*thistext This text was published by Project Runeberg
This electronic text was published by Project Runeberg, and is free of
copyright. You are free to copy and distribute it in any form
(electronic or on paper) and for any purpose (for free or for money).
Project Runeberg publishes free electronic texts, such as this one, in
Scandinavian and Finnish languages (Swedish, Norwegian, Danish,
Icelandic, Faroese, Finnish, Lappish, Estonian, Karelian, Ingrian, and
Livonian) and their dialects.
Active since late 1992, Project Runeberg is a part of Lysator, a
students' computer club at Linkoping University in Linkoping, Sweden.
Individuals in many countries have contributed their voluntary work.
PROJECT RUNEBERG--free e-texts in Scandinavian, Finnish languages:
http://www.lysator.liu.se:7500/runeberg/Main.html and Finnish.html
Gopher host=gopher.lysator.liu.se, type=1, path=1/project-runeberg
Anonymous FTP file archive ftp.lysator.liu.se /pub/runeberg/README
Discussions on mailing list <runeberg-list-request@lysator.liu.se>
Postal: Lysator, Linkoping University, S-581 83 Linkoping, Sweden.
*0001 Titel
B I B E L E N
I elektronisk udgave af S�ren Hornstrup genom
P r o j e k t R u n e b e r g
*0005 F�rord til den elektroniske udgave
Dette er s� Bibelen.
Denne elektroniske udgave af bibelen kommer fra den danske 1933 udgave.
Det Gamle Testamente er en overs�ttelse fra 1931 og Det Nye Testamente
er en overs�ttelse fra 1907.
Teksterne er, skannet ind.
Jeg har teksterne fra en simpel PC bibel pakke jeg k�bte for nogle �r siden.
Bibelselskabet kr�ver ikke ophavsret udover 50 �r, og dette er formodentligt
grunden til at udgaverne er s� gamle.
Udgiveren af disketterne har heller ikke kr�vet copyright (jeg kan heller
ikke rigtig se hvordan han skulle kunne det).
Jeg har konverteret PC filerne til Unix filer (bl.a. tegns�t og CRNL).
Jeg har rettet de fejl jeg har fundet. (accenter over bogstaver,
underlige tegn etc. som formodentligt skyldes indskanningen)
Jeg har lavet indholdsfortegnelser med tilh�rende skript til at generere
VI-tags. (Unix kan bare det der.)
Jeg stiller dette til fri afbenyttelse (jeg har jo heller ikke ret til
copyright p� teksterne), men vil under ingen omst�ndigheder p�tage mig
ansvar for anvendelse af materialet. Dette g�lder alle skader (eller goder)
p� krop, sj�l, materiel, data m.m.
Jeg er ikke selv troende kristen og vil derfor heller ikke svare for
indholdet af de bibelske tekster.
Hvis der findes fejl eller mangler, vil jeg meget gerne h�re om det.
Is�r hvis de ogs� bliver rettet.
Hvis der er nogen der laver ekstra faciliteter [vis dagens tekst,
opdeling i filer pr bog, tags for personnavne, emacs-tags, ...] vil jeg ogs�
gerne h�re om det, s� kan det m�ske blive fordelt til nogle flere.
S�ren Hornstrup
horn@proinf.dk
*01/ 1.Mosebog
*01/01 1.Mosebog 1
1. I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden.
2. Og Jorden var �de og tom, og der var M�rke over Verdensdybet.
Men Guds �nd sv�vede over Vandene.
3. Og Gud sagde: "Der blive Lys!" Og der blev Lys.
4. Og Gud s�, at Lyset var godt, og Gud satte Skel mellem Lyset og
M�rket,
5. og Gud kaldte Lyset Dag, og M�rket kaldte han Nat. Og det blev
Aften, og det blev Morgen, f�rste Dag.
6. Derp� sagde Gud: "Der blive en Hv�lving midt i Vandene til at
skille Vandene ad!"
7. Og s�ledes skete det: Gud gjorde Hv�lvingen og skilte Vandet
under Hv�lvingen fra Vandet over Hv�lvingen;
8. og Gud kaldte Hv�lvingen Himmel. Og det blev Aften, og det blev
Morgen, anden Dag.
9. Derp� sagde Gud: "Vandet under Himmelen samle sig p� eet Sted,
s� det faste Land kommer til Syne!" Og s�ledes skete det;
10. og Gud kaldte det faste Land Jord, og Stedet, hvor Vandet
samlede sig, kaldte han Hav. Og Gud s�, at det var godt.
11. Derp� sagde Gud: "Jorden lade fremspire gr�nne Urter, der b�rer
Fr�, og Frugttr�er, der b�rer Frugt med K�rne, p� Jorden!" Og
s�ledes skete det:
12. Jorden frembragte gr�nne Urter, der bar Fr�, efter deres Arter,
og Tr�er, der bar Frugt med K�rne, efter deres Arter. Og Gud s�,
at det var godt.
13. Og det blev Aften, og det blev Morgen, tredje Dag.
14. Derp� sagde Gud: "Der komme Lys p� Himmelhv�lvingen til at
skille Dag fra Nat, og de skal v�re til Tegn og til Fasts�ttelse
af H�jtider, Dage og �r
15. og tjene som Lys p� Himmelhv�lvingen til at lyse p� Jorden! Og
s�ledes sket det:
16. Gud gjorde de to store Lys, det st�rste til at herske om Dagen,
det mindste til at herske om Natten, og Stjernerne;
17. og Gud satte dem p� Himmelhv�lvingen til at lyse p� Jorden
18. og til at herske over Dagen og Natten og til at skille Lyset fra
M�rket. Og Gud s�, at det var godt.
19. Og det blev Aften, og det blev Morgen, fjerde Dag.
20. Derp� sagde Gud: "Vandet vrimle med en Vrimmel af levende
V�sener, og Fugle flyve over Jorden oppe under
Himmelhv�lvingen!" Og s�ledes skete det:
21. Gud skabte de store Havdyr og den hele Vrimmel af levende
V�sener, som Vandet vrimler med, efter deres Arter, og alle
vingede V�sener efter deres Arter. Og Gud s�, at det var godt.
22. Og Gud velsignede dem og sagde: "Bliv frugtbare og mangfoldige
og opfyld Vandet i Havene, og Fuglene blive mangfoldige p�
Jorden!"
23. Og det blev Aften, og det blev Morgen, femte Dag.
24. Derp� sagde Gud: "Jorden frembringe levende V�sener efter deres
Arter: Kv�g, Kryb og vildtlevende Dyr efter deres Arter! Og
s�ledes skete det:
25. Gud gjorde de vildtlevende Dyr efter deres Arter, Kv�get efter
dets Arter og alt Jordens Kryb efter dets Arter. Og Gud s�, at
det var godt.
26. Derp� sagde Gud: "Lad os g�re Mennesker i vort Billede, s� de
ligner os, til at herske over Havets Fisk og Himmelens Fugle,
Kv�get og alle vildtlevende Dyr p� Jorden og alt Kryb,der kryber
p� Jorden!"
27. Og Gud skabte Mennesket i sit Billede; i Guds Billede skabte han
det, som Mand og Kvinde skabte han dem;
28. og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: "Bliv frugtbare og
mangfoldige og opfyld Jorden, g�r eder til Herre over den og
hersk over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kv�get og alle
vildtlevende Dyr, der r�rer sig p� Jorden!"
29. Gud sagde fremdeles: "Jeg giver eder alle Urter p� hele Jorden,
som b�rer Fr�, og alle Tr�er, som b�rer Frugt med K�rne; de skal
v�re eder til F�de;
30. men alle Jordens dyr og alle Himmelens Fugle og alt, hvad der
kryber p� Jorden, og som har Livs�nde, giver jeg alle gr�nne
Urter til F�de." Og s�ledes skete det.
31. Og Gud s� alt, hvad han havde gjort, og se, det var s�re
godt. Og det blev Aften, og det blev Morgen, sjette Dag.
*01/02 1.Mosebog 2
1. S�ledes fuldendtes Himmelen og Jorden med al deres H�r.
2. P� den syvende Dag fuldendte Gud det V�rk, han havde udf�rt, og
han hvilede p� den syvende Dag efter det V�rk, han havde udf�rt;
3. og Gud velsignede den syvende Dag og helligede den, thi p� den
hvilede han efter hele sit V�rk, det, Gud havde skabt og udf�rt.
4. Det er Himmelens og Jordens Skabelseshistorie. Da Gud HERREN
gjorde Jord og Himmel
5. dengang fandtes endnu ingen af Markens Buske p� Jorden, og endnu
var ingen af Markens Urter spiret frem, thi Gud HERREN havde
ikke ladet det regne p� Jorden, og der var ingen Mennesker til
at dyrke Agerjorden,
6. men en T�ge v�ldede op at Jorden og vandede hele Agerjordens
Flade
7. da dannede Gud HERREN Mennesket af Agerjordens Muld og bl�ste
Livs�nde i hans N�sebor, s� at Mennesket blev et levende V�sen.
8. Derp� plantede Gud HERREN en Have i Eden ude mod �st, og dem
satte han Mennesket, som han havde dannet;
9. Og Gud HERREN lod af Agerjorden fremvokse alle Slags Tr�er, en
Fryd at skue og gode til F�de, desuden Livets Tr�, der stod midt
i Haven. og Tr�et til Kundskab om godt og ondt.
10. Der udsprang en Flod i Eden til at vande Haven, og udenfor delte
den sig i fire Hovedstr�mme.
11. Den ene hedder Pisjon; den l�ber omkring Landet Havila, hvor der
findes Guld
12. og Guldet i det Land er godt, Bdellium og Sjohamsten.
13. Den anden Flod hedder Gihon; den l�ber omkring Landet Kusj.
14. Den tredje Flod hedder Hiddekel; den l�ber �sten om Assyrien.
Den fjerde Flod er Frat.
15. Derp� tog Gud HERREN Adam og satte ham i Edens Have til at dyrke
og vogte den.
16. Men Gud HERREN b�d Adam: "Af alle Tr�er i Haven har du Lov at
spise,
17. kun af Tr�et til Kundskab om godt og ondt m� du ikke spise; den
Dag du spiser deraf, skal du visselig d�!"
18. Derp� sagde Gud HERREN: "Det er ikke godt for Mennesket at v�re
ene; jeg vil g�re ham en Medhj�lp, som passer til ham!"
19. Og Gud HERREN dannede af Agerjorden alle Markens Dyr og
Himmelens Fugle og f�rte dem hen til Adam for at se, hvad han
vilde kalde dem; thi hvad Adam kaldte de forskellige levende
V�sener, det skulde v�re deres Navn.
20. Adam gav da alt Kv�get, alle Himmelens Fugle og alle Markens Dyr
Navne - men til sig selv fandt Adam ingen Medhj�lp, der passede
til ham.
21. S� lod Gud HERREN Dvale falde over Adam, og da han var sovet
ind, tog han et af hans Ribben og lukkede med K�d i dets Sted;
22. og af Ribbenet, som Gud HERREN havde taget af Adam, byggede han
en Kvinde og f�rte hende hen til Adam.
23. Da sagde Adam: "Denne Gang er det Ben af mine Ben og K�d af mit
K�d; hun skal kaldes Kvinde, thi af Manden er hun taget!"
24. Derfor forlader en Mand sin Fader og Moder og holder sig til sin
Hustru, og de to bliver eet K�d.
25. Og de var begge n�gne, b�de Adam og hans Hustru, men de bluedes
ikke.
*01/03 1.Mosebog 3
1. Men Slangen var tr�skere end alle Markens andre Dyr, som Gud
HERREN havde gjort og den sagde til Kvinden: "Mon Gud virkelig
ham sagt: I m� ikke spise af noget Tr� i Haven?"
2. Kvinden svarede: "Vi har Lov at spise af Frugten p� Havens
Tr�er;
3. kun af Frugten fra Tr�et midt i Haven, sagde Gud, m� I ikke
spise, ja, I m� ikke r�re derved, thi s� skal I d�!"
4. Da sagde Slangen til Kvinden: "I skal ingenlunde d�;
5. men Gud ved, at n�r I spiser deraf, �bnes eders �jne, s� I blive
som Gud til at kende godt og ondt!"
6. Kvinden blev nu var, at Tr�et var godt at spise af, en Lyst for
�jnene og godt at f� Forstand af; og hun tog af dets Frugt og
spiste og gav ogs� sin Mand, der stod hos hende, og han spiste.
7. Da �bnedes begges �jne, og de kendte, at de var n�gne. Derfor
syede de Figenblade sammen og bandt dem om sig.
8. Da Dagen blev sval, h�rte de Gud HERREN vandre i Haven, og Adam
og hans Hustru skjulte sig for ham inde mellem Havens Tr�er.
9. Da kaldte Gud HERREN p� Adam og r�bte: "Hvor er du?"
10. Han svarede: "Jeg h�rte dig i Haven og blev angst, fordi jeg var
n�gen, og s� skjulte jeg mig!"
11. Da sagde han: "Hvem fortalte dig, at du var n�gen. Mon du har
spist af det Tr�, jeg sagde, du ikke m�tte spise af?"
12. Adam svarede: "Kvinden, som du satte ved min Side, gav mig af
Tr�et, og s� spiste jeg."
13. Da sagde Gud HERREN til Kvinde: "Hvad har du gjort!" Kvinden
svarede: "Slangen forf�rte mig, og s� spiste jeg."
14. Da sagde Gud HERREN til Slangen: "Fordi du har gjort dette, v�re
du forbandet blandt al Kv�get og blandt alle Markens Dyr! P� din
Bug skal du krybe, og St�v skal du �de alle dit Livs Dage!
15. Jeg s�tter Fjendskab mellem dig og Kvinden, mellem din S�d og
hendes S�d; den skal knuse dit Hoved, og du skal hugge den i
H�len!"
16. Til Kvinden sagde han: "Jeg vil meget mangfoldigg�re dit
Svangerskabs M�je; med Smerte skal du f�de B�rn; men til din
Mand skal din Attr� v�re, og han skal herske over dig!"
17. Og til Adam sagde han: "Fordi du lyttede til din Hustrus Tale og
spiste af Tr�et, som jeg sagde, du ikke m�tte spise af, skal
Jorden v�re forbandet for din Skyld; med M�je skal du skaffe dig
F�de af den alle dit Livs Dage;
18. Torn og Tidsel skal den b�re dig, og Markens Urter skal v�re din
F�de;
19. i dit Ansigts Sved skal du spise dit Br�d, indtil du vender
tilbage til Jorden; thi af den er du taget; ja, St�v er du, og
til St�v skal du vende tilbage!"
20. Men Adam kaldte sin Hustru Eva, thi hun blev Moder til alt
levende.
21. Derp� gjorde Gud HERREN Skindkjortlet til Adam og hans Hustru og
kl�dte dem dermed.
22. Men Gud HERREN sagde: "Se, Mennesket er blevet som en af os til
at kende godt og ondt. Nu skal han ikke r�kke H�nden ud og tage
ogs� af Livets Tr� og spise og leve evindelig!"
23. S� forviste Gud HERREN ham fra Edens Have, for at han skulde
dyrke Jorden, som han var taget af;
24. og han drev Mennesket ud, og �sten for Edens Have satte han
Keruberne med det glimtende Flammesv�rd til at vogte Vejen til
Livets Tr�.
*01/04 1.Mosebog 4
1. Adam kendte sin Hustru Eva,og hun blev frugtsommelig og f�dte
Kain; og hun sagde: "Jeg har f�et en S�n med HERRENS Hj�lp!"
2. Fremdeles f�dte hun hans Broder Abel. Abel blev F�rehyrde, Kain
Agerdyrker.
3. Nogen Tid efter bragte Kain HERREN en Offergave af Jordens
Frugt,
4. medens Abel bragte en Gave af sin Hjords f�rstef�dte og deres
Fedme. Og HERREN s� til Abel og hans Offergave,
5. men til Kain og hans Offergave s� han ikke. Kain blev da s�re
vred og gik med s�nket Hoved.
6. Da sagde HERREN til Kain: "Hvorfor er du vred, og hvorfor g�r du
med s�nket Hoved?
7. Du ved, at n�r du handler vel, kan du l�fte Hovedet frit; men
handler du ikke vel, s� lurer Synden ved D�ren; dens Attr� st�r
til dig, men du skal herske over den!"
8. Men Kain yppede Kiv med sin Broder Abel; og engang de var ude p�
Marken, sprang Kain ind p� ham og slog ham ihjel.
9. Da sagde HERREN til Kain: "Hvor er din Broder Abel?" Han
svarede: "Det ved jeg ikke; skal jeg vogte min Broder?"
10. Men han sagde: "Hvad har du gjort! Din Broders Blod r�ber til
mig fra Jorden!
11. Derfor skal du nu v�re bandlyst fra Agerjorden, som �bnede sig
og tog din Broders Blod af din H�nd!
12. N�r du dyrker Agerjorden, skal den ikke mere sk�nke dig sin
Kraft du skal flakke hjeml�s om p� Jorden!"
13. Men Kain sagde til HERREN: "Min Straf er ikke til at b�re;
14. n�r du nu jager mig bort fra Agerjorden, og jeg m� skjule mig
for dit �syn og flakke hjeml�s om p� Jorden, s� kan jo enhver,
der m�der mig, sl� mig ihjel!"
15. Da svarede HERREN: "Hvis Kain bliver sl�et ihjel, skal han
h�vnes;syvfold!" Og HERREN satte et Tegn p� Kain, for at ingen,
der m�dte ham, skulde sl� ham ihjel.
16. S� drog Kain bort fra HERRENs �syn og slog sig ned i Landet Nod
�sten for Eden.
17. Kain kendte sin Hustru, og hun blev frugtsommelig og f�dte
Hanok. Han grundede en By og gav den sin;S�n Hanoks Navn.
18. Hanok fik en S�n Irad; Irad avlede Mehujael; Mehujael avlede
Mehujael; og Metusjael avlede Lemek
19. Lemek tog sig to Hustruer; den ene hed Ada, den anden Zilla.
20. Ada f�dte Jabal; han blev Stamfader til dem, der bor i Telte og
holder Kv�g;
21. hans Broder hed Jubal; han blev Stamfader til alle dem, der
spiller p� Harpe og Fl�jte.
22. Ogs� Zilla fik en S�n, Tubal-Kajin; han blev Stamfader til alle
dem, der smeder Kobber og Jern. Tubal-Kajins S�ster var Na'ama.
23. Og Lemelk sagde til sine Hustruer: "Ada og Zilla, h�r min R�st,
Lemeks Hustruer, lyt til mit Ord: En Mand har jeg dr�bt for et
S�r, en Dreng for en Skramme!
24. Blev Kain h�vnet syvfold, s� h�vnes Lemek syv og
halvfjerdsindstyve Gange!"
25. Adam kendte p� ny sin Hustru, og hun f�dte en S�n, som hun gav
Navnet Set; "thi," sagde hun, "Gud har sat mig andet Afkom i
Abels Sted, fordi Kain slog ham ihjel!"
26. Set fik ogs� en S�n, som han kaldte Enosj; p� den Tid begyndte
man at p�kalde HERRENs Navn.
*01/05 1.Mosebog 5
1. Dette er Adams Sl�gtebog. Dengang Gud skabte Mennesket, gjorde
han det i Guds Billede;
2. som Mand og Kvinde skabte han dem, og han velsignede dem og gav
dem Navnet "Menneske", da de blev skabt.
3. Da Adam havde levet i I30 �r, avlede han en S�n, som var ham lig
og i hans Billede, og han kaldte ham Set;
4. og efter at Adam havde avlet Set, levede han 800 �r og avlede
S�nner og D�tre;
5. s�ledes blev hans fulde Levetid 930 �r, og derp� d�de han.
6. Da Set havde levet 105 �r, avlede han Enosj;
7. og efter at Set havde avlet Enosj, levede han 807 �r og avlede
S�nner og D�tre;
8. s�ledes blev Sets fulde Levetid 912 �r, og derp� d�de han.
9. Da Enosj havde levet 90 �r, avlede han Henan;
10. og efter at Enosj havde avlet Kenan, levede han 815 �r og avlede
S�nner og D�tre;
11. s�ledes blev Enosjs fulde Levetid 905 �r, og derp� d�de han.
12. Da Kenan havde levet 70 �r, avlede han Mahalal'el;
13. og efter at Kenan havde avlet Mahalal'el, levede han 840 �r og
avlede S�nner og D�tre;
14. s�ledes blev Kenans fulde Levetid 910 �r, og derp� d�de han.
15. Da Mahalal'el havde levet 65 �r, avlede han Jered;
16. og efter at Mahalal'el havde avlet Jered, levede han 830 �r og
avlede S�nner. og D�tre;
17. s�ledes blev Mahalal'els fulde Levetid 895 �r, og derp� d�de
han.
18. Da Jered havde levet 162 �r, avlede han Enok;
19. og efter at Jered havde avlet Enok, levede han 800 �r og avlede
S�nner og D�tre;
20. s�ledes blev Jereds fulde Levetid 962 �r, og derp� d�de han.
21. Da Enok havde levet 65 �r, avlede han Metusalem,
22. og Enok vandrede med Gud; og efter at han havde avlet Metusalem,
levede han 300 �r og avlede S�nner og D�tre;
23. s�ledes blev Enoks fulde Levetid 365 �r;
24. og Enok vandrede med Gud, og han var ikke mere, thi Gud tog ham.
25. Da Metusalem havde levet l87 �r, avlede han Lemek;
26. og efter at Metusalem havde avlet Lemek, levede han 782 �r og
avlede S�nner og D�tre;
27. s�ledes blev Metusalems fulde Levetid 969 �r, og derp� d�de han.
28. Da Lemek havde levet 182 �r, avlede han en S�n,
29. som han gav Navnet Noa, idet, han sagde: "Han skal skaffe os.
Tr�st i vort m�jefulde Arbejde med Jorden, som HERREN har
forbandet."
30. Og efter at Lemek havde avlet Noa, levede han 595 �r og avlede
S�nner og D�tre;
31. s�ledes blev Lemeks fulde Levetid 777 �r, og derp� d�de han.
32. Da Noa var 500 �r gammel, avlede han Sem, Kam og Jafet.
*01/06 1.Mosebog 6
1. Da nu Menneskene begyndte at blive talrige p� Jorden og der
f�dtes dem D�tre,
2. fik Gudss�nnerne �je p� Mennesked�trenes Sk�nhed, og de tog: s�
mange af dem, som de lystede, til Hustruer.
3. Da sagde HERREN: "Min �nd: skal ikke for evigt blive i
Menneskene, eftersom de jo dog er K�d; deres Dage skal v�re 120
�r."
4. I hine Dage, da Gudss�nnerne gik ind til Mennesked�trene og
disse f�dte dem B�rn men ogs� senere hen i Tiden - levede
K�mperne p� Jorden. Det er Heltene, hvis Ry n�r tilbage til
Fortids Dage.
5. Men HERREN s�, at Menneskenes, Ondskab tog til p� Jorden, og at
deres Hjerters Higen og Tragten kun var ond Dagen lang.
6. Da angrede HERREN, at han havde gjort Menneskene p� Jorden, og
det. skar ham i Hjertet.
7. Og HERREN sagde: "Jeg vil udslette Menneskene, som jeg har
skabt, af Jordens Flade, b�de Mennesker, Kv�g, Kryb og
Himmelens, Fugle, thi jeg angrer, at jeg gjorde dem!"
8. Men Noa fandt N�de for HERRENs �jne
9. Dette er Noas Sl�gtebog. Noa var en retf�rdig, ustraffelig Mand
blandt sine samtidige; Noa vandrede med Gud.
10. Noa avlede tre S�nner: Sem, Kam og Jafet.
11. Men Jorden ford�rvedes for Guds �jne, og Jorden blev fuld af
Uret;
12. og Gud s� til Jorden, og se, den var ford�rvet, thi alt K�d
havde ford�rvet sin Vej p� Jorden.
13. Da sagde Gud til Noa: "Jeg har besluttet at g�re Ende p� alt
K�d, fordi Jorden ved deres Skyld et fuld af Uret; derfor vil
jeg nu udrydde dem af Jorden.
14. Men du skal g�re dig en Ark af Gofertr� og indrette den med Rum
ved Rum og overstryge den med Beg b�de indvendig og udvendig;
15. og s�ledes skal du bygge Arken: Den skal v�re 300 Alen lang,
50. Alen bred og 30 Alen h�j;
16. du skal anbringe Taget p� Arken, og det skal ikke rage l�nger ud
end een Alen fra oven; p� Arkens Side skal du s�tte D�ren, og du
skal indrette den med et nederste, et mellemste og et �verste
Stokv�rk.
17. Se, jeg bringer nu Vandfloden over Jorden for at udrydde alt K�d
under Himmelen, som har Livs�nde; alt, hvad der er p� Jorden,
skal forg�.
18. Men jeg vil oprette min Pagt med dig. Du skal g� ind i Arken med
dine S�nner, din Hustru og dine S�nnekoner:
19. og af alle Dyr, af alt K�d skal du bringe et Par af hver Slags
ind i Arken for at holde dem i Live hos dig. Han og Hundyr skal
det v�re,
20. af Fuglene efter deres Arter, af Kv�get efter dets Arter og af
alt Jordens Kryb efter dets Arter; Par for Par skal de g� ind
til dig for at holdes i Live.
21. Og du skal indsamle et Forr�d af alle Slags Levnedsmidler, for
at det kan tjene dig og dem til F�de."
22. Og Noa gjorde ganske som Gud havde p�lagt ham; s�ledes gjorde
han.
*01/07 1.Mosebog 7
1. Derp� sagde HERREN til Noa: G� ind i Arken med hele dit Hus, thi
dig har jeg fundet retf�rdig for mine �jne i denne Sl�gt.
2. Af alle rene Dyr skal du tage syv Par, Han og Hun, og af alle
urene Dyr eet Par, Han og Hun,
3. ligeledes af Himmelens Fugle syv Par, Han og Hun, for at de kan
forplante sig p� hele Jorden.
4. Thi om syv Dage vil jeg lade det regne p� Jorden i fyrretyve
Dage og fyrretyve N�tter og udslette alle V�sener, som jeg har
gjort, fra Jordens Flade."
5. Og Noa gjorde ganske som HERREN havde p�lagt ham.
6. Noa var 600 �r gammel, da Vandfloden kom over Jorden.
7. Noa gik med sine S�nner, sin Hustru og sine S�nnekoner ind i
Arken for at undslippe Flodens Vande.
8. De rene og de urene Dyr, Fuglene og alt, hvad der kryber p�
Jorden,
9. gik Par for Par ind i Arken til Noa, Han og Hundyr, som Gud
havde p�lagt Noa.
10. Da nu syv Dage var omme, kom Flodens Vande over Jorden;
11. i Noas 600de Leve�r p� den syttende Dag i den anden M�ned, den
Dag brast det store Verdensdybs Kilder, og Himmelens Sluser
�bnedes,
12. og Regnen faldt over Jorden i fyrretyve Dage og fyrretyve
N�tter.
13. Selvsamme Dag gik Noa ind i Arken og med ham hans S�nner Sem,
Kam og Jafet, hans Hustru og hans tre S�nnekoner
14. og desuden alle vildtlevende Dyr efter deres Arter, alt Kv�g
efter dets Arter, alt Kryb p� Jorden efter dets Arter og alle
Fugle efter deres Arter, alle Fugle, alt, hvad der har Vinger;
15. af alt K�d, som har Livs�nde, gik Par for Par ind i Arken til
Noa;
16. Han og Hundyr af alt K�d gik ind, som Gud havde p�budt, og
HERREN lukkede efter ham.
17. Da kom Vandfloden over Jorden i fyrretyve Dage, og Vandet steg
og l�ftede Arken, s� den h�vedes over Jorden.
18. Og Vandet steg og stod h�jt over Jorden, og Arken fl�d p�
Vandet;
19. og Vandet steg og steg over Jorden, s� de h�jeste Bjerge under
Himmelen stod under Vand;
20. femten Alen stod Vandet over dem, s� Bjergene stod helt under
Vand.
21. Da omkom alt K�d, som r�rte sig p� Jorden, Fugle, Kv�g,
vildtlevende Dyr og alt Kryb p� Jorden og alle Mennesker;
22. alt, i hvis N�se det var Livets �nde, alt, hvad der var p� det
faste Land, d�de.
23. S�ledes udslettedes alle V�sener, der var p� Jordens Flade,
Mennesker, Kv�g, Kryb og Himmelens Fugle; de udslettedes af
Jorden, og tilbage blev kun Noa og de, der var hos ham i Arken.
24. Vandet steg over Jorden i 150 Dage.
*01/08 1.Mosebog 8
1. Da ihukom Gud Noa og alle de vilde Dyr og Kv�get, som var hos
ham i Arken; og Gud lod en Storm fare hen over Jorden, s� at
Vandet begyndte at falde;
2. Verdensdybets Kilder og Himmelens Sluser lukkedes, Regnen fra
Himmelen standsede,
3. og Vandet veg lidt efter lidt bort fra Jorden, og Vandet tog af
efter de 150 Dages Forl�b.
4. P� den syttende Dag i den syvende M�ned sad Arken fast p�
Ararats Bjerge,
5. og Vandet vedblev at synke indtil den tiende M�ned, og p� den
f�rste Dag i denne M�ned dukkede Bjergenes Toppe frem.
6. Da der var g�et fyrretyve Dage: �bnede Noa den Luge, han havde
lavet p� Arken,
7. og sendte en Ravn ud; den fl�j frem og tilbage, indtil Vandet
var t�rret bort fra Jorden.
8. Da sendte han en Due ud for at se, om Vandet var sunket fra
Jordens Overflade;
9. men Duen fandt intet Sted at s�tte sin Fod og vendte tilbage til
ham i Arken, fordi der endnu var Vand over hele Jorden; og han
rakte H�nden ud og tog den ind i Arken til sig.
10. Derp� biede han yderligere syv Dage og sendte s� atter Duen ud
fra Arken;
11. ved Aftenstid kom Duen tilbage til ham, og se, den havde et
friskt Olieblad i N�bbet. Da sk�nnede Noa, at Vandet var svundet
bort fra Jorden.
12. Derp� biede han syv Dage til, og da han s� sendte Duen ud, kom
den ikke mere tilbage til ham.
13. I Noas 601ste Leve�r p� den f�rste Dag i den f�rste M�ned var
Vandet t�rret bort fra Jorden. Da tog Noa D�kket af Arken, og da
han s� sig om, se, da var Jordens Overflade t�r.
14. P� den syv og tyvende Dag i den anden M�ned var Jorden t�r.
15. Da sagde Gud til Noa:
16. "G� ud af Arken med din Hustru, dine S�nner og dine S�nnekoner
17. og for alle Dyr, der er hos dig, alt K�d, Fugle, Kv�g og alt
Kryb, der kryber p� Jorden, ud med dig, at de kan vrimle p�
Jorden og blive frugtbare og mangfoldige p� Jorden!"
18. Da gik Noa ud med sine S�nner, sin Hustru og sine S�nnekoner;
19. og alle de vildtlevende Dyr, alt Kv�get, alle Fuglene og alt
Krybet, der kryber p� Jorden, efter deres Sl�gter, gik ud af
Arken.
20. Derp� byggede Noa HERREN et Alter og tog nogle af alle de rene
Dyr og Fugle og ofrede Br�ndofre p� Alteret.
21. Og da HERREN ind�ndede den liflige Duft, sagde han til sig selv:
"Jeg vil aldrig mere forbande Jorden for Menneskenes Skyld, thi
Menneskehjertets Higen er ond fra Ungdommen af, og jeg vil
aldrig mere tilintetg�re alt, hvad der lever, s�ledes som jeg nu
har gjort!
22. Herefter skal, s� l�nge Jorden st�r, S�d og H�st, Kulde og Hede,
Sommer og Vinter, Dag og Nat ikke oph�re!"
*01/09 1.Mosebog 9
1. Derp� velsignede Gud Noa og hans S�nner og sagde til dem: Bliv
frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden!
2. Frygt for eder og R�dsel for eder skal v�re over alle Jordens
vildtlevende Dyr og alle Himmelens Fugle og i alt, hvad Jorden
vrimler med, og i alle Havets Fisk; i eders H�nd er de givet!
3. Alt, hvad der r�rer sig og lever, skal tjene eder til F�de;
ligesom de gr�nne Urter giver jeg eder det alt sammen.
4. Dog K�d med Sj�len, det er Blodet, m� I ikke spise!
5. Men for eders eget Blod kr�ver jeg H�vn; af ethvert Dyr kr�ver
jeg H�vn for det, og af Menneskene indbyrdes kr�ver jeg H�vn for
Menneskenes Liv.
6. Om nogen ud�ser Menneskers Blod, ved Mennesker skal hans Blod
ud�ses, thi i sit Billede gjorde Gud Menneskene.
7. Men I skal blive frugtbare og mangfoldige! Opfyld Jorden og g�r
eder til Herre over den!"
8. Derp� sagde Gud til Noa og hans S�nner:
9. "Se, jeg opretter min Pagt med eder og eders Efterkommere efter
eder
10. og med hvert levende V�sen, som er hos eder, Fuglene, Kv�get og
alle Jordens vildtlevende Dyr, alt, hvad der gik ud af Arken,
alle Jordens Dyr;
11. jeg opretter min Pagt med eder og lover, at aldrig mere skal alt
K�d udryddes af Flodens Vande, og aldrig mere skal der komme en
Vandflod for at �del�gge Jorden!"
12. Fremdeles sagde Gud: "Dette er Tegnet p� den Pagt, jeg til evige
Tider opretter mellem mig og eder og hvert levende V�sen, som er
hos eder:
13. Min Bue s�tter jeg i Skyen, og den skal v�re Pagtstegn mellem
mig og Jorden!
14. N�r jeg tr�kker Skyer sammen over Jorden, og Buen da viser sig i
Skyerne,
15. vil jeg komme den Pagt i Hu, som best�r mellem mig og eder og
hvert levende V�sen, det er alt K�d, og Vandet skal ikke mere
blive til en Vandflod, som �del�gger alt K�d.
16. N�r Buen da st�r i Skyerne, vil jeg se hen til den og ihukomme
den evige Pagt mellem Gud og hvert levende V�sen, det er alt K�d
p� Jorden."
17. Og Gud sagde til Noa: "Det er Tegnet p� den Pagt, jeg opretter
imellem mig og alt K�d p� Jorden!"
18. Noas S�nner, der gik ud af Arken, var Sem, Kam og Jafet; Kam var
Fader til Kana'an;
19. det var Noas tre S�nner, og fra dem stammer hele Jordens
Befolkning.
20. Noa var Agerdyrker og den f�rste, der plantede en Ving�rd.
21. Da han nu drak af Vinen, blev han beruset og blottede sig inde
i, sit Telt.
22. Da s� Kana'ans Fader Kam sin Faders Blusel og gik ud og fortalte
sine Br�dre det;
23. men Sem og Jafet tog Kappen, lagde den p� deres Skuldre og gik
bagl�ns ind og tild�kkede deres Faders Blusel med bortvendte
Ansigter, s� de ikke s� deres Faders Blusel.
24. Da Noa v�gnede af sin Rus og fik at vide, hvad hans yngste S�n
havde gjort ved ham,
25. sagde han: "Forbandet v�re Kana'an, Tr�lles Tr�l blive han for
sine Br�dre!"
26. Fremdeles sagde han: "Lovet v�re HERREN, Sems Gud, og Kana'an
blive hans Tr�l!
27. Gud skaffe Jafet Plads, at han m� bo i Sems Telte; og Kana'an
blive hans Tr�l!"
28. Noa levede 350 �r efter Vandfloden;
29. s�ledes blev Noas fulde Levetid 950 �r, og derp� d�de han.
*01/10 1.Mosebog 10
1. Dette er Noas S�nner, Sem, Kam og Jafets Sl�gtebog. Efter
Vandfloden f�dtes der dem S�nner.
2. Jafets S�nner: Gomer, Magog. Madaj, Javan, Tubal, Mesjek og
Tiras.
3. Gomers S�nner: Asjkenaz, Rifaf og Togarma.
4. Javans S�nner: Elisja, Tarsis. Kitt�erne og Rodosboerne;
5. fra dem nedstammer de fjerne Strandes Folk. Det var Jafets
S�nner i deres Lande, hver med sit Tungem�l, efter deres Sl�gter
og i deres Folkeslag.
6. Kams S�nner: Kusj, Mlizrajim, Put og Hana'an.
7. Kusj's S�nner: Seba, Havila, Sabta, Ra'ma og Sabteka. Ra'mas
S�nner: Saba og Dedan.
8. Og Kusj avlede Nimrod, som var den f�rste Storhersker p� Jorden.
9. Han var en v�ldig J�ger for HERRENs �jne; derfor siger man: "En
v�ldig J�get for HERRENs �jne som Nimrod."
10. Fra f�rst af omfattede hans Rige Babel, Erelk, Akkad og Kalne i
Sinear;
11. fra dette Land drog han til Assyrien og byggede Nineve, Rehobot-
Ir, Kela
12. og Resen mellem Nineve og Kela, det er den store By.
13. Mizrajim avlede Luderne,Anamerne, Lehaberne, Naftuherne,
14. Patruserne, Kasluherne, fra hvem Filisterne udgik, og
Kaftorerne.
15. Kana'an avlede Zidon, hans f�rstef�dte, Het,
16. Jebusiterne, Amoriterne, Girgasjiterne,
17. Hivviterne, Arkiterne, Siniterne,
18. Arvaditerne, Zemariterne og Hamatiterne; men senere bredte
Kana'an�ernes Sl�gter sig,
19. s� at Kana'an�ernes Omr�de strakte sig fra Zidon i Retning af
Gerar indtil Gaza, i Retning af Sodoma, Gomorra, Adma,og Zebojim
indtil Lasja.
20. Det var Kams S�nner efter deres Sl�gter og Tungem�l i deres
Lande og Folk.
21. Men ogs� Sem, alle Ebers�nnernes Fader, Jafets �ldste Broder,
f�dtes der S�nner.
22. Sems S�nner: Elam, Assur, Arpaksjad, Lud og Aram.
23. Arams S�nner: Uz, Hul, Geter og Masj.
24. Arpaksjad avlede Sjela; Sjela avlede Eber;
25. Eber f�dtes der to S�nner; den ene hed Peleg, thi p� hans Tid
adsplittedes Jordens Befolkning, og hans Broder hed Joktan.
26. Joktan avlede Almodad, Sjelef, Hazarmavet, Jera,
27. Hadoram, Uzal, Dikla,
28. Obal, Abimael, Saba,
29. 0fir, Havila og Jobab. Alle disse var Joktans S�nner,
30. og deres Bosteder str�kker sig fra Mesja i Retning af Sefar,
�stens Bjerge.
31. Det var Sems S�nner efter deres Sl�gter og Tungem�l i deres
Lande og Folk.
32. Det var Noas S�nners Sl�gter efter deres Nedstamning, i deres
Folk; fra dem nedstammer Folkene, som efter Vandfloden bredte
sig p� Jorden.
*01/11 1.Mosebog 11
1. Hele Menneskeheden havde eet Tungem�l og samme Sprog.
2. Da de nu drog �sterp�, traf de p� en Dal i Sinear, og der slog
de sig ned.
3. Da sagde de til hverandre: "Kom, lad os stryge Teglsten og
br�nde dem godt!" De brugte nemlig Tegl som Sten og Jordbeg som
Kalk.
4. Derp� sagde de: "Kom, lad os bygge os en By og et T�rn, hvis Top
n�r til Himmelen, og skabe os et Navn, for at vi ikke skal
spredes ud over hele Jorden!"
5. Men HERREN steg ned for at se Byen og T�rnet, som
Menneskeb�rnene byggede,
6. og han sagde: "Se, de er eet Folk og har alle eet Tungem�l; og
n�r de nu f�rst er begyndt s�ledes, er intet, som de s�tter sig
for, umuligt for dem;
7. lad os derfor stige ned og forvirre deres Tungem�l der, s� de
ikke forst�r hverandres Tungem�l!"
8. Da spredte HERREN dem fra det Sted ud over hele Jorden, og de
opgav at bygge Byen.
9. Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede HERREN al
Jordens Tungem�l, og derfra spredte HERREN dem ud over hele
Jorden.
10. Dette er Sems Sl�gtebog. Da Sem var 100 �r gammel, avlede han
Arpaksjad, to �r efter Vandfloden;
11. og efter at Sem havde avlet Arpaksjad, levede han 500 �r og
avlede S�nner og D�tre.
12. Da Atpaksjad havde levet 35 �r, avlede han Sjela;
13. og efter at Arpaksjad havde avlet Sjela, levede han 403 �r og
avlede S�nner og D�tre.
14. Da Sjela havde levet 30 �r, avlede han Eber;
15. og efter at Sjela havde avlet Eber, levede han 403 �r og avlede
S�nner og D�tre.
16. Da Eber havde levet 34 �r, avlede han Peleg;
17. og efter at Eber havde avlet Peleg, levede han 430 �r og avlede
S�nner og D�tre.
18. Da Peleg havde levet 30 �r, avlede han Re'u;
19. og efter at Peleg havde avlet Re'u, levede han 209 �r og avlede
S�nner og D�tre.
20. Da Re'u havde levet 32 �r, avlede han Serug;
21. og efter at Re'u havde avlet Serug, levede han 207 �r og avlede
S�nner og D�tre.
22. Da Serug havde levet 30 �r, avlede han Nakor;
23. og efter at Serug havde avlet Nakor, levede han 200 �r og avlede
S�nner og D�tre.
24. Da Nakor havde levet 29 �r, avlede han Tara;
25. og efter at Nakor havde avlet Tara, levede han 119 �r og avlede
S�nner og D�tre.
26. Da Tara havde levet 70 �r, avlede han Abram, Nakor og Haran.
27. Dette er Taras Sl�gtebog. Tara avlede Abram, Nako og Haran.
Haran avlede Lot.
28. Haran d�de i sin Fader Taras Levetid i sin Hjemstavn i Ur
Kasdim.
29. Abram og Nakor tog sig Hustruer; Abrams Hustru hed Saraj, Nakors
Milka, en Datter af Haran, Milkas og Jiskas Fader.
30. Men Saraj var ufrugtbar og havde ingen B�rn.
31. Tara tog sin S�n Abram, sin S�nnes�n Lot, Harans S�n, og sin
S�nnekone Saraj, hans S�n Abrams Hustru, og f�rte dem fra Ur
Kasdim for at begive sig til Kana'ans Land; men da de kom til
Karan, slog de sig ned der.
32. Taras Levetid var 205 �r; og Tara d�de i Karan.
*01/12 1.Mosebog 12
1. HERREN sagde til Abram: "Drag ud fra dit Land, fra din Sl�gt og
din Faders Hus til det Land, jeg vil vise dig;
2. s� vil jeg g�re dig til et stort Folk, og jeg vil velsigne dig
og g�re dit Navn stort. og v�r en Velsignelse!
3. Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og forbande dem, der
forbander dig; i dig skal alle Jordens Sl�gter velsignes!"
4. Og Abram gik,som HERREN sagde til ham, og Lot gik med ham.
Abram var fem og halvfjerdsindstyve �r, da han drog fra Karan;
5. og Abram tog sin Hustru Saraj og sin Broders�n Lot og al den
Ejendom, de havde samlet sig, og de Folk, de havde vundet sig i
Karan, og de gav sig p� Vej til Kana'ans Land og n�ede derhen.
6. Derp� drog Abram gennem Landet til Sikems hellige Sted, til
Sandsigerens Tr�. Det var dengang Kana'an�erne boede i Landet.
7. Men HERREN �benbarede sig for Abram og sagde til ham: "Dit Afkom
giver jeg dette Land!" Da byggede han der et Alter for
HERREN. som havde �benbaret sig for ham.
8. Derp� br�d han op derfra og drog til Bjergene �sten for Betel,
og han slog Lejr med Betel mod Vest og Aj mod �st; og han
byggede HERREN et Alter der og p�kaldte HERRENs Navn.
9. Derp� drog Abram fra Plads til Plads og n�ede Sydlandet.
10. Der opstod Hungersn�d i Landet; og da Hungersn�den i Landet blev
trykkende, drog Abram ned til �gypten for at bo der som fremmed.
11. Da han nu n�rmede sig �gypten, sagde han til sin Hustru Saraj:
Jeg ved jo, at du er en smuk Kvinde;
12. n�r nu �gypterne ser dig, og de mener, at du er min Hustru, sl�r
de mig ihjel og lader dig leve;
13. sig derfor, at du er min S�ster, for at det m� g� mig godt, og
jeg ikke skal miste Livet for din Skyld!"
14. Da han s� drog ind i �gypten, s� �gypterne, at hun var en s�re
smuk Kvinde;
15. og Faraos Storm�nd, der s� hende, priste hende for Farao, og s�
blev Kvinden f�rt til Faraos Hus.
16. Men Abram behandlede han godt for hendes Skyld, og han fik
Sm�kv�g, Hornkv�g og �sler, Tr�lle og Tr�lkvinder, Aseninder og
Kameler.
17. Men HERREN ramte Farao og hans Hus med sv�re Plager for Abrams
Hustru Sarajs Skyld.
18. Da lod Farao Abram kalde og sagde: "Hvad har du gjort imod mig!
Hvorfor lod du mig ikke vide, at hun er din Hustru?
19. Hvorfor sagde du, at hun var din S�ster, s� at jeg tog hende til
Hustru? Se, her har du nu din Hustru, tag hende og g� bort!"
20. Og Farao b�d sine M�nd f�lge ham og hans Hustru og al deres
Ejendom p� Vej;
13-1. og Abram drog atter med sin Hustru og al sin Ejendom fra �gypten
op til Sydlandet, og Lot drog med ham.
*01/13 1.Mosebog 13
2. Abram var meget rig p� kv�ghjorde, S�lv og Guld;
3. og han vandrede fra Lejrplads til Lejrplads og n�ede fra
Sydlandet til Betel, til det Sted, hvor hans Teltlejr havde
st�et f�rste Gang, mellem Betel og Aj,
4. til det Sted, hvor han forrige Gang havde rejst et Alter; og
Abram p�kaldte der HERRENs Navn.
5. Og Lot, der drog med Abram, ejede ligeledes Sm�kv�g, Hornkv�g og
Telte.
6. Men Landet form�ede ikke at rumme dem, s� de kunde bo sammen;
thi deres Hjorde var for store til, at de kunde bo sammen.
7. Da opstod der Strid mellem Abrams og Lots Hyrder; det var
dengang Kana'an�erne og Perizziterne boede i Landet.
8. Abram sagde derfor til Lot: "Der m� ikke v�re Strid mellem os to
eller mellem mine og dine Hyrder, vi er jo Fr�nder!
9. Ligger ikke hele Landet dig �bent? Skil dig hellere fra mig; vil
du til venstre, s� g�r jeg til h�jre, og vil du til h�jre, s�
g�r jeg til venstre!"
10. Da s� Lot sig omkring, og da han s�, at hele Jordanegnen (det
var f�r HERREN �delagde Sodoma og Gomorra) var vandrig som
HERRENs Have, som �gyptens Land, hen ad Zoar til,
11. valgte han sig hele Jordanegnen. S� br�d Lot op og drog �sterp�,
og de skiltes,
12. idet Abram slog sig ned i Kana'ans Land, medens Lot slog sig ned
i Jordanegnens Byer og drog med sine Telte fra Sted til Sted
helt hen til Sodoma.
13. Men M�ndene i Sodoma var ugudelige og store Syndere mod HERREN.
14. Efter at Lot havde skilt sig fra Abram, sagde HERREN til denne:
"L�ft dit Blik og se dig om der, hvor du st�r, mod Nord, mod
Syd, mod �st og mod Vest;
15. thi hele det Land, du ser, vil jeg give dig og dit Afkom til
evig Tid,
16. og jeg vil g�re dit Afkom som Jordens St�v, s� at det lige s�
lidt skal kunne t�lles, som nogen kan t�lle Jordens St�v.
17. Drag nu gennem Landet p� Kryds og tv�rs, thi dig giver jeg det!"
18. S� drog Abram fra Sted til Sted med sine Telte og kom til Mamres
Lund i Hebron, hvor han slog sig ned og byggede HERREN et Alter.
*01/14 1.Mosebog 14
1. Dengang Amrafel var Konge i Sinear, Arjok i Ellasar, Kedorlaomer
i Elam og Tidal i Gojim.
2. l� de i Krig med Kong Bera af Sodoma, Kong Birsja af Gomorra,
Kong Sjin'ab af Adma, Kong Sjem'eher af Zebojim og Kongen i
Bela, det et Zoar.
3. Alle disse havde sl�et sig sammen og var rykket frem til Siddims
Dal, det er Salthavet.
4. I tolv �r havde de st�et under Kedorlaomer, men i det trettende
faldt de fra;
5. og i det fjortende �r kom Kedorlaomer og de Konger, som fulgte
ham. F�rst slog de Refaiterne i Asjtarot Karnajim, Zuziterne i
Ham, Emiterne i Sjave Kirjatajim
6. og Horiterne i Seirs Bjerge hen ad El-Paran til ved �rkenens
Rand;
7. s� vendte de om og drog til Misjpatkilden, det er Hadesj, og
slog Amalekiterne i hele deres Omr�de og liges� de Amoriter, der
boede i Hazazon Tamar.
8. Da drog Sodomas, Gomorras, Admas, Zebojims og Belas, det er
Zoats, Konger ud og indlod sig i Siddims Dal i Kamp
9. med Kong Kedorlaomer af Elam, Kong Tid'al af Gojim, Kong Amrafel
af Sinear og Kong Arjok af Ellasar, fire Konger mod fem.
10. Men Siddims Dal var fuld af Jordbeggruber; og da Sodomas og
Gomorras Konger blev sl�et p� Flugt, styrtede de i dem, medens
de, der blev tilbage, flyede op i Bjergene.
11. S� tog Fjenden alt Godset i Sodoma og Gomorra og alle
Levnedsmidlerne og drog bort;
12. ligeledes tog de, da de drog bort, Abrams Broders�n Lot og alt
hans Gods med sig; thi han boede i Sodoma.
13. Men en Flygtning kom og meldte det til Hebr�eren Abram, der
boede ved den Lund, som tilh�rte Amoriten Mamre, en Broder til
Esjkol og Aner, der ligesom han var Abrams Pagtsf�ller.
14. Da nu Abram h�rte, at hans Fr�nde var taget til Fange, m�nstrede
han sine Husfolk, de hjemmef�dte Tr�lle, 3l8 Mand, og satte
efter Fjenden til Dan;
15. der faldt han og hans Tr�lle over dem om Natten, slog dem p�
Flugt og forfulgte dem op til Hoba norden for Damaskus.
16. Derefter bragte han alt Godset tilbage; ogs� sin Fr�nde Lot og
hans Gods f�rte han tilbage og ligeledes Kvinderne og Folket.
17. Da han nu kom tilbage fra Sejren over Kedorlaomer og de Konger,
der fulgte ham, gik Sodomas Konge ham i M�de i Sjavedalen, det
er Kongedalen.
18. Men Salems Konge Melkizedek, Gud den Allerh�jestes Pr�st, bragte
Br�d og Vin
19. og velsignede ham med de Ord: "Priset v�re Abram for Gud den
Allerh�jeste, Himmelens og Jordens Skaber,
20. og priset v�re Gud den Allerh�jeste, der gav dine Fjender i din
H�nd!" Og Abram gav ham Tiende af alt.
21. Sodomas Konge sagde derp� til Abram: "Giv mig Menneskene og
behold selv Godset!"
22. Men Abram svarede Sodomas Konge: "Til HERREN, Gud den
Allerh�jeste, Himmelens og Jordens Skaber, l�fter jeg min H�nd
p�,
23. at jeg ikke vil tage s� meget som en Tr�d eller en Sandalrem
eller overhovedet noget som helst af din Ejendom; du skal ikke
sige, at du har gjort Abram rig!
24. Jeg vil intet have, kun hvad de unge M�nd har fort�ret, og mine
Ledsagere, Aner, Esjkol og Mamres Del, lad dem f� deres Del!"
*01/15 1.Mosebog 15
1. Nogen Tid efter kom HERRENS Ord til Abram i et Syn s�ledes:
"Frygt ikke, Abram, jeg er dit Skjold; din L�n skal blive s�re
stor!"
2. Men Abram svarede: "Herre", HERRE, hvad kan du give mig, n�r jeg
dog g�r barnl�s bort, og en Mand fra Damaskus, Eliezer, skal
arve mit Hus."
3. Og Abram sagde: "Du har jo intet Afkom givet mig, og se, min
Hustr�l kommer til at arve mig!"
4. Og se, HERRENs Ord kom til ham s�ledes: "Han kommer ikke til at
arve dig, men den, der udg�r af dit Liv, han skal arve dig."
5. Derp� f�rte han ham ud i det fri og sagde: "Se op mod Himmelen
og pr�v, om du kan t�lle Stjernerne!" Og han sagde til ham:
"S�ledes skal dit Afkom blive!"
6. Da troede Abram HERREN, og han regnede ham det til Retf�rdighed.
7. Derp� sagde han til ham: "Jeg er HERREN, som f�rte dig bort fra
Ur Kasdim for at give dig dette Land i Eje!"
8. Men han svarede: "Herre, HERRE, hvorp� kan jeg kende, at jeg
skal f� det i Eje?"
9. Da sagde han til ham: "Tag mig en tre�rs Kvie, en tre�rs Ged og
en tre�rs V�der, en Turteldue og en Sm�fugl!"
10. S� tog han alle disse Dyr skar dem midt over og lagde Halvdelene
over for hinanden; dog skar han ikke Fuglene over.
11. Da slog der Rovfugle ned p� de d�de Kroppe, men Abram skr�mmede
dem bort.
12. Da Solen s� var ved at g� ned, faldt der Dvale over Abram, og
se, R�dsel faldt over ham, et stort M�rke.
13. Og han sagde til Abram: "Vide skal du, at dit Afkom skal bo som
fremmede i et Land, der ikke er deres eget; de skal tr�lle for
dem og mishandles af dem i 400 �r.
14. Dog vil jeg ogs� d�mme det Folk, de kommer til at tr�lle for, og
siden skal de vandre ud med meget Gods.
15. Men du skal fare til dine F�dre i Fred og blive jordet i en god
Alderdom.
16. I fjerde Sl�gtled skal de vende tilbage hertil; thi endnu er
Amoriternes Syndeskyld ikke fuldmoden."
17. Da Solen var g�et ned og M�rket faldet p�, viste der sig en
rygende Ovn med en flammende Ildslue, der skred frem mellem de
s�ndersk�rne Kroppe.
18. P� den Dag sluttede HERREN Pagt med Abram, idet han sagde: "Dit
Afkom giver jeg dette Land fra �gyptens B�k til den store Flod,
Eufratfloden,
19. det er Keniterne, Henizziterne, Kadmoniterne,
20. Hetiterne, Perizziterne, Refaiterne,
21. Amoriterne, Kana'an�erne, Girgasjiterne, Hivviterne og
Jebusiterne."
*01/16 1.Mosebog 16
1. Abrams Hustru Saraj f�dte ham intet Barn. Men Saraj havde en
�gyptisk Tr�lkvinde ved Navn Hagar;
2. og Saraj sagde til Abram: "HERREN har jo n�gtet mig B�rn; g�
derfor ind til min Tr�lkvinde, m�ske kan jeg f� en S�n ved
hende!" Og Abram adl�d Saraj.
3. S� tog Abrams Hustru Saraj sin Tr�lkvinde, �gypterinden Hagar,
efter at Abram havde boet ti �r i Kana'ans Land, og gav sin Mand
Abram hende til Hustru;
4. og han gik ind til Hagar, og hun blev frugtsommelig. Men da hun
s�, at hun var frugtsommelig, lod hun h�nt om sin Herskerinde.
5. Da sagde Saraj til Abram: "Min Kr�nkelse komme over dig! Jeg
lagde selv min Tr�lkvinde i din Favn, og nu hun ser, at hun skal
f�de, lader hun h�nt om mig; HERREN v�re Dommer mellem mig og
dig!"
6. Abram svarede Saraj: "Din Tr�ldkvinde er i din H�nd, g�r med
hende, hvad du finder for godt!" Da plagede Saraj hende, s� hun
flygtede for hende.
7. Men HERRENs Engel fandt hende ved Vandkilden i �rkenen, ved
Kilden p� Vejen til Sjur;
8. og han sagde: "Hvorfra kommer du, Hagar, Sarajs Tr�lkvinde, og
hvor g�r du hen?" Hun svarede: "Jeg flygter for min Herskerinde
Saraj!"
9. Da sagde HERRENs Engel til hende: "Vend tilbage til din
Herskerinde og find dig i hendes Mishandling!"
10. Og HERRENs Engel sagde til hende: "Jeg vil g�re dit Afkom s�
talrigt, at det ikke kan t�lles."
11. Og HERRENs Engel sagde til hende: "Se, du er frugtsommelig, og
du skal f�de en S�n, som du skal kalde Ismael, thi HERREN har
h�rt, hvad du har lidt;
12. og han skal blive et Menneske Vild�sel, hvis H�nd er mod alle,
og alles H�nd mod ham, og han skal ligge i Strid med alle sine
Fr�nder!"
13. S� gav hun HERREN, der havde talet til hende, Navnet: Du er en
Gud, som ser; thi hun sagde: "Har jeg virkelig her set et Glimt
af ham, som ser mig?"
14. Derfor kaldte man Br�nden Be'erlahajro'i; den ligger mellem
Kadesj og Bered.
15. Og Hagar f�dte Abram en S�n, og Abram kaldte S�nnen, Hagar f�dte
ham, Ismael.
16. Abram var seks og firsindstyve �r gammel, da Hagar f�dte ham
Ismael.
*01/17 1.Mosebog 17
1. Da Abram var ni og halvfemsindstyve �r gammel, �benbarede HERREN
sig for ham og sagde til ham: "Jeg er Gud den Alm�gtige; vandre
for mit �syn og v�r ustraffelig,
2. s� vil jeg oprette min Pagt mellem mig og dig og give dig et
overv�ttes stort Afkom!"
3. Da faldt Abram p� sit Ansigt, og Gud sagde til ham:
4. "Fra min Side er min Pagt med dig, at du skal blive Fader til en
M�ngde Folk;
5. derfor skal dit Navn ikke mere v�re Abram, men du skal hedde
Abraham, thi jeg g�r dig til Fader til en M�ngde Folk.
6. Jeg vil g�re dig overv�ttes frugtbar og lade dig blive til Folk,
og Konger skal nedstamme fra dig.
7. Jeg opretter min Pagt mellem mig og dig og dit Afkom efter dig
fra Sl�gt til Sl�gt, og det skal v�re en evig Pagt, at jeg vil
v�re din Gud og efter dig dit Afkoms Gud;
8. og jeg giver dig og dit Afkom efter dig din Udl�ndigheds Land,
hele Kana'ans Land, til evigt Eje, og jeg vil v�re deres Gud!"
9. Derp� sagde Gud til Abraham: "Men du p� din Side skal holde min
Pagt, du og dit Afkom efter dig fra Sl�gt til Sl�gt;
10. og dette er min Pagt, som I skal holde, Pagten mellem mig og
eder, at alt af Mandk�n hos eder skal omsk�res.
11. I skal omsk�res p� eders Forhud, det skal v�re et Pagtstegn
mellem mig og eder;
12. otte Dage gamle skal alle af Mandk�n omsk�res hos eder i alle
kommende Sl�gter, b�de de hjemmef�dte Tr�lle og de, som er k�bt,
alle fremmede, som ikke h�rer til dit Afkom;
13. omsk�res skal b�de dine hjemmef�dte og dine k�bte. Min Pagt p�
eders Legeme skal v�re en evig Pagt!
14. Men de uomsk�rne, det af Mandk�n, der ikke Ottendedagen omsk�res
p� Forhuden, de skal udryddes af deres Folk; de har brudt min
Pagt!"
15. Endvidere sagde Gud til Abraham: "Din Hustru Saraj skal du ikke
mere kalde Saraj, hendes Navn skal v�re Sara;
16. jeg vil velsigne hende og give dig en S�n ogs� ved hende; jeg
vil velsigne hende, og hun skal blive til Folk, og Folkeslags
Konger skal nedstamme fra hende!"
17. Da faldt Abraham p� sit Ansigt og lo, idet han t�nkte: "Kan en
hundred�rig f� B�rn, og kan Sara med sine halvfemsindstyve �r
f�de en S�n?"
18. Abraham sagde derfor til Gud: "M�tte dog Ismael leve for dit
�syn!"
19. Men Gud sagde: "Nej, din �gtehustru Sara skal f�de dig en S�n,
som du skal kalde Isak; med ham vil jeg oprette min Pagt, og det
skal v�re en evig Pagt, der skal g�lde hans Afkom efter ham!
20. Men hvad Ismael ang�r, har jeg b�nh�rt dig: jeg vil velsigne ham
og g�re ham frugtbar og give ham et overv�ttes talrigt Afkom;
tolv Stammeh�vdinger skal han avle, og jeg vil g�re ham til et
stort Folk.
21. Men min Pagt opretter jeg med Isak, som Sara skal f�de dig om et
�r ved denne Tid."
22. S� h�rte han op at tale med ham; og Gud steg op fra Abraham.
23. Da tog Abraham sin S�n Ismael og alle sine hjemmef�dte og de
k�bte, alt af Mandk�n i Abrahams Hus, og omskar selvsamme Dag
deres Forhud, s�ledes som Gud havde p�lagt ham.
24. Abraham var ni og halvfemsindstyve �r, da han blev omsk�ret p�
sin Forhud;
25. og hans S�n Ismael var tretten �r, da han blev omsk�ret p� sin
Forhud.
26. Selvsamme Dag blev Abraham og hans S�n Ismael omsk�ret;
27. og alle M�nd i hans Hus, b�de de hjemmef�dte og de, der var
k�bt, de fremmede, blev omsk�ret tillige med ham.
*01/18 1.Mosebog 18
1. Siden �benbarede HERREN sig for ham ved Mamres Lund, engang han
sad i Teltd�ren p� den hedeste Tid af Dagen.
2. Da han s� op, fik han �je p� tre M�nd, der stod foran ham. S�
snart han fik �je p� dem, l�b han dem i M�de fra Teltd�ren,
b�jede sig til Jorden
3. og sagde: "Herre, hvis jeg har fundet N�de for dine �jne, s� g�
ikke din Tr�l forbi!
4. Lad der blive hentet lidt Vand, s� I kan tv�tte eders F�dder og
hvile ud under Tr�et.
5. S� vil jeg bringe et Stykke Br�d, for at I kan styrke eder;
siden kan I drage videre - da eders Vej nu engang har f�rt eder
forbi eders Tr�l!" De svarede: "G�r, som du siger!"
6. Da skyndte Abraham sig ind i Teltet til Sara og sagde: "Tag
hurtigt tre M�l fint Mel, �lt det og bag Kager deraf!"
7. S� ilede han ud til Kv�get, tog en fin og l�kker Kalv og gav den
til Svenden, og han tilberedte den i Hast.
8. Derp� tog han Surm�lk og S�dm�lk og den tilberedte Kalv, satte
det for dem og gik dem til H�nde under Tr�et, og de spiste.
9. Da sagde de til ham: "Hvor er din Hustru Sara?" Han svarede:
"Inde i Teltet!"
10. S� sagde han: "N�ste �r ved denne Tid kommer jeg til dig igen,
og s� har din Hustru Sara en S�n!" Men Sara lyttede i Teltd�ren
bag ved dem;
11. og da Abraham og Sara var gamle og h�jt oppe i �rene, og det
ikke mere gik Sara p� Kvinders Vis,
12. lo hun ved sig selv og t�nkte: "Skulde jeg virkelig f�le
Attr�. nu jeg er aff�ldig, og min Herre er gammel?"
13. Da sagde HERREN til Abraham: "Hvorfor ler Sara og t�nker: Skulde
jeg virkelig f�de en S�n. nu jeg er gammel?
14. Skulde noget v�re umuligt for Herren? N�ste �r ved denne Tid
kommer jeg til dig igen, og s� har Sara en S�n!"
15. Men Sara n�gtede og sagde: "Jeg lo ikke!" Thi hun frygtede. Men
han sagde: "Jo, du lo!"
16. S� br�d M�ndene op derfra hen ad Sodoma til, og Abraham gik med
for at f�lge dem p� Vej.
17. Men HERREN sagde ved sig selv: "Skulde jeg vel d�lge for
Abraham, hvad jeg har i Sinde at g�re.
18. da Abraham dog skal blive til et stort og m�gtigt Folk, og alle
Jordens Folk skal velsignes i ham?
19. Jeg har jo udvalgt ham, for at han skal p�l�gge sine B�rn og
sine Efterkommere at vogte p� HERRENs Vej ved at �ve
Retf�rdighed og Ret, for at HERREN kan give Abraham alt, hvad
han har forj�ttet ham."
20. Da sagde HERREN: "Sandelig. Skriget over Sodoma og Gomorra er
stort, og deres Synd er s�re svar.
21. Derfor vil jeg stige ned og se. om de virkelig har handlet s�
galt. som det lyder til efter Skriget over dem, der har n�et mig
- derom vil jeg have Vished!"
22. Da vendte M�ndene sig bort derfra og drog ad Sodoma til; men
HERREN blev st�ende foran Abraham.
23. Og Abraham tr�dte n�rmere og sagde: "Vil du virkelig udrydde
retf�rdige sammen med gudl�se?
24. M�ske findes der halvtredsindstyve retf�rdige i Byen; vil du da
virkelig udrydde dem og ikke tilgive Stedet for de
halvtredsindstyve retf�rdiges Skyld, som findes derinde.
25. Det v�re langt fra dig at handle s�ledes: at ihjelsl� retf�rdige
sammen med gudl�se, s� de retf�rdige f�r samme Sk�bne som de
gudl�se - det v�re langt.fra dig! Skulde den, der d�mmer hele
Jorden, ikke selv �ve Ret?"
26. Da sagde HERREN: "Dersom jeg finder halvtredsindstyve retf�rdige
i Sodoma, i selve Byen, vil jeg for deres Skyld tilgive hele
Stedet!"
27. Men Abraham tog igen til Orde: "Se, jeg har dristet mig til at
tale til min Herre, sk�nt jeg kun er St�v og Aske!
28. M�ske mangler der fem i de halvtredsindstyve retf�rdige - vil du
da �del�gge hele Byen for fems Skyld?" Han svarede: "Jeg vil
ikke �del�gge Byen, hvis jeg finder fem og fyrretyve i den."
29. Men han blev ved at tale til ham: "M�ske findes der fyrretyve i
den!" Han. svarede: "For de fyrretyves Skyld vil jeg lade det
v�re."
30. Men han sagde: "Min Herre m� ikke blive vred, men lad mig tale:
M�ske findes der tredive i den!" Han svarede: "Jeg skal ikke
g�re det, hvis jeg finder tredive i den."
31. Men han sagde: "Se, jeg har dristet mig til at tale til min
Herr: M�ske findes de tyve i den!" Han svarede: "For de tyves
Skyld vil jeg lade v�re at �del�gge den."
32. Men han sagde: "Min Herre m� ikke blive vred, men lad mig kun
tale denne ene Gang endnu; m�ske findes der ti i den!" Han
svarede: "For de tis Skyld vil jeg lade v�re at �del�gge den."
33. Da nu HERREN havde talt ud med Abraham, gik han bort; og Abraham
vendte tilbage til sin Bolig.
*01/19 1.Mosebog 19
1. De to Engle kom nu til Sodoma ved Aftenstid. Lot sad i Sodomas
Port, og da han fik �je p� dem, stod han op og gik dem i M�de,
b�jede sig til Jorden
2. og sagde: "K�re Herrer, tag dog ind og overnat i eders Tr�ls Hus
og tv�t eders F�dder; i Morgen tidlig kan I drage videre!" Men
de sagde: "Nej, vi vil overnatte p� Gaden."
3. Da n�dte han dem st�rkt, og de tog ind i hans Hus; derp�
tilberedte han dem et M�ltid og bagte usyrede Kager, og de
spiste.
4. Men endnu f�r de havde lagt sig, stimlede Byens Folk,
Indbyggerne i Sodoma, sammen omkring Huset, b�de gamle og unge,
alle uden Undtagelse,
5. og de r�bte til Lot: "Hvor er de M�nd, der kom til dig i Nat Kom
herud med dem, for at vi kan stille vor Lyst p� dem!"
6. Da gik Lot ud til dem i Porten, men D�ren lukkede han efter sig.
7. Og han sagde: "G�r dog ikke noget ondt, mine Br�dre!
8. Se, jeg har to D�tre, der ikke har kendt Mand; dem vil jeg
bringe ud til eder, og med dem kan I g�re, hvad I lyster; men
disse M�nd m� I ikke g�re noget, siden de nu engang er kommet
ind under mit Tags Skygge!"
9. Men de sagde: "Bort med dig! Her er den ene Mand kommet og bor
som fremmed, og nu vil han spille Dommer! Kom, lad os handle
v�rre med ham end med dem!" Og de tr�ngte ind p� Manden, p� Lot,
og n�rmede sig D�ren for at spr�nge den.
10. Da rakte M�ndene H�nden ud og trak Lot ind til sig og lukkede
D�ren;
11. men M�ndene uden for Porten til Huset slog de med Blindhed, b�de
store og sm�, s� de forg�ves s�gte at finde Porten.
12. Derp� sagde M�ndene til Lot: "Hvem der ellers h�rer dig til her,
dine Svigers�nner, dine S�nner og D�tre, alle, som h�rer dig til
i Byen, m� du f�re bort fra dette Sted;
13. thi vi st�r i Begreb med at �del�gge Stedet her, fordi Skriget
over dem er blevet s� stort for HERREN, at HERREN har sendt os
for at �del�gge dem."
14. Da gik Lot ud og sagde til sine Svigers�nner, der skulde �gte
hans D�tre: "St� op, g� bort herfra, thi HERREN vil �del�gge
Byen!" Men hans Svigers�nner troede, at han drev Sp�g med dem.
15. Da Morgenen s� gryede, skyndede Englene p� Lot og sagde: "Tag
din Hustru og dine to D�tre, som bor hos dig, og drag bort, for
at du ikke skal rives bort ved Byens Syndeslkyld!"
16. Og da han t�vede, greb M�ndene ham,.hans Hustru og hans to D�tre
ved H�nden, thi HERREN vilde sk�ne ham, og de f�rte ham bort og
bragte ham i Sikkerhed uden for Byen.
17. Og idet de f�rte dem uden for Byen, sagde de: "Det g�lder dit
Liv! Se dig ikke tilbage og stands ikke nogensteds i
Jordanegnen, men red dig op i Bjergene, for at du ikke skal
omkomme!"
18. Men Lot sagde til dem: "Ak nej, Herre!
19. Din Tr�l har jo fundet N�de for dine �jne, og du har vist mig
stor Godhed og frelst mit Liv; men jeg kan ikke n� op i Bjergene
og undfly Ulykken; den indhenter mig s� jeg mister Livet.
20. Se, den By der er n�r nok til at jeg kan flygte derhen; den
betyder jo ikke stort, lad mig redde mig derhen, den betyder jo
ikke stort, og mit Liv er frelst!"
21. Da svarede han: "Ogs� i det Stykke har jeg b�nh�rt dig; jeg vil
ikke �del�gge den By, du n�vner;
22. men red dig hurtigt derhen, thi jeg kan intet g�re, f�r du n�r
derhen!" Derfor kaldte man Byen Zoar.
23. Da Solen steg op over Landet og Lot var n�et til Zoar,
24. lod HERREN Svovl og Ild regne over Sodoma og Gomorra fra HERREN,
fra Himmelen;
25. og han �delagde disse Byer og hele Jordanegnen og alle Byernes
Indbyggere og Landets Afgr�de.
26. Men hans Hustru, som gik efter ham, s� sig tilbage og blev til
en Saltst�tte.
27. N�ste Morgen, da Abraham gik hen til det Sted, hvor han havde
st�et hos HERREN,
28. og vendte sit Blik mod Sodoma og Gomorra og hele Jordanegnen.
s� han R�g stige til Vejrs fra Landet som R�gen fra en
Smelteovn.
29. Da Gud tilintetgjorde Jordanegnens Byer, kom han Abraham i Hu og
f�rte Lot ud af �del�ggelsen, som han lod komme over de Byer,
Lot boede i.
30. Men Lot drog op fra Zoar og slog sig ned i Bjergene med sine
D�tre, thi han turde ikke blive i Zoar; og han boede i en Hule
med sine to D�tre.
31. Da sagde den �ldste til den yngste: "Vor Fader er gammel, og der
findes ingen M�nd her i Landet, som kunde komme til os p� vanlig
Vis.
32. Kom, lad os give vor Fader Vin at drikke og ligge hos ham for at
f� Afkom ved vor Fader!"
33. De gav ham da Vin at drikke samme Nat; og den �ldste lagde sig
hos sin Fader, og han sansede hverken, at hun lagde sig, eller
at hun stod op.
34. N�ste Dag sagde den �ldste til den yngste: "Jeg l� i G�r Nat hos
min Fader; nu vil vi ogs� give ham Vin at drikke i Nat, og g� du
s� ind og l�g dig hos ham, for at vi kan f� Afkom ved vor
Fader!"
35. S� gav de atter den Nat deres Fader Vin at drikke, og den yngste
lagde sig hos ham, og han sansede hverken, at hun lagde sig,
eller at hun stod op.
36. S�ledes blev begge Lots D�tre frugtsommelige ved deres Fader;
37. og den �ldste f�dte en S�n, som hun kaldte Moab; han er Moabs
Stamfader den Dag i Dag.
38. Liges� f�dte den yngste en S�n, som hun kaldte Ben Ammi; han er
Ammoniternes Stamfader den Dag i Dag.
*01/20 1.Mosebog 20
1. Der P� br�d Abraham op derfra til Sydlandet og slog sig ned
mellem Kadesj og Sjur og boede som fremmed i Gerar.
2. Da nu Abraham sagde om sin Hustru Sara, at hun var hans S�ster,
sendte Kong Abimelek af Gerar Bud og lod Sara hente til sig.
3. Men Gud kom til Abimelek i en Dr�m om Natten og sagde til ham:
"Se, du skal d� for den Kvindes Skyld, som du har taget, thi hun
er en anden Mands Hustru!"
4. Abimelek var imidlertid ikke kommet hende n�r; og han sagde:
"Herre, vil du virkelig.sl� retf�rdige Folk ihjel?
5. Har han ikke sagt mig, at hun er hans S�ster? Og hun selv har
ogs� sagt, at han er hendes Broder; i mit Hjertes Troskyldighed
og med rene H�nder har jeg gjort dette."
6. Da sagde Gud til ham i Dr�mmen: "Jeg ved, at du har gjort det i
dit Hjertes Troskyldighed, og jeg har ogs� hindret dig i at
synde imod mig; derfor tilstedte jeg dig ikke at r�re hende.
7. Men send nu Mandens Hustru tilbage, thi han er en Profet, s� han
kan g� i Forb�n for dig, og du kan blive i Live; men sender du
hende ikke tilbage, s� vid, at du og alle dine er d�dsens!"
8. Tidligt n�ste Morgen lod Abimelek alle sine Tjenere kalde og
fortalte dem det hele, og M�ndene blev s�re forf�rdede.
9. Men Abimelek lod Abraham kalde og sagde til ham: "Hvad har du
dog gjort imod os? Og hvad har jeg forbrudt imod dig, at du
bragte denne store Synd over mig og mit Rige? Du har gjort imod
mig, hvad man ikke b�r g�re!"
10. Og Abimelek sagde til Abraham: "Hvad bragte dig til at handle
s�ledes?"
11. Abraham svarede: "Jo, jeg t�nkte: Her er sikkert ingen Gudsfrygt
p� dette Sted, s� de vil sl� mig ihjel for min Hustrus Skyld.
12. Desuden er hun virkelig min S�ster, min Faders Datter, kun ikke
min Moders; men hun blev min Hustru.
13. Og da nu Gud lod mig flakke om fjernt fra min Faders Hus, sagde
jeg til hende: Den Godhed m� du vise mig, at du overalt, hvor vi
kommer hen, siger, at jeg er din Broder."
14. Derp� tog Abimelelk Sm�kv�g og Hornkv�g, Tr�lle og Tr�lkvinder
og gav Abraham dem og sendte hans Hustru Sara tilbage til ham;
15. og Abimelek sagde til ham: "Se, mit Land ligger �bent for dig;
sl� dig ned, hvor du lyster!"
16. Men til Sara sagde han: "Jeg har givet din Broder 1000 Sekel
S�lv, det skal v�re dig Godtg�relse for alt, hvad der er
tilst�dt dig. Hermed har du f�et fuld Oprejsning."
17. Men Abraham gik i Forb�n hos Gud, og Gud helbredte Abimelek og
hans Hustru og Medhustruer, s� at de atter fik B�rn.
18. HERREN havde nemlig lukket for ethvert Moderliv i Abimeleks Hus
for Abrahams Hustru Saras Skyld.
*01/21 1.Mosebog 21
1. HERREN s� til Sara, som han havde lovet, og HERREN gjorde ved
Sara, som han havde sagt,
2. og hun undfangede og f�dte Abraham en S�n i hans Alderdom, til
den Tid Gud havde sagt ham.
3. Abraham kaldte den S�n, han fik med Sara, Isak;
4. og Abraham omskar sin S�n Isak, da han var otte Dage gammel,
s�ledes som Gud havde p�lagt ham.
5. Abraham var 100 �r gammel, da hans S�n Isak f�dtes ham.
6. Da sagde Sara: "Gud ham beredt mig Latter; enhver, der h�rer
det, vil le ad mig."
7. Og hun sagde: "Hvem skulde have sagt Abraham, at Sara ammer
B�rn! Sandelig, jeg har f�dt ham en S�n i hans Alderdom!"
8. Drengen voksede til og blev v�nnet fra, og Abraham gjorde et
stort G�stebud, den dag Isak blev v�nnet fra.
9. Men da Sara s� �gypterinden Hagars S�n, som hun havde f�dt
Abraham, lege med hendes S�n Isak,
10. sagde hun til Abraham: "Jag den Tr�lkvinde og hendes S�n bort,
thi ikke skal denne Tr�lkvindes S�n arve sammen med min S�n, med
Isak!"
11. Derover blev Abraham s�re ilde til Mode for sin S�ns Skyld;
12. men Gud sagde til Abraham: "V�r ikke ilde til Mode over Drengen
og din Tr�lkvinde, men adlyd Sara i alt, hvad hun siger dig, thi
efter Isak skal dit Afkom n�vnes;
13. men ogs� Tr�lkvindens S�n vil jeg g�re til et stort Folk; han er
jo dit Afkom!"
14. Tidligt n�ste Morgen tog da Abraham Br�d og en S�k Vand og gav
Hagar det, og Drengen satte han p� hendes Skulder, hvorp� han
sendte hende bort. Som hun nu vandrede af Sted, for hun vild i
Be'ersjebas �rken,
15. og Vandet slap op i hendes S�k; da lagde hun Drengen hen under
en af Buskene
16. og gik hen og satte sig i omtrent et Pileskuds Afstand derfra,
idet hun sagde ved sig selv: "Jeg kan ikke udholde at se Drengen
d�!" Og s�ledes sad hun, medens Drengen gr�d h�jt.
17. Da h�rte Gud Drengens Gr�d, og Guds Engel r�bte til Hagar fra
Himmelen og sagde til hende: "Hvad fattes dig, Hagar? Frygt
ikke, thi Gud har h�rt Drengens R�st der, hvor,han ligger;
18. rejs dig, hj�lp Drengen op og tag ham ved H�nden, thi jeg vil
g�re ham til et stort Folk!"
19. Da �bnede Gud hendes �jne, s� hun fik �je p� en Br�nd med Vand;
og hun gik hen og fyldte S�kken med Vand og gav Drengen at
drikke.
20. Og Gud var med Drengen, og han voksede til; og han bosatte sig i
�rkenen og blev Bueskytte.
21. Han boede i Parans �rken, og hans Moder tog ham en Hustru fra
�gypten.
22. Ved den Tid sagde Abimelek og hans H�rf�rer Pikol til Abraham:
"Gud er med dig i alt, hvad du tager dig for;
23. tilsv�rg mig derfor her ved Gud, at du aldrig vil v�re trol�s
mod mig eller mine Efterkommere, men at du vil handle lige s�
venligt mod mig og det Land, du g�ster, som jeg har handlet mod
dig!"
24. Da svarede Abraham: "Jeg vil sv�rge!"
25. Men Abraham kr�vede Abimelek til Regnskab for en Br�nd, som
Abimeleks Folk havde tilranet sig.
26. Da svarede Abimelek: "Jeg ved intet om, hvem der har gjort det;
hverken har du underrettet mig derom, ej heller har jeg h�rt det
f�r i Dag!"
27. Da tog Abraham Sm�kv�g og Hornkv�g og gav Abimelek det, og derp�
sluttede de Pagt med hinanden.
28. Men Abraham satte syv Lam til Side,
29. og da Abimelek spurgte ham: "Hvad betyder de syv Lam, du der har
sat til Side?"
30. svarede han: "Jo, de syv Lam skal du modtage af min H�nd til
Vidnesbyrd om, at jeg har gravet denne Br�nd."
31. Derfor kaldte man dette Sted Be'ersjeba, thi der svor de
hinanden Eder;
32. og de sluttede Pagt ved Be'ersjeba. S� br�d Abimelek og hans
H�rf�rer Pikol op og vendte tilbage til Filisternes Land.
33. Men Abraham plantede en Tamarisk i Be'ersjeba og p�kaldte der
HERREN den evige Guds Navn.
34. Og Abraham boede en Tid lang; som fremmed i Filisternes Land.
*01/22 1.Mosebog 22
1. Efter disse Begivenheder satte Gud Abraham p� Pr�ve og sagde til
ham: "Abraham!" Han svarede: "Se, her er jeg!"
2. Da sagde han: "Tag din S�n Isak, din eneste, ham, du elsker, og
drag hen til Morija Land.og bring ham der som Br�ndoffer p� et
af Bjergene, som jeg vil vise dig!"
3. Da sadlede Abraham tidligt n�ste Morgen sit �sel, tog to af sine
Drenge og sin S�n Isak med sig, og efter at have kl�vet
Offerbr�nde gav han sig p� Vandring; til det Sted, Gud havde
sagt ham.
4. Da Abraham den tredje Dag s�. op, fi1k han �je p� Stedet langt
borte.
5. S� sagde Abraham til sine Drenge: "Bliv her med �selet, medens
jeg og Drengen vandrer der. hen for at tilbede; s� kommer vi
tilbage til eder."
6. Abraham tog da Br�ndet til Br�ndofferet og lagde,det p� sin S�n
Isak; selv tog han Ilden og Offerkniven, og s� gik de to sammen.
7. Da sagde Isak til sin Fader Abraham: "Fader!" Han svarede:
"Ja. min S�n!" Da sagde han: "Her er Ilden og Br�ndet, men hvor
er Dyret til Br�ndofferet?"
8. Abraham svarede: "Gud vil selv udse sig Dyret til Br�ndofferet,
min S�n!" Og s� gik de to sammen.
9. Da de n�ede det Sted, Gud havde sagt ham, byggede Abraham der et
Alter og lagde Br�ndet til Rette; s� bandt han sin S�n Isak og
lagde ham p� Alteret oven p� Br�ndet.
10. Og Abraham greb Kniven og rakte H�nden ud for at slagte sin S�n.
11. Da r�bte HERRENs Engel til ham fra Himmelen: "Abraham, Abraham!"
Han svarede: "Se, her er jeg!"
12. Da sagde Engelen: "R�k ikke din H�nd ud mod Drengen og g�r ham
ikke noget; thi nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke sparer
din S�n, din eneste, for mig!"
13. Og da Abraham nu s� op, fik han bag ved sig �je p� en V�der,
hvis Horn havde viklet sig ind i de t�tte Grene; og Abraham gik
hen og tog V�deren og ofrede den som Br�ndoffer i sin S�ns Sted.
14. Derfor kaldte Abraham dette Sted: HERREN udser sig, eller, som
man nu til dags siger: Bjerget, hvor HERREN viser sig.
15. Men HERRENs Engel r�bte atter til Abraham fra Himmelen:
16. "Jeg sv�rger ved mig selv, lyder det fra HERREN: Fordi du har
gjort dette og ikke sparet din S�n, din eneste, for mig,
17. s� vil jeg velsigne dig og g�re dit Afkom talrigt som Himmelens
Stjerner og Sandet ved Havets Bred; og dit Afkom skal tage sine
Fjenders Porte i Besiddelse;
18. og i din S�d skal alle Jordens Folk velsignes, fordi du adl�d
mig!"
19. Derp� vendte Abraham tilbage til sine Drenge, og de br�d op og
tog sammen til Be'ersjeba. Og Abraham blev i Be'ersjeba.
20. Efter disse Begivenheder meldte man Abraham: "Ogs� Milka har
f�dt din Broder Nakor S�nner:
21. Uz, hans f�rstef�dte, dennes Broder Buz, Kemuel, Arams Fader,
22. Kesed, Hazo, Pildasj, Jidlaf og Betuel;
23. Betuel avlede Rebekka; disse otte har Milka f�dt Abrahams Broder
Nakor,
24. og desuden har hans Medhustru Re'uma f�dt Teba, Gaham, Tahasj og
Ma'aka."
*01/23 1.Mosebog 23
1. Sara levede l27 �r, s� mange var Saras Leve�r.
2. Sara d�de i Kirjat Arba, det er Hebron, i Kana'ans Land. S� gik
Abraham hen og holdt Klage over Sara og begr�d hende.
3. Og da han havde rejst sig fra sin d�de, talte han s�ledes til
Hetiterne:
4. "Jeg er G�st og fremmed hos eder; men giv mig et Gravsted hos
eder, s� jeg kan jorde min d�de og bringe hende bort fra mit
Ansigt!"
5. Da svarede Hetiterne Abraham:
6. "H�r os, Herre! En Guds Fyrste er du jo iblandt os; jord du din
d�de i en af vore bedste Grave! Ikke en af os vil n�gte dig sin
Grav og hindre dig i at jorde din d�de."
7. Men Abraham stod op og b�jede sig for Hetiterne, Folkene der p�
Stedet,
8. og sagde til dem: "Hvis I samtykker i, at jeg jorder min d�de og
bringer hende bort fra mit Ansigt, s� f�j mig i at l�gge et godt
Ord ind for mig hos Efron, Zohars S�n,
9. s� han giver mig sin Klippehule i Makpela ved Udkanten af sin
Mark; for fuld Betaling skal han i eders N�rv�relse give mig den
til Gravsted!"
10. Men Efron sad blandt Hetiterne; og Hetiten Efron svarede Abraham
i Hetiternes P�h�r, s� mange som gik ind gennem hans Bys Port:
11. "Gid min Herre vilde h�re mig! Marken giver jeg dig, og Hulen
derp� giver jeg dig; i mit Folks N�rv�relse giver jeg dig den;
jord du kun din d�de!"
12. Da b�jede Abraham sig for Folkene der p� Stedet
13. og sagde til Efron i deres P�h�r: "Om du blot - gid du dog vilde
h�re mig! Jeg giver dig, hvad Marken er v�rd; modtag det dog af
mig, s� jeg kan jorde min d�de der."
14. Da sagde Efron til Abraham:
15. "Gid min Herre vilde h�re mig! Et Stykke Land til 400 Sekel
S�lv, hvad har det at sige mellem mig og dig? Jord du kun din
d�de!"
16. Og Abraham forstod Efron og tilvejede ham den Sum, han havde
n�vnet i Hetiternes P�h�r, 400 Sekel S�lv i gangbar M�nt.
17. S�ledes gik Efrons Mark i Makpela over for Mamre i hele sin
Udstr�kning tillige med Klippehulen og alle Tr�erne p� Marken
18. over i Abrahams Eje i Hetiternes N�v�relse, s� mange som gik ind
gennem hans Bys Port.
19. Derefter jordede Abraham sin Hustru Sara i Klippehulen p�
Makpelas Mark over for Mamre, det er Hebron, i Kana'ans Land.
20. Og Marken med Klippehulen derp� gik fra Hetiterne over til
Abraham som Gravsted.
*01/24 1.Mosebog 24
1. Abraham var blevet gammel og til �rs, og HERREN havde velsignet
ham i alle M�der.
2. Da sagde Abraham til sin Tr�l, sit Hus's �ldste, som stod for
hele hans Ejendom: "L�g din H�nd under min L�nd,
3. s� jeg kan tage dig i Ed ved HERREN, Himmelens og Jordens Gud,
at du ikke vil tage min S�n en Hustru af Kana'an�ernes D�tre.
blandt hvem jeg bor,
4. men drage til mit Land og min Hjemstavn og tage min S�n Isak en
Hustru derfra!"
5. Da sagde Tr�llen: "Men hvis nu Pigen ikke vil f�lge mig her til
Landet, skal jeg s� bringe din S�n tilbage til det Land, du
vandrede ud fra?"
6. Abraham svarede: "Vogt dig vel for at bringe min S�n tilbage
dertil!
7. HERREN, Himmelens Gud, som tog mig bort fra min Faders Hus og
min Hjemstavns Land, som talede til mig og tilsvor mig, at han
vil give mit Afkom dette Land, han vil sende sin Engel foran
dig, s� du kan tage min S�n en Hustru derfra;
8. men hvis Pigen ikke vil f�lge dig, s� er du l�st fra Eden til
mig; men i intet Tilf�lde m� du bringe min S�n tilbage dertil!"
9. Da lagde Tr�llen sin H�nd under sin Herre Abrahams L�nd og svor
ham Eden.
10. Derp� tog Tr�llen ti af sin Herres Kameler og alle H�nde
kostbare Gaver fra sin Herre og gav sig p� Vej til Nakors By i
Aram Naharajim.
11. Uden for Byen lod han Kamelerne kn�le ved Br�nden ved Aftenstid,
ved den Tid Kvinderne g�r ud for at hente Vand;
12. og han bad s�ledes: "HERRE. du min Herre Abrahams Gud, lad det
lykkes for mig i dag og vis Miskundhed mod min Herre Abraham!
13. Se, jeg stiller mig her ved Vandkilden, nu Bym�ndenes D�tre g�r
ud for at hente Vand;
14. og siger jeg nu til en Pige: H�ld din Krukke og giv mig at
drikke! og siger s� hun: Drik kun, og jeg vil ogs� give dine
Kameler at drikke! lad det da v�re hende, du har udset til din
Tjener Isak; s�ledes vil jeg kunne kende, at du har vist
Miskundhed mod min Herre!"
15. Knap var han f�rdig med at bede, se, da kom Rebekka, en Datter
af Betuel, der var en S�n af Abrahams Broder Nakors Hustru
Milka, g�ende med Krukken p� Skulderen,
16. en s�re smuk Kvinde, Jomfru, endnu ikke kendt af nogen Mand.
Hun steg ned til Kilden, fyldte sin Krukke og steg op igen.
17. Da ilede Tr�llen hen til hende og sagde: "Giv mig lidt Vand at
drikke af din Krukke!"
18. Hun svarede: "Drik, Herre!" og l�ftede straks Krukken ned p� sin
H�nd og lod ham drikke;
19. og da hun havde slukket hans T�rst, sagde hun: "Jeg vil ogs� �se
Vand til dine Kameler, til de har slukket deres T�rst."
20. S� skyndte hun sig hen og t�mte Krukken i Truget og l�b tilbage
til Br�nden for at �se, og s�ledes �ste hun til alle hans
Kameler.
21. Imidlertid stod Manden og s� tavs p� hende for at f� at vide, om
HERREN havde ladet hans Rejse lykkes eller ej;
22. og da Kamelernes T�rst var slukket, tog han en gylden N�sering,
der vejede en halv Sekel, og to Armb�nd, der vejede ti
Guldsekel, og satte dem p� hendes Arme;
23. og han sagde til hende: "Sig mig, hvis Datter du er! Er der
Plads til os i din Faders Hus for Natten?"
24. Hun svarede: "Jeg er Datter af Betuel, som Milka f�dte Nakor;"
25. og videre sagde hun: "Der er rigeligt b�de af Str� og Foder hos
os og Plads til at overnatte "
26. Da b�jede Manden sig og tilbad HERREN,
27. idet han sagde: "Lovet v�re HERREN, min Herre Abrahams Gud. som
ikke har unddraget min Herre sin Miskundhed og Trofasthed!
HERREN har f�rt mig p� Vejen til min Herres Broders Hus."
28. Pigen l�b imidlertid hjem og fortalte alt dette i sin Moders
Hus.
29. Men Rebekka havde en Broder ved Navn Laban; han l�b ud til
Manden ved Kilden;
30. og da han s� N�seringen og Armb�ndene p� sin S�sters Arme og
h�rte sin S�ster Rebekka fort�lle, hvad Manden havde sagt til
hende, gik han ud til Manden, som stod med sine Kameler ved
Kilden;
31. og han sagde: "Kom, du HERRENs velsignede, hvorfor st�r du
herude? Jeg har ryddet op i Huset og gjort Plads til Kamelerne."
32. S� kom Manden hen til Huset og tog Selet�jet af Kamelerne, og
Laban bragte Str� og Foder til dem og Vand til Fodtv�t for
Manden og hans Ledsagere.
33. Men da der blev sat Mad for ham, sagde han: "Jeg vil intet nyde,
f�r jeg har r�gtet mit �rinde!" De svarede: "Sig frem!"
34. S� sagde han: "Jeg er Abrahams Tr�l.
35. HERREN har velsignet min Herre i rigt M�l, s� han er blevet en
velst�ende Mand, og givet ham Sm�kv�g og Hornkv�g, S�lv og Guld,
Tr�lle og Tr�lkvinder, Kameler og �sler
36. og Sara, min Herres Hustru, har f�dt ham en S�n i hans Alderdom,
og ham har han givet alt, hvad han ejer.
37. Og nu har min Herre taget mig i Ed og sagt: Du m� ikke tage min
S�n en Hustru blandt Kana'an�ernes D�tre, i hvis Land jeg bor;
38. Men du skal drage til min Faders Hus og min Sl�gt og tage min
S�n en Hustru derfra!
39. Og da jeg sagde til min Herre: Men hvis nu Pigen ikke vil f�lge
med mig?
40. svarede han: HERREN, for hvis �syn jeg har vandret, vil sende
sin Engel med dig og lade din Rejse lykkes, s� du kan tage min
S�n en Hustru af min Sl�gt og min Faders Hus;
41. i modsat Fald er du l�st fra Eden til mig; kommer du til min
Sl�gt, og de ikke vil give dig hende, er du l�st fra Eden til
mig!
42. Da jeg nu i Dag kom til Kilden, bad jeg s�ledes: HERRE, du min
Herre Abrahams Gud! Vilde du dog lade den Rejse lykkes, som jeg
nu har for!
43. Se, jeg stiller mig her ved Kilden, og siger jeg nu til den
Pige, der kommer for at �se Vand: Giv mig lidt Vand at drikke af
din Krukke!
4. og svarer s� hun: Drik selv, og jeg vil ogs� �se Vand til dine
Kameler! lad hende da v�re den Kvinde, HERREN har udset til min
Herres S�n!
45. Og knap var jeg f�rdig med at tale s�ledes ved mig selv, se, da
kom Rebekka med sin Krukke p� Skulderen og steg ned til Kilden
og �ste Vand, og da jeg sagde til hende: Giv mig noget at
drikke!
46. l�ftede hun straks sin Krukke ned og sagde: Drik kun, og jeg vil
ogs� give dine Kameler at drikke! S� drak jeg, og hun gav ogs�
Kamelerne at drikke.
47. Da spurgte jeg hende: Hvis Datter er du? Og hun sagde: Jeg er
Datter af Betuel, Nakors og Milkas S�n! S� satte jeg Ringen i
hendes N�se og Armb�ndene p� hendes Arme;
48. og jeg b�jede mig og tilbad HERREN, og jeg lovede HERREN, min
Herre Abrahams Gud, som havde f�rt mig den rigtige Vej, s� jeg:
kunde tage min Herres Broderdatter til hans S�n!
49. Hvis I nu vil vise min Herre Godhed og Troskab, s� sig mig det,
og hvis ikke, s� sig mig det. for at jeg kan have noget at rette
mig efter!"
50. Da sagde Laban og Betuel:"Denne Sag kommer fra HERREN,. vi kan
hverken g�re fra eller til!
51. Der st�r Rebekka foran dig, tag hende og drag bort, at hun kan:
blive din Herres S�ns Hustru, s�ledes som HERREN har sagt!"
52. Da Abrahams Tr�l h�rte deres Ord, kastede han sig til Jorden for
HERREN.
53. Derp� fremtog Tr�llen S�lv og Guldsmykker og Kl�der og gav
Rebekka dem, og til hendes Broder og Moder uddelte han Gaver.
54. S� spiste og drak han og hans Ledsagere og overnattede der. Da,
de var st�et op n�ste Morgen. sagde han: "Lad mig nu fare
til. min Herre!"
55. Men Rebekkas Broder og Moder svarede: "Lad dog Pigen blive hos
os i nogen Tid, en halv Snes Dage eller s�, siden kan du drage
bort"
56. Da sagde han til dem: "Ophold mig ikke, nu HERREN har ladet min
Rejse lykkes; lad mig fare! Jeg vil drage til min Herre!"
57. De svarede; "Lad os kalde p�. Pigen og sp�rge hende selv!"
58. Og de kaldte p� Rebekka og; spurgte hende: "Vil du drage med
denne Mand?" Hun svarede: "Ja. jeg vil!"
59. Da tog de Afsked med deres, S�ster Rebekka og hendes Amme og med
Abrahams Tr�l og hans Ledsagere;
60. og de velsignede Rebekka og sagde: "M�tte du, vor S�ster, blive
til ti Tusind Tusinder, og m�tte dit Afkom indtage dine Fjenders
Porte!"
61. S� br�d Rebekka og hendes Piger op, og de satte sig p� Kamelerne
og fulgte med Manden; og Tr�llen tog Rebekka og drog bort.
62. Isak var imidlertid draget til �rkenen ved Be'erlahajro'i, og
han boede i Sydlandet.
63. Da han engang ved Aftenstid var g�et ud p� Marken for at bede,
s� han op og fik �je p� nogle Kameler, der n�rmede sig.
64. Men da Rebekka s� op og fik �je p� Isak, lod hun sig glide ned
af Kamelen
65. og spurgte Tr�llen: "Hvem er den Mand der, som kommer os i M�de
p� Marken?" Tr�llen svarede: "Det er min Herre!" Da tog hun sit
Sl�r og tilhyllede sig.
66. Men Tr�llen fortalte Isak alt, hvad han havde udrettet.
67. Da f�rte Isak Rebekka ind i sin Moder Saras Telt og tog hende
til Hustru; og han fik hende k�r. S�ledes blev Isak tr�stet
efter sin Moder.
*01/25 1.Mosebog 25
1. Abraham tog sig en Hustru, som hed Ketura;
2. og hun f�dte ham Zimran, Joksjan, Medan, Midjan, Jisjbak og
Sjua.
3. Joksjan avlede Saba og Dedan. Dedans S�nner var Assjuriterne,
Letusjiterne og Le'ummiterne.
4. Midjans S�nner var Efa, Efer, Hanok, Abida og Elda'a. Alle disse
var Keturas S�nner.
5. Abraham gav Isak alt, hvad han ejede;
6. men de S�nner, Abraham havde med sine Medhustruer, sk�nkede han
Gaver og sendte dem, medens han endnu levede, bort fra sin S�n
Isak, �stp� til �stlandet.
7. De �r, Abraham levede, udgjorde 175;
8. s� ud�ndede han. Og Abraham d�de i en god Alderdom, gammel og
m�t af Dage, og samledes til sin Sl�gt.
9. Og hans S�nner Isak og Ismael jordede ham i Makpelas Klippehule
p� Hetiten Efrons Zohars S�ns, Mark over for Mamre,
10. den Mark, Abraham havde k�bt af Hetiterne; der jordedes Abraham
og hans Hustru Sara.
11. Og da Abraham var d�d, velsignede Gud hans S�n Isak. Isak boede
ved Be'erlahajro'i.
12. Dette er Abrahams S�n Ismaels Sl�gtebog, hvem Saras Tr�lkvinde,
�gypterinden Hagar, f�dte ham.
13. F�lgende er Navnene p� Ismaels S�nner efter deres Navne og
Sl�gter: Nebajot, Ismaels f�rstef�dte, Kedar, Adbe'el, Mibsam,
14. Misjma, Duma, Massa,
15. Hadad, Tema, Jetur, Nafisj og Hedma.
16. Det var Ismaels S�nner, og det var deres Navne i deres
Indhegninger og Teltlejre, tolv H�vdinger med deres Stammer.
17. Ismaels Leve�r udgjorde 137; s� ud�ndede han; han d�de og
samledes til sin Sl�gt.
18. De havde deres Boliger fra Havila til Sjur over for �gypten hen
ad Assjur til. Lige for �jnene af alle sine Br�dre slog han sig
ned.
19. Dette er Abrahams S�n Isaks Sl�gtebog. Abraham avlede Isak.
20. Isak var fyrretyve �r gammel, da han tog Rebekka, en Datter af
Aram�eren Betuel fra Paddan Aram og S�ster til Aram�eren Laban,
til Hustru.
21. Men Isak bad til HERREN for sin Hustru, thi hun var ufrugtbar;
og HERREN b�nh�rte ham, og Rebekka, hans Hustru, blev
frugtsommelig.
22. Men da S�nnerne br�des i hendes Liv, sagde hun: "St�r det
s�ledes til, hvorfor lever jeg da?" Og hun gik hen for at
adsp�rge HERREN.
23. Da svarede HERREN hende: "To Folkeslag er i dit Liv, to Folk
skal g� ud af dit Sk�d! Det ene skal kue det andet, den �ldste
tjene den yngste!"
24. Da nu Tiden kom, at hun skulde f�de, var der Tvillinger i hendes
Liv.
25. Den f�rste kom frem r�dlig og lodden som en Skindkappe over hele
Kroppen; og de kaldte ham Esau.
26. Derefter kom hans Broder frem med H�nden om Esaus H�l; derfor
kaldte de ham Jakob. Isak var tresindstyve �r gammel, da de
f�dtes.
27. Drengene voksede til, og Esau blev en dygtig J�ger, der f�rdedes
i �demarken, men Jakob en fredsommelig Mand, en Mand, som boede
i Telt.
28. Isak holdt mest af Esau, thi han spiste gerne Vildt; men Rebekka
holdt mest af Jakob.
29. Jakob havde engang kogt en Ret Mad, da Esau udmattet kom hjem
fra Marken.
30. Da sagde Esau til Jakob: "Lad mig f� noget af det r�de, det r�de
der, thi jeg er ved at d� af Sult!" Derfor kaldte de ham Edom.
31. Men Jakob sagde: "Du m� f�rst s�lge mig din F�rstef�dselsret!"
32. Esau svarede: "Jeg er jo lige ved at omkomme; hvad bryder jeg
mig om min F�rstef�dselsret!"
33. Men Jakob sagde: "Du m� f�rst sv�rge mig det til!" Da svor Esau
p� det og solgte sin F�rstef�dselsret til Jakob.
34. S� gav Jakob Esau Br�d og kogte Linser, og da han havde spist og
drukket, stod han op og gik sin Vej. S�ledes lod Esau h�nt om
sin F�rstef�dselsret.
*01/26 1.Mosebog 26
1. Da der opstod Hungersn�d i Landet - en anden end den forrige p�
Abrahams Tid - begav Isak sig til Filisterkongen Abimelek i
Gerar.
2. Og HERREN �benbarede sig for ham og sagde: "Drag ikke ned til
�gypten, men bliv i det Land, jeg siger dig;
3. bo som fremmed i det Land, s� vil jeg v�re med dig og velsigne
dig; thi dig og dit Afkom vil jeg give alle disse Lande og
stadf�ste den Ed, jeg tilsvor din Fader Abraham;
4. og jeg vil g�re dit Afkom talrigt som Himmelens Stjerner og give
dit Afkom alle disse Lande, og i din S�d skal alle Jordens Folk
velsignes,
5. fordi Abraham adl�d mine Ord og holdt sig mine Forskrifter
efterrettelig, mine Bud, Anordninger og Love."
6. S� blev Isak boende i Gerar.
7. Da nu M�ndene der p� Stedet forh�rte sig om hans Hustru, sagde
han: "Det er min S�ster!" Thi han turde ikke sige, at hun var
hans Hustru, af Frygt for at M�ndene der p� Stedet skulde sl�
ham ihjel for Rebekkas Skyld; thi hun var meget smuk.
8. Men da han havde boet der en Tid lang, h�ndte det, at
Filisterkongen Abimelek l�nede sig ud af Vinduet og s� Isak
k�rtegne sin Hustru Rebekka.
9. S� lod Abimelek Isak kalde og sagde: "Hun er jo din Hustru; hvor
kunde du da sige, at hun er din S�ster" Isak svarede: "Jo, jeg
t�nkte: Jeg vil ikke uds�tte mig for at miste Livet for hendes
Skyld."
10. Men Abimelek sagde: "Hvad er det dog, du har gjort imod os!
Hvor let kunde det ikke v�re sket, at en af Folket havde ligget
hos din Hustru, og s� havde du bragt Skyld over os!"
11. S� b�d Abimelek alt Folket: "Hver den, der r�rer denne Mand
eller hans Hustru, skal lide D�den."
12. Isak s�ede der i Landet og fik samme �r 100 Fold; og HERREN
velsignede ham,
13. s� han blev en m�gtig Mand og stadig gik frem, indtil han blev
s�re m�gtig,
14. og han havde Sm�kv�g og Hornkv�g og Tr�lle i M�ngde. Derover
blev Filisterne skinsyge p� ham.
15. Alle de Br�nde, hans Faders Tr�lle havde gravet i hans Fader
Abrahams Dage, kastede Filisterne til.og fyldte dem med Jord;
16. og Abimelek sagde til Isak: "Drag bort fra os, thi du er blevet
os for st�rk!"
17. S� drog Isak bort og slog Lejr i Gerars Dal og bosatte sig der.
18. Men Isak lod atter de Br�nde udgrave, som hans Fader Abrahams
Tr�lle havde gravet, og som Filisterne havde tilkastet efter
Abrahams D�d, og gav dem de samme Navne, som hans Fader havde
givet dem.
19. Da nu Isaks Tr�lle gravede i Dalen, st�dte de p� en Br�nd med
rindende Vand;
20. men Gerars Hyrder yppede Kiv med Isaks og sagde: "Dette Vand
tilh�rer os!" Derfor kaldte han Br�nden Esek, thi der stredes de
med ham.
21. S� flyttede han derfra og lod grave en ny Br�nd; og da de ogs�
yppede Kiv om den, kaldte han den Sitna.
22. S� flyttede han derfra og lod grave en ny Br�nd; og da de ikke
yppede Kiv om den, kaldte han den Rehobot, idet han sagde: "Nu
har HERREN skaffet os Plads, s� vi kan blive talrige i Landet"
23. S� drog han derfra til Be'ersjeba.
24. Samme Nat �benbarede HERREN sig for ham og sagde: "Jeg er din
Fader Abrahams Gud; frygt ikke, thi jeg er med dig, og jeg vil
velsigne dig og g�re dit Afkom talrigt for min Tjener Abrahams,
Skyld!"
25. Da byggede Isak et Alter der og p�kaldte HERRENs Navn; og der
opslog han sit Telt, og hans Tr�lle gravede der en Br�nd.
26. Imidlertid kom Abimelek til ham fra Gerar med sin Ven Ahuzzat og
sin H�rf�rer Pikol.
27. Isak sagde til dem: "Hvorfor kommer I til mig, n�r I dog hader
mig og har jaget mig bort fra eder?"
28. Men de svarede: "Vi ser tydeligt, at HERREN er med dig, derfor
har vi t�nkt: Lad der blive et Edsforbund mellem os og dig, og
lad os slutte en Pagt med dig,
29. at du ikke vil g�re os noget ondt, ligesom vi ikke har voldet
dig Men, men kun handlet vel imod dig og ladet dig fare i Fred;
du er og bliver jo HERRENs velsignede!"
30. S� gjorde han et G�stebud for dem, og de spiste og drak.
31. N�ste Morgen svor de hinanden Eder, og derefter tog Isak Afsked
med dem, og de drog bort i Fred.
32. Samme Dag kom Isaks Tr�lle og bragte ham Melding om den Br�nd,
de havde gravet, og sagde: "Vi har fundet Vand!"
33. S� kaldte han den Sjib'a; og derfor hedder Byen den Dag i Dag
Be'ersjeba.
34. Da Esau var fyrretyve �r gammel, tog han Judit, en Datter af
Hetiten Be'eri, og Basemat, en Datter af Hetiten Elon, til �gte.
35. Det var Isak og Rebekka en Hjertesorg.
*01/27 1.Mosebog 27
1. Da Isak var blevet gammel og hans Syn sl�vet, s� han ikke kunde
se, kaldte han sin �ldste S�n Esau til sig og sagde til ham:
"Min S�n!" Han svarede: "Her er jeg!"
2. Da sagde han: "Se, jeg er nu gammel og ved ikke, hvad Dag D�den
kommer
3. tag derfor dine Jagtredskaber, dit Pilekogger og din Bue og g�
ud p� Marken og skyd mig et Stykke Vildt;
4. lav mig en l�kker Ret Mad efter min Smag og bring mig den, at
jeg kan spise, f�r at min Sj�l kan velsigne dig, f�r jeg d�r!"
5. Men Rebekka havde lyttet, medens Isak talte til sin S�n Esau, og
da, Esau var g�et ud p� Marken for at skyde et Stykke Vildt til
sin Fader,
6. sagde hun til sin yngste S�n Jakob; "Se, jeg h�rte din Fader
sige til din Broder Esau:
7. Hent mig et Stykke Vildt og lav mig en l�kker Ret Mad, at jeg
kan spise, f�r at jeg kan velsigne dig for HERRENs �syn f�r min
D�d.
8. Adlyd mig nu, min S�n, og g�r, hvad jeg p�l�gger dig:
9. G� ud til Hjorden og hent mig to gode Gedekid; s� laver jeg af
dem en l�kker Ret Mad til din Fader efter hans Smag;
10. bring s� den ind til din Fader, at han kan spise, for at han kan
velsigne dig f�r sin D�d!"
11. Men Jakob sagde til sin Moder Rebekka: "Se, min Broder Esau er
h�ret, jeg derimod glat;
12. s�t nu, at min Fader f�ler p� mig, s� st�r jeg for ham som en
Bedrager og henter mig en Forbandelse og ingen Velsignelse!"
13. Men hans Moder svarede: "Den Forbandelse tager jeg p� mig, min
S�n, adlyd mig blot og g� hen og hent mig dem!"
14. S� gik han hen og hentede dem og bragte sin Moder dem, og hun
tillavede en l�kker Ret Mad efter hans Faders Smag.
15. Derp� tog Rebekka sin �ldste S�n Esaus Festkl�der, som hun havde
hos sig i Huset, og gav sin yngste S�n Jakob dem p�;
16. Skindene af Gedekiddene lagde hun om hans H�nder og om det
glatte p� hans Hals,
17. og s� gav hun sin S�n Jakob Maden og Br�det, som hun havde
tillavet.
18. S� bragte han det ind til sin Fader og sagde: "Fader!" Han
svarede: "Ja! Hvem er du, min S�n?"
19. Da svarede Jakob sin Fader: "Jeg er Esau, din f�rstef�dte; jeg
har gjort, som du b�d mig; s�t dig nu op og spis af mit Vildt,
for at din Sj�l kan velsigne mig!"
20. Men Isak sagde til sin S�n: "Hvor har du s� hurtigt kunnet finde
noget, min S�n?" Han svarede: "Jo, HERREN din Gud sendte mig det
i M�de!"
21. Men Isak sagde til Jakob: "Kom hen til mig, min S�n, s� jeg kan
f�le p� dig, om du er min S�n Esau eller ej!"
22. Da tr�dte Jakob hen til sin Fader, og efter at have f�lt p� ham
sagde Isak: "R�sten er Jakobs, men H�nderne Esaus!"
23. Og han kendte ham ikke, fordi hans H�nder var h�rede som hans
Broder Esaus. S� velsignede han ham.
24. Og han sagde: "Du er alts� virkelig min S�n Esau?" Han svarede:
"Ja, jeg er!"
25. Da sagde han: "Bring mig det, at jeg kan spise af min S�ns
Vildt, for at min Sj�l kan velsigne dig!" S� bragte han ham det,
og han spiste, og han bragte ham Vin, og han drak.
26. Derp� sagde hans Fader Isak til ham: "Kom hen til mig og kys
mig, min S�n!"
27. Og da, han kom hen til ham og kyssede ham, m�rkede han Duften af
hans Kl�der. S� velsignede han ham og sagde: "Se, Duften af min
S�n er som Duften af en Mark, HERREN har velsignet!
28. Gud give dig af Himmelens V�de og Jordens Fedme, Korn og Most i
Overflod!
29. M�tte Folkeslag tjene dig og Folkef�rd b�je sig til Jorden for
dig! Bliv Hersker over dine Br�dre, og din Moders S�nner b�je
sig til Jorden for dig! Forbandet, hvo dig forbander; velsignet,
hvo dig velsigner!"
30. Da Isak var f�rdig med at velsigne Jakob, og lige som Jakob var
g�et fra sin Fader Isak, vendte hans Broder Esau hjem fra
Jagten;
31. ogs� han lavede en l�kker Ret Mad, bragte den til sin Fader og
sagde: "Vil min Fader s�tte sig op og spise af sin S�ns Vildt,
for at din Sj�l kan velsigne mig!"
32. S� sagde hans Fader Isak: "Hvem er du?" Og han svarede: "Jeg er
Esau, din f�rstef�dte!"
33. Da blev Isak h�jlig forf�rdet og sagde: "Men hvem var da han.
der bragte mig et Stykke Vildt, som han havde skudt? Og jeg
spiste, f�r du kom, og jeg velsignede ham og nu er og bliver han
velsignet!"
34. Da Esau h�rte sin Faders Ord: udst�dte han et h�jt og
hjertesk�rende Skrig og sagde: "Velsign dog ogs� mig, Fader!"
35. Men han sagde: "Din Broder kom med Svig og tog din
Velsignelse!"
36. Da sagde han: "Har man kaldt ham Jakob, fordi han skulde
overliste mig? Nu har han gjort det to Gange: Han tog min
F�rstef�dselsret, og nu har han ogs� taget min Velsignelse!" Og
han sagde: "Har du ingen Velsignelse tilbage til mig?"
37. Men Isak svarede: "Se, jeg har sat ham til Hersker over dig, og
alle hans Br�dre har jeg gjort til hans Tr�lle, med Horn og
Most. har jeg bet�nkt ham hvad kan jeg da g�re for dig, min
S�n?"
38. Da sagde Esau til sin Fader: "Har du kun den ene Velsignelse.
Fader? Velsign ogs� mig, Fader!" Og Esau opl�ftede sin R�st og
gr�d.
39. S� tog hans Fader Isak til Orde og sagde til ham: "Se, fjern fra
Jordens Fedme skal din Bolig v�re og fjern fra Himmelens V�de
ovenfra;
40. af dit Sv�rd skal du leve, og din Broder skal du tjene; men n�r
du samler din Kraft, skal du spr�nge hans �g af din Hals!"
41. Men Esau p�nsede p� ondt mod Jakob for den Velsignelse, hans
Fader havde givet ham, og Esau sagde ved sig selv: "Der er ikke
l�nge til, at vi skal holde Sorg over min Fader, s� vil jeg sl�
min Broder Jakob ihjel!"
42. Da nu Rebekka fik Nys om sin �ldste S�n Esaus Ord, sendte hun
Bud efter sin yngste S�n Jakob og sagde til ham: "Din Broder
Esau vil h�vne sig p� dig og sl� dig ihjel;
43. adlyd nu mig min S�n: Flygt til min Broder Laban i Karan
44. og bliv s� hos ham en Tid, til din Broders Harme l�gger sig,
45. til din Broders Vrede vender sig fra dig, og han glemmer, hvad
du har gjort ham; s� skal jeg sende Bud og hente dig hjem.
Hvorfor skal jeg miste eder begge p� een Dag!"
*01/28 1.Mosebog 28
46. Men Rebekka sagde til Isak: "Jeg er led ved Livet for Hets
D�tres Skyld; hvis Jakob tager sig s�dan en hetitisk Kvinde, en
af Landets D�tre, til Hustru, hvad skal jeg da med Livet!"
1. Da kaldte Isak Jakob til sig og velsignede ham, idet han b�d
ham: "Du m� ikke tage dig en Hustru blandt Kana'ans D�tre.
2. Drag til Paddan-Aram, til din Morfader Betuels Hus, og tag dig
der en af din Morbroder Labans D�tre til Hustru!
3. Gud den Alm�gtige velsigne dig og g�re dig frugtbar og give dig
et talrigt Afkom, s� du bliver til Stammer i Hobetal.
4. Han give dig og dit Afkom med dig Abrahams Velsignelse, s� du
f�r din Udl�ndigheds Land i Eje, det,Gud sk�nkede Abraham!"
5. S� lod Isak Jakob fare, og han drog til Paddan-Aram, til
Aram�eren Laban, Betuels S�n, som var Broder til Rebekka, Jakobs
og Esaus Moder.
6. Men Esau fik at vide, at Isak havde velsignet Jakob og sendt ham
til Paddan-Aram for at tage sig en Hustru der, og at han, da han
velsignede ham, havde p�lagt ham ikke at tage sig en Hustru
blandt Kana'ans D�tre,
7. og at Jakob havde adlydt sin Fader og Moder og var draget til
Paddan-Aram.
8. Da sk�nnede Esau, at Kana'aos D�tre vakte hans Fader Isaks
Mishag,
9. og han gik til Ismael og tog Mahalat, en Datter af Abrahams S�n
Ismael og S�ster til Nebajot, til Hustru ved Siden af sine andre
Hustruer.
10. S� drog Jakob bort fra Be'ersjeba og vandrede ad Karan til.
11. P� sin Vandring kom han til det hellige Sted og overnattede der,
da Solen var g�et ned; og han tog en af Stenene p� Stedet og
brugte den som Hovedg�rde og lagde sig til, Hvile der.
12. Da dr�mte han, og se, p� Jorden stod en Stige, hvis Top n�ede
til Himmelen, og se, Guds Engle steg op og ned ad den;
13. og HERREN stod foran ham og sagde: "Jeg er HERREN, din Fader
Abrahams og Isaks Gud! Det Land, du hviler p�, giver jeg dig og
dit Afkom;
14. dit Afkom skal blive som Jordens St�v, og du skal brede dig mod
Vest og �st, mod Nord og Syd; og i dig og i din S�d skal alle
Jordens Sl�gter velsignes;
15. se, jeg vil v�re med dig og vogte dig, hvorhen du end g�r og
f�re dig tilbage til dette Land; thi jeg vil ikke forlade dig,
men opfylde alt, hvad jeg har lovet dig!"
16. Da Jakob v�gnede af sin S�vn, sagde han: "Sandelig, HERREN er p�
dette Sted, og jeg vidste det ikke!"
17. Og han blev angst og sagde: "Hvor forf�rdeligt er dog dette
Sted! Visselig, her er Guds Hus, her er Himmelens Port!"
18. Tidligt n�ste Morgen tog Jakob den Sten, han havde brugt som
Hovedg�rde rejste den som en Stenst�tte og g�d Olie over den.
19. Og han kaldte dette Sted Betel; f�r hed Byen Luz.
20. Derp� gjorde Jakob f�lgende L�fte: "Hvis Gud er med mig og
vogter mig p� den Vej, jeg skal vandre, og giver mig Br�d at
spise og Kl�der at if�re mig,
21. og hvis jeg kommer uskadt tilbage til min Faders Hus, s� skal
HERREN v�re min Gud,
22. og denne Sten, som jeg har rejst som en St�tte, skal v�re Guds
Hus, og af alt, hvad du giver mig, vil jeg give dig Tiende!"
*01/29 1.Mosebog 29
1. Derp� fortsatte Jakob sin Vandring og drog til �stens B�rns
Land.
2. Da fik han �je p� en Br�nd p� Marken og tre Hjorde af Sm�kv�g,
der var lejrede ved den. Ved den Br�nd vandede man Hjordene; og
over Hullet l� der en stor Sten,
3. som man f�rst v�ltede bort, n�r alle Hjordene var samlede, for
siden, n�r Dyrene var vandet, at v�lte den p� Plads igen.
4. Jakob spurgte dem: "Hvor er I fra, Br�dre?" De svarede: "Fra
Karan!"
5. Da spurgte han dem: "Kender I Laban, Nakors S�n?" De svarede:
"Ja, ham kender vi godt."
6. Han spurgte da: "G�r det ham vel? De svarede: "Ja, det g�r ham
vel; se, hans Datter Rakel kommer netop med Hjorden derhenne!"
7. Da sagde han: "Det er jo endnu h�jlys Dag og for tidligt at
drive Kv�get sammen; vand Dyrene og f�r dem ud p� Gr�sgangene!"
8. Men de svarede: "Det kan vi ikke, f�r alle Hyrderne er samlede;
f�rst n�r de v�lter Stenen fra Br�ndhullet, kan vi vande
Dyrene."
9. Medens han s�ledes stod og talte med dem, var Rakel kommet
derhen med sin Faders Hjord, som hun vogtede;
10. og s� snart Jakob s� sin Morbroder Labans Datter Rakel og hans
Hjord, gik han hen og v�ltede Stenen fra Br�ndhullet og vandede
sin Morbroder Labans Hjord.
11. S� kyssede han Rakel og brast i Gr�d;
12. og han fortalte hende; at han var hendes Faders Fr�nde, en S�n
af Rebekka: Da skyndte hun sig hjem til sin Fader og fortalte
ham det"
13. og s� snart Laban h�rte om sin S�sters�n Jakob, l�b han ham i
M�de, omfavnede og kyssede ham og f�rte ham hjem til sit Hus.
S� fortalte Jakob ham alt, hvad der var sket;
14. og Laban sagde: "Ja, du er mit K�d og Blod!" Han blev nu hos ham
en M�nedstid.
15. S� sagde Laban til Jakob: "Skulde du tjene mig for intet fordi
du er min Fr�nde? Sig mig. hvad du vil have i L�n!"
16. Nu havde Laban to D�tre; den �ldste hed Lea, den yngste Rakel;
17. Leas �jne var matte, men Rakel havde en dejlig Skikkelse og s�
dejlig ud,
18. og Jakob elskede Rakel; derfor sagde han: "Jeg vil tjene dig syv
�r for din yngste Datter Rakel."
19. Laban svarede: "Jeg giver hende hellere til dig end til en
fremmed; bliv kun hos mig!"
20. S� tjente Jakob syv �r for Rakel; og de syntes ham kun nogle f�
Dage, fordi han elskede hende.
21. Derefter sagde Jakob til Laban: "Giv mig min Hustru, nu min
Tjenestetid er ude, at jeg kan g� ind til hende!"
22. S� indb�d Laban alle M�ndene p� Stedet til G�stebud.
23. Men da Aftenen kom, tog han sin, Datter Lea og bragte hende til
ham, og han gik ind til hende.
24. Og Laban gav sin Datter Lea sin Tr�lkvinde Zilpa til Tr�lkvinde.
25. Da det nu om Morgenen viste sig at v�re Lea, sagde Jakob til
Laban: "Hvad er det, du har gjort imod mig? Er det ikke for
Rakel, jeg,har tjent hos dig? Hvorfor har, du bedraget mig?"
26. Laban svarede: "Det er ikke Skik og Brug her til Lands at give
den yngste bort f�r den �ldste;
27. men lad nu Bryllupsugen g� til Ende, s� vil, jeg ogs� give dig
hende, imod at du bliver i min Tjeneste syv �r til."
28. Det gik Jakob ind p�, og da Bryllupsugen var til Ende, gav Laban
ham sin Datter Rakel til Hustru.
29. Og Laban gav sin Datter Rakel sin Tr�lkvinde Bilha til
Tr�lkvinde.
30. S� gik Jakob ogs� ind til Rakel, og han elskede Rakel h�jere end
Lea. Derp� blev han i Labans Tjeneste syv �r til.
31. Da HERREN s�, at Lea blev tilsidesat, �bnede han hendes
Moderliv, medens Rakel var ufrugtbar.
32. S� blev Lea frugtsommelig og f�dte en S�n, som hun gav Navnet
Ruben; thi hun sagde: "HERREN har set til min Ulykke; nu vil min
Mand elske mig!"
33. Siden blev hun frugtsommelig igen og f�dte en S�n;og hun sagde:
"HERREN h�rte, at jeg var tilsidesat, s� gav han mig ogs� ham!"
Derfor gav hun ham Navnet Simeon.
34. Siden blev hun frugtsommelig igen og f�dte en S�n; og hun sagde:
"Nu m� da endelig min Mand bolde sig til mig, da jeg har f�dt
ham tre S�nner." Derfor gav hun ham Navnet Levi.
35. Siden blev hun frugtsommelig igen og f�dte en S�n; og hun
sagde:"Nu vil jeg prise HERREN!" Derfor gav hun ham Navnet Juda.
S� fik hun ikke flere B�rn.
*01/30 1.Mosebog 30
1. Da Rakel s�, at hun ikke f�dte Jakob noget Barn, blev hun
skinsyg p� sin S�ster og sagde til Jakob: "Skaf mig B�rn, ellers
d�r jeg!"
2. Men Jakob blev vred p� Rakel og sagde: "Er jeg i Guds Sted?
Det er jo ham, der har n�gtet dig Livsfrugt!"
3. S� sagde hun: "Der er min Tr�lkvinde Bilha; g� ind til hende, s�
hun kan f�de p� mine Kn� og jeg f� S�nner ved hende!"
4. Og hun gav ham sin Tr�lkvinde Bilha til Hustru, og Jakob gik ind
til hende.
5. S� blev Bilha frugtsommelig og f�dte Jakob en S�n,
6. og Rakel sagde: "Gud har hjulpet mig til min Ret, han har h�rt
min R�st og givet mig en S�n." Derfor gav hun ham Navnet Dan.
7. Siden blev Rakels Tr�lkvinde Bilha frugtsommelig igen og f�dte
Jakob en anden S�n;
8. og Rakel sagde: "Gudskampe har jeg k�mpet med min S�ster og
sejret." Derfor gav hun ham Navnet Naftali.
9. Men da Lea s�, at hun ikke fik flere B�rn, tog hun sin
Tr�lkvinde Zilpa og gav Jakob hende til Hustru;
10. og da Leas Tr�lkvinde Zilpa f�dte Jakob en S�n,
11. sagde Lea: "Hvilken Lykke!" Derfor gav hun ham Navnet Gad.
12. Siden f�dte Leas Tr�lkvinde Zilpa Jakob en anden S�n;
13. og Lea sagde: "Held mig! Kvinderne vil prise mit Held!" Derfor
gav hun ham Navnet Aser.
14. Men da Ruben engang i Hvedeh�stens Tid gik p� Marken, fandt han
nogle K�rligheds�bler og bragte dem til sin Moder Lea. Da sagde
Rakel til Lea: "Giv mig nogle af din S�ns K�rligheds�bler!"
15. Lea svarede: "Er det ikke nok, at du har taget min Mand fra mig?
Vil du nu ogs� tage min S�ns K�rligheds�bler?" Men Rakel sagde:
"Til Geng�ld for din S�ns K�rligheds�bler m� han ligge hos dig i
Nat!"
16. Da s� Jakob kom fra Marken om Aftenen, gik Lea ham i M�de og
sagde: "Kom ind til mig i Nat, thi jeg har k�bt dig for min S�ns
K�rligheds�bler!" Og han l� hos hende den Nat.
17. S� b�nh�rte Gud Lea, og hun blev frugtsommelig og f�dte Jakob en
femte S�n;
18. og Lea sagde: "Gud har l�nnet mig, fordi jeg gav min Mand min
Tr�lkvinde." Derfor gav hun ham Navnet Issakar.
19. Siden blev Lea frugtsommelig igen og f�dte Jakob en sjette S�n;
20. og Lea sagde: "Gud har givet mig en god Gave, nu vil min Mand
blive hos mig, fordi jeg har f�dt ham seks S�nner." Derfor gav
hun ham Navnet Zebulon.
21. Siden f�dte hun en Datter, som hun gav Navnet Dina.
22. S� kom Gud Rakel i Hu, og Gud b�nh�rte hende og �bnede hendes
Moderliv,
23. s� hun blev frugtsommelig og f�dte en S�n; og hun sagde: "Gud
har borttaget min Sk�ndsel."
24. Derfor gav hun ham Navnet Josef; thi hun sagde: "HERREN give mig
endnu en S�n!"
25. Da Rakel havde f�dt Josef. sagde Jakob til Laban: "Lad mig fare,
at jeg kan drage til min Hjemstavn og mit Land;
26. giv mig mine Hustruer og mine B�rn som jeg har tjent dig for, og
lad mig drage bort; du ved jo selv, hvorledes jeg har tjent
dig!"
27. Men Laban svarede: "M�tte jeg have fundet N�de for dine �jne!
Jeg har udfundet, at HERREN bar velsignet mig for din Skyld."
28. Og han sagde: "Bestem, hvad du vil have i L�n af mig, s� vil jeg
give dig den!"
29. S� sagde Jakob: "Du ved jo selv, hvorledes jeg har tjent dig, og
hvad din Ejendom er blevet til under mine H�nder;
30. thi f�r jeg kom, ejede du kun lidet, men nu har du Overflod;
HERREN har velsignet dig, hvor som helst jeg satte min Fod. Men
n�r kan jeg komme til at g�re noget for mit eget Hus?"
31. Laban svarede: "Hvad skal jeg da give dig?" Da sagde Jakob: "Du
skal ikke give mig noget; men hvis du g�r ind p�, hvad jeg nu
foresl�r dig, vedbliver jeg at v�re Hyrde for dine Hjorde og
vogte dem.
32. Jeg vil i Dag g� hele din Hjord igennem og udskille alle
sp�ttede og blakkede Dyr alle de sorte F�r og de blakkede eller
sp�ttede Geder skal v�re min L�n;
33. i Morgen den Dag skal min Retf�rdighed vidne for mig: N�r du
kommer og syner den Hjord, der skal v�re min L�n, da er alle de"
Geder, som ikke er sp�ttede eller blakkede, og de F�r, som ikke
er sorte, stj�let af mig."
34. Laban svarede: "Vel, lad det blive, som du siger!"
35. S� udskilte han samme Dag de stribede og blakkede Bukke og de
sp�ttede og blakkede Geder, alle dem der havde hvide Pletter, og
alle de sorte F�r og overgav dem til sine S�nner,
36. og han lod der v�re tre Dagsrejser mellem dem og Jakob; og Jakob
vogtede Resten af Labans Hjord.
37. Men Jakob tog friske Grene af Hvidpopler, Mandeltr�er og
Plataner og afskr�llede Barken s�ledes, at der kom hvide Striber
p� Grenene; 38 og de afskr�llede Grene stillede han op i Trugene
foran Dyrene, i Vandrenderne, hvor Dyrene kom hen og drak; og de
parrede sig, n�r de kom for at drikke;
39. Dyrene parrede sig foran Grenene og f�dte s� stribet, sp�ttet og
blakket Afkom.
40. Og Lammene udskilte Jakob. Og han lod Dyrene vende Hovedet mod
de stribede og alle de sorte dyr i Labans Hjord. P� den M�de fik
han sine egne Hjorde, som han ikke bragte sammen med Labans.
41. Og hver Gang de kraftige Dyr parrede sig, stillede Jakob Grenene
op foran dem i Vandrenderne, for at de skulde parre sig foran
Grenene;
42. men n�r det var de svage Dyr, stillede han dem ikke op; s�ledes
kom de svage til at tilh�re Laban, de kraftige Jakob.
43. P� den M�de blev Manden overm�de rig og fik Sm�kv�g i M�ngde,
Tr�lkvinder og Tr�lle, Kameler og �sler.
*01/31 1.Mosebog 31
1. Men Jakob h�rte Labans S�nner sige: "Jakob har taget al vor
Faders Ejendom, og deraf har han skabt sig al den Velstand."
2. Og Jakob l�ste i Labans Ansigt, at han ikke var sindet mod ham
som tidligere.
3. Da sagde HERREN til Jakob: "Vend tilbage til dine F�dres Land og
din Hjemstavn, s� vil jeg v�re med dig!"
4. S� sendte Jakob Bud og lod Rakel og Lea kalde ud p� Marken til
sin Hjord;
5. og han sagde til dem: "Jeg l�ser i eders Faders Ansigt, at han
ikke er sindet mod mig som tidligere, nu da min Faders Gud har
v�ret med mig;
6. og I ved jo selv, at jeg har tjent eders Fader af al min Kraft,
7. medens eders Fader har bedraget mig og forandret min L�n ti
Gange; men Gud tilstedte ham ikke at g�re mig Skade;
8. sagde han, at de sp�ttede Dyr skulde v�re min L�n, s� f�dte hele
Hjorden sp�ttet Afkom, og sagde han, at de stribede skulde v�re
min L�n, s� f�dte hele Hjorden stribet Afkom.
9. S�ledes tog Gud Hjordene fra eders Fader og gav mig dem.
10. Og ved den Tid Dyrene parrede sig, s� jeg i Dr�mme, at Bukkene,
der sprang, var stribede, sp�ttede og brogede
11. og Guds Engel sagde til mig i Dr�mme: Jakob! Jeg svarede: Se,
her er jeg!
12. Da sagde han: L�ft dit Blik og se, hvorledes alle Bukkene, der
springer, er stribede, sp�ttede og brogede, thi jeg har set alt,
hvad Laban har gjort imod dig.
13. Jeg er den Gud, som �benbarede sig for dig i, Betel, der, hvor
du salvede en Stenst�tte og aflagde mig et L�fte; bryd op og
forlad dette Land og vend tilbage til din Hjemstavn!"
14. S� svarede Rakel og Lea ham: "Har vi vel mere Lod og Del i vor
Faders Hus?
15. Har han ikke regnet os for fremmede Kvinder, siden han solgte os
og selv brugte de Penge, han fik for os?
16. Al den Rigdom, Gud har taget fra vor Fader, tilh�rer os og vore
B�rn g�r du kun alt, hvad Gud sagde til dig!"
17. S� satte Jakob sine B�rn og sine Hustruer p� Kamelerne
18. og tog alt sit Kv�g med sig, og al den Ejendom, han havde samlet
sig, det Kv�g, han ejede og havde samlet sig i Paddan-Aram, for
at drage til sin Fader Isak i Kana'ans, Land.
19. Medens Laban var borte og klippede sine F�r, stjal Rakel sin
Faders Husgud.
20. Og Jakob narrede Aram�eren Laban, idet han ikke lod ham m�rke,
at han vilde flygte;
21. og han flygtede med alt, hvad han ejede; han br�d op og satte
over Floden og vandrede ad Gileads Bjerge til.
22. Tredjedagen fik Laban Melding om, at Jakob var flygtet;
23. han tog da sine Fr�nder med sig, satte efter ham s� langt som
syv Dagsrejser og indhentede ham: i Gileads Bjerge
24. Men Gud kom til Aram�eren Laban i en Dr�m om Natten og sagde til
ham: "Vogt dig vel for at sige s� meget som et ondt Ord til
Jakob!"
25. Da Laban traf Jakob havde han opsl�et sit Telt p� Bjerget.
Laban med sine Fr�nder sit i Gileads Bjerge
26. sagde Laban til Jakob: "Hvad har du gjort! Mig har du narret, og
mine D�tre har du f�rt bort. som var de Krigsfanger!
27. Hvorfor har du holdt din Flugt hemmelig og narret mig og ikke
meddelt mig det; s� jeg kunde tage Afsked med dig med Lystighed
og Sang, med H�ndpauker og Harper?
28. Du lod mig ikke kysse mine S�nner og D�tre - sandelig, det var
d�rligt gjort af dig!
29. Det stod nu i min Magt at handle ilde med dig; men din Faders
Gud sagde til mig i Nat: Vogt dig vel for at sige s� meget som
et ondt Ord til Jakob!
30. Nu vel, s� drog du alts� bort fordi du l�ngtes s� meget efter
din Faders Hus men hvorfor stjal du min Gud?"
31. Da svarede Jakob Laban: "Jeg var bange; thi jeg t�nkte, du vilde
rive dine D�tre fra mig!
32. Men den, hos hvem du finder din Gud, skal lade sit Liv!
Gennems�g i vore Fr�nders P�syn, hvad: jeg har, og tag, hvad dit
er!" Jakob vidste nemlig ikke, at Rakel havde; stj�let den.
33. Laban gik nu ind og ledte i Jakobs, i Leas og i de to
Tjenestekvinders Telte men fandt intet; og fra Leas gik han, til
Rakels, Telt.
34. Men Rakel havde taget Husguden og lagt den i Kamelsadlen og sat
sig p� den. Da Laban nu havde gennems�gt hele Teltet og intet
fundet,
35. sagde hun til sin Fader: "Min Herre tage mig ikke ilde op, at
jeg ikke kan rejse mig for dig, da det g�r mig p� Kvinders Vis!"
S�ledes ledte han efter Husguden uden at finde den.
36. Da blussede Vreden op i Jakob, og han gik i Rette med Laban; og
Jakob sagde til Laban: "Hvad er min Br�de, og hvad er min Synd,
at du satte efter mig!
37. Du har jo nu gennems�gt alle mine Ting! Hvad har du fundet af
alle dine Sager? L�g det frem for mine Fr�nder og dine Fr�nder,
at de kan d�mme os to imellem!
38. I de tyve �r, jeg har v�ret hos dig, f�dte dine F�r og Geder
ikke i Utide, din Hjords V�dre fort�rede jeg ikke,
39. det s�nderrevne bragte jeg dig ikke, men erstattede det selv; af
min H�nd kr�vede du, hvad der blev stj�let b�de om Dagen og om
Natten;
40. om Dagen fort�rede Heden mig, om Natten Kulden, og mine �jne
kendte ikke til S�vn.
41. I tyve �r har jeg tjent dig i dit Hus, fjorten �r for dine to
D�tre og seks �r for dit Sm�kv�g, og ti Gange har du forandret
min L�n.
42. Havde ikke min Faders Gud, Abrahams Gud og Isaks R�dsel, st�et
mig bi, s� havde du ladet mig g� med tomme H�nder; men Gud s�
min Elendighed og mine H�nders M�je, og i Nat afsagde han sin
Kendelse!"
43. Da sagde Laban til Jakob: "D�trene er mine D�tre, S�nnerne er
mine S�nner, Hjordene er mine Hjorde, og alt, hvad du ser, er
mit men hvad skulde jeg i Dag kunne g�re imod mine D�tre eller
de S�nner, de har f�dt?
44. Lad os to slutte et Forlig, og det skal tjene til Vidne mellem
os."
45. S� tog Jakob en Sten og rejste den som en St�tte;
46. og Jakob sagde til sine Fr�nder: "Sank Sten sammen!" Og de tog
Sten og byggede en Dysse og holdt M�ltid derp�.
47. Laban kaldte den Jegar-Sahaduta, og Jakob kaldte den Galed.
48. Da sagde Laban: "Denne Dysse skal i Dag v�re Vidne mellem os
to!" Derfor kaldte han den Galed
49. og Mizpa; thi han sagde: "HERREN skal st� Vagt mellem mig og
dig, n�r vi skilles.
50. Hvis du handler ilde med mine D�tre eller tager andre Hustruer
ved Siden af dem, da vid, at selv om intet Menneske er til
Stede, er dog Gud Vidne mellem mig og dig!"
51. Og Laban sagde til Jakob: "Se denne Stendysse og se denne
Stenst�tte, som jeg har rejst mellem mig og dig!
52. Vidne er denne Dysse, og Vidne er denne St�tte p�, at jeg ikke i
fjendtlig Hensigt vil g� forbi denne Dysse ind til dig, og at du
heller ikke vil g� forbi den ind til mig;
53. Abrahams Gud og Nakors Gud, deres Faders Gud, v�re Dommer
imellem os!" S� svor Jakob ved sin Fader Isaks R�dsel,
54. og derp� holdt Jakob Offerslagtning p� Bjerget og indb�d sine
Fr�nder til M�ltid; og de holdt M�ltid og blev p� Bjerget Natten
over.
*01/32 1.Mosebog 32
55. Tidligt n�ste Morgen kyssede Laban sine S�nner og D�tre,
velsignede dem og drog bort; og Laban vendte tilbage til sin
Hjemstavn,
1. men Jakob fortsatte sin Rejse. Og Guds Engle m�dte ham;
2. og da Jakob s� dem, sagde han: "Her er Guds Lejr!" derfor kaldte
han Stedet Mahanajim.
3. Derp� sendte Jakob Sendebud i Forvejen til sin Broder Esau i
Se'irs Land p� Edoms H�jslette,
4. og han b�d dem: "Sig til min Herre Esau: Din Tr�l Jakob lader
dig vide, at jeg har levet som G�st hos Laban og boet der indtil
nu;
5. jeg har samlet mig Okser,�sler og Sm�kv�g, Tr�lle og
Tr�lkvinder; og nu sender jeg Bud til min Herre med Efterretning
herom i H�b om at finde N�de for dine �jne!"
6. Men Sendebudene kom tilbage til Jakob og meldte: "Vi kom til din
Broder Esau, og nu drager han dig i M�de med 400 Mand!"
7. Da blev Jakob s�re forf�rdet, og i sin Angst delte han sine
Folk, Sm�kv�get, Hornkv�get og Kamelerne i to Lejre,
8. idet han t�nkte: "Hvis Esau m�der den ene Lejr og sl�r den, kan
dog den anden slippe bort."
9. Derp� bad Jakob: "Min Fader Abrahams og min Fader Isaks Gud,
HERRE, du, som sagde til mig: Vend tilbage til dit Land og din
Hjemstavn, s� vil jeg g�re vel imod dig!
10. Jeg er for ringe til al den Miskundhed og Trofasthed, du har
udvist mod din Tjener; thi med min Stav gik jeg over Jordan der,
og nu er jeg blevet til to Lejre;
11. frels mig fra min Broder Esaus H�nd, thi jeg frygter for, at han
skal komme og sl� mig, b�de Moder og B�rn!
12. Du har jo selv sagt, at du vil g�re vel imod mig og g�re mit
Afkom som Havets Sand, der ikke kan t�lles for M�ngde!"
13. Og han blev der om Natten. Af hvad han havde, udtog han s� en
Gave til sin Broder Esau,
14. 200 Geder og 20 Bukke, 200 F�r og 20 V�dre,
15. 34 diegivende Kamelhopper med deres F�l, 40 K�er og 10 Tyre,
20. Aseninder og 10 �selhingste;
16. han delte dem i flere Hjorde og overlod sine Tr�lle dem, idet
han sagde til dem: "G� i Forvejen og lad en Plads �ben mellem
Hjordene!"
17. Og han b�d den f�rste: "N�r min Broder Esau m�der dig og
sp�rger, hvem du tilh�rer, hvor du skal hen, og hvem din Drift
tilh�rer,
18. skal du svare: Den tilh�rer din Tr�l Jakob; det er en Gave. han
sender min Herre Esau; selv kommer han bagefter!"
19. Og han b�d den anden og den tredje og alle de andre, der fulgte
med Hjordene, at sige det samme til Esau, n�r de traf ham:
20. "Din Tr�l Jakob kommer selv bagefter!" Thi han t�nkte: "Jeg vil
s�ge at forsone ham ved den Gave. der drager foran, og f�rst
bagefter vil jeg tr�de frem for ham; m�ske han da tager venligt
imod mig!"
21. S� drog Gaven i Forvejen, medens han selv blev i Lejren om
Natten.
22. Samme Nat tog han sine to Hustruer, sine to Tr�lkvinder og sine
elleve B�rn og gik over Jakobs Vadested;
23. han tog dem og bragte dem over B�kken; ligeledes bragte han
alt. hvad han ejede, over.
24. Men selv blev Jakob alene tilbage. Da var der en, som br�des,
med ham til Morgengry;
25. og da han s�, at han ikke kunde f� Bugt med ham, gav han ham et
Slag p� Hoftesk�len; og Jakobs Hoftesk�l gik af Led, da han
br�des med ham.
26. Da sagde han: "Slip mig, thi Morgenen gryr!" Men han svarede:
"Jeg slipper dig ikke, uden du velsigner mig!"
27. S� spurgte han: "Hvad er dit Navn?" Han svarede: "Jakob!"
28. Men han sagde: "Dit Navn skal ikke mere v�re Jakob, men Israel;
thi du har k�mpet med Gud og Mennesker og sejret!"
29. Da sagde Jakob:"Sig mig dit Navn!" Men han svarede: "Hvorfor
sp�rger du om mit Navn?" Og han velsignede ham der.
30. Og Jakob kaldte Stedet Peniel, idet han sagde: "Jeg har skuet
Gud Ansigt til Ansigt og har mit Liv frelst."
31. Og Solen stod op, da han drog forbi Penuel, og da haltede han p�
Hoften.
32. Derfor undlader Israeliterne endnu den Dag i Dag at spise
Hoftenerven, der ligger over Hoftesk�len, thi han gav Jakob et
Slag p� Hoftesk�len, p� Hoftenerven.
*01/33 1.Mosebog 33
1. Da Jakob s� op, fik han �je p� Esau, der kom fulgt af 400
Mand. S� delte han B�rnene mellem Lea, Rakel og de to
Tr�lkvinder,
2. idet han stillede Tr�lkvinderne med deres B�rn forrest, Lea med
hendes B�rn l�ngere tilbage og bagest Rakel med Josef;
3. selv gik han frem foran dem og kastede sig syv Gange til Jorden,
f�r han n�rmede sig sin Broder.
4. Men Esau l�b ham i M�de og omfavnede ham, faldt ham om Halsen og
kyssede ham, og de gr�d;
5. og da han s� op og fik �je p� Kvinderne og B�rnene, sagde han:
"Hvem er det, du har der?" Han svarede: "Det er de B�rn, Gud
n�dig har givet din Tr�l."
6. S� n�rmede Tr�lkvinderne sig med deres B�rn og kastede sig til
Jorden,
7. derefter n�rmede Lea sig med sine B�rn og kastede sig til
Jorden, og til sidst n�rmede Josef og Rakel sig og kastede sig
til Jorden.
8. Nu spurgte han: "Hvad vilde du med hele den Lejr, jeg traf p�?"
Han svarede: "Finde N�de for min Herres �jne!"
9. Men Esau sagde: "Jeg har nok, Broder; behold du, hvad dit er!"
10. Da svarede Jakob: "Nej, hvis jeg har fundet N�de for dine �jne,
s� tag imod min Gave! Da jeg s� dit �syn, var det jo som Guds
�syn, og du har taget venligt imod mig!
11. Tag dog den Velsignelse, som er dig bragt, thi Gud har v�ret mig
n�dig, og jeg har fuldt op!" S�ledes n�dte han ham, til han tog
det.
12. Derp� sagde Esau: "Lad os nu bryde op og drage af Sted, og jeg
vil drage foran dig!"
13. Men Jakob svarede: "Min Herre ved jo, at jeg m� tage Hensyn til
de sp�de B�rn og de F�r og K�er, som giver Die; overanstrenger
jeg dem blot en eneste Dag, d�r alt Sm�kv�get.
14. Vil min Herre drage forud for sin Tr�l, kommer jeg efter i Ro og
Mag, som det passer sig for Kv�get, jeg har med, og for B�rnene,
til jeg kommer til min Herre i Seir."
15. Da sagde Esau: "S� vil jeg i alt Fald lade nogle af mine Folk
ledsage dig!" Men han svarede: "Hvorfor dog det m�tte jeg blot
finde N�de for min Herres �jne!": 16" S� drog Esau samme Dag
tilbage til Seir.
17. Men Jakob br�d op og drog til Sukkot, hvor han byggede sig et
Hus og indrettede Hytter til sit Kv�g; derfor gav han Stedet
Navnet Sukkot.
18. Og Jakob kom p� sin Vandring fra Paddan Aram uskadt til Sikems
By i Kana'ans Land og slog Lejr uden for Byen;
19. og han k�bte det Stykke Jord, hvor han havde rejst sit Telt, af
Sikems Pader Hamors S�nner for 100 Kesita
20. og byggede der et Alter, som han kaldte: Gud, Israels Gud.
*01/34 1.Mosebog 34
1. Da Dina, den Datter, Jakob havde med Lea, engang gik ud for at
bes�ge Landets D�tre,
2. s� Sikem, en S�n af Egnens H�vding, Hivviten Hamor, hende og
greb hende og l� hos hende; og han kr�nkede hende;
3. men hans Hjerte hang ved Jakobs Datter Dina, og han elskede
Pigen og talte godt for hende;
4. og Sikem sagde til sin Fader Hamor: "Skaf mig den Pige til
Hustru!"
5. Jakob h�rte, at han havde sk�ndet hans Datter Dina; men da hans
S�nner dengang var med hans Kv�g p� Marken, tav han, til de kom
hjem."
6. Sikems Fader Hamor gik nu til Jakob for at tale med ham.
7. Men da Jakobs S�nner h�rte det, kom de hjem fra Marken; og
M�ndene gr�mmede sig og var s�re opbragte, fordi han havde �vet
Sk�ndselsd�d i Israel ved at ligge hos Jakobs Datter; thi sligt
b�r ikke ske.
8. Og Hamor talte med dem og sagde: "Min S�n Sikems Hjerte h�nger
ved eders Datter; giv ham hende til Hustru
9. og indg� Svogerskab med os; giv os eders D�tre og gift eder med
vore D�tre;
10. tag Ophold hos os, og Landet skal st� eder �bent; sl� eder ned
og drag frit omkring og saml eder Ejendom der!"
11. Og Sikem sagde til hendes Fader og Br�dre: "M�tte jeg finde N�de
for eders �jne! Alt, hvad I kr�ver, vil jeg give
12. forlang s� h�j en Brudesum og Gave, I vil; jeg giver, hvad I
kr�ver, n�r I blot vil give mig Pigen til Hustru!"
13. Da gav Jakobs S�nner Sikem og hans Fader Hamor et listigt Svar,
fordi. han havde sk�ndet deres S�ster Dina,
14. og sagde til dem: "Vi er ikke i Stand til at give vor S�ster til
en uomsk�ren Mand, thi det holder vi for en Sk�ndsel.
15. Kun p� det Vilk�r vil vi f�je eder, at I bliver som vi og lader
alle af Mandk�n iblandt eder omsk�re;
16. i s� Fald vil vi give eder vore D�tre og �gte eders D�tre og
bos�tte os iblandt eder, s� vi bliver eet Folk;
17. men hvis I ikke vil h�re os og lade eder omsk�re, s� tager vi
vor Datter og drager bort"
18. Deres Tale tyktes Hamor og Sikem, Hamors S�n, god;
19. og den unge Mand t�vede ikke med at g�re s�ledes, thi han var
indtaget i Jakobs Datter, og han var den, der havde mest at sige
i sin Faders Hus
20. og Harnor og hans S�n Siken gik til deres Bys Port og sagde til,
M�ndene i deres By:
21. "Disse M�nd er os velsindede; lad dem bos�tte sig og drage frit
om her i Landet, der er jo Plads nok til dem i Landet; deres
D�tre vil vi tage til Hustruer og give dem vore D�tre til
Hustruer!
22. Men kun p� det Vilk�r vil M�ndene f�je os og bos�tte sig hos os,
s� vi kan blive eet Folk, at alle af Mandk�n hos os lader sig
omsk�re, s�ledes som de er omsk�rne.
23. Deres Hjorde og deres Gods og alt deres Kv�g bliver jo dog vort;
lad os derfor f�je dem, s� de kan blive boende hos os!"
24. S� adl�d de Hamor og hans S�n Sikem, s� mange som f�rdedes i
hans Bys Port, og alle af Mandk�n, alle, som f�rdedes i hans Bys
Port, lod sig omsk�re.
25. Men Tredjedagen, da de havde S�rfeber, tog Jakobs to S�nner
Simeon og Levi, Dinas Br�dre, hver sit Sv�rd, tr�ngte ind i
Byen, uden at nogen anede Ur�d, 0g slog alle M�ndene ihjel
26. og dr�bte Hamor og hans S�n Sikem med Sv�rdet, tog Dina ud af
Sikems Hus og drog bort.
27. S� kastede Jakobs S�nner sig over de faldne og plyndrede Byen,
fordi de havde sk�ndet deres S�ster;
28. deres Sm�kv�g, Hornkv�g og �sler, b�de hvad der var i Byen og p�
Markerne, tog de med sig,
29. og al deres Ejendom og alle deres B�rn og Kvinder f�rte de bort
som Bytte, og de udplyndrede Byen for alt, hvad der var der.
30. Men Jakob sagde til Simeon og Levi: "I styrter mig i Ulykke ved
at l�gge mig for Had hos Landets Indbyggere, Kana'an�erne og
Perizziterne; thi jeg r�der kun over f� Folk; samler de sig mod
mig og sl�r mig, s� er det ude med mig og mit Hus!"
31. Men de svarede: "Skal han behandle vor S�ster som en Sk�ge!"
*01/35 1.Mosebog 35
1. Derp� sagde Gud til Jakob: "Drag op til Betel og bliv der og byg
der et Alter for Gud, som �benbarede sig for dig, da du flygtede
for din Broder Esau!"
2. Jakob sagde da til sit Hus og alle sine Folk: "Skaf de fremmede
Guder, der findes hos eder, bort, rens eder og skift Kl�der,
3. og lad os drage op til Betel, for at jeg der kan bygge et Alter
for Gud, der b�nh�rte mig i min Tr�ngselstid og var med mig p�
den Vej, jeg vandrede!"
4. De gav s� Jakob alle de fremmede Guder, de f�rte med sig, og
alle de Ringe, de havde i �rene, og han gravede dem ned under
Egen ved Sikem.
5. Derp� br�d de op; og en Guds R�dsel kom over alle Byerne rundt
om, s� de ikke forfulgte Jakobs S�nner.
6. Og Jakob kom med alle sine Folk til Luz i Kana'ans Land, det er
Betel;
7. og han byggede et Alter der og kaldte Stedet: Betels Gud, thi
der havde Gud �benbaret sig for ham, da han flygtede for sin
Broder.
8. S� d�de Rebekkas Amme Debora, og hun blev jordet neden for Betel
under Egen; derfor kaldte han den Gr�deegen.
9. Gud �benbarede sig atter for Jakob efter hans Hjemkomst fra
Paddan Aram og velsignede ham;
10. og Gud sagde til ham: "Dit Navn er Jakob; men herefter skal du
ikke mere hedde Jakob; Israel skal v�re dit Navn!" Og han gav
ham Navnet Israel.
11. Derp� sagde Gud til ham: "Jeg er Gud den Alm�gtige! Bliv
frugtbar og mangfoldig! Et Folk,ja Folk i Hobetal skal nedstamme
fra dig, og.Konger skal udg� af din L�nd;
12. det Land, jeg gav Abraham og Isak, giver jeg dig, og dit Afkom
efter dig giver jeg Landet!"
13. Derp� for Gud op fra ham p� det Sted, hvor han havde talet med
ham;
14. og Jakob rejste en St�tte p� det Sted, hvor han havde talet med
ham, en Stenst�tte, og h�ldte et Drikofer over den og udg�d Olie
p� den.
15. Og Jakob kaldte det Sted, hvor Gud havde talet med ham, Betel.
16. Derp� br�d de op fra Betel, Da de endnu var et Stykke Vej fra
Efrat, skulde Rakel f�de, og hendes F�dselsveer var h�rde.
17. Midt under hendes h�rde F�dselsveer sagde Jordemoderen til
hende: "Frygt ikke, thi ogs� denne Gang f�r du en S�n!"
18. Men da hun droges med D�den thi det kostede hende Livet gav hun
ham Navnet Ben'oni; men Faderen kaldte ham Benjamin".
19. S� d�de Rakel og blev jordet p� Vejen til Efrat, det er
Betlehem;
20. og Jakob rejste en Stenst�tte p� hendes Grav; det er Rakels
Gravst�tte, som st�r endnu den Dag i Dag.
21. Derp� br�d Israel op og opslog sit Telt hinsides Migdal Eder.
22. Men medens Israel boede i den Egn, gik Ruben hen og l� hos sin
Faders Medhustru Bilha; og det kom Israel for �re. Jakobs S�nner
var tolv i Tal;
23. Leas S�nner: Ruben, Jakobs f�rstef�dte, Simeon, Levi, Juda,
Issakar og Zebulon;
24. Rakels S�nner: Josef og Benjamin;
25. Rakels Tr�lkvinde Bilhas S�nner: Dan og Naftali;
26. Leas Tr�lkvinde Zilpas S�nner: Gad og Aser. Det var Jakobs
S�nner, der f�dtes ham i Paddan Aram.
27. Og Jakob kom til sin Fader Isak i Mamre i Kirjat Arba, det er
Hebron, hvor Abraham og Isak havde levet som fremmede.
28. Isaks Leve�r var 180;
29. s� gik Isak bort; han d�de og samledes til sin Sl�gt, gammel og
m�t af Dage. Og hans S�nner Esau og Jakob jordede ham,
*01/36 1.Mosebog 36
1. Dette er Esaus, det er Edoms, Sl�gtsbog.
2. Esau tog sine Hustruer af Kana'ans D�tre: Ada, en Datter af
Hetiten Elon, Oholibama, en Datter af Ana, Hivviten Zibons S�n,
3. og Ismaels Datter Basemat, S�ster til Nebajot.
4. Ada f�dte Esau Elifaz, Basemat f�dte Reuel,
5. og Obolibama f�dte Jeusj, Jalam og Kora. Det var Esaus S�nner,
der f�dtes ham i Kana'ans Land.
6. Derp� tog Esau sine Hustruer sine S�nner og D�tre, hele sin
Husstand, sit Kv�g og al den Ejendom, han havde samlet sig i
Kana'ans Land, og drog til Landet lige over for sin Broder
Jakob;
7. deres Gods var for meget til, at de kunde bo sammen, og
deres. Udl�ndigheds Land kunde ikke rumme dem, s� store var
deres. Hjorde;
8. og Esau bosatte sig i Seirs. Bjerge; Esau, det er Edom.
9. Dette er Esaus Sl�gtebog, han, som var Stamfader til Edomiterne
i Seirs Bjerge.
10. F�lgende var Esaus S�nners Navne: Elifaz, en S�n af Esaus Hustru
Ada, og Reuel, en S�n af Esaus Hustru Basemat.
11. Elifazs S�nner var Teman, Omar, Zefo, Gatam og Kenaz.
12. Timna, som var Esaus S�n Elifazs Medhustru, f�dte ham
Amalek. Det var Esaus Hustru Adas S�nner.
13. F�lgende var Reuels S�nner: Nahat, Zera, Sjamma og Mizza. Det
var Esaus Hustru Basemats S�nner.
14. F�lgende var S�nner af Esaus Hustru Oholibama, Datter af Zibons
S�n Ana; hun f�dte for Esau: Jeusj, Jalam og Kora.
15. F�lgende var Esaus S�nners Stammeh�vdinger: Elifaz's, Esaus
f�rstef�dtes, S�nner: H�vdingeroe Teman, Omar, Zefo, Henaz,
16. Kora, Gatam og Amalek. Det var de fra Elifaz stammende H�vdinger
i Edoms Land; det var Adas S�nner.
17. F�lgende var Esaus S�n Reuels S�nner: H�vdingerne Nahat, Zera,
Sjamma og Mizza. Det var de fra Reuel stammende H�vdinger i
Edoms Land; det var Esaus Hustru Basemats S�nner.
18. F�lgende var Esaus Hustru Oholibamas S�nner: H�vdingerne Jeusj,
Jalam og Kora. Det var de H�vdinger, der stammede fra Oholibama,
Esaus Hustru, Anas Datter.
19. Det var Esaus S�nner, og det var deres Stammeh�vdinger; det var
Edom.
20. F�lgende var Horiten Seirs S�nner, Landets oprindelige
Befolkning: Lotan, Sjobal, Zibon, Ana,
21. Disjon, Ezer og Risjon. Det var Horiternes Stammeb�vdinger,
Seirs S�nner i Edoms Land.
22. Lotans S�nner var Hori og Hemam, og Lotans S�ster var Timna.
23. F�lgende var Sjobals S�nner: Alvan, Manahat, Ebal, Sjefo og
Onam.
24. F�lgende var Zibons S�nner: Aja og Ana. Det var denne Ana, som
fandt de varne Kilder i �rkenen, da han vogtede sin Fader Zibons
�sler.
25. F�lgende var Anas B�rn: Disjon og Oholibama, Anas Datter.
26. F�lgende var Disjons S�nner: Hemdan, Esjban, Jitran og Keran.
27. F�lgende var Ezers S�nner: Bilhan, Z�van og Akan.
28. F�lgende var Risjons S�nner: Uz og Aran.
29. F�lgende var Horiternes Stammeh�vdinger: H�vdingerne Lotan,
Sjobal, Zibon, Ana,
30. Disjon, Ezer og Risjon. Det var Horiternes Stammeh�vdinger efter
deres Stammer i Seirs Land.
31. F�lgende var de Konger, der herskede i Edoms Land, f�r
Israeliterne fik Konger:
32. Bela, Beors S�n, herskede i Edom; hans By hed Dinbaba.
33. Da Bela d�de, blev Jobab, Zeras S�n fra Bozra, Konge i hans
Sted.
34. Da Jobab d�de, blev Husjam fra Temaniternes Land Konge i hans
Sted.
35. Da Husjam d�de, blev Hadad, Bedads S�n, Kongei hans Sted; det
var ham, der slog Midjaniterne p� Moabs Slette; hans By hed
Avit.
36. Da Hadad d�de, blev Samla fra Masreka Konge i hans Sted.
37. Da Samla d�de, blev Sjaul fra Rehobot ved Floden Konge i hans
Sted.
38. Da Sjaul d�de, blev B�l Hanan, Akbors S�n, Konge i hans Sted.
39. Da B�l Hanan, Akbors S�n, d�de, blev Hadar Konge i hans Sted;
hans By hed Pau, og hans Hustru hed Mehetabel, en Datter af
Matred, en Datter af Mezahab.
40. F�lgende var Navnene p� Esaus Stammeh�vdinger efter deres
Sl�gter, Bosteder og Navne: H�vdingerne Timna, Alva, Jetet,
41. Oholibama, Ela, Pinon,
42. Kenaz, Teman, Mibzar
43. Magdiel og Iram. Det var Edoms Stammeh�vdinger efter deres
Boliger i det Land, de fik i Eje. Det var Esau, Edoms Fader.
*01/37 1.Mosebog 37
1. Men Jakob blev boende i sin Faders Udl�ndigheds Land, i Kana'ans
Land
2. Dette er Jakobs Sl�gtebog. Da Josef var sytten �r gammel,
vogtede han Sm�kv�get sammen med sine Br�dre; som Dreng var han
hos sin Faders Hustruer Bilhas og Zilpas S�nner, og han bragte
ondt Rygte om dem til deres Fader.
3. Israel elskede Josef fremfor alle sine andre S�nner, fordi han
var hans Alderdoms S�n, og han lod g�re en fodsid Kjortel med
�rmer til ham.
4. Men da hans Br�dre s�, at deres Fader foretrak ham for alle sine
andre S�nner, fattede de Nag til ham og kunde ikke tale venligt
til ham.
5. Men Josef havde en Dr�m, som han fortalte sine Br�dre, og som
yderligere �gede deres Had til ham.
6. Han sagde til dem "H�r dog, hvad jeg har dr�mt!
7. Se, vi bandt Neg ude p� Marken, og se, mit Neg rejste sig op og
blev st�ende, medens eders Neg stod rundt omkring og b�jede sig
for det!"
8. Da sagde hans Br�dre til ham: "Vil du m�ske v�re vor Konge eller
herske over os?" Og de hadede ham endnu mere for hans Dr�mme og
hans Ord.
9. Men han havde igen en Dr�m, som han fortalte sine Br�dre; han
sagde: "Jeg har haft en ny Dr�m, og se, Sol og M�ne og elleve
Stjerner b�jede sig for mig!"
10. Da han fortalte sin Fader og sine Br�dre det, sk�ndte hans Fader
p� ham og sagde: "Hvad er det for en Dr�m, du der har haft Skal
virkelig jeg, din Moder og dine Br�dre komme og b�je os til
Jorden for dig?"
11. Og hans Br�dre fattede Avind til ham, men hans Fader gemte det i
sit Minde.
12. Da hans Br�dre engang var g�et hen for at vogte deres Faders
Sm�kv�g ved Sikem,
13. sagde Israel til Josef: "Dine Br�dre vogter jo Kv�g ved Sikem;
kom, jeg vil sende dig til dem!" Han svarede: "Her er jeg!"
14. S� sagde Israel til ham: "G� hen og se, hvorledes det st�r til
med dine Br�dre og Kv�get, og bring mig Bud tilbage!" Israel
sendte ham s� af Sted fra Hebrons Dal, og han kom til Sikem.
15. Som han nu flakkede om p� Marken, var der en Mand, som traf ham
og spurgte: "Hvad s�ger du efter?"
16. Han svarede: "Efter mine Br�dre; sig mig, hvor de vogter deres
Kv�g!"
17. Da sagde Manden: "De er draget bort herfra, thi jeg h�rte dem
sige: Lad os g� til Dotan!" S� gik Josef efter sine Br�dre og
fandt dem i Dotan.
18. Men da de s� ham langt borte, f�r han endnu var kommet hen til
dem, lagde de R�d op om at dr�be ham
19. og sagde til hverandre: "Se, der kommer den Dr�mmemester!
20. Kom, lad os sl� ham ihjel og kaste ham i en Cisterne og sige, at
et vildt Dyr har �dt ham; s� skal vi se, hvad der kommer ud af
hans Dr�mme!"
21. Men da Ruben h�rte det, vilde han redde ham af deres H�nd og
sagde: "Lad os ikke tage hans Liv!"
22. Og Ruben sagde til dem: "Udgyd dog ikke Blod! Kast ham i
Cisternen her p� Marken, men l�g ikke H�nd p� ham!" Han vilde
nemlig redde ham af deres H�nd og bringe ham tilbage til
Faderen.
23. Da Josef nu kom hen til sine Br�dre, rev de hans Kjortel af ham,
�rmekjortelen, han havde p�,
24. tog ham og kastede ham i Citernen; men Cisternen var tom, der
var intet Vand i den.
25. Derp� satte de sig til at holde M�ltid. Og da de s� op, fik de
�je p� en Karavane af Ismaeliter, der kom fra Gilead, og deres
Kameler var bel�ssede med Tragakantgummi, Mastiksbalsam og
Cistusharpiks, som de var p� Vej til �gypten med.
26. S� sagde Juda til sine Br�dre: "Hvad vinder vi ved at sl� vor
Broder ihjel og skjule Mordet?
27. Lad os hellere s�lge ham til Ismaeliterne og ikke l�gge H�nd p�
ham; han er jo dog vor Broder, vort K�d og Blod!" Og hans Br�dre
gik ind p� Forslaget.
28. Da nu midjanitiske K�bm�nd kom der forbi, trak de Josef op af
Cisternen. Og de solgte Josef til Ismaeliterne for tyve Sekel
S�lv, og disse bragte ham s� til �gypten.
29. Da Ruben nu kom tilbage til Cisternen, se, da var Josef der
ikke. S� s�nderrev han sine Kl�der
30. og gik tilbage til sine Br�dre og sagde: "Drengen er borte!
Hvad skal jeg dog g�re!"
31. S� tog de Josefs Kjortel og dyppede den i Blodet af en Gedebuk,
som de slagtede;
32. og de sendte �rmekjortelen hjem til deres Fader med det Bud:
"Den har vi fundet se efter, om det ikke er din S�ns Kjortel!"
33. Da s� han efter og udbr�d: "Det er min S�ns Kjortel! Et vildt
Dyr har �dt ham! Josef er visselig revet ihjel!"
34. S� s�nderrev Jakob sine Kl�der og bandt S�k om sine L�nder, og
han s�rgede over sin S�n i mange Dage.
35. Og sk�nt alle hans S�nner og D�tre kom til ham for at tr�ste
ham, vilde han ikke lade sig tr�ste, men sagde: "Nej, i min
S�rgedragt vil jeg stige ned til min S�n i D�dsriget!" Og hans
Fader begr�d ham.
36. Men Midjaniterne solgte ham I �gypten til Faraos Hofmand
Potifar, Livvagtens �verste.
*01/38 1.Mosebog 38
1. Ved den Tid forlod Juda sine Br�dre og sluttede sig til en Mand
fra Adullam ved Navn Hira.
2. Der s� Juda en Datter af Kana'an�eren Sjua, og han tog hende til
�gte og gik ind til hende.
3. Hun blev frugtsommelig og f�dte en S�n, som hun gav Navnet Er;
4. siden blev hun frugtsommelig igen og f�dte en S�n, som hun gav
Navnet Onan;
5. og hun f�dte endnu en S�n, som hun gav Navnet Sjela; da hun
f�dte ham, var hun i, Kezib.
6. Juda tog Er, sin f�rstef�dte, en Hustru, der hed Tamar.
7. Men Er, Judas f�rstef�dte, vakte HERRENs Mishag, derfor lod
HERREN ham d�.
8. Da sagde Juda til Onan: "G� ind til din Svigerinde og indg�
Svoger�gteskab med hende for at skaffe din Broder Afkom!"
9. Men Onan, som vidste, at Afkommet ikke vilde blive hans, lod,
hver Gang han gik ind til sin Svigerinde, sin S�d spildes p�
Jorden for ikke at skaffe sin Broder Afkom.
10. Denne hans Adf�rd vakte HERRENs Mishag, derfor lod han ogs� ham
d�.
11. Da sagde Juda til sin S�nnekone Tamar: "Bliv som Enke i din
Faders Hus, til min S�n Sjela bliver voksen!" Thi han var bange
for, at han ogs� skulde d� ligesom sine Br�dre. S� gik Tamar hen
og blev i sin Faders Hus.
12. Lang Tid efter d�de Judas Hustru, Sjuas Datter; og da Juda var
h�rt op at s�rge over hende, rejste han med sin Ven, Hira fra
Adullam, up til dem, der klippede hans F�r i Timna.
13. Og da Tamar fik at vide, at hendes Svigerfader var p� Vej op til
F�reklipningen i Timna,
14. aflagde hun sine Enkekl�der, hyllede sig i et Sl�r, s� det
skjulte hende, og satte sig ved indgangen til Enajim ved Vejen
til Timna; thi hun s�, at hun ikke blev givet Sjela til �gte,
sk�nt han nu var voksen.
15. Da nu Juda s� hende, troede han, det var en Sk�ge; hun havde jo
tilhyllet sit Ansigt;
16. og han b�jede af fra Vejen og kom hen til hende og sagde: "Lad
mig g� ind til dig!" Thi han vidste ikke, at det var hans
S�nnekone. Men hun sagde: "Hvad giver du mig derfor!"
17. Han svarede: "Jeg vil sende dig et Gedekid fra Hjorden!" Da
sagde hun: "Ja, men du skal give mig et Pant, indtil du sender
det!"
18. Han spurgte: "Hvad skal jeg give dig i Pant?" Hun svarede: "Din
Seglring, din Snor og din Stav, som du har i H�nden!" S� gav han
hende de tre Ting og gik ind til hende, og hun blev
frugtsommelig ved ham.
19. Derp� gik hun bort, tog Sl�ret af og if�rte sig sine Enkekl�der.
20. Imidlertid sendte Juda sin Ven fra Adullam med Gedekiddet for at
f� Pantet tilbage fra Kvinden; men han fandt hende ikke.
21. Han spurgte da Folkene p� Stedet: "Hvor er den Sk�ge, som sad p�
Vejen ved Enajim?" Og de svarede: "Her har ikke v�ret nogen
Sk�ge!"
22. S� vendte han tilbage til Juda og sagde: "Jeg fandt hende ikke,
og Folkene p� Stedet siger, at der har ikke v�ret nogen Sk�ge."
23. Da sagde Juda: "S� lad hende beholde det, hellere end at vi skal
blive til Spot; jeg har nu sendt det Kid, men du fandt hende
ikke."
24. En tre M�neders Tid efter meldte man Juda: "Din S�nnekone Tamar
har �vet Utugt og er blevet frugtsommelig!" Da sagde Juda: "F�r
hende ud, for at hun kan blive br�ndt!"
25. Men da hun f�rtes ud, sendte hun Bud til sin Svigerfader og lod
sige: "Jeg er blevet frugtsommelig ved den Mand, som ejer disse
Ting." Og hun lod sige: "Se dog efter, hvem der ejer denne Ring,
denne Snor og denne Stav!"
26. Da Juda havde set efter, sagde han: "Retten er p� hendes Side og
ikke p� min, fordi jeg ikke gav hende til min S�n Sjela!" Men
siden havde han ikke Omgang med hende.
27. Da Tiden kom, at hun skulde f�de, se, da var der Tvillinger i
hendes Liv.
28. Under F�dselen stak der en H�nd frem, og Jordemoderen tog og
bandt en r�d Snor om den, idet hun sagde: "Det var ham, der
f�rst kom frem."
29. Men han trak H�nden tilbage. og Broderen kom frem; s� sagde hun:
"Hvorfor bryder du frem? For din Skyld er der sket et Brud.
Derfor gav man ham Navnet Perez.
30. Derefter kom Broderen med den r�de snor om H�nden frem, og ham
kaldte man Zera.
*01/39 1.Mosebog 39
1. Da Josef var bragt ned til �gypten, blev han af Ismaeliterne,
der havde bragt ham derned, solgt til Faraos Hofmand Potifar,
Livvagtens �verste, en �gypter.
2. Men HERREN var med Josef, s� Lykken fulgte ham. Han var i sin
Herre �gypterens Hus;
3. og hans Herre s�, at HERREN var med ham, og at HERREN lod alt,
hvad han foretog sig, lykkes for ham.
4. S�ledes fandt Josef N�de for hans �jne og kom til at g� ham til
H�nde; og han satte ham over sit Hus og gav alt, hvad han ejede,
i hans H�nd;
5. og fra det �jeblik han satte ham over sit Hus og alt, hvad han
ejede, velsignede HERREN �gypterens Hus for Josefs Skyld, og
HERRENs Velsignelse hvilede over alt, hvad han ejede, b�de inde
og ude;
6. og han betroede alt, hvad han ejede, til Josef, og selv
bekymrede han sig ikke om andet end den Mad, han spiste. Men
Josef havde en smuk Skikkelse og s� godt ud.
7. Nu h�ndte det nogen Tid derefter, at hans Herres Hustru kastede
sine �jne p� Josef og sagde: "Kom og lig hos mig!"
8. Men han v�grede sig og sagde til sin Herres Hustru: "Se, min
Herre bekymrer sig ikke om noget i Huset, men alt, hvad han
ejer, har han givet i min H�nd;
9. han har ikke st�rre Magt i Huset end jeg, og han har ikke
unddraget mig noget som helst undtagen dig, fordi du er hans
Hustru hvor skulde jeg da kunne �ve denne store Misgerning og
synde mod Gud!"
10. Og sk�nt hun Dag efter Dag talte Josef til, vilde han dog ikke
f�je hende i at ligge hos hende og have med hende at g�re.
11. Men en Dag han kom ind i Huset for at g�re sin Gerning, og ingen
af Husfolkene var til Stede i Huset,
12. greb hun fat i hans Kappe og sagde: "Kom og lig hos mig!" Men
han lod Kappen blive i hendes H�nd og flygtede ud af Huset.
13. Da hun nu s�, at han havde ladet hende beholde Kappen og var
flygtet ud af Huset,
14. kaldte hun p� sine Husfolk og sagde til dem: "Her kan I se! Han
har bragt os en Hebr�er til at drive Spot med os! Han kom ind
til mig og vilde ligge hos mig, men jeg r�bte af alle Kr�fter,
15. og da han h�rte, at jeg gav mig til at r�be, lod han sin Kappe
blive hos mig og flygtede ud af Huset!"
16. S� lod hun Kappen blive liggende hos sig, indtil hans Herre kom
hjem,
17. og sagde s� det samme til ham: "Den hebraiske Tr�l, du bragte os
til at drive Spot med os, kom ind til mig;
18. men da jeg gav mig til at r�be, lod han sin Kappe blive hos mig
og flygtede ud af Huset."
19. Da hans Herre h�rte sin Hustrus Ord: "S�ledes har din Tr�l
behandlet mig!" blussede Vreden op i ham;
20. og Josefs Herre tog ham og kastede ham i F�ngsel der, hvor
Kongens Fanger sad f�ngslet. S�ledes kom Josef i F�ngsel.
21. Men HERREN var med Josef og skaffede ham Yndest og lod ham finde
N�de hos F�ngselets Overopsynsmand,
22. s� at han gav ham Opsyn over alle Fangerne i F�ngselet, og han
s�rgede for alt, hvad der skulde g�res der.
23. F�ngselets Overopsynsmand f�rte ikke Tilsyn med noget som helst
af, hvad der var lagt i Josefs H�nd, eftersom HERREN var med ham
og lod alt, hvad han foretog sig, lykkes.
*01/40 1.Mosebog 40
1. Nogen Tid efter h�ndte det, at �gypterkongens Mundsk�nk og Bager
forbr�d sig mod deres Herre �gypterkongen,
2. og Farao vrededes p� sine to Hofm�nd, Overmundsk�nken og
Overbageren,
3. og lod dem s�tte i Forvaring i Livvagtens �verstes Hus, i samme
F�ngsel, hvor Josef sad f�ngslet;
4. og Livvagtens �verste gav dem Josef til Opvartning, og han gik
dem til H�nde. Da de nu havde v�ret i Forvaring en Tid lang,
5. dr�mte �gypterkongens Mundsk�nk og Bager, som sad i F�ngselet,
samme Nat hver sin Dr�m med sin s�rlige Betydning.
6. Da Josef om Morgenen kom ind til Faraos Hofm�nd, der sammen med
ham var i Forvaring i hans Herres Hus, og s�, at de var
nedsl�ede,
7. spurgte han dem: "Hvorfor ser I s� ulykkelige ud i Dag?"
8. Besvarede: "Vi har haft en Dr�m, og her er ingen, som kan tyde
den." Da sagde Josef til dem: "Er det ikke Guds Sag at tyde
Dr�mme? Fort�l mig det da!"
9. S� fortalte Overmundsk�nken Josef sin Dr�m og sagde: "Jeg s� i
Dr�mme en Vinstok for mig;
10. p� Vinstokken var der tre Ranker, og n�ppe havde den sat
Skud. f�r Blomsterne sprang ud, og Klaserne bar modne Druer;
11. og jeg havde Faraos B�ger i H�nden og tog Druerne og pressede
dem i Faraos B�ger og rakte Farao det."
12. Da sagde Josef: "Det skal udtydes s�ledes: De tre Ranker betyder
tre Dage;
13. om tre Dage skal Farao l�fte dit Hoved og geninds�tte dig i dit
Embede, s� du atter r�kker Farao B�geret som f�r, da du var hans
Mundsk�nk.
14. Vilde du nu blot t�nke p� mig, n�r det g�r dig vel, og vise mig
Godhed og omtale mig for Farao og s�ledes hj�lpe mig ud af dette
Hus;
15. thi jeg er stj�let fra Hebr�ernes Land og har heller ikke her
gjort noget, de kunde s�tte mig i F�ngsel for."
16. Da nu Overbageren s�, at Josef gav Mundsk�nken en gunstig
Tydning, sagde han til ham: "Jeg havde en lignende Dr�m: Se, jeg
bar tre Kurve Hvedebr�d p� mit Hoved.
17. I den �verste Kurv var der alle H�nde Bagv�rk til Faraos Bord,
men Fuglene �d det af Kurven p� mit Hoved!"
18. Da sagde Josef: "Det skal udtydes s�ledes: De tre Kurve betyder
tre Dage;
19. om tre Dage skal Farao l�fte dit Hoved og h�nge dig op p� en
P�l, og Fuglene skal �de K�det af din Krop!"
20. Tre Dage efter, da det var Faraos F�dselsdag, gjorde han et
G�stebud for alle sine Tjenere, og da l�ftede han
Overmundsk�nkens og Overbagerens, Hoveder iblandt sine Tjenere.
21. Overmundsk�nken genindsatte han i hans Embede, s� han atter
rakte Farao B�geret,
22. og Overbageren lod han h�nge, som Josef havde tydet det for dem.
23. Men Overmundsk�nken t�nkte ikke p� Josef; han glemte ham.
*01/41 1.Mosebog 41
1. To �r senere h�ndte det, at Farao havde en dr�m. Han dr�mte, at
han stod ved Nilen;
2. og se, op af Floden steg der syv smukke og fede K�er, som gav
sig til at gr�sse i Engen;
3. efter dem steg der syv andre K�er op af Nilen, usle at se til og
magre, og de stillede sig ved Siden af de f�rste K�er p� Nilens
Bred;
4. og de usle og magre K�er �d de syv smukke og fede K�er. S�
v�gnede Farao.
5. Men han sov ind og havde en Dr�m og s� syv tykke og gode Aks
skyde frem p� et og samme Str�;
6. men efter dem volksede der syv golde og vindsvedne Aks frem;
7. og de golde Aks slugte de syv tykke og fulde Aks. S� v�gnede
Farao, og se, det var en Dr�m.
8. Men om Morgenen var hans Sind uroligt; og han sendte Bud efter
alle �gyptens Tegnsudl�ggere og Vism�nd og fortalte dem sin
Dr�m, men ingen kunde tyde den for Farao.
9. Da sagde Overmundsk�nken til Farao: "Jeg m� i Dag minde om mine
Synder.
10. Den Gang Farao vrededes p� sine Tjenere og lod dem s�tte i
Forvaring i Livvagtens �verstes Hus, mig og Overbageren,
11. da dr�mte vi engang samme Nat hver en Dr�m med sin s�rlige
Betydning.
12. Sammen med os var der en Hebraisk Yngling, som var Tr�l hos
Livvagtens �verste, og da vi fortalte ham vore Dr�mme, tydede
han dem for os, hver p� sin M�de;
13. og som han tydede dem for os, s�ledes gik det: Jeg blev indsat i
mit Embede, og Bageren blev h�ngt."
14. Da sendte Farao Bud efter Josef, og man fik ham hurtigt ud af
Fangehullet; og efter at have ladet sig rage og skiftet Kl�der
fremstillede han sig for Farao.
15. S� sagde Farao til Josef: "Jeg har haft en Dr�m, som ingen kan
tyde; og nu har jeg h�rt om dig, at du kun beh�ver at h�re en
Dr�m, s� kan du tyde den."
16. Josef svarede Farao: "Ikke jeg men Gud vil give Farao et
gunstigt Svar!"
17. Da sagde Farao til Josef: "Jeg dr�mte, at jeg stod p� Nilens
Bred;
18. og se, op af Floden steg der syv fede og smukke K�er, som gav
sig til at gr�sse i Engen;
19. efter dem steg der syv andre K�er op, ringe, s�re usle og magre,
s� usle Dyr har jeg ikke set nogensteds i �gypten;
20. og de magre og usle K�er �d de syv f�rste, fede K�er;
21. men da de havde slugt dem, var det ikke til at kende p� dem; de
s� lige s� usle ud som f�r. S� v�gnede jeg.
22. Men jeg sov atter ind og s� i Dr�mme syv fulde og gode Aks skyde
frem p� et og samme Str�;
23. men efter dem voksede der syv udt�rrede, golde og vindsvedne Aks
frem,
24. og de golde Aks slugte de syv gode Aks. Det fortalte jeg mine
Tegnsudl�ggere, men ingen kunde forklare mig det."
25. Da sagde Josef til Farao: "Faraos Dr�mme betyder begge det
samme, og Gud har kundgjort Farao, hvad han vil g�re.
26. De syv gode K�er betyder syv �r; de syv gode Aks betyder
ligeledes syv �r; det er en og samme Dr�m.
27. Og de syv magre og usle K�er, der steg op efter dem, betyder syv
�r, og de syv golde og vindsvedne Aks betyder syv Hungersn�ds�r.
28. Det var det, jeg mente, n�r jeg sagde til Farao: Hvad Gud vil
g�re, har han ladet Farao skue!
29. Se, der kommer syv �r med stor Overflod i hele �gypten;
30. men efter dem kommer der syv Hungersn�ds�r, og man skal gemme al
Overfloden i �gypten; og Hungersn�den skal h�rge Jorden,
31. s� man intet m�rker til Overfloden p� Jorden p� Grund af den
p�f�lgende Hungersn�d; thi den bliver s�re h�rd.
32. Men at Dr�mmen gentog sig to Gange for Farao, betyder, at Sagen
er fast besluttet af Gud, og at han snart vil lade det ske.
33. Men nu skulde Farao udse sig en indsigtsfuld og klog Mand og
s�tte ham over �gypten,
34. og Farao skulde tage og inds�tte Tilsynsm�nd over Landet og
opkr�ve Femtedelen af �gyptens Afgr�de i Overflodens syv �r;
35. og de skal samle al Afgr�den fra de gode �r, der kommer, og
oplagre H�sten som Faraos Eje og bringe Afgr�den under L�s og
Lukke i Byerne,
36. for at Afgr�den kan tjene til Forr�d for Landet i Hungersn�dens
syv �r, som skal komme over �gypten, at ikke Landet skal g� til
Grunde ved Hungersn�den."
37. B�de Farao og alle hans Tjenere syntes godt om den Tale,
38. og Farao sagde til sine Tjenere: "Hvor finder vi en Mand, i hvem
Guds �nd er som i ham?"
39. Og Farao sagde til Josef: "Efter at Gud har �benbaret dig alt
dette. kan ingen m�le sig med dig i Indsigt og Kl�gt;
40. du skal forest� mit Hus, og efter dit Ord skal alt mit Folk
rette sig; kun Tronen vil jeg have forud for dig."
41. Og Farao sagde til Josef: "S� s�tter jeg dig nu over hele
�gypten!"
42. Og Farao tog Seglringen af sin H�nd og satte den p� Josefs,
kl�dte ham i fine Linnedkl�der og h�ngte Guldk�den om hans Hals:
43. han lod ham k�re i sin n�stbedste Vogn, og de r�bte Abrek for
ham. S�ledes satte han ham over hele �gypten.
44. Og Farao sagde til Josef: "Jeg er Farao, men uden dit Minde skal
ingen r�re H�nd eller Fod nogensteds i �gypten!"
45. Derp� gav Farao Josef Navnet Zafenat Panea, og han lod ham �gte
Asenat, en Datter af Pr�sten Potifera i On; og Josef drog
omkring i �gypten.
46. Josef var tredive �r gammel. da han stededes for Farao, �gyptens
Konge. S� forlod Josef Farao og drog omkring i hele �gypten.
47. Og Landet bar i bugnende Fylde i Overflodens syv �r;
48. og Josef samlede al Afgr�den i de syv �r, i hvilke der var
Overflod i �gypten, og bragte den til Byerne; i hver By samlede
han Afgr�den fra Markerne der omkring.
49. S�ledes ophobede Josef Korn i v�ldig M�ngde, som Havets Sand,
indtil man opgav at m�le det, da det ikke var til at m�le.
50. F�r Hungersn�dens �r kom. fik Josef to S�nner med Asenat,
Pr�sten i On Potiferas Datter;
51. og Josef gav den f�rstef�dte Navnet Manasse, thi han sagde: "Gud
har ladet mig glemme al min M�je og hele min Faders Hus."
52. Og den anden gav han Navnet Efraim, thi han sagde: "Gud har
givet mig Livsfrugt i min Elendigheds Land."
53. Da Overflodens syv �r, som kom over �gypten, var omme,
54. begyndte Hungersn�dens syv �r, som Josef havde sagt; og der
opstod Hungersn�d i alle Lande, men i hele �gypten var der Br�d.
55. S� hungrede hele �gypten; og Folket r�bte til Farao om Br�d; men
Farao sagde til alle �gypterne: "G� til Josef og g�r, hvad han
siger eder!"
56. Og der var Hungersn�d over hele Jorden. Da �bnede Josef for alle
Kornlagrene og solgte Korn til �gypterne; men Hungersn�den tog
til i �gypten;
57. og Alverden kom til �gypten for at k�be Korn hos Josef; thi
Hungersn�den tog til over hele Jorden.
*01/42 1.Mosebog 42
1. Da Jakob h�rte, at der var Korn at f� i �gypten, sagde han til
sine S�nner: "Hvad venter I efter?"
2. Og han sagde: "Jeg h�rer, at der er Korn at f� i �gypten; drag
ned og k�b os noget, at vi kan blive i Live og undg� D�den!"
3. S� drog de ti af Josefs Br�dre ned for at k�be Korn i �gypten;
4. men Jakob sendte ikke Josefs Broder Benjamin med hans Br�dre,
thi han t�nkte, der kunde tilst�de ham en Ulykke.
5. Blandt dem, der kom for at k�be Korn, var ogs� Israels S�nner;
thi der var Hungersn�d i Kana'ans Land.
6. Og da Josef var Hersker i Landet, og han var den, der solgte
Korn til alt Folket i Landet, s� kom Josefs Br�dre og kastede
sig til Jorden for ham.
7. Da Josef s� sine Br�dre, kendte han dem; men han lod fremmed
over for dem, talte dem h�rdt til og sagde til dem: "Hvorfra
kommer I?" De svarede: "Fra Kana'ans Land for at k�be F�de!"
8. Josef kendte sine Br�dre, men de kendte ikke ham.
9. Da kom Josef de Dr�mme i Hu. han havde dr�mt om dem; og han
sagde til dem; "I er Spejdere, I kommer for at se, hvor Landet
er �bent!"
10. De svarede: "Nej, Herre, dine Tr�lle kommer for at k�be F�de!
11. Vi er alle S�nner af en og samme Mand; vi er �rlige Folk. dine
Tr�lle er ikke Spejdere!"
12. Men han sagde: "Jo vist s�! I kommer for at se, hvor Landet er
�bent!"
13. De svarede: "Vi, dine Tr�lle. var tolv Br�dre, S�nner af en og
samme Mand i Kana'ans Land; den yngste er for Tiden hjemme hos
vor Fader, og een er ikke mere!"
14. Men Josef sagde til dem: "Det er, som jeg siger eder: I er
Spejdere!
15. Men nu skal I s�ttes p� Pr�ve: S� sandt Farao lever, slipper I
ikke herfra, uden at eders yngste Broder kommer hid!
16. Lad en af eder rejse hjem for at hente eders Broder, og imedens
holdes I andre fangne; s� vil det. vise sig, om eders Ord er
Sandhed; og hvis ikke, s� er I, s� sandt, Farao lever,
Spejdere!"
17. Derp� holdt han dem i Forvaring tre Dage.
18. Men Tredjedagen sagde Josef til dem: "Vil I beholde Livet, s�
skal I g�re s�ledes, thi jeg er en Mand, der frygter Gud:
19. Er I virkelig �rlige Folk, lad s� en af eder blive tilbage som
Fange i det F�ngsel, som I sad i, medens I andre drager hjem med
Korn til at stille Hungeren i eders Huse;
20. og bring s� eders yngste Broder til mig, s� skal eders Ord st�
til Troende, og I skal slippe for at d�!" Og s�ledes gjorde de.
21. Da sagde de til hverandre: "Sandelig, nu m� vi b�de for, hvad vi
forbr�d mod vor Broder, da vi s� hans Sj�lev�nde, medens han
b�nfaldt os, og dog ikke h�rte ham; derfor stedes vi nu i denne
V�nde!"
22. Men Ruben tog til Orde og sagde til dem: "Sagde jeg eder ikke
dengang: Forsynd eder ikke mod Drengen! Men I vilde ikke h�re;
se, nu kr�ves hans Blod!"
23. S�ledes talte de. Men de vidste ikke, at Josef forstod det, thi
han forhandlede med dem ved Tolk;
24. og han vendte sig bort fra dem og gr�d. Siden vendte han sig til
dem og talte med dem; og han tog Simeon fra dem og lod ham
f�ngsle for deres �jne.
25. S� gav Josef Befaling til at fylde deres S�kke med Korn og l�gge
Pengene tilbage i hver enkelts S�k og give dem Rejsekost; og
s�ledes skete det.
26. S� l�ssede de deres Korn p� �slerne og drog bort.
27. Men da en af dem i Natteherberget �bnede sin S�k for at give sit
�sel Foder, fik han �je p� sine Penge, der l� oven i S�kken;
28. og han sagde til sine Br�dre: "Mine Penge er kommet igen; se, de
er i min S�k!" Da sank Hjertet i Livet p� dem, og de s�
forf�rdede p� hverandre og sagde: "Hvad har Gud dog gjort imod
os!"
29. Og da de kom hjem til deres Fader Jakob i Kana'ans Land,
fortalte de ham alt, hvad der var h�ndet dem, og sagde:
30. "Manden, der er Landets Herre, talte os h�rdt til og holdt os i
Forvaring, som var vi Folk, der vilde udspejde Landet;
31. men vi sagde til ham: Vi er �rlige Folk og ikke Spejdere;
32. vi var tolv Br�dre, S�nner af en og samme Fader; een er ikke
mere, og den yngste er for Tiden hjemme hos vor Fader i Kana'ans
Land.
33. S� sagde Manden, der er Landets Herre: Derp� vil jeg kende, at I
er �rlige Folk: Lad en af eder blive hos mig, og tag I andre
Korn til at stille Hungeren i eders Huse og drag hjem!
34. Siden skal I bringe eders yngste Broder til mig, for at jeg kan
kende, at I ikke er Spejdere, men �rlige Folk; s� vil jeg
udlevere eders Broder til eder, og I kan frit rejse i Landet."
35. Da de nu t�mte deres S�kke, fandt hver sin Pengepose i sin S�k;
og da de og deres Fader s� Pengeposerne, blev de forf�rdede.
36. Og deres Fader Jakob sagde til dem: "I g�r mig barnl�s; Josef er
ikke mere, og Simeon er ikke mere, og nu vil I tage Benjamin;
det g�r alt sammen ud over mig!"
37. S� sagde Ruben til sin Fader: "Du m� tage mine to S�nners Liv,
hvis jeg ikke bringer ham til dig; betro ham til mig, og jeg
skal bringe ham tilbage til dig!"
38. Men han sagde: "Min S�n skal ikke rejse derned med eder, thi
hans Broder er d�d, og han alene er tilbage; tilst�der der ham
en Ulykke p� den Rejse, I har for, s� bringer I mine gr� H�r ned
i D�dsriget med Sorg!"
*01/43 1.Mosebog 43
39. Men Hungersn�den var h�rd i Landet;
1. og da de havde fort�ret det Korn, de havde hentet i �gypten,
sagde deres Fader til dem: "K�b os igen lidt F�de!"
2. Men Juda svarede ham: "Manden sagde os ganske afgjort: I bliver
ikke stedt for mit �syn, medmindre eders Broder er med!
3. Hvis du derfor vil sende vor Broder med os, vil vi rejse ned og
k�be dig F�de;
4. men sender du ham ikke med, s� rejser vi ikke derned, thi Manden
sagde til os: I bliver ikke stedt for mit �syn, medmindre eders
Broder er med!"
5. S� sagde Israel: "Hvorfor handlede I ilde imod mig og fortalte
Manden, at I havde en Broder til?"
6. De svarede: "Manden spurgte os n�je ud om os og vor Sl�gt og
sagde: Lever eders Fader endnu? Har I en Broder til? Og vi
svarede ham p� hans Sp�rgsm�l; kunde vi vide, at han vilde sige:
Bring eders Broder herned!"
7. Men Juda sagde til sin Fader Israel: "Send dog Drengen med mig,
s� vi kan komme af Sted og blive i Live og undg� D�den, b�de vi
og du og vore B�rn!
8. Jeg svarer for ham, af min H�nd m� du kr�ve ham: bringer jeg ham
ikke til dig og stiller ham for dit �syn, vil jeg v�re din
Skyldner for bestandig;
9. havde vi nu ikke spildt Tiden, kunde vi have v�ret tilbage to
Gange!"
10. S� sagde deres Fader Israel til dem: "Kan det ikke v�re
anderledes, g�r da i alt Fald s�ledes: Tag noget af det bedste,
Landet frembringer, med i eders S�kke og bring Manden en Gave,
lidt Mastiksbalsam, lidt Honning, Tragakantgummi, Cistusharpiks,
Pistacien�dder og Mandler;
11. og tag dobbelt s� mange Penge med, s� I bringer de Penge
tilbage, som var lagt oven i eders S�kke; m�ske var det en
Fejltagelse;
12. og tag s� eders Broder og drag atter til Manden!
13. Gud den Alm�gtige lade eder finde Barmhjertighed hos Manden, s�
han lader eders anden Broder og Benjamin fare - men skal jeg
v�re barnl�s, s� lad mig da blive det!"
14. S� tog M�ndene deres Gave og dobbelt s� mange Penge med; ogs�
Benjamin tog de med, br�d op og drog ned til �gypten, hvor de
fremstillede sig for Josef.
15. Da Josef s� Benjamin iblandt dem, sagde han til sin
Hushovmester: "Bring de M�nd ind i mit Hus, lad slagte og lave
til, thi de skal spise til Middag hos mig."
16. Manden gjorde, som Josef b�d,. og f�rte M�ndene ind i Josefs
Hus.
17. Men M�ndene blev bange, da de f�rtes ind i Josefs Hus, og sagde:
"Det er for de Penges Skyld, der forrige Gang kom tilbage i vore
S�kke, at vi f�res herind, for at de kan v�lte sig ind p� os og
kaste sig over os, g�re os til Tr�lle og tage vore �sler."
18. Derfor tr�dte de hen til Josefs Hushovmester ved D�ren til Huset
19. og sagde: "H�r os, Herre! Vi drog en Gang f�r herned for at k�be
F�de,
20. og da vi kom til vort Natteherberge og �bnede vore S�kke, se. da
l� vore Penge oven i hver enkelts S�k, vore Penge til sidste
Hvid. Men nu har vi bragt dem med tilbage
21. og desuden andre Penge for at k�be F�de. Vi ved ikke, hvem der
har lagt Pengene i vore S�kke!"
22. Men han svarede: "V�r ved godt Mod, frygt ikke! Eders Gud og
eders Faders Gud har lagt en Skat i eders S�kke - eders Penge
har jeg modtaget!" Og han f�rte Simeon ud til dem.
23. S� f�rte Manden dem ind i Josefs Hus og gav dem Vand til at
tv�tte deres F�dder og Foder til �slerne.
24. Og de fremtog deres Gave, f�r Josef kom hjem ved Middagstid, thi
de h�rte, at de skulde spise der.
25. Da Josef tr�dte ind i Huset, bragte de ham den Gave, de havde
med, og kastede sig til Jorden for ham.
26. Han hilste p� dem og spurgte: "G�r det eders gamle Fader vel,
ham, I talte om? Lever han endnu?"
27. De svarede: "Det g�r din Tr�l, vor Fader, vel; han lever endnu!"
Og de b�jede sig og kastede sig til Jorden.
28. Da han s� fik �je p� sin k�delige Broder Benjamin, sagde han:
"Er det s� eders yngste Broder, som I talte til mig om?" Og han
sagde: "Gud v�re dig n�dig, min S�n!"
29. Men Josef br�d hurtigt af, thi K�rligheden til Broderen blussede
op i ham, og han k�mpede med Gr�den; derfor gik han ind i sit
Kammer og gr�d der.
30. Men da han havde badet sit Ansigt, kom han ud, og han beherskede
sig og sagde: "S�t Maden frem!"
31. S� blev Maden sat frem s�rskilt for ham og for dem og for de
�gyptere, der spiste hos ham; thi �gypterne kan ikke spise
sammen med Hebr�ere, det er dem en Vederstyggelighed.
32. De blev b�nket foran ham efter Alder, den f�rstef�dte �verst og
den yngste nederst, og M�ndene undrede sig og s� p� hverandre;
33. og han lod dem bringe Mad fra sit eget Bord, og Benjamin fik fem
Gange s� meget som hver af de andre. Og de drak og blev lystige
sammen med ham.
*01/44 1.Mosebog 44
1. Derefter befalede han sin Hushovmester: "Fyld M�ndenes S�kke med
Korn, s� meget de kan have med sig, og l�g hvers Pengesum oven i
hans S�k
2. og l�g mit eget S�lvb�ger oven i den yngstes S�k sammen med
Pengene for hans Korn!" Og han gjorde, som Josef b�d.
3. Da Morgenen gryede, fik M�ndene Lov at drage bort med deres
�sler.
4. Men f�r de var kommet ret langt fra Byen, b�d Josef sin
Hushovmester: "S�t efter M�ndene, og n�r du indhenter dem, sig
s� til dem: Hvorfor har I geng�ldt godt med ondt?
5. Hvorfor har I stj�let mit S�lvb�ger? Det er jo min Herres
Mundb�ger, som han bruger til at tage Varsler af! Ilde har I
handlet ved at g�re s�ledes!"
6. Og da han havde indhentet dem, sagde han det til dem.
7. Men de svarede: "Hvor kan min Herre tale s�ledes? Det v�re langt
fra dine Tr�lle at g�re sligt!
8. Se, de Penge, vi fandt oven i vore S�kke, bragte vi tilbage til
dig fra Kana'ans Land - hvorfor skulde vi da stj�le Guld eller
S�lv fra din Herres Hus!
9. Den af dine Tr�lle, det findes hos, skal d�, og desuden vil vi
andre v�re din Herres Tr�lle!"
10. Han svarede: "Vel, lad det blive, som I siger: Den, B�geret
findes hos, skal v�re min Tr�l, men I andre skal v�re
sagesl�se!"
11. S� skyndte de sig at l�fte hver sin S�k ned p� Jorden og �bne
den,
12. og han unders�gte dem fra den �ldstes til den yngstes, og
B�geret blev fundet i Benjamins S�k.
13. Da s�nderrev de deres Kl�der, og efter at have l�sset S�kkene
hver p� sit �sel vendte de tilbage til Byen.
14. Da Juda og hans Br�dre kom ind i Josefs Hus, hvor han endnu var,
kastede de sig til Jorden for ham;
15. men Josef sagde til dem: "Hvad har I gjort! Ved I ikke, at en
Mand som jeg forst�r sig p� hemmelige Kunster?"
16. Da sagde Juda: "Hvad skal vi svare min Herre, hvad skal vi sige,
og hvorledes skal vi retf�rdigg�re os? Gud har fundet dine
Tr�lles Br�de! Se, vi er min Herres Tr�lle, b�de vi andre og
han, B�geret fandtes hos!"
17. Men han svarede: "Det v�re langt fra mig at handle s�ledes; den,
B�geret fandtes hos, skal v�re min Tr�l, men I andre kan i Fred
drage hjem til eders Fader."
18. Da tr�dte Juda hen til ham og sagde: "H�r mig, min Herre, lad
din Tr�l tale et Ord for min Herres �rer og lad ikke Vreden
blusse op i dig mod din Tr�l, thi du er jo som Farao!
19. Min Herre spurgte sine Tr�lle Har I Fader eller Broder?
20. Og vi svarede min Herre: Ja, vi har en gammel Fader, og der er
en Dreng, som blev f�dt i hans Alderdom; en Broder til ham er
d�d, og selv er han den eneste, hans Moder efterlod sig, og hans
Fader elsker ham.
21. S� sagde du til dine Tr�lle: Bring ham med herned til mig, at
jeg kan se ham med egne �jne!
22. Men vi svarede min Herre: Drengen kan ikke forlade sin Fader,
thi hans Fader d�r, hvis han forlader ham!
23. S� sagde du til dine Tr�lle: Kommer eders yngste Broder ikke med
herned, s� bliver I ikke mere stedt for mit �syn!
24. Vi rejste s� op til din Tr�l. min Fader, og fortalte ham, hvad
min Herre havde sagt.
25. Da vor Fader siden sagde: Rejs atter hen og k�b os lidt F�de!
26. svarede vi: Vi kan ikke rejse derned, hvis ikke vor yngste
Broder f�lger med, thi vi bliver ikke stedt for Mandens �syn,
medmindre vor yngste Broder er med!
27. S� sagde din Tr�l, min Fader. til os: I ved jo, at min Hustru
f�dte mig to S�nner;
28. den ene gik bort fra mig, og jeg sagde: Han er sikkerlig revet
ihjel! Og jeg har ikke set ham siden;
29. hvis I nu ogs� tager denne fra mig, og der tilst�der ham en
Ulykke, bringer I mine gr� H�r i D�dsriget med Smerte!
30. Kommer jeg derfor hjem til din Tr�l, min Fader, uden at
Drengen. ved hvem han h�nger med hele sin Sj�l, er med,
31. s� bliver det hans D�d, n�r han ser, at Drengen ikke er med. og
dine Tr�lle vil bringe din Tr�l vor Faders gr� H�r i D�dsriget
med Sorg.
32. Men din Tr�l skal svare sin Fader for Drengen, og jeg har
forpligtet mig til at v�re hans Skyldner for bestandig, hvis jeg
ikke bringer ham til ham;
33. lad derfor din Tr�l blive tilbage i Drengens Sted som min Herres
Tr�l, men lad Drengen drage hjem med sine Br�dre!
34. Thi hvorledes skulde jeg kunne drage hjem til min Fader, n�r jeg
ikke har Drengen med? Jeg vil ikke kunne v�re Vidne til den
Ulykke, der rammer min Fader!"
*01/45 1.Mosebog 45
1. Da kunde Josef ikke l�nger beherske sig over for alle dem der
stod hos ham, og han r�bte "Lad alle g� ud!" S�ledes var der
ingen til Stede, da Josef gav sig til Kende for sine Br�dre.
2. S� brast han i lydelig Gr�d, s� �gypterne h�rte det, og det
spurgtes i Faraos Hus;
3. og Josef sagde til sine Br�dre: "Jeg er Josef! Lever min Fader
endnu?" Men hans Br�dre kunde ikke svare ham, s� forf�rdede var
de for ham.
4. S� sagde Josef til sine Br�dre: "Kom hen til mig!" Og da de kom
derhen, sagde Josef: "Jeg er eders Broder Josef, som I solgte
til �gypten;
5. men I skal ikke gr�mme eder eller v�re forknytte, fordi I solgte
mig herhen, thi Gud har sendt mig forud for eder for at opholde
Liv;
6. i to �r har der nu v�ret Hungersn�d i Landet, og fem �r endnu
skal der hverken pl�jes eller h�stes;
7. derfor sendte Gud mig forud for eder, for at I kan f�
Efterkommere p� Jorden, og for at mange hos eder kan reddes og
holdes i Live.
8. Og nu, ikke I, men Gud har sendt mig hid, og han har gjort mig
til Fader hos Farao og til Herre over hele hans Hus og til
Hersker over hele �gypten.
9. Skynd jer nu hjem til min Fader og sig til ham: Din S�n Josef
lader sige: Gud har sat mig til Hersker over hele �gypten; kom
uden T�ven ned til mig
10. og tag Bolig i Gosens Land og bo i min N�rhed med dine S�nner og
S�nnes�nner, dit Sm�kv�g og Hornkv�g og alt, hvad du ejer og
har;
11. der vil jeg s�rge for dit Underhold - thi Hungersn�den vil vare
fem �r endnu - for at ikke du, dit Hus eller nogen, der h�rer
dig til, skal g� til Grunde!
12. Nu ser I, ogs� min Broder Benjamin, med egne �jne, at det er
mig, der taler til eder;
13. og I skal fort�lle min Fader om al min Herlighed i �gypten og om
alt, hvad I har set, og s� skal I skynde eder at bringe min
Fader herned."
14. S� faldt han gr�dende sin Broder Benjamin om Halsen, og Benjamin
gr�d i hans Arme.
15. Og han kyssede alle sine Br�dre og gr�d ved deres Bryst; og nu
kunde hans Br�dre tale med ham.
16. Men det spurgtes i Faraos Hus, at Josefs Br�dre var kommet, og
Farao og hans Tjenere gl�dede sig derover:
17. og Farao sagde til Josef: "Sig til dine Br�dre: S�ledes skal I
g�re: L�s eders Dyr og drag til Kana'ans Land,
18. hent eders Fader og eders Familier og kom hid til mig, s� vil
jeg give eder det bedste, der er i �gypten, og I skal nyde
Landets Fedme.
19. Byd dem at g�re s�ledes: Tag eder Vogne i �gypten til eders B�rn
og Kvinder, s�t eders Fader op og kom hid;
20. bryd eder ikke om eders Ejendele, thi det bedste, der er i hele
�gypten, skal v�re eders!"
21. Det gjorde Israels S�nner s�. Og efter Faraos Bud gav Josef dem
Vogne og Rejsekost med;
22. hver is�r gav han dem et S�t Festkl�der, men Benjamin gav han
300 Sekel S�lv og fem S�t Festkl�der;
23. og sin Fader sendte han ti �sler med det bedste, der var i
�gypten og ti Aseninder med Korn, Br�d og Rejset�ring til
Faderen.
24. S� tog han Afsked med sine Br�dre, og da de drog bort, sagde han
til dem: "Kives ikke p� Vejen!"
25. S�ledes drog de hjem fra �gypten og kom til deres Fader Jakob i
Kana'ans Land;
26. og de fortalte ham det og sagde: "Josef lever endnu, og han er
Hersker over hele �gypten." Men hans Hjerte blev koldt, thi han
troede dem ikke.
27. S� fortalte de ham alt, hvad Josef havde sagt til dem; og da han
s� Vognene, som Josef havde sendt for at hente ham, oplivedes
deres Fader Jakobs �nd atter;
28. og Israel sagde: "Det er stort, min S�n Josef lever endnu; jeg
vil drage hen og se ham, inden jeg d�r!"
*01/46 1.Mosebog 46
1. Da br�d Israel op med alt, hvad han havde, og drog til
Be'ersjeba, og han slagtede Ofre for sin Fader Isaks Gud.
2. Men Gud sagde i et Nattesyn til Israel: "Jakob, Jakob!" Og han
svarede: "Se, her er jeg!"
3. Da sagde han: "Jeg er Gud, din Faders Gud, v�r ikke bange for at
drage ned til �gypten, thi jeg vil g�re dig til et stort Folk
der;
4. jeg vil selv drage med dig til �gypten, og jeg vil ogs� f�re dig
tilbage, og Josef skal lukke dine �jne!"
5. Da br�d Jakob op fra Be'ersjeba; og Israels S�nner satte deres
Fader Jakob og deres B�rn og Kvinder p� de Vogne, Farao havde
sendt til at hente ham p�.
6. Og de tog deres Kv�g og al deres Ejendom, som de havde erhvervet
sig i Kana'ans Land, og drog til �gypten, Jakob og alt hans
Afkom med ham;
7. s�ledes bragte han sine S�nner og S�nnes�nner, sine D�tre og
S�nned�tre og alt sit Afkom med sig til �gypten.
8. F�lgende er Navnene p� Israels S�nner, der kom til �gypten,
Jakob og hans S�nner: Ruben, Jakobs f�rstef�dte;
9. Rubens S�nner Hanok, Pallu. Hezron og Karmi;
10. Simeons S�nner Jemuel, Jamin, Ohad, Jakin, Zohar og
Kana'an�erkvindens S�n Sjaul;
11. Leois S�nner Gerson, Kehat og Merari;
12. Judos S�nner Er, Onan, Sjela, Perez og Zera; men Er og Onan d�de
i Kana'ans Land. Perezs S�nner var Hezron og Hamul.
13. Issakars S�nner Tola, Pua, Jasjub og Sjimron;
14. Zedulons S�nner Sered, Eloo og Jalel;
15. det var Leos S�nner, som hun f�dte Jakob i Paddan-Aram; desuden
f�dte hun ham Datteren Dina; det samlede Tal p� hans S�nner og
D�tre var tre og tredive.
16. Gods S�nner Zifjon, Haggi. Sjuni, Ezbon, Eri, Arodi og Areli.
17. Asers S�nner Jimna, Jisjva. Jisjvi og Beria, og deres S�ster
Sera; og Berias S�nner Heber og Mallkiel;
18. det var S�nnerne af Zilpo, som Laban gav sin Datter Lea, og som
f�dte Jakob dem, seksten i alt;
19. Rakels, Jakobs Hustrus, S�nner Josef og Benjamin;
20. og Josef fik B�rn i �gypten med Asenat, en Datter af Potifera,
Pr�sten i On: Manasse og Efraim;
21. Benjomins S�nner Bela, Beker, Asjbel, Gera, N�man, Ebi, Rosj,
Muppim, Huppim og Ard;
22. det var Rakels S�nner, som hun f�dte Jakob, fjorten i alt;
23. Dons S�n Husjim;
24. Noffolis S�nner Jazeel, Guni, Jezer og Sjillem;
25. det var S�nnerne af Bilha, som Laban gav Rakel, og som f�dte
Jakob dem, syv i alt.
26. Hele Jakobs Familie, der kom til �gypten med ham, fraregnet
Jakobs S�nnekoner, udgjorde tilsammen seks og tresindstyve;
27. og Josefs S�nner, der f�dtes ham i �gypten, var to; alle de af
Jakobs Hus, der kom til �gypten, udgjorde halvfjerdsindstyve.
28. Men Juda sendte han i Forvejen til Josef, for at man skulde vise
ham Vej til Gosen, og de kom til Gosens Land.
29. Da lod Josef sp�nde for sin Vogn og rejste sin Fader i M�de til
Gosen; og da han traf ham, omfavnede han ham og gr�d l�nge i
hans Arme;
30. og Israel sagde til Josef: "Lad mig nu kun d�, da jeg har set
dit Ansigt, at du endnu lever!"
31. Men Josef sagde til sine Br�dre og sin Faders Hus: "Jeg vil
drage hen og melde det til Farao og sige til ham: Mine Br�dre og
min Faders Hus i Kana'an er kommet til mig;
32. disse M�nd er Hyrder, thi de driver Kv�gavl, og de har bragt
deres Sm�kv�g og Hornkv�g og alt, hvad de ejer, med.
33. N�r s� Farao lader eder kalde og sp�rger eder, hvad I er,
34. skal I sige: Dine Tr�lle har drevet Kv�gavl fra Barnsben af
ligesom vore F�dre! for at I kan komme til at bo i Gosens Land.
Thi enhver Hyrde er �gypterne en Vederstyggelighed."
*01/47 1.Mosebog 47
1. S� drog Josef hen og meldte det til Farao og sagde: "Min Fader
og mine Br�dre er kommet fra Kana'ans Land med deres Sm�kv�g og
Hornkv�g og alt, hvad de ejer, og befinder sig i Gosen."
2. Og han tog fem af sine Br�dre med sig og forestillede dem for
Farao.
3. Da nu Farao spurgte dem, hvad de var, svarede de: "Dine Tr�lle
er Hyrder ligesom vore F�dre!"
4. Og de sagde til Farao: "Vi er kommet for at bo som G�ster i
Landet, thi der er ingen Gr�sning for dine Tr�lles Sm�kv�g, da
Hungersn�den er trykkende i Kana'an, og nu vilde dine Tr�lle
gerne bos�tte sig i Gosen."
5. Da sagde Farao til Josef: "Din Fader og dine Br�dre er kommet
til dig;
6. �gypten st�r til din R�dighed, lad din Fader og dine Br�dre
bos�tte sig i den bedste Del af Landet; de kan tage Ophold i
Gosens Land; og hvis du ved, at der er dygtige Folk iblandt dem,
kan du s�tte dem til Opsynsm�nd over mine Hjorde!"
7. Da hentede Josef sin Fader Jakob og forestillede ham for Farao,
og Jakob velsignede Farao.
8. Farao spurgte Jakob: "Hvor mange er dine Leve�r?"
9. Jakob svarede ham: "Min Udl�ndigheds �r er 130 �r; f� og onde
var mine Leve�r, og ikke n�r de op til mine F�dres �r i deres
Udl�ndigheds Tid."
10. Derp� velsignede Jakob Farao og gik bort fra ham.
11. Men Josef lod sin Fader og sine Br�dre bos�tte sig og gav dem
Jordegods i �gypten, i den bedste Del af Landet, i Landet
Rameses, som Farao havde befalet.
12. Og Josef fors�rgede sin Fader og sine Br�dre og hele sin Faders
Hus med Br�d efter B�rnenes Tal.
13. Der fandtes ikke mere br�d Korn i Landet, thi Hungersn�den var
overv�ttes stor, og �gypten og Kana'an vansm�gtede af Sult.
14. Da lod Josef alle de Penge samle, som var indkommet i �gypten og
Kana'an for det Korn, der k�btes, og lod dem bringe til Faraos
Hus.
15. Men da Pengene slap op i �gypten og Kana'an, kom hele �gypten
til Josef og sagde: "Giv os Br�dkorn, at vi ikke skal d� for
dine �jne, thi Pengene er sluppet op!"
16. Josef svarede: "Kom med eders Hjorde, s� vil jeg give eder
Br�dkorn for dem, siden Pengene er sluppet op."
17. Da bragte de deres Hjorde til Josef, og han gav dem Br�dkorn for
Hestene, for deres Hjorde af Sm�kv�g og Hornkv�g og for �slerne;
og han fors�rgede dem i det �r med Br�dkorn for alle deres
Hjorde.
18. Men da �ret var omme, kom de til ham det f�lgende �r og sagde:
"Vi vil ikke d�lge det for min Herre; men Pengene er sluppet op,
og Kv�get har vi bragt til min Herre; nu er der ikke andet
tilbage for min Herre end vore Kroppe og vor Jord;
19. lad os dog ikke d� for dine �jne, vi sammen med vor Jord, men
k�b os og vor Jord for Br�dkorn, og lad os med vor Jord blive
livegne for Farao, og giv os derfor S�s�d, s� vi kan blive i
Live og slippe for D�den, og vor Jord undg� at l�gges �de!"
20. Da k�bte Josef al Jord i �gypten til Farao, idet enhver �gypter
solgte sin Mark, fordi Hungersn�den tvang dem, og s�ledes kom
Landet i Faraos Besiddelse;
21. og Befolkningen gjorde han til hans Tr�lle i hele �gypten fra
Ende til anden.
22. Kun Pr�sternes Jord k�bte han ikke, thi de havde faste Indt�gter
fra Farao, og de levede af de Indt�gter, Farao havde sk�nket
dem; derfor beh�vede de ikke at s�lge deres Jord.
23. Derp� sagde Josef til Folket: "Nu har jeg k�bt eder og eders
Jord til Farao; nu har I S�s�d til Jorden;
24. men af Afgr�den skal I afgive en Femtedel til Farao, medens de
fire Femtedele skal tjene eder til S�s�d p� Marken og til F�de
for eder og eders Husstand og til F�de for eders B�rn."
25. De svarede: "Du har reddet vort Liv; m�tte vi eje min Herres
Gunst, s� vil vi v�re Faraos Tr�lle!"
26. S�ledes gjorde Josef det til en Vedt�gt, der endnu den Dag i Dag
g�lder i �gypten, at afgive en Femtedel til Farao; kun
Pr�sternes Jord kom ikke i Faraos Besiddelse.
27. Israel bosatte sig nu i �gypten, i Gosens Land; og de tog fast
Ophold der, blev frugtbare og s�re talrige.
28. Jakob levede i �gypten i sytten �r, s� at Jakobs Levetid blev
147 �r.
29. Da nu Tiden n�rmede sig, at Israel skulde d�, kaldte han sin S�n
Josef til sig og sagde til ham: "Hvis jeg har fundet N�de for
dine �jne, s� l�g din H�nd under min L�nd og lov mig at vise mig
den K�rlighed og Trofasthed ikke at jorde mig i �gypten.
30. N�r jeg har lagt mig til Hvile hos mine F�dre, skal du f�re mig
fra �gypten og jorde mig i deres Grav!" Han svarede: "Jeg skal
g�re, som du siger."
31. Da sagde han: "Tilsv�rg mig det!" Og han tilsvor ham det. Da
b�jede Israel sig tilbedende over Lejets Hovedg�rde.
*01/48 1.Mosebog 48
1. Efter disse Begivenheder fik Josef Melding om, at hans Fader var
syg. Da tog han sine S�nner, Manasse og Efraim, med sig
2. Da det nu meldtes Jakob, at hans S�n Josef var kommet, tog
Israel sig sammen og satte sig oprejst p� Lejet
3. Jakob sagde til Josef: "Gud den Alm�gtige �benbarede sig for mig
i Luz i Kana'ans Land og velsignede mig;
4. og han sagde til mig: Jeg vil g�re dig frugtbar og give dig et
talrigt Afkom og g�re dig til en M�ngde Stammer, og jeg vil give
dit Afkom efter dig Land til evigt Eje!
5. Nu skal dine to S�nner, der er f�dt dig i �gypten f�r mit komme
til dig her i �gypten, v�re mine, Efraim og Manasse skal v�re
mine s� godt som Ruben og Simeon;
6. derimod skal de B�rn, du har f�et efter dem, v�re dine; men de
skal n�vnes efter deres Br�dres Navne i deres Arvelod
7. Da jeg kom fra Paddan, d�de Rakel for mig, medens jeg var
undervejs i Kana'an, da vi endnu var et stykke Vej fra Efrat, og
jeg jordede hende der p� vejen til Efrat, det er Betlehem".
8. Da Israel s� Josefs S�nner, sagde han: "Hvem bringer du der?"
9. Josef svarede sin Fader: "Det er mine S�nner, som Gud har
sk�nket mig her." Da sagde han:"Bring dem hen til mig, at jeg
kan velsignedem!"
10. Men Israels �jne var sv�kkede af Alderdom, s� at han ikke kunde
se. Da f�rte han dem hen til ham. og han kyssede og omfavnede
dem.
11. Og Israel sagde til Josef: "Jeg: havde ikke turdet h�be at f�
dit Ansigt at se, og nu har Gud endog: ladet mig se dit Afkom!"
12. Derp� tog Josef dem bort fra hans Kn� og kastede sig til
Jorden. p� sit Ansigt.
13. Josef tog s� dem begge, Efraim i sin h�jre H�nd til venstre for
Israel og Manasse i sin venstre H�nd til h�jre for Israel, og
f�rte dem hen til ham;
14. men Israel udrakte sin h�jre H�nd og lagde den p� Efraims Hoved,
uagtet han var den yngste.. og sin venstre H�nd lagde han p�
Manasses Hoved, s� at han lagde H�nderne over Kors; thi Manasse
var den f�rstef�dte.
15. Derp� velsignede han Josef og sagde: "Den Gud, for hvis �syn
mine F�dre Abraham og Isak vandrede, den Gud, der har vogtet
mig: fra min f�rste F�rd og til nu,
16. den Engel, der har udl�st mig fra alt ondt, velsigne Drengene,
s� at mit Navn og mine F�dre Abrahams og Isaks Navn m� blive
n�vnet ved dem, og de m� vokse i M�ngde i Landet!"
17. Men da Josef s�, at hans Fader lagde sin h�jre H�nd p� Efraims
Hoved, var det ham imod,. og han greb sin Faders H�nd for at
tage den bort fra Efraims Hoved og l�gge den p� Manasses;
18. og Josef sagde til sin Fader: "Nej, ikke s�ledes, Fader, thi
denne er den f�rstef�dte; l�g din h�jre H�nd p� hans Hoved!"
19. Men hans Fader v�grede sig og sagde: "Jeg ved det, min S�n, jeg
ved det! Ogs� han skal blive til et Folk, ogs� han skal blive
stor; men hans yngre Broder skal blive st�rre end han, og hans
Afkom skal blive en Mangfoldighed af Folkeslag!"
20. S�ledes velsignede han dem p� den Dag og sagde: "Med eder skal
Israel velsigne og sige: Gud g�re dig som Efraim og Manasse!" Og
han stillede Efraim foran Manasse.
21. Da sagde Israel til Josef: "Jeg skal snart d�, men Gud skal v�re
med eder og f�re eder tilbage til eders F�dres Land.
22. Dig giver jeg ud over dine Br�dre en H�jderyg, som jeg har
fravristet Amonterne med mit Sv�rd og min Bue!"
*01/49 1.Mosebog 49
1. Derp� kaldte Jakob sine S�nner til sig og sagde: "Saml eder, s�
vil jeg forkynde eder, hvad der skal h�ndes eder i de sidste
Dage:
2. Kom hid og h�r, Jakobs S�nner, lyt til eders Fader Israel!
3. Ruben, du er min f�rstef�dte, min Styrke og min Mandskrafts
f�rste, ypperst i H�jhed, ypperst i Kraft!
4. Du skummer over som Vandet, men du mister din Forret; thi du
besteg din Faders Leje.Sk�ndigt handled du da han besteg mit
Leje!
5. Simeon og Levi, det Broder Par, Voldsredskaber er deres V�ben.
6. I deres R�d giver min Sj�l ej M�de, i deres Forsamling tager min
�re ej Del; thi i Vrede dr�bte de M�nd, egenr�digt lamslog de
Okser.
7. Forbandet v�re deres Vrede, s� vild den er, deres Hidsighed, s�
voldsom den er! Jeg spreder dem i Jakob, splitter dem ad i
Israel!
8. Juda, dig skal dine Br�dre prise, din H�nd skal gribe dine
Fjender i Nakken, din Faders S�nner skal b�je sig for dig.
9. En L�veunge er Juda. Fra Rov stiger du op, min S�n! Han ligger
og str�kker sig som en L�ve, ja, som en L�vinde, hvo t�r v�kke
ham!
10. Ikke viger Kongespir fra Juda, ej Herskerstav fra hans F�dder,
til han, hvem den tilh�rer; kommer, ham skal Folkene lyde.
11. Han binder sit �sel ved Vinstokken, ved Ranken Asenindens Fole,
tv�tter i Vin sin Kjortel, sin Kappe i Drueblod,
12. med �jnene dunkle af Vin og T�nderne hvide af M�lk!
13. Zebulon har hjemme ved Havets Byst, han bor ved Skibenes Kyst,
hans Side er vendt mod Zidon.
14. Issakar, det knoglede �sel, der str�kker sig mellem Foldene,
15. fandt Hvilen s�d og Landet lifligt; derfor b�jed han Ryg under
Byrden og blev en ufri Tr�l.
16. Dan d�mmer sit Folk s� godt som nogen Israels Stamme.
17. Dan blive en Slange ved Vejen, en Giftsnog ved Stien, som bider
Hesten i H�len,s� Rytteren styrter bagover!
18. P� din Frelse bier jeg, HERRE!
19. Gad, p� ham g�r Krigerskarer Indhug, men han g�r Indhug i H�lene
p� dem.
20. Aser, hans F�de er fed, L�kkerier for Konger har han at give.
21. Naftali er en l�ssluppen Hind, han fremf�rer yndig Tale.
22. Et yppigt Vintr� er Josef, et yppigt Vintr� ved Kilden, Ranker
slynger sig over Muren.
23. Bueskytter fejder imod ham, strides med ham, g�r Angreb p� ham,
24. men hans Bue er st�rk, hans H�nders Arme rappe; det kommer fra
Jakobs V�ldige, fra Hyrden, Israels Klippe,
25. fra din Faders Gud han hj�lpe dig!Og Gud den Alm�gtige, han
velsigne dig med Himmelens Velsignelser oventil og Dybets
Velsignelser nedentil, med Brysters og Moderlivs Velsignelser!
26. Din Faders Velsignelser overg�r de �ldgamle Bjerges
Velsignelser, de evige H�jes Herlighed. M�tte de komme over
Josefs Hoved, over Issen p� Fyrsten blandt Br�dre!
27. Benjamin, den rovlystne Ulv, om Morgenen �der han Rov, om
Aftenen deler han Bytte!"
28. Alle disse er Israels Stammer, tolv i Tal, og det var, hvad
deres Fader talte til dem, og han velsignede dem, hver is�r af
dem gav han sin s�rlige Velsignelse.
29. Og han sagde til dem som sin sidste Vilje: "Nu samles jeg til
mit Folk; jord mig da hos mine F�dre i Hulen p� Hetiten Efrons
Mark.
30. i Hulen p� Makpelas Mark over for Mamre i Kana'ans Land. den
Mark, som Abraham k�bte af Hetiten Efron til Gravsted,
31. hvor de jordede Abraham og hans Hustru Sara, hvor de jordede
Isak og hans Hustru Rebekka, og hvor jeg jordede Lea.
32. Marken og Hulen derp� blev k�bt af Hetiterne."
33. Dermed havde Jakob givet sine S�nner sin Vilje til Kende, og han
strakte sine F�dder ud p� Lejet. ud�ndede og samledes til sin
Sl�gt.
*01/50 1.Mosebog 50
1. Da kastede Josef sig over sin Faders Ansigt, gr�d og kyssede
ham;
2. og Josef befalede de l�gekyndige blandt sine Tjenere at
balsamere hans Fader, og L�gerne balsamerede Israel.
3. Dermed gik fyrretyve Dage, thi s� lang Tid tager Balsameringen:
og �gypterne begr�d ham i halvfjerdsindstyve Dage.
4. Da Gr�detiden var omme, sagde Josef til Faraos Husfolk: "Hvis I
har Godhed for mig, s� sig p� mine Vegne til Farao:
5. Min Fader tog mig i Ed, idet han sagde: N�r jeg er d�d, s� jord
mig i den Grav, jeg lod mig grave i Kana'ans Land! Lad mig
derfor drage op og jorde min Fader og s� vende tilbage hertil!"
6. Da sagde Farao: "Drag kun op og jord din Fader, som han har
ladet dig sv�rge."
7. S� drog Josef op for at jorde sin Fader, og med ham drog alle
Faraos Tjenere, de ypperste i hans Hus og de ypperste i �gypten,
8. hele Josefs Hus og hans Br�dre og hans Faders Hus, kun deres
Kvinder og B�rn, Sm�kv�g og Hornkv�g lod de blive tilbage i
Gosen;
9. og med ham fulgte b�de Stridsvogne og Ryttere, s� det blev en
overm�de stor Karavane.
10. Da de kom til Gorenh�tad hinsides Jordan, holdt de der en
overm�de stor og h�jtidelig D�deklage, og han fejrede S�rgefest
for sin Fader i syv Dage.
11. Men da Landets Indbyggere, Kana'an�erne, s� denne S�rgefest i
Gorenh�tad, sagde de: "�gypterne holder en h�jtidelig
S�rgefest." Derfor gav man det Navnet Abel Mizrajim; det ligger
hinsides Jordan.
12. Og hans S�nner gjorde, som han havde p�lagt dem;
13. hans S�nner f�rte ham til Kana'ans Land og jordede ham i Hulen
p� Makpelas Mark, den Mark, som Abraham havde k�bt til Gravsted
af Hetiten Efron over for Mamre.
14. Efter at have jordet sin Fader vendte Josef tilbage til �gypten
med sine Br�dre og alle dem, der var draget op med ham til hans
Faders Jordef�rd.
15. Da Josefs Br�dre s�, at deres Fader var d�d, sagde de: "Blot nu
ikke Josef vil vise sig fjendsk mod os og geng�lde os alt det
onde, vi har gjort ham!"
16. Derfor sendte de Bud til Josef og sagde: "Din Fader p�lagde os
f�r sin D�d
17. at sige til Josef: Tilgiv dog dine Br�dres Br�de og Synd, thi de
har gjort ondt imod dig! S� tilgiv nu din Faders Guds Tjenere
deres Br�de!" Da gr�d Josef over deres Ord til ham.
18. Siden kom hans Br�dre selv og faldt ham til Fode og sagde: "Se,
vi vil v�re dine Tr�lle!"
19. Da sagde Josef til dem: "Frygt ikke, er jeg vel i Guds Sted?
20. I t�nkte ondt mod mig, men Gud t�nkte at vende det til det gode
for at g�re, hvad nu er sket, og holde mange Folk i Live;
21. frygt ikke, jeg vil s�rge for eder og eders Kvinder og B�rn!"
S�ledes tr�stede han dem og satte Mod i dem.
22. Josef blev nu i �gypten, b�de han og hans Faders Hus, og Josef
blev 110 �r gammel.
23. Josef s� B�rn i tredje Led af Efraim; ogs� B�rn af Manasses S�n
Makir f�dtes p� Josefs Kn�.
24. Derp� sagde Josef til sine Br�dre: "Jeg d�r snart, men Gud vil
se til eder og f�re eder fra Landet her til det Land, han
tilsvor Abraham, Isak og Jakob."
25. Og Josef tog Israels S�nner i Ed og sagde: "N�r Gud ser til
eder, skal I f�re mine Ben bort herfra!"
26. Josef d�de 110 �r gammel, og man balsamerede ham og lagde ham i
Kiste i �gypten.
*02/ 2.Mosebog
*02/01 2.Mosebog 1
1. Dette er Navnene p� Israels S�nner, der sammen med Jakob kom til
�gypten med deres Familier:
2. Ruben, Simeon, Levi og Juda,
3. Issakar, Zebulon og Benjamin,
4. Dan og Naftali, Gad og Aser.
5. Jakobs Efterkommere udgjorde i alt halvfjerdsindstyve, men Josef
var i �gypten.
6. Imidlertid d�de Josef og alle hans Br�dre og hele dette
Sl�gtled.
7. Men Israeliterne var frugtbare og formerede sig, og de blev
mange og overm�de talrige, s� at Landet blev fuldt af dem.
8. Da kom der en ny Konge over �gypten, som ikke vidste noget om
Josef;
9. og han sagde til sit Folk: "Se, Israels Folk bliver talrigere og
st�rkere end vi.
10. Velan, lad os g� klogt til V�rks imod dem, for at de ikke skal
blive for mange; ellers kan det h�nde, n�r vi kommer i Krig, at
de g�r over til vore Modstandere og k�mper mod os og til sidst
forlader Landet!"
11. S� satte man Fogeder over dem til at plage dem med
Tr�llearbejde, og de m�tte bygge Forr�dsbyer for Farao: Pitom og
Ra'amses.
12. Men jo mere man plagede dem, des flere blev de, og des mere
bredte de sig, s� �gypterne fik R�dsel for Israeliterne.
13. Og �gypterne tvang Israeliterne til Tr�llearbejde
14. og gjorde dem Livet bittert ved h�rdt Arbejde med Ler og Tegl og
alle H�nde Markarbejde, ved alt det Arbejde, de tvang dem til at
udf�re for sig.
15. �gypterkongen sagde da til Hebr�erkvindernes Jordem�dre, af
hvilke den ene hed Sjifra, den anden Pua:
16. "N�r I forl�ser Hebr�erkvinderne, skal I se godt efter ved
F�dselen, og er det et Drengebarn, tag s� Livet af det, men er
det et Pigebarn, lad det s� leve!"
17. Men Jordem�drene frygtede Gud og gjorde ikke, som �gypterkongen
havde befalet dem, men lod Drengeb�rnene leve.
18. Da lod �gypterkongen Jordem�drene kalde og sagde til dem:
"Hvorfor har I b�ret eder s�ledes ad og ladet Drengeb�rnene
leve?"
19. Men Jordem�drene svarede Farao: "Hebr�erkvinderne er ikke som de
�gyptiske Kvinder, de har let ved at f�de; inden Jordemoderen
kommer til dem, har de allerede f�dt!"
20. Og Gud gjorde vel imod Jordem�drene, og Folket blev stort og
s�re talrigt;
21. og Gud gav Jordem�drene Afkom, fordi de frygtede ham.
22. Da udstedte Farao den Befaling til hele sit Folk: "Alle
Drengeb�rn, der f�des, skal I kaste i Nilen, men Pigeb�rnene
skal I lade leve!"
*02/02 2.Mosebog 2
1. Og en Mand af Levis Hus gik hen og tog en Levi Datter til �gte,
2. og Kvinden blev frugtsommelig og f�dte en S�n. Da hun s�, at det
var en dejlig Dreng, skjulte hun ham i tre M�neder;
3. og da hun ikke l�nger kunde holde ham skjult, tog hun en Kiste
af Papyrusr�r, t�ttede den med Jordbeg og Tj�re, lagde drengen i
den og satte den hen mellem Sivene ved Nilens Bred.
4. Og hans S�ster stillede sig noget derfra for at se, hvad der
vilde ske med ham.
5. Da kom Faraos Datter ned til Nilen for at bade, og imedens gik
hendes Jomfruer ved Flodens Bred. S� fik hun �je p� Kisten
mellem Sivene og sendte sin Pige hen for at hente den.
6. Og da hun �bnede den, s� hun Barnet, og se, det var et
Drengebarn, der gr�d. Da ynkedes hun over det og sagde: "Det m�
v�re et af Hebr�ernes Drengeb�rn!"
7. Hans S�ster sagde nu til Faraos Datter: "Skal jeg g� hen og
hente dig en Amme blandt Hebr�erkvinderne til at amme Barnet for
dig?"
8. Faraos Datter svarede hende: "Ja, g�r det!" S� gik Pigen hen og
hentede Barnets Moder.
9. Og Faraos Datter sagde til hende: "Tag dette Barn med dig og am
ham for mig, jeg skal nok give dig din L�n derfor!" Og Kvinden
tog Barnet og ammede ham.
10. Men da Drengen var blevet stor, bragte hun ham til Faraos
Datter, og denne antog ham som sin S�n og gav ham Navnet Moses;
"thi," sagde hun, "jeg har trukket ham op af Vandet."
11. P� den Tid gik Moses, som imidlertid var blevet voksen, ud til
sine Landsm�nd og s� p� deres Tr�llearbejde. Og han s� en
�gypter sl� en Hebr�er, en af hans Landsm�nd, ihjel.
12. Da s� han sig om til alle Sider, og efter at have forvisset sig
om, at der ingen var i N�rheden, slog han �gypteren ihjel og
gravede ham ned i Sandet.
13. Da han den n�ste Dag igen gik derud, s� han to Hebr�ere i
Slagsm�l med hinanden. Da sagde han til ham, der havde Uret:
"Hvorfor sl�r du din Landsmand?"
14. Han svarede: "Hvem har sat dig til Herre og Dommer over os? Vil
du m�ske sl� mig ihjel, ligesom du slog �gypteren ihjel?" Og
Moses blev bange og t�nkte: "S� er det dog blevet bekendt!"
15. Da Farao fik Nys derom, s�gte han at komme Moses til Livs, men
Moses flygtede for Farao og tyede til Midjans Land, og der satte
han sig ved en Br�nd.
16. Pr�sten i Midjan havde syv D�tre; de kom nu hen og �ste Vand og
fyldte Trugene for at vande deres Faders Sm�kv�g.
17. Da kom Hyrderne og vilde jage dem bort, men Moses stod op og
hjalp dem og vandede deres Sm�kv�g.
18. Da de nu kom hjem til deres Fader Reuel, sagde han: "Hvorfor
kommer I s� tidligt hjem i Dag?"
19. De svarede: "Der var en �gypter, som hjalp os over for Hyrderne,
ja han �ste ogs� Vand for os og vandede Sm�kv�get."
20. Da sagde han til sine D�tre: "Hvor er han da? Hvorfor har I
ladet Manden blive derude? Byd ham ind, at han kan f� noget at
spise!"
21. S� bestemte Moses sig til at tage Ophold hos Manden, og han gav
Moses sin Datter Zippora til �gte,
22. og hun f�dte en S�n, som han kaldte Gersom; "thi," sagde han,
"jeg er blevet G�st i et fremmed Land."
23. S�ledes gik der lang Tid hen, og imidlertid d�de
�gypterkongen. Men Israeliterne st�nnede og klagede under deres
Tr�ldom, og deres Skrig over Tr�ldommen n�ede op til Gud.
24. Da h�rte Gud deres Jamren, og Gud ihukom sin Pagt med Abraham,
Isak og Jakob,
25. og Gud s� til Israeliterne, og Gud kendtes ved dem.
*02/03 2.Mosebog 3
1. Moses vogtede nu Sm�kv�get for sin Svigerfader Jetro, Pr�sten i
Midjan,og drev engang Sm�kv�get hen hinsides �rkenen og kom til
Guds Bjerg Horeb.
2. Da �benbarede HERRENs Engel sig for ham i en Ildslue, der slog
ud af en Tornebusk, og da han s� n�rmere til, se, da stod
Tornebusken i lys Lue, uden at den blev fort�ret.
3. Da sagde Moses: "Lad mig g� hen og se p� dette underfulde Skue,
hvorfor Tornebusken ikke br�nder op."
4. Men da HERREN s�, at han gik hen for at se derp�, r�bte Gud til
ham fra Tornebusken: "Moses, Moses!" Og han svarede: "Se, her er
jeg!"
5. Da sagde han: "Kom ikke n�rmere! Drag dine Sko af dine F�dder,
thi det Sted, du st�r p�, er hellig Jord!"
6. Og han sagde: "Jeg er din Faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og
Jakobs Gud." Da skjulte Moses sit Ansigt, thi han frygtede for
at skue Gud.
7. Derp� sagde HERREN: "Jeg har set mit Folks Elendighed i �gypten,
og jeg har h�rt deres Klageskrig over deres Undertrykkere, ja,
jeg kender deres Lidelser;
8. og jeg er steget ned for at udfri dem af �gyptens H�nd og f�re
dem bort fra dette Land til et godt og vidtstrakt Land, til et
Land, der flyder med M�lk og Honning, til Kana'an�ernes,
Hetiternes, Amoriternes, Perizzitemes, Hivviternes og
Jebusiternes Egn.
9. Se, nu er Israeliternes Klageskrig n�et til mig, og jeg har ogs�
set den Tr�ngsel, �gypterne har bragt over dem.
10. Derfor vil jeg nu sende dig til Farao, og du skal f�re mit Folk,
Israeliterne, ud af �gypten!"
11. Men Moses sagde til Gud: "Hvem er jeg, at jeg skulde kunne g�
til Farao og f�re Israeliterne ud af �gypten?"
12. Han svarede: "Jo, jeg vil v�re med dig! Og dette skal v�re dig
Tegnet p�, at det er mig, der har sendt dig: N�r du har f�rt
Folket ud af �gypten, skal I dyrke Gud p� dette Bjerg!"
13. Men Moses sagde til Gud: "N�r jeg kommer til Israeliterne og
siger dem, at deres F�dres Gud har sendt mig til dem, hvad skal
jeg s� svare dem, hvis de sp�rger om hans Navn7"
14. Gud svarede Moses: "Jeg er den, jeg er!" Og han sagde: "S�ledes
skal du sige til Israeliterne: JEG ER har sendt mig til eder!"
15. Og Gud sagde fremdeles til Moses: "S�ledes skal du sige til
Israeliterne: HERREN, eders F�dres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud
og Jakobs Gud, har sendt mig til eder; dette er mit Navn til
evig Tid, og s�ledes skal jeg kaldes fra Sl�gt til Sl�gt.
16. G� nu hen og kald Israels �ldste sammen og sig til dem: HERREN,
eders F�dres Gud, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, har �benbaret
sig for mig og sagt: Jeg har givet Agt p� eder og p�, hvad man
har gjort imod eder i �gypten,
17. og jeg har sat mig for at f�re eder ud af �gyptens Elendighed
til Kana'an�ernes, Hetiternes, Amoriternes, Perizziternes,
Hivviternes og Jebusiternes Land, til et Land, der flyder med
M�lk og Honning!
18. De vil h�re p� dig, og du skal sammen med Israels �ldste g� til
�gypterkongen, og I skal sige til ham: HERREN, Hebr�ernes Gud,
har m�dt os, tillad os derfor at drage tre Dagsrejser ud i
�rkenen og ofre til HERREN vor Gud!
19. Jeg ved vel, at �gypterkongen ikke vil tillade eder at drage
bort uden med Magt;
20. men jeg skal udr�kke min H�nd og ramme �gypten med alle mine
Undergerninger, som jeg vil g�re der; s� skal han give eder Lov
til at drage af Sted.
21. Og jeg vil stemme �gypterne gunstigt mod dette Folk, s� at I,
n�r I drager bort, ikke skal drage bort med tomme H�nder.
22. Enhver Kvinde skal bede sin Naboerske og de Kvinder, som er til
Huse hos hende, om S�lv og Guldsmykker og Kl�der, og I skal give
eders S�nner og D�tre det p�. S�ledes skal I tage Bytte fra
�gypterne."
*02/04 2.Mosebog 4
1. Moses svarede; "Hvis de nu ikke tror mig og ikke h�rer mig, men
siger, at HERREN ikke har �benbaret sig for mig?"
2. Da sagde HERREN til ham: "Hvad har du der i din H�nd?" Han
svarede: "En Stav!"
3. Og han sagde: "Kast den til Jorden!" Da kastede han den til
Jorden, og den blev til en Slange, og Moses flyede for den.
4. Og HERREN sagde til Moses: "R�k H�nden ud og grib den i Halen!"
Da rakte han sin H�nd ud, og den blev til en Stav i hans H�nd.
5. "For at de nemlig kan tro, at HERREN, deres F�dres Gud, Abrahams
Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har �benbaret sig for dig."
6. Og HERREN sagde fremdeles til ham: "Stik din H�nd ind p�
Brystet!" Da stak han sin H�nd ind p� Brystet, og da han trak
den ud, se, da var den hvid som Sne af Spedalskhed.
7. Derp� sagde han: "Stik atter H�nden ind p� Brystet!" S� stak han
atter H�nden ind p� Brystet, og da han trak den ud, se, da var
den igen som hans �vrige Legeme.
8. "Hvis de nu ikke tror dig og lader sig overbevise af det f�rste
Tegn, s� vil de tro det sidste;
9. men hvis de end ikke tror p� disse to Tegn og h�rer p� dig, tag
da Vand fra Nilen og h�ld det ud p� Jorden, s� skal Vandet, som
du tager fra Nilen, blive til Blod p� Jorden."
10. Men Moses sagde til HERREN: "Ak, Herre, jeg er ingen veltalende
Mand, jeg var det ikke f�r og er det heller ikke nu, efter at du
har talet til din Tjener, thi jeg har sv�rt ved at udtrykke mig
og tale for mig."
11. Da svarede HERREN ham: "Hvem har givet Mennesket Mund, og hvem
g�r stum eller d�v, seende eller blind? Mon ikke jeg, HERREN?
12. G� derfor kun, jeg vil v�re med din Mund og l�re dig, hvad du
skal sige!"
13. Men han sagde: "Ak, Herre, send dog enhver anden end mig!"
14. Da blussede HERRENs Vrede op imod Moses, og han sagde: "Har du
ikke din Broder Aron, Leviten? Han, ved jeg, kan tale for sig.
Han er ogs� allerede p� Vej for at m�de dig, og han vil gl�de
sig i sit Hjerte, n�r han ser dig;
15. du skal tale til ham og l�gge ham Ordene i Munden, s� vil jeg
v�re med din og hans Mund og l�re eder, hvad I skal g�re.
16. Han skal tale p� dine Vegne til Folket; han skal v�re din Mund,
og du skal v�re som Gud for ham.
17. Tag nu i din H�nd denne Stav, som du skal g�re Tegnene med!"
18. Derefter vendte Moses tilbage til sin Svigerfader Jetro og sagde
til ham: "Lad mig vende tilbage til mine Landsm�nd i �gypten og
se, om de endnu er i Live!" Og Jetro svarede Mose's: "Drag bort
i Fred!"
19. Da sagde HERREN til Moses i Midjan: "Vend tilbage til �gypten,
thi alle de M�nd, der stod dig efter Livet, er d�de."
20. S� tog Moses sin Hustru og sin S�n og satte dem p� sit �sel og
vendte tilbage til �gypten; og Moses tog Guds Stav i H�nden.
21. Men HERREN sagde til Moses: "N�r du vender tilbage til �gypten,
s� m�rk dig dette: Alle de Undergerninger, jeg giver dig Magt
til at udf�re, skal du g�re for Farao; men jeg vil forh�rde hans
Hjerte, s� han ikke lader Folket rejse.
22. Og da skal du sige til Farao: S� siger HERREN: Israel er min
f�rstef�dte S�n;
23. men da jeg sagde til dig: Lad min S�n rejse, for at han kan
dyrke mig! da n�gtede du at lade ham rejse. Se, jeg dr�ber din
f�rstef�dte S�n!"
24. Men undervejs, i Natteherberget, kom HERREN imod ham og vilde
dr�be ham.
25. Da greb Zippora en skarp Sten og afskar sin S�ns Forhud og
ber�rte hans Blusel dermed, idet hun sagde: "Du er mig en
Blodbrudgom!"
26. S� lod han ham i Fred. Ved den Lejlighed brugte hun Ordet
"Blodbrudgom" med Hentydning til Omsk�relsen.
27. Derp� sagde HERREN til Aron: "G� Moses i M�de i �rkenen!" Og han
gik ud og traf ham ved Guds Bjerg og kyssede ham.
28. Og Moses fortalte Aron om alt, hvad HERREN havde p�lagt ham, og
om alle de Tegn, han havde befalet ham at g�re.
29. Derefter gik Moses og Aron den og kaldte alle Israeliternes
�ldste sammen;
30. og Aron fortalte alt, hvad HERREN havde sagt til Moses, og denne
gjorde Tegnene i Folkets P�syn.
31. Da troede Folket, og da de h�rte, at HERREN havde givet Agt p�
Israeliterne og set til deres Elendighed, b�jede de sig og
tilbad.
*02/05 2.Mosebog 5
1. Derefter gik Moses og Aron hen og sagde til Farao: "S� siger
HERREN, Israels Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan holde
H�jtid for mig i �rkenen!"
2. Men Farao sagde: "Hvem er HERREN, at jeg skulde adlyde ham og
lade Israeliterne rejse? Jeg kender ikke noget til HERREN, og
jeg vil heller ikke lade Israeliterne rejse!"
3. De svarede: "Hebr�ernes Gud har m�dt os; tillad os nu at drage
tre Dagsrejser ud i �rkenen og ofre til HERREN. vor Gud, for at
han ikke skal sl� os med Pest eller Sv�rd!"
4. Men �gypterkongen sagde til dem: "Hvorfor vil I, Moses og Aron,
forstyrre Folket i dets Arbejde? G� til eders Tr�llearbejde!"
5. Og Farao sagde: "Folket er s� vist dovent nok; og nu vil I have
dem fri fra deres Tr�llearbejde!"
6. Samme Dag udstedte Farao f�lgende Befaling til Fogederne over
Folket og dets Opsynsm�nd:
7. "I skal ikke mere som hidtil give Folket Halm til Teglarbejdet;
de skal selv g� ud og sanke Halm;
8. men alligevel skal I p�l�gge dem at lave lige s� mange Teglsten
som hidtil, I m� ikke eftergive dem noget; thi de er dovne, og
derfor er det, de r�ber op og siger: Lad os drage ud og ofre til
vor Gud!
9. Strengt Arbejde skal de Mennesker have, for at de kan v�re
optaget deraf og ikke af L�gnetale."
10. Da gik Folkets Fogeder og Opsynsm�nd ud og sagde til Folket:
"S�ledes siger Farao: Jeg vil ikke mere give eder Halm;
11. g� selv ud og sank eder Halm, hvor I kan finde det, men i eders
Arbejde bliver der intet eftergivet!"
12. Da spredte Folket sig over hele �gypten for at samle Halmstr�.
13. Men Fogederne tr�ngte p� og sagde: "I skal Dag for Dag yde fuldt
Arbejde, ligesom dengang I fik Halm!"
14. Og Israeliternes Opsynsm�nd, som Faraos Fogeder havde sat over
dem, fik Prygl, og der blev sagt til dem: "Hvorfor stryger I
ikke mere det fastsatte Antal Teglsten ligesom f�r?"
15. Da gik Israeliternes Opsynsm�nd hen og r�bte til Farao: "Hvorfor
handler du s�ledes med din Fr�ne?
16. Dine Tr�lle f�r ingen Halm, og dog siger de til os: Lav
Teglsten! Og dine Tr�lle f�r Prygl; du forsynder dig mod dit
Folk."
17. Men han svarede: "I er dovne, det er det, I er! Derfor siger I:
Lad os rejse ud og ofre til HERREN!
18. G� nu hen og tag fat p� eders Arbejde; I f�r ingen Halm, men I
skal levere det samme Antal Teglsten!"
19. Israeliternes Opsynsm�nd f�lte sig ilde stedt ved at skulle
sige: "Der m� intet eftergives i, hvad I daglig skal skaffe af
Teglsten!"
20. Og da de ved deres Bortgang fra Farao traf Moses og Aron, som
stod og ventede p� dem,
21. sagde de til dem: "HERREN se til eder og d�mme eder, fordi I har
vakt Afsky mod os hos Farao og hans Tjenere og lagt dem et Sv�rd
i H�nden til at dr�be os med!"
22. Da vendte Moses sig igen til HERREN og sagde: "Herre, hvorfor
har du handlet ilde med dette Folk? Hvorfor har du udsendt mig?
23. Siden jeg har v�ret hos Farao og talt i dit Navn, har han
handlet ilde med dette Folk, og frelst dit Folk har du ikke!"
6-1. Men HERREN svarede Moses: "Nu skal du f� at se, hvad jeg vil
g�re ved Farao! Med Magt skal han blive tvunget til at lade dem
rejse, og med Magt skal han blive tvunget til at drive dem ud af
sit Land!"
*02/06 2.Mosebog 6
2. Gud talede til Moses og sagde til ham: "Jer er HERREN!
3. For Abraham, Isak og Jakob �benbarede jeg mig som Gud den
Alm�gtige, men under mit Navn HERREN gav jeg mig ikke til Kende
for dem.
4. Eftersom jeg har oprettet min Pagt med dem om at sk�nke dem
Kana'ans Land, deres Udl�ndigheds Land, hvor de levede som
fremmede,
5. har jeg nu h�rt Israeliternes Klager�b over, at �gypterne holder
dem i Tr�ldon, og jeg er kommet min Pagt i Hu.
6. Derfor skal du sige til Israeliterne: Jeg er HERREN, og jeg vil
udfri eder fra det Tr�llearbejde, �gypterne har p�lagt eder, og
frelse eder fra deres Tr�ldom og udl�se eder med udrakt Arm og
med v�ldige Straffedomme;
7. og s� vil jeg antage eder som mit Folk og v�re eders Gud, og I
skal kende, at jeg er HERREN eders Gud, som udfrier eder fra
�gypternes Tr�llearbejde;
8. og jeg vil f�re eder til det Land, jeg har svoret at ville
sk�nke Abraham, Isak og Jakob, og give eder det i Eje. Jeg er
HERREN!"
9. Moses kundgjorde nu dette for Israeliterne; men de h�rte ikke p�
Moses, dertil var deres Modl�shed for stor og deres
Tr�llearbejde for h�rdt
10. Da talede HERREN til Moses og sagde:
11. "G� hen og sig til Farao, �gyptens Konge, at han skal lade
Israeliterne drage ud af, sit Land!"
12. Men Moses sagde for HERRENs �syn: "Israeliterne har ikke h�rt p�
mig, hvor skulde da Farao g�re det, tilmed da jeg er uomsk�ren
p� L�berne?"
13. Da talede HERREN til Moses og Aron og sendte dem til Farao,
�gyptens Konge, for at f�re Israeliterne ud af �gypten.
14. F�lgende var Overhovederne for deres F�drenehuse: Rubens,
Israels f�rstef�dtes, S�nner var: Hanok, Pallu, Hezron og Harmi;
det er Rubens Sl�gter.
15. Simeons. S�nner var Jemuel, Jamin, Ohad, Jakin, Zohar og
Kana'an�erkvindens S�n Sjaul; det er Simeons Sl�gter.
16. F�lgende er Navnene p� Levis S�nner efter deres Nedstamning:
Gerson, Kehat og Merari. Levis Levetid var 137 �r.
17. Gersons S�nner var Libni og Sjimi efter deres Sl�gter.
18. Hehats S�nner var Amram, Jizhar, Hebon og Uzziel. Hehats Levetid
var 133 �r.
19. Meraris S�nner var Mali og Musji. Det er Levis Sl�gter efter
deres Nedstamning.
20. Amram tog sin Faster Jokebed til �gte; og hun f�dte ham Aron og
Moses. Amrams Levetid var 137 �r.
21. Jizhars S�nner var Hora, Nefeg og Zikri.
22. Uzziels S�nner var Misjael, Elzafan og Sitri.
23. Aron tog Amminadabs Datter, Nahasjons S�ster Elisjeba til �gte;
og hun f�dte ham Nadab, Abibu, Eleazar og Itamar.
24. Koras S�nner var Assir, Elkana og Abiasaf; det er Koraiternes
Sl�gter.
25. Arons S�n Eleazar tog en at Putiels D�tre til �gte; og hun f�dte
ham Pinehas. Det er Overhovederne for Leviternes F�drenehuse
efter deres Sl�gter.
26. Det var Aron og Moses, som HERREN sagde til: "F�r Israeliterne
ud af �gypten, H�rafdeling for H�rafdeling!"
27. Det var dem, der talte til Farao, �gyptens Konge, om at f�re
Israeliterne ud af �gypten, Moses og Aron.
28. Dengang HERREN talede til Moses i �gypten,
29. talede HERREN til Moses s�ledes: "Jeg er HERREN! Forkynd Farao,
�gyptens Konge, alt, hvad jeg siger dig!"
30. Men Moses sagde for HERRENs �syn: "Se, jeg er uomsk�ren p�
L�berne, hvorledes skulde da Farao ville h�re p� mig?"
*02/07 2.Mosebog 7
1. Da sagde HERREN til Moses: "Se, jeg g�r dig til Gud for Farao,
men din Broder Aron skal v�re din Profet.
2. Du skal sige til ham alt, hvad jeg p�l�gger dig, men din Broder
Aron skal sige det til Farao, for at han skal lade Israeliterne
rejse ud af sit Land.
3. Men jeg vil forh�rde Faraos Hjerte og derefter g�re mange Tegn
og Undere i �gypten.
4. Farao skal ikke h�re p� eder, men jeg vil l�gge min H�nd p�
�gypten og f�re mine H�rskarer, mit Folk Israeliterne, ud af
�gypten med v�ldige Straffedomme;
5. og n�r jeg udr�kker min H�nd mod �gypten og f�rer Israeliterne
ud derfra, skal �gypterne kende, at jeg er HERREN."
6. Da gjorde Moses og Aron, som HERREN p�lagde dem.
7. Moses var firsindstyve og Aron tre og firsindstyve �r gammel, da
de talte til Farao.
8. Og HERREN talede til Moses og Aron og sagde:
9. "N�r Farao kr�ver et Under af eder, sig s� til Aron: Tag din
Stav og kast den ned foran Farao, s� skal den blive til en
Slange!"
10. Da gik Moses og Aron til Farao og gjorde, som HERREN b�d; og da
Aron kastede sin Stav foran Farao og hans Tjenere, blev den til
en Slange.
11. Men Farao lod som Modtr�k Vism�ndene og Besv�rgerne kalde, og
de, �gyptens Koglere, gjorde ogs� det samme ved Hj�lp af deres
hemmelige Kunster;
12. de kastede hver sin Stav, og Stavene blev til Slanger, men Arons
Stav opslugte deres Stave.
13. Men Faraos Hjerte blev forh�rdet, og han h�rte ikke p� dem,
s�ledes som HERREN havde sagt.
14. HERREN sagde nu til Moses: "Faraos Hjerte er forstokket, han
v�grer sig ved at lade Folket rejse.
15. G� derfor i Morgen tidlig til Farao, n�r han begiver sig ned til
Vandet, og tr�d frem for ham ved Nilens Bred og tag Staven, der
forvandledes til en Slange, i H�nden
16. og sig til ham: HERREN, Hebr�ernes Gud, sendte mig til dig med
det Bud: Lad mit Folk rejse, at det kan dyrke mig i �rkenen!
Men hidtil har du ikke adlydt.
17. S� siger HERREN: Deraf skal du kende, at jeg er HERREN: Se, jeg
sl�r Vandet i Nilen med Staven, som jeg holder i min H�nd, og
det skal forvandles til Blod,
18. Fiskene i Nilen skal d�, og Nilen skal stinke, og �gypterne skal
v�mmes ved at drikke Vand fra Nilen."
19. Og HERREN sagde til Moses: "Sig til Aron: Tag din Stav og r�k
din H�nd ud over �gypternes Vande, deres Floder, Kanaler, Damme
og alle Vandsamlinger, s� skal Vandet blive til Blod, og der
skal v�re Blod i hele �gypten, b�de i Tr�kar og Stenkar."
20. Og Moses og Aron gjorde, som HERREN b�d; Moses l�ftede Staven og
slog Vandet i Nilen for �jnene af Farao og hans Tjenere, og alt
Vandet i Nilen forvandledes til Blod;
21. Fiskene i Nilen d�de, og Nilen stank, s� �gypterne ikke kunde
drikke Vand fra Nilen, og der var Blod i hele �gypten.
22. Men de �gyptiske Koglere gjorde det samme ved Hj�lp af deres
hemmelige Kunster, og Faraos Hjerte blev forh�rdet, s� han ikke
h�rte p� dem, s�ledes som HERREN havde sagt.
23. Da vendte Farao sig bort og gik hjem, og heller ikke dette lagde
han sig p� Sinde.
24. Men alle �gypterne gravede i Omegnen af Nilen efter Drikkevand,
thi de kunde ikke drikke Nilvandet.
25. Og s�ledes gik der syv Dage, efter at HERREN havde sl�et Nilen.
*02/08 2.Mosebog 8
1. Derp� sagde HERREN til Moses: "G� til Farao og sig til ham: S�
siger HERREN: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig!
2. Men hvis du v�grer dig ved at lade dem rejse, se, da vil jeg
plage hele dit Land med Fr�er;
3. Nilen skal vrimle af Fr�er, og de skal kravle op og tr�nge ind i
dit Hus og dit Sovekammer og p� dit Leje og i dine Tjeneres og
dit Folks Huse, i dine Bagerovne og dine Dejgtruge;
4. ja p� dig selv og dit Folk og alle dine Tjenere skal Fr�erne
kravle op."
5. Da sagde HERREN til Moses: "Sig til Aron: R�k din H�nd med
Staven ud over Floderne, Kanalerne og Dammene og f� Fr�erne til
at kravle op over �gypten!"
6. Og Aron rakte sin H�nd ud over �gyptens Vande. Da kravlede
Fr�erne op og fyldte �gypten.
7. Men Koglerne gjorde det samme ved Hj�lp af deres hemmelige
Kunster og fik Fr�erne til at kravle op over �gypten.
8. Da lod Farao Moses og Aron kalde og sagde: "G� i Forb�n hos
HERREN, at han skiller mig og mit Folk af med Fr�erne, s� vil
jeg lade Folket rejse, at de kan ofre til HERREN."
9. Moses svarede Farao: "Du beh�ver kun at befale over mig! Til
hvilken Tid skal jeg g� i Forb�n for dig, dine Tjenere og dit
Folk om at f� Fr�erne bort fra dig og dine Huse, s� de kun
bliver tilbage i Nilen?"
10. Han svarede: "I Morgen!" Da sagde han: "Det skal ske, som du
siger, for at du kan kende, at der ingen er som HERREN vor Gud;
11. Fr�erne skal vige bort fra dig, dine Huse, dine Tjenere og dit
Folk; kun i Nilen skal de blive tilbage."
12. Moses og Aron gik nu bort fra Farao, og Moses r�bte til HERREN
om at bortrydde Fr�erne, som han havde sendt over Farao;
13. og HERREN gjorde, som Moses bad: Fr�erne d�de i Husene, i
G�rdene og p� Markerne,
14. og man samlede dem sammen i Dynger, s� Landet kom til at stinke
deraf.
15. Men da Farao s�, at han havde f�et Luft, forh�rdede han sit
Hjerte og h�rte ikke p� dem, s�ledes som HERREN havde sagt.
16. Derp� sagde HERREN til Moses: "Sig til Aron: R�k din Stav ud og
sl� St�vet p� Jorden med den, s� skal det blive til Myg i hele
�gypten!"
17. Og de gjorde s�ledes; Aron udrakte sin H�nd med Staven og slog
St�vet p� Jorden dermed. Da kom der Myg over Mennesker og Dyr;
alt St�vet p� Jorden blev til Myg i hele �gypten.
18. Koglerne s�gte nu ogs� ved Hj�lp af deres hemmelige Kunster at
fremkalde Myg, men de magtede det ikke. Og Myggene kom over
Mennesker og Dyr.
19. Da sagde Koglerne til Farao: "Det er Guds Finger!" Men Faraos
Hjerte blev forh�rdet, s� han ikke h�rte p� dem, s�ledes som
HERREN havde sagt.
20. Derp� sagde HERREN til Moses: "Tr�d i Morgen tidlig frem for
Farao, n�r han begiver sig ned til Vandet, og sig til ham: S�
siger HERREN: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig!
21. Men hvis du ikke lader mit Folk rejse, se, da sender jeg Bremser
over dig, dine Tjenere, dit Folk og dine Huse, og �gypternes
Huse skal blive fulde af Bremser, ja endog Jorden, de bor p�;
22. men med Gosens Land, hvor mit Folk bor, vil jeg til den Tid g�re
en Undtagelse, s� der ingen Bremser kommer, for at du kan kende,
at jeg HERREN er i Landet;
23. og jeg vil s�tte Skel mellem mit Folk og dit Folk; i Morgen skal
dette Tegn ske!"
24. Og HERREN gjorde s�ledes: V�ldige Bremsesv�rme tr�ngte ind i
Faraos og hans Tjeneres Huse og i hele �gypten, og Landet
h�rgedes af Bremserne.
25. Da lod Farao Moses og Aron kalde og sagde: "G� hen og bring
eders Gud et Offer her i Landet!"
26. Men Moses sagde: "Det g�r ikke an at g�re s�ledes, thi til
HERREN vor Gud ofrer vi, hvad der er �gypterne en
Vederstyggelighed; og n�r vi for �jnene af �gypterne ofrer, hvad
der er dem en Vederstyggelighed, mon de da ikke stener os?
27. Lad os drage tre Dagsrejser ud i �rkenen og ofre til HERREN vor
Gud, s�ledes som han har p�lagt os!"
28. Farao sagde: "Jeg vil lade eder rejse hen og ofre til HERREN
eders Gud i �rkenen; kun m� I ikke rejse for langt bort; men g�
i Forb�n for mig!"
29. Moses svarede: "Se, s� snart jeg kommer ud herfra, skal jeg g� i
Forb�n hos HERREN, og Bremserne skal vige bort fra Farao, hans
Tjenere og hans Folk i Morgen. Blot Farao s� ikke igen narrer os
og n�gter at lade Folket rejse hen og ofre til HERREN!"
30. Derp� gik Moses bort fra Farao og gik i Forb�n hos HERREN.
31. Og HERREN gjorde, som Moses bad, og Bremserne veg bort fra
Farao, hans Tjenere og hans Folk; der blev ikke en eneste
tilbage.
32. Men Farao forh�rdede ogs� denne Gang sit Hjerte og lod ikke
Folket rejse.
*02/09 2.Mosebog 9
1. Derp� sagde HERREN til Moses: "G� til Farao og sig til ham: S�
siger HERREN, Hebr�ernes Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan
dyrke mig!
2. Men hvis du v�grer dig ved at lade dem rejse og bliver ved med
at holde dem fast,
3. se, da skal HERRENs H�nd komme over dit Kv�g p� Marken, over
Hestene, �slerne og Kamelerne, Hornkv�get og Sm�kv�get med en
s�re forf�rdelig Pest.
4. Og HERREN skal s�tte Skel mellem Israels Kv�get og �gypterens
Kv�g, s� der ikke skal d� noget af, hvad der tilh�rer
Israeliterne."
5. Og HERREN satte en Tidsfrist, idet han sagde: "I Morgen skal
HERREN lade dette ske i Landet."
6. Den f�lgende Dag lod HERREN det s� ske, og alt �gypternes Kv�g
d�de, men af Israeliternes Kv�g d�de ikke et eneste Dyr.
7. Farao sendte da Bud, og se, ikke et eneste Dyr af Israeliternes
Kv�g var d�dt. Men Faraos Hjerte blev forh�rdet, og han lod ikke
Folket rejse.
8. Derp� sagde HERREN til Moses og Aron: "Tag begge eders H�nder
fulde af Sod fra Smelteovnen, og Moses skal kaste det i Vejret i
Faraos P�syn!
9. S� skal det blive til en St�vsky over hele �gypten og til
Bet�ndelse, der bryder ud i Bylder p� Mennesker og Kv�g i hele
�gypten!"
10. Da tog de Sod fra Smelteovnen og tr�dte frem for Farao, og Moses
kastede det i Vejret; og det blev til Bet�ndelse, der br�d ud i
Bylder p� Mennesker og Kv�g.
11. Og Koglerne kunde ikke holde Stand over for Moses p� Grund af
Bet�ndelsen, thi Bet�ndelsen angreb Koglerne s�vel som alle de
andre �gyptere.
12. Men HERREN forh�rdede Faraos Hjerte, s� han ikke h�rte p� dem,
s�ledes som HERREN havde sagt til Moses.
13. Derp� sagde HERREN til Moses: "Tr�d i Morgen tidlig frem for
Farao og sig til ham: S� siger HERREN, Hebr�ernes Gud: Lad mit
Folk rejse, for at de kan dyrke mig!
14. Thi denne Gang vil jeg sende alle mine Plager mod dig selv og
mod dine Tjenere og dit Folk, for at du kan kende, at der er
ingen som jeg p� hele Jorden.
15. Thi ellers havde jeg nu udrakt min H�nd for at ramme dig og dit
Folk med Pest, s� du blev udryddet fra Jordens Overflade;
16. dog derfor har jeg ladet dig blive i Live for at vise dig min
Magt, og for at mit Navn kan blive forkyndt p� hele Jorden.
17. Endnu stiller du dig i Vejen for mit Folk og vil ikke lade det
rejse.
18. Se, jeg lader i Morgen ved denne Tid et frygteligt Haglvejr
bryde l�s, hvis Lige ikke har v�ret i �gypten, fra den Dag det
blev til og indtil nu.
19. Derfor m� du s�rge for at bringe dit Kv�g og alt, hvad du har p�
Marken, i Sikkerhed! Thi alle Mennesker og Dyr, der befinder sig
p� Marken og ikke er kommet under Tag, skal rammes af Haglen og
omkomme."
20. De blandt Faraos Tjenere, der frygtede HERRENs Ord, bragte nu
deres Tr�lle og Kv�g under Tag;
21. men de, der ikke lagde sig HERRENs Ord p� Hjerte, lod deres
Tr�lle og Kv�g blive ude p� Marken.
22. Da sagde HERREN til Moses: "R�k din H�nd op mod Himmelen, s�
skal der falde Hagl i hele �gypten p� Mennesker og Dyr og p�
alle Markens Urter i �gypten!"
23. Da rakte Moses sin Stav op mod Himmelen, og HERREN sendte Torden
og Hagl; Ild for ned mod Jorden, og HERREN lod Hagl falde over
�gypten;
24. og der kom et Haglvejr, med Ildsluer flammende mellem Haglen, s�
voldsomt, at dets Lige aldrig havde v�ret nogetsteds i �gypten,
siden det blev befolket;
25. og i hele �gypten slog Haglen alt ned, hvad der var p� Marken,
b�de Mennesker og Kv�g, og alle Markens Urter slog Haglen ned,
og alle Markens Tr�er kn�kkede den;
26. kun i Gosen, hvor Israeliterne boede, faldt der ikke Hagl.
27. Da sendte Farao Bud efter Moses og Aron og sagde til dem: "Denne
Gang har jeg syndet; HERREN har Ret, og jeg og mit Folk har
Uret;
28. g� i Forb�n hos HERREN, at det nu m� v�re nok med Guds Torden og
Haglvejret, s� vil jeg lade eder rejse, og I skal ikke blive
l�nger!"
29. Moses svarede ham: "S� snart jeg kommer ud af Byen, skal jeg
udbrede mine H�nder mod HERREN; s� skal Tordenen h�re op, og
Haglen skal ikke falde mere, for at du kan kende, at Jorden
tilh�rer HERREN."
30. Dog, jeg ved, at du og dine Tjenere endnu ikke frygter for Gud
HERREN."
31. H�rren og Byggen blev sl�et ned, thi Byggen stod i Aks, og
H�rren i Blomst;
32. derimod blev Hveden og Spelten ikke sl�et ned, thi de modnes
senere.
33. Da Moses var g�et bort fra Farao og var kommet ud af Byen,
udbredte han sine H�nder mod HERREN, og da h�rte Tordenen og
Haglen op, og Regnen str�mmede ikke mere ned.
34. Men da Farao s�, at Regnen, Haglen og Tordenen var h�rt op,
fremturede han i sin Synd, og han og hans Tjenere forh�rdede
deres Hjerte.
35. Faraos Hjerte blev forh�rdet, s� at han ikke lod Israeliterne
rejse, s�ledes som HERREN havde sagt ved Moses.
*02/10 2.Mosebog 10
1. Derp� sagde HERREN til Moses: "G� til Farao! Thi jeg har
forh�rdet hans og hans Tjeneres Hjerte, at jeg kan komme til at
g�re disse mine Tegn iblandt dem,
2. for at du m� kunne fort�lle din S�n og din S�nnes�n, hvorledes
jeg handlede med �gypterne, og om de Tegn, jeg gjorde iblandt
dem; s� skal I kende, at jeg er HERREN."
3. Da gik Moses og Aron til Farao og sagde til ham: "S� siger
HERREN, Hebr�ernes Gud: Hvor l�nge vil du v�gre dig ved at
ydmyge dig for mig? Lad mit Folk rejse, at de kan dyrke mig!
4. Men hvis du v�grer dig ved at lade mit Folk rejse, se, da vil
jeg i Morgen sende Gr�shopper over dine Landem�rker,
5. og de skal skjule Landets Overflade, s� man ikke kan se Jorden,
og op�de Resten af det, som er blevet tilovers for eder efter
Haglen, og op�de alle eders Tr�er, som gror p� Marken;
6. og de skal fylde dine Huse og alle dine Tjeneres og alle
�gypternes Huse s�ledes, at hverken dine F�dre eller dine F�dres
F�dre nogen Sinde har oplevet Mage dertil, fra den Dag de kom
til Verden og indtil denne Dag!" Dermed vendte han sig bort og
forlod Farao.
7. Men Faraos Tjenere sagde til ham: "Hvor l�nge skal denne Mand
styrte os i Ulykke? Lad dog disse Mennesker rejse og lad dem
dyrke HERREN deres Gud! Har du endnu ikke indset, at �gypten g�r
til Grunde?"
8. Moses og Aron blev nu hentet tilbage til Farao, og han sagde til
dem: "Drag af Sted og dyrk HERREN eders Gud! Men hvem er det nu,
der vil af Sted?"
9. Moses svarede: "Med vore B�rn og vore gamle vil vi drage af
Sted, med vore S�nner og vore D�tre, vort Sm�kv�g og vort
Hornkv�g vil vi drage af Sted, thi vi skal fejre HERRENs
H�jtid."
10. Da sagde han til dem: "HERREN v�re med eder, om jeg lader eder
rejse sammen med eders Kvinder og B�rn! Der ser man, at I har
ondt i Sinde!
11. Nej men I M�nd kan drage bort og dyrke HERREN; det var jo det, I
�nskede!" Derp� jog man dem bort fra Farao.
12. Da sagde HERREN til Moses: "R�k din H�nd ud over �gypten og f�
Gr�shopperne til at komme; de skal komme over �gypten og op�de
alt, hvad der vokser i Landet, alt, hvad Haglen har levnet!"
13. Moses rakte da sin Stav ud over �gypten, og HERREN lod en
�stenstorm bl�se over Landet hele den Dag og den p�f�lgende Nat;
og da det blev Morgen, f�rte �stenstormen Gr�shopperne med sig.
14. Da kom Gr�shopperne over hele �gypten, og de slog sig ned i hele
�gyptens Omr�de i uhyre M�ngder; aldrig f�r havde der v�ret s�
mange Gr�shopper, og ingen Sinde mere skal der komme s� mange.
15. Og de skjulte hele Jordens Overflade, s� Jorden blev sort af
dem, og de op�d alt, hvad der voksede i Landet, og alle
Tr�frugter, alt, hvad Haglen havde levnet, og der blev intet
gr�nt tilbage p� Tr�erne eller p� Markens Urter i hele �gypten.
16. Da lod Farao skyndsomt Moses og Aron kalde til sig og sagde:
"Jeg har syndet mod HERREN eders Gud og mod eder!
17. Men tilgiv mig nu min Synd denne ene Gang og g� i Forb�n hos
eders Gud, at han dog blot vil tage denne d�dbringende Plage fra
mig!"
18. Da gik Moses bort fra Farao og bad til HERREN.
19. Og HERREN lod Vinden sl� om til en voldsom Vestenvind, som tog
Gr�shopperne og drev dem ud i det r�de Hav, s� der ikke blev en
eneste Gr�shoppe tilbage i hele �gyptens Omr�de.
20. Men HERREN forh�rdede Faraos Hjerte, s� han ikke lod
Israeliterne rejse.
21. Derp� sagde HERREN til Moses: "R�k din H�nd op mod Himmelen, s�
skal der komme et M�rke over �gypten, som man kan tage og f�le
p�!"
22. Da rakte Moses sin H�nd op mod Himmelen, og der kom et tykt
M�rke i hele �gypten i tre Dage;
23. den ene kunde ikke se den anden, og ingen flyttede sig af Stedet
i tre Dage; men overalt, hvor Israeliterne boede, var det lyst.
24. Da lod Farao Moses kalde og sagde: "Drag hen og dyrk HERREN.
Dog skal eders Sm�kv�g og Hornkv�g blive tilbage, men eders
Kvinder og B�rn m� I tage med."
25. Men Moses sagde: "Du m� ogs� overlade os Slagtofre og Br�ndofre,
som vi kan bringe HERREN vor Gud;
26. ogs� vore Hjorde m� vi have med, ikke en Klov m� blive tilbage,
thi dem har vi Brug for, n�r vi skal dyrke HERREN vor Gud, og vi
ved jo ikke,hvor meget vi beh�ver dertil, f�r vi kommer til
Stedet."
27. Da forh�rdede HERREN Faraos Hjerte, s� han n�gtede at lade dem
rejse.
28. Og Farao sagde til ham: "G� bort fra mig og vogt dig for at
komme mig for �je mere; thi den Dag du kommer mig for �je, er du
d�dsens!"
29. Da sagde Moses: "Du har sagt det, jeg skal ikke mere komme dig
for �je!"
*02/11 2.Mosebog 11
1. Derp� sagde HERREN til Moses: "Een Plage endnu vil jeg lade
komme over Farao og �gypterne, og efter den skal han lade eder
rejse herfra; ja, n�r han lader eder rejse med alt, hvad I har,
skal han endog drive eder herfra!
2. Sig nu til Folket, at hver Mand skal bede sin Nabo, og hver
Kvinde sin Naboerske om S�lv og Guld smykker!"
3. Og HERREN stemte �gypterne gunstigt imod Folket, og desuden var
den Mand Moses h�jt anset i �gypten b�de hos Faraos Tjenere og
hos Folket.
4. Moses sagde: "S� siger HERREN: Ved Midnatstid vil jeg drage
igennem �gypten,
5. og s� skal alle f�rstef�dte i �gypten d�, lige fra den
f�rstef�dte hos Farao, der skal arve hans Trone, til den
f�rstef�dte hos Tr�lkvinden, der arbejder ved H�ndkv�rnen, og
alt det f�rstef�dte af Kv�get.
6. Da skal der i hele �gypten lyde et Klageskrig s� stort, at dets
Lige aldrig har v�ret h�rt og aldrig mere skal h�res.
7. Men end ikke en Hund skal bj�ffe ad nogen af Israeliterne,
hverken ad Folk eller F� for at du kan kende, at HERREN g�r Skel
mellem �gypterne og Israel.
8. Da skal alle dine Tjenere der komme ned til mig og kaste sig til
Jorden for mig og sige: Drag dog bort med alt det Folk, der
f�lger dig! Og s� vil jeg drage bort !" Og han gik ud fra Farao
med fnysende Vrede.
9. Men HERREN sagde til Moses: "Farao skal ikke h�re p� eder, for
at mine Undergerninger kan blive talrige i �gypten."
10. Og Moses og Aron gjorde alle disse Undergerninger i Faraos
P�syn, men HERREN forh�rdede Faraos Hjerte, s� han ikke lod
Israeliterne drage ud af sit Land.
*02/12 2.Mosebog 12
1. Derp� talede HERREN til Moses og Aron i �gypten og sagde:
2. "Denne M�ned skal hos eder v�re Begyndelsesm�neden, den skal hos
eder v�re den f�rste af �rets M�neder.
3. Tal til hele Israels Menighed og sig: P� den tiende Dag i denne
M�ned skal hver Familiefader tage et Lam, et Lam for hver
Familie.
4. Og dersom en Familie er for lille til et Lam, skal han sammen
med sin n�rmeste Nabo tage et Lam, svarende til Personernes
Antal; hvor mange der skal v�re om et Lam, skal I beregne efter.
hvad hver enkelt kan spise.
5. Det skal v�re et lydefrit, �rgammelt Handyr, og I kan tage det
enten blandt F�rene eller Gederne.
6. I skal have det g�ende til den fjortende Dag i denne M�ned, og
hele Israels Menigheds Forsamling skal slagte det ved Aftenstid.
7. Og de skal tage noget af Blodet og stryge det p� de to
D�rstolper og Overliggeren i de Huse, hvor I spiser det.
8. I skal spise K�det samme Nat, stegt over Ilden, og I skal spise
usyret Br�d og bitre Urter dertil.
9. I m� ikke spise noget deraf r�t eller kogt i Vand, men kun stegt
over Ilden, og Hoved, Ben og Indmad m� ikke v�re skilt fra.
10. I m� intet levne deraf til n�ste Morgen, men hvad der bliver
tilovers deraf til n�ste Morgen, skal I br�nde.
11. Og n�r I spiser det, skal I have B�lte om L�nden ,Sko p�
F�dderne og Stav i H�nden, og I skal spise det i st�rste Hast.
Det er P�ske for HERREN.
12. I denne Nat vil jeg drage igennem �gypten og ihjelsl� alt det
f�rstef�dte i �gypten b�de blandt Folk og F�; og over alle
�gyptens Guder vil jeg holde Dom. Jeg er HERREN!
13. Men for eder skal Blodet p� Husene, hvor I er, tjene som Tegn,
og jeg vil se Blodet og g� eder forbi; intet �del�ggende Slag
skal ramme eder, n�r jeg sl�r �gypten.
14. Denne Dag skal v�re eder en Mindedag, og I skal fejre den som en
H�jtid for HERREN, Sl�gt efter Sl�gt; som en evig gyldig Ordning
skal I fejre den.
15. I syv Dage skal I spise usyret Br�d. Straks den f�rste Dag skal
I skaffe al Surdejg bort af eders Huse; thi hver den, som spiser
noget syret fra den f�rste til den syvende Dag, det Menneske
skal udryddes af Israel.
16. P� den f�rste dag skal I holde H�jtidsst�vne og ligeledes p� den
syvende Dag. Intet Arbejde m� udf�res p� dem; kun det, enhver
beh�ver til F�de, det og intet andet m� I tilberede.
17. I skal holde det usyrede Br�ds H�jtid, thi p� denne selv samme
Dag f�rte jeg eders H�rskarer ud af �gypten, derfor skal I
h�jtideligholde denne Dag i alle kommende Sl�gtled som en evig
gyldig Ordning.
18. P� den fjortende Dag i den f�rste M�ned om Aftenen skal I spise
usyret Br�d og vedblive dermed indtil M�nedens en og tyvende Dag
om Aftenen.
19. I syv Dage m� der ikke findes Surdejg i eders Huse, thi hver
den, som spiser noget syret, det Menneske skal udryddes af
Israels Menighed, de fremmede s� vel som de indf�dte i Landet.
20. I m� ikke nyde noget som helst syret; hvor I end bor, skal I
spise usyret Br�d."
21. Da kaldte Moses alle Israels �ldste sammen og sagde til dem: "G�
ud og hent eder Sm�kv�g til eders Familier og slagt
P�skeofferet;
22. og tag eder Ysopkoste, dyp dem i Blodet i Fadet og stryg noget
deraf p� Overliggeren og de to D�rstolper; og ingen af eder m�
g� ud af sin Husd�r f�r i Morgen.
23. Thi HERREN vil g� omkring og sl� �gypterne, og n�r han da ser
Blodet p� Overliggeren og de to D�rstolper, vil han g� D�ren
forbi og ikke give �del�ggeren Adgang til eders Huse for at sl�
eder.
24. Dette skal I varetage som en Anordning, der g�lder for dig og
dine B�rn til evig Tid.
25. Og n�r I kommer til det Land, HERREN vil give eder, s�ledes som
han har forj�ttet, s� skal I overholde denne Skik.
26. N�r da eders B�rn sp�rger eder: Hvad betyder den Skik, I der
har?
27. s� skal I svare: Det er P�skeoffer for HERREN, fordi han gik
Israeliternes Huse forbi i �gypten, dengang han slog �gypterne,
men lod vore Huse ur�rte!" Da b�jede Folket sig og tilbad.
28. Og Israeliterne gik hen og gjorde, som HERREN havde p�lagt Moses
og Aron.
29. Men ved Midnatstid ihjelslog HERREN alle de f�rstef�dte i
�gypten lige fra Faraos f�rstef�dte, der skulde arve hans Trone,
til den f�rstef�dte hos Fangen, der sad i Fangehullet, og alt
det f�rstef�dte af Kv�get.
30. Da stod Farao op om Natten tillige med alle sine Tjenere og alle
�gypterne, og der l�d et h�jt Klageskrig i �gypten, thi der var
intet Hus, hvor der ikke fandtes en d�d.
31. Og han lod Moses og Aron kalde om Natten og sagde: "Bryd op og
drag bort fra mit Folk, I selv og alle Israeliterne, og drag ud
og dyrk HERREN, som I har forlangt.
32. Tag ogs� eders Sm�kv�g og Hornkv�g med, som I har forlangt, og
drag bort; og bed ogs� om Velsignelse for mig!"
33. Og �gypterne tr�ngte p� Folket for at p�skynde deres Afrejse fra
Landet, thi de sagde: "Vi mister alle Livet!"
34. Og , Folket tog deres Dejg med sig, f�r den var syret, og de bar
Dejtrugene p� Skulderen, indsv�bte i deres Kapper.
35. Men Israeliterne havde gjort, som Moses havde sagt, og bedt
�gypterne om S�lv og Guldsmykker og om Kl�der;
36. og HERREN havde stemt �gypterne gunstigt mod Folket, s� de havde
givet dem, hvad de bad om. S�ledes tog de Bytte fra �gypterne.
37. S� br�d Israeliterne op fra Rameses til Sukkot, henved 600.000
Mand til Fods foruden Kvinder og B�rn.
38. Desuden fulgte en stor Hob sammenl�bet Folk med og dertil
Sm�kv�g og Hornkv�g, en v�ldig M�ngde Kv�g.
39. Og af den Dejg, de havde bragt med fra �gypten, bagte de usyret
Br�d; den var nemlig ikke syret, de var jo drevet ud af �gypten
uden at f� Tid til noget; de havde ikke engang tilberedt sig
T�ring til Rejsen.
40. Den Tid, Israeliterne havde boet i �gypten, udgjorde 430 �r.
41. Netop p� den Dag da de 430 �r var til Ende, drog alle HERRENs
H�rskarer ud af �gypten.
42. En V�genat var det for HERREN, i hvilken han vilde f�re dem ud
af �gypten. Den Nat er viet HERREN, en V�genat for alle
Israeliterne, Sl�gt efter Sl�gt.
43. HERREN sagde til Moses og Aron: "Dette er Ordningen ang�ende
P�skelammet: Ingen fremmed m� spise deraf.
44. Men enhver Tr�l, der er k�bt for Penge, m� spise deraf, s�fremt
du har f�et ham omsk�ret.
45. Ingen indvandret eller Daglejer m� spise deraf.
46. Det skal spises i et og samme Hus, og intet af K�det m� bringes
ud af Huset; I m� ikke s�nderbryde dets Ben.
47. Hele Israels Menighed skal fejre P�sken.
48. Dersom en fremmed bor som G�st hos dig og vil fejre P�ske for
HERREN, da skal alle af Mandk�n hos ham omsk�res; s� m� han v�re
med til at fejre den, og han skal v�re ligestillet med den
indf�dte i Landet; men ingen uomsk�ren m� spise deraf.
49. En og samme Lov skal g�lde for den indf�dte i Landet og for den
fremmede, der bor som G�st hos eder."
50. Og Israeliterne gjorde, som HERREN havde p�lagt Moses og Aron.
51. P� denne selv samme Dag f�rte HERREN Israeliterne ud af �gypten,
H�rskare for H�rskare.
*02/13 2.Mosebog 13
1. Og HERREN talede til Moses og sagde:
2. "Du skal hellige mig alt det f�rstef�dte, alt, hvad der �bner
Moders Liv hos Israeliterne b�de af Mennesker og Kv�g; det skal
tilh�re mig!"
3. Og Moses sagde til Folket: "Kom denne Dag i Hu, p� hvilken I
vandrer ud af �gypten, af Tr�llehuset, thi med st�rk H�nd f�rte
HERREN eder ud derfra! Og der m� ikke spises syret Br�d.
4. I Dag vandrer I ud, i Abib M�ned.
5. N�r nu HERREN f�rer dig til Kana'an�ernes, Hetiternes,
Amoriternes, Hivviternes og Jebusiternes Land, som han tilsvor
dine F�dre at ville give dig, et Land, der flyder med M�lk og
Honning, s� skal du overholde denne Skik i denne M�ned.
6. I syv Dage skal du spise usyret Br�d, og p� den syvende Dag skal
der v�re H�jtid for HERREN.
7. I disse syv Dage skal der spises usyret Br�d, og der m� hverken
findes syret Br�d eller Surdejg hos dig nogetsteds inden dine
Landem�rker.
8. Og du skal p� den Dag fort�lle din S�n, at dette sker i
Anledning af, hvad HERREN gjorde for dig, da du vandrede ud af
�gypten!
9. Det skal v�re dig som et Tegn p� din H�nd og et Erindringsm�rke
p� din Pande, for at HERRENs Lov m� v�re i din Mund, thi med
st�rk H�nd f�rte HERREN dig ud af �gypten.
10. Og du skal holde dig denne Anordning efterrettelig til den
fastsatte Tid, �r efter �r.
11. Og n�r HERREN f�rer dig til Kana'an�ernes Land, s�ledes som han
tilsvor dig og dine F�dre, og giver dig det,
12. da skal du overlade HERREN alt, hvad der �bner Moders Liv; alt
det f�rstef�dte, som falder efter dit Kv�g, for s� vidt det er
et Handyr, skal tilh�re HERREN.
13. Men alt det f�rstef�dte af �slerne skal du udl�se med et Stykke
Sm�kv�g, og hvis du ikke udl�ser det, skal du s�nderbryde dets
Hals; og alt det f�rstef�dte af Mennesker blandt dine S�nner
skal du udl�se.
14. Og n�r din S�n i Fremtiden sp�rger dig: Hvad betyder dette?
skal du svare ham: Med st�rk H�nd f�rte HERREN os ud af �gypten,
af Tr�llehuset;
15. og fordi Farao gjorde sig h�rd og ikke vilde lade os drage bort,
ihjelslog HERREN alt det f�rstef�dte i �gypten b�de af Folk og
F�; derfor ofrer vi HERREN alt, hvad der �bner Moders Liv, for
s� vidt det er et Handyr, og alt det f�rstef�dte blandt vore
S�nner udl�ser vi!
16. Og det skal v�re dig som et Tegn p� din H�nd og et
Erindringsm�rke p� din Pande, thi med st�rk H�nd f�rte HERREN os
ud af �gypten."
17. Da Farao lod Folket drage bort, f�rte Gud dem ikke ad Vejen til
Filisterlandet, som havde v�ret den n�rmeste, thi Gud sagde:
"Folket kunde komme til at fortryde det, n�r de ser, der bliver
Krig, og vende tilbage til �gypten."
18. Men Gud lod Folket g�re en Omvej til �rkenen i Retning af det
r�de Hav. Israeliterne drog nu v�bnede ud af �gypten.
19. Og Moses tog Josefs Ben med sig, thi denne havde taget Israels
S�nner i Ed og sagt: "N�r Gud ser til eder, skal I f�re mine Ben
med eder herfra!"
20. De br�d op fra Sukkot og lejrede sig i Etam ved Randen af
�rkenen.
21. Men HERREN vandrede foran dem, om dagen i en Skyst�tte for at
vise dem Vej og om Natten i en Ildst�tte for at lyse for dem; s�
kunde de rejse b�de Dag og Nat.
22. Og Skyst�tten veg ikke fra Folket om Dagen, ej heller Ildst�tten
om Natten.
*02/14 2.Mosebog 14
1. Og HERREN talede til Moses og sagde:
2. "Sig til Israeliterne, at de skal vende om og lejre sig ved Pi
Hakirot mellem Migdol og Havet; lige over for B�l Zefon skal I
lejre eder ved Havet.
3. Farao vil da t�nke om Israeliterne, at de er faret vild i
Landet, og at �rkenen har sluttet dem inde;
4. og jeg vil forh�rde Faraos Hjerte, s� han s�tter efter dem, og
jeg vil forherlige mig p� Farao og hele hans Krigsmagt, og
�gypterne skal kende, at jeg er HERREN!" Og de gjorde s�ledes.
5. Da det nu neldtes �gypterkongen, at Folket var flygtet, skiftede
Farao og hans Tjenere Sind over for Folket og sagde: "Hvor kunde
vi dog slippe Israeliterne af vor Tjeneste!"
6. Da lod han sp�nde for sin Vogn og tog sine Krigsfolk med sig;
7. han tog 600 uds�gte Stridsvogne og alle �gyptens Krigsvogne,
alle bemandede med Vognk�mpere.
8. Og HERREN forh�rdede �gypterkongen Faraos Hjerte, s� han satte
efter Israeliterne; men Israeliterne var draget ud under en
st�rk H�nds V�rn.
9. Og �gypterne, alle Faraos Heste og Vogne og hans Ryttere og
�vrige Krigsfolk, satte efter dem og indhentede dem, da de havde
sl�et Lejr ved Havet, ved Pi Hakirot over for Ba'al Zefon.
10. Da nu Farao n�rmede sig, s� Israeliterne op og fik �je p�
�gypterne, der drog efter dem, og de grebes af stor Angst; da
r�bte Israeliterne til HERREN;
11. og de sagde til Moses: "Er det, fordi der ingen Grave var i
�gypten, at du har f�et os ud for at d� i �rkenen? Hvad er det
dog, du har gjort os, at du f�rte os ud af �gypten?
12. Var det ikke det, vi sagde til dig i �gypten: Lad os i Fred, og
lad os blive ved at tr�lle for �gypterne! Thi det er bedre for
os at tr�lle for �gypterne end at d� i �rkenen."
13. Men Moses svarede Folket: "Frygt ikke! Hold blot Stand, s� skal
I se HERRENs Frelse, som han i Dag vil hj�lpe eder til, thi som
I ser �gypterne i Dag, skal I aldrig i Evighed se dem mere.
14. HERREN skal stride for eder, men I skal tie!"
15. Da sagde HERREN til Moses: "Hvorfor r�ber du til mig? Sig til
Israeliterne, at de skal bryde op!
16. L�ft din Stav og r�k din H�nd ud over Havet og skil det ad i to
Dele, s� Israeliterne kan vandre gennem Havet p� t�r Bund.
17. Se, jeg vil forh�rde �gypternes Hjerte, s� de f�lger efter dem,
og jeg vil forherlige mig p� Farao og hele hans Krigsmagt, p�
hans Vogne og Ryttere,
18. og �gypterne skal kende, at jeg er HERREN, n�r jeg forherliger
mig p� Farao, hans Vogne og Ryttere."
19. Guds Engel, der drog foran Israels H�r, flyttede sig nu og gik
bag ved dem; og Skyst�tten flyttede sig fra Pladsen foran dem og
stillede sig bag ved dem
20. og kom til at st� imellem �gypternes og Israels H�re; og da det
blev m�rkt; blev Skyst�tten til en Ildst�tte og oplyste
Natten. S�ledes kom de ikke hinanden n�r hele Natten.
21. Moses rakte da sin H�nd ud over Havet, og HERREN drev Havet bort
med en st�rk �stenstorm, der bl�ste hele Natten, og han gjorde
Havet til t�rt Land. Og Vandet delte sig.
22. Da gik Israeliterne midt igennem Havet p� t�r Bund, medens
Vandet stod som en Mur p� begge Sider af dem.
23. Og �gypterne, alle Faraos Heste,Vogne og Ryttere, satte efter
dem og forfulgte dem midt ud i Havet.
24. Men ved Morgenvagtens Tid skuede HERREN fra Ild og Skyst�tten
hen imod �gypternes H�r og bragte den i Uorden;
25. og han stoppede Vognenes Hjul, s� de havde ondt ved at f� dem
frem. Da sagde �gypterne: "Lad os flygte for Israel, thi HERREN
k�mper for dem imod �gypten!"
26. Men HERREN sagde til Moses: "R�k din H�nd ud over Havet, s� skal
Vandet vende tilbage over �gypterne, deres Vogne og Ryttere!"
27. Da rakte Moses sin H�nd ud over Havet; og Havet vendte tilbage
til sit s�dvanlige Leje ved Morgenens Frembrud, medens de
flygtende �gyptere kom lige imod det, og HERREN drev �gypterne
midt ud i Havet.
28. Da vendte Vandet tilbage og overskyllede Vognene og Rytterne i
hele Faraos Krigsmagt, som havde forfulgt dem ud i Havet; ikke
en eneste af dem blev tilbage.
29. Men Israeliterne var g�et gennem Havet p� t�r Bund, medens
Vandet stod som en Mur p� begge Sider af dem.
30. Og HERREN frelste p� den dag Israel af �gypternes H�nd, og
Israel s� �gypterne ligge d�de ved Havets Bred.
31. Da s� Israel den Stord�d, HERREN havde udf�rt mod �gypterne; og
Folket frygtede HERREN, og de troede p� HERREN og p� hans Tjener
Moses.
*02/15 2.Mosebog 15
1. Ved den Lejlighed sang Moses og Israeliterne denne Sang for
HERREN: Jeg vil synge for HERREN, thi han er h�jt oph�jet, Hest
og Rytter styrted han i Havet!
2. HERREN er min Styrke og min Lovsang, og han blev mig til
Frelse. Han er min Gud, og jeg vil prise ham, min Faders Gud, og
jeg vil oph�je ham.
3. HERREN er en Krigshelt, HERREN er hans Navn!
4. Faraos Vogne og Krigsmagt styrted han i Havet, hans ypperste
Vognk�mpere drukned i det r�de Hav,
5. Str�mmene d�kked dem, de sank som Sten i Dybet.
6. Din h�jre, HERRE, er herlig i Kraft, din h�jre, HERRE, knuser
Fjenden.
7. I din H�jheds V�lde f�lder du dine Modstandere, du slipper din
Harme l�s, den fort�rer dem som Str�.
8. Ved din N�ses Pust dyngedes Vandene op, Vandene stod som en
Vold, Str�mmene stivnede midt i Havet.
9. Fjenden t�nkte: "Jeg s�tter efter dem, indhenter dem, uddeler
Bytte, stiller mit Beg�r p� dem; jeg drager mit Sv�rd, min H�nd
skal udrydde dem."
10. Du bl�ste med din �nde, Havet skjulte dem; de sank som Bly i de
v�ldige Vande.
11. Hvo er som du blandt Guder, HERRE, hvo er som du, herlig i
Hellighed, frygtelig i Stord�d, underfuld i dine Gerninger!
12. Du udrakte din h�jre, og Jorden slugte dem.
13. Du leded i din Miskundhed det Folk, du genl�ste, du f�rte det i
din V�lde til din hellige Bolig.
14. Folkene h�rte det og b�ved, Sk�lven greb Filisterlandets Folk.
15Da forf�rdedes Edoms H�vdinger, Moabs Fyrster grebes af
R�dsel, Kana'ans Beboere tabte alle Modet.
16. Skr�k og Angst faldt over dem, ved din Arms V�lde blev de
m�ll�se som Sten, til dit Folk var n�et frem, o HERRE, til
Folket, du vandt dig, var n�et frem. 17du f�rte dem frem og
planted dem i din Arvelods Bjerge, p� det Sted du beredte dig
til Bolig, HERRE, i den Helligdom, Herre, som dine H�nder
grundf�sted.
18. HERREN er Konge i al Evighed!
19. Thi da Faraos Heste med hans Vogne og Ryttere drog ud i Havet,
lod HERREN Havets Vande str�mme tilbage over dem, medens
Israeliterne gik gennem Havet p� t�r Bund.
20. Da greb Profetinden Mirjam, Arons S�ster, Pauken, og alle
Kvinderne fulgte hende med Pauker og Danse,
21. og Mirjam sang for: Syng for HERREN, thi han er h�jt oph�jet,
Hest og Rytter styrted han i Havet!
22. Derp� lod Moses Israel bryde op fra det r�de Hav, og de drog ud
i Sjurs �rken, og de vandrede tre Dage i �rkenen uden at finde
Vand.
23. S� n�ede de Mara, men de kunde ikke drikke Vandet for dets bitre
Smag, thi det var bittert; derfor kaldte man Stedet Mara.
24. Da knurrede Folket mod Moses og sagde: "Hvad skal vi drikke?"
25. Men han r�bte til HERREN, og da viste HERREN ham en bestemt
Slags Tr�; og da han kastede det i Vandet, blev Vandet
drikkeligt. Der gav han dem Bestemmelser om Lov og Ret, og der
satte han dem p� Pr�ve.
26. Og han sagde: "Hvis du vil h�re p� HERREN din Guds R�st og g�re,
hvad der er ret i hans �jne, og lytte til hans Bud og holde dig
alle hans Bestemmelser efterrettelig, s� vil jeg ikke bringe
nogen af de Sygdomme over dig, som jeg bragte over �gypterne,
men jeg HERREN er din L�ge!"
27. Derp� kom de til Elim, hvor der var tolv Vandkilder og
halvfjerdsindstyve Palmetr�er, og de lejrede sig ved Vandet der.
*02/16 2.Mosebog 16
1. S� br�d de op fra Elim, og hele Israeliternes Menighed kom til
Sins �rken, der ligger mellem Elim og Sinaj, p� den femtende Dag
i den anden M�ned efter deres Udvandring af �gypten.
2. Men hele Israeliternes Menighed knurrede mod Moses og Aron i
�rkenen,
3. og Israeliterne sagde til dem: "Var vi dog blot d�de for HERRENs
H�nd i �gypten, hvor vi sad ved K�dgryderne og kunde spise os
m�tte i Br�d! Thi I har f�rt os ud i denne �rken for at lade
hele denne Forsamling d� af Sult."
4. Da sagde HERREN til Moses: "Se, jeg vil lade Br�d regne ned fra
Himmelen til eder, og Folket skal g� ud og hver Dag samle s�
meget, som de daglig beh�ver, for at jeg kan pr�ve dem, om de
vil f�lge min Lov eller ej.
5. Og n�r de p� den sjette Ugedag tilbereder, hvad de har bragt
hjem, s� skal det v�re dobbelt s� meget, som de samler de andre
Dage."
6. Og Moses og Aron sagde til alle Israeliterne: "I Aften skal I
kende, at det er HERREN, som har f�rt eder ud af �gypten,
7. og i Morgen skal I skue HERRENs Herlighed, thi han har h�rt
eders Knurren mod HERREN; thi hvad er vel vi, at I knurrer mod
os!"
8. Og Moses tilf�jede: "Det skal ske, n�r HERREN i Aften giver eder
K�d at spise og i Morgen Br�d at m�tte eder med; thi HERREN har
h�rt, hvorledes I knurrer mod ham; thi hvad er vi? Thi det er
ikke os, I knurrer imod, men HERREN."
9. Derp� sagde Moses til Aron: "Sig til hele Israeliternes
Menighed: Tr�d frem for HERRENs �syn, thi han har h�rt eders
Knurren!"
10. Og da Aron sagde det til hele Israeliternes Menighed, vendte de
sig mod �rkenen, og se, HERRENs Herlighed viste sig i Skyen.
11. Da talede HERREN til Moses og sagde:
12. "Jeg har h�rt Israeliternes Knurren; sig til dem: Ved Aftenstid
skal I f� K�d at spise, og i Morgen tidlig skal I f� Br�d at
m�tte eder med, og I skal kende, at jeg er HERREN eders Gud."
13. Da det nu blev Aften, kom en Sv�rm Vagtler flyvende og faldt i
et tykt Lag over Lejren; og n�ste Morgen l� Duggen t�t rundt om
Lejren,
14. og da Duggen svandt, var �rkenen d�kket med noget fint,
sk�lagtigt noget, noget fint der lignede Rim p� Jorden.
15. Da Israeliterne s� det, spurgte de hverandre: "Hvad er det?"
Thi de vidste ikke, hvad det var; men Moses sagde til dem: "Det
er det Br�d, HERREN har givet eder til F�de!
16. Og s�ledes har HERREN p�budt: I skal samle deraf, enhver s�
meget som han har behov, en Omer for hvert Hoved; I skal tage
deraf i Forhold til Antallet af eders Husfolk, enhver skal tage
deraf til dem, der er i hans Telt!"
17. Israeliterne gjorde nu s�ledes, og de samlede, nogle mere og
andre mindre;
18. og da de m�lte det med Omeren, havde den, der havde meget, ikke
for meget, og den, der havde lidt, ikke for lidt, enhver havde
samlet, hvad han beh�vede til F�de.
19. Derp� sagde Moses til dem: "Ingen m� gemme noget deraf til n�ste
Morgen!"
20. Dog adl�d de ikke Moses, og nogle af dem gemte noget deraf til
n�ste Morgen; men da var det fuldt af Orme og lugtede. Da blev
Moses vred p� dem.
21. S�ledes samlede de nu hver Morgen, enhver s� meget som han havde
behov. Men n�r Solen begyndte at br�nde, smeltede det.
22. P� den sjette Ugedag havde de samlet dobbelt s� meget Br�d, to
Omer for hver Person. Og alle Menighedens �verster kom og sagde
det til Moses;
23. men han sagde til dem: "Det er netop, som HERREN har sagt. I
Morgen er det Hviledag, en hellig Sabbat for HERREN. Bag, hvad I
vil bage, og kog, hvad I vil koge, men l�g det tiloversblevne
til Side for at gemme det til i Morgen!"
24. De lagde det da til Side til n�ste Dag, som Moses havde befalet,
og det kom ikke til at lugte, og der gik ikke Orm deri.
25. Derp� sagde Moses: "Det skal I spise i Dag, thi i Dag er det
Sabbat for HERREN; i Dag finder I intet ude p� Marken.
26. I seks bage skal I samle det, men p� den syvende Dag, p�
Sabbaten, er der intet at finde."
27. Alligevel var der nogle blandt Folket, der gik ud p� den syvende
Dag for at samle; men de fandt intet.
28. Da sagde HERREN til Moses: "Hvor l�nge vil I v�gre eder ved at
holde mine Bud og Love?
29. Bet�nk dog, at HERREN har givet eder Sabbaten! Derfor giver han
eder p� den sjette Dag Br�d til to Dage. Enhver af eder skal
blive, hvor han er, og ingen m� forlade sin Bolig p� den syvende
Dag!"
30. Da hvilede Folket p� den syvende Dag.
31. Men Israeliterne kaldte det Manna; det lignede hvide
Korianderfr� og smagte som Honningkager.
32. Moses sagde fremdeles: "S�ledes har HERREN p�budt: En Omer fuld
deraf skal gemmes til eders Efterkommere, for at de kan se det
Br�d, jeg gav eder at spise i �rkenen, da jeg f�rte eder ud af
�gypten!"
33. Og Moses sagde til Aron: "Tag en Krukke, kom en Omer Manna deri
og stil den foran HERRENs �syn for at gemmes til eders
Efterkommere!"
34. Og Aron gjorde, som HERREN havde p�lagt Moses, og han stillede
den foran Vidnesbyrdet for at gemmes.
35. Og Israeliterne spiste Manna i fyrretyve �r, indtil de kom til
beboede Egne; de spiste Manna, indtil de kom til Gr�nsen af
Kana'ans Land.
36. En Omer er Tiendedelen af en Efa.
*02/17 2.Mosebog 17
1. S� br�d hele Israels Menighed op fra Sins �rken og drog fra
Lejrplads til Lejrplads efter HERRENs Bud. Men da de lejrede sig
i Refidim, havde Folket intet Vand at drikke.
2. Da kivedes Folket med Moses og sagde: "Skaf os Vand at drikke!"
Men Moses svarede dem: "Hvorfor kives I med mig, hvorfor frister
I HERREN?"
3. Og Folket t�rstede der efter Vand og knurrede mod Moses og
sagde: "Hvorfor har du f�rt os op fra �gypten? Mon for at lade
os og vore B�rn og vore Hjorde d� af T�rst?"
4. Da r�bte Moses til HERREN: "Hvad skal jeg g�re med dette Folk?
Det er ikke langt fra, at de vil stene mig."
5. Men HERREN sagde til Moses: "Tr�d frem for Folket med nogle af
Israels �ldste og tag den Stav, du slog Nilen med, i din H�nd og
kom s�!
6. Se, jeg vil st� foran dig der p� Klippen ved Horeb, og n�r du
sl�r p� Klippen, skal der str�mme Vand ud af den, s� Folket kan
f� noget at drikke." Det gjorde Moses s� i P�syn af Israels
�ldste.
7. Og han kaldte dette Sted Massa og Meriba, fordi Israeliterne der
havde kivedes og fristet HERREN ved at sige: "Er HERREN iblandt
os eller ej?"
8. Derefter kom Amalekiterne og angreb Israel i Refdim.
9. Da sagde Moses til Josua: "Udv�lg dig M�nd og ryk i. Morgen ud
til Kamp mod Amalekiterne; jeg vil stille mig p� Toppen af H�jen
med Guds Stav i H�nden!"
10. Josua gjorde, som Moses b�d, og rykkede ud til Kamp mod
Amalekiterne. Men Moses, Aron og Hur gik op p� Toppen af H�jen.
11. N�r nu Moses l�ftede H�nderne i Vejret, fik Israeliterne
Overtaget, men n�r han lod H�nderne synke, fik Amalekiterne
Overtaget.
12. Og da Moses's H�nder blev tr�tte, tog de en Sten og lagde under
ham; s� satte han sig p� den, og Aron og Hur st�ttede hans
H�nder, hver p� sin Side; s�ledes var hans H�nder stadig l�ftede
til Solen gik ned,
13. og Josua huggede Amalekiterne og deres Krigsfolk ned med
Sv�rdet.
14. Da sagde HERREN til Moses: "Optegn dette i en Bog, for at det
kan mindes, og indsk�rp Josua, at jeg fuldst�ndig vil udslette
Amalekiternes Minde under Himmelen!"
15. Derp� byggede Moses et Alter og kaldte det: "HERREN er mit
Banner!"
16. Og han sagde: "Der er en udrakt H�nd p� HERRENs Trone! HERREN
har Krig med Amalek fra Sl�gt til Sl�gt!"
*02/18 2.Mosebog 18
1. Da Jetro, Pr�sten i Midjan, Moses's Svigerfader, h�rte om alt,
hvad Gud havde gjort for Moses og hans Folk Israel, hvorledes
HERREN havde f�rt Israel ud af �gypten,
2. tog Jetro, Moses's Svigerfader, Zippora, Moses's Hustru, som han
havde sendt hjem,
3. tillige med hendes to S�nner. Af dem hed den ene Gersom; "thi",
havde han sagt, "jeg er blevet G�st i et fremmed Land";
4. og den anden hed Eliezer; "thi", havde han sagt, "min Faders Gud
har v�ret min Hj�lp og frelst mig fra Faraos Sv�rd!"
5. Og Jetro, Moses's Svigerfader, kom med hans S�nner og Hustru til
Moses i �rkenen, hvor han havde sl�et Lejr ved Guds Bjerg,
6. og han lod Moses melde: "Jetro, din Svigerfader, kommer til dig
med din Hustru og hendes to S�nner!"
7. Da gik Moses sin Svigerfader i M�de, b�jede sig for ham og
kyssede ham; og da de havde hilst p� hinanden, gik de ind i
Teltet.
8. Moses fortalte sin Svigerfader om alt, hvad HERREN havde gjort
ved Farao og �gypten for Israels Skyld, og om alle de
Besv�rligheder, der havde m�dt dem undervejs, og hvorledes
HERREN havde frelst dem.
9. Da gl�dede Jetro sig over alt det gode, HERREN havde gjort mod
Israel, idet han havde frelst dem af �gypternes H�nd.
10. Og Jetro sagde: "Lovet v�re HERREN, som har frelst eder af
�gypternes og Faraos. H�nd!"
11. Nu ved jeg, at HERREN er st�rre end alle Guder, thi netop ved
det, de i deres Overmod foretog sig imod dem, frelste han Folket
af �gypternes H�nd.
12. Derp� udtog Jetro, Moses's Svigerfader, Br�ndofre og Slagtofre
til Gud; og Aron og alle Israels �ldste kom for at holde M�ltid
for Guds �syn med Moses's Svigerfader.
13. N�ste Morgen tog Moses S�de for at holde Ret for Folket, og
Folket stod omkring Moses fra Morgen til Aften.
14. Men da Moses's Svigerfader s� alt det Arbejde, han havde med
Folket, sagde han: "Hvad er dog det for et Arbejde, du har med
Folket? Hvorfor sidder du alene til Doms, medens alt Folket st�r
omkring dig fra Morgen til Aften?"
15. Moses svarede sin Svigerfader: "Jo, Folket kommer til mig for at
r�dsp�rge Gud;
16. n�r de har en Retssag, kommer de til mig, og jeg d�mmer Parterne
imellem og kundg�r dem Guds Anordninger og Love."
17. Da sagde Moses's Svigerfader til ham: "Det er ikke klogt, som du
b�rer dig ad med det.
18. P� den M�de bliver jo b�de du selv og Folket der omkring dig
ganske udmattet, thi det Arbejde er dig for anstrengende, du kan
ikke overkomme det alene.
19. L�g dig nu p� Sinde, hvad jeg siger; jeg vil give dig et R�d, og
Gud skal v�re med dig: Du skal. selv tr�de frem for Gud p�
Folkets Vegne og forel�gge Gud de forefaldende Sager;
20. og du skal indsk�rpe dem Anordningerne og Lovene og l�re dem den
Vej, de skal vandre, og hvad de har at g�re.
21. Men du skal af hele Folket udv�lge dig dygtige M�nd, som frygter
Gud, M�nd, som er til at lide p� og hader uretf�rdig Vinding, og
dem skal du s�tte over dem som Forstandere, nogle over tusinde,
andre over hundrede, andre over halvtredsindstyve, andre over
ti;
22. lad dem til Stadighed holde Ret for Folket. Alle vigtigere Sager
skal de forebringe dig, men alle mindre Sager skal de selv
afg�re. Let dig s�ledes Arbejdet og lad dem komme til at b�re
Byrden med dig.
23. Dersom du handler s�ledes og Gud vil det s�, kan du holde ud, og
alt Folket der kan g� tilfreds hjem."
24. Moses fulgte sin Svigerfaders R�d og gjorde alt, hvad han
foreslog.
25. Og Mose's udvalgte dygtige M�nd af hele Israel og gjorde dem til
�verster over Folket, til Forstandere, nogle over tusinde, andre
over hundrede, andre over halvtredsindstyve, andre over ti.
26. De holdt derp� til Stadighed Ret for Folket; de vanskelige Sager
forebragte de Moses, men alle mindre Sager afgjorde de selv.
27. Derp� tog Moses Afsked med sin Svigerfader, og denne begav sig
til sit Land.
*02/19 2.Mosebog 19
1. I den tredje M�ned efter Israeliternes Udvandring af �gypten, p�
denne Dag n�ede de Sinaj �rken.
2. De br�d op fra Refdim og kom til Sinaj �rken og slog Lejr i
�rkenen. Der slog . Israel Lejr lige over for Bjerget,
3. men Moses steg op til Gud. Da r�bte HERREN til ham fra Bjerget:
"Dette skal du sige til Jakobs Hus og kundg�re for Israels B�rn:
4. I har set, hvad jeg gjorde ved �gypterne, og hvorledes jeg bar
eder p� �rnevinger og bragte eder hid til mig.
5. Hvis I nu vil lyde min R�st og holde min Pagt, s� skal I v�re
min Ejendom blandt alle Folkene, thi mig h�rer hele Jorden til,
6. og I skal blive mig et Kongerige af Pr�ster og et helligt Folk!
Det er de Ord, du skal tale til Israels B�rn !"
7. Da gik Moses hen og kaldte Folkets �ldste sammen og forelagde
dem alle disse Ord, som HERREN havde p�lagt ham.
8. Og hele Folket svarede, alle som een: "Alt, hvad HERREN har
sagt, vil vi g�re!" Da bragte Moses HERREN Folkets Svar.
9. Derp� sagde HERREN til Moses: "Se, jeg vil komme til dig i en
t�t Sky, for at Folket kan h�re, at jeg taler med dig, og for
stedse tro ogs� p� dig!" Og Moses kundgjorde HERREN Folkets
Svar.
10. Da sagde HERREN til Moses: "G� til Folket og lad dem hellige sig
i Dag og i Morgen og tv�tte deres Kl�der
11. og holde sig rede til i Overmorgen, thi i Overmorgen vil HERREN
stige ned for alt Folkets �jne p� Sinaj Bjerg.
12. Og du skal rundt om sp�rre af for Folket og sige til dem: Vog
eder for at g� op p� Bjerget, ja for blot at r�re ved Yderkanten
deraf; enhver, der r�rer ved Bjerget, er d�dsens!
13. Ingen H�nd m� r�re ved ham, han skal stenes eller skydes ned;
hvad enten det er et Dyr eller et Menneske, skal det miste
Livet. N�r V�derhornet lyder, skal de stige op p� Bjerget."
14. S� steg Moses ned fra Bjerget til Folket og lod Folket hellige
sig, og de tv�ttede deres Kl�der;
15. og han sagde til Folket: Hold eder rede til i Overmorgen, ingen
m� komme en Kvinde n�r!"
16. Da Morgenen gryede den tredje Dag, begyndte det at tordne og
lyne, og en tung Sky lagde sig over Bjerget, og der h�rtes
v�ldige St�d i Horn. Da sk�lvede alt Folket i Lejren.
17. S� f�rte Moses Folket fra Lejren hen for Gud, og de stillede sig
neden for Bjerget.
18. Men hele Sinaj Bjerg hylledes i R�g, fordi HERREN steg ned derp�
i Ild, og R�gen stod i Vejret som R�g fra en Smelteovn; og hele
Folket sk�lvede s�1e.
19. Og St�dene i Hornene blev st�rkere og st�rkere; Moses talte, og
Gud svarede ham med h�j R�st.
20. Og da HERREN var steget ned p� Sinaj Bjerg, p� Toppen af
Bjerget, kaldte han Moses op p� Toppen af Bjerget, og Moses steg
derop.
21. Da sagde HERREN til Moses: "Stig ned og indsk�rp Folket, at de
ikke m� tr�nge sig frem til HERREN for at se ham, at der ikke
skal ske et stort Mandefald iblandt dem.
22. Selv Pr�sterne, som ellers tr�der frem for HERREN, skal hellige
sig, for at ikke HERREN skal tynde ud i deres R�kker."
23. Da sagde Moses til HERREN: "Folket kan jo ikke stige op p� Sinaj
Bjerg, thi du har selv indsk�rpet os at afsp�rre Bjerget og
hellige det."
24. Men HERREN sagde til ham: "Stig nu ned og kom atter herop sammen
med Aron; men Pr�sterne og Folket m� ikke tr�nge sig frem for at
komme op til HERREN, at han ikke skal tynde ud i deres R�kker."
25. Da steg Moses ned til Folket og sagde det til dem.
*02/20 2.Mosebog 20
1. Gud talede alle disse Ord og sagde:
2. Jeg er HERREN din Gud, som f�rte dig ud af �gypten, af
Tr�llehuset.
3. Du m� ikke have andre Guder end mig.
4. Du m� ikke g�re dig noget udsk�ret Billede eller noget Afbillede
af det, som er oppe i Himmelen eller nede p� Jorden eller i
Vandet under Jorden;
5. du m� ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HERREN din Gud er en
nidk�r Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer F�dres
Br�de p� B�rn af dem, som hader mig,
6. men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og
holder mine Bud!
7. Du m� ikke misbruge HERREN din Guds Navn, thi HERREN lader ikke
den ustraffet, der misbruger hans Navn!
8. Kom Hviledagen i Hu, s� du holder den hellig!
9. I seks Dage skal du arbejde og g�re al din Gerning,
10. men den syvende Dag skal v�re Hviledag for HERREN din Gud; da m�
du intet Arbejde udf�re, hverken du selv, din S�n eller Datter,
din Tr�l eller Tr�lkvinde, dit Kv�g eller den fremmede inden
dine Porte.
11. Thi i seks Dage gjorde HERREN Himmelen, Jorden og Havet med alt,
hvad der er i dem, og p� den syvende Dag hvilede han; derfor har
HERREN velsignet Hviledagen og helliget den.
12. �r din Fader og din Moder, for at du kan f� et langt Liv i det
Land, HERREN din Gud vil give dig!
13. Du m� ikke sl� ihjel!
14. Du m� ikke bedrive Hor!
15. Du m� ikke stj�le!
16. Du m� ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din N�ste!
17. Du m� ikke beg�re din N�stes Hus! Du m� ikke beg�re din N�stes
Hustru, hans Tr�l eller Tr�lkvinde, hans Okse eller �sel eller
noget, der h�rer din N�ste til!
18. Men da hele Folket fornam Tordenen, Lynene og St�dene i Hornene
og s� det rygende Bjerg forf�rdedes Folket og holdt sig
sk�lvende i Frastand;
19. og de sagde til Moses: "Tal du med os, s� vil vi lytte til; men
lad ikke Gud tale med os, at vi ikke skal d�!"
20. Men Moses svarede Folket: "Frygt ikke, thi Gud er kommet for at
pr�ve eder, og for at I kan l�re at frygte for ham, s� I ikke
synder."
21. Da holdt Folket sig i Frastand medens Moses n�rmede sig Mulmet,
hvori Gud var.
22. HERREN sagde da til Moses: S�ledes skal du sige til
Israeliterne: I har selv set, at jeg har talet med eder fra
Himmelen!
23. I m� ikke g�re eder Guder ved Siden af mig; Guder af S�lv eller
Guld m� I ikke g�re eder!
24. Du skal bygge mig et Alter af Jord, og p� det skal du ofre dine
Br�ndofre og Takofre, dit Sm�kv�g og dit Hornkv�g; p� ethvert
Sted, hvor jeg lader mit Navn ihukomme, vil jeg komme til dig og
velsigne dig.
25. Men hvis du opf�rer mig Altre af Sten, m� du ikke bygge dem af
tilhugne Sten, thi n�r du svinger dit V�rkt�j derover,
vanhelliger du dem.
26. Du m� ikke stige op til mit, Alter ad Trin, for at ikke din
Blusel skal blottes over det.
*02/21 2.Mosebog 21
1. De Lovbud, du skal forel�gge dem, er f�lgende:
2. N�r du k�ber dig en hebr�isk Tr�l, skal han tr�lle i seks �r,
men i det syvende skal han frigives uden Vederlag.
3. Er han ugift, n�r han kommer til dig, skal han frigives alene;
er han gift, skal hans Hustru frigives sammen med ham.
4. Hvis hans Herre giver ham en Hustru og hun f�der ham S�nner
eller D�tre, da skal Hustruen og hendes B�rn tilh�re hendes
Herre, og Tr�llen frigives alene.
5. Hvis han imidlertid erkl�rer: "Jeg har f�et K�rlighed til min
Herre, min Hustru og mine B�rn, jeg vil ikke have min Frihed!"
6. da skal hans Herre f�re ham hen til Gud og stille ham op ad
D�ren eller D�rstolpen, og hans Herre skal gennembore hans �re
med en Syl, og s� skal han v�re hans Tr�l for Livstid.
7. N�r en Mand s�lger sin Datter som Tr�lkvinde, skal hun ikke
frigives som Tr�llene.
8. Dersom hun p�drager sig sin Herres Mishag, efter at han har haft
Omgang med hende, skal han tillade, at hun k�bes fri; han har
ikke Lov at s�lge hende til fremmede Folk, n�r han har gjort
Uret imod hende;
9. hvis han derimod bestemmer, at hun skal v�re hans S�ns Hustru,
skal han behandle hende, som det tilkommer D�tre.
10. Hvis han tager sig en anden, har han ikke Lov at forholde den
f�rste den K�dspise, Kl�dning og �gteskabelige Ret, der
tilkommer hende.
11. Forholder han hende nogen af disse tre Ting, skal hun frigives
uden Vederlag og Betaling.
12. Den, der sl�r en Mand ihjel, skal lide D�den.
13. G�r han det imidlertid ikke med Fors�t, men styres hans H�nd af
Gud, vil jeg anvise dig et Sted, hvor han kan ty hen.
14. N�r derimod en handler med Overl�g, s� han med List sl�r sin
N�ste ihjel, da skal du rive ham bort fra mit Alter, for at han
kan lide D�den.
15. Den, der sl�r sin Fader eller Moder, skal lide D�den.
16. Den, der stj�ler et Menneske, skal lide D�den, hvad enten han
har solgt det, eller det endnu findes hos ham.
17. Den, der forbander sin Fader eller Moder, skal lide D�den.
18. N�r der opst�r Strid mellem M�nd, og den ene sl�r den anden med
en Sten eller med N�ven, s� at han vel ikke d�r deraf, men dog
m� holde Sengen,
19. s� skal Gerningsmanden v�re sagesl�s, hvis han kan st� op og g�
ud st�ttet til sin Stok; kun skal han godtg�re ham hans
Tidsspilde og s�rge for hans Helbredelse.
20. N�r en Mand sl�r sin Tr�l eller Tr�lkvinde med sin Stok, s� de
d�r p� Stedet, skal han straffes derfor;
21. men hvis de bliver i Live en Dag eller to, skal han ikke
straffes; det er jo hans egne Penge.
22. N�r M�nd kommer i Slagsm�l og st�der til en frugtsommelig
Kvinde, s� hun nedkommer i Utide, men der ellers ingen Ulykke
sker, da skal han b�de, hvad Kvindens Mand p�l�gger ham, og give
Erstatning for det d�df�dte Barn.
23. Men hvis der sker en Ulykke, skal du b�de Liv for Liv,
24. �je for �je, Tand for Tand, H�nd for H�nd, Fod for Fod,
25. Brands�r for Brands�r, S�r for S�r, Skramme for Skramme.
26. N�r en Mand sl�r sin Tr�l eller sin Tr�lkvinde i �jet og
�del�gger det, skal han give dem fri til Erstatning for �jet;
27. og hvis han sl�r en Tand ud p� sin Tr�l eller Tr�lkvinde, skal
han give dem fri til Erstatning for Tanden.
28. N�r en Okse stanger en Mand eller Kvinde ihjel, skal Oksen
stenes, og dens K�d m� ikke spises, men Ejeren er sagesl�s;
29. men hvis Oksen allerede tidligere har villet stange, og dens
Ejer er advaret, men alligevel ikke passer p� den, og den s�
dr�ber en Mand eller Kvinde, da skal Oksen stenes, og dens Ejer
skal ogs� lide D�den;
30. men hvis der p�l�gges ham Sonepenge, skal han betale s� stor en
L�sesum for sit Liv, som der kr�ves af ham.
31. Ogs� hvis den stanger en Dreng eller en Pige, skal han behandles
efter samme Lovbud.
32. Men hvis Oksen stanger en Tr�l eller Tr�lkvinde, skal han betale
deres Herre tredive Sekel S�lv, og Oksen skal stenes.
33. N�r en Mand tager D�kket af en Cisterne eller graver en Cisterne
uden at d�kke den til, og en Okse eller et �sel s� falder deri,
34. da skal Br�ndens Ejer erstatte det; han skal give Dyrets Ejer
Erstatning i Penge, men det d�de Dyr skal tilfalde ham,
35. N�r en Mands Okse stanger en andens Okse ihjel, skal de s�lge
den levende Okse og dele Pengene, og ligeledes skal de dele det
d�de dyr.
36. Men hvis det er vitterligt, at Oksen tidligere har villet
stange, og dens Ejer ikke har passet p� den, da skal han
erstatte Okse med Okse, men det d�de Dyr skal tilfalde ham.
*02/22 2.Mosebog 22
1. N�r en Mand stj�ler en Okse eller et F�r og slagter eller s�lger
dem, skal han give fem Okser i Erstatning for Oksen og fire F�r
for F�ret.
2. Hvis en Tyv gribes p� fersk Gerning ved et natligt Indbrud og
bliver sl�et ihjel, da bliver der ikke Tale om Blodskyld;
3. men hvis Solen er st�et op. p�drager man sig Blodskyld.
Erstatning skal han give, og ejer han intet, skal han s�lges som
Tr�l til Vederlag for det stj�lne;
4. hvis derimod det stj�lne findes levende i hans Besiddelse, da
skal han give dobbelt Erstatning, hvad enten det er en Okse, et
�sel, eller et F�r.
5. N�r en Mand afsvider en Mark eller en Ving�rd og lader Ilden
brede sig, s� den ant�nder en andens Mark, da skal han give det
bedste af sin Mark eller Ving�rd i Erstatning;
6. men breder Ilden sig ved at tage fat i Tj�rnekrat, og Kornneg
eller S�d br�nder, eller en Mark svides af, s� skal den, der
ant�ndte Ilden, give simpel Erstatning.
7. N�r en Mand giver en anden Penge eller Sager i Varet�gt, og de
stj�les fra hans Hus, da skal Tyven, hvis han findes, give
dobbelt Erstatning;
8. men hvis Tyven ikke findes, skal Husets Ejer tr�de frem for Gud
og sv�rge p�, at han ikke har forgrebet sig p� den andens Gods.
9. I alle Tilf�lde hvor det drejer sig om Uredelighed med en Okse,
et �sel, et F�r, en Kl�dning eller en hvilken som helst
bortkommen Ting, hvorom der rejses Krav, skal de to Parters Sag
bringes frem for Gud, og den, som Gud d�mmer skyldig, skal give
den anden dobbelt Erstatning.
10. N�r en Mand giver en anden et �sel, en Okse, et F�r eller et
andet Stykke Kv�g i Varet�gt, og Dyret d�r, kommer til Skade
eller r�ves, uden at nogen ser det,
11. da skal han sv�rge ved HERREN p�, at han ikke har forgrebet sig
p� den andens Ejendom, og det skal v�re afg�rende imellem dem;
Dyrets Ejer skal tage Eden god, og den anden beh�ver ikke at
give Erstatning.
12. Stj�les det derimod fra ham, skal han give Ejeren Erstatning.
13. Hvis det s�nderrives, skal han bringe det s�nderrevne Dyr med
som Bevis; det s�nderrevne skal han ikke erstatte.
14. N�r en l�ner et Dyr af en anden, og det kommer til Skade eller
d�r, uden at Ejeren er til Stede, skal han give Erstatning;
15. er Ejeren derimod til Stede, skal han ikke give Erstatning; var
det lejet, er Lejesummen Erstatning.
16. N�r en Mand forf�rer en Jomfru, der ikke er trolovet, og ligger
hos hende, skal han udrede Brudek�besummen for hende og tage
hende til Hustru;
17. og hvis hendes Fader v�grer sig ved at give ham hende, skal han
tilveje ham den s�dvanlige Brudek�besum for en Jomfru.
18. En Troldkvinde m� du ikke lade leve.
19. Enhver, der har Omgang med Kv�g, skal lide D�den.
20. Den, der ofrer til andre Guder end HERREN alene, skal der l�gges
Band p�.
21. Den fremmede m� du ikke undertrykke eller forulempe, thi I var
selv fremmede i �gypten.
22. Enken eller den faderl�se m� I aldrig mishandle;
23. hvis I mishandler dem, og de r�ber om Hj�lp til mig, vil jeg
visselig h�re p� deres Klager�b,
24. og da vil min Vrede blusse op, og jeg vil sl� eder ihjel med
Sv�rdet, s� eders egne Hustruer bliver Enker og eders B�rn
faderl�se.
25. N�r du l�ner Penge til en fattig Mand af mit Folk i dit Nabolag,
m� du ikke optr�de som en �gerkarl over for ham. I m� ikke tage
Renter af ham.
26. Hvis du tager din N�stes Kappe i Pant, skal du give ham den
tilbage inden Solnedgang;
27. thi den er det eneste, han har at d�kke sig med, det er den, han
hyller sit Legeme i; hvad skulde han,ellers ligge med? Og n�r
han r�ber til mig, vil jeg h�re ham, thi jeg er barmhjertig.
28. Gud m� du ikke spotte, og dit Folks �vrighed m� du ikke
forbande.
29. Din Lades Overflod og din Vinperses Saft m� du ikke holde
tilbage. Den f�rstef�dte af dine S�nner skal du give mig.
30. Liges� skal du g�re med dit Hornkv�g og dit Sm�kv�g; i syv Dage
skal det blive hos Moderen, men p� den ottende Dag skal I give
mig det.
31. I skal v�re mig hellige M�nd; K�d af s�nderrevne Dyr m� I ikke
spise, I skal kaste det for Hundene.
*02/23 2.Mosebog 23
1. Du m� ikke udsprede falske Rygter. G�r ikke f�lles Sag med den,
der har Uret, ved at optr�de som uretf�rdigt Vidne.
2. Du m� ikke f�lge M�ngden i, hvad der er ondt, eller i dit
Vidnesbyrd for Retten tage Hensyn til M�ngden, s� du b�jer
Retten.
3. Du m� ikke tage Parti for den ringe i hans Retssag.
4. N�r du tr�ffer din Fjendes Okse eller �sel l�bende l�se, skal du
bringe dem tilbage til ham.
5. N�r du ser din Uvens �sel segne under sin Byrde, m� du ikke lade
ham i Stikken, men du skal hj�lpe ham med at l�sse Byrden af.
6. Du m� ikke b�je din fattige Landsmands Ret i hans Retssag.
7. Hold dig fra en uretf�rdig Sag; og den, som er uskyldig og har
Ret. m� du ikke ber�ve Livet; nej, du m� ikke skaffe den Ret,
som har Uret.
8. Tag ikke mod Bestikkelse, thi Bestikkelse g�r den seende blind
og fordrejer Sagen for dem, der har Ret.
9. Undertryk ikke den fremmede; I ved jo, hvorledes den fremmede er
til Mode, thi I,var selv fremmede i �gypten.
10. Seks �r igennem skal du tils� dit Land og indsamle dets Afgr�de;
11. men i det syvende skal du lade det hvile og ligge ur�rt, s� at
de fattige i dit Folk kan g�re sig til gode dermed, og Markens
vilde Dyr kan �de, hvad de levner; liges� skal du g�re med din
Ving�rd og dine Oliventr�er.
12. I seks Dage skal du g�re dit Arbejde, men p� den syvende skal du
hvile, for at dine Okser og �sler kan f� Hvile og din
Tr�lkvindes S�n og den fremmede hvile ud.
13. Hold eder alt, hvad jeg siger eder, efterrettelig; du m� ikke
n�vne andre Guders Navn, det m� ikke h�res i din Mund.
14. Tre Gange om �ret skal du holde H�jtid for mig.
15. Du skal fejre de usyrede Br�ds H�jtid; i syv Dage skal du spise
usyret Br�d, som jeg har p�lagt dig, p� den fastsatte Tid i Abib
M�ned, thi i den M�ned vandrede du ud af �gypten, Man m� ikke
stedes for mit �syn med tomme H�nder.
16. Fremdeles skal du fejre H�jtiden for H�sten, F�rstegr�den af dit
Arbejde, af hvad du s�r i din Mark, og H�jtiden for Frugth�sten
ved �rets Udgang, n�r du har bj�rget Udbyttet af dit Arbejde
hjem fra Marken.
17. Tre Gange om �ret skal alle dine M�nd stedes for den Herre
HERRENs �syn.
18. Du m� ikke ofre Blodet af mit Slagtoffer sammen med syret
Br�d. Fedtet fra min H�jtid m� ikke gemmes til n�ste Morgen.
19. Du skal bringe det f�rste, F�rstegr�den af din Jord, til HERREN
din Guds Hus. Du m� ikke koge et Kid i dets Moders M�lk.
20. Se, jeg sender en Engel foran dig for at vogte dig undervejs og
f�re dig til det Sted, jeg har beredt.
21. Tag dig vel i Vare for ham og adlyd ham; v�r ikke genstridig
imod ham, thi han skal ikke tilgive eders Overtr�delser, efterdi
mit Navn er i ham.
22. N�r du adlyder ham og g�r alt, hvad jeg siger, vil jeg v�re dine
Fjenders Fjende og dine Modstanderes Modstander,
23. Ja, min Engel skal drage foran dig og f�re dig til Amoriterne,
Hetiterne, Perizziterne, Kana'an�erne, Hivviterne og
Jebusiterne, og jeg vil udrydde dem.
24. Du m� ikke tilbede eller dyrke deres Guder eller f�lge deres
Skikke; men du skal nedbryde dem og s�ndersl� deres Stenst�tter.
25. I skal dyrke HERREN eders Gud, s� vil jeg velsigne dit Br�d og
dit Vand og holde Sygdomme borte fra dig.
26. Utidige F�dsler eller Ufrugtbarhed skal ikke forekomme i dit
Land, og dine Dages M�l vil jeg g�re fuldt.
27. Jeg vil sende min R�dsel foran dig og bringe Bestyrtelse over
alle de Folk, du kommer til, og jeg vil drive alle dine Fjender
p� Flugt for dig.
28. Jeg vil sende Gedehamse foran dig, og de skal drive Hivviterne,
Kana'an�erne og Hetiterne bort foran dig.
29. Men jeg vil ikke drive dem bort foran dig i et og samme �r, for
at Landet ikke skal l�gges �de, og for at Markens vilde Dyr ikke
skal tage Overh�nd for dig;
30. lidt efter lidt vil jeg drive dem bort foran dig, indtil du
bliver s� talrig, at du kan tage Landet i Besiddelse.
31. Jeg vil lade dine Landem�rker n� fra det r�de Hav til
Filisternes Hav, fra �rkenen til Floden, thi jeg giver Landets
Indbyggere i eders H�nd, s� du kan drive dem bort foran dig.
32. Du m� ikke slutte Pagt med dem eller deres Guder.
33. De m� ikke blive boende i dit Land, for at de ikke skal forlede
dig til Synd imod mig, til at dyrke deres Guder, s� det bliver
dig til en Snare!
*02/24 2.Mosebog 24
1. Og han sagde til Moses: "Stig op til HERREN, du og Aron, Nadab
og Abih og halvfjerdsindstyve af Israels �ldste, og tilbed i
Frastand;
2. Moses alene skal tr�de hen til HERREN, de andre ikke, og det
�vrige Folk m� ikke f�lge med ham derop."
3. Derp� kom Moses og kundgjorde hele Folket alle HERRENs Ord og
alle Lovbudene, og hele Folket svarede enstemmigt: "Alle de Ord,
HERREN har talet, vil vi overholde."
4. Da skrev Moses alle HERRENs Ord op; og tidligt n�ste Morgen
rejste han ved Foden af Bjerget et Alter og tolv Stenst�tter
svarende til Israels tolv Stammer.
5. Derefter sendte han de unge M�nd blandt Israeliterne hen for at
bringe Br�ndofre og slagte unge Tyre som Takofre til HERREN.
6. Og Moses tog den ene Halvdel af Blodet og g�d det i
Offersk�lene, men den anden Halvdel spr�ngte han p� Alteret.
7. S� tog han Pagtsbogen og l�ste den op i Folkets P�h�r, og de
sagde: "Vi vil g�re alt, hvad HERREN har talet, og lyde ham!"
8. Derp� tog Moses Blodet og spr�ngte det p� Folket, idet han
sagde: "Se, dette er Pagtens Blod, den Pagt, HERREN har sluttet
med eder p� Grundlag af alle disse Ord."
9. Og Moses, Aron, Nadab og Abihu og halvfjerdsindstyve af Israels
�ldste steg op
10. og skuede Israels Gud; under hans F�dder var der ligesom
Safirfliser, som selve Himmelen i Str�leglans.
11. Men han lagde ikke H�nd p� Israeliternes ypperste M�nd. De
skuede Gud, og de spiste og drak.
12. Og HERREN sagde til Moses: "Stig op til mig p� Bjerget og bliv
der, s� vil jeg give dig Stentavlerne, Loven og Budet, som jeg
har opskrevet til Vejledning for dem."
13. Da b�d Moses og Josua, hans Medhj�lper op, og Moses steg op p�
Guds Bjerg;
14. men til de �ldste sagde han: "Vent p� os her, til vi kommer
tilbage til eder. Se, Aron og Hur er hos eder; er der nogen, der
har en Retstr�tte, kan han henvende sig til dem!"
15. Derp� steg Moses op p� Bjerget. Da indhyllede Skyen Bjerget,
16. og HERRENs Herlighed nedlod sig p� Sinaj Bjerg. Og Skyen
indhyllede Sinaj Bjerg i seks Dage, men den syvende Dag r�bte
HERREN ud fra Skyen til Moses;
17. og medens HERRENs Herlighed viste sig for Israeliternes �jne som
en fort�rende Ild p� Bjergets Top,
18. gik Moses ind i Skyen og steg op p� Bjerget. Og Moses blev p�
Bjerget i fyrretyve Dage og fyrretyve N�tter.
*02/25 2.Mosebog 25
1. HERREN talede til Moses og sagde:
2. Sig til Israeliterne, at de skal bringe mig en Offerydelse; af
enhver, som i sit Hjerte f�ler sig tilskyndet dertil, skal I
tage min Offerydelse.
3. Og Offerydelsen, som I skal tage af dem, skal best� af Guld,
S�lv, Kobber,
4. violet og r�dt Purpurgarn, karmoisinr�dt Garn, Byssus, Gedeh�r,
5. r�dfarvede V�derskind, Tahasjskind, Akacietr�,
6. Olie til Lysestagen, vellugtende Stoffer til Salveolien og
A�gelsen,
7. Sjohamsten og �delsten til Indfatning p� Efoden og
Brystskjoldet.
8. Og du skal indrette mig en Helligdom, for at jeg kan bo midt
iblandt dem.
9. Du skal indrette Boligen og alt dens Tilbeh�r n�je efter det
Forbillede, jeg vil vise dig.
10. Du skal lave en Ark af Akacietr�, halvtredje Alen lang,
halvanden Alen bred og halvanden Alen h�j,
11. og overtr�kke den med pu1t Guld; indvendig og udvendig skal du
overtr�kke den og s�tte en gylden Krans rundt om den;
12. og du skal st�be fire Guldringe til den og s�tte dem p� dens
fire F�dder, to Ringe p� hver Side at den.
13. S� skal du lave B�rest�nger af Akacietr� og overtr�kke dem med
Guld,
14. og du skal stikke St�ngerne gennem Ringene p� Arkens Sider, for
at den kan b�res med dem;
15. St�ngerne skal blive i Ringene, de m� ikke tages ud.
16. Og i Arken skal du nedl�gge Vidnesbyrdet, som jeg vil give dig.
17. S� skal du lave et Soned�kke af purt Guld, halvtredje Alen langt
og halvanden Alen bredt;
18. og du skal lave to Keruber af Guld, i drevet Arbejde skal du
lave dem, ved begge Ender af Soned�kket.
19. Den ene Kerub skal du anbringe ved den ene Ende, den anden Kerub
ved den anden; du skal lave Keruberne s�ledes, at de er i eet
med Soned�kket ved begge Ender.
20. Og Keruberne skal brede deres Vinger i Vejret, s�ledes at de
d�kker over Soned�kket med deres Vinger, og de skal vende
Ansigtet mod hinanden; nedad mod Soned�kket skal Kerubernes
Ansigter vende.
21. Og Soned�kket skal du l�gge over Arken, men i Arken skal du
l�gge Vidnesbyrdet, som jeg vil give dig.
22. Der vil jeg m�des med dig, og fra Soned�kket, fra Pladsen mellem
de to Keruber p� Vidnesbyrdets Ark, vil jeg meddele dig alle de
Bud, jeg har at give dig til Israeliterne.
23. Fremdeles skal du lave et Bord at Alkacietr�, to Alen langt, en
Alen bredt og halvanden Alen h�jt,
24. og overtr�kke det med purt Guld og s�tte en gylden Krans rundt
om det.
25. Og du skal s�tte en Liste af en H�nds Bredde rundt om det og en
gylden Krans rundt om Listen.
26. S� skal du lave fire Guldringe og s�tte dem p� de fire Hj�rner
ved dets fire Ben;
27. lige ved Listen skal Ringene sidde til at stikke B�rest�ngerne
i, s� at man kan b�re Bordet.
28. Og du skal lave B�rest�ngerne af Akacietr� og overtr�kke dem med
Guld, og med dem skal Bordet b�res.
29. Og du skal lave de dertil h�rende Fade og Kander, Krukker og
Sk�le til at udgyde Drikoffer med; af purt Guld skal du lave
dem.
30. P� Bordet skal du altid have Skuebr�d liggende for mit �syn.
31. Fremdeles skal du lave en Lysestage af purt Guld, i drevet
Arbejde skal Lysestagen, dens Fod og selve Stagen, laves,
s�ledes af dens Blomster med B�gere og Kroner er i eet med den.
32. Seks Arme skal udg� fra Lysestagens Side, tre fra den ene og tre
fra den anden Side.
33. P� hver af Armene, der udg�r fra Lysestagen, skal der v�re tre
mandelblomstlignende Blomster med B�gere og Kroner,
34. men p� selve Stagen skal der v�re fire mandelblomstlignende
Blomster med B�gere og Kroner,
35. et B�ger under hvert af de tre Par Arme, der udg�r fra
Lysestagen.
36. B�grene og Armene skal v�re i eet med den, s� at det hele udg�r
eet drevet Arbejde af purt Guld.
37. Og du skal lave syv Lamper til den og s�tte disse Lamper p� den,
for at de kan lyse Pladsen foran op.
38. Dens Lampesakse og Bakker skal v�re af purt Guld.
39. Der skal bruges en Talent purt Guld til den og til alt dette
Tilbeh�r.
40. Se til, at du udf�rer det efter det Forbillede, som vises dig p�
Bjerget.
*02/26 2.Mosebog 26
1. Boligen skal du lave af ti T�pper af tvundet Byssus, violet og
r�dt Purpurgarn og karmoisinr�dt Garn med Keruber p� i
Kunstv�vning.
2. Hvert T�ppe skal v�re otte og tyve Alen langt og fire Alen
bredt; alle T�pperne skal have samme M�l.
3. T�pperne skal sys sammen, fem og fem.
4. I Kanten af det ene T�ppe, det yderste i det ene sammensyede
Stykke, skal du s�tte L�kker af violet Purpurgarn, og ligeledes
skal du s�tte L�kker i Kanten af det yderste T�ppe i det andet
sammensyede Stykke;
5. du skal s�tte halvtredsindstyve L�kker p� det ene T�ppe og
halvtredsindstyve L�kker i Kanten af det tilsvarende T�ppe i det
andet sammensyede Stykke, L�kke lige over for L�kke.
6. Og du skal lave halvtredsindstyve Guldkroge til at forbinde
T�pperne med hinanden, s� at Boligen udg�r et Hele.
7. Fremdeles skal du lave T�pper af Gedeh�r til et Teltd�kke uden
om Boligen, og her skal du lave elleve T�pper,
8. hvert T�ppe skal skal v�re tredive Alen langt og fire Alen
bredt; alle T�pperne skal have samme M�l.
9. Og du skal sy de fem af T�pperne sammen for sig og de seks for
sig; det sjette T�ppe, det, der kommer til at ligge over Teltets
Forside, skal du l�gge dobbelt.
10. Og du skal s�tte halvtredsindstyve L�kker i Kanten af det
yderste T�ppe i det ene sammensyede Stykke og halvtredsindstyve
L�kker i Kanten af det tilsvarende T�ppe i det andet sammensyede
Stykke.
11. Og du skal lave halvtredsindstyve Kobberkroge og stikke dem i
L�kkerne og sammenf�je Teltd�kket, s� de udg�r et Hele.
12. Men hvad ang�r det overskydende af Teltd�kkets T�pper, skal
Halvdelen deraf h�nge ned over Boligens Bagside,
13. og den overskydende Alen p� begge Sider af Teltt�ppernes L�ngder
skal h�nge ned over begge Boligens Sider for at d�kke den.
14. Fremdeles skal du lave et D�kke over Teltd�kket af r�dfarvede
V�derskind og derover endnu et D�kke af Tahasjskind.
15. Fremdeles skal du lave Br�dderne til Boligen af Akacietr� til at
st� op,
16. hvert Br�t ti Alen h�jt og halvanden Alen bredt.
17. P� hvert Br�t skal der v�re to indbyrdes forbundne Tapper;
s�ledes skal du indrette det ved alle Boligens Br�dder.
18. Af Br�dderne, som du skal lave til Boligen, skal tyve v�re til
Sydsiden,
19. og til de tyve Br�dder skal du lave fyrretyve Fodstykker af
S�lv, to Fodstykker til de to Tapper p� hvert Br�t.
20. Andre tyve Br�dder skal laves til Boligens anden Side, som
vender mod Nord,
21. med fyrretyve Fodstykker af S�lv, to Fodstykker til hvert Br�t.
22. Og til Bagsiden, der vendet mod Vest, skal du lave seks Br�dder.
23. Til Boligens Baghj�rner skal du lave to Br�dder,
24. som skal best� af to Stykker forneden og ligeledes af to Stykker
foroven, indtil den f�rste Ring; s�ledes skal de begge indrettes
for at danne de to Hj�rner.
25. Alts� bliver der til Bagsiden otte Br�dder med tilh�rende
seksten Fodstykker af S�lv, to til hvert Br�t.
26. Og du skal lave Tv�rst�nger af Alkacietr�, fem til de Br�dder,
der danner Boligens ene Side,
27. fem til de Br�dder, der danner Boligens anden Side, og fem til
de Br�dder, der danner Boligens Bagside mod Vest;
28. den mellemste Tv�rstang midt p� Br�dderne skal n� fra den ene
Ende af V�ggen til den anden.
29. Du skal overtr�kke Br�dderne med Guld, og deres Ringe, som
Tv�rst�ngerne skal stikkes i, skal du lave af Guld, og
Tv�rst�ngerne skal du overtr�kke med Guld.
30. Og du skal rejse Boligen p� den M�de, som vises dig p� Bjerget.
31. fremdeles skal du lave et Forh�ng af violet og r�dt Purpurgarn,
karmoisinr�dt Garn og tvundet Byssus; det skal laves i
Kunstv�vning med Keruber p�.
32. Du skal h�nge det p� fire Piller af Akacietr�, overtrukne med
Guld og med Knager af Guld, p� fire Fodstykker af S�lv;
33. og du skal h�nge Forh�nget under Krogene og bringe Vidnesbyrdets
Ark ind i Rummet bag ved Forh�nget, og Forh�nget skal danne eder
en Skillev�g mellem det Hellige og det Allerhelligste.
34. Og Soned�kket skal du l�gge over Vidnesbyrdets Ark i det
Allerhelligste.
35. Men Bordet skal du stille uden for Forh�nget, og Lysestagen over
for Bordet ved Boligens s�ndre V�g; Bordet skal du alts� stille
ved den nordre V�g.
36. Fremdeles skal du lave et Forh�ng til Teltets indgang af violet
og r�dt Purpurgarn, karmoisinr�dt Garn og tvundet Byssus i
broget V�vning;
37. og til Forh�nget skal du lave fem Piller af Akacietr�, som du
skal overtr�kke med Guld, med Knager af Guld, og du skal st�be
fem Fodstykker dertil af Kobber.
*02/27 2.Mosebog 27
1. Fremdeles skal du lave Alteret af Akacietr�, fem Alen langt og
fem Alen bredt, firkantet skal Alteret v�re, og tre Alen h�jt.
2. Du skal lave Horn til dets fire Hj�rner, s�ledes at de er i eet
dermed, overtr�kke det med Kobber
3. og lave Kar dertil, for at Asken kan fjernes, ligeledes de
dertil h�rende Skovle, Sk�le, Gafler og Pander; alt dets
Tilbeh�r skal du lave af Kobber.
4. Du skal omgive det med et flettet Kobbergitter, og du skal s�tte
fire Kobberringe p� Fletv�rket. p� dets fire Hj�rner.
5. Og du skal s�tte Gitteret neden under Alterets Liste, s�ledes at
Fletv�rket n�r op til Alterets halve H�jde.
6. Fremdeles skal du lave B�rest�nger til Alteret, St�nger af
Akacietr�, og overtr�kke dem med Kobber.
7. Og St�ngerne skal stikkes gennem Ringene, s� at de sidder langs
Alterets to Sider, n�r det b�res.
8. Du skal lave det hult af Br�dder; som det vises dig p� Bjerget,
skal du lave det.
9. Boligens Forg�rd skal du indrette s�ledes: P� Sydsiden skal der
v�re et Forg�rdsomh�ng af tvundet Byssus, hundrede Alen langt p�
denne ene Side,
10. med tyve Piller og tyve Fodstykker af Kobber og med Knager og
B�nd af S�lv til Pillerne.
11. Og p� samme M�de skal der p� den nordre Langside v�re et Omh�ng,
hundrede Alen langt, med tyve Piller og tyve Fodstykker af
Kobber og med Knager og B�nd af S�lv til Pillerne.
12. P� Forg�rdens Bredside mod Vest skal der v�re et Omh�ng,
halvtredsindstyve Alen langt, med ti Piller og ti Fodstykker,
13. og Forg�rdens Bredside mod �st skal v�re halvtredsindstyve Alen
lang.
14. P� den ene Side deraf skal der v�re femten Alen Omh�ng med tre
Piller og tre Fodstykker,
15. p� den anden Side ligeledes femten Alen Omh�ng med tre Piller og
tre Fodstykker.
16. Forg�rdens Indgang skal have et Forh�ng p� tyve Alen af violet
og r�dt Purpurgarn, karmoisinr�dt Garn og tvundet Byssus i
broget V�vning med fire Piller og fire Fodstykker.
17. Alle Forg�rdens Piller rundt omkring skal have B�nd af S�lv,
Knager af S�lv og Fodstykker af Kobber.
18. Omh�nget om Forg�rden skal v�re hundrede Alen p� hver Langside,
halvtredsindstyve Alen p� hver Bredside og fem Alen h�jt; det
skal v�re af tvundet Byssus, og Fodstykkerne skal v�re af
Kobber.
19. Alle Redskaber, der bruges ved Arbejdet p� Boligen, alle dens
P�le og alle Forg�rdens P�le skal v�re af Kobber.
20. Fremdeles skal du p�l�gge Israeliterne at skaffe dig ren
Olivenoli af knuste Frugter til Lysestagen, og der skal stadig
s�ttes Lamper p�.
21. I �benbaringsteltet uden for Forh�nget, der h�nger foran
Vidnesbyrdet, skal Aron og hans S�nner g�re den i Stand, at den
kan br�nde fra Aften til Morgen for HERRENs �syn. Det skal v�re
en evig gyldig Bestemmelse, der skal p�hvile Israeliterne fra
Sl�gt til Sl�gt.
*02/28 2.Mosebog 28
1. Du skal lade din Broder Aron og hans S�nner tillige med ham
tr�de frem af Israeliternes Midte og komme hen til dig, for at
de kan g�re Pr�stetjeneste for mig, Aron og Arons S�nner, Nadab,
Abihu, Eleazar og Itamar.
2. Og du skal tilvirke din Broder Aron hellige Kl�der til �re og
Pryd,
3. og du skal byde alle kunstforstandige M�nd, hvem jeg har fyldt
med Kunstf�rdigheds �nd, at tilvirke Aron Kl�der, for at han kan
helliges til at g�re Pr�stetjeneste for mig.
4. Kl�derne, som de skal tilvirke, er f�lgende: Brystskjold, Efod,
K�be, Kjortel af m�nstret Stof, Hovedkl�de og B�lte. De skal
tilvirke din Broder Aron og hans S�nner hellige Kl�der, for at
de kan g�re Pr�stetjeneste for mig,
5. og dertil skal de bruge Guldtr�d, violet og r�dt Purpurgarn,
Karmoisinr�dt Garn og Byssus.
6. Efoden skal du tilvirke af Guldtr�d, violet og r�dt Purpurgarn,
karmoisinr�dt Garn og tvundet Byssus i Kunstv�vning.
7. Den skal have to Skulderstykker, der skal v�re til at h�fte p�;
den skal h�ftes sammen ved begge Hj�rner.
8. Og dens B�lte, som skal bruges, n�r den tages p�, skal v�re af
samme Arbejde og i eet med den; det skal v�re af Guldtr�d,
violet og r�dt Purpurgarn, karmoisinr�dt Garn og tvundet Byssus.
9. S� skal du tage de to Sjohamsten og gravere Israels S�nners
Navne i dem,
10. seks af Navnene p� den ene Sten og de andre seks p� den anden
efter Aldersf�lge;
11. med Stensk�rerarbejde, som ved Gravering af Signeter, skal du
indgravere Israels S�nners Navne i de 14 Sten, og du skal
indfatte dem i Guldfletv�rk.
12. Disse to Sten skal du f�ste p� Efodens Skulderstykker, for at
Stenene kan bringe Israels S�nner i Minde, og Aron skal b�re
deres Navne for HERRENs �syn p� sine Skuldre for at bringe dem i
Minde.
13. Og du skal tilvirke Fletv�rk af Guld
14. og to K�der af purt Guld; du skal lave dem i snoet Arbejde, som
n�r man snor Reb, og s�tte disse snoede K�der p� Fletv�rket.
15. Fremdeles skal du tilvirke Retskendelsens Brystskjold i
Kunstv�vning p� samme M�de som Efoden; af Guldtr�d, violet og
r�dt Purpurgarn, karmoisinr�dt Garn og tvundet Byssus skal du
lave det;
16. det skal v�re firkantet og l�gges dobbelt, et Spand langt og et
Spand bredt,
17. Og du skal udstyre det med en Bes�tning af Sten, fire R�kker
Sten: Karneol, Topas og Smaragd i den f�rste R�kke,
18. Rubin, Safir og Jaspis i den anden,
19. Hyacint, Agat og Ametyst i den tredje,
20. Krysolit, Sjoham og Onyks i den fjerde; og de skal omgives med
Guldfletv�rk i deres Indfatninger.
21. Der skal v�re tolv Sten, svarende til Israels S�nners Navne, en
for hvert Navn; det skal v�re graveret Arbejde som Signeter,
s�ledes at hver Sten b�rer Navnet p� en af de tolv Stammer.
22. Til Brystskjoldet skal du lave snoede K�der af purt Guld, snoet
Arbejde, som n�r man snor Reb.
23. Til Brystskjoldet skal du lave to Guldringe og s�tte disse to
Ringe p� Brystskjoldets �verste Hj�rner,
24. og de to Guldsnore skal du knytte i de to Ringe p�
Brystskjoldets Hj�rner;
25. Snorenes anden Ende skal du anbringe i det Fletv�rker og f�ste
dem p� Forsiden af Efodens Skulderstykke.
26. Og du skal lave to andre Guldringe og s�tte dem p�
Brystskjoldets to andre Hj�rner p� den indre, mod Efoden
vendende Rand.
27. Og du skal lave endnu to Guldringe og f�ste dem p� Efodens to
Skulderstykker forneden p� Forsiden, hvor den er h�ftet sammen
med Skulderstykkerne, oven over Efodens B�lte;
28. og man skal med Ringene binde Brystskjoldet fast til Efodens
Ringe ved Hj�lp af en violet Purpursnor, s� at det kommer til at
sidde oven over Efodens B�lte og ikke l�sner sig fra Efoden.
29. Aron skal s�ledes stedse b�re Israels S�nners Navne p�
Retskendelsens Brystskjold p� sit Hjerte, n�r han g�r ind i
Helligdommen, for at bringe dem i Minde for HERRENs �syn.
30. Og i Retskendelsens Brystskjold skal du l�gge Urim og Tummim, s�
at Aron.b�rer dem p� sit Hjerte, n�r han g�r ind for HERRENs
�syn, og Aron skal stedse b�re Israeliternes Retskendelse p� sit
Hjerte for HERRENs �syn.
31. Fremdeles skal du tilvirke K�ben, som h�rer til Efoden, helt og
holdent af violet Purpur.
32. Midt p� skal den have en Hals�bning ligesom Hals�bningen p� en
Panserskjorte, omgivet af en Linning i v�vet Arbejde, for at den
ikke skal rives itu;
33. og langs dens nedeste Kant skal du sy Granat�bler af violet og
r�dt Purpurgarn og karmoisinr�dt Garn og mellem dem Guldbj�lder
hele Vejen rundt,
34. s� at Guldbj�lder og Granat�bler skifter hele Vejen rundt langs
K�bens nederste Kant.
35. Aron skal b�re den, n�r han g�r Tjeneste, s� at det kan h�res,
n�r han g�r ind i Helligdommen for HERRENs �syn, og n�r han g�r
ud derfra, at han ikke skal d�,
36. Fremdeles skal du lave en Pandeplade af purt Guld, og i den skal
du gravere, som n�r man graverer Signeter: "Helliget HERREN."
37. Den skal du fastg�re med en violet Purpursnor, og den skal sidde
p� Hovedkl�det, foran p� Hovedkl�det skal den sidde.
38. Aron skal b�re den p� sin Pande, for at han kan tage de Synder
p� sig, som kl�der ved de hellige Gaver, Israeliterne fremb�rer,
ved alle de hellige Gaver, de bringer; og Aron skal stedse have
den p� sin Pande for at vinde dem HERRENs Velbehag.
39. Kjortelen skal du v�ve i m�nstret V�vning af Byssus. Og du skal
tilvirke et Hovedkl�de af Byssus og et B�lte i broget V�vning.
40. Ogs� til Arons S�nner skal du tilvirke Kjortler, og du skal
tilvirke B�lter til dem og Huer til �re og Pryd.
41. Og du skal if�re din Broder Aron og hans S�nner dem, og du skal
salve dem, inds�tte dem og hellige dem til at g�re
Pr�stetjeneste for mig.
42. Tillige skal du tilvirke Linnedbenkl�der til dem til at skjule
deres Blusel, og de skal n� fra Hoften ned p� L�rene.
43. Dem skal Aron og hans S�nner b�re, n�r de g�r ind i
�benbaringsteltet eller tr�der frem til Alteret for at g�re
Tjeneste i Helligdommen, at de ikke skal p�drage sig Skyld og
lide D�den. En evig gyldig Anordning skal det v�re for ham og
hans Afkom efter ham.
*02/29 2.Mosebog 29
1. S�ledes skal du b�re dig ad med dem, n�r du helliger dem til at
g�re Pr�stetjeneste for mig: Tag en ung Tyr, to lydefri V�dre,
2. usyrede Br�d, usyrede Kager, r�rte i Olie, og usyrede Fladbr�d,
smurte med Olie; af fint Hvedemel skal du bage dem.
3. L�g dem s� i een Kurv og b�r dem frem i Kurven sammen med Tyren
og de to V�dre.
4. Lad derp� Aron og hans S�nner tr�de hen til �benbaringsteltets
Indgang og tv�t dem med Vand.
5. Tag s� Kl�derne og if�r Aron Kjortelen, Efodk�ben, Efoden og
Brystskjoldet og bind Efoden fast p� ham med B�ltet.
6. L�g Hovedkl�det om hans Hoved og f�st det hellige Diadem p�
Hovedkl�det.
7. Tag s� Salveolien og udgyd den p� hans Hoved og salv ham.
8. Lad dern�st hans S�nner tr�de frem og if�r dem Kjortler,
9. omgjord dem med B�lter og bind Huerne p� dem. Og
Pr�stev�rdigheden skal tilh�re dem med evig Ret. S� skal du
inds�tte Aron og hans S�nner.
10. F�r Tyren frem foran �benbaringsteltet, og Aron og hans S�nner
skal l�gge deres H�nder p� Tyrens Hoved.
11. Slagt s� Tyren for HERRENs �syn ved Indgangen til
�benbaringsteltet
12. og tag noget af Tyrens Blod og stryg det p� Alterets Horn med
din Finger og udgyd Resten af Blodet ved Alterets Fod.
13. Tag s� alt Fedtet p� Indvoldene, Leverlappen og begge Nyrerne
med Fedtet p� dem og bring det som R�goffer p� Alteret;
14. men Tyrens K�d, dens Hud og dens Skarn skal du br�nde uden for
Lejren. Det er et Syndoffer.
15. Derp� skal du tage den ene V�der, og Aron og hans S�nner skal
l�gge deres H�nder p� dens Hoved.
16. Slagt s� V�deren, tag dens Blod og spr�ng det rundt om p�
Alteret.
17. Sk�r s� V�deren i Stykker, tv�t dens Indvolde og Skinneben, l�g
dem p� Stykkerne og Hovedet
18. og bring s� hele V�deren som R�goffer p� Alteret. Det er et
Br�ndoffer for HERREN; en liflig Duft, et Ildoffer for HERREN er
det.
19. Derp� skal du tage den anden V�der, og Aron og hans S�nner skal
l�gge deres H�nder p� dens Hoved.
20. Slagt s� V�deren, tag noget af dens Blod og stryg det p� Arons
og hans S�nners h�jre �reflip og p� deres h�jre Tommelfinger og
h�jre Tommelt� og spr�ng Resten af Blodet rundt om p� Alteret.
21. Tag s� noget af Blodet p� Alteret og af Salveolien og st�nk det
p� Aron og hans Kl�der, ligeledes p� hans S�nner og deres
Kl�der. s� bliver han hellig, han selv og hans Kl�der og
ligeledes hans S�nner og deres kl�der.
22. Derp� skal du tage Fedtet af V�deren, Fedthalen, Fedtet p�
Indvoldene, Leverlappen, begge Nyrerne med Fedtet p� dem, dertil
den h�jre K�lle, thi det er en Inds�ttelsesv�der,
23. og en Skive Br�d, en Oliebr�dkage og et Fladbr�d af Kurven med
de usyrede Br�d, som st�r for HERRENs �syn,
24. og l�gge det alt sammen p� Arons og hans S�nners H�nder og lade
dem udf�re Svingningen dermed for HERRENs �syn.
25. Tag det s� igen fra dem og bring det som R�goffer p� Alteret
oven p� Br�ndofferet til en liflig Duft for HERRENs �syn, et
Ildoffer er det for HERREN.
26. Tag derp� Brystet af Arons Inds�ttelsesv�der og udf�r
Svingningen dermed for HERRENs �syn: det skal v�re din Del.
27. S�ledes skal du hellige Svingningsbrystet og
Offerydelsesk�llen. det, hvormed Svingningen udf�res. og det,
som ydes af Arons og hans S�nners Inds�ttelsesv�der.
28. Og det skal tilfalde Aron og hans S�nner som en Rettighed, de
har Krav p� fra Israeliternes Side til evig Tid; thi det er en
Offerydelse, og som Offerydelse skal Israeliterne give det af
deres Takofre, som deres Offerydelse til HERREN.
29. Arons hellige Kl�der skal tilfalde hans S�nner efter ham, for at
de kan salves og inds�ttes i dem.
30. I syv Dage skal de b�res af den af hans S�nner, som bliver Pr�st
i hans Sted, den, som skal g� ind i �benbaringsteltet for at
g�re Tjeneste i Helligdommen.
31. S� skal du tage Inds�ttelsesv�deren og koge dens K�d p� et
helligt Sted;
32. og Aron og hans S�nner skal spise V�derens K�d og Br�det i
Kurven ved Indgangen til �benbaringsteltet;
33. de skal spise de Stykker, hvorved der skaffes Soning ved deres
Inds�ttelse og Indvielse, og ingen L�gmand m� spise deraf, thi
det er helligt.
34. Og dersom der bliver noget af Inds�ttelsesk�det eller Br�det
tilovers til n�ste Morgen, da skal du opbr�nde det
tiloversblevne; spises m� det ikke, thi det er helligt.
35. S�ledes skal du forholde dig over for Aron og hans S�nner,
ganske som jeg har p�lagt dig. Syv Dage skal du foretage
Inds�ttelsen;
36. daglig skal du ofre en Syndoffertyr til Soning og rense Alteret
for Synd ved at fuldbyrde Soningen p� det, og du skal salve det
for at hellige det.
37. Syv dage skal du fuldbyrde Soningen p� Alteret og hellige det;
s�ledes bliver Alteret h�jhelligt; enhver, der kommer i Ber�ring
med Alteret, bliver hellig".
38. Hvad du skal ofre p� Alteret, er f�lgende: Hver Dag to �rgamle
Lam som stadigt Offer.
39. Det ene Lam skal du ofre om Morgenen og det andet ved Aftenstid.
40. Sammen med det f�rste Lam skal du bringe en Tiendedel Efa fint
Hvedemel, r�rt i en Fjerdedel Hin Olie af knuste Oliven, og et
Drikoffer af en Fjerdedel Hin Vin.
41. Og det andet Lam skal du ofre ved Aftenstid; sammen med det skal
du ofre et Afgr�deoffer og et Drikoffer som om Morgenen til en
liflig Duft, et Ildoffer for HERREN.
42. Det skal v�re et stadigt Br�ndoffer, som I skal bringe, Sl�gt
efter Sl�gt, ved Indgangen til �benbaringsteltet for HERRENs
�syn, hvor jeg vil �benbare mig for dig for at tale til dig,
43. og hvor jeg vil �benbare mig for Israels B�rn, og det skal
helliges ved min Herlighed.
44. Jeg vil hellige �benbaringsteltet og Alteret, og Aron og hans
S�nner vil jeg hellige til at g�re Pr�stetjeneste for mig.
45. Og jeg vil bo midt iblandt Israels B�rn og v�re deres Gud;
46. og de skal kende, at jeg HERREN er deres Gud, som f�rte dem ud
af �gypten for at bo midt iblandt dem, jeg HERREN deres Gud!
*02/30 2.Mosebog 30
1. Fremdeles skal du lave et Alter til at br�nde R�gelse p�: af
Akacietr� skal du lave det,
2. en Alen langt og en Alen bredt, firkantet skal det v�re, og to
Alen h�jt, og dets Horn skal v�re i eet med det.
3. Du skal overtr�kke det med purt Guld, b�de Pladen og Siderne
hele Vejen rundt og Hornene, og s�tte en Guldkrans rundt om;
4. og du skal s�tte to Guldringe under Kransen p� begge Sider, p�
begge Sidestykkerne skal du s�tte dem til at stikke B�rest�nger
i, for at det kan b�res med dem;
5. og B�rest�ngerne skal du lave af Akacietr� og overtr�kke med
Guld.
6. Derp� skal du opstille det foran Forh�nget, der h�nger foran
Vidnesbyrdets Ark, foran Soned�kket oven over Vidnesbyrdet der,
hvor jeg vil �benbare mig for dig.
7. P� det skal Aron br�nde vellugtende R�gelse; hver Morgen, n�r
han g�r Lamperne i Stand, skal han ant�nde den.
8. Og n�r Aron s�tter Lamperne p� Lysestagen ved Aftenstid, skal
han ligeledes ant�nde den; det skal v�re et stadigt R�gelseoffer
for HERRENs �syn fra Sl�gt til Sl�gt.
9. I m� ikke ofre et lovstridigt R�gelseoffer derp�, ej heller
Br�ndofre eller Afgr�deofre, lige s� lidt som I m� udgyde
Drikofre derp�.
10. Men een Gang om �ret skal Aron skaffe Soning p� dels Horn; med
noget af Forsoningssyndofferets Blod skal han een Gang om �ret
skaffe Soning p� det, Sl�gt efter Sl�gt. Det er h�jhelligt for
HERREN.
11. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
12. N�r du holder Mandtal over Israeliterne, skal enhver, som
m�nstres, ved M�nstringen give HERREN Sonepenge for sit Liv, at
ingen Ulykke skal ramme dem i Anledning af M�nstringen.
13. Enhver, der m� underkaste sig M�nstringen, skal udrede en halv
Sekel i hellig M�nt, tyve Gera p� en Sekel, en halv Sekel som
Offerydelse til HERREN.
14. Enhver, der m� underkaste sig M�nstringen, fra Tyve�rsalderen og
opefter, skal udrede HERRENs Offerydelse.
15. hen rige m� ikke give mere, den fattige ikke mindre end en halv
Sekel, n�r de bringer HERRENs Offerydelse til Soning for deres
Sj�le.
16. Og du skal tage Sonepengene af Israeliterne og bruge dem til
Tjenesten ved �benbaringsteltet. og de skal tjene til at bringe
Israeliterne i Minde for HERRENs �syn, til Soning for eders
Sj�le.
17. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
18. Du skal lave en Vandkumme med Fodstykke af Kobber til at tv�tte
sig i op opstille den mellem �benbaringsteltet og Alteret og
h�lde Vand i den,
19. for at Aron og hans S�nner kan tv�tte deres H�nder og F�dder
deri.
20. N�r de g�r ind i �benbaringsteltet, skal de tv�tte sig med Vand
for ikke at d�; ligeledes n�r de tr�der hen til Alteret for at
g�re Tjeneste og br�nde Ildofre for HERREN.
21. De skal tv�tte deres H�nder og F�dder for ikke at d�. Det skal
v�re en evig Anordning for ham og hans Afkom fra Sl�gt til
Sl�gt.
22. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
23. Du skal tage dig vellugtende Stoffer af den bedste Slags, 500
Sekel �del Myrra, halvt s� meget. 25O Sekel, vellugtende
Kanelbark, 25O Sekel vellugtende Kalmus
24. og 500 Sekel Kassia, efter hellig V�gt, og en Hin Olivenolie.
25. Deraf skal du tilberede en hellig Salveolie, en krydret
Blanding, som Salveblanderne laver den; en hellig Salveolie skal
det v�re.
26. Med den skal du salve �benbaringsteltet, Vidnesbyrdets Ark,
27. Bordet med alt dets Tilbeh�r, Lysestagen med dens Tilbeh�r,
R�gelsealteret,
28. Br�ndofferalteret med alt dets Tilbeh�r og Vandkummen med dens
Fodstykke,
29. S�ledes skal du hellige dem, s� de bliver h�jhellige. Enhver,
der kommer i Ber�ring med dem, bliver hellig" .
30. Ligeledes skal du salve Aron og hans S�nner og hellige dem til
at g�re Pr�stetjeneste for mig.
31. Men til Israeliterne skal du sige s�ledes: Dette skal v�re mig
en hellig Salveolie fra Sl�gt til Sl�gt.
32. Den m� ikke udgydes p� noget Menneskes Legeme, og i denne
Blanding m� I ikke tilberede lignende Salve til eget Brug,
hellig er den, og hellig skal den v�re eder.
33. Den, der tilbereder lignende Salve eller anvender den p� en
L�gmand, skal udryddes af sin Sl�gt.
34. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Tag dig
R�gelseoffer, Stakte, Onyksmusling, Galbanum og ren Virak, lige
meget af hvert,
35. og tilbered deraf en krydret R�gelse, som Salveblanderne laver
den, saltet, ren, til hellig Brug.
36. Deraf skal du st�de en Del til Pulver, og noget deraf skal du
l�gge foran Vidnesbyrdet i �benbaringsteltet, hvor jeg vil
�benbare mig for dig. Det skal v�re eder h�jhelligt.
37. Den R�gelse, du tilbereder i denne Blanding, m� I ikke tilberede
til eget Brug. Hellig skal den v�re dig for HERREN.
38. Den, der tilbereder lignende R�gelse for at nyde dens Duft, skal
udryddes af sin Sl�gt.
*02/31 2.Mosebog 31
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2. Se, jeg har kaldet Bezalel, en S�n af Hurs S�n Uri, af Judas
Stamme
3. og fyldt ham med Guds �nd, med Kunstsnilde, Kl�gt og Indsigt i
alskens Arbejde
4. til at udt�nke Kunstv�rker og til at arbejde i Guld, S�lv og
Kobber
5. og med Udsk�ring af Sten til Indfatning og med Tr�sk�rerarbejde,
kort sagt til at udf�re alskens Arbejde.
6. Og se, jeg har givet ham Oholiab, Ahisamaks S�n, af Dans Stamme
til Medhj�lper, og alle kunstforstandige M�nds Hjerte har jeg
udrustet med Kunstsnilde, for at de kan udf�re alt, hvad jeg har
p�lagt dig,
7. �benbaringsteltet, Vidnesbyrdets Ark, Soned�kket derp� og alt
Teltets Tilbeh�r,
8. Bordet med dets Tilbeh�r, Lysestagen af purt Guld med alt dens
Tilbeh�r, R�gelsealteret,
9. Br�ndofferalteret med alt dets Tilbeh�r og Vandkummen med dens
Fodstykke,
10. Pragtkl�derne, de hellige Kl�der til Pr�sten Aron og hans
S�nners Kl�det til Brug ved Pr�stetjenesten,
11. Salveolien og den vellugtende R�gelse til Helligdommen. Ganske
som jeg har p�lagt dig, skal de udf�re det.
12. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
13. Du skal tale til Israeliterne og sige: Fremfor alt skal I holde
mine Sabbater, thi Sabbaten er et Tegn mellem mig og eder fra
Sl�gt til Sl�gt, for at I skal kende, at jeg HERREN er den, der
helliger eder.
14. I skal holde Sabbaten, thi den skal v�re eder hellig; den, som
vanhelliger den, skal lide D�den, ja enhver, som udf�rer noget
Arbejde p� den, det Menneske skal udryddes af sin Sl�gt.
15. I seks Dage m� der arbejdes, men p� den syvende Dag skal I holde
en fuldkommen Hviledag, helliget HERREN; enhver, som udf�rer
Arbejde p� Sabbatsdagen, skal lide D�den.
16. Israeliterne skal holde Sabbaten, s� at de fejrer Sabbaten fra
Sl�gt til Sl�gt som en evig gyldig Pagt:
17. Den skal v�re et Tegn til alle Tider mellem mig og
Israeliterne. Thi i seks Dage gjorde HERREN Himmelen og Jorden,
men p� den syvende hvilede han og vederkv�gede sig.
18. Da han nu var f�rdig med at tale til Moses p� Sinaj Bjerg,
overgav han ham Vidnesbyrdets to Tavler, Stentavler, der var
beskrevet med Guds Finger.
*02/32 2.Mosebog 32
1. Men da Folket s�, at Moses t�vede med at komme ned fra Bjerget,
samlede det sig om Aron, og de sagde til ham: "Kom og lav os en
Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet
af denne Moses, der f�rte os ud af �gypten!"
2. Da sagde Aron til dem: "Riv de Guldringe af, som eders Hustruer,
S�nner og D�tre har i �rene, og bring mig dem!"
3. S� rev hele Folket deres Guld�renringe af og bragte dem til
Aron.
4. Og han modtog dem af deres H�nd, formede Guldet med en Mejsel og
lavede en st�bt Tyrekalv deraf. Da sagde de: "Her, Israel, er
din Gud, som f�rte dig ud af �gypten!"
5. Og da Aron s� det, byggede han et Alter for den, og Aron lod
kundg�re: "I Morgen er det H�jtid for HERREN!"
6. Tidligt n�ste Morgen ofrede de s� Br�ndofre og bragte Takofre og
Folket satte sig til at spise og drikke, og derp� stod de op for
at lege.
7. Da sagde HERREN til Moses: "Skynd dig og stig ned, thi dit Folk,
som du f�rte ud af �gypten, har handlet ilde;
8. hastigt veg de bort fra den Vej jeg b�d dem at vandre; de har
lavet sig en st�bt Tyrekalv og tilbedt den og ofret til den med
de Ord: Her, Israel, er din Gud, som f�rte dig ud af �gypten!"
9. Og HERREN sagde til Moses: "Jeg har iagttaget dette Folk og set,
at det er et halsstarrigt Folk.
10. Lad mig nu r�de, at min Vrede kan blusse op imod dem s� vil jeg
tilintetg�re dem; men dig vil jeg g�re til et stort Folk!"
11. Men Moses b�nfaldt HERREN sin Gud og sagde: "Hvorfor HERRE skal
din Vrede blusse op mod dit Folk, som du f�rte ud af �gypten med
v�ldig Kraft og st�rk H�nd?
12. Hvorfor skal �gypterne kunne sige: I ond Hensigt f�rte han dem
ud, for at sl� dem ihjel ude mellem Bjergene og udrydde dem af
Jorden? Lad din Vredes Gl�d h�re op, og anger den Ulykke, du
vilde g�re dit Folk!
13. Kom Abraham, Isak og Israel i Hu, dine Tjenere, hvem du tilsvor
ved dig selv: Jeg vil g�re eders Afkom talrigt som Himmelens
Stjerner, og jeg vil give eders Afkom hele det Land, hvorom jeg
har talet, og de skal eje det evindelig!"
14. Da angrede HERREN den Ulykke han havde truet med at g�re sit
Folk.
15. Derp� vendte Moses tilbage og steg ned fra Bjerget med
Vidnesbyrdets to Tavler i H�nden, Tavler, der var beskrevet p�
begge Sider, b�de p� Forsiden og Bagsiden var de beskrevet.
16. Og Tavlerne var Guds V�rk, og Skriften var Guds Skrift, ridset
ind i Tavlerne.
17. Da h�rte Josua St�jen af det larmende Folk, og han sagde til
Moses: "Der h�res Krigslarm i Lejren!"
18. Men han svarede: "Det er ikke sejrendes eller slagnes Skrig, det
er Sang, jeg h�rer!"
19. Og da Moses n�rmede sig Lejren og s� Tyrekalven og Dansen,
blussede hans Vrede op, og han kastede Tavlerne fra sig og
s�nderslog dem ved Bjergets Fod.
20. Derp� tog han Tyrekalven, som de havde lavet, br�ndte den i
Ilden og knuste den til St�v, str�de det p� Vandet og lod
Israeliterne drikke det.
21. Og Moses sagde til Aron: "Hvad har dette Folk gjort dig, siden
du har bragt s� stor en Synd over det?"
22. Aron svarede: "Vredes ikke, Herre! Du ved selv, at Folket ligger
i det onde,
23. og de sagde til mig: Lav os en Gud, som kan drage foran os, thi
vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der f�rte os ud
af �gypten!
24. Da sagde jeg til dem: De, der har Guldsmykker, skal rive dem af!
De bragte mig da Guldet, og jeg kastede det i Ilden, og s� kom
denne Tyrekalv ud deraf!"
25. Da Moses nu s�, at Folket var t�jlesl�st til Skadefryd for deres
Fjender, fordi Aron havde givet det fri T�jler,
26. stillede han sig ved Indgangen til Lejren og sagde: "Hvem der er
for HERREN, han komme hid til mig!" Da samlede alle Leviterne
sig om ham,
27. og han sagde til dem: "S� siger HERREN, Israels Gud: Bind alle
Sv�rd om L�nd og g� frem og tilbage fra den ene Indgang i Lejren
til den anden og sl� ned b�de Broder, Ven og Fr�nde!"
28. Og Leviterne gjorde, som Moses havde sagt, og p� den Dag faldt
der af Folket henved 3000 Mand.
29. Og Moses sagde: "Fra i Dag af skal I v�re Pr�ster for HERREN,
thi ingen sk�nede S�n eller Broder, derfor skal Velsignelse
komme over eder i Dag."
30. N�ste Dag sagde Moses til Folket: "I har beg�et en stor Synd ;
men nu vil jeg stige op til HERREN, m�ske kan jeg skaffe Soning
for eders Synd!"
31. Derp� gik Moses atter til HERREN og sagde: "Ak, dette Folk har
beg�et en stor Synd, de har lavet sig en Gud af Guld.
32. Om du dog vilde tilgive dem deres Synd! Hvis ikke, s� udslet mig
af den Bog, du f�rer!"
33. HERREN svarede Moses: "Den, som har syndet imod mig, ham vil jeg
udslette af min Bog!
34. Men g� nu og f�r Folket hen, hvor jeg har befalet dig at f�re
det hen; se, min Engel skal drage foran dig! Men til sin Tid vil
jeg straffe dem for deres Synd!"
35. Og HERREN slog Folket, fordi de havde lavet Tyrekalven, den,
Aron lavede.
*02/33 2.Mosebog 33
1. HERREN sagde til Moses: "Drag nu bort herfra med Folket, som du
f�rte ud af �gypten, til det Land, jeg tilsvor Abraham, Isak og
Jakob med de Ord: Dit Afkom vil jeg give det!
2. Jeg sender en Engel foran dig, og han skal drive Kana'an�erne,
Amoriterne, Hetiterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne
bort
3. til et Land, der flyder med M�lk og Honning. Men selv vil jeg
ikke drage med i din Midte, thi du er et halsstarrigt Folk; drog
jeg med, kunde jeg tilintetg�re dig undervejs!"
4. Da Folket h�rte denne onde Tidende, s�rgede de, og ingen tog
sine Smykker p�.
5. Da sagde HERREN til Moses: "Sig til Israeliterne; I er et
halsstarrigt Folk! Vandrede jeg kun et eneste �jeblik i din
Midte, m�tte jeg tilintetg�re dig. Tag du dine Smykker af, s�
skal jeg t�nke over, hvad jeg vil g�re for dig!"
6. Da aflagde Israeliterne deres Smykker fra Horebs Bjerg af.
7. Moses plejede at tage Teltet og sl� det op udenfor Lejren i
nogen Afstand derfra; han gav det Navnet "�benbaringsteltet".
Enhver som vilde r�dsp�rge HERREN, gik ud til �benbaringsteltet
uden for Lejren.
8. Men hver Gang Moses gik ud til teltet, rejste alt Folket sig op
og stillede sig alle ved Indgangen til deres Telte og s� efter
Moses, indtil han kom ind i Teltet.
9. Og n�r Moses kom ind Teltet, s�nkede Skyst�tten sig og stillede
sig ved Indgangen til Teltet; da talede HERREN med Moses.
10. Men n�r alt Folket s� Skyst�tten st� ved Indgangen til Teltet,
rejste de sig alle op og tilbad ved Indgangen til deres Telte.
11. S� talede HERREN med Moses Ansigt til Ansigt, som n�r den ene
Mand taler med den anden, og derp� vendte Moses tilbage til
Lejren; men hans Medhj�lper Josua, Nuns S�n, en ung Mand, veg
ikke fra Teltet.
12. Moses sagde til HERREN: "Se, du siger til mig: F�r dette Folk
frem! Men du har ikke ladet mig vide, hvem du vil sende med mig;
og dog har du sagt: Jeg kender dig ved Navn, og du har fundet
N�de for mine �jne!
13. Hvis jeg nu virkelig har fundet N�de for dine �jne, s� l�r mig
dine Veje at kende, at jeg kan kende dig og finde N�de for dine
�jne; t�nk dog p�, at dette Folk er dit Folk!"
14. Han svarede: "Skal mit �syn da vandre med, og skal jeg s�ledes
f�re dig til M�let?"
15. Da sagde Moses til ham: "Hvis dit �syn ikke vandrer med, s� lad
os ikke drage herfra!
16. Hvorp� skal det dog kendes. at jeg har fundet N�de for dine
�jne, jeg og dit Folk? Mon ikke p�, at du vandrer med os, og der
s�ledes vises os, mig og dit Folk, en Udm�rkelse fremfor alle
and1e Folkeslag p� Jorden?"
17. HERREN svarede Moses: "Ogs� hvad du der siger, vil jeg g�re, thi
du har fundet N�de for mine �jne, og jeg kalder dig ved Navn."
18. Da sagde Moses: "Lad mig dog skue din Herlighed!"
19. Han svarede: "Jeg vil lade al min Rigdom drage forbi dig og
udr�be HERRENs Navn foran dig, thi jeg viser N�de, mod hvem jeg
vil, og Barmhjertighed, mod hvem jeg vil!"
20. Og han sagde: "Du kan ikke skue mit �syn, thi intet Menneske kan
se mig og leve."
21. Og HERREN sagde: "Se, her er et Sted i min N�rhed, stil dig p�
Klippen der!
22. N�r da min Herlighed drager forbi, vil jeg lade dig st� i
Klippehulen, og jeg vil d�kke dig 1ned min H�nd, indtil jeg er
kommet forbi.
23. S� tager jeg min H�nd bort, og da kan du se mig bagfra; men mit
�syn kan ingen skue!"
*02/34 2.Mosebog 34
1. Derp� sagde HERREN til Moses: "Tilhug dig to Stentavler ligesom
de forrige, s� vil jeg p� Tavlerne skrive de samme Ord, som stod
p� de forrige Tavler, du slog i Stykker.
2. G�r dig s� rede til i Morgen, stig om Morgenen op p� Sinaj Bjerg
og stil dig hen og vent p� mig der p� Bjergets Top.
3. Ingen m� f�lge med dig derop, og ingen m� vise sig noget Sted p�
Bjerget, end ikke Sm�kv�g eller Hornkv�g m� gr�sse i N�rheden af
dette Bjerg."
4. Da tilhuggede han to Stentavler ligesom de forrige, og tidligt
n�ste Morgen steg Moses op p� Sinaj Bjerg, som Gud havde p�lagt
ham, og tog de to Stentavler med sig.
5. Da steg HERREN ned i Skyen; og Moses stillede sig hos ham der og
p�kaldte HERRENs Navn.
6. Og HERREN gik forbi ham og r�bte: "HERREN, HERREN, Gud, som er
barmhjertig og n�dig, langmodig og rig p� Miskundhed og
Trofasthed,
7. som bevarer Miskundhed mod Tusinder, som tilgiver Br�de,
Overtr�delse og Synd, men ikke lader den skyldige ustraffet, som
straffer F�dres Br�de p� B�rn og B�rneb�rn, p� dem i tredje og
fjerde Led!"
8. Da b�jede Moses sig hastelig til Jorden, tilbad
9. og sagde: "Har jeg fundet N�de for dine �jne, Herre, s� drage
min Herre med i vor Midte; thi det er et halsstarrigt Folk. Men
tilgiv vor Br�de og vor Synd og lad os v�re din Ejendom!"
10. Han sagde: "Se, jeg vil slutte en Pagt; i hele dit Folks P�syn
vil jeg g�re Undere, som aldrig f�r er sket nogensteds p� Jorden
og blandt noget Folkeslag, og hele det Folk, i hvis Midte du
lever, skal se HERRENs V�rk; thi det, jeg vil udf�re ved dig, er
forf�rdeligt.
11. Hold dig det efterrettelig, som jeg i Dag byder dig! Se, jeg vil
drive Amoriterne, Kana'an�erne, Hetiterne, Perizziterne,
Hivviterne og Jebusiterne bort foran dig!
12. Vogt dig vel for at slutte nogen Pagt med Indbyggerne i det
Land, du kommer til, for at de ikke skal blive en Snare for dig,
n�r de lever i din Midte.
13. Men I skal nedbryde deres Altre, s�ndersl� deres Stenst�tter og
omhugge deres Asjerast�tter!
14. Thi du m� ikke tilbede nogen anden Gud, thi "Nidk�r" er HERRENs
Navn, nidk�r Gud er han.
15. Du m� ikke slutte Pagt med Landets Indbyggere, og n�r de boler
med deres Guder og ofrer til dem og man indbyder dig til at v�re
med, m� du ikke spise af deres Ofre;
16. og du m� ikke af deres D�tre tage Hustruer til dine S�nner, s�
deres D�tre, n�r de boler med deres Guder, f�r dine S�nner til
ogs� at bole med dem.
17. Du m� ikke g�re dig noget st�bt Gudebillede.
18. Du skal lejre de usyrede Br�ds H�jtid; i syv Dage skal du spise
usyret Br�d, som jeg har p�lagt dig, l� den fastsatte Tid i Abib
M�ned, thi i Abib M�ned drog du ud af �gypten.
19. Alt f�rstef�dt tilh�rer mig; af dine Hjorde skal du ofre mig det
f�rstef�dte af Handyrene, b�de af Okset og sm�t Kv�g;
20. men de f�rstef�dte �sler skal du udl�se med et Stykke sm�t Kv�g,
og hvis du ikke udl�ser det, skal du s�nderbryde Halsen derp�;
alle dine f�rstef�dte S�nner skal du udl�se. Du m� ikke stedes
for mit �syn med tomme H�nder
21. I seks Dage m� du arbejde, men p� den syvende skal du hvile; i
Pl�je og H�sttiden skal du holde Hviledag.
22. Du skal fejre Ugeh�jtid med F�rstegr�den af Hvedeh�sten og
Frugth�sth�jtid ved J�vnd�gnstide.
23. Tre Gange om �ret skal alle at Mandk�n hos dig stedes for den
Herre HERREN Israels Guds �syn.
24. Thi jeg vil drive Folkeslag bort foran dig og g�re dine
Landem�rker vide, og ingen skal attr� dit Land, medens du drager
hen for at stedes for HERREN din Guds �syn tre Gange 01n �ret.
25. Du m� ikke ofre Blodet af mit offer sammen med syret Br�d.
P�skeh�jtidens Offer m� ikke gemmes til n�ste Morgen.
26. Det bedste af din Jords F�rstegr�de skal du bringe til HERREN
din Guds Hus. Du m� ikke koge et Hid i dets Moders M�lk!"
27. Og HERREN sagde til Moses: "Skriv disse Ord op, thi p� Grundlag
af disse Ord slutter jeg Pagt med dig og Israel."
28. Og han blev der hos HERREN fyrretyve Dage og fyrretyve N�tter
uden at spise eller drikke; og han skrev Pagtsordene, de ti Ord,
p� Tavlerne.
29. Da Moses steg ned fra Sinaj Bjerg med Vidnesbyrdets to Tavler i
H�nden, vidste han ikke, at hans Ansigts Hud var kommet til at
str�le, ved at han talede med ham.
30. Men Aron og alle Israeliterne s� Moses, og se, hans Ansigts Hud
str�lede, og de turde ikke komme ham n�r.
31. Men Moses kaldte p� dem, og da vendte Aron og alle Menighedens
�verster tilbage til ham, og Moses talte til dem.
32. Derp� kom alle Israeliterne hen til ham, og han p�lagde dem alt,
hvad HERREN havde talet til ham p� Sinaj Bjerg.
33. Men da Moses var f�rdig med at tale til dem, lagde han et D�kke
over sit Ansigt.
34. Hver Gang han derefter tr�dte frem for HERRENs �syn for at tale
med ham, tog han Sl�ret af, indtil han kom ud igen; og n�r han
kom ud, meddelte han Israeliterne, hvad der var blevet ham
p�budt.
35. Da s� Israeliterne, at Moses's Ansigts Hud str�lede; og Moses
lagde da D�kket over sit Ansigt, indtil han atter gik ind for at
tale med ham.
*02/35 2.Mosebog 35
1. Moses kaldte hele Israeliternes Menighed sammen og sagde til
dem: Dette er, hvad HERREN har p�lagt eder at g�re:
2. I seks Dage m� der arbejdes, men p� den syvende Dag skal I holde
Helligdag, en fuldkommen Hviledag for HERREN. Enhver, der den
Dag udf�rer noget Arbejde, skal lide D�den.
3. P� Sabbatsdagen m� I ikke g�re Ild i nogen af eders Boliger.
4. Derp� sagde Moses til hele Israeliternes Menighed: Dette er,
hvad HERREN har p�budt:
5. I skal tage en Offerydelse til HERREN af, hvad I ejer. Enhver,
som i sit Hjerte f�ler sig tilskyndet dertil, skal komme med
det, HERRENs Offerydelse, Guld, S�lv, Kobber,
6. violet og r�dt Purpurgatn, karmoisinr�dt Garn, Byssus, Gedeh�r,
7. r�dfarvede V�derskind, Tahasjskind, Akacietr�,
8. Olie til Lysestagen, vellugtende Stofer til Salveolien og
R�gelsen,
9. Sjohamsten og �delsten til Indfatning p� Efoden og
Brystskjoldet.
10. Og alle kunstforstandige M�nd iblandt eder skal komme og lave
alt, hvad HERREN har p�budt:
11. Boligen med dens Teltd�kke og D�kke, dens Kroge, Br�dder,
Tv�rst�nger, Piller og Fodstykker,
12. Arken med B�rest�ngerne, Soned�kket og det indre Forh�ng,
13. Bordet med dets B�rest�nger og alt dets Tilbeh�r og Skuebr�dene,
14. Lysestagen med dens Tilbeh�r, dens Lamper og Olien til
Lysestagen,
15. R�gelsealteret med dets B�rest�nger, Salveolien og R�gelsen.
Forh�nget til Boligens Indgang,
16. Br�ndofferalteret med Kobbergitteret, B�rest�ngerne og alt dets
Tilbeh�r, Vandkummen med dens Fodstykke,
17. Forg�rdens Omh�ng, dens Piller og Fodstykker og Forh�nget til
Forg�rdens Indgang,
18. Boligens og Forg�rdens P�le med Reb,
19. Pragtkl�derne til Tjenesten i Helligdommen, de hellige Kl�der
til Pr�sten Aron og hans S�nners Kl�der til Brug ved
Pr�stetjenesten.
20. Da forlod hele Israeliternes Menighed Moses.
21. Og enhver, som i sit Hjerte f�lte sig drevet dertil, og hvis �nd
tilskyndede ham, kom med HERRENs Offerydelse til Opf�relsen af
�benbaringsteltet og til alt Arbejdet derved og til de hellige
Kl�der.
22. De kom dermed, b�de M�nd og Kvinder; enhver, som i sit Hjerte
f�lte sig tilskyndet dertil, kom med Sp�nder, �renringe,
Fingerringe og Halssmykker, alle H�nde Guldsmykker. Og enhver,
der vilde vie HERREN en Gave af Guld, kom dermed.
23. Og enhver, i hvis Eje der fandtes violet og r�dt Purpurgarn,
karmoisinr�dt Garn, Byssus, Gedeh�r, r�dfarvede V�derskind eller
Tahasjskind, kom dermed.
24. Og enhver, der vilde give en Offerydelse af S�lv eller Kobber,
kom med HERRENs Offerydelse. Og enhver, der ejede Akacietr� til
alt Byggearbejdet, kom dermed.
25. Og alle kunstforstandige Kvinder spandt med egne H�nder og kom
med deres Spind, violet og r�dt Purpur, Karmoisin og Byssus.
26. Og alle Kvinder, som i Kraft af deres Kunstsnilde f�lte sig
tilskyndede dertil i deres Hjerte, spandt Gedeh�rene.
27. Og �versterne kom med Sjohamstenene og �delstenene til
Indfatningen p� Efoden og Brystskjoldet
28. og de vellugtende Stoffer og Olien til Lysestagen og til
Salveolien og R�gelsen.
29. Enhver Mand og Kvinde af Israeliterne, som i sit Hjerte f�lte
sig tilskyndet til at bringe, hvad der kr�vedes til Udf�relsen
af alt det Arbejde, HERREN gennem Moses havde p�budt, bragte det
som en frivillig Gave til HERREN.
30. Derp� sagde Moses til Israeliterne: Se, HERREN har kaldet
Bezal'el, en S�n af Hurs S�n Uri, af Judas Stamme
31. og fyldt ham med Guds �nd, med Kunstsnilde, Kl�gt og Indsigt i
alskens Arbejde
32. til at udt�nke Kunstv�rker og til at arbejde i Guld, S�lv og
Kobber
33. og med Udsk�ring af Sten til Indfatning og med Tr�sk�rerarbejde,
kort sagt til at udf�re alskens Kunstarbejde.
34. Og tillige har han givet b�de ham og Oholiab, Ahisamaks S�n, af
Dans Stamme Gaver til at l�re fra sig.
35. Han har fyldt dem med Kunstsnilde til at udf�re alskens
Udsk�ringsarbejde, Kunstv�vning, broget V�vning af violet og
r�dt Purpurgarn, karmoisinr�dt Garn og Byssus og almindelig
V�vning, s� de kan udf�re alt Slags Arbejde og udt�nke
Kunstv�rker.
36-1. Derfor skal Bezal'el og Oholiab og alle andre kunstforstandige
M�nd, hvem HERREN har givet Kunstsnilde og Kl�gt, s� de forst�r
sig p� Arbejdet, udf�re alt Arbejdet ved Helligdommens Opf�relse
i Overensstemmelse med alt, hvad HERREN har p�budt.
*02/36 2.Mosebog 36
2. Derp� tilkaldte Moses Bezal'el og Oholiab og alle de
kunstforstandige M�nd, hvem HERREN havde givet Kunstsnilde, alle
dem, som i deres Hjerte f�lte sig tilskyndet til at give sig i
Lag med Udf�relsen af Arbejdet.
3. Og de modtog af Moses hele den Offerydelse, Israeliterne var
kommet med til Arbejdet med Helligdommens Opf�relse, for at det
kunde blive udf�rt. Men de blev ved at komme med frivillige
Gaver til ham, Morgen efter Morgen.
4. Da kom alle de kunstforstandige M�nd, der udf�rte alt Arbejdet
ved Helligdommen, hver fra den Del af Arbejdet, han var
besk�ftiget med,
5. og sagde til Moses: "Folket kommer med mere, end der kr�ves til
Udf�relsen af det Arbejde, HERREN har p�budt!"
6. Da b�d Moses, at f�lgende Kundg�relse skulde udr�bes i Lejren:
"Hverken M�nd eller Kvinder skal yde mere som Offergave til
Helligdommen!" S� h�rte Folket op med at komme med Gaver.
7. Og det, der var ydet, var dem nok til at udf�re hele Arbejdet,
ja mer end nok.
8. S� lavede alle de kunstforstandige M�nd blandt dem, der deltog i
Arbejdet, Boligen, ti T�pper af tvundet Byssus, violet og r�dt
Purpurgarn og karmoisinr�dt Garn; han lavede dem med Keruber p�
i Kunstv�vning,
9. hvert T�ppe otte og tyve Alen langt og fire Alen bredt; alle
T�pperne havde samme M�l.
10. Han syede T�pperne sammen, fem og fem.
11. I Kanten af det ene T�ppe, det yderste i det ene sammensyede
Stykke, satte han L�kker af violet Purpurgarn, og ligeledes
satte han L�kker i Kanten af det yderste T�ppe i det andet
sammensyede Stykke;
12. han satte halvtredsindstyve L�kker p� det ene T�ppe og
halvtredsindstyve L�kker i Kanten af det tilsvarende T�ppe i det
andet sammensyede Stykke, L�kke lige over for L�kke.
13. Derp� lavede han halvtredsindstyve Guldkroge til at forbinde
T�pperne med hinanden, s� at Boligen udgjorde et Hele.
14. Fremdeles lavede han T�pper af Gedeh�r til et Teltd�kke uden om
Boligen, og her lavede han elleve T�pper,
15. hvert T�ppe tredive Alen langt og fire Alen bredt; alle T�pperne
havde samme M�l.
16. De fem af T�pperne syede han sammen for sig og de seks for sig,
17. og han satte halvtredsindstyve L�kker i Kanten af det yderste
T�ppe i det ene sammensyede Stykke og halvtredsindstyve L�kker i
Kanten af det tilsvarende T�ppe i det andet sammensyede Stykke.
18. Og han lavede halvtredsindstyve Kobberkroge til at sammenf�je
Teltd�kket med, s� det udgjorde et Hele.
19. Fremdeles lavede han over Teltd�kket et D�kke af r�dfarvede
V�derskind og derover endnu et D�kke af Tahasjskind.
20. Derp� lavede han Br�dderne til Boligen af Akacietr� til at st�
op,
21. hvert Br�t ti Alen h�jt og halvanden Alen bredt,
22. og p� hvert Br�t to indbyrdes forbundne Tapper; s�ledes
indrettede han det ved alle Boligens Br�dder.
23. Af Br�dderne, som han lavede til Boligen, var tyve til Sydsiden,
24. og til de tyve Br�dder lavede han fyrretyve Fodstykker af S�lv,
to Fodstykker til de to Tapper p� hvert Br�t.
25. Andre tyve Br�dder lavede han til Boligens anden Side, som
vendte mod Nord,
26. med fyrretyve Fodstykker af S�lv, to Fodstykker til hvert Br�t.
27. Og til Bagsiden, som vendte mod Vest, lavede han seks Br�dder.
28. Til Boligens Baghj�rner lavede han to Br�dder,
29. der bestod af to Stykker forneden og ligeledes af to Stykker
foroven, indtil den f�rste Ring; s�ledes indrettede han dem
begge for at danne de to Hj�rner.
30. Alts� blev der til Bagsiden otte Br�dder med tilh�rende seksten
Fodstykker af S�lv, to til hvert Br�t.
31. Derp� lavede han Tv�rst�nger af Akacietr�, fem til de Br�dder,
der dannede Boligens ene Side,
32. fem til de Br�dder, der dannede Boligens anden Side, og fem til
de Br�dder, der dannede Boligens Bagside mod Vest;
33. den mellemste Tv�rstang lavede han s�ledes, at den midt p�
Br�dderne n�ede fra den ene Ende af V�ggen til den anden.
34. Br�dderne overtrak han med Guld, og deres Ringe, som
Tv�rst�ngerne skulde stikkes i, lavede han af Guld, og
Tv�rst�ngerne overtrak han med Guld.
35. Derp� lavede han Forh�nget af violet og r�dt Purpurgarn,
karmoisinr�dt Garn og tvundet Byssus, han lavede det i
Kunstv�vning med Keruber p�,
36. og han lavede dertil fire Piller af Akacietr�, som han overtrak
med Guld, og Knagerne derp� lavede han af Guld, og han st�bte
fire Fodstykker af S�lv til dem.
37. Derp� lavede han et Forh�ng til Teltets Indgang af violet og
r�dt Purpurgarn, karmoisinr�dt Garn og tvundet Byssus i broget
V�vning
38. og dertil fem Piller med Knager, hvis Hoveder og B�nd han
overtrak med Guld, og fem Fodstykker af Kobber.
*02/37 2.Mosebog 37
1. Derp� lavede Bezal'el Arken af Akacietr�, halvtredje Alen lang,
halvanden Alen bred og halvanden Alen h�j,
2. og overtrak den indvendig og udvendig med purt Guld og satte en
gylden Krans rundt om den.
3. Derefter st�bte han fire Guldringe til den og satte dem p� dens
fire F�dder, to Ringe p� hver Side af den.
4. Og han lavede B�rest�nger af Akacietr� og overtrak dem med Guld;
5. s� stak han St�ngerne gennem Ringene p� Arkens Sider, for at den
kunde b�res med dem.
6. Derp� lavede han Soned�kket af purt Guld, halvtredje Alen langt
og halvanden Alen bredt,
7. og han lavede to Keruber af Guld, i drevet Arbejde lavede han
dem, ved begge Ender af Soned�kket,
8. den ene Kerub ved den ene Ende, den anden Kerub ved den anden;
han lavede Keruberne s�ledes, at de var i eet med Soned�kket ved
begge Ender.
9. Og Keruberne bredte deres Vinger i Vejret, s�ledes at de d�kkede
over Soned�kket med deres Vinger; de vendte Ansigtet mod
hinanden; nedad mod Sone,d�kket vendte Kerubernes Ansigter.
10. Derp� lavede han Bordet af Akacietr�, to Alen langt, en Alen
bredt og halvanden Alen h�jt,
11. og overtrak det med purt Guld og satte en gylden Krans rundt om
det.
12. Og han satte en Liste af en H�nds Bredde rundt om det og en
gylden Krans rundt om Listen.
13. Og han st�bte fire Guldringe og satte dem p� de fire Hj�rner ved
dets fire Ben.
14. Lige ved Listen sad Ringene til at stikke B�rest�ngerne i, s� at
man kunde b�re Bordet.
15. Og han lavede B�rest�ngerne at Akacietr� og overtrak dem med
Guld, og med dem skulde Bordet b�res.
16. Og han lavede af purt Guld de Ting, som h�rte til Bordet, Fadene
og Kanderne, Sk�lene og Krukkerne til at udgyde Drikoffer med.
17. Derp� lavede han Lysestagen af purt Guld, i drevet Arbejde
lavede han Lysestagen, dens Fod og selve Stagen, s�ledes at dens
Blomster med B�gere og Kroner var i eet med den;
18. seks Arme udgik fra Lysestagens Sider, tre fra den ene og tre
fra den anden Side.
19. P� hver af Armene, der udgik fra Lysestagen, var der tre
mandelblomstlignende Blomster med B�gere og Kroner,
20. men p� selve Stagen var der fire mandelblomstlignende Blomster
med B�gere og Kroner,
21. et B�ger under hvert af de tre Par Arme, der udgik fra den.
22. B�grene og Armene var i eet med den, s� at det hele udgjorde eet
drevet Arbejde af purt Guld.
23. Derp� lavede han de syv Lamper til den, Lampesaksene og Bakkerne
af purt Guld.
24. En Talent purt Guld brugte han til den og til alt dens Tilbeh�r.
25. Derp� lavede han R�gelsealteret af Akacietr�, en Alen langt og
en Alen bredt, i Firkant, og to Alen h�jt, og dets Horn var i
eet med det.
26. Og han overtrak det med purt Guld, b�de Pladen og Siderne hele
Vejen rundt og Hornene, og satte en Guldkrans rundt om;
27. og han satte to Guldringe under Kransen p� begge Sider til at
stikke B�rest�ngerne i, for at det kunde b�res med dem;
28. B�rest�ngerne lavede han af Akacietr� og overtrak dem med Guld.
29. Han tilberedte ogs� den hellige Salveolie og den rene,
vellugtende R�gelse, som Salveblanderne laver den.
*02/38 2.Mosebog 38
1. Derp� lavede han Br�ndofferalteret af Akacietr�, fem Alen langt
og fem Alen bredt, firkantet, og tre Alen h�jt.
2. Han lavede Horn til dets fire Hj�rner, s�ledes at de var i eet
dermed, overtrak det med Kobber
3. og lavede alt Alterets Tilbeh�r, Karrene, Skovlene, Sk�lene,
Gaflerne og Panderne; alt dets Tilbeh�r lavede han af Kobber.
4. Derp� omgav han Alteret med et flettet Kobbergitter neden under
dets Liste, s�ledes at det n�ede op til Alterets halve H�jde.
5. Derefter st�bte han fire Ringe til Kobbergitterets fire Hj�rner
til at stikke B�rest�ngerne i.
6. B�rest�ngerne lavede han at Akacietr� og overtrak dem med
Kobber.
7. Og St�ngerne stak han gennem Ringene p� Alterets Sider, for at
det kunde b�res med dem. Han lavede det hult af Br�dder.
8. Derp� lavede han Vandkummen med Fodstykke af Kobber og brugte
dertil Spejle, som tilh�rte Kvinderne, der gjorde Tjeneste ved
Indgangen til �benbaringsteltet.
9. Derp� indrettede han Forg�rden: Til Sydsiden det hundrede Alen
lange Forg�rdsomh�ng af tvundet Byssus
10. med tyve Piller og tyve Fodstykker af Kobber og med Knager og
B�nd af S�lv til Pillerne.
11. Til Nordsiden hundrede Alen med tyve Piller og tyve Fodstykker
af Kobber og med Knager og B�nd af S�lv til Pillerne.
12. Til Vestsiden det halvtredsindstyve Alen lange Omh�ng med ti
Piller og ti Fodstykker og med Knager og B�nd af S�lv til
Pillerne.
13. Og til Forsiden mod �st, der var halvtredsindstyve Alen bred,
14. det femten Alen lange Omh�ng med fire Piller og tre Fodstykker
til den ene Side af Indgangen,
15. og det femten Alen lange Omh�ng med tre Piller og tre Fodstykker
til den anden Side af Indgangen.
16. Alle Omh�ng rundt om Forg�rden var af tvundet Byssus,
17. Fodstykkerne til Pillerne af Kobber,men deres Knager og B�nd af
S�lv; alle Pillernes Hoveder var overtrukket med S�lv; og de
havde B�nd af S�lv.
18. Forh�nget til Forg�rdens Indgang var af violet og r�dt
Purpurgarn i broget V�vning, karmoisinr�dt Garn og tvundet
Byssus, tyve Alen langt og fem Alen h�jt, svarende til Bredden
p� Forg�rdens Omh�ng.
19. Dertil h�rte fire Piller med fire Fodstykker af Kobber; Knagerne
var af S�lv og Overtr�kket p� Hovederne og B�ndene ligeledes af
S�lv.
20. Alle P�lene til Boligen og Forg�rden rundt om var af Kobber.
21. Her f�lger Regnskabet over Boligen, Vidnesbyrdets Bolig, som p�
Moses's Bud blev opgjort af Leviterne under Ledelse af Itamar,
en S�n af Pr�sten Aron;
22. Bezal'el, en S�n af Hurs S�n Uri, af Judas Stamme havde udf�rt
alt, hvad HERREN havde p�lagt Moses,
23. sammen med Oholiab, Ahisamaks S�n, af Dans Stamme, som udf�rte
Udsk�ringsarbejdet, Kunstv�vningen og den brogede V�vning af
violet og r�dt Purpur, Karmoisin og Byssus.
24. Hvad ang�r Guldet, der anvendtes til Arbejdet, under hele
Arbejdet p� Helligdommen, s� l�b det som Gave viede Guld op til
29. Talenter og 730 Sekel efter hellig V�gt.
25. Det ved Menighedens M�nstring indkomne S�lv l�b op til 100
Talenter og 1775 Sekel efter hellig V�gt
26. en, Beka, det halve af en Sekel efter hellig V�gt, af enhver,
der m�tte lade sig m�nstre, alts� fra Tyve�rsalderen og opefter,
i alt 603 550 Mand:
27. De 100 Talenter S�lv medgik til St�bningen af Helligdommens og
Forh�ngets Fodstykker, 100 Talenter til 100 Fodstykker, en
Talent til hvert Fodstykke.
28. Men de 1775 Sekel anvendte han til Knager til Pillerne, til at
overtr�kke deres Hoveder med og til B�nd p� dem.
29. Det som Gave viede Kobber udgjorde 70 Talenter og 2400 Sekel.
30. Deraf lavede han Fodstykkerne til �benbaringsteltets Indgang,
Kobberalteret med dets Kobbergitter og alt Alterets Tilbeh�r,
31. Fodstykkerne til Forg�rden rundt om og til Forg�rdens Indgang og
alle Teltp�lene til Boligen og alle Teltp�lene til Forg�rden
hele Vejen rundt.
*02/39 2.Mosebog 39
1. Af det violette og r�de Purpurgarn og det karmoisinr�de Garn
tilvirkede de Pragtkl�derne til Tjenesten i Helligdommen; og de
tilvirkede Arons hellige Kl�der, s�ledes som HERREN havde p�lagt
Moses.
2. De tilvirkede Efoden af Guldtr�d, violet og r�dt Purpurgarn,
karmoisinr�dt Garn og tvundet Byssus,
3. idet de udhamrede Guldet i Plader og skar Pladerne ud i Tr�de
til at v�ve ind i det violette og r�de Purpurgarn, det
karmoisinr�de Garn og det tvundne Byssus ved Kunstv�vning.
4. Derp� forsynede de den med Skulderstykker til at h�fte p�; den
blev h�ftet sammen ved begge Hj�rner.
5. Og dens B�lte, som brugtes, n�r den skulde tages p�, var i eet
med den og af samme Arbejde, af Guldtr�d, violet og r�dt
Purpurgarn, karmoisinr�dt Garn og tvundet Byssus, s�ledes som
HERREN havde p�lagt Moses.
6. Derp� tilvirkede de Sjohamstenene, indfattede i Guldfletv�rk og
graverede som Signeter med Israels S�nners Navne;
7. og de f�stede dem p� Efodens Skulderstykker, for at Stenene
kunde bringe Israels B�rn i Minde, s�ledes som HERREN havde
p�lagt Moses.
8. Derp� tilvirkede de Brystskjoldet i Kunstv�vning p� samme M�de
som Efoden, af Guldtr�d, violet og r�dt Purpurgarn,
karmoisinr�dt Garn og tvundet Byssus;
9. det var firkantet, og de lagde Brystskjoldet dobbelt; det var et
Spand langt og et Spand bredt, lagt dobbelt.
10. De udstyrede det med fire R�kker Sten: Karneol, Topas og Smaragd
i den f�rste R�kke,
11. Rubin, Safir og Jaspis i den anden,
12. Hyacint, Agat og Ametyst i den tredje,
13. Krysolit, Sjoham og Onyks i den fjerde, omgivne med Guldfletv�rk
i deres Indfatninger.
14. Der var tolv Sten, svarende til Israels S�nners Navne, en for
hvert Navn; det var graveret Arbejde som Signeter, s�ledes at
hver Sten bar Navnet p� en af de tolv Stammer.
15. Til Brystskjoldet lavede de snoede K�der af purt Guld, snoet
Arbejde, som n�r man snor Reb.
16. Derp� lavede de to Guldfletv�rker og to Guldringe og satte disse
to Ringe p� Brystskjoldets �verste Hj�rner,
17. og de to Guldsnore knyttede de i de to Ringe p� Brystskjoldets
Hj�rner;
18. Snorenes anden Ende anbragte de i de to Fletv�rker og f�stede
dem p� Forsiden af Efodens Skulderstykker.
19. Og d lavede to andre Guldringe og satte dem p� Brystskjoldets to
andre Hj�rner p� den indre Rand, der vendte mod Efoden.
20. Og de lavede endnu to Guldringe og f�stede dem p� Efodens to
Skulderstykker forneden p� Forsiden, hvor den var h�ftet sammen
med Skulderstykkerne, oven over Efodens B�lte;
21. og de bandt med Ringene Brystskjoldet fast til Efodens Ringe ved
Hj�lp af en violet Purpursnor, s� at det kom til at sidde oven
over Efodens B�lte og ikke kunde l�sne sig fra Efoden, som
HERREN havde p�lagt Moses.
22. Derp� tilvirkede de K�ben, som h�rer til Efoden, i v�vet
Arbejde, helt og holdent af violet Purpur.
23. Midt p� havde K�ben en Hals�bning ligesom Hals�bningen p� en
Panserskjorte, omgivet af en Linning, for at den ikke skulde
rives itu,
24. og langs K�bens nederste Kant syede de Granat�bler af violet og
r�dt Purpurgarn, karmoisinr�dt Garn og tvundet Byssus,
25. og de lavede Bj�lder af purt Guld, som de anbragte mellem
Granat�blerne langs K�bens nederste Kant hele Vejen rundt,
mellem Granat�blerne,
26. s� at Bj�lder og Granat�bler skiftede hele Vejen rundt langs
K�bens nederste Kant, til at b�re ved Tjenesten, som HERREN
havde p�lagt Moses.
27. Derp� tilvirkede de Kjortlerne til Aron og hans S�nner af Byssus
i v�vet Arbejde,
28. Hovedkl�det af Byssus, Embedshuerne af Byssus, Linnedbenkl�derne
af tvundet Byssus,
29. og B�ltet af tvundet Byssus, violet og r�dt Purpurgarn og
karmoisinr�dt Garn i broget V�vning, som HERREN havde p�lagt
Moses.
30. Derp� lavede de Pandepladen, det hellige Diadem, af purt Guld og
forsynede den med en Indskrift i graveret Arbejde som ved
Signeter: "Helliget HERREN."
31. Og de f�stede en violet Purpursnor p� den til at binde den fast
med oven p� Hovedkl�det, som HERREN havde p�lagt Moses.
32. S�ledes fuldf�rtes alt Arbejdet ved �benbaringsteltets Bolig; og
Israeliterne gjorde ganske som HERREN havde p�lagt Moses;
s�ledes gjorde de.
33. Derp� bragte de Boligen til Moses, Teltd�kket med alt dets
Tilbeh�r, Knagerne, Br�dderne, Tv�rst�ngerne, Pillerne og
Fodstykkerne,
34. D�kket af r�dfarvede V�derskind og D�kket af Tahasjskind, det
indre Forh�ng,
35. Vidnesbyrdets Ark med B�rest�ngerne, Soned�kket,
36. Bordet med alt dets Tilbeh�r, Skuebr�dene,
37. Lysestagen af purt Guld med Lamperne, der skulde s�ttes p� den,
og alt dens Tilbeh�r, Olien til Lysestagen,
38. Guldalteret, Salveolien, den vellugtende R�gelse, Forh�nget til
Teltets Indgang,
39. Kobberalteret med Kobbergitteret, B�rest�ngerne og alt dets
Tilbeh�r, Vandkummen og Fodstykket,
40. Omh�ngene til Forg�rden, Pillerne og Fodstykkerne, Forh�nget til
Forg�rdens Indgang, Rebene og Teltp�lene, alt Tilbeh�r til
Tjenesten i �benbaringsteltets Bolig,
41. Pragtkl�derne til Tjenesten i Helligdommen, de hellige Kl�der
til Pr�sten Aron og hans S�nners Kl�der til Pr�stetjenesten.
42. N�jagtigt som HERREN havde p�lagt Moses, udf�rte Israeliterne
hele Arbejdet.
43. Da s� Moses hele Arbejdet efter, og se, de havde udf�rt det, som
HERREN havde sagt; s�ledes havde de utdf�rt det. Og Moses
velsignede dem.
*02/40 2.Mosebog 40
1. Og HERREN talede til Moses og sagde:
2. P� den f�rste Dag i den f�rste M�ned skal du rejse
�benbaringsteltets Bolig.
3. S�t s� Vidnesbyrdets Ark derind og h�ng Forh�nget op for Arken.
4. Og du skal bringe Bordet ind og ordne, hvad dertil h�rer, og
bringe Lysestagen ind og s�tte Lamperne p�.
5. Stil Guldalteret til R�gelsen op foran Vidnesbyrdets Ark og h�ng
Forh�nget op foran Boligens Indgang.
6. Stil Br�ndofferalteret op foran Indgangen til �benbaringsteltets
Bolig
7. og stil Vandkummen op mellem �benbaringsteltet og Alteret og
h�ld Vand deri.
8. Rejs Forg�rden rundt om og h�ng Forh�nget op foran Forg�rdens
Indgang.
9. Tag Salveolien og salv Boligen og alle Ting de1i, og du skal
hellige den med alt dens Tilbeh�r, s� den bliver hellig.
10. Du skal salve Br�ndofferalteret og alt dets Tilbeh�r og hellige
Alteret, s� det bliver h�jhelligt.
11. Og du skal salve Vandkummen og Fodstykket og hellige den.
12. Lad s� Aron og hans S�nner tr�de hen til �benbaringsteltets
Indgang, tv�t dem med Vand
13. og if�r Aron de hellige Kl�der. salv og hellig ham til at g�re
Pr�stetjeneste for mig.
14. Lad s� hans S�nner tr�de frem, if�r dem Kjortler
15. og salv dem, som du salver deres Fader, til at g�re
Pr�stetjeneste for mig. S�ledes skal det ske, for at et evigt
Pr�sted�mme kan blive dem til Del fra Sl�gt til Sl�gt i Kraft af
denne Salvning, som du foretager p� dem.
16. Og Moses gjorde ganske som HERREN havde p�lagt ham; s�ledes
gjorde han.
17. P� den f�rste Dag i den f�rste M�ned i det andet �r blev Boligen
rejst.
18. Moses rejste Boligen, idet han anbragte Fodstykkerne, rejste
Br�dderne, stak Tv�rst�ngerne ind, rejste Pillerne,
19. sp�ndte Teltd�kket ud over Boligen og lagde Teltd�kkets D�kke
ovenover, som HERREN havde p�lagt Moses.
20. Derp� tog han Vidnesbyrdet og lagde det i Arken, stak
B�rest�ngerne i Arken og lagde Soned�kket oven p� den;
21. s� bragte han Arken ind i Boligen og h�ngte det indre Forh�ng op
og tilhyllede s�ledes Vidnesbyrdets Ark, som HERREN havde p�lagt
Moses.
22. Derp� opstillede han Bordet i �benbaringsteltet ved Boligens
nordre V�g uden for Forh�nget,
23. og han lagde Br�dene i R�kke derp� for HERRENs �syn, som HERREN
havde p�lagt Moses.
24. Derp� satte han Lysestagen ind i �benbaringsteltet lige over for
Bordet, ved Boligens s�ndre V�g;
25. og han satte Lamperne derp� for HERRENs �syn, som HERREN havde
p�lagt Moses.
26. Derp� stillede han Guldalteret op i �benbaringsteltet foran
Forh�nget,
27. og han t�ndte vellugtende R�gelse derp�, som HERREN havde p�lagt
Moses.
28. Derp� h�ngte han Forh�nget op for Boligens Indgang.
29. Br�ndofferalteret opstillede han foran Indgangen til
�benbaringsteltets Bolig og ofrede Br�ndofferet og
Afgr�deofferet derp�, som HERREN havde p�lagt Moses.
30. Derp� opstillede han Vandkummen mellem �benbaringsteltet og
Alteret og h�ldte Vand deri til Tv�tning.
31. Og Moses og Aron og hans S�nner tv�ttede deres H�nder og F�dder
deri;
32. n�r de gik ind i �benbaringsteltet og tr�dte hen til Alteret.
tv�ttede de sig, som HERREN havde p�lagt Moses.
33. S� rejste han Forg�rden rundt om Boligen og Alteret og h�ngte
Forh�nget op for Forg�rdens Indgang. Hermed var Moses f�rdig med
Arbejdet.
34. Da d�kkede Skyen �benbaringsteltet, og HERRENs Herlighed fyldte
Boligen;
35. og Moses kunde ikke g� ind i �benbaringsteltet, fordi Skyen
havde lagt sig derover, og HERRENs Herlighed fyldte Boligen.
36. Men under hele deres Vandring br�d Israeliterne op, n�r Skyen
l�ftede sig fra Boligen;
37. og n�r Skyen ikke l�ftede sig. br�d de ikke op, men ventede, til
den atter l�ftede sig.
38. Thi HERRENs Sky l� over Boligen om Dagen, og om Natten lyste Ild
i Skyen for alle Israeliternes �jne under hele deres Vandring.
*03/ 3.Mosebog
*03/01 3.Mosebog 1
1. HERREN kaldte p� Moses og talede til ham fra �benbaringsteltet
og sagde:
2. Tal til Israeliterne og sig til dem: N�r nogen af eder vil
bringe HERREN en Offergave af Kv�get, da skal Offergaven, I vil
bringe, tages at Hornkv�get eller Sm�kv�get.
3. Skal hans Offergave af Hornkv�get v�re et Br�ndoffer, s� skal
det v�re et lydefrit Handyr, han bringer; til �benbaringsteltets
Indgang skal han bringe det for at vinde HERRENs Velbehag.
4. S� skal han l�gge sin H�nd p� Br�ndofferdyrets Hoved, for at det
kan vinde ham HERRENs Velbehag, idet det skaffer ham Soning.
5. Derp� skal han slagte den unge Okse for HERRENs �syn, og Arons
S�nner, Pr�sterne, skal fremb�re Blodet, og de skal spr�nge
Blodet rundt om p� Alteret, som st�r ved Indgangen til
�benbaringsteltet.
6. S� skal han fl� Huden af Br�ndofferdyret og sk�re det i Stykker,
7. og Arons S�nner, Pr�sterne, skal g�re Ild p� Alteret og l�gge
Br�nde p� Ilden;
8. og Arons S�nner, Pr�sterne, skal l�gge Stykkerne tillige med
Hovedet og Fedtet til Rette p� Br�ndet over Ilden p� Alteret.
9. Men Indvoldene og Skinnebenene skal han tv�tte med Vand, og
Pr�sten skal bringe det hele som R�goffer p� Alteret; det er et
Br�ndoffer, et Ildoffer til en liflig Duft for HERREN.
10. Hvis hans Offergave, der skal bruges som Br�ndoffer, tages at
Sm�kv�get, af F�rene eller Gederne, s� skal det v�re et lydefrit
Handyr, han bringer.
11. Han skal slagte det for HERRENs �syn ved Alterets Nordside, og
Arons S�nner, Pr�sterne skal spr�nge Blodet deraf rundt om p�
Alteret.
12. S� skal han sk�re det i Stykker, og Pr�sten skal l�gge Stykkerne
tillige med Hovedet og Fedtet til Rette p� Br�ndet over Ilden p�
Alteret.
13. Men Indvoldene og Skinnebenene skal han tv�tte med Vand. S� skal
Pr�sten fremb�re det hele og bringe det som R�goffer p� Alteret;
det er et Br�ndoffer, et Ildoffer til en liflig Duft for HERREN.
14. Er hans Offergave til HERREN et Br�ndoffer af Fuglene, da skal
Offergaven, han vil bringe, tages af Turtelduerne eller
Dueungerne;
15. Pr�sten skal fremb�re den til Alteret og kn�kke Halsen p� den og
bringe Hovedet som R�goffer p� Alteret, og dens Blod skal
udpresses mod Alterets Side.
16. S� skal han udtage Kroen med dens Indhold og kaste den p�
Askedyngen ved Alterets �stside.
17. Derp� skal han rive Vingerne l�s p� den uden dog at skille dem
fra Kroppen. S� skal Pr�sten bringe den som R�goffer p� Alteret
p� Br�ndet over Ilden; det er et Br�ndoffer, et Ildoffer til en
liflig Duft for HERREN.
*03/02 3.Mosebog 2
1. N�r nogen vil fremb�re et Afgr�deoffer som Offergave for HERREN,
skal hans Offergave best� af fint Hvedemel, og han skal h�lde
Olie derover og komme R�gelse derp�.
2. Og han skal bringe det til Arons S�nner, Pr�sterne; og Pr�sten
skal tage en H�ndfuld af Melet og Olien og al R�gelsen, det, som
skal ofres af Afgr�deofferet, og bringe det som R�goffer p�
Alteret, et Ildoffer til en liflig Duft for HERREN;
3. men Resten af Afgr�deofferet skal tilfalde Aron og hans S�nner
som en h�jhellig Del af HERRENs Ildofre.
4. Men n�r du som Offergave vil bringe et Afgr�deoffer af Bagv�rk
fra Bagerovnen, skal det best� af fint Hvedemel, usyrede Kager,
r�rte i Olie, og usyrede Fladbr�d, smurte med Olie.
5. Er derimod din Offergave et Afgr�deoffer, bagt p� Plade, s� skal
det best� af usyret fint Hvedemel, r�rt i Olie;
6. du skal bryde det i Stykker og h�lde Olie derover. Det er et
Afgr�deoffer.
7. Men er din Offergave et Afgr�deoffer, bagt i Pande, skal det
tilberedes af fint Hvedemel med Olie.
8. Det Afgr�deoffer, der tilberedes af disse Ting, skal du bringe
HERREN; man skal bringe det til Pr�sten, og han skal b�re det
hen til Alteret;
9. og Pr�sten skal af Afgr�deofferet udtage det, som skal ofres
deraf, og bringe det som R�goffer p� Alteret, et Ildoffer til en
liflig Duft for HERREN.
10. Men Resten af Afgr�deofferet skal tilfalde Aron og hans S�nner
som en h�jhellig Del af HERRENs Ofre.
11. Intet Afgr�deoffer, som I bringer HERREN, m� tilberedes syret;
thi Surdejg eller Honning m� I aldrig bringe som R�goffer, som
Ildoffer for HERREN.
12. Kun som Offergave af F�rstegr�de m� I fremb�re disse Ting for
HERREN, men de m� ikke komme p� Alteret til en liflig Duft.
13. Og du skal komme Salt i enhver Afgr�deoffergave, du fremb�rer,
du m� ikke undlade at komme din Guds Pagts Salt i dit
Afgr�deoffer, men du skal fremb�re Salt med enhver af dine
Offergaver.
14. Dersom du vil fremb�re HERREN et Afgr�deoffer af F�rstegr�den,
skal det, du fremb�rer som Afgr�deoffer af din F�rstegr�de, v�re
friske Aks, ristede over Ilden, knuste, af nyh�stet Korn;
15. og du skal h�lde Olie derover og komme R�gelse derp�. Det er et
Afgr�deoffer,
16. Al R�gelsen og det, som skal ofres af de knuste Aks og Olien,
skal Pr�sten bringe som R�goffer, et Ildoffer for HERREN.
*03/03 3.Mosebog 3
1. Men er hans Offergave et Takoffer, s� skal det, hvis han bringer
det af Hornkv�get, v�re et lydefrit Han eller Hundyr, han
bringer HERREN.
2. Han skal l�gge sin H�nd p� sin Offergaves Hoved og slagte Dyret
ved Indgangen til �benbaringsteltet; og Arons S�nner, Pr�sterne,
skal spr�nge Blodet rundt om p� Alteret.
3. S� skal han af Takofferet som Ildoffer for HERREN fremb�re
Fedtet, der d�kker Indvoldene, og alt Fedtet p� Indvoldene,
4. begge Nyrerne med det Fedt. som sidder p� dem ved
L�ndemusklerne, og Leverlappen, som han skal skille fra ved
Nyrerne.
5. Og Arons S�nner skal bringe det som R�goffer p� Alteret oven p�
Br�ndofferet p� Br�ndet, der ligger p� Ilden, et Ildoffer til en
liflig Duft for HERREN.
6. Men hvis hans Offergave, der bringes som Takoffer til HERREN.
tages af Sm�kv�get, skal det v�re et lydefrit Han eller Hundyr,
han bringer.
7. Er den Offergave, han vil bringe. et Lam, skal han bringe det
hen for HERRENs �syn
8. og l�gge sin H�nd p� sin Offergaves Hoved og slagte Dyret foran
�benbaringsteltet, og Arons S�nner skal spr�nge Blodet deraf
rundt om p� Alteret.
9. S� skal han af Takofferet som Ildoffer for HERREN fremb�re
Fedtet, hele Fedthalen, skilt fra Rygraden, Fedtet, som d�kker
Indvoldene, og alt Fedtet p� Indvoldene,
10. begge Nyrerne med det Fedt, som sidder p� dem ved
L�ndemusklerne, og Leverlappen, som han skal skille fra ved
Nyrerne.
11. Og Pr�sten skal bringe det som R�goffer p� Alteret,
Ildofferspise for HERREN.
12. Men hvis hans Offergave er en Ged, skal han bringe den hen for
HERRENs �syn
13. og l�gge sin H�nd p� dens Hoved og slagte den foran
�benbaringsteltet, og Arons S�nner skal spr�nge Blodet rundt om
p� Alteret.
14. S� skal han deraf fremb�re som sin Offergave, som et Ildoffer
for HERREN, Fedtet, det d�kker Indvoldene, og alt Fedtet p�
Indvoldene,
15. begge Nyrerne med det Fedt, som sidder p� dem ved
L�ndemusklerne, og Leverlappen, som han skal skille fra ved
Nyrerne.
16. Og Pr�sten skal bringe det som R�goffer p� Alteret,
Ildofferspise til en liflig Duft. Alt Fedt skal v�re HERRENs.
17. En evig Anordning skal det v�re for eder fra Sl�gt til Sl�gt,
hvor I end bor: Intet Fedt og intet Blod m� I nyde!
*03/04 3.Mosebog 4
1. Og HERREN talede til Moses og sagde:
2. Tal til Israeliterne og sig: N�r nogen af Vanvare forsynder sig
mod noget af HERRENs Forbud og overtr�der et af dem, da skal
f�lgende iagttages:
3. Er det den salvede Pr�st, der forsynder sig, s� der p�drages
Folket Skyld, skal han for den Synd, han har beg�et, bringe
HERREN en lydefri ung Tyr som Syndoffer.
4. Han skal f�re Tyren hen til �benbaringsteltets Indgang for
HERRENs �syn og l�gge sin H�nd p� dens Hoved og slagte den for
HERRENs �syn,
5. og den salvede Pr�st skal tage noget af Tyrens Blod og bringe
det ind i �benbaringsteltet,
6. og Pr�sten skal dyppe sin Finger i Blodet og st�nke det syv
Gange for HERRENs �syn foran Helligdommens Forh�ng;
7. og Pr�sten skal stryge noget af Blodet p� R�gelsealterets Horn
for HERRENs �syn, det, som st�r i �benbaringsteltet; Resten af
Tyrens Blod skal han udgyde ved Foden af Br�ndofferalteret, som
st�r ved Indgangen til �benbaringsteltet.
8. Men alt Syndoffertyrens Fedt skal han tage ud Fedtet, som d�kker
Indvoldene, og alt Fedtet p� Indvoldene,
9. begge Nyrerne med det Fedt, som sidder p� dem ved
L�ndemusklerne, og Leverlappen, som han skal skille fra ved
Nyrerne,
10. p� samme M�de som det udtages af Takofferoksen. Og Pr�sten skal
bringe det som R�goffer p� Br�ndofferalteret.
11. Men Tyrens Hud og alt dens K�d tillige med dens Hoved,
Skinneben, Indvolde og Skarn,
12. hele Tyren skal han bringe uden for Lejren til et urent Sted,
til Askedyngen, og br�nde den p� et B�l af Br�nde; oven p� Aske;
dyngen skal den br�ndes.
13. Men hvis det et hele Israels Menighed, der forser sig, uden at
Forsamlingen ved af det, og de har overtr�dt et af HERRENs
Forbud og derved p�draget sig Skyld,
14. da skal Forsamlingen, n�r den Synd, de har beg�et mod Forbudet,
bliver kendt, bringe en ung, lydefri Tyr som Syndoffer; de skal
f�re den hen foran �benbaringsteltet,
15. og Menighedens �ldste skal l�gge deres H�nder p� Tyrens Hoved
for HERRENs �syn, og man skal slagte den for HERRENs �syn.
16. Derp� skal den salvede Pr�st bringe noget af Tyrens Blod ind i
�benbaringsteltet,
17. og Pr�sten skal dyppe sin Finger i Blodet og st�nke det syv
Gange for HERRENs �syn foran Forh�nget;
18. og han skal stryge noget af Blodet p� Hornene af Alteret, som
st�r for HERRENs �syn i �benbaringsteltet; Resten af Blodet skal
han udgyde ved Foden af Br�ndofferalteret, som st�r ved
Indgangen til �benbaringsteltet,
19. Men alt, Fedtet skal han tage ud og bringe det som R�goffer p�
Alteret.
20. Derp� skal han g�re med Tyren p� samme M�de som med den f�r
n�vnte Syndoffertyr. Da skal Pr�sten skaffe dem Soning, s� de
finder Tilgivelse.
21. S� skal Tyren bringes uden for Lejren og br�ndes p� samme M�de
som den f�r n�vnte Tyr. Det er Menighedens Syndoffer.
22. Men hvis det er en �verste. der forsynder sig og af Vanvare
overtr�der et af HERRENs Forbud og derved p� drager sig Skyld,
23. og den Synd, han har beg�et, bliver ham vitterlig, s� skal den
Offergave, han bringer, v�re en lydefri Gedebuk.
24. Han skal l�gge sin H�nd p� Bukkens Hoved og slagte den der, hvor
Br�ndofferet slagtes for HERRENs �syn. Det er et Syndoffer.
25. Pr�sten skal tage noget af Syndofferets Blod p� sin Finger og
stryge det p� Br�ndofferalterets Horn, og Resten af Blodet skal
han udgyde ved Br�ndofferalterets Fod.
26. Og alt dets Fedt skal han bringe som R�goffer p� Alteret ligesom
Fedtet fra Takofferet. Da skal Pr�sten skaffe ham Soning for
hans Synd, s� han finder Tilgivelse.
27. Men hvis det er en af Almuen, der af Vanvare forsynder sig ved
at overtr�de et af HERRENs Forbud og derved p�drager sig Skyld,
28. og den Synd, han har beg�et, bliver ham vitterlig, s� skal
Offergaven, han bringer for den Synd, han har beg�et, v�re en
lydefri Ged.
29. Han skal l�gge sin H�nd p� Syndofferets Hoved og slagte
Syndofferet der, hvor Br�ndofferet slagtes.
30. Pr�sten skal tage noget af Gedens Blod p� sin Finger og stryge
det p� Br�ndofferalterets Horn, og Resten af Blodet skal han
udgyde ved Alterets Fod.
31. Og alt Fedtet skal han tage ud, p� samme M�de som Fedtet tages
ud af Takofferet, og Pr�sten skal bringe det som R�goffer p�
Alteret til en liflig Duft for HERREN. Da skal Pr�sten skaffe
ham Soning, s� han finder Tilgivelse.
32. Men hvis den Offergave, han vil bringe som Syndoffer, er et Lam,
da skal det v�re et lydefrit Hundyr, han bringer.
33. Han skal l�gge sin H�nd p� Syndofferets Hoved og slagte det som
Syndoffer der, hvor Br�ndofferet slagtes.
34. Og Pr�sten skal tage noget af Syndofferets Blod p� sin Finger og
stryge det p� Br�ndofferalterets Horn, men Resten af Blodet skal
han udgyde ved Alterets fod,
35. og alt Fedtet skal han tage ud, p� samme M�de som
Takofferlammets Fedt tages ud, og Pr�sten skal bringe det som
R�goffer p� Alteret oven p� HERRENs Ildofre. Da skal Pr�sten
skaffe ham Soning for den Synd, han har beg�et, s� han finder
Tilgivelse.
*03/05 3.Mosebog 5
1. Hvis nogen, n�r han h�rer en Forbandelse udtale, synder ved at
undlade at vidne, sk�nt han var �jenvidne eller p� anden M�de
kender Sagen, og s�ledes p�drager sig Skyld,
2. eller hvis nogen, uden at det er ham vitterligt, r�rer ved noget
urent, hvad enten det nu er et �dsel af et urent vildt Dyr eller
af urent Kv�g eller urent Kryb, og han opdager det og bliver sig
sin Skyld bevidst,
3. eller n�r han, uden at det er ham vitterligt, r�rer ved Urenhed
hos et Menneske, Urenhed af en hvilken som helst Art, hvorved
man bliver uren, og han opdager det og bliver sig sin Skyld
bevidst,
4. eller n�r nogen, uden at det er ham vitterligt, med sine L�ber
afl�gger en uoverlagt Ed p� at ville g�re noget, godt eller
ondt, hvad nu et Menneske kan afl�gge en uoverlagt Ed p�, og han
opdager det og bliver sig sin Skyld bevidst i et af disse
Tilf�lde,
5. s� skal han, n�r han bliver sig sin Skyld bevidst i et af disse
Tilf�lde, bekende det, han har forsyndet sig med,
6. og til Bod for den Synd, han har beg�et, bringe HERREN et Hundyr
af Sm�kv�get, et F�r eller en Ged, som Syndoffer; da skal
Pr�sten skaffe ham Soning for hans Synd.
7. Men hvis han ikke evner at give et Stykke Sm�kv�g, skal han til
Bod for sin Synd bringe HERREN to Turtelduer eller Dueunger, en
som Syndoffer og en som Br�ndoffer.
8. Han skal bringe dem til Pr�sten, og Pr�sten skal f�rst fremb�re
den, der skal bruges til Syndoffer; han skal kn�kke Halsen p�
den ved Nakken uden at rive Hovedet helt af
9. og st�nke noget af Syndofferets Blod p� Alterets Side, medens
Resten af Blodet skal udpresses ved Alterets Fod. Det er et
Syndoffer.
10. Men den anden skal han ofre som Br�ndoffer p� den foreskrevne
M�de; da skal Pr�sten skaffe ham Soning for den Synd, han har
beg�et, s� han finder Tilgivelse.
11. Men hvis han ej heller evner at give to Turtelduer eller
Dueunger, skal han som Offergave for sin Synd bringe en
Tiendedel Efa fint Hvedemel til Syndoffer, men han m� ikke h�lde
Olie derover eller komme R�gelse derp�, thi det er et Syndoffer.
12. Han skal bringe det til Pr�sten, og Pr�sten skal tage en
H�ndfuld deraf, det, som skal ofres deraf, og bringe det som
R�goffer p� Alteret oven p� HERRENs Ildofre. Det er et
Syndoffer.
13. Da skal Pr�sten skaffe ham Soning for den Synd, han har beg�et
p� en af de n�vnte M�der, s� han finder Tilgivelse. Resten skal
tilfalde Pr�sten p� samme M�de som Afgr�deofferet.
14. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
15. N�r nogen g�r sig skyldig i Svig og af Vanvare forsynder sig mod
HERRENs Helliggaver, skal han til Bod derfor som Skyldoffer
bringe HERREN en lydefri V�der af Sm�kv�get, der er vurderet til
mindst to S�lvsekel efter hellig V�gt;
16. og han skal give Erstatning for, hvad han har forsyndet sig med
over for det hellige, med Till�g af en Femtedel af V�rdien. Han
skal give Pr�sten det, og Pr�sten skal skaffe ham Soning ved
Skyldofferv�deren, s� han finder Tilgivelse.
17. N�r nogen, uden at det er ham vitterligt, synder ved at
overtr�de et af HERRENs Forbud, s� han bliver skyldig og
p�drager sig Skyld,
18. da skal han af Sm�kv�get bringe en lydefri V�der, der er taget
god, som Skyldoffer til Pr�sten, og Pr�sten skal skaffe ham
Soning for den ufors�tlige Synd, han har beg�et, uden at den var
ham vitterlig, s� han finder Tilgivelse.
19. Det er et Skyldoffer; han har p�draget sig Skyld over for
HERREN.
20. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
21. N�r nogen forsynder sig og g�r sig skyldig i Svig mod HERREN,
idet han frakender sin N�ste Retten til noget, der var ham
betroet, et H�ndpant eller noget, han har r�vet, eller han
aftvinger sin N�ste noget,
22. eller han finder noget, som er tabt, og n�gter det, eller han
afl�gger falsk Ed ang�ende en af alle de Ting, som Mennesket
forsynder sig ved at g�re,
23. s� skal han, n�r han har forsyndet sig og f�ler sig skyldig,
tilbagegive det, han har r�vet, eller det, han har aftvunget,
eller det, som var ham betroet, eller det tabte, som han har
fundet,
24. eller alt det, hvorom han har aflagt falsk Ed; han skal erstatte
det med dets fulde V�rdi med Till�g af en Femtedel. Han skal
give den retm�ssige Ejer det, den Dag han g�r Bod.
25. Og til Bod skal han af Sm�kv�get bringe HERREN en lydefri V�der,
der er taget god; som Skyldoffer skal han bringe den til
Pr�sten.
26. Da skal Pr�sten skaffe ham Soning for HERRENs �syn, s� han
finder Tilgivelse for enhver Ting, hvorved man p�drager sig
Skyld.
*03/06 3.Mosebog 6
1. HERREN taled fremdeles til Moses og sagde:
2. Giv Aron og hans S�nner dette Bud: Dette er Loven om
Br�ndofferet. Br�ndofferet skal blive liggende p� sit B�l p�
Alteret Natten over til n�ste Morgen, og Alterilden skal holdes
ved lige dermed.
3. S� skal Pr�sten if�re sig sin Linnedkl�dning, og Linnedbenkl�der
skal han if�re sig over sin Blusel, og han skal borttage Asken,
som bliver tilbage, n�r Ilden fort�rer Br�ndofferet p� Alteret,
og l�gge den ved Siden af Alteret.
4. Derefter skal han aff�re sig sine Kl�der og tage andre Kl�der p�
og bringe Asken uden for Lejren til et urent Sted.
5. Ilden p� Alteret skal holdes ved lige dermed, den m� ikke g� ud:
og Pr�sten skal hver Morgen t�nde ny Br�ndestykker p� Alteret og
l�gge Br�ndofferet til Rette derp� og s� bringe Takofrenes
Fedtdele som R�goffer derp�.
6. En stadig Ild skal holdes ved lige p� Alteret, den m� ikke g�
ud.
7. Dette er Loven om Afgr�deofferet: Arons S�nner skal fremb�re det
for HERRENs �syn, hen til Alteret.
8. S� skal han tage en H�ndfuld af Afgr�deofferets Mel og Olie og
al R�gelsen, der f�lger med Afgr�deofferet, det, der skal ofres
deraf, og bringe det som R�goffer p� Alteret til en liflig Duft
for HERREN.
9. Men Resten deraf skal Aron og hans S�nner spise; usyret skal det
spises p� et helligt Sted; i �benbaringsteltets Forg�rd skal de
spise det.
10. Det m� ikke bages syret. Jeg har givet dem det som deres Del af
mine Ildofre; det er h�jhelligt ligesom Syndofferet og
Skyldofferet.
11. Alle af Mandk�n blandt Arons S�nner m� spise det; denne Del af
HERRENs Ildofre skal v�re en evig gyldig Rettighed, de har Krav
p� fra Sl�gt til Sl�gt. Enhver, som r�rer derved, bliver hellig.
12. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
13. Dette er den Offergave, Aron og hans S�nner skal fremb�re for
HERREN: En Tiendedel Efa fint Hvedemel, et dagligt Afgr�deoffer,
Halvdelen om Morgenen og Halvdelen om Aftenen.
14. Det skal tilberedes p� Plade med Olie, og du skal fremb�re det
godt �ltet, og du skal bryde det i Stykker; et Afgr�deoffer, som
er brudt i Stykker, skal du fremb�re til en liflig Duft for
HERREN.
15. Den Pr�st iblandt hans S�nner, der salves i hans Sted, skal ofre
det; det skal v�re en evig gyldig Rettighed for HERREN, og som
Heloffer skal det ofres.
16. Ethvert Afgr�deoffer fra en Pr�st skal v�re et Heloffer; det m�
ikke spises.
17. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
18. Tal til Aron og hans S�nner og sig: Dette er Loven om
Syndofferet. Der, hvor Br�ndofferet slagtes. skal Syndofferet
slagtes for HERRENs �syn; det er h�jhelligt.
19. Den Pr�st, der fremb�rer Syndofferet, skal spise det; det skal
spises p� et helligt Sted, i �benbaringsteltets Forg�rd.
20. Enhver, som r�rer ved K�det deraf, bliver hellig. Hvis noget af
dets Blod st�nkes p� en Kl�dning, skal det Stykke, Blodet er
st�nket p�, tv�ttes p� et helligt Sted.
21. Det Lerkar, det koges i, skal sl�s i Stykker; og hvis det er
kogt i et Kobberkar, skal dette skures og skylles med Vand.
22. Alle af Mandk�n blandt Pr�sterne m� spise det; det er
h�jhelligt.
23. Men intet Syndoffer m� spises, n�r noget af dets Blod bringes
ind i �benbaringsteltet for at skaffe Soning i Helligdommen; det
skal opbr�ndes.
*03/07 3.Mosebog 7
1. Dette er Loven om Skyldofferet. Det er h�jhelligt
2. Der, hvor Br�ndofferet slagtes, skal Skyldofferet slagtes. Dets
Blod skal spr�nges rundt om p� Alteret,
3. og alt dets Fedt skal fremb�res. Fedthalen, Fedtet, der d�kker
Indvoldene, og alt Fedtet p� Indvoldene,
4. begge Nyrerne med det Fedt, som sidder p� dem ved
L�ndemusklerne, og Leverlappen, som skal skilles fra ved
Nyrerne.
5. Og Pr�sten skal bringe det som R�goffer p� Alteret, et Ildoffer
for HERREN. Det er et Skyldoffer.
6. Alle af Mandk�n blandt Pr�sterne m� spise det; p� et helligt
Sted skal det spises; det er h�jhelligt.
7. Det er med Skyldofferet som med Syndofferet, en og samme Lov
g�lder for dem: Det tilfalder den Pr�st, der skaffer Soning ved
det.
8. Den Pr�st, som fremb�rer nogens Br�ndoffer, ham skal Huden af
det Br�ndoffer, han fremb�rer, tilfalde.
9. Ethvert Afgr�deoffer, der bages i Ovnen, eller som er tilberedt
i Pande eller p� Plade, tilfalder den Pr�st, der fremb�rer det;
10. men ethvert Afgr�deoffer, der er r�rt i Olie eller t�rt,
tilfalder alle Arons S�nner, den ene lige s� vel som den anden.
11. Dette er Loven om Takofferet, som bringes HERREN.
12. Hvis det bringes som Lovprisningsoffer, skal han sammen med
Slagtofferet, der h�rer til hans Lovprisningsoffer, fremb�re
usyrede Kager, r�rte i Olie, usyrede Fladbr�d, smurte med Olie,
og fint Hvedemel, �ltet til Kager, r�rte i Olie;
13. sammen med syrede Br�dkager skal han fremb�re sin Offergave som
sit Lovprisningstakoffer.
14. Han skal deraf fremb�re een Kage af hver Offergave som en
Offerydelse til HERREN; den tilfalder den Pr�st, der spr�nger
Blodet af Takofferet p� Alteret.
15. K�det af hans Lovprisningstakoffer skal spises p� selve
Offerdagen, intet de1af m� gemmes til n�ste Morgen.
16. Er hans Offergaver derimod et L�fteoffer eller et
Frivilligoffer, skal det vel spises p� selve Offerdagen, men
hvad der levnes, m� spises Dagen efter;
17. men hvad der s� er tilbage af Offerk�det, skal opbr�ndes p� den
tredje Dag;
18. og hvis der spises noget af hans Takoffers K�d p� den tredje
Dag, s� vil den, som bringer Offeret, ikke kunne finde Guds
Velbehag, det skal ikke tilregnes ham, men regnes for urent K�d,
og den, der spiser deraf, skal undg�lde for sin Br�de.
19. Det K�d, der kommer i Ber�ring med noget som helst urent, m�
ikke spises, det skal opbr�ndes. I �vrigt m� enhver, der er ren,
spise K�det;
20. men enhver, som i uren Tilstand spiser K�d af HERRENs Takoffer,
skal udryddes af sin Sl�gt;
21. og n�r nogen r�rer ved noget urent, enten menneskelig Urenhed
eller urent Kv�g eller nogen Slags urent Kryb, og s� spiser K�d
af HERRENs Takoffer, skal han udryddes af sin Sl�gt.
22. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
23. Tal til Israeliterne og sig: I m� ikke spise noget som helst
Fedt af Okser, F�r eller Geder.
24. Fedt af selvd�de og s�nderrevne Dyr m� bruges til alt, men I m�
under ingen Omst�ndigheder spise det.
25. Thi enhver, der spiser Fedtet af det Kv�g, hvoraf der bringes
HERREN Ildofre, den, der spiser noget deraf, skal udryddes af
sit Folk.
26. Og I m� heller ikke nyde noget som helst Blod af Fugle eller
Kv�g, hvor I end opholder eder;
27. enhver, der nyder noget som helst Blod, skal udryddes af sin
Sl�gt.
28. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
29. Tal til Israeliterne og sig: Den, der bringer HERREN sit
Takoffer, skal af sit Takoffer fremb�re for HERREN den ham
tilkommende Offergave;
30. med egne H�nder skal han fremb�re HERRENs Ildofre. Han skal
fremb�re Fedtet tillige med Brystet; Brystet, for at Svingningen
kan udf�res dermed for HERRENs �syn;
31. og Pr�sten skal bringe Fedtet som R�goffer p� Alteret, men
Brystet skal tilfalde Aron og hans S�nner.
32. Desuden skal I give Pr�sten h�jre K�lle som Offerydelse af eders
Takofre.
33. Den af Arons S�nner, der fremb�rer Takofferets Blod og Fedtet,
ham tilfalder h�jre K�lle som hans Del.
34. Thi Svingningsbrystet og Offerydelsesk�llen tager jeg fra
Israeliterne af deres Takofre og giver dem til Pr�sten Aron og
hans S�nner, en evig gyldig Rettighed, som de har Krav p� hos
Israeliterne.
35. Det er Arons og hans S�nners Del af HERRENs Ildofre, den, som
blev givet dem, den dag han lod dem tr�de frem for at g�re
Pr�stetjeneste for HERREN,
36. den, som HERREN, den Dag han salvede dem, b�d Israeliterne at
give dem, en evig gyldig Rettighed, som de har Krav p� fra Sl�gt
til Sl�gt.
37. Det er Loven om Br�ndofferet, Afgr�deofferet, Syndofferet,
Skyldofferet, Inds�ttelsesofferet og Takofferet,
38. som HERREN p�lagde Moses p� Sinaj Bjerg, den Dag han b�d
Israeliterne at bringe HERREN deres Offergaver i Sinaj �rken.
*03/08 3.Mosebog 8
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2. "Tag Aron og hans S�nner sammen med ham, Kl�derne, Salveolien,
Syndoffertyren, de to V�dre og Kurven med de usyrede Br�d
3. og kald hele Menigheden sammen ved indgangen til
�benbaringsteltet!"
4. Moses gjorde som HERREN b�d ham, og Menigheden forsamlede sig
ved Indgangen til �benbaringsteltet.
5. Og Moses sagde til Menigheden: "Dette har HERREN p�budt at
g�re."
6. Da lod Moses Aron og hans S�nner tr�de frem og tv�ttede dem med
Vand.
7. Og han gav ham Kjortelen p�, omgjordede ham med B�ltet, if�rte
ham K�ben, gav ham Efoden p�, omgjordede ham med Efodens B�lte
og bandt dermed Efoden fast p� ham;
8. s� anbragte han Brystskjoldet p� ham, lagde Urim og Tummim i
Brystskjoldet,
9. lagde Hovedkl�det om hans Hoved og f�stede Guldpladen, det
hellige Diadem, p� Forsiden af Hovedkl�det, som HERREN havde
p�lagt Moses.
10. Derp� tog Moses Salveolien og salvede Boligen og alle Tingene
deri og helligede dem;
11. s� best�nkede han Alteret syv Gange dermed og salvede Alteret og
alt dets Tilbeh�r og Vandkummen med dens Fodstykke for at
hellige dem;
12. derp� udg�d han. noget af Salveolien over Arons Hoved og salvede
ham for at hellige ham.
13. Derefter lod Moses Arons S�nner tr�de frem, if�rte dem Kjortler,
omgjordede dem med B�lter og bandt Huer p� deres Hoveder, som
HERREN havde p�lagt Moses.
14. S� f�rte han Syndoffertyren frem, og Aron og hans S�nner lagde
deres H�nder l� Syndoffertyrens Hoved.
15. Derefter slagtede Moses den, tog Blodet og str�g med sin Finger
noget deraf rundt om p� Alterets Horn og rensede Alteret for
Synd; men Resten af Blodet udg�d han ved Alterets Fod; s�ledes
helligede han det ved at skaffe Soning for det.
16. S� tog Moses alt Fedtet p� Indvoldene, Leverlappen og begge
Nyrerne med Fedtet p� dem og bragte det som R�goffer p� Alteret.
17. Men Tyren, dens Hud, K�d og Skarn, br�ndte han uden for Lejren,
som HERREN havde p�lagt Moses.
18. Derp� f�rte han Br�ndofferv�deren frem, og Aron og hans S�nner
lagde deres H�nder p� V�derens Hoved.
19. S� slagtede Moses den og spr�ngte Blodet rundt om p� Alteret;
20. og Moses skar V�deren i Stykker og bragte Hovedet, Stykkerne og
Fedtet som R�goffer,
21. men Indvoldene og Skinnebenene tv�ttede han med Vand; og s�
bragte Moses hele V�deren som R�goffer p� Alteret. Det var et
Br�ndoffer til en liflig Duft, et Ildoffer for HERREN, som
HERREN havde p�lagt Moses.
22. Derp� f�rte han den anden V�der, Inds�ttelsesv�deren, frem, og
Aron og hans S�nner lagde deres H�nder p� V�derens Hoved.
23. S� slagtede Moses den, tog noget af dens Blod og str�g det p�
Arons h�jre �reflip og p� hans h�jre Tommelfinger og h�jre
Tommelt�.
24. Derp� lod Moses Arons S�nner tr�de frem og str�g noget af Blodet
p� deres h�jre �reflip og p� deres h�jre Tommelfinger og h�jre
Tommelt�, Men Resten af Blodet spr�ngte han rundt om p� Alteret.
25. Derp� tog han Fedtet, Fedthalen, alt Fedtet p� Indvoldene,
Leverlappen og begge Nyrerne med Fedtet p� dem og den h�jre
K�lle:
26. Og af Kurven med de usyrede Br�d, som stod for HERRENs �syn, tog
han en usyret Kage, en Oliebr�dkage og et Fladbr�d og lagde dem
oven p� Fedtstykkerne og den h�jre K�lle,
27. lagde det s� alt sammen p� Arons og hans S�nners H�nder og lod
dem udf�re Svingningen dermed for HERRENs �syn.
28. Derp� tog Moses det igen fra dem og bragte det som R�goffer p�
Alteret oven p� Br�ndofferet. Det var et Inds�ttelsesoffer til
en liflig Duft, et Ildoffer for HERREN.
29. S� tog Moses Brystet og udf�rte Svingningen dermed for HERRENs
�syn; det tilfaldt Moses som hans Del af Inds�ttelsesv�deren,
som HERREN havde p�lagt Moses.
30. Derefter tog Moses noget af Salveolien og af Blodet p� Alteret
og st�nkede det p� Aron og hans Kl�der, ligeledes p� hans S�nner
og deres Kl�der, og helligede s�ledes Aron og hans Kl�der og
ligeledes hans S�nner og deres Kl�der.
31. Og Moses sagde til Aron og hans S�nner: "Kog K�det ved indgangen
til �benbaringsteltet og spis det der tillige med Br�det, som er
i Inds�ttelseskurven, s�ledes som Budet l�d til mig: Aron og
hans S�nner skal spise det!
32. Men hvad der levnes af K�det og Br�det skal I opbr�nde.
33. I syv bage m� I ikke vige fra Indgangen til �benbaringsteltet,
indtil eders Inds�ttelsesdage er omme; thi syv Dage varer eders
Inds�ttelse.
34. Ligesom i Dag har HERREN p�budt eder at g�re ogs� de f�lgende
Dage for at skaffe eder Soning.
35. Ved Indgangen til �benbaringsteltet skal I opholde eder Dag og
Nat i syv Dage og holde eder HERRENs Forskrift efterrettelig,
for at I ikke skal d�; thi s�ledes l�d hans Bud til mig!"
36. Og Aron og hans S�nner gjorde alt, hvad HERREN havde p�budt ved
Moses.
*03/09 3.Mosebog 9
1. Den ottende Dag kaldte Moses Aron og hans S�nner og Israels
�ldste til sig
2. og sagde til Aron: "Tag dig en Kalv til Syndoffer og en V�der
til Br�ndoffer, begge uden Lyde, og f�r dem frem for HERRENs
�syn.
3. Og tal s�ledes til Israeliterne: Tag eder en Gedebuk til
Syndoffer, en Kalv og et Lam, begge �rgamle og uden Lyde, til
Br�ndoffer
4. og en Okse og en V�der til Takoffer for at ofre dem for HERRENs
�syn og desuden et Afgr�deoffer, r�rt i Olie; thi i Dag vil
HERREN vise sig for eder!"
5. Da tog de, hvad Moses havde p�lagt dem, og bragte det hen foran
�benbaringsteltet; og hele Menigheden tr�dte frem og stillede
sig for HERRENs �syn.
6. Og Moses sagde: "Det er dette, HERREN har p�lagt eder at g�re,
for at HERRENs Herlighed kan vise sig for eder."
7. S� sagde Moses til Aron: "Tr�d hen til Alteret og bring dit
Syndoffer og dit Br�ndoffer for at skaffe dig og dit Hus Soning
og bring s� Folkets Offergave for at skaffe det Soning, s�ledes
som HERREN har p�budt!"
8. Da tr�dte Aron hen til Alteret og slagtede sin Syndofferkalv;
9. og Arons S�nner bragte ham Blodet, og han dyppede sin Finger i
Blodet og str�g det p� Alterets Horn; men Resten af Blodet
h�ldte han ud ved Alterets Fod.
10. Derp� bragte han Syndofferets Fedt, Nyrer og Leverlap som
R�goffer p� Alteret, s�ledes som HERREN havde p�lagt Moses;
11. men K�det og Huden opbr�ndte han uden for Lejren.
12. Derefter slagtede han Br�ndofferet, og Arons S�nner rakte ham
Blodet, og han spr�ngte det rundt om p� Alteret.
13. S� rakte de ham Br�ndofferet, Stykke for Stykke, tillige med
Hovedet, og han bragte det som R�goffer p� Alteret.
14. Men Indvoldene og Skinnebenene tv�ttede han med Vand og bragte
det derp� som R�goffer oven p� Br�ndofferet p� Alteret.
15. Derefter frembar han Folkets Offergave. F�rst tog han Folkets
Syndofferbuk, slagtede den og ofrede den som Syndoffer p� samme
M�de som den f�r n�vnte;
16. s� frembar han Br�ndofferet og ofrede det p� den foreskrevne
M�de;
17. derefter frembar han Afgr�deofferet, tog en H�ndfuld deraf og
bragte det som R�goffer p� Alteret foruden det daglige
Morgenbr�ndoffer;
18. s� slagtede han Oksen og V�deren som Takoffer fra Folket. Og
Arons S�nner rakte ham Blodet, og han spr�ngte det rundt om p�
Alteret.
19. Men Fedtstykkerne af Oksen og V�deren, Fedthalen, Fedtet p�
Indvoldene, Nyrerne og Leverlappen,
20. disse Fedtdele lagde de oven p� Bryststykkerne, og Fedtstykkerne
bragte han som R�goffer p� Alteret,
21. men med Bryststykkerne og h�jre K�lle udf�rte Aron Svingningen
for HERRENs �syn, som Moses havde p�budt.
22. Derefter l�ftede Aron sine H�nder over Folket og velsignede dem
og steg s� ned efter at have bragt Syndofferet, Br�ndofferet og
Takofferet.
23. Moses og Aron gik derp� ind i �benbaringsteltet, og da de kom ud
derfra, velsignede de Folket. Da viste HERRENs Herlighed sig for
alt Folket;
24. og Ild for ud fra HERRENs �syn og fort�rede Br�ndofferet og
Fedtstykkerne p� Alteret. Og alt Folket s� det, og de jublede og
faldt ned p� deres Ansigt.
*03/10 3.Mosebog 10
1. Men Arons S�nner Nadab og Abihu tog hver sin Pande, kom Ild i
dem og lagde R�gelse derp� og frembar for HERRENs �syn fremmed
Ild, som han ikke havde p�lagt dem.
2. Da for Ild ud fra HERRENs �syn og fort�rede dem, s� de d�de for
HERRENs �syn.
3. Moses sagde da til Aron: "Det er det, HERREN talede om, da han
sagde: Jeg viser min Hellighed p� dem, der st�r mig n�r, og min
Herlighed for alt Folkets �jne!" Og Aron tav.
4. Da kaldte Moses Misjael og Elzafan, Arons Farbroder, Uzziels
S�nner, til sig og sagde til dem: "Kom og b�r eders Fr�nder bort
fra Helligdommen uden for Lejren!"
5. Og de kom og bar dem uden for Lejren i deres Kjortler, som Moses
havde sagt.
6. Men Moses sagde til Aron og hans S�nner Eleazar og Itamar: "I m�
hverken lade eders H�r vokse frit eller s�nderrive eders Kl�der,
ellers skal I d� og Vrede komme over hele Menigheden; lad eders
Br�dre, hele Israels Hus, begr�de den Brand, HERREN har ant�ndt;
7. og vig ikke fra �benbaringsteltets indgang, ellers skal I d�,
thi HERRENs Salveolie er p� eder!" Og de gjorde som Moses sagde.
8. Og HERREN talede til Aron og sagde:
9. Vin og st�rk Drik m� hverken du eller dine S�nner drikke, n�r I
g�et ind i �benbaringsteltet, for at I ikke skal d�. Det skal
v�re eder en evig gyldig Anordning fra Sl�gt til Sl�gt,
10. for at I kan g�re Skel mellem det hellige og det, der ikke er
helligt, og mellem det urene og det rene,
11. og for at I kan vejlede Israeliterne i alle de Love, HERREN har
kundgjort dem ved Moses.
12. Og Moses sagde til Aron og hans tilbageblevne S�nner Eleazar og
Itamar: "Tag Afgr�deofferet, der er levnet fra HERRENs Ildoffer,
og spis det usyret ved Siden af Alteret, thi det er h�jhelligt;
13. I skal spise det p� et helligt Sted; det er jo din og dine
S�nners retm�ssige Del af HERRENs Ildofre; thi s�ledes er det
mig p�budt.
14. Og Svingningsbrystet og Offerydelsesk�llen skal I spise p� et
rent Sted, du, dine S�nner og D�tre, thi de er givet dig tillige
med dine S�nner som en retm�ssig Del af Israeliternes Takofre;
15. Offerydelsesk�llen og Svingningsbrystet skal man fremb�re sammen
med de til Ildofre bestemte Fedtdele, for at Svingningen kan
udf�res for HERRENs �syn, og de skal tilfalde dig og dine S�nner
tillige med dig som en evig gyldig Rettighed, s�ledes som HERREN
har p�budt!"
16. Og Moses spurgte efter Syndofferbukken, men se, den var
opbr�ndt. Da blev han fort�rnet p� Eleazar og Itamar, Arons
tilbageblevne S�nner, og sagde:
17. "Hvorfor har I ikke spist Syndofferet p� det hellige Sted? Det
er jo dog h�jhelligt, og han har givet eder det. for at I skal
borttage Menighedens Skyld og s�ledes skaffe dem Soning for
HERRENs �syn.
18. Se, Blodet deraf er ikke blevet bragt ind i Helligdommens Indre,
derfor havde det v�ret eders Pligt at spise det p� det hellige
Sted, s�ledes som jeg har p�budt!"
19. Men Aron svarede Moses: "Se, de har i Dag fremb�ret deres
Syndoffer og Br�ndoffer for HERRENs �syn, og en s�dan
Tilskikkelse har ramt mig! Om jeg i Dag havde spist
Syndofferk�d, vilde HERREN da have billiget det?"
20. Da Mose's h�rte dette, billigede han det.
*03/11 3.Mosebog 11
1. HERREN talede til Moses og Aron og sagde til dem:
2. Tal til Israeliterne og sig: Af alle Dyr p� Jorden m� du spise
f�lgende:
3. Alle Dyr, der har Klove, helt spaltede Klove, og tygger Dr�v, m�
I spise.
4. Men f�lgende m� I ikke spise af dem der tygger Dr�v, og af dem,
der har Klove: Kamelen, thi den tygger vel Dr�v, men har ikke
Klove; den skal v�re eder uren;
5. Klippegr�vlingen, thi den tygger vel Dr�v, men har ikke Klove:
den skal v�re eder uren;
6. Haren, thi den tygger vel Dr�v, men har ikke Klove; den skal
v�re eder uren;
7. Svinet, thi det har vel Klove, helt spaltede Klove, men tygger
ikke Dr�v; det skal v�re eder urent.
8. Deres K�d m� I ikke spise, og ved �slerne af dem m� I ikke r�re;
de skal v�re eder urene.
9. Af alt, hvad der lever i Vandet, m� I spise f�lgende: Alt i
Vandet, b�de i Havet og i Floderne, som har Finner og Sk�l, m� I
spise;
10. men af alt, hvad der r�rer sig i Vandet, af alle levende V�sener
i Vandet, skal det, som ikke har Finner eller Sk�l, hvad enten
det er i Havet eller Floderne, v�re eder en Vederstyggelighed.
11. De skal v�re eder en Vederstyggelighed, deres K�d m� I ikke
spise, og �dslerne af dem skal I regne for en Vederstyggelighed.
12. Alt i Vandet, som ikke har Finner eller Sk�l, skal v�re eder en
Vederstyggelighed.
13. F�lgende er de Fugle, I skal regne for en Vederstyggelighed, de
m� ikke spises, de er en Vederstyggelighed: �rnen, Lammegribben,
Hav�rnen,
14. Glenten, de forskellige Arter af Falke,
15. alle de forskellige Arter af Ravne,
16. Strudsen, Takmasfuglen, M�gen, de forskellige Arter af H�ge,
17. Uglen, Fiskepelikanen, Hornuglen,
18. Tinsjemetfuglen,Pelikanen, �dselgribben,
19. Storken, de forskellige Arter af Hejrer, H�rfuglen og
Flagermusen.
20. Alt vinget Kryb der g�r p� fire, skal v�re eder en
Vederstyggelighed.
21. Af alt det vingede Kryb, som g�r p� fire, m� I dog spise
f�lgende: Dem, der har Skinneben oven over F�dderne til at hoppe
med p� Jorden.
22. Af dem m� I spise f�lgende: De forskellige Arter af Gr�shopper,
Solamgr�shopper, Hargolgr�shopper og Hagabgr�shopper.
23. Men alt andet vinget Kryb, der g�r p� fire, skal v�re eder en
Vederstyggelighed.
24. Ved f�lgende Dyr bliver I urene, enhver, der r�rer ved �dslerne
af dem, bliver uren til Aften,
25. og enhver, der b�rer et �dsel af dem, skal tv�tte sine Kl�der og
v�re uren til Aften:
26. Alle Dyr, der har Klove, men ikke helt spaltede, og som ikke
tygger Dr�v, skal v�re urene; enhver, der r�rer ved dem, bliver
uren.
27. Alle firf�ddede Dyr, der g�r p� Poter, skal v�re eder urene;
enhver der r�rer ved et �dsel af dem, bliver uren til Aften,
28. og den, som b�rer et �dsel af dem, skal tv�tte sine Kl�der og
v�re uren til Aften; de skal v�re eder urene.
29. Af Krybet, der kryber p� Jorden, skal f�lgende v�re eder urene:
V�selen, Musen, de forskellige Arter af Firben,
30. Anakaen, Koadyret, Let�en, Homedyret og Tinsjemetdyret.
31. Det er dem, som skal v�re eder urene af alt Krybet. Enhver, der
r�rer ved dem, n�r de er d�de, skal v�re uren til Aften;
32. alt, hvad et d�dt Dyr af den Slags falder ned p�, bliver urent,
alle Tr�ting, Kl�der, Skind, S�kke, overhovedet alt, hvad der
bruges ved et eller andet Arbejde; det skal l�gges i Vand og
v�re urent til Aften; derp� skal det v�re rent.
33. Og falder et af den Slags ned i et Lerkar, s� bliver alt, hvad
der er deri, urent, og ethvert s�dant Kar skal I sl� i Stykker;
34. alt spiseligt, som man kommer Vand p�, og alt flydende, der
tjener til Drikke, bliver urent i et s�dant Kar.
35. Alt, hvad et d�dt Dyr af den Slags falder ned p�, bliver urent;
Ovne og Ildsteder skal nedbrydes, de er urene, og urene skal de
v�re eder.
36. Dog bliver Kilder og Cisterner, Steder, hvor der samler sig
Vand, ved at v�re rene; men den, der r�rer ved �dslerne deri,
bliver uren.
37. Falder et d�dt Dyr af den Slags ned p� nogen som helst Slags
S�d, der bruges til Uds�d, bliver denne ved at v�re ren;
38. men kommes der Vand p� S�den, og der s� falder et d�dt Dyr af
den Slags ned p� den, skal den v�re eder uren.
39. N�r noget af det Kv�g, der tjener eder til F�de, d�r, skal den,
der r�rer ved den d�de Krop, v�re uren til Aften.
40. Den, der spiser noget af den d�de Krop, skal tv�tte sine Kl�det
og v�re uren til Aften, og den, der b�rer den d�de Krop, skal
tv�tte sine Kl�der og v�re uren til Aften.
41. Alt Kryb, der kryber p� Jorden, er en Vederstyggelighed, det m�
ikke spises;
42. intet af det, der kryber p� Bugen, og intet af det, der g�r p�
fire, s� lidt som det, der har mange Ben, intet af Krybet, der
kryber p� Jorden, m� I spise thi det er en Vederstyggelighed.
43. G�r ikke eder selv til en Vederstyggelighed ved noget som helst
krybende Kryb, g�r eder ikke urene derved, s� I bliver urene
deraf:
44. thi jeg er HERREN eders Gud, og I skal hellige eder og v�re
hellige, thi jeg er hellig. G�r eder ikke urene ved noget som
helst Kryb, der r�rer sig p� Jorden;
45. thi jeg er HERREN, der f�rte eder op fra �gypten for at v�re
eders Gud; I skal v�re hellige, thi jeg er hellig!
46. Det er Loven om Dyr og Fugle og alle levende V�sener, der
bev�ger sig i Vandet, og alle levende V�sener, der kryber p�
Jorden,
47. til Skel mellem det urene og det rene, mellem de Dyr, der m�
spises, og dem, der ikke m� spises.
*03/12 3.Mosebog 12
1. Og HERREN talede til Moses og sagde:
2. Tal til Israeliterne og sig: N�r en Kvinde bliver frugtsommelig
og f�der en Dreng, skal hun v�re uren i syv Dage; ligesom i den
Tid hun har sin m�nedlige Urenhed, skal hun v�re uren.
3. P� den ottende Dag skal Drengen omsk�res p� sin Forhud.
4. Derefter skal hun holde sig hjemme i tre og tredive Dage, medens
hun har sit Renselsesblod; hun m� ikke r�re ved noget helligt
eller komme til Helligdommen, f�r hendes Renselsestid er omme.
5. F�der hun derimod et Pigebarn, skal hun v�re uren i to Uger
ligesom under sin m�nedlige Urenhed; og derp� skal hun holde sig
hjemme i seks og tresindstyve Dage, medens hun har sit
Renselsesblod.
6. N�r hendes Renselsestid er omme, skal hun, b�de efter et
Drengebarn og et Pigebarn, bringe et �rgammelt Lam som
Br�ndoffer og en Dueunge eller Turteldue som Syndoffer til
Pr�sten ved �benbaringsteltets Indgang;
7. og han skal fremb�re det for HERRENs �syn og skaffe hende
Soning, s� hun bliver ren efter sit Blodtab. Det er Loven om en
Kvinde. der f�der, hvad enten det er en Dreng eller en Pige.
8. Men hvis hun ikke evner at give et Lam, skal hun tage to
Turtelduer eller Dueunger, en til Br�ndoffer og en til
Syndoffer, og Pr�sten skal skaffe hende Soning, s� hun bliver
ren.
*03/13 3.Mosebog 13
1. Og HERREN talede til Moses og Aron og sagde:
2. N�r der p� et Menneskes Hud viser sig en H�velse eller Udsl�t
eller en lys Plet, som kan blive til Spedalskhed p� hans Hud,
skal han f�res hen til Pr�sten Aron eller en af hans S�nner,
Pr�sterne.
3. Pr�sten skal da syne det syge Sted p� Huden, og n�r H�rene p�
det syge Sted er blevet hvide og Stedet ser ud til at ligge
dybere end Huden udenom, s� er det Spedalskhed, og s� skal
Pr�sten efter at have synet ham erkl�re ham for uren.
4. Men hvis det er en hvid Plet p� Huden og den ikke ser ud til at
ligge dybere end Huden udenom og H�rene ikke er blevet hvide.
s� skal Pr�sten lukke den angrebne inde i syv Dage;
5. og p� den syvende Dag skal Pr�sten syne ham. Viser det sig da,
at Ondet ikke har skiftet Udseende eller bredt sig p� Huden,
skal Pr�sten igen lukke ham inde i syv Dage;
6. og p� den syvende Dag skal Pr�sten atter syne ham. Hvis det da
viser sig, at Ondet er ved at svinde, og at det ikke har bredt
sig p� Huden, skal Pr�sten erkl�re ham for ren; da er det
almindeligt Udsl�t p� Huden; han skal da tv�tte sine Kl�der og
v�re ren.
7. Men hvis Udsl�ttet breder sig p� Huden, efter at han har ladet
Pr�sten syne sig for at blive erkl�ret for ren, og hvis Pr�sten,
n�r han anden Gang lader sig syne af ham,
8. ser, at Udsl�ttet har bredt sig p� Huden, s� skal Pr�sten
erkl�re ham for uren; det er Spedalskhed.
9. N�r et Menneske angribes af Spedalskhed, skal han f�res hen til
Pr�sten,
10. og Pr�sten skal syne ham; og n�r der da viser sig at v�re en
hvid H�velse p� Huden og H�rene derp� er blevet hvide og der
vokser vildt K�d i H�velsen,
11. s� er det gammel Spedalskhed p� hans Hud, og da skal Pr�sten
erkl�re ham for uren; han beh�ver ikke at lukke ham inde, thi
han er uren.
12. Men hvis Spedalskheden bryder ud p� Huden og Spedalskheden
bed�kker hele den angrebnes Hud fra Top til T�, s� vidt Pr�sten
kan se,
13. og Pr�sten ser, at Spedalskheden bed�kker hele hans Legeme, s�
skal han erkl�re den angrebne for ren; han er blevet helt hvid,
han er ren.
14. Men s� snart der viser sig vildt K�d p� ham, er han uren;
15. og n�r Pr�sten ser det vilde K�d, skal han erkl�re ham for uren;
det vilde K�d er urent, det er Spedalskhed.
16. Hvis derimod det vilde K�d forsvinder og han bliver hvid, skal
han g� til Pr�sten;
17. og hvis det, n�r Pr�sten syner ham, viser sig, at den angrebne
er blevet hvid, skal Pr�sten erkl�re den angrebne for ren; han
er ren.
18. N�r nogen p� sin Hud har haft en Bet�ndelse, som er l�gt,
19. og der s� p� det Sted, som var bet�ndt, kommer en hvid H�velse
eller en r�dlighvid Plet, skal han lad sig syne af Pr�sten;
20. og hvis Pr�sten finder, at Stedet ser ud til at ligge dybere end
Huden udenom og H�rene derp� er blevet hvide, skal Pr�sten
erkl�re ham for uren; det er Spedalskhed, der er brudt frem
efter Bet�ndelsen.
21. Men hvis der, n�r Pr�sten syner det, ikke viser sig at v�re
hvide H�r derp� og det ikke ligger dybere end Huden udenom, men
er ved at svinde, da skal Pr�sten lukke ham inde i syv Dage;
22. og n�r det da breder sig p� Huden, skal Pr�sten erkl�re ham for
uren; det er Spedalskhed.
23. Men hvis den hvide Plet bliver, som den er, uden at brede sig,
da er det et Ar efter Bet�ndelsen, og Pr�sten skal erkl�re ham
for ren.
24. Eller n�r nogen f�r et Brands�r p� Huden, og det K�d, der vokser
i Brands�ret, frembyder en r�dlighvid eller hvid Plet,
25. s� skal Pr�sten syne ham, og hvis det da viser sig, at H�rene p�
Pletten er blevet hvide og den ser ud til at ligge dybere end
Huden udenom, s� er det Spedalskhed, der er brudt frem i
Brands�ret; og da skal Pr�sten erkl�re ham for uren; det er
Spedalskhed.
26. Men hvis det, n�r Pr�sten synet ham, viser sig, at der ingen
hvide H�r er p� den lyse Plet, og at en ikke ligger dybere end
Huden udenom, men at den er ved at svinde, s� skal Pr�sten lukke
ham inde i syv Dage;
27. og p� den syvende Dag skal Pr�sten syne ham, og n�r den da har
bredt sig p� Huden, skal Pr�sten erkl�re ham for uren; det er
Spedalskhed.
28. Men hvis den lyse Plet bliver, som den er, uden at brede sig p�
Huden, og er ved at svinde, s� er det en H�velse efter
Brands�ret, og da skal Pr�sten erkl�re ham for ren; thi det er
et Ar efter Brands�ret.
29. N�r en Mand eller Kvinde angribes i Hoved eller Sk�g,
30. skal Pr�sten syne det syge Sted, og hvis det da ser ud til at
ligge dybere end Huden udenom og der er guldgule, tynde H�r
derp�, s� skal Pr�sten erkl�re ham for uren; det er Skurv,
Spedalskhed i Hoved eller Sk�g.
31. Men hvis det skurvede Sted, n�r Pr�sten syner det, ikke ser ud
til at ligge dybere end Huden udenom, uden at dog H�rene derp�
er sorte, da skal Pr�sten lukke den skurvede inde i syv dage;
32. og p� den syvende Dag skal Pr�sten syne ham, og hvis da Skurven
ikke har bredt sig og der ikke er kommet guldgule H�r derp� og
Skurven ikke ser ud til at ligge dybere end Huden udenom,
33. da skal den angrebne lade sig rage uden dog at lade det skurvede
Sted rage; s� skal Pr�sten igen lukke den skurvede inde i syv
Dage.
34. P� den syvende Dag skal Pr�sten syne Skurven, og hvis det da
viser sig, at Skurven ikke har bredt sig p� Huden, og at den
ikke ser ud til at ligge dybere end Huden udenom, s� skal
Pr�sten erkl�re ham for ren; da skal han tv�tte sine Kl�der og
v�re ren.
35. Men hvis Skurven breder sig p� Huden, efter at han er erkl�ret
for ren,
36. da skal Pr�sten syne ham; og hvis det s� viser sig, at Skurven
har bredt sig, beh�ver Pr�sten ikke at unders�ge, om der er
guldgule H�r; han er uren.
37. Men hvis Skurven ikke har skiftet Udseende og der er vokset
sorte H�r frem derp�, da er Skurven l�gt; han er ren, og Pr�sten
skal erkl�re ham for ren.
38. N�r en Mand eller Kvinde f�r lyse Pletter, hvide Pletter p�
Huden,
39. skal Pr�sten syne dem; og hvis der da p� deres Hud viser sig
hvide Pletter, det er ved at svinde, er det Blegner, der er
brudt ud p� Huden; han er ren.
40. N�r nogen bliver skaldet p� Baghovedet, s� er han kun
isseskaldet; han er ren.
41. Og hvis han bliver skaldet ved Panden og Tindingerne, s� er han
kun pandeskaldet; han er ren.
42. Men kommer der p� hans skaldede isse eller Pande et r�dlighvidt
Sted, er det Spedalskhed. der bryder frem p� hans skaldede Isse
eller Pande.
43. S� skal Pr�sten syne ham, og viser det sig da, at H�velsen p�
det syge Sted p� hans skaldede Isse eller Pande er r�dlighvid,
af samme Udseende som Spedalskhed p� Huden,
44. s� er han spedalsk; han er uren, og Pr�sten skal erkl�re ham for
uren; p� sit Hoved er han angrebet.
45. Den, der er spedalsk, den, som lider af Sygdommen, skal g� med
s�nder1evne Kl�der, hans H�r skal vokse frit, han skal tilhylle
sit Sk�g, og: "uren, uren!" skal han r�be.
46. S� l�nge han er angrebet, skal han v�re uren; uren er han, for
sig selv skal han bo, uden for Lejren skal hans Opholdsted v�re.
47. N�r der kommer Spedalskhed p� en Kl�dning enten af Uld eller
L�rred
48. eller p� v�vet eller knyttet Stof af L�rred eller Uld eller p�
L�der eller L�derting af enhver Art
49. og det angrebne Sted p� Kl�dningen, L�deret, det v�vede eller
knyttede Stof eller L�dertingene viser sig at v�re gr�nligt
eller r�dligt, s� er det Spedalskhed og skal synes af Pr�sten.
50. Og n�r Pr�sten har synet Skaden, skal han lukke den angrebne
Ting inde i syv Dage.
51. P� den syvende Dag skal han syne den angrebne Ting, og dersom
Skaden har bredt sig p� Kl�dningen, det v�vede eller knyttede
Stof eller L�deret, de forskellige L�derting, s� er Skaden
ondartet Spedalskhed, det er urent.
52. Da skal han br�nde Kl�dningen eller det af Uld eller L�rred
v�vede eller knyttede Stof eller alle de L�derting, som er
angrebet; thi det er ondartet Spedalskhed, det skal opbr�ndes.
53. Men hvis Pr�sten finder, at Skaden ikke har bredt sig p�
Kl�dningen eller det v�vede eller knyttede Stof eller p� de
forskellige Slags L�derting,
54. s� skal Pr�sten p�byde, at den angrebne Ting skal tv�ttes, og
derp� igen lukke den inde i syv Dage.
55. Pr�sten skal da syne den angrebne Ting, efter at den er tv�ttet,
og viser det sig da, at Skaden ikke har skiftet Udseende, s� er
den uren, selv om Skaden ikke har bredt sig; du skal opbr�nde
den; det er �dende Udsl�t p� Retten eller Vrangen.
56. Men hvis det, n�r Pr�sten syner det, viser sig, at Skaden er ved
at svinde efter Tv�tningen, s� skal han rive det angrebne Sted
af Kl�dningen eller L�deret eller det v�vede eller knyttede
Stof.
57. Viser det sig da igen p� Kl�dningen eller det v�vede eller
knyttede Stof eller de forskellige L�derling, da er det
Spedalskhed, der er ved at bryde ud; du skal opbr�nde de
angrebne Ting.
58. Men den Kl�dning eller det v�vede eller knyttede Stof eller de
forskellige L�derting, hvis Skade svinder efter Tv�tningen, skal
tv�ttes p� ny; s� er det rent.
59. Det er Loven om Spedalskhed p� Kl�der af Uld eller L�rred eller
p� v�vet eller knyttet Stof eller p� alskens L�derting; efter
den skal de erkl�res for rene eller urene.
*03/14 3.Mosebog 14
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2. Dette er Loven om, hvorledes man skal forholde sig med Renselsen
af en spedalsk: Han skal fremstilles for Pr�sten,
3. og Pr�sten skal g� uden for Lejren og syne ham, og viser det sig
da, at Spedalskheden er helbredt hos den spedalske,
4. skal Pr�sten give Ordre til at tage to levende, rene Fugle,
Cedertr�, karmoisinr�dt Garn og en Ysopkvist til den, der skal
renses.
5. Og Pr�sten skal give Ordre til at slagte den ene Fugl over et
Lerkar med rindende Vand.
6. S� skal han tage den levende Fugl, Cedertr�et, det kamoisinr�de
Garn og Ysopkvisten og dyppe dem tillige med den levende Fugl i
Blodet af den Fugl, der er slagtet over det rindende Vand,
7. og syv Gange foretage Best�nkning p� den, der skal renses for
Spedalskhed, og s�ledes rense ham; derp� skal han lade den
levende Fugl flyve ud over Marken.
8. Men den, der skal renses, skal tv�tte sine Kl�der, afrage alt
sit H�r og bade sig i Vand; s� er han ren. Derefter m� han g�
ind i Lejren, men han skal syv Dage opholde sig uden for sit
Telt.
9. P� den syvende Dag skal han afrage alt sit H�r, sit Hovedh�r,
sit Sk�g, sine �jenbryn, alt sit H�r skal han afrage, og han
skal tv�tte sine Kl�der og bade sit Legeme i Vand; s� er han
ren.
10. Men den ottende dag skal han tage to lydefri V�derlam og et
lydefrit, �rgammelt Hunlam, desuden tre Tiendedele Efa fint
Hvedemel, r�rt i Olie, til Afgr�deoffer og en Log Olie.
11. S� skal den Pr�st, der foretager Renselsen, stille den, der skal
renses, tillige med disse Offergaver frem for HERRENs �syn ved
�benbaringsteltets Indgang.
12. Og Pr�sten skal tage det ene V�derlam og fremb�re det som
Skyldoffer tillige med den Log Olie, som h�rer dertil, og udf�re
Svingningen dermed for HERRENs �syn.
13. Og han skal slagte Lammet der, hvor Syndofferet og Br�ndofferet
slagtes, p� det hellige Sted, thi ligesom Syndofferet tilfalder
Skyldofferet Pr�sten; det er h�jhelligt.
14. Derp� skal Pr�sten tage noget af Skyldofferets Blod, og Pr�sten
skal stryge det p� h�jre �reflip af den, der skal renses, og p�
hans h�jre Tomme1finger og h�jre Tommelt�;
15. og Pr�sten skal tage noget af den Log Olie, som h�rer dertil, og
h�lde det i sin venstre H�nd,
16. og Pr�sten skal dyppe sin h�jre Pegefinger i den Olie, han har i
sin venstre H�nd, og med sin Finger st�nke Olien syv Gange foran
HERRENs �syn.
17. Og af den Olie, han har tilbage i sin H�nd, skal Pr�sten stryge
noget p� h�jre �reflip af den, der skal renses, og p� hans h�jre
Tommelfinger og h�jre Tommelt� oven p� Skyldofferets Blod.
18. Og Pr�sten skal h�lde det, der er tilbage af Olien i hans H�nd,
p� Hovedet af den, der skal renses, og s�ledes skal Pr�sten
skaffe ham Soning for HERRENs �syn.
19. Derp� skal Pr�sten ofre Syndofferet og skaffe den, der skal
renses, Soning for hans Urenhed.
20. Og Pr�sten skal ofre Br�ndofferet og Afgr�deofferet p� Alteret
og s�ledes skaffe ham Soning; s� er han ren.
21. Men hvis han er fattig og ikke evner at give s� meget, skal han
tage et enkelt Lam til Skyldoffer. til at udf�re Svingningen
med, for at der kan skaffes ham Soning. desuden en Tiendedel Efa
fint Hvedemel, r�rt i Olie, til Afgr�deoffer og en Log Olie
22. og to Turtelduer eller Dueunger, hvad han nu evner at give, den
ene skal v�re til Syndoffer, den anden til Br�ndoffer.
23. Dem skal han den ottende Dag efter sin Renselse bringe til
Pr�sten ved �benbaringsteltets Indgang for HERRENs �syn.
24. S� skal Pr�sten tage Skyldofferlammet med den Log Olie, som
h�rer dertil, og Pr�sten skal udf�re Svingningen dermed for
HERRENs �syn.
25. Og han skal slagte Skyldofferlammet, og Pr�sten skal tage noget
af Skyldofferets Blod og stryge det p� h�jre �reflip af den, der
skal renses, og p� hans h�jre Tommelfinger og h�jre Tommelt�.
26. Og af Olien skal Pr�sten h�lde noget i sin venstre H�nd,
27. og Pr�sten skal med sin h�jre Pegefinger syv Gangest�nke noget
af Olien, som er i hans venstre H�nd, for HERRENs �syn.
28. Og af Olien, som er i hans H�nd, skal Pr�sten stryge noget p�
h�jre �reflip af den, der skal renses, og p� hans h�jre
Tommelfinger og h�jre Tommelt� oven p� Skyldofferets Blod.
29. Og Resten af Olien, som er i hans H�nd, skal Pr�sten h�lde p�
Hovedet af den, der skal renses, for at skaffe ham Soning for
HERRENs �syn.
30. Derp� skal han ofre den ene Turteldue eller Dueunge, hvad han nu
har evnet at give,
31. den ene som Syndoffer, den anden som Br�ndoffet, sammen med
Afgr�deofferet; og Pr�sten skal skaffe den, der skal renses,
Soning for HERRENs �syn.
32. Det er Loven om den, der har v�ret angrebet af Spedalskhed og
ikke evner at bringe det almindelige Offer ved sin Renselse.
33. Og HERREN talede til Moses og Aron og sagde:
34. N�r I kommer til Kan�ns Land, som jeg vil give eder i Eje, og
jeg lader Spedalskhed komme frem p� et Hus i eders Ejendomsland,
35. s� skal Husets Ejer g� hen og melde det til Pr�sten og sige:
"Der har i mit Hus vist sig noget, der ligner Spedalskhed!"
36. Da skal Pr�sten give Ordre til at flytte alt ud af Huset, inden
han kommer for at syne Pletten, for at ikke noget af, hvad der
er i Huset, skal blive urent; derp� skal Pr�sten komme for at
syne Huset.
37. Viser det sig da, n�r han syner Pletten, at Pletten p� Husets
V�gge frembyder gr�nlige eller r�dlige Fordybninger, der ser ud
til at ligge dybere end V�ggen udenom,
38. skal Pr�sten g� ud af Huset til Husets D�r og holde Huset lukket
i syv Dage.
39. P� den syvende Dag skal Pr�sten komme igen og syne det, og hvis
det da viser sig, at Pletten har bredt sig p� Husets V�gge,
40. skal Pr�sten give Ordre til at udtage de angrebne Sten og kaste
dem hen p� et urent Sted uden for Byen
41. og til at skrabe Lerpudset af Husets indvendige V�gge og h�lde
det fjernede Puds ud p� et urent Sted uden for Byen.
42. Derefter skal man tage andre Sten og s�tte dem ind i Stedet for
de gamle og ligeledes tage nyt Puds og pudse Huset dermed.
43. Hvis Pletten s� atter bryder frem i Huset, efter at Stenene er
taget ud, Pudset skrabet af og Huset pudset p� ny,
44. skal Pr�sten komme og syne Huset, og viser det sig da, at
Pletten har bredt sig p� Huset, s� er det ondartet Spedalskhed,
der er p� Huset; det er urent.
45. Da skal man rive Huset ned, Sten, Tr�v�rk og alt Pudset p�
Huset, og bringe det til et urent Sted uden for Byen.
46. Den, som g�r ind i Huset, s� l�nge det er lukket, skal v�re uren
til Aften;
47. den, der sover deri skal tv�tte sine Kl�der, og den der spiser
deri, skal tv�tte sine Kl�der.
48. Men hvis det, n�r Pr�sten kommer og syner Huset, viser sig, at
Pletten ikke har bredt sig p� det, efter at det er pudset p� ny,
skal Pr�sten erkl�re Huset for rent, thi Pletten er helbredt.
49. Da skal han for at rense Huset for Synd tage to Fugle, Cedertr�,
karmoisinr�dt Garn og en Ysopkvist.
50. Den ene Fugl skal han slagte over et Lerkar med rindende Vand,
51. og han skal tage Cedertr�et, Ysopkvisten, det karmoisinr�de Garn
og den levende Fugl og dyppe dem i Blodet af den slagtede Fugl
og det rindende Vand og syv Gange foretage Best�nkning p� Huset
52. og s�ledes rense det for Synd med Fuglens Blod, det rindende
Vand, den levende Fugl, Cedertr�et, Ysopkvisten og det
karmoisinr�de Garn.
53. Og den levende Fugl skal han lade flyve ud af Byen hen over
Marken og s�ledes skaffe Huset Soning; s� er det rent.
54. Det er Loven om al Slags Spedalskhed og Skurv,
55. om Spedalskhed p� Kl�der og Huse
56. og om H�velser, Udsl�t og lyse Pletter,
57. til Bel�ring om, n�r noget er urent, og n�r det er rent. Det er
Loven om Spedalskhed.
*03/15 3.Mosebog 15
1. HERREN talede fremdeles til Moses og Aron og sagde:
2. Tal til Israeliterne og sig til dem: N�r en Mand f�r Fl�d fra
sin Blusel, da er dette hans Fl�d urent.
3. Og s�ledes skal man forholde sig med den ved hans Fl�d opst�ede
Urenhed: Hvad enten hans Blusel flyder eller holder sit Fl�d
tilbage, er der Urenhed hos ham.
4. Ethvert Leje, som den, der lider af Fl�d, ligger p�, skal v�re
urent, og ethvert S�de, han sidder p�, skal v�re urent.
5. Den der r�rer ved hans Leje, skal tv�tte sine Kl�der og bade sig
i Vand og v�re uren til Aften;
6. den, der sidder p� et S�de, som den, der lider af Fl�d, har
siddet p�, skal tv�tte sine Kl�der og bade sig i Vand og v�re
uren til Aften;
7. den, der r�rer ved en. der lider af Fl�d, skal tv�tte sine
Kl�der og bade sig i Vand og v�re uren til Aften.
8. Hvis den, der lider af Fl�d, spytter p� en, som er uren, skal
denne tv�tte sine Kl�der og bade sig i Vand og v�re uren til
Aften.
9. Ethvert Befordringsmiddel, som bruges af den, der lider af Fl�d,
skal v�re urent.
10. Den, der r�rer ved noget, han har ligget eller siddet p�, skal
v�re uren til Aften; den, der b�rer noget s�dant, skal tv�tte
sine Kl�der og bade sig i Vand og v�re uren til Aften.
11. Enhver, som den, der lider af Fl�d, r�rer ved uden at have
skyllet sine H�nder i Vand, skal tv�tte sine Kl�der og bade sig
i Vand og v�re uren til Aften.
12. Lerkar, som den, der lider af Fl�d, r�rer ved, skal sl�s itu, og
alle Tr�kar skal skylles i Vand.
13. Men n�r den, der lider af Fl�d, bliver ren for sit Fl�d, skal
han t�lle syv bage frem, fra den Dag han bliver ren, og s�
tv�tte sine Kl�der og bade sit Legeme i rindende Vand; s� er han
ren.
14. Og den ottende dag skal han tage sig to Turtelduer eller
Dueunger og komme hen for HERRENs �syn ved �benbaringsteltets
indgang og give Pr�sten dem.
15. S� skal Pr�sten bringe dem som Offer, den ene som Syndoffer, den
anden som Br�ndoffer, og s�ledes skal Pr�sten skaffe ham Soning
for HERRENs �syn for hans Fl�d.
16. N�r der g�r S�d fra en Mand, skal han bade hele sit Legeme i
Vand og v�re uren til Aften.
17. Enhver Kl�dning og alt L�der, der er kommet S�d p�, skal tv�ttes
i Vand og v�re urent til Aften.
18. Og n�r en Mand har Samleje med en Kvinde, skal de bade sig i
Vand og v�re urene til Aften.
19. N�r en Kvinde har Fl�d, idet der flyder Blod fra hendes Blusel,
da skal hendes Urenhed vare syv Dage. Enhver, der r�rer ved
hende, skal v�re uren til Aften.
20. Alt, hvad hun ligger p� under sin m�nedlige Urenhed, skal v�re
urent, og alt, hvad hun sidder p�, skal v�re urent.
21. Enhver, der r�rer ved hendes Leje, skal tv�tte sine Kl�der og
bade sig i Vand og v�re uren til Aften;
22. og enhver, der r�rer ved et S�de, hun har siddet p�, skal tv�tte
sine Kl�der og bade sig i Vand og v�re uren til Aften.
23. Og hvis nogen r�rer ved noget, der har ligget p� Lejet eller
S�det, hun har siddet p�, skal han v�re uren til Aften.
24. Dersom en Mand ligger ved Siden af hende og hendes Urenhed
kommer p� ham, skal han v�re uren i syv Dage, og ethvert Leje,
han ligger p�, skal v�re urent.
25. Men n�r en Kvinde har Blodfl�d i l�ngere Tid, uden for den Tid
hun har sin m�nedlige Urenhed, eller n�r Fl�ddet varer l�ngere
end s�dvanligt ved hendes m�nedlige Urenhed, s� skal hun, i al
den Tid hendes urene Fl�d varer, v�re stillet, som i de Dage hun
har sin m�nedlige Urenhed; hun skal v�re uren;
26. ethvert Leje, hun ligger p�, s� l�nge hendes Fl�d varer, skal
v�re som hendes Leje under hendes m�nedlige Urenhed, og et hvert
S�de, hun sidder p�, skal v�re urent som under hendes m�nedlige
Urenhed;
27. enhver, der r�rer derved, bliver uren og skal tv�tte sine Kl�der
og bade sig i Vand og v�re uren til Aften.
28. Men n�r hun bliver ren for sit Fl�d, skal hun t�lle syv Dage
frem og s� v�re ren.
29. P� den ottende Dag skal hun tage sig to Turtelduer eller
Dueunger og bringe dem til Pr�sten ved �benbaringsteltets
Indgang.
30. Og Pr�sten skal ofre den ene som Syndoffer, den anden som
Br�ndoffer, og s�ledes skal Pr�sten skaffe hende Soning for
HERRENs �syn for hendes Urenheds Fl�d.
31. I skal advare Israeliterne for deres Urenhed, for at de ikke
skal d� i deres Urenhed, n�r de g�r min Bolig, som er i deres
Midte, uren.
32. Det er Loven om M�nd, der lider af Fl�d, og fra hvem der g�r
S�d, s� de bliver urene derved,
33. og om Kvinder, der lider af deres m�nedlige Urenhed, om M�nd og
Kvinder, der har Fl�d, og om M�nd, der ligger ved Siden af urene
Kvinder.
*03/16 3.Mosebog 16
1. HERREN talede til Moses, efter at D�den havde ramt Arons to
S�nner, da de tr�dte frem for HERRENs �syn og d�de,
2. og HERREN sagde til Moses: Sig til din Broder Aron, at han ikke
til enhver Tid m� g� ind i Helligdommen inden for Forh�nget
foran Soned�kket p� Arken, ellers skal han d�, thi jeg kommer
til Syne i Skyen over Soned�kket.
3. Kun s�ledes m� Aron komme ind i Helligdommen: Med en ung Tyr til
Syndoffer og en V�der til Br�ndoffer;
4. han skal if�re sig en hellig Linnedkjortel, b�re Linnedbenkl�der
over sin Blusel, omgjorde sig med et Linnedb�lte og binde et
Linned Hovedkl�de om sit Hoved; det er hellige Kl�der; og han
skal bade sit Legeme i Vand, f�r han if�rer sig dem.
5. Af Israeliternes Menighed skal han tage to Gedebukke til
Syndoffer og en V�der til Br�ndoffer.
6. S� skal Aron ofre sin egen Syndoffertyr og skaffe sig og sit Hus
Soning.
7. Derefter skal han tage de to Bukke og stille dem frem for
HERRENs �syn ved Indgangen til �benbaringsteltet.
8. Og Aron skal kaste Lod om de to Bukke, et Lod for HERREN og et
for Azazel;
9. og den Buk, der ved Loddet tilfalder HERREN, skal Aron f�re frem
og ofre som Syndoffer;
10. men den Buk, der ved Loddet tilfalder Azazel, skal fremstilles
levende for HERRENs �syn, for at man kan fuldbyrde Soningen over
den og sende den ud i �rkenen til Azazel.
11. Aron skal da f�re sin egen Syndoffertyr frem og skaffe sig og
sit Hus Soning og slagte sin egen Syndoffertyr.
12. Derp� skal han tage en Pandefuld Gl�der fra Alteret for HERRENs
�syn og to H�ndfulde st�dt, vellugtende R�gelse og b�re det
inden for Forh�nget.
13. Og han skal komme R�gelse p� Ilden for HERRENs �syn, s� at
R�gelsesskyen skjuler Soned�kket oven over Vidnesbyrdet, for at
han ikke skal d�.
14. S� skal han tage noget af Tyrens Blod og st�nke det med sin
Finger fortil p� Soned�kket, og foran Soned�kket skal han syv
Gange st�nke noget af Blodet med sin Finger.
15. Derefter skal han slagte Folkets Syndofferbuk, b�re dens Blod
inden for Forh�nget og g�re med det som med Tyrens Blod, st�nke
det p� Soned�kket og foran Soned�kket.
16. S�ledes skal han skaffe Helligdommen Soning for Israeliternes
Urenhed og deres Overtr�delser, alle deres Synder, og p� samme
M�de skal han g�re med �benbaringsteltet, der har sin Plads hos
dem midt i deres,Urenhed.
17. Intet Menneske m� komme i �benbaringsteltet, n�r han g�r ind for
at skaffe Soning i Helligdommen, f�r han g�r ud igen. S�ledes
skal han skaffe sig selv, sit Hus og hele Israels Forsamling
Soning.
18. S� skal han g� ud til Alteret, som st�r for HERRENs �syn, og
skaffe det Soning; han skal tage noget af Tyrens og Bukkens Blod
og stryge det rundt om p� Alterets Horn,
19. og han skal syv Gange st�nke noget af Blodet derp� med sin
Finger og s�ledes rense det og hellige det for Israeliternes
Urenheder.
20. N�r han s� er f�rdig med at skaffe Helligdommen,
�benbaringsteltet og Alteret Soning, skal han f�re den levende
Buk frem.
21. Aron skal l�gge begge sine H�nder p� Hovedet af den levende Buk
og over den bekende alle Israeliternes Misgerninger og alle
deres Overtr�delser, alle deres Synder, og l�gge dem p� Bukkens
Hoved og s� sende den ud i �rkenen ved en Mand, der holdes rede
dertil.
22. Bukken skal da b�re alle deres Misgerninger til et �de Land, og
s� skal han slippe Bukken l�s i �rkenen.
23. Derp� skal Aron g� ind i �benbaringsteltet, aff�re sig
Linnedkl�derne, som han tog p�, da han gik ind i Helligdommen,
og l�gge dem der;
24. s� skal han bade sit Legeme i Vand p� et helligt Sted, if�re sig
sine s�dvanlige Kl�der og g� ud og ofre sit eget Br�ndoffer og
Folkets Br�ndoffer og s�ledes skaffe sig og Folket Soning.
25. Og Syndofferets Fedt skal han bringe som R�goffer p� Alteret.
26. Men den, som f�rer Bukken ud til Azazel, skal tv�tte sine Kl�der
og bade sit Legeme i Vand; derefter m� han komme ind i Lejren.
27. Men Syndoffertyren og Syndofferbukken, hvis Blod blev b�ret ind
for at skaffe Soning i Helligdommen, skal man bringe uden for
Lejren, og man skal br�nde deres Hud og deres K�d og Skarn.
28. Og den, der br�nder dem, skal tv�tte sine Kl�der og bade sit
Legeme; derefter m� han komme ind i Lejren.
29. Det skal v�re eder en evig gyldig Anordning. Den tiende Dag i
den syvende M�ned skal I faste og afholde eder fra alt Arbejde,
b�de den indf�dte og den fremmede, der bor iblandt eder.
30. Thi den Dag skaffes der eder Soning til eders Renselse; fra alle
eders Synder renses I for HERRENs �syn.
31. Det skal v�re eder en fuldkommen Hviledag, og I skal faste: det
skal v�re en evig gyldig Anordning.
32. Pr�sten, som salves og inds�ttes til at g�re Pr�stetjeneste
i. Stedet for sin Fader, skal skaffe Soning, han skal if�re sig
Linnedkl�derne, de hellige Kl�der,
33. og han skal skaffe det Allerhelligste Soning; og
�benbaringsteltet og Alteret skal han skaffe Soning; og
Pr�sterne og alt Folkets Forsamling skal han skaffe Soning.
34. Det skal v�re eder en evig gyldig Anordning, for at der kan
skaffes Israeliterne Soning for alle deres Synder een Gang om
�ret. Og Aron gjorde som HERREN b�d Moses.
*03/17 3.Mosebog 17
1. HERREN talede til Moses og sagde:
2. Tal til Aron og hans S�nner og alle Israeliterne og sig til dem:
Dette har HERREN p�budt:
3. Om nogen af Israels Hus slagter et Stykke Hornkv�g, et F�r eller
en Ged i Lejren, eller han slagter dem uden for Lejren,
4. uden at bringe dem hen til �benbaringsteltets Indgang for at
bringe HERREN en Offergave foran HERRENs Bolig, da skal dette
tillegnes den Mand som Blodskyld; han har udgydt Blod, og den
Mand skal udryddes af sit Folk.
5. Dette er anordnet, for at Israeliterne skal bringe deres
Slagtofre, som de slagter ude p� Marken, til HERREN, til
�benbaringsteltets Indgang, til Pr�sten, og ofre dem som Takofre
til HERREN.
6. Pr�sten skal da spr�nge Blodet p� HERRENs Alter ved Indgangen
til �benbaringsteltet og bringe Fedtet som R�goffer, en liflig
Duft for HERREN.
7. Og de m� ikke mere ofre deres Slagtofre til Bukketroldene, som
de boler med. Det skal v�re en evig gyldig Anordning for dem fra
Sl�gt til Sl�gt!
8. Og du skal sige til dem: Om nogen af Israels Hus eller de
fremmede, der bor iblandt eder, ofrer et Br�ndoffer eller
Slagtoffer
9. og ikke bringer det hen til �benbaringsteltets Indgang for at
ofre det til HERREN, da skal den Mand udryddes af sin Sl�gt.
10. Om nogen af Israels Hus eller af de fremmede, der bor iblandt
dem, nyder noget Blod, s� vender jeg mit �syn mod den, der nyder
Blodet, og udrydde1 ham af hans Folk.
11. Thi K�dets Sj�l er i Blodet, og jeg har givet eder det til Brug
p� Alteret til at skaffe eders Sj�le Soning; thi det er Blodet,
som skaffer Soning, fordi det er Sj�len.
12. Derfor har jeg sagt til Israeliterne: Ingen af eder m� nyde
Blod; heller ikke den fremmede, der bor iblandt eder, m� nyde
Blod.
13. Om nogen af Israeliterne eller af de fremmede, der bor iblandt
dem, nedl�gger et Stykke Vildt eller en Fugl af den Slags, der
m� spises, da skal han lade Blodet l�be ud og d�kke det med
Jord.
14. Thi om alt K�ds Sj�l g�lder det, at dets Blod er dets Sj�l;
derfor har jeg sagt til Israeliterne: I m� ikke nyde Blodet af
noget som helst K�d, thi alt K�ds Sj�l er dets Blod; enhver, der
nyder det, skal udryddes.
15. Enhver, der spiser seld�de eller s�nderrevne Dyr, det v�re sig
en indf�dt eller en fremmed, skal tv�tte sine Kl�der og bade sig
i Vand og v�re uren til Aften; s� er han ren.
16. Men hvis han ikke tv�tter sine Kl�der og bader sig, skal han
undg�lde for sin Br�de.
*03/18 3.Mosebog 18
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2. Tal til Israeliterne og sig til dem: Jeg er HERREN eders Gud!
3. Som de handler i �gypten, hvor I opholdt eder, m� I ikke handle,
og som de handler i Kana'ans Land, hvor jeg f�rer eder hen, m� I
ikke handle; I m� ikke vandre efter deres Anordninger.
4. Efter mine Lovbud skal I handle. og mine Anordninger skal I
holde, s� I vandrer efter dem; jeg er HERREN eders Gud!
5. I skal holde mine Anordninger og Lovbud; det Menneske, der
handler efter dem, skal leve ved dem. Jeg er HERREN!
6. Ingen af eder m� komme sine k�delige Sl�gtninge n�r, s� han
blotter deres Blusel. Jeg er HERREN!
7. Din Faders og din Moders Blusel m� du ikke blotte; hun er din
Moder, du m� ikke blotte hendes Blusel!
8. Din Faders Hustrus Blusel m� du ikke blotte, det er din Faders
Blusel.
9. Din S�sters Blusel, hvad enten hun er din Faders eller din
Moders Datter, hvad enten hun er f�dt i eller uden for Hjemmet,
hendes Blusel m� du ikke blotte.
10. Din S�nnedatters eller Datterdatters Blusel m� du ikke blotte,
det er din egen Blusel.
11. En Datter, din Faders Hustru har med din Fader hun er din S�ster
hendes Blusel m� du ikke blotte.
12. Din Fasters Blusel m� du ikke blotte, hun er din Faders k�delige
Sl�gtning.
13. Din Mosters Blusel m� du ikke blotte, hun er din Moders k�delige
Sl�gtning.
14. Din Farbroders Blusel m� du ikke blotte, du m� ikke komme hans
Hustru n�r, hun er din Faster.
15. Din S�nnekones Blusel m� du ikke blotte, hun er din S�ns Hustru,
du m� ikke blotte hendes Blusel.
16. Din Broders Hustrus Blusel m� du ikke blotte, det er din Broders
Blusel.
17. En Kvindes og hendes Datters Blusel m� du ikke blotte, heller
ikke m� du �gte hendes S�nnedatter eller Datterdatter, s� at du
blotter hendes Blusel; de er hendes k�delige Sl�gtninge; det er
grov Utugt.
18. S�ster m� du ikke tage til S�sters Medhustru, s� l�nge S�steren
lever, s� du blotter b�de den enes og den andens Blusel.
19. Du m� ikke komme en Kvinde n�r under hendes m�nedlige Urenhed,
s� du blotter hendes Blusel.
20. Med din N�stes Hustru m� du ikke have Samleje, s� du bliver uren
ved hende.
21. Dit Afkom m� du ikke give hen til at ofres til Molok; du m� ikke
vanhellige din Guds Navn. Jeg er HERREN!
22. Hos en Mand m� du ikke ligge, som man ligger hos en Kvinde; det
er en Vederstyggelighed.
23. Med intet som helst Dyr m� du have Omgang, s� du bliver uren
derved; en Kvinde m� ikke stille sig hen for et dyr til k�nslig
Omgang; det er en Sk�ndsel.
24. G�r eder ikke urene med noget s�dant, thi med alt s�dant har de
Folkeslag, jeg driver bort foran eder, gjort sig urene.
25. Derved blev Landet urent, og jeg straffede det for dets Br�de,
og Landet udspyede sine Indbyggere.
26. Hold derfor mine Anordninger og Lovbud og �v ikke nogen af disse
Vederstyggeligheder, det g�lder b�de den indf�dte og den
fremmede, der bor iblandt eder
27. thi alle disse Vederstyggeligheder �vede Indbyggerne, som var
der f�r eder, og Landet blev urent
28. for at ikke Landet skal udspy eder, n�r I g�r det urent, ligesom
det udspyede det Folk, som var der f�r eder.
29. Thi enhver, som �ver nogen af alle disse Vederstyggeligheder,
de, der �ver dem, skal udryddes af deres Folk.
30. S� hold mine Forskrifter, s� I ikke �ver nogen af de
vederstyggelige Skikke, som �vedes f�r eders Tid, at I ikke skal
g�re eder urene ved dem. Jeg er HERREN eders Gud!
*03/19 3.Mosebog 19
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2. Tal til hele Israeliternes Menighed og sig til dem: I skal v�re
hellige, thi jeg HERREN eders Gud er hellig!
3. I skal frygte hver sin Moder og sin Fader, og mine Sabbater skal
I holde. Jeg er HERREN eders Gud!
4. Vend eder ikke til Afguderne og g�r eder ikke st�bte
Gudebilleder! Jeg er HERREN eders Gud !
5. N�r I ofrer Takoffer til HERREN, skal I ofre det s�ledes, at I
kan vinde Guds Velbehag.
6. Den Dag, I ofrer det, og Dagen efter m� det spises, men hvad der
levnes til den tredje Dag, skal opbr�ndes;
7. spises det den tredje Dag, er det at regne for r�ddent K�d og
vinder ikke Guds Velbehag;
8. den, der spiser deraf, skal undg�lde for sin Br�de, thi han
vanhelliger det, som var helliget HERREN, og det Menneske skal
udryddes af sin Sl�gt.
9. N�r I h�ster eders Lands H�st, m� du ikke h�ste helt hen til
Kanten af din Mark, ej heller m� du sanke Eftersl�tten efter din
H�st.
10. Heller ikke m� du bolde Efterh�st eller sanke de nedfaldne B�r i
din Ving�rd; til den fattige og den fremmede skal du lade det
blive tilbage. Jeg er HERREN eders Gud!
11. I m� ikke stj�le, I m� ikke lyve, I m� ikke bedrage hverandre.
12. I m� ikke sv�rge falsk ved mit Navn, s� du vanhelliger din Guds
Navn. Jeg er HERREN!
13. Du m� intet aftvinge din N�ste, du m� intet r�ve; Daglejerens
L�n m� ikke blive hos dig Natten over.
14. Du m� ikke forbande den d�ve eller l�gge St�d for den blindes
Fod, du skal frygte din Gud. Jeg er HERREN!
15. I m� ikke �ve Uret, n�r I holder Rettergang; du m� ikke
begunstige den ringe, ej heller tage Parti for den store, men du
skal d�mme din N�ste med Retf�rdighed.
16. Du m� ikke g� rundt og bagvaske din Landsmand eller st� din
N�ste efter Livet. Jeg er HERREN!
17. Du m� ikke b�re Nag til din Broder i dit Hjerte, men du skal
tale din N�ste til Rette, at du ikke skal p�drage dig Synd for
hans Skyld.
18. Du m� ikke h�vne dig eller gemme p� Vrede mod dit Folks B�rn, du
skal elske din N�ste som dig selv. Jeg er HERREN!
19. Hold mine Anordninger! Du m� ikke lade to Slags Kv�g parre sig
med hinanden; du m� ikke s� to Slags S�d i din Mark; og du m�
ikke b�re Kl�der, der er v�vede af to Slags Garn.
20. N�r en Mand har Samleje med en Kvinde, og det er en Tr�lkvinde,
en anden Mands Medhustru, som ikke er l�sk�bt eller frigivet, s�
skal Afstraffelse finde Sted; dog skal de ikke lide D�den, thi
hun var ikke frigivet.
21. Og han skal bringe sit Skyldoffer for HERREN til
�benbaringsteltets Indgang, en Skyldofferv�der,
22. og Pr�sten skal med Skyldofferv�deren skaffe ham Soning for
HERRENs �syn for den Synd, han har beg�et, s� han finder
Tilgivelse for den Synd, han har beg�et.
23. N�r I kommer ind i Landet og planter alskens Frugttr�er, skal I
lade deres Forhud, den f�rste Frugt, ur�rt; i tre �r skal de
v�re eder uomsk�rne og m� ikke spises;
24. det fjerde �r skal al deres Frugt under H�stjubel helliges
HERREN;
25. f�rst det femte �r m� I spise deres Frugt, for at I kan f� s�
meget st�rre Udbytte deraf. Jeg er HERREN eders Gud!
26. I m� ikke spise noget med Blodet i. I m� ikke give eder af med
at tage Varsler og �ve Trolddom.
27. I m� ikke runde H�ret p� Tindingerne; og du m� ikke studse dit
Sk�g;
28. I m� ikke g�re Indsnit i eders Legeme for de d�des Skyld eller
indridse Tegn p� eder. Jeg er HERREN!
29. Du m� ikke vanhellige din Datter ved at lade hende bedrive Hor,
for at ikke Landet skal forfalde til Horeri og fyldes med Utugt.
30. Mine Sabbater skal I bolde, og min Helligdom skal I frygte. Jeg
er HERREN!
31. Henvend eder ikke til Genf�rd og Sandsiger�nder; s�g dem ikke,
s� I g�r eder urene ved dem. Jeg er HERREN eders Gud!
32. Du skal rejse dig for de gr� H�r og �re Oldingen, og du skal
frygte din Gud. Jeg er HERREN!
33. N�r en fremmed bor hos dig i eders Land, m� I ikke lade ham lide
Overlast;
34. som en af eders egne skal I regne den fremmede, der bor hos
eder, og du1 skal elske ham som dig selv, thi I var selv
fremmede i �gypten. Jeg et HERREN eders Guld!
35. N�r I holder Rettergang, m� I ikke �ve Uret ved L�ngdem�l, V�gt
eller Rumm�l;
36. V�gtsk�le, der vejer rigtigt, Lodder, der holder V�gt, Efa og
Hin, der holder M�l, skal I have. Jeg er HERREN eders Gud, som
f�rte eder ud af �gypten!
37. Hold alle mine Anordninger og Lovbud og g�r efter dem. Jeg er
HERREN!
*03/20 3.Mosebog 20
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2. Sig til Israeliterne: Om nogen af Israeliterne eller de
fremmede, der bor hos Israel, giver sit Afkom hen til Molok, da
skal han lide D�den; Landets Indbyggere skal stene ham,
3. og jeg vender selv mit �syn imod den Mand og udrydder ham af
hans Folk, fordi han gav sit Afkom hen til Molok for at g�re min
Helligdom uren og vanhellige mit hellige Navn;
4. og ser end Landets Indbyggere igennem Fingre med den Mand, n�r
han giver sit Afkom hen til Molok, og undlader at dr�be ham,
5. s� vender jeg dog selv mit �syn imod den Mand og hans Sl�gt og
udrydder ham og alle dem, der f�lger i hans Spor og boler med
Molok, af deres Folk.
6. Det Menneske, som henvender sig til Genf�rd eller Sandsiger�nder
og boler med dem, mod det Menneske vil jeg vende mit �syn og
udrydde ham af hans Folk.
7. Helliger eder og v�r hellige; thi jeg er HERREN eders Gud!
8. Hold mine Anordninger og g�r efter dem. Jeg er HERREN, som
helliger eder!
9. Thi enhver, som forbander sin Fader og sin Moder, skal lide
D�den; han har forbandet sin Fader og sin Moder, derfor hviler
der Blodskyld p� ham.
10. Om nogen bedriver Hor med en anden Mands Hustru, om nogen
bedriver Hor med sin N�stes Hustru, da skal de lide D�den,
Horkarlen s�vel som Horkvinden.
11. Om nogen har Samleje med sin Faders Hustru, har han blottet sin
Faders Blusel; de skal begge lide D�den, der hviler Blodskyld p�
dem.
12. Om nogen har Samleje med sin S�nnekone, skal de begge lide
D�den; de har �vet Sk�ndselsd�d, der hviler Blodskyld p� dem.
13. Om nogen ligger hos en Mand, p� samme M�de som man ligger hos en
Kvinde, da har de begge �vet en Vederstyggelighed; de skal lide
D�den, der hviler Blodskyld p� dem.
14. Om nogen �gter en Kvinde og hendes Moder, er det grov Utugt: man
skal br�nde b�de ham og begge Kvinderne; der m� ikke findes grov
Utugt iblandt eder.
15. Om nogen har Omgang med et Dyr, skal han lide D�den, og Dyret
skal I sl� ihjel.
16. Om en Kvinde kommer noget Dyr n�r for at have k�nslig Omgang med
det, da skal du ihjelsl� b�de Kvinden og Dyret; de skal lide
D�den, der hviler Blodskyld p� dem.
17. Om en Mand tager sin S�ster, sin Faders eller sin Moders Datter,
til �gte, s� han ser hendes Blusel, og hun hans, da er det en
skammelig Gerning; de skal udryddes i deres Landsm�nds P�syn;
han har blottet sin S�sters Blusel, han skal undg�lde for sin
Br�de.
18. Om en Mand har Samleje med en Kvinde under hendes m�nedlige
Svaghed og blotter hendes Blusel, idet han afd�kker hendes
Kilde, og hun afd�kker sit Blods Kilde, da skal de begge
udryddes af deres Folk.
19. Du m� ikke blotte din Mosters og din Fasters Blusel, thi den,
der g�r det, afd�kker sin k�delige Sl�gtnings Blusel; de skal
undg�lde for deres Br�de.
20. 0m nogen har Samleje med sin Farbroders Hustru, da har han
blottet sin Farbroders Blusel, de skal undg�lde for deres Synd
og d� barnl�se.
21. Om nogen tager sin Broders Hustru til �gte, da er det en uren
Gerning; han har blottet sin Broders Blusel; de skal blive
barnl�se.
22. Hold alle mine Anordninger og Lovbud og g�r efter dem, at ikke
Landet, jeg f�ler eder ind at bo i, skal udspy eder.
23. F�lg ikke det Folks Skikke, som jeg driver bort foran eder, thi
de har �vet alt dette; derfor v�mmedes jeg ved dem
24. og sagde til eder: I skal f� deres Land i Eje; jeg giver eder
det i Eje, et Land, der flyder med M�lk og Honning. Jeg er
HERREN eders Gud, som har udskilt eder fra alle andre Folkeslag.
25. I skal skelne mellem rene og urene Dyr og mellem urene og rene
Fugle for ikke at g�re eder selv til en Vederstyggelighed ved de
Dyr og de Fugle og alt, hvad der r�rer sig p� Jorden, alt, hvad
jeg har udskilt for eder og erkl�ret for urent.
26. Og I skal v�re mig hellige, thi jeg HERREN er hellig, og jeg har
udskilt eder fra alle andre Folkeslag til at h�re mig til.
27. N�r der i en Mand eller Kvinde er en Genf�rds�nd eller en
Sandsiger�nd, skal de lide D�den; de skal stenes, der hviler
Blodskyld p� dem.
*03/21 3.Mosebog 21
1. Og HERREN sagde til Moses: Tal til Pr�sterne, Arons S�nner, og
sig til dem: Pr�sten m� ikke g�re sig uren ved Lig blandt sin
Sl�gt,
2. medmindre det er hans n�rmeste k�delige Sl�gtninge, hans Moder
eller Fader, hans S�n eller Datter, hans Broder
3. eller S�ster, for s� vidt hun var Jomfru og endnu h�rte til hans
Familie og ikke var gift; i s� Fald m� han g�re sig uren ved
hende;
4. men han m� ikke g�re sig uren ved hende, n�r hun var gift med en
Mand af hans Sl�gt, og s�ledes p�drage sig Vanhelligelse.
5. De m� ikke klippe sig en skaldet Plet p� deres Hoved, ikke
studse deres Sk�g eller g�re Indsnit i deres Legeme.
6. Hellige skal de v�re for deres Gud og m� ikke vanhellige deres
Guds Navn, thi de fremb�rer HERRENs Ildofre, deres Guds Spise;
derfor skal de v�re hellige.
7. En Horkvinde og en sk�ndet Kvinde m� de ikke �gte; heller ikke
en Kvinde, der er forst�dt af sin Mand, m� de �gte; thi han er
helliget sin Gud.
8. Du skal regne ham for hellig, thi han fremb�rer din Guds Spise;
han skal v�re dig hellig, thi hellig er jeg HERREN, som helliger
dem.
9. N�r en Pr�stedatter vanhelliger sig ved at bedrive Hor, da
vanhelliger hun sin Fader; hun skal br�ndes p� B�l,
10. Den Pr�st, der er den ypperste blandt sine Br�dre, han, over
hvis Hoved Salveolien udgydes, og som inds�ttes ved at if�res
Kl�derne, m� hverken lade sit Hovedh�r vokse frit eller
s�nderrive sine Kl�der.
11. Han m� ikke g� hen til noget som helst Lig, end ikke ved sin
Fader eller Moder m� han g�re sig uren.
12. Han m� ikke forlade Helligdommen for ikke at vanhellige sin Guds
Helligdom, thi hans Guds Salveolies Vielse er p� ham; jeg er
HERREN!
13. Han skal �gte en Kvinde, der er Jomfru;
14. en Enke, en forst�dt, en sk�ndet, en Horkvinde m� han ikke �gte,
kun en Jomfru af sin Sl�gt m� han tage til Hustru,
15. for at han ikke skal vanhellige sit Afkom blandt sin Sl�gt; thi
jeg er HERREN, som helliger ham.
16. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
17. Tal til Aron og sig: Ingen af dit Afkom i de kommende Sl�gter,
som har en Legemsfejl, m� tr�de frem for at fremb�re sin Guds
Spise,
18. det m� ingen, som har en Legemsfejl, hverken en blind eller en
halt eller en med vansiret Ansigt eller for lang en Legemsdel
19. eller med Brud p� Ben eller Arm
20. eller en pukkelrygget eller en med T�ring eller en, der har
Pletter i �jnene eller lider af Skab eller Ringorm eller har
svulne Testikler.
21. Af Pr�sten Arons Efterkommere m� ingen, som har en Legemsfejl,
n�rme sig for at fremb�re HERRENs Ildofre; han har en
Legemsfejl, han m� ikke n�rme sig for at fremb�re sin Guds
Spise.
22. Han m� vel spise sin Guds Spise, b�de det, som er h�jhelligt, og
det, som er helligt,
23. men til Forh�nget m� han ikke komme, og Alteret m� han ikke
n�rme sig, thi han har en Legemsfejl og m� ikke vanhellige mine
hellige Ting; thi jeg er HERREN, som helliger dem.
24. Og Moses talte s�ledes til Aron og hans S�nner og alle
Israeliterne.
*03/22 3.Mosebog 22
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2. Sig til Aron og hans S�nner, at de skal behandle Israeliternes
Helliggaver, som de helliger mig, med Erefrygt, for at de ikke
skal vanhellige mit hellige Navn. Jeg er HERREN!
3. Sig til dem: Enhver af alle eders Efterkommere, som i de
kommende Sl�gter i uren Tilstand kommer de Helliggaver n�r,
Israeliterne helliger HERREN, det Menneske skal udryddes fra mit
�syn. Jeg er HERREN!
4. Ingen af Arons Efterkommere, der er spedalsk eller lider af
Fl�d, m� spise noget af Helliggaverne, f�r han bliver ren; den,
der r�rer ved en, som er uren ved Lig, eller den, fra hvem der
g�r S�d,
5. eller den, der r�rer ved noget Slags Kryb, ved hvilket man
bliver uren, eller ved et Menneske, ved hvem man bliver uren, af
hvad Art hans Urenhed v�re kan,
6. enhver, der r�rer ved noget s�dant, skal v�re uren til Aften og
m� ikke spise af Helliggaverne, f�r han har badet sit Legeme i
Vand.
7. N�r Solen g�r ned, er han ren, og derefter m� han spise af
Helliggaverne, thi de er hans Mad.
8. Selvd�de og s�nderrevne Dyr m� han ikke spise for ikke at g�re
sig uren derved. Jeg er HERREN!
9. De skal overholde mine Forskrifter, at de ikke skal p�drage sig
Synd og d� derfor, fordi de vanhelliger det. Jeg er HERREN, som
helliger dem.
10. Ingen L�gmand m� spise af det hellige; hverken den indvandrede
hos Pr�sten eller hans Daglejer m� spise af det hellige.
11. Men n�r en Pr�st for sine Penge k�ber sig en Tr�l, da m� denne
spise deraf, og ligeledes m� hans hjemmef�dte Tr�lle spise af
hans Mad.
12. N�r en Pr�stedatter �gter en L�gmand, m� hun ikke spise af de
ydede Helliggaver;
13. men n�r en Pr�stedatter bliver Enke eller forst�des uden at have
B�rn og vender tilbage til sin Faders Hus og er der som i sine
unge �r, da m� hun spise af sin Faders Mad. Men ingen L�gmand m�
spise deraf.
14. N�r nogen af Vanvare kommer til at spise af det hellige, skal
han erstatte Pr�sten det hellige med Till�g af en Femtedel.
15. Pr�sterne m� ikke vanhellige de Helliggaver, Israeliterne yder
HERREN,
16. og s�ledes bringe Br�de og Skyld over dem, n�r de spiser deres
Helliggaver; thi jeg er HERREN, som helliger dem.
17. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
18. Tal til Aron og hans S�nner og alle Israeliterne og sig til dem:
Om nogen af Israels Hus eller af de fremmede i Israel bringer
sin Offergave, hvad enten det er deres L�fteoffer eller
Frivilligoffer, de bringer HERREN som Br�ndoffer,
19. s� skal I bringe dem s�ledes, at I kan vinde Guds Velbehag, et
lydefrit Handyr af Hornkv�get, F�rene eller Gederne;
20. I m� ikke ofre noget Dyr, der har en Legemsfejl, thi derved
vinder I ikke eders Guds Velbehag.
21. N�r nogen bringer HERREN et Takoffer af Hornkv�get eller
Sm�kv�get enten for at indfri et L�fte eller som Frivilligoffer,
da skal det v�re et lydefrit Dyr, for at det kan vinde Guds
Velbehag; det m� ingen som helst Legemsfejl have;
22. et blindt Dyr eller et Dyr med Brud p� Lemmerne eller et s�ret
Dyr eller et Dyr, der lider af Bylder, Skab eller Ringorm,
s�danne Dyr m� I ikke bringe HERREN, og I m� ikke l�gge noget
Ildoffer af den Slags p� Alteret for HERREN.
23. Et Stykke Hornkv�g eller Sm�kv�g med en for lang eller
forkr�blet Legemsdel kan du bruge som Frivillig offer, men som
L�fteoffer vinder det ikke Guds Velbehag.
24. Dyr med udklemte, knuste, afrevne eller bortsk�rne Testikler m�
I ikke bringe HERREN; s�ledes m� I ikke b�re eder ad i eders
Land.
25. Heller ikke m� I af en Udl�nding k�be den Slags Dyr og ofre dem
som eders Guds Spise, thi de har en Lyde, de har en Legemsfejl;
ved dem vinder I ikke Guds Velbehag.
26. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
27. N�r der f�des et Stykke Hornkv�g, et F�r eller en Ged, skal de
blive syv Dage hos Moderen; men fra den ottende Dag er de
skikkede til at vinde HERRENs Velbehag som Ildoffergave til
HERREN.
28. I m� ikke slagte et Stykke Hornkv�g eller Sm�kv�g samme Dag som
dets Afkom.
29. N�r I ofrer et Lovprisningsoffer til HERREN, skal I ofre det
s�ledes, at det kan vinde eder Guds Velbehag.
30. Det skal spises samme Dag, I m� intet levne deraf til n�ste
Morgen. Jeg er HERREN!
31. I skal holde mine Bud og handle efter dem. Jeg er HERREN!
32. I m� ikke vanhellige mit hellige Navn, for at jeg m� blive
helliget blandt Israeliterne. Jeg er HERREN, som helliger eder,
33. som f�rte eder ud af �gypten for at v�re eders Gud. Jeg er
HERREN!
*03/23 3.Mosebog 23
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2. Tal til Israeliterne og sig til dem: Hvad ang�r HERRENs
Festtider, hvilke I skal udr�be som H�jtidsst�vner, da er mine
Festtider f�lgende:
3. I seks Dage skal der arbejdes, men den syvende Dag skal v�re en
fuldkommen Hviledag med H�jtidsst�vne; I m� intet Arbejde g�re,
det er Sabbat for HERREN, overalt hvor I bor.
4. F�lgende er HERRENs Festtider med H�jtidsst�vner, som I skal
udr�be, hver til sin Tid:
5. P� den fjortende Dag i den f�rste M�ned ved Aftenstid er det
P�ske for HERREN.
6. P� den femtende Dag i samme M�ned er det de usyrede Br�ds H�jtid
for HERREN; i syv Dage skal I spise usyret Br�d.
7. P� den f�rste Dag skal I bolde H�jtidsst�vne, I m� intet Arbejde
g�re.
8. I skal bringe HERREN Ildoffer i syv Dage. P� den syvende Dag
skal der holdes H�jtidsst�vne, I m� intet Arbejde g�re.
9. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
10. Tal til Israeliterne og sig til dem: N�r I kommer til det Land,
jeg vil give eder, og h�ster dets H�st, skal I bringe Pr�sten
F�rstegr�deneget af eders H�st.
11. Han skal udf�re Svingningen med Neget for HERRENs �syn for at
vinde eder Guds Velbehag; Dagen efter Sabbaten skal Pr�sten
udf�re Svingningen dermed.
12. Og p� den Dag I udf�rer Svingningen med Neget, skal I ofre et
lydefrit, �rgammelt Lam som Br�ndoffer til HERREN,
13. og der skal h�re to Tiendedele Eta fint Hvedemel, r�rt i Olie,
dertil som Afgr�deoffer, et Ildoffer for HERREN til en liflig
Duft, og ligeledes en Fjerdedel Hin Vin som Drikoffer.
14. Br�d, ristede Aks eller nyh�stet Horn m� I ikke spise f�r denne
Dag, f�r I har fremb�ret eders Guds Offergave. Det skal v�re
eder en evig gyldig Anordning fra Sl�gt til Sl�gt, overalt hvor
I bor.
15. S� skal I fra Dagen efter Sabbaten, fra den dag I bringer
Svingningsneget, t�lle syv Uger frem - det skal v�re hele Uger -
16. til Dagen efter den syvende Sabbat, I skal t�lle halvtredsinds
tyve bage frem; da skal I fremb�re et nyt Afgr�deoffer for
HERREN.
17. Fra eders Boliger skal I bringe Svingningsbr�d, to Br�d, som
skal laves af to Tiendedele Efa fint Hvedemel og bages syrede,
en F�rstegr�degave til HERREN.
18. Og foruden Br�det skal I bringe syv lydefri, �rgamle Lam, en ung
Tyr og to V�dre, de skal v�re til Br�ndoffer for HERREN med
tilh�rende Afgr�deoffer og Drikoffer, et Ildoffer for HERREN til
en liflig Duft.
19. Og I skal ofre en Gedebuk som Syndoffer og to �rgamle Lam som
Takoffer.
20. Og Pr�sten skal udf�re Svingningen med dem, med de to Lam, for
HERRENs �syn sammen med F�rstegr�debr�det, de skal v�re HERREN
helligede og tilfalde Pr�sten.
21. P� denne Dag skal I udr�be og holde et H�jtidsst�vne; I m� intet
Arbejde g�re. Det skal v�re eder en evig gyldig Anordning,
overalt hvor I bor, fra Sl�gt til Sl�gt.
22. N�r I h�ster eders Lands H�st, m� du ikke h�ste helt hen til
Kanten af din Mark, ej heller m� du sanke Eftersl�tten efter din
H�st; til den fattige og den fremmede skal du lade det blive
tilbage. Jeg er HERREN eders Gud!
23. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
24. Tal til Israeliterne og sig: Den f�rste dag i den syvende M�ned
skal I holde Hviledag med Hornbl�sning til Ihukommelse og med
H�jtidsst�vne;
25. I m� intet Arbejde g�re, og I skal bringe HERREN Ildofre.
26. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
27. P� den tiende Dag i samme syvende M�ned falder Forsoningsdagen;
da skal I holde H�jtidsst�vne, faste og bringe HERREN Ildofre;
28. I m� intet Arbejde g�re p� denne Dag, thi det er
Forsoningsdagen, den skal skaffe eder Soning for HERREN eders
Guds �syn.
29. Thi enhver, som ikke faster p� denne Dag, skal udryddes af sin
Sl�gt;
30. og enhver, der g�r noget som helst Arbejde p� denne Dag, det
Menneske vil jeg udslette af hans Folk.
31. I m� intet Arbejde g�re. Det skal v�re eder en evig Anordning
fra Sl�gt til Sl�gt, overalt hvor I bor.
32. Den skal v�re eder en fuldkommen Hviledag, og I skal faste; p�
den niende Dag i M�neden om Aftenen, fra denne Aften til n�ste
Aften skal I holde eders Hviledag.
33. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
34. Tal til Israeliterne og sig: Den femtende Dag i samme syvende
M�ned skal L�vhyttefesten fejres, den skal fejres i syv Dage for
HERREN.
35. P� den f�rste Dag skal der holdes H�jtidsst�vne, I m� intet
Arbejde g�re.
36. Syv dage skal I bringe HERREN Ildofre; og p� den ottende Dag
skal I holde H�jtidsst�vne og bringe HERREN Ildofre; det er
festlig Samling, I m� intet Arbejde g�re.
37. Det er HERRENs Festtider, hvilke I skal udr�be som H�jtids
st�vner, ved hvilke der skal bringes HERREN Ildofre, Br�ndofre
og Afgr�deofre, Slagtofre og drikofre, hver Dag de for den
bestemte Ofre,
38. foruden HERRENs Sabbater og foruden eders Gaver og alle eders
L�fteofre og alle eders Frivilligofre, som I giver HERREN.
39. Men den femtende Dag i den syvende M�ned, n�r I har indsamlet
Landets Afgr�de, skal I fejre HERRENs H�jtid, og den skal fejres
i syv Dage. P� den f�rste Dag skal der holdes Hviledag, og p�
den ottende dag skal der holdes Hviledag.
40. Den f�rste Dag skal I tage eder smukke Tr�frugter, Palmegrene og
Kviste af L�vtr�er og Vidjer fra B�kkene og i syv Dage v�re
glade for HERREN eders Guds �syn.
41. I skal fejre den som en H�jtid for HERREN syv Dage om �ret; det
skal v�re eder en evig gyldig Anordning fra Sl�gt til Sl�gt; i
den syvende M�ned skal I fejre den.
42. I skal bo i L�vhytter i syv Dage, alle indf�dte i Israel skal bo
i L�vhytter,
43. for at eders Efterkommere kan vide, at jeg lod Israeliterne bo i
L�vhytter, da jeg f�rte dem ud af �gypten. Jeg er HERREN eders
Gud!
44. Og Moses kundgjorde Israeliterne HERRENs Festtider.
*03/24 3.Mosebog 24
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2. Byd Israeliterne at skaffe dig ren Olivenolie af knuste Frugter
til Lysestagen, s� Lamperne daglig kan s�ttes p�.
3. I �benbaringsteltet uden for Forh�nget foran Vidnesbyrdet skal
Aron g�re den i Stand, s� den bestandig kan br�nde fra Aften til
Morgen for HERRENs �syn. Det skal v�re eder en evig gyldig
Anordning fra Sl�gt til Sl�gt;
4. p� Guldlysestagen skal han holde Lamperne i Orden for HERRENs
�syn, s� de kan br�nde bestandig.
5. Du skal tage fint Hvedemel og bage tolv Kager, to Tiendedele Efa
til hver Kage,
6. og l�gge dem i to R�kker, seks i hver R�kke, p� Guldbordet for
HERRENs �syn;
7. p� hver R�kke skal du l�gge ren R�gelse, og den skal v�re
Br�denes Offerdel, et Ildoffer for HERREN.
8. Han skal bestandig hver Sabbatsdag l�gge dem frem for HERRENs
�syn; det skal v�re Israeliterne en evig Pagtspligt.
9. De skal tilfalde Aron og hans S�nner, som skal spise dem p� et
helligt Sted, thi de er h�jhellige; ham tilfalder de som en
evig, retm�ssig Del af HERRENs Ildofre.
10. En israelitisk Kvindes S�n, hvis Fader var �gypter, gik ud
blandt Israeliterne. Da opstod der Strid i Lejren mellem den
israelitiske Kvindes S�n og en Israelit,
11. og den israelitiske Kvindes S�n forbandede Navnet og bespottede
det. Da f�rte man ham til Moses. Hans Moder hed Sjelomit, en
Datter af Dibri af Dans Stamme.
12. Og de satte ham i Varet�gt for at f� en Kendelse af HERRENs
Mund.
13. Og HERREN talede til Moses og sagde:
14. F�r Spotteren uden for Lejren. og alle de, der h�rte det, skal
l�gge deres H�nder p� hans Hoved, og derefter skal hele
Menigheden stene ham.
15. Og du skal tale til Israeliterne og sige: N�r nogen bespotter
sin Gud, skal han undg�lde for sin Synd;
16. og den, der forbander HERRENs Navn, skal lide D�den; hele
Menigheden skal stene ham; en fremmed s�vel som en indf�dt skal
lide D�den n�r han forbander Navnet.
17. N�r nogen sl�r et Menneske ihjel, skal han lide D�den.
18. Den, der sl�r et Stykke Kv�g ihjel, skal erstatte det et levende
Dyr for et levende Dyr.
19. N�r nogen tilf�jer sin N�ste Legemsskade, skal der handles med
ham, som han har handlet,
20. Brud for Brud, �je for �je, Tand for Tand; samme Skade, han
tilf�jer en anden, skal tilf�jes ham selv.
21. Den, der sl�r et Stykke Kv�g ihjel, skal erstatte det; men den,
der sl�r et Menneske ihjel, skal lide D�den.
22. En og samme Ret skal g�lde for eder; for den fremmede s�vel som
for den indf�dte; thi jeg er HERREN eders Gud!
23. Og Moses sagde det til Israeliterne, og de f�rte Spotteren uden
for Lejren og stenede ham; Israeliterne gjorde som HERREN havde
p�lagt Moses.
*03/25 3.Mosebog 25
1. Og HERREN talede til Moses p� Sinaj Bjerg og sagde:
2. Tal til Israeliterne og sig til dem: N�r I kommer til det Land,
jeg vil give eder, skal Landet holde Sabbatshvile for. HERREN.
3. Seks �r skal du bes� din Mark, og seks �r skal du besk�re din
Ving�rd og indsamle Landets Afgr�de;
4. men i det syvende �r skal Landet have en fuldkommen
Sabbatshvile, en Sabbat for HERREN; din Mark m� du ikke bes�, og
din Ving�rd m� du ikke besk�re.
5. Det selvgroede efter din H�st m� du ikke h�ste, og Druerne p� de
ubesk�rne Vinstokke m� du ikke plukke; det skal v�re et
Sabbats�r for Landet.
6. Hvad der gror af sig selv, medens Landet holder Sabbat, skal
tjene eder til F�de, dig selv, din Tr�l og din Tr�lkvinde, din
Daglejer og den indvandrede hos dig, dem, der bor som fremmede
hos dig;
7. dit Kv�g og de vilde Dyr i dit Land skal hele Afgr�den tjene til
F�de.
8. Og du skal t�lle dig syv �rsabbater frem, syv Gange syv �r, s�
de syv �rsabbater udg�r et Tidsrum af ni og fyrretyve �r.
9. S� skal du lade Alarmhornet lyde rundt om p� den tiende Dag i
den syvende M�ned; p� Forsoningsdagen skal I lade Hornet lyde
rundt om i hele eders Land.
10. Og I skal hellige det halvtredsindstyvende �r og udr�be
Frigivelse i Landet for alle Indbyggerne; et Jubel�r skal det
v�re eder; enhver af eder skal vende tilbage til sin Ejendom, og
enhver af eder skal vende tilbage til sin Sl�gt;
11. et Jubel�r skal dette �r, det halvtredsindstyvende, v�re eder; I
m� ikke s� og ikke h�ste, hvad der gror af sig selv i det, eller
plukke Druer af de ubesk�rne Vinstokke;
12. thi det er et Jubel�r, helligt skal det v�re eder; I skal spise,
hvad Marken b�rer af sig selv.
13. I Jubel�ret skal enhver af eder vende tilbage til sin Ejendom.
14. N�r du s�lger din N�ste noget eller k�ber noget af ham, m� I
ikke forurette hinanden.
15. N�r du k�ber noget af din N�ste, skal der regnes med �rene siden
sidste Jubel�r; n�r han s�lger dig noget, skal der regnes med
Afgr�derne indtil n�ste Jubel�r.
16. Jo flere �r der er tilbage, des h�jere m� du s�tte Prisen, jo
f�rre, des lavere, thi hvad han s�lger dig, er et vist Antal
Afgr�der.
17. Ingen af eder m� forurette sin N�ste; du skal frygte din Gud,
thi jeg er HERREN din Gud!
18. I skal g�re efter mine Anordninger og holde mine Lovbud, s� I
g�r efter dem; s� skal I bo trygt i Landet,
19. og Landet skal give sin Frugt, s� I kan spise eder m�tte og bo
trygt deri.
20. Men n�r I siger: "Hvad skal vi da spise i det syvende �r, n�r vi
hverken s�r eller indsamler vor Afgr�de?"
21. s� vil jeg opbyde min Velsignelse til Bedste for eder i det
sjette �r, s� det b�rer Afgr�de for de tre �r;
22. i det ottende �r skal I s�, men I skal leve af gammelt Korn af
den sidste Afgr�de indtil det niende �r; indtil dets Afgr�de
kommer, skal I leve af gammelt Korn.
23. Jorden i Landet m� I ikke s�lge uigenkaldeligt; thi mig tilh�rer
Landet, I er kun fremmede og indvandrede hos mig;
24. overalt i det Land, I f�r i Eje, skal I s�rge for, at Jorden kan
indl�ses.
25. N�r din Broder kommer i Trang, s� han m� s�lge noget af sin
Ejendom, skal hans n�rmeste Sl�gtning melde sig som L�ser for
ham og indl�se, hvad hans Broder har solgt.
26. Hvis en ingen L�ser har, men selv bliver i Stand til at skaffe
den forn�dne L�sesum,
27. skal han udregne, hvor mange �r der er g�et siden Salget, og kun
tilbagebetale Manden der k�bte det, for den Tid, der er tilbage,
og derp� igen overtage sin Ejendom.
28. Er han derimod ikke i Stand til at skaffe den forn�dne Sum til
Tilbagebetalingen, s� skal det, han har solgt, blive i K�berens
Eje til Jubel�ret; men i Jubel�ret bliver det frit, s� han atter
kan overtage sin Ejendom.
29. N�r en Mand s�lger et Beboelseshus i en By med Mure om, g�lder
hans Indl�sningsret kun et fuldt �r efter Salget; hans
Indl�sningsret g�lder et �r.
30. Hvis derfor Indl�sning ikke har fundet Sted, f�r et fuldt �r er
omme, g�r Huset i Byen med Mure om uigenkaldeligt over i
K�berens og hans Efterkommeres Eje; det bliver ikke frit i
Jubel�ret.
31. Derimod henregnes Huse i Landsbyer, der ikke er omgivne af Mure,
til Marklandet;for dem g�lder Indl�sningsretten, og i Jubel�ret
bliver de fri.
32. Men med Hensyn til Leviternes Byer, Husene i de Byer, der
tilh�rer dem, da g�lder der en ubegr�nset Indl�sningsret for
Leviterne;
33. og n�r en af Leviterne ikke g�r sin Indl�sningsret g�ldende,
bliver Huset, han solgte, i de Byer, der tilh�rer dem, frit i
Jubel�ret, thi Husene i Leviternes Byer er deres Ejendom blandt
Israeliterne.
34. Heller ikke m� Gr�smarkerne, der h�rer til deres Byer, s�lges,
thi de tilh�rer dem som evigt Eje.
35. N�r din Broder i dit Nabolag kommer i Trang og ikke kan bj�rge
Livet, skal du holde ham oppe; som fremmed og indvandret skal
han leve hos dig.
36. Du m� ikke tage Rente eller Opg�ld af ham, men du skal frygte
din Gud og lade din Broder leve hos dig;
37. du m� ikke l�ne ham Penge mod Renter eller give ham af din F�de
mod Opg�ld.
38. Jeg er HERREN eders Gud, som f�rte eder ud af �gypten for at
give eder Kana'ans Land, for at v�re eders Gud.
39. N�r din Broder i dit Nabolag kommer i Trang og han m� s�lge sig
selv til dig, m� du ikke lade ham arbejde som Tr�l,
40. men han skal v�re hos dig som Daglejer eller indvandret; han
skal arbejde hos dig til Jubel�ret.
41. Da skal han gives fri sammen med sine B�rn og vende tilbage til
sin Sl�gt og sine F�dres Ejendom,
42. thi mine Tr�lle er de, som jeg f�rte ud af �gypten; de m� ikke
s�lges, som man s�lger Tr�lle.
43. Du m� ikke bruge din Magt over ham med H�rdhed; du skal flygte
din Gud.
44. Men har du Brug for Tr�lle og Tr�lkvinder, skal du k�be dem af
de Folkeslag, der bor rundt om eder;
45. ogs� af B�rnene efter de indvandrede, der bor som fremmede hos
eder, m� I k�be og af deres Familier, som er hos eder, og som de
har avlet i eders Land; de m� blive eders Ejendom,
46. og dem m� I lade g� i Arv og Eje til eders B�rn efter eder; dem
m� I bruge som Tr�lle p� Livstid; men over Israeliterne, eders
Br�dre, m� du ikke bruge din Magt med H�rdhed, Broder over
Broder.
47. N�r en fremmed eller en indvandret hos dig kommer til Velstand,
og en af dine Br�dre i hans Nabolag kommer i Trang, og han m�
s�lge sig til den fremmede eller den indvandrede hos dig eller
til en Efterkommer af en fremmeds Sl�gt,
48. s� g�lder Indl�sningsretten for ham efter Salget; en af hans
Br�dre m� indl�se ham,
49. eller ogs� m� hans Farbroder eller F�tter eller en anden k�delig
Sl�gtning af hans Familie indl�se ham; han m� ogs� indl�se sig
selv, hvis han f�r Evne dertil.
50. Da skal han sammen med den, der k�bte ham, udregne Tiden fra det
�r, han solgte sig til ham, til Jubel�ret, og K�besummen skal
svare til det �rem�l; hans Arbejdstid hos ham skal regnes som en
Daglejers.
51. Er der endnu mange �r tilbage, skal han i L�sesum udrede den
tilsvarende Del af K�besummen.
52. Og er der kun f� �r tilbage til Jubel�ret, skal han regne dermed
og udrede sin L�sesum i Forhold til de �r, han har tilbage.
53. Som en �r for �r lejet Daglejer skal han v�re hos ham; du m�
ikke roligt se p�, at K�beren bruger sin Magt over ham med
H�rdhed.
54. Men indl�ses han ikke p� en af disse M�der, skal han frigives i
Jubel�ret, b�de han selv og hans B�rn.
55. Thi mig tilh�rer Israeliterne som Tr�lle; mine Tr�lle er de, thi
jeg f�rte dem ud af �gypten. Jeg er HERREN eders Gud!
*03/26 3.Mosebog 26
1. I m� ikke g�re eder Afguder; udsk�rne Billeder og Stenst�tter m�
I ikke rejse eder, ej heller m� I opstille nogen Sten med
Billedv�rk i eders Land for at tilbede den; thi jeg er HERREN
eders Gud!
2. Mine Sabbater skal I holde, og min Helligdom skal I frygte. Jeg
er HERREN!
3. Hvis I f�lger mine Anordninger og holder mine Bud og handler
efter dem,
4. vil jeg give eder den Regn, I beh�ver, til sin Tid, Landet skal
give sin Afgr�de, og Markens Tr�er skal give deres Frugt.
5. T�rskning skal hos eder vare til Vinh�st, og Vinh�st skal vare
til S�tid. I skal spise eder m�tte i eders Br�d og bo trygt i
eders Land.
6. Jeg vil give Fred i Landet, s� I kan l�gge eder til Hvile, uden
at nogen skr�mmer eder op; jeg vil udrydde de vilde Dyr af
Landet, og intet Sv�rd skal h�rge eders Land.
7. I skal forf�lge eders Fjender, og de skal falde for Sv�rdet
foran eder.
8. Fem af eder skal forf�lge hundrede, og hundrede af eder skal
forf�lge ti Tusinde, og eders, Fjender skal falde for Sv�rdet
foran eder.
9. Jeg vil vende mig til eder, jeg vil g�re eder frugtbare og
mangfoldige, og jeg vil stadf�ste min Pagt med eder.
10. I skal spise gammelt Korn, til I for det nye Korns Skyld m�
t�mme Laderne for det gamle.
11. Jeg vil opsl� min Bolig midt iblandt eder, og min Sj�l skal ikke
v�mmes ved eder.
12. Jeg vil vandre iblandt eder og v�re eders Gud, og I skal v�re
mit Folk.
13. Jeg er HERREN eders Gud, som f�rte eder ud af �gypten, for at I
ikke mere skulde v�re deres Tr�lle; jeg s�nderbr�d eders
�gst�nger og lod eder vandre med rank Nakke.
14. Men hvis I ikke adlyder mig og handler efter alle disse Bud,
15. hvis I lader h�nt om mine Anordninger og v�mmes ved mine Lovbud,
s� I ikke handler efter alle mine Bud, men bryder min Pagt,
16. s� vil ogs� jeg g�re lige for lige imod eder og hjems�ge eder
med skr�kkelige Ulykker: Svindsot og Febergl�d, s� �jnene sl�ves
og Sj�len vansm�gter. Til ingen Nytte s�r I eders S�d, thi eders
Fjender skal fort�re den.
17. Jeg vender mit �syn imod eder, s� I bliver sl�et p� Flugt for
eders Fjender; eders Avindsm�nd skal underkue eder, og I skal
flygte, selv om ingen forf�lger eder.
18. Og hvis I alligevel ikke adlyder mig, s� vil jeg tugte eder
endnu mere, ja syvfold, for eders Synder.
19. Jeg vil bryde eders hovmodige Trods, jeg vil g�re eders Himmel
som Jern og eders Jord som Kobber.
20. Til ingen Nytte skal I slide eders Kr�fter op, thi eders Jord
skal ikke give sin Afgr�de, og Landets Tr�er skal ikke give
deres Frugt.
21. Og hvis I alligevel handler genstridigt imod mig og ikke adlyder
mig, s� vil jeg sl� eder endnu mere, ja syvfold, for eders
Synder.
22. Jeg vil sende Markens vilde Dyr imod eder, for at de skal r�ve
eders B�rn fra eder, udrydde eders Kv�g og mindske eders Tal, s�
eders Veje bliver �de.
23. Og hvis I alligevel ikke tager mod min Tugt, men handler
genstridigt imod mig,
24. s� vil ogs� jeg handle genstridigt imod eder og sl� eder syvfold
for eders Synder.
25. Jeg vil bringe et H�vnens Sv�rd over eder til H�vn for den
brudte Pagt; og s�ger I Tilflugt i eders Byer, vil jeg sende
Pest iblandt eder, s� I m� overgive eder i Fjendens H�nd.
26. N�r jeg bryder Br�dets St�ttestav for eder, skal ti Kvinder bage
eders Br�d i een Bagerovn og give eder Br�det tilbage efter
V�gt, s� I ikke han spise eder m�tte.
27. Og hvis I alligevel ikke adlyder mig, men handler genstridigt
mod mig,
28. s� vil ogs� jeg i Vrede handle genstridigt mod eder og tugte
eder syvfold for eders Synder.
29. I skal fort�re eders S�nners K�d, og eders D�tres K�d skal I
fort�re.
30. Jeg vil l�gge eders Offerh�je �de og tilintetg�re eders
Sols�jler; jeg vil dynge eders Lig oven p� Ligene af eders
Afgudsbilleder, og min Sj�l skal v�mmes ved eder.
31. Jeg vil l�gge eders Byer i Ruiner og �del�gge eders Helligdomme
og ikke ind�nde eders liflige Offerduft.
32. Jeg vil l�gge eders Land �de, s� eders Fjender, der bor deri,
skal blive m�ll�se derover;
33. og eder selv vil jeg sprede blandt Folkeslagene, og jeg vil g�
bag efter eder med draget Sv�rd. Eders Land skal blive en �rken,
og eders Byer skal l�gges i Ruiner.
34. Da skal Landet, medens det ligger �de, og I er i eders Fjenders
Land, f� sine Sabbater godtgjort, da skal Landet hvile og f�
sine Sabbater godtgjort;
35. medens det ligger �de, skal det f� den Hvile, det ikke fik p�
eders Sabbater, dengang I boede deri.
36. Men dem, der bliver tilbage af eder, over deres Hjerter bringer
jeg Modl�shed i deres Fjenders Lande, s� at Lyden af et raslende
Blad kan drive dem p� Flugt, s� de flygter, som man flygter for
Sv�rdet, og falder, sk�nt ingen forf�lger dem;
37. de skal falde over hverandre, som om Sv�rdet var efter dem,
sk�nt ingen forf�lger dem; og I skal ikke holde Stand over for
eders Fjender.
38. I skal g� til Grunde blandt Folkeslagene, eders Fjenders Land
skal fort�re eder.
39. De, der bliver tilbage af eder, skal sygne hen for deres
Misgernings Skyld i eders Fjenders Lande, ogs� for deres F�dres
Misgerninger skal de sygne hen ligesom de.
40. Da skal de bekende deres Misgerning og deres F�dres Misgerning,
den Trol�shed, de begik imod mig. Ogs� skal de bekende, at fordi
de handlede genstridigt mod mig,
41. m�tte ogs� jeg handle genstridigt mod dem og f�re dem bort til
deres Fjenders Land; ja, da skal deres uomsk�rne Hjerter
ydmyges, og de skal undg�lde for deres Skyld.
42. Da vil jeg komme min Pagt med Jakob i Hu, ogs� min Pagt med
Isak, ogs� min Pagt med Abraham vil jeg komme i Hu, og Landet
vil jeg komme i Hu.
43. Men f�rst m� Landet forlades af dem og have sine Sabbater
godtgjort, medens det ligger �de og forladt af dem, og de skal
undg�lde for deres Skyld, fordi, ja, fordi de lod h�nt om mine
Lovbud og v�mmedes ved mine Anordninger.
44. Men selv da, n�r de er i deres Fjenders Land, vil jeg ikke lade
h�nt om dem og ikke v�mmes ved dem til deres fuldkomne
Undergang, s� jeg skulde bryde min Pagt med dem; thi jeg er
HERREN deres Gud!
45. Jeg vil til deres Bedste ihukomme Pagten med F�drene, som jeg
f�rte ud af �gypten for Folkeslagenes �jne for at v�re deres
Gud. Jeg er HERREN!
46. Det er de Anordninger, Lovbud og Love, HERREN fastsatte mellem
sig og Israeliterne p� Sinaj Bjerg ved Moses.
*03/27 3.Mosebog 27
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2. Tal til Israeliterne og sig til dem: N�r nogen vil indfri et
L�fte til HERREN med et Pengebel�b, et L�fte, der g�lder
Mennesker,
3. s� skal Vurderingssummen for M�nd fra det tyvende til det
tresindstyvende �r v�re halvtredsindstyve Sekel S�lv efter
hellig V�gt;
4. men for en Kvinde skal Vurderingssummen v�re tredive Sekel.
5. Fra det femte til det tyvende �r skal Vurderingssummen for
Mandspersoner v�re tyve Sekel, for Kvinder ti.
6. Fra den f�rste M�ned til det femte �r skal Vurderingssummen for
et Drengebarn v�re fem Sekel S�lv, for et Pigebarn tre.
7. Fra det tresindstyvende �r og opefter skal Vurderingssummen v�re
femten Sekel, hvis det er en Mand, men ti, hvis det er en
Kvinde.
8. Men hvis Vedkommende er for fattig til at udrede
Vurderingssummen, skal man stille ham frem for Pr�sten, og
Pr�sten skal foretage en Vurdering af ham; Pr�sten skal foretage
Vurderingen s�ledes, at han tager Hensyn til, hvad den, der har
aflagt L�ftet evner.
9. Hvis det drejer sig om Kv�g. hvoraf man kan bringe HERREN
Offergave, s� skal alt, hvad man giver HERREN, v�re helligt;
10. man m� ikke erstatte eller ombytte det, hverken et bedre med et
ringere eller et ringere med et bedre; men hvis man dog ombytter
et Dyr med et andet, da skal ikke blot det, men ogs� det, som
det ombyttes med, v�re helligt.
11. Men er det et urent Dyr, af den Slags man ikke kan bringe HERREN
som Offergave, skal man fremstille Dyret for Pr�sten,
12. og Pr�sten skal vurdere det, alt efter som det er godt eller
d�rligt; den Vurderingssum, Pr�sten fasts�tter, skal g�lde.
13. Men vil man selv indl�se det, skal man foruden Vurderingssummen
yderligere udrede en Femtedel.
14. N�r nogen helliger HERREN sit Hus som Helliggave, skal Pr�sten
vurdere det, alt efter som det er godt eller d�rligt, og det
skal da st� til den V�rdi, Pr�sten fasts�tter.
15. Men vil den, der har helliget Huset, selv indl�se det, skal han
betale Vurderingssummen med Till�g af en Femtedel; s� skal det
v�re hans.
16. Hvis nogen helliger HERREN noget af sin Arvejord, skal
Vurderingssummen rette sig efter Uds�den: en Uds�d p� en Homer
Byg skal regnes til halvtredsindstyve S�lvsekel.
17. Helliger han sin Jord fra Jubel�ret af, skal den st� til den
fulde Vurderingssum;
18. helliger han den derimod i Tiden efter Jubel�ret, skal Pr�sten
beregne ham Summen i Forhold til de �r, der er tilbage til n�ste
Jubel�r, s� der sker Fradrag i Vurderingssummen.
19. Vil da han, der har helliget Jorden, indl�se den, skal han
udrede Vurderingssummen med Till�g af en Femtedel; s� g�r den
over i hans Eje.
20. Men hvis han ikke indl�ser Jorden og alligevel s�lger den til en
anden, kan den ikke mereindl�ses;
21. da skal den, n�r den i Jubel�ret bliver fri, v�re HERREN
helliget p� samme M�de som en Mark, der er lagt Band p�, og
tilfalde Pr�sten som Ejendom.
22. Hvis nogen helliger HERREN Jord, han har k�bt, og som ikke h�rer
til hans Arvejord,
23. skal Pr�sten udregne ham Vurderingssummen til n�ste Jubel�r, og
han skal da straks erl�gge Vurderingssummen som Helliggave til
HERREN;
24. i Jubel�ret g�r Jorden s� tilbage til den Mand, han k�bte den
af, hvis Arvejord den var.
25. Enhver Vurdering skal ske efter hellig V�gt, tyve Gera p� en
Sekel.
26. Ingen m� hellige HERREN noget af det f�rstef�dte af Kv�get, da
det som f�rstef�dt allerede tilh�rer ham. Hvad enten det er et
Stykke Hornkv�g eller Sm�kv�g, tilh�rer det HERREN.
27. H�rer det derimod til de urene Dyr, kan man l�sk�be det efter
Vurderingssummen med Till�g af en Femtedel; indl�ses det ikke,
skal det s�lges for Vurderingssummen.
28. Intet, der er lagt Band p�, intet af, hvad nogen af sin Ejendom
helliger HERREN ved at l�gge Band derp�, v�re sig Mennesker,
Kv�g eller Arvejord, m� s�lges eller indl�ses; alt, hvad der er
lagt Band p�, er h�jhelligt, det tilh�rer HERREN.
29. Intet Menneske, der er lagt Band p�, m� l�sk�bes, det skal lide
D�den.
30. Al Tiende af Landet, b�de af Landets S�d og Tr�ernes Frugt,
tilh�rer HERREN, det er helliget HERREN.
31. Hvis nogen vil indl�se noget af sin Tiende, skal han yderligere
udrede en Femtedel.
32. Hvad ang�r al Tiende af Hornkv�g og Sm�kv�g, alt hvad der g�r
under Staven, da skal hvert tiende dyr v�re helliget HERREN.
33. Der m� ikke skelnes imellem gode og d�rlige Dyr, og ingen
Ombytning m� finde Sted; hvis nogen ombytter et Dyr, skal ikke
blot det, men ogs� det, som det ombyttes med, v�re helligt; det
m� ikke indl�ses.
34. Det er de Bud, HERREN gav Moses til Israeliterne p� Sinaj Bjerg.
*04/ 4.Mosebog
*04/01 4.Mosebog 1
1. HERREN talede s�ledes til Moses i Sinaj �rken i
�benbaringsteltet p� den f�rste Dag i den anden M�ned af det
andet �r efter deres Udvandring fra �gypten:
2. Optag det samlede Tal p� hele Israelitternes Menighed efter
deres Sl�gter, efter deres F�drenehuse, ved at t�lle Navnene p�
alle af Mandk�n, Hoved for Hoved;
3. fra Tyve�rsalderen og opefter skal du og Aron m�nstre alle
v�benf�re M�nd i Israel, H�rafdeling for H�rafdeling;
4. en Mand af hver Stamme skal hj�lpe eder dermed, Overhovedet for
Stammens F�drenehuse.
5. Navnene p� de M�nd, der skal st� eder bi, er f�lgende: Af Ruben
Elizur, Sjedeurs S�n;
6. af Simeon Sjelumiel, Zurisjaddajs S�n;
7. af Juda Nahasjon, Amminadabs S�n;
8. af Issakar Netanel, Zuars S�n;
9. af Zebulon Eliab, Helons S�n;
10. af Josefs S�nner: Af Efraim Elisjama, Ammihuds S�n, af Manasse
Gamliel, Pedazurs S�n;
11. af Benjamin Abidan, Gidonis S�n;
12. af Dan Ahiezer, Ammisjaddajs S�n;
13. af Aser Pagiel, Okrans S�n;
14. af Gad Eljasaf, Deuels S�n,
15. og af Naftali Ahira, Enans S�n.
16. Det var de M�nd, der udtoges af Menigheden, �versterne for deres
F�drenestammer, Overhovederne for Israels Stammer.
17. Da tog Moses, og Aron disse M�nd, hvis Navne var n�vnet,
18. og de kaldte hele Menigheden sammen p� den f�rste Dag i den
anden M�ned. S� lod de sig indf�re i Familielisterne efter deres
Sl�gter, efter deres F�drenehuse, ved Opt�lling af Navnene fra
Tyve�rsalderen og opefter, Hoved for Hoved,
19. som HERREN havde p�lagt Moses. S�ledes m�nstrede han dem i Sinaj
�rken.
20. Rubens, Israels f�rstef�dtes, S�nner, deres Efterkommere efter
deres Sl�gter, efter deres F�drenehuse, ved Opt�lling af Navnene
Hoved for Hoved, alle af Mandk�n fra Tyve�rsalderen og opefter,
alle v�benf�re M�nd,
21. de, som m�nstredes af Rubens Stamme, udgjorde 46500.
22. Simeons S�nner, deres Efterkommere efter deres Sl�gter, efter
deres F�drenehuse, s� mange af dem, som m�nstredes ved Opt�lling
af Navnene Hoved for Hoved, alle af Mandk�n, fra Tyve�rsalderen
og opefter, alle v�benf�re M�nd,
23. de, som m�nstredes af Simeons Stamme, udgjorde 59 300.
24. Gads S�nner, deres Efterkommere efter deres Sl�gter, efter deres
F�drenehuse, ved Opt�lling af Navnene fra Tyve�rsalderen og
opefter, alle v�benf�re M�nd,
25. de, som m�nstredes af Gads Stamme, udgjorde 45650.
26. Judas S�nner, deres Efterkommere efter deres Sl�gter, efter
deres F�drenehuse, ved Opt�lling af Navnene fra Tyve�rsalderen
og opefter, alle v�benf�re M�nd,
27. de, som m�nstredes af Judas Stamme, udgjorde 74600.
28. Issakars S�nner, deres Efterkommere efter deres Sl�gter, efter
deres F�drenehuse, ved Opt�lling af Navnene fra Tyve�rsalderen
og opefter, alle v�benf�re M�nd,
29. de, som m�nstredes af Issakars Stamme, udgjorde 54 400.
30. Zebulons S�nner, deres Efterkommere efter deres Sl�gter, efter
deres F�drenehuse, ved Opt�lling af Navnene fra Tyve�rsalderen
og opefter, alle v�benf�re M�nd,
31. de, som m�nstredes af Zebulons Stamme, udgjorde 57 4OO.
32. Josefs S�nner: Efraims S�nner, deres Efterkommere efter deres
Sl�gter, efter deres F�drenehuse, ved Opt�lling af Navnene fra
Tyve�rsalderen og opefter, alle v�benf�re M�nd,
33. de, som m�nstredes af Efraims Stamme, udgjorde 40500;
34. Manasses S�nner, deres Efterkommere efter deres Sl�gter, efter
deres F�drenehuse, ved Opt�lling af Navnene fra Tyve�rsalderen
og opefter, alle v�benf�re M�nd,
35. de, som m�nstredes af Manasses Stamme, udgjorde 32200.
36. Benjamins S�nner, deres Efterkommere efter deres Sl�gter, efter
deres F�drenehuse, ved Opt�lling af Navnene fra Tyve�rsalderen
og opefter, alle v�benf�re M�nd.
37. de, som m�nstredes at Benjamins Stamme, udgjorde 35400.
38. Dans S�nner, deres Efterkommere efter deres Sl�gter, efter deres
F�drenehuse, ved Opt�lling af Navnene fra Tyve�rsalderen og
opefter, alle v�benf�re M�nd,
39. de, som m�nstredes af Dans Stamme, udgjorde 62 700.
40. Asers S�nner, deres Efterkommere efter deres Sl�gter, efter
deres F�drenehuse, ved Opt�lling af Navnene fra Tyve�rsalderen
og opefter, alle v�benf�re M�nd,
41. de, som m�nstredes af Asers Stamme, udgjorde 41 500.
42. Naftalis S�nner, deres Efterkommere efter deres Sl�gter, efter
deres F�drenehuse, ved Opt�lling af Navnene fra Tyve�rsalderen
og opefter, alle v�benf�re M�nd,
43. de, som m�nstredes af Naftalis Stamme, udgjorde 53 400.
44. Det var dem, som m�nstredes, dem, Moses og Aron og Israels tolv
�verster, en for hvert F�drenehus, m�nstrede.
45. Og alle, som m�nstredes af Israeliterne efter deres F�drenehuse
fra Tyve�rsalderen og opefter, alle v�benf�re M�nd i Israel,
46. alle, som m�nstredes, udgjorde 603 550.
47. Men Leviterne efter deres F�drenestamme m�nstredes ikke sammen
med dem.
48. HERREN talede til Moses og sagde:
49. Kun Levis Stamme m� du ikke m�nstre, og dens samlede Tal m� du
ikke optage sammen med de andre Israeliters.
50. Du skal overdrage Leviterne Tilsynet med Vidnesbyrdets Bolig,
alle dens Redskaber og alt dens Tilbeh�r; de skal b�re Boligen
og alle dens Redskaber, de skal betjene den, og rundt om Boligen
skal de have deres Lejr.
51. N�r Boligen skal bryde op, skal Leviterne tage den ned, og n�r
Boligen skal g� i Lejr, skal Leviterne rejse den. Enhver
L�gmand, der kommer den n�r, skal lide D�den.
52. Israeliterne skal lejre sig hver i sin Lejrafdeling og under sit
Felttegn, H�rafdeling for H�rafdeling,
53. men Leviterne skal lejre sig rundt om Vidnesbyrdets Bolig, for
at der ikke skal komme Vrede over Israelitternes Menighed; og
Leviterne skal tage Vare p�, hvad der er at varetage ved
Vidnesbyrdets Bolig.
54. Og Israeliterne gjorde ganske, hvad HERREN havde p�lagt Moses.
*04/02 4.Mosebog 2
1. HERREN talede til Moses og, Aron og sagde:
2. Israeslitene skal lejre sig hver under sit Felttegn, under sit
F�drene hus's M�rke; i en Kreds om �benbaringsteltet skal de
lejre sig.
3. P� Forsiden mod �st skal Juda lejre sig under sin Lejrs
Felttegn, H�rafdeling for H�rafdeling, med Nahasjon, Amminadabs
S�n, som �verste over Jud�erne;
4. de m�nstrede, som udg�r hans H�rafdeling, l�ber op til 74600
Mand.
5. Ved Siden af ham skal Issakars Stamme lejre sig med Netanel,
Zuars S�n, som �verste over Issakariterne;
6. de m�nstrede, som udg�r hans H�rafdeling, l�ber op til 54 40O
Mand.
7. Dern�st Zebulons Stamme med Eliab, Helons S�n, som �verste over
Zebuloniterne;
8. de m�nstrede, som udg�r hans H�rafdeling, l�ber op til 57 400
Mand.
9. De m�nstrede i Judas Lejr udg�r i alt 186 400 Mand, H�rafdeling
for H�rafdeling. De skal bryde op f�rst.
10. Ruben skal lejre sig under sin Lejrs Felttegn mod Syd,
H�rafdeling for H�rafdeling, med Elizur, Sjedeurs S�n, som
�verste over Rubeniterne;
11. de m�nstrede, som udg�r hans H�rafdeling, l�ber op til 46 500
Mand.
12. Ved Siden af ham skal Simeons Stamme lejre sig med Sjelumiel,
Zurisjaddajs S�n, som �verste over Simeoniterne;
13. de m�nstrede, som udg�r hans H�rafdeling, l�ber op til 59300
Mand.
14. Dern�st Gads Stamme med Eljasaf, Reuels S�n, som �verste over
Gadiferne;
15. de m�nstrede, som udg�r hans H�rafdeling, l�ber op til 45 650
Mand.
16. De m�nstrede i Rubens Lejr udg�r i alt 151 450 Mand, H�rafdeling
for H�rafdeling. De skal bryde op i anden R�kke.
17. Derp� skal �benbaringsteltet, Leviternes Lejr, bryde op midt
imellem de andre Lejre; i den R�kkef�lge, de lejrer sig, skal de
bryde op, hver p� sin Plads, Felttegn for Felttegn.
18. Efraim skal lejre sig under sin Lejrs Felttegn mod Vest med
Elisjama, Ammihuds S�n, som �verste over Efraimiterne;
19. de m�nstrede, som udg�r hans H�rafdeling, l�ber op til 4O 5OO
Mand.
20. Ved Siden af ham skal Manasses Stamme lejre sig med Gamliel,
Pedazurs S�n, som �verste over Manassiterne;
21. de m�nstrede, som udg�r hans H�rafdeling, l�ber op til 32 200
Mand.
22. Dern�st Benjamins Stamme med Abidan, Gidonis S�n, som �verste
over Benjaminiterne;
23. de m�nstrede, som udg�r hans H�rafdeling, l�ber op til 35 400
Mand.
24. De m�nstrede i Efraims Lejr udg�r i alt 1O8 100 Mand,
H�rafdeling for H�rafdeling. De skal bryde op i tredje R�kke.
25. Dan skal lejre sig under sin Lejrs Felttegn mod Nord,
H�rafdeling for H�rafdeling, med Ahiezer, Ammisjaddajs S�n, som
�verste over Daniterne;
26. de m�nstrede, som udg�r hans H�rafdeling, l�ber op til 62 700
Mand.
27. Ved Siden af ham skal Asers Stamme lejre sig med Pagiel, Okrans
S�n, som �verste over Aseriterne;
28. de m�nstrede, som udg�r hans H�rafdeling, l�ber op til 4l 5OO
Mand.
29. Dern�st Naftalis Stamme med Ahira, Enans S�n, som �verste over
Naftaliterne;
30. de m�nstrede, som udg�r hans H�rafdeling, l�ber op fil 53 4OO
Mand.
31. De m�nstrede i Dans Lejr udg�r i alt 157600 Mand. De skal bryde
op sidst, Felttegn for Felttegn.
32. Det var de m�nstrede af Israeliterne efter deres F�drenehuse,
alle de m�nstrede i Lejrene, H�rafdeling for H�rafdeling, 603
550 Mand.
33. Men Leviterne m�nstredes ikke sammen med de andre Israelitter,
s�ledes som HERREN havde p�lagt Moses.
34. Og ganske som HERREN havde p�lagt Moses, slog Israeliterne Lejr,
Felttegn for Felttegn, og i den R�kkef�lge br�d de op, enhver
med sine Sl�gter, med sit F�drenehus.
*04/03 4.Mosebog 3
1. F�lgende var Arons og Moses's Efterkommere, p� den Tid HERREN
talede p� Sinaj Bjerg.
2. Navnene p� Arons S�nner var f�lgende: Nadab, den f�rstef�dte,
Abihu, Eleazar og Itamar;
3. det var Navnene p� Arons S�nner, de salvede Pr�ster, som
indsattes til Pr�stetjeneste.
4. Men Nadab og Abihu d�de for HERRENs �syn, da de frembar fremmed
Ild for HERRENs �syn i Sinaj �rken, og de havde ingen
S�nner. S�ledes kom Eleazar og Itamar til at g�re Pr�stetjenest:
for deres Fader Arons �syn.
5. HERREN talede til Moses og sagde:
6. Lad Levis Stamme tr�de frem og stil dem frem for Pr�sten Aron,
for at de kan g� ham til H�nde.
7. De skal tage Vare p�, hvad han og hele Menigheden har at
varetage foran �benbaringsteltet, og s�ledes udf�re Arbejdet ved
Boligen,
8. og de skal tage Vare p� alle �benbaringsteltets Redskaber og p�,
hvad Israeliterne har at varetage, og s�ledes udf�re Arbejdet
ved Boligen.
9. Alts� skal du overgive Aron og hans S�nner Leviterne; de er ham
overgivet som Gave fra Israeliterne.
10. Men Aron og hans S�nner skal du s�tte til at tage Vare p� deres
Pr�stetjeneste; enhver L�gmand, som tr�nger sig ind deri, skal
lide D�den.
11. HERREN talede til Moses og sagde:
12. Se, jeg har selv udtaget Leviterne af Israelitternes Midte i
Stedet for alt det f�rstef�dte, der �bner Moders Liv hos
Israeliterne, og Leviterne er blevet min Ejendom;
13. thi mig tilh�rer alt det f�rstef�dte. Dengang jeg dr�bte alt det
f�rstef�dte i �gypten, helligede jeg mig alt det f�rstef�dte i
Israel, b�de af Mennesker og Dyr; mig HERREN skal de tilh�re.
14. HERREN talede til Moses i Sinaj �rken og sagde:
15. Du skal m�nstre Levis S�nner efter deres F�drenehuse, efter
deres Sl�gter; alle af Mandk�n fra en M�ned og opefter skal du
m�nstre.
16. Da m�nstrede Moses dem p� HERRENs Bud, som der var ham p�lagt.
17. F�lgende var Levis S�nner efter deres Navne: Gerson, Kehat og
Merari.
18. F�lgende var Navnene p� Gersons S�nner efter deres Sl�gter:
Libni og Sjimi;
19. Hehats S�nner efter deres Sl�gter var: Amram, Jizhar, Hebron og
Uzziel;
20. Meraris S�nner efter deres Sl�gter var: Mali og Musji. Det var
Leviternes Sl�gter efter deres F�drenehuse.
21. Fra Gerson nedstammede Libniternes og Sjimiternes Sl�gter; det
var Gersoniternes Sl�gter.
22. De, som m�nstredes af dem, da alle af Mandk�n fra en M�ned og
opefter blev optalt, de, som m�nstredes af dem, udgjorde 7500.
23. Gersoniternes Sl�gter havde deres Lejrplads bag ved Boligen mod
Vest.
24. �verste for Gersoniternes F�drenehus var Eljasar, Laels S�n.
25. Gersoniterne havde ved �benbaringsteltet at tage Vare p� selve
Boligen og Teltd�kket, dets D�kke, Forh�nget for
�benbaringsteltets Indgang,
26. Forg�rdens Omh�ng, Forh�nget for Indgangen til Forg�rden, der
omgav Boligen og Alteret, og dens Teltreb, alt Arbejdet dermed.
27. Fra Kehat nedstammede Amramiternes, Jizhariternes, Hebroniternes
og Uzzieliternes Sl�gter; det var Kehatiternes Sl�gter.
28. De, der m�nstredes af dem, da alle af Mandk�n fra en M�ned og
opefter blev optalt, udgjorde 8600, som tog Vare p�, hvad der
var at varetage ved Helligdommen.
29. Kehatiternes Sl�gter havde deres Lejrplads ved Boligens Sydside.
30. �verste for Kehatiternes Sl�gters F�drenehus var Elizafan,
Uzziels S�n.
31. De havde at tage Vare p� Arken, Bordet, Lysestagen, Altrene,
Helligdommens Redskaber, som brugtes ved Tjenesten, og Forh�nget
med dertil h�rende Arbejde.
32. �verste over Leviternes �verster var Eleazar, Pr�sten Arons S�n,
som havde Tilsyn med dem, der tog Vare p�, hvad der var at
varetage ved Helligdommen.
33. Fra Merari nedstammede Maliternes og Musjiternes Sl�gter; det
var Meraris Sl�gter.
34. De, som m�nstredes af dem, da alle af Mandk�n fra en M�ned og
opefter blev optalt, udgjorde 6200.
35. �verste for Meraris Sl�gters F�drenehus var Zuriel, Abibajils
S�n. De havde deres Lejrplads ved Boligens Nordside.
36. Merariterne var sat til at tage Vare p� Boligens Br�dder,
Tv�rst�nger, Piller og Fodstykker, alle dens Redskaber og alt
det dertil h�rende Arbejde,
37. Pillerne til Forg�rden, som var rundt om den, med Fodstykker,
P�le og Reb.
38. Foran Boligen, p� �benbaringsteltets Forside mod �st, havde
Moses, Aron og hans S�nner deres Lejrpladser, og de tog Vare p�
alt det, Israeliterne havde at varetage ved Boligen. Enhver
L�gmand, der tr�ngte sig ind i det, m�tte lide D�den.
39. De m�nstrede af Leviterne, de, som Moses og Aron m�nstrede p�
HERRENs Bud efter deres Sl�gter, alle af Mandk�n fra en M�ned og
opefter, udgjorde i alt 22 OOO.
40. HERREN sagde til Moses: Du skal m�nstre alle f�rstef�dte af
Mandk�n blandt Israeliterne fra en M�ned og opefter og optage
Tallet p� deres Navne.
41. S� skal du udtage Leviterne til mig HERREN i Stedet for alle
Israelitternes f�rstef�dte og ligeledes Leviternes Kv�g i Stedet
for alt det f�rstef�dte af Israelitternes Kv�g.
42. Og Moses m�nstrede, som HERREN havde p�lagt ham, alle
Israelitternes f�rstef�dte;
43. og da Navnene p� dem fra en M�ned og opefter optaltes, udgjorde
de f�rstef�dte af Mandk�n, alle de, som m�nstredes i alt
22. 273.
44. Derp� talede HERREN til Moses og sagde:
45. Tag Leviterne i Stedet for alle Israelitternes f�rstef�dte og
ligeledes Leviternes Kv�g i Stedet for deres Kv�g, s� at
Leviterne kommer til at tilh�re mig HERREN.
46. Men til Udl�sning af de 273, hvormed Antallet af Israelitternes
f�rstef�dte overstiger Leviternes Antal,
47. skal du tage fem Sekel for hvert Hoved, efter hellig V�gt skal
du tage dem, tyve Gera p� en Sekel;
48. og Pengene skal du give Aron og hans S�nner som Udl�sning for de
overskydende.
49. Da tog Moses L�sepengene af de overskydende, dem, der ikke var
udl�st ved Leviterne;
50. af Israelitternes f�rstef�dte tog han Pengene, 1365 Sekel efter
hellig V�gt.
51. Og Moses gav Aron og hans S�nner L�sepengene efter HERRENs Bud,
som HERREN havde p�lagt Moses.
*04/04 4.Mosebog 4
1. HERREN talede til Moses og Aron og sagde:
2. Optag blandt Leviterne Tallet p� Kehatiterne efter deres
Sl�gter, efter deres F�drenehuse,
3. fra Tredive�rsalderen og opefter til Halvtreds�rsalderen, alle,
der skal g�re Tjeneste med' at udf�re Arbejde ved
�benbaringsteltet.
4. Kehatiternes Arbejde ved �benbaringsteltet skal v�re med de
h�jhellige Ting.
5. N�r Lejren bryder op, skal Aron og hans S�nner g� ind og tage
det indre Forh�ng ned og tild�kke Vidnesbyrdets Ark dermed;
6. ovenover skal de l�gge et D�kke af Tahasjskind og derover igen
brede et ensfarvet violet Purpurkl�de; derp� skal de stikke
B�rest�ngerne ind.
7. Og over Skuebr�dsbordet skal de brede et violet Purpurkl�de og
stille Fadene, Kanderne, Sk�lene og Krukkerne til Drikofferet
derp�, og Br�det, som stadig skal ligge fremme, skal ligge
derp�;
8. ovenover skal de brede et karmoisinr�dt Kl�de og d�kke dette til
med et D�kke af Tahasjskind; derp� skal de stikke B�rest�ngerne
ind.
9. S� skal de tage et violet Purpurkl�de og dermed tild�kke
Lysestagen, dens Lamper, Sakse, Bakker og alle Oliekrukkerne, de
Ting, som bruges ved Betjeningen deraf,
10. og de skal l�gge den med alt dens Tilbeh�r i et D�kke af
Tahasjskind og s� l�gge det p� B�reb�ren.
11. Over Guldalteret skal de ligeledes brede et violet Purpurkl�de
og d�kke dette til med et D�kke af Tahasjskind; derp� skal de
stikke B�rest�ngerne ind.
12. Og de skal tage alle Redskaber, som bruges ved Tjenesten i
Helligdommen, og l�gge dem i et violet Purpurkl�de og d�kke dem
til med et D�kke af Tahasjskind og l�gge dem p� B�reb�ren.
13. Fremdeles skal de rense Alteret for Aske og brede et r�dt
Purpurkl�de derover
14. og p� det l�gge alle Redskaberne, som bruges til Tjenesten
derved, Panderne, Gaflerne, Skovlene og Sk�lene, alle Alterets
Redskaber, og derover skal de brede et D�kke af Tahasjskind;
derp� skal de stikke B�rest�ngerne ind.
15. N�r s� ved Lejrens Opbrud Aron og hans S�nner er f�rdige med at
tilhylle de hellige Ting og alle de hellige Redskaber, skal
Kehatiterne tr�de til og b�re dem; men de m� ikke r�re ved de
hellige Ting; thi g�r de det, skal de d�. Det er, hvad
Kehatiterne skal b�re af �benbaringsteltet.
16. Med Eleazar, Pr�sten Arons S�n, p�hviler Tilsynet med Olien til
Lysestagen, den vellugtende R�gelse, det daglige Afgr�deoffer og
Salveolien og desuden Tilsynet med hele Boligen og alt, hvad der
er deri af hellige Ting og deres Tilbeh�r.
17. HERREN talede til Moses og Aron og sagde:
18. S�rg for, at Kehatiternes Sl�gters Stamme ikke udryddes af
Leviternes Midte!
19. S�ledes skal I forholde eder med dem, for at de kan blive i Live
og undg� D�den, n�r de n�rmer sig de h�jhellige Ting: Aron og
hans S�nner skal tr�de til og anvise hver enkelt af dem, hvad
han skal g�re, og hvad han skal b�re,
20. for at de ikke et eneste �jeblik skal komme til at se de hellige
Ting; thi g�r de det, skal de d�.
21. HERREN talede til Moses og sagde:
22. Optag ogs� Tallet p� Gersoniterne efter deres F�drenehuse, efter
deres Sl�gter;
23. fra Tredive�rsalderen og opefter til Halvtreds�rsalderen skal du
m�nstre dem, alle, der skal g�re Tjeneste med at udf�re Arbejdet
ved �benbaringsteltet.
24. Dette er Gersoniternes Arbejde, hvad de skal g�re, og hvad de
skal b�re
25. De skal b�re Boligens T�pper, �benbaringsteltet med dets D�kke
og D�kket af Tahasjskind ovenover, Forh�nget til
�benbaringsteltets Indgang,
26. Forg�rdens Omh�ng og Forh�nget for Indgangen til Forg�rden, der
er rundt om Boligen og Alteret, dens Teltreb og alle Redskaber,
som h�rer til Arbejdet derved; og alt, hvad der skal g�res
derved, skal de udf�re.
27. Efter Arons og hans S�nners Bud skal Gersoniterne udf�re deres
Arbejde b�de med det, de skal b�re, og med det, de skal g�re; og
I skal anvise dem alt, hvad de skal b�re, Stykke for Stykke.
28. Det er det Arbejde, Gersoniternes S�nners Sl�gter skal have ved
�benbaringsteltet, og de skal varetage det under Itamars,
Pr�sten Arons S�ns, Tilsyn.
29. Merariterne skal du m�nstre efter deres Sl�gter, efter deres
F�drenehuse;
30. fra Tredive�rsalderen og opefter til Halvtreds�rsalderen skal du
m�nstre dem, alle, som skal g�re Tjeneste med at udf�re Arbejde
ved �benbaringsteltet.
31. Dette er, hvad der p�hviler dem at b�re, alt, hvad der h�rer til
deres Arbejde ved �benbaringsteltet: Boligens Br�dder, dens
Tv�rst�nger, Piller og Fodstykker,
32. Pillerne til Forg�rden, som er rundt om den, med Fodstykker,
P�le og Reb, alle tilh�rende Redskaber og alt, hvad der h�rer
til Arbejdet derved; Stykke for Stykke skal I anvise dem alle de
Ting, det p�hviler dem at b�re.
33. Det er det Arbejde, der p�hviler Merariternes Sl�gter, alt, hvad
der h�rer til deres Arbejde ved �benbaringsteltet, under
Itamars, Pr�sten Arons S�ns, Tilsyn.
34. S� m�nstrede Moses og Aron og Menighedens �verster Kehatiternes
S�nner efter deres Sl�gter, efter deres F�drenehuse,
35. fra Tredive�rsalderen og opefter til Halvtreds�rsalderen, alle,
som skulde g�re Tjeneste med at udf�re Arbejde ved
�benbaringsteltet,
36. og de, der m�nstredes af dem efter deres Sl�gter, udgjorde 2750.
37. Det var dem, som m�nstredes af Kehatiternes Sl�gter, alle dem,
der skulde udf�re Arbejde ved �benbaringsteltet, som Moses og
Aron m�nstrede efter HERRENs Bud ved Moses.
38. De, der m�nstredes af Gersoniterne efter deres Sl�gter, efter
deres F�drenehuse,
39. fra Tredive�rsalderen og opefter til Halvtreds�rsalderen, alle,
som skulde g�re Tjeneste med at udf�re Arbejde ved
�benbaringsteltet,
40. de, der m�nstredes af dem efter deres Sl�gter, efter deres
F�drenehuse, udgjorde 2630.
41. Det var dem, som m�nstredes af Gersoniternes Sl�gter, alle dem,
der skulde udf�re Arbejde ved �benbaringsteltet, som Moses og
Aron m�nstrede efter HERRENs Bud.
42. De, der m�nstredes af Merariternes Sl�gter efter deres Sl�gter,
efter deres F�drenehuse,
43. fra Tredive�rsalderen og opefter til Halvtreds�rsalderen, alle,
som skulde g�re Tjeneste med at udf�re Arbejde ved
�benbaringsteltet,
44. de, der m�nstredes af dem efter deres Sl�gter, udgjorde 3200.
45. Det var dem, som m�nstredes af Merariternes Sl�gter, som Moses
og Aron m�nstrede efter HERRENs Bud ved Moses.
46. Alle, som m�nstredes, som Moses og Aron og Israels �verster
m�nstrede af Leviterne efter deres Sl�gter, efter deres
F�drenehuse,
47. fra Tredive�rsalderen og opefter til Halvtreds �rs alderen,
alle, som skulde udf�re Arbejde ved �benbaringsteltet b�de med
hvad der skulde g�res, og hvad der skulde b�res,
48. de, der m�nstredes af dem, udgjorde 8580.
49. Efter HERRENs Bud ved Moses anviste man hver enkelt af dem, hvad
han skulde g�re eller b�re; det blev dem anvist, som HERREN
havde p�lagt Moses.
*04/05 4.Mosebog 5
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2. Byd Israeliterne at fjerne alle spedalske fra Lejren, alle, der
lider af Fl�d, og alle, der er blevet urene ved Lig;
3. b�de M�nd og Kvinder skal I fjerne og f�re uden for Lejren, for
at de ikke skal g�re deres Lejr uren, hvor jeg bor midt iblandt
dem.
4. Det gjorde Israeliterne s�; de f�rte dem uden for Lejren,
s�ledes som HERREN havde p�lagt Moses.
5. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
6. Sig til Israeliterne: N�r en Mand eller Kvinde beg�r nogen af
alle de Synder, som Mennesker beg�r, s�ledes at han g�r sig
skyldig i Svig mod HERREN, og det Menneske derved p�drager sig
Skyld,
7. s� skal de bekende Synden, de har beg�et, og Gerningsmanden skal
erstatte det, han har forbrudt sig med, efter dets fulde V�rdi
med Till�g af en Femtedel og give det til den, han har forbrudt
sig imod.
8. Og hvis denne ikke har efterladt sig nogen L�ser, hvem han kan
yde Erstatningen, s� skal Erstatningen, som ydes, tilfalde
HERREN, det vil sige Pr�sten, foruden den Soningsv�der, ved
hvilken der skaffes ham Soning.
9. Al Offerydelse, alle Helliggaver, som Israeliterne fremb�rer til
Pr�sten, skal tilfalde ham.
10. Alle Helliggaver skal tilfalde ham; hvad nogen giver Pr�sten,
skal tilfalde ham.
11. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
12. Tal til Israeliterne og sig til dem: N�r en Hustru forser sig
imod sin Mand og er ham utro,
13. idet en anden Mand har Samleje med hende, uden at det er kommet
til hendes Mands Kundskab, og uden at det er blevet opdaget,
sk�nt hun har besmittet sig, og uden at der er noget Vidne imod
hende, da hun ikke er grebet p� fersk Gerning,
14. og han gribes af Skinsygens �nd, s� han bliver skinsyg p� sin
Hustru, som ogs� i Virkeligheden har besmittet sig, eller han
gribes af Skinsygens �nd, s� han bliver skinsyg p� sin Hustru,
sk�nt hun ikke har besmittet sig,
15. s� skal Manden bringe sin Hustru til Pr�sten og medbringe som
Offergave for hende en Tiendedel Efa Bygmel; han m� hverken
h�lde Olie over eller komme R�gelse p�, thi det er et Skinsyge
Afgr�deoffer, et Minde Afgr�deoffer, der skal minde om Br�de.
16. S� skal Pr�sten f�re hende frem og stille hende for HERRENs
�syn.
17. Og Pr�sten skal tage helligt Vand i et Lerkar, og af St�vet p�
Boligens Gulv skal Pr�sten tage noget og komme i Vandet.
18. S� skal Pr�sten stille Kvinden frem for HERRENs �syn, l�se
hendes H�r og l�gge Minde Afgr�deofferet i hendes H�nder; det er
et Skinsyge Afgr�deoffer; og Pr�sten skal have den bitre Vandes
Forbandelsesvand i H�nden.
19. Derp� skal Pr�sten besv�rge Kvinden og sige til hende: "Hvis
ingen har haft Samleje med dig, hvis du ikke har forset dig imod
din Mand og besmittet dig, s� skal dette den bitre Vandes
Forbandelsesvand ikke skade dig.
20. Men har du forset dig imod din Mand og besmittet dig, og har en
anden end din Mand haft Samleje med dig"
21. Pr�sten besv�rger nu kvinden med Forbandelsens Ed og siger til
hende "s� g�re HERREN dig til en Forbandelse og Besv�rgelse i
dit Folk, idet han lader din L�nd visne og din Bug svulme op;
22. Forbandelsesvandet her komme ind i dine Indvolde, s� din Bug
svulmer op og din L�nd visner!" Og kvinden skal sige: "Amen,
Amen!"
23. Derp� skal Pr�sten skrive disse Forbandelser op p� et Blad og
vaske dem ud i den bitre Vandes Vand
24. og give Kvinden den bitre Vandes Forbandelsesvand at drikke, for
at Forbandelsesvandet kan komme ind i hende til bitter V�nde.
25. Derefter skal Pr�sten tage Skinsyge Afgr�deofferet af Kvindens
H�nd, udf�re Svingningen dermed for HERRENs �syn og b�re det hen
til Alteret.
26. Og Pr�sten skal tage en H�ndfuld af Afgr�deofferet, det, som
skal ofres deraf, og bringe det som R�goffer p� Alteret og derp�
give Kvinden Vandet at drikke.
27. N�r han har givet hende Vandet at drikke, vil
Forbandelsesvandet, dersom hun har besmittet sig og v�ret sin
Mand utro, blive til bitter V�nde, n�r det kommer ind i hende,
hendes Bug vil svulme op og hendes L�nd visne, og Kvinden bliver
en Forbandelse i sit Folk.
28. Men dersom Kvinden ikke har besmittet sig, dersom hun er ren,
bliver hun uskadt og kan f� B�rn.
29. Det er Loven om Skinsyge; n�r en Hustru forser sig imod sin Mand
og besmittes,
30. eller n�r en Mand gribes af Skinsygens �nd og bliver skinsyg p�
sin Hustru, s� skal han fremstille Hustruen for HERRENs �syn, og
Pr�sten skal handle med hende efter alt i denne Lov;
31. Manden skal v�re sagesl�s, men s�dan en Hustru skal undg�lde for
sin Br�de.
*04/06 4.Mosebog 6
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2. Tal til Israeliterne og sig til dem: N�r en Mand eller Kvinde
vil afl�gge et Nasir�erl�fte for s�ledes at indvie sig til
HERREN,
3. skal han afholde sig fra Vin og st�rk Drik; Vineddike og st�rk
Drik m� han ikke drikke, ej heller nogen som helst drik af
Druer; han m� hverken spise friske eller t�rrede Druer;
4. s� l�nge hans Indvielse varer, m� han intet som helst nyde, der
kommer af Vinstokken, hverken umodne Druer eller friske Skud.
5. S� l�nge hans Indvielsesl�fte g�lder, m� ingen Ragekniv komme p�
hans Hoved; indtil Udl�bet af den Tid han indvier sig til
HERREN, skal han v�re hellig og lade sit Hovedh�r vokse frit.
6. Hele den Tid han har indviet sig til HERREN, m� han ikke komme
Lig n�r;
7. selv n�r hans Fader eller Moder, hans Broder eller S�ster d�r,
m� han ikke p�drage sig Urenhed ved dem, thi han b�rer sin Guds
indvielse p� sit Hoved.
8. S� l�nge hans Indvielse varer, er han helliget HERREN.
9. Men n�r nogen uventet og pludselig d�r i hans N�rhed, og han
s�ledes bringer Urenhed over sit indviede Hoved, skal han rage
sit Hoved, den Dag han atter bliver ren; den syvende Dag skal
han rage det;
10. og den ottende Dag skal han bringe to Turtelduer eller Dueunger
til Pr�sten ved �benbaringsteltets Indgang.
11. Og Pr�sten skal ofre den ene som Syndoffer og den anden som
Br�ndoffer og skaffe ham Soning, fordi han har syndet ved at
r�re ved Lig. Derp� skal han samme Dag atter hellige sit Hoved
12. og atter indvie sig til HERREN for lige s� lang Tid, som han f�r
havde indviet sig, og bringe et �rgammelt Lam som Skyldoffer;
den forl�bne Tid regnes ikke med, da han har bragt Urenhed over
sit indviede Hoved.
13. Dette er Loven om Nasir�eren: N�r hans indvielsestid er til
Ende, skal han begive sig til �benbaringsteltets Indgang
14. og som Offergave bringe HERREN et �rgammelt, lydefrit V�derlam
til Br�ndoffer, et �rgammelt, lydefrit Hunlam til Syndoffer og
en lydefri V�der til Takoffer,
15. en Kurv med usyret Bagv�rk, Kager af fint Hvedemel, r�rte i
Olie, og usyrede Fladbr�d, smurte med Olie, desuden det
tilh�rende Afgr�deoffer og de tilh�rende Drikofre.
16. S� skal Pr�sten bringe det for HERRENs �syn og ofre hans
Syndoffer og Br�ndoffer,
17. og V�deren skal han ofre som Takoffer til HERREN tillige med de
usyrede Br�d i Kurven; derp� skal Pr�sten ofre hans Afgr�deoffer
og Drikofer.
18. S� skal Nasir�eren ved Indgangen til �benbaringsteltet rage sit
indviede Hoved og tage sit indviede Hovedh�r og kaste det i
Ilden under Takofferet.
19. Og Pr�sten skal tage den kogte Bov af V�deren og een usyret Kage
og eet usyret Fladbr�d af Kurven og l�gge dem p� Nasir�erens
H�nder, efter at han har afraget sit indviede Hovedh�r.
20. Og Pr�sten skal udf�re Svingningen dermed for HERRENs �syn; det
tilfalder Pr�sten som Helliggave foruden Svingningsbrystet og
Offerydelsesk�llen. Derefter m� Nasir�eren atter drikke Vin.
21. Det er Loven om Nasir�eren, der afl�gger L�fte, om hans
Offergave til HERREN i Anledning af Indvielsen, foruden hvad han
ellers evner at give; overensstemmende med L�ftet, han afl�gger,
skal han forholde sig efter den for hans Indvielse g�ldende Lov.
22. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
23. Tal til Aron og hans S�nner og sig: N�r I velsigner
Israeliterne, skal I sige til dem:
24. HERREN velsigne dig og bevare dig,
25. HERREN lade sit Ansigt lyse over dig og v�re dig n�dig,
26. HERREN l�fte sit �syn p� dig og give dig Fred!
27. S�ledes skal de l�gge mit Navn p� Israeliterne, og jeg vil
velsigne dem.
*04/07 4.Mosebog 7
1. Da Moses var f�rdig med at rejese Boligen og havde salvet og
helliget den med alt dens Tilbeh�r og ligeledes salvet og
helliget Alteret med alt dets Tilbeh�r,
2. tr�dte Israels �verster, Overhovederne for deres F�drenehuse,
Stammernes �verster, der havde forest�et M�nstringen, frem
3. og f�rte deres Offergave frem for HERRENs �syn, seks lukkede
Vogne og tolv Stykker Hornkv�g, en Vogn for hver to �verster og
et Stykke Hornkv�g for hver een, og de bragte dem hen foran
Boligen.
4. Da sagde HERREN til Moses:
5. Modtag dette af dem, for at det kan bruges til Arbejdet ved
�benbaringsteltet, og giv Leviterne det med Henblik p� hver
enkeltes s�rlige Arbejde!
6. S� modtog Moses Vognene og Hornkv�get og gav Leviterne dem.
7. To Vogne og fire Stykker Hornkv�g gav han Gersoniterne med
Henblik p� deres s�rlige Arbejde,
8. og fire Vogne og otte Stykker Hornkv�g gav han Merariterne med
Henblik p� deres s�rlige Arbejde under Itamars, Pr�sten Arons
S�ns, Ledelse.
9. Derimod gav han ikke Kebatiterne noget, thi dem var Arbejdet med
de hellige Ting overdraget, og de skulde b�re dem p� Skuldrene.
10. Fremdeles bragte �versterne Offergaver til Alterets indvielse,
dengang det blev salvet, og �versterne bragte deres Offergaver
hen foran Alteret.
11. Da sagde HERREN til Moses: Lad hver af �versterne f� sin Dag til
at bringe sin Offergave til Alterets Indvielse.
12. Den, som f�rste Dag bragte sin Offergave, var Nahasjon,
Amminadabs S�n af Judas Stamme.
13. Og hans Offergave var et S�lvfad, der vejede 130 Sekel, og en
S�lvsk�l p� 70 Sekel efter hellig V�gt, begge fyldte med fint
Hvedemel, r�rt i Olie, til Afgr�deoffer,
14. en Kande p� 10 Guldsekel, fyldt med R�gelse,
15. en ung Tyr, en V�der, et �rgammelt Lam til Br�ndoffer,
16. en Gedebuk til Syndoffer
17. og til Takoffer to Stykker Hornkv�g, fem V�dre, fem Bukke og fem
�rgamle Lam. Det var Nahasjons, Amminadabs S�ns, Offergave.
18. Anden Dag bragte Netanel, Zuars S�n, Issakars �verste, sin
Offergave;
19. han bragte som Offergave et S�lvfad, der vejede 130 Sekel, og en
S�lvsk�l p� 70 Sekel efter hellig V�gt, begge fyldte med fint
Hvedemel, r�rt i Olie, til Afgr�deoffer,
20. en Kande p� 10 Guldsekel, fyldt med R�gelse,
21. en ung Tyr, en V�der, et �rgammelt Lam til Br�ndoffer,
22. en Gedebuk til Syndoffer
23. og til Takoffer to Stykker Hornkv�g, fem V�dre, fem Bukke og fem
�rgamle Lam. Det var Neanels, Zuars S�ns, Offergave.
24. Tredje Dag kom Zebuloniternes �verste, Eliab, Helons S�n;
25. hans Offergave var et S�lvfad, der vejede 130 Sekel, og en
S�lvsk�l p� 70 Sekel efter hellig V�gt, begge fyldte med fint
Hvedemel, r�rt i Olie, til Afgr�deoffer,
26. en Kande p� 10 Guldsekel, fyldt med R�gelse,
27. en ung Tyr, en V�der, et �rgammelt Lam til Br�ndoffer,
28. en Gedebuk til Syndoffer
29. og til Takoffer to Stykker Hornkv�g, fem V�dre, fem Bukke og fem
�rgamle Lam. Det var Eliabs, Helons S�ns, Offergave.
30. Fjerde Dag kom Rubeniternes �verste, Elizur, Sjedeurs S�n;
31. hans Offergave var et S�lvfad, der vejede 130 Sekel, og en
S�lvsk�l p� 70 Sekel efter hellig V�gt, begge fyldte med fint
Hvedemel, r�rt i Olie, til Afgr�deoffer,
32. en Kande p� 10 Guldsekel, fyldt med R�gelse,
33. en ung Tyr, en V�der,
34. et �rgammelt Lam til Br�ndoffer, en Gedebuk til Syndoffer
35. og til Takoffer to Stykker Hornkv�g, fem V�dre, fem Bukke og fem
�rgamle Lam. Det var Elizurs, Sj�deurs S�ns, Offergave.
36. Femte Dag kom Simenoiternes �verste, Sjelumiel, Zurisjaddajs
S�n;
37. hans Offergave var et S�lvfad, der vejede 130 Sekel, og en
S�lvsk�l p� 70 Sekel efter hellig V�gt, begge fyldte med fint
Hvedemel, r�rt i Olie, til Afgr�deoffer,
38. en Kande p� 10 Guldsekel, fyldt med R�gelse,
39. en ung Tyr, en V�der, et �rgammelt Lam til Br�ndoffer,
40. en Gedebuk til Syndoffer
41. og til Takoffer to Stykker Hornkv�g, fem V�dre, fem Bukke. og
fem �rgamle Lam. Det var Sjelumiels, Zurisjaddajs
S�ns,Offergave.
42. Sjette Dag kom Gaditernes �verste, Eljasaf, Deuels S�n;
43. hans Offergaver et S�lvfad, der vejede l3O Sekel, og en S�lvsk�l
p� 70 Sekel efter hellig V�gt, begge fyldte med fint Hvedemel,
r�rt i Olie, til Afgr�deoffer,
44. en Kande p� lO Guldsekel, fyldt med R�gelse,
45. en ung Tyr, en V�der, et �rgammelt Lam til Br�ndoffer,
46. en Gedebuk til Syndoffer
47. og til Takoffer to Stykker Hornkv�g, fem V�dre, fem Bukke og fem
�rgamle Lam. Det var Eljasafs, Deuels S�ns, Offergave.
48. Syvende Dag kom Efraimiternes �verste, Elisjama, Ammihuds S�n:
49. hans offergave var et S�lvfad, der vejede 130 Sekel, og en
S�lvsk�l p� 70 Sekel efter hellig V�gt, begge fyldte med fint
Hvedemel, r�rt i Olie, til Afgr�deoffer,
50. en Kande p� lO Guldsekel, fyldt med R�gelse,
51. en ung Tyr, en V�der, et �rgammelt Lam til Br�ndoffer,
52. en Gedebuk til Syndoffer
53. og til Takoffer to Stykker Hornkv�g, fem V�dre, fem Bukke og fem
�rgamle Lam. Det var Elisjamas, Ammihuds S�ns, Offergave.
54. Ottende Dag kom Mannassiternes �verste, Gamliel, Pedazurs S�n;
55. hans Offergave var et S�lvfad, der vejede 130 Sekel, og en
S�lvsk�l p� 7O Sekel efter hellig V�gt, begge fyldte med fint
Hvedemel, r�rt i Olie, til Afgr�deoffer,
56. en Kande p� lO Guldsekel, fyldt med R�gelse,
57. en ung Tyr, en V�der, et �rgammelt Lam til Br�ndoffer,
58. en Gedebuk til Syndoffer
59. og til Takoffer to Stykker Hornkv�g, fem V�dre, fem Bukke og fem
�rgamle Lam. Det var Gamliels, Pedazurs S�ns, Offergave.
60. Niende dag kom Benjaminiternes �verste, Abidan, Gidonis S�n;
61. hans Offergave var et S�lvfad, der vejede 130 Sekel, og en
S�lvsk�l p� 70 Sekel efter hellig V�gt, begge fyldte med fint
Hvedemel, r�rt i Olie, til Afgr�deoffer,
62. en Kande p� IO Guldsekel, fyldt med R�gelse,
63. en ung Tyr, en V�der, et �rgammelt Lam til Br�ndoffer,
64. en Gedebuk til Syndoffer
65. og til Takoffer to Stykker Hornkv�g, fem, V�dre, fem Bukke og
fem �rgamle Lam. Det var Abidans, Gidonis S�ns, Offergave.
66. Tiende Dag kom Daniternes �verste, Ahiezer, Ammisjaddajs S�n;
67. hans Offergave var et S�lvfad, der vejede 130 Sekel, og en
S�lvsk�l p� 70 Sekel efter hellig V�gt, begge fyldte med fint
Hvedemel, r�rt i Olie, til Afgr�deoffer,
68. en Kande p� lO Guldsekel, fyldt med R�gelse,
69. en ung Tyr, en V�der, et �rgammelt Lam til Br�ndoffer,
70. en Gedebuk til Syndoffer
71. og til Takoffer to Stykker Hornkv�g, fem V�dre, fem Bukke og fem
�rgamle Lam. Det var Ahiezers, Ammisjaddajs S�ns, Offergave.
72. Elevte Dag kom Aseriternes �verste, Pagiel, Okrans S�n;
73. hans Offergave var et S�lvfad, der vejede 130 Sekel, og en
S�lvsk�l p� 7O Sekel efter hellig V�gt, begge fyldte med fint
Hvedemel, r�rt i Olie, til Afgr�deoffer,
74. en Kande p� 1O Guldsekel, fyldt med R�gelse,
75. en ung Tyr, en V�der, et �rgammelt Lam til Br�ndoffer,
76. en Gedebuk til Syndoffer
77. og til Takoffer to Stykker Hornkv�g, fem V�dre, fem Bukke og fem
�rgamle Lam. Det var Pagiels, Okrans S�ns, Offergave.
78. Tolvte Dag kom Naftaliternes �verste, Ahira, Enans S�n;
79. hans Offergave var et S�lvfad, der vejede 130 Sekel, og en
S�lvsk�l p� 70 Sekel efter hellig V�gt, begge fyldte med fint
Hvedemel, r�rt i Olie, til Afgr�deoffer,
80. en kande p� lO Guldsekel, fyldt med R�gelse,
81. en ung Tyr, en V�der, et �rgammelt Lam til Br�ndoffer,
82. en Gedebuk til Syndoffer
83. og til Takoffer to Stykker Hornkv�g, fem V�dre, fem Bukke og fem
�rgamle Lam. Det var Ahiras, Enans S�ns, Offergave.
84. Det var Gaverne fra Israelitternes �verster til Alterets
Indvielse, dengang det blev salvet: 12 S�lvfade, 12 S�lvsk�le,
12 Guldkander,
85. hvert S�lvfad p� 130 Sekel og hver S�lvsk�l p� 70 Sekel, alle
S�lvkar tilsammen 2400 Sekel efter hellig V�gt;
86. 12 Guldkander, fyldte med R�gelse, hver p� 1O Sekel efter hellig
V�gt, alle Guldkander tilsammen 12O Sekel.
87. Kv�get til Br�ndofferet var i alt 12 unge Tyre, 12 V�dre, 12
�rgamle Lam med tilh�rende Afgr�deofre, 12 Gedebukke til
Syndoffer;
88. Kv�get til Takofferet var i alt 24 unge Tyre, 60 V�dre, 60 Bukke
og 60 �rgamle lam. Det var Gaverne til Alterets indvielse, efter
at det var salvet.
89. Da Moses gik ind i �benbaringsteltet for at tale med HERREN,
h�rte han R�sten tale til sig fra Soned�kket oven over
Vidnesbyrdets Ark, fra Pladsen mellem de to Keruber. Og han
talede til ham.
*04/08 4.Mosebog 8
1. Og HERREN talede til Moses og sagde:
2. Tal til Aron og sig til ham: N�r du s�tter Lamperne p�, skal du
s�tte dem s�ledes, at de syv Lamper kaster Lyset ud over Pladsen
foran Lysestagen!
3. Det gjorde Aron s�; han satte Lamperne p� s�ledes, at de vendte
ud mod Pladsen foran Lysestagen, som HERREN havde p�lagt Moses.
4. Men Lysestagen var lavet af Guld i drevet Arbejde, fra Foden til
Kronerne var den drevet Arbejde; efter det Forbillede, HERREN
havde vist ham, havde Moses lavet Lysestagen.
5. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
6. Udtag Leviterne af Israelitternes Midte og rens dem!
7. S�ledes skal du g� frem, n�r du renser dem: St�nk Renselsesvand
p� dem og lad dem g� hele deres Legeme over med Ragekniv, tv�tte
deres kl�der og rense sig.
8. Derp� skal de tage en ung Tyr til Br�ndoffer med tilh�rende
Afgr�deoffer af fint Hvedemel, r�rt i Olie, og du skal tage en
anden ung Tyr til Syndoffer.
9. Lad s� Leviterne tr�de hen foran �benbaringsteltet og kald hele
Israelitternes Menighed sammen.
10. N�r du s� har ladet Leviterne tr�de frem for HERRENs �syn, skal
Israeliterne l�gge deres H�nder p� Leviterne.
11. Derp� skal Aron udf�re Svingningen med Leviterne for HERRENs
�syn som et Offer fra Israeliterne, for at de kan udf�re HERRENs
Arbejde.
12. S� skal Leviterne l�gge deres H�nder p� Tyrenes Hoved, og
derefter skal du ofre den ene som Syndoffer og den anden som
Br�ndoffer til HERREN for at skaffe Leviterne Soning.
13. Derp� skal du stille Leviterne frem for Aron og hans S�nner og
udf�re Svingningen med dem for HERREN.
14. S�ledes skal du udskille Leviterne fra Israeliterne, s� at
Leviterne kommer til at tilh�re mig.
15. Derefter skal Leviterne komme og g�re Arbejde ved
�benbaringsteltet; du skal foretage Renselsen og udf�re
Svingningen med dem,
16. thi de er sk�nket mig som Gave af Israelitternes Midte; i Stedet
for alt hvad der �bner Moders Liv, alle f�rstef�dte hos
Israeliterne, har jeg taget mig dem til Ejendom.
17. Thi mig tilh�rer alt det f�rstef�dte hos Israeliterne, b�de af
Mennesker og Kv�g. Dengang jeg slog alle de f�rstef�dte i
�gypten, helligede jeg dem til at v�re min Ejendom.
18. Jeg tog Leviterne i Stedet for alt det f�rstef�dte hos
Israeliterne
19. og sk�nkede Leviterne som Gave til Aron og hans S�nner af
Israelitternes Midte til at udf�re Israelitternes Arbejde ved
�benbaringsteltet og skaffe Israeliterne Soning, for at ingen
Plage skal ramme Israeliterne, om de selv n�rmer sig
Helligdommen.
20. Og Moses, Aron og hele Israelitternes Menighed gjorde s�ledes
med Leviterne; ganske som HERREN havde p�lagt Moses med Hensyn
til Leviterne, gjorde Israeliterne med dem.
21. Leviterne lod sig rense for Synd og tv�ttede deres Kl�der, og
Aron udf�rte Svingningen med dem for HERRENs �syn, og Aron
skaffede dem Soning, s� de blev rene.
22. Derp� kom Leviterne for at udf�re deres Arbejde ved
�benbaringsteltet under Arons og hans S�nners Tilsyn; som HERREN
havde p�lagt Moses med Hensyn til Leviterne, s�ledes gjorde de
med dem.
23. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
24. Dette er, hvad der g�lder Leviterne: Fra Femogtyve�rsalderen og
opefter skal de komme og g�re Tjeneste med Arbejdet ved
�benbaringsteltet.
25. Men fra Halvtreds�rsalderen skal de holde op med at g�re
Tjeneste og ikke arbejde mere;
26. de kan g� deres Br�dre til H�nde i �benbaringsteltet med at tage
Vare p�, hvad der skal varetages; men Arbejde skal de ikke mere
g�re. S�ledes skal du g�re med Leviterne i alt, hvad de har at
varetage.
*04/09 4.Mosebog 9
1. HERREN talede s�ledes til Moses i Sinaj �rken i den f�rste M�ned
af det andet �r efter deres Udvandring fra �gypten:
2. Israeliterne skal fejre P�sken til den fastsatte Tid,
3. p� den fjortende Dag i denne M�ned ved Aftenstid skal I fejre
den til den fastsatte Tid; overensstemmende med alle
Anordningerne og Lovbudene om den skal I fejre den!
4. Da sagde Moses til Israeliterne, at de skulde fejre P�sken;
5. og de fejrede P�sken i Sinaj �rken den fjortende Dag i den
f�rste M�ned ved Aftenstid; n�jagtigt som HERREN havde p�lagt
Moses, s�ledes gjorde Israeliterne.
6. Men der var nogle M�nd, som var blevet urene ved et Lig og
derfor ikke kunde fejre P�ske den Dag. Disse M�nd tr�dte nu den
Dag frem for Moses og Aron
7. og sagde til ham: "Vi er blevet urene ved et Lig; hvorfor skal
det da v�re os forment at fremb�re HERRENs Offergave til den
fastsatte Tid sammen med de andre Israelitter?"
8. Moses svarede dem: "Vent, til jeg f�r at h�re, hvad HERREN
p�byder ang�ende eder!"
9. Da talede HERREN til Moses og sagde:
10. Tal til Israeliterne og sig: N�r nogen af eder eller eders
Efterkommere er blevet uren ved et Lig eller er ude p� en lang
Rejse, skal han alligevel holde P�ske for HERREN;
11. den fjortende Dag i den anden M�ned ved Aftenstid skal de holde
den; med usyret Br�d og bitre Urter skal de spise P�skelammet.
12. De m� intet levne deraf til n�ste Morgen, og de m� ikke
s�nderbryde noget af dets Ben. De skal fejre P�sken i
Overensstemmelse med alle de Anordninger, som g�lder for den.
13. Men den, som undlader at fejre P�sken, sk�nt han er ren og ikke
p� Rejse, det Menneske skal udryddes af sin Sl�gt, fordi han
ikke har fremb�ret HERRENs Offergave til den fastsatte Tid. Den
Mand skal undg�lde for sin Synd.
14. Og n�r en fremmed, der bor hos eder, vil bolde P�ske for HERREN,
skal han holde den efter de Anordninger og Lovbud, som g�lder
for P�sken. En og samme Lov skal g�lde for eder, for den
fremmede og for den indf�dte.
15. Den Dag Boligen blev rejst, d�kkede Skyen Boligen, Vidnesbyrdets
Telt; men om Aftenen var der som et Ildsk�r over Boligen, og det
holdt sig til om Morgenen.
16. S�ledes var det til Stadighed: Om dagen d�kkede Skyen den, om
Natten Ildsk�ret.
17. Hver Gang Skyen l�ftede sig fra Teltet, br�d Israeliterne op, og
der, hvor Skyen stod stille, slog Israeliterne Lejr.
18. P� HERRENs Bud br�d Israeliterne op, og p� HERRENs Bud gik de i
Lejr, og s� l�nge Skyen hvilede over Boligen, blev de liggende i
Lejr;
19. n�r Skyen blev over Boligen i l�ngere Tid, rettede Israeliterne
sig efter, hvad HERREN havde foreskrevet dem, og br�d ikke op.
20. Det h�ndte, at Skyen kun blev nogle f� Dage over Boligen; da gik
de i Lejr p� HERRENs Bud og br�d op p� HERRENs Bud.
21. Og det h�ndte, at Skyen kun blev der fra Aften til Morgen; n�r
Skyen da l�ftede sig om Morgenen, br�d de op. Eller den blev der
en Dag og en Nat; n�r Skyen da l�ftede sig, br�d de op.
22. Eller den blev der et Par Dage eller en M�ned eller l�ngere
endnu, idet Skyen i l�ngere Tid hvilede over Boligen; s� blev
Israeliterne liggende i Lejr og br�d ikke op, men n�r den
l�ftede sig, br�d de op.
23. P� HERRENs Bud gik de i Lejr, og p� HERRENs Bud br�d de op; de
rettede sig efter, hvad HERREN havde foreskrevet dem, efter
HERRENs Bud ved Moses.
*04/10 4.Mosebog 10
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2. Du skal lave dig to S�lvtrompeter; i drevet Arbejde skal du lave
dem. Dem skal du bruge, n�r Menigheden skal kaldes sammen, og
n�r Lejrene skal bryde op.
3. N�r der bl�ses i dem begge to, skal hele Menigheden samle sig
hos dig ved Indgangen til �benbaringsteltet.
4. Bl�ses der kun i den ene, skal �versterne, Overhovederne for
Israels Stammer, samle sig hos dig.
5. N�r I bl�ser Alarm med dem, skal Lejrene p� �stsiden bryde op;
6. bl�ser Alarm anden Gang, skal Lejrene p� Sydsiden bryde op:
tredje Gang skal Lejrene mod Vest bryde op, fjerde Gang Lejrene
mod Nord; der skal bl�ses Alarm, n�r de skal bryde op.
7. Men n�r Forsamlingen skal sammenkaldes skal I bl�se p�
almindelig Vis, ikke Alarm.
8. Arons S�nner, Pr�sterne, skal bl�se i Trompeterne; det skal v�re
eder en evig gyldig Anordning fra Sl�gt til Sl�gt.
9. N�r I drager i Krig i eders Land mod en Fjende, der angriber
eder, og bl�ser Alarm med Trompeterne, skal I ihukommes for
HERREN eders Guds �syn og frelses fra eders Fjender.
10. Og p� eders Gl�desdage, eders H�jtider og Nym�nedage, skal I
bl�se i Trompeterne ved eders Br�ndofre og Takofre; s� skal de
tjene eder til Ihukommelse for eders Guds �syn. Jeg er HERREN
eders Gud!
11. Den tyvende Dag i den anden M�ned af det andet �r l�ftede Skyen
sig fra Vidnesbyrdets Bolig.
12. Da br�d Israeliterne op fra Sinaj �rken, i den Orden de skulde
bryde op i, og Skyen stod stille i Parans �rken.
13. Da de nu f�rste Gang br�d op efter Guds Bud ved Moses,
14. var Jud�ernes Lejr den f�rste, der br�d op under sit Felttegn,
H�rafdeling for H�rafdeling; deres H�r f�rtes af Nahasjon,
Amminadabs S�n.
15. Issakariternes Stammes H�r f�rtes af Netanel, Zuars S�n,
16. og Zebuloniternes Stammes H�r af Eliab, Helons S�n.
17. Da derp� Boligen var taget ned, br�d Gersoniterne og Merariterne
op og bar Boligen.
18. S� br�d Rubens Lejr op under sit Felttegn, H�rafdeling for
H�rafdeling; deres H�r f�rtes af Elizur, Sjedeurs S�n.
19. Simeoniternes Stammes H�r f�rtes af Sjelumiel, Zurisjaddajs S�n,
20. og Gaditernes Stammes H�r af Eljasaf, Deuels S�n.
21. S� br�d Kehatiterne, der bar de hellige Ting, op; og f�r deres
Komme havde man rejst Boligen.
22. S� br�d Efraimiternes Lejr op under sit Felttegn, H�rafdeling
for H�rafdeling; deres H�r f�rtes af Elisjema, Ammihuds S�n.
23. Manassiternes Stammes H�r f�rtes af Gamliel, Pedazurs S�n,
24. og Benjaminiternes Stammes H�r af Abidan, Gidonis S�n.
25. S� br�d Daniternes Lejr op under sit Felttegn som Bagtrop i hele
Lejrtoget, H�rafdeling for H�rafdeling; deres H�r f�rtes af
Ahiezer, Ammisjaddajs S�n.
26. Aseriternes Stammes H�r f�rtes af Pagiel, Okrans S�n,
27. og Naftalitemes Stammes H�r af Ahira, Enans S�n.
28. S�ledes foregik Israelitternes Opbrud, H�rafdeling for
H�rafdeling. S� br�d de da op.
29. Men Moses sagde til Midjaniten Hobab, Reuels S�n, Moses's
Svigerfader: "Vi bryder nu op for at drage til det Sted, HERREN
har lovet at give os; drag med os! Vi skal l�nne dig godt, thi
HERREN har stillet Israel gode Ting i Udsigt."
30. Men han svarede ham: "Jeg vil ikke drage med; nej, jeg drager
til mit Land og min Sl�gt."
31. Da sagde han: "Forlad os ikke! Du kender jo de Steder, hvor vi
kan sl� Lejr i �rkenen; v�r �je for os!
32. Drager du med os, skal vi give dig Del i alt det gode, HERREN
vil give os."
33. Derp� br�d de op fra HERRENs Bjerg og vandrede tre Dagsrejser
frem, idet HERRENs Pagts Ark drog i Forvejen for at s�ge dem et
Sted, hvor de kunde holde Hvil.
34. Og HERRENs Sky sv�vede over dem om Dagen, n�r de br�d op fra
Lejren.
35. Og hver Gang Arken br�d op, sagde Moses: "St� op, HERRE, at dine
Fjender m� splittes og dine Avindsm�nd fly for dit �syn!"
36. Og hver Gang den standsede, sagde han: "Vend tilbage, HERRE, til
Israels Stammers Titusinder!"
*04/11 4.Mosebog 11
1. Men Folket knurrede h�jlydt for HERREN over deres usle K�r; og
da HERREN h�rte det, blussede hans Vrede op, og HERRENs Ild br�d
l�s iblandt dem og �d om sig i den yderste Del af Lejren.
2. Da r�bte Folket til Moses, og Moses gik i Forb�n hos HERREN. S�
d�mpedes Ilden.
3. Derfor kaldte man dette Sted Tabera, fordi HERRENs Ild br�d l�s
iblandt dem.
4. Men den sammenl�bne Hob, som fandtes iblandt dem, blev lysten.
S� tog ogs� Israeliterne til at gr�de igen, og de sagde: "Kunde
vi dog f� K�d at spise!
5. Vi mindes Fiskene, vi fik at spise for intet i �gypten, og
Agurkerne, Vandmelonerne, Porrerne, Hvidl�gene og Skalotterne,
6. og nu vansm�gter vi; her er hverken det ene eller det andet, vi
ser aldrig andet end Manna."
7. Mannaen lignede Horianderfr� og s� ud som Bellium.
8. Folket gik rundt og sankede den op; derp� malede de den i
H�ndkv�rne eller st�dte den i Mortere; s� kogte de den i Gryder
og lavede Kager deraf; den smagte da som Bagv�rk tillavet i
Olie.
9. N�r Duggen om Natten faldt over Lejren, faldt ogs� Mannaen ned
over den.
10. Og Moses h�rte, hvorledes alle Folkets Sl�gter gr�d, enhver ved
Indgangen til sit Telt; da blussede HERRENs Vrede voldsomt op,
og det vakte ogs� Moses's Mishag.
11. Da sagde Moses til HERREN: "Hvorfor har du handlet s� ilde med
din Tjener, og hvorfor har jeg ikke fundet N�de for dine �jne,
siden du har lagt hele dette Folk som en Byrde p� mig?
12. Mon det er mig, der har undfanget hele dette Folk, mon det er
mig, der har f�dt det, siden du forlanger, at jeg i min Favn
skal b�re det hen til det Land, du tilsvor dets F�dre, som en
Fosterfader b�rer det diende Barn?
13. Hvor skal jeg g� hen og skaffe hele dette Folk K�d? Thi de
gr�der rundt om mig og siger: Skaf os K�d at spise?
14. Jeg kan ikke ene b�re hele dette Folk, det er mig for tungt.
15. Hvis du vil handle s�ledes med mig, s� dr�b mig hellere, om jeg
har fundet N�de for dine �jne, s� at jeg ikke skal v�re n�dt til
at opleve s�dan Elendighed!"
16. HERREN svarede Moses: "Kald mig halvfjerdsindstyve af Israels
�ldste sammen, M�nd, som du ved h�rer til Folkets �ldste og
Tilsynsm�nd, f�r dem hen til �benbaringsteltet og lad dem stille
sig op hos dig der.
17. S� vil jeg stige ned og tale med dig der, og jeg vil tage noget
af den �nd, der er over dig, og lade den komme over dem, for at
de kan hj�lpe dig med at b�re Folkets Byrde, s� du ikke ene skal
b�re den.
18. Men til Folket skal du sige: Helliger eder til i Morgen, s� skal
I f� K�d at spise! I har jo gr�dt h�jlydt for HERREN og sagt:
Kunde vi dog f� K�d at spise! Vi havde det jo bedre i �gypten!
Derfor vil HERREN give eder k�d at spise;
19. og ikke blot een eller to eller fem eller ti eller tyve Dage
skal I spise det,
20. men en hel M�ned igennem, indtil det st�r eder ud af N�sen, og I
v�mmes derved, fordi I har ringeagtet HERREN, der er i eders
Midte, og gr�dt for hans �syn og sagt: Hvorfor drog vi dog ud af
�gypten!"
21. Moses svarede: "600000 Fodfolk t�ller det Folk, jeg bar om mig,
og du siger: Jeg vil skaffe dem K�d, s� de har nok at spise en
hel M�ned!
22. Kan der slagtes s� meget Sm�kv�g og Hornkv�g til dem, at det kan
sl� til, eller kan alle Fisk i Havet samles sammen til dem, s�
det kan sl� til?"
23. HERREN svarede Moses: "Er HERRENs Arm for kort? Nu skal du f� at
se, om mit Ord g�r i Opfyldelse for dig eller ej."
24. Da gik Moses ud og kundgjorde Folket HERRENs Ord. Og han samlede
halvfjerdsindstyve af Folkets �ldste og lod dem stille sig rundt
om Teltet.
25. S� steg HERREN ned i Skyen og talede til ham; og han tog noget
af den �nd, der var over ham, og lod den komme over de
halvfjerdsindstyve �ldste, og da �nden hvilede over dem, kom de
i profetisk Henrykkelse noget, som ikke siden h�ndtes dem.
26. Imidlertid var to M�nd blevet tilbage i Lejren, den ene hed
Eldad, den anden Medad. Ogs� over dem kom �nden, thi de h�rte
til dem, der var optegnede, men de var ikke g�et ud til Teltet,
og nu kom de i profetisk Henrykkelse inde i Lejren.
27. Da l�b en ung Mand ud og fortalte Moses det og sagde: "Eldad og
Medad er kommet i profetisk Henrykkelse inde i Lejren."
28. Josua, Nuns S�n, der fra sin Ungdom af havde g�et Moses til
H�nde, sagde da: "Min Herre Moses, stands dem i det!"
29. Men Moses sagde til ham: "Er du skinsyg p� mine Vegne? Gid alt
HERRENs Folk var Profeter, gid HERREN vilde lade sin �nd komme
over dem!"
30. Derp� trak Moses sig tilbage til Lejren med Israels �ldste.
31. Da rejste der sig p� HERRENs Bud en Vind, som f�rte Vagtler med
sig fra Havet og drev dem hen over Lejren s� langt som en
Dagsrejse p� begge Sider af Lejren i en H�jde af et Par Alen
over Jorden.
32. S� gav Folket sig hele den Dag, hele Natten og hele den n�ste
Dag til at samle Vagtlerne op; det mindste, nogen samlede, var
ti Homer. Og de bredte dem ud til T�rring rundt om Lejren.
33. Medens K�det endnu var imellem T�nderne p� dem, f�r det endnu
var spist, blussede HERRENs Vrede op imod Folket, og HERREN lod
en meget h�rd Straf ramme Folket.
34. Og man kaldte Stedet Kibrot Hatt�va, thi der blev de lystne Folk
jordet.
35. Fra Kibrot-Hatt�va drog Folket til Hazerot, og de gjorde Holdt i
Hazerot.
*04/12 4.Mosebog 12
1. Mirjam og Aron tog til Orde mod Moses i Anledning af den
kusjitiske Kvinde, han havde �gtet - han havde nemlig �gtet en
kusjitisk Kvinde -
2. og sagde: "Har HERREN kun talet til Moses? Mon han ikke ogs� har
talet til os?" Og HERREN h�rte det.
3. Men den Mand Moses var s�re sagtmodig, sagtmodigere end noget
andet Menneske p� Jorden.
4. Da sagde HERREN i det samme til Moses, Aron og Mirjam: "G� alle
tre ud til �benbaringsteltet!" Og de gik alle tre derud.
5. Men HERREN steg ned i Skyst�tten og stillede sig ved Indgangen
til Teltet og kaldte p� Aron og Mirjam, og de gik begge derud.
6. Da sagde han: "H�r, hvad jeg siger: N�r der ellers er en Profet
iblandt eder, giver jeg mig til Kende for ham i Syner eller
taler med ham i Dr�mme.
7. Anderledes er det med min Tjener Moses: han er tro i hele mit
Hus;
8. med ham taler jeg Ansigt til Ansigt, ikke i Syner eller G�der,
han skuer HERRENs Skikkelse; hvor t�r I da tage til Orde mod min
Tjener Moses?"
9. Og HERRENs Vrede blussede op imod dem, og han gik bort.
10. Da s� Skyen trak sig bort fra Teltet, se, da var Mirjam hvid som
Sne af Spedalskhed, og da Aron vendte sig mod Mirjam, se, da var
hun spedalsk.
11. Da sagde Aron til Moses: "Ak, Herre, lad os dog ikke undg�lde
for den Synd, vi i D�rskab begik!
12. Lad hende dog ikke blive som et d�df�dt Barn, hvis K�d er halvt
fort�ret, n�r det kommer ud af Moders Liv!"
13. Moses r�bte da til HERREN og sagde: "Ak, g�r hende dog rask
igen!"
14. Og HERREN svarede Moses: "Hvis hendes Fader havde spyttet hende
i Ansigtet, m�tte hun da ikke have b�ret sin Skam i syv Dage?
Derfor skal hun i syv Dage v�re udelukket fra Lejren; s� kan hun
atter optages."
15. Da blev Mirjam udelukket fra Lejren i syv Dage, og Folket br�d
ikke op, f�r Mirjam atter var optaget.
16. S� br�d Folket op fra Hazerot og slog Lejr i Parans �rken.
*04/13 4.Mosebog 13
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2. "Send nogle M�nd af Sted for at unders�ge Kana'ans Land, som jeg
vil give Israeliterne; een Mand af hver F�drenestamme skal I
sende, og kun M�nd, der er �verster iblandt dem!"
3. Da udsendte Moses dem fra Parans �rken p� HERRENs Bud, M�nd, der
allevar Overhovederfor Israeliterne.
4. Deres Navne var f�lgende: Af Rubens Stamme Sjammua, Zakkurs S�n,
5. af Simeons Stamme Sjafat, Horis S�n,
6. af Judas Stamme Kaleb, Jefunnes S�n,
7. af Issakars Stamme Jigal, Josefs S�n,
8. af Efraims Stamme Hosea, Nuns S�n,
9. af Benjamins Stamme Palti, Rafus S�n,
10. af Zebulons Stamme Gaddiel, Sodis S�n,
11. af Josefs Slamme, det er Manasses Stamme, Gaddi, Susis S�n,
12. af Dans Stamme Ammiel, Gmallis S�n,
13. af Asers Stamme Setur, Mikaels S�n,
14. af Naftalis Stamme Nabi, Vofsis S�n,
15. af Gads Stamme Geuel, Mtakis S�n.
16. Det var Navnene p� de M�nd, Moses udsendte for at unders�ge
Landet. Men Moses gav Hosea, Nuns S�n, Navnet Josua.
17. Og Moses sendte dem af Sted for at unders�ge Kana'ans Land. Og
han sagde til dem: "Drag herfra op i Sydlandet og drag op i
Bjergene
18. og se, hvordan Landet er, og om Folket, som bor der, er st�rkt
eller svagt, f�talligt eller talrigt,
19. om Landet, de bor i, er godt eller d�rligt, og om Byerne, de bor
i, er Teltlejre eller F�stninger,
20. og om Landet er fedt eller magert, om der findes Tr�er deri
eller ej. V�r ved godt Mod og tag noget af Landets Frugt med
tilbage!" Det var netop ved den Tid, de f�rste Druer var modne.
21. S� drog de af Sted og unders�gte Landet lige fra Zins �rken til
Rehob, Egnen hen imod Hamat.
22. S� begav de sig op i Sydlandet og kom til Hebron; der boede
Ahiman, Sjesjaj og Talmaj, Anaks Efterkommere. Men Hebron var
grundlagt syv �r f�r Zoan i �gypten.
23. Da de n�ede Esjkoldalen, afskar de en Ranke med en Drueklase,
som der m�tte to Mand til at b�re p� en B�restang, og plukkede
nogle Granat�bler og Figener.
24. Man kaldte dette Sted Esjkoldalen med Hentydning til den
Drueklase, Israeliterne der skar af.
25. Efter fyrretyve Dages Forl�b vendte de tilbage efter at have
unders�gt Landet;
26. og de kom til Moses og Aron og hele Israeliternes Menighed i
Parans �rken i Kadesj og aflagde Beretning for dem og hele
Menigheden og viste dem Landets Frugt.
27. De fortalte ham: "Vi kom til landet, du sendte os til; det er
virkelig et Land, der flyder med M�lk og Honning, og her er
Flugt derfra;
28. men st�rkt er Folket, som bor i Landet, og Byerne er bef�stede
og meget store; ja, vi s� ogs� Efterkommere af Anak der.
29. Amalek bor i Sydlandet, Hetiterte, Jebusiteme og Amoriterne i
Bjerglandet og Kana'an�erne ved Havet og langs Jordan."
30. Da s�gte Kaleb at bringe Folket til Tavshed over for Moses og
sagde: "Lad os kun drage op og underl�gge os det, thi vi kan
sikkert tage det!"
31. Men de M�nd, der havde v�ret med ham deroppe, sagde: "Vi kan
ikke drage op imod dette Folk, thi det er st�rkere end vi!"
32. Og de talte neds�ttende til Israeliterne om Landet, som de havde
unders�gt, og sagde: "Landet, som vi har rejst igennem og
unders�gt, er et Land, der fort�rer sine Indbyggere, og alle de
Folk, vi s� der, var k�mpestore.
33. Vi s� der K�mperne Anaks S�nner, der er af K�mpesl�gten og vi
forekom b�de os selv og dem som Gr�shopper!"
*04/14 4.Mosebog 14
1. Da opl�ftede hele Menigheden sin R�st og br�d ud i Klager�b, og
Folket gr�d Natten igennem.
2. Og alle Israelitterne knurrede imod Moses og Aron, og hele
Menigheden sagde til dem: "Gid vi var d�de i �gypten eller her i
�rkenen!
3. Hvorfor f�rer HERREN os til dette Land, n�r vi skal falde for
Sv�rdet og vore Kvinder og B�rn blive til Bytte? Var det dog
ikke bedre for os at vende tilbage til �gypten?"
4. Og de sagde til hverandre: "Lad os v�lge os en F�rer og vende
tilbage til �gypten!"
5. Da faldt Moses og Aron p� deres Ansigt foran hele den
israelitiske Menigheds Forsamling.
6. Men Josua, Nuns S�n, og Kaleb, Jefunnes S�n, der havde v�ret med
til at unders�ge Landet, s�nderrev deres Kl�der
7. og sagde til hele Israelitternes Menighed: "Landet, vi har rejst
igennem og unders�gt, er et s�re, s�re godt Land.
8. Hvis HERREN har Behag i os, vil han f�re os til det Land og give
os det, et Land, der flyder med M�lk og Honning.
9. G�r kun ikke Opr�r imod HERREN og frygt ikke for Landets
Befolkning, thi dem tager vi som en Bid Br�d; deres Skygge er
veget fra dem, men med os er HERREN; frygt ikke for dem!"
10. Hele Menigheden t�nkte allerede p� at stene dem; men da kom
HERRENs Herlighed til Syne for alle Israelitterne ved
�benbaringsteltet.
11. Og HERREN sagde til Moses: "Hvor l�nge skal dette Folk h�ne mig,
og hvor l�nge vil det v�gre sig ved at tro p� mig, til Trods for
alle de Tegn jeg har gjort i det?
12. Jeg vil sl� det med Pest og udrydde det, men dig vil jeg g�re
til et Folk, st�rre og st�rkere end det!"
13. Men Moses sagde til HERREN: "�gypterne har h�rt, at du i din
V�lde har f�rt dette Folk bort fra dem;
14. og ligeledes har alle dette Lands Indbyggere h�rt, at du, HERRE,
er midt iblandt dette Folk, thi du, HERRE, �benbarer dig
synligt, idet din Sky st�r over dem, og du vandrer foran dem om
Dagen i en Skyst�tte og om Natten i en Ildst�tte.
15. Hvis du nu dr�ber dette Folk alle som een, vil de Folk, der har
h�rt dit Ry, sige:
16. Fordi HERREN ikke evnede at f�re dette Folk til det Land, han
havde tilsvoret dem, lod han dem omkomme i �rkenen.
17. Derfor, HERRE, lad din V�lde nu vise sig i sin Storhed, s�ledes
som du forj�ttede, da du sagde:
18. HERREN er langmodig og rig p� Miskundhed, han forlader
Misgerning og Overtr�delse, men han lader ingen ustraffet, og
han hjems�ger F�drenes Br�de p� B�rnene i tredje og fjerde Led.
19. S� tilgiv nu dette Folk dets Misgerning efter din store
Miskundhed, s�ledes som du har tilgivet dette Folk hele Vejen
fra �gypten og hertil!"
20. Da sagde HERREN: "Jeg tilgiver dem p� din B�n.
21. Men s� sandt jeg lever s� sandt hele Jorden skal opfyldes af
HERRENs Herlighed:
22. Ingen af de M�nd, der har set min Herlighed og de Tegn, jeg har
gjort i �gypten og i �rkenen, og dog nu for tiende Gang har
fristet mig og ikke villet lyde min R�st,
23. ingen af dem skal se det Land, jeg tilsvor deres F�dre! Ingen af
dem, der har h�net mig, skal f� det at se;
24. kun min Tjener Kaleb lader jeg komme til det Land, han har v�ret
i, og hans Efterkommere skal f� det i Eje, fordi han havde en
anden �nd og viste mig fuld Lydighed.
25. Men Amalekiterne og Kana'an�erne bor i Lavlandet. Vend derfor om
i Morgen, bryd op og drag ud i �rkenen ad det r�de Hav til!"
26. Fremdeles talede HERREN til Moses og Aron og sagde:
27. "Hvor l�nge skal jeg t�le denne onde Menighed, dem, som
bestandig knurrer imod mig? Jeg har h�rt Israelitternes Knurren,
h�rt, hvorledes de knurrer imod mig.
28. Sig til dem: S� sandt jeg lever lyder det fra HERREN, som I har
r�bt mig i �ret, s�ledes vil jeg handle med eder!
29. I �rkenen her skal eders Kroppe falde, alle I, der blev
m�nstret, s� mange I er fra Tyve�rsalderen og opefter, I, som
har knurret imod mig.
30. Sandelig, ingen af eder skal komme til det Land, jeg med l�ftet
H�nd svor at ville giver eder at bo i, med Undtagelse af Kaleb,
Jefunnes S�n, og Josua, Nuns S�n.
31. Eders sm� B�rn, som I sagde vilde blive til Bytte, dem vil jeg
lade komme derhen, og de skal tage det Land i Besiddelse, som I
har vraget,
32. men eders egne Kroppe skal falde i �rkenen her,
33. og eders S�nner skal flakke om i �rkenen i fyrretyve �r og
undg�lde for eders Bolen, indtil eders Kroppe er g�et til Grunde
i �rkenen.
34. Som I brugte fyrretyve Dage til at unders�ge Landet, s�ledes
skal I undg�lde for eders Misgerninger i fyrretyve �r, eet �r
for hver Dag, og s�ledes f� mit Mishag at f�le.
35. Jeg HERREN har sagt det: Sandelig, s�ledes vil jeg handle med
hele denne onde Menighed, der har rottet sig sammen imod mig; i
�rkenen her skal de g� til Grunde, i den skal de d�!"
36. Og de M�nd, Moses havde udsendt for at unders�ge Landet, og som
efter deres Tilbagekomst havde f�et hele Menigheden til at
knurre imod ham ved at tale neds�ttende om Landet,
37. de M�nd, der havde talt neds�ttende om Landet, fik en brat D�d
for HERRENs �syn:
38. kun Josua, Nuns S�n, og Kaleb, Jefunnes S�n, blev i Live af de
M�nd, der var draget hen for at unders�ge Landet.
39. Men da Moses forebragte alle Israelitterne disse Ord, grebes
Folket af stor Sorg;
40. og tidligt n�ste Morgen drog de op mod det �verste af
Bjerglandet og sagde: "Se, vi er rede til at drage op til det
Sted, HERREN har talet om, thi vi, har syndet."
41. Da sagde Moses: "Hvorfor vil I overtr�de HERRENs Bud? Det vil
ikke g� godt!
42. Drag ikke derop, thi HERREN er ikke iblandt eder; g�r I det,
bliver I sl�et af eders Fjender!
43. Thi Amalekiterne og Kana'an�erne vil m�de eder der, og I skal
falde for Sv�rdet; I har jo vendt eder fra HERREN, og HERREN er
ikke med eder!"
44. Alligevel formastede de sig til at drage op mod det �verste af
Bjerglandet; men HERRENs Pagts Ark og Moses forlod ikke Lejren.
45. Da steg Amalekiterne og Kana'an�erne, der boede der i
Bjerglandet, ned og slog dem og adsplittede dem lige til Horma.
*04/15 4.Mosebog 15
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2. Tal til Israelitterne og sig til dem: N�r I kommer til det Land,
jeg vil give eder at bo i,
3. og I vil ofre HERREN et Ildoffer, Br�ndoffer eller Slagtoffer,
af Hornkv�g eller Sm�kv�g for at indfri et L�fte eller af fri
Drift eller i Anledning af eders H�jtider for at berede HERREN
en liflig Duft,
4. s� skal den, der bringer HERREN sin Offergave, som Afgr�deoffer
bringe en Tiendedel Efa fint Hvedemel, r�rt i en Fjerdedel Hin
Olie
5. desuden skal du som Drikoffer til hvert Lam ofre en Fjerdedel
Hin Vin, hvad enten det er Br�ndoffer eller Slagtoffer.
6. Men til en V�der skal du som Afgr�deoffer ofre to Tiendedele Efa
fint Hvedemel, r�rt i en Tredjedel Hin Olie;
7. desuden skal du som Drikoffer fremb�re en Tredjedel Hin Vin til
en liflig Duft for HERREN.
8. Og n�r du ofrer en ung Tyr som Br�ndoffer eller Slagtoffer for
at indfri et L�fte eller som Takoffer til HERREN,
9. skal du foruden Tyren fremb�re som Afgr�deoffer tre Tiendedele
Efa fint Hvedemel, r�rt i en halv Hin Olie;
10. desuden skal du som Drikoffer fremb�re en halv Hin Vin, et
Ildoffer til en liflig Duft for HERREN.
11. S�ledes skal der g�res for hver enkelt Tyr, hver enkelt V�der
eller hvert Lam eller Ged;
12. s�ledes skal I g�re for hvert enkelt Dyr, s� mange I nu ofrer.
13. Enhver indf�dt skal g�re disse Ting p� denne M�de, n�r han vil
bringe et Ildoffer til en liflig Duft for HERREN.
14. Og n�r en fremmed bor hos eder, eller nogen i de kommende Tider
bor iblandt eder, og han vil bringe et Ildoffer til en liflig
Duft for HERREN, skal han g�re p� samme M�de som I selv.
15. Inden for Forsamlingen skal en og samme Anordning g�lde for eder
og den fremmede, der bor hos eder; det skal v�re eder en evig
gyldig Anordning fra Sl�gt til Sl�gt: hvad der g�lder for eder,
skal ogs� g�lde for den fremmede for HERRENs �syn;
16. samme Lov og Ret g�lder for eder og den fremmede, der bor hos
eder.
17. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
18. Tal til Israelitterne og sig til dem: N�r I kommer til det Land,
jeg f�rer eder til,
19. og spiser af Landets Br�d, skal I yde HERREN en Offerydelse.
20. Som F�rstegr�de af eders Grovmel skal I yde en Kage som
Offerydelse; p� samme M�de som Offerydelsen af T�rskepladsen
skal I yde den.
21. Af F�rstegr�den af eders Grovmel skal I give HERREN en
Offerydelse, Sl�gt efter Sl�gt.
22. Dersom I synder af Vanvare og undlader at udf�re noget af alle
de Bud, HERREN har kundgjort Moses,
23. noget af alt det, HERREN har p�lagt eder gennem Moses, fra den
Dag HERREN udstedte sit Bud og frem i Tiden fra Sl�gt til Sl�gt,
24. s� skal hele Menigheden, hvis det sker af Vanvare uden
Menighedens Vidende, ofre en ung Tyr som Br�ndoffer til en
liflig duft for HERREN med det efter Lovbudene dertil h�rende
Afgr�deoffer og Drikoffer og desuden en Gedebuk som Syndoffer.
25. Og Pr�sten skal skaffe hele Israelitternes Menighed Soning, og
dermed opn�r de Tilgivelse; thi det skete af Vanvare, og de bar
bragt deres Offergave som et Ildoffer til HERREN og desuden
deres Syndoffer for HERRENs �syn, for hvad de gjorde af Vanvare.
26. S�ledes f�r b�de hele Israelitternes Menighed og den fremmede,
der bor hos dem, Tilgivelse; thi alt Folket har Del i den Synd,
der bliver beg�et af Vanvare.
27. Men hvis et enkelt Menneske synder af Vanvare, skal han bringe
en �rgammel Ged som Syndoffer.
28. Og Pr�sten skal skaffe den, der synder af Vanvare, Soning for
HERRENs �syn ved at udf�re Soningen for ham, og s�ledes opn�r
han Tilgivelse.
29. For den indf�dte hos Israelitterne og den fremmede, der bor
iblandt dem, for eder alle g�lder en og samme Lov; n�r nogen
synder af Vanvare.
30. Men den, der handler med Fors�t, hvad enten han er indf�dt eller
fremmed, han h�ner Gud, og det Menneske skal udryddes af sit
Folk.
31. Thi han har ringeagtet HERRENs Ord og brudt hans Bud; det
Menneske skal udryddes, hans Misgerning kommer over ham.
32. Medens Israelitterne opholdt sig i �rkenen, traf de en Mand, som
sankede Br�nde p� en Sabbat.
33. De, der traf ham i F�rd med at sanke Br�nde, bragte ham til
Moses, Aron og hele Menigheden,
34. og de satte ham i Varet�gt, da der ikke forel� nogen bestemt
Kendelse for, hvad der skulde g�res ved ham.
35. Da sagde HERREN til Moses: Den Mand skal lide D�den; hele
Menigheden skal stene ham uden for Lejren!
36. Hele Menigheden f�rte ham da uden for Lejren og stenede ham til
D�de, som HERREN havde p�lagt Moses.
37. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
38. Tal til Israelitterne og sig til dem, at de Sl�gt efter Sl�gt
skal s�tte Kvaster p� Fligene af deres Kl�der, og at de p� hver
enkelt Kvast skal s�tte en violet Purpursnor.
39. Det skal tjene eder til Tegn, s� at I, hver Gang I ser dem, skal
komme alle HERRENs Bud i Hu og handle efter dem og ikke lade
eder vildlede af eders Hjerter eller �jne, af hvilke I lader
eder forlede til Bolen
40. for at I kan komme alle mine Bud i Hu og handle efter dem og
blive hellige for eders Gud.
41. Jeg er HERREN eders Gud, som f�rte eder ud af �gypten for at
v�re eders Gud. Jeg er HERREN eders Gud!
*04/16 4.Mosebog 16
1. Men Kora, en S�n af Jizhar, en S�n af Levis S�n Kehat, og Datan
og Abiram, S�nner af Ejiab, en S�n af Rubens S�n Pallu, gjorde
Opr�r.
2. De gjorde Opr�r mod Moses sammen med 250 israelitiske M�nd,
�verster for Menigheden, udvalgte i Folkeforsamlingen, ansete
M�nd.
3. Og de samlede sig og tr�dte op imod Moses og Aron og sagde til
dem: "Lad det nu v�re nok, thi hele Menigheden er hellig, hver
og en, og HERREN er i dens Midte; hvorfor vil I da oph�je eder
over HERRENs Forsamling?"
4. Da Moses h�rte det, faldt han p� sit Ansigt.
5. Derp� talte han til Kora og alle hans Tilh�ngere og sagde: "Vent
til i Morgen, s� vil HERREN give til kende, hvem der tilh�rer
ham, og hvem der er hellig, s� at han vil give ham Adgang til
sig; den, han udv�lger, vil han give Adgang til sig.
6. S�ledes skal I g�re: Skaf eder Pander, du Kora og alle dine
Tilh�ngere,
7. og l�g s� i Morgen Gl�der p� og kom R�gelse p� for HERRENs �syn,
s� skal den, HERREN udv�lger, v�re den, som er hellig; lad det
nu v�re nok, I Levis�nner!"
8. Fremdeles sagde Moses til Kora: "H�r nu, I Levis�nner!
9. Er det eder ikke nok, at Israels Gud har udskilt eder af Israels
Menighed og givet eder Adgang til sig for at udf�re Arbejdet ved
HERRENs Bolig og st� til Tjeneste for Menigheden?
10. Han har givet dig og med dig alle dine Br�dre, Levis S�nner,
Adgang til sig og nu attr�r I ogs� Pr�stev�rdigheden!
11. Derfor, du og alle dine Tilh�ngere, som har rottet eder sammen
mod HERREN, hvad er Aron, at I vil knurre mod ham!"
12. Da sendte Moses Bud efter Datan og Abiram, Eliabs S�nner, men de
sagde: "Vi kommer ikke!
13. Er det ikke nok, at du har f�rt os bort fra et Land, der flyder
med M�lk og Honning, for at lade os d� i �rkenen, siden du oven
i K�bet vil opkaste dig til Herre over os!
14. Du har sandelig ikke f�rt os til et Land, der flyder med M�lk og
Honning, eller givet os Marker og Vinbjerge! Tror du, du kan
stikke disse M�nd Bl�r i �jnene? Vi kommer ikke!"
15. Da harmedes Moses h�jlig og sagde til HERREN: "Vend dig ikke til
deres Offergave! Ikke s� meget som et �sel har jeg frataget dem,
ej heller har jeg gjort en eneste af dem noget ondt!"
16. Og Moses sagde til Kora: "I Morgen skal du og alle dine
Tilh�ngere komme frem for HERRENs �syn sammen med Aron;
17. og enhver af eder skal tage sin Pande, l�gge Gl�der p� og komme
R�gelse p� og fremb�re sin Pande for HERRENs �syn, 25O Pander,
du selv og Aron skal ogs� tage hver sin Pande!"
18. Da tog hver sin Pande, lagde Gl�der p� og kom R�gelse p�, og s�
stillede de sig ved indgangen til �benbaringsteltet sammen med
Moses og Aron;
19. og Kora kaldte hele Menigheden sammen imod dem ved Indgangen til
�benbaringsteltet. Da kom HERRENs Herlighed til Syne for hele
Menigheden,
20. og HERREN talede til Moses og Aron og sagde:
21. "Skil eder ud fra denne Menighed, s� vil jeg i et Nu
tilintetg�re den!"
22. Men de faldt p� deres Ansigt og sagde: "O Gud, du Gud over alt
K�ds �nder, vil du vredes p� hele Menigheden, fordi en enkelt
Mand synder?"
23. Da talede HERREN til Moses og sagde:
24. "Tal til Menigheden og sig: Fjern eder fra Pladsen omkring
Koras, Datans og Abirams Bolig!"
25. Moses gik nu hen til Datan og Abiram, fulgt af Israels �ldste,
26. og han talte til Menigheden og sagde: "Tr�k eder tilbage fra
disse ugudelige M�nds Telte og r�r ikke ved noget af, hvad der
tilh�rer dem, for at I ikke skal rives bort for alle deres
Synders Skyld!"
27. Da fjernede de sig fra Pladsen om Koras, Datans og Abirams
Bolig, og Datan og Abiram kom ud og stillede sig ved indgangen
til deres Telte med deres Hustruer og B�rn, store og sm�.
28. Og Moses sagde: "Derp� skal I kende, at HERREN har sendt mig for
at g�re alle disse Gerninger, og at jeg ikke handler i
Egenr�dighed:
29. Dersom disse d�r p� vanlig menneskelig Vis, og der ikke rammer
dem andet, end hvad der rammer alle andre, s� har HERREN ikke
sendt mig;
30. men hvis HERREN lader noget uh�rt ske, s� Jorden spiler sit Gab
op og sluger dem med alt, hvad der tilh�rer dem, s� de farer
levende ned i D�dsriget, da skal I derp� kende, at disse M�nd
har h�net HERREN!"
31. Og straks, da han havde talt alle disse Ord, �bnede Jorden sig
under dem,
32. og Jorden lukkede sit Gab op og slugte dem og deres Boliger og
alle Mennesker, der tilh�rte Kora, og alt, hvad de ejede;
33. og de for levende ned i D�dsriget med alt, hvad der tilh�rte
dem, og Jorden lukkede sig over dem, og de blev udryddet af
Forsamlingen.
34. Men hele Israel, der stod omkring dem, flygtede ved deres Skrig,
thi de sagde: "Blot ikke Jorden skal opsluge os!"
35. Og Ild for ud fra HERREN og fort�rede de 250 M�nd, der frembar
R�gelse.
36. Da talede HERREN til Moses og sagde:
37. "Sig til Eleazar, Pr�sten Arons S�n, at han skal tage Panderne
ud af Branden og str� Gl�derne ud noget derfra; thi hellige
38. er de Pander, der tilh�rte disse M�nd, som begik en Synd, der
kostede dem Livet. De skal udhamre dem til Plader til Overtr�k
p� Alteret, thi de frembar dem for HERRENs �syn, og derfor er de
hellige; de skal nu tjene Israelitterne til Tegn."
39. Da tog Pr�sten Eleazar Kobberpaladerne, som de opbr�ndte M�nd
havde fremb�ret, og hamrede dem ud til. Overtr�k p� Alteret
40. som et Mindetegn for Israelitterne om, at ingen L�gmand, ingen,
som ikke h�rer til Arons Efterkommere, m� tr�de frem for at ofre
R�gelse for HERRENs �syn, for at det ikke skal g� ham som Kora
og hans Tilh�ngere, s�ledes som HERREN havde sagt ham ved Moses.
41. Men Dagen efter knurrede hele Israels Menighed mod Moses og Aron
og sagde: "Det er eder, der har, dr�bt HERRENs Folk!"
42. Men da Menigheden samlede sig mod Moses og Aron, vendte de sig
mod �benbaringsteltet, og se, Skyen d�kkede det, og HERRENs
Herlighed kom til Syne.
43. Da tr�dte Moses og Aron hen foran �benbaringsteltet,
44. og HERREN talede til Moses og Aron og sagde:
45. "Fjern eder fra denne Menighed, s� vil jeg i et Nu tilintetg�re
dem!" Da faldt de p� deres Ansigt,
46. og Moses sagde til Aron: "Tag din Pande, l�g Gl�der fra Alteret
p� og kom R�gelse p� og skynd dig s� hen til Menigheden og skaf
den Soning, thi Vreden er brudt frem fra HERREN, Plagen har
allerede taget fat!"
47. Da tog Aron det, s�ledes som Moses havde sagt, og l�b midt ind i
Forsamlingen. Og se, Plagen havde allerede taget fat blandt
Folket, men han kom R�gelsen p� og skaffede Folket Soning.
48. Og som han stod der midt imellem d�de og levende, h�rte Plagen
op.
49. Men de, der omkom ved Plagen, udgjorde 14700 Mennesker foruden
dem, der omkom for Koras Skyld.
50. S� vendte Aron tilbage til Moses ved Indgangen til
�benbaringsteltet, efter at Plagen var oph�rt.
*04/17 4.Mosebog 17
1. Og HERREN talede til Moses og sagde:
2. "Sig til Israelitterne, at �versterne for F�drenehusene skal
give dig en Stav for hvert F�drenehus, tolv Stave i alt, og
skriv s� hver enkelts Navn p� hans Stav
3. og skriv Arons Navn p� Levis Stav, thi hvert Overhoved for
F�drenehusene skal have een Stav.
4. L�g dem s� ind i �benbariogsteltet foran Vidnesbyrdet, der, hvor
jeg �benbarer mig for dig.
5. Den Mand, jeg udv�lger, hans Stav skal da gr�nnes; s�ledes vil
jeg bringe Israelitternes Knurren imod eder til Tavshed, s� jeg
kan blive fri for den."
6. Moses sagde nu dette til Israelitterne, og alle deres �verster
gav ham en Stav, s� der blev en Stav for hver �verste efter
deres F�drenehuse, tolv Stave i alt, og Arons Stav var imellem
Stavene.
7. Derp� lagde Moses Stavene hen foran HERRENs �syn i Vidnesbyrdets
Telt.
8. Da Moses n�ste Dag kom ind i Vidnesbyrdets Telt, se, da var
Arons Stav, Staven for Levis Hus, gr�nnedes; den havde sat Skud,
var kommet i Blomst og bar modne Mandler.
9. Da tog Moses Stavene bort fra HERRENs �syn og bar dem ud til
Israelitterne, og de s� p� dem og tog hver sin Stav.
10. Men HERREN sagde til Moses: "L�g Arons Stav tilbage foran
Vidnesbyrdet, for at den kan opbevares til Tegn for de
genstridige, og g�r Ende p� deres Knurren, s� jeg kan blive fri
for den, at de ikke skal d�!"
11. Og Moses gjorde som HERREN havde p�lagt ham; s�ledes gjorde han.
12. Men Israelitterne sagde til Moses: "Se, vi omkommer, det er ude
med os, det er ude med os alle sammen!
13. Enhver, der kommer HERRENs Bolig n�r, d�r. Skal vi da virkelig
omkomme alle sammen?"
*04/18 4.Mosebog 18
1. HERREN sagde til Aron: Du tillige med dine S�nner og dit
F�drenehus skal have Ansvaret for Helligdommen, og du tillige
med dine S�nner skal have Ansvaret for eders Pr�stetjeneste.
2. Men ogs� dine Br�dre, Levis Stamme, din F�drenestamme, skal du
lade tr�de frem sammen med dig, og de skal holde sig til dig og
g� dig til H�nde, n�r du tillige med dine S�nner g�r Tjeneste
foran Vidnesbyrdets Telt;
3. og de skal tage Vare p�, hvad du har at varetage, og p� alt,
hvad der er at varetage ved Teltet, men de m� ikke komme de
hellige Ting eller Alteret n�r, at ikke b�de de og I skal d�..
4. De skal holde sig til dig og tage Vare p�, hvad der er at
varetage ved �benbaringsteltet, alt Arbejdet derved, men ingen
L�gmand m� der komme eder n�r.
5. Men I skal tage Vare p�, hvad der er at varetage ved
Helligdommen og Alteret, for at der ikke atter skal komme Vrede
over Israelitterne.
6. Se, jeg har selv udtaget eders Br�dre Leviterne af
Israelitternes Midte som en Gave til eder, de er givet HERREN
til at udf�re Arbejdet ved �benbaringsteltet.
7. Men du tillige med dine S�nner skal tage Vare p� eders
Pr�stegerning i alt, hvad der ang�r Alteret og det, der er inden
for Forh�nget, og udf�re Arbejdet derved. Som en Gave sk�nker
jeg eder Pr�sted�mmet; men enhver L�gmand, der tr�nger sig ind
deri, skal lide D�den.
8. HERREN talede fremdeles til Aron: Se, jeg giver dig, hvad der
skal l�gges til Side af mine Offerydelser; alle Israelitternes
Helliggaver giver jeg dig og dine S�nner som eders Del, en evig
gyldig Rettighed.
9. F�lgende skal tilfalde dig af det h�jhellige, fraregnet hvad der
opbr�ndes: Alle deres Offergaver, der falder ind under
Afgr�deofre, Syndofre og Skyldofre, som de bringer mig til
Erstatning; som h�jhelligt skal dette tilfalde dig og dine
S�nner.
10. P� et h�jhelligt Sted skal du spise det, og alle af Mandk�n m�
spise deraf; det skal v�re dig helligt.
11. Fremdeles skal f�lgende tilfalde dig som Offerydelse af deres
Gaver: Alle Gaver fra Israelitterne, hvormed der udf�res
Svingning, giver jeg dig tillige med dine S�nner og D�tre som en
evig gyldig Rettighed; enhver, som er ren i dit Hus, m� spise
deraf.
12. Alt det bedste af Olien, Mosten og Kornet, F�rstegr�den deraf,
som de giver HERREN, giver jeg dig.
13. De f�rste Frugter af alt, hvad der gror i deres Land, som de
bringer HERREN, skal tilfalde dig; enhver, som er ren i dit Hus,
m� spise deraf.
14. Alt, hvad der l�gges Band p� i Israel, skal tilfalde dig.
15. Af alt K�d, som de bringer til HERREN, s�vel af Mennesker som af
Dyr, skal alt, hvad der �bner Moders Liv, tilfalde dig; dog skal
du lade de f�rstef�dte Mennesker udl�se, og ligeledes skal du
lade de f�rstef�dte urene Dyr udl�se.
16. Hine skal du lade udl�se, n�r de er en M�ned gamle eller
derover, med en Vurderingssum af fem Sekel efter hellig V�gt,
tyve Gera p� en Sekel.
17. Men de f�rstef�dte Stykker Hornkv�g, Lam eller Geder m� du ikke
lade udl�se; de er hellige, deres Blod skal du spr�nge p�
Alteret, og Fedtet skal du bringe som R�goffer, et Ildoffer til
en liflig Duft for HERREN;
18. men K�det tilfalder dig; ligesom Svingningsbrystet og h�jre
K�lle tilfalder det dig.
19. Al Offerydelse af Helliggaver, som Israelitterne yder HERREN,
giver jeg dig tillige med dine S�nner og D�tre som en evig
gyldig Rettighed; det skal v�re en evig gyldig Saltpagt for
HERRENs �syn for dig tillige med dine Efterkommere.
20. HERREN sagde fremdeles til Aron: Du skal ingen Arvelod have i
deres Land, og der skal ikke tilfalde dig nogen Lod iblandt dem;
jeg selv er din Arvelod og Del blandt Israelitterne.
21. Men se, Levis�nnerne giver jeg al Tiende i Israel som Arvelod
til L�n for det Arbejde, de udf�rer ved �benbaringsteltet.
22. Israelitterne m� herefter ikke komme �benbaringsteltet n�r, for
at de ikke skal p�drage sig Synd og d�;
23. kun Leviterne m� udf�re Arbejdet ved �benbaringsteltet, og de
skal have Ansvaret derfor. Det skal v�re eder en evig gyldig
Anordning fra Sl�gt til Sl�gt. Men nogen Arvelod skal de ikke
have blandt Israelitterne;
24. thi Tienden, Israelitterne yder HERREN som Offerydelse, giver
jeg Leviterne til Arvelod. Derfor sagde jeg dem, at de ikke skal
have nogen Arvelod blandt Israelitterne.
25. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
26. Tal til Leviterne og sig til dem: N�r I af Israelitterne
modtager Tienden, som jeg har givet eder som den Arvelod, I skal
have af dem, s� skal I yde HERREN en Offerydelse deraf, Tiende
af Tienden;
27. og denne eders Offerydelse skal ligestilles med Offerydelsen af
Kornet fra T�rskepladsen og Overfloden fra Vinpersen.
28. S�ledes skal ogs� I yde HERREN en Offerydelse af al den Tiende,
I modtager af Israelitterne, og denne HERRENs Offerydelse skal I
give Pr�sten Aron.
29. Af alle de Gaver, I modtager, skal I yde HERRENs Offerydelse, af
alt det bedste deraf, som hans Helliggave.
30. Og sig til dem: N�r I yder det bedste deraf, skal det
ligestilles med Offerydelsen af, hvad der kommer fra
T�rskepladsen og Vinpersen.
31. I m� spise det hvor som helst sammen med eders Familie, thi det
er eders L�n for eders Arbejde ved �benbaringsteltet.
32. N�r I blot yder det bedste deraf, skal I ikke for den Sags Skyld
p�drage eder Synd og ikke vanhellige Israelitternes Helliggaver
og uds�tte eder for at d�.
*04/19 4.Mosebog 19
1. HERREN talede fremdeles til Moses og Aron og sagde:
2. Dette er det Lovbud, HERREN har kundgjort: Sig til
Israelitterne, at de skal skaffe dig en r�d, lydefri Kvie, der
er uden Fejl og ikke har b�ret �g.
3. Den skal I overgive til Pr�sten Eleazar, og man skal f�re den
uden for Lejren og slagte den for hans �syn.
4. S� skal Pr�sten Eleazar tage noget af dens Blod p� sin Finger og
st�nke det syv Gange i Retning af �benbaringsteltets Forside.
5. Derp� skal Kvien br�ndes i hans P�syn; dens Hud, K�d og Blod
tillige med Skarnet skal opbr�ndes.
6. Derefter skal Pr�sten tage Cedertr�, Ysop og karmoisinr�dt Uld
og kaste det p� B�let, hvor Kvien br�nder.
7. S� skal Pr�sten tv�tte sine Kl�der og bade sit Legeme i Vand og
derefter vende tilbage til Lejren. Men Pr�sten skal v�re uren
til Aften.
8. Ligeledes skal den Mand, der br�nder Kvien, tv�tte sine Kl�der
med Vand og bade sit Legeme i Vand og v�re uren til Aften.
9. Og en Mand, der er ren, skal opsamle Kviens Aske og l�gge den
hen p� et rent Sted uden for Lejren, hvor den skal opbevares for
Israelitternes Menighed for at bruges til Renselsesvand. Det er
et Syndoffer.
10. Og den, der opsamler Kviens Aske, skal tv�tte sine Kl�der og
v�re uren til Aften. For Israelitterne og den fremmede, der bor
iblandt dem, skal dette v�re en evig gyldig Anordning:
11. Den, der r�rer ved en d�d, ved noget som helst Lig, skal v�re
uren i syv Dage.
12. Han skal lade sig rense for Synd med Asken p� den tredje og
syvende Dag, s� bliver han ren; men renser han sig ikke p� den
tredje og syvende Dag, bliver han ikke ren.
13. Enhver, der r�rer ved en d�d, et Lig, og ikke lader sig rense
for Synd, besmitter HERRENs Bolig, og det Menneske skal udryddes
af Israel, fordi der ikke er st�nket Renselsesvand p� ham; han
er uren, hans Urenhed kl�ber endnu ved ham.
14. S�ledes er Loven: N�r et Menneske d�r i et Telt,, bliver enhver,
der tr�der ind i Teltet, og enhver, der er i Teltet, uren i syv
Dage;
15. og ethvert �bent Kar, et, der ikke er bundet noget over, bliver
urent.
16. Ligeledes bliver enhver, der p� �ben Mark r�rer ved en, der er
dr�bt med Sv�rd, eller ved en, der er d�d, eller ved
Menneskeknogler eller en Grav, uren i syv Dage.
17. For s�danne urene skal man da tage noget af Asken af det br�ndte
Syndoffer og h�lde rindende Vand derover i en Sk�l.
18. Derp� skal en Mand, der er ren, tage en Ysopst�ngel, dyppe den i
Vandet og st�nke det p� Teltet og p� alle de Ting og Mennesker,
der har v�ret deri, og p� den, der har r�rt ved
Menneskeknoglerne, den ihjelslagne, den d�de eller Graven.
19. S�ledes skal den rene best�nke den urene p� den tredje og
syvende Dag og borttage hans Synd p� den syvende Dag. Derefter
skal han tv�tte sine Kl�der og bade sig i Vand, s� er han ren,
n�r det bliver aften.
20. Men den, som bliver uren og ikke lader sig rense for Synd, han
skal udryddes af Forsamlingen; thi han har besmittet HERRENs
Helligdom, der er ikke st�nket Renselsesvand p� ham, han er
uren.
21. Det skal v�re eder en evig gyldig Anordning. Den, der st�nker
Renselsesvandet, skal tv�tte sine Kl�der, og den, der r�rer ved
Renselsesvandet, skal v�re uren til Aften.
22. Alt, hvad den urene r�rer ved skal v�re urent, og enhver, der
r�rer ved ham, skal v�re uren til Aften.
*04/20 4.Mosebog 20
1. Derp� n�ede Israelitterne, hele Menigheden, til Zins �rken i den
f�rste M�ned, og Folket slog sig ned i Kadesj. Der d�de Mirjam,
og der blev hun jordet.
2. Men der var ikke Vand til Menigheden; derfor samlede de sig mod
Moses og Aron,
3. og Folket kivedes med Moses og sagde: "Gid vi var omkommet,
dengang vore Br�dre omkom for HERRENs �syn!
4. Hvorfor f�rte I HERRENs Forsamling ind i denne �rken, n�r vi
skal d� her, b�de vi og vort Kv�g?
5. Og hvorfor f�rte I os ud af �gypten, n�r I vilde have os hen til
dette skr�kkelige Sted, hvor der hverken er Korn eller Figener,
Vintr�er eller Granat�bler, ej heller Vand at drikke?"
6. Men Moses og Aron begav sig fra Forsamlingen hen til
�benbaringsteltets indgang og faldt p� deres Ansigt. Da viste
HERRENs Herlighed sig for dem,
7. og HERREN talede til Moses og sagde:
8. "Tag Staven og kald s� tillige med din Broder Aron Menigheden
sammen og tal til Klippen i deres P�syn, s� giver den Vand; lad
Vand str�mme frem af Klippen til dem og skaf Menigheden og dens
Kv�g noget at drikke!"
9. Da tog Moses Staven fra dens Plads foran HERRENs �syn, som han
havde p�lagt ham;
10. og Moses og Aron kaldte Forsamlingen sammen foran Klippen, og
han sagde til dem: "H�r nu, I genstridige! Mon vi form�r at f�
Vand til at str�mme frem til eder af denne Klippe?"
11. Og Moses l�ftede sin H�nd og slog to Gange p� Klippen med sin
Stav, og der str�mmede Vand frem i M�ngde, s� at Menigheden og
dens Kv�g kunde drikke.
12. Men HERREN sagde til Moses og Aron: "Fordi I ikke troede p� mig
og helligede mig for Israelitternes �jne, skal I ikke komme til
at f�re denne Forsamling ind i det Land, jeg vil give dem!"
13. Dette er Meribas Vand, hvor Israelitterne kivedes med HERREN, og
hvor han �benbarede sin Hellighed p� dem.
14. Fra Kadesj sendte Moses Sendebud til kongen af Edom med det Bud:
"Din Broder Israel lader sige: Du kender jo alle de
Besv�rligheder, som er vederfaret os,
15. hvorledes vore F�dre drog ned til �gypten, hvorledes vi boede
der i lange Tider, og hvorledes �gypterne mishandlede os og vore
F�dre;
16. da r�bte vi til HERREN, og han h�rte vor R�st og sendte en Engel
og f�rte os ud af �gypten. Se, nu er vi i Byen Kadesj ved
Gr�nsen af dine Landem�rker.
17. Lad os f� Lov at vandre igennem dit Land. Vi vil hverken drage
hen over Marker eller Vinhaver eller drikke Vandet i Br�ndene;
vi vil g� ad Kongevejen, vi vil hverken b�je af til h�jre eller
venstre, f�r vi er n�et igennem dit Land!"
18. Men Edom svarede ham: "Du m� ikke vandre igennem mit Land,
ellers drager jeg imod dig med Sv�rd i H�nd!"
19. Da sagde Israelitterne til ham: "Vi vil f�lge den slagne
Landevej, og der som jeg eller mit Kv�g drikker af dine
Vandingssteder, vil jeg betale derfor det er da ikke noget at
v�re bange for, jeg vil kun vandre derigennem til Fods!"
20. Men han svarede: "Du m� ikke drage her igennem!" Og Edom rykkede
imod ham med mange Krigere og st�rkt rustet.
21. Da Edom s�ledes formente Israel at drage igennem sine
Landem�rker, b�jede Israel af og drog udenom.
22. Derp� br�d Israelitterne, hele Menigheden, op fra Kadesj og kom
til Bjerget Hor.
23. Og HERREN talede til Moses og Aron ved Bjerget Hor ved Gr�nsen
til Edoms Land og sagde:
24. "Aron skal nu samles til sin Sl�gt, thi han skal ikke komme ind
i det Land, jeg vil give Israelitterne, fordi I var genstridige
mod mit Bud ved Meribas Vand.
25. Tag Aron og hans S�n Eleazar og f�r dem op p� Bjerget Hor;
26. aff�r s� Aron hans Kl�der og if�r hans S�n Eleazar dem, thi der
skal Aron tages bort og d�!"
27. Da gjorde Moses som HERREN b�d, og de gik op p� Bjerget Hor i
hele Menighedens P�syn;
28. og efter at Moses havde aff�rt Aron hans Kl�der og if�rt hans
S�n Eleazar dem, d�de Aron deroppe p� Bjergets Top. Men Moses og
Eleazar steg ned fra Bjerget,
29. og da hele Menigheden sk�nnede, at Aron var d�d, gr�d de over
Aron i tredive Dage, hele Israels Hus.
*04/21 4.Mosebog 21
1. Men da Kana'an�eren, Kongen af Arad, der boede i Sydlandet,
h�rte, at Israel rykkede frem ad Atarimvejen, angreb han Israel
og tog nogle af dem til Fange.
2. Da aflagde Israel et L�fte til Herren og sagde: "Hvis du giver
dette Folk i min H�nd, vil jeg l�gge Band p� deres Byer!"
3. Og HERREN h�rte Israels R�st og gav Kana'an�erne i deres H�nd,
hvorefter de lagde Band p� dem og deres Byer. Derfor gav man
Stedet Navnet Horma.
4. S� br�d de op fra Bjerget Hor i Retning af det r�de Hav for at
komme uden om Edoms Land. Undervejs blev Folket ut�lmodigt
5. og talte mod Gud og Moses og sagde: "Hvorfor f�rte I os ud af
�gypten, n�r vi skal d� i �rkenen? Her er jo hverken Br�d eller
Vand, og vi er lede ved denne usle F�de."
6. Da sendte HERREN Giftslanger blandt Folket, og de bed Folket s�
en M�ngde af Israel d�de.
7. S� kom Folket til Moses og sagde: "Vi har syndet ved at tale
imod HERREN og dig; g� i Forb�n hos HERREN, at han tager
Slangerne fra os!" Og Moses gik i Forb�n for Folket.
8. Da sagde HERREN til Moses: "Lav dig en Slange og s�t den p� en
Stang, s� skal enhver slangebidt, der ser hen p� den, leve!"
9. Da lavede Moses en Kobberslange og satte den p� en Stang; og
enhver, der s� hen p� Kobberslangen, n�r en Slange havde bidt
ham, beholdt Livet.
10. S� br�d Israelitterne op og slog Lejr i Obot;
11. og de br�d op fra Obot og slog Lejr i tjje H�barim i �rkenen
�sten for Moab.
12. Derfra br�d de op og slog Lejr i Zereddalen.
13. Derfra br�d de op og slog Lejr i �rkenen hinsides Arnon, som
udspringer p� Amoriternes Omr�de, thi Arnon var Moabs Gr�nse mod
Amoriterne.
14. Derfor hedder det i Bogen om HERRENs Krige: Vaheb i Sufa og
Dalene, Arnon og Dalenes Skr�nt,
15. som str�kker sig til Ars S�de og l�ner sig til Moabs Gr�nse.
16. Derfra br�d de op til Beer; det er det Be'er, HERREN havde for
�je, da han sagde til Moses: "Kald Folket sammen, s� vil jeg
give dem Vand!"
17. Da sang Israelitterne denne Sang: Br�nd, v�ld frem! Syng til
dens Pris!
18. Br�nd, som H�vdinger grov, som Folkets �dle bored med
Herskerspir og Stave! Fra �rkenen br�d de op til Mattana;
19. fra Mattana til Nahaliel; fra Nahaliel til Bamot;
20. fra Bamot til halen p� Moabs H�jslette, til Pisgas Top, som
rager op over �rkenen.
21. Israel sendte nu Sendebud til Amoriterkongen Sihon og lod sige:
22. "Lad mig f� Lov at drage igennem dit Land! Vi vil ikke dreje ind
p� Marker eller i Vinhaver, vi vil ikke drikke Vand af Br�ndene,
vi vil f�lge Kongevejen, indtil vi er n�et igennem dit Land!
23. Men Sihon tillod ikke Israel at drage igennem sit Land; derimod
samlede han alt sit krigsfolk og rykkede ud i �rkenen imod
Israel, og da han n�ede Jaza, angreb han Israel.
24. Men Israel slog ham med Sv�rdet og underlagde sig hans Land fra
Arnon til Jabbok, til Ammoniternes Land; thi Jazer ligger ved
Ammoniternes Gr�nse;
25. og Israel indtog alle disse Byer, og Israel bosatte sig i alle
Amoriternes Byer, i Hesjbon og alle tilh�rende Sm�byer.
26. Thi Hesjbon var Amoriterkongen Sihons By; han havde angrebet
Moabs forrige konge og frataget ham hele hans Land indtil Arnon.
27. Derfor synger Skjaldene: Kom hid til Hesjbon, lad den blive
bygget og grundf�stet, Sihons By!
28. Thi Ild for ud fra Hesjbon, Ildslue fra Sihons Stad, den
fort�rede Moabs Byer, op�d Arnons H�jder.
29. Ve dig, Moab! Det er ude med dig, Kemosjs Folk! Han gjorde sine
S�nner til Flygtninge og sine D�tre til Krigsfanger for Sihon,
Amoriternes Konge.
30. Og vi sk�d dem ned, Hesjbon er tabt indtil Dibon; vi lagde dem
�de til Nofa, som ligger ved Medeba.
31. S� bosatte Israel sig i Amoriternes Land.
32. Derp� sendte Moses Spejdere til Jazer; og de erobrede det
tillige med tilh�rende Sm�byer, og han drev de der boende
Amoriter bort.
33. Derp� vendte de om og drog ad Basan til. Da rykkede Og, Kongen
af Basan, ud imod dem med alle sine Krigere og angreb dem ved
Edrei.
34. Men HERREN sagde til Moses: "Frygt ikke for ham! Thi jeg giver
ham og alle hans krigere og hans Land i din H�nd, s� at du kan
handle med ham, som du handlede med Amoriterkongen Sihon, der
boede i Hesjbon."
35. Da slog de ham og hans S�nner og alle hans Krigere, s� at ikke
en eneste af dem undslap, og derp� underlagde de sig hans Land.
*04/22 4.Mosebog 22
1. Derefter br�d Israelitterne op derfra og slog Lejer p� Moabs
Sletter hinsides Jordan over for Jeriko.
2. Da Balak, Zippors S�n, s� alt, hvad Israel havde gjort ved
Amoriterne,
3. grebes Moab af R�dsel for Folket, fordi det var s� talrigt, og
Moab gruede for Israelitterne.
4. Da sagde Moab til Midjaniternes �ldste: "Nu vil denne
Menneskemasse op�de alt, hvad der er rundt omkring os, som
Okserne op�der Gr�sset p� Marken!" P� den Tid var Balak, Zippors
S�n, Konge over Moab.
5. Han sendte nu Sendebud til Bileam, Beors S�n, i Petor, der
ligger ved Floden, til Ammoniternes Land, og bad ham komme til
sig, idet han lod sige: "Se, et Folk er udvandret fra �gypten;
se, det har oversv�mmet Landet og sl�et sig ned lige over for
mig.
6. Kom nu og forband mig det Folk, thi det er mig for m�gtigt:
m�ske jeg da kan sl� det og jage det ud af Landet. Thi jeg ved,
at den, du velsigner, er velsignet, og den, du forbander,
forbandet!"
7. Da gav Moabs og Midjans �ldste sig p� Vej, forsynede med
Sp�mandsl�n, og da de kom til Bileam, overbragte de ham Balaks
Ord.
8. Han sagde til dem: "Bliv her Natten over, s� skal jeg give eder
Svar, efter som HERREN vil tale til mig!" Moabs H�vdinger blev
da hos Bileam.
9. Men Gud kom til Bileam og spurgte: "Hvem er de M�nd, som er hos
dig?"
10. Men Bileam svarede Gud: "Zippors S�n, Kong Balak af Moab, har
sendt mig det Bud:
11. Se, et Folk er udvandret fra �gypten og har oversv�mmet Landet!
Kom nu og forband mig det, m�ske jeg da kan overvinde det og
jage det bort!"
12. Men Gud sagde til Bileam: "Du m� ikke g� med dem, du m� ikke
forbande det Folk, thi det er velsignet!"
13. N�ste Morgen stod Bileam op og sagde til Balaks H�vdinger: "Vend
tilbage til eders Land, thi HERREN v�grer sig ved at give mig
Tilladelse til at f�lge med eder!"
14. Da br�d Moabs H�vdinger op, og de kom til Balak og meldte:
"Bileam v�grede sig ved at f�lge med os!"
15. Men Balak sendte p� ny H�vdinger af Sted, flere og mere ansete
end de forrige;
16. og de kom til Bileam og sagde til ham: "S�ledes siger Balak,
Zippors S�n: Undsl� dig ikke for at komme til mig!
17. Jeg vil l�nne dig rigeligt og g�re alt, hvad du kr�ver af
mig. Kom nu og forband mig det Folk!"
18. Men Bileam svarede Balaks Folk: "Om Balak s� giver mig alt det
S�lv og Guld, han har i sit Hus, form�r jeg dog hverken at g�re
lidt eller meget imod HERREN min Guds Befaling;
19. bliv derfor ogs� I her Natten over, for at jeg kan f� at vide,
hvad HERREN yderligere vil tale til mig!"
20. Da kom Gud om Natten til Bileam og sagde til ham: "Er disse M�nd
kommet til dig for at hente dig, s� f�lg med dem; men du m� ikke
g�re andet, end hvad jeg siger dig!"
21. S� stod Bileam op n�ste Morgen og sadlede sit �sel og fulgte med
Moabs H�vdinger.
22. Men Guds Vrede blussede op, fordi han fulgte med, og HERRENs
Engel stillede sig p� Vejen for at st� ham imod, da han kom
ridende p� sit �sel fulgt af sine to Tjenere.
23. Da nu �selet s� HERRENs Engel st� p� Vejen med draget Sv�rd i
H�nden, veg det ud fra Vejen og gik ind p� Marken; men Bileam
slog �selet for at tvinge det tilbage p� Vejen.
24. Da stillede HERRENs Engel sig i Hulvejen mellem Ving�rdene, hvor
der var Mure p� begge Sider;
25. og da �selet s� HERRENs Engel, trykkede det sig op til Muren, s�
det trykkede Bileams Fod op mod Muren, og han gav sig atter til
at sl� det.
26. HERRENs Engel gik nu l�ngere frem og stillede sig i en Sn�vring,
hvor det ikke var muligt at komme til Siden, hverken til h�jre
eller venstre.
27. Da �selet s� HERRENs Engel, lagde det sig ned med Bileam. Da
blussede Bileams Vrede op, og han gav sig til at sl� �selet med
Stokken.
28. Men HERREN �bnede �selets Mund, og det sagde til Bileam: "Hvad
har jeg gjort dig, siden du nu har sl�et mig tre Gange?"
29. Bileam svarede �selet: "Du har drillet mig; havde jeg haft et
Sv�rd i H�nden, havde jeg sl�et dig ihjel!"
30. Men �selet sagde til Bileam: "Er jeg ikke dit eget �sel, som du
har redet al din Tid indtil i Dag? Har jeg ellers haft for Vane
at b�re mig s�ledes ad over for dig?" Han svarede: "Nej!"
31. Da �bnede HERREN Bileams �jne, og han s� HERRENs Engel st� p�
Vejen med draget Sv�rd i H�nden; og han b�jede sig og kastede
sig ned p� sit Ansigt.
32. Men HERRENs Engel sagde til ham: "Hvorfor slog du dit �sel de
tre Gange? Se, jeg er g�et ud for at st� dig imod, thi du
handlede overilet ved at rejse imod min Vilje.
33. �selet s� mig og veg tre Gange til Side for mig; og var det ikke
veget til Side for mig, havde jeg sl�et dig ihjel, men sk�net
dets Liv!"
34. Da sagde Bileam til HERRENs Engel: "Jeg har syndet, jeg vidste
jo ikke, at det var dig, der tr�dte i Vejen for mig. Men hvis
det er dig imod, vil jeg atter vende tilbage."
35. HERRENs Engel sagde til Bileam: "F�lg blot med disse M�nd, men
du m� kun sige de Ord, jeg siger dig!" S� fulgte Bileam med
Balaks H�vdinger.
36. Da Balak nu h�rte, at Bileam var undervejs, gik han ham i M�de
til Ar Moab ved den Gr�nse, Arnon danner, den yderste Gr�nse.
37. Og Balak sagde til Bileam: "Sendte jeg dig ikke Bud og bad dig
komme? Hvorfor kom du da ikke til mig? Skulde jeg virkelig v�re
ude af Stand til at l�nne dig?"
38. Bileam sagde til Balak: "Se, nu er jeg kommet til dig; men mon
det st�r i min Magt at sige noget? Det Ord, Gud l�gger mig i
Munden, m� jeg tale!"
39. Da fulgte Bileam med Balak, og de kom til Hirjat Huzot.
40. Balak ofrede her Hornkv�g og Sm�kv�g og sendte noget til Bileam
og H�vdingerne, der var hos ham.
41. N�ste Morgen tog Balak Bileam med sig og f�rte ham op til Bamot
B�l, hvorfra han kunde �jne den yderste Del af Folket.
*04/23 4.Mosebog 23
1. Og Bileam sagde til Balak: "Byg mig syv Altre her og skaf mig
syv unge Tyre og syv V�dre herhen!"
2. Balak gjorde, som Bileam sagde, og Balak og Bileam ofrede en Tyr
og en V�der p� hvert Alter.
3. Derp� sagde Bileam til Balak: "Bliv st�ende her ved dit
Br�ndoffer, s� vil jeg g� hen og se, om HERREN mulig kommer mig
i M�de. Hvad han da lader mig skue, skal jeg lade dig vide." S�
gik han op p� en n�gen Klippetop.
4. Da kom Gud Bileam i M�de. Og han sagde til ham: "Jeg har gjort
de syv Altre i Stand og ofret en Tyr og en V�der p� hvert."
5. Og Gud lagde Bileam Ord i Munden og sagde: "Vend tilbage til
Balak og tal s�ledes til ham!"
6. Da vendte han tilbage til ham, og se, han stod ved sit
Br�ndoffer sammen med alle Moabs H�vdinger.
7. Og han fremsatte sit Sprog: Fra Aram lod Balak mig hente, Moabs
Konge fra �stens Bjerge: "Kom og forband mig Jakob, kom og kald
Vrede ned over Isrrael!"
8. Hvor kan jeg forbande, n�r Gud ej forbander, nedkalde Vrede, n�r
HERREN ej vreds!
9. Jeg ser det fra Klippernes Top, fra H�jderne skuer jeg det, et
Folk, der bor for sig selv og ikke regner sig til
Hedningefolkene.
10. Hvem kan m�le Jakobs Sandskorn, hvem kan t�lle Israels St�vgran?
Min Sj�l d� de oprigtiges D�d, og mit Endeligt vorde som deres!
11. Da sagde Balak til Bileam: "Hvad har du gjort imod mig! Jeg lod
dig hente, for at du skulde forbande mine Fjender, og se, du har
velsignet dem!"
12. Men han svarede: "Skal jeg ikke omhyggeligt sige, hvad HERREN
I�gger mig i Munden?"
13. Da sagde Balak til ham: "F�lg med mig til et andet Sted, hvorfra
du kan se Folket, dog kun den yderste Del deraf og ikke det
hele, og forband mig det s� fra det Sted!"
14. Og han tog ham med til Udkigsmarken p� Toppen af Pisga og rejste
der syv Altre og ofrede en Tyr og en V�der p� hvert.
15. Derp� sagde Bileam til Balak: "Bliv st�ende her ved dit
Br�ndoffer, medens jeg ser efter, om der m�der mig noget!"
16. Da kom Gud Bileam i M�de og lagde ham Ord i Munden og sagde:
"Vend tilbage til Balak og tal s�ledes!"
17. S� kom han hen til ham, og se, han stod ved sit Br�ndoffer
sammen med Moabs H�vdinger; og Balak spurgte ham: "Hvad har
HERREN sagt?"
18. Da fremsatte han sit Sprog: Rejs dig, Balak, og h�r, lyt til
mig, Zippors S�n!
19. Gud er ikke et Menneske, at han skulde lyve, et Menneskebarn, at
han skulde angre; mon han siger noget uden at g�re det, mon han
taler uden at fuldbyrde det?
20. Se, at velsigne er mig givet, s� velsigner jeg og tager intet
tilbage!
21. Man skuer ej N�d i Jakob, ser ej Tr�ngsel i Israel; HERREN dets
Gud er med det, og Kongejubel lyder hos det.
22. Gud f�rte det ud af �gypten, det har en Vildokses Horn.
23. Thi mod Jakob hj�lper ej Galder, Trolddom ikke mod Israel. Nu
siger man om Jakob og om Israel: "Hvad har Gud gjort?"
24. Se, et Folk, der st�r op som en L�vinde, rejser sig som en L�ve!
Det l�gger sig f�rst, n�r det har �dt Rov og drukket de dr�btes
Blod.
25. Da sagde Balak til Bileam: "Vil du ikke forbande det, s� velsign
det i alt Fald ikke!"
26. Men Bileam svarede og sagde til Balak: "Har jeg ikke sagt dig,
at alt, hvad HERREN siger, det g�r jeg!"
27. Da sagde Balak til Bileam: "Kom, jeg vil tage dig med til et
andet Sted, m�ske det vil behage Gud, at du forbander mig det
fra det Sted."
28. Og Balak f�rte Bileam op p� Toppen af Peor, der rager op over
�rkenen.
29. S� sagde Bileam til Balak: "Byg mig syv Altre her og skaf mig
syv unge Tyre og syv V�dre herhen!"
30. Balak gjorde, som Bileam sagde, og ofrede en Tyr og en V�der p�
hvert Alter.
*04/24 4.Mosebog 24
1. Men da Bileam s�, at HERRENS Hu stod til at velsigne Israel, gik
han ikke som de forrige Gange hen for at s�ge Varsler, men
vendte sig mod �rkenen
2. og Bileam s� op og fik �je p� Israel; som l� lejret Stamme for
Stamme. Da kom Guds �nd over ham,
3. og han fremsatte sit Sprog: S� siger Bileam, Beors S�n, s� siger
Manden, hvis �je er lukket,
4. s� siger han, der h�rer Guds Ord og kender den H�jestes Viden,
som skuer den Alm�gtiges Syner, hensunken, med opladt �je:
5. Hvor herlige er dine Telte, JIakob, og dine Boliger, Israel!
6. Som Dale, der str�kker sig vidt, som Haver langs med en Flod,
som Aloetr�er, HERREN har plantet, som Cedre ved Vandets Bred.
7. Dets Spande flyder over med Vand, dets Korn f�t rigelig V�de.
M�gtigere end Agagerdets Konge, og oph�jet er dets konged�mme.
8. Gud f�rte det ud af �gypten, det har en Vildokses Horn; det
op�der de Folkeslag der st�r det imod, s�ndrer deres Ben og
knuser deres L�nder
9. Det l�gger sig, hviler som en L�ve, ja, som en L�vinde, hvo t�r
v�kke det! Velsignet, hvo dig velsigner, forbandet, hvo dig
forbander!
10. Da blussede Balaks Vrede op mod Bileam, og han slog H�nderne
sammen; og Balak sagde til Bileam: "For at forbande mine Fjender
bad jeg dig komme, og se, nu har du velsignet dem tre Gange!
11. Skynd dig derhen, hvor du kom fra! Jeg lovede dig rigelig L�n,
men mon har HERREN unddraget dig den!"
12. Men Bileam sagde til Balak: "Sagde jeg ikke allerede til
Sendebudene, du sendte mig:
13. Om Balak s� giver mig alt det S�lv og Guld, han har i sit Hus,
kan jeg ikke v�re ulydig mod HERREN og g�re noget som helst af
egen Vilje; hvad HERREN siger, vil jeg sige!
14. Vel, jeg drager til mit Folk, men kom, jeg vil lade dig vide,
hvad dette Folk skal g�re ved dit Folk i de sidste Dage."
15. Derp� fremsatte han sit Sprog: S� siger Bileam, Beors S�n, s�
siger Manden, hvis �je er lukket,
16. s� siger han, der h�rer Guds Ord og kender den H�jestes Viden,
som skuer den Alm�gtiges Syner, hensunken, med opladt �je:
17. Jeg ser ham, dog ikke nu, jeg skuer ham, dog ikke n�r! En Sterne
opg�r af Jakob, et Herskerspir l�fter sig fra Israel! Han knuser
Moabs Tindinger og alle Sets�nnernes Isse.
18. Edom bliver et Lydland, og Seirs undslupne g�r til Grunde,
Israel udfolder sin Magt,
19. og Jakob kuer sine Fjender.
20. Men da han s� Amalekiterne, fremsatte han sit Sprog: Det f�rste
af Folkene er Amalek, men til sidst vies det til Undergang!
21. Og da han s� Keniterne, fremsatte han sit Sprog: Urokkelig er
din Bolig, din Rede bygget p� Klippen.
22. Kain er dog hjemfalden til Undergang! Hvor l�nge? Assur skal
f�re dig bort!
23. Derp� fremsatte han sit Sprog: Ve! Hvo bliver i Live, n�r Gud
lader det ske!
24. Der kommer Skibe fra Kitt�ernes Kyst; de kuer Assur, de kuer
Eber men ogs� han er viet til Undergang!
25. S� drog Bileam tilbage til sin Hjemstavn; og Balak gik ogs�
bort.
*04/25 4.Mosebog 25
1. Israeliterne slog sig derp� ned i Sjitim. Men Folket begyndte at
bedrive Hor med de moabitiske Kvinder;
2. og da de indb�d Folket til deres Guders Slagtofre, spiste Folket
deraf og tilbad deres Guder.
3. Og Israel holdt til med B�l Peor; derover blussede HERRENs Vrede
op mod Israel,
4. og HERREN sagde til Moses: "Kald alle Folkets Overhoveder sammen
og h�ng dem op for HERREN under �ben Himmel, for at HERRENs
Vrede m� vige fra Israel!"
5. Og Moses sagde til Israeliternes Dommere: "Enhver af eder skal
sl� dem af sine M�nd ihjel, der har holdt til med Ba'al Peor!"
6. Og se, en af Israeliterne kom og f�rte en midjanitisk Kvinde hen
til sine Landsm�nd lige for �jnene af Moses og hele
Israeliternes Menighed, medens de stod og gr�d ved Indgangen til
�benbaringsteltet.
7. Da nu Pinehas, Pr�sten Arons S�n Eleazars S�n, s� det, tr�dte
han frem af Menighedens Midte, greb et Spyd,
8. fulgte den israelitiske Mand ind i Sengekammeret og gennemborede
dem begge, b�de den israelitiske Mand og Kvinden, hende gennem
Underlivet. Da standsede Plagen blandt Israeliterne.
9. Men Tallet p� dem, Plagen havde kostet Livet, l�b op til 24000.
10. Da talede HERREN s�ledes til Moses:
11. Pinehas, Pr�sten Arons S�n Eleazars S�n, har vendt min Vrede fra
Israeliterne, idet han var nidk�r iblandt dem med min Nidk�rhed,
s� at jeg ikke tilintetgjorde Israeliterne i min Nidk�rhed.
12. Derfor skal du sige: Se, jeg giver ham min Fredspagt!
13. Et evigt Pr�sted�mmes Pagt skal blive hans og efter ham hans
Efterkommeres Lod, til L�n for at han var nidk�r for sin Gud og
skaffede Israeliterne Soning."
14. Den dr�bte Israelit, han, der dr�btes sammenmed den midjanitiske
kvinde, hed Zimri, Salus S�n, og var �verste for et F�drenehus
blandt Simeoniterne;
15. og den dr�bte midjanitiske Kvinde hed Hozbi og var en Datter af
Zur, der var Stammeh�vding for et F�drenehus blandt
Midjaniterne,
16. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
17. "Fald over Midjaniterne og sl� dem;
18. thi de faldt over eder med de R�nker, de spandt imod eder i den
Sag med Peor og med Hozbi, den midjanitiske H�vdings Datter,
deres Landsmandinde, der dr�btes, den Dag Plagen br�d l�s for
Peors Skyld."
*04/26 4.Mosebog 26
1. Efter denne Plage talede HERREN til Moses og Eleazar, Pr�sten
Arons S�n, og sagde:
2. "Hold Mandtal over hele Israeliternes Menighed fra
Tyve�rsalderen og opefter, F�drenehus for F�drenehus, alle
v�benf�re M�nd i Israel!"
3. Da m�nstrede Moses og Pr�sten Eleazar dem p� Moabs Sletter ved
Jordan over for Jeriko
4. fra Tyve�rsalderen og opefter, som HERREN havde p�lagt Moses.
Og Israeliterne, som var udvandret fra �gypten, var f�lgende:
5. Ruben, Israels f�rstef�dte; Rubens S�nner: Fra Hanok stammer
Hanokiternes Sl�gt, fra Pallu Palluiternes Sl�gt,
6. fra Hezron Hezroniternes Sl�gt og fra Karmi Karmiternes Sl�gt.
7. Det var Rubeniternes Sl�gter, og de af dem, som m�nstredes,
udgjorde 43730.
8. Pallus S�n var Eliab;
9. Eliabs S�nner: Nemuel, Datan og Abiram; det var den Datan og den
Abiram, Menighedens udvalgte, som satte sig op imod Moses og
Aron sammen med Koras Tilh�ngere, da de satte sig op imod
HERREN;
10. og Jorden �bnede sit Gab og slugte dem sammen med Kora, da hans
Tilh�ngere omkom, idet Ilden fort�rede de 25O M�nd, og de blev
et Tegn til Advarsel.
11. Men Koras S�nner omkom ikke.
12. Simeons S�nners Sl�gter var f�lgende: Fra Nemuel stammer
Nemueliternes Sl�gt, fra Jamin Jaminiternes Sl�gt, fra Jakin
Jakiniternes Sl�gt,
13. fra Zera Zeraiternes Sl�gt og fra Sjaul Sjauliternes Sl�gt.
14. Det var Simeoniternes Sl�gter, 22200.
15. Gads S�nners Sl�gter var f�lgende: Fra Zefon stammer
Zefoniternes Sl�gt, fra Haggi Haggiternes Sl�gt, fra Sjuni
Sjuniternes Sl�gt,
16. fra Ozni Ozniternes Sl�gt, fra Eti Eriternes Sl�gt,
17. fra Arod Aroditernes Sl�gt og fra Ar'eli Ar'eliternes Sl�gt.
18. Det var Gads S�nners Sl�gter, de af dem, som m�nstredes, 4O5OO.
19. Judas S�nner var Er og Onan. men Er og Onan d�de i Kana'ans
Land.
20. Judas S�nners Sl�gter var f�lgende: Fra Sjela sammer
Sjelaniternes Sl�gt, fra Perez Pereziternes Sl�gt og fra Zera
Zeraiternes Sl�gt;
21. Perezs S�nner: Fra Hezron stammer Heztoniternes Sl�gt og fra
Hamul Hamuliternes Sl�gt.
22. Det var Judas Sl�gter, de af dem, som m�nstredes, 76500.
23. Issakars S�nners Sl�gter var f�lgende: Fra Tola stammer
Tolaiternes Sl�gt, fra Pua Puniternes Sl�gt;
24. fra Jasjub Jasjubiternes Sl�gt og fra Sjimron Sjimroniternes
Sl�gt.
25. Det var Issakars Sl�gter, de af dem, som m�nstredes, 64 300.
26. Zebulons S�nners Sl�gter var f�lgende: Fra Sered stammer
Serediternes Sl�gt, fra Elon Eloniternes Sl�gt og fra Jale'el
Jale'eliternes Sl�gt.
27. Det var Zebuloniternes Sl�gter, de af dem, som m�nstredes, 60
508
28. Josefs S�nners Sl�gter var f�lgende: Manasse og Efraim;
29. Manasses S�nner: Fra Makir stammer Makiriternes Sl�gt; Makir
avlede Gilead, fra Gilead stammer Gijeaditernes Sl�gt;
30. Gileads S�nner var f�lgende: Fra Abiezer stammer Abiezriternes
Sl�gt, fra Helek Helekiternes Sl�gt,
31. fra Asriel Asrieliternes Sl�gt, fra Sjekem Sjekemiternes Sl�gt,
32. fra Sjemida Sjemidaiternes Sl�gt og fra Hefer Heferiternes
Sl�gt;
33. men Zelofhad, Hefers S�n, havde ingen S�nner, kun D�tre;
Zelofhads D�tre hed Mala, Noa, Hogla, Milka og Tirza.
34. Det var Manasses Sl�gter, og de af dem, som m�nstredes, udgjorde
52700.
35. Efraims S�nners Sl�gter var f�lgende: Fra Sjutela stammer
Sjutelaiternes Sl�gt, fra Beker Bekeriternes Sl�gt og fra Tahan
Tahaniternes Sl�gt;
36. Sjultelas S�nner var f�lgende: Fra Eran stammer Eraniternes
Sl�gt.
37. Detvar Efraimiternes Sl�gter, de af dem, som m�nstedes,
32500. Det var Josefs S�nners Sl�gter.
38. Benjamins S�nners Sl�gtervar f�lgende: Fra Bela stammer
Belaiternes Sl�gt, fra Asjbel Asjbeliternes Sl�gt, fra Ahiram
Ahiramiternes Sl�gt,
39. fra Sjufam Sjufamiternes Sl�gt og fra Hufam Hufamiternes Sl�gt.
40. Belas S�nner: Ard og Na'aman; fra Ard stammer Arditernes Sl�gt,
fra Na'aman Na'amiteroes Sl�gt.
41. Det var Benjamins S�nners Sl�gter, og de af dem, som m�nstredes,
udgjorde 45600.
42. Dans S�nners Sl�gter var f�lgende: Fra Sjuham stammer.
Sjuhamiternes Sl�gt. Det var Dans Sl�gter, Sl�gt for Sl�gt.
43. Alle Sjuhamiternes Sl�gter, de af dem, som m�nstredes, udgjorde
64 400.
44. Asers S�nners Sl�gter var f�lgende: Fra Jimna stammer
Jimniternes Sl�gt, fra Jisjvi Jisjviternes Sl�gt og fra Beri'a
Beri'aiternes Sl�gt;
45. fra Beri'as S�nner: Fra Heber stammer Hebriternes Sl�gt og fra
Malkiel Malkieliternes Sl�gt.
46. Asers Datter hed Sera.
47. Det var Asers S�nners Sl�gter, og de af dem, som m�nsttedes,
udgjorde 53400.
48. Naftalis S�nners Sl�gter var f�lgende: Fra Jaze'el stammer
Jaze'eliternes Sl�gt, fra Guni Guniternes Sl�gt,
49. fra Jezer Jezeriternes Sl�gt og fra Sjillem Sjillemiternes
Sl�gt,
50. Det var Naftalis Sl�gter, Sl�gt for Sl�gt, og de af dem, som
m�nstredes, udgjorde 45400.
51. Det var dem af Israeliterne, som m�nstredes, 601730.
52. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
53. Til dem skal Landet udskiftes til Arv og Eje efter de optalte
Navne.
54. En stor Stamme skal du give en stor Arvelod, en lille Stamme en
lille; enhver af dem skal der gives en Arvelod efter Tallet p�
de m�nstrede i den.
55. Dog skal Landet udskiftes ved Lodkastning; de skal have deres
Arvelodder efter Navnene p� deres f�drene Stammer;
56. ved Lodkastning skal enhver Stamme, stor eller lille, have sin
Arvelod tildelt.
57. F�lgende er de af Leviterne, der m�nstredes, Sl�gt for Sl�gt:
Fra Gerson stammer Gersoniternes Sl�gt, fra Kehat Kehatiternes
Sl�gt og fra Merari Merariternes Sl�gt.
58. F�lgende er Levis Sl�gter: Libniternes Sl�gt, Hebroniternes
Sl�gt, Maliternes Sl�gt, Musjiternes Sl�gt og Koraiternes Sl�gt.
Kehat avlede Amram.
59. Amrams Hustru hed Jokebed, Levis Datter, som f�dtes Levi i
�gypten; hun f�dte for Amram Aron, Moses og deres S�ster Mirjam.
60. For Aron f�dtes Nadab, Abihu, Eleazar og Itamar.
61. Men Nadab og Abihu omkom, da de frembar fremmed Ild for HERRENs
�syn.
62. De af dem, der m�nstredes, udgjorde 23000, alle af Mandk�n fra
en M�ned og opefter. De m�nstredes nemlig ikke sammen med de
andre Israeliter, da der ikke var givet dem nogen Arvelod blandt
Israeliterne.
63. Det var dem, der m�nstredes af Moses og Pr�sten Eleazar, da
disse m�nstrede Israeliterne p� Moabs Sletter ved Jordan over
for Jeriko.
64. Blandt dem var der ingen, som var m�nstret af Moses og Pr�sten
Aron, da de m�nstrede Israeliterne i Sinaj �rken;
65. thi HERREN havde sagt til dem, at de skulde d� i �rkenen.
Derfor var der ingen tilbage af dem undtagen Kaleb, Jetunnes
S�n, og Josua, Nuns S�n.
*04/27 4.Mosebog 27
1. Men Zelofhads D�tre, hvis Fader var en S�n af Hefer, en S�n af
Gilead, en S�n af Makir, en S�n af Manasse - de h�rte alts� til
Josefs S�n Manasses Sl�gter, og deres Navne var Mala, Noa,
Hogla, Milka og Tirza - tr�dte hen
2. og stillede sig frem for Moses, Pr�sten Eleazar, �versterne og
hele Menigheden ved Indgangen til �benbaringsteltet og sagde:
3. "Vor Fader d�de i �rkenen han h�rte ikke med til Koras
Tilh�ngere, dem, der rottede sig sammen mod HERREN, men d�de for
sin egen Synds Skyld og han havde ingen S�nner.
4. Hvorfor skal nu vor Faders Navn udslettes af hans Sl�gt, fordi
han ingen S�n havde? Giv os Ejendom blandt vor Faders Br�dre!"
5. Og Moses lagde deres Sag frem for HERRENs �syn.
6. Da talede HERREN s�ledes til Moses:
7. "Zelofbads D�tre har Ret i, hvad de siger; giv dem Ejendom til
Arvelod mellem deres Faders Br�dre og lad deres Faders Arvelod
tilfalde dem
8. Og til Israeliterne skal du tale og sige s�ledes: N�r en Mand
d�r uden at efterlade sig nogen S�n, da skal I lade hans Arvelod
g� i Arv til hans Datter;
9. har han heller ingen Datter, skal I give hans Arvelod til hans
Br�dre;
10. har han heller ingen Br�dre, skal I give hans Arvelod til hans
Farbr�dre;
11. og har hans Fader ingen Br�dre, skal I give hans Arvelod til
hans n�rmeste k�delige Sl�gtning, som s� skal arve den. Det skal
v�re Israeliterne en retsgyldig Anordning, som HERREN har p�lagt
Moses."
12. Og HERREN sagde til Moses: "Stig op p� �barimbjerget her og se
ud over Landet, som jeg vil give Israeliterne.
13. Og n�r du har set ud over det, skal ogs� du samles til din Sl�gt
ligesom din Broder Aron;
14. I var jo genstridige mod mit Ord i Zins �rken, dengang
Menigheden yppede Kiv, s� at I ikke helligede mig i deres P�syn
ved at skaffe Vand." Det er Meriba Kadesjs Vand i Zins �rken.
15. Og Moses talte s�ledes til HERREN:
16. "M�tte HERREN, Gud over alt K�ds �nder, inds�tte en Mand over
Menigheden,
17. som kan drage ud og hjem i Spidsen for dem og f�re dem ud og
hjem, for at ikke HERRENs Menighed skal blive som en Hjord uden
Hyrde!"
18. Da sagde HERREN til Moses: "Tag Josua, Nuns S�n, en Mand, i hvem
der er �nd, l�g din H�nd p� ham,
19. fremstil ham for Pr�sten Eleazar og hele Menigheden og inds�t
ham s�ledes i deres P�syn;
20. og overdrag ham noget af din V�rdighed, for at hele
Israeliternes Menighed kan adlyde ham.
21. Men han skal tr�de frem for Pr�sten Eleazar, for at han kan
skaffe ham Urims Kendelse for HERRENs �syn; p� hans Bud skal han
drage ud, og p� hans Bud skal han vende hjem, han og alle
Israeliterne, hele Menigheden."
22. Moses gjorde som HERREN havde p�lagt ham; han tog Josua og
fremstillede ham for Pr�sten Eleazar og hele Menigheden;
23. og han lagde sine H�nder p� ham og indsatte ham, s�ledes som
HERREN havde p�budt ved Moses.
*04/28 4.Mosebog 28
1. Og HERREN talede til Moses og sagde:
2. Byd Israeliterne og sig til dem: I skal omhyggeligt bringe mig
mine Oergaver, min Ildofferspise til en liflig Duft, til de
fastsatte Tider!
3. Og sig til dem: Dette er det Ildoffer, I skal bringe HERREN:
Hver Dag to �rgamle, lydefri Lam som dagligt Br�ndoffer;
4. det ene Lam skal du ofre om Morgenen, det andet ved Aftenstid;
5. og som Afgr�deoffer dertil en Tiendedel Efa fint Hvedemel, r�rt
i en Fjerdedel Hin Olie af knuste Frugter
6. det er det daglige Br�ndoffer, som ofredes ved Sinaj Bjerg til
en liflig Duft, et Ildoffer for HERREN
7. fremdeles som Drikoffer dertil en Fjerdedel Hin Vin for hvert
Lam; i Helligdommen skal derudgydes Drikoffer af st�rk Drik for
HERREN.
8. Det andet Lam skal du ofre ved Aftenstid; med samme Afgr�deoffer
og Drikoffer som om Morgenen skal du ofre det, et Ildoffer til
en liflig Duft for HERREN.
9. P� Sabbatsdagen skal det v�re to �rgamle, lydefri Lam og som
Afgr�deoffer to Tiendedele Efa fint Hvedemel, r�rt i Olie, med
tilh�rende Drikoffer,
10. et Sabbatsbr�ndoffer p� hver Sabbat foruden det daglige
Br�ndoffer med tilh�rende Drikofer.
11. P� den f�rste Dag i hver M�ned skal I som Br�ndoffer bringe
HERREN to unge Tyre, en V�der og syv �rgamle Lam, lydefri Dyr,
12. og som Afgr�deoffer dertil for hver Tyr tre Tiendedele Efa fint
Hvedemel, r�rt i Olie, som Afgr�deoffer for hver V�der to
Tiendedele Efa fint Hvedemel, r�rt i Olie,
13. og som Afgr�deoffer for hvert Lam en Tiendedel Efa fint
Hvedemel, r�rt i Olie, et Br�ndoffer til en liflig Duft, et
Ildoffer for HERREN;
14. desuden de tilh�rende Drikofre, en halv Hin Vin for hver Tyr, en
Tredjedel Hin for hver V�der og en Fjerdedel Hin for hvert
Lam. Det er det m�nedlige Br�ndoffer for hver af �rets M�neder.
15. Tillige skal der foruden det daglige Br�ndoffer ofres HERREN en
Gedebuk som Syndoffer med tilh�rende Drikoffer.
16. P� den fjortende Dag i den f�rste M�ned skal derv�re P�ske for
HERREN.
17. Den femtende Dag i den M�ned er det H�jtid; i syv Dage skal der
spises usyrede Br�d.
18. P� den f�rste Dag skal der v�re H�jtidsst�vne, intet som belst
Arbejde m� I udf�re.
19. Da skal I bringe som Ildoffer, som Br�ndoffer for HERREN, to
unge Tyre, en V�der og syv �rgamle Lam, lydefri Dyr skal I tage
20. og som Afgr�deoffer dertil fint Hvedemel r�rt i Olie; tre
Tiendedele Efa skal I ofre for hver Tyr, to Tiendedele for hver
V�der
21. og en Tiendedel for hvert af de syv Lam;
22. desuden en Buk som Syndoffer for at skaffe eder Soning.
23. Foruden Morgen br�ndofferet, det daglige Br�ndoffer, skal I ofre
det.
24. S�danne Ofre skal I bringe hver af de syv Dage som Ildofferspise
til en liflig Duft for HERREN; de skal ofres med tilh�rende
Drikoffer foruden det daglige Br�ndoffer.
25. P� den syvende Dag skal I holde H�jtidsst�vne; intet som helst
Arbejde m� I udf�re.
26. P� F�rstegr�dens Dag, n�r I bringer HERREN Afgr�deoffer af den
ny Afgr�de p� eders Ugefest, skal I holde H�jtidsst�vne; intet
som helst Arbejde m� I udf�re.
27. Da skal I som Br�ndoffer til en liflig Duft for HERREN ofre to
unge Tyre, en V�der og syv �rgamle Lam
28. og som Afgr�deoffer dertil fint Hvedemel, r�rt i Olie, tre
Tiendedele Efa for hver Tyr, to Tiendedele for hver V�der
29. og en Tiendedel for hvert af de syv Lam;
30. desuden en Gedebuk for at skaffe eder Soning.
31. Foruden det daglige Br�ndoffer med tilh�rende Afgr�deoffer skal
I ofre det, lydefri Dyr skal I tage, med tilh�rende Drikofre.
*04/29 4.Mosebog 29
1. P� den f�rste Dag i den syvende M�ned skal I holde
H�jtidsst�vne, intet som helst Arbejde m� I udf�re; I skal fejre
den som en Hornbl�sningsdag.
2. Da skal I som Br�ndoffer til en liflig Duft for HERREN ofre en
ung Tyr, en V�der og syv �rgamle Lam, lydefri Dyr;
3. som Afgr�deoffer dertil fint Hvedemel, r�rt i Olie, tre
Tiendedele Efa for Tyren, to Tiendedele for V�deren
4. og en Tiendedel for hvert af de syv Lam;
5. desuden en Gedebuk som Syndoffer for at skaffe eder Soning;
6. alt foruden Nym�nebr�ndofferet med tilh�rende Afgr�deoffer og
det daglige Br�ndoffer med tilh�rende Afgr�deoffer og Drikofre
efter de derom g�ldende forskrifter, til en liflig Duft, et
Ildoffer for HERREN.
7. P� den tiende dag i samme syvende M�ned skal I holde
H�jtidsst�vne, I skal faste og m� intet som helst Arbejde
udf�re.
8. Da skal I som Br�ndoffer til en liflig duft for HERREN ofre en
ung Tyr, en V�der og syv �rgamle Lam, lydefri Dyr skal I tage,
9. og som Afgr�deoffer dertil fint Hvedemel, r�rt i Olie, tre
Tiendedele Efa for Tyren, to Tiendedele for V�deren
10. og en Tiendedel for hvert af de syv Lam;
11. desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden Soningssyndoffe,
det og det daglige Br�ndoffer med tilh�rende Afgr�deoffer og
Drikofre.
12. P� den femtende Dag i den syvende M�ned skal I holde
H�jtidsst�vne, I m� intet som helst Atbejde udf�re, og I skal
holde H�jtid for HERREN i syv Dage.
13. Da skal I som Br�ndoffer, som Ildoffer til en liflig Duft for
HERREN ofre tretten unge Tyre, to V�dre og fjorten �rgamle Lam,
lydefri Dyr skal det v�re,
14. og som Afgr�deoffer dertil fint Hvedemel, r�rt i Olie, tre
Tiendedele Efa for hver af de tretten Tyre, to Tiendedele for
hver af de to V�dre
15. og en Tiendedel for hvert af de fjorten Lam;
16. desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglige
Br�ndoffer med tilh�rende Afgr�deoffer og Drikoffer.
17. P� den anden Dag skal I ofre tolv unge Tyre, to V�dre og fjorten
�rgamle Lam, lydefri Dyr,
18. med tilh�rende Afgr�deoffer og Drikofre for Tyrene, V�drene og
Lammene efter deres Tal p� den foreskrevne M�de;
19. desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglige
Br�ndoffer med tilh�rende Afgr�deoffer og Drikoffer.
20. P� den tredje Dag skal I ofre elleve unge Tyre, to V�dre og
fjorten �rgamle Lam, lydefri Dyr,
21. med tilh�rende Afgr�deoffer og Drikofre for Tyrene, V�drene og
Lammene efter deres Tal p� den foreskrevne M�de;
22. desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglige
Br�ndoffer med tilh�rende Afgr�deoffer og Drikoffer.
23. P� den fjerde Dag skal I ofre ti Tyre, to V�dre og fjorten
�rgamle Lam, lydefri Dyr,
24. med tilh�rende Afgr�deoffer og Drikofre for Tyrene, V�drene og
Lammene efter deres Tal p� den foreskrevne M�de;
25. desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglige
Br�ndoffer med tilh�rende Afgr�deoffer og Drikoffer.
26. P� den femte Dag skal I ofre ni Tyre, to V�dre og fjorten
�rgamle Lam, lydefri Dyr,
27. med tilh�rende Afgr�deoffer og Drikofre for Tyrene,V�drene og
Lammene efter deres Tal p� den foreskrevne M�de;
28. desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglige
Br�ndoffer med tilh�rende Afgr�deoffer og Drikoffer.
29. P� den sjette Dag skal I ofre otte Tyre, to V�dre og fjorten
�rgamle Lam, lydefri Dyr,
30. med tilh�rende Afgr�deoffer og Drikofre for Tyrene, V�drene og
Lammene efter deres Tal p� den foreskrevne M�de;
31. desuden en Gedebuk til Syndoffer; alt foruden det daglige
Br�ndoffer med tilh�rende Afgr�deoffer og Drikoffer.
32. P� den syvende dag skal I ofre syv Tyre, to V�dre og fjorten
�rgamle Lam, lydefri Dyr,
33. med tilh�rende Afgr�deoffer og Drikofre for Tyrene, V�drene og
Lammene efter deres Tal p� den foreskrevne M�de;
34. desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglige
Br�ndoffer med tilh�rende Afgr�deoffer og Drikoffer.
35. P� den ottende Dag skal I holde festlig Samling, I m� intet som
helst Arbejde udf�re.
36. Da skal I som Br�ndoffer, som Ildoffer til en liflig Duft for
HERREN ofre en Tyr, en V�der og syv �rgamle Lam, lydefri Dyr,
37. med tilh�rende Afgr�deoffer og Drikofre for Tyren, V�deren og
Lammene efter deres Tal p� den foreskrevne M�de;
38. desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglige
Br�ndoffer med tilh�rende Afgr�deoffer og Drikoffer.
39. Disse Ofre skal I bringe HERREN p� eders H�jtider, bortset fra
eders L�fte og Frivilligofre, hvad enten det nu er Br�ndofre,
Afgr�deofre, Drikofre eller Takofre. 30-1. Og Moses talte til
Israeliterne, ganske som HERREN havde p�lagt Moses.
*04/30 4.Mosebog 30
2. Moses talte fremdeles til Overhovederne for Israelitternes
Stammer og sagde: Dette er, hvad HERREN har p�budt:
3. N�r en Mand afl�gger et L�fte til HERREN eller ved Ed forpligter
sig til Afholdenhed i en eller anden Retning, m� han ikke bryde
sit Ord, men skal holde hvert Ord, der er udg�et af hans Mund.
4. Men n�r en Kvinde afl�gger et L�fte til HERREN og forpligter sig
til Afholdenhed i en eller anden Retning, medens hun endnu i
sine unge �r opholder sig i sin Faders Hus.
5. og hendes Fader, n�r han h�rer om hendes L�fte og den
Forpligtelse til Afholdenhed, hun har p�taget sig, ikke siger
noget til hende, s� skal alle hendes L�fter st� ved Magt, og
enhver Forpligtelse til Afholdenhed, hun har p�taget sig, skal
st� ved Magt.
6. Hvis hendes Fader derimod formener hende det, samme Dag han f�r
det at h�re, skal ingen af hendes L�fter eller af de
Forpligtelser til Afholdenhed, hun har p�taget sig, st� ved
Magt, og HERREN skal tilgive hende, fordi hendes Fader har
forment hende det.
7. Hvis hun bliver gift medens der p�hviler hende L�fter eller en
Forpligtelse, hun har p�taget sig ved et uoverlagt Ord,
8. og hendes Mand ikke siger noget til hende, samme Dag han f�r det
at h�re, skal hendes L�fter st� ved Magt, og den Forpligtelse
til Afholdenhed, hun har p�taget sig, skal st� ved Magt.
9. Hvis hendes Mand derimod formener hende det, samme Dag han f�r
det at h�re, g�r han dermed det L�fte, der p�hviler hende, og
den Forpligtelse til Afholdenhed, hun har p�taget sig ved et
uoverlagt Ord, ugyldig, og HERREN skal tilgive hende.
10. En Enkes og en forst�dt Hustrus L�fte, enhver Forpligtelse til
Afholdenhed, hun har p�taget sig, er bindende for hende.
11. Hvis en Kvinde i sin Mands Hus afl�gger et L�fte eller ved Ed
forpligter sig til Afholdenhed i en eller anden Retning,
12. og hendes Mand, n�r han f�r det at h�re, ikke siger noget til
hende og ikke formener hende det, skal alle hendes L�fter st�
ved Magt, og enhver Forpligtelse til Afholdenhed, hun har
p�taget sig, skal st� ved Magt.
13. Hvis hendes Mand derimod, samme Dag han f�r det at h�re, g�r det
ugyldigt, s� st�r intet af det, hun har udtalt, ved Magt,
hverken hendes L�fter eller den p�tagne Forpligtelse til
Afholdenhed; hendes Mand har gjort dem ugyldige, og HERREN skal
tilgive hende.
14. Ethvert L�fte og enhver ved Ed p�tagen Forpligtelse til Faste
kan hendes Mand stadf�ste eller g�re ugyldig.
15. Men hvis hendes Mand tier stille over for hende til n�ste Dag,
stadf�ster han alle hendes L�fter og alle de Forpligtelser til
Afholdenhed, hun har p�taget sig; han har stadf�stet dem, thi
han sagde ikke noget til hende, samme Dag han fik det at h�re;
16. og hvis han vil g�re dem ugyldige, en Tid efter at han fik det
at h�re, skal han undg�lde for hendes Br�de.
17. Det er de Anordninger, HERREN gav Moses om Forholdet mellem Mand
og Hustru og mellem Fader og Datter, medens hun endnu i sine
unge �r opholder sig i hans Hus.
*04/31 4.Mosebog 31
1. Og HERREN talede til Moses og sagde:
2. "Skaf Israelitterne H�vn over Midjaniterne; s� skal du samles
til din Sl�gt!"
3. Da talte Moses til Folket og sagde: "Udrust M�nd af eders Midte
til Kamp, for at de kan falde over Midjan og fuldbyrde HERRENs
H�vn p� Midjan;
4. 1OOO Mand af hver af Israels Stammer skal I sende i Kamp!"
5. Af Israels Tusinder udtoges da 1000 af hver Stamme, i alt 12.000
Mand, rustede til Kamp.
6. Og Moses sendte dem i kamp, 1OOO af hver Stamme, og sammen med
dem Pinehas, Pr�sten Eleazars S�n, der medbragte de hellige
Redskaber og Alarmtrompeterne.
7. De drog s� ud i kamp mod Midjaniterne, som HERREN havde p�lagt
Moses, og dr�bte alle af Mandk�n;
8. og foruden de andre, der blev sl�et ihjel, dr�bte de ogs�
Midjans Konger, Evi, Rekem, Zur, Hur og Reba, Midjans fem
Konger; ogs� Bileam, Beors S�n, dr�bte de med Sv�rdet.
9. Og Israelitterne bortf�rte Midjaniternes kvinder og B�rn som
Krigsfanger, og alt deres Kv�g alle deres Hjorde og alt deres
Gods tog de med som Bytte;
10. og alle deres Byer p� de beboede Steder og alle deres Teltlejre
stak de Ild p�.
11. Og alt det r�vede og hele Byttet, b�de Mennesker og Dyr, tog de
med sig,
12. og de bragte Fangerne, Byttet og det r�vede til Moses og Pr�sten
Eleazar og Israelitternes Menighed i Lejren p� Moabs Sletter ved
Jordan over for Jeriko.
13. Men Moses, Pr�sten Eleazar og alle Menighedens �verste gik dem i
M�de uden for Lejren,
14. og Moses blev vred p� H�rens F�rere, Tusindf�rerne og
Hundredf�rerne, som kom tilbage fra Krigstoget.
15. Og Moses sagde til dem: "Har I ladet alle Kvinder i Live?
16. Det var jo dem, der efter Bileams R�d blev �rsag til, at
Israelitterne var trol�se mod HERREN i den Sag med Peor, s� at
Plagen ramte HERRENs Menighed.
17. Dr�b derfor alle Drengeb�rn og alle kvinder, der har kendt Mand
og haft Samleje med M�nd;
18. men alle Piger, der ikke har haft Samleje med M�nd, skal I lade
i Live og beholde,
19. Men selv skal I lejre eder uden for Lejren i syv Dage, enhver,
som har dr�bt nogen, og enhver, som har r�rt ved en dr�bt, og
rense eder p� den tredje og den syvende Dag, b�de I selv og
eders Krigsfanger.
20. Og enhver Kl�dning, enhver L�der ting, alt, hvad der er lavet af
Gedeh�r,og alle Tr�redskaber skal I rense!"
21. Og Pr�sten Eleazar sagde til Krigerne, der havde v�ret med i
Kampen: "Dette er det Lovbud, HERREN har givet Moses:
22. Kun Guld, S�lv, kobber, Jern, Tin og Bly,
23. alt, hvad der kan t�le Ild, skal I lade g� gennem Ild, s� bliver
det rent; dog m� det renses med Renselsesvand. Men alt, hvad der
ikke kan t�le Ild, skal I lade g� gennem Vand.
24. Og eders kl�der skal I tv�tte p� den syvende Dag, s� bliver I
rene og kan g� ind i Lejren."
25. Og HERREN talede til Moses og sagde:
26. "Sammen med Pr�sten Eleazar og Overhovederne for Menighedens
F�drenehuse skal du opg�re det samlede Bytte, der er taget, b�de
Mennesker og Dyr.
27. Derefter skal du dele Byttet i to lige store Dele mellem dem,
der har taget Del i Krigen og v�ret i Kamp, og hele den �vrige
Menighed.
28. Derp� skal du udtage en Afgift til HERREN fra krigerne, der har
v�ret i Kamp, et Stykke af hver fem Hundrede, b�de af Mennesker,
Hornkv�g, �sler og Sm�kv�g;
29. det skal du tage af den Halvdel, som tilfalder dem, og give
Pr�sten Eleazar det som Offerydelse til HERREN.
30. Men af den Halvdel, der tilfalder de andre Israelitter, skal du
tage et Stykke af hver halvtredsindstyve, b�de af Mennesker,
Hornkv�g, �sler og Sm�kv�g, alt Kv�get, og give det til
Leviterne, som tager Vare p�, hvad der er at varetage ved
HERRENs Bolig!"
31. Da gjorde Moses og Pr�sten Eleazar, som HERREN havde p�lagt
Moses.
32. Og det, de havde taget, det tiloversblevne af Byttet, som
Krigsfolket havde gjort, udgjorde 675000 Stykker Sm�kv�g,
33. 72 000 Stykker Hornkv�g,
34. 61 000 �sler
35. og 32008 Mennesker, Kvinder, der ikke havde haft Samleje med
M�nd.
36. Den Halvdel, der tilfaldt dem, der havde v�ret i Kamp, udgjorde
alts� et Tal af 337500 Stykker Sm�kv�g,
37. hvoraf Afgiften til HERREN udgjorde 675 Stykker Sm�kv�g,
38. 36000 Stykker Hornkv�g, hvoraf 72 i Afgift til HERREN,
39. 3O5OO �sler, hvoraf til i Afgift til HERREN,
40. og 16000 Mennesker, hvoraf 32 i Afgift til HERREN.
41. Og Moses overgav Afgiften, HERRENs Offerydelse, til Pr�sten
Eleazar, som HERREN havde p�lagt Moses.
42. Og af den Halvdel, som tilfaldt de andre Israelitter, og som
Moses havde taget som deres del fra de M�nd, der havde v�ret i
Kamp
43. denne Menighedens Halvdel udgjorde 337 500 Stykker Sm�kv�g,
44. 36 OOO Stykker Hornkv�g,
45. 30 500 �sler
46. og 16000 Mennesker
47. af den Halvdel, som tilfaldt de andre Israelitter, udtog Moses
et Stykke for hver halvtredsindstyve, b�de af Mennesker og Kv�g,
og gav dem til Leviterne, som tog Vare p�, hvad der var at
varetage ved HERRENs Bolig, som HERREN havde p�lagt Moses.
48. Da tr�dte F�rerne for H�rens Afdelinger, Tusindf�rerne og
Hundredf�rerne, hen til Moses
49. og sagde til ham: "Dine Tr�lle har holdt Mandtal over de
krigere, der stod under os; og der manglede ikke en eneste af
os;
50. derfor fremb�rer nu enhver af os som Offergave til HERREN, hvad
han har taget af Guldsmykker, Armb�nd, Spange, Fingerringe,
�renringe og Halssmykker, for at skaffe os Soning for HERRENs
�syn."
51. Moses og Pr�sten Eleazar modtog Guldet af dem, alskens med Kunst
virkede Smykker;
52. og alt Offerydelsesguldet, som de ydede HERREN, udgjorde 16750
Sekel, hvilket Tusindf�rerne og Hundredf�rerne bragte som Gave.
53. Krigerne havde taget Bytte hver for sig.
54. S� modtog Moses og Pr�sten Eleazar Guldet af Tusindf�rerne og
Hundredf�rerne og bragte det ind i �benbaringsteltet, for at det
skulde bringe Israelitterne i Minde for HERRENs �syn.
*04/32 4.Mosebog 32
1. Rubeniterne og Gaditerne havde meget Kv�g i store m�ngder. Da de
nu s� Jazers Land og Gileads Land, fandt de, at Stedet egnede
sig til Kv�gavl.
2. Derfor kom Gaditerne og Rubeniterne og sagde til Moses og
Pr�sten Eleazar og Menighedens �verste:
3. "Atarot, Dibon, Ja'zer, Nimra, Hesjbon, Elale, Sebam, Nebo og
Beon,
4. det Land, HERREN har erobret for Israels Menighed, er et Land,
der egner sig til Kv�gavl, og dine Tr�lle ejer Hjorde."
5. Og de sagde: "Dersom vi har fundet N�de for dine �jne, s� lad
dine Tr�lle f� dette Land i Eje; f�r os ikke over Jordan!"
6. Men Moses sagde til Gaditerne og Rubeniterne: "Skal eders Br�dre
drage i Krig, medens I bliver boende her?
7. Og hvorfor vil I betage Israelitterne Modet til at drage over
til det Land, HERREN har givet dem?
8. Det gjorde eders F�dre, da jeg fra Kadesj Barnea sendte dem hen
for at se p� Landet;
9. da de var draget op til Esjkoldalen og havde set p� Landet, det
og de Israelitterne Modet til at drage ind i det Land, HERREN
havde givet dem.
10. Men HERRENs Vrede blussede den Gang op, og han svor:
11. De M�nd, der er draget op fra �gypten, fra Tyve�rsalderen og
opefter, skal ikke f� det Land at se, jeg tilsvor Abraham, Isak
og Jakob, fordi de ikke viste mig fuld lydighed,
12. med Undtagelse af Kenizziten Kaleb, Jetunnes S�n, og Josua, Nuns
S�n, thi de viste HERREN fuld Lydighed!
13. Og HERRENs Vrede blussede op mod Israel, og han lod dem vanke om
i �rkenen i fyrretyve �r, indtil hele den Sl�gt var g�et til
Grunde, der gjorde, hvad der var ondt i HERRENs �jne.
14. Og se, I tr�der nu i eders F�dres Fodspor, en Yngel af Syndere,
for yderligere at �ge HERRENs Vrede mod Israel!
15. N�r I viger bort fra ham, vil han lade det blive endnu l�nger i
�rkenen, og I bringer Ford�rvelse over hele dette Folk."
16. Da tr�dte de frem for ham og sagde: "Vi vil kun bygge Kv�gfolde
til vore Hjorde her og Byer til vore Familier;
17. men selv vil vi ruste os til Kamp og drage i Spidsen for
Israelitterne, til vi har bragt dem hen til deres Sted; imens
skal vore Familier blive i de bef�stede Byer i Ly for Landets
indbyggere.
18. Vi vil ikke vende tilbage til vore Huse, f�r enhver af
Israelitterne har f�et sin Arvelod;
19. thi vi vil ikke have Arvelod sammen med dem p� den anden Side af
Jordan og l�ngere borte, eftersom vi har f�et vor Arvelod her p�
denne Side af Jordan p� �stsiden."
20. Da sagde Moses til dem: "Hvis I g�r det, hvis I ruster eder til
Kamp for HERRENs �syn,
21. hvis alle eders kamprustede M�nd overskrider Jordan for HERRENs
�syn og bliver der, indtil han har jaget sine Fjender bort fra
sit �syn,
22. og hvis I f�rst vender tilbage, n�r Landet er undertvunget for
HERRENs �syn, skal I v�re sagesl�se over for HERREN og Israel,
og s� skal Landet her blive eders Ejendom for HERRENs �syn.
23. Men hvis I ikke g�r det, se, da synder I mod HERREN, og da skal
I f� eders Synd at m�rke, den skal nok finde eder.
24. Byg eder Byer til eders Familier og Folde til eders Sm�kv�g og
g�r, som I har sagt!"
25. Da sagde Gaditerne og Rubeniterne til Moses: "Dine Tr�lle vil
g�re, som min Herre byder;
26. vore B�rn, Kvinder, Hjorde og alt vort Kv�g skal blive der i
Gileads Byer,
27. men dine Tr�lle vil drage over og tage Del i Krigen, s� mange
som er rustet til Kamp for HERRENs �syn, s�ledes som min Herre
har sagt."
28. S� gav Moses Pr�sten Eleazar og Josua, Nuns S�n, og
Overhovederne for de israelitiske Stammers F�drenehuse Befaling
om dem,
29. og Moses sagde til dem: "Hvis Gaditerne og Rubeniterne, s� mange
som er rustet til Kamp for HERRENs �syn, g�r over Jordan sammen
med eder og Landet bliver eder underlagt, skal I give dem Gilead
i Eje;
30. men hvis de ikke g�r over sammen med eder, rustede til Kamp,
skal de have Bop�l anvist blandt eder i Kana'ans Land."
31. Da svarede Gaditerne og Rubeniterne: "Hvad HERREN har talt til
dine Tr�lle, vil vi g�re;
32. vi vil, rustede til Kamp for HERRENs �jne, drage over til
Kana'ans Land, men vor Arvelod p� den anden Side af Jordan
bliver i vort Eje."
33. Da gav Moses Gaditerne, Rubeniterne og Josefs S�n Manasses halve
Stamme Amoriterkongen Sihons Kongerige og kong Og af Basans
kongerige, Landet med Byerne og deres Omr�de, Landets Byer rundt
om.
34. S� byggede Gaditerne Dibon, Atarot, Aroer.
35. Atarot Sjofan, Ja'zer, Jogbeba,
36. Bet Nimra, Bet Haran, bef�stede Byer, og Kv�gfolde;
37. og Rubeniterne byggede Hesjbon, Elale og Kirjatajim,
38. Nebo og Ba'al Meon, hvis Navne �ndredes, og Sibma; og de
opkaldte Byerne, som de byggede, efter deres Navne.
39. Og Manasses S�n Makirs S�nner drog til Gilead og erobrede det og
drev de der boende Amoriter bort;
40. og Moses overdrog Gilead til Manasses S�n Makir, og han bosatte
sig der;
41. men Manasses S�n Jair drog hen og erobrede deres Teltbyer og
kaldte dem Jairs Teltbyer.
42. Og Noba drog hen og erobrede Kenat med tilh�rende Sm�byer og
kaldte det Noba efter sit eget Navn.
*04/33 4.Mosebog 33
1. F�lgende er de enkelte Str�kninger p� Israelitternes Vandring,
de tilbagelagde p� Vejen fra �gypten, H�rafdeling for
H�rafdeling, under Anf�rsel af Moses og Aron.
2. Moses optegnede p� HERRENs Bud de Steder, de br�d op fra,
Str�kning for Str�kning; og f�lgende er de enkelte Str�kninger
efter de Steder, de br�d op fra:
3. De br�d op fra Rameses p� den femtende Dag i den f�rste M�ned;
Dagen efter P�ske drog Israelitterne ud, v�rnede af en st�rk
H�nd, for �jnene af alle �gypterne,
4. medens �gypterne jordede alle de f�rstef�dte, som HERREN havde
sl�et iblandt dem; thi HERREN havde holdt Dom over deres Guder.
5. Israelitterne br�d alts� op fra Ra'meses og slog Lejr i Sukkot.
6. S� br�d de op fra Sukkot og slog Lejr i Etam, der ligger ved
�rkenens Rand.
7. S� br�d de op fra Etam og vendte om mod Pi Hakirot over for
Ba'al Zefon og slog Lejr over for Migdol.
8. S� br�d de op fra Pi Hakirot og drog tv�rs igennem Havet til
�rkenen; og de vandrede tre Dagsrejser i Etams �rken og slog
Lejr i Mara.
9. S� br�d de op fra Mara og kom til Elim; i Elim var der tolv
Vandkilder og halvfjerdsindstyve Palmetr�er, og der slog de
Lejr.
10. S� br�d de op fra Elim og slog Lejr ved det r�de Hav.
11. S� br�d de op fra det r�de Hav og slog Lejr i Sins �rken.
12. S� br�d de op fra Sins �rken og slog Lejr i Dofka.
13. S� br�d de op fra Dofka og slog Lejr i Alusj.
14. S� br�d de op fra Alusj og slog Lejr i Refdim, hvor Folket ikke
havde Vand at drikke.
15. S� br�d de op fra Refdim og slog Lejr i Sinaj �rken.
16. S� br�d de op fra Sinaj �rken og slog Lejr i Kibrot Hatta'ava,
17. S� br�d de op fra Hibrot Hatta'ava og slog Lejr i Hazerot.
18. S� br�d de op fra Hazerot og slog Lejr i Ritma.
19. S� br�d de op fra Ritma og slog Lejr i Rimmon Perez.
20. S� br�d de op fra Rimmon Perez og slog Lejr i Libna.
21. S� br�d de op fra Libna og slog Lejr i Aissa.
22. S� br�d de op fra Aissa og slog Lejr i Kehelata.
23. S� br�d de op fra Kebelata og slog Lejr ved Sjefers Bjerg.
24. S� br�d de op fra Sjefers Bjerg og slog Lejr i Harada.
25. S� br�d de op fra Harada og slog Lejr i Makhelot.
26. S� br�d de op fra Makhelot og slog Lejr i Tahat.
27. S� br�d de op fra Tahat og slog Lejr i Tara.
28. S� br�d de op fra Tara og slog Lejr i Mitka.
29. S� br�d de op fra Mitka og slog Lejr i Hasjmona.
30. S� br�d de op fra Hasjmona og slog Lejr i Moserot.
31. S� br�d de op fra Moserot og slog Lejr i Bene Ja'akan.
32. S� br�d de op fra Bene Ja'akan og slog Lejr i Hor Haggidgad.
33. S� br�d de op fra Hor Haggidgad og slog Lejr i Jotbata.
34. S� br�d de op fra Jofbata og slog Lejr i Abrona.
35. S� br�d de op fra Abrona og slog Lejr i Ezjongeber.
36. S� br�d de op fra Ezjongeber og slog Lejr i Zins �rken, det er
Kadesj.
37. S� br�d de op fra Kadesj og slog Lejr ved Bjerget Hor ved Randen
af Edoms Land.
38. Og Pr�sten Aron steg p� HERRENs Bud op p� Bjerget Hor og d�de
der i det fyrretyvende �r efter Israelitternes Udvandring af
�gypten, p� den f�rste Dag i den femte M�ned;
39. og Aron var l23 �r gammel, da han d�de p� Bjerget Hor.
40. Men Kana'an�eren, Kongen af Arad, der boede, i Sydlandet i
Kana'ans Land, h�rte, at Israelitterne var under Fremrykning.
41. S� br�d de op fra Bjerget Hor og slog Lejr i Zalmona.
42. S� br�d de op fra Zalmona og slog Lejr i Punon.
43. S� br�d de op fra Punon og slog Lejr i Obot.
44. S� br�d de op fra Obot og slog Lejr i Ijje Ha'abarim ved Moabs
Gr�nse.
45. S� br�d de op fra Ijje Ha'abarim og slog Lejr i det gaditiske
Dibon.
46. S� br�d de op fra det gaditiske Dibon og slog Lejr i Almon
Diblatajim.
47. S� br�d de op fra Almon Diblatajim og slog Lejr p�
Abarimbjergene over for Nebo.
48. S� br�d de op fra Abarimbjergene og slog Lejr p� Moabs Sletter
ved Jordan over for Jeriko;
49. og de slog Lejr ved Jordan fra Bet Jesjjimot og til Abel Sjittim
p� Moabs Sletter.
50. Og HERREN talede til Moses p� Moabs Sletter ved Jordan over for
Jeriko og sagde:
51. "Tal til Israelitterne og sig til dem: N�r I kommer over Jordan
til Kana'ans Land,
52. skal I drive Landets Beboere bort foran eder og tilintetg�re
alle deres Billedv�rker, alle deres st�bte Billeder skal I
tilintetg�re, og alle deres Offerh�je skal I �del�gge;
53. I skal underl�gge eder Landet og bos�tte eder der, thi eder har
jeg givet Landet i Eje;
54. og I skal udskifte Landet mellem eder ved Lodkastning efter
eders Sl�gter, s�ledes at I giver en stor Sl�gt en stor Arvelod
og en lille Sl�gt en lille. Der, hvor Loddet falder for dem,
skal deres Del v�re; efter eders F�drenestammer skal I udskifte
Landet mellem eder.
55. Men hvis I ikke driver Landets Beboere bort foran eder, s� skal
de, som I levner af dem, blive Torne i eders �jne og Brodde i
eders Sider, og de skal bringe eder Tr�ngsel i det Land, I bor
i,
56. og hvad jeg havde t�nkt at g�re ved dem, g�r jeg da ved eder."
*04/34 4.Mosebog 34
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2. Byd Israelitterne og sig til dem: N�r i kommer til Kana'ans Land
det er det Land, der skal tilfalde eder som Arvelod, Kana'ans
Land i hele dets Udstr�kning
3. s� skal eders Sydside str�kke sig fra Zins �rken langs med Edom;
eders Sydgr�nse skal mod �st begynde ved Enden af Salthavet;
4. s� skal eders Gr�nse dreje s�nden om Akrabbimpasset, n� til Zin
og ende s�nden for Kadesj Barnea; s� skal den l�be hen til Hazar
Addar �g n� til Azmon;
5. fra Azmon skal Gr�nsen dreje hen til �gyptens B�k og ende ved
Havet.
6. Hvad Vestgr�nsen ang�r, skal det store Hav v�re eders Gr�nse;
det skal v�re eders Vestgr�nse.
7. Eders Nordgr�nse skal v�re f�lgende: Fra det store Hav skal I
udstikke eder en Linie til Bjerget Hor;
8. fra Bjerget Hor skal I udstikke en Linie til Egnen hen imod
Hamat, s� at Gr�nsen ender ved Zedad;
9. derp� skal Gr�nsen g� til Zifron og ende ved Hazar Enan. Det
skal v�re eders Nordgr�nse.
10. Men til �stgr�nse skal I afm�rke eder en Linie fra Hazar Enan
til Sjefam;
11. og fra Sjefam skal Gr�nsen g� ned til Ribla �sten for Ajin, og
Gr�nsen skal l�be videre ned, til den st�der til Bjergskr�nten
�sten for Kinnerets�en;
12. derp� skal Gr�nsen l�be ned langs Jordan og ende ved
Salthavet. Det skal v�re eders Land i hele dets Udstr�kning til
alle Sider.
13. Og Moses b�d Israelitterne og sagde: Det er det Land, I skal
udskifte mellem eder ved Lodkastning, og som efter HERRENs Bud
skal gives de ni Stammer og den halve Stamme.
14. Thi Rubeniternes Stamme efter deres F�drenehuse og Gaditernes
Stamme efter deres F�drenehuse og Manasses halve Stamme har
allerede f�et deres Arvelod.
15. De to Stammer og den halve Stamme har f�et deres Arvelod
hinsides Jordan over for Jeriko, mod �st, mod Solens Opgang.
16. Og HERREN talede til Moses og sagde:
17. Navnene p� de M�nd, der skal udskifte Landet mellem eder, er
f�lgende: Pr�sten Eleazar og Josua, Nuns S�n;
18. desuden skal I udtage een �verste af hver Stamme til at udskifte
Landet.
19. Navnene p� disse M�nd er f�lgende: Af Judas Stamme Kaleb,
Jefunnes S�n,
20. af Simeoniternes Stamme Sjemuel, Ammihuds S�n,
21. af Benjamins Stamme Elidad, Kislons S�n,
22. af Daniternes Stamme een �verste, Bukki, Joglis S�n,
23. af Josefs S�nner: af Manassiternes Stamme een �verste, Hanniel,
Efods S�n,
24. og af Efraimiternes Stamme een �verste, Kemuel, Sjiftans S�n,
25. af Zebuloniternes Stamme een �verste, Elizafan, Parnaks S�n,
26. af Issakariternes Stamme een �verste, Paltiel, Azzans S�n,
27. af Aseriternes Stamme een �verste, Ahihud, Sjelomis S�n,
28. og af Naftaliternes Stamme een �verste, Pedael, Ammibuds S�n.
29. Det var dem, HERREN p�lagde at udskifte Kana'ans Land mellem
Israelitterne.
*04/35 4.Mosebog 35
1. HERREN talede fremdeles til Moses p� Moabs Sletter ved Jordan
over for Jeriko og sagde:
2. byd Israelitterne, at de af de Besiddelser, de f�r i Arv, skal
give Leviterne nogle Byer at bo i; I skal ogs� give Leviterne
Gr�smarker rundt om disse Byer,
3. Disse Byer skal de have at bo i, og deres Gr�smarker skal de
have til deres Kv�g, deres Hjorde og andre Dyr.
4. Gr�smarkerne om Byerne, som I skal give Leviterne, skal str�kke
sig 1000 Alen fra Bymuren ud til alle Sider;
5. og uden for Byen skal I til �stside opm�le 2OOO Alen, til
Sydside 2000, til Vestside 2OOO og til Nordside 2OOO, med Byen i
Midten. Det skal tilfalde dem som Gr�sgange til Byerne.
6. Hvad de Byer ang�r, som I skal give Leviterne, s� skal I give
dem de seks Tilflugtsbyer, som Manddrabere kan ty ind i, og
desuden to og fyrretyve Byer.
7. De Byer, I skal give Leviterne, bliver s�ledes i alt otte og
fyrretyve Byer med tilh�rende Gr�smarker.
8. Og af de Byer, I skal give dem af Israelitternes Besiddelser,
skal I lade de st�rre Stammer give flere, de mindre f�rre; hver
Stamme skal give Leviterne s� mange af sine Byer, som svarer til
den Arvelod, der tildeles den.
9. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
10. Tal til Israelitterne og sig til dem: N�r I kommer over Jordan
til Kana'ans Land,
11. skal I udse eder nogle Byer, I kan have som Tilflugtsbyer, s� at
en Manddraber, der beg�r et Drab af Vanvare, kan ty derhen.
12. I disse Byer skal I have Ret til at s�ge Tilflugt for
Blodh�vneren, for at ikke Manddraberen skal d�, f�r han er
blevet stillet for Menighedens Domstol.
13. Det skal v�re seks Byer, I skal afst� til Tilflugtsbyer;
14. de tre skal I afst� hinsides Jordan og de tre andre i Kana'ans
Land; de skal v�re Tilflugtsbyer.
15. Israelitterne, de fremmede og de indvandrede iblandt dem skal
have Ret til at s�ge Tilflugt i de seks Byer, s� at enhver, der
beg�r et Drab af Vanvare, kan ty derhen.
16. Men sl�r han ham ihjel med et Jernredskab, s� er han en
Manddraber, og Manddraberen skal lide D�den;
17. og sl�r han ham ihjel med en Sten, som han har i H�nden, og som
kan sl� en Mand ihjel, s� er han en Manddraber, og Manddraberen
skal lide D�den;
18. og sl�r han ham ihjel med et Tr�redskab, som han har i H�nden,
og som kan sl� en Mand ihjel, s� er han en Manddraber, og
M�ddraberen skal lide D�den.
19. Blodh�vneren skal dr�be Manddraberen; n�r han tr�ffer ham, skal
han dr�be ham.
20. Og st�der han til ham af Had eller kaster noget p� ham i ond
Hensigt, s� han d�r deraf,
21. eller sl�r han ham med H�nden i Fjendskab, s� han d�r deraf,
skal drabsmanden lide D�den, thi han er en Manddraber;
Blodh�vneren skal dr�be Manddraberen, n�r han tr�ffer ham.
22. St�der han derimod til ham af Vanvare, ikke i Fjendskab, eller
kaster han et Redskab p� ham, uden at det er i ond Hensigt,
23. eller rammer han ham uden at se ham med en Sten, som kan sl� en
Mand ihjel, s� han d�r deraf, og han ikke er hans Uven eller har
p�nset p� ondt imod ham,
24. s� skal Menigheden d�mme Drabsmanden og Blodh�vneren imellem p�
Grundlag af disse Lovbud;
25. og Menigheden skal v�rne Manddraberen mod Blodh�vneren, og
Menigheden skal f�re ham tilbage til hans Tilflugtsby, hvorhen
han var tyet, og der skal han blive boende, indtil den med
hellig Olie salvede Ypperstepr�st d�r.
26. Men hvis Manddraberen for lader sin Tilflugtsbys Omr�de, hvorhen
han er tyet,
27. og Blodh�vneren tr�ffer ham uden for hans Tilflugtsbys Omr�de,
s� kan Blodh�vneren dr�be Manddraberen uden at p�drage sig
Blodskyld;
28. thi han skal blive i sin Tilflugtsby indtil Ypperstepr�stens
D�d; f�rst efter Ypperstepr�stens D�d kan Manddraberen vende
tilbage til den Jord, han ejer.
29. Det skal v�re eder en retsgyldig Anordning fra Sl�gt til Sl�gt,
hvor I end bor.
30. N�r nogen sl�r et Menneske ihjel, m� man kun dr�be Manddraberen
efter flere Vidners Udsagn. Et enkelt Vidnes Udsagn er ikke nok
til en D�dsdom.
31. I m� ikke tage mod Soneb�de for en Manddraber, n�r han har
forbrudt sit Liv; han skal lide D�den,
32. Heller ikke m� I tage mod Soneb�de, s�ledes at den, der er tyet
til sin Tilflugtsby, f�r Ypperstepr�stens D�d kan vende tilbage
og bos�tte sig i Landet.
33. Vanhelliger ikke det Land, I er i, thi Blodet vanhelliger
Landet, og Landet f�r kun Soning for det Blod, der er udgydt
deri, ved dens Blod, der har udgydt det.
34. G�r ikke det Land urent, I er bosat i, og i hvis Midte jeg bor;
thi jeg HERREN bor midt iblandt Israels B�rn.
*04/36 4.Mosebog 36
1. Overhovederne for F�drenehsene i Gileaditernes Sl�gt Gilead var
en S�n af Manasses S�n Makir af Josefs S�nners Sl�gter tr�dte
frem og talte for Moses og �versterne, Overhovederne for
Israelitternes F�drenehuse,
2. og sagde: "HERREN har p�lagt min Herre at udskifte Landet mellem
Israelitterne ved Lodkastning, og min Herre har i HERRENs Navn
p�budt at give vor Fr�nde Zelofhads Arvelod til hans D�tre.
3. Men hvis de nu indg�r �gteskab med M�nd, der h�rer til en anden
af Israels Stammer, s� unddrages deres Arvelod jo vore F�dres
Arvelod, og s�ledes �ges den Stammes Arvelod, som de kommer til
at tilh�re, medens den Arvelod, der er tilfaldet os ved
Lodkastning, formindskes;
4. og n�r Israelitterne f�r Jubel�r, l�gges deres Arvelod til den
Stammes Arvelod, som de kommer til at tilh�re, og s�ledes
unddrages deres Arvelod vor f�drene Stammes Arvelod."
5. Da udstedte Moses efter HERRENs Ord f�lgende Bud til
Israelitterne: "Josefs S�nners Stamme har talt ret!
6. S�ledes er HERRENs Bud ang�ende Zelofhads D�tre: De m� indg�
�gteskab med hvem de �nsker, men det m� kun v�re M�nd af deres
Faders Stammes Sl�gt, de indg�r �gteskab med.
7. Thi ingen Arvelod, der tilh�rer Israel, m� g� over fra en Stamme
til en anden, men Israelitterne skal holde fast hver ved sin
f�drene Stammes Arvelod.
8. Enhver Datter, som f�r en Arvelod i en af Israelitternes
Stammer, skal indg� �gteskab med en Mand af sin f�drene Stammes
Sl�gt, for at Israelitterne kan beholde hver sine F�dres Arvelod
som Ejendom;
9. og ingen Arvelod m� g� over fra den ene Stamme til den anden,
men Israelitternes Stammer skal holde fast hver ved sin
Arvelod!"
10. Zelofhads D�tre gjorde da, som HERREN p�lagde Moses,
11. idet Mala, Tirza, Hogla, Milka og Noa, Zelofhads D�tre, indgik
�gteskab med deres Farbr�dres S�nner;
12. de indgik �gteskab med M�nd, som h�rte til Josefs S�n Manasses
S�nners Sl�gter, s� at deres Arvelod vedblev at tilh�re deres
f�drene Sl�gts Stamme.
13. Det er de Bud og Lovbud, HERREN gav Israelitterne ved Moses p�
Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko.
*05/ 5.Mosebog
*05/01 5.Mosebog 1
1. Dette er de Ord, Moses talte til hele Israel hinsides Jordan i
�rkenen, i Arabalavningen, lige over for Suf, mellem Paran og
Tofel, Laban, Hazerot og Di Zahab,
2. elleve Dagsrejser fra Horeb, regnede over Seirs Bjerge til
Kadesj Barnea.
3. I det fyrretyvende �r p� den f�rste Dag i den elevte M�ned
kundgjorde Moses Israelitterne alt, hvad HERREN havde p�lagt ham
ang�ende dem,
4. efter at han havde sl�et Amoriterkongen Sihon, der boede i
Hesjbon, og Kong Og af Basan, der boede i Asjtarot og Edrei.
5. Hinsides Jordan i Moabs Land tog Moses sig for at frems�tte
f�lgende Lovudl�gning:
6. HERREN vor Gud talede til os ved Horeb og sagde: "I har nu l�nge
nok opholdt eder ved Bjerget her;
7. bryd derfor op og drag til Amoriternes Bjerge og til alle deres
Naboer i Arabalavningen, p� Bjergene, i Lavlandet, i Sydlandet
og ved Kysten, til Kana'an�ernes Land og Libanon, lige til den
store Flod, Eufratfloden.
8. Se, jeg giver Landet i eders Magt; drag derind og tag det Land i
Besiddelse, som jeg tilsvor eders F�dre, Abraham, Isak og Jakob,
at ville give dem og deres Afkom efter dem."
9. Dengang talte jeg til eder og sagde: "Jeg kan ikke ene b�re
eder.
10. HERREN eders Gud har gjort eder talrige, og se, I er nu s� mange
som Stjernerne p� Himmelen;
11. m�tte kun HERREN, eders F�dres Gud, g�re eder tusinde Gange s�
talrige endnu og velsigne eder, som han har forj�ttet eder;
12. men hvorledes skal jeg ene kunne b�re hele Besv�ret og Arbejdet
med eder og eders Stridigheder?
13. S�rg derfor for at finde nogle kloge, forstandige.og erfarne
M�nd i hver Stamme, som jeg kan s�tte i Spidsen for eder!"
14. Dertil svarede I og sagde: "Det Forslag, du har fremsat, er
godt!"
15. Derfor tog jeg Overhovederne for eders Stammer, kloge og erfarne
M�nd, og satte dem i Spidsen for eder som �verste over tusinde,
hundrede, halvtredsindstyve eller ti og som Tilsynsm�nd over
eders Stammer.
16. Dengang gav jeg s� eders Dommere det P�bud: "Hold Forh�r, n�r
der er Stridigheder mellem eders Landsm�nd, og d�m retf�rdigt,
n�r en Mand har en Sag, enten det er med en Landsmand eller med
en, der bor som fremmed hos ham;
17. vis ingen Personsanseelse for Retten; h�r p� den ringeste som p�
den st�rste og frygt ikke for nogen; thi Dommen er Guds! Men
Sager, som er eder for vanskelige, skal I forebringe mig, s�
skal jeg holde Forh�r i dem!"
18. Og dengang gav jeg eder s� P�l�g om alt, hvad I skulde g�re.
19. Derp� br�d vi op fra Horeb og drog gennem hele denne store,
grufulde �rken, som I selv har set, i Retning af Amoriternes
Bjerge, s�ledes som HERREN vor Gud havde p�lagt os. Og vi kom
til Kadesj Barnea.
20. Da sagde jeg til eder: "I er nu kommet til Amoriternes Bjerge,
som HERREN vor Gud vil give os.
21. Se, HERREN din Gud har givet Landet i din Magt, drag derfor op
og tag det i Besiddelse, s�ledes som HERREN, dine F�dres Gud,
har sagt til dig. Frygt ikke, men v�r uforsagt!"
22. Da kom I alle hen til mig og sagde: "Lad os sende nogle M�nd i
forvejen til at udspejde Landet for os og bringe os Underretning
om den Vej, vi skal drage op ad, og om de Byer, vi kommer til!"
23. Jeg billigede det og udtog tolv M�nd iblandt eder, en af hver
Stamme.
24. De begav sig p� Vej og drog op i Bjergene og kom til Esjkoldalen
og udspejdede den;
25. og de tog nogle af Landets Frugter med og bragte dem ned til os,
og de meldte os tilbage: "Det er et herligt Land, HERREN vor Gud
vil give os!"
26. Men I vilde ikke drage op, I var genstridige mod HERREN eders
Guds Befaling.
27. I knurrede i eders Telte og sagde: "Af Had til os f�rte HERREN
os ud af �gypten for at give os i Amoriternes H�nd og lade os g�
til Grunde!
28. Hvor er det dog, vi skal hen? Vore Br�dre tog Modet fra os, da
de sagde: Det er et Folk, der er st�rre og h�jere end vi, og der
er store Byer med himmelh�je F�stningsv�rker, ja, vi s� endog
Efterkommere af Anakiterne der!"
29. Men jeg sagde til eder: "Lad eder ikke skr�mme og frygt ikke for
dem!
30. HERREN eders Gud, der vandrer foran eder, vil selv stride for
eder, som I s�, han gjorde det for eder i �gypten
31. og i �rkenen, hvor du s�, at HERREN din Gud bar dig, som en Mand
b�rer sin S�n, hele den Vej I har vandret, lige til I n�ede
hertil!"
32. Men alligevel troede I ikke p� HERREN eders Gud,
33. sk�nt han vandrede foran eder p� Vejen for at uds�ge Lejrpladser
til eder, om Natten i Ilden, for at I kunde se, hvor I skulde
g�, og om dagen i Skyen.
34. Men da HERREN h�rte eders Ord, blev han vred og svor:
35. "Ikke en eneste af disse M�nd, af denne onde Sl�gt, skal f� det
herlige Land at se, som jeg svor at ville give eders F�dre,
36. undtagen Kaleb, Jefunnes S�n; han alene skal f� det at se, og
ham og hans B�rn vil jeg give det Land, han har betr�dt, fordi
han har vist HERREN fuld Lydighed!"
37. Ogs� p� mig blev HERREN vred for eders Skyld, og han sagde:
"Heller ikke du skal komme derind!
38. Josua, Nuns S�n, der st�r i din Tjeneste, han skal komme derind;
s�t Mod i ham, thi han skal skaffe Israel det i Eje."
39. Og dets sm� B�rn, som I sagde skulde blive til Bytte, eders
B�rn, som i Dag ikke kender Forskel p� godt og ondt, de skal
komme derind, dem vil jeg give det, og de skal tage det i
Besiddelse.
40. I selv derimod skal vende om og begive eder p� Vej til �rkenen i
Retning af det r�de Hav!"
41. Da svarede I og sagde til mig: "Vi har syndet imod HERREN! Vi
vil drage op og k�mpe, som HERREN vor Gud har befalet os!" Og
alle if�rte I eder eders V�ben og vilde i Letsindighed drage op
i Bjergene.
42. Men HERREN sagde til mig: Sig til dem: Drag ikke op og indlad
eder ikke i Kamp, thi jeg er ikke iblandt eder; g�r I det,
bliver I sl�et af eders Fjender!"
43. Men da jeg sagde det til eder, adl�d I ikke, men var genstridige
mod HERRENs Bud og formastede eder til at drage op i Bjergene.
44. Da drog Amoriterne, der bor i Bjergene der, ud imod eder, og de
forfulgte eder som Bier og slog eder fra Seir til Horma.
45. Da I s� kom tilbage, gr�d I for HERRENs �syn; men HERREN vilde
ikke h�re eder og l�ne eder �re.
46. S� blev I hele den lange Tid i Kadesj.
*05/02 5.Mosebog 2
1. S� vendte vi om og br�d op til �rkenen i Retning af det r�de
Hav, s�ledes som HERREN havde p�lagt mig, og i lang Tid vandrede
vi rundt om Seirs Bjerge.
2. Da sagde HERREN til mig:
3. "Nu har I l�nge nok vandret rundt om Bjergene her; vend eder nu
mod Nord!
4. Men byd Folket og sig: N�r I nu drager igennem eders Br�dres,
Esaus S�nners, Landem�rker, de, som bor i Seir, og de bliver
bange for eder, s� skal I tage eder vel i Vare
5. for at indlade eder i Krig med dem; thi jeg vil ikke give eder
s� meget som en Fodsbred af deres Land; thi Esau har jeg givet
Seirs Bjerge i Arv og Eje.
6. F�devarer at spise skal I k�be af dem for Penge, ogs� Vand at
drikke skal I k�be af dem for Penge;
7. thi HERREN din Gud har velsignet dig i alt, hvad du har taget
dig for, han har s�rget for dig p� din Vandring gennem denne
store �rken; i fyrretyve �r har, HERREN din Gud nu v�ret med
dig, du har ikke manglet noget."
8. Derp� drog vi fra Elat og Ezjongeber ad Arabavejen gennem vore
Br�dres, Esaus S�nners Land, de, som bor i Se'ir; s� drejede vi
af og drog videre ad Vejen til Moabs �rken.
9. Og HERREN sagde til mig: "Du m� ikke angribe Moab eller indlade
dig i Krig med dem, thi jeg vil ikke give dig noget af deres
Land i Eje; thi Lots S�nner har jeg givet Ar i Eje.
10. Fordum beboedes det af Emiterne, et stort og talrigt Folk,
k�mpestore som Anakiterne;
11. ogs� de henregnes ligesom Anakiterne til Refaiterne, men
Moabiterne kalder dem Emiter.
12. I Se'ir boede derimod fordum Horiterne, som Esaus S�nner drev
bort og udryddede foran sig, hvorefter de bosatte sig der i
deres Sted, ligesom Israel gjorde ved sit Ejendomsland, som
HERREN gav dem.
13. Bryd nu op og g� over Zeredb�kken! S� gik vi over Zeredb�kken.
14. Der var g�et otte og tredive �r fra vort Opbrud fra Kadesj
Barnea, til vi gik over Zeredb�kken, til hele din Sl�gt af
v�benf�re M�nd var udd�d af Lejren, s�ledes som HERREN havde
svoret dem;
15. ogs� HERRENs H�nd havde v�ret imod dem, s� de blev udryddet af
Lejren til sidste Mand.
16. Men da alle v�benf�re M�nd var udd�de af Folket,
17. talede HERREN til mig og sagde:
18. N�r du nu drager gennem Moabs Landem�rker, gennem Ar,
19. og s�ledes n�r hen til Ammoniterne, s� m� du ikke angribe dem
eller indlade dig i Krig med dem, thi jeg vil ikke give dig
noget af Ammoniternes Land i Eje; thi det har jeg givet Lots
B�rn i Eje.
20. Ogs� det henregnes til Refaiternes Land; det beboedes fordum af
Refaiter, men Ammoniterne kalder dem Zamzummiter.
21. Det var et stort og talrigt Folk, k�mpestore som Anakiterne.
Men HERREN udryddede dem foran dem, s� de drev dem bort og
bosatte sig der i deres Sted,
22. ligesom han gjorde for Esaus S�nner, der bor i Se'ir, for hvem
han udryddede Horiterne, s� de drev dem bort og bosatte sig der
i deres Sted, og de bor der den Dag i dag.
23. Men Avvijiterne, der boede i Landsbyer i Egnene henimod Gaza,
dem drev Kaftorerne, der var udvandret fra Kaftor, bort og
bosatte sig der i deres Sted.
24. Bryd nu op og g� over Arnonfloden! Se, jeg har givet Hesjbons
Konge, Amoriten Sihon, og hans Land i din H�nd; giv dig kun til
at drive ham bort og f�re Krig med ham!
25. Fra i Dag af begynder jeg at v�kke Frygt og R�dsel for dig hos
alle Folkeslag under Himmelen; blot de h�rer om dig, skal de
ryste og b�ve for dig!
26. Da udsendte jeg Sendebud fra Kedemots �rken til Kong Sihon af
Hesjbon med f�lgende fredelige Tilbud:
27. "Lad mig drage gennem dit Land; jeg skal holde mig til Vejen
uden at b�je af til h�jre eller venstre.
28. F�devarer at spise skal du s�lge mig for Penge, og Vand at
drikke skal du give mig for Penge, jeg beder kun om at m�tte
drage igennem til Fods,
29. s�ledes som Esaus S�nner, der bor i Se'ir, og Moabiterne, der
bor i Ar, tillod mig, indtil jeg kommer over Jordan ind i det
Land, HERREN vor Gud vil give os!"
30. Men Kong Sihon i Hesjbon vilde ikke tillade os at drage igennem;
thi HERREN din Gud forh�rdede hans �nd og gjorde hans Hjerte
h�rdt for at give ham i din H�nd, som det nu er sket.
31. Derp� sagde HERREN til mig: "Se, jeg har allerede begyndt at
give Sihon og hans Land i din Magt; giv dig kun til at drive ham
bort for at tage hans Land i Besiddelse!"
32. S� rykkede Sihon med alle sine Krigere ud imod os til Kamp ved
Jaza;
33. og HERREN vor Gud gav ham i vor Magt, og vi slog ham og hans
S�nner og alle hans Krigere.
34. Og vi indtog dengang alle hans Byer og lagde i enhver By Band p�
M�nd, Kvinder og B�rn uden at lade en eneste undslippe;
35. kun Kv�get tog vi selv som Bytte, tillige med hvad vi r�vede i
de erobrede Byer.
36. Fra Aroer ved Arnonflodens Bred og Byen, der ligger i Dalen, og
til Gilead var der ikke en By, som var os uindtagelig; HERREN
vor Gud gav dem alle i vor Magt.
37. Men p� Ammoniternes Land forgreb du dig ikke, hverken det, der
ligger langs Jabbokfloden, eller Byerne i Bjergene, s�ledes som
HERREN vor Gud havde p�budt.
*05/03 5.Mosebog 3
1. Derp� br�d vi op og drog mod Basan. Og Kong Og af Basan rykkede
med alle sine Krigere ud imod os til Kamp ved Edrei.
2. Da sagde HERREN til mig: "Frygt ikke for ham, thi jeg giver ham
i din H�nd tillige med hele hans Folk og Land, og du skal g�re
ved ham, som du gjorde ved Sihon, Amoriterkongen i Hesjbon."
3. S� gav HERREN vor Gud ogs� kong Og af Basan og alle hans Krigere
i vor H�nd, og vi slog ham, s� ikke en eneste undslap.
4. Vi indtog dengang alle hans Byer; der var ikke een By, vi ikke
fratog dem, i alt tresindstyve Byer, hele Landskabet Argob, Ogs
Kongerige i Basan,
5. lutter Byer, der var bef�stet med h�je Mure, Porte og Portsl�er,
foruden de mange �bne Byer;
6. og vi lagde Band p� dem, ligesom vi havde gjort ved Kong Sihon i
Hesjbon, i enhver By lagde vi Band p� M�nd, Kvinder og B�rn;
7. men alt Kv�get, og hvad vi r�vede fra Byerne, tog vi selv som
Bytte.
8. S�ledes erobrede vi dengang Landet fra de to Amoriterkonger
hinsides Jordan fra Arnonfloden til Hermonbjerget
9. Zidonierne kalder Hermon Sirjon, men Amoriterne kalder det Senir
10. alle Byerne p� H�jsletten, hele Gilead og hele Basan lige til
Salka og Edrei, Byer i kong Ogs Rige i Basan.
11. Thi Kong Og af Basan var den eneste, der endnu var tilbage af
Refaiterne; hans Kiste, en Jernkiste, st�r jo endnu i Rabba i
Ammon, ni Alen lang og fire Alen bred efter vanligt M�l.
12. S�ledes tog vi dengang dette Land i Besiddelse. Landet fra
Aroer, der ligger ved Arnonfloden, og Halvdelen af Gileads
Bjerge med Byerne der gav jeg Rubeniterne og Gaditerne;
13. men Resten af Gilead og hele Basan, Ogs Rige, gav jeg til
Manasses halve Stamme, hele Landskabet Argob. (Det er hele dette
Basan, man kalder Refaiterland.)
14. Manasses S�n Jair erobrede hele Landskabet Argob indtil
Gesjuriternes og Ma'akatiternes Egne og kaldte dem Ja'irs
Teltbyer efter sig selv, som de hedder endnu den Dag i Dag.
15. Og Makir gav jeg Gilead;
16. og Rubeniterne og Gaditerne gav jeg Landet fra Gilead til
Arnonfloden med Dalens Midtlinie som Gr�nse og til Jabbokfloden,
Ammoniternes Gr�nse,
17. og Arabalavningen med Jordan som Gr�nse fra Kinneret til
Arabaeller Salthavet ved Foden af Pisgas Skr�nter mod �st.
18. Dengang gav jeg eder f�lgende P�bud: "HERREN eders Gud har givet
eder dette Land i Eje; men I skal, s� mange krigsdygtige M�nd I
er, drage v�bnede i Spidsen for eders Br�dre Israelitterne
19. kun eders Kvinder, B�rn og Kv�g (jeg ved, at I har meget Kv�g)
skal blive tilbage i de Byer, jeg giver eder
20. indtil HERREN bringer eders Br�dre til Hvile ligesom eder, og de
ogs� f�r taget det Land i Besiddelse, som HERREN eders Gud vil
give dem hinsides Jordan; s� kan enhver af eder vende tilbage
til den Ejendom, jeg har givet eder!"
21. Og Josua gav jeg dengang f�lgende P�bud: "Du har med egne �jne
set alt, hvad HERREN eders Gud har gjort ved disse to Konger;
s�ledes vil HERREN ogs� g�re ved alle de Riger, du drager over
til.
22. Du skal ikke frygte for dem; thi HERREN eders Gud vil selv k�mpe
for eder!"
23. Og dengang bad jeg s�ledes til HERREN:
24. "Herre, HERRE! Du har begyndt at vise din Tjener din Storhed og
din st�rke H�nd! Thi hvem er den Gud i Himmelen og p� Jorden,
der kan g�re s�danne Gerninger og Storv�rker som du?
25. Lad mig da f� Lov at drage over og se det herlige Land hinsides
Jordan, det herlige Bjergland og Libanon!"
26. Men HERREN var vred p� mig for eders Skyld og h�rte mig ikke,
men han sagde til mig: "Lad det v�re nok, tal ikke mere til mig
om den Sag;
27. men stig op p� Pisgas Tinde, l�ft dit Blik mod Vest og Nord, mod
Syd og �st, og tag det i �jesyn. Thi du kommer ikke til at drage
over Jordan dernede;
28. men sig Josua, hvad han skal, og s�t Mod i ham og styrk ham, thi
det bliver ham, der skal drage over i Spidsen for dette Folk, og
ham, der skal give dem det Land, du ser, i Eje."
29. S� blev vi i Dalen lige over for Bet Peor.
*05/04 5.Mosebog 4
1. Og nu, Israel! H�r de Anordninger og Lovbud, som jeg vil l�re
eder at holde, for at I kan blive i Live og komme ind og tage
det Land i Besiddelse, som HERREN, eders F�dres Gud, vil give
eder.
2. I m� hverken l�gge noget til eller tr�kke noget fra, hvad jeg
byder eder, men I skal holde HERREN eders Guds Bud, som jeg
p�l�gger eder.
3. I har med egne �jne set, hvad HERREN gjorde i Anledning af Ba'al
Peor: Hver eneste Mand, som fulgte Ba'al Peor, udryddede HERREN
din Gud af din Midte.
4. Men I, som holdt fast ved HERREN eders Gud, er alle i Live den
Dag i Dag.
5. Se, jeg har l�rt eder Anordninger og Lovbud, s�ledes som HERREN
min Gud har p�lagt mig, for at I skal handle derefter i det
Land, I skal ind og tage i Besiddelse;
6. hold dem og f�lg dem! Thi det skal v�re eders Visdom og eders
Kl�gt i de andre Folks �jne. N�r de h�rer om alle disse
Anordninger, skal de sige: "Sandelig, det er et vist og klogt
Folk, dette store Folk!"
7. Thi hvor er der vel et stort Folk, som har Guder, der kommer til
det, s�ledes som HERREN vor Gud g�r det, n�r vi kalder p� ham;
8. og hvor er der vel et stort Folk, der har s� retf�rdige
Anordninger og Lovbud som hele denne Lov, jeg forel�gger eder i
Dag?
9. Kun skal du vogte dig og omhyggeligt tage Vare p� dig selv, at
du ikke glemmer, hvad du med egne �jne har set, og at det ikke
viger fra dit Hjerte, s� l�nge du lever; og du skal fort�lle
dine S�nner og dine S�nners S�nner derom.
10. Glem ikke den Dag, du stod for HERREN din Guds �syn ved Horeb,
da HERREN sagde til mig: "Kald mig Folket sammen, for at jeg kan
kundg�re dem mine Ord, s� de kan l�re at frygte mig, s� l�nge de
lever p� Jorden, og l�re deres S�nner det samme!"
11. Da tr�dte I frem og stod ved Bjergets Fod, medens Bjerget
br�ndte i lys Lue helt ind i Himmelen, hylet i M�rke, Skyer og
Mulm;
12. og da HERREN talede til eder ud fra Ilden, h�rte I kun Ordene,
men nogen Skikkelse s� I ikke, kun en R�st fornam I.
13. Da kundgjorde han eder sin Pagt, som han b�d eder at holde, de
ti Ord, og han skrev dem p� to Stentavler.
14. Og mig b�d HERREN dengang at l�re eder Anordninger og Lovbud,
som I skulde overholde idet Land, I nu skal over og tage i
Besiddelse.
15. Eftersom I ikke s� nogen Skikkelse, dengang HERREN talede til
eder p� Horeb ud fra Ilden, s� vogt eder nu omhyggeligt for
16. at handle s� ryggesl�st, at I laver eder et Gudebillede, en
Stenst�tte i en eller anden Skikkelse, enten det nu er et
Afbillede af en Mand eller en Kvinde
17. eller et Afbillede af et eller andet Dyr, der lever p� Jorden,
eller et Afbillede af en eller anden vinget Fugl, der flyver
under Himmelen,
18. eller et Afbillede af et eller andet Kryb, der kryber p� Jorden,
eller et Afbillede af en eller anden Fisk i Vandet under Jorden;
19. og n�r du l�fter dit Blik til Himmelen og ser Solen og M�nen og
Stjernerne, hele Himmelens H�r, s� vogt dig for at lade dig
forf�re til at tilbede og dyrke dem. Thi HERREN din Gud har
tildelt alle de andre Folk under hele Himmelen dem;
20. men eder tog HERREN og f�rte ud af Smelteovnen, af �gypten, for
at I skulde v�re hans Ejendomsfolk, som I nu er.
21. Men HERREN blev vred p� mig for eders Skyld og svor, at jeg ikke
skulde komme over Jordan ind i det herlige Land, som HERREN din
Gud vil give dig i Eje,
22. thi jeg skal d� i Landet her; jeg skal ikke komme over Jordan,
men I skal komme over og tage dette herlige Land i Besiddelse.
23. S� vogt eder for at glemme HERREN eders Guds Pagt, som han
sluttede med eder, og for at lave eder noget Gudebillede i
Skikkelse af noget som helst, HERREN din Gud har forbudt dig
24. Thi HERREN din Gud er en fort�rende Ild, en nidk�r Gud!
25. N�r du f�r B�rn og B�rneb�rn, og I bliver gamle i Landet, og I
da handler s� ryggesl�st, at I laver eder Gudebilleder i en
eller anden Skikkelse og g�r, hvad der er ondt i HERREN din Guds
�jne, s� at I fort�rner ham,
26. s� kalder jeg i Dag Himmelen og Jorden til Vidne imod eder p�,
at I hastigt skal blive udryddet af det Land, I skal over Jordan
og tage i Besiddelse; I skal ikke f� noget langt Liv der, men
visselig g� til Grunde;
27. og HERREN vil splitte eder mellem Folkene, og kun nogle f� af
eder skal blive tilbage blandt de Folkeslag, HERREN driver eder
hen iblandt.
28. Der skal I komme til at dyrke Guder, der er Menneskeh�nders
V�rk, Tr� og Sten, som hverken kan se eller h�re, spise eller
lugte!
29. Der skal I s� s�ge HERREN din Gud, og du skal finde ham, n�r du
s�ger ham af hele dit Hjerte og hele din Sj�l.
30. I de kommende Dage, n�r du er i N�d, og alle disse Ting kommer
over dig, skal du vende om til HERREN din Gud og adlyde hans
R�st.
31. Thi en barmhjertig Gud er HERREN din Gud; han slipper dig ikke
og lader dig ikke g� til Grunde og glemmer ikke Pagten med dine
F�dre, som han tilsvor dem.
32. Thi gransk dog i de henfarne Tider, der gik forud for dig, lige
fra den Tid af da Gud skabte Menneskene p� Jorden, og fra den
ene Ende af Himmelen til den anden, om der er sket noget s�
stort som dette, eller om dets Lige er h�rt.
33. Har noget Folk h�rt Guds R�st ud fra Ilden, s�ledes som du h�rte
det, og levet?
34. Eller har nogen Gud s�gt at komme og hente sig et Folk midt ud
af et andet Folk ved Pr�velser, Tegn og Undere, ved Krig, med
st�rk H�nd og udstrakt Arm og store R�dsler, s�ledes som du med
egne �jne s� HERREN eders Gud g�re med eder i �gypten?
35. Du fik det at se, for at du skulde vide, af HERREN og ingen
anden er Gud.
36. Fra Himmelen lod han dig h�re sin R�st for at undervise dig, og
p� Jorden lod han dig se sin store Ild, og hans Ord h�rte du ud
fra Ilden.
37. Og fordi han elskede dine F�dre og udvalgte deres Afkom efter
dem og selv f�rte dig ud af �gypten ved sin store V�lde
38. for at drive Folk bort foran dig, der er st�rre og m�gtigere end
du selv, og lade dig komme ind i deres Land og give dig det i
Eje, som det nu er sket,
39. derfor skal du i Dag vide og l�gge dig p� Sinde, at HERREN og
ingen anden er Gud oppe i Himmelen og nede p� Jorden.
40. Og du skal holde hans Anordninger og Bud, som jeg p�l�gger dig i
Dag, for at det kan g� dig og dine B�rn efter dig vel, og for at
du alle Dage kan leve l�nge i det Land, HERREN din Gud giver
dig!
41. P� den Tid udskilte Moses tre Byer hinsides Jordan, p� den �stre
Side,
42. som Tilflugtsteder for Manddrabere, der ufors�tligt sl�r et
andet Menneske ihjel uden i Forvejen at have b�ret Nag til ham,
for at de kan redde Livet ved at ty til en af disse Byer,
43. nemlig Bezer i �rkenen p� H�jsletten for Rubeniterne, Ramot i
Gilead for Gaditerne og Golan i Basan for Manassiterne.
44. Dette er den Lov, Moses forelagde Israelitterne.
45. Dette er de Vidnesbyrd, Anordninger og Lovbud, Moses kundgjorde
Israelitterne, da de drog bort fra �gypten,
46. hinsides Jordan i Dalen lige for Bet Peor i det Land, der havde
tilh�rt Amoriterkongen Sihon, som boede i Hesjbon, og som Moses
og Israelitterne havde sl�et, da de drog bort fra �gypten.
47. De havde erobret hans og Kong Og af Basans Land, de to
Amoriterkonger hinsides Jordan, p� den �stre Side,
48. fra Aroer ved Arnonflodens Bred til Sirjons Bjerg, det er
Hermon,
49. tillige med hele Arabalavningen hinsides Jordan, p� den �stre
Side, lige til Arabahavet neden for Pisgas Skr�nter.
*05/05 5.Mosebog 5
1. Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: H�r, Israel,
de Anordninger og Lovbud, som jeg kundg�r eder i Dag! L�r dem og
hold dem omhyggeligt.
2. HERREN vor Gud sluttede en Pagt med os ved Horeb.
3. Det var ikke med vore F�dre, HERREN sluttede den Pagt, men med
os, vi, der i Dag er her til Stede, alle vi, der er i Live.
4. Ansigt til Ansigt talede HERREN med eder p� Bjerget ud fra
Ilden.
5. Jeg stod dengang som Mellemmand mellem HERREN og eder og
kundgjorde eder HERRENs Ord; thi I var bange for Ilden og turde
ikke stige op p� Bjerget.
6. Han sagde: Jeg er HERREN din Gud, som f�rte dig ud af �gypten,
af Tr�llehuset.
7. Du m� ikke have andre Guder end mig.
8. Du m� ikke g�re dig noget udsk�ret Billede eller noget Afbillede
af det, som er oppe i Himmelen eller nede p� Jorden eller i
Vandet under Jorden;
9. du m� ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HERREN din Gud er en
nidk�r Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer F�dres
Br�de p� B�rn af dem, som hader mig,
10. men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og
holder mine Bud!
11. Du m� ikke misbruge HERREN din Guds Navn, thi HERREN lader ikke
den ustraffet, der misbruger hans Navn!
12. Tag Vare p� Hviledagen, s� du holder den hellig, s�ledes som
HERREN din Gud har p�lagt dig!
13. I seks Dage skal du arbejde og g�re al din Gerning,
14. men den syvende Dag skal v�re Hviledag for HERREN din Gud; da m�
du intet Arbejde udf�re, hverken du selv, din S�n eller Datter,
din Tr�l eller Tr�lkvinde, din Okse eller dit �sel eller noget
af dit Kv�g eller den fremmede inden dine Porte, for at din Tr�l
og Tr�lkvinde kan hvile ud ligesom du selv.
15. Kom i Hu, at du selv var Tr�l i �gypten, og at HERREN din Gud
f�rte dig ud derfra med st�rk H�nd og udstrakt Arm; det er
derfor, HERREN din Gud har p�lagt dig at fejre Hviledagen!
16. �r din Fader og din Moder, s�ledes som HERREN din Gud har p�lagt
dig, for at du kan f� et langt Liv, og det m� g� dig vel i det
Land, HERREN din Gud vil give dig.
17. Du m� ikke sl� ihjel!
18. Du m� ikke bedrive Hor!
19. Du m� ikke stj�le!
20. Du m� ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din N�ste!
21. Du m� ikke beg�re din N�stes Hustru. Du m� ikke attr� din N�stes
Hus, hans Mark, hans Tr�l eller Tr�lkvinde, hans Okse eller �sel
eller noget, der h�rer din N�ste til!
22. Disse Ord talede HERREN til hele eders Forsamling p� Bjerget ud
fra Ilden, Skyen og Mulmet med v�ldig R�st uden at f�je noget
til; og han skrev dem op p� to Stentavler og gav mig dem.
23. Men da I h�rte R�sten, der l�d ud fra M�rket, medens Bjerget
stod i lys Lue, kom I, alle Overhovederne for eders Stammer og
eders �ldste, hen til mig
24. og sagde: "Se, HERREN vor Gud har ladet os skue sin Herlighed og
Storhed, og hans R�st har vi h�rt ud fra Ilden; i Dag har vi
oplevet, at Gud kan tale med Mennesker, uden at de d�r.
25. Men hvorfor skal vi d�? Thi denne v�ldige Ild vil fort�re os;
hvis vi skal blive ved at h�re p� HERREN vor Guds R�st, m� vi
d�!
26. Thi hvilken d�delig har nogen Sinde som vi h�rt den levende Guds
R�st ud fra Ilden og levet?
27. Tr�d du hen og h�r alt, hvad HERREN vor Gud siger; siden skal du
s� sige os alt, hvad HERREN vor Gud taler til dig, og vi skal
h�re det og g�re derefter."
28. Og da HERREN h�rte, hvorledes I talte til mig, sagde han til
mig: "Jeg har h�rt, hvad dette Folk siger til dig, og alt, hvad
de har sagt til dig, er ret;
29. gid de alle Dage m� have et s�dant Hjerte, at de frygter mig og
holder alle mine Bud, for at det m� g� dem og deres B�rn vel
evindelig.
30. G� derfor hen og byd dem at vende tilbage til deres Telte;
31. men bliv du st�ende her hos mig, s� skal jeg kundg�re dig alle
Budene, Anordningerne og Lovbudene, som du skal l�re dem, og som
de skal holde i det Land, jeg vil give dem i Eje!"
32. G�r derfor omhyggeligt s�ledes, som HERREN eders Gud har p�lagt
eder, uden at vige til h�jre eller venstre;
33. f�lg altid den Vej, som HERREN eders Gud har p�lagt eder at g�,
at I kan blive i Live og f� det godt og leve l�nge i det Land,I
skal tage i Besiddelse!
*05/06 5.Mosebog 6
1. Dette er Budet, Anordningerne og Lovbudene, som HERREN eders Gud
har p�budt at l�re eder at handle efter i det Land, I skal over
og tage i Besiddelse,
2. for at du alle dine Levedage m� frygte HERREN din Gud og holde
alle hans Anordninger og Bud, som jeg giver dig, du selv, din
S�n og din S�nnes�n, og f� et langt Liv.
3. H�r derfor, Israel, og g�r omhyggeligt efter dem, for at det kan
g� dig vel, og for at I m� blive overv�ttes talrige, s�ledes som
HERREN, dine F�dres Gud, har forj�ttet dig, i et Land, der
flyder med M�lk og Honning.
4. H�r, Israel! HERREN vor Gud, HERREN er een.
5. Og du skal elske HERREN din Gud af hele dit Hjerte, af hele din
Sj�l og af hele din Styrke.
6. Disse Bud, som jeg p�l�gger dig i Dag, skal du tage dig til
Hjerte;
7. og du skal indprente dine B�rn dem og tale om dem, b�de n�r du
sidder i dit Hus, og n�r du vandrer p� Vejen, b�de n�r du l�gger
dig, og n�r du st�r op;
8. du skal binde dem som et Tegn om din H�nd, de skal v�re som et
Erindringsm�rke p� din Pande,
9. og du skal skrive dem p� D�rstolperne af dit Hus og p� dine
Porte.
10. Og n�r HERREN din Gud f�rer dig ind i det Land, han tilsvor dine
F�dre Abraham, Isak og Jakob at ville give dig, store og smukke
Byer, som du ikke har bygget,
11. Huse, der er fulde af alt godt, som du ikke har samlet,
udhuggede Ciesterner, som du ikke har udhugget, Ving�rde og
Olivenhaver, som du ikke har plantet, og du spiser dig m�t,
12. vogt dig da for at glemme HERREN, som f�rte dig ud af �gypten,
af Tr�llehuset;
13. HERREN din Gud skal du frygte, ham skal du dyrke, og ved hans
Navn skal du sv�lge!
14. I m� ikke holde eder til andre Guder, til nogen af de omboende
Folks Guder,
15. thi HERREN din Gud er en nidk�r Gud i din Midte; ellers vil
HERREN din Guds Vrede blusse op imod dig, s� han udrydder dig af
Jorden.
16. I m� ikke friste HERREN eders Gud, som I gjorde ved Massa.
17. I skal omhyggeligt holde HERREN eders Guds Bud, Vidnesbyrd og
Anordninger, som han har p�lagt dig;
18. og du skal g�re, hvad der er ret og godt i HERRENs �jne, for at
det m� g� dig vel, og du m� komme ind og f� det herlige Land i
Eje. som HERREN tilsvor dine F�dre,
19. idet han jager alle dine Fjender bort foran dig, som HERREN har
sagt!
20. N�r din S�n i Fremtiden sp�rger dig: "Hvorledes har det sig med
de Vidnesbyrd, Anordninger og Lovbud, som HERREN vor Gud gav
eder?"
21. s� skal du svare din S�n s�ledes: "Vi var engang Faraos Tr�lle i
�gypten; men HERREN f�rte os ud af �gypten med st�rk H�nd.
22. Og HERREN udf�rte Tegn og store, �del�ggende Undere p� �gypten,
p� Farao og hele hans Hus, lige for vore �jne;
23. men os f�rte han ud derfra for at f�re os ind og give os det
Land, han havde tilsvoret vore F�dre.
24. Dengang p�lagde HERREN os at handle efter alle disse
Anordninger, idet vi frygter HERREN vor Gud, for at det altid m�
g� os vel, for at han kan lade os blive i Live, som det hidtil
er sket.
25. Og vi skal st� som retf�rdige for HERREN vor Guds Ansigt, n�r vi
handler efter alle disse Anordninger, s�ledes som han har p�lagt
os!"
*05/07 5.Mosebog 7
1. N�r HERREN din Gud f�rer dig ind i det Land, du skal ind og tage
i Besiddelse, og driver store Folk bort foran dig, Hetiterne,
Girgasjiterne, Amoriterne, Kana'an�erne, Periiterne, Hivviterne
og Jebusiterne, syv Folk, der er st�rre og m�gtigere end du,
2. og n�r HERREN din Gud giver dem i din Magt, og du overvinder
dem, s� skal du l�gge Band p� dem. Du m� ikke slutte Pagt med
dem eller vise dem Sk�nsel.
3. Du m� ikke besvogre dig med dem, du m� hverken give en af deres
S�nner din datter eller tage en af deres D�tre til din S�n;
4. thi s� vil de f� din S�n til at falde fra HERREN, s� han dyrker
andre Guder, og HERRENs Vrede vil blusse op imod eder, og han
vil udrydde dig i Hast.
5. Men s�ledes skal I g�re ved dem: Deres Altre skal I nedbryde,
deres Stenst�tter skal I s�ndersl�, deres Asjerast�tter skal I
omhugge, og deres Gudebilleder skal I opbr�nde.
6. Thi du er et Folk, der er helliget HERREN din Gud; dig har
HERREN din Gud udvalgt til sit Ejendomsfolk blandt alle Folk p�
Jorden.
7. Det er ikke, fordi I er st�rre end alle de andre Folk, at HERREN
har fattet Velbehag til eder og udvalgt eder, thi I er det
mindste af alle Folk;
8. men fordi HERREN elskede eder, og fordi han vilde holde den Ed,
han tilsvor eders F�dre, derfor var det, at HERREN med st�rk
H�nd f�rte eder ud og udl�ste dig af Tr�llehuset, af
�gypterkongen Faraos H�nd;
9. s� skal du vide, at HERREN din Gud er den sande Gud, den
trofaste Gud, der i tusinde Sl�gtled holder fast ved sin Pagt og
sin Miskundhed mod dem, der elsker ham og holder hans Bud,
10. men bringer Geng�ldelse over den, der hader ham, s� han udrydder
ham, og ikke t�ver over for den, der hader ham, men bringer
Geng�ldelse over ham.
11. Derfor skal du omhyggeligt handle efter det Bud, de Anordninger
og Lovbud, jeg i Dag giver dig!
12. N�r I nu h�rer disse Lovbud og holder dem og handler efter dem,
s� skal HERREN din Gud til L�n derfor holde fast ved den Pagt og
den Miskundhed, han tilsvor dine F�dre.
13. Han skal elske dig, velsigne dig og g�re dig mangfoldig, han
skal velsigne Frugten af dit Moderliv og Frugten af din Jord,
dit Korn, din Most og din Olie, Till�gget af dine Okser og dine
F�rs Yngel i det Land, han tilsvor dine F�dre at ville give dig!
14. Velsignet skal du v�re fremfor alle andre Folk; ingen Mand eller
Kvinde hos dig skal v�re ufrugtbar, ej heller noget af dit Kv�g;
15. og HERREN vil holde alle Sygdomme fra dig; ingen af �gyptens
onde Farsoter, som du jo kender, vil han p�f�re dig, men han vil
l�gge dem p� alle dem, der hader dig.
16. Og alle de Folk, som HERREN din Gud giver dig, skal du fort�re
uden Sk�nsel; du m� ikke dyrke deres Guder, thi det vilde blive
en Snare for dig.
17. Og skulde du sige ved dig selv: "Disse Folk er st�rre end jeg,
hvor kan jeg drive dem bort?"
18. s� frygt ikke for dem, men kom i Hu, hvad HERREN din Gud gjorde
ved Farao og hele �gypten,
19. de store Pr�velser, du selv s�, Tegnene og Underne, den st�rke
H�nd og den udstrakte Arm, hvormed HERREN din Gud f�rte dig ud;
s�ledes vil HERREN din Gud g�re ved alle de Folkeslag, du
frygter for.
20. Ja, ogs� Gedehamse vil HERREN din Gud sende imod dem, indtil de,
der er tilbage og holder sig skjult for dig, er udryddet.
21. V�r ikke bange for dem, thi HERREN din Gud er i din Midte, en
stor og frygtelig Gud.
22. HERREN din Gud skal lidt efter lidt drive disse Folkeslag bort
foran dig. Det g�r ikke an, at du udrydder dem i Hast, thi s�
bliver Markens vilde Dyr dig for talrige.
23. Men HERREN din Gud skal give dem i din Magt, og han skal sl� dem
med stor R�dsel, indtil de er udryddet.
24. Og han skal give deres Konger i din H�nd, og du skal udrydde
deres Navn under Himmelen; ingen skal kunne holde Stand over for
dig, til du har udryddet dem.
25. Deres Gudebilleder skal I opbr�nde; du m� ikke lade dig friste
til at tage S�lvet eller Guldet p� dem, for at du ikke skal
lokkes i en Snare derved, thi det er HERREN din Gud en
Vederstyggelighed,
26. og du m� ikke f�re nogen Vederstyggelighed ind i dit Hus, for at
du ikke skal hjemfalde til Band ligesom den, nej, du skal n�re
Afsky og Gru for den, thi den er hjemfaldet til Band!
*05/08 5.Mosebog 8
1. Alle de Bud, jeg i Dag p�l�gger dig, skal I omhyggeligt handle
efter, for at I m� blive i Live og blive mangfoldige og komme
ind og tage det Land i Besiddelse, som HERREN tilsvor eders
F�dre.
2. Og du skal komme i Hu, hvorledes HERREN din Gud i disse
fyrretyve �r har f�rt dig i �rkenen for at ydmyge dig og s�tte
dig p� Pr�ve og for at se, hvad der boede i dit Hjerte, om du
vilde holde hans Bud eller ej.
3. Han ydmygede dig og lod dig sulte og gav dig s� Manna at spise,
en F�de, som hverken du eller dine F�dre f�r kendte til, for at
lade dig vide, at Mennesket ikke lever af Br�d alene; men ved
alt, hvad der udg�r af HERRENs Mund, lever Mennesket.
4. Dine kl�der blev ikke slidt af Kroppen p� dig, og dine F�dder
hovnede ikke i disse fyrretyve �r:
5. S� vid da og tag dig til Hjerte, at HERREN optugter dig, som en
Mand optugter sin S�n.
6. Og hold HERREN din Guds Bud, s� du vandrer p� hans Veje og
frygter ham.
7. Thi HERREN din Gud vil f�re dig ind i et herligt Land, et Land
med Vandb�kke, Kilder og Str�mme, der v�lder frem p� Bjerg og
Dal,
8. et Land med Hvede og Byg, med Vinstokke, Figentr�er og
Granat�bletr�er, et Land med Oliventr�er og Honning,
9. et Land, hvor du ikke skal t�re Fattigmands Br�d, hvor du intet
skal mangle, et Land, hvis Sten giver Jern, og i hvis Bjerge du
kan hugge Kobber.
10. Men n�r du s� spiser dig m�t, skal du love HERREN din Gud for
det herlige Land, han gav dig.
11. Vogt dig for at glemme HERREN din Gud, s� du ikke holder hans
Bud, Lovbud og Anordninger, som jeg i Dag p�l�gger dig.
12. N�r du da spiser dig m�t og bygger gode Huse og bor i dem,
13. og dit Hornkv�g og Sm�kv�g �ges, og dit S�lv og Guld �ges, og
alt, hvad du ejer, �ges,
14. lad s� ikke dit Hjerte blive hovmodigt, s� du glemmer HERREN din
Gud, som f�rte dig ud af �gypten, af Tr�llehuset,
15. ham, som ledte dig i den store, grufulde �rken med dens
Giftslanger og Skorpioner og vandl�se �demarker, ham, som lod
Vand v�lde frem til dig af den flinth�rde Klippe,
16. ham, som i �rkenen gav dig Manna at spise, som dine F�dre ikke
kendte til, dig til Ydmygelse og Pr�velse, for i de kommende
Dage at kunne g�re vel imod dig!
17. Og sig ikke ved dig selv: "Det er min egen Kraft og min egen
H�nds Styrke, der har skaffet mig den Rigdom."
18. Men kom HERREN din Gud i Hu; thi ham er det, der giver dig Kraft
til at vinde dig Rigdom for at stadf�ste den Pagt, han tilsvor
dine F�dre, s�ledes som det nu er sket.
19. Men hvis du glemmer HERREN din Gud og holder dig til andre Guder
og dyrker og tilbeder dem, s� vidner jeg for eder i Dag, at I
skal g� til Grunde.
20. Som de Folk, HERREN lader g� til Grunde for eder, skal I g� til
Grunde, til Straf for at I ikke vilde adlyde HERREN eders Gud!
*05/09 5.Mosebog 9
1. H�r, Israel! Du drager nu over Jordan for at komme og g�re dig
til Herre over Folk, der er st�rre og m�gtigere end du selv,
over store Byer med himmelh�je F�stningsv�rker;
2. over et stort Folk, h�je som K�mper, Anakiternes Efterkommere,
som du selv kender, og om hvem du selv har h�rt sige: Hvem kan
holde Stand mod Anakiterne!"
3. S� skal du nu vide, at det er HERREN din Gud, der g�r foran dig
som en fort�rende Ild; han vil �del�gge dem, og han vil underku
dem for dig, s� du kan drive dem bort og �del�gge dem i Hast,
s�ledes som HERREN har sagt dig.
4. N�r HERREN din Gud jager dem bort foran dig, t�nk s� ikke: "For
min Retf�rdigheds Skyld lod HERREN mig komme ind og tage dette
Land i Besiddelse!" Thi det er for disse Folks Ugudeligheds
Skyld, at HERREN driver dem bort foran dig!
5. Det er ikke for din Retf�rdigheds eller dit �dle Hjertes Skyld,
du kommer ind og tager deres Land i Besiddelse, nej, det er p�
Grund af disse Folks Ondskab, at HERREN driver dem bort foran
dig, og fordi han vil opfylde det Ord, han tilsvor dine
F�dre,.Abraham, Isak og Jakob.
6. S� vid da, at det ikke er for din Retf�rdigheds Skyld, at HERREN
din Gud giver dig dette herlige Land i Eje; thi du er et Folk
med h�rde Halse!
7. Kom i Hu, glem ikke, hvorledes du fort�rnede HERREN din Gud i
�rkenen! Lige fra den Dag I drog ud af �gypten, og til I kom til
Stedet her, har I v�ret genstridige mod HERREN.
8. Ved Horeb fort�rnede I HERREN, og HERREN blev vred p� eder, s�
han vilde �del�gge eder.
9. Da jeg var steget op p� Bjerget for at modtage Stentavlerne, den
Pagts Tavler, som HERREN havde sluttet med eder, opholdt jeg mig
p� Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve N�tter uden at spise
eller drikke,
10. og HERREN gav mig de to Stentavler, beskrevne med Guds Finger;
og p� dem stod alle de Ord, HERREN havde talt til eder p�
Bjerget ud fra Ilden, den Dag I var forsamlet.
11. Da de fyrretyve Dage og fyrretyve N�tter var omme, gav HERREN
mig de to Stentavler, Pagtens Tavler.
12. Og HERREN sagde til mig: "St� op og skynd dig ned herfra, thi
det Folk, du f�rte ud af �gypten, har handlet ilde; hastigt er
de veget fra den Vej, jeg foreskrev dem: de har lavet sig et
st�bt Billede!"
13. Og HERREN sagde til mig: "Jeg har set dette Folk, og se, det er
et Folk med h�rde Halse;
14. lad mig i Fred, s� jeg kan �del�gge dem og udslette deres Navn
under Himmelen; s� vil jeg g�re dig til et Folk, m�gtigere og
st�rre end det!"
15. Da vendte jeg mig bort og steg ned fra Bjerget med Pagtens to
Tavler i mine H�nder, medens Bjerget br�ndte i lys Lue;
16. og jeg s�, og se, I havde syndet mod HERREN eders Gud, I havde
lavet eder en st�bt Tyrekalv; hastigt var I veget fra den Vej,
HERREN havde foreskrevet eder.
17. Da greb jeg de to Tavler og kastede dem ud af mine H�nder og
knuste dem for eders �jne.
18. Og derp� faldt jeg ned for HERRENs �syn fyrretyve Dage og
fyrretyve N�tter ligesom forrige Gang, uden at spise eller
drikke, for alle eders Synders Skyld, som I havde beg�et, idet I
gjorde, hvad der var ondt i HERRENs �jne, s� I fort�rnede ham.
19. Thi jeg frygtede for, at HERREN skulde tilintetg�re eder i den
Vrede og Harme, som opfyldte ham imod eder. Og HERREN b�nh�rte
mig ogs� den Gang!
20. Ogs� p� Aron blev HERREN vred, s� han vilde tilintetg�re ham;
men den Gang gik jeg ogs� i Forb�n for Aron.
21. Men eders syndige V�rk, Kalven, tog jeg og br�ndte; og jeg
knuste og malede den til fint St�v, og St�vet kastede jeg i
B�kken, som l�ber ned ad Bjerget.
22. Ogs� i Tabera, Massa og Hibrot Hatt�va fort�rnede I HERREN.
23. Og da HERREN lod eder rejse fra Kadesj Barnea og b�d eder drage
op og tage det Land i Besiddelse, som han vilde give eder,
trodsede I HERREN eders Guds Befaling, og I troede ikke p� ham
og adl�d ham ikke.
24. I har v�ret genstridige mod HERREN, s� l�nge jeg har kendt eder.
25. S� faldt jeg ned for HERRENs �syn i de fyrretyve Dage og
fyrretyve N�tter, fordi HERREN havde sagt, at han vilde
tilintetg�re eder,
26. og jeg bad til HERREN og sagde: "Herre, HERRE, �del�g ikke dit
Folk og din Ejendom, som du udl�ste ved din store Magt og f�rte
ud af �gypten med st�rk H�nd!
27. Kom dine Tjenere i Hu, Abraham, Isak og Jakob; giv ikke Agt p�
dette Folks Halsstarrighed, p� dets Ugudelighed og p� dets Synd,
28. for at man ikke skal sige i det Land, du f�rte os ud fra: Fordi
HERREN ikke evnede at f�re dem til det Land, han havde lovet
dem, og fordi han hadede dem, derfor f�rte han dem ud for at
lade dem omkomme i �rkenen!
29. De er jo dit Folk og din Ejendom, som du f�rte ud ved din store
Kraft og din udstrakte Arm!"
*05/10 5.Mosebog 10
1. Ved denne Tid sagde HERREN til mig: Tilhug dig to Stentavler
ligesom de forrige og stig op til mig p� Bjerget; lav dig ogs�
en Ark af Tr�!
2. S� vil jeg p� Tavlerne skrive de Ord, der stod p� de forrige
Tavler, som du knuste, og du skal l�gge dem ned i Arken!"
3. Da lavede jeg en Ark af Akacietr� og tilhuggede to Stentavler
ligesom de forrige og steg op p� Bjerget med de to Tavler i
H�nden.
4. Og han skrev p� Tavlerne det samme, som var skrevet f�rste Gang,
de ti Ord, som HERREN havde talt til eder p� Bjerget ud fra
Ilden, den Dag I var forsamlet. Og HERREN overgav mig dem.
5. S� vendte jeg mig bort og steg ned fra Bjerget og lagde Tavlerne
i den Ark, jeg havde lavet, og der blev de liggende, som HERREN
havde p�lagt mig.
6. Og Israelitterne drog fra Beerotbene J�kan til Mosera. Der d�de
Aron, og der blev han jordet, og hans S�n Eleazar blev Pr�st i
hans Sted.
7. Derfra drog de til Gudgoda og fra Gudgoda til Jotbata, en Egn
med Vandl�b.
8. P� den Tid udskilte HERREN Levis Stamme til at b�re HERRENs
Pagts Ark og til at st� for HERRENs �syn og tjene ham og
velsigne i hans Navn, som det sker den Dag i Dag.
9. Derfor fik Levi ikke Arvelod og Del sammen med sine Br�dre;
HERREN selv er hans Arvelod, som HERREN din Gud lovede ham.
10. Men jeg blev p� Bjerget lige s� l�nge som forrige Gang,
fyrretyve Dage og fyrretyve N�tter, og HERREN b�nh�rte mig ogs�
denne Gang; HERREN vilde ikke tilintetg�re dig.
11. Da sagde HERREN til mig: "Rejs dig og bryd op i Spidsen for
Folket, for at de kan komme og tage det Land i Besiddelse, jeg
tilsvor deres F�dre at ville give dem!"
12. Og nu, Israel! Hvad andet kr�ver HERREN din Gud af dig, end at
du skal frygte HERREN din Gud, s� du vandrer p� alle hans Veje,
og at du skal elske ham og tjene HERREN din Gud af hele dit
Hjerte og hele din Sj�l,
13. s� du holder HERRENs Bud og Anordninger, som jeg i Dag p�l�gger
dig, for at det m� g� dig vel.
14. Se, Himmelen og Himlenes Himle og Jorden med alt, hvad der er p�
den, tilh�rer HERREN din Gud;
15. men kun til dine F�dre fattede han Velbehag, s� han elskede dem,
og eder, deres Afkom, udvalgte han af alle Folkeslag, som det nu
er kendeligt.
16. S� omsk�r nu eders Hjerters Forhud og g�r ikke mer eders Nakker
stive!
17. Thi HERREN eders Gud er Gudernes Gud og Herrernes Herre, den
store, v�ldige, forf�rdelige Gud, som ikke viser Personsanseelse
eller lader sig k�be,
18. som skaffer den faderl�se og Enken Ret og elsker den fremmede og
giver ham Br�d og kl�der.
19. Derfor skal I elske den fremmede, thi I var selv fremmede i
�gypten.
20. HERREN din Gud skal du frygte: ham skal du tjene, ved ham skal
du holde fast, og ved hans Navn skal du sv�rge!
21. Han er din Lovsang, og han er din Gud, han, som har gjort disse
store og forf�rdelige Ting imod dig, som du med egne �jne har
set!
22. Halvfjerdsindstyve i Tal drog dine F�dre ned til �gypten, og nu
har HERREN din Gud gjort dig talrig som Himmelens Stjerner!
*05/11 5.Mosebog 11
1. S� elsk da HERREN din Gud og hold hans Forskrifter, hans
Anordninger, Lovbud og Bud alle Dage:
2. jeg taler ikke til eders B�rn, der ikke har oplevet det og set
det; bet�nk derfor i Dag HERREN eders Guds Optugtelse, hans
Storhed, hans st�rke H�nd og udstrakte Arm,
3. hans Tegn og Gerninger, som han gjorde midt i �gypten mod Farao,
�gypterkongen, og hele hans Land,
4. og hvad han gjorde ved �gypternes H�rmagt, deres Heste og Vogne,
som han, da de forfulgte eder, lod det r�de Havs Vande skylle
hen over og tilintetgjorde for stedse,
5. og hvad han gjorde for eder i �rkenen, lige til I kom til Stedet
her,
6. og hvad han gjorde ved Datan og Abiram, Rubens S�n Eliabs
S�nner, hvorledes Jorden �bnede sin Mund og slugte dem tillige
med deres Huse og Telte og alt, hvad der var i ledtog med dem,
midt iblandt hele Israel!
7. Thi med egne �jne har I set al den Stord�d, HERREN har �vet!
8. S� hold da alle de Bud, jeg i Dag p�l�gger dig, for at I kan
vinde Styrke og komme og tage det Land i Besiddelse, som I skal
over og tage i Besiddelse,
9. og for at I kan f� et langt Liv p� den Jord, HERREN tilsvor
eders F�dre at ville give dem og deres Afkom, et Land, der
flyder med M�lk og Honning.
10. Thi det Land, du skal ind og tage i Besiddelse, er ikke som
�gypten, hvorfra I drog ud! N�r du der havde s�et din S�d, m�tte
du vande Landet med din Fod, som en Urtehave;
11. nej, det Land, I skal over og tage i Besiddelse, er et Land med
Bjerge og Dale, der drikker Vand, n�r Regnen falder fra
Himmelen,
12. et Land, som HERREN din Gud har Omhu for, og som HERREN din Guds
�jne stadig hviler p�, fra �rets Begyndelse og til dets
Slutning.
13. Og hvis I nu lyder mine Bud, som jeg i Dag p�l�gger eder, s� I
elsker HERREN eders Gud og tjener ham af hele eders Hjerte og
hele eders Sj�l,
14. s� vil jeg give eders Land dets Regn i rette Tid, b�de
Tidligregn og Sildigregn, s� du kan h�ste dit Korn, din Most og
din Olie;
15. og jeg vil give Gr�s p� din Mark til dit Kv�g; og du skal spise
dig m�t.
16. Men vogt eder, at ikke eders Hjerte d�res, s� I falder fra og
dyrker andre Guder og tilbeder dem;
17. thi da vil HERRENs Vredeblusse op imod eder, og han vil lukke
Himmelen, s� der ikke falder Regn, og Jorden ikke giver Gr�de,
og I skal hurtigt udryddes af det herlige Land, HERREN vil give
eder.
18. I skal l�gge eder disse mine Ord p� Hjerte og Sinde, binde dem
som et Tegn om eders H�nd og lade dem v�re et Erindringsm�rke p�
eders Pande,
19. og I skal l�re eders B�rn dem, idet I taler om dem, b�de n�r du
sidder i dit Hus, og n�r du vandrer p� Vejen, b�de n�r du l�gger
dig, og n�r du st�r op.
20. Og du skal skrive dem p� D�rstolperne af dit Hus og p� dine
Porte,
21. for at I og eders B�rn m� leve i det Land, HERREN tilsvor eders
F�dre at ville give dem, s� l�nge Himmelen er over Jorden.
22. Thi hvis I vogter vel p� alle disse Bud, som jeg i Dag p�l�gger
eder at holde, s� I elsker HERREN eders Gud og vandrer p� alle
hans Veje og h�nger fast ved ham,
23. s� skal HERREN drive alle disse Folk bort foran eder, og I skal
underl�gge eder Folk, der er st�rre og m�gtigere end I.
24. Hver Plet, eders Fods�l betr�der, skal tilh�re eder; fra �rkenen
til Libanon og fra den store Flod, Eufratfloden, til Havet i
Vest skal eders Landem�rker str�kke sig.
25. Ingen skal kunne holde Stand for eder; Skr�k og R�dsel for eder
skal HERREN eders Gud lade komme over hele det Land, I betr�der,
s�ledes som han lovede eder.
26. Se, jeg forel�gger eder i Dag Velsignelse og Forbandelse,
27. Velsignelsen, hvis I lyder HERREN eders Guds Bud, som jeg i Dag
p�l�gger eder,
28. og Forbandelsen, hvis ikke lyder HERREN eders Guds Bud, men
viger bort fra den Vej, jeg i Dag foreskriver eder, for at holde
eder til andre Guder, I ikke f�r kendte til.
29. Og n�r HERREN din Gud f�rer dig ind i det Land, du skal ind og
tage i Besiddelse, s� skal du l�gge Velsignelsen p� Garizims
Bjerg og Forbandelsen p� Ebals Bjerg.
30. De ligger jo hinsides Jordan, bag ved den, mod Vest, i de
Kan�n�eres Land, der bor i Arabalavningen, lige over for Gilgal
ved Sandsigerens Tr�.
31. Thi I st�r jo nu i Begreb med at overskride Jordan for at g� ind
og tage det Land i Besiddelse, som HERREN eders Gud vil give
eder. N�r I da har taget det i Besiddelse og bosat eder der,
32. skal I omhyggeligt handle efter alle de Anordninger og Lovbud,
jeg i Dag forel�gger eder!
*05/12 5.Mosebog 12
1. Dette er de Anordninger og Lovbud, I omhyggeligt skal handle
efter i det Land, HERREN, dine F�dres Gud, giver dig i Eje, s�
l�nge I lever p� Jorden.
2. I skal i Bund og Grund �del�gge alle de Steder, hvor de Folk, I
driver bort, dyrker deres Guder, p� de h�je Bjerge, p� H�jene og
under alle gr�nne Tr�er!
3. I skal nedbryde deres Altre og s�ndersl� deres Stenst�tter, I
skal opbr�nde deres Asjerast�tter og omhugge deres Gudebilleder
og udrydde deres Navn fra hvert s�dant Sted.
4. I m� ikke b�re eder s�ledes ad over for HERREN eders Gud;
5. men til det Sted, HERREN eders Gud udv�lger blandt alle eders
Stammer for at stedf�ste sit Navn og lade det bo der, skal I
s�ge, og der skal du g� hen;
6. derhen skal I bringe eders Br�ndofre og Slagtofre, eders Tiender
og Offerydelser, eders L�fteofre og Frivilligofre og de
f�rstef�dte af eders Hornkv�g og Sm�kv�g;
7. der skal I holde M�ltid for HERREN eders Guds �syn og sammen med
eders Husstand v�re glade over alt, hvad I erhverver, hvad
HERREN din Gud velsigner dig med.
8. I m� ikke b�re eder ad, som vi nu for Tiden g�r her, hvor enhver
g�r, hvad han finder for godt;
9. thi endnu er I jo ikke kommet til det Hvilested og den Arvelod,
HERREN din Gud vil give dig.
10. Men n�r I er g�et over Jordan og har f�stet Bo i det Land,
HERREN eders Gud vil give eder til Arv, og han f�r skaffet eder
Ro for alle eders Fjender trindt omkring, s� I kan bo trygt,
11. da skal det Sted, HERREN eders Gud udv�lger til Bolig for sit
Navn, v�re det, hvorhen I skal bringe alt, hvad jeg p�l�gger
eder, eders Br�ndofre og Slagtofre, eders Tiender og
Offerydelser og alle eders udvalgte L�ftofre, som I lover
HERREN;
12. og der skal I v�re glade for HERREN eders Guds �syn sammen med
eders S�nner og D�tre, eders Tr�lle og Tr�lkvinder og Leviten
inden eders Porte; thi han har jo ingen Arvelod og Del som I
andre.
13. Vogt dig for at ofre dine Br�ndofre p� et hvilket som helst
Sted, dit �je falder p�.
14. Men p� det Sted HERREN udv�lger i en af dine Stammer, der skal
du ofre dine Br�ndofre, og der skal du g�re alt, hvad jeg
p�l�gger dig.
15. Derimod m� du, s� meget du lyster, slagte Kv�g og nyde K�d rundt
om i dine Byer, alt som HERREN din Gud velsigner dig; urene og
rene m� spise det, som var det Gazeller eller Hjorte.
16. Kun Blodet m� ikke nyde; det skal du lade l�be ud p� Jorden som
Vand.
17. Men inden dine Porte m� du ikke nyde Tienden af dit Korn, din
Most og din Olie eller de f�rstef�dte af dit Hornkv�g og Sm�kv�g
eller noget af dine L�fteofre og Frivilligofre eller nogen af
dine Offerydelser;
18. men for HERREN din Guds �syn, p� det Sted, HERREN din Gud
udv�lger, skal du nyde alt dette sammen med din S�n og Datter,
din Tr�l og Tr�lkvinde og Leviten inden dine Porte, og du skal
v�re glad for HERREN din Guds �syn over alt, hvad du erhverver
dig.
19. Vogt dig vel for at glemme Leviten, s� l�nge du lever i dit
Land!
20. N�r HERREN din Gud udvider dine Landem�rker, som han har lovet
dig, og du da f�r Lyst til K�d og siger: "Jeg vil have K�d at
spise", s� spis kun K�d, s� meget du lyster.
21. Hvis det Sted, HERREN din Gud udv�lger for der at stedf�ste sit
Navn, ligger langt fra dig, s� m� du slagte af dit Hornkv�g og
Sm�kv�g, som HERREN giver dig, s�ledes som jeg har p�lagt dig,
og spise det inden dine Porte, s� meget du lyster.
22. Men du skal spise det, som man spiser Gazeller og Hjorte; b�de
urene og rene m� spise det.
23. Kun m� du ufravigeligt afholde dig fra at nyde Blodet; thi
Blodet er Sj�len, og du m� ikke nyde Sj�len tillige med K�det.
24. Du m� ikke nyde det, men du skal lade det l�be ud p� Jorden som
Vand.
25. Afhold dig fra at nyde det, for at det kan g� dig og dine B�rn
efter dig vel, idet du g�r, had der er ret i HERRENs �jne.
26. Men dine hellige Gaver og L�fteofre skal du komme med til det
Sted, HERREN udv�lger;
27. og du skal bringe dine Br�ndofre, b�de K�det og Blodet, p�
HERREN din Guds Alter; og Blodet af dine Slagtofre skal ud�ses
p� HERREN din Guds Alter, men K�det m� du spise.
28. Adlyd omhyggeligt alle disse Bud, som jeg i Dag p�l�gger dig,
for at det kan g� dig og dine B�rn efter dig vel til evig Tid,
idet du g�r, hvad der er godt og ret i HERREN din Guds �jne.
29. N�r HERREN din Gud udrydder de Folk, du drager hen at drive
bort, og du har drevet dem bort og bosat dig i deres Land,
30. s� vogt dig for at lade dig lokke til at g� i deres Fodspor,
efter at de er udryddet foran dig, og for at sp�rge dig for
ang�ende deres Guder, idet du siger: "Hvorledes plejede disse
Folkeslag at dyrke deres Guder? S�ledes vil ogs� jeg b�re mig
ad."
31. S�ledes m� du ikke b�re dig ad over for HERREN din Gud; thi alt,
hvad der er HERREN en Vederstyggelighed, alt, hvad han hader,
har de gjort over for deres Guder; ja, de br�ndte endog deres
S�nner og D�tre til �re for deres Guder!
32. Alt, hvad jeg p�l�gger eder, skal I omhyggeligt udf�re. Du m�
hverken l�gge noget til eller tr�kke noget fra.
*05/13 5.Mosebog 13
1. N�r en Profet eller en, der har Dr�mme, opst�r i din Midte og
forkynd dig et Tegn eller et Under,
2. og det Tegn og Under, han talte til dig om, indtr�ffer, og han
samtidig opfordrer eder til at holde eder til andre Guder, som I
ikke f�r kendte til, og dyrke dem,
3. s� m� du ikke h�re p� den Profets Tale eller p� den, der har
Dr�mmen; thi HERREN eders Gud s�tter eder p� Pr�ve for at se, om
I elsker HERREN eders Gud af hele eders Hjerte og hele eders
Sj�l.
4. HERREN eders Gud skal I holde eder til, ham skal I frygte, hans
Bud skal I holde, hans R�st skal I adlyde, ham skal I tjene, og
ved ham skal I bolde fast.
5. Men hin Profet eller den, der har Dr�mmen, skal lide D�den; thi
fra HERREN eders Gud, som f�rte eder ud af �gypten og udl�ste
dig af Tr�llehuset, har han pr�diket Frafald for at drage dig
bort fra den Vej, HERREN din Gud b�d dig at vandre p�; og du
skal udrydde det onde af din Midte.
6. Dersom din Broder eller Halvbroder, din S�n eller Datter, din
Hustru, som du favner, eller din Ven, der er dig k�r som dit
eget Liv, hemmeligt vil lokke dig til at g� hen og dyrke andre
Guder, som hverken du eller dine F�dre f�r kendte til,
7. af de Folkeslags Guder, der bor rundt om eder, v�re sig n�r
eller fjernt, fra den ene Ende af Jorden til den anden,
8. s� m� du ikke f�je ham eller h�re p� ham; og du m� ikke have
Medlidenhed med ham, vise ham Sk�nsel eller holde H�nd over ham,
9. men du skal sl� ham ihjel; din H�nd skal v�re den f�rste, der
l�fter sig imod ham for at sl� ham ihjel, siden alle de andres
H�nd.
10. Du skal stene ham til D�de, fordi han s�gte at forf�re dig til
Frafald fra HERREN din Gud, der f�rte dig ud af �gypten, af
Tr�llehuset.
11. Og det skal h�res i hele Israel, s� de gribes af Frygt og ikke
mere �ver en s�dan Ud�d i din Midte!
12. Kommer det dig for �re, at der i en af dine Byer, som HERREN din
Gud giver dig at bo i,
13. er optr�dt Niddinger af din egen Midte, som har forf�rt deres
Bysb�rn til at g� hen og dyrke fremmede Guder, som I ikke f�r
kendte til,
14. s� skal du omhyggeligt unders�ge, efterforske og udgranske
Sagen, og hvis det viser sig, at det virkelig forholder sig s�,
at der er �vet en s�dan Vederstyggelighed i din Midte,
15. da skal du hugge indbyggerne i den By ned med Sv�rdet, idet du
l�gger Band p� den og alt, hvad der er deri; ogs� Kv�get der
skal du hugge ned med Sv�rdet.
16. Og alt Byttet, der er taget der, skal du samle sammen midt p�
Torvet, og s� skal du opbr�nde Byen og Byttet, der er taget der,
som et Heloffer til HERREN din Gud; derefter skal den for evigt
ligge i Ruiner og aldrig mer bygges op.
17. Og intet af det bandlyste m� blive h�ngende ved din H�nd, for at
HERREN m� standse sin flammende Vrede og vise dig Barmhjertighed
og i sin Barmhjertighed g�re dig mangfoldig, som han tilsvor
dine F�dre,
18. fordi du adlyder HERREN din Guds R�st, s� du vogter p� alle hans
Bud, som jeg i Dag p�l�gger dig, og g�r, hvad der er ret i
HERREN din Guds �jne!
*05/14 5.Mosebog 14
1. HERREN eders Guds B�rn er I, derfor m� I ikke indridse M�rker p�
eder eller afrage H�ret over Panden for de d�des Skyld.
2. Thi du er et Folk, der er helliget HERREN din Gud, og dig har
HERREN udvalgt til at v�re hans Ejendomsfolk blandt alle Folk p�
Jorden.
3. Du m� ikke spise noget, som er en Vederstyggelighed.
4. De Dyr, I m� spise, er f�lgende: Okser, F�r og Geder,
5. Hjorte, Gazeller,Antiloper, Stenbukke, Disjonantiloper,
Oryksantiloper og Vildgeder.
6. Og alt det Kv�g, som har spaltede Klove, begge Klove helt
spaltede, og tygger Dr�v, det Kv�g m� I spise.
7. Men f�lgende m� I ikke spise af dem, der tygger Dr�v, og af dem,
der har Klovene helt spaltede: Kamelen, Haren og
Klippegr�vlingen, thi de tygger vel Dr�v, men har ikke Klove; de
skal v�re eder urene;
8. ej heller Svinet, thi det har vel Klove, men tygger ikke Dr�v;
det skal v�re eder urent. Deres K�d m� I ikke spise, og ved
deres �dsler m� I ikke r�re.
9. Af alt, hvad der lever i Vandet, m� spise f�lgende: Alt, hvad
der har Finner og Sk�l, m� I spise.
10. Men intet, der ikke har Finner og Sk�l, m� I spise; det skal
v�re eder urent.
11. Alle rene Fugle m� I spise.
12. Men f�lgende Fugle m� I ikke spise: �rnen, Lammegribben,
Hav�rnen,
13. Glenten, de forskellige Arter af Falke,
14. alle de forskellige Arter af Ravne,
15. Strudsen, Takmasfuglen, M�gen, de forskellige Arter af H�ge,
16. Uglen, Hornuglen, Tinsjemetfuglen,
17. Pelikanen, �dselgribben, Fiskepelikanen,
18. Storken, de forskellige Arter af Hejrer, H�rfuglen og
Flagermusen.
19. Alt vinget Kryb skal v�re eder urent og m� ikke spises.
20. Men alle rene Fugle m� I spise.
21. I m� ikke spise noget selvd�dt Dyr. Du kan give det til den
fremmede inden dine Porte, at han kan spise det, eller du kan
s�lge det til en Udl�nding. Thi du er et Folk, der er helliget
HERREN din Gud. Du m� ikke koge et Kid i dets Moders M�lk.
22. Du skal give Tiende af al din Afgr�de, der vokser p� Marken, �r
for �r;
23. og for HERREN din Guds �syn, p� det Sted, han udv�lger til Bolig
for sit Navn, skal du nyde Tienden af dit Korn, din Most og din
Olie og de f�rstef�dte af dit Hornkv�g og Sm�kv�g, for at du kan
l�re at frygte HERREN din Gud alle Dage.
24. Men n�r Vejen er dig for lang, s� du ikke kan bringe det derhen,
eftersom det Sted, HERREN din Gud udv�lger for der at stedf�ste
sit Navn, ligger for langt borte fra dig, fordi HERREN din Gud
velsigner dig,
25. s� skal du g�re det i Penge og pakke Pengene ind og tage dem med
og drage til det Sted, HERREN din Gud udv�lger,
26. og du skal for Pengene k�be alt, hvad dit Hjerte beg�rer,
Hornkv�g og Sm�kv�g, Vin og st�rk Drik og alt, hvad du har Lyst
til, og nyde det der for HERREN din Guds �syn og v�re glad
sammen med din Husstand.
27. Og Leviten inden dine Porte m� du ikke glemme; thi han har ikke
Arvelod og Del som du.
28. Men hver Gang der er g�et tre �r, skal du tage al Tienden af din
Afgr�de i det �r og samle den inden dine Porte,
29. s� at Leviten, der jo ikke har Arvelod og Del som du, og den
fremmede, den faderl�se og Enken inden dine Porte kan komme og
spise sig m�t deraf; det skal du g�re, for at HERREN din Gud m�
velsigne dig i al den Gerning, du tager dig for.
*05/15 5.Mosebog 15
1. Hvert syvende �r skal du holde Fri�r.
2. Og Fri�ret skal holdes s�ledes: Enhver, der har en Fordring p�
sin N�ste, skal give Afkald derp�; han m� ikke kr�ve sin N�ste
og sin Broder, n�r et Fri�r er udr�bt for HERREN.
3. Udl�ndinge m� du kr�ve; men det, du har til gode hos din Broder,
skal du give Afkald p�.
4. Dog, der bliver ingen fattige hos dig; thi HERREN din Gud vil
rigeligt velsigne dig i det Land, HERREN din Gud vil give dig i
Arv og Eje,
5. hvis du blot vil adlyde HERREN din Guds R�st, s� du omhyggeligt
handler efter alle disse Bud, som jeg i Dag p�l�gger dig.
6. Thi HERREN din Gud vil velsigne dig, som han lovede dig, og du
skal l�ne ud til mange Folk, men selv skal du ikke l�ne; og du
skal f� Magt over mange Folk, men de skal ikke f� Magt over dig.
7. N�r der findes en fattig hos dig, en af dine Br�dre inden dine
Porte et steds i dit Land, som HERREN din Gud vil give dig, m�
du ikke v�re h�rdhjertet og lukke din H�nd for din fattige
Broder;
8. men du skal lukke din H�nd op for ham og l�ne ham, hvad han
savner og tr�nger til.
9. Vogt dig for, at ikke s�dan nedrig Tanke kommer op i dig: "Der
er ikke l�nge til det syvende �r, Fri�ret!" s� du ser med onde
�jne p� din fattige Broder og ikke giver ham noget; thi da vil
han r�be til HERREN over dig, og du vil p�drage dig Synd.
10. Men du skal give ham villigt uden at v�re fortrydelig i dit
Hjerte over at skulle give ham; thi for den Sags Skyld vil
HERREN din Gud velsigne dig i alt dit Virke, i alt, hvad du
tager dig for.
11. Thi der vil aldrig mangle fattige i Landet; derfor byder jeg dig
Du skal villigt lukke din H�nd op for din n�dlidende og fattige
Broder i dit Land.
12. N�r en af dine Br�dre, en hebraisk Mand eller Kvinde, s�lger sig
til dig, skal han tr�lle for dig i seks �r, men i det syvende
skal du give ham fri.
13. Og n�r du giver ham fri, m� du ikke lade ham g� med tomme
H�nder;
14. men du skal give ham rigeligt med af dit Sm�kv�g og fra din Lo
og din Perse; efter som HERREN din Gud velsigner dig, skal du
give ham.
15. Du skal komme i Hu, at du selv var Tr�l i �gypten, og at HERREN
din Gud udl�ste dig; derfor byder jeg dig dette i dag.
16. Men hvis han siger til dig: "Jeg vil ikke forlade dig, thi jeg
har f�et K�rlighed til dig og dit Hus og har det godt hos dig",
17. s� skal du tage en Syl og stikke den igennem hans �re ind i
D�ren, og s� skal han v�re din Tr�l for Livstid. Og p� samme
M�de skal du b�re dig ad med din Tr�lkvinde.
18. Du m� ikke v�re fortrydelig over at skulle give ham fri; thi han
har ved sit Arbejde i de seks �r ydet dig det dobbelte af en
Daglejers L�n; og HERREN vil velsigne dig i alt, hvad du tager
dig for.
19. Alle f�rstef�dte Handyr, der f�des dig mellem dit Hornkv�g og
Sm�kv�g, skal du hellige HERREN din Gud; du m� hverken bruge det
f�rstef�dte af dine Okser til Arbejde eller klippe Ulden af det
f�rstef�dte af dine F�r.
20. For HERREN din Guds �syn skal du sammen med din Husstand fort�re
det �r efter �r p� det Sted, HERREN udv�lger.
21. Men hvis de har en Lyde, hvis de er lamme eller blinde eller har
en anden slem Lyde, m� du ikke ofre dem til HERREN din Gud.
22. Inden dine Port kan du, b�de de rene og urene iblandt eder,
fort�re dem som Gazeller eller Hjorte.
23. Kun Blodet m� du ikke nyde; det skal du lade l�be ud p� Jorden
som Vand.
*05/16 5.Mosebog 16
1. Tag Vare p� Abib M�ned og hold P�ske for HERREN din Gud; thi i
Abib M�ned f�rte HERREN din Gud dig ved Nattetide ud af �gypten.
2. Og som P�skeoffer til HERREN din Gud skal du slagte Sm�kv�g og
Hornkv�g p� det Sted, HERREN din Gud udv�lger fil Bolig for sit
Navn.
3. Du m� ikke spise syret Br�d dertil. I syv Dage skal du spise
usyret Br�d dertil, Tr�ngselsbr�d thi i st�rste Hast drog du ud
af �gypten for at du kan ihukomme den Dag, du drog ud af
�gypten, s� l�nge du lever.
4. Hele syv dage m� der ikke findes Surdej nogetsteds inden for
dine Landem�rker. Af K�det, som du slagter om Aftenen den f�rste
Dag m� intet ligge Natten over til n�ste Morgen.
5. Du har ingensteds Lov at slagte P�skeofferet inden dine Porte,
som HERREN din Gud giver dig;
6. men p� det Sted, HERREN din Gud udv�lger til Bolig for sit Navn,
der skal du slagte P�skeofferet om Aftenen ved Solnedgang, p�
det Tidspunkt du drog ud af �gypten.
7. Og du skal koge det og spise det p� det Sted, HERREN din Gud
udv�lger, og n�ste Morgen skal du vende hjemad og drage til dine
Boliger.
8. I seks dage skal du spise usyrede Br�d, og p� den syvende skal
der v�re festlig Samling for HERREN din Gud, du m� intet Arbejde
udf�re.
9. Syv Uger skal du t�lle frem; den Dag du s�tter Seglen til
Hornet, skal du begynde at t�lle.
10. S� skal du fejre Ugefesten for HERREN din Gud med s� mange
frivillige Gaver, du vil give, efter som HERREN din Gud
velsigner dig.
11. Og du skal v�re glad for HERREN din Guds �syn p� det Sted,
HERREN din Gud udv�lger til Bolig for sit Navn, sammen med din
S�n og Datter, din Tr�l og Tr�lkvinde, Leviten inden dine Porte,
den fremmede, den faderl�se og Enken, som bor hos dig.
12. Og du skal komme i Hu, at du var Tr�l i �gypten, og omhyggeligt
holde disse Anordninger.
13. L�vhyttefesten skal du fejre i syv Dage, n�r du har indsamlet
Udbyttet fra din T�rskeplads og din Perse;
14. og du skal v�re glad p� din H�jtid sammen med din S�n og Datter,
din Tr�l og Tr�lkvinde, Leviten, den fremmede, den faderl�se og
Enken inden dine Porte.
15. Syv Dage skal du holde H�jtid for HERREN din Gud, p� det Sted
HERREN udv�lger, thi HERREN din Gud vil velsigne dig i alt, hvad
du avler, og alt, hvad du arbejder med; derfor skal du kun v�re
glad.
16. Tre Gange om �ret skal alle af Mandk�n hos dig stedes for HERREN
din Guds �syn, p� det Sted han udv�lger,p� de usyrede Br�ds
Fest, Ugefesten og L�vhyttefesten; og man m� ikke stedes for
HERRENs �syn med tomme H�nder;
17. men enhver skal komme med, hvad han kan give efter den
Velsignelse, HERREN din Gud giver dig.
18. Dommere og Tilsynsm�nd skal du inds�tte dig overalt inden dine
Porte, som HERREN din Gud vil give dig, rundt om i dine Stammer,
og de skal d�mme Folket p� retf�rdig Vis.
19. Du m� ikke b�je Retten, ikke vise Personsanseelse og ikke tage
imod Bestikkelse; thi Bestikkelse g�r Vism�nd kolde og
forplumrer de retf�rdiges Sag.
20. Ret, kun Ret skal du str�be efter, for at du kan leve og beholde
det Land, som HERREN din Gud vil give dig.
21. Du m� ikke plante dig nogen Asjerast�tte, noget som helst Tr�
ved Siden af det Alter, du rejser for HERREN din Gud.
22. Heller ikke m� du rejse dig nogen Stenst�tte; dem hader HERREN
din Gud.
*05/17 5.Mosebog 17
1. Du m� ikke ofre HERREN din Gud en Okse eller et Stykke Sm�kv�g,
som har nogen Lyde, nogen som helst Fejl; thi det er HERREN din
Gud en Vederstyggelighed.
2. N�r der et steds i din Midte inden dine Porte, som HERREN din
Gud vil give dig, findes nogen, Mand eller Kvinde, der g�r, hvad
der er ondt i HERREN din Guds �jne, og overtr�der hans Pagt,
3. idet han g�r hen og dyrker andre Guder og tilbeder dem, Solen,
M�nen eller Himmelens hele H�r, hvad jeg ikke har p�lagt eder,
4. og det bliver dig meldt, s� du f�r det af h�re, da skal du
omhyggeligt unders�ge Sagen, og hvis det viser sig, at det
virkelig forholder sig s�ledes, at der er �vet en s�dan
Vederstyggelighed i Israel,
5. da skal du f�re Manden eller Kvinden, som har �vet denne Ud�d,
ud til Byporten, hvad enten det nu er en Mand eller en Kvinde,
og stene dem til D�de.
6. P� to eller tre Vidners Udsagn skal D�dsdommen udf�res; den m�
ikke udf�res p� et enkelt Vidnes Udsagn.
7. Vidnernes H�nd skal f�rst l�fte sig imod ham for at sl� ham
ihjel, siden alle de andres H�nd. S�ledes skal du udrydde det
onde af din Midte.
8. N�r en Retssag ang�ende Blodsudgydelse eller et
Ejendomssp�rgsm�l eller Legemsskade, n�r i det hele en eller
anden Retstr�tte inden dine Porte er dig for vanskelig, skal du
st� op og drage til det Sted, HERREN din Gud udv�lger,
9. og henvende dig til Levitpr�sterne og den Dommer, som er der til
den Tid, og sp�rge dem til R�ds, s� skal de give dig til Hen,
hvorledes der skal d�mmes i Sagen.
10. Og du skal rette dig efter den Afg�relse, de giver dig til kende
fra det Sted, HERREN udv�lger, og omhyggeligt handle efter alt
det, som de l�rer dig.
11. Efter den Vejledning, de giver dig, og efter den Kendelse, de
kundg�r dig, skal du handle uden at vige til h�jre eller venstre
fra, hvad de giver dig til Kende.
12. Og den Mand, der formaster sig til ikke at lyde Pr�sten, som g�r
Tjeneste der for HERREN din Gud, eller Dommeren, den Mand skal
d�, og du skal udrydde det onde af Israel.
13. Og det skal h�res i hele Folket, s� de gribes af Frygt og ikke
mere handler formasteligt.
14. N�r du kommer ind i det Land, HERREN din Gud vil give dig, og
f�r taget det i Besiddelse og f�stet Bo der, og du s� f�r den
Tanke, at du vil have en Konge over dig ligesom alle de andre
Folk rundt om dig,
15. s� m� du kun s�tte den Mand til Konge over dig, som HERREN din
Gud udv�lger. Af dine Br�dres Midte skal du tage dig en
konge. En fremmed, der ikke h�rer til dine Br�dre, m� du ikke
tage til konge over dig.
16. Kun m� han ikke holde mange Heste og sende Folket tilbage til
�gypten for at skaffe sig mange Heste; thi HERREN har jo sagt
til eder: "I m� ikke mere vende tilbage ad den Vej!"
17. Heller ikke m� han have mange Hustruer, for at hans Hjerte ikke
skal forledes til Frafald, og han m� ikke samle sig S�lv og Guld
i Overflod.
18. N�r han s� har sat sig p� Tronen, skal han skaffe sig en
Afskrift af denne Lov hos Levitpr�sterne;
19. og han skal have den hos sig og l�se i den alle sine Levedage,
at han kan l�re at frygte HERREN sin Gud, s� han tager Vare p�
alle denne Lovs Ord og p� disse Anordninger og holder dem,
20. for at hans Hjerte ikke skal hovmode sig over hans Br�dre eller
vige til h�jre eller venstre fra Budet, at han og hans S�nner i
lange Tider m� have Kongemagten i Israel.
*05/18 5.Mosebog 18
1. Levitpr�sterne, hele Levis Stamme, skal ikke have arvelod og Del
sammen med det �vrige Israel, men leve af HERRENs Ildofre og af
det, der tilfalder ham.
2. Han m� ikke eje nogen Arvelod blandt sine Br�dre; HERREN er hans
Arvelod, som han lovede ham.
3. Og dette skal v�re den Ret, Pr�sterne har Krav p� hos Folket,
hos dem, der slagter Ofre, v�re sig Okser eller Sm�kv�g: Han
skal give Pr�sten Boven, K�berne og Kaljunet.
4. Det f�rste af dit Korn, din Most og din Olie og den f�rste Uld
af dine F�r skal du give ham.
5. Thi ham har HERREN din Gud udvalgt blandt alle dine Stammer, s�
at han og hans S�nner altid skal g�re Pr�stetjeneste i HERRENs
Navn.
6. N�r en Levit inden dine Porte et steds i Israel, hvor han har
haft sit Ophold, kommer til det Sted, HERREN udv�lger det st�r
ham frit for at komme, hvis han vil
7. m� han g�re Pr�stetjeneste i HERREN sin Guds Navn, lige s� vel
som alle hans Br�dre, de andre Leviter, der st�r for HERRENs
�syn der.
8. De skal nyde samme Ret, fraregnet hvad enhver er kommet til ved
Salg af sin F�drenearv.
9. N�r du kommer ind i det Land, HERREN din Gud vil give dig, m� du
ikke l�re at efterligne disse Folks Vederstyggeligheder.
10. Der m� ingen findes hos dig, som lader sin S�n eller datter g�
igennem. Ilden, ingen, som driver Sp�domskunst, tager Varsler,
er Sandsiger eller �ver Trolddom,
11. ingen, som foretager Besv�rgelse eller g�r Sp�rgsm�l til Genf�rd
og Sandsiger�nder og henvender sig til de d�de;
12. thi enhver, der g�r sligt, er HERREN vederstyggelig, og for
disse Vederstyggeligheders Skyld er det, at HERREN din Gud
driver dem bort foran dig.
13. Ustraffelig skal du v�re for HERREN din Gud.
14. Thi disse Folk, som du skal drive bort, h�rer p� dem, der tager
Varsler og driver Sp�domskunst; men sligt har HERREN din Gud
ikke tilladt dig.
15. HERREN din Gud vil lade en Profet som mig fremst� af din Midte,
af dine Br�dre; ham skal I h�re p�.
16. S�ledes udbad du dig det jo af HERREN din Gud ved Horeb, den Dag
I var forsamlede, da du sagde: "Lad mig ikke mere h�re HERREN
min Guds R�st og se denne v�ldige Ild, at jeg ikke skal d�!"
17. Da sagde HERREN til mig: "De har talt rettelig!
18. Jeg vil lade en Profet som dig fremst� for dem af deres Br�dre
og l�gge mine Ord i hans Mund, og han skal sige dem alt, hvad
jeg byder ham!
19. Og enhver, der ikke vil h�re mine Ord, som han taler i mit Navn,
ham vil jeg kr�ve til Regnskab.
20. Men den Profet, der formaster sig til at tale noget i mit Navn,
som jeg ikke har p�lagt ham at tale, eller taler i en anden Guds
Navn, den Profet skal d�!"
21. Og hvis du t�nker ved dig selv: "Hvorledes skal vi kende det
Ord, HERREN ikke har talt?"
22. s� vid: Hvad en Profet taler i HERRENs Navn, uden at det sker og
indtr�ffer, det er noget, HERREN ikke har talt. I Formastelighed
har Profeten udtalt det, og du skal ikke v�re bange for ham!
*05/19 5.Mosebog 19
1. N�r HERREN din Gud f�r udryddet de Folk, hvis Land HERREN din
Gud vil give dig, og du f�r dem drevet bort og har bosat dig i
deres Byer og Huse,
2. da skal du udtage dig tre Byer midt i dit Land, som HERREN din
Gud giver dig i Eje.
3. Du skal s�tte Vejen til dem i Stand og dele dit Landomr�de, som
HERREN din Gud tildeler dig, i tre Dele, for at enhver
Manddraber kan ty derhen.
4. Men om de Manddrabere, der har Ret til at ty derhen for at redde
Livet, g�lder f�lgende: N�r nogen af Vanvare sl�r sin N�ste
ihjel, uden at han i Forvejen har b�ret Nag til ham,
5. n�r s�ledes en g�r med sin N�ste ud i Skoven for at f�lde Tr�er,
og hans H�nd svinger �ksen for at f�lde et Tr�, og Jernet farer
ud af Skaftet og rammer hans N�ste, s� han d�r, da m� han ty til
en af disse Byer og redde Livet,
6. for at ikke Blodh�vneren i Ophidselse skal s�tte efter
Manddraberen og, fordi Vejen er for lang, indhente ham og sl�
ham ihjel, sk�nt han ikke havde fortjent D�den, eftersom. han
ikke i Forvejen havde b�ret Nag til ham.
7. Derfor giver jeg dig dette Bud: Tre Byer skal du udtage dig!
8. Og dersom HERREN din Gud udvider dine Landem�rker, som han
tilsvor dine F�dre, og giver dig hele det Land, han lovede at
give dine F�dre,
9. fordi du omhyggeligt overholder alle disse Bud, som jeg i Dag
p�l�gger dig, idet du elsker HERREN din Gud og vandrer p� hans
Veje alle Dage, s� skal du f�je endnu tre Byer til disse tre,
10. for at der ikke skal udgydes uskyldigt Blod i dit Land, som
HERREN din Gud giver dig i Eje, s� du p�drager dig Blodskyld.
11. Men n�r en Mand, som b�rer Nag til sin N�ste, l�gger sig p� Lur
efter ham, overfalder ham og sl�r ham ihjel, og han s� flygter
til en af disse Byer,
12. skal hans Bys �ldste sende Bud og lade ham hente hjem derfra og
overgive ham i Blodh�vnerens H�nd, og han skal lade sit Liv.
13. Sk�n ham ikke, men rens Israel for den uskyldiges Blod, at det
m� g� dig vel.
14. Du m� ikke flytte din N�stes Markskel, som tidligere Sl�gter har
sat, ved den Arvelod, du f�r tildelt i det Land, HERREN din Gud
vil give dig i Eje.
15. En enkelt kan ikke optr�de som Vidne mod en Mand, n�r det ang�r
Misgerning eller Synd, hvad Synd det end er, han beg�r; kun p�
to eller tre Vidners Udsagn kan en Sag afg�res.
16. N�r et ondsindet Vidne optr�der mod nogen og beskylder ham for
Lovbrud,
17. skal begge de stridende fremstille sig for HERRENs �syn, for de
Pr�ster og Dommere, der er til den Tid,
18. og Dommerne skal unders�ge Sagen grundigt, og hvis det viser
sig, at Vidnet er et falsk Vidne, der har aflagt falsk
Vidnesbyrd mod sin Broder,
19. s� skal I g�re med ham, som han havde til Hensigt at g�re med
sin Broder; du skal udrydde det onde af din Midte.
20. N�r da de andre h�rer det, vil de gribes af Frygt og ikke mere
�ve en s�dan Ud�d i din Midte.
21. Du m� ikke vise Sk�nsel: Liv for Liv, �je for �je, Tand for
Tand, H�nd for H�nd, Fod for Fod!
*05/20 5.Mosebog 20
1. N�r du drager i Krig mod din Fjende og f�r �je p� Heste, Vogne
og Krigsfolk, der er talrigere end du selv skal du ikke blive
bange for dem; thi HERREN din Gud er med dig, han, som f�rte dig
op fra �gypten
2. N�r I rykker ud til Kamp, skal Pr�sten tr�de frem og tale til
Folket,
3. og han skal sige til dem: "H�r, Israel! I rykker i Dag ud til
Kamp mod eders Fjender, lad ikke eders Hjerte v�re forsagt,
frygt ikke, forf�rdes ikke og v�r ikke bange for dem!
4. Thi HERREN eders Gud drager med eder for at stride for eder mod
eders Fjender og give eder Sejr."
5. Og Tilsynsm�ndene skal tale s�ledes til Folket: "Er der nogen,
som har bygget et nyt Hus og endnu ikke indviet det, m� han have
Lov at vende hjem til sit Hus, for at ikke en anden skal indvie
det, om han falder i Slaget.
6. Og er der nogen, som har plantet en Ving�rd og ikke taget den i
Brug, m� han have Lov at vende hjem til sit Hus, for at ikke en
anden skal tage den i Brug, om han falder i Slaget.
7. Og er der nogen, som har trolovet sig med en kvinde, men endnu
ikke taget hende til Hustru, m� han have Lov at vende hjem til
sit Hus, for at ikke en anden skal tage hende til Hustru, om han
falder i Slaget."
8. Og Tilsynsm�ndene skal fremdeles tale til Folket og sige: "Er
der nogen, som er bange og forsagt, m� han have Lov at vende
hjem til sit Hus, for at ikke hans Br�dre skal blive forsagte,
som han selv er det!"
9. N�r s� Tilsynsmandene er f�rdige med at tale til Folket, skal
der s�ttes H�vedsm�nd i Spidsen for Folket.
10. N�r du rykker frem til Angreb p� en By, skal du f�rst tilbyde
den Fred.
11. Hvis den da tager mod Fredstilbudet og �bner sine Porte for dig,
skal alle Folk, som findes i den, v�re dine livegne og tr�lle
for dig
12. Vil den derimod ikke slutte Fred, men k�mpe med dig, da skal du
belejre den,
13. og n�r HERREN din Gud giver den i din H�nd, skal du hugge alle
af Mandk�n ned med Sv�rdet.
14. Men Kvinderne, B�rnene, Kv�get og alt, hvad der er i Byen, alt,
hvad der r�ves i den, m� du tage som Bytte, og du m� g�re dig
til gode med det, som r�ves fra dine Fjender, hvad HERREN din
Gud giver dig.
15. S�ledes skal du b�re dig ad med alle de Byer, som ligger langt
fra dig og ikke h�rer til disse Folkeslags Byer her;
16. men i disse Folks Byer, som HERREN din Gud giver dig i Eje, m�
du ikke lade en eneste Sj�l i Live.
17. P� dem skal du l�gge Band, p� Hetiterne, Amoriterne, Kan�n�erne,
Periiterne, Hiiterne og Jebusiteme, som HERREN din Gud har
p�lagt dig,
18. for at de ikke skal l�re eder at efterligne alle deres
Vederstyggeligheder, som de �ver til �re for deres Guder, s� I
forsynder eder mod HERREN eders Gud.
19. N�r du ved Belejringen af en By m� holde den indesluttet i lang
Tid for at indtage den, m� du ikke �del�gge de Tr�er, der h�rer
til den, ved at svinge �ksen imod dem; fra dem f�r du F�de ; dem
m� du ikke hugge om; thi mon Markens Tr�er er Mennesker, at de
ogs� skulde rammes af Belejringen?
20. Kun Tr�er, du ved, ikke b�rer spiselig Frugt, m� du �del�gge og
f�lde for at bygge Belejringsv�rker mod den By, som er i Krig
med dig, til den falder.
*05/21 5.Mosebog 21
1. N�r man i det Land, HERREN din Gud vil give dig i Eje, finder en
liggende dr�bt p� Marken, uden at det vides, hvem der har sl�et
ham ihjel,
2. da skal dine �ldste og Dommere g� ud og m�le Afstanden til de
Byer, som ligger rundt om den dr�bte.
3. Derp� skal de �ldste i den By, der ligger n�rmest ved den
dr�bte, tage en Kvie, som ikke har v�ret brugt til Arbejde eller
b�ret �g,
4. og Byens �ldste skal tr�kke Kvien ned i en dal med
stedserindende Vand, som ikke dyrkes og bes�es, og der i Dalen
skal de s�nderbryde Nakken p� Kvien.
5. S� skal Pr�sterne, Levis S�nner, tr�de til thi dem har HERREN
din Gud udvalgt til sin Tjeneste og til at velsigne i HERRENs
Navn, og efter deres Ord skal al Tr�tte og enhver Sag, der
vedr�rer Legemsskade, afg�res
6. og alle de �ldste i den By, der ligger n�rmest ved den dr�bte,
skal tv�tte deres h�nder over Kvien, hvis Nakke blev s�nderbrudt
i Dalen,
7. og bekende: "Vore H�nder har ikke udgydt dette Blod, og vore
�jne har ikke set det!
8. Tilgiv, HERRE, dit Folk Israel, som du udl�ste, og lad ikke dit
Folk Israel undg�lde for det uskyldige Blod!" S� skal der
skaffes dem Soning for Blodskylden.
9. Du skal skaffe det uskyldige Blod bort fra dig. Det skal g� dig
vel, n�r du g�r, hvad der er ret i HERRENs �jne.
10. N�r du drager i Krig mod dine Fjender, og HERREN din Gud giver
dem i din H�nd, og du tager Fanger iblandt dem
11. og blandt Fangerne f�r �je p� en Kvinde, som ser godt ud, og f�r
K�rlighed til hende og �nsker at tage hende til �gte,
12. da skal du f�re hende ind i dit Hus, og hun skal klippe sit H�r
af, sk�re sine Negle,
13. afl�gge sin Fangedragt og opholde sig en M�nedstid i dit Hus og
gr�de over sin Fader og Moder. S� kan du g� ind til hende og
�gte hende, s� hun bliver din Hustru.
14. Men hvis du ikke mere synes om hende, skal du give hende fri, du
m� ikke s�lge hende for Penge; du m� ikke v�re hensynsl�s imod
hende, eftersom du har kr�nket hende.
15. N�r en Mand har to Hustruer, en han elsker, og en han
tilsides�tter, og de f�der ham S�nner, b�de Yndlingshustruen og
den tilsidesatte, og den f�rstef�dte er den tilsidesattes S�n,
16. s� m� Manden, n�r han skifter sin Ejendom mellem S�nnerne, ikke
give Yndlingshustruens S�n F�rstef�dselsretten til Skade for den
f�rstef�dte, den tilsidesattes S�n.
17. Men han skal anerkende den f�rstef�dte, den tilsidesattes S�n,
som f�rstef�dt, og give ham dobbelt Del af alt, hvad han ejer;
thi han er F�rstegr�den af hans Manddomskraft, og hans er
F�rstef�dselsretten.
18. N�r nogen har en vanartet og genstridig S�n, der ikke vil adlyde
sine For�ldres R�st og, selv n�r de trygler ham, ikke adlyder
dem,
19. s� skal hans For�ldre tage ham med Magt og f�re ham ud til de
�ldste i hans By og til Porten der
20. og sige til Byens �ldste: "Vor S�n her er vanartet og
genstridig: han vil ikke adlyde os, men er en �deland og
Drukkenbolt."
21. Derp� skal alle M�ndene i hans By stene ham til D�de. S�ledes
skal du udrydde det onde af din Midte, og hele Israel skal h�re
det og gribes af Frygt.
22. N�r en Mand har gjort sig skyldig i en Synd, der straffes med
D�den, og aflives, og du h�nger ham op i et Tr�,
23. s� m� hans Lig ikke blive h�ngende Natten over i Tr�et; men du
skal begrave ham samme Dag; thi en h�ngt er en Guds Forbandelse,
og du m� ikke g�re dit Land urent, som HERREN din Gud vil give
dig i Eje.
*05/22 5.Mosebog 22
1. N�r du ser din Broders Okse eller F�r l�be l�se om, m� du ikke
undlade at tage dig af dem, men du skal bringe dem tilbage til
din Broder.
2. Og hvis din Broder ikke bor i N�rheden af dig, eller du ikke
ved, hvis byret er, skal du tage det ind i dit Hus, og det skal
v�re hos dig, indtil din Broder sp�rger efter det; s� skal du
give ham det tilbage.
3. P� samme M�de skal du forholde dig med hans �sel, med hans
Kl�der og med alt, hvad der bliver borte for din Broder, n�r du
finder det. Du m� ikke undlade at tage dig af det.
4. N�r du ser din Broders Okse eller �sel styrte p� Vejen, m� du
ikke undlade at tage dig af dem, men du skal hj�lpe ham med at
f� dem op.
5. En kvinde m� ikke b�re Mandsdragt, og en Mand m� ikke if�re sig
Kvindekl�der; thi enhver, der g�r det, er HERREN din Gud en
Vederstyggelighed.
6. N�r du p� din Vej tr�ffer p� en Fuglerede i et Tr� eller p�
Jorden med Unger eller �g, og Moderen ligger p� Ungerne eller
�ggene, m� du ikke tage Moderen sammen med Ungerne;
7. Ungerne kan du tage, men Moderen skal du lade flyve, for at det
m� g� dig vel og du m� f� et langt Liv.
8. N�r du bygger et nyt Hus, skal du s�tte R�kv�rk om Taget, for at
du ikke skal bringe Blodskyld over dit Hus, hvis nogen falder
ned derfra.
9. Dut m� ikke s� to Slags S�d i din Ving�rd, ellers hjemfalder det
hele til Helligdommen, b�de S�den, du s�ede, og Udbyttet af
Ving�rden.
10. Du m� ikke pl�je med en Okse og et �sel sammen.
11. Du m� ikke b�re T�j, som er v�vet b�de af Uld og H�r.
12. Du skal s�tte Kvaster i de fire Hj�rner af din Kappe, som du
hyller dig i.
13. N�r en Mand efter at have �gtet en Kvinde og s�gt Samkvem med
hende f�r Uvilje imod hende
14. og siger hende skammelige Ting p� og udspreder ondt Rygte om
hende, idet han siger: "Jeg tog denne Kvinde til �gte, men da
jeg havde Samkvem med hende, fandt jeg ikke hos hende Tegnet p�,
at hun var Jomfru!"
15. s� skal den unge Kvindes For�ldre bringe Jomfrutegnet hen til
Byens �ldste i Byporten;
16. og Pigens Fader skal sige til de �ldste: "Jeg gav denne Mand min
Datter til Hustru, men han har f�et Uvilje imod hende,
17. og nu siger han hende skammelige Ting p� og siger: Jeg har ikke
hos din Datter fundet Tegnet p�, at hun var Jomfru! Men her er
Jomfrutegnet!" Og dermed skal de brede Kl�det ud for Byens
�ldste.
18. Da skal Byens �ldste tage Manden og revse ham;
19. og de skal p�l�gge ham en B�de p� hundrede Sekel S�lv og give
den unge Kvindes Fader dem, fordi han udspredte ondt Rygte om en
Jomfru i Israel. Og han skal beholde hende som Hustru og har
ikke Lov til at skille sig fra hende, s� l�nge han lever.
20. Men hvis Beskyldningen er sand, hvis den unge kvindes Jomfrutegn
ikke findes,
21. skal man f�re hende hen foran hendes Faders Husd�r, og M�ndene i
hendes By skal stene hende til D�de, fordi hun har beg�et en
Ud�d i Israel ved at bedrive Hor i sin Faders Hus. S�ledes skal
du udrydde det onde af din Midte.
22. N�r en Mand gribes i Samleje med en gift Kvinde, skal de begge
d�, b�de Manden, der l� hos kvinden, og Kvinden selv. S�ledes
skal du udrydde det onde af Israel.
23. N�r en Mand inde i Byen tr�ffer en Jomfru, der er trolovet med
en anden, og har Samleje med hende,
24. skal I f�re dem begge ud til Byens Port og stene dem til D�de,
Pigen fordi hun ikke skreg om Hj�lp i Byen, og Manden, fordi han
kr�nkede sin N�stes Brud. S�ledes skal du udrydde det onde af
din Midte.
25. Men hvis Manden tr�ffer den trolovede Pige ude i det fri og
tiltvinger sig Samleje med hende, skal kun Manden, der havde
Samleje med hende, d�.
26. Pigen derimod skal du ikke g�re noget; hun har ikke beg�et nogen
Synd, som fortjener D�den; thi dermed er det, som n�r en
overfalder sin N�ste og sl�r ham ihjel;
27. han traf hende jo ude i det fri, og den trolovede Pige skreg,
men ingen kom hende til Hj�lp.
28. N�r en Mand tr�ffer en Jomfru, der ikke er trolovet, og
tiltvinger sig Samleje med hende, og de gribes p� fersk Gerning,
29. skal den Mand, der havde Samleje med hende, give Pigens Fader
halvtredsindstyve Sekel S�lv og tage hende til �gte, fordi han
kr�nkede hende; og han har ikke Ret til at skille sig fra hende,
s� l�nge han lever.
30. Ingen m� �gte sin Faders Hustru eller l�fte sin Faders T�ppe.
*05/23 5.Mosebog 23
1. Ingen, der er gildet ved Knusning eller Snit, har Adgang til
HERRENS Forsamling.
2. Ingen, som er f�dt i blandet �gteskab, har Adgang til HERRENs
Forsamling; end ikke i tiende Led har hans Afkom Adgang til
HERRENs Forsamling.
3. Ingen Ammonit eller Moabit har Adgang til HERRENs Forsamling;
end ikke i tiende Led har deres Afkom nogen Sinde Adgang til
HERRENs Forsamling,
4. fordi de ikke kom eder i M�de med Br�d eller Vand undervejs, da
I drog bort fra �gypten, og fordi han lejede Bileam, Beors S�n,
fra Petor i Aram Nabarajim, imod dig til at forbande dig;
5. men HERREN din Gud vilde ikke h�re p� Bileam, og HERREN din Gud
forvandlede Forbandelsen til Velsignelse, fordi HERREN din Gud
elskede dig.
6. Du skal aldrig i Evighed bekymre dig om deres Velf�rd og Lykke!
7. Derimod m� du ikke afsky Edomiterne, thi det er dine Br�dre.
Heller ikke �gypterne m� du afsky, thi du har levet som fremmed
i deres Land.
8. Deres Efterkommere m� have Adgang til HERRENs Forsamling i
tredje Led.
9. N�r du g�r i Krig mod dine Fjender og l�gger dig i Lejr, s� vogt
dig for alt, hvad der er utilb�rligt.
10. Findes der nogen hos dig, der p� Grund af en natlig H�ndelse
ikke er ren, skal han g� uden for Lejren, han m� ikke komme ind
i Lejren;
11. n�r det lakker mod Aften, skal han tv�tte sig med Vand, og n�r
Solen g�r ned, m� han atter komme ind i Lejren.
12. Du skal have en afsides Plads uden for Lejren, hvor du kan g�
for dig selv;
13. og du skal have en Pind i dit B�lte, og n�r du s�tter dig
derude, skal du med den grave et Hul og bagefter tild�kke dine
Udt�mmelser.
14. Thi HERREN din Gud drager med midt i din Lejr for at hj�lpe dig
og give dine Fjender i din Magt; derfor skal din Lejr v�re
hellig, for at han ikke skal se noget hos dig, der v�kker
V�mmelse, og vende sig fra dig.
15. Du m� ikke udlevere en Tr�l til hans Herre, n�r han er flygtet
fra sin Herre og s�ger Tilflugt hos dig.
16. Han m� tage Ophold i din Midte p� det Sted, han selv v�lger,
inden dine Porte, hvor han helst vil v�re, og du m� ikke g�re
ham Men.
17. Ingen af Israels D�tre m� v�re Sk�ge, og ingen af Israels S�nner
m� v�re Mandssk�ge.
18. Du m� ikke for at opfylde et L�fte bringe Sk�gefortjeneste eller
Hundel�n til HERREN din Guds Hus; thi begge dele er HERREN din
Gud en Vederstyggelighed.
19. Du m� ikke tage Rente af din Broder, hverken af Penge, F�devarer
eller andet, som man kan tage Rente af.
20. Af Udl�ndinge m� du tage Rente, men ikke af din Broder, hvis
HERREN din Gud skal velsigne dig i alt, hvad du tager dig for i
det Land, du skal ind og tage i Besiddelse.
21. N�r du afl�gger et L�fte til HERREN din Gud, m� du ikke t�ve med
at indfri det; thi ellers vil HERREN din Gud kr�ve det af dig,
og du vil p�drage dig Skyld.
22. Men hvis du undlader at afl�gge L�fter, p�drager du dig ingen
Skyld.
23. Hvad du engang har sagt, skal du holde, og du skal g�re, hvad du
frivilligt har lovet HERREN din Gud, hvad du har udtalt med din
Mund.
24. N�r du kommer ind i din N�stes Ving�rd, m� du spise alle de
Druer, du har Lyst til, s� du bliver m�t; men du m� ingen komme
i din Kurv.
25. N�r du g�r igennem din N�stes S�d, m� du plukke Aks med din
H�nd, men du m� ikke komme til din N�stes S�d med Segl.
*05/24 5.Mosebog 24
1. N�r en Mand tager en Kvinde til �gte, og hun ikke vinder hans
Yndest, fordi han finder noget ved hende, der v�kker Ubehag hos
ham, og han skriver hende et Skilsmissebrev og giver hende det i
H�nde og sender hende ud af sit Hjem,
2. s� m� hun efter at have forladt hans Hjem g� hen og gifte sig
med en anden Mand;
3. f�r denne anden Mand ogs� Uvilje imod hende og skriver hende et
Skilsmissebrev og giver hende det i H�nde og sender hende ud af
sit Hjem, eller d�r den anden Mand, der havde taget hende til
�gte,
4. s� har hendes f�rste Mand, som havde sendt hende bort, ikke Ret
til igen at tage hende til Hustru, efter at hun er blevet uren.
Thi det er HERREN en Vederstyggelighed, og du m� ikke bringe
Br�de over det Land, HERREN din Gud vil give dig i Eje.
5. N�r en Mand nylig har taget sig en Hustru, skal han ikke drage
med i Krig, og der skal ikke p�l�gges ham nogen som helst
Forpligtelse; han skal have Frihed til at blive hjemme et �r og
gl�de sin Hustru, som han har �gtet.
6. Man m� ikke tage en H�ndkv�rn i Pant, heller ikke den �verste
M�llesten; thi det var at tage Livet selv i Pant.
7. N�r nogen gribes i at stj�le en af sine Br�dre blandt
Israelitterne og g�r ham Fortr�d eller s�lger ham, da skal en
s�dan Tyv lade sit Liv. Du skal udrydde det onde af din Midte.
8. Tag dig i Vare med Spedalskhed, s� du meget omhyggeligt handler
efter alt, hvad Levitpr�sterne l�rer eder; som jeg har p�budt
dem, skal I omhyggeligt handle.
9. Kom i Hu, hvad HERREN din Gud gjorde ved Mirjam undervejs, da I
drog bort fra �gypten.
10. N�r du yder din N�ste et L�n, m� du ikke g� ind i hans Hus for
at tage Pant af ham.
11. Du skal blive st�ende udenfor, og den Mand, du yder L�net, skal
bringe Pantet ud til dig.
12. Hvis han er en fattig Mand, m� du ikke l�gge dig til Hvile med
hans Pant;
13. ved Solnedgang skal du give ham Pantet tilbage, for at han kan
l�gge sig til Hvile i sin Kappe. Da velsigner han dig derfor, og
du st�r retf�rdiggjort for HERREN din Guds �syn.
14. Du m� ikke forurette en n�dlidende, fattig Daglejer, hvad enten
han h�rer til dine Br�dre eller de fremmede inden dine Porte
nogetsteds i dit Land.
15. Dag for Dag skal du give ham hans L�n, s� at Solen ikke g�r ned
derover, thi han er n�dlidende og venter med L�ngsel derp�.
Ellers r�ber han til HERREN over dig, og du p�drager dig Skyld.
16. F�dre skal ikke lide D�den for B�rns Skyld, og B�rn skal ikke
lide D�den for F�dres Skyld. Enhver skal lide D�den for sin egen
Synd.
17. Du m� ikke b�je Retten for den fremmede og den faderl�se, og du
m� ikke tage Enkens Kl�dning i Pant.
18. Men kom i Hu, at du var Tr�l i �gypten, og at HERREN din Gud
udl�ste dig derfra. Derfor byder jeg dig at handle s�ledes.
19. N�r du bj�rger din H�st p� din Mark og glemmer et Neg p� Marken,
m� du ikke vende tilbage for at hente det; det skal tilfalde den
fremmede, den faderl�se og Enken, for at HERREN din Gud kan
velsigne dig i alt, hvad du tager dig for.
20. N�r du sl�r dine Oliven ned, m� du ikke bagefter gennems�ge
Grenene; den fremmede, den faderl�se og Enken skal det tilfalde.
21. N�r du h�ster din Vin, m� du ikke holde Efterh�st; den fremmede,
den faderl�se og Enken skal det tilfalde.
22. Kom i Hu, at du selv var Tr�l i �gypten; derfor byder jeg dig at
handle s�ledes.
*05/25 5.Mosebog 25
1. N�r der opst�r Strid mellem M�nd, og de m�der for Retten, skal
man d�mme dem imellem; den, der har Ret, skal frikendes, den
skyldige d�mmes.
2. Og dersom den skyldige id�mmes Prygl, skal Dommeren lade ham
l�gge sig p� Jorden og i sit P�syn lade ham f� det Antal Slag,
der svarer til hans Forseelse.
3. Fyrretyve Slag m� han lade ham f�, men heller ikke flere, for at
din Broder ikke skal van�res for dine �jne, n�r han f�r endnu
flere Slag.
4. Du m� ikke binde Munden til p� en Okse, n�r den t�rsker.
5. N�r flere Br�dre bor sammen, og en af dem d�r uden at efterlade
sig nogen S�n, m� hans Enke ikke gifte sig med en fremmed Mand
uden for Sl�gten; men hendes Svoger skal g� til hende og tage
hende til �gte, idet han indg�r Svoger�gteskab med hende.
6. Og den f�rste S�n, hun f�der, skal b�re den afd�de Broders Navn,
for at hans Navn ikke skal udslettes af Israel.
7. Men hvis Manden er uvillig til af �gte sin Svigerinde, skal hun
g� hen til de �ldste i Byporten og sige: "Min Svoger v�grer sig
ved at opretholde sin Broders Navn i Israel og vil ikke indg�
Svoger�gteskab med mig!"
8. Derp� skal de �ldste i Byen st�vne ham for sig og tale ham til,
og hvis han da fastholder sin Beslutning og erkl�rer sig uvillig
til at �gte hende,
9. skal hans Svigerinde i de �ldstes P�syn g� hen til ham, drage
hans Sko af hans Fod og spytte ham i Ansigtet og tage til Orde
og sige: "S�ledes g�r man ved den Mand, som ikke vil opbygge sin
Broders Sl�gt!"
10. Og hans Navn i Israel skal v�re: den barfodedes Hus.
11. N�r der opst�r Tr�tte mellem to M�nd, og den enes Hustru kommer
til for at fri sin Mand fra den andens Slag, og hun r�kker sin
H�nd ud og tager fat i den andens Blusel,
12. da skal du hugge hendes H�nd af; du m� ikke vise Sk�nsel.
13. Du m� ikke have to Slags V�gtlodder i din Pung, st�rre og
mindre.
14. Du m� ikke have to Slags Efaer i dit Hus, en st�rre og en
mindre.
15. Fuldv�gtige Lodder og Efaer, der holder M�l, skal du have, for
at du kan f� et langt Liv i det Land, HERREN din Gud vil give
dig.
16. Thi en Vederstyggelighed for HERREN din Gud er enhver, der �ver
sligt, enhver, der beg�r Svig.
17. Kom i Hu, hvad Amalekiterne gjorde imod dig undervejs, da I drog
bort fra �gypten,
18. hvorledes de kom imod dig undervejs og uden at frygte Gud
huggede alle dine udmattede Eftern�lere ned, da du var tr�t og
n�dig.
19. N�r derfor HERREN din Gud giver dig Ro for alle dine Fjender
rundt om i det Land, HERREN din Gud vil give dig i Arv og Eje,
da skal du udrydde ethvert Minde om Amalek. Glem det ikke!
*05/26 5.Mosebog 26
1. N�r du kommer ind i det Land, HERREN din Gud giver dig til Arv,
og tager det i Besiddelse og bos�tter dig deri,
2. skal du tage en Del af F�rstegr�den af alle de Jordens Frugter,
som du h�ster af det Land, HERREN din Gud giver dig, og l�gge
dem i en Kurv og begive dig til det Sted, HERREN din Gud
udv�lger til Bolig for sit Navn.
3. N�r du s� kommer til den Pr�st, som er der p� den Tid, skal du
sige til ham: "Jeg vidner i Dag for HERREN din Gud, at jeg er
kommet ind i det Land, HERREN tilsvor vore F�dre at ville give
os."
4. S� skal Pr�sten tage Kurven af din H�nd og s�tte den hen foran
HERREN din Guds Alter.
5. Derp� skal du tage til Orde og sige for HERREN din Guds �syn:
"En omvankende Aram�er var min Stamfader; han drog ned til
�gypten og boede der som fremmed med nogle f� M�nd, men der blev
han til et stort, m�gtigt og talrigt Folk.
6. Men �gypterne mishandlede og plagede os og p�lagde os h�rdt
Tr�llearbejde;
7. da r�bte vi til HERREN, vore F�dres Gud, og HERREN h�rte vor
R�st og s� til vor Elendighed, M�je og Tr�ngsel;
8. og HERREN f�rte os ud af �gypten med st�rk H�nd og udstrakt Arm,
med store, forf�rdelige Gerninger og med Tegn og Undere;
9. og han f�rte os til dette Sted og gav os dette Land, et Land,
der, flyder med M�lk og Honning.
10. Og her bringer jeg nu F�rstegr�den af Frugterne af den Jord, du
har givet mig, HERRE!" Derp� skal du stille Kurven hen for
HERREN din Guds �syn og tilbede for HERREN din Guds �syn
11. og s� v�re glad over alt det gode, HERREN din Gud giver dig,
sammen med din Husstand, Leviten og den fremmede, der bor i din
Midte.
12. N�r du det tredje �r, Tiende�ret, er f�rdig med at aflevere hele
Tienden af din Afgr�de og har givet Leviten, den fremmede, den
faderl�se og Enken den, s� de kan spise sig m�tte inden dine
Porte,
13. da skal du sige for HERREN din Guds �syn: "Jeg har leveret det
hellige ud fra mit Hus, jeg har ogs� givet Leviten, den
fremmede, den faderl�se og Enken det efter alt dit Bud, som du
har givet os; jeg har ikke overtr�dt noget af dine Bud og intet
glemt.
14. Jeg har ikke spist deraf, medens jeg havde Sorg, jeg har ikke
v�ret uren, da jeg afleverede det, og jeg har ikke givet en d�d
noget deraf, jeg har adlydt HERREN min Guds R�st, jeg har
handlet n�je efter dit Bud.
15. Se derfor ned fra din hellige Bolig, fra Himmelen, og velsign
dit Folk Israel og den Jord, du gav os, som du tilsvor vore
F�dre, et Land, der flyder med M�lk og Honning!"
16. I Dag byder HERREN din Gud dig at handle efter disse Anordninger
og Lovbud; hold dem derfor omhyggeligt af hele dit Hjerte og
hele din Sj�l!
17. Du har i dag ladet HERREN tilsige dig, at han vil v�re din Gud,
og at han vil s�tte dig h�jt over alle Folk, som han har skabt,
til Pris og Ber�mmelse og �re.
18. Og HERREN har i Dag ladet dig tilsige ham, at du vil v�re hans
Ejendomsfolk, som han har sagt dig, og tage Vare p� alle hans
Bud,
19. og at du vil g� p� hans Veje og holde hans Anordninger, Bud og
Lovbud og h�re hans R�st, og at du vil v�re HERREN din Gud et
helligt Folk, som han har sagt.
*05/27 5.Mosebog 27
1. Derp� b�d Moses og IsraeLs �ldste Folket: "Hold alle de Bud, jeg
i Dag p�l�gger eder!
2. Og den Dag I g�r over Jordan ind i det Land, HERREN din Gud vil
give dig, skal du oprejse dig nogle store Sten og kalke dem
over,
3. og p� dem skal du skrive alle denne Lovs Ord, s� snart du er
kommet over, for at du kan drage ind i det Land, HERREN din Gud
vil give dig, et Land, der flyder med M�lk og Honning, som
HERREN, dine F�dres Gud, lovede dig.
4. Og n�r I er kommet over Jordan, skal I oprejse disse Sten, om
hvilke jeg i Dag giver eder P�l�g, p� Ebals Bjerg og kalke dem
over.
5. Og der skal du bygge HERREN din Gud et Alter, et Alter af Sten,
som du ikke har svunget Jern over;
6. af utilhugne Sten skal du bygge HERREN din Guds Alter, og p� det
skal du ofre Br�ndofre til HERREN din Gud,
7. og du skal ofre Takofre og holde M�ltid der og v�re glad for
HERREN din Guds �syn.
8. Og p� Stenene skal du skrive alle denne Lovs Ord tydeligt og
klart!"
9. Derp� talte Moses og Levitpr�sterne til hele Israel og sagde:
"H�r efter i Stilhed, Israel! I Dag er du blevet HERREN din Guds
Folk!
10. S� lyt da til HERREN din Guds R�st og hold hans Bud og
Anordninger, som jeg i Dag p�l�gger dig!"
11. Og Moses b�d p� denne Da: Folket:
12. "N�r I er kommet over Jordan, skal den ene Del af eder tage
Plads p� Garizims Bjerg for at velsigne Folket, nemlig Simeon,
Levi, Juda, Issakar, Josef og Benjamin;
13. og den anden skal tage Plads p� Ebals Bjerg for at forbande,
nemlig Ruben, Gad, Aser, Zebulon, Dan og Naftali."
14. Og Leviterne skal tage til Orde og med h�j R�st sige til alle
Israels M�nd:
15. "Forbandet v�re den, som laver et udsk�ret eller st�bt Billede,
HERREN en Vederstyggelighed, V�rk af en H�ndv�rkers H�nder, og
stiller det op i L�ndom!" Og hele Folket skal svare: "Amen!"
16. "Forbandet enhver, som ringeagter sin Fader eller Moder!" Og
hele Folket skal svare: "Amen!"
17. "Forbandet enhver, som flytter sin N�stes Skel!" Og hele Folket
skal svare: "Amen!"
18. "Forbandet enhver, som f�rer den blinde p� Vildspor!" Og hele
Folket skal svare: "Amen!"
19. "Forbandet enhver, som b�jer Retten for den fremmede, den
faderl�se og Enken!" Og hele Folket skal svare: "Amen!"
20. "Forbandet enhver, som har Samleje med sin Faders Hustru; thi
han har l�ftet sin Faders T�ppe!" Og hele Folket skal svare:
"Amen!"
21. "Forbandet enhver, som har Omgang med noget Slags Kv�g!" Og hele
Folket skal svare: "Amen!"
22. "Forbandet enhver, som har Samleje med sin S�ster, sin Faders
eller Moders Datter!" Og hele Folket skal svare: "Amen!"
23. "Forbandet enhver, som har Samleje med sin Hustrus Moder!" Og
hele Folket skal svare: "Amen!"
24. "Forbandet enhver, som snigmyrder sin N�ste!" Og hele Folket
skal svare: "Amen!"
25. "Forbandet enhver, som lader sig k�be til at myrde en uskyldig!"
Og hele Folket skal svare: "Amen!"
26. "Forbandet enhver, som ikke holder denne Lovs Ord i H�vd og
handler efter dem!" Og hele Folket skal svare: "Amen!"
*05/28 5.Mosebog 28
1. Men dersom du adlyder HERREN din Guds R�st og handler efter alle
hans Bud, som jeg i Dag p�l�gger dig, s� vil HERREN din Gud
s�tte dig h�jt over alle Folk p� Jorden;
2. og alle disse Velsignelser vil komme over dig og n� dig, dersom
du adlyder HERREN din Guds R�st:
3. Velsignet skal du v�re i Staden, og velsignet skal du v�re p�
Marken!
4. Velsignet dit Livs, din Jords og dit Kv�gs Frugt, b�de Till�gget
af dine Okser og dit Sm�kv�gs Yngel!
5. Velsignet din kurv og dit Dejtrug!
6. Velsignet skal du v�re, n�r du g�r ind, og velsignet skal du
v�re, n�r du g�r ud!
7. N�r dine Fjender rejser sig imod dig, skal HERREN sl� dem p�
Flugt foran dig; ad een Vej skal de drage ud imod dig, men ad
syv skal de flygte for dig.
8. HERREN skal byde sin Velsignelse v�re med dig i dine Lader og i
alt, hvad du tager dig for, og velsigne dig i det Land, HERREN
din Gud giver dig.
9. HERREN skal g�re dig til sit hellige Folk, som han tilsvor dig,
n�r du holder HERREN din Guds Bud og vandrer p� hans Veje.
10. Og alle Jordens Folk skal se, at HERRENs Navn er n�vnet over
dig, og frygte dig.
11. HERREN skal give dig Geder i Overflod, Frugt af dit Moderliv,
Frugt af dit kv�g og Frugt af din Jord i det Land, HERREN
tilsvor dine F�dre at ville give dig.
12. HERREN skal �bne dig sit rige Forr�dskammer, Himmelen, for at
give dit Land Regn i rette Tid og for at velsigne alt, hvad du
tager dig for, og du skal l�ne ud til mange Folk, men selv skal
du ikke l�ne.
13. HERREN skal g�re dig til Hoved og ikke til Hale, og det skal
stadig g� opad for dig og ikke nedad, n�r du lytter til HERREN
din Guds Bud, som jeg i Dag p�l�gger dig, og omhyggeligt handler
efter dem
14. uden at vige til h�jre eller venstre fra noget af de Bud, jeg i
Dag p�l�gger eder, ved at holde dig til. andre Guder og dyrke
dem.
15. Men hvis du ikke adlyder HERREN din Guds R�st og omhyggeligt
handler efter alle hans Bud og Anordninger, som jeg i Dag
p�l�gger dig, s� skal alle disse Forbandelser komme over dig og
n� dig:
16. Forbandet skal du v�re i Staden, og forbandet skal du v�re p�
Marken!
17. Forbandet din Kurv og dit Dejgtrug!
18. Forbandet dit Livs og din Jords Frugt, Till�gget af dine Okser
og dit Sm�kv�gs Yngel!
19. Forbandet skal du v�re, n�r du g�r ind, og forbandet skal du
v�re, n�r du g�r ud!
20. HERREN skal sende Forbandelsen, R�dselen og Truselen over dig i
alt, hvad du tager dig for, indtil du i en Hast bliver
tilintetgjort og g�r til Grunde for dine onde Gerningers Skyld,
fordi du forlod mig.
21. HERREN skal lade Pesten h�nge ved dig, indtil den helt har
udryddet dig fra det Land, du skal ind og tage i Besiddelse.
22. HERREN skal ramme dig med Svindsot, Febergl�d, Bet�ndelse og
Hede, med T�rke, Kornbrand og Rust, og de skal forf�lge dig,
indtil du er g�et til Grunde.
23. Himmelen over dit Hoved skal blive som Kobber, Jorden under dig
som Jern.
24. Regnen over dit Land skal HERREN forvandle til Sand og St�v, som
falder ned over dig fra Himmelen, indtil du er �delagt.
25. HERREN skal sl� dig foran dine Fjender; ad een Vej skal du drage
ud imod dem, men ad syv skal du flygte for dem, og du skal blive
en Skr�msel for alle Riger p� Jorden.
26. Dine Lig skal blive F�de for alle Himmelens Fugle og Jordens
vilde Dyr, og ingen skal skr�mme dem bort.
27. HERREN skal sl� dig med �gyptens Svulster, med Bylder, Skab og
Skurv, der ikke kan l�ges.
28. HERREN skal sl� dig med Vanvid, Blindhed og Vildelse.
29. Ved h�jlys Dag skal du famle dig frem, som den blinde famler sig
frem i M�rket; alt, hvad du tager dig for, skal mislykkes for
dig, du skal kues og plyndres alle Dage, og ingen skal frelse
dig.
30. Den Kvinde, du trolover dig med, skal en anden favne; det Hus,
du bygger dig, skal du ikke komme til at bo i; den Ving�rd, du
planter, skal du ikke plukke Druer i;
31. din Okse skal slagtes for dine �jne, men du skal ikke spise
deraf; dit �sel skal r�ves i dit P�syn og ikke komme tilbage til
dig; dit Sm�kv�g skal komme i Fjendevold, og ingen skal hj�lpe
dig;
32. dine S�nner og D�tre skal prisgives et fremmed Folk, og med egne
�jne skal du se det og vansm�gte af L�ngsel efter dem Dagen
lang, uden at du form�r noget.
33. Frugten af dit Land og af al din M�je skal fort�res af et Folk,
du ikke kender; du skal kues og mishandles alle Dage;
34. du skal blive afsindig ved alt, hvad du m� se p�.
35. HERREN skal sl� dig p� kn� og L�g med onde Svulster, der ikke
kan l�ges, ja fra Fods�l til Isse.
36. Dig og din Konge, som du s�tter over dig, skal HERREN f�re til
et Folk, som hverken du eller dine F�dre f�r kendte til, og der
skal du dyrke fremmede Guder, Tr� og Sten.
37. Du skal blive til R�dsel, Spot og Spe for alle de Folk, HERREN
f�rer dig hen til.
38. Uds�d i M�ngde skal du bringe ud p� Marken, men kun h�ste lidt,
thi Gr�shopperne skal fort�re den;
39. Ving�rde skal du plante og dyrke, men Vin skal du ikke komme til
at drikke eller oplagre, thi Ormene skal op�de Druen;
40. Oliventr�er skal du have overalt i dit Land, men med Olie skal
du ikke komme til at salve dig, thi dine Oliven skal falde. af.
41. S�nner og D�tre skal du avle, men du skal ikke beholde dem, thi
de skal g� i Fangenskab.
42. Alle dine Tr�er og dit Lands Afgr�de skal Insekterne bem�gtige
sig.
43. Den fremmede, som er hos dig, skal h�ve sig op over dig, h�jere
og h�jere, men du skal synke dybere og dybere.
44. De skal l�ne til dig, men du skal ikke l�ne til dem; de skal
blive Hoved, og du skal blive Hale.
45. Alle disse Forbandelser skal komme over dig, forf�lge dig og n�
dig, til du er lagt �de, fordi du ikke adl�d HERREN din Guds
R�st, s� du holdt hans Bud og Anordninger, som han p�lagde dig;
46. de skal til evig Tid f�lge dig o: dit Afkom som Tegn og Undere.
47. Eftersom du ikke vilde tjene HERREN din Gud med Fryd og Hjertens
Gl�de, fordi du havde Overflod p� alt,
48. skal du komme til at tjene dine Fjender, som HERREN vil sende
imod dig, under Hunger og T�rst, N�genhed og Mangel p� alt; han
skal l�gge Jern�g p� din Nakke, indtil de har lagt dig �de.
49. HERREN skal opbyde imod dig et Folk fra det fjerne, fra Jordens
yderste Ende, et Folk med �rnens Flugt, et Folk, hvis Sprog dut
ikke forst�r,
50. et Folk med h�rde Ansigter, der ikke tager Hensyn til de gamle
eller viser Sk�nsel mod de unge;
51. det skal op�de dit Kv�gs og din Jords Frugt, indtil du er lagt
�de; det skal ikke levne dig Korn, Most eller Olie, till�g af
dine Okser eller Yngel af dit Sm�kv�g, indtil det har
tilintetgjort dig;
52. det skal belejre dig i alle dine Byer, indtil dine h�je, st�rke
Mure, som du stoler p�, er styrtet sammen overalt i dit Land;
det skal besejre dig overalt inden dine Porte overalt i dit
Land, som HERREN din Gud giver dig.
53. Og du skal fort�re din Livsfrugt, K�det af dine S�nner og D�tre,
som HERREN din Gud giver dig, under den Tr�ngsel og N�d, din
Fjende bringer over dig;
54. selv den mest forv�nte og bl�dagtige af dine M�nd skal se sk�vt
til sin Broder, til sin Hustru, der hviler i hans Favn, og til
de sidste S�nner, han har tilbage,
55. s� han ikke under en eneste af dem K�det af sine B�rn, som han
fort�rer, fordi der ikke er levnet ham noget under den Tr�ngsel
og N�d, din Fjende bringer over dig overalt inden dine Porte.
56. Og den mest forv�nte og bl�dagtige af dine Kvinder, som aldrig
har pr�vet at tr�de med sin Fod p� jorden for Bl�dagtighed og
Forv�nthed, skal se sk�vt til sin Mand, der hviler i hendes
Favn, og til sin S�n og Datter,
57. s� hun ikke under dem Efterbyrden, der g�r fra hende, eller de
B�rn, hun f�der; men i Mangel p� alt fort�rer hun dem selv i
L�ndom under den Tr�ngsel og N�d, din Fjende bringer over dig
inden dine Porte!
58. Hvis du ikke omhyggeligt handler efter alle denne Lovs Ord, som
st�r skrevet i denne Bog, og frygter dette herlige og
forf�rdelige Navn, HERREN din Gud,
59. s� skal HERREN sende uh�rte Plager over dig og dit Afkom,svare
og vedholdende Plager og ondartede, vedholdende Sygdomme,
60. og lade alle �gyptens Sygdomme, som du gruer for, komme over
dig, og de skal h�nge ved dig;
61. ja endog alle mulige Sygdomme og Plager, som der ikke er skrevet
om i denne Lovbog, skal HERREN lade komme over dig, til du er
lagt �de.
62. Medens I f�r var talrige som Himmelens Stjerner, skal der kun
blive nogle f� M�nd tilbage af eder, fordi du ikke adl�d HERREN
din Guds R�st.
63. Og ligesom HERREN f�r havde sin Gl�de af at g�re vel imod eder
og g�re eder mangfoldige, s�ledes skal HERREN da have sin Gl�de
af at tilintetg�re eder og l�gge eder �de, og t skal drives bort
fra det Land, du nu skal ind og tage i Besiddelse.
64. HERREN skal adsplitte dig blandt alle Folkeslagene fra den ene
Ende af Jorden til den anden, og der skal du dyrke fremmede
Guder, som hverken du eller dine F�dre f�r kendte til, Tr� og
Sten;
65. og blandt disse Folk skal du ikke f� Ro eller finde Hvile for
din Fod; thi der skal HERREN give dig et sk�lvende Hjerte,
udt�rede �jne og en vansdsm�gtende Sj�l.
66. Det skal syne,s dig, som hang dit Liv i en Tr�d; du skal �ngstes
ved Dag og ved Nat og aldrig f�le dig sikker p� dit Liv.
67. Om Morgenen skal du sige: "Gid det var Aften!" Og om Aftenen:
"Gid det var Morgen!" S�dan Angst skal du gribes af, og s�
forf�rdeligt bliver det, dine �jne f�r at se.
68. Og HERREN skal f�re dig tilbage til �gypten p� Skibe, ad den
Vej, som jeg lovede dig, du aldrig mere skulde f� at se; og der
skal I stille eder til Salg for eders Fjender som Tr�lle og
Tr�lkvinder, men der skal ingen v�re, som vil k�be eder!
*05/29 5.Mosebog 29
1. Det er den Pagts Ord, som HERREN b�d Moses at slutte med
Israelitterne i Moabs Land foruden den Pagt, han havde sluttet
med dem ved Horeb.
2. Og Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: I har set
alt, hvad HERREN i �gypten for eders �jne gjorde ved Farao og
alle hans Tjenere og hele hans Land,
3. de store Pr�velser, I s� med egne �jne, disse store Tegn og
Undere.
4. Men hidindtil har HERREN ikke givet eder Hjerte til at forst�
med eller �jne til at se med eller �rer til at h�re med.
5. I fyrretyve �r har jeg f�rt eder om i �rkenen; eders Kl�der blev
ikke slidt af Kroppen p� eder, og dine Sko blev ikke slidt af
F�dderne p� dig;
6. Br�d fik I ikke at spise, og Vin og st�rk Drik fik I ikke at
drikke, for at I skulde kende, at jeg er HERREN eders Gud.
7. Og da I kom til Stedet her, drog Kong Sihon af Hesjbon og Kong
Og af Basan ud til Kamp imod os, men vi slog dem
8. og erobrede deres Land og gav Rubeniterne og Gaditerne og
Manasses halve Stamme det til Arvelod.
9. Tag derfor Vare p� denne Pagts Ord og g�r efter dem, for at I
kan f� Lykke til al eders Gerning.
10. I st�r i Dag alle for HERREN eders Guds �syn, eders
Stammeoverhoveder, Dommere, �ldste og Tilsynsm�nd, hver Mand i
Israel,
11. eders Sm�b�rn og Hustruer og de fremmede, der opholder sig i din
Lejr, b�de dine Br�ndehuggere og Vandb�rere,
12. for at indtr�de i HERREN din Guds Pagt og det Edsforbund, HERREN
din Gud.i Dag slutter med dig,
13. for at han i dag kan g�re dig til sit Folk, s� han bliver din
Gud, som han lovede dig og tilsvor dine F�dre, Abraham, Isak og
Jakob.
14. Og ikke med eder alene slutter jeg denne Pagt og dette
Edsforbund,
15. men b�de med dem, der i Dag st�r her hos os for HERREN vor Guds
�syn, og med dem, der i Dag ikke er til Stede hos os her.
16. Thi I ved jo selv, at vi boede i �gypten, og at vi drog igennem
de forskellige Folkeslags Lande,
17. og I s� deres v�mmelige Guder og de Afgudsbilleder af Tr� og
Sten, af S�lv og Guld, som de har.
18. S� lad der da ikke iblandt eder findes nogen Mand eller Kvinde,
Sl�gt eller Stamme, hvis Hjerte i Dag vender sig bort fra HERREN
vor Gud, s� de g�r hen og dyrker disse Folks Guder; lad der ikke
iblandt eder n�des nogen Rod, hvoraf Gift og Malurt vokser op,
19. s� at han, n�r han h�rer dette Edsforbunds Ord, i sit Hjerte
lover sig selv alt godt og t�nker: "Det skal nok g� mig vel,
selv om jeg vandrer med genstridigt Hjerte!" Thi s� vil han
�del�gge b�de frodigt og t�rt.
20. HERREN vil ikke tilgive den Mand, nej, hans Vrede og Nidk�rhed
skal blusse op mod s�dan en Mand, og al den Forbandelse, der er
optegnet i denne Bog, vil l�gge sig p� ham, og HERREN vil
udslette hans Navn under Himmelen!
21. HERREN vil udskille ham af alle Israels Stammer og bringe Ulykke
over ham i Overensstemmelse med alle de Pagtens Forbandelser,
som er skrevet i denne Lovbog.
22. Og n�r den kommende Sl�gt, eders B�rn, der kommer efter eder.
og de fremmede, der kommer langvejsfra, ser de Plager, der har
ramt dette Land, og de Sygdomme, HERREN har hjems�gt det med,
23. Svovl og Salt, hele Landet afsvedet, s� det ikke kan tils�es og
ingen Afgr�de give, og ingen Urter kan gro deri, som dengang
Sodoma og Gomorra, Adma og Zebojim blev �delagt, da HERREN lod
dem g� under i sin Vrede og Harme, da skal de sp�rge,
24. og alle Folkeslag skal sp�rge: "Hvorfor har HERREN handlet
s�ledes med dette Land? Hvorledes h�nger det sammen med denne
v�ldige Vredesgl�d?"
25. S� skal man svare: "Det er, fordi de sveg den Pagt, HERREN,
deres F�dres Gud, havde sluttet med dem, da han f�rte dem ud af
�gypten,
26. og gik hen og dyrkede fremmede Guder og tilbad dem, Guder, som
de ikke f�r havde kendt til, og som han ikke havde tildelt dem;
27. derfor blussede HERRENs Vrede op imod dette Land, s� han lod al
den Forbandelse, som er optegnet i denne Bog, komme over det,
28. og derfor oprykkede han dem fra deres Land i Vrede og Harme og
heftig Forbitrelse og sl�ngte dem ud i et fremmed Land, som det
nu er sket."
29. De skjulte Ting er for HERREN vor Gud, men de �benbare er for os
og vore B�rn evindelig, at vi m� l�re at handle efter alle denne
Lovs Ord!
*05/30 5.Mosebog 30
1. Men n�r alt dette kommer over dig, b�de Velsignelser og
Forbandelsen, som jeg har forelagt dig, og du l�gger dig det p�
Sinde ude blandt alle de Folkeslag, HERREN din Gud forst�der dig
hen iblandt,
2. og tillige med dine B�rn af hele dit Hjerte og hele din Sj�l
omvender dig til HERREN din Gud og adlyder hans R�st i alt, hvad
jeg i. Dag byder dig,
3. s� vil HERREN din Gud vende din Sk�bne og forbarme sig over dig
og samle dig fra alle de Folk, HERREN din Gud, spreder dig
iblandt.
4. Om s� dine forst�dte befinder sig ved Himmelens Ende, vil HERREN
din Gud samle dig sammen og hente dig derfra.
5. Og HERREN din Gud vil f�re dig ind i det Land, dine F�dre havde
i Eje, og du skal f� det i Eje, og han vil g�re dig endnu
lykkeligere og talrigere end dine F�dre.
6. Og HERREN din Gud vil omsk�re dit Hjerte og dit Afkoms Hjerte,
s� du elsker HERREN din Gud" af hele dit Hjerte og hele din
Sj�l, for at du m� leve.
7. Og HERREN din Gud vil bringe alle dine Forbandelser over dine
Fjender og Avindsm�nd, der har forfulgt dig.
8. Da skal du omvende dig og adlyde HERREN din Guds R�st og handle
efter alle hans Bud, som jeg i Dag p�l�gger dig.
9. Og HERREN din Gud vil give dig Overflod i alt, hvad du tager dig
for, Overflod af dit Livs, dit Kv�gs og din Jords Frugt; thi
HERREN skal atter komme til at gl�de sig over dig til dit
Bedste, som han gl�dede sig over dine F�dre,
10. fordi du adlyder HERREN din Guds R�st og holder hans Bud og
Anordninger, der er optegnet i denne Lovbog, fordi du af hele
dit Hjerte og hele din Sj�l omvender dig til HERREN din Gud.
11. Thi Budet, som jeg i Dag p�l�gger dig, er dig ikke ufatteligt og
er heller ikke langt borte.
12. Det er ikke i Himmelen, s� du m�tte sige: "Hvem skal stige op
til Himmelen for os og hente det ned til os og kundg�re os det,
s� vi kan handle derefter?"
13. Ikke heller er det hinsides Havet, s� du m�tte sige: "Hvem skal
drage over Havet for os og hente det til os og kundg�re os det,
s� vi kan handle derefter?"
14. Nej, Ordet er dig ganske n�r, i din Mund og i dit Hjerte, s� du
kan handle derefter.
15. Se, jeg forel�gger dig i Dag Livet og Lykken, D�den og Ulykken!
16. Hvis du lyder HERREN din Guds Bud, som jeg i Dag p�l�gger dig,
s� at du elsker HERREN din Gud og vandrer p� hans Veje og holder
hans Bud, Anordninger og Lovbud, s� skal du leve og blive
mangfoldig, og HERREN din Gud vil velsigne dig i det Land, du
skal ind og tage i Besiddelse.
17. Men hvis dit Hjerte vender sig bort, og:du ikke er lydig, men
lader dig forf�re til at tilbede fremmede Guder og dyrke dem,
18. s� kundg�r jeg eder i Dag, at I visselig skal g� til Grunde; I
skal ikke komme til at leve l�nge i det Land, du skal ind og
tage i Besiddelse efter at v�re g�et over Jordan.
19. Jeg tager i Dag Himmelen og Jorden til Vidne mod eder p�, at jeg
har forelagt eder Livet og D�den, Velsignelsen og
Forbandelsen. S� v�lg da Livet, for at du og dit Afkom m� leve,
20. idet du elsker HERREN din Gud og adlyder hans R�st og h�nger ved
ham; thi deraf afh�nger dit Liv og Tallet p� de Dage, du kommer
til at bo i det Land, HERREN svor at ville give dine F�dre,
Abraham, Isak og Jakob.
*05/31 5.Mosebog 31
1. Da Moses var f�rdig med at tale disse Ord til hele Israel,
2. sagde han til dem: "Jeg er nu 12O �r gammel og kan ikke mere
f�rdes som f�r; og HERREN har sagt til mig: Du skal ikke komme
over Jordan der!
3. Men HERREN din Gud vil selv drage over i Spidsen for dig, han
vil udrydde disse Folkeslag for dig, s� du kan tage deres Land i
Besiddelse. Og Josua skal drage over i Spidsen for dig, som
HERREN har sagt.
4. Og HERREN skal handle med dem, som han handlede med
Amoriterkongerne Sibon Og, og med deres Land, som han �delagde;
5. og HERREN skal give dem i eders Magt, og l skal handle med dem i
Overensstemmelse med alle de Bud, jeg gav eder.
6. V�r frimodige og st�rke, frygt ikke og forf�rdes ikke for dem;
thi HERREN din Gud vil selv drage med dig; han vil ikke slippe
og ikke forlade dig!"
7. Derp� lod Moses Josua kalde og sagde til ham i hele Israels
N�rv�relse: "V�r frimodig og st�rk; thi du skal f�re dette folk
ind i det Land, HERREN svor at ville give deres F�dre, og give
dem det i Eje.
8. HERREN selv vil g� foran dig, han vil v�re med dig og ikke
slippe eller forlade dig; frygt derfor ikke og v�r ikke bange!"
9. Derp� nedskrev Moses denne Lov og overgav den til Pr�sterne,
Levis S�nner, der bar HERRENs Pagts Ark, og til alle Israels
�ldste.
10. Og Moses b�d dem: "Hvergang der er g�et syv �r, i Fri�ret, p�
L�vhyttefesten,
11. n�r hele Israel kommer for at stedes for HERREN din Guds �syn p�
det Sted, han udv�lger, skal du l�se denne Lov h�jt for hele
Israel.
12. Kald da Folket sammen,M�nd, Kvinder og B�rn og de fremmede, som
bor inden dine Porte, for at de kan h�re og l�re at frygte
HERREN eders Gud og omhyggeligt handle efter alle denne Lovs
Ord;
13. og deres B�rn,som endnu ikke har l�rt den at kende, skal h�re
den og l�re at frygte HERREN eders Gud, alle de Dage I lever i
det Land, som t skal ind og tage i Besiddelse efter at v�re g�et
over Jordan!"
14. Derp� sagde HERREN til Moses: "Nu n�rmer Tiden sig, da du skal
d�. Kald derfor Josua bid og stil eder i �benbaringsteltet, for
at jeg kan give ham mine Befalinger!" Og Moses og Josua gik hen
og stillede sig i �benbaringsteltet.
15. Da �benbarede HERREN sig i teltet i en Skyst�tte, og Skyst�tten
stillede sig ved Teltets Indgang.
16. Derp� sag,de HERREN til Moses: "N�r du har lagt dig til Hvile
hos dine F�dre, vil dette Folk give sig til at bole med fremmede
Guder, det Lands Guder, det kommer til, og det vil forlade mig
og bryde min Pagt, som jeg har sluttet med det.
17. Men til den Tid skal min Vrede blusse op imod det, og jeg vil
forlade dem og skjule mit �syn for dem; det skal �des op, og
mange Ulykker og Tr�ngsler skal ramme det.Til den Tid skal det
sige: Mon det ikke er, fordi min Gud ikke er i min Midte, at
disse Ulykker har ramt mig?
18. Og jeg vil til den Tid helt skjule mit �syn for det for alt det
ondes Skyld, det �vede, da det vendte sig til fremmede Guder.
19. S� skriv nu denne Sang op, l�r Israelitterne den og l�g den i
deres Mund, for at denne Sang kan v�re mit Vidne mod
Israelitterne.
20. Thi jeg vil f�re dem ind i det Land, jeg tilsvor deres F�dre, et
Land, der flyder med M�lk og Honning; men n�r det har spist sig
m�t og m�sket sig, vil det vende sig til fremmede Guder og dyrke
dem, og det vil ringeagte mig og bryde min Pagt.
21. N�r da Ulykker og Tr�ngsler i M�ngde rammer det, skal denne Sang
v�re det et Vidne; thi aldrig m� den d� p� dets Afkoms
L�ber. Jeg ved jo, hvad de p�nser p� allerede nu, f�r jeg har
f�rt dem ind i det Land, jeg tilsvor deres F�dre."
22. Da skrev Moses p� den Dag denne Sang op og l�rte Israelitterne
den.
23. Derp� b�d han Josua, Nuns S�n, og sagde: "V�r frimodig og st�rk;
thi du skal f�re Israelitterne ind i det Land, jeg tilsvor
dem. Jeg vil v�re med dig!"
24. Da Moses var f�rdig med at nedskrive denne Lovs Ord fra Ende til
anden i en Bog,
25. b�d han Leviterne, der bar HERRENs Pagts Ark:
26. "Tag denne Lovbog og l�g den ved Siden af HERREN eders Guds
Pagts Ark, for at den der kan v�re Vidne imod dig;
27. thi jeg keder din Genstridighed og Halsstarrighed. Se, endnu i
mit levende Live har I v�ret genstridige mod HERREN, hvor meget
mere da ikke, n�r jeg er d�d!
28. Kald nu alle eders Stammers �ldste og eders Tilsynsm�nd sammen
hos mig, for at jeg kan fremsige disse Ord for dem og kalde
Himmelen og Jorden til Vidne imod dem:
29. Thi jeg ved, at n�r jeg er d�d, vil t handle ilde og vige bort
fra den Vej, jeg har anvist eder, og Ulykken skal ramme eder i
de kommende Tider, fordi l g�r, hvad der er ondt i HERRENs �jne,
og kr�nker ham med eders H�nders Gerning."
30. Derp� fremsagde Moses denne Sang fra Ende til anden for hel
Israels Forsamling:
*05/32 5.Mosebog 32
1. Lyt til, I Himle, lad mig tale, Jorden h�re mine Ord!
2. Lad dryppe som Regn min L�re, lad flyde som Dug mit Ord, som
Regnskyl p� unge Spirer, som Regnens Dr�ber p� Gr�s.
3. Thi HERRENs Navn vil jeg forkynde, �re skal I give vor Gud!
4. Han er Klippen, fuldkomment hans V�rk, thi alle hans Veje er
Retf�rd! En trofast Gud, uden Svig, retf�rdig og sanddru er Han.
5. Sk�ndselsmennesker sveg ham, en forvent og vanartet Sl�gt.
6. Er det s�dan, I l�nner HERREN? Du t�belige, uvise Folk! Er han
ej din Fader og Skaber, den, som gjorde og danned dig?
7. Kom Fortidens Dage i Hu, agt p� henfarne Sl�gters �r; sp�rg din
Fader, han skal berette, dine gamle, de skal fort�lle dig!
8. Da den H�jeste gav Folkene Eje, satte Skel mellem Menneskenes
B�rn, bestemte han Folkenes Gr�nser efter Tallet p� Guds S�nner,
9. men HERRENs Del blev Jakob, Israel hans tilm�lte Lod.
10. Han fandt det i �rkenlandet, i �demarken, blandt �rkenens Hyl;
han v�rnede det med v�gent �je og vogtede det som sin �jesten.
11. Som �rnen, der purrer sin Yngel ud og sv�ver over sine Unger,
l�ftede han det p� sit Vingefang og bar det p� sine Vinger.
12. HERREN var dets eneste F�rer, ingen fremmed Gud var hos ham.
13. Han lod det f�rdes over Landets H�je, n�rede det med Markens
Frugter, lod det suge Honning af Klippen og Olie af Bjergets
Flint,
14. Surm�lk fra K�er, M�lk fra Sm�kv�g, dertil Fedt af Lam og V�dre,
af Tyre fra Basan og Bukke og Hvedens Fedme tillige, og Drueblod
drak du, Vin.
15. Men da Jesjurun blev fed, slog han bagud, du blev fed, du blev
tyk, du blev m�sket; da forsk�d han Gud, sin Skaber, lod h�nt om
sin Frelses Klippe.
16. De �ggede ham med fremmede, med Vederstyggeligheder tirrede de
ham;
17. de ofred til D�moner, der ej er Guder, til Guder, de ej f�r
kendte til; til nye, der nys var kommet frem, og som ej eders
F�dre frygtede.
18. Klippen, der avled dig, slog du af Tanke og glemte den Gud, der
f�dte dig!
19. Da HERREN s� det, forst�dte han dem af Gr�mmelse over sine B�rn
20. og sagde: "Jeg vil skjule mit �syn for dem og se, hvad Ende det
tager med dem; thi de er en bundfalsk Sl�gt, B�rn, som er uden
Troskab;
21. de �gged mig med det der ikke er Gud, tirrede mig ved deres
tomme G�gl: Jeg vil �gge dem med det, der ikke er et Folk, tirre
dem ved et Folk af D�rer.
22. Thi der flammer en Ild i min Vrede, som br�nder til D�dsrigets
Dyb; den fort�rer Jorden med dens Gr�de og ant�nder Bjergenes
Grunde.
23. Jeg hober Ulykker over dem og opbruger mine Pile imod dem.
24. De udmagres af Sult og hent�res af Pestgl�d og giftig Sot; s�
sender jeg Vilddyrs T�nder og Slangers Gift imod dem.
25. Ude sl�r Sv�rdet B�rnene ned og inde i Kamrene R�dselen b�de
Yngling og Jomfru, diende B�rn og gr�nende M�nd.
26. Jeg satte mig for at bl�se dem bort og slette deres Minde blandt
Mennesker ud,
27. men jeg frygtede, at Fjenden skulde volde mig Gr�mmelse, deres
Avindsm�nd tage fejl og t�nke: Det var vor egen H�nd, der var
st�rk, ej HERREN, der gjorde alt dette.
28. Thi de er et r�dvildt Folk, og i dem er der ikke Forstand.
29. Var de vise, forstod de det og inds�, hvad der venter dem selv!
30. Hvor skulde een kunne forf�lge tusind, og to sl� ti Tusind p�
Flugt, hvis ikke deres klippe havde solgt dem og HERREN givet
dem til Pris!
31. Thi deres Klippe er ikke som vor, det ved vore Fjender bedst
selv!
32. Thi fra Sodoma stammer deres Vinstok og fra Gomorras Marker;
deres Druer er giftige Druer, og beske er deres Klaser;
33. som Dragegift er deres Vin, som �glers gruelige Edder.
34. Er ej dette forvaret hos mig, forseglet i mine Gemmer
35. til H�vnens og Regnskabets Dag, den Stund, deres Fod skal vakle?
Thi deres Undergangs Dag stunder til; hvad der venter dem,
kommer i Hast."
36. Thi Ret skaffer HERREN sit Folk og forbarmer sig over sine
Tjenere, thi han ser, deres kraft er brudt, det er ude med hver
og en.
37. Da sp�rger han: "Hvor er nu deres Gud, Klippen, p� hvem de
forlod, sig,
38. som �d deres, Slagtofres Fedme og drak deres Drikofres Vin? Lad
dem rejse sig og hj�lpe eder, lad dem v�re eder et Skjul!
39. Erkend nu, at jeg, jeg er Gud uden anden Gud ved min Side. Jeg
d�der, jeg g�r levende, jeg s�rer, og jeg l�ger, "g ingen kan
frelse fra min H�nd.
40. Thi jeg l�fter min H�nd mod Himlen og siger: S� sandt jeg lever
evindelig,
41. jeg hv�sser mit lynende Sv�rd, og min H�nd tager fat p� Dommen,
jeg h�vner mig p� mine Fjender, �ver Geng�ld mod mine
Avindsm�nd.
42. Mine Pile g�r jeg drukne af Blod, og mit Sv�rd skal sv�lge i
K�d, i faldnes og fangnes Blod og fjendtlige H�vdingers
Hoveder!"
43. I Folkeslag, pris hans Folk, thi han h�vner sine Tjeneres Blod;
han h�vner sig p� sine Fjender, og skaffer sit Folks Land
Soning!
44. Og Moses kom og fremsagde hele denne Sang for Folket, han og
Josua, Nuns S�n.
45. Og da Moses var f�rdig med at fremsige alle disse Ord for hele
Israel,
46. sagde han til dem: "L�g eder alle de Ord p� Sinde, som jeg i Dag
har vidnet imod eder, for at du kan p�l�gge dine S�nner dem, at
de omhyggeligt m� handle efter alle denne Lovs Bud;
47. thi det er ikke tomme Ord uden Betydning for eder, men af dem
afh�nger eders Liv, og ved at f�lge det Ord skal I f� et langt
Liv i det Land, som l skal ind og tage i Besiddelse efter at
v�re g�et over Jordan."
48. Selv samme Dag talede HERREN til Moses og sagde:
49. "Stig op p� Abarimbjerget der, Nebobjerget i Moabs Land over for
Jeriko, og se ud over Kana'ans Land, som jeg vil give
Israelitterne i Eje!
50. Og s� skal du d� p� det Bjerg, du bestiger, og samles til din
Sl�gt, ligesom din Broder Aron d�de p� Bjerget Hor og samledes
til sin Sl�gt,
51. fordi I handlede trol�st imod mig iblandt Israelitterne ved
Merihat Kadesjs Vand i Zins �rken, fordi I ikke helligede mig
iblandt Israelitterne.
52. Thi her ovre fra skal du se ud over Landet, men du skal ikke
komme derind, ind i det Land, jeg vil give Israelitterne!
*05/33 5.Mosebog 33
1. Dette er den Velsignelse, hvormed den Guds Mand Moses velsignede
Israel f�r sin D�d
2. Han sagde: HERREN kom fra Sinaj, fra Seir fremstr�led han for
dem, br�d frem i Lysglans fra Parans Bjerge og kom fra Meribat
Kadesj. Ved hans h�jre lued Ild dem i M�de.
3. Visselig, han elsker sit Folk, alle hans hellige er i hans
H�nder; og de s�tter sig ved din Fod og tager mod Ord fra dig.
4. En Lov har Moses p�lagt os. Hans Eje er Jakobs Forsamling,
5. og han blev Konge i Jesjurun, da Folkets H�vdinger kom sammen,
og Israels Stammer forsamled sig.
6. M�tte Ruben leve og ikke d�, hans M�nd blive dog et Tal!
7. Og disse Ord sagde han om Juda: H�r, HERRE, Judas R�b og lad ham
komme til sit Folk! Strid for ham med dine H�nder, v�r ham en
Hj�lp mod hans Fjender!
8. Om Levi sagde han: Giv Levi dine Tummim, din Yndling dine Urim,
ham, som du pr�ved ved Massa og bek�mped ved Meribas Vand,
9. som sagde om sin Fader: "Jeg s� ham aldrig!" som ikke br�d sig
om sine Br�dre og ikke kendtes ved sine S�nner, thi de holdt dit
Ord og holdt fast ved din Pagt.
10. De skal l�re Jakob dine Lovbud og Israel din Lov, bringe
Offerduft op i din N�se og Helofre p� dine Altre.
11. Velsign, o HERRE, hans Kraft, find Behag i hans H�nders V�rk.
Knus L�nderne p� hans Fjender, p� hans Avindsm�nd, s� de ej
rejser sig mer!
12. Om Benjamin sagde han: Benjamin er HERRENs Yndling, han bor
bestandig i Tryghed, den H�jeste sk�rmer ham og bor imellem hans
Skr�nter.
13. Om Josef sagde han: Hans Land er velsignet af HERREN med det
kosteligste fra Himlen oventil og fra Dybet, som ruger for
neden,
14. med det kosteligste, Solen frembringer, med det kosteligste,
M�neskifterne fremkalder,
15. med det bedste fra de �ldgamle Bjerge og det kosteligste fra de
evige H�je,
16. med det kosteligste af Jorden og dens Fylde og N�de fra ham, der
boede i Tornebusken. Det skal komme over Josefs Hoved, over
Issen p� ham, som er Hersker blandt sine Br�dre.
17. Som den unge Okses er hans H�jhed, som Vildoksens er hans Horn;
med dem nedst�der han Folkene, s� vidt som Jorden str�kker
sig. S�dan er Efraims Titusinder, s�dan er Manasses Tusinder!
18. Om Zebulon sagde han: Gl�d dig, Zebulon, over din Udfart, du,
Issakar, over dine Telte!
19. Til Bjerget st�vner de Folkeslag, der ofrer de Retf�rds Ofre,
thi Havets Overflod dier de og Havsandets skjulteste Skatte!
20. Om Gad sagde han: Priset v�re han, der skaffer Plads for Gad!
Han ligger som en L�ve og fl�nger b�de Arme og Hjerneskal;
21. han uds� sig en Forlodsdel, thi der tilfaldt hans Lod ham. Og
Folkets H�vdinger samled sig. Han fuldbyrdede HERRENs Ret og
hans Beslutninger sammen med Israel!
22. Om Dan sagde han: Dan er en L�veunge, som springer frem fra
Basan.
23. Om Naftali sagde han: Naftali er m�t af N�de og fuld af HERRENs
Velsignelse, S�en og S�vejen har han i Eje.
24. Om Aser sagde han: Aser v�re den velsignede blandt S�nnerne, han
v�re sine Br�dres Yndling og dyppe sin Fod i Olie!
25. Dine Portsl�er er Jern og Kobber, som dine dage skal din Styrke
v�re.
26. Der er ingen som Jesjuruns Gud, der farer frem over Himmelen for
at hj�lpe dig, over Skyerne i sin H�jhed!
27. Den evige Gud er en Bolig, og hernede er de evige Arme. Fjenden
drev han bort for dit �syn og sagde: "Tilintetg�r dem!"
28. S� kom Israel til at bo i Tryghed, Jakobkilden for sig selv, i
et Land med Korn og Most, ja, hvis Himmel drypper med Dug.
29. Held dig, Israel, hvo er som du, et Folk, der f�r Sejr ved
HERREN! Han er din Frelses Skjold, haner din H�jheds Sv�rd. Dine
Fjender slesker for dig, over deres H�je skrider du frem.
*05/34 5.Mosebog 34
1. Derp� steg Moses fra Moabs Sletter op p� Nebobjerget, til Toppen
af Pisga, lige over for Jeriko; og HERREN Ind ham skue ud over
hele Landet: Gilead lige til Dan,
2. hele Naftali, Efraims og Manasses Land, hele Judas Land indtil
Havet i Vest,
3. Sydlandet og Jordanegnen, S�nkningen ved Jeriko, Palmestaden,
lige til Zoar.
4. Og HERREN sagde til ham: "Det er det Land, jeg tilsvor Abraham,
Isak og Jakob, da jeg sagde: Dit Afkom vil jeg give det! Nu har
jeg ladet dig skue ud over det med dine egne �jne; men du skal
ikke drage derover"
5. Og Moses, HERRENs Tjener, d�de der i Moabs Land, som HERREN
havde sagt.
6. Og han begravede ham i Dalen i Moab lige over for Bet Peor.
Indtil denne Dag har intet Menneske kendt hans Grav.
7. Moses var 120 �r, da han d�de; hans �je var ikke sl�vet og hans
Livskraft ikke svundet.
8. Og Israelitterne gr�d over Moses i tredive Dage p� Moabs
Sletter, indtil Tiden for D�deklagen over Moses var til Ende.
9. Og Josua, Nuns S�n, var fuld af Visdoms �nd, fordi Moses havde
lagt sine H�nder p� ham, og Israelitterne adl�d ham og gjorde,
som HERREN havde p�lagt Moses.
10. Men i Israel opstod der ikke mere en Profet som Moses, hvem
HERREN omgikkes Ansigt til Ansigt,
11. n�r der ses hen til alle de Tegn og Undere, HERREN Ind ham
udf�re i �gypten over for Farao, alle hans Tjenere og hele hans
Land,
12. og til den v�ldige Kraft og alt det forf�rdelige og store, Moses
udf�rte i hele Israels P�syn.
*06/ Josua
*06/01 Josua 1
1. Efter at HERRENs Tjener Moses var d�d, sagde HERREN til Moses's
Medhj�lper Josua, Nuns S�n:
2. "Min Tjener Moses er d�d; bryd nu op tillige med hele dette Folk
og g� over Jordan derhenne til det Land, jeg vil give dem,
Israeliterne.
3. Ethvert Sted, eders Fod betr�der, giver jeg eder, som jeg lovede
Moses.
4. Fra �rkenen og Libanon til den store Flod, Eufratfloden, hele
Hetiternes Land, og til det store Hav i Vest skal eders
Landem�rker n�.
5. S� l�nge du lever, skal det ikke v�re muligt for nogen at holde
Stand imod dig; som jeg var med Moses, vil jeg v�re med dig; jeg
vil ikke slippe dig og ikke forlade dig.
6. V�r frimodig og st�rk, thi du skal skaffe dette Folk det Land i
Eje, som jeg tilsvor deres F�dre at ville give dem.
7. V�r kun helt frimodig og st�rk. s� du omhyggeligt handler efter
hele den Lov, min Tjener Moses p�lagde dig, vig ikke derfra til
h�jre eller venstre, for at du m� have Lykken med dig i alt,
hvad du tager dig for.
8. Denne Lovbog skal ikke vige fra din Mund, og du skal grunde over
den Dag og Nat, for at du omhyggeligt kan handle efter alt, hvad
der st�r skrevet i den; thi da vil det g� dig vel i al din F�rd,
og Lykken vil f�lge dig.
9. Har jeg ikke budt dig: V�r frimodig og st�rk; v�r ikke bange og
bliv ikke forf�rdet, thi HERREN din Gud er med dig i alt, hvad
du tager dig for!"
10. Josua b�d derp� Folkets Tilsynsm�nd:
11. "G� omkring i Lejren og byd Folket: S�rg for Rejset�ring, thi om
tre Dage skal I g� over Jordan derhenne for at drage ind og tage
det Land i Besiddelse, som HERREN eders Gud vil give eder i
Eje!"
12. Men til Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme sagde
Josua:
13. "Husk p�, hvad HERRENs Tjener Moses b�d eder, da han sagde:
HERREN eders Gud bringer eder nu til Hvile og giver eder Landet
her!
14. Eders Kvinder og B�rn og Kv�g skal blive i det Land, Moses gav
eder hinsides Jordan; men I selv, alle v�benf�re, skal v�bnet
drage over i Spidsen for eders Br�dre og hj�lpe dem,
15. indtil HERREN har bragt eders Br�dre til Hvile ligesom eder, n�r
ogs� de har taget det Land i Besiddelse, som HERREN eders Gud
vil give dem. S� kan I vende tilbage til eders eget Land og tage
det i Besiddelse, det, som HERRENs Tjener Moses gav eder �stp�
hinsides Jordan!"
16. Da svarede de Josua: "Alt, hvad du har p�lagt os, vil vi g�re,
og vi vil g� overalt, hvor du sender os;
17. som vi har adlydt Moses i alt, vil vi adlyde dig. M�tte kun
HERREN din Gud v�re med dig, som han var med Moses!
18. Enhver, som s�tter sig op imod dine Befalinger og ikke adlyder
dine Ord i alt, hvad du p�l�gger ham, skal d�. V�r kun modig og
uforsagt!"
*06/02 Josua 2
1. Josua, Nuns S�n, udsendte hemmeligt fra Sjittim to M�nd som
Spejdere med den Befaling: "G� hen og unders�g Landet, s�rlig
Jeriko!" De gav sig da p� Vej og kom ind i et Hus til en Sk�ge
ved Navn Rahab, og der lagde de sig til Hvile.
2. Da blev der meldt Kongen af Jeriko: "Se, der er kommet nogle
israelitiske M�nd hertil i Nat for at udspejde Landet!"
3. Og Kongen af Jeriko sendte Bud til Rahab og lod sige: "Udlever
de M�nd, som er kommet til dig; thi de er kommet for at udspejde
hele Landet!"
4. Men Kvinden tog og skjulte de to M�nd og sagde: "Ja, M�ndene kom
ganske vist til mig, men jeg vidste ikke, hvor de var fra;
5. og da Porten skulde lukkes i M�rkningen, gik M�ndene bort. Jeg
ved ikke, hvor de gik hen! S�t hurtigt efter dem, s� kan I
indhente dem!"
6. Men hun havde f�rt dem op p� Taget og skjult dem under
H�rst�nglerne, som hun havde bredt ud p� Taget.
7. M�ndene satte s� efter dem ad Vejen til Jordan hen til
Vadestederne, og Porten blev lukket, s� snart Forf�lgerne var
udenfor.
8. F�r de to M�nd endnu havde lagt sig, kom hun op p� Taget til
dem;
9. og hun sagde til dem: "Jeg ved, at HERREN har givet eder Landet,
thi vi er grebet af R�dsel for eder, og alle Landets Indbyggere
er skr�kslagne over eder.
10. Thi vi har h�rt, hvorledes HERREN lod Vandet i det r�de Hav
t�rre bort foran eder, da I drog ud af �gypten, og hvad I gjorde
ved de to Amoriterkonger hinsides Jordan, Sihon og Og, p� hvem I
lagde Band.
11. Da vi h�rte det, blev vi slaget af R�dsel og tabte alle Modet
over for eder; thi HERREN eders Gud er Gud oppe i Himmelen og
nede p� Jorden.
12. Men tilsv�rg mig nu ved HERREN, at I vil vise Godhed mod mit
F�drene hus, ligesom jeg har vist Godhed mod eder, og giv mig et
sikkert Tegn p�,
13. at I vil lade min Fader og Moder, mine Br�dre og S�stre og alt,
hvad deres er, blive i Live og redde os fra D�den!"
14. Da sagde M�ndene til hende: "Vi indest�r med vort Liv for eder,
hvis du ikke r�ber vort Forehavende; og n�r HERREN giver os
Landet, vil vi vise dig Godhed og Trofasthed!"
15. Derp� hejsede hun dem med et Reb ned gennem Vinduet, thi hendes
Hus l� ved Bymuren, og hun boede ved Muren;
16. og hun sagde til dem: "G� ud i Bjergene, for at eders Forf�lgere
ikke skal tr�ffe eder, og hold eder skjult der i tre Dage,
indtil eders Forf�lgere er vendt tilbage; efter den Tid kan I g�
eders Vej!"
17. M�ndene sagde til hende: "P� denne M�de vil vi b�re os ad med at
holde den Ed, du har ladet os sv�rge
18. N�r vi kommer ind i Landet, skal du binde denne r�de Snor fast i
det Vindue, du har hejst os ned igennem, og s� skal du samle din
Fader og din Moder, dine Br�dre og hele dit F�drenehus hos dig i
Huset.
19. Enhver, som s� g�r uden for din Husd�r, m� selv tage Ansvaret
for sit Liv, uden at der falder Skyld p� os; men hvis der l�gges
H�nd p� nogen af dem, som bliver i Huset hos dig, hviler
Ansvaret p� os.
20. Hvis du derimod r�ber vort Forehavende, er vi l�st fra den Ed,
du lod os sv�rge!"
21. Da sagde hun: "Lad det v�re, som I siger!" S� lod hun dem drage
bort; og hun bandt den r�de Snor fast i Vinduet.
22. Men de begav sig ud i Bjergene og blev der i tre Dage, indtil
deres Forf�lgere var vendt tilbage. Og Forf�lgerne ledte overalt
p� Vejen uden at finde dem.
23. Derp� begav de to M�nd sig p� Tilbagevejen, og efter at v�re
steget ned fra Bjergene gik de over Floden; og de kom til Josua,
Nuns S�n, og fortalte ham alt, hvad der var h�ndet dem.
24. Og de sagde til Josua: "HERREN har givet hele Landet i vor Magt,
og alle Landets Indbyggere er skr�kslagne over os!"
*06/03 Josua 3
1. Tidligt n�ste Morgen gjorde Josua sig rede, og hele Israel br�d
op fra Sjittim sammen med ham og kom til Jordan, og de tilbragte
Natten der, f�r de drog over.
2. Efter tre Dages Forl�b gik Tilsynsm�ndene omkring i Lejren
3. og b�d Folket: "N�r I ser HERREN eders Guds Pagts Ark og
Levitpr�sterne komme b�rende med den, s� skal I bryde op fra
eders Plads og f�lge efter
4. dog skal der v�re en Afstand af 2000 Alen mellem eder og den; I
m� ikke komme den for n�r for at I kan vide, hvilken Vej I skal
g�; thi I er ikke kommet den Vej f�r!"
5. Og Josua sagde til Folket: "Helliger eder; thi i Morgen vil
HERREN g�re Undere iblandt eder!"
6. Og Josua sagde til Pr�sterne: "L�ft Pagtens Ark op og drag over
foran Folket!" S� l�ftede de Pagtens Ark op og gik foran Folket.
7. Men HERREN sagde til Josua: "I Dag begynder jeg at g�re dig stor
i hele Israels �jne, for at de kan vide, at jeg vil v�re med
dig, som jeg var med Moses.
8. Du skal byde Pr�sterne, som b�rer Pagtens Ark: N�r I kommer til
Kanten af Jordans Vand, skal I standse der ved Jordan!"
9. Da sagde Josua til Israeliterne: "Kom hid og h�r HERREN eders
Guds Ord!"
10. Og Josua sagde: "Derp� skal I kende, at der er en levende Gud
iblandt eder, og at han vil drive Kana'an�erne, Hetiterne,
Hivviterne, Perizziterne, Girgasjiterne, Amoriterne og
Jebusiterne bort foran eder:
11. Se, HERRENs, al Jordens Herres, Ark skal g� foran eder gennem
Jordan.
12. V�lg eder nu tolv M�nd af Israels Stammer, een Mand af hver
Stamme.
13. Og s� snart Pr�sterne, som b�rer HERRENs, al Jordens Herres,
Ark, s�tter Foden i Jordans Vand, skal Jordans Vand standse, det
Vand, som kommer ovenfra, og st� som en Vold."
14. Da Folket s� br�d op fra deres Telte for at g� over Jordan med
Pr�sterne, som bar Arken, i Spidsen,
15. og da de, som bar Arken, kom til Jordan, og Pr�sterne, som bar
Arken, r�rte ved Vandkanten med deres F�dder Jordan gik overalt
over sine Bredder i hele H�sttiden
16. standsede Vandet, som kom ovenfra, og stod som en Vold langt
borte, oppe ved Byen Adam, som ligger ved Zaretan, medens det
Vand, som fl�d ned mod Arabaeller Salthavet, l�b helt bort;
s�ledes gik Folket over lige over for Jeriko.
17. Men Pr�sterne, som bar HERRENs Pagts Ark, blev st�ende p� t�r
Bund midt i Jordan, medens hele Israel gik over p� t�r Bund,
indtil hele Folket havde tilendebragt Overgangen over Jordan.
*06/04 Josua 4
1. Da nu hele Folket havde tilendebragt Overgangen over Jordan,
sagde HERREN til Josua:
2. "V�lg eder tolv M�nd af Folket, een Mand af hver Stamme,
3. og byd dem: Tag eder tolv Sten her, midt i Jordan, hvor
Pr�sterne stod stille, bring dem med over og stil dem p� den
Plads, hvor I holder Rast i Nat!"
4. S� lod Josua de tolv M�nd kalde, som han havde til Rede af
Israeliterne, een Mand af hver Stamme;
5. og Josua sagde til dem: "G� foran HERREN eders Guds Ark midt ud
i Jordan, og tag s� hver en Sten p� Skulderen, svarende til
Tallet p� Israeliternes Stammer,
6. for at det kan tjene til Tegn iblandt eder. N�r eders B�rn i
Fremtiden sp�rger: Hvad Betydning har disse Sten for eder?
7. s� skal I sige til dem: De betyder, at Jordans Vand standsede
foran HERRENs Pagts Ark; da den drog over Jordan, standsede
Jordans Vand. Og disse Sten skal v�re Israeliterne et Mindetegn
til evig Tid!"
8. Da gjorde Israeliterne, som Josua b�d, og tog tolv Sten midt i
Jordan, som HERREN havde sagt til Josua, svarende til Tallet p�
Israeliternes Stammer, og de bragte dem med over til det Sted,
hvor de holdt Rast, og stillede dem der.
9. Og tolv Sten rejste Josua midt i Jordan p� det Sted, hvor
Pr�sterne, som bar Pagtens Ark, stod stille, og der st�r de den
Dag i Dag.
10. Men Pr�sterne, som bar Arken, blev st�ende midt i Jordan, indtil
alt, hvad HERREN havde p�lagt Josua at sige til Folket, var
udf�rt, i Overensstemmelse med alt, hvad Moses havde p�lagt
Josua; og Folket gik skyndsomt over.
11. Da hele Folket s� havde tilendebragt Overgangen, gik HERRENs Ark
og Pr�sterne over og stillede sig foran Folket.
12. Og Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme drog v�bnet
over i Spidsen for Israeliterne, som Moses havde sagt til dem;
13. henved 40000 Mand i Tal, rustede til Strid, drog de foran HERREN
over til Jerikos Sletter til Hamp.
14. P� den Dag gjorde HERREN Josua stor i hele Israels �jne, og de
frygtede ham alle hans Livs Dage, som de havde frygtet Moses.
15. Da sagde HERREN til Josua:
16. "Byd Pr�sterne, som b�rer Vidnesbyrdets Ark, at stige op fra
Jordan!"
17. Og Josua b�d Pr�sterne: "Stig op fra Jordan!"
18. S� steg Pr�sterne, som bar HERRENs Pagts Ark, op fra Jordan, og
n�ppe havde deres F�dder betr�dt det t�rre Land, f�r Jordans
Vand vendte tilbage til sit Leje og overalt gik over sine
Bredder som f�r.
19. Og Folket steg op fra Jordan den tiende Dag i den f�rste M�ned
og slog Lejr i Gilgal ved �stenden af Jerikolandet.
20. Men de tolv Sten, som de havde taget op fra Jordan, rejste Josua
i Gilgal,
21. og han sagde til Israeliterne: "N�r eders B�rn i Fremtiden
sp�rger deres F�dre: Hvad betyder disse Sten?
22. s� skal I fort�lle eders B�rn det og sige: P� t�r Bund gik
Israel over Jordan derhenne;
23. thi HERREN eders Gud lod Jordans Vand t�rre bort foran eder,
indtil I var kommet over, ligesom HERREN eders Gud gjorde med
det r�de Hav, som han lod t�rre bort foran os, indtil vi var
kommet over,
24. for at alle Jordens Folk skal kende, at HERRENs Arm er st�rk, at
de m� frygte HERREN eders Gud alle Dage."
*06/05 Josua 5
1. Men da alle Amoriterkongerne vesten for Jordan og alle
Kana'an�erkongerne ved Havet h�rte, at HERREN havde ladet
Jordans Vand t�rre bort foran Israeliterne, indtil de var g�et
over, blev de slaget af R�dsel og tabte Modet over for
Israeliterne.
2. P� den Tid sagde HERREN til Josua: "Lav dig Stenknive og omsk�r
p� ny Israeliterne!"
3. Da lavede Josua sig Stenknive og omskar Israeliterne ved
Forhudsh�jen.
4. Og dette var Grunden til, at Josua omskar dem: Alt Mandk�n af
Folket, som drog ud af �gypten, alle v�benf�re M�nd, var d�de
undervejs i �rkenen, efter at de var draget ud af �gypten.
5. Hele Folket, som drog ud, havde nok v�ret omsk�ret, men af det
Folk, som var f�dt i �rkenen under Vandringen, efter at de var
draget ud af �gypten, var ingen blevet omsk�ret;
6. thi i fyrretyve �r havde Israeliterne vandret i �rkenen, indtil
hele Folket, de v�benf�re M�nd, som var draget ud af �gypten,
var d�de, fordi de ikke havde adlydt HERRENs R�st, hvorfor
HERREN havde svoret, at han ikke vilde lade dem se det Land,
HERREN havde tilsvoret deres F�dre at ville give os, et Land,
der flyder med M�lk og Honning.
7. Men deres B�rn, som han havde ladet tr�de i deres Sted, dem
omskar Josua; thi de var uomsk�rne, eftersom de ikke var blevet
omsk�ret under Vandringen.
8. Da s� hele Folket var blevet omsk�ret, holdt de sig i Ro, hvor
de var i Lejren, indtil de kom sig.
9. Men HERREN sagde til Josua: "I Dag har jeg bortv�ltet �gypternes
Forsm�delse fra eder." Og han kaldte dette Sted Gilgal, som det
hedder den Dag i Dag.
10. Medens Israeliterne l� i Lejr i Gilgal, fejrede de P�sken om
Aftenen den fjortende Dag i M�neden p� Jerikos Sletter;
11. og Dagen efter P�sken spiste de af Landets Afgr�de, usyrede Br�d
og ristet Korn;
12. selv samme Dag h�rte Mannaen op, da de nu spiste af Landets
Afgr�de; Israeliterne fik ikke Manna mer, men spiste det �r af
H�sten i Kana'ans Land.
13. Og det skete, medens Josua opholdt sig ved Jeriko, at han s� op
og fik �je p� en Mand, som stod foran ham med draget Sv�rd i
H�nden. Josua gik da hen til ham og sagde: "Er du en af vore
eller en af vore Fjender?"
14. Han svarede: "Ingen af Delene, jeg er Fyrsten over HERRENs H�r;
lige nu er jeg kommet!" Da faldt Josua til Jorden p� sit Ansigt
og tilbad og sagde til ham: "Hvad har min Herre at sige sin
Tjener?"
15. Og Fyrsten over HERRENs H�r svarede Josua: "Drag dine Sko af
F�dderne, thi det Sted, du st�r p�, er helligt!" Det gjorde
Josua.
*06/06 Josua 6
1. Men Jeriko var lukket og st�ngt for Israelitterne, ingen gik ud
eller ind.
2. Da sagde HERREN til Josua: "Se, jeg giver Jeriko og dets Konge
og Krigere i din H�nd.
3. Alle eders v�benf�re M�nd skal g� rundt om Byen, een Gang rundt;
det skal I g�re seks Dage;
4. og syv Pr�ster skal b�re syv V�derhorn foran Arken. Men den
syvende Dag skal I g� rundt om Byen syv Gange, og Pr�sterne skal
st�de i Hornene.
5. N�r der s� bl�ses i V�derhornet, og I h�rer Hornets Lyd, skal
alt Folket opl�fte et v�ldigt Krigsskrig; s� skal Byens Mur
styrte sammen, og Folket kan g� lige ind, hver fra sin Plads."
6. Josua, Nuns S�n, lod da Pr�sterne kalde og sagde til dem: "I
skal b�re Pagtens Ark, og syv Pr�ster skal b�re syv V�derhorn
foran HERRENs Ark!"
7. Og han sagde til Folket: "Drag ud og g� rundt om Byen, s�ledes
at de, som b�rer V�ben, g�r foran HERRENs Ark!"
8. Da nu Josua havde talt til Folket, gik de syv Pr�ster, som bar
de syv V�derhorn foran HERREN, frem og st�dte i Hornene, medens
HERRENs Pagts Ark fulgte efter;
9. og de, som bar V�ben, gik foran Pr�sterne, som st�dte i Hornene,
og de, som sluttede Toget, fulgte efter Arken, medens der
bl�stes i Hornene.
10. Men Josua b�d Folket: "I m� ikke opl�fte Krigsskrig eller lade
eders R�st h�re, og intet Ord m� udg� af eders Mund, f�r den Dag
jeg siger til eder: R�b! Men s� skal I r�be!"
11. S� lod han HERRENs Ark b�re rundt om Byen, een Gang rundt, og
derp� begav de sig tilbage til Lejren og overnattede der.
12. Tidligt n�ste Morgen gjorde Josua sig rede, og Pr�sterne bar
HERRENs Ark,
13. og de syv Pr�ster, som bar de syv V�derhorn foran HERRENs Ark,
gik og st�dte i Hornene; de, som bar V�ben, gik foran dem, og
de, som sluttede Toget, fulgte efter HERRENs Ark, medens der
bl�stes i Hornene.
14. Anden Dag gik de een Gang rundt om Byen, hvorefter de vendte
tilbage til Lejren; s�ledes gjorde de seks Dage.
15. Men den syvende Dag br�d de op tidligt, ved Morgenr�dens
frembrud og gik p� samme M�de syv Gange rundt om Byen; kun p�
denne Dag drog de syv Gange rundt om Byen;
16. og syvende Gang st�dte Pr�sterne i Hornene, og Josua sagde til
Folket: "Opl�ft Krigsskriget! Thi HERREN har givet eder Byen.
17. Og Byen skal lyses i Band for HERREN med alt, hvad der er i den;
kun Sk�gen Rahab skal blive i Live tillige med alle dem, som er
i hendes Hus, fordi hun skjulte Sendebudene, som vi udsendte.
18. Men I skal tage eder vel i Vare for det bandlyste, s� I ikke
attr�r og tager noget af det bandlyste og derved bringer Bandet
over Israels lejr og styrter den i Ulykke.
19. Men alt S�lv og Guld og alle Kobber og Jernsager skal helliges
HERREN; det skal bringes ind i HERRENs Skatkammer!"
20. S� opl�ftede Folket Krigsskrig, og de st�dte i Hornene og da
Folket h�rte Hornene, opl�ftede det et v�ldigt Krigsskrig; da
styrtede Muren sammen, og Folket gik lige ind i Byen; s�ledes
indtog de Byen.
21. Derp� lagde de med Sv�rdet Band p� alt, hvad der var i Byen,
M�nd og Kvinder, unge og gamle, Hornkv�g, Sm�kv�g og �sler.
22. Men til de to M�nd, som havde udspejdet Landet, sagde Josua: "G�
ind i Sk�gens Hus og f�r Kvinden og alt, hvad hendes er, ud
derfra, som I tilsvor hende!"
23. De unge M�nd, som havde v�ret Spejdere, gik da ind og f�rte
Rabab ud tillige med hendes Fader og Moder og hendes Br�dre,
hele hendes Sl�gt og alt, hvad hendes var; de f�rte dem ud og
lod dem st� uden for Israels Lejr.
24. Men p� Byen og alt, hvad der var i den, stak de Ild; kun S�lvet
og Guldet og Kobber og Jernsagerne bragte de ind i HERRENs Hus's
Skatkammer.
25. Men Sk�gen Rahab og hendes F�drenehus og alt, hvad hendes var,
lod Josua blive i Live, og hun kom til at bo blandt Israeliterne
og g�r det den Dag i Dag, fordi hun havde skjult Sendebudene,
som Josua havde sendt ud for at udspejde Jeriko.
26. P� den Tid tog Josua Folket i Ed, idet han sagde: "Forbandet
v�re den Mand for HERRENs �syn, som indlader sig p� at opbygge
denne By, Jeriko. Det skal koste ham hans f�rstef�dte at l�gge
Grunden og hans yngste at s�tte dens Portfl�je ind."
27. S�ledes var HERREN med Josua, og hans Ry udbredte sig over hele
Landet.
*06/07 Josua 7
1. Men Israeliterne forgreb sig p� det bandlyste, idet Akan, en S�n
af Karmi en S�n af Zabdi, en S�n af Zera, af Judas Stamme,
tilvendte sig noget af det bandlyste. Da blussede HERRENs Vrede
op mod Israeliterne.
2. Derp� sendte Josua nogle M�nd fra Jeriko til Aj, som ligger ved
Bet Aven, �sten for Betel, og sagde til dem: "Drag op og udspejd
Egnen!" Og M�ndene drog op og udspejdede Aj.
3. Da de kom tilbage til Josua, sagde de til ham: "Lad ikke hele
Folket drage derop; lad en to-tre Tusind Mand drage op og
indtage Aj; du beh�ver ikke at umage hele Folket med at drage
derop, thi de er f�!"
4. S� drog henved 3000 Mand af Folket derop; men de blev sl�et p�
Flugt af Ajjiterne,
5. og Ajjiterne dr�bte seks og tredive Mand eller s� af dem; de
forfulgte dem uden for Porten indtil Stenbruddene og huggede dem
ned p� Skr�ningen. Da sank Folkets Mod og blev til Vand.
6. Men Josua og Israels �ldste s�nderrev deres Kl�der og faldt p�
deres Ansigt p� Jorden foran HERRENs Ark og blev liggende til
Aften og kastede St�v p� deres Hoveder.
7. Og Josua sagde: "Ak, Herre, HERRE! Hvorfor lod du dette Folk g�
over Jordan, n�r du vilde give os i Amoriternes H�nd og lade os
g� til Grunde? Havde vi dog blot besluttet os til at blive
hinsides Jordan!
8. Ak, Herre! Hvad skal jeg sige, nu Israel har m�ttet tage Flugten
for sine Fjender?
9. N�r Kana'an�erne og alle Landets Indbyggere h�rer det, falder de
over os fra alle Sider og udsletter vort Navn af Jorden; hvad
vil du da g�re for dit store Navns Skyld?"
10. Da sagde HERREN til Josua: "St� op! Hvorfor ligger du p� dit
Ansigt?
11. Israel har syndet, thi de har forbrudt sig imod min Pagt, som
jeg p�lagde dem; de har tilvendt sig noget af det bandlyste, de
har stj�let; de har skjult det, de har gemt det i deres
Oppakning.
12. Derfor kan Israeliterne ikke holde Stand over for deres Fjender,
men m� flygte for dem; thi de er hjemfaldne til Band! Jeg vil
ikke mere v�re med eder, hvis I ikke bortrydder Bandet af eders
Midte.
13. St� derfor op, lad Folket hellige sig og sig: Helliger eder til
i Morgen, thi s� siger HERREN, Israels Gud: Der er Band i din
Midte, Israel; og du kan ikke holde Stand over for dine Fjender,
f�r I skaffer Bandet bort fra eder!
14. I Morgen skal I tr�de frem Stamme for Stamme, og den Stamme,
HERREN rammer, skal tr�de frem Sl�gt for Sl�gt, og den Sl�gt,
HERREN rammer, skal tr�de frem Familie for Familie, og den
Familie, HERREN rammer, skal tr�de frem Mand for Mand.
15. Den, som da rammes, fordi han har det bandlyste Gods, skal
br�ndes tillige med alt, hvad der tilh�rer ham; thi han har
brudt HERRENs Pagt og beg�et en Sk�ndselsd�d i Israel!"
16. Tidligt n�ste Morgen lod Josua Israel tr�de frem Stamme for
Stamme, og da blev Judas Stamme ramt.
17. Derp� lod han Judas Sl�gter tr�de frem, og Zeraiternes Sl�gt
blev ramt. Derp� lod han Zeraiternes Sl�gt tr�de frem Familie
for Familie, og Zabdi blev ramt.
18. Derp� lod han dennes Familie tr�de frem Mand for Mand, og da
blev Akan ramt, en S�n af Harmi, en S�n af Zabdi, en S�n af
Zera, af Judas Stamme.
19. Da sagde Josua til Akan: "Min S�n, giv HERREN, Israels Gud, �re
og Pris, og fort�l mig, hvad du har gjort, skjul ikke noget for
mig!"
20. Akan svarede Josua: "Ja, det er mig, som har syndet mod HERREN,
Israels Gud. S�ledes gjorde jeg:
21. Jeg s� imellem Byttet en pr�gtig babylonisk Kappe, 200 Sekel
S�lv og en Guldtunge p� halvtredsindstyve Sekel; det fik jeg
Lyst til, og jeg tog det; se, det ligger nedgravet i Jorden midt
i mit Telt, S�lvet nederst."
22. Da sendte Josua nogle Folk hen, og de skyndte sig til Teltet, og
se, det var gemt i hans Telt, S�lvet nederst;
23. og de tog det ud af Teltet og bragte det til Josua og alle
Israeliterne og lagde det hen foran HERREN.
24. Men Josua tog sammen med hele Israel Akan, Zeras S�n, og S�lvet,
Kappen og Guldtungen og hans S�nner og D�tre, hans Hornkv�g,
�sler og Sm�kv�g, hans Telt og alt, hvad der tilh�rte ham, og
f�rte dem op i Akors dal.
25. Og Josua sagde: "Hvorfor har du styrtet os i Ulykke? HERREN skal
styrte dig i Ulykke p� denne Dag!" Derp� stenede hele Israel
ham, og de br�ndte eller stenede dem.
26. Og de opkastede en stor Stendysse over ham, som st�r der den Dag
i Dag. Da lagde HERRENs heftige Vrede sig. Derfor fik Stedet
Navnet Akors Dal, som det hedder den Dag i Dag.
*06/08 Josua 8
1. Derefter sagde HERREN til Josua: "Frygt ikke og v�r ikke bange!
Tag alt Krigsfolket med dig, bryd op og drag mod Aj! Se, jeg
giver Kongen af Aj og hans Folk, hans By og hans Land i din
H�nd!
2. Og du skal g�re det samme ved Aj og dets Konge, som du gjorde
ved Jeriko og dets Konge; men Godset, I r�ver der, m� I selv
beholde som Bytte, ligeledes Kv�get der. L�g Baghold vesten for
Byen!"
3. Derp� br�d Josua op og drog med alt Krigsfolket op mod Aj; og
Josua udvalgte sig 30000 tapre M�nd og sendte dem bort om
Natten,
4. idet han b�d dem: "Se, I skal l�gge eder i Baghold vesten for
Byen, ikke for langt fra den, og hold eder alle rede.
5. Jeg og alle de Folk, som er med mig, vil n�rme os Byen, og n�r
de g�r Udfald imod os ligesom forrige Gang, flygter vi for dem.
6. N�r de s� f�lger efter os s� langt, at vi f�r dem lokket bort
fra Byen, idet de t�nker, at vi flygter for dem ligesom forrige
Gang,
7. skal I bryde frem fra Bagholdet og tage Byen, thi HERREN eders
Gud vil give den i eders H�nd.
8. Og n�r I har indtaget byen, skal I stikke den i Brand. S�ledes
skal I g�re, det er mit Bud til eder!"
9. Derp� sendte Josua dem bort, og de gik hen og lagde sig i
Baghold mellem Betel og Aj, vesten for Aj; men Josua blev den
Nat iblandt Krigsfolket.
10. Tidligt n�ste Morgen m�nstrede Josua Folket, og sammen med
Israels �ldste drog han op til Aj i Spidsen for Folket.
11. Hele den Styrke, som var med ham, rykkede n�rmere, til de havde
Byen foran sig; og de lejrede sig norden for Aj med Dalen mellem
sig og Aj.
12. Derp� tog han henved 5000 Mand og lagde dem i Baghold mellem
Betel og Aj, vesten for Byen;
13. og Krigerne blev bragt i Stilling, hele H�ren, som var norden
for Byen, og den Del, som l� i Baghold vesten for Byen; men
Josua begav sig om Natten ned i Dalen.
14. Da nu Kongen af Aj s� det, skyndte Byens M�nd sig og rykkede
tidligt om Morgenen ud til Kamp mod Israel, Kongen med hele sin
Styrke, til Skr�ningen, hvor Lavningen begynder, uden at vide
af, at der var lagt Baghold imod ham vesten for Byen;
15. og da Josua og hele Israel lod sig sl� p� Flugt af dem og
flygtede ad �rkenen til,
16. blev alt Folket i Byen st�vnet sammen til at forf�lge dem, og de
forfulgte Josua og lod sig lokke bort fra Byen;
17. ikke een Mand blev tilbage i Aj, men alle drog de ud for at
forf�lge Israel, og de lod Byen st� �ben, medens de forfulgte
Israel.
18. Da sagde HERREN til Josua: "R�k Spydet i din H�nd ud mod Aj; thi
jeg giver det i din H�nd!" Og Josua rakte Spydet i sin H�nd ud
mod Byen.
19. Og Bagholdet br�d hurtigt op fra sin Plads og l�b hen til Byen,
da han rakte H�nden ud, indtog den og skyndte sig at stikke den
i Brand.
20. Da M�ndene fra Aj vendte sig om og s� R�gen fra Byen stige op
mod Himmelen, var de ude af Stand til at flygte til nogen af
Siderne, idet Folket, som var flygtet ad �rkenen til, vendte sig
om mod deres Forf�lgere.
21. Og da Josua og hele Israel s�, at Bagholdet havde indtaget Byen,
og at R�gen fra byen steg til Vejrs, vendte de om og slog
M�ndene fra Aj;
22. og da hine rykkede ud fra Byen imod dem, kom de midt ind imellem
Israeliternes to Afdelinger, som huggede dem ned uden at lade en
eneste af dem undkomme eller slippe bort.
23. Men Kongen af Aj fangede de levende og bragte ham til Josua.
24. Da Israel nu havde hugget alle Ajs Indbyggere ned p� �ben Mark,
p� Skr�ningen, hvor de forfulgte dem, og de alle til sidste Mand
var faldet for Sv�rdet, vendte hele Israel tilbage til Aj og
slog det med Sv�rdet.
25. Alle de, der faldt p� den Dag, M�nd og Kvinder, udgjorde 12000,
alle Indbyggerne i Aj.
26. Og Josua trak ikke sin H�nd med det udrakte Spyd tilbage, f�r
han havde lagt Band p� alle Ajs Indbyggere.
27. Kun Kv�get og Godset, de r�vede i denne By, beholdt Israeliterne
som Bytte efter den Befaling, HERREN havde givet Josua.
28. Og Josua stak Aj i Brand og gjorde den til en Ruinhob for
bestandig, til den �demark, den er den Dag i Dag.
29. Men Kongen af Aj h�ngte han p� en P�l og lod ham h�nge til
Aften; og da Solen gik ned, tog man p� Josuas Befaling hans Lig
ned af P�len og kastede det hen ved Indgangen til Byens Port. Og
man opkastede over ham en stor Stendysse, som st�r der den Dag i
Dag.
30. Da byggede Josua HERREN, Israels Gud, et Alter p� Ebals Bjerg,
31. som HERRENs Tjener Moses havde p�lagt Israeliterne, i
Overensstemmelse med, hvad der st�r skrevet i Moses's Lovbog, et
Alter af utilhugne Sten, hvor over der ikke var svunget Jern; og
de bragte HERREN Br�ndofre og ofrede Takofre der.
32. Og han skrev der p� Stenene i Israeliternes P�syn en Afskrift af
Mose Lov, som denne havde skrevet,
33. idet hele Israel og dets �ldste, Tilsynsm�nd og Dommere stod p�
begge Sider af Arken lige over for Levitpr�sterne, som bar
HERRENs Pagts Ark, de fremmede s�vel som de indf�dte, den ene
Halvdel hen imod Garizims Bjerg, den anden Halvdel hen imod
Ebals Bjerg, s�ledes som HERRENs Tjener Moses forhen havde
p�budt at velsigne Israels Folk.
34. S� opl�ste han alle Lovens Ord, Velsignelsen og Forbandelsen,
alt som det var skrevet i Lovbogen;
35. ikke et Ord af alt, hvad Moses havde p�budt, undlod Josua at op
l�se for hele Israels Menighed, M�ndene, Kvinderne og B�rnene og
de fremmede, som var draget med iblandt dem.
*06/09 Josua 9
1. Da alle Kongerne p� den anden Side af Jordan, i Bjergene og i
Lavlandet og langs hele det store Havs Kyst hen imod Libanon,
Hetiterne, Amoriterne, Kana'an�erne, Perizziterne, Hivviterne og
Jebusiterne, h�rte, hvad der var sket,
2. samlede de sig for i F�llesskab at k�mpe mod Josua og Israel.
3. Men da Indbyggerne i Gibeon h�rte, hvad Josua havde gjort ved
Jeriko og Aj,
4. greb ogs� de til en List; de gik hen og forsynede sig med
Rejset�ring, l�ssede nogle slidte S�kke og nogle slidte,
sprukne, stoppede Vins�kke p� deres �sler
5. og tog slidte, lappede Sko p� F�dderne og slidte Kl�der p�
Kroppen, og alt deres Rejsebr�d var t�rt og mullent.
6. S� gik de til Josua i Lejren ved Gilgal og sagde til ham og
Israels M�nd: "Vi kommer fra et fjernt Land; slut derfor Pagt
med os!"
7. Israels M�nd svarede Hivviterne: "Det kunde v�re, at I bor her
midt iblandt os, hvorledes kan vi da slutte Pagt med eder?"
8. De sagde til Josua: "Vi er dine Tr�lle!" Josua spurgte dem s�:
"Hvem er I, og hvorfra kommer I?"
9. Og de svarede ham: "Fra et s�re fjernt Land er dine Tr�lle
kommet for HERREN din Guds Navns Skyld; thi vi har h�rt hans Ry
og alt, hvad han gjorde i �gypten,
10. og alt, hvad han gjorde mod de to Amoriterkonger hinsides
Jordan, Kong Sihon af Hesjbon og Kong Og af Basan, som boede i
Asjtarot.
11. og vore �ldste og alle Indbyggerne i vort Land sagde til os: Tag
Rejse t�ring med eder, drag dem i M�de og sig til dem: Vi er
eders Tr�lle; slut derfor nu Pagt med os!
12. Vort Br�d her var endnu varmt, da vi tog det med hjemmefra,
dengang vi begav os af Sted for at drage til eder; men se, nu er
det t�rt og mullent;
13. og vore Vins�kke her var nye, da vi fyldte dem; se, nu er de
sprukne; og vore Kl�der og Sko her er slidte, fordi Vejen var s�
lang!"
14. S� tog M�ndene af deres Rejset�ring; men HERREN r�dspurgte de
ikke.
15. Og Josua tilsagde dem Fred og sluttede Overenskomst med dem og
lovede at lade dem leve, og Menighedens �verster tilsvor dem
det.
16. Men tre Dage efter at de havde sluttet Pagt med dem, h�rte de,
at de var fra den n�rmeste Omegn og boede midt iblandt dem.
17. Og Israeliterne br�d op og kom den tredje Dag til deres Byer,
det var Gibeon, Kefira, Beerot og Kirjat Jearim.
18. Men Israeliterne dr�bte dem ikke, fordi Menighedens �verster
havde, tilsvoret dem Fred ved HERREN, Israels Gud. Da knurrede
hele Menigheden mod �versterne;
19. men alle �versterne sagde til hele Menigheden: "Vi har tilsvoret
dem Fred ved HERREN, Israels Gud, derfor kan vi ikke g�re dem
noget ondt.
20. Men dette vil vi g�re med dem, n�r vi sk�ner deres Liv, at der
ikke skal komme Vrede over os for den Ed, vi svor dem:
21. De skal blive i Live, men v�re Br�ndehuggere og Vandb�rere for
hele Menigheden." Og hele Menigheden gjorde, som �verstene havde
sagt.
22. Og Josua lod dem kalde og talte s�ledes til dem: "Hvorfor f�rte
I os bag Lyset og sagde, at I havde hjemme langt borte fra os,
sk�nt I bor her midt iblandt os?
23. Derfor skal I nu v�re forbandede, og ingen af eder skal nogen
Sinde oph�re at v�re Tr�l; Br�ndehuggere og Vandb�rere skal I
v�re ved min Gus Hus!"
24. De svarede Josua og sagde:"Det var blevet dine Tr�lle sagt, at
HERREN din Gud p�lagde sin Tjener Moses, at n�r han gav eder
hele Landet, skulde I udrydde alle Landets Indbyggere foran
eder. Da p�kom der os stor Frygt for, at I skulde tage vort Liv;
derfor handlede vi s�ledes.
25. Men se, nu er vi i din H�nd; g�r med os, som det tykkes dig godt
og ret!"
26. Da handlede han s�ledes med dem; han friede dem fra
Israeliternes H�nd, s� de ikke dr�bte dem;
27. men Josua gjorde dem den Dag til Br�ndehuggere og Vandb�rere for
Menigheden og for HERRENs Alter p� det Sted, han vilde
udv�lge. Og det er de den Dag i Dag.
*06/10 Josua 10
1. Da Kong Adonizedek af Jerusalem h�rte, at Josua havde indfaget
Aj og lagt Band p� det som han havde gjort ved Jeriko og Kongen
der, gjorde han ved Aj og Kongen der og at Gibeons Indbyggere
havde sluttet Overenskomst med Israel og var optaget imellem
dem,
2. s� p�kom der ham stor Frygt; thi Gibeon var en stor By, som en
af Kongsbyerne, st�rre end Aj, og alle M�ndene der var tapre
Krigere.
3. Derfor sendte Kong Adonizedek af Jerusalem Bud til Kong Hobam af
Hebron, Kong Piram af Jarmut, Kong Jafia af Lakisj og Kong Debir
af Eglon og lod sige:
4. "Kom op til mig og hj�lp mig med at sl� Gibeon, thi det har
sluttet Overenskomst med Josua og Israeliterne!"
5. Da samledes fem Amoriterkonger, Kongerne i Jerusalem, Hebron,
Jarmut, Lakisj og Eglon, og de drog op med hele deres H�r og
slog Lejr uden for Gibeon og angreb det.
6. Men M�ndene i Gibeon sendte Bud til Josua i Lejren i Gilgal og
lod sige: "Lad ikke dine Tr�lle i Stikken, men kom hurtigt op
til os, hj�lp os og st� os bi; thi alle Amoriterkongerne, som
bor i Bjergene, har samlet sig imod os!"
7. Da drog Josua op fra Gilgal med alle Krigerne, alle de
kampdygtige M�nd.
8. Og HERREN sagde til Josua: "Frygt ikke for dem, thi jeg giver
dem i din H�nd; ikke een af dem skal kunne holde Stand imod
dig!"
9. Og Josua faldt pludselig over dem, efter at han i Nattens L�b
var draget derop fra Gilgal,
10. og HERREN bragte dem i Uorden foran Israel og tilf�jede dem et
stort Nederlag ved Gibeon; og de forfulgte dem hen imod Opgangen
ved Bet Horon og slog dem lige til Azeka og Makkeda.
11. Og da de flygtede for Israeliterne og netop var p� Skr�ningen
ved Bet Horon, lod HERREN store Sten falde ned p� dem fra
Himmelen helt hen til Azeka, s� de d�de; og de, som dr�btes af
Haglstenene, var flere end dem, Israeliterne dr�bte med Sv�rdet.
12. Ved den Lejlighed, den Dag HERREN gav Amoriterne i Israeliternes
Magt, talte Josua til HERREN og sagde i Israels N�rv�relse:
"Sol, stat stille i Gibeon, og M�ne i Ajjalons Dal!"
13. Og Solen stod stille, og M�nen standsed, til Folket fik H�vn
over Fjenden. S�ledes st�r der jo skrevet i de Oprigtiges
Bog. Og Solen blev st�ende midt p� Himmelen og t�vede n�sten en
hel Dag med at g� ned.
14. Og hverken f�r eller siden har der nogen Sinde v�ret en Dag som
denne, en Dag, da HERREN adl�d et Menneskes R�st; thi HERREN
k�mpede for Israel.
15. Derp� vendte Josua med hele Israel tilbage til Lejren i Gilgal.
16. Men de fem Konger flygtede og skjulte sig i Hulen ved Makkeda.
17. Og der blev bragt Josua den Melding: "De fem Konger er fundet
skjulte i Hulen ved Makkeda."
18. Da sagde Josua: "V�lt store Sten for Hulens Indgang og s�t nogle
M�nd udenfor til at vogte den.
19. Men I andre m� ikke standse, forf�lg eders Fjender, hug
Eftern�lerne ned og lad dem ikke komme ind i deres Byer; thi
HERREN eders Gud har givet dem i eders H�nd!"
20. Da Josua og Israeliterne s� havde tilf�jet dem et meget stort
Nederlag og gjort det helt af med dem kun enkelte undslap og
reddede sig ind i de bef�stede Byer
21. vendte hele Folket uskadt tilbage til Josua i Lejren ved
Makkeda, uden at nogen havde vovet s� meget som at knurre imod
Israeliterne.
22. Da sagde Josua: "Luk op for Hulens Indgang og f�r de fem Konger
ud af Hulen fil mig!"
23. Det gjorde de s� og f�rte de fem Konger ud af Hulen til ham,
Kongerne af Jerusalem, Hebron, Jarmut, Lakisj og Eglon.
24. Da de nu havde f�rt disse fem Konger ud til Josua, kaldte Josua
alle Israels M�nd sammen og sagde til Krigs�versterne, som var
draget med ham: "Kom hid og s�t Foden p� disse Kongers Nakke!"
Og de kom og satte foden p� deres Nakke.
25. Da sagde Josua til dem: "Frygt ikke og v�r ikke bange, v�r
frimodige og st�rke! Thi s�ledes vil HERREN handle med alle
eders Fjender, som I kommer til at k�mpe med!"
26. Derefter lod Josua dem nedhugge og dr�be og oph�nge p� fem P�le,
og de blev h�ngende p� P�lene til Aften.
27. Men ved Solnedgang lod Josua dem tage ned af P�lene og kaste ind
i den Hule, de havde skjult sig i, og for Indgangen til Hulen
v�ltede man store Sten, som ligger der den Dag i Dag.
28. Makkeda indtog Josua samme Dag, og han slog Byen og dens Konge
ned med Sv�rdet; han lagde Band p� den og p� hver levende Sj�l i
den uden at lade nogen undkomme; og han gjorde det samme ved
Makkedas Konge, som han havde gjort ved Jerikos Konge.
29. Derp� drog Josua med hele Israel fra Makkeda til Libna, og han
angreb Libna;
30. og HERREN gav ogs� denne By og dens Konge i Israels H�nd, og den
og hver levende Sj�l i den slog han ned med Sv�rdet uden at lade
nogen undkomme; og han gjorde det samme ved dens Konge, som de
havde gjort ved Jerikos Konge.
31. Derp� drog Josua med hele Israel fra Libna til Lakisj, og, han
slog Lejr udenfor og angreb Byen;
32. og HERREN gav Lakisj i Israels H�nd, og den f�lgende Dag indtog
han Byen, og den og hver levende Sj�l i den slog han ned med
Sv�rdet, ganske som han havde gjort ved Libna.
33. Da rykkede Kong Horam af Gezer Lakisj til Hj�lp; men Josua slog
ham og hans Folk ned uden at lade nogen undkomme.
34. S� drog Josua med hele Israel fra Lakisj til Eglon, og de slog
Lejr udenfor og angreb Byen;
35. og de indtog den samme Dag og slog den ned med Sv�rdet; og p�
hver levende Sj�l i den lagde han den Dag Band, ganske som han
havde gjort ved Lakisj.
36. Derp� drog Josua med hele Israel op fra Eglon til Hebron, og de
angreb Byen
37. og indtog den og slog den ned med Sv�rdet, b�de Kongen der og
alle de Byer, der h�rte under den, og hver levende Sj�l i den
uden at lade nogen undkomme, ganske som han havde gjort ved
Eglon, og han lagde Band p� Byen og hver levende Sj�l i den.
38. Derp� vendte Josua sig med hele Israel imod Debir og angreb
Byen;
39. og han undertvang den tillige med dens Konge og alle de Byer der
h�rte under den; og de slog dem ned med Sv�rdet og lagde Band p�
hver levende Sj�l i dem uden at lade nogen undkomme; det samme,
han havde gjort ved Hebron og ved Libna og Kongen der, gjorde
han ogs� ved Debir og Kongen der.
40. S�ledes slog Josua hele Landet, Bjerglandet, Sydlandet,
Lavlandet og Bjergskr�ningerne og alle Kongerne der uden at lade
nogen undkomme, og p� hver levende Sj�l lagde han Band, s�ledes
som HERREN, Israels Gud, havde p�budt;
41. Josua slog dem fra Kadesj Barnea indtil Gaza, og hele Landskabet
Gosjen indtil Gibeon.
42. Og alle hine Konger og deres Lande undertvang Josua med et Slag;
thi HERREN, Israels Gud, k�mpede for Israel.
43. Derp� vendte Josua med hele Israel tilbage til Lejren i Gilgal.
*06/11 Josua 11
1. Da Kong Jabin af Hazor h�rte herom sendte han Bud til Kong Jobab
af Madon og Kongerne af Sjimron og Aksjaf.
2. og til Kongerne nordp� i Bjergene, i Arabalavningen s�nden for
Kinnerot, i Lavlandet og p� H�jdedraget vestp� ved Dor,
3. til Kana'an�erne i �st og Vest, Amoriterne, Hivviterne,
Perizziterne og Jebusiterne i Bjergene og Hetiterne ved Foden af
Hermon i Mizpas Land;
4. og de drog ud med alle deres H�re, Krigsfolk talrige som Sandet
ved Havets Bred, og med en stor M�ngde Heste og Stridsvogne.
5. Alle disse Konger slog sig sammen og kom og lejrede sig i
Forening ved Meroms Vand for at angribe Israel.
6. Men HERREN sagde til Josua: "Frygt ikke for dem! Thi i Morgen
ved denne Tid vil jeg lade dem ligge faldne foran Israel; deres
Heste skal du lamme, og deres Vogne skal du br�nde!"
7. Da kom Josua med hele H�ren uventet over dem ved Meroms Vand og
kastede sig over dem,
8. og HERREN gav dem i Israels H�nd, s� de slog dem og forfulgte
dem til den store Stad Zidon, til, Misrefot Majim og Mizpes
Lavning i �st, og huggede dem ned, s� ikke en eneste af dem blev
tilbage.
9. Josua gjorde derp� med dem, som HERREN havde sagt ham; deres
Heste lammede han, og deres Vogne br�ndte han.
10. Ved den Tid vendte Josua om og indtog Hazor, og Kongen huggede
han ned med Sv�rdet; Hazor var nemlig fordum alle disse
Kongerigers Hovedstad;
11. og de huggede hver levende Sj�l i den ned med Sv�rdet og lagde
Band p� dem, s� ikke en levende Sj�l blev tilbage; og Hazor stak
han i Brand.
12. Alle hine Kongsbyer med deres Konger undertvang Josua, og han
huggede dem ned med Sv�rdet og lagde Band p� dem, som HERRENs
Tjener Moses havde p�budt.
13. Men ingen af de Byer, som l� p� deres H�je, stak Israel i Brand,
alene med Undtagelse af Hazor; den stak Josua i Brand.
14. Kv�get og alt det andet, der r�vedes fra disse Byer, beholdt
Israeliterne som Bytte; men alle Menneskene huggede de ned med
Sv�rdet til sidste Mand uden at lade en eneste levende Sj�l
blive tilbage.
15. Hvad HERREN havde p�lagt sin Tjener Moses, havde Moses p�lagt
Josua, og det gjorde Josua; han undlod intet som helst af, hvad
HERREN havde p�lagt Moses.
16. S�ledes indtog Josua hele dette Land, Bjerglandet, hele
Sydlandet, hele Landskabet Gosjen, Lavlandet, Arabalavningen,
Israels Bjergland og Lavland,
17. fra det n�gne Bjergdrag, som h�jner sig hen imod Seir, indtil
Ba'al Gad i Libanons Dal ved Hermonbjergets Fod; og alle deres
Konger tog han til Fange, huggede dem ned og dr�bte dem.
18. I lang Tid f�rte Josua Krig med disse Konger
19. Der var ingen By, som sluttede Overenskomst med Israeliterne,
undtagen Hivviterne, som boede i Gibeon. Alt tog de i Kamp;
20. thi HERREN voldte, at de forh�rdede deres Hjerter, s� de drog i
Kamp mod Israel, for at de skulde l�gge Band p� dem uden Sk�nsel
og udrydde dem, som HERREN havde p�lagt Moses.
21. Ved den Tid drog Josua hen og udryddede Anakiterne af
Bjerglandet, af Hebron, Debir og Anab, og af hele Judas og hele
Israels Bjergland; p� dem og deres Byer lagde Josua Band.
22. Der blev ingen Anakiter tilbage i Israeliternes Land, kun i
Gaza, Gat og Asdod blev der Levninger tilbage.
23. S�ledes indtog Josua hele Landet, ganske som HERREN havde sagt
til Moses, og Josua gav Israel det i Eje efter deres Afdelinger,
Stamme for Stamme. Og Landet fik Ro efter Krigen.
*06/12 Josua 12
1. F�lgende to Konger i Landet blev overvundet af Israeliterne og
deres Land taget i Besiddelse af dem, Landet �sten for Jordan
fra Arnonfloden til Hermonbjerget og hele Arabalavningens �stre
Del:
2. Amoriterkongen Sibon, som boede i Hesjbon og herskede fra Aroer
ved Arnonflodens Bred og fra Midten af Floddalen over Halvdelen
af Gilead indtil Jabbokfloden, der er Ammoniternes Gr�nse,
3. og over Arabalavningen indtil Kionerots�ens �stside og
Arabahavets, Salthavets, �stside hen imod Bet-Jesjimot og
l�ngere Syd p� hen imod Egnen ved Foden af Pisgas Skr�nter;
4. og Kong Og af Basan. som h�rte til dem, der var tilbage af
Refaiterne, og boede i Asjtarot og Edrei
5. og herskede over Hermonbjerget, Salka og hele Basan indtil
Gesjuriternes og M�katiternes Landem�rke og over Halvdelen af
Gilead indtil Kong Sihon af Hesjbons Landem�rke.
6. HERRENs Tjener Moses og Israeliterne havde overvundet dem, og
HERRENs Tjener Moses havde givet Rubeniterne, Gaditerne og
Manasses halve Stamme Landet i Eje.
7. F�lgende Konger i Landet blev overvundet af Josua og
Israeliterne hinsides Jordan, p� Vestsiden, fra Ba'al Gad i
Dalen ved Libanon til det n�gne Bjergdrag, som h�jner sig mod
Seir, og deres Land givet Israels Stammer i Eje af Josua efter
deres Afdelinger,
8. i Bjerglandet, i Lavlandet, i Arabalavningen, p� Skr�ningerne, i
�rkenen og i Sydlandet, Hetiterne, Amoriterne, Kana'an�erne,
Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne:
9. Kongen i Jeriko een; Kongen i Aj ved Betel een;
10. Kongen i Jerusalem een; Kongen i Hebron een;
11. Kongen i Jarmut een; Kongen i Lakisj een;
12. Kongen i Eglon een; Kongen i Gezer een;
13. Kongen i Debir een; Kongen i Geder een;
14. Kongen i Horma een; Kongen i Arad een;
15. Kongen i Libna een; Kongen i Adullam een;
16. Kongen i Makkeda een; Kongen i Betel een;
17. Kongen i Tappua een; Kongen i Hefer een;
18. Kongen i Afek een; Kongen i Lassjaron een;
19. Kongen i Madon een; Kongen i Hazor een;
20. Kongen i Sjimron Meron een; Kongen i Aksjaf een;
21. Kongen i Ta'anak een; Kongen i Megiddo een;
22. Kongen i Kedesj een; Kongen i Jokneam ved Karmel een;
23. Kongen i Dor ved H�jdedraget Dor een; Kongen over Folkene i
Galil�a een;
24. Kongen i Tirza een; tilsammen en og tredive Konger.
*06/13 Josua 13
1. Da Josua var blevet gammel og til �rs, sagde HERREN til ham: "Du
er blevet gammel og til �rs, og der er endnu s�re meget tilbage
af Landet at indtage.
2. Dette er det Land, som er tilbage: Hele Filisternes Landomr�de
og alle Gesjuriterne,
3. Landet fra Sjihor �sten for �gypten indtil Ekrons Landem�rke i
Nord det regnes til Kana'an�erne de fem Filisterfyrster i Gaza,
Asdod, Askalon, Gat og Ekron, desuden Avviterne
4. mod Syd, hele Kana'an�erlandet fra Meara, som tilh�rer
Zidonierne, indtil Afek og til Amoriternes Landem�rke,
5. og det Land, som mod �st gr�nser til Libanon fra Ba'al Gad ved
Hermonbjergets Fod til Egnen hen imod Hamat.
6. Alle Indbyggerne i Bjerglandet fra Libanon til Misrefot Majim,
alle Zidonierne, vil jeg drive bort foran Israeliterne. Tildel
kun Israel det som Ejendom, s�ledes som jeg har p�lagt dig.
7. Udskift derfor dette Land som Ejendom til de halvtiende
Stammer." Manasses halve Stamme
8. s�vel som Rubeniterne og Gaditerne havde nemlig f�et deres
Arvelod, som Moses gav dem hinsides Jordan, p� �stsiden, s�ledes
som HERRENs Tjener Moses gav dem,
9. fra Aroer ved Arnonflodens Bred og Byen midt nede i Dalen, hele
H�jsletten fra Medeba til Dibon,
10. alle de Byer, som havde tilh�rt Amoriterkongen Sibon, der
herskede i Hesjbon, indtil Ammoniternes Landem�rke,
11. fremdeles Gilead og Gesjuriternes og Ma'akatiternes Landem�rke,
hele Hermonbjerget og hele Basan indtil Salka,
12. hele det Rige, der havde tilh�rt Og af Basan, som herskede i
Asjtarot og Edrei, den sidste, der var tilbage af Refaiterne;
Moses havde overvundet dem alle og drevet dem bort.
13. Men Israeliterne drev ikke Gesjuriterne og Ma'akatiterne bort,
s� at Gesjur og Ma'akat bor i blandt Israel den Dag i bag.
14. Kun Levis Stamme gav han ingen Arvelod; HERREN, Israels Gud, er
hans Arvelod, s�ledes som han tilsagde ham.
15. Moses gav Rubeniternes Stamme Land, Sl�gt for Sl�gt,
16. og de fik deres Omr�de fra Aroer ved Arnonflodens Bred og Byen
midt nede i Dalen, hele H�jsletten indtil
17. Hesjbon og alle de Byer, som ligger p� H�jsletten, Dibon, Bamot
Ba'al, Bet Ba'al Menn,
18. Jaza, Kedemot, Mefa'at,
19. Kirjatajim, Sibma, Zeret Sjahar p� Dalbjerget,
20. Bet Peor ved Pisgas Skr�nter. Bet Jesjimot
21. og alle de andre Byer p� H�jsletten og hele det Rige, der havde
tilh�rt Amoriterkongen Sibon, som herskede i Hesjbon, hvem Moses
havde overvundet tillige med Midjans Fyrster Evi, Rekem, Zur,
Hur og Reba, der var Sihons Lydkonger og boede i Landet;
22. ogs� Sandsigeren Bileam, Beors S�n, havde Israeliterne dr�bt med
Sv�rdet sammen med de andre af dem, der blev sl�et ihjel.
23. Rubeniternes Gr�nse blev Jordan; den var Gr�nseskel. Det var
Rubeniternes Arvelod efter deres Sl�gter, de n�vnte Byer med
Landsbyer.
24. Og Moses gav Gads Stamme, Gaditerne, Land, Sl�gt for Sl�gt,
25. og de fik f�lgende Landomr�de: Jazer og alle Byerne i Gilead og
Halvdelen af Ammoniternes Land indtil Aroer, som ligger �sten
for Rabba,
26. og Landet fra Hesjbon til Ramat Mizpe og Betonim, og fra
Mahanajim til Lodebars Landem�rke;
27. og i Lavningen Bet Haram, Bet Nimra, Sukkot og Zafon, Resten af
Kong Sihon af Hesjbons Rige, med Jordan til Gr�nse, indtil Enden
af Kinnerets S�, hinsides Jordan, p� �stsiden.
28. Det var Gaditernes Arvelod efter deres Sl�gter: de n�vnte Byer
med Landsbyer.
29. Og Moses gav Manasses halve Stamme Land, Sl�gt for Sl�gt;
30. og deres Landomr�de strakte sig fra Mahanajim over hele Basan,
hele Kong Og af Basans Rige og alle Jairs Teltbyer, som ligger i
Basan, tresindstyve Byer,
31. Halvdelen af Gilead og Asjtatot og Edrei, Ogs Kongsbyer i Basan;
det gav han Manasses S�n Makirs S�nner, Halvdelen af Makirs
S�nner, Sl�gt for Sl�gt.
32. Det er alt, hvad Moses udskiftede p� Moabs Sletter hinsides
Jordan over for Jeriko, p� �stsiden.
33. Men Levis Stamme gav Moses ingen Arvelod; HERREN, Israels Gud,
er deres Arvelod, s�ledes som han tilsagde dem.
*06/14 Josua 14
1. F�lgende er de Landstr�kninger, Israeliterne fik til Arvelod i
Kana'ans Land, som Pr�sten Eleazar og Josua, Nuns S�n, og
Overhovederne for de israelitiske Stammers F�drenehuse tildelte
dem
2. ved Lodkastning som deres Ejendom i Overensstemmelse med det
P�bud, HERREN havde givet Moses om de halvtiende Stammer.
3. Thi Moses havde givet de halvtredje Stammer Arvelod hinsides
Jordan; men Leviterne gav han ikke Arvelod iblandt dem.
4. Josefs Efterkommere udgjorde nemlig to Stammer, Manasse og
Efraim; og Leviterne fik ikke Del i Landet, men kun Byer at bo i
tillige med de tilh�rende Gr�smarker til deres Hjorde og Kv�g.
5. Hvad HERREN havde p�lagt Moses, gjorde Israeliterne, og de
udskiftede Landet.
6. Da tr�dte Jud�erne frem for Josua i Gilgal, og Kenizziten Kaleb,
Jefunnes S�n, sagde til ham: "Du ved, hvad det var, HERREN
talede til den Guds Mand Moses i Kadesj Barnea om mig og dig.
7. Fyrretyve �r gammel var jeg, dengang HERRENs Tjener Moses
udsendte mig fra Kadesj Barnea for at udspejde Landet; og jeg
aflagde ham Beretning efter bedste Overbevisning.
8. Men mine Br�dre, som var draget med mig, gjorde Folket modl�st,
medens jeg viste HERREN min Gud fuld Lydighed.
9. Og Moses svor den Dag: Sandelig, det Land, din Fod har betr�dt,
skal v�re din og dine Efterkommeres Arvelod til evig Tid, fordi
du har vist HERREN min Gud fuld Lydighed!
10. Og se, nu har HERREN opfyldt sit Ord og holdt mig i Live fem og
fyrretyve �r, siden dengang HERREN talede dette Ord til Moses,
al den Tid Israel vandrede i �rkenen, og se, jeg er nu fem og
firsindstyve �r.
11. Endnu den Dag i Dag er jeg rask og r�rig som p� hin Dag, da
Moses udsendte mig; nu som da er min Kraft den samme til Kamp og
til at f�rdes omkring.
12. S� giv mig da dette Bjergland, som HERREN dengang talede om; du
h�rte det jo selv. Thi der bor Anakiter der, og der er store,
bef�stede Byer; m�ske vil HERREN v�re med mig, s� jeg kan drive
dem bort, som HERREN har sagt!"
13. Da velsignede Josua ham, og han gav Kaleb, Jefunnes S�n, Hebron
til Arvelod.
14. Derfor tilfaldt Hebron Kenizziten Kaleb, Jefunnes S�n,, som
Arvelod, og den h�rer ham til den Dag i Dag, fordi han viste
HERREN, Israels Gud, fuld Lydighed.
15. Men Hebron hed forhen Arbas By; han var den st�rste Mand blandt
Anakiterne. Og Landet fik Ro efter krigen.
*06/15 Josua 15
1. Loddet faldt for Jud�ernes Stamme efter deres Sl�gter s�ledes,
at deres Landomr�d str�kker sig hen,imod Edoms Omr�de, Zins
�rken mod Syd, yderst mod Syd.
2. Deres Sydgr�nse begynder ved Enden af Salthavet, ved den sydlige
Bugt,
3. og l�ber s�nden om Akrabbimpasset, g�r videre til Zin, str�kker
sig opad s�nden om Hadesj Barnea og g�r derp� videre til Hezron
og op til Addar; s� drejer den om mod Karka'a,
4. g�r videre til Azmon og forts�tter til �gyptens B�k; s� ender
Gr�nsen ved Havet. Det er deres Sydgr�nse.
5. �stgr�nsen er Salthavet indtil Jordans Udl�b. Nordgr�nsen
begynder ved Havets Bugt ved Jordans Udl�b;
6. derp� str�kker Gr�nsen sig opad til Bet Hogla og g�r videre
norden om Bet Araba; s� str�kker Gr�nsen sig opad til Rubens S�n
Bohans Sten;
7. derp� str�kker Gr�nsen sig fra Akors Dal op til Debir og drejer
nordp� til Gilgal, som ligger lige over for Adummimpasset s�nden
for Dalen; derefter g�r Gr�nsen videre over til Vandet ved
Sjemesjkilden og ender ved Rogelkilden;
8. derp� str�kker Gr�nsen sig op i Hinnoms S�ns Dal til Sydsiden af
Jebusiternes Bjergryg, det er Jerusalem; derp� str�kker Gr�nsen
sig op til Toppen af Bjerget lige vesten for Hinnoms Dal ved
Refaimdalens Nordende;
9. derp� b�jer Gr�nsen fra Toppen af dette Bjerg ben til Neftoas
Vandkilde og l�ber videre til Byerne p� Efronbjerget; s� b�jer
Gr�nsen om til Ba'ala, det er Kirjat-Jearim;
10. derp� drejer Gr�nsen om fra Ba'ala mod Vest til Seirbjerget, g�r
videre til Jearimbjergets nordre Udl�ber, det er Kesalon: s�
str�kker den sig ned til Bet Sjemesj og g�r videre til Timna;
11. derp� l�ber Gr�nsen i nordlig Retning til Bjergryggen ved Ekron;
s� b�jer Gr�nsen om til Sjikkaron, g�r videre til Ba'alabjerget,
l�ber til Jabne'el og ender ved Havet.
12. Vestgr�nsen er det store Hav. Det er Gr�nsen rundt om Jud�ernes
Omr�de efter deres Sl�gter.
13. Men Kaleb, Jefunnes S�n, gav han et Stykke Land imellem Jud�erne
efter HERRENs Befaling til Josua: Anaks Stamfader Arbas By, det
er Hebron;
14. og Kaleb drev de tre Anakiter bort derfra, Sjesjaj, Abiman og
Talmaj, der nedstammede fra Anak.
15. Derfra drog han op mod Debirs Indbyggere; Debir hed fordum
Kirjat Sefer.
16. Da sagde Kaleb: "Den, som sl�r Kirjat Sefer og indtager det,
giver jeg min datter Aksa til Hustru!"
17. Og da Benizziten Otniel, Kalebs Broder, indtog det, gav han ham
sin Datter Aksa til Hustru.
18. Men da hun kom til ham, �ggede han hende til at bede sin Fader
om Agerland. Hun sprang da ned af �selet, og Kaleb spurgte
hende: "Hvad vil du?"
19. Hun svarede: "Giv mig en Velsignelse!" Siden du har bortgiftet
mig i det t�rre Sydland, m� du give mig Vandkilder!" Da gav han
hende de �vre og de nedre Vandkilder.
20. Jud�ernes Stammes Arvelod efter deres Sl�gter er:
21. Byerne i Udkanten af Jud�ernes Stamme ved Edoms Gr�nse i
Sydlandet er f�lgende: Kabzeel, Eder, Jagur,
22. Kina, Dimona, Arara,
23. Kedesj Hazot, Jitnan,
24. Zif, Telam, Bealot,
25. Hazor Hadatta, Kerijjot Hezron, det er Hazor,
26. Amam, Sjema, Molada,
27. Hazar Gadda, Hesjmon, Bet Pelet,
28. Hazar Sjual, Be'ersjeba med Sm�byer,
29. Ba'ala, Ijjim, Ezem,
30. Eltolad, Betul, Horma,
31. Ziklag, Madmanna, Sansanna,
32. Lebaot, Sjilhim og En Rimmox; tilsammen ni og tyve Byer med
Landsbyer.
33. I Lavlandet: Esjtaol, Zora, Asjna,
34. Zanoa, En Gannim, Tappua, Enam, 35 Jarmut, Adullam, Soko, Azeka,
36. Sja'arajim, Aditajim, Gedera og Gederotajim; tilsammen fjorten
Byer med Landsbyer.
37. Zenan, Hadasja, Migdal Gad,
38. Dilan, Mizpe, Jokte'el,
39. Lakisj, Bozkaf, Eglon,
40. Kabbon, Lamas, Hitlisj,
41. Gederot, Bet Dagon, Na'ama og Makkeda; tilsammen seksten Byer
med Landsbyer.
42. Libna, Eter, Asjan,
43. Jifta, Asjna, Nezib,
44. Keila, Akzib og Maresja; tilsammen ni Byer med Landsbyer.
45. Ekron med Sm�byer og Landsbyer;
46. fra Ekron til Havet alt, hvad der ligger p� Asdodsiden, med
tilh�rende Landsbyer;
47. Asdod med Sm�byer og Landsbyer; Gaza med Sm�byer og Landsbyer
indtil �gyptens B�k med det store Hav som Gr�nse.
48. I Bjerglandet: Sjamir, Jattir, Soko,
49. Danna, Kirjat Sefer, det er Debir,
50. Anab, Esjtemo, Anim,
51. Gosjen, Holon og Gilo; tilsammen elleve Byer med Landsbyer.
52. Arab, Duma, Esjan,
53. Janum, Bet Tappua, Afeka,
54. Humta, Kirjat Arba, det er Hebron, og Zior; tilsammen ni Byer
med Landsbyer.
55. Maon, Karmel, Zif, Jutta,
56. Jizre'el, Jokdeam, Zanoa,
57. Hain, Gibea og Timna; tilsammen ti Byer med Landsbyer.
58. Halhul, Bet Zur, Gedor,
59. Ma'arat, Bet Anon og Eltekon; tilsammen seks Byer med
Landsbyer. Tekoa, Efrata, det er Betlehem, Peor, Etam, Kulon,
Tatam, Sores, Kerem, Gallim, Beter og Menoho; tilsammen elleve
Byer med Landsbyer.
60. Hirjat Ba'al, det er Hirjat Jearim, og Rabba; tilsammen to Byer
med Landsbyer.
61. I �rkenen: Bet Araba, Middin, Sekaka,
62. Nibsjan, Ir Mela og En Gedi; tilsammen seks Byer med Landsbyer.
63. Men Jebusiterne, som boede i Jerusalem, kunde Jud�erne ikke
drive bort; og Jebusiterne bor i Jerusalem sammen med Jud�erne
den Dag i Dag.
*06/16 Josua 16
1. For Josefs S�nner faldt Loddet s�ledes: Mod �st g�r Gr�nsen fra
Jordan ved Jeriko, ved Jerikos Vande, op gennem �rkenen, som fra
Jeriko str�kker sig op i Bjergland,et til Betel;
2. fra Betel forts�tter den videre til Arkiternes Landem�rke, til
Atarot,
3. og str�kker sig nedad mod Vest til Ja Detiternes Landem�rke, til
Nedre Bet Horons Landem�rke og til Gezer og ender ved Havet.
4. Og Josefs S�nner, Manasse og Efraim, fik Arvelodder.
5. Efraimiternes Landem�rke efter deres Sl�gter var f�lgende:
Gr�nsen for deres Arvelod er mod �st Atarot Addar og g�r til
�vre Bet Horon;
6. derp� g�r Gr�nsen ud til Havet. Mod Nord er Gr�nsen Mikmetat;
Gr�nsen g�r s� mod �st til Ta'anat Sjilo, l�ber videre �sten om
Janoa,
7. str�kker sig s� fra Janoa ned til Atarot og Na'ara, st�der op
til Jeriko og ender ved Jordan.
8. Fra Tappua g�r Gr�nsen mod Vest til Kanab�kken og ender ved
Havet. Det er Efraimiternes Stammes Arvelod efter deres Sl�gter.
9. Dertil kommer de Byer, som udskiltes til Efraimiterne inden for
Manassiternes Arvelod, alle Byerne med Landsbyer.
10. Men de fordrev ikke Kana'an�erne, som boede i Gezer, og s�ledes
er Kana'an�erne blevet boende midt i Efraim indtil den Dag i
Dag, idet de siden blev Hoveriarbejdere.
*06/17 Josua 17
1. Og Loddet faldt for Manasses Stamme: thi han var Josefs
f�rstef�dte. Makir, Manasses f�rstef�dte, Gileads Fader - han
var nemlig Kriger - fik Gilead og Basan.
2. Og de �vrige Manassiter fik Land efter deres Sl�gter, Abiezers,
Heleks, Asriels, Sjekems, Hefers og Sjemidas S�nner; det er
Josef's S�n Manasses mandlige Efterkommere efter deres Sl�gter.
3. Men Zelofhad, en S�n af Hefer, en S�n af Gilead, en S�n af
Makir, en S�n af Manasse, havde ingen S�nner, kun D�tre; og hans
D�tre hed Mala, Noa, Hogla, Milka og Tirza.
4. De tr�dte frem for Pr�sten Eleazar og Josua, Nuns S�n, og
�versterne og sagde: "HERREN b�d Moses give os Arvelod iblandt
vore Br�dre!" Da gav han dem efter HERRENs Bud en Arvelod
iblandt deres Faders Br�dre.
5. S�ledes faldt ti Parter p� Manasse foruden Landet Gilead og
Basan hinsides Jordan.
6. Thi Manasses d�tre fik Arvelod blandt hans S�nner. Men Landet
Gilead tilfaldt Manasses �vrige Efterkommere.
7. Og Manasses Gr�nse g�r fra Aser til Mikmetat, som ligger �sten
for Sikem; derp� g�r Gr�nsen mod Syd til Befolkningen i
En-Tappua.
8. Manasse fik Landskabet Tappua; men Byen Tappua ved Manasses
Gr�nse tilfaldt Efraimiterne.
9. Derp� str�kker Gr�nsen sig ned til Kanab�kken, s�nden om B�kken;
Byerne der tilfaldt Efraim, midt iblandt Manasses Byer; Manasses
Landomr�de ligger norden for B�kken. Gr�nsen ender derp� ved
Havet.
10. Sydsiden tilh�rer Efraim og Nordsiden Manasse. Havet danner
Gr�nse; mod Nord st�der de op til Aser, mod �st til Issakar.
11. I Issakar og Aser tilfaldt f�lgende Byer Manasse: Bet-Sjean med
Sm�byer, Jibleam med Sm�byer, Befolkningen i Dor med Sm�byer,
Befolkningen i En-Dor med Sm�byer, Befolkningen i Ta'anak med
Sm�byer og Befolkningen i Megiddo med Sm�byer, de tre H�jdedrag.
12. Men Manassiterne kunde ikke drive disse Byers Indbyggere bort,
det lykkedes Kana'an�erne at holde sig i disse Egne.
13. Da Israeliterne blev de st�rkeste, gjorde de Kana'an�erne til
Hoveriarbejdere, men drev dem ikke bort.
14. Da talte Josefs S�nner til Josua og sagde: "Hvorfor har du kun
givet mig een Lod og een Part til Arvelod, sk�nt jeg er et
talrigt Folk, eftersom HERREN hidtil har velsignet mig?"
15. Josua svarede dem: "N�r du er et talrigt Folk, s� drag op i
Skovlandet og ryd dig Jord der i Perizziternes og Refaiternes
Land, siden Efraims Bjergland er dig for trangt!"
16. "Da sagde Josefs S�nner: "Bjerglandet er os ikke nok, og alle
Kana'an�rerne, som bor p� Slettelandet, b�de de i Bet-Sjean med
Sm�byer og de p� Jizre'elsletten, har jernbeslagne Vogne!"
17. Da sagde Josua til Josefs Sl�gt, til Efraim og Manasse: "Du er
et talrigt Folk og har stor Kraft; du skal ikke komme til at
n�jes med een Lod,
18. men et Bjergland skal tilfalde dig, thi det er skovbevokset. og
n�r du rydder det, skal det tilfalde dig med Udl�berne derfra;
thi du skal drive Kana'an�erne bort, selv om de har jernbeslagne
Vogne; du er nemlig st�rkere end de."
*06/18 Josua 18
1. Hele Israeliternes Menighed kom sammen i Silo, og de rejste
�benbaringsteltet der, da de nu havde underlagt sig Landet.
2. Men der var endnu syv Stammer tilbage af Israeliterne, som ikke
havde f�et deres Arvelod tildelt.
3. Josua sagde derfor til Israeliterne: "Hvor l�nge vil I endnu
n�le med at drage hen og tage det Land i Besiddelse, som HERREN,
eders F�dres Gud, har givet eder?
4. Udse eder tre M�nd af hver Stamme, som jeg kan udsende; de skal
g�re sig rede og drage Landet rundt og affatte en Beskrivelse
derover til Brug ved Fasts�ttelsen af deres Arvelod og s� komme
tilbage til mig.
5. De skal dele det i syv Dele; Juda skal beholde sit Omr�de mod
Syd og Josefs Sl�gt sit mod Nord.
6. Og I skal s� affatte en Beskrivelse over Landet, delt i syv
Dele, og bringe mig den; s� vil jeg kaste Lod for eder her for
HERREN vor Guds �syn.
7. Thi Leviterne f�r ingen Del iblandt eder, da HERRENs Pr�sted�mme
er deres Arvelod; og Gad, Ruben og Manasses halve Stamme har p�
Jordans �stside f�et deres Arvelod, som HERRENs Tjener Moses gav
dem!"
8. Da begav M�ndene sig p� Vej; og Josua b�d de bortdragende
affatte en Beskrivelse over Landet, idet han sagde: "Drag Landet
rundt, affat en Beskrivelse over det og kom s� tilbage til mig;
s� vil jeg kaste Lod for eder her for HERRENs �syn i Silo!"
9. S� begav, M�ndene sig p� Vej og drog igennem Landet og affattede
en Beskrivelse derover, By for By, i syv Dele; og derp� kom de
tilbage til Josua i Lejren ved Silo.
10. Men Josua kastede Lod for dem i Silo for HERRENs �syn og
udskiftede der Landet til Israeliterne, Afdeling, for Afdeling.
11. Da faldt Loddet for Benjaminiternes Stamme efter deres Sl�gter;
og det Omr�de, der blev deres Lod, kom til at ligge mellem Judas
og Josefs S�nner.
12. Deres Nordgr�nse begynder ved Jordan, og Gr�nsen str�kker sig op
til Bjergryggen norden for Jeriko og mod Vest op i Bjerglandet,
s� den ender i Bet-Avens �rken;
13. derfra g�r Gr�nsen videre til Luz, til Bjergryggen s�nden for
Luz, det er Betel, og str�kker sig ned til Atarot-Addar over
Bjerget s�nden for Nedre-Bet-Horon.
14. Derp� b�jer Gr�nsen om og l�ber som Vestgr�nse sydp� fra Bjerget
lige s�nden for Bet-Horon og ender ved Kirjat-Ba'al, det er den
jud�iske By Kirjat-Jearim; det er Vestgr�nsen.
15. Sydgr�nsen begynder ved Udkanten af Kirjat-Ba'al, og Gr�nsen g�r
til Neftoas Vandkilde;
16. derp� str�kker den sig ned til Randen af Bjerget lige over for
Hinnoms S�ns dal norden for Refaimdalen og videre til Hinnoms
Dal s�nden om Jebusiternes Bjergryg og til Rogelkilden;
17. s� drejer den nordp� og forts�tter til Sjemesjkilden og videre
til Gelilot lige over for Adummimpasset, derp� ned til Rubens
S�n Bohans Sten
18. og g�r s� videre til Bjergryggen norden for Bet-Araba og ned i
Arabalavningen;
19. s� g�r den videre til bjergryggen norden for Bet-Hogla og ender
norden for Salthavets Bugt ved Jordans Udl�b; det er Sydgr�nsen.
20. Mod �st danner Jordan Gr�nse. Det er Benjaminiternes Arvelod med
dens Gr�nser efter deres Sl�gter.
21. Og Benjaminiternes Stammes Byer efter deres Sl�gter er f�lgende:
Jeriko, Bet-Hogla, Emek-Keziz,
22. Bet-Araba, Zemarajim, Betel,
23. Avvim, Para, ofra,
24. Kefar-Ammoni, Ofni og Geba; tilsammen tolv Byer med Landsbyer.
25. Gibeon, Rama, Be'erot,
26. Mizpe, Kefira, Moza,
27. Rekem, Jirpe'el, Tar'ala,
28. Zela, Elef, Jebus, det er Jerusalem, Gibeat og Kirjat-Jearim;
tilsammen fjorten Byer med Landsbyer. Det er Benjaminiternes
Arvelod efter deres Sl�gter.
*06/19 Josua 19
1. Det andet Lod faldt for Simeon, for Simeoniternes Stamme efter
deres Sl�gter; og deres Arvelod kom til at ligge inde i
Jud�ernes Arvelod.
2. Til deres Arvelod h�rte: Be'er-sjeba, Sjema, Molada,
3. Hazar-Sjual, Bala, Ezem,
4. Eltolad, Betul, Horma,
5. Ziklag, Bet-Markabot, Hazar-Susa,
6. Bet-Lebaot og Sjaruhen; tilsammen tretten Byer med Landsbyer.
7. En-Rimmon, Token, Eter og Asjan; tilsammen fire Byer med
Landsbyer.
8. Desuden alle Landsbyerne rundt om disse Byer indtil
Ba'alat-Be'er, Rama i Sydlandet. Det er Simeoniternes Stammes
Arvelod efter deres Sl�gter.
9. Fra Jud�ernes Del blev Simeoniternes Arvelod taget; thi
Jud�ernes Del var for stor til dem; der for fik Simeoniterne
Arvelod inde i deres Arvelod.
10. Det tredje Lod faldt for Zebuloniterne efter deres Sl�gter.
Deres Arvelods Landem�rke n�r til Sarid:
11. og deres Gr�nse str�kker sig vestp� op til Mar'ala, ber�rer
Dabbesjet og st�der til B�kken, som l�ber �sten om Jokneam;
12. fra Sarid drejer den �stp�, mod Solens Opgang, hen imod
Kis-Idt-Tabors Omr�de og forts�tter til Daberat og op til Jafia;
13. mod �st, mod Solens Opgang, l�ber den derp� over til Gat-Hefer,
til Et-Kazin og videre til Rimmona og b�jer om til Nea;
14. derfra drejer Gr�nsen i nordlig Retning til Hannaton og ender i
Dalen ved Jifta-El.
15. Og den omfatter Kattat, Nabalal, Sjimron, Jid'ala og Betlehem;
tilsammen tolv Byer med Lands-byer.
16. Det er Zebulonilernes Arvelod efter deres Sl�gter, n�vnte Byer
med Landsbyer.
17. For Issakar faldt det fjerde Lod, for Issakariterne efter deres
Sl�gter;
18. og deres Landem�rke var: Jizre'el, Kesullot, Sjunem,
19. Hafarajim, Sji'on, Anabarat,
20. Rabbit, Kisjjon, Ebez,
21. Remet, En-Gannim, En-Hadda og Bet-Pazzez.
22. Og Gr�nsen ber�rer Tabor, Sja-hazim og Bet-Sjemesj og ender ved
Jordan; tilsammen seksten Byer med Landsbyer.
23. Det er Issakariternes Stammes Omr�de efter deres Sl�gter, n�vnte
Byer med Landsbyer.
24. Det femte Lod faldt for Aseriternes Stamme efter deres Sl�gter.
25. Deres Landem�rke var: Helkat, Hali, Beten, Aksjaf,
26. Alammelek, Am'ad og Misj'al; derp� ber�rer Gr�nsen Harmel mod
Vest og Sjihor-Libnat,
27. drejer s� �stp� til Betbagon og ber�rer Zebulon og Dalen ved
Jifta-El mod Nord; derp� g�r den til Bet-Emek og Ne'iel og
forts�tter nordp� til Kabul,
28. Abdon, Rebob, Hammon og Hana indtil den store Stad Zidon;
29. s� drejer Gr�nsen mod Rama og til den bef�stede By Tyrus; derp�
drejer Gr�nsen mod Hosa og ender ved Havet; desuden Mahalab,
Akzib,
30. Akko, Afek, Rebob; tilsammen to og tyve Byer med Landsbyer.
31. Det er Aseriternes Stammes Omr�de efter deres Sl�gter, n�vnte
Byer med Landsbyer.
32. For Naftaliterne faldt det sjette Lod, for Naftaliterne efter
deres Sl�gter.
33. Deres Landem�rke g�r fra Helet, fra Allon-Beza'anannim og
Adami-Nekeb og Jabne'el indtil Lakkum og ender ved Jordan;
34. s� drejer Gr�nsen vestp� til Aznot-Tabor, forts�tter derfra til
Hukkok, ber�rer Zebulon mod Syd, Aser mod Vest og Jordan mod
�st.
35. Bef�stede Byer er: Ziddim, Zer, Hammat, Rakkat, Kinneret,
36. Adama, Rama, Hazor,
37. Hedesj, Edre'i, En-Hazor,
38. Jir'on, Migdal-El, Horem, Bet-Anat og Bet-Sjemesj; tilsammen
nitten Byer med Landsbyer.
39. Det er Naftaliternes Stammes Arvelod efter deres Sl�gter, n�vnte
Byer med Landsbyer.
40. For Daniternes Stamme efter deres Sl�gter faldt det syvende Lod.
41. Deres Arvelods Landem�rke var: Zor'a, Esjtaol, Ir-Sjemesj,
42. Sja'alabbin, Ajjalon, Jitla,
43. Elon, Timna, Ekron,
44. Elteke, Gibbeton, Ba'alat,
45. Jehud, Bene-Berak, Gat-Rim-mon,
46. Me-Ja1'kon og Rakkon og Egnen hen imod Jafo.
47. Men Daniternes Omr�de blev dem for trangt; derfor drog Daniterne
op og angreb Lesjem, indtog det og slog det med Sv�rdet; derp�
tog de det i Besiddelse og bosatte sig der og gav Lesjem Navnet
Dan efter deres Stamfader Dan.
48. Dette er Daniternes Stammes Arvelod efter deres Sl�gter, n�vnte
Byer med Landsbyer.
49. Da Israeliterne var f�rdige med Udskiftningen af Landet, Stykke
for Stykke, gav de Josua, Nuns S�n, en Arvelod imellem sig.
50. Efter HERRENs P�bud gav de ham den By, han udbad sig,
Timnat-Sera i Efraims Bjerge; og han bef�stede Byen og bosatte
sig der.
51. Det er de Arvelodder, som Pr�sten Eleazar og Josua, Nuns S�n, og
Overhovederne for de israelitiske Stammers F�drenehuse
udskiftede ved Lodkastning i Silo for HERRENs �syn ved
�benbaringsteltets Indgang. S�ledes blev de f�rdige med
Udskiftningen af Landet.
*06/20 Josua 20
1. Og HERREN talede til Josua og sagde
2. "Tal til Israeliterne og sig: Afgiv de Tilflugtsbyer, jeg talede
til eder om ved Moses,
3. for at en Manddraber, der ufors�tligt og af Vanvare sl�r en
ihjel, kan ty til dem, s� at de kan v�re eder Tilflugtssteder
mod Blodh�vneren.
4. N�r han tyr hen til en af disse Byer og stiller sig i Byportens
Indgang og forebringer sin Sag for Byens �ldste, skal de optage
ham i Byen hos sig og anvise ham et Sted, hvor han kan bo bos
dem;
5. og n�r Blodh�vneren forf�lger ham, m� de ikke udlevere
Manddraberen til ham, thi han har sl�et sin N�ste ihjel af
Vanvare uden i Forvejen at have b�ret Nag til ham;
6. han skal blive boende i denne By, indtil han har v�ret stillet
for Menighedens Domstol, eller den Mand, som p� den Tid er
Ypperstepr�st, d�r; derefter kan Manddraberen vende tilbage til
sin By og sit Hjem, den By, han er flygtet fra."
7. Da helligede de Kedesj i Galil�a i Naftalis Bjerge, Sikem i
Efrims Bjerge og Kirjat-Arba, det er Hebron, i Judas Bjerge.
8. Og �sten for Jordan afgav de Bezer i �rkenen, p� H�jsletten, af
Rubens Stamme, Ramot i Gilead at Gads Stamme og Golan i Basan af
Manasses Stamme.
9. Det var de Byer, som fastsattes for alle Israeliterne og de
fremmede, som bor iblandt dem, i det �jemed at enhver, der
ufors�tligt sl�r en ihjel, kan ty derhen og undg� D�den for
Blodh�vnerens H�nd, f�r han har v�ret stillet for Menighedens
Domstol.
*06/21 Josua 21
1. Derp� tr�dte Overhovederne for Leviternes F�drenehuse frem for
Pr�sten Eleazar og Josua, Nuns S�n, og Overhovederne for de
israelitiske Stammers F�drenehuse
2. og talte s�ledes til dem i Silo i Kana'ans Land: "HERREN b�d ved
Moses, at der skulde gives os nogle Byer at bo i med tilh�rende
Gr�smarker til vort Kv�g."
3. Da afgav Israeliterne i F�lge HERRENs Bud af deres Arvelod
f�lgende Byer med Gr�smarker til Leviterne.
4. Loddet faldt f�rst for Kehatiternes Sl�gter, s�ledes at Pr�sten
Arons S�nner blandt Leviterne ved Lodkastningen fik tretten Byer
af Judas, Simeoniternes og Benjamins Stammer,
5. mens de andre Hehatiter ved Lodkastningen efter deres Sl�gter
fik ti Byer af Efraims og Dans Stammer og Manasses halve Stamme.
6. Gersoniterne fik ved Lodkastningen efter deres Sl�gter tretten
Byer af Issakars, Asers og Naftalis Stammer og Manasses halve
Stamme i Basan.
7. Merariterne fik efter deres Sl�gter tolv Byer af Rubens, Gads og
Zebulons Stammer.
8. Og Israeliterne afgav ved Lodkastning f�lgende Byer med
Gr�smarker til Leviterne, s�ledes som HERREN havde p�budt ved
Moses.
9. Af Jud�ernes og Simeoniternes Stammer afgav de f�lgende ved
Navn, n�vnte Byer.
10. Arons S�nner, der h�rte til Kehatiternes Sl�gter blandt Levis
S�nner - thi for dem faldt Loddet f�rst - fik f�lgende:
11. Man gav dem Anaks Stamfader Arbas By, det er Hebron, i Judas
Bjerge, med omliggende Gr�smarker;
12. men Byens Mark og Landsbyer gav man Kaleb, Jefunnes S�n, i Eje.
13. Pr�sten Arons S�nner gav man Hebron, en af Tilflugtsbyerne for
Manddrabere, med omliggende Gr�smarker, Libna med omliggende
Gr�smarker,
14. Jattir med omliggende Gr�smarker, Esjtemoa med omliggende
Gr�smarker,
15. Holon med omliggende Gr�smarker, Debir med omliggende
Gr�smarker,
16. Asjan med omliggende Gr�smarker, Jutta med omliggende Gr�smarker
og Bet-Sjemesj med omliggende Gr�smarker; tilsammen ni Byer af
de to Stammer;
17. og af Benjamins Stamme Gibeon med omliggende Gr�smarker, Geba
med omliggende Gr�smarker,
18. Anatot med omliggende Gr�smarker og Alemet med omliggende
Gr�smarker; tilsammen fire Byer.
19. Pr�sternes, Arons S�nners, Byer udgjorde i alt tretten Byer med
omliggende Gr�smarker.
20. Kehatiternes Sl�gter af Leviterne, de �vrige Kehatiter, fik de
Byer af Efraims Stamme, som tildeltes dem ved Lodkastning.
21. Man gav dem Sikem, en af Tilflugtsbyerne for Manddrabere, med
omliggende Gr�smarker i Efraims Bjerge, Gezer med omliggende
Gr�smarker,
22. Kibzajim med omliggende Gr�smarker og Bet-Horon med omliggende
Gr�smarker; tilsammen fire Byer;
23. og af Dans Stamme Elteke med omliggende Gr�smarker, Gibbeton med
omliggende Gr�smarker,
24. Ajjalon med omliggende Gr�smarker og Gat-Rimmon med omliggende
Gr�smarker; tilsammen fire Byer;
25. og af Manasses halve Stamme T�nak med omliggende Gr�smarker og
Jibleam med omliggende Gr�smarker; tilsammen to Byer;
26. i alt ti Byer med omliggende Gr�smarker tilfaldt de �vrige
Kehatiters Sl�gter.
27. Blandt Leviternes Sl�gter fik fremdeles Gersoniterne af Manasses
halve Stamme Golan i Basan, en af Tilflugtsbyerne for
Manddrabere, med omliggende Gr�smarker og Asjtarot med
omliggende Gr�smarker; tilsammen to Byer;
28. og af Issakars Stamme Kisjjon med omliggende Gr�smarker, Daberat
med omliggende Gr�smarker,
29. Jarmut med omliggende Gr�smarker og En-Gannim med omliggende
Gr�smarker; tilsammen fire Byer;
30. og af Asers Stamme Misj'al med omliggende Gr�smarker, Abdon med
omliggende Gr�smarker,
31. Helkat med omliggende Gr�smarker og Rehob med omliggende
Gr�smarker; tilsammen fire Byer;
32. og af Naftalis Stamme Bedesj i Galil�a, en af Tilflugtsbyerne
for Manddrabere, med omliggende Gr�smarker, Hammot-Dor med
omliggende Gr�smarker og Hartan med omliggende Gr�smarker;
tilsammen tre Byer;
33. Gersoniternes Byer efter deres Sl�gter udgjorde i alt tretten
med omliggende Gr�smarker.
34. De �vrige Leviter, Merariternes Sl�gter, fik af Zebulons Stamme
Jokneam med omliggende Gr�smarker, Karta med omliggende
Gr�smarker,
35. Rimmona med omliggende Gr�smarker og Nahalal med omliggende
Gr�smarker; tilsammen fire Byer;
36. og hinsides Jordan over for Jeriko af Rubens Stamme Bezer i
�rkenen p� H�jsletten, en af Tilflugtsbyerne for Manddrabere,
med omliggende Gr�smarker, Jaza med omliggende Gr�smarker.
37. Kedemot med omliggende Gr�smarker og Mefa'at med omliggende
Gr�smarker; tilsammen fire Byer;
38. og af Gads Stamme Ramot i Gilead, en af Tilflugtsbyerne for
Manddrabere, med omliggende Gr�smarker, Mahanajim med omliggende
Gr�smarker,
39. Hesjbon med omliggende Gr�smarker og Ja'zer med omliggende
Gr�smarker; tilsammen fire Byer;
40. Byerne, der ved Lodkastningen tilfaldt de �vrige Levitsl�gter,
Merariterne efter deres Sl�gter, udgjorde i alt tolv.
41. Levitbyerne inden for Israeliternes Ejendom udgjorde i alt otte
og fyrretyve med omliggende Gr�smarker.
42. Disse Byer skulde hver for sig have de omliggende Gr�smarker
med; det gjaldt for alle disse Byer.
43. S�ledes gav HERREN Israel hele det Land, han havde tilsvoret
deres F�dre at ville give dem, og de tog det i Besiddelse og
bosatte sig der.
44. Og HERREN gav dem Ro rundt om, ganske som han havde tilsvoret
deres F�dre, og ingen iblandt deres Fjender kunde holde Stand
over for dem; alle deres Fjender gav HERREN i deres H�nd.
45. Ikke eet af alle de gode Ord, HERREN havde talet til Israels
Hus, faldt til Jorden; alle sammen gik de i Opfyldelse.
*06/22 Josua 22
1. Derp� lod Josua Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme
kalde til sig
2. og sagde til dem: "I har holdt alt, hvad HERRENs Tjener Moses
b�d eder, og adlydt mig i alt, hvad jeg har p�budt eder.
3. I har ikke svigtet eders Br�dre i denne lange Tid; indtil denne
Dag har I holdt HERREN eders Guds Bud.
4. Men nu har HERREN eders Gud skaffet eders Br�dre Ro, som han
lovede dem; vend derfor nu tilbage til eders Telte i det Land,
hvor eders Ejendom ligger, som HERRENs Tjener Moses gav eder
hinsides Jordan.
5. Kun m� I omhyggeligt agte p� at holde det Bud og den Lov,
HERRENs Tjener Moses p�lagde eder, at elske HERREN eders Gud,
vandre p� alle hans Veje, holde hans Bud, holde fast ved ham og
tjene ham af hele eders Hjerte og hele eders Sj�l!"
6. Og Josua velsignede dem og lod dem drage bort, og de begav sig
til deres Telte.
7. Den ene Halvdel af Manasses Stamme havde Moses givet Land i
Basan, den anden Halvdel derimod havde Josua givet Land sammen
med deres Br�dre i Landet vesten for Jordan. Og da Josua lod dem
drage hver til sit efter at have velsignet dem,
8. vendte de tilbage til deres Telte med store Rigdomme, med Kv�g i
M�ngde, med S�lv og Guld, Kobber og Jern og Kl�der i stor
M�ngde; og det Bytte, de havde taget fra deres Fjender, delte de
med deres Br�dre.
9. S� forlod Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme
Israeliterne i Silo i Kana'ans Land og vendte tilbage til
Gilead, det Land, de havde f�et i Eje, hvor de havde nedsat sig
i F�lge HERRENs Bud ved Moses;'
10. og da Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kom til
Gelilot ved Jordan i Kana'ans Land, byggede de et Alter der ved
Jordan, et stort Alter. der s�s viden om.
11. Men det kom Israeliterne for �re, at Rubeniterne, Gaditerne og
Manasses halve Stamme havde bygget et Alter p� Gr�nsen af
Kana'ans Land, ved Gelilot ved Jordan, p� Israeliternes Side.
12. Og da Israeliterne h�rte det, samledes hele Israeliternes
Menighed i Silo for at drage i Kamp imod dem.
13. Da sendte Israeliterne Pinehas, Pr�sten Eleazars S�n, til
Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead
14. tillige med ti �verster, een �verste for hver af alle Israels
Stammer; hver af dem var Overhoved for sin Stamme iblandt
Israels Tusinder;
15. og da de kom til Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme
i Gilead, talte de s�ledes til dem:
16. "S�ledes siger hele HERRENs Menighed: Hvad er det for en
Trol�shed, I har beg�et mod Israels Gud, at I i Dag har vendt
eder fra HERREN ved at bygge eder et Alter og vise Genstridighed
mod HERREN?
17. Har vi ikke nok i Br�den med Peor, som vi endnu den Dag i Dag
ikke har f�et os renset for, og for hvis Skyld der kom Plage
over Israels Menighed?
18. Og dog vender I eder i Dag fra HERREN! N�r I i Dag er
genstridige mod HERREN, vil hans Vrede i Morgen bryde l�s over
hele Israels Menighed.
19. Hvis det Land, I har f�et i Eje, er urent, s� g� over til det
Land, der er HERRENs Ejendom, der, hvor HERRENs Bolig st�r, og
neds�t eder iblandt os; men v�r ikke genstridige mod HERREN, ej
heller mod os ved at bygge eder et Alter til foruden HERREN vor
Guds Alter!
20. Dengang Akan, Zeras S�n, �vede Svig med det bandlyste, kom der
da ikke Vrede over hele Israels Menighed, sk�nt han kun var en
enkelt Mand? M�tte han ikke d� for sin Br�de?"
21. Da svarede Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme
overhovederne for Israels Tusinder s�ledes:
22. "Gud, Gud HERREN, Gud, Gud HERREN ved det, og Israel skal vide
det: Hvis det er i Genstridighed eller Trol�shed mod HERREN, i
den Hensigt at vende os fra HERREN,
23. at vi har bygget os et Alter, gid han s� m� unddrage os sin
Hj�lp i Dag! Hvis det er for at bringe Br�ndofre og Afgr�deofre
derp� eller for at bringe Takofre derp�, s� straffe HERREN det!
24. Nej, vi har gjort det af Frygt for det Tilf�lde, at eders B�rn
engang i Fremtiden skulde sige til vore: Hvad har I med HERREN,
Israels Gud, at g�re?
25. HERREN har jo sat Jordan som Gr�nse imellem os, og eder,
Rubeniter og Gaditer; I har ingen Del i HERREN! Og s�ledes kunde
eders B�rn f� vore til at h�re op med at frygte HERREN.
26. Derfor t�nkte vi: Lad os bygge dette Alter, ikke til Br�ndoffer
eller Slagtoffer,
27. men for at det kan v�re Vidne mellem os og eder og mellem vore
Efterkommere efter os om, at vi vil forrette HERRENs Tjeneste'
for hans �syn med vore Br�ndofre, Slagtofre og Takofre, for at
eders B�rn ikke engang i Fremtiden skal sige til vore: I har
ingen Del i HERREN!
28. Og vi t�nkte: Hvis de i Fremtiden siger s�ledes til os og vore
Efterkommere, s� siger vi: L�g dog M�rke til, hvorledes det
HERRENs Alter er bygget, som vore Forf�dre rejste, ikke til
Br�ndofre eller Slagtofre, men for at det kunne v�re Vidne
mellem os og eder.
29. Det v�re langt fra os at v�re genstridige mod HERREN eller vende
os fra HERREN i Dag ved at bygge et Alter til Br�ndoffer,
Afgr�deoffer og Slagtoffer foruden HERREN vor Guds Alter, som
st�r foran hans Bolig!"
30. Da Pr�sten Pinehas og Menighedens �verster og Overhovederne for
Israels Tusinder, som ledsagede ham, h�rte de Ord, som
Rubeniterne, Gaditerne og Manassiterne talte, var de tilfredse,
31. og Pinehas, Pr�sten Eleazars S�n, sagde til Rubeniterne,
Gaditerne og Manassiterne: "I Dag erkender vi, at HERREN er
iblandt os, siden I ikke har �vet denne Svig imod HERREN; derved
har I frelst Israeliterne fra HERRENs H�nd!"
32. Derp� vendte Pinehas, Pr�sten Eleazars S�n, og �versteme tilbage
fra Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead til
Israeliterne i Kana'ans Land og aflagde dem Beretning,
33. og Israeliterne var tilfredse ved Meddelelsen, og Israeliterne
priste Gud og t�nkte ikke mere p� at drage i Kamp mod dem for at
�del�gge det Land, Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve
Stamme boede i.
34. Og Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kaldte
Alteret: Vidne; "thi," sagde de, "det skal v�re Vidne mellem os
om, at HERREN er Gud!"
*06/23 Josua 23
1. Efter l�ngere Tids Forl�b, da HERREN havde skaffet Israel Ro for
alle dets Fjender rundt om, og Josua var blevet gammel og til
�rs,
2. lod Josua hele Israel, de �ldste, Overhovederne, Dommerne og
Tilsynsm�ndene kalde til sig og sagde til dem: "Jeg er blevet
gammel og til �rs.
3. I har selv set alt, hvad HERREN eders Gud har gjort ved alle
disse Folkeslag foran eder; thi det var HERREN eders Gud, som
k�mpede for eder.
4. Se, jeg har tildelt eders Stammer som Arvelod disse Folk, som er
tilbage af alle de Folkeslag, jeg udryddede fra Jordan til det
store Hav vestp�;
5. og HERREN eders Gud vil tr�nge dem tilbage foran eder og drive
dem bort foran eder, og I skal tage deres Land i Besiddelse, som
HERREN eders Gud lovede eder.
6. V�r nu st�rke og faste, s� I giver Agt p� og handler efter alt,
hvad der st�r skrevet i Moses's Lovbog, og ikke viger derfra til
h�jre eller venstre
7. og ikke indlader eder med disse Folk, som er tilbage iblandt
eder; I m� ikke p�kalde deres Guders Navne eller sv�rge ved dem,
ikke dyrke eller tilbede dem,
8. men I skal holde fast ved HERREN eders Gud som hidtil.
9. Derfor drev jo HERREN store og m�gtige Folkeslag bort foran
eder. Ingen har kunnet holde Stand over for eder til denne Dag;
10. een Mand iblandt eder jog tusinde p� Flugt; thi det var HERREN
eders Gud, som k�mpede for eder, som han havde lovet eder.
11. V�g da for eders Livs Skyld omhyggeligt over, at I elsker HERREN
eders Gud!
12. Thi dersom I falder fra og slutter eder til Levningerne af disse
Folk, som er tilbage iblandt eder, og, besvogrer eder med dem
eller, indlader eder i Forbindelse med dem,
13. s� skal I vide for vist, at HERREN eders Gud ikke mere vil drive
disse Folkeslag bort fra eder, men de skal blive eder en Snare
og en F�lde, en Sv�be i eders Sider og Torne i eders �jne,
indtil I selv bliver udryddet fra dette herlige Land, som HERREN
eders Gud gav eder.
14. Se, jeg g�r nu al St�vets Gang; s� bet�nk da med hele eders
Hjerte og hele eders Sj�l, at ikke eet af alle de gode Ord,
HERREN eders Gud talede til eder, faldt til Jorden; alle sammen
er de g�et i Opfyldelse for eder; ikke eet Ord deraf faldt til
Jorden.
15. Men ligesom alle de gode Ord, HERREN eders Gud talede til eder,
gik i Opfyldelse p� eder, s�ledes vil HERREN ogs� lade alle sine
Trusler g� i Opfyldelse p� eder, indtil han har udryddet eder
fra dette herlige Land, som HERREN eders Gud gav eder.
16. N�r I overtr�der HERREN eders Guds Pagt, som han p�lagde eder,
og g�r hen og Dyrker andre Guder og tilbeder dem, s� vil HERRENs
Vrede blusse op imod eder, og I vil hastelig blive udryddet fra
det herlige Land, han gav eder!"
*06/24 Josua 24
1. Derp� kaldte Josua alle Israels Stammer sammen i Sikem og lod
Israels �ldste og Overhoved, Dommere og Tilsynsm�nd kalde til
sig; og de stillede sig op for Guds �syn.
2. Da sagde Josua til hele Folket: "S� siger HERREN, Israels Gud:
Hinsides Floden boede eders Forf�dre i gamle Dage, Tara,
Abrahams og Nakors Fader, og de dyrkede andre Guder.
3. Da f�rte jeg eders Stamfader Abraham bort fra Landet hinsides
Floden og lod ham vandre omkring i hele Kana'ans Land, gav ham
en talrig �t og sk�nkede ham Isak.
4. Og Isak sk�nkede jeg Jakob og Esau, og Esau gav jeg Se'irs
Bjerge i Eje, medens Jakob og hans S�nner drog ned til �gypten.
5. Derp� sendte jeg Moses og Aron, og jeg plagede �gypterne med de
Gerninger, jeg �vede iblandt dem, og derefter f�rte jeg eder ud;
6. og da jeg f�rte eders F�dre ud af �gypten, og I var kommet til
Havet, satte �gypterne efter eders F�dre med Stridsvogne og
Ryttere til det r�de Hav.
7. Da r�bte de til HERREN, og han satte M�rke mellem eder og
�gypterne og bragte Havet over dem, s� det d�kkede dem; og I s�
med egne �jne, hvad jeg gjorde ved �gypterne. Og da I havde
opholdt eder en Tid lang i �rkenen,
8. f�rte jeg eder ind i Amoriternes Land hinsides Jordan, og da de
angreb eder, gav jeg dem i eders H�nd, s� I tog deres Land i
Besiddelse, og jeg tilintetgjorde dem foran eder.
9. Da rejste Zippors S�n, Kong Balak af Moab, sig og angreb Israel;
og han sendte Bud og lod Bileam, Beors S�n, hente, for at han
skulde forbande eder;
10. men jeg vilde ikke b�nh�re Bileam, og han m�tte velsigne eder;
s�ledes friede jeg eder af hans H�nd.
11. Derp� gik I over Jordan og kom til Jeriko; og Indbyggerne i
Jeriko, Amoriterne, Perizziterne, Kana'an�erne, Hetiterne,
Girgasjiterne, Hivviterne og Jebusiterne angreb eder, men jeg
gav dem i eders H�nd.
12. Jeg sendte Gedehamse foran eder, og de drev de tolv
Amoriterkonger bort foran eder; det skete ikke ved dit Sv�rd
eller din Bue.
13. Og jeg gav eder et Land, I ikke havde haft Arbejde med, og Byer,
I ikke havde bygget, og I tog Bolig i dem; af Vinhaver og
Oliventr�er, I ikke plantede, nyder I nu Frugten.
14. S� frygt nu HERREN og tjen ham i Oprigtighed og Trofasthed, skaf
de Guder bort, som eders Forf�dre dyrkede hinsides Floden og i
�gypten, og tjen HERREN!
15. Men hvis I ikke synes om at tjene HERREN, s� v�lg i Dag, hvem I
vil tjene, de Guder, eders Forf�dre dyrkede hinsides Floden,
eller Amoriternes Guder, i hvis Land I nu bor. Men jeg og mit
Hus, vi vil tjene HERREN!"
16. Da svarede Folket: "Det v�re langt fra os at forlade HERREN for
at dyrke andre Guder;
17. nej, HERREN er vor Gud, han, som f�rte os og vore F�dre op fra
�gypten, fra Tr�llehuset, og gjorde hine store Tegn for vore
�jne og bevarede os under hele vor Vandring og blandt alle de
Folk, hvis Lande vi drog igennem;
18. og HERREN drev alle disse Folk og Amoriterne, som boede her i
Landet, bort foran os. Derfor vil vi ogs� tjene HERREN, thi han
er vor Gud!"
19. Da sagde Josua til Folket: "I vil ikke kunne tjene HERREN, thi
han er en hellig Gud; han er en nidk�r Gud, som ikke vil tilgive
eders Overtr�delser og Synder.
20. N�r I forlader HERREN og dyrker fremmede Guder, vil han vende
sig bort og bringe Ulykke over eder og tilintetg�re eder, sk�nt
han tidligere gjorde vel imod eder."
21. Da sagde Folket til Josua: "Nej HERREN vil vi tjene!"
22. Josua sagde da til Folket: "I er Vidner imod eder selv p�, at I
har valgt at tjene HERREN.
23. S� skaf da de fremmede Guder bort, som I har hos eder, og b�j
eders Hjerte til HERREN, Israels Gud!"
24. Da sagde Folket til Josua: "HERREN vor Gud vil vi tjene, og hans
R�st vil vi lyde!"
25. Derp� lod Josua samme bag Folket indg� en Pagt, og han fastsatte
det Lov og Ret i Sikem.
26. Og Josua opskrev disse Ord i Guds Lovbog; og han tog en stor
Sten og rejste den der under den Eg, som st�r i HERRENs
Helligdom;
27. og Josua sagde til hele Folket: "Se, Stenen her skal v�re Vidne
imod os; thi den har h�rt alle HERRENs Ord, som han talede til
os; den skal v�re Vidne imod eder; at I ikke skal forn�gte eders
Gud!"
28. Derp� lod Josua Folket drage bort hver til sin Arvelod.
29. Efter disse Begivenheder d�de HERRENs Tjener Josua, Nuns S�n 110
�r gammel.
30. Og de jordede ham p� hans Arvelod i Timnat-Sera i Efraims Bjerge
norden for Bjerget Ga'asj.
31. Og Israel dyrkede HERREN, s� l�nge Josua levede, og s� l�nge de
�ldste var i Live, som overlevede Josua, og som havde kendt hele
det V�rk, HERREN havde �vet for Israel.
32. Men Josefs Ben, som Israeliterne havde bragt op fra �gypten
jordede de i Sikem p� den Mark Jakob havde k�bt af Hamors,
Sikems Faders, S�nner for hundrede Kesita, og som han havde
givet Josef i Eje.
33. Da Arons S�n Eleazar d�de jordede de ham i hans S�n Pinehass By
Gibea, som var givet ham i Efraims Bjerge.
*07/ Dommer
*07/01 Dommer 1
1. Efter Josuas D�d adspurgte Israelitterne HERREN og sagde: "Hvem
af os skal f�rst drage op til Kamp mod Kana'an�erne?"
2. HERREN svarede: "Det skal Juda; se, jeg giver Landet i hans
H�nd!"
3. Juda sagde da til sin Broder Simeon: "Drag op med mig i min Lod
og lad os sammen k�mpe med Kana'an�erne, s� skal jeg ogs� drage
med dig ind i din Lod!" S� gik da Simeon med ham.
4. Juda drog nu op, og HERREN gav Kana'an�erne og Perizziterne i
deres H�nd, s� de slog dem i Bezek, 10000 Mand.
5. Og da de st�dte p� Adonibezek i Bezek, angreb de ham og slog
Kana'an�erne og Perizziterne.
6. Adonibezek flygtede, men de satte efter ham, og da de havde
grebet ham, huggede de Tommelfingrene og Tommelt�erne af ham.
7. Da sagde Adonibezek: "Halvfjerdsindstyve Konger med afhugne
Tommelfingre og Tommelt�er havde jeg stadig til at sanke Smuler
under mit Bord; hvad jeg har gjort, geng�lder Gud mig!" Derp�
f�rte man ham til Jerusalem, og der d�de han.
8. Og Jud�erne angreb og indtog Jerusalem, huggede Indbyggerne ned
og stak Ild p� Byen.
9. Senere drog Jud�erne ned til Kamp mod Kana'an�erne i Bjergene, i
Sydlandet og i Lavlandet.
10. Og Juda drog mod Kana'an�erne i Hebron - Hebron hed fordum
Kirjat Arba og slog Sjesjaj,Ahiman og Talmaj.
11. Derfra drog han op mod Indbyggerne i Debir, der fordum hed
Kirjaf-Sefer.
12. Da sagde Kaleb: "Den, som sl�r Kirjat Sefer og indtager det, ham
giver jeg min Datter Aksa til Hustru!"
13. Og da Kenizziten Otniel,Kalebs yngre Broder, indtog det, gav han
ham sin Datter Aksa til Hustru.
14. Men da hun kom til ham, �ggede han hende til at bede sin Fader
om Agerland. Hun sprang da ned af �selet, og Kaleb spurgte
hende: "Hvad vil du?"
15. Hun svarede: "Giv mig en Velsignelse! Siden du har bortgiftet
mig i det t�rre Sydland, m� du give mig Vandkilder!" Da gav
Kaleb hende de �vre og de nedre Vandkilder.
16. Moses's Svigerfaders, Keniten Kobabs, S�nner, drog sammen med
Jud�erne op fra Palmestaden til Arads �rken og bosatte sig hos
Amalekiterne.
17. Juda drog derp� ud med sin Broder Simeon, og de slog
Kana'an�erne, som boede i Zefat, og lagde Band p� Byen; derfor
blev den kaldt Horma.
18. Og Juda indtog Gaza med dets Omr�de, Askalon med dets Omr�de og
Ekron med dets Omr�de.
19. Og HERREN var med Juda, s� han tog Bjerglandet i Besiddelse;
Lavlandets Indbyggere kunde han nemlig ikke drive bort, fordi de
havde Jernvogne.
20. Haleb gav de Hebron, som Moses havde sagt. Og han drev de tre
Anaks�nner bort derfra.
21. Men Jebusiterne, som boede i Jerusalem, fik Jud�erne ikke drevet
bort, og Jebusiterne bor den Dag i Dag i Jerusalem sammen med
Jud�erne.
22. Men ogs� Josefs Hus drog op og gik mod Betel; og HERREN var med
dem.
23. Da Josefs Hus udspejdede Betel Byen hed fordum Luz
24. fik Spejderne �je p� en Mand, der gik ud af Byen; og de sagde
til ham: "Vis os, hvor vi kan komme ind i Byen, s� vil vi sk�ne
dig!"
25. Da viste han dem, hvor de kunde komme ind i Byen. Derp� huggede
de dens Indbyggere ned, men Manden og hele hans. Sl�gt lod de
drage bort,
26. og Manden begav sig til Hetiternes Land og byggede en By, som
han kaldte Luz; og det hedder den endnu den Dag i Dag.
27. Men Indbyggerne i Bet-Sjean og dets Sm�byer og i Ta'anak og dets
Sm�byer, Indbyggerne i Dor og dets Sm�byer, i Jibleam og dets
Sm�byer og i Megiddo og dets Sm�byer fik Manasse ikke drevet
bort; det lykkedes Kana'an�erne at blive boende i disse Egne.
28. Da Israelitterne blev de st�rkeste, gjorde de Kana'an�erne til
Hoveriarbejdere, men drev dem ikke bort.
29. Efraim fik ikke Kana'an�erne, som boede i Gezer, drevet bort;
men Kana'an�erne blev boende midt iblandt dem i Gezer.
30. Zebulon fik ikke Indbyggerne i Kitron og Nahalol drevet bort;
men Kana'an�erne blev boende midt iblandt dem og blev
Hoveriarbejdere.
31. Aser fik ikke Indbyggerne i Akko drevet bort, ej heller
Indbyggerne i Zidon, Mahalab, Akzib, Afik og Rehob.
32. Men Aseriterne bosatte sig midt iblandt Kana'an�erne, der boede
i Landet, thi de magtede ikke at drive dem bort.
33. Naftali fik ikke Indbyggerne i Bet Sjemesj og Bet-Anat drevet
bort, men bosatte sig midt iblandt Kana'an�erne, der boede i
Landet: Men Indbyggerne i Bet Sjemesj og Bet Anat blev deres
Hoveriarbejdere.
34. Amoriterne tr�ngte Daniterne op i Bjergene og lod dem ikke komme
ned i Lavlandet;
35. og det lykkedes Amoriterne at blive boende i Har-Heres, Ajjalon
og Sja'albim. Men senere, da Josefs Hus fik Overtaget, blev de
Hoveriarbejdere.
36. Edomiternes Landem�rke strakte sig fra Akrabbimpasset til Sela
og h�jere op.
*07/02 Dommer 2
1. HERRENs Engel drog fra Gilgal op til Betel. Og han sagde: "Jeg
f�rte eder op fra �gypten og bragte eder ind i det Land, jeg
tilsvor eders F�dre. Og jeg sagde: Jeg vil i Evighed ikke bryde
min Pagt med eder!
2. Men I m� ikke slutte Pagt med dette Lands Indbyggere; deres
Altre skal I bryde ned! Men t adl�d ikke min R�st! Hvad har I
dog gjort!
3. Derfor siger jeg nu: Jeg vil ikke drive dem bort foran eder, men
de skal blive Brodde i eders Sider, og deres Guder skal blive
eder en Snare!"
4. Da HERRENs Engel talede disse Ord til alle Israelitterne, brast
Folket i Gr�d.
5. Derfor kaldte man Stedet Bokim. Og de ofrede til HERREN der.
6. Da Josua havde ladet Folket fare, drog Israelitterne hver til
sin Arvelod for at tage Landet i Besiddelse.
7. Og Folket dyrkede HERREN, s� l�nge Josua levede, og s� l�nge de
�ldste var i Live, som overlevede Josua og havde set hele det
Storv�rk, HERREN havde �vet for Israel.
8. Og Josua, Nuns S�n, HERRENs Tjener, d�de, 110 �r gammel;
9. og de jordede ham p� hans Arvelod i Timnat-Heres i Efraims
Bjerge norden for Bjerget Ga'asj.
10. Men ogs� hele hin Sl�gt samledes til sine F�dre, og efter dem
kom en anden Sl�gt, som hverken kendte HERREN eller det V�rk,
han havde �vet for Israel.
11. Da gjorde Israelitterne, hvad der var ondt i HERRENs �jne, og
dyrkede Ba'alerne;
12. de forlod HERREN, deres F�dres Gud, som havde f�rt dem ud af
�gypten, og holdt sig til andre Guder, de omboende Folks Guder,
og tilbad dem og kr�nkede HERREN.
13. De forlod HERREN og dyrkede Ba'al og Astarte.
14. Da blussede HERRENs Vrede op imod Israel, og han gav dem i
R�veres H�nd, s� de udplyndrede dem. Han gav dem til Pris for de
omboende Fjender, s� de ikke l�nger kunde holde Stand mod deres
Fjender.
15. Hvor som helst de rykkede frem, var HERRENs H�nd imod dem og
voldte dem Ulykke, som HERREN havde sagt og tilsvoret dem.
S�ledes bragte han dem i stor V�nde. Men n�r de s� r�bte til
HERREN,
16. lod han Dommere fremst�, og de frelste dem fra deres H�nd, som
udplyndrede dem.
17. Dog heller ikke deres Dommere adl�d de, men bolede med andre
Guder og tilbad dem. Hurtig veg de bort fra den Vej, deres F�dre
havde vandret p� i Lydighed mod HERRENs Bud; de sl�gtede dem
ikke p�.
18. Men hver Gang HERREN lod Dommere fremst� iblandt dem, var HERREN
med Dommeren og frelste dem fra deres Fjenders H�nd, s� l�nge
Dommeren levede; thi HERREN ynkedes, n�r de jamrede sig over
dem, som tr�ngte og undertrykte dem.
19. Men s� snart Dommeren var d�d, handlede de atter ilde, ja endnu
v�rre end deres F�dre, idet de holdt sig til andre Guder og
dyrkede og tilbad dem. De holdt ikke op med deres onde Gerninger
og genstridige F�rd.
20. Da blussede HERRENs Vrede op mod Israel, og han sagde: "Efterdi
dette Folk har overtr�dt min Pagt, som jeg p�lagde deres F�dre,
og ikke adlydt min R�st,
21. vil jeg heller ikke mere bortdrive foran dem et eneste af de
Folk, som Josua lod tilbage ved sin D�d,
22. for at jeg ved dem kan s�tte Israel p� Pr�ve, om de omhyggeligt
vil f�lge HERRENs Veje, som deres F�dre gjorde, eller ej."
23. HERREN lod da disse Folkeslag blive og hastede ikke med at drive
dem bort; han gav dem ikke i Josuas H�nd.
*07/03 Dommer 3
1. Dette var de Folkeslag, HERREN lod blive tilbage for ved dem at
s�tte Israel Pr�ve, alle de Israelitter, som ikke havde kendt
til Kampene om Kana'an,
2. alene for Israelitternes Sl�gters Skyld, for at �ve dem i Krig,
alene for deres Skyld, som ikke havde kendt noget til de
tidligere Krige:
3. De fem Filisterfyrster, alle Kana'an�erne, Zidonierne og
Hetiterne, som boede i Libanons Bjerge fra Ba'al-Hermon til hen
imod Hamat.
4. De blev tilbage, for at Israel ved dem kunde blive sat p� Pr�ve,
s� det kunde komme for Dagen, om de vilde lyde de Bud, HERREN
havde givet deres F�dre ved Moses.
5. Og Israelitterne boede blandt Kana'an�erne, Hetiterne,
Amoriterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne.
6. De indgik �gteskab med deres D�tre og gav deres S�nner deres
D�tre til �gte, og de dyrkede deres Guder.
7. Israelitterne gjorde, hvad der var ondt i HERRENs �jne; de
glemte HERREN deres Gud og dyrkede Ba'alerne og Asjererne.
8. Da blussede HERRENs Vrede op imod Israel, og han gav dem til
Pris for Kong Kusjan-Risjatajim af Aram Naharajim, og
Israelitterne stod under Kusjan Risjatajim i otte �r.
9. Da r�bte Israelitterne til HERREN, og HERREN lod en Befrier
fremst� iblandt Israelitterne, og han frelste dem, nemlig
Kenizziten Otniel, Kalebs yngre Broder.
10. HERRENs �nd kom over ham, og han blev Dommer i Israel; han drog
ud til Kamp, og HERREN gav Kong Kusjan Risjatajim af Aram i hans
H�nd, s� han fik Overtaget over ham.
11. Og Landet havde Ro i fyrretyve �r, og Kenizziten Otniel d�de.
12. Men Israelitterne blev ved at g�re, hvad der var ondt i HERRENs
�jne. Da gav HERREN Kong Eglon af Moab Magt over Israel, fordi
de gjorde, hvad der var ondt i HERRENs �jne.
13. Han fik Ammoniterne og Amalekiterne med sig, drog ud og slog
Israel og tog Palmestaden.
14. Og Israelitterne stod under Kong Eglon af Moab i atten �r.
15. Men da Israelitterne r�bte til HERREN, lod HERREN en Befrier
fremst� iblandt dem, Benjaminiten Ehud, Geras S�n, som var
kejth�ndet. Da Israelitterne engang sendte Ehud til Kong Eglon
af Moab med Skat,
16. lavede han sig et tve�gget Sv�rd, en Gomed langt, og bandt det
til sin h�jre Hofte under Kappen.
17. Derp� afleverede han Skatten til Kong Eglon af Moab Eglon var en
meget fed Mand
18. og da han var f�rdig dermed, ledsagede han Folkene, der havde
b�ret Skatten, p� Vej,
19. men selv vendte han om ved Pesilim ved Gilgal og sagde: "Konge,
jeg har noget at tale med dig om i Hemmelighed!" Men han b�d ham
tie, til alle de, der stod om ham, var g�et ud.
20. Da Ehud kom ind til ham, sad han i sin svale Stue p� Taget, hvor
han var alene; og Ehud sagde: "Jeg har et Gudsord til dig!" Da
rejste han sig fra sit S�de,
21. men idet han stod op, rakte Ehud sin venstre H�nd ud og greb
Sv�rdet ved sin h�jre Side og stak det i Underlivet p� ham,
22. s� endog Grebet gik i med Klingen; og Fedtet sluttede om
Klingen, thi han drog ikke Sv�rdet ud af Livet p� ham; og
Skarnet gik fra ham.
23. S� gik Ehud bort gennem S�jlegangen, lukkede D�ren til Stuen for
ham og l�sede den.
24. Efter at han var g�et bort, kom Kongens Folk, og da de fandt
D�ren til Stuen l�set, t�nkte de, at han tild�kkede sine F�dder
i det svale Hammer;
25. men da de havde biet, indtil de skammede sig, uden at han �bnede
D�ren til Stuen, hentede de N�glen og lukkede op; og se, der l�
deres Herre d�d p� Gulvet.
26. Men Ehud slap bort, medens de blev opholdt, og han satte over
ved Pesilim og undslap til Seira.
27. S� snart han derp� n�ede Efraims Bjerge, lod han st�de i Hornet;
og Israelitterne fulgte ham ned fra Bjergene, idet han gik i
Spidsen for dem.
28. Og han sagde til dem: "F�lg mig ned, thi HERREN har givet eders
Fjender Moabiterne i eders H�nd!" Og de fulgte ham ned og fratog
Moabiterne Vadestederne over Jordan og lod ikke en eneste komme
over.
29. Ved den Lejlighed nedhuggede de omtrent 10000 Moabiter, lutter
st�rke og dygtige M�nd, ikke een undslap.
30. S�ledes blev Moab den Gang underkuet af Israel; og Landet havde
Ro i firsindstyve �r.
31. Efter ham kom Sjamgar, Anats S�n. Han nedhuggede Filisterne, 600
Mand, med en Oksedriverstav; ogs� han frelste Israel.
*07/04 Dommer 4
1. Men da Ehud var d�d, blev Israelitterne ved at g�re, hvad der
var ondt i HERRENs �jne.
2. Derfor gav han dem til Pris, for Kana'an�erkongen Jabin, som
herskede i Hazor; hans H�rf�rer var Sisera, som boede i
Harosjet-Haggojim.
3. Da r�bte Israelitterne til HERREN. Thi Jabin havde 900
Jernvogne, og han tr�ngte Israelitterne h�rdt i tyve �r.
4. Profetinden Debora, Lappidots Hustru, var p� den Tid Dommer i
Israel;
5. hun sad under Deborapalmen imellem Rama og Betel i Efraims
Bjerge, og Israelitterne drog op til hende med deres
Retstr�tter.
6. Hun sendte nu Bud efter Barak, Abinoams S�n fra Kedesj i
Naftali, og sagde til ham: "Har ikke HERREN, Israels Gud, budt:
Bryd op, drag hen p� Tabors Bjerg og tag 10000 Mand af Naftali
og Zebulon med dig,;
7. s� skal jeg drage Jabins H�rf�rer Sisera med hans Vogne og
H�rstyrke hen til dig ved Kisjonb�kken og give ham i din H�nd!"
8. Barak svarede hende: "Hvis du vil g� med, vil jeg g�; men hvis
du ikke g�r med, g�r jeg ikke!"
9. Da sagde hun: "Vel, jeg g�r med, men s� f�r du ikke �ren af den
F�rd, du begiver dig ud p�, thi HERREN vil overgive Sisera i en
Kvindes H�nd!" S� br�d Debora op og drog af Sted til Kedesj med
Barak.
10. Barak st�vnede nu Zebulon og Naftali sammen i Kedesj, og 10000
Mand fulgte med ham derop; ogs� Debora gik med.
11. Men Keniten Heber havde skilt sig fra Keniterne, Moses's
Svigerfader Hobabs S�nner, og sl�et Telt i Egnen hen imod
Elon-Beza'anannim ved Kedesj.
12. Da Sisera fik Melding om, at Barak, Abinoams S�n, var draget op
p� Tabors Bjerg,
13. st�vnede han alle sine Stridsvogne, 900 jernbeslagne Vogne, og
hele sin Krigsstyrke fra Harosjet Haggojim til Kisjonb�kken.
14. Da sagde Debora til Barak: "Bryd nu op! Thi det er i Dag.
HERREN vil give Sisera i din H�nd. Er HERREN ikke draget foran
dig?" Barak steg da ned fra Tabors Bjerg, fulgt af de 10000
Mand.
15. Og foran Barak bragte HERREN Uorden iblandt alle Siseras
Stridsvogne og i hele hans H�r. Sisera sprang af sin Vogn og
flygtede til Fods;
16. men Barak satte efter Vognene og H�ren lige til Harosjet
Haggojim, og hele Siseras H�r faldt for Sv�rdet, ikke een blev
tilbage.
17. Sisera var imidlertid flygtet til Fods til Keniten Hebers Hustru
Jaels Telt, thi der var Fred imellem Kong Jabin af Hazor og
Keniten Hebers Sl�gt.
18. Da gik Jael Sisera i M�de og sagde til ham: "Tag dog ind hos
mig, Herre, du bar intet at frygte!" Han tog da ind i Teltet hos
hende, og hun d�kkede ham til med et T�ppe.
19. Og han sagde til hende: "Giv mig lidt Vand at drikke, thi jeg er
t�rstig!" Da �bnede hun M�lkes�kken og gav ham at drikke og
d�kkede ham atter til.
20. S� sagde han til hende: "Stil dig hen i Teltd�ren, og hvis der
kommer en og sp�rger, om der er nogen herinde, s� sig nej!"
21. Men Jael, Hebers Hustru, greb en Teltp�l og tog en Hammer i
H�nden, listede sig ind til ham og slog P�len igennem hans
Tinding, s� den tr�ngte ned i Jorden; thi han var faldet i dyb
S�vn, tr�t som han var; s�ledes d�de han.
22. Og se, Barak, s�m forfulgte Sisera, kom forbi. Da gik Jael ham i
M�de og sagde til ham: "Kom, jeg skal vise dig den Mand, du
s�ger efter!" S� kom han ind til hende. Og se, der l� Sisera d�d
med Teltp�len gennem Tindingen.
23. S�ledes lod Gud p� den Dag Kana'an�erkongen Jabin bukke under
for Israelitterne;
24. og Israelitternes H�nd faldt h�rdere og h�rdere p�
Kana'an�erkongen Jabin, til de fik ham tilintetgjort.
*07/05 Dommer 5
1. Da sang Debora og Barnk, Abinoams S�n, denne Sang:
2. Frem stod H�vdinger i Israel, Folket gav villigt M�de, lover
HERREN!
3. H�r, I Konger, lyt, I Fyrster: Synge vil jeg, synge for HERREN,
lovsynge HERREN, Israels Gud!
4. HERRE, da du br�d op fra Seir, skred frem fra Edoms Mark, da
rystede Jorden, Himmelen drypped, Skyerne drypped af Vand;
5. Bjergene b�ved for HERRENs �syn, for HERREN Israels Guds �syn!
6. I Sjamgars, Anats S�ns, Dage, i Jaels Dage l� Vejene �de,
vejfarende sneg sig ad afsides Stier;
7. der var ingen F�rer i Israel mer, til jeg Debora stod frem, stod
frem, en Moder i Israel.
8. Ofre til Gud h�rte op, med Bygbr�det fik det en Ende. S� man vel
Skjold eller Spyd hos Israels fyrretyve Tusind?
9. For Israels F�rere sl�r mit Hjerte, for de villige af Folket!
Lover HERREN!
10. I, som rider p� r�dgr� �sler, I, som sidder p� T�pper, I, som
f�rdes p� Vejene, syng!
11. H�r, hvor de spiller mellem Vandtrugene! Der lovsynger de
HERRENs Frelsesv�rk, hans V�rk som Israels F�rer. Da drog
HERRENs Folk ned til Portene.
12. Op, op, Debora, op, op, istem din Sang! Barak, st� op! Fang dig
Fanger, du Abinoams S�n!
13. Da drog Israel ned som Helte, som v�ldige Krigere drog HERRENs
Folk frem.
14. Fra Efraim steg de ned i Dalen, din broder Benjamin var blandt
dine Skarer. Fra Makir drog H�vedsm�nd ned, fra Zebulon de, der
bar Herskerstav;
15. Issakars F�rere fulgte Debora, Naftali Baraks Spor, de fulgte
ham ned i Dalen. Ved Rubens B�kke var Bet�nkelighederne store.
16. Hvorfor blev du mellem Foldene for at lytte til Hyrdernes
Fl�jter? Ved Rubens B�kke var Bet�nkelighederne store!
17. Gilead blev p� hin Side Jordan, og Dan, hvi s�gte han fremmed
Hyre? Aser sad stille ved Havets Strand; han blev ved sine Vige.
18. Zebulon var et Folk, der vovede Livet, Naftali med p� Markens
H�je.
19. Kongerne kom, de k�mped; da k�mped Kana'ans Konger ved Ta'anak,
ved Megiddos Vande de fanged ej S�lv som Bytte!
20. Fra Himmelen k�mped Stjernerne, fra deres Baner stred de mod
Sisera!
21. Kisjon B�k rev dem bort, Kisjons B�k, den �ldgamle B�k. Tr�d
frem, min Sj�l, med Styrke!
22. Da stampede Hestenes Hove under Heltenes jagende Fart.
23. "Forband", sagde HERRENs Engel "forband Meroz og dem, der bor
deri! fordi de ikke kom HERREN til Hj�lp kom HERREN til Hj�lp
som Helte!"
24. Velsignet blandt Kvinder v�re Jael, Keniten Hebers Hustru,
velsignet blandt Kvinder i Telte!
25. Han bad om Vand, hun gav ham M�lk, frembar Surm�lk i kostbar
Sk�l.
26. Med H�nden griber hun P�len, med sin h�jre Arbejdshammeren,
f�lder Sisera, kl�ver hans Hoved, knuser, gennemborer hans
Tinding.
27. For hendes F�dder han segned og faldt; der, hvor han segned, der
l� han f�ldet!
28. Gennem Vinduet spejded Siseras Moder, gennem Gitteret stirred
hun ud: "Hvi t�ver hans Vogn med at komme? Hvi n�ler hans
Forspands Hovslag?"
29. Da svarer den klogeste af hendes Fruer, og selv hun giver sig
samme Svar: "Sikkert de deler det vundne Bytte, en Pige eller to
til Mands,
30. Bytte af spraglede T�j er til Sisera, et broget Kl�de eller to
til hans Hals!"
31. S�ledes skal alle dine Fjender forg�, HERRE, men de, der elsker
dig, skal v�re, som n�r Sol g�r op i sin V�lde! Derp� havde
Landet Ro i fyrretyve �r.
*07/06 Dommer 6
1. Men da Israelitterne gjorde, hvad der var ondt i HERRENS �jne,
gav han dem syv �r i Midjans H�nd.
2. Og Midjan fik Overtaget over Israel. For at v�rge sig mod Midjan
indrettede Israelitterne sig de Smuthuller, som findes i
Bjergene, Hulerne og Klippeborgene.
3. Hver Gang Israelitterne havde s�et, kom Midjaniterne,
Amalekiterne og �stens Stammer og drog op imod dem
4. og lejrede sig imod dem, �delagde Jordens Afgr�de lige til Egnen
om Gaza og levnede intet at leve af i Israel, ej heller Sm�kv�g,
Hornkv�g eller �sler;
5. thi de drog op med deres Hjorde og Telte og kom talrige som
Gr�shopper, s� hverken de selv eller deres Kameler kunde t�lles,
og de tr�ngte ind i Landet for at h�rge det.
6. S�ledes blev Israel rent forarmet ved Midjaniternes indfald, og
Israelitterne r�bte til HERREN.
7. Men da Israelitterne r�bte til HERREN over Midjaniterne,
8. sendte han en Profet til dem, og denne sagde til dem: "S� siger
HERREN, Israels Gud: Jeg f�rte eder op fra �gypten, jeg f�rte
eder ud af Tr�llehuset,
9. jeg friede eder af �gyptens H�nd og af deres H�nd, der tr�ngte
eder, og jeg drev dem bort foran eder og gav eder deres Land.
10. Og jeg sagde til eder: Jeg er HERREN eders Gud; frygt ikke
Amoriternes Guder, i hvis Land I bor! Men I adl�d ikke min
R�st!"
11. Da kom HERRENs Engel og satte sig under Egen i Ofra, som
tilh�rte Abiezriten Joasj, medens hans S�n Gideon var ved at
t�rske Hvede i Vinpersen for at have den i Sikkerhed for
Midjaniterne.
12. HERRENs Engel viste sig for ham og sagde til ham: "HERREN er med
dig, st�rke Kriger!"
13. Men Gideon svarede ham: "Ak, Herre! Hvis HERREN er med os,
hvorledes er da alt dette kommet over os? Og hvad er der blevet
af alle hans Undergerninger, som vore F�dre fortalte os om, idet
de sagde: F�rte HERREN os ikke ud af �gypten? Nu har HERREN
forst�dt os og givet os i Midjans H�nd!"
14. Da vendte HERREN sig til ham og sagde: "Drag hen i denne din
Kraft, s� skal du frelse Israel af Midjans H�nd; sandelig, jeg
sender dig!"
15. Men han svarede ham: "Ak, Herre! Hvorledes skal jeg kunne frelse
Israel? Se, min Sl�gt er den ringeste i Manasse og jeg den
yngste i mit F�drenehus!"
16. Han svarede ham: "HERREN vil v�re med dig, og du skal hugge
Midjaniterne ned alle som een!"
17. Da sagde han til ham: "Hvis jeg har fundet N�de for dine �jne,
s� lad mig f� et Tegn p�, at det er dig, som taler med mig;
18. g� ikke herfra, f�r jeg kommer tilbage til dig og bringer dig
min Gave og stiller den frem for dig!" Han svarede: "Jeg skal
blive, til du kommer tilbage!"
19. Gideon gik da ind og tillavede et Gedekid og usyrede Br�d af en
Efa Mel; K�det lagde han i en Kurv, og Suppen h�ldte han i en
Krukke og bar det ud til ham under Egen. Da han kom hen til ham
med det,
20. sagde Guds Engel til ham: "Tag K�det og det usyrede Br�d. L�g
det p� Klippen der og h�ld Suppen ud derover!" Og han gjorde
det.
21. Da udrakte HERRENs Engel Spidsen af den Stav, han havde i
H�nden, og r�rte ved K�det og Br�det. Og Ild slog op af Klippen
og fort�rede K�det og Br�det; og HERRENs Engel forsvandt for
hans Blik.
22. Gideon sk�nnede nu, at det havde v�ret HERRENs Engel; og han
sagde: "Ve, Herre, HERRE, jeg har jo set HERRENs Engel Ansigt
til Ansigt!"
23. Men HERREN sagde til ham: "Fred v�re med dig! Frygt ikke, du
skal ikke d�!"
24. Da byggede Gideon HERREN et Alter der og kaldte det "HERREN er
Fred"; det st�r endnu den Dag i Dag i Abiezriternes Ofra.
25. Samme Nat sagde HERREN til ham: "Tag ti af dine Tr�lle og en
syv�rs Tyr; nedbryd din Faders Ba'alsalter og hug Asjerast�tten
om, som st�r derved;
26. byg s� af Stens�tningen HERREN din Gud et Alter p� Toppen af
Klippen her og tag Tyren og br�nd den som Br�ndoffer med Tr�et
af den omhuggede Asjerast�tte!"
27. Gideon tog da ti af sine Tr�lle og gjorde, som HERREN b�d ham;
men han gjorde det om Natten, thi af Frygt for sin Familie og
sine Bysb�rn turde han ikke g�re det om Dagen.
28. Da Byens Folk n�ste Morgen tidlig s� Ba'alsalteret nedbrudt,
Asjerast�tten ved Siden af hugget om og Tyren ofret p� det
nybyggede Alter,
29. sagde de til hverandre: "Hvem mon der har gjort det?" Og da de
spurgte sig for og foretog en Unders�gelse, blev der sagt, at
det var Gideon, Joasjs S�n.
30. Og Byens Folk sagde til Joasj: "Udlever din S�n, for at han kan
lide D�den, thi han har nedbrudt Ba'alsalteret og omhugget
Asjerast�tten ved Siden af!"
31. Men Joasj svarede alle dem, der stod omkring ham: "Vil I
virkelig stride for Ba'al eller hj�lpe ham? Den, der strider for
ham, skal d� inden i Morgen! Er han Gud, s� lad ham stride for
sig selv, siden hans Alter er nedbrudt!"
32. Ved den Lejlighed fik Gideon Navnet Jerubba'al, idet man sagde:
"Lad Ba'al stride med ham, siden han har nedbrudt hans Alter!"
33. Alle Midjaniterne, Amalekiterne og �stens Stammer sluttede sig
sammen, satte over Jordan og slog Lejr p� Jizre'elsletten.
34. Da ikl�dte HERRENs �nd sig Gideon, og han st�dte i Hornet; og
Abiezriterne fylkede sig om ham.
35. Og da han sendte Bud ud i hele Manasse, fylkede de sig ogs� om
ham; og han sendte Bud ud i Aser, Zebulon og Naftali, og de drog
op f�r at m�de Fjenderne.
36. Da sagde Gideon til Gud: "Hvis du vil frelse Israel ved min
H�nd, som du har lovet,
37. s� l�gger jeg nu dette F�reskind p� T�rskepladsen, og falder der
s� Dug alene p� Skindet, medens Jorden ellers bliver ved at v�re
t�r, da ved jeg, at du vil frelse Israel ved min H�nd, som du
har lovet."
38. Og det skete s�ledes. Da han n�ste Morgen vred Skindet, pressede
han Dug af det, en hel Sk�lfuld Vand.
39. Men Gideon sagde til Gud: "Vredes ikke p� mig, n�r jeg endnu
denne ene Gang taler til dig, lad mig blot denne Gang endnu
pr�ve med Skindet: Lad Skindet alene v�re t�rt, medens der
falder Dug p� Jorden rundt om!"
40. Da gjorde Gud s�ledes om Natten: Skindet alene var f�rt, men der
faldt Dug p� Jorden rundt om.
*07/07 Dommer 7
1. N�ste Morgen tidlig br�d Jerubba'al, det er Gideon, op med alle
sine Folk og lejrede sig ved Harodkilden, medens Midjaniternes
Lejr var nedenfor p� Sletten, norden for Moreh�jen.
2. Da sagde HERREN til Gideon: "Du har for mange Folk hos dig, til
at jeg kan give Midjaniterne i deres H�nd; gjorde jeg det, vilde
Israel g�re sig stor over for mig og sige: Min egen Kraft
skaffede mig Sejr!
3. Lad derfor udr�be for Folket: Enhver, som er r�d og angst, skal
vende hjem!" Gideon sigtede dem da, og 22000 Mand af Folket
vendte hjem, medens 10000 blev tilbage.
4. Men HERREN sagde til Gideon: "Endnu er der for mange Folk; f�r
dem ned til Vandet, der vil jeg sigte dem for dig. Den, jeg
siger skal g� med dig, han skal g� med; men enhver, om hvem jeg
siger til dig: denne skal ikke g� med dig, han skal ikke g�!"
5. Da han havde f�rt Folket ned til Vandet, sagde HERREN til
Gideon: "Alle dem, der laber Vandet med Tungen som Hunde, skal
du stille for sig; liges� alle dem, der l�gger sig p� Kn� for at
drikke,!"
6. Og Tallet p� dem, der labede, var 300; derimod lagde Resten af
Folket sig p� Kn� for at drikke af Vandet, idet de f�rte det til
Munden med H�nden.
7. Da sagde HERREN til Gideon: "Med de 300 Mand, som labede, vil
jeg frelse eder og give Midjaniterne i din H�nd; men Resten af
Folket skal drage hver til sit!"
8. Derp� tog han Folkets Krukker og deres Horn fra dem; og alle
Israelitterne lod han drage hjem, hver til sit, men de 300 Mand
beholdt han hos sig. Og Midjaniternes Lejr var nede p� Sletten.
9. Samme Nat sagde HERREN til ham: "St� op og drag ned imod Lejren,
thi jeg har givet den i din H�nd!
10. Men er du bange for at drage derned, s� begiv dig med din Tjener
Pura ned til Lejren
11. og h�r, hvad de siger der; s� vil du f� Mod til at drage ned
imod Lejren!" Han gik da med sin Tjener Pura ned til Lejrens
Forposter.
12. Midjaniterne, Amalekiterne og alle �stens Stammer havde lejret
sig p� Sletten mangfoldige som Gr�shopper, og deres Kameler var
utallige, mangfoldige som Sandet ved Havets Bred.
13. Just som Gideon kom, var en Mand i F�rd med at fort�lle en anden
noget, han havde dr�mt, idet han sagde: "Jeg har haft en Dr�m!
Se, et Bygbr�d kom rullende ned mod Midjaniternes Lejr, og da
det kom til Teltet, st�dte det til det og v�ltede det over Ende,
s� at Teltet faldt."
14. Da sagde den anden: "Det kan ikke betyde andet end Israelitten
Gideons, Joasjs S�ns, Sv�rd; Gud har givet Midjan og hele Lejren
i hans H�nd!"
15. Da Gideon h�rte Beretningen om Dr�mmen og dens Tydning, tilbad
han og vendte derefter tilbage til Israels Lejr, hvor han sagde:
"St� op, thi HERREN har givet Midjaniternes Lejr i eders H�nd!"
16. Derp� delte han de 300 Mand i tre Afdelinger og gav dem alle
Horn og tomme Krukker med Fakler i;
17. og han sagde til dem: "Giv Agt p� mig og g�r som jeg! N�r jeg
kommer til Udkanten af Lejren. skal I g�re som jeg;
18. n�r jeg og alle de, der er hos mig, st�der i Hornet, skal I ogs�
st�de i Hornene rundt om hele Lejren og r�be: For HERREN og for
Gideon!"
19. Da nu Gideon og de 100 Mand. der var hos ham, kom hen til
Udkanten af Lejren ved Begyndelsen af den midterste Nattevagt,
lige som man havde stillet Vagtposterne ud, st�dte de i Hornene
og slog deres Krukker itu.
20. S� bl�ste de tre Afdelinger i Hornene og slog Krukkerne itu; men
de holdt Faklerne i deres venstre H�nd og i deres h�jre H�nd
Hornene for at bl�se i dem, og de r�bte: "HERRENs Sv�rd og
Gideons!"
21. Og de blev st�ende, hvor de stod, rundt om Lejren, hver p� sin
Plads. Da v�gnede hele Lejren. og de skreg op og flygtede.
22. Og da de bl�ste i de 300 Horn, satte HERREN den enes Sv�rd mod
den andens i hele Lejren, og de flygtede til Bet Sjitta hen imod
Zerera, til Bredden ved Abel Mehola over for Tabbat.
23. Derp� st�vnedes Israelitterne sammen fra Naftali, Aser og hele
Manasse, og de satte efter Midjaniterne;
24. og Gideon sendte Bud ud i hele Efraims Bjergland og lod
kundg�re: "Drag Midjaniterne i M�de og afsk�r dem Adgangen til
Vandet lige til Bet-Bara ved Jordan!" Da st�vnedes alle
Efraimiterne sammen, og de afskar dem Adgangen til Vandet lige
til Bet-Bara ved Jordan
25. og tog Midjaniternes to H�vdinger Oreb og Ze'eb til Fange; Oreb
dr�bte de p� Orebs Klippe, Ze'eb i Ze'ebs Perse; og de forfulgte
Midjaniterne og bragte Orebs og Ze'ebs Hoveder til Gideon
hinsides Jordan.
*07/08 Dommer 8
1. Men Efraimiterne sagde til ham: "Hvorfor handler du s�ledes over
for os, at du ikke kaldte os til, da du drog i Kamp mod
Midjaniterne?" Og de gik st�rkt i Rette med ham.
2. Men han svarede dem: "Hvad er min D�d i Sammenligning med eders?
Er ikke Efraims Efterh�st bedre end Abiezers Vinh�st?
3. I eders H�nd gav Gud Midjaniternes H�vdinger Oreb og Ze'eb, hvad
har jeg form�et i Sammenligning med eder?" Og da han talte
s�ledes, lagde deres Vrede sig mod ham.
4. Da Gideon n�ede Jordan, gik han og de 300 Mand, der var med ham,
over, udmattede og sultne.
5. Han sagde da til Folkene i Sukkot: "Giv Folkene, der f�lger mig,
nogle Br�d, thi de er udmattede, og jeg er i F�rd med at
forf�lge Midjaniterkongerne Zeba og Zalmunna!"
6. Men H�vedsm�ndene i Sukkot svarede: "Har du allerede f�et fat i
Zeba og Zalmunna, siden vi skal give dine Folk Br�d?"
7. Da sagde Gideon: "Til Geng�ld skal jeg t�rske eders Kroppe med
�rkentorne og Tidsler, n�r HERREN bar givet Zeba og Zalmunna i
min H�nd!"
8. S� drog han derfra til Penuel og sagde det samme til dem; og da
Folkene i Penuel gav ham samme Svar som Folkene i Sukkot,
9. tiltalte han dem p� lignende M�de og sagde: "N�r jeg kommer
uskadt tilbage, vil jeg nedbryde Borgen her!"
10. Zeba og Zalmunna befandt sig imidlertid med deres H�r i Karkor,
henved 15000 Mand; det var alle dem, der var tilbage af �stens
Stammers, H�r; de faldne udgjorde 120000 v�benf�re M�nd.
11. Og Gideon drog op ad Teltboernes Vej �sten for Noba og Jogbeha
og slog H�ren, der ikke anede Ur�d.
12. Zeba og Zalmunna flygtede, men han satte efter dem og fangede de
to Midjaniterkonger Zeba og Zalmunna og slog hele H�ren med
R�dsel.
13. Da Gideon, Joasjs S�n, vendte tilbage fra Kampen, fra
Herespasset,
14. fik han fat i en ung Mand fra Sukkot og spurgte ham ud, og den
unge Mand skrev Navnene p� H�vedsm�ndene og de �ldste i Sukkot
op til ham, syv og halvfjerdsindstyve M�nd.
15. S� drog han til Folkene i Sukkot og sagde: "Se, her er Zeba og
Zalmunna, som I h�nede mig med, da I sagde: Har du allerede f�et
fat i Zeba og Zalmunna, siden vi skal give dine udmattede M�nd
Br�d?"
16. Derp� greb han Byens �ldste, tog �rkentorne og Tidsler og
t�rskede Folkene i Sukkot med dem;
17. og Borgen i Penuel br�d han ned og dr�bte Folkene i Byen.
18. Men til Zeba og Zalmunna sagde han: "Hvorledes var de M�nd, I
ihjelslog ved Tabor?" De svarede: "De lignede dig, de s� begge
ud som Konges�nner!"
19. Da sagde han: "Mine Br�dre, min Moders S�nner var det! S� sandt
HERREN lever; havde I sk�net deres Liv, havde jeg ikke sl�et
eder ihjel!"
20. Derp� sagde han til sin f�rstef�dte S�n Jeter: "St� op og dr�b
dem!" Men den unge Mand drog ikke sit Sv�rd; han havde ikke Mod
dertil, fordi han endnu var ung.
21. Da sagde Zeba og Zalmunna: "St� selv op og giv os D�dsst�det,
thi som Manden s�ledes hans Styrke!" S� stod Gideon op og dr�bte
Zeba og Zalmunna. Og han tog de Halvm�ner, deres Kameler havde
om Halsen.
22. Derefter sagde Israelitterne til Gideon: "V�r vor Hersker, du
selv og siden din S�n og din S�nnes�n, da du nu har frelst os af
Midjaniternes H�nd!"
23. Men Gideon svarede dem: "Hverken jeg eller min S�n vil herske
over eder; HERREN skal herske over eder!"
24. Derp� sagde Gideon til dem: "Jeg har noget at bede eder om:
Enhver af eder skal give mig de Ringe, der findes mellem hans
Bytte!" Hine havde nemlig Guldringe, thi de var Ismaeliter.
25. De svarede: "Ja, vi vil gerne give dig dem!" S� bredte han sin
Kappe ud, og enhver af dem lagde de Ringe, der fandtes mellem
hans Bytte, derp�.
26. V�gten af Guldringene, som han havde bedt om, udgjorde 1700
Sekel Guld bortset fra Halvm�nerne, �renringene og
Purpurkl�derne, som Midjaniterkongerne bar, og K�derne p�
Kamelernes Halse.
27. Gideon lavede deraf en Efod, som han gav Plads i sin F�deby
Ofra; og alle Israelitterne bolede med den, og den blev Gideon
og hans Hus en Snare.
28. S�ledes bukkede Midjaniterne under for Israelitterne, og de
rejste sig ikke mere; og Landet havde Ro i fyrretyve �r, s�
l�nge Gideon levede.
29. Og Jerubba'al, Joasjs S�n, begav sig til sit Hjem og opholdt sig
der.
30. Gideon havde halvfjerdsindstyve S�nner, der var avlede af ham,
thi han havde mange Hustruer.
31. Han havde en Medhustru i Sikem; hun f�dte ham en S�n, som han
gav Navnet Abimelek.
32. Gideon, Joasjs S�n, d�de i en h�j Alder og blev jordet i sin
Fader Abiezriten Joasjs Grav i Ofra.
33. Men da Gideon var d�d, gav Israelitterne sig atter til at bole
med Ba'alerne og gjorde Ba'al-Berit til deres Gud;
34. og Israelitterne kom ikke HERREN deres Gud i Hu, ham, som
frelste dem fra alle deres Fjender, der omgav dem p� alle
Kanter.
35. Og de handlede ikke vel mod Jerubba'als, Gideons, Hus, trods alt
det gode, han havde gjort Israel.
*07/09 Dommer 9
1. Jerubba'als S�n Abrimelek begav sig til sine Morbr�dere i Sikem
og talte til dem og til hele sin Moders F�drenehus's Sl�gt og
sagde:
2. "Sig til alle Sikems Borgere: Hvad b�der eder vel bedst, at
halvfjerdsindstyve M�nd, alle Jerubba'als S�nner, eller at en
enkelt Mand hersker over eder? Kom i Hu, at jeg er eders B�d og
Blod!"
3. Hans Morbr�dre talte da alle disse Ord til alle Sikems Borgere
til Gunst til ham; og deres Hu vendte sig til Abimelek, idet de
sagde: "Han er vor Broder."
4. De gav ham derp� halvfjerdsindstyve Sekel S�lv fra Ba'al Berits
Hus, og for dem lejede Abimelek nogle d�rlige og fr�kke Folk,
som sluttede sig til ham.
5. Derp� drog han til sin Faders Hus i Ofra og slog sine Br�dre,
Jerubba'als halvfjerdsindstyve S�nner, ihjel p� een Sten. Kun
Jotam, Jerubba'als yngste S�n, blev tilbage, thi han havde
skjult sig.
6. Derefter samledes alle Sikems Borgere og hele Millos Hus og gik
hen og gjorde Abimelek til Konge ved Egen med Stenst�tten i
Sikem.
7. Da Jotam fik Efterretning herom, gik han hen og stillede sig p�
Toppen af Garizims Bjerg og r�bte med h�j R�st til dem: "H�r
mig, Sikems Borgere, s� skal Gud h�re eder!
8. Engang tog Tr�erne sig for at salve sig en Konge. De sagde da
til Olietr�et: V�r du vor Konge!
9. Men Olietr�et svarede dem: Skulde jeg give Afkald p� min Fedme,
for hvilken Guder og Mennesker priser mig, for at give mig til
at sv�ve over Tr�erne?
10. S� sagde Tr�erne til Figentr�et: Kom du og v�r vor Konge!
11. Men Figentr�et svarede dem: Skulde jeg give Afkald p� min S�dme
og min liflige Frugt for at give mig til at sv�ve over Tr�erne?
12. S� sagde Tr�erne til Vinstokken: Kom du og v�r vor Konge!
13. Men Vinstokken svarede dem: Skulde jeg give Afkald p� min Most,
som gl�der Guder og Mennesker, for at give mig til at sv�ve over
Tr�erne?
14. Da sagde alle Tr�erne til Tornebusken: Kom du og v�r vor Konge!
15. Og Tornebusken svarede Tr�erne: Hvis I mener det �rligt med at
salve mig til eders Konge, kom s� og s�g ind under min Skygge;
men hvis ikke, s� vil Flammer sl� op af Tornebusken og fort�re
Libanons Cedre!
16. Hvis I nu er g�et �rligt og redeligt til V�rks, da I gjorde
Abimelek til Konge, og hvis I har handlet vel mod Jerubba'al og
hans Hus og geng�ldt ham, hvad han gjorde -
17. min Fader k�mpede jo for eder og vovede sit Liv for at frelse
eder af Midjaniternes H�nd,
18. men I har i bag rejst eder mod min Faders Hus, dr�bt hans
S�nner, halvfjerdsindstyve M�nd, p� een Sten og sat hans
Tr�lkvindes S�n Abimelek til Konge over Sikems Borgere, fordi
han er eders Broder
19. ja, hvis I i Dag er g�et �rligt og redeligt til V�rks mod
Jerubba'al og hans Hus, s� gid I m� f� Gl�de af Abimelek, og gid
han m� f� Gl�de af eder;
20. men hvis ikke, s� sl� Flammer op fra Abimelek og fort�re Sikems
Borgere og Millos Hus, og Flammer sl� op fra Sikems Borgere og
Millos Hus og fort�re Abimelek!"
21. Derp� tog Jotam Flugten og flygtede til Be'er; og der tog han
Ophold for at v�re i Sikkerhed for sin Broder Abimelek.
22. Da Abimelek havde haft Magten over Israel i tre �r,
23. sendte Gud en ond �nd mellem Abimelek og Sikems Borgere. og
Sikems Borgere faldt fra Abimelek,
24. for at Voldsgerningen mod Jerubba'als halvfjerdsindstyve S�nner
kunde blive h�vnet og deres Blod komme over deres Broder
Abimelek, som havde dr�bt dem, og over Sikems Borgere, som havde
sat ham i Stand til at dr�be sine Br�dre.
25. Sikems Borgere lagde da Baghold p� Bjergtoppene, og de
udplyndrede alle vejfarende, der kom forbi dem. Dette meldtes
Abimelek.
26. Nu kom Ga'al, Ebeds S�n, med sine Br�dre og flyttede ind i
Sikem; og Sikems Borgere fattede Tillid til ham.
27. De begav sig ud i Marken, plukkede Druer og pressede dem og
fejrede deres Vinh�stfest. Og de gik ind i deres Guds Hus, hvor
de spiste og drak og udst�dte Forbandelser over Abimelek.
28. Da sagde Ga'al, Ebeds S�n: "Hvem er Abimelek, og hvad er Sikem,
at vi skal v�re hans Tr�lle! Var ikke Jerubba'als S�n og hans
Foged Zebul Tr�lle for Hamors, Sikems Faders, M�nd hvorfor skal
vi da v�re hans Tr�lle?
29. Havde jeg blot Magten over Folket her, skulde jeg nok skaffe
Abimelek af Vejen!"
30. Da Zebul, Byens H�vedsmand, h�rte Ga'als, Ebeds S�ns, Urd,
blussede hans Vrede op,
31. og han sendte Bud til Abimelek i Aruma og lod sige: "Se, Ga'al,
Ebeds S�n, og hans Br�dre er kommet til Sikem, og se, de
ophidser Byen imod dig; forst�rk derfor din H�r og ryk ud!
32. Og nu, bryd op ved Nattetide med dine Folk og l�g dig i Baghold
p� Marken;
33. og kast dig s� over Byen tidligt om Morgenen, n�r Solen st�r op!
N�r da han og hans Folk rykker ud imod dig, kan du g�re med dem,
hvad der falder for!"
34. Abimelek br�d da op ved Nattetide med alle sine Folk, og de
lagde sig i Baghold imod Sikem i fire Afdelinger.
35. Da gik Ga'al, Ebeds S�n, ned og stillede sig op ved Byporten.
Og Abimelek og hans Folk rejste sig fra deres Baghold.
36. Da Ga'al fik �je p� Folkene, sagde han til Zebul: "Se, der
stiger Folk ned fra Bjergtoppene!" Men Zebul sagde til ham: "Det
er Bjergenes.Skygge, du tager for M�nd!"
37. Men Ga'al sagde atter: "Der stiger Folk ned fra Landets Navle,
og en anden Skare kommer i Retning af Sandsigernes Tr�!"
38. Da sagde Zebul til ham: "Hvor er nu dine store Ord fra f�r: Hvem
er Abimelek, at vi skal v�re hans Tr�lle? Der er de Folk, du lod
h�nt om - ryk nu ud og k�mp med dem!"
39. Ga'al rykkede da ud i Spidsen for Sikems Borgere for at k�mpe
mod Abimelek.
40. Men Abimelek slog ham p� Flugt, og mange faldt og l� dr�bte helt
hen til Byporten.
41. Abimelek tog s� Ophold i Aruma; og Zebul jog Ga'al og hans
Br�dre bort fra Sikem.
42. N�ste Dag begav Folket sig ud p� Marken, og det meldtes
Abimelek.
43. Han tog da sine Folk og delte dem i tre dele og lagde Baghold p�
Marken; og da han s� Folket drage ud, overfaldt han dem og slog
dem.
44. Og Abimelek og den Afdeling, han havde hos sig, br�d frem og tog
Stilling ved Indgangen til Byen, medens de to andre Afdelinger
kastede sig over alle dem, der var ude p� Marken; og huggede dem
ned;
45. og efter at Abimelek hele Dagen igennem havde angrebet Byen,
indtog han den, dr�bte Folkene deri, nedbr�d Byen og str�ede
Salt p� den.
46. Da hele Bes�tningen i Sikems T�rn h�rte det, begav de sig ben
til K�lderrummet i El Berits Hus.
47. Og da Abimelek fik Melding om, at hele Bes�tningen i Sikems T�rn
var samlet,
48. gik han med alle sine Folk op p� Zalmonbjerget. Her greb han en
�kse, afhuggede et Knippe Grene, l�ftede det op og tog det p�
Skulderen; og han sagde til sine Folk: "Skynd eder at g�re det
samme, som I s�, jeg gjorde!"
49. Alle Folkene afhuggede da ogs� hver sit Knippe og fulgte efter
Abimelek og lagde det oven p� K�lderrummet og stak Ild p�
K�lderrummet oven over dem. S�ledes omkom ogs� hele Bes�tningen
i Sikems T�rn, henved 1000 M�nd og Kvinder.
50. Derefter drog Abimelek mod Tebez, og han belejrede Byen og
indtog den.
51. Inde i Byen var der et st�rkt bef�stet T�rn; derhen flygtede
alle M�nd og Kvinder, alle Byens Indbyggere, idet de st�ngede
efter sig og tyede op p� T�rnets Tag;
52. Abimelek rykkede da frem til T�rnet og angreb det; men da han
n�rmede sig T�rnets Indgang for at stikke Ild derp�,
53. kastede en Kvinde en M�llesten ned p� Abimeleks Hoved og knuste
hans Hjerneskal.
54. Da r�bte han i Hast til sin V�bendrager: "Drag dit Sv�rd og dr�b
mig, for at det ikke skal siges, at en Kvinde har sl�et mig
ihjel!" Og V�bendrageren gennemborede ham, s� han d�de.
55. Men da Israelitterne s�, at Abimelek var d�d, begav de sig hver
til sit.
56. S�ledes geng�ldte Gud det onde, Abimelek havde �vet mod sin
Fader ved at dr�be sine halvfjerdsindstyve Br�dre;
57. og al Sikemiternes Ondskab lod Gud komme over deres egne
Hoveder. P� den M�de kom Jotams, Jerubba'als S�ns, Forbandelse
over dem.
*07/10 Dommer 10
1. Efter Abimelek fremstod som Israels Befrier Tola, en S�n af
Dodos S�n Pua, en Mand af Issakar, som boede i Sjamir i Efraims
Bjerge.
2. Han var Dommer i Israel i tre og tyve �r. Da han d�de, blev han
jordet i Sjamir.
3. Efter ham fremstod Gileaditen Jair; han var Dommer i Israel i to
og tyve �r.
4. Han havde tredive S�nner, som red p� tredive �sler, og de havde
tredive Byer, som endnu den Dag i Dag kaldes Jairs Teltbyer; de
ligger i Gilead.
5. Da Jair d�de, blev han jordet i Kamon.
6. Men Israelitterne blev ved at g�re, hvad der var ondt i HERRENs
�jne, idet de dyrkede Ba'alerne og Astarterne og Aram�ernes,
Zidons, Moabs, Ammoniternes og Filisternes Guder og faldt fra
HERREN og undlod at dyrke ham.
7. Da blussede HERRENs Vrede op mod Israel, og han gav dem til Pris
for Filisterne og Ammoniterne,
8. som kuede og mishandlede Israelitterne i det �r; i atten �r
kuede de alle Israelitterne hinsides Jordan i Amoritemes Land i
Gilead.
9. Og Ammoniterne satte over Jordan for ogs� at angribe Juda,
Benjamin og Efraims Sl�gt, s� at Israelitterne kom i stor N�d.
10. Da r�bte Israelitterne til HERREN og sagde: "Vi har syndet imod
dig, thi vi har forladt HERREN vor Gud og dyrket Ba'alerne!"
11. Men HERREN svarede Israelitterne: "Har ikke �gypterne,
Amoriterne, Ammoniterne, Filisterne,
12. Zidonierne, Amalekiterne og Midjaniterne mishandlet eder? Og da
I r�bte til mig, frelste jeg eder af deres H�nd.
13. Men I forlod mig og dyrkede andre Guder! Derfor vil jeg ikke
mere frelse eder!
14. G� nu hen og r�b til de Guder, I udvalgte eder, og lad dem
frelse eder i eders N�d:"
15. Da sagde Israelitterne til HERREN: "Vi har syndet! G�r med os,
hvad dig tykkes godt, men frels os blot nu!"
16. Og de skilte sig af med de fremmede Guder og dyrkede HERREN; da
kunde han ikke l�nger holde ud at se Israels N�d.
17. Ammoniterne st�vnedes sammen, og de slog Lejr i Gilead; ogs�
Israelitterne samlede sig, og de slog Lejr i Mizpa.
18. Da sagde Folket, Gileads H�vdinger, til hverandre: "Hvis der
findes en Mand, som vil tage Kampen op med Ammoniterne, skal han
v�re H�vding over alle Gileads Indbyggere!"
*07/11 Dommer 11
1. Gileaditen Jefta var en dygtig Kriger. Han var S�n af en Sk�ge.
Gilead avlede Jefta.
2. Men Gileads Hustru f�dte ham S�nner, og da de voksede op, jog de
Jefta bort med de Ord: "Du skal ikke have Arv og Lod i vor
Faders Hus, thi du er en fremmed Kvindes S�n!"
3. Jefta flygtede da for sine Br�dre og bosatte sig i Landet Tob,
hvor nogle d�rlige Folk samlede sig om ham og deltog i hans
Strejftog.
4. Efter nogen Tids Forl�b angreb Ammoniterne Israel.
5. Og da Ammoniterne angreb Israel, drog Gileads �ldste hen for at
hente Jefta hjem fra Landet Tob.
6. De sagde til Jefta: "Kom og v�r vor F�rer, at vi kan tage Kampen
op med Ammoniterne!"
7. Jefta svarede Gileads �ldste: "Har I ikke hadet mig og jaget mig
bort fra min Faders Hus? Hvorfor kommer I da til mig, nu I er i
N�d?"
8. Men Gileads �ldste sagde til Jefta: "Derfor kommer vi jo nu
tilbage til dig! Vil du drage med os og k�mpe med Ammoniterne,
skal du v�re H�vding over os, over alle Gileads Indbyggere!"
9. Jefta svarede Gileads �ldste: "Dersom I f�rer mig tilbage, for
at jeg skal k�mpe med Ammoniterne, og HERREN giver dem i min
Magt, s� vil jeg v�re eders H�vding!"
10. Da sagde Gileads �ldste til Jefta: "HERREN h�rer Overenskomsten
mellem os; visselig vil vi g�re, som du siger!"
11. Da drog Jefta med Gileads �ldste; og Folket gjorde ham til deres
H�vding og F�rer. Og alle sine Ord udtalte Jefta for HERRENs
�syn i Mizpa.
12. Derp� sendte Jefta Sendebud til Ammoniternes Konge og lod sige:
"Hvad er der dig og mig imellem, siden du er draget imod mig for
at angribe mit Land?"
13. Ammoniternes Konge svarede Jeftas Sendebud: "Jo, Israel tog mit
Land, da de drog op fra �gypten, lige fra Arnon til Jabbok og
Jordan; giv det derfor tilbage med det gode!"
14. Men Jefta sendte atter Sendebud til Ammoniternes Konge
15. og lod sige: "S�ledes siger Jefta: Israel har ikke taget Moabs
eller Ammoniternes Land!
16. Men da de drog op fra �gypten, vandrede Israel igennem �rkenen
til det r�de Hav og kom derp� til Kadesj.
17. Da sendte Israel Sendebud til Edomiternes Konge og lod sige: Lad
mig drage igennem dit Land! Men Edomiternes Konge �nsede det
ikke. Ligeledes sendte de Bud til Moabiternes Konge, men han var
heller ikke villig dertil. Israel blev da boende i Kadesj.
18. Derp� drog de igennem �rkenen og gik uden om Edomiternes og
Moabiternes, Land, og da de n�ede Egnen �sten for Moab, slog de
Lejr hinsides Arnon; men de betr�dte ikke Moabs Enem�rker, thi
Arnon er Moabs Gr�nse.
19. Israel sendte derp� Sendebud til Kongen af Hesjbon,
Amoriterkongen Sihon, og lod sige: Lad os drage igennem dit Land
for at n� hen, hvor vi skal!
20. Men Sihon n�gtede Israelitterne Tilladelse til at drage gennem
hans Land; og Sihon samlede hele sin H�r, og de slog Lejr i Jaza
og angreb Israel.
21. Da gav HERREN, Israels Gud, Sihon og hele hans H�r i Israels
H�nd, s� at de slog dem. Og Israel underlagde sig hele det Land,
Amoriterne boede i;
22. de underlagde sig hele Amoriternes Omr�de fra Arnon til Jabbok
og fra �rkenen til Jordan.
23. S�ledes drev HERREN, Israels Gud, Amoriterne bort foran sit Folk
Israel; og nu vil du underl�gge dig deres Land!
24. Ikke sandt, n�r din Gud Kemosj driver nogen bort, s� tager du
hans Land? Og hver Gang HERREN vor Gud driver nogen bort foran
os, tager vi hans Land.
25. Er du vel bedre end Zippors S�n, Kong Balak af Moab? Stredes han
med Israel, eller indlod han sig i Kamp med dem,
26. da Israelitterne bosatte sig i Hesjbon med Sm�byer, i Aroer med
Sm�byer og i alle Byerne langs Arnon nu har de boet der i 300
�r? Hvorfor tilrev I eder dem ikke dengang?
27. Det er ikke mig, der har forbrudt mig mod dig, men dig, der
handler ilde mod mig ved at angribe mig. HERREN, Dommeren, vil i
Dag d�mme Israelitterne og Ammoniterne imellem!"
28. Men Ammoniternes Konge �nsede ikke Jeftas Ord, som hans Sendebud
overbragte.
29. Da kom HERRENs �nd over Jefta; og han drog igennem Gilead og
Manasse; derp� drog han til Mizpe i Gilead, og fra Mizpe i
Gilead drog han mod Ammoniterne.
30. Og Jefta aflagde HERREN et L�fte og sagde: "Dersom du giver
Ammoniterne i min H�nd,
31. s� skal den, som f�rst kommer mig i M�de fra min Husd�r n�r jeg
vender uskadt, tilbage fra Ammoniterne, tilfalde HERREN, og jeg
vil ofre ham som Br�ndoffer!"
32. S� drog Jefta i Kamp mod Ammoniterne, og HERREN gav dem i hans
H�nd,
33. s� at han tilf�jede dem et stort Nederlag fra Aroer til Egnen
ved Minnit, tyve Byer, og til Abel Keramim. S�ledes bukkede
Ammoniterne under for Israelitterne.
34. Men da Jefta kom til sit Hjem i Mizpa, se, da kom hans Datter
ham i M�de med H�ndpauker og Dans. Hun var hans eneste Barn
foruden hende havde han hverken S�n eller Datter.
35. Da han fik �je p� hende, s�nderrev han sine Kl�der og r�bte:
"Ak, min Datter, du har b�jet mig dybt, og det er dig, der
styrter mig i Ulykke! Thi jeg har �bnet min Mund for HERREN og
kan ikke tage mit Ord tilbage!"
36. Da svarede hun ham: "Fader, har du �bnet din Mund for HERREN, s�
g�r med mig, som dit Ord l�d, nu da HERREN har skaffet dig H�vn
over dine Fjender, Ammoniterne!"
37. Men hun sagde til sin Fader: "En Ting m� du unde mig: Giv mig to
M�neders Frist, s� jeg kan g� omkring i Bjergene for at begr�de
min Jomfrustand sammen med mine Veninder!"
38. Han sagde: "G�!" og lod hende drage bort i to M�neder; og hun
gik bort med sine Veninder for at begr�de sin Jomfrustand i
Bjergene.
39. Da de to M�neder var omme, vendte hun tilbage til sin Fader, og
han fuldbyrdede det L�fte, han havde aflagt, p� hende; og hun
havde ikke kendt Mand. Og det blev Skik i Israel,
40. at Israels D�tre hvert �r g�r hen for at klage over Gileaditen
Jeftas Datter fire Dage om �ret.
*07/12 Dommer 12
1. Derp� st�vnedes Efraimierne sammen, og de drog nordp�; og de
sagde til Jefta: "Hvorfor drog du i Kamp mod Ammoniterne uden at
opfordre os til at g� med? Nu br�nder vi Huset af over Hovedet
p� dig!"
2. Men Jeffa svarede dem: "Jeg og mit Folk var i Krig, og
Ammoniterne tr�ngte os h�rdt; da sendte jeg Bud efter eder, men
I hjalp mig ikke imod dem;
3. og da jeg s�, at ingen kom mig til Hj�lp, vovede jeg Livet og
drog mod Ammoniterne, og HERREN gav dem i min H�nd. Hvorfor
drager I da nu i Kamp imod mig?"
4. Derp� samlede Jefta alle Gileads M�nd og angreb Efraimiterne; og
Gileads M�nd slog Efraimiterne.
5. Og Gileaditerne afskar Efraimiterne fra Jordans Vadesteder.
Hver Gang s� en af de efraimitiske Flygtninge sagde: "Lad mig
komme over!" spurgte Gileads M�nd: "Er du Efraimit?" Og n�r han
svarede: "Nej!"
6. sagde de til ham: "Sig Sjibbolet!" Og n�r han da sagde Sibbolet,
fordi han ikke kunde udtale Ordet rigtigt, greb de ham og
huggede ham ned ved Jordans Vadesteder. Ved den Lejlighed faldt
42000 Efraimiter.
7. Jefta var Dommer i Israel i seks �r. S� d�de Gileaditen Jefta og
blev jordet i sin By i Gilead.
8. Efter ham var Ibzan fra Betlehem Dommer i Israel.
9. Han havde tredive S�nner; tredive D�tre giftede han bort, og
tredive Svigerd�tre hjemf�rte han til sine S�nner.
10. Han var Dommer i Israel i syv �r. S� d�de Ibzan og blev jordet i
Betlehem.
11. Efter ham var Zebuloniten Elon Dommer i Israel. Han var Dommer i
Israel i ti �r.
12. S� d�de Zebuloniten Elon og blev jordet i Ajjalon i Zebulons
Land.
13. Efter ham var Abdon, Hillels S�n, fra Piraton Dommer i Israel.
14. Han havde fyrretyve S�nner og tredive S�nnes�nner, som red p�
halvfjerdsindstyve �sler. Han var Dommer i Israel i otte �r.
15. S� d�de Abdon, Hillels S�n, fra Piraton og blev jordet i Piraton
i Efraims Land p� Amalekiterbjerget.
*07/13 Dommer 13
1. Men Israelitterne blev ved at g�re, hvad der var ondt i HERRENS
�jne, og HERREN gav dem i Filisternes H�nd i fyrretyve �r.
2. Der levede i Zora en Mand af Daniternes Sl�gt ved Navn Manoa;
hans Hustru var ufrugtbar og havde ingen B�rn f�dt.
3. Nu viste HERRENs Engel sig for Kvinden og sagde til hende: "Se,
du er ufrugtbar og har ingen B�rn f�dt; men du skal blive
frugtsommelig og f�de en S�n.
4. Vogt dig vel for at drikke Vin eller st�rk Drik og for at spise
noget som helst urent!
5. Thi se, du skal blive frugtsommelig og f�de en S�n. Der m� ikke
komme Ragekniv p� hans Hoved, thi Drengen skal v�re en Guds
Nasir�er fra Moders Liv af; og han skal g�re de f�rste Skridt
til at frelse Israel af Filisternes H�nd!"
6. Kvinden gik nu hen og sagde til sin Mand: "Der kom en Guds Mand
til mig, og han s� ud som en Guds Engel; s�re frygtindgydende;
jeg spurgte ham ikke, hvor han var fra, og sit Navn gav han mig
ikke til Kende.
7. Han sagde til mig: Se, du skal blive frugtsommelig og f�de en
S�n; drik nu ikke Vin eller st�rk Drik og spis intet som helst
urent, thi Drengen skal v�re en Guds Nasir�er fra Moders Liv af
til sin D�dedag!"
8. Da bad Manoa til HERREN og sagde: "Ak, HERRE, lad den Guds Mand,
du sendte, atter komme til os for at l�re os, hvorledes vi skal
b�re os ad med den Dreng, der skal f�des!"
9. Og Gud b�nh�rte Manoa; og Guds Engel kom atter til Kvinden,
medens hun sad ude p� Marken, men Manoa, hendes Mand, var ikke
hos hende.
10. Da skyndte Kvinden sig hen til sin Mand, fortalte ham det og
sagde til ham: "Se, den Mand, som kom til mig forleden, har vist
sig for mig!"
11. Manoa stod da op og gik med sin Hustru, og da han kom hen til
Manden, sagde han til ham: "Er du den Mand, som talte til
Kvinden?" Og han sagde: "Ja!"
12. S� sagde Manoa: "N�r nu dit Ord g�r i Opfyldelse, hvorledes skal
vi da forholde os og b�re os ad med Drengen?"
13. HERRENs Engel svarede Manoa: "Alt det, jeg talte om til Kvinden,
skal hun vogte sig for;
14. intet af, hvad der vokser p� Vinstokken, m� hun spise; Vin og
st�rk Drik m� hun ikke drikke, og intet urent m� hun spise; alt,
hvad jeg b�d hende, skal hun overholde!"
15. Da sagde Manoa til HERRENs Engel: "Vi vilde gerne holde dig
tilbage og tillave dig et Gedekid!"
16. Men HERRENs Engel svarede Manoa: "Selv om du holder mig tilbage,
spiser jeg ikke af din Mad; men vil du ofre et Br�ndoffer, s�
bring HERREN det!" Thi Manoa vidste ikke, at det var HERRENs
Engel.
17. Og Manoa sagde til HERRENs Engel: "Hvad er dit Navn? N�r dit Ord
g�r i Opfyldelse, vil vi �re dig!"
18. Men HERRENs Engel svarede: "Hvorfor sp�rger du om mit Navn? Du
skal vide, det er underfuldt."
19. Da tog Manoa Gedekiddet og Afgr�deofferet og ofrede det p�
Klippen til HERREN, ham, som handler underfuldt, og Manoa og
hans Hustru s� til.
20. Og da Flammen slog op imod Himmelen fra Alteret, steg HERRENs
Engel op i Alterflammen, medens Manoa og hans Hustru s� til; og
de faldt til Jorden p� deres Ansigt.
21. Og HERRENs Engel viste sig ikke mere for Manoa og hans Hustru.
S� forstod Manoa, at det var HERRENs Engel.
22. Og Manoa sagde til sin Hustru: "Vi er d�dsens, thi vi har set
Gud!"
23. Men hans Hustru sagde til ham: "Havde HERREN i Sinde at dr�be
os, havde han ikke modtaget Br�ndoffer og Afgr�deoffer af vor
H�nd; heller ikke havde han ladet os se alt det og nu kundgjort
os s�danne Ting!"
24. Og Kvinden f�dte en S�n, som hun gav Navnet Samson. Drengen
voksede op, og HERREN velsignede ham;
25. og HERRENs �nd begyndte at drive p� ham i Dans Lejr mellem Zora
og Esjtaol.
*07/14 Dommer 14
1. Engang Samson kom ned til Timna, s� han en af Filisternes D�tre
der.
2. Og da han kom tilbage derfra, fortalte han sin Fader og Moder
det og sagde: "Jeg har set en Kvinde i Timna, en af Filisternes
D�tre; nu m� I hj�lpe mig at f� hende til Hustru!"
3. Hans Fader og Moder svarede ham: "Findes der da ingen Kvinde
blandt dine Landsm�nds D�tre eller i hele dit Folk, siden du vil
g� hen og tage dig en Hustru hos de uomsk�rne Filistere?" Men
Samson svarede sin Fader: "Nej, hende m� du hj�lpe mig til, thi
det er hende, jeg synes om!"
4. Hans Fader og Moder forstod ikke, at det kom fra HERREN, som
s�gte en Anledning til Strid over for Filisterne. P� den Tid
havde Filisterne nemlig Magten over Israel.
5. Samson tog nu med sin Fader og Moder ned til Timna. Da de n�ede
Ving�rdene uden for Timna, se, da kom en ung L�ve br�lende imod
ham.
6. S� kom HERRENs �nd over ham, og han s�nderrev den med sine bare
N�ver, som var det et Gedekid; men sin Fader og Moder fortalte
han ikke, hvad han havde gjort.
7. Derp� drog han ned og bejlede til Kvinden; thi Samson syntes om
hende.
8. Da han efter nogen Tids Forl�b vendte tilbage for at �gte hende,
gik han hen for at se til L�vens �dsel, og se, da var der en
Bisv�rm og Honning i L�vens Krop.
9. Han tog da Honningen i sine H�nder og spiste deraf, medens han
gik videre; og da han kom til sin Fader og Moder, gav han dem
noget deraf, og de spiste; men han sagde dem ikke, at han havde
taget Honningen fra L�vens Krop.
10. S� drog Samson ned til Kvinden; og de holdt Gilde, som de unge
havde for Skik.
11. Da de s� ham, udvalgte de tredive Brudesvende til at ledsage
ham.
12. Og Samson sagde til dem: "Jeg vil give eder en G�de at g�tte;
hvis I i L�bet af de syv Gildedage kan sige mig L�sningen, vil
jeg give eder tredive Linnedkjortler og tredive S�t kl�der;
13. men kan I ikke sige mig den, skal I give mig tredive
Linnedkjortler og tredive S�t kl�der!" De svarede: "Sig din G�de
frem og lad os h�re den!"
14. Da sagde han til dem: "Fra �deren kom �de, fra den st�rke
S�dme!" Men da de tre Dage var omme, havde de ikke kunnet g�tte
G�den,
15. og den fjerde Dag sagde de til Samsons Hustru: "Lok din Mand til
at sige os L�sningen, ellers br�nder vi dig og din Faders Hus
inde! Har I budt os herhen for at tage alting fra os?"
16. Da hang Samsons Hustru over ham med Gr�d og sagde: "Du hader mig
jo og elsker mig ikke! Du har givet mine Landsm�nd en G�de at
g�tte, og mig har du ikke sagt L�sningen!" Han svarede hende:
"Jeg har ikke sagt min Fader eller Moder den, og s� skulde jeg
sige dig den!"
17. Men hun hang over ham med Gr�d, de syv Dage Gildet varede; og
den syvende Dag sagde han hende L�sningen, fordi hun plagede
ham. S� sagde hun sine Landsm�nd G�dens L�sning;
18. og den syvende Dag, f�r han gik ind i Kammeret, sagde Byens M�nd
til ham: "Hvad er s�dere end Honning, og hvad er st�rkere end en
L�ve?" Men han svarede dem: "Havde I ikke pl�jet med min Kalv,
havde I ikke g�ttet min G�de!"
19. Da kom HERRENs �nd over ham, og han drog ned til Askalon, slog
tredive M�nd ihjel der, trak deres T�j af dem og gav Kl�derne
til dem, der havde sagt L�sningen p� G�den. Og hans Vrede
blussede op, og han drog tilbage til sin Faders Hus.
20. Men Samsons Hustru blev givet til den Brudesvend, som havde
v�ret hans Brudef�rer.
*07/15 Dommer 15
1. Efter nogen Tids Forl�b, i Hvedeh�stens Tid, bes�gte Samson sin
Hustru og havde et Gedekid med, og han sagde: "Lad mig g� ind i
Kammeret til min Hustru!" Men hendes Fader tillod ham det ikke,
2. men sagde: "Jeg t�nkte for vist, at du havde f�et Uvilje mod
hende, derfor gav jeg hende til ham, der var din Brudesvend; men
hendes yngre S�ster er smukkere end hun, lad hende blive din
Hustru i S�sterens Sted!"
3. Da sagde Samson til dem: "Denne Gang er jeg sagesl�s over for
Filisterne, n�r jeg g�r dem Fortr�d!"
4. S� gik Samson hen og fangede 300 R�ve; derp� tog han Fakler,
bandt Halerne sammen to og to og fastgjorde en Fakkel midt
imellem;
5. s� t�ndte han Faklerne, slap R�vene l�s i Filisternes Korn og
stak Ild b�de p� Negene og Kornet p� Roden, ogs� p� Ving�rde og
Oliventr�er.
6. Da Filisterne spurgte, hvem der havde gjort det, blev der sagt:
"Det bar Samson, Timnitens Svigers�n, fordi han tog hans Hustru
og gav hende til hans Brudesvend." Da gik Filisterne op og
br�ndte hende og hendes Faders Hus inde.
7. Men Samson sagde til dem: "N�r I b�rer eder s�ledes ad, under
jeg mig ikke Ro, f�r jeg f�r h�vnet mig p� eder!"
8. S� slog han dem s�nder og sammen med v�ldige Slag, og derp� steg
han ned i Fjeldkl�ften ved Etam og tog Ophold der.
9. Filisterne drog nu op og slog Lejr i Juda og spredte sig ved
Lehi.
10. Da sagde Judas M�nd: "Hvorfor er I draget op imod os?" Og de
svarede: "Vi er draget herop for at binde Samson og handle mod
ham,som han har handlet mod os!"
11. S� steg 3000 Mand fra Juda ned til Fjeldkl�ften ved Etam og
sagde til Samson: "Ved du ikke, at Filisterne har Magten over
os? Hvad er det dog, du har voldt os?." Han svarede dem: "Som
de har handlet mod mig, har jeg handlet mod dem!"
12. Men de sagde til ham: "Vi er kommet ned for at binde dig og
overgive dig til Filisterne!" Da sagde Samson til dem: "Sv�rg
mig til, at I ikke vil sl� mig ihjel!"
13. De svarede ham: "Nej, vi vil Kun binde dig og overgive dig til
dem; sl� dig ihjel vil vi ikke!" S� bandt de ham med to nye Reb
og f�rte ham op af Fjeldkl�ften.
14. Men da han kom til Lehi, og Filisterne hilste hans Komme med
Jubelr�b, kom HERRENs �nd over ham, og Rebene om hans Arme blev
som svedne Sytr�de, og hans B�nd faldt sk�rnet af hans H�nder.
15. Og da han fik �je p� en frisk �selk�be, rakte han sin H�nd ud,
greb den og huggede 1000 Mand ned med den.
16. Da sagde Samson: "Med en �selk�be har jeg fl�et dem s�nder og
sammen, med en �selk�be har jeg f�ldet 1000 Mand!"
17. Med disse Ord kastede han K�bebenet fra sig, og derfor kaldte
man Stedet Ramat Lehi.
18. Og da han var meget t�rstig, r�bte han til HERREN og sagde: "Ved
din Tjeners H�nd har du skaffet os denne v�ldige Sejr, skal jeg
da nu d� af T�rst og falde i de uomsk�rnes H�nd?"
19. Da �bnede Gud Lavningen i Lehi, og der v�ldede Vand frem deraf;
og da han havde drukket, fik han sin Livskraft igen. Derfor
kaldte man denne Kilde En Hakkore; den findes i Lehi endnu den
Dag i Dag.
20. Han var Dommer i Israel i Filistertiden i tyve �r.
*07/16 Dommer 16
1. Samson drog s� til Gaza. Der s� han en Sk�ge og gik ind til
hende.
2. Da det spurgtes blandt Folkene i Gaza, at Samson var kommet
derhen, gik de hen og lagde sig p� Lur efter ham ved Byporten;
men de holdt sig rolige Natten over, idet de sagde: "Vi vil
vente, til det bliver lyst; s� sl�r vi ham ihjel!"
3. Samson blev liggende den halve Nat, men ved Midnatstide stod han
op, greb fat i Byportens to Fl�je og begge Portstolper, rykkede
dem op tillige med Portsl�en, tog dem p� Skuldrene og bar dem op
p� Toppen af Bjerget over for Hebron.
4. Siden fik han K�rlighed til en Kvinde ved Navn Dalila i
Sorekdalen.
5. Da kom Filisternes Fyrster til hende og sagde til hende: "Se at
lokke ud af ham, hvad det er, der giver ham hans v�ldige
Kr�fter, og hvorledes vi kan f� Bugt med ham, s� vi kan binde og
kue ham, s� vil vi hver give dig 1100 Sekel S�lv!"
6. Dalila sagde da til Samson: "Sig mig dog, hvad det er, der giver
dig dine v�ldige Kr�fter, og hvorledes man kan binde og kue
dig!"
7. Samson svarede hende: "Hvis man binder mig med syv friske
Strenge, som ikke er blevet t�rre, bliver jeg svag som ethvert
andet Menneske."
8. Filisternes Fyrster bragte hende da syv friske Strenge, der ikke
var blevet t�rre, og med dem bandt hun ham;
9. samtidig havde hun Folk liggende p� Lur i Kammeret. Da sagde hun
til ham: "Filisterne er over dig, Samson!" Men han rev Strengene
over, og de brast som Bl�rgarn, der kommer Ild for n�r; og
hvorledes det hang sammen med hans Kr�fter, kom ikke for Dagen.
10. Da sagde Dalila til Samson: "Se, du har narret mig og l�jet for
mig; sig mig dog, hvorledes man kan binde dig!"
11. Han svarede hende: "Hvis man binder mig med nye Reb, som aldrig
har v�ret brug til noget, bliver jeg svag som ethvert andet
Menneske!"
12. Da tog Dalila nye Reb og bandt ham. S� sagde hun til ham:
"Filisterne er over dig, Samson!" Samtidig l� der Folk p� Lur i
Kammeret. Men han fl�ede Rebene af sine Arme, som var det Tr�de.
13. Da sagde Dalila til Samson: "Hidtil har du narret mig og l�jet
for mig; sig mig dog, hvorledes man kan binde dig!" Han svarede
hende: "Hvis du v�ver mine syv Hovedlokker ind i Rendegarnet og
sl�r dem fast med Slagelen, bliver jeg svag som ethvert andet
Menneske."
14. S� dyssede hun ham i S�vn og v�vede hans syv Hovedlokker ind i
Rendegarnet og slog dem fast med Slagelen. Og hun sagde til ham:
"Filisterne er over dig, Samson!" S� v�gnede han og rykkede
V�ven op sammen med Rendegarnet.
15. Da sagde hun til ham: "Hvor kan du sige, du elsker mig, n�r du
ingen Fortrolighed har til mig? Tre Gange har du nu narret mig
og ikke sagt mig, hvad det er, der giver dig dine v�ldige
Kr�fter!"
16. Da hun s�ledes stadig pinte og plagede ham med sine Ord, blev
hans Sj�l tr�t til D�den,
17. og han talte rent ud og sagde til hende: "Ingen Ragekniv er
kommet p� mit Hoved, thi jeg har fra Moders Liv af v�ret en Guds
Nasir�er; hvis mit H�r rages af, mister jeg mine Kr�fter og
bliver svag som alle andre Mennesker."
18. Da nu Dalila sk�nnede, at han havde talt rent ud til hende,
sendte hun Bud efter Filisternes Fyrster og lod sige: "Kom nu
herop, thi han har talt rent ud til mig!" Og Filisternes Fyrster
kom op til hende og bragte Pengene med.
19. S� dyssede hun ham i S�vn imellem sine Kn� og kaldte p� en Mand,
som ragede hans syv Hovedlokker af. Da blev han svagere og
svagere, og Kr�fterne veg fra ham.
20. Derp� sagde hun: Filisterne er over dig, Samson!" Da v�gnede han
og t�nkte: "Jeg skal nok slippe fra det ligesom de andre Gange
og ryste det af mig!" Men han vidste ikke, at HERREN var veget
fra ham.
21. Da greb Filisterne ham og stak �jnene ud p� ham; derp� bragte de
ham ned til Gaza og lagde ham i Kobberl�nker; og han m�tte dreje
Kv�rnen i Fangehuset.
22. Men hans Hovedh�r begyndte at vokse igen, efter at det var raget
af.
23. Filisternes Fyrster samledes nu for at holde en stor Offerfest
til �re for deres Gud Dagon og for at forn�je sig; og de sagde:
"Vor Gud gav os i H�nde Samson, vor Fjende!"
25. Da de nu var kommet i godt Lune, sagde de: "Hent Samson, at vi
kan more os over ham!" De lod da Samson hente fra Fangehuset, og
de morede sig over ham. De stillede ham op ved S�jlerne;
24. Og da Folket s� ham, priste de deres Gud og r�bte: "Vor Gud gav
os i H�nde Samson, vor Fjende, ham, som vort Land monne sk�nde,
p� manges Liv gjorde Ende!"
26. Da sagde Samson til den unge Mand, som holdt ham i H�nden: "Slip
mig og lad mig r�re ved S�jlerne, som b�rer Hallen, s� jeg kan
l�ne mig til dem!".
27. Hallen var fuld af M�nd og Kvinder; der var alle Filisternes
Fyrster, og p� Taget var der henved 3000 M�nd og Kvinder, som s�
til, medens de morede sig over Samson.
28. Da r�bte Samson til HERREN og sagde: "Herre, HERRE, kom mig i Hu
og giv mig Kraft, o Gud, kun denne ene Gang, s� jeg kan h�vne
mig p� Filisterne for begge mine �jne p� een Gang!"
29. S� greb Samson om de to Midters�jler, som bar Hallen, og
stemmede sig imod den ene med h�jre og imod den anden med
venstre H�nd.
30. Og Samson sagde: "Lad mig d� sammen med Filisterne!" Derp�
b�jede han sig med s�dan Kraft, at Hallen styrtede sammen over
Fyrsterne og alle Folkene derinde. S�ledes dr�bte han ved sin
D�d flere, end han havde dr�bt i levende Live.
31. Men hans Br�dre og hele hans Faders Hus drog ned og tog ham,
bragte ham op og lagde ham i hans Fader Manoas Grav mellem Zora
og Esjtaol. Han var Dommer i Israel i tyve �r.
*07/17 Dommer 17
1. I Efraims Bjerge levede en Mand, som hed Mika.
2. Han sagde til sin Moder: "De 1100 Sekel S�lv, du har mistet, og
for hvis Skyld du udtalte en Forbandelse, som jeg selv h�rte,
se, de Penge er hos mig; jeg har taget dem, men nu vil jeg give
dig dem tilbage." Da sagde hans Moder: "HERREN velsigne dig,
min S�n!"
3. S� gav han sin Moder de 1100 Sekel S�lv tilbage; og Moderen
sagde: "Disse Penge helliger jeg HERREN og giver min S�n, for at
han kan lave et udsk�ret og st�bt Billede."
4. S� gav han sin Moder Pengene tilbage; og Moderen tog 200 Sekel
S�lv deraf og gav dem til Guldsmeden, som lavede et udsk�ret og
st�bt Billede deraf, og det fik sin Plads i Mikas Hus.
5. Manden Mika havde et Gudshus, og han lavede sig en Efod og en
Husgud og indsatte en af sine S�nner til sin Pr�st.
6. I de Dage var der ingen Konge i Israel; enhver gjorde, hvad han
fandt for godt.
7. Nu var der i Betlehem i Juda en ung Mand af Judas Sl�gt; han var
Levit og boede der som fremmed.
8. Denne Mand forlod sin By Betlehem i Juda for at sl� sig ned som
fremmed, hvor det kunde tr�ffe sig, og p� sin Vandring kom han
til Mikas Hus i Efraims Bjerge.
9. Da spurgte Mika ham: "Hvorfra kommer du?" Han svarede: "Jeg er
Levit og har hjemme i Betlehem i Juda, og jeg er p� Vandring for
at sl� mig ned som fremmed, hvor det kan tr�ffe sig."
10. Da sagde Mika til ham: "Tag Ophold hos mig og bliv min Fader og
Pr�st; jeg vil give dig ti Sekel S�lv om �ret og holde dig med
Kl�der og give dig Kosten!"
11. S� gik Leviten ind p� at tage Ophold hos Manden, og den unge
Mand var ham som en af hans egne S�nner.
12. Mika indsatte s� Leviten, og den unge Mand blev Pr�st hos ham og
tog Ophold i Mikas Hus.
13. Da sagde Mika: "Nu ved jeg, at HERREN vil g�re vel imod mig,
siden jeg har f�et en Levit til Pr�st!"
*07/18 Dommer 18
1. I de Dage var der ingen Konge i Israel, og i de Dage var
Daniternes Stamme i F�rd med at s�ge sig en Arvelod, hvor de
kunde bo, thi hidindtil var der ikke tilfaldet dem nogen Arvelod
blandt Israels Stammer.
2. Daniterne udtog da af deres Sl�gt fem st�rke M�nd fra Zora og
Esjtaol og udsendte dem for at udspejde og unders�ge Landet, og
de sagde til dem: "Drag hen og unders�g Landet!" De kom da til
Mikas Hus i Efraims Bjerge og overnattede der.
3. Da de kom i N�rheden af Mikas Hus og kendte den unge Levits
Stemme, tog de derind og spurgte ham: "Hvem har f�rt dig herhen,
hvad tager du dig for p� dette Sted, og hvorfor er du her?"
4. Han svarede dem: "Det og det har Mika gjort for mig; han har
lejet mig til Pr�st."
5. Da sagde de til ham: "Adsp�rg da Gud, at vi kan f� at vide, om
vor F�rd skal lykkes!"
6. Pr�sten sagde da til dem: "Far med Fred, HERREN v�ger over eders
F�rd!"
7. S� drog de fem M�nd videre og kom til Lajisj; og de s�, at Byen
levede trygt p� Zidoniernes Vis, at Folket der levede sorgl�st
og trygt og ikke manglede nogen Verdens Ting, men var rigt, og
at de boede langt fra Zidonierne og intet havde med Aram�erne at
g�re.
8. Da de kom tilbage til deres Br�dre i Zora og Esjtaol, spurgte
disse dem: "Hvad har I at melde?"
9. De svarede: "Kom, lad os drage op til Lajisj, thi vi har set
Landet, og se, det er s�re godt! Hvorfor holder I eder
uvirksomme? N�l ikke med at drage hen og underl�gge eder Landet!
10. Thi Gud bar givet det i eders H�nd et Sted, hvor der ikke er
Mangel p� nogen Verdens Ting! N�r l kommer derhen, kommer I til
et Folk, der lever i Tryghed, og det er et vidtstrakt Land!"
11. S� br�d 600 v�bnede M�nd af Daniternes Sl�gt op fra Zora og
Esjtaol,
12. og de drog op og slog Lejr i Kirjat Jearim i Juda; derfor kalder
man endnu den Dag i Dag dette Sted hans Lejr; det ligger vesten
for Kirjat Jearim.
13. Derfra drog de over til Efraims Bjerge; og da de kom til Mikas
Hus,
14. tog de fem M�nd, der havde v�ret henne at udspejde Landet, til
Orde og sagde til deres Br�dre: "Ved I, at der i Husene her
findes en Efod, en Husgud og et udsk�ret og st�bt Billede? S�
indser I vel, hvad I har at g�re!"
15. De begav sig derhen og kom til den unge Levits Hus, Mikas Hus,
og hilste p� ham,
16. medens de 600 v�bnede danitiske M�nd stod ved Porten.
17. Og de fem M�nd, der havde v�ret henne at udspejde Landet, gik op
og tog det udsk�rne og st�bte Billede, Efoden og Husguden,
medens Pr�sten og de 600 v�bnede M�nd stod ved Porten.
18. Hine gik ind i Mikas Hus og tog det udsk�rne og st�bte Billede,
Efoden og Husguden. Pr�sten sagde til dem: "Hvad er det, I g�r?"
19. Og de svarede ham: "Stille, l�g Fingeren p� Munden og f�lg med
os og bliv vor Fader og Pr�st! Hvad b�der dig vel bedst, at v�re
Pr�st for een Mands Hus eller for en Stamme og Sl�gt i Israel?"
20. Da blev Pr�sten glad, tog Efoden, Husguden og Gudebilledet og
sluttede sig til Krigsfolkene.
21. Derp� vendte de om og drog bort, idet de stillede Kvinderne og
B�rnene, Kv�get og Trosset forrest i Toget.
22. Da de var kommet et Stykke fra Mikas Hus, st�vnedes M�ndene i de
Huse, der l� ved Mikas Hus, sammen, og de indhentede Daniterne.
23. Da de r�bte efter Daniterne, vendte disse sig om og sagde til
Mika: "Hvad er der i Vejen, siden du har kaldt Folk til Hj�lp?"
24. Han svarede: "I har taget min Gud, som jeg havde lavet mig,
tillige med Pr�sten og er rejst eders Vej! Hvad har jeg nu
tilbage? Hvor kan I sp�rge mig, hvad der er i Vejen?"
25. Men Daniterne svarede ham: "Lad os ikke h�re et Ord mere fra
dig, ellers kunde det h�nde, at nogle M�nd, som er bitre i Hu,
faldt over eder, og at du satte b�de dit eget og dine Husfolks
Liv p� Spil!"
26. Dermed drog Daniterne deres Vej, og da Mika s�, at de var ham
for st�rke, vendte han om og begav sig tilbage til sit Hus.
27. De tog s� Guden, som Mika havde lavet, tillige med hans Pr�st og
drog mod Lajisj, mod et Folk, der levede sorgl�st og trygt,
huggede dem ned med Sv�rdet og stak Ild p� Byen,
28. uden at nogen kunde komme den til Hj�lp, thi den l� langt fra
Zidon, og de havde intet med Aram�erne at g�re. Den ligger i Bet
Rehobs Dal. S� byggede de Byen op igen og bosatte sig der;
29. og de gav den Navnet Dan efter deres Stamfader Dan, Israels S�n;
men f�r var Byens Navn Lajisj.
30. Derp� stillede Daniterne Gudebilledet op hos sig; og Jonatan, en
S�n af Moses's S�n Gersom, og hans Efterkommere var Pr�ster for
Daniternes Stamme, indtil Landets Indbyggere f�rtes i
Landflygtighed.
31. Og det Gudebillede, Mika havde lavet sig, stillede de op hos
sig, og det stod der, al den Tid Guds Hus var i Silo.
*07/19 Dommer 19
1. I de Dage, da der ingen Konge var i Israel, var der en Mand, en
Levit, der boede som fremmed i Udkanten af Efraims Bjerge. Han
tog sig en Kvinde fra Betlehem i Juda til Medhustu.
2. Men Medhustruen blev vred p� ham, forlod ham og tog til sin
Faders Hus i Betlehem i Juda. Da hun havde v�ret der en fire
M�neders Tid,
3. drog hendes Mand af Sted efter hende for at overtale hende til
at vende tilbage. Han havde sin Tjener og et Par �sler med. Da
han kom til hendes Faders Hus, fik den unge Kvindes Fader �je p�
ham og kom ham glad i M�de;
4. og hans Svigerfader, den unge Kvindes Fader, holdt p� ham, s� at
han blev hos ham i tre Dage; og de spiste og drak og overnattede
der.
5. Tidligt om Morgenen den fjerde Dag gjorde han sig rede til at
drage bort; men den unge Kvindes Fader sagde til sin Svigers�n:
"Styrk dig f�rst med en Bid Br�d, s� kan I siden drage bort!"
6. De blev da og spiste og drak begge to sammen, og den unge
Kvindes Fader sagde til Manden: "Bestem dig til at blive Natten
over og g�r dig til gode!"
7. Men Manden gjorde sig rede til at drage bort. Da n�dte hans
Svigerfader ham, s� han atter overnattede der.
8. Tidligt om Morgenen den femte Dag vilde han drage bort, men den
unge Kvindes Fader sagde til ham: "Styrk dig f�rst!" De ventede
da, til Dagen h�ldede, og spiste og drak begge to.
9. S� gjorde Manden sig rede til at drage bort med sin Medhustru og
sin Tjener. Men hans Svigerfader, den unge Kvindes Fader, sagde
til ham: "Se, det lider mod Aften, overnat dog her; se, Dagen
h�lder, bliv dog her i Nat og g�r dig til gode, s� kan I i
Morgen tidlig begive eder p� Vej og du drage til dit Hjem!"
10. Men Manden vilde ikke blive Natten over; han begav sig p� Vej og
kom ud for Jebus, det er Jerusalem, fulgt af sine to bel�ssede
�sler, sin Medhustru og sin Tjener.
11. Da de var i N�rheden af Jebus og Dagen h�ldede st�rkt, sagde
Tjeneren til sin Herre: "Kom, lad os tage ind her i Jebusiternes
By og blive der Natten over!"
12. Men hans Herre svarede: "Vi vil ikke tage ind i en By, der ejes
af fremmede, som ikke h�rer til Israelitterne, men vi vil drage
videre til Gibea!"
13. Og han sagde til sin Tjener: "Kom, lad os tage hen til et af de
andre Steder og overnatte i Gibea eller Rama!"
14. De drog s� videre, og Solen gik ned, som de var ved Gibea i
Benjamin.
15. S� b�jede de af i den Retning for at n� til Gibea og overnatte
der. Da han var kommet derind, Blev han p� Byens Torv; men der
var ingen, som b�d dem ind i sit Hus for Natten.
16. S� kom der om Aftenen en gammel Mand fra sit Arbejde p� Marken,
og Manden var fra Efraims Bjerge og boede som fremmed i Gibea,
medens Stedets Indbyggere var Benjaminiter;
17. og da den gamle Mand s� op og fik �je p� den vejfarende Mand p�
Byens Torv, spurgte han: "Hvorhen g�lder Rejsen, og hvorfra
kommer du?"
18. Han svarede ham: "Vi er p� Rejse fra Betlehem i Juda til
Udkanten af Efraims Bjerge, hvor jeg har hjemme; jeg har v�ret i
Betlehem i Juda og er nu p� Vejen hjem; men der er ingen, som
byder mig ind i sit Hus,
19. sk�nt jeg har b�de Str� og Foder til vore �sler og Br�d og Vin
til mig selv, din Tr�lkvinde og din Tr�ls Tjener; vi mangler
intet!"
20. Da sagde den gamle Mand: "V�r velkommen! Lad kun alt, hvad du
tr�nger til, v�re min Sag; men p� Torvet m� du ikke overnatte!"
21. S� f�rte han ham ind i sit Hus og s�rgede for Foder til �slerne;
og da de havde tv�ttet deres F�dder, spiste de og drak.
22. Men medens de gjorde sig til gode, se, da omringede M�ndene i
Byen, Niddinger som de var, Huset og hamrede p� D�ren og r�bte
til den gamle Mand, Husets Ejer: "F�r Manden, som er taget ind i
dit Hus, herud, s� at vi kan stille vor Lyst p� ham!"
23. Men Manden, der ejede Huset, gik ud til dem og sagde til dem:
"Nej, mine Br�dre, g�r dog ikke noget ondt! N�r denne Mand er
taget ind i mit Hus, m� I ikke �ve s�dan en Sk�ndselsd�d!
24. Se, her er min Datter, som er Jomfru; hende f�rer jeg herud, s�
kan I sk�nde hende og handle med hende, som I finder for godt!
Men mod denne Mand m� I ikke �ve s�dan en Sk�ndselsd�d!"
25. Men M�ndene vilde ikke h�re ham. S� greb Manden sin Medhustru og
f�rte hende ud p� Gaden til dem, og de stillede deres Lyst p�
hende og mishandlede hende Natten igennem til om Morgenen; f�rst
da Morgenen gryede, slap de hende.
26. Ved Morgenens Frembrud kom Kvinden og faldt sammen ved Indgangen
til den Mands Hus, hvor hendes Herre var, og l� der, til det
blev lyst.
27. Og da hendes Herre om Morgenen lukkede Husets D�r op og gjorde
sig rede til at drage videre, se, da l� Kvinden, hans Medhustru,
ved Indgangen til Huset med H�nderne p� T�rskelen.
28. Han sagde da til hende: "Rejs dig og lad os komme af Sted!" Men
der kom intet Svar. S� l�ftede han hende op p� �selet og rejste
til sit Hjem.
29. Men da han kom hjem, greb han en Kniv, tog sin Medhustru, skar
hende i tolv Stykker, Ledemod for Ledemod, og sendte Stykkerne
rundt i hele Israels Land;
30. og han gav de M�nd, han udsendte, den Befaling: "S�ledes skal I
sige til alle Israels M�nd: Er sligt hidtil h�ndet, siden
Israelitterne drog op fra �gypten? Overvej Sagen, hold R�d og
sig eders Mening!" Og enhver, som s� det, sagde: "Sligt er ikke
hidtil h�ndet eller set, siden Israelitterne drog op fra
�gypten!"
*07/20 Dommer 20
1. Da rykkende alle Israelitterne ud, og Menigheden samledes som
een Mand fra Dan til Be'ersjeba for HERREN i Mizpa; ogs� fra
Gileads Land kom de.
2. Alle Folkets St�tter, alle Israels Stammer indfandt sig i Guds
Folks Forsamling, 400000 Mand Fodfolk, v�bnet med Sv�rd.
3. Benjaminiterne h�rte, at Israelitterne var draget op til Mizpa.
Og Israelitterne sagde: "Fort�l dog, hvorledes denne Misgerning
gik for sig!"
4. Da tog Manden, Leviten, den myrdede Kvindes Mand, til Orde og
sagde: "Jeg og min Medhustru kom til Gibea i Benjamin for at
overnatte der.
5. S� rejste Gibeas Borgere sig imod mig og omringede mig om Natten
i Huset; mig vilde de dr�be, og min Medhustru sk�ndede de, s� at
hun d�de.
6. Da tog jeg min Medhustru, skar hende i Stykker og sendte
Stykkerne rundt i hele Israels Arvelods Omr�de, fordi de havde
beg�et grov Utugt og Sk�ndselsd�d i Israel!
7. Nu er I her, alle Israelitter, sig nu eders Mening og kom med
eders R�d!"
8. Da rejste hele Folket sig som een Mand og sagde: "Ingen af os
vil vende hjem, ingen af os vil begive sig til sit Hus!
9. Men s�ledes vil vi handle med Gibea: Vi vil drage op imod det
efter Lodkastning,
10. og vi vil udtage ti M�nd af hundrede af alle Israels Stammer,
hundrede af tusind og tusind af titusind til at hente F�demidler
til Folket, til dem, som er kommet for fuldt ud at geng�lde
Gibea i Benjamin den Sk�ndselsd�d, de har �vet i Israel!"
11. Derp� samlede alle Israels M�nd sig mod Byen, alle som een.
12. Og Israels Stammer sendte M�nd ud i hele Benjamins Stamme og lod
sige: "Hvad er det for en Misgerning, der er sket hos eder?
13. Udlever nu M�ndene i Gibea, de Niddinger, for at vi kan dr�be
dem og skaffe Misgerningen bort fra Israel!" Men Benjaminiterne
vilde ikke h�re deres Br�dre Israelitternes Ord.
14. Og Benjaminiterne st�vnede sammen fra deres Byer til Gibea for
at drage i Kamp mod Israelitterne.
15. Da Benjaminiterne fra Byerne m�nstredes den bag, udgjorde de
25000 v�benf�re M�nd, foruden dem af Gibeas Indbyggere, der
m�nstredes, 700 uds�gte Krigere;
16. af alle disse Krigsfolk var 700 udvalgte Krigere kejth�ndede; de
kunde alle slynge med Sten, s� de ramte p� et H�r uden at fejle.
17. Da Israels M�nd m�nstredes, fraregnet Benjamin, udgjorde de
400000 v�benf�re M�nd, der alle var Krigere.
18. De br�d s� op og drog til Betel og r�dspurgte Gud; og
Israelitterne sagde: "Hvem af os skal f�rst drage i Kamp mod
Benjaminiterne?" HERREN svarede: "Det skal Juda!"
19. S� br�d Israelitterne op om Morgenen og slog Lejr uden for
Gibea.
20. Og Israels M�nd rykkede ud til Kamp imod Benjamin, og Israels
M�nd stillede sig op til Kamp imod dem for at angribe Gibea.
21. Men Benjaminiterne gjorde Udfald fra Gibea og f�ldede den Dag
22000 Mand af Israel.
23. Da drog Israelitterne op til Betel og gr�d lige til Aften for
HERRENs �syn; og de adspurgte HERREN: "Skal jeg atter tage
Kampen op med min Broder Benjamins S�nner?" Og HERREN svarede:
"Drag op imod ham!"
22. Folket, Israels M�nd, tog sig da sammen og stillede sig atter op
til Kamp p� samme Sted som den f�rste Dag;
24. og Israelitterne rykkede Benjaminiterne p� n�rt Hold den anden
Dag.
25. Men Benjaminiterne gjorde Udfald fra Gibea for at m�de dem den
anden Dag, og de f�ldede yderligere 18000 Mand af Israelitterne,
alle sammen v�benf�re M�nd.
26. S� drog alle Israelitterne, hele Folket, op til Betel; og de
gr�d og sad der for HERRENs �syn og fastede den Dag lige til
Aften, og de ofrede Br�ndofre og Takofre for HERRENs �syn.
27. Derp� r�dspurgte Israelitterne HERREN i de Dage var Guds Pagts
Ark der,
28. og Pinehas, en S�n af Arons S�n Eleazar, gjorde i de Dage
Tjeneste ved den - og de sagde: "Skal jeg atter drage i Kamp mod
min Broder Benjamins S�nner eller lade v�re?" HERREN svarede:
"Drag i Kamp, thi i Morgen giver jeg ham i din H�nd!"
29. Israelitterne lagde nu Baghold rundt om Gibea.
30. Og Israelitterne drog op mod Benjaminiterne p� den tredje Dag og
stillede sig op til Angreb p� Gibea ligesom de tidligere Gange.
31. Da nu Benjaminiterne gjorde Udfald mod H�ren, blev de afsk�ret
fra Byen og lokket ud p� Vejene til Betel og Gibeon; til at
begynde med huggede de nogle al Folkene ned p� �ben Mark ligesom
de tidligere Gange, omtrent tredive Mand af Israel,
32. og Benjaminiterne t�nkte nu: "Vi har sl�et dem ligesom f�r!"
Men Israelitterne sagde: Lad os flygte og s�ledes afsk�re dem
fra Byen og lokke dem ud p� Vejene!"
33. S� br�d alle Israels M�nd op fra deres Plads og stillede sig op
til Kamp i Ba'al-Tamar, medens Bagholdet br�d op fra sin Plads
vesten for Geba.
34. Nu rykkede 10000 Mand, udvalgte Folk af hele Israel, frem for
Gibea, og Kampen blev h�rd; men de vidste ikke, at Ulykken var
ved at ramme dem.
35. S� slog HERREN Benjamin foran Israel, og Israelitterne f�ldede
den Dag 25100 Mand af Benjamin, alle v�benf�re M�nd;
36. da inds� Benjaminiterne, at de var slagne. Israelitterne trak
sig tilbage for Benjamin, idet de stolede p� Bagholdet, de havde
lagt mod Gibea;
37. og Bagholdet kastede sig i en Fart over Gibea og drog frem og
huggede hele Byens Befolkning ned med Sv�rdet.
38. Der var truffet den Aftale mellem Israels M�nd og Bagholdet, at
de skulde lade en R�gs�jle stige op fra Byen.
39. Da Israels M�nd vendte om i Kampen, huggede Benjamin til at
begynde med henved tredive af Israels M�nd ned, thi de t�nkte:
"Visselig, vi har sl�et dem ligesom i den forrige Kamp."
40. Da nu S�jlen, R�gst�tten, begyndte at stige op fra Byen, vendte
Benjamin sig om, og se, R�gen slog op mod Himmelen fra hele
Byen,
41. og samtidig vendte Israels M�nd om fra Flugten. Da blev
Benjamins M�nd forf�rdede, thi de inds�, at Ulykken havde ramt
dem;
42. og de gjorde omkring for Israels M�nd og flygtede ad �rkenen
til.Men Kampen fortsattes i H�lene p� dem. Og de fra Byerne
huggede ned for Fode iblandt dem;
43. de omringede Benjaminiterne og forfulgte dem, til de havde Geba
foran sig mod �st.
44. Af Benjamin faldt 18000 Mand, lutter dygtige Krigere.
45. De gjorde omkring og flygtede og deres Forf�lgere gjorde p�
Vejene en Efterh�st p� 5000 Mand: de forfulgte dem skarpt, til
de fik dem tilintetgjort, og huggede 2000 Mand ned af dem.
46. De, der faldt af Benjamin den Dag, var s�ledes i alt 25000
v�benf�re M�nd, alle tapre Folk.
47. De gjorde omkring og flygtede ud i �rkenen til Rimmons Klippe,
600 Mand st�rke, og blev der i fire M�neder.
48. Men Israels M�nd vendte tilbage til Benjaminiterne og huggede
dem ned med Sv�rdet, b�de Mennesker og Kv�g, overhovedet alt.
hvad der var, og desuden stak de Ild p� alle Byerne der.
*07/21 Dommer 21
1. Men Israels M�nd havde i Mizpa aflagt den Ed: "Ingen af os vil
give en Benjaminit sin Datter til �gte!"
2. Da nu Folket var kommet til Betel, sad de der lige til Aften for
Guds �syn og opl�ftede deres R�st, gr�d heftigt
3. og sagde: "Hvorfor, HERRE, Israels Gud, er dog dette h�ndet i
Israel, s� at vi i Dag m� savne en Stamme af Israel?"
4. Tidligt n�ste Morgen byggede Folket et Alter der og ofrede
Br�ndofre og Takofre.
5. Derp� sagde Israelitterne: "Hvem blandt alle Israels Stammer
undlod at drage op med Forsamlingen til HERREN?" Der var nemlig
svoret en dyr Ed p�, at enhver, der undlod at drage op til
HERREN i Mizpa, skulde d�.
6. Men nu gjorde det Israelitterne ondt for deres Broder Benjamin,
og de sagde: "I Dag er en Stamme hugget af Israel!
7. Hvad skal vi g�re for dem, der er tilbage, for at skaffe dem
Hustruer, eftersom vi har svoret ved HERREN, at vi ikke vil give
dem nogen af vore D�tre fil �gte?"
8. S� spurgte de: "Er der m�ske en af Israels Stammer, der undlod
at drage op til HERREN i Mizpa?" Og se, der var ingen kommet til
Lejren, til Forsamlingen, fra Jabesj i Gilead.
9. S� blev Folket m�nstret, og se, der var ingen af Indbyggerne fra
Jabesj i Gilead.
10. Da sendte Menigheden 12000 Mand af de tapreste Folk derhen med
den Befaling: "Drag hen og hug Indbyggerne i Jabesj i Gilead ned
med Sv�rdet tillige med deres Kvinder og B�rn.
11. S�ledes skal I b�re eder ad: Alle af Mandk�n og alle Kvinder,
der har haft Omgang med M�nd, skal I l�gge Band p�!"
12. De fandt s� hos Indbyggerne i Jabesj i Gilead 400 unge Piger,
der var Jomfruer og ikke havde haft Omgang med nogen Mand, og
dem f�rte de til Lejren i Silo i Kana'ans Land.
13. Derp� sendte hele Menigheden Sendebud hen for af underhandle med
Benjaminiterne, der befandt sig p� Rimmons Klippe, og tilbyde
dem Fred.
14. P� det Tidspunkt vendte Benjaminiterne s� tilbage, og de gav dem
de Kvinder fra Jabesj i Gilead, som man havde ladet i Live. Men
de var ikke nok til dem.
15. Da gjorde det Folket ondt for Benjamin, fordi HERREN havde gjort
et Sk�r i Israels Stammer.
16. Og Menighedens �ldste sagde: "Hvad skal vi g�re for dem, der er
tilbage, for at skaffe dem Hustruer, eftersom alle Kvinder i
Benjamin er udryddet?"
17. Og de sagde: "Hvorledes kan der reddes en Rest af Benjamin, s�
at ikke en Stamme i Israel g�r til Grunde?
18. Vi kan jo ikke give dem nogen af vore D�tre til �gte!"
Israelitterne havde nemlig svoret og sagt: "Forbandet v�re den,
som giver Benjaminiterne en Hustru!"
19. Da sagde de: "Se, HERRENs H�jtid fejres jo hvert �r i Silo!"
Det ligger norden for Betel, �sten for Vejen, der f�rer op fra
Betel til Sikem, og s�nden for Lebona.
20. Og de b�d Benjaminiterne: "G� hen og l�g eder p� Lur i
Ving�rdene!
21. Se s� n�je til, og n�r de unge Kvinder fra Silo kommer ud for at
opf�re deres Danse, skal I komme frem af Ving�rdene og r�ve hver
sin Hustru af de unge Kvinder fra Silo og s� drage hjem til
Benjamins Land!
22. N�r s� deres F�dre eller Br�dre kommer for at g� i Rette med
eder, skal I sige til dem: Sk�n os, thi vi fik os ikke alle en
Hustru i Krigen! Det er jo ikke eder, der har givet os dem; i s�
Fald vilde I have forbrudt eder!"
23. Det gjorde Benjaminiterne da, og de tog sig Hustruer af de
dansende Kvinder, som de r�vede, een til hver; derp� vendte de
tilbage til deres Arvelod, opbyggede deres Byer og boede i dem.
24. Og samtidig drog Israelitterne derfra, hver til sin Stamme og
Sl�gt, og de gik derfra hver til sin Arvelod,
25. I de Dage var der ingen Konge i Israel; enhver gjorde, hvad han
fandt for godt.
*08/ Rut
*08/01 Rut 1
1. I Dommernes Dage blev der engang Hungersn�d i Landet. Da drog en
Mand fra Betlehem i Juda til Moabiternes Land for at bo der som
fremmed med sin Hustru og sine to S�nner.
2. Manden bed Elimelek, hans Hustru No'omi og hans to S�nner Malon
og Hiljon, Efratiter fra Betlehem i Juda, og de kom til
Moabiternes Land og opholdt sig der.
3. S� d�de Elimelek, No'omis Mand, og hun sad tilbage med sine to
S�nner.
4. De tog sig moabitiske Hustruer; den ene hed Orpa, den anden
Rut. Men da de havde boet der en halv Snes �r,
5. d�de ogs� de to, Malon og Kiljon, s� at Kvinden sad alene
tilbage efter sine to S�nner og sin Mand.
6. Da br�d hun op med sine S�nnekoner for at vende hjem fra
Moabiternes Land; thi hun havde h�rt i Moabiternes Land, at
HERREN havde set til sit Folk og givet dem Br�d.
7. S� drog hun sammen med sine to S�nnekoner bort fra det Sted,
hvor hun havde opholdt sig, men p� Hjemvejen til Judas Land
8. sagde No'omi til sine to S�nnekoner: "Vend nu tilbage hver til
sin Moders Hus! HERREN v�re barmhjertig imod eder, som I har
v�ret imod de d�de og mig;
9. HERREN give eder, at I m� finde Ro, hver i sin Mands Hus!" Og
hun kyssede dem. Men de gav sig til at gr�de h�jt
10. og sagde til hende: "Nej! vi vil f�lge dig hjem til dit Folk!"
11. Men No'omi sagde: "Vend tilbage, mine D�tre! Hvorfor vil I drage
med mig? B�rer jeg endnu S�nner i mit Sk�d, som kan blive eders
M�nd?
12. Vend tilbage, mine D�tre, g� nu hjem, thi jeg er for gammel til
at blive en Mands Hustru. Og selv om jeg t�nkte, at jeg endnu
havde H�b, selv om jeg endnu i Nat tilh�rte en Mand og virkelig
f�dte S�nner,
13. skulde I s� derfor vente, til de blev voksne? Skulde I derfor
st�nge eder inde og leve ugifte? Nej, mine D�tre, det g�r mig
s�re ondt for eder, thi mig har HERRENs H�nd ramt!"
14. De gav sig da igen til at gr�de h�jt, og Orpa kyssede sin
Svigermoder, men Rut klyngede sig til hende.
15. Da sagde hun: "Se, din Svigerinde er vendt tilbage til sit Folk
og sin Gud; vend du ogs� tilbage og f�lg din Svigerinde!"
16. Men Rut svarede: "N�d mig ikke til at forlade dig og vende
tilbage! Nej, hvor du g�r hen, der vil jeg g� hen, og hvor du
tager Bolig, der vil jeg tage Bolig; dit Folk skal v�re mit
Folk, og din Gud skal v�re min Gud;
17. hvor du d�r, der vil jeg d�, og der vil jeg jordes. HERREN ramme
mig b�de med det ene og det andet: Kun D�den skal skille os ad!"
18. Da No'omi s�, at det var hendes faste Vilje at drage med
hende. holdt hun op at tale til hende derom,
19. og de drog da videre sammen, indtil de kom til Betlehem. Men da
de kom til Betlehem, blev der R�re i hele Byen, og Kvinderne
sagde: "Er det No'omi?"
20. Men hun sagde til dem: "Kald mig ikke No'omi; kald mig Mara",
thi den Alm�gtige har voldet mig megen bitter Smerte!
21. Rig drog jeg herfra, og fattig har HERREN f�rt mig tilbage.
Hvorfor kalder I mig No'omi, n�r HERREN har vidnet imod mig og
den Alm�gtige tilskikket mig Ulykke?"
22. S�ledes vendte No'omi tilbage fra Moabiternes Land tillige med
sin S�nnekone, Moabiterinden Rut, og de kom til Betlehem f�rst
p� Bygh�sten.
*08/02 Rut 2
1. No'omi havde en Sl�gtning p� sin Mands Side, en formuende Mand
af Elimeleks Sl�gt ved Navn Boaz.
2. En Dag sagde Moabiterinden Rut til No'omi: "Jeg vil g� ud i
Marken og sanke Aks efter den, for hvis �jne jeg finder N�de."
Hun svarede hende: "Ja, g�r det, min Datter!"
3. S� gik hun hen og sankede Aks p� Marken efter H�stfolkene; og
det traf sig, at Marken tilh�rte Boaz, som var af Elimeleks
Sl�gt.
4. Boaz kom just g�ende fra Betlehem; han sagde da til H�stfolkene:
"HERREN v�re med eder!" Og de svarede: "HERREN velsigne dig!"
5. Derp� sagde Boaz til den Karl, som havde Opsyn med H�stfolkene:
"Hvor h�rer denne unge Kvinde hjemme?"
6. Karlen, som havde Opsyn med H�stfolkene, svarede: "Det er en
moabitisk Pige; det er hende, som fulgte med No'omi tilbage fra
Moab;
7. hun sagde: Lad mig f� Lov at sanke og samle Aks blandt Negene
efter H�stfolkene! S� kom hun og har holdt ud lige fra i Morges
tidlig til nu uden at unde sig et �jebliks Hvile."
8. Da sagde Boaz til Rut: "H�r, min Datter! Du skal ikke g� hen og
sanke Aks p� nogen anden Mark! Nej, g� ikke herfra, men hold dig
til mine Piger her;
9. hold �je med, hvor de h�ster p� Marken, og g� bag efter. Jeg har
p�lagt Karlene, at de ikke m� fortr�dige dig; og bliver du
t�rstig, kan du g� hen til Karrene og drikke af det, Karlene
�ser op!"
10. Da faldt hun p� sit Ansigt, b�jede sig til Jorden og sagde til
ham: "Hvorledes har jeg fundet N�de for dine �jne, s� du viser
mig Velvilje, sk�nt jeg er fremmed?"
11. Boaz svarede hende: "Man har fortalt mig alt, hvad du har v�ret
for din Svigermoder efter din Mands D�d, hvorledes du forlod din
Fader og din Moder og dit F�dreland for at drage til et Folk, du
ikke tidligere kendte;
12. HERREN geng�lde dig, hvad du har gjort, og din L�n blive rigelig
fra HERREN, Israels Gud, under hvis Vinger du kom og s�gte Ly!"
13. Hun sagde: "S� har jeg da fundet N�de for dine �jne, Herre,
siden du har tr�stet mig og talt venligt til din Tr�lkvinde,
sk�nt jeg ikke er s� meget som en af dine Tr�lkvinder!"
14. Ved Spisetid sagde Boaz til hende: "Kom herhen og spis med og
dyp din Bid i Eddiken!" S� satte hun sig hos H�stfolkene, og han
rakte hende s� meget ristet Korn, at hun kunde spise sig m�t og
endda levne.
15. Da hun rejste sig for at sanke Aks, b�d Boaz sine Karle: "Lad
hende ogs� sanke mellem Negene og forn�rm hende ikke;
16. I kan ogs� tr�kke nogle Aks ud af Knipperne til hende og lade
dem ligge, s� hun kan sanke dem op, og I m� ikke sk�nde p�
hende!"
17. S� sankede hun Aks p� Marken lige til Aften; og da hun t�rskede,
hvad hun havde sanket, var det omtrent en Efa Byg.
18. Derp� tog hun det og gik til Byen, og hendes Svigermoder s�,
hvad hun havde sanket; og Rut tog og gav hende, hvad hun havde
levnet efter at have spist sig m�t.
19. Da sagde hendes Svigermoder til hende: "Hvor har du sanket Aks i
Dag, hvor har du v�ret? Velsignet v�re han, der viste dig
Velvilje!" S� fortalte hun sin Svigermoder, hvem hun havde v�ret
hos, og sagde: "Den Mand, jeg var hos i Dag, hedder Boaz!"
20. Da sagde No'omi til sin S�nnekone: "HERREN, som ikke har
unddraget de levende og d�de sin Miskundhed, velsigne ham!" Og
No'omi sagde fremdeles til hende: "Den Mand er en n�r Sl�gtning
af os; han er en af vore L�sere."
21. Moabiterinden Rut sagde: "Han sagde ogs� til mig: Hold dig kun
til mine Folk, indtil de er helt f�rdige med min H�st!"
22. Da sagde No'omi til sin S�nnekone: "Du g�r ret, min Datter. i at
f�lge med hans Piger, at man ikke skal volde dig Men p� en anden
Mark!"
23. S� holdt hun sig til Boazs Piger og sankede Aks der, indtil
Bygh�sten og Hvedeh�sten var til Ende; og hun blev boende hos
sin Svigermoder.
*08/03 Rut 3
1. Men hendes Svigermoder No'omi sagde til hende: "Min Datter, skal
jeg ikke s�ge at skaffe dig et Hjem, hvor du kan f� det godt?
2. Nu vel! Boaz, hvis Piger du var sammen med, er vor Sl�gtning;
se, han kaster i Nat Byg p� T�rskepladsen;
3. tv�t dig nu og salv dig, tag dine Kl�der p� og g� ned p�
T�rskepladsen; men lad ikke Manden m�rke noget til dig, f�r han
er f�rdig med at spise og drikke;
4. n�r han da l�gger sig, m�rk dig s� Stedet, hvor han l�gger sig,
og g� hen og l�ft Kappen op ved hans F�dder og l�g dig der, s�
skal han nok sige dig, hvad du skal g�re!"
5. Hun svarede: "Jeg vil g�re alt. hvad du siger!"
6. S� gik hun ned p� T�rskepladsen og gjorde alt, hvad hendes
Svigermoder havde p�lagt hende.
7. Da Boaz havde spist og drukket og var vel tilpas, gik han hen og
lagde sig ved Korndyngen; s� gik hun sagte hen og l�ftede Kappen
op ved hans F�dder og lagde sig der.
8. Ved Midnatstide blev Manden opskr�mt og b�jede sig frem, og se,
da l� der en Kvinde ved hans F�dder.
9. Da sagde han: "Hvem er du?" Og hun svarede: "Jeg er Rut, din
Tr�lkvinde! Bred Fligen af din Kappe ud over din Tr�lkvinde; thi
du er L�ser!"
10. Da sagde han: "HERREN velsigne dig, min Datter! Den Godhed, du
nu sidst har udvist, overg�r den, du f�r udviste, at du nu ikke
er g�et efter de unge M�nd, hverken fattige eller rige!"
11. S� frygt nu ikke, min Datter! Alt, hvad du siger, vil jeg g�re
imod dig; thi enhver i mit Folks Port ved, at du er en dygtig
Kvinde.
12. Det er rigtigt. at jeg er din L�ser, men der er en anden, som er
n�rmere end jeg.
13. Bliv nu her i Nat; og hvis han i Morgen vil l�se dig, godt, s�
lad ham g�re det; men er han uvillig til at l�se dig, g�r jeg
det, s� sandt HERREN lever. Bliv kun liggende, til det bliver
Morgen!"
14. S� blev hun liggende ved hans F�dder til Morgen; men hun stod
op, f�r det ene Menneske endnu kunde kende det andet, thi han
t�nkte: "Det m� ikke rygtes, at en Kvinde er kommet ud p�
T�rskepladsen!"
15. Derp� sagde han: "Tag og hold det Kl�de frem, du har over dig!"
Og da hun holdt det frem, afm�lte han seks M�l Byg og lagde det
p� hende. S� gik hun ind i Byen.
16. Da hun kom til sin Svigermoder, sagde denne: "Hvorledes gik det,
min datter?" S� fortalte hun hende alt, hvad Manden havde gjort
imod hende,
17. og sagde; "Disse seks M�l Byg gav han mig med de Ord: Du skal
ikke komme tomh�ndet til din Svigermoder!"
18. Da sagde hun: "Hold dig nu rolig, min Datter, indtil du f�r at
vide, hvilket Udfald Sagen f�r; thi den Mand under sig ikke Ro,
f�r han f�r Sagen afgjort endnu i Dag!"
*08/04 Rut 4
1. Boaz var imidlertid g�et op til Byporten og havde sat sig der.
Og se, den L�ser, Boaz havde talt om, kom netop forbi. Da
tiltalte han ham og sagde: "Kom og s�t dig her!" Da den anden
kom og satte sig,
2. fik han fat i ti af Byens �ldste og sagde: "S�t eder her!" Og de
satte sig der.
3. Da sagde han til L�seren: "Den Marklod, som tilh�rte vor
Sl�gtning Elimelek, vil No'omi, der er kommet tilbage fra Moab,
s�lge.
4. Derfor t�nkte jeg, at jeg vilde lade dig det vide og sige: K�b
den i Overv�relse af dem, der sidder her, og mit Folks �ldste!
Vil du l�se den, s� g�r det; men vil du ikke, s� sig til, at jeg
kan vide det; thi der er ingen anden til at l�se end du og
derefter jeg selv!" Han svarede: "Jeg vil l�se den!"
5. Da sagde Boaz: "Men samtidig med at du k�ber Marken af No'omi,
k�ber du ogs� Moabiterinden Rut, den afd�des Enke, for at rejse
den afd�des Navn over hans Arvelod!"
6. Da svarede L�seren: "S� kan jeg ikke blive L�ser, da jeg derved
vilde skade min egen Arvelod. L�s du, hvad jeg skulde l�se, thi
jeg kan ikke!"
7. Nu havde man i gamle Dage i Israel den Skik til Stadf�stelse af
L�sning og Byttehandel, at man trak sin Sko af og gav den anden
Part den; s�ledes blev en Sag vidnefast i Israel.
8. Idet nu L�seren sagde til Boaz: "K�b du den!" trak han derfor
sin Sko af.
9. Da sagde Boaz til de �ldste og alle dem, der var til Stede: "I
er i Dag Vidner p�, at jeg k�ber alt, hvad der tilh�rte
Elimelek, og alt, hvad der tilh�rte Kiljon og Malon, af No'omi;
10. og tillige k�ber jeg mig Moabiterinden Rut, Malons Enke, til
Hustru for at rejse den afd�des Navn over hans Arvelod, at den
afd�des Navn ikke skal udslettes blandt hans Br�dre og fra hans
Hjemstavns Port; I er Vidner i Dag!"
11. Da sagde alle Folkene, som var i Byporten, og de �ldste: "Vi er
Vidner! HERREN lade den Kvinde, der nu drager ind i dit Hus,
blive som Rakel og Lea, de to, der byggede Israels Hus. Bliv
m�gtig i Efrata, og dit Navn vorde priset i Betlehem!
12. M�tte dit Hus blive som Perezs Hus, ham, Tamar f�dte Juda, ved
de Efterkommere, HERREN giver dig af denne unge Kvinde!"
13. S� �gtede Boaz Rut, og hun blev hans Hustru; og da han gik ind
til hende, lod HERREN hende blive frugtsommelig, og hun f�dte en
S�n.
14. Da sagde Kvinderne til No'omi: "Lovet v�re HERREN, som ikke lod
dig uden L�ser i Dag, og hans Navn skal prises i Israel.
15. Han blive din Tr�ster og Fors�rger i din Alderdom; thi din
S�nnekone, som viste dig K�rlighed, har f�dt ham, hun, som er
dig mere v�rd end syv S�nner!"
16. Da tog No'omi Barnet i sin Favn, og hun blev dets Fostermoder.
17. Og Naboerskerne gav ham Navn, idet de sagde: "No'omi har f�et en
S�n!" Og de kaldte ham Obed. Han blev Fader til Davids Fader
Isaj.
18. Dette er Perezs Sl�gtebog: Perez avlede Hezron,
19. Hezron avlede Ram, Ram avlede Amminadab,
20. Amminadab avlede Nahasjon, Nahasjon avlede Salmon,
21. Salmon avlede Boaz, Boaz avlede Obed,
22. Obed avlede Isaj, og Isaj avlede David.
*09/ 1.Samuel
*09/01 1.Samuel 1
1. Der var en Mand fra Ramatajim, en Zufit fra Efraims Bjerge ved
Navn Elkana, en S�n af Jerobam, en S�n af Elihu, en S�n af Tohu,
en S�n af Zuf, en Efraimit.
2. Han havde to Hustruer; den ene hed Hanna, den anden Peninna;
Peninna havde B�rn, men Hanna ikke.
3. Denne Mand drog hvert �r op fra sin By for at tilbede H�rskarers
HERRE og ofre til ham i Silo, hvor Elis to S�nner Hofni og
Pinehas Var Pr�ster for HERREN.
4. En Dag ofrede nu Elkana han plejede at give sin Hustru Peninna
og alle hendes S�nner og D�tre flere Dele,
5. men sk�nt han elskede Hanna, gav han hende kun een Del, fordi
HERREN havde tillukket hendes Moderliv;
6. hendes Medbejlerske tilf�jede hende ogs� grove Kr�nkelser for
den Skam, at HERREN havde tillukket hendes Moderliv.
7. S�ledes gik det �r efter �r: hver Gang de drog op til HERRENs
Hus, kr�nkede hun hende s�ledes s� skete det, at hun gr�d og
ikke vilde spise.
8. Da sagde hendes Mand Elkana til hende: "Hanna, hvorfor gr�der
du, og hvorfor spiser du ikke? Hvorfor er du mismodig? Er jeg
dig ikke mere v�rd end ti S�nner?"
9. Men da de havde holdt M�ltid i Silo, stod Hanna op og tr�dte hen
for HERRENs �syn, medens Pr�sten Eli sad p� sin Stol ved en af
D�rstolperne i HERRENs Hus;
10. og i sin V�nde bad hun under heftig Gr�d til HERREN
11. og aflagde det L�fte: "H�rskarers HERRE! Hvis du vil se til din
Tjenerindes N�d og komme mig i Hu og ikke glemme din Tjenerinde,
men give din Tjenerinde en S�n, s� vil jeg give ham til HERREN
alle hans Levedage, og ingen Ragekniv skal komme p� hans Hoved!"
12. S�ledes bad hun l�nge for HERRENs �syn, og Eli iagttog hendes
Mund;
13. men da Hanna talte ved sig selv, s� kun hendes L�ber bev�gede
sig, og hendes Stemme ikke kunde h�res, troede Eli, at hun var
beruset,
14. og sagde til hende: "Hvor l�nge vil du g� og v�re drukken? Se at
komme af med din Rus!"
15. Men Hanna svarede: "Nej, Herre! Jeg er en h�rdt pr�vet Kvinde;
Vin og st�rk Drik har jeg ikke drukket; jeg ud�ste kun min Sj�l
for HERRENs �syn.
16. Regn ikke din Tr�lkvinde for en d�rlig Kvinde! Nej, hele Tiden
har jeg talt ud af min dybe Kummer og Kvide!"
17. Eli svarede: "G� bort i Fred! Israels Gud vil give dig, hvad du
har bedt ham om!"
18. Da sagde hun: "M�tte din Tr�lkvinde finde N�de for dine �jne!"
S� gik Kvinden sin Vej , og hun spiste og s� ikke l�nger
forgr�mmet ud.
19. N�ste Morgen stod de tidligt op og kastede sig ned for HERRENs
�syn; og s� vendte de tilbage og kom hjem til deres Hus i Rama.
Og Elkana kendte sin Hustru Hanna, og HERREN kom hende i Hu;
20. og hun blev frugtsommelig og f�dte en S�n �ret efter og gav ham
Navnet Samuel; "thi," sagde hun, "jeg har bedt mig ham til hos
HERREN!"
21. Da Elkana nu med hele sit Hus drog op for at bringe HERREN det
�rlige Offer og sit L�fteoffer,
22. drog Hanna ikke med; thi hun sagde til sin Mand: "Jeg vil vente,
til Drengen er v�nnet fra, s� vil jeg bringe ham derhen, for at
han kan stedes for HERRENs �syn og blive der for stedse!"
23. Da sagde hendes Mand Elkana til hende : "G�r, som du synes!
Bliv her, indtil du har v�nnet ham fra! M�tte HERREN kun g�re
dit Ord til Virkelighed!" S� blev Kvinden hjemme og ammede sin
S�n, indtil hun v�nnede ham fra.
24. Men da hun havde v�nnet ham fra, tog hun ham med, desuden en
tre�rs Tyr, en Efa Mel og en Dunk Vin, og hun kom til HERRENs
Hus i Silo og havde Drengen med.
25. Da nu Tyren var slagtet, kom Drengens Moder til Eli
26. og sagde: "H�r mig, Herre! S� sandt du lever, Herre, jeg er den
Kvinde, som stod her ved din Side og bad til HERREN.
27. Om denne Dreng bad jeg, og HERREN gav mig, hvad jeg bad ham om.
28. Derfor vil jeg ogs� overlade ham til HERREN; hele sit Liv skal
han v�re overladt til HERREN!" Og hun lod ham blive der for
HERRENs �syn.
*09/02 1.Samuel 2
1. Da bad Hanna og sagde: Mit Hjerte jubler over HERREN, mit Horn
er l�ftet ved min Gud, min Mund vidt opladt mod mine Fjender,
jeg gl�der mig over din Frelse.
2. Der er ingen Hellig som HERREN, nej, der er ingen uden dig, der
er ingen Klippe som vor Gud
3. V�r varsomme med eders store Ord, Fr�khed undslippe ej eders
Mund! Thi en vidende Gud er HERREN, og Gerninger vejes af ham.
4. Heltes Bue er brudt, men segnende omgjorder sig med Kraft;
5. m�tte lader sig leje for Br�d, men sultnes Slid h�rer op; den
ufrugtbare f�der syv, men den med de mange vansm�gter.
6. HERREN d�der, g�r levende, f�rer ned i D�dsriget og f�rer op;
7. HERREN g�r fattig, g�r rig, han nedb�jer
8. han rejser ringe af St�vet, af Skarnet l�fter han fattige for at
b�nke og give dem �respladsen. Thi HERRENs er Jordens S�jler,
Jorderig bygged han p� dem
9. Han vogter sine frommes Skridt, men gudl�se omkommer i M�rket;
thi ingen vinder Sejr ved egen kraft.
10. HERREN - hans Fjender forf�rdes, den H�jeste tordner i Himmelen,
HERREN d�mmer den vide Jord! Han sk�nker sin Konge Kraft, l�fter
sin Salvedes Horn!
11. S� drog hun til Rama, men Drengen gjorde Tjeneste for HERREN
under Pr�sten Elis Tilsyn.
12. Men Elis S�nner var Niddinger; de �nsede hverken HERREN
13. eller Pr�stens Ret over for Folket. Hver Gang en Mand bragte et
Slagtoffer, kom Pr�stens Tjener, medens K�det kogte, med en
tregrenet Gaffel i H�nden
14. og stak den ned i Karret, Krukken, Kedelen eller Gryden, og alt,
hvad Gaffelen fik med op, tog Pr�sten for sin Del. S�ledes bar
de sig ad over for alle de Israelitter, som kom til Silo for at
ofre der.
15. Eller ogs� kom Pr�stens Tjener, f�r de bragte Fedtet som
R�goffer, og sagde til Manden, som ofrede: "Giv Pr�sten K�d til
at stege; han tager ikke mod kogt K�d af dig, kun r�t!"
16. Sagde Manden nu til ham: "F�rst m� Fedtet bringes som R�goffer,
bagefter kan du tage s� meget, du lyster!" svarede han: "Nej,
giv mig det nu, ellers tager jeg det med Magt!"
17. Og de unge M�nds Synd var s�re stor for HERRENs �syn, idet de
viste Ringeagt for HERRENs Offergaver.
18. Imidlertid gjorde Samuel Tjeneste for HERRENs �syn; og Drengen
var if�rt en linned Efod.
19. Hans Moder lavede hvert �r en lille Kappe til ham og bragte ham
den, n�r hun drog op med sin Mand for at ofre det �rlige Offer.
20. Og Eli velsignede Elkana og hans Hustru og sagde: "HERREN give
dig Afkom af denne Kvinde til Geng�ld for ham, hun overlod
HERREN!" S� gik de hjem igen.
21. Og HERREN s� til Hanna, og hun blev frugtsommelig og f�dte tre
S�nner og to D�tre. Men Drengen Samuel voksede op hos HERREN.
22. Eli var meget gammel, og da han h�rte, hvorledes hans S�nner
behandlede hele Israel, og at de l� hos Kvinderne, som gjorde
Tjeneste ved Indgangen til �benbaringsteltet,
23. sagde han til dem: "Hvorfor g�r I s�danne Ting, som jeg h�rer
alt Folket tale om?
24. B�r eder dog ikke s�ledes ad, mine S�nner! Thi det er ikke noget
godt Rygte, jeg h�rer g� fra Mund til Mund i HERRENs Folk.
25. N�r en Mand synder mod en anden, d�mmer Gud dem imellem; men
synder en Mand mod HERREN, hvem kan da optr�de som Dommer til
Gunst for ham?" Men de br�d sig ikke om deres Faders Advarsel,
thi HERREN vilde deres D�d.
26. Men Drengen Samuel voksede til og gik stadig frem i Yndest b�de
hos HERREN og Mennesker.
27. Da kom en Guds Mand til Eli og sagde: S� siger HERREN: "Se, jeg
�benbarede mig for dit F�drenehus, dengang de var Tr�lle for
Faraos Hus i �gypten,
28. og jeg udvalgte det af alle Israels Stammer til at g�re
Pr�stetjeneste for mig, til at tr�de op p� mit Alter for at
t�nde Offerild og til at b�re Efod for mit �syn; og jeg tildelte
dit F�drenehus alle Israeliternes Ildofre.
29. Hvor kan du da se ondt til mit Slagtoffer og Afgr�deoffer, som
jeg har p�budt, og �re dine S�nner fremfor mig, idet l g�r eder
tilgode med det bedste at alle mit Folk Israels Offergaver!
30. Derfor lyder det fra HERREN, Israels Gud: Vel har jeg sagt, at
dit Hus og dit F�drenehus for stedse skulde f�rdes for mit �syn;
men nu, lyder det fra HERREN, v�re det langt fra mig! Nej, dem,
som �rer mig, vil jeg �re, og de, som ringeagter mig, skal
besk�mmes.
31. Se, den Tid skal komme, da jeg, afhugger din og dit F�drenehus's
Arm, s� ingen i dit Hus skal blive gammel;
32. og du skal se ondt til alt det gode, HERREN g�r mod Israel, og
ingen Sinde skal nogen i din Sl�gt blive gammel.
33. Kun en eneste af din Sl�gt vil jeg undlade at bortrydde fra mit
Alter for at lade hans �jne hent�res og hans Sj�l vansm�gte: men
alle de andre i din Sl�gt skal d� for Menneskers Sv�rd.
34. Og det Tegn, du f�r derp�, skal v�re det, der overg�r dine to
S�nner Hofni og Pinehas: P� een Dag skal de begge d�.
35. Men jeg vil udv�lge mig en trofast Pr�st; han skal handle efter
mit Hjerte og mit Sind, og ham vil jeg bygge et varigt Hus, s�
han altid skal f�rdes for min Salvedes �syn.
36. Da skal enhver, som er tilbage af din Sl�gt, komme og kaste sig
til Jorden for ham for at f� en Skilling eller en Skive Br�d, og
han skal sige: Und mig dog Plads ved et af dine Pr�steskaber,
for at jeg kan have en Bid Br�d at spise!"
*09/03 1.Samuel 3
1. Den unge Samuel gjorde s� Tjeneste for HERREN under Elis
Tilsyn. HERRENs Ord var sparsomt i de Dage, et Syn var sj�ldent.
2. Ved den Tid - engang da Eli, hvis �jne var begyndt at blive
svage, s� han ikke kunde se, l� p� sin vante Plads,
3. og Guds Lampe endnu ikke var g�et ud, og Samuel l� og sov i
HERRENs Helligdom, hvor Guds Ark stod -
4. kaldte HERREN: "Samuel, Samuel!" Han svarede: "Her er jeg!"
5. Og han l�b hen til Eli og sagde: "Her er jeg, du kaldte p� mig!"
Men han sagde: "Jeg kaldte ikke; l�g dig kun hen igen!" Og han
gik hen og lagde sig.
6. Da kaldte HERREN atter: "Samuel, Samuel!" Og han gik hen til Eli
og sagde: "Her er jeg, du kaldte p� mig!" Men han sagde: "Jeg
kaldte ikke, min S�n; l�g dig kun hen igen!"
7. Samuel havde nemlig endnu ikke l�rt HERREN at kende, og HERRENs
Ord var endnu ikke �benbaret ham.
8. Da kaldte HERREN atter for tredje Gang p� Samuel, og han stod
op, gik hen til Eli og sagde: "Her er jeg, du kaldte p� mig!" S�
sk�nnede Eli, at det var HERREN, der kaldte p� Drengen.
9. Og Eli sagde til Samuel: "L�g dig hen igen, og hvis han kalder
p� dig, s� sig: Tal, HERRE, din Tjener h�rer!" S� gik Samuel hen
og lagde sig p� sin Plads.
10. Da kom HERREN og tr�dte hen til ham og kaldte ligesom de forrige
Gange: "Samuel, Samuel!" Og Samuel svarede: "Tal, din Tjener
h�rer!"
11. S� sagde HERREN til Samuel: "Se, jeg vil lade noget ske i
Israel, som skal f� det til at ringe for begge �rer p� enhver,
som h�rer derom.
12. P� den Dag vil jeg lade alt, hvad jeg har talt om Elis Sl�gt,
opfyldes p� ham, alt fra f�rst til sidst.
13. Du skal kundg�re ham, at jeg har d�mt hans Sl�gt for evigt,
fordi han vidste, at hans S�nner ringeagtede Gud, og dog ikke
talte dem alvorligt til.
14. Derfor har jeg svoret over Elis Hus: Visselig, Elis Hus's Br�de
skal aldrig i Evighed sones ved Slagtofre eller Afgr�deofre!"
15. Samuel blev nu liggende til Morgen, og tidligt n�ste Morgen
�bnede han D�ren til HERRENs Hus; men Samuel turde ikke omtale
Synet for Eli.
16. Da kaldte Eli p� Samuel og sagde: "Min S�n Samuel!" Han svarede:
"Her er jeg!"
17. Da sagde han: "Hvad var det,han sagde til dig? D�lg det ikke for
mig! Gud ramme dig b�de med det ene og det andet, hvis du d�lger
noget af, hvad han sagde!"
18. S� fortalte Samuel ham det hele uden at d�lge noget. Da sagde
han: "Han er HERREN; han g�re,hvad ham tykkes bedst!"
19. Samuel voksede nu til og HERREN var med ham og lod ikke et
eneste af sine Ord falde til Jorden.
20. Og hele Israel fra Dan til Be'ersjeba forstod, at Samuel
virkelig var kaldet til HERRENs Profet.
21. Og HERREN vedblev at lade sig til Syne i Silo; thi HERREN
�benbarede sig for Samuel. 4,1 Og Samuels Ord n�ede ud til hele
Israel.
*09/04 1.Samuel 4
1. Og Israel rykkede ud til Kamp imod Filisterne og lejrede sig ved
Eben-Ezer, medens Filisterne lejrede sig ved Afek.
2. Filisterne stillede sig op til Kamp mod Israel, og Kampen blev
hed; Israel blev sl�et af Filisterne, og de dr�bte i Slaget p�
�ben Mark omtrent 4OOO Mand.
3. Da Folket kom tilbage til Lejren, sagde Israels �ldste: "Hvorfor
lod HERREN os i Dag bukke under for Filisterne? Lad os hente vor
Guds Ark i Silo, for at han kan v�re i vor Midte og fri os af
vore Fjenders H�nd!"
4. S� sendte Folket Bud til Silo og hentede H�rskarers HERREs Pagts
Ark, han, som troner over Keruberne; og Elis to S�nner Hofni og
Pinehas fulgte med Guds Pagts Ark.
5. Da nu HERRENs Pagts Ark kom til Lejren, br�d hele Israel ud i et
v�ldigt Jubelr�b, s� Jorden rystede derved.
6. Og da Filisterne h�rte Jubelr�bet, sagde de: "Hvad er det for et
v�ldigt Jubelr�b i Hebr�ernes Lejr?" Og de fik at vide, at
HERRENs Ark var kommet til Lejren.
7. Da blev Filisterne bange, thi de t�nkte: "Gud er kommet i
Lejren!" Og de sagde: "Ve os! Sligt er ikke h�ndet f�r!
8. Ve os! Hvem skal fri os af denne v�ldige Guds H�nd? Det er den
Gud, som slog �gypterne med alle H�nde Plager og Pest.
9. Tag eder nu sammen og v�r M�nd, Filistere, for at I ikke skal
komme til at tr�lle for Hebr�erne, som de har tr�llet for eder;
v�r M�nd og k�mp!"
10. S� begyndte Filisterne Kampen, og Israel blev sl�et, og de
flygtede hver til sit; Nederlaget blev meget stort; der faldt
30000 Mand af det israelitiske Fodfolk,
11. Guds Ark blev gjort til Bytte, og Elis to S�nner Hofni og
Pinehas faldt.
12. En Benjaminit l�b bort fra Slaget og n�ede samme Dag til Silo
med s�nderrevne Kl�der og Jord p� sit Hoved.
13. Da han kom derhen, se, da sad Eli p� sin Stol ved Porten og
spejdede hen ad Vejen; thi hans Hjerte var uroligt for Guds Ark.
Da Manden s� kom ind i Byen og fortalte det, opl�ftede hele Byen
et Skrig,
14. og Eli h�rte Skriget og sagde: "Hvad er det for en Larm?" Og
Manden skyndte sig hen og fortalte Eli det.
15. Men Eli var otte og halvfemsindstyve �r gammel, og hans �jne var
blevet sl�ve, s� han ikke kunde se.
16. Og Manden sagde til Eli: "Det er mig, som kommer fra Slaget; jeg
flygtede fra Slaget i Dag!" Da spurgte han: "Hvorledes er det
g�et, min S�n?"
17. Og Budbringeren svarede: "Israel flygtede for Filisterne, og
Folket led et stort Nederlag; ogs� begge dine S�nner Hofni og
Pinehas er faldet, og Guds Ark er taget!"
18. Og da han n�vnede Guds Ark, faldt Eli bagl�ns ned af Stolen ved
Siden af Porten og br�kkede Halsen og d�de; thi Manden var
gammel og tung. Han havde v�ret Dommer for Israel i fyrretyve
�r.
19. Men da hans S�nnekone, Pinehas's Hustru, der var h�jt
frugtsommelig, h�rte Efterretningen om, at Guds Ark var taget,
og at hendes Svigerfader og hendes Mand var d�de, sank hun om og
f�dte, thi Veerne kom over hende.
20. Da hun l� p� sit yderste, sagde de omst�ende Kvinder: "Frygt
ikke, du har f�dt en S�n!" Men hun svarede ikke og �nsede det
ikke.
21. Og hun kaldte drengen Ikabod, idet hun sagde: "Borte er Israels
Herlighed!" Dermed hentydede hun til, at Guds Ark var taget, og
til sin Svigerfader og sin Mand.
22. Hun sagde: "Borte er Israels Herlighed, thi Guds Ark er taget!"
*09/05 1.Samuel 5
1. Filisterne tog da Guds Ark og bragte den fra Eben Ezer til
Asdod.
2. Og Filisterne tog Guds Ark og bragte den ind i Dagons Hus og
stillede den ved Siden af Dagon.
3. Men tidligt n�ste Morgen, da Asdoditerne gik ind i Dagons Hus,
se, da var Dagon faldet n�segrus til Jorden foran HERRENs
Ark. De tog da Dagon og stillede ham p� Plads igen.
4. Men da de kom tidligt n�ste Morgen, se, da var Dagon faldet
n�segrus til Jorden foran HERRENs Ark; Hovedet og begge H�nder
var sl�et af og l� p� T�rskelen; kun Kroppen var tilbage af ham.
5. Derfor undg�r Dagons Pr�ster og alle, som g�r ind i dagons Hus,
endnu den Dag i Dag at tr�de p� Dagons T�rskel i Asdod.
6. Og HERRENs H�nd l� tungt p� Asdoditerne; han bragte Ford�rvelse
over dem, og med Pestbylder slog han Asdod og Egnen der omkring.
7. Da Asdoditerne sk�nnede, hvorledes det hang sammen, sagde de:
"Israels Guds Ark m� ikke blive hos os, thi hans H�nd tager
h�rdt p� os og p� Dagon, vor Gud!"
8. De sendte da Bud og kaldte alle Filisterfyrsterne sammen hos sig
og sagde: "Hvad skal vi g�re med Israels Guds Ark?" De svarede:
"Israels Guds Ark skal flyttes til Gat!" S� flyttede de Israels
Guds Ark;
9. men efter at de havde flyttet den derhen, ramte HERRENs H�nd
Byen, s� de grebes af stor R�dsel; og han slog Indbyggerne i
Byen, sm� og store, s� der br�d Pestbylder ud p� dem.
10. De sendte da Guds Ark til Ekron; men da Guds Ark kom til Ekron,
r�bte Ekroniterne: "De har flyttet Israels Guds Ark over til mig
for at bringe D�d over mig og mit Folk!"
11. Og de sendte Bud og kaldte alle Filisterfyrsterne sammen og
sagde: "Send Israels Guds Ark bort og lad den komme hen igen,
hvor den har hjemme, for at den ikke skal bringe D�d over mig og
mit folk!"Thi der var kommet D�dsangst over hele Byen, Guds H�nd
l� s�re tungt p� den.
12. De M�nd, som ikke d�de, blev sl�et med Pestbylder, s� at
Klager�bet fra Byen n�ede op til Himmelen.
*09/06 1.Samuel 6
1. Efter at HERREN Ark havde v�ret i Filisternes Land syv M�neder,
2. lod Filisterne Pr�sterne og Sandsigerne kalde og sagde: "Hvad
skal vi g�re med HERRENs Ark? Lad os f� at vide, hvorledes vi
skal b�re os ad, n�r vi sender den hen, hvor den har hjemme!"
3. De svarede: "N�r I sender Israels Guds Ark tilbage, m� I ikke
sende den bort uden Gave; men I skal give den en Sonegave med
tilbage; s� bliver I raske og skal f� at vide, hvorfor hans H�nd
ikke vil vige fra eder!"
4. De spurgte da: "Hvilken Sonegave skal vi give den med tilbage?"
Og de sagde: "Fem Guldbylder og fem Guldmus svarende til Tallet
p� Filisterfyrsterne; thi det er en og samme Plage, der har ramt
eder og eders Fyrster;
5. I skal efterg�re eders Bylder og Musene, som h�rger eders Land,
og s�ledes give Israels Gud �ren; m�ske vil han da tage sin H�nd
bort fra eder, eders Gud og eders Land.
6. Hvorfor vil I forh�rde eders Hjerte, som �gypterne og Farao
forh�rdede deres Hjerte? Da han viste dem sin Magt, m�tte de da
ikke lade dem rejse, s� de kunde drage af Sted?
7. Tag derfor og lav en ny Vogn og tag to diegivende K�er, som ikke
har b�ret �g, sp�nd K�erne for Vognen og tag Kalvene fra dem og
driv dem hjem;
8. tag s� HERRENs Ark og s�t den p� Vognen, l�g de Guldting, I
giver den med i Sonegave, i et Skrin ved Siden af og send den s�
af Sted.
9. L�g siden M�rke til, om den tager Vejen hjem ad Bet-Sjemesj til,
thi s� er det ham, som har voldt os denne store Ulykke; i modsat
Fald ved vi, at det ikke var hans H�nd, som ramte os, men at det
var en H�ndelse!"
10. M�ndene gjorde da s�ledes; de tog to diegivende K�er og sp�ndte
dem for Vognen, men Kalvene lukkede de inde i Stalden.
11. Derp� satte de HERRENs Ark p� Vognen tillige med Skrinet med
Guldmusene og Bylderne.
12. Men K�erne gik den slagne Vej ad Bet-Sjemesj til; under
ustandselig Br�len fulgte de stadig den samme Vej uden at b�je
af til h�jre eller venstre, og Filisterfyrsterne fulgte med dem
til Bet-Sjemesj's Landem�rke.
13. Da Bet-Sjemesjiterne, der var ved at h�ste Hvede i Dalen, s� op
og fik �je p� Arken, l�b de den glade i M�de;
14. og da Vognen var kommet til Bet-Sjemesjiten Jehosjuas Mark,
standsede den. Der l� en stor Sten; de huggede da Tr�et af
Vognen i Stykker og ofrede K�erne som Br�ndoffer til HERREN.
15. Og Leviterne l�ftede HERRENs Ark ned tillige med Skrinet med
Guldtingene, der stod ved Siden af, og satte den p� den store
Sten, og M�ndene i Bet-Sjemesj bragte den Dag Br�ndofre og
ofrede Slagtofre til HERREN.
16. Da de fem Filisterfyrster havde set det, vendte de ufort�vet
tilbage til Ekron.
17. Dette er de Guldbylder, Filisterne lod f�lge med i Sonegave til
HERREN: For Asdod een, for Gaza een, for Askalon een, for Gat
een og for Ekron een.
18. Guldmusene svarede til Tallet p� alle Filisterbyerne, der
tilh�rte de fem Fyrster, b�de de bef�stede Byer og Landsbyerne.
Vidne derom er den Dag i Dag den store Sten p� Bet-Sjemesjifen
Jehosjuas Mark, hvorp� de satte HERRENs Ark.
19. Men Jekonjas Efterkommere havde ikke taget Del i
Bet-Sjemesjiternes Gl�de over at se HERRENs Ark; derfor
ihjelslog han halvfjerdsindstyve M�nd iblandt dem. Da s�rgede
Folket, fordi HERREN havde sl�et s� mange af dem ihjel;
20. og Bet-Sjemesjiterne sagde:"Hvem kan best� for HERRENs, denne
hellige Guds, �syn? Og hvor vil han drage hen fra os?"
21. Og de sendte Bud til Indbyggerne i Kirjat-Jearim og lod sige:
"Filisterne har sendt HERRENs Ark tilbage. Kom herned og hent
den op til eder!" 7-1. Da kom M�ndene fra Kirjat-Jearim og
hentede HERRENs Ark op til sig og bragte den til Abinadabs Hus
p� H�jen; og hans S�n El'azar helligede de til at vogte HERRENs
Ark.
*09/07 1.Samuel 7
2. Fra den Dag Arken fik sin Plads i Kirjat Jerim gik der lang Tid;
der gik tyve �r, og hele Israels Hus sukkede efter HERREN.
3. Da sagde Samuel til hele Israels Hus: "Hvis I vil omvende eder
til HERREN af hele eders Hjerte, skil eder s� af med de fremmede
Guder og Astarterne; vend eders Hu til HERREN og dyrk ham alene,
s� vil han fri eder af Filisternes H�nd!"
4. Derp� skilte Israeliterne sig af, med Ba'alerne og Astarterne og
dyrkede HERREN alene.
5. Da sagde Samuel: "Kald hele Israel sammen i Mizpa, s� vil jeg
bede til HERREN for eder!"
6. S� samlede de sig i Mizpa og �ste Vand og udg�d det for HERRENs
�syn, og de fastede den Dag og sagde der: "Vi har syndet mod
HERREN!" Derp� d�mte Samuel Israeliterne i Mizpa.
7. Da Filisterne h�rte, at Israeliterne havde samlet sig i Mizpa,
drog Filisterfyrsterne op imod Israel; og da Israeliterne h�rte
det, blev de bange for Filisterne.
8. Og Israeliterne sagde til Samuel: "Hold ikke op med at r�be til
HERREN vor Gud, at han m� frelse os af Filisternes H�nd!"
9. Da tog Samuel et diende Lam og bragte HERREN det som Br�ndoffer,
som Heloffer; og Samuel r�bte til HERREN for Israel, og HERREN
b�nh�rte ham.
10. Medens Samuel var i F�rd med at bringe Br�ndofferet, rykkede
Filisterne frem til Kamp mod Israel,men HERREN sendte den Dag et
v�ldigt Tordenvejr over Filisterne og bragte dem i Uorden, s� de
blev sl�et af Israel;
11. og Israels M�nd rykkede ud fra Mizpa, satte efter Filisterne og
huggede dem ned lige til neden for Bet-Kar.
12. Derp� tog Samuel en Sten og stillede den op mellem Mizpa og
Jesjana; og han kaldte den Eben-Ezer, idet han sagde: "Hidtil
har HERREN hjulpet os!"
13. S�ledes bukkede filisterne under, og de faldt ikke mere ind i
Israels Land, men HERRENs H�nd l� tungt p� Filisterne, s� l�nge
Samuel levede.
14. De Byer, Filisterne havde taget, fik Israel tilbage, fra Ekron
til Gat; ogs� Landet der omkring frarev Israeliterne Filisterne;
og der var Fred mellem Israel og Amoriterne.
15. Samuel var Dommer i Israel, s� l�nge han levede;
16. han plejede �rlig at drage rundt til Betel, Gilgal og Mizpa og
d�mme Israeliterne p� alle disse Steder;
17. derefter kom han hjem til Rama; thi der havde han sit Hjem, og
der d�mte han Israel. Og han byggede HERREN et Alter der.
*09/08 1.Samuel 8
1. Da Samuel var blevet gammel, satte han sine S�nner til Dommere
over Israel;
2. hans f�rstef�dte S�n hed Joel og hans anden S�n Abija; de d�mte
i Be'ersjeba.
3. Men hans S�nner vandrede ikke i hans Spor; de lod sig lede af
egen Fordel, tog imod Bestikkelse og b�jede Retten.
4. Da kom alle Israels �ldste sammen og begav sig til Samuel i Rama
5. og sagde til ham: "Se, du er blevet gammel, og dine S�nner
vandrer ikke i dit Spor. S�t derfor en Konge over os til at
d�mme os, ligesom alle de andre Folk har det!"
6. Men det vakte Samuels Mishag, at de sagde: "Giv os en Konge, som
kan d�mme os!" Og Samuel bad til HERREN.
7. Da sagde HERREN til Samuel: "Ret dig i et og alt efter, hvad
Folket siger, thi det er ikke dig, de vrager, men det er mig, de
vrager som deres Konge.
8. Ganske som de har handlet imod mig, lige siden jeg f�rte dem ud
af �gypten og indtil denne Dag, idet de forlod mig og dyrkede
andre Guder, s�ledes handler de ogs� imod dig.
9. Men ret dig nu efter dem; dog skal du indtr�ngende advare dem og
lade dem vide, hvad Ret den Konge skal have, som skal herske
over dem!"
10. S� forebragte Samuel Folket, som kr�vede en Konge af ham, alle
HERRENs Ord
11. og sagde: "Denne Ret skal den Konge have, som skal herske over
eder: Eders S�nner skal han tage og s�tte ved sin Vogn og sine
Heste, s� de m� l�be foran hans Vogn,
12. og s�tte dem til Tusindf�rere og Halvhundredf�rere og til at
pl�je og h�ste for ham og lave hans Krigsredskaber og Vognt�j.
13. Eders D�tre skal han tage til at blande Salver, koge og bage.
14. De bedste af eders Marker, Ving�rde og Oliventr�er skal han tage
og give sine Folk.
15. Af eders S�d og Vinh�st skal han tage Tiende og give sine
Hofm�nd og Tjenere.
16. De bedste af eders Tr�lle og Tr�lkvinder, det bedste af eders
Hornkv�g og �sler skal han tage og bruge til sit eget Arbejde.
17. Af eders Sm�kv�g skal han tage Tiende; og I selv skal blive hans
Tr�lle.
18. Og n�r l da til den Tid klager over eders Konge, som I har valgt
eder, s� vil HERREN ikke b�nh�re eder!"
19. Folket vilde dog ikke rette sig efter Samuel, men sagde: "Nej,
en Konge vil vi have over os,
20. vi vil have det som alle de andre Folk; vor Konge skal d�mme os
og drage ud i Spidsen for os og f�re vore Krige!"
21. Da Samuel havde h�rt alle Folkets Ord. forebragte han HERREN
dem;
22. og HERREN sagde til Samuel: "Ret dig efter dem og s�t en Konge
over dem!" Da sagde Samuel til Israels M�nd: "G� hjem, hver til
sin By!"
*09/09 1.Samuel 9
1. I Benjamin var der en Mand ved Navn Kisj, en S�n af Abiel, en
S�n af Zeror, en S�n af Bekorat, en S�n af Afia, en Benjaminit,
en formuende Mand.
2. Han havde en S�n ved Navn Saul, statelig og smuk, ingen blandt
Israeliterne var smukkere end han; han var et Hoved h�jere end
alt Folket.
3. Engang var nogle af Sauls Fader Kisjs �sler blevet borte, og
Kisj sagde da til sin S�n Saul: "Tag en af Karlene med og g� ud
og s�g efter �slerne!"
4. De gik s� f�rst gennem Efraims Bjerge og Sjalisja egnen, men
fandt dem ikke; derefter gik de gennem Sja'alimegnen, men der
var de heller ikke; derp� gik de gennem Benjamins Land, men
fandt dem ikke.
5. Da de kom til Zufegnen, sagde Saul til Karlen, som var med ham:
"Kom, lad os vende hjem, for at min Fader ikke skal holde op med
at t�nke p� �slerne og i Stedet blive urolig for os!"
6. Men han svarede ham: "Se, i Byen der bor en Guds Mand, en anset
Mand; hvad han siger, sker altid. Lad os nu g� derhen, m�ske kan
han give os Besked ang�ende det, vi g�r om."
7. Da sagde Saul til Karlen: "Ja, lad os g� derhen! Men hvad skal
vi give Manden? Thi vi har ikke mere Br�d i vore Tasker, og
nogen Gave har vi ikke at give den Guds Mand. Hvad har vi?"
8. Karlen svarede atter Saul: "Se, jeg har en kvart Sekel S�lv, den
kan du give den Guds Mand; s� siger han os nok Besked om det, vi
g�r om."
9. Fordum sagde man i Israel, n�r man gik hen for at r�dsp�rge Gud:
"Kom, lad os g� til Seeren!" Thi hvad man nu til Dags kalder en
Profet, kaldte man fordum en Seer.
10. Da sagde Saul til Karlen: "Du har Ret! Kom, lad os g� derhen!"
S� gik de hen til Byen, hvor den Guds Mand boede.
11. Som de nu gik ad Vejen op til Byen, traf de nogle unge Piger,
der gik ud for at �se Vand, og de spurgte dem: "Er Seeren her?"
12. De svarede dem: "Ja, han er foran; han kom til Byen lige nu.
Folket ofrer nemlig i Dag et Slagtoffer p� Offerh�jen.
13. N�r I blot g�r ind i Byen, kan I tr�ffe ham, f�r han g�r op p�
Offerh�jen til M�ltidet; thi Folket spiser ikke, f�r han kommer,
da han skal velsigne Slagtofferet; s� f�rst spiser de indbudne.
G� nu op til Byen, thi netop nu kan I tr�ffe ham!"
14. De gik s� op til Byen; og som de gik ind igennem Porten, kom
Samuel g�ende imod dem p� Vej op til Offerh�jen.
15. HERREN havde Dagen f�r Sauls Komme �bnet Samuels �re og sagt:
16. "I Morgen ved denne Tid sender jeg en Mand til dig fra Benjamins
Land; ham skal du salve til Fyrste over mit Folk Israel; han
skal frelse mit Folk fra Filisternes H�nd; thi jeg har givet Agt
p� mit Folks N�d, dets Klager�b har n�et mig!"
17. Og straks da Samuel fik �je p� Saul, sagde HERREN til ham: "Se,
der er den Mand, om hvem jeg sagde til dig: Han skal herske over
mit Folk!"
18. Da tr�dte Saul hen til Samuel midt i Porten og sagde: "V�r s�
god at sige mig, hvor Seerens Hus er!"
19. Samuel svarede: "Seeren det er mig; g� i Forvejen op p�
Offerh�jen; du skal spise sammen med mig i Dag; i Morgen skal
jeg f�lge dig p� Vej og kundg�re dig alt, hvad der er i dit
Hjerte;
20. for �slerne, som for tre Dage siden blev borte for dig, skal du
ikke �ngste dig; de et fundet. Men til hvem st�r alt Israels
Beg�r uden til dig og hele dit F�drenehus?"
21. Da svarede Saul: "Er jeg ikke fra Benjamin, Israels mindste
Stamme? Og min Sl�gt er den ringeste af alle Benjamins Stammes
Sl�gter. Hvor kan du da tale s�ledes til mig?"
22. Men Samuel tog Saul og hans Karl, f�rte dem til Gildesalen og
gav dem Plads �verst blandt de indbudne der var omtrent tredive
M�nd
23. og Samuel sagde til Kokken: "R�k mig det Stykke, jeg gav dig og
sagde, du skulde l�gge til Side!"
24. Da tog Kokken K�llen og satte den for Saul. Og Samuel sagde:
"Se, K�det st�r for dig, spis! Thi til den fastsatte Tid har man
ventet dig, for at du kunde spise sammen med de indbudne." S�
spiste Saul sammen med Samuel den Dag.
25. Derp� steg de ned fra Offerh�jen fil Byen, og der blev redt til
Saul p� Taget.
26. S� lagde han sig til Hvile. Tidligt om Morgenen, da Morgenr�den
br�d frem, r�bte Samuel til Saul oppe p� Taget: "St� op, jeg vil
f�lge dig p� Vej!" Da stod Saul op, og han og Samuel gik ud
sammen,
27. Men da de p� Nedvejen var kommet til Udkanten af Byen, sagde
Samuel til Saul: "Sig til Karlen, at han skal g� i Forvejen! Men
bliv du st�ende et �jeblik, s� vil jeg kundg�re dig Guds Ord!"
*09/10 1.Samuel 10
1. Da tog Samuel Olieflasken og udg�d Olien over hans Hoved,
kyssede ham og sagde: "Har HERREN ikke salvet dig til Fyrste
over sit Folk Israel? Du skal herske over HERRENs Folk og frelse
det fra dets Fjender. Og dette skal v�re dig Tegnet p�, at
HERREN har salvet dig til Fyrste over sin Arv:
2. N�r du i Dag g�r fra mig, skal du tr�ffe to M�nd ved Rakels Grav
ved Benjamins Gr�nse i Zelza, og de skal sige til dig: �slerne,
du gik ud at lede efter, er fundet; dem har din Fader sl�et af
Tanke, men nu er han urolig for eder og siger: Hvad skal jeg
g�re for min S�n?
3. Og n�r du er g�et et Stykke l�ngere frem og kommer til
Taboregen, skal du tr�ffe tre M�nd, som er p� Vej op til Gud i
Betel; den ene b�rer tre Kid, den anden tre Br�dkager og den
tredje en Dunk Vin;
4. de skal hilse p� dig og give dig to Br�dkager, som du skal tage
imod.
5. Derefter kommer du til Guds Gibea, hvor Filisternes Foged bor;
og n�r du kommer hen til Byen, vil du st�de p� en Flok Profeter,
som kommer ned fra Offerh�jen i profetisk Henrykkelse til
Harpers, Paukers, Fl�jters og Citres Klang;
6. s� vil HERRENs �nd overv�lde dig, s� du falder i profetisk
Henrykkelse sammen med dem, og du skal blive til et andet
Menneske.
7. N�r disse Tegn indtr�ffer for dig, kan du trygt g�re, hvad der
falder for; thi Gud er med dig.
8. Og du skal g� i Forvejen ned til Gilgal; s� kommer jeg ned til
dig for at bringe Br�ndofre og ofre Takofre. Syv Dage skal du
vente, til jeg kommer og kundg�r dig, hvad du skal g�re!"
9. Da han derp� vendte sig for at g� bort fra Samuel, gav Gud ham
et helt andet Hjerte, og alle disse Tegn indtraf samme Dag.
10. Da han kom hen til Gibea, se, da kom en Flok Profeter ham i
M�de, og Guds �nd overv�ldede ham, og han faldt i profetisk
Henrykkelse midt iblandt dem.
11. Og da alle, som kendte ham fra tidligere Tid, s� ham i profetisk
Henrykkelse sammen med Profeterne, sagde de til hverandre: "Hvad
g�r der af Kisjs S�n? Er ogs� Saul iblandt Profeterne?"
12. S� sagde en der fra Stedet: "Hvem er vel deres Fader?" Derfor
blev det et Mundheld: "Er ogs� Saul iblandt Profeterne?"
13. Da hans profetiske Henrykkelse var ovre, gik han til Gibea.
14. Sauls Farbroder spurgte da ham og Karlen: "Hvor har I v�ret
henne?" Han svarede: "Ude at lede efter �slerne; og da vi ikke
fandt dem, gik vi hen til Samuel."
15. Da sagde Sauls Farbroder: "Fort�l mig, hvad Samuel sagde til
eder!"
16. Saul svarede: "Han fortalte os, at �slerne var fundet!" Men hvad
Samuel havde sagt om Konged�mmet, fortalte han ham ikke.
17. Derp� st�vnede Samuel Folket sammen hos HERREN i Mizpa;
18. og han sagde til Israeliterne: "S� siger HERREN, Israels Gud:
Jeg f�rte Israel op fra �gypten og frelste eder af �gypternes
H�nd og fra alle de Riger, som plagede eder.
19. Men nu vrager I eders Gud, som var eders Frelser i alle eders
Ulykker og Tr�ngsler, og siger: Nej, en Konge skal du s�tte over
os! S� tr�d nu frem for HERRENs �syn Stamme for Stamme og Sl�gt
for Sl�gt!"
20. Derp� lod Samuel alle Israels Stammer tr�de frem, og Loddet
ramte Benjamins Stamme.
21. S� lod han Benjamins Stamme tr�de frem Sl�gt for Sl�gt, og
Matris Sl�gt ramtes. S� lod han Matris Sl�gt tr�de frem Mand for
Mand, og Saul, Kisjs S�n, ramtes. Men da man ledte efter ham,
var han ikke til at finde.
22. Da adspurgte de p� ny HERREN: "Er Manden her?" Og HERREN
svarede: "Se, han holder sig skjult ved Trosset."
23. S� l�b de hen og hentede ham der; og da han tr�dte ind imellem
Folket, var han et Hoved h�jere end alt Folket.
24. Da sagde Samuel til hele Folket: "Ser I ham, HERREN har udvalgt?
Hans Lige findes ikke i alt Folket!" Og hele Folket br�d ud i
Jubelskrig og r�bte: "Kongen leve!"
25. Derp� fremsagde Samuel Konged�mmets Ret for Folket og optegnede
den i en Bog, som han lagde hen for HERRENs �syn. S� lod Samuel
hele Folket g� hver til sit:
26. ogs� Saul gik til sit Hjem i Gibea, og de tapre M�nd, hvis
Hjerte Gud r�rte, gik med ham.
27. Men nogle Niddinger sagde: "Hvor skulde denne kunne hj�lpe os?"
Og de ringeagtede ham og bragte ham ingen Hyldingsgave. Men han
var, som han var d�v.
*09/11 1.Samuel 11
1. Siden efter drog Ammoniten Nahasj op og belejrede Jabesj i
Gilead. Da sagde alle M�ndene i Jabesj til Nahasj: "Slut Pagt
med os, s� vil vi underkaste os!"
2. Men Ammoniten Nahasj svarede: "Ja, p� det Vilk�r vil jeg slutte
Pagt med eder, at jeg m� stikke det h�jre �je ud p� enhver af
eder til Forsm�delse for hele Israel!"
3. Da sagde de �ldste i Jabesj til ham: "Giv os syv Dages Frist, s�
vi kan sende Bud rundt i hele Israels Land; hvis s� ingen kommer
os til Hj�lp, vil vi overgive os til dig!"
4. Da Sendebudene kom til Sauls Gibea og forebragte Folket Sagen,
brast hele Folket i Gr�d.
5. Og se, Saul kom netop hjem med sine Okser fra Marken, og han
spurgte: "Hvad er der i Vejen med Folket, siden det gr�der?" De
fortalte ham da, hvad M�ndene fra Jabesj havde sagt;
6. og da Saul h�rte det, overv�ldede Guds �nd ham, og hans Vrede
blussede heftigt op.
7. S� tog han et Spand Okser og s�nderhuggede dem, sendte Folk ud
med Stykkerne i hele Israels Land og lod sige: "Hvis nogen ikke
f�lger Saul og Samuel, skal der handles s�ledes med hans Okser!"
Da faldt en HERRENs R�dsel over Folket, s� de alle som een drog
ud.
8. Og han m�nstrede dem i Bezek, og der var 300000 Israeliter og
30000 Jud�ere.
9. Derp� sagde han til Sendebudene, som var kommet: "S�ledes skal I
sige til M�ndene i Jabesj i Gilead: I Morgen, n�r Solen begynder
at br�nde, skal I f� Hj�lp!" Da Sendebudene kom og meddelte
M�ndene i Jabesj det, blev de glade.
10. Og M�ndene i Jabesj sagde: "I Morgen vil vi overgive os til
eder, s� kan I g�re med os, hvad I finder for godt!"
11. Dagen efter delte Saul H�ren i tre Afdelinger, og de tr�ngte ind
i Lejren ved Morgenvagten og huggede ned blandt Ammoniterne, til
det blev hedt; og de, som undslap, splittedes til alle Sider, s�
ikke to og to blev sammen.
12. Da sagde Folket til Samuel: "Hvem var det, som sagde: Skal Saul
v�re Konge over os? Bring os de M�nd, at vi kan sl� dem ihjel!"
13. Men Saul sagde: "I Dag skal ingen sl�s ihjel; thi i Dag har
HERREN givet Israel Sejr!"
14. Da sagde Samuel til Folket: "Kom, lad os g� til Gilgal og
gentage Kongevalget der!"
15. S� gik hele Folket til Gilgal og gjorde Saul til Konge for
HERRENs �syn der i Gilgal, og de bragte Takofre der for Herrens
�syn. Og Saul og alle Israels M�nd var h�jlig glade.
*09/12 1.Samuel 12
1. Da sagde Samuel til hele Israel: "Se, jeg har f�jet eder i alt,
hvad I har bedt mig om, og sat en Konge over eder.
2. Se, nu f�rdes Kongen for eders Ansigt; jeg er gammel og gr�, og
mine S�nner er nu iblandt eder; men jeg har f�rdedes for eders
Ansigt fra min Ungdom indtil i Dag.
3. Se, her st�r jeg; viden imod mig i HERRENs og hans, Salvedes
P�h�r! Hvis Okse har jeg taget? Hvis �sel har jeg taget? Hvem
har jeg, undertrykt? Hvem har jeg gjort Uret? Af hvem har jeg
taget Gave og derfor lukket �jnene? I s� Fald vil jeg give eder
Erstatning!"
4. Da sagde de: "Du har ikke undertrykt os eller gjort os Uret
eller taget noget fra nogen."
5. Derp� sagde han til dem: "S� er HERREN i Dag Vidne over for
eder, ogs� hans Salvede er Vidne, at I ikke har fundet noget hos
mig." De sagde: "Ja!"
6. Da sagde Samuel til Folket: "HERREN er Vidne, han, som udrustede
Moses og Aron og f�rte eders F�dre op fra �gypten.
7. S� tr�d nu frem, at jeg kan g� i Rette med eder for HERRENs �syn
og kundg�re eder alle de Gerninger, HERREN i sin Retf�rdigher
har �vet mod eder og eders F�dre.
8. Da Jakob og hans S�nner var kommet til �gypten, og �gypterne
plagede dem, r�bte eders F�dre til HERREN, og HERREN sendte
Moses og Aron, som f�rte eders F�dre ud af �gypten, og han lod
dem bos�tte sig her.
9. Men de glemte HERREN deres Gud; derfor prisgav han dem til Kong
Jabin af Hazors H�rf�rer Sisera, til Filisterne og til Moabs
Konge, s� de angreb dem.
10. Da r�bte de til HERREN og sagde: Vi har syndet, thi vi forlod
HERREN og dyrkede Ba'alerne og Astarterne; men fri os nu af vore
Fjenders H�nd, s� vil vi dyrke dig!
11. S� sendte HERREN Jerubba'al, Barak, Jefta og Samuel; og han
friede eder af eders Fjenders H�nd rundt om, s� I kunde bo i
Tryghed.
12. Men da I s� Ammoniterkongen Nahasj rykke frem imod eder, sagde I
til mig: Nej, en Konge skal herske over os uagtet HERREN eders
Gud var eders Konge!
13. Og nu, her st�r Kongen, som I har valgt og kr�vet; se, HERREN
har sat en Konge over eder!
14. Hvis I frygter HERREN og tjener ham, adlyder hans R�st og ikke
er genstridige mod HERRENs Bud, men f�lger HERREN eders Gud,
b�de I og Kongen, som har f�et Herred�mmet over eder, da skal
det g� eder vel.
15. Adlyder I derimod ikke HERRENs R�st, men er genstridige mod
HERRENs Bud, da skal HERRENs H�nd ramme eder og eders Konge og
�del�gge eder.
16. Tr�d nu frem og se den v�ldige Gerning, HERREN vil �ve for eders
�jne!
17. Har vi ikke Hvedeh�st nu? Men jeg vil r�be til HERREN, at han
skal sende Torden og Regn, for at I kan kende og se, at det i
HERRENs �jne var en stor Br�de I begik, da I kr�vede en Konge!"
18. Derp� r�bte Samuel til HERREN, og HERREN sendte samme Dag Torden
og Regn. Da frygtede hele folket s�re for HERREN og Samuel,
19. og hele Folket sagde til Samuel: "Bed for dine Tr�lle til HERREN
din Gud, at vi ikke skal d�, fordi vi til vore andre Synder har
f�jet den Br�de at kr�ve en Konge!"
20. Da sagde Samuel til Folket: "Frygt ikke! Vel har I �vet al den
Synd; men vend eder nu ikke fra HERREN, tjen ham af hele eders
Hjerte
21. og vend eder ikke til dem, som er Tomhed og hverken kan hj�lpe
eller frelse, fordi de er Tomhed.
22. Thi for sit store Navns Skyld vil HERREN ikke forst�de sit Folk,
da det jo har behaget HERREN at g�re eder til sit Folk.
23. Det v�re ogs� langt fra mig at synde mod HERREN og h�re op med
at bede for eder; jeg vil ogs� vise eder den gode og rette Vej;
24. men frygt HERREN og tjen ham oprigtigt af hele eders Hjerte; thi
se, hvor store Ting han gjorde imod eder!
25. Men hvis I handler ilde, skal b�de I og eders Konge g� til
Grunde!"
*09/13 1.Samuel 13
1. Saul var....�r ved sin Tronbestigelse, og han herskede i....�r
over Israel.
2. Saul udvalgte sig 3000 Mand af Israel; af dem var 2000 hos Saul
i Mikmas og i Bjergene ved Betel, 1000 hos Jonatan i Gibea i
Benjamin; Resten af Krigerne lod han g� hver til sit.
3. Da f�ldede Jonatan Filisternes Foged i Geba. Det kom nu
Filisterne for �re, at Hebr�erne havde revet sig l�s. Men Saul
havde ladet st�de i Hornet hele Landet over,
4. og hele Israel h�rte, at Saul havde f�ldet Filisternes Foged, og
at Israel havde vakt Filisternes Vrede. Og Folket st�vnedes
sammen i Gilgal til at f�lge Saul,
5. men Filisterne havde samlet sig til Kamp mod Israel, 3000
Stridsvogne, 6000 Ryttere og Fodfolk s� talrigt som Sandet ved
Havets Bred, og de drog op og lejrede sig i Mikmas lige over for
Bet-Aven.
6. Da Israels M�nd sk�nnede, hvilken Fare de var i thi Folket blev
tr�ngt, skjulte Folket sig i Huler, Jordhuller, Klipperevner,
Gruber og Cisterner
7. eller gik over Jordans Vadesteder til Gads og Gileads Land. Men
Saul var endnu i Gilgal, og hele Folket fulgte ham med Frygt i
Sind.
8. Han ventede syv Dage til den Tid, Samuel havde fastsat; men
Samuel kom ikke til Gilgal. Da Folket s� spredte sig og forlod
Saul,
9. sagde han: "Bring Br�ndofferet og Takofrene hen til mig!" S�
ofrede han Br�ndofferet.
10. Men lige som han var f�rdig med at ofre Br�ndofferet, se, da kom
Samuel, og Saul gik ham i M�de for at hilse p� ham.
11. Da sagde Samuel: "Hvad har du gjort!" Saul svarede: "Jeg s�, at
Folket spredte sig og forlod mig, men du kom ikke til den
fastsatte Tid, og Filisterne samlede sig ved Mikmas;
12. s� t�nkte jeg: Nu drager Filisterne ned til Gilgal imod mig, og
jeg har endnu ikke vundet HERRENs Gunst; da tog jeg Mod til mig
og bragte Br�ndofferet!"
13. Samuel sagde til Saul: "T�beligt har du handlet. Hvis du havde
holdt den Befaling, HERREN din Gud gav dig, vilde HERREN nu have
grundf�stet dit Konged�mme over Israel til evig Tid;
14. men nu skal dit Konged�mme ikke best�. HERREN har uds�gt sig en
Mand efter sit Hjerte, og ham har HERREN kaldet til Fyrste over
sit Folk, fordi du ikke holdt, hvad HERREN b�d dig!"
15. Derp� br�d Samuel op og gik bort fra Gilgal; men den
tilbageblevne Del af Folket drog op i F�lge med Saul for at
st�de til Krigerne, og de kom fra Gilgal til Gibea i
Benjamin. Da m�nstrede Saul de Folk, han havde hos sig, omtrent
600 Mand;
16. og Saul og hans S�n Jonatan og de Folk, de havde hos sig, l� i
Geba i Benjamin, medens Filisterne l� lejret i Mikmas.
17. Fra Filisternes Lejr drog s� en Skare ud i tre Afdelinger for at
plyndre; den ene Afdeling drog i Retning af Ofra til Sjualegnen,
18. den anden i Retning af Bet Horon og den tredje i Retning af den
H�j, som rager op over Zeboimdalen, ad �rkenen til.
19. Men der fandtes ingen Smede i hele Israels Land; thi Filisterne
havde t�nkt, at Hebr�erne ellers kunde lave sig Sv�rd og Spyd;
20. derfor m�tte hele Israel drage ned til Filisterne for at f�
hv�sset deres Plovjern, Hakker, �kser eller Pigk�ppe;
21. det kostede en Pim at f� slebet Plovjem og Hakker og en
Tredjedel Sekel for �kser og for at inds�tte Pig.
22. S�ledes fandtes der, den Dag Slaget stod ved Mikmas, hverken
Sv�rd eller Spyd hos nogen af Krigerne, som var hos Saul og
Jonatan; kun Saul og hans S�n Jonatan havde V�ben.
*09/14 1.Samuel 14
23. Filisternes Forpost rykkede frem til Mikmaspasset. 14-1. Da
h�ndte det en Dag, at Sauls S�n Jonatan sagde til sin
V�bendrager: "Kom, lad os g� over til Filisternes Forpost her
lige overfor!" Men til sin Fader sagde han intet derom.
2. Saul sad just ved Udkanten af Geba under Granat�bletr�et ved
T�rskepladsen, og folkene, som var hos ham, var omtrent 600
Mand.
3. Og Ahija, en S�n af Ahitub, der var Broder til Ikabod, en S�n af
Pinehas, en S�n af Eli, HERRENs Pr�st i Silo, bar Efoden. Men
Folkene vidste intet om, at Jonatan var g�et.
4. I Passet, som Jonatan s�gte at komme over for at angribe
Filisternes Forpost, springer en Klippespids frem p� hver Side;
den ene hedder Bozez, den anden Sene.
5. Den ene Spids rager i Vejret p� Nordsiden ud for Mikmas, den
anden p� Sydsiden ud for Geba.
6. Jonatan sagde da til V�bendrageren: "Kom, lad os g� over til
disse uomsk�rnes Forpost; m�ske vil HERREN st� os bi, thi intet
hindrer HERREN i at give Sejr, enten der er mange eller f�!"
7. V�bendrageren svarede: "G�r, hvad du har i Sinde! Jeg g�r med;
som du vil, vil ogs� jeg!"
8. Da sagde Jonatan: "Vi s�ger nu at komme over til de M�nd og
s�rger for, at de f�r os at se.
9. Hvis de s� siger til os: St� stille, vi kommer hen til eder! s�
bliver vi st�ende, hvor vi st�r, og g�r ikke op til dem.
10. Men siger de: Kom op til os! g�r vi derop; thi s� har HERREN
givet dem i vor H�nd; det skal v�re vort Tegn!"
11. Da nu Filisternes Forpost fik �je p� dem, sagde Filisterne: "Se,
der kommer nogle Hebr�ere krybende ud af de Jordhuller, de har
skjult sig i!"
12. Og M�ndene, der stod p� Forpost, r�bte til Jonatan og hans
V�bendrager: "Kom op til os, s� skal vi l�re jer!" Da sagde
Jonatan til V�bendrageren: "F�lg med derop, thi HERREN har givet
dem i Israels H�nd!"
13. S� klatrede Jonatan op p� H�nder og F�dder, og V�bendrageren
bagefter. Da flygtede de for Jonatan; og han huggede dem ned, og
V�bendrageren fulgte efter og gav dem D�dsst�det;
14. og i f�rste Omgang f�ldede Jonatan og hans V�bendrager henved
tyve Mand p� en Str�kning af omtrent en halv Dags Pl�jeland.
15. Da opstod der R�dsel b�de i og uden for Lejren. og alle
Krigerne, b�de Forposten og Strejfskaren, sloges med R�dsel;
tilmed kom der et Jordsk�lv, og det fremkaldte en Guds R�dsel.
16. Men da Sauls Udkigsm�nd i Geba i Benjamin s� derhen, opdagede
de, at det b�lgede hid og did i Lejren.
17. Da sagde Saul til sine Folk: "Hold M�nstring og se efter, hvem
af vore der er g�et bort!" Og ved M�nstringen viste det sig, at
Jonatan og hans V�bendrager manglede.
18. Da sagde Saul til Ahija: "Bring Efoden hid!" Han bar nemlig
dengang Efoden foran Israel.
19. Men medens Saul talte med Pr�sten, blev Forvirringen i
Filisternes Lejr st�rre og st�rre. Saul sagde da til Pr�sten:
"Lad det kun v�re!"
20. Og alle Sauls Krigere samlede sig om ham, og da de kom til
Kamppladsen, se, da var den enes Sv�rd l�ftet mod den andens, og
alt var i stor Forvirring.
21. Og de Hebr�ere, som tidligere havde st�et under Filisterne og
havde gjort dem H�rf�lge, faldt fra og sluttede sig til Israel,
som fulgte Saul og Jonatan.
22. Og da de israelitiske M�nd, som havde skjult sig i Efraims
Bjerge, h�rte, at Filisterne var p� Flugt, satte ogs� de efter
dem for at bek�mpe dem.
23. S�ledes gav HERREN Israel Sejr den Dag. Da Kampen havde strakt
sig hen forbi Bet Horon -
24. alle Krigerne var med Saul, omtrent 10000 Mand, og Kampen bredte
sig over Efraims Bjerge begik Saul den Dag en stor D�rskab, idet
han tog Folket i Ed og sagde: "Forbandet v�re hver den, som
nyder noget f�r Aften, f�r jeg f�r taget H�vn over mine
Fjender!" Og alt Folket afholdt sig fra at spise.
25. Der fandtes nogle Bikager p� Marken,
26. og da Folket kom til Bikagerne, var Bierne borte; men ingen
f�rte H�nden til Munden; thi Folket frygtede Eden.
27. Jonatan havde dog ikke h�rt, at hans Fader tog Folket i Ed, og
han rakte Spidsen af den Stav, han havde i H�nden, ud, dyppede
den i en Bikage og f�rte H�nden til Munden; derved fik hans �jne
atter Glans.
28. Da tog en af Krigerne til Orde og sagde: "Din Fader tog Folket i
Ed og sagde: Forbandet v�re hver den, som nyder noget i Dag! Og
dog var Folket udmattet."
29. Men Jonatan sagde: "Min Fader styrter Landet i Ulykke! Se, hvor
mine �jne fik Glans, fordi jeg n�d den Smule Honning!
30. Nej, havde Folket blot i bag spist dygtigt af Byttet, det tog
fra Fjenden! Thi nu blev Filisternes Nederlag ikke stort."
31. De slog da den Dag Filisterne fra Mikmas til Ajjalon, og Folket
var meget udmattet.
32. Derfor kastede Folket sig over Byttet, tog Sm�kv�g, Hornkv�g og
Kalve og slagtede dem p� Jorden og spiste K�det med Blodet i.
33. Da meldte man det til Saul og sagde: "Se, Folket synder mod
HERREN ved at spise K�det med Blodet i!" Og han sagde: "I
forbryder eder! V�lt mig en stor Sten herhen!"
34. Derp� sagde Saul: "G� rundt iblandt Folket og sig til dem:
Enhver skal bringe sin Okse eller sit F�r hen til mig og slagte
det her! S� kan I spise; men synd ikke mod HERREN ved at spise
K�det med Blodet i!" Da bragte hver og en af Folket, hvad han
havde, og slagtede det der.
35. Og Saul byggede HERREN et Alter; det var det f�rste Alter, han
byggede HERREN.
36. Derp� sagde Saul: "Lad os drage ned efter Filisterne i Nat og
udplyndre dem, f�r Dagen gryr, og ikke lade nogen af dem blive
tilbage!" De svarede: "G�r, hvad du under for godt!" Men Pr�sten
sagde: "Lad os her tr�de frem for Gud!"
37. S� r�dspurgte Saul Gud:"Skal jeg drage ned efter Filisterne?
Vil du give dem i Israels H�nd?" Men han svarede ham ikke den
Dag.
38. Da sagde Saul: "Kom hid, alle Folkets �verster, og se efter,
hvad det er for en Synd, der er beg�et i Dag;
39. thi s� sandt HERREN lever, han, som har givet Israel Sejr: Om
det s� er min S�n Jonatan, der har beg�et den, skal han d�!" Men
ingen af Folket svarede.
40. Da sagde han til hele Israel: "I skal v�re den ene Part, jeg og
min S�n Jonatan den anden!" Folket svarede Saul: "G�r, hvad du
finder for godt!"
41. Derp� sagde Saul til HERREN: "Israels Gud! Hvorfor svarer du
ikke din Tjener i Dag? Hvis Skylden ligger hos mig eller min S�n
Jonatan, HERRE, Israels Gud, s� lad Urim komme frem; men ligger
den hos dit Folk Israel, s� lad Tummim komme frem!" Da ramtes
Jonatan og Saul af Loddet, men Folket gik fri.
42. Saul sagde da: "Kast Lod mellem mig og min S�n Jonatan!" S�
ramtes Jonatan.
43. Da sagde Saul til Jonatan: "Sig mig, hvad du har gjort!" Jonatan
svarede: "Jeg n�d lidt Honning p� Spidsen af Staven, jeg havde i
H�nden. Se, jeg er rede til at d�!"
44. Da sagde Saul: "Gud ramme mig b�de med det ene og det andet! Du
skal visselig d�, Jonatan!"
45. Men Folket sagde til Saul: "Skal Jonatan d�, han, som har vundet
Israel denne store Sejr? Det v�re langt fra! S� sandt HERREN
lever, ikke et H�r skal krummes p� hans Hoved; thi med Guds
Hj�lp vandt han Sejr i Dag!" Da udl�ste Folket Jonatan, og han
blev friet fra D�den.
46. Men Saul holdt op med at forf�lge Filisterne og drog hjem,
medens Filisterne trak sig tilbage til deres Land.
47. Da Saul havde vundet Konged�mmet over Israel, f�rte han Krig med
alle sine Fjender rundt om, Moab, Ammoniterne, Edom, Kongen af
Zoba og Filisterne, og Sejren fulgte ham overalt, hvor han
vendte sig hen.
48. Han udf�rte Heltegerninger, slog Amalek og befriede Israel fra
dem, som h�rgede det.
49. Sauls S�nner var Jonatan, Jisjvi og Malkisjua; af hans to D�tre
hed den f�rstef�dte Merab og den yngste Mikal.
50. Sauls Hustru hed Ahinoam, en Datter af Ahim�z; hans H�rf�rer hed
Abiner, en S�n af Sauls Farbroder Ner;
51. Sauls Fader Kisj og Abners Fader Ner var S�nner af Abiel.
52. Men Krigen med Filisterne var h�rd, lige s� l�nge Saul levede;
og hver Gang Saul traf en heltemodig og tapper Mand, knyttede
han ham til sig.
*09/15 1.Samuel 15
1. Samuel sagde til Saul: "Det var mig, HERREN sendte for at salve
dig til konge over hans Folk Israel; lyd nu HERRENs R�st.
2. S� siger H�rskarers HERRE: Jeg vil straffe Amalek for, hvad de
gjorde mod Israel, da de stillede sig i Vejen for det p�
Vandringen op fra �gypten.
3. Drag derfor hen og sl� Amalek og l�g Band p� dem og p� alt, hvad
der tilh�rer dem; sk�n dem ikke, men dr�b b�de M�nd og Kvinder,
B�rn og diende, Okser og F�r, Kameler og �sler!"
4. S� st�vnede Saul Folket sammen og m�nstrede dem i Telaim, 200000
Mand Fodfolk og 10000 Mand af Juda.
5. Derp� drog Saul mod Amaleks By og lagde Baghold i Dalen.
6. Men Saul sagde til Keniterne: "Skil eder fra Amalekiterne og g�
eders Vej, for at jeg ikke skal udrydde eder sammen med dem; I
viste jo Venlighed mod alle Israeliterne, dengang de drog op fra
�gypten!" S� trak Keniterne sig tilbage fra Amalek.
7. Og Saul slog Amalek fra Havila til Sjur, som ligger �sten for
�gypten,
8. og tog Kong Agag af Amalek levende til Fange. P� alt Folket
lagde han Band og huggede dem ned med Sv�rdet;
9. men Saul og Folket sk�nede Agag og det bedste af Sm�kv�get og
Hornkv�get, de fede og veln�rede Dyr, alt det bedste; de vilde
ikke l�gge Band p� dem,men p� alt det d�rlige og v�rdil�se Kv�g
lagde de Band.
10. Da kom HERRENs Ord til Samuel s�ledes:
11. "Jeg angrer, at jeg gjorde Saul til Konge; thi han har vendt sig
fra mig og ikke holdt mine Befalinger!" Da vrededes Samuel og
r�bte til HERREN hele Natten.
12. N�ste Morgen tidlig, da Samuel vilde g� Saul i M�de, blev der
meldt ham: "Saul kom til Karmel og rejste sig et Mindesm�rke
der; s� vendte han om og drog videre ned til Gilgal!"
13. Samuel begav sig da til Saul. Saul sagde til ham: "HERREN
velsigne dig! Jeg har holdt HERRENs Befaling!"
14. Men Samuel sagde: "Hvad er det for en Br�gen af Sm�kv�g, som n�r
mit �re, og Br�len af Hornkv�g, jeg h�rer?"
15. Saul svarede: "De tog dem med fra Amalekiterne; thi Folket
sk�nede det bedste af Sm�kv�get og Hornkv�get for at ofre det
til HERREN din Gud; p� det andet derimod lagde vi Band!"
16. Da sagde Samuel til Saul: "bet er nok! Jeg vil kundg�re dig,
hvad HERREN i Nat har sagt mig!" Han svarede: "Tal!"
17. Da sagde Samuel: "Om du end ikke regner dig selv for noget, er
du s� ikke H�vding for Israels Stammer, og salvede HERREN dig
ikke til Konge over Israel?
18. Og HERREN sendte dig af Sted med den Befaling: G� hen og l�g
Band p� Amalekiterne, de Syndere, og f�r Krig imod dem, indtil
du har udryddet dem!
19. Hvorfor adl�d du da ikke HERRENs R�st, men styrtede dig over
Byttet og gjorde, hvad der er ondt i HERRENs �jne?"
20. Saul svarede Samuel: "Jeg adl�d HERRENs R�st og gik, hvor HERREN
sendte mig hen; jeg har bragt Kong Agag af Amalek med og lagt
Band p� Amalek;
21. men Folket tog Sm�kv�g og Hornkv�g af Byttet, det bedste af det
bandlyste, for at ofre det til HERREN din Gud i Gilgal."
22. Men Samuel sagde: "Mon HERREN har lige s� meget Behag i
Br�ndofre og Slagtofre som i Lydighed mod HERRENs H�st? Nej, at
adlyde er mere v�rd end Slagtoffer, og at v�re lydh�r er mere
v�rd end V�derfedt;
23. thi Genstridighed er Trolddomssynd, og Egenr�dighed er
Afgudsbr�de. Fordi du har forkastet HERRENs Ord, har han
forkastet dig, s� du ikke mere skal v�re Konge!"
24. Da sagde Saul til Samuel: "Jeg har syndet, thi jeg har overtr�dt
HERRENs Befaling og dine Ord, men jeg frygtede Folket og f�jede
dem:
25. tilgiv mig dog nu min Synd og vend tilbage med mig, for at jeg
kan tilbede HERREN!"
26. Men Samuel sagde til Saul: "Jeg vender ikke tilbage med dig;
fordi du har forkastet HERRENs Ord, har HERREN forkastet dig, s�
du ikke mer skal v�re Konge over Israel!"
27. Derp� vendte Samuel sig for at g�, men Saul greb fat i hans
Kappeflig, s� den reves af.
28. Da sagde Samuel til ham: "HERREN har i Dag revet Konged�mmet
over Israel fra dig og givet det til en anden, som er bedre end
du!
29. Visselig, han, som er Israels Herlighed, lyver ikke, ej heller
angrer han; thi han er ikke et Menneske, at han skulde angre!"
30. Saul sagde: "Jeg har syndet; men vis mig dog �re for mit Folks
�ldste og Israel og vend tilbage med mig, for at jeg kan tilbede
HERREN din Gud!"
31. Da vendte Samuel tilbage med Saul, og Saul tilbad HERREN.
32. Derp� sagde Samuel: "Bring Kong Agag af Amalek hid til mig!" Og
Agag gik frejdigt hen til ham og sagde: "Visselig, nu er D�dens
Bitterhed svundet!"
33. Da sagde Samuel: "Som dit Sv�rd har gjort Kvinder barnl�se, skal
din Moder blive barnl�s fremfor andre Kvinder!" Derp�
s�nderhuggede Samuel Agag for HERRENs �syn i Gilgal.
34. Samuel begav sig s� til Rama, mens Saul drog op til sit Hjem i
Sauls Gibea.
35. Og Samuel s� ikke mere Saul indtil sin D�dedag; thi Samuel
s�rgede over Saul.
*09/16 1.Samuel 16
HERREN angrede, at han havde gjort Saul til Konge over Israel;
16-1. og HERREN sagde til Samuel: "Hvor l�nge vil du g� og s�rge
over Saul? Jeg har jo dog forkastet ham, s� han ikke mere skal
v�re Konge over Israel. Fyld dit Horn med Olie og drag af Sted!
Jeg sender dig til Betlehemiten Isaj, thi jeg har udset mig en
Konge blandt hans S�nner."
2. Samuel svarede: "Hvorledes kan jeg det? F�r Saul det at h�re,
dr�ber han mig!" Men HERREN sagde: "Tag en Kvie med og sig: Jeg
kommer for at ofre HERREN et Offer!
3. Og indbyd Isaj til Ofringen; s� vil jeg lade dig vide, hvad du
skal g�re; du skal salve mig den, jeg siger dig!"
4. Samuel gjorde da, som HERREN sagde. Da han kom til Betlehem, gik
Byens �ldste ham forf�rdede i M�de og sagde: "Kommer du for det
gode?"
5. Han svarede: "Ja! Jeg kommer for at ofre til HERREN. Helliger
eder og kom med til Ofringen!" Og han lod Isaj og hans S�nner
hellige sig og indb�d dem til Ofringen:
6. Da de kom, og han s� Eliab, t�nkte han: "Visselig st�r nu
HERRENs Salvede for ham!"
7. Men HERREN sagde til Samuel: "Se ikke p� hans Ydre eller h�je
V�kst; thi jeg har vraget ham; Gud ser jo ikke, som Mennesker
ser, thi Mennesker ser p� det, som er for �jnene, men HERREN ser
p� Hjertet."
8. Da kaldte Isaj p� Abinadab og f�rte ham hen for Samuel; men han
sagde: "Heller ikke ham har HERREN udvalgt!"
9. Isaj f�rte da Sjamma frem; men han sagde: "Heller ikke ham har
HERREN udvalgt!"
10. S� f�rte Isaj de andre af sine syv S�nner frem for Samuel; men
Samuel sagde til Isaj: "HERREN har ikke udvalgt nogen af dem!"
11. Samuel spurgte da Isaj: "Er det alle de unge M�nd?" Han svarede:
"Endnu er den yngste tilbage; men han vogter Sm�kv�get!" Da
sagde Samuel til Isaj: "Send Bud efter ham! thi vi s�tter os
ikke til Bords, f�r han kommer!"
12. S� sendte han Bud efter ham. Han var r�dmosset, en Yngling med
smukke �jne og sk�n at se til. Da sagde HERREN: "St� op, salv
ham, thi ham er det!"
13. Samuel tog da Oliehornet og salvede ham, medens hans Br�dre stod
rundt om: Og HERRENs �nd kom over David fra den Dag af.
Derefter br�d Samuel op og gik til Rama.
14. Efter at HERRENs �nd var veget fra Saul, plagedes han af en ond
�nd fra HERREN.
15. Sauls Folk sagde da til ham: "Se, en ond �nd fra Gud plager dig;
16. sig kun et Ord, Herre, dine Tr�lle st�r rede til at s�ge efter
en Mand, der kan lege p� Strenge; n�r en ond �nd fra Gud kommer
over dig, skal han r�re Strengene; s� f�r du det godt!"
17. Da sagde Saul til sine Folk: "Find mig en Mand, der er dygtig
til Strengeleg, og bring ham til mig!"
18. En af Tjenerne tog til Orde og sagde: "Jeg har set en S�n af
Betlehemiten Isaj, han kan lege p� Strenge og er en dygtig
Kriger, en �vet Krigsmand; han ved at f�je sine Ord og er en
smuk Mand, og HERREN er med ham!"
19. Saul sendte da Bud til Isaj og lod sige: "Send mig din S�n
David, som er ved F�rene!"
20. Da tog Isaj ti Br�d, en L�ders�k Vin og et Gedekid og sendte sin
S�n David til Saul dermed.
21. S�ledes kom David til Saul og tr�dte i hans Tjeneste; Saul fik
ham s�re k�r, og han blev hans V�bendrager.
22. Og Saul sendte Bud til Isaj og lod sige: "Lad David blive i min
Tjeneste, thi jeg har fattet Godhed for ham!"
23. N�r nu �nden fra Gud kom over Saul, tog David sin Citer og r�rte
Strengene; s� f�lte Saul Lindring og fik det godt, og den onde
�nd veg fra ham.
*09/17 1.Samuel 17
Filisterne samlede deres H�r til Kamp. De samlede sig ved Soko i
Juda og slog Lejr mellem Soko og Azeka i Efes-Dammim.
2. Ligeledes samlede Saul og Israels M�nd sig og slog Lejr i
Terebintedalen og gjorde sig rede til at angribe Filisterne.
3. Filisterne stod ved Bjerget p� den ene Side, Israeliterne ved
Bjerget p� den anden, med Dalen imellem sig.
4. Da tr�dte en Tvek�mper ved Navn Goliat fra Gat ud af Filisternes
R�kker, seks Alen og et Spand h�j.
5. Han havde en Kobberhjelm p� Hovedet, var if�rt en Sk�lbrynje,
hvis Kobber vejede 5000 Sekel,
6. og havde Kobberskinner p� Benene og et Kobberspyd over
Skulderen.
7. Hans Spydstage var som en V�verbom, og hans Spydsod var af Jern
og vejede 600 Sekel; hans Skjolddrager gik foran ham.
8. Han stod frem og r�bte over til Israels Slagr�kker: "Hvorfor
drager I ud til Angreb? Er jeg ikke en Filister og I Sauls
Tr�lle? V�lg jer en Mand og lad ham komme herned til mig!
9. Hvis han kan tage Kampen op med mig og dr�ber mig, vil vi v�re
eders Tr�lle, men f�r jeg Bugt med ham og dr�ber ham, skal I
v�re vore Tr�lle og tr�lle for os!"
10. Yderligere sagde Filisteren: "I Dag har jeg h�net Israels
Slagr�kker; kom med en Mand, s� vi kan k�mpe sammen!"
11. Da Saul og hele Israel h�rte disse Filisterens Ord, blev de
forf�rdede og grebes af R�dsel.
12. David var S�n af en Efratit i Betlehem i Juda ved Navn Isaj, som
havde otte S�nner. Denne Mand var p� Sauls Tid gammel og til
�rs.
13. Isajs tre �ldste S�nner havde fulgt Saul i Krigen, og Navnene p�
hans tre �ldste S�nner, som var draget i Krigen, var Eliab, den
f�rstef�dte, Abinadab, den n�st�ldste, og Sjamma, den tredje;
14. David var den yngste. De tre �ldste havde fulgt Saul;
15. og David gik af og til hjem fra Saul for at vogte sin Faders
Sm�kv�g i Betlehem.
16. Men Filisteren tr�dte frem og tilb�d Kamp hver Morgen og Aften i
fyrretyve Dage.
17. Nu sagde Isaj engang til sin S�n David: "Tag en Efa af det
ristede Korn her og disse ti Br�d til dine Br�dre og l�b hen til
dem i Lejren med det
18. og bring disse ti Skiver Fl�deost til Tusindf�reren; og se s�,
hvorledes det g�r dine Br�dre, og f� et Pant af dem;
19. Saul ligger med dem og alle Israels M�nd i Terebintedalen og
k�mper med Filisterne!"
20. N�ste Morgen tidlig overlod David Sm�kv�get til en Vogter, tog
Sagerne og gav sig p� Vej,som Isaj havde p�lagt ham; og han kom
til Vognborgen, netop som H�ren rykkede ud til Slag og opl�ftede
Kampr�bet.
21. B�de Israel og Filisterne stod rede til Kamp, Slagorden mod
Slagorden.
22. David lagde sine Sager fra sig og overlod dem til Vagten ved
Trosset, l�b ind mellem Slagr�kkerne og gik hen og hilste p�
sine Br�dre.
23. Medens han talte med dem, se, da kom Tvek�mperen - Filisteren
Goliat hed han og var fra Gat - frem fra Filisternes Slagr�kker
og talte, som han plejede, medens David h�rte p� det.
24. Da Israels M�nd s� Manden, flygtede de alle r�dselsslagne for
ham.
25. Og Israels M�nd sagde: "Ser I den Mand, som kommer der? Det er
for at h�ne Israel, han kommer; den, som dr�ber ham, vil Kongen
give stor Rigdom; sin Datter vil han give ham, og hans
F�drenehus vil han fritage for Skat i Israel!"
26. David spurgte da de M�nd,som stod om ham: "Hvilken L�n f�r den,
som dr�ber denne Filister og tager Skammen fra Israel? Thi hvem
er vel denne uomsk�rne Filister, at han vover at h�ne den
levende Guds Slagr�kker?"
27. Og Folkene gentog for ham: "Det og det f�r den, som dr�ber ham!"
28. Men da hans �ldste Broder Eliab h�rte ham tale med M�ndene, blev
han vred p� David og sagde: "Hvad vil du her? Og hvem har du
overladt de stakkels F�r i �rkenen? Jeg kender dit Overmod og
dit Hjertes Ondskab; du kom jo herned for at se p� Kampen!"
29. Da sagde David: "Hvad har jeg nu gjort? Det var jo da kun et
Sp�rgsm�l!"
30. Og han vendte sig fra ham til en anden og sagde det samme, og
Folkene svarede ham som f�r.
31. Imidlertid rygtedes det, hvad David havde sagt; det kom ogs�
Saul for �re, og han lod ham hente.
32. Da sagde David til Saul: "Min Herre m� ikke tabe Modet! Din Tr�l
vil g� hen og k�mpe med den Filister!"
33. Saul svarede David: "Du kan ikke g� hen og k�mpe med den
Filister; thi du er en ung Mand, og han har v�ret Kriger fra sin
Ungdom!"
34. Men David sagde til Saul: "Din Tr�l har vogtet sin Faders Sm�
kv�g; og kom der en L�ve eller en Bj�rn og sl�bte et Dyr bort
fra Hjorden,
35. l�b jeg efter den og slog den og rev det ud af Gabet p� den;
kastede den sig s� over mig, greb jeg den i Sk�gget og slog den
ihjel.
36. B�de L�ve og Bj�rn har din Tr�l dr�bt, og det skal g� denne
uomsk�rne Filister som en at dem; thi han har h�net den levende
Guds Slagr�kker!"
37. Fremdeles sagde David: "HERREN, som har reddet mig fra L�vers og
Bj�rnes Vold, vil ogs� redde mig fra denne Filisters H�nd!"Da
sagde Saul til David: "G�! HERREN v�re med dig!"
38. Saul if�rte nu David sin V�benkjortel, satte en Kobberhjelm p�
hans Hoved, if�rte ham en Brynje
39. og sp�ndte sit Sv�rd om ham over V�benkjortelen; men det var
forg�ves, han s�gte at g� dermed, thi han havde aldrig pr�vet
det f�r. Da sagde David til Saul: "Jeg kan ikke g� dermed, thi
jeg har aldrig pr�vet det f�r!" Og David tog det af.
40. Derp� tog han sin Stav i H�nden og uds�gte sig fem af de
glatteste Sten i Flodlejet, lagde dem i sin Hyrdetaske, der
tjente ham som Slyngestenstaske, tog sin Slynge i H�nden og gik
mod Filisteren.
41. Imidlertid kom Filisteren David n�rmere og n�rmere med
Skjolddrageren foran sig;
42. og da Filisteren s� til og fik �je p� David, ringeagtede han
ham, fordi han var en ung Mand, r�dmosset og smuk at se til.
43. Og Filisteren sagde til David:"Er jeg en Hund, siden du kommer
imod mig med en Stav?" Og Filisteren forbandede David ved sin
Gud.
44. Derp� sagde Filisteren til David: "Kom herhen, s� skal jeg give
Himmelens Fugle og Markens vilde Dyr dit K�d!"
45. David svarede Filisteren: "Du kommer imod mig med Sv�rd og Spyd
og kastev�ben, men jeg kommer imod dig i H�rskarers HERREs,
Israels Slagr�kkers Guds, Navn, ham, du har h�net.
46. I Dag giver HERREN dig i min H�nd; jeg skal sl� dig ned og hugge
Hovedet af dig og i Dag give Himmelens Fugle og Jordens vilde
Dyr din og Filisterh�rens d�de Kroppe, for at hele Jorden kan
kende, at der er en Gud i Israel,
47. og for at hele denne Forsamling kan kende, at HERREN ikke giver
Sejr ved Sv�rd eller Spyd; thi HERREN r�der for Kampen, og han
vil give eder i vor H�nd!"
48. Da Filisteren nu satte sig i Bev�gelse og gik n�rmere hen imod
David, l�b David hurtigt hen imod Slagr�kken for at m�de
Filisteren.
49. Og David greb ned i Tasken, tog en Sten af den, slyngede den ud
og ramte Filisteren i Panden, s� Stenen tr�ngte ind i hans
Pande, og han styrtede n�segrus til Jorden.
50. S�ledes fik David Bugt med Filisteren med Slynge og Sten, og han
slog Filisteren ihjel, sk�nt han ikke havde Sv�rd i H�nden.
51. S� l�b David hen ved Siden af Filisteren, greb hans Sv�rd, drog
det af Skeden og gav ham D�dsst�det og huggede Hovedet af ham
dermed. Da Filisterne s�, at deres Helt var d�d, flygtede de;
52. men Israels og Judas M�nd satte sig i Bev�gelse, opl�ftede
Kampr�bet og forfulgte Filisterne lige til Gat og Ekrons Porte,
og de faldne Filistere l� p� Vejen fra Sja'arajim lige til Gat
og Ekron.
53. Derp� vendte Israeliterne tilbage fra Forf�lgelsen af Filisterne
og plyndrede deres Lejr.
54. Og David tog Filisterens Hoved og bragte det til Jerusalem, men
hans V�ben lagde han i sit Telt.
55. Da Saul s� David g� imod Filisteren, sagde han til H�rf�reren
Abner: "Hvis S�n er denne unge Mand, Abner?" Abner svarede: "S�
sandt du lever, Konge, jeg ved det ikke!"
56. Da sagde Kongen: "Forh�r dig om, hvis S�n denne Yngling er!"
57. Da s� David vendte tilbage efter at have dr�bt Filisteren, tog
Abner ham og f�rte ham frem for Saul, og han havde Filisterens
Hoved i H�nden.
58. Saul sagde til ham: "Hvis S�n er du, unge Mand?" David svarede:
"Jeg er S�n af din Tr�l, Betlehemiten Isaj!"
*09/18 1.Samuel 18
1. Efter Davids Samtale med Saul blev Jonatans Sj�l bundet til
Davids Sj�l, og han elskede ham som sin egen Sj�l;
2. og Saul tog ham samme dag til sig og tillod ham ikke at vende
tilbage til sin Faders Hus.
3. Og Jonatan sluttede Pagt med David, fordi han elskede ham som
sin egen Sj�l.
4. Og Jonatan aff�rte sig sin Kappe og gav David den tillige med
sin V�benkjortel, ja endog sit Sv�rd, sin Bue og sit B�lte.
5. Og David drog ud; hvor som helst Saul sendte ham hen, havde han
Lykken med sig; derfor satte Saul ham over Krigerne, og han
vandt Yndest hos alt Folket, endog hos Sauls Folk.
6. Men da de kom hjem, da David vendte tilbage efter at have f�ldet
Filisteren, gik Kvinderne fra alle Israels Byer Saul i M�de med
Sang og Dans, med H�ndpauker, Jubel og Cymbler,
7. og de dansende Kvinder sang: "Saul slog sine Tusinder, men David
sine Titusinder!"
8. Da blev Saul meget vred; disse Ord mishagede ham, og han sagde:
"David giver de Titusinder, og mig giver de Tusinder; nu mangler
han kun Kongemagten!"
9. Og fra den Dag af s� Saul sk�vt til David.
10. N�ste Dag overv�ldede en ond �nd fra Gud Saul, s� han rasede i
Huset, medens David som s�dvanligt legede p� Strenge; Saul havde
sit Spyd i H�nden
11. og kastede det i den Tanke: "Jeg vil spidde David til V�ggen!"
Men David undveg ham to Gange.
12. Da kom Saul til at frygte David, fordi HERREN var med ham,
medens han var veget fra Saul.
13. Derfor fjernede Saul ham fra sig og gjorde ham til Tusindf�rer;
og han drog ud til Kamp og hjem igen i Spidsen for Krigerne;
14. og Lykken fulgte David i alt, hvad han foretog sig; thi HERREN
var med ham.
15. Da Saul s�, i hvor h�j Grad Lykken fulgte ham, gruede han for
ham;
16. men hele Israel og Juda elskede David, fordi han drog ud til
Kamp og hjem i Spidsen for dem.
17. Da sagde Saul til David: "Se, her er min �ldste Datter Merab;
hende vil jeg give dig til Hustru, dersom du viser dig som en
tapper Mand i min Tjeneste og f�rer HERRENs Krige!" Saul t�nkte
nemlig: "Han skal ikke falde for min, men for Filisternes H�nd!"
18. David sagde til Saul: "Hvem er jeg, og hvad er min Familie, min
Faders Sl�gt i Israel, at jeg skulde blive Kongens Svigers�n?"
19. Men da Tiden kom, at Sauls Datter Merab skulde gives David til
�gte, blev hun givet til Adriel fra Mehol
20. Sauls Datter Mikal fattede K�rlighed til David. Det kom Saul for
�re, og han syntes godt derom;
21. Saul t�nkte nemlig: "Jeg vil give hende til ham, for at hun kan
blive ham en Snare, s� han falder for Filisternes H�nd!" Da
sagde Saul til David: "I Dag skal du for anden Gang blive min
Svigers�n!"
22. Og Saul gav sine Folk Befaling til underh�nden at sige til
David: "Kongen synes godt om dig, og alle hans Folk elsker dig;
s� bliv nu Kongens Svigers�n!"
23. Men da Sauls Folk sagde det til David, svarede han: "Synes det
eder en ringe Ting at blive Kongens Svigers�n? Jeg er jo en
fattig og ringe Mand!"
24. Og Sauls Folk meddelte ham det og sagde: "Det og det sagde
David."
25. Da sagde Saul: "S�ledes skal I sige til David: Kongen �nsker
ikke andet i Brudek�b end 100 Filisterforhuder, s� at han kan f�
H�vn over sine Fjender!" Saul gjorde nemlig Regning p� at f�
David f�ldet ved Filisternes H�nd.
26. Da hans Folk fortalte David dette, samtykkede han i at blive
Kongens Svigers�n.
27. Derp� br�d David op og drog ud med sine M�nd og dr�bte 2OO
Filistere, og David kom med deres Forhuder og leverede Kongen
dem fuldtallige for at blive hans Svigers�n. S� gav Saul ham sin
Datter Mikal til �gte.
28. Men da Saul s� og sk�nnede, at HERREN var med David, og at hele
Israel elskede ham,
29. frygtede han David endnu mere, og Saul blev for stedse David
fjendsk.
30. Filisternes H�vdinger rykkede i Marken; og hver Gang de rykkede
ud, havde David mere Held med sig end alle Sauls Folk, og han
vandt stort Ry.
*09/19 1.Samuel 19
1. Saul talte nu med sin S�n Jonatan og alle sine Folk om at sl�
David ihjel. Men Sauls S�n Jonatan holdt meget af David.
2. Derfor fortalte Jonatan David det og sagde: "Min Fader Saul st�r
dig efter Livet; tag dig derfor i Vare i Morgen, gem dig og hold
dig skjult!
3. Men jeg vil g� ud og stille mig hen hos min Fader p� Marken der,
hvor du er; s� vil jeg tale til ham om dig, og hvis jeg m�rker
noget, vil jeg lade dig det vide."
4. S� talte Jonatan Davids Sag hos sin Fader Saul og sagde til ham:
"Kongen forsynde sig ikke mod sin Tr�l David; thi han har ikke
forsyndet sig mod dig, og hvad han har udrettet, har gavnet dig
meget;
5. han vovede Livet for at dr�be Filisteren, og HERREN gav hele
Israel en stor Sejr. Du s� det selv og gl�dede dig derover;
hvorfor vil du da forsynde dig ved uskyldigt Blod og dr�be David
uden Grund?"
6. Og Saul lyttede til Jonatans Ord, og Saul svor: "S� sandt HERREN
lever, han skal ikke blive dr�bt!"
7. Derp� lod Jonatan David hente og fortalte ham det hele; og
Jonatan f�rte David til Saul, og han var om ham som f�r.
8. Men Krigen fortsattes, og David drog i Kamp mod Filisterne og
tilf�jede dem et stort Nederlag, s� de flygtede for ham.
9. Da kom der en ond �nd fra HERREN over Saul, og engang han sad i
sit Hus med sit Spyd i H�nden, medens David legede p� Strengene,
10. s�gte Saul at spidde David til V�ggen med Spydet; men han veg
til Side for Saul, s� han jog Spydet i V�ggen, medens David
flygtede og undslap.
11. Om Natten sendte Saul Folk til Davids Hus for at passe p� ham og
dr�be ham om Morgenen. Men Davids Hustru Mikal r�bede ham det og
sagde: "Hvis du ikke redder dit Liv i Nat, er du d�dsens i
Morgen!"
12. S� hejste Mikal David ned igennem Vinduet, og han flygtede bort
og undslap.
13. Derp� tog Mikal Husguden, lagde den i Sengen, bredte et
Gedeh�rsnet over Hovedet p� den og d�kkede den til med et T�ppe.
14. Da nu Saul sendte Folk hen for at hente David, sagde hun: "Han
er syg."
15. Men Saul sendte Sendebudene hen for at se David, idet han sagde:
"Bring ham p� Sengen op til mig, for at jeg kan dr�be ham!"
16. Da Sendebudene kom derhen, opdagede de, at det var Husguden, der
l� i Sengen med Gedeh�rsnettet over Hovedet.
17. Da sagde Saul til Mikal: "Hvorfor f�rte du mig s�ledes bag Lyset
og hjalp min fjende bort, s� han undslap?" Mikal svarede
Saul:"Han sagde til mig: Hj�lp mig bort, ellers sl�r jeg dig
ihjel!"
18. Men David var flygtet og havde bragt sig i Sikkerhed. Derp� gik
han til Samuel i Rama og fortalte ham alt, hvad Saul havde gjort
imod ham; og han og Samuel gik hen og tog Ophold i Najot.
19. Da nu Saul fik at vide, at David var i Najot i Rama,
20. sendte han Folk ud for at hente David; men da de s� Profetskaren
i profetisk Henrykkelse og Samuel st�ende hos dem, kom Guds �nd
over Sauls Sendebud, s� at ogs� de faldt i profetisk
Henrykkelse.
21. Da Saul h�rte det, sendte han andre Folk af Sted; men ogs� de
faldt i Henrykkelse. S� sendte Saul p� ny, tredje Gang, Folk af
Sted; men ogs� de faldt i Henrykkelse.
22. Da begav han sig selv til Rama, og da han kom til Cisternen p�
T�rskepladsen, som ligger p� den n�gne H�j, spurgte han: "Hvor
er Samuel og David?" Man svarede: "I Najot i Rama!"
23. Men da han gik derfra til Najot i Rama, kom Guds �nd ogs� over
ham, og han gik i Henrykkelse hele Vejen, lige til han n�ede
Najot i Rama.
24. Da rev ogs� han sine Kl�der af sig, og han var i Henrykkelse
foran Samuel og faldt n�gen om og blev liggende s�ledes hele den
Dag og den f�lgende Nat. Derfor hedder det: "Er ogs� Saul
iblandt Profeterne?"
*09/20 1.Samuel 20
1. Men David flygtede fra Najot i Rama og kom til Jonatan og sagde:
"Hvad har jeg gjort? Hvad er min Br�de? Og hvad er min Synd mod
din Fader, siden han st�r mig efter Livet?"
2. Han svarede: "Det v�re langt fra! Du skal ikke d�! Min Fader
foretager sig jo intet, hverken stort eller sm�t, uden at lade
mig det vide; hvorfor skulde min Fader s� d�lge dette for mig?
Der er intet om det!"
3. Men David svarede: "Din Fader ved sikkert, at du har fattet
Godhed for mig, og t�nker s�: Det m� Jonatan ikke f� at vide, at
det ikke skal g�re ham ondt; nej, s� sandt HERREN lever, og s�
sandt du lever, der er kun et Skridt imellem mig og D�den!"
4. Da sagde Jonatan til David: "Alt, hvad du �nsker, vil jeg g�re
for dig!"
5. David sagde til Jonatan: "I Morgen er det jo Nym�nedag, og jeg
skulde sidde til Bords med Kongen; men lad mig g� bort og skjule
mig p� Marken indtil Aften.
6. Hvis din Fader savner mig, s� sig: David har bedt mig om Lov til
at skynde sig til Betlehem, sin F�deby, da hele hans Sl�gt har
sit �rlige Slagtoffer der.
7. Hvis han s� siger: Godt! er der ingen Fare for din Tr�l; men
bliver han vred, s� vid, at han vil min Ulykke.
8. Vis din Tr�l den Godhed, siden du er g�et i Pagt med din Tr�l
for HERRENs �syn. Men har jeg forbrudt mig, s� sl� du mig ihjel;
thi hvorfor skulde du bringe mig til din Fader?"
9. Jonatan svarede: "Det v�re langt fra! Hvis jeg virkelig kommer
under Vejr med, at min Fader vil din Ulykke, skulde jeg s� ikke
lade dig det vide?"
10. Da sagde David til Jonatan: "Men hvem skal lade mig det vide, om
din Fader giver dig et h�rdt Svar?"
11. Jonatan svarede David: "Kom, lad os g� ud p� Marken!" Og de gik
begge ud p� Marken.
12. Da sagde Jonatan til David: "HERREN, Israels Gud, er Vidne: Jeg
vil i Morgen ved denne Tid udforske min Faders Sindelag, og hvis
der ingen Fare er for David, skulde jeg da ikke sende dig Bud og
lade dig det vide?
13. HERREN ramme Jonatan b�de med det ene og det andet: Hvis det er
min Faders bestemte Vilje at bringe Ulykke over dig, vil jeg
lade dig det vide og hj�lpe dig bort, s� du kan fare i Fred.
HERREN v�re med dig, som han har v�ret med min Fader.
14. Og m�tte du s�, hvis jeg endnu er i Live, m�tte du s� vise
HERRENs Godhed imod mig. Men skulde jeg v�re d�d,
15. s� unddrag ingen Sinde min Sl�gt din Godhed. Og n�r HERREN
udrydder hver eneste af Davids Fjender af Jorden,
16. m�tte da Jonatans Navn ikke blive udryddet, men best� sammen med
Davids Hus, og m�tte HERREN kr�ve det af Davids Fjenders H�nd!"
17. Da svor Jonatan p� ny David en Ed, fordi han elskede ham; thi
han elskede ham af hele sin Sj�l.
18. Da sagde Jonatan til ham: "I Morgen er det Nym�nedag; da vil du
blive savnet, n�r din Plads st�r tom;
19. men i Overmorgen vil du blive savnet endnu mere; g� s� hen til
det Sted, hvor du holdt dig skjult, den Dag Sk�ndselsd�den
skulde have fundet Sted, og s�t dig ved Jorddyngen der;
20. i Overmorgen vil jeg s� skyde med Pile der, som om jeg sk�d til
M�ls.
21. Jeg sender s� Drengen hen for at lede efter Pilen, og hvis jeg
da siger til ham: Pilen ligger her p� denne Side af dig, hent
den! s� kan du komme; thi da st�r alt vel til for dig, og der er
ingen Fare, s� sandt HERREN lever.
22. Men siger jeg til den unge Mand: Pilen ligger p� den anden Side
af dig, bedre frem! s� fly,thi da vil HERREN have dig bort.
23. Men om det, vi to har aftalt sammen, g�lder, at HERREN st�r
mellem mig og dig for evigt!"
24. David skjulte sig s� ude p� Marken. Da Nym�nedagen kom,satte
Kongen sig til Bords for at spise;
25. Kongen sad p� sin vante Plads, p� Pladsen ved V�ggen, medens
Jonatan sad lige overfor og Abner ved Siden af Saul, men Davids
Plads stod tom.
26. Saul sagde intet den Dag, thi han t�nkte: "Der er vel h�ndet ham
noget, s� han ikke er ren, fordi han endnu ikke har renset sig."
27. Men da Davids Plads ogs� stod tom n�ste Dag, Dagen efter
Nym�nedagen, sagde Saul til sin S�n Jonatan: "Hvorfor kom Isajs
S�n hverken til M�ltidet i G�r eller i Dag?"
28. Jonatan svarede Saul: "David bad mig om Lov til at g� til
Betlehem;
29. han sagde: Lad mig g�, thi vor Sl�gt har Offerfest der i Byen,
og mine Br�dre har p�lagt mig at komme; hvis du har Godhed for
mig, lad mig s� f� fri, for at jeg kan bes�ge mine Sl�gtninge!
Det er Grunden til, at han ikke er kommet til Kongens Bord!"
30. Da blussede Sauls Vrede op imod Jonatan, og han sagde til ham;
"Du S�n af en vanartet Kvinde! Ved jeg ikke, at du er Ven med
Isajs S�n til Skam for dig selv og for din Moders Blusel?
31. Thi s� l�nge Isajs S�n er i Live p� Jorden, er hverken du eller
dit Konged�mme i Sikkerhed. Send derfor Bud og hent ham til mig,
thi han er d�dsens!"
32. Jonatan svarede sin Fader Saul: "Hvorfor skal han dr�bes? Hvad
har han gjort?"
33. Da kastede Saul Spydet efter ham for at ramme ham. S� sk�nnede
Jonatan, at det var hans Faders bestemte Vilje at dr�be David.
34. Og Jonatan rejste sig fra Bordet i heftig Vrede og spiste intet
den anden Nym�nedag, thi det gjorde ham ondt for David, at hans
Fader havde sm�det ham.
35. N�ste Morgen gik Jonatan fulgt af en dreng ud i Marken, til den
Tid han havde aftalt med David.
36. Derp� sagde han til Drengen, han havde med: "L�b hen og led
efter den Pil, jeg skyder af!" Medens Drengen l�b, sk�d han
Pilen af over hans Hoved,
37. og da Drengen n�ede Stedet, hvor Pilen, som Jonatan havde
afskudt, l�, r�bte Jonatan til ham: "Pilen ligger jo p� den
anden Side af dig, bedre frem!"
38. Derp� r�bte Jonatan til Drengen: "Skynd dig alt, hvad du kan, og
bliv ikke st�ende!" S� tog Jonatans dreng Pilen og bragte sin
Herre den.
39. Og Drengen vidste ikke noget, thi kun Jonatan og David kendte
Sammenh�ngen.
40. Jonatan gav derp� sin Dreng V�bnene og sagde til ham: "Tag dem
med til Byen!"
41. Da Drengen var g�et, rejste David sig fra sit Skjul ved
Jorddyngen og faldt til Jorden p� sit Ansigt og b�jede sig ned
tre Gange. Og de kyssede hinanden og gr�d bitterlig sammen.
42. Derp� sagde Jonatan til David: "Far i Fred! Om det, vi to har
tilsvoret hinanden i HERRENs Navn, g�lder, at HERREN st�r mellem
mig og dig, mellem mine og dine Efterkommere for evigt!"
43. S� br�d David op og drog bort, medens Jonatan gik ind i Byen.
*09/21 1.Samuel 21
1. David kom derp� til Pr�sten Ahimelek i Nob. Ahimelek kom
�ngstelig David i M�de og sagde til ham: "Hvorfor er du alene og
har ingen med dig?"
2. David svarede Pr�sten Ahimelek: "Kongen overdrog mig et �rinde
og sagde til mig: Ingen m� vide noget om det �rinde, jeg sender
dig ud i og overdrager dig! Derfor har jeg sat Folkene St�vne p�
et aftalt Sted.
3. Men hvis du har fem Br�d ved H�nden, s� giv mig dem, eller hvad
du har!"
4. Pr�sten svarede David: "Jeg har intet almindeligt Br�d ved
H�nden, kun helligt Br�d; Folkene har da vel holdt sig fra
Kvinder?"
5. David svarede Pr�sten: "Ja visselig, vi har v�ret afsk�ret fra
Omgang med Kvinder i flere Dage. Da jeg drog ud, var Folkenes
Legemer rene, sk�nt det var en dagligdags Rejse; hvor meget mere
m� de da i Dag v�re rene p� Legemet!"
6. Pr�sten gav ham da det hellige Br�d; thi der var ikke andet Br�d
der end Skuebr�dene, som tages bort fra deres Plads for HERRENs
�syn, samtidig med at der l�gges frisk Br�d i Stedet.
7. Men den Dag var en Mand af Sauls Folk lukket inde der for
HERRENs �syn, en Edomit ved Navn Doeg, den �verste af Sauls
Hyrder.
8. David spurgte derp� Ahimelek: "Har du ikke et Spyd eller et
Sv�rd ved H�nden her? Thi hverken mit Sv�rd eller mine andre
V�ben fik jeg med, da Kongens �rinde havde Hast."
9. Pr�sten svarede: "Det Sv�rd, som tilh�rte Filisteren Goliat,
ham, som du dr�bte i Terebintedalen, er her, hyllet i en Kappe
bag Efoden. Vil du have det, s� tag det! Thi her er intet
andet!" Da sagde David: "Dets Lige findes ikke; giv mig det!"
10. Derp� br�d David op og flygtede samme Dag for Saul, og han kom
til Kong Akisj af Gat.
11. Men Akisj's Folk sagde til ham: "Er det ikke David, Landets
Konge, er det ikke ham, om hvem man sang under Dans: Saul slog
sine Tusinder, men David sine Titusinder!"
12. Disse Ord gav David Agt p�,og han grebes af stor Frygt for Kong
Akisj af Gat;
13. derfor lod han afsindig overfor dem og rasede imellem H�nderne
p� dem, idet han trommede p� Portfl�jene og lod sit Spyt flyde
ned i Sk�gget.
14. Da sagde Akisj til sine Folk: "I kan da se, at Manden er gal;
hvorfor bringer I ham til mig?
15. Har jeg ikke gale Mennesker nok, siden I bringer mig ham til at
plage mig med sin Galskab? Skal han komme i mit Hus?"
*09/22 1.Samuel 22
1. Derp� drog David bort derfra og Redde sig ind i Adullams Hule.
Da hans Br�dre og hele hans Faders Hus fik det at vide, kom de
derned til ham.
2. Og alle Slags Mennesker, som var i N�d, flokkede sig om ham,
forg�ldede Mennesker og Folk, som var bitre i Hu, og han blev
deres H�vding. Henved 4OO Mand sluttede sig til ham.
3. Derfra drog David til Mizpe i Moab og sagde til Moabiternes
Konge: "Lad min Fader og min Moder bo hos eder, indtil jeg f�r
at vide, hvad Gud har for med mig!"
4. Han lod dem da tage Ophold hos Moabiternes Konge, og de boede
hos ham, al den Tid David var i Klippeborgen.
5. Men Profeten Gad sagde til David: "Du skal ikke blive i
Klippeborgen; bryd op og drag til Judas Land!" S� drog David til
Ja'ar-Heret.
6. Nu kom dette Saul for �re, thi David og de M�nd, han havde hos
sig, havde vakt Opm�rksomhed. Saul sad engang i Gibea under
Tamarisken p� H�jen med sit Spyd i H�nden, omgivet af alle sine
Folk.
7. Da sagde Saul til sine folk, som stod hos ham: "H�r dog, I
Benjaminiter! Vil Isajs S�n give eder alle sammen Marker og
Ving�rde eller g�re eder alle til Tusind- og Hundredf�rere,
8. siden I alle har sammensvoret eder imod mig, og ingen lod mig
det vide, da min S�n sluttede Pagt med Isajs S�n? Ingen af eder
havde Medf�lelse med mig og lod mig vide, at min S�n havde f�et
min Tr�l til at optr�de som min Fjende, som han nu g�r."
9. Da tog Edomiten Doeg, der stod blandt Sauls Folk, Ordet og
sagde: "Jeg s�, at Isajs S�n kom til Ahimelek, Ahitubs S�n, i
Nob,
10. og han r�dspurgte HERREN for ham og gav ham Rejset�ring og
Filisteren Goliats Sv�rd!"
11. Da sendte Kongen Bud og lod Pr�sten Ahimelek, Ahitubs S�n, hente
tillige med hele hans F�drenehus, Pr�sterne i Nob; og da de alle
var kommet til Kongen,
12. sagde Saul: "H�r nu, Ahitubs S�n!" Han svarede: "Ja, Herre!"
13. Da sagde Saul til ham: "Hvorfor sammensvor du og Isajs S�n eder
imod mig? Du gav ham jo Br�d og Sv�rd og r�dspurgte Gud for ham,
s� at han kunde optr�de som min Fjende, som han nu g�r!"
14. Ahimelek svarede Kongen:"Hvem blandt alle dine Folk er s�
betroet som David? Han er jo Kongens Svigers�n, �verste for din
Livvagt og h�jt �ret i dit Hus?
15. Er det f�rste Gang, jeg har r�dspurgt Gud for ham? Det v�re
langt fra! Kongen m� ikke l�gge sin Tr�l eller hele mit
F�drenehus noget til Last, thi din Tr�l kendte ikke det mindste
til noget af dette!"
16. Men Kongen sagde: "Du skal d�, Ahimelek, du og hele dit
F�drenehus!"
17. Og Kongen sagde til Vagten, som stod hos ham: "Tr�d frem og dr�b
HERRENs Pr�ster; thi de st�r ogs� i Ledtog med David, og sk�nt
de vidste, at han var p� Flugt, gav de mig ikke Underretning
derom!" Men Kongens Folk vilde ikke l�gge H�nd p� HERRENs
Pr�ster.
18. Da sagde Kongen til Doeg: "Tr�d du s� frem og st�d Pr�sterne
ned!" Da tr�dte Edomiten Doeg frem og st�dte Pr�sterne ned; han
dr�bte den Dag femogfirsindstyve M�nd, som bar Efod.
19. Og Nob, Pr�sternes By, lod Kongen hugge ned med Sv�rdet. M�nd og
Kvinder, B�rn og diende, Hornkv�g, �sler og F�r.
20. Kun een af Ahimeleks, Ahitubs S�ns, S�nner ved Navn Ebjatar
undslap og flygtede til David.
21. Og Ebjatar fortalte David, at Saul havde dr�bt HERRENs Pr�ster.
22. Da sagde David til Ebjatar: "Jeg vidste dengang, at n�r Edomiten
Doeg var der, vilde han give Saul Underretning derom! Jeg b�rer
Skylden for hele dit F�drenehus's D�d.
23. Bliv hos mig, frygt ikke! Den, som st�r dig efter Livet, st�r
mig efter Livet, thi du st�r under min Varet�gt."
*09/23 1.Samuel 23
1. Da fik David at vide, at Filisterne belejrede Ke'ila og
plyndrede T�rskepladserne.
2. Og David r�dspurgte HERREN: "Skal jeg drage hen og sl�
Filisterne der?" HERREN svarede David; "Drag hen og sl�
Filisterne og befri Ke'ila!"
3. Men Davids M�nd sagde til ham: "Se, vi lever i stadig Frygt her
i Juda; kan der s� v�re Tale om, at vi skal drage til Ke'ila mod
Filisternes Slagr�kker?"
4. Da r�dspurgte David p� ny HERREN, og HERREN svarede ham: "Drag
ned til Ke'ila, thi jeg giver Filisterne i din H�nd!"
5. David og hans M�nd drog da til Ke'ila, angreb Filisterne,
bortf�rte deres Kv�g og tilf�jede dem et stort Nederlag. S�ledes
befriede David Ke'ilas Indbyggere.
6. Dengang Ebjatar, Ahimeleks S�n, flygtede til David - han drog
med David ned til Ke'ila - havde han Efoden med.
7. Da Saul fik at vide, at David var kommet til Ke'ila, sagde han:
"Gud har givet ham i min H�nd! Thi han lukkede sig selv inde, da
han gik ind i en By med Porte og Sl�er."
8. Derfor st�vnede Saul hele Folket sammen for at drage ned til
Ke'ila og omringe David og hans M�nd.
9. Da David h�rte, at Saul p�nsede p� ondt imod ham, sagde han til
Pr�sten Ebjatar: "Bring Efoden hid!"
10. Derp� sagde David: "HERRE, Israels Gud! Din Tjener har h�rt, at
Saul har i Sinde at g� mod Ke'ila og �del�gge Byen for min
Skyld.
11. Vil Folkene i Ke'ila overgive mig i Sauls H�nd? Vil Saul drage
herned, som din Tjener har h�rt? HERRE, Israels Gud, kundg�r din
Tjener det!" HERREN svarede: "Ja, han vil!"
12. S� spurgte David: "Vil Folkene i Ke'ila overgive mig og mine
M�nd til Saul?" HERREN svarede: "Ja, de vil!"
13. Da br�d David op med sine M�nd, henved 600 i Tal, og de drog
bort fra Ke'ila og flakkede om fra Sted til Sted. Men da Saul
fik at vide, at David var sluppet bort fra Ke'ila, opgav han sit
Togt.
14. Nu opholdt David sig i �rkenen p� Klippeh�jderne og i Bjergene i
Zifs �rken. Og Saul efterstr�bte ham hele tiden, men Gud gav ham
ikke i hans H�nd.
15. Og David s�, at Saul var draget ud for at st� ham efter Livet.
Medens David var i Horesj i Zifs �rken,
16. begav Sauls S�n Jonatan sig til David i Horesj og styrkede hans
Kraft i Gud,
17. idet han sagde til ham: "Frygt ikke! Min Fader Sauls Arm skal
ikke n� dig. Du bliver Konge over Israel og jeg den n�ste efter
dig; det ved min Fader Saul ogs�!"
18. Derp� indgik de to en Pagt for HERRENs �syn, og David blev i
Horesj, medens Jonatan drog hjem.
19. Men nogle Zifiter gik op til Saul i Gibea og sagde: "David
holder sig skjult hos os p� Klippeh�jderne ved Horesj i
Gibeat-Hakila s�nden for Jesjimon.
20. S� kom nu herned, Konge, som du l�nge har �nsket; det skal da
v�re vor Sag at overgive ham til Kongen!"
21. Saul svarede: "HERREN velsigne eder, fordi l har Medf�lelse med
mig!
22. G� nu hen og pas fremdeles p� og opspor, hvor han kommer hen p�
sin ilsomme F�rd; thi man har sagt mig, at han er meget snu.
23. Opspor alle de Skjulesteder, hvor han gemmer sig, og vend
tilbage til mig med p�lidelig Underretning; s� vil jeg f�lge med
eder, og hvis han er i Landet, skal jeg ops�ge ham iblandt alle
Judas Tusinder!"
24. Da br�d de op og drog forud for Saul til Zif. Men David var
dengang med sine M�nd i Maons �rken i Lavningen s�nden for
Jesjimon.
25. S� drog Saul og hans M�nd ud for at ops�ge ham, og da David kom
under Vejr dermed, drog han ned til den Klippe, som ligger i
Maons �rken; men da det kom Saul for �re, fulgte han efter David
i Maons �rken.
26. Saul gik med sine M�nd p� den ene Side af Bjerget, medens David
med sine M�nd var p� den anden, og David fik travlt med at
slippe bort fra Saul. Men som Saul og hans M�nd var ved at
omringe og gribe David og hans M�nd,
27. kom der et Sendebud og sagde til Saul: "Skynd dig og kom!
Filisterne har gjort Indfald i Landet!"
28. Saul opgav da at forf�lge David og drog mod Filisterne. Derfor
kalder man det Sted Malekots Klippe.
*09/24 1.Samuel 24
1. Derp� drog David op til Klippeh�jderne ved En-Gedi og opholdt
sig der.
2. Da Saul kom tilbage fra Forf�lgelsen af Filisterne, blev det
meldt ham, at David var i En-Gedis �rken.
3. S� tog Saul 3000 Krigere, uds�gte af hele Israel, og drog ud for
at s�ge efter David og hans M�nd �sten for Stenbukke klipperne.
4. Og han kom til F�refoldene ved Vejen. Der var en Hule, og Saul
gik derind for at tild�kke sine F�dder. Men David og hans M�nd
l� inderst i Hulen.
5. Da sagde Davids M�nd til ham: "Se, nu er den Dag kommet, HERREN
havde for �je, da han sagde til dig: Se, jeg giver din Fjende i
din H�nd, s� du kan g�re med ham, hvad du finder for godt!"
6. Men han svarede sine M�nd: "HERREN lade det v�re langt fra mig!
Slig en Gerning g�r jeg ikke mod min Herre, jeg l�gger ikke H�nd
p� HERRENs Salvede; thi HERRENs Salvede er han!" Og David satte
sine M�nd strengt i Rette og tillod dem ikke at overfalde Saul.
7. Da stod David op og skar ubem�rket Fligen af Sauls Kappe. Men
bagefter slog Samvittigheden David, fordi han havde sk�ret Sauls
kappeflig af.
8. Da nu Saul rejste sig og forlod Hulen for at drage videre,
9. stod David op bagefter, gik ud af Hulen og r�bte efter Saul:
"Herre Konge!" Og da Saul s� sig tilbage, kastede David sig ned
med Ansigtet mod Jorden og b�jede sig for ham.
10. Og David sagde til Saul: "Hvorfor lytter du til, hvad folk
siger: Se, David har ondt i Sinde imod dig?
11. I Dag har du dog med egne �jne set, at HERREN gav dig i min H�nd
inde i Hulen; og dog vilde jeg ikke dr�be dig, men sk�nede dig
og sagde: Jeg vil ikke l�gge H�nd p� min Herre, thi han er
HERRENs Salvede!
12. Og se, Fader, se, her har jeg Fligen af din kappe i min H�nd!
N�r jeg skar din Kappeflig af og ikke dr�bte dig, s� indse dog,
at jeg ikke har haft noget ondt eller nogen Forbrydelse i Sinde
eller har forsyndet mig imod dig, sk�nt du lurer p� mig for at
tage mit Liv.
13. HERREN skal d�mme mig og dig imellem, og HERREN skal give mig
H�vn over dig; men min H�nd skal ikke v�re imod dig!
14. Som det gamle Ord siger: Fra de gudl�se kommer Gudl�shed! Men
min H�nd skal ikke v�re imod dig.
15. Hvem er det, Israels Konge er draget ud efter, hvem er det, du
forf�lger? En d�d Hund, en Loppe!
16. Men HERREN skal v�re Dommer og d�mme mig og dig imellem; han
skal se til og f�re min Sag og skaffe mig Ret over for dig!"
17. Da David havde talt disse Ord til Saul, sagde Saul: "Er det din
R�st, min S�n David?" Og Saul brast i Gr�d
18. og sagde til David: "Du er retf�rdigere end jeg; thi du har
gjort mig godt, medens jeg har gjort dig ondt,
19. og du har i Dag vist mig stor Godhed, siden du ikke dr�bte mig,
da HERREN gav mig i din H�nd.
20. Hvem tr�ffer vel sin Fjende og lader ham g� i Fred? HERREN
geng�lde dig det gode, du har �vet imod mig i Dag!
21. Se, jeg ved, at du bliver Konge, og at Konged�mmet over Israel
skal blive i din H�nd;
22. s� tilsv�rg mig nu ved HERREN, at du ikke vil udrydde mine
Efterkommere efter mig eller udslette mit Navn af mit
F�drenehus!"
23. Det tilsvor David Saul, hvorefter Saul drog hjem, medens David
og hans M�nd gik op i Klippeborgen.
*09/25 1.Samuel 25
1. Da Samuel var d�d, samledes hele Israel og holdt Klage over ham;
og man jordede ham i hans Hjem i Rama. Derp� br�d David op og
drog ned til Maons �rken.
2. I Maon boede en Mand, som havde sin Bedrift i Karmel; denne Mand
var hovedrig, han havde 3000 f�r og 1000 Geder; og han var netop
i Karmel til F�reklipning.
3. Manden hed Nabal, hans Hustru Abigajil; hun var en klog og smuk
Kvinde, medens Manden var h�rd og ond. Han var Kalebit.
4. Da David ude i �rkenen h�rte, at Nabal havde F�reklipning,
5. sendte han ti af sine Folk af Sted og sagde til dem: "G� op til
Karmel, og n�r l kommer til Nabal, s� hils ham fra mig
6. og sig til min Broder: Fred v�re med dig, Fred v�re med dit Hus,
og Fred v�re med alt, hvad dit er!
7. Jeg har h�rt, at du har F�reklipning. Nu har dine Hyrder opholdt
sig hos os; vi har ikke forn�rmet dem, og de har intet mistet, i
al den Tid de har v�ret i Karmel;
8. sp�rg kun dine Folk, s� skal de fort�lle dig det. Fat Godhed for
Folkene! Vi kommer jo til en Festdag; giv dine Tr�lle og din S�n
David, hvad du vil unde os!"
9. Davids Folk kom hen og sagde alt dette til Nabal fra David og
biede s� p� Svar.
10. Men Nabal svarede Davids Folk: "Hvem er David, hvem er Isajs
S�n? Nu til Dags er der s� mange Tr�lle, der l�ber fra deres
Herre.
11. Skulde jeg tage mit Br�d, min Vin og mit Slagtekv�g, som jeg har
slagtet til mine F�reklippere, og give det til M�nd, jeg ikke
ved, hvor er fra?"
12. S� begav Davids Folk sig p� Hjemvejen, og da de kom tilbage,
fortalte de ham det hele:
13. Da sagde David til sine Folk:"Sp�nd alle eders Sv�rd ved L�nd!"
Da sp�ndte de alle deres Sv�rd om, ogs� David. Og henved 400
Mand fulgte David, medens 200 blev ved Trosset.
14. Men en af Folkene fortalte Nabals Hustru Abigajil det og sagde:
"David sendte Bud fra �rkenen for at hilse p� vor Herre; men han
overfusede dem,
15. sk�nt de M�nd har v�ret meget gode mod os og ikke forn�rmet os,
og vi har intet mistet, i al den Tid vi f�rdedes sammen med dem,
da vi var ude i Marken.
16. De var en Mur om os b�de Nat og Dag, i al den Tid vi vogtede
Sm�kv�get i N�rheden af dem.
17. Se nu til, hvad du vil g�re, thi Ulykken h�nger over Hovedet p�
vor Herre og hele hans Hus; han selv er jo en Usling, man ikke
kan tale med!"
18. S� gik Abigajil straks hen og tog 200 Br�d, to Dunke Vin, fem
tillavede F�r, fem Sea ristet Korn, 100 Rosinkager og 200
Figenkager, lagde det p� �slerne
19. og sagde til sine Karle: "G� i Forvejen, jeg kommer bagefter!"
Men sin Mand Nabal sagde hun intet derom.
20. Som hun nu p� sit �sel red ned ad Vejen i Skjul af Bjerget, kom
David og hans M�nd ned imod hende, s� hun m�dte dem.
21. Men David havde sagt: "Det er slet ingen Nytte til, at jeg i
�rkenen har v�rnet om alt, hvad den Mand ejede, s� intet deraf
gik tabt; han har geng�ldt mig godt med ondt.
22. Gud ramme David b�de med det ene og det andet, om jeg levner
noget mandligt V�sen af alt, hvad hans er, til Morgenens
Frembrud!"
23. Da Abigajil fik �je p� David, sprang hun straks af �selet og
kastede sig ned for David p� sit Ansigt, b�jede sig til Jorden,
24. faldt ned for hans F�dder og sagde: "Skylden er min, Herre! Lad
din Tr�lkvinde tale til dig og h�r din Tr�lkvindes Ord!
25. Min Herre m� ikke regne med den Usling fil Nabal! Han svarer til
sit Navn; Nabal hedder han, og fuld af D�rskab er han; men jeg,
din Tr�lkvinde, s� ikke min Herres Folk, som du sendte hid.
26. Men nu, min Herre, s� sandt HERREN lever, og s� sandt du lever,
du, hvem HERREN har holdt fra at p�drage dig Blodskyld og tage
dig selv til Rette: M�tte det g� dine Fjender og dem, som p�nser
p� ondt mod min Herre, som Nabal!
27. Lad nu Folkene, som f�lger min Herre, f� denne Gave, som din
Tr�lkvinde bringer min Herre.
28. Tilgiv dog din Tr�lkvinde hendes Br�de; thi HERREN vil visselig
bygge min Herre et Hus, som skal st�, eftersom min Herre f�rer
HERRENs Krige, og der ikke har v�ret noget ondt at finde hos
dig, s� l�nge du har levet.
29. Og skulde nogen rejse sig for at forf�lge dig og st� dig efter
Livet, m�tte da min Herres Liv v�re bundet i de levendes Knippe
hos HERREN din Gud; men dine Fjenders Liv slynge han bort med
Slyngesk�len!
30. N�r HERREN s� for min Herre opfylder alt det gode, han lovede
dig, og s�tter dig til Fyrste over Israel,
31. da f�r du ikke dette at bebrejde dig selv, og min Herre f�r ikke
Samvittighedsnag af, at han uden Grund udg�d Blod, og at min
Herre tog sig selv til Rette. Og n�r HERREN g�r vel imod min
Herre, kom da din Tr�lkvinde i Hu!"
32. Da sagde David til Abigajil: "Priset v�re HERREN, Israels Gud,
som i Dag sendte mig dig i M�de,
33. priset v�re din Klogskab, og priset v�re du selv, som i bag
holdt mig fra at p�drage mig Blodskyld og tage mig selv til
Rette!
34. Men s� sandt HERREN, Israels Gud, lever, som holdt mig fra at
g�re dig Men: Hvis du ikke var ilet mig i M�de, var ikke et
mandligt V�sen levnet Nabal til i Morgen!"
35. Og David modtog af hende, hvad hun havde bragt ham, og sagde til
hende: "G� op til dit Hus i Fred! Jeg har l�nt dig �re og
opfyldt dit �nske."
36. Da Abigajil kom hjem til Nabal, holdt han netop i sit Hus et
G�stebud som en Konges; og da han var glad og st�rkt beruset,
sagde hun ham ikke det mindste, f�r det dagedes.
37. Men om Morgenen, da Nabals Rus var ovre, fortalte hans Hustru
ham Sagen. Da lammedes Hjertet i hans Bryst, og han blev som
Sten;
38. og en halv Snes Dage efter slog HERREN Nabal, s� han d�de.
39. Da David fik at vide, at Nabal var d�d, sagde han: "Lovet v�re
HERREN, som har h�vnet den Kr�nkelse, Nabal tilf�jede mig, og
holdt sin Tjener fra at g�re ondt; HERREN har ladet Nabals
Ondskab falde tilbage p� hans eget Hoved!" Derp� sendte David
Bud og bejlede til Abigajil.
40. Og da Davids Tr�lle kom til Abigajil i Karmel, talte de s�ledes
til hende: "David har sendt os til dig for at bejle til dig!"
41. Da rejste hun sig, b�jede sig med Ansigtet mod Jorden og sagde:
"Din Tjenerinde er rede til at blive min Herres Tr�lkvinde og
tv�tte hans Tr�lles F�dder!"
42. S� stod Abigajil hastigt op og satte sig p� sit �sel, og hendes
fem Piger ledsagede hende; og hun fulgte med Davids Sendebud og
blev hans Hustru.
43. Desuden havde David �gtet Ahinoam fra Jizre'el. S�ledes blev de
begge to hans Hustruer.
44. Men Saul gav sin Datter Mikal, Davids Hustru, til Palti,
Lajisj's S�n, fra Gallim.
*09/26 1.Samuel 26
1. Zifiterne kom til Saul i Gibea og sagde: "Mon ikke David holder
sig skjult i Gibeat-Hakila over for Jesjimon!"
2. Da br�d Saul op og drog ned til Zifs �rken med 3000 uds�gte M�nd
af Israel for at s�ge efter David i Zifs �rken;
3. og han slog Lejr i Gibeat-Hakila �sten for Jesjimon ved Vejen,
medens David opholdt sig i �rkenen. Da David erfarede, at Saul
var draget ind i �rkenen for at forf�lge ham,
4. udsendte han Spejdere og fik at vide, at Saul var kommet til
Nakon.
5. Da stod David op og begav sig til det Sted, hvor Saul havde
lejret sig, og David fik �je p� det Sted, hvor Saul og hans
H�rf�rer Abner, Ners S�n, l�; det var i Vognborgen, Saul l�, og
hans Folk var lejret rundt om ham.
6. Og David tog til Orde og sagde til Hetiten Ahimelek og til Joabs
Broder Abisjaj, Zerujas S�n: "Hvem vil f�lge mig ned til Saul i
Lejren?" Abisjaj svarede: "Det vil jeg!"
7. S� kom David og Abisjaj om Natten til H�ren, og se, Saul l� og
sov i Vognborgen med sit Spyd stukket i Jorden ved sit
Hovedg�rde, medens Abner og Krigerne l� rundt om ham.
8. Da sagde Abisjaj til David: "Gud har i Dag givet din Fjende i
din H�nd! Lad mig nagle ham til Jorden med hans Spyd, s� jeg
ikke skal beh�ve at g�re det om!"
9. Men David svarede Abisjaj: "G�r ham ikke noget ondt! Thi hvem
l�gger ustraffet H�nd p� HERRENs Salvede?"
10. Og David sagde endvidere: "Nej, s� sandt HERREN lever, HERREN
selv vil ramme ham; hans Time kommer, eller han vil blive revet
bort, n�r han drager i Krigen.
11. HERREN lade det v�re langt fra mig at l�gge H�nd p� HERRENs
Salvede! Men tag nu Spydet ved hans Hovedg�rde og Vandkrukken,
og lad os s� g� vor Vej!"
12. S� tog David Spydet og Vandkrukken fra Sauls Hovedg�rde, og de
gik deres Vej, uden at nogen s� eller m�rkede det eller v�gnede;
thi de sov alle, eftersom en tung S�vn fra HERREN var faldet
over dem.
13. Derp� gik David over p� den anden Side og stillede sig langt
borte p� Toppen af Bjerget, s� at der var langt imellem dem.
14. S� r�bte han til Krigerne og Abner, Ners S�n: "Svarer du ikke,
Abner?" Abner svarede: "Hvem er det, som kalder p� Kongen?"
15. David sagde til Abner: "Er du ikke en Mand? Og hvem er din Lige
i Israel? Hvorfor vogtede du da ikke din Herre Kongen? Thi en af
Krigerne kom for at g�re din Herre Kongen Men.
16. Der har du ikke b�ret dig vel ad! S� sandt HERREN lever: I er
d�dsens, I, som ikke vogtede eders Herre, HERRENs Salvede! Se nu
efter: Hvor er Kongens Spyd og Vandkrukken, som stod ved hans
Hovedg�rde?"
17. Da kendte Saul Davids R�st, og han sagde: "Er det din R�st, min
S�n David?" David svarede: "Ja, Herre Konge!"
18. Og han f�jede til: "Hvorfor forf�lger min Herre dog sin Tr�l?
Hvad har jeg gjort, og hvad ondt har jeg �vet?
19. M�tte min Herre Kongen nu h�re sin Tr�ls Ord! Hvis det er
HERREN, der har �gget dig imod mig, s� lad ham f� Duften af en
Offergave. Men er det Mennesker,da v�re de forbandet for HERRENs
�syn, fordi de nu har drevet mig bort, s� at jeg er udelokket
fra HERRENs Arvelod, og fordi de har sagt til mig: G� bort og
dyrk fremmede Guder!
20. Nu beder jeg: Lad ikke mit Blod v�de Jorden fjernt fra HERRENs
�syn! Israels Konge er jo draget ud for at st� mig efter Livet,
som n�r �rnen jager en Agerh�ne p� Bjergene!"
21. Da sagde Saul: "Jeg har syndet; kom tilbage, min S�n David! Thi
jeg vil ikke mer g�re dig noget ondt, eftersom mit Liv i Dag var
dyrebart i dine �jne. Se, jeg har handlet som en D�re og gjort
mig skyldig i en s�re stor Vildfarelse!
22. David svarede: "Se, her er Kongens Spyd; lad en af Folkene komme
herover og hente det.
23. Men HERREN vil geng�lde enhver hans Retf�rdighed og Troskab;
HERREN gav dig i Dag i min H�nd, men jeg vilde ikke l�gge H�nd
p� HERRENs Salvede!
24. Men som dit Liv i Dag var agtet h�jt i mine �jne, m�tte s�ledes
mit Liv v�re agtet h�jt i HERRENs �jne, s� at han frier mig fra
al N�d!"
25. Da sagde Saul til David: "Velsignet v�re du, min S�n David! For
dig lykkes alt, hvad du tager dig for!" Derp� gik David sin Vej,
og Saul vendte tilbage til sit Hjem.
*09/27 1.Samuel 27
1. Men David sagde til sig selv: "Jeg falder dog en sk�nne Dag for
Sauls H�nd. Jeg har ingen anden udvej end at s�ge Tilflugt i
Filisternes Land; s� opgiver Saul at s�ge efter mig nogetsteds i
Israels Land, og jeg er uden for hans R�kkevidde!"
2. David br�d da op og drog med sine 600 M�nd over til Maoks S�n,
Kong Akisj af Gat;
3. og David boede hos Akisj i Gat tillige med sine M�nd, som havde
deres Familier med, ligesom David havde sine to Hustruer med,
Ahinoam fra Jizre'el og Abigajil, Karmeliten Nabals Hustru.
4. Da Saul fik at vide, at David var flygtet til Gaf, holdt han op
at s�ge efter ham.
5. Men David sagde til Akisj: "Hvis jeg har fundet N�de for dine
�jne, lad mig s� f� et Sted at bo i en af Byerne ude i Landet,
thi hvorfor skal din Tr�l bo hos dig i Hovedstaden?"
6. Akisj lod ham da med det samme f� Ziklag; og derfor tilh�rer
Ziklag endnu den Dag i Dag Judas Konger.
7. Den Tid, David boede i Filisternes Land, udgjorde et �r og fire
M�neder.
8. Og David og hans M�nd drog op og plyndrede hos Gesjuriterne,
Gizriterne og Amalekiterne; thi de boede i Landet fra Telam hen
imod Sjur og hen til �gypten;
9. og n�r David plyndrede Landet, lod han hverken M�nd eller
Kvinder blive i Live, men Sm�kv�g, Hornkv�g, �sler, Kameler og
Kl�der tog han med; n�r han s� vendte tilbage og kom til Akisj,
10. og han spurgte: "Hvor h�rgede I denne Gang?" svarede David:
"Idet jud�iske Sydland!" eller: "I det jerame'elitiske Sydland!"
eller: "I det kenitiske Sydland!"
11. David lod ingen Mand eller Kvinde blive i Live for ikke at m�tte
tage dem med til Gat; thi han t�nkte: "De kunde r�be os og sige:
Det og det har David gjort!" S�ledes bar han sig ad, al den Tid
han opholdt sig i Filisternes Land.
12. Derfor fik Akisj Tillid til David, idet han t�nkte: "Han har
gjort sig grundig forhadt hos sit Folk Israel; han vil tjene mig
for stedse!"
*09/28 1.Samuel 28
1. P� den Tid samlede Filisterne deres H�r til Kamp for at angribe
Israel. Da sagde Akisj til David: "Det m� du vide, at du og dine
M�nd skal f�lge med mig i H�ren!"
2. David svarede Akisj: "Godt, s� skal du ogs� f� at se, hvad din
Tr�l kan udrette!" Da sagde Akisj til David: "Godt, s� s�tter
jeg dig til hele Tiden at vogte mit Liv!"
3. Samuel var d�d, og hele Israel havde holdt Klage over ham, og
han var blevet jordet i Rama, hans By. Og Saul havde udryddet
D�demanerne og Besv�rgerne af Landet.
4. Imidlertid samlede Filisterne sig og kom og slog Lejr i Sjunem,
og Saul samlede hele Israel, og de slog Lejr p� Gilboa.
5. Da Saul s� Filisternes H�r, grebes han af Frygt og blev s�re
forf�rdet.
6. Da r�dspurgte Saul HERREN; men HERREN svarede ham ikke, hverken
ved Dr�mme eller ved Urim eller ved Profeterne.
7. Saul sagde derfor til sine Folk: "Ops�g mig en Kvinde, som kan
mane; s� vil jeg g� til hende , og r�dsp�rge hende!" Hans Folk
svarede ham: "I En-Dor er der en Kvinde, som kan mane!"
8. Da gjorde Saul sig ukendelig og tog andre Kl�der p� og gav sig
p� Vej, fulgt af to M�nd. Da de om Natten kom til Kvinden, sagde
han: "Sp� mig ved en Genf�rds�nd og man mig den, jeg siger dig,
frem!"
9. Kvinden svarede ham: "Du ved jo, hvad Saul har gjort, hvorledes
han har udryddet D�demanerne og Besv�rgerne af Landet. Hvorfor
vil du da l�gge Snare for mit Liv og volde min D�d?"
10. Da tilsvor Saul hende ved HERREN: "S� sandt HERREN lever, skal
intet l�gges dig til Last i denne Sag!"
11. S� sagde Kvinden: "Hvem skal jeg da mane dig frem?" Han svarede:
"Man mig Samuel frem!"
12. Kvinden s� da Samuel og udst�dte et h�jt Skrig; og Kvinden sagde
til Saul: "Hvorfor har du f�rt mig bag Lyset? Du er jo Saul!"
13. Da sagde Kongen til hende: "Frygt ikke! Men hvad ser du?"
Kvinden svarede Saul: "Jeg ser en �nd stige op af Jorden!"
14. Han sagde atter til hende: "Hvorledes ser han ud?" Hun svarede:
"En gammel Mand stiger op, hyllet i en Kappe!" Da sk�nnede Saul,
at det var Samuel, og han kastede sig med Ansigtet til Jorden og
b�jede sig.
15. Men Samuel sagde til Saul: "Hvorfor har du forstyrret min Ro og
kaldt mig frem?" Saul svarede: "Jeg er i stor V�nde; Filisterne
angriber mig, og Gud har forladt mig og svarer mig ikke mere,
hverken ved Profeterne eller ved Dr�mme. Derfor lod jeg dig
kalde, for at du skal sige mig, hvad jeg skal gribe til."
16. Da sagde Samuel: "Hvorfor sp�rger du mig, n�r HERREN har forladt
dig og er blevet din Fjende?
17. HERREN har handlet imod dig, som han kundgjorde ved mig, og
HERREN har revet Konged�mmet ud af din H�nd og givet din
Medbejler David det.
18. Eftersom du ikke adl�d HERREN og ikke lod hans gl�dende Vrede
ramme Amalek, s� har HERREN nu voldet dig dette;
19. HERREN vil ogs� give Israel i Filisternes H�nd sammen med dig!
I Morgen skal b�de du og dine S�nner falde; ogs� Israels H�r vil
HERREN give i Filisternes H�nd!"
20. Da faldt Saul bestyrtet til Jorden, s� lang han var,
r�dselsslagen over Samuels Ord; han var ogs� ganske afkr�ftet,
da han D�gnet igennem intet havde spist.
21. Kvinden kom nu hen til Saul, og da hun s�, at han var ude af sig
selv af Skr�k, sagde hun til ham: "Se, din Tr�lkvinde adl�d dig;
jeg satte mit Liv p� Spil og adl�d de Ord, du talte til mig.
22. S� adlyd du nu ogs� din Tr�lkvinde; lad mig s�tte et Stykke Br�d
frem for dig; spis det, for at du kan v�re ved Kr�fter, n�r du
g�r bort!"
23. Men han v�rgede sig og sagde: "Jeg kan ikke spise!" Men da b�de
hans M�nd og Kvinden n�dte ham, gav han efter for dem, rejste
sig fra Jorden og satte sig p� Lejet.
24. Kvinden havde en Fedekalv i Huset, den skyndte hun sig at
slagte; derp� tog hun Mel, �ltede det og bagte usyret Br�d
deraf.
25. S� satte hun det frem for Saul og hans M�nd; og da de havde
spist, stod de op og gik bort samme Nat.
*09/29 1.Samuel 29
1. Filisterne samlede hele deres H�r i Afek, medens Israel havde
sl�et lejr om Kilden ved Jizre'el.
2. Og Filisternes Fyrster rykkede frem med deres Hundreder og
Tusinder, og sidst kom David og hans M�nd sammen med Akisj.
3. Da sagde Filisternes H�vdinger: "Hvad skal de Hebr�ere her?"
Akisj svarede: "Det er jo David, Kong Saul af Israels Tjener,
som nu allerede har v�ret hos mig et Par �r, og jeg har ikke
opdaget noget mist�nkeligt hos ham, siden han gik over til mig."
4. Men Filisternes H�vdinger blev vrede p� ham og sagde: "Send den
Mand tilbage til det Sted, du har anvist ham. Han m� ikke drage
i Kamp med os, for at han ikke skal vende sig imod os under
Slaget; thi hvorledes kan denne Mand bedre vinde sin Herres
Gunst end med disse M�nds Hoveder?
5. Det var jo David, om hvem man sang under Dans: Saul slog sine
Tusinder, men David sine Titusinder!"
6. Da lod Akisj David kalde og sagde til ham: "S� sandt HERREN
lever: Du er redelig, og jeg er vel tilfreds med, at du g�r ud
og ind hos mig i Lejren, thi jeg har ikke opdaget noget
mist�nkeligt hos dig, siden du kom til mig; men Fyrsterne er
ikke glade for dig.
7. Vend nu derfor tilbage og g� bort i Fred, for at du ikke skal
g�re noget, som mishager Filisternes Fyrster!"
8. Da sagde David til Akisj: "Hvad har jeg gjort, og hvad har du
opdaget hos din Tr�l, fra den Dag jeg tr�dte i din Tjeneste,
siden jeg ikke m� drage hen og k�mpe mod min Herre Kongens
Fjender?"
9. Akisj svarede David: "Du ved, at du er mig k�r som en Guds
Engel, men Filisternes H�vdinger siger: Han m� ikke drage med os
i Kampen!
10. G�r dig derfor rede i Morgen tidlig tillige med din Herres Folk,
som har fulgt dig, og g� til det Sted, jeg har anvist eder; t�nk
ikke ilde om mig, thi du er mig k�r; g�r eder rede i Morgen
tidlig og drag af Sted, s� snart det bliver lyst!"
11. David og hans M�nd begav sig da tidligt n�ste Morgen p�
Hjemvejen til Filisternes Land, medens Filisterne drog op til
Jizre'el.
*09/30 1.Samuel 30
1. Da David og hans M�nd Tredjedagen efter kom til Ziklag, var
Amalekiterne faldet ind i Sydlandet og Ziklag, og de havde
indtaget Ziklag og stukket det i Brand;
2. Kvinderne og alle, som var der, sm� og store, havde de taget til
Fange; de havde ingen dr�bt, men f�rt dem med sig, da de drog
bort.
3. Da David og hans M�nd kom til Byen, se, da var den nedbr�ndt og
deres Hustruer, S�nner og D�tre taget til Fange.
4. Da brast David og hans Krigere i lydelig Gr�d, og de gr�d, til
de ikke kunde mere.
5. Ogs� Davids to Hustruer Ahinoam fra Jizre'el og Abigajil,
Karmeliten Nabals Hustru, var taget til Fange.
6. Og David kom i stor V�nde, thi Folkene t�nkte p� at stene ham,
da de alle gr�mmede sig over deres S�nner eller D�tre. Men David
s�gte Styrke hos HERREN sin Gud;
7. og David sagde til Pr�sten Ebjatar, Ahimeleks S�n: "Bring mig
Efoden hid!" Og Ebjatar bragte David den.
8. Da r�dspurgte David HERREN: "Skal jeg s�tte efter denne
R�verskare? Kan jeg indhente den?" Han svarede: "S�t efter den;
thi du skal indhente den og bringe Redning!"
9. S� drog David af Sted med de 600 Mand, som var hos ham, og de
kom til Besorb�kken, hvor de, som skulde lades tilbage, blev
st�ende;
10. men David begyndte Forf�lgelsen med 400 Mand, medens 200 Mand,
som var for udmattede til at g� over Besorb�kken, blev tilbage.
11. Og de fandt en �gypter liggende p� Marken; ham tog de med til
David og gav ham Br�d at spise og Vand at drikke;
12. desuden gav de ham en Figenkage og to Rosinkager. Da han havde
spist, kom han til Kr�fter; - thi han havde hverken spist eller
drukket i hele tre D�gn.
13. David spurgte ham da: "Hvem tilh�rer du, og hvor er du fra?"
Han svarede: "Jeg er en ung �gypter, Tr�l hos en Amalekit; min
Herre efterlod mig her, da jeg for tre Dage siden blev syg.
14. Vi gjorde Indfald i det kretiske Sydland, i Judas Omr�de og i
Kalebs Sydland, og Ziklag stak vi i Brand."
15. Da sagde David til ham: "Vil du vise mig Vej til denne
R�verskare?" Han svarede: "Tilsv�rg mig ved Gud, at du hverken
vil dr�be mig eller udlevere mig til min Herre, s� vil jeg vise
dig Vej til den!"
16. S� viste han dem Vej, og de traf dem spredte rundt om i hele
Egnen i F�rd med at spise og drikke og holde Fest p� hele det
store Bytte, de havde taget fra Filisterlandet og Judas Land.
17. David huggede dem da ned fra D�mring til Aften; og ingen af dem
undslap undtagen 400 unge M�nd, som svang sig p� Kamelerne og
flygtede.
18. Og David reddede alt, hvad Amalekiterne havde r�vet, ogs� sine
to Hustruer.
19. Og der savnedes intet, hverken sm�t eller stort, hverken Byttet
eller S�nnerne og D�trene eller noget af, hvad de havde taget
med; det hele bragte David tilbage.
20. Da tog de alt Sm�kv�get og Hornkv�get og drev det hen for David
og sagde: "Her er Davids Bytte!"
21. Da David kom til de 200 Mand, som havde v�ret for udmattede til
at f�lge ham, og som han havde ladet blive ved Besorb�kken, gik
de David og hans Folk i M�de, og David gik hen til Folkene og
hilste p� dem.
22. Men alle ildesindede Niddinger blandt dem, som havde fulgt
David, tog til Orde og sagde: "De fulgte os ikke, derfor vil vi
intet give dem af Byttet, vi har reddet; kun deres Hustruer og
B�rn m� de tage med hjem!"
23. David sagde: "S�ledes m� I ikke g�re, nu da HERREN har v�ret
gavmild imod os og sk�rmet os og givet R�verskaren, som
overfaldt os, i vor H�nd.
24. Hvem er der vel, som vil f�lge eder i det? Nej, den, der drog i
Kampen, og den, der blev ved Trosset, skal have lige Del, de
skal dele med hinanden!"
25. Og derved blev det b�de den Dag og siden; han gjorde det til Lov
og Ret i Israel, som det er den Dag i bag.
26. Da David kom til Ziklag, sendte han noget af Byttet til de
�ldste i Juda, som var hans Venner, med det Bud: "Her er en Gave
til eder af Byttet, der er taget fra HERRENs Fjender!"
27. Det var til dem i Betel, i Ramot i Sydlandet, i Jattir,
28. dem i Ar'ara, i Sifmot, i Esjtemoa,
29. i Karmel, i Jerame'eliternes Byer, i Keniternes Byer,
30. i Horma, i Bor-Asjan, i Atak,
31. i Hebron, og ligeledes til alle de andre Steder, hvor David
havde f�rdedes med sine M�nd.
*09/31 1.Samuel 31
1. Imidlertid angreb Filisterne Israel; og Israels M�nd flygtede
for Filisterne, og de faldne l� rundt om p� Gilboas Bjerg.
2. Og Filisterne forfulgte Saul og hans S�nner og dr�bte Sauls
S�nner, Jonatan, Abinadab og Malkisjua.
3. Kampen rasede om Saul, og han blev opdaget af Bueskytterne og
grebes af stor Angst for dem.
4. Da sagde Saul til sin V�bendrager: "Drag dit Sv�rd og gennembor
mig, for at ikke disse uomsk�rne skal komme og gennembore mig og
mishandle mig!" Men V�bendrageren vilde ikke, thi han g�s
tilbage derfor. Da tog Saul Sv�rdet og styrtede sig i det;
5. og da V�bendrageren s�, at Saul var d�d, styrtede ogs� han sig i
sit Sv�rd og fulgte ham i D�den.
6. S�ledes fulgtes denne Dag Saul, hans tre S�nner, hans
V�bendrager og alle hans M�nd i D�den.
7. Men da Israels M�nd i Byerne i Dalen og ved Jordan s�, at
Israels M�nd var flygtet, og at Saul og hans S�nner var faldet,
forlod de Byerne og flygtede, hvorp� Filisterne kom og besatte
dem.
8. Da Filisterne Dagen efter kom for at plyndre de faldne, fandt de
Saul og hans tre S�nner liggende p� Gilboas Bjerg;
9. de huggede da Hovedet at ham, aff�rte ham hans V�ben og sendte
Bud rundt i Filisternes Land for at bringe deres Afguder og
Folket Gl�desbudet.
10. V�bnene lagde de i Astartes Tempel, men Kroppen h�ngte de op p�
Bet-Sjans Mur.
11. Men da Indbyggerne i Jabesj i Gilead h�rte, hvad Filisterne
havde gjort ved Saul,
12. br�d alle v�benf�re M�nd op, og efter at have g�et hele Natten
igennem tog de Sauls og hans S�nners Kroppe ned fra Bet-Sjans
Mur, bragte dem med til Jabesj og br�ndte dem der.
13. S� tog de deres Ben og jordede dem under Tamarisken i Jabesj og
fastede syv Dage.
*10/ 2.Samuel
*10/01 2.Samuel 1
1. Da David efter Sauls D�d var vendt tilbage fra Sejeren over
Amalek og havde opholdt sig to Dage i Ziklag,
2. kom der Tredjedagen en Mand fra H�ren, fra Saul, med s�nderrevne
Kl�der og Jord p� Hovedet, og da han kom hen til David, kastede
han sig til Jorden og b�jede sig.
3. David spurgte ham: "Hvor kommer du fra?" Han svarede: "Jeg slap
bort fra Israels H�r!"
4. David sagde da til ham: "Hvorledes gik det? Fort�l mig det!"
Han svarede: "Folket flygtede fra Kampen, og mange af Folket
faldt og d�de; ogs� Saul og hans S�n Jonatan er d�de."
5. Da sagde David til den unge Mand, som bragte ham Budet: "Hvoraf
ved du, at Saul og hans S�n Jonatan er d�de?"
6. Den unge Mand, der bragte ham Budet, svarede: "Det traf sig, at
jeg var p� Gilboas Bjerg, og se, Saul stod l�net til sit Spyd,
medens Vognene og Rytterne tr�ngte ham;
7. og da han vendte sig om, fik han �je p� mig og kaldte p� mig; og
jeg sagde: Her er jeg!
8. Da spurgte han mig: Hvem er du? Og jeg svarede: Jeg er en
Amalekit!
9. S� sagde han til mig: Kom herhen og giv mig D�dsst�det! Thi
Krampen har grebet mig, men jeg lever endnu!
10. Og jeg tr�dte hen til ham og gav ham D�dsst�det, thi jeg s�, at
han ikke kunde leve, n�r han faldt om. S� tog jeg Diademet, han
havde p� Hovedet, og et Armb�nd, han bar p� Armen, og dem har
jeg med hid til min Herre."
11. Da tog David fat i sine Kl�der og s�nderrev dem, og liges�
gjorde alle hans M�nd;
12. og de holdt Klage, gr�d og fastede til Aften over Saul og hans
S�n Jonatan og HERRENs Folk og Israels Hus, fordi de var faldet
for Sv�rdet.
13. Derp� sagde David til den unge Mand, som havde bragt ham Budet:
"Hvor er du fra?" Han svarede: "Jeg er S�n af en Amalekit, der
bor her som fremmed."
14. Da sagde David: "Frygtede du dog ikke for at l�gge H�nd p�
HERRENs Salvede og dr�be ham!"
15. David kaldte s� p� en af sine Folk og sagde: "Kom herhen og st�d
ham ned!" Og han slog ham ihjel.
16. Men David sagde til ham: "Dit Blod komme over dit eget Hoved!
Thi din egen Mund vidnede imod dig, da du sagde: Jeg gav HERRENs
Salvede D�dsst�det!"
17. Da sang David denne Klagesang over Saul og hans S�n Jonatan.
18. Den skal l�res af Judas S�nner; den st�r optegnet i de
Oprigtiges Bog.
19. Din Pryd, Israel, ligger dr�bt p� dine H�je. Ak, at dog Heltene
faldt!
20. Forkynd det ikke i Gat, ej lyde der Gl�desbud p� Askalons Gader,
at ikke Filisternes D�tre skal fryde sig, de uomsk�rnes D�tre
juble!
21. Gilboas Bjerge! Ej falde Dug og Regn p� eder, I D�dens Vange!
Thi Heltenes Skjolde van�redes der; Sauls Skjold er ej salvet
med Olie.
22. Uden faldnes Blod, uden Heltes Fedt kom Jonatans Bue ikke
tilbage, Sauls Sv�rd ikke sejrl�st hjem.
23. Saul og Jonatan, de elskelige, hulde, skiltes ikke i Liv eller
D�d; hurtigere var de end �rne, st�rkere var de end L�ver!
24. O, Israels D�tre, gr�d over Saul, som kl�dte eder yndigt i
Purpur, satte Guldsmykker p� eders Kl�der!
25. Ak, at dog Heltene faldt i Slagets Tummel - dr�bt ligger Jonatan
p� dine H�je!
26. Jeg s�rger over dig, Jonatan, Broder, du var mig s�re k�r;
underfuld var mig din K�rlighed, mere end Kvinders K�rlighed.
27. Ak, at dog Heltene faldt, Stridsv�bnene lagdes �de!
*10/02 2.Samuel 2
1. Derefter r�dspurgte David HERREN: "Skal jeg drage op til en af
Judas Byer?" HERREN svarede:"G�r det!" Og David spurgte: "Hvor
skal jeg drage hen?" Da svarede han: "Til Hebron!"
2. S� drog David derop tillige med sine to Hustruer Ahinoam fra
Jizre'el og Abigajil, Karmeliten Nabals Hustru;
3. og han tog sine M�nd med derop tillige med deres Familier, og de
bosatte sig i Byerne omkring Hebron.
4. Da kom Judas M�nd derhen og salvede David til Konge over Judas
Hus. Da David fik at vide, at M�ndene i Jabesj i Gilead havde
jordet Saul,
5. sendte han Sendebud til M�ndene i Jabesj i Gilead og lod sige:
"HERREN velsigne eder, fordi I s�ledes viste Godhed mod eders
Herre Saul og jordede ham.
6. M�tte nu HERREN vise eder Godhed og Trofasthed! Men ogs� jeg vil
g�re godt imod eder, fordi I gjorde dette.
7. Tag eder derfor sammen og vis eder som st�rke M�nd; thi eders
Herre Saul er d�d, og Judas Hus har allerede salvet mig til
Konge!"
8. Men Abner, Ners S�n, Sauls H�rf�rer, tog Sauls S�n Isjbosjet og
bragte ham over til Mahanajim
9. og udr�bte ham til Konge over Gilead, Aseriterne, Jizre'el,
Efraim og Benjamin, over hele Israel.
10. Isjbosjet, Sauls S�n, var fyrretyve �r, da han blev Konge over
Israel, og han herskede to �r. Kun Judas Hus sluttede sig til
David.
11. Den Tid David herskede i Hebron over Judas Hus, var syv �r og
seks M�neder.
12. Abner, Ne'rs S�n, drog med Isjbosjets, Sauls S�ns, Folk fra
Mahanajim til Gibeon;
13. ligeledes drog Joab, Zerujas S�n ud med Davids folk, og de
st�dte sammen med dem ved Dammen i Gibeon; og de slog sig ned
hver p� sin Side af Dammen.
14. Da sagde Abner til Joab: "Lad de unge M�nd st� op og udf�re
V�ben lege for os!" Og Joab sagde: "Ja, lad dem st� op!"
15. S� stod de op og gik frem lige mange fra hver Side, tolv
Benjaminiter for Isjbosjet, Sauls S�n, og tolv af Davids Folk;
16. men de greb hverandre om Hovedet og st�dte Sv�rdet i Siden p�
hverandre, s� de faldt alle til Hobe. Derfor kalder man dette
Sted Helkat-Hazzurim; det ligger ved Gibeon.
17. Samme Dag kom det til en meget h�rd Kamp, i hvilken Abner og
Israels M�nd blev drevet p� Flugt af Davids Folk.
18. Ved den Lejlighed var Zerujastre S�nner med, Joab, Abisjaj og
Asa'el; og Asa'el, der var rapfodet som Markens Gazeller,
19. forfulgte Abner uden at b�je af til h�jre eller venstre.
20. Abner vendte sig om og spurgte: "Er det dig, Asa'el?" Han
svarede: "Ja, det er!"
21. Da sagde Abner: "B�j af til en af Siderne, grib en af de unge
M�nd og tag dig hans Rustning!" Men Asa'el vilde ikke opgive at
forf�lge ham.
22. Da sagde Abner videre til Asa'el: "Stands med at forf�lge mig!
Hvorfor skal jeg sl� dig til Jorden? Og hvorledes skal jeg s�
kunne se din Broder Joab i �jnene?"
23. Men han v�grede sig ved at standse, og Abner st�dte da bagl�ns
Spydet gennem Underlivet p� ham, s� det kom ud af Ryggen, og han
faldt d�d om p� Stedet. Og alle, som kom til Stedet, hvor Asa'el
l� og var d�d, stod stille.
24. Men Joab og Abisjaj forfulgte Abner, og da Solen gik ned, havde
de n�et Gibeat-Amma, som ligger �sten for Gia ved Vejen til
Gibeons �rken.
25. Da samlede Benjaminiterne sig om Abne'r og stillede sig i Klynge
p� Toppen af Gibeat-Amma.
26. Men Abner r�bte til Joab: "Skal da Sv�rdet altid blive ved at
fort�re? Ved du ikke, at Eftersmagen er besk? Hvor l�nge skal
det vare, inden du byder Folket standse med at forf�lge deres
Br�dre?"
27. Joab svarede: "S� sandt HERREN lever: Havde du ikke talt, vilde
Folkene f�rst i Morgen have standset med at forf�lge deres
Br�dre!"
28. Derp� st�dte Joab i Hornet, og hele Folket standsede; de
forfulgte ikke mere Israel og fortsatte ikke Kampen.
29. Abner og hans M�nd vandrede s� i L�bet af Natten igennem
Arabalavningen, satte over Jordan, gik hele Kl�ften igennem og
kom til Mahanajim.
30. Da Joab vendte tilbage fra Forf�lgelsen af Abner og samlede alle
Krigerne, savnedes foruden Asa'el nitten Mand af Davids Folk,
31. medens Davids Folk havde sl�et 360 Mand ihjel af Benjaminiterne,
Abners Folk.
32. Derp� bar de Asa'el bort og jordede ham i hans Faders Grav i
Betlehem, og Joab og hans M�nd vandrede hele Natten igennem; da
Solen stod op, n�ede de Hebron. 3-1. Krigen imellem Sauls og
Davids Huse trak i Langdrag; men David blev st�rkere og
st�rkere, Sauls Hus svagere og svagere.
*10/03 2.Samuel 3
2. I Hebron f�dtes der David S�nner; hans f�rstef�dte var Amnon,
S�n af Ahinoam fra Jizre'el,
3. den n�st�ldste Kil'ab, S�n af Abigajil, Harmeliten Nabals
Hustru, den tredje Absalon, en S�n af Kong Talmaj af Gesjurs
Datter Ma'aka,
4. den fjerde Adonija, en S�n af Haggit, den femte Sjefatja, en S�n
af Abital,
5. og den sjette Jitream, S�n af Davids Hustru Egla. Disse f�dtes
David i Hebron.
6. Under Krigen mellem Sauls og Davids Huse ydede Abner Sauls Hus
kraftig St�tte.
7. Nu havde Saul haft en Medhustru ved Navn Rizpa, Ajjas Datter.
Og Isjbosjet sagde til Abner: "Hvorfor gik du ind til min Faders
Medhustru?"
8. Abner blev opbragt over Isjbosjets Ord og sagde: "Er jeg nu
blevet et Hundehoved fra Juda? Nu har jeg Gang p� Gang vist
Godhed mod din Fader Sauls Hus, hans Br�dre og Venner og ikke
ladet dig falde i Davids H�nd, og s� g�r du nu i Rette med mig
for en Kvindes Skyld!
9. Gud ramme Abner b�de med det ene og det andet: Hvad HERREN
tilsvor David, skal jeg nu s�rge for bliver opfyldt p� ham;
10. jeg skal s�rge for, at Sauls Hus mister Konged�mmet og Davids
Trone bliver rejst over Israel og Juda fra Dan til Be'ersjeba!"
11. Og af Frygt for Abner kunde Isjbosjet ikke svare et Ord.
12. S� sendte Abner Sendebud til David i Hebron og lod sige: "Slut
Pagt med mig! Se, jeg vil hj�lpe dig og bringe hele Israel over
p� din Side!"
13. Han svarede: "Vel, jeg vil slutte Pagt med dig; men een Ting
kr�ver jeg af dig: Du bliver ikke stedet for mit �syn, med
mindre du har Sauls Datter Mikal med, n�r du kommer!"
14. David sendte derp� Bud til Isjbosjet, Sauls S�n, og lod
sige:"Giv mig min Hustru Mikal, som jeg blev trolovet med for
100 Filisterforhuder!"
15. Da sendte Isjbosjet Bud og lod hende hente hos hendes Mand
Paltiel, Lajisj's S�n.
16. Hendes Mand fulgte hende gr�dende lige til Bahurim; her sagde
Abner til ham: "G� nu hjem!" S� vendte han hjem.
17. Men Abner havde forhandlet med Israels �ldste og sagt: "Allerede
tidligere �nskede I David til Konge;
18. s� g�r nu Alvor af det! Thi HERREN har sagt om David: Ved min
Tjener Davids H�nd vil jeg frelse mit Folk Israel fra
Filisternes og alle dets fjenders H�nd!"
19. Abner talte ogs� til Benjamin derom. Endelig gik Abner ogs� til
Hebron for at meddele David alt, hvad Israel og hele Benjamins
Hus havde vedtaget.
20. Da Abner, fulgt af tyve M�nd, kom til David i Hebron, gjorde
David G�stebud for Abner og M�ndene, som var med ham.
21. Derp� sagde Abner til David: "Lad mig bryde op og drage hen og
samle hele Israel om min Herre Kongen, for at de kan slutte Pagt
med dig, at du kan blive Konge over alt, hvad din Hu st�r til!"
Da lod David Abner rejse, og han drog bort i Fred.
22. Just da kom Davids Folk og Joab hjem fra et Strejftog og
medf�rte et rigt Bytte; Abner var da ikke mere hos David i
Hebron, thi David havde ladet ham rejse, og han var draget bort
i Fred.
23. Da nu Joab var vendt hjem med hele sin H�r, fik han at vide at
Abner, Ners S�n, havde v�ret hos Kongen, og at denne havde ladet
ham rejse, s� han var draget bort i Fred.
24. Da gik Joab til Kongen og sagde: "Hvad har du gjort? Abner har
jo v�ret hos dig! Hvorfor lod du ham rejse, s� han frit kunde
drage bort?
25. Indser du ikke, at Abner, Ners S�n, kun kom for at bedrage
dig. udspejde din F�rd og f� at vide, hvad du har for!"
26. S� gik Joab bort fra David og sendte uden Davids Vidende
Sendebud efter Abner og de hentede ham tilbage fra Bor-Sira.
27. Og da Abner kom tilbage til Hebron, tog Joab ham til Side midt i
Porten for at tale uhindret med ham; og der dr�bte han ham ved
et Stik i Underlivet for at h�vne sin Broder Asa'els Blod.
28. Da det siden kom David for �re, sagde han: "Jeg og mit Rige er
til evig Tid uden Skyld for HERREN i Abners, Ners S�ns, Blod!
29. Det komme over Joabs Hoved og over hele hans F�drenehus; og
Joabs Hus v�re aldrig frit for Folk, som lider af Fl�d eller
Spedalsk hed, g�r med Krykke eller falder for Sv�rdet eller
mangler Br�d!"
30. Men Joab og hans Broder Abisjaj havde sl�et Abner ihjel, fordi
han havde f�ldet deres Broder Asa'el i Kampen ved Gibeon.
31. Derp� sagde David til Joab og alle Folkene, som fulgte ham:
"S�nderriv eders Kl�der, tag S�k om eder og hold Klage over
Abner!" Og Kong David gik selv bag efter B�ren.
32. Og da man jordede Abner i Hebron, gr�d Kongen h�jt ved Abners
Grav, og alt Folket gr�d med,
33. Da sang Kongen denne Klagesang over Abner: Skulde Abner d� en
D�res D�d? 34 Dine H�nder var ikke bundne, dine F�dder ikke lagt
i L�nker, du faldt, som man falder for Misd�dere! Da gr�d hele
Folket end mere over ham,
35. og da hele Folket kom for at f� David til af spise, medens det
endnu var Dag, svor David: "Gud ramme mig b�de med det ene og
det andet, om jeg smager Br�d eller noget andet, f�r Sol g�r
ned!"
36. Hele Folket lagde M�rke dertil, og det gjorde et godt Indtryk p�
dem; alt, hvad Kongen foretog sig, gjorde et godt Indtryk p� alt
Folket;
37. og hele Folket og hele Israel sk�nnede den Dag, at Kongen ikke
var Ophavsmand til Drabet p� Abner, Ners S�n.
38. Og Kongen sagde til sine Folk: "Ved I ikke, af der i Dag er
faldet en �verste og Stormand i Israel?
39. Men jeg er endnu for svag, sk�nt jeg er salvet til Konge, og
disse M�nd, Zerujas�nnerne, er mig for st�rke. HERREN geng�lde
Ud�dsmanden hans Sk�ndsels- d�d!"
*10/04 2.Samuel 4
1. Da Isjbosjet, Sauls S�n, h�rte, at Abner var d�d i Hebron, tabte
han Modet, og hele Israel grebes af Skr�k.
2. Nu havde Isjbosjet, Sauls S�n, to M�nd, der var F�rere for
Strejfskarer, den ene hed Ba'ana, den anden Rekab, S�nner af
Benjaminiten Rimmon fra Be'erot; thi ogs� Be'erot regnes til
Benjamin;
3. dog var Be'erotiterne flygtet til Gittajim, hvor de bor som
fremmede den Dag i Dag.
4. Sauls S�n Jonatan havde en S�n, der var lam i F�dderne; han var
fem �r gammel, da Efterretningen om Saul og Jonatan kom fra
Jizre'el, og hans Fostermoder tog ham og flygtede; men under
hendes skyndsomme Flugt faldt han fra hende og blev lam; hans
Navn var Mefibosjet.
5. Be'erotiten Rimmons S�nner Rekab og Ba'ana gav sig p� Vej og kom
ved Middagstide til Isjbosjets Hus, medens han sov til Middag;
6. og da D�rvogtersken, som var ved at rense Hvede, var faldet i
S�vn, slap Rekab og hans Broder Ba'ana forbi
7. og tr�ngte ind i Huset, hvor Isjbosjet l� p� sit Leje i
Sovev�relset; og de slog ham ihjel og huggede Hovedet af ham;
derp� tog de Hovedet og vandrede i L�bet at Natten gennem
Arabalavningen
8. og bragte Isjbosjets Hoved til David i Hebron, idet de sagde til
Kongen: "Her er Hovedet af Isjbosjet, din Fjende Sauls S�n, han,
som stod dig efter Livet; i Dag har HERREN givet min Herre
Kongen H�vn over Saul og hans Afkom!"
9. Da svarede David Be'erotiten Rimmons S�nner Rekab og hans Broder
Ba'ana: "S� sandt HERREN lever, som har udfriet mig af al
Tr�ngsel:
10. Den, som bragte mig Efterretning om Sauls D�d, i den Tro at han
bragte et Gl�desbud, ham greb jeg og lod dr�be i Ziklag for at
give ham L�n for hans Gl�desbud;
11. hvor meget mere skulde jeg da ikke nu, n�r gudl�se M�nd har
myrdet en retf�rdig Mand p� hans Leje i hans eget Hus, kr�ve
hans Blod af eder og udrydde eder af Jorden!"
12. Derp� b�d David sine Folk dr�be dem, og de huggede H�nder og
F�dder af dem og h�ngte dem op ved Dammen i Hebron; men
Isjbosjets Hoved tog de og jordede i Abners Grav i Hebron.
*10/05 2.Samuel 5
1. Derp� kom alle Israels Stammer til David i Hebron og sagde: "Vi
er jo dit K�d og Blod!
2. Allerede f�r i Tiden, da Saul var Konge over os, var det dig,som
f�rte Israel ud i Kamp og hjem igen; og HERREN sagde til dig: Du
skal vogte mit Folk Israel og v�re Hersker over Israel!"
3. Og alle Israels �ldste kom til Kongen i Hebron, og Kong David
sluttede i Hebron Pagt med dem for HERRENs �syn, og de salvede
David til Konge over Israel.
4. David var tredive �r, da han blev Konge, og han herskede
fyrretyve �r.
5. I Hebron herskede han over Juda syv �r og seks M�neder, og i
Jerusalem herskede han tre og tredive �r over hele Israel og
Juda.
6. Derp� drog Kongen med sine M�nd til Jerusalem mod Jebusiterne,
som boede deri Landet. Man sagde til Kongen: "Her kan du ikke
tr�nge ind, thi blinde og lamme vil sl� dig tilbage!" Dermed
vilde de sige: "David kommer ikke herind!"
7. Men David indtog Klippeborgen Zion, det er Davidsbyen.
8. P� den Dag sagde David: "Enhver, som tr�nger frem til
Vandledningen og sl�r en Jebusit, de halte og blinde, som Davids
Sj�l hader, skal v�re �verste og H�rf�rer". Derfor siger man:
"En blind og en lam kommer ikke ind i Huset!"
9. S� tog David Bolig i Klippeborgen og kaldte den Davidsbyen; og
han bef�stede Byen rundt om fra Millo og indefter.
10. Og David blev m�gtigere og m�gtigere; HERREN, H�rskarers Gud,
var med ham.
11. Kong Hiram af Tyrus sendte Sendebud til David med Cedertr�er og
tillige T�mmerm�nd og Stenhuggere, som byggede ham et Hus.
12. Da sk�nnede David, at HERREN havde sikret hans Kongemagt over
Israel og h�jnet hans Konged�mme for sit Folk Israels Skyld.
13. David tog i Jerusalem endnu flere Medhustruer og Hustruer, efter
at han var kommet dertil fra Hebron, og der f�dtes ham flere
S�nner og D�tre.
14. Navnene p� dem, som f�dtes ham i Jerusalem, er f�lgende:
Sjammua, Sjobab, Natan, Salomo,
15. Jibhar, Elisjua, Nefeg, Jafia,
16. Elisjama, Ba'aljada og Elifelet.
17. Men da Filisterne h�rte, at David var salvet til Konge over
Israel, rykkede de alle ud for at s�ge efter ham. Ved
Efterretningen herom drog David ned til Klippeborgen,
18. medens Filisterne kom og bredte sig i Refaimdalen.
19. David r�dspurgte da HERREN: "Skal jeg drage op mod Filisterne?
Vil du give dem i min H�nd?" Og HERREN svarede David: "Drag op,
thi jeg vil give Filisterne i din H�nd!"
20. S� drog David til Ba'al-Perazim, og der slog han dem. Da sagde
han: "HERREN har brudt igennem mine Fjender foran mig, som Vand
bryder igennem!" Derfor kalder man Stedet Ba'al-Perazim.
21. Og de lod deres Guder i Stikken der, og David og hans M�nd tog
dem.
22. Men Filisterne bredte sig p� ny i Refaimdalen.
23. Da David r�dspurgte HERREN, svarede han: "Drag ikke imod dem,
men omg� dem og fald dem i Ryggen ud for Bakabuskene.
24. N�r du da h�rer Lyden af Skridt i Bakabuskenes Toppe, skal du
skynde dig, thi s� er HERREN draget ud foran dig for at sl�
Filisternes H�r!"
25. David gjorde, som HERREN b�d,og slog Filisterne fra Gibeon til
hen imod Gezer.
*10/06 2.Samuel 6
1. David samlede alt uds�gt Mandskab i Israel, 30000 Mand.
2. Derp� br�d David op med alle sine Krigere og drog til Ba'al i
Juda for der at hente Guds Ark, over hvilken H�rskarers HERREs
Navn er n�vnet, han, som troner over Keruberne.
3. De satte da Guds Ark p� en ny Vogn og f�rte den bort fra
Abinadabs Hus p� H�jen, og Abinadabs S�nner Uzza og Ajo k�rte
Vognen,
4. s�ledes at Uzza gik ved Siden af og Ajo foran Guds Ark.
5. David og hele Israel legede af alle Kr�fter for HERRENs �syn til
Sang og til Citre, Harper, Pauker, Bj�lder og Cymbler.
6. Men da de kom til Nakons T�rskeplads, rakte Uzza H�nden ud og
greb fat i Guds Ark, fordi Okserne snublede.
7. Da blussede HERRENS Vrede op mod Uzza, og Gud slog ham der,
fordi han rakte H�nden ud mod Arken, og han d�de p� Stedet ved
Siden af Guds Ark.
8. Men David gr�mmede sig over, at HERREN havde tilf�jet Uzza et
Brud. Derfor kaldte man Stedet Perez-Uzza, som det hedder den
Dag i Dag.
9. Og David grebes den Dag af Frygt for HERREN og sagde: "Hvor kan
da HERRENs Ark komme hen hos mig!"
10. Og David vilde ikke flytte HERRENs Ark hen hos sig i Davidsbyen,
men lod den s�tte ind i Gatiten Obed-Edoms Hus.
11. HERRENs Ark blev s� i Gatiten Obed-Edoms Hus tre M�neder, og
HERREN velsignede Obed-Edom og hele hans Hus.
12. Da nu Kong David fik Underretning om, at HERREN for Guds Arks
Skyld havde velsignet Obed-Edoms Hus og alt, hvad hans var, gik
han hen og lod under Festgl�de Guds Ark bringe op fra Obed-Edoms
Hus til Davidsbyen.
13. Og da de, som bar HERRENs Ark, havde g�et seks Skridt, ofrede
han en Okse og en Fedekalv.
14. Og David dansede af alle Kr�fter for HERRENs �syn, if�rt en
linned Efod.
15. S�ledes bragte David og hele Israel HERRENs Ark op under
Festjubel og Hornbl�sning.
16. Men da HERRENs Ark kom til Davidsbyen, s� Sauls Datter Mikal ud
af Vinduet; og da hun s� Kong David springe og danse for HERRENs
�syn, ringeagtede hun ham i sit Hjerte.
17. De f�rte s� HERRENs Ark ind og stillede den p� Plads midt i det
Telt, David havde rejst den, og David ofrede Br�ndofre og
Takofre for HERRENs �syn.
18. Og da David var f�rdig med Br�ndofrene og Takofrene, velsignede
han Folket i H�rskarers HERREs Navn
19. og uddelte til alt Folket, til hver enkelt af hele Israels
M�ngde, b�de Mand og Kvinde, et Br�d, et Stykke K�d og en
Rosinkage; derp� gik alt Folket hver til sit.
20. Men da David vendte hjem for at velsigne sit Hus, gik Sauls
Datter Mikal ham i M�de og sagde: "Hvor �rbart Israels Konge
opf�rte sig i Dag, da han blottede sig for sine Unders�tters
Tr�lkvinders �jne, som letf�rdige Mennesker plejer at g�re!"
21. David svarede Mikal: "For HERRENs �syn vil jeg lege, s� sandt
HERREN lever, som udvalgte mig fremfor din Fader og hele hans
Hus, s� han satte mig til Fyrste over HERRENs Folk Israel; jeg
vil lege for HERRENs �syn,
22. selv om jeg derved nedv�rdiges og synker endnu dybere i dine
�jne; men hos Tr�lkvinderne, du talte om, skal jeg vinde �re!"
23. Og Sauls Datter Mikal fik til sin D�dedag intet Barn.
*10/07 2.Samuel 7
1. Engang Kongen sad i sit Hus, efter at HERREN havde skaffet ham
Ro for alle hans Fjender rundt om,
2. sagde han til Profeten Natan: "Se, jeg har et Cedertr�shus at bo
i, men Guds Ark har Plads i et Telt!"
3. Natan svarede Kongen: "G�r alt, hvad din Hu st�r til, thi HERREN
er med dig!"
4. Men samme Nat kom HERRENs Ord til Natan s�ledes:
5. "G� hen og sig til min Tjener David: S� siger HERREN: Skulde du
bygge mig et Hus at bo i?
6. Jeg har jo ikke haft noget Hus at bo i, siden den Dag jeg f�rte
Israeliterne op fra �gypten, men vandrede med, boende i et Telt.
7. Har jeg, i al den Tid jeg vandrede om blandt alle Israeliterne,
sagt til nogen af Israels Dommere, som jeg satte til at vogte
mit Folk Israel: Hvorfor bygger I mig ikke et Cedertr�shus?
8. Sig derfor til min Tjener David: S� siger H�rskarers HERRE: Jeg
tog dig fra Gr�sgangen, fra din Plads bag Sm�kv�get til at v�re
Fyrste over mit folk Israel,
9. og jeg var med dig, overalt hvor du f�rdedes, og udryddede alle
dine Fjender foran dig; jeg vil skabe dig et Navn som de
st�rstes p� Jorden
10. og skaffe mit Folk Israel en Hjemstavn og plante det, s� det kan
blive boende p� sit Sted uden mere at skulle forstyrres i sin
Ro, og uden at Voldsm�nd mere skal plage det som tidligere,
11. dengang jeg satte Dommere over mit Folk Israel; og jeg vil give
det Ro for alle dets Fjender. S� kundg�r HERREN dig nu: Et Hus
vil HERREN bygge dig!
12. N�r dine Dage er omme, og du hviler hos dine F�dre, vil jeg
efter dig oprejse din S�d, som udg�r af dit Liv, og grundf�ste
hans Konged�mme.
13. Han skal bygge mit Navn et Hus, og jeg vil grundf�ste hans
Kongetrone evindelig.
14. Jeg vil v�re din S�d en Fader, og den skal v�re mig en S�n! N�r
den synder, vil jeg tugte den med Menneskestok og Menneskers
Slag,
15. men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra den, som jeg tog den
fra din Forg�nger.
16. Dit Hus og dit Konged�mme skal st� fast for mit �syn til evig
Tid, din Trone skal st� til evig Tid!"
17. Alle disse Ord og hele denne �benbaring meddelte Natan David.
18. Da gik Kong David ind og dv�lede for HERRENs �syn og sagde:
"Hvem er jeg, Herre, HERRE, og hvad er mit Hus, at du har bragt
mig s� vidt?
19. Men end ikke det var dig nok Herre, HERRE, du gav ogs� din
Tjeners Hus Forj�ttelser for fjerne Tider og lod mig skue
kommende Sl�gter, Herre, HERRE!
20. Hvad mere har David at sige dig Du kender jo dog din Tjener,
Herre, HERRE.
21. For din Tjeners Skyld, og fordi din Hu stod dertil, gjorde du
dette og kundgjorde din Tjener alt dette store,
22. Herre, HERRE; thi ingen er som du, og der er ingen Gud uden dig
efter alt hvad vi har h�rt med vore �rer.
23. Og hvor p� Jorden findes et Folk som dit Folk Israel, et Folk.
som Gud kom og udfriede og gjorde til sit Folk for at vinde sig
et Navn og udf�re store og frygtelige Gerninger for dem ved at
drive andre Folkeslag med deres Guder bort foran sit Folk, det,
du udfriede fra �gypten?
24. Du har grundf�stet dit Folk Israel som dit Folk til evig Tid, og
du, HERRE, er blevet deres Gud.
25. S� opfyld da, HERRE, Gud, til evig Tid den Forj�ttelse, du
udtalte om din Tjener og hans Hus og g�r, som du sagde!
26. Da skal dit Navn blive stort til evig Tid, s� man siger:
H�rskarers HERRE, Gud over Israel! Og din Tjener Davids Hus skal
st� fast for dit �syn.
27. Thi du, H�rskarers HERRE, Israels Gud, har �benbaret for din
Tjener: Jeg vil bygge dig et Hus! Derfor har din Tjener fundet
sit Hjerte til af bede denne B�n til dig.
28. Derfor, Herre, HERRE, du er Gud, og dine Ord er Sandhed! Du har
givet din Tjener denne Forj�ttelse,
29. s� lad det behage dig at velsigne din Tjeners Hus, at det til
evig Tid m� st� fast for dit �syn. Thi du, Herre, HERRE, har
talt, og med din Velsignelse skal din Tjeners Hus velsignes
evindelig!"
*10/08 2.Samuel 8
1. Nogen Tid efter slog David Filisterne og undertvang dem, og
David fratog Filisterne Meteg-Ha'amma.
2. Fremdeles slog han Moabiterne, og han m�lte dem med en Snor,
idet han lod dem l�gge sig ned p� Jorden og afm�lte to
Snorl�ngder, der skulde dr�bes, og een, der skulde blive i Live.
S�ledes blev Moabiterne Davids skatskyldige Unders�tter.
3. Ligeledes slog David Rehobs S�n, Kong Hadad'ezer af Zoba, da han
var draget ud for at genoprette sit Herred�mme ved Floden.
4. David fratog ham 1700 Ryttere og 20000 Mand Fodfolk og lod alle
Stridshestene lamme p� hundrede n�r, som han sk�nede.
5. Og da Aram�erne fra Damaskus kom Hadad'ezer af Zoba til Hj�lp,
slog David 22000 Mand af Aram�erne.
6. Derp� indsatte David Fogeder i det damaskenske Aram, og
Aram�erne blev Davids skatskyldige Unders�tter. S�ledes, gav
HERREN David Sejr, overalt hvor han drog frem.
7. Og David tog de Guldskjolde, Hadad'ezers Folk havde b�ret, og
bragte dem til Jerusalem;
8. og fra Hadad'ezers Byer Teba og Berotaj bortf�rte Kong David
Kobber i store M�ngder.
9. Men da Kong To'i af Hamat h�rte, at David havde sl�et hele
Hadad'ezers Stridsmagt,
10. sendte han sin S�n Hadoram til Kong David for at hilse p� ham og
lyk�nske ham til, at han havde k�mpet med Hadad'ezer og sl�et
ham - Hadad'ezer havde nemlig ligget i Krig med To'i - og han
medbragte S�lv-, Guld- og Kobber-sager.
11. Ogs� dem helligede Kong David HERREN tillige med det S�lv og
Guld, han havde helliget af Byttet fra alle de undertvungne
Folk,
12. Edom, Moab Ammoniterne, Filisterne, Amalek, og af det Bytte, han
havde taget fra Rehobs S�n, Kong Hadad'ezer af Zoba.
13. Og David vandt sig et Navn. Da han vendte tilbage fra Sejren
over Aram, slog han Edom i Saltdalen, 18000 Mand;
14. derp� indsatte han Fogeder i Edom; i hele Edom indsatte han
Fogeder, og alle Edomiterne blev Davids Unders�tter, S�ledes gav
HERREN David Sejr, overalt hvor han drog frem.
15. Og David var Konge over hele Israel, og han �vede Ret og
Retf�rdighed mod hele sit Folk.
16. Joab, Zerujas S�n, var sat over H�ren; Josjafat, Ahiluds S�n,
var Kansler;
17. Zadok, Abitubs S�n, og Ebjatar, Ahimeleks S�n, var Pr�ster;
Seraja var Statsskriver;
18. Benaja, Jojadas S�n, var sat over Kreterne og Pleterne, og
Davids S�nner var Pr�ster.
*10/09 2.Samuel 9
1. David sagde: "Er der endnu nogen tilbage af Sauls Hus? S� vil
jeg vise Godhed imod ham for Jonatans Skyld!"
2. Nu var der i Sauls Hus en Tr�l ved Navn Ziba; han blev kaldt op
til David, og Kongen sagde til ham:"Er du Ziba?" Han svarede:
"Ja, det er din Tr�l!"
3. Da sagde Kongen: "Er der ingen tilbage af Sauls Hus? S� vil jeg
vise Guds Godhed imod ham." Ziba svarede Kongen: "Der lever
endnu en S�n af Jonatan; han er lam i F�dderne."
4. Da spurgte Kongen: "Hvor er han?" Og Ziba svarede Kongen: "Han
er i Makirs, Ammiels S�ns, Hus i Lodebar."
5. S� lod Kong David ham hente i Makirs, Ammiels S�ns, Hus i
Lodebar.
6. Da Mefibosjet, Sauls S�n Jonatans S�n, kom ind til David, faldt
han p� sit Ansigt og b�jede sig. David sagde: "Mefibosjet!" Han
svarede: "Ja, her er din Tr�l!"
7. David sagde til ham: "Frygt ikke! Jeg vil vise dig Godhed for
din Fader Jonatans Skyld og give dig hele din Fader Sauls
Jordegods tilbage; og du skal altid spise ved mit Bord."
8. Da b�jede han sig og sagde: "Hvad er din Tr�l, siden du tager
Hensyn til en d�d Hund som mig?"
9. Derp� lod Kongen Sauls Tjener Ziba kalde og sagde til ham: "Alt,
hvad der tilh�rte Saul og hele hans Hus, har jeg givet din
Herres S�n;
10. men du tillige med dine S�nner og Tr�lle skal dyrke Jorden og
indh�ste Afgr�den, for at din Herres Hus kan have sit Underhold
deraf; men din Herres S�n Mefibosjet skal altid spise ved mit
Bord." Ziba havde femten S�nner og tyve Tr�lle.
11. Da sagde Ziba til Kongen: "Din Tr�l vil g�re, ganske som min
Herre Kongen byder!" Mefibosjet spiste s� ved Davids Bord, som
var han en af Kongens S�nner.
12. Mefibosjet havde en lille S�n ved Navn Mika. Hele Zibas Husstand
var Mefibosjets Tr�lle.
13. Og Mefibosjet boede i Jerusalem, thi han spiste altid ved
Kongens Bord. Og han var lam i begge F�dder.
*10/10 2.Samuel 10
1. Nogen Tid efter d�de Ammomiternes Konge, og hans S�n Hanun blev
Konge i hans Sted.
2. Da t�nkte David: "Jeg vil vise Hanun, Nahasj's S�n, Venlighed,
ligesom hans Fader viste mig Venlighed." Og David sendte Folk
for at vise ham Deltagelse i Anledning af hans Faders D�d. Men
da Davids M�nd kom til Ammoniternes Land.
3. sagde Ammoniternes H�vdinger til deres Herre Hanun: "Tror du
virkelig, det er for at h�dre din Fader, at David sender Bud og
viser dig Deltagelse? Mon ikke det er for at udforske og
udspejde Byen og �del�gge den, at David sender sine Folk til
dig?"
4. Da tog Hanun Davids Folk og lod det halve af deres Sk�g afrage
og Halvdelen af deres Kl�der sk�re af til S�det, og derp� lod
han dem g�.
5. Da David fik Efterretning herom, sendte han dem et Bud i M�de,
thi M�ndene var blevet grovelig forh�net; og Kongen lod sige:
"Bliv i Jeriko, til eders Sk�g er vokset ud!"
6. Men da Ammoniterne s�, at de havde lagt sig for Had hos David,
sendte de Bud og lejede Aram�erne fra Bef-Rehob og Zoba, 20000
Mand Fodfolk, Kongen af Ma'aka med 1000 Mand og Folkene fra Tob,
12000 Mand.
7. Da David h�rte det, sendte han Joab af Sted med hele H�ren og
K�rnetropperne.
8. Ammoniterne rykkede s� ud og stillede sig op til Kamp lige uden
for Porten, medens Aram�erne fra Zoba og Rehob og M�ndene fra
Tob og Ma'aka stod for sig selv p� �ben Mark.
9. Da Joa s�, at Angreb truede ham b�de forfra og bagfra, gjorde
han et Udvalg blandt alt Israels uds�gte Mandskab og tog
Stilling over for Aram�erne,
10. medens han overlod Resten af Mandskabet til sin Broder Abisjaj,
som tog Stilling over for Ammoniterne.
11. Og han sagde: "Hvis Aram�erne bliver mig for st�rke, skal du ile
mig til Hj�lp; men bliver Ammoniterne dig for st�rke, skal jeg
komme og hj�lpe dig.
12. Tag Mod til dig og lad os tappert v�rge vort Folk og vor Guds
Byer - s� f�r HERREN g�re, hvad ham tykkes godt!"
13. Derp� rykkede Joab frem med sine Folk til Kamp mod Aram�erne, og
de flygtede for ham.
14. Og da Ammoniterne s�, at Aram�erne tog Flugten, flygtede de for
Abisjaj og trak sig ind i Byen. Derp� vendte Joab tilbage fra
Kampen med Ammoniterne og kom til Jerusalem.
15. Men da Aram�erne s�, at de var sl�et af Israel, samlede de sig,
16. og Hadad'ezer sendte Bud og lod Aram�erne hinsides Floden rykke
ud, og de kom til Helam med Sjobak, Hadad'ezers H�rf�rer, i
Spidsen.
17. Da David fik Efterretning herom, samlede han hele Israel, satte
over Jordan og kom til Helam, hvor Aram�erne stillede sig op til
Kamp mod David og angreb ham.
18. Men Aram�erne flygtede for Israel, og David nedhuggede 700
Stridsheste og 40000 Mand af Aram; ogs� deres H�rf�rer Sjobak
slog han ihjel der.
19. Da alle Hadad'ezers Lydkonger s�, at de var sl�et af Israel,
sluttede de Fred med Israel og underkastede sig. Og Aram�erne
vovede ikke at hj�lpe Ammoniterne mere.
*10/11 2.Samuel 11
1. N�ste �r, ved den Tid Kongerne drager i Krig, sendte David Joab
ud med sine folk og hele Israel, og de h�rgede Ammoniternes Land
og belejrede Rabba. David blev derimod selv i Jerusalem.
2. S� skete det en Aftenstund, da David havde rejst sig fra sit
Leje og vandrede p� Kongepaladsets Tag, at han fik �je p� en
Kvinde, der var i F�rd med at bade sig; og Kvinden, var meget
smuk.
3. David sendte da Bud for at forh�re sig om hende, og der blev
sagt: "Det er vist Batseba, Eliams Datter, Hetiten Urias's
Hustru!"
4. S� lod David hende hente, og da hun kom til ham, l� han hos
hende; hun havde lige renset sig efter sin Urenhed. Derefter
vendte hun hjem igen.
5. Men da Kvinden blev frugtsommelig, sendte hun Bud til David og
lod sige: "Jeg er frugtsommelig!"
6. Da sendte David det Bud til Joab: "Send Hetiten Urias til mig!"
Og Joab sendte Urias til David.
7. Da Urias kom, spurgte David, hvorledes det stod til med Joab og
H�ren, og hvorledes det gik med Krigen.
8. Derp� sagde David til Urias: "G� nu ned til dit Hus og tv�t dine
F�dder!" Urias gik da ud af Kongens Palads, og en Gave fra
Kongen blev sendt efter ham;
9. men Urias lagde sig ved Indgangen til Kongens Palads hos sin
Herres Folk og, gik ikke ned til sit Hus.
10. Da David fik at vide, at Urias ikke var g�et ned til sit Hus,
sagde han til ham: "Kommer du ikke lige fra Rejsen? Hvorfor g�r
du s� ikke ned til dit Hus?"
11. Urias svarede David: "Arken og Israel og Juda bor i Hytter, og
min Herre Joab og min Herres Tr�lle ligger lejret p� �ben Mark;
skulde jeg da g� til mit Hus for at spise og drikke og s�ge min
Hustrus Leje? S� sandt HERREN lever, og s� sandt du lever, jeg
g�r det ikke!"
12. Da sagde David til Urias: "S� bliv her i Dag; i Morgen vil jeg
lade dig rejse!" Urias blev da i Jerusalem den Dag.
13. N�ste Dag indb�d David ham til at spise og drikke hos sig og fik
ham beruset. Men om Aftenen gik han ud og lagde sig p� sit Leje
hos sin Herres Folk; til sit Hus gik han ikke ned.
14. N�ste Morgen skrev David et Brev til Joab og sendte det med
Urias.
15. I Brevet skrev han: "S�t Urias der, hvor Kampen er h�rdest, og
lad ham i Stikken, s� han kan blive dr�bt!"
16. Joab, der var ved at belejre Byen, satte da Urias p� en Plads,
hvor han vidste, der stod tapre M�nd over for ham:
17. og da M�ndene i Byen gjorde Udfald og angreb Joab, faldt nogle
af Folket, af Davids M�nd; ogs� Hetiten Urias faldt.
18. Da sendte Joab David Melding om hele Slagets Gang,
19. og han gav Sendebudet den Befaling: "N�r du har givet Kongen
Beretning om hele Slagets Gang,
20. kan det v�re, at Kongen bruser op i Vrede og siger til dig:
Hvorfor kom I Byen s� n�r i Slaget? I m�tte jo vide, at der
vilde blive skudt oppe fra Muren!.
21. Hvem var det, der dr�bte Abimelek, Jerubba'als S�n? Var det ikke
en Kvinde, som kastede en M�llesten ned p� ham fra Muren, s� han
fandt sin D�d i Tebez? Hvorfor kom I Muren s� n�r? S� skal du
sige: Ogs� din Tr�l Hetiten Urias faldt!"
22. S� drog Budet af Sted og kom og meldte David alt, hvad Joab
havde p�lagt ham, hele Slagets Gang. Da blussede Davids Vrede op
mod Joab, og han sagde til Budet:"Hvorfor kom I Byen s� n�r i
Slaget? I m�tte jo vide, at der vilde blive skudt oppe fra
Muren! Hvem var det, der dr�bte Abimelek, Jerubba'als S�n? Var
det ikke en Kvinde, som kastede en M�llesten ned p� ham fra
Muren, s� han fandt sin D�d i Tebez? Hvorfor kom I Muren s�
n�r?"
23. Budet sagde til David: "M�ndene var os overlegne og rykkede ud
imod os p� �ben Mark, men vi tr�ngte dem tilbage til Portens
Indgang;
24. s� sk�d Bueskytterne oppe fra Muren p� dine Tr�lle, og nogle af
Kongens Tr�lle faldt; ogs� din Tr�l Hetiten Urias faldt!"
25. Da sagde David til Budet: "Sig til Joab: Du skal ikke gr�mme dig
over den Ting; thi Sv�rdet fort�rer snart den ene, snart den
anden; forts�t med Kraft Kampen mod Byen og riv den ned! Med de
Ord skal du s�tte Mod i ham!"
26. Da Urias's Hustru h�rte, at hendes Mand var faldet, holdt hun
D�deklage over sin �gtef�lle.
27. Men da S�rgetiden var omme, lod David hende hente til sit Hus,
og hun blev hans Hustru og f�dte ham en S�n. Men det, David
havde gjort, var ondt i HERRENs �jne.
*10/12 2.Samuel 12
1. Og HERREN sendte Natan til David. Da han kom ind til ham, sagde
han: "Der boede to M�nd i samme By, en rig og en fattig.
2. Den rige havde Sm�kv�g og Hornkv�g i M�ngde,
3. medens den fattige ikke ejede andet end et eneste lille Lam, som
han havde k�bt og opdr�ttet, og som var vokset op hos ham sammen
med hans B�rn; det �d af hans Br�d, drak af hans B�ger og l� i
hans Sk�d og var ham som en Datter.
4. Men da den rige Mand engang fik Bes�g, �mmede han sig ved at
tage noget af sit eget Sm�kv�g eller Hornkv�g og tillave det til
den vejfarende Mand, som var kommet til ham, men tog den fattige
Mands Lam og tillavede det til sin G�st!"
5. Da blussede Davids Vrede heftigt op mod den Mand, og han sagde
til Natan: "S� sandt HERREN lever: Den Mand, som gjorde det, er
d�dsens,
6. og Lammet skal han erstatte trefold, fordi han handlede s�
hjertel�st!"
7. Men Natan sagde til David: "Du er Manden! S� siger HERREN,
Israels Gud: Jeg salvede dig til Konge over Israel, og jeg
friede dig af Sauls H�nd;
8. jeg gav dig din Herres Hus, lagde din Herres Hustruer i din Favn
og gav dig Israels og Judas Hus; og var det for lidet, vilde jeg
have givet dig endnu mere, b�de det ene og det andet.
9. Hvorfor har du da ringeagtet HERRENs Ord og gjort, hvad der er
ondt i hans �jne? Hetiten Urias har du dr�bt med Sv�rdet; hans
Hustru har du taget til �gte, og ham har du sl�et ihjel med
Ammoniternes Sv�rd.
10. S� skal nu Sv�rdet aldrig vige fra dit Hus, fordi du ringeagtede
mig og tog Hetiten Urias's Hustru til �gte.
11. S� siger HERREN: Se, jeg lader Ulykke komme over dig fra dit
eget Hus, og jeg tager dine Hustruer bort for �jnene af dig og
giver dem til en anden, som skal ligge hos dine Hustruer ved
h�jlys Dag.
12. Thi du handlede i det skjulte, men jeg vil opfylde dette Ord i
hele Israels P�syn og ved h�jlys Dag!"
13. Da sagde David til Natan: "Jeg har syndet mod HERREN!" Og Natan
sagde til David: "S� har HERREN ogs� tilgivet dig din Synd; du
skal ikke d�.
14. Men fordi du ved denne Gerning har vist Foragt for HERREN, skal
S�nnen, som er f�dt dig, visselig d�!"
15. Derp� gik Natan til sit Hus. Og HERREN ramte det Barn, Urias's
Hustru havde f�dt David, med Sygdom.
14. Da s�gte David Gud for Barnet, holdt Faste og gik hen og lagde
sig om Natten p� Jorden i S�k.
17. De �ldste i hans Hus kom til ham for at f� ham til at rejse sig,
men han vilde ikke, og han holdt ikke M�ltid sammen med dem.
18. Syvendedagen d�de Barnet; men Davids Folk turde ikke lade ham
vide, at Barnet var d�d, thi de t�nkte: "Da Barnet levede, vilde
han ikke l�ne os �re, n�r vi talte til ham; hvor kan vi da nu
sige til ham, at Barnet er d�d? Han kunde g�re en Ulykke!"
19. Men da David s�, at hans Folk hviskede sammen, sk�nnede han, at
Barnet var d�d. S� spurgte David sine Folk: "Er Barnet d�d?" Og
de svarede: "Ja, han er d�d!"
20. Da rejste David sig fra Jorden, tv�ttede og salvede sig, tog
andre Kl�der p� og gik ind i HERRENs Hus og bad; s� gik han
hjem, forlangte at f� Mad sat frem og spiste.
21. Da sagde hans Folk til ham: "Hvorledes er det dog, du b�rer dig
ad? Medens Barnet endnu levede, fastede du og gr�d; og nu da
Barnet er d�d, rejser du dig og spiser!"
22. Han svarede: "S� l�nge Barnet levede, fastede jeg og gr�d; thi
jeg t�nkte: M�ske er HERREN mig n�dig, s� Barnet bliver i Live.
23. Men hvorfor skulde jeg faste, nu han er d�d? Kan jeg bringe ham
tilbage igen? Jeg g�r til ham, men han kommer ikke tilbage til
mig!"
24. Derp� tr�stede David sin Hustru Batseba, og efter at han var
g�et ind til hende og havde ligget hos hende, f�dte hun en S�n,
som han kaldte Salomo, og ham elskede HERREN.
25. Han overgav ham til Profeten Natan, og p� HERRENs Ord kaldte
denne ham Jedidja.
26. Joab angreb imidlertid Rabba i Ammon og indtog Vandbyen.
27. Derp� sendte Joab Bud til David og lod sige: "Jeg har angrebet
Rabba og indtaget Vandbyen;
28. kald nu Resten af H�ren sammen, s� du kan belejre Byen og
indtage den, for at det ikke skal blive mig, der indtager den og
f�r mit Navn udr�bt over den!"
29. Da samlede David hele H�ren og drog til Rabba, angreb og indtog
det.
30. Og han tog Kronen af Milkoms Hoved; den var af Guld og vejede en
Talent; der var en �delsten p� den, og den blev sat p� Davids
Hoved. Et v�ldigt Bytte fra Byen f�rte han med sig,
31. og Indbyggerne sl�bte han bort, satte dem til Savene,
Jernhakkerne - og Jern�kserne og lod dem tr�lle ved Teglovnene.
S�ledes gjorde han ved alle Ammoniternes Byer. Derp� vendte
David og hele H�ren tilbage til Jerusalem.
*10/13 2.Samuel 13
1. Nogen Tid efter tildrog f�lgende sig. Davids S�n Absalon havde
en smuk S�ster, som hed Tamar, og Davids S�n Amnon fattede
K�rlighed til hende.
2. Amnon blev syg af Attr� efter sin S�ster Tamar; thi hun var
Jomfru, og Amnon �jnede ingen Mulighed for at f� sin Vilje med
hende.
3. Men Amnon havde en Ven ved Navn Jonadab, en S�n af Davids Broder
Sjim'a, og denne Jonadab var en s�re klog Mand;
4. han sagde til ham: "Hvorfor er du s� elendig hver Morgen,
Konges�n? Vil du ikke sige mig det?" Amnon svarede: "Jeg elsker
min Broder Absalons S�ster Tamar!"
5. Da sagde Jonadab til ham: "L�g dig til Sengs og lad, som du er
syg! N�r s� din Fader kommer for at se til dig, skal du sige:
Lad min S�ster Tamar komme og give mig noget at spise! N�r hun
laver Maden i mit P�syn, s� at jeg kan se det, og hun selv giver
mig den, kan jeg spise."
6. S� gik Amnon til Sengs og lod. som han var syg; og da Kongen kom
for at se til ham, sagde Amnon til Kongen: "Lad min S�ster Tamar
komme og lave et Par Kager i mit P�syn og selv give mig dem: s�
kan jeg spise."
7. David sendte da Bud ind i Huset til Tamar og lod sige: "G� over
til din Broder Amnons Hus og lav Mad til ham!"
8. Og Tamar gik over til sin Broder Amnons Hus, hvor han l� til
Sengs, tog Dejen, �ltede den og lavede Kagerne i hans P�syn og
bagte dem;
9. derp� tog hun Panden og h�ldte dem ud i hans P�syn; Amnon vilde
dog ikke spise, men sagde: "Lad alle g� udenfor!" Og da de alle
var g�et udenfor,
10. sagde Amnon til Tamar: "B�r Maden ind i Inderv�relset og lad mig
f� den af din egen H�nd!" Da tog Tamar Kagerne, som hun havde
lavet, og bar dem ind i Inderv�relset til sin Broder Amnon.
11. Men da hun bar dem hen til ham, for at han skulde spise, greb
han fat i hende og sagde: "Kom og lig hos mig, S�ster!"
12. Men hun sagde: "Nej, Broder! Kr�nk mig ikke! S�ledes g�r man
ikke i Israel! �v dog ikke denne Sk�ndselsd�d!
13. Hvor skulde jeg g� hen med min Skam? Og du vilde blive regnet
blandt D�rer i Israel! Tal hellere med Kongen; han n�gter dig
ikke at f� mig!"
14. Han, vilde dog ikke h�re hende, men tog hende med Vold, kr�nkede
hende og l� hos hende.
15. Men bagefter hadede Amnon hende med et s�re stort Had; ja det
Had, han f�lte mod hende, var st�rre end den K�rlighed, han
havde b�ret til hende. Og Amnon sagde til hende: "St� op og g�
din Vej!"
16. Da sagde hun til ham: "Nej, Broder! Den Ud�d, at du nu jager mig
bort, er endnu st�rre end den anden, du �vede imod mig!" Han
vilde dog ikke h�re hende,
17. men kaldte p� den unge Mand, der var hans Tjener, og sagde: "F�
mig hende der ud af Huset og st�ng D�ren efter hende!"
18. Hun bar en fodsid Kjortel med �rmer; thi s�ledes kl�dte
Jomfruerne blandt Konged�trene sig fordum. Tjeneren f�rte hende
da ud af Huset og st�ngede D�ren efter hende.
19. Men Tamar str�ede Aske p� sit Hoved og s�nderrev den fodside
Kjortel, hun havde p�, og tog sig til Hovedet og skreg
ustandseligt, medens hun gik bort.
20. Da sagde hendes Broder Absalon til hende: "Har din Broder Amnon
v�ret hos dig? Ti nu stille, S�ster! Han er jo din Broder; tag
dig ikke den Sag n�r!" Tamar sad da ensom hen i sin Broder
Absalons Hus.
21. Da Kong David h�rte alt dette, blev han meget vred; men han
bebrejdede ikke sin S�n Amnon noget, thi han elskede ham, fordi
han var hans f�rstef�dte.
22. Og Absalon talte ikke til Amnon, hverken ondt eller godt; thi
Absalon hadede Amnon, fordi han havde kr�nket hans S�ster Tamar.
23. Men et Par �r efter holdt Absalon F�reklipning i Ba'al-Hazor,
som ligger ved Efraim, og dertil indb�d Absalon alle
Konges�nnerne.
24. Absalon kom til Kongen og sagde: "Se, din Tr�l holder
F�reklipning; vil ikke Kongen og hans Folk tage med din Tr�l
derhen?"
25. Men Kongen sagde til Absalon: "Nej, min S�n! Vi vil ikke alle g�
med, for at vi ikke skal falde dig til Byrde!" Og sk�nt han
n�dte ham, vilde han ikke g� med, men tog Afsked med ham.
24. Da sagde Absalon: "S� lad i alt Fald min Broder Amnon g� med!"
Men Kongen sagde til ham: "Hvorfor skal han med?"
27. Da Absalon n�dte ham, lod han dog Amnon og de andre Konges�nner
g� med. Og Absalon gjorde et kongeligt G�stebud.
28. Men Absalon gav sine Folk den Befaling: "Pas p�, n�r Vinen er
g�et Amnon til Hovedet; n�r jeg s� siger til eder: Hug Amnon
ned! dr�b ham s�! Frygt ikke; det er mig, som befaler jer
det. Tag Mod til jer og vis jer som k�kke M�nd!"
29. Absalons Folk gjorde ved Amnon, som Absalon havde befalet. Da
br�d alle Konges�nnerne op, besteg deres Muldyr og flyede.
30. Medens de endnu var undervejs, n�ede det Rygte David: "Absalon
har hugget alle Konges�nnerne ned, ikke en eneste er tilbage af
dem!"
31. Da stod Kongen op, s�nderrev sine Kl�der og lagde sig p� Jorden;
ogs� alle hans Folk, som stod hos, s�nderrev deres Kl�der.
32. Men Jonadab Davids Broder Sjim'as S�n, tog til Orde og sagde:
"Min Herre m� ikke tro, at de har dr�bt alle de unge
Konges�nner; kun Amnon er d�d, thi der har v�ret noget ved
Absalons Mund, som ikke varslede godt, lige siden den Dag Amnon
kr�nkede hans S�ster Tamar.
33. Derfor m� min Herre Kongen ikke, tage sig det n�r og tro, at
alle Konges�nnerne er d�de. Kun Amnon er d�d!"
34. Da den unge Mand, som holdt Udkig, s� ud, fik han �je p� en
M�ngde Mennesker, som kom ned ad Skr�ningen p� Vejen til
Horonajim, og han gik ind og meldte Kongen: "Jeg kan se, der
kommer Mennesker ned ad Bjergsiden p� Vejen til Horonajim."
35. Da sagde Jonadab til Kongen: "Der kommer Konges�nnerne; det er,
som din Tr�l sagde!"
36. Og som han havde sagt det, kom Konges�nnerne, og de brast i
Gr�d; ogs� Kongen og alle hans folk brast i heftig Gr�d.
37. Men Absalon flygtede og begav sig til Kong Talmaj, Ammihuds S�n,
i Gesjur. Og Kongen s�rgede over sin S�n i al den Tid.
38. Da Absalon flygtede, begav han sig til Gesjur, og der blev han
tre �r.
*10/14 2.Samuel 14
39. Men Kongen begyndte at l�nges inderligt efter Absalon, thi han
havde tr�stet sig over Amnons D�d. 14-1 Da nu Joab, Zerujas
S�n, m�rkede, at Kongens Hjerte hang ved Absalon,
2. sendte han Bud til Tekoa efter en klog Kvinde og sagde til
hende: "Lad, som om du har Sorg, if�r dig S�rgekl�der, lad v�re
at salve dig med Olie, men b�r dig ad som en Kvinde, der alt i
lang Tid har s�rget over en afd�d;
3. g� s� til Kongen og sig s�ledes til ham" - og Joab lagde hende
Ordene i Munden.
4. Kvinden fra Tekoa gik s� til Kongen, faldt til Jorden p� sit
Ansigt, b�jede sig og sagde: "Hj�lp Konge!"
5. Kongen spurgte hende: "Hvad fattes dig?" Og hun sagde: "Jo, jeg
er Enke, min Mand er d�d.
6. Din Tr�lkvinde havde to S�nner; de kom i Klammeri ude p� Marken,
og der var ingen til at bil�gge deres Tvist; s� slog den ene den
anden ihjel.
7. Men nu tr�der hele Sl�gten op imod din Tr�lkvinde og siger:
Udlever Brodermorderen, for at vi kan sl� ham ihjel og h�vne
Broderen, som han dr�bte! S�ledes siger de for at f� Arvingen
ryddet af Vejen og slukke den sidste Gl�d, jeg har tilbage, s�
at min Mand ikke f�r Efterm�le eller Efterkommere p� Jorden!"
8. Da sagde Kongen til Kvinden: "G� kun hjem, jeg skal j�vne Sagen
for dig!"
9. Men kvinden fra Tekoa sagde til Kongen: "Lad Skylden komme over
mig og mit F�drenehus, Herre Konge, men Kongen og hans Trone
skal v�re skyldfri!"
10. Kongen sagde da: "Enhver, som vil dig noget, skal du bringe til
mig, s� skal han ikke mere volde dig Men!"
11. Men Kvinden sagde: "Vilde dog Kongen n�vne HERREN din Guds Navn,
for at Blodh�vneren ikke skal volde endnu mere Ulykke og min S�n
blive ryddet af Vejen!" Da sagde han: "S� sandt HERREN lever,
der skal ikke krummes et H�r p� din S�ns Hoved!"
12. Da sagde Kvinden: "M� din Tr�lkvinde sige min Herre Kongen et
Ord?" Han svarede: "Tal!"
13. Og Kvinden sagde: "Hvor kan du da t�nke p� at g�re det samme ved
Guds Folk - n�r Kongen taler s�ledes, d�mmer han jo sig selv -
og det g�r Kongen, n�r han ikke vil lade sin forst�dte S�n vende
tilbage.
14. Thi vi skal visselig alle d�, vi er som Vandet, der ikke kan
samles op igen, n�r det h�ldes ud p� Jorden; men Gud vil ikke
tage det Menneskes Liv, der omg�s med den Tanke, at en forst�dt
ikke skal v�re forst�dt for stedse.
15. N�r jeg nu er kommet for at tale om denne Sag til min Herre
Kongen, s� er det, fordi de Folk har gjort mig bange; din
Tr�lkvinde t�nkte: Jeg vil tale til Kongen, m�ske opfylder
Kongen sin Tr�lkvindes B�n;
16. thi Kongen vil b�nh�re mig og fri sin Tr�lkvinde af den Mands
H�nd, som tragter efter at udrydde mig tillige med min S�n af
Guds Arvelod.
17. Og din Tr�lkvinde t�nkte: Min Herre Kongens Ord vil v�re mig en
Lindring; thi min Herre Kongen er som en Guds Engel til at
sk�nne over godt og ondt! HER- REN din Gud v�re med dig!"
18. Da sagde Kongen til Kvinden: "Svar mig p� det Sp�rgsm�l, jeg nu
stiller dig, d�lg ikke noget!"Kvinden sagde: "Min Herre Kongen
tale!"
19. Da sagde Kongen: "Har Joab en Finger med i alt dette?" Og
Kvinden svarede: "S� sandt du lever, Herre Konge, det er umuligt
at slippe uden om, hvad min Herre Kongen siger. Ja, det var din
Tr�l Joab, som p�lagde mig dette og lagde din Tr�lkvinde alle
disse Ord i Munden.
20. For at give Sagen et andet Udseende har din Tr�l Joab gjort
s�ledes. Men min Herre er viis som en Guds Engel, s� han ved
alle Ting p� Jorden!"
21. Derp� sagde Kongen til Joab: "Vel, jeg vil g�re det! G� hen og
bring den unge Mand, Absalon, tilbage!"
22. Da faldt Joab p� sit Ansigt til Jorden og b�jede sig og
velsignede Kongen og sagde: "Nu ved din Tr�l, at jeg har fundet
N�de for dine �jne, Herre Konge, siden Kongen har opfyldt sin
Tr�ls B�n!"
23. Derp� begav Joab sig til Gesjur og hentede Absalon tilbage til
Jerusalem.
24. Men Kongen sagde: "Lad ham g� hjem til sit Hus; for mit �syn
bliver han ikke stedet!" Da gik Absalon hjem til sit Hus, og for
Kongens �syn blev han ikke stedet.
25. Men ingen Mand i hele Israel blev beundret s� h�jt for sin
Sk�nhed som Absalon; fra Fods�l til Isse var der ikke en Lyde
ved ham.
26. Og n�r han lod sit H�r klippe - han lod det klippe, hver Gang
der var g�et et �r, fordi det blev ham for tungt, derfor m�tte
han lade det klippe - vejede det 2OO Sekel efter kongelig V�gt.
27. Der f�dtes Absalon tre S�nner og een Datter ved Navn Tamar; hun
var en smuk Kvinde.
28. Absalon boede nu to �r i Jerusalem uden at blive stedet for
Kongen.
29. Da sendte Absalon Bud efter Joab for at f� ham til at g� til
Kongen; men han vilde ikke komme. Han sendte Bud een Gang til,
men han vilde ikke komme. 30 Da sagde han til sine Folk "Se den
Bygmark, Joab har der ved Siden af min! G� hen og stik Ild p�
den!" Og Absalons Folk stak Ild p� Marken.
31. Da begav Joab sig ind til Absalon og sagde til ham: "Hvorfor har
dine Folk stukket Ild p� min Mark?"
32. Absalon svarede Joab: "Se, jeg sendte Bud efter dig og bad dig
komme herhen, for at jeg kunde sende dig til Kongen og sige:
Hvorfor kom jeg tilbage fra Gesjur? Det havde v�ret bedre for
mig, om jeg var blevet der! Men nu vil jeg stedes for Kongen; er
der Skyld hos mig s� lad ham dr�be mig!"
33. Joab gik da til Kongen og overbragte ham disse Ord. S� lod han
Absalon kalde, og han kom ind til Kongen; og han b�jede sig for
ham og faldt p� sit Ansigt til Jorden for Kongen. S� kyssede
Kongen Absalon.
*10/15 2.Samuel 15
1. Men nogen tid efter skaffede Absalon sige Vogn og Heste og
halvtredsindstyve Forl�bere;
2. og om Morgenen stillede han sig ved Portvejen, og n�r nogen gik
til Kongen for af f� en Retssag afgjort, kaldte Absalon ham til
sig og spurgte ham: "Hvilken By er du fra?" N�r han da svarede:
"Din Tr�l er fra den eller den af Israels Stammer!"
3. s� sagde Absalon til ham: "Ja, din Sag er god og retf�rdig; men
hos Kongen finder du ikke �re!"
4. Og Absalon tilf�jede: "Vilde man blot s�tte mig til Dommer i
Landet! Da m�tte enhver, der har en Retssag eller Retstr�tte,
komme til mig, og jeg vilde hj�lpe ham til hans Ret."
5. Og n�r nogen n�rmede sig for at kaste sig ned for ham, rakte han
H�nden ud og holdt ham fast og kyssede ham.
6. S�ledes gjorde Absalon over for alle Israeliterne, som kom til
Kongen for at f� deres Sager afgjort, og Absalon stjal Israels
M�nds Hjerte.
7. Da der var g�et fire �r, sagde Absalon til Kongen: "Lad mig f�
Lov at g� til Hebron og indfri et L�fte, jeg har aflagt HERREN;
8. thi medens din Tr�l boede i Gesjur i Aram, aflagde jeg det
L�fte: Hvis HERREN lader mig komme tilbage til Jerusalem, vil
jeg �re HERREN i Hebron!"
9. Kongen svarede ham: "G� med Fred!" Og han begav sig til Hebron.
10. Men Absalon havde i al Hemmelighed sendt Bud ud i alle Israels
Stammer og ladet sige: "N�r I h�rer, der st�des i Horn, s� skal
I r�be: Absalon er blevet Konge i Hebron!"
11. Og med Absalon fulgte fra Jerusalem 200 M�nd, som han havde
indbudt, og som drog med i god Tro uden at vide af noget.
12. Og da Absalon ofrede, Slagtofre, lod han Giloniten Akitofel,
Davids R�dgiver, hente i hans By Gilo. Og Sammensv�rgelsen vandt
i Styrke, idet flere og flere af Folket gik over til Absalon.
13. Da kom en og meldte David det og sagde: "Israels Hu har vendt
sig til Absalon!"
14. Og David sagde til alle sine folk, som var hos ham i Jerusalem:
"Kom, lad os flygte; ellers kan vi ikke undslippe Absalon; skynd
jer af Sted, at han ikke skal skynde sig og n� os, bringe ulykke
over os og nedhugge Byens Indbyggere med Sv�rdet!"
15. Kongens Folk svarede: "Dine Tr�lle er rede til at g�re alt, hvad
du finder rigtigt, Herre Konge!"
16. S� drog Kongen ud, fulgt af hele sit Hus; dog lod Kongen ti
Medhustruer blive tilbage for at se efter Huset.
17. S� drog Kongen ud, fulgt af alle sine Folk. Ved det sidste Hus
gjorde de Holdt,
18. og alle Krigerne gik forbi ham, ligeledes alle Kreterne og
Pleterne; ogs� alle Gatiten Ittajs M�nd, 600 Mand, som havde
fulgt ham fra Gat, gik forbi Kongen.
19. Da sagde Kongen til Gatiten Ittaj: "Hvorfor g�r ogs� du med?
Vend om og bliv hos Kongen; thi du er Udl�nding og er vandret ud
fra din Hjemstavn;
20. i G�r kom du, og i Dag skulde jeg tage dig med p� vor Omflakken,
jeg, som g�r uden at vide hvorhen! Vend tilbage og tag dine
Landsm�nd med; HERREN vise dig Miskundhed og Trofasthed!"
21. Men Ittaj svarede Kongen: "S� sandt HERREN lever, og s� sandt
du, Herre Konge, lever: Hvor du, Herre Konge, er, der vil din
Tr�l v�re, hvad enten det bliver Liv eller D�d!"
22. Da sagde David til Ittaj: "Vel, s� drag forbi!" S� drog Gatiten
Ittaj forbi med alle sine M�nd og hele sit F�lge af Kvinder og
B�rn.
23. Hele Landet gr�d h�jt, medens alle Krigerne gik forbi; og Kongen
stod i Kedrons Dal, medens alle Krigerne gik forbi ham ad Vejen
til Oliventr�et i �rkenen.
24. Ogs� Zadok og Ebjatar, som bar Guds Pagts Ark, kom til Stede; de
satte Guds Ark ned og lod den st�, indtil alle Krigerne fra Byen
var g�et forbi.
25. Da sagde Kongen til Zadok: "Bring Guds Ark tilbage til Byen!
Hvis jeg finder N�de for HERRENs �jne, f�rer han mig tilbage og
lader mig stedes for ham og hans Bolig;
26. siger han derimod: Jeg har ikke Behag i dig! se, da er jeg rede;
han g�re med mig, hvad ham tykkes godt!"
27. Og Kongen sagde til Pr�sten Zadok: "Se, du og Ebjatar skal med
Fred vende tilbage til Byen tillige med eders to S�nner, din S�n
Ahima'az og Ebjatars S�n Jonatan!
28. Se, jeg bier ved Vadestederne p� Jordansletten, indtil jeg f�r
Bud fra eder med Efterretning."
29. Zadok og Ebjatar bragte da Guds Ark tilbage til Jerusalem, og de
blev der. 30 Men David gik gr�dende op ad Oliebjerget med
tilhyllet Hoved og bare F�dder, og alle Krigerne, som fulgte
ham, havde tilhyllet deres Hoveder og gik gr�dende opefter.
31. Da David fik at vide, at Akitofel var iblandt de sammensvorne,
som holdt med Absalon, sagde han: "G�r Akitofels R�d til Skamme,
HERRE!"
32. Da David var kommet til Bjergets Top, hvor man plejede at
tilbede Gud, kom Arkiten Husjaj, Davids Ven, ham i M�de med
s�nderrevet Kjortel og Jord p� Hovedet.
33. Da sagde David til ham: "Hvis du drager med, bliver du mig til
Byrde;
34. men vender du tilbage til Byen og siger til Absalon: Jeg vil
v�re din Tr�l, Konge; din Faders Tr�l var jeg fordum, men nu vil
jeg v�re din Tr�l! s� kan du g�re mig Akitofels R�d til Skamme.
35. Der har du jo Pr�sterne Zadokog Ebjatar; alt, hvad du h�rer fra
Kongens Palads, m� du give Pr�sterne Zadok og Ebjatar Nys om.
36. Se, de har der deres to S�nner hos sig, Zadoks S�n Ahima'az og
Ebjatars S�n Jonatan; send mig gennem dem Bud om alt, hvad I
h�rer."
37. S� kom Husjaj, Davids Ven, til Byen, og samtidig kom Absalon til
Jerusalem.
*10/16 2.Samuel 16
1. Da David var kommet lidt p� den anden Side af Bjergets Top, Kom
Mefibosjets Tjener Ziba ham i M�de med et Par opsadlede �sler,
som bar 200 Br�d, 100 Rosinkager, 100 Frugter og en Dunk Vin.
2. Da sagde Kongen til Ziba: "Hvad vil du med det?" Og Ziba
svarede: "�slerne er bestemt til Ridedyr for Kongens Hus,
Br�dene og Frugterne til Spise for Folkene og Vinen til Drikke
for dem, der bliver tr�tte i �rkenen!"
3. S� sagde Kongen: '"Hvor er din Herres S�n?" Ziba svarede Kongen:
"Han blev i Jerusalem; thi han t�nkte: Nu vil Israels Hus give
mig min Faders Konged�mme tilbage!"
4. Da sagde Kongen til Ziba: "Dig skal hele Mefibosjets Ejendom
tilh�re!" Og Ziba sagde: "Jeg b�jer mig dybt! M�tte jeg finde
N�de for min Herre Kongens �jne!"
5. Men da Kong David kom til Bahurim, se, da kom en Mand ved Navn
Simei, Geras S�n, af samme Sl�gt som Sauls Hus, g�ende ud af
Byen, alt imedens han udst�dte Forbandelser,
6. og han kastede Sten efter David og alle Kong Davids Folk, sk�nt
alle Krigerne og alle K�rnetropperne gik p� begge Sider af ham.
7. Og Simei forbandede ham med de Ord: "Bort, bort med dig, din
Blodhund, din Usling!
8. HERREN har nu bragt alt Sauls Hus's Blod over dig, han, i hvis
Sted du blev Konge, og HERREN har nu givet din S�n Absalon
Konged�mmet; nu har Ulykken ramt dig. for,i du er en Blodhund!"
9. Da sagde Abisjaj, Zerujas S�n, til Kongen: "Hvorfor skal den
d�de Hund have Lov at forbande min Herre Kongen? Lad mig g� hen
og hugge Hovedet af ham!"
10. Men Kongen svarede: "Hvad har jeg med eder at g�re,
Zerujas�nner! N�r han forbander, og n�r HERREN har budt ham at
forbande David, hvem t�r da sige: Hvorfor g�r du det?"
11. Og David sagde til Abisjaj og alle sine Folk: "N�r min egen S�n,
som er udg�et af min L�nd, st�r mig efter Livet, hvad kan man da
ikke vente af denne Benjaminit! Lad ham kun forbande, n�r HERREN
har budt ham det!
12. M�ske vil HERREN se til mig i min N�d og g�re mig godt til
Geng�ld for hans Forbandelse i Dag!"
13. Derp� gik David med sine M�nd hen ad Vejen, medens Simei fulgte
ham oppe p� Bjergskr�ningen og stadig udst�dte Forbandelser,
slog med Sten og kastede St�v efter ham.
14. S�ledes kom Kongen og alle Krigerne, som fulgte ham, udmattede
til Jordan og hvilede ud der.
15. Imidlertid var Absalon draget ind i Jerusalem med alle Israels
M�nd, og Akitofel var hos ham.
16. Da nu Arkiten Husjaj, Davids Ven, kom til Absalon, sagde han til
ham: "Kongen leve, Kongen leve!"
17. Absalon sagde til Husjaj: "Er det s�dan, du viser din Ven
Godhed? Hvorfor fulgte du ikke din Ven?"
18. Husjaj svarede Absalon: "Nej, den, som HERREN og dette Folk og
alle Israels M�nd har valgt, i hans Tjeneste vil jeg tr�de, og
hos ham vil jeg blive!
19. Og desuden: Hvem er det, jeg tjener? Mon ikke hans S�n? Som jeg
har tjent din Fader, vil jeg tjene dig!"
20. Absalon sagde s� til Akitofel: "Kom med eders R�d! Hvad skal vi
g�re?"
21. Akitofel svarede Absalon: "G� ind til din Faders Medhustruer,
som han har ladet blive tilbage for at se efter Huset; s� kan
hele Israel sk�nne, at du har lagt dig for Had hos din Fader, og
alle de, der har sluttet sig til dig, vil f� nyt Mod!"
22. Absalons Telt blev s� rejst p� Taget, og Absalon gik ind til sin
Faders Medhustruer i hele Israels P�syn.
23. Det R�d, Akitofel gav i de Tider, gjaldt nemlig lige s� meget,
som n�r man adspurgte Gud; s� meget gjaldt ethvert R�d af
Akitofel b�de hos David og Absalon.
*10/17 2.Samuel 17
1. Derp� sagde Akitofel til Absalon; " Lad mig udv�lge 12000 Mand
og bryde op i Nat og s�tte efter David.
2. N�r jeg overfalder ham, medens han er udmattet og modfalden, kan
jeg indjage ham Skr�k, og alle hans Folk vil flygte, s� at jeg
kan f�lde Kongen uden at r�re nogen anden;
3. s� bringer jeg hele Folket tilbage til dig, som en Brud vender
tilbage til sin Mand. Du attr�r jo dog kun en enkelt Mands Liv,
og hele Folket vil da v�re uskadt!"
4. Det Forslag tiltalte Absalon og alle Israels �ldste.
5. Men Absalon sagde: "Kald dog ogs� Arkiten Husjaj hid, for at vi
ogs� kan h�re, hvad han r�der til!"
6. Da Husjaj kom ind, sagde Absalon til ham: "Det og det har
Akitofel sagt; skal vi f�lge hans R�d? Hvis ikke, s� sig du din
Mening!"
7. Husjaj svarede Absalon: "Denne Gang er Akitofels R�d ikke godt!"
8. Og Husjaj sagde fremdeles: "Du ved, at din Fader og hans M�nd er
Helte, og bitre i Hu er de som en Bj�rn p� Marken, hvem Ungerne
er taget fra; desuden er din Fader en rigtig Kriger, som ikke
l�gger sig til Hvile om Natten med Folkene.
9. For �jeblikket holder han sig sikkert skjult i en Kl�ft eller et
andet Sted; falder der nu straks i Begyndelsen nogle af Folkene,
vil det rygtes, og man vil sige, at Absalons Tilh�ngere har lidt
Nederlag;
10. og da bliver selv den tapre, hvis Mod er som L�vens, forsagt;
thi hele Israel ved, at din Fader er en Helt og hans Ledsagere
tapre M�nd.
11. Mit R�d er derfor: Lad hele Israel fra Dan til Be'ersjeba samles
om dig, talrigt som Sandet ved Havet, og drag selv med i deres
Midte.
12. St�der vi s� p� ham et eller andet Sted, hvor han nu befinder
sig, kan vi falde over ham som Dug over Jorden, og der skal ikke
blive en eneste tilbage, hverken han eller nogen af alle hans
M�nd;
13. men kaster han sig ind i en By, skal hele Israel l�gge Reb om
den, og vi vil sl�be den ned i Dalen, s� der ikke bliver Sten p�
Sten tilbage af den!" Da sagde Absalon og alle Israels M�nd:
"Arkiten Husjajs R�d er bedre end Akitofels!"
14. HERREN havde nemlig sat sig for at g�re Akitofels gode R�d til
Skamme, for at HERREN kunde bringe Ulykke over Absalon.
15. Derp� sagde Husjaj til Pr�sterne Zadok og Ebjatar: "Det og det
R�d har Akitofel givet Absalon og Israels �ldste, og det og det
R�d har jeg givet.
16. Skynd eder nu at sende Bud til David og bring ham det Bud: Bliv
ikke Natten over ved vadestederne p� Jordansletten, men s�g over
p� den anden Side, for at ikke Kongen og alle hans Folk skal g�
til Grunde!"
17. Jonatan og Ahima'az stod ved Rogelkilden, hvorhen en
Tjenestepige til Stadighed kom og bragte dem Melding, hvorefter
de gik hen og bragte Kong David Melding; thi de turde ikke vise
sig i Byen.
18. Men en ung Mand opdagede dem og meldte det til Absalon; s�
skyndte de sig begge bort og kom ind hos en Mand i Bahurim. Han
havde en Br�nd i G�rden, og i den steg de ned;
19. Konen tog et T�ppe, bredte det ud over Br�nden og h�ldte Korn
derp�, s� at man intet kunde opdage.
20. Nu kom Absalons Folk imod i Huset til Konen og spurgte: "Hvor er
Ahima'az og Jonatan?" Konen svarede: "De gik over Vandb�kken!"
S� s�gte de efter dem, men da de ikke fandt dem, vendte de
tilbage til Jerusalem.
21. S� snart de var g�et bort, steg de to op af Br�nden og gik hen
og bragte Kong David Melding; og de sagde til David: "Bryd op og
skynd eder over p� den anden Side af Vandet; thi det og det R�d
kom Akitofel med ang�ende eder!"
22. Da br�d David op med alle sine Folk og satte over Jordan; og ved
Daggry manglede ikke en eneste, alle var de kommet over Jordan.
23. Men da Akitofel s�, at hans R�d ikke blev fulgt, sadlede han sit
�sel og drog hjem til sin By; og efter at have beskikket sit Hus
h�ngte han sig og d�de. Han blev jordet i sin Faders Grav.
24. David havde n�et Mahanajim, da Absalon tillige med alle Israels
M�nd gik over Jordan.
25. Absalon havde i Joabs Sted sat Amasa over H�ren; Amasa var S�n
af en Ismaelit ved Navn Jitra, som var g�et ind til Abigajil, en
Datter af Isaj og S�ster til Joabs Moder Zeruja.
26. Og Israel og Absalon slog Lejr i Gilead.
27. Men da David kom til Mahaoajim, bragte Sjobi, Nahasj's S�n fra
Rabba i Ammon, Makir, Ammiels S�n fra Lodebar, og Gileaditen
Barzillaj fra Rogelim
28. Senge, T�pper, Sk�le og Lerkar; og Hvede, Byg, Mel, ristet Korn,
B�nner, Linser,
29. Honning, Surm�lk, Sm�kv�g og Kom�lksost bragte de David og hans
Folk til F�de; thi de t�nkte: "Folkene er sultne, udmattede og
t�rstige i �rkenen."
*10/18 2.Samuel 18
1. Derp� holdt David M�nstring over sit Mandskab og satte
Tusindf�rere og Hundredf�rere over dem;
2. og David delte Mandskabet i tre Dele; den ene Tredjedel stillede
han under Joab, den anden under Abisjaj, Zerujas S�n og Joabs
Broder, og den sidste Tredjedel under Gatiten Ittaj. Kongen
sagde s� til Folkene: "Jeg vil selv drage med i Kampen!"
3. Men de svarede: "Du m� ikke drage med; thi om vi flygter, �nser
man ikke os; ja, selv om Halvdelen af os falder, �nser man ikke
os, men du g�lder lige s� meget som ti Tusinde af os; derfor er
det bedst, at du holder dig rede til at ile os til Hj�lp fra
Byen."
4. Kongen svarede: "Jeg g�r, hvad I finder bedst!" Derp� stillede
Kongen sig ved Porten, medens hele Mandskabet drog ud,
hundredvis og tusindvis.
5. Men Kongen gav Joab, Abisjajog Ittaj den Befaling: "Far nu
lempeligt med den unge Absalon!" Og hele Mandskabet h�rte,
hvorledes Kongen gav alle �versterne Befaling om Absalon.
6. Derp� rykkede Krigerne i Marken mod Israel, og Slaget kom til at
st� i Efraims Skov.
7. Der blev Israels H�r sl�et af Davids Folk, og der fandt et stort
Mandefald Sted den Dag; der faldt 200000 Mand.
8. Kampen bredte sig over hele Egnen, og Skoven fort�rede den Dag
flere Folk end Sv�rdet.
9. Absalon selv st�dte p� nogle af Davids Folk; Absalon red p� sit
Muldyr, og da Muldyret kom ind under en stor Terebintes t�tte
Grene, blev hans Hoved h�ngende i Terebinten, s� han hang mellem
Himmel og Jord, medens Muldyret, han sad p�, l�b bort.
10. En Mand, der s� det meldte det til Joab og sagde: "Jeg s�
Absalon h�nge i en Terebinte."
11. Da sagde Joab til Manden, der havde meldt ham det: "N�r du s�
det, hvorfor slog du ham da ikke til Jorden med det samme? S�
havde jeg givet dig ti Sekel S�lv og et B�lte!"
12. Men Manden svarede Joab: "Om jeg s� havde f�et tilvejet tusind
Sekel, havde jeg ikke lagt H�nd p� Kongens S�n; thi vi h�rte jo
selv, hvorledes Kongen b�d dig, Abisjaj og Ittaj: Vogt vel p�
den unge Absalon!
13. Dersom jeg havde handlet svigefuldt imod ham -intet bliver jo
skjult for Kongen - vilde du have ladet mig i Stikken!"
14. Da sagde Joab: "S� g�r jeg det for dig!" Dermed greb han tre
Spyd og st�dte dem i Brystet p� Absalon, som endnu levede og
hang mellem Terebintens Grene.
15. Derp� tr�dte ti unge M�nd, der var Joabs V�bendragere, til og
gav Absalon D�dsst�det.
16. Joab lod nu st�de i Hornet, og H�ren opgav at forf�lge Israel,
thi Joab b�d Folkene standse.
17. Derp� tog de og kastede Absalon i en stor Grube i Skoven og
ophobede en m�gtig Stendynge over ham. Og hele Israel flygtede
hver til sit.
18. Men medens Absalon endnu levede, havde han taget og rejst sig
den Stenst�tte, som st�r i Kongedalen; thi han sagde: "Jeg har
ingen S�n til at bevare Mindet om mit Navn." Han havde opkaldt
Stenst�tten efter sig selv, og endnu den Dag i Dag kaldes den
"Absalons Minde".
19. Da sagde Ahima'az, Zadoks S�n: "Lad mig l�be hen og bringe
Kongen den gode Tidende, at HERREN har skaffet ham Ret over for
hans Fjender!"
20. Men Joab svarede ham: "Du skal ikke v�re den, der bringer Bud i
Dag; en anden Gang kan du bringe Bud, men i bag skal du ikke
g�re det, da Kongens S�n er d�d!"
21. Og Joab sagde til Etiopieren: "G� du hen og meld Kongen, hvad du
har set!" Da kastede Etiopieren sig til Jorden for Joab og ilede
af Sted.
22. Men Ahima'az, Zadoks S�n, sagde atter til Joab: "Ske, hvad der
vil! Lad ogs� mig l�be bag efter Etiopieren!" Da sagde Joab:
"Hvorfor vil du det, min S�n? For dig er der ingen Budl�n at
hente!"
23. Men han blev ved: "Ske, hvad der vil! Jeg l�ber!" S� sagde han:
"L�b da!" Og Ahima'az l�b ad Vejen gennem Jordanegnen og n�ede
frem f�r Etiopieren.
24. David sad just mellem de to Porte, og V�gteren steg op p�
Porttaget ved Muren; da han s� ud, se, da kom en Mand l�bende
alene.
25. V�gteren r�bte og meldte det til Kongen, og Kongen sagde: "Er
han alene, har han Bud at bringe!" Men medens Manden fortsatte
sit L�b og kom n�rmere,
26. s� V�gteren en anden Mand komme l�bende og r�bte ned i Porten:
"Der kommer een Mand til l�bende alene!" Kongen sagde: "Ogs� han
har Bud at bringe!"
27. Da r�bte V�gteren: "Den forreste l�ber s�ledes, at det ser ud
til at v�re Ahima'az, Zadoks S�n!" Kongen sagde: "Det er en god
Mand, han kommer med godt Bud!"
28. Imidlertid var Ahima'az kommet n�rmere og r�bte til Kongen: "Hil
dig!" S� kastede han sig ned p� Jorden for Kongen og sagde:
"Lovet v�re HERREN din Gud, som gav dem, der l�ftede H�nd mod
min Herre Kongen, i din H�nd!"
29. Kongen spurgte: "Er den unge Absalon uskadt?" Ahima'az svarede:
"Jeg s�, at der var stor Tummel, da Kongens Tr�l Joab sendte din
Tr�l af Sted, men jeg ved ikke, hvad det var."
30. Kongen sagde da: "Tr�d til Side og stil dig der!" Og han tr�dte
til Side og blev st�ende.
31. I det samme kom Etiopieren; og Etiopieren sagde: "Der er Bud til
min Herre Kongen: HERREN har i Dag skaffet dig Ret over for alle
dine Modstandere!"
32. Kongen spurgte Etiopieren: "Er den unge Absalon uskadt?" Og han
svarede: "Det g� min Herre Kongens Fjender og alle dine
Modstandere som den unge Mand!"
33. Da blev Kongen dybt rystet, og han gik op i Stuen p� Taget over
Porten og gr�d; og han gik frem og tilbage og klagede: Min S�n
Absalon, min S�n, min S�n Absalon! Var jeg blot d�d i dit Sted!
Absalon, min S�n, min S�n!"
*10/19 2.Samuel 19
1. Joab fik nu Efterretning om, at Kongen gr�d og s�rgede over
Absalon,
2. og Sejren blev den Dag til Sorg for alt Folket, fordi det h�rte,
at Kongen s�rgede dybt over sin S�n.
3. Og Folket stjal sig den Dag ind i Byen, som man stj�ler sig bort
af Skam, n�r man har taget Flugten i Kampen.
4. Kongen havde tilhyllet sit Ansigt og klagede h�jt: "Min S�n
Absalon, min S�n, Absalon, min S�n!"
5. Da gik Joab ind til Kongen og sagde: "Du besk�mmer i Dag alle
dine Folk, der dog i bag har reddet dit Liv og dine S�nners og
D�tres, Hustruers og Medhustruers Liv,
6. siden du elsker dem, som hader dig, og hader dem, som elsker
dig; thi i dag viser du, at �verster og Folk er intet for dig.
Ja, nu forst�r jeg, at du vilde have v�ret tilfreds, hvis
Absalon i Dag var i Live og alle vi andre d�de.
7. St� nu op og g� ud og tal godt for dine Folk; thi jeg sv�rger
ved HERREN, at hvis du ikke g�r det, bliver ikke en eneste Mand
hos dig Natten over, og dette vil volde dig st�rre Ulykke end
alt, hvad der har ramt dig fra din Ungdom af og til nu!"
8. S� stod Kongen op og satte sig i Porten; og da man fik at vide,
at Kongen sad i Porten, kom alt Folket hen og stillede sig foran
Kongen. Men efter at Israeliterne var flygtet hver til sit,
9. begyndte alt Folket i alle Israels Stammer at g� i Rette med
hverandre, idet de sagde: "Kongen frelste os fra vore Fjenders
H�nd; det var ham, som reddede os af Filisternes H�nd; og nu har
han m�ttet r�mme Landet for Absalon.
10. Men Absalon, som vi havde salvet til Konge over os, er faldet i
Kampen. Hvorfor t�ver l da med at f�re Kongen tilbage?"
11. Men da alle Israeliternes Ord kom Kong David for �re, sendte han
Bud til Pr�sterne Zadok og Ebjatar og lod sige: "Tal til Judas
�ldste og sig: Hvorfor vil I v�re de sidste til at f�re Kongen
tilbage til hans Hus?
12. I er jo mine Br�dre, I er mit K�d og Blod. Hvorfor vil I v�re de
sidste til at f�re Kongen tilbage?
13. Og til Amasa skal l sige: Er du ikke mit K�d og Blod? Gud ramme
mig b�de med det ene og det andet, om du ikke for stedse skal
v�re min H�rf�rer i Joabs Sted!"
14. S� vendte alle Judas M�nds Hjerter sig til ham, alle som een, og
de sendte Bud til Kongen: "Vend tilbage med alle dine Folk!"
15. Og da Kongen p� Hjemvejen kom til Jordan, var Jud�erne kommet
til Gilgal for at g� Kongen i M�de og f�re ham over Jordan.
16. Da skyndte Benjaminiten Simei, Geras S�n, fra Bahurim sig sammen
med Judas M�nd ned for at g� Kong David i M�de,
17. fulgt af tusind M�nd fra Benjamin. Ogs� Ziba, som var Tjener i
Sauls Hus, var med sine femten S�nner og tyve Tr�lle ilet til
Jordan forud for Kongen,
18. og de var sat over Vadestedet for at s�tte Kongens Hus over og
v�re ham til Tjeneste. Men da Kongen skulde til at g� over
Floden kastede Simei, Geras S�n, sig ned for ham
19. og sagde: "Min Herre tilregne mig ikke min Br�de og t�nke ikke
mere p�, hvad din Tr�l forbr�d, den Dag min Herre Kongen drog
bort fra Jerusalem ' Kongen agte ikke derp�;
20. thi din Tr�l ved, at han har syndet, men se, jeg er i Dag den
f�rste af hele Josefs Hus, der er kommet herned for at g� min
Herre Kongen i M�de!"
21. Da tog Abisjaj, Zerujas S�n, Ordet og sagde: "Skal Simei ikke
lide D�den til Straf for, at han forbandede HERRENs Salvede?"
22. Men David svarede: "Hvad er der mig og eder imellem, I
Zerujas�nner, at I vil v�re mine Modstandere i Dag? Skulde nogen
i Israel lide D�den i Dag? Ved jeg da ikke, at jeg nu er Konge
over Israel?"
23. Derp� sagde Kongen til Simei: "Du skal ikke d�!" Og Kongen
tilsvor ham det.
24. Ogs� Mefibosjet, Sauls S�nnes�n, var draget ned for at g� Kongen
i M�de. Han havde ikke plejet sine F�dder eller sit Sk�g eller
tv�ttet sine Kl�der, fra den Dag Kongen gik bort, til den Dag
han kom uskadt tilbage.
25. Da han nu kom fra Jerusalem for at g� Kongen i M�de, sagde
Kongen til ham: "Hvorfor fulgte du mig ikke, Mefibosjet?"
24. Han svarede: "Herre Konge, min Tr�l bedrog mig; thi din Tr�l b�d
ham sadle mit �sel, for at jeg kunde sidde op og f�lge Kongen;
din Tr�l er jo lam;
27. men i Stedet bagtalte han din Tr�l hos min Herre Kongen. Dog,
min Herre Kongen er jo som en Guds Engel. G�r, hvad du finder
for godt!
28. Thi sk�nt hele mit F�drenehus kun havde D�den at vente af min
Herre Kongen, gav du din Tr�l Plads imellem dine Bordf�ller;
hvad Ret har jeg da endnu til at kr�ve noget eller anr�be
Kongen?"
29. Da sagde Kongen til ham: "Hvorfor bliver du ved med at tale?
Her er mit Ord: Du og Ziba skal dele Jordegodset!"
30. Mefibosjet svarede Kongen: "Han m� gerne f� det hele, nu min
Herre Kongen er kommet uskadt hjem!"
31. Ogs� Gileaditen Barzillaj drog ned fra Rogelim og fulgte med
Kongen for at ledsage ham til Jordan.
32. Barzillaj var en Olding p� firsindstyve �r; det var ham, som
havde s�rget for Kongens Underhold, medens han var i Mahanajim,
thi han var en meget velst�ende Mand.
33. Kongen sagde nu til Barzillaj: "F�lg med mig, jeg vil s�rge for,
at du i din Alderdom f�r dit Underhold hos mig i Jerusalem!"
34. Men Barzillaj svarede Kongen: "Hvor lang Tid har jeg endnu
tilbage, at jeg skulde f�lge med Kongen op til Jerusalem?
35. Jeg er nu firsindstyve �r gammel; mon jeg kan skelne mellem godt
og ondt, eller mon din Tr�l har nogen Smag for, hvad jeg spiser
eller drikker, mon jeg endnu har �re for Sangeres og
Sangerinders R�st? Hvorfor skulde din Tr�l da i Fremtiden falde
min Herre Kongen til Byrde?
36. Kun det lille Stykke Vej til Jordan vilde din Tr�l ledsage
Kongen; hvorfor vil Kongen give mig s� meget til Geng�ld?
37. Lad din Tr�l vende tilbage, at jeg kan d� i min egen By ved mine
For�ldres Grav! Men her er din Tr�l Kimham; lad ham f�lge med
min Herre Kongen, og g�r med ham, hvad dig tykkes bedst!"
38. Da sagde Kongen: "Kimham skal f�lge med mig, og jeg vil g�re med
ham, hvad dig tykkes bedst; alt, hvad du �nsker, vil jeg g�re
for dig!"
39. Derp� gik alle Krigerne over Jordan, medens Kongen blev st�ende;
og Kongen kyssede Barzillaj og velsignede ham, hvorefter
Barzillaj vendte tilbage til sit Hjem.
40. S� drog Kongen over til Gilgal, og Kimham drog med ham. Hele
Judas Folk fulgte med Kongen og desuden Halvdelen af Israels
Folk.
41. Men nu kom alle Israeliterne til Kongen og sagde: "Hvorfor har
vore Br�dre, Judas M�nd, bortf�rt dig og bragt Kongen og hans
Hus over Jordan tillige med alle Davids M�nd?"
42. Da svarede alle Judas M�nd Israels M�nd: "Kongen st�r jo os
n�rmest; hvorfor er I vrede over det? Har vi levet af Kongen
eller taget noget fra ham?"
43. Israels M�nd svarede Judas M�nd: "Vi har ti Gange Part i kongen,
og tilmed har vi F�rstef�dselsretten fremfor eder; hvorfor har I
da tilsidesat os? Og var det ikke os, der f�rst talte om at f�re
vor Konge tilbage?" Men Judas M�nds Svar var endnu h�rdere end
Israels M�nds.
*10/20 2.Samuel 20
1. Nu var der tilf�ldigvis en slet Person ved navn Sjeba, Bikris
S�n, en Benjaminit. Han st�dte i Hornet og sagde: "Vi har ingen
Del i David, ingen Lod i Isajs S�n! Hver Mand til sine Telte,
Israel!"
2. Da faldt alle Israels M�nd fra David og gik over til Sjeba,
Bikris S�n, medens Judas M�nd trofast fulgle deres Konge fra
Jordan til Jerusalem.
3. Da David kom til sit Hus i Jerusalem, tog Kongen sine ti
Medhustruer, som han havde ladet tilbage for at se efter Huset,
og lod dem bringe til et bevogtet Hus, hvor han s�rgede for
deres Underhold; men han gik ikke mere ind til dem, og s�ledes
levede de indesp�rret til deres D�dedag som Kvinder, der er
Enker, sk�nt deres M�nd endnu lever.
4. Derp� sagde Kongen til Amasa: "St�vn Judas M�nd sammen i L�bet
af tre Dage og indfind dig da her!"
5. Amasa gik s� bort for at st�vne Judas M�nd sammen. Men da han
t�vede ud over den fastsatte Frist,
6. sagde David til Abisjaj: "Nu bliver Sjeba, Bikris S�n, os
farligere end Absalon! Tag derfor din Herres Folk og s�t efter
ham, for at han ikke skal kaste sig ind i bef�stede Byer og
slippe fra os!"
7. Med Abisjaj drog Joab, Kreterne og Pleterne og alle
K�rnetropperne ud fra Jerusalem for at s�tte efter Sjeba, Bikris
S�n.
8. Men da de var ved den store Sten i Gibeon, kom Amasa dem i
M�de. Joab var if�rt sin V�benkjortel, og over den havde han
sp�ndt et Sv�rd, hvis Skede var bundet til hans L�nd; og det
gled ud og faldt til Jorden.
9. Joab sagde da til Amasa: "G�r det dig vel, Broder?" Og Joab greb
med h�jre H�nd om Amasas Sk�g for at kysse ham.
10. Men Amasa tog sig ikke i Vare for det Sv�rd, Joab havde i sin
venstre H�nd; Joab st�dte det i Underlivet p� ham, s� hans
Indvolde v�ltede ud p� Jorden, og han d�de ved det ene St�d.
Derp� satte Joab og hans Broder Abisjaj efter Sjeba, Bikris S�n,
11. medens en af Joabs Folk blev st�ende ved Amasa og r�bte:
"Enhver, der bryder sig om Joab og holder med David, f�lge efter
Joab!"
12. Men Amasa l� midt p� Vejen, sv�mmende i sit Blod, og da Manden
s�, at alt Folket stod stille der, v�ltede han Amasa fra Vejen
ind p� Marken og kastede en Kappe over ham; thi han s�, at alle,
der kom forbi, stod stille.
13. S� snart han var fjernet fra Vejen, fulgte alle efter Joab for
at s�tte efter Sjeba, Bikris S�n.
14. Denne drog imidlertid gennem alle Israels Stammer indtil
Abel-Bet-Ma'aka, og alle Bikriterne samlede sig og fulgte ham.
15. Da kom de og belejrede ham i Abel-Bet-Ma'aka, idet de opkastede
en Vold om Byen. Men medens alt Krigsfolket, der var med Joab,
arbejdede p� at bringe Muren til Fald,
16. tr�dte en klog Kvinde fra Byen hen p� Formuren og r�bte: "H�r,
h�r! Sig til Joab, at han skal komme herhen; jeg vil tale med
ham!"
17. Da han kom hen til hende, spurgte Kvinden: "Er du Joab?" Og da
han svarede ja, sagde hun: "H�r din Tr�lkvindes Ord!" Han
svarede: "Jeg h�rer!"
18. S� sagde hun: "I gamle Dage sagde man: Man sp�rge dog i Abel og
Dan, om det er g�et af Brug, hvad gode Folk i Israel vedtog!
19. Og nu s�ger du at bringe D�d over en By, som er en Moder i
Israel! Hvorfor vil du �del�gge HERRENs Arvelod?"
20. Joab svarede: "Det v�re langt fra mig, det v�re langt fra mig at
�del�gge eller volde Ford�rv!
21. S�ledes er det ingenlunde ment! Men en Mand fra Efraims Bjerge
ved Navn Sjeba, Bikris S�n, har l�ftet sin H�nd mod Kong David;
hvis I blot vil udlevere ham, bryder jeg op fra Byen!" Da sagde
Kvinden til Joab: "Hans Hoved skal blive kastet ned til dig
gennem Muren!"
22. Kvinden fik s� ved sin Klogskab hele Byen overtalt til at hugge
Hovedet af Sjeba, Bikris S�n, og de kastede det ned til Joab. Da
st�dte han; i Hornet, og de br�d op fra Byen og spredte sig hver
til sit, medens Joab selv vendte tilbage til Kongen i Jerusalem.
23. Joab stod over hele Israels H�r; Benaja, Jojadas S�n, over
Kreterne og Pleterne;
24. Adoniram havde Tilsynet med Hoveriarbejdet; Josjafat, Ahiluds
S�n, var Kansler;
25. Sjeja var Statsskriver, Zadok og Ebjatar Pr�ster;
26. ogs� Ja'iriten Ira var Pr�st hos David.
*10/21 2.Samuel 21
1. Under Davids Regering blev der Hungersn�d tre �r i Tr�k. Da
s�gte David HERRENs �syn; og HERREN sagde: "Der hviler Blodskyld
p� Saul og hans Hus, fordi han dr�bte Gibeoniterne!"
2. Kongen lod derfor Gibeoniterne kalde og sagde til dem -
Gibeoniterne h�rte ikke til Israeliterne, men til Levningerne af
Amoriterne; og sk�nt Israeliterne havde givet dem endeligt
Tilsagn, havde Saul i sin Iver for Israeliterne og Juda s�gt at
udrydde dem -
3. David sagde til Gibeoniterne: "Hvad kan jeg g�re for eder, og
hvorledes skal jeg skaffe Soning, s� at I kan velsigne HERRENs
Arvelod?"
4. Gibeoniterne svarede: "Det er ikke S�lv eller Guld, der er os og
Saul og hans Hus imellem, og vi har ikke Lov at dr�be nogen Mand
i Israel!" Han sagde da: "Hvad I forlanger, vil jeg g�re for
eder!"
5. S� sagde de til Kongen: "Den Mand, som bragte �del�ggelse over
os og t�nkte p� at udrydde os, s� vi ikke skulde kunne v�re
nogetsteds inden for Israels Landem�rke.
6. lad syv M�nd af hans Efterkommere blive udleveret os, for at vi
kan h�nge dem op for HERREN i Gibeon p� HERRENs Bjerg!" Kongen
sagde: "Jeg vil udlevere dem!"
7. Men Kongen sk�nede Mefibosjet, en S�n af Sauls S�n Jonatan, af
Hensyn til den Ed ved HERREN, som var imellem David og Sauls S�n
Jonatan.
8. Derimod tog Kongen de to S�nnner, som Rizpa, Ajjas Datter, havde
f�dt Saul, Armoni og Mefibosjet, og de fem S�nner, som Merab,
Sauls Datter, havde f�dt Adriel, en S�n af Barzillaj fra Mehola,
9. og udleverede dem til Gibeoniterne, som h�ngte dem op p� Bjerget
for HERRENs �syn. S�ledes omkom alle syv p� een Gang, og de blev
dr�bt f�rst p� H�sten, i Bygh�stens Begyndelse.
10. Men Rizpa, Ajjas Datter, tog sit S�rgekl�de, bredte det ud p�
Klippen og sad der fra H�stens Begyndelse, indtil der atter
str�mmede Vand fra Himmelen ned over dem; og hun tillod ikke
Himmelens Fugle at kaste sig over dem om Da- gen eller Markens
Dyr om Natten.
11. Da David fik at vide, hvad Rizpa, Ajjas Datter, Sauls Medhustru,
havde gjort,
12. drog han hen og hentede Sauls og hans S�n Jonatans Ben hos
Borgerne i Jabesj i Gilead, som havde stj�let dem p� Torvet i
Bet-Sjan, hvor Filisterne havde h�ngt dem op, dengang de slog
Saul p� Gilboa.
13. Og da han havde hentet Sauls og hans S�n Jonatans Ben der,
samlede man Benene af de h�ngte
14. og jordede dem sammen med Sauls og hans S�n Jonatans Ben i Zela
i Benjamins Land i hans Fader Kisj's Grav. Alt, hvad Kongen
havde p�budt, blev gjort; derefter forbarmede Gud sig over
Landet.
15. Da det atter kom til Kamp mellem Filisterne og Israel, drog
David med sine Folk ned og kastede sig ind i Gob og k�mpede med
Filisterne.
16. Da fremstod Dod, som var af Rafasl�gten, og hvis Spyd vejede 300
Sekel Kobber; han var if�rt en ny Rustning, og han havde i Sinde
at sl� David ihjel.
17. Men Abisjaj, Zerujas S�n, kom ham til Hj�lp og huggede
Filisteren ned. Da besvor Davids M�nd ham og sagde: "Du m� ikke
mere drage i Kamp med os, for at du ikke skal slukke Israels
Lampe!"
18. Siden hen kom det atter til Kamp med Filisterne i Gob.
Husjatiten Sibbekaj nedhuggede da Saf, som var af Rafasl�gten.
19. Atter kom det til Kamp med Filisterne i Gob, Beflehemiten
Elhanan, Ja'irs S�n, nedhuggede da Gatiten Goliat, hvis
Spydstage var som en V�verbom.
20. Atter kom det til Kamp i Gat. Da var der en k�mpestor Mand med
seks Fingre p� hver H�nd og seks T�er p� hver Fod, i alt fire og
tyve; han var ogs� af Rafasl�gten.
21. Han h�nede Israel, og derfor huggede Jonatan, en S�n af Davids
Broder Sjim'a, ham ned.
22. Disse fire var af Rafasl�gten i Gat; de faldt for Davids og hans
M�nds H�nd.
*10/22 2.Samuel 22
1. David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af
alle hans Fjenders og af Sauls H�nd.
2. Han sang: "HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
3. min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit
Frelseshorn, mit V�rn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser
mig fra Vold!
4. Jeg p�kalder HERREN, den H�jlovede, og frelses fra mine Fjender.
5. D�dens Br�ndinger omsluttede mig, �del�ggelsens Str�mme
forf�rdede mig,
6. D�dsrigets Reb omsp�ndte mig, D�dens Snarer faldt over mig;
7. i min V�nde p�kaldte jeg HERREN og r�bte til min Gud. Han h�rte
min R�st fra sin Helligdom, mit R�b fandt ind til hans �rer!
8. Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde b�ved og rysted,
thi hans Vrede blussede op.
9. R�g for ud af hans N�se, fort�rende Ild af hans Mund, Gl�der
gnistrede fra ham.
10. Han s�nkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine F�dder;
11. b�ret af Keruber fl�j han, sv�ved p� Vindens Vinger;
12. han omgav sig med Mulm som en Bolig, m�rke Vandmasser,
vandfyldte Skyer.
13. Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgl�der ud.
14. HERREN tordned fra Himlen, den H�jeste lod h�re sin R�st;
15. han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og
skr�mmede dem.
16. Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved
HERRENs Trusel, for hans Vredes Pust.
17. Han udrakte H�nden fra det h�je og greb mig, drog mig op af de
v�ldige Vande,
18. frelste mig fra mine m�gtige Fjender, fra mine Avindsm�nd; de
var mig for st�rke.
19. P� min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et
V�rn.
20. Han f�rte mig ud i �bent Land, han frelste mig, thi han havde
Behag i mig.
21. HERREN geng�ldte mig efter min Retf�rd, l�nned mig efter mine
H�nders Uskyld;
22. thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudl�shed ikke min
Gud;
23. hans Bud stod mig alle for �je, jeg veg ikke fra hans Love.
24. Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Br�de.
25. HERREN l�nned mig efter min Retf�rd, mine H�nders Uskyld, som
var ham for �je!
26. Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
27. du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
28. De arme giver du Frelse, hovmodiges �jne Skam!
29. Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit M�rke.
30. Thi ved din Hj�lp s�ndrer jeg Mure, ved min Guds Hj�lp springer
jeg over Volde.
31. Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold
for alle, der s�tter deres Lid til ham.
32. Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
33. den Gud, der omgjorded mig med Kraft, j�vnede Vejen for mig,
34. gjorde mine F�dder som Hindens og gav mig Fodf�ste p� H�jne,
35. opl�rte min H�nd til Krig, s� mine Arme sp�ndte Kobberbuen?
36. Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
37. du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
38. Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte f�rst om, da de var
gjort til intet,
39. slog dem ned, s� de ej kunde rejse sig, men l� faldne under min
Fod.
40. Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du
i Kn� for mig;
41. du slog mine Fjender p� Flugt mine Avindsm�nd ryddede jeg af
Vejen.
42. De r�bte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
43. Jeg knuste dem som Jordens St�v, som Gadeskarn tramped jeg p�
dem.
44. Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags
H�vding; nu tjener mig ukendte Folk;
45. Udlandets S�nner kryber for mig; blot de h�rer om mig, lyder de
mig:
44. Udlandets S�nner vansm�gter, kommer sk�lvende frem af deres
Skjul.
47. HERREN lever, h�jlovet min Klippe, oph�jet v�re min Frelses Gud,
48. den Gud, som giver mig H�vn, l�gger Folkeslag under min Fod
49. og frier mig fra mine Fjender! Du oph�jer mig over mine
Modstandere, fra Voldsm�nd frelser du mig.
50. HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit
Navn,
51. du, som kraftig hj�lper din Konge og viser din Salvede
Miskundhed. David og hans �t evindelig.
*10/23 2.Samuel 23
1. Dette er Davids sidste Ord; S� siger David, Isajs S�n, s� siger
Manden, H�jt oph�jet, Jakobs Guds salvede, Helten i Israels
Sange:
2. Ved mig talede HERRENs �nd, hans Ord var p� min Tunge.
3. Jakobs Gud talede til mig, Israels Klippe sagde: "En retf�rdig
Hersker blandt Mennesker, en, der hersker i Gudsfrygt,
4. han str�ler som Morgenr�den, som den skyfri Morgensol, der
fremlokker Urter af Jorden efter Regn."
5. S�ledes har jo mit Hus det med Gud. Han gav mig en evig Pagt,
fuldgod og vel forvaret. Ja, al min Frelse og al min Lyst,
skulde han ikke lade den spire frem?
6. Men Niddinger er alle som Torne i �rk, der tages ikke p� dem med
H�nder;
7. ingen r�rer ved dem uden med Jern og Spydstage, i Ilden br�ndes
de op.
8. Navnene p� Davids Helte var f�lgende: Hakmoniten Isjbosjet,
Anf�reren for de tre; det var ham, der engang svang sit Spyd
over 800 faldne p� een Gang.
9. Blandt de tre Helte kom efter ham Ahohiten El'azar, Dodis S�n;
han var med David ved Pas-Dammim, dengang Filisterne samlede sig
der til Kamp. Da Israels M�nd trak sig tilbage,
10. holdt han Stand og huggede ned blandt Filisterne, til hans H�nd
blev tr�t og kl�bede fast ved Sv�rdet; HERREN gav dem den bag en
stor Sejr. S� vendte Folket tilbage og fulgte ham, kun for at
plyndre.
11. Efter ham kom Harariten Sjamma, Ages S�n. Engang havde
Filisterne samlet sig i Lehi, hvor der var en Mark fuld af
Linser, og Folket flygtede for Filisterne;
12. men han stillede sig op midt p� Marken og holdt den og huggede
Filisterne ned; og HERREN gav dem en stor Sejr.
13. Engang drog tre af de tredive ned og kom til David p� Klippens
Top, til Adullams Hule, medens Filisterskaren var lejret i
Refaimdalen.
14. David var dengang i Klippeborgen, medens Filisternes Bes�tning
l� i Betlehem.
15. S� v�gnede Lysten hos David, og han sagde: "Hvem skaffer mig en
Drik Vand fra Cisternen ved Betlehems Port?"
16. Da banede de tre Helte sig Vej gennem Filisternes Lejr, �ste
Vand af Cisternen ved Betlehems Port og bragte David det. Han
vilde dog ikke drikke det, men udg�d det for HERREN
17. med de Ord: "HERREN vogte mig for at g�re det! Skulde jeg drikke
de M�nds Blod, som har vovet deres Liv!" Og han vilde ikke
drikke det. Den D�d udf�rte de tre Helte.
18. Abisjaj, Joabs Broder, Zerujas S�n, var Anf�rer for de
tredive. Han svang sit Spyd over 300 faldne, og han var
navnkundig iblandt de tredive;
19. iblandt de tredive var han h�jt�ret, og han var deres Anf�rer;
men de tre n�ede han ikke.
20. Benaja, Jojadas S�n, var en tapper Mand fra Kabze'el, der havde
udf�rt store Heltegerninger; han f�ldede de to Ariels�nner fra
Moah; og han steg ned og f�ldede en L�ve i en Cisterne, en Dag
der var faldet Sne.
21. Ligeledes f�ldede han �gypteren, en k�mpestor Mand. �gypteren
havde et Spyd i H�nden, men han gik ned imod ham meden Stok,
vristede Spydet ud af H�nden p� ham og dr�bte ham med hans eget
Spyd.
22. Disse Heltegerninger udf�rte Benaja, Jojadas S�n, og han var
navnkundig iblandt de tredive Helte;
23. iblandt de tredive var han h�jt �ret, men de tre n�ede han
ikke. David satte ham over sin Livvagt.
24. Til de tredive h�rte Asa'el' Joabs Broder; Elbanan, Dodos S�n
fra Betlehem;
25. Haroditen Sjamma; Haroditen Elika;
26. Paltiten Helez; Ira, Ikkesj's S�n fra Tekoa;
27. Abiezer fra Anatot; Husjatiten Sibbekaj;
28. Ahohiten Zalmon; Maharaj fra Netofa;
29. Heled, Ba'anas S�n, fra Nefofa; Ittaj, Ribajs S�n, fra det
benjaminitiske Gibea;
30. Benaja fra Pir'aton; Hiddaj fra Nahale-Ga'asj;
31. Abiba'al fra Araba; Azmavet fra Bahurim;
32. Sja'alboniten Eljaba; Guniten Jasjen;
33. Harariten Jonatan, Sjammas S�n; Harariten Ahi'am, Sjarars S�n;
34. Elifelet, Ahazbajs S�n, fra Bet-Ma'aka; Eliam, Akitofels S�n,
fra Gilo;
35. Hezro fra Karmel; Pa'araj fra Arab;
36. Jig'al, Natans S�n, fra Zoba; Gaditen Bani;
37. Ammoniten Zelek; Naharaj fra Be'erot, der var Joabs, Zerujas
S�ns, V�bendrager;
38. Ira fra Jattir; Gareb fra Jattir;
39. Hetiten Urias. I alt syv og tredive.
*10/24 2.Samuel 24
1. Men HERRENS vrede blussede atter op mod Israel, s� at han �ggede
David mod dem og sagde: "G� hen og hold Mandtal over Israel og
Juda!"
2. Kongen sagde da til Joab og H�rf�rerne, der var hos ham: "Drag
rundt i alle Israels Stammer fra Dan til Be'ersjeba og hold
M�nstring over Folket, for at jeg kan f� Tallet p� det at vide!"
3. Men Joab svarede Kongen: "M�tte HERREN din Gud for�ge Folket
hundredfold, og m�tte min Herre Kongen selv opleve det - men
hvorfor har min Herre Kongen sat sig sligt for?"
4. Men Joab og H�rf�rerne m�tte b�je sig for Kongens Ord. Joab og
H�rf�rerne forlod derfor Kongen for at holde M�nstring over
Israels Folk.
5. De gik over Jordan og begyndte ved Aroer og Byen, der ligger
midt i Dalen; drog ad Gad til og i Retning af Ja'zer;
6. s� kom de til Gilead og til Hetiternes Land hen imod Kadesj,
derp� til Dan, og fra Dan vendte de sig hen mod Zidon;
7. s� kom de til F�stningen Tyrus og alle Hivviternes og
Kana'an�ernes Byer, hvorfra de gik til Be'ersjeba i det jud�iske
Sydland.
8. Efter at de var draget hele Landet rundt i ni M�neder og tyve
Dage, kom de tilbage til Jerusalem.
9. Joab opgav derp� Kongen Tallet, der var fundet ved
Folkt�llingen, og Israel talte 800000 kraftige, v�benf�re M�nd,
Juda 500000 M�nd.
10. Men efter at David havde holdt Mandtal over Folket. slog
Samvittigheden ham, og han sagde til HERREN: "Jeg har syndet
svarlig i, hvad jeg har gjort! Men tilgiv nu, HERRE, din Tjeners
Br�de, thi jeg har handlet som en stor D�re!"
11. Da David stod op om Morgenen kom HERRENs Ord til Profeten Gad,
Davids Seer, s�ledes:
12. "G� hen og sig til David: S� siger HERREN; Jeg forel�gger dig
tre Ting; v�lg selv, hvilken jeg skal lade times dig!"
13. Gad kom da til David og kundgjorde ham det og sagde: "Skal der
komme tre Hungersn�ds�r over dig i dit Land, eller vil du i tre
M�neder jages p� Flugt, forfulgt af din Fjende, eller skal der
komme tre Dages Pest i dit Land? Overvej nu, hvad jeg skal svare
ham, der har sendt mig!"
14. David svarede Gad: "Jeg er i s�re stor V�nde - lad os s� falde i
HERRENs H�nd, thi hans Barmhjertighed er stor; i Menneskeh�nd
vil jeg ikke falde!"
15. S� valgte David da Pesten. Ved Hvedeh�stens Tid begyndte Soten
at ramme Folket; og der d�de 70000 Mand af Folket fra Dan til
Be'ersjeba.
16. Da Engelen udrakte sin H�nd mod Jerusalem for at �del�gge det,
angrede HERREN det onde, og han sagde til Engelen, som �delagde
Folket "Nu er det nok, drag din H�nd tilbage!" HERRENs Engel var
da ved Jebusiten Aravnas T�rskeplads.
17. Men da David s� Engelen, som slog Folket, sagde han til HERREN:
"Det er mig, der har syndet, mig, der har beg�et Br�den; men
F�rene der, hvad har de gjort? Lad din H�nd dog ramme mig og mit
F�drenehus!"
18. Samme Dag kom Gad til David og sagde: "G� op og rejs HERREN et
Alter p� Jebusiten Aravnas T�rskeplads!"
19. Og David gik derop efter Gads Ord, s�ledes som HERREN havde
p�budt.
20. Da Aravna, der var ved at t�rske Hvede, s� ned og fik �je p�
Kongen og hans Folk, som kom hen imod ham, gik han ud og kastede
sig p� sit Ansigt til Jorden for ham;
21. og Aravna sagde: "Hvorfor kommer min Herre Kongen til sin Tr�l?"
David svarede: "For at k�be T�rskepladsen af dig og bygge HERREN
et Alter, at Folket m� blive friet fra Plagen!"
22. Da sagde Aravna til David: "Min Herre Kongen tage den og ofre,
hvad ham tykkes ret! Her er Okserne til Br�ndoffer og
T�rskesl�derne og Oksernes Stavt�j til Br�ndsel!
23. Min Herre Kongens Tr�l giver Kongen det hele!" Og Aravna sagde
til Kongen: "M�tte HERREN din Gud have Behag i dig!"
24. Men Kongen svarede Aravna: "Nej, jeg vil k�be det af dig for
dets fulde V�rdi; jeg vil ikke bringe HERREN min Gud Br�ndofre,
som intet koster mig!" S� k�bte David T�rskepladsen og Okserne
for halvtredsindstyve S�lvsekel;
25. og David byggede HERREN et Alter der og ofrede Br�ndofre og
Takofre. Da forbarmede HERREN sig over Landet, og Israel blev
friet fra Plagen.
*11/ F�rste Kongebog
*11/01 F�rste Kongebog 1
1. Da Kong David var gammel og til �rs, kunne han ikke blive varm,
sk�nt man d�kkede ham til med T�pper.
2. Da sagde hans Folk til ham: "Det er bedst, man s�ger efter en
ung Jomfru til min Herre Kongen, for at hun kan v�re om Kongen
og pleje ham; n�r hun ligger i din Favn, bliver min Herre Kongen
varm!"
3. S� s�gte de efter en smuk ung Pige i hele Israels Land og fandt
Abisjag fra Sjunem og bragte hende til Kongen.
4. Hun var en s�re smuk Pige: og hun plejede kongen og gik ham til
H�nde; men Kongen havde ikke Omgang med hende.
5. Adonija, Haggits S�n, dristede sig til at sige: "Jeg vil v�re
Konge!" Og han skaffede sig Vogne og Heste og halvtredsindstyve
M�nd til at l�be foran sig.
6. Hans Fader havde ingen Sinde irettesat ham og sagt: "Hvorfor
b�rer du dig s�ledes ad?" Han havde et s�re smukt Ydre og var
den �ldste efter Absalom.
7. Han underhandlede med Joab, Zerujas S�n, og Pr�sten Ebjatar; de
tog Adonijas Parti og st�ttede ham,
8. mens Pr�sten Zadok, Jojadas S�n Benaja, Profeten Natan, Sjim i
og Re'i og Davids K�rnetropper ikke sluttede sig til Adonija.
9. Adonija lod nu slagte Sm� kv�g, Hornkv�g og Fedekv�g ved
Slangestenen, der st�r ved Rogelkilden, og indb�d alle sine
Br�dre, Konges�nnerne, og alle de jud�iske M�nd, der stod i
Kongens Tjeneste;
10. men Profeten Natan, Benaja, K�rnetropperne og sin Broder Salomo
indb�d han ikke.
11. Da sagde Natan til Batseba, Salomos Moder: "Du har vel h�rt, at
Adonija, Haggits S�n, har opkastet sig til Konge uden vor Herre
Davids Vidende?
12. Lad mig nu give dig et R�d, for at du kan redde dit eget og din
s�n Salomos Liv:
13. Du skal g� ind til Kong David og sige til ham: Herre konge, du
har jo tilsvoret din Tr�lkvinde: Din S�n Salomo skal v�re Konge
efter mig og sidde p� min Trone! Hvorfor har da Adonija opkastet
sig til Konge?
14. Og medens du endnu st�r og taler med Kongen, kommer jeg til og
bekr�fter dine Ord!"
15. Da gik Batseba ind til kongen i hans V�relse - Kongen var meget
gammel, og Abisjag fra Sjunem gik ham til H�nde -
16. og Batseba b�jede sig og kastede sig til Jorden for Kongen. Da
sagde Kongen: "Hvad �nsker du?"
17. Hun svarede: "Herre, du har jo tilsvoret din Tr�lkvinde ved
HERREN din Gud: Din S�n Salomo skal v�re konge efter mig og
sidde p� min Trone!
18. Men se, nu har Adonija opkastet sig til Konge uden dit Vidende,
Herre Konge!
19. Han har ladet slagte Hornkv�g, Fedekv�g og Sm�kv�g i M�ngde og
indbudt alle Konges�nnerne, Pr�sten Ebjatar og H�rf�reren Joab,
men din Tr�l Salomo har han ikke indbudt.
20. P� dig, Herre Konge, er hele Israels �jne rettet, for at du skal
give dem til Kende, hvem der skal v�re din Efterf�lger og sidde
p� min Herre Kongens Trone.
21. Ellers g�lder det mit og min S�n Salomos Liv, n�r min Herre
Kongen har lagt sig til Hvile hos sine F�dre!"
22. Medens hun endnu talte med Kongen, kom Profeten Natan,
23. og det blev meldt Kongen: "Profeten Natan er her!" S� tr�dte han
frem for Kongen og kastede sig p� sit Ansigt til Jorden for ham.
24. Derp� sagde Natan: "Herre konge, du har vel sagt, at Adonija
skal v�re Konge efter dig og sidde p� din Trone?
25. Thi han er i Dag draget ned og har ladet slagte Hornkv�g,
Fedekv�g og Sm�kv�g i M�ngde og indbudt alle Konges�nnerne,
H�rf�rerne og Pr�sten Ebjatar, og nu spiser og drikker de sammen
med ham og r�ber: Leve Kong Adonija!
26. Men han har hverken indbudt mig, din Tr�l, eller Pr�sten Zadok
eller Benaja, Jojadas S�n, eller din Tr�l Salomo!
27. Er det virkelig sket efter min Herre Kongens Befaling, uden at
du har ladet dine Tr�lle vide, hvem der skal sidde p� min Herre
Kongens Trone efter dig?"
28. Da svarede Kong David: "Kald mig Batseba hid!" Og hun tr�dte
frem for Kongen og stillede sig foran ham.
29. Da svor Kongen og sagde: "S� sandt HERREN, der udl�ste mig af al
min N�d, lever:
30. Som jeg tilsvor dig ved HERREN, Israels Gud, at din S�n Salomo
skulde v�re Konge efter mig og sidde p� min Trone i mit Sted,
s�ledes vil jeg handle i Dag!"
31. Da b�jede Batseba sig med sit Ansigt til Jorden og faldt ned for
Kongen og sagde: "M�tte min Herre, Kong David, leve evindelig!"
32. Derp� sagde Kong David: "Kald mig Pr�sten Zadok, Profeten Natan
og Benaja, Jojadas S�n, hid!" Og de tr�dte frem for Kongen.
33. Da sagde Kongen til dem: "Tag eders Herres Folk med eder, s�t
min S�n Salomo p� mit eget Muldyr og f�r ham ned til Gihon.
34. Der skal Pr�sten Zadok og Profeten Natan salve ham til Konge
over Israel, og I skal st�de i Hornet og r�be: Leve Kong Salomo!
35. S� skal I f�lge ham herop, og han skal g� hen og s�tte sig p�
min Trone og v�re Konge i mit Sted; thi det er ham, jeg har
udset til Fyrste over Israel og Juda!"
36. Da svarede Benaja, Jojadas S�n, Kongen: "Det ske! M�tte HERREN,
min Herre Kongens Gud, g�re s�ledes!
37. M�tte HERREN v�re med Salomo, som han har v�ret med min Herre
Kongen, og g�re hans Trone endnu m�gtigere end min Herre kong
Davids!"
38. Derp� drog Pr�sten Zadok, Profeten Natan og Benaja, Jojadas S�n,
og Kreterne og Pleterne ned og satte Salomo p� Kong Davids
Muldyr og f�rte ham til Gihon;
39. og Pr�sten Zadok tog Oliehornet fra Teltet og salvede Salomo; de
st�dte i Hornet, og hele Folket r�bte: "Leve Kong Salomo!"
40. S� fulgte hele Folket ham op og Folket spillede p� Fl�jter og
jublede h�jt, s� at Jorden var ved at revne af deres R�b.
41. Det h�rte Adonija og alle hans G�ster, netop som de var f�rdige
med M�ltidet, og da Joab h�rte Hornets klang, sagde han:
"Hvorfor er der s� stort R�re i Byen?"
42. Endnu medens han talte, kom Jonatan, Pr�sten Ebjatars
S�n. Adonija sagde: "Kom herhen, thi du er en brav Mand og
bringer godt nyt!"
43. Men Jonatan svarede og sagde til Adonija: "Tv�rtimod; vor Herre
Kong David har gjort Salomo til Konge!
44. Kongen sendte Pr�sten Zadok, Profeten Natan, Benaja, Jojadas
S�n, og Kreterne og Pleterne med ham, og de satte ham p� Kongens
Muldyr;
45. og Pr�sten Zadok og Profeten Natan salvede ham til Konge ved
Gihon; derefter drog de under Jubel op derfra, og der blev R�re
i Byen; det var den Larm, I h�rte.
46. Salomo satte sig ogs� p� Kongetronen;
47. tilmed kom Kongens Folk og lyk�nskede vor Herre Kong David med
de Ord: M�tte din Gud g�re Salomos Navn endnu herligere end dit
og hans Trone m�gtigere end din! Og Kongen tilbad p� sit Leje;
48. ydermere sagde han: Lovet v�re HERREN, Israels Gud, som i Dag
har ladet en Mand s�tte sig p� min Trone, endnu medens jeg selv
kan se det!"
49. Da blev alle Adonijas G�ster skr�kslagne og br�d op og gik hver
sin Vej;
50. men Adonija frygtede for Salomo og ilede hen og greb fat om
Alterets Horn.
51. Og man meldte Salomo: "Se, Adonija frygter for Kong Salomo, og
se, han har grebet fat om Alterets Horn og siger: Kong Salomo
skal f�rst sv�rge mig til, at han ikke vil lade sin Tr�l sl�
ihjel med Sv�rd!"
52. Da sagde Salomo: "Dersom han opf�rer sig som en brav Mand, skal
der ikke krummes et H�r p� hans Hoved; men gribes han i noget
ondt, skal han d�!"
53. Derp� sendte Kong Salomo Bud og lod ham hente ned fra Alteret;
og han kom og kastede sig ned for Kong Salomo. Da sagde Salomo
til ham: "G� til dit Hjem!"
*11/02 F�rste Kongebog 2
1. Da det nu lakkede ad Enden med Davids Liv, gav han sin S�n
Salomo disse Befalinger:
2. "Jeg g�r nu al K�dets Gang; s� v�r nu frimodig og vis dig som en
Mand!
3. Og hold HERREN din Guds Forskrifter, s� du vandrer p� hans Veje
og, holder hans Anordninger, Bud, Bestemmelser og Vidnesbyrd,
s�ledes som skrevet st�r i Mose Lov, for at du m� have Lykken
med dig i alt, hvad du g�r, og i alt, hvad du tager dig for,
4. for at HERREN kan opfylde den Forj�ttelse, han gav mig, da han
sagde: Hvis dine S�nner vogter p� deres Vej, s� de vandrer i
Trofasthed for mit �syn af hele deres Hjerte og hele deres Sj�l,
skal der aldrig fattes dig en Efterf�lger p� Israels Trone!
5. Du ved jo ogs�, hvad Joab, Zerujas S�n, har voldet mig,
hvorledes han handlede mod Israels to H�rf�rere, Abner, Ners
S�n, og Amasa, Jeters S�n, hvorledes han slog dem ihjel og
s�ledes i Fredstid h�vnede Blod, der var udgydt i Krig, og
besudlede B�ltet om min L�nd og Skoene p� mine F�dder med
uskyldigt Blod;
6. g�r derfor, som din Klogskab tilsiger dig, og lad ikke hans gr�
H�r stige ned i D�dsriget med Fred.
7. Men mod Gileaditen Barzillajs S�nner skal du vise Godhed, og de
skal have Plads mellem dem, der spiser ved dit Bord, thi p� den
M�de kom de mig i M�de, da jeg m�tte flygte for din Broder
Absalom.
8. Og se, s� har du hos dig Benjaminiten Simeon, Geras S�n, fra
Bahurim, ham, som udslyngede en grufuld Forbandelse imod mig,
dengang jeg drog til Mahanajim. Da han senere kom mig i M�de ved
Jordan, tilsvor jeg ham ved HERREN: Jeg vil ikke sl� dig ihjel
med Sv�rd!
9. Men du skal ikke lade ham ustraffet, thi du er en klog Mand og
vil vide, hvorledes du skal handle med ham, og bringe hans gr�
H�r blodige ned i D�dsriget."
10. S� lagde David sig til Hvile hos sine F�dre og blev jordet i
Davidsbyen.
11. Tiden, han havde v�ret Konge over Israel, udgjorde fyrretyve �r;
i Hebron herskede han syv �r, i Jerusalem tre og tredive �r.
12. Derp� satte Salomo sig p� sin Fader Davids Trone, og hans
Herred�mme blev s�re st�rkt.
13. Men Adonija, Haggits S�n, kom til Batseba, Salomos Moder. Hun
spurgte da: "Kommer du for det gode?" Han svarede: "Ja, jeg
g�r!"
14. Og han fortsatte: "Jeg har en Sag at tale med dig om." Hun
svarede: "S� tal!"
15. Da sagde han: "Du ved at Kongev�rdigheden tilkom mig, og at hele
Israel havde Blikket rettet p� mig som den, der skulde v�re
Konge; dog gik Kongev�rdigbeden over til min Broder, thi HERREN
lod det tilfalde ham.
16. Men nu har jeg een eneste B�n til dig; du m� ikke afvise mig!"
Hun svarede: "S� tal!"
17. Da sagde han: "Sig til Kong Salomo - dig vil han jo ikke afvise
- at han skal give mig Abisj fra Sjunem til �gte!"
18. Og Batseba svarede: "Vel, jeg skal tale din Sag hos Kongen!"
19. Derp� begav Batseba sig til Kong Salomo for at tale Adonijas
Sag; og Kongen rejste sig, gik hende i M�de og b�jede sig for
hende; derp� satte han sig p� sin Trone og lod ogs� en Trone
s�tte frem til Kongemoderen, og hun satte sig ved hans h�jre
Side.
20. S� sagde hun: "Jeg har en eneste ringe B�n til dig; du m� ikke
afvise mig!" Kongen svarede: "Kom med din B�n, Moder, jeg vil
ikke afvise dig!"
21. Da sagde hun: "Lad din Broder Adonija f� Abisjag fra Sjunem til
Hustru!"
22. Men Kong Salomo svarede sin Moder: "Hvorfor beder du om Abisjag
fra Sjunem til Adonija? Du skulde hellere bede om
Kongev�rdigheden til ham; han er jo min �ldre Broder, og Pr�sten
Ebjatar og Joab, Zerujas S�n, st�r p� hans Side!"
23. Og Kong Salomo svor ved HERREN: "Gud ramme mig b�de med det ene
og det andt, om ikke det Ord skal koste Adonija Livet!
24. S� sandt HERREN lever, som indsatte mig og gav mig Plads p� min
Fader Davids Trone og byggede mig et Hus, som han lovede: Endnu
i Dag skal Adonija miste Livet!"
25. Derp� gav Kong Salomo Benaja, Jojadas S�n, Ordre til at hugge
ham ned; s�ledes d�de han.
26. Men til Pr�sten Ebjatar sagde Kongen: "Begiv dig til din
Landejendom i Anatot, thi du har forbrudt dit Liv; og n�r jeg
ikke dr�ber dig i Dag, er det, fordi du bar den Herre HERRENs
Ark foran min Fader David og delte alle min Faders Lidelser!"
27. Derp� afsatte Salomo Ebjatar fra hans Stilling som HERRENs Pr�st
for at opfylde det Ord, HERREN havde talet mod Elis Hus i Silo.
28. Da Rygtet, herom n�ede Joab - Joab havde jo sluttet sig til
Adonijas Parti, medens han ikke havde sluttet sig til Absaloms -
s�gte han Tilflugt i HERRENs Telt og greb fat om Alterets Horn,
29. og det meldtes Kong Salomo, at Joab havde s�gt Tilflugt i
HERRENs Telt og stod ved Alteret. Da sendte Salomo Benaja,
Jojadas S�n, derhen og sagde: "G� hen og hug ham ned!"
30. Og da Benaja kom til HERRENs Telt, sagde han til ham: "S�ledes
siger Kongen: Kom herud!" Men han svarede: "Nej, her vil jeg
d�!" Benaja meldte da tilbage til Kongen, hvad Joab havde sagt
og svaret ham.
31. Men Kongen sagde til ham: "S� g�r, som han siger, hug ham ned og
jord ham og fri mig og min Faders Hus for det uskyldige Blod,
Joab har udgydt;
32. HERREN vil lade hans Blodskyld komme over hans eget Hoved, at
han huggede to M�nd ned, der var retf�rdigere og bedre end han
selv, og slog dem ihjel med Sv�rdet uden min Fader Davids
Vidende, Abner, Ners S�n, Israels H�rf�rer, og Amasa, Jeters
S�n, Judas H�rf�rer;
33. s� kommer deres Blod over Joabs og hans, Sl�gts Hoved evindelig,
medens HERREN giver David og hans Sl�gt, hans Hus og hans Trone
Fred til evig Tid!"
34. Da gik Benaja, Jojadas S�n, hen og huggede ham ned og dr�bte
ham; og han blev jordet i sit Hus i �rkenen.
35. Og Kongen satte Benaja Jojadas S�n, over H�ren i hans Sted,
medens han gav Pr�sten Zadok Ebjatars Stilling.
36. Derp� lod Kongen Simei kalde og sagde til ham: "Byg dig et Hus i
Jerusalem, bliv der og drag ikke bort, hvorhen det end er;
37. thi den Dag du drager bort og overskrider Kedrons Dal, m� du
vide, du er d�dsens; da kommer dit Blod over dit Hoved!"
38. Og Simei svarede Kongen: "Godt! Som min Herre Kongen siger,
s�ledes vil din Tr�l g�re!" Simei blev nu en Tid lang i
Jerusalem.
39. Men efter tre �rs Forl�b flygtede to af Simeis Tr�lle til
Ma'akas S�n, Kong Akisj af Gat, og da Simei fik at vide, at hans
Tr�lle var i Gat,
40. br�d han op, sadlede sit �sel og drog til Akisj i Gat for at
hente sine Tr�lle; Simei drog alts� af Sted og fik sine Tr�lle
med hjem fra Gat.
41. Men da Salomo fik af vide, at Simei var rejst fra Jerusalem til
Gat og kommet tilbage igen,
42. lod Kongen ham kalde og sagde til ham: "Tog jeg dig ikke i Ed
ved HERREN, og advarede jeg dig ikke: Den Dag du drager bort og
begiver dig andetsteds hen, hvor det end er, m� du vide, du er
d�dsens! Og svarede du mig ikke: Godt! Jeg har h�rt det?
43. Hvorfor holdt du da ikke den Ed, du svor ved HERREN, og den
Befaling, jeg gav dig?"
44. Endvidere sagde Kongen til Simei: "Du ved selv, og dit Hjerte er
sig det bevidst, alt det onde, du gjorde min Fader David; nu
lader HERREN din Ondskab komme over dit eget Hoved;
45. men Kong Salomo skal v�re velsignet, og Davids Trone skal st�
urokkelig fast for HERRENs �syn til evig Tid!"
46. Derp� gav Kongen Ordre til Benaja, Jojadas S�n, og han gik hen
og huggede ham ned; s�ledes d�de han.
*11/03 F�rste Kongebog 3
1. Da nu Salomo havde f�et Konged�mmet sikkert i h�nde besvogrede
han sig med Farao, �gypterkongen, idet han �gtede Faraos Datter;
og han f�rte hende ind i Davidsbyen, til han fik sit eget Hus,
HERRENs Hus og Muren om Jerusalem bygget f�rdig.
2. Kun ofrede Folket p� Offerh�jene, thi hidindtil var der ikke
bygget HERRENs Navn et Hus.
3. Salomo elskede HERREN, s� at han vandrede efter sin Fader Davids
Anordninger; kun ofrede han p� H�jene og t�ndte Offerild der.
4. Og Kongen begav sig til Gibeon for at ofre der; thi det var den
store Offerh�j; tusind Br�ndofre ofrede Salomo p� Alteret der.
5. I Gibeon lod HERREN sig til Syne for Salomo i en Dr�m om
Natten. Og Gud sagde: "Sig, hvad du �nsker, jeg skal give dig!"
6. Da sagde Salomo: "Du viste stor Miskundhed mod din Tjener, min
Fader David, der jo ogs� vandrede for dit �syn i Troskab,
Retf�rdighed og Hjertets Oprigtighed; og du lod denne store
Miskundhed blive over ham og gav ham en S�n, der nu sidder p�
hans Trone.
7. Ja, nu har du, HERRE min Gud, gjort din Tjener til Konge i min
Fader Davids Sted. Men jeg er ganske ung og ved ikke, hvorledes
jeg skal f�rdes ret;
8. og din Tjener st�r midt i det Folk, du udvalgte, et stort Folk,
som ikke kan t�lles eller udregnes, s� mange er de.
9. Giv derfor din Tjener et lydh�rt Hjerte, s� han kan d�mme dit
Folk og skelne mellem godt og ondt; thi hvem kan d�mme dette dit
store Folk!"
10. Det vakte HERRENs Velbehag, at Salomo bad derom;
11. og Gud sagde til ham: "Fordi du bad om dette og ikke om et langt
Liv, ej heller om Rigdom eller om dine Fjenders Liv, men om
Forstand til at sk�nne, hvad ret er,
12. se, derfor vil jeg g�re, som du beder: Se, jeg giver dig et
viist og forstandigt Hjerte, s� at din Lige aldrig f�r har
v�ret, ej heller siden skal fremst�;
13. men jeg giver dig ogs�, hvad du ikke bad om, b�de Rigdom og �re,
s� at du ikke skal have din Lige blandt Konger, s� l�nge du
lever.
14. Og hvis du vandrer p� mine Veje, s� du holder mine Anordninger
og Bud, s�ledes som din Fader David gjorde, vil jeg give dig et
langt Liv."
15. Da v�gnede Salomo, og se, det var en Dr�m. Derp� begav han sig
til Jerusalem og stillede sig foran HERRENs Pagts Ark og ofrede
Br�ndofre, bragte Takofre og gjorde et G�stebud for alle sine
Folk.
16. P� den Tid kom to Sk�ger til Kongen og tr�dte frem for ham.
17. Den ene Kvinde sagde: "H�r mig, Herre! Jeg og den Kvinde der bor
i Hus sammen. Hjemme i vort Hus f�dte jeg i hendes N�rv�relse et
Barn,
18. og tre Dage efter min Nedkomst f�dte ogs� hun et Barn. Vi var
sammen; der var ingen andre hos os i Huset, vi to var ene i
Huset.
19. S� d�de hendes Dreng om Natten, fordi hun kom til at ligge p�
ham;
20. men midt om Natten, medens din Tr�lkvinde sov, stod hun op og
tog min Dreng fra min Side og lagde ham ved sit Bryst; men sin
d�de Dreng lagde hun ved mit Bryst.
21. Da jeg s� om Morgenen rejste mig for at give min Dreng at die,
se, da var han d�d; men da jeg s� n�je p� ham om Morgenen, se,
da var det ikke min Dreng, ham, som jeg havde f�dt!"
22. Men den anden Kvinde sagde: "Det er ikke sandt; den levende er
min Dreng, og den d�de er din!" Og den f�rste sagde: "Nej, den
d�de er din Dreng, og den levende er min!" S�ledes mundhuggedes
de foran Kongen.
23. Da sagde Kongen: "Den ene siger: Han her, den levende, er min
Dreng, den d�de er din! Og den anden siger: Nej, den d�de er din
Dreng, den levende min!"
24. Derp� sagde Kongen: "Hent mig et Sv�rd!" Og de bragte Kongen et.
25. Da sagde Kongen: "Hug det levende Barn over og giv hver af dem
det halve!"
26. Da r�rte K�rligheden til Barnet sig heftigt i den Kvinde, som
var Moder til det levende Barn, og hun sagde til Kongen: "H�r
mig, Herre! Giv hende det levende Barn; dr�b det endelig ikke!"
Men den anden sagde: "Det skal hverken tilh�re mig eller dig,
hug det kun over!"
27. Da tog Kongen til Orde og sagde: "Giv hende der det levende Barn
og dr�b det ikke; thi hun er Moderen!"
28. Og da Israel h�rte om den Dom, Kongen havde f�ldet, fyldtes de
alle af �refrygt for Kongen; thi de s�, at han sad inde med Guds
Visdom til at skifte Ret.
*11/04 F�rste Kongebog 4
1. Kong Salomo var Konge over hele Israel
2. Hans �verste Embedsm�nd var f�lgende: Azarja, Zadoks S�n, var
Ypperstepr�st;
3. Elihoref og Ahija, Sjisjas S�nner, var Statsskrivere; Josjafat,
Ahiluds S�n, var Kansler;
4. Benaja, Jojadas S�n, stod i Spidsen for H�ren; Zadok og Ebjatar
var Pr�ster;
5. Azarja, Natans S�n, var Overfoged; Pr�sten Zabud, Natans S�n,
var Kongens Ven;
6. Ahisjar var Slotsh�vedsmand; Adoniram, Abdas S�n, havde Tilsyn
med Hoveriarbejdet.
7. Fremdeles havde Salomno tolv Fogeder over hele Israel, som
skulde s�rge for Kongens og Hoffets Underhold, hver af dem en
M�ned om �ret.
8. Deres Navne var: Hurs S�n i Efraims Bjerge;
9. Dekers S�n i Makaz-Sja'albim, Bet-Sjemesj og Elon indtil
Bet-Hanan;
10. Heseds S�n i Arubbot; han havde Soko og hele Hefers Land;
11. Abinadabs S�n havde hele Dors H�jland; han var gift med Salomos
Datter Tafat;
12. Ba'ana, Ahiluds S�n, havde Ta'anak, Megiddo og hele Bet- Sjean
op til Zaretan, neden for Jizre'el fra Bet-Sjean til Abel-Mehola
ud over Jokmeam;
13. Gebers S�n i Ramot i Gilead; han havde Manasses S�n Ja'irs
Teltbyer i Gilead, og han havde Argoblandet i Basan,
tresindstyve store Byer med Mure og Kobberportst�nger;
14. Ahinadab, Iddos S�n, havde Mahanajim;
15. Ahima'az i Naftali; han var ligeledes gift med en Datter af
Salomo, Basemat;
16. Ba'ana, Husjajs S�n, i Aser og Bealot;
17. Josjafat, Paruas S�n, i Issakar;
18. Sjim'i, Elas S�n, i Benjamin;
19. Geber, Uris S�n, i Gads Land, det Land, der havde tilh�rt
Amoriiterkongen Sihon og Kong Og af Basan; der var kun een Foged
i det Land.
20. Juda og Israel var talrige, s� talrige som Sandet ved Havet, og
de spiste og drak og var glade.
21. Og Salomo herskede over alle Rigerne fra Floden til Filisternes
Land og �gyptens Gr�nse og de bragte Gaver og tjente Salomo, s�
l�nge han levede.
22. Salomos daglige Bebov af Levnedsmidler var tredive Kor fint
Hvedemel og tresindstyve Kor almindeligt Mel,
23. ti Stykker Fedekv�g, tyve Stykker Gr�skv�g og hundrede Stykker
Sm�kv�g foruden Hjorte, Gazeller, Antiloper og fede G�s.
24. Thi han herskede over hele Landet hinsides Floden, fra Tifsa til
Gaza, over alle Kongerne hinsides Floden, og han h�vde Fred
rundt om til alle Sider;
25. og Juda og Israel boede trygt, s� l�nge Salomo levede, hver Mand
under sin Vinstok og sit Figentr�, fra ban til Be'ersjeba.
26. Og Salomo havde 40 000 Spand Heste til sit Vognhold og 12 000
Ryttere.
27. Og de n�vnte Fogeder s�rgede for Underhold til Kong Salomo og
alle, der havde Adgang til hans Bord, hver i sin M�ned, og de
lod det ikke skorte p� noget;
28. og Byggen og Str�et til Hestene og Forspandene bragte de til det
Sted, hvor han var, efter som Turen kom til hver enkelt.
29. Gud sk�nkede Salomo Visdom og Kl�gt i s�re rigt M�l og en
omfattende Forstand, som Sandet ved Havets Bred,
30. s� at Salomos Visdom var st�rre end alle �sterl�ndingenes og
alle �gypternes Visdom.
31. Han var visere end alle andre, ja visere end Ezraiten Etan og
visere end Heman, Kalkol og Darda, Mabols S�nner, og hans Ry
n�ede ud til alle Folkeslag rundt om.
32. Han fremsagde 3000 Tanke sprog, og Tallet p� hans Sange var 1
005"
33. Han talte om Tr�erne lige fra Cederen p� Libanon til Ysopen, der
vokser frem af Muren; og han talte om Dyrene, Fuglene,
Krybdyrene og Fiskene.
34. Fra alle Folkeslag kom man for at lytte til Salomos Visdom, fra
alle Jordens Konger, der h�rte om hans Visdom.
*11/05 F�rste Kongebog 5
1. Da Kong Hiram af Tyrus h�rte, at Salomo var salvet til Konge i
stedet for sin Fader, sendte han nogle af sine Folk til ham; thi
Hiram havde altid v�ret Davids Ven.
2. Og Salomo sendte Hiram f�lgende Bud:
3. "Du ved, at min Fader David ikke kunde bygge HERREN sin Guds
Navn et Hus for de Kriges Skyld, man fra alle Sider p�f�rte ham,
indtil HERREN lagde hans Fjender under hans F�dder.
4. Men nu har HERREN min Gud skaffet mig Ro til alle Sider; der
findes ingen Modstandere, og der er ingen Fare p� F�rde.
5. Se, derfor har jeg i Sinde at bygge HERREN min Guds Navn et Hus
efter HERRENs Ord til min Fader David: Din S�n, som jeg s�tter
p� din Trone i dit Sted, han skal bygge Huset for mit Navn.
6. Giv derfor Ordre til, at der f�ldes Cedre til mig p�
Libanon. Mine Folk skal arbejde sammen med dine, og jeg vil give
dineFolk den L�n, du kr�ver; thi du ved jo, at der ikke findes
nogen hos os, der kan f�lde Tr�er som Zidonierne!"
7. Da Hiram modtog dette Bud fra Salomo, gl�dede det ham meget, og
han sagde: "Lovet v�re HERREN i dag, fordi han har givet David
en viis S�n til at herske over dette store Folk!"
8. Og Hiram sendte Salomo f�lgende Svar: "Jeg har modtaget det Bud,
du sendte mig, og jeg skal opfylde alt, hvad du �nsker med
Hensyn til Ceder- og Cyprestr�er;
9. mine Folk skal bringe dem fra Libanon ned til Havet, og s� skal
jeg lade dem samle til T�mmerfl�der p� Havet og sende dem til
det Sted, du anviser mig; der skal jeg lade dem skille ad, s� at
du kan lade dem hente. Men du vil da ogs� opfylde mit �nske og
sende F�devarer til mit Hof!"
10. S� sendte Hiram Salomo alt, hvad han �nskede af Ceder- og
Cyprestr�er;
11. og Salomo sendte Hiram 20 000 Kor Hvede til Underhold for hans
Hof og 20 Kor Olie af knuste Oliven. S� meget sendte Salomo
Hiram �r efter �r.
12. Og HERREN gav Salomo Visdom, som han havde lovet ham; og der var
Fred mellem Hiram og Salomo, og de sluttede Pagt med hinanden.
13. Kong Salomo udskrev nu Hoveriarbejdere overalt i Israel, og
Hoveriarbejderne udgjorde 30 000 Mand.
14. Dem sendte han s� til Libanon, et Hold p� 10 000 om M�neden,
s�ledes at de var en M�ned p� Libanon og to M�neder
hjemme. Adoniram havd Tilsyn med Hoveriarbejderne.
15. Salomo havde 70 000 Lastdragere og 80 000 Stenhuggere i Bjergene
16. foruden Overfogeder, der ledede Arbejdet, 3 300 Mand, som havde
Opsyn med Folkene, der arbejdede.
17. P� Kongens Bud br�d de store Stenblokke, kostbare Sten til
Templets Grundvold, Kvadersten;
18. og Salomos og Hiroms Bygmestre og Folkene fra Gebal huggede dem
til, og de gjorde Tr�stammerne og Stenene i Stand til Templets
Opf�relse.
*11/06 F�rste Kongebog 6
1. 480 �r efter at Israeliterne var vandret ud af �gypten, i Ziv
M�ned, det er den anden M�ned, i det fjerde �r Salomo herskede i
Israel, begyndte han at bygge HERREN Templet.
2. Templet, som Kong Salomo byggede HERREN, var tresindstyve Alen
langt, tyve Alen bredt og tredive Alen h�jt.
3. Forhallen foran Templets Hellige var tyve Alen lang, svarende
til Templets Bredde, og ti Alen bred.
4. Han forsynede Templet med Gittervinduer i Bj�lkerammer,
5. og op til Tempelmuren byggede han en Tilbygning rundt om
Templets Mure, rundt om det Hellige og inderhallen, og
indrettede Siderum rundt om.
6. Det nederste Rum var fem Alen bredt, det mellemste seks og det
tredje syv, thi han byggede Fremspring i Templets Ydermur rundt
om, for at man ikke skulde v�re n�dt til at lade Bj�lkerne gribe
ind i Templets Mure.
7. Ved Templets Opf�relsebyggede man med Sten, der var gjort
f�rdige i Stenbrudet, derfor h�rtes hverken Lyd af Hamre,
Mejsler eller andet Jernv�rkt�j, medens Templet byggedes.
8. Indgangen til det nederste Rum var p� Templets Sydside, og
derfra f�rte Vindeltrapper op til det mellemste og derfra igen
op til det tredje Rum.
9. S�ledes byggede han Templet f�rdigt, og han lagde Taget med
Bj�lker og Planker af Cedertr�.
10. Han byggede Tilbygningen rundt om hele Templet, hvert Stokv�rk
fem Alen h�jt, og den blev forbundet med Templet med
Cederbj�lker.
11. Da kom HERRENs Ord til Salomo s�ledes:
12. "Dette Hus, som du er ved at bygge - dersom du vandrer efter
mine Anordninger og g�r efter mine Lovbud og omhyggeligt vandrer
efter alle mine Bud, vil jeg p� dig stadf�ste det Ord, jeg
talede til din Fader David, -
13. og tage Bolig blandt Israeliterne og ikke forlade mit Folk
Israel."
14. S�ledes byggede Salomo Templet f�rdigt.
15. Templets V�gge d�kkede han indvendig med Cederbr�dder; fra
Bygningens Gulv til Loftsbj�lkerne d�kkede han dem indvendig med
Tr�; og over Templets Gulv lagde han Cypresbr�dder.
16. Han d�kkede de tyve bageste Alen af Templet med Cederbr�dder fra
Gulv til Bj�lker og indrettede sig Rummet derinde til en
Inderhal, det Allerhelligste.
17. Fyrretyve Alen m�lte det Hellige foran Inderhallen.
18. Templet var indvendig d�kket med Cedertr�, udsk�ret Arbejde i
Form af Agurker og Blomsterkranse; alt var af Cedertr�, ikke en
Sten var at se.
19. Han indrettede inderhallen inde i Templet for der at opstille
HERRENs Pagts Ark.
20. Inderhallen var tyve Alen lang, tyve Alen bred og tyve Alen h�j,
og han overtrak den med fint Guld. Fremdeles lavede han et Alter
af Cedertr�
21. foran Inderhallen og overtrak det med Guld. Og Salomo overtrak
Templet indvendig med fint Guld og trak for med Guldk�der.
22. Hele Templet overtrak han med Guld, hele Templet fra den ene
Ende til den anden; ogs� hele Alteret foran inderhallen overtrak
han med Guld.
23. I Inderhallen satte han to Keruber af vildt Oliventr�, ti Alen
h�je;
24. den ene Kerubs Vinger var hver fem Alen, der var ti Alen fra den
ene Vingespids til den anden;
25. ti Alen m�lte ogs� den anden Kerub; begge keruber havde samme
M�l og Skikkelse;
26. begge Keruber var ti Alen h�je.
27. Og han opstillede Keruberne midt i den inderste Del af Templet,
og de udbredte deres Vinger s�ledes, at den enes ene Vinge r�rte
den ene V�g og den andens ene Vinge den modsatte V�g, medens de
to andre Vinger r�rte hinanden midt i Templet.
28. Keruberne overtrak han med Guld.
29. Rundt p� alle V�gge i Templet anbragte han udsk�ret Arbejde,
Keruber, Palmer og Blomsterkranse, b�de i den inderste og den
yderste Hal,
30. og Templets Gulv overtrak han med Guld, b�de i den inderste og
den yderste Hal.
31. Til Inderhallens Indgang lod han lave to D�rfl�je af vildt
Oliventr�; Overliggeren og D�rposterne dannede en Femkant.
32. Og p� de to Oliventr�sfl�je lod han udsk�re Keruber, Palmer og
Blomsterkranse og overtrak dem med Guld, idet han lod Guldet
trykke ned i de udsk�rne Keruber og Palmer.
33. Ligeledes lod han til indgangen til det Hellige lave D�rstolper
af vildt Oliventr�, firkantede D�rstolper,
34. og to D�rfl�je af Cyprestr�, s�ledes at hver af de to D�rfl�je
bestod af to bev�gelige D�rflader;
35. og han lod udsk�re Keruber, Palmer og Blomsterkranse i dem og
overtrak dem med Guld, der l� i et tyndt Lag over de udsk�rne
Figurer.
36. Ligeledes indrettede han den indre Forg�rd ved at bygge tre Lag
Kvadersten og et Lag Cederbj�lker.
37. I det fjerde �r lagdes Grunden til HERRENs Hus i Ziv M�ned;
38. og i det ellevte �r i Bul M�ned, det er den ottende M�ned,
fuldf�rtes Templet i alle dets Dele og Stykker; han byggede p�
det i syv �r.
*11/07 F�rste Kongebog 7
1. P� sit Palads byggede Salomo i tretten �r; s� fik han hele sit
Palads f�rdigt.
2. Han byggede Libanonskovhuset, hundrede Alen langt,
halvtredsindstyve Alen bredt og tredive Alen h�jt, hvilende p�
tre R�kker Ceders�jler med Skr�st�tter af Cedertr�.
3. Det var oven over Rummene t�kket med Cederbj�lker, der hvilede
p� fem og fyrretyve S�jler, femten i hver R�kke.
4. Der var tre Lag Bj�lker, og Lys�bning sad over for Lys�bning tre
Gange.
5. Alle D�re og Lys�bninger havde firkantede Bj�lkerammer, og
Lys�bning sad over for Lys�bning tre Gange.
6. Fremdeles opf�rte han S�jlehallen, halvtredsindstyve Alen lang
og tredive Alen bred, med en Hal, S�jler og Trappe foran.
7. Fremdeles opf�rte han Tronhallen, hvor han holdt Rettergang,
Domhallen; den var d�kket med Cedertr� fra Gulv til Loft,
8. Hans eget Hus, det, han boede i, i den anden Forg�rd inden for
Hallen, var bygget p� samme M�de. Og til Faraos Datter, som
Salomo havde �gtet, opf�rte han et Hus i Lighed med denne Hal.
9. Det hele var af kostbare Sten, tilhugget efter M�l, tilsavet
b�de indvendig og udvendig, lige fra Grunden til Murkanten,
hvilket ogs� gjaldt den store Forg�rd uden om Templets Forg�rd.
10. Grunden blev lagt med kostbare, store Sten, nogle p� ti, andre
p� otte Alen.
11. Ovenp� lagdes kostbare Sten, tilhugget efter M�l, og
Cederbj�lker.
12. Den store Forg�rd var hele Vejen rundt omgivet af tre Lag
tilhugne Sten og et Lag Cederbj�lker, ligeledes HERRENs Huss
Forg�rd, den indre, og Forg�rden om Paladsets Forhal.
13. Kong Salomo sendte Bud til Tyrus efter Hiram.
14. Han var S�n af en Enke fra Naftalis Stamme, men hans Fader var
en Kobbersmed fra Tyrus. Han sad inde med Visdom, Forstand og
Indsigt i at udf�re alskens Kobberarbejde; og han kom til Kong
Salomo og udf�rte alt det Arbejde, han skulde have udf�rt.
15. Han st�bte de to kobbers�jler foran Forhallen. Den ene var atten
Alen h�j; den m�lte tolv Alen i Omkreds; den var hul, og
Kobberet var fire Fingerbredder tykt. Liges� den anden S�jle.
16. Og han lavede to S�jlehoveder til at sidde oven p� S�jlerne,
st�bt af Kobber, hvert S�jlehoved fem Alen h�jt.
17. Og han lavede to Fletv�rker, flettet Arbejde, Snore, k�deformet
Arbejde, til at d�kke S�jlehovederne oven p� S�jlerne, et
Fletv�rk fil hvert S�jleboved;
18. og han lavede Granat�blerne, to R�kker rundt om det ene
Fletv�rk; der var 200 Granat�bler i R�kker rundt om det ene
S�jlehoved; p� samme M�de gjorde han ogs� ved det andet.
19. S�jlehovedeme p� de to S�jler var liljeformet Arbejde.
20. S�jlehovederne sad p� de to S�jler.
21. Derp� opstillede han S�jlerne ved Templets Forhal; den S�jle,
han opstillede til h�jre, kaldte han Jakin, og den, han
opstillede til venstre, kaldte han Boaz.
22. �verst p� S�jlerne var der liljeformet Arbejde. S�ledes blev
Arbejdet med S�jlerne f�rdigt.
23. Fremdeles lavede han Havet i st�bt Arbejde, ti Alen fra Rand til
Rand, helt rundt, fem Alen h�jt; det m�lte tredive Alen i
Omkreds.
24. Under Randen var det hele Vejen rundt omgivet af agurklignende
Prydelser, der n�ede helt omkring Havet, tredive Alen; i to
R�kker sad de agurklignende Prydelser, st�bt i eet dermed.
25. Det stod p� tolv Okser, s�ledes at tre vendte mod Nord, tre mod
Vest, tre mod Syd og tre mod �st; Havet stod oven p� dem; de
vendte alle Bagkroppen indad.
26. Det var en H�ndsbred tykt, og Randen var formet som Randen p� et
B�ger, som en udsprungen Lilje. Det tog 2000 Bat.
27. Fremdeles lavede han de ti Vognstel af Kobber; hvert Stel var
fire Alen langt, fire Alen bredt og tre Alen h�jt.
28. Og Stellene var indrettet s� ledes: De havde Mellemstykker, og
Mellemstykkerne sad mellem Rammestykkerne.
29. P� Mellemstykkerne mellem Rammestykkerne var der L�ver, Okser og
Keruber, ligeledes p� Rammestykkerne. Over og under L�verne og
Okserne var der Kranse, lavet s�ledes, at de hang ned.
30. Hvert Stel havde fire Kobber hjul og Kobberaksler. De fire
Hj�rner havde B�rearme; under B�kkenet var B�rearmene fastst�bt,
og midt for hver af dem var der Kranse.
31. Dets Rand var inden for B�rearmene, een Alen h�j, og den var
rund: ogs� p� Randen var der udsk�ret Arbejde. Mellemstykkerne
var firkantede, ikke runde.
32. De fire Hjul sad under Mellemstykkerne, og Hjulenes Akselholdere
sad p� Stellet; hvert Hjul var halvanden Alen h�jt.
33. Hjulene var indrettet som Vognhjul, og deres Akselholdere,
F�lge, Eger og Nav var alle st�bt.
34. Der var en B�ream p� hvert Stels fire Hj�rner, og B�rearmene var
i eet med Stellet;
35. og oven p� Stellet var der en Slags Fatning, en halv Alen h�j og
helt rund; og Akselholdere og Mellemstykker sad fast p� Stellet.
36. P� Fladerne indgraverede han Keruber, L�ver og Palmer, efter som
der var Plads til, omgivet af Kranse.
37. S�ledes lavede han de ti Stel; de var alle st�bt p� samme M�de,
med samme M�l og af samme Form.
38. Tillige lavede han ti Kobberb�kkener; fyrretyve Bat tog hvert
B�kken, og hvert B�kken m�lte fire Alen, et B�kken til hvert af
de ti Stel.
39. Og han satte fem af Stellene ved Templets Sydside, fem ved
Nordsiden; og Havet opstillede han ved Templets Sydside, ved det
syd�stre Hj�rne.
40. Fremdeles lavede Hirom Karrene, Skovlene og Sk�lene. Der med var
Hiram f�rdig med alt sit Arbejde for Kong Salomo til HERRENs
Hus:
41. De to S�jler, og de to kuglefornede S�jlehoveder ovenp�, de to
Fletv�rker til at d�kke de to kugleformede S�jlehoveder p�
S�jlerne,
42. de 400 Granat�bler til de to Fletv�rker, to R�kker Granat�bler
til hvert Fletv�rk til at d�kke de to kugleformede S�jlehoveder
p� de to S�jler,
43. de ti Stel med de ti B�kkener p�,
44. Havet med de tolv Okser under,
45. Karrene, Skovlene og Sk�lene. Alle disse Ting, som Hiram lavede
for Kong Salomo til HERRENs Hus, var af blankt Kobber.
46. I Jordanegnen lod Kongen dem st�be, ved Adamas Vadested mellem
Sukkot og Zaretan.
47. Salomo lod alle Tingene uvejet p� Grund af deres s�re store
M�ngde, Kobberet blev ikke vejet.
48. Og Salomo lod alle Tingene, som h�rte til HERRENs Hus, lave:
Guldalteret, Guldbordet, som Skuebr�dene l� p�,
49. Lysestagerne, fem til h�jre og fem til venstre, foran
Inderhallen, af purt Guld, med Blomsterb�grene, Lamperne og
Lysesaksene af Guld,
50. Fadene, Knivene, Sk�lene, Kanderne og Panderne af fint Guld,
H�ngslerne til D�rene for den inderste Hal, det Allerhelligste,
og til D�rene for den yderste Hal, det Hellige, af Guld.
51. Da hele Arbejdet, som Salomo lod udf�re ved HERRENs Hus, var
f�rdigt, bragte Salomo sin Fader Davids Helliggaver, S�lvet og
Guldet, derind og lagde alle Tingene i Skatkamrene i HERRENs
Hus.
*11/08 F�rste Kongebog 8
1. Derp� kaldte Salomo Israels �ldste og alle Stammernes
Overhoveder, Israeliternes F�drenehuses �verster, sammen hos sig
i Jerusalem for at f�re HERRENs Pagts Ark op fra Davidsbyen, det
er Zion.
2. S� samledes alle Israels M�nd hos Kong Salomo p� H�jtiden i
Etanim M�ned, det er den syvende M�ned.
3. Og alle Israels �ldste kom, og Pr�sterne bar Arken.
4. Og de bragte HERRENs Ark op tillige med �benbaringsteltet og
alle de hellige Ting, der var i Teltet; Pr�sterne og Leviterne
bragte dem op.
5. Og Kong Salomo tillige med hele Israels Menighed, som havde
givet M�de hos ham foran Arken, ofrede Sm�kv�g og Hornkv�g, s�
meget, at det ikke var til at t�lle eller overse.
6. S� f�rte Pr�sterne HERRENs Pagts Ark ind p� dens Plads i
Templets Inderhal, det Allerhelligste, og stillede den under
Kerubernes Vinger;
7. thi Keruberne udbredte deres Vinger over Pladsen, hvor Arken
stod, og s�ledes dannede Keruberne et D�kke over Arken og dens
B�rest�nger.
8. St�ngerne var s� lange, at Enderne af dem kunde ses fra det
Hellige foran Inderhallen, men de kunde ikke ses l�ngere ude; og
de er der den Dag i Dag.
9. Der var ikke andet i Arken end de to Stentavler, Moses havde
lagt ned i den p� Horeb, Tavlerne med den Pagt, HERREN havde
sluttet med Israeliterne, da de drog bort fra �gypten.
10. Da Pr�sterne derp� gik ud af Helligdommen, fyldte Skyen HERRENs
Hus,
11. s� at Pr�sterne af Skyen hindredes i at st� og udf�re deres
Tjeneste; thi HERRENs Herlighed fyldte HERRENs Hus.
12. Ved den Lejlighed sang Salomo: HERREN satte Solen p� Himlen, men
selv, har han sagt, vil han bo i Mulmet.
13. Nu har jeg bygget dig et Hus til Bolig, et Sted, du for evigt
kan dv�le. Det st�r jo optegnet i Sangenes Bog.
14. Derp� vendte Kongen sig om og velsignede hele Israels
Forsamling, der imens stod op;
15. og han sagde: "Lovet v�re HERREN, Israels Gud, hvis H�nd har
fuldf�rt, hvad hans Mund talede til min Fader David, dengang han
sagde:
16. Fra den Dag jeg f�rte mit Folk Israel ud af �gypten, har jeg
ikke udvalgt nogen By i nogen af Israels Stammer for der at
bygge et Hus til Bolig for mit Navn; men Jerusalem udvalgte jeg
til Bolig for mit Navn, og David udvalgte jeg til at herske over
mit Folk Israel.
17. Og min Fader David fik i Sinde at bygge HERRENs, Israels Guds,
Navn et Hus;
18. men HERREN sagde til min Fader David: At du har i Sinde at bygge
mit Navn et Hus, er ret af dig;
19. dog skal du ikke bygge det Hus, men din S�n, der udg�r af din
L�nd; skal bygge mit Navn det Hus.
20. Nu har HERREN opfyldt det Ord, han talede, og jeg er tr�dt i min
Fader Davids Sted og sidder p� Israels Trone, som HERREN sagde,
og jeg har bygget HERRENs, Israels Guds, Navn Huset;
21. og jeg har der beredt en Plads til Arken med den Pagt, HERREN
sluttede med vore F�dre, da han f�rte dem bort fra �gypten."
22. Derp� tr�dte Salomo frem foran HERRENs Alter lige over for hele
Israels Forsamling, udbredte sine H�nder mod Himmelen
23. og sagde: "HERRE Israels Gud, der er ingen Gud som du i Himmelen
oventil og p� Jorden nedentil, du, som holder fast ved din Pagt
og din Miskundhed mod dine Tjenere, n�r de af hele deres Hjerte
vandrer for dit �syn,
24. du, som har holdt, hvad du lovede din Tjener, min Fader David,
og i Dag opfyldt med din H�nd, hvad du talede med din Mund.
25. S� hold da nu, HERRE, Israels Gud, hvad du lovede din Tjener,
min Fader David, da du sagde: En Efterf�lger skal aldrig fattes
dig til at sidde p� Israels Trone for mit �syn, n�r kun dine
S�nner vil tage Vare p� deres Vej og vandre for mit �syn, som du
har gjort.
26. S� lad nu, HERRE, Israels Gud, det Ord opfyldes, som du tilsagde
din Tjener, min Fader David!
27. Men kan Gud da virkelig bo p� Jorden? Nej visselig, Himlene, ja
Himlenes Himle kan ikke rumme dig, langt mindre dette Hus, som
jeg har bygget!
28. Men vend dig til din Tjeners B�n og Beg�ring, HERRE min Gud, s�
du h�rer det R�b og den B�n, din Tjener i Dag opsender for dit
�syn;
29. lad dine �jne v�re �bne over dette Hus b�de Nat og Dag, over det
Sted, hvor du har sagt, dit Navn skal bo, s� du h�rer den B�n,
din Tjener opsender, vendt mod dette Sted!
30. Og h�r den B�n, din Tjener og dit Folk Israel opsender, vendt
mod dette Sted; du h�re den der, hvor du bor, i Himmelen, du
h�re og tilgive!
31. N�r nogen synder imod sin N�ste, og man afkr�ver ham Ed og lader
ham sv�rge, og han kommer og afl�gger Ed foran dit Alter i dette
Hus,
32. s� h�re du det i Himmelen og g�re det og d�mme dine Tjenere
imellem, s� du kender den skyldige skyldig og lader hans Gerning
komme over hans Hoved og frikender den uskyldige og g�r med ham
efter hans Uskyld!
33. N�r dit Folk Israel tvinges til at fly for en Fjende, fordi de
synder imod dig, og de s� omvender sig til dig og bekender dit
Navn og opsender B�nner og Beg�ringer til dig i dette Hus,
34. s� h�re du det i Himmelen og tilgive dit Folk Israels Synd og
f�re dem tilbage til det Land, du gav deres F�dre!
35. N�r Himmelen lukkes, s� Regnen udebliver, fordi de synder imod
dig, og de s� beder, vendt mod dette Sted, og bekender dit Navn
og omvender sig fra deres Synd, fordi du revser dem,
36. s� h�re du det i Himmelen og tilgive din Tjeners og dit Folk
Israels Synd, ja du vise dem den gode Vej, de skal vandre, og
lade det regne i dit Land, som du gav dit Folk i Eje!
37. N�r der kommer Hungersn�d i Landet, n�r der kommer Pest, n�r der
kommer Kornbrand og Rust, Gr�shopper og �dere, n�r Fjenden
belejrer Folket i en af dets Byer, n�r alskens Plage og Sot
indtr�ffer -
38. enhver B�n, enhver Beg�ring, hvem den end kommer fra i hele dit
Folk Israel, n�r de f�ler sig truffet i deres Samvittighed og
udbreder H�nderne mod dette Hus,
39. den h�re du i Himmelen, der, hvor du bor, og tilgive og g�re
det, idet du geng�lder enhver hans F�rd, fordi du kender hans
Hjerte, thi du alene kender alle Menneskeb�rnenes Hjerter,
40. for at de m� frygte dig, al den Tid de lever p� den Jord, du gav
vore F�dre.
41. Selv den fremmede, der ikke h�rer til dit Folk Israel, men
kommer fra et fjernt Land for dit Navns Skyld, -
42. thi man vil h�re om dit store Navn, din st�rke H�nd og din
udstrakte Arm - n�r han kommer og beder, vendt mod dette Hus,
43. da h�re du det i Himmelen, der, hvor du bor, og da g�re du efter
alt, hvad den fremmede r�ber til dig om, for at alle Jordens
Folkeslag m� l�re dit Navn at kende og frygte dig ligesom dit
Folk Israel og erkende, at dit Navn er n�vnet over dette Hus,
som jeg har bygget.
44. N�r dit Folk drager i Krig mod sin Fjende, hvor du end sender
dem hen, og de beder til HERREN, vendt mod den By, du har
udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn,
45. s� h�re du i Himmelen deres B�n og Beg�ring og skaffe dem deres
Ret!
46. N�r de synder imod dig thi der er intet Menneske, som ikke
synder - og du vredes p� dem og giver dem i Fjendens Magt, og
Sejrherrerne f�rer dem fangne til Fjendens Land, det v�re sig
fjernt eller n�r,
47. og de s� g�r i sig selv i det Land, de er bortf�rt til, og
omvender sig og r�ber til dig i Sejrherrernes Land og siger: Vi
har syndet, handlet ilde og v�ret ugudelige!
48. n�r de omvender sig til dig af hele deres Hjerte og af hele
deres Sj�l i deres Fjenders Land, som de bortf�rtes til, og de
beder til dig, vendt mod deres Land, som du gav deres f�dre, mod
den By, du har udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn
49. s� h�re du i Himmelen, der, hvor du bor, deres B�n og Beg�ring
og skaffe dem deres Ret,
50. og du tilgive dit Folk, hvad de syndede imod dig, alle de
Overtr�delser, hvori de gjorde sig skyldige imod dig, og lade
dem finde Barmhjertighed hos Sejrherrerne, s� de forbarmer sig
over dem;
51. de er jo dit Folk og din Ejendom, som du f�rte ud af �gypten, af
Smelteovnen.
52. Lad dine �jne v�re �bne for din Tjeners og dit Folk Israels
Beg�ring, s� du h�rer dem, hver Gang de r�ber til dig.
53. Thi du har udskilt dem fra alle Jordens Folkeslag til at v�re
din Ejendom, som du lovede ved din Tjener Moses, da du f�rte
vore F�dre bort fra �gypten, Herre, HERRE!"
54. Da Salomo var f�rdig med hele denne B�n og Beg�ring til HERREN
rejste han sig fra Pladsen foran HERRENs Alter, hvor han havde
ligget p� Kn� med H�nderne udbredt mod Himmelen.
55. Derp� tr�dte han frem og velsignede med h�j R�st hele Israels
Forsamling, idet han sagde:
56. "Lovet v�re HERREN, der har givet sit Folk Israel Hvile, ganske
som han talede, uden at et eneste Ord er faldet til Jorden af
alle de herlige Forj�ttelser, han udtalte ved sin Tjener Moses.
57. HERREN vor Gud v�re med os, som han var med vore F�dre, han
forlade og forst�de os ikke,
58. at vort Hjerte m� drages til ham, s� vi vandrer p� alle hans
Veje og holder hans Bud, Anordninger og Lovbud, som han p�lagde
v�re F�dre!
59. M�tte disse B�nner, som jeg har opsendt for HERRENs �syn, v�re
n�rv�rende for HERREN vor Gud b�de Nat og Dag, s� han skaffer
sin Tjener og sit Folk Israel Ret efter hver Dags Behov,
60. for at alle Jordens Folk m� kende, at HERREN og ingen anden er
Gud.
61. Og m�tte eders Hjerte v�re helt med HERREN vor Gud, s� I f�lger
hans Anordninger og holder hans Bud som i Dag!"
62. Kongen ofrede nu sammen med hele Israel Slagtofre for HERRENs
�syn.
63. Til de Takofre, Salomo ofrede til HERREN, tog han 22 000 Stykker
Hornkv�g og 12 000 Stykker Sm�kv�g. S�ledes indviede Kongen og
alle Israeliterne HERRNs Hus.
64. Samme Dag helligede Kongen den mellemste Del af Forg�rden foran
HERRENs Hus, thi der m�tte han ofre Br�ndofrene, Afgr�deofrene
og Fedtstykkerne af Takofrene, da Kobberalteret foran HERRENs
�syn var for lille til at rumme Ofrene.
65. Samtidig fejrede Salomo i syv Dage H�jtiden for HERREN vor Guds
�syn sammen med hele Israel, en v�ldig Forsamling (lige fra
Egnen ved Hamat og til �gyptens B�k).
66. Ottendedagen lod han Folket g�, og de velsignede Kongen og drog
hver til sit, glade og vel til Mode over al den Godhed, HERREN
havde vist sin Tjener David og sit Folk Israel.
*11/09 F�rste Kongebog 9
1. Men da Salomo var f�rdig med at opf�re HERRENs Hus og Kongens
Palads og alt, hvad han havde f�et Lyst til og sat sig for at
udf�re,
2. lod HERREN sig anden Gang til Syne for ham, som han havde ladet
sig til Syne for ham i Gibeon;
3. og HERREN sagde til ham: "Jeg har h�rt den B�n og Beg�ring, du
opsendte for mit �syn. Jeg har helliget dette Hus, som du har
bygget, for der at stedf�ste mit Navn til evig Tid, og mine �jne
og mit Hjerte skal v�re der alle Dage.
4. Hvis du nu vandrer for mit �syn som din Fader David i Hjertets
Uskyld og i Upriglighed, s� du g�r alt, hvad jeg har p�lagt dig,
og holder mine Anordninger og Lovbud,
5. s� vil jeg opretholde din Kongetrone i Israel evindelig, som jeg
lovede din Fader David, da jeg sagde: En Efterf�lger skal aldrig
fattes dig p� Israels Trone.
6. Men hvis I eller eders B�rn vender eder bort fra mig og ikke
holder mine Bud, mine Annordninger, som jeg har forelagt eder,
men g�r hen og dyrker andre Guder og tilbeder dem
7. s� vil jeg udrydde Israel fra det Land, jeg gav dem; og det Hus,
jeg har helliget for mit Navn, vil jeg forkaste fra mit �syn, og
Israel skal blive til Spot og Spe blandt alle Folk,
8. og dette Hus skal blive en Ruindynge, og enhver, som g�r der
forbi, skal blive sl�et af R�dsel og give sig til at
h�nfl�jte. Og n�r man siger: Hvorfor har HERREN handlet s�ledes
mod dette Land og dette Hus?
9. skal der svares: Fordi de forlod HERREN deres Gud, som f�rte
deres F�dre ud af �gypten, og holdt sig til andre Guder, tilbad
og dyrkede dem; derfor har HERREN bragt al denne Elendighed over
dem!"
10. Da de tyve �r var omme, i hvilke Salomo havde bygget p� de to
Bygninger, HERRENs Hus og Kongens Palads -
11. Kong Hiram af Tyrus havde sendt Salomo Cedertr�, Cyprestr� og
Guld, s� meget han �nskede da gav Kong Salomo Hiram tyve Byer i
Landskabet Galil�a.
12. Men da Hiram kom fra Tyrus for at se de Byer, Salomo havde givet
ham, syntes han ikke om dem;
13. og han sagde: "Hvad er det for Byer, du har givet mig, Broder?"
Derfor kaldte man den Habullandet, som det hedder den Dag i Dag
14. Men Hiram sendte Kongen l20 Guldtalenter.
15. P� f�lgende M�de hang det sammen med de Hoveriarbejdere, Kong
Salomo udskrev til at opf�re HERRENs Hus, hans eget Palads,
Millo Jerusalems Mur, Hazor, Megiddo og Gezer
16. Farao, �gypterkongen, var draget op, havde indtaget Gezer og
stukket det i Brand; alle Kan�n�ere, der boede i Byen, havde han
ladet dr�be og derp� givet sin Datter, Salomos Hustru den i
Medgift.
17. Nu genopbyggede Salomo Gezer, Nedre-Bet-Horon,
18. B�lat, Tamar i �rkenen i Juda Land,
19. alle Salomos Forr�dsbyer, Vognbyerne og Rytterbyerne, og alt
andet, som Salomo fik Lyst til at bygge i Jerusalem, i Libanon
og i hele sit Rige:
20. Alt, hvad der var tilbage af Amoriterne, Hetiterne,
Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne, og som ikke h�rte til
Israeliterne,
21. deres Efterkommere, som var tilbage efter dem i Landet, og som
Israeliterne ikke havde v�ret i Stand til at l�gge Band p�, dem
udskrev Salomo til Hoveriarbejde, som det er den Dag i Dag.
22. Af Israeliterne derimod satte Salomo ingen til Arbejde,men de
var Krigsfolk og Hoffolk, H�rf�rere og H�vedsm�nd hos, ham og
F�rere for hans Stridsvogne og Rytteri. -
23. Tallet p� Overfogederne, der ledede Arbejdet for Salomo, var
550; de havde Tilsyn med Folkene, der arbejdede.
24. Faraos Datter var lige flyttet fra Davidsbyen ind i det Hus, han
havde bygget til hende, da tog han fat p� at opf�re Millo.
25. Tre Gange om �ret ofrede Salomo Br�ndofre og Takofre p� det
Alter, han bavde bygget HERREN, og t�ndte Offerild for HERRENs
�syn; og han fuldf�rte Templet.
26. Kong Salomo byggede ogs� Skibe i Ezjongeber, der ligger ved Elat
ved det r�de Havs Kyst i Edom;
27. og Hiram sendte sine Folk, befarne S�folk, om Bord p� Skibene
sammen med Salomos Folk.
28. De sejlede til Ofir, hvor de hen tede 420 Talenter Guld, som de
bragte Kong Salomo.
*11/10 F�rste Kongebog 10
1. Da Dronningen af Saba h�rte Salomos Ry, kom hun for at pr�ve ham
med G�der.
2. Hun kom til Jerusalem med et s�re stort F�lge og med Kameler,
der bar R�gelse, Guld i store M�ngder og �delsten. Og da hun var
kommet til Salomo, talte hun til ham om alt, hvad der l� hende
p� Hjerte.
3. Men Salomo svarede p� alle hendes Sp�rgsm�l, og intet som helst
var skjult for Kongen, han gav hende Svar p� alt.
4. Og da Dronningen af Saba s� al Salomos Visdom, Huset han havde
bygget,
5. Maden p� hans Bord, hans Folks Boliger, han tr�den og deres
Kl�der, hans Mundsk�nke og Br�ndofrene, han ofrede i HERRENs
Hus, var hun ude af sig selv;
6. og hun sagde til Kongen: "Sandt var, hvad jeg i mit Land h�rte
sige om dig og din Visdom!
7. Jeg troede ikke, hvad der sagdes, f�r jeg kom og s� det med egne
�jne; og se, ikke engang det halve er mig fortalt, thi din
Visdom og Herlighed overg�r, hvad rygte sagde.
8. Lykkelige dine Hustruer, lykkelige dine Folk, som altid er om
dig og h�rer din Visdom!
9. Lovet v�re HERREN din Gud, som fandt behag i dig og satte dig p�
Israels Trone! Fordi HERREN elsker Israel evindelig, satte han
dig til Konge, til at �ve ret og Retf�rdighed."
10. Derp� gav hun Kongen 120 Guldtalenter, R�gelse i store M�ngder
og �delsten; og aldrig er der siden kommet s� megen R�gelse til
Landet som den, Dronningen af Saba gav Kong Salomo.
11. Desuden bragte Hirams Skibe, som hentede Guld i Ofir, Almug
gumtr� i store M�ngder og �del sten fra Ofir,
12. og af Almuggimtr�et lod Kongen lave R�kv�rk til HERRENs Hus og
Kongens Palads, desuden Citre og Harper til Sangerne. S� meget
Almuggimtr� er hidtil ikke set eller kommet til Landet.
13. Og Kong Salomo gav Dronningen af Saba alt, hvad hun �nskede og
bad om, foruden hvad han af sig selv kongeligen sk�nkede
hende. Derp� begav hun sig med sit F�lge hjem til sit Land.
14. V�gten af det Guld, som i et �r indf�rtes af Salomo, udgjorde
666 Guldtalenter,
15. de ikke medregnet, hvad der indkom i Afgift fra de undertvungne
Folk og ved K�bm�ndenes Handel og fra alle Arabiens Konger og
Landets Statholdere.
16. Kong Salomo lod hamre 200 Guldskjolde, hvert p� 600 Sekel Guld,
17. og 300 mindre Guldskjolde, hvert p� tre Miner Guld; dem lod
Kongen henl�gge i Libanonskovhuset.
18. Fremdeles lod Kongen lave en stor Elfenbenstrone, overtrukket
med lutret Guld.
19. Tronen havde seks Trin, og p� dens Ryg var der Tyrehoveder; p�
begge Sider af S�det var der Arme, og ved Armene stod der to
L�ver;
20. tillige stod der tolv L�ver p�de seks Trin, seks p� hver
Side. Der er ikke lavet Mage til Trone i noget andet Rige.
21. Alle Kong Salomos Drikkekar var af Guld og alle Redskaber i
Libanonskovhuset af fint Guld; S�lv regnedes ikke for noget i
Kong Salomos Dage.
22. Kongen havde nemlig Tarsisskibe i S�en sammen med Hirams Skibe;
og en Gang hvert tredje �r kom Tarsisskibene, ladet med Guld,
S�lv, Elfenben, Aber og P�fugle.
23. Kong Salomo overgik alle Jordens Konger i Rigdom og Visdom.
24. Fra alle Jordens Egne s�gte man hen til Salomo for at h�re den
Visdom, Gud havde lagt i hans Hjerte;
25. og alle bragte de Gaver med: S�lv og Guldsager, Kl�der, V�ben,
R�gelse, Heste og Muldyr; s�ledes gik det �r efter �r.
26. Salomo anskaffede sig Stridsvogne og Ryttere, og han havde 1.400
Vogne og l2.000 Ryttere; dem lagde han dels i Vognbyerne, dels
hos sig i Jerusalem.
27. Kongen bragte det dertil, at S�lv i Jerusalem var lige s�
almindeligt som Sten, og Cedertr� lige s� almindeligt som
Morb�rfigentr� i Lavlandet. -
28. Hestene, Salomo indf�rte, kom fra Mizrajim og Kove; Kongens
Handelsfolk k�bte dem i Kove.
29. En Vogn udf�rtes fra Mizrajim for 600 Sekel S�lv, en Hest for
150. Ligeledes udf�rtes de ved Handelsfolkene fil alle
Hetiternes og Arams Konger.
*11/11 F�rste Kongebog 11
1. Kong Salomo elskede foruden Faraos Datter mange fremmede
Kvinder, moabitiske, ammonitiske, edomitiske, zidoniske og
hetitiske Kvinder,
2. Kvinder fra de Folkeslag, HERREN havde sagt om til Israeliterne:
"I m� ikke have med dem at g�re og de ikke med eder, ellers
drager de eders Hjerte til deres Guder!" Ved dem hang Salomo i
K�rlighed.
3. Han havde 700 fyrsfelige Hustruer og 3OO Medhustruer, og hans
Hustruer drog hans Hjerte bort fra Herren.
4. Da Salomo blev gammel, drog hans Hustruer hans Hjerte til
fremmede Guder, og hans Hjerte var ikke mere helt med HERREN
hans Gud som hans fader Davids.
5. Salomo holdt sig da til Astarte, Zidoniernes Gudinde, og til
Milkom, Ammoniternes v�mmelige Gud.
6. S�ledes gjorde Salomo, hvad der var ondt i HERRENs �jne, og
viste ikke HERREN fuld Lydighed som hans Fader David.
7. Ved den Tid byggede Salomo en Offerh�j for Kemosj, Moabs
v�mmelige Gud, p� Bjerget �sten for Jerusalem, og for Milkom,
Ammoniternes v�mmelige Gud;
8. og samme Hensyn viste han alle sine fremmede Hustruer, som
t�ndte Offerild for deres Guder og ofrede til dem.
9. Da vrededes HERREN p� Salomo, fordi han vendte sit Hjerte bort
fra HERREN, Israels Gud, der dog to Gange havde ladet sig til
Syne for ham
10. og udtrykkelig havde p�budt ham ikke at holde sig til fremmede
Guder; men han holdt ikke, hvad HERREN havde p�budt ham.
11. Derfor sagde HERREN til Salomo: "Fordi det st�r s�ledes til med
dig, og fordi du ikke har holdt min Pagt og mine Anordninger,
som jeg p�lagde dig, vil jeg visselig rive Riget fra dig og give
din Tr�l det.
12. Dog vil jeg ikke g�re det i din Levetid for din Fader Davids
Skyld men jeg vil rive det ud af din S�ns H�nd.
13. Kun vil jeg ikke rive hele Riget fra ham, men give din S�n en
Stamme deraf for min Tjener Davids Skyld og for Jerusalems
Skyld, den By, jeg udvalgte.
14. HERREN gav Salomo en Modstander i Edomiten Hadad af Kongesl�gten
i Edom.
15. Thi dengang David lod Edomiterne hugge ned, da H�rf�reren Joab
drog op for at jorde de faldne og hugge alle af Mandk�n ned i
Edom -
16. Joab og hele Israel blev der i seks M�neder, til han havde
udryddet alle af Mandk�n i Edom -
17. da var Adad med nogle edomitiske M�nd af hans Faders Folk
flygtet ad �gypten til. Dengang var Hadad endnu en lille Dreng.
18. De br�d op fra Midjan og n�ede Paran; og efter at have taget
nogle M�nd fra Paran med sig drog de til �gypten, hvor Farao,
�gypterkongen, overlod ham et Hus, tilsagde ham daglig F�de og
gav ham Land.
19. Og da Farao fattede s�rlig Godhed for Hadad, gav han ham sin
Svigerinde, en S�ster til Dronning Takpenes, til �gte.
20. Takpeness S�ster f�dte ham S�nnen Genubat; og da Takpenes havde
v�nnet Barnet fra i Faraos Hus, blev Genubat i Faraos Hus blandt
Faraos egne B�rn.
21. Da nu Hadad i �gypten h�rte, at David havde lagt sig til Hvile
hos sine F�dre, og at H�rf�reren Joab var d�d, sagde han til
Farao: "Lad mig drage til mit Land!"
22. Farao sagde til ham: "Hvad savner du her hos mig, siden du
�nsker at drage til dit Land?" Men han svarede: "� jo, lad mig
nu rejse!" S� vendte Hadad tilbage til sit Land. Det var den
ulykke, Hadad voldte: Han bragte Tr�ngsel over Israel og blev
Konge over Edom. -
23. Fremdeles gav Gud ham en Modstander i Rezon, Eljadas S�n, der
var flygtet fra sin Herre, Kong Hadadezer af Zoba.
24. Han samlede en Del M�nd om sig og blev H�vding for en
Friskare. Han indtog Damaskus, satte sig fast der og blev Konge
i Damaskus.
25. Han var Israels Modstander, s� l�nge Salomo levede.
26. Endvidere var der Efraimiten Jeroboam, Nebats S�n, fra Zereda,
som stod i Salomos Tjeneste, og hvis Moder hed Zerua og var
Enke; han l�ftede H�nd mod Kongen.
27. Hermed gik det s�ledes til Salomo byggede p� Millo; han lukkede
Hullet i sin Fader Davids By.
28. Nu var Jeroboam et dygtigt Menneske, og da Salomo s�, hvorledes
den unge Mand udf�rte Arbejdet, gav han ham Opsyn med hele
Arbejdsstyrken af Josefs Hus.
29. P� den Tid h�ndte det sig, engang Jeroboam var rejst fra
Jerusalem, at Profeten Ahija fra Silo traf ham p� Vejen. Ahija
var if�rt en ny Kappe, og de to var ene p� Marken.
30. Da greb Ahija fat i den ny Kappe, han havde p�, rev den i tolv
Stykker
31. og sagde til Jeroboam: "Tag dig de ti Stykker, thi s� siger
HERREN, Israels Gud: Se, jeg river Riget ud af Salomos H�nd og
giver dig de ti Stammer.
32. Den ene Stamme skal han beholde for min Tjener Davids Skyld og
for Jerusalems Skyld, den By, jeg udvalgte af alle Israels
Stammer;
33. det vil jeg g�re, fordi han har forladt mig og tilbedt Astarte,
Zidoniernes Gudinde, Kemosj, Moabs Gud, og Milkom, Ammoniternes
Gud, og ikke vandret p� mine Veje og gjort, hvad der er ret i
mine �jne, eller holdt mine Anordninger og Lovbud som hans Fader
David.
34. Fra ham vil jeg dog ikke tage Riget, men lade ham v�re Fyrste,
s� l�nge han lever, for min Tjener Davids Skyld, som jeg
udvalgte, og som holdt mine Bud og Anordninger.
35. Men jeg vil tage Riget fra hans S�n og give dig det, de ti
Stammer;
36. og hans S�n vil jeg give en Stamme, for at min Tjener David
altid kan have en Lampe for mit �syn i Jerusalem, den By, jeg
udvalgte for der at stedf�ste mit Navn.
37. Men dig vil jeg tage og s�tte til Hersker over alt, hvad du
attr�r, og du skal v�re Konge over Israel.
38. Dersom du da er lydig i alt hvad jeg byder dig, vandrer p� mine
Veje og g�r, hvad der er ret i mine �jne, s� du holder mine
Anordnioger og Bud, som min Tjener David gjorde, vil jeg v�re
med dig og bygge dig et varigt Hus, som jeg gjorde det for
David. Dig giver jeg Israel;
39. men jeg ydmyger Davids Sl�gt for den Sags Skyld, dog ikke for
stedse!"
40. Da nu Salomo stod Jeroboam efter Livet, flygtede han til
�gypten, til �gypterkoogen Sjisjak; og han blev i �gypten, til
Salomo d�de.
41. Hvad der ellers er at fort�lle om Salomo, alt, hvad han gjorde,
og hans Visdom, st�r jo optegnet i Salomos Kr�nike.
42. Den Tid, Salomo herskede i Jerusalem over hele Israel, udgjorde
fyrretyve �r.
43. S� lagde Salomo sig til Hvile hos sine F�dre og blev jordet i
sin Fader Davids By. Og hans S�n Rehabeam blev Konge i hans
Sted.
*11/12 F�rste Kongebog 12
2. Da Jeroboam, Nebats S�n, der endnu opholdt sig i �gypten,
hvorhen han var flygtet for Kong Salomo, fik Nys om, at Salomo
var d�d, vendte han hjem fra �gypten.
1. Men Rehabeam begav sig til Sikem, thi derhen var hele Israel
st�vnet for at hylde ham som Konge.
3. Og de sagde til Rehabeam:
4. "Din Fader lagde et h�rdt �g p� os, men let du nu det h�rde
Arbejde, din Fader kr�vede, og det tunge �g han lagde p� os, s�
vil vi tjene dig!"
5. Han svarede dem: "G� bort, bi tre Dage og kom s� til mig igen!"
S� gik Folket.
6. Derp� r�df�rte Kong Rehabeam sig med de gamle, der havde st�et i
hans Fader Salomos Tjeneste, dengang han levede, og spurgte dem:
"Hvad r�der I mig til at svare dette Folk?"
7. De svarede: "Hvis du i Dag vil v�re dette Folk til Tjeneste,
v�re dem til Behag, svare dem vel og give dem gode Ord, s� vil
de blive dine Tjenere for bestandig!"
8. Men han fulgte ikke det R�d, de gamle gav ham; derimod r�df�rte
han sig med de unge, der var vokset op sammen med ham og stod i
hans Tjeneste,
9. og spurgte dem: "Hvad r�der I os til at svare dette Folk, som
kr�ver af mig, at jeg skal lette dem det �g, min Fader lagde p�
dem?"
10. De unge, der var vokset op sammen med ham, sagde da til ham:
"S�ledes skal du svare dette Folk, som sagde til dig: Din Fader
lagde et tungt �g p� os, let du det for os! S�ledes skal du
svare dem: Min Lillefinger er tykkere end min Faders Hofter!
11. Har derfor min Fader lagt et tungt �g p� eder, vil jeg g�re �get
tungere; har min Fader tugtet eder med Sv�ber, vil jeg tugte
eder med Skorpioner!"
12. Da alt Folket Tredjedagen kom til Rehabeam, som Kongen havde
sagt,
13. gav han dem et h�rdt Svar, og uden at tage Hensyn til de gamles
R�d
14. sagde han efter de unges R�d til dem: "Har min Fader lagt et
tungt �g p� eder, vil jeg g�re �get tungere; har min Fader
tugtet eder med Sv�ber, vil jeg tugte eder med Skorpioner!"
15. Kongen h�rte ikke p� Folket, thi HERREN f�jede det s�ledes for
at opfylde det Ord, HERREN havde talet ved Ahija fra Silo til
Jeroboam, Nebats S�n.
16. Men da hele Israel m�rkede, at Kongen ikke h�rte p� dem, gav
Folket Kongen det Svar: "Hvad Del har vi i David? Vi har ingen
Lod i Isajs S�n! Til dine Telte, Israel! S�rg nu, David, for dit
eget Hus!" Derp� vendte Israel tilbage til sine Telte.
17. Men over de Israeliter, der boede i Judas Byer, blev Rehabeam
Konge.
18. Nu sendte Kong Rehabeam Adoniram, der havde Opsyn med
Hoveriarbejdet, ud til dem, men hele Israel stenede ham til
D�de. Da steg Kong Rebabeam i st�rste Hast op p� sin Stridsvogn
og flygtede til Jerusalem.
19. S�ledes br�d Israel med Davids Hus, og det er Stillingen den Dag
i Dag.
20. Men da hele Israel h�rte, at Jeroboam var kommet tilbage, lod de
ham hente til Forsamlingen og hyldede ham som Konge over hele
Israel. Der var ingen, som holdt fast ved Davids Hus undtagen
Judas Stamme.
21. Da Rehabeam var kommet til Jerusalem, samlede han hele Judas Hus
og Benjamins Stamme, 180 000 uds�gte Folk, �vede Krigere, til at
f�re Krig med Israels Hus og vinde Riget tilbage til Rehabeam,
Salomos S�n.
22. Men da kom Guds Ord til den Guds Mand Sjemaja s�ledes:
23. "Sig til Judas Konge Rehabeam, Salomos S�n, og til hele Judas og
Benjamins Hus og det �vrige Folk:
24. S� siger HERREN: I m� ikke drage op og k�mpe med eders Br�dre
Israeliterne; vend hjem hver til sit, thi hvad her er sket, har
jeg tilskikket!" Da adl�d de HERRENs Ord og vendte tilbage.
25. Jeroboam bef�stede Sikem i Efraims Bjerge og tog Bolig der;
senere drog han derfra og bef�stede Penuel.
26. Men Jeroboam t�nkte ved sig selv: "Som det nu g�r, vil Riget
atter tilfalde Davids Hus;
27. n�r Folket her drager op for at ofre i HERRENs Hus i Jerusalem,
vil dets Hu atter vende sig til dets Herre, Kong Rehabeam af
Juda; s� sl�r de mig ihjel og vender tilbage til Kong Rehabeam
af Juda!"
28. Og da Kongen havde overvejet Sagen, lod han lave to Guldkalve og
sagde til Folket "Det er for meget for eder med de Rejser til
Jerusalem! Se, Israel, her er dine Guder, som f�rte dig ud af
�gypten!"
29. Den ene lod han opstille i Betel, den anden i Dan.
30. Det blev Israel til Synd. Og Folket ledsagede i Optog den ene
til Dan.
31. Tillige indrettede han Offerhuse p� H�jene og indsatte til
Pr�ster alle Slags Folk, der ikke h�rte til Leviterne.
32. Og Jeroboam lod fejre en Fest p� den femtende Dagi den ottende
M�ned i Lighed med den Fest, man havde i Juda; og han steg op p�
Alteret, han havde ladet lave i Betel, for at ofre til de
Tyrekalve han havde ladet lave; og han lod de Pr�ster, han havde
indsat p� H�jene, g�re Tjeneste i Betel.
33. Han steg op p� Alteret, han havde ladet lave i Betel, p� den
femtende Dag i den ottende M�ned, den M�ned, han egenm�gtig hade
udt�nkt, og lod Israeliteme fejre en Fest; han steg op p�
Alteret for at t�nde Offerild.
*11/13 F�rste Kongebog 13
1. Og se, p� HERRENs Bud kom en Guds Mand fra Juda til Betel, netop
som Jeroboam stod p� Alteret for at t�nde Offerild.
2. Og han r�bte med HERRENs Ord imod Alteret: "Alter, Alter! S�
siger HERREN: Der skal f�des Davids Hus en S�n ved Navn Josias,
og p� dig skal han ofre H�jenes Pr�ster, som t�nder Offerild p�
dig, og han skal br�nde Menneskeknogler p� dig!"
3. Og samtidig kundgjorde han et Tegn, idet han sagde: "Dette er
Tegnet p�, at HERREN har talet: Se, Alteret skal revne, s� Asken
derp� v�lter ud!"
4. Da nu Kongen h�rte de Ord, den Guds Mand r�bte mod Alteret i
Betel, rakte Jeroboam sin H�nd ud fra Alteret og sagde: "Grib
ham!" Men H�nden, han rakte ud imod ham, visnede, og han kunde
ikke tage den til sig igen;
5. og Alteret revnede, s� Asken v�ltede ud fra Alteret - det Tegn,
den Guds Mand havde kundgjort med HERRENs Ord.
6. Da tog Kongen til Orde og sagde til den Guds Mand: "Bed dog
HERREN din Gud om N�de og g� i Forb�n for mig, at jeg kan tage
H�nden til mig igen!" Og den Guds Mand bad HERREN om N�de, og
Kongen kunde tage H�nden til sig igen, og den var som f�r.
7. Derp� sagde Kongen til den Guds Mand: "F�lg med mig hjem og
vederkv�g dig, s� vil jeg give dig en Gave!"
8. Men den Guds Mand svarede Kongen: "Om du s� giver mig Halvdelen
af dit Hus, vil jeg ikke f�lge med dig, og jeg vil hverken spise
eller drikke p� dette Sted;
9. thi det Bud har jeg f�et med HERRENs Ord: Du m� hverken spise
eller drikke, og du m� ikke vende hjem ad den Vej, du kom!"
10. Derp� drog han bort ad en anden Vej og vendte ikke hjem ad den
Vej, han var kommet til Betel.
11. Nu boede der i Betel en gammel Profet; hans S�nner kom og
fortalte ham om alt, hvad den Guds Mand den Dag havde gjort i
Betel, og om de Ord, han havde talt til Kongen. Men da de havde
fortalt deres Fader det,
12. spurgte han dem: "Hvilken Vej gik han?" Og hans S�nner viste
ham, hvilken Vej den Guds Mand, der var kommet fra Juda, var
g�et.
13. Da sagde han til sine S�nner: "L�g Sadelen p� mit �sel!" Og da
de havde sadlet �selet, satte han sig op,
14. red efter den Guds Mand og traf ham siddende under Egetr�et. Han
spurgte ham da: "Er du den Guds Mand, der kom fra Juda?" Han
svarede: "Ja!"
15. S� sagde han til ham: "Kom med mig hjem og f� noget at spise!"
16. Men han svarede: "Jeg kan ikke vende om og f�lge med dig, og jeg
kan hverken spise eller drikke sammen med dig p� dette Sted,
17. thi der er sagt mig med HERRENs Ord: Du m� hverken spise eller
drikke der, og du m� ikke vende tilbage ad den Vej, du kom!"
18. Da sagde han til ham: "Ogs� jeg er Profet som du, og en Engel
har med HERRENs Ord sagt til mig: Tag ham med dig hjem, for at
han kan f� noget at spise og drikke!" Men han l�j for ham.
19. S� vendte han tilbage med ham og spiste og drak i hans Hus.
20. Men medens de sad til Bords, kom HERRENs Ord til Profeten, der
havde f�et ham tilbage,
21. og han r�bte til den Guds Mand, der var kommet fra Juda: "S�
siger HERREN: Fordi du har v�ret genstridig mod HERRENs Ord og
ikke holdt det Bud, HERREN din Gud p�lagde dig,
22. men vendte tilbage og spiste og drak p� det Sted, hvor han
sagde, du ikke m�tte spise og drikke, derfor skal dit Lig ikke
komme i dine F�dres Grav!"
23. Efter at han havde spist og drukket, sadlede han �selet til ham,
og han gav sig p� Hjemvjen.
24. Men en L�ve kom imod ham p� Vejen og dr�bte ham. Og hans Lig l�
hensl�ngt p� Vejen, og �selet stod ved Siden af; ogs� L�ven stod
ved Siden af Liget.
25. Og se, nogle M�nd kom der forbi og s� Liget ligge hensl�ngt p�
Vejen, og L�ven st� ved Siden af, og de kom og fortalte det i
Byen, hvor den gamle Profet boede;
26. og da Profeten, der havde f�et ham til at vende om, h�rte det,
sagde han: "Det er den Guds Mand, som var genstridig mod HERRENs
Ord; derfor har HERREN givet ham i L�vens Vold, og den har
s�nderrevet ham og dr�bt ham efter det Ord, HERREN talede til
ham!"
27. Derp� sagde han til sine S�nner: "L�g Sadelen p� mit �sel!" Og
da de havde gjort det,
28. red han hen og fandt hans Lig liggende hensl�ngt p� vejen og
�selet og L�ven st�ende ved Siden af, uden at L�ven havde �dt
Liget eller s�nderrevet �selet.
29. Da l�ftede Profeten den Guds Mands Lig op, lagde ham p� �selet
og f�rte ham tilbage til Byen for at holde D�deklage og jorde
ham;
30. og da han havde lagt Liget i sin egen Grav, holdt de D�deklage
over ham og sagde: "Ak ve min Broder!"
31. Og efter at have jordet ham sagde han til sine S�nner: "N�r jeg
d�r, skal I l�gge mig i samme Grav, som den Guds Mand ligger i;
ved Siden af hans Ben skal I l�gge mig, for at mine Ben kan
blive sk�net sammen md hans;
32. thi det Ord skal g� i Opfyldelse, som han med HERRENs Ord r�bte
mod Alteret i Betel og alle Offerhusene p� H�jene i Samarias
Byer!"
33. Heller ikke efter denne Begivenhed opgav Jeroboam sin onde F�rd,
men gjorde p� ny alle Slags Folk til Pr�ster p� H�jene, idet han
indsatte enhver, der havde Lyst, til Pr�st p� H�jene.
34. Og det blev Jeroboams Hus til Synd og f�rte til, at det blev
tilintetgjort og udryddet af Jorden.
*11/14 F�rste Kongebog 14
1. Ved den Tid blev Jeroboams S�n Abija syg.
2. Da sagde Jeroboam til sin Hustru: "Tag og forkl�d dig, s� man
ikke kan kende, at du er Jeroboams Hustru, og begiv dig til
Silo, thi der bor Profeten Ahija, som kundgjorde mig, at jeg
skulde blive Konge over dette Folk;
3. tag ti Br�d, noget Bagv�rk og en Krukke Honning med og henvend
dig til ham, s� vil han sige dig, hvorledes det skal g�
Drengen!"
4. Jeroboams Hustru gjorde nu s�ledes; hun begav sig til Silo og
gik ind i Ahijas Hus. Ahija kunde ikke se, da hans �jne var
sl�ve af Alderdom;
5. men HERREN havde sagt til Ahija: "Se, Jeroboams Hustru kommer
til dig for at h�re sig for hos dig ang�ende sin S�n, da han er
syg; det og det skal du svare hende; men n�r hun kommer, er hun
forkl�dt."
6. Da nu Ahija h�rte Lyden af hendes Trin, som hun gik ind ad
D�ren, sagde han: "Kom kun ind, Jeroboams Hustru! Hvorfor er du
forkl�dt? Mig er det p�lagt at bringe dig en tung Tidende.
7. G� hen og sig til Jeroboam: S� siger HERREN, Israels Gud: Jeg
oph�jede dig af Folkets Midte og gjorde dig til Fyrste over mit
Folk Israel
8. og rev Riget fra Davids Hus og gav dig det; dog har du ikke
v�ret som min Tjener David, der holdt mine Bud og fulgte mig af
hele sit Hjerte og kun gjorde, hvad der er ret i mine �jne,
9. men du har handlet v�rre end alle dine Forg�ngere; du gik hen og
kr�nkede mig og gjorde dig andre Guder og st�bte Billeder, men
mig kastede du bag din Ryg;
10. se, derfor vil jeg bringe Ulykke over Jeroboams Hus og udrydde
hvert mandligt V�sen, hver og en af Jeroboams Sl�gt i Israel, og
jeg vil feje Jeroboams Hus bort, som man fejer Skarn bort, til
der ikke er Spor tilbage!
11. Den af Jeroboams Sl�gt, som d�r i Byen, skal Hundene �de, og
den, som d�r p� Marken, skal Himmelens Fugle �de, thi det er
HERREN, der har talet!
12. Men g� nu hjem! N�r din Fod betr�der Byen, skal Barnet d�;
13. og hele Israel skal holde D�deklage over ham og jorde ham, thi
han er den eneste af Jeroboams Sl�gt, der skal komme i en Grav;
thi hos ham fandtes dog noget, der vandt HERREN Israels Guds
Behag inden for Jeroboams Sl�gt.
14. Men HERREN vil oprejse sig en Konge over Israel, der skal
udrydde Jeroboams Hus p� den Dag.
15. Men ogs� siden vil HERREN sl� Israel, s� at de svajer hid og did
som Sivet i Vandet, og rykke Israel op fra dette herlige Land,
som han gav deres F�dre, og sprede dem hinsides Floden, fordi de
har lavet sig Asjerast�tter og kr�nket HERREN;
16. og han vil give Israel til Pris for de Synders Skyld, Jeroboam
har beg�et og forledt Israel til."
17. Da gav Jeroboams Hustru sig p� Vej og kom til Tirza; og da hun
betr�dte Husets T�rskel, d�de Drengen;
18. og man jordede ham, og hele Israel holdt D�deklage over ham
efter det Ord, HERREN havde talet ved sin Tjener, Profeten
Ahija.
19. Hvad der ellers er at fort�lle om Jeroboam, hvorledes han f�rte
Krig, og hvorledes han herskede st�r jo optegnet i Israels
kongers Kr�nike.
20. Jeroboams Regeringstid udgjorde to og tyve �r. S� lagde han sig
til Hvile hos sine F�dre, og hans S�n Nadab blev Konge i hans
Sted.
21. Rehabeam, Salomos S�n, blev Kongei Juda. Rehabeam var een og
fyrretyve �r gammel, da han blev Konge, og han herskede sytten
�r i Jerusalem, den By, HERREN havde udvalgt af alle Israels
Stammer for der at stedf�ste sit Navn. Hans Moder var en
ammonitisk Kvinde ved Navn Na'ama.
22. Og Juda gjorde, hvad der var ondt i HERRENs �jne, og med de
Synder, de begik, vakte de hans Nidk�rhed, mere end deres F�dre
havde gjort.
23. Ogs� de byggede sig Offerh�je, Stenst�tter og Asjerast�tter p�
alle h�je Steder og under alle gr�nne Tr�er;
24. ja, der var endog Mandssk�ger i Landet. De �vede alle de
Vederstyggeligheder, som var beg�et af de Folk, HERREN havde
drevet bort foran Israeliterne.
25. Men i Kong Rebabeams femte Regerings�r drog �gypterkongen
Sjisjak op imod Jerusalem
26. og tog Skattene i HERRENs Hus og i Kongens Palads; alt tog han,
ogs� de Guldskjolde, Salomo havde ladet lave.
27. Kong Rehabeam lod da i Stedet lave Kobberskjolde og gav dem i
Forvaring hos H�vedsm�ndene for Livvagten, der holdt Vagt ved
Indgangen til Kongens Palads;
28. og hver Gang Kongen begav sig til HERRENs Hus, bentede Livvagten
dem, og bagefter bragte de dem tilbage til Vagtstuen.
29. Hvad der ellers er at fort�lle om Rehabeam, alt, hvad han
gjorde, st�r jo optegnet i Judas Kongers Kr�nike.
30. Rehabeam og Jeroboam l� i Krig med hinanden hele Tiden.
31. S� lagde Rehabeam sig til Hvile hos sine F�dre og blev jordet
hos sine F�dre i Davidsbyen. Hans Moder var en ammonitisk Kvinde
ved Navn Na'ama. Og hans S�n Abija blev Konge i hans Sted.
*11/15 F�rste Kongebog 15
1. I Kong Jeroboams, Nebats S�ns, attende Regerings�r blev Abija
Konge over Juda.
2. Tre �r herskede han i Jerusalem. Hans Moder hed Ma'aka og var en
datter af Absalom.
3. Han vandrede i alle de Synder, hans Fader havde beg�et f�r ham,
og hans Hjerte var ikke helt med HERREN hans Gud som hans Fader
Davids.
4. Men for Davids Skyld lod HERREN hans Gud ham f� en Lampe i
Jerusalem, idet han oph�jede hans S�nner efter ham og lod
Jerusalem best�,
5. fordi David havde gjort, hvad der var ret i HERRENs �jne, og
ikke, s� l�nge han levede, var veget fra noget af, hvad han
havde p�lagt ham, undtagen over for Hetiten Urias.
6. (Rehabeam l� i Krig med Jeroboam, s� l�nge han levede).
7. Hvad der ellers er at fort�lle om Abija, alt, hvad han gjorde,
st�r jo optegnet i Judas Kongers Kr�nike. Abija og Jeroboam l� i
Krig med hinanden.
8. S� lagde Abija sig til Hvile hos sine F�dre, og man jordede ham
i Davidsbyen; og hans S�n Asa blev Konge i hans Sted.
9. I Kong Jeroboam af Israels tyvende Regerings�r blev Asa Konge
over Juda,
10. og han herskede een og fyrretyve �r i Jerusalem. Hans Moder hed
Ma'aka og var en Datter af Absalom.
11. Asa gjorde, hvad der var ret i HERRENs �jne, ligesom hans Fader
David;
12. han jog Mandssk�gerne ud af Landet og fjernede alle
Afgudsbillederne, som hans F�dre havde ladet lave.
13. Han fratog endog sin Moder Ma'aka V�rdigheden som Herskerinde,
fordi hun havde ladet lave et Sk�ndselsbillede til �re for
Asjera; Asa lod hendes Sk�ndselsbillede nedbryde og br�nde i
Kedrons Dal.
14. Vel forsvandt Offerh�jene ikke, men alligevel var Asas Hjerte
helt med HERREN, s� l�nge han levede.
15. Og han bragte sin Faders og sine egne Helliggaver ind i HERRENs
Hus, S�lv, Guld og forskellige Kar.
16. Asa og Kong Basja af Israel l� i Krig med hinanden, s� l�nge de
levede.
17. Kong Basja af Israel drog op imod Juda og bef�stede Rama for at
hindre, at nogen af Kong Asa af Judas Folk drog ud og ind.
18. Da tog Asa alt det S�lv og Guld, der var tilbage i Skatkamrene i
HERRENs Hus og i Kongens Palads, overgav det til sine Folk og
sendte dem til Kong Benhadad af Aram, en S�n af Hezjons S�n
Tabrimmon, som boede i Damaskus, idet han lod sige:
19. "Der best�r en Pagt mellem mig og dig, mellem min Fader og din
Fader; her sender jeg dig en Gave af S�lv og Guld; bryd derfor
din Pagt med Kong Basja af Israel, s� at han n�des til at drage
bort fra mig!"
20. Benhadad gik ind p� Kong Asas Forslag og sendte sine H�rf�rere
mod Israels Byer og indtog Ijjon, Dan, Abel-Bet-Ma'aka og hele
Kinnerot tillige med hele Naftalis Land.
21. Da Basja h�rte det, opgav han at bef�ste Rama og vendte tilbage
til Tirza.
22. Men Kong Asa st�vnede hver eneste Mand i hele Juda sammen, og de
f�rte Stenene og Tr�v�rket bort, som Basja havde brugt ved
Bef�stningen af Rama; dermed bef�stede Kong Asa s� Geba i
Benjamin og Mizpa.
23. Hvad der ellers er at fort�lle om Asa, alle hans Heltegerninger,
alt, hvad han gjorde, og de Byer, han bef�stede, st�r jo
optegnet i Judas Kongers Kr�nike. I �vrig led han i sin Alderdom
af en Sygdom i F�dderne.
24. S� lagde han sig til Hvile hos sine F�dre og blev jordet hos
sine F�dre i sin Fader Davids By; og hans S�n Josafat blev Konge
i hans Sted.
25. Nadab, Jeroboams S�n, blev Konge over Israel i Kong Asa af Judas
andet Regerings�r, og han herskede to �r over Israel.
26. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs �jne, og vandrede i sin
Faders Spor og i de Synder, han havde forledt Israel til.
27. Da stiftede Basja, Ahijas S�n af Issakars Hus, en
Sammensv�rgelse imod ham, og Basja huggede ham ned ved Gibbeton,
der tilh�rte Filisterne, medens Nadab og hele Israel belejrede
Byen.
28. Basja dr�bte ham i Kong Asa af Judas tredje Regerings�r og blev
Konge i hans Sted;
29. nu da han var blevet Konge, lod han hele Jeroboams Hus nedhugge,
idet han ikke sk�nede en eneste Sj�l af Jeroboams Sl�gt, men
udryddede dem efter det Ord, HERREN havde talet ved sin Tjener
Ahija fra Silo,
30. for de Synders Skyld, Jeroboam havde beg�et og forledt Israel
til, for den Kr�nkelse, han havde tilf�jet HERREN, Israels Gud.
31. Hvad der ellers er at fort�lle om Nadab, alt, hvad han gjorde,
st�r jo optegnet i Israels Kongers Kr�nike
32. ( Asa og kong Ba'sja af Israel l� i Krig med hinanden, s� l�nge
de levede.)
33. I Kong Asa af Judas tredje Regerings�r blev Basja, Ahijas S�n,
Konge over hele Israel, og han herskede tre og tyve �r i Tirza.
34. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs �jne, og vandrede i
Jeroboams Spor og de Synder, han havde forledt Israel til.
*11/16 F�rste Kongebog 16
1. Men til Jehu, Hananis S�n, kom HERRENs ord mod Ba'sja s�ledes:
2. "Jeg oph�jede dig af St�vet og gjorde dig til Fyrste over mit
Folk Israel, dog har du vandret i Jeroboams Spor og forledt mit
Folk Israel til Synd, s� de kr�nker mig ved deres Synder;
3. se, derfor vil jeg nu feje Basja og hans Hus bort og g�re det
samme ved dit Hus, som jeg gjorde ved Jeroboams, Nebats S�ns,
Hus;
4. den af Basjas Sl�gt, som d�r i Byen, skal Hundene �de, og den,
som d�r p� Marken, skal Himmelens Fugle �de!"
5. Hvad der ellers er at fort�lle om Ba'sja, hvad han gjorde, og
hans Heltegerninger, st�r jo optegnet i Israels Kongers Kr�nike.
6. S� lagde Ba'sja sig til Hvile hos sine F�dre og blev jordet i
Tirza; og hans S�n Ela blev Konge i hans Sted.
7. Desuden kom HERRENs Ord ved Profeten Jehu, Hananis S�n, mod
Ba'sja og hans Hus b�de p� Grund af alt det, han havde gjort,
som var ondt i HERRENs �jne, idet han kr�nkede ham ved sine
H�nders V�rk og efterlignede Jeroboams Hus, og tillige fordi han
lod dette nedhugge.
8. I Kong Asa af Judas seks og tyvende Regerings�r blev Ela,
Ba'sjas S�n, Konge over Israel, og han herskede to �r i Tirza.
9. S� stiftede en af hans M�nd, Zimri, der var F�rer for den ene
Halvdel af Stridsvognene, en Sammensv�rgelse imod ham; og
engang, da han i Tirza var beruset ved et Drikkelag i sin
Palads�verste Arzas Hus,
10. tr�ngte Zimri ind og slog ham ihjel - i Kong Asa af Judas syv og
tyvende Regerings�r - og blev Konge i hans Sted.
11. Da han var blevet Konge og havde besteget Tronen, lod han hele
Basjas Hus dr�be uden at levne et mandligt V�sen og tillige hans
n�rmeste Sl�gtninge og Venner;
12. s�ledes udryddede Zimri hele Ba'sjas Hus efter det Ord, HERREN
havde talet til Basja ved Profeten Jehu,
13. for alle de Synders Skyld, som Ba'sja og hans S�n Ela havde
beg�et og forledt Israel til, s� at de kr�nkede HERREN, Israels
Gud, ved deres Afguder.
14. Hvad der ellers er af fort�lle om Ela, alt, hvad han gjorde,
st�r jo optegnet i Israels Kongers Kr�nike.
15. I Kong Asa af Judas syv og tyvende Regerings�r blev Zimri Konge,
og han herskede syv Dage i Tirza. H�ren var p� det Tidspunkt ved
at belejre Gibbeton, som tilh�rte Filisterne;
16. og da nu H�ren under Belejringen h�rte, at Zimri havde sfiftet
en Sammensv�rgelse mod Kongen og endda dr�bt ham, udr�bte hele
Israel samme Dag i Lejren Omri, Israels H�rf�rer, til Konge.
17. Derp� hr�d Omri op med hele Israel fra Gibbeton og begyndte at
belejre Tirza;
18. og da Zimri s� at Byen var taget, begav han sig ind i Kongens
Palads og stak det i Brand over sig; s�ledes d�de han
19. for de Synders Skyld, han havde beg�et, idet han gjorde, hvad
der var ondt i HERRENs �jne, og vandrede i Jeroboams Spor og i
de Synder, han havde beg�et, da han forledte Israel til at
synde.
20. Hvad der ellers er at fort�lle om Zimri og den Sammensv�rgelse,
han stiftede, st�r jo optegnet i Israels Kongers Kr�nike.
21. Ved den Tid delte Israels Folk sig, idet den ene Halvdel
slutfede sig fil Tibni, Ginats S�n, og udr�bte ham til Konge,
medens den anden sluttede sig til Omri.
22. Men den Del af Folket, der sluttede sig til Omri, fik Overtaget
over dem, der sluttede sig til Tibni, Ginats S�n, og da Tibni
d�de ved den Tid, blev Omri Konge.
23. I Kong Asa af Judas een og tredivte Regerings�r blev Omri Konge
over Israel, og han herskede tolv �r. F�rst herskede han seks �r
i Tirza;
24. men siden k�bte han Samarias Bjerg af Semer for to Talenter S�lv
og byggede p� Bjerget en By, som han efter Semer, Bjergets Ejer,
kaldte Samaria.
25. Omri gjorde, hvad der var ondt i HERRENs �jne, og handlede endnu
v�rre end alle hans Forg�ngere;
26. han vandrede helt i Jeroboams, Nebats S�ns, Spor og i de Synder,
han havde forledt Israel til, s� at de kr�nkede HERREN, Israels
Gud, ved deres Afguder.
27. Hvad der ellers er at fort�lle om Omri, alt, hvad han gjorde, og
de Heltegerninger, han udf�rte, st�r jo optegnet i Israels
Kongers Kr�nike.
28. S� lagde Omri sig til Hvile hos sine F�dre og blev jordet i
Samaria; og hans S�n Akab blev Konge i hans Sted.
29. Akab, Omris S�n, blev Konge over Israel i Kong Asa af Judas otte
og tredivte Regerings�r, og Akab, Omris S�n, herskede to og tyve
�r over Israel i Samaria.
30. Akab, Omris S�n, gjorde, hvad der var ondt i HERRENs �jne, i
h�jere Grad end alle hans Forg�ngere.
31. Og som om det ikke var nok med, at han vandrede i Jeroboams,
Nebats S�ns, Synder, �gtede han oven i K�bet Jesabel, en Datter
af Zidoniemes Konge Etba'al, og gik hen og dyrkede Ba'al og
tilbad ham.
32. Han rejste Ba'al et Alter i Ba'alstemplet, som han lod bygge i
Samaria.
33. Og Akab lavede Asjerast�tten og gjorde endnu flere Ting, hvorved
han kr�nkede HERREN, Israels Gud, v�rre end de Konger, der havde
hersket f�r ham i Israel. -
34. I hans Dage genopbyggede Beteliten Hiel Jeriko; efter det Ord,
HERREN havde taleted Josua, Nuns S�n, kostede det ham hans
f�rstef�dte Abiram at l�gge Grunden og hans yngste S�n Seguh at
s�tte dens Portfl�je ind.
*11/17 F�rste Kongebog 17
1. Tisjbiten Elias fra Tisjbe i Gilead sagde til Akab: "S� sandt
HERREN, Israels Gud, lever, han, for hvis �syn jeg st�r, i de
kommende �r skal der ikke falde dug eller Regn uden p� mit
udtrykkelige Bud!"
2. Derp� kom HERRENs Ord til ham s�ledes:
3. "G� bort herfra og begiv dig �sterp� og hold dig skjult ved
B�kken Krit �sten for Jordan;
4. du skal drikke af B�kken, og Ravnene har jeg p�lagt at s�rge for
F�de til dig der."
5. Da gik han og gjorde efter HERRENs Ord, han gik hen og tog Bolig
ved B�kken Krit �sten for Jordan;
6. og Ravnene bragte ham Br�d om Morgenen og k�d om Aftenen, og han
drak af B�kken.
7. Men nogen Tid efter t�rrede B�kken ud, eftersom der ingen Regn
faldt i Landet.
8. Da kom HERRENs Ord til ham s�ledes:
9. "Begiv dig til Zarepta, som h�rer til Zidon, og tag Bolig der;
se, jeg har p�lagt en Enke der at s�rge for F�de til dig."
10. S� begav han sig til Zarepta, og da han kom til Byens Port, fik
han �je p� en Enke, som var ved at sanke Br�nde, og r�bte til
hende: "Hent mig lidt Vand i et Kar, for at jeg kan drikke!"
11. Og da hun gik bort for at hente det, r�bte han efter hende: "Tag
ogs� et Stykke Br�d med til mig!"
12. Men hun svarede: "S� sandt HERREN din Gud lever, jeg ejer ikke
Br�d, men kun en H�ndfuld Mel i Krukken og lidt Olie i Dunken;
jeg var nettop ved at sanke et Par Stykker Br�nde for at g� hjem
og tillave det til mig og min S�n; og n�r vi har spist det, m�
vi d�!"
13. Da sagde Elias til hende: "Frygt ikke! G� hjem og g�r, som du
siger; men lav f�rst et lille Br�d deraf til mig og bring mig
det; siden kan du lave noget til dig selv og din S�n!
14. Thi s� siger HERREN, Israels Gud: Melkrukken skal ikke blive
tom, og Olien i Dunken skal ikke slippe op, f�r den Dag HERREN
sender Regn over Jorden!"
15. Da gik hun og gjorde, som Elias sagde; og b�de hun og han og
hendes S�n havde noget at spise en Tid lang.
16. Melkrukken blev ikke tom, og olien i Dunken slap ikke op, efter
det Ord HERREN havde talet ved Elias.
17. Men nogen Tid efter blev Kvindens, Husets Ejerindes, S�n syg, og
hans Sygdom tog heftigt til, s� der til sidst ikke mere var Liv
i ham.
18. Da sagde hun til Elias: "Hvad har jeg med dig at g�re, du Guds
Mand! Er du kommet for at bringe min Synd i Erindring og volde
min S�ns D�d?"
19. Men han svarede hende: "Lad mig f� din S�n!" Og han tog ham fra
hendes Sk�d og bar ham op i Stuen p� Taget, hvor han boede, og
lagde ham p� sin Seng.
20. S� r�bte han til HERREN: "HERRE min Gud, vil du virkelig handle
s� ilde mod den Enke; i hvis Hus jeg er G�st, at du lader hendes
S�n d�?"
21. Derp� strakfe han sig tre Gange hen over Drengen og r�bte til
HERREN: "HERRE min Gud, lad dog Drengens Sj�l vende tilbage!"
22. Og HERREN h�rte Eliass R�st; Drengens Sj�l vendte tilbage, s�
han blev levende.
23. S� tog Elias Drengen og bragte ham fra Stuen p� Taget ned i
Huset og gav hans Moder ham, idet han sagde: "Se, din S�n
lever!"
24. Da sagde Kvinden til Elias: "Nu ved jeg vist, at du er en Guds
Mand, og at HERRENs Ord i din Mund er Sandhed."
*11/18 F�rste Kongebog 18
1. Lang Tid efter, i det tredie �r, kom HERRENs ord s�ledes: "G�
hen og tr�d frem for Akab, s� vil jeg sende Regn over Jorden!"
2. Da gav Elias sig p� Vej for at tr�de frem for Akab. Da
Hungersn�den blev trykkende i Samaria,
3. kaldte Akab Palads�versten Obadja til sig. Obadja var en Mand,
der alvorligt frygtede HERREN,
4. og dengang Jesabel lod HERRENs Profeter udrydde, tog han og
skjulte hundrede Profeter, halvtredsindstyve i een Hule og
halvtredsindstyve i en anden, og s�rgede for Br�d og Vand til
dem.
5. Akab sagde nu til Obadja: "Kom, lad os drage rundt i Landet til
alle Vandkilder og B�kke, om vi mulig kan finde s� meget Gr�s,
at vi kan holde Liv i Hestene og Muldyrene og slippe for at
dr�be noget af Dyrene!"
6. S� delte de Landet, som de skulde gennemvandre, mellem sig,
s�ledes at Akab og Obadja drog hver sin Vej.
7. Medens nu Obadja var undervejs, se, da tr�dte Elias ham i M�de;
Obadja genkendte ham og faldt p� sit Ansigt og sagde: "Er det
dig, min Herre Elias?"
8. Han svarede: "Ja, det er mig! G� hen og sig til din Herre, at
Elias er her!"
9. Men han sagde: "Hvormed har jeg dog syndet, siden du vil give
din Tr�l i Akabs H�nd, for at han kan sl� mig ihjel?
10. S� sandt HERREN din Gud lever, der er ikke et Folk eller Rige,
min Herre ikke har sendt Bud til for at lede efter dig; og blev
der sagt, at du ikke var der, tog han Riget og Folket i Ed p�,
at de ikke havde fundet dig.
11. Og nu siger du, at jeg skal g� hen og sige til min Herre, at
Elias er her!
12. Hvis nu HERRENs �nd, n�r jeg har forladt dig, f�rer dig bort til
et Sted, jeg ikke kender, og jeg kommer og melder det til Akab,
og han ikke finder dig, lader han mig dr�be. Og din Tr�l har dog
frygtet HERREN fra Ungdommen af!
13. Er det ikke kommet min Herre for �re, hvad jeg gjorde, da
Jesabel lod HERRENs Profeter dr�be, hvorledes jeg skjulte
hundrede af HERRENs Profeter, halvtredsindstyve i een Hule og
halvtredsindstyve i en anden, og s�rgede for Br�d og Vand til
dem?
14. Og nu siger du, at jeg skal g� hen og sige til din Herre, at
Elias er her - han lader mig dr�be!"
15. Da sagde Elias: "S� sandt H�rskarers HERRE lever, han, for hvis
�syn jeg st�r, i Dag vil jeg tr�de frem for ham."
16. Obadja gik da Akab i M�de og meldte ham det, og Akab gik Elias i
M�de.
17. Da Akab fik �je p� Elias, sagde han til ham: "Er det dig, du,
som bringer Ulykke over Israel!"
18. Men han svarede: "Det er ikke mig, der har bragt Ulykke over
Israel, men dig og din Faders Hus, fordi I har forladt HERREN og
holder eder til Ba'alerne!
19. Men send nu Bud og kald hele Israel sammen til mig p� Karmels
Bjerg og tillige de 450 Ba'alsprofeter og de 400 Asjeraprofeter,
som spiser ved Jesabels Bord!"
20. Da sendte Akab Bud rundt til alle Israeliterne og samlede
Profeterne p� Karmels Bjerg.
21. Elias tr�dte s� frem for alt Folket og sagde: "Hvor l�nge vil I
blive ved at halte til begge Sider? Er HERREN Gud, s� hold eder
til ham, og er Ba'al Gud, s� hold eder til ham!" Men Folket
svarede ham ikke et Ord.
22. Da sagde Elias til Folket: "Jeg er den eneste af HERRENs
Profeter, der er tilbage, og Ba'als Profeter er 450 Mand;
23. lad os nu f� to unge Tyre; s� skal de v�lge den ene Tyr og hugge
den i Stykker og l�gge den p� Br�ndet, men Ild m� de ikke l�gge
til; den anden vil jeg lave til og l�gge p� Br�ndet, men uden at
t�nde Ild.
24. S� skal I p�kalde eders Guds Navn, og jeg vil p�kalde HERRENs
Navn; den Gud, der svarer med Ild, han er Gud!" Alt Folket
sagde: "Det Forslag er godt!"
25. Derp� sagde Elias til Ba'als Profefer: "V�lg eder den ene Tyr og
lav den til f�rst, thi I er de mange, og p�kald s� eders Guds
Navn, men I m� ikke t�nde Ild!"
26. S� tog de Tyren og lavede den til og p�kaldte Ba'als Navn fra
Morgen til Middag, idet de r�bte: "H�r os, Ba'al!" Men ikke en
Lyd h�rtes, der var ingen, som svarede; og de dansede haltende
omkring det Alter, de havde opf�rt.
27. Men da det var blevet Middag, h�nede Elias dem og sagde: "I m�
r�be h�jt, thi han er jo en Gud! Han er vel faldet i Tanker
eller g�et afsides eller rejst bort, eller han er faldet i S�vn
og m� f�rst v�gne!"
28. Da r�bte de h�jt, og som de havde for Skik, s�rede de deres
Legemer med Sv�rd og Spyd, til Blodet fl�d ned ad dem.
29. Og da det var over Middag, begyndte de at rase, og det varede
lige til hen imod Afgr�deofferets Tid, men ikke en Lyd h�rtes,
ingen svarede, og ingen agtede derp�.
30. Da sagde Elias til alt Folket: "Kom hen til mig!" Og da alt
Folket var kommet hen til ham, satte han HERRENs nedbrudte Alter
i Stand.
31. Elias tog tolv Sten, svarende til Tallet p� Jakobs S�nners
Stammer, han, til hvem HERRENs Ord l�d: "Israel skal dit Navn!"
32. Og af disse Sten byggede han et Alter i HERRENs Navn og gravede
rundt om Alteret en Rende p� omtrent to Sea Land.
33. Derp� lagde han Br�ndet tilrette, huggede Tyren i Stykker og
lagde den p� Br�ndet.
34. S� sagde han: "Fyld fire Krukker med Vand og h�ld det ud over
Br�ndofferet og Br�ndet!" Og da de havde gjort det, sagde han:
"Een Gang til!" Og da de havde gjort det anden Gang, sagde han:
"Een Gang til!" Og de gjorde det endnu en Gang.
35. Det drev af Vand rundt om Alteret, ogs� Renden fik han fyldt med
Vand.
36. Men ved Afgr�deofferets Tid tr�dte Profeten Elias frem og sagde:
"HERRE, Abrahams, Isaks og Israels Gud! Lad det kendes i Dag, at
dut er Gud i Israel og jeg din Tjener, og at jeg har gjort alt
dette p� dit Ord!
37. H�r mig, HERRE, h�r mig, for at dette Folk m� kende, at du HERRE
er Gud, og at du atter drager deres Hjerte til dig"
38. Da for HERRENs Ild ned og fort�rede Br�ndofferet og Br�ndet og
Stenene og Jorden; endog Vandet i Renden slikkede den bort.
39. Da alt Folket s� det, faldt de p� deres Ansigt og r�bte: "HERREN
er Gud, HERREN er Gud!"
40. Men Elias sagde til dem: "Grib Ba'als Profeter, lad ingen af dem
slippe bort!" Og de greb dem, og Elias f�rte dem ned til
Kisjonb�kken og dr�bte dem der.
41. Derp� sagde Elias til Akab: "G� op og spis og drik, thi der
h�res Susen af Regn."
42. Da gik Akab op for at spise og drikke; men Elias gik op p�
Karmels Top og b�jede sig til Jorden med Ansigtet mellem Kn�ene.
43. S� sagde han til sin Tjener: "G� op og se ud over Havet!" Og han
gik op og s� ud, men sagde: "Der er intet!" Syv Gange sagde han
til ham: "G� derop igen!" Og syv Gange vendte Tjeneren tilbage.
44. Men syvende Gang sagde han: "Nu stiger der en lille Sky op af
Havet, s� stor som en Mands H�nd!" Da sagde Elias: "G� hen og
sig til Akab: Sp�nd for og k�r hjem, at du ikke skal blive
opholdt af Regnen!"
45. Et �jeblik efter var Himmelen sort af Stormskyer, og der faldt
en voldsom Regn. Akab steg til Vogns og k�rte til Jizre'el;
46. men HERRENs H�nd kom over Elias, s� han omgjordede sine L�nder
og l�b foran Akab lige til Jizre'el.
*11/19 F�rste Kongebog 19
1. Akab fortalte nu Jesabel alt, hvad Elias havde gjort, og
hvorledes han havde ihjelsl�et alle Profeterne med Sv�rd,
2. og Jesabel sendte et Sendebud til Elias og lod sige: "Guderne
ramme mig b�de med det ene og det andet, om jeg ikke i Morgen
ved denne Tid handler med dit Liv, som der er handlet med
deres!"
3. Da blev han bange, stod op og drog bort for at redde sit
Liv. Han kom da til Be'ersjeba i Juda. Der lod han sin Tjener
blive
4. og vandrede selv en Dagsrejse ud i �rkenen og satte sig under en
Gyvelbusk og �nskede sig D�den, idet han sagde: "Nu er det nok,
HERRE; tag mit Liv, thi jeg er ikke bedre end mine F�dre!"
5. S� lagde han sig til at sove under en Gyvelbusk. Og se, en Engel
r�rte ved ham og sagde: "St� op og spis!"
6. Og da han s� sig om, se, da l� der, hvor hans Hoved havde
hvilet, et ristet Br�d, og der stod en Krukke Vand; og han
spiste og drak og lagde sig igen.
7. Men HERRENs Engel kom atter og r�rte ved ham og sagde: "St� op
og spis, ellers bliver Vejen dig for lang!"
8. Da stod han op og spiste og drak; og styrket af dette M�ltid
vandrede han i fyrretyve Dage og fyrretyve N�tter lige til Guds
Bjerg Horeb.
9. Der gik han ind i en Hule og overnattede. Da l�d HERRENs Ord til
ham: "Hvad er du her efter, Elias?"
10. Han svarede: "Jeg har v�ret fuld af Nidk�rhed for HERREN,
H�rskarers Gud, fordi Israeliterne har forladt din Pagt; dine
Altre har de nedbrudt, og dine Profeter har de ihjelsl�et med
Sv�rd! Jeg alene er tilbage, og nu st�r de mig efter Livet!"
11. Da sagde han: "G� ud og stil dig p� Bjerget for HERRENs �syn!"
Og se, HERREN gik forbi, og et stort og st�rkt Vejr, der
s�nderrev Bjerge og spr�ngte Klipper, gik foran HERREN, men
HERREN var ikke i Vejret. Efter Vejret kom der et Jordsk�lv, men
HERREN var ikke i Jordsk�lvet.
12. Efter Jordsk�lvet kom der Ild, men HERREN var ikke i Ilden. Men
efter Ilden kom der en stille, sagte Susen,
13. og da Elias h�rte den, hyllede han sit Hoved i sin Kappe og gik
ud og stillede sig ved Indgangen til Hulen; og se, en R�st l�d
til ham: "Hvad er du her efter Elias?"
14. Han svarede: "Jeg har v�ret fuld af Nidk�rhed for HERREN,
H�rskarers Gud, fordi Israeliterne har forladt din Pagt; dine
Altre har de nedbrudt, og dine Profeter har de ihjelsl�et med
Sv�rd! Jeg alene er tilbage, og nu st�r de mig efter Livet!"
15. Da sagde HERREN til ham: "Vend tilbage ad den Vej, du kom, og g�
til �rkenen ved Damaskus; g� s� hen og salv Hazael til Konge
over Aram,
16. salv Jehu, Nimsjis S�n, til Konge over Israel og salv Elisa,
Sjafats S�n, fra Abel Mehola til Profet i dit Sted!
17. Den, der undslipper Hazaels Sv�rd, skal Jehu dr�be, og den, der
undslipper Jehus Sv�rd, skal Elisa dr�be.
18. Jeg vil lade syv Tusinde blive tilbage i Israel, hvert Kn�, der
ikke har b�jet sig for Ba'al, og hver Mund, der ikke har kysset
ham."
19. S� gik han derfra; og han traf Elisa, Sjafats S�n, i F�rd med at
pl�je; tolv Spand Okser havde han foran sig, og selv var han ved
det tolvte. Da nu Elias gik forbi ham, kastede han sin Kappe
over ham.
20. S� forlod han Okserne og l�b efter Elias og sagde: "Lad mig
f�rst kysse min Fader og min Moder, s� vil jeg f�lge dig!" Han
svarede: "G� kun tilbage, thi hvad er det ikke, jeg har gjort
ved dig!"
21. Da forlod han ham og vendte tilbage; s� tog han og slagtede
Oksespandet, kogte Okserne ved Stavt�jet og gav Folkene dem at
spise; derp� br�d han op og fulgte Elias og gik ham til H�nde.
*11/20 F�rste Kongebog 20
1. Kong Benhadad af Aram samlede hele sin H�r, og to og tredive
Konger fulgte ham med Heste og Stridsvogne; og han drog op og
indesluttede Samaria og belejrede det.
2. Han sendte nu Sendebud ind i Byen til Kong Akab af Israel
3. og lod sige til ham: "S�ledes siger Benhadad: Dit S�lv og Guld
er mit, men dine Hustruer og b�rn kan du beholde!"
4. Israels Konge lod svare: "Som du byder, Herre Konge! Jeg og alt,
hvad mit er, tilh�rer dig."
5. Men Sendebudene vendte tilbage og sagde: "S�ledes siger Benha
dad: Jeg sendte Bud til dig og lod sige: Dit S�lv og Guld og
dine Hustruer og B�rn skal du give mig!
6. S� sender jeg da i Morgen ved denne Tid mine Folk til dig, og de
skal gennems�ge dit Hus og dine Folks Huse og tilvende sig og
tage alt, hvad de lyster!"
7. Da lod Israels Konge alle Landets �ldste kalde og sagde: "Der
ser I, at Manden har ondt i Sinde, thi nu sender han Bud til mig
om mine Hustruer og B�rn, og mit S�lv og Guld havde jeg ikke
n�gtet ham!"
8. Alle de �ldste og alt Folket svarede ham: "H�r ham ikke; du m�
ikke give efter!"
9. Da sagde han til Benhadads Sendebud: "Sig til min Herre Kongen:
Alt, hvad du f�rste Gang kr�vede af din Tr�l, vil jeg g�re, men
dette Krav kan jeg ikke opfylde!" Med det Svar vendte
Sendebudene tilbage.
10. Da sendte Benhadad Bud til ham og lod sige: "Guderne ramme mig
b�de med det ene og det andet, om St�vet i Samaria forsl�r til
at fylde H�nderne p� alle de Krigere, der f�lger mig!"
11. Men Israels Konge lod svare: "Sig s�ledes: Den, der sp�nder
B�ltet, skal ikke rose sig som den, der l�ser det!"
12. Benhadad modtog Svaret, just som han sad og drak sammen med
Kongerne i L�vhytterne; da sagde han til sine Folk: "Til Storm!"
Og de gjorde sig rede til at storme Byen.
13. Men en Profet tr�dte hen til Kong Akab af Israel og sagde: "S�
siger HERREN: Ser du hele den v�ldige Menneskem�ngde der? Se,
jeg giver den i Dag i din H�nd, og du skal kende, at jeg er
HERREN!"
14. Akab spurgte: "Ved hvem?" Han svarede: "S� siger HERREN: Ved
Fogedernes Folk!" Derp� spurgte han: "Hvem skal �bne Kampen?"
Han svarede: "Du!"
15. S� m�nstrede han Fogedernes Folk, og de var 232; derefter
m�nstrede han hele H�ren, alle Israeliterne, 7000 Mand.
16. Og ved Middagstid gjorde de et Udfald, just som Benhadad og de
to og tredive Konger, der fulgte ham, sad og drak i L�vhytterne.
17. F�rst rykkede Fogedernes Folk ud. Man sendte da Bud til Benhadad
og meldte: "Der rykker M�nd ud fra Samaria!"
18. Da sagde han: "Hvad enten de rykker ud for at f� Fred eller for
at k�mpe, s� grib dem levende!"
19. Da Fogedernes Folk og H�ren, som fulgte efter, var rykket ud fra
Byen,
20. huggede de ned for Fode, s� at Aram�erne tog Flugten; og
Israeliterne satte efter dem. Men Kong Benhadad af Aram undslap
til Hest sammen med nogle Ryttere.
21. Da rykkede Israels Konge ud og gjorde Hestene og Vognene til
Bytte, og han tilf�jede Aram�erne et stort Nederlag.
22. Men Profeten tr�dte hen til Israels Konge og sagde til ham: "Tag
dig sammen og se vel til, hvad du vil g�re, thi n�ste �r drager
Arams Konge op imod dig igen!"
23. Men Aram�erkongens Folk sagde til ham: "Deres Gud er en
Bjerggud, derfor blev de os for st�rke; men lad os se, om vi
ikke kan blive de st�rkeste, n�r vi angriber dem p�
Slettelandet!
24. S�ledes skal du g�re: Afs�t alle Kongerne, s�t Statholdere i
deres Sted
25. og stil lige s� stor en H�r p� Benene som den, du mistede, og
lige s� mange Heste og Vogne som f�r! N�r vi s� k�mper med dem
p� Slettelandet, sandelig, om vi ikke bliver de st�rkeste!" Og
han fulgte deres R�d og handlede derefter.
26. N�ste �r m�nstrede Benha dad Aram�eme og drog op til Atek for at
k�mpe med Israel.
27. Ogs� Israeliterne blev m�nstret og forsynede sig med
Levnedsmidler, hvorefter de rykkede dem i M�de og lejrede sig
lige over for dem som to sm� Gedehjorde, medens Aram�erne
oversv�mmede Landet.
28. Da tr�dte en Guds Mand hen til Israels Konge og sagde: "S� siger
HERREN: Fordi Aram�erne siger: HERREN er en Bjerggud og ikke en
Dalgud! vil jeg give hele den v�ldige Menneskem�ngde der i din
H�nd, og I skal kende, at jeg er HERREN!"
29. De l� nu lejret over for hinanden i syv Dage, men Syvendedagen
kom det til Kamp, og Israeliterne huggede Aram�erne ned, 100.000
Mand Fodfolk p� een Dag.
30. De, der blev tilovers, flygtede til Byen Afek, men Muren
styrtede ned over dem, der var tilbage, 27000 Mand. Benhadad
flygtede ind i Byen, hvor han l�b fra Kammer til Kammer.
31. Da sagde hans Folk til ham: Vi har h�rt, at Kongerne over
Israels Hus er n�dige Konger; lad os binde S�k om L�nderne og
Reb om Hovederne og g� ud til Israels Konge, m�ske han da vil
sk�ne dit Liv!"
32. S� bandt de S�k om L�ndeme og Reb om Hovederne og kom til
Israels Konge og sagde: "Din Tr�l Benhadad siger: Lad mig leve!"
Han svarede: "Er han endnu i Live? Han er min Broder!"
33. Det tog M�ndene for et godt Varsel. og de tog ham straks p�
Ordet, idet de sagde: "Benhadad er din Broder!" Da sagde han:
"G� hen og hent ham!" S� gik Benhadad ud til ham, og han tog ham
op i Vognen til sig.
34. Benhadad sagde nu til ham: "De Byer, min Fader fratog din Fader,
vil jeg give tilbage, og du m� bygge dig Gader i Damaskus, lige
som min Fader gjorde i Samaria! P� disse Vilk�r give du mig
fri!" Og han sluttede Pagt med ham og lod ham g�.
35. Men en af Profets�nnerne sagde med HERRENs Ord til sin F�lle:
"Sl� mig!" Men han v�grede sig derved.
36. Da sagde han til ham: "Fordi du ikke har adlydt HERRENs
Ord. skal en L�ve dr�be dig, n�r du g�r bort fra mig!" Og da han
gik bort fra ham, traf en L�ve p� ham og dr�bte ham.
37. S� traf Profets�nnen en anden og sagde til ham: "Sl� mig!" Og
den anden slog ham og s�rede ham.
38. S� gik Profeten hen og stillede sig p� den Vej, Kongen kom, og
gjorde sig ukendelig med et Bind for �jnene.
39. Da Kongen kom forbi, r�bte han til ham: "Din Tr�l var draget med
i Kampen; da kom en hen til mig med en Mand og sagde: Vogt den
Mand vel! Slipper han bort, skal du svare for hans Liv med dit
eget Liv eller b�de en Talent S�lv!
40. Men din Tr�l var optaget snart her, snart der, og borte var
han." Da sagde Israels Konge til ham: "Det er din Dom, du har
selv f�ldet den!"
41. S� tog han hurtig Bindet fra �jnene, og Israels Konge genkendte
ham som en af Ptofeterne.
42. Og han sagde til ham: "S� siger HERREN: Fordi du gav Slip p� den
Mand, der var hjemfaldet til mit Band, skal du svare for hans
Liv med dit eget Liv og for hans Folk med dit eget Folk!"
43. Da drog Israels Konge hjem, misforn�jet og ilde til Mode, og han
kom til Samaria.
*11/21 F�rste Kongebog 21
1. Derefter h�ndte f�lgende. Jizrae'eliten Nabot havde en Ving�rd i
Jizre'el lige ved Kong Akab af Samarias Palads.
2. Akab sagde til Nabot: "Overlad mig din Ving�rd, for at jeg kan
f� den til K�kkenhave; den ligger jo lige ved mit Palads; jeg
vil give dig en bedre Ving�rd i Bytte eller betale dig, hvad den
er v�rd, i rede Penge, om du foretr�kker det."
3. Men Nabot svarede Akab: "HERREN bevare mig fra at overlade dig
mine F�dres Arvelod!"
4. S� gik Akab hjem, misforn�jet og ilde til Mode over det Svar,
Jizre'eliten Nabot havde givet ham: "Jeg vil ikke overlade dig
mine F�dres Arvelod!" Og han lagde sig til Sengs, vendte sit
Ansigt bort og spiste ikke.
5. Da kom hans Hustru Jesabel ind og sagde til ham: "Hvorfor er du
s� misforn�jet, og hvorfor spiser du ikke?"
6. Han svarede hende: "Jo, jeg sagde til Jizreeliten Nabot: Overlad
mig din Ving�rd for rede Penge, eller mod at jeg giver dig en
anden Ving�rd i Bytte, om du hellere vil det! Men han svarede:
Jeg vil ikke overlade dig min Ving�rd!"
7. Da sagde hans Hustru Jesabel til ham: "Er det dig, der for Tiden
er Konge i Israel? St� op, spis og v�r ved godt Mod, jeg skal
skaffe dig Jizre'eliten Nabots Ving�rd!"
8. Derp� skrev hun et Brev i Akabs Navn, satte hans Segl under og
sendte det til de �ldste og de fornemme i Nabots By, dem, han
boede imellem.
9. I Brevet havde hun skrevet: "Udr�b en Fastedag og s�t Nabot
�verst blandt Folket
10. og lige over for ham to Niddinger, som kan vidne imod ham og
sige: Du har forbandet Gud og Kongen! Og f�r ham s� ud og sten
ham til D�de!"
11. Hans Bysb�rn, de �ldste og de fornemme, som boede i hans By,
gjorde nu, som Jesabel havde sendt Bud til dem om, s�ledes som
der stod i Brevet, hun havde sendt dem;
12. de udr�bte en Fastedag og satte Nabot �verst blandt Folket;
13. og de to Niddinger kom og satte sig lige over for ham og vidnede
imod ham i Folkets P�h�r og sagde: "Nabot har forbandet Gud og
Kongen!" Og derp� f�rte de ham uden for Byen og stenede ham til
D�de.
14. S� sendte de Jesabel det Bud: "Nabot er stenet til D�de!"
15. Og da Jesabel h�rte, at Nabot var stenet til D�de, sagde hun til
Akab: "St� op og tag Jizre'eliten Nabots Ving�rd, som han
v�grede sig ved at s�lge dig, i Besiddelse, thi Nabot lever ikke
mere, han er d�d!"
16. S� snart Akab h�rte, at Nabot var d�d, rejste han sig og gik ned
til Jizre'eliten Nabots Ving�rd for at tage den i Besiddelse.
17. Men HERRENs Ord kom til Tisjbiten Elias s�ledes:
18. "St� op, g� Akab, Israels Konge i Samaria, i M�de; han er just i
Nabots Ving�rd, som han er g�et ned at tage i Besiddelse.
19. Og tal s�ledes til ham: S� siger HERREN: Har du myrdet og
allerede tiltr�dt Arven? Sig fremdeles til ham: S� siger HERREN:
P� samme Sted, Hundene slikkede Nabots Blod, skal de ogs� slikke
dit!"
20. Da sagde Akab til Elias: "Har du fundet mig, min Fjende?" Og han
svarede: "Ja, jeg har fundet dig! Fordi du har solgt dig selv
til at g�re, hvad der er ondt i HERRENs �jne,
21. se, derfor vil jeg bringe Ulykke over dig og feje dig bort og
udrydde hvert mandligt V�sen, store og sm�, af Akabs Sl�gt, i
Israel;
22. jeg vil handle med dit Hus som med Jeroboams, Nebats S�ns, Hus
og Basjas, Abijas S�ns, Hus for den Kr�nkelse, du har �vet, og
fordi du har forledt Israel til Synd.
23. Men ogs� om Jesabel har HERREN talet og sagt: Hundene skal �de
Jesabel p� Jizre'els Mark!
24. Den af Akabs Sl�gt, der d�r i Byen, skal Hundene �de, og den,
der d�r p� Marken, skal Himmelens Fugle �de!"
25. Aldrig har der v�ret nogen der som Akab solgte sig selv til at
g�re, hvad der er ondt i HERRENs �jne, fordi hans Hustru Jesabel
forledte ham dertil;
26. han handlede s�re vederstyggeligt, idet han boldt sig til
Afgudsbillederne ganske som Amoriterne, dem, HERREN drev bort
foran Israeliterne.
27. Da Akab h�rte de Ord, s�nderrev han sine Kl�der og bandt S�k om
sin bare Krop og fastede, og han sov i S�k og gik sagtelig om.
28. Da kom HERRENs Ord til Tisjbiten Elias s�ledes:.
29. "Har du set, hvorledes Akab ydmyger sig for mig? Fordi han
ydmyger sig for mig, vil jeg ikke lade Ulykken komme i hans
Dage; i hans S�ns Dage vil jeg lade Ulykken komme over hans
Hus!"
*11/22 F�rste Kongebog 22
1. De holdt sig nu rolige i tre �r, der var ikke Krig mellem Aram
og Israel.
2. Og i det tredje �r drog Kong Josafat af Juda ned til Israels
Konge.
3. Da sagde Israels Konge til sine Folk: "I ved jo, at Ramot i
Gilead h�rer os til, og dog r�rer vi os ikke for at tage det fra
Arams Konge!"
4. Og han sagde til Josafat: "Vil du drage med i Krig mod Ramot i
Gilead?" Josafat svarede Israels Konge: "Jeg som du, mit Folk
som dit, mine Heste som dine!"
5. Josafat sagde fremdeles til Israels Konge: "Sp�rg dog f�rst om,
hvad HERREN siger!"
6. Da lod Israels Konge Profeterne kalde sammen, henved 400 Mand,
og spurgte dem: "Skal jeg drage i Krig mod Ramot i Gilead, eller
skal jeg lade v�re?" De svarede: "Drag derop, s� skal HERREN
give det i Kongens H�nd!"
7. Men Josafat spurgte: "Er her ikke endnu een af HERRENs Profe
ter, vi kan sp�rge?
8. Israels Konge svarede: "Her er endnu en Mand, ved hvem vi kan
r�dsp�rge HERREN; men jeg hader ham, fordi han aldrig sp�r mig
godt, kun ondt; det er Mika, Jimlas S�n." Men Josafat sagde:
S�ledes m� Kongen ikke tale!"
9. Da kaldte Israels Konge p� en Hofmand og sagde: "Hent hurtig
Mika, Jimlas S�n!"
10. Imidlertid sad Israels Konge og Kong Josafat af Juda, if�rt
deres Skrud, hver p� sin Trone i Samarias Port�bning, og alle
Profeterne sp�ede foran dem.
11. Da lavede Zidkija, Kena'anas S�n, sig Horn af Jern og sagde: "S�
siger HERREN: Med s�danne skal du st�de Aram�erne ned, til de er
tilintetgjort!
12. Og alle Profeterne sp�ede det samme og sagde: "Drag op mod Ramot
i Gilead, s� skal Lykken f�lge dig, og HERREN vil give det i
Kongens H�nd!"
13. Men Budet, der var g�et efter Mika, sagde til ham: Se,
Profeterne har alle som een givet Kongen gunstigt Svar. Tal du
nu som de og giv gunstigt Svar!
14. Men Mika svarede: "S� sandt HERREN lever: Hvad HERREN siger mig,
det vil jeg tale!
15. Da han kom til Kongen, spurgte denne ham: "Mika, skal vi drage i
Krig mod Ramot i Gilead, eller skal vi lade v�re?" Da svarede
han: "Drag derop, s� skal Lykken f�lge dig, og HERREN vil give
det i Kongens H�nd!"
16. Men Kongen sagde til ham: "Hvor mange Gange skal jeg besv�re
dig, at du ikke siger mig andet end Sandheden i HERRENs Navn?"
17. Da sagde han: Jeg s� hele Israel spredt p� Bjergene som en Hjord
uden Hyrd: og HERREN sagde: De Folk har ingen Herre, lad dem
vende tilbage i Fred, hver til sit!
18. Israels Konge sagde da til Josafat: "Sagde jeg dig ikke, at han
aldrig sp�r mig godt, kun ondt!
19. Da sagde Mika: "S� h�r da HERRENs Ord! Jeg s� HERREN sidde p�
sin Trone og hele Himmelens H�r st� til h�jre og venstre for
ham;
20. og HERREN sagde: Hvem vil d�re Akab, s� han drager op og falder
ved Ramot i Gilead? En sagde nu eet, en anden et andet;
21. men s� tr�dte en �nd frem og stillede sig foran HERREN og sagde:
Jeg vil d�re ham! HERREN spurgte ham: Hvorledes?
22. Han svarede: Jeg vil g� hen og blive en L�gnens �nd i alle hans
Profefers Mund! Da sagde HERREN: Ja, du kan d�re ham; g� hen og
g�r det!
23. Se, s�ledes har HERREN lagt en L�gnens �nd i alle disse dine
Profeters Mund, thi HERREN har ondt i Sinde imod dig!"
24. Da tr�dte Zidkija, Kena'as S�n, frem og slog Mika p� kinden og,
sagde: "Ad hvilken Vej skulde HERRENs �nd have forladt mig for
at tale til dig?"
25. Men Mika sagde: "Det skal du f� at se, den Dag du flygter fra
Kammer til Kammer for at skjule dig!"
26. S� sagde Israels Konge: "Tag Mika og bring ham tilbage til Amon,
Byens �verste, og Konges�nnen Joasj
27. og sig: S�leds siger Kongen: Kast denne Mand i F�ngsel og s�t
ham p� Tr�ngselsbr�d og Tr�ngselsvand, indtil jeg kommer uskadt
tilbage!"
28. Men Mika sagde: "Kommer du uskadt tilbage, s� har HERREN ikke
talet ved mig!" Og han sagde: "H�r, alle I Folkeslag!"
29. S� drog Israels Konge og Kong Josafat af Juda op mod Ramot i
Gilead.
30. Og Israels Konge sagde til Josafat: "Jeg vil forkl�de mig, f�r
jeg drager i Kampen; men tag du dine egne Kl�der p�!" Og Israels
Konge forkl�dte sig og drog s� i Kampen.
31. Men Arams Konge havde givet sine to og tredive Vognstyrere den
Befaling: "I m� ikke angribe nogen, v�re sig h�j eller lav, uden
Israels Konge alene!"
32. Da nu Vognstyrerne fik �je p� Josafat, t�nkte de: "Det er
sikkert Israels Konge!" Og de rettede deres Angreb mod ham. Da
gav Josafat sig til at r�be;
33. og da Vognstyrene opdagede, at det ikke var Israels konge, trak
de sig bort fra ham.
34. Men en Mand, der sk�d en Pil af p� Lykke og Fromme, ramte
Israels Konge mellem Remmene og Brynjen. Da sagde han til sin
Vognstyrer: "Vend og f�r mig ud af Slaget, thi jeg er s�ret!"
35. Men Kampen blev h�rdere og h�rdere den Dag, og Kongen holdt sig
oprejst i sin Vogn over for Aram�erne til Aften, sk�nt Blodet
fra S�ret fl�d ned i Bunden at Vognen; men om Aftenen d�de han.
36. Da Solen gik ned, gik det R�b gennem Lejren: "Enhver drage hjem
til sin By og sit Land,
37. thi Kongen er d�d!" S� kom de til Samaria, og de jordede Kongen
der.
38. Og da man skyllede Vognen ved Samarias Dam, slikkede Hundene
hans Blod, og Sk�gerne badede sig deri efter det Ord, HERREN
havde talet.
39. Hvad der ellers er at fort�lle om Akab, alt, hvad han gjorde,
Elfenbenshuset, han lod opf�re, og alle de Byer, han bef�stede,
st�r jo optegnet i Israels Kongers Kr�nike.
40. S� lagde Akab sig til Hvile hos sine F�dre; og hans S�n Ahazja
blev Konge i hans Sted.
41. Josafat, Asas S�n, blev Konge over Juda i Kong Akab af Israels
fjerde Regerings�r.
42. Josafat var fem og tredive �r gammel, da han blev Konge, og han
herskede fem og tyve �r i Jerusalem. Hans Moder hed Azuba og var
en Datter af Sjilhi.
43. Han vandrede n�je i sin Fader Asas Spor og veg ikke derfra, idet
han gjorde, hvad der var ret i HERRENs �jne.
44. Kun blev Offerh�jene ikke fjernet, og Folket blev ved at ofre og
t�nde Offerild p� H�jene.
45. Og Josafat havde Fred med Israels Konge.
46. Hvad der ellers er at fort�lle om Josafat, de Heltegerninger,
han udf�rte, og de Krige, han f�rte, st�r jo optegnet i Judas
Kongers Kr�nike.
47. De sidste af Mandssk�gerne, som var tilbage fra hans Fader Asas
Tid, udryddede han af Landet.
48. P� den Tid var der ingen Konge i Edom.
49. Kong Josafats Statholder byggede et Tarsisskib til Fart p� Ofir
efter Guld; men der kom intet ud af det, da Skibet gik under ved
Ezjongeber.
50. Da foreslog Ahazja, Akabs S�n, Josafat at lade sine Folk sejle
med hans; men Josafat afslog det.
51. S� lagde Josafat sig til Hvile hos sine F�dre og blev jordet hos
sine F�dre i sin Fader Davids By og hans S�n Joram blev Konge i
hans Sted.
52. Ahazja, Akabs S�n, blev Konge over Israel i Samaria i Kong
Josafat af Judas syttende Regerings�r, og han herskede to �r
over Israel.
53. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs �jne, og vandrede i sin
Faders og sin Moders Spor og i Jeroboams, Nebats S�ns, Spor,
han, som forledte Israel til at synde.
54. Han dyrkede Ba'al og tilbad ham og kr�nkede HERREN, Israels Gud,
n�jagtigt som hans Fader havde gjort.
*12/ Anden Kongebog
*12/01 Anden Kongebog 1
1. Efter Alkahs D�d faldt Moab fra Israel.
2. Og Ahazja faldt ud gennem Vinduesgitteret for sin Stue p� Taget
i Samaria og blev syg; da sendte han Sendebud af Sted og sagde
til dem: "G� hen og sp�rg Ekrons Gud Ba'al-Zebub, om jeg kommer
mig af min Sygdom!"
3. Men HERRENs Engel sagde til Tisjbiten Elias: "G� Sendebudene fra
Samarias Konge i M�de og sig til dem: Mon det er, fordi der
ingen Gud er i Israel, at I drager hen for at r�dsp�rge Ekrons
Gud Ba'al-Zebub?
4. Derfor, s� siger HERREN: Det Leje, du steg op p�, kommer du ikke
ned fra, thi du skal d�!" Dermed gik Elias bort.
5. Da Sendebudene kom tilbage til ham, spurgte han dem: "Hvorfor
kommer I tilbage?"
6. De svarede: "En Mand kom os i M�de og sagde til os: Vend tilbage
til Kongen, som har sendt eder, og sig: S� siger HERREN: Mon det
er, fordi der ingen Gud er i Israel, at du sender Bud for at
r�dsp�rge Ekrons Gud Ba'al-Zebub? Derfor: Det Leje, du steg op
p�, kommer du ikke ned fra, thi du skal d�!"
7. Han spurgte dem da: "Hvorledes s� den Mand ud, som kom eder i
M�de og sagde disse Ord til eder?"
8. De svarede: "Det var en Mand i en l�dden Kappe med et L�derb�lte
om L�nderne." Da sagde han: "Det er Tisjbiten Elias."
9. Derp� sendte han en Halvhundredf�rer med hans halvtredsindstyve
Mand ud efter ham; og da han kom op til ham p� Bjergets Top,
hvor han sad, sagde han til ham: "Du Guds Mand! Kongen byder:
Kom ned!"
10. Men Elias svarede Halvhundredf�reren: "Er jeg en Guds Mand, s�
fare Ild ned fra Himmelen og fort�re dig og dine
halvtredsindstyve Mand!" Da for Ild ned fra Himmelen og
fort�rede ham og hans halvtredsindstyve Mand.
11. Atter sendte Kongen en Halvhundredf�rer med hans
halvtredsindstyve Mand ud efter ham; og da han kom derop, sagde
han til ham: "Du Guds Mand! S�ledes siger Kongen: Kom straks
ned!"
12. Men Elias svarede ham: "Er jeg en Guds Mand, s� fare Ild ned fra
Himmelen og fort�re dig og dine halvtredsindstyve Mand!" Da for
Guds Ild ned fra Himmelen og fort�rede ham og hans
halvtredsindstyve Mand.
13. Atter sendte Kongen en Halvhundredf�rer ud efter ham: men da den
tredje Halvhundredf�rer kom derop, kastede han sig p� Kn� for
Elias, b�nfaldt ham og sagde: "du Guds Mand! Lad dog mit og
disse dine halvtredsindstyve Tr�lles Liv v�re dyrebarl i dine
�jne!
14. Se, Ild for ned fra Himmelen og fort�rede de to f�rste
Halvhundredf�rere og deres halvtredsindstyve Mand, men lad nu
mit Liv v�re dyrebart i dine �jne!"
15. Da sagde HERRENs Engel til Elias: "G� ned med ham, frygt ikke
for ham!" S� gik han ned med ham og fulgte ham til Kongen.
16. Og han sagde til Kongen: "S� siger HERREN: Fordi du har sendt
Sendebud hen at r�dsp�rge Ekrons Gud Ba'al-Zebub - men det er,
fordi der ingen Gud er i Israel, du kunde r�dsp�rge? - derfor:
Det Leje, du steg op p�, kommer du ikke ned fra, thi du skal
d�!"
17. Og han d�de efter det HERRENs Ord, som Elias havde talt. Og hans
Broder Joram blev Konge i hans Sted i Josafats S�ns, Kong Joram
af Judas, andet Regerings�r; thi han havde ingen S�n.
18. Hvad der ellers er at fort�lle om Ahazja, hvad han udf�rte, st�r
jo optegnet i Israels Kongers Kr�nike.
*12/02 Anden Kongebog 2
1. Dengang HERREN ville lade Elias fare op til Himmelen i et
Stormvejr, gik Elias fra Gilgal.
2. Og Elias sagde til Elisa: "Bliv her, thi HERREN vil have mig til
Betel!" Men Elisa svarede: "S� sandt HERREN lever, og s� sandt
du lever, jeg g�r ikke fra dig!" De gik da ned til Betel.
3. S� kom Profets�nnerne i Betel ud til Elisa og sagde til ham:
"Ved du, at HERREN i dag vil tage din Herre bort fra dig?" Han
svarede: "Ja, jeg ved det, ti kun stille!"
4. Derp� sagde Elias til ham: "Bliv her, Elisa, thi HERREN vil have
mig til Jeriko!" Men han svarede: "S� sandt HERREN lever, og s�
sandt du lever, jeg g�r ikke fra dig!" De kom da til Jeriko.
5. Men Profets�nnerne i Jeriko tr�dte hen til Elisa og sagde til
ham: "Ved du, at HERREN i Dag vil tage din Herre bort fra dig?"
Han svarede: "Ja, jeg ved det, ti kun stille!"
6. Derp� sagde Elias til ham: "Bliv her, thi HERREN vil have mig
til Jordan!" Men han svarede: "S� sandt HERREN lever, og s�
sandt du lever, jeg g�r ikke fra dig!" S� fulgtes de ad.
7. Men halvtredsindstyve af Profets�nnerne gik hen og stillede sig
et godt Stykke derfra, medens de to stod ved Jordan.
8. Elias tog nu sin Kappe, rullede den sammen og slog Vandet med
den; da skiltes det ad, og de gik begge over p� t�r Bund.
9. Og da de var kommet over, sagde Elias til Elisa: "Sig, hvad du
�nsker, jeg skal g�re for dig, f�r jeg tages bort fra dig!"
Elisa svarede: "M�tte to Dele af din �nd komme over mig!"
10. Da sagde han: "Det er et stort Forlangende, du kommer med!
Dersom du ser mig, n�r jeg tages bort fra dig, skal det blive
dig til Del, ellers ikke!"
11. Medens de nu gik og talte sammen, se, da kom en lldvogn og
Ildheste og skilte dem ad, og Elias for op til Himmelen i
Stormvejret.
12. Og Elisa s� det og r�bte: "Min Fader, min Fader, du Israels
Vogne og Ryttere!" Og han s� ham ikke mere. S� greb han sine
Kl�der og s�nderrev dem.
13. Derp� tog han Elias's Kappe, som var faldet af ham, op og gik
tilbage og stillede sig ved Jordans Bred,
14. og han tog Elias's Kappe, som var faldet af ham, slog Vandet med
den og sagde: "Hvor er nu HERREN, Elias's Gud?" Og da han havde
sl�et Vandet, skiltes det ad, og Elisa gik over.
15. Da Profets�nnerne fra Jeriko s� det derovre, sagde de: "Elias's
�nd hviler p� Elisa!" Og de gik ham i M�de og kastede sig til
Jorden for ham.
16. Derp� sagde de til ham: "Se, her hos dine Tr�lle er der
halvtredsindstyve raske M�nd, lad dem g� ud og lede efter din
Herre; m�ske HERRENs �nd har taget ham og kastet ham hen p� et
af Bjergene eller i en af Dalene!" Men han svarede: "I skal ikke
sende dem af Sted!"
17. Men da de blev ved at tr�nge ind p� ham, sagde han: "S� send dem
da af Sted!" S� sendte de halvtredsindstyve M�nd ud, og de ledte
efter ham i tre Dage, men fandt ham ikke.
18. Og da de kom tilbage, medens han endnu var i Jeriko, sagde han
til dem: "Sagde jeg ikke til eder, at I ikke skulde g�?"
19. M�ndene i Byen sagde til Elisa: "Byen ligger godt nok, som min
Herre ser, men Vandet er d�rligt og volder utidige F�dsler i
Egnen."
20. Da sagde han: "Hent mig en ny Sk�l og kom Salt deri!" Og de
hentede den til ham.
21. S� gik han ned til Kildev�ldet og kastede Salt deri, idet han
sagde: "S� siger HERREN: Jeg g�r dette Vand sundt, s� at der
ikke mer skal komme D�d eller utidige F�dsler deraf!"
22. S� blev Vandet sundt, efter det Ord Elisa talte; og det er det
den Dag i dag.
23. Derfra begav han sig op til Betel. Som han var p� Vej derop, kom
nogle Sm�drenge ud af Byen og spottede ham og r�bte: "Kom herop,
Skaldepande, kom herop, Skaldepande!"
24. Han vendte sig om, og da han fik �je p� dem, forbandede han dem
i HERRENs Navn. S� kom to Bj�rne ud af Krattet og s�nderrev to
og fyrretyve af Drengene.
25. Derfra begav han sig til Karmels Bjerg, og derfra vendte han
tilbage til Samaria.
*12/03 Anden Kongebog 3
1. Joram, Akabs S�n, blev Konge over Israel i Samaria i Kong
Josafat af Judas attende Regerings�r, og han herskede i tolv �r.
2. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs �jne, dogikke som bans
Fader og Moder, og han fjernede Ba'als Stenst�tter, som hans
Fader havde ladet lave.
3. Men han holdt fast ved de Synder, som Jeroboam, Nebats S�n,
forledte Israel til; dem veg han ikke fra.
4. Kong Mesja af Moab drev Kv�gavl og svarede Israels Konge en
Afgift p� 100.000 Lam og Ulden af 100.000 V�dre.
5. Men efter Akabs D�d faldt Moabs Konge fra Israels Konge.
6. Da drog Koog Joram straks ud fra Samaria og m�nstrede hele
Israel;
7. desuden sendte han Bud til Kong Josafat af Juda og lod sige:
"Moabs Konge er faldet fra mig; vil du drage med i Krig mod
Moab?" Han svarede: "Ja, jeg vil; jeg som du, mit Folk som dit,
mine Heste som dine!"
8. Og han spurgte: "Hvilken Vej skal vi drage?" Han svarede:
"Gennem Edoms �rken!"
9. S� drog Israels, Judas og Edoms Konger af Sted. Men da de havde
tilbagelagt en Str�kning af syv Dagsrejser, var der ikke Vand
til H�ren og Dyrene, som de havde med.
10. Da sagde Israels Konge: "Ak, at HERREN har kaldt disse tre
Konger sammen for at overgive dem i Moabs H�nd!"
11. Men Josafat sagde: "Er her ingen af HERRENs Profeter, ved hvem
vi kan r�dsp�rge HERREN?" Da svarede en af Israels Konges Folk:
"Jo, her er Elisa, Sjafats S�n, som �ste Vand p� Elias's
H�nder."
12. Josafat sagde: "Hos ham er HERRENs Ord!" Og Israels Konge og
Josafat og Edoms Konge begav sig ned til ham.
13. Men Elisa sagde til Israels Konge: "Hvad har jeg med dig at
g�re? G� du til din Faders og Moders Profeter!" Israels Konge
svarede: "Ak nej, thi HERREN har kaldt disse tre Konger sammen
for at give dem i Moabs H�nd."
14. Da sagde Elisa: "S� sandt H�rskarers HERRE lever, for hvis �syn
jeg st�r: Var det ikke for Kong Josafat af Judas Skyld, vilde
jeg ikke se til dig eller v�rdige dig et Blik!
15. Men hent mig nu en Strengespiller!" Thi n�r Strengespilleren
spillede, kom HERRENs H�nd over ham.
16. Derp� sagde han: "S� siger HERREN: Grav Gr�ft ved Gr�ft i Dalen
her!
17. Thi s� siger HERREN: I skal hverken m�rke til Bl�st eller Regn,
men alligevel skal Dalen her fyldes med Vand, s� at I, eders H�r
og eders Dyr kan drikke!
18. Dog tykkes dette HERREN for lidet, han vil ogs� give Moab i
eders H�nd;
19. I skal indtage alle bef�stede Byer og alle betydelige Byer, alle
Frugttr�er skal t f�lde, alle Kilder skal I tilstoppe, og al
frugtbar Agerjord skal I �del�gge med Sten!"
20. Og n�ste Morgen ved Afgr�deofferets Tid kom der Vand fra den
Kant, hvor Edom ligger, s� hele Egnen blev fuld af Vand.
21. Da alle Moabiterne h�rte, at Kongerne var draget op for at f�re
Krig med dem, blev enhver, der overhovedet kunde b�re V�ben,
opbudt, og de tog Stilling ved Gr�nsen.
22. Men tidligt om Morgenen, da Solen stod op over Vandet, s�
Moabiterne Vandet foran sig r�dt som Blod.
23. Da r�bte de: "Det er Blod! Kongerne har fuldst�ndig
tilintetgjort hverandre, de har hugget hverandre ned; nu til
Byttet, Moab!"
24. Men da de n�ede Israels Lejr, br�d Israeliterne op og slog
Moabiterne p� Flugt. Derp� rykkede de frem og huggede Moabiterne
ned;
25. Byerne nedbr�d de; p� al frugtbar Agerjord kastede de hver sin
Sten, s� den blev fuld af Sten; alle Kildev�ld tilstoppede de,
og alle Frugttr�er f�ldede de. Til sidst var kun Kir-Hareset
tilbage, og denne By omringede Slyngekasterne og sk�d p� den.
26. Da Moabs Konge s�, at han ikke kunde modst� Angrebet, samlede
han 700 sv�rdv�bnede M�nd for at bryde igennem hen til Kongen af
Edom. men det lykkedes ikke.
27. S� tog han sin f�rstef�dte S�n, der skulde f�lge ham p� Tronen,
og ofrede ham som Br�ndoffer p� Muren. Da kom heftig Vrede over
Israel, og de br�d op og vendte hjem til deres Land.
*12/04 Anden Kongebog 4
1. En Kvinde, som var gift med en af Profets�nnerne r�bte til
Elisa: "Din Tr�l, min Mand, er d�d; og du ved, at din Tr�l
frygtede HERREN. Og nu kommer en, der har Krav p� ham, for at
tage mine fo Drenge til Tr�lle!"
2. Da sagde Elisa til hende: "Hvad kan jeg g�re for dig? Sig mig,
hvad du har i Huset?" Hun svarede: "Din Tr�lkvinde har ikke
andet i Huset end et Krus Olie."
3. Da sagde han: "G� ud og bed alle dine Naboer om tomme Dunke,
ikke for f�!
4. S� lukker du dig inde med dine S�nner og fylder p� alle disse
Dunke, og n�r de er fulde, s�tter du dem til Side!"
5. S� gik hun fra ham og lukkede sig inde med sine S�nner; og de
rakte hende Dunkene, medens hun fyldte p�.
6. Og da Dunkene var fulde, sagde hun til S�nnen: "R�k mig een Dunk
til!" Men han svarede: "Der er ikke flere Dunke!" Da holdt Olien
op at flyde.
7. Det kom hun og fortalte den Guds Mand; og han sagde: "G� hen og
s�lg Olien og betal din G�ld; og lev s� med dine S�nner af
Resten!"
8. Det skete en Dag, at Elisa p� sin Vej kom til Sjunem. Der boede
en velhavende Kvinde, som n�dte ham til at spise hos sig; og
hver Gang han senere kom forbi, tog han derind og spiste.
9. Hun sagde nu til sin Mand: "Jeg ved, af det er en hellig Guds
Mand., der stadig kommer her forbi;
10. lad os mure en lille Stue p� Taget og s�tfe Seng, Bord, Stol og
Lampe ind til ham, for at han kan g� derind, n�r han kommer til
os!"
11. S� kom han en Dag derhen og gik op i Stuen og lagde sig.
12. Og han sagde til sin Tjener Gehazi: "Kald p� Sjunemkvinden!" Og
han kaldte p� hende, og hun tr�dte frem for ham.
13. Da sagde han til Gehazi: "Sig til hende: Se, du har Itaft al den
Ulejlighed for vor Skyld; hvad kan jeg g�re for dig? �nsker du,
at jeg skal tale din Sag hos Kongen eller H�rf�reren?" Men hun
svarede: "Jeg bor midt iblandt mit Folk!"
14. Da sagde han: "Hvad kan jeg da g�re for hende?" Gehazi sagde:
"Jo, hun har ingen S�n, og hendes Mand er gammel."
15. Da sagde han: "Kald p� hende!" Og han kaldte p� hende, og bun
tog Plads ved D�ren.
16. Da sagde han: "Om et �r ved denne Tid har du en Dreng ved
Brystet!" Men hun sagde: "Nej dog, Herre! Den Guds Mand m� ikke
narre sin Tr�lkvinde!"
17. Men Kvinden blev frugtsommelig og f�dte en S�n �ret efter ved
samnme Tid, s�ledes som Elisa havde sagt hende.
18. Da Drengen var blevet stor, gik han en Dag ud til sin Fader hos
H�stfolkene.
19. Da sagde han til sin Fader: "Mit Hoved, mit Hoved!" Og hans
Fader sagde til en Karl " "B�r ham hjem til hans Moder!"
20. Han tog, ham og har ham hjem til hans Moder, og han sad p�
hendes Sk�d til Middag; s� d�de han.
21. Men hun gik op og lagde ham p� den Guds Mands Seng, og derefter
lukkede hun D�ren og gik.
22. S� kaldte hun p� sin Mand og sagde: "Send mig en af Karlene med
et �sel, for at jeg hurfig kan komme hen til den Guds Mand og
hjem igen!"
23. Han spurgte: "Hvad vil du hos ham i Dag? Det er jo hverken
Nym�nedag eller Sabbat!" Men hun sagde: "Lad mig om det!"
24. Derp� sadlede hun �selet og sagde til Karlen: "Driv nu godt p�!
Stands mig ikke i Farten, f�r jeg siger til!"
25. S� drog hun af Sted og kom til den Guds Mand p� Kamels Bjerg. Da
den Guds Mand fik �je p� hende i Frastand, sagde han til sin
Tjener Gehazi: "Se, der er Sjunemkvinden!
26. L�b hende straks i M�de og sp�rg hende: Har du det godt? Har din
Mand det godt? Har Drengen det godt?" Hun svarede: "Ja, vi har
det godt!"
27. Men da hun kom hen til den Guds Mand p� Bjerget, klamrede hun
sig til hans F�dder. Gehazi tr�dte til for at st�de hende
bort. men den Guds Mand sagde: "Lad hende v�re, hun er i V�nde,
og HERREN har dulgt det for mig og ikke �benbaret mig det!"
28. Da sagde hun: "Har jeg vel bedt min Herre om en S�n? Sagde jeg
ikke, at du ikke m�tte narre mig?"
29. S� sagde han til Gehazi: "Omgjord din L�nd, tag min Stav i
H�nden og drag af Sted! M�der du nogen, s� hils ikke p� ham. og
hilser nogen p� dig, s� geng�ld ikke hans Hilsen; og l�g min
Stav p� Drengens Ansigt!"
30. Men Drengens Moder sagde: "S� sandt HERREN lever, og s� sandt du
lever, jeg g�r ikke fra dig!" Da stod han op og gik med hende.
31. Imidlertid var Gehazi g�et i Forvejen og havde lagt Staven p�
Drengens Ansigt; men ikke en Lyd h�rtes, og der var intet
Livstegn. Da vendte han tilbage og gik Elisa i M�de, meldte ham
det og sagde: "Drengen v�gnede ikke!"
32. Og da Elisa var kommet ind i Huset, s� han Drengen ligge d�d p�
Sengen.
33. Han gik da hen og lukkede sig inde med ham og bad til HERREN.
34. Derp� steg han op og lagde sig oven p� Drengen med sin Mund p�
hans Mund, sine �jne p� hans �jne og sine H�nder p� hans H�nder,
og medens han s�ledes b�jede sig over ham, blev Drengens Legeme
varmt.
35. S� steg han ned og gik een Gang frem og tilbage i Huset, og da
han atter steg op og b�jede sig over Drengen, nyste denne syv
Gange og slog �jnene op.
36. Derp� kaldte han p� Gehazi og sagde: "Kald p� Sjunemkvinden!"
Han kaldte s� p� hende, og hun kom til ham. Da sagde han: "Tag
din Dreng!"
37. Og hun tr�dte hen og faldt ned for hans F�dder og kastede sig
til Jorden, tog s� sin Dreng og gik ud.
38. Dengang Hungersn�den var i Landet, vendte Elisa tilbage til
Gilgal. Som nu Profets�nnerne sad hos ham, sagde han til sin
Tjener: "S�t den store Gtyde over og kog en Ret Mad til
Profets�nnerne!"
39. S� gik en ud p� Marken for at plukke Urter, og da han fandt en
Slyngplante med vilde Agurker, plukkede han s� mange, han kunde
b�re i sin Kappe; da han kom tilbage, skar han dem itu og kom
dem i Gryden, thi han kendte dem ikke.
40. Derp� �ste man op for M�ndene, for at de kunde spise, men s�
snart de smagte Maden, skreg de op og r�bte: "D�den er i Gryden,
du Guds Mand!" Og de kunde ikke spise Maden.
41. Men han sagde: "Hent noget Mel!" Og da han havde h�ldt det i
Gryden, sagde han: "�s nu op for Folkene, s� de kan spise!" S�
var der ingen Ulykke i Gryden mere.
42. Engang kom en Mand fra Ba'al-Sjalisja og bragte den Guds Mand
Br�d af nyt Korn, tyve Bygbr�d, og nyh�stet Korn i sin
Ransel. Da sagde han: "Giv Folkene det at spise!"
43. Men hans Tjener sagde: "Hvorledes skal jeg kunne s�tte dette
frem for hundrede Mennesker?" Men han sagde: "Giv Folkene det at
spise! Thi s� siger HERREN: De skal spise og levne!"
44. Da satte han det frem for dem, og de spiste og levnede efter
HERRENs Ord.
*12/05 Anden Kongebog 5
1. Na'aman, Kongen af Arams H�rf�rer, havde meget at sige hos sin
Herre og var h�jt agtet; thi ved ham havde HERREN givet
Aram�erne Sejr; men Manden var spedalsk.
2. Nu havde Aram�erne engang p� et Strejtog r�vet en lille Pige i
Israels Land; hun var kommet i Tjeneste hos Na'amans Hustru,
3. og hun sagde til sin Frue: "Gid min Herre var hos Profeten i
Samaria; han vilde sikkert skille ham af med hans Spedalskhed!"
4. S� kom Na'aman og fortalte sin Herre, hvad Pigen fra Israels
Land havde sagt.
5. Da sagde Arams Konge: "Rejs derhen! Jeg skal sende etBrevmed til
Israels Konge!" S� rejste han og tog ti Talenter S�lv, 6000
Sekel Guld og ti S�t Festkl�der med.
6. Og han overbragte IsraelsKonge Brevet. Deri stod der: "N�r dette
Brev kommer dig i H�nde, skal du vide, at jeg sender min Tjener
Na'aman til dig, for at du skal skille ham af med hans
Spedalskhed!"
7. Da Israels Konge havde l�st Brevet, s�nderrev han sine kl�der og
sagde: "Er jeg Gud, s� jeg r�der over Liv og D�d, siden han
skriver til mig, at jeg skal skille en Mand afmed hans
Spedalskhed Nej, I kan da se, at han s�ger Lejlighed til Strid
med mig!"
8. Men da den Guds Mand Elisa h�rte, at Israels Konge havde
s�nderrevet sine kl�der, sendte han det Bud til Kongen: "Hvorfor
s�nderriver du dine Kl�der? Lad ham komme til mig, s� skal han
kende, at der er en Profet i Israel!"
9. Da kom Na'aman med Heste og Vogne og holdt uden for D�ren til
Elisas Hus.
10. Elisa sendte et Bud ud til ham og lod sige: "G� hen og bad dig
syv Gange i Jordan, s� bliver dit Legeme atter friskt, og du
bliver ren!"
11. Men Na'aman blev vred og drog bort med de Ord: "Se, jeg havde
t�nkt, at han vilde komme ud til mig, st� og p�kalde HERREN sin
Guds Navn og svinge sin H�nd i Retning af Helligdommen og
s�ledes g�re Ende p� Spedalskheden!
12. Er ikke Damaskus's Floder Abana og Parpar fuldt s� gode som alle
Israels Vande? Kunde jeg ikke blive ren ved at bade mig i dem?"
Og han vendte sig og drog bort i Vrede.
13. Men hans Tr�lle kom og sagde til ham: "Dersom Profeten havde
p�lagt dig noget, som var vanskeligt vilde du s� ikke have gjort
det? Hvor meget mere da nu, da han sagde til dig: Bad dig, s�
bliver du ren!"
14. S� drog han ned og dykkede sig syv Gange i Jordan efter den Guds
Mands Ord; og hans Legeme blev atter friskt som et Barns, og han
blev ren.
15. S� vendte han med hele sit F�lge tilbage til den Guds Mand, og
da han var kommet derhen, tr�dtehan frem forham og sagde: "Nu
ved jeg, at der ingensteds p� Jorden er nogen Gud uden i Israel!
S� modtag nu en Takkegave af din Tr�l!"
16. Men han svarede: "S� sandt HERREN lever, for hvis �syn jeg st�r,
jeg modtager ikke noget!" Og sk�nt han n�dte ham, v�grede han
sig ved at modtage noget.
17. Da sagde Na'aman: "S� lad da v�re! Men lad din Tr�l f� s� megel
Jord, som et Par Muldyr kan b�re, thi din Tr�l vil aldrig mere
ofre Br�ndoffer eller Slagtoffer til nogen anden Gud end HERREN!
18. Men i een Ting vil HERREN nok b�re over med din Tr�l: N�r min
Herre g�r ind i Rimmons Hus for at tilbede og st�tfer sig til
min Arm og jeg s� sammen med ham kaster mig til Jorden i Rimmons
Hus, da vil HERREN nok b�re over ed din Tr�l i den Ting!"
19. Han svarede: "Far i Fred!" Men da han var kommet et Stykke hen
ad Vejen,
20. sagde Gehazi, den Guds Mand Elisas Tjener, ved sig selv: "Der
har min Herre ladet denne Aram�er Na'aman slippe og ikke
modtaget af ham, hvad han havde med; s� sandt HERREN lever, jeg
vil l�be efter ham for at f� noget af ham!"
21. S� satte Gehazi efter Na'aman. og da Na'aman s� ham komme
l�bende efter sig, sprang han af Vognen, gik ham i M�de og
spurgte: "St�r det godt til?"
22. Han svarede: "Ja, det st�r godt til! Min Herre sender mig med
det Bud: Der kom lige nu to unge M�nd, som h�rer til
Profets�nnerne, til mig fra Efraims Bjerge: giv dem en Talent
S�lv og to S�t Festkl�der!"
23. Da sagde Na'aman: "Tag dog mod to Talenter S�lv!" Og han n�dte
ham. S� bandt han to Talenter ind i to Punge og tog to S�t
Festkl�der og gav to af sine Tr�lle dem, for at de skulde b�re
dem foran ham.
24. Men da de kom til H�jen, tog han Pengene fra dem, gemte dem i
Huset og lod M�ndene g�.
25. S� gik han ind til sin Herre og tr�dte hen til ham. Da spurgte
Elisa: "Hvor har du v�ret, Gehazi?" Han svarede: "Din Tr�l har
ingen Steder v�ret!"
26. S� sagde han til ham: "Gik jeg ikke i �nden hos dig, da en stod
af sin Vogn og gik tilbage for at m�de dig? Nu har du f�et
Penge, og du kan f� Kl�der, Olivenlunde og Ving�rde, Sm�kv�g og
Hornkv�g, Tr�lle og Tr�lkvinder,
27. men Na'amans Spedalskhed skal h�nge ved dig og dit Afkom til
evig Tid!" Og Gehazi gik fra ham, hvid som Sne af Spedalskhed.
*12/06 Anden Kongebog 6
1. Profets�nnerne sagde engang til Elisa: "Se, der er for lidt
Plads til os her, hvor vi sidder hos dig.
2. Vi vil g� til Jordan og hver fage en Bj�lke og der indrette os
et Rum, vi kan sidde i!" Han sagde: "Ja, g�r det!"
3. Men en af dem sagde: "Vil du ikke nok f�lge med dine Tr�lle!" Og
han svarede: "Jo, det vil jeg!"
4. Han gik s� med, og da de kom til Jordan, gav de sig til at f�lde
Tr�er.
5. Medens nu en af dem var ved at f�lde en Bj�lke, faldt hans
�ksejern i Vandet. Da gav han sig til at r�be: "Ak, min Herre!
Og det var endda l�nt!"
6. Men den Guds Mand sagde: "Hvor faldt det?" Og da han havde vist
ham Stedet, skar han en Gren af og kastede den derhen. Da kom
�ksen op p� Overfladen;
7. og han sagde: "Tag den op!" S� rakte han H�nden ud og tog den.
8. Engang Arams Konge l� i Krig med Israel, aftalte han med sine
Folk, at de skulde l�gge sig iBaghold p� det og det Sted.
9. Men den Guds, Mand sendte Bud til Israels Konge og lod sige:
"Vogt dig for at drage forbi det Sted, thi der ligger Aram�erne
i Baghold!"
10. Israels Konge sendte da Folk til det Sted, den Guds Mand havde
sagt ham. S�ledes mindede han ham om at v�re p� sin Post der;
og det gjorde han ikke een, men flere Gange.
11. Derover blev Arams Konge urolig i sit Sind, og han lod sine Folk
kalde og spurgte dem: "Han I ikke sige mig, hvem det er, der
forr�der os til Israels Konge?"
12. Da sagde en af hans H�rf�rere: "Det er ingen af os, Herre Konge;
det er Profeten Elisa i Israel, der lader Israels Konge vide,
hvad du taler i dit Sovekammer."
13. Da sagde han: "G� hen og se, hvor han er, for at jeg kan sende
Folk ud og lade ham gribe!" Da det meldtes ham, at han var i
Dotan,
14. sendte han Heste og Vogne og en stor H�rstyrke derhen; og de kom
ved Nattetide og omringede Byen.
15. N�ste Morgen tidlig, da den Guds Mand gik ud, se, da var Byen
omringet af en H�r og Heste og Vogne, Da sagde hans Tjener til
ham: "Ak, Herre, hvad skal vi dog gribe til?"
16. Men han svarede: "Frygt ikke, thi de, der er med os, er flere
end de, der er med dem!"
17. Og Elisa bad og sagde: "HERRE, luk hans �jne op, s� han kan se!"
Da lukkede HERREN Tjenerens �jne op, og han s�, at Bjerget var
fuldt af Ildheste og Ildvogne rundt om Elisa.
18. Da nu Fjenderne rykkede ned imod ham, bad Elisa til HERREN og
sagde: "Sl� de Folk med Blindhed!" Og han slog dem med Blindhed
efter Elisas Ord.
19. Da sagde Elisa til dem: "Det er ikke den rigtige Vej eller den
rigtige By; f�lg med mig, s� skal jeg f�re eder til den Mand, I
s�ger!" Han f�rte dem s� til Samaria,
20. og da de var kommet ind i Samaria, bad Elisa: "Herre, luk nu
deres �jne op, s� at de kan se!" Da lukkede HERREN deres �jne
op, og de s�, at de var midt i Samaria.
21. Da Israels Konge s� dem, spurgte han Elisa: "Skal jeg hugge dem
ned, min Fader?"
22. Men han svarede: "Nej, du m� ikke hugge dem ned! Bruger du at
hugge Folk ned, som du ikke har taget til Fange med Sv�rd eller
Bue? S�t Br�d og Vand for dem, at de kan spise og drikke, og lad
dem s� vende tilbage til deres Herre!"
23. S� gav han dem et godt M�ltid, og da de havde spist og drukket,
lod han dem g�, og de drog tilbage til deres Herre. Men fra den
Tid af kom der ikke flere aramaiske Strejfskarer i Israels Land.
24. Siden h�ndte det, at Kong Benhadad af Aram samlede hele sin H�r
og drog op og belejrede Samaria;
25. og under Belejringen blev der stor Hungersn�d i Byen, s� at et
�selhoved til sidst kostede tresindstyve Sekel S�lv og en
Fjerdedel Kab Dueg�dning fem.
26. Da Israels Konge en Dag gik oppe p� Bymuren, r�bte en Kvinde til
ham: "Hj�lp, Herre Konge!"
27. Han svarede: "Hj�lper HERREN dig ikke, hvor skal s� jeg skaffe
dig Hj�lp fra? Fra T�rskepladsen eller Vinpersen?"
28. Og Kongen spurgte hende vi dere: "Hvad fattes dig?" Da sagde
hun: "Den Kvinde der sagde til mig: Hom med din Dreng, s�
fort�rer vi ham i Dag; i Morgen vil vi s� fort�re min Dreng!
29. S� kogte vi min breng og fort�rede ham. N�ste Dag sagde jeg til
hende: Kom nu med din Dreng, at vi kan fort�re ham! Men hun
holdt Drengen skjult."
30. Da Kongen h�rte Kvindens Ord, s�nderrev han sine Kl�der, som han
stod der p� Muren; og Folket s� da, at han indenunder har S�k p�
den bare Krop.
31. Og han sagde: "Gud ramme mig b�de med det ene og det andet, om
Elisas, Sjafats S�ns, Hoved skal blive siddende mellem Skuldrene
p� ham Dagen til Ende!"
32. Elisa sad imidlertid i sit Hus sammen med de �ldste; da sendte
Kongen en Mand i Forvejen. Men f�r Sendebudet kom til ham, sagde
han til de �ldste: "Ved I, at denne Mordersj�l har sendt en Mand
herhen for at tage mit Hoved? Se, n�r Budet kommer, skal I
lukke D�ren og stemme jer imod den! Allerede h�rer jeg hans
Herres trin bag ham."
33. Og medens han endnu talte med dem, kom Kongen ned til ham og
sagde: "Se, hvilken Ulykke HERREN har bragt over os! Hvorfor
skal jeg da bie l�nger p� HERREN?"
*12/07 Anden Kongebog 7
1. Men Elisa sagde: "H�r HERRENs Ord! S� siger HERREN: I Morgen ved
denne Tid skal en Sea fint Hvedemel koste en Sekel og to Sea Byg
ligeledes en Sekel i Samarias Port!"
2. Men H�vedsmanden, til hvis Arm Kongen st�ttede sig, svarede den
Guds Mand og sagde: "Om s� HERREN satte Vinduer p� Himmelen, mon
da sligt kunde ske?" Han sagde: "Med egne �jne skal du f� det
at se, men ikke komme til at spise deraf!"
3. Imidlertid varder fire spedalske M�nd ved indgangen til Porten;
de sagde til hverandre: "Hvorfor skal vi blive her, til vi d�r?
4. Dersom vi bestemmer os til at g� ind i Byen, d�r vi der - der er
jo Hungersn�d i Byen - og bliver vi her, d�r vi ogs�! Kom derfor
og lad os l�be over til Aram�ernes Lejr! Lader de os leve, s�
bliver vi i Live, og sl�r de os ihjel, s� d�r vi!"
5. S� begav de sig i M�rkningen p� Vej til Aram�ernes Lejr; men da
de kom til Udkanten af Aram�ernes Lejr, var der ikke et Menneske
at se.
6. HERREN havde nemlig ladet Aram�ernes Lejr h�re Larm at Vogne og
Heste, Larm af en stor H�r, og de havde sagt til hverandre: "Se,
Israels Konge har k�bt Hetiternes og Mizrajims Konger til at
falde over os!"
7. Derfor havde de taget Flugten i M�rkningen og efterladt Lejren,
som den stod, deres Telte, Heste og �sler, og var flygtet for at
redde Livet.
8. Da nu de spedalske havde n�et Udkanten af Lejren, gik de ind i
et af Teltene, spiste og drak og tog S�lv og Guld og kl�der, som
de gik hen og gemte; derp� kom de tilbage og gik ind i et andet
Telt; ogs� der tog de noget, som de gik hen og gemte.
9. S� sagde de til hverandre: "Det er ikke rigtigt, som vi b�rer os
ad! Denne Dag er et godt Budskabs Dag; tier vi stille og venter
til Daggry, p�drager vi os Skyld; lad os derfor g� hen og melde
det i Kongens Palads!"
10. S� gik de hen og r�bte til Byens Portv�gtere og bragte dem den
Melding: "Vi kom til Aram�ernes Lejr, og der var ikke et
Menneske at se eller h�re, men vi fandt Hestene og �slerne
bundet og Teltene ur�rt!"
11. Portv�gterne r�bte det ud, og man meldte det inde i Kongens
Palads.
12. Men Kongen stod op om Natten og sagde til sine Folk: "Jeg skal
sige eder, hvad Aram�erne har for med os; de ved, at vi er
udsultet, derfor har de forladt Lejren og skjult sig p� Marken,
i den Tanke at vi skal g� ud af Byen, s� de kan fange os levende
og tr�nge ind i Byen!"
13. Men en af Folkene svarede: - "Vi kan jo tage en fem Stykker af
de Heste, der er tilbage her - det vil jo dog g� dem som alle de
mange, der allerede var omkommet - og sende Folk derhen, s� f�r
vi se!"
14. De tog da to Spand Heste, og Kongen sendte Folk efter Aram�ernes
H�r og sagde: "Rid hen og se efter!"
15. S� drog de efter dem lige til Jordan og fandt hele Vejen fuld af
Kl�der og V�ben, som Aram�erne havde kastet fra sig p� deres
hovedkulds Flugt. Derp� vendte Sendebudene tilbage og meldte det
til Kongen.
16. S� drog Folket ud og plyndrede Aram�ernes Lejr; og s�ledes kom
en Sea fint Hvedemel til at koste en Sekel og to Sea Byg
ligeledes en Sekel, som HERREN havde sagt.
17. Kongen havde overdraget H�vedsmanden, til hvis Arm han st�ttede
sig, Tilsynet med Porten, men Folket tr�dte ham ned i Porten, s�
han d�de, s�ledes som den Guds Mand havde sagt, dengang Kongen
kom ned til ham.
18. Da den Guds Mand sagde til Kongen: "To Sea Byg skal koste en
Sekel og en Sea fitnt Hvedemel ligeledes en Sekel i Morgen ved
denne Tid i Samarias Port!"
19. da havde H�vedsmanden svaret ham: "Om s� HERREN satte Vinduer p�
Himmelen, mon da sligt kunde ske?" Og den Guds Mand havde sagt:
"Med egne �jne skal du f� det at se, men ikke komme til at spise
deraf!"
20. S�ledes gik det ham; Folket tr�dte ham ned i Porten, s� han
d�de.
*12/08 Anden Kongebog 8
Elisa talte til den Kvinde, hvis S�n han havde kaldt til Live, og sagde:
"Drag bort med dit Hus og sl� dig ned som fremmed et eller andet Sted, thi
HERREN har kaldt Hungersn�den hid; og den vil komme over Landet og vare syv
�r!"
2. Da br�d Kvinden op og gjorde, som den Guds Mand havde sagt, og
drog med sit Hus hen og boede syv �r som fremmed i Filisternes
Land.
3. Men da der var g�et syv �r, vendte Kvinden tilbage fra
Filisternes Land; Og hun gik hen og p�kaldte Kongens Hj�lp til
at f� sit Hus og sin Jord tilbage.
4. Kongen talte just med den Guds Mands Tjener Gehazi og sagde:
"Fort�l mig om alle de storeGerninger, Elisa harudf�rt!"
5. Og netop som han fortalte Kongen, hvorledes han havde kaldt den
d�de til Live, kom Kvinden, hvis S�n han havde kaldt til Live,
og p�kaldt Kongens Hj�lp til at f� sit Hus og sin Jord
tilbage. Da sagde Gehazi: "Herre Konge, der er den Kvinde, og
der er hendes S�n. som Elisa kaldte til Live!"
6. Kongen spurgte s� Kvinden ud, og hun forfalte. Derp� gav Kongen
hende en Hofmand med og sagde: "S�rg for, at hun f�r al sin
Ejendom tilbage og alt, hvad hendes Jord har b�ret, siden den
Dag hun forlod Landet!"
7. Siden begav Elisa sig til Damaskus, hvor Kong Benbadad af Aram
l� syg. Da Kongen fik at vide, at den Guds Mand var p� Vej
derhen,
8. sagde han til Hazael: "Tag en Gave med, g� den Guds Mand i M�de
og r�dsp�rg HERREN gennem ham, om jeg kommer mig af min Sygdom!"
9. Da gik Hazael ham i M�de; han tog en Gave med af alskens
Kostbarheder, som fandfes i Damaskus, fyrretyve Kamelladninger,
og tr�dte frem for ham og sagde: "Din S�n Benhadad, Arams Konge
sender mig til dig og lader sp�rge: Kommer jeg mig af min
Sygdom?"
10. Elisa svarede: "G� hen og sig ham: Du kommer dig!" Men HERREN
har ladet mig skue, at han skal d�!"
11. Og han stirrede stift frem for sig og var ude af sig selv af
R�dsel. S� brast den Guds Mand i Gr�d,
12. og Hazael sagde: "Hvorfor gr�der min Herre?" Han svarede: "Fordi
jeg ved, hvilke Ulykkkr du skal bringe over Israeliterne! Deres
F�stninger skal du stikke i Brand, deres unge M�nd skal du hugge
ned med Sv�rdet, deres sp�de B�rn skal du knuse, og p� deres
frugtsommelige Kvinder skal du rive Livet op!"
13. Da sagde Hazael: "Hvad er din Tr�l, den Hund, at han skal kunne
g�re slige store Ting!" Elisa svarede: "HERREN har ladet mig
skue dig som Konge over Aram!"
14. Derp� forlod han Elisa og kom til sin Herre; og han spurgte ham:
"Hvad sagde Elisa til dig?" Han svarede: "Han sagde: Du kommer
dig!"
15. Men n�ste Dag tog han et Kl�de, dyppede det i Vand og bredte det
over Ansigtet p� Kongen, og det blev hans D�d. Og Hazael blev
Konge i hans Sted.
16. I Akabs S�ns, Kong Joram af Israels, femte Regerings�r blev
Joram, Josafats S�n, Konge over Juda.
17. Han var to og tredive �r gammel, da han blev Konge, og han
herskede otte �r i Jerusalem.
18. Han vandrede i Israels Kongers Spor ligesom Akabs Hus, thi han
havde en Datter af Akab til Hustru, og han gjorde, hvad der var
ondt i HERRENs �jne.
19. Dog vilde HERREN ikke tilintetg�re Juda for sin Tjener Davids
Skyld efter det L�fte, han havde givet ham, at han altid skulde
have en Lampe for hans �syn.
20. I hans Dage rev Edomiterne sig l�s fra Judas Overherred�mme og
valgte sig en Konge.
21. Da drog Joram over til Za'ir med alle sine Stridsvogne. Og han
stod op om Natten, og sammen med Vognstyrerne slog han sig
igennem Edoms R�kker, der havde omringet ham, hvorp� Folket
flygtede tilbage hver til sit.
22. S�ledes rev Edom sig l�s fra Judas Overherred�mme, og s�ledes er
det den Dag i Dag. P� samme Tid rev ogs� Libna sig l�s.
23. Hvad der ellers er at fort�lle om Joram, alt, hvad han udf�rte,
st�r optegnet i Judas Kongers Kr�nike.
24. S� lagde Joram sig til Hvile hos sine F�dre og blev jordet hos
sine F�dre i Davidsbyen; og hans S�n Ahazja blev Konge i hans
Sted.
25. I Akabs S�ns, Kong Joram af Israels, tolvte Regerings�r blev
Ahazja, Jorams S�n, Konge over Juda.
26. Ahazja var to og tyve �r gammel, da han blev Konge, og han
herskede eet �r i Jerusalem. Hans Moder hed Atalja og var Datter
af Kong Omri af Israel.
27. Han vandrede i Akabs Hus's Spor og gjorde, hvad der var ondt i
HERRENs �jne, ligesom Akabs Hus, thi han var besvogret med Akabs
Hus.
28. Sammen med Joram, Akabs S�n, drog han i Krig mod Kong Hazael af
Aram ved Ramot i Gilead. Men Aram�erne s�rede Joram.
29. S� vendte Kong Joram tilbage for i Jizre'el at s�ge Helbredelse
for de S�r, Aram�erne havde tilf�jet ham ved Ramot, da han
k�mpede med Kong Hazael af Aram; og Jorams S�n, Kong Ahazja af
Juda, drog ned for at se til Joram, Akabs S�n, i Jizre'el, fordi
han l� syg.
*12/09 Anden Kongebog 9
1. Profeten Elisa kaldte en af Profets�nnerne til sig og sagde til
ham: "Omgjord dine L�nder, tag denne Flaske Olie med og drag til
Ramot i Gilead.
2. N�r du kommer derhen, ops�g s� Jehu, Nimsjis S�n Josjafats S�n;
g� hen og f� ham til at st� op fra sine F�ller og f�r ham ind i
det inderste Hammer;
3. tag s� Olieflasken og gyd Olien ud over hans Hoved med de Ord:
S� siger HERREN: Jeg salver dig til Konge over Israel! Derefter
skal du lukke D�ren op og flygte ufort�vet!"
4. Den unge Mand, Profetens Tjener, drog s� til Ramot i Gilead;
5. og da han kom derhen, traf han H�rf�rerne siddende sammen. Han
sagde da: "Jeg har et �rinde til dig, H�rf�rer!" Jehu spurgte:
"Til hvem af os?" Han svarede: "Til dig, H�rf�rer!"
6. S� rejste han sig og gik ind i Huset; der g�d han Olien ud over
hans Hoved og sagde til ham: "S� siger HERREN, Israels Gud: Jeg
salver dig til Konge over HERRENs Folk, over Israel!
7. Du skal hugge din Herre Akabs Hus ned, s� jeg f�r H�vn over
Jesabel for mine Tjenere Profeternes og alle HERRENsjeneres
Blod.
8. Hele Akabs Hus skal omkomme, jeg vil udrydde hvert mandligt
V�sen, hver og en af Akabs Sl�gt i Israel;
9. jeg vil handle med Akabs Hus som med Jeroboams, Nebats S�ns, og
Ba'sjas, Ahijas S�ns, Hus.
10. Og Jesabel skal Hundene �de p� Jizre'els Mark, og ingen skal
jorde hende!" Derp� lukkede han D�ren op og flygtede.
11. Da Jebu kom ud til sin Herres Folk, spurgte de ham: "Hvorledes
st�r det til? Hvad vilde den gale Mand hos dig?" Han svarede: "I
kender jo den Mand og hans Snak!"
12. Men de sagde: "Udflugter! Sig os det nu!" Da sagde han: "S�ledes
sagde han til mig: S� siger HERREN: Jeg salver dig til Konge
over Israel!"
13. �jeblikkelig tog de da hver sin Kappe og lagde under ham p�
selve Trappen, og de st�dte i Hornet og udr�bte Jehu til Konge.
14. S�ledes stiftede Jehu, Nimsjis S�n Josjafats S�n, en
Sammensv�rgelse mod Joram. Joram havde med hele Israel forsvaret
Ramot i Gilead mod Kong Hazael af Aram;
15. men Kong Joram var vendt tilbage for i Jizre'el at s�ge
Helbredelse for de S�r, Aram�erne havde tilf�jet ham, da han
k�mpede med Kong Hazael af Aram. Da sagde Jehu: "Vil I som jeg,
s� lad ikke en eneste slippe ud af Byen og bringe Bud til
Jizre'el."
16. Derp� steg Jehu til Vogns og k�rte til Jizre'el; thi der l�
Joram syg, og Kong Ahazja af Juda var rejst ned for at se til
ham.
17. Da V�gteren, som stod p� T�rnet i Jizre'el, s� St�vskyen efter
Jehu, sagde han: "Jeg ser en St�vsky!" Da sagde Joram: "Tag en
Rytter og send ham ud imod dem, for at han kan sp�rge, om de
kommer med Fred!"
18. S� red Rytteren ham i M�de og sagde: "S�ledes siger Kongen:
Kommer du med Fred?" Jehu svarede: "Hvad vedkommer det dig, om
det er med Fred? Omkring, f�lg mig!" V�gteren meldte:
"Sendebudet har n�et dem, men han kommer ikke tilbage!"
19. S� sendte han en anden Rytter ud; og da han var kommet hen til
dem, sagde han: "S�ledes siger Kongen: Kommer du med Fred?" Jehu
svarede: "Hvad vedkommer det dig, om jeg kommer med Fred?
Omkring, f�lg mig!"
20. V�gteren tneldte: "Han har n�et dem, men han kommet ikke
tilbage. Og de har en Fart p�, som var det Jebu, Nimsjis S�n,
thi han farer af Sted som rasende."
21. Da sagde Joram: "Sp�nd for!" Og da der var sp�ndt for, k�rte
Kong Joram af Israel og Kong Ahazja af Juda ud hver i sin
Vogn. De k�rte Jehu i M�de og traf ham ved Jizre'eliten Nabots
Mark.
22. Da Joram fik �je p� Jehu, spurgte han: "Kommer du med Fred,
Jehu?" Men han svarede: "Hvad! Skulde jeg komme med Fred, s�
l�nge det ikke har Ende med din Moder Jesabels Bolen og hendes
mange Trolddomskunster!"
23. Da drejede Joram omkring og flygtede, idet han roabte tiIAhazja:
"Svig, Ahazja!"
24. Men Jehu greb sin Bue og sk�d Joram i Ryggen, s� at Pilen gik
igennem Hjertet, og han sank sammen i Vognen;
25. og Jehu sagde til sin H�vedsmand Bidkar: "Tag og kast ham hen p�
Jizre'eliten Nabots Mark, thi det rinder mig i Hu, hvorledes jeg
og du k�rte sammen bag efter hans Fader Akab, dengang HERREN
fremsatte dette Udsagn imod ham:
26. Sandelig, Nabots og hans S�nners Blod s� jeg i G�r, lyder det
fra HERREN, og jeg bringer Geng�ldelse over dig her p� denne
Mark, lyder det fra HERREN! Tag derfor og kast ham hen p�
Marken efter HERRENs Ord!"
27. Da Kong Ahazja at Juda s� det, flygtede han ad Vejen til
BetHagan; men Jehu satte efter ham og r�bte: "Ogs� ham!" Og i
Gurpasset, i N�rheden afJibleam, sk�d de ham ned i Vognen. Han
undslap til Megiddo, men der d�de han.
28. Hans Folk f�rte ham til Jerusalem og jordede ham i hans Grav hos
hans F�dre i Davidsbyen.
29. I Akabs S�n Jorams ellevte Regerinsg�r blev Ahazja Konge over
Juda.
30. Jehu kom nu til Jizre'el. S� snart Jesabel h�rte det, sminkede
hun sine �jne og smykkede sit Hoved og b�jede sig ud af Vinduet;
31. og da Jehu k�rte ind igennem Porten, r�bte hun: "Kommer du med
Fred, Zimri Kongemorder?"
32. Men han s� op til Vinduet og sagde: "Hvem holder med mig? Hvem?"
S� var der et Par Hofm�nd, som s� ud efter ham,
33. og han r�bte: "Styrt hende ned!" S� styrtede de hende ned. og
Blodet spr�jtede op p� Muren og p� Hestene, og de tr�dte hende
ned.
34. Derp� gik han ind og spiste og drak. S� sagde han: "Tag jer af
hende, den forbandede, og jord hende, hun var jo dog en
Kongedatter!"
35. Men da de gik ud for at jorde hende, fandt de ikke andet af
hende end Hjerneskallen, F�dderne og H�nderne.
36. Og de kom tilbage og meldte ham det; da sagde han: "Det er det
Ord, HERREN talede ved sin Tjener Tisjbiten Elias: P� Jizre'els
Mark skal Hundene �de Jesabels Legeme!
37. og Jesabels Lig skal blive som G�dning p� Ageren p� Jizre'els
Mark, s� ingen kan sige: Dette er Jesabel!"
*12/10 Anden Kongebog 10
1. Der var i Samaria halvfjerdsindstyve S�nner af Akab. Jehu skrev
nu Breve og sendte dem til Samaria til Byens �verster, de�ldste
og Akabs S�nners Fosterf�dre. Deri stod:
2. "I har jo eders Herres S�nner hos eder og r�der over
Stridsvognene og Hestene, F�stningerne og V�benforr�dene. N�r nu
dette Brev kommer eder i H�nde,
3. udv�lg s� den bedste og dygtigste af eders Herres S�nner, s�t
ham p� hans Faders Trone og k�mp for eders Herres Hus!"
4. Men de grebes af stor Forf�rdelse og sagde: "Se, de to Konger
kunde ikke st� sig imod ham, hvor skal vi s� kunne det?"
5. Derfor sendte Paladsets og Byens �verste Befalingsm�nd, de
�ldste og Fosterf�drene det Bud til Jehu: "Vi er dine Tr�lle, og
alt, hvad du kr�ver af os, vil vi g�re. Vi vil ikke g�re nogen
til Konge; g�r, hvad du finder for godt!"
6. Da skrev han et nyt Brev til dem, og der stod: "Dersom I holder
med mig og vil h�re mig, tag s� eders Herres S�nners Hoveder og
kom i Morgen ved denne Tid til mig i Jizre'el!" Konges�nnerne,
halvfjerdsindstyve M�nd, var nemlig hos Byens Storm�nd, som var
deres Fosterf�dre.
7. Da Brevet kom til dem, tog de Konges�nnerne og dr�bte dem,
halvfjerdsindstyve M�nd, lagde deres Hoveder i Kurve og sendte
dem til Jehu i Jizre'el.
8. Da Budet kom og meldte: "Konges�nnernes Hoveder er bragt hid!"
sagde han: "L�g dem i to Bunker foran Porten til i Morgen!"
9. N�ste Morgen gik han ud, tr�dte frem og sagde til alt Folket: "I
er uden Skyld; det er mig, der har stiftet en Sammensv�rgelse
mod min Herre og dr�bt ham - men hvem har dr�bt alle disse?
10. Kend nu, at intet af det Ord, HERREN talede mod Akabs Hus, var
faldet til Jorden, men HERREN har gjort, hvad han talede ved sin
Tjener Elias!"
11. Derp� lod Jehu alle dem, der var tilbage af Akabs Hus i
Jizre'el, dr�be, alle hans Storm�nd, Venner og Pr�ster, s� at
ikke en eneste blev tilbage og slap bort.
12. S� br�d han op og drog ad Samaria til. Da han kom til Bet
Eked-Haro'im ved Vejen,
13. m�dte han Kong Ahazja af Judas Br�dre. Han spurgte dem: "Hvem er
I?" De svarede: "Vi er Ahazjas Br�dre, og vi drager herned for
at hilse p� Kongens og Kongemoderens S�nner."
14. Da sagde han: "Grib dem levende!" S� greb de dem levende, og han
lod dem dr�be ved Bet Ekeds Br�nd, to og fyrretyve M�nd; ikke
een lod han blive tilbage.
15. Da han drog videre, traf han Jonadab, Rekabs S�n, der kom ham i
M�de, og han hilste p� ham og spurgte: "Er du af Hjertet
oprigtig mod mig som jeg mod dig?" Jonadab svarede: "Ja, jeg
er!" Da sagde Jehu: "S� giv mig din H�nd!" Han gav ham da
H�nden, og Jehu tog ham op til sig i Vognen
16. og sagde: "F�lg mig og se min Nidk�rhed for HERREN!" Og han tog
ham med i Vognen,
17. S� drog han til Samaria og lod alle, der var tilbage af Akabs
Sl�gt i Samaria, dr�be, s� at den blev fuldst�ndig udryddet
efter det Ord, HERREN havde talet til Elias.
18. Derefter kaldte Jebu hele Folket sammen og sagde til dem: "Akab
dyrkede Ba'al lidt, Jehu vil dyrke ham mere!
19. Kald derfor alle Ba'als Profeter, alle, der dyrker ham, og alle
hans Pr�ster hid til mig, ikke een m� udeblive, thi jeg har et
stort Slagtoffer for til �re for Ba'al; enhver, der udebliver,
skal b�de med Livet!" Men det var en F�lde, Jehu stillede, for
at udrydde Ba'alsdyrkerne.
20. Derp� sagde Jehu: "Helliger en festlig Samling til �re for
Ba'al!" Og de udr�bte en festlig Samling.
21. Og Jehu sendte Bud rundt i hele Israel, og alle Ba'alsdyrkerne
uden Undtagelse indfandt sig; de begav sig til Ba'als Hus, og
det blev fuldt fra Ende til anden.
22. S� sagde han til Opsynsman den over Kl�dekammeret: "Tag en
Kl�dning frem til hver af Ba'als dyrkerne!" Og han tog
Kl�dningerne frem til dem.
23. S� gik Jehu og Jonadab, Rekabs S�n, ind i Ba'als Hus; og han
sagde til Ba'alsdyrkeme: "Se nu godt efter; at der ikke her
iblandt eder findes nogen, som dyrker HERREN, men kun
Ba'alsdyrkere!"
24. Derp� gik han ind for at ofre Slagtofre og Br�ndofre. Men Jehu
havde opstillet firsindstyve Mand udenfor og sagt: "Den, der
lader nogen af de M�nd undslippe, som jeg overgiver i eders
H�nder, skal b�de Liv for Liv!"
25. Da han s� var f�rdig med at ofre Br�ndofferet, sagde han til
Livvagten og H�vedsm�ndene: "G� nu ind og hug dem ned! Ikke een
m� slippe bort!" Og de huggede dem ned med Sv�rdet, og Livvagten
og H�vedsm�ndene sl�ngte dem bort; s� gik de ind i Ba'alshusets
inderste Rum,
26. bragte Ba'alshusets Asjerast�tte ud og opbr�ndte den;
27. og de nedbr�d Ba'als Stenst�tte, rev Ba'als Hus ned og gjorde
det til N�dt�rftssteder, og, de er der den Dag i Dag.
28. S�ledes udryddede Jehu Ba'al af Israel.
29. Men fra de Synder, Jeroboam, Nebats S�n, havde forledt Israel
til, Guldkalvene i Betel og Dan, veg Jehu ikke.
30. Og HERREN sagde til Jehu: "Fordi du har handlet vel og gjort,
hvad der er ret i mine �jne, og handlet med Akabs Hus ganske
efter mit Sind, skal dine S�nner sidde p� IsraelsTrone indtil
fjerde Led!"
31. Men Jehu tog ikke Vare p� at f�lge HERRENs, Israels Guds, Lov af
bele sit Hjerte; han veg ikke fra de Synder, Jeroboam havde
forledt Israel til.
32. P� den Tid begyndte HERREN at rive Stykker fra Israel, og Hazael
slog Israel i alle dets Gr�nseegne,
33. �st for Jordan, hele Gilead, Gaditernes, Rubeniternes og
Manassiternes Land fra Aroer ved Amonflodens Bred, b�de Gilead
og Basan.
34. Hvad der ellers er at fort�lle om Jehu, alt, hvad han gjorde, og
alle hans Heltegerninger, st�r jo optegnet i Israels Kongers
Kr�nike.
35. S� lagde Jehu sig til Hvile hos sine F�dre, og man jordede ham i
Samaria; og hans S�n Joahaz blev Konge i hans Sted.
36. Den Tid, Jehu herskede over Israel, udgjorde otte og tyve �r.
*12/11 Anden Kongebog 11
1. Da Atalja, Ahazjas Moder, fik at vide, at hendes S�n var d�d,
tog hun sig for at udrydde hele den kongelige Sl�gt.
2. Men Kong Jorams Datter Josjeba, Ahazjas S�ster, tog Ahazjas S�n
Joas og fik ham hemmeligt af Vejen, s� han ikke var imellem
Konges�nnerne, der blev dr�bt, og hun gemte ham og hans, Amme i
Sengekammeret og holdt ham skjult for Atalja, s� han ikke blev
dr�bt;
3. og han var i seks �r skjult hos Josjebai HERRENs Hus, medens
Atalja herskede i Landet.
4. Men i det syvende �r lod Jojada Hundredf�rerne for Harernel og
Livvagten hente ind til sig i HERRENs Hus; og efter at have
sluttet Pagt med dem og taget dem i Ed i HERRENs Hus
fremstillede han Konges�nnen for dem.
5. Derp� b�d han dem og sagde: "S�ledes skal I g�re: Den Tredje del
af eder, der om Sabbaten rykker ind for at overtage Vagten i
Kongens Palads,
6. og de to Afdelinger af eder, som har Vagten i Kongens Palads den
ene Tredjedel ved Surporten, den anden ved Porten bag Livvagten
7. og som begge om Sabbaten rykker ud for at overtage Vagten i
HERRENs Hus,
8. I skal alle med V�ben i H�nd slutte Kreds om Kongen, og enhver,
der n�rmer sig R�kkerne, skal dr�bes. S�ledes skal I v�re om
Kongen, n�r han g�r ud, og n�r han g�r ind!"
9. Hundredf�rerne gjorde alt hvad Pr�sten Jojada havde p�budt, idet
de tog hver sine Folk, b�de dem, der rykkede ud, og dem, der ryk
kede ind om Sabbaten, og kom til Pr�sten Jojada.
10. Og Pr�sten gav Hundredf� rerne Spydene og Skjoldene, som havde
tilh�rt Kong David og var i HERRENs Hus.
11. Livvagten stillede sig, alle med V�ben i H�nd, fra Templets Syd
side til Nordsiden, hen til Alteret og derfra igen hen til
Templet, rundt om Kongen.
12. S� f�rte han Konges�nnen ud og satte Kronen og Armspangene p�
ham; derefter udr�bte de ham til Konge og salvede ham; og de
klappede i H�nderne og r�bte: "Kongen leve!"
13. Da Atalja h�rte Larmen af Folket, gik hun hen til Folket i
HERRENs Hus,
14. og der s� hun Kongen st� ved S�jlen, som Skik var, og �versterne
og Trompetbl�serne ved Siden af, medens alt Folket fra Landet
jublede og bl�ste i Trompeterne. Da s�nderrev Atalja sine Kl�der
og r�bte: "Forr�deri, Forr�deri!"
15. Men pr�sten Jojada b�d Hundredf�rerne, H�rens Befalingsm�nd:
"F�r hende uden for Forg�rdene og hug enhver ned, der f�lger
hende!" Pr�sten sagde nemlig: "Hun skal ikke dr�bes i HERRENs
Hus!"
16. S� greb de hende, og da hun ad Hesteindgangen var kommet til
Kongens Palads, blev hun dr�bt der.
17. Men Jojada sluttede Pagt mellem HERREN og Folket og Kongen om,
at de skulde v�re HERRENs Folk, ligeledes mellem Kongen og
Folket.
18. Og alt Folket fra Landet begav sig til Ba'als Hus og nedbr�d
det; Altrene og Billederne �delagde de i Bund og Grund, og
Ba'als Pr�st Mattan dr�bte de foran Altrene. Derp� satte Pr�sten
Vagtposter ved HERRENs Hus;
19. og han tog Hundredf�rerne, Karerne og Livvagten, desuden alt
Folket fra Landet med sig, og de f�rte Kongen ned fra HERRENs
Hus. gik igennem Livvagtens Port til Kongens Palads, og han
satte sig p� Kongetronen.
20. Da gl�dede alt Folket fra Landet sig, ogByen holdt sig
rolig. Men Atalja huggede de ned i Kongens Palads.
*12/12 Anden Kongebog 12
21. Joas var syv �r gammel, da han blev Konge.
1. I Jehus syvende Regerings�r blev Joas Konge, og han herskede
fyrretyve�r i Jerusalem. Hans Moder hed Zibja og var fra
Be'ersjeba.
2. Joas gjorde hele sit Liv, hvad der var ret i HERRENs �jne, idet
Pr�sten Jojada vejledede ham.
3. Hun forsvandt Offerh�jene ikke, men Folket blev ved med at ofre
og t�nde Offerild p� H�jene.
4. Joas sagde til Pr�sterne: "Alle Penge, der indkommer i HERRENs
Hus som Helliggaver, de Penge, det p�l�gges at udrede efter
Vurdering - de Penge, Personer vurderes til - og alle Penge, man
efter Hjertets Tilskyndelse bringer til HERRENs Hus,
5. skal Pr�sterne tage imod, hver af sine Kendinge, og for dem skal
de istands�tte de br�stf�ldige Steder p� Templet, alle
br�stf�ldige Steder, som findes."
6. Men i Kong Joas's tre og tyvende Regerings�r havde Pr�sterne
endnu ikke istandsat de br�stf�ldige Steder p� Templet.
7. Da lod Kong Joas Pr�sten Jojada og de andre Pr�ster kalde og
sagde til dem: "Hvorfor istands�tter I ikke de br�stf�ldige
Steder p� Templet? Nu m� I ikke mere tage mod Penge af eders
Kendinge, men I skal afgive Pengene til Istands�ttelse af de
br�stf�ldige Steder p� Templet!"
8. Og Pr�sterne gik ind p� ikke mere at modtage Penge af Folket,
mod at de blev fri for at istands�tte de br�stf�ldige Steder p�
Templet.
9. Pr�sten Jojada tog s� en Kiste, borede Hul i L�get og satte den
ved Stenst�tten til h�jre for Indgangen til HERRENs Hus, og der
lagde Pr�sterne, der holdt Vagt ved D�rt�rskelen, alle de Penge,
der indkom i HERRENs Hus.
10. Og n�r de s�, at der var mange Penge i Kisten, kom Kongens
Skriver og Ypperstepr�sten op og bandt Pengene, som fandtes i
HERRENs Hus, sammen og talte dem.
11. Derp� gav man de afvejede Penge til dem, der stod for Arbejdet,
dem, der havde Tilsyn med HERRENs Hus, og de udbetalte dem til
T�mrerne og Bygningsm�ndene, der arbejdede p� HERRENs Hus,
12. til Murerne og Stenhuggerne, eller brugte dem til Indk�b af Tr�
og tilhugne Sten til Istands�ttelse af de br�stf�ldige Steder p�
HERRENs Hus og til at d�kke alle Udgifter ved Templets
Istands�ttelse.
13. Derimod blev der for de Penge, der indkom i HERRENs Hus, hverken
lavet S�lvfade eller Knive, Sk�le, Trompeter eller nogen som
helst anden Ting af S�lv eller Guld til HERRENs Hus;
14. men Pengene blev givet til dem, der stod for Arbejdet, og de
brugte dem til Istands�ttelsen af HERRENs Hus.
15. Og man holdt ikke Regnskab med de M�nd, hvem Pengene overlodes
til Udbetaling til Arbejderne, men de handlede p� Tro og Love.
16. Men Skyldoffer- og Syndofferpengene blev ikke bragt til HERRENs
Hus; de tilfaldt Pr�sterne.
17. P� den Tid drog Kong Hazael af Aram op og belejrede og indtog
Gat. Da han truede med at drage mod Jerusalem,
18. tog Kong Joas af Juda alle de Helliggaver, som hans F�dre, Judas
Konger Josafat, Joram og Ahazja havde helliget, sine egne
Helliggaver og alt det Guld, der fandtes i Skatkamrene i HERRENs
Hus og Kongens Palads, og sendte det til Kong Hazael af Aram. S�
opgav han Angrebet p� Jerusalem og drog bort.
19. Hvad der ellers er at fort�lle om Joas, alt, hvad han udf�rte,
st�r optegnet i Judas Kongers Kr�nike.
20. Men Joas's Hoffolk rejste sig og stiftede en Sammensv�rgelse og
dr�bte ham, engang han gik ned til Millos Hus.
21. Det var hans Hoffolk Jozakar, Sjimats S�n, og Jozabad, Sjomers
S�n, der slog ham ibjel. Og man jordede ham hos hans F�dre i
Davidsbyen; og hans S�n Amazjablev Konge i hans Sted.
*12/13 Anden Kongebog 13
1. I Ahazjas S�ns, Kong Joas af Judas, tre og tyvende Regerings�r
blev Joahaz, Jehus S�n, Konge over Israel, og han herskede
sytten �r i Samaria.
2. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRNs �jne, og vandrede i de
Synder, Jeroboam, Nebats S�n, havde forledt Israel til; fra dem
veg han ikke.
3. Da blussede HERRENs Vrede op mod Israel, og han gav dem til
Stadighed i Kong Hazael af Arams og hans S�n Benhadads H�nd.
4. Men Joahaz bad HERREN om N�de, og HERREN b�nh�rte ham, fordi han
s� Israels Tr�ngsel; thi Arams Konge bragte Tr�ngsel over dem;
5. og HERREN gav Israel en Befrier, som friede dem af Arams H�nd;
s� boede Israeliterne i deres Telte som f�r.
6. Dog veg de ikke fra de Synder, Jeroboams Hus havde forledt
Israel til, men vandrede i dem; ogs� Asjerast�tten blev st�ende
i Samaria.
7. Thi Arams Konge levnede,ikke Joahaz flere Krigsfolk end
halvtredsindstyve Ryttere, ti Stridsvogne og ti Tusinde Mand
Fodfolk, men han tilintetgjorde dem og knuste dem til St�v.
8. Hvad der ellers er at fort�lle om Joahaz, alt, hvad han udf�rte,
og hans Heltegerninger st�r jo optegnet i Israels Kongers
Kr�nike.
9. S� lagde Joahaz sig til Hvile hos sine F�dre, og man jordede ham
i Samaria; og hans S�n Joas blev Konge i hans Sted.
10. I Kong Joas af Judas syv og tredivte Regerings�r blev
Joas. Joahaz's S�n, konge over Israel, og han herskede seksten
�r i Samaria.
11. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs �jne, og veg ikke fra
nogen af de Synder, Jeroboam, Nebats S�n, havde forledt Israel
til, men vandrede i dem.
12. Hvad der ellers er at fort�lle om Joas, alt, hvad han udf�rte,
og hans Heltegerninger, hvorledes han f�rte Krig med Kong Amazja
af Juda, st�r jo optegnet i Israels Kongers Kr�nike.
13. S� lagde Joas sig til Hvile hos sine F�dre; og Jeroboam satte
sig p� hans Trone. Joas blev jordet i Samaria hos Israels
Konger.
14. Da Elisa blev ramt af den Sygdom, han d�de af, kom Kong Joas af
Israel ned til ham, b�jede sig gr�dende over ham og sagde: "Min
Fader, min Fader, du Israels Vogne. og Ryttere!"
15. Men Elisa sagde til ham: "bring Bue og Pile!" Og han bragte ham
Bue og Pile.
16. Da sagde han til Israels Konge: "L�g din H�nd p� Buen!" Og da
han gjorde det, lagde Elisa sine H�nder p� Kongens
17. og sagde: "Luk Vinduet op mod �st!" Og da han havde gjort det,
sagde Elisa: "Skyd!" Og han sk�d. Da sagde Elisa: "En Sejrspil
fra HERREN, en Sejrspil mod Aram! Du skal tilf�je Aram et
afg�rende Nederlag ved Afek!"
18. Derp� sagde han: "Tag Pilene!" Og han tog dem. Da sagde han til
Israels Konge: "Sl� p� Jorden!" Og han slog tre Gange, men holdt
s� op.
19. Da vrededes den Guds Mand p� ham og sagde: "Du burde have sl�et
fem-seks Gange, s� skulde du have tilf�jet Aram et afg�rende
Nederlag, men nu skal du kun sl� Aram tre Gange!"
20. S� d�de Elisa, og de jordede ham. �r efter �r tr�ngte moabitiske
Strejfskarer ind i Landet;
21. og da nogle Israeliter engang fik �je p� en s�dan Skare, netop
som de var ved at jorde en Mand, kastede de Manden i Elisas Grav
og l�b deres Vej. Men da Manden kom i Ber�ring med Elisas Ben,
blev han levende og rejste sig op.
22. Kong Hazael af Aram tr�ngle Israel h�rdt, s� l�nge Joabaz
levede.
23. Men HERREN forbarmede sig og ynkedes over dem og vendte sig til
dem p� Grund af sin Pagt med Abraham, Isak og Jakob; han vilde
ikke tilintetg�re dem og havde endnu ikke st�dt dem bort fra sit
�syn.
24. Men da Kong Hazael af Aram d�de, og hans S�n Benhadad blev Konge
i hans Sted,
25. tog Joas, Joahaz's S�n, de Byer tilbage fra Benhadad, Hazaels
S�n, som han i Krigen havde frataget hans Fader Joahaz. Tre
Gange slog Joas ham og tog de israelitiske Byer tilbage.
*12/14 Anden Kongebog 14
1. I Joahaz' S�ns, Kong Joas af Israel, andet Regerings�r blev
Amazja, Joas's S�n, Konge over Juda.
2. Han var fem og tyve �r gammel, da han blev Konge, og han
herskede ni og tyve �r i Jerusalem. Hans Moder hed Jehoaddan og
var fra Jerusalem.
3. Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs �jne, om end ikke som
hans Fader David; han handlede ganske som sin Fader Joas.
4. Hun forsvandt Offerh�jene ikke. men Folket blev ved med at ofre
og t�nde Offerild p� H�jene.
5. Da han havde sikret sig Magten, lod han dem af sine Folk dr�be,
der havde dr�bt hans Fader Kongen;
6. men Mordernes B�rn lod han ikke ihjelsl�, i Henhold til hvad der
st�r skrevet i Moses's Lovbog, hvor HERREN byder: "F�dre skal
ikke lide D�den for B�rns Skyld, og B�rn skal ikke lide D�den
for F�dres Skyld. Men enhver skal lide D�den for sin egen Synd."
7. Det var ham, der slog Edom i Saltdalen, 10.000 Mand, og indtog
Sela, og han kaldte det Jokte'el, som det hedder den Dag i Dag.
8. Ved den Tid sendte Amazja Sendebud til Jebus S�n Joahaz's S�n,
Kong Joas af Israel, og lod sige: "Kom, lad os se hinanden under
�jne!"
9. Men Kong Joas af Israel sendte Kong Amazja af Juda det Svar:
"Tidselen p� Libanon sendte engang det Bud til Cederen p�
Libanon: Giv min S�n din Datter til �gte! Men Libanons vilde byr
l�b hen over Tidselen og trampede den ned.
10. Du har sl�et Edom, og det har gjort dig overmodig; lad dig nu
n�je med den �re og bliv, hvor du er! Hvorfor vil du udfordre
Ulykken og uds�tte b�de dig selv og Juda for Fald?"
11. Men Amazja vilde intet h�re. S� drog Kong Joas af Israel ud, og
han og Kong Amazja af Juda s� hinanden under �jne ved Bet
Sjemesj i Juda;
12. Juda blev sl�et af Israel, og de flygtede hver til sit.
13. Men Kong Joas af Israel tog Ahazjas S�n Joas's S�n. Kong Amazja
af Juda, til Fange ved BetSjemesj og f�rte ham til
Jerusalem. Derp� nedrev han Jerusalems Mur p� en Str�kning af
400 Alen, fra Efraimsporten til Hj�rneporten;
14. og han tog alt det Guld og S�lv og alle de Kar, der fandtes i
HERRENs Hus og i Skatkammeret i Kongens Palads; desuden tog han
Gidsler og vendte s� tilbage til Samaria.
15. Hvad der ellers er at fort�lle om Joas, alt, hvad han udf�rte,
og alle hans Heltegerninger, og hvorledes han f�rte Krig med
Kong Amazja af Juda, st�r jo optegoet i Israels Kongers Kr�nike.
16. S� lagde Joas sig til Hvile hos sine F�dre og blev jordet i
Samaria hos Israels Konger; og hans S�n Jeroboam blev Konge i
hans Sted.
17. Joas's S�n, Kong Amazja af Juda, levede endnu femten �r, efter
at Joahaz's S�n, Kong Joas af Israel, var d�d.
18. Hvad der ellers er at fort�lle om Amazja, st�r jo optegnet i
Judas Kongers Kr�nike.
19. Da der stiftedes en Sammensv�rgelse mod ham i Jerusalem,
flygtede han til Lakisj; men der blev sendt Folk efter ham til
Lakisj, og de dr�bte ham der.
20. S� l�ftede man ham op p� Heste, og han blev jordet i Jerusalem
hos sine F�dre i Davidsbyen.
21. Hele Folket i Juda tog s� Azarja, der dengang var seksten �r
gammel, og gjorde ham til Konge i hans Fader Amazjas Sted.
22. Det var ham, der bef�stede Elat og atter forenede det med Juda,
efter at Kongen havde lagt sig til Hvile hos sine F�dre.
23. I Joas's S�ns, Kong Amazja af Judas, femtende Regerings�r ble
Jeroboam, Joas's S�n, Konge over Israel, og han herskede een og
fyrretyve �r i Samaria.
24. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs �jne, og veg ikke fra
nogen af de Synder, Jeroboam, Nebats S�n, havde forledt Israel
til.
25. Han tog Israels Landomr�de tilbage fra Egnen hen imod Hamat og
til Arabas�en, efter det Ord, HERREN, Israels Gud, havde talet
ved sin Tjener, Profeten Jonas, Amittajs S�n, fra Gat-Hefer.
26. Thi HERREN havde set Israels bitre Kvide, hvorledes de reves
bort alle som een, fordi Israel ikke havde nogen Hj�lper;
27. og HERREN havde ikke talet om, at han vilde udslette Israels
Navn under Himmelen, derfor frelste han dem ved Jeroboam, Joas's
S�n.
28. Hvad der ellers er at fort�lle om Jeroboam, alt, hvad han
udf�rte, og hans Heltegerninger, hvorledes han f�rte Krig, og
hvorledes han tog Damaskus og Hamat til bage til Israel, st�r jo
optegnet i Israels Kongers Kr�nike.
29. S� lagde Jeroboam sig til Hvile hos sine F�dre og blev jordet i
Samaria hos Israels Konger; og hans S�n Zekarja blev Konge i
hans Sted.
*12/15 Anden Kongebog 15
1. I Kong Jeroboam af Israels syvogtyvende Regerings�r blev Azarja,
Amazjas S�n, Konge over Juda.
2. Han var seksten �r gammel, da han blev Konge, og han herskede to
og halvtredsindstyve �r i Jerusalem. Hans Moder hed Jekolja og
var fra Jerusalem.
3. Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs �jne, ganske som hans
Fader Amazja.
4. Kun forsvandt Offerh�jeneikke, men Folket blev ved med at ofre
og t�nde Offerild p� H�jene,
5. Men HERREN ramte Kongen, s� han blev spedalsk til sin D�dedag;
og han fik Lov at blive boende i sit Hus, medens Kongens S�n
Jotam r�dede i Paladset og d�mte Folket i Landet.
6. Hvad der ellers er at fort�lle om Azarja, alt, hvad han udf�rte,
st�r jo optegnet i Judas Kongers Kr�nike.
7. S� jagde han sig til Hvile hos sine F�dre, og man jordede ham
hos hans F�dre i Davidsbyen; og hans S�n Jotam blev Konge i hans
Sted.
8. I Kong Azarja af Judas otte og tredivte Regerings�r blev
Zekarja, Jeroboams S�n, Konge over Israel, og han herskede seks
M�neder i Samaria.
9. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs �jne, ligesom hans
F�dre, og han veg ikke fra de Synder, Jeroboam Nebats S�n, havde
forledt Israel til.
10. Men Sjallum, Jabesjs S�n, stiftede en Sammensv�rgelse modham,
huggede ham ned og dr�bte ham i Jibleam og blev Konge i hans
Sted.
11. Hvad der ellers er at fort�lle om Zekarja, st�r optegnet i
Israels Kongers Kr�nike.
12. S�ledes opfyldtes det Ord HERREN havde talet til Jehu, da han
sagde: "Dine S�nner skal sidde p� Israels Trone indtil fjerde
Led." S�ledes gik det.
13. I Kong Uzzija af Judas ni og tredivte Regerings�r blev Sjallum,
Jabesjs S�n, Konge, og han herskede en M�neds Tid i Samaria.
14. Da drog Menahem, Gadis S�n, op fra Tirza til Samaria, og der
huggede han Sjallum, Jabesjs S�n, ned og dr�bte ham og blev
Konge i hans Sted.
15. Hvad der ellers er at fort�lle om Sjallum og den
Sammensv�rgelse, han stiftede, st�r optegnet i Israels Kongers
Kr�nike.
16. Fra Tirza h�rgede Menahem ved den Tid Tappua og alt, hvad der
var deri, og hele dets Omr�de, fordi de ikke havde �bnet Portene
for ham; derfor h�rgede han det og lod Livet rive op p� alle
frugtsommelige Kvinder der.
17. I Kong Azarja af Judas ni og tredivte Regerings�r blev Menahem,
Gadis S�n, Konge over Israel, og han herskede ti �r i Samaria.
18. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs �jne, og veg ikke fra
nogen af de Synder, Jeroboam, Nebats S�n, havde forledt Israel
til. I hans Dage
19. faldt Kong Pul af Assyrien ind i Landet. Men Menahem gav Pul
1000 Talenter S�lv, for at han skulde st�tfe ham og sikre ham
Magten;
20. Menahem inddrev disse Penge hos Israel, hos alle de velhavende,
halvtredsindstyve Sekel S�lv hos hver, for at udbetale dem til
Assyrerkongen. S� vendte Assyrerkongen hjem og blev ikke l�nger
der i Landet.
21. Hvad der ellers er at fort�lle om Menahem, alt, hvad han
udf�rte, st�r jo optegnet i Israels Kongers Kr�nike.
22. S� lagde Menahem sig til Hvile hos sine F�dre, og hans S�n
Pekaja blev Konge i hans Sted.
23. I Kong Azarja af Judas halvtredsindstyvende Regerings�r blev
Pekaja, Menahems S�n, Konge over Israel, og han herskede to �r i
Samaria.
24. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs �jne, og veg ikke fra de
Synder, Jeroboam, Nebats S�n, havde forledt Israel til.
25. Men hans H�vedsmand Peka, Remaljas S�n, stiftede en
Sammensv�rgelse mod ham, og fulgt af halvtredsindstyve
gileaditiske M�nd huggede han ham ned i Samada i Kongeborgen...,
og efter at have dr�bt ham blev han Konge i hans Sted.
26. Hvad der ellers er at fort�lle om Pekaja, alt, hvad han udf�rte,
st�r optegnet i Israels Kongers Kr�nike.
27. I Kong Azarja af Judas to og halvtredsindstyvende Regerings�r
blev Peka, Remaljas S�n, Konge over Israel, og han herskede tyve
�r i Samaria.
28. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs �jne, og veg ikke fra de
Synder, Jeroboam, Nebats S�n, havde forledt Israel til.
29. I Kong Peka af Israels Dage kom Assyrerkongen Tiglat-Pileser og
indtog Ijjon, Abel-Bet-Ma'aka, Ianoa, Kedesj, Hazor, Gilead og
Galil�a, hele Naftalis Land, og f�rte Indbyggerne bort til
Assyrien.
30. Men Hosea, Elas' S�n, stiftede en Sammensv�rgelse mod Peka,
Remaljas S�n, huggede ham ned og dr�bteham; og han blev Konge i
hans Sted i Jotams, Uzzijas S�ns, tyvende Regerings�r.
31. Hvad der ellers er at fort�lle om Peka, alt, hvad han udf�rte,
st�r optegnet i Israels Kongers Kr�nike.
32. I Remaljas S�ns, Kong Peka af Israels, andet Regerings�r blev
Jotam, Azarjas S�n, Konge over Juda.
33. Han var fem og tyve �r gammel, da han blev Konge, og han
herskede seksten �r i Jerusalem. Hans Moder hed Jerusja og var
en Datter af Zadok.
34. Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs �jne, ganske som hans
Fader Uzzija.
35. Kun forsvandt Offerh�jene ikke, men Folket blev ved med at ofre
og t�nde Offerild p� H�jene. Det var ham, der lod �vreporten i
HERRENs Hus opf�re.
36. Hvad der ellers er at fort�lle om Jotam, alt, hvad han udf�rte,
st�r jo optegnet i Judas Kongers Kr�nike.
37. P� den Tid begyndte HERREN at lade Kong Rezin af Aram og Peka,
Remaljas S�n, angribe Juda.
38. S� lagde Jotam sig til Hvile hos sine F�dre, og han blev jordet
hos sine F�dre i sin Fader Davids By; og hans S�n Akaz blev
Konge i hans Sted.
*12/16 Anden Kongebog 16
1. I Pekas, Remaljas S�ns, syttende Regerings�r blev Akaz, Jotams
S�n, Konge over Juda.
2. Akaz var tyve �r gammel, da han blev Konge, og han herskede
seksten �r i Jerusalem. Han gjorde ikke, hvad der var ret i
HERREN hans Guds �jne, som hans Fader David,
3. men vandrede i Israels Kongers Spor. Ja, han lod endog sin S�n
g� igennem Ilden efter de Folks vederstyggelige Skik, som HERREN
havde drevet bort foran Israeliterne.
4. Han ofrede og t�ndte Offerild p� Offerh�jene og de h�je Steder
og under alle gr�nne Tr�er.
5. P� den Tid drog Kong Aezin af Aram og Remaljas S�n, Kong Peka af
Israel, op for at angribe Jerusalem; og de indesluttede Akaz,
men var ikke st�rke nok til at angribe.
6. Ved den Lejlighed tog Edoms Konge; Elat tilbage til Edom; og
efter at han havde jaget Jud�erne ud af Elat, kom Edomiterne og
bosatte sig der, og de bor der den Dag i Dag.
7. Men Akaz sendte Sendebud til Assyrerkongen Tiglat-Pileser og lod
sige: "Jeg er din Tr�l og din S�n! Kom op og frels mig fra Arams
og Israels Konger, som angriber mig!"
8. Tillige tog Akaz det S�lv og Guld, der fandtes i HERRENs Hus og
Skat Kammeret i Kongens Palads, og sendte det som Gave til
Assyrerkongen.
9. Assyrerkongen opfyldte hans �nske og drog op mod Damaskus og
indtog det; Indbyggerne f�rte han bort til Kir, og Rezin lod han
dr�be.
10. Da Kong Akaz var draget op til Damaskus for at m�des med
Assyrerkongen Tiglat-Pileser, s� han Alteret i Damaskus, og Kong
Akaz sendte Alterets M�l og en Tegning af det i alle Enkeltheder
til Pr�sten Urija.
11. Og Pr�sten Urija byggede Alteret; i n�je Overensstemmelse med
den Vejledning, Kong Akaz havde sendt fra Damaskus, udf�rte
Pr�sten Urija det, f�r Kong Akaz kom hjem fra Damaskus.
12. Da Kongen kom hjem fra Damaskus og s� Alteret, tr�dte han hen og
steg op derp�;
13. og han ofrede sit Br�ndoffer og Afgr�deoffer, udg�d sit
Drikoffer og spr�ngte Blodet af sine Takofre p� Alteret.
14. Men Kobberalteret, der stod for HERRENs �syn, fjernede han fra
dets Plads foran Templet mellem Alteret og HERRENS Hus og
flyttede det hen til Nordsiden af Alteret.
15. Derp� b�d Kong Akaz Pr�sten Urija: "P� det store Alter skal du
ofre Morgenbr�ndofrene og Aftenafgr�deofrene, Kongens Br�ndofre
og Afgr�deofre og Br�ndofrene fra alt Landets Folk s�vel som
deres Afgr�deofre og Drikofre og spr�nge alt Blodet fra
Br�ndofrene og Slagtofrene derp�. Hvad der skal g�res ved
Kobberalteret, vil jeg t�nke over."
16. Og Pr�sten Urija gjorde ganske som Kong Akaz b�d.
17. Fremdeles lod Kong Aka Mellemstykkerne bryde af Stellene og
B�kkenerne tage ned af dem; ligeledes lod han Havet l�fte ned
fra Kobberokserne, som har det, og opstille p� Stenfliser;
18. den overd�kkede Sabbatsgang, man havde bygget i Templet, og den
kongelige Indgang udenfor lod han fjerne fra HERRENs Hus for
Assyrerkongens Skyld.
19. Hvad der ellers er at fort�lle om Akaz, alt, hvad han
udf�rte. st�r jo optegnet i Judas Kongers Kr�nike.
20. S� lagde Akaz sig til Hvile hos sine F�dre og blev jordet hos
sine F�dre i Davidsbyen; og hans S�n Ezekias blev Konge i hans
Sted.
*12/17 Anden Kongebog 17
1. I Kong Akaz af Judas tolvte Regerings�r blev Hosea, Elas S�n,
Konge i Samaria over Israel, og han herskede ni �r.
2. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs �jne, dog ikke som de
Konger i Israel, der var f�r ham.
3. Mod ham drog Assyrerkongen Salmanassar op, og Hosea underkastede
sig og svarede ham Skat.
4. Men siden opdagede Assyrerkongen, at Hosea var ved at stifte en
Sammensv�rgelse, idet han sendte Sendebud til Kong So af �gypten
og ikke mere svarede Assyrerkongen den �rlige Skat. S� ber�vede
Assyrerkongen ham Friheden og lod ham kaste i F�ngsel.
5. Assyrerkongen drog op og besatte hele Landet; han rykkede frem
mod Samaria og belejrede det i tre �r;
6. og i Hoseas niende Regerings�r indtog Assyrerkongen Samaria,
bortf�rte Israel til Assyrien og lod dem bos�tte sig i Hala, ved
Habor, Gozans Flod, og i Mediens Byer.
7. S�ledes gik det, fordi Israeliterne syndede mod HERREN deres
Gud, der havde f�rt dem op fra �gypten og udfriet dem af
�gypterkongen Faraos H�nd, og fordi de frygtede andre Guder;
8. de fulgte de Folkeslags Skikke, som HERREN havde drevet bort
foran Israeliterne, og de Kongers Skik, som Israel havde indsat;
9. og Israeliterne udt�nkte utilb�rlige Ting mod HERREN deres Gud
og byggede sig Offerh�je i alle deres Byer, lige fra Vagtt�rnene
til de bef�stede Byer;
10. de rejste sig Stenst�tter og Asjerast�tter p� alle h�je Steder
og under alle gr�nne Tr�er
11. og t�ndte Offerild der p� alle H�je ligesom de Folkeslag, HERREN
havde f�rt bort foran dem, og �vede onde Ting, s� at de kr�nkede
HERREN;
12. de dyrkede Afgudsbillederne, sk�nt HERREN havde sagt: "Det m� I
ikke g�re!"
13. Og HERREN advarede Israel og Juda ved alle sine Profeter, alle
Seerne, og sagde: "Vend om fra eders onde F�rd og hold mine Bud
og Anordninger i n�je Overensstemmelse med den Lov, jeg p�lagde
eders F�dre og kundgjorde eder ved mine Tjenere Profeterne!"
14. Men de vilde ikke h�re; de gjorde sig halsstarrige som deres
F�dre, der ikke stolede p� HERREN deres Gud;
15. de lod h�nt om hans Anordninger og den Pagt, han havde sluttet
med deres F�dre, og om de Vidnesbyrd, han havde givet dem, og de
holdt sig til Tomhed, s� de blev til Tomhed, og efterlignede
Folkeslagene rundt om dem, sk�nt HERREN havde p�lagt dem ikke at
g�re som de;
16. de sagde sig l�s fra HERREN deres Guds Bud og lavede sig st�bte
Billeder, to Tyrekalve; de lavede sig ogs� Asjerast�tter, tilbad
hele Himmelens H�r og dyrkede Ba'al:
17. de lod deres S�nner og D�tre g� igennem Ilden, drev
Sp�domskunster og Sandsigeri og solgte sig til at g�re, hvad der
er ondt i HERRENs �jne, s� de kr�nkede ham.
18. Derfor blev HERREN s�re fort�rnet p� Israel og drev dem bort fra
sit �syn, s� der ikke blev andet end Judas Stamme tilbage.
19. Men heller ikke Juda holdt HERREN deres Guds Bud, men fulgte de
Skikke, Israel havde indf�rt.
20. Derfor forkastede HERREN bele Israels Sl�gt, ydmygede dem, ga
dem til Pris for R�vere og st�dte dem til sidst bort fra sit
�syn.
21. Thi da Israel havde revet sig l�s fra Davids Hus og gjort
Jeroboam, Nebats S�n, til Konge, drog denne Israel bort fra
HERREN og forledte dem til en stor Synd;
22. og Israeliterne vandrede i alle de Synder, Jeroboam havde
beg�et, og veg ikke derfra,
23. s� at HERREN til sidst drev Israel bort fra sit �syn, som han
havde sagt ved alle sine Tjenere Profeterne; og Israel m�tte
vandre bort fra sit Land til Assyrien, hvor det er den Dag i
Dag.
24. Derefter lod Assyrerkongen Folk fra Babel, Kuta, Avva, Hamat og
Sefarvajim komme og bos�tte sig i Samarias Byer i Stedet for
Israeliterne; og de tog Samaria i Besiddelse og bosatte sig i
Byerne.
25. Men den f�rste Tid de boede der, frygtede de ikke HERREN; derfor
sendte HERREN L�ver iblandt dem, som dr�bte dem.
26. Da sendte de Assyrerkongen det Bud: "De Folk, du f�rte bort fra
deres Hjem og lod bos�tte sig i Samarias Byer, ved ikke,
hvorledes Landets Gud skal dyrkes; derfor har han sendt L�ver
imod dem, og de dr�ber dem, fordi de ikke ved, hvorledes Landets
Gud skal dyrkes!"
27. Og Assyrerkongen b�d: "Lad en af de Pr�ster, jeg f�rte bort
derfra, drage derhen, lad ham drage hen og bos�tte sig der og
l�re dem, hvorledes Landets Gud skal dyrkes!"
28. S� kom en af de Pr�ster, de havde f�rt bort fra Samaria, og
bosatte sig i Betel, og han l�rte dem, hvorledes de skulde
frygte HERREN.
29. Men hvert Folk gav sig til at lave sig sin egen Gud og stillede
ham op i Offerhusene p� H�jene, som Samaritanerne havde opf�rf,
hvert Folk i sin By, hvor de havde bosat sig;
30. Folkene fra Babel lavede Sukkot-Benot, Folkene fra Kuta Nergal,
Folkene fra Hamat Asjima,
31. Avvijiterne Nibhaz og Tartak, og Sefarviterne br�ndte deres B�rn
til �re for Adrammelek og Anammelek, Sefarvajims Guder.
32. Men de frygtede ogs� HERREN og indsatte Folk at deres egen Midte
til Pr�str ved Offerh�jene, og disse ofrede for dem i
Offerhusene p� H�jene.
33. De frygte de HERREN, men dyrkede ogs� deres egne Guder p� de
Folkeslags Vis, de var f�rt bort fra.
34. Endnu den Dag i Dag f�lger de deres gamle Skikke. De frygtede
ikke HERREN og handlede ikke efter de Anordninger og Lovbud, de
havde f�et, eller efter den Lov og det Bud, HERREN havde givet
Jakobs S�nner, han, hvem han gav Navnet Israel.
35. Og HERREN havde sluttet en Pagt med dem og givet dem det Bud: "I
m� ikke frygte andre Guder eller tilbede dem, ikke dyrke dem
eller ofre til dem;
36. men HERREN, som f�rte eder ud af �gypten med v�ldig Kraft og
udstrakt Arm, ham skal I frygte, ham skal I tilbede, og til ham
skal I ofre!
37. De Anordninger og Lovbud, den Lov og det Bud, han har opskrevet
for eder, skal I omhyggeligt holde til alle Tider, og I m� ikke
frygte andre Guder!
38. Den Pagt, han har sluttet med eder, m� I ikke glemme, og I m�
ikke frygte andre Guder;
39. men HERREN eders Gud skal I frygte, s� vil han fri eder af alle
eders Fjenders H�nd!"
40. Dog vilde de ikke h�re, men blev ved at handle som f�r.
41. S�ledes frygtede disse Folkeslag HERREN, men dyrkede tillige
deres udsk�rne Billeder; og deres B�rn og B�rneb�rn g�r endnu
den Dag i Dag som deres F�dre.
*12/18 Anden Kongebog 18
1. I Elas S�ns, Kong Hosea af Israels, tredje Regerings�r blev
Ezekias, Akaz's S�n, Konge over Juda.
2. Han var fem og tyve �r gammel, da han blev Konge, og han
herskede ni og tyve �r i Jerusalem. Hans Moder hed Abi og var en
Datter af Zekarja.
3. Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs �jne, ganske som hans
Fader David.
4. Han skaffede Offerh�jene bort, s�nderbr�d Stenst�tterne,
omhuggede Asjerast�tten og knuste Kobberslangen, som Moses havde
lavet; thi indtil den Tid havde Israeliterne t�ndt Offerild for
den, og man kaldte den Nehusjtan.
5. Til HERREN, Israels Gud, satte han sin Lid, og hverken f�r eller
siden fandtes hans Lige blandt alle Judas Konger.
6. Han holdt fast ved HERREN og veg ikke fra ham, og han overholdt
de Bud, HERREN havde givet Moses.
7. Og HERREN var med ham; i alt, hvad han tog sig for, havde han
Lykken med sig. Han gjorde Opr�r mod Assyrerkongen og vilde ikke
st� under ham.
8. Han slog Filisterne lige til Gaza og dets Omegn, b�de
Vagtt�rnene og de bef�stede Byer.
9. I Kong Ezekias's fjerde, Elas S�ns, Kong Hosea af Israels,
syvende Regerings�r, drog Assyrer kongen Salmanassar op mod Sa
maria, belejrede
10. og indtog det. Efter tre �rs Forl�b, i Ezekias's sjette, Kong
Hosea af Israels niende Regerings�r, blev Samaria indtaget.
11. Og Assyrerkongen f�rte Israel i Landflygtighed til Assyrien og
lod dem bos�tte sig i Hala, ved Habor, Gozans Flod, og i Mediens
Byer,
12. til Straf for at de ikke havde adlydt HERREN deres Guds R�st,
men overtr�dt hans Pagt, alt hvad HERRENs Tjener Moses havde
p�budt; de h�rte ikke derp� og gjorde ikke derefter.
13. I Kong Ezekias's fjortende Regerings�r drog Assyrerkongen
Sankerib op mod alle Judas bef�stede Byer og indtog dem.
14. Da sendte Kong Ezekias af Juda Bud til Assyrerkongen i Lakisj og
lod sige: "Jeg har forbrudt mig; drag bort fra mig igen! Hvad du
p�l�gger mig, vil jeg tage p� mig!" Da p�lagde Assyrerkongen
Kong Ezekias af Juda at udrede 300 Talenter S�lv og 300 talenter
Guld;
15. og Ezekias udleverede alt det S�lv, der var i HERRENs Hus og i
Skatkamrene i Kongens Palads.
16. Ved den Lejlighed plyndrede Ezekias D�rene i HERRENs Helligdom
og Pillerne for det Guld, han selv havde overtrukket dem med, og
udleverede det til Assyrerkongen.
17. Assyrerkongen sendte s� Tartan, Rabsaris og Rabsjake med en
anselig Styrke fra Lakisj til Kong Ezekias i Jerusalem, og de
drog op og kom til Jerusalem og gjorde Holdt ved �vredammens
Vandledning, ved Vejen til Blegepladsen.
18. Da de kr�vede at f� Kongen i Tale, gik Palads�versten Eljakim,
Hilkijas S�n, Statsskriveren Sjebna og Kansleren Joa, Asafs S�n,
ud til dem.
19. Rabsjake sagde til dem: "Sig til Ezekias: S�ledes siger
Storkongen, Assyrerkongen: Hvad er det for en Fortr�stning, du
hengiver dig til?
20. Du mener vel, at et blot og bart Ord er det samme som Plan og
Styrke i Krig? Og til hvem s�tter du egentlig din Lid, siden du
g�r Opr�r imod mig?
21. Se nu, du s�tter din Lid til �gypten, denne brudte R�rk�p, som
river S�r i H�nden p� den, der st�tter sig til den! Thi s�ledes
g�r det alle dem, der s�tter deres Lid til Farao, �gyptens
Konge.
22. Men vil I sige til mig: Det er HERREN vor Gud, vi s�tter vor Lid
til! er det s� ikke ham, hvis Offerh�je og Altre Ezekias
skaffede bort, da han sagde til Juda og Jerusalem: Foran dette
Alter, i Jerusalem skal I tilbede!
23. Og nu, indg� et V�ddem�l med min Herre, Assyrerkongen: Jeg giver
dig to Gange tusind Heste, hvis du kan stille Ryttere til dem!
24. Hvorledes vil du afsl� et Angreb af en eneste Statholder, en af
min Herres ringeste Tjenere? Og du s�tter din Lid til �gypten,
til Vogne og Heste?
25. Mon det desuden er uden HERRENs Vilje, at jeg er draget op mod
dette Sted for at �del�gge det? Det var HERREN selv, der sagde
til mig: Drag op mod dette Land og �del�g det!"
26. Men Eljakim, Hilkijas S�n, Sjebna og Joa sagde til Rabsjake:
"Tal dog Aramaisk til dine Tr�lle, det forst�r vi godt; tal ikke
Jud�isk til os, medens Folkene p� Muren h�rer p� det!"
27. Men Habsjake svarede dem: "Er det til din Herre og dig, min
Herre har sendt mig med disse Ord? Er det ikke til de M�nd, der
sidder p� Muren hos eder og �der deres eget Skarn og drikker
deres eget Vand!"
28. Og Rabsjake tr�dte hen og r�bte med h�j R�st p� Jud�isk: "H�r
Storkongens, Assyrerkongens, Ord!
29. S�ledes siger Kongen: Lad ikke Ezekias vildlede eder, thi han er
ikke i Stand til at frelse eder af min H�nd!
30. Og lad ikke Ezekias forlede eder til at s�tte eders Lid til
HERREN, n�r han siger: HERREN skal sikkert frelse os, og denne
By skal ikke overgives i Assyrerkongens H�nd!
31. H�r ikke p� Ezekias; thi s�ledes - siger Assyrerkongen: Vil I
slutte Fred med mig og overgive eder til mig, s� skal enhver af
eder spise af sin Vinstok og sit Figentr� og drikke af sin
Br�nd,
32. indtil jeg kommer og tager eder med til et Land, der ligner
eders, et Land med Korn og Most, et Land med Br�d og Ving�rde,
et Land med Oliventr�er og Honning; s� skal I leve og ikke
d�. H�r derfor ikke p� Ezekias, n�r han vil forf�re eder og
siger: HERREN vil frelse os!
33. Mon nogen af Folkeslagenes Guder har kunnet frelse sit Land af
Assyrerkongens H�nd?
34. Hvor er Hamats og Arpads Guder, hvor er Sefarvajims, Henas og
Ivvas Guder? Hvor er Landet Samarias Guder? Mon de frelste
Samaria af min H�nd?
35. Hvor er der blandt alle Landes Guder nogen, der har frelst sit
Land af min H�nd? Mon da HERREN skulde kunne frelse Jerusalem?"
36. Men de tav og svarede ham ikke et Ord, thi Kongens Bud l�d p�,
at de ikke m�tte svare ham.
*12/19 Anden Kongebog 19
37. Derp� gik Palads�versten Eljakim, Hilkijas S�n, Statsskriveren
Sjebna og Kansleren Joa, Asafs S�n, med s�nderrevne Kl�der til
Ezekias og meddelte ham, hvad Rabsjake havde sagt.
1. Da Kong Ezekias h�rte det, s�nderrev han sine Kl�der, hyllede
sig i S�k og gik ind i HERRENs Hus.
2. Og han sendte Palads�versten Eljakim og Statsskriveren Sjebna og
Pr�sternes �ldste, hyllet i S�k, til Profeten Esajas, Amoz's
S�n,
3. for at sig til ham: "Ezekias lader sige: En N�dens, Tugtelsens
og Forsm�delsens Dag er denne dag, thi Barnet er ved at f�des,
men der er ikke Kraft til at bringe det til Verden!
4. Dog vil HERREN din Gud m�ske h�re alt, hvad Rabsjake har sagt,
han, som er sendt af sin Herre, Assyrerkongen, for at h�ne den
levende Gud, og m�ske vil han straffe ham for de Ord, som HERREN
din Gud har h�rt - g� derfor i Forb�n for den Rest, der endnu er
tilbage!"
5. Da Kong Ezekias's Folk kom til Esajas,
6. sagde han til dem: "S�ledes skal I svare eders Herre: S� siger
HERREN: Frygt ikke for de Ord, du har h�rt, som Assyrerkongens
Tr�lle har h�net mig med!
7. Se, jeg vil indgive ham en �nd, og han skal f� en Tidende at
h�re, s� han vender tilbage til sit Land, og i hans eget Land
vil jeg f�lde ham med Sv�rdet!"
8. Rabsjake vendte s� tilbage og traf Assyrerkongen i F�rd med at
belejre Libna; thi han havde h�rt, at Kongen var brudt op fra
Lakisj.
9. S� fik han Underretning om, at Kong Tirhaka af �tiopien var
rykket ud for at angribe ham, og han sendte atter Sendebud til
Ezekias og sagde:
10. "S�ledes skal I sige til Kong Ezekias af Juda: Lad ikke din Gud,
som du sl�r din Lid til, vildlede dig med at sige, at Jerusalem
ikke skal gives i Assyrerkongens H�nd!
11. Du har jo dog h�rt, hvad Assyrerkongerne har gjort ved alle
Lande, hvorledes de har lagt Band p� dem - og du skulde kunne
undslippe!
12. De Folk, mine F�dre tilintetgjorde, Gozan, Haran, Rezef og
Folkene fra Eden i Telassar, har deres Guder kunnet frelse dem?
13. Hvor er Kongen af Hamat, Kongen af Arpad eller Kongen af La'ir,
Sefarvajim, Hena og Ivva?"
14. Da Ezekias havde modtaget Brevet af Sendebudenes H�nd og l�st
det, gik han op i HERRENs Hus og bredte det ud for HERRENs �syn.
15. Derp� bad Ezekias den B�n for HERRENs �syn: "HERRE, Israels Gud,
du, som troner over heruberne, du alene er Gud over alle Jordens
Riger; du har gjort Himmelen og Jorden!
16. B�j nu dit �re, HERRE, og lyt, �bn dine �jne, HERRE, og se! L�g
M�rke til de Ord, Sankerib har sendt hid for at spotte den
levende Gud!
17. Det er sandt, HERRE, at Assyrerkongerne har tilintetgjort de
Folk og deres Lande
18. og kastet deres Guder i Ilden; men de er ikke Guder, kun
Menneskeh�nders V�rk af Tr� eller Sten, derfor kunde de �del�gge
dem.
19. Men frels os nu, HERRE vor Gud, af hans H�nd, s� alle Jordens
Riger kan kende, at du, HERRE, alene er Gud!"
20. S� sendte Esajas, Amoz's S�n, Bud til Ezekias og lod sige: "S�
siger HERREN, Israels Gud: Din B�n ang�ende Assyrerkongen
Sankerib har jeg h�rt!"
21. S�ledes lyder det Ord, HERREN talede imod ham: Hun h�ner, hun
spotter dig, Jomfruen, Zions Datter, Jerusalems Datter ryster p�
Hovedet ad dig!
22. Hvem har du h�net og sm�det, mod hvem har du l�ftet din R�st?
Mod Israels Hellige l�fted i Hovmod du Blikket!
23. Ved dine Sendebud h�ned du HERREN og sagde: "Med mine tall�se
Vogne besteg jeg Bjergenes H�jder, Libanons afsides Egne; jeg
f�lded dets Cedres H�jskov, dets �dle Cypresser, tr�ngte frem
til dets �verste Raststed, dets Havers Skove.
24. Fremmed Vand grov jeg ud, og jeg drak det, t�rskoet skred jeg
over �gyptens Str�mme!"
25. Har du ej h�rt det? For l�ngst kom det op i min Tanke, jeg lagde
det fordum til Rette, nu lod jeg det ske, og du gjorde murst�rke
Byer til �de Stenhobe,
26. mens Folkene grebes i Afmagt af Skr�k og Skam, blev som Gr�sset
p� Marken, det spirende Gr�nne, som Gr�s p� Tage, som Mark for
�stenvinden. Jeg ser, n�r du rejser
27. og s�tter dig, ved, n�r du g�r og kommer.
28. Fordi du raser imod mig, din Trods er mig kommet for �re, l�gger
jeg Ring i din N�se og Bidsel i Munden og f�rer dig bort ad
Vejen, du kom!
29. Og dette skal v�re dig Tegnet: I �r skal man spise, hvad der
s�ed sig selv, og �ret derp�, hvad der skyder af Rode, tredje �r
skal man s� ogh�ste, plante Vin og nyde dens Frugt.
30. Den bj�rgede Rest af Judas Hus sl�r atter R�dder forneden og
b�rer sin Frugt foroven; thi fra Jerusalem udg�r en Rest, en
Levning fra Zions Bjerg.
31. HERRENs Nidk�rhed virker dette.
32. Derfor, s� siger HERREN om Assyrerkongen: I Byen her skal han ej
komme ind, ej sende en Pil herind, ej n�rme sig den med Skjolde
eller opkaste Vold imod dem;
33. ad Vejen, han kom, skal han g� igen, i Byen her skal han ej
komme ind s� lyder det fra HERREN.
34. Jeg v�rner og frelser denne By for min og min Tjener Davids
Skyld!
35. Samme Nat gik HERRENs Engel ud og ihjelslog i Assyrernes Lejr
185000 Mand; og se, n�ste Morgen tidlig l� de alle d�de.
36. Da br�d Assyrerkongen Sankerib op, vendte hjem og blev siden i
Nineve.
37. Men da han engang tilbad i sin Gud Nisroks Hus, slog Adrammelek
og Sarezer ham ihjel med deres Sv�rd, hvorefter de flygtede til
Ararats Land; og hans S�n Asarhaddon blev Konge i hans Sted.
*12/20 Anden Kongebog 20
1. Ved den Tid blev Ezekias d�dssyg. Da kom Profeten Esajas, Amoz's
S�n, til ham og sagde: "S� siger HERREN: Beskik dit Hus, thi du
skal d� og ikke leve!"
2. Da vendte han Ansigtet om mod V�ggen og bad s�ledes til HERREN:
3. "Ak, HERRE, kom dog i Hu, hvorledes jeg har vandret for dit �syn
i Oprigtighed og med helt Hjerte og gjort, hvad der er godt i
dine �jne!" Og Ezekias gr�d h�jt.
4. Men Esajas var endnu ikke ude af den mellemste Forg�rd, f�r
HERRENs Ord kom til ham s�ledes:
5. "Vend tilbage og sig til Ezekias, mit Folks Fyrste: S� siger
HERREN, din Fader Davids Gud: Jeg har h�rt din B�n, jeg har set
dine T�rer! Se, jeg vil helbrede dig; i Overmorgen kan du g� op
i HERRENs Hus;
6. og jeg vil l�gge femten �r til dit Liv og udfri dig og denne By
af Assyrerkongens H�nd og v�rne om denne By for min og min
Tjener Davids Skyld!"
7. Derp� sagde Esajas: "Kom med et Figenplaster!" Og da de kom med
Plasteret og lagde det p� det syge Sted, blev han rask.
8. Men Ezekias sagde til Esajas: "Hvad er Tegnet p�, at HERREN vil
helbrede mig, s� jeg i Overmorgen kan g� op i HERRENs Hus?"
9. Da svarede Esajas: "Dette skal v�re dig Tegnet fra HERREN p�, at
HERREN vil udf�re, hvad han har sagt: Skal Skyggen g� ti Streger
frem eller ti Streger tilbage?"
10. Ezekias sagde: "Skyggen kan let str�kke sig ti Streger frem nej,
lad den g� ti Streger tilbage!"
11. Da r�bte Profeten Esajas til HERREN; og han lod Skyggen p�
Akaz's Solur g� ti Streger tilbage.
12. Ved den Tid sendte Bal'adans S�n, Kong Merodak-Bal'adan af
Babel, Brev og Gave til Ezekias, da han h�rte, at Ezekias havde
v�ret syg.
13. Og Ezekias gl�dede sig over deres Komme og viste dem hele Huset,
hvor han havde sine Skatte, S�lvet og Guldet, R�gelsestofferne,
den fine Olie, hele sit V�benoplag og alt, hvad der var i hans
Skatkamre; der var ikke den Ting i hans Hus og hele hans Rige,
som Ezekias ikke viste dem.
14. Da kom Profeten Esajas til Kong Ezekias og sagde til ham: "Hvad
sagde disse M�nd, og hvorfra kom de til dig?" Ezekias svarede:
"De kom fra et fjernt Land, fra Babel!"
15. Da spurgte han: "Hvad fik de at se i dit Hus?" Ezekias svarede:
"Alf, hvad der er i mit Hus, s� de; der er ikke den Ting i mine
Skatkamre, jeg ikke viste dem!"
16. Da sagde Esajas til Ezekias: "H�r HERRENs Ord!
17. Se, Dage skal komme, da alt, hvad der er i dit Hus, og hvad dine
F�dre har samlet indtil denne Dag, skal bringes til Babel og
intet lades tilbage, siger HERREN!
18. Og af dine S�nner, der nedstammer fra dig, og som du avler, skal
nogle tages og g�res til Hofm�nd i Babels Konges Palads!"
19. Men Ezekias sagde til Esajas: "Det Ord fra HERREN, du har
kundgjort, er godt!" Thi han t�nkte: "S� bliver der da Fred og
Tryghed, s� l�nge jeg lever!"
20. Hvad der ellers er at fort�lle om Ezekias og hans
Heltegerninger, og hvorledes han anlagde Vanddammen og
Vandledningen og ledede Vandet ind i Byen, st�r jo optegnet i
Judas Kongers Kr�nike.
21. S� lagde Ezekias sig til Hvile hos sine F�dre; og hans S�n
Manasse blev Konge i hans Sted.
*12/21 Anden Kongebog 21
1. Manasse var tolv �r gammel, da han blev Konge, og han herskede
fem og halvtredsindstyve �r i Jerusalem. Hans Moder hed Hefziba.
2. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs �jne, og efterlignede de
Folkeslags Vederstyggeligheder, som HERREN havde drevet bort
foran Israeliterne.
3. Han byggede atter de Offerh�je, som hans Fader Ezekias havde
�delagt, rejste Altre for Ba'al, lavede en Asjerast�tte, ligesom
Kong Akab af Israel havde gjort, og tilbad og dyrkede hele
Himmelens H�r.
4. Og han byggede Altre i HERRENs Hus, om hvilket HERREN havde
sagt: "I Jerusalem vil jeg stedf�ste mit Navn."
5. Og han byggede Altre for hele Himmelens H�r i begge HERRENs
Hus's Forg�rde.
6. Han lod sin S�n g� igennem Ilden, drev Trolddom og tog Varsler
og ansatte D�demanere og Sandsigere; han gjorde meget, som var
ondt i HERRENs �jne, og kr�nkede ham.
7. Den Asjerast�tte, han lod lave, opstillede han i det Hus, om
bvilket HERREN havde sagt til David og hans S�n Salomo: "I dette
Hus og i Jerusalem, som jeg har udvalgt af alle Israels Stammer,
vil jeg stedf�ste mit Navn til evig Tid;
8. og jeg vil ikke mere lade Israel vandre bort fra det Land, jeg
gav deres F�dre, dog kun p� det Vilk�r, at de omhyggeligt
overholder alt, hvad jeg har p�lagt dem, hele den Lov, min
Tjener Moses gav dem."
9. Men de vilde ikke h�re, og Manasse forf�rte dem til at handle
v�rre end de Folkeslag, HERREN havde udryddet foran
Israeliterne.
10. Da talede HERREN ved sine Tjenere Profeterne s�ledes:
11. "Efterdi Kong Manasse af Juda har �vet disse
Vederstyggeligheder, ja �vet Ting, som er v�rre end alt, hvad
Amoriterne, der var f�r ham. �vede, og tillige ved sine
Afgudsbilleder har forledt Juda til Synd,
12. derfor, s� siger HERREN, Israels Gud: Se, jeg bringer Ulykke
over Jerusalem og Juda, s� det skal ringe for �rene p� enhver,
der h�rer derom!
13. Jeg vil tr�kke samme M�lesnor over Jerusalem som over Samaria og
bruge samme Lod som ved Akabs Hus; jeg vil afviske Jerusalem,
som man afvisker et Fad og vender det om;
14. jeg forst�der, hvad der er tilbage af min Ejendom, oggiver dem i
deres Fjenders H�nd, og de skal blive til Rov og Bytte for alle
deres Fjender,
15. fordi de gjorde, hvad der var ondt i mine �jne, og kr�nkede mig,
lige fra den Dag deres F�dre drog ud af �gypten og indtil i
Dag!"
16. Desuden udg�d Manasse uskyldigt Blod i store M�der, s� han
fyldte Jerusalem dermed til Randen, for ikke at tale om den
Synd; han begik ved at forlede Juda til Synd, s� de gjorde, hvad
der var ondt i HERRENs �jne.
17. Hvad der ellers er at fort�lle om Manasse, alt, hvad han
udf�rte, og den Synd, han begik, st�r jo optegnet i Judas
Kongers Kr�nike.
18. S� lagde Manasse sig til Hvile hos sine F�dre og blev jordet i
Haven ved sit Hus, i Uzzas Have; og hans S�n Amon blev Konge i
hans Sted.
19. Amon var to og tyve �r gammel, da han blev Konge, og han
herskede to �r i Jerusalem. Hans Moder hed Mesjullemet og var en
Datter af Haruz fra Jotba.
20. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs �jne,,ligesom hans Fader
Manasse;
21. han vandrede n�je i sin Faders Spor og dyrkede Afgudsbillederne,
som hans Fader havde dyrket, og tilbad dem;
22. han forlod HERREN, sine F�dres Gud, og vandrede ikke p� HERRENs
Vej.
23. Amons Folk sammensvor sig imod ham og dr�bte Kongen i hans
24. men Folket fra Landet dr�bte alle dem, der havde sammensvoret
sig imod Kong Amon, og gjorde hans S�n Josias til Konge i hans
Sted.
25. Hvad der ellers er at fort�lle om Amon, og hvad han udf�rte,
st�r jo optegnet i Judas Kongers Kr�nike.
26. Man jordede ham i hans Faders Grav i Uzzas Have; og hans S�n
Josias blev Konge i hans Sted.
*12/22 Anden Kongebog 22
1. Josias var otte �r gammel, da han blev Konge, og han herskede
een og tredive �r i Jerusalem. Hans Moder hed Jedida og var en
Datter af Adaja fra Bozkat.
2. Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs �jne, og vandrede n�je i
sin Fader Davids Spor uden at vige til h�jre eller venstre.
3. I Kong Josias's attende Regerings�r sendte Kongen Statsskriveren
Sjafan, en S�n af Mesjullams S�n Azalja, til HERRENs Hus og
sagde:
4. "G� op til Ypperstepr�sten Hilkija og lad ham tage de Penge
frem, der er indkommet i HERRENs Hus, og som D�rvogterne har
samlet ind hos Folket,
5. for af man kan give Pengene til dem, der st�r for Arbejdet, dem,
der har Tilsyn med HERRENs Hus; de skal s� give dem til
Arbejderne i HERRENs Hus til Istands�ttelse af de br�stf�ldige
Steder p� Templet,
6. til T�mrerne, Bygningsm�ndene og Murerne, og til Indk�b af Tr�
og tilhugne Sten til Templets Istands�ttelse.
7. Bog skal der ikke holdes Regnskab med dem over de Penge, der
overlades dem, men de skal handle p� Tro og Love."
8. Da sagde Ypperstepr�sten Hilkija til Statsskriveren Sjafan: "Jeg
har fundet Lovbogen i HERRENS Hus!" Og Hilkija gav Sjafan Bogen,
og han l�ste den.
9. Derp� begav Statsskriveren Sjafan sig til Kongen og aflagde
Beretning for ham og sagde: "Dine Tr�lle har taget de Penge
frem, der fandtes i Templet, og givet dem til dem, der st�r for
Arbejdet, dem, der har Tilsyn med HERRENs Hus."
10. Derp� gav Statsskriveren Sjafan Kongen den Meddelelse: "Pr�sten
Hilkija gav mig en Bog!" Og Sjafan l�ste den for Kongen.
11. Men da Kongen h�rte, hvad der stod i Lovbogen, s�nderrev han
sine Kl�der;
12. og Kongen b�d Pr�sten Hilkija, Ahikam, Sjafans S�n, Akbor, Mikas
S�n, Statsskriveren Sjafan og Kongens Tjener Asaja:
13. "G� hen og r�dsp�rg p� mine og Folkets og hele Judas Vegne
HERREN om Indholdet af denne Bog, der er fundet; thi stor er
Vreden, der er blusset op hos HERREN imod os, fordi vore F�dre
ikke har adlydt Ordene i denne Bog og ikke har handlet n�je
efter, hvad der st�r skrevet deri."
14. Pr�sten Hilkija, Ahikam, Akbor, Sjafan og Asaja gik da hen og
talte med Profetinden Hulda, som var gift med Sjallum,
Opsynsmanden over T�jet, en S�n af Harhas's S�n Tikva, og som
boede i Jerusalem i den nye Bydel.
15. Hun sagde til dem: "S� siger HERREN, Israels Gud: Sig til den
Mand, der sendte eder til mig:
16. S� siger HERREN: Se, jeg vil bringe Ulykke over dette Sted og
dets Indbyggere, alt, hvad der st�r i den Bog, Judas Konge har
l�st,
17. til Straf for at de har forladt mig og t�ndt Offerild for andre
Guder, s� at de kr�nkede mig med alt deres H�nders V�rk, og min
Vrede vil blusse op mod dette Sted uden at slukkes!
18. Men til Judas Konge, der sendte eder for at r�dsp�rge HERREN,
skal I sige s�ledes: S� siger HERREN, Israels Gud: De Ord, du
har h�rt, st�r fast;
19. men efterdi dit Hjerte b�jede sig og du ydmygede dig for HERREN,
da du h�rte, hvad jeg har talet mod dette Sted og dets
Indbyggere, at de skal blive til R�dsel og Forbandelse, og
efterdi du s�nderrev dine Kl�der og gr�d for mit �syn, s� har
ogs� jeg h�rt dig, lyder det fra HERREN!
20. Og jeg vil lade dig samles til dine F�dre, og du skal samles til
dem i Fred i din Grav, uden at dine �jne f�r al den Ulykke at
se, som jeg vil bringe over defte Sted." Det Svar bragte de
Kongen.
*12/23 Anden Kongebog 23
1. Da sendte Kongen Bud og lod alle Judas og Jerusalems �ldste
kalde sammen hos sig.
2. Derp� gik Kongen op i HERRENs Hus, fulgt af alle Judas M�nd og
alle Jerusalems Indbyggere, Pr�sterne, Profeterne og hele
Folket, sm� og store, og han forel�ste dem alt, hvad der stod i
Pagtsbogen, som var fundet i HERRENs Hus.
3. S� tog Kongen Plads ved S�jlen og sluttede Pagt for HERRENs �syn
om, at de skulde holde sig til HERREN og holde hans Bud,
Vidnesbyrd og Anordninger af hele deres Hjerte og hele deres
Sj�l, for at han kunde opfylde denne Pagts Ord, s�ledes som de
var skrevet i denne Bog. Og alt Folket indgik Pagten.
4. Derp� b�d Kongen Ypperstepr�sten Hilkija og Andenpr�sten og
D�rvogterne at bringe alle de Ting, der var lavet til Ba'al,
Asjera og hele Himmelens H�r, ud af HERRENs Helligdom, og han
lod dem opbr�nde uden for Jerusalem p� Markerne ved Hedron, og
Asken lod han bringe til Betel.
5. Og han afsatte Afgudspr�sterne, som Judas Konger havde indsat,
og som havde t�ndt Offerild p� H�jene i Judas Byer og Jerusalems
Omegn, ligeledes dem, som havde t�ndt Offerild for Ba'al og for
Solen, M�nen, Stjernebillederne og hele Himmelens H�r.
6. Og han lod Asjerast�tten bringe fra HERRENs Hus uden for
Jerusalem til Kedrons Dal og opbr�nde der, og han lod den knuse
til St�v og St�vet kaste hen, hvor Sm�folk havde deres Grave.
7. Han lod Mandssk�gernes Kamre i HERRENs Hus rive ned, dem i
hvilke Kvinderne v�vede Kjortler til Asjera.
8. Han lod alle Pr�sterne hente fra Judas Byer og vanhelligede
Offer: h�jene, hvor Pr�sterne havde t�ndt offerild, fra Geba til
Be'er-sjeba. Og han lod Portofferh�jen rive ned, som var ved
Indgangen til By�versten Jehosjuas Port til venstre, n�r man g�r
ind ad Byporten.
9. Dog fik Pr�sterne ved H�jene ikke Adgang til HERRENs Alter i
Jerusalem, men de m�tte spise usyret Br�d blandt deres Br�dre.
10. Han vanhelligede Ildstedet i Hinnoms S�ns Dal, s� at ingen mere
kunde lade sin S�n eller Datter g� igennem Ilden for Molok.
11. Han fjernede de Heste, Judas Konger havde opstillet for Solen
ved Indgangen til HERRENs Hus hen imod Hofmanden Netan Me'leks
Kammer i Parvarim, og Solens Vogne lod han opbr�nde.
12. Altrene, som Judas Konger havde rejst p� Taget (Akaz's
Tagbygning), og Altrene, som Manasse havde rejst i begge
Forg�rdene til HERRENs Hus, lod Kongen nebdryde og knuse p�
Stedet, og St�vet lod han kaste, hen i Kedrons Dal.
13. Og Offerh�jene �sten for Jerusalem p� Sydsiden af Ford�rvelsens
Bjerg, som Kong Salomo af Israel havde bygget for Astarte;
Zidoniernes v�mmelige Gud, Kemosj, Moabiternes v�mmelige Gud, og
Milkom, Ammoniternes vederstyggelige Gud, vanhelligede Kongen.
14. Han lod Stenst�tterne nedbryde og Asjerast�tterne omhugge og
Pladsen fylde med Menneskeknogler.
15. Ogs� Alteret i Betel, den Offerh�j, som Jeroboam, Nebats S�n
havde rejst han der forledte Israel til Synd, ogs� det Alter
tillige med Offerh�jen lod han nedbryde; Stenene lod han nedrive
og knuse til St�v, og Asjerast�tten lod han opbr�nde.
16. Da Josias vendte sig om og fik �je p� Gravene p� Bjerget, sendte
han Folk hen og lod dem tage Benene ud af Gravene og opbr�nde
dem p� Alteret for, at vanhellige det efter HERRENs Ord, som den
Guds Mand udr�bte, da han kundgjorde disse Ting,
17. S� sagde han: "Hvad er det for et Gravm�le, jeg ser der?" Byens
Folk svarede ham: "Det er den Guds Mands Grav, der kom fra Juda
og kundgjorde det, du nu har gjort med Alteret i Betel."
18. Da sagde han: "Lad ham ligge i Ro, ingen m� flytte hans Ben!" S�
lod de b�de hans og Profeten fra Samarias Ben fred.
19. Ogs� alle Offerhusene p� H�jene i Samarias Byer, som Israels
Konger havde opf�rt for at kr�nke HERREN, lod Josias fjerne, og
han handlede med dem ganske som han havde gjort i Betel;
20. og han lod alle H�jenes Pr�ster, som var der ved Altrene, dr�be,
og han opbr�ndte Menneskeknogler p� Altrene. S� vendte han
tilbage til Jerusalem.
21. Derefter gav Kongen alt Folket, den Befaling: "Hold P�ske for
HERREN eders Gud, som der er foreskrevet her i Pagtsbogen!"
22. Thi slig en P�ske var ikke nogen Sinde blevet holdt i Israels og
Judas Kongers Tid, ikke siden Dommerne d�mte Israel;
23. men f�rst i Kong Josias's attende Regerings�r blev en s�dan
P�ske fejret for HERREN i Jerusalem.
24. Ogs� D�demanerne og Sandsigerne, Husguderne, Afgudsbillederne og
alle de v�mmelige Guder, der var at se i Judas Land og
Jerusalem, udryddede Josias for at opfylde Lovens Ord, der stod
skrevet i den Bog, Pr�sten Hilkija havde fundet i HERRENs Hus.
25. Der havde ikke f�r v�ret nogen Konge, der som han af hele sit
Hjerte og hele sin Sj�l og al sin Kraft omvendte sig til HERREN
og fulgte hele Mose Lov; og heller ikke efter ham opstod hans
Lige.
26. Alligevel lagde HERRENs m�gtige Vredesgl�d sig ikke, thi hans
Vrede var blusset op mod Juda over alle de Kr�nkelser, Manasse
havde tilf�jet ham.
27. Og HERREN sagde: "Ogs� Juda vil jeg fjerne fra mit �syn, ligesom
jeg fjernede Israel, og jeg vil forkaste Jerusalem, denne min
udvalgte By, og det Hus, om hvilket jeg har sagt: Mit Navn skal
v�re der!"
28. Hvad der ellers er at fort�lle om Josias, alt, hvad han udf�rte,
st�r jo optegnet i Judas Kongers Kr�nike.
29. I hans Dage drog �gypterkongen Parao Neko op til Eufratfloden
imod Assyrerkongen. Kong Josias rykkede imod ham, men Neko
f�ldede ham ved Megiddo, straks han s� ham.
30. Og hans Folk f�rte ham d�d bort fra Megiddo, bragte ham til
Jerusalem og jordede ham i hans Grav. Men Folket fra Landet tog
Joahaz, Josias's S�n, og salvede og hyldede ham til Bonge i hans
Faders Sted.
31. Joahaz var tre og tyve �r gammel, da han blev Konge, og han
herskede tre M�neder i Jerusalem. Hans Moder hed Hamutal og var
en Datter af Jirmeja fra, Libna.
32. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs �jne, ganske som hans
F�dre.
33. Men Farao Neko lod ham f�ngsle i Ribla i Hamats Land og gjorde
dermed Ende p� hans Herred�mme i Jerusalem og lagde en Skat af
hundrede Talenter S�lv og ti Talenter Guld p� Landet.
34. Derp� gjorde Farao Neko Eljakim, Josias's S�n, til Konge i hans
Fader Josias's Sted, og han �ndrede hans Navn til Jojakim;
Joahaz derimod tog han med til �gypten, og der d�de han.
35. S�lvet og Guldet udredede Jojakim til Farao; men for.at kunne
udrede Pengeneefter Faraos Befaling satte han Landet i Skat;
efter som hver is�r var sat i Skat, inddrev han S�lvet og Guldet
for at give Farao Neko det.
36. Jojakim var fem og tyve �r gammel, da han blev Konge, og han
herskede elleve �r i Jerusalem. Hans Moder hed Zebida og var en
Datter af Pedaja fra Ruma.
37. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs �jne, ganske som hans
F�dre.
*12/24 Anden Kongebog 24
1. I hans Dage drog Kong Nebukadnezar af Balel op, og Jojakim
underkastede sig ham; men efter tre �rs Forl�b faldt han fra ham
igen.
2. Da sendte HERREN kald�iske, aramaiske, moabitiske og ammonitiske
Strejfskarer imod ham; dem sendte han ind i Juda for at �del�gge
det efter det Ord, HERREN havde talet ved sine Tjenere
Profeterne.
3. Det skyldtes ene og alene HERRENs Vrede, at Juda blev drevet
bort fra HERRENs �syn; det var for Manasses Synders Skyld, for
alt det, han havde gjort,
4. ogs� for det uskyldige Blods Skyld, som han havde udgydt s�
meget af, at han havde fyldt Jerusalem dermed; det vilde HERREN
ikke tilgive.
5. Hvad der ellers er at fort�lle om Jojakim, alt, hvad han
udf�rte, st�r jo optegnet i Judas Kongers Kr�nike.
6. S� lagde Jojakim sig til Hvile hos sine F�dre; og hans S�n
Jojakin blev Kooge i hans Sted.
7. Men �gypterkongen drog ikke mere ud af sit Land, thi Babels
Konge havde taget alt, hvad der tilh�rte �gypterkongen fra
�gyptens B�k til Eufratfloden.
8. Jojakin var atten �r gammel, da han blev Konge, og han herskede
tre M�neder i Jerus�lem. Hans Moder hed Nehusjta og var en
Datter af Elnatan fra Jerusalem.
9. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs �jne, ganske som hans
Fader.
10. P� den Tid drog Kong Nebukadnezar af Babels Folk op mod
Jerusalem, og Byen blev belejret.
11. Kong Nebukadnezar af Babel kom til Jerusalem, medens hans Folk
belejrede det.
12. Da overgav Kong Jojakin af Juda sig med sin Modet, sine Tjenere,
�verster og Hoffolk til Babels Konge, og han tog imod ham; det
var i Kongen af Babels ottende Regerings�r.
13. Og som HERREN havde forudsagt, f�rte han alle Skattene i HERRENs
Hus og Kongens Palads bort og br�d Guldet af alle de Ting, Kong
Salomo af Israel havde ladet lave i HERRENs Helligdom.
14. Og han f�rte hele Jerusalem, alle �versterne og de velhavende,
10.000 i Tal, bort som Fanger, ligeledes Grovsmede og L�sesmede,
s� der ikke blev andre tilbage end de fattigste af Folket fra
Landet.
15. S� f�rte han Jojakin som Fange til Babel, ogs� Kongens Moder og
Hustruer, hans Hoffolk og alle de h�jtst�ende i Landet f�rte han
som Fanger fra Jerusalem til Babel;
16. fremdeles alle de velbavende, 7000 i Tal, Grovsmedene og
L�sesmedene, 1800 i Tal, alle �vede Krigere - dem f�rte Babels
Konge som Fanger til Babel.
17. Men i Jojakins Sted gjorde Babels Konge hans Farbroder Mattanja
til Konge, og han �ndrede hans Navn til Zedekias.
18. Zedekias var een og tyve �r gammel, da han blev Konge, og han
herskede elleve �r i Jerusalem. Hans Moder hed Hamital og var en
Datter af Jirmeja fra Libna.
19. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs �jne, ganske som
Jojakim. 20.a. Thi for HERRENs Vredes Skyld timedes dette
Jerusalem og Juda, og til sidst st�dte han dem bort fra sit
�syn.
*12/25 Anden Kongebog 25
20.b. Og Zedekias faldt fra Babels Konge.
1. I hans niende Regerings�r p� den tiende Dag i den tiende M�ned
drog Kong Nebukadnezar af Babel da med hele sin H�r mod
Jerusalem og belejrede det, og de byggede Belejringst�rne imod
det rundt omkring;
2. og Belejringen varede til Kong Zedekias's ellevte Regerings�r.
3. P� den niende Dag i den fjerde M�ned blev Hungersn�den h�rd i
Byen, og Folket fra Landet havde ikke Br�d.
4. Da blev Byens Mur gennembrudt. Kongen og alle Krigsfolkene
flygtede om Natten gennem Porten mellem de to Mure ved Kongens
Have, medens Kald�erne holdt Byen omringet, og han tog Vejen ad
Arabalavningen til.
5. Men Kald�ernes H�r satte efter Kongen og indhentede ham p�
Jerikosletten, efter at hele hans H�r var blevet splittet til
alle Sider.
6. S� greb de Kongen og bragte ham op til Ribla til Babels Konge,
der f�ldede Dommen over ham.
7. Hans S�nner lod han henrette i hans P�syn, og p� Zedekias selv
lod han �jnene stikke ud; derp� lod han ham l�gge i
Kobberl�nker, og s�ledes f�rte de ham til Babel.
8. P� den syvende Dag i den femte M�ned, det var Babels Konge
Nebukadnezars nittende Regerings�r, kom Nebuzaradan, �versten
for Livvagten, Babels Konges Tjener, til Jerusalem.
9. Han satte Ild p� HERRENs Hus og Kongens Palads og alle Husene i
Jerusalem; p� alle Storm�ndenes Huse satte han Ild;
10. og Murene om Jerusalem nedbr�d alle Kald�ernes Folk, som
�versten for Livvagten havde med sig.
11. De sidste Folk, som var tilbage i Byen, og Overl�berne, der var
g�et over til Babels Konge, og,de sidste H�ndv�rkere f�rte
Nebuzaradan, �versten for Livvagten, bort.
12. Men nogle af de fattigste at Folket fra Landet lod �versten for
Livvagten blive tilbage som Ving�rdsm�nd og Agerdyrkere.
13. Kobbers�jlerne i HERRENs Hus, Stellene og Kobberhavet i HERRENs
Hus slog Kald�erne i Stykker og f�rte Kobberet til Babel.
14. Karrene, Skovlene, Hnivene, Kanderne og alle Kobbersagerne, som
brugtes ved Tjenesten, r�vede de;
15. ogs� Panderne og Sk�lene, alt, hvad der helt var af Guld eller
S�lv, r�vede �versten for Livvagten.
16. De to S�jler, Havet og Stellene, som Salomo havde ladet lave til
HERRENs Hus - Kobberet i alle disse Ting var ikke til at veje.
17. Atten Alen h�j var den ene S�jle, og der var et S�jlehoved af
Kobber oven p� den, tre Alen h�jt, og rundt om S�jlehovederne
var der Fletv�rk og Granat�bler, alt af Kobber; og p� samme M�de
var det med den anden S�jle.
18. �versten for Livvagten tog Ypperstepr�sten Seraja, Andenpr�sten
Zefanja og de tre D�rvogtere;
19. og fra Byen tog han en Hofmand, der havde Opsyn med Krigs
folket, og fem M�nd, der h�rte til Kongens n�rmeste Omgivelser,
og som endnu fandtes i Byen, desuden H�rf�rerens Skriver, der
udskrev Folket fra Landet til Krigstjeneste, og dertil
tresindstyve M�nd af Folket fra Landet, der fandtes i Byen,
20. dem tog �versten for Livvagten Nebuzaradan og f�rte til Babels
Konge i Ribla;
21. og Babels Konge lod dem dr�be i Ribla i Hamats Land. S� f�rtes
Juda i Landflygtighed fra sit Land.
22. Over de Folk, der blev tilbage i Judas Land, dem, Babels Konge
Nebukadnezar lod blive tilbage, satte han Gedalja, Ahikams S�n,
Sjafans S�nnes�n.
23. Da nu alle H�rf�rerne med deres Folk h�rte, at Babels Konge
havde indsat Gedalja, kom de til ham i Mizpa, Jisjmael, Netanjas
S�n, Johanan,Bareas S�n, Seraja, Tanhumets S�n fra Netofa, og
Ja'azanja, Ma'akatitens S�n, tillige med deres Folk.
24. Og Gedalja besvor dem og deres Folk og sagde: "Frygt ikke for
Kald�erne! Bliv i Landet og underkast eder Babels Konge, s� vil
det g� eder vel!"
25. Men i den syvende M�ned kom Jisjmael, Netanjas S�n, Elisjamas
S�nnes�o, en Mand af kongelig Byrd, med ti M�nd og slog Gedalja
ihjel tillige med de Jud�ere og Kald�ere, der var hos ham i
Mizpa.
26. Da br�d hele Folket, store og sm�, og H�rf�rerne op og drog til
�gypten; thi de frygtede for Kald�erne.
27. I det syv og tredivte �r efter Kong Jojakin af Judas Bortf�relse
p� den syv og tyvende Dag i den tolvte M�ned tog Babels Konge
Evil-Merodak, der i det �r kom p� Tronen, Kong Jojakin af Juda
til N�de og f�rte ham ud af F�ngselet.
28. Han talte ham venligt til og gav ham S�de oven for de Konger,
der var hos ham i Babel.
29. Jojakin aflagde sin Fangedragt og spiste daglig hos ham, s�
l�nge han levede.
30. Han fik sit daglige Underhold af Kongen, hver Dag hvad han
beh�vede for den Dag, s� l�nge han levede.
*13/ F�rste Kr�nikebog
*13/01 F�rste Kr�nikebog 1
1. Adam, Set Enosj,
2. Kenan, Mahalal'el, Jered,
3. Enok, Metusalem, Lemek,
4. Noa, Sem, Kam og Jafet.
5. Jafets S�nner: Gomer, Magog, Madaj, Javan, Tubal, Mesjek og
Tiras.
6. Gomers S�nner: Asjkenaz, Rifat og Togarma.
7. Javans S�nner: Elisja, Tarsis, Kit�erne og Rodosboerne.
8. Kams S�nner: Kusj, Mizrajim, Put og Kana'an.
9. Kusj' S�nner: Seba, Havila, Sabta, Ra'ma og Sabteka. Ra'mas
S�nner: Saba og Dedan.
10. Og Kusj avlede Nimrod, som var den f�rste Storhersker p� Jorden.
11. Mizrajim avlede Luderne, Anamerne, Lehaberne, Naftuherne,
12. Patruserne, Kasluherne, fra hvem Filisterne udgik, og
Kaftorerne.
13. Kana'an avlede Zidon, hans f�rstef�dte, og Het,
14. Jebusiterne, Amoriterne, Girgasjiterne,
15. Hivviterne, Arkiterne, Siniterne,
16. Arvaditerne, Zemariterne og Hamatiterne.
17. Sems S�nner: Elam, Assur, Arpaksjad, Lud og Aram. Arams S�nner:
Uz, Hul, Geter og Masj.
18. Arpaksjad avlede Sjela; Sjela avlede Eber;
19. Eber f�dtes der to S�nner; den ene hed Peleg, thi p� hans Tid
adsplittedes Jordens Befolkning, og hans Broder hed Joktan.
20. Joktan avlede Almodad, Sjelef, Hazarmavet, Jera,
21. Hadoram, Uzal, Dikla,
22. Ebal, Abimael, Saba,
23. Ofir, Havila og Jobab. Alle disse var Joktans S�nner.
24. Sems S�nner: Arpaksjad, Sjela,
25. Eber, Peleg, Re'u,
26. Serug, Nakor, Tara
27. og Abram, det er Abraham.
28. Abrahams S�nner: Isak og Ismael.
29. Dette er deres Sl�gtebog: Ismaels f�rstef�dte Nebajot, dern�st
Kedar, Adbe'el, Mibsam,
30. Misjma, Duma, Massa, Hadad, Tema,
31. Jetur, Nafesj og Kedma. Det var Ismaels S�nner.
32. De S�nner, som Abrahams Medhustru Hetura f�dte: Zimran, Joksjan,
Medan, Midjan, Jisjbak og Sjua. Joksjans S�nner: Saba og Dedan.
33. Midjans S�nner: Efa, Efer, Hallok, Ahida og Elda'a. Alle disse
var Keturas S�nner.
34. Abraham avlede Isak. Isaks S�nner: Jakob og Esau.
35. Esaus S�nner: Elifaz, Re'uel, Je'usj, Jalam og Kora.
36. Elifaz's S�nner: Teman, Omar, Zef, Gatam, Kenaz, Timna og
Amalek.
37. Re'uels S�nner: Nahat, Zera, Sjamma og Mizza.
38. Se'irs S�nner: Lotan, Sjobal, Zib'on, Ana, Disjon, Ezer og
Disjan.
39. Iotans S�nner: Hori og Hemam; og Lotans S�ster var Timna.
40. Sjobals S�nner: Alvan, Manahat, Ebal, Sjeft og Onam. Zib'ons
S�nner: Ajja og Ana.
41. Anas S�nner: Disjon. Disjons S�nner: Hemdan. Esjban, Jitran og
Keran.
42. Ezers S�nner: Bilhan, Za'avan og Akan. Disjans S�nner: Uz og
Aran.
43. F�lgende var de Konger, der herskede i Edoms, Land, f�r
Israeliterne fik Konger: Bela, Beors S�n; hans By hed Dinhaba.
44. Da Bela d�de, blev Jobab, Zeras S�n fra Bozra, Konge i hans
Sted.
45. Da Jobab d�de, blev Husjam fra Temaniternes Land Konge i hans
Sted.
46. Da Husjam d�de, blev Hadad, Bedads S�n, Konge i hans Sted; det
var ham, der slog Midjaniterne p� Moabs Slette; hans By hed
Avit.
47. Da Hadad d�de, blev Samla fra Masreka Konge i hans Sted.
48. Da Samla d�de, blev Sja'ul fra Rehobot ved Floden Konge i hans
Sted.
49. Da Sja'ul d�de, blev Ba'al-Hanan, Akbors S�n, Konge i hans Sted.
50. Da Ba'al-Hanan d�de, blev Hadad Konge i hans Sted; hans By hed
Pa'i, og hans Hustru hed Mehetab'el, en Datter af Matred, en
Datter af Mezahab.
51. DaHadad d�de, fremtr�dte Edoms Stammeh�vdinger: H�vdingerne
Timna, Alja, Jetet,
52. Oholibama, Ela, Pioon,
53. Kenaz, Teman, Mibzar,
54. Magdiel og Iram. Det var Edoms Stammeh�vdinger.
*13/02 F�rste Kr�nikebog 2
1. Israels S�nner var f�lgende: Ruben, Simeon, Levi, Juda, Issakar,
Zabulon,
2. Dan, Josef, Benjamin, Naftali, Gad og Aser.
3. Judas S�nner: Er, Onan og Sjela; disse tre f�dtes ham af
Kana'an�er kvinden Batsjua. Men Er, Judas f�rstef�dte, var
HERREN imod, og han lod ham d�.
4. Derp� f�dte Judas S�nnekone Tamar ham Perez og Zera, s� at Judas
S�nner i alt var fem.
5. Perez's S�nner: Hezron og Hamul.
6. Zeras S�nner: Zimri, Etan, Heman, Kalkol og Darda, i alt fem.
7. Karmis S�nner: Akar, der styrtede Israel i Ulykke, idet han
forgreb sig p� det Gods, der var lagt Band p�.
8. Etans S�nner: Azarja.
9. Hezrons S�nner, som f�dfes ham: Jerame'el, Ram og Kelubaj.
10. Ram avlede Amminadab; Amminadab avlede Nahasjon, Jud�ernes
�verste;
11. Nahasjon avlede Salma; Salma avlede Boaz;
12. Boaz avlede Obed; Obed avlede Isaj;
13. Isaj avlede sin f�rstef�dte Eliab, sin anden S�n Abinadab, sin
tredje S�n, Sjim'a,
14. sin fjerde S�n Netan'el, sin femte S�n Raddaj,
15. sin sjette S�n Ozem og sin syvende S�n David;
16. deres S�stre var Zeruja og Abigajil. Zerujas S�nner: Absjaj,
Joab og Asa'el, tre.
17. Abigajil f�dte Amasa, hvis Fader var Ismaeliten Jeter.
18. Hezrons S�n Kaleb avlede med sin Hustru Azuba Jeriot; og hendes
S�nner var f�lgende: Jesjer, Sjobab og Ardon.
19. Da Azuba d�de, �gtede Kaleb frat, som f�dte ham Hur.
20. Hur avlede Uri, og Uri avlede Bezal'el.
21. Derefter gik Hezron ind til Gileads Fader Makirs Datter, som han
�gtede, da han var tredsindstyve �r gammel, og hun f�dte ham
Segub.
22. Segub avlede Ja'ir, som ejede tre og tyve Byer i Gileads Land.
23. Men Gesjur og Aram fratog dem Ja'irs Teltbyer, Kenat med
Sm�byer, tresindstyve Byer. Alle disse var Gileads Fader Makirs
S�nner.
24. Efter Hezrons D�d gik Kaleb ind til sin Fader Hezrons Hustru
Efrata, og hun f�dte ham Asjhur, der blev Fader til Tekoa.
25. Jerame'els, Hezrons f�rstef�dtes, S�nner: Ram, den f�rstef�dte,
dern�st Buna, Oren og Ozem, hans Br�dre.
26. Og Jerame'el havde en anden Hustru ved Navn Atara, som var Moder
til Onam.
27. Rams, Jerame'els f�rstef�dtes, S�nner: Ma'az, Jamin og Eker.
28. Onams S�nner: Sjammaj og Jada. Sjammajs S�nner: Nadab og
Abisjur.
29. Abisjurs Hustru hed Abihajil; hun f�dte ham Aban og Molid.
30. Nadabs S�nner: Seled og Appajim; Seled d�de barnl�s.
31. Appajims S�nner: Jisj'i. Jisj'is S�nner: Sjesjan. Sjesjans
S�nner: Alaj.
32. Sjammajs Broder Jadas S�nner: Jeter og Jonatan. Jeter d�de
barnl�s.
33. Jonatans S�nner: Pelet og Zaza. Det var Jerame'els Efterkommere.
34. Sjesjan havde kun D�tre, ingen S�nner. Men Sjesjan havde en
�gyptisk Tr�l ved Navn Jarha,
35. og Sjesjan gav sin Tr�l Jarha sin Datter til �gte, og hun f�dte
ham Attaj.
36. Attaj avlede Natan; Natan avlede Zabad;
37. Zabad avlede Eflal; Eflal avlede Obed;
38. Obed avlede Jehu; Jehu avlede Azarja;
39. Azarja avlede Helez; Helez avlede El'asa;
40. El'asa avlede Sismaj; Sismaj avlede Sjallum;
41. Sjallum avlede Jekamja; Jekamja avlede Elisjama.
42. Jerame'els Broder Kalebs S�nner: Maresja, hans f�rstef�dte, som
var Fader til Zif. Maresjas S�nner: Hebron.
43. Hebrons S�nner: Kora, Tappua, Rekem og Sjema.
44. Sjema avlede Raham, der var Fader til Jorke'am. Rekem avlede
Sjammaj.
45. Sjammajs S�n var Maon, som var Fader til Bet-Zur.
46. Kalebs Medhustru Efa f�dte Karan, Moza og Gazez; Karan avlede
Gazez.
47. Jadajs S�nner: Regem, Jotam, Gersjan, Pelet, Efa og Sja'af.
48. Halebs Medhustru Ma'aka f�dfe Sjeber og Tirhana.
49. Sja'af, Madmannasader, avlede Sjeva, Makbenas Fader og Gibeas
Fader. Kalebs Datter var Aksa.
50. Det var Halebs Efterkommere. Hurs, Efratas f�rstef�dtes, S�nner:
Sjobal, Kirjat-Jearims Fader,
51. Salma, Betlehems Fader, og Haref, Bef-Gaders Fader.
52. Sjobal, Birjat-Jearims Fader, havde f�lgende S�nner: Reaja,
Halvdelen af Manahatiterne.
53. Kirjat-Jearims Sl�gter: Jitriterne, Putiterne, Sjumatiterne og
Misjraiterne; fra dem udgik Zor'atiterne og Esjtaoliterne.
54. Salmas S�nner: Betlehem, Netofatiterne, Atarot-Bet-Joab,
Halvdelen af Manahatiterne og Zor'iterne.
55. De i Jabez bosatte skriftl�rdes Sl�gter: Tir'atiterne,
Sjim'atiterne og Sukatiterne, det er Kiniterne, som nedstammede
fra Hammat, Rekabs Sl�gts Fader.
*13/03 F�rste Kr�nikebog 3
1. Davids S�nner, som f�dtes ham i Hebron, var f�lgende: Ammon, den
f�rstef�dte, som han havde med Ahinoam fra Jizre'el, den anden
Daniel, med Abigajil fra Karmel,
2. den tredje Absalom, en S�n af Ma'aka, Kong Talmaj af Gesjurs
Datter, den fjerde Adonija, Haggits S�n,
3. den femte Sjefafja, som han havde med Abital, den sjette
Jitream, som han havde med sin Hustru Egla.
4. Seks f�dtes ham i Hebron, hvor han herskede syv �r og seks
M�neder. Tre og tredive �r herskede han i Jerusalem.
5. F�lgende f�dtes ham i Jerusalem: Sjim'a, Sjobab, Natan og
Salomo, hvilke fire han havde med Ammiels Datter Batsjua;
6. fremdeles Jibhar, Elisjama, Elifelet,
7. Noga, Nefeg, Jafia,
8. Elisjama. Be'eljada og Elifelet, i alt ni.
9. Det var alle Davids S�nner foruden Medhustruernes S�nner; og
Tamar var deres S�ster.
10. Salomos S�n Rehabeam, hans S�n Abija, hans S�n Asa, hans S�n
Josafat,
11. hans S�n Joram, hans S�n Ahazja, hans S�n Joas,
12. hans S�n Amazja, hans S�n Azarja, hans S�n Jotam,
13. hans S�n Akaz, hans S�n Ezekias, hans S�n Manasse,
14. hans S�n Amon, hans S�n Josias.
15. Josias's S�nner: Johanan, den f�rstef�dte, den anden Jojakim,
den tredje Zedekias, den fjerde Sjallum.
16. Jojakims S�nner: Hans S�n Jekonja, hans S�n Zedekias.
17. Den f�ngslede Jekonjas S�nner: Hans S�n Sjealtiel,
18. Malkiram, Pedaja, Sjen'azzar, Jekamja, Hosjama og Nedabja.
19. Pedajas S�nner: Zerubbabel og Sjim'i. Zerubbabels S�nner:
Mesjullam og Hananja og deres S�ster Sjelomit.
20. Mesjullams S�nner: Hasjuba, Ohel, Berekja, Hasadja og Jusjab
Hesed, fem.
21. Hananjas S�nner: Pelatja, Jesja'ja, Refaja, Arnan, Obadja og
Sjekanja.
22. Sje'kanjas S�nner: Sjemaja, Hattusj, Jig'al, Baria, Nearja og
Sjafat, seks.
23. Nearjas S�nner: Eljoenaj, Hizkija og Azrikam, tre.
24. Eljoenajs S�nner: Hodavja, Eljasjib, Pelaja, Akkub, Johanan,
Delaja og Anani, syv.
*13/04 F�rste Kr�nikebog 4
1. Judas S�nner: Perez, Hezron, Karmi, Hur og Sjobal.
2. Sjobals S�n Reaja avlede Jahat; Jahat avlede Ahumaj og
Lahad. Det var Zor'atitemes Sl�gter.
3. Etams Fader Hurs S�nner var f�lgende: Jizre'el, Jisjma og
Jidbasj; deres S�ster hed Hazlelponi;
4. og Penuel, Gedors Fader, og Ezer, Husjas Fader; det var Efratas'
f�rstef�dte Hurs, Betlehems Faders, S�nner.
5. Asjhur, Tekoas Fader, havde to Hustruer: Hel'a og Na'ara.
6. Na'ara f�dte ham Ahuzzam, Hefer, Teme'ni og Ahasjtariteme; det
var Na'aras S�nner.
7. Hel'as S�nner: Zeret, Zohar, Etnan og Koz.
8. Koz avlede Anub, Hazzobeba og Aharhels "Harums S�ns, Sl�gter.
9. Jabez var mere anset end sine Br�dre. Hans Moder havde givet ham
Navnet Jabez, idet hun sagde: "Jeg har f�dt ham med Smerte!
10. Jabez p�kaldte Israels Gud s�ledes: "Gid " du vilde velsigne mig
rigeligt og g�re mit Omr�de stort, lade din H�nd v�re med mig og
fri mig fra Ulykke, s� der ikke voldes mig Smerte! Og Gud gav
ham alt, hvad han bad om.
11. Kelub, Sjuhas Broder, avlede Mehir, det er Esjtons Fader.
12. Esjton avlede Bet-Rafa, Pasea og Tehinna, Fader til Nahasjs By;
det er M�ndene fra Reka.
13. Kenaz's S�nner: Otniel og Seraja. Otniels S�nner: Hatat og
Meonotaj.
14. Meonotaj avlede Ofra. Seraja avlede Joab, Fader. til
Ge-Harasjim; de var nemlig H�ndv�rkere.
15. Jefunnes S�n kalebs S�nner: Ir, Ela og Na'am, Elas S�nner. og
Kenaz.
16. Perez's S�nner: Jehallel'el og Ezra. Je'hallel'els S�nner: Zif,
Zifa, Tireja og Asar'el.
17. Ezras S�nner: Jeter, Mered og Efer. Jeter avlede Mirjam, Sjammaj
og Jisjba, Esjtemoas Fader.
18. Hans jud�iske Hustru f�dte Jered, Gedors Fader, Heber, Sokos
Fader, og Jekutiel, Zanoas Fader.
19. S�nnerne af Faraos Datter Bitja, som Mered �gtede, var f�lgende:
Nahams S�sters, S�nner var f�lgende: Garmiten og Ma'akafiten
Esjtemoa.
20. Sjimons S�nner: Amnon og Rinna, Benhanan og Tilon. Jisj'is
S�nner: Zohet. Zohets S�n:
21. Judas S�n Sjelas S�nner: Er, Lekas Fader, Lada, Maresjas Fader
Linnedv�veriets Sl�gter af Asjbeas Hus,
22. Jokim, Kozebas M�nd og Joasj og Saraf, som herskede over Moab og
vendte tilbage til Betlehem. Det er jo gamle Begivenheder.
23. Dette er Pottemagerne og Beboerne i Netaim og Gedera; de boede
der i Kongens N�rhed og stod i hans Tjeneste.
24. Simeons S�nner: Nemuel, Ja'min, Jarib, Zera og Sja'ul
25. hans S�n Sjallum, hans S�n Mibsam, hans S�n Misjma.
26. Misjmas S�nner: Hans S�h Hammuel, hans S�n Zakkur, hans S�n
Sjim'i.
27. Sjim'i havde seksten S�nner og seks D�tre; men hans Br�dre havde
ikke mange S�nner, og deres hele Sl�gt blev ikke s� talrig som
Jud�erne.
28. De boede i Be'ersjeba Molada, Hazar-Sjual,
29. Bilha, Ezem, Tolad,
30. Betuel, Horma, Ziklag,
31. Bet-Markabot, Hazar-Susim, Bet-Bir'i og Sja'arajim - det var
indtil Davids Regering deres Byer
32. med Landsbyer - fremdeles Etam, Ajin, Rimmon, Token og Asjan,
fem Byer;
33. desuden alle deres Landsbyer, som l� rundt om disse Byer indtil
Ba'al. Det var deres Bosteder; og de havde deres egen Sl�gtebog.
34. Fremdeles: Mesjobab, Jamlek, Amazjas S�n Josja,
35. Joel, Jehu, en S�n af Josjibja, en S�n af Seraja, en S�n af
Asiel,
36. Eljoenaj, Ja'akoba, Jesjohaja, Asaja, Adiel, Jesimiel, Benaja
37. og Ziza, en S�n af Sjif'i, en S�n af Allon, en S�n af Jedaja, en
S�n af Sjimri, en S�n af Sjemaja;
38. de her ved Navn n�vnte var �verster i deres Sl�gter, efter at
deres F�drenehuse havde bredt sig st�rkt.
39. Da de engang drog i Retning af Gerar �sten for Dalen for at s�ge
Gr�sning til deres Sm�kv�g,
40. fandt de fed og god Gr�sning, og Landet var udstrakt, og der var
Fred og Ro, da de tidligere Beboere nedstammede fra Kam.
41. I Kong Ezekias af Judas Dage drog de her ved Navn n�vnte hen og
overfaldt deres Telte og slog Me'uniterne, som de traf der, og
de lagde Band p� dem, s� de nu ikke mere er til; derefter bosate
de sig i deres Land, da der var Gr�sning til deres Sm�kv�g.
42. Af dem, af Simeoniterne, drog 500 Mand til Se'irs Bjerge under
Ledelse af Pelatja, Nearj'a, Refaja og Uzziel, Jisj'is S�nner,
43. og de nedhuggede de sidste Amalekiter, der var tilbage; og de
bosatte sig der og bor der den Dag i Dag.
*13/05 F�rste Kr�nikebog 5
1. Rubens, Israels f�rstef�dtes, S�nner - han var nemlig den
f�rstef�dte, men da han van�rede sin Faders Leje, gaves hans
F�rstef�dselsret til Israels S�n Josefs S�nner, dog ikke
s�ledes, at de i Sl�gtebogen opf�res som f�rstef�dte;
2. thi Juda herskede over sine Br�dre, og af hans Midte skulde
Fyrsten tages, men F�rstef�dselsretten blev Josefs
3. Rubens, Israels f�rstef�dtes, S�nner: Hanok, Pallu, Hezron og
Karmi.
4. Joels S�nner: Hans S�n Sjemaja, hans S�n Gog, hans S�n Sjim'i
5. hans S�n Mika, hans S�n Reaja, hans S�n Ba'al
6. hans S�n Be'era, hvem Assyrerkongen Tillegat-Pilneser f�rte i
Landflygtighed, da han var Rubeniternes �verste.
7. Og hans Br�dre efter deres Sl�gter, somde var optegnede i
Sl�gtebogen efter deres Nedstamning F�rst Je'iel, dern�st
Zekarja
8. og Bela, en S�n af Azaz, en S�n af Sjema, en S�n af Joel, som
boede i Aroer og hen til Nebo og Ba'al-Meon;
9. og mod �st n�ede det Omr�de, hvor han boede, hen imod
�rkenegnene, der str�kker sig over mod Eufratfloden; thi de
havde talrige Hjorde i Gileads Land.
10. I Sauls Dage f�rte de Krig med Hagriterne, og disse faldt i
deres H�nd; s� bosatte de sig i deres Telte p� hele Gileads
�stside.
11. Gads S�nner, som boede lige over for dem i Basans Land indtil
Salka:
12. F�rst Joel, dern�st Sjafam, Ja'naj og Sjafat i Basan;
13. og deres Br�dre efter deres F�drenehuse: Mikael, Mesjullam,
Sjeba, Joraj, Jakan, Zia og Eber, syv.
14. De var S�nner af Abihajil, en S�n af Huri, en S�n af Jaroa, en
S�n af Gilead, en S�n af Mikael, en S�n af Jesjisjaj, en S�n af
Jado, en S�n af Buz.
15. Ahi, en S�n af Abdiel, en S�n af Guni, var Overhoved for deres
F�drenehuse.
16. De boede i Gilead, i Basan og Sm�byerne det og i alle Sirjons
Gr�sgange, s� langt de str�kker sig.
17. De indf�rtes alle i Sl�gtebog i Kong Jotam af Judas og Kong
Jeroboam af Israels Dage.
18. Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme, alle de
krigsdygtige M�nd, der har Skjold og Sv�rd, sp�ndte Bue og var
�vet i Kamp, 44760 Mand, der kunde drage i Kamp,
19. f�rte Krig med Hagriterne, Jetur, Nafisj og Nodab;
20. og de fik Hj�lp imod dem, s� at Hagriterne og alle deres
Forbundsf�ller overgaves i deres H�nd, thi de r�bte til Gud i
Kampen, og han b�nh�rte dem, fordi de slog deres Lid til ham.
21. S� tog de deres Hjorde, 50.000 Kameler, 250.000 Stykker Sm�kv�g,
2.000 �sler og 100.000 Mennesker som Bytte.
22. Der skete nemlig et stort Mandefald, thi Gud havde villet
Krigen; og de boede nu i Landet i deres Sted lige til
Landflygtigheden.
23. Manasses halve Stammes S�nner boede i Landet fra Basan til
Ba'al-Hermon, Senir og Hermonbjerget; de var talrige.
24. Overhovederne for deres F�drenehuse var f�lgende: Efer, Jisj'i,
Eliel, Azriel, Jirmeja, Hodavja og Jadiel, dygtige Krigere og
navnkundige M�nd, Overhoveder for deres F�drenehuse.
25. Men de var deres F�dres Gud utro og bolede med de Guder, der
dyrkedes af Landets Folkeslag, som Gud havde udryddet foran dem.
26. Da �ggede Israels Gud Assyrerkongerne Puls og Tillegat-Pilnesers
Sind, s� han sl�bte dem bort, Rubeniterne, Gaditerne og Manasses
halve Stamme, og bragte dem til Hala, Habor, Hara og
Gozan-floden, hvor de er den Dag i Dag.
*13/06 F�rste Kr�nikebog 6
1. Levis S�nner: Gerson, Kehat og Merari.
2. Kehats S�nner: Amram, Jizhar, Hebron og Uzziel.
3. Amrams B�rn: Aron, Moses og Mirjam. Arons S�nner: Nadab, Abihu,
Eleazar og Itamar.
4. Eleazar avlede Pinehas; Pinehas avlede Abisjua;
5. Abisjua avlede Bukki; Bukki avlede Uzzi;
6. Uzzi avlede Zeraja; Zeraja avlede Merajot;
7. Merajot avlede Amarja; Amarja avlede Ahitub;
8. Ahitub avlede Zadok; Zadok avlede Ahima'az;
9. Ahima'az avlede Azarja; Azarja avlede Johanan;
10. Johanan avlede Azarja, der var Pr�st i det Tempel, Salomo
byggede i Jerusalem;
11. Azarja avlede Amarja; Amarja avlede Ahitub;
12. Ahitub avlede Zadok; Zadokavlede Sjallum;
13. Sjallum avlede Hilkija; Hilkija avlede Azarja;
14. Azarja avlede Seraja; Seraja avlede Jozadak,
15. Men Jozadak drog med, da HERREN lod Juda og Jerusalem f�re i
Landflygtighed af Nebukadnezar.
16. Levis �nner: Gerson, Kehat og Me'rari.
17. Navnene p� Gersons S�nner var f�lgende: Libni og Sjim'i.
18. Kehats S�nner: Amram, Jizhar, Hebron og Uzziel.
19. Meraris S�nner: Mali og Nusji. Det er Leviternes Sl�gter efter
deres F�drenehuse.
20. Fra Gerson nedstammede: Hans S�n Libni, hans S�n Jahat, hans S�n
Zimma,
21. hans S�n Joa, hans S�n Iddo, hans S�n Zera og hans S�n Jeateraj.
22. Kehats S�nner: Hans S�n Amminadab, hans S�n Kora, hans S�n
Assir,
23. hans S�n Elkana, hans S�n Ebjasaf, hans S�n Assir,
24. hans S�n Tahat, hans S�n Uriel, hans S�n Uzzija og hans S�n
Sja'ul.
25. Elkanas S�nner: Amasaj og Ahimot,
26. hans S�n Elkana, hans S�n Zofaj, hans S�n Tohu,
27. hans S�n Eliab, hans S�n Jeroham,hans S�nElkana oghans S�n
Samuel.
28. Samoels S�nner: Joel, den f�rstef�dte, og den anden Abija.
29. Meraris S�nner: Mali, hans S�n Libni, hans S�n Sjim'i, hans S�n
Uzza,
30. hans S�n Sjim'a, hans S�n Haggija og hans S�n Asaja.
31. F�lgende er de, hem David overdrog Sangen i HERRENs Hus, efter
at Arken havde f�et et Hvilested,
32. ogsom gjorde Tjeneste foran �benbaringsteltets Bolig som
Sangere, indtil Salomo byggede HERRENs Hus i Jerusalem; de
udf�rte deres Tjeneste efter de Forskrifter, der var dem givet.
33. De, som udf�rfe denne Tjeneste, og deres S�nner var f�lgende: Af
Hehatiterne Sangeren Heman, en S�n af Joel, en S�n af Samuel,
34. en S�n af Elkana, en S�n af Jeroham, en S�n af Eliel, en S�n af
Toa,
35. en S�n af Zuf, en S�n af Elkana, en S�n af Mahat, en S�n af
Amasaj,
36. en S�n af Elkaoa, en S�n af Joel, en S�n af Azarja, en S�n af
Zefanja,
37. en S�n af Tahat, en S�n af Assir, en S�n af Ebjasaf, en S�n af
Hora,
38. en S�n af Jizhar, en S�n af Kehat, en S�n af Levi, en S�n af
Israel.
39. Hans Broder Asaf, der havde Plads til h�jre for ham: Asaf, en
S�n af Berekja, en S�n af Sjim'a,
40. en S�n af Mikael, en S�n af Ba'aseja, en S�n af Malkija,
41. en S�n af Etni, en S�n af Zera, en S�n af Adaja,
42. en S�n af Etan, en S�n af Zimma, en S�n af Sjim'i,
43. en S�n af Jahat, en S�n af Gerson, en S�n af Levi.
44. Deres Br�dre, Meraris S�nner, der havde Plads til venstre: Etan,
en, S�n af Kisji en S�n af Abdi, en af Malluk,
45. en S�n af Hasjabja, en S�n af Amazja, en S�n af Hilkija,
46. en S�n af Amzi, en S�n af Bani, en S�n af Sjemer,
47. en S�n af Mali en S�n af Musji, en S�n af Merari, en S�n af
Levi.
48. Deres Br�d Leviterne var pligtige at g�re alt Arbejdet ved Guds
Hus's Bolig;
49. men Aron og hans S�nner ofrede R�gofre p� Br�ndofferalteret og
R�gofferalteret, de udf�rte alt Arbejde i det Allerhelligste og
skaffede Israel Soning, ganske som Guds Tjener Moses havde
p�budt.
50. Arons S�nner var f�lgende: Hans S�n Eleazar, hans S�n Pinehas,
hans S�n Abisjua,
51. hans S�n Bukki, hans S�n Uzzi, hans S�n Zeraja,
52. hans S�n Merajot, hans S�n Amarja, hans S�n Ahitub, 53; hans S�n
Zadok og hans S�n Ahima'az.
54. Deres Boliger, deres Teltlejre i deres Omr�de var f�lgende:
Arons S�nner af Kehatiternes Sl�gt - thi, for dem faldt Loddet
f�rst
55. gav man Hebron i Judas Land med tilh�rende Gr�smarker;
56. men Byens Landomr�de og Landsbyer gav, man Haleb, Jefunnes S�n.
57. Arons S�nner gav, man Tilflugtsbyen Hebron, Libna.. med
Gr�smarker. Jattir, Esjtemoa, med Gr�smarker,
58. Hilen med Gr�smarker, Debir med Gr�smarker,
59. Asjan med Gr�smarker, Jutta med Gr�smarker og Bet-Sjemesj med
Gr�smarker:
60. Af Benjamins Stamme: Gibeon med Gr�smarker, Geba med Gr�smarker,
Alemet med Gr�smarker og Anatot med Gr�smarker. I alt tretten
Byer med Gr�smarker.
61. Kehats �vrige S�nner tilfaldt efter deres Sl�gter ved
Lodkastning ti Byer af Efraims og Dans Stammer og Manasses halve
Stamme.
62. Gersons S�nner tilfaldt efter deres Sl�gter tretten Byer af
Issakars, Asers og Naftalis Stammer og Manasses halve Stamme i
Basan.
63. Meraris S�nner tilfaldt efter deres Sl�gter ved Lodkastning tolv
Byer af Rubens, Gads og Zebulons Stammer.
64. S� gav Israeliterne Leviterne Byerne med Gr�smarker.
65. De gav dem ved Lodkastning af Jud�ernes, Simeoniternes og
Benjaminiternes Stammer de ovenfor n�vnte Byer.
66. Kehatiternes Sl�gter fik de dem ved Lodkastning tildelte Byer af
Efraims Stamme;
67. man gav dem Tilflugtsbyen Sikem med Gr�smarker i Efraims Bjerge,
Gezer med Gr�smarker,
68. Jokmeam med Gr�smarker. Bet-Horon med Gr�smarker,
69. Ajjalon med Gr�smarker og Gat: Rimmon med Gr�smarker;
70. af Manasses halve Stamme Aner med Gr�smarker og Jibleam med
Gr�smarker; det tilfaldt de �vrige Hehatiters Sl�gter.
71. Gersoniterne efter deres Sl�gter tilfaldt af den anden Halvdel
af Manasses Stamme Golan i Basan med Gr�smarker og Asjtarot med
Gr�smarker;
72. af Issakars Stamme Kedesj med Gr�smarker, Dobrat med Gr�smarker,
73. Jarmut med Gr�smarker og En-Gannim med Gr�smarker;
74. af Asers Stamme Masjal med Gr�smarker, Abdon med Gr�smarker,
75. Hukok med Gr�smarker og Rehob med Gr�smarker;
76. af Naftalis Stamme Bedesj i Galil�a med Gr�smarker, Hammot med
Gr�smarker og Kirjatajim med Gr�smarker.
77. De �vrige Leviter, Merariterne, tilfaldt af Zebulons Stamme
Rimmon med Gr�smarker og Tabor med Gr�smarker;
78. og hinsides Jordan over for Jeriko, �sten for Jordan, af Rubens
Stamme Bezer i �rkenen med Gr�smarker, Jaza med Gr�smarker,
79. Kedemot med Gr�smarker og Mefa'at med Gr�smarker;
80. af Gads Stamme Ramot i Gilead med Gr�smarker, Mahanajim med
Gr�smarker,
81. Hesjbon med Gr�smarker og Ja'zer med Gr�smarker.
*13/07 F�rste Kr�nikebog 7
1. Issakas S�nner var: Tola, Pua, Jasjub og Sjimron, fire.
2. Tolas S�nner: Uzzi, Refaja, Jeriel, Jamaj, Jibsam og Sjemuel,
Overhoveder for Tolas F�drenehuse, dygtige Krigere. Efter deres
Sl�gteb�ger udgjorde deres Tal p� Davids Tid 22600.
3. Uzzis S�nner: Jizraja, Jizrajas S�nner Mikael, Obadja, Joel og
Jissjija, fem, alle sammen Overhoveder.
4. Til dem h�rte efter deres Sl�gteb�ger, efter deres F�drenehuse,
krigsrustede Skarer, 36000; de havde nemlig mange kvinder og
B�rn.
5. Deres Br�dre, alle Issakars Sl�gter, var dygtige Krigere; de,
som var indf�rt i deres Sl�gtebog, udgjorde i alt 87 000.
6. Benjamins S�nner: Bela, Beker og Jediael, tre.
7. Belas S�nner: Ezbon, Uzzi, Uzziel Jerimot og Iri, fem,
Overhoveder for F�drenehuse, dygtige Krigere; de, som var
indf�rt i deres Sl�gtebog, udgjorde 22034.
8. Bekers S�nner: Zemira, Joasj, Eliezer, Eljoenaj, Omri, Jeremot,
Abija, Anatot og Alemet; alle disse var Bekers S�nner;
9. de, som var indf�rt i deres Sl�gtebog efter deres Sl�gter,
Overhovederne for F�drenehusene, dygtige Krigere, udgjorde 20
200.
10. Jediaels S�nner: Bilhan; Bilhans S�nner: Je'usj, Binjamin, Ehud,
Kena'ana, Zetan, Tarsjisj og Ahisjahar;
11. alle disse var Jediaels S�nner, Overhoveder for deres
F�drenehuse, dygtige Krigere, 17200 �vede Krigere.
12. Og Sjuppim og Huppim var Irs S�nner, og Husjim var Ahers S�nner
13. Naftalis S�nner var: Jabaziel, Guni, Jezer og Sjallum. Bilhas
S�nner:.
14. Manasses S�nner, som hans aramaiske Medhustru f�dte: Hun f�dte
Makir, Gileads Fader.
15. Gilead �gtede en Kvinde ved Navn Ma'aka; hans S�ster hed
Hammoleket, og hans Broder hed Zelobad; Zelofbad havde kun
D�tre.
16. Gileads Hustru Ma'aka f�dte en S�n, som hun kaldte Peresj,
medens hans Broder hed Sjeresj; hans S�nnervar Ulam og Rekem.
17. Ulams S�nner: Bedan. Det var S�nner af Gilead, en S�n af Makir,
en S�n af Manasse.
18. Hans S�ster Hammoleket f�dte Isjhod, Abiezer og Mala.
19. Sjemidas S�nner: Ajan, Sjekm, Likhi og Ani'am.
20. Efraims S�nner: Sjutela hans S�n Bered, hans S�n Tahat, hans S�n
El'ada, hans S�nahat,
21. hans S�n Zabad, hans S�n Sjutela - og Ezer og El'ad. Dem dr�bte
M�ndene fra Gat, de indf�dfe i Landet, fordi de var draget ned
for at tage deres Hjorde.
22. Deres Fader Efraim s�rgede i lang Tid over dem, og hans Br�dre
kom for at tr�ste ham.
23. S� gik han ind til sin Hustru, og hun blev frugtsommelig og
f�dte en S�n, som han kaldte Beri'a, fordi hans Hus var i
Ulykke, da det skete.
24. Hans Datter var Sje'era, som byggede Nedre- og �vre-Bet-Horon og
Uzzen-Sje'era.
25. Hans S�n var Refa, hans S�n Resjef, hans S�n Tela, hans S�n
Tahan,
26. hans S�n Ladan, hans S�n Ammihud, hans S�n Elisjama,
27. hans S�n Nun, hans S�n Josua.
28. Deres Besiddelser og Boliger var Betel med Sm�byer, mod �st
Na'aran, mod Vest Gezer med Sm�byer, fremdeles Sikem med Sm�byer
indtil Ajja med Sm�byer;
29. langs Manassiternes Gr�nse Bet-Sjean med Sm�byer, Ta'anak med
Sm�byer, Megiddo med Sm�byer og Dor med Sm�byer. I dem boede
Israels S�n Josefs S�nner.
30. A S�nner: Jimna, Jisjva, Jisjvi og Beri'a og deres S�ster Sera.
31. Beri'as S�nner: Heber og Malkiel, som var Birzajits Fader.
32. Heber avlede Jaflet, Sjomer, Hotam og deres S�ster Sjua.
33. Jaflets S�nner: Pasak, Bimhal og Asjvat; det var Jaflets S�nner.
34. Sjemers S�nner: Ahi, Roga, Hubba og Aram.
35. Hans Broder Hotams S�nner: Zofa, Jimna, Sjelesj og Amal.
36. Zofas S�nner: Sua, Harnefer, Sjual, Beri, Jimra,
37. Bezer, Hod, Sjamma, Sjilsja, Jitran og Be'era.
38. Jeters S�nner: Jefunne, Pispa og Ara.
39. Ullas S�nner: Ara, Hanniel og Rizja.
40. Alle disse var Asers S�nner. Overhoveder for F�drenehusene,
uds�gte dygtige Krigere, Overhoveder for �versterne. De, der var
indf�rt i Sl�gtebogen som brugelige til Krigstjeneste, talte
26000.
*13/08 F�rste Kr�nikebog 8
1. Benjamin avlede Bela, den f�rstf�dte, Asjbel den anden, Ahiram
den tredje,
2. Noha den fjerde og Rafa den femte.
3. Bela havde S�nner: Ard, Gera, Ehuds Fader,
4. Abisjua, Na'aman, Ahoa,
5. Gera, Sjefufan og Hufam.
6. Ehuds S�nner var f�lgende de var Overhoveder for F�drenehusene
blandt Gebas Indbyggere, men f�rtes bort til Manahat,
7. da Na'aman, Ahija og Ger� f�rte dem bort -: Han avlede Uzza og
Ahihud.
8. Sjaharajim avlede p� Moabs Slette - efter at han havde sendt
sine Hustruer Husjim og Ba'ara bort
9. han avlede med sin Hustru Hodesj: Jobab, Zibja, Mesja, Malkam,
10. Je'uz, Sakeja og Mirma; det var hans S�nner, Overhoveder for
F�drenehuse;
11. og med Husjim avlede han Abitub og Elpa'al.
12. Elpa'als S�nner: Eber, Misj'am og Sjemer, som byggede Ono og Lod
med Sm�byer.
13. Beri'a og Sjema var Overhoveder for F�drenehusene blandt
Indbyggerne i Ajjalon; det var dem, der slog Indbyggerne i Gat
p� Flugt.
14. Deres Br�dre var Elpa'al Sjasjak og Jeremot.
15. Og Zebadja, Arad, Eder,
16. Mikael, Jisjpa og Joha var Beri'as S�nner.
17. Zebadja, Mesjullam' Hizki, Heber,
18. Jisjmeraj, Jizli'a og Jobab var Elpa'als S�nner.
19. Jakim, Zikri, Zabdi,
20. Eljoenaj, Zilletaj, Eliel,
21. Adaja, Beraja og Sjimrat var Sjim'is S�nner.
22. Jisjpan, Eber, Eliel,
23. Abdon, Zikri, Hanan,
24. Hananja, Elam, Antotija,
25. Jifdeja og Penuel var Sjasjaks S�nner.
26. Sjamsjeraj, Sjeharja, Atalja,
27. Ja'aresjja, Elija og Zikri var Jerohatns S�nner.
28. Disse var Overhoveder for F�drenehuse, Overhoveder efter deres
Sl�gter; de boede i Jerusalem.
29. I Gibeon boede Je'uel, Gibeons Fader, hvis Hustru hed Ma'aka;
30. hans f�rstef�dte S�n var Abdon, dern�st Zur, Kisj, Ba'al, Ner,
Nadab,
31. Gedor, Ajo, Zeker og Miklot.
32. Miklot avlede Sjim'a. Ogs� disse boede over for deres Br�dre
sammen med deres Br�dre i Jerusalem.
33. Ner avlede Kisj. Kisj avlede Saul. Saul avlede Jonatan,
Malkisjua, Abinadab og Esjba'al.
34. Jonatans S�n var Meribba'al. Meribba'al avlede Mika.
35. Mikas S�nner: Piton, Melek, Ta'rea og Ahaz.
36. Ahaz avlede Jehoadda. Jehoadda avlede Alemet, Azmavet og
Zimri. Zimri avlede Moza.
37. Moza avlede Bin'a, hans S�n var Rafa hans S�n El'asa, hans S�n
Azel.
38. Azel havde seks S�nner, hvis Navne var Azrikam, Bokeru,
Jisjmael, Sjearja, Obadja og Hanan; alle disse var Azels S�nner.
39. Hans Broder Esjeks S�nner: Ulam, den f�rstef�dte, Je'usj den
anden og Elifelet den tredje.
40. Ulams S�nner var dygtige Krigere, der sp�ndte Bue og havde mange
S�nner og S�nnes�nner. Alle disse var Benjamins S�nner.
*13/09 F�rste Kr�nikebog 9
1. Alle Isreaeliter blev indf�rt i Sl�gteb�ger og findes optegnede
i Israels Kongers Bog. Men Juda blev f�rt i Landflygtighed til
Babel for sin Utroskabs Skyld.
2. De tidligere Indbyggere, som levede p� deres Ejendom i deres
Byer: Israel, Pr�sterne, Leviterne og Tempeltr�llene.
3. I Jerusalem boede af Jud�ere, Benjaminiter, Efraimiter og
Manassiter f�lgende.
4. Af Jud�erne: Utaj, en S�n af Ammihud, en S�n af Omri, en S�n af
Imri, en S�n af Bani, en af Judas S�n Perez's S�nner.
5. Af Sjelaniterne: Den f�rstef�dte Asaja og hans S�nner.
6. Af Zeraiterne: Je'uel og deres Br�dre, 690.
7. Af Benjaminiterne: Sallu, en S�n af Mesjullam, en S�n af
Hodavja, en S�n af Hassenua;
8. Jibneja, en S�n af Jeroham; Ela, en S�n af Mikris S�n Uzzi;
Mesjullam, en S�n af Sjefatja, en S�n af Re'uel, en S�n af
Jibneja;
9. desuden deres Br�dre efter deres Sl�gter, 956. Alle disse M�nd
var Overhoveder for deres F�drenehuse.
10. Af Pr�sterne: Jedaja, Jojarib, Jakin,
11. Azarja, en S�n af Hilkija, en S�n af Mesjullam, en S�n af Zadok,
en S�n af Merajot, en S�n af Ahitub, �versten over Guds Hus;
12. Adaja, en S�n af Jeroham, en S�n af Pasjhur, en S�n af Malkija;
Masaj, en S�n af Adiel, en S�n at Jazera, en S�n af Mesjullam,
en S�n af Mesjillemit, en S�n af Immer;
13. desuden deres Br�dre, Overhovederne for deres F�drenehuse, 1760,
dygtige M�nd til Tjenesten i Guds Hus.
14. Af Leviterne: Sjemaja, en S�n af Hassjub, en S�n at Azrikam, en
S�n af Hasjabja af Merariterne,
15. Bakbakkar, Heresj, Galal, Mattanja en S�n af Mika, en S�n af
Zikri, en S�n af Asaf,
16. Obadja, en S�n af Sjemaja, en S�n af Galal, en S�n af Jedutun,
og Berekja, en S�n af Asa, en S�n af Elkana, som boede i
Netofatiternes Landsbyer.
17. D�rvogterne: Sjallum, Akkub, Talmon og Ahiman og deres Br�dre;
Sjallum var Overhovedet
18. og har endnu sin Plads ved Kongeporten mod �st. Det var
D�rvogterne i Leviternes Lejre.
19. Sjallum, en S�n af Kore, en S�n af Ebjasaf, en S�n af Hora, og
hans Br�dre af hans F�drenehus, Koraiterne, havde Vagttjenesten
ved Teltets T�rskler; deres F�dre havde nemlig holdt Vagt ved
Indgangen til HERRENs Lejr;
20. Pinehas, Eleazars S�n - HERREN v�re med ham! - var fordum deres
�verste;
21. Mesjelemjas S�n Zekarja var D�rvogter ved Indgangen til
�benbaringsteltet.
22. Tilsammen udgjorde de, der var udvalgt til at holde Vagt ved
T�rsklerne, 212. De indf�rtes i de res Sl�gteb�ger i deres
Landsbyer. David og Seeren Samuel indsatte dem i deres Embede;
23. de og deres S�nner holdt Vagt ved Portene til HERRENs Hus,
Teltboligen.
24. D�rvogterne stod mod alle fire Verdenshj�rner, mod �st, Vest,
Nord og Syd,
25. og deres Br�dre i deres Landsbyer skulde fra Tid til anden, syv
Dage ad Gangen, m�de for at st� dem bi;
26. thi hine fire �verster for D�rvogterne gjorde stadig
Tjeneste. Det var Leviferne. Fremdeles havde de Tilsyn med
Kamrene og Forr�dsrummene i Guds Hus,
27. og de overnattede rundt omkring Guds Hus, thi de havde det Hverv
at holde Vagt, og de skulde lukke op hver Morgen.
28. Nogle af dem havde Tilsyn med de til Tjenesten h�rende Ting og
talte dem, b�de n�r de gemte dem hen, og n�r de tog dem frem.
29. Andre var sat til at f�re Tilsyn med Tingene, alle de hellige
Ting, og med Hvedemelet, Vinen, Olien, R�gelsen og de
vellugtende Stoffer.
30. Nogle af Pr�sternes S�nner lavede Salven af de vellugtende
Stoffer.
31. En af Leviterne, Mattitja, Koraiten Sjallums f�rstef�dte
S�n. havde det Hverv at tillave Bagv�rket.
32. Nogle af deres Br�dre Kehatiterne havde Tilsyn med Skuebr�dene
og skulde l�gge dem til Rette hver Sabbat.
33. Det var Sangerne, Overhovederne for Leviternes F�drenehuse. De
opholdt sig i Kamrene, fri for anden Gerning, da de havde
Tjeneste Dag og Nat.
34. Det var Overhovederne for Leviternes F�drenehuse, Overhoveder
efter deres Sl�gter. De boede i Jerusalem.
35. I Gibeon boede Je'uel, Gibeons Fader, hvis Hustru hed Ma'aka;
36. hans f�rstef�dfe S�n var Abdon, dern�st Zur, Kisj, Ba'al, Ner,
Nadab,
37. Gedor, Ajo, Zekarja og Miklot.
38. Miklot avlede Sjim'am. Ogs� de boede over for deres Br�dre
sammen med deres Br�dre i Jerusalem.
39. Ner avlede Kisj. Kisj avlede Saul. Saul avlede Jonatan,
Malkisjua, Abinadab og Esjba'al.
40. Jonatans S�n var Meribba'al. Meribba'al avlede Mika.
41. Mikas S�nner: Piton, Melek, Ta'rea og Ahaz.
42. Ahaz avlede Jehoadda. Jehoadda avlede Alemet, Azmavet og
Zimri. Zimri avlede Moza.
43. Moza avlede Bin'a, hans S�n var Refaja, hans S�n El'asa, hans
S�n Azel.
44. Azel havde seks S�nner, hvis Navne var Azrikam, Bokeru,
Jisjmael, Sjearja, Obadja og Hanan; det var Azels S�nner.
*13/10 F�rste Kr�nikebog 10
1. Filisterne angreb Israel; og Israeals M�nd flygtede for
Filisterne, og de faldne l� rundt om p� Gilboas Bjerg.
2. Og Filisterne forfulgte Saul og hans S�nner og dr�bte Sauls
S�nner, Jonatan, Abinadab og Malkisjua.
3. Kampen rasede om Saul, og han blev opdaget af Bueskytterne og
grebes af stor Angst for dem.
4. Da sagde Saul til sin V�bendrager: "Drag dit Sv�rd og gennembor
mig, for at ikke disse uomsk�rne skal komme og mishandle mig!"
Men V�bendrageren vilde ikke, thi han g�s tilbage derfor. Da tog
Saul Sv�rdet og styrtede sig i det,
5. og da V�bendrageren s�, at Saul var d�d, styrtede ogs� han sig i
sit Sv�rd og d�de.
6. S�ledes fulgtes Saul, hans tre S�nner og hele hans Sl�gt i
D�den.
7. Men da alle Israeliteme i Dalen s�, at Israels M�nd var flygtet,
og at Saul og hans S�nner var faldet, forlod de deres Byer og
flygtede, hvorp� Filisterne kom og besatte dem.
8. Da Filisterne Dagen efter kom for at plyndre de faldne, fandt de
Saul og hans S�nner liggende p� Gilboas Bjerg.
9. De plyndrede ham da og tog hans hoved og V�ben med sig og sendte
Bud rundt iilisternes Land for at bringe deres Afguder og Folket
Gl�desbudet.
10. V�bnene lagde dei deres Guds Hus, men Hovedskallen h�ngte de op
i Dagons Hus.
11. Men da alle de, som boede i Gilead, h�rte alt, hvad Filisterne
havde gjort ved Saul,
12. br�d alle v�benf�re M�nd op, og de tog Sauls og hans S�nners Lig
ned, bragte dem med til Jabesj og jordede deres Ben under
Terebinten i Jabesj og fastede syv Dage.
13. S�ledes d�de Saul for den Utroskabs Skyld, han havde vist
HERREN, fordi han ikke havde givet Agt p� HERRENs Ord, ogs�
fordi han havde adspurgt en �nd for at f� et R�d
14. og ikke s�gt; R�d hos HERREN. Derfor lod han ham d�, og
Kongemagten lod han g� over til David, Isajs S�n.
*13/11 F�rste Kr�nikebog 11
1. Derp� samlede hele Israel sig hos David i Hebron og sagde: "Vi
er jo dit K�d og Blod!"
2. Allerede f�r i Tiden, medens Saul var Konge, var det dig, som
f�rte Israel ud i Kamp og hjem igen; og HERREN din Gud sagde til
dig: Du skal vogte mit Folk Israel og v�re Hersker over mit Folk
Israel!"
3. Og alle Israels �ldste kom til Kongen i Hebron, og David
sluttede i Hebron Pagt med dem for HERRRNs �syn, og de salvede
David til Konge over Israel efter HERRENs Ord ved Samuel.
4. Derp� drog David med hele Israel til Jerusalem, det er Jebus;
der boede Jebusiterne, Landets oprindelige Indbyggere;
5. og Indbyggerne i Jebus sagde til David: "Her kan du ikke tr�nge
ind!" Men David indtog Klippeborgen Zion, det er Davidsbyen.
6. Og David sagde: "Den, der f�rst sl�r en Jebusit, skal v�re
�verste og H�rf�rer!" Og da Joab, Zentjas S�n, var den f�rste,
der steg derop, blev han �verste.
7. S� tog David Bolig i Klippeborgen, hvorfor man kaldte den
Davidsbyen;
8. og han bef�stede Byen hele Vejen rundt fra Millo af; Resten af
Byen genopf�rte Joab.
9. Og David blev m�gtigere og m�gtigere; H�rskarers HERRE var med
ham.
10. F�lgende var de ypperste at Davids Helte, som sammen med hele
Israel kraftig stod ham bi med at n� Konged�mmet, s� de fik ham
valgt til Konge efter HERRENs Ord til Israel.
11. Navnene p� Davids Helte var f�lgende: Isjba'al, Hakmonis S�n,
Anf�reren for de tre; det var ham, som engang svang sit Spyd
over 300 faldne p� een Gang.
12. Blandt de tre Helte kom efter ham Ahohiten El'azar, Dodos S�n;
13. han var med David ved PasDammim, dengang Filisterne samlede sig
der til Kamp. Marken var fuld af Byg, og Folkene flygtedefor
Filisterne;
14. men han stillede sig op midt p� Marken og holdt den og huggede
Filisterne ned; og HERREN gav dem en stor Sejr.
15. Engang drog tre af de tredive ned til David p� Klippen, til
Adullams Hule, medens Filisternes H�r var lejret i Refaimdalen.
16. David var dengang i Hlippeborgen, medens Filisternes Foged var i
Betlehem.
17. S� v�gnede Lysten hos David, og han sagde: "Hvem skaffer mig en
Drik Vand fra Cisternen ved Betlehems Port?"
18. Da banede de tre Helte sig Vej gennem Filisternes Lejr, �ste
Vand af Cisternen ved Betlehems Port og bragte David det. Han
vilde dog ikke drikke det, men udg�d det for HERREN
19. med de Ord: "Gud vogte mig for at g�re det! Skulde jeg drikke de
M�nds blod, som har vovet deres Liv? Thi med Fare for deres Liv
har de hentet det!" Og han vilde ikke drikke det. Den D�d
udf�rte de tre Helte.
20. Abisjaj, Joabs Broder, var Anf�rer for de tredive. Han svang sit
Spyd over de faldne, og han var navnkundig blandt de tredive;
21. iblandt de tredive var han h�jt �ret, og han var deres Anf�rer;
men de tre n�ede han ikke.
22. Benaja, Jojadas S�n, var en tapper Mand fra Kabze'el, der havde
udf�rt store Heltegeminger; han f�ldede de to Ariels�nner fra
Moab; og han steg ned og f�ldede en L�ve i en Cisterne, en Dag
den var faldet Sne.
23. Ligeledes f�ldede han �gypteren, en k�mpestor Mand, fem Alen
h�j. �gypteren havde et Spyd som en V�verbom i H�nden, men han
gik ned imod ham med en Stok, vristede Spydet ud af H�nden p�
ham og dr�bte ham med hans eget Spyd.
24. Disse Heltegerninger udf�rte Benaja, Jojadas S�n, og han var
navnkundig iblandt de tredive Helte;
25. iblandt de tredive var han h�jt �ret, men de tre n�ede han
ikke. David satte ham over sin Livvagt.
26. De tapre Helte var: Asa'el, Joabs Broder; Elhanan, Dodos S�n,
fra Betlehem;
27. Haroriten Sjammot; Peloniten Helez;
28. Ira, Ikkesj's S�n, fra Tekoa; Abiezer fra Anatot;
29. Husjatiten Sibbekaj; Ahohiten Ilaj;
30. Maharaj fra Netofa; Heled, Ba'anas S�n, fra Netofa;
31. Itaj, Ribajs S�n, fra det benjaminitiske Gibea; Benaja fra
Pir'aton;
32. Huraj fra Nahale-Ga'asj; Abiel fra Araba;
33. Azmavet fra Bahurim.; Sja'alboniten Eljaba;
34. Guniten Jasjen; Harariten Jonatan, Sjammas, S�n;
35. Harariten Ahi'am, Sakars S�n; Elifal, Urs S�n;
36. Mekeratiten Hefer; Peloniten Ahija;
37. Hezro fra Karmel; Na'araj, Ezbajs S�n;
38. Joel, Natans Broder; Mibhar, Hagritens S�n;
39. Ammoniten Zelek; Naharaj fra Berot, der var Joabs, Zerujas S�ns,
V�bendrager;
40. Ira fra Jattir; Gareb fra Jattir;
41. Hetiten Urias; Zabad, Alajs S�n;
42. Rubeniten Adina, Sjizas S�n, et af Rubeniternes Overhoveder over
tredive;
43. Hanan, Ma'akas S�n; Mitniten Josjafat;
44. Uzzija fra Asjtarot; Sjama og Je'uel, Aroeriten Hotams S�nner;
45. Jediael, Sjimris S�n, og hans Broder Tiziten Joha;
46. Mahaviten Eliel; Jeribaj og Josjavja, Elna'ams S�nner; Moabiten
Jitma;
47. Eliel, Obed og Ja'asiel fra Zoba.
*13/12 F�rste Kr�nikebog 12
1. F�lgende er de, der kom til David i Ziklag, medens han m�tte
holde sig skjult for Saul, Kisj's S�n. De h�rte til Heltene, som
hjalp til i Kampen;
2. de var v�bnet med Bue og �vet i Stenkast og Pileskydning b�de
med h�jre og venstre H�nd; de h�rte til Sauls Br�dre,
Benjaminiterne.
3. Deres Overhoved var Ahiezer; dern�st Joasj, Sjema'as S�n, fra
Gibea, Jeziel og Pelet, Azmavets S�nner, Beraka, Jehu fra
Anatot,
4. Jisjmaja fra Gibeon, en Helt blandt de tredive og H�vedsmand
over de tredive, Jirme'ja, Jahaziel, Johanan, Jozabad fra
Gedera,
5. El'uzaj, Jerimot, Bealja, Sjemarja, Sjefatja fra Harif,
6. Elkana, Jissjija, Azar'el, Jo'ezer og Jasjobam, Koraiterne,
7. Joela og Zebadja, S�nner af Jeroham fra Gedor.
8. Af Gaditerne slutfede nogle sig dygtige Krigere, �vede
Krigsm�nd, v�bnet med Skjold og Spyd; de var som L�ver at se p�
og rappe som Gazellerne p� Bjergene.
9. Deres Overhoved var Ezer, Obadja den anden, Eliab den tredje,
10. Masjmanna den fjerde, Jirmeja den femte,
11. Attaj den sjette, Eliel den syvende,
12. Johanan den ottende, Elzabad den niende,
13. Jirmeja den tiende, Makbannaj den ellevte.
14. De var Anf�rere blandt Gaditerne; den mindste af dem tog det op
med hundrede, den st�rste med tusind.
15. Det var dem, der gik over Jordan i den f�rste M�ned, engang den
overalt var g�et over sine Bredder, og slog alle Dalboerne p�
Flugt b�de mod �st og Vest.
16. Engang kom nogle Benjaminiter og Jud�ere til David i
Klippeborgen;
17. David gik ud til dem, tog til Orde og sagde: "Hvis I kommer til
mig i fredelig Hensigt, for at hj�lpe mig, er jeg af Hjertet
rede til at g�re f�lles Sag med eder; men er det for at forr�de
mig til mine Fjender, sk�nt der ikke er Uret i mine H�nder, da
se vore F�dres Gud til og straffe det!"
18. S� if�rte �nden sig Amasaj, de tredives Anf�rer, og han sagde:
"For dig, David, og med dig, Isajs S�n! Fred, Fred v�re med
dig, og Fred med dine Hj�lpere, thi dig hj�lper din Gud!" Da tog
David imod dem og satte dem i Spidsen for Krigerskaren.
19. Af Manasse gik nogle over til David. Det var, dengang han sammen
med Filisterne drog i Kamp mod Saul, uden at han dog blev dem
til Hj�lp, fordi Filisternes Fyrster efter at have holdt
R�dslagning sendte ham bort, idet de sagde: "Det koster vore
Hoveder, hvis han g�r over til sin Herre Saul!"
20. Da han s� drog til Ziklag, gik f�lgende Manassiter over til ham:
Adna, Jozabad, Jediael, Mikael, Jozabad, Elibu og Zilletaj, der
var Overhoveder for Sl�gter i Manasse;
21. de hjalp siden David imod Strejfskarerne, thi de var alle
dygtige Krigere og blev F�rere i H�ren.
22. Der kom nemlig daglig Folk til David for at hj�lpe ham, s� det
til sidst blev en stor H�r, stor som Guds H�r.
23. F�lgende er Tallene p� F�rerne for de v�bnede Krigere, der kom
til David i Hebron for at g�re ham til Konge i Sauls Sted efter
HERRENs Bud:
24. Af Jud�ere, der har Skjold og Spyd, 6800 v�bnede Krigere;
25. af Simeoniterne 7100 dygfige Krigshelte;
26. af Leviterne 4600,
27. dertil �verstenover Arons Sl�gt, Jojada, fulgt af 3700,
28. og Zadok, en ung, dygtig Kriger, med sit F�drenehus, 22 F�rere;
29. af Benjaminiterne, Sauls Br�dre, 3000, men de fleste af dem
holdt endnu fast ved Sauls Hus;
30. af Efraimiterne 20800 dygtige Krigere, navnkundige M�nd i deres
F�drenehuse;
31. af Manasses halve Stamme 18.000 navngivne M�nd, der skulde g�
hen og g�re David til Konge;
32. af Issakariterne, der forstod sig p� Tiderne, s� de sk�nnede,
hvad Israel havde at g�re, 200 F�rere og alle deres Br�dre, der
stod under dem;
33. af Zebulon 50.000, �vede Krigere, udrustet med alle H�nde V�ben,
med een Vilje rede til Kamp;
34. af Naftali 1.000 F�rere, fulgt af 37.000 M�nd med Skjold og
Spyd;
35. af Daniterne 28.600, udrustede M�nd;
36. af Aser 40.000, �vede Krigere, rustet til Kamp;
37. fra den anden Side af Jordan, fra Rubeniterne, Gaditerne og
Manasses halve Stamme, 120.000 M�nd med alle H�nde Krigsv�ben.
38. Med helt Hjerte og rede til Kamp kom alle disse Krigere til
Hebron for at g�re David til Konge over hele Israel; men ogs�
det �vrige Israel var endr�gtigt med til at g�re David til
Konge.
39. De blev der hos David i tre Dage og spiste og drak, thi deres
Br�dre havde forsynet dem;
40. ogs� de, der boede i deres N�rhed lige til Issakar, Zebulon og
Naftali, bragte dem Levnedsmidler p� �sler, Kameler, Muldyr og
Okser, F�devarer af Mel, Figenkar, Rosinkager, Vin, Olie,
Hornkv�g og Sm�kv�g i M�ngde; thi der var Gl�de i Israel.
*13/13 F�rste Kr�nikebog 13
1. Efter at have r�df�rt sig med Tusindf�rerne og Hundredef�rerne,
alle �versterne,
2. sagde David til hele Israels Forsamling: "Hvis det tykkes eder
godt, og det er HERREN vor Guds Vilje, lad os s� sende Bud til
vore Br�dre, der er tilbage i alle Israels Landsdele, og
ligeledes til Pr�sterne og Leviterne i Byerne, hvor de har deres
Gr�smarker, at de skal samles hos os,
3. for at vi kan bringe vor Guds Ark tilbage til os, thi i Sauls
Dage spurgte vi ikke om den."
4. Og hele Forsamlingen svarede, at det skulde man g�re, thi alt
Folket fandt Forslaget rigtigt.
5. S� samlede David bele Israel lige fra Sjihor i �gypten til Egnen
ved Hamat for at hente Guds Ark i Kirjat-Jearim.
6. Derp� drog David og hele tsrael op til Ba'ala, til Kirjat-Jearim
i Juda for der at hente Gud HERRENs Ark, over hvilken hans Navn
er n�vnet, han, som troner over Keruberne.
7. De f�rte da Guds Ark bort fra Abinadabs Hus p� en ny Vogn, og
Uzza og Ajo k�rte Vognen.
8. David og hele Israel legede af alle Kr�fter for Guds �syn til
Sang og til Citre, Harper, Pauker, Cymbler og Trompeter.
9. Men da de kom til Kidons T�rskeplads, rakte Uzza H�nden ud for
at gribe fat i Arken, fordi Okserne snublede.
10. Da blussede HERRENs Vrede op mod Uzza, og han slog ham, fordi
han rakte H�nden ud mod Arken, og han d�de p� Stedet for Guds
�syn.
11. Men David gr�mmede sig over, at HERREN havde tilf�jet Uzza et
Brud. Derfor kaldte man Stedet Perez-Uzza, som det hedder den
Dag i Dag.
12. Og David grebes den Dag af Frygt for Gud og sagde: "Hvor kan jeg
da lade Guds Ark komme hen hos mig!"
13. Og David flyttede ikke Arken hen hos sig i Davidsbyen, men lod
den s�tte ind i Gatiten Obed-Edoms Hus.
14. Guds Ark blev s� i Obed-Edoms Hus tre M�neder, og HERREN
velsignede Obed-Edoms Hus og alt, hvad hans var.
*13/14 F�rste Kr�nikebog 14
1. Kong Hiram af Tyrus sendte Sendebud til David med Cedertr�er og
tillige Murere og T�mmerm�nd for at bygge ham et Hus.
2. Da sk�nnede David, at HERREN havde sikret hans Kongemagt over
Israel og h�jnet hans Konged�mme for sit Folk Israels Skyld.
3. David tog i Jerusalem endnu flere Hustruer og avlede flere
S�nner og D�tre.
4. Navnene p� de B�rn, han fik i Jerusalem, er f�lgende: Sjammua,
Sjobab, Natan, Salomo,
5. Jibhar, Elisjua, Elpelet,
6. Noga, Nefeg, Jaf1a,
7. Elisjama, Be'eljada og Elifelet.
8. Men da Fiilisterne h�rte, at David var salvet til Konge over
hele Israel, rykkede de alle ud for at s�ge efter ham. Ved
Efterretningen herom drog David ud for at m�de dem,
9. medens Filisterne kom og bredte sig i Refaimdalen.
10. David r�dspurgte da Gud: "Skal jeg drage op mod Filisterne? Vil
du give dem i min H�nd?" Og HERREN svarede ham: "Drag op, thi
jeg vil give dem i din H�nd!"
11. S� drog de op til Ba'al-Perazim, og der slog han dem. Da sagde
David: "Gud har brudt igennem mine Fjender ved min H�nd, som
Vand bryder igennem!" Derfor kalder man Stedet Ba'al-Perazim.
12. Og de lod deres Guder i Stikken der, og David b�d, at de skulde
opbr�ndes.
13. Men Filisterne bredte sig p� ny i Dalen.
14. Da David atter r�dspurgte Gud, svarede han: "Drag ikke efter
dem, men omg� dem og fald dem i Ryggen ud for Bakabuskene.
15. N�r du da h�rer Lyden af Skridt i Bakabuskenes Toppe, skal du
drage i Kamp, thi s� er Gud draget ud foran dig for at sl�
Filisternes H�r."
16. David gjorde, som Gud b�d, og de slog Filisternes H�r fra Gibeon
til hen imod Gezer.
17. Og Davids Ry bredte sig i alle Lande, idet HERREN Iod Frygt for
ham komme over alle Hedningefolkene.
*13/15 F�rste Kr�nikebog 15
1. Siden byggede han sig Huse i Davidsbyen og beredte Guds Ark et
Sted, idet han rejste den et Telt
2. Ved den Lejlighed sagde David: "Ingen andre end Leviterne m�
b�re Guds Ark, thi dem har HERREN udvalgt til at b�re Guds Ark
og til at g�re Tjeneste for ham til evig Tid."
3. Og David samlede hele Israel i Jerusalem for at f�re HERRENs Ark
op til det Sted, han havde beredt den.
4. Og David samlede Arons S�nner og Leviterne:
5. Af Kehatiterne �versten Uriel og hans Br�dre, 120;
6. af Merariterne �versten Asaja og hans Br�dre, 220;
7. af Gersoniterne �versten Joel og hans Br�dre, 130;
8. af Elizafans S�nner �versten Sjemaja og hans Br�dre, 200;
9. af Hebrons S�nner �versten Eliel og hans Br�dre, 80;
10. af Uzziels S�nner �versten Amminadab og hans Br�dre, 112.
11. S� lod David Pr�sterne Zadok og Ebjatar og Leviterne Uriel,
Asaja, Joel, Sjemaja, Eliel og Amminadab kalde
12. og sagde til dem: "I er Overhoveder for Leviternes F�drenehuse;
helliger eder tillige med eders Br�dre og f�r HERRENs, Israels
Guds, Ark op til det Sted, jeg har beredt den;
13. det var jo, fordi I ikke var med f�rste Gang, at HERREN vor Gud
tilf�jede os et Brud; thi vi s�gte ham ikke p� rette M�de."
14. S� helligede Pr�sferne og Leviterne sig for at f�re HERRENs,
Israels Guds, Ark op;
15. og Levis S�nner l�ftede med B�rest�ngerne Guds Ark op p�
Skuldrene, som Moses havde p�budt efter HERRENS Ord.
16. Fremdeles b�d David Leviternes �verster at lade deres Br�dre
Sangerne stille sig op med Musikinstrumenter, Harper, Citre og
Cymbler og lade h�je Jubeltoner klinge.
17. S� lod Leviterne Heman, Joels S�n, og af hans Br�dre Asaf,
Berekjas S�n, og af deres Br�dre Merariterne Etan, Husjajas S�n,
stille sig op
18. og ved Siden af dem deres Br�dre af anden Rang Zekarja, Uzziel,
Sjemiramot, Jehiel, Unni, Eliab, Benaja, Ma'aseja, Mattitja,
Elipelehu og Miknejahu og D�rvogterne Obed-Edom og Je'iel;
19. Sangerne Heman, Asaf og Etan skulde spille p� Kobbercymbler,
20. Zekarja, Uzziel, Sjemiramot, Jehiel, Unni, Eliab, Ma'aseja og
Benaja p� Harper al-alamot;
21. Mattitja, Elipelehu, Miknejahu, Obed-Edom og Je'iel skulde lede
Sangen med Citre al-hassjeminit;
22. Konanja, Leviternes �verste over dem, der bar, skulde lede
disse, da han forstod sig derp�;
23. Berekja og Elkana skulde v�re D�rvogtere ved Arken;
24. Pr�sterne Sjebanja, Josjafat, Netan'el, Amasaj, Zekarja, Benaja
og Eliezer skulde bl�se i Trompeterne foran Guds Ark; og
Obed-Edom og Jehija skulde v�re D�rvogtere ved Arken.
25. Derp� drog David, Israels �ldste og Tusindf�rerne hen for under
Festgl�de at lade HERRENs Pagts Ark bringe op fra Obed-Edoms
Hus,
26. og da Gud hjalp Leviterne, der har HERRENs Pagts Ark, ofrede man
syv Tyre og syv V�dre.
27. David har en fin linned Kappe, ligeledes alle Leviterne, der har
Arken, og Sangerne og Konanja, som ledede dem, der bar. Og David
var if�rt en linned Efod.
28. Og hele Israel bragte HERRENs Pagts Ark op under Festjubel og
til Hornets, Trompeternes og Cymblernes Klang, under Harpe- og
Citerspil.
29. Men da HERRENs Pagts Ark kom til Davidsbyen, s� Sauls Datter
Mikal ud af Vinduet, og da hun s� Kong David springe og danse,
ringeagtede hun ham i sit Hjerte.
*13/16 F�rste Kr�nikebog 16
1. De f�rte s� Guds Pagts Ark ind og stillede den midt i det Telt,
David havde rejst den; og de ofrede Br�ndofre og Takofre for
Guds �syn.
2. Og da David var f�rdig med Br�ndofrene og Takofrene, velsignede
han Folket i HERRENs Navn
3. og uddelte til hver enkelt Israelit, b�de Mand og Kvinde, en
Br�dskive, et Stykke K�d og en Rosinkage.
4. Foran HERRENs Ark stillede han nogle af Leviterne til at g�re
Tjeneste og til at takke, love og prise HERREN, Israels Gud;
5. Asaf var Leder, og n�st efter ham kom Zekarja, s� Uzziel,
Sjemiramot, Jehiel, Mattitja, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Je'iel
med Harper og Citre, medens Asaf lod Cymblerne klinge,
6. og Pr�sterne Benaja og Jahaziel stadig bl�ste i Trompeterne
foran Guds Pagts Ark.
7. Den Dag, ved den Lejlighed, overdrog David for f�rste Gang Asaf
og hans Br�dre at lovsynge HERREN.
8. Pris HERREN, p�kald hans Navn, g�r hans Gerninger kendte blandt
Folkeslag!
9. Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere,
10. ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte gl�de sig, I, som
s�ger HERREN,
11. sp�rg efter HERREN og hans Magt, s�g bestandig hans �syn;
12. kom i Hu de Undere, han �ved, hans Tegn og hans Munds Domme,
13. I, hans Tjener, Israels S�d. hans udvalgte, Jakobs S�nner!
14. Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme n�r ud over Jorden;
15. han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Sl�gter sit Tilsagn,
16. Pagten. han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak:
17. han holdt dem i H�vd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
18. idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod."
19. Da de kun var en liden Hob, kun f� og fremmede der,
20. og vandred fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,
21. tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld
Konger:
22. "R�r ikke mine Salvede, g�r ikke mine Profeter ondt!"
23. Syng for HERREN, al Jorden, fort�l om hans Frelse Dag efter dag;
24. kundg�r hans �re blandt Folkene, hans Undere blandt alle
Folkeslag!
25. Thi stor og h�jlovet er HERREN, forf�rdelig over alle Guder;
26. thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, HERREN er Himlens
Skaber.
27. For hans �syn er H�jhed og H�der, Pris og Fryd i hans Helligdom.
28. Giv HERREN, I Folkeslags Sl�gter, giv HERREN �re og Pris,
29. giv HERREN hans Navns �re, bring Gaver og kom for hans �syn,
tilbed HERREN i helligt Skrud,
30. b�v for hans �syn, al Jorden! Han grundf�sted Jorden, den
rokkes ikke.
31. Himlen gl�de sig Jorden juble, det lyde blandt Folkene: "HERREN
har vist, han er Konge!"
32. Havet med dets Fylde bruse, Marken juble og alt, hvad den b�rer.
33. Da fryder sig Skovens Tr�er for HERRENs �syn, thi han kommer,
han kommer at d�mme Jorden.
34. Lov HERREN, thi han er god, og hans Miskundhed varer evindelig!
35. Og sig: "Frels os, vor Frelses Gud, saml os og fri os fra
Folkene, at vi m� love dit hellige Navn; med Stolthed synge din
Pris!"
36. Lovet v�re HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Da
sagde hele Folket: "Amen!" og: "Lov HERREN!"
37. S� lod han Asaf og hans Br�dre blive der foran HERRENs Pagts Ark
for altid at g�re Tjeneste foran Arken efter hver Dags Behov;
38. og Obed-Edom, Jedituns S�n, og Hosa med deres Br�dre, i alt otte
og tresindstyve, lod han blive som D�rvogtere.
39. Men Pr�sten Zadok og hans Br�dre Pr�sterne lod han blive foran
HERRENs Bolig p� Oerh�jen i Gibeon
40. for daglig, b�de Aften og Morgen, at ofre HERREN Br�ndofre p�
Br�ndofferalteret ganske som det er foreskrevet i den Lov,
HERREN havde p�lagt Israel;
41. og sammen med dem Heman og Jedutun og de �vrige f�r n�vnte
udvalgte M�nd til at love HERREN med Ordene "thi hans Miskundhed
varer evindelig!"
42. Og de havde hos sig Trompeter og Cymbler til dem, der spillede,
og instrumenter til Guds Sange; men Jedutuns S�nner var
D�rvogtere.
43. Derp� gik alt Folket hver til sit, og David vendte hjem for at
velsigne sit Hus.
*13/17 F�rste Kr�nikebog 17
1. Engang David sad i sit Hus, sagde han til Profeten Natan: "Se,
jeg har et Cedertr�shus at bo i, men HERRENs Pagts Ark har Plads
i et Telt!"
2. Natan svarede David: "G�r alt, hvad din Hu st�r til, thi Gud er
med dig!"
3. Men samme Nat kom Guds Ord til Natan s�ledes:
4. "G� hen og sig til min Tjener David: S� siger HERREN: Ikke du
skal bygge mig det Hus, jeg skal bo i!
5. Jeg har jo ikke haft noget Hus at bo i, siden den Dag jeg f�rte
Israeliterne op, men vandrede med, boende i et Telt.
6. Har jeg, i al den Tid jeg vandrede om blandt alle Israeliterne,
sagt til nogen af Israels Dommere, som jeg satte til at vogte
mit Folk: Hvorfor bygger I mig ikke et Cedertr�shus?
7. Sig derfor til min Tjener David: S� siger H�rskarers HERRE: Jeg
tog dig fra Gr�sgangen, fra din Plads bag Sm�kv�get til at v�re
Fyrste over mit Folk Israel,
8. og jeg var med dig, overalt hvor du f�rdedes, og udryddede alle
dine Fjender foran dig; jeg vil skabe dig et Navn som de
st�rstes p� Jorden
9. og skaffe mit Folk Israel en Hjemstavn og plante det, s� det kan
blive boende p� sit Sted uden mere at skulle forstyrres i sin
Ro, og uden at Voldsm�nd mere skal �del�gge det som tidligere,
10. dengang jeg satte Dommere over mit Folk Israel; og jeg vil
underkue alle dine Fjender. S� kundg�r jeg dig nu: Et Hus vil
HERREN bygge dig!
11. N�r dine Dage er omme og du vandrer til dine F�dre, vil jeg
efter dig oprejse din S�d, en af dine S�nner, og grundf�ste hans
Konged�mme.
12. Han skal bygge mig et Hus, og jeg vil grundf�ste hans Trone
evindelig.
13. Jeg vil v�re ham en Fader, og han skal v�re mig en S�n; og min
Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham, som jeg tog den fra din
Forg�nger;
14. jeg vil inds�tte ham i mit Hus og mit Konged�mme til evig Tid,
og hans Trone skal st� fast til evig Tid!"
15. Alle disse Ord og hele denne �benbaring meddelte Natan David.
16. Da gik Kong David ind og dv�lede for HERRENs �syn og sagde:
"Hvem er jeg, Gud HERRE, og hvad er mit Hus, at du har bragt mig
s� vidt?
17. Men det var dig ikke nok o Gud, du gav ogs� din Tjeners Hus
Forj�ttelser for fjerne Tider og lod mig skue kommende Sl�gter,
Gud HERRE!
18. Hvad mere har David at sige dig? Du kender jo dog din Tjener,
19. HERRE! For din Tjeners Skyld, og fordi din Hu stod dertil,
gjorde du alt dette store og kundgjorde alle disse store Ting,
20. HERRE! Ingen er som du, og der er ingen Gud uden dig, efter alt
hvad vi har h�rt med vore �rer.
21. Og hvor p� Jorden findes et Folk som dit Folk Israel, et Folk,
som Gud kom og udfriede og gjorde til sit Folk for at vinde sig
et Navn og udf�re store og frygtelige Gerninger ved at drive
andre Folkeslag bort foran sit Folk, det, du udfriede fra
�gypten?
22. Du har grundf�stet dit Folk Israel som dit, Folk til evig Tid,
og du, HERRE, er blevet deres Gud.
23. S� lad da, HERRE, den Forj�ttelse, du udtalte om din Tjener og
hans Hus, g�lde til evig Tid og g�r, som du sagde!
24. Da skal dit Navn st� fast og blive stort til evig Tid, s� man
siger: H�rskarers HERRE, Israels Gud, Gud over Israel! Og din
Tjener Davids Hus skal st� fast for dit �syn.
25. Thi du, min Gud, har �benbaret for din Tjener: Jeg vil bygge dig
et Hus! Derfor har din Tjener dristet sig til at bede for dit
�syn.
26. Derfor, HERRE, du er Gud, du har givet din Tjener denne
Forj�ttelse,
27. s� lad det behage dig at velsigne din Tjeners Hus, at det til
evig Tid m� st� fast for dit �syn. Thi du, HERRE, har velsignet
det, og det bliver velsignet evindelig!"
*13/18 F�rste Kr�nikebog 18
1. Nogen Tid efter slog David Filisterne og undertvang dem, og han
fratog Filisterne Gat med Sm�byer.
2. Fremdeles slog han Moabiterne; og Moabiterne blev Davids
skatskyldige Unders�tter.
3. Ligeledes slog David Kong Hadar'ezer af Zoba i N�rheden af
Hamat, da han var draget ud for at underl�gge sig Egnene ved
Eufratfloden.
4. David fratog ham 1.000 Vogne, 7.008 Ryttere og 20.000 Mand
Fodfolk og lod alle Hestene lamme p� hundrede n�r, som han
sk�nede.
5. Og da Aram�erne fra Darmaskus kom Kong Hadar'ezer af Zoba til
Hj�lp, slog David 22.000 Mand af Aram�erne.
6. Derp� indsatte David Fogeder i det darmaskenske Aram, og
Aram�erne blev Davids skatskyldige Unders�tter. S�ledes gav
HERREN David Sejr, overalt hvor han drog frem.
7. Og David tog de Guldskjolde, Hadar'ezers Folk havde b�ret, og
bragte dem til Jerusalem;
8. og fra Hadar'ezers Byer, Tibhat og Kun, bortf�rte David Kobber i
store M�ngder; deraf lod Salomo Kobberhavet, S�jlerne og
Kobbersagerne lave.
9. Men da Kong To'u af Hamat h�rte, at David havde sl�et hele Kong
Hadar'ezer af Zobas Stridsmagt,
10. sendte han sin S�n Hadoram til Kong David for at hilse p� ham og
lyk�nske ham til, at han havde k�mpet med Hadar'ezer og sl�et
ham - Hadar'ezer havde nemlig ligget i Krig med To'u - og han
medbragte alle H�nde S�lv-, Guld og Kobbersager.
11. Ogs� dem helligede Kong David HERREN tillige med det S�lv og
Guld, han havde taget fra alle Folkeslagene, Edom, Moab,
Ammoniterne, Filisterne og Amalek.
12. Og Absjaj, Zerujas S�n, slog Edom i Saltdalen, 18000 Mand;
13. derp� indsatte han Fogeder i Edom, og alle Edomiterne blev
Davids Unders�tter. S�ledes gav HERREN David Sejr, overalt hvor
han drog frem.
14. Og David var Konge over hele Israel, og han �vede Ret og
Retf�rdighed mod hele sit Folk.
15. Joab, Zerujas S�n, var sat over H�ren; Josjafat, Ahiluds S�n,
var Kansler;
16. Zadok, Ahitubs S�n, og Abimelek, Ebjatars S�n, var Pr�ster;
Sjavsja var Statsskriver;
17. Benaja, Jojadas S�n, var sat over Kreterne og Pleterne, og
Davids S�nner var de ypperste ved Kongens Side.
*13/19 F�rste Kr�nikebog 19
1. Nogen Tid efter d�de Ammoniternes Konge Nahasj, og hans S�n
Hanun blev Konge i hans Sted.
2. Da t�nkte David: "Jeg vil vise Hanun, Nahasj's S�n, Venlighed,
thi hans Fader viste mig Venlighed." Og David sendte Folk for at
vise ham Deltagelse i Anledning at hans Faders D�d. Men da
Davids M�nd kom til Ammoniteroes Land til Hanun for at vise ham
Deltagelse,
3. sagde Ammoniternes H�vdinger til Hanun: "Tror du virkelig, det
er for at h�dre din Fader, at David sender Bud og viser dig
Deltagelse? Mon ikke det er for at udforske og �del�gge Landet
og udspejde det, at hans Folk kommer til dig?"
4. Da tog Hanun Davids Folk og lod dem rage og Halvdelen af deres
Kl�der sk�re af til Skridtet, og derp� lod han dem g�.
5. Da David fik Efterretning om M�ndenes Behandling, sendte han dem
et Bud i M�de; thi M�ndene var blevet grovelig forh�net; og
Kongen lod sige: "Bliv i Jeriko, til eders Sk�g er vokset ud!"
6. Men da Ammoniterne s�, at de havde lagt sig for Had hos David,
sendte Hanun og Ammoniterne 1000 Talenter S�lv for at leje Vogne
og Ryttere i Aram-Naharajim, Aram Ma'aka og Zoba;
7. og de lejede 32000 Vogne og Kongen af Ma'aka med hans Folk, og
de kom og slog Lejr uden for Medeba; imidlertid havde
Ammoniterne samlet sig fra deres Byer og rykkede ud til Kamp.
8. Da David h�rte det, sendte han Joab af Sted med hele H�ren og
K�rnetropperne.
9. Ammoniterne rykkede s� ud og stillede sig op til Kamp ved Byens
Port, medens Kongerne, der var kommet til, stod for sig selv p�
�ben Mark.
10. Da Joab s�, at Angreb truede ham b�de forfra og bagfra, gjorde
han et Udvalg blandt alt Israels uds�gte Mandskab og tog
Stilling over for Aram�erne,
11. medens han overlod Resten af Mandskabet til sin Broder Absjaj,
og de tog Stilling over for Ammoniterne.
12. Og han sagde: "Hvis Aram�erne bliver mig for st�rke, skal du ile
mig til Hj�lp; men bliver Ammoniterne dig for st�rke, skal jeg
hj�lpe dig.
13. Tag Mod til dig og lad os tappert v�rge vort Folk og vor Guds
Byer - s� f�r HERREN g�re, hvad ham tykkes godt!"
14. Derp� rykkede Joab frem med sine Folk til Kamp mod Aram�erne, og
de flygtede for ham.
15. Og da Ammoniterne s�, at Aram�erne tog Flugten, flygtede ogs� de
forhans Broder Absjaj og trak sig ind i Byen. Derp� kom Joab til
Jerusalem.
16. Men da Aram�erne s�, at de var sl�et af Israel, sendte de Bud og
fik Aram�erne hinsides Floden til at rykke ud med Sjofak,
Hadar'ezers H�rf�rer, i Spidsen.
17. Da David fik Efterretning herom, samlede han hele Israel, satte
over Jordan og kom til Helam, hvor David stillede sig op til
Kamp mod Aram�erne, og de angreb ham.
18. Men Aram�erne flygtede for Israel, og David nedhuggede 7.000
Stridsheste og 40.000 Mand Fodfolk af Aram; ogs� H�rf�reren
Sjofak huggede han ned.
19. Da alle Hadar'ezers Lydkonger s�, at de var sl�et af Israel,
sluttede de Fred med David og underkastede sig, og Aram�erne
vilde ikke hj�lpe Ammoniterne mere.
*13/20 F�rste Kr�nikebog 20
1. N�ste �r, ved den Tid Kongerne drager i Krig, f�rte Joab
Krigsh�ren ud og h�rgede Ammoniternes Land; derp� drog han hen
og belejrede Rabba. David blev derimod selv i Jerusalem. Og Joab
indtog Rabba og �delagde det.
2. Da tog David Kronen af Milkoms Hoved, og han fandt, at den var
af Guld og vejede en Talent; der var en �delsten p� den, og den
blev sat p� Davids Hoved. Et v�ldigt Bytte fra Byen f�rte han
med sig,
3. og Indbyggerne sl�bte han bort og satte dem til Savene,
Jernhakkerne og �kserne. S�ledes gjorde han ved alle Ammonifemes
Byer. Derp� vendte David og hele H�ren tilbage til Jerusalem.
4. Siden hen kom det atter til Kamp med Filisterne i
Gezer. Husjatiten Sibbekaj nedhuggede da Sippaj, som var af
Rafasl�gten, og de blev underkuet.
5. Atter kom det til Kamp med Filis,terne. Elhanan, Ja'irs S�n,
nedhuggede da Lami, Gatiten Goliats Broder, hvis Spydstage var
som en V�verbom.
6. Atter kom det til Kamp i Gat. Da var der en k�mpe stor Mand med
seks Fingre p� hver H�nd og seks T�er p� hver Fod, i alt fire og
tyve; han var ogs� af Rafasl�gten.
7. Han h�nede Israel, og derfor huggede Jonatan, en S�n af Davids
Broder Sjim'a, ham ned.
8. Disse var af Rafasl�gten i Gat; de faldt for Davids og hans
M�nds H�nd.
*13/21 F�rste Kr�nikebog 21
1. Satan tr�dte op mod Israel og �ggede David til at holde Mandtal
over Israel.
2. David sagde da til Joab og H�rf�rerne: "Drag ud og t�l Israel
fra Be'ersjeba til Dan og bring mig Efterretning, for at jeg kan
f� Tallet p� dem at vide!"
3. Men Joab svarede: "M�tte HERREN for�ge sit Folk hundredfold! Er
de ikke, Herre Konge, min Herres Tr�lle alle sammen? Hvorfor vil
min Herre det? Hvorfor skal det blive Israel til Skyld?"
4. Men Joab m�tte b�je sig for Kongens Ord, og Joab begav sig
derfor bort, drog hele Israel rundt og kom tilbage til
Jerusalem.
5. Joab opgav derp� David Tallet, der var fundet ved
Folket�llingen, og hele Israel talte 1.100.000 kraftige M�nd,
Juda 470.000.
6. Men Levi og Benjamin havde han ikke talt med, thi Kongens Ord
var Joab en Gru.
7. Dette var ondt i Guds �jne, og han slog Israel.
8. Da sagde David til Gud: "Jeg har syndet svarlig i, hvad jeg har
gjort. Men tilgiv nu din Tjeners Br�de, thi jeg har handlet som
en stor D�re!"
9. Men HERREN talede s�ledes til Gad, Davids Seer:
10. "G� hen og sig s�ledes til David: S� siger HERREN: Jeg
forel�gger dig tre Ting; v�lg selv, hvilken jeg skal lade times
dig!"
11. Gad kom da til David og sagde til ham: "S� siger HERREN: V�lg!
12. V�lger du tre Hungersn�ds�r, eller vil du i tre M�neder flygte
for dine Fjender og dine Avindsm�nds Sv�rd, eller skal der komme
tre Dage med HERRENs Sv�rd og Pest i Landet, i hvilke HERRENs
Engel spreder �del�ggelse i hele Israels Omr�de? Se nu til, hvad
jeg skal svare ham, der har sendt mig!"
13. David svarede Gad: "Jeg er i s�re stor V�nde - lad mig s� falde
i HERRENs H�nd, thi hans Barmhjertighed er s�re stor; i
Menneskeh�nd vil jeg ikke falde!"
14. S� sendte HERREN Pest over Israel, og af Israel d�de 70.000
Mennesker.
15. Og Gud sendte en Engel til Jerusalem for at �del�gge det. Men
lige som han skulde til at �del�gge Byen, s� HERREN til og
angrede det onde; og han sagde til Engelen, som var ved at
�del�gge: "Nu er det nok, drag din H�nd tilbage!" HERRENs Engel
stod da ved Jebusiten Ornans T�rskeplads.
14. Da David l�ftede sit Blik og s� HERRENs Engel st� mellem Himmel
og Jord med draget Sv�rd i H�nd, rettet mod Jerusalem, faldt han
og de �ldste, der var kl�dt i S�k, p� deres Ansigt;
17. og David sagde til Gud: "Var det ikke mig, der sagde, at Folket
skulde t�lles? Det er mig, der har syndet, og s�re ilde har jeg
handlet; men F�rene der, hvad har de gjort? HERRE min Gud, lad
din H�nd dog ramme mig og mit F�drenehus, men lad Plagen ikke
ramme dit Folk!"
18. Da sagde HERRENs Engel til Gad, at han skulde byde David g� op
og rejse HERREN et Alter p� Jebusiten Ornans T�rskeplads.
19. Og David gik derop, efter det Ord Gad havde talt i HERRENs Navn.
20. Da Ornan vendte sig om, s� han Kongen og hans fire S�nner, der
var hos ham, komme g�ende. Ornan var ved at t�rske Hvede.
21. Og David n�ede hen til Ornan, og da Ornan s� op og fik �je p�
David,forlodhanT�rskepladsen og kastede sig p� sit Ansigt til
Jorden for ham.
22. Da sagde David til Oroan: "Overlad mig din T�rskeplads, for at
jeg der kan bygge HERREN et Alter! For fuld betaling skal du
overlade mig den, at Folkett m� blive friet fra Plagen!"
23. Da sagde Ornan til David: "Min Herre Kongen tage den og g�re,
hvad ham tykkes ret; se, jeg giver Okserne til Br�ndofre,
T�rskesl�derne til Br�ndsel og Hveden til Afgr�deoffer; jeg
giver det hele!"
24. - Men Kong David svarede Ornan: "Nej, jeg vil k�be det for fuld
Betaling, thi til HERREN vil jeg ikke tage, hvad dit er, eller
bringe et Br�ndoffer, som intet koster mig!"
25. S� gav David Ornan Guld til en V�gt af 600 Sekel for Pladsen;
26. og David byggede HERREN et Alter der og ofrede Br�ndofre og
Takofre; og da han r�bte til HERREN, svarede HERREN ham ved at
lade Ild falde ned fra Himmelen p� Br�ndofferalteret,
27. Og p� HERRENs Bud stak Engelen sit Sv�rd i Balgen igen.
28. P� den Tid ofrede David p� Jebusiten Ornans T�rskeplads, fordi
han havde set, at HERREN havde svaret ham der;
29. men HERRENs Bolig, som Moses havde rejst i �rkenen, og
Br�ndofferalteret stod p� den Tid p� Offerh�jen i Gibeon.
30. Men David kunde ikke g� hen og s�ge Gud foran Alteret, thi han
var r�dselsslagen over HERRENs Engels Sv�rd.
*13/22 F�rste Kr�nikebog 22
1. Da sagde David: "Her skal Gud HERRENs Hus st�, her skal Israels
Br�ndofferalter st�!"
2. David b�d s�, at man skulde samle alle de fremmede, som boede i
Israels Land, og han satte Stenhuggere til at tilhugge
Kvadersten til Opf�relsen af Guds Hus;
3. fremdeles anskaffede David Jern i M�ngde til Nagler p�
Portfl�jene og til Kramper, en um�delig M�ngde Kobber
4. og tall�se Cederbj�lker, idet Zidonierne og Tyrierne bragte
David Cederbj�lker i M�ngde.
5. Thi David t�nkte: "Min S�n Salomo er ung og uudviklet, men
Huset, som skal bygges HERREN, skal v�re stort og m�gtigt, for
at det kan vinde Navnkundighed og Ry i alle Lande; jeg vil
tr�ffe Forberedelser for ham." Og David traf store
Forberedelser, f�r han d�de.
6. Derp� lod han sin S�n Salomo kalde og b�d ham bygge HERREN,
Israels Gud, et Hus.
7. Og David sagde til Salomo: "Min S�n! Jeg havde selv i Sinde at
bygge HERREN min Guds Navn et Hus;
8. men da kom HERRENs Ord til mig s�ledes: Du har udgydt meget Blod
og f�rt store brige; du m� ikke bygge mit Navn et Hus, thi du
har udgydt meget Blod p� Jorden for mit �syn.
9. Se, en S�n skal f�des dig; han skal v�re en Fredens Mand, og jeg
vil skaffe ham Fred for alle hans Fjender rundt om; thi hans
Navn skal v�re Salomo, og jeg vil give Israel Fred og Ro i hans
Dage.
10. Han skal bygge mit Navn et Hus; og han skal v�re mig en S�n, og
jeg vil v�re ham en Fader, og jeg vil grundf�ste hans
Konged�mmes Trone over Israel til evig Tid!
11. S� v�re da HERREN med dig, min S�n, at du m� f� Lykke til at
bygge HERREN din Guds Hus, s�ledes som han har forj�ttet om dig.
12. M�tte HERREN kun give dig Forstand og Indsigt, s� han kan s�tte
dig over Israel og du kan holde HERREN din Guds Lov!
13. S� vil det g� dig vel n�r du n�je holder Anordningerne og
Lovbudene, som HERREN b�d Moses at p�l�gge Israel. V�r frimodig
og st�rk, frygt ikke og tab ikke Modet!
14. Se, med stor M�je har jeg til HERRENs Hus tilvejebragt 100.000
Talenter Guld og en Million Talenter S�lv og desuden Kobber og
Jern, som ikke er til at veje, s� meget er der; dertil har jeg
tilvejebragt Bj�lker og Sten; og du skal s�rge for flere.
15. En M�ngde Arbejdere st�r til din R�dighed, Stenhuggere, Murere,
T�mrere og alle Slags Folk, der forst�r sig p� Arbejder af
enhver Art.
16. Af Guld, S�lv, Kobber og Jern er der um�delige M�ngder til Stede
- s� tag da fat, og HERREN v�re med dig!"
17. Og David b�d alle Israels �verster hj�lpe hans S�n Salomo og
sagde:
18. "Er HERREN eders Gud ikke med eder, har han ikke skaffet eder Ro
til alle Sider? Han har jo givet Landets Indbyggere i min H�nd,
og Landet er underlagt HERREN og hans Folk;
19. s� giv da eders Hjerter og Sj�le hen til at s�ge HERREN eders
Gud og tag fat p� at bygge Gud HERRENs Helligdom, s� at HERRENs
Pagts Ark og Guds hellige Ting kan f�res ind i Huset, der skal
bygges HERRENS Navn."
*13/23 F�rste Kr�nikebog 23
1. Da David var blevet gammel og m�t af Dage, gjorde han sin S�n
Salomo til Konge over Israel.
2. Han samlede alle Israels �verster og Pr�sterne og Leviterne.
3. Og Leviterne blev talt fra Tredive�rsalderen og opefter, og
deres Tal udgjorde, Hoved for Hoved, Mand for Mand, 38000.
4. "Af dem," sagde han, "skal 24000 forest� Arbejdet ved HERRENs
Hus, 6000 v�re Tilsynsm�nd og Dommere,
5. 4000 v�re D�rvogtere og 4000 love HERREN med de instrumenter,
jeg har ladet lave til Lovsangen."
6. Og David inddelte dem i Skifter efter Levis S�nner Gerson, Kehat
og Merari.
7. Til Gersoniterne h�rte: Ladan og Sjim'i;
8. Ladans S�nner: Jehiel, som var Overhoved, Zetam og Joel, tre;
9. Sjim'is S�nner: Sjelomit, Haziel og Haran, tre. De var
Overhoveder for Ladans F�drenehuse.
10. Sjim'is S�nner: Jahat,Ziza, Je'usj og Beri'a. Disse fire var
Sjim'is S�noer.
11. Jahat var Overhoved og Ziza den n�ste; Je'usj og Beri'a havde
ikke mange S�nner og regnedes derfor for eet F�drenehus, eet
Embedsskifte.
12. Kehatiterne: Amram, Jizhar, Hebron og Uzziel, fire;
13. Amrams S�nner: Aron og Moses. Aron udskiltes sammen med sine
S�nner til at helliges som h�jhellig til evig Tid, til at t�nde
Offerild for HERRENs �syn, til at tjene ham og velsigne i hans
Navn til evig Tid.
14. Den Guds Mand Moses's S�nner regnedes derimod til Levis Stamme.
15. Moses's S�nner: Gersom og Eliezer;
16. Gersoms S�nner; Sjubael, som var Overhoved;
17. Eliezers S�nner: Rehabja, som var Overhoved; andre S�nner havde
Eliezer ikke, men Rehabjas S�nner var overm�de talrige.
18. Jizhars S�nner: Sjelomit, som var Overhoved.
19. Hebrons S�nner: Jerija, som var Overhoved, Amarja den anden,
Uzziel den tredje, Jekam'am den fjerde.
20. Uzziels S�nner: Mika, som var Overhoved, og Jissjija den anden.
21. Meraiterne var: Mali og Musji. Malis S�nner: El'azar og Kisj.
22. El'azar efterlod sig ved sin D�d ingen S�nner, men kun D�tre,
som deres Br�dre, Kisj's S�nner, �gtede.
23. Musjis S�nner: Mali, Eder og Jeremot, tre.
24. Det var Levis S�nner efter deres F�drenebuse, Overhovederne for
F�drenehusene, de, som m�nstredes ved Opt�lling af Navnene,
Hoved for Hoved, de, som udf�rte Arbejdet ved Tjenesten i
HERRENs Hus, fra Tyve�rsalderen og opefter.
25. Thi David t�nkte: "HERREN, Israels Gud, har skaffet sit Folk Ro
og taget Boligi Jerusalem for evigt;
26. derfor beh�ver Leviterne heller ikke mere at b�re Boligen og
alle de Ting, som h�rer til dens Tjeneste."
27. (If�lge Davids sidste Forordninger regnes Tallet p� Leviterne
fra Tyve�rsalderen og opefter).
28. Men deres Plads er ved Arons S�nners Side, for at de kan udf�re
Tjenesten i HERRENs Hus; de skal tage sig af Forg�rdene,
Kamrene, Renholdelsen af alle de hellige Ting og Arbejdet, der
skal udf�res i Guds Hus;
29. de skal s�rge for Skuebr�dene, Melet til Afgr�deofrene, de
usyrede Fladbr�d, Panden, Dejgen og alle Rum- og L�ngdem�l;
30. hver Morgen skal de st� og love og prise HERREN, liges� om
Aftenen,
31. og hver Gang der ofres Br�ndofre til HERREN p� Sabbaterne,
Nym�nedagene og H�jtiderne; i det fastsatte Antal efter den for
dem g�ldende Forskrift skal de altid st� for HERRENs �syn.
32. S�ledes skal de tage Vare p�, hvad der er at varetage ved
�benbaringsteltet og ved det hellige og hj�lpe deres Br�dre,
Arons S�nner, med Tjenesten i HERRENs Hus.
*13/24 F�rste Kr�nikebog 24
1. Arons S�nner, delte i Skifter, var: Arons S�nner Nadab, Abihu,
Eleazar og Itamar;
2. Nadab og Abihu d�de f�r deres Fader uden at efterlade sig
S�noer, men Eleazar og Itamar fik Pr�stev�rdigheden.
3. David tillige med Zadok af Eleazars S�nner og Ahimelek af
Itamars S�nner inddelte dem efter deres Embedsskifter ved deres
Tjeneste.
4. Og da det viste sig, at Eleazars S�nner havde flere Overhoveder
end Itamars, delte de dem s�ledes, at Eleazars S�nner fik
seksten Overhoveder over deres F�drenebuse. Itamars S�nner otte.
5. Og de delte, begge Hold ved Lodkastning, thi der fandtes hellige
�verster og Guds �verster b�de iblandt Eleazars og Itamars
S�nner.
6. Skriveren Sjemaja, Netan'els S�n af Levis Sl�gt, optegnede dem i
P�syn af Kongen, �versterne, Pr�sten Zadok, Ahimelek, Ebjatars
S�n, og Overhovederne for Pr�sternes og Leviternes
F�drenebuse. Der udtoges eet F�drenehus af Itamar for hvert to
af Eleazar.
7. Det f�rste Lod traf Jojarib, det andet Jedaja,
8. det tredje Harim, det fjerde Seorim,
9. det femte Malkija, det sjette Mijjamin,
10. det syvende Hakkoz, det ottende Abija,
11. det niende Jesua, det tiende Sjekanja,
12. det ellevte Eljasjib, det tolvte Jakim,
13. det trettende Huppa, det fjortende Jisjba'al,
14. det femtende Bilga, det sekstende Immer,
15. det syttende Hezir, det attende Happizzez,
16. det nittende Petaja, det tyvende Jehezkel,
17. det een og tyvende Jakin, det to og tyvende Gamul,
18. det tre og tyvende Delaja og det fire og tyvende Ma'azja.
19. Det var deres Embedsskifter ved deres Tjeneste, n�r de gik ind i
HERRENs Hus, efter den Forpligtelse deres Fader Aron p�lagde
dem, efter hvad HERREN, Israels Gud, havde p�lagt ham.
20. De andre Leviter var: Af Amrams S�nner Sjubael; af Sjubaels
S�nner Jedeja.
21. Af Rehabjas S�nner Jissjija, som var Overhoved.
22. Af Jizhariterne Sjelomot; af Sjelomots S�nner Jahat.
23. Hebrons S�nner: Jerija, som var Overhoved, Amarja den anden,
Uzziel den tredje, Jekam'am den fjerde.
24. Uzziels S�nner: Mika; af Mikas S�nner Sjamir.
25. Mikas Broder Jissjija; af Jissjijas' S�nner Zekarja.
26. Meraris S�nner: Mali og Musji og hans S�n Uzzijas S�nner.
27. Meraris S�n Uzzijas S�nner: Sjoham, Zakkur og Ibri.
28. Af Mali El'azar, der ingen S�nner havde, og Kisj;
29. af Kisj Kisj's S�nner: Jerame'el.
30. Musjis S�nner: Mali, Eder og Jerimot. Det var Leviternes
Efterkommere efter deres F�drenehuse.
31. Ogs� de kastede Lod ligesom deres Br�dre, Arons S�nner, i P�syn
af Kong David, Zadok og Ahimelek og Overhovederne for Pr�sternes
og Leviternes F�drenehuse - F�drenehusenes Overhoveder ligesom
deres yngste Br�dre.
*13/25 F�rste Kr�nikebog 25
1. Derp� udskilte David og H�rf�rerne til Tjenesten Asafs, Hemans
og Jedutuns S�nner, som i profetisk Henrykkelse spillede p�
Citre, Harper og Cymbler; og Tallet p� de M�nd, der havde med
denne Tjeneste at g�re, var:
2. Af Asafs S�nner: Zakkur, Josef, Netanja og Asar'ela, Asafs
S�nner under Ledelse af Asaf, der spillede i profetisk
Henrykkelse under Kongens Ledelse.
3. Af Jedutun: Jedutuns S�nner Gedalja, Jizri, Jesja'ja, Sjim'i,
Hasjabja og Mattitja, seks, under Ledelse af deres Fader
Jedutun, der i profetisk Henrykkelse spillede p� Citer, n�r
HERREN blev lovet og priset.
4. Af Heman: Hemans S�nner Bukkija, Mattanja, Uzziel, Sjubael,
Jerimot, Hananja, Hanani, Eliata, Giddalti, Romamti-Ezer,
Josjbekasja, Malloti, Hotir og Mahaziot.
5. Alle disse var S�nner af Heman, Kongens Seer i Guds Ord; for at
l�fte hans Horn gav Gud Heman fjorten S�nner og tre D�tre.
6. Alle disse spillede under deres Faders Ledelse ved Sangen i
HERRENs Hus p� Cymbler, Harper og Citre for s�ledes at g�re
Tjeneste i Guds Hus under Ledelse af Kongen, Asaf, Jedutun og
Heman.
7. Deres Tal, sammenregnet med deres Br�dre, der var opl�rt til at
synge HERRENs Sange, var 288, kyndige Folk til Hobe.
8. De kastede Lod om Ordningen af Tjenesten med lige K�r b�de for
sm� og for store, Mestre og L�rlinge.
9. Det f�rste Lod traf Josef, ham selv med hans Br�dre og S�nner,
tolv; det andet Gedalja, ham selv med hans Br�dre og S�nner,
tolv;
10. det tredje Zakkur, hans S�nner og Br�dre, tolv;
11. det fjerde Jizri, hans S�nner og Br�dre, tolv;
12. det femte Netanja, hans S�nner og Br�dre, tolv;
13. det sjette Bukkija, hans S�nner og Br�dre, tolv;
14. det syvende Jesar'ela, hans S�nner og Br�dre, tolv;
15. det ottende Jesjaja, hans S�nner og Br�dre, tolv;
16. det niende Mattanja, hans S�nner og Br�dre, tolv;
17. det tiende Sjim'i, hans S�nner og Br�dre, tolv;
18. det ellevte Uzziel, hans S�nner og Br�dre, tolv;
19. det tolvte Hasjabja, hans S�nner og Br�dre, tolv;
20. det trettende Sjubael, hans S�nner og Br�dre, tolv;
21. det fjortende Mattitja, hans S�nner og Br�dre, tolv;
22. det femtende Jeremot, hans S�nner og Br�dre, tolv;
23. det sekstende Hananja, hans S�nner og Br�dre, tolv;
24. det syttende Josjbekasja, hans S�nner og Br�dre, tolv;
25. det attende Hanani, hans S�nner og Br�dre, tolv;
26. det nittende Malloti, hans S�nner og Br�dre, tolv;
27. det tyvende Eliata, hans S�nner og Br�dre, tolv;
28. det een og tyvende Hotir, hans S�nner og Br�dre, tolv;
29. det to og tyvende Giddalti, hans S�nner og Br�dre, tolv;
30. det tre og tyvende Mahaziot, hans S�nner og Br�dre, tolv;
31. det fire og tyvende Romamti-Ezer, hans S�nner og Br�dre, tolv.
*13/26 F�rste Kr�nikebog 26
1. D�rvogternes Skifeter var f�lgende: af Koraiterne Mesjelemja, en
S�n af Kore af Abi'asafs S�nner.
2. Mesjelemja havde S�nner: Zekarja den f�rstef�dte, Jediael den
anden, Zebadja den tredje, Jatniel den fjerde,
3. Elam den femte, Johanan den sjette og Eljoenaj den syvende.
4. Obed-Edom havde S�nner: Sjemaja den f�rstef�dte, Jozabad den
anden, Joa den tredje, Sakar den fjerde, Netan'el den femte,
5. Ammiel den sjette, Issakar den syvende og Pe'ulletaj den
ottende; thi Gud havde velsignet ham.
6. Hans S�n Sjemaja f�dtes S�nner, som var Herskere i deres
F�drenehus, da de var dygtige Folk.
7. Sjemajas S�nner var: Otni, Retael, Obed, Elzabad og hans Br�dre,
dygtige Folk, Elihu og Semakja;
8. alle disse h�rte tillige med deres S�nner og Br�dre til
Obed-Edoms S�nner, dygtige Folk med Evner til Tjenesten, i alt
to og tresindstyve Efterkommere af Obed-Edom.
9. Mesjelemja havde S�nner og Br�dre, dygtige Folk, atten.
10. Hosa at Meraris S�nner havde S�nner: Sjimri, som var Overhoved -
thi sk�nt han ikke var den f�rstef�dte, gjorde hans Fader ham
til Overhoved
11. Hilkija den anden, Tebalja den tredje og Zekarja den
fjerde. Hosas S�nner og Br�dre var i alt tretten.
12. Disse D�rvogternes Skifter, deres Overhoveder sammen med deres
Br�dre, blev Vagttjenesten overdraget, og s�ledes gjorde de
Tjeneste i HERRENs Hus;
13. og om hver enkelt Port kastede de Lod mellem sm� som store,
efter deres F�drenehuse.
14. Loddet for �stporten ramte Sjelemja. Ogs� for hans S�n Zekarja,
en klog R�dgiver, kastede man Lod, og Loddet traf Nordporten.
15. Por Obed-Edom traf det Sydporten og for hans S�nner
Forr�dskamrene.
16. Og for Hosa traf Loddet Vestporten tillige med Sjalleketporten
ved Vejen, der f�rer opad, den ene Vagtpost ved den anden.
17. Mod �st var der seks Leviter, mod Nord daglig fire, mod Syd
daglig tre, ved hvert af Forr�dskamrene to,
18. ved Parbar mod Vest var der fire ved Vejen, to ved Parbar.
19. Det var D�rvogternes Skifter af Koraiternes og Meraris
Efterkommere.
20. Deres Br�dre Leviterne, som havde Tilsyn med Guds Hus's
Skatkamre og Skatkamrene til Helliggaverne:
21. Ladans S�nner, Gersoniternes Efterkommere gennem Ladan,
Overhovederne for Gersoniten Ladans F�drenehuse: Jehieliterne.
22. Jehieliternes S�nner Zetam og hans Broder Joel havde Tilsynet
med HERRENs Hus's Skafte.
23. Af Amramiterne, Jizhariterne, Hebroniterne og Uzzieliterne
24. var Sjubael, en S�n af Moses's S�n Gersom, Overopsynsmand over
Skattene.
25. Hans fra Eliezer nedstammende Br�dre: Hans S�n Rehabja, hans S�n
Jesjaja, hans S�n Joram, hans S�n Zikri, hans S�n Sjelomit.
26. Denne Sjelomit og hans Br�dre havde Tilsynet med de Skatte af
Helliggaver, som Kong David, F�drenehusenes Overhoveder, Tusind-
og Hundredf�rerne og H�rf�rerne havde helliget -
27. de havde helliget dem af Krigsbyttet til Hj�lp ved Bygningen at
HERRENs Hus
28. og med alt, hvad Seeren Samuel, Saul, Kisj's S�n, Abner, Ners
S�n, og Joab, Zerujas S�n, havde helliget; alt, hvad der var
helliget, var betroet Sjelomit og hans Br�dre.
29. Af Jizhariteme udtoges Honanja og hans S�nner til Arbejdet ude i
Israel som Fogeder og Dommere.
30. Af Hebroniterne var Hasjabja og hans Br�dre, 1700 dygtige Folk,
sat til at varetage alt, hvad der vedr�rte HERRENs Tjeneste og
Kongens Tjeneste i Israel vesten for Jordan.
31. Til Hebroniterne h�rte Jerija, Overhovedet forHebroniterne,
efter deres Nedstamning, efter F�drenehusene - i Davids
fyrretyvende Regerings�r blev der iv�rksat en Unders�gelse
ang�ende dem, og der fandtes dygtige Folk iblandt dem i Ja'zer i
Gilead
32. og hans Br�dre, 2700 dygtige Folk, Overhoveder for
F�drenehusene; dem satte Kong David over Rubeniteme, Gaditerne
og Manasses halve Stamme til at varetage alle Sager, som
vedr�rte Gud og Kongen.
*13/27 F�rste Kr�nikebog 27
1. Israeliterne efter deres Tal: F�drenehusenes Overhoveder,
Tusind- og Hundredf�rerne og deres Fogeder, som tjente Kongen i
alle Sager vedr�rende Skifterne, de, der skiftevis tr�dte til og
fra hver M�ned hele �ret rundt, hvert Skifte p� 24000 Mand:
2. Over det f�rste Skifte, den f�rste M�neds Skifte stod Isjba'al,
Zabdiels S�n - til hans Skifte h�rte 24000 Mand
3. af Perez's Efterkommere, Overhoved for alle H�rf�rerne; det var
den f�rste M�ned.
4. Over den anden M�neds Skifte stod Ahohiten El'azar, Dodajs S�n;
til hans Skifte h�rte 24000 Mand.
5. Den tredje H�rf�rer, ham i den tredje M�ned, var Benaja,
Ypperstepr�sten Jojadas S�n; til hans Skifte h�rte 24000 Mand.
6. Denne Benaja var Helten blandt de tredive og stod i Spidsen for
de tredive, og ved hans Skifte var hans S�n Ammizabad.
7. Den fjerde, ham i den fjerde M�ned, var Joabs Broder Asa'el og
efter ham hans S�n Zebadja; til hans Skifte h�rte 24000 Mand.
8. Den femte, ham i den femte M�ned, var H�rf�reren Zeraiten
Sjamhut; til hans Skifte h�rte 24000 Mand.
9. Den sjette, ham i den sjette M�ned, var Ira, Ikkesjs S�n, fra
Tekoa; til hans Skifte h�rte 24000 Mand.
10. Den syvende, ham i den syvende M�ned, var Peloniten Helez af
Efraimiterne; til hans Skifte h�rte 24000 Mand.
11. Den ottende, ham i den ottende M�ned, var Husjatiten Sibbekaj af
Zeras Sl�gt; til hans Skifte h�rte 24000 Mand.
12. Den niende, ham i den niende M�ned, var Abiezer fra Anatot at
Benjaminiterne; til hans Skifte h�rte 24000 Mand.
13. Den tiende, ham i den tiende M�ned, var Maharaj fra Netofa af
Zeras Sl�gt, til hans Skifte h�rte 24000 Mand.
14. Den ellevte, ham i den ellevte M�ned, var Benaja fra Pir'aton af
Efraimiterne; til hans Skifte h�rte 24000 Mand.
15. Den tolvte, ham i den tolvte M�ned, var Heldaj fra Netofa af
Otniels Sl�gt; til hans Skifte h�rte 24000 Mand.
16. I Spidsen for Israels Stammer stod: Som Fyrste for Rubeniterne
Eliezer, Zikris S�n; for Simeoniterne Sjefatja, Ma'akas S�n;
17. for Levi Hasjabja, Hemuels S�n, for Aron Zadok;
18. for Juda Eliab, en af Davids Br�dre; for Issakar Omri, Mikaels
S�n;
19. for Zebulon Jisjmaja, Obadjas S�n; for Naftali Jerimot, Azriels
S�n;
20. for Efraimiterne Hosea, Azazjas S�n; for Manasses halve Stamme
Joel, Pedajas S�n;
21. for Manasses anden Halvdel i Gilead Jiddo, Zekarjas S�n; for
Benjamin Ja'asiel, Abners S�n;
22. for Dan Azar'el, Jerobams S�n. Det var Israels Stammers
�verster.
23. David tog ikke Tal p� dem, dervar under tyve �r, thi HERREN
havde forj�ttet at ville g�re Israel talrigt som Himmelens
Stjerner.
24. Joab, Zerujas S�n, begyndte at t�lle dem, men fuldf�rfe det
ikke; thi for den Sags Skyld ramtes Israel af Vrede, og Tallet
indf�rtes ikke i Kong Davids Kr�nike.
25. Over Kongens Skatte havde Azmavet, Adiels S�n, Opsynet, og over
Forr�dene ude p� Landet, i Byerne, Landsbyerne og F�stningerne
Jonatan, Uzzijas S�n;
26. over Markarbejderne ved Jordens Dyrkning Ezri, Kelubs S�n;
27. over Ving�rdene Sjim'i fra Rama; over Vinforr�dene i Ving�rdene
Sjifmiten Zabdi;
28. over Oliventr�erne og Morb�rfigentr�erne i Lavlandet Ba'al-Hanan
fra Geder; over Olieforr�dene Joasj;
29. over Hornkv�get, der gr�ssede p� Saron, Saroniten Sjitraj; over
Hornkv�get i Dalene Sjafat, Adlajs S�n;
30. over Kamelerne Ismaelitem Obil; over �slerne Jedeja fra Meronot;
31. over Sm�kv�get Hagriten Jaziz. Alle disse var Overopsynsm�nd
over Kong Davids Ejendele.
32. Davids Farbroder Jonatan, en indsigtsfuld og skriffkyndig Mand,
var R�dgiver. Jehiel, Hakmonis S�n, opdrog Kongens S�nner.
33. Akitofel var Kongens R�dgiver og Arkiten Husjaj Kongens Ven.
34. Akitofels Eftermand var Jojada, Benajas S�n, og Ebjatar. Joab
var Kongens H�rf�rer.
*13/28 F�rste Kr�nikebog 28
1. Derp� samlede David i Jerusalem alle Israels �verster,
Stamme�versterne, Skifternes �verster, som var i Kongens
Tjeneste, Tusind- og Hundredf�rerne, Overopsynsm�ndene over alle
Kongens og hans S�nners Ejendele og Kv�g, ligeledes Hofm�ndene,
K�rnetropperne og alle dygtige Krigere.
2. Kong David rejste sig op og sagde: "H�r mig, mine Br�dre og mit
Folk! Jeg havde i Sinde at bygge HERRENs Pagts Ark og vor Guds
Fodskammel et Hus at hvile i og havde truffet forberedelser til
at bygge.
3. Men Gud sagde til mig: Du skal ikke bygge mit Navn et Hus, thi
du er en Krigens Mand og har udgydt Blod!
4. Af mit F�drenehus udvalgte HERREN, Israels Gud, ene mig til
Konge over Israel evindelig, thi han udvalgte Juda til Fyrste og
af Juda mit F�drenehus, og mellem min Faders S�nner fandt han
Behag i mig, s� han gjorde mig til Konge over hele Israel.
5. Og af alle mine S�nner - HERREN har givet mig mange S�nner har
han udvalgt min S�n Salomo til at sidde p� HERRENs Kongetrone og
herske over Israel.
6. Og han sagde til mig: Din S�n Salomo er den, som skal bygge mit
Hus og mine Forg�rde, thi ham har jeg udvalgt til min S�n, og
jeg vil v�re ham en Fader;
7. jeg vil grundf�ste hans Konged�mme til evig Tid, hvis han holder
fast ved mine Bud og Lovbud og g�r efter dem s�ledes som nu.
8. Og nu, for hele Israels, HERRENs Forsamlings, �jne og i vor Guds
P�h�r siger jeg: Str�b at holde alle HERREN eders Guds Bud, at I
m� eje dette herlige Land og lade det g� i Arv til eders
Efterkommere til evig Tid!
9. Og du, min S�n Salomo! Kend din Faders Gud og tjen ham med et
helt Hjerte og en villig Sj�l, thi HERREN ransager alle Hjerter
og kender alt, hvad der r�rer sig i deres Tanker. Hvis du s�ger
ham, vil han lade sig fmde af dig, men forlader du ham, vil han
forkaste dig for evigt.
10. S� se da til, thi HERREN har udvalgt dig til at bygge et Hus til
Helligdom! G� til V�rket med Frimodighed!"
11. Derp� gav David sin S�n Salomo Planen til Forhallen, Templets
Bygninger, Forr�dskamrene, Rummene p� Taget, de indre Kamre og
Hallen til Soned�kket
12. og Planen til alt, hvad der stod for hans Tanke med Hensyn til
HERRENs Hus's Forg�rde og alle Kamrene rundt om, Guds Hus's
Skatkamre og Skatkamrene til Helliggaverne,
13. fremdeles Anvisninger om Pr�sternes og Leviternes Skifter og alt
Arbejdet ved Tjenesten i HERRENs Hus og alting, som h�rte til
Tjenesten i HERRENs Hus,
14. om Guldet, den V�gt, der skulde til hver enkelt Ting, som h�rte
til Tjenesten, og om alle S�lvtingene, den V�gt, der skulde til
hver enkelt Ting, som h�rte til Tjenesten,
15. fremdeles om V�gten p� Guldlysestagerne og deres Guldlamper,
V�gten p� hver enkelt Lysestage og dens Lamper, og p�
S�lvlysestagerne, V�gten p� hver enkelt Lysestage og dens
Lamper, svarende til hver enkelt Lysestages Brug ved Tjenesten,
16. fremdeles om V�gten p� Guldet til Skuebr�dsbordene, til hvert
enkelt Skuebr�dsbord, og p� S�lvet til S�lvbordene
17. og om Gaflerne, Sk�lene og Krukkerne af purt Guld og om
Guldb�grene, V�gten p� hvert enkelt B�ger, og S�lvb�grene,
V�gten p� hvert enkelt B�ger,
18. �g om V�gten p� R�gofferalteret af purt Guld og om Tegningen til
Vognen, til Guldkeruberoe, som udbredte Vingerne sk�rmende over
HERRENs Pagts Ark.
19. "HERREN har sat mig ind i alt dette ved et Skrift, jeg har fra
hans egen H�nd, i alle de Arbejder, Planen omfatter."
20. Derp� sagde David til sin S�n Salomo: "G� til V�rket og v�r
frimodig og st�rk, frygt ikke og tab ikke Modet, thi Gud HERREN,
min Gud, vil v�re med dig! Han vil ikke slippe dig og ikke
forlade dig, f�r alt Arbejdet med HERRENs Hus er fuldf�rt.
21. Se, Pr�sternes og Leviternes Skifter er rede til alt Arbejdet
ved Guds Hus; og til alt, hvad der skal udf�res, har du Folk hos
dig, der alle er villige og forst�r sig p� Arbejder af enhver
Art, og �versterne og hele Folket er rede til alt, hvad du
kr�ver."
*13/29 F�rste Kr�nikebog 29
1. Fremdeles sagde Kong David til hele Forsamlingen: "Min S�n
Salomo, som Gud har udvalgt, er ung og uudviklet, og Arbejdet er
stort, thi Borgen er ikke bestemt for et Menneske, men for Gud
HERREN.
2. Jeg har derfor sat al min Kraft ind p� til min Guds Hus at
tilvejebringe Guldet, S�lvet, Kobberet, Jernet og Tr�et til det,
der skal laves af Guld, S�lv, Kobber, Jern og Tr�, desuden
Sjohamsten og Indfatningssten, Rubiner, brogede Sten, alle Slags
�delsten og Marmorsten i M�ngde.
3. I min Gl�de over min Guds Hus giver jeg der hos til min Guds
Hus, hvad jeg ejer af Guld og S�lv, ud over alt, hvad jeg har
bragt til Veje til det hellige Hus:
4. 3.000 Talenter Guld, Offrguld, og 7.000 Talenter lutret S�lv til
at overtr�kke Bygningernes V�gge med,
5. Guldet til det, der skal forgyldes, og S�lvet til det, der skal
fors�lves, og til ethvert Arbejde, der skal udf�res af
H�ndv�rkernes H�nd. Hvem er nu villig til i Dag at bringe HERREN
Gaver?"
6. Da kom �versterne for F�drenehusene, �versterne for Israels
Stammer, Tusind- og Hundredf�rerne og �versterne i Kongens
Tjeneste frivilligt
7. og gav til Arbejdet p� Guds Hus 5.000 Talenter og 10.000
Darejker Guld, 10.000 Talenter S�lv, 18.000 Talenter Kobber og
100.000 Talenter Jern;
8. og de, som ejede �delsten, gav dem til HERRENs Hus's Skat, der
stod under Gersoniten Jehiels Tilsyn.
9. Og Folket gl�dede sig over deres Vilje til at give, thi af et
helt Hjerte gav de HERREN frivillige Gaver; ogs� Kong David
f�lte stor Gl�de.
10. Og David priste HERREN i hele forsamlingens N�rv�relse, og David
sagde: "Lovet v�re du HERRE, vor Fader Israels Gud fra Evighed
til Evighed!
11. Din, HERRE, er Storheden, Magten, �ren, Glansen og Herligheden,
thi alt i Himmelen og p� Jorden er dit; dit, o HERRE, er Riget,
og selv l�fter du dig som Hoved over alle.
12. Rigdom og �re kommer fra dig, og du hersker over alt; i din H�nd
er Kraft og V�lde, og i din H�nd st�r det at g�re, hvem det skal
v�re, stor og st�rk.
13. Derfor priser vi dig nu, vor Gud, og lovsynger dit herlige Navn!
14. Thi hvad er jeg, og hvad er mit Folk, at vi selv skulde evne at
give s�danne frivillige Gaver? Fra dig kommer det alt sammen, og
af din egen H�nd har vi givet dig det.
15. Thi vi er fremmede for dit �syn og G�ster som alle vore F�dre;
som em Skygge er vore Dage p� Jorden, uden H�b!
16. HERRE vor Gud, al denne Rigdom, som vi har bragt til Veje for at
bygge dit hellige Navn et Hus, fra din H�nd kommer den, og dig
tilh�rer det alt sammen.
17. Jeg ved, min Gud. at du pr�ver Hjerter og har Behag i
Oprigtighed; af oprigtigt Hjerte har jeg villigt givet alt
dette, og nu har jeg set med Gl�de, at dit Folk, der er her til
Stede, villigt har givet dig Gaver.
18. HERRE, vore F�dre Abrahams, Isaks og Israels Gud, bevar til evig
Tid et s�dant Sind og s�danne Tanker i dit Folks Hjerte og vend
deres Hjerter til dig!
19. Og giv min S�n Salomo et helt Hjerte til at holde dine Bud,
Vidnesbyrd og Anordninger og udf�re det alt sammen og bygge den
Borg, jeg har truffet Forberedelser til at opf�re!"
20. Derp� sagde David til hele Forsamlingen: "Lov HERREN eders Gud!"
Og hele Forsamlingen lovede HERREN, deres F�dres Gud, og kastede
sig ned for HERREN og Kongen.
21. S� ofrede de Slagtofre til HERREN, og Dagen efter bragte de ham
som Br�ndoffer l000 Tyre, 1000 V�dre og 1000 Lam med tilh�rende
Drikofre og en M�ngde Slagtofre for hele Israel;
22. og de spiste og drak den Dag for HERRENs �syn med stor
Gl�de. Derefter indsatte de p� ny Davids S�n til Konge, og de
hyldede ham som HERRENs Fyrste og Zadok som Pr�st;
23. og Salomo satte sig p� HERRENs Trone som Konge i sin Fader
Davids Sted; Lykken var med ham, og hele Israel var ham lydigt;
24. og alle �versterne og K�rnetropperne, ligeledes alle Kong Davids
S�nner hyldede Kong Salomo.
25. HERREN gjorde Salomo overm�de m�gtig for hele Israels �jne og
gav ham en kongelig Herlighed, som ingen Konge f�r ham havde
haft i Israel.
26. David, Isajs S�n, havde hersket over hele Israel.
27. Tiden, han var Konge over Israel, udgjorde fyrretyve �r; i
Hebron herskede han syv �r, i Jerusalem tre og tredive �r.
28. Han d�de i en god Alder, m�t af Dage, Rigdom og �re; og hans S�n
Salomo blev Konge i hans Sted.
29. Kong Davids Historie fra f�rst til sidst st�r optegnet i Seeren
Samuels Kr�nike, Profeten Natans Kr�nike og Seeren Gads Kr�nike
30. tillige med hele hans Regering og hans Heltegerninger og de
Tildragelser, som h�ndtes ham og Israel og alle Lande og Riger.
*14/ Anden Kr�nikebog
*14/01 Anden Kr�nikebog 1
1. Salomo, Davids S�n, fik sikret sig Magten, og HERREN hans Gud
var med ham og gjorde ham overm�de m�gtig.
2. Da tilsagde Salomo hele Israel, Tusind- og Hundredf�rerne,
Dommerne og alle Israels �verster, F�drenehusenes Overhoveder,
3. og ledsaget af hele Forsamlingen drog han til Offerh�jen i
Gibeon. Der stod Guds �benbaringstelt, som HERRENs Tjener Moses
havde rejst i �rkenen,
4. men Guds Ark havde David bragt op fra Kijat-Jearim til det Sted,
han havde beredt den, idet han havde ladet rejse et Telt til den
i Jerusalem.
5. Men Kobberalteret, som Bezal'el, en S�n af Hurs S�n Uri, havde
lavet, stod der foran HERRENs Bolig, og der s�gte Salomo og
Forsamlingen ham.
6. Og Salomo ofrede der p� �benbaringsteltets Kobberalter, som stod
foran HERRENs �syn, han ofrede 1000 Br�ndofre derp�.
7. Samme Nat lod Gud sig til Syne for Salomo og sagde til ham:
"Sig, hvad du �nsker, jeg skal give dig!"
8. Da sagde Salomo til Gud: "Du viste stor Miskundhed mod min Fader
David, og du har gjort mig til Konge i hans Sted.
9. S� lad da, Gud HERRE, din Forj�ftelse til min Fader David g� i
Opfyldelse, thi du har gjort mig til Konge over et Folk, der er
talrigt som Jordens St�v.
10. Giv mig derfor Visdom og Indsigt, s� jeg kan f�rdes ret over for
dette Folk, thi hvem kan d�mme dette dit store Folk?"
11. Da sagde Gud til Salomo: "Fordi din Hu st�r til dette, og du
ikke bad om Rigdom, Gods og �re eller om dine Avindsm�nds Liv,
ej heller om et langt Liv, men om Visdom og Indsigt til at d�mme
mit Folk, som jeg gjorde dig til Konge over,
12. s� skal du f� Visdom og Indsigt; men jeg giver dig ogs� Rigdom,
Gods og �re, s� at ingen Konge f�r dig har haft Mage dertil. og
ingen efter dig skal have det."
13. Derp� begav Salomo sig fra Offerh�jen i Gibeon, fra Pladsen
foran �benbaringsteltet, til Jerusalem; og han herskede som
Konge over Israel.
14. Salomo anskaffede sig Stridsvogne og Ryttere, og han havde 1400
Vogne og l2000 Ryttere; dem lagde han dels i Vognbyerne, dels
hos sig i Jerusalem.
15. Kongen bragte det dertil, af S�lv og Guld i Jerusalem var lige
s� almindeligt som Sten, og Cedertr� lige s� almindeligt som
Morb�rfigentr� i Lavlandet.
16. Hestene, Salomo indf�rte, kom fra Mizrajim og Kove; Kongens
Handelsfolk k�bte dem i Kove.
17. De udf�rte en Vogn fra Mizrajim for 600 Sekel S�lv, en Hest for
150. Ligeledes udf�rtes de ved Handelsfolkenes Hj�lp til alle
Hetiternes og Arams Konger.
*14/02 Anden Kr�nikebog 2
1. Salomo fik i Sinde at bygge et Hus for HERRENs Navn og et
kongeligt Palads.
2. Salomo lod derfor udskrive 70.000 Mand til Lastdragere og 80.000
Mand til Stenhuggere i Bjergene og 3600 til at f�re Tilsyn med
dem.
3. Og Salomo sendte Kong Huram af Tyrus f�lgende Bud: "V�r mod mig
som mod min Fader David, hvem du sendte Cedertr�, for at han
kunde bygge sig et Palads at bo i.
4. Se, jeg er ved at bygge HERREN min Guds Navn et Hus; det skal
helliges ham, for at man kan br�nde vellugtende R�gelse for hans
�syn, altid have Skuebr�dene fremme og ofre Br�ndofre hver
Morgen og Aften, p� Sabbaterne, Nym�nedagene og HERREN vor Guds
H�jtider, som det til evig Tid p�hviler Israel.
5. Huset, jeg vil bygge, skal v�re stort; thi vor Gud er st�rre end
alle Guder.
6. Hvem magter at bygge ham et Hus, n�r dog Himmelen og Himlenes
Himle ikke kan rumme ham? Og hvem erjeg, at jeg skulde bygge ham
et Hus, n�r det ikke var for at t�nde Offerild for hans �syn!
7. S� send mig da en Mand, der har Forstand p� at arbejde i
Guld. S�lv, Kobber, Jern, r�dt Purpur, Karmoisin og violet
Purpur og forst�r sig p� Billedsk�rerarbejde, til at arbejde
sammen med mine egne Mestre her i Juda og Jerusalem, dem, som
min Fader antog;
8. og send mig Ceder- Cypres- og Algummimtr� fra Libanon, thi jeg
ved at dine Folk forst�r at f�lde Libanons Tr�er; og mine Folk
skal hj�lpe dine;
9. men Tr� m� jeg have i M�ngde, thi Huset, jeg vil bygge, skal
v�re stort, det skal v�re et Underv�rk.
10. For T�mrerne, som f�lder Tr�erne, vil jeg til Underhold for dine
Folk give 20.000 Kor Hvede, 20.000 Kor Byg, 20.000 Bat Vin og
20.000 Bat Olie."
11. Kong Huram af Tyrus svarede i et Brev, som han sendte Salomo:
"Fordi HERREN elsker sit Folk, har han gjort dig til Konge over
dem!"
12. Og Huram f�jede til: "Lovet v�re HERREN, Israels Gud, som har
skabt Himmelen og Jorden, at han har givet Kong David en viis
S�n, der har Forstand og Indsigt til at bygge et Hus for HERREN
og et kongeligt Palads.
13. Her sender jeg dig en kyndig og indsigtsfuld Mand, Huram-Abi;
14. han er S�n af en Kvinde fra Dan, men hans Fader er en Tyrier;
han forst�r at arbejde i Guld. S�lv, Kobber, Jern, Stem, Tr�,
r�dt og violet Purpur, fint Linned og karmoisinfarvet Stof,
forst�r sig p� al Slags Billedsk�rerarbejde og kan udt�nke alle
de Kunstv�rker, han s�ttes til; han skal arbejde sammen med dine
og med min Herres, din Fader Davids, Mestre.
15. Min Herre skal derfor sende sine Tr�lle Hveden, Byggen, Vinen og
Olien, han talte om;
16. s� vil vi f�lde s� mange Tr�er p� Libanon, som du har Brug for,
og sende dig dem i T�mmerfl�der p� Havet til Jafo; men du m�
selv f� dem op til Jerusalem."
17. Salomo lod da alle fremmede M�nd, der boede i Israels Land,
t�lle - allerede tidligere havde hans fader David ladet dem
t�lle - og de fandtes at udg�re 153.600.
18. Af dem gjorde han 70.000 til Lastdragere, 80.000 til Stenhuggere
i Bjergene og 3.600 til Opsynsm�nd til at lede Folkenes Arbejde.
*14/03 Anden Kr�nikebog 3
1. Derp� tog Salomo fat p� at bygge HERRENs Hus i Jerusalem p�
Morija Bjerg, hvor HERREN havde ladet sig til Syne for hans
Fader David, p� det Sted, David havde beredt, p� Jebusiten
Ornans T�rskeplads.
2. Han tog fat p� Byggearbejdet i den anden M�ned i sit fjerde
Regerings�r.
3. M�lene p� Grunden, som Salomo lagde ved Opf�relsen af Guds Hus,
var f�lgende: L�ngden var tresindstyve Alen efter gammelt M�l,
Bredden tyve.
4. Forhallen foran Templets Hellige var tyve Alen lang, svarende
til Templets Bredde, og tyve Alen h�j; og han overtrak den
indvendig med purt Guld.
5. Den store Hal d�kkede han med Cyprestr� og overtrak den desuden
med �gte Guld og prydede den med Palmer og Kranse.
6. Han smykkede Hallen med �delsten; og Guldet var Parvajimguld;
7. han overtrak Templet, Bj�lkerne, D�rt�rsklerne, V�ggene og
D�rfl�jene med Guld og lod indgravere Keruber p� V�ggene.
8. Han byggede fremdeles det Allerhelligste; dets L�ngde p� tv�rs
af Templet var tyve Alen, dets Bredde tyve; og han overtrak det
med �gte Guld til en V�gt af 600 Talenter.
9. Naglerne havde en V�gt af halvtredsindstyve Guldsekel; og
Rummene p� Taget overtrak han med Guld.
10. I det Allerhelligste satte han to Keruber i Billedsk�rerarbejde,
og han overtrak dem med Guld.
11. Kerubernes Vinger m�lte tilsammen tyve Alen i L�ngden; den enes
ene Vinge, fem Alen lang, r�rte Hallens ene V�g, medens den
anden, fem Alen lang, r�rte den andens Vinge;
12. og den anden Kerubs ene Vinge, fem Alen lang, r�rte Hallens
modsatte V�g, medens den anden, fem Alen lang, n�ede til den
f�rsfe Kerubs Vinge.
13. Disse Kerubers Vinger mn�lte i deres fulde Udstr�kning tyve Alen
og de stod oprejst med Ansigtet indad.
14. Tillige lavede han Forh�nget af violet og r�dt Purpur,
karmoisinfarvet Stof og fint Linned og prvdede det med Keruber.
15. Foran Templet lavede han to S�jler. De var fem og tredive Alen
h�je, og S�jlehovedet oven p� dem var fem Alen.
16. S� lavede han Kranse som en Halsk�de og anbragte dem �verst p�
S�jlerne, og fremdeles lavede han l00 Granat�bler og satte dem
p� Kransene.
17. Disse S�jler rejste han foran Helligdommen, en til h�jre og en
til venstre: den h�jre kaldte han Jakin, den venstre Boaz.
*14/04 Anden Kr�nikebog 4
1. Fremdeles lavede han et Kobberalter, tyve Alen bredt og ti Alen
h�jt.
2. Fremdeles lavede han Havet i st�bt Arbejde, ti Alen fra Rand til
Rand, helt rundt, fem Alen h�jt; det m�lte tredive Alen i
Omkreds.
3. Under Randen var det hele Vejen rundt omgivet af agurklignende
Prydelser, der omsluttede Havet helt rundt, tredive Alen; i to
R�kker sad de agurklignende Prydelser, st�bt i eet dermed.
4. Det stod p� tolv Okser, s�ledes at tre vendte mod Nord, tre mod
Vest, tre mod Syd og tre mod �st; Havet stod oven p� dem; de
vendte alle Bagkroppen indad.
5. Det var en H�ndsbred tykt, og Randen var formet som Randen p� et
B�ger, som en udsprungen Lilje. Det tog 3000 Bat.
6. Fremdeles lavede han ti B�kkener og satte fem til h�jre og fem
til venstre, til Tv�tning; i dem skyllede man, hvad der brugtes
ved Br�ndofrene, medens Pr�sterne brugte Havet til at tv�tle sig
i.
7. Fremdeles lavede han de ti Guldlysestager, som de skulde v�te,
og satte dem i Helligdommen, fem til h�jre og fem til venstre.
8. Fremdeles lavede han ti Borde og satte dem i Helligdommen, fem
til h�jre og fem til venstre; fillige lavede han 100 Sk�le af
Guld.
9. Fremdeles indrettede han Pr�sternes Forg�rd og den store G�rd og
Porte til G�rden; Portfl�jene overtrak han med Kobber.
10. Havet opstillede han ved Templets Sydside, ved det syd�stre
Hj�rne.
11. Fremdeles lavede Huram Karrene, Skovlene og Sk�lene. Dermed var
Huram f�rdig med sit Arbejde for Kong Salomo ved Guds Hus:
12. De to S�jler og de to kugleformede S�jlehoveder ovenp�, de to
Fletv�rker til at d�kke de to, kugleformede S�jlehoveder p�
S�jlerne,
13. de 400 Granat�bler til de to Fletv�rker, to R�kker Granat�bler
til hvert Fletv�rk til at d�kke de to kugleformede S�jlehoveder
p� de to S�jler,
14. de ti Stel med de ti B�kkener p�,
15. Havet med de tolv Okser under.
16. Karrene, Skovlene og Sk�lene og alle de Ting, som h�rte til,
lavede Huram-Abi af blankt Kobber for Kong Salomo til HERRENs
Hus.
17. I Jordandalen lod Kongen dem st�be, ved Adamas Vadested mellem
Sukkot og Zereda.
18. Salomo lod alle disse Ting lave i stor M�ngde, thi Kobberet blev
ikke vejet.
19. Og Salomo lod alle Tingene, som h�rte til Guds Hus, lave:
Guldalteret, Bordene, som Skuebr�dene l� p�,
20. Lysestagerne med Lamperne, der skulde t�ndes p� den foreskrevne
M�de, foran Inderhallen, af purt Guld,
21. med Blomsterb�grene, Lamperne og Lysesaksene af Guld, ja af det
allerbedste Guld,
22. Knivene, Sk�lene, Kanderne og Panderne af fint Guld og
D�rh�ngslerne til Templet, til Inderd�rene for det
Allerltelligste og til D�rene for det Hellige, af Guld.
*14/05 Anden Kr�nikebog 5
1. Da hele Arbejdet, som Salomo lod udf�re ved HERRENs Hus, var
f�rdigt, bragte Salomo sin Fader Davids Helliggaver, S�lvet og
Guldet, derind og lagde alle Tingene i Skatkamrene i Guds Hus.
2. Derp� kaldte Salomo Israels �ldste og alle Stammernes
Overhoveder, Israeliternes F�drenehuses �verster, sammen i
Jerusalem for at f�re HERRENs Pagts Ark op fra Davidsbyen, det
er Zion.
3. S� samledes alle Israels M�nd hos Kongen p� H�jtiden i Etanim
M�ned, det er den syvende M�ned.
4. Og alle Israels �ldste kom, og Leviterne har Arken.
5. Og de bragte Arken op tillige med �benbaringsteltett og alle de
hellige Ting, der var i Teltet; Pr�sterne og Leviterne bragte
dem op:
6. Og Kong Salomo tillige med hele Israels Menighed, som havde
givet M�de hos ham foran Arken, ofrede Sm�kv�g og Hornkv�g, s�
meget, at det ikke var til at t�lle eller overse.
7. S� f�rte Pr�sterne HERRENs Pagts Ark ind p� dens Plads i
Templets Inderhal, det Allerhelligste, og stillede den under
Kerubernes Vinger;
8. og Keruberne udbredte deres Vinger over Pladsen, hvor Arken
stod, og s�ledes dannede Keruberne et D�kke over Arken og dens
B�rest�nger.
9. St�ngerne var s� lange, at Enderne af dem kunde ses fra det
Hellige foran Inderhallen, men de kunde ikke ses l�ngere ude; og
de er der den Dag i Dag.
10. Der var ikke andet i Arken end de to Tavler, Moses havde lagt
ned i den p� Horeb, Tavlerne med den Pagt, HERREN havde sluttet
med Israeliterne, da de drog bort fra �gypten.
11. Da Pr�steme derp� gik ud af Helligdommen - alle de Pr�ster, der
var til Stede, havde nemlig helliget sig uden Hensyn til
Skifterne;
12. og alle de levitiske Sangere, Asaf, Heman og Jedutun tillige med
deres S�nner og Br�dre stod �sten for Alteret i Kl�der af fint
Linned med Cymbler, Harper og Citre, og sammen med dem stod 120
Pr�ster, der bl�ste i Trompeter -
13. i samme �jeblik som Trompetbl�serne og Sangerne p� een Gang
stemte i for at love og prise HERREN og lod Trompeterne,
Cymblerne og Musikinstrumenterne klinge og lovede HERREN med
Ordene "thi han er god, og hans Miskundhed varer evindelig!" -
fyldte Skyen HERRENs Hus,
14. s� at Pr�sterne af Skyen hindredes i at st� og udf�re deres
Tjeneste, thi HERRENs Herlighed fyldte Guds Hus.
*14/06 Anden Kr�nikebog 6
1. Ved den Lejlighed sang Salomo: "HERREN har sagt, han vil bo i
Mulmet!"
2. Nu har jeg bygget dig et Hus til Bolig, et Sted, du for evigt
kan dv�le.
3. Derp� vendte Kongen sig om og velsignede hele Israels
Forsamling, der imens stod op;
4. og han sagde: "Lovet v�re HERREN, Israels Gud, hvis H�nd har
fuldf�rt, hvad hans Mund talede til min Fader David, dengang han
sagde:
5. Fra den Dag jeg f�rte mit Folk ud af �gypten, har jeg ikke
udvalgt nogen By i nogen af Israels Stammer, hvor man skulde
bygge et Hus til Bolig for mit Navn, og jeg har ikke udvalgt
nogen Mand til at v�re Hersker over mit Folk Israel;
6. men Jerusalem udvalgte jeg til Bolig for mit Navn, og David
udvalgte jeg til at herske over mit Folk Israel.
7. Og min Fader David fik i Sinde at bygge HERRENs, Israels Guds,
Navn et Hus;
8. men HERREN sagde til min Fader David: At du har i Sinde at bygge
mit Navn et Hus, er ret af dig;
9. dog skal ikke du bygge det Hus, men din S�n, der udg�r af din
L�nd, skal bygge mit Navn det Hus.
10. Nu har HERREN opfyldt det Ord, han talede, og jeg er tr�dt i min
Fader Davids Sted og sidder p� Israels Trone, som HERREN sagde,
og jeg har bygget HERRENs, Israels Guds, Navn Huset;
11. og jeg har der beredt en Plads til Arken med den Pagt, HERREN
sluttede med Israeliterne."
12. Derp� tr�dte Salomo frem foran HERRENs Alfer lige over for hele
Israels Forsamling og udbredte H�nderne.
13. Salomo havde nemlig ladet lave en fem Alen lang, fem Alen bred
og tre Alen h�j Talerstol af Hobber og stillet den op midt i
G�rden; p� den tr�dte han op og kastede sig p� Kn� foran hele
Israels Forsamling, udbredte sine H�nder mod Himmelen
14. og sagde: "HERRE, Israels Gud, der er ingen Gud som du i
Himmelen og p� Jorden, du, som holder fast ved din Pagt og din
Miskundhed mod dine Tjenere, n�r de af hele deres Hjerte vandrer
for dit �syn,
15. du, som har holdt, hvad du lovede din Tjener, min Fader David,
og i Dag opfyldt med din H�nd, hvad du talede med din Mund.
16. S� hold da nu, HERRE, Israels Gud, hvad du lovede din Tjener,
min Fader David, da du sagde: En Efterf�lger skal aldrig fattes
dig for mit �syn til at sidde p� Israels Trone, n�r kun dine
S�nner vil tage Vare p� deres Vej og vandre i min Lov, som du
har vandret for mit �syn!
17. S� lad nu, HERRE, Israels Gud, det Ord opfyldes, som du tilsagde
din Tjener David!
18. Men kao Gud da virkelig bo blandt Menneskene p� Jorden? Nej
visselig, Himlene, ja Himlenes Himle kan ikke rumme dig, langt
mindre dette Hus, som jeg har bygget!
19. Men vend dig til din Tjeners B�n og Beg�ring, HERRE min Gud, s�
du h�rer det R�b og den B�n, din Tjener opsender for dit �syn;
20. lad dine �jne v�re �bne over dette Hus b�de Dag og Nat, over det
Sted, hvor du har sagt, du vilde stedf�ste dit Navn, s� du h�rer
den B�n, din Tjener opsender, vendt mod dette Sted!
21. Og h�r den B�n, dinjener og dit Folk Israel opsender, vendt mod
dette Sted; du h�re den der, hvor du bor, i Himmelen, du h�re og
tilgive!
22. N�r nogen synder imod sin N�ste, og man afkr�ver ham Ed og lader
ham sv�rge, og han kommer og afl�gger Ed foran dit Alter i dette
Hus,
23. s� h�re du det i Himmelen og g�re det og d�mme dine Tjenere
imellem, s� du geng�lder den skyldige og lader hans Gerning
komme overhans Hoved og frikender den uskyldige og g�r med ham
efter hans Uskyld.
24. N�r dit Folk Israel tvinges til at fly for en Fjende, fordi de
synder imod dig, og de s� omvender sig og bekender dit Navn og
opsender B�nner og Beg�ringer for dit �syn i dette Hus,
25. s� h�re du det i Himmelen og tilgive dit Folk Israels Synd og
f�re dem tilbage til det Land, du gav dem og deres F�dre.
26. N�r Himmelen lukkes, s� Regnen udebliver, fordi de synder imod
dig, og de s� beder, vendt mod dette Sted, og bekender dit Navn
og omvender sig fra deres Synd, fordi du revser dem,
27. s� h�re du det i Himmelen og tilgive din Tjeners og dit Folk
Israels Synd, ja du vise dem den gode Vej, de skal vandre, og
lade det regne i dit Land, som du gav dit Folk i Eje.
28. N�r der kommer Hungersn�d i Landet, n�r der kommer Pest, n�r der
kommer Hornbrand og Rust, Gr�shopper og �dere, n�r Fjenden
belejrer Folket i en af dets Byer, n�r alskens Plage og Sot
indtr�ffer
29. enhver B�n, enhver Beg�ring, hvem den end kommer fra i hele dit
Folk Israel, n�r de f�ler deres Plage og Smerte og udbreder
H�nderne mod dette Hus,
30. den h�re du i Himmelen, der, hvor du bor, og tilgive, idet du
geng�lder enhver hans F�rd, fordi du kender hans Hjerte, thi du
alene kender Menneskeb�rnenes Hjerter,
31. for at de m� frygte dig og f�lge dine Veje, al den Tid de lever
p� den Jord, du gav vore F�dre.
32. Selv den fremmede, der ikke h�rer til dit Folk Israel, men
kommer fra et fjernt Land for dit store Navns, din st�rke H�nds
og din udstrakte Arms Skyld, n�r de kommer og beder, vendt mod
dette Hus,
33. da b�re du det i Himmelen, der. hvor du bor, og da g�re du efter
alt, hvad den fremmede r�ber til dig om, for at alle Jordens
Folkeslag m� l�re dit Navn at kende og frygte dig ligesom dit
Folk Israel og erkende, at dit Navn er n�vnet over dette Hus,
som jeg har bygget.
34. N�r dit Folk drager i Krig mod sine Fjender, hvor du end sender
dem hen, og de beder til dig, vendt mod den By, du har udvalgt,
og det Hus, jeg har bygget dit Navn,
35. s� h�re du i Himmelen deres B�n og Beg�ring og skaffe dem deres
Ret.
36. N�r de synder imod dig - thi der er intet Menneske, som ikke
synder - og du vredes p� dem og giver dem i Fjendens Magt, og
Sejrherrerne f�rer dem fangne til et andet Land, det v�re sig
fjernt eller n�r,
37. og de s� g�r i sig selv i det Land, de er bortf�rt til, og
omvender sig og r�ber til dig i deres Landflygtigheds Land og
siger: Vi har syndet, handlet ilde og v�ret ugudelige!
38. n�r de omvender sig til dig al hele deres Hjerte og af hele
deres Sj�l i Sejrherrernes Land, som de bortf�rtes til, og de
beder, vendt mod deres Land, som du gav deres F�dre, mod den By,
du har udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn -
39. s� h�re du i Himmelen, der, hvor du bor, deres B�n og Beg�ring
og skaffe dem deres Ret, og du tilgive dit Folk, hvad de syndede
imod dig!
40. S� lad da, min Gud, dine �jne v�re �bne og dine �rer lytte til
B�nnen, der bedes p� dette Sted,
41. bryd op da, Gud HERRE, til dit Hvilested, du selv og din V�ldes
Ark! Dine Pr�ster, Gud HERRE, v�re ikl�dt Frelse, dine fromme
gl�de sig ved dine Goder!
42. Gud HERRE, afvis ikke din Salvede, kom N�den mod din Tjener
David i Hu!"
*14/07 Anden Kr�nikebog 7
1. Da Salomo havde endt sin B�n, for Ild ned fra Himmelen og
fort�rede Br�ndofferet og Slagtofrene, og HERRENs Herlighed
fyldte Templet,
2. og Pr�sterne kunde ikke g� ind i HERRENs Hus, fordi HERRENs
Herlighed fyldte det.
3. Og da alle Israeliterne s� Ilden og HERRENs Herlighed fare ned
over Templet, kastede de sig p� Kn� p� Stenbroen med Ansigtet
mod Jorden og filbad og lovede HERREN med Ordene "thi han er
god, og hans Miskundhed varer evindelig!"
4. Kongen ofrede nu sammen med alt Folket Slagtofre for HEERRENs
�syn.
5. Til Slagtofferet tog Kong Salomo 22.000 Stykker Hornkv�g og
120.000 Stykker Sm�kv�g. S�ledes indviede Kongen og alt Folket
Guds Hus.
6. Og Pr�sterne stod p� deres Pladser, og Leviterne st�d med
HERRENs Musikinstrumenter, som Kong David havde ladet lave, for
at love HERREN med Davids Lovsangs Ord "thi hans Miskundhed
varer evindelig!" og Pr�sterne stod lige over for dem og bl�ste
i trompeter, og hele Israel stod op:
7. Og Salomo helligede den mellemste Del af Forg�rden foran HERRENs
Hus, thi der m�tte han ofre Br�ndofrene og Fedtstykkerne af
Takofrene, da Kobberalteret, som Salomo havde ladet lave, ikke
kunde rumme Br�ndofferet, Afgr�deoffret og Fedtstykkerne.
8. Samtidig fejrede Salomo i syv Dage H�jtiden sammen med hele
Israel, en v�ldig Forsamling lige fra Egnen ved Hamat og til
�gyptens B�k.
9. Ottendedagen holdt man festlig Samling, thi de fejrede Alterets
Indvielse i syv Dage og H�jtiden i syv.
10. Og p� den tre og tyvende Dag i den syvende M�ned lod han Folket
g� hver til sit, glade og vel til Mode over den Godhed, HERREN
havde vist sin Tjenet David og Salomo og sit Folk Israel.
11. Salomo var nu f�rdig med at opf�re HERRENs Hus og Kongens
Palads; og alt, hvad Salomo havde sat sig for at udf�re ved
HERRENs Hus og sit Palads, havde han lykkeligt f�rt igennem.
12. Da lod HERREN sig til Syne for Salomo om Natten og sagde til
ham: "Jeg har h�rt din B�n og udvalgt mig dette Sted til
Offersted.
13. Dersom jeg tillukker Himmelen, s� Regnen udebliver, eller jeg
opbyder Gr�shopperne til at �de Landet op, eller jeg sender Pest
i mit Folk,
14. og mit Folk, som mit Navn n�vnes over, da ydmyger sig, beder og
s�ger mit �syn og vender om fra deres onde Veje, s� vil jeg h�re
det i Himmelen og tilgive deres Synd og l�ge deres Land,
15. Nu skal mine �jne v�re �bne og mine �rer lytte til B�nnen, der
bedes p� dette Sted.
16. Og nu har jeg udvalgt og billiget dette Hus, for at mit Navn kan
bo der til evig Tid, og mine �jne og mit Hjerte skal v�re der
alle Dage.
17. Hvis du nu vandrer for mit �syn som din Fader David, s� du g�r
alt, hvad.jeg har p�lagt dig, og, holder mine Anordninger og
Lovbud,
18. s� vil jeg opretholde din Kongetrone, som jeg tilsagde din Fader
David, da jeg sagde: En Efterf�lger skal aldrig fattes dig til
at herske over Israel.
19. Men hvis I vender eder bort og forlader mine Anordninger og Bud,
som jeg har forelagt eder, og g�r hen og dyrker fremmede Guder
og tilbeder dem,
20. s� vil jeg rykke eder op fra mit Land, som jeg gav eder; og
dette Hus, som jeg har belliget for mit Navn, vil jeg forkaste
fra mit �syn og g�re det til Spot og Spe blandt alle Folk,
21. og dette Hus, som var s� oph�jet, over det skal enhver, som
kommer der forbi, blive sl�et af R�dsel. Og n�r man siger:
Hvorfor har HERREN handlet s�ledes mod dette Land og dette Hus?
22. skal der svares: Fordi de forlod HERREN, deres F�dres Gud, som
f�rte dem ud af �gypten, og holdt sig til andre Guder, tilbad og
dyrkede dem; derfor har HERREN bragt al denne Elendighed over
dem!"
*14/08 Anden Kr�nikebog 8
1. Da de tyve �r var omme, i hvilke Salomo havde bygget p� HERRENs
Hus og sit Palads -
2. ogs� de Byer, Huram afstod til Salomo, bef�stede Salomo og lod
Israeliterne bos�tte sig i dem -
3. drog Salomo til Hamat-Zoba og indtog det.
4. Han bef�stede ogs� Tadmor i �rkenen og alle de Forr�dsbyer, han
byggede i Hamat;
5. ligeledes genopbyggedehan �vre og Nedre-Bet-Horon, s� de blev
F�stninger med Mure, Porte og Portsl�er,
6. ligeledes Ba'alat og alle Salomos Forr�dsbyer, Vognbyerne og
Rytterbyerne, og alt andet, som Salomo fik Lyst til at bygge i
Jerusalem, i Libanon og i hele sit Rige.
7. Alt, hvad der var tilbage af Hetiterne, Amoriterne,
Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne, og som ikke h�rte til
Israeliterne,
8. deres Efterkommere, som var tilbage efter dem i Landet, og som
Israeliterne ikke havde tilintetgjort. dem udskrev Salomo til
Hoveriarbejde, som det er den Dag i Dag.
9. Af Israeliterne derimod gjorde Salomo ingen til Arbejdstr�lle
for sig, men de var Krigsfolk, H�rf�rere og Vognk�mpere hos ham
og F�rere for hans Stridsvogne og Rytteri.
10. Tallet p� Kong Salomos Overfogeder var 250; de havde Tilsyn med
Folkene.
11. Faraos Datter flyttede Salomo fra Davidsbyen ind i det Hus, han
havde bygget til hende; thi han t�nkte: "Jeg vil ikke have en
Kvinde boende i Kong David af Israels Palads, thi bellige er de
Steder, hvor HERRENs Ark kommer."
12. Nu ofrede Salomo Br�ndofre til HERREN p� HERRENs Alter, som han
Havde bygget foran Forhallen,
13. idet han ofrede, som det efter Moses's Bud h�rte sig til hver
enkelt Dag, p� Sabbaterne, Nym�nedagene og H�jtiderne tre Gange
om �ret, de usyrede Br�ds H�jtid, Ugernes H�jtid og L�vhytternes
H�jtid.
14. Og efter den Ordning, hans Fader David havde truffet, satte han
Pr�sternes Skifter til deres Arbejde og Leviterne til deres
Tjeneste, til at synge Lovsangen og g� Pr�sterne til H�nde efter
hver Dags Behov, ligeledes D�rvogterne efter deres Skifter til
at holde Vagt ved de enkelte Porte; thi s�ledes var den Guds
Mand Davids Bud.
15. Og man fraveg ikke i mindste M�de Kongens Bud vedr�rende
Pr�sterne og Leviterne og Skatkamrene.
16. S�ledes fuldendtes hele Salomos V�rk, fra den Dag Grundvolden
lagdes til HERRENs Hus, til Salomo var f�rdig med HERRENs Hus.
17. Ved den Tid drog Salomo til Ezjongeber og Elot ved Edoms Kyst;
18. og Huram sendte ham Folk med Skibe og befarne S�folk, der sammen
med Salomos Folk sejlede til Ofir, hvor de hentede 450 Talenter
Guld, som de bragte Kong Salomo.
*14/09 Anden Kr�nikebog 9
1. Da Dronningen af Saba h�rte Salomos Ry, kom hun, for at pr�ve
ham med G�der, til Jerusalem med et s�re stort F�lge og med
Kameler, der har R�gelse, Guld i M�ngde og �delsten. Og da hun
var kommet til Salomo, talte hun til ham om alt, hvad der l�
hende p� Hjerte.
2. Men Salomo svarede p� alle hendes Sp�rgsm�l, og intet som helst
var skjult for Salomo, han gav hende Svar p� alt.
3. Og da Dronningen at Saba s� Salomos Visdom, Huset, han havde
bygget,
4. Maden p� hans Bord, hans Folks Boliger, hans Tjeneres Optr�den
og deres Kl�der, hans Mundsk�nke og deres Kl�der og Br�ndofrene,
han ofrede i HERRENs Hus, var hun ude af sig selv;
5. og hun sagde til Kongen: "Sandt var, hvad jeg i mit Land h�rte
sige om dig og din Visdom!
6. Jeg troede ikke, hvad der sagdes, f�r jeg kom og s� det med egne
�jne; og se, ikke engang det halve af din store Visdom er mig
fortalt, thi du overg�r, hvad Rygtet sagde mig om dig!
7. Lykkelige dine M�nd, lykkelige dine Folk, som altid er om dig og
h�rer din Visdom!
8. Lovet v�re HERREN din Gud, som fandt Behag i dig og satte dig p�
sin Trone som Konge for HERREN din Gud. Fordi din Gud elsker
Israel og for at opretholde det evindeligt, satte han dig til
Konge over dem, til at �ve Ret og Retf�rdighed!"
9. Derp� gav hun Kongen l20 Guldtalenter, R�gelse i store M�ngder
og �delsten; og aldrig har der siden v�ret s� megen R�gelse i
Landet som den, Dronningen af Saba gav Kong Salomo.
10. Desuden bragte Hurams og Salomos Folk, som hentede Guld i Ofir,
Algummimtr� og �delsten;
11. og af Algummimtr�et lod Kongen lave R�kv�rk til HERRENs Hus og
Kongens Palads, desuden Citre og Harper til Sangerne; og Mage
dertil var ikke tidligere set i Judas Land.
12. Og Kong Salomo gav Dronningen af Saba alt, hvad hun �nskede og
bad om, langt ud over hvad hun bragte til Kongen. Derp� vendte
hun med sit F�lge tilbage til sit Land.
13. V�gten af det Guld, som i eet �r indf�rtes af Salomo, udgjorde
666 Guldtalenter,
14. deri ikke medregnet hvad der indkom i Afgift fra de undertvungne
Folk og ved K�bm�ndenes Handel og fra alle Arabiens Konger og
Landets Statholdere, som bragte Salomo Guld og S�lv.
15. Kong Salomo lod hamre 200 Guldskjolde, hvert p� 600 Sekel Guld,
16. og 300 mindre Guldskjolde, hvert p� 300 Sekel Guld; dem lod
Kongen henl�gge i Libanonskovhuset.
17. Fremdeles lod Kongen lave en stor, Elfenbenstrone, overtrukket
mned lutret Guld.
18. Tronen havde seks Trin, og p� dens Ryg var der et Latn af Guld;
p� begge Sider af S�det var der Arme, og ved Armene stod der to
L�ver;
19. tillige stod der tolv L�ver p� de seks Trin, seks p� hver
Side. Der er ikke lavet Mage til Trone i noget andet Rige.
20. Alle Kong Salomos Drikkekar var af Guld og alle Redskaber i
Libanonskovhuset af fint Guld; S�lv regnedes ikke for noget i
Kong Salomos Dage.
21. Kongen havde nemlig Skibe, det sejlede p� Tarsis med Hurams
Folk; og een Gang hverttredje �r kom Tarsisskibene, ladet med
Guld, S�lv, Elfenben, Aber og P�fugle.
22. Kong Salomo overgik alle Jordens Konger i Rigdom og Visdom.
23. Alle Jordens Konger s�gte hen til Salomo for at h�re den Visdom,
Gud havde lagt i hans Hjerte;
24. og alle bragte de Gaver med: S�lv- og Guldsager, Kl�der, V�ben,
R�gelse, Heste og Muldyr; s�ledes gik det �r efter �r. Salomo
havde 4000 Spand Heste og Vogne og l2000 Ryttere; dem lagde han
dels i Vognbyerne, dels hos sig i Jerusalem.
26. Han herskede over alle Konger fra Floden til Filisternes Land og
�gyptens Gr�nse.
27. Kongen bragte det dertil, at S�lv i Jerusalem var lige s�
almindeligt som Sten, og Cedertr� lige s� almindeligt som
Morb�rfigentr� i Lavlandet.
28. Der indf�rtes Heste til Salomo fra Mizrajim og fra alle Lande.
29. Salomos �vrige Historie fra f�rst til sidst findes optegnet i
Profeten Natans Kr�nike, Siloniten Ahijas Profeti og Seeren
Jedos Syn om Jeroboam, Nebats S�n.
30. Salomo herskede i Jerusalem over hele Israel i fyrretyve �r.
31. Derp� lagde Salomo sig til Hvile hos sine F�dre og blev jordet i
sin Fader Davids By. Og hans S�n Rehabeam blev Konge i hans
Sted.
*14/10 Anden Kr�nikebog 10
1. Rehabeam begav sig til Sikem, thi derhen var hele Israel st�vnet
for at hylde ham som Konge.
2. Men da Jeroboam, Nebats S�n, der opholdt sig i �gypten, hvorhen
han var flygtet for Kong Salomo, fik Nys derom, vendte han hjem
fra �gypten.
3. Man sendte da Bud og lod ham kalde. Og Jeroboam kom. Da sagde
hele Israel til Rehabeam:
4. "Din Fader lagde et h�rdt �g p� os, men let du nu det h�rde
Arbejde for os, som din Fader kr�vede, og det tunge �g, han
lagde p� os, s� vil vi tjene dig!"
5. Han svarede dem: "G� bort, bi tre Dage og kom s� til mig igen!"
S� gik Folket.
6. Derp� r�df�rte Kong Rehabeam sig med de gamle, der havde st�et i
hans Fader Salomos Tjeneste, dengang han levede, og spurgte dem:
"Hvad r�der I mig til at svare dette Folk?"
7. De svarede: "Hvis du i Dag vil v�re venlig mod dette Folk og
f�je dem og give dem gode Ord, s� vil de blive dine Tjenere for
bestandig!"
8. Men han fulgte ikke det R�d, de gamle gav ham; derimod r�df�rte
han sig med de unge, der var vokset op sammen med ham og stod i
hans Tjeneste,
9. og spurgte dem: "Hvad r�der I os til at svare dette Folk, som
kr�ver af mig, at jeg skal lette dem det �g, min Fader lagde p�
dem?"
10. De unge, der var vokset op sammen med ham, sagde da til ham:
"S�ledes skal du svare dette Folk, som sagde til dig: Din Fader
lagde et tungt �g p� os, let du det for os! S�ledes skal du
svare dem: Min Lillefinger er tykkere end min Faders Hofter!
11. Har derfor min Fader lagt et tungt �g p� eder, vil jeg g�re �get
tungere; har min Fader tugtet eder med Sv�ber, vil jeg tugte
eder med Skorpioner!"
12. Da Jeroboam og alt Folket Tredjedagen kom til Rehabeam, som
Kongen havde sagt,
13. gav han dem et h�rdt Svar, og uden at tage Hensyn til de gamles
R�d
14. sagde han efter de unges R�d til dem: "Har min Fader lagt et
tungt �g p� eder, vil jeg g�re det tungere; har min Fader tugtet
eder med Sv�ber, vil jeg tugte eder med Skorpioner!"
15. Kongen h�rte ikke p� Folket, thi Gud f�jede det s�ledes for at
opfylde det Ord, HERREN havde talet ved Ahija fra Silo til
Jer�boam, Nebats S�n.
16. Men da hele Israel m�rkede, at Kongen ikke h�rte p� dem, gav
Folket Kongen det Svar: "Hvad Del har vi i David? Vi har ingen
Lod i Isajs S�n! Til dine Telte, Israel! S�rg nu, David, for dit
eget Hus!" Derp� vendte Israel tilbage til sine Telte.
17. Men over de Israeliter, der boede i Judas Byer, blev Rehabeam
Konge.
18. Nu sendte Kong Rehabeam Adoniram, der havde Opsyn med
Hoveriarbejdet, ud til dem, men Israeliterne stenede ham til
D�de. Da steg Kong Rehabeam i st�rste Hast op p� sin Stridsvogn
og flygtede til Jerusalem.
19. S� br�d Israel med Davids Hus, og s�ledes er det den Dag i Dag.
*14/11 Anden Kr�nikebog 11
1. Da Rehabeam var kommet til Jerusalem, samlede han hele Judas og
Benjamins Hus, 180.000 uds�gte Folk, �vede Krigere, til at f�re
Krig med Israel og vinde Konged�mmet tilbage til Rehabeam.
2. Men da kom HERRENs Ord til den Guds Mand Sjemaja s�ledes:
3. "Sig til Judas Konge Rehabeam, Salomos S�n, og til hele Israel i
Juda og Benjamin:
4. S� siger HERREN: I m� ikke drage op og k�mpe med eders Br�dre;
vend hjem hver til sit, thi hvad her er sket, har jeg
tilskikket!" Da adl�d de HERRENs Ord og vendte tilbage og drog
ikke mod Jeroboam.
5. Rehabeam boede s� i Jerusalem, og han bef�stede flere Byer i
Juda.
6. S�ledes bef�stede han Betlehem, Etam, Tekoa, Bet-Zur, Soko,
Adullam,
8. Gat, Maresj a, Zif,
9. Adorajim, Lakisj, Azeka,
10. Zor'a, Ajjalon og Hebron, alle i Juda og Benjamin;
11. og han gjorde F�stningerne st�rke, indsatte Befalingsm�nd i dem
og forsynede dem med Forr�d af Levnedsmidler, Olie og Vin
12. og hver enkelt By med Skjolde og Spyd og gjorde dem s�ledes
meget st�rke. Ham tilh�rte Juda og Benjamin.
13. Pr�sterne og Leviterne i hele Israel kom alle Vegne fra, hvor de
boede, og stillede sig til hans Tjeneste;
14. thi Leviterne forlod deres Gr�smarker og Ejendom og begav sig
til Juda og Jerusalem, fordi Jeroboam og hans S�nner afsatte dem
fra Stillingen som HERRENs Pr�ster,
15. idet han indsatte sig Pr�ster for Offerh�jene og Bukketroldene
og Tyrekalvene, som han, havde ladet lave.
16. Og i F�lge med Leviterne kom fra alle Israels Stammer de, hvis
Hjerte var vendt til at s�ge HERREN, Israels Gud, til Jerusalem
for at ofre til HERREN, deres F�dres Gud;
17. og de styrkede Juda Rige og h�vdede Rehabeams, Salomos S�ns,
Magt i et Tidsrum af tre �r. Thi i tre �r fulgte han Davids og
Salomos Veje.
18. Rehabeam �gtede Mahalat; en Datter af Davids S�n Jerimot og
Abihajil, en Datter af Eliab, Isajs S�n.
19. Hun f�dte ham S�nnerne Je'usj, Sjemarja og Zaham.
20. Senere �gtede han Absaloms Datter Ma'aka, som f�dte ham Abija,
Attaj, Ziza og Sjelomit.
21. Rehabeam elskede Absaloms Datter Ma'aka h�jere end sine andre
Hustruer og Medhustruer; han havde nemlig atten Hustruer og
tresindstyve Medhustruer og avlede otte og tyve S�nner og
tresindstyve D�tre.
22. Og Rehabeam satte Ma'akas S�n Abija til Overhoved, til Fyrste
blandt hans Br�dre; thi han havde i Sinde at g�re, ham til
Konge;
23. og han fordelte klogelig alle sine S�nner rundt i alle Judas og
Benjamins Landsdele og i alle de bef�stede Byer og gav dem
rigeligt Underhold og skaffede dem Hustruer.
*14/12 Anden Kr�nikebog 12
1. Men da Rehabeams Konged�mme var grundf�stet og hans Magt
styrket, forlod han tillige med hele Israel HERRENs Lov.
2. Da drog i Kong Rehabeams femte Regerings�r �gypterkongen Sjisjak
op imod Jerusalem, fordi de havde v�ret trol�se mod HERREN,
3. med 1200 Stridsvogne og 60.000 Ryttere, og der var ikke Tal p�
Krigerne, der drog med ham fra �gypten, Libyere, Sukkijiter og
�tiopere;
4. og efter at have indtaget F�stningerne i Juda drog han mod
Jerusalem.
5. Da kom Profeten Sjemaja til Rehabeam og Judas �verster, som var
tyet sammen i Jerusalem for Sjisjak, og sagde til dem: "S� siger
HERREN: I har forladt mig, derfor har jeg ogs� forladt eder og
givet eder i Sjisjaks H�nd!"
6. Da ydmygede Israels �verster og Kongen sig og sagde: "HERREN er
retf�rdig!"
7. Og da HERREN s�, at de havde ydmyget sig, kom HERRENs Ord til
Sjemaja s�ledes: "De har ydmyget sig; derfor vil jeg ikke
tilintetg�re dem, men frelse dem om ikke l�nge, og min Vrede
skal ikke udgydes over Jerusalem ved Sjisjak;
8. men de skal komme til at st� under ham og l�re at kende
Forskellen mellem at tjene mig og at tjene Hedningemagterne!"
9. S� drog Sjisjak op mod Jerusalem og tog Skattene i HERRENs Hus
og i Kongens Palads; alt tog han, ogs� de Guldskjolde, Salomo
havde ladet lave.
10. Kong Rehabeam lod da i Stedet lave Kobberskjolde og gav dem i
Forvaring hos H�vedsm�ndene for Livvagten, der holdt Vagt ved
Indgangen til Kongens Palads;
11. og hver Gang Kongen begav sig til HERRENs Hus, kom Livvagten og
hentede dem, og bagefter bragte de dem tilbage til Vagtstuen.
12. Men da han havde ydmyget sig, vendfe HERRENs Vrede sig fra ham,
s� han ikke helt tilintetgjorde ham; ogs� i Juda var Forholdene
gode.
13. S�ledes styrkede Kong Rehabeam sin Magt i Jerusalem og blev ved
at herske; thi Rehabeam var een og fyrretyve �r gammel, da han
blev Konge, og han herskede sytten �r i Jerusalem, den By,
HERREN havde udvalgt af alle Israels Stammer for der at
stedf�ste sit Navn. Hans Moder var en ammonitisk Kvinde ved Navn
Na'ama.
14. Han gjorde, hvad der var ondt, thi hans Hjerte var ikke vendt
til at s�ge HERREN.
15. Rehabeams Historie fra f�rst til sidst st�r jo optegnet i
Profeten Sjemajas og Seeren tddos Kr�nike. Rehabeam og Jeroboam
l� i Krig med hinanden hele Tiden.
16. S� lagde Rehabeam sig til Hvile hos sine F�dre og blev jordet i
Davidsbyen. Og hans S�n Abija blev Konge i hans Sted.
*14/13 Anden Kr�nikebog 13
1. I Kong Jerobeams attende Regerings�r blev Abija Konge over Juda.
2. Tre �r herskede han i Jerusalem. Hans Moder hed Mikaja og var
Datter af Uriel fra Gibea. Abija og Jeroboam l� i Krig med
hinanden.
3. Abija �bnede Krigen med en krigsdygtig H�r, 400.000 uds�gte
M�nd, og Jeroboam m�dte ham med 800.000 uds�gte M�nd, dygtige
Krigere,
4. Da stillede Abija sig p� Bjerget Zemarajim, der h�rer til
Efraims Bjerge, og sagde: "H�r mig, Jeroboam og hele Israel!
5. Burde I ikke vide, at HERREN, Israels Gud, har givet David og
hans Efterkommere Kongemagten over Israel til evig Tid ved en
Saltpagt?
6. Men Jeroboam, Nebats S�n, Davids S�n Salomos Tr�l, rejste sig og
gjorde Opr�r mod sin Herre,
7. og d�rlige Folk, Niddinger, samlede sig om ham og b�d Rehabeam,
Salomos S�n, Trods; og Rebabeam var ung og veg og kunde ikke
h�vde sig over for dem.
8. Og nu mener I at kunne h�vde eder over for HERRENs Konged�mme i
Davids Efterkommeres H�nd, fordi I er en stor Hob og p� eders
Side har de Guldkalve, Jeroboam lod lave eder til Guder!
9. Har I ikke drevet HERRENs Pr�ster, Arons S�nner, og Leviterne
bort og skaffet eder Pr�ster p� samme M�de som Hedningefolkene?
Enhver, der kommer med en ung Tyr og syv V�dre for at inds�ttes,
bliver Pr�st for Guder, der ikke er Guder!
10. Men vor Gud er HERREN, og vi har ikke forladt ham; de Pr�ster,
der tjener HERREN, er Arons S�nner og Leviterne udf�rer den
�vrige Tjeneste;
11. de ant�nder hver Morgen og Aften Br�ndofre til HERREN og
vellugtende R�gelse, l�gger Skuebr�dene til Rette p� Guldbordet
og t�nder Guldlysestagen og dens Lamper Aften efter Aften, thi
vi holder HERREN vor Guds Forskrifter, men l har forladt ham!
12. Se, med os, i Spidsen for os er Gud og hans Pr�ster og
Alarmtrompeterne, med hvilke der skal bl�ses til Kamp imod eder!
Israeliter, indlad eder ikke i Kamp med HERREN, eders F�dres
Gud, thi I f�r ikke Lykken med eder!"
13. Jeroboam lod imidlertid Bagholdet g�re en omg�ende Bev�gelse for
at komme i Ryggen p� dem, og s�ledes havde Jud�erne H�ren foran
sig og Bagholdet i Ryggen.
14. Da Jud�erne vendte sig om og s�, at Angreb truede dem b�de
forfra og bagfra, r�bte de til HERREN, medens Pr�sterne bl�ste i
Trompeterne.
15. S� udst�dte Jud�erne Krigsskriget, og da Jud�erne udst�dte
Krigsskriget, slog Gud Jeroboam og hele Israel foran Abija og
Juda.
16. Israeliterne flygtede for Jud�erne, og Gud gav dem i deres H�nd;
17. og Abija og hans Folk tilf�jede dem et stort Nederlag, s� der af
Israeliterne faldt 500.000 uds�gte Krigere.
18. S�ledes ydmygedes Israeliterne den Gang, men Jud�erne styrkedes,
fordi de st�ttede sig til HERREN, deres F�dres Gud.
19. Og Abija forfulgte Jeroboam og fratog ham flere Byer, Betel med
Sm�byer, Jesjana med Sm�byer og Efrajin med Sm�byer.
20. Jeroboam kom ikke til Kr�fter mere, s� l�nge Abija levede; og
HERREN slog ham, s� han d�de.
21. Men Abijas Magt voksede. Han �gtede fjorten Hustruer og avlede
to og tyve S�nner og seksten D�tre.
22. Hvad der ellers er at fort�lle om Abija, hans F�rd og Ord, st�r
jo optegnet i Profeten Iddos Udl�gning".
*14/14 Anden Kr�nikebog 14
1. S� lagde Abija sig til Hvile hos sine F�dre, og man jordede ham
i Davidsbyen; og hans S�n Asa blev Konge i hans Sted. P� hans
Tid havde Landet Fred i ti �r.
2. Asa gjorde, hvad der var godt og ret i HERREN hans Guds �jne.
3. Han fjernede de fremmede Altre og Offerh�jene, s�nderbr�d
Stenst�tterne og omhuggede Asjerast�tterne
4. og b�d Jud�erne s�ge HERREN, deres F�dres Gud, og holde Loven og
Budet,
5. og han fjernede Offerh�jene og Solst�tterne fra alle Judas Byer,
og Landet havde Fred, s� l�nge han levede.
6. Han byggede F�stninger i Juda, thi Landet havde Fred, og han
havde ingen Krig i de �r, thi HERREN lod ham have Ro.
7. Han sagde da til Jud�erne: "Lad os bef�ste disse Byer og omgive
dem med Mure og T�rne, Porte og Portsl�er, medens vi endnu har
Landet i vor Magt, thi vi har s�gt HERREN vor Gud; vi har s�gt
ham, og han har ladet os have Ro til alle Sider!" S� byggede de,
og Lykken stod dem bi.
8. Asa havde en H�r, af Juda 300.000 v�bnet med Skjold og Spyd, og
af Benjamin 280.000, der har Sm�skjolde og sp�ndte Buer, alle
sammen dygtige Krigere.
9. Men Kusjiten Zera drog ud imod dem med en H�r p� 1.000.000 Mand
og 300 Stridsvogne. Da han havde n�et Maresja,
10. rykkede Asa ud imod ham, og de stillede sig op til Kamp i
Zefatadalen ved Maresja.
11. Da r�bte Asa til HERREN sin Gud: "HERRE, hos dig er der ingen
Forskel p� at hj�lpe den, der har megen Kraft, og den, der ingen
har; hj�lp os, HERRE vor Gud, thi til dig st�tter vi os, og i
dit Navn er vi draget mod denne Menneskem�ngde, HERRE, du er vor
Gud, mod dig kan intet Menneske holde Stand."
12. Da slog HERREN Kusjiterne foran Asa og Jud�erne, og Kusjiterne
tog Flugten.
13. Asa og hans Folk forfulgte dem til Gerar, og alle Kusjiterne
faldt, ingen reddede Livet, thi de knustes foran HERREN og hans
H�r. Jud�erne gjorde et um�deligt Bytte
14. og indtog alle Byerne i Omegnen af Gerar, thi en HERRENs R�dsel
var kommet over dem, og de plyndrede alle Byerne, thi der var et
stort Bytte i dem;
15. ogs� indtog de Teltene til Kv�get og sl�bte en M�ngde Sm�kv�g og
Kameler med sig; s� vendte de tilbage til Jerusalem.
*14/15 Anden Kr�nikebog 15
1. Guds �nd kom over Azarja, Odeds S�n,
2. og han tr�dte frem for Asa og sagde til ham: "H�r mig, Asa og
hele Juda og Benjamin! HERREN er med eder, n�r I er med ham; og
hvis I s�ger ham, lader han sig finde af eder, men forlader I
ham, forlader han ogs� eder!
3. I lange Tider var Israel uden sand Gud, uden Pr�ster til at
vejlede og uden Lov,
4. men i sin Tr�ngsel omvendte det sig til HERREN, Israels Gud, og
s�gte ham, og han lod sig finde at dem.
5. I de Tider kunde ingen g� ud og ind i Fred, thi der var vild
R�dsel over alle Landes Indbyggere;
6. Folk knustes mod Folk, By mod By, thi Gud bragte dem i vild
R�dsel med alle mulige Tr�ngsler.
7. Men I, v�r frimodige og lad ikke H�nderne synke, thi der er L�n
for eders Gerning."
8. Da Asa h�rte de Ord og den Profeti, tog han Mod til sig og
fjernede de v�mmelige Guder fra hele Judas og Benjamins Land og
fra de Byer, han havde indtaget i Efraims Bjerge; oghan byggede
p�ny HERRENs Alter foran HERRENs Forhal.
9. S� samlede han hele Juda og Benjamin og de Folk fra Efraim,
Manasse og Simeon, der boede som fremmede hos dem; thi en M�ngde
Israeliter var g�et over til ham, da de s�, at HERREN hans Gud
var med ham.
10. De samledes i Jerusalem i den tredje M�ned i Asas femtende
Regerings�r
11. og ofrede den Dag HERREN Ofre af Byttet, de havde medbragt, 700
Stykker Hornkv�g og 7000 Stykker Sm�kv�g.
12. Derp� sluttede de en Pagt om at s�ge HERREN, deres F�dres Gud,
af hele deres Hjerte og hele deres Sj�l;
13. og enhver, der ikke s�gte HERREN, Israels Gud, skulde lide
D�den, v�re sig lille eller stor, Mand eller Kvinde.
14. Det tilsvor de HERREN med h�j R�st under Jubel og til Trompeters
og Horns Klang,
15. Og hele Juda gl�dede sig over den Ed, thi de svor af hele deres
Hjerte og s�gte ham af hele deres Vilje; og han lod sig finde af
dem og lod dem f� Ro til alle Sider.
16. Kong Asa fratog endog sin Moder Ma'aka V�rdigheden som
Herskerinde, fordi hun havde ladet lave et Sk�ndselsbillede til
�re for Asjera; Asa lod hendes Sk�ndselsbillede nedbryde,
s�nderknuse og br�nde i Kedrons Dal.
17. Vel forsvandt Offerh�jene ikke af Israel, men alligevel var Asas
Hjerte helt med HERREN, s� l�nge han levede.
18. Og han bragte sin Faders og sine egne Helliggaver ind i Guds
Hus, S�lv, Guld og forskellige Kar.
*14/16 Anden Kr�nikebog 16
19. Der var ikke Krige f�er efter Asas fem og tredivte Regerings�r.
1. Men i Asas seks og tredivte Regerings�r drog Kong Ba'sja af
Israel op imod Juda og bef�stede Rama for at hindre, at nogen af
Kong Asa af Judas Folk drog ud og ind.
2. Da tog Asa S�lv og Guld ud af Skatkamrene i HERRENs Hus og i
Kongens Palads og sendte det til Kong Benhadad af Aram, som
boede i Darmaskus, idet han lod sige:
3. "Der best�r en Pagt mellem mig og dig og mellem min Fader og din
Fader; her sender jeg dig en Gave af S�lv og Guld; bryd derfor
din Pagt med Kong Ba'sja af Israel, s� at han n�des til at drage
bort fra mig!"
4. Benhadad gik ind p� Kong Asas Forslag og sendte sine H�rf�rere
mod Israels Byer og indtog Ijjon, Dan, Abel-Majim og
Forr�dshusene i Naftalis Byer.
5. Da Ba'sja h�rte det, opgav han at bef�ste Rama og standsede
Arbejdet.
6. Men Kong Asa tog hele Juda til at f�re Stenene og Tr�v�rket, som
Ba'sja havde brugt ved Bef�stningen af Rama, bort, og han
bef�stede dermed Geba og Mizpa.
7. P� den Tid kom Seeren Hanani til Kong Asa af Juda og sagde til
ham: "Fordi du s�gte St�tte hos Aram�erkongen og ikke hos HERREN
din Gud, skal Aram�erkongens H�r slippe dig af H�nde!
8. Var ikke Kusjiterne og Libyerne en v�ldig H�r med en v�ldig
M�ngde Vogne og Ryttere? Men da du s�gte St�tte hos HERREN, gav
han dem i din H�nd!
9. Thi HERRENs �jne skuer omkring p� hele Jorden, og han viser sig
st�rk til at hj�lpe dem, hvis Hjerte er helt med ham. I denne
Sag har du handlet som en D�re; thi fra nu af skal du altid
ligge i Krig!"
10. Men Asa blev fort�rnet p� Seeren og satte ham i Huset med
Blokken, thi han var blevet vred p� ham derfor. Asa for ogs�
h�rdt frem mod nogle af Folket p� den Tid.
11. Asas Historie fra f�rst til sidst st�r jo optegnet i Bogen om
Judas og Israels Konger.
12. I sit ni og tredivte Regerings�r fik Asa en Sygdom i F�dderne,
og Sygdommen blev meget alvorlig. Heller ikke under sin Sygdom
s�gte han dog HERREN, men L�gerne.
13. S� lagde Asa sig til Hvile bos sine F�dre og d�de i sit een og
fyrretyvende Regerings,�r.
14. Man jordede ham i en Grav, han havde ladet sig udhugge i
Davidsbyen, og lagde ham p� et Leje, som man havde fyldt med
vellugtende Urter og Stoffer, tillavet som Salve, og t�ndte et
v�ldigt B�l til hans �re.
*14/17 Anden Kr�nikebog 17
1. Hans S�n Josafat blev Konge i hans Sted. Han styrkede sin
Stilling over for Israel
2. ved at l�gge Bes�tning i alle Judas bef�stede Byer og inds�tte
Fogeder i Judas Land og de efraimitiske Byer, hans Fader Asa
havde indtaget.
3. Og HERREN var med Josafat, thi han vandrede de Veje, hans Fader
David til at begynde med havde vandret, og s�gte ikke hen til
Ba'alerne,
4. men til sin Faders Gud og fulgte hans Bud og gjorde ikke som
Israel.
5. Derfor grundf�stede HERREN Konged�mmet i hans H�nd; og hele Juda
bragte Josafat Gaver, s� han vandt stor Rigdom og �re.
6. Da voksede hans Mod til at vandre p� HERRENs Veje, s� han ogs�
udryddede Offerh�jene og Asjerast�tterne i Juda.
7. I sit tredje Regerings�r sendte han sine �verster Benhajil,
Obadja, Zekarja, Netan'el og Mika ud for at undevise i Judas
Byer,
8. ledsaget af Leviterne Sjemaja, Netanja, Zebadja, Asa'el,
Sjemiramot, Jonatan, Adonija, Tobija og Tob-Adonija, Leviterne,
og pr�sterne Elisjama og Joram.
9. De havde HERRENs Lovbog med sig og undeviste i Juda, og de drog
rundt i alle Judas Byer og underviste Folket.
10. En HERRENs R�dsel kom over alle Lande og Riger rundt om Juda, s�
de ikke indlod sig i Krig med Josafat.
11. Fra Filisterne kom der Folk, som bragte Josafat Gaver og svarede
S�lv i Skat; ogs� Araberne bragte ham Sm�kv�g, 7700 V�dre og
7700 Bukke.
12. S�ledes gik det stadig fremad for Josafat, s� han til sidst fik
meget stor Magt; og han byggede Borge og Forr�dsbyer i Juda,
13. og han havde store Forr�d i Judas Byer og Krigsfolk, dygtige
Krigere i Jerusalem.
14. Her f�lger en Fortegnelse over dem efter deres F�drenehuse. Til
Juda h�rte f�lgende Tusindf�rere: �versten Adna med 300.000
dygtige Krigere;
15. ved Siden af ham �versten Johanan med 280.000 Mand;
16. ved Siden af ham Amasja, Zikris S�n, der frivilligt gav sig i
HERRENs Tjeneste, med 200.000 dygtige Krigere;
17. fra Benjamin var Eljada, en dygtig Koger, med 200.000 Mand,
v�bnet med Bue og Skjold;
18. ved Siden af ham Jozabad med 80.000 vel rustede Mand.
19. Disse stod i Kongens Tjeneste, og dertil kom de, som Kongen
havde lagt i de bef�stede Byer hele Juda over.
*14/18 Anden Kr�nikebog 18
1. Da Josafat havde vundet stor Rigdom og H�der, besvogrede han sig
med Akab.
2. Efter nogle �rs Forl�b drog han ned til Akab i Samaria, og Akab
lod slagte en M�ngde Sm�kv�g og Hornkv�g til ham og Folkene, han
havde med sig; og s� overtalte han ham til at drage op mod Ramot
i Gilead.
3. Kong Akab af Israel sagde nemlig til Kong Josafat af Juda: "Vil
du drage med mig mod Ramot i Gilead?" Han svarede ham: "Jeg som
du, mit Folk som dit, jeg g�r med i Krigen."
4. Josafat sagde fremdeles til Israels Konge: "Sp�rg dog f�rst om,
hvad HERREN siger!"
5. Da lod Israels Konge Profeterne kalde sammen, 400 Mand, og
spurgte dem: "Skal jeg drage i Krig mod Ramot i Gilead, eller
skal jeg lade v�re?" De svarede: "Drag derop, s� vil Gud give
det i Kongens H�nd!"
6. Men Josafat spurgte: "Er her ikke endnu en af HERRENs Profeter,
vi kan sp�rge?"
7. Israels Konge svarede: "Her er endnu en Mand, ved hvem vi kan
r�dsp�rge HERREN; men jeg hader ham, fordi han aldrig sp�r mig
godt, men altid ondt; det er Mika, Jimlas S�n." Men Josafat
sagde: "S�ledes m� Kongen ikke tale!"
8. Da kaldte Israels Konge p� en Hofmand og sagde: "Hent hurtigt
Mika, Jimlas S�n!"
9. Imidlertid sad Israels Konge og Kong Josafat af Juda, if�rt
deres Skrud, hver p� sin Trone i Samarias Port�bning, og alle
Profeterne sp�ede foran dem.
10. Da lavede Zidkija, Kena'anas S�n, sig Horn af Jern og sagde: "S�
siger HERREN: Med s�danne skal du st�de Aram�erne ned, til de er
tilintetgjot!"
11. Og alle Profeterne sp�ede det samme og sagde: "Drag op mod Ramot
i Gilead, s� skal Lykken f�lge dig, og HERREN vil give det i
Kongens H�nd!"
12. Men Budet der var g�et efter Mika, sagde til ham: "Se,
Profeterne har alle som een givet Kongen gunstigt Svar. Tal du
nu som de og giv gunstigt Svar!"
13. Men Mika svarede: "S� sandt HERREN lever: Hvad min Gud siger,
det vil jeg tale!"
14. Da han kom til Kongen, spurgte denne ham: "Mika, skal vi drage i
Krig mod Ramot i Gilead, eller skal vi lade v�re?" Da svarede
han: "Drag derop, s� skal Lykken f�lge eder, og de skal gives i
eders H�nd!"
15. Men Kongen sagde til ham: "Hvor mange Gange skal jeg besv�rge
dig, at du ikke siger mig andet end Sandheden i HERRENs Navn?"
16. Da sagde han: "Jeg s� hele Israel spredt p� Bjergene som en
Hjord uden Hyrde; og HERREN sagde: De Folk har ingen Herre, lad
dem vende tilbage i Fred, hver til sit!"
17. Israels Konge sagde da til Josafat: "Sagde jeg dig ikke, at han
aldrig sp�r mig godt, men kun ondt!"
18. Da sagde Mika: "S� h�r da HERRENs Ord! Jeg s� HERREN sidde p�
sin Trone og hele Himmelens H�r st� til h�jre og venstre for
ham;
19. og HERREN sagde: Hvem vil d�re Kong Akab af Israel, s� han
drager op og falder ved Ramot i Gilead? En sagde nu et, en anden
et andet;
20. men s� tr�dte en �nd frem og stillede sig foran HERREN og Sagde:
Jeg vil d�re ham! HERREN spurgte ham: Hvorledes?
21. Han svarede: Jeg vil g� hen og blive en L�gnens �nd i alle hans
Profeters Mund! Da sagde HERREN: Ja, du kan d�re ham; g� hen og
g�r det!
22. Se, s�ledes har HERREN lagt en L�gnens �nd i disse dine
Profeters Mund, thi HERREN har ondt i Sinde imod dig!"
23. Da tr�dte Zidkija, Kena'anas S�n, frem og slog Mika p� Kinden og
sagde: "Ad hvilken Vej skulde HERRENs �nd have forladt mig for
at tale til dig?"
24. Men Mika sagde: "Det skal du f� at see, den Dag du flygter fra
Kammer til Kammer for at skjule dig!"
25. S� sagde Israels Konge: "Tag Mika og bring ham til Amon, Byens
�verste, og Konges�nnen Joasj
26. og sig: S�ledes siger Kongen: Kast denne Mand i F�ngsel og s�t
ham p� Tr�ngselsbr�d og Tr�ngselsvand, indtil jeg kommer uskadt
tilbage!"
27. Men Mika sagde: "Kommer du uskadt tilbage, s� har HERREN ikke
talet ved mig!" Og han sagde: "H�r, alle I Folkeslag"l!"
28. S� drog Israels Konge og Kong Josafat af Juda op mod Ramot i
Gilead.
29. Og Israels Konge sagde til Josafat: "Jeg vil forkl�de mig, f�r
jeg drager i Kampen; men tag du dine egne Kl�der p�!" Og Israels
Konge forkl�dte sig, og s� drog de i Kampen.
30. Men Arams Konge havde ffivet sine Vognstyrere den Befaling: "I
m� ikke angribe nogen, v�re sig h�j eller lav, uden Israels
Konge alene."
31. Da nu Vognstyrerne fik �je p� Josafat, t�nkte de: "Det er
sikkert Israels Konge!" Og de rettede deres Angreb mod ham fra
alle Sider. Da gav Josafat sig til at, r�be, og HERREN frelste
ham, idet Gud lokkede dem bort fra ham;
32. og da Vognstyrerne opdagede, at det ikke var Israels Konge, trak
de sig bort fra ham.
33. Men en Mand, der sk�d en Pil af p� Lykke og Fromme, ramte
Israels Konge mellem Remmene og Brynjen. Da sagde han til sin
Vognstyrer: "Vend og f�r mig ud af Slaget, thi jeg er s�ret!"
34. Men kampen blev h�rdere og h�rdere den Dag, og Israels Konge
holdt sig oprejst i sin Vogn over for Aram�erne til Aften; men
da Solen gik ned, d�de han.
*14/19 Anden Kr�nikebog 19
1. Kong Josafat af Juda derimod vendte uskadt hjem igen til sit
Palads i Jerusalem.
2. Da tr�dte Seeren Jehu, Hananis S�n, frem for ham, og han sagde
til Kong Josafat: "Skal man hj�lpe de ugudelige? Elsker du dem,
der hader HERREN? For den Sags Skyld er HERRENs Vrede over dig!
3. Noget godt er der dog hos dig, thi du har udryddet Asjererne af
Landet, og du har vendt dit Hjerte til at s�ge Gud."
4. Josafat blev nu i Jerusalem, S� drog han atter ud blandt Folket
fra Be'ersjeba til Efraims Bjerge og f�rte dem tilbage til
HERREN, deres F�dres Gud.
5. Og han indsatte Dommere i Landet i hver enkelt af de bef�sfede
Byer i Juda.
6. Og han sagde til Dommerne: "Se til, hvad I g�r, thi det er ikke
for Mennesker, men for HERREN, I f�lder Dom, og han er hos eder,
n�r I afsiger Hendelser.
7. Derfor v�re HERRENs Frygt over eder! V�r varsomme med, hvad I
foretager eder, thi hos HERREN vor Gud er der hverken Uret eller
Personsanseelse, ej heller tager han imod Bestikkelse!"
8. Ogs� i Jerusalem indsatte Josafat nogle af Leviterne, Pr�sterne
og Overhovederne for Israels F�drenehuse til at d�mme i HERRENs
Sager og i Stridigheder mellem Jerusalems Indbyggere.
9. Og han b�d dem: "S�ledes skal I g�re i HERRENs Frygt, i
Sanddruhed og med redeligt Hjerte:
10. Hver Gang der forel�gges eder en Retssag af eders Br�dre, der
bor i deres Byer, hvad enten det drejer sig om Blodskyld eller
om Love, Anordninger og Lovbud, skal I hj�lpe dem til Rette, at
de ikke skal p�drage sig Skyld forHERREN, s� der kommer Vrede
over eder og eders Br�dre; g�r s�ledes for ikke at p�drage eder
Skyld.
11. I alle HERRENs Sager skal Ypperstepr�sten Amarja v�re eders
foresatte, i alle Kongens Sager Zebadja, Jisjmaels S�n, Fyrsten
i Judas Hus; og Leviterne st�r eder til Tjeneste som
Retsskrivere. G� nu frimodigt til V�rket, HERREN vil v�re med
enhver, der g�r sin Pligt."
*14/20 Anden Kr�nikebog 20
1. Siden h�ndte det sig, at Moabiterne og ammoniterne sammen med
Folk fra Maon drog i Krig mod Josafat.
2. Og man kom og bragte Josafat den Efterretning: "En v�ldig
Menneskem�ngde rykker frem imod dig fra Egnene binsides Havet),
fra Edom, og de st�r allerede i Hazazon-Tamar (det er En-Gedi)!"
3. Da grebes Josafat af Frygt, og han vendte sig til HERREN og
s�gte ham og lod en Faste udr�be i bele Juda.
4. S� samledes Jud�erne for at s�ge Hj�lp hos HERREN; ogs� fra alle
Judas Byer kom de for at s�ge HERREN.
5. Men Josafat tr�dte frem i Judas og Jerusalems Forsamling i
HERRENs Hus foran den nye Forg�rd
6. og sagde: "HERRE, vore F�dres Gud! Er du ikke Gud i Himmelen, er
det ikke dig, der hersker over alle Hedningerigerne? I din H�nd
er Kraft og Styrke, og mod dig kan ingen holde Stand!
7. Var det ikke dig, vor Gud, der drev dette Lands Indbyggere bort
foran dit Folk Israel og gav din Ven Abrahams Efterkommere det
for evigt?
8. Og de bosatte sig der og byggede dig der en Helligdom for dit
Navn, idet de sagde:
9. Hvis Ulykke rammer os, Sv�rd, Straffedom, Pest eller Hungersn�d,
vil vi tr�de frem foran dette Hus og for dit �syn, thi dit Navn
bor i dette Hus, og r�be til dig om Hj�lp i vor N�d, og du vil
h�re det og frelse os!
10. Se nu, hvorledes Ammoniterne og Moabiterne og de fra Se'irs
Bjerge, hvem du ikke tillod Israeliterne at angribe, da de kom
fra �gypten, tv�rtimod holdt de sig tilbage fra dem og
tilintetgjorde dem ikke,
11. se nu, hvorledes de geng�lder os det med at komme for at drive
os bort fra din Ejendom, som du gav os i Eje!
12. Vor Gud, vil du ikke holde Dom over dem? Thi vi er afm�gtige
over for denne v�ldige Menneskem�ngde, som kommer over os; vi
ved ikke, hvad vi skal g�re, men vore �jne er vendt til dig!"
13. Medens nu alle Jud�erne stod for HERRENs �syn med deres
Familier, Kvinder og B�rn,
14. kom HERRENs �nd midt i Forsamlingen over Leviten Jahaziel, en
S�n af Zekarja, en S�n af Benaja, en S�n af Je'iel, en S�n af
Mattanja, af Asafs S�nner,
15. og han sagde: "Lyt til, alle I Jud�ere, Jerusalems Indbyggere og
Kong Josafat! S� siger HERREN til eder: Frygt ikke og forf�rdes
ikke for denne v�ldige Menneskem�ngde, thi Kampen er ikke eders,
men Guds!
16. Drag i Morgen ned imod dem; se, de er ved at stige op ad Vejen
ved Hazziz, og l vil tr�ffe dem ved Enden af Dalen �sten for
Jeruels �rken.
17. Det er ikke eder, der skal k�mpe her; stil eder op og bliv
st�ende, s� skal I se, hvorledes HERREN frelser eder, I Jud�ere
og Jerusalems Indbyggere! Frygt ikke og forf�rdes ikke, men
drag i Morgen imod dem, og HERREN vil v�re med eder!"
18. Da b�jede Josafat sig med Ansigtet til Jorden, og alle Jud�erne
og Jerusalems Indbyggere faldt ned for HERREN og tilbad ham;
19. men Leviterne af Keh'atiternes og Koraiternes S�nner stod op for
at lovprise HERREN, Israels Gud, med v�ldig R�st.
20. Tidligt n�ste Morgen drog de ud til Tekoas �rken; og medens de
drog ud, stod Josafat og sagde: "H�r mig, I Jud�ere og
Jerusalems Indbyggere! Tro p� HERREN eders Gud, og l skal blive
boende, tro p� hans Profeter, og Lykken skal f�lge eder!"
21. Og efter at have r�df�rt sig med Folket opstillede han Sangere
til med Ordene "lov HERREN, thi hans Miskundhed varer
evindelig!" at lovprise HERREN i helligt Skrud, medens de drog
frem foran de v�bnede.
22. Og i samme Stund de begyndte med Jubelr�b og Lovsang, lod HERREN
et Baghold komme over Ammoniterne, Moabiterne og dem fra Se'irs
Bjerge, der rykkede frem mod Juda, s� de blev sl�et.
23. Ammoniterne og Moabiterne angreb dem, der boede i Se'irs Bjerge,
og lagde Band p� dem og tilintetgjorde dem, og da de var f�rdige
med dem fra Se'ir, gav de sig til at udrydde hverandre.
24. Da s� Jud�erne kom op p� Varden, hvorfra man ser ud over
�rkenen, og vendte Blikket mod Menneskem�ngden, se, da l� deres
d�de Kroppe p� Jorden, ingen var undsluppet.
25. S� kom Josafat og hans Folk hen for at udplyndre dem, og de
fandt en M�ngde Kv�g, Gods, Kl�der og kostbare Ting. De r�vede
s� meget, at de ikke kunde sl�be det bort, og brugte tre Dage
til at plyndre; s� meget var der.
26. Den fjerde Dag samledes de i Berakadalen, thi der lovpriste de
HERREN, og derfor kaldte man Stedet Berakadalen, som det hedder
den Dag i Dag.
27. Derp� vendte alle Folkene fra Juda og Jerusalem med Josafat i
Spidsen om og drog tilbage til Jerusalem med Gl�de, thi HERREN
havde bragt dem Gl�de over deres Fjender;
28. og med Harper, Citre og Trompeter kom de lil Jerusalem, til
HERRENs Hus.
29. Men en Guds R�dsel kom over alle Lande og Riger, da de h�rte, at
HERREN havde k�mpet mod Israels Fjender.
30. S�ledes fik Josafats Rige Fred, og hans Gud skaffede ham Ro til
alle Sider.
31. Josafat var fem og tredive �r gammel, da han blev Konge over
Juda, og han herskede fem og tyve �r i Jerusalem. Hans Moder hed
Azuba og var Datter af Sjilhi.
32. Han vandrede i sin Fader Asas Spor og veg ikke derfra, idet han
gjorde, hvad der var ret i HERRENs �jne.
33. Kun blev Offerh�jene ikke fjernet, og Folket vendte endnu ikke
Hjertet til deres F�dres Gud.
34. Hvad der ellers er at fort�lle om Josafaf fra f�rst til sidst,
st�r jo optegnet i Jehus, Hananis S�ns, Kr�nike, som er optaget
i Bogen om Israels Konger.
35. Senere slog Kong Josafat af Juda sig sammen med Kong Ahazja af
Israel, der var ugudelig i al sin F�rd;
36. han slog sig sammen med ham om at bygge Skibe, der skulde sejle
til Tarsis. De byggede Skibe i Ezjongeber.
37. Men Eliezer, Dodavahus S�n, fra Maresja profeterede mod Josafat
og sagde: "Fordi du har sl�et dig sammen med Ahazja, vil HERREN
g�re dit V�rk til intet!" Og Skibene gik under og n�ede ikke
Tarsis.
*14/21 Anden Kr�nikebog 21
1. S� lagde Josafat sig nu til Hvile hos sine F�dre og blev jordet
hos sine F�dre i Davidsbyen; og hans S�n Joram blev Konge i hans
Sted.
2. Han havde nogle Br�dre, S�nner af Josafat: Azarja, Jehiel,
Zekarja, Azarjahu, Mikael og Sjefatja, alle S�nner af Kong
Josatat af Juda.
3. Deres Fader havde givet dem store Gaver, S�lv, Guld og
Kostbarheder tillige med bet�stede Byer i Juda, men Joram havde
han givet Konged�mmet, fordi han var den f�rstef�dte.
4. Men da Joram havde overtaget sin Faders Rige og styrket sin
Magt, lod han alle sine Br�dre dr�be med Sv�rd tillige med nogle
af Israels �verster.
5. Joram var fo og tredive �r gammel, da han blev Konge, og han
herskede otte �r i Jerusalem.
6. Han vandrede i Israels Kongers Spor ligesom Akabs Hus, thi han
havde en Datter af Akab til Hustru, og han gjorde, hvad der var
ondt i HERRENs �jne.
7. Dog vilde HERREN ikke tilintetg�re Davids Sl�gt for den Pagts
Skyld, han havde sluttet med David, og efter det L�fte, han
havde givet, at han altid skulde have en Lampe for hans �syn.
8. I hans Dage rev Edomiterne sig l�s fra Judas Overherred�mme og
valgte sig en Konge.
9. Da drog Joram over til Za'ir med alle sine Stridsvogne. Og han
stod op om Natten, og sammen med Vognstyrerne slog han sig
igennem Edoms R�kker, der havde omringet ham.
10. S�ledes rev Edom sig l�s fra Judas Overherred�mme, og s�ledes er
det den Dag i Dag. P� samme Tid rev ogs� Libna sig l�s fra hans
Overherred�mme, fordi han forlod HERREN, sine F�dres Gud.
11. Ogs� han rejste Offerh�je i Judas Byer og forledte Jerusalems
Indbyggere til at bole og Juda til at falde fra.
12. Da kom der et Brev fra Profeten Elias til ham, og deri stod: "S�
siger HERREN, din Fader Davids Gud: Fordi du ikke har vandret i
din Fader Josafats og Kong Asa af Judas Spor,
13. men i Israels Kongers Spor og forledt Juda og Jerusalems
Indbyggere til at bole, ligesom Akabs Hus gjorde, og tilmed
dr�bt dine Br�dre, din Faders Hus, der var bedre end du selv,
14. se, derfor vil HERREN nu ramme dit Folk, dine S�nner, dine
Hustruer og alt, hvad du ejer, med et tungt Slag.
15. Og selv skal du falde i en h�rd Sygdom og blive syg i dine
Indvolde, s� at Indvoldene nogen Tid efter skal tr�de ud som
F�lge af Sygdommen!"
16. S� �ggede HERREN Filisterne og Araberne, der var Naboer til
Kusjiterne, imod Joram,
17. og de drog opmod Juda tr�ngte ind og r�vede alle Kongens
Ejendele, som fandtes i hans Palads, ogs� hans S�nner og
Hustruer, s� der ikke levnedes ham nogen S�n undtagen Joahaz,
den yngste af hans S�nner.
18. Og efter alt dette slog HERREN ham med en uhelbredelig Sygdom i
hans Indvolde.
19. Nogen Tid efter, da to �r var g�et, tr�dte Indvoldene ud som
F�lge af Sygdommen, og han d�de under h�rde Lidelser. Hans Folk
t�ndte intet B�l til �re for ham som for hans F�dre.
20. Han var to og tredive �r gammel, da han blev Konge, og han
herskede otte �r i Jerusalem. Han gik bort uden at savnes. Man
jordede ham i Davidsbyen, dog ikke i Kongegravene.
*14/22 Anden Kr�nikebog 22
1. Derp� gjorde Jerusalems Indbyggere hans yngste S�n Ahazja til
Konge i hans Sted, thi de �ldre var dr�bt af R�verskaren, der
br�d ind i Lejren sammen med Araberne. S�ledes blev Ahazja,
Jorams S�n, Konge i Juda.
2. Ahazja var to og fyrretyve �r gammel, da han blev Konge, og han
herskede eet �r i Jerusalem. Hans Moder hed Atalja og var Datter
af Omri.
3. Ogs� han vandrede i Akabs Hus's Spor, thi hans Moder forledte
ham til Ugudelighed ved sine R�d.
4. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs �jne, ligesom Akabs Hus,
thi efter Faderens D�d blev de hans R�dgivere, og det blev hans
Ford�rv.
5. Det var ogs� efter deres R�d, han sammen med Akabs S�n, Kong
Joram af Israel, drog i Krig mod Kong Hazael af Aram ved Ramot i
Gilead. Men Aram�erne s�rede Joram.
6. S� vendte Joram tilbage for i Jizre'el at s�ge Helbredelse for
de S�r, man havde tilf�jet ham ved Rama, da han k�mpede med Kong
Hazael af Aram; og Jorams S�n, Kong Ahazja af Juda, drog ned for
at se til Joram, Akabs S�n, i Jizre'el, fordi han l� syg.
7. Men til Ahazjas Undergang var det tilskikket af Gud, at han
skulde komme til Joram; thi da han var kommet derhen, gik han
med Joram ud til Jehu, Nimsjis S�n, som HERREN havde salvet til
at udrydde Akabs Hus.
8. Og da Jehu fuldbyrdede Dommen over Akabs Hus, traf han p� Judas
�verster og Ahazjas Broders�nner, der var i Ahazjas Tjeneste, og
dr�bte dem;
9. derp� lod han Ahazja efters�ge, og man fangede ham, medens han
holdt sig skjult i Samaria, ogbragte ham til Jehu, der lod ham
dr�be. S� jordede de ham, thi de sagde: "Han var dog en S�n af
Josafat, der s�gte HERREN af hele sit Hjerte." Men af Ahazjas
Hus var ingen st�rk nok til at tage Magten.
10. Da Atalja, Ahazjas Moder, fik at vide, at hendes S�n var d�d,
tog hun sig for at udrydde hele den kongelige Sl�gt af Judas
Hus.
11. Men Kongens Datter Josjab'at tog Ahazjas S�n Joas og fik ham
hemmeligt af Vejen, s� han ikke var imellem Konges�nnerne, der
blev dr�bt, og hun gemte ham og hans Amme i
Sengekammeret. S�ledes holdt Josjab'at, Kong Jorams Datter,
Pr�sten Jojadas Hustru, der jo var S�ster til Ahazja, ham skjult
for Atalja, s� hun ikke fik ham dr�bt;
12. og han var i seks �r skjult hos dem i HERRENs Hus, medens Atalja
herskede i Landet.
*14/23 Anden Kr�nikebog 23
1. Men i det syvende �r tog Jojada Mod til sig og indgik Pagt med
Hundredf�rerne Azarja, Jerhams S�n, Jisjmael, Johanans S�n,
Azarja, Obeds S�n, Ma'aseja, Adajas S�n, og Elisjafat, Zikris
S�n.
2. De drog Juda rundt og samlede Leviterne fra alle Judas Byer og
Overhovederne for Israels F�drenehuse, og de kom s� til
Jerusalem.
3. S� sluttede hele Forsamlingen i Guds Hus en Pagt med Kongen. Og
Jojada sagde til dem: "Se, Konges�nnen skal v�re Konge efter det
L�fte, HERREN har givet om Davids S�nner!
4. Og s�ledes skal I g�re: Den Tredjedel af eder Pr�ster og
Leviter, der rykker ind om Sabbaten, skal tjene som D�rvogtere;
5. den anden Tredjedel skal bes�tte Kongens Palads og den tredje
Jesodporten, medens alt Folket skal bes�tte Forg�rden etiI
HERRENs Hus.
6. Men ingen m� betr�de HERRENs Hus undtagen Pr�sterne og de
Leviter, der g�r Tjeneste; de m� g� derind, thi de er hellige;
men hele Folket skal holde sig HERRENs Forskrift efterrettelig.
7. S� skal Leviterne, alle med V�ben i H�nd, slutte Kreds om
Kongen, og enhver, der n�rmer sig Templet, skal dr�bes. S�ledes
skal I v�re om Kongen, n�r han g�r ind, og n�r han g�r ud."
8. Leviterne og alle Jud�erne gjorde alt, hvad Pr�sten Jojada havde
p�budt, idet de tog hver sine Folk, b�de dem, der rykkede ud, og
dem, der rykkede ind om Sabbaten, thi Pr�sten Jojada gav ikke
Skifterne Orlov.
9. Og Pr�sten Jojada gav Hundredf�rerne Spydene og de sm� og store
Skjolde, som havde tilh�rt Kong David og var i Guds Hus.
10. Derp� opstillede han alt Folket, alle med Spyd i H�nd, fra
Templets Sydside til Nordsiden, hen til Alteret og derfra igen
hen til Templet, rundt om Kongen.
11. S� f�rte de Konges�nnen ud, satte Kronen og Vidnesbyrdet p� ham;
derefter udr�bte de ham til Konge, og Jojada og hans S�nner
salvede ham og r�bte: "Kongen leve!"
12. Da Atalja h�rte Larmen af Folket, som l�b og jublede for Kongen,
gik hun hen til Folket i HERRENs Hus,
13. og der s� hun Kongen st� p� sin Plads ved Indgangen og
�versterne og Trompetbl�serne ved Siden af, medens alt Folket
fra Landet jublede og bl�ste i Trompeterne, og Sangerne med
deres Instrumenter ledede Lovsangen. Da s�nderrev Atalja sine
Kl�der og r�bte: "Forr�deri, Forr�deri!"
14. Men Pr�sten Jojada b�d Hundredf�rerne, H�rens Befalingsm�nd:
"F�r hende uden for Forg�rdene og hug enhver ned, der f�lger
hende, thi - sagde Pr�sten - I m� ikke dr�be hende i HERRENs
Hus!"
15. S� greb de hende, og da hun ad Hesteporten var kommet til
Kongens Palads, dr�bte de hende der.
16. Men Jojada sluttede Pagt mellem sig og hele Folket og Kongen om,
at de skulde v�re HERRENS folk.
17. Og alt Folket begav sig til Ba'als Hus og nedbr�d det; Altrene
og Billederne huggede de i Stykker, og Ba'als Pr�st Mattan
dr�bte deforan Altrene.
18. Derp� satte Jojada Vagtposter ved HERRENs Hus under Ledelse af
Pr�sterne og Leviterne, som David havde tildelt HERRENs Hus, for
at de skulde bringe HERREN Br�ndofre, som det er foreskrevet i
Mose Lov, under Jubel og Sang efter Davids Anordning;
19. og han opstillede D�rvogterne ved HERRENs Hus's Porte, for at
ingen, der i nogen M�de var uren, skulde g� derind;
20. og han tog Hundredf�rerne og Storm�ndene og Folkets overordnede
og alt Folket fra Landet og f�rte Kongen ned fra HERRENs Hus; de
gik igennem �vreporten til Kongens Palads og satte Kongen p�
Kongetronen.
21. Da gl�dede alt Folket fra Landet sig, og Byen holdt sig
rolig. Men Atalja huggede de ned.
*14/24 Anden Kr�nikebog 24
1. Joas var syv �r gammel da han blev konge og han herskede i
fyrretyve �r i Jerusalem. Hans Moder hed Zibja og var fra
Be'ersjeba.
2. Joas gjorde, hvad der var ret i HERRENs �jne, s� l�nge Pr�sten
Jojada levede.
3. Jojada tog ham to Hustruer, og han avlede S�nner og D�tre.
4. Siden kom Joas i Tanker om at udbedre HERRENs Hus.
5. Han samlede derfor Pr�sterne og Leviterne og sagde til dem:
"Drag ud til Judas Byer og saml Penge ind i hele Israel til at
istands�tte eders Guds Hus �r efter �r; men I m� skynde eder!"
Leviterne skyndte sig dog ikke.
6. S� lod Kongen Ypperstepr�sten Jojada kalde og sagde til ham:
"Hvorfor har du ikke holdt �je med, at Leviterne i Juda og
Jerusalem indsamler den Afgift, HERRENs Tjener Moses p�lagde
Israels Forsamling til Vidnesbyrdets Telt?
7. Thi den ugudelige Atalja og hendes S�nner har �delagt Guds Hus
og oven i K�bet brugt Helliggaverne i HERRENs Hus til
Ba'alerne."
8. P� Kongens Bud lavede man s� en Kiste og satte den uden for
Porten til HERRENs Hus;
9. og det kundgjordes i Juda ogJerusalem, at den Afgift, Moses
havde p�lagt Israeliterne i �rkenen, skulde udredes til HERREN.
10. Alle �versterne og hele Folket bragte da Afgiften med Gl�de og
lagde den i Kisten, til den var fuld;
11. og hver Gang kisten af Leviterne blev bragt til de kongelige
Tilsynsm�nd, n�r de s�, at der var mange Penge, kom Kongens
Skriver og Ypperstepr�stens Tilsynsmand og t�mte Kisten; og s�
tog de og satte den p� Plads igen. S�ledes gjorde de Gang p�
Gang, og de samlede en M�ngde Penge.
12. Og Kongen og Jojada gav Pengene til dem, der stod for Arbejdet
ved HERRENs Hus, og de lejede Stenhuggere og T�mmerm�nd til at
udbedre HERRENs Hus og derhos Jern og Kobbersmede til at
istands�tte HERRENs Hus.
13. Og de, der stod for Arbejdet, tog fat, og
Istands�ttelsesarbejdet skred frem under deres H�nder, og de
bygggede Guds Hus op efter de opgivne M�l og satte det i god
Stand.
14. Da de var f�rdige, bragte de Resten af Pengene til Kongen og
Jojada, og for dem lod han lave Redskaber til HERRENs Hus,
Redskaber til Tjenesten og Ofrene, Kander og Kar af Guld og
S�lv. Og de ufrede stadig Br�ndofre i HERRENs Hus, s� l�nge
Jojada levede.
15. Men Jojada blev gammel og m�t af Dage og d�de; han var ved sin
D�d 130 �r gammel.
16. Man jordede ham i Davidsbyen hos Kongerne, fordi han havde gjort
sig fortjent af Israel og over for Gud og hans Hus.
17. Men efter Jojadas D�d kom Judas �verster og kastede sig ned for
Kongen. Da h�rte Kongen dem villig,
18. Og de forlod HERREN, deres F�dres Guds Hus og dyrkede Asjererne
og Gudebillederne. Og der kom Vrede over Juda og Jerusalem for
denne deres Synds Skyld.
19. S� sendte han Profeter iblandt dem for at omvende dem til
HERREN, og de advarede dem, men de h�rte ikke.
20. Men Guds �nd if�rte sig Zekarja, Pr�sten Jojadas S�n, og han
tr�dte frem for Folket og sagde til dem: "S� siger Gud: Hvorfor
overtr�der I HERRENs Bud s� Lykken viger fra eder? Fordi I har
forladt HERREN, har han forladt eder!"
21. Men de sammensvor sig imod ham og stenede ham p� Kongens Bud i
Forg�rden til HERRENs Hus;
22. Kong Joas kom ikke den K�rlighed i Hu, hans Fader Jojada havde
vist ham, men lod S�nnen dr�be, Men da han d�de, r�bte han:
"HERREN ser og straffer!"
23. Ved J�vnd�gnstide drog Aram�ernes H�r imod Kongen, og de tr�ngte
ind i Juda og Jerusalem og udryddede alle �verster af Folket og
sendte alt Byttet, de tog fra dem. til Kongen af Darmaskus.
24. Sk�nt Aram�ernes H�r kom i et ringe Tal, gav HERREN en s�re stor
H�r i deres H�nd, fordi de havde forladt HERREN, deres F�dres
Gud; s�ledes fuldbyrdede de Dommen over Joas.
25. Og da de drog bortfra ham - de forlod ham nemlig i h�rde
Lidelser - stiftede hans Folk en Sammens�rgelse imod ham til
Straf for Mordet p� Pr�sten Jojadas S�n og dr�bte ham i hans
Seng. S�ledes d�de han, og man jordede ham i Davidsbyen, dog
ikke i Kongegravene.
26. De sammensvorne var Zakar, en S�n af Ammoniterkvinden
Sjim'at. og Jozahad, en S�n af Moabiterkvinden Sjimrit.
27. Hans S�nners Navne, de mange profetiske Udsagn imod ham og hans
grundige Udbedring af Guds, Hus st�r jo optegnet i Udl�gningen
til Kongernes Bog. Hans S�n Amazja blev Konge i hans Sted.
*14/25 Anden Kr�nikebog 25
1. Amazja var fem og tyve �r gammel, da han blev Konge, og han
herskede ni og tyve �r i Jerusalem. Hans Moder hed Jehoaddan og
var fra Jerusalem.
2. Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs �jne, dog ikke med et
helt Hjerte.
3. Da han havde sikret sig Magten, lod han dem af sine Folk dr�be,
der havde dr�bt hans Fader Kongen,
4. men deres B�rn lod han ikke ihjelsl�, i Henhold til hvad der
st�r skrevet i Moses's Lovbog, hvor HERREN p�byder: "F�dre skal
ikke lide D�den for B�rns Skyld, og B�rn skal ikke lide D�den
for F�dres Skyld. Men enhver skal lide D�den for sin egen Synd."
5. Amazja samlede Jud�erne og opstillede dem efter F�drenehuse
under Tusind- og Hundredf�rerne, hele Juda og Benjamin, og da
han mn�nstrede dem fra Tyve�rsalderen og opefter, fandt han, at
de udgjorde 300.000 udvalgte Folk, �vede Krigere, der har Skjold
og Spyd.
6. Dertil lejede han i Israel 100.000 dygtige Krigere for 100
S�lvtalenter.
7. Men en Guds Mand kom til ham og sagde: "Israels H�r m� ikke
f�lge dig, Konge, thi HERREN er ikke med Israel, ikke med nogen
af Efraimiterne;
8. og hvis du mener, at du kan vinde Styrke p� den M�de, vil Gud
bringe dig til Fald for Fjenden, thi hos Gud er der Kraft til at
hj�lpe og til at bringe til Fald!"
9. Amazja spurgte den Guds Mand: "Hvad s� med de 100 S�lvtalenter,
jeg gav de israelitiske Krigsfolk?" Og den Guds Mand svarede:
"HERREN kan give dig langt mere end det!"
10. Da udskilte Amazja de Krigsfolk, der var kommet til ham fra
Efraim, og lod dem drage hjem; men deres Vrede blussede heftigt
op mod Juda, og de vendte hjem i fnysende Vrede.
11. Amazja tog nu Mod til sig og f�rte sine Krigere til Saltdalen og
nedhuggede 10.000 af Se'iriterne;
12. desuden tog Jud�erne 10.000 levende til Fange; dem f�rte de op
p� Klippens Top og styrtede dem ned derfra, s� de alle knustes.
13. Men de Krigsfolk, Amazja havde sendt hjem, s� de ikke kom til at
f�lge ham i Krigen, faldt ind i Judas Byer fra Samaria til
Bet-Horon, huggede 3.000 af Indbyggerne ned og gjorde stort
Bytte.
14. Da Amazja kom hjem fra Sejren over Edomiterne, havde han
Se'iriternes Guder med, og han opstillede dem som sine Guder,
tilbad dem og t�ndte Offerild for dem.
15. Da blussede HERRENs Vrede op mod Amazja, og han sendte en Profet
til ham, og denne sagde til ham: "Hvorfor s�ger du dette Folks
Guder, som ikke kunde frelse deres Folk af din H�nd?"
16. Men da han talte s�ledes, sagde Kongen til ham: "Har man gjort
dig til Kongens R�dgiver? Hold inde, ellers bliver du sl�et
ihjel!" Da holdt Profeten inde og sagde: "Jeg indser, at Gud har
i Sinde at �del�gge dig, siden du b�rer dig s�ledes ad og ikke
h�rer mit R�d!"
17. Efter at have overt�nkt Sagen sendte Kong Amazja af Juda Bud til
Jehus S�n Joahaz's S�n, Kong Joas af Israel, og lod sige: "Kom,
lad os se hinanden under �jne!"
18. Men Kong Joas af Israel sendte Kong Amazja, af Juda det Svar:
"Tidselen p� Libanon sendte engang det Bud til Cederen p�
Libanon: Giv min S�n din Datter til �gte! Men Libanons vilde Dyr
l�b hen over Tidselen og trampede den ned!
19. Du t�nker: Se, jeg har sl�et Edom! Og det har gjort dig
overmodig, s� du vil vinde mere �re. Bliv, hvor du er! Hvorfor
vil du udfordre Ulykken og uds�tte b�de dig selv og Juda for
Fald?"
20. Men Amazja vilde intet h�re, thi Gud f�jede det s�ledesfor at
give dem til Pris, fordi de s�gte Edoms Guder.
21. S� drog Kong Joas af Israel ud, og han og Kong Amazja af Juda s�
hinanden under �jne ved Bet-Sjemesj i Juda;
22. Juda blev sl�et af Israel, og de flygtede hver til sit.
23. Men Kong Joas af Israel tog Joahaz's S�n Joas's S�n, Kong Amazja
af Juda, tifange ved Bet-Sjemesj og f�rte ham til
Jerusalem. Derp� nedrev han Jerusalems Mur p� en Str�kning af
400 Alen, fra Efraimsporten til Hj�rneporten;
24. og han tog alt det Guld og S�lv og alle de Kar, der fandtes i
Guds Hus hos Obed-Edom og i Skatkammeret i Kongens Palads;
desuden tog han Gidsler og vendte s� tilbage til Samaria.
25. Joas's S�n, Kong Amazja af Juda, levede endnu femten �r, efter
at Joahaz's S�n, Kong Joas at Israel, var d�d.
26. Hvad der ellers er at fort�lle om Amazja fra f�rst til sidst,
st�r optegnet i Bogen om Judas og Israels Konger.
27. Men ved den Tid Amazja faldt fra HERREN, stiftedes der en
Sammensv�rgelse mod ham i Jerusalem, og han flygtede til Lakisj,
men der blev sendt Folk efter ham til Lakisj, og de dr�bte ham
der.
28. S� l�ftede man ham op p� Heste og jordede ham hos hans F�dre i
Davidsbyen.
*14/26 Anden Kr�nikebog 26
1. Alt Folket i Juda tog s� Uzzija, der da var seksten �r gammel,
og gjorde ham til Konge i hans Fader Amazjas Sted.
2. Det var ham, der bef�stede Elot og atter forenede det med Juda
efter at Kongen havde lagt sig til Hvile hos sine F�dre.
3. Uzzija var seksten �r gammel da han blev Konge, og han herskede
to og halvtredsindstyve �r i Jerusalem. Hans Moder hed Jekolja
og var fra Jerusalem.
4. Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs �jne, ganske som hans
Fader Amazja;
5. og han blev ved med at s�ge Gud, s� l�nge Zekarja, der havde
undervist ham i Gudsfrygt, levede. Og s� l�nge han s�gte HERREN,
gav Gud ham Lykke.
6. Han gjorde et Krigstog mod Filisterne og nedrev Bymurene i Gat,
Jabne og Asdod og byggede Byer i Asdods Omr�de og
Filisterlandet.
7. Gud hjalp ham mod Filisterne og Araberne, der boede i Gur-Ba'al
og mod Me'uniterne.
8. Atnmoniterne svarede Uzzija Skat, og hans Ry n�ede til �gypten,
thi han blev overm�de m�gtig.
9. Og Uzzija byggede T�rne i Jerusalem ved Hj�rneporten, Dalporten
og Murhj�rnet og bef�stede
10. Fremdeles byggede han T�rne i �rkenen og lod mange Cisterner
udhugge, thi han havde store Hjorde b�de i Lavlandet og p�
H�jsletten, der hos Agerdyrkere og Ving�rdsm�nd p� Bjergene og i
Frugtlandet, thi han var ivrig Landmand.
11. Og Uzzija havde en �vet Krigsh�r, der drog i Krig Deling for
Deling i det Tal, der fremgik af M�nstringen, som Statsskriveren
Je'uel og Retsskriveren Ma'aseja foretog under Tilsyn af
Hananja, en at Kongens �verster.
12. Det fulde Tal p� de dygtige Krigere, som var Overhoveder for
F�drenehusene, var 2600.
13. Under deres Befaling stod en H�rstyrke p� 307500 krigsvante Folk
i deres fulde Kraft til at hj�lpe Kongen mod Fjenden.
14. Uzzija udrustede hele H�ren med Skjolde, Spyd, Hjelme, Brynjer,
Buer og Slyngesten.
15. Ligeledes lod han i Jerusalem lave snildt udt�nkte
Krigsmaskiner, der opstilledes p� T�rnene og Murtinderne til at
udslynge Pile og store Sten. Og hans Ry n�ede viden om, thi p�
underfuld M�de blev han hjulpet til stor Magt.
16. Men da han var blevet m�gtig, blev hans Hjerte overmodigt, s�
han gjorde, hvad ford�rveligt var; han handlede trol�st mod
HERREN sin Gud, idet han gik ind i HERRENs Helligdom for at
br�nde R�gelse p� R�gelsealteret.
17. Pr�sten Azarja fulgte efter ham, ledsaget af firsindstyve af
HERRENs Pr�ster, modige M�nd;
18. og de tr�dte frem for Kong Uzzija og sagde til ham: "At ofre
HERREN R�gelse tilkommer ikke dig, Uzzija, men Arons S�nner,
Pr�sterne, som er helliget til at ofre R�gelse; g� ud af
Helligdommen, thi du har handlet trol�st, og det tjener dig ikke
til �re for HERREN din Gud!"
19. Uzzija, der holdt R�gelsekarret i H�nden for at br�nde R�gelse,
blev rasende; men som han rasede mod Pr�sterne, slog Spedalskhed
ud p� hans Pande, medens han stod der over for Pr�sterne foran
R�gelsealteret i HERRENs Hus;
20. og da Ypperstepr�sten Azarja og alle Pr�sterne vendte sig imod
ham, se, da var han spedalsk i Panden. S� f�rte de ham hastigt
bort derfra, og selv fik han travlt med at komme ud, fordi
HERREN havde ramt ham.
21. S� var Kong Uzzija spedalsk til sin D�dedag; og sk�nt spedalsk
fik han Lov at blive boende i sit Hus, men var udelukket fra
HERRENs Hus, medens hans S�n Jotam r�dede i Kongens Palads og
d�mte Folket i Landet.
22. Hvad der ellers er at fort�lle om Uzzija fra f�rst til sidst,
har Profeten Esajas, Amoz's S�n, optegnet.
23. S� lagde han sig til Hvile hos sine F�dre, og man jordede ham
hos hans F�dre p� den Mark, hor Kongegravene var, under Hensyn
til at han havde v�ret spedalsk; og hans S�n Jotam blev Konge i
hans Sted.
*14/27 Anden Kr�nikebog 27
1. Jotam var fem og tyve �r gammel, da han blev Konge, og han
herskede seksten �r i Jerusalem. Hans Moder hed Jerusja og var
Datter af Zadok.
2. Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs �jne, ganske som hans
Fader Uzzija havde gjort, men han gik ikke ind i HERRENs
Helligdom. Men Folket gjorde fremdeles, hvad ford�rveligt var.
3. Det var ham, der opf�rte �vreporten i HERRENs Hus, og desuden
byggede han meget p� Ofels Mur.
4. Han opf�rte Byer i Judas Bjerge og Borge og T�rne i Skovene.
5. Han f�rte Krig med Ammoniternes Konge og overvandt dem, s�
Ammoniterne det �r m�tte svare ham 100 Talenter S�lv, 10.000 Kor
Hvede og 10.000 Kor Byg i Skat; og lige s� meget svarede
Ammoniterne ham det andet og tredje �r.
6. S�ledes blev Jotam st�rk, fordi han vandrede troligt for HERREN
sin Guds �syn.
7. Hvad der ellers er at fort�lle om Jotam, alle hans Krige og
Foretagender, st�r jo optegnet i Bogen om Israels og Judas
Konger.
8. Han var fem og tyve �r gammel, da han blev Konge, og han
herskede seksten �r i Jerusalem.
9. S� lagde Jotam sig til Hvile hos sine F�dre, og man jordede ham
i Davidsbyen; oghans S�n Akazblev Konge i hans Sted.
*14/28 Anden Kr�nikebog 28
1. Akaza var tyve �r gammel da han blev Konge, og han herskede
seksten �r i Jerusalem. Han gjorde ikke, hvad der var ret i
HERRENs �jne, som hans Fader David,
2. men vandrede i Israels Kongers Spor Ja, han lod lave st�bte
Billeder til Ba'alerne;
3. han t�ndte selv Offerild i Hinnoms S�ns Dal og lod sine S�nner
g� igennem Ilden efter de Folks vederstyggelige Skik, som HERREN
havde drevet bort foran Israeliterne.
4. Han ofrede og t�ndte Offerild p� Offerh�jene og de h�je Steder
og under alle gr�nne Tr�er.
5. Derfor gav HERREN hans Gud ham i Arams Konges H�nd, og de slog
ham og tog mange af hans Folk til Fange og f�rte dem til
Darmaskus. Ligeledes blev han givet i Israels Konges H�nd, og
denne tilf�jede ham et stort Nederlag.
6. Peka, Remaljas S�n, dr�bte i Juda 120.000 Mennesker p� een Dag,
lutter dygtige Krigsfolk, fordi de havde forladt HERREN, deres
F�dres Gud.
7. Den efraimitiske Helt Zikri dr�bte Konges�nnen Ma'aseja,
Palads�versten Azrikam og Elkana, den ypperste n�st Kongen.
8. Israeliterne bortf�rte fra deres Br�dre 200.000 Hustruer, S�nner
og D�tre som Fanger og fratog dem et stort Bytte, som de f�rte
til Samaria.
9. Her boede en HERRENs Profet ved Navn Oded; han gik H�ren i M�de,
da den kom til Samaria, og sagde til dem: "Fordi HERREN, eders
F�dres Gud, var vred p� Juda, gav han dem i eders H�nd; men I
har anrettet et Blodbad iblandt dem med et Raseri, der n�r til
Himmelen!
10. Og nu t�nker I p� at f� Magten over Folkene fra Juda og
Jerusalem og g�re dem til eders Tr�lle og Tr�lkvinder! Har l da
ikke ogs� selv nok p� Samvittigheden over for HERREN eders Gud!
11. Lyd derfor mig og send de Fanger tilbage, som I har gjort blandt
eders Br�dre, thi HERRENs gl�dende Vrede er over eder!"
12. Da tr�dte nogle af Efraimiternes Overhoveder, Azarja, Johanans
S�n, Berekja, Mesjillemots S�n, Hizkija, Sjallums S�n, og Amasa,
Hadlajs S�n, frem for de hjemvendte Krigere
13. og sagde til dem: "I m� ikke bringe Fangerne herhen! Thi I har i
Sinde at �ge vote Synder og vor Skyld ud over den Skyld, vi har
over for HERREN; thi stor er vor Skyld, og gl�dende Vrede er
over Israel!"
14. Da gav de v�bnede Slip p� Fangerne og Byttet i �versternes og
hele Forsamlingens P�syn;
15. og de ovenfor n�vnte M�nd stod op og tog sig af Fangerne, gav
alle de n�gne iblandt dem Kl�der af Byttet, forsynede dem med
Kl�der og Sko, gav dem Mad og Drikke, salvede dem, lod dem, der
ikke kunde g�, ride p� �sler og bragte dem til Jeriko,
Palmestaden, hen i N�rheden af deres Br�dre; derp� vendte de
tilbage til Samaria.
16. P� den Tid sendte Kong Akaz Assyrerkongen Bud om Hj�lp.
17. Tilmed tr�ngte Edomiterne ind og slog Jud�erne og sl�bte
Krigsfanger bort.
18. Og Filisterne faldt ind i Lavlandets Byer og den jud�iske Del af
Sydlandet og indtog Bet-Sjemesj, Ajjalon, Gederot, Soko med
Sm�byer, Timna med Sm�byer og Gimzo med Sm�byer og bosatte sig
der.
19. Thi HERREN ydmygede Juda for Kong Akaz af Judas Skyld, fordi han
havde ladet T�jlesl�shed opkomme i Juda og v�ret trol�s mod
HERREN.
20. Men Assyrerkongen Tillegat-Pilneser drog imod ham og bragte ham
i N�d i Stedet for at hj�lpe ham;
21. thi Akaz plyndrede HERRENs Hus, og Kongens Palads og �versternes
Palads og gav det til Assyrerkongen, men det hjalp ham intet.
22. Og selv da Assyrerkongen bragte ham i N�d, var Kong Akaz p� ny
trol�s mod HERREN;
23. han ofrede til Darmaskus's Guder, som havde sl�et ham, idet han
sagde: "Aram�erkongernes Guder har jo hjulpet dem; til dem vil
jeg ofre, at de ogs� m� hj�lpe mig!" Men de blev ham og hele
Israel til Fald.
24. Ogs� samlede Akaz Karrene i Guds Hus og slog dem i Stykker; og
han lukkede HERRENs Hus's Porte og lavede sig Altre ved hvert et
Hj�rne i Jerusalem;
25. og i hver eneste By i Juda indrettede han Offerh�je for at t�nde
Offerild for fremmede Guder; s�ledes kr�nkede han HERREN, sine
F�dres Gud.
26. Hvad der ellers er at fort�lle om ham og hele hans F�rd fra
f�rst til sidst, st�r jo optegnet i Bogen om Judas og Israels
Konger.
27. S� lagde Akaz sig til Hvile bos sine F�dre, og man jordede ham i
Jerusalem, inde i Byen, thi man vilde ikke jorde ham i Israels
Kongegrave; og hans S�n Ezekias blev Konge i hans Sted.
*14/29 Anden Kr�nikebog 29
1. Ezekias var fem og tyve �r gammel, da han blev Konge, og han
herskede ni og tyve �r i Jerusalem. Hans Moder hed Abija og var
en Datter af Zekarja.
2. Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs �jne, ganske som hans
Fader David.
3. I sit f�rste Regerings�rs f�rste M�ned lod han HERRENs Hus's
Porte �bne og s�tte i Stand.
4. Derp� lod han Pr�sterne og Leviterne komme, samlede dem p� den
�bne Plads mod �st
5. og sagde til dem: "H�r mig, Leviter! Helliger nu eder selv og
helliger HERRENs, eders F�dres Guds, Hus og f� det urene ud af
Helligdommen.
6. Thi vore F�dre var trol�se og gjorde, hvad der var ondt i HERREN
vor Guds �jne, de forlod ham, idet de vendte Ansigtet bort fra
HERRENs Bolig og vendte den Ryggen;
7. de lukkede endog Forhallens Porte, slukkede Lamperne, br�ndte
ikke R�gelse og bragte ikke Israels Gud Br�ndofre i
Helligdommen.
8. Derfor kom HERRENs Vrede over Juda og Jerusalem, og han gjorde
dem til R�dsel, Forf�rdelse og Sk�ndsel, som I kan se med egne
�jne.
9. Se, vore F�dre er faldet for Sv�rdet, vore S�nner, D�tre og
Hustruer f�rt i Fangenskab for den Sags Skyld.
10. Men nu har jeg i Sinde at slutte en Pagt med HERREN, Israels
Gud, for at hans gl�dende Vrede m� vende sig fra os.
11. S� lad det nu, mine S�nner, ikke skorte p� Iver, thi eder har
HERREN udvalgt til at st� for hans �syn og tjene ham og til at
v�re hans Tjenere og t�nde Offerild for ham!"
12. Da rejste f�lgende Leviter sig: Mahat, Amasajs S�n, og Joel,
Azarjas S�n, af Kehatiternes S�nner; af Merariterne Kisj, Abdis
S�n, og Azarja, Jehallel'els S�n; af Gersoniterne Joa, Zimmas
S�n, og Eden, Joas S�n;
13. af Elizafans S�nner Sjimri og Je'uel; af Asafs S�nner Zekarja og
Mattanja;
14. af Hemans S�nner Jehiel og Sjim'i; og af Jedutuns S�nner Sjemaja
og Uzziel;
15. og de samlede deres Br�dre, og de helligede sig og skred s�
efter Kongens Befaling til at rense HERRENs Hus i Henhold til
HERRENs Forskrifter.
16. Og Pr�sterne gik ind i det indre af HERRENS Hus for at rense
det, og alt det urene, de fandt i HERRENs Tempel, bragte de ud i
HERRENs Hus's Forg�rd, hvor Leviterne tog imod det for at bringe
det ud i Kedrons Dal.
17. P� den f�rste Dag i den f�rste M�ned begyndte de at hellige, og
p� den ottende Dag i M�neden var de kommet til HERRENs Forhal;
s� helligede de HERRENs Hus i otte Dage, og p� den sekstende Dag
i den f�rste M�ned var de f�rdige.
18. Derp� gik de ind til Kong Ezekias og sagde: "Vi har nu renset
hele HERRENs Hus, Br�ndofferalteret med alt, hvad der h�rer
dertil, og Skuebr�dsbordet med alt, hvad der h�rer dertil;
19. og alle de Kar, som Kong Akaz i sin Trol�shed vanhelligede, da
han var Konge, dem har vi bragt p� Plads og helliget; se, de
st�r nu foran HERRENs Alter!"
20. N�ste Morgen tidlig samlede Kong Ezekias Byens �verster og gik
op til HERRENs Hus.
21. Derp� bragte man syv Tyre, syv V�dre, syv Lam og syv Gedebukke
til Syndoffer for Riget, Helligdommen og Juda; og han b�d Arons
S�nner Pr�sterne ofre dem p� HERRENs Alter.
22. De slagtede s� Tyrene, og Pr�sterne tog imod Blodet og spr�ngte
det p� Alteret; s� slagtede de V�drene og spr�ngte Blodet p�
Alteret; s� slagtede de Lammene og spr�ngte Blodet p� Alteret;
23. endelig bragte de Syndofferbukkene frem for Kongen og
Forsamlingen, og de lagde H�nderne p� dem;
24. s� slagtede Pr�sterne dem og bragte Blodet p� Alteret som
Syndoffer for at skaffe hele Israel Soning; thi Kongen havde
sagt, at Br�ndofferet og Syndofferet skulde v�re for hele
Israel.
25. Og han opstillede Leviterne ved HERRENs Hus med Cymbler, Harper
og Citre efter Davids, Kongens Seer Gads og Profeten Natans Bud,
thi Budet var givet af HERREN gennem hans Profeter.
26. Og Leviterne stod med Davids Instrumenter og Pr�sterne med
Trompeterne.
27. Derp� b�d Ezekias, at Br�ndofferet skulde ofres p� Alteret, og
samtidig med Ofringen begyndte ogs� HERRENs Sang og Trompeterne,
ledsaget af Kong David af Israels Instrumenter.
28. Da kastede hele Forsamlingen sig til Jorden, medens Sangen l�d
og Trompeterne klang, og alt dette varede, til man var f�rdig
med Br�ndofferet.
29. S� snart man var f�rdig med Br�ndofferet, kn�lede Kongen og
alle, der var hos ham, ned og tilbad.
30. Derp� b�d Kong Ezekias og �versterne Leviterne at lovsynge
HERREN med Davids og Seeren Asafs Ord; og de sang Lovsangen med
Jubel og b�jede sig og tilbad.
31. Ezekias tog da til Orde og sagde: "I har nu indviet eder til
HERREN; s� tr�d da frem og bring Slagtofre og Lovprisningsofre
til HERRENs Hus!" S� bragte Forsamlingen Slagtofre og
Lovprisningsofre, og enhver, hvis Hje1te tilskyndede ham dertil,
bragte Br�ndofre.
32. De Br�ndofre, Forsamlingen bragte, udgjorde 70 Stykker Hornkv�g,
100 V�dre og 200 Lam, alt som Br�ndofre til HERREN;
33. og Helligofrene udgjorde 600 Stykker Hornkv�g og 3000 Stykker
Sm�kv�g.
34. Dog var Pr�sterne for f� til at fl� Huden af alle Br�ndofrene,
derfor hjalp deres Br�dre Leviterne dem, indtil Arbejdet var
fuldf�rt og Pr�sterne havde helliget sig; thi Leviterne viste
redeligere Vilje til at hellige sig end Pr�sterne.
35. Desuden var der en M�ngde Br�ndofre, hvortil kom Fedtstykkerne
af Takofrene og Drikofrene til Br�ndofrene. S�ledes bragtes
Tjenesten i HERRENs Hus i Orden.
36. Og Ezekias og alt Folket gl�dede sig over, hvad Gud havde beredt
Folkel, thi det hele var sket s� hurtigt.
*14/30 Anden Kr�nikebog 30
1. Derp� sendte Ezekias Bud til hele Israel og Juda og skrev
desuden Breve til Efraim og Manasse om at komme til HERRENs Hus
i Jerusalem for at fejre P�sken for HERREN, Israels Gud.
2. Og Kongen, hans �verster og hele Forsamlingen i Jerusalem
r�dslog om at fejre P�sken i den anden M�ned;
3. thi de kunde ikke fejre den med det samme, da Pr�sterne ikke
havde helliget sig i tilstr�kkeligt Tal, og Folket ikke var
samlet i Jerusalem.
4. Kongen og hele Forsamlingen fandt det rigtigt;
5. derfor vedtog de at lade et Opr�b udg� i hele Israel fra
Be'ersjeba til Dan om at komme og fejre P�sken i Jerusalem for
HERREN, Israels Gud, thi man havde ikke fejret den s�
fuldtalligt som foreskrevet.
6. S� gik Ilbudene ud i hele Israel og Juda med Breve fra Kongens
og hans �versters H�nd og sagde efter Kongens Befaling:
"Israeliter! Vend tilbage til HERREN, Abrahams, Isaks og Israels
Gud, at han m� vende sig til den Levnin: af eder, der er
undsluppet Assyrerkongernes H�nd.
7. V�r ikke som eders F�dre og Br�dre, der var trol�se mod HERREN,
deres F�dres Gud, hvorfor han gjorde dem til R�dsel, som I selv
kan se.
8. V�r nu ikke halsstarrige som eders F�dre, men r�k HERREN H�nden
og kom til hans Helligdom, som han har helliget til evig Tid, og
tjen HERREN eders Gud, at hans gl�dende Vrede m� vende sig fra
eder.
9. Thi n�r I omvender eder til HERREN, skal eders Br�dre og S�nner
finde Barmhjertighed hos dem, der f�rte dem bort, og vende
tilbage til dette Land. Thi HERREN eders Gud er n�dig og
barmhjertig og vil ikke vende sit �syn fra eder, n�r l omvender
eder til ham!"
10. Og Ilbudene gik fra By til By i Efraims og Manasses Land og lige
til Zebulon, men man lo dem ud og h�nede dem.
11. Dog var der nogle i Aser, Manasse og Zebulon, der ydmygede sig
og kom til Jerusalem;
12. ogs� i Juda virkede Guds H�nd, s� at han gav dem et endr�gtigt
Hjerte til at udf�re, hvad Kongen og �versterne havde p�budt i
Kraft af HERRENs Ord.
13. S� samlede der sig i Jerusalem en M�ngde Mennesker for at fejre
de usyrede Br�ds H�jtid i den anden M�ned, en v�ldig Forsamling.
14. De gav sig til at fjerne de Altre, der var i Jerusalem;
ligeledes fjernede de alle R�gelsekarrene og kastede dem ned i
Kedrons Dal.
15. Derp� slagtede de P�skelammet p� den fjortende Dag i den anden
M�ned. Pr�sterne og Leviterne skammede sig og helligede sig og
bragte Br�ndofre til HERRENs Hus;
16. og de stillede sig p� deres Plads, som deres Pligt var efter den
Guds Mand Moses's Lov; Pr�sterne spr�ngte Blodet, som de modtog
af Leviterne.
17. Thi mange i Forsamlingen havde ikke helliget sig; derfor
slagtede Leviterne P�skelammene for alle dem, der ikke var rene,
for s�ledes at hellige HERREN dem.
18. Thi de flesfe af Folket, is�r mange fra Efraim, Manasse, Issakar
og Zebulon, havde ikke renset sig, men spiste P�skelammet
anderledes end foreskrevet. Men Ezekias giki Forb�n for dem og
sagde: "HERREN, den gode, tilgive
19. enhver, som har vendt sit Hjerte til at s�ge Gud HERREN, hans
F�dres Gud, selv om han ikke er ren, som Helligdommen kr�ver
det!"
20. Og HERREN b�nh�rte Ezekias og lod Folket uskadt.
21. S� fejrede de Israeliter, der var til Stede i Jerusalem, de
usyrede Br�ds H�jtid med stor Gl�de i syv Dage; og Leviterne og
Pr�sterne sang af alle Kr�fter dagligt Lovsange for HERREN.
22. Og Ezekias talte venlige Ord til alle de Leviter, der havde
udvist s�rlig Dygtighed i HERRENs Tjeneste; og de fejrede
H�jtiden til Ende de syv Dage, idet de ofrede Takofre og
lovpriste HERREN, deres P�dres Gud.
23. Men derefter vedtog hele Forsamlingen at holde H�jtid syv Dage
til, og det gjorde de s� med Gl�de,
24. thi Kong Ezekias af Juda gav Forsamlingen en Ydelse af 1.000
Tyre og 7.000 Stykker Sm�kv�g, og �versterne gav Forsamlingen
1.000 Tyre og 10.000 Stykker Sm�kv�g; og en M�ngde Pr�ster
helligede sig.
25. Da frydede hele Judas Forsamling sig, ligeledes Pr�sterne og
Leviterne og hele den Forsamling, der var kommet fra Israel, og
de fremmede, der var kommet fra Israels Land eller boede i Juda;
26. og der var stor Gl�de i Jerusalem, thi siden Davids S�ns, Kong
Salomo af Israels, Dage var sligt ikke sket i Jerusalem;
27. og Pr�sterne og Leviterne stod op og velsignede Folket, og deres
R�st h�rtes, og deres B�n n�ede Himmelen, hans hellige Bolig.
*14/31 Anden Kr�nikebog 31
1. Da alt det var til ende, drog alle de Israeliter, som var til
stede, ud til Judas Byer, og de s�nderbr�d Stenst�tterne,
omhuggede Asjerast�tterne og nedrev Offerh�jene og Altrene i
hele Juda og Benjamin og i Efraim og Manasse, s� der ikke blev
Spor tilhage; s� vendte alle Israeliterne hjem, hver til sin
Ejendom i deres Byer.
2. S� ordnede Ezekias Pr�sternes og Leviternes Skifter, Skifte for
Skifte, s� at hver enkelt Pr�st og Levit fik sin s�rlige Gerning
med at ofre Br�ndofre og Takofre og med af g�re Tjeneste og love
og prise i HERRENs Lejrs Porte.
3. Hvad Kongen gav af sit Gods, var til Br�ndofrene, Morgen- og
Aftenbr�ndofrene og Br�ndofrene p� Sabbaterne, Nym�nerne og
H�jtiderne, som det er foreskrevet i HERRENs Lov.
4. Og han b�d Folket, dem, der boede i Jerusalem, at afgive, hvad
der tilkom Pr�sterne og Leviterne, for at de kunde holde fast
ved HERRENs Lov.
5. S� snart det Bud kom ud, bragte Israeliterne i rigelig M�ngde
F�rstegr�de af Korn, Most, Olie og Honning og al Markens
Afgr�de, og de gav Tiende af alt i rigeligt M�l;
6. ogs� de Israeliter, der boede i Judas Byer, gav Tiende af
Hornkv�g og Sm�kv�g, og de bragte Helliggaverne, der var
belliget HERREN deres Gud, og lagde dem Bunke for Bunke.
7. I den tredje M�ned begyndte de at ophobe Bunkerne, og i den
syvende M�ned var de f�rdige.
8. Ezekias og �versterne kom s� og synede Bunkerne, og de priste
HERREN og hans Folk Israel.
9. Da Ezekias spurgfe sig for hos Pr�sterne og Leviterne om
Bunkerne,
10. svarede Ypperstepr�sten Azarja af Zadoks Hus: "Siden man
begyndte at bringe Offerydelsen til HERRENs Hus, har vi spist os
m�tte og f�et rigelig tilovers, thi HERREN har velsignet sit
Folk, s� at vi har f�et al den Rigdom her tilovers!"
11. Ezekias gav da Befaling til at indrette Kamre i HERRENs Hus; og
det gjorde man.
12. S� bragte man samvittighedsfuldt Offerydelsen, Tienden og
Helliggaverne derind. Den �verste Opsynsmand derover var Leviten
Konanja, den n�st�verste hans Broder Sjim'i;
13. og Jehiel, Azarja, Nahat, Asa'el Jerimot, Jazabad, Eliel,
Jismakjahu, Mahat og Benaja var Opsynsm�nd underKonanja oghans
Broder Sjim'i efter den Ordning, som var truffet af Ezekias og
Azarja, �versten i Guds Hus.
14. Leviten Kore, Jimnas S�n, der var D�rvogter p� �stsiden, havde
Tilsyn med de frivillige Gaver til Gud og skulde uddele HERRENs
Offerydelse og de h�jhellige Gaver;
15. under ham sattes Eden, Minjamin, Jesua, Sjemaja, Amarja og
Sjekanja i Pr�stebyerne til samvittighedsfuldt attorest�
Uddelingen til deres Br�dre i Skitterne, b�de store og sm�,
16. dem af Mandk�n, der var indf�rt i Fortegnelserne fra
Tre�rsalderen og opefter. Undtaget var alle, der kom til HERRENs
Hus for efter de enkelte Dages Krav at udf�re deres
Embedsgerning efter deres Skifter.
17. Pr�sterne indf�rtes i Fortegnelserne efter deres F�drenehuse,
Leviterne fra Tyve�rsalderen og opefter efter deres
Embedspligter, efter deres Skifter,
18. Og de indf�rtes i Fortegnelserne med hele deres Familie, deres
Hustruer, S�nner og D�tre, hele Standen, thi de tog sig
samvittighedsfuldt af det hellige.
19. Arons S�nner, Pr�sterne, som boede p� Gr�smarkerne omkring deres
Byer, havde i hver By nogle navngivne M�nd til at uddele, hvad
der tilkom alle af Mandk�n blandt Pr�sterne og de i
Fortegnelserne indf�rte Leviter.
20. S�ledes gik Ezekias frem i hele Juda, og han gjorde, hvad der
var godt, ret og sandt for HERREN hans Guds �syn.
21. Alt, hvad han tog fat p� vedr�rende Tjenesten i Guds Hus eller
Loven eller Budet for s�ledes at s�ge sin Gud, det gjorde han af
hele sit Hjerte, og det lykkedes for ham.
*14/32 Anden Kr�nikebog 32
1. Efter disse Tildragelser og disse Vidnesbyrd om Troskab kom
Assyrerkongen Sankerib og rykkede ind i Juda og belejrede de
bef�stede Byer i det �jemed at bem�gtige sig dem.
2. Da Ezekias s�, at Sankerib kom, og at han havde i Sinde at
angribe Jerusalem,
3. r�df�rte han sig med sine H�rf�rere og tapre Folk om at stoppe
for Vandet i Kilderne uden for Byen, og de tilsagde ham deres
Hj�lp.
4. S� samledes en M�ngde Folk, og de stoppede for alle Kilderne og
for B�kken, som l�ber midt igennem Landet, idet man sagde:
"Hvorfor skulde Assyrerkongerne finde rigeligt Vand, n�r de
kommer?"
5. Derp� tog han Mod til sig og byggede Muren op, overalt hvor den
var brudt ned, og byggede T�rne p� den, og han byggede den anden
Mur udenfor og bef�stede Millo i Davidsbyen og lod lave en
M�ngde Kastev�ben og Skjolde.
6. Tillige indsatte han H�rt�rere over Krigsfolket, samlede dem om
sig p� den �bne Plads ved Byporten og talte opmuntrende Ord til
dem og sagde:
7. "V�r frimodige og sl�rke; frygt ikke og forf�rdes ikke for
Assyrerkongen og hele den Menneskem�ngde, han har med sig; thi
en st�rre er med os end med ham!
8. Med ham er en Arm at K�d, men med os er HERREN vor Gud, der vil
hj�lpe os og f�re vore Krige!" Og Folket satte sin Lid til Kong
Ezekias af Judas Ord.
9. Derefter sendte Assyrerkongen Sankerib, der selv med hele sin
Krigsmagt l� foran Lakisj, sine. Tjenere til Kong Ezekias af
Juda og alle Jud�erne i Jerusalem og lod sige:
10. "S�ledes siger Assyrerkongen Sankerib: Hvad er det, I fortr�ster
eder til, nu I sidder indesluttet i Jerusalem?
11. Mon ikke Ezekias lokker eder til at d� af Hunger og T�rst, n�r
han siger: HERREN vor Gud vil frelse os af Assyrerkongens H�nd!
12. Har ikke samme Ezekias skaffet hans Offerh�je og Altre bort og
sagt til Juda og Jerusalem: Kun foran et eneste Alter m� I
tilbede, og p� det skal I t�nde Offerild!
13. Ved I ikke, hvad jeg og mine F�dre har gjort ved alle Landenes
Folkeslag? Mon Landenes Folks Guder kunde frelse deres Land af
min H�nd?
14. Hvilken af alle de Guder, som dyrkedes af disse Folk, p� hvilke
mine F�dre lagde Band, har kunnet frelse sit Folk af min H�nd?
Og s� skutlde eders Gud kunne frelse eder af min H�nd!
15. Lad derfor ikke Ezekias vildlede eder og lokke eder p� den M�de!
Tro ham ikke, thi ikke et eneste Folks eller Riges Gud har
kunnet frelse sit Folk af min H�nd eller af mine F�dres H�nd;
hvor meget mindre kan da eders Gud frelse eder af min H�nd!"
16. Og hans Tjenere talte endnu flere Ord mod Gud HERREN og mod hans
Tjener Ezekias.
17. Han skrev ogs� et Brev for at sm�de HERREN, Israels Gud, og tale
imod ham; heri stod der: "S� lidt som Landenes Folks Guder har
frelst deres Folk af min H�nd, skal Ezekias's Gud frelse sit
Folk af min H�nd!"
18. Og de r�bte med h�j R�st p� Jud�isk til Folkene i Jerusalem, som
stod p� Muren, for at indjage dem Angst og Skr�k, i H�b om at
kunne tage Byen.
19. Og de talte om Jerusalems Gud p� samme M�de som om Jordens
Folkeslags Guder, der er V�rker af Menneskeh�nder!
24. Derfor bad Kong Ezekias og Profeten Esajas, Amoz's S�n, og r�bte
til Himmelen.
21. Og HERREN sendte en Engel, der tilintetgjorde alle Krigere,
H�vedsm�nd og H�rf�rere i Assyrerkongens Lejr, s� han med Spot
og Spe m�tte vende hjem til sit Land. Og da han gik ind i sin
Guds Hus, f�ldede nogle af hans k�delige Fr�nder ham der med
Sv�rdet.
22. S�ledes frelste HERREN Ezekias og Jerusalems Indbyggere af
Assyrerkongen Sankeribs H�nd og at alle andres og skaffede dem
Ro p� alle Kanter.
23. Og mange bragte Gaver til Jerusalem til HERREN og kostbare Ting
til Kong Ezekias af Juda, s� han siden blev h�jt anset blandt
alle Hedningefolk.
24. Ved den Tid blev Ezekias d�dssyg. Da bad han til HERREN, og han
svarede ham og gav ham et Tegn.
25. Men Ezekias geng�ldte ikke den Velgerning, der var vist ham;
hans Hjerte blev hovmodigt, og derfor kom der Vrede over ham og
over Juda og Jerusalem.
26. Men da Ezekias ydmygede sig og vendte om fra sit Hovmod sammen
med Jerusalems Indbyggere, kom HERRENs Vrede ikke over dem i
Ezekias's Dage.
27. Ezekias var overm�de rig og �ret. Han byggede sig Skatkamre til
S�lv, Guld, �delsten, H�gelsestoffer, Skjolde og alle H�nde
kostelige Ting
28. og Forr�dskamre til Afgr�den af Horn, Most og Olie, Stalde til
alle Slags Kv�g og Folde til Hjordene;
29. Byer byggede han sig ogs�, og han havde Hjorde i M�ngde af
Hornkv�g og Sm�kv�g, thi Gud gav ham s�re meget Gods.
30. Samme Ezekias tilstoppede Gihons �vre Kilde og ledede Vandet mod
Vest nedad til Davidsbyen. Alt, hvad Ezekias tog sig for,
lykkedes for ham.
31. Derfor var det ogs�, at Gud gav ham til Pris for Sendebudene,
der var sendt til ham fra Babels Fyrster for at h�re om det
Under, der var sket i Landet; det var for at s�tte ham p� Pr�ve
og s�ledes f� Kendskab til alt, hvad der var i hans Hjerte.
32. Hvad der ellers er at fort�lle om Ezekias og hans fromme
Gerninger, st�r jo optegnet i Profeten Esajas's, Amoz's S�ns,
�benbaring og i Bogen om Judas og Israels Konger.
33. S� lagde Ezekias sig til Hvile hos sine F�dre, og man jordede
ham p� Skr�ningen op til Davids Efterkommeres Grave; og hele
Juda og Jerusalems Indbyggere viste ham stor �re ved hans D�d;
og hans S�n Manasse blev Konge i hans Sted.
*14/33 Anden Kr�nikebog 33
1. Manasse var tolv �r gammel, da han blev Konge, og han herskede
fem og halvtredsindstyve �r i Jerusalem.
2. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs �jne, og efterlignede de
Folkeslags Vederstyggeligheder, som HERREN havde drevet bort
foran Israeliterne.
3. Han byggede atter de Offerh�je, som hans Fader Ezekias havde
nedrevet, rejste Altre for Ba'alerne, lavede Asjerast�tter og
tilbad hele Himmelens H�r og dyrkede dem.
4. Og han byggede Altre i HERRENs Hus, om hvilket HERREN havde
sagt: "I Jerusalem skal mit Navn v�re til evig Tid."
5. Og han byggede Altre for hele Himmelens H�r i begge HERRENs
Hus's Forg�rde.
6. Han lod sine S�nner g� igennem Ilden i Hinnoms S�ns Dal, drev
Trolddom og tog Varsler, drev hemmelige Kunster og ansatte
D�demanere og Sandsigere; han gjorde meget, som var ondt i
HERRENs �jne, og kr�nkede ham.
7. Det Gudebillede, han lod lave, opstillede han i Guds Hus, om
hvilket Gud havde sagt til David og hans S�n Salomo: "I dette
Hus og i Jerusalem, som jeg har udvalgt af alle Israels Stammer,
vil jeg stedf�ste mit Navn til evig Tid;
8. og jeg vil ikke mere fjerne Israels Fod fra det Land, jeg gav
deres F�dre, dog kun p� det Vilk�r, at de omhyggeligt overholder
alt, hvad jeg har p�lagt dem, hele Loven, Anordningerne og
Lovbudene, som de fik ved Moses,"
9. Men Manasse forf�rte Juda og Jerusalems Indbyggere til at handle
v�rre end de Folkeslag, HERREN havde udryddet for Israeliterne.
10. Da talede HERREN Manasse og hans Folk til, men de �nsede det
ikke.
11. S� f�rte HERREN Assyrerkongens H�rf�rere mod dem, og de fangede
Manasse med Kroge, lagde ham i Kobberl�nker og f�rte ham til
Babel.
12. Men da han var i N�d, bad han HERREN sin Gud om N�de og ydmygede
sig dybt for sine F�dres Gud.
13. Og da han bad til ham, b�nh�rte han ham; han h�rte hans B�n og
bragte ham tilbage til Jerusalem til hans Konged�mme; da inds�
Manasse, at HERREN er Gud.
14. Senere byggede han en ydre Mur ved Davidsbyen vesten for Gihon i
Dalen og hen imod Fiskeporten, s� at den omsluttede Ofel; og han
byggede den meget h�j. I alle de bef�stede Byer i Juda ansatte
han H�rf�rere.
15. Han fjernede de fremmede Guder og Gudebilledet fra HERRENs Hus
og alle de Altre, han havde bygget p� Tempelbjerget og i
Jerusalem, og kastede dem uden for Byen.
16. Og han istandsatte HERRENs Alter og ofrede Tak- og
Lovprisningsofre derp�; og han b�d Juda at dyrke HERREN, Israels
Gud.
17. Men Folket vedblev at ofre p� Offerh�jene, dog kun til HERREN
deres Gutd.
18. Hvad der ellers er at fort�lle om Manasse, hans B�n til sin Gud
og de Seeres Ord, som talte til ham i HERRENs, Israels Guds,
Navn, st�r jo optegnet i Israels Kongers Kr�nike;
19. hans B�n og B�nh�relse, al hans Synd og Trol�shed og de Steder,
hvor han opf�rte Offerh�je og opstillede Asjerast�tter og
Gudebilleder, f�r han ydmygede sig, st�r jo optegnet i Seernes
Kr�nike.
20. S� lagde Manasse sig til Hvile hos sine F�dre, og man jordede
ham i Haven ved hans Hus; og hans S�n Amon blev Konge i hans
Sted.
21. Amon var to og tyve �r gammel, da han blev Konge, og han
hersltede to �r i Jerusalem.
22. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs �jne, ligesom hans Fader
Manasse, og Amon ofrede til alle de Gudebilleder, hans Fader
Manasse havde ladet lave, og dyrkede dem.
23. Han ydmygede sig ikke for HERRENs �syn, som hans Fader Manasse
havde gjort, men Amon dyngede Skyld p� Skyld.
24. Hans Tjenere sammensvor sig imod ham og dr�bte ham i hans Hus;
25. men Folket fra Landet dr�bte alle dem, der havde sammensvoret
sig imod Kong Amon, og gjorde hans S�n Josias til Konge i hans
Sted.
*14/34 Anden Kr�nikebog 34
1. Josias var otte �r gammel, da han blev Konge, og han herskede en
og tredive �r i Jerusalem.
2. Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs �jne, og vandrede i sin
lader Davids Spor uden al vige til h�jre eller venstre.
3. I sit ottende Regerings�r, endnu ganske ung, begyndte han at
s�ge sin Fader Davids Gud, og i det tolvte �r begyndte han at
rense Juda og Jerusalem for Offerh�jene, Asjerast�tterne og de
udsk�rne og st�bte Billeder.
4. I hans P�syn nedrev man Ba'alernes Altre; Solst�tterne, der stod
oven p� dem, huggede han om, og Asjerast�tterne og de udsk�rne
og st�bte Billeder lod han s�nderhugge og knuse og str� ud p�
deres Grave, som havde ofret til dem;
5. Benene af Pr�sterne lod han br�nde p� deres Altre. S�ledes
rensede han Juda og Jerusalem.
6. Men ogs� i Byerne i Manasse, Efraim og Simeon og lige til
Naftali, rundt om i deres Ruinhobe,
7. lod han Altrene nedbryde, Asjerast�tterne og Gudebillederne
s�ndersl� og knuse og alle Solst�tterne omhugge i hele Israels
Land; s� vendte han tilbage til Jerusalem.
8. I sit attende Regerings�r gav han sig til at rense Landet og
Templet; han sendte Sjafan, Azaljas S�n, Byens �verste Ma'aseja
og Kansleren Joa, Joahaz's S�n, hen for at istands�tte HERREN
hans Guds Hus.
9. Da de kom til Ypperstepr�sten Hilkija, afleverede de Pengene,
der var kommet ind til Guds Hus, dem, som Leviterne, der holdt
Vagt ved T�rskelen, havde samlet hos Manasse og Efraim og det
�vrige Israel og hos hele Juda og Benjamin og Jerusalems
Indbyggere;
10. de overgav Pengene til dem, der stod for Arbejdet, dem, der
havde Tilsyn med HERRENs Hus; og de, der stod for Arbejdet p�
HERRENs Hus, brugte dem til at udbedre og istands�tte Templet,
11. idet de overgav dem til T�mrerne og Bygningsm�ndene til Indk�b
af tilhugne Sten og T�mmer til Tv�rbj�lker og til Bj�lker i de
Bygninger, Judas Konger havde �delagt.
12. Folkene udf�rte Arbejdet samvittighedsfuldt; og Tilsynet med dem
var overdraget Leviterne Jahat og Obadja af Merariterne og
Zekarja og Mesjullam af Kehatiternes S�nner, for at de skulde
lede dem.
13. Og Leviterne havde Tilsyn med Lastdragerne og ledede alle dem,
der havde med de forskellige Arbejder at g�re. Og af Leviterne
var nogle Skrivere, Fogeder og D�rvogtere.
14. Men da de tog Pengene frem, der var kommet ind til HERRENs Hus,
fandt Pr�sten Hilkija Bogen med HERRENs Lov, som var givet ved
Moses;
15. og Hilkija tog til Orde og sagde til Statsskriveren Sjafan: "Jeg
har fundet Lovbogen i HERRENs Hus!" Og Hilkija gav Sjafan Bogen,
16. og Sjafan bragte Bogen til Kongen og aflagde der hos Beretning
for ham, idet han sagde: "Alt, hvad dine Tr�lle er sat til,
udf�rer de;
17. de har taget de Penge frem, der fandtes i HERRENs Hus, og givet
dem til Tilsynsm�ndene og dem, der st�r for Arbejdet."
18. Derp� gav Statsskriveren Sjafan Kongen den Meddelelse: "Pr�sten
Hilkija gav mig en Bog." Og Sjafan l�ste op af den for Kongen.
19. Men da Kongen h�rte, hvad der stod i Loven, s�nderrev han sine
Kl�der;
20. og Kongen b�d Hilkija, Ahikam. Sjafans S�n, Abdon, Mikas S�n,
Statsskriveren Sjafan og Kongens Tjener Asaja:
21. "G� hen og r�dsp�rg HERREN p� mine Vegne og p� deres, som er
blevet tilovers i Israel og Juda, om Indholdet af denne Bog, der
er fundet; thi stor er Vreden, der er blusset op hos HERREN imod
os, fordi vore F�dre ikke adl�d HERRENs Ord og handlede n�je
efter. hvad der st�r skrevet i denne Bog!"
22. Hilkija og de andre, Kongen sendte af Sted, gik da hen og talte
derom med Profetinden Hulda, som var gift med Sjallum,
Opsynsmanden over T�jet, en S�n af Hasras S�n Tokhat, og som
boede i Jerusalem i den nye Bydel.
23. Hun sagde til dem: "S� siger HERREN, Israels Gud: Sig til den
Mand, der sendte eder til mig:
24. S� siger HERREN: Se, jeg vil bringe Ulykke over dette Sted og
dets Indbyggere, alle de Forbandelser, der er optegnet i den
Bog. som er l�st op for Judas Konge,
25. til Straf for at de har forladt mig og t�ndt Offerild for andre
Guder, s� de kr�nkede mig med alt deres H�nders V�rk, og min
Vrede vil blusse op mod dette Sted uden at slukkes!
26. Men til Judas Konge, der sendte eder for at r�dsp�rge
HERREN,skal I sige s�ledes: S� siger HERREN. Israels Gud: De
Ord, du har h�rt, st�r fast;
27. men efterdi dit Hjerte b�jede sig og du ydmygede dig for Gud. da
du h�rte hans Ord mod dette Sted og dets Indbyggere, og efterdi
du ydmygede dig for mit �syn og s�nderrev, dine Kl�der og gr�d
for mit �syn, s� har ogs� jeg h�rt dig, lyder det fra HERREN!
28. S� vil jeg da lade dig samles til dine F�dre, og du skal samles
til dem i Fred i din Grav, uden at dine �jne f�r al den Ulykke
at se, som jeg vil bringe over dette Sted og dets Beboere!" Det
Svar hragte de til Kongen.
29. Da sendte Kongen Bud og lod alle Judas og Jerusalems �ldste
kalde sammen.
30. Derp� gik Kongen op i HERRENs Hus, fulgt af alle Judas M�nd og
Jerusalems Indbyggere, Pr�sterne, Leviterne og alt Folket, store
og sm�, og han forel�ste dem alt, hvad der stod i Pagtsbogen,
som var fundet i HERRENs Hus.
31. Derp� stillede Kongen sig p� sin Plads og sluttede Pagt for
HERRENs �syn om, at de skulde holde sig til HERREN og holde hans
Bud, Vidnesbyrd og Anordninger af hele deres Hjerte og hele
deres Sj�l, for at han kunde opfylde Pagtens Ord, dem, der var
skrevet i denne Bog.
32. Og han lod alle dem, der var til Stede i Jerusalem, indg�
Pagten; og Jerusalems Indbyggere haodlede efter Guds, deres
F�dres Guds, Pagt.
33. Derp� fjernede Josias alle Vederstyggelighederne fra alle de
Landsdele, der tilh�rte Iraeliterne, og s�rgede for, at enhver i
Israel dyrkede HERREN deres Gud. S� l�nge han levede, veg de
ikke fra HERREN, deres F�dres Gud.
*14/35 Anden Kr�nikebog 35
1. Derp� fejrede Josias P�ske for HERREN i Jerusalem, og de
slagtede P�skelammet den fjortende Dag i den f�rste M�ned.
2. Han satte Pr�sterne til det, de havde at varetage, og opmuntrede
dem til Tjenesten i HERRENs Hus;
3. og til Leviterne, som underviste hele Israel og var helliget
HERREN, sagde han: "S�t den hellige Ark i Templet, som Davids
S�n, Kong Salomo af Israel, byggede; I skal ikke mere b�re den
p� Skuldrene. Tjen nu HERREN eders Gud og hans Folk Israel!
4. G�r eder rede F�drenehus for F�drenehus, Skifte for Skifte,
efter Kong David af Israels Forskrift og hans S�n Salomos
Anvisning,
5. og stil eder op i Helligdommen, s�ledes at der bliver et Skifte
af et levitisk F�drenehus for hver Afdeling af eders Br�dres,
Almuens, F�drenehuse,
6. og slagt s� P�skeofferdyrene, helliger eder og tillav dem til
eders Br�dre for at handle efter HERRENs Ord ved Moses."
7. Josias gav frivilligt Almuen, alle dem, der var til Stede, en
Ydelse af Sm�kv�g, Lam og Gedekid, alt sammen til P�skeofferdyr,
30.000 Stykker i Tal, og 3.000 Stykker Hornkv�g, alt af Kongens
Ejendom;
8. og hans �verster gav frivilligt Folket, Pr�slerne og Leviterne
en Ydelse; Hilkija, Zekarja og Jehiel, Guds Hus's �verster, gav
Pr�sterne til P�skeofferdyr 2.600 Stykker Sm�kv�g og 300 Stykker
Hornkv�g.
9. Leviternes �verster Konanja og hans Br�d1e Sjemaja og Netan'el,
Hasjabja, Je'iel og Jozabad ydede Leviterne til P�skeofferdyr
5.000 Stykker Sm�kv�g og 500 Stykker Hornkv�g.
10. S�ledes ordnedes Tjenesten, og Pr�sterne stod p� deres Plads,
ligeledes Leviterne, Skifte for Skifte efter Kongens Bud.
11. De slagtede P�skedyrene, og Pr�sterne spr�ngte Blodet, som de
rakte dem, medens Leviterne fl�ede Huden af.
12. Derp� gjorde de Br�ndofrene tede for at give dem til de enkelte
Afdelinger af Almuens F�drenehuse, s� at de kunde fremb�res for
HERREN, som det er foreskrevet i Moses's Bog, og p� samme M�de
gjorde de med Hornkv�get.
13. P�skedyrene stegte de over Ilden p� den foreskrevne M�de, men de
hellige Stykker kogte de i Gryder, Kedler og Sk�le og bragte dem
skyndsomt til Almuen.
14. Derefter gjorde de P�skedyr rede til sig selv og Pr�sterne, thi
Pr�sterne, Arons S�nner, var sysselsatte med at ofre 81�ndofrene
og Fedtstykkerne lige til Nattens Frembrud; derfor gjorde
Leviterne Ofre rede b�de for sig selv og Pr�sterne, Arons
S�nner.
15. Sangerne, Asafs S�nner, var p� deres Plads efterDavids, Asafs,
Hemans og Kongens Seer Jedutuns Bud, og D�rvogterne ved de
forskellige Porte; de m�tte ikke forlade deres Plads, men deres
Br�dre Leviterne gjorde P�skedyr rede for dem.
16. S�ledes ordnedes hele HERRENs Tjeneste den Dag, idet man fejrede
P�sken og bragte Br�ndofre p� HERRENs Alter efter Kong Josias's
Bud;
17. og Israeliterne, som var til Stede, fejrede dengang P�sken og de
usyrede Br�ds H�jtid i syv Dage.
18. En P�ske som den var ikke blevet fejret i Israel siden Profeten
Samuels Dage, og ingen af Israels Konger havde fejret en P�ske
som den, Josias, Pr�sterne og Leviterne og alle de Jud�ere og
Israeliter, som var til Stede, og Jerusalems Indbyggere fejrede.
19. I Josias's attende Regerings�r blev denne P�sk fejret.
20. Efter alt dette, da Josias havde sat Templet i Stand, drog
�gypterkongen Neko op til Kamp ved Karkemisj, der ligger ved
Eufrat. Josias drog imod ham;
21. men han sendte Sendebud til ham og lod sige: "Hvad er der mig og
dig imellem, Judas Konge? Det er ikke dig, det nu g�lder, men
det Kongehus, jeg ligget i Krig med; og Gud har sagt, at jeg
skulde haste. G� ikke imod den Gud, der er med mig, at han ikke
skal �del�gge dig!"
22. Josias vendte dog ikke om, men vovede at indlade sig i Hamp med
ham; han tog ikke Hensyn til Nekos Ord, der dog kom fra Guds
Mund, men drog ud til Kamp p� Megiddos Slette.
23. Da ramte Bueskytterne Kong Josias; og Kongen sagde til sine
Folk: "F�r mig bort, thi jeg er h�rdt s�ret!"
24. Hans Folk bragte ham da bort fra Vognen og satte ham p� hans
anden Vogn og f�rte ham til Jerusalem, hvor han d�de. De jordede
ham i hans F�dres Grave, og hele Juda og Jerusalem s�rgede over
Josias.
25. Jeremias sang en Klagesang over Josias, og alle Sangerne og
Sangerinderne talte i deres Klagesange om ham, som de g�r den
Dag i Dag; man gjorde dette til en st�ende Skik i Israel, og
Sangene st�r optegnet blandt Klagesangene.
26. Hvad der ellers er at fort�lle om Josias og hans fromme
Gerninger, der sfemte med, hvad der er foreskrevet i HERRENs
Lov,
27. hans Historie fra f�rst til sidst st�r jo optegnet i Bogen om
Israels og Judas Konger.
*14/36 Anden Kr�nikebog 36
1. Folket fra Landet tog nu Josias's S�n Joahaz og hyldede ham til
Konge i Jerusalem i hans Faders Sted.
2. Joahaz var tre og tyve �r gammel, da han blev Konge, og han
herskede tre M�neder i Jerusalem.
3. Men �gypterkongen afsatte ham fra Regeringen i Jerusalem og
lagde en Skat af hundrede Talenter S�lv og ti Talenter Guld p�
Landet.
4. Derp� gjorde �gypterkongen hans Broder Eljakim til Konge over
Juda og Jerusalem, og han �ndrede hans Navn til Jojakim; hans
Broder Joahaz derimod tog Neko med til �gypten.
5. Jojakim var fem og tyve �r gammel, da han blev Konge, og han
herskede elleve �r i Jerusalem. Han gjorde, hvad der var ondt i
HERREN hans Guds �jne.
6. Kong Nebukadnezer af Babel drog op imod ham og lagde ham i
Kobberl�nker for at f�re ham til Babel;
7. og Nebukadnezar lod en Del af HERRENs Hus's Kar bringe til Babel
og opstillede dem i sin Borg i Babel.
8. Hvad der ellers er at fort�lle om Jojakim og de
Vederstyggeligheder, han �vede, hvad der er at sige om ham, st�r
optegnet i Bogen om Israels og Judas Konger. Og hans S�n Jojakin
blev Konge i hans Sted.
9. Jojakin var atten �r gammel, da han blev Konge, og han herskede
tre M�neder og ti Dage i Jerusalem. Han gjorde, hvad der var
ondt i HERRENs �jne.
10. N�ste �r sendfe Kong Nebukadnezar Folk og lod ham bringe til
Babel tillige med HERRENs Hus's kostelige Kar; og han gjorde
hans Broder Zedekias til Konge over Juda og Jerusalem.
11. Zedekias var een og tyve �r gammel, da han blev Konge, og han
herskede i elleve �r i Jerusalem.
12. Han gjorde, hvad der var ondt i HERREN hans Guds �jne. Han
ydmygede sig ikke under de Ord, Profeten Jeremias talte fra
HERRENs Mund.
13. Desuden faldt han fra Kong Nebudkanezar, der havde taget ham i
Ed ved Gud; og han var halsstarrig og forh�rdede sit Hjerte, s�
han ikke omvendte sig til HERREN, Israels Gud.
14. Ligeledes gjorde alle Judas �verster og Pr�sterne og Folket sig
skyldige i megen Trol�shed ved at efterligne alle
Hedningefolkenes Vederstyggeligheder, og de besmittede HERRENs
Hus, som han havde helliget i Jerusalem.
15. HERREN, deres F�dres Gud, sendte tidlig og silde manende Ord til
dem ved sine Sendebud, fordi han ynkedes oer sit Folk og sin
Bolig;
16. men de spottede Guds Sendebud, lod h�nt om hans Ord og gjorde
sig lystige over hans Profeter, indtil HERRENs Vrede mod hans
Folk tog til i den Grad, at der ikke mere var L�gedom.
17. Han f�rte Kald�ernes Konge imod dem, og han dr�bte deres unge
Mandskab med Sv�rdet i deres hellige Tempel og ynkedes ikke over
Yngling eller Jomfru, gammel eller Olding - alt overgav han i
hans H�nd.
18. Alle Karrene i Guds Hus, store og sm�, HERRENs Hus's Skatte og
Kongens og hans �verstes Skatte lod han alt sammen bringe til
Babel.
19. De stak Ild p� Guds Hus, nedrev Jerusalems Mur, opbr�ndte alle
dets Borge og �delagde alle kostelige Ting deri.
20. Dem, Sv�rdet levnede, f�rte han som Fanger til Babel, hvor de
blev Tr�lle for ham og hans S�nner, indtil Perserriget fik
Magten,
21. for at HERRENs Ord gennem Jeremias's Mund kunde opfyldes, indtil
Landet fik sine Sabbater godtgjort; s� l�nge �del�ggelsen
varede, hvilede det, til der var g�et halvfjerdsindstyve �r.
22. Men i Perserkongen Kyros's f�rste Regerings�r vakte HERREN, for
at hans Ord gennem Jeremias's Mund kunde opfyldes, Perserkongen
Kyros's �nd, s� han lod f�lgende udr�be i hele sit Rige og
desuden kundg�re ved en Skrivelse:
23. "Perserkongen Kyros g�r vitterligt: Alle Jordens Riger har
HERREN, Himmelens Gud, givet mig; og han har p�lagt mig at bygge
ham et Hus i Jerusalem i Juda. Hvem iblandt eder, der h�rer til
hans Folk, med ham v�re HERREN hans Gud, og han drage derop!"
*15/ Ezra
*15/01 Ezra 1
1. Og i Perserkongen Kyros's f�rste Regerings�r vakte HERREN, for
at hans Ord gennem Jeremias's Mund kunde opfyldes, Perserkongen
Kyros's �nd, s� han lod f�lgende udr�be i hele sit Rige og
desuden kundg�re ved en Skrivelse:
2. Perserkongen, Kyros g�r vitterligt: Alle Jordens Riger har
HERREN, Himmelens Gud, givet mig; og han har p�lagt mig at bygge
ham et Hus i Jerusalem i Juda.
3. Hvem iblandt eder, der h�rer til hans Folk, med ham v�re hans
Gud, og han drage op til Jerusalem i Juda og bygge HERRENs,
Israels Guds, Hus; han er den Gud, som bor i Jerusalem;
4. og alle Steder, hvor de tiloversblevne bor som fremmede, skal
Beboerne st�tte dem med S�lv, Guld, Heste og Kv�g, bortset fra
de frivillige Gaver til Guds Hus i Jerusalem.
5. Da br�d Overhovederne for Judas og Benjamins F�drenehuse og
Pr�sterne og Leviterne op, alle, hvis �nd Gud vakte, s� de drog
op for at bygge HERRENs Hus i Jerusalem;
6. og bortset fra alle de frivillige Gaver kom alle deres Naboer
dem til Hj�lp med alt, b�de S�lv, Guld, Heste og Kv�g og
Kostbarheder i M�ngde.
7. Og Kong Kyros udleverede Karrene fra HERRENs Hus, som
Nebudkadnezar havde f�rt bort fra Jerusalem og ladet opstille i
sin Guds Hus;
8. dem gav Perserkongen Kyros ny til Skatmesteren Mitredat, og han
talte dem og overgav dem til Sjesjbazzar, Judas Fyrste.
9. Og Tallet p� dem var f�lgende: 30 Guldb�kkener, 1000 S�lvbakker,
29 R�gelsessk�le,
10. 30 Guldb�gre, 410 S�lvb�gre af ringere Art og 1000 andre Kar,
11. i alt 5400 Kar, dels af Guld og dels af S�lv. Alt dette bragte
Sjesjbazzar med sig, da de landflygtige drog op fra Babel til
Jerusalem.
*15/02 Ezra 2
1. F�lgende er de Folk fra vor Landsdel, der drog op fra
Landflygtigheden og Fangenskabet. Kong Nebukadnezar af Babel
havde f�rt dem bort til Babel, men nu vendte de tilbage til
Jerusalem og Juda, hver til sin By;
2. de kom i F�lge med Zerubbabel, Jesua, Nehemja, Seraja, Re'elaja,
Mordokaj, Bilsjan, Mispar, Bigvaj, Rehum og Ba'ana'. Tallet p�
M�ndene i Israels Folk var:
3. Par'osj's Efterkommere 2172,
4. Sjefatjas Efterkommere 372,
5. Aras Efterkommere 775,
6. Pahat-Moabs Efterkommere, Jesuas og Joabs Efterkommere, 2812,
7. Elams Efterkommere 1254,
8. 7attus Efterkommere 945,
9. Zakkajs Efterkommere 760,
10. Banis Efterkommere 642,
11. Bebajs Efterkommere 623,
12. Azgads Efterkommere 1222,
13. Adonikams Efterkommere 666,
14. Bigvajs Efterkommere 2056,
15. Adins Efterkommere 454,
16. Aters Efterkommere gennem Hizkija 98,
17. Bezajs Efterkommere 323,
18. Joras Efterkommere 112,
19. Hasjums Efterkommere 223,
20. Gibbars Efterkommere 95,
21. Betlehems Efterkommere 123,
22. M�ndene fra Netofa 56,
23. M�ndene fra Anatot 128,
24. Azmavets Efterkommere 42,
25. Kirjat-Jearims, Kefiras og Be'erots Efterkommere 743,
26. Ramas og Gebas Efterkommere 621,
27. M�ndene fra Mikmas 122,
28. M�ndene fra Betel og Aj 223,
29. Nebos Efterkommere 52,
30. Magbisj's Efterkommere 156,
31. det andet Elams Efterkommere 1254,
32. Harims Efterkommere 320,
33. Lods, Hadids og Onos Efterkommere 725,
34. Jerikos Efterkommere 345,
35. Sena'as Efterkommere 3630.
34. Pr�sterne var: Jedajas Efterkommere af Jesuas Hus 973,
37. Immers Efterkommere 1052,
38. Pasjhurs Efterkommere 1247,
39. Harims Efterkommere 1017.
40. Leviterne var: Jesuas og Kadmiels Efterkommere af Hodavjas
Efterkommere 74,
41. Tempelsangerne var: Asafs S�nner 128.
42. D�rvogterne var: Sjallums, Aters, Talmons, Akkubs, Hatitas og
Sjobajs Efterkommere, i alt 139.
43. Tempeltr�llene var: Zihas, Hasufas, Tabbaots,
44. Keros's, Si'as, Padons,
45. Lebanas, Hagabas, Akkubs,
46. Hagabs, Salmajs, Hanans,
47. Giddels, Gahars, Reajas,
48. Rezins, Nekodas, Gazzams,
49. Uzzas, Paseas, Besajs,
50. Asnas, Me'uniternes, Nefusifernes,
51. Bakbuks, Hakufas, Harhurs,
52. Bazluts, Mehidas, Harsjas,
53. Barkos's, Siseras, Temas,
54. Nezias og Hatifas Efterkommere.
55. Efterkommere af Salomos Tr�lle var: Sotajs, Soferets, Perudas,
56. Ja'alas, Darkons, Giddels,
57. Sjefatjas, Hattils, Pokeret-Hazzebajims og Amis Efterkommere.
58. Tempeltr�llene og Efterkommerne af Salomos Tr�lle var i alt 392.
59. F�lgende, som drog op fra Tel-Mela, Tel-Harsja, Kerub-Addan og
Immer, kunde ikke opgive deres F�drenehuse og Sl�gt, hvor vidt
de h�rte til Israel:
60. Delajas, Tobijas og Nekodas Efterkommere 652.
61. Og af Pr�sterne: Habaj as, Hakkoz's og Barzillajs Efterkommere;
denne sidste havde �gtet en af Gileaditen Barzillajs D�tre og
var blevet opkaldt efter dem.
62. De ledte efter deres Sl�gteb�ger, men kunde ikke finde dem,
derfor blev de som urene udelukket fra Pr�stestanden.
63. Statholderen forb�d dem at spise af det h�jhellige, indtil der
fremstod en Pr�st med Urim og Tummim.
64. Hele Menigheden udgjorde 42360
65. foruden deres Tr�lle og Tr�lkvinder, som udgjorde 7337, hvortil
kom 200 Sangere og Sangerinder.
66. Deres Heste udgjorde 736, deres Muldyr 245,
67. deres Kameler 435 og deres �sler 6720.
68. Af f�drenehusenes Overhoveder gav nogle, da de kom til HERRENs
Hus i Jerusalem, frivillige Gaver til Guds Hus, for at det kunde
genopbygges p� sin Plads;
69. de gav efter deres Evne til Byggesummen 61000 Drakmer Guld, 5000
Miner S�lv og 100 Pr�stekjortler.
70. Derp� bosatte Pr�sterne, Leviterne og en Del al Folket sig i
Jerusalem og dets Omr�de, men Sangerne, D�rvogterne og
Tempeltr�llene og hele det �vrige Israel i deres Byer.
*15/03 Ezra 3
1. Da den syvende M�ned indtraf - Israeliterne boede nu i deres
Byer - samledes Folket fuldtalligt i Jerusalem;
2. og Jesua, Jozadaks S�n, og hans Br�dre Pr�sterne og Zerubbabel,
Sjealtiels S�n, og hans Br�dre skred til at bygge Israels Guds
Alter for at ofre Br�ndofre derp� som foreskrevet i den Guds
Mand Moses's Lov.
3. En Del af Hedningerne samlede sig imod dem, men de rejste dog
Alteret p� dets gamle Plads og ofrede Br�ndofre derp� til
HERREN, Morgen- og Aftenbr�ndofre.
4. Derp� fejrede de L�vhyttefesten som foreskrevet og ofrede
Br�ndofre Dag for Dag i det rette Tal og p� den foreskrevne
M�de, hver Dag hvad der h�rte sig til,
5. og siden det daglige Br�ndoffer og de Br�ndofre, som h�rte til
Nym�nerne og alle HERRENs hellige H�jtider, og alle de
Br�ndofre, man frivilligt bragte HERREN.
6. Den f�rste Dag i den syvende M�ned begyndte de at ofre Br�ndofre
til HERREN, f�r Grunden til HERRENs Helligdom endnu var lagt.
7. Derp� gav de Stenhuggerne og T�mmerm�ndene Penge og Zidonierne
og Tyrierne F�devarer, Drikkevarer og Olie, for at de skulde
bringe Cederstammer fra Libanon til Havet ud for Jafo, efter den
Fuldmagt, Perserkongen Kyros havde givet dem.
8. I den anden M�ned i det andet �r efter deres Ankomst til Guds
Hus i Jerusalem gjorde Zerubbabel, Sjealtiels S�n, og Jesua,
Jozadaks S�n, sammen med alle deres Br�dre, Pr�sterne og
Leviterne, og alle dem, der var kommet fra Fangenskabet til
Jerusalem, Begyndelsen, idet de satte Leviteme fra
Tyve�rsalderen og opefter til at lede Arbejdet med HERRENs Hus.
9. Og Leviterne Jesua og hans S�nner og Br�dre, Kadmiel og hans
S�nner, Hodavjas S�nner og Henadads S�nner, deres S�nner og
Br�dre, tr�dte til i Endr�gtighed for at f�re Tilsyn med dem,
der arbejdede p� Guds Hus.
10. Og da Bygningsm�ndene lagde Grunden til HERRENs Helligdom, stod
Pr�sterne i Embedsdragt med Trompeter, og Leviterne, Asafs
Efterkommere, med Cymbler for at lovprise HERREN efter Kong
David af Israels Anordning;
11. og de stemte i med Lov og Pris for HERREN med Ordene thi han er
god, og hans Miskundhed mod Israel varer evindelig!" Og hele
Folket br�d ud i h�j Jubel, idet de priste HERREN, fordi Grunden
var lagt til HERRENs Hus.
12. Men mange af Pr�sterne, Leviterne og Overhovederne for
F�drenehusene, de gamle, der havde set det f�rste Tempel, gr�d
h�jt, da de s� Grunden blive lagt til dette Tempel, men mange
var ogs� de, der opl�ftede deres R�st med Jubel og Gl�de,
13. og man kunde ikke skelne Gl�desjubelen fra Folkets Gr�d; thi s�
h�jt var Folkefs Jubelr�b, at det h�rfes langt bort.
*15/04 Ezra 4
1. Men da Judas og Benjamins Fjender h�rte, at de, der havde v�ret
i Landflygtighed, byggede HERREN, Israels Gud, en Helligdom,
2. henvendte de sig til Zerubbabel, Jesua og Overhovederne for
F�drenehusene og sagde til dem: Lad os v�re med til at bygge,
thi vi s�ger eders Gud s�vel som I, og ham har vi ofret til,
siden Assyrerkongen Asarhaddon f�rte os herhen!
3. Men Zerubbabel, Jesua og de andre Overhoveder for Israels
F�drenehuse svarede: I skal ikke v�re f�lles med os om at bygge
vor Gud et Hus, men vi vil v�re ene om at bygge for HERREN,
Israels Gud, s�ledes som Kong Kyros, Perserkongen, p�lagde os!"
4. S� bragte Hedningerne i Landet Judas Folks H�nder til at synke
og skr�mmede dem fra at bygge;
5. og de k�bte Folk til med deres R�d at modarbejde dem og bringe
deres Planer til at strande; s�ledes gik det, s� l�nge
Perserkongen Kyros levede, lige til Perserkongen Darius's
Regering.
6. Under Ahasverus's Regering, i hans f�rste Regeringstid, skrev de
en Klage oer Judas og Jerusalems lodbyggere.
7. I Artaxerxes's Dage affattede Bisjlam, Mitredat, Tabe'el og alle
hans andre Embedsbr�dre en Skrivelse til Perserkongen
Artaxerxes. Skrivelsen var affattet p� Aramaisk og oversat.
8. Statholderen Rehum og Skriveren Sjimsjaj skrev et Brev mod
Jerusalem til Kong Artaxerxes af f�lgende Indhold.
9. De, der dengang skrev, var Statholderen Rehum og Skriveren
Sjimsjaj og alle deres andre Embedsbr�dre, Diniterne,
Afarsatkiterne, Tarpeliterne, Afaresiterne, Arkiterne,
Babylonerne,
10. Susaniterne, Dehaviterne,Elamiterne og de andre Folk, som den
store og navnkundige Asenappar havde f�rt bort og ladet bos�tte
sig i Samarias Byer og andensteds hinsides Floden, og s� videre.
11. Dette er en Afskrift af Brevet, de sendte ham: "Til Kong
Artaxerxes. Dine Tr�lle, Folkene hinsides Floden, og s� videre:
12. Det v�re Kongen kundgjort, at J�derne, som drog op til os fra
dig, er kommet til Jerusalem; de er i F�rd med at genopbygge
denne opr�rske og onde By; de genopf�rer Murene og udbedrer
Grunden.
13. Men nu v�re det Kongen kundgjort, at hvis denne By bygges op og
Murene genopf�res, s� vil de ikke svare Skat, Afgift eller
Skyld, og der bliver Sk�r i Kongens Indt�gter.
14. Da vi nu spiser Paladsets Salt, og det ikke s�mmer sig for os at
se p�, at Kongen lider Skade, sender vi herved Bud og lader
Kongen det vide,
15. for at der kan blive set efter i dine F�dres Kr�nikebog; i den
vil du finde og se, at denne By er en opr�rsk By, der har voldt
Konger og Lande Skade, og at der fra gammel Tid har fundet
Opstande Sted i den. Det er Grunden til, at denne By blev
�delagt.
16. S� lader vi da Kongen vide, at hvis denne By bygges op og
Murerne genopf�res, har du ikke mere nogen Besiddelse hinsides
Floden!"
17. Kongen sendte da f�lgende Svar til Statholderen Rehum, Skriveren
Sjimsjaj og alle deres andre Embeddsbr�dre, som boede i Samaria
og de andre Lande hinsides Floden: "Hilsen, og s� videre.
18. Den Skrivelse, I har sendt mig, er forel�st mig grundigt.
19. Og p� mit Bud har man set efter og fundet, at denne By fra
gammel Tid har sat sig op mod Konger, og at der har fundet Opr�r
og Opstande Sted i den;
20. over Jerusalem har der hersket m�gtige Konger, som udstrakte
deres Magt over alt hinsides Floden, og til hvem der svaredes
Skat, Afgift og Skyld.
21. Giv derfor Ordre til at standse disse M�nd og til, at denne By
ikke m� genopbygges, f�r der kommer Befaling fra mig;
22. og tag eder vel i Vare for at vise Fors�mmelighed i denne Sag,
at ikke der skal lides store Tab til Skade for Kongerne!
23. S� snart Afskriften af denne Skrivelse fra Kong Artaxerxes var
blevet l�st for Rehum, Skriveren Sjimsjaj og deres Embedsbr�dre,
begav de sig uopholdelig til J�derne i Jerusalem og tvang dem
med Magt til at standse Arbejdet.
24. S� standsede Arbejdet p� Guds Hus i Jerusalem, og det hvilede
til Perserkongen Darius's andet Regerings�r.
*15/05 Ezra 5
1. Men Profeterne Haggaj og Zakarias, Iddos S�n, profeterede for
J�derne i Juda og Jerusalem i Israels Guds Navn, som var over
dem.
2. Da tog Zerubbabel, Sjealtiels S�n, og Jesua, Jozadaks S�n, fat
og begyndte at bygge p� Guds Hus i Jerusalem sammen med Guds
Profeter, som st�ttede dem.
3. Men p� den Tid kom Tattenaj, Statholderen hinsides Floden,
Sjetar-Bozenaj og deres Embedsbr�dre til dem og sagde: "Hvem har
givet eder Lov til at bygge dette Tempel og genopf�re denne
Helligdom,
4. og hvad er Navnene p� de M�nd, der bygger denne Bygning?
5. Men over J�dernes �ldste v�gede deres Guds �je, s� de ikke
standsede dem i Arbejdet, f�r Sagen var forelagt Darius og der
var kommet Svar derp�.
6. Afskrift af det Brev, som Tattenaj, Statholderen hinsides
Floden, Sjetar-Bozenaj og hans Embedsbr�dre, Afarsekiterne
hinsides Floden, sendte Kong Darius;
7. de sendte ham en Skrivelse, hvori der stod: Kong Darius �nsker
vi al Fred!
8. Det v�re Kongen kundgjort, at vi begav os til Landsdelen Jud�a
til den store Guds Hus; det bliver bygget af Kvadersten, der
l�gges Bj�lker i Muren, og Arbejdet udf�res med Omhu og skyder
frem under deres H�nder.
9. Vi spurgte da de �ldste der og talte s�ledes til dem: "Hvem har
givet eder Lov til at, bygge dette Tempel og opf�re denne
Helligdom?
10. Vi spurgte dem ogs� om deres Navne for at lade dig dem vide, og
vi opskrev Navnene p� de M�nd, der st�r i Spidsen for dem.
11. Og Svaret, de gav os, l�d s�ledes: Vi er Himmelens og Jordens
Guds Tjenere, og vi bygger det Tempel, som blev bygget for mange
�r siden, da en stor Konge i Israel byggede og opf�rte det.
12. Da imidlertid vore F�dre vakte Himmelens Guds Vrede, gav han dem
i Babels Konges, Kald�eren Nebukadnezars, H�nd, og han nedbr�d
dette Tempel og f�rte Folket i Landflygtighed til Babel.
13. Men i sit f�rste Regerings�r gav Kong Kyros af Babel Befaling
til at genopbygge dette Gudshus;
14. og Kong Kyros lod tillige de til Gudshusef h�rende Guld- og
S�lvkar, som Nebukadnezar havde borttaget fra Helligdommen i
Jerusalem og f�rt til sin Helligdom i Babel, tage ud af
Helligdommen i Babel, og de overgaves til en Mand ved Navn
Sjesjbazzar, som han havde indsat til Statholder;
15. og han sagde til ham: "Tag disse Kar og drag ben og lad dem f�
deres Plads i Helligdommen i Jerusalem og lad Gudshuset blive
genopbygget p� sin gamle Plads!"
16. S� kom denne Sjesjbazzar og lagde Grunden til Gudshuset i
Jerusalem, og siden den Tid er der bygget derp�, men det er ikke
f�rdigt.
17. Hvis derfor Kongen synes, s� lad der blive set efter i det
kongelige Skatkammer ovre i Babel, om det har sig s�ledes, at
der af Kong Kyros er givet Befaling til at bygge dette Gudshus i
Jerusalem; og Kongen give os s� sin Vilje i denne Sag til
Kende!"
*15/06 Ezra 6
1. S� gave Kong Darius Befaling til at se efter i Skatkammeret,
hvor man i Babel gemte Dokumenterne;
2. og man fandt da i Borgen i Ameta i Landsdelen Medien en
Skriftrulle, hvori der stod: "Til Ihukommelse.
3. I sit f�rste Regerings�r udstedte Kong Kyros f�lgende Befaling:
Gudsbuset i Jerusalem skal genopbygges, for at man der kan ofre
Slagtofre og fremb�re Guds Ildofre; det skal v�re tresindstyve
Alen h�jt og tresindstyve Alen bredt
4. med tre Lag Kvadersten og eet Lag Bj�lker; Omkostningerne
udredes af Kongens Hus.
5. Desuden skal Gudshusets Guld- og S�lvkar, som Nebukadnezar
borttog fra Helligdommen i Jerusalem og f�rte til Babel, gives
tilbage, og de skal bringes tilbage til deres Plads i
Helligdommen i Jerusalem, og du skal s�tte dem ind i Gudshuset!
6. Derfor skal I, Tattenaj, Statholder hinsides Floden, og
SjetarBozenaj med eders Emhedsbr�dre, Afarsekiterne hinsides
Floden, ikke blande eder deri.
7. Lad Arbejdet med dette Gudshus g� sin Gang, lad J�dernes
Statholder og J�dernes �ldste bygge dette Gudshus p� den gamle
Plads.
8. Og hermed giver jeg P�bud om, hvorledes I skal stille eder over
for disse J�dernes �ldste med Hensyn til Opf�relsen af dette
Gudshus: Af Kongens Skatteindt�gter fra Landene hinsides Floden
skal Omkostningerne n�jagtigt udredes til disse M�nd, og det
ufort�vet;
9. og hvad der ellers er Brug for: Tyre, V�dre og Lam til Br�ndofre
for Himmelens Gud, Hvede, Salt, Vin og Olie, det skal efter
Opgivende af Pr�sterne i Jerusalem udleveres dem Dag for Dag
uden Afkortning,
10. for at de kan bringe Ofre til en liflig Duft for Himmelens Gud
og bede for Kongens og hans S�nners Liv.
11. Og hermed p�byder jeg, at om nogen overtr�der denne For ordning,
skal en Bj�lke rives ud af hans Hus, og til Straf skal han
h�nges op og nagles fast p� den, og hans Hus skal g�res til en
Grusdynge.
12. Og den Gud, der har ladet sit Navn bo der, han sl� enhver Kon ge
og ethvert Folk til Jorden, som r�kker H�nden ud for at over
tr�de denne Forordning og �de l�gge dette Gudshus i
Jerusalem. Jeg, Darius, giver dette P�bud; lad det blive n�je
udf�rt!
13. Da handlede Tattenaj, Statholderen hinsides Floden,
Sjetar-Bozenaj og deres Embedsbr�dre n�je efter det P�bud, Kong
Darius havde sendt dem.
14. Og J�demes �ldste byggede, og det lykkedes dem i Henhold til
Profeterne Haggajs og Zakarias's, Iddos S�ns, Profeti; de
byggede og fuldf�rte V�rket efter Israels Guds Bud og efter
Kyros's og Darius's og Perserkongen Aetaxerxes's Befaling.
15. De fuldendte Templet p� den tredje Dag i Adar M�ned i Kong
Darius's sjette Regerings�r.
16. S� fejrede Israeliterne, Pr�sterne, Leviterne og de andre, der
havde v�ret i Landflygtighed, Gudshusets Indvielse med Gl�de;
17. og de ofrede ved Indvielsen 100 Tyre, 200 V�dre og 400 Lam og
til Syndofre for hele Israel 12 Gedebukke efter Tallet p�
Israels Stammer;
18. og de indsatte Pr�sterne efter deres Afdelinger og Leviterne
efter deres Skifter til Gudstjenesten i Jerusalem som
foreskrevet i Moses's Bog.
19. Derp� fejrede de, der havde v�ret i Landflygtighed, P�sken den
fjortende Dag i den f�rste M�ned.
20. Thi Pr�sterne og Leviterne havde renset sig og var rene alle som
een; og de slagtede P�skelam for alle dem, der havde v�ret i
Landflygtighed, for deres Br�dre Pr�sterne og for sig selv.
21. Og Israeliterne, der var vendt tilbage fra Landflygtigheden,
spiste deraf sammen med alle dem, der havde udskilt sig fra
Hedningerne i Landet og deres Urenhed og sluttet sig til dem for
at s�ge HERREN, Israels Gud.
22. Og de fejrede de usyrede Br�ds H�jtid i syv Dage med Gl�de,
fordi HERREN havde gl�det dem og vendt Assyrerkongens Hjerte til
dem, s� at han styrkede deres H�nder i Arbejdet p� Guds, Israels
Guds, Hus.
*15/07 Ezra 7
1. Efter disse Tildragelser drog under Perserkongen Artaxerxes's
Regering Ezra, en S�n af Seraja, en S�n af Azarja, en S�n af
Hilkija,
2. en S�n af Sjallum, en S�n af Zadok, en S�n af Ahitub,
3. en S�n af Amarja, en S�n af Azarja, en S�n af Merajot,
4. en S�n af Zeraja, en S�n af Uzzi, en S�n af Bukki,
5. en S�n af Abisjua, en S�n af Pinehas, en S�n af Eleazar, en S�n
af Ypperstepr�sten Aron -
6. denne Ezra drog op fra Babel. Han var skriftl�rd, hjemme i Mose
Lov, som HERREN, Israels Gud, havde givet; og Kongen opfyldte
alle hans �nsker, eftersom HERREN hans Guds H�nd var over ham.
7. Og en Del af Israeliterne og at Pr�sterne, Leviterne
Tempelsangerne, D�rvogterne og Tempeltr�llene drog ligeledes op
til Jerusalem i Kong Artaxerxes's syvende Regerings�r.
8. De kom til Jerusalem i den femte M�ned i Kongens syvende
Regerings�r;
9. thi p� den f�rste Dag i den f�rste M�ned tog han Bestemmelse om
Opbruddet fra Babel, og p� den f�rste Dag i den femte M�ned kom
han til Jerusalem, eftersom hans Guds gode H�nd var over ham.
10. Thi Ezra havde vendt sit Hjerte til at granske i HERRNs Lov og
handle efter den og undervise Israel i Lov og Ret.
11. Dette er en Afskrift, af den Skrivelse, Kong Artaxerxes medgav
Pr�sten Ezra den Skriftl�rde, den skriftl�rde Kender af B�gerne
med HERRENs Bud og Anordninger til Israel:
12. Artaxerxes, Kongernes Konge, til Pr�sten Ezra, den skriftl�rde
Kender af Himmelens Guds Lov, og s� videre:
13. Hermed giver jeg Tilladelse til, at enhver af Israels Folk og
dets Pr�ster og Leviter i mit Rige, der er til Sinds at drage
til Jerusalem, m� drage med dig,
14. al den Stund du af Kongen og hans syv R�dgivere sendes for at
unders�ge Forholdene i Jud�a og Jerusalem p� Grundlag af din
Guds Lov, som er i din H�nd,
15. og for at bringe det S�lv og Guld derhen, som Kongen og hans
R�dgivere frivilligt har givet Israels Gud, hvis Bolig er i
Jerusalem,
16. og alt det S�lv og Guld, som du f�r rundt om i Landsdelen Babel,
tillige med de frivillige Gaver fra Folket og Pr�sterne, der
giver frivillige Gaver til deres Guds Hus i Jerusalem.
17. Derfor skal du samvittighedstuldt for disse Penge k�be Tyre,
V�dre og Lam med tilh�rende Afgr�de- og Drikofre og ofre dem p�
Alteret i eders Guds Hus i Jerusalem;
18. og hvad du og dine Br�dre finder for godt at g�re med det S�lv
og Guld, der bliver tilovers, det m� I g�re efter eders Guds
Vilje.
19. De Kar, der sk�nkes dig til Tjenesten i din Guds Hus, skal du
afgive og stille for Israels Guds �syn i Jerusalem.
20. Og de andre n�dvendige Udgifter til din Guds Hus, som det
tilfalder dig at udrede, m� du udrede af det kongelige
Skatkammer.
21. Jeg, Kong Artaxerxes, giver hermed den Befaling til alle
Skatmestre hinsides Floden: Alt, hvad Pr�sten Ezra, den
skriftl�rde Kender af Himmelens Guds Lov, kr�ver af eder, skal
n�jagtigt ydes
22. indtil 100 S�lvtalenter, 100 Kor Hvede, 100 Bat Vin, 100 Bat
Olie og Salt i ubegr�nset M�ngde.
23. Alt, hvad der er p�budt af Himmelens Gud, skal punktligt ydes
til Himmelens Guds Hus, at der ikke skal komme Vrede over
Kongens og hans S�nners Rige.
24. Og det v�re eder kundgjort, at ingen har Ret til at p�l�gge
nogen af Pr�sterne, Leviterne, Tempelsangerne, D�rvogterne,
Tempeltr�llene eller overhovedet nogen, der er sysselsat ved
dette Guds Hus, Skat, Afgift eller Skyld!
25. Men du, Ezra, skal i Kraft af Guds Visdom, som er i din H�nd,
inds�tte Dommere og Retsbetjente til at d�mme alt Folket
hinsides Floden, alle dem, som kender, din Guds Lov; og hvem der
ikke kender den, skal I undervise deri.
26. Og enhver, der ikke handler efter din Guds Lov og Kongens Lov,
over ham skal der samvittighedsfuldt f�ldes Dom, v�re sig til
D�d, Landsforvisning, Pengeb�de eller F�ngsel.
27. Lovet v�re HERREN, vore F�dres Gud, som indgav Kongen s�danne
Tanker for at herligg�re HERRENs Hus i Jerusalem
28. og vandt mig, N�de hos Kongen og hans R�dgivere og alle Kongens
m�gtige Fyrster! S� fattede jeg da Mod, eftersom HERREN min Guds
H�nd var over mig, og jeg samlede en Del Overhoveder af Israel
til at drage op med mig.
*15/08 Ezra 8
1. F�lgende er de Overhoveder over F�drenehusene og de i deres
Sl�gtsfortegnelser opf�rte, som drog op med mig fra Babel under
Kong Artaxerxes's Regering:
2. Af Pinehas's Efterkommere Ger som; af Itamars Efterkommere
Daniel; af Davids Efterkommere Hattusj,
3. Sjekanjas S�n; af Par'osj's Efterkommere Zekarja, i hvis
Sl�gtsfortegnelse der var opf�rt 150 Mandspersoner;
4. af Pahat-Moabs Efterkommere Eljoenaj, Zerajas S�n, med 200
Mandspersoner;
5. af Zattus Efterkommere Sjekanja, Jahaziels S�n, med 300
Mandspersoner;
6. af Adins Efterkommere Ebed. Jonatans S�n, med 50 Mandspersoner;
7. af Elams Efterkommere Jesja'ja. Ataljas S�n, med 70
Mandspersoner;
8. af Sjefatjas Efterkommere Zebadja, Nikaels S�n, med 80
Mandspersoner;
9. af Joabs Efterkommere 'Obadja. Jehiels' S�n, med 218
Mandspersoner;
10. af Banis Efterkommere Sjelomit, Josifjas S�n, med 160
Mandspersoner;
11. af Bebajs Efterkommere Zekarja, Bebajs S�n, med 28
Mandspersoner;
12. af Azgads Efterkommere Johanan, Hakkatans S�n, med 110
Mandspersoner;
13. af Adonikams Efterkommere de sidst komne, nemlig
Elifelet. Je'iel og Sjemaja, med 60 Mandspersoner;
14. af Bigvajs Efterkommere Utaj og Zabud med 70 Mandspersoner.
15. Og jeg samlede dem ved den Flod, der l�ber ad Ahava til, og vi
l� lejret der i tre Dage. Men da jeg tog Folket og Pr�sterne
n�rmere i �jesyn, fandt jeg ingen Leviter der.
16. Jeg sendte derfor Overhovederne Eliezer, Ariel, Sjemaja,
Elnatan, Jarib, Elnatan, Natan, Zekarja og Mesjullam og L�rerne
Jojarib og Elnatan hen
17. og b�d dem g� til Overhovedet Iddo i Byen Kasifja, idet jeg
lagde dem de Ord i Munden, hvormed de skulde overtale Iddo og
hans Br�dre i Byen Kasifja til at sende os Tjenere til vor Guds
Hus;
18. og eftersom vor Guds gode H�nd var over os, sendte de os en
forstandig Mand afEfterkommerne efter Mali, Israels S�n Levis
S�n, Sjerebja med hans S�nner og Br�dre, atten Mand
19. og Hasjabja og Jesja'ja af Meraris Efterkommere med deres Br�dre
og S�nner, tyve Mand,
20. og af Tempeltr�llene, som David og �versterne havde stillet til
Leviternes Tjeneste, 220 Tempeltr�lle, alle med Navns N�vnelse.
21. S� lod jeg der ved Floden Ahava udr�be en Faste til Ydmygelse
for vor Guds �syn for hos ham at udvirke en lykkelig Rejse for
os og vore Familier og Ejendele;
22. thi jeg unds� mig ved at bede Kongen om Krigsfolk og Ryttere til
at hj�lpe os undervejs mod Fjenden, eftersom vi havde sagt til
Kongen: Vor Guds H�nd er over alle; der s�ger ham, og hj�lper
dem, men hans V�lde og Vrede kommer over alle dem, der forlader
ham.
23. S� fastede vi og bad til vor Gud derom, og han b�nb�rte os.
24. Derp� udvalgte jeg tolv af Pr�sternes �verster og Sjerebja og
Hasjabja og ti af deres Br�dre;
25. og dem tilvejede jeg S�lvet og Guldet og gav dem Karrene, den
Offerydelse til vor Guds Hus, som Kongen, hans R�dgivere og
Fyrster og alle de der boende Israeliter havde ydet;
26. jeg tilvejede dem af S�lv 650 Talenter, S�lvkar til en V�rdi af
100 Talenter, af Guld 100 Talenter,
27. tyve Guldb�gre til 1000 Darejker og to Kar af fint,
guldglinsende Kobber, kostbare som Guld.
28. S� sagde jeg til dem: I er helliget HERREN, og Karrene er
helliget, og S�lvet og Guldet er en frivillig Gave til HERREN,
eders F�dres Gud;
29. v�g derfor over det og vogt p� det, indtil I i P�syn af
Pr�sternes og Leviternes �verster og Israels F�drenehuses
�verster vejer det ud i Jerusalem i Kamrene i HERRENs Hus!"
30. Da modtog Pr�sterne og Leviterne det tilvejede, S�lvet og Guldet
og Karrene, for at bringe det til vor Guds Hus i Jerusalem.
31. S� br�d vi op fra Floden Ahava p� den tolvte Dag i den f�rste
M�ned for at drage til Jerusalem; og vor Guds H�nd var over os,
s� han frelste os fra Fjendernes og R�vernes H�nd undervejs.
32. Da vi var kommet til Jerusalem, holdt vi os rolige der i tre
Dage;
33. og p� den fjerde Dag blev S�lvet, Guldet og Karrene afvejet i
vor Guds Hus og overgivet Pr�sten Meremot, Urijas S�n, tillige
med El'azar, Pinehas's S�n, og Leviterne Jozabad, Jesuas S�n, og
Noadja, Binnujs S�n,
34. alt sammen efter Tal og V�gt, og hele V�gten blev optegnet: P�
samme Tid
35. bragte de, der kom fra Fangenskabet, de, der havde v�ret i
Landflygtighed, Br�ndofre til Israels Gud: 12 Tyre for hele
tsrael, 96 V�dre, 77 Lam og 12 Gedebukke til Syndofre, alt
sammen som Br�ndoffer til HERREN.
36. Og de overgav Kongens Befalinger til Kongens Satraper og
Statholderne hinsides Floden, og disse ydede Folket og Guds Hus
deres Hj�lp.
*15/09 Ezra 9
1. Men da alt dette var gjort, kom �versterne til mig og sagde:
"Folket, Israel og Pr�sterne og Leviterne, har ikke skilt sig ud
fra Hedningerne eller fra deres Vederstyggeligheder,
Kana'an�erne, Hetiterne, Perizziterne, Jebusiterne, Ammoniterne,
Moabiterne, �gypterne og Amoriterne;
2. thi af deres D�tre har de taget sig selv og deres S�nner
Hustruer, s� at den hellige S�d har blandet sig med Hedningerne;
og �versterne og Forstanderne var de f�rste til at �ve denne
Trol�shed!
3. Da jeg h�rte den Tale, s�nderrev jeg min Kjortel og min Kappe,
rev H�r af mit Hoved og Sk�g og satte mig hen i stum Smerte.
4. Da samlede sig omkring mig alle de, der b�vede for Israels Guds
Ord mod Trol�sheden hos dem, der havde v�ret i Landflygtighed;
og jeg sad i stum Smerte til Aftenafgr�deofferets Tid.
5. Men ved Aftenafgr�deofferets Tid rejste jeg mig af min
Selvydmygelse, og idet jeg s�nderrev min Kjortel og min Kappe,
kastede jeg mig p� Kn� og udbredte H�nderne til, HERREN min Gud
6. og sagde: Min Gud, jeg skammer mig og blues ved at l�fte mit
Ansigt til dig, min Gud, thi vore Misgerninger er vokset os over
Hovedet, og vor Skyld er s� stor, at den r�kker til Himmelen!
7. Fra vore F�dres Tid indtil denne Dag.har vor Skyld v�ret stor,
og for vore Misgerninger blev vi, vore Konger og Pr�ster givet
til Pris for Landenes Konger, for Sv�rd, Fangenskab, Udplyndring
og Van�re, s�ledes som det er den Dag i Dag."
8. Og nu er der en f�je Stund blevet os N�de til Del fra HERREN vor
Gud, idet han har ladet os beholde en undsluppet Rest og givet
os at sl� vor Teltp�l p� sit hellige Sted, for at vor Gud kan
lade vore �jne lyse og give os en Smule Livskraft i vor Tr�ldom;
9. thi er vi end Tr�lle, har vor Gud dog ikke forladt os i vor
Tr�ldom, men vundet os N�de for Perserkongernes �syn, s� at han
har givet os Livskraft til at rejse vor Guds Hus og opbygge dets
Grushobe og givet os et G�rde i Juda og Jerusalem.
10. Men hvad skal vi nu sige, vor Gud, efter alt dette? Vi har jo
forladt dine Bud,
11. som du gav os ved dine Tjenere Profeterne, da du sagde: Det
Land, I drager ind i og tager i Besiddelse, er et urent Land p�
Grund af Hedningernes Urenhed, p� Grund af de
Vederstyggeligheder, de i deres Urenhed har fyldt det med fra
Ende til anden;
12. derfor m� I ikke give deres S�nner eders D�tre eller tage deres
D�tre til Hustruer for eders S�nner og ingen Sinde s�ge deres
Velf�rd og Lykke, at I kan blive st�rke og nyde Landets Goder og
sikre eders S�nner Besiddelsen deraf for evigt!
13. Efter alt, hvad der er vederfaret os p� Grund af vore onde
Gerninger og vor svare Skyld - og endda har du vor Gud ikke i
fuldt M�l tilregnet os vore Synder, men sk�nket os en s�dan Flok
undslupne -
14. skal vi da p� ny kr�nke dine Bud ved at besvogre os med Folk,
der �ver slige Vederstyggeligheder? Vil du da ikke vredes
s�ledes p� os, at du �del�gger os aldeles, s� der ikke levnes
nogen Rest, og ingen undslipper?
15. HERRE, Israels Gud! Du er retf�rdig, derfor er vi nu en Rest
tilbage, som er undsluppet; se, vi st�r for dig i vor
Syndeskyld; thi det er umuligt at best� for dit �syn, n�r sligt
kan ske!"
*15/10 Ezra 10
1. Medens Ezra nu under B�n og Syndsbekendelse gr�dende kastede sig
ned foran Guds Hus, samlede en stor Skare Israeliter sig om ham,
b�de M�nd, Kvinder og B�rn, thi Folket gr�d heftigt.
2. Derp� tog Sjekanja, Jehiels S�n, af Elams Efterkommere til Orde
og sagde til Ezra: Vi har v�ret frol�se mod vor Gud ved at
hjemf�re fremmede Kvinder af Hedningerne i Landet. Men trods alt
er der endnu H�b for Israel.
3. Lad os slutte Pagt for vor Gud om at sbille os af med alle vore
fremmede Kvinder og deres B�rn efter min Herres Bestemmelse og
deres, som b�ver for Guds Bud, og lad der blive handlet efter
Loven!
4. St� op, thi det er dig, der skal tage dig af Sagen, og vi vil
st� dig bi; v�r frimodig og tag fat!
5. Da stod Ezra op og tog Pr�sternes, Leviternes og hele Israels
�verster i Ed p�, at de vilde handle s�ledes, og de aflagde
Eden.
6. Derp� rejste Ezra sig fra Pladsen foran Guds Hus og begav sig
til Johanans, Eljasjibs S�ns, Kammer, hvor han tilbragte Natten;
han hverken spiste eller drak, fordi han gr�mmede sig over
Trol�sheden hos dem, der havde v�ret i Landflygtighed.
7. Derp� lod man kundg�re i Juda og Jerusalem for�tlle dem, der
havde v�ret i Landflygtighed, at de skulde give M�de i
Jerusalem;
8. og enhver, som ikke indfandt sig Tredjedagen derefter if�lge
�versternes og de �ldstes Bestemmelse, al hans Ejendom skulde
der l�gges Band p�, og han selv skulde udelukkes fra deres
Forsamling, der havde v�ret i Landflygtighed.
9. S� samledes alle M�nd af Juda og Benjamin p� Tredjedagen i
Jerusalem; det var den tyvende Dag i den niende M�ned; og alt
Folket stillede sig op p� den �bne Plads ved Guds Hus, sk�lvende
b�de for Sagens Skyld og som F�lge af Regnskyllene.
10. Derp� stod Pr�sten Ezra op og sagde til dem: "I har forbrudt
eder ved at hjemf�re fremmede Kvinder og s�ledes �get Israels
Syndeskyld;
11. s� bekend da nu eders Synd for HERREN, eders F�dres Gud, og g�r
hans Vilje; skil eder ud fra Hedningerne i Landet og fra de
fremmede Kvinder!"
12. Og hele Forsamlingen svarede med h�j R�st: "Som du siger, b�r vi
g�re!
13. Men Folket er talrigt, og det er Vinterregnens Tid, s� vi kan
ikke blive st�ende her ude; og Sagen kan heller ikke afg�res p�
en Dag eller to, da vi har forbrudt os h�jligen her.
14. Lad derfor �versterne for hele vor Forsamling give M�de og lad
alle dem, der i vore Byer har hjemf�rt fremmede Kvinder,
indfinde sig til en fastsat Tid, ledsaget af de enkelte Byers
�ldste og Dommere, for at vi kan blive friet fra vor Guds Vrede
i denne Sag!
15. Kun Jonatan, Asa'els S�n, og Jazeja, Tikvas S�n, satte sig
derimod med St�tte fra Mesjullam og Leviten Sjabbetaj.
16. Men de, der havde v�ret i Landflygtighed, handlede derefter; og
Pr�sten Ezra udvalgte sig nogle M�nd, Overhovederne for de
enkelte F�drenehuse, alle med Navns N�vnelse. Disse holdt da
M�de den f�rste Dag i den tiende M�ned for at unders�ge Sagen,
17. og de var f�rdige med alle de M�nd, som havde bjemf�rt fremmede
Kvinder, til den f�rste Dag i den f�rste M�ned.
18. Blandt Pr�sterne fandtes f�lgende, der havde hjemf�rt fremmede
Kvinder: Af Jesuas, Jozadaks S�ns, Efterkommere og hans Br�dre
Ma'aseja, Eliezer, Jarib og Gedalja;
19. disse gav deres H�nd p� at ville sende deres Hustruer bort, og
deres Skyldoffer var en V�der for deres Syndeskyld.
20. Af fmmers Efterkommere: Hanani og Zebadja.
21. Af Harims Efterkommere: Ma'aseja, Elija, Sjemaja, Jehiel og
Uzzija.
22. Af Pasjhurs Efterkommere: Eljoenaj, Ma'aseja, Jisjmael,
Netan'el, Jozabad og El'asa.
23. Af Leviterne: Jozabad, Sjim'i. Kelaja, det er Kelita, Petaja,
Juda og Eliezer.
24. Af Tempelsangerne: Eljasjib og Zakkur. Af D�rvogterne Sjallum,
Telem og Uri.
25. Af Israel: Af Par'osj's Efterkommere: Ramja, Jizzija, Malkija,
Mijjamin, El'azar, Malkija og Benaja.
26. Af Elams Efterkommere: Mattanja, Zekarja, Jehiel, Abdi, Jeremot
og Elija.
27. Af Zattus Efterkommere:Fljoenaj, Eljasjib, Mattanja, Jeremot,
Z�d og Aziza.
28. Af Bebajs Efterkommere: Johanan, Hananja, Zabbaj og Atlaj.
29. Af Banis Efterkommere: Mesjullam, Malluk, Adaja, Jasjub, Sjeal
og Ramot.
30. Af Pahat-Moabs Efterkommere: Adna, Kelal, Benaja, Ma'aseja,
Mattanja, Bezal'el, Binnuj og Menassje.
31. Af Harims Efterkommere: Eliezer, Jissjija, Malkija, Sjemaja,
Sjim'on,
32. Binjamin, Malluk og Sjemarja.
33. Af Hasjums Efterkommere: Mattenaj, Mattatta, Zabad, Elifelef,
Jeremaj, Menassje og Sjim'i.
34. Af Banis Efterkommere: Ma'adaj, Amram, Uel,
35. Benaja, Bedeja, Keluhu,
36. Vanja, Meremot, Eljasjib,
37. Mattanja, Mattenaj og Ja'asaj.
38. Af Binnujs Efterkommere: Sjim'i,
39. Sjelemja, Natan, Adaja,
40. Maknadbaj, Sjasjaj, Sjaraj,
41. Azar'el, Sjelemja, Sjemarja,
42. Sjallum, Amarja og Josef.
43. Af Nebos Efterkommere: Je'iel, Mattitja, Z�d, Zebina, Jaddaj,
Joel og Benaja.
44. Alle disse havde taget fremmede Kvinder til �gte, men sendte nu
Hustruer og B�rn bort.
*16/ Nehemias
*16/01 Nehemias 1
1. Nehemias's, Hakaljas S�ns, Beretning. I Kislev M�ned i det
tyvende �r, medens jeg var i Borgen i Susan,
2. kom Hanani, en af mine Br�dre, sammen med nogle M�nd fra
Juda. Og da jeg udspurgte dem om J�derne, den Rest, der var
undsluppet fra Fangenskabet, og om Jerusalem,
3. sagde de til mig: De tiloversblevne, de, som er tilbage fra
Fangenskabet der i Landet, lever i stor N�d og Forsm�delse, og
Jerusalems Mur er nedrevet og Portene opbr�ndt.
4. Da jeg h�rte denne Tidende, satte jeg mig hen og gr�d og s�rgede
i flere Dage, og jeg fastede og bad for Himmelens Guds �syn,
5. idet jeg sagde: Ak, HERRE, Himmelens Gud, du store, frygtelige
Gud, som tager Vare p� Pagten og Miskundheden mod dem, der
elsker dig og holder dine Bud!
6. Lad dog dit �re v�re lydh�rt og dit �je �bent, s� du h�rer din
Tjeners B�n, som jeg nu beder for dit �syn b�de Nat og Dag for
dine Tjenere tsraeliterne, idet jeg bekender deres Synder, som
vi ogs� jeg og min Faders Hus har beg�et imod dig.
7. S�re ilde har vi handlet imod dig, og vi har ikke holdt de Bud,
Anordninger og Lovbud, du p�lagde din Tjener Moses.
8. Kom det Ord i Hu, som du p�lagde din Tjener Moses: Dersom I er
trol�se, vil jeg adsplitte eder blandt Folkene;
9. men hvis I omvender eder til mig og holder mine Bud og handler
efter dem, s� vil jeg, om eders fordrevne end er ved Himmelens
Ende, dog samle dem derfra og bringe dem til det Sted, jeg
udvalgte til Bolig for mit Navn.
10. De er jo dine Tjenere og dit Folk, som du udl�ste ved din store
Kraft og din st�rke H�nd.
11. Ak, Herre, lad dit �re v�re lydh�rt for din Tjeners og dine
Tjeneres B�n, vi, som gerne vil frygte dit Navn, og lad det i
Dag lykkes for din Tjener og lad ham finde N�de for denne Mands
�syn! Jeg var nemlig Mundsk�nk hos Kongen.
*16/02 Nehemias 2
1. I Nisan M�ned i Kong Artaxerxes's tyvende Regerings�r, da jeg
skulde s�rge for Vin, har jeg engang Vinen frem og rakte Kongen
den. Jeg havde ikke f�r set modfalden ud, n�r jeg stod for hans
Ansigt.
2. Og Kongen sagde til mig: Hvorfor ser du s� modfalden ud? Du er
jo ikke syg; det kan ikke v�re andet, end at du har en
Hjertesorg! Da blev jeg s�re bange,
3. og jeg sagde til Kongen: "Kongen leve evindelig! Hvor kan jeg
andet end se modfalden ud, n�r den By, hvor mine F�dres Grave
er, ligger �de, og dens Porte er fort�ret af Ilden?
4. Kongen spurgte mig da: "Hvad er det, du �nsker? S� bad jeg til
Himmelens Gud,"
5. og jeg sagde til Kongen: "Hvis Kongen synes, og hvis din Tjener
er dig til Behag, beder jeg om, at du vil lade mig rejse til
Juda, til den By, hvor mine F�dres Grave er, og lade mig bygge
den op igen!
6. Da sagde Kongen til mig, medens Dronningen sad ved hans Side:
"Hvor l�nge vil den Rejse vare, og hvorn�r kan du vende tilbage?
Og da Kongen s�ledes fandt for godt at lade mig rejse, opgav jeg
ham en Tid.
7. Og jeg sagde til Kongen: Hvis Kongen synes, s� lad mig f� Breve
med til Statholderne hinsides Floden, s� de lader mig drage
videre, til jeg n�r Juda,
8. og et Brev til Asaf, Opsynsmanden.over den kongelige Skov, at
han skal give mig Tr� til Bj�lkev�rket i Tempelborgens Porte og
til Byens Mur og det Hus, jeg tager ind i! Det gav Kongen mig,
eftersom min Guds gode H�nd var over mig.
9. Da jeg kom til Statholderne hinsides Floden, gav jeg dem Kongens
Breve; desuden havde Kongen givet mig H�rf�rere og Ryttere med
p� Rejsen.
10. Men da Horon'ten Sanballat og den ammonitiske Tr�l Tobija h�rte
det, �rgrede de sig h�jligen over, at der var kommet en Mand for
at arbejde p� Israeliternes Bedste.
11. S� kom jeg til Jerusalem, og da jeg havde v�ret der i tre Dage,
12. br�d jeg op ved Nattetide sammen med nogle f� M�nd uden at have
sagt noget Menneske, hvad min Gud havde skudt mig i Sinde at
g�re for Jerusalem; og der var intet andet Dyr med end det, jeg
red p�.
13. Jeg red s� om Natten ud gennem Dalporten i Retning af
Dragekilden og hen til M�gporten, idet jeg unders�gte Jerusalems
Mure, der var nedrevet, og Portene, der var fort�ret af Ilden;
14. derp� red jeg videre til Kildeporten og Kongedammen, men der var
ikke Plads nok til, at mit Ridedyr kunde komme frem med mig.
15. S� red jeg om Natten op igennem Dalen og unders�gte Muren,
forandrede Retning og red s� ind igennem Dalporten, hvorp� jeg
vendte hjem.
16. Forstanderne vidste ikke, hvor jeg var g�et hen, eller hvad jeg
foretog mig; og hverken J�derne, Pr�sterne, Storm�ndene,
Forstanderne eller de andre, der skulde have med Arbejdet at
g�re, havde jeg endnu sagt noget.
17. Men nu sagde jeg til dem: I ser den Ulykke, vi er i, hvorledes
Jerusalem er �delagt og Portene opbr�ndt; kom derforog lad os
opbygge Jerusalems Mur, s� vi ikke mere skal v�re til Spot!
18. Og da jeg fortalte dem, hvorledes min Guds gode H�nd havde v�ret
over mig, og om de Ord, Kongen havde talt til mig, sagde de: Lad
os g�re os rede og bygge! Og de tog sig sammen til det gode
V�rk.
19. Da Horoniten Sanballat, den ammonitiske Tr�l Tobija og Araberen
Gesjem h�rte det, spottede de os og sagde h�nligt til os: Hvad
er det, I der har for? S�tter I eder op mod Kongen?
20. Men jeg gav dem til Svar: "Himmelens Gud vil lade det lykkes for
os, og vi, hans Tjenere, vil g�re os rede og bygge; men I har
ingen Del eller Ret eller Ihukommelse i Jerusalem!"
*16/03 Nehemias 3
1. Ypperstepr�sten Eljasjib og hans Br�dre Pr�sterne tog fat p� at
bygge F�reporten; de forsynede den med Bj�lkev�rk og indsatte
Portfl�jene; derefter byggede de videre hen til Meat�rnet og
helligede det og igen videre hen til Hanan'elt�rnet.
2. Ved Siden af ham byggede M�ndene fra Jeriko, ved Siden af dem
Zakkur, Imris S�n.
3. Fiskeporten byggede Sena'as Efterkommere; de forsynede den med
Bj�lkev�rk og indsatte Portfl�je, Kramper og Portsl�er.
4. Ved Siden af dem arbejdede Meremot, en S�n af Hakkoz's S�n
Uruja, med at istands�tte Muren. Ved Siden af ham arbejdede
Mesjullam, en S�n af Berekja, en S�n af Mesjezab'el, ved Siden
af ham Zadok, Ba'anas S�n.
5. Ved Siden af ham arbejdede Folkene fra Tekoa, men de store
iblandt dem b�jede ikke deres Nakke under deres Herres Arbejde.
6. Jesjanaporten istandsatte Jojada, Paseas S�n, og Mesjullam,
Besodejas S�n; de forsynede den med Bj�lkev�rk og indsatte
Portfl�je, Kramper og Portsl�er.
7. Ved Siden af dem arbejdede Gibeoniten Melatja og Meronotiten
Jadon sammen med M�ndene fra Gibeon og Mizpa, der stod under
Statholderen hinsides Floden.
8. Ved Siden af ham arbejdede Uzziel, en S�n af Harhaja, en af
Guldsmedene. Ved Siden af ham arbejdede Hananja, en af
Salvehandlerne; de udbedrede Jerusalem hen til den brede Mur.
9. Ved Siden af dem arbejdede �versten over den ene Halvdel af
Jerusalems Omr�de, Refaja, Hurs S�n.
10. Ved Siden af ham arbejdede Jedaja, Harumafs S�n, ud for sit eget
Hus. Ved Siden af ham arbejdede Hattusj, Hasjabnejas S�n.
11. En anden Str�kningistandsatte Malkija, Harims S�n, og Hassjub,
Pahat-Moabs S�n, hen til Ovnt�rnet.
12. Ved Siden af ham arbejdede �versten over den anden Halvdel af
Jerusalems Omr�de, Sjallum, Hallohesj's S�n, sammen med sine
D�tre.
13. Dalporten istandsatte Hanun og Folkene fra Zanoa; de byggede den
og indsatte Portfl�je, Kramper og Portsl�er, og desuden 1000
Alen af Muren hen til M�gporten.
14. M�gporten istandsatte �versten over Bet-Kerems Omr�de, Malkija,
Rekabs S�n; han byggede den og indsatte Portfl�je, Kramper og
Portsl�er.
15. Kildeporten istandsatte �versten over Mizpas Omr�de, Sjallun,
Kol-Hozes S�n; han byggede den, forsynede den med Tag og
indsatte Portfl�je, Kramper og Portsl�er; han byggede ogs� Muren
ved Dammen, fra hvilken Vandledningen f�rer til Kongens Have, og
hen til Trinene, der f�rer ned fra Davidsbyen.
16. Efter ham arbejdede �versten over den ene Halvdel af Bet-Zurs
Omr�de, Nehemja, Azbuks S�n, hen til Pladsen ud for Davids
Grave, til den udgravede Dam og til K�rnetroppernes Hus.
17. Efter ham arbejdede Leviterne, f�rt af Rehum, Banis S�n. Ved
Siden af ham arbejdede �versten over den ene Halvdel af Ke'ilas
Omr�de, Hasjabja.
18. Efter ham arbejdede deres Bysb�rn, f�rt af Binnuj, Henadads S�n,
�versten over den anden Halvdel af Ke'ilas Omr�de.
19. Ved Siden af ham istandsatte �versten over Mizpa, Ezer, Jesuas
S�n, en anden Str�kning lige ud for Opgangen til T�jhuset i
Hro'en'
20. Efter ham istandsatte Baruk, Zabbajs S�n, op ad Bjerget en
Str�kning fra Krogen til Indgangen til Ypperstepr�sten
El-jasjibs Hus.
21. Efter ham istandsatte Meremot, en S�n af Hakkoz's S�n Urija, en
Str�kning fra Indgangen til Eljasjibs Hus til Gavlen.
22. Efter ham arbejdede Pr�sterne, M�ndene fra Omegnen.
23. Efter dem arbejdede Binjamin og Hassjub ud for deres Huse. Efter
ham arbejdede Azarja, en S�n af Ma'aseja, en S�n af Ananja, ved
Siden af sit Hus.
24. Efter ham istandsatte Binnuj, Henadads S�n, en Str�kning fra
Azarjas Hus til Krogen og til Hj�rnet.
25. Efter ham arbejdede Palal, Uzajs S�n, lige ud for Krogen og det
T�rn, der springer frem fra det �vre kongelige Hus ved
F�ngselsg�rden. Efter ham arbejdede Pedaja, Par'osj's S�n,
28. til Stedet ud for Vandporten mod �st og det fremspringende T�rn.
27. Efter ham istandsatte Folkene fra Tekoa en Str�kning fra Stedet
ud for det store, fremspringende T�rn til Ofels Mur. (P� Ofel
boede Tempeltr�llene).
28. Over for Hesteporten arbejdede Pr�sterne, hver lige ud for sit
Hus.
29. Efter dem arbejdede Zadok, Immers S�n, ud for sit Hus. Efter ham
arbejdede �stportens Vogter Sjemaja, Sjekanjas S�n.
30. Efter ham istandsatte Hananja, Sjelemjas S�n, og Hanun, Zalafs
sjette S�n, en Str�kning. Efter ham arbejdede Mesjullam,
Berekjas S�n, ud for sit Kammer.
31. Efter ham arbejdede Malkija, en af Guldsmedene, hen til
Tempeltr�llenes Hus. Og Kr�mmeme istandsatte Stykket ud for
Mifkadporten og hen til Tagbygningen ved Hj�rnet.
32. Og mellem Tagbygningen ved Hj�rnet og F�reporten arbejdede
Guldsmedene og Kr�mmerne.
*16/04 Nehemias 4
1. Men da Sanballat h�rte, at vi byggede p� Muren, blev han vred og
harmfuld; og han spottede J�derne
2. og sagde i P�h�r af sine Br�dre og Samarias Krigsfolk: "Hvad er
det, disse usle J�der har for? Vilo de overlade Gud det? Vil de
ofre? Kan de g�re det f�rdigt endnu i Dag? Kan de kalde Stenene
i disse Grusdynger til Live, n�r de er forbr�ndt?"
3. Og Ammoniten Tobija, der stod ved siden af ham, sagde: "Lad dem
bygge, s� meget de vil; en R�v kan rive deres Stenmur ned, blot
den springer derop!"
4. H�r, vor Gud, hvorledes vi er blevet h�net! Lad deres Spot falde
tilbage p� deres eget Hoved, og lad dem blive h�net som Fanger i
et Fremmed Land!
5. Skjul ikke deres Br�de og lad ikke deres Synd blive udslettet
for dit �syn, thi med deres Ord kr�nkede de dem, der byggede!
6. Men vi byggede p� Muren, og hele Muren blev bygget f�rdig i halv
H�jde, og Folket arbejdede med god Vilje.
7. Da nu Sanballat og Tobija og Araberne, Ammoniterne og
Asdoditerne b�rte, at det skred fremad med Istands�ttelsen af
Jerusalems Mure, og at Hullerne i Muren begyndte at lukkes, blev
de meget vrede,
8. og de sammensvor sig alle om at drage hen og angribe Jerusalem
og fremkalde Forvirring der.
9. Da bad vi til vor Gud og satte Vagt b�de Dag og Naf for at v�rne
os imod dem.
10. Men J�derne sagde: Lastdragernes Kr�fter svigter, og
Grusdyngerne er for store; vi kan ikke bygge p� Muren!
11. Og vore Fjender sagde: De m� ikke m�rke noget, f�r vi st�r midt
iblandt dem og hugger dem ned og s�ledes f�r Arbejdet til at g�
i St�!
12. Da nu de J�der, der boede dem n�rmest, Gang p� Gang kom og lod
os vide, at de rykkede op imod os fra alle Steder, hvor de
boede,
13. og da Folkene kun turde stille sig op p� Steder, der l� lavere
end Pladsen bag Muren, i K�lderrum, s� opstillede jeg Folket
Sl�gt for Sl�gt, v�bnet med Sv�rd, Spyd og Buer;
14. og da jeg s� det, tr�dte jeg frem og sagde til Storm�ndene og
Forstanderne og det �vrige Folk: Frygt ikke for dem! Kom den
store, frygtelige Gud i Hu og k�mp for eders Br�dre, S�nner og
D�tre, eders Hustruer og Huse!
15. Men da vore Fjender h�rte, at vi havde f�et det at vide, og at
Gud gjorde deres R�d til intet, vendte vi alle tilbage til
Muren, hver til sit Arbejde.
16. Men fra den Tid af arbejdede kun den ene Halvdel af mine Folk,
medens den anden Halvdel stod v�bnet med Spyd, Skjolde, Buer og
Brynjer; og �versterne stod bag ved alle de J�der,
17. der byggede p� Muren. Ogs� Lastdragerne var v�bnet; med den ene
H�nd arbejdede de, og med den anden.holdt de Spydet;
18. og de, der byggede, havde under Arbejdet hver sit Sv�rd bundet
til L�nden. Ved Siden af mig stod Hornbl�seren;
19. og jeg sagde til de store og Forstanderne og det �vrige Folk:
"Arbejdet er stort og omfattende, og vi er spredt p� Muren langt
fra hverandre;
20. hvor l nu h�rer Hornet gjalde, skal l samles om os; vor Gud vil
stride for os!
21. S�ledes udf�rte vi Arbejdet, idet Halvdelen af os holdt Spydene
rede fra Morgengry til Stjernernes Opgang.
22. Samtidig sagde jeg ogs� til Folket: Enhver skal sammen med sin
Dreng overnatte i Jerusalem, for at vi kan have dem til Vagt om
Natten og til Arbejde om Dagen!"
23. Og hverken jeg eller mine Br�dre eller mine Folk eller Vagten,
der fulgte mig, aff�rte os vore Kl�der, og enhver, der blev
sendt efter Vand, havde Spydet med.
*16/05 Nehemias 5
1. Der l�d nu h�jr�stede Klager fra Folket og deres Kvinder mod
deres Br�dre, J�derne.
2. Nogle sagde: "Vore S�nner og D�tre m� vi give i Pant for at f�
Horn til Livets Ophold!"
3. Andre sagde: "Vore Marker, Ving�rde og Huse m� vi give i Pant
for at f� Korn under Hungersn�den!"
4. Atter andre sagde: "Vi har m�ttet l�ne p� vore Marker og
Ving�rde for at kunne udrede de kongelige Skatter!
5. Og vore Legemer er dog lige s� gode som vore Br�dres og vore
S�nner lige s� gode som deres; men vi er n�dt til at give vore
S�nner og D�tre hen til at blive Tr�lle, ja, nogle af vore D�tre
er det allerede, og det stod ikke i vor Magt at hindre det,
effersom vore Marker og Ving�rde tilh�rer andre!"
6. Da jeg h�rte deres Klager og disse deres Ord, blussede Vreden
heftigt op i mig;
7. og efter at have t�nkt over Sagen gik jeg i Rette med de store
og Forstanderne og sagde til dem: I driver jo �ger over for
eders N�ste! S� kaldte jeg en stor Folkeforsamling sammen imod
dem
8. og sagde til dem: S� vidt vi var i Stand dertil, har vi frik�bt
vore j�diske Br�dre, der m�tte s�lge sig til Hedningerne; og I
s�lger eders Br�dre, s� de m� s�lge sig til os! Da tav de og
fandt intet at svare.
9. Men jeg fortsatte: Det er ikke ret af eder at handle s�ledes!
Skulde I ikke vandre i Frygt for vor Gud af Hensyn til
Hedningerne, vore Fjenders Spot?
10. Ogs� jeg og mine Br�dre og mine Folk har l�nt dem Penge og Korn;
men lad os nu eftergive dem, hvad de skylder!
11. Giv dem straks dere Marker, Ving�rde, Oliventr�er og Huse
tilbage og eftergiv dem Pengene, Kornet, Moslen og Olien, som I
har l�nt dem!
12. Da svarede de: Ja, vi vil give det tilbage og ikke afkr�ve dem
noget; som du siger, vil vi g�re! Jeg lod da Pr�sterne kalde og
lod dem sv�rge p�, at de vilde handle s�ledes.
13. Og jeg rystede min Brystfold og sagde: Enhver, der ikke holder
dette Ord, vil Gud s�ledes ryste ud af hans Hus og Ejendom; ja,
s�ledes skal han blive udrystet og t�mt! Da sagde hele
Forsamlingen: Amen! Og de lovpriste HERREN; og Folket handlede
efter sit L�fte.
14. Desuden skal det n�vnes, at fra den Dag Kong Artaxerxes b�d mig
v�re deres Statholder i Judas Land, fra Kong Artaxerxes's
tyvende til hans to og tredivte Regeriogs�r, hele tolv �r,
spiste hverken jeg eller mine Br�dre det Br�d, der tilkom
Statholderen,
15. medens mine Forg�ngere, de tidligere Statholdere, lagde Tynge p�
Folket og for Br�d og Vin daglig afkr�vede dem fyrretyve Sekel
S�lv, ligesom ogs� deres Tjenere optr�dte som Folkets
Herrer. Det undlod jeg at g�re af Frygt for Gud.
16. Og desuden tog jeg selv fat ved Arbejdet p� denne Mur, sk�nt vi
ingen Mark havde k�bt, og alle mine Folk var samlet der ved
Arbejdet.
17. Og J�derne, b�de Forstanderne, 150 Mand, og de, der kom til os
fra de omboende Hedningefolk, spiste ved mit Bord;
18. og hvad der daglig lavedes til, et Stykke Hornkv�g, seks uds�gte
F�r og Fjerkr�, afholdt jeg Udgifferne til; dertil kom hver
tiende Dag en Masse Vin af alle Sorter. Men alligevel kr�vede
jeg ikke det Br�d, der tilkom Statholderen, fordi Arbejdet
tyngede h�rdt p� Folket.
19. Kom i Hu alt, hvad jeg har gjort for dette Folk, og regn mig det
til gode, min Gud!
*16/06 Nehemias 6
1. Da det nu kom Sanballat, Araberen Gesjem og vore andre Fjender
for �re, at jeg havde bygget Muren, og at der ikke var flere
Huller i den - dog havde jeg p� den Tid ikke sat Fl�je i Portene
-
2. sendte Sanballat og Gesjem Bud og opfordrede mig til en
Sammenkomst i Kefirim i Onodalen. Men de havde ondt i Sinde imod
mig.
3. Derfor sendte jeg Bud til dem og lod sige: "Jeg har et stort
Arbejde for og kan derfor ikke komme derned; hvorfor skulde
Arbejdet standse? Og det vilde ske, hvis jeg lod det ligge for
at komme ned til eder.
4. Fire Gange sendte de mig samme Bud, og hver Gang gav jeg dem
samme Svar.
5. Da sendte Sanballat for femte Gang sin Tjener til mig med samme
Bud, og han havde et �bent Brev med,
6. i hvilket der stod: Det hedder sig blandt Folkene, og Gasjmut
bekr�fter det, at du og J�derne p�nser p� Opr�r; derfor er det,
du bygger Muren, og at du vil v�re deres Konge.
7. Og du skal endog have f�et Profeter til i Jerusalem at udr�be
dig til Konge i Juda. Dette Rygte vil nu komme Kongen for �re;
kom derfor og lad os tales ved!
8. Men jeg sendte ham det Bud: Slige Ting, som du omtaler, er slet
ikke sket; det er dit eget P�fund!
9. Thi de havde alle til Hensigt at indjage os Skr�k, idet de
t�nkte, at vi skulde lade H�nderne synke, s� Arbejdet ikke blev
til noget. Men styrk du nu mine H�nder!
10. Og da jeg gik ind i Sjemajas, Mehetab'els S�n Delajas S�ns, Hus,
som ved den Tid m�tte holde sig inde, sagde han: Lad os tales
ved i Guds Hus, i Helligdommens Indre, og st�nge D�rene, thi der
kommer nogle Folk, som vil dr�be dig; de kommer i Nat for at
dr�be dig!"
11. Men jeg svarede: Skulde en Mand som jeg flygte? Og hvorledes
skulde en Mand som jeg kunne betr�de Helligdommen og blive i
Live? Jeg g�r ikke derind!
12. Thi jeg sk�nnede, at det ikke var Gud, som havde sendt ham, men
at han var kommet med det Udsagn om mig, fordi Tobija og
Sanballat havde lejet ham dertil,
13. for at jeg skulde blive bange og forsynde mig ved slig Adf�rd og
de f� Anledning til ilde Omtale, s� de kunde bagvaske mig.
14. Kom Tobija og Sanballat i Hu, min Gud, efter deres Gerninger,
ligeledes Profetinden Noadja og de andre Profeter, der vilde
g�re mig bange!
15. S�ledes blev Muren f�rdig den fem og tyvende Dag i Elul M�ned
efter to og halvtredsindstyve Dages Forl�b.
16. Og da alle'vore Fjender h�rte det, blev alle Hedningerne rundt
om os bange og s�re nedsl�ede, idet de sk�nnede, at dette V�rk
var udf�rt med vor Guds Hj�lp.
17. Men der gik ogs� i de Dage en M�ngde Breve frem og tilbage
mellem Tobija og de store i Juda;
18. thi mange i Juda stod i Edsforbund med ham, da han var Svigers�n
af Sjekanja, Aras S�n, og hans S�n Johanan var gift med en
Datter af Mesjullam, Berekjas S�n.
19. Ogs� plejede de b�de at tale godt om ham til mig og at
forebringe ham mine Ord; Tobija sendte ogs� Breve for at g�re
mig bange.
*16/07 Nehemias 7
1. Da Muren var bygget, lod jeg Portfl�jene inds�tte, og
D�rvogterne, Sangerne og Leviterne blev ansat.
2. Overbefalingen over Jerusalem gav jeg min Broder Hanani og
Borg�versten Hananja; thi han var en p�lidelig Mand og frygtede
Gud som f�;
3. og jeg sagde til dem: "Jerusalems Porte m� ikke �bnes, f�r Solen
st�r h�jt p� Himmelen; og medens den endnu st�r der, skal man
lukke og st�nge Portene og s�tte Jerusalems Indbyggere p� Vagt,
hver p� sin Post, hver ud for sit Hus!"
4. Men Byen var udstrakt og stor og dens Indbygere f�, og Husene
var endnu ikke opbygget.
5. Da sk�d min Gud mig i Sinde at samle de store, Forstanderne og
Folket for at indf�re dem i Sl�gtsfortegnelser. Og da fandt jeg
Sl�gtebogen over dem, der f�rst var draget op, og i den fandt
jeg skrevet:
6. F�lgende er de Folk fra vor Landsdel, der drog op fra Land
flygtigheden og Fangenskabet. Kong Nebukadnezar af Babel havde
f�rt dem bort, men nu vendte de til bage til Jerusalem og Juda,
hver til sin By;
7. de kom sammen med Zerubbabel, Jesua, Nehemja, Azarja, Ra'amja,
Nahamani, Mordokaj, Bilsjan, Misperet, Bigvaj, Nehum og
Ba'ana. Tallet p� M�ndene i Israels Folk var:
8. Par'osj's Efterkommere 2172,
9. Sjefatjas Efterkommere 372,
10. Aras Efterkommere 652,
11. Pahat-Moabs Efterkommere, Je suas og Joabs Efterkommere, 2818,
12. Elams Efterkommere 1254,
13. Zattus Efterkommere 845,
14. Zakkajs Efterkommere 760,
15. Binnujs Efterkommere 648,
16. Bebajs Efterkommere 628,
17. Azgads Efterkommere 2322,
18. Adonikams Efterkommere 667,
19. Bigvajs Efterkommere 2067,
20. Adins Efterkommere 655,
21. Aters Efterkommere gennem Hizkija 98,
22. Hasjums Efterkommere 328,
23. Bezajs Efterkommere 324,
24. Harifs Efterkommere 112,
25. Gibeons Efterkommere 95,
26. M�ndene fra Betlehem og Netofa 188,
27. M�ndene fra Anatot 128,
28. M�ndene fra Bet-Azmavet 42,
29. M�ndene fra Hirjat-Jearim, Kefra og Be'erot 743;
30. M�ndene fra Rama og Geba 621,
31. M�ndene fra Mikmas 122,
32. M�ndene fra Betel og Aj 123,
33. M�ndene fra det andet Nebo 52,
34. det andet Elams Efterkommere 1254,
35. Harims Efterkommere 320,
36. Jerikos Efterkommere 345,
37. Lods, Hadids og Onos Efterkommere 721,
38. Sena'as Efterkommere 3930.
39. Pr�sterne var: Jedajas Efterkommere af Jesuas Hus 973,
40. Immers Efterkommere 1052,
41. Pasjhurs Efterkommere 1247,
42. Harims Efterkommere 1017.
43. Leviterne var: Jesuas og Kadmiels Efterkommere af Hodavjas
Efterkommere 74.
44. Tempelsangerne var: Asafs Efterkommere 148.
45. D�rvogterne var: Sjallums, Aters, Talmons, Akkubs, Hatitas og
Sjobajs Efterkommere 138.
48. Tempeltr�llene var: Zihas, Hasufas, Tabbaots,
47. Keros's, Si'as, Padons,
48. Lebanas, Hagabas, Salmajs,
49. Hanans, Giddels, Gahars,
50. Reajas, Rezins, Nekodas,
51. Gazzams, Uzzas, Paseas,
52. Besajs, Me'uniternes, Nefusiternes,
53. Bakbuks, Hakufas, Harhurs,
54. Bazluts, Mehidas, Harsjas,
55. Barkos's, Siseras, Temas,
56. Nezias og Hatifas Efterkommere.
57. Efterkommerne af Salomos Tr�lle var: Sotaj s, Soferets, Peridas,
58. Ja'alas, Darkons, Giddels,
59. Sjefatjas, Hattils, Pokeret-Haz-zebajims og Amons Efterkommere.
60. Alle Tempeltr�lle og Efferkommerne af Salomos Tr�lle var
tilsammen 392.
61. F�lgende, som drog op fra Tel-Mela, Tel-Harsja, Kerub-Addon og
Immer, kunde ikke opgive, hvorvidt deres F�drenehuse og Sl�gt
h�rte til Israeliterne:
62. Delajas, Tobijas og Nekodas Efterkommere 642.
63. Og f�lgende Pr�ster: Habajas, Hakoz's og Barzillajs
Efterkommere; denne sidste havde �gtet en af Gileaditen
Barzillajs D�tre og var blevet opkaldt efter dem.
64. De ledte efter deres Sl�gteb�ger, men kunde ikke finde dem;
derfor blev de som urene udelukket fra Pr�stestanden.
65. Statholderen forb�d dem at spise af det h�jhellige, indtil der
fremstod en Pr�st med Urim og Tummim.
66. Hele Menigheden udgjorde 42360
67. foruden deres Tr�lle og Tr�lkvinder, som udgjorde 7337, hvor til
kom 245 Sangere og Sangerinder. Deres Heste udgjorde 736, deres
Mulddyr 245,
68. deres Kameler 435 og deres �sler 6720.
69. En Del af F�drenehusenes Overhoveder ydede Tilskud til
Byggearbejdet. Statholderen gav til Byggesummen 1000 Drakmer
Guld, 50 Sk�le og 30 Pr�stekjortler.
70. Af F�drenehusenes Overhoveder gav nogle til Byggesummen 20.000
Drakmer Guld og 2.200 Miner S�lv.
71. Og hvad det �vrige Folk gav, l�b op til 20.000 Drakmer Guld,
2.000 Miner S�lv og 67 Pr�stekjortler.
72. Derp� bosatte Pr�sterne, Leviterne og en Del af Folket sig i
Jerusalem og dets Omr�de, men Sangerne, D�rvogterne og hele det
�vrige Israel i deres Byer. (Kap.8) Da den syvende M�ned
indtraf - Israeliterne boede nu i deres Byer -
*16/08 Nehemias 8
1. samledes hele Folket fuldtalligt p� den �bne Plads foran
Vandporten og bad Ezra den Skriftl�rde om at hente Bogen med
Mose Lov, som HERREN havde p�lagt Israel.
2. S� hentede Pr�sten Ezra Loven og fremlagde den for forsamlingen,
M�nd, Kvinder og alle, der havde Forstand til at h�re; det var
den f�rste Dag i den syvende M�ned;
3. og vendt mod den �bne Plads foran Vandporten l�ste han den op
fra Daggry til Middag for M�ndene, Kvinderne og dem, der kunde
fatte del, og alt Folket lyttede til Lovbogens Ord.
4. Ezra den Skriftl�rde stod p� en Forh�jning af Tr�, som var lavet
i den Anledning, og ved Siden af ham stod til h�jre Mattitja,
Sjema, Anaja, Urija, Hilkija og Ma'aseja, til venstre Pedaja,
Misjael, Malkija, Hasjum, Hasjbaddana, Zekarja og Mesjullam.
5. Og Ezra �bnede Bogen i hele Folkets P�syn, thi han stod h�jere
end Folket, og da han �bnede den, rejste hele Folket sig op.
6. Derp� lovpriste Ezra HERREN, den store Gud, og hele Folket
svarede med oprakte H�nder: Amen, Amen! Og de b�jede sig og
kastede sig med Ansigtet til Jorden for HERREN.
7. Og Leviterne Jesua, Bani, Sjerebja, Jamin, Akkub, Sjabbetaj,
Hodija, Ma'aseja, Kelita, Azarja, Jozabad, Hanan og Pelaja
udlagde Loven for Folket, medens Folket blev p� sin Plads,
8. og de opl�ste Stykke for Stykke af Bogen med Guds Lov og udlagde
det, s� man kunde fatte det.
9. Derp� sagde Nehemias, det er Statholderen, og Pr�sten Ezra den
Skriftl�rde og Leviterne, der underviste Folket, til alt Folket:
Denne Dag er helliget HERREN eders Gud! S�rg ikke og gr�d ikke!
Thi hele Folket gr�d, da de h�rte Lovens Ord.
10. Og han sagde til dem: G� hen og spis fede Spiser og drik s�de
brikke og send noget til dem, der intet har, thi denne Dag er
helliget vor Herre; v�r ikke nedsl�ede, thi HERRENs Gl�de er
eders Styrke!
11. Og Leviterne tyssede p� alt Folket og sagde: V�r stille, thi
denne Dag er hellig, v�r ikke nedsl�ede!
12. Da gik alt Folket hen og spiste og drak og sendte Gaver, og de
fejrede en stor Gl�desfest; thi de fattede Ordene, man havde
kundgjort dem.
13. N�ste Dag samledes Overhovederne for alt Folkets F�drenehuse og
Pr�sterne og Leviterne hos Ezra den Skriftl�rde for at m�rke sig
Lovens Ord,
14. og i Loven som HERREN havde p�budt ved Moses, fandt de skrevet,
at Israeliterne p� H�jtiden i den syvende M�ned skulde bo i
L�vhytter,
15. og at man i alle deres Byer og i Jerusalem skulde udr�be og
kundg�re f�lgende Budskab: G� ud i Bjergene og hent Grene af
�dle og vilde Oliventr�er, Myrter, Palmer og andre L�vtr�er for
at bygge L�vhytter som foreskrevet!
16. S� gik Folket ud og hentede det og byggede sig L�vhytter p�
deres Tage og i deres Forg�rde og i Guds Hus's Forg�rde og p� de
�bne Pladser ved Vandporten og Efraimsporfen.
17. Og hele Forsamlingen, der var vendt tilbage fra Fangenskabet,
byggede L�vbytter og boede i dem. Thi fra Josuas, Nuns S�ns,
Dage og lige til den Dag havde Israeliterne ikke gjort det, og
der herskede s�re stor Gl�de.
18. Og han l�ste op af Bogen med Guds Lov Dag for Dag fra den f�rste
til den sidste; og de fejrede H�jtiden i syv Dage, og p� den
ottende holdtes der festlig Samling p� foreskreven M�de.
*16/09 Nehemias 9
1. Men p� den fire og tyvende Dag i samme M�ned samledes
Israeliterne under Faste og i S�rgedragt med Jord p� Hovedet;
2. og de, der var af Israels Sl�gt, skilte sig ud fra alle fremmede
og tr�dte frem og bekendte deres Synder og deres F�dres
Misgerninger.
3. S� rejste de sig p� deres Plads, og der blev l�st op af Bogen
med HERREN deres Guds Lov i en Fjerdedel af Dagen, og i en anden
Fjerdedel bekendte de deres Synder og tilbad HERREN deres Gud.
4. Og Jesua, Bani, Kadmiel, Sjebanja, Bunni, Sjerebja, Bani og
Kenani tr�dte op p� Leviternes Forh�jning og r�bte med h�j R�st
til HERREN deres Gud;
5. og Leviterne Jesua, Kadmiel, Bani, Hasjabneja, Sjerebja, Hodija,
Sjebanja og Petaja sagde: "St� op og lov HERREN eders Gud fra
Evighed til Evighed!" Da lovede de hans herlige Navn, som er
oph�jet over al Lov og Pris.
6. Derp� sagde Ezra: "Du, HERRE, er den eneste; du har skabt
Himmelen, Himlenes Himle med al deres H�r, Jorden med alt, hvad
der er p� den, Havene med alt, hvad der er i dem; du giver dem
alle Liv, og Himmelens H�r tilbeder dig.
7. Du er Gud HERREN, der udvalgte Abram og f�rte ham bort fra
Ur-Kasdim og gav ham Navnet Abraham;
8. og du fandt hans Hjerte fast i Troen for dit �syn og sluttede
Pagt med ham om at give hans Afkom Kana'an�ernes, Hetiternes,
Amoriternes, Perizziternes, Jebusiternes og Girgasjiternes Land;
og du holdt dit Ord; thi du er retf�rdig.
9. Og da du s� vore F�dres N�d i �gypten og h�rte deres R�b ved det
r�de Hav,
10. udf�rte du Tegn og Undere p� Farao og alle hans Tjenere og alt
Folket i hans Land, fordi du vidste, at de havde handlet
overmodigt med dem. Og s�ledes skabte du dig et Navn, som du har
den Dag i Dag.
11. Du kl�vede Havet for deres �jne, s� de vandrede midt igennem
Havet p� t�r Bund, og dem, der forfulgte dem, styrtede du i
Dybet som Sten i v�ldige Vande.
12. I en Skyst�tte f�rte du dem om Dagen og i en Ildst�tte om
Natten, s� den lyste for dem p� Vejen, de skulde vandre.
13. Du steg ned p� Sinaj Bjerg, du talede med dem fra Himmelen og
gav dem retf�rdige Lovbud og tilforladelige Love, gode
Anordninger og Bud.
14. Du kundgjorde dem din hellige Sabbat og p�lagde dem Bud,
Anordninger og Love ved din Tjener Moses.
15. Du gav dem Br�d fra Himmelen til at stille deres Sult og lod
Vand springe ud af Klippen til at slukke deres T�rst. Og du b�d
dem drage hen og tage det Land i Besiddelse, som du med l�ftet
H�nd havde lovet dem.
16. Men vore F�dre blev overmodige og halsstarrige og h�rte ikke p�
dine Bud;
17. de v�grede sig ved at lyde og ihukom ikke dine Undergerninger,
som du havde gjort iblandt dem; de blev halsstarrige og satte
sig i Hovedet at vende tilbage til Tr�ldommen i �gypten. Men du
er Forladelsens Gud, n�dig og barmhjertig, langmodig og rig p�
Miskundhed, og du svigtede dem ikke.
18. Selv da de lavede sig et st�bt Billede af en Kalv og sagde: Der
er din Gud, som f�rte dig ud af �gypten! og gjorde sig skyldige
i svare Gudsbespottelser,
19. svigtede du dem i din store Barmhjertighed ikke i �rkenen;
Skyst�tten veg ikke fra dem om Dagen, men ledede dem p� Vejen,
ej heller Ildst�tten om Natten, men lyste for dem p� Vejen, de
skulde vandre.
20. Du gav dem din gode �nd for at give dem Indsigt og forholdt ikke
deres Mund din Manna, og du gav dem Vand til at slukke deres
T�rst.
21. I fyrretyve �r s�rgede du for dem i �rkenen, s� de ingen N�d
led; deres Kl�der sledes ikke op, og deres F�dder hovnede ikke.
22. Du gav dem Riger og Folkeslag; som du uddelte Stykke for
Stykke. De tog Kong Sihon af Hesjbons Land og Kong Og af Basans
Land i Besiddelse.
23. Du gjorde deres B�rn talrige som Himmelens Stjerner og f�rte dem
ind i det Land, du havde lovet deres F�dre, at de skulde komme
ind i og tage i Besiddelse;
24. og B�rnene kom og tog Landet i Besiddelse, og du underlagde dem
Landets indbyggere, Kana'an�erne, og gav dem i deres H�nd, b�de
deres Konger og Folkene i Landet, s� de kunde handle med dem,
som de fandt for godt.
25. De indtog bef�stede Byer og frugtbart Land, og Huse, fulde af
alle Slags Goder, tog de i Besiddelse og udhugne Cisterner,
Ving�rde, Oliventr�er og Frugttr�er i M�ngde; og de spiste sig
m�tte og blev fede og gjorde sig til gode med dine store
Rigdomme.
26. Men de var genstridige og satte sig op imod dig; de kastede din
Lov bag deres Ryg, dr�bte dine Profeter, som talte dem alvorligt
til for at lede dem tilbage til dig, og gjorde sig skyldige i
svare Gudsbespottelser.
27. Da gav du dem i deres Fjenders H�nd, og de bragte Tr�ngsel over
dem. Men n�r de da i deres Tr�ngsel r�bte til dig, h�rte du dem
i Himmelen og sendte dem i din store Barmhjertighed Befriere,
som friede dem af deres Fjenders H�nd.
28. Men n�r de fik Ro, handlede de atter ilde for dit �syn. Da
overlod du dem i deres Fjenders H�nd, og de undertvang dem. Men
n�r de atter r�bte til dig, h�rte du dem i Himmelen og udfriede
dem i din Barmhjertighed Gang p� Gang.
29. Du talede dem alvorligt til for at lede dem tilbage til din Lov,
men de var overmodige og vilde ikke h�re p� dine Bud, og de
syndede mod dine Lovbud, som dog holder det Menneske i Live, der
g�r efter dem; de vendte i Genstridighed Ryggen til og var
halsstarrige og vilde ikke lyde.
30. I mange �r var du langmodig imod dem og talede dem alvorligt til
ved din �nd gennem dine Profeter; men da de ikke vilde h�re, gav
du dem til Pris for Hedningefolkene.
31. Dog har du i din store Barmhjertighed ikke helt tilintetgjort
dem eller forladt dem, thi du er en n�dig og barmhjertig Gud!
32. Og nu, vor Gud, du store, v�ldige, frygtelige Gud, som holder
fast ved Pagten og Miskundheden! Lad ikke alle de Lidelser, der
har ramt os, vore Konger, �verster, Pr�ster, Profeter, vore
F�dre og hele dit Folk fra Assyrerkongernes Dage indtil i Dag,
synes ringe for dine �jne!
33. I alt, hvad der er kommet over os, st�r du retf�rdig, thi du har
vist dig trofast, men vi var ugudelige.
34. Vore Konger, �verster og Pr�ster og vore F�dre handlede ikke
efter din Lov og lyttede ikke til dine Bud og de Vidnesbyrd, du
lod dem blive til Del.
35. Da de var i Besiddelse af deres Rige og de store Rigdomme, du
gav dem, og af det vidtstrakte, frugtbare Land, du oplod for
dem, tjente de dig ikke, og de omvendte sig ikke fra deres onde
Gerninger.
36. Se, derfor er vi nu Tr�lle; i det Land, du gav vore F�dre, for
at de skulde nyde dets Frugter og Rigdom, er vi Tr�lle;
37. dets rige Afgr�de tilfalder de Konger, du for vore Synders Skyld
har �vet Magten over os, og de g�r, hvad de lyster, med vore
Kroppe og vort Kv�g. Vi er i stor N�d!"
38. I Henhold til alt dette indg�r vi med Navns Underskrift en
urokkelig Pagt, og den beseglede Skrivelse er underskrevet af
vore �verster, Leviter og Pr�ster.
*16/10 Nehemias 10
1. Den beseglede Skrivelse er underskrevet af: Statholderen
Nehemias, Hakaljas S�n, og Zidkija,
2. Seraja, Azarja, Jirmeja,
3. Pasjhur, Amarja, Malkija,
4. Hattusj, Sjebanja, Malluk,
5. Harim, Meremot, Obadja,
6. Daniel, Ginneton, Baruk,
7. Mesjullam, Abija, Mijjamin,
8. Ma'azja, Bilgaj og Sjemaja det var Pr�sterne.
9. Leviterne Jesua, Azanjas S�n, Binnuj af Henadads S�nner, Kadmiel
10. og deres Br�dre Sjebanja, Hodija, Kelita, Pelaja, Hanan,
11. Mika, Rehob, Hasjabja,
12. Zakkur, Sjerebja, Sjebanja,
13. Hodija, Bani og Beninu.
14. Folkets Overhoveder Par'osj, Pahat-Moab, Elam, Zattu, Bani,
15. Bunni Azgad, Bebaj,
16. Adonija, Bigvaj, Adin,
17. Ater, Hizkija, Azzur,
18. Hodija, Hasjum, Bezaj,
19. Harif, Anatot, Nebaj,
20. Magpiasj, Mesjullam, Hezir,
21. Mesjezab'el, Zadok Jaddua,
22. Pelatja, Hanan, Anaja,
23. Hosea, Hananja, Hassjub,
24. Hallohesj, Pilha, Sjobek,
25. Rehum, Hasjabna, Ma'aseja,
26. Ahija, Hanan, Anan,
27. Malluk, Harim og Ba'ana.
28. Og det �vrige Folk, Pr�sterne, Leviterne, D�rvogterne, Sangerne,
Tempeltr�llene og alle de, der har skilt sig ud fra Hedningerne
for at holde sig til Guds Lov, med deres Hustruer, S�nner og
D�tre, for s� vidt de har Forstand til at fatte det,
29. slutter sig til deres h�jere st�ende Br�dre og underkaster sig
Forbandelsen og Eden om at ville f�lge Guds Lov, der er givet os
ved Guds Tjener Moses, og overholde og udf�re alle HERRENs, vor
Herres, Bud, Bestemmelser og Anordninger:
30. Vi vil ikke give Hedningerne i Landet vore D�tre eller tage
deres D�tre til Hustruer for vore S�nner;
31. vi vil ikke p� Sabbaten eller nogen Helligdag k�be noget af
Hedningerne i Landet, n�r de p� Sabbaten kommer med deres Varer
og al Slags Korn og falbyder det; vi vil hvert syvende �r lade
Landet ligge hen og give Afkald p� enhver Fordring;
32. vi vil p�tage os en �rlig Skat p� en Tredjedel Sekel til
Tjenesten i vor Guds Hus,
33. til Skuebr�dene, det daglige Afgr�deoffer, det daglige
Br�ndoffer, Ofrene p� Sabbaterne, Nym�nedagene og H�jtiderne,
Helligofrene og Syndofrene til Soning for Israel og til alt
Arbejde ved vor Guds Hus.
34. Hvad Br�nde der ydes, har vi, Pr�sterne, Leviterne og Folket,
kastet Lod om at bringe til vor Guds Hus, F�drenehus for
F�drenehus, til fastsat Tid �r efter �r for at skaffe Ild p�
HERREN vor Guds Alter, som det er foreskrevet i Loven.
35. Vi vil �r for �r bringe F�rstegr�den af vor Jord og af alle
Frugttr�er til HERRENs Hus,
36. og vi vil bringe det f�rstef�dte af vore S�nner og vort Kv�g,
som det er foreskrevet i Loven, og det f�rstef�dte af vort
Hornkv�g og Sm�kv�g til vor Guds Hus til Pr�sterne, som g�r
Tjeneste i vor Guds Hus;
37. og F�rstegr�den af vort Grovmel og af Frugten af alle Slags
Tr�er, af Most og Olie vil vi bringe til Kamrene i vor Guds Hus
til Pr�sterne og Tienden af vore Marker til Leviterne. Leviterne
samler selv Tienden ind i alle de Byer, hvor vi har vort
Agerbrug;
38. og Pr�sten, Arons S�n, er til Stede hos Leviterne, n�r de
indsamler Tienden; og Leviterne bringer Tiende af Tienden til
vor Guds Hus, til Forr�dshusets Kamre.
39. Thi Israeliterne og Levis Efterkommere bringer Offerydelsen af
Kornet, Mosten og Olien til Kamrene, hvor Helligdommens Kar og
de tjenstg�rende Pr�ster, D�rvogterne og Sangerne er. Vi vil
s�ledes ikke svigte vor Guds Hus.
*16/11 Nehemias 11
1. Og Folkets �verster bosatte sig i Jerusalem, medens det �vrige
Folk kastede Lod s�ledes, at hver tiende Mand skulde bos�tte sig
i Jerusalem, den hellige By, medens de ni Tiendedele skulde bo i
Byerne.
2. Og Folket velsignede alle de M�nd, som frivilligt bosatte sig i
Jerusalem.
3. F�lgende er de Overhoveder i vor Landsdel, som boede i Jerusalem
og i Judas Byer; de boede hver p� sin Ejendom i deres Byer,
Israel, Pr�sterne, Leviterne, Tempeltr�llene og Efterkommerne af
Salomos Tr�lle.
4. I Jerusalem boede af Jud�ere og Benjaminiter: Af Jud�erne:
Ataja, en S�n af Uzzija, en S�n af Zekarja, en S�n af Amarja, en
S�n af Sjefatja, en S�n af Mahalal'el af Perez's Efterkommere,
5. og Ma'aseja, en S�n af Baruk, en S�n af Kol-Hoze, en S�n af
Hazaja, en S�n af Adaja, en S�n af Jojarib, en S�n af Sjelaniten
Zekarja.
6. Alle Perez's Efterkommere, der boede i Jerusalem, udgjorde 468
dygtige M�nd.
7. F�lgende Benjaminiter: Sallu, en S�n af Mesjullam, en S�n af
Joed, en S�n af Pedaja, en S�n af Kolaja, en S�n af Ma'aseja, en
S�n af Itiel, en S�n af Jesja'ja,
8. og hans Br�dre, dygtige Krigere. 928.
9. Joel, Zikris S�n, var deres Befalingsmand, og Juda, Hassenuas
S�n, var den n�st�verste Befalingsmand i Byen.
10. Af Pr�sterne: Jedaja, Jojarib Jakin,
11. Seraja, en S�n af Hilkija, en S�n af Mesjullam, en S�n af Zadok,
en S�n af Merajot, en S�n af Ahitub, �versten over Guds Hus,
12. og deres Br�dre, der udf�rte Tjenesten i Templet, 822; og Adaja,
en S�n af Jeroham, en S�n af Pelalja, en S�n af Amzi, en S�n af
Zekarja, en S�n af Pasjhur, en S�n af Malkija,
13. og hans Br�dre, Overhovederne for F�drenehusene, 242; og
Amasjsaj, en S�n af Azar'el, en S�n af Azaj, en S�n af
Mesjillemot, en S�n af Immer,
14. og hans Br�dre, dygtige M�nd 128. Deres Befalingsmand var
Zabdiel, Gedolims S�n.
15. Af Leviterne: Sjemaja, en S�n af Hassjub, en S�n af Azrikam, en
S�n af Hasjabja, en S�n af Bunni,
16. og Sjabbetaj og Iozabad, som forestod de ydre Arbejder ved Guds
Hus og h�rte til Leviternes Overhoveder,
17. og Mattanja, en S�n af Mika, en S�n af Zabdi, en S�n af Asaf,
Lederen af Lovsangen, der ved B�nnen istemte Ordene lov HERREN!
og Bakbukja, den n�st�verste af hans Br�dre, og Abda, en S�n af
Sjammua, en S�n af Galal, en S�n af Jedutun.
18. Alle Leviterne i den hellige By udgjorde 284.
19. Af D�rvogterne: Akkub, Talmon og deres Br�dre, der holdt Vagt
ved Portene, 172.
20. Resten af Israeliterne, Pr�sterne og Leviterne boede i alle de
andre Byer i Juda, hver p� sin Ejendom.
21. Tempeltr�llene boede p� Ofel; Ziha og Gisjpa var sat over
Tempeltr�llene.
22. Leviternes foresatte i Jerusalem ved Tjenesten i Guds Hus var
Uzzi, en S�n af Bani, en S�n af Hasjabja, en S�n af Mattanja, en
S�n af Mika af Asafs Efterkommere, det er Sangerne.
23. Der var nemlig udstedt en kongelig Befaling om dem, og der var
tilsikret Sangerne dagligt Underhold.
24. Petaja, Mesjezab'els S�n, af Judas S�n Zeras Efterkommere,
forhandlede med Kongen i alle Folkets Sager.
25. Hvad de �bne Byer med deres Marker ang�r, boede der Jud�ere i
Kirjat-Arba med Sm�byer, Dibon med Sm�byer, Jekabze'el med
Sm�byer,
26. Jesua, Molada, Bet-Pelet,
27. Hazar-Sjual, Be'ersjeba med Sm�byer,
28. Ziklag, Mekona med Sm�byer,
29. En-Rimmon, Zor'a, Jarmut,
30. Zanoa, Adullam med Landsbyer, Lakisj med Marker og Azeka med
Sm�byer. De bosatte sig fra Be'ersjeba til Hinnoms Dal.
31. Benjaminiterne boede i Geba, Mikmas, Ajja, Betel med Sm�byer,
32. Anatot, Nob, Ananja,
33. Hazor, Rama, Gittajim,
34. Hadid, Zebo'im, Neballat,
35. Lod, Ono og H�ndv�rkerdalen.
36. Af Leviterne boede nogle Afdelinger i Juda og Benjamin.
*16/12 Nehemias 12
1. F�lgende er Pr�sterne og Leviter, der drog op med Zerubbabel,
Sjealtiels S�n, og Jesua: Seraja, Jirmeja, Ezra,
2. Amarja, Malluk, Hattusj.
3. Sjekanja, Harim, Meremot,
4. Iddo, Ginnetoj, Abija,
5. Mijjamin, Ma'adja, Bilga,
6. Sjemaja, Jojarib, Jedaja,
7. Sallu, Amok, Hilkija og Jedaja. Det var Overhovederne for
Pr�sterne og deres Br�dre p� Jesuas Tid.
8. Leviterne: Jesua, Binnuj, Kadmiel, Sjerebja, Juda, Mattanja, der
sammen med sine Br�dre forestod Lovsangen,
9. medens Bakbukja og Unni sammen med deres Br�dre stod over for
dem efter deres Afdelinger.
10. Jesua avlede Jojakim, Jojakim avlede Eljasjib, Eljasjib avlede
Jojada,
11. Jojada avlede Johanan, og Johanan avlede Jaddua.
12. P� Jojakims Tid var Overhovederne for Pr�sternes F�drenehuse
f�lgende: Meraja for Seraja, Hananja for Jirmeja,
13. Mesjullam for Ezra, Johanan for Amarja,
14. Jonatan for Malluk, Josef for Sjebanja,
15. Adna for Harim, Helkajtor Merajot,
16. Zekarja for Iddo, Mlesjullam for Ginneton,
17. Zikri for Abija,....... for Minjamin, Piltaj for Ma'adja,
18. Sjammua for Bilga, Jonatan for Sjemaja,
19. Mattenaj for Jojarib, Uzzi for Jedaja,
20. Kallaj for Sallu, Eber for Amok,
21. Hasjabja for Hilkija og Netan'el for Jedaja.
22. Leviterne: I Eljasjibs, Jojadas, Johanans og Jadduas Dage
optegnedes Overhovederne for F�drenehusene og Pr�sterne indtil
Perseren Darius's Regering.
23. Af Levis Efterkommere optegnedes Overhovederne for F�drenehusene
i Kr�nikebogen ned til Johanans, Eljasjibs S�ns, Dage.
24. Og Leviternes Overhoveder var: Hasjabja, Sjerebja, Jesua,
Binnuj, Kadmiel og deres Br�dte, der stod over for dem for at
synge Lovsangen og Takkesangen efter den Guds Mand Davids Bud,
den ene Afdeling efter den anden;
25. og Mattanja, Bakbukja og Obadja, Mesjullam, Talmon og Akkub var
D�rvogtere og holdt Vagt ved Portenes Forr�dskamre.
26. Disse var Overhoveder p� Jojakims Tid, en S�n af Jesua, en S�n
af Jozadak, og p� Statholderen Nehemias's og Pr�sten Ezra den
Skriftl�rdes Tid.
27. Da Jerusalems Mur skulde indvies ops�gte man Leviterne alle
Vegne, hvor de boede, og bragte dem til Jerusalem, for at de
skulde fejre Indvielsen med Fryd og Takkesang, med Sang,
Cymbler, Harper og Citre.
28. Da samledes Sangerne fra Egnen om Jerusalem og fra
Netofatifernes Landsbyer,
29. fra Bet-Gilgal, fra Gebas og Azmavets Marker; thi Sangerne havde
bygget sig Landsbyer rundt om Jerusalem.
30. Da Pr�sterne og Leviterne havde renset sig, rensede de Folket,
Portene og Muren.
31. S� lod jeg Judas �verster stige op p� Muren og opstillede to
store Lovprisningstog. Det ene drog til h�jre oven p� Muren ad
M�gporten til,
32. og med det fulgte Hosjaja og den ene Halvdel af Judas �verster;
33. dern�st nogle af Pr�sterne med Trompeter, Azarja, Ezra,
Mesjullam,
34. Juda, Benjamin, Sjemaja og Jirmeja;
35. endvidere Zekarja, en S�n af Jonatan, en S�n af Sjemaja, en S�n
af Mattanja, en S�n af Mika, en S�n af Zakkur, en S�n af Asaf,
36. og hans Br�dre Sjemaja, Azar'el, Milalaj, Gilalaj, Ma'aj,
Netan'el, Juda, Hanani med den Guds Mand Davids
Musikinstrumenter, med Ezra den Skriftl�rde i Spidsen;
37. og de gik over Kildeporten; derp� gik de lige ud op ad Trinene
til Davidsbyen, ad Opgangen p� Muren oven for Davids Palads hen
til Vandporten mod �st.
38. Det andet Lovprisningstog, hvor jeg og den anden Halvdel af
Folkets �verster var med, drog til venstre oven p� Muren, over
Ovnt�rnet til den brede Mur
39. og videre over Efraimsporten, den gamle Port, Fiskeporten,
Hanan'elt�rnet og Meat�rnet til F�reporten og stillede sig op i
F�ngselsporten.
40. Derp� stillede de to Lovprisningstog sig op i Guds Hus, jeg
sammen med Halvdelen af �versterne
41. og Pr�sterne Eljakim, Ma'aseja, Minjamin, Mika, Eljoenaj,
Zekarja, Hananja med Trompeter,
42. endvidere Ma'aseja, Sjemaja, El'azar, Uzzi, Johanan, Malkija,
Elam og Ezer. Og Sangerne stemte i, ledede af Jizraja.
43. P� den Dag ofrede de store Slagtofre og var glade, thi Gud havde
bragt dem stor Gl�de; ogs� Kvinderne og B�rnene var glade; og
Gl�den i Jerusalem h�rtes langt bort.
44. P� den Dag indsattes der M�nd til at have Tilsyn med de Kamre,
der brugtes til Forr�dene, Offerydelserne, F�rstegr�den og
Tienden, for i dem at opsamle de i Loven foreskrevne Afgifter
til Pr�sterne og Leviterne fra de forskellige Bymarker, thi Juda
gl�dede sig over Pr�sterne og Leviterne, der gjorde tjeneste;
45. og disse tog Vare p�, hvad der var at varetage for deres Gud og
ved Renselsen, ligesom ogs� Sangerne og D�rvogterne gjorde deres
Gerning efter Davids og hans S�n Salomos Bud.
46. Thi allerede p� Davids Tid var Asaf Leder for Sangerne og for
Lov- og Takkesangene til Gud.
47. Hele Israel gav p� Zerubbabels og Nehemias's Tid Afgifter til
Sangerne og D�rvogterne, efter som det kr�vedes Dag for Dag; og
de gav Leviterne Helliggaver, og Leviterne gav Arons S�nner
Helliggaver.
*16/13 Nehemias 13
1. P� den Tid blev der l�st op af Moses's Bog for Folket, og man
fandt skrevet deri, at ingen Ammonit eller Moabit nogen Sinde
m�tte f� Adgang til Guds Menighed,
2. fordi de ikke kom Israeliterne i M�de med Br�d og Vand, og fordi
han havde lejet Bileam til at forbande dem, men vor Gud vendte
Forbandelsen til Velsignelse.
3. Da de nu h�rte Loven, udskilte de alle fremmede af Israel.
4. Nogen Tid i Forvejen havdePr�sten Eljasjib, hvem Opsynet med
Kamrene i vor Guds Hus var overdraget, og som var i Sl�gt med
Tobija,
5. ladet indrette et stort Kammer til Tobija der, hvor man f�r
henlagde Afgr�deofferet, R�gelsen, Karrene, Tienden af Kornet,
Mosten og Olien, de i Loven foreskrevne Afgifter til Leviterne,
Sangerne og D�rvogterne s�vel som Offerydelsen til Pr�sterne.
6. Da alt dette fandt Sted, var jeg ikke i Jerusalem, thi i Kong
Artaxerxes af Babels to og tredivte Regerings�r var jeg rejst
til Kongen. Men nogen Tid efter bad jeg Kongen om Tilladelse til
at rejse,
7. og da jeg kom til Jerusalem og opdagede det onde, Eljasjib havde
�vet for Tobijas Skyld ved at indrette ham et Kammer i Guds
Hus's Forg�rde,
8. harmede det mig h�jligen; og jeg kastede alt Tobijas Bohave ud
af Kammeret
9. og b�d, at man skulde rense Kammeret, hvorefter jeg atter bragte
Guds Hus's Kar, Afgr�deofferet og R�gelsen derind.
10. Da fik jeg at vide, at Afgifterne til Leviterne ikke svaredes
dem, og derfor var de Leviter og Sangere, der skulde g�re
Tjeneste, flyttet ud hver til sin Landejendom;
11. s� gik jeg i Rette med Forstanderne og spurgte dem: Hvorfor er
Guds Hus blevet vanr�gtet?" Og jeg fik atter Leviterne samlet og
satte dem p� deres Pladser.
12. S� bragte hele Juda Tienden af Kornet, Mosten og Olien til
Forr�dskamrene;
13. og jeg overdrog Tilsynet med Forr�dskamrene til Pr�sten
Sjelemja, Skriveren Zadok og Pedaja af Leviterne og gav dem til
Medhj�lper Hanan, en S�n af Zakkur, en S�n af Mattanja, da de
regnedes for p�lidelige; og dem p�l� det s� at uddele Tienden
til deres Br�dre.
14. Kom mig det i Hu, min Gud, og udslet ikke de
K�rlighedsgerninger, jeg har gjort mod min Guds Hus til Gavn for
Tjenesten der!
15. I de Dage s� jeg i Juda nogle tr�de Persekarrene p� Sabbaten, og
andre s� jeg bringe Horn i Hus eller l�sse det p� deres �sler,
ligeledes Vin, Druer, Figener og alle Slags Varer, og bringe det
til Jerusalem p� Sabbaten. Dem formanede jeg da, n�r de solgte
Levnedsmidler.
16. Ogs� havde Folk fra Tyrus bosat sig der, og de kom med Fisk og
alskens Varer og solgte dem p� Sabbaten til J�derne i Jerusalem.
17. Jeg gik derfor i Rette med de store i Juda og sagde til dem:
Hvor kan l handle s� ilde og vanhellige Sabbatsdagen?
18. Har ikke vor Gud bragt al denne Ulykke over os og over denne By,
fordi eders F�dre handlede s�ledes? Og I bringer endnu mere
Vrede over Israel ved at vanhellige Sabbaten!
19. Og s� snart M�rket faldt p� i Jerusalems Porte ved Sabbatens
Frembrud, b�d jeg, at Portene skulde lukkes, og at de ikke m�tte
�bnes, f�r Sabbaten var omme; og jeg satte nogle af mine Folk
ved Portene for at vogte p�, at der ikke f�rtes Varer ind p�
Sabbaten.
20. Da nu de handlende og de, der solgte alle Slags Varer, et Par
Gange var blevet uden for Jerusalem Natten over,
21. advarede jeg dem og sagde: "Hvorfor bliver I Natten over uden
for Muren? Hvis I g�r det en anden Gang, l�gger jeg H�nd p�
eder!" Og siden kom de ikke mere p� Sabbaten.
22. Fremdeles b�d jeg Leviterne, at de skulde rense sig og komme og
holde Vagt ved Portene, for at Sabbatsdagen kunde holdes
hellig. Kom mig ogs� det i Hu, min Gud, og forbarm dig over mig
efter din store Miskundhed!
23. P� samme Tid lagde jeg ogs� M�rke til, at hos de J�der, der
havde �gtet asdoditiske, ammonitiske eller moabitiske Kvinder,
24. talte Halvdelen af b�rnene Asdoditisk eller et af de andre Folks
Sprog, men kunde ikke tale J�disk.
25. Da gik jeg i Rette med dem og forbandede dem, ja, jeg slog nogle
af dem og rykkede dem i H�ret og besvor dem ved Gud: Giv dog
ikke deres S�nner eders D�tre til �gte og tag ikke deres D�tre
til Hustruer for eders S�nner eller eder selv!
26. Syndede ikke Kong Salomo af Israel for slige Kvinders Skyld?
Mage til Konge fandtes dog ikke blandt de mange Folk, og han var
s� elsket af sin Gud, at Gud gjorde ham til Konge over hele
Israel; og dog fik de fremmede Kvinder endog ham til at synde!
27. Skal vi da virkelig h�re om eder, at I beg�r al denne svare
Misgerning og forbryder eder mod vor Gud ved at �gte fremmede
Kvinder?
28. En af Ypperstepr�sten Eljasjibs S�n Jojadas S�nner, der var
Horoniten Sanballats Svigers�n, jog jeg bort fra min N�rhed.
29. Tilregn dem, min Gud, at de besmittede Pr�sted�mmet og
Pr�sternes og Leviternes Pagt!
30. S�ledes rensede jeg dem for alt fremmed, og jeg ordnede
Tjenesten for Pr�sterne og Leviterne efter det Arbejde, hver
is�r havde.
31. og Ydelsen af Br�nde til fastsatte Tider og af
F�rstegr�derne. Kom mig i Hu, min Gud, og regn mig det til gode!
*17/ Ester
*17/01 Ester 1
1. I Ahasverus's Dage - den Ahasverus, der herskede over Landene
fra Indien til �tiopien, 127 Lande -
2. i hine Dage, da Kong Ahasverus sad p� sin Kongetrone i Borgen
Susan, tildrog der sig f�lgende.
3. I sit tredje Regerings�r gjorde han et G�stebud for alle sine
Fyrster og sine Folk; Persiens og Mediens ypperste H�rf�rere og
Landsdelenes Fyrster var hans G�ster,
4. og han udfoldede sin kongelige Herligheds Rigdom og sin Magts
Glans og Pragt for dem i mange Dage, 180 Dage.
5. Og da disse Dage var omme, gjorde Kongen for hele Folket i
Borgen Susan, fra den h�jeste til den laveste, et syv Dages
G�stebud p� den �bne Plads foran Parken ved Kongeborgen.
6. Hvidt Linned og violet Purpur var med Snore af fint Linned og
r�dt Purpur h�ngt op p� S�lvst�nger og Marmors�jler, og Guld- og
S�lvdivaner stod p� et Gulv, der var indlagt med broget og hvidt
Marmor, Perlemor og sorte Sten.
7. Drikkene sk�nkedes i Guldb�gre, alle forskellige, og der var
kongelig Vin i store M�der p� �gte Fyrstevis;
8. og ved Drikkelaget gjaldt den Regel, at man ikke n�dte nogen;
thi Kongen havde p�lagt alle sine Hovmestre at lade enhver om,
hvor meget han vilde have.
9. Ogs� Dronning Vasjti gjorde et G�stebud for Kvinderne i Kong
Ahasverus's Kongeborg.
10. Da Kongen den syvende Dag var opr�mt af Vinen, b�d han Mehuman,
Bizta, Harbona, Bigta, Abagta, Zetar og Karkas, de syv Hofm�nd,
som stod i Kong Ahasverus's Tjeneste,
11. at f�re Dronning Vasjti, prydet med det kongelige Diadem, frem
for Kongen, for at han kunde vise Folkene og Fyrsterne hendes
Dejlighed. Thi hun var meget smuk.
12. Men bronning Vasjti v�grede sig ved at komme p� Kongens Bud, som
Hofm�ndene overbragte. Da blev Kongen harmfuld, og Vreden
blussede op i ham.
13. Og Kongen spurgte de vise, som kendte til Tidernes Tydning - thi
Kongens Ord blev efter Skik og Brug forelagt alle de lov- og
retskyndige,
14. og de, der stod ham n�rmest, var Karsjena, Sjetar, Admata,
Tarsjisj, Meres, Marsena og Memukan, de syv persiske og mediske
Fyrster, som s� Kongens �syn og havde den �verste Magt i Riget:
15. Hvad skal der efter Loven g�res ved Dronning Vasjti, fordi hun
ikke adl�d den Befaling, Kong Ahasverus gav hende ved
Hofm�ndene?
16. Da sagde Memukan i Kongens og Fyrsternes P�h�r: "Dronning Vasjti
har ikke alene forbrudt sig imod Kongen, men ogs� imod alle
Fyrster og alle Folk i alle Kong Ahasverus's Lande;
17. thi Dronningens Opf�rsel vil rygtes blandt alle Kvinderne, og
F�lgen bliver, at de viser deres M�nd Ringeagt, n�r det hedder
sig: Kong Ahasverus b�d, at man skulde f�re Dronning Vasjti til
ham, men hun kom ikke!
18. Og s� snart de h�rer om Dronningens Adf�rd, lader Persiens og
Mediens Fyrstinder alle Kongens Fyrster det h�re; deraf kan der
kun komme Ringeagt og Vrede.
19. Hvis Kongen synes, s� lade han udg� et kongeligt Bud, som skal
optegnes i Persiens og Mediens Love og v�re uigenkaldeligt, om
at Vasjti aldrig mere m� vise sig for Kong Ahasverus; og Kongen
skal give hendes kongelige V�rdighed til en anden, som er bedre
end hun.
20. N�r s� den Forordning, kongen lader udg�, bliver kendt i hele
hans Rige - thi det er stort - da vil alle Kvinderne, b�de h�je
og lave, vise deres M�nd Agtelse.
21. Det Forslag var godt i Kongens og Fyrsternes �jne, og Kongen
fulgte Memukans Forslag.
22. Han sendte Skrivelser til alle Kongens Lande, til hver Landsdel
med dens egen Skrift og til hvert Folk p� dets eget Sprog, om at
hver Mand skulde v�re Herre i sit eget Hus og tale sit Folks
Sprog.
*17/02 Ester 2
1. Men da der var g�et nogen Tid, og Kong Ahasverus's Vrede havde
lagt sig, kom han til at t�nke p� Vasjti, og hvad hun havde
gjort, og hvad der var besluttet om hende.
2. Da sagde Kongens Folk, der gik ham til H�nde: Man b�r s�ge efter
unge, smukke Jomfruer til Kongen;
3. og Kongen b�r overdrage Folk i alle sit Riges Dele det Hverv at
samle alle unge, smukke Jomfruer og sende dem til Fruerstuen i
Borgen Susan og der lade dem stille under Opsyn af Kongens
Hofmand Hegaj, som vogter Kvinderne; lad dem s� gennemg�
Sk�nhedsplejen,
4. og den unge Pige, Kongen synes om, skal v�re Dronning i Vasjtis
Sted. Det Forslag var godt i Hongens �jne, og han gjorde
derefter.
5. Nu var der i Borgen Susao en j�disk Mand ved Navn Mordokaj, en
S�n af Ja'ir, en S�n af Sjim'i, en S�n af Kisj, en Benjaminit,
6. som var f�rt bort fra Jerusalem blandt de Fanger, Kong
Nebukadnezar af Babel bortf�rte sammen med Kong Jekonja af Juda.
7. Han var Plejefader for Hadassa - det er Ester - hans Farbroders
Datter; thi hun havde hverken Fader eller Moder. Den unge Pige
havde en smuk Skikkelse og s� godt ud; og efter hendes For�ldres
D�d havde Mordokaj taget hende til sig i Datters Sted.
8. Da nu Kongens Befaling og Bud blev kendt, og mange unge Piger
samledes i Borgen Susan, hvor de stilledes under Opsyn af Hegaj,
blev ogs� Ester bragt til Kongens Hus og stillet under Opsyn af
Hegaj, som vogtede Kvinderne.
9. Pigen tiltalte ham og vandt hans Yndest, og s� hurtigt som
muligt lod han Sk�nhedsplejen foretage p� hende og gav hende den
Kost, hun skulde have, og stillede tillige de syv dertil udsete
Piger fra Kongens Hus til hendes Tjeneste; og han lod hende og
Pigerne flytte til den bedste Del af Fruerstuen.
10. Ester r�bede imidlertid ikke sit Folk og sin Sl�gt, thi det
havde Mordokaj forbudt hende.
11. Og Mordokaj gik Dag efter Dag frem og tilbage foran Fruerstuens
G�rd for at f� at vide, hvorledes Ester havde det, og hvorledes
det gik hende.
12. Nu var det s�ledes, at n�r en af de unge Pigers Tid til at g�
ind til Kong Ahasverus kom, efter at hun i tolv M�neder var
behandlet efter Forskriften for Kvinderne s�lang Tid tog nemlig
Sk�nhedsplejen; seks M�neder blev de behandlet med Myrraolie og
andre seks M�neder med vellugtende Stoffer og de andre
Sk�nhedsmidler, som bruges af Kvinder
13. n�r s� den unge Pige gik ind til Kongen, gav man hende alt, hvad
hun bad om, med fra Fruerstuen til Kongens Hus.
14. Hun gik da derind om Aftenen, og n�ste Morgen vendte hun tilbage
og kom s� ind i den anden Fruerstue og blev stillet under Opsyn
af Sja'asjgaz, den kongelige Hofmand, som vogtede Medhustruerne;
s� kom hun ikke mere til Kongen, medmindre Kongen havde syntes
s�rlig godt om hende og hun udtrykkelig blev kaldt til ham.
15. Da nu Tiden kom til, at Ester, en Datter af Abihajil, der var
Farbroder til Mordokaj, som havde taget hende til sig i Datters
Sted, skulde g� ind til Kongen, kr�vede hun ikke andet, end hvad
Hegaj, den kongelige Hofmand, som vogtede Kvinderne, r�dede
til. Og Ester vandt Yndest hos alle, som s� hende.
16. S� blev Ester hentet til Kong Ahasverus i hans kongelige Palads
i den tiende M�ned, det er Tebet M�ned, i hans syvende
Regerings�r.
17. Og Kongen fik Ester k�rere end alle de andre Kvinder, og hun
vandt hans Yndest og Gunst mere end alle de andre Jomfruer. Og
han satte et kongeligt Diadem p� hendes Hoved og gjorde hende
til Dronning i Vasjtis Sted.
18. Derp� gjorde Kongen et stort G�stebud for alle sine Fyrster og
Folk til �re for Ester, og han eftergav Straf i sine Lande og
uddelte Gaver, som det s�mmede sig en Konge.
19. Da Mordokaj engang sad i Kongens Port -
20. Ester havde, som Mordokaj havde p�lagt hende, intet r�bet om sin
Sl�gt og sit Folk; thi Ester gjorde, hvad Mordokaj sagde, som
hun havde gjort, da hun var i Pleje hos ham
21. som Mordokaj ved den Tid engang sad i Kongens Port, blev Bigtan
og Teresj, to kongelige Hofm�nd, der h�rte til D�rvogterne,
vrede p� Kong Ahasverus og s�gte Lejlighed til at l�gge H�nd p�
ham.
22. Det fik Mordokaj at vide og meddelte Dronning Ester det; og
Ester sagde det til Kongen fra Mordokaj.
23. Sagen blev unders�gt, og da den havde sin Rigtighed, blev de
begge h�ngt i en Galge. Det blev optegnet i Kr�niken i Kongens
P�syn.
*17/03 Ester 3
1. Nogen Tid efter gav Kong Ahasverus Agagiten Haman, Hammedatas
S�n, en h�j Stilling og udm�rkede ham og gav ham Fors�det blandt
alle Fyrsterne, som var hos ham.
2. Og alle Kongens Tjenere, som var i Kongens Port, faldt p� Kn� og
kastede sig til Jorden for Haman, thi den �re havde Kongen
p�budt at vise ham. Men Mordokaj faldt ikke p� Kn� og kastede
sig ikke til Jorden.
3. Kongens Tjenere, som var i Kongens Port, sagde da til Mordokaj:
"Hvorfor overtr�der du Kongens Bud?"
4. Og da de havde sagt det til ham flere Dage i Tr�k, uden at han
�nsede det, meldte de Haman det for at se, om Mordokajs Ord
vilde blive taget for gyldige; thi han havde gjort g�ldende over
for dem, at han var J�de.
5. Da nu Haman s�, at Mordokaj hverken faldt p� Kn� eller kastede
sig til Jorden for ham, blev han s�re opbragt.
6. Og da det blev fortalt ham, hvilket Folk Mordokaj tilh�rte, var
han ikke tilfreds med kun at l�gge H�nd p� Mordokaj, men satte
sig til M�l at f� alle J�derne i hele Ahasverus's Rige udryddet,
fordi det var Mordokajs Folk.
7. I den f�rste M�ned, det er Nisan M�ned, i Kong Ahasverus's
tolvte Regerings�r kastede man i Hamans P�syn Pur, det er Lod,
om hver enkelt Dag og hver enkelt M�ned, og Loddet traf den
trettende Dag i den tolvte M�ned, det er Adar M�ned.
8. Haman sagde derp� til Kong Ahasverus: Der findes et Folk, som
bor spredt og lever for sig selv iblandt Folkene i alle dit
Riges Dele; deres Love er anderledes end alle andre Folks, og
Kongens Love holder de ikke. Derfor er det ikke Kongen v�rdigt
at lade dem v�re i Fred.
9. Hvis Kongen synes, lad der s� udg� skriftlig Befaling til at
udrydde dem; jeg vil da kunne tilveje Embedsm�ndene 10.000
Talenter S�lv til at l�gge i Kongens Skatkamre.
10. Da tog Kongen Seglringen at sin H�nd og gav den til Agagiten
Haman, Hammedatas S�n, J�dernes Fjende,
11. og Kongen sagde til Haman: "S�lvet skal tilh�re dig, og med
Folket kan du g�re, hvad du finder for godt!"
12. Kongens Skrivere blev s� tilkaldt den trettende Dag i den f�rste
M�ned; og ganske som Haman b�d, affattedes Skrivelser til de
kongelige Satraper og Statholdere over hver enkelt Laodsdel og
til hvert enkelt Folks Fyrster, til hver Landsdel med dens egen
Skrift og til hvert Folk p� dets eget Sprog. I Kong Ahasverus's
Navn blev de skrevet, og de forsegledes med Kongens Seglring.
13. Skrivelser sendtes s� ved Ilbud ud i alle Kongens Lande med
Befaling til at udrydde, ihjelsl� og tilintetg�re alle J�der,
unge og gamle, B�rn og Kvinder, p� een Dag, den trettende Dag i
den tolvte M�ned, det er Adar M�ned, og at prisgive deres
Ejendele.
14. En Afskrift af Skrivelsen, der skulde udstedes som Forordning i
alle Rigets Dele, blev kundgjort for alle Folkene, for at de
kunde v�re rede til den Dag.
15. Ilbudene skyndte sig af Sted p� Kongens Bud, s� snart
Forordningen var udg�et i Borgen Susan. Kongen og Haman satte
sig s� til at drikke; men Byen Susan var r�dselsslagen.
*17/04 Ester 4
1. Da Mordokaj fik at vide alt, hvad der var sket, s�nderrev han
sine Kl�der, kl�dte sig i S�k og Aske og gik ud i Byen og
udst�dte h�je Ver�b;
2. og han kom hen p� Pladsen foran Kongens Port, men heller ikke
l�ngere, fordi det ikke var tilladt at g� ind i Kongens Port,
n�r man var kl�dt i S�k.
3. Og i hver eneste Landsdel, overalt, hvor Kongens Bud og
Forordning n�ede hen, var der blandt J�derne stor Sorg og Faste,
Gr�d og Klage, og mange af dem redte sig et Leje af S�k og Aske.
4. Da nu Esters Piger og Hofm�nd kom og fortalte hende det, grebes
Dronningen af heftig Smerte; og hun sendte Kl�der ud til
Mordokaj, for at man skulde give ham dem p� og tage
S�rgekl�derne af ham; men han tog ikke imod dem.
5. Da lod Ester Hatak, en af Kongens Hofm�nd, som han havde stillet
til hendes Tjeneste, kalde, og sendte ham til Mordokaj for at f�
at vide, hvad det skulde betyde, og hvad Grunden var dertil.
6. Da Hatak kom ud til Mordokaj p� Byens Torv foran Kongens Port,
7. fortalte Mordokaj ham alt, hvad der var h�ndt ham, og opgav ham
n�je, hvor meget S�lv Haman havde lovet at tilveje Kongens
Skatkamre for at f� Lov til at tilintetg�re J�derne.
8. Desuden gav han ham en Afskrift af Skrivelsen med den den i
Susan udg�ede Forordning om at udrydde dem, for at han skulde
vise Ester den og tilkendegive hende det og p�l�gge hende at g�
ind til Kongen og bede ham om N�de og g� i Forb�n hos ham for
sit Folk.
9. Halak gik s� ind og lod Ester vide, hvad Mordokaj havde sagt.
10. Men Ester sendte Halak til Mordokaj med f�lgende Svar:
11. Alle Kongens Tjenere og Folkene i Kongeos Lande ved, at der for
enhver, Mand eller Kvinde, som ukaldet g�r ind til Kongen i den
inderste G�rd, kun g�lder een Lov, den, at han skal lide D�den,
medmindre Kongen r�kker sit gyldne Septer ud imod ham; i s� Fald
beholder han Livet. Men jeg har nu i tredive Dage ikke v�ret
kaldt til Kongen!
12. Da han havde meddelt Mordokaj Esters Ord,
13. b�d Mordokaj ham svare Ester: "Tro ikke, at du alene af alle
J�der skal undslippe, fordi du er i Kongens Hus!
14. Nej, dersom du virkelig tier ved denne Lejlighed, s� kommer der
andetsteds fra Hj�lp og Redning til J�derne; men du og din Sl�gt
skal omkomme. Hvem ved, om det ikke netop er for sligt Tilf�ldes
Skyld, at du er kommet til kongelig V�rdighed!
15. Da sendte Ester Mordokaj det Svar:
16. G� hen og kald alle Susans J�der sammen og hold Faste for mig,
s�ledes at I hverken spiser eller drikker Dag eller Nat i tre
D�gn; p� samme M�de vil ogs� jeg og mine Terner faste; og
derefter vil jeg g� ind til Kongen, sk�nt det er imod Loven;
skal jeg omkomme, s� lad mig da omkomme!
17. S� gik Mordokaj hen og gjorde ganske som Ester havde p�lagt ham.
*17/05 Ester 5
1. Den tredje Dag if�rte Ester sig det kongelige Skrud og tr�dte
ind i den indre G�rd til Kongens Palads, foran Kongens Palads,
medens Kongen sad p� sin Kongetrone i det kongelige Palads ud
imod Indgangen.
2. Da Kongen s� Dronning Ester st� i G�rden, fandt hun N�de for
hans �jne, og Kongen rakte det gyldne Scepter, som han havde i
H�nden, ud imod Ester. Da tr�dte Ester hen og r�rte ved Spidsen
af Scepteret;
3. og Kongen sagde til hende: "Hvad fattes dig, Dronning Ester, og
hvad er dit �nske? Om det s� er Halvdelen af Riget, skal du f�
det!
4. Ester svarede: "Hvis Kongen synes, vil jeg bede Kongen og Haman
om i Dag at komme til et G�stebud, jeg har gjort rede for ham."
5. Da sagde Kongen: Send hurtigt Bud efter Haman, for at Esters
�nske kan blive opfyldt!" S� kom Haman og Kongen til det
G�stebud, Ester havde gjort rede,
6. og da de sad ved Vinen, sagde Kongen til Ester: Hvad er din B�n?
Du skal f� den opfyldt. Og hvad er dit �nske? Om det s� er
Halvdelen af Riget, skal det tilst�s dig!
7. Ester svarede: "Min B�n og mit �nske er
8. hvis jeg har fundet N�de for Kongens �jne, og hvis det synes
Kongen ret at opfylde min B�n og tilst� mig mit �nske, s� komme
Kongen og Haman til et G�stebud, jeg vil g�re rede for dem. I
Morgen vil jeg da g�re, som Kongen siger!"
9. Haman gik glad og vel til Mode derfra den Dag. Men da Haman s�
Mordokaj i Kongens Port, og han hverken rejste sig op eller
r�rte sig af Pletten for ham, opfyldtes han af Vrede mod
Mordokaj.
10. Dog tvang han sig; men da han var kommet hjem, sendte han Bud
efter sine Venner og sin Hustru Zeresj;
11. og Haman talte til dem om sin overv�ttes Rigdom og sine mange
S�nner og om al den �re, Kongen havde vist ham, og hvorledes han
havde udm�rket ham frem for Fyrsterne og Kongens Folk.
12. Og Haman sagde: Dronning Ester lod heller ikke andre end mig
komme med Kongen til det G�stebud, hun havde gjoet rede; og jeg
er ogs� indbudt af hende til i Morgen sammen med Kongen.
13. Men alt det er mig ikke nok, s� l�nge jeg ser denne J�de
Mordokaj sidde i Kongens Port."
14. Da sagde hans Hustru Zeresj og alle hans Venner til ham: "Lad en
Galge rejse, halvtredsindstyve Alen h�j, og bed i Morgen tidlig
Kongen om, at Mordokaj m� blive h�ngt i den; s� kan du g� glad
til G�stebudet med Kongen. Det vandt Hamans Bifald, og han lod
Galgen rejse.
*17/06 Ester 6
1. Samme Nat veg S�vnen fra Kongen. Da b�d han, at man skulde hente
Kr�niken, i hvilken mindev�rdige Tildragelser var optegnet, og
man l�ste op for Kongen af den.
2. Man fandt da optegnet, hvorledes Mordokaj havde meldt, at
Bigtana og Teresj, to kongelige Hofm�nd, der h�rte til
D�rvogterne, havde s�gt Lejlighed til at l�gge H�nd p� Kong
Ahasverus.
3. Kongen spurgte da: "Hvilken �re og Udm�rkelse er der vist
Mordokaj til Geng�ld?" Kongens Folk, som gik ham til H�nde,
svarede: "Der er ingen �re vist ham."
4. S� spurgte Kongen: Hvem er ude i G�rden? Haman var netop kommet
ind i den ydre G�rd til Kongens Palads for at bede Kongen om, at
Mordokaj m�tte blive h�ngt i den Galge, han havde rejst til ham.
5. Kongens Folk svarede ham: "Det er Haman, der st�r ude i G�rden."
Da sagde Kongen: "Lad ham komme ind!"
6. Da Haman var kommet ind; sagde Kongen til ham: "Hvad g�r man ved
den Mand, Kongen �nsker at h�dre?" Haman t�nkte ved sig selv:
"Hvem andre end mig skulde Kongen �nske at h�dre?"
7. Derfor svarede Haman Kongen: "Hvis Kongen �nsker at h�dre en
Mand,
8. skal man lade hente en kongelig Kl�dning, som Kongen selv har
b�ret, og en Hest, som Kongen selv har redet, og p� hvis Hoved
der er sat en kongelig Krone,
9. og man skal overgive Kl�dningen og Hesten til en af Kongens
ypperste Fyrster og give den Mand, Kongen �nsker at h�dre,
Kl�dningen p� og f�re ham p� Hesten over Byens Torv og r�be
foran ham: S�ledes g�r man ved den Mand, Kongen �nsker at h�dre!
10. Da sagde Kongen til Haman: "Skynd dig at hente Kl�dningen og
Hesten, som du sagde, og g�r s�ledes ved J�den Mordokaj, som
sidder i den kongelige Port! Undlad intet af, hvad du sagde!
11. S� hentede Haman Kl�dningen og Hesten, gav Mordokaj Kl�dningen
p�'og f�rte ham p� Hesten over Byens Torv og r�bte foran ham:
S�ledes g�r man ved den Mand, Kongen �nsker at h�dre!
12. Derefter gik Morkodaj tilbage til Kongens Port. Men Haman
skyndte sig hjem, nedsl�et og med tilhyllet Hoved.
13. Og Haman fortalte sin Hustru Zeresj og alle sine Venner alt,
hvad der var h�ndet ham. Da sagde hans Venner og hans Hustru
Zeresj til ham: Hvis Mordokaj, over for hvem du nu for f�rste
Gang er kommet til kort, er af j�disk �t, s� kan du intet
udrette imod ham, men det bliver dit Fald til sidst!
14. Medens de endnu talte med ham, indtraf de kongelige Hofm�nd for
hurtigt at hente Haman til det G�stebud, Ester havde gjort rede.
*17/07 Ester 7
1. Da Kongen tillige med Haman var kommet til G�stebudet hos
Dronning Ester
2. spurgte Kongen atter den Dag Ester, medens de sad ved Vinen:
"Hvad er din B�n, Dronning Ester? Du skal f� den opfyldt. Og
hvad er dit �nske? Om det s� er Halvdelen af Riget, skal det
tilst�s dig!"
3. Dronning Ester svarede: "Hvis jeg har fundet N�de for dine �jne,
Konge, og hvis Kongen synes, giv mig s� mit Liv p� min B�n og
giv mig mit Folk p� mit �nske;
4. thi jeg og mit Folk er solgt til at udryddes, ihjelsl�s og
tilintetg�res. Var vi endda solgt som Tr�lle og Tr�lkvinder,
vilde jeg have tiet, thi s� havde Ulykken ikke v�ret stor nok
til at ulejlige Kongen med!"
5. Da svarede Kong Ahasverus Dronning Ester: "Hvem er han, og hvor
er han, som har f�et i Sinde at g�re dette?"
6. Ester svarede: En fjendsk og ildesindet Mand, den onde Haman
der!" Da blev Haman slaget af R�dsel for Kongen og Dronningen.
7. Og Kongen rejste sig i Vrede fra G�stebudet og gik ud i
Paladsets Park, men Haman blev tilbage for al b�nfalde Dronning
Ester om sit Liv; thi han m�rkede, at det var Kongens faste
Vilje at styrte ham i Ulykke.
8. Da Kongen kom tilbage fra Paladsets Park til G�stebudsalen,
havde Haman netop kastet sig ned over Divanen, som Ester l�
p�. S� sagde Kongen: "Vil han oven i K�bet �ve Vold imod
Dronningen her i Huset i min N�rv�relse!" N�ppe var det Ord
udg�et af Kongens Mund, f�r man tilhyllede Hamans Ansigt;
9. og Harbona, en af Hofm�ndene, der stod i Kongens Tjeneste,
sagde: "Ved Hamans Hus st�r allerede den halvtredsindstyve Alen
h�je Galge, som Haman har ladet rejse til Mordokaj, hvis Ord dog
var Kongen til Gavn!" Da sagde Kongen: "H�ng ham i den!"
10. Og de h�ngte Haman i den Galge, han havde rejst til Mordokaj. S�
lagde Kongens Vrede sig.
*17/08 Ester 8
1. Samme Dag gav Kong Ahasverus Dronning Ester Hamans, J�dernes
Fjendes, Hus. Og Mordokaj fik Foretr�de hos Kongen, thi Ester
havde fortalt, hvad han havde v�ret for hende.
2. Og Kongen tog sin Seglring, som han havde frataget Haman, og gav
Mordokaj den. Og Ester satte Mordokaj over Hamans Hus.
3. Men Ester henvendte sig atter til Kongen, og hun kastede sig ned
for hans F�dder og gr�d og b�nfaldt ham om at afv�rge de onde
R�d, Agagiten Haman havde lagt op imod J�derne.
4. Kongen rakte det gyldne Scepter ud imod Ester, og Ester rejste
sig op og tr�dte hen til Kongen
5. og sagde: Hvis Kongen synes, og hvis jeg har fundet N�de for
hans Ansigt og Kongen holder det for ret, og han har Behag i
mig, lad der s� blive givet skriftlig Befaling til at
tilbagekalde de Skrivelser, Agagiten Haman, Hammedatas S�n,
udp�nsede, og som han lod udg� for at udrydde J�derne i alle
Kongens Lande;
6. thi hvor kan jeg udholde at se den Ulykke, som rammer mit Folk,
og hvor kan jeg udholde at se min Sl�gts Undergang!"
7. Da sagde Kong Ahasverus til Dronning Ester og J�den Mordokaj:
Hamans Hus har jeg givet Ester, og han, selv er blevet h�ngt i
Galgen, fordi han stod J�deme efter Livet.
8. Nu kan I selv i Kongens Navn affatte en Skrivelse om J�derne,
som I finder det for godt, og s�tte det kongelige Segl under;
thi en Skrivelse, der een Gan: er udg�et i Kongens Navn og
forseglet med det kongelige Segl, kan ikke kaldes tilbage.
9. S� blev Kongens Skrivere med det samme tilkaldt p� den tre og
tyvende Dag i den tredje M�ned, det er Sivan M�ned, og der blev
skrevet, ganske som Mordokaj b�d, til J�derne og til Satraperne
og Statholderne og Fyrsterne i Landene fra Indien til �tiopien,
127 Landsdele, til hver Landsdel med dens egen Skrift og til
hvert Folk p� dets eget Sprog, ogs� til J�derne med deres egen
Skrift og p� deres eget Sprog.
10. Han affattede Skrivelser i Kong Ahasverus's Navn og forseglede
dem med Kongens Seglring; derefter sendte han dem ud ved ridende
Ilbud, der red p� Gangere fra de kongelige Stalde, med
Kundg�relse om,
11. at Kongen tilstedte J�derne i hver enkelt By at slutte sig
sammen og v�rge deres Liv og i hvert Folk og hvert Land at
udrydde, ihjelsl� og tilintetg�re alle v�bnede Skarer, som
angreb dem, tillige med B�rn og Kvinder, og at plyndre deres
Ejendele,
12. alt p� en og samme Dag i alle Kong Ahasverus's Lande, p� den
trettende Dag i den tolvte M�ned, det er Adar M�ned.
13. En Afskrift af Skrivelsen, der skulde udg� som Forordning i alle
Rigets Dele, blev kundgjort for alle Folkene, for at J�derne den
Dag kunde v�re rede til at tage H�vn over deres Fjender.
14. S� snart Forordningen var givet i Borgen Susan, skyndte
Ilbudene, som red p� de kongelige Gangere, sig p� Kongens Bud af
Sted s� hurtigt, de kunde.
15. Men Mordokaj gik fra Kongen i en Kongelig Kl�dning af violet
Purpur og hvidt Linned, med et stort Gulddiadem og en Kappe af
fint Linned og r�dt Purpur, medens Byen Susan jublede og gl�dede
sig.
16. J�derne havde nu Lykke og Gl�de, Fryd og �re;
17. og i hver eneste Landsdel og i hver eneste By, hvor bongens Bud
og Forordning n�ede hen, var der Fryd og Gl�de blandt J�derne
med G�stebud og Fest. Og mange af Hedningerne gik over til
J�dedommen, thi Frygt for J�derne var faldet p� dem.
*17/09 Ester 9
1. P� den trettende Dag i den tolvte M�ned, det er Adar M�ned, det
er den Dag, da Kongens Befaling og Forordning skulde udf�res,
den Dag, da J�dernes Fjender havde h�bet at kunne overv�lde dem,
medens det nu omvendt blev J�derne, der p� den Dag skulde
overv�lde deres Avindsm�nd,
2. sluttede J�derne sig sammen i deres Byer i alle Kong Ahasverus's
Lande for at l�gge H�nd p� dem, der vilde dem ondt; og ingen
holdt Stand imod dem, thi Frygt for dem var faldet p� alle
Folkene.
3. Og alle Landenes Fyrster og Satraperne og Statholderne og de
kongelige Embedsm�nd hjalp J�derne, thi Frygt for Mordokaj var
faldet p� dem.
4. Thi Mordokaj havde meget at sige ved Kongens Hof, og der gik Ry
af ham i alle Lande; thi samme Mordokaj blev m�gtigere og
m�gtigere.
5. S�ledes slog J�derne l�s p� alle deres Fjender med Sv�rdhug,
Drab og �del�ggelse, og de handlede med deres Avindsm�nd, som de
havde Lyst.
6. I Borgen Susan dr�bte og tilintetgjorde J�derne 500 Mand;
7. og Parsjandata, Dalfon, Aspata,
8. Porata, Adalja, Aridata,
9. Parmasjta, Arisaj, Aridaj og Vajezata,
10. de ti S�nner af Haman, Hammedatas S�n, J�dernes Fjende, dr�bte
de. Men efter Byttet rakte de ikke H�nderne ud.
11. Samme dag kom Tallet p� dem, der var dr�bt i Borgen Susan,
Kongen for �re.
12. Da sagde Kongen til Dronning Ester: I Borgen Susan har J�derne
dr�bt og tilintetgjort 500 Mand, ogs� Hamans ti S�nner; hvad m�
de da ikke have gjort i de andre kongelige Landsdele! Dog, hvad
er din B�n? Du skal f� den opfyldt. Og hvad er yderligere dit
�nske? Det skal tilst�s dig!
13. Ester svarede: Hvis Kongen synes, lad det s� ogs� i Morgen
tillades J�derne i Susan at handle som i Dag og lad Hamans ti
S�nner blive h�ngt op i Galger!
14. Da b�d Kongen, at det skulde ske; og der udgik en Forordning
derom i Susan, og Hamans ti S�nner blev h�ngt op i Galger.
15. S� sluttede J�derne i Susan sig ogs� sammen p� den fjortende Dag
i Adar M�ned og dr�bte 300 Mand i Susan. Men efter Byttet rakte
de ikke H�nderne ud.
16. Men ogs� de andre J�der i Kongens Lande sluttede sig sammen og
v�rgede deres Liv og tog H�vn over deres Fjenderog dr�bte blandt
deres Avindsm�nd 75000
17. p� den trettende Dag i Adar M�ned; men efter Byttet rakte de
ikke H�nderne ud; og de hvilede p� den fjortende og gjorde den
til en G�stebuds- og Gl�desdag.
18. Men J�derne i Susan sluttede sig sammen b�de den trettende og
fjortende Dag i M�oeden og hvilede p� den femtende, og den
gjorde de til G�stebuds- og Gl�desdag.
19. Derfor fejrer J�derne p� Landet, de, der bor i Landsbyerne, den
fjortende Dag i Adar M�ned som en Gl�des-, G�stebuds- og
Festdag, p� hvilken de sender hverandre Gaver.
20. Og Mordokaj nedskrev disse Tildragelser og udsendte Skrivelser
til alle J�der i alle Kong Ahasverus's Lande n�r og fjern
21. for at g�re det til Pligt for dem hvert �r at fejre den
fjortende og femtende Adar
22. de Dage, da J�derne fik Ro for deres Fjender, og den M�ned, da
deres Tr�ngsel vendtes til Gl�de og deres Sorg til en Festdag -
at fejre dem som G�stebuds- og Gl�desdage, p� hvilke de skulde
sende hverandre af deres Mad og de fattige Gaver.
23. Og J�derne vedtog, at det, som de nu for f�rste Gang havde
gjort, og som Mordokaj havde skrevet til dem om, skulde v�re en
fast Skik.
24. Fordi Agagiten Haman, Hammedatas S�n, alle J�ders Fjende, havde
lagt R�d op imod J�derne om at tilintetg�re dem og kastet Pur -
det er Lod - for at �del�gge og tilintetg�re dem,
25. men Kongen havde, da det kom ham for �re, givet skriftlig
Befaling til, at det onde R�d, Homan havde lagt op mod J�derne,
skulde falde tilbage p� hans eget Hoved, og ladet ham og hans
S�nner h�nge i Galgen,
26. derfor kaldte man de bage Purim efter Ordet Pur. Og derfor, p�
Grund af alt, hvad Brevet indeholdt, og hvad de selv havde
oplevet i s� Henseende, og hvad der var tilst�dt dem,
27. gjorde J�derne det til en fast Skik og Brug for sig selv, deres
Efterkommere og alle, som sluttede sig til dem, at de ubr�deligt
�r efter �r skulde fejre de to Dage efter Forskrifterne om dem
og til den fastsatte Tid,
28. og at de Dage skulde ihukommes og fejres i alle Tidsaldre og
Sl�gter, i hvert Laod og hver By, s� at disse Purimsdage aldrig
skulde g� af Brug hos J�derne og deres Ihukommelse aldrig oph�re
blandt deres Efterkommere.
29. Derp� lod Dronning Ester, Abihajils Datter, og J�den Mordokaj en
eftertrykkelig Skrivelse udg� for at stadf�ste dette Brev om
Purim.
30. Og han sendte Breve til alle J�der i de 127 Lande i Ahasverus's
Rige med Freds og Sandheds Ord
31. om at holde disse Purimsdage i H�vd p� den fastsatte Tid,
s�ledes som J�den Mordokaj og Dronning Ester havde gjort det til
Pligt for dem, og s�ledes som de havde bundet sig selv og deres
Efterkommere til de foreskrevne Faster og Klager�b.
32. S�ledes stadf�stedes disse Purimsforskrifter ved Esters
Befaling; og det blev optegnet i en Bog.
*17/10 Ester 10
1. Kong Ahasverus lagde Skat p� Fastlandet og Kystlandene.
2. Og alt, hvad han gjorde i sin Magt og V�lde, og en n�jagtig
Skildring af den h�je V�rdighed, Kongen oph�jede Mordokaj til,
st�r optegnet i Mediens og Persiens Kongers Kr�nike.
3. Thi J�den Mordokaj havde den h�jeste V�rdighed efter Kong
Ahasverus, og han stod i h�j Anseelse hos J�derne og var elsket
af sine mange Landsm�nd, fordi han virkede for sit Folks vel og
talte til Bedste for al sin Sl�gt.
*18/ Job
*18/01 Job 1
1. Der levede engang i Landet Uz en mand ved Navn Job. Det var en
from og retsindig Mand, der frygtede Gud og veg fra det onde.
2. Syv S�nner og tre D�tre f�dtes ham;
3. og hans Ejendom udgjorde 7000 Stykker Sm�kv�g, 3000 Kameler, 500
Spand Okser, 500 Aseninder og s�re mange Tr�lle, s� han var
m�gtigere end alle �stens S�nner.
4. Hans S�nner havde for Skik at holde G�stebud p� Omgang hos
hverandre, og de indb�d deres tre S�stre til at spise og drikke
sammen med sig.
5. N�r s� G�stebudsdagene havde n�et Omgangen rundt, sendte Job Bud
og lod S�nnerne hellige sig, og tidligt om Morgenen ofrede han
Br�ndofre, et for hver af dem. Thi Job sagde: "M�ske har mine
S�nner syndet og forbandet Gud i deres Hjerte." S�ledes gjorde
Job hver Gang.
6. Nu h�ndte det en Dag, at Guds S�nner kom og tr�dte frem for
HERREN, og iblandt dem kom ogs� Satan.
7. HERREN spurgte Satan: "Hvor kommer du fra?" Satan svarede
HERREN: "Jeg har gennemvanket Jorden p� Kryds og tv�rs."
8. HERREN spurgte da Satan: " Har du lagt M�rke til min Tjener Job?
Der findes ingen som han p� Jorden, s� from og retsindig en
Mand, som frygter Gud og viger fra det onde."
9. Men Satan svarede HERREN: "Mon det er for intet, Job frygter
Gud?
10. Har du ikke omg�rdet ham og hans Hus og alt, hvad han ejer, p�
alle Kanter? Hans H�nders Idr�t har du velsignet, og hans Hjorde
breder sig i Landet.
11. Men r�k engang din H�nd ud og r�r ved alt, hvad han ejer!
Sandelig, han vil forbande dig lige op i dit Ansigt!"
12. Da sagde HERREN til Satan: "Se, alt hvad han ejer, er i din
H�nd; kun mod ham selv m� du ikke udr�kke din H�nd!" S� gik
Satan bort fra HERRENs �syn.
13. Da nu en Dag hans S�nner og D�tre spiste og drak i den �ldste
Broders Hus,
14. kom et Sendebud til Job og sagde: "Okserne gik for Ploven, og
Aseninderne gr�ssede i N�rheden;
15. s� faldt Sab�erne over dem og tog dem; Karlene huggede de ned
med Sv�rdet; jeg alene undslap for at melde dig det."
16. Medens han endnu talte, kom en anden og sagde: "Guds Ild faldt
ned fra Himmelen og slog ned iblandt Sm�kv�get og Karlene og
fort�rede dem; jeg alene undslap for at melde dig det."
17. Medens han endnu talte, kom en tredje og sagde: "Kald�erne kom i
tre Flokke og kastede sig over Kamelerne og tog dem; Karlene
huggede de ned med Sv�rdet; jeg alene undslap for at melde dig
det."
18. Medens han endnu talte, kom en fjerde og sagde: "Dine S�nner og
D�tre spiste og drak i deres �ldste Broders Hus;
19. og se, da for der et st�rkt Vejr hen over �rkenen, og det tog i
Husets fire Hj�rner, s� det styrtede ned over de unge M�nd, og
de omkom; jeg alene undslap for at melde dig det."
20. Da stod Job op, s�nderrev sin Kappe, skar sit Hovedh�r af og
kastede sig til Jorden, tilbad
21. og sagde: N�gen kom jeg af Moders Sk�d, og n�gen vender jeg did
tilbage. HERREN gav, og HERREN tog, HERRENs Navn v�re lovet!"
22. I alt dette syndede Job ikke og tillagde ikke Gud noget vrangt.
*18/02 Job 2
1. Nu h�ndte det en Dag, at Guds S�nner kom og tr�dte frem for
HERREN, og iblandt dem kom ogs� Satan og tr�dte frem for ham.
2. HERREN spurgte Satan: "Hvor kommer du fra?" Satan svarede
HERREN: "Jeg bar gennemvanket Jorden p� Kryds og tv�rs."
3. HERREN spurgte da Satan: "Har du lagt M�rke til min Tjener Job?
Der findes ingen som han p� Jorden, s� from og retsindig en
Mand, som frygter Gud og viger fra det onde. Endnu holder han
fast ved sin Fromhed, og uden Grund har du �gget mig til at
�del�gge ham!"
4. Men Satan svarede HERREN: "Hud for Hud! En Mand giver alt, hvad
han ejer, for sit Liv!
5. Men r�k engang din H�nd ud og r�r ved hans Ben og K�d! Sandelig,
han vil forbande dig lige op i dit Ansigt!"
6. Da sagde HERREN til Satan: "Se, han er i din H�nd; kun skal du
sk�ne hans Liv!"
7. S� gik Satan bort fra HERRENs �syn, og han slog Job med ondartet
Bylder fra Fods�l til Isse,
8. Og Job tog sig et Pottesk�r til at skrabe sig med, medens han
sad i Askedyngen.
9. Da sagde hans Hustru til ham: "Holder du endnu fast ved din
Fromhed? Forband Gud og d�!"
10. Men han svarede hende: "Du taler som en D�re! Skulde vi tage
imod det gode fra Gud, men ikke imod det onde?" I alt dette
syndede Job ikke med sine L�ber.
11. Da Jobs tre Venner h�rte om al den Ulykke, der havde ramt ham,
kom de hver fra sin Hjemstavn. Temaniten Elifaz, Sjuhiten Bildad
og Na'amatiten Zofar, og aftalte at g� hen og vise ham deres
Medf�lelse og tr�ste ham.
12. Men da de i nogen Frastand s� op og ikke kunde genkende ham,
opl�ftede de deres R�st og gr�d, s�nderrev alle tre deres Kapper
og kastede St�v op over deres Hoveder.
13. S� sad de p� Jorden hos ham i syv Dage og syv N�tter, uden at
nogen af dem m�lede et Ord til ham; thi de s�, at hans Lidelser
var s�re store.
*18/03 Job 3
1. Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag,
2. og Job tog til Orde og sagde:
3. Bort med den Dag, jeg f�dtes, den Nat, der sagde: "Se, en
Dreng!"
4. Denne Dag vorde M�rke, Gud deroppe sp�rge ej om den, over den
str�le ej Lyset frem!
5. Mulm og M�rke l�se den ind, T�ge l�gge sig over den,
Form�rkelser skr�mme den!
6. M�rket tage den Nat, den h�re ej hjemme blandt �rets Dage, den
komme ikke i M�neders Tal!
7. Ja, denne Nat vorde gold, der lyde ej Jubel i den!
8. De, der besv�rger Dage, forbande den, de, der har l�rt at hidse
Livjatan";
9. dens Morgenstjerner form�rkes, den bie forg�ves p� Lys, den skue
ej Morgenr�dens �jenl�g,
10. fordi den ej lukked mig Moderlivets D�re og skjulte Kvide for
mit Blik!
11. Hvi d�de jeg ikke i Moders Liv eller ud�nded straks fra Moders
Sk�d?
12. Hvorfor var der Kn� til at tage imod mig, hvorfor var der
Bryster at die?
13. S� havde jeg nu ligget og hvilet, s� havde jeg slumret i Fred
14. blandt Konger og Jordens Styrere, der bygged sig Gravpaladser,
15. blandt Fyrster, rige p� Guld, som fyldte deres Huse med S�lv.
16. Eller var jeg dog som et nedgravet Foster. som B�rn, der ikke
fik Lyset at se!
17. Der larmer de gudl�se ikke mer, der hviler de tr�tte ud,
18. alle de fangne har Ro, de h�rer ej Fogedens R�st;
19. sm� og store er lige der og Tr�llen fri for sin Herre.
20. Hvi giver Gud de lidende Lys, de bittert s�rgende Liv,
21. dem, som bier forg�ves p� D�den, graver derefter som efter
Skatte,
22. som gl�der sig til en Stenh�j, jubler, n�r de finder deres Grav
23. en Mand, hvis Vej er skjult, hvem Gud har st�nget inde?
24. Thi Suk er blevet mit daglige Br�d, mine Ve r�b str�mmer som
Vand.
25. Thi hvad jeg gruer for, rammer mig, hvad jeg b�ver for, kommer
over mig.
26. Knap har jeg Fred, og knap har jeg Ro, knap har jeg Hvile, s�
kommer Uro!
*18/04 Job 4
1. S� tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
2. �rgrer det dig, om man taler til dig? Men hvem kan her v�re
tavs?
3. Du har selv talt mange til Rette og styrket de slappe H�nder, 4
dine Ord holdt den segnende oppe, vaklende Kn� gav du Kraft.
5. Men nu det g�lder dig selv, s� taber du Modet, nu det rammer dig
selv, er du slaget af Skr�k!
6. Er ikke din Gudsfrygt din Tillid, din fromme F�rd dit H�b?
7. T�nk efter! Hvem gik uskyldig til Grunde, hvor gik retsindige
under?
8. Men det har jeg set: Hvo Uret pl�jer og s�r Fortr�d, de h�ster
det selv.
9. For Guds �nd g�r de til Grunde, for hans Vredes Pust g�r de til.
10. L�vens Br�l og Vilddyrets Glam Ungl�vernes T�nder sl�s ud;
11. L�ven omkommer af Mangel p� Rov, og L�veungerne spredes.
12. Der sneg sig til mig et Ord mit �re opfanged dets Hvisken
13. i Nattesynernes Tanker, da Dvale sank over Mennesker;
14. Angst og Sk�lven kom over mig, alle mine Ledemod skjalv;
15. et Pust str�g over mit Ansigt, H�rene rejste sig p� min Krop.
16. S� stod det stille! Jeg sansed ikke, hvordan det s� ud; en
Skikkelse stod for mit �je, jeg h�rte en hviskende Stemme:
17. "Har et Menneske Ret for Gud, mon en Mand er ren for sin Skaber?
18. End ikke sine Tjenere tror han, hos sine Engle finder han Fejl,
19. endsige hos dem, der bor i en Hytte af Ler og har deres
Grundvold i St�vet!
20. De knuses ligesom M�l, imellem Morgen og Aften, de s�ndersl�s
uden at �nses, for evigt g�r de til Grunde.
21. Rives ej deres Teltreb ud? De d�r, men ikke i Visdom."
*18/05 Job 5
1. R�b kun! Giver nogen dig Svar? Og til hvem af de Hellige vender
du dig?
2. Thi D�rens Harme koster ham Livet, T�bens Vrede bliver hans D�d.
3. Selv har jeg set en D�re rykkes op, hans Bolig r�dne brat;
4. hans S�nner var uden Hj�lp, tr�dtes ned i Porten, ingen reddede
dem;
5. sultne �d deres H�st, de tog den, selv mellem Torne, og t�rstige
drak deres M�lk.
6. Thi Vanheld vokser ej op af St�vet, Kvide spirer ej frem af
Jorden,
7. men Mennesket avler Kvide, og Gnisterne flyver til Vejrs.
8. Nej, jeg vilde s�ge til Gud og l�gge min Sag for ham,
9. som �ver ufattelig V�lde og Undere uden Tal,
10. som giver Regn p� Jorden og nedsender Vand over Marken
11. for at l�fte de b�jede h�jt, s� de s�rgende opn�r Frelse,
12. han, som krydser de kloges Tanker, s� de ikke virker noget, der
varer,
13. som fanger de vise i deres Kl�gt, s� de listiges R�d er
forhastet;
14. i M�rke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det
Nat.
15. Men han frelser den arme fra Sv�rdet og fattig af st�rkes H�nd,
16. s� der bliver H�b for den ringe og Ondskaben lukker sin Mund.
17. Held den Mand, som revses at Gud; ringeagt ej den Alm�gtiges
Tugt!
18. Thi han s�rer, og han forbinder, han sl�r, og hans H�nder l�ger.
19. Seks Gange redder han dig i Tr�ngsel, syv g�r Ulykken uden om
dig;
20. han frier dig fra D�den i Hungersn�d, i Krig fra Sv�rdets Vold;
21. du er gemt for Tungens Sv�be, har intet at frygte, n�r Voldsd�d
kommer;
22. du ler ad Voldsd�d og Hungersn�d og frygter ej Jordens vilde
dyr;
23. du har Pagt med Markens Sten, har Fred med Markens Vilddyr;
24. du kender at have dit Telt i Fred, du m�nstrer din Bolig, og
intet fattes;
25. du kender at have et talrigt Afkom, som Jordens Urter er dine
Spirer;
26. Graven n�r du i Ungdomskraft, som Neg f�res op, n�r Tid er inde.
27. Se, det har vi gransket, s�ledes er det; det har vi h�rt, s� vid
ogs� du det!
*18/06 Job 6
1. S� tog Job til Orde og svarede:
2. "Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
3. Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
4. Thi i mig sidder den Alm�gtiges Pile, min �nd inddrikker deres
Gift; R�dsler fra Gud forvirrer mig.
5. Skriger et Vild�sel midt i Gr�sset, br�ler en Okse ved sit
Foder?
6. Spiser man ferskt uden Salt, smager mon �ggehvide godt?
7. Min Sj�l vil ej r�re derved, de Ting er som Lugt af en L�ve.
8. Ak, blev mit �nske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg h�ber
9. vilde d dog knuse mig, r�kke H�nden ud og sk�re mig fra,
10. s� vilde det v�re min Tr�st - jeg hopped af Gl�de trods
sk�nselsl�s Kval at jeg ikke har n�gtet den Helliges Ord.
11. Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal
v�re t�lmodig?
12. Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
13. Ak, for mig er der ingen Hj�lp, hver Udvej lukker sig for mig.
14. Den, der n�gter sin N�ste Godhed, han bryder med den Alm�gtiges
Frygt.
15. Mine Br�dre sveg mig som en B�k, som Str�mme, hvis Vand svandt
bort,
16. de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
17. men som svandt ved Solens Gl�d, t�rredes sporl�st ud i Hede;
18. Karavaner b�jer af fra Vejen, drager op i �rkenen og g�r til
Grunde;
19. Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog h�ber p� dem,
20. men de besk�mmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
21. Ja, slige Str�mme er I mig nu, R�dselen s� I og grebes af Skr�k!
22. Har jeg mon sagt: "Giv mig Gaver, l�s mig med eders Velstand,
23. red mig af Fjendens H�nd, k�b mig fri fra Voldsm�nds H�nd!"
24. L�r mig, s� vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
25. Redelig Tale, se, den g�r Indtryk; men eders Revselse, hvad er
den v�rd?
26. Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog
Mundsvejr!
27. Selv om en faderl�s kasted I Lod og k�bslog om eders Ven.
28. Men vilde I nu dog se p� mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
29. Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg
Ret!
30. Er der Uret p� min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er
ondt?
*18/07 Job 7
1. Har Mennesket p� Jord ej Krigerk�r? Som en Daglejers er hans
Dage.
2. Som Tr�llen, der higer efter Skygge som Daglejeren, der venter
p� L�n,
3. s� fik jeg Skuffelses M�neder i Arv kvalfulde N�tter til Del. 4
N�r jeg l�gger mig, siger jeg: "Hvorn�r er det Dag, af jeg kan
st� op?" og n�r jeg st�r op: "Hvorn�r er det Kv�ld?" Jeg m�ttes
af Uro, til Dagen gryr.
5. Mit Legeme er kl�dt med Orme og Skorpe, min Hud skrumper ind og
v�sker.
6. Raskere end Skyttelen flyver mine Dage, de svinder bort uden
H�b.
7. Kom i Hu, at mit Liv er et Pust, ej mer f�r mit �je Lykke at
skue!
8. Vennens �je skal ikke se mig, dit �je s�ger mig - jeg er ikke
mere.
9. Som Skyen svinder og tr�kker bort, bliver den, der synker i
D�den, borte,
10. han vender ej atter hjem til sit Hus, hans Sted f�r ham aldrig
at se igen.
11. S� vil jeg da ej l�gge B�nd p� min Mund, men tale i �ndens
Kvide, sukke i bitter Sj�len�d.
12. Er jeg et Hav, eller er jeg en Drage, siden du s�tter Vagt ved
mig?
13. N�r jeg t�nker, mit Leje skal lindre mig, Sengen lette mit Suk,
14. da �ngster du mig med Dr�mme, skr�mmer mig op ved Syner,
15. s� min Sj�l vil hellere kv�les. hellere d� end lide.
16. Nu nok! Jeg lever ej evigt, slip mig, mit Liv er et Pust!
17. Hvad er et Menneske, at du regner ham og l�gger M�rke til ham,
18. hjems�ger ham hver Morgen, ransager ham hvert �jeblik?
19. N�r vender du dog dit �je fra mig, slipper mig, til jeg har
sunket mit Spyt?
20. Har jeg syndet, hvad skader det dig, du, som er Menneskets
Vogter? Hvi gjorde du mig til Skive, hvorfor blev jeg dig til
Byrde?
21. Hvorfor tilgiver du ikke min Synd og lader min Br�de u�nset?
Snart ligger jeg jo under Mulde, du s�ger mig - og jeg er ikke
mere!
*18/08 Job 8
1. S� tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
2. "Hvor l�nge taler du s�, hvor l�nge skal Mundens Uvejr rase?
3. Mon Gud vel b�jer Retten, b�jer den Alm�gtige Retf�rd?
4. Har dine S�nner syndet imod ham, og gav han dem deres Br�de i
Vold,
5. s� s�g du nu hen til Gud og bed hans Almagt om N�de!
6. S�fremt du er ren og oprigtig, ja, da vil han v�ge over dig,
genrejse din Retf�rds Bolig;
7. din fordums Lykke vil synes ringe, s�re stor skal din Fremtid
blive.
8. Thi sp�rg dog den befarne Sl�gt, l�g M�rke til F�drenes
Granskning!
9. Vi er fra i G�r, og intet ved vi, en Skygge er vore Dage p�
Jord.
10. Mon ej de kan l�re dig, sige dig det og give dig Svar af
Hjertet:
11. Vokser der Siv, hvor der ikke er Sump, gror Nilgr�s frem, hvor
der ikke er Vand?
12. Endnu i Gr�de, uden at h�stes, visner det f�r alt andet Gr�s.
13. S� g�r det enhver, der glemmer Gud, en vanhelliges H�b sl�r
fejl:
14. som Sommerspind er hans Tilflugt, hans Tillid er Spindelv�v; 15
han st�tter sig til sit Hus, det falder, han klynger sig til
det, ej st�r det fast.
16. I Solskinnet vokser han frodigt, hans Ranker breder sig Haven
over,
17. i Stendynger fletter hans R�dder sig ind, han hager sig fast
mellem Sten;
18. men rives han bort fra sit Sted, forn�gter det ham: "Jeg har
ikke set dig!"
19. Se, det er Gl�den, han har af sin Vej, og af Jorden fremspirer
en anden!
20. Se, Gud agter ej den uskyldige ringe, han holder ej fast ved de
ondes H�nd.
21. End skal han fylde din Mund med Latter og dine L�ber med Jubel;
22. dine Avindsm�nd skal kl�des i Skam og gudl�ses Telt ej findes
mer!
*18/09 Job 9
1. S� tog Job til Orde og svarede:
2. "Jeg ved forvist, at s�ledes er det, hvad Ret har en d�delig
over for Gud?
3. Vilde Gud g� i Rette med ham, kan han ikke svare p� et af
tusind!
4. Viis af Hjerte og v�ldig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel
derfra?
5. Han flytter Bjerge s� let som intet, v�lter dem om i sin Vrede,
6. ryster Jorden ud af dens Fuger, s� dens Grundst�tter b�ver;
7. han taler til solen, s� skinner den ikke, for Stjernerne s�tter
han Segl,
8. han udsp�nder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
9. han skabte Bj�rnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
10. han �ver ufattelig V�lde og Undere uden Tal!
11. G�r han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg m�rker
ham ikke;
12. r�ver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham:
"Hvad g�r du?"
13. Gud l�gger ikke B�nd p� sin Vrede, Rahabs Hj�lpere b�jed sig
under ham;
14. hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig f�je min Tale for ham!
15. Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, m� bede min Dommer om
N�de!
16. N�vned jeg ham, han svared mig ikke, han h�rte, tror jeg, ikke
min R�st,
17. han, som river mig bort i Stormen, giver mig - S�r p� S�r uden
Grund,
18. ikke lader mig drage �nde, men lader mig m�ttes med beskeing.
19. G�lder det K�mpekraft, melder han sig! G�lder det Ret, hvo
st�vner ham da!
20. Har jeg end Ret, m� min Mund dog f�lde mig, er jeg end skyldfri,
han g�r mig dog vrang!
21. Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sj�l og agter mit Liv for
intet!
22. Lige meget; jeg p�st�r derfor: Skyldfri og skyldig g�r han til
intet!
23. N�r Sv�ben kommer med D�d i et Nu, s� spotter han skyldfries
Hjertekval;
24. Jorden gav han i gudl�ses H�nd, hylder dens Dommeres �jne til,
hvem ellers, om ikke han?
25. Raskere end L�beren fl�j mine Dage, de svandt og s� ikke Lykke,
26. gled hen som B�de af Si, som en �rn, der sl�r ned p� Bytte.
27. Dersom jeg siger: "Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og
v�re glad,"
28. m� jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke
fri.
29. Jeg skal nu engang v�re skyldig, hvorfor da slide til ingen
Nytte?
30. Toed jeg mig i Sne og tv�tted i Lud mine H�nder,
31. du dypped mig dog i P�len, s� Kl�derne v�mmedes ved mig.
32. Thi du er ikke en Mand som jeg, s� jeg kunde svare, s� vi kunde
g� for Retten sammen;
33. vi savner en Voldgiftsmand til at l�gge sin H�nd p� os begge!
34. Fried han mig for sin Stok, og skr�mmed hans R�dsler mig ikke,
35. da talte jeg uden at frygte ham,, thi min Dom om mig selv er en
anden!
*18/10 Job 10
1. Min Sj�l er led ved mit Liv, frit L�b vil jeg give min Klage
over ham, i min bitre Sj�len�d vil jeg tale,
2. sige til Gud: Ford�m mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du
tvister med mig!
3. Gavner det dig at �ve Vold, at forkaste det V�rk, dine H�nder
danned, men smile til gudl�ses R�d?
4. Har du da k�dets �jne, ser du, som Mennesker ser,
5. er dine Dage som Menneskets Dage, er dine �r som Mandens Dage,
6. siden du s�ger efter min Br�de, leder efter min Synd,
7. endsk�nt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din H�nd er der
ingen Redning!
8. Dine H�nder gjorde og danned mig f�rst, s� skifter du Sind og
g�r mig til intet!
9. Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til St�v vil du atter
g�re mig!
10. Mon du ikke h�ldte mig ud som M�lk og lod mig sk�rne som Ost,
11. ikl�dte mig Hud og k�d og fletted mig sammen med Ben og Sener?
12. Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min �nd
13. og s� gemte du dog i dit Hjerte p� dette, jeg sk�nner, dit
�jemed var:
14. Synded jeg, vogted du p� mig og tilgav ikke min Br�de.
15. Fald jeg forbr�d mig, da ve mig! Var jeg retf�rdig, jeg skulde
dog ikke l�fte mit Hoved, men m�ttes med Sk�ndsel, kv�ges med
N�d.
16. Knejsed jeg, jog du mig som en L�ve, handlede atter ufatteligt
med mig;
17. nye Vidner f�rte du mod mig, �ged din Uvilje mod mig, opb�d
atter en H�r imod mig!
18. Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have ud�ndet, uset
af alle;
19. jeg burde have v�ret som aldrig f�dt, v�ret f�rt til Graven fra
Moders Sk�d.
20. Er ej mine Livsdage f�? S� slip mig, at jeg kan kv�ges lidt, 21
f�r jeg for evigt g�r bort til M�rkets og Mulmets Land,
22. Landet med b�lgm�rkt Mulm, med M�rke og uden Orden, hvor Lyset
selv er som M�rket."
*18/11 Job 11
1. S� tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
2. "Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?
3. Skal M�nd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke f�
Skam?
4. Du siger: "Min F�rd er lydel�s, og jeg er ren i hans �jne!"
5. Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine L�ber imod dig,
6. kundg�re dig Visdommens L�ndom, thi underfuld er den i V�sen; da
vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!
7. Har du loddet Bunden i Gud og n�et den Alm�gtiges Gr�nse?
8. H�jere er den end Himlen hvad kan du? Dybere end D�dsriget -
hvad ved du?
9. Den overg�r Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.
10. Farer han frem og f�ngsler, st�vner til Doms, hvem hindrer ham?
11. Han kender jo L�gnens M�nd, Uret ser han og agter derp�,
12. s� tomhjernet Mand f�r Vid, og Vild�sel f�des til Menneske.
13. Hvis du f�r Skik p� dit Hjerte og breder dine H�nder imod ham,
14. hvis Uret er fjern fra din H�nd, og Br�de ej bor i dit Telt, 15
ja, da kan du lydefri l�fte dit �syn og uden at frygte st� fast,
16. ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der
fl�d bort;
17. dit Liv skal overstr�le Middagssolen, M�rket vorde som lyse
Morgen.
18. Tryg skal du v�re, fordi du har H�b; du ser dig om og g�r trygt
til Hvile,
19. du ligger uden at skr�mmes op. Til din Yndest vil mange bejle.
20. Men de gudl�ses �jne vansm�gter; ude er det med deres Tilflugt,
deres H�b er blot at ud�nde Sj�len!
*18/12 Job 12
1. S� tog Job til Orde og svarede:
2. "Ja, sandelig, I er de rette, med eder d�r Visdommen ud!
3. Ogs� jeg har som I Forstand, st�r ikke tilbage for eder, hvo
kender vel ikke sligt?
4. Til Latter for Venner er den, der r�bte til Gud og fik Svar. den
retf�rdige er til Latter.
5. I Ulykke falder de fromme, den sorgl�se spotter Faren, hans Fod
st�r fast, mens Fristen varer.
6. I Fred er Voldsm�nds Telte, og trygge er de, der v�kker Guds
Vrede, den, der f�rer Gud i sin H�nd.
7. Sp�rg dog Kv�get, det skal l�re dig, Himlens Fugle, de skal
oplyse dig,
8. se til Jorden, den skal l�re dig lad Havets Fisk fort�lle dig
det!
9. Hvem blandt dem alle ved vel ikke, at HERRENs H�nd har skabt
det;
10. han holder alt levendes Sj�l i sin H�nd, alt Menneskek�dets �nd!
11. Pr�ver ej �ret Ord, og smager ej Ganen Maden?
12. Er Alderdom eet med Visdom, Dagenes R�kke med Indsigt?
13. Hos ham er der Visdom og V�lde, hos ham er der R�d og Indsigt.
14. Hvad han river ned, det bygges ej op, den, han lukker inde,
kommer ej ud;
15. han d�mmer for Vandet, og T�rke kommer, han slipper det l�s, og
det omv�lter Jorden.
16. Hos ham er der Kraft og Fasthed; den, der farer og f�rer vild,
er hans V�rk.
17. R�dsherrer f�rer han n�gne bort, og Dommere g�r han til T�ber;
18. han l�ser, hvad Konger bandt, og binder dem Reb om L�nd;
19. Pr�ster f�rer han n�gne bort og styrter �ldgamle Sl�gter;
20. han r�ver de dygtige M�let og tager de gamles Sans;
21. han ud�ser H�n over Fyrster og l�ser de st�rkes B�lte;
22. han drager det skjulte frem af M�rket og bringer Mulmet for
Lyset,
23. g�r Folkene store og l�gger dem �de, udvider Folkeslags Gr�nser
og f�rer dem atter bort;
24. han tager Jordens H�vdingers Vid og lader dem rave i vejl�st
�de;
25. de famler i M�rke uden Lys og raver omkring som drukne.
*18/13 Job 13
1. Se, mit �je har skuet alt dette, mit �re har h�rt og m�rket sig
det;
2. hvad I ved, ved ogs� jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
3. Men til den Alm�gtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at g�
i Rette,
4. mens I sm�rer p� med L�gn; usle L�ger er I til Hobe.
5. Om I dog vilde tie stille, s� kunde I regnes for vise!
6. H�r dog mit Klagem�l, m�rk mine L�bers Anklage!
7. Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
8. Vil I tage Parti for ham, vil I tr�de i Skranken for Gud?
9. G�r det godt, n�r han ransager eder, kan I narre ham, som man
narrer et Menneske?
10. Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er
partiske.
11. Vil ikke hans H�jhed skr�mme jer og hans R�dsel falde p� eder?
12. Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders
Skjolde.
13. Ti stille, at jeg kan tale, s� overg� mig, hvad der vil!
14. Jeg vil b�re mit K�d i T�nderne og tage mit Liv i min H�nd;
15. se, han sl�r mig ihjel, jeg har intet H�b, dog l�gger jeg for
ham min F�rd.
16. Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig
ikke til ham!
17. H�r nu ret p� mit Ord, lad mig tale for eders �rer!
18. Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
19. Hvem kan vel tr�tte med mig? Da skulde jeg tie og opgive �nden!
20. Kun for to Ting sk�ne du mig, s� kryber jeg ikke i Skjul for
dig:
21. Din H�nd m� du tage fra mig, din R�dsel skr�mme mig ikke!
22. S� st�vn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal
svare!
23. Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Br�de og Synd!
24. Hvi skjuler du dog dit �syn og regner mig for din Fjende?
25. Vil du skr�mme et henvejret Blad, forf�lge et vissent Str�,
26. at du skriver mig s� bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms
Skyld,
27. l�gger mine F�dder i Blokken, vogter p� alle mine
Veje. indkredser mine F�dders Trin!
*18/14 Job 14
28. Og s� er han dog som smuldrende Tr�ske, som Kl�der, der �des op
af M�l,
1. Mennesket, f�dt af en Kvinde, hans Liv er stakket, han m�ttes af
Uro;
2. han spirer som Blomsten og visner, flyr som Skyggen, st�r ikke
fast.
3. Og p� ham vil du rette dit �je, ham vil du st�vne for Retten!
4. Ja, kunde der komme en ren af en uren! Nej, end ikke een!
5. N�r hans Dages Tal er fastsat, hans M�neder talt hos dig, og du
har sat ham en uoverskridelig Gr�nse,
6. tag s� dit �je fra ham, lad ham i Fred, at han kan nyde sin Dag
som en Daglejer!
7. Thi for et Tr� er der H�b: F�ldes det, skyder det atter, det
fattes ej nye Skud;
8. �ldes end Roden i Jorden, d�r end Stubben i Mulde:
9. lugter det Vand, f�r det nye Skud, skyder Grene som nyplantet
Tr�;
10. men d�r en Mand, er det ude med ham, ud�nder Mennesket, hvor er
han da?
11. Som Vand l�ber ud af S�en og Floden svinder og t�rres,
12. s� l�gger Manden sig, rejser sig ikke, v�gner ikke, f�r Himlen
forg�r, aldrig v�kkes han af sin S�vn.
13. Tag dog og gem mig i D�dens Rige, skjul mig, indtil din Vrede er
ovre, s�t mig en Frist og kom mig i Hu!
14. Om Manden dog d�de for atter at leve! Da vented jeg rolig al
Stridens Tid, indtil min Afl�sning kom;
15. du skulde kalde - og jeg skulde svare l�nges imod dine H�nders
V�rk!
16. Derimod t�ller du nu mine Skridt, du tilgiver ikke min Synd,
17. forseglet ligger min Br�de i Posen, og over min Skyld har du
lukket til.
18. Nej, ligesom Bjerget skrider og falder, som Klippen rokkes fra
Grunden,
19. som Vandet udhuler Sten og Plaskregn bortskyller Jord, s� har du
udslukt Menneskets H�b.
20. For evigt sl�r du ham ned, han g�r bort, skamsk�nder hans Ansigt
og lader ham fare.
21. Hans S�nner h�dres, han ved det ikke, de synker i Ringhed, han
m�rker det ikke;
22. ikkun hans eget K�d volder Smerte, ikkun hans egen Sj�l volder
Sorg.
*18/15 Job 15
1. S� tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
2. "Mon Vismand svarer med Mundsvejr og fylder sit Indre med
�stenvind
3. for at h�vde sin Ret med gavnl�s Tale, med Ord, som intet b�der?
4. Desuden nedbryder du Gudsfrygt og kr�nker den Stilhed, som
tilkommer Gud.
5. Din Skyld opl�rer din Mund, du v�lger de listiges Sprog. Din
Mund domf�lder dig, ikke jeg, dine L�ber vidner imod dig!
7. Var du den f�rste, der f�dtes, kom du til Verden, f�r H�jene
var?
8. Mon du lytted til, da Gud holdt R�d, og mon du rev Visdommen til
dig?
9. Hvad ved du, som vi ikke ved, hvad forst�r du, som vi ikke
kender?
10. Ogs� vi har en gammel iblandt os, en Olding, hvis Dage er fler
end din Faders!
11. Er Guds Tr�st dig for lidt, det Ord, han mildelig talede til
dig?
12. Hvi river dit Hjerte dig hen, hvi ruller dit �je vildt?
13. Thi du vender din Harme mod Gud og udst�der Ord af din Mund.
14. Hvor kan et Menneske v�re rent, en kvindef�dt have Ret?
15. End ikke sine Hellige tror han, og Himlen er ikke ren i hans
�jne,
16. hvad da den stygge, den onde, Manden, der drikker Uret som Vand!
17. Jeg vil sige dig noget, h�r mig, jeg fort�ller, hvad jeg har
set,
18. hvad vise M�nd har forkyndt, deres F�dre ikke dulgt,
19. dem alene var Landet givet, ingen fremmed f�rdedes blandt dem:
20. Den gudl�se �ngstes hele sit Liv, de stakkede �r, en Voldsmand
lever;
21. R�dselslyde fylder hans �rer, midt under Fred er H�rgeren over
ham;
22. han undkommer ikke fra M�rket, opsparet er han for Sv�rdet,
23. udset til F�de for Gribbe, han ved, at han st�r for Fald;
24. M�rkets Dag vil skr�mme ham. Tr�ngsel og Angst overv�lde ham som
en Konge, rustet til Strid.
25. Thi H�nden rakte han ud mod Gud og b�d den Alm�gtige Trods,
26. stormed b�rdnakket mod ham med sine tykke, buede Skjolde.
27. Thi han d�kked sit Ansigt med Fedt og samlede Huld p� sin L�nd.
28. tog Bolig i Byer, der �de l� hen. i Huse, man ikke m� bo i,
bestemt til at ligge i Grus.
29. Han bliver ej rig, hans Velstand forg�r, til Jorden b�jer sig
ikke hans Aks;
30. han undkommer ikke fra M�rket. Solgl�d udt�rrer hans Spire, hans
Blomst rives bort af Vinden.
31. Han stole ikke p� Tomhed han farer vild thi Tomhed skal v�re
hans L�n!
32. I Utide visner hans Stamme, hans Palmegren skal ikke gr�nnes;
33. han ryster som Ranken sin brue af og kaster som Olietr�et sin
Blomst.
34. Thi vanhelliges Samfund er goldt, og Ild fort�rer Bestikkelsens
Telte;
35. svangre med Kvide, f�der de Uret, og deres Modersk�d fostrer
Svig!
*18/16 Job 16
1. S� tog Job til Orde og svarede:
2. "Nok har jeg h�rt af sligt, besv�rlige Tr�stere er I til Hobe!
3. F�r Mundsvejret aldrig Ende? Hvad �gged dig dog til at svare?
4. Ogs� jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, f�je mine
Ord imod jer og ryste p� Hovedet ad jer,
5. styrke jer med min Mund, ej spare p� ynksomme Ord!
6. Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring
f�r jeg?
7. Dog nu har han udt�mt min Kraft, du bar �delagt hele min Kreds;
8. at du greb mig, g�lder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed
vidner imod mig.
9. Hans Vrede river og slider i mig, han sk�rer T�nder imod
mig. Fjenderne hv�sser Blikket imod mig,
10. de opspiler Gabet imod mig, sl�r mig med H�n p� Kind og flokkes
til Hobe omkring mig;
11. Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudl�ses H�nder kasted han
mig.
12. Jeg leved i Fred, s� knuste han mig, han greb mig i Nakken og
s�nderslog mig; han stilled mig op som Skive,
13. hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Sk�nsel,
udgyder min Galde p� Jorden;
14. Revne p� Revne sl�r han mig, stormer som Kriger imod mig.
15. Over min Hud har jeg syet S�k og boret mit Horn i St�vel;
16. mit Ansigt er r�dt af Gr�d, mine �jenl�g hyllet i M�rke,
17. sk�nt der ikke er Vold i min H�nd, og sk�nt min B�n er ren!
18. D�lg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!
19. Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det h�je;
20. gid min Ven lod sig finde! Mit �je vender sig med T�rer til Gud,
21. at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og
hans Ven!
*18/17 Job 17
22. Thi talte er de kommende �r, jeg skal ud p� en F�rd, jeg ej
vender hjem fra.
1. Brudt er min �nd, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;
2. visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit �je m� skue.
3. Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig H�ndslag?
4. Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke
oph�je dem;
5. den, der forr�der Venner til Plyndring, hans S�nners �jne
hent�res.
6. Til Mundheld har du gjort mig for Folk, jeg er blevet et J�rtegn
for dem;
7. mit �je er sl�vet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;
8. retsindige stivner af R�dsel ved sligt, over vanhellig harmes
den skyldfri,
9. men den retf�rdige holder sin Vej, en renh�ndet vokser i Kraft.
10. Men I, m�d kun alle frem igen, en Vismand fnder jeg ikke iblandt
jer!
11. Mine Dage stunder mod D�den, brudt er mit Hjertes �nsker;
12. Natten g�r jeg til Dag, Lyset for mig er M�rke;
13. vil jeg h�be, f�r jeg dog Bolig i D�den, jeg reder i M�rket mit
Leje,
14. Graven kalder jeg Fader, Forr�dnelsen Moder og S�ster.
15. Hvor er da vel mit H�b, og hvo kan �jne min Lykke?
16. Mon de vil f�lge mig ned i D�dsriget, skal sammen vi synke i
St�vet?
*18/18 Job 18
1. S� tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
2. "S� g�r dog en Ende p� dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!
3. Hvi skal vi regnes for Kv�g og st� som um�lende i dine �jne? 4
Du, som i Vrede s�nderslider din Sj�l, skal for din Skyld Jorden
blive �de og Klippen flyttes fra sit Sted?
5. Nej, den gudl�ses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;
6. Lyset i hans Telt g�r ud, og hans Lampe slukkes for ham;
7. hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget R�d;
8. thi hans Fod drives ind i Nettet, p� Fletv�rk vandrer han frem,
9. F�lden griber om H�len, Garnet holder ham fast;
10. Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen p� hans Sti;
11. R�dsler skr�mmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:
12. Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer p� hans Fald:
13. D�dens f�rstef�dte �der hans Lemmer, �der hans Legemes Lemmer;
14. han rives bort fra sit Telt, sin Fortr�stning; den styrer hans
Skridt til R�dslernes Konge;
15. i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl str�s ud p� hans Bolig;
16. nedentil t�rrer hans R�dder, oventil visner hans Grene;
17. hans Minde svinder fra Jord, p� Gaden n�vnes ikke hans Navn;
18. man st�der ham ud fra Lys i M�rket og driver ham bort fra
Jorderig;
19. i sit Folk har han ikke Afkom og �t, i hans Hjem er der ingen
tilbage;
20. de i Vester stivner ved hans Sk�bnedag, de i �st bliver slagne
af R�dsel.
21. Ja, s�ledes g�r det den lovl�ses Bolig, dens Hjem, der ej kender
Gud!
*18/19 Job 19
1. S� tog Job til Orde og svarede:
2. "Hvor l�nge vil I kr�nke min Sj�l og sl� mig s�nder med Ord?
3. I h�ner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.
4. Har jeg da virkelig fejlet, h�nger der Fejl ved mig?
5. Eller g�r I jer store imod mig og revser mig ved at sm�de?
6. S� vid da, at Gud har b�jet min Ret, omsp�ndt mig med sit Net.
7. Se, jeg skriger: Vold! men f�r ikke Svar, r�ber om Hj�lp, der er
ingen Ret.
8. Han sp�rred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i
M�rke;
9. han kl�dte mig af for min �re, ber�ved mit Hoved Kronen,
10. br�d mig ned overalt, s� jeg m� bort, oprykked mit H�b som
Tr�et;
11. hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;
12. samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de
lejrer sig om mit Telt.
13. Mine Br�dre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,
14. mine n�rmeste og Hendinge holder sig fra mig, de, der er i mit
Hus, har glemt mig;
15. mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres
�jne;
16. ej svarer min Tr�l, n�r jeg kalder, jeg m� trygle ham med min
Mund;
17. ved min �nde v�mmes min Hustru, mine egne Br�dre er jeg en
Stank;
18. selv Drenge agter mig ringe, n�r jeg reljser mig, taler de mod
mig;
19. Standsf�ller�mmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig
mod mig.
20. Benene h�nger fast ved min Hud, med K�det i T�nderne slap jeg
bort.
21. N�de, mine Venner, N�de, thi Guds H�nd har r�rt mig!
22. Hvi forf�lger og I mig som Gud og m�ttes ej af mit K�d?
23. Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,
24. med Griffel af Jern, med Bly indristet i Hlippen for evigt!
25. Men jeg ved, at min L�ser lever, over St�vet vil en Forsvarer
st� frem.
26. N�r min s�nderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit K�d skue
Gud,
27. hvem jeg skal se p� min Side; ham skal mine �jne se, ingen
fremmed! Mine Nyrer forg�r i mit Indre!
28. N�r I siger: "Hor vi skal forf�lge ham, Sagens Rod vil vi
udfinde hos ham!"
29. s� tag jer i Vare for Sv�rdet; thi Vrede rammer de lovl�se, at I
skal kende, der kommer en Dom!
*18/20 Job 20
1. S� tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde
2. "Derfor bruser Tankerne i mig, og derfor stormer det i mig;
3. til min Skam m� jeg h�re p� Tugt, f�r tankel�st Mundsvejr til
Svar!
4. Ved du da ikke fra Arilds Tid, fra Tiden, da Mennesket sattes p�
Jorden,
5. at gudl�ses Jubel er kort og vanhelliges Gl�de stakket?
6. Steg end hans Hovmod til Himlen, raged hans Hoved i Sky,
7. som sit Skarn forg�r han for evigt, de, der s� ham, siger: "Hvor
er han?"
8. Han flyr som en Dr�m, man finder ham ikke, som et Nattesyn jages
han bort;
9. �jet, der s� ham, ser ham ej mer, hans Sted f�r ham aldrig at se
igen.
10. Hans S�nner bejler til ringes Yndest, hans H�nder m� give hans
Gods tilbage.
11. Hans Ben var fulde af Ungdomskraft, men den l�gger sig med ham i
St�vet.
12. Er det onde end s�dt i hans Mund, n�r han gemmer det under sin
Tunge,
13. sparer p� det og slipper det ikke, holder det fast til sin Gane,
14. s� bliver dog Maden i hans Indre til Slangegift inden i ham;
15. Godset, han slugte, m� han spy ud, Gud driver det ud af hans
Bug,
16. han indsuger Slangernes Gift, og �gleungen sl�r ham ihjel;
17. han skuer ej Str�mme af Olie, B�kke af Honning og Fl�de;
18. han m� af med sin Vinding, sv�lger den ej, f�r ingen Gl�de af
tilbyttet Gods.
19. Thi han knuste de ringe og lod dem ligge, ranede Huse, han ej
havde bygget.
20. Thi han har ingen Hj�lp af sin Rigdom, trods sine Skatte reddes
han ikke;
21. ingen gik fri for hans Glubskhed, derfor varer hans Lykke ikke;
22. midt i sin Overflod har han det trangt, al Slags N�d kommer over
ham.
23. For at fylde hans Bug sender Gud sin Vredes Gl�d imod ham, lader
sin Harme regne p� ham.
24. Flyr han for Brynje af Jern, s� gennemborer ham Kobberbuen;
25. en Kni kommer ud af hans Ryg, et lynende St�l af hans Galde;
over ham falder R�dsler,
26. idel M�rke er opsparet til ham; Ild, der ej bl�ses op, fort�rer
ham, �der Levningen i hans Telt.
27. Himlen bringer hans Br�de for Lyset, og Jorden rejser sig mod
ham.
28. Hans Huses Vinding m� bort, rives bort p� Guds Vredes Dag.
29. Slig er den gudl�ses Lod fra Gud og L�nnen fra Gud for hans
Br�de!
*18/21 Job 21
1. S� tog Job til Orde og svarede:
2. "H�r dog, h�r mine Ord, lad det v�re Tr�sten, I giver!
3. Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo h�ne!
4. G�lder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej v�re ut�lmodig?
5. Vend jer til mig og stivn af R�dsel, l�g H�nd p� Mund!
6. Jeg gruer, n�r jeg t�nker derp�, mit Legeme gribes af Sk�lven:
7. De gudl�se, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
8. Deres �t har de blivende hos sig, deres Afkom for deres �jne;
9. deres Huse er sikre mod R�dsler, Guds Sv�be rammer dem ikke;
10. ej springer deres Tyr forg�ves, Koen k�lver, den kaster ikke;
11. de slipper deres Drenge ud som F�r, deres B�rneflok boltrer sig
ret;
12. de synger til Pauke og Citer, er glade til Fl�jtens Toner;
13. de lever deres Dage i Lykke og synker med Fred i D�dsriget,
14. sk�nt de siger til Gud: "G� fra os, at kende dine Veje er ikke
vor Lyst!
15. Den Alm�gtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke
p� hos ham?"
16. Er ej deres Lykke i deres H�nd og gudl�ses R�d ham fjernt?
17. N�r g�r de gudl�ses Lampe ud og n�r kommer Ulykken over dem? N�r
deler han Loddet ud i sin Vrede,
18. s� de bliver som Str� for Vinden, som Avner, Storm f�rer bort?
19. Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans B�rn? Ham selv geng�lde han,
s� han m�rker det,
20. lad ham selv f� sit Vanheld at se, den Alm�gtiges Vrede at
drikke!
21. Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, n�r hans M�neders Tal
er udrundet?
22. Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som d�mmer de h�jeste V�sner?
23. En d�r jo p� Lykkens Tinde, helt tryg og s� helt uden Sorger:
24. hans Spande er fulde af M�lk, hans Knogler af saftig Marv;
25. med bitter Sj�l d�r en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
26. de l�gger sig begge i Jorden, og begge d�kkes af Orme!
27. Se, jeg kender s� vel eders Tanker og de R�nker, I spinder imod
mig,
28. n�r I siger: "Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de
gudl�se bor?"
29. Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
30. Den onde sk�nes p� Ulykkens Dag og frelses p� Vredens Dag.
31. Hvem foreholder ham vel hans F�rd, geng�lder ham, hvad han g�r?
32. Til Graven b�res han hen, ved hans Gravh�j holdes der Vagt;
33. i Dalbunden hviler han s�dt, Alverden f�lger s� efter, en Flok
uden Tal gik forud for ham.
34. Hvor tom er den Tr�st, som I giver! Eders Svar - kun Svig er
tilbage!
*18/22 Job 22
1. S� tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
2. "Gavner et Menneske Gud? Nej, den kloge gavner sig selv.
3. Har den Alm�gtige godt af din Retf�rd, Vinding af, at din Vandel
er ret?
4. Revser han dig for din Gudsfrygt? Eller g�r han i Rette med dig
derfor?
5. Er ikke din Ondskab stor og din Br�de uden Ende?
6. Thi du pantede Br�dre uden Grund, trak Kl�derne af de n�gne,
7. gav ikke den tr�tte Vand at drikke og n�gted den sultne Br�d.
8. Den m�gtige - hans var Landet, den h�drede boede der.
9. Du lod Enker g� tomh�ndet bort, knuste de faderl�ses Arme.
10. Derfor var der Snaret omkring dig, og R�dsel �ngsted dig brat.
11. Dit Lys blev M�rke, du kan ej se, og Str�mme af Vand g�r over
dig!
12. Er Gud ej i h�jen Himmel? Se Stjernernes Tinde, hvor h�jt de
st�r!
13. Dog siger du: "Hvad ved Gud, holder han Dom bag sorten Sky?
14. Skyerne skjuler ham, s� han ej ser, p� Himlens Runding g�r han!"
15. Vil du f�lge Fortidens Sti, som Urettens M�nd betr�dte,
16. de, som i Utide reves bort, hvis Grundvold fl�d bort som en
Str�m,
17. som sagde til Gud: "G� fra os! Hvad kan den Alm�gtige g�re os?"
18. Og han havde dog fyldt deres Huse med godt. Men de gudl�ses R�d
er ham fjernt.
19. De retf�rdige s� det og gl�dede sig, den uskyldige spottede dem:
20. For vist, vore Fjender forgik, og Ild fort�red de sidste af dem.
21. Bliv Ven med ham og hold Fred. derved vil der times dig Lykke;
22. tag dog mod L�rdom af ham og l�g dig hans Ord p� Sinde!
23. Vender du ydmygt om til den Alm�gtige, fjerner du Uretten fra
dit Telt,
24. kaster du Guldet p� Jorden, Ofirguldet blandt B�kkenes Sten,
25. s� den Alm�gtige bliver dit Guld, hans Lov dit S�lv,
26. ja, da skal du fryde dig over den Alm�gtige og l�fte dit �syn
til Gud.
27. Beder du til ham, h�rer han dig, indfri kan du, hvad du har
lovet;
28. hvad du s�tter dig for, det lykkes, det lysner p� dine Veje;
29. thi stolte, hovmodige ydmyger han, men hj�lper den, der sl�r
�jnene ned;
30. han frelser uskyldig Mand; det sker ved hans H�nders Renhed!
*18/23 Job 23
1. S� tog Job til Orde og svarede:
2. "Ogs� i Dag er der Trods i min Klage, tungt ligger hans H�nd p�
mit Suk!
3. Ak, vidste jeg Vej til at finde ham, kunde jeg n� hans Trone!
4. Da vilde jeg udrede Sagen for ham og fylde min Mund med Beviser,
5. vide, hvad Svar han gav mig, sk�nne, hvad han sagde til mig!
6. Mon han da satte sin Almagt imod mig? Nej, visselig agted han p�
mig;
7. da gik en oprigtig i Rette med ham, og jeg bj�rged for evigt min
Ret.
8. Men g�r jeg mod �st, da er han der ikke, mod Vest, jeg m�rker ej
til ham;
9. jeg s�ger i Nord og ser ham ikke, drejer mod Syd og �jner ham
ej.
10. Thi han kender min Vej og min Vandel, som Guld g�r jeg frem af
hans Pr�ve.
11. Min Fod har holdt fast ved hans Spor, hans Vej har jeg fulgt,
veg ikke derfra,
12. fra hans L�bers Bud er jeg ikke veget, hans Ord har jeg gemt i
mit Bryst.
13. Men han gjorde sit Valg, hvem hindrer ham Han udf�rer, hvad hans
Sj�l attr�r.
14. Thi han fuldbyrder, hvad han bestemte, og af sligt har han meget
for.
15. Derfor forf�rdes jeg for ham og gruer ved Tanken om ham.
16. Ja, Gud har nedbrudt mit Mod, forf�rdet mig har den Alm�gtige;
17. thi jeg g�r til i M�rket, mit �syn d�kkes af Mulm.
*18/24 Job 24
1. Hvorfor har ej den Alm�gtige opsparet Tider, hvi f�r de, som
kender ham, ikke hans Dage at se?
2. De onde flytter Markskel, ranede Hjorde har de p� Gr�s.
3. faderl�ses �sel f�rer de bort, tager Enkens Okse som Borgen:
4. de tr�nger de fattige af Vejen. Landets arme m� alle skjule sig.
5. Som vilde �sler i �rkenen g�r de ud til deres Gerning s�gende
efter N�ring; Steppen er Br�d for B�rnene.
6. De h�ster p� Marken om Natten, i Rigmandens Ving�rd sanker de
efter.
7. Om Natten ligger de n�gne, uden Kl�der, uden T�ppe i Hulden.
8. De v�des af Bjergenes Regnskyl, klamrer sig af Mangel p� Ly til
Klippen.
9. - Man river den faderl�se fra Brystet, tager den armes Barn som
Borgen.
10. N�gne vandrer de, uden Kl�der, sultne b�rer de Neg;
11. mellem Murene presser de Olie. de tr�der Persen og t�rster.
12. De drives fra By og Hus, og B�rnenes Hunger skriger. Men Gud,
han �nser ej vrangt.
13. Andre h�rer til Lysets Fjender, de kender ikke hans Veje og
holder sig ej p� hans Stier:
14. F�r det lysner, st�r Morderen op, han myrder arm og fattig; om
Natten sniger Tyven sig om;
15. Horkarlens �je lurer p� Skumring, han t�nker: "Intet �je kan se
mig!" og skjuler sit Ansigt under en Maske.
16. I M�rke bryder de ind i Huse, de lukker sig inde om Dagen, thi
ingen af dem vil vide af Lys.
17. For dem er M�rket Morgen, thide er kendt med M�rkets R�dsler.
18. Over Vandfladen jages han hen, hans Arvelod i Landet forbandes,
han f�rdes ikke p� Vejen til Ving�rden.
19. Som T�rke og Hede tager Snevand, s� D�dsriget dem, der har
syndet.
20. Han er glemt p� sin Hjemstavns Torv, hans Storhed kommes ej mer
i Hu, Uretten kn�kkes som Tr�et.
21. Han var ond mod den golde, der ikke f�dte, mod Enken gjorde han
ikke vel;
22. dem, det gik sk�vt, rev han bort i sin V�lde. Han st�r op og er
ikke tryg p� sit Liv,
23. han styrtes uden H�b og St�tte, og p� hans Veje er idel N�d.
24. Hans Storhed er stakket, s� er han ej mer, han b�jes og skrumper
ind som Melde og sk�res af som Aksenes Top.
25. Og hvis ikke - hvo g�r mig til L�gner, hvo g�r mine Ord til
intet?
*18/25 Job 25
1. S� tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
2. "Hos ham er der V�lde og R�dsel, han skaber Fred i sin h�je
Bolig.
3. Er der mon Tal p� hans Skarer? Mod hvem st�r ikke hans Baghold
op?
4. Hvor kan en Mand have Ret imod Gud, hvor kan en kvindef�dt v�re
ren?
5. Selv M�nen er ikke klar i hans �jne og Stjernerne ikke rene
6. endsige en Mand, det Kryb, et Menneskebarn, den Orm!
*18/26 Job 26
1. S� tog Job til Orde og svarede:
2. "Hvor har du dog hjulpet ham, den afm�gtige, st�ttet den
kraftl�se Arm!
3. Hvor har du dog r�det ham, den uvise, kundgjort en Fylde af
Visdom!
4. Hvem hjalp dig med at f� Ordene frem, hvis �nd mon der talte af
dig?
5. Skyggerne sk�lver af Angst, de, som bor under Vandene;
6. blottet er D�dsriget for ham, Afgrunden uden D�kke.
7. Han udsp�nder Norden over det tomme, oph�nger Jorden p� intet;
8. Vandet binder han i sine Skyer, og Skylaget brister ikke
derunder;
9. han f�stner sin Trones Hj�rner og breder sit Skylag derover;
10. han drog en Kreds over Vandene, der, hvor Lys og M�rke skilles.
11. Himlens St�tter vakler, de gribes af Angst ved hans Trusel;
12. med V�lde bragte han Havet til Ro og knuste Rahab med Kl�gt;
13. ved hans �nde klarede Himlen op hans H�nd gennembored den
flygtende Slange.
14. Se, det er kun Omridset af hans Vej, hvad h�rer vi andet end
Hvisken? Hans V�ldes Torden, hvo fatter vel den?
*18/27 Job 27
1. Job vedblev at frems�tte sit Tankesprog:
2. "S� sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Alm�gtige,
som gjorde mig mod i Hu:
3. S� l�nge jeg drager �nde og har Guds �nde i N�sen,
4. skal mine L�ber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!
5. Langt v�re det fra mig at give jer Ret; til jeg ud�nder, opgiver
jeg ikke min Uskyld.
6. Jeg h�vder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage
piner mit Sind.
7. Som den gudl�se g� det min Fjende, min Modstander som den
lovl�se!
8. Thi hvad er den vanhelliges H�b, n�r Gud bortsk�rer og kr�ver
hans Sj�l?
9. H�rer mon Gud hans Skrig, n�r Angst kommer over ham?
10. Mon han kan fryde sig over den Alm�gtige, f�jer han ham, n�r han
p�kalder ham?
11. Jeg vil l�re jer om Guds H�nd, den Alm�gtiges Tanker d�lger jeg
ikke;
12. se, selv har I alle set det, hvi har I s� tomme Tanker?
13. Det er den gudl�ses Lod fra Gud, Arven, som Voldsm�nd f�r fra
den Alm�gtige:
14. Vokser hans S�nner, er det for Sv�rdet, hans Afkom m�ttes ikke
med Br�d;
15. de �vrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde
Klage over dem.
16. Opdynger han S�lv som St�v og samler sig Kl�der som Ler
17. han samler, men den retf�rdige kl�der sig i dem, og S�lvet arver
den skyldfri;
18. han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter g�r
sig;
19. han l�gger sig rig, men for sidste ang, han sl�r �jnene op, og
er det ej mer;
20. R�dsler n�r ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;
21. l�ftet af �stenstorm farer han bort, den fejer ham v�k fra hans
Sted.
22. Sk�nselsl�st skyder han p� ham, i Hast m� han fly fra hans H�nd;
23. man klapper i H�nderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!
*18/28 Job 28
1. S�lvet har jo sit Leje, som renses, sit sted
2. Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.
3. P� M�rket g�r man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge
M�rkets og Mulmets Sten;
4. man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodf�ste,
h�nger de sv�vende fjernt fra Mennesker.
5. Af Jorden fremvokser Br�d, imedens dens Indre omv�ltes som af
Ild;
6. i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldst�v i den.
7. Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens �je udspejder den
ikke;
8. den tr�des ikke af stolte Vilddyr, L�ven skrider ej frem ad den.
9. P� Flinten l�gger man H�nd og omv�lter Bjerge fra Roden;
10. i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer �jet;
11. man tilstopper Str�mmenes Kilder og bringer det skjulte for
Lyset.
12. Men Visdommen - hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted?
13. Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes
Land;
14. Dybet siger: "I mig er den ikke!" Havet: "Ej heller hos mig!"
15. Man f�r den ej for det fineste Guld, for S�lv kan den ikke
k�bes,
16. den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir;
17. Guld og Glar kan ej m�le sig med den, den f�s ej i Bytte for
gyldne Kar,
18. Krystal og Koraller ikke at n�vne. At eje Visdom er mere end
Perler,
19. �tiopiens Topas kan ej m�le sig med den, den opvejes ej med det
rene Guld.
20. Men Visdommen - hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens
Sted?
21. Den er dulgt for alt levendes �je og skjult for Himmelens Fugle;
22. Afgrund og D�d m� sige: "Vi h�rte kun tale derom."
23. Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;
24. thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han.
25. Dengang han fastsatte Vindens V�gt og m�lte Vandet med M�l,
26. da han satte en Lov for Regnen, afm�rked Tordenskyen dens Vej,
27. da skued og m�nstred han den, han stilled den op og ransaged
den.
28. Men til Mennesket sagde han: "Se, HERRENs Frygt, det er Visdom,
at sky det onde er Indsigt."
*18/29 Job 29
1. Og Job vedblev at frems�tte sit Tankesprog:
2. Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,
3. da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt
frem i M�rke,
4. som i mine modne �r, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,
5. da den Alm�gtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,
6. da mine F�dder vaded i Fl�de, og Olie str�mmede, hvor jeg stod,
7. da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit S�de p� Torvet.
8. N�r Ungdommen s� mig, gemte deo sig, Oldinge rejste sig op og
stod,
9. H�vdinger standsed i Talen og lagde H�nd p� Mund,
10. Storm�nds R�st forstummed, deres Tunge kl�bed til Ganen;
11. �ret h�rte og priste mig lykkelig, �jet s� og tilkendte mig �re.
12. Thi jeg redded den arme, der skreg om Hj�lp, den faderl�se, der
savned en Hj�lper;
13. den, det gik sk�vt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte;
14. jeg kl�dte mig i Retf�rd, og den i mig, i Ret som Kappe og
Hovedbind.
15. Jeg var den blindes �je, jeg var den lammes Fod;
16. jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;
17. den lovl�ses T�nder br�d jeg, rev Byttet ud af hans Gab.
18. S� t�nkte jeg da: "Jeg skal d� i min Rede, leve s� l�nge som
F�niksfuglen;
19. min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;
20. min �re er altid ny, min Bue er altid ung i min H�nd!"
21. Mig h�rte de p� og bied, var tavse, mens jeg gav R�d;
22. ingen tog Ordet, n�r jeg havde talt, mine Ord faldt kv�gende p�
dem;
23. de bied p� mig som p� Regn, sp�rred Munden op efter V�rregn.
24. Mistr�stige smilte jeg til, mit �syns Lys fik de ej til at
svinde.
25. Vejen valgte jeg for dem og sad som H�vding, troned som Konge
blandt H�rm�nd, som den, der gav s�rgende Tr�st.
*18/30 Job 30
1. Nu derimod ler de ad mig, Folk, der er yngre end jeg, hvis F�dre
jeg fandt for ringe at s�tte iblandt mine Hyrdehunde.
2. Og hvad skulde jeg med deres H�nders Kraft? Deres Ungdomskraft
har de mistet,
3. t�rrede hen af Trang og Sult. De afgnaver �rk og �demark
4. og plukker Melde ved Krattet, Gyvelr�dder er deres Br�d.
5. Fra Samfundet drives de bort, som ad Tyve r�bes der efter dem.
6. De bor i Kl�fter, fulde af R�dsler, i Jordens og Klippernes
Huler.
7. De br�ler imellem Buske, i Tornekrat kommer de sammen,
8. en dum og navnl�s �t, de joges med Hug af Lande.
9. Men nu er jeg H�nsang for dem, jeg er dem et Samtaleemne;
10. de afskyr mig, holder sig fra mig, n�gter sig ikke af spytte ad
mig.
11. Thi han l�ste min Buestreng, ydmyged mig, og foran mig kasted de
T�jlerne af.
12. Til h�jre rejser sig Ynglen, F�dderne sl�r de fra mig, bygger
sig Ulykkesveje imod mig
13. min Sti har de opbrudt, de hj�lper med til mit Fald, og ingen
hindrer dem i det;
14. de kommer som gennem et gabende Murbrud, v�lter sig frem under
Ruiner,
15. R�dsler har vendt sig imod mig; min V�rdighed joges bort som af
Storm, min Lykke svandt som en Sky.
16. Min Sj�l opl�ser sig i mig; Elendigheds Dage har ramt mig:
17. Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter.
18. Med v�ldig Kraft vanskabes mit K�d, det h�nger om mig, som var
det min Kjortel.
19. Han kasted mig ud i Dynd, jeg er blevet som St�v og Aske.
20. Jeg skriger til dig, du svarer mig ikke, du st�r der og �nser
mig ikke;
21. grum er du blevet imod mig, forf�lger mig med din v�ldige H�nd.
22. Du l�fter og vejrer mig hen i Stormen, og dens Brusen
gennemryster mig;
23. thi jeg ved, du f�rer mig hjem til D�den, til det Hus, hvor alt
levende samles.
24. Dog, mon den druknende ej r�kker H�nden ud og r�ber om Hj�lp,
n�r han g�r under?
25. Mon ikke jeg gr�der over den, som havde det h�rdt, s�rgede ikke
min Sj�l for den fattiges Skyld?
26. Jeg biede p� Lykke, men Ulykke kom, jeg h�bed p� Lys, men M�rke
kom;
27. ustandseligt koger det i mig, Elendigheds Dage traf mig;
28. tr�stesl�s g�r jeg i Sorg, i Forsamlingen rejser jeg mig og
r�ber;
29. Sjakalernes Broder blev jeg, Strudsenes F�lle.
30. Min Hud er sort, falder af, mine Knogler br�nder af Hede;
31. min Citer er blevet til Sorg, min Fl�jte til hulkende Gr�d!
*18/31 Job 31
1. Jeg sluttede en Pagt med mit �je om ikke at se p� en Jomfru;
2. hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den
Alm�gtige gav fra det h�je?
3. Har ikke den lovl�se Vanheld i Vente, Ud�dsm�ndene Modgang?
4. Ser han ej mine Veje og t�ller alle mine Skridt?
5. Har jeg holdt til med L�gn, og hasted min Fod til Svig
6. p� Rettens V�gtsk�l veje han mig, s� Gud kan kende min Uskyld
7. er mit Skridt b�jet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine
�jne, hang noget ved mine H�nder,
8. da gid jeg m� s� og en anden fort�re, og hvad jeg planted,
oprykkes med Rode!
9. Blev jeg en D�re p� Grund at en Kvinde, og har jeg luret ved
N�stens D�r,
10. s� dreje min Hustru Kv�rn for en anden, og andre b�je sig over
hende!
11. Thi sligt var Sk�ndselsd�d, Br�de, der drages for Retten,
12. ja, Ild, der �der til Afgrunden og s�tter hele min H�st i Brand!
13. Har jeg ringeagtet min Tr�ls og min Tr�lkvindes Ret, n�r de
tr�ttede med mig,
14. hvad skulde jeg da g�re, n�r Gud stod op, hvad skulde jeg svare,
n�r han s� efter?
15. Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Sk�d, har en og samme ej
dannet os begge i Moders Liv?
16. Har jeg afsl�et ringes �nske, ladet Enkens �jne vansm�gte,
17. var jeg ene om at spise mit Br�d, har den faderl�se ej spist
deraf
18. nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende
fra min Moders Sk�d.
19. Har jeg set en Stakkel blottet for Kl�der, en fattig savne et
T�ppe
20. visselig nej, hans Hofter velsigned mig, n�r han varmed sig i
Uld af mine Lam.
21. Har jeg l�ftet min B�nd mod en faderl�s, fordi jeg var vis p�
Medhold i Retten,
22. s� falde min Skulder fra Nakken, s� rykkes min Arm af Led!
23. Thi Guds R�dsel var kommet over mig, og n�r han rejste sig,
magted jeg intet!
24. Har jeg sl�et min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min
Fortr�stning,
25. var det min Gl�de, at Rigdommen voksed, og at min H�nd fik
sanket s� meget,
26. s� jeg, hvorledes Sollyset str�led, eller den herligt skridende
M�ne,
27. og lod mit Hjerte sig d�re i L�n, s� jeg hylded dem med Kys p�
min H�nd
28. ogs� det var Br�de, der drages for Retten, thi da forn�gted jeg
Gud hist oppe.
29. Var min Avindsmands Fald min Gl�d jubled jeg, n�r han ramtes af
Vanheld
30. nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, s� jeg bandende kr�ved
hans Sj�l.
31. Har min Husf�lle ej m�ttet sige: "Hvem m�ttedes ej af K�d fra
hans Bord"
32. nej, den fremmede l� ej ude om Natten, jeg �bned min D�r for
Vandringsm�nd.
33. Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker g�r, s� jeg dulgte min
Br�de i Brystet
34. af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfr�nders Ringeagt,
s� jeg blev inden D�re i Stilhed!
35. Ak, var der dog en, der h�rte p� mig! Her er mit Bom�rke - lad
den Alm�gtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indl�g!
36. Sandelig, tog jeg det p� min Skulder, kransed mit Hoved dermed
som en Krone,
37. svared ham for hvert eneste Skridt og m�dte ham som en Fyrste.
38. Har min Mark m�ttet skrige over mig og alle Furerne gr�de,
39. har jeg t�ret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,
40. s� gro der Tj�rn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender
Jobs Ord.
*18/32 Job 32
1. Da nu hine tre M�nd ikke mere svarede Job, fordi han var
retf�rdig i sine egne �jne,
2. blussede Vreden op i Buziten Elihu, Barak'els S�n, af Rams
Sl�gt. P� Job vrededes han, fordi han gjorde sig retf�rdigere
end Gud,
3. og p� hans tre Venner, fordi de ikke fandt noget Svar og dog
d�mte Job skyldig.
4. Elihu havde ventet, s� l�nge de talte med Job, fordi de var
�ldre end han;
5. men da han s�, at de tre M�nd intet havde at svare, blussede
hans Vrede op;
6. og Buziten Elihu, Barak'els S�n, tog til Orde og sagde: Ung af
Dage er jeg, og I er gamle M�nd, derfor holdt jeg mig tilbage,
angst for at meddele eder min Viden;
7. jeg t�nkte: "Lad Alderen tale og �renes M�ngde kundg�re Visdom!"
8. Dog �nden, den er i Mennesket, og den Alm�gtiges �nde giver dem
Indsigt;
9. de gamle er ikke altid de kloge, Oldinge ved ej altid, hvad Ret
er;
10. derfor siger jeg: H�r mig, lad ogs� mig komme frem med min
Viden!
11. Jeg biede p�, at I skulde tale, lyttede efter forstandige Ord,
at I skulde finde de rette Ord;
12. jeg agtede n�je p� eder; men ingen af eder gendrev Job og gav
Svar p� hans Ord.
13. Sig nu ikke: "Vi st�dte p� Visdom, Gud m� f�lde ham, ikke et
Menneske!"
14. Mod mig har han ikke rettet sin Tale, og med eders Ord vil jeg
ikke svare ham.
15. De blev bange, svarer ej mer, for dem slap Ordene op.
18. Skal jeg t�ve, fordi de tier og st�r der uden at svare et Ord?
17. Ogs� jeg vil svare min Del, ogs� jeg vil frem med min Viden!
18. Thi jeg er fuld af Ord, �nden i mit Bryst tr�nger p�;
19. som tilbundet Vin er mit Bryst, som nyfyldte Vins�kke n�r ved at
spr�nges;
20. tale vil jeg for at f� Luft, �bne mine L�ber og svare.
21. Forskel g�r jeg ikke og smigrer ikke for nogen;
22. thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min Skaber mig ellers
bort!
*18/33 Job 33
1. Men h�r nu Job, p� min Tale og lyt til alle mine Ord!
2. Se, jeg har �bnet min Mund, min Tunge taler i Ganen;
3. mine Ord er talt af oprigtigt Hjerte, mine L�ber f�rer lutret
Tale.
4. Guds �nd har skabt mig, den Alm�gtiges �nde har givet mig Liv.
5. Svar mig, i Fald du kan, rust dig imod mig, m�d frem!
6. Se, jeg er din Lige for Gud, ogs� jeg er taget af Ler;
7. R�dsel for mig skal ikke skr�mme dig, min H�nd skal ej ligge
tyngende p� dig.
8. Dog, det har du sagt i mit P�h�r, jeg h�rte s� lydende Ord:
9. "Jeg er ren og uden Br�de, lydel�s, uden Skyld;
10. men han s�ger P�skud imod mig, regner mig for sin Fjende;
11. han l�gger mine F�dder i Blokken, vogter p� alle mine Veje."
12. Se, der har du Uret, det er mit Svar, thi Gud er st�rre end
Mennesket.
13. Hvorfor tvistes du med ham, fordi han ej svarer p� dine Ord?
14. Thi p� een M�de taler Gud, ja p� to, men man �nser det ikke:
15. I Dr�mme, i natligt Syn, n�r Dvale falder p� Mennesker, n�r de
slumrende hviler p� Lejet;
16. da �bner han Menneskers �re, g�r dem angst med Skr�mmebilleder
17. for at f� Mennessket bort fra Uret og udrydde Hovmod af Manden,
18. holde hans Sj�l fra Graven, hans Liv fra V�bend�d.
19. Eller han revses med Smerter p� Lejet, uafbrudt sf�r der Hamp i
hans Ben;
20. Livet i ham v�mmes ved Br�d og hans Sj�l ved l�kker Mad
21. hans K�d svinder hen, s� det ikke ses, hans Knogler, som f�r
ikke s�s, bliver blottet;
22. hans Sj�l kommer Graven n�r, hans Liv de dr�bende Magter.
23. Hvis da en Engel er p� hans Side, een blandt de tusind Talsm�nd,
som varsler Mennesket Tugt,
24. og den viser ham N�de og siger: "Fri ham fra at synke i Graven,
L�sepenge har jeg f�et!"
25. da svulmer hans Legem af Friskhed, han oplever atter sin Ungdom.
26. Han beder til Gud, og han er ham n�dig, han skuer med Jubel hans
�syn, fort�ller Mennesker om sin Frelse.
27. Han synger det ud for Folk: "Jeg synded og kr�nkede Retten og
fik dog ej L�n som forskyldt!
28. Han har friet min Sj�l fra at fare i Grav, mit Liv ser Lyset med
Lyst!"
29. Se, alle disse Ting g�r Gud to Gange, ja tre med Mennesket
30. for at redde hans Sj�l fra Graven, s� han skuer Livets Lys!
31. Lyt til og h�r mig, Job, ti stille, s� jeg kan tale!
32. Har du noget at sige, s� svar mig, tal, thi gerne gav jeg dig
Ret;
33. hvis ikke, s� h�re du p� mig, ti stille, at jeg kan l�re dig
Visdom!
*18/34 Job 34
1. Og Elihu tog til Orde og sagde: "H�r mine Ord, I vise, I
forstandige M�nd, l�n mig �re!
3. Thi �ret pr�ver Ord, som Ganen smager p� Mad;
4. lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden sk�nne, hvad der
er godt!
5. Job sagde jo: "Jeg er retf�rdig, min Ret har Gud sat til Side;
6. min Ret til Trods skal jeg v�re en L�gner? Sk�nt br�defri er jeg
s�ret til D�den!"
7. Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,
8. s�ger Selskab med Ud�dsm�nd og Omgang med gudl�se Folk!
9. Thi han sagde: "Det b�der ikke en Mand, at han har Venskab med
Gud!"
10. Derfor, I kloge, h�r mig: Det v�re langt fra Gud af synde, fra
den Alm�gtige at g�re ondt;
11. nej, han geng�lder Menneskets Gerning, handler med Manden efter
hans F�rd;
12. Gud forbryder sig visselig ej, den Alm�gtige b�jer ej Retten!
13. Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?
14. Drog han sin �nd tilbage og tog sin �nde til sig igen,
15. da ud�nded K�det til Hobe, og atter blev Mennesket St�v!
16. Har du Forstand, s� h�r derp�, l�n �re til mine Ord!
17. Mon en, der hadede Ret, kunde styre? D�mmer du ham, den
Retf�rdige, V�ldige?
18. Han, som kan sige til Kongen: "Din Usling!" og "Nidding, som du
er!" til Storm�nd,
19. som ikke g�r Forskel til Fordel for Fyrster ej heller
foretr�kker rig for ringe, thi de er alle hans H�nders V�rk.
20. Brat m� de d�, endda midt om Natten; de store sl�r han til, og
borte er de, de v�ldige fjernes uden Menneskeh�nd.
21. Thi Menneskets Veje er ham for �je, han skuer alle dets Skridt;
22. der er intet M�rke og intet Mulm, som Ud�dsm�nd kan gemme sig i.
23. Thi Mennesket s�ttes der ingen Frist til at m�de i Retten for
Gud;
24. han knuser de v�ldige uden Forh�r og s�tter andre i Stedet.
25. Jeg h�vder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide
styrter han dem;
26. for deres Gudl�shed sl�s de s�nder, for alles �jne tugter han
dem,
27. fordi de veg borf fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,
28. s� de voldte, at ringe r�bte til ham, og han m�tte h�re de armes
Skrig.
29. Tier han stille, hvo vil d�mme ham? Skjuler han sit �syn, hvo
vil laste ham? Over Folk og Mennesker v�ger han dog,
30. for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets
Snarer.
31. Siger da en til Gud: "Fejlet har jeg, men synder ej mer,
32. jeg ser det, l�r du mig; har jeg gjort Uret, jeg g�r det ej
mer!"
33. skal han da g�re Geng�ld, fordi du vil det, fordi du indvender
noget? Ja du, ikke jeg, skal afg�re det, s� sig da nu, hvad du
ved!
34. Kloge Folk vil sige til mig som og vise M�nd, der h�rer mig: 35
"Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!
36. Gid Job uden Oph�r m� pr�ves, fordi han svarer som slette Folk!
37. Thi han dynger Synd p� Synd, han optr�der hovent iblandt os og
fremf�rer mange Ord imod Gud!"
*18/35 Job 35
1. Og Elihu tog til Orde og sagde:
2. "Holder du det for Ret, og kalder du det din Ret for Gud,
3. at du siger: "Hvad b�der det mig, hvad hj�lper det mig, at jeg
ikke synder?"
4. Jeg vil give dig Svar og tillige med dig dine Venner:
5. L�ft dit Blik imod Himlen og se, l�g M�rke til Skyerne, hvor
h�jt de, er over dig!
6. Hvis du synder, hvad skader du ham? Er din Br�de svar, hvad g�r
det da ham?
7. Er du retf�rdig, hvad gavner du ham, hvad mon han f�r af din
H�nd?
8. Du Menneske, dig vedkommer din Gudl�shed, dig, et Menneskebarn,
din Retf�rd!
9. Man skriger over den megen Vold, r�ber om Hj�lp mod de m�gtiges
Arm,
10. men siger ej: "Hvor er Gud, vor Skaber, som giver Lovsang om
Natten,
11. l�rer os mer end Jordens Dyr, g�r os vise fremfor Himlens
Fugle?"
12. Der r�ber man, uden at han giver Svar, over de ondes Hovmod;
13. til visse, Gud h�rer ej tomme Ord, den Alm�gtige �nser dem ikke,
14. endsige din P�stand om ikke at se ham! V�r stille for hans �syn
og bi p� ham!
15. Men nu, da hans Vrede ej bringer Straf og han ikke bekymrer sig
stort om Synd,
16. s� oplader Job sin Mund med Tant, uden Indsigt taler han store
Ord.
*18/36 Job 36
1. Og videre sagde Elihu:
2. Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til
Forsvar for Gud.
3. Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;
4. thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen
Indsigt har du for dig.
5. Se, Gud forkaster det stive Sind,
6. den gudl�se holder han ikke i Live; de arme lader han f� deres
Ret,
7. fra retf�rdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for
stedse hos Konger p� Tronen i H�jhed.
8. Og hvis de bindes i L�nker, fanges i N�dens B�nd,
9. s� viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede
sig,
10. �bner deres �re for Tugt og byder dem vende sig bort fra det
onde.
11. Hvis de s� h�rer og b�jer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i
liflig Fryd deres �r.
12. Men h�rer de ikke, falder de for Sv�rd og opgiver �nden i
Uforstand.
13. Men vanhellige Hjerter forbitres; n�r han binder dem, r�ber de
ikke om Hj�lp;
14. i Ungdommen d�r deres Sj�l, deres Liv f�r Mandssk�gers Lod.
15. Den elendige frelser han ved hans Elende og �bner hans �re ved
Tr�ngsel.
16. Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab;
ingen Tr�ngsel indjog dig Skr�k, fuldt var dit Bord af fede
Retter.
17. Den gudl�ses som kom til fulde over dig, hans retf�rdige Dom
greb dig fat.
18. Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller B�dens Storhed lede
dig vild!
19. Kan vel dit Skrig g�re Ende p� N�den, eller det at du opbyder al
din Kraft?
20. Ej m� du l�nges efter Natten, som. opskr�mmer Folkeslag der,
hvor de er;
21. var dig og vend dig ikke til Uret, s� du foretr�kker ondt for at
lide.
22. Se, oph�jet er Gud i sin V�lde, hvo er en L�rer som han?
23. Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: "Du gjorde Uret!"
24. Se til at oph�je hans V�rk, som Mennesker priser i Sang!
25. Alle Mennesker ser det med Fryd, sk�nt d�delige skuer det kun
fra det fjerne.
26. Se, Gud er oph�jet, kan ikke ransages, Tal p� hans �r kan ikke
fides.
27. Thi Dr�ber drager han ud af Havet, i hans T�ge siver de ned som
Regn,
28. og Skyerne lader den str�mme og dryppe p� mange Folk.
29. Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?
30. Se, han breder sin T�ge om sig og skjuler Havets R�dder;
31. Thi dermed n�rer han Folkene, giver dem Br�d i Overflod;
32. han hyller sine H�nder i Lys og sender det ud imod M�let;
33. hans Torden melder hans Komme, selv Kv�get melder hans Optr�k.
*18/37 Job 37
1. Ja, derover sk�lver mit Hjerte, b�vende skifter det Sted!
2. Lyt dog til hans bragende R�st, til Dr�net, der g�r fra hans
Mund!
3. Han slipper det l�s under hele Himlen, sit Lys til Jordens
Ender;
4. efter det br�ler hans R�st, med H�jhed brager hans Torden; han
sparer ikke p� Lyn, imedens hans Stemme h�res.
5. Underfuldt lyder Guds Tordenr�st, han �ver V�lde, vi fatter det
ej.
6. Thi han siger til Sneen: "Fald ned p� Jorden!" til Byger og
Regnskyl: "Bliv st�rke!" For alle Mennesker s�tter han Segl, at
de d�delige alle m� kende hans Gerning.
8. De vilde Dyr s�ger Ly og holder sig i deres Huler:
9. Fra Kammeret kommer der Storm, fra Nordens Stjerner Kulde.
10. Ved Guds �nde bliver der Is, Vandfladen l�gges i F�ngsel.
11. S� fylder han Skyen med V�de, Skylaget spreder hans Lys;
12. det farer hid og did og bugter sig efter hans Tanke og udf�rer
alt, hvad han byder, p� hele den vide Jord,
13. hvad enten han slynger det ud som Sv�be, eller han sender det
for at velsigne.
14. Job du m� lytte hertil, tr�d frem og m�rk dig Guds Underv�rker!
15. Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade Lys str�le frem
fra sin Sky?
16. Fatter du Skyernes Sv�ven, den Alvises Underv�rker?
17. Du, hvis Kl�der ophedes, n�r Jorden d�ser ved S�ndenvind?
18. Hv�lver du Himlen sammen med ham, fast som det st�bte Spejl?
19. L�r mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi f� frem for M�rke.
20. Meldes det ham, at jeg taler? Siger en Mand, at han er fra
Samling?
21. Og nu: Man ser ej Lyset, skygget af m�rke Skyer, men et Vejr
farer hen og renser Himlen,
22. fra Norden kommer en Lysning. Over Gud er der frygtelig H�jhed,
23. og den Alm�gtige finder vi ikke. Alm�gtig og rig p� Retf�rd
b�jer han ikke Retten;
24. derfor frygter Mennesker ham, men af selv kloge �nser han ingen.
*18/38 Job 38
1. S� svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
2. "Hvem fordunkler mit R�d med Ord, som er uden Mening?
3. Omgjord som en Mand dine L�nder, jeg vil sp�rge, og du skal l�re
mig!
4. Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen
Indsigt! Hvem bestemte dens M�l - du kender det jo - hvem
sp�ndte M�lesnor ud derover?
6. Hvorp� blev dens St�tter s�nket, hvem lagde dens Hj�rnesten,
7. mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudss�nner r�bte
af Gl�de?
8. Hvem st�ngte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af
Moders Sk�d,
9. dengang jeg gav det Skyen til Kl�dning og T�gemulm til Sv�b,
10. dengang jeg br�d det en Gr�nse og indsatte Portsl� og D�re
11. og sagde: "Hertil og ikke l�nger! Her standse dine stolte
Vover!"
12. Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenr�den vide
sit Sted,
13. s� den greb om Jordens Flige og gudl�se rystedes bort,
14. s� den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den
en Kl�dning?
15. De gudl�ses Lys toges fra dem, den l�ftede Arm blev knust.
16. Har du mon v�ret ved Havets Kilder, har du mon vandret p� Dybets
Bund?
17. Mon D�dens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?
18. S� du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den
er!
19. Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har M�rket mon hjemme,
20. s� du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen p� Vej til
dets Bolig?
21. Du ved det, du blev jo f�dt dengang, dine Dages Tal er jo stort!
22. Har du v�ret, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,
23. den, jeg gemmer til Tr�ngselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?
24. Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor �stenvinden
spreder sig ud over Jorden?
25. Hvem �bnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej
26. for at v�de folketomt Land, �rkenen, hvor ingen bor,
27. for at kv�ge �de og �demark og fremkalde Urter i �rkenen?
28. Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Dr�ber?
29. Af hvilket Sk�d kom Isen vel frem, hvem f�dte mon Himlens Rim?
30. Vandet st�rkner som Sten, Dybets Flade tr�kker sig sammen.
31. Knytter du Syvstjernens B�nd, kan du l�se Orions L�nker?
32. Lader du Aftenstjemen g� op i Tide, leder du Bj�rnen med Unger?
33. Kender du Himmelens Love, fasts�tter du dens Magt over Jorden?
34. Kan du l�fte R�sten til Sky, s� Vandskyl adlyder dig?
35. Sender du Lynene ud, s� de g�r, og svarer de dig: "Her er vi!"
36. Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kl�gt?
37. Hvem er s� viis, at han t�ller Skyerne, hvem h�lder Himmelens
Vands�kke om,
38. n�r Jorden ligger i �lte, og Leret klumper sig sammen?
*18/39 Job 39
1. Jager du Rov til L�vinden, stiller du Ungl�vers hunger,
2. n�r de dukker sig i deres Huler; ligger p� Lur i Krat?
3. Hvem skaffer Ravnen �de, n�r Ungerne skriger til Gud og flakker
om uden F�de?
4. Kender du Tiden, da Stengeden f�der, tager du Vare p� Hindenes
Veer,
5. t�ller du mon deres Dr�gtigheds M�neder, kender du Tiden, de
f�der?
6. De l�gger sig ned og f�der og kaster Kuldet,
7. Ungerne trives, gror til i det frie, l�ber bort og kommer ej til
dem igen.
8. Hvem slap Vild�slet l�s, hvem l�ste mon Steppe�slets Reb,
9. som jeg gav �rkenen til Hjem, den salte Steppe til Bolig?
10. Det ler ad Byens Larm og h�rer ej Driverens Sk�lden;
11. det ransager Bjerge, der har det sin Gr�sgang, det leder hvert
Gr�sstr� op.
12. Er Vildoksen villig at tr�lle for dig, vil den st� ved din
Krybbe om Natten?
13. Binder du Reb om dens Hals, pl�jer den Furerne efter dig?
14. Stoler du p� dens store Kr�fter; overlader du den din H�st?
15. Tror du, den kommer tilbage og samler din S�d p� Loen?
16. Mon Strudsens Vinge er lam, eller mangler den D�kfjer og Dun,
17. siden den betror sine �g til Jorden og lader dem varmes i
Sandet,
18. t�nker ej p�, at en Fod kan knuse dem, Vildtet p� Marken tr�de
dem s�nder?
19. H�rd ved Ungerne er den, som var de ej dens; spildt er dens
M�je, det �ngster den ikke.
20. Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsigt.
21. N�r Skytterne kommer, farer den bort, den ler ad Hest og Rytter.
22. Giver du Hesten Styrke, kl�der dens Hals med Manke
23. og l�rer den Gr�shoppens Spring? Dens stolte Prusten indgyder
R�dsel.
24. Den skraber muntert i Dalen, g�r Brynjen v�ligt i M�de;
25. den ler ad R�dselen, frygter ikke og viger ikke for Sv�rdet;
26. Koggeret klirrer over den, Spydet og K�llen blinker;
27. den sluger Vejen med gungrende Vildskab, den t�jler sig ikke,
n�r Hornet lyder;
28. et St�d i Hornet, straks siger den: Huj! Den vejrer Kamp i det
fjerne, Kampskrig og F�rernes R�b.
29. Skyldes det Indsigt hos dig, at Falken svinger sig op og breder
sin Vinge mod S�nden?
30. Skyldes det Bud fra dig, at �rnen flyver h�jt og bygger sin
h�jtsatte Rede?
31. Den bygger og bor p� Klipper, p� Klippens Tinde og Borg;
32. den spejder derfra efter �de, viden om skuer dens �jne.
33. Ungerne sv�lger i Blod; hvor Valen findes, der er den!
34. Og HERREN svarede Job og sagde:
35. Vil den tr�ttek�re tvistes med den Alm�gtige? Han, som revser
Gud, han svare herp�!
36. Da svarede Job HERREN og sagde:
37. Se, jeg er ringe, hvad skal jeg svare? Jeg l�gger min H�nd p�
min Mund!
38. Een Gang har jeg talt, gentager det ikke, to Gange, men g�r det
ej mer!
*18/40 Job 40
1. Da svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
2. "Omgjord som en Mand dine L�nder, jeg vil sp�rge, og du skal
l�re mig!
3. Mon du vil g�re min Ret til intet, d�mme mig, for af du selv kan
f� Ret?
4. Har du en Arm som Gud, kan du tordne med Brag som han?
5. Smyk dig med H�jhed og Storhed, kl�d dig i Glans og Herlighed!
6. Udgyd din Vredes Str�mme, sl� de stolte ned med et Blik,
7. b�j med et Blik de stolte og knus p� Stedet de gudl�se,
8. skjul dem i St�vet til Hobe og l�nk deres �syn i Skjulet!
9. S� vil jeg ogs� love dig for Sejren, din h�jre har vundet.
10. Se Nilhesten! Den har jeg skabt s�vel som dig. Som Oksen �der
den Gr�s.
11. Se, hvilken Kraft i L�nderne og hvilken Styrke i Bugens Muskler!
12. Halen holder den stiv som en Ceder, Bovens Sener er flettet
sammen;
13. dens Knogler er R�r af, Kobber, Benene i den som St�nger af
Jern.
14. Den er Guds ypperste Skabning, skabt til at herske over de
andre;
15. thi Foder til den b�rer Bjergene, hvor Markens Vildt har
Legeplads.
16. Den l�gger sig hen under Lotusbuske, i Skjul af Siv og R�r;
17. Lotusbuskene giver den Tag og Skygge, B�kkens Pile yder den
Hegn.
18. Den taber ej Modet, n�r Jordan stiger, er rolig, om Str�mmen end
svulmer mod dens Gab.
19. Hvem kan gribe den i dens T�nder og tr�kke Reb igennem dens
Snude?
20. Kan du tr�kke Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med
Sn�re?
21. Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens
K�ber?
22. Mon den vil trygle dig l�nge og give dig gode Ord?
23. Mon den vil indg� en Pagt med dig, s� du f�r den til Tr�l for
evigt?
24. Han du mon lege med den som en Fugl og t�jre den for dine
Pigeb�rn?
25. Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem S�lgerne?
26. Mon du kan sp�kke dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?
27. L�g dog engang din H�nd p� den! Du vil huske den Kamp og g�r det
ej mer.
28. Det H�b vilde blive til Skamme, alene ved Synet l� du der.
*18/41 Job 41
1. Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?
2. Hvem m�der den og slipper fra det hvem under hele Himlen?
3. Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor st�rk den er, hvor smukt den er
skabt.
4. Hvem har trukket dens Kl�dning af, tr�ngt ind i dens dobbelte
Panser?
5. Hvem har �bnet dens Ansigts D�re? Rundt om dens T�nder er
R�dsel.
6. Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;
7. de sidder t�t ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;
8. de h�nger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i
hverandre.
9. Dens Nysen fremkalder str�lende Lys, som Morgenr�dens �jenl�g er
dens �jne.
10. Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.
11. Em st�r ud af dens N�sebor som af en ophedet, kogende Kedel.
12. Dens �nde t�nder som gl�dende Kul, Luer st�r ud af dens Gab.
13. Styrken bor p� dens Hals, og Angsten hopper foran den.
14. T�t sidder K�dets Knuder, som st�bt til Kroppen; de rokkes ikke;
15. fast som Sten er dens Hjerte st�bt, fast som den nederste
M�llesten.
16. N�r den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling g�r de af
Skr�k.
17. Angriberens Sv�rd holder ikke Stand, ej Kastev�ben, Spyd eller
Pil.
18. Jern regner den kun for Halm og Kobber for tr�sket Tr�;
19. Buens S�n sl�r den ikke p� Flugt, Slyngens Sten bliver Str� for
den,
20. Stridsk�llen regnes for R�r, den ler ad det svirrende Spyd.
21. P� Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som
T�rskesl�dens;
22. Dybet f�r den i Kog som en Gryde, en Salvekedel g�r den af
Floden;
23. bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som S�lverh�r.
24. Dens Lige findes ikke p� Jord, den er skabt til ikke at frygte.
25. Alt, hvad h�jt er, r�ddes for den, den er Konge over alle stolte
Dyr.
*18/42 Job 42
1. S� svarede Job HERREN og sagde:
2. "Jeg ved, at du magter alt, for dig er intet umuligt!
3. "Hvem fordunkler mit R�d med Ord, som er uden Indsigt?" Derfor:
jeg talte uden Forstand om noget, som var mig for underfuldt, og
som jeg ej kendte til.
4. H�r dog, og jeg vil tale, jeg vil sp�rge, og du skal l�re mig!
5. Jeg havde kun h�rt et Rygte om dig, men nu har mit �je set dig;
6. jeg tager det derfor tilbage og angrer i St�v og Aske!
7. Men efter at HERREN havde talet disse Ord til Job, sagde han til
Temaniten Elifaz: "Min Vrede er blusset op mod dig og dine to
Venner, fordi I ikke talte rettelig om mig som min Tjener Job!
8. Tag eder derfor syv Tyre og syv V�dre og g� til min Tjener Job
og bring et Br�ndoffer for eder. Og min Tjener Job skal g� i
Forb�n for eder, thi ham vil jeg b�nh�re, s� jeg ikke g�r en
Ulykke p� eder, fordi I ikke talte rettelig om mig som min
Tjener Job!"
9. S� gik Temaniten Elifaz, Sjuhiten Bildad og Na'amatiten Zofar
hen og gjorde, som HERREN havde sagt, og HERREN b�nh�rte Job.
10. Og HERREN vendte Jobs Sk�bne, da han gik i Forb�n for sine
Venner; og HERREN gav Job alt, hvad han havde ejet, tvefold
igen.
11. S� kom alle hans Br�dre og S�stre og alle, der kendte ham
tilforn, og holdt M�ltid med ham i hans Hus, og de viste ham
deres Medf�lelse og tr�stede ham over al den Ulykke, HERREN
havde bragt over ham, og de gav ham hver en Kesita og en
Guldring.
12. Og HERREN velsignede Jobs sidste Tid mere end hans f�rste. Han
fk 14000 Stykker Sm�kv�g, og 1000 Aseninder.
13. Og han fik syv S�nner og tre D�tre,
14. og han kaldte den ene Jemima, den anden Kezia og den tredje
Keren-Happuk.
15. S� smukke Kvinder som Jobs D�tre fandtes ingensteds p� Jorden;
og deres Fader gav dem Arv imellem deres Br�dre:
16. Siden levede Job 140 �r og s� sine B�rn og B�rneb�rn, fire
Sl�gtled.
17. S� d�de Job gammel og m�t af Dage.
*19/ Salme
*19/01 Salme 1
1. Salig den Mand, som ikke g�r efter gudl�ses R�d, st�r p�
Synderes Vej eller sidder i Spotteres Lag,
2. men har Lyst til HERRENs Lov, og som grunder p� hans Lov b�de
Dag og Nat.
3. Han er som et Tr�, der, plantet ved B�kke, b�rer sin Frugt til
rette Tid, og Bladene visner ikke: Alt, hvad han g�r, f�r han
Lykke til.
4. De gudl�se derimod er som Avner, Vinden bortvejrer.
5. Derfor best�r de gudl�se ikke i Dommen og Syndere ej i
retf�rdiges Menighed.
6. Thi HERREN kender retf�rdiges Vej, men gudl�ses Vej brydes af.
*19/02 Salme 2
1. Hvorfor fnyser Hedninger, hvi p�nser Folkef�rd p� hvad f�f�ngt
er?
2. Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til R�d mod HERREN og
mod hans Salvede:
3. "Lad os spr�nge deres B�nd og kaste Rebene af os!"
4. Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.
5. S� taler han til dem i Vrede, forf�rder dem i sin Harme:
6. "Jeg har dog indsat min Konge p� Zion, mit hellige Bjerg!"
7. Jeg kundg�r HERRENs Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min S�n,
jeg har f�dt dig i Dag!
8. Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord
i Eje;
9. med Jernspir skal du knuse dem og s�ndersl� dem som en
Pottemagers Kar!"
10. Og nu, I Konger, v�r kloge, lad eder r�de, I Jordens Dommere,
11. tjener HERREN i Frygt, fryd jer med B�ven!
12. Kysser S�nnen, at ikke han vredes og I forg�r! Snart blusset
hans Vrede op. Salig hver den, der lider p� ham!
*19/03 Salme 3
1. En Salme af David, da han flygtede for sin S�n absalom.
2. HERRE, hvor er mine Fjender mange! Mange er de, som rejser sig
mod mig,
3. mange, som siger om min Sj�l: "Der er ingen Frelse for ham hos
Gud!" - Sela.
4. Men, HERRE, du er et Skjold for mig, min �re og den, der l�fter
mit Hoved.
5. Jeg r�ber h�jlydt til HERREN, han svarer mig fra sit hellige
Bjerg. - Sela.
6. Jeg lagde mig og sov ind, jeg v�gned, thi HERREN holder mig
oppe.
7. Jeg frygter ikke Titusinder af Folk, som trindt om lejrer sig
mod mig.
8. Rejs dig, HERRE, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog
du p� Kind, du br�d de gudl�ses T�nder!
9. Hos HERREN er Frelsen; din Velsignelse over dit Folk! - Sela.
*19/04 Salme 4
2. Svar, n�r jeg r�ber, min Retf�rds Gud! I Tr�ngsel skaffede du
mig Rum. V�r n�dig og h�r min B�n!
3. Hvor l�nge, I M�nd, skal min �re sk�ndes? Hvor l�nge vil I elske
Tomhed, s�ge L�gn? - Sela.
4. Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; n�r jeg p�kalder
HERREN, h�rer han mig.
5. Vredes kun, men forsynd eder ikke, t�nk efter p� eders Leje og
ti! - Sela.
6. Bring rette Ofre og stol p� HERREN!
7. Mange siger: "Hvo bringer os Lykke?" Opl�ft p� os dit �syns Lys!
8. HERRE, du sk�nked mit Hjerte en Gl�de, st�rre end deres, da Korn
og Most fl�d over.
9. I Fred g�r jeg til Hvile og slumrer straks, thi, HERRE, du lader
mig bo alene i Tryghed.
*19/05 Salme 5
2. HERRE, lytt til mit Ord og agt p� mit suk,
3. l�n �re til mit N�dr�b, min Konge og Gud, thi jeg beder til dig!
4. �rle h�rer du, HERRE, min R�st, �rle bringer jeg dig min Sag og
spejder.
5. Thi du er ikke en Gud, der ynder Ugudelighed, den onde kan ikke
g�ste dig,
6. for dig skal D�rer ej tr�de frem, du hader hver Ud�dsmand,
7. tilintetg�r dem, der farer med L�gn; en blodst�nkt, svigefuld
Mand er HERREN en Afsky.
8. Men jeg kan g� ind i dit Hus af din store N�de og vendt mod dit
hellige Tempel b�je mig i din Frygt.
9. S� led mig for mine Fjenders Skyld i din Retf�rd, HERRE, j�vn
din Vej for mit Ansigt!
10. Thi blottet for Sandhed er deres Mund, deres Hjerte en Afgrund,
Struben en �ben Grav, deres Tunge er glat.
11. D�m dem, o Gud, lad dem falde for egne R�nker, bortst�d dem for
deres Synders M�ngde, de trodser jo dig.
12. Lad alle gl�des, som lider p� dig, evindelig frydes, sk�rm dem,
som elsker dit Navn, lad dem juble i dig!
13. Thi du velsigner den retf�rdige, HERRE, du d�kker ham med N�de
som Skjold.
*19/06 Salme 6
2. HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme,
3. v�r mig n�dig Herre, jeg sygner hen, mine Ledmod sk�lver, l�g
mig, Herre!
4. S�re sk�lver min Sj�l; o HERRE, hvor l�nge endnu?
5. Vend tilbage, HERRE, og frels min Sj�l, hj�lp mig dog for din
Miskundheds Skyld!
6. Thi i D�den kommes du ikke i Hu, i D�dsriget hvo vil takke dig
der?
7. Jeg er s� tr�t af at sukke; jeg v�der hver Nat mit Leje, bader
med T�rer min Seng;
8. mit �je hent�res af Sorg, sl�ves for alle mine Fjenders Skyld.
9. Vig fra mig, alle I Ud�dsm�nd, thi HERREN har h�rt min Gr�d,
10. HERREN har h�rt min Tryglen, min B�n tager HERREN imod.
11. Besk�mmes skal alle mine Fjender og s�re forf�rdes, brat skal de
vige med Skam.
*19/07 Salme 7
2. HERRE min Gud, jeg lider p� dig, frels mig og fri mig fra hver
min Forf�lger,
3. at han ej som en L�ve skal rive mig s�nder, bortrive, uden at
nogen befrier.
4. HERRE min Gud, har jeg handlet s�, er der Uret i mine H�nder,
5. har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden �rsag
gjort mine Fjender Men,
6. s� forf�lge og indhente Fjenden min Sj�l, han tr�de mit Liv til
Jorden og kaste min �re i St�vet. - Sela.
7. HERRE, st� op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen,
v�gn op, min Gud, du s�tte Retten!
8. Lad Folkeflokken samles om dig, tag S�de over den hist i det
h�je!
9. HERREN d�mmer Folkeslag. Mig d�mme du, HERRE, efter min Retf�rd
og Uskyld!
10. P� gudl�ses Ondskab g�re du Ende, st�t den retf�rdige, du, som
pr�ver Hjerter og Nyrer, retf�rdige Gud.
11. Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet;
12. retf�rdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes.
13. Visselig hv�sser han atter sit Sv�rd, han sp�nder sin Bue og
sigter;
14. men mod sig selv har han rettet de dr�bende V�ben, gjort sine
Pile til br�ndende Pile.
15. Se, hanundfanger Tomhed, svanger med Ulykke f�der han Bl�ndv�rk;
16. han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han
gjorde.
17. Ulykken falder ned p� hans Hoved, hans Uret rammer hans egen
Isse.
18. Jeg vil takke HERREN for hans Retf�rd, lovsynge HERREN den
H�jestes Navn.
*19/08 Salme 8
2. HERRE, vor Herre, hvor herligt er dit Navn p� den vide Jord du,
som bredte din H�jhed ud over Himlen!
3. Af sp�des og diendes Mund har du rejst dig et V�rn for dine
Modstanderes Skyld, for at bringe til Tavshed Fjende og H�vner.
4. N�r jeg ser din Himmel, dine Fingres V�rk, M�nen og Stjernerne,
som du skabte,
5. hvad er da et Menneske, at du kommer ham i Hu, et Menneskebarn,
at du tager dig af ham?
6. Du gjorde ham lidet ringere end Gud. med �re og Herlighed kroned
du ham;
7. du satte ham over dine H�nders V�rk, alt lagde du under hans
F�dder,
8. Sm�kv�g og Okser til Hobe, ja, Markens vilde Dyr,
9. Himlens Fugle og Havets Fisk, alt, hvad der farer ad Havenes
Stier.
10. HERRE, vor Herre, hvor herligt er dit Navn p� den vide Jord!
*19/09 Salme 9
2. Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundg�re alle dine
Undere,
3. gl�de og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du H�jeste,
4. fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit �syn.
5. Thi du h�vded min Ret og min Sag, du sad p� Tronen som Retf�rds
Dommer.
6. Du trued ad Folkene, rydded de gudl�se ud, deres Navn har du
slettet for evigt.
7. Fjenden er borte, lagt �de for stedse, du omstyrted Byer, de
mindes ej mer.
8. Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom,
9. skal d�mme Verden med Retf�rd, f�lde Dom over Folkef�rd med Ret.
10. HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i
Tr�ngselstider;
11. og de stoler p� dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej
dem, der s�gte dig, HERRE.
12. Lovsyng HERREN, der bor p� Zion, kundg�r blandt Folkene, hvad
han har gjort!
13. Thi han, der h�vner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de
armes R�b:
14. "HERRE, v�r n�dig, se, hvad jeg lider af Avindsm�nd, du, som
l�fter mig op fra D�dens Porte,
15. at jeg kan kundg�re al din Pris, juble over din Frelse i Zions
Datters Porte!"
16. Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet,
de satte.
17. HERREN blev �benbar, holdt Dom, den gudl�se hildedes i sine
H�nders Gerning. - Higgajon Sela.
18. Til D�dsriget skal de gudl�se fare, alle Folk, der ej kommer Gud
i Hu.
19. Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig
ydmyges H�b.
20. Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker f� Magten, lad Folkene
d�mmes for dit �syn;
21. HERRE, sl� dem med R�dsel, lad Folkene kende, at de er
Mennesker! - Sela.
*19/10 Salme 10
1. Hvorfor st�r du s� fjernt, o Herre, hvi d�lger du dig i
Tr�ngselstider?
2. Den gudl�se jager i Hovmod den arme, fanger ham i de R�nker, han
spinder;
3. thi den gudl�se praler af sin Sj�ls Atfr�, den gridske
forbander, ringeagter HERREN.
4. Den gudl�se siger i Hovmod: "Han hjems�ger ej, der er ingen
Gud"; det er alle hans Tanker.
5. Dog altid lykkes hans Vej, h�jt over ham g�r dine Domme; han
bl�ser ad alle sine Fjender.
6. Han siger i Hjertet: "Jeg rokkes ej, kommer ikke i N�d fra Sl�gt
til Sl�gt."
7. Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Vold, Ford�rv og Uret er
under hans Tunge;
8. han l�gger sig p� Lur i Landsbyer, dr�ber i L�n den skyldfri,
efter Staklen spejder hans �jne;
9. han lurer i Skjul som L�ve i Krat, p� at fange den arme lurer
han, han fanger den arme ind i sit Garn;
10. han dukker sig, sidder p� Spring, og Staklerne falder i hans
Kl�er.
11. Han siger i Hjertet: "Gud glemmer, han skjuler sit �syn; han ser
det aldrig."
12. Rejs dig, HERRE! Gud, l�ft din H�nd, de arme glemme du ikke!
13. Hvorfor skal en gudl�s spotte Gud, sige i Hjertet, du hjems�ger
ikke?
14. Du skuer dog M�je og Kvide, ser det og tager def i din H�nd;
Staklen tyr hen til dig, du er den faderl�ses Hj�lper.
15. Knus den ondes, den gudl�ses Arm, hjems�g hans Gudl�shed, s� den
ej findes!
16. HERREN er Konge evigt og altid, Hedningerne er ryddet bort af
hans Land;
17. du har h�rt de ydmyges �nske, HERRE, du styrker deres Hjerte,
vender �ret til
18. for at skaffe fortrykte og faderl�se Ret. Ikke skal d�delige mer
�ve Vold.
*19/11 Salme 11
1. Jeg tager min Tilflugt til HERREN! Hvor kan I sige til min Sj�l:
"Fly som en Fugl til Bjergene!
2. Thi se, de gudl�se sp�nder Buen, l�gger Pilen til Rette p�
Strengen for i M�rke at ramme de oprigtige af Hjertet.
3. N�r selv Grundpillerne styrter, hvad g�r den retf�rdige da?"
4. HERREN er i sin hellige Hal, i Himlen er HERRENs Trone; p�
Jorderig skuer hans �jne ned, hans Blik ransager Menneskens
B�rn;
5. retf�rdige og gudl�se ransager HERREN; dem, der elsker Uret,
hader hans Sj�l;
6. over gudl�se sender han Regn af Gl�der og Svovl, et Stormvejr er
deres tilm�lte B�ger.
7. Thi retf�rdig er HERREN, han elsker at �ve Retf�rd, de oprigtige
skuer hans �syn!
*19/12 Salme 12
2. HERRE, hj�lp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt
Menneskens B�rn;
3. de taler L�gn, den ene til den anden, med svigefulde L�ber og
tvedelt Hjerte.
4. Hver svigefuld L�be udrydde HERREN, den Tunge, der taler store
Ord,
5. dem, som siger: "Vor Tunge g�r os st�rke, vore L�ber er med os,
hvo er vor Herre?"
6. "For armes N�d og fattiges Suk vil jeg nu st� op", siger HERREN,
"jeg frelser den, som man bl�ser ad."
7. HERRENs Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede S�lv.
8. HERRE, du vogter os, v�rner os evigt mod denne Sl�gt.
9. De gudl�se f�rdes frit overalt, n�r Skarn oph�jes blandt
Menneskens B�rn.
*19/13 Salme 13
2. Hvor l�nge vil du evigt glemme mig, Herre, hvor l�nge skjule dit
�syn for mig?
3. Hvor l�nge skal jeg huse Sorg i min Sj�l, Kvide i Hjertet Dag og
Nat? Hvor l�nge skal Fjenden oph�je sig over mig?
4. Se til og svar mig, HERRE min Gud, klar mine �jne, s� jeg ej
sover ind i D�den
5. og min Fjende skal sige: "Jeg overvandt ham!" mine Uvenner
juble, fordi jeg vakler!
6. Dog stoler jeg fast p� din Miskundhed, lad mit Hjerte juble over
din Frelse! Jeg vil synge for HERREN, thi han var mig god!
*19/14 Salme 14
1. D�rerne siger i Hjertet: "Der er ingen Gud!" Slet og afskyeligt
handler de, ingen g�r godt.
2. HERREN skuer ned fra Himlen p� Menneskens B�rn for at se, om der
findes en forstandig, nogen, der s�ger Gud.
3. Afveget er alle, til Hobe ford�rvet, ingen g�r godt, end ikke
een!
4. Er alle de Ud�dsm�nd da uden Forstand, der �der mit Folk, som �d
de Br�d, og ikke p�kalder HERREN?
5. Af R�dsel gribes de da, thi Gud er i de retf�rdiges Sl�gt.
6. G�r kun den armes R�d til Skamme, HERREN er dog hans Tilflugt.
7. Ak, kom dog fra Zion Israels Frelse! N�r HERREN vender Folkets
Sk�bne, skal Jakob juble, Israel gl�des!
*19/15 Salme 15
1. HERRE, hvo kan g�ste dit Telt, hvo kan bo p� dit hellige Bjerg?
2. Den, som vandrer fuldkomment og �ver Ret, taler Sandhed af sit
Hjerte;
3. ikke bagtaler med sin Tunge, ikke volder sin N�ste ondt og ej
bringer Skam over Ven,
4. som agter den forkastede ringe, men �rer dem, der frygter
HERREN, ej bryder Ed, han svor til egen Skade,
5. ej l�ner Penge ud mod �ger og ej tager Gave mod skyldfri. Hvo
s�ledes g�r, skal aldrig rokkes.
*19/16 Salme 16
1. Vogt mig, Gud, thi jeg lider p� dig!
2. Jeg siger til HERREN: "Du er min Herre; jeg har ikke andet Gode
end dig.
3. De hellige, som er i Landet, de er de herlige, hvem al min Hu
st�r til."
4. Mange Kvaler rammer dem, som v�lger en anden Gud; deres Blodofre
vil jeg ikke udgyde, ej tage deres Navn i min Mund.
5. HERREN er min tilm�lte Del og mit B�ger. Du holder min Arvelod i
H�vd.
6. Snorene faldt mig p� liflige Steder, ja, en dejlig Arvelod
tilfaldt mig.
7. Jeg vil prise HERREN, der gav mig R�d, mine Nyrer maner mig,
selv om Natten.
8. Jeg har altid HERREN for �je, han er ved min h�jre, jeg rokkes
ikke.
9. Derfor gl�des mit Hjerte, min �re jubler, endogs� mit K�d skal
bo i Tryghed.
10. Thi D�dsriget giver du ikke min Sj�l, lader ikke din hellige
skue Graven.
11. Du l�rer mig Livets Vej; man m�ttes af Gl�de for dit �syn,
Livsalighed er i din h�jre for evigt.
*19/17 Salme 17
1. HERRE, h�r en retf�rdig Sag, lyt til min Klage l�n �re til B�n
fra svigl�se L�ber!
2. Fra dig skal min Ret udg�, thi hvad ret er, ser dine �jne.
3. Pr�v mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej
Svig hos mig.
4. Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine L�bers
Ord vogted jeg mig for Voldsm�nds Veje;
5. mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej p� min Gang.
6. Jeg r�ber til dig, thi du svarer mig, Gud, b�j �ret til mig, h�r
p� mit Ord!
7. Vis, dig underfuldt n�dig, du Frelser for dem, der tyr til din
h�jre for Fjender!
8. Vogt mig som �jestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge
9. for gudl�se, der �ver Vold imod mig, glubske Fjender, som
omringer mig;
10. de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund f�rer
Hovmodstale.
11. De omringer os, overalt hvor vi g�r, de sigter p� at sl� os til
Jorden.
12. De er som den rovgridske L�ve, den unge L�ve, der ligger p� Lur.
13. Rejs dig, HERRE, tr�d ham i M�de, kast ham til Jorden, fri med
dit Sv�rd min Sj�l fra den gudl�ses Vold,
14. fra M�ndene, HERRE, med din H�nd, fra d�delige M�nd - lad dem f�
deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forr�d af
Vrede, lad B�rnene m�ttes dermed og efterlade deres B�rn, hvad
de levner!
15. Men jeg skal i Retf�rd skue dit �syn, m�ttes ved din Skikkelse,
n�r jeg v�gner.
*19/18 Salme 18
2. HERRE, jeg har dig! hjerteligt k�r, min Styrke!
3. HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg,
hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit V�rn!
4. Jeg p�kalder HERREN, den H�jlovede, og frelses fra mine Fjender.
5. D�dens Reb omsluttede mig, �del�ggelsens Str�mme forf�rdede mig,
6. D�dsrigets Reb omsp�ndte mig, D�dens Snarer faldt over mig;
7. i min V�nde p�kaldte jeg HERREN og r�bte til min Gud. Han h�rte
min R�st fra sin Helligdom, mit R�b fandt ind til hans �rer!
8. Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde b�ved og
rysted, thi hans Vrede blussede op.
9. R�g for ud af hans N�se, fort�rende Ild af hans Mund, Gl�der
gnistrede fra ham.
10. Han s�nkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine F�dder;
11. b�ret af Keruber fl�j han, sv�ved p� Vindens Vinger;
12. han omgav sig med Mulm som en Bolig, m�rke Vandmasser,
vandfyldte Skyer.
13. Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgl�der gennem hans
Skyer.
14. HERREN tordnede fra Himlen, den H�jeste lod h�re sin R�st, Hagl
og Ildgl�der.
15. Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i M�ngde og skr�mmede
dem.
16. Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din
Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
17. Han udrakte H�nden fra det h�je og greb mig, drog mig op af de
v�ldige Vande,
18. frelste mig fra mine m�gtige Fjender, fra mine Avindsm�nd; de
var mig for st�rke.
19. P� min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til
V�rn.
20. Han f�rte mig ud i �bent Land, han frelste mig, thi han havde
Behag i mig.
21. HERREN geng�ldte mig efter min Retf�rd, l�nned mig efter mine
H�nders Uskyld;
22. thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudl�shed ikke min
Gud
23. hans Bud stod mig alle for �je, hans Lov sk�d jeg ikke fra mig.
24. Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Br�de.
25. HERREN l�nned mig efter min Retf�rd, mine H�nders Uskyld, som
stod ham for �je!
26. Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
27. du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
28. De arme giver du Frelse, hovmodiges �jne Skam!
29. Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit M�rke.
30. Thi ved din Hj�lp s�ndrer jeg Mure, ved min Guds Hj�lp springer
jeg over Volde.
31. Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold
for alle, der s�tter deres Lid til ham.
32. Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
33. den Gud, der omgjorded mig med Kraft, j�vnede Vejen for mig,
34. gjorde mine F�dder som Hindens og gav mig Fodf�ste p� H�jene,
35. opl�rte min H�nd til Krig, s� mine Arme sp�ndte Kobberbuen!
36. Du gav mig din Frelses Skjold, din h�jre st�ttede mig, din
Nedladelse gjorde mig stor;
37. du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
38. Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte f�rst om, da de var
gjort til intet,
39. slog dem ned, s� de ej kunde rejse sig, men l� faldne under min
Fod.
40. Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du
i Kn� for mig;
41. du slog mine Fjender p� Flugt, mine Avindsm�nd rydded jeg af
Vejen.
42. De r�bte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
43. Jeg knuste dem som St�v for Vinden, fejed dem bort som
Gadeskarn.
44. Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags
H�vding; nu tjener mig ukendte Folk;
45. h�rer de om mig, lyder de mig, Udlandets S�nner kryber for mig;
46. Udlandets S�nner vansm�gter, sl�ber sig frem af deres Skjul.
47. HERREN lever, h�jlovet min Klippe, oph�jet v�re min Frelses Gud,
48. den Gud, som giver mig H�vn, tvinger Folkeslag under min Fod
49. og frier mig fra mine vrede Fjender! Du oph�jer mig over mine
Modstandere, fra Voldsm�nd frelser du mig.
50. HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit
Navn,
51. du, som kraftig hj�lper din Konge og viser din Salvede
Miskundhed, David og hans �t evindelig.
*19/19 Salme 19
2. Himlen forkynder Guds �re, Hv�lvingen kundg�r hans H�nders v�rk.
3. Dag b�rer Bud til Dag, Nat lader Nat det vide.
4. Uden Ord og uden Tale, uden at Lyden h�res,
5. n�r Himlens R�st over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs
Ende. P� Himlen rejste han Solen et Telt;
6. som en Brudgom g�r den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved
at l�be sin Bane,
7. rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Oml�b n�r til den
anden. Intet er skjult for dens Gl�d.
8. HERRENs Lov er fuldkommen, kv�ger Sj�len, HERRENs Vidnesbyrd
holder, g�r enfoldig viis,
9. HERRENs Forskrifter er rette, gl�der Hjertet, HERRENs Bud er
purt, giver �jet Glans,
10. HERRENs Frygt er ren, varer evigt, HERRENs Lovbud er Sandhed,
rette til Hobe,
11. kostelige fremfor Guld, ja fint Guld i M�ngde, s�de fremfor
Honning og Kubens Saft.
12. Din Tjener tager og Vare p� dem; at holde dem l�nner sig rigt.
13. Hvo m�rker selv, at han fejler? Tilgiv mig l�nlige Br�st!
14. V�rn ogs� din Tjener mod fr�kke, ej r�de de over mig! S� bliver
jeg uden Lyde og fri for svare Synder.
15. Lad min Munds Ord v�re dig til Behag, lad mit Hjertes Tanker n�
frem for dit �syn, HERRE, min Klippe og min Genl�ser!
*19/20 Salme 20
2. P� tr�ngselens dag b�nh�re Herren dig, v�rne dig Jakobs Guds
Navn!
3. Han sende dig Hj�lp fra Helligdommen, fra Zion styrke han dig;
4. han komme alle dine Afgr�deofre i Hu og tage dit Br�ndoffer
gyldigt! - Sela.
5. Han give dig efter dit Hjertes Attr�, han fuldbyrde alt dit R�d,
6. at vi m� juble over din Frelse, l�fte Banner i vor Guds Navn !
HERREN opfylde alle dine B�nner!
7. Nu ved jeg, at HERREN frelser sin Salvede og svarer ham fra sin
hellige Himmel med sin h�jres frelsende V�lde.
8. Nogle stoler p� Heste, andre p� Vogne, vi sejrer ved HERREN vor
Guds Navn.
9. De synker i Kn� og falder, vi rejser os og kommer atter p� Fode.
10. HERRE, frels dog Kongen og svar os, den Dag vi kalder!
*19/21 Salme 21
2. HERRE, Kongen er glad ved din V�lde, hvor frydes han h�jlig over
din Frelse!
3. Hvad hans Hjerte �nskede, gav du ham, du afslog ikke hans L�bers
B�n. - Sela.
4. Du kom ham i M�de med rig Velsignelse, satte en Krone af Guld p�
hans Hoved.
5. Han bad dig om Liv, og du gav ham det, en R�kke af Dage uden
Ende.
6. Stor er hans Glans ved din Frelse, H�jhed og H�der l�gger du p�
ham.
7. Ja, evig Velsignelse gav du ham, med Fryd for dit �syn gl�ded du
ham.
8. Thi Kongen stoler p� HERREN, ved den H�jestes N�de rokkes han
ikke.
9. Til alle dine Fjender n�r din H�nd, din h�jre n�r dine
Avindsm�nd.
10. Du g�r dem til et luende B�l, n�r du viser dig; HERREN sluger
dem i sin Vrede. Ild fort�rer dem.
11. Du rydder bort deres Frugt af Jorden, deres S�d blandt
Menneskens B�rn.
12. Thi de s�ger at volde dig ondt, spinder R�nker, men evner intet;
13. thi du sl�r dem p� Flugt, med din Bue sigter du mod deres
Ansigt.
14. HERRE, st� op i din V�lde, med Sang og med Spil vil vi prise dit
Storv�rk!
*19/22 Salme 22
2. Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til
Trods er Frelsen mig fjern.
3. Min Gud, jeg r�ber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men
finder ej Hvile.
4. Og dog er du den hellige, som troner p� Israels Lovsange.
5. P� dig forlod vore F�dre sig, forlod sig, og du friede dem;
6. de r�bte til dig og frelstes, forlod sig p� dig og blev ikke til
Skamme.
7. Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk
til Spe;
8. alle, der ser mig, h�ner mig, vr�nger Mund og ryster p� Hovedet:
9. "Han har v�ltet sin Sag p� HERREN; han fri ham og frelse ham,
han har jo Velbehag i ham."
10. Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min
Moders Bryst;
11. p� dig blev jeg kastet fra Moders Sk�d, fra Moders Liv var du
min Gud.
12. V�r mig ikke fjern, thi Tr�ngslen er n�r, og ingen er der, som
hj�lper!
13. St�rke Tyre st�r omkring mig, Basans v�ldige omringer mig,
14. spiler Gabet op imod mig som rovgridske, br�lende L�ver.
15. Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit
Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet p� mig;
16. min Gane er t�r som et Pottesk�r til Gummerne kl�ber min Tunge,
du l�gger mig ned i D�dens St�v.
17. Thi Hunde st�r omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har
gennemboret mine H�nder og F�dder,
18. jeg kan t�lle alle mine Ben; med Skadefryd ser de p� mig.
19. Mine Kl�der deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.
20. Men du, o HERRE, v�r ikke fjern, min Redning, il mig til Hj�lp!
21. Udfri min Sj�l fra Sv�rdet, min eneste af Hundes Vold!
22. Frels mig fra L�vens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har b�nh�rt
mig.
23. Dit Navn vil jeg kundg�re for mine Br�dre, prise dig midt i
Forsamlingen:
24. "I, som frygter HERREN, pris ham, �r ham; al Jakobs �t, b�v for
ham, al Israels �t!
25. Thi han foragtede ikke, forsm�ede ikke den armes R�b, skjulte
ikke sit �syn for ham, men h�rte, da han r�bte til ham!"
26. Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine L�fter
iblandt de fromme;
27. de ydmyge skal spise og m�ttes; hvo HERREN s�ger, skal prise
ham; deres Hjerte leve for evigt!
28. Den vide Jord skal m�rke sig det og omvende sig til HERREN, og
alle Folkenes Sl�gter skal tilbede for hans �syn;
29. thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.
30. De skal tilbede ham alene, alle Jordens m�gtige; de skal b�je
sig for hans �syn, alle, der nedsteg i St�vet og ikke holdt
deres Sj�l i Live.
31. Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Sl�gten,
der kommer;
32. de skal forkynde et Folk, der f�des, hans Retf�rd. Thi han greb
ind.
*19/23 Salme 23
1. HERREN er min Hyrde, mig skal intet fattes,
2. han lader mig ligge p� gr�nne Vange. Til Hvilens Vande leder han
mig, han kv�ger min Sj�l,
3. han f�rer mig ad rette Veje for sit Navns Skyld.
4. Skal jeg end vandre i D�dsskyggens Dal, jeg frygter ej ondt; thi
du er med mig, din K�p og din Stav er min Tr�st.
5. I mine Fjenders P�syn d�kker du Bord for mig, du salver mit
Hoved med Olie, mit B�ger flyder over.
6. Kun Godhed og Miskundhed f�lger mig alle mine Dage, og i HERRENs
Hus skal jeg bo gennem lange Tider.
*19/24 Salme 24
1. HERRENs er Jorden og dens Fylde, Jorderig og de, som bor derp�;
2. thi han har grundlagt den p� Have, grundf�stet den p� Str�mme.
3. Hvo kan g� op p� HERRENs Bjerg, og hvo kan st� p� hans hellige
Sted?
4. Den med skyldfri H�nder og Hjertet rent, som ikke s�tter sin Hu
til L�gn og ikke sv�rger falsk;
5. han f�r Velsignelse fra HERREN, Retf�rdighed fra sin Frelses
Gud.
6. S� er den Sl�gt, som sp�rger efter ham, som s�ger dit �syn,
Jakobs Gud! - Sela.
7. L�ft eders Hoveder, I Porte, l�ft jer, I �ldgamle D�re, at �rens
Konge kan drage ind!
8. Hvo er den �rens Konge? HERREN, st�rk og v�ldig, HERREN, v�ldig
i Krig!
9. L�ft eders Hoveder, I Porte, l�ft jer, I �ldgamle D�re, at �rens
Konge kan drage ind!
10. Hvo er han, den �rens Konge? HERREN, H�rskarers Herre, han er
�rens Konge! - Sela.
*19/25 Salme 25
1. HERRE, jeg l�fter min sj�l til dig
2. min Gud jeg stoler p� dig, lad mig ikke besk�mmes, lad ej mine
Fjender fryde sig over mig.
3. Nej, ingen som bier p� dig, skal besk�mmes; besk�mmes skal de,
som er trol�se uden Grund.
4. Lad mig kende dine Veje, HERRE l�r mig dine Stier.
5. Led mig p� din Sandheds Vej og l�r mig, thi du er min Frelses
Gud; jeg bier bestandig p� dig.
6. HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din N�de, den er jo fra
Evighed af.
7. Mine Ungdomssynder og Overtr�delser komme du ikke i Hu, men
efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o
HERRE!
8. God og oprigtig er HERREN, derfor viser han Syndere Vejen.
9. Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og l�rer de ydmyge sin
Vej.
10. Alle HERRENs Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, der
holder hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
11. For dit Navns Skyld, HERRE, tilgive du min Br�de, thi den er
stor.
12. Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal v�lge;
13. selv skal han leve i Lykke og hans S�d f� Landet i Eje.
14. Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og han
kundg�r dem sin Pagt.
15. Mit �je er stadig vendt imod HERREN, thi han frier mine F�dder
af Snaren.
16. Vend dig til mig og v�r mig n�dig, thi jeg er ene og arm.
17. Let mit Hjertes Tr�ngsler og f�r mig ud af min N�d.
18. Se hen til min N�d og min Kvide og tilgiv alle mine Synder.
19. Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had
uden Grund.
20. Vogt min Sj�l og frels mig, jeg lider p� dig, lad mig ikke
besk�mmes.
21. Lad Uskyld og Retsind vogte mig, thi jeg bier p� dig, HERRE.
22. Forl�s, o Gud, Israel af alle dets Tr�ngsler!
*19/26 Salme 26
1. Skaf mig ret o Herre, thi jeg vandrer i Uskyld, stoler p� HERREN
uden at vakle.
2. Ransag mig, HERRE, og pr�v mig, gransk mine Nyrer og mit Hjerte;
3. thi din Miskundhed st�r mig for �je, jeg vandrer i din Sandhed.
4. Jeg tager ej S�de blandt L�gnere, blandt falske kommer jeg ikke.
5. Jeg hader de ondes Forsamling, hos gudl�se sidder jeg ej.
6. Jeg tv�tter mine H�nder i Renhed, at jeg kan vandre omkring dit
Alter, HERRE,
7. for at istemme Takkesang, fort�lle om alle dine Undere.
8. HERRE, jeg elsker dit Hus, det Sted, hvor din Herlighed bor.
9. Bortriv ikke min Sj�l med Syndere, mit Liv med blodst�nkte M�nd,
10. i hvis H�nder er Sk�ndselsd�d, hvis h�jre er fuld af
Bestikkelse.
11. Jeg har jo vandret i Uskyld, forl�s mig og v�r mig n�dig!
12. Min Fod st�r p� den j�vne Grund, i Forsamlinger vil jeg love
HERREN.
*19/27 Salme 27
1. HERREN er mit Lys og min Frelse, hvem skal jeg frygte? HERREN er
V�rn for mit Liv, for hvem skal jeg r�ddes?
2. N�r onde kommer imod mig for at �de mit K�d, s� snubler og
falder de, Uvenner og Fjender!
3. Om en H�r end lejrer sig mod mig, er mit Hjerte uden Frygt; om
Krig bryder l�s imod mig, dog er jeg tryg.
4. Om eet har jeg bedet HERREN, det attr�r jeg: alle mine Dage at
bo i HERRENs Hus for at skue HERRENs Livsalighed og grunde i
hans Tempel.
5. Thi han gemmer mig i sin Hytte p� Ulykkens Dag, skjuler mig i
sit Telt og l�fter mig op p� en Klippe.
6. Derfor l�fter mit Hoved sig over mine Fjender omkring mig. I
hans Telt vil jeg ofre Jubelofre, med Sang og med Spil vil jeg
prise HERREN.
7. HERRE, h�r mit R�b, v�r n�dig og svar mig!
8. Jeg mindes, du sagde: "S�g mit �syn!" Dit �syn s�ger jeg, HERRE;
9. skjul ikke dit �syn for mig! Bortst�d ikke din Tjener i Vrede,
du er min Hj�lp, opgiv og slip mig ikke, min Frelses Gud!
10. Thi Fader og Moder forlod mig, men HERREN tager mig til sig.
11. Vis mig, HERRE, din Vej og led mig ad j�vne Stier for Fjendernes
Skyld;
12. giv mig ikke i glubske Uvenners Magt! Thi falske Vidner, der
ud�nder Vold, st�r frem imod mig.
13. Havde jeg ikke troet, at jeg skulde skue HERRENs Godhed i de
levendes Land -
14. Bi p� HERREN, fat Mod, dit Hjerte v�re st�rkt, ja bi p� HERREN!
*19/28 Salme 28
1. Jeg r�ber til dig, o Herre, min Klippe, v�r ikke tavs imod mig,
at jeg ej, n�r du tier, skal blive som de, der synker i Graven.
2. H�r min tryglende R�st, n�r jeg r�ber til dig, l�fter H�nderne
op mod dit hellige Tempel.
3. Riv mig ej bort med gudl�se, Ud�dsm�nd, som har ondt i Sinde mod
N�sten trods venlige Ord.
4. L�n dem for deres Idr�t og onde Gerninger; l�n dem for deres
H�nders V�rk, geng�ld dem efter Fortjeneste!
5. Thi HERRENs Gerning �nser de ikke, ej heller hans H�nders
V�rk. Han nedbryde dem og opbygge dem ej!
6. Lovet v�re HERREN, thi han har h�rt min tryglende R�st;
7. min Styrke, mit Skjold er HERREN, mit Hjerte stoler p� ham. Jeg
fik Hj�lp, mit Hjerte jubler, jeg takker ham med min Sang.
8. HERREN er V�rn for sit Folk, sin Salvedes Tilflugt og Frelse.
9. Frels dit Folk og velsign din Arv, r�gt dem og b�r dem til evig
Tid!
*19/29 Salme 29
1. Giver HERREN, I Guds S�nner, giver Herren �re og Pris,
2. giver HERREN hans Navns �re; tilbed HERREN i helligt Skrud!
3. HERRENs R�st er over Vandene, �rens Gud lader Tordenen rulle,
HERREN, over de v�ldige Vande!
4. HERRENs R�st med V�lde, HERRENs R�st i H�jhed,
5. HERRENs R�st, den splintrer Cedre, HERREN splintrer Libanons
Cedre,
6. f�r Libanon til at springe som en Kalv og Sirjon som den vilde
Okse!
7. HERRENs R�st udslynger Luer.
8. HERRENs R�st f�r �rk til at sk�lve, HERREN f�r Kadesj's �rk til
at sk�lve!
9. HERRENs R�st f�r Hind til at f�de, og den g�r lyst i Skoven.
Alt i hans Helligdom r�ber: "�re!"
10. HERREN tog S�de og sendte Vandfloden, HERREN tog S�de som Konge
for evigt.
11. HERREN give Kraft til sit Folk, HERREN velsigne sit Folk med
Fred!
*19/30 Salme 30
2. HERRE, jeg oph�jer dig, thi du bj�rgede mig, lod ej mine Fjender
gl�de sig over mig;
3. HERRE min Gud, jeg r�bte til dig, og du helbredte mig.
4. Fra D�dsriget, HERRE, drog du min Sj�l, kaldte mig til Live af
Gravens Dyb.
5. Lovsyng HERREN, I hans fromme, pris hans hellige Navn!
6. Thi et �jeblik varer hans Vrede, Livet igennem hans N�de; om
Aftenen g�ster os Gr�d, om Morgenen Frydesang.
7. Jeg t�nkte i min Tryghed: "Jeg rokkes aldrig i Evighed!"
8. HERRE, i N�de havde du f�stnet mit Bjerg; du skjulte dit �syn,
jeg blev forf�rdet.
9. Jeg r�bte, HERRE, til dig, og tryglende bad jeg til HERREN:
10. "Hvad Vinding har du af mit Blod, af at jeg synker i Graven?
Kan St�v mon takke dig, r�be din Trofasthed ud?
11. HERRE, h�r og v�r n�dig, HERRE, kom mig til Hj�lp!"
12. Du vendte min Sorg til Dans, l�ste min S�rgedragt, hylled mig i
Gl�de,
13. at min �re skal prise dig uden Oph�r. HERRE min Gud, jeg vil
takke dig evigt!
*19/31 Salme 31
2. HERRE, jeg lider p� dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes.
Udfri mig i din Retf�rd,
3. du b�je dit �re til mig; red mig i Hast og v�r mig en
Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse;
4. thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede og f�re
du mig,
5. fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt,
6. i din H�nd befaler jeg min �nd. Du forl�ser mig, HERRE, du tro
faste Gud,
7. du hader dem, der bolder p� L�gneguder. Men jeg, jeg stoler p�
HERREN,
8. jeg vil juble og gl�de mig over din Miskundhed; thi du har set
min N�d, agtet p� min Sj�lekvide.
9. Du gav mig ikke i Fjendens H�nd, men skaffede Rum for min Fod.
10. V�r mig n�dig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hent�res mit
�je, min Sj�l og mit Indre.
11. Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine �r i Suk, min Kraft er
brudt for min Br�des Skyld, mine Ben hent�res.
12. For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine
Naboers Gru, mine Keodinges R�dsel; de, der ser mig p� Gaden,
flygter for mig.
13. Som en d�d er jeg g�et dem at Minde, jeg er som et �delagt Kar.
14. Thi mange h�rer jeg hviske, trindt om er R�dsel, n�r de holder
R�d imod mig, p�nser p� at tage mit Liv.
15. Men, HERRE, jeg stoler p� dig; jeg siger: Du er min Gud,
16. mine Tider er i din H�nd. Red mig fra Fjenders H�nd, fra dem,
der forf�lger mig,
17. lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed.
18. HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg r�ber jo til dig, lad de
gudl�se blive til Skamme og synke tavse i D�den.
19. Lad de falske L�ber forstumme, som taler fr�kt om den retf�rdige
med Hovmod og Foragt.
20. Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter
dig, over mod dem, der lider p� dig, for Menneskeb�rnenes �jne.
21. Du skjuler dem i dit �syns Skjul for Menneskers Stimmel; du
gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv.
22. Lovet v�re HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i
en bef�stet Stad.
23. Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortst�dt fra dine �jne!"
Visselig, du h�rte min tryglende R�st, da jeg r�bte til dig.
24. Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste sk�rmer HERREN; men
den, der handler i Hovmod, geng�lder han mangefold.
25. Fat Mod, eders Hjerte v�re st�rkt, alle I, som bier p� HERREN!
*19/32 Salme 32
1. Salig den, hvis Overdtr�rdselser er forladt, hvis Synd er
skjult:
2. saligt det Menneske, HERREN ej tilregner Skyld, og i hvis �nd
der ikke er Svig.
3. Mine Ben svandt hen, s� l�nge jeg tav, under Jamren Dagen
igennem,
4. thi din H�nd l� tungt p� mig b�de Dag og Nat, min Livskraft
svandt som i Sommerens T�rke. - Sela.
5. Min Synd bekendte jeg for dig, dulgte ikke min Skyld; jeg sagde:
"Mine Overtr�delser vil jeg bekende for HERREN!" Da tilgav du
mig min Syndeskyld. - Sela.
6. Derfor bede hver from til dig, den Stund du findes. Kommer da
store Vandskyl, ham skal de ikke n�.
7. Du er mit Skjul, du frier mig af Tr�ngsel, med Frelsesjubel
omgiver du mig. - Sela.
8. Jeg vil l�re dig og vise dig, hvor du skal g�, jeg vil r�de dig
ved at f�ste mit �je p� dig.
9. V�r ikke uden Forstand som Hest eller Muldyr, der tvinges med
T�mme og Bidsel, n�r de ikke vil komme til dig.
10. Den gudl�ses Smerter er mange, men den, der stoler p� HERREN,
omgiver han med N�de.
11. Gl�d jer i HERREN, I retf�rdige, fryd jer, jubler, alle I
oprigtige af Hjertet!
*19/33 Salme 33
1. Jubler i Herren, I retf�rdige, for de oprigtige s�mmer sig
Lovsang;
2. lov HERREN med Citer, tak ham til tistrenget Harpe;
3. en ny Sang synge I ham, leg lifligt p� Strenge til Jubelr�b!
4. Thi sandt er HERRENs Ord, og al hans Gerning er trofast;
5. han elsker Retf�rd og Ret, af HERRENs Miskundhed er Jorden fuld.
6. Ved HERRENs Ord blev Himlen skabt og al dens H�r ved hans Munds
�nde.
7. Som i Vands�k samled han Havets Vand, lagde Dybets Vande i
Forr�dskamre.
8. Al Jorden skal frygte for HERREN, Alverdens Beboere sk�lve for
ham;
9. thi han talede, s� skete det, han b�d, s� stod det der.
10. HERREN kuldkasted Folkenes R�d, gjorde Folkeslags Tanker til
intet;
11. HERRENs R�d st�r fast for evigt, hans Hjertes Tanker fra Sl�gt
til Sl�gt.
12. Saligt det Folk, der har HERREN til Gud, det Folkef�rd, han
valgte til Arvelod!
13. HERREN skuer fra Himlen, ser p� alle Menneskens B�rn;
14. fra sit H�js�de holder han �je med alle, som bor p� Jorden;
15. han, som danned deres Hjerter til Hobe, gennemskuer alt deres
V�rk.
16. Ej frelses en Konge ved sin store Stridsmagt, ej fries en Helt
ved sin store Kraft;
17. til Frelse sl�r Stridshesten ikke til, trods sin store Styrke
redder den ikke.
18. Men HERRENs �je ser til gudfrygtige, til dem, der h�ber p�
N�den,
19. for at fri deres Sj�l fra D�den og holde dem i Live i Hungerens
Tid.
20. P� HERREN bier vor Sj�l, han er vor Hj�lp og vort Skjold;
21. thi vort Hjerte gl�der sig i ham, vi stoler p� hans hellige
Navn.
22. Din Miskundhed v�re over os, HERRE, s� som vi h�ber p� dig.
*19/34 Salme 34
2. Jeg vil love HERREN til hver en Tid, hans Pris skal stadig fylde
min Mund
3. min Sj�l skal rose sig af HERREN, de ydmyge skal h�re det og
gl�de sig.
4. Hylder HERREN i F�llig med mig, lad os sammen oph�je hans Navn!
5. Jeg s�gte HERREN, og han svarede mig og friede mig fra alle mine
R�dsler.
6. Se hen til ham og str�l af Gl�de, eders �syn skal ikke
besk�mmes.
7. Her er en arm, der r�bte, og HERREN h�rte, af al hans Tr�ngsel
frelste han ham.
8. HERRENs Engel sl�r Lejr om dem, der frygter ham, og frier dem.
9. Smag og se, at HERREN er god, salig den Mand, der lider p� ham!
10. Frygter HERREN, I hans hellige, thi de, der frygter ham, mangler
intet.
11. Unge L�ver lider N�d og sulter, men de, der s�ger HERREN, dem
fattes intet godt.
12. Kom hid, B�rnlill, og h�r p� mig, jeg vil l�re jer HERRENs
Frygt.
13. Om nogen attr�r Liv og �nsker sig Dage for at skue Lykke,
14. s� var din Tunge for ondt, dine L�ber fra at tale Svig;
15. hold dig fra ondt og �v godt, s�g Fred og j ag derefter.
17. Mod dem, der g�r ondt, er HERRENs �syn for at slette deres Minde
af Jorden; (vers 16 og 17 har byttet plads)
16. p� retf�rdige hviler hans �jne, hans �rer h�rer deres R�b;
18. n�r de skriger, h�rer HERREN og frier dem af al deres Tr�ngsel.
19. HERREN er n�r hos dem, hvis Hjerte er knust, han frelser dem,
hvis �nd er brudt.
20. Den retf�rdiges Lidelser er mange, men HERREN frier ham af dem
alle;
21. han vogter alle hans Ledemod, ikke et eneste brydes.
22. Ulykke bringer de gudl�se D�d, og b�de skal de, der hader
retf�rdige.
23. HERREN forl�ser sine Tjeneres Sj�l, og ingen, der lider p� ham,
skal b�de.
*19/35 Salme 35
1. HERRE, tr�t med dem, der tr�tter med mig, strid imod dem, der
strider mod mig,
2. grib dit Skjold og dit V�rge, rejs dig og hj�lp mig,
3. tag Spyd og �kse frem mod dem, der forf�lger mig, sig til min
Sj�l: "Jeg er din Frelse!"
4. Lad dem besk�mmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der
�nsker mig ondt, lad dem r�dmende vige,
5. de blive som Avner for Vinden, og HERRENs Engel nedst�de dem,
6. deres Vej blive m�rk og glat, og HERRENs Engel forf�lge dem!
7. Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sj�l en
Grav.
8. Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde
ham selv, lad ham falde i Graven.
9. Min Sj�l skal juble i HERREN, gl�des ved hans Frelse,
10. alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser
den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra R�veren!"
11. Falske Vidner st�r frem, de sp�rger mig om, hvad jeg ej kender
til;
12. de l�nner mig godt med ondt, min Sj�l er forladt.
13. Da de var syge, gik jeg i S�k, med Faste sp�ged jeg mig, jeg bad
med s�nket Hoved,
14. som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som s�rged jeg over
min Moder, knuget af Sorg.
15. Men nu jeg vakler, gl�der de sig, de stimler sammen, Uslinger,
fremmede for mig, stimler sammen imod mig, h�ner mig uden Oph�r;
16. for min Venlighed d�nger de mig med H�n, de sk�rer T�nder imod
mig.
17. Herre, hvor l�nge vil du se til? Frels dog min Sj�l fra deres
Br�l, min eneste fra L�ver.
18. Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange
Folk.
19. Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, gl�de sig over mig,
lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!
20. Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udt�nker de Svig;
21. de sp�rrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi s� det med
egne �jne!"
22. Du s� det, HERRE, v�r ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra
mig;
23. rejs dig, v�gn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,
24. d�m mig efter din Retf�rd HERRE, min Gud, lad dem ikke gl�de sig
over mig
25. Og sige i Hjertet: "Ha! som vi �nsked!" lad dem ikke sige: "Vi
slugte ham!"
26. Til Skam og Sk�ndsel blive enhver, hvem min Ulykke gl�der; lad
dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.
27. Men de, der vil min Ret, lad dem juble og gl�de sig, stadigen
sige: "Lovet v�re HERREN, som under sin Tjener Fred!"
28. Min Tunge skal forkynde din Retf�rd, Dagen igennem din Pris.
*19/36 Salme 36
2. Synden taler til den Gudl�se inde i hans Hjerte; Gudsfrygt har
han ikke for �je;
3. thi den smigrer ham fr�kt og siger, at ingen skal finde hans
Br�de og hade ham.
4. Hans Munds Ord er Uret og Svig, han har oph�rt at handle klogt
og godt;
5. p� sit Leje udt�nker han Uret, han tr�der en Vej, som ikke er
god; det onde afskyr han ikke.
6. HERRE, din Miskundhed r�kker til Himlen, din Trofasthed n�r til
Skyerne,
7. din Retf�rd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb;
HERRE, du frelser Folk og F�,
8. hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskeb�rnene
skjuler sig i dine Vingers Skygge;
9. de kv�ges ved dit Huses Fedme, du l�sker dem af din Lifligheds
Str�m;
10. thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skuer vi Lys!
11. Lad din Miskundhed blive over dem, der kender dig, din Retf�rd
over de oprigtige af Hjertet.
12. Lad Hovmods Fod ej tr�de mig ned, gudl�ses H�nd ej jage mig
bort.
13. Se, Ud�dsm�ndene falder, sl�s ned, s� de ikke kan rejse sig.
*19/37 Salme 37
1. Gr�m dig ikke over Ugerningsm�nd, misund ikke dem, der g�r Uret!
2. Thi hastigt svides de af som Gr�sset, visner som det friske
Gr�nne.
3. Stol p� HERREN og g�r det gode, bo i Landet og l�g Vind p�
Troskab,
4. da skal du have din Fryd i HERREN, og han skal give dig, hvad
dit Hjerte attr�r.
5. V�lt din Vej p� HERREN, stol p� ham, s� griber han ind
6. og f�rer din Retf�rdighed frem som Lyset, din Ret som den klare
Dag.
7. V�r stille for HERREN og bi p� ham, gr�m dig ej over den, der
har Held, over den, der farer med R�nker.
8. T�m din Harme, lad Vreden fare, gr�m dig ikke, det volder kun
Harm.
9. Thi Ugerningsm�nd skal ryddes ud, men de, der bier p� HERREN,
skal arve Landet.
10. En liden Stund, og den gudl�se er ikke mere; ser du hen til hans
Sted, s� er han der ikke.
11. Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megen
Fred.
12. Den gudl�se vil den retf�rdige ilde og sk�rer T�nder imod ham;
13. men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme.
14. De gudl�se drager Sv�rdet og sp�nder Buen for at f�lde arm og
fattig, for at nedslagte dem, der vandrer ret;
15. men Sv�rdet rammer dem selv i Hjertet, og Buerne brydes s�nder
og sammen.
16. Det lidt, en retf�rdig har, er bedre end mange gudl�ses Rigdom;
17. thi de gudl�ses Arme skal brydes, men HERREN st�tter de
retf�rdige;
18. HERREN kender de uskyldiges Dage, deres Arvelod bliver
evindelig;
19. de besk�mmes ikke i onde Tider, de m�ttes i Hungerens Dage.
20. Thi de gudl�se g�r til Grunde, som Engenes Pragt er HERRENs
Fjender, de svinder, de svinder som R�g.
21. Den gudl�se l�ner og bliver i G�lden, den retf�rdige ynkes og
giver;
22. de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander,
udryddes.
23. Af HERREN stadf�stes Mandens Skridt, n�r han har Behag i hans
Vej;
24. om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN st�tter hans
H�nd.
25. Ung har jeg v�ret, og nu er jeg gammel, men aldrig s� jeg en
retf�rdig forladt eller hans Afkom tigge sit Br�d;
26. han ynkes altid og l�ner ud, og hans Afkom er til Velsignelse.
27. Vig fra ondt og �v godt, s� bliver du boende evindelig;
28. thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde
udslettes for evigt, de gudl�ses Afkom udryddes;
29. de retf�rdige arver Landet og skal bo der til evig Tid.
30. Den retf�rdiges Mund taler Visdom; hans Tunge siger, hvad ret
er;
31. sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt.
32. Den gudl�se lurer p� den retf�rdige og st�r ham efter Livet,
33. men, HERREN giver ham ej i hans H�nd og lader ham ikke d�mmes
for Retten.
34. Bi p� HERREN og bliv p� hans Vej, s� skal han oph�je dig til at
arve Landet; du skal skue de gudl�ses Undergang.
35. Jeg har set en gudl�s trodse, bryste sig som en Libanons Ceder
36. men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg s�gte ham,
fandtes han ikke.
37. Vogt p� Uskyld, l�g Vind p� Oprigtighed, thi Fredens Mand har en
Fremtid;
38. men Overtr�derne udryddes til Hobe, de gudl�ses Fremtid g�r
tabt.
39. De retf�rdiges Frelse kommer fra HERREN, deres Tilflugt i N�dens
Stund;
40. HERREN hj�lper og frier dem, fra de gudl�se frier og frelser han
dem; thi hos ham har de s�gt deres Tilflugt.
*19/38 Salme 38
2. HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!
3. Thi dine pile sidder i mig, din H�nd har lagt sig p� mig.
4. Intet er karskt p� min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i
mine Ledemod for mine Synders Skyld;
5. thi over mit Hoved skyller min Br�de som en tyngende Byrde, for
tung for mig.
6. Mine S�r b�de stinker og r�dner, for min D�rskabs Skyld g�r jeg
b�jet;
7. jeg er s�re nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
8. Thi L�nderne er fulde af Brand, intet er karskt p� min Krop,
9. jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets V�nde.
10. HERRE, du kender al min Attr�, mit Suk er ej skjult for dig;
11. mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit �je har
mistet sin Glans.
12. For min Plages Skyld flyr mig Ven og Fr�nde, mine N�rmeste
holder sig fjert;
13. de, der vil mig til Livs, s�tter Snarer, og de, der vil mig
ondt, l�gger R�d om Ford�rv, de t�nker Dagen igennem p� Svig.
14. Men jeg er som en d�v, der intet h�rer, som en stum, der ej
�bner sin Mund,
15. som en Mand, der ikke kan h�re, i hvis Mund der ikke er Svar.
16. Thi til dig st�r mit H�b, o HERRE, du vil b�nh�re, Herre min
Gud,
17. n�r jeg siger: "Lad dem ikke gl�de sig over mig, hovmode sig
over min vaklende Fod!"
18. Thi jeg st�r allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
19. thi jeg m� bekende min Skyld m� s�rge over min Synd.
20. Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der
hader mig uden Grund,
21. som l�nner mig godt med ondt, som st�r mig imod, fordi jeg s�ger
det gode.
22. HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,
23. il mig til Hj�lp, o Herre, min Frelse!
*19/39 Salme 39
2. Jeg sagde: "Mine Veje vil jeg vogte p�, s� jeg ikke synder med
Tungen; min Mund vil jeg holde i T�mme, s� l�nge den gudl�se er
mig n�r!"
3. Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undg� tomme Ord, men min
Smerte naged,
4. mit Hjerte br�ndte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; da
talte jeg med min Tunge.
5. L�r mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det M�l af Dage, jeg har,
lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!
6. Se, i H�ndsbredder m�lte du mine Dage ud, mit Liv er som intet
for dig, som et �ndepust st�r hvert Menneske der. - Sela.
7. Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres
Travlhed; de samler og ved ej, hvem der f�r det.
8. Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit H�b st�r ene til dig.
9. Fri mig for al min Synd, g�r mig ikke til Spot for D�rer!
10. Jeg tier og �bner ikke min Mund, du voldte det jo.
11. Borttag din Plage fra mig, under din v�ldige H�nd g�r jeg til.
12. N�r du tugter en Mand med Straf for hans Br�de, smuldrer du hans
Herlighed hen som M�l; kun et �ndepust er hvert Menneske. -
Sela.
13. H�r, o HERRE, min B�n og lyt til mit Skrig, til mine T�rer tie
du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en G�st som alle mine
F�dre.
14. Se bort fra mig, s� jeg kv�ges, f�r jeg g�r bort og ej mer er
til!
*19/40 Salme 40
2. Jeg biede troligt p� Herren, han b�jede sig til mig, og h�rte
mit Skrig.
3. Han drog mig op af den brusende Grav, af det skidne Dynd, han
satte min Fod p� en Klippe, gav Skridtene Fasthed,
4. en ny Sang lagde han i min Mund, en Lovsang til vor Gud. Mange
skal se det og frygte og stole p� HERREN.
5. Salig den Mand, der s�tter sin Lid til HERREN, ej vender sig til
hovmodige eller dem, der h�lder til L�gn.
6. Mange Undere gjorde du, HERRE min Gud, og mange Tanker t�nkte du
for os; de kan ikke opregnes for dig; ellers forkyndte og
fortalte jeg dem; til at t�lles er de for mange.
7. Til Slagt- og Afgr�deoffer har du ej Lyst, du gav mig �bne �rer,
Br�nd- og Syndoffer kr�ver du ikke.
8. Da sagde jeg: "Se, jeg kommer, i Bogrullen er der givet mig
Forskrift;
9. at g�re din Vilje, min Gud, er min Lyst, og din Lov er i mit
Indre."
10. I en stor Forsamling forkyndte jeg Retf�rd, se, mine L�ber
lukked jeg ikke; HERRE, du ved det.
11. Din Retf�rd dulgte jeg ej i mit Hjerte, din Trofasthed og Frelse
talte jeg Om, din N�de og Sandhed forn�gted jeg ej i en stor
Forsamling.
12. Du, HERRE, vil ikke lukke dit Hjerte for mig, din N�de og
Sandhed skal altid v�re mit V�rn.
13. Thi Ulykker lejrer sig om mig i tall�s M�ngde, mine Synder har
indhentet mig, s� jeg ikke kan se, de er flere end Hovedets H�r,
og Modet har svigtet.
14. Du v�rdiges, HERRE, at fri mig, HERRE, il mig til Hj�lp.
15. Lad dem besk�mmes og r�dme, som vil mig til Livs, og de, der
�nsker mig ondt, lad dem vige med Sk�ndsel;
16. Lad dem stivne af R�dsel ved deres Skam, de, som siger: "Ha,
ha!" til mig!
17. Lad alle, som s�ger dig, frydes og gl�des i dig; lad dem, som
elsker din Frelse, bestandig sige: "HERREN er stor!"
18. Er jeg end arm og fattig, vil Herren dog t�nke p� mig. Du er min
Hj�lp og min Frelser; t�v ej, min Gud!
*19/41 Salme 41
2. Salig den Mand, der tager sig af de svage, ham frelser HERREN p�
Ulykkens Dag;
3. HERREN vogter ham, holder ham i Live, det g�r ham vel i Landet,
han giver ham ikke i Fjendevold.
4. P� Sottesengen st�r HERREN ham bi, hans Smertensleje g�r du ham
let.
5. S� siger jeg da: V�r mig n�dig, HERRE, helbred min Sj�l, jeg har
syndet mod dig!
6. Mine Fjender �nsker mig ondt: "Hvorn�r mon han d�r og hans Navn
udslettes?"
7. Kommer en i Bes�g, s� f�rer han hyklerisk Tale, hans Hjerte
samler p� ondt, og s� g�r han bort og taler derom.
8. Mine Avindsm�nd hvisker sammen imod mig, alle regner de med, at
det g�r mig ilde:
9. "En d�delig Sot har grebet ham; han ligger der - kommer aldrig
op!"
10. Endog min Ven, som jeg stolede p�, som spiste mit Br�d, har
l�ftet H�len imod mig.
11. Men du, o HERRE, v�r mig n�dig og rejs mig, s� jeg kan �ve
Geng�ld imod dem.
12. Deraf kan jeg kende, at du har mig k�r, at min Fjende ikke skal
juble over mig.
13. Du holder mig oppe i Kraft af min Uskyld, lader mig st� for dit
�syn til evig Tid.
14. Lovet v�re HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed,
Amen, Amen!
*19/42 Salme 42
2. Som Hjorten skriger efter rindende Vand, s�ledes skriger min
Sj�l efter dig, o Gud.
3. Min Sj�l t�rster efter Gud, den levende Gud; n�r skal jeg komme
og stedes for Guds �syn?
4. Min Gr�d er blevet mit Br�d b�de Dag og Nat, fordi de stadig
sp�rger mig: "Hvor er din Gud?"
5. Min Sj�l er opl�st, n�r jeg kommer i Hu, hvorledes jeg vandred
med Skaren op til Guds Hus under Jubelr�b og Lovsang i
H�jtidsskaren.
6. Hvorfor er du nedb�jet, Sj�l, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud,
thi end skal jeg takke ham, mit �syns Frelse og min Gud!
7. Nedb�jet er min Sj�l, derfor mindes jeg dig fra Jordans og
Hermontindernes Land, fra Mizars Bjerg.
8. Dyb r�ber til Dyb ved dine Vandfalds Brusen, alle dine
Br�ndinger og B�lger skyller hen over mig.
9. Sin Miskundhed sender HERREN om Dagen, hans Sang er hos mig om
Natten, en B�n til mit Livs Gud.
10. Jeg siger til Gud, min Klippe: Hvorfor har du glemt mig, hvorfor
skal jeg vandre sorgfuld, tr�ngt af Fjender?
11. Det er, som knustes mine Ben, n�r Fjenderne h�ner mig, n�r de
stadig sp�rger mig : "Hvor er din Gud?"
12. Hvorfor er du nedb�jet, Sj�l, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud,
thi end skal jeg takke ham, mit �syns Frelse og min Gud!
*19/43 Salme 43
1. Skaf mig Ret, o Gud, og strid for mig mod Folk, som ej kender
til Mildhed, fri mig fra en falsk, uretf�rdig Mand!
2. Thi du er min Tilflugts Gud, hvi har du forst�dt mig? Hvorfor
skal jeg vandre sorgfuld, tr�n:t af Fjender?
3. Send dit Lys og din Sandhed, de lede mig, bringe mig til dit
hellige Bjerg og til dine Boliger,
4. at jeg m� komme til Guds Alter, til min Gl�des Gud, juble og
prise dig til Citer, Gud, min Gud!
5. Hvorfor er du nedb�jet, Sj�l, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud,
thi end skal jeg takke ham, mit �syns Frelse og min Gud!
*19/44 Salme 44
2. Gud, vi har h�rt det med egne �rer, vore F�dre har fortalt os
derom; du �ved en D�d i deres Dage, i Fortids Dage med din H�nd;
3. Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men
dem lod du brede sig;
4. thi de fik ej Landet i Eje med Sv�rdet, det var ej deres Arm,
der gav dem Sejr, men det var din h�jre, din Arm og dit Ansigts
Lys, thi du havde dem k�r.
5. Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.
6. Ved dig nedst�der vi Fjenden, Modstanderne tr�der vi ned i dit
Navn;
7. thi ej p� min Bue stoler jeg, mit Sv�rd kan ikke give mig Sejr;
8. men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsm�nd blive
til Skamme.
9. Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. -
Sela.
10. Dog har du forst�dt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore
H�re;
11. du lader os vige for Fjenden, vore Avindsm�nd tager sig Bytte;
12. du har givet os hen som Slagtekv�g, og str�et os ud mellem
Folkene,
13. dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved
Salget.
14. Til H�n for Naboer g�r du os, til Spot og Spe for Grander,
15. du g�r os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste
p� Hovedet ad os.
16. Min Sk�ndsel er mig altid i Tanke, og Skam bed�kker mit �syn
17. for spottende, h�nende Tale, for Fjendens og den h�vngerriges
Blikke.
18. Alt det kom over os, sk�nt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller
din Pagt!
19. Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.
20. Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i M�rke.
21. Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt H�nderne ud mod en fremmed
Gud,
22. vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes L�n dom
23. nej, for din Skyld dr�bes vi Dagen lang og regnes som
Slagtekv�g!
24. V�gn op, hvi sover du, Herre? Bliv v�gen, forst�d ej for stedse!
25. Hvorfor vil du skjule dit �syn, glemme vor N�d og Tr�ngsel?
26. Thi vor Sj�l ligger b�jet i St�vet, vort Legeme kl�ber ved
Jorden.
27. St� op og kom os til Hj�lp, forl�s os for din Miskundheds Skyld!
*19/45 Salme 45
2. Mit Hjerte svulmer af liflige Ord, jeg kv�der mit Kvad til
Kongens Pris, som Hurtigskriverens Pen er min Tunge.
3. Den sk�nneste er du af Menneskens B�rn, Ynde er udgydt p� dine
L�ber, derfor velsignede Gud dig for evigt.
4. Omgjord din L�nd med Sv�rdet, o Helt,
5. Lykken f�lge din H�jhed og H�der, far frem for Sandhedens Sag,
for Ydmyghed og Retf�rd, din h�j re l�re dig frygtelige Ting!
6. Dine Pile er hv�ssede, Folkeslag falder for din Fod, Kongens
Fjender rammes i Hjertet.
7. Din Trone, o Gud, st�r evigt fast, en Retf�rds Stav er din
Kongestav.
8. Du elsker Ret og hader Uret; derfor salvede Gud, din Gud, dig
med Gl�dens Olie fremfor dine F�ller,
9. af Myrra, Aloe og Kassia dufter alle dine Kl�der. Du gl�des ved
Strengeleg fra Elfenbenshaller,
10. Konged�tre st�r i kostbare Kl�der, Dronningen i Ofrguldets Skrud
ved din h�jre.
11. H�r, min Datter, opm�rksomt og b�j dit �re : Glem dit Folk og
din Faders Hus,
12. at Kongen m� attr� din Sk�nhed, thi han er din Herre.
13. Tyrus's Datter skal hylde dig med Gaver, Folkets Rigm�nd bejle
til din Yndest.
14. Idel Pragt er Kongedatteren, hendes Dragt er Perler, stukket i
Guld;
15. fulgt af Jomfruer f�res hun frem i broget Pragt, Veninderne
f�rer hende hen til Kongen.
16. De f�res frem under Gl�de og Jubel, holder deres Indtog i
Kongens Palads.
17. Dine S�nner tr�de ind i dine F�dres Sted, s�t dem til Fyrster
rundt i Landet!
18. Jeg vil minde om dit Navn fra Sl�gt til Sl�gt; derfor skal
Folkene love dig evigt og altid.
*19/46 Salme 46
2. Gud er vor Tilflugt og Styrke, en Hj�lp i Angster, pr�vet til
fulde
3. Derfor frygter vi ikke, om Jorden end b�lger og Bjergene styrter
i Havenes Sk�d,
4. om end deres Vande bruser og syder og Bjergene sk�lver ved deres
V�lde. - Sela.
5. En Flod og dens B�kke gl�der Guds Stad, den H�jeste har helliget
sin Bolig;
6. i den er Gud, den rokkes ikke, Gud bringer den Hj�lp, n�r Morgen
gryr.
7. Folkene larmed, Rigerne vakled, han l�fted R�sten, s� Jorden
skjalv,
8. H�rskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. -
Sela.
9. Kom hid og se p� HERRENs V�rk, han har udf�rt frygtelige Ting p�
Jord.
10. Han g�r Ende p� Krig til Jordens Gr�nser, han splintrer Buen,
s�nderbryder Spydene, Skjoldene t�nder han i Brand.
11. Hold inde og kend, at jeg er Gud, oph�jet blandt Folkene,
oph�jet p� Jorden!
12. H�rskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. -
Sela.
*19/47 Salme 47
2. Alle Folkeslag, klap i H�nderne, bryd ud i jublende Lovsang for
Gud!
3. Thi HERREN, den H�jeste, er frygtelig, en Konge stor over hele
Jorden.
4. Han b�jede Folkef�rd under os og Folkeslag under vor Fod;
5. han udvalgte os vor Arvelod, Jakob hans elskedes Stolthed. -
Sela.
6. Gud steg op under Jubel, HERREN under Homets Klang.
7. Syng, ja syng for Gud, syng, ja syng for vor Konge;
8. thi han er al Jordens Konge, syng en Sang for Gud.
9. Gud har vist, han er Folkenes Konge, p� sin hellige Trone har
Gud taget S�de.
10. Folkenes Storm�nd samles med Folket, der tilh�rer Abrahams Gud;
thi Guds er Jordens Skjolde, h�jt oph�jet er han!
*19/48 Salme 48
2. Stor og h�jlovet er vor Gud i sin Stad.
3. Smukt l�fter sig hans hellige Bjerg, al Jordens Fryd, Zions
Bjerg i det h�jeste Nord, den store Konges By.
4. Som V�rn gjorde Gud sig kendt i dens Borge.
5. Thi Kongerne samlede sig, rykked frem tilsammen;
6. de s� og tav p� Stedet, flyed i Angst,
7. af R�dsel grebes de brat, af Veer som en, der f�der.
8. Med �stenstormen knuser du Tarsisskibe.
9. Som vi havde h�rt det, s� vi det selv i H�rskarers HERREs By, i
vor Guds By; til evig Tid lader Gud den st�. - Sela.
10. I din Helligdom t�nker vi, Gud, p� din Miskundhed;
11. som dit Navn s� lyder din Pris til Jordens Gr�nser. Din h�jre er
fuld af Retf�rd,
12. Zions Bjerg fryder sig, Judas D�tre jubler over dine Domme.
13. Drag rundt om Zion, g� rundt og t�l dets T�rne,
14. l�g M�rke til dets Ringmur, s� gennem dets Borge, at I kan melde
Sl�gten, der
15. kommer: S�dan er Gud, vor Gud for evigt og altid, han skal lede
os.
*19/49 Salme 49
2. H�r det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
3. b�de h�j og lav, b�de rig og fattig!
4. Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
5. jeg b�jer mit �re til Tankesprog, r�der min G�de til Strengeleg.
6. Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, n�r mine lumske
Fjender omringer mig med Br�de,
7. de, som stoler p� deres gods og bryster sig af deres store
rigdom?
8. Visselig, ingen kan k�be sin sj�l fri og give Gud en l�sesum
9. - Prisen for hans sj�l blev for h�j, for evigt m�tte han opgive
det - s� han kunde blive i Live
10. og aldrig f� Graven at se;
11. nej, han skal se den; Vism�nd d�r, b�de D�re og T�be g�r
bort. Deres Gods m� de afst� til andre,
12. deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Sl�gt efter
Sl�gt, om Godser end fik deres Navn.
13. Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der
forg�r.
14. S� g�r det dem, der tror sig trygge, s� ender det for dem, deres
Tale behager. - Sela.
15. I D�dsriget drives de ned som F�r, deres Hyrde skal D�den v�re;
de oprigtige tr�der p� dem ved Gry, deres Skikkelse g�r
Opl�sning i M�de, D�dsriget er deres Bolig.
16. Men Gud udl�ser min Sj�l af D�dsrigets H�nd, thi han tager mig
til sig. - Sela.
17. Frygt ej, n�r en Mand bliver rig, n�r hans Huses Herlighed �ges;
18. thi intet tager han med i D�den, hans Herlighed f�lger ham ikke.
19. Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!"
20. han vandrer til sine F�dres Sl�gt, der aldrig f�r Lyset at skue.
21. Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som
Dyrene, der forg�r.
*19/50 Salme 50
2. Gud, Gud HERREN talede og st�vnede Jorden hid fra Sol i Opgang
til Sol i Bj�rge;
2. fra Zion, Sk�nhedens Krone, viste Gud sig i Str�leglans
3. vor Gud komme og tie ikke! - Foran ham gik fort�rende Ild,
omkring ham rasede Storm;
4. han st�vnede Himlen deroppe hid og Jorden for at d�mme sit Folk:
5. "Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!"
6. Og Himlen forkyndte hans Retf�rd, at Gud er den, der d�mmer.
Sela.
7. H�r, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig,
Gud, din Gud er jeg!
8. Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Br�ndofre har jeg
jo stadig for �je;
9. jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;
10. thi mig tilh�rer alt Skovens Vildt, Dyrene p� de tusinde Bjerge;
11. jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede p� Markens Vrimmel.
12. Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig
og dets Fylde!
13. Mon jeg �der Tyres K�d eller drikker Bukkes Blod?
14. Lovsang skal du ofre til Gud og holde den H�jeste dine L�fter.
15. Og kald p� mig p� N�dens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal �re
mig,
16. Men til Den gudl�se siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og
f�rer min Pagt i Munden,
17. n�r du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?
18. Ser du en Tyv, sl�r du F�lge med ham, med Horkarle bolder du
til,
19. slipper Munden l�s med ondt, din Tunge b�rer p� Svig.
20. Du sidder og sk�nder din Broder, bagtaler din Moders S�n;
21. det g�r du, og jeg skulde tie, og du skulde t�nke, jeg er som
du! Revse dig vil jeg og g�re dig det klart.
22. M�rk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer
redningsl�st s�nder.
23. Den, der ofrer Taksigelse, �rer mig; den, der agter p� Vejen,
lader jeg se Guds Frelse.
*19/51 Salme 51
3. Gud, v�r mig n�dig efter din Miskundhed, udslet mine
Overtr�delser efter din store Barmhjertighed,
4. tv�t mig fuldkommen ren for min Skyld og rens mig for min Synd!
5. Mine Overtr�delser kender jeg jo, min Synd st�r mig altid for
�je.
6. Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine
�jne er ondt, at du m� f� Ret, n�r du taler, st� ren, n�r du
d�mmer.
7. Se, jeg er f�dt i Misgerning, min Moder undfanged mig i Synd.
8. Du elsker jo Sandhed i Hjertets L�ndom, s� l�r mig da Visdom i
Hjertedybet.
9. Rens mig for Synd med Ysop, tv�t mig hvidere end Sne;
10. m�t mig med Fryd og Gl�de, lad de Ben, du knuste, juble;
11. skjul dit �syn for mine Synder, udslet alle mine Misgerninger;
12. skab mig, o Gud, et rent Hjerte, giv en ny, en stadig �nd i mit
Indre;
13. kast mig ikke bort fra dit �syn, tag ikke din hellige �nd fra
mig;
14. gl�d mig igen med din Frelse, giv mig til St�tte en villig �nd!
15. Da vil jeg l�re Overtr�dere dine Veje, og Syndere skal vende om
til dig.
16. Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud, s� skal min Tunge
lovsynge din Retf�rd;
17. Herre, �ben mine L�ber, s� skal min Mund forkynde din Pris.
18. Thi i Slagtoffer har du ikke Behag, og gav jeg et Br�ndoffer,
vandt det dig ikke.
19. Offer for Gud er en s�nderbrudt �nd; et s�nderbrudt, s�nderknust
Hjerte agter du ikke ringe, o Gud.
20. G�r vel i din N�de mod Zion, opbyg Jerusalems Mure!
21. Da skal du have Behag i rette Ofre, Br�nd- og Heloffer, da
bringes Tyre op p� dit Alter.
*19/52 Salme 52
3. Du st�rke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme?
4. Du p�nser hele Dagen p� ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du
R�nkesmed,
5. du foretr�kker ondt for godt, L�gn for sanddru Tale. - Sela.
6. Du elsker al �del�ggende Tale, du falske Tunge!
7. Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af
dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! - Sela.
8. De retf�rdige ser det, frygter og h�ner ham leende:
9. "Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit V�rn, men stoled p�
sin megen Rigdom, trodsede p� sin Velstand!"
10. Men jeg er som et frodigt Olietr� i Guds Hus, Guds Miskundhed
stoler jeg evigt og altid p�.
11. Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandt
dine fromme, at godt er dit Navn.
*19/53 Salme 53
2. D�erne siger i Hjertet: "Der er ingen Gud!" Slet og afskyeligt
handler de, ingen g�r godt.
3. Gud skuer ned fra Himlen p� Menneskenes B�rn for at se, om der
findes en forstandig, nogen, der s�ger Gud.
4. Afveget er alle, til Hobe ford�rvet, ingen g�r godt, end ikke
een.
5. Er de Ud�dsm�nd da uden Forstand de, der �der mit Folk, som �d
de Br�d, og ikke p�kalder Gud?
6. Af R�dsel gribes de da, hvor ingen R�dsel var; thi Gud
adsplitter din Belejres Ben; de bliver til Skamme, thi Gud
forkaster dem.
7. Ak, kom dog fra Zion Israels Frelse! N�r Gud vender sit Folks
Sk�bne, skal Jakob juble, Israel gl�des.
*19/54 Salme 54
3. Frels mig o Gud, ved dit navn og skaf mig min ret ved din V�lde,
4. h�r, o Gud, min B�n, lyt til min Munds Ord!
5. Thi fr�kke st�r op imod mig, Voldsm�nd vil tage mit Liv; Gud har
de ikke for �je. - Sela.
6. Se, min Hj�lper er Gud, Herren st�tter min Sj�l!
7. Det onde vende sig mod mine Fjender, udryd dem i din Trofasthed!
8. Da vil jeg frivilligt ofre til dig, prise dit Navn, o HERRE, thi
det er godt;
9. thi det frier mig ud af al N�d; mit �je skuer med Fryd mine
Fjender!
*19/55 Salme 55
2. Lyt, o Gud, til min B�n, skjul dig ej for min tryglen,
3. l� mig �re og svar mig, jeg v�nder mig i Klage,
4. jeg st�nner ved Fjendernes R�b og de gudl�ses Skrig; thi Ulykke
v�lter de over mig, forf�lger mig grumt;
5. Hjertet er angst i mit Bryst, D�dens R�dsler er faldet over mig.
6. Frygt og Angst falder p� mig, Gru er over mig.
7. Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fl�j jeg i Ly,
8. ja, langt bort vilde jeg fly og blive i �rkenen. - Sela.
9. Da s�gte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.
10. Herre, forvir og split deres Tungem�l! Thi Vold og Ufred ser jeg
i Byen;
11. de g�r Rundgang Dag og Nat p� dens Mure;
12. Ulykke, Kvide og Vanheld r�der derinde, Voldsf�rd og Svig viger
aldrig bort fra dens Torve.
13. Det var ikke en Fjende, som h�nede mig - det kunde b�res; min
uven ydmygede mig ej - ham kunde jeg undg�;
14. men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,
15. og det sk�nt vi delte Samv�rets S�dme, vandrede endr�gtelig i
Guds Hus.
16. Over dem komme D�d, lad dem levende synke i D�dsriget! Thi der
er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre!
17. Jeg, jeg r�ber til Gud, og HERREN vil frelse mig.
18. Jeg klager og st�nner ved Kv�ld, ved Gry og ved Middag; min R�st
vil han h�re
19. og udfri min Sj�l i Fred, s� de ikke kan komme mig n�r; thi
mange er de imod mig.
20. Gud, som troner fra Fortids Dage, vil h�re og ydmyge dem. -
Sela. Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke
for Gud.
21. P� Venner lagde han H�nd og br�d sin Pagt.
22. Glattere end Sm�r er hans Mund, men Hjertet vil Krig, bl�dere
end Olie hans Ord, sk�nt dragne Sv�rd.
23. Kast din Byrde p� HERREN, s� s�rger han for dig, den retf�rdige
lader han ikke i Evighed rokkes.
24. Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodst�nkte,
svigefulde M�nd n� H�lvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler p�
dig!
*19/56 Salme 56
2. V�r mig n�dig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg tr�nges
stadig af Stridsm�nd;
3. mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert
imod mig!
4. N�r jeg gribes af Frygt, vil jeg stole p� dig,
5. og med Guds Hj�lp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler p� Gud,
jeg frygter ikke, hvad kan K�d vel g�re mig?
6. De opl�gger stadig R�d imod mig, alle deres Tanker g�r ud p�
ondt.
7. De flokker sig sammen, ligger p� Lur, jeg har dem lige i H�lene,
de st�r mig jo efter Livet.
8. Geng�ld du dem det onde, st�d Folkene ned i Vrede, o Gud!
9. Selv har du talt mine Suk, i din L�ders�k har du gemt mine
T�rer; de st�r jo i din Bog.
10. Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; s� meget ved jeg, at
Gud er med mig.
11. Med Guds Hj�lp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hj�lp skal
jeg prise hans Ord.
12. Jeg stoler p� Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske g�re
mig?
13. Jeg har L�fter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg
betale dig.
14. Thi fra D�den frier du min Sj�l, ja min Fod fra Fald, at jeg kan
vandre for Guds �syn i Livets Lys.
*19/57 Salme 57
2. V�r mig n�dig, Gud, v�r mig n�dig, thi hos dig har min Sj�l s�gt
Ly; i dine Vingers Skygge s�ger jeg Ly, til Ulykken er drevet
over.
3. Gud, den H�jeste, p�kalder jeg, den Gud, der g�r vel imod mig;
4. han sender mig Hj�lp fra Himlen og frelser min Sj�l fra dem, som
vil mig til Livs. Gud sender sin N�de og Trofasthed.
5. Jeg m� ligge midt iblandt L�ver, bo mellem Folk, der spyr Ild,
hvis T�nder er Spyd og Pile, hvis Tunge er hvas som et Sv�rd.
6. L�ft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed v�re over al Jorden!
7. Et Net har de udsp�ndt for mine Skridt, deres egen Fod skal
hildes deri; en Grav har de gravet foran mig, selv skal de falde
deri. - Sela.
8. Mit Hjerte er tr�stigt, Gud, mit Hjerte er tr�stigt; jeg vil
synge og lovprise dig,
9. v�gn op, min �re! Harpe og Citer v�gn op, jeg vil v�kke
Morgenr�den.
10. Jeg vil takke dig, Herre, blandt Folkeslag, prise dig blandt
Folkef�rd;
11. thi din Miskundhed n�r til Himlen, din Sandhed til Skyerne.
12. L�ft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed v�re over al Jorden!
*19/58 Salme 58
2. Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, d�mmer I Menneskenes B�rn
retf�rdigt?
3. Nej, alle �ver I Uret p� Jord, eders H�nder udvejer Vold.
4. Fra Moders Liv vansl�gted de gudl�se, fra Moders Sk�d for
L�gnerne vild.
5. Gift har de i sig som Slangen, den stumme �gle, der d�ver sit
�re
6. og ikke vil h�re p� T�mmerens R�st, p� den kyndige
Slangebesv�rger.
7. Gud, bryd T�nderne i deres Mund, Ungl�vernes Kindt�nder knuse
du, HERRE;
8. lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Gr�s.
9. Lad dem blive som Sneglen, opl�st i Slim som et ufuldb�rent
Foster, der aldrig s� Sol.
10. F�r eders Gryder m�rker til Tj�rnen, ja, midt i deres Livskraft
river han dem bort i sin Vrede
11. Den retf�rdige gl�der sig, n�r han ser H�vn, hans F�dder skal
vade i gudl�ses Blod;
12. Og Folk skal sige: "Den retf�rdige f�r dog sin L�n, der er dog
Guder, som d�mmer p� Jord!"
*19/59 Salme 59
2. Fri mig fra mine Fjender, min Gud bj�rg mig fra dem, der rejser
sig mod mig;
3. fri mig fra Ud�dsm�nd, frels mig fra blodst�nkte M�nd!
4. Thi se, de lurer efter min Sj�l, st�rke M�nd stimler sammen imod
mig, uden at jeg har Skyld eller Br�de.
5. Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller
sig op. V�gn op og kom mig i M�de, se til!
6. Du er jo HERREN, H�rskarers Gud, Israels Gud. V�gn op og hjems�g
alle Folkene, sk�n ej een af de trol�se Niddinger! - Sela.
7. Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem
Byen!
8. Se, deres Mund l�ber over, p� deres L�ber er Sv�rd, thi: "Hvem
skulde h�re det?"
9. Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
10. dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit V�rn;
11. med N�de kommer min Gud mig i M�de, Gud lader mig se mine
Fjender med Fryd!
12. Sl� dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, g�r dem
hjeml�se med din V�lde og styrt dem,
13. giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i L�bernes Ord, og lad dem
hildes i deres Hovmod for de Eder og L�gne, de siger;
14. udryd dem i Vrede, g�r Ende p� dem, s� man kan kende til Jordens
Ender, at Gud er Hersker i Jakob! - Sela.
15. Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem
Byen,
16. vanker rundt efter F�de og knurrer, n�r de ikke m�ttes.
17. Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din
N�de; thi du blev mig et V�rn, en Tilflugt p� N�dens Dag.
18. Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit V�rn, min
n�dige Gud.
*19/60 Salme 60
3. Gud, du har st�dt os fra dig, nedbrudt os, du vredes - vend dig
til os igen;
4. du lod Landet sk�lve, sl� Revner, l�g nu dets Brist, thi det
vakler!
5. Du lod dit Folk friste ondt, isk�nked os d�vende Vin.
6. Dem, der frygter dig, gav du et Banner, hvorhen de kan fly for
Buen. - Sela.
7. Til Frelse for dine elskede hj�lp med din h�jre, b�nh�r os!
8. Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med jubel,
udm�le Sukkots Dal;
9. mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds V�rn, Juda
min Herskerstav,
10. Moab min Vaskesk�l, p� Edom kaster jeg min Sko, over
Filisterland jubler jeg."
11. Hvo bringer mig hen til den faste Stad, hvo leder mig hen til
Edom?
12. Har du ikke, Gud, st�dt os fra dig? Du ledsager ej vore H�re.
13. Giv os dog Hj�lp mod Fjenden! Bl�ndv�rk er Menneskers St�tte.
14. Med Gud skal vi �ve v�ldige Ting, vore Fjender tr�der han ned!
*19/61 Salme 61
2. H�r, o Gud, p� mit r�b og lyt til min b�n!
3. Fra Jordens Ende r�ber jeg til dig. N�r mit Hjerte vansm�gter,
l�ft mig da op p� en Klippe,
4. led mig, thi du er min Tilflugt, et m�gtigt T�rn til V�rn imod
Fjenden.
5. Lad mig evigt bo som G�st i dit Telt, finde Tilflugt i dine
Vingers Skjul! - Sela.
6. Ja du, o Gud, har h�rt mine L�fter, opfyldt deres �nsker, der
frygter dit Navn.
7. Til Kongens Dage l�gger du Dage, hans �r skal v�re fra Sl�gt til
Sl�gt.
8. Han skal trone evigt for Guds �syn; send N�de og Sandhed til at
bevare ham!
9. Da vil jeg evigt love dit Navn og s�ledes Dag efter Dag indfri
mine L�fter.
*19/62 Salme 62
2. Min Sj�l er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;
3. ja, han er min Klippe, min Frelse, mit V�rn, jeg skal ikke
rokkes meget.
4. Hvor l�nge stormer I l�s p� en Mand, - alle sl�r I ham ned - som
p� en h�ldende V�g, en faldende Mur?
5. Ja, de opl�gger R�d om at styrte ham fra hans H�jhed. De elsker
L�gn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. - Sela.
6. V�r stille hos Gud alene, min Sj�l, thi fra ham kommer mit H�b;
7. ja, han er min Klippe, min Frelse, mit V�rn, jeg skal ikke
rokkes.
8. Hos Gud er min Hj�lp og min �re, min st�rke Klippe, min Tilflugt
har jeg i Gud;
9. stol p� ham, al Folkets Forsamling, ud�s for ham eders Hjerte,
Gud er vor Tilflugt. - Sela.
10. Kun Tomhed er Mennesker, M�nd en L�gn, p� V�gtsk�len vipper de
op, de er Tomhed til Hobe.
11. Forlad eder ikke p� vold, lad jer ikke bl�nde af Ran; om
Rigdommen vokser, agt ikke derp�!
12. Een Gang talede Gud, to Gange h�rte jeg det: at Magten er Guds,
13. Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver geng�lder du efter
hans Gerning.
*19/63 Salme 63
2. Gud, du er min Gud, dig s�ger jeg, efter dig t�rster min Sj�l,
efter dig l�nges mit K�d i et t�rt, vansm�gtende,vandl�st Land
3. (s�ledes var det, jeg s� dig i Helligdommen) for at skue din
V�lde og �re;
4. thi din N�de er bedre end Liv, mine L�ber skal synge din Pris.
5. Da vil jeg love dig hele mit Liv, opl�fte H�nderne i dit Navn,
6. Som med fede Retter m�ttes min Sj�l, med jublende L�ber priser
min Mund dig,
7. n�r jeg kommer dig i Hu p� mit Leje, i Nattevagterne t�nker p�
dig;
8. thi du er blevet min Hj�lp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.
9. Dig klynger min Sj�l sig til, din h�jre holder mig fast.
10. Forg�ves st�r de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke,
11. gives i Sv�rdets Vold og vorde Sjakalers Bytte.
12. Men Kongen gl�des i Gud; enhver, der sv�rger ved ham, skal
juble, thi L�gnernes Mund skal lukkes.
*19/64 Salme 64
2. H�r, o Gud, min r�st, n�r jeg klager, sk�rm mit Liv mod den
r�dsomme Fjende;
3. skjul mig for Ugerningsm�ndenes R�d, for Ud�dsm�ndenes travle
Hob.
4. der hv�sser Tungen som Sv�rd, l�gger giftige Ord p� Buen
5. for i L�n at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.
6. Ih�rdigt l�gger de onde R�d, skryder af, at de l�gger Snarer
siger: "Hvem skulde se os?"
7. De udt�nker onde Gerninger, fuldf�rer en gennemt�nkt Tanke - og
Menneskets Indre og Hjerte er dybt.
8. Da rammer Gud dem med en Pil af Slaget rammes de brat;
9. han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem,
ryster p� Hovedet;
10. alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter
hans H�nders Geming;
11. de retf�rdige gl�des i HERREN og lider p� ham, de oprigtige af
Hjertet jubler til Hobe!
*19/65 Salme 65
2. Lovsang tilkommer dig p� Zion,o Gud, dig indfrier man L�fter,
du, som h�rer B�nner;
3. alt K�d kommer til dig, n�r Br�den tynger.
4. Vore Overtr�delser blev os for svare, du tilgiver dem.
5. Salig den, du udv�lger, lader bo i dine Forg�rde! Vi m�ttes af
dit Huses Rigdom, dit Tempels Hellighed.
6. Du svarer os underfuldt i Retf�rd, vor Frelses Gud, du Tilflugt
for den vide Jord, for fjerne Strande,
7. du, som grundf�ster Bjerge med V�lde, omgjorde med Kraft,
8. du, som d�mper Havenes Brusen, deres B�lgers Brusen og
Folkef�rds Larm,
9. s� Folk ved Verdens Ende gruer for dine Tegn; hvor Morgen og
Aften oprinder, bringer du Jubel.
10. Du s� til Landet, vanded det, gjorde det s�re rigt, Guds B�k er
fuld af Vand, du bereder dets Korn,
11. du vander dets Furer, j�vner knoldene, bl�der det med Regn,
velsigner dets S�d.
12. Med din Herlighed kroner du �ret, dine Vognspor flyder af Fedme;
13. de �de Gr�sgange flyder, med Jubel omgjordes H�jene;
14. Engene kl�des med F�r, Dalene hylles i Korn, i Jubel bryder de
ud og synger!
*19/66 Salme 66
1. Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,
2. lovsyng hans Navns �re, syng ham en herlig Lovsang,
3. sig til Gud: "Hvor forf�rdelige er dine Gerninger! For din
v�ldige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,
4. al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn."
- Sela.
5. Kom hid og se, hvad Gud har gjort i sit Virke en R�dsel for
Menneskenes B�rn.
6. Han forvandlede Hav til Land, de vandrede til Fods over
Str�mmen; lad os fryde os h�jlig i ham.
7. Han hersker med V�lde for evigt, p� Folkene vogter hans �jne, ej
kan genstridige g�re sig store. - Sela.
8. I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner,
9. han, som har holdt vor Sj�l i Live og ej lod vor Fod glide ud!
10. Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser S�lv;
11. i F�ngsel bragte du os, lagde Tynge p� vore L�nder,
12. lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og
Vand; men du f�rte os ud og bragte os Lindring!
13. Med Br�ndofre vil jeg g� ind i dit Hus og indfri dig mine
L�fter,
14. dem, mine L�ber fremf�rte, min Mund udtalte i N�den.
15. Jeg bringer dig Ofre af Fedekv�g sammen med V�dres Offerduft,
jeg ofrer Okser tillige med Bukke. - Sela.
16. Kom og h�r og lad mig fort�lle jer alle, som frygter Gud, hvad
han har gjort for min Sj�l!
17. Jeg r�bte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge.
18. Havde jeg t�nkt p� ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej h�rt;
19. visselig, Gud har h�rt, han lytted til min bedende R�st.
20. Lovet v�re Gud, som ikke har afvist min B�n eller taget sin
Miskundhed fra mig!
*19/67 Salme 67
2. Gud v�re os n�dig og velsigne os, han lade sit Ansigt lyse over
os - Sela -
3. for at din Vej m� kendes p� Jorden, din Frelse blandt alle Folk.
4. Folkeslag skal takke dig, Gud, alle Folkeslag takke dig;
5. Folkef�rd skal gl�des og juble, thi med Retf�rd d�mmer du
Folkeslag, leder Folkef�rd p� Jorden, - Sela.
6. Folkeslag skal takke dig Gud, alle Folkeslag takke dig!
7. Landet har givet sin Gr�de, Gud, vor Gud, velsigne os,
8. Gud velsigne os, s� den vide Jord m� frygte ham!
*19/68 Salme 68
2. N�r Gud st�r op, da splittes hans fjender, hans Avindsm�nd flyr
for hans �syn,
3. som R�g henvejres, s� henvejres de; som Voks, der smelter for
Ild, g�r gudl�se til Grunde for Guds �syn.
4. Men retf�rdige frydes og jubler med Gl�de og Fryd for Guds �syn.
5. Syng for Gud, lovsyng hans Navn, hyld ham, der farer frem gennem
�rknerne! HERREN er hans Navn, jubler for hans �syn,
6. faderl�ses Fader, Enkers V�rge, Gud i hans hellige Bolig,
7. Gud, som bringer ensomme hjem, f�rer Fanger ud til Lykke; men
genstridige bor i t�rre Egne.
8. Da du drog ud, o Gud, i Spidsen for dit Folk, skred frem gennem
�rkenen - Sela - da rystede Jorden,
9. ja, Himlen dryppede for Guds �syn, for Guds �syn, Israels Guds.
10. Regn i Str�mme lod du falde, o Gud, din vansm�gtende Arvelod
styrkede du;
11. din Skare tog Bolig der, for de arme s�rged du, Gud, i din
Godhed,
12. Ord l�gger Herren de Kvinder i Munden, som bringer Gl�desbud, en
talrig H�r:
13. "H�renes Konger flyr, de flyr, Husets Frue uddeler Bytte.
14. Vil l da blive imellem Foldene? Duens Vinger d�kkes af S�lv,
dens Fjedre af gulgr�nt Guld.
15. Da den Alm�gtige splittede Kongerne der, faldt der Sne p�
Zalmon."
16. Et Gudsbjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med spidse Tinder er
Basans Bjerg;
17. Hvi sk�ver I Bjerge med spidse Tinder til Bjerget, Gud �nskede
til Bolig, hvor HERREN ogs� vil bo for evigt?
18. Titusinder er Guds Vogne, tusinde Gange tusinde, HERREN kom fra
Sinaj til Helligdommen.
19. Du steg op til det h�je, du bortf�rte Fanger, Gaver tog du
blandt Mennesker, ogs� iblandt de genstridige, at du m�tte bo
der, HERRE, o Gud.
20. Lovet v�re Herren! Fra Dag til Dag b�rer han vore Byrder; Gud er
vor Frelse. - Sela.
21. En Gud til Frelse er Gud for os, hos den Herre HERREN er Udgange
fra D�den.
22. Men Fjendernes Hoveder knuser Gud, den gudl�ses Isse, der
vandrer i sine Synder.
23. Herren har sagt: "Jeg henter dem hjem fra Basan, henter dem hjem
fra Havets Dyb,
24. at din Fod m� vade i Blod, dine Hundes Tunger f� del i
Fjenderne."
25. Se p� Guds H�jtidstog, min Guds, min Konges H�jtidstog ind i
Helligdommen!
26. Sangerne forrest, s� de, der spiller, i Midten unge Piger med
Pauker:
27. "Lover Gud i Festforsamlinger, Herren, I af Israels Kilde!"
28. Der er liden Benjamin forrest, Judas Fyrster i Flok, Zebulons
Fyrster, Naftalis Fyrster.
29. Opbyd, o Gud, din Styrke, styrk, hvad du gjorde for os, o Gud!
30. For dit Tempels Skyld skal Konger bringe dig Gaver i Jerusalem.
31. Tru ad Dyret i Sivet, Tyreflokken, Folkeslags Herrer, s� de
hylder dig med deres S�lvstykker. Adsplit Folkeslag, der elsker
Strid!
32. De kommer med Olie fra �gypten, �tiopeme iler til Gud med fulde
H�nder.
33. I Jordens Riger, syng for Gud, lovsyng HERREN;
34. hyld ham der farer frem p� Himlenes Himle, de gamle! Se, han
l�fter sin R�st, en v�ldig R�st.
35. Giv Gud �re! Over Israel er hans H�jhed, Hans V�lde i Skyerne,
36. frygtelig er Gud i sin Helligdom. Israels Gud; han giver Folket
Styrke og Kraft. Lovet v�re Gud!
*19/69 Salme 69
2. Frels mig Gud, thi Vandene n�r mig til Sj�len,
3. jeg er sunket i bundl�st Dynd, hvor der intet Fodf�ste er,
kommet i Vandenes Dyb, og Str�mmen g�r over mig;
4. tr�t har jeg skreget mig, Struben br�nder, mit �je er mat af at
bie p� min Gud;
5. flere end mit Hoveds H�r er de, der hader mig uden Grund, mange
er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg
ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
6. Gud, du kender min D�rskab, min Skyld er ej skjult for dig.
7. Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier p� dig, o Herre,
H�rskarers HERRE, lad mig ej bringe Sk�ndsel over dem der s�ger
dig, Israels Gud!
8. Thi for din Skyld b�rer jeg Spot, mit �syn d�kkes af Sk�ndsel;
9. fremmed er jeg for mine Br�dre en Udl�nding for min Moders
S�nner.
10. Thi Nidk�rhed for dit Hus har fort�ret mig, Spotten mod dig er
faldet p� mig:
11. jeg sp�ged min Sj�l med Faste, og det blev mig til Spot;
12. i S�k har jeg kl�dt mig, jeg blev dem et Mundheld.
13. De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger
de om mig.
14. Men jeg beder, HERRE, til dig i N�dens Tid, o Gud, i din store
Miskundhed svare du mig!
15. Frels mig med din trofaste Hj�lp fra Dyndet, at jeg ikke skal
synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
16. lad Str�mmen ikke g� over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller
Br�nden lukke sig over mig.
17. Svar mig, HERRE, thi god er din N�de, vend dig til mig efter din
store Barmhjertighed;
18. dit �syn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i V�de, skynd
dig og svar mig;
19. kom til min Sj�l og l�s den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
20. Du ved, hvorledes jeg sm�des og b�rer Skam og Sk�ndsel; du har
Rede p� alle mine Fjender.
21. Spot har ul�geligt knust mit Hjerte; jeg bied forg�ves p�
Medynk, p� Tr�stere uden at finde;
22. de gav mig Malurt at spise og slukked min T�rst med Eddike.
23. Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en
F�lde;
24. lad �jnene slukkes, s� Synet svigter, lad L�nderne altid vakle!
25. Din Vrede ud�se du over dem din gl�dende Harme n� dem;
26. deres Teltlejr blive et �de, og ingen bo i deres Telte!
27. Thi de forf�lger den, du slog, og �ger Smerten for dem, du
s�red.
28. Tilregn dem hver eneste Br�de lad dem ikke f� Del i din Retf�rd;
29. lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retf�rdige!
30. Men mig, som er arm og lidende, bj�rge din Frelse, o Gud!
31. Jeg vil prise Guds Navn med Sang og oph�je ham med Tak;
32. det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove!
33. N�r de ydmyge ser det, gl�der de sig; I, som s�ger Gud, eders
Hjerte oplives!
34. Thi HERREN l�ner de fattige �re, han agter ej fangne Venner
ringe.
35. Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der r�rer sig
der;
36. thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og
tage det i Eje;
37. hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn,
skal bo deri.
*19/70 Salme 70
2. Du v�rdiges, Gud, at fri mig, Herre, il mig til Hj�lp!
3. Lad dem besk�mmes og r�me, som vil mig til Livs, og de, der
�nsker mig ondt, lad dem vige med Sk�ndsel;
4. lad dem stivne af R�dsel ved deres Skam, de, som siger: "Ha,
ha!"
5. Lad alle, som s�ger dig, frydes og gl�des i dig; lad dem, som
elsker din Frelse, bestandig sige: "Gud er stor!"
6. Arm og fattig er jeg, il mig til Hj�lp, o Gud! Du er min Hj�lp
og min Frelser; t�v ej, HERRE!
*19/71 Salme 71
1. HERRE, jeg lider p� dig, lad mig aldrig i evighed skuffes.
2. Frels mig og udfri mig i din Retf�rdighed, du b�jede dit �re til
mig;
3. red mig og v�r mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min
Frelse; thi du er min Klippe og Borg!
4. Min Gud, fri mig ud af gudl�ses H�nd, af Niddings og Voldsmands
Kl�er;
5. thi du er mit H�b, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min
Tillid;
6. fra Moders Sk�d har jeg st�ttet mig til dig, min Fors�rger var
du fra Moders Liv, dig g�lder altid min Lovsang.
7. For mange st�r jeg som m�rket af Gud, men du er min st�rke
Tilflugt;
8. min Mund er fuld af din Lovsang, af din �re Dagen lang.
9. Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu
Kraften svinder;
10. thi mine Fjender taler om mig, de der lurer p� min Sj�l, holder
R�d:
11. "Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!"
12. Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hj�lp, min Gud;
13. lad dem blive til Skam og Sk�ndsel, dem, der st�r mig imod, lad
dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!
14. Men jeg, jeg vil altid h�be, blive ved at istemme din Pris;
15. min Mund skal vidne om din Retf�rd, om din Frelse Dagen lang;
thi jeg kender ej Ende derp�.
16. Jeg vil minde om den Herre HERRENs V�lde, lovsynge din Retf�rd,
kun den alene.
17. Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg
forkyndt til nu;
18. indtil Alderdommens Tid og de gr�nende H�r svigte du mig ikke, o
Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Sl�gter.
19. Din V�lde og din Retf�rdighed n�r til Himlen, o Gud; du, som
�vede store Ting, hvo er din Lige, Gud?
20. Du, som lod os skue mange fold Tr�ngsel og N�d, du kalder os
atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;
21. du vil �ge min Storhed og atter tr�ste mig.
22. Til Geng�ld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud,
lege p� Citer for dig, du Israels Hellige;
23. juble skal mine L�ber - ja, jeg vil lovsynge dig og min Sj�l,
som du udl�ste;
24. ogs� min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retf�rd, thi Skam
og Sk�ndsel f�r de, som vil mig ilde.
*19/72 Salme 72
1. Gud, giv Kongen din ret, Konges�nnen din retf�rd,
2. s� han d�mmer dit Folk med Retf�rdighed og dine arme med Ret!
3. Da b�rer Bjerge og H�je Fred for Folket i Retf�rd.
4. De arme blandt Folket skaffer han Ret, han bringer de fattige
Frelse, og han sl�r Voldsmanden ned.
5. Han skal leve, s� l�nge Solen lyser og M�nen skinner, fra Sl�gt
til Sl�gt.
6. Han kommer som Regn p� slagne Enge, som Regnskyl, der v�der
Jorden;
7. i hans dage blomstrer Retf�rd, og dyb Fred r�der, til M�nen
forg�r.
8. Fra Hav til Hav skal han herske, fra Floden til Jordens Ender;
9. hans Avindsm�nd b�jer kn� for ham, og hans Fjender slikker
St�vet;
10. Konger fra Tarsis og fjerne Strande fremb�rer Gaver, Sabas og
Sebas Konger kommer med Skat;
11. alle Konger skal b�je sig for ham, alle Folkene v�re hans
Tjenere.
12. Thi han skal redde den fattige, der skriger om Hj�lp, den arme,
der savner en Hj�lper,
13. ynkes over ringe og fattig og frelse fattiges Sj�le;
14. han skal fri deres Sj�le fra Uret og vold, deres Blod er dyrt i
hans �jne.
15. M�tte han leve og Guld fra Saba gives ham! De skal bede for ham
bestandig, velsigne ham Dagen igennem.
16. Korn skal der v�re i Overflod i Landet, p� Bjergenes Top; som
Libanon skal dets Afgr�de b�lge og Folk spire frem af Byen som
Jordens Urter.
17. Velsignet v�re hans Navn evindelig, hans Navn skal leve, mens
Solen skinner. Ved ham skal man velsigne sig, alle Folk skal
prise ham lykkelig!
18. Lovet v�re Gud HERREN, Israels Gud som ene g�r Undergerninger,
19. og lovet v�re hans herlige Navn evindelig; al Jorden skal fyldes
af hans Herlighed. Amen, Amen!
20. Her ender Davids, Isajs S�ns, B�nner.
*19/73 Salme 73
1. Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af
Hjertet!
2. Mine F�dder var n�r ved at snuble, mine Skridt var lige ved at
glide;
3. thi over D�rerne gr�mmed jeg mig, jeg s�, at det gik de gudl�se
vel;
4. thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
5. de kender ikke til menneskelig N�d, de plages ikke som andre.
6. Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de sv�ber
sig i.
7. Deres Br�de udg�r af deres Indre, Hjertets Tanker bryder
igennem.
8. I det dybe taler de ondt, i det h�je f�rer de Urettens Tale,
9. de l�fter Munden mod Himlen, Tungen farer om p� Jorden.
10. Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.
11. De siger: "Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den H�jeste
kende dertil?"
12. Se, det er de gudl�ses k�r, altid i Tryghed, voksende Velstand!
13. Forg�ves holdt jeg mit Hjerte rent og tv�tted mine H�nder i
Uskyld,
14. jeg plagedes Dagen igennem, blev revset p� ny hver Morgen!
15. Men jeg t�nkte: "Taler jeg s�, se, da er jeg trol�s imod dine
S�nners Sl�gt."
16. S� grundede jeg p� at forst� det, m�jsommeligt var det i mine
�jne,
17. Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, sk�nned, hvordan deres
Endeligt bliver:
18. Du s�tter dem jo p� glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
19. Hvor brat de dog l�gges �de, g�r under, det ender med R�dsel!
20. De er som en Dr�m, n�r man v�gner, man v�gner og regner sit Syn
for intet.
21. S� l�nge mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
22. var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kv�g.
23. Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min h�jre;
24. du leder mig med dit R�d og tager mig siden bort i Herlighed.
25. Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attr�r jeg intet
p� Jorden!
26. Lad kun mit K�d og mit Hjerte vansm�gte, Gud er mit Hjertes
Klippe, min Del for evigt.
27. Thi de, der fjerner sig fra dig, g�r under, - du udsletter hver,
som er dig utro.
28. Men at leve Gud n�r er min Lykke, min Lid har jeg sat til den
Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.
*19/74 Salme 74
1. Hvorfor har du, Gud, st�dt os bort for evig, hvi ryger din Vrede
mod Hjorden, du r�gter?
2. Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, - du udl�ste den
til din Ejendoms Stamme - Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.
3. L�ft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i
Helligdommen �de.
4. Dine Fjender br�led i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn
deri.
5. Det s� ud, som n�r man l�fter �kser i Skovens Tykning.
6. Og alt det udsk�rne Tr�v�rk der! De hugged det s�nder med �kse
og Hammer.
7. P� din Helligdom satte de Ild, de sk�ndede og nedrev dit Navns
Bolig.
8. De t�nkte: "Til Hobe udrydder vi dem!" De br�ndte alle Guds
Samlingshuse i Landet.
9. Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor l�nge,
ved ingen af os.
10. Hvor l�nge, o Gud, skal vor Modstander sm�de, Fjenden blive ved
at h�ne dit Navn?
11. Hvorfor holder du din H�nd tilbage og skjuler din h�jre i
Kappens Fold?
12. Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udf�rte Frelsens V�rk
i Landet.
13. Du kl�vede Havet med V�lde, knuste p� Vandet Dragernes Hoved;
14. du s�ndrede Hovederne p� Livjatan og gav dem som �de til
�rkenens Dyr;
15. Kilde og B�k lod du v�lde frem, du udt�rred stedseflydende
Str�mme;
16. din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,
17. du fastsatte alle Gr�nser p� Jord, du frembragte Sommer og
Vinter.
18. Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har h�net, et Folk af D�rer har
spottet dit Navn!
19. Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sj�l, glem ikke for evigt dine
armes Liv;
20. se hen til Pagten, thi fyldte er Landets m�rke Steder med
Voldsf�rds Boliger.
21. Lad ej den fortrykte g� bort med Skam, lad de arme og fattige
prise dit Navn!
22. Gud, g�r dig rede, f�r din Sag, kom i Hu, hvor du stadig sm�des
af b�rer,
23. lad ej dine Avindsm�nds R�st u�nset! Ustandseligt lyder dine
Fjenders Larm!
*19/75 Salme 75
2. Vi takker dig, Gud, vi takker dig; de, der p�kalder dit Navn,
fort�ller dine Undere.
3. "Selv om jeg uds�tter Sagen, d�mmer jeg dog med Retf�rd;
4. vakler end Jorden og alle, som bor derp�, har jeg dog
grundf�stet dens St�tter." - Sela.
5. Til D�rerne siger jeg: "V�r ej D�rer!" og til de gudl�se: "L�ft
ej Hornet,
6. l�ft ikke eders Horn mod Himlen, tal ikke med knejsende Nakke!"
7. Thi hverken fra �st eller Vest kommer Hj�lp, ej heller fra �rk
eller Bjerge.
8. Nej, den, som d�mmer, er Gud, han nedb�jer en, oph�jer en anden.
9. Thi i HERRENs H�nd er et B�ger med skummende, krydet Vin. han
sk�nker i for een efter een, selv B�rmen drikker de ud; alle
Jordens gudl�se drikker.
10. Men jeg skal juble evindelig, lovsynge Jakobs Gud;
11. alle de gudl�ses Horn st�des af, de retf�rdiges Horn skal
knejse!
*19/76 Salme 76
2. Gud er kendt i Juda, hans navn er stort i Israel,
3. i Salem er hans Hytte, hans Bolig er p� Zion.
4. Der br�d han Buens Lyn, skjold og Sv�rd og Krigsv�rn. - Sela.
5. Frygtelig var du, herlig p� de evige Bjerge.
6. De tapre gjordes til Bytte, i Dvale sank de, og kraften svigted
alle de st�rke K�mper.
7. Jakobs Gud, da du truede, faldt Vogn og Hest i den dybe S�vn.
8. Frygtelig er du! Hvo holder Stand mod dig i din Vredes V�lde?
9. Fra Himlen f�ldte du Dom. Jorden grued og tav,
10. da Gud stod op til Dom for at frelse hver ydmyg p� Jord. - Sela.
11. Thi Folkestammer skal takke dig, de sidste af Stammerne fejre
dig.
12. Afl�g L�fter og indfri dem for HERREN eders Gud, alle omkring
ham skal bringe den Frygtindgydende Gaver.
13. Han kuer Fyrsternes Mod, indgyder Jordens Konger Frygt.
*19/77 Salme 77
2. Jeg r�ber, h�jt til Gud, og han h�rer mig,
3. jeg s�ger Herren p� N�dens Dag, min H�nd er om Natten utr�ttet
udrakt, min Sj�l vil ikke lade sig tr�ste;
4. jeg ihukommer Gud og st�nner, jeg sukker, min �nd vansm�gter. -
Sela.
5. Du holder mine �jne v�gne, jeg er urolig og m�ll�s.
6. Jeg t�nker p� fordums dage, ihukommer l�ngst henrundne �r;
7. jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min �nd.
8. Vil Herren bortst�de for evigt og aldrig mer vise N�de,
9. er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for
evigt og altid,
10. har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? - Sela.
11. Jeg sagde: Det er min Smerte; at den H�jestes h�jre er ikke som
f�r.
12. Jeg kommer HERRENs Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere
i Hu.
13. Jeg t�nker p� al din Gerning og grunder over dine V�rker.
14. Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud s� stor som Gud!
15. Du er en Gud, som g�r Undere, du gjorde din V�lde kendt blandt
Folkene,
16. ud�ste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs S�nner. - Sela.
17. Vandene s� dig, Gud, Vandene s� dig og vred sig i Angst, ja
Dybet tog til at sk�lve;
18. Skyerne ud�ste Vand, Skyhimlens Stemme gjaldede, dine Pile for
hid og did;
19. din bragende Torden rullede, Lynene oplyste Jorderig, Jorden
b�ved og skjalv;
20. din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine
Fodspor kendtes ikke.
21. Du f�rte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons H�nd.
*19/78 Salme 78
1. Lyt, mit folk til min l�re, b�j eders �re til ord fra min Mund;
2. jeg vil �bne min Mund med Billedtale, frems�tte G�der fra
fordums Tid,
3. hvad vi har h�rt og ved, hvad vore F�dre har sagt os;
4. vi d�lger det ikke for deres B�rn, men melder en kommende Sl�gt
om HERRENs �re og V�lde og Underne, som han har gjort.
5. Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet
han b�d vore F�dre at lade deres B�rn det vide,
6. at en senere Sl�gt kunde vide det, og B�rn, som f�dtes siden,
st� frem og fort�lle deres B�rn derom,
7. s� de sl�r deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men
overholder hans Bud,
8. ej sl�gter F�drene p�, en vanartet, stridig Sl�gt, hvis Hjerte
ikke var fast, hvis �nd var utro mod Gud
9. - Efraims B�rn var rustede Bueskytter, men svigted p� Stridens
Dag -
10. Gudspagten holdt de ikke, de n�gtede at f�lge hans Lov;
11. hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.
12. Han gjorde Undere for deres F�dre i �gypten p� Zoans Mark;
13. han kl�vede Havet og f�rte dem over, lod Vandet st� som en Vold;
14. han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens
Sk�r;
15. han kl�vede Klipper i �rkenen, lod dem rigeligt drikke som af
Str�mme,
16. han lod B�kke rinde af Klippen og Vand str�mme ned som Floder.
17. Men de blev ved at synde imod ham og v�kke den H�jestes Vrede i
�rkenen;
18. de fristede Gud i Hjertet og kr�vede Mad til at stille Sulten,
19. de talte mod Gud og sagde: "Kan Gud d�kke Bord i en �rken?
20. Se, Klippen slog han, s� Vand fl�d frem, og B�kke v�lded ud; mon
han ogs� kan give Br�d og skaffe k�d til sit Folk?"
21. Det h�rte HERREN, blev vred, der t�ndtes en Ild mod Jakob, ja
Vrede kom op mod Israel,
22. fordi de ikke troede Gud eller stolede p� hans Frelse.
23. Da b�d han Skyerne oventil, lod Himlens D�re �bne
24. og Manna regne p� dem til F�de, han gav dem Himmelkorn;
25. Mennesker spiste Englebr�d, han sendte dem Mad at m�tte sig med.
26. Han rejste �stenvinden p� Himlen, f�rte S�ndenvinden frem ved
sin Kraft;
27. K�d lod han regne p� dem som St�v og vingede Fugle som Havets
Sand,
28. lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;
29. Og de spiste sig overm�tte, hvad de �nskede, lod han dem f�.
30. Men f�r deres Attr� var stillet, mens Maden var i deres Mund,
31. rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige M�nd,
f�ldede Israels Ynglinge.
32. Og dog blev de ved at synde og troede ej p� hans Undere.
33. Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres �r.
34. N�r han vog dem, s�gte de ham, vendte om og spurgte om Gud,
35. kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerh�jeste deres
Genl�ser.
36. De hyklede for ham med Munden, l�j for ham med deres Tunge;
37. deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke
tro.
38. Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, l�gger ej
�de, hans Vrede lagde sig Gang p� Gang, han lod ikke sin Harme
fuldt bryde frem;
39. han kom i Hu, de var K�d, et Pust, der svinder og ej vender
tilbage.
40. Hvor tit stod de ham ikke imod i �rkenen og voldte ham Sorg i
det �de Land!
41. De fristede alter Gud, de kr�nkede Israels Hellige;
42. hans H�nd kom de ikke i Hu, de Dag han friede dem fra Fjenden,
43. da han gjorde sine Tegn i �gypten, sine Undere p� Zoans Mark,
44. forvandlede deres Floder til Blod, s� de ej kunde drikke af
Str�mmene,
45. sendte Myg imod dem, som �d dem, og Fr�er, som lagde dem �de,
46. gav �deren, hvad de avlede, Gr�shoppen al deres H�st,
47. slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morb�rtr�er med Frost,
48. prisgav Kv�get for Hagl og deres Hjorde for Lyn.
49. Han sendte sin Vredesgl�d mod dem, Harme, Vrede og Tr�ngsel, en
Sendef�rd af Ulykkesengle;
50. frit L�b gav han sin Vrede, sk�nede dem ikke for D�den, gav
deres Liv til Pris for Pest;
51. alt f�rstef�dt i �gypten slog han, Mandskraftens F�rstegr�de i
Kamiternes Telte,
52. lod sit Folk bryde op som en Hjord, ledede dem som Kv�g i
�rkenen,
53. ledede dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres
Fjender;
54. han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans h�jre
vandt,
55. drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og
lod Israels Stammer bo i deres Telte.
56. Dog fristed og trodsede de Gud den Allerh�jeste og overholdt
ikke hans Vidnesbyrd;
57. de faldt fra, var trol�se som deres F�dre, svigtede som en
slappet Bue,
58. de kr�nkede ham med deres Offerh�je, �ggede ham med deres
Gudebilleder.
59. Det h�rte Gud og blev vred f�lte h�jlig Lede ved Israel;
60. han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt
Mennesker;
61. han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendeh�nd,
62. prisgav sit Folk for Sv�rdet, blev vred p� sin Arvelod;
63. Ild fort�rede dets unge M�nd, dets Jomfruer fik ej
Bryllupssange,
64. dets Pr�ster faldt for Sv�rdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.
65. Da v�gnede Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er
d�vet af Vin;
66. han slog sine Fjender p� Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.
67. Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han
ikke;
68. han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;
69. han byggede sit Tempel himmelh�jt, grundf�stede det evigt som
Jorden.
70. Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra F�renes Folde,
71. hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk,
Israel, hans Arvelod;
72. han vogtede dem med oprigtigt Hjerte,ledede dem med kyndig H�nd.
*19/79 Salme 79
1. Hedninger er tr�ngt ind i din arvelod, Gud de har besmittet dit
hellige Tempel og gjort Jerusalem til en Stenhob;
2. de har givet Himlens Fugle dine Tjeneres Lig til �de, Jordens
vilde Dyr dine frommes K�d;
3. deres Blod har de ud�st som Vand omkring Jerusalem, ingen jorder
dem;
4. vore Naboer er vi til H�n, vore Grander til Spot og Spe.
5. Hvor l�nge vredes du, HERRE - for evigt? hvor l�nge skal din
Nidk�rhed lue som Ild?
6. Ud�s din Vrede p� Folk, der ikke kender dig, p� Riger, som ikke
p�kalder dit Navn;
7. thi de har op�dt Jakob og lagt hans Bolig �de.
8. Tilregn os ikke F�drenes Br�de, lad din Barmhjertighed komme os
snarlig i M�de, thi vi er s�re ringe,
9. Hj�lp os, vor Frelses Gud, for dit Navns �res Skyld, fri os,
forlad vore Synder for dit Navns Skyld!
10. Hvorfor skal Hedninger sige: "Hvor er deres Gud?" Lad dine
Tjeneres udgydt Blod blive h�vnet p� Hedningerne for vore �jne!
11. Lad de fangnes Suk n� hen for dit �syn, udl�s D�dens B�rn efter
din Arms V�lde,
12. lad syvfold Geng�ld ramme vore Naboer for H�nen, de viser dig,
Herre!
13. Men vi dit Folk og den Hjord, du r�gter, vi vil evindelig takke
dig, forkynde din Pris fra Sl�gt til Sl�gt!
*19/80 Salme 80
2. Lyt til, du Israels Hyrde, der leder Josef som en Hjord, tr�d
frem i Glans, du, som troner p� Keruber,
3. for Efraims, Benjamins og Manasses �jne; opbyd atter din V�lde
og kom til vor Frelse!
4. H�rskarers Gud, bring os atter p� Fode, lad dit Ansigt lyse, at
vi m� frelses!
5. HERRE, H�rskarers Gud, hvor l�nge vredes du trods din Tjeners
B�n?
6. Du har givet os T�rebr�d at spise, T�rer at drikke i bredfuldt
M�l.
7. Du har gjort os til Stridsemne for vore Naboer, vore Fjender
h�ner os.
8. H�rskarers Gud, bring os atter p� Fode, lad dit Ansigt lyse, at
vi m� frelses!
9. Du rykked en Vinstok op i �gypten, drev Folkeslag bort og
plantede den;
10. du rydded og skaffed den Plads, den slog Rod og fyldte Landet;
11. Bjergene skjultes af dens Skygge. Guds Cedre af dens Ranker;
12. den bredte sine Skud til Havet og sine kviste til Floden.
13. Hvorfor har du nedbrudt dens Hegn, s� alle vejfarende plukker
deraf?
14. Skovens Vildsvin gnaver deri, Dyrene p� Marken �der den op!
15. H�rskarers Gud, vend tilbage, sku ned fra Himlen og se! Drag
Omsorg for denne Vinstok,
16. for Skuddet, din h�jre planted!
17. Lad dem, der sved den og huggede den s�nder, g� til for dit
�syns Trussel!
18. Lad din H�nd v�re over din h�jres Mand, det Menneskebarn, du
opfostrede dig!
19. Da viger vi ikke fra dig, hold os i Live, s� p�kalder vi dit
Navn!
20. HERRE, H�rskarers Gud, bring os atter p� Fode, lad dit Ansigt
lyse, at vi m� frelses!
*19/81 Salme 81
2. Jubler for Gud, vor Styrke, r�b af fryd for Jakobs Gud,
3. istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;
4. st�d i Hornet p� Nym�nedagen, ved Fuldm�neskin p� vor
H�jtidsdag!
5. Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;
6. han gjorde det til en Vedt�gt i Josef, da han drog ud fra
�gypten, hvor han h�rte et Sprog, han ikke kendte.
7. "Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans H�nder slap fri for
Kurven.
8. I N�den r�bte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i
Tordenens Skjul, jeg pr�vede dig ved Meribas Vande. - Sela.
9. H�r, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du h�rte
mig!
10. En fremmed Gud m� ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!
11. Jeg, HERREN, jeg er din Gud! som f�rte dig op fra �gypten; luk
din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!
12. Men mit Folk vilde ikke h�re min R�st, Israel l�d mig ikke.
13. Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres
egne R�d.
14. Ak, vilde mit Folk dog h�re mig, Israel g� mine Veje!
15. Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min H�nd mod deres
Uvenner!
16. Deres Avindsm�nd skulde falde og g� til Grunde for evigt;
17. jeg n�rede dig med Hvedens Fedme, m�ttede dig med Honning fra
Klippen!"
*19/82 Salme 82
1. Gud st�r frem i Guders Forsamling midt iblandt Guder holder han
Dom
2. "Hvor l�nge vil I d�mme uredeligt og holde med de gudl�se? -
Sela.
3. Skaf de ringe og faderl�se Ret, kend de arme og n�dstedte fri;
4. red de ringe og fattige, fri dem ud af de gudl�ses H�nd!
5. Dog, de kender intet, sanser intet, i M�rke vandrer de om, alle
Jordens Grundvolde vakler.
6. Jeg har sagt, at I er Guder, I er alle den H�jestes S�nner;
7. dog skal I d� som Mennesker, styrte som en af Fyrsterne!"
8. Rejs dig, o Gud, d�m Jorden, thi alle Folkene f�r du til Arv!
*19/83 Salme 83
2. Und dig, o Gud, ikke Ro, v�r ej tavs, v�r ej stille, o Gud!
3. Thi se, dine Fjender larmer, dine Avindsm�nd l�fter Hovedet,
4. opl�gger lumske R�d mod dit Folk, holder R�d imod dem, du
v�rner:
5. "Kom, lad os slette dem ud af Folkenes Tal, ej mer skal man
ihukomme Israels Navn!"
6. Ja, de r�dsl�r i F�llig og slutter Pagt imod dig,
7. Edoms Telte og Ismaeliterne, Moab sammen med Hagriterne,
8. Gebal, Ammon, Amalek, Filister land med Tyrus's Borgere;
9. ogs� Assur har sluttet sig til dem, Lots S�nner blev de en
Arm. - Sela.
10. G�r med dem som med Midjan, som med Sisera og Jabin ved Kisjons
B�k,
11. der gik til Grunde ved En-Dor og blev til G�dning p� Marken!
12. Deres H�vdinger g� det som Oreb og Ze'eb, alle deres Fyrster som
Zeba og Zalmunna,
13. fordi de siger: "Guds Vange tager vi til os som Eje."
14. Min Gud, lad dem blive som hvirvlende L�v som Str�, der flyver
for Vinden.
15. Ligesom Ild fort�rer Krat og Luen afsvider Bjerge,
16. s� forf�lge du dem med din Storm, forf�rde du dem med din
Hvirvelvind;
17. fyld deres �syn med Skam, s� de s�ger dit Navn, o HERRE;
18. lad dem blues, forf�rdes for stedse, besk�mmes og g� til Grunde
19. Og kende, at du, hvis Navn er HERREN, er ene den H�jeste over al
Jorden!
*19/84 Salme 84
2. Hvor elskelig er dine boliger, H�rskares Herre!
3. Af L�ngsel efter HERRENs Forg�rde vansm�gtede min Sj�l, nu
jubler mit Hjerte og K�d for den levende Gud!
4. Ja, Spurven fandt sig et Hjem og Svalen en Rede, hvor den har
sine Unger - dine Altre, H�rskarers HERRE, min Konge og Gud!
5. Salige de, der bor i dit Hus, end skal de love dig. - Sela.
6. Salig den, hvis Styrke er i dig, n�r hans Hu st�r til
H�jtidsrejser!
7. N�r de g�r gennem Bakadalen, g�r de den til Kildevang, og
Tidligregnen hyller den i Velsignelser.
8. Fra Kraft til Kraft g�r de frem, de stedes for Gud p� Zion.
9. H�r min B�n, o HERRE, H�rskarers Gud, Lyt til, du Jakobs Gud! -
Sela.
10. Gud, vort Skjold, se til og vend dit Blik til din Salvedes �syn!
11. Thi bedre een Dag i din Forg�rd end tusinde ellers, hellere
ligge ved min Guds Hus's T�rskel end dv�le i Gudl�sheds Telte.
12. Thi Gud HERREN er Sol og Skjold, HERREN giver N�de og �re; dem,
der vandrer i Uskyld, n�gter han intet godt.
13. H�rskarers HERRE, salig er den, der stoler p� dig!
*19/85 Salme 85
2. Du var n�dig, HERRE, imod dit land du vendte Jakobs Sk�bne,
3. tog Skylden bort fra dit Folk og skjulte al deres Synd. - Sela.
4. Du lod al din Vrede fare, tvang din gl�dende Harme.
5. Vend tilbage, vor Frelses Gud, h�r op med din Uvilje mod os!
6. Vil du vredes p� os for evigt, holde fast ved din Harme fra
Sl�gt til Sl�gt?
7. Vil du ikke sk�nke os Liv P� ny, s� dit Folk kan gl�de sig i
dig!
8. Lad os skue din Miskundhed, HERRE, din Frelse give du os!
9. Jeg vil h�re, hvad Gud HERREN taler! Visselig taler han Fred til
sit Folk og til sine fromme og til dem, der vender deres Hjerte
til ham;
10. ja, n�r er hans Frelse for dem, som frygter ham, snart skal
Herlighed bo i vort Land;
11. Miskundhed og Sandhed m�des, Retf�rd og Fred skal kysse
hinanden;
12. af Jorden spirer Sandhed frem, fra Himlen skuer Retf�rd ned.
13. Derhos giver HERREN Lykke, sin Afgr�de giver vort Land;
14. Retf�rd vandrer foran ham og f�lger ogs� hans Fjed.
*19/86 Salme 86
1. B�j dit �re, HERRE, og svar mig, thi jeg er arm og fattig!
2. Vogt min Sj�l, thi jeg �rer dig; frels din Tjener, som stoler p�
dig!
3. V�r mig n�dig, Herre, du er min Gud; thi jeg r�ber til dig Dagen
igennem.
4. Gl�d din Tjeners Sj�l, thi til dig, o Herre, l�fter jeg min
Sj�l;
5. thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig p� N�de mod
alle, der p�kalder dig.
6. Lyt til min B�n, o HERRE, l�n �re til min tryglende R�st!
7. P� N�dens Dag p�kalder jeg dig, thi du svarer mig.
8. Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine
Gerninger.
9. Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig,
og de skal �re dit Navn.
10. Thi du er stor og g�r vidunderlige Ting, du alene er Gud.
11. L�r mig, HERRE, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend
mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn.
12. Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit Hjerte, evindelig
�re dit Navn;
13. thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sj�l har du frelst fra
D�dsrigets Dyb.
14. Fr�kke har rejst sig imod mig, Gud; Voldsm�nd, i Flok vil tage
mit Liv, og dig har de ikke for �je.
15. Men, Herre, du er en barmhjertig og n�dig Gud, langmodig og rig
p� N�de og Sandhed.
16. Vend dig til mig og v�r mig n�dig, giv din Tjener din Styrke,
frels din Tjenerindes S�n!
17. Und mig et Tegn p� din Godhed; at mine Fjender med Skamme m� se,
at du, o HERRE, hj�lper og tr�ster mig!
*19/87 Salme 87
1. Sin Stad, grundf�stet p� hellige Bjerge, har Herren k�r,
2. Zions Porte fremfor alle Jakobs Boliger.
3. Der siges herlige Ting om dig, du Guds Stad. - Sela.
4. Jeg n�vner Rahab og Babel blandt dem, der kender HERREN,
Filisterland, Tyrus og Kusj, en f�dtes her, en anden der.
5. Men Zion kalder man Moder, der f�dtes enhver, den H�jeste holder
det selv ved Magt.
6. HERREN t�ller efter i Folkeslagenes Liste, en f�dtes her, en
anden der. - Sela.
7. Syngende og dansende siger de: "Alle mine Kilder er i dig!"
*19/88 Salme 88
2. HERRE min Gud, jeg r�ber om dagen, om Natten n�r mit Skrig til
dig;
3. lad min B�n komme frem for dit �syn, til mit Klager�b l�ne du
�re!
4. Thi min Sj�l er m�t af Lidelser, mit Liv er D�dsriget n�r,
5. jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det
er ude med,
6. kastet hen imellem de d�de, blandt faldne, der hviler i Graven,
hvem du ej mindes mere, thi fra din H�nd er de revet.
7. Du har lagt mig i den underste Grube, p� det m�rke, det dybe
Sted;
8. tungt hviler din Vrede p� mig, alle dine Br�ndinger lod du g�
over mig. - Sela.
9. Du har fjernet mine Fr�nder fra mig, gjort mig vederstyggelig
for dem; jeg er f�ngslet, kan ikke g� ud,
10. mit �je er sl�vt af V�nde. Hver Dag, HERRE, r�ber jeg til dig og
r�kker mine H�nder imod dig.
11. G�r du Undere for de d�de, st�r Skyggerne op og takker dig? -
Sela.
12. Tales der om din N�de i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
13. Er dit Under kendt i M�rket, din Retf�rd i Glemselens Land?
14. Men jeg, o HERRE, jeg r�ber til dig, om Morgenen kommer min B�n
dig i M�de.
15. Hvorfor forst�der du, HERRE, min Sj�l og skjuler dit �syn for
mig?
16. Elendig er jeg og D�den n�r, dine R�dsler har omgivet mig fra
min Ungdom;
17. din Vredes Luer g�r over mig, dine R�dsler har lagt mig �de,
18. som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om
mig;
19. Ven og Fr�nde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.
*19/89 Salme 89
2. Om HERRENs, N�de vil jeg evigt synge, fra Sl�gt til Sl�gt med
min Mund forkynde din Trofasthed.
3. Thi du har sagt: "En evig Bygning er N�den!" I Himlen har du
grundf�stet din Trofasthed.
4. Jeg sluttede en Pagt med min udvalgte, tilsvor David, min
Tjener:
5. "Jeg lader din S�d best� for evigt, jeg bygger din Trone fra
Sl�gt til Sl�gt!" - Sela.
6. Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de Helliges
Forsamling.
7. Thi hvem i Sky er HERRENs Lige, hvo er som HERREN iblandt Guds
S�nner?
8. En forf�rdelig Gud i de Helliges Kreds, stor og frygtelig over
alle omkring ham.
9. HERRE, H�rskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din N�de og
Trofasthed omgiver dig.
10. Du mestrer Havets Overmod; n�r B�lgerne bruser, stiller du dem.
11. Du knuste Rahab som en f�ldet Kriger, splitted dine Fjender med
v�ldig Arm.
12. Din er Himlen, og din er Jorden, du grundede Jorderig med dets
Fylde.
13. Norden og S�nden skabte du, Tabor og Hermon jubler over dit
Navn.
14. Du har en Arm med V�lde, din H�nd er st�rk, din h�jre l�ftet.
15. Retf�rd og Ret er din Trones Grundvold, N�de og Sandhed st�r for
dit �syn.
16. Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i dit
�syns Lys!
17. De lovsynger Dagen igennem dit Navn, oph�jes ved din
Retf�rdighed.
18. Thi du er vor Styrkes Stolthed, du l�fter vort Horn ved din
Yndest;
19. thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!
20. Du taled engang i et Syn til dine fromme : "Krone satte jeg p�
en Helt, oph�jed en Yngling af Folket;
21. jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hellige
Olie;
22. thi min H�nd skal holde ham fast, og min Arm skal give ham
Styrke.
23. Ingen Fjende skal overv�lde ham, ingen Nidding trykke ham ned;
24. jeg knuser hans Fjender foran ham og nedst�der dem, der bader
ham;
25. med ham skal min Trofasthed og Miskundhed v�re, hans Horn skal
l�fte sig ved mit Navn;
26. jeg l�gger Havet under hans H�nd og Str�mmene under hans h�jre;
27. mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
28. Jeg g�r ham til f�rstef�dt, den st�rste blandt Jordens Konger;
29. jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal
holdes ham troligt;
30. jeg lader hans �t best� for evigt, hans Trone, s� l�nge Himlen
er til.
31. Hvis hans S�nner svigter min Lov og ikke f�lger mine Lovbud,
32. hvis de bryder min Vedt�gt og ikke holder mit Bud,
33. da hjems�ger jeg deres Synd med Ris, deres Br�de med h�rde Slag;
34. men min N�de tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jeg
ikke;
35. jeg bryder ikke min Pagt og �ndrer ej mine L�bers Udsagn.
36. Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle - David sviger jeg
ikke:
37. Hans �t skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,
38. st� fast som M�nen for evigt, og Vidnet p� Himlen er sanddru, -
Sela.
39. Men du har forst�dt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede
imod ham;
40. Pagten med din Tjener har du brudt, van�ret hans Krone og tr�dt
den i St�vet;
41. du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hans
F�stninger;
42. alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.
43. Du har l�ftet hans Uvenners h�jre og gl�det alle hans Fjender;
44. hans Sv�rd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i
Kampen;
45. du vristed ham Staven af H�nde og styrted hans Trone til Jorden,
46. afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. - Sela.
47. Hvor l�nge vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor l�nge skal
din Vrede lue som Ild?
48. Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte
hvert Menneskebarn!
49. Hvo bliver i Live og skuer ej D�d, hvo frelser sin sj�l fra
D�dsrigets H�nd? - Sela.
50. Hvor er din fordums N�de, Herre, som du i Trofasthed tilsvor
David?
51. Kom, Herre, din Tjeners Sk�ndsel i Hu, at jeg b�rer Folkenes
Spot i min Favn,
52. hvorledes dine Fjender h�ner, HERRE, hvorledes de h�ner din
Salvedes Fodspor.
53. Lovet v�re HERREN i Evighed, Amen, Amen!
*19/90 Salme 90
1. Herre, du var vor Bolig sl�gt efter sl�gt.
2. F�rend Bjergene f�dtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed
til Evighed er du, o Gud!
3. Mennesket g�r du til St�v igen, du siger: "Vend tilbage, I
Menneskeb�rn!"
4. Thi tusind �r er i dine �jne som Dagen i G�r, der svandt, som en
Nattevagt.
5. Du skyller dem bort, de bliver som en S�vn. Ved Morgen er de som
Gr�sset, der gror;
6. ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og
t�rt.
7. Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forf�rdes vi.
8. Vor Skyld har du stillet dig for �je, vor skjulte Br�st for dit
�syns Lys.
9. Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore �r svinder hen
som et Suk.
10. Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve �r, og kommer det h�jt, da
firsindstyve. Deres Herlighed er M�je og Slid, thi hastigt g�r
det, vi flyver af Sted.
11. Hvem fatter din Vredes V�lde, din Harme i Frygt for dig!
12. At t�lle vore Dage l�re du os, s� vi kan f� Visdom i Hjertet!
13. Vend tilbage, HERRE! Hvor l�nge! Hav Medynk med dine Tjenere;
14. m�t os �rle med din Miskundhed, s� vi kan fryde og gl�de os alle
vore Dage.
15. Gl�d os det Dagetal, du ydmygede os, det �rem�l, da vi led ondt!
16. Lad dit V�rk �benbares for dine Tjenere og din Herlighed over
deres B�rn!
17. HERREN vor Guds Livsalighed v�re over os! Og frem vore H�nders
V�rk for os, ja frem vore H�nders V�rk!
*19/91 Salme 91
1. Den der sidder i den H�jestes Skjul og dv�ler i den Alm�gtiges
Skygge,
2. siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, p� hvem
jeg stoler.
3. Thi han frier dig fra Fuglef�ngerens Snare, fra �del�ggende
Pest;
4. han d�kker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly,
hans Trofasthed er Skjold og V�rge.
5. Du frygter ej Nattens R�dsler, ej Pilen der flyver om Dagen
6. ej Pesten, der sniger i M�rke, ej Middagens h�rgende Sot.
7. Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din h�jre H�nd,
til dig n�r det ikke hen;
8. du ser det kun med dit �je, er kun Tilskuer ved de gudl�ses
Straf;
9. (thi du, HERRE, er min Tilflugt) den H�jeste tog du til Bolig.
10. Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej n�r;
11. thi han byder sine Engle at vogte dig p� alle dine Veje;
12. de skal b�re dig p� deres H�nder, at du ikke skal st�de din Fod
p� nogen Sten;
13. du skal tr�de p� Slanger og �gler, trampe p� L�ver og Drager.
14. "Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bj�rger ham,
thi han kender mit Navn;
15. kalder han p� mig, svarer jeg ham, i Tr�ngsel er jeg hos ham,
jeg frier ham og giver ham �re:
16. med et langt Liv m�tter jeg ham og lader ham skue min Frelse!"
*19/92 Salme 92
2. Det er godt at takke HERREN, lovsynge dit navn, du h�jeste,
3. ved Gry forkynde din N�de, om Natten din Trofasthed
4. til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg p� Citer!
5. Thi ved dit V�rk har du gl�det mig, HERRE, jeg jubler over dine
H�nders Gerning.
6. Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker s�re dybe!
7. T�ben fatter det ikke, D�ren sk�nner ej sligt.
8. Spirer de gudl�se end som Gr�sset, blomstrer end alle Ud�dsm�nd,
er det kun for at l�gges �de for stedse,
9. men du er oph�jet for evigt, HERRE.
10. Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender g�r under, alle
Ud�dsm�nd spredes!
11. Du har l�ftet mit Horn som Vildoksens, kv�get mig med den
friskeste Olie;
12. det fryder mit �je at se mine Fjender, mit �re at h�re mine
Avindsm�nd.
13. De retf�rdige gr�nnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder;
14. plantet i HERRENs Hus gr�nnes de i vor Guds Forg�rde;
15. selv gr�nende b�rer de Frugt, er friske og fulde af Saft
16. for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingen
Uret findes.
*19/93 Salme 93
1. HERREN har vist, han er Konge, har if�rt sig H�jhed, HERREN har
omgjordet sig med Styrke. Han grundf�sted Jorden, den rokkes
ikke.
2. Din Trone st�r fast fra fordum, fra Evighed er du!
3. Str�mme lod runge, HERRE, Str�mme lod runge deres Dr�n, Str�mme
lod runge deres Brag.
4. Fremfor v�ldige Vandes Dr�n, fremfor Havets Br�ndinger er HERREN
herlig i det h�je!
5. Dine Vidnesbyrd er fuldt at lide p�, Hellighed tilkommer dit
Hus, HERRE, s� l�nge Dagene varer!
*19/94 Salme 94
1. HERRE du h�vnens Gud, du H�vnens Gud, tr�d frem i Glans;
2. st� op, du Jordens Dommer, �v Geng�ld mod de hovmodige!
3. Hvor l�nge skal gudl�se, HERRE, hvor l�nge skal gudl�se juble?
4. De f�rer t�jlesl�s Tale, hver Ud�dsmand ter sig som Herre;
5. de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;
6. de myrder Enke og fremmed faderl�se sl�r de ihjel;
7. de siger: "HERREN kan ikke se,Jakobs Gud kan intet m�rke!"
8. Forst� dog, I T�ber blandt Folket! N�r bliver I kloge, I D�rer?
9. Skulde han, som plantede �ret, ej h�re, han, som dannede �jet,
ej se?
10. Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som l�rer Mennesket
indsigt?
11. HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.
12. Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov
13. for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til
den gudl�se;
14. thi HERREN bortst�der ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.
15. Den retf�rdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver
oprigtig af Hjertet.
16. Hvo st�r mig bi mod Ugerningsm�nd? hvo hj�lper mig mod
Ud�dsm�nd?
17. Var HERREN ikke min Hj�lp, snart hviled min Sj�l i det stille.
18. N�r jeg t�nkte: "Nu vakler min Fod", st�tted din N�de mig,
HERRE;
19. da mit Hjerte var fuldt af �ngstede Tanker, husvaled din Tr�st
min Sj�l.
20. st�r du i Pagt med Ford�rvelsens Domstol, der skaber Uret i
Lovens Navn?
21. Jager de end den ret,f�rdiges Liv og d�mmer uskyldigt Blod,
22. HERREN er dog mit Bj�rgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;
23. han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres
Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.
*19/95 Salme 95
1. Kom, lad os Juble, for HERREN, r�be af fryd for vor Frelses
Klippe,
2. m�de med Tak for hans �syn, juble i Sang til hans Pris!
3. Thi HERREN er en v�ldig Gud, en Konge stor over alle Guder;
4. i hans H�nd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans;
5. Havet er hans, han har skabt det, det t�rre Land har hans H�nder
dannet.
6. Kom, lad os b�je os, kaste os ned, kn�le for HERREN, vor Skaber!
7. Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord,
han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans R�st:
8. "Forh�rder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa
i �rkenen,
9. da eders F�dre fristede mig, pr�ved mig, sk�nt de havde set mit
V�rk.
10. Jeg v�mmedes fyrretyve �r ved denne Sl�gt, og jeg sagde: Det er
et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.
11. S� svor jeg da i min Vrede: De skal ikke g� ind til min Hvile!
*19/96 Salme 96
1. Syng HERREN en ny sang, syng for Herren, al jorden,
2. syng for HERREN og lov hans Navn, fort�l om hans Frelse Dag
efter Dag,
3. kundg�r hans �re blandt Folkene, hans Undere blandt alle
Folkeslag!
4. Thi stor og h�jlovet er HERREN, forf�rdelig over alle Guder;
5. thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, HERREN er Himlens
Skaber.
6. For hans �syn er H�jhed og H�der, Lov og Pris i hans Helligdom.
7. Giv HERREN, I Folkeslags Sl�gter, giv HERREN �re og Pris,
8. giv HERREN hans Navns �re, bring Gaver og kom til hans Forg�rde,
9. tilbed HERREN i helligt Skrud, b�v for hans �syn, al Jorden!
10. Sig blandt Folkeslag: "HERREN har vist, han er Konge, han
grundf�sted Jorden, den rokkes ikke, med Retf�rd d�mmer han
Folkene."
11. Himlen gl�de sig, Jorden juble, Havet med dets Fylde bruse,
12. Marken juble og alt, hvad den b�rer! Da fryder sig alle Skovens
Tr�er
13. for HERRENs �syn, thi han kommer, han kommer at d�mme Jorden;
han d�mmer Jorden med Retf�rd og Folkene i sin Trofasthed.
*19/97 Salme 97
1. HERREN har vist, han er Konge! Jorden juble, lad gl�des de mange
Strande!
2. Skyer og Mulm er om ham, Retf�rd og Ret er hans Trones St�tte;
3. Ild farer frem foran ham, og luer iblandt hans Fjender.
4. Hans Lyn lyste op p� Jorderig, Jorden s� det og skjalv;
5. Bjergene smelted som Voks for HERREN, for hele Jordens Herre;
6. Himlen forkyndte hans Retf�rd, alle Folkeslag skued hans
Herlighed.
7. Til Skamme blev alle, som dyrkede Billeder, de, som var stolte
af deres Afguder; alle Guder b�jed sig for ham.
8. Zion h�rte det og gl�dede sig, og Judas D�tre jublede over dine
Domme, HERRE!
9. Thi du, o HERRE, er den H�jeste over al Jorden, h�jt oph�jet
over alle Guder!
10. I, som elsker HERREN, hade det onde! Han vogter sine frommes
Sj�le og frier dem af de gudl�ses H�nd;
11. over de retf�rdige oprinder Lys og Gl�de over de oprigtige af
Hjertet.
12. I retf�rdige, gl�d jer i HERREN, lovsyng hans hellige Navn!
*19/98 Salme 98
1. Syng HERREN en sang, thi vidunderlige ting har han gjort; Sejren
vandt ham hans h�jre, hans hellige Arm.
2. Sin Frelse har HERREN gjort kendt, �benbaret sin Retf�rd for
Folkenes �jne;
3. han kom sin N�de mod Jakob i Hu, sin Trofasthed mod Israels
Hus. Den vide Jord har skuet vor Guds Frelse.
4. R�b af Fryd for HERREN, al Jorden, bryd ud i Jubel og Lovsang;
5. lovsyng HERREN til Citer, lad Lovsang tone til Citer,
6. r�b af Fryd for Kongen, HERREN, til Trompeter og Hornets Klang!
7. Havet med dets Fylde skal bruse, Jorderig og de, som bor der,
8. Str�mmene klappe i H�nder, Bjergene juble til Hobe
9. for HERRENs �syn, thi han kommer, han kommer at d�mme Jorden;
han d�mmer Jorden med Retf�rd og Folkeslag med Ret!
*19/99 Salme 99
1. HERREN har vist, han er Konge, Folkene b�ver, han troner p�
Keruber, Jorden sk�lver!
2. Stor er HERREN p� Zion, oph�jet over alle Folkeslag;
3. de priser dit Navn, det store og frygtelige; hellig er han!
4. Du er en Konge, der elsker Retf�rd, Retten har du grundf�stet, i
Jakob, �ved du Ret og Retf�rd.
5. Oph�j HERREN vor Gud, b�j eder for hans F�dders Skammel; hellig
er han!
6. Moses og Aron er blandt hans Pr�ster og Samuel blandt dem, der
p�kalder hans Navn; de r�ber til HERREN, han svarer;
7. i Skyst�tten taler han til dem, de holder hans Vidnesbyrd,
Loven, han gav dem;
8. HERRE vor Gud, du svarer dem. Du var dem en Gud, som tilgav og
frikendte dem, for hvad de gjorde.
9. Oph�j HERREN vor Gud, b�j eder for hans hellige Bjerg, thi
hellig er HERREN vor Gud!
*19/a0 Salme 100
1. R�b af Fryd for HERREN, al jorden,
2. tjener HERREN med Gl�de, kom for hans �syn med Jubel!
3. Kend, at HERREN er Gud! Han skabte os, vi er hans, hans Folk og
den Hjord, han vogter.
4. G� ind i hans Porte med Takkesang, med Lovsange ind i hans
Forg�rde, tak ham og lov hans Navn!
5. Thi god er HERREN, hans Miskundhed varer evindelig, fra Sl�gt
til Sl�gt hans Trofasthed!
*19/a1 Salme 101
1. Om N�de og Ret vil jeg synge, dig vil jeg lovsynge, Herre.
2. Jeg vil agte p� uskyldiges Vej, n�r den viser sig for mig,
vandre i Hjertets Uskyld bag Hjemmets V�gge,
3. p� Niddingsd�d lader jeg aldrig mit �je hvile. Jeg hader den,
der g�r ondt, han er ej i mit F�lge;
4. det falske Hjerte m� holde sig fra mig, den onde kender jeg
ikke;
5. den, der sv�rter sin N�ste, udrydder jeg; den opbl�ste og den
hovmodige t�ler jeg ikke.
6. Til Landets trofaste s�ger mit �je, hos mig skal de bo; den, der
vandrer uskyldiges Vej, skal v�re min Tjener;
7. ingen, der �ver Svig, skal bo i mit Hus, ingen, som farer med
L�gn, best� for mit �je.
8. Alle Landets gudl�se g�r jeg til intet hver Morgen for at
udrydde alle Ud�dsm�nd af HERRENs By.
*19/a2 Salme 102
2. HERRE, lyt til min b�n, lad mit r�b komme til dig,
3. skjul dog ikke dit �syn for mig; den Dag jeg stedes i N�d, b�j
da dit �re til mig; n�r jeg kalder, s� skynd dig og svar mig!
4. Thi mine Dage svinder som R�g, mine Ledemod br�nder som Ild;
5. mit Hjerte er svedet og - visnet som Gr�s, thi jeg glemmer at
spise mit Br�d.
6. Under min St�nnen kl�ber mine Ben til Huden;
7. jeg ligner �rkenens Pelikan, er blevet som Uglen p� �de Steder;
8. om Natten ligger jeg v�gen og jamrer s� ensom som Fugl p� Taget;
9. mine Fjender h�ner mig hele Dagen; de der spotter mig, sv�rger
ved mig.
10. Thi St�v er mit daglige Br�d, jeg blander min Drik med T�rer
11. over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og sl�ngte mig bort;
12. mine Dage h�lder som Skyggen, som Gr�sset visner jeg hen.
13. Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Sl�gt til
Sl�gt;
14. du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, n�r N�dens Tid, n�r
Timen er inde;
15. thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
16. Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens
Konger;
17. thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
18. han vender sig til de hj�lpel�ses B�n, lader ej deres B�n
u�nset.
19. For Eftersl�gten skal det optegnes, af Folk, der skal f�des,
skal prise HERREN;
20. thi han ser ned fra sin hellige H�jsal, HERREN skuer ned fra
Himmel til Jord
21. for at h�re de fangnes St�nnen og give de d�dsd�mte Frihed,
22. at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,
23. n�r Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
24. Han lammed min Kraft p� Vejen, forkorted mit Liv.
25. Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes H�lvt! Dine �r
er fra Sl�gt til Sl�gt.
26. Du grundf�sted fordum Jorden, Himlene er dine H�nders V�rk;
27. de falder, men du best�r, alle slides de op som en Kl�dning;
28. som Kl�der skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og
dine �r f�r aldrig Ende!
29. Dine Tjeneres B�rn f�ster Bo, deres S�d skal best� for dit �syn.
*19/a3 Salme 103
1. Min Sj�l, lov Herren, og alt i mig love hans hellige navn!
2. Min Sj�l, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger!
3. Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og l�ger alle dine
Sygdomme,
4. han, som udl�ser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed
og Barmhjertighed,
5. han, som m�tter din Sj�l med godt, s� du bliver ung igen som
�rnen!
6. HERREN �ver Retf�rdighed og Ret mod alle fortrykte.
7. Han lod Moses se sine Veje, Israels B�rn sine Gerninger;
8. barmhjertig og n�dig er HERREN, langmodig og rig p� Miskundhed;
9. han g�r ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt p� Vrede;
10. han handled ej med os efter vore Synder, geng�ldte os ikke efter
vor Br�de.
11. Men s� h�jt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor
over dem, der frygter ham.
12. S� langt som �sten er fra Vesten, har han fjernet vore Synder
fra os.
13. Som en Fader forbarmer sig over sine B�rn, forbarmer HERREN sig
over dem, der frygter ham.
14. Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er St�v;
15. som Gr�s er Menneskets dage, han blomstrer som Markens Blomster;
16. n�r et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted f�r ham
aldrig at se igen.
17. Men HERRENs Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over
dem, der frygter ham, og hans Retf�rd til B�rnenes B�rn
18. for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, s� de g�r
derefter.
19. HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Konged�mme
underlagt.
20. Lov HERREN, I hans Engle, I v�ldige i Kraft, som g�r, hvad han
byder, s� snart I h�rer hans R�st.
21. Lov HERREN, alle hans H�rskarer, hans Tjenere, som fuldbyrder
hans Vilje.
22. Lov HERREN, alt, hvad han skabte, p� hvert eneste Sted i hans
Rige! Min Sj�l, lov HERREN!
*19/a4 Salme 104
1. Min sj�l, lov Herren! Herren min Gud, du er s�re stor! Du er
kl�dt i H�jhed og Herlighed,
2. hyllet i Lys som en Kappe! Himlen sp�nder du ud som et Telt;
3. du hv�lver din H�jsal i Vandene, g�r Skyerne til din Vogn, farer
frem p� Vindens Vinger;
4. Vindene g�r du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!
5. Du f�sted Jorden p� dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes
den;
6. Verdensdybet hylled den til som en Kl�dning, Vandene stod over
Bjerge.
7. For din Trusel flyede de, skr�mtes bort ved din Tordenr�st,
8. for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt
dem;
9. du satte en Gr�nse, de ej kommer over, s� de ikke igen skal
tilhylle Jorden.
10. Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge fl�d de;
11. de l�sker al Markens Vildt, Vild�sler slukker deres T�rst;
12. over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres
Kvidder.
13. Fra din H�jsal vander du Bjergene, Jorden m�ttes fra dine Skyer;
14. du lader Gr�s gro frem til Kv�get og Urter til Menneskets
Tjeneste, s� du frembringer Br�d af Jorden
15. og Vin, der gl�der Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse
af Olie, og Br�det skal styrke Menneskets Hjerte.
16. HERRENs Tr�er bliver m�tte, Libanons Cedre, som han har plantet,
17. hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.
18. H�jfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Gr�vlingens Tilflugt.
19. Du skabte M�nen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs
Tid;
20. du sender M�rke, Natten kommer, da r�rer sig alle Skovens Dyr;
21. de unge L�ver br�ler efter Rov, de kr�ver deres F�de af Gud.
22. De sniger sig bort, n�r Sol st�r op, og l�gger sig i deres
Huler;
23. Mennesket g�r til sit Dagv�rk, ud til sin Gerning, til Kv�ld
falder p�.
24. Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med
Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!
25. Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr,
b�de sm� og store;
26. Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.
27. De bier alle p� dig, at du skal give dem F�de i Tide;
28. du giver dem den, og de sanker, du �bner din H�nd, og de m�ttes
med godt.
29. Du skjuler dit �syn, og de forf�rdes; du tager deres �nd, og de
d�r og vender tilbage til St�vet;
30. du sender din �nd, og de skabes, Jordens �syn fornyer du.
31. HERRENs Herlighed vare evindelig, HERREN gl�de sig ved sine
V�rker!
32. Et Blik fra ham, og Jorden sk�lver, et St�d fra ham, og Bjergene
ryger
33. Jeg vil synge for HERREN, s� l�nge jeg lever, lovsynge min Gud,
den Tid jeg er til.
34. Min Sang v�re ham til Behag, jeg har min Gl�de i HERREN.
35. M�tte Syndere svinde fra Jorden og gudl�se ikke mer v�re til!
Min Sj�l, lov HERREN! Halleluja!
*19/a5 Salme 105
1. Pris Herren, p�kald hans navn, g�r hans Gerninger kendte blandt
Folkeslag!
2. Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;
3. ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte gl�de sig, I, som
s�ger HERREN;
4. sp�rg efter HERREN og hans magt, s�g bestandig hans �syn;
5. kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme,
6. I, hans Tjener Abrahams S�d, hans udvalgte, Jakobs S�nner!
7. Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme n�r ud over Jorden;
8. han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Sl�gter sit Tilsagn,
9. Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak;
10. han holdt den i H�vd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
11. idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod."
12. Da de kun var en liden Hob, kun f� og fremmede der,
13. og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,
14. tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld
Konger
15. "R�r ikke mine Salvede, g�r ikke mine Profeter ondt!"
16. Hungersn�d kaldte han frem over Landet, hver Br�dets St�ttestav
br�d han;
17. han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Tr�l;
18. de tvang hans F�dder med L�nker, han kom i L�nker af Jern,
19. indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENs Ord stod han Pr�ven
igennem.
20. P� Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham l�s:
21. han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit
Gods;
22. han styred hans �verster efter sin Vilje og viste hans �ldste
til Rette.
23. Og Israel kom til �gypten, Jakob boede som G�st i Kamiternes
Land.
24. Han lod sit Folk blive s�re frugtbart og st�rkere end dets
Fjender;
25. han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Tr�skhed imod
sine Tjenere.
26. Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;
27. han gjorde sine Tegn i �gypten og Undere i Kamiternes Land;
28. han sendte M�rke, s� blev det m�rkt, men de �nsede ikke hans
Ord;
29. han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel;
30. af Fr�er vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de;
31. han talede, s� kom der Bremser og Myg i alt deres Land;
32. han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet;
33. han slog b�de Vinstok og Figen og splintrede Tr�erne i deres
Land;
34. han talede, s� kom der Gr�shopper, Springere uden Tal,
35. de �d alt Gr�s i Landet, de �d deres Jords Afgr�de;
36. alt f�rstef�dt i Landet slog han, F�rstegr�den af al deres
Kraft;
37. han f�rte dem ud med S�lv og Guld, ikke een i hans Stammer
snubled
38. �gypterne gl�ded sig, da de drog bort, thi de var grebet af
R�dsel for dem.
39. Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;
40. de kr�vede, han bragte Vagtler, med Himmelbr�d m�ttede han dem;
41. han �bnede Klippen, og Vand str�mmede ud, det l�b som en Flod i
�rkenen.
42. Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;
43. han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;
44. han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje.
45. Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love.
Halleluja!
*19/a6 Salme 106
1. Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer
evindelig!
2. Hvo kan opregne Herrens v�ldige gerninger, finde ord til at
kundg�re al hans pris?
3. Salige de, der holder p� ret, som altid �ver retf�rdighed!
4. Husk os, Herre, n�r dit folk finder n�de, lad os f� godt af din
frelse,
5. at vi m� se dine udvalgtes lykke, gl�de os ved dit folks gl�de
og med din arvelod prise vor lykke!
6. Vi syndede som vore F�dre, handlede ilde og gudl�st.
7. Vore F�dre i �gypten �nsede ej dine Undere, kom ikke din store
Miskundhed i Hu, stod den H�jeste imod ved det r�de Hav.
8. Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at g�re sin V�lde
kendt;
9. han trued det r�de Hav, og det t�rrede ud, han f�rte dem gennem
Dybet som gennem en �rk;
10. han fried dem af deres Avindsm�nds H�nd og udl�ste dem fra
Fjendens H�nd;
11. Vandet skjulte dem, som tr�ngte dem, ikke een blev tilbage af
dem;
12. da troede de p� hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.
13. Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej p� hans R�d;
14. de grebes af Attr� i �rkenen, i �demarken fristed de Gud;
15. s� gav han dem det, de kr�ved og sendte dem Lede i Sj�len.
16. De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENs hellige;
17. Jorden �bned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;
18. Ilden rasede i deres Flok, Luen br�ndte de gudl�se op.
19. De lavede en Kalv ved Horeb og tilbad det st�bte Billed;
20. de byttede deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis
F�de er Gr�s;
21. de glemte Gud, deres Frelser, som �vede store Ting i �gypten,
22. Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det r�de Hav.
23. Da t�nkte han p� at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand,
stilled sig i Gabet for hans �syn for at hindre, at hans Vrede
lagde �de.
24. De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,
25. men knurrede i deres Telte og h�rte ikke p� HERREN;
26. da l�fted han H�nden og svor at lade dem falde i �rkenen,
27. splitte deres S�d blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.
28. De holdt til med Ba'al-Peor og �d af de d�des Ofre;
29. de kr�nked ham med deres Gerninger, og Plage br�d l�s iblandt
dem.
30. Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at
standse,
31. og det regnedes ham til Retf�rdighed fra Sl�gt til Sl�gt,
evindelig.
32. De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det
Moses ilde;
33. thi de stod hans �nd imod, og han talte uoverlagte Ord.
34. De udryddede ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,
35. med Hedninger blandede de sig og gjorde deres Gerninger efter;
36. deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;
37. til D�monerne ofrede de, og det b�de S�nner og D�tre;
38. de udg�d uskyldigt Blod, deres S�nners og D�tres Blod, som de
ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;
39. de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idr�tter.
40. Da blev HERREN vred p� sit Folk og v�mmedes ved sin Arv;
41. han gav dem i Folkenes H�nd, deres Avindsm�nd blev deres Herrer;
42. deres Fjendervoldte dem Tr�ngsel, de kuedes under deres H�nd.
43. Han frelste dem Gang p� Gang, men de stod egensindigt imod og
sygnede hen i Br�den;
44. dog s� han til dem i Tr�ngslen, s� snart han h�rte dem klage;
45. han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;
46. han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til
Fange.
47. Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi
m� love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.
48. Lovet v�re HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og
alt Folket svare Amen!
*19/a7 Salme 107
1. Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer
evindelig!
2. S� skal HERRENs genl�ste sige, de, han l�ste af Fjendens H�nd
3. og samlede ind fra Landene, fra �st og Vest, fra Nord og fra
Havet.
4. I den �de �rk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
5. de led b�de Sult og T�rst, deres Sj�l var ved at vansm�gte;
6. men de r�bte til HERREN i N�den, han frelste dem at deres
Tr�ngsler
7. og f�rte dem ad rette Vej, s� de kom til beboet By.
8. Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underv�rker
mod Menneskens B�rn.
9. Thi han m�ttede den vansm�gtende Sj�l og fyldte den sultne med
godt.
10. De sad i Mulm og M�rke, bundne i pine og Jern,
11. fordi de havde st�et Guds Ord imod og ringeagtet den H�jestes
R�d.
12. Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som
hjalp;
13. men de r�bte til HERREN i N�den, han frelste dem af deres
Tr�ngsler,
14. f�rte dem ud af M�rket og Mulmet og s�nderrev deres B�nd.
15. Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underv�rker
mod Menneskens B�rn.
16. Thi han spr�ngte D�re af Kobber og s�nderslog Sl�er af Jern.
17. De sygnede hen for Synd og led for Br�des Skyld,
18. de v�mmedes ved al Slags Mad, de kom D�dens Porte n�r
19. men de r�bte til Herren i N�den, han frelste dem af deres
Tr�ngsler,
20. sendte sit Ord og l�gede dem og frelste deres Liv fra Graven.
21. Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underv�rker
mod Menneskens B�rn
22. og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.
23. De for ud p� Havet i Skibe, drev Handel p� v�ldige Vande,
24. blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underv�rker i Dybet;
25. han b�d, og et Stormvejr rejste sig, B�lgerne t�rnedes op;
26. mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
27. de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
28. men de r�bte til HERREN i N�den, han frelste dem af deres
Tr�ngsler,
29. skiftede Stormen til Stille, s� Havets B�lger tav;
30. og glade blev de, fordi det stilned; han f�rte dem til Havnen,
de s�gte.
31. Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underv�rker
mod Menneskens B�rn,
32. oph�je ham i Folkets Forsamling og prise ham i de �ldstes Kreds!
33. Floder g�r han til �rken og Kilder til �de Land,
34. til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som
- bor der.
35. �rken g�r han til Vanddrag, det t�rre Land til Kilder;
36. der lader han sultne bo, s� de grunder en By at bo i,
37. tils�r Marker og planter Vin og h�ster Afgr�dens Frugt.
38. Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte p�
Kv�g.
39. De bliver f� og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
40. han ud�ser H�n over Fyrster og lader dem rave i vejl�st �de.
41. Men han l�fter den fattige op af hans N�d og g�r deres Sl�gter
som Hjorde;
42. de oprigtige ser det og gl�des, men al Ondskab lukker sin Mund.
43. Hvo som er viis, han m�rke sig det og l�gge sig HERRENs N�de p�
Sinde!
*19/a8 Salme 108
2. Mit Hjerte er tr�stigt, Gud, mit hjerte er tr�stigt; jeg vil
synge og lovprise dig, v�gn op, min �re!
3. Harpe og Citer, v�gn op, jeg vil v�kke Morgenr�den.
4. Jeg vil takke dig, HERRE, blandt Folkeslag, lovprise dig blandt
Folkef�rd;
5. thi din Miskundhed n�r til Himlen, din Sandhed til Skyerne.
6. L�ft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed v�re over al Jorden!
7. Til Frelse for dine elskede hj�lp med din h�jre, b�nh�r os!
8. Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med Jubel,
udm�le Sukkots Dal;
9. mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds V�rn, Juda
min Herskerstav,
10. Moab min Vaskesk�l, p� Edom kaster jeg min Sko, over
Filisterland jubler jeg."
11. Hvo bringer mig til den bef�stede By, hvo leder mig hen til
Edom?
12. Har du ikke, Gud, st�dt os fra dig? Du ledsager ej vore H�re.
13. Giv os dog Hj�lp mod Fjenden! Bl�ndv�rk er Menneskers St�tte.
14. Med Gud skal vi �ve v�ldige Ting, vore Fjender tr�der han ned!
*19/a9 Salme 109
1. Du min Lovsangs Gud, v�r ej tavs!
2. Thi en gudl�s, svigefuld Mund har de �bnet imod mig, taler mig
til med L�gntunge,
3. med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
4. til L�n for min K�rlighed er de mig fjendske, sk�nt jeg er idel
B�n;
5. de g�r mig ondt for godt, geng�lder min K�rlighed med Had.
6. Straf ham for hans Gudl�shed, lad en Anklager st� ved hans
h�jre,
7. lad ham g� d�mt fra Retten, hans B�n blive regnet for Synd;
8. hans Livsdage blive kun f�, hans Embede tage en anden;
9. hans B�rn blive faderl�se, hans Hustru vorde Enke;
10. hans B�rn flakke om og tigge, drives bort fra et �de Hjem;
11. �gerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans
Gods;
12. ingen v�re langmodig imod ham, ingen ynke hans faderl�se;
13. hans Afkom g� til Grunde, hans Navn slettes ud i n�ste Sl�gt:
14. lad hans F�dres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders
Synd slettes ud,
15. altid v�re de, HERREN for �je; hans Minde vorde udryddet af
Jorden,
16. fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte
den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til D�de;
17. han elsked Forbandelse, s� lad den n� ham; Velsignelse yndede
han ikke, den blive ham fjern!
18. Han tage Forbandelse p� som en Kl�dning, den komme som Vand i
hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
19. den blive en Dragt, han tager p�, et B�lte, han altid b�rer!
20. Det v�re mine Modstanderes L�n fra HERREN, dem, der taler ondt
mod min Sj�l.
21. Men du, o HERRE, min Herre, g�r med mig efter din Godhed og
N�de, frels mig for dit Navns Skyld!
22. Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte v�nder sig i mig;
23. som Skyggen, der h�lder, svinder jeg bort, som Gr�shopper rystes
jeg ud;
24. af Faste vakler mine Kn�, mit K�d skrumper ind uden Salve;
25. til Spot for dem er jeg blevet, de ryster p� Hovedet, n�r de
26. Hj�lp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
27. s� de sander, det var din H�nd, dig, HERRE, som gjorde det!
28. Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til
Skamme, din Tjener gl�de sig;
29. lad mine Fjender kl�des i Sk�ndsel, if�res Skam som en Kappe!
30. Med min Mund vil jeg h�jlig takke HERREN, prise ham midt i
M�ngden;
31. thi han st�r ved den fattiges h�jre at fri ham fra dem, der
d�mmer hans Sj�l.
*19/b0 Salme 110
1. HERREN sagde til min Herre: "S�t dig ved min h�jre h�nd, til jeg
l�gger dine fjender som en skammel for dine f�dder!"
2. Fra Zion udr�kker HERREN din V�ldes Spir; hersk midt iblandt
dine Fjender!
3. Dit Folk m�der villigt frem p� din V�ldes Dag; i hellig Prydelse
kommer dit unge Mandskab til dig, som Dug af Morgenr�dens
Modersk�d.
4. HERREN har svoret og angrer det ej: "Du er Pr�st evindelig p�
Melkizedeks Vis."
5. Herren ved din h�jre knuser Konger p� sin Vredes Dag,
6. blandt Folkene holder han Dom, fylder op med d�de, knuser
Hoveder viden om Lande.
7. Han drikker af B�kken ved Vejen, derfor l�fter han Hovedet h�jt.
*19/b1 Salme 111
1. Halleluja! jeg takker Herren af hele mit hjerte i oprigtiges
kreds og i menighed!
2. Store er Herrens gerninger, gennemt�nkte til bunds.
3. Hans v�rk er h�jhed og herlighed, hans retf�rd bliver til evig
tid.
4. Han har s�rget for, at hans undere mindes, n�dig og barmhjertig
er Herren.
5. Dem, der frygter ham, giver han f�de, han kommer for evigt sin
pagt i hu.
6. Han viste sit folk sine v�ldige gerninger, da han gav dem
folkenes eje.
7. Hans h�nders v�rk er sandhed og ret, man kan lide p� alle hans
bud;
8. de st�r i al evighed fast, udf�rt i sandhed og retsind.
9. Han sendte sit folk udl�sning, stifted sin pagt for evigt.
Helligt og frygteligt er hans navn.
10. Herrens frygt er visdoms begyndelse; forstandig er hver, som
�ver den. Evigt varer hans pris!
*19/b2 Salme 112
1. Halleluja! Salig er den, der frygter Herren og ret har lyst til
hans bud!
2. Hans �t bliver m�gtig p� Jord, den oprigtiges Sl�gt velsignes;
3. Velstand og Rigdom er i hans Hus, hans Retf�rdighed varer
evindelig.
4. For den oprigtige oprinder Lys i M�rke; han er mild, barmhjertig
retf�rdig.
5. Salig den, der ynkes og l�ner ud og styrer sine Sager med Ret;
6. thi han rokkes aldrig i Evighed, den retf�rdige ihukommes for
evigt;
7. han frygter ikke for onde Tidender, hans Hjerte er tr�stigt i
Tillid, til HERREN;
8. fast er hans Hjerte og uden Frygt, indtil han skuer sine Fjender
med Fryd;
9. til fattige deler han rundh�ndet ud, hans Retf�rdighed varer
evindelig; med �re l�fter hans Horn sig.
10. Den gudl�se ser det og gr�mmer sig, sk�rer T�nder og g�r til
Grunde; de gudl�ses Attr� bliver til intet.
*19/b3 Salme 113
1. Halleluja! Pris, I Herrens tjenere, pris Herrens navn!
2. Herrens navn v�re lovet fra nu og til evig tid;
3. fra sol i opgang til sol i bj�rge v�re Herrens navn lovpriset!
4. Over alle folk er Herren oph�jet, hans herlighed h�jt over
himlene.
5. Hvo er som HERREN vor Gud, som rejste sin Trone i det h�je
6. og skuer ned i det dybe - i Himlene og p� Jorden -
7. som rejser den ringe af St�vet, l�fter den fattige op af Skarnet
8. og s�tter ham mellem Fyrster, imellem sit Folks Fyrster,
9. han, som lader barnl�s Hustru sidde som lykkelig Barnemoder!
*19/b4 Salme 114
1. Halleluja! Da Israel drog fra �gypten, Jakobs Hus fra det
stammende Folk,
2. da blev Juda hans Helligdom, Israel blev hans Rige.
3. Havet s� det og flyede, Jordan trak sig tilbage,
4. Bjergene sprang som V�dre, H�jene hopped som Lam.
5. Hvad fejler du, Hav, at du flyr, Jordan, hvi g�r du tilbage,
6. hvi springer I Bjerge som V�dre, hvi hopper I H�je som Lam?
7. Sk�lv, Jord, for HERRENs �syn, for Jakobs Guds �syn,
8. han, som g�r Klipper til Vanddrag, til Kildev�ld h�rden Flint!
*19/b5 Salme 115
1. Ikke os, o Herre, ikke os, men dit navn, det give du �re for din
Miskundheds og Trofastheds Skyld!
2. Hvi skal Folkene sige: "Hvor er dog deres Gud?"
3. Vor Gud, han er i Himlen; alt, hvad han vil, det g�r han!
4. Deres Billeder er S�lv og Guld, V�rk af Menneskeh�nder;
5. de har Mund, men taler ikke, �jne, men ser dog ej;
6. de har �rer, men h�rer ikke, N�se men lugter dog ej;
7. de har H�nder, men f�ler ikke, F�dder, men g�r dog ej, deres
Strube frembringer ikke en Lyd.
8. Som dem skal de, der lavede dem, blive, enhver, som stoler p�
dem!
9. Israel stoler p� HERREN, han er deres Hj�lp og Skjold;
10. Arons Hus stoler p� HERREN, han er deres Hj�lp og Skjold;
11. de, som frygter HERREN, stoler p� ham, han er deres Hj�lp og
Skjold.
12. HERREN kommer os i Hu, velsigner, velsigner Israels Hus,
velsigner Arons Hus,
13. velsigner dem, der frygter HERREN, og det b�de sm� og store.
14. HERREN lader eder vokse i Tal, eder og eders B�rn;
15. velsignet er I af HERREN, Himlens og Jordens Skaber.
16. Himlen er HERRENs Himmel, men Jorden gav han til Menneskens
B�rn.
17. De d�de priser ej HERREN, ingen af dem, der steg ned i det
tavse.
18. Men vi, vi lover HERREN, fra nu og til evig Tid!
*19/b6 Salme 116
1. Halleluja! Jeg elsker Herren, thi han h�rer min r�st, min
tryglende b�n,
2. ja, han b�jed sit �re til mig, jeg p�kaldte HERRENs Navn.
3. D�dens B�nd omsp�ndte mig, D�dsrigets Angster greb mig, i
Tr�ngsel og N�d var jeg stedt.
4. Jeg p�kaldte HERRENs Navn: "Ak, HERRE, frels min Sj�l!"
5. N�dig er HERREN og retf�rdig, barmhjertig, det er vor Gud;
6. HERREN vogter enfoldige, jeg var ringe, dog frelste han mig.
7. Vend tilbage, min Sj�l, til din Ro, thi HERREN har gjort vel
imod dig!
8. Ja, han fried min Sj�l fra D�den, mit �je fra Gr�d, min Fod fra
Fald.
9. Jeg vandrer for HERRENs �syn udi de levendes Land;
10. jeg troede, derfor talte jeg, s�re elendig var jeg,
11. sagde s� i min Angst: "Alle Mennesker lyver!"
12. Hvorledes skal jeg geng�lde HERREN alle hans Velgerninger mod
mig?
13. Jeg vil l�fte Frelsens B�ger og p�kalde HERRENs Navn.
14. Jeg vil indfri HERREN mine L�fter i P�syn af alt hans Folk.
15. Kostbar i HERRENs �jne er hans frommes D�d.
16. Ak, HERRE, jeg er jo din Tjener, din Tjener, din Tjenerindes
S�n, mine L�nker har du l�st.
17. Jeg vil ofre dig Lovprisningsoffer og p�kalde HERRENs Navn;
18. mine L�fter vil jeg indfri HERREN i P�syn af alt hans Folk
19. i HERRENs Hus's Forg�rde og i din Midte, Jerusalem!
*19/b7 Salme 117
1. Halleluja! Lovsyng HERREN, alle I Folk, pris ham, alle Stammer,
2. thi stor er hans Miskundhed mod os, HERRENs Trofasthed varer
evindelig!
*19/b8 Salme 118
1. Halleluja! Tak Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer
evindelig.
2. Israel sige: "Thi hans miskundhed varer evindelig!"
3. Arons Hus sige: "Thi hans Miskundhed varer evindelig!"
4. De, som frygter HERREN, sige: "Thi hans Miskundhed varer
evindelig!"
5. Jeg p�kaldte HERREN i Tr�ngslen, HERREN svared og f�rte mig ud i
�bent Land.
6. HERREN, er med mig, jeg frygter ikke, hvad kan Mennesker g�re
mig?
7. HERREN, han er min Hj�lper, jeg skal se med Fryd p� dem, der
hader mig.
8. At ty til HERREN er godt fremfor at stole p� Mennesker;
9. at ty til HERREN er godt fremfor at stole p� Fyrster.
10. Alle Folkeslag flokkedes om mig, jeg slog dem ned i HERRENs
Navn;
11. de flokkedes om mig fra alle Sider, jeg slog dem ned i HERRENs
Navn;
12. de flokkedes om mig som Bier, blussed op, som Ild i Torne, jeg
slog dem ned i HERRENs Navn.
13. H�rdt blev jeg ramt, s� jeg faldt, men HERREN hjalp mig.
14. Min Styrke og Lovsang er HERREN, han blev mig til Frelse.
15. Jubel og Sejrsr�b lyder i de retf�rdiges Telte: "HERRENs h�jre
�ver V�lde,
16. HERRENs h�jre er l�ftet, HERRENs h�jre �ver V�lde!"
17. Jeg skal ikke d�, men leve og kundg�re HERRENs Gerninger.
18. HERREN tugted mig h�rdt, men gav mig ej hen i D�den.
19. Oplad mig Retf�rdigheds Porte, ad dem g�r jeg ind og lovsynger
HERREN!
20. Her er HERRENs Port, ad den g�r retf�rdige ind.
21. Jeg vil takke dig, thi du b�nh�rte mig, og du blev mig til
Frelse.
22. Den Sten; Bygmestrene forkastede, er blevet Hovedhj�rnesten.
23. Fra HERREN er dette kommet, det er underfuldt for vore �jne.
24. Denne er Dagen, som HERREN har gjort, lad os juble og gl�de os
p� den!
25. Ak, HERRE, frels dog, ak, HERRE; lad det dog lykkes!
26. Velsignet den, der kommer, i HERRENs Navn; vi velsigner eder fra
HERRENs Hus!
27. HERREN er Gud, og han lod det lysne for os. Festtoget med
Grenene slynge sig frem, til Alterets Horn er n�et!
28. Du er min Gud, jeg vil takke dig, min Gud, jeg vil oph�je dig!
29. Tak HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
*19/b9 Salme 119
1. Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov.
2. Salige de, der agter p� hans Vidnesbyrd, s�ger ham af hele deres
Hjerte.
3. de, som ikke g�r Uret, men vandrer p� hans Veje.
4. Du har givet dine Befalinger, for at de n�je skal holdes.
5. O, m�tte jeg vandre med faste Skridt, s� jeg holder dine
Vedt�gter!
6. Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg s� hen til alle
dine Bud.
7. Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, n�r jeg l�rer din
Retf�rds Lovbud.
8. Jeg vil holde dine Vedt�gter, svigt mig dog ikke helt!
9. Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit
Ord.
10. Af hele mit Hjerte s�ger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra
dine Bud!
11. Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.
12. Lovet v�re du, HERRE, l�r mig dine Vedt�gter!
13. Jeg kundg�r med mine L�ber alle din Munds Lovbud.
14. Jeg gl�der mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens
Rigdom.
15. Jeg vil grunde p� dine Befalinger og se til dine Stier.
16. I dine Vedt�gter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
17. Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.
18. Oplad mine �jne, at jeg m� skue de underfulde Ting i din Lov.
19. Fremmed er jeg p� Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
20. Altid hent�res min Sj�l af L�ngsel efter dine Lovbud.
21. Du truer de fr�kke; forbandede er de, der viger fra dine Bud.
22. V�lt H�n og Ringeagt fra mig, thi jeg agter p� dine Vidnesbyrd.
23. Om Fyrster opl�gger R�d imod mig, grunder din Tjener p� dine
Vedt�gter.
24. Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig R�d.
25. I St�vet ligger min Sj�l, hold mig i Live efter dit Ord!
26. Mine Veje lagde jeg frem, og du b�nh�rte mig, dine Vedt�gter
l�re du mig.
27. Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde p� dine Undere.
28. Af Kummer gr�der. min Sj�l, oprejs mig efter dit Ord!
29. Lad L�gnens Vej v�re langt fra mig og sk�nk mig i N�de din Lov!
30. Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attr�r jeg.
31. Jeg h�nger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke besk�mmes, HERRE!
32. Jeg vil l�be dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at �nde
frit.
33. L�r mig, HERRE, dine Vedt�gters Vej, s� jeg agter derp� til
Enden.
34. Giv mig Kl�gt, s� jeg agter p� din Lov og holder den af hele mit
Hjerte.
35. F�r mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.
36. B�j mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.
37. Vend mine �jne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!
38. Stadf�st for din Tjener dit Ord, s� jeg l�rer at frygte dig.
39. Hold borte fra mig den Sk�ndsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er
gode.
40. Se, dine Befalinger l�nges jeg efter, hold mig i Live ved din
Retf�rd!
41. Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit
Ord,
42. s� jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler p� dit
Ord.
43. Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier p� dine
Lovbud.
44. Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
45. jeg vil vandre i �bent Land, thi dine Befalinger ligger mig p�
Sinde.
46. Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
47. jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg h�jlige elsker;
48. jeg vil udr�kke H�nderne mod dine Bud og grunde p� dine
Vedt�gter.
49. Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig h�be.
50. Det er min Tr�st i N�d, at dit Ord har holdt mig i Live.
51. De fr�kke h�nede mig s�re, dog veg jeg ej fra din Lov.
52. Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Tr�st.
53. Harme greb mig over de gudl�se, dem, der slipper din Lov.
54. Dine vedt�gter blev mig til Sange i min Udl�ndigheds Hus.
55. Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
56. Det blev min lykkelige Lod: at agte p� dine Befalinger.
57. Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
58. Jeg b�nfaldt dig af hele mit Hjerte, v�r mig n�dig efter dit
Ord!
59. Jeg overt�nkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine
Vidnesbyrd.
60. Jeg hasted og t�ved ikke med at holde dine Bud.
61. De gudl�ses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
62. Jeg, st�r op ved Midnat og takker dig for dine retf�rdige
Lovbud.
63. Jeg er F�lle med alle, der frygter dig og holder dine
Befalinger.
64. Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, l�r mig dine Vedt�gter!
65. Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
66. Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror p� dine Bud.
67. For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
68. God er du og g�r godt, l�r mig dine Vedt�gter!
69. De fr�kke tils�ler mig med L�gn, men p� dine Bud tager jeg
hjerteligt Vare.
70. Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
71. Det var godt, at jeg blev ydmyget, s� jeg kunde l�re dine
Vedt�gter.
72. Din Munds Lov er mig mere v�rd end Guld og S�lv i Dynger.
73. Dine H�nder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; s� jeg kan
l�re dine Bud!
74. De, der frygter dig, ser mig og gl�des, thi jeg bier p� dit Ord.
75. HERRE, jeg ved, at dine Bud er retf�rdige, i Trofasthed har du
ydmyget mig.
76. Lad din Miskundhed v�re min Tr�st efter dit Ord til din Tjener!
77. Din Barmhjertighed finde mig, at jeg m� leve, thi din Lov er min
Lyst.
78. Lad de fr�kke besk�mmes, thi de g�r mig skammelig Uret, jeg
grunder p� dine Befalinger.
79. Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine
Vidnesbyrd.
80. Lad mit Hjerte v�re fuldkomment i dine Vedt�gter, at jeg ikke
skal blive til Skamme.
81. Efter din Frelse l�nges min Sj�l, jeg bier p� dit Ord.
82. Mine �jne l�nges efter dit Ord og siger: "Hvorn�r mon du tr�ster
mig?"
83. Thi jeg er som en L�ders�k i R�g, men dine Vedt�gter glemte jeg
ikke.
84. Hvor langt er vel din Tjeners Liv? N�r vil du d�mme dem, der
forf�lger mig?
85. De fr�kke grov mig Grave, de, som ej f�lger din Lov.
86. Alle dine Bud er trofaste, med L�gn forf�lger man mig, o hj�lp
mig!
87. De har n�sten tilintetgjort mig p� Jorden, men dine Befalinger
slipper jeg ikke.
88. Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds
Vidnesbyrd.
89. HERRE, dit Ord er evigt, st�r fast i Himlen.
90. Din Trofasthed varer fra Sl�gt til Sl�gt, du grundf�sted Jorden,
og den st�r fast.
91. Dine Lovbud st�r fast, de holder dine Tjenere oppe.
92. Havde din Lov ej v�ret min Lyst, da var jeg omkommet i min
Elende.
93. Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt
du mig i Live.
94. Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig p� Sinde.
95. De gudl�se lurer p� at l�gge mig �de, dine Vidnesbyrd m�rker jeg
mig.
96. For alting s� jeg en Gr�nse, men s�re vidt r�kker dit Bud.
97. Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg p� den.
98. Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for
stedse mit.
99. Jeg er klogere end alle mine L�rere, thi jeg grunder p� dine
Vidnesbyrd.
100. Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter p� dine Bud.
101. Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde
dit Ord.
102. Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
103. Hvor s�dt er dit Ord for min Gane, s�dere end Honning for min
Mund.
104. Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, s� jeg hader al L�gnens
Vej.
105. Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys p� min Sti.
106. Jeg svor en Ed og holdt den: at f�lge dine retf�rdige Lovbud.
107. Jeg er s�re ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
108. Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og l�r mig dine
Lovbud!
109. Altid g�r jeg med Livet i H�nderne, men jeg glemte ikke din Lov.
110. De gudl�se l�gger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for
jeg ej vild.
111. Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes
Gl�de.
112. Jeg b�jed mit Hjerte til at holde dine Vedt�gter for evigt til
Enden.
113. Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
114. Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier p� dit Ord.
115. Vig fra mig, I, som g�r ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
116. St�t mig efter dit Ord, at jeg m� leve, lad mig ikke besk�mmes i
mit H�b!
117. Hold mig oppe, at jeg m� frelses og altid have min Lyst i dine
Vedt�gter!
118. Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedt�gter, thi de
higer efter L�gn.
119. For Slagger regner du alle Jordens gudl�se, derfor elsker jeg
dine Vidnesbyrd.
120. Af R�dsel for dig gyser mit K�d, og jeg frygter for dine Lovbud.
121. Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der tr�nger
mig!
122. G� i Borgen for din Tjener, lad ikke de fr�kke tr�nge mig!
123. Mine �jne vansm�gter efter din Frelse og efter dit Retf�rds Ord.
124. G�r med din Tjener efter din Miskundhed og l�r mig dine
Vedt�gter!
125. Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg m� kende dine
Vidnesbyrd!
126. Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har kr�nket din Lov.
127. Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
128. Derfor f�lger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver
L�gnens Sti.
129. Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sj�l p� dem.
130. Tydes dine Ord, s� bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
131. Jeg �bned beg�rligt min Mund, thi min Attr� stod til dine Bud.
132. Vend dig til mig og v�r mig n�dig, som Ret er for dem, der
elsker dit Navn!
133. Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret f� Magten
over mig!
134. Udl�s mig fra Menneskers Vold, at jeg m� holde dine Befalinger!
135. Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og l�r mig dine Vedt�gter!
136. Vand i Str�mme gr�der mine �jne, fordi man ej holder din Lov.
137. Du er retf�rdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
138. Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retf�rd og Troskab s� s�re.
139. Min Nidk�rhed har fort�ret mig, thi mine Fjender har glemt dine
Ord.
140. Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
141. Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
142. Din Retf�rd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
143. Tr�ngsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
144. Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg m�
leve!
145. Jeg r�ber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter p� dine
Vedt�gter.
146. Jeg r�ber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine
Vidnesbyrd!
147. �rle r�ber jeg til dig om Hj�lp, og bier p� dine Ord.
148. F�r Nattevagtstimerne v�ger mine �jne for at grunde p� dit Ord.
149. H�r mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit
Lovbud!
150. De, der sk�ndigt forf�lger mig, er mig n�r, men de er langt fra
din Lov.
151. N�r er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
152. For l�ngst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har
grundf�stet dem for evigt.
153. Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
154. F�r min Sag og udl�s mig, hold mig i Live efter dit Ord!
155. Frelsen er langt fra de gudl�se, thi dine Vedt�gter ligger dem
ikke, p� Sinde.
156. Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine
Lovbud!
157. Mange forf�lger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg
jeg ikke.
158. Jeg v�mmes ved Synet af trol�se, der ikke holder dit Ord.
159. Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i
Live efter din Miskundhed!
160. Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retf�rdige Lovbud varer
evigt.
161. Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine
Ord.
162. Jeg gl�der mig over dit Ord som en, der har gjort et v�ldigt
Bytte.
163. Jeg hader og afskyr L�gn, din Lov har jeg derimod k�r.
164. Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retf�rdige Lovbud.
165. Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til
Anst�d for dem.
166. Jeg h�ber p� din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
167. Min Sj�l har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem s�re k�re.
168. Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle
mine Veje.
169. Lad min Klage n� frem for dit �syn, HERRE, giv mig Indsigt efter
dit Ord!
170. Lad min B�n komme frem for dit �syn, frels mig efter dit Ord!
171. Mine L�ber skal synge din Pris, thi du l�rer mig dine Vedt�gter.
172. Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retf�rd.
173. Lad din H�nd v�re mig til Hj�lp, thi jeg valgte dine Befalinger.
174. Jeg l�nges efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
175. Gid min Sj�l m� leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud
v�re min Hj�lp!
176. Farer jeg vild som det tabte F�r, s� ops�g din Tjener, thi jeg
glemte ikke dine Bud.
*19/c0 Salme 120
1. Jeg r�bte til HERREN i N�d, og han svarede mig.
2. HERRE, udfri min Sj�l fra L�gnel�ber, fra den falske Tunge!
3. Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!
4. Den st�rkes Pile er hv�sset ved gl�dende Gyvel.
5. Ve mig, at jeg m� leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars
Telte!
6. Min Sj�l har l�nge nok boet blandt Folk, som hader Fred.
7. Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!
*19/c1 Salme 121
1. Jeg l�fter mine �jne til Bjergene: Hvorfra kommer min Hj�lp?
2. Fra HERREN kommer min Hj�lp, fra Himlens og Jordens Skaber.
3. Din fod vil han ej lade vakle, ej blunder han, som bevarer dig;
4. nej, han blunder og sover ikke, han, som bevarer Israel.
5. HERREN er den, som bevarer dig, HERREN er din Skygge ved din
h�jre;
6. Solen stikker dig ikke om Dagen, og M�nen ikke om Natten;
7. HERREN bevarer dig mod alt ondt, han bevarer din Sj�l;
8. HERREN bevarer din Udgang og Indgang fra nu og til evig Tid!
*19/c2 Salme 122
1. Jeg frydede mig, da de sagde til mig: "Vi drager til HERRENs
Hus!"
2. S� st�r vore F�dder da i dine Porte, Jerusalem,
3. Jerusalem bygget som Staden, hvor Folket samles;
4. thi did op drager Stammerne, HERRENs Stammer en Vedt�gt for
Israel om at prise HERRENs Navn.
5. Thi der st�r Dommers�der, S�der for Davids Hus.
6. Bed om Jerusalems Fred! Ro finde de, der elsker dig!
7. Der r�de Fred p� din Mur, Tryghed i dine Borge!
8. For Br�dres og Fr�nders Skyld vil jeg �nske dig Fred,
9. for Herren vor Guds hus's skyld vil jeg s�ge dit bedste.
*19/c3 Salme 123
1. Jeg l�fter mine �jne til dig, som troner i Himlen!
2. Som tr�lles �jne f�lger deres Herres H�nd, som en Tr�lkvindes
�jne f�lger hendes Frues H�nd, s� f�lger vore �jne HERREN vor
Gud, til han er os n�dig.
3. Forbarm dig over os, HERRE, forbarm dig! Thi overm�tte er vi af
Spot,
4. overm�t er vor Sj�l af de sorgl�ses H�n, de stoltes Spot!
*19/c4 Salme 124
1. Havde HERREN ej v�ret med os - s� siger Israel -
2. havde Herren ej v�ret med os, da Mennesker rejste sig mod os;
3. s� havde de slugt os levende, da deres Vrede opt�ndtes mod os;
4. s� havde Vandene overskyllet os, en Str�m var g�et over vor
Sj�l,
5. over vor Sj�l var de g�et, de vilde Vande.
6. Lovet v�re HERREN, som ej gav os hen, deres T�nder til Rov!
7. Vor Sj�l slap fri som en Fugl at Fuglef�ngernes Snare, Snaren
reves s�nder, og vi slap fri.
8. Vor Hj�lper HERRENs Navn, Himlens og Jordens Skaber.
*19/c5 Salme 125
1. De der stoler P� HERREN, er som Zions bjerg, der aldrig i
evighed rokkes.
2. Jerusalem ligger hegnet af Bjerge; og HERREN hegner sit Folk fra
nu og til evig Tid :
3. Han lader ej Gudl�sheds Herskerskerstav tynge retf�rdiges Lod,
at retf�rdige ikke skal udr�kke H�nden til Uret.
4. HERRE, v�r god mod de gode, de oprigtige af Hjertet;
5. men dem, der sl�r ind p� krogveje, dem bortdrive HERREN tillige
med Ud�dsm�nd. Fred over Israel!
*19/c6 Salme 126
1. Da HERREN hjemf�rte Zions fanger, var vi som dr�mmende;
2. da fyldtes vor Mund med Latter, vor Tunge med Frydesang; da hed
det blandt Folkene: "HERREN har gjort store Ting imod dem!"
3. HERREN har gjort store Ting imod os, og vi blev glade.
4. Vend, o Herre, vort Fangenskab, som Sydlandets Str�mme!
5. De; som s�r med Gr�d, skal h�ste med Frydesang;
6. de g�r deres Gang med Gr�d, n�r de udstr�r S�den, med Frydesang
kommer de hjem, b�rende deres Neg.
*19/c7 Salme 127
1. Dersom HERREN ikke bygger huset, er Bygmestrenes M�je forg�ves,
dersom HERREN ikke vogter Byen, v�ger V�gteren forg�ves.
2. Det er forg�ves, I st�r �rle op og g�r sent til Ro, �dende
Sliddets Br�d; alt sligt vil han give sin Ven i S�vne.
3. Se, S�nner er HERRENs Gave, Livsens Frugt er en L�n.
4. Som Pile i Krigerens H�nd er S�nner, man f�r i sin Ungdom.
5. Salig den Mand, som fylder sit Kogger med dem; han besk�mmes ej,
n�r han taler med Fjender i Porten.
*19/c8 Salme 128
1. Salig enhver, som frygter Herren og g�r p� hans veje!
2. Dit Arbejdes Frugt skal du nyde, salig er du, det g�r dig vel!
3. Som en frugtbar Vinranke er din Hustru inde i dit Hus, som
Oliekviste er dine S�nner rundt om dit Bord.
4. Se, s� velsignes den Mand, der frygter HERREN.
5. HERREN velsigne dig fra Zion, at du m� se Jerusalems Lykke alle
dit Livs Dage
6. og se dine S�nners S�nner! Fred over Israel!
*19/c9 Salme 129
2. De tr�ngte mig h�rdt fra min ungdom - s� siger Israel - de
tr�ngte mig h�rdt fra min Ungdom, men kued mig ikke.
3. Plovm�nd pl�jed min Ryg, trak lange Furer;
4. retf�rdig er HERREN, han overskar de gudl�ses Reb.
5. Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,
6. blive som Gr�s p� Tage, der visner, f�rend det skyder Str�,
7. og ikke fylder H�stkarlens H�nd og Opbinderens Favn;
8. Folk, som g�r forbi, siger ikke: "HERRENs Velsignelse over eder!
Vi velsigner eder i HERRENs Navn!"
*19/d0 Salme 130
1. Fra det dybe r�ber jeg til
2. o Herre h�r min R�st! Lad dine �rer lytte til min tryglende
R�st!
3. Tog du Vare, HERRE, p� Misgerninger, Herre, hvo kunde da best�?
4. Men hos dig er der Syndsforladelse, at du m� frygtes.
5. Jeg h�ber.p� HERREN, min Sj�l h�ber p� hans Ord,
6. p� Herren bier min Sj�l mer end V�gter p� Morgen, V�gter p�
Morgen.
7. Israel, bi p� HERREN! Thi hos HERREN er Miskundhed, hos ham er
Forl�sning i Overflod.
8. Og han vil forl�se Israel fra alle dets Misgerninger,
*19/d1 Salme 131
1. Herre, mit hjerte er ikke hovmodigt, mine �jne er ikke stolte,
jeg sysler ikke med store Ting, med Ting, der er mig for h�je.
2. Nej, jeg har lullet og tysset min Sj�l; som afvant Barn hos sin
Moder har min Sj�l det hos HERREN.
3. Israel, bi p� HERREN fra nu og til evig Tid!
*19/d2 Salme 132
1. HERRE, kom David i Hu for al hans m�je,
2. hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs V�ldige et L�fte :
3. "Jeg tr�der ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op p� mit
Leje,
4. under ikke mine �jne S�vn, ikke mine �jenl�g Hvile,
5. f�r jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs V�ldige en Bolig!"
6. "Se, i Efrata h�rte vi om den, fandt den p� Ja'ars Mark;
7. lad os g� hen til hans Bolig, tilbede ved hans F�dders Skammel!"
8. HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din V�ldes Ark!
9. Dine Pr�ster v�re kl�dte i Retf�rd, dine fromme synge med Fryd!
10. For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!"
11. HERREN tilsvor David et trov�rdigt, usvigeligt L�fte: "Af din
Livsens Frugt vil jeg s�tte Konger p� din Trone.
12. S�fremt dine S�nner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg
l�rer dem, skal ogs� deres S�nner sidde evindelig p� din Trone!
13. Thi HERREN har udvalgt Zion, �nsket sig det til Bolig :
14. Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg
�nsket.
15. Dets F�de velsigner jeg, dets fattige m�tter jeg med Br�d,
16. dets Pr�ster kl�der jeg i Frelse, dets fromme skal synge med
Fryd.
17. Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede
Lampe.
18. Jeg kl�der hans Fjender i Skam, men p� ham skal Kronen str�le!"
*19/d3 Salme 133
1. Se, hvor godt og lifligt er det, n�r br�dre bor tilsammen:
2. som kostelig Olie, der flyder fra Hovedet ned over Sk�gget,
Arons Sk�g, der b�lger ned over Kjortelens Halslinning,
3. som Hermons Dug, der falder p� Zions Bjerge. Thi der skikker
HERREN Velsignelse ned, Liv til evig Tid.
*19/d4 Salme 134
1. Op og lov nu HERREN, alle HERRENs, som st�r i HERRENs Hus ved
Nattetide!
2. L�ft eders H�nder mod Helligdommen og lov HERREN!
3. HERREN velsigne dig fra Zion, han, som skabte Himmel og Jord.
*19/d5 Salme 135
1. Halleluja! Pris Herrens navn, pris det, I HERRENs Tjenere,
2. som st�r i HERRENs Hus, i vor Guds Huses Forg�rde!
3. Pris HERREN, thi god er HERREN, lovsyng hans Navn, thi lifligt
er det.
4. Thi HERREN udvalgte Jakob, Israel til sin Ejendom.
5. Ja, jeg ved, at HERREN er stor, vor Herre er st�rre end alle
Guder.
6. HERREN g�r alt, hvad han vil, i Himlene og p� Jorden, i Have og
alle Verdensdyb.
7. Han lader Skyer stige op fra Jordens Ende, f�r Lynene til at
give Regn, sender Stormen ud fra sine Forr�dskamre;
8. han, som slog �gyptens f�rstef�dte, b�de Mennesker og Kv�g,
9. og sendte Tegn og Undere i din Midte, �gypten, mod Farao og alle
hans Folk;
10. han, som f�ldede store Folk og veg s� m�gtige Konger,
11. Amoriternes konge Sion og Basans Konge Og, og alle Kana'ans
Riger
12. og gav deres Land i Eje, i Eje til Israel, hans Folk.
13. HERRE, dit Navn er evigt, din Ihukommelse, HERRE, fra Sl�gt til
Sl�gt,
14. thi Ret skaffer HERREN sit Folk og ynkes over sine Tjenere.
15. Folkenes Billeder er S�lv og Guld, V�rk af Menneskeh�nder;
16. de har Mund, men taler ikke, �jne, men ser dog ej;
17. de har �rer, men h�rer ikke, ej heller er der �nde i deres Mund.
18. Som dem skal de, der laved dem, blive enhver, som stoler p� dem.
19. Lov HERREN, Israels Hus, lov HERREN, Arons Hus,
20. lov HERREN, Levis Hus, lov HERREN, I, som frygter HERREN!
21. Fra Zion v�re HERREN lovet, han, som bor i Jerusalem!
*19/d6 Salme 136
1. Halleluja! Tak HERREN, thi han er god; thi hans Miskundhed varer
evindelig!
2. Tak Gudernes Gud; thi hans miskundhed varer evindelig!
3. Tak Herrens Herre; thi hans miskundhed varer evindelig!
4. Han, der ene g�r store undere; thi hans miskundhed varer
evindelig!
5. Som skabte Himlen med indsigt; thi hans miskundhed varer
evindelig!
6. Som bredte jorden p� vandet; thi hans miskundhed varer
evindelig!
7. Som skabte de store lys; thi hans miskundhed varer evindelig!
8. Sol til at r�de om dagen; thi hans miskundhed varer evindelig!
9. M�ne og stjerner til at r�de om natten; thi hans miskundhed
varer evindelig!
10. Som slog �gyptens f�rstef�dte; thi hans Miskundhed varer
evindelig!
11. Og f�rte Israel ud derfra; thi hans Miskundhed varer evindelig!
12. Med st�rk 'H�nd og udstrakt Arm; thi hans Miskundhed varer
evindelig!
13. Som kl�ved det r�de Hav; thi hans Miskundhed varer evindelig!
14. Og f�rte tsrael midt igennem det; thi hans Miskundhed varer
evindelig!
15. Som drev Farao og hans H�r i det r�de Hav thi hans Miskundhed
varer evindelig!
16. Som f�rte sit Folk i �rkenen; thi hans Miskundhed varer
evindelig!
17. Som f�ldede store Konger; thi hans Miskundhed varer evindelig!
18. Og veg s� v�ldige Konger; thi hans Miskundhed varer evindelig!
19. Amoriternes Konge Sion, thi hans Miskundhed varer evindelig!
20. Og Basans Konge Og thi hans Miskundhed varer evindelig!
21. Og gav deres Land i Eje; thi hans Miskundhed varer evindelig!
22. I Eje til hans Tjener Israel; thi hans Miskundhed varer
evindelig!
23. Som kom os i Hu i vor Ringhed; thi hans Miskundhed varer
evindelig!
24. Og friede os fra vore Fjender; thi hans Miskundhed varer
evindelig!
25. Som giver alt K�d F�de; thi hans Miskundhed varer evindelig!
26. Tak Himlenes Gud; thi hans Miskundhed varer evindelig!
*19/d7 Salme 137
1. Ved Babels Floder, der sad vi og gr�d, n�r Zion randt os i hu.
2. Vi h�ngte vore Harper i Landets Pile.
3. Thi de, der havde bortf�rt os, bad os synge, vore B�dler bad os
v�re glade: "Syng os af Zions Sange!"
4. Hvor kan vi synge HERRENs Sange p� fremmed Grund?
5. Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min h�jre!
6. Min Tunge h�nge ved Ganen, om ikke jeg ihukommer dig, om ikke
jeg s�tter Jerusalem over min h�jeste Gl�de!
7. HERRE, ihukom Edoms S�nner for Jerusalems Dag, at de r�bte:
"Nedbryd, nedbryd lige til Grunden!"
8. Du Babels Datter, du �del�gger! Salig den, der geng�lder dig,
hvad du gjorde imod os!
9. Salig den, der griber dine sp�de og knuser dem mod Klippen!
*19/d8 Salme 138
1. Jeg vil prise dig HERRE, at hele lovsynge dig for Guderne;
2. jeg vil tilbede, vendt mod dit hellige Tempel, og mere end alt
vil jeg prise dit Navn for din Miskundheds og Trofastheds Skyld;
thi du har herliggjort dit Ord.
3. Den Dag jeg r�bte, svared du mig, du gav mig Mod, i min Sj�l kom
Styrke.
4. Alle Jordens Konger skal prise dig, HERRE, n�r de h�rer din
Munds Ord,
5. og synge om HERRENs Veje; thi stor er HERRENs �re,
6. thi HERREN er oph�jet, ser til den ringe, han kender den stolte
i Frastand.
7. G�r jeg i Tr�ngsel, du v�rger mig Livet, mod Fjendernes Vrede
udr�kker du H�nden, din h�jre bringer mig Frelse.
8. HERREN vil f�re det igennem for mig, din Miskundhed, HERRE,
varer evindelig. Opgiv ej dine H�nders V�rk!
*19/d9 Salme 139
1. HERRE, du ransager mig og kender mig!
2. Du ved, n�r jeg st�r op, du fatter min Tanke i Frastand,
3. du har Rede p�, hvor jeg g�r eller ligger, og alle mine Veje
kender du grant.
4. Thi f�r Ordet er til p� min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til
fulde.
5. Bagfra og forfra omslutter du mig, du l�gger din H�nd p� mig.
6. At fatte det er mig for underfuldt, for h�jt, jeg evner det
ikke!
7. Hvorhen skal jeg g� for din �nd, og hvor skal jeg fly for dit
�syn?
8. Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i
D�dsriget, s� er du der;
9. tager jeg Morgenr�dens Vinger, f�ster jeg Bo, hvor Havet ender,
10. da vil din H�nd ogs� lede mig der, din h�jre holde mig fast!
11. Og siger jeg: "M�rket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring
mig!"
12. s� er M�rket ej m�rkt for dig, og Natten er klar som Dagen,
M�rket er som Lyset.
13. Thi du har dannet mine Nyrer, v�vet mig i Moders Liv.
14. Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er
dine Gerninger, det kender min Sj�l til fulde.
15. Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i L�ndom,
virket i Jordens Dyb;
16. som Foster s� dine �jne mig, i din Bog var de alle skrevet,
Dagene var bestemt, f�r en eneste af dem var kommet.
17. Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres
Sum!
18. T�ller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg v�gner - og end er
jeg hos dig.
19. Vilde du dog dr�be de gudl�se, Gud, m�tte Blodets M�nd vige fra
mig,
20. de, som taler om dig p� Skr�mt og sv�rger falsk ved dit Navn.
21. Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og v�mmes ved dem, der
st�r dig imod;
22. med fuldt Had bader jeg dem, de er ogs� mine Fjender.
23. Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, pr�v mig og kend mine
Tanker!
24. Se, om jeg er p� Smertens Vej, og led mig p� Evigheds Vej!
*19/e0 Salme 140
2. Red mig, HERRE, fra onde Mennesker, v�r mig et V�rn mod
Voldsm�nd,
3. der p�nser p� ondt i Hjertet og daglig �gger til Strid.
4. De hv�sser Tungen som Slanger, har �glegift under deres L�ber.
- Sela.
5. Vogt mig, HERRE, for gudl�ses H�nd, v�r mig et V�rn mod
Voldsm�nd, som p�nser p� at bringe mig til Fald.
6. Hovmodige l�gger Snarer og Strikker for mig, breder et Net for
min Fod, l�gger F�lder for mig ved Vejen. - Sela.
7. Jeg siger til HERREN: Du er min Gud, HERRE, lyt til min
tryglende R�st!
8. HERRE, Herre, min Frelses Styrke, du sk�rmer mit Hoved p�
Stridens Dag.
9. Opfyld ej, HERRE, den gudl�ses �nsker, lad ikke hans R�d have
Fremgang!
10. Lad dem ikke l�fte Hovedet mod mig, lad deres Trusler ramme dem
selv!
11. Det regne p� dem med gloende Kul, styrt dem i Dybet, ej st� de
op!
12. Lad ikke Bagtaleren holde sig i Landet, ondt ramme Voldsmanden
Slag i Slag!
13. Jeg ved, at HERREN vil f�re de armes Sag og skaffe de fattige
Ret.
14. For vist skal retf�rdige prise dit Navn, oprigtige bo for dit
�syn.
*19/e1 Salme 141
1. HERRE, jeg r�ber til dig, il mig til hj�lp, h�r min R�st, n�r
jeg r�ber til dig;
2. som R�goffer, g�lde for dig min B�n, mine l�ftede H�nder som
Aftenoffer!
3. HERRE, s�t Vagt ved min Mund, vogt mine L�bers D�r!
4. B�j ikke mit Hjerte til ondt, til at g�re gudl�s Gerning sammen
med Ud�dsm�nd; deres l�kre Mad vil jeg ikke smage.
5. Sl�r en retf�rdig mig, s� er det K�rlighed; revser han mig, er
det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end
s�tter jeg min B�n imod deres Ondskab.
6. Ned ad Klippens Skr�nter skal Dommerne hos dem styrtes, og de
skal h�re, at mine Ord er liflige.
7. Som n�r man pl�jer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved
D�dsrigets Gab.
8. Dog, mine �jne er rettet p� dig, o HERRE, Herre, p� dig forlader
jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!
9. Vogt mig for F�lden, de stiller for mig, og Ud�dsm�ndenes
Snarer;
10. lad de gudl�se falde i egne Gram, medens jeg g�r uskadt videre.
*19/e2 Salme 142
2. Jeg l�fter min r�st og r�ber til Herren, jeg l�fter min R�st og
trygler HERREN,
3. ud�ser min Klage for ham, udtaler min N�d for ham.
4. N�r �nden vansm�gter i mig, kender du dog min Sti. P� Vejen, ad
hvilken jeg vandrer, l�gger de Snarer for mig.
5. Jeg skuer til h�jre og spejder, men ingen vil kendes ved mig,
afsk�ret er mig hver Tilflugt, ingen bryder sig om min Sj�l.
6. HERRE, jeg r�ber til dig og siger: Du er min Tilflugt, min Del i
de levendes Land!
7. Lyt til mit Klager�b, thi jeg er s�re ringe, frels mig fra dem,
der forf�lger mig, de er for st�rke for mig;
8. udfri min Sj�l af dens F�ngsel, at jeg kan prise dit Navn! De
retf�rdige venter i Sp�nding p� at du tager dig af mig.
*19/e3 Salme 143
1. HERRE, h�r min B�n og lyt til min tryglen, b�nh�r mig i din
Trofasthed, i din Retf�rd,
2. g� ikke i Rette med din Tjener, thi for dig er ingen, som lever,
retf�rdig!
3. Thi Fjender forf�lger min Sj�l, de tr�der mit Liv i St�vet,
lader mig bo i M�rke som de, der for l�ngst er d�de.
4. �nden hensygner i mig, mit Hjerte stivner i Brystet.
5. Jeg kommer fordums Dage i Hu, t�nker p� alle dine Gerninger,
grunder p� dine H�nders V�rk.
6. Jeg udbreder H�nderne mod dig, som et t�rstigt Land s� l�nges
min Sj�l efter dig. - Sela.
7. Skynd dig at svare mig, HERRE, min �nd svinder hen; skjul ikke
dit �syn for mig, s� jeg bliver som de, der synker i Graven.
8. Lad mig �rle h�re din Miskundhed, thi jeg stoler p� dig. L�r mig
den Vej, jeg skal g�, thi jeg l�fter min Sj�l til dig.
9. Fri mig fra mine Fjender, HERRE, til dig flyr jeg hen;
10. l�r mig at g�re din Vilje, thi du er min Gud, mig f�re din gode
�nd ad den j�vne Vej!
11. For dit Navns Skyld, HERRE, holde du mig i Live, udfri i din
Retf�rd min Sj�l af Tr�ngsel,
12. udslet i din Miskundhed mine Fjender, tilintetg�r alle, som
tr�nger min Sj�l! Thi jeg er din Tjener.
*19/e4 Salme 144
1. Lovet v�re HERREN, min Klippe, som opl�rer mine h�nder til Strid
mine Fingre til Krig,
2. min Miskundhed og min F�stning, min Klippeborg, min Frelser, mit
Skjold og den, jeg lider p�, som underl�gger mig Folkeslag!
3. HERRE, hvad er et Menneske, at du kendes ved det, et
Menneskebarn, at du agter p� ham?
4. Mennesket er som et �ndepust, dets Dage som svindende Skygge.
5. HERRE, s�nk din Himmel, stig ned og r�r ved Bjergene, s� at de
ryger;
6. slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjag
dem R�dsel;
7. udr�k din H�nd fra det h�je, fri og frels mig fra store Vande,
8. fra fremmedes H�nd, de, hvis Mund taler L�gn, hvis h�jre er
L�gneh�nd.
9. Gud, jeg vil synge dig en ny Sang, lege for dig p� tistrenget
Harpe,
10. du, som giver Konger Sejr og udfrier David, din Tjener.
11. Fri mig fra det onde Sv�rd, frels mig fra fremmedes H�nd, de,
hvis Mund taler L�gn, hvis h�jre er L�gneh�nd.
12. I Ungdommen er vore S�nner som h�jvoksne Planter, vore D�tre er
som S�jler, udhugget i Tempelstil;
13. vore Forr�dskamre er fulde, de yder Forr�d p�, Forr�d, vore
Hjorde f�der Tusinder, Titusinder p� vore Marker,
14. fede er vore Okser; intet Murbrud, ingen Udvandring, ingen
Skrigen p� Torvene.
15. Saligt det Folk, der er s�ledes stedt, saligt det Folk, hvis Gud
er HERREN!
*19/e5 Salme 145
1. Jeg vil oph�je dig, min Gud, min konge, evigt og alt love dit
Navn.
2. Jeg vil love dig Dag efter Dag, evigt og altid prise dit Navn.
3. Stor og h�jlovet er HERREN, hans Storhed kan ikke ransages.
4. Sl�gt efter Sl�gt lovpriser dine V�rker, forkynder dine v�ldige
Gerninger.
5. De taler om din H�jheds herlige Glans, jeg vil synge om dine
Undere;
6. de taler om dine r�ddelige Gerningers V�lde, om din Storhed vil
jeg vidne;
7. de udbreder din rige Miskundheds Ry og synger med Fryd om din
Retf�rd.
8. N�dig og barmhjertig er HERREN, langmodig og rig p� Miskundhed.
9. God er HERREN mod alle, hans Barmhjertighed er over alle hans
V�rker.
10. Dine V�rker takker dig alle, HERRE, og dine fromme lover dig.
11. De forkynder dit Riges �re og taler om din V�lde
12. for at kundg�re Menneskenes B�rn din V�lde, dit Riges str�lende
Herlighed.
13. Dit Rige st�r i al Evighed, dit Herred�mme varer fra Sl�gt til
Sl�gt. (Trofast er HERREN i alle sine Ord og miskundelig i alle
sine Gerninger).
14. HERREN st�tter alle, der falder, og rejser alle b�jede.
15. Alles �jne bier p� dig, du giver dem F�den i rette Tid;
16. du �bner din H�nd og m�tter alt, hvad der lever, med hvad det
�nsker.
17. Retf�rdig er HERREN p� alle sine Veje, miskundelig i alle sine
Gerninger.
18. N�r er HERREN hos alle, som kalder, hos alle, som kalder p� ham
i Sandhed.
19. Han g�r, hvad de, der frygter ham, �nsker, h�rer deres R�b og
frelser dem,
20. HERREN vogter alle, der elsker ham, men alle de gudl�se sletter
han ud.
21. Min Mund skal udsige HERRENs Pris, alt K�d skal love hans
hellige Navn evigt og altid.
*19/e6 Salme 146
1. Halleluja! Pris HERREN, min Sj�l!
2. Jeg vil prise HERREN hele mit Liv, lovsynge min Gud, s� l�nge
jeg lever.
3. S�t ikke eders Lid til Fyrster, til et Menneskebarn, der ikke
kan hj�lpe!
4. Hans �nd g�r bort, han bliver til Jord igen, hans R�d er bristet
samme Dag.
5. Salig den, hvis Hj�lp er Jakobs Gud, hvis H�b st�r til HERREN
hans Gud,
6. som skabte Himmel og Jord, Havet og alf, hvad de rummer, som
evigt bevarer sin Trofasthed
7. og skaffer de undertrykte Ret, som giver de sultne Br�d! HERREN
l�ser de fangne,
8. HERREN �bner de blindes �jne, HERREN rejser de b�jede, HERREN
elsker de retf�rdige,
9. HERREN vogter de fremmede, opholder faderl�se og Enker, men
gudl�ses Vej g�r han kroget.
10. HERREN er Konge for evigt, din Gud, o Zion, fra Sl�gt til
Sl�gt. Halleluja!
*19/e7 Salme 147
1. Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er
lifligt, lovsang s�mmer sig.
2. Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,
3. han l�ger dem, hvis Hjerte er s�nderknust, og forbinder deres
S�r;
4. han fasts�tter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn.
5. Vor Herre er stor og v�ldig, hans Indsigt er uden M�l;
6. HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden b�jer han gudl�se.
7. Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud p� Citer!
8. Han d�kker Himlen med Skyer, s�rger for Regn til Jorden, lader
Gr�s spire frem p� Bjergene og Urter til Menneskers Brug;
9. F�de giver han Kv�get og Ravneunger, som skriger;
10. hans Hu st�r ikke til st�rke Heste, han har ikke Behag i
rapfodet Mand;
11. HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier p� hans
Miskundhed.
12. Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!
13. Thi han g�r dine Portst�nger st�rke, velsigner dine B�rn i din
Midte;
14. dine Landem�rker giver han Fred, m�tter dig med Hvedens Fedme;
15. han sender sit Bud til Jorden, hastigt l�ber hans Ord,
16. han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,
17. som Br�dsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra
ham;
18. han sender sit Ord og smelter dem, de str�mmer, n�r han rejser
sit Vejr.
19. Han kundg�r sit Ord for Jakob, sine Vedt�gter og Lovbud for
Israel.
20. S� gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundg�r han ingen
Lovbud. Halleluja!
*19/e8 Salme 148
1. Halleluja! Pris Herren i himlen, pris ham i det h�je!
2. Pris ham, alle hans engle, pris ham, alle hans h�rskarer,
3. pris ham, sol og m�ne, pris ham, hver lysende stjerne,
4. pris ham, himlenes himle og vandene over himlene!
5. De skal prise Herrens navn, thi han b�d, og de blev skabt;
6. han gav dem deres plads for evigt, han gav en lov, som de ej
overtr�der!
7. Lad pris stige op til Herren fra jorden, I havdyr og alle dyb,
8. Ild og hagl, sne og r�g, storm, som g�r hvad han siger,
9. I bjerge og alle h�je, frugttr�er og alle cedre,
10. I vilde dyr og alt kv�g, krybdyr og vingede fugle,
11. I jordens konger og alle folkeslag, fyrster og alle jordens
dommere,
12. ynglinge sammen med jomfruer, gamle sammen med unge!
13. De skal prise Herrens navn, thi oph�jet er hans navn alene, hans
h�jhed omspender jord og himmel.
14. Han l�fter et horn for sit folk, lovprist af alle sine fromme,
af Israels b�rn, det folk, der st�r ham n�r. Halleluja!
*19/e9 Salme 149
1. Halleluja! syng Herren en ny sang, hans Pris i de frommes
Forsamling!
2. Israel gl�de sig over sin Skaber, over deres Konge fryde sig
Zions B�rn,
3. de skal prise hans Navn under Dans, lovsynge ham med Pauke og
Citer;
4. thi HERREN har Behag i sit Folk, han smykker de ydmyge med
Frelse.
5. De fromme skal juble med �re, synge p� deres Lejer med Fryd,
6. med Lovsang til Gud i Mund og tve�gget Sv�rd i H�nd
7. for at tage H�vn over Folkene og revse Folkeslagene,
8. for at binde deres Konger med L�nker, deres �dle med K�der af
Jern
9. og fuldbyrde p� dem den alt skrevne Dom til �re for alle hans
fromme! Halleluja! -
*19/f0 Salme 150
1. Halleluja! Pris Gud i hans Helligdom, pris ham i hans st�rke
Hv�lving,
2. pris ham for hans v�ldige Gerninger, pris ham for hans m�gtige
Storhed;
3. pris ham med Hornets Klang, pris ham med Harpe og Citer,
4. pris ham med Pauke og Dans, pris ham med Strengeleg og Fl�jte,
5. pris ham med klingre Cymbler, pris ham med gjaldende Cymbler;
6. alt hvad der �nder, pris HERREN! Halleluja!
*20/ Ordsprogene
*20/01 Ordsprogene 1
1. Ordsprog af Salomo, Davids S�n, Israels Konge.
2. Af dem skal man l�re Visdom forstandig Tale,
3. tage mod Tugt, som g�r klog, mod Retf�rdighed, Ret og Retsind;
4. de skal give tankel�se Klogskab, ungdommen Kundskab og Kl�gt;
5. den vise h�re og �ge sin Viden, den forstandige vinde sig
Levekunst;
6. de skal l�re at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og
G�der.
7. HERRENs Frygt er Kundskabs begyndelse, D�rer ringeagter Visdom
og Tugt.
8. H�r, min S�n, p� din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders
Bel�ring.
9. thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og K�der til din Hals.
10. Min S�n, sig nej, n�r Syndere lokker!
11. Siger de: "Kom med, lad os lure p� den fromme, l�gge Baghold for
sagesl�s, skyldfri Mand!
12. Som D�dsriget sluger vi dem levende, med Hud og H�r, som for de
i Graven.
13. Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
14. G�r f�lles Sag med os; vi har alle f�lles Pung!"
15. - min S�n, g� da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
16. thi deres F�dder l�ber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
17. Thi det er unyttigt at udsp�nde Garnet for alle Fugles �jne;
18. de lurer p� eget Blod, l�gger Baghold for eget Liv.
19. S� g�r det enhver, der attr�r Rov, det tager sin Herres Liv.
20. Visdommen r�ber p� Gaden, p� Torvene l�fter den R�sten;
21. oppe p� Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved
Portindgangene:
22. Hvor l�nge vil I tankel�se elske Tankel�shed, Spotterne finde
deres Gl�de i Spot og D�rerne hade kundskab?
23. Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min �nd udv�lde for
eder, jeg kundg�r eder mine Ord:
24. Fordi jeg r�bte og I stod imod, jeg vinked og ingen �nsed det,
25. men I lod h�nt om alt mit R�d og tog ikke min Revselse til jer,
26. derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, n�r det, I frygter,
kommer,
27. n�r det, I frygter, kommer som Uvejr, n�r eders Ulykke kommer
som Storm, n�r Tr�ngsel og N�d kommer over jer.
28. Da svarer jeg ej, n�r de kalder, de s�ger mig uden at finde,
29. fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENs Frygt;
30. mit R�d tog de ikke til sig, men lod h�nt om al min Revselse.
31. Frugt af deres F�rd skal de nyde og m�ttes med egne R�d;
32. thi tankel�ses Egensind bliver deres D�d, T�bers Sorgl�shed
bliver deres Undergang;
33. men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens R�dsel.
*20/02 Ordsprogene 2
1. Min S�n, n�r du tager imod mine ord og gemmer mine P�l�g hos
dig,
2. idet du l�ner Visdom �re og b�jer dit Hjerte til Indsigt,
3. ja, kalder du p� Forstanden og l�fter din R�st efter Indsigt,
4. s�ger du den som S�lv og leder den op som Skatte,
5. da nemmer du HERRENs Frygt og vinder dig Kundskab om Gud.
6. Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og
Indsigt.
7. Til retsindige gemmer han Lykke, han er Skjold for alle med
lydefri Vandel,
8. idet han v�rner Rettens Stier og vogter sine frommes Vej.
9. Da nemmer du Retf�rd, Ret og Retsind, hvert et Spor, som er
godt.
10. Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din
Sj�l;
11. Kl�gt skal v�ge over dig, Indsigt v�re din Vogter -
12. idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er
vrange, -
13. som g�r fra de lige Stier for at vandre p� M�rkets Veje.
14. som gl�der sig ved at g�re ondt og jubler over vrangt og ondt,
15. de, som g�r krogede Stier og f�lger bugtede Spor -
16. idet den frier dig fra Andenmands Hustru, fra fremmed Kvinde med
sleske Ord,
17. der sviger sin Ungdoms Ven og glemmer sin Guds Pagt;
18. thi en Grav til D�den er hendes Hus, til Skyggerne f�rer hendes
Spor;
19. tilbage vender ingen, som g�r ind til hende, de n�r ej Livets
Stier
20. at du m� vandre de godes Vej og holde dig til de retf�rdiges
Stier;
21. thi retsindige skal bo i Landet, lydefri levnes deri,
22. men gudl�se ryddes af Landet, trol�se rykkes derfra.
*20/03 Ordsprogene 3
1. Min S�n, glem ikke, hvad jeg har l�rt dig, dit hjerte tage vare
p� mine bud!
2. Thi en R�kke af Dage og Leve�r og Lykke bringer de dig.
3. Godhed og Troskab vige ej fra dig, bind dem som B�nd om din
Hals, skriv dem p� dit Hjertes Tavle!
4. S� finder du N�de og Yndest i Guds og Menneskers �jne.
5. Stol p� HERREN af hele dit Hjerfe, men forlad dig ikke p� din
Forstand;
6. hav ham i Tanke p� alle dine Veje, s� j�vner han dine Stier.
7. Hold ikke dig selv for viis, frygt HERREN og vig fra det onde;
8. s� f�r du Helse for Legemet, Lindring for dine Ledemod.
9. �r med din Velstand HERREN med F�rstegr�den af al din Avl;
10. da fyldes dine Lader med Korn, dine Perser sv�mmer over af Most.
11. Min S�n, lad ej h�nt om HERRENs Tugt, v�r ikke ked af hans
Revselse;
12. HERREN revser den, han elsker, han straffer den S�n, han har
k�r.
13. Lykkelig den, der har opn�et Visdom, den, der vinder sig
Indsigt;
14. thi den er bedre at k�be end S�lv, bedre at vinde end Guld;
15. den er mere v�rd end Perler, ingen Klenodier opvejer den;
16. en R�kke af Dage er i dens h�jre, i dens venstre Rigdom og �re;
17. dens Veje er liflige Veje, og alle dens Stier er Lykke;
18. den er et Livets Tr� for dem, der griber den, lykkelig den, som
holder den fast!
19. HERREN grundlagde Jorden med Visdom, grundf�sted Himlen med
Indsigt;
20. ved hans Kundskab br�d Str�mmene frem, lader Skyerne Dug dryppe
ned.
21. Min S�n, tag Vare p� Snilde og Kl�gt, de slippe dig ikke af
Syne;
22. s� bliver de Liv for din Sj�l og et yndigt Smykke til din Hals.
23. Da vandrer du trygt din Vej, st�der ikke imod med din Fod; -
24. s�tter du dig, skal du ikke skr�mmes, l�gger du dig, skal din
S�vn vorde s�d;
25. du skal ikke frygte uventet R�dsel, Uvejret, n�r det kommer over
gudl�se;
26. thi HERREN skal v�re din Tillid, han vogter din Fod, s� den ikke
hildes.
27. N�gt ikke den tr�ngende Hj�lp, n�r det st�r i din Magt at
hj�lpe;
28. sig ej til din N�ste: "G� og kom igen, jeg vil give i Morgen!" -
s�fremt du har det.
29. T�nk ikke p� ondt mod din N�ste, n�r han tillidsfuldt bor i din
N�rhed.
30. Yp ikke Tr�tte med sagesl�s Mand, n�r han ikke har voldet dig
Men.
31. Misund ikke en Voldsmand, gr�m dig aldrig over hans Veje;
32. thi den falske er HERREN en Gru; mod retsindig er han fortrolig;
33. i den gudl�ses Hus er HERRENs Forbandelse, men retf�rdiges Bolig
velsigner han.
34. Over for Spottere bruger han Spot, men ydmyge giver han N�de.
35. De vise f�r �re til Arv, men T�ber h�ster kun Skam.
*20/04 Ordsprogene 4
1. H�r, I s�nner, p� en Faders lyt til for at vinde Forstand;
2. thi gavnlig Viden giver jeg jer, slip ej hvad jeg har l�rt jer.
3. Da jeg var min Faders Dreng, min Moders K�lebarn og eneste,
4. l�rte han mig og sagde: Lad dit Hjerte gribe om mine Ord, vogt
mine Bud, s� skal du leve;
5. k�b Visdom, k�b Forstand, du glemme det ikke, vend dig ej bort
fra min Munds Ord;
6. slip den ikke, s� vil den vogte dig, elsk den, s� vil den v�rne
dig!
7. K�b Visdom for det bedste, du ejer, k�b Forstand for alt, hvad
du har;
8. hold den h�jt, s� bringer den dig h�jt til Vejrs, den bringer
dig �re, n�r du favner den;
9. den s�tter en yndig Krans p� dit Hoved; den r�kker dig en dejlig
Krone.
10. H�r, min S�n, tag imod mine Ord, s� bliver dine Leve�r mange.
11. Jeg viser dig Visdommens Vej, leder dig ad Rettens Spor;
12. n�r du g�r, skal din Gang ej h�mmes, og l�ber du, snubler du
ikke;
13. hold fast ved Tugt, lad den ikke fare, tag Vare p� den, thi den
er dit Liv.
14. Kom ikke p� gudl�ses Sti, skrid ej frem ad de ondes Vej.
15. sky den og f�lg den ikke, vig fra den, g� udenom;
16. thi de sover ikke, n�r de ikke har syndet, og S�vnen flyr dem,
n�r de ej har bragt Fald.
17. Thi de �der Gudl�sheds Br�d og drikker Urettens Vin.
19. Gudl�ses Vej er som M�rket, de sk�nner ej, hvad de snubler over,
18. men retf�rdiges Sti er som str�lende Lys, der vokser i Glans til
h�jlys Dag:
20. M�rk dig, min S�n, mine Ord, b�j �ret til, hvad jeg siger;
21. det slippe dig ikke af Syne, du vogte det dybt i dit Hjerte;
22. thi det er Liv for dem, der finder det, Helse for alt deres K�d.
23. Vogt dit Hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer Livet.
24. Hold dig fra Svig med din Mund, lad L�bernes Falskhed v�re dig
fjern.
25. Lad dine �jne se lige ud, dit Blik skue lige frem;
26. g� ad det lige Spor, lad alle dine Veje sigte mod M�let;
27. b�j hverken til h�jre eller venstre, lad Foden vige fra ondt!
*20/05 Ordsprogene 5
1. M�rk dig, min S�n, min Visdom, b�j til min Indsigt dit �re,
2. at Kl�gt m� v�ge �ver dig, L�bernes kundskab vare p� dig.
3. Thi af Honning drypper den fremmedes L�ber, glattere end Olie er
hendes Gane;
4. men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tve�gget Sv�rd;
5. hendes F�dder styrer nedad mod D�den, til D�dsriget stunder
hendes Fjed;
6. hun f�lger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det
ikke.
7. H�r mig da nu, min S�n, vig ikke fra min Munds Ord!
8. Lad din Vej v�re langt fra hende, kom ej hendes Husd�r n�r,
9. at du ikke m� give andre din �re, en grusom Mand dine �r.
10. at ikke dit Gods skal m�tte fremmede, din Vinding ende i
Andenmands Hus,
11. s� du gribes af Anger til sidst, n�r dit K�d og Huld svinder
hen,
12. og du siger: "Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod h�nt om
Revselse,
13. s� jeg ikke l�d mine L�reres R�st, ej b�jed mit �re til dem, som
l�rte mig!
14. N�r var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og
Menighed!"
15. Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Br�nd;
16. lad ej dine Kilder flyde p� Gaden, ej dine B�kke p� Torvene!
17. Dig skal de tilh�re, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!
18. Velsignet v�re dit V�ld, og gl�d dig ved din Ungdoms Hustru,
19. den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig
stedse, berus dig altid i hendes K�rlighed!
20. Hvi beruser du dig, min S�n, i en fremmed og tager en andens
Hustru i Favn?
21. Thi for HERRENs �jne er Menneskets Veje, grant f�lger han alle
dets Spor;
22. den gudl�se fanges af egen Br�de og holdes fast i Syndens Reb;
23. han d�r af Mangel p� Tugt, g�r til ved sin store D�rskab.
*20/06 Ordsprogene 6
1. Min S�n: har du borget for din n�ste og givet en anden H�ndslag,
2. er du fanget ved dine L�ber og bundet ved Mundens Ord,
3. g�r s� dette, min S�n, og red dig, nu du er kommet i N�stens
H�nd: G� hen uden T�ven, tr�ng ind p� din N�ste;
4. und ikke dine �jne S�vn, ej heller dine �jenl�g Hvile,
5. red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglef�ngerens
H�nd.
6. G� hen til Myren, du lade, se dens F�rd og bliv viis.
7. Sk�nt uden Fyrste, Foged og Styrer,
8. s�rger den dog om Somren for �de og sanker sin F�de i H�st.
9. Hvor l�nge vil du ligge, du lade, n�r st�r du op af din S�vn?
10. Lidt S�vn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte H�nder:
11. som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en
skjoldv�bnet Mand.
12. En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i
Munden,
13. som blinker med �jet, skraber med Foden og giver Tegn med
Fingrene,
14. som smeder R�nker i Hjertet og altid kun ypper Kiv;
15. derfor kommer hans Undergang brat, han knuses p� Stedet, kan
ikke l�ges.
16. Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sj�l en Gru:
17. Stolte �jne, L�gnetunge, H�nder, der udgyder uskyldigt Blod,
18. et Hjerte, der udt�nker onde R�d, F�dder, der haster og iler til
ondt,
19. falsk Vidne, der farer med L�gn, og den, som s�tter Splid mellem
Br�dre.
20. Min S�n, tag Vare p� din Faders Bud, opgiv ikke din Moders
Bel�ring,
21. bind dem altid p� dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;
22. p� din Vandring lede den dig, p� dit Leje vogte den dig, den
tale dig til, n�r du v�gner;
23. thi Budet er en Lygte, L�ren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej
24. for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes
sleske Tunge!
25. Attr� ej i dit Hjerte hendes Sk�nhed, hendes Blik besn�re dig
ej!
26. Thi en Sk�ge f�r man blot for et Br�d, men Andenmands Hustru
fanger dyrebar Sj�l.
27. Kan nogen b�re Ild i sin Brystfold, uden at Kl�derne br�nder?
28. Kan man vandre p� gl�dende Kul, uden at F�dderne svides?
29. S� er det at g� ind til sin N�stes Hustru; ingen, der r�rer
hende, slipper for Straf.
30. Ringeagter man ikke Tyven, n�r han stj�ler fot at stille sin
Sult?
31. Om han gribes, m� han syvfold b�de og afgive alt sit Huses Gods.
32. Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler
s�;
33. han opn�r Hug og Sk�ndsel, og aldrig udslettes hans Skam.
34. Thi Skinsyge v�kker Mandens Vrede, han sk�ner ikke p� H�vnens
Dag;
35. ingen B�de tager han god; store Tilbud r�rer ham ikke.
*20/07 Ordsprogene 7
1. Min S�n, vogt dig mine Ord,mine bud m� du gemme hos dig;
2. vogt mine bud, s� skal du leve, som din �jesten vogte du, hvad
jeg har l�rt dig;
3. bind dem om dine Fingre, skriv dem p� dit Hjertes Tavle,
4. sig til Visdommen: "Du er min S�ster!" og kald Forstanden
Veninde,
5. at den m� vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med
sleske Ord.
6. Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;
7. og blandt de tankel�se s� jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg
var blandt de unge;
8. han gik p� Gaden t�t ved et Hj�rne, skred frem p� Vej til hendes
Hus
9. i Skumringen henimod Aften, da Nat og M�rke br�d frem.
10. Og se, da m�der Kvinden ham i Sk�gedragt, underfundig i Hjertet;
11. l�ssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes F�dder ej Ro;
12. snart p� Gader, snart p� Torve, ved hvert et Hj�rne lurer hun; -
13. hun griber i ham og kysser ham og siger med fr�kke Miner;
14. "Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit L�fte i Dag,
15. gik derfor ud for at m�de dig, s�ge dig, og nu har jeg fundet
dig!
16. Jeg har redt mit Leje med T�pper, med broget �gyptisk L�rred
17. jeg har st�nket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;
18. kom, lad os sv�lge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs
Lyst!
19. Thi Manden er ikke hjemme, - p� Langf�rd er han draget;
20. Pengepungen tog han med, ved Fuldm�ne kommer han hjem!"
21. Hun lokked ham med mange fagre Ord, forf�rte ham med sleske
L�ber;
22. tankel�st f�lger han hende som en Tyr, der f�res til Slagtning,
som en Hjort, der l�ber i Nettet,
23. til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i
Snaren, uden at vide, det g�lder dens Liv.
24. H�r mig da nu, min S�n, og lyt til min Munds Ord!
25. Ej b�je du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild p� hendes
Stier;
26. thi mange ligger slagne, hvem hun har f�ldet, og stor er Hoben,
som hun slog ihjel.
27. Hendes Hus er D�dsrigets Veje, som f�rer til D�dens Kamre.
*20/08 Ordsprogene 8
1. Mon ikke Visdommen kalder, l�fter Indsigten ikke sin r�st?
2. Oppe p� H�je ved Vejen, ved Korsveje tr�der den frem;
3. ved Porte, ved Byens Udgang, ved D�renes Indgang r�ber den:
4. Jeg kalder p� eder, I M�nd, l�fter min R�st til Menneskens B�rn.
5. I tankel�se, vind jer dog Klogskab, I T�ber, s� f� dog Forstand!
6. H�r, thi jeg f�rer �del Tale, �bner mine L�ber med retvise Ord;
7. ja, Sandhed taler min Gane, gudl�se L�ber er mig en Gru.
8. Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;
9. de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt
Indsigt 10Tag ved L�re, tag ikke mod S�lv, tag mod Kundskab
fremfor uds�gt Guld;
11. thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den
12. Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og r�der over Kundskab og Kl�gt.
13. HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed,
den onde Vej og den falske Mund.
14. Jeg ejer R�d og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.
15. Ved mig kan Konger styre og Styresm�nd give retf�rdige Love;
16. ved mig kan Fyrster r�de og Storm�nd d�mme Jorden.
17. Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der s�ger mig, finder
mig.
18. Hos mig er der Rigdom og �re, �ldgammelt Gods og Retf�rd.
19. Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgr�de bedre end
kosteligt S�lv.
20. Jeg vandrer p� Retf�rds Vej. midt hen ad Rettens Stier
21. for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres
Forr�dshuse.
22. Mig skabte HERREN f�rst blandt sine V�rker, i Urtid, f�rend han
skabte andet;
23. jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens
tidligste Tider;
24. jeg f�dtes, f�r Verdensdybet var til, f�r Kilderne, Vandenes
V�ld, var til;
25. f�rend Bjergene s�nkedes, f�r H�jene f�dtes jeg,
26. f�rend han skabte Jord og Marker, det f�rste af Jordsmonnets
St�v.
27. Da han grundf�sted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hv�lv
over Verdensdybet.
28. Da han f�stede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres
faste Sted,
29. da han satte Havet en Gr�nse, at Vandene ej skulde bryde hans
Lov, da han lagde Jordens Grundvold,
30. da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Gl�de Dag efter Dag; for
hans �syn leged jeg altid,
31. leged p� hans vide Jord og havde min Gl�de af Menneskens B�rn.
32. Og nu, I S�nner, h�r mig! Vel den, der vogter p� mine Veje!
33. H�r p� Tugt og bliv vise, lad ikke h�nt derom!
34. Lykkelig den, der h�rer p� mig, s� han daglig v�ger ved mine
D�re og vogter p� mine D�rstolper.
35. Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opn�r Yndest hos HERREN;
36. men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig,
elsker D�den.
*20/09 Ordsprogene 9
1. Visdommen bygged sig Hus, rejste sig st�tter syv,
2. slagted sit Kv�g og blanded sin Vin, hun har ogs� d�kket sit
Bord;
3. hun har sendt sine Terner ud, byder ind p� Byens h�jeste Steder:
4. Hvo som er tankel�s, han komme hid, jeg taler til dem, som er
uden Vid:
5. Kom og smag mit Br�d og drik den Vin, jeg har blandet!
6. Lad Tankel�shed fare, s� skal I leve, skrid frem ad Forstandens
Vej!
7. Tugter man en Spotter, henter man sig H�n; revser man en gudl�s,
h�ster man Skam;
8. revs ikke en Spotter, at han ikke skal hade dig, revs den vise,
s� elsker han dig;
9. giv til den vise, s� bliver han visere, l�r den retf�rdige, s�
�ges hans Viden.
10. HERRENs Frygt er Visdoms Grundlag, at kende den HELLIGE, det er
Forstand.
11. Thi mange bliver ved mig dine Dage, dine Livs�rs Tal skal �ges.
12. Er du viis, er det til Gavn for dig selv; spotter du, b�rer du
ene F�lgen!
13. D�rskaben, hun sl�r sig l�s og lokker og kender ikke til Skam;
14. hun sidder ved sit Huses indgang, troner p� Byens H�je
15. og byder dem ind, der kommer forbi, vandrende ad deres slagne
Vej:
16. Hvo som er tankel�s, han komme hid, jeg taler til dem, som er
uden Vid:
17. Stj�len Drik er s�d, l�nligt Br�d er l�kkert!
18. Han ved ej, at Skyggerne dv�ler der, hendes G�ster er i
D�dsrigets Dyb.
*20/10 Ordsprogene 10
1. Salomos ordsprog. Viis s�n gl�der sin fader, t�belig s�n er sin
moders sorg.
2. Gudl�sheds skatte gavner intet, men retf�rd redder fra d�d.
3. HERREN lader ej en retf�rdig sulte, men gudl�ses attr� st�der
han fra sig.
4. Doven h�nd skaber fattigdom, flitteges h�nd g�r rig.
5. En klog s�n samler om sommeren, en d�rlig sover om h�sten.
6. Velsignelse er for retf�rdiges hoved, p� uret gemmer gudl�ses
mund.
7. Den retf�rdiges minde velsignes, gudl�ses navn smuldrer hen.
8Den vise tager mod p�bud, den brovtende d�re styrtes.
9. Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der g�r krogveje,
ham g�r det ilde.
10. Blinker man med �jet, volder man ondt, den brovtende d�re
styrtes.
11. Den retf�rdiges mund er en livsens kilde, p� uret gemmer
gudl�ses mund.
12. Had v�kker Splid, K�rlighed skjuler alle Synder.
13. P� den kloges L�ber fnder man Visdom, Stok er til Ryg p� Mand
uden Vid.
14. De vise gemmer den indsigt, de har, D�rens Mund er truende V�de.
15. Den riges Gods er hans faste Stad, Armod de ringes V�de.
16. Den retf�rdiges Vinding tjener til Liv, den gudl�ses Indt�gt til
Synd.
17. At vogte p�Tugt erVej tiILivet, vild farer den, som viser
Revselse fra sig.
18. Retf�rdige L�ber tier om Had, en T�be er den, der udspreder
Rygter.
19. Ved megen Tale undg�s ej Br�de, klog er den, der vogter sin
Mund.
20. Den retf�rdiges Tunge er uds�gt S�lv, gudl�ses Hjerte er intet
v�rd.
21. Den retf�rdiges L�ber n�rer mange, D�rerne d�r af Mangel p� Vid.
22. HERRENs Velsignelse, den g�r rig, Slid og Sl�b l�gger intet til.
23. For T�ben er Sk�ndselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med
Indsigt.
24. Hvad en gudl�s frygter, kommer over hans Hoved, hvad retf�rdige
�nsker, bliver dem givet.
25. N�r Storm farer frem, er den gudl�se borte, den retf�rdige st�r
p� evig Grund.
26. Som Eddike for T�nder og R�g for �jne s� er den lade for dem,
der sender ham.
27. HERRENs Frygt l�gger dage til, gudl�ses �r kortes af.
28. Retf�rdige har Gl�de i Vente, gudl�ses H�b vil briste.
29. For lydefri Vandel er HERREN et V�rn, men en R�dsel for
Ud�dsm�nd.
30. Den retf�rdige rokkes aldrig, ikke skal gudl�se bo i Landet.
31. Den retf�rdiges Mund b�rer Visdoms Frugt, den falske Tunge
udryddes.
32. Den retf�rdiges L�ber s�ger yndest, gudl�ses Mund b�rer
Falskheds Frugt.
*20/11 Ordsprogene 11
1. Falske V�gtsk�le er HERREN en gru, fuldvv�gtigt Lod er efter
hans Sind.
2. Kommer Hovmod, kommer og Sk�ndsel, men med ydmyge f�lger der
Visdom.
3. Retsindiges Uskyld leder dem trygt, trol�ses falskhed l�gger dem
�de.
4. Ej hj�lper Rigdom p� Vredens Dag, men Retf�rd redder fra D�den.
5. Den lydefris Retf�rd j�vner hans Vej, for sin Gudl�shed falder
den gudl�se.
6. Retsindiges Retf�rd bringer dem Frelse, trol�se fanges i egen
Attr�.
7. Ved D�den brister den gudl�ses H�b, D�rers Forventning brister.
8. Den retf�rdige fries af Tr�ngsel, den gudl�se kommer i hans
Sted.
9. Med sin Mund l�gger vanhellig N�sten �de, retf�rdige fries ved
Kundskab.
10. Ved retf�rdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudl�ses
Undergang. 11Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den
styrtes i Grus ved gudl�ses Mund.
12. Mand uden Vid ser ned p� sin N�ste, hvo, som har Indsigt, tier.
13. Bagtaleren r�ber, hvad ham er betroet, den p�lidelige skjuler
Sagen.
14. Uden Styre st�r et Folk for Fald, vel st�r det til, hvor mange
giver R�d.
15. Den g�r det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader
H�ndslag.
16. Yndefuld Kvinde vinder Manden �re; hader hun Retsind, volder hun
Sk�ndsel. De lade m� savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.
17. K�rlig Mand g�r vel mod sin Sj�l, den grumme er h�rd ved sit
eget K�d.
18. Den gudl�se skaber kun skuffende Vinding, hvo Retf�rd s�r, f�r
virkelig L�n.
19. At hige efter Retf�rd er Liv, at jage efter ondt er D�d.
20. De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit
vandrer.
21. Visselig undg�r den onde ej Straf, de retf�rdiges �t g�r fri.
22. Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan sk�nne.
23. Retf�rdiges �nske bliver kun til Lykke, gudl�se har kun Vrede i
Vente.
24. En str�r om sig og g�r dog Fremgang, en anden n�gter sig alt og
mangler.
25. Gavmild Sj�l bliver m�t; hvo andre kv�ger, kv�ges og selv.
26. Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over
den, som s�lger.
27. Hvo der jager efter godt, han s�ger efter Yndest, hvo der higer
efter ondt, ham kommer det over.
28. Hvo der stoler p� sin Rigdom, falder, retf�rdige gr�nnes som
L�v.
29. Den, der �der sit Hus, h�ster Vind, D�re bliver Vismands Tr�l.
30. Retf�rds Frugt er et Livets Tr�, Vismand indfanger Sj�le.
31. En retf�rdig reddes med N�d og n�ppe, endsige en gudl�s, en, der
synder.
*20/12 Ordsprogene 12
1. At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.
2. Den gode vinder Yndest hos HERREN, den r�nkefulde d�mmer han
skyldig.
3. Ingen st�r fast ved Gudl�shed, men retf�rdiges Rod skal aldrig
rokkes.
4. En duelig Kvinde er sin �gtemands Krone, en d�rlig er som Edder
i hans Ben.
5. Retf�rdiges Tanker er Ret, gudl�ses Opspind er Svig.
6. Gudl�ses Ord er p� Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe
dem Frelse.
7. Gudl�se styrtes og er ikke mer. retf�rdiges Hus st�r fast.
8. For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid
er vrangt.
9. Hellere overses, n�r man holder Tr�l, end optr�de stort, n�r man
mangler Br�d.
10. Den retf�rdige f�ler med sit Kv�g, gudl�ses Hjerte er grumt.
11. Den m�ttes med Br�d, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der
jager efter Tomhed.
12. De ondes F�stning j�vnes med Jorden, de retf�rdiges Rod bolder
Stand.
13. I L�bernes Br�de hildes den onde, den retf�rdige undslipper
N�den.
14. Af sin Munds Frugt m�ttes en Mand med godt, et Menneske f�r, som
hans H�nder har �vet.
15. D�rens F�rd behager ham selv, den vise h�rer p� R�d.
16. En D�re giver straks sin Kr�nkelse Luft, den kloge spottes og
lader som intet.
17. Den sanddru fremf�rer, hvad der er ret, det falske Vidne kommer
med Svig.
18. Mangens Snak er som Sv�rdhug, de vises Tunge l�ger.
19. Sanddru L�be best�r for evigt, L�gnetunge et �jeblik.
28. De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred,
har Gl�de. 21Den retf�rdige times der intet ondt, - gudl�se
oplever Vanheld p� Vanheld.
22. L�gnel�ber er HERREN en Gru, de �rlige har hans Velbebag.
23. Den kloge d�lger sin Kundskab, T�bers Hjerte udr�ber D�rskab.
24. De flittiges H�nd skal r�de, den lade tvinges til Hoveriarbejde.
25. Hjertesorg b�jer til Jorden, et venligt Ord g�r glad.
26. Den retf�rdige v�lger sin Gr�sgang, gudl�ses Vej vildleder dem
selv.
27. Ladhed opskr�mmer intet Vildt, men kosteligt Gods f�r den
flittige tildelt.
28. P� Retf�rds Sti er der Liv, til D�den f�rer den onde Vej.
*20/13 Ordsprogene 13
1. Viis S�n elsker tugt, spotter h�rer ikke p� sk�nd.
2. Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold st�r
trol�ses Hu.
3. Vogter man Munden, bevarer man Sj�len, den �benmundede falder i
V�de.
4. Den lade attr�r uden at f�, men flittiges Sj�l bliver m�t.
5. Den retf�rdige hader L�gnetale, den gudl�se spreder Skam og
Sk�ndsel.
6. Retf�rd sk�rmer, hvo lydefrit vandrer, Synden f�lder de gudl�se.
7. Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer
dog meget.
8. Mands Rigdom er L�sepenge for hans Liv, Fattigmand f�r ingen
Trusel at h�re.
9. Retf�rdiges Lys bryder frem, gudl�ses Lampe g�r ud.
10. Ved Hovmod v�kkes kun Splid, hos dem, der lader sig r�de, er
Visdom.
11. Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles H�ndfuld
for H�ndfuld, �ges.
12. At bie l�nge g�r Hjertet sygt, opfyldt �nske er et Livets Tr�.
13. Den, der lader h�nt om Ordet, sl�s ned, den, der frygter Budet,
f�r L�n.
14. Vismands L�re er en Livsens Kilde, derved undg�s D�dens Snarer.
15. God Forstand vinder Yndest, trol�ses Vej er deres Undergang.
16. Hver, som er klog, g�r til V�rks med Kundskab, T�ben udfolder
D�rskab.
17. Gudl�s Budbringer g�r det galt, trov�rdigt Bud bringer L�gedom.
18. Afvises Tugt, f�r man Armod og Skam; agtes p� Revselse, bliver
man �ret.
19. Opfyldt �nske er s�dt for Sj�len, at vige fra ondt er T�ber en
Gru.
20. Omg�s Vism�nd, s� bliver du viis, ilde faren er T�bers Ven.
21. Vanheld f�lger Syndere, Lykken n�r de retf�rdige.
22. Den gode efterlader B�rnebrn Arv, til retf�rdige gemmes
Synderens Gods.
23. P� Fattigfolks Nyjord er rigelig F�de, mens mangen rives bort
ved Uret.
24. Hvo Riset sparer, hader sin S�n, den, der elsker ham, tugter i
Tide.
25. Den retf�rdige spiser, til Sulten er stillet, gudl�ses Bug er
tom.
*20/14 Ordsprogene 14
1. Visdom bygger sit hus,d�rskabs h�nder river det ned.
2. Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som g�r Krogveje,
agter ham ringe.
3. I D�rens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise st�r L�berne
Vagt.
4. N�r der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver
H�sten stor.
5. Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med L�gn.
6. Spotter s�ger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer
forstandig let.
7. G� fra en Mand, som er en T�be, der m�rker du intet til
Kundskabs L�ber.
8. Den kloge i sin Visdom er klar p� sin Vej, men T�bers D�rskab er
Svig.
9. Med D�rer driver Skyldofret Spot, men Velvilje r�der iblandt
retsindige.
10. Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets
Gl�de.
11. Gudl�ses Hus l�gges �de, retsindiges Telt st�r i Blomst.
12. Mangen Vej synes Manden ret, og s� er dens Ende dog D�dens Veje.
13. Selv under Latter kan Hjertet lide, og Gl�dens Ende er Kummer.
14. Af sine Veje m�ttes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er
god.
15. Den tankel�se tror hvert Ord, den kloge overt�nker sine Skridt.
16. Den vise �ngstes og skyr det onde, T�ben buser sorgl�s p�.
17. Den hidsige b�rer sig t�beligt ad, man hader r�nkefuld Mand.
18. De tankel�se giver d�rskab i Arv, de kloge efterlader sig
Kundskab.
19. Onde m� bukke for gode, gudl�se st� ved retf�rdiges D�re.
20. Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
21. Den, der foragter sin N�ste, synder, lykkelig den, der har
Medynk med arme.
22. De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt,
finder N�de og Trofasthed.
23. Ved al Slags M�je vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
24. De vises Krone er Kl�gt, T�bers Krans er D�rskab.
25. Sanddru Vidne frelser Sj�le; den, som farer med L�gn, bedrager.
26. Den st�rkes Tillid er HERRENs Frygt, hans S�nner skal have en
Tilflugt.
27. HERRENs Frygt er en Livsens Kilde, derved undg�s D�dens Snarer.
28. At Folket er stort, er Kongens H�der, Brist p� Folk er Fyrstens
Fald.
29. Den sindige er rig p� Indsigt, den heftige driver det vidt i
D�rskab.
30. Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
31. At kue den ringe er H�n mod hans Skaber, han �res ved Medynk med
fattige.
32. Ved sin Ondskab styrtes den gudl�se, ved lydefri F�rd er
retf�rdige trygge.
33. Visdom bor i forstandiges Hjerte, i T�bers Indre kendes den
ikke.
34. Retf�rdighed l�fter et Folk, men Synd er Folkenes Sk�ndsel.
35. En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans
Vrede.
*20/15 Ordsprogene 15
1. Mildt svar stiller vrede, s�rende ord v�kker nag.
2. Vises Tunge drypper af Kundskab, D�rskab str�mmer fra T�bers
Mund.
3. Alle Vegne er HERRENs �jne, de udspejder onde og gode.
4. Et Livets Tr� er Tungens Mildhed, dens Falskhed giver Hjertes�r.
5. D�re lader h�nt om sin Faders Tugt, klog er den, som tager Vare
p� Revselse.
6. Den retf�rdiges Hus har megen Velstand, den gudl�ses H�st l�gges
�de.
7. Vises L�ber udstr�r Kundskab, T�bers Hjerte er ikke ret.
8. Gudl�ses Offer er HERREN en Gru, retsindiges B�n har han
Velbehag i.
9. Den gudl�ses F�rd er HERREN en Gru, han elsker den, der str�ber
efter Retf�rd.
10. Streng Tugt er for den, der forlader Vejen; den, der hader
Revselse, d�r.
11. D�dsrige og Afgrund ligger �bne for HERREN, endsige da
Menneskeb�rnenes Hjerter.
12. Spotteren ynder ikke at revses, til Vism�nd g�r han ikke.
13. Glad Hjerte giver venligt Ansigt, ved Hjertesorg bliver Modet
brudt.
14. Den forstandiges Hjerte s�ger Kundskab, T�bers Mund l�gger Vind
p� D�rskab.
15. Alle den armes Dage er onde, glad Hjerte er stadigt G�stebud.
16. Bedre lidet med HERRENs Frygt end store Skatte med Uro.
17. Bedre en Ret Gr�nt med K�rlighed end fedet Okse og Had derhos.
18. Vredladen Mand v�kker Splid, sindig Mand stiller Tr�tte.
19. Den lades Vej er sp�rret af Tj�rn, de flittiges Sti er banet.
20. Viis S�n gl�der sin Fader, T�be til Menneske foragter sin Moder.
21. D�rskab er Gl�de for Mand uden Vid, Mand med Indsigt g�r lige
frem.
22. Er der ikke holdt R�d, s� mislykkes Planer, de lykkes, n�r mange
r�dsl�r.
23. Mand er glad, n�r hans Mund kan svare, hvor godt er et Ord i
rette Tid.
24. Den kloge g�r opad p� Livets Vej for at undg� D�dsriget
nedentil.
25. Hovmodiges Hus river HERREN bort, han fasts�tter Enkens Skel.
26. Onde Tanker er HERREN en Gru, men hulde Ord er rene.
27. Den �der sit Hus, hvem Vinding er alt; men leve skal den, der
hader Gave.
28. Den retf�rdiges Hjerte t�nker, f�r det svarer, gudl�ses Mund
lader ondt str�mme ud.
29. HERREN er gudl�se fjern, men h�rer retf�rdiges B�n.
30. Milde �jne fryder Hjertet, godt Bud giver Marv i Benene.
31. �ret, der lytter til Livsens Revselse, vil gerne dv�le iblandt
de vise.
32. Hvo Tugt forsm�r, lader h�nt om sin Sj�l, men Vid fanger den,
der lytter til Revselse.
33. HERRENs Frygt er Tugt til Visdom, Ydmyghed f�rst og siden �re.
*20/16 Ordsprogene 16
1. Hjertets R�d er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN.
2. En Mand holder al sin F�rd for ren, men HERREN vejer �nder.
3. V�lt dine Gerninger p� HERREN, s� skal dine Planer lykkes.
4. Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudl�se ogs� for Ulykkens
Dag.
5. Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for
Straf.
6. Ved Mildhed og Troskab sones Br�de, ved HERRENs Frygt undviger
man ondt.
7. N�r HERREN har Behag i et Menneskes Veje, g�r han endog hans
Fjender til Venner.
8. Bedre er lidet med Retf�rd end megen Vinding med Uret.
9. Menneskets Hjerte udt�nker hans Vej, men HERREN styrer hans
Fjed.
10. Der er Gudsdom p� Kongens L�ber, ej fejler hans Mund, n�r han
d�mmer.
11. Ret Bismer og V�gtsk�l er HERRENs, hans V�rk er alle Posens
Lodder.
12. Gudl�s F�rd er Konger en Gru, thi ved Retf�rd grundf�stes
Tronen.
13. Retf�rdige L�ber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler
oprigtigt.
14. Kongens Vrede er D�dens Bud, Vismand evner at mildne den.
15. I Kongens �syns Lys er der Liv, som V�rregnens Sky er hans
Yndest.
16. At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end
S�lv.
17. De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som
agter p� sin Vej.
18. Hovmod g�r forud for Fald, Overmod forud for Snublen.
19. Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte.
20. Vel g�r det den, der m�rker sig Ordet; lykkelig den, der stoler
p� HERREN.
21. Den vise kaldes forstandig, L�bernes S�dme �ger Viden.
22. Kl�gt er sin Mand en Livsens Kilde, D�rskab er D�rers Tugt.
23. Den vises Hjerte giver Munden Kl�gt, p� L�berne l�gger det �get
Viden.
24. Hulde Ord er som flydende Honning, s�de for Sj�len og sunde for
Legemet.
25. Mangen Vej synes Manden ret, og s� er dens Ende dog D�dens Veje.
26. En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver p�
ham.
27. En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som br�ndte der Ild p�
hans L�ber.
28. R�nkefuld Mand s�tter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.
29. Voldsmand lokker sin N�ste og f�rer ham en Vej, der ikke er god.
30. Den, der stirrer, har R�nker for; knibes L�berne sammen, har man
fuldbyrdet ondt.
31. Gr� H�r er en dejlig Krone, den vindes p� Retf�rds Vej.
32. St�rre end Helt er sindig Mand, st�rre at styre sit Sind end at
tage en Stad.
33. I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
*20/17 Ordsprogene 17
1. Bedre en t�r Bid Br�d med fred end Huset fuldt af Sul med
Tr�tte.
2. Klog Tr�l bliver Herre over d�rlig S�n og f�r lod og del mellem
br�dre.
3. Digel til S�lv og Ovn til Guld, men den, der pr�ver Hjerter, er
HERREN.
4. Den onde h�rer p� onde L�ber, L�gneren lytter til giftige
Tunger.
5. Hvo Fattigmand spotter, h�ner hans Skaber, den skadefro slipper
ikke for Straf.
4. De gamles Krone er B�rneb�rn, S�nners Stolthed er F�dre.
7. Ypperlig Tale er ej for en D�re, end mindre da L�gnfor den, som
er �del.
8. Som en Troldsten er Gave i Giverens �jne; hvorhen den end vender
sig, g�r den sin Virkning.
9. Den, der d�lger en Synd, s�ger Venskab, men den, der ripper op i
en Sag, skiller Venner.
10. Bedre virker Sk�nd p� forstandig end hundrede Slag p� en T�be.
11. Den onde har kun Genstridigbed for, men et sk�nselsl�st Bud er
udsendt imod ham.
12. Man kan m�de en Bj�rn, hvis Unger er taget, men ikke en T�be udi
hans D�rskab.
13. Den, der geng�lder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej
vige.
14. At yppe Strid er at �bne for Vand, hold derfor inde, f�r Strid
bryder l�s.
15. At frikende skyldig og d�mme uskyldig, begge Dele er HERREN en
Gru.
16. Hvad hj�lper Penge i T�bens H�nd til at k�be ham Visdom, n�r
Viddet mangler?
17. Ven viser K�rlighed n�r som helst, Broder f�des til Hj�lp i N�d.
18. Mand uden Vid giver H�ndslag og g�r i Borgen for N�sten.
19. Ven af Kiv er Ven af Synd; at h�jne sin D�r er at attr� Fald.
20. Ej finder man Lykke, n�r Hjertet er vrangt, man falder i V�de,
n�r Tungen er falsk.
21. Den, der avler en T�be, f�r Sorg, D�rens Fader er ikke glad.
22. Glad Hjerte er godt for Legemet, nedsl�et Sind suger Marv af
Benene.
23. Den gudl�se tager Gave i L�n for at b�je Rettens G�nge.
24. Visdom st�r den forstandige for �je, T�bens Blik er ved Jordens
Ende.
25. T�belig S�n er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som f�dte ham.
26. At straffe den, der har Ret, er ilde, v�rre endnu at sl� de
�dle.
27. Den, som har Kundskab t�jler sin Tale, Mand med Forstand er
koldblodig.
28. Selv D�ren, der tier, g�lder for viis, forstandig er den, der
lukker sine L�ber.
*20/18 Ordsprogene 18
1. S�rlingen s�ger et p�skud, med vold og magt vil han strid.
2. T�ben ynder ej Indsigt, men kun, at hans Tanker kommer for
Lyset.
3. Hvor Gudl�shed kommer, kommer og Spot, Skam og Sk�ndsel f�lges.
4. Ord i Mands Mund er dybe Vande, en rindende B�k, en
Visdomskilde.
5. Det er ilde at give en skyldig Medhold, s� man afviser skyldfris
Sag i Retten.
6. T�bens L�ber f�rer til Tr�tte, hans Mund r�ber h�jt efter Hug,
7. T�bens Mund er hans V�de, hans L�ber en Snare for hans Liv.
8. Bagtalerens Ord er som L�kkerbidskener, de synker dybt i Bugen.
9. Den, der er efterladen i Gerning, er ogs� Broder til �deland.
10. HERRENs Navn er et st�rkt T�rn, den retf�rdige l�ber derhen og
bj�rges.
11. Den riges Gods er hans faste Stad, og tykkes ham en knejsende
Mur.
12. Mands Hovmod g�r forud for Fald, Ydmyghed forud for �re.
13. Om nogen svarer, f�rend han h�rer, regnes det ham til D�rskab og
Sk�ndsel.
14. Mands Mod udholder Sygdom, men hvo kan b�re en s�nderbrudt �nd?
15. Den forstandiges Hjerte vinder sig Kundskab, de vises �re attr�r
Kundskab.
16. Gaver �bner et Menneske Vej og f�rer ham hen til de store.
17. Den, der taler f�rst i en Tr�tte har Ret, til den anden kommer
og g�r ham efter.
18. Loddet g�r Ende p� Tr�tter og skiller de st�rkeste ad.
19. Kr�nket Broder er som en F�stning, Tr�tter som Portsl� for Borg.
20. Mands Bug m�ttes af Mundens Frugt, han m�ttes af L�bernes Gr�de.
21. D�d og Liv er i Tungens Vold, hvo der t�jler den, nyder dens
Frugt.
22. Fandt man en Hustru, fandt man Lykken og modtog N�de fra HERREN.
23. Fattigmand beder og trygler, Rigmand svarer med h�rde Ord.
24. Med mange F�ller kan Mand g� til Grunde, men Ven kan overg�
Broder i Troskab.
*20/19 Ordsprogene 19
1. Bedre Fattigmand med lydefri f�rd end en, som g�r Krogveje, er
han end rig.
2. At mangle Kundskab er ikke godt, men den tr�der fejl, som har
Hastv�rk.
3. Et Menneskes D�rskab �der hans Vej, men p� HERREN vredes hans
Hjerte.
4. Gods skaffer mange Venner, den ringe skiller hans Ven sig fra.
5. Det falske Vidne undg�r ej Straf; den slipper ikke, som farer
med L�gn.
6. Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild
Mand.
7. Fattigmands Fr�nder hader ham alle, end mere skyr hans Venner
ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord.
8. Den, der vinder Vid, han elsker sin Sj�l, og den, der vogter p�
Indsigt, f�r Lykke.
9. Det falske Vidne undg�r ej Straf, og den, der farer med L�gn,
g�r under.
10. Vellevned s�mmer sig ikke for T�be, end mindre for Tr�l at
herske over Fyrster.
11. Klogskab g�r Mennesket sindigt, hans �re er at overse Br�de.
12. Som Br�l af en L�ve er Kongens Vrede, som Dug p� Gr�s er hans
Gunst.
13. T�belig S�n er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligt
Tagdryp.
14. Hus og Gods er Arv efter F�dre, en forstandig Hustru er fra
HERREN.
15. Dovenskab s�nker i Dvale, den lade Sj�l m� sulte.
16. Den vogter sin Sj�l, som vogter p� Budet, men sk�desl�s Vandel
f�rer til D�d.
17. Er man god mod den ringe, l�ner man HERREN, han geng�lder en,
hvad godt man har gjort.
18. Tugt din S�n, imens der er H�b, ellers stiler du efter at sl�
ham ihjel.
19. Den, som er hidsig, m� b�de, ved Sk�nsel g�r man det v�rre.
20. H�r p� R�d og tag ved L�re, s� du til sidst bliver viis.
21. I Mands Hjerte er mange Tanker, men HERRENs R�d er det, der st�r
fast.
22. Vinding har man af Godhed, hellere fattig end L�gner.
23. HERRENs Frygt er Vej til Liv, man hviler m�t og frygter ej ondt.
24. Den lade r�kker til Fadet, men f�rer ej H�nden til Munden.
25. F�r Spottere Hug, bliver tankel�s klog, ved Revselse f�r den
forstandige Kundskab.
26. Mishandle Fader og bortjage Moder g�r kun en d�rlig, vanartet
S�n.
27. H�r op, min S�n, med at h�re p� Tugt og s� fare vild fra
Kundskabsord.
28. Niddingevidne spotter Retten, gudl�ses Mund er glubsk efter
Uret.
29. Slag er rede til Spottere, Hug til T�bers Ryg.
*20/20 Ordsprogene 20
1. En Spotter er Vinen, st�rk Drik sl�r sig l�s, og ingen, som
raver deraf, er viis.
2. Som L�vebr�l er R�dslen, en Konge v�kker, at v�kke hans Vrede er
at vove sit Liv.
3. Mands �re er det at undg� Tr�tte, men alle T�ber vil Strid.
4. Om Efter�ret pl�jer den lade ikke, han s�ger i H�st, men finder
intet.
5. R�d i Mands Hjerte er dybe Vande, men Mand med Indsigt drager
det op.
6. Mangen kaldes en velvillig Mand, men hvem kan finde en trofast
Mand?
7. Retf�rdig er den, som lydefrit vandrer, hans S�nner f�r Lykke
efter ham.
8. Kongen, der sidder i Dommers�det, sigter alt ondt med sit Blik.
9. Hvo kan sige: "Jeg rensed mit Hjerte, og jeg er ren for Synd!"
10. To Slags V�gt og to Slags M�l, begge Dele er HERREN en Gru.
11. Selv Drengen kendes p� det, han g�r, om han er ren og ret hans
F�rd.
12. �ret, der h�rer, og �jet, der ser, HERREN skabte dem begge.
13. Elsk ikke S�vn, at du ej bliver fattig, luk �jnene op og bliv
m�t.
14. K�beren siger: "Usselt, usselt!" men skryder af Handelen, n�r
han g�r bort.
15. Har man end Guld og Perler i M�ngde, kosteligst Smykke er
Kundskabsl�ber.
16. Tag hans Kl�der, han borged for en anden, pant ham for fremmedes
Skyld!
17. S�dt smager L�gnens Br�d, bagefter fyldes Munden med Grus.
18. Planer, der l�gges ved R�dslagning, lykkes; f�r Krig efter
modent Overl�g!
19. Bagtaleren r�ber, hvad ham er betroet, hav ej med en �benmundet
at g�re!
20. Den, der bander Fader og Moder, i B�lgm�rke g�r hans Lampe ud.
21. F�rst haster man efter en Arv, men til sidst velsignes den ikke.
22. Sig ikke: "Ondt vil jeg geng�lde!" Bi p� HERREN, s� hj�lper han
dig.
23. To Slags Lodder er HERREN en Gru, det er ikke godt, at V�gten er
falsk.
24. Fra HERREN er Mands Fjed, hvor kan et Menneske fatte sin Sk�bne!
25. Det er farligt at sige tankel�st: "Helligt!" og f�rst efter
L�ftet t�nke sig om.
26. Viis Konge sigter de gudl�se, lader T�rskehjul g� over dem.
27. Menneskets �nd er en HERRENs Lampe, den ransager alle hans
indres Kamre.
28. Godhed og Troskab vogter Kongen, han st�tter sin Trone ved
Retf�rd.
29. Unges Stolthed er deres Styrke, gamles Smykke er gr�net H�r.
30. Blodige Strimer renser den onde og Hug hans Indres Kamre.
*20/21 Ordsprogene 21
1. En Konges hjerte er B�kke i HERRENs h�nd, han leder det hen,
hvor han vil.
2. En Mand holder al sin F�rd for ret, men HERREN vejer Hjerter.
3. At �ve Ret og Skel er mere v�rd for HERREN end Offer.
4. Hovmodige �jne, et opbl�st Hjerte, selv gudl�ses Nyjord er Synd.
5. Kun Overflod bringer den flittiges R�d, hver, som har Hastv�rk,
f�r kun Tab.
6. At skabe sig Rigdom ved L�gnetunge er Jag efter Vind i D�dens
Snarer.
7. Gudl�ses Voldsf�rd bortriver dem selv, thi de v�grer sig ved at
�ve Ret.
8. Skyldtynget Mand g�r Krogveje, den renes Gerning er ligetil.
9. Hellere bo i en Krog p� Taget end f�lles Hus med fr�ttek�r
Kvinde.
10. Den gudl�ses Sj�l har Lyst til ondt, hans �jne ynker ikke hans
N�ste.
11. M� Spotter b�de, bliver tankel�s klog, har Vismand Fremgang, da
vinder han kundskab.
12. Den Retf�rdige har �je med den gudl�ses Hus, han styrter gudl�se
Folk i Ulykke.
13. Hvo �ret lukker for Sm�mands Skrig, skal r�be selv og ikke f�
Svar.
14. L�nlig Gave mildner Vrede, Stikpenge i Brystfolden voldsom
Harme.
15. Rettens G�nge er den retf�rdiges Gl�de, men Ud�dsm�ndenes
R�dsel.
16. Den, der farer vild fra Kl�gtens Vej, skal havne i Skyggers
Forsamling.
17. Lyst til Morskab f�rer i Trang, Lyst til Olie og Vin g�r ej rig.
18. Den gudl�se bliver L�sepenge for den retf�rdige, den trol�se
kommer i retsindiges Sted.
19. Hellere bo i et �rkenland end hos en tr�ttek�r, arrig Kvinde.
20. I den vises Bolig er kostelig Skat og Olie, en T�be af et
Menneske �der det.
21. Den, der higer efter Retf�rd og Godhed vinder sig Liv og �re.
22. Vismand stormer Heltes By og styrter V�rnet, den stolede p�.
23. Den, der vogter sin Mund og sin Tunge, vogter sit Liv for
Tr�ngsler. -
24. Den opbl�ste stolte kaldes en Spotter, han handler fr�kt i
Hovmod.
25. Den lades Attr� bliver hans D�d, thi hans H�nder vil intet
bestille.
26. Ugerningsmand er stadig i Trang, den retf�rdige giver uden at
spare.
27. Vederstyggeligt er de gudl�ses Offer, is�r n�r det ofres for
Sk�ndselsd�d.
28. L�gnagtigt Vidne g�r under, Mand, som vil h�re, kan tale
fremdeles.
29. Den gudl�se optr�der fr�kt, den retsindige overt�nker sin Vej.
30. Visdom er intet, Indsigt er intet, R�d er intet over for HERREN.
31. Hest holdes rede til Stridens Dag, men Sejren er HERRENs Sag.
*20/22 Ordsprogene 22
1. Hellere godt Navn end megen rigdom, Yndest er bedre end S�lv og
Guld
2. Rig og fattig m�des, HERREN har skabt dem begge.
3. Den kloge ser Faren og s�ger i Skjul, tankel�se g�r videre og
b�der.
4. L�nnen for Ydmyghed og HERRENs Frygt er Rigdom, �re og Liv.
5. P� den svigefuldes Vej er der Torne og Snarer; vil man vogte sin
Sj�l, m� man holde sig fra dem.
6. V�n Drengen til den Vej, han skal f�lge, da viger han ikke
derfra, selv gammel.
7. Over Fattigfolk r�der den rige, L�ntager bliver L�ngivers Tr�l.
8. Hvo Uret s�r, vil h�ste Fortr�d, hans Vredes Ris skal sl� ham
selv.
9. Den vennes�le velsignes, thi han deler sit Br�d med den ringe.
10. Driv Spotteren ud, s� g�r Tr�tten med, og Hiv og Sm�den f�r
Ende.
11. HERREN elsker den rene af Hjertet; med Ynde p� L�ben er man
Kongens Ven.
12. HERRENs �jne agter p� Kundskab, men han kuldkaster trol�ses Ord.
13. Den lade siger: "En L�ve p� Gaden! Jeg kan let blive revet ihjel
p� Torvet."
14. Fremmed Kvindes Mund er en bundl�s Grav, den, HERREN er vred p�,
falder deri.
15. D�rskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal
tjerne den fra ham.
16. Vold mod den ringe �ger hans Eje, Gave til Rigmand g�r ham kun
fattig. -
17. B�j �ret og h�r de vises Ord, vend Hjertet til og kend deres
Liflighed!
18. Vogter du dem i dit Indre, er de alle rede p� L�ben.
19. For at din Lid skal st� til HERREN, l�rer jeg dig i Dag.
20. Alt i G�r optegned jeg til dig, alt i Forg�rs R�d og Kundskab
21. for at l�re dig rammende Sandhedsord, at du kan svare sandt, n�r
du sp�rges.
22. R�v ej fra den ringe, fordi han er ringe, knus ikke den arme i
Porten:
23. thi HERREN f�rer deres Sag og raner deres Ransm�nds Liv.
24. V�r ej Ven med den, der let bliver hidsig, omg�s ikke vredladen
Mand,
25. at du ikke skal l�re hans Stier og hente en Snare for din Sj�l.
26. H�r ikke til dem, der giver H�ndslag, dem, som borger for G�ld!
27. S�fremt du ej kan betale, tager man Sengen, du ligger i.
28. Flyt ej �ldgamle Skel, dem, dine F�dre satte.
29. Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes
for Konger, ikke for Folk af ringe Stand.
*20/23 Ordsprogene 23
1. N�r du sidder til bords hos en Stormand, m�rk dig da n�je, hvem
du har for dig,
2. og s�t dig en Kniv p� Struben, i Fald du er alt for sulten.
3. Attr� ikke hans l�kre Retter, thi det er svigefuld kost.
4. Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand
dertil!
5. Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig g�r
den sig Vinger som �rnen, der flyver mod Himlen.
6. Spis ej den misundeliges Br�d, attr� ikke hans l�kre Retter;
7. thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: "Spis og
drik!" men hans Hjerte er ikke med dig.
8. Den Bid, du har spist, m� du udspy, du spilder dine fagre Ord.
9. Tal ikke for T�bens �rer, thi din kloge Tale agter han ringe.
10. Flyt ej �ldgamle Skel, kom ikke p� faderl�ses Mark;
11. thi deres L�ser er st�rk, han f�rer deres Sag imod dig.
12. Vend dit Hjerte til Tugt, dit �re til Kundskabs Ord.
13. Spar ej Drengen for Tugt; n�r du sl�r ham med Riset, undg�r han
D�den;
14. du sl�r ham vel med Riset, men redder hans Liv fra D�dsriget.
15. Min S�n, er dit Hjerte viist, s� gl�der mit Hjerte sig ogs�,
16. og mine Nyrer jubler, n�r dine L�ber taler, hvad ret er!
17. Dit Hjerte v�re ikke skinsygt p� Syndere, men stadig ivrigt i
HERRENs Frygt;
18. en Fremtid har du visselig da, dit H�b bliver ikke til intet.
19. H�r, min S�n, og bliv viis, lad dit Hjerte g� den lige Vej.
20. H�r ikke til dem, der sv�lger i Vin, eller dem, der fr�dser i
K�d;
21. thi Dranker og Fr�dser forarmes, S�vn giver lasede Kl�der.
22. H�r din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
23. K�b Sandhed og s�lg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
24. Den retf�rdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, gl�des
man ved ham;
25. din Fader og Moder gl�de sig, hun, der f�dte dig, juble!
26. Giv mig dit Hjerte, min S�n, og lad dine �jne synes om mine
Veje!
27. Thi en bundl�s Grav er Sk�gen, den fremmede Kvinde, en sn�ver
Br�nd;
28. ja, som en Stimand ligger hun p� Lur og �ger de trol�ses Tal
blandt Mennesker.
29. Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage?
Hvem har S�r uden Grund, hvem har sl�ve �jne?
30. De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den
st�rke Drik.
31. Se ikke til Vinen, hvor r�d den er, hvorledes den perler i
B�geret; den glider s� glat,
32. men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en �gle;
33. dine �jne skuer de s�lsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
34. du har det, som l� du midt i Havet, som l� du oppe p� en
Mastetop.
35. "De slog mig, jeg f�lte ej Smerte, gav mig Hug, jeg m�rked det
ikke; n�r engang jeg v�gner igen, s� s�ger jeg atter til Vinen!"
*20/24 Ordsprogene 24
1. Misund ej onde Folk, hav ikke lyst til at v�re med dem;
2. thi deres Hjerte p�nser p� Vold, deres L�bers Ord volder Men.
3. Ved Visdom bygges et Hus, ved Indsigt holdes det oppe,
4. ved Kundskab fyldes kamrene med alskens kosteligt, herligt Gods.
5. Vismand er st�rre end K�mpe, kyndig Mand mer end Kraftkarl.
6. Thi Krig skal du f�re efter modent Overl�g, vel st�r det til,
hvor mange giver R�d.
7. Visdom er D�ren for h�j, han �bner ej Munden i Porten.
8. Den, der har ondt i Sinde, kaldes en r�nkefuld Mand.
9. Hvad en D�re har for, er Synd, en Spotter er Folk en Gru.
10. Taber du Modet p� Tr�ngslens Dag, da er din Kraft kun ringe.
11. Frels dem, der sl�bes til D�den, red dem, der vakler hen for at
dr�bes.
12. Siger du: "Se, jeg vidste det ikke" - mon ej han, der vejer
Hjerter, kan sk�nne? Han, der tager Vare p� din Sj�l, han ved
det, han geng�lder Mennesker, hvad de har gjort.
13. Spis Honning, min S�n, det er godt, og Kubens Saft er s�d for
din Gane;
14. vid, at s� er og Visdom for Sj�len! N�r du finder den, har du en
Fremtid, dit H�b bliver ikke til intet.
15. Lur ej p� den retf�rdiges Bolig, du gudl�se, �del�g ikke hans
Hjem;
16. thi syv Gange falder en retf�rdig og st�r op, men gudl�se
styrter i Ford�rv.
17. Falder din Fjende, s� gl�d dig ikke, snubler han, juble dit
Hjerte ikke,
18. at ikke HERREN skal se det med Mishag og vende sin Vrede fra
ham.
19. Gr�m dig ej over Ugerningsm�nd, misund ikke de gudl�se;
20. thi den onde har ingen Fremtid, gudl�ses Lampe g�r ud.
21. Frygt HERREN og Kongen, min S�n, indlad dig ikke med Folk, som
g�r Opr�r;
22. thi brat kommer Ulykke fra dem, uventet Ford�rv fra begge.
23. Ogs� f�lgende Ordsprog er af vise M�nd. Partiskhed i Retten er
ilde.
24. Mod den, som kender en skyldig fri, er Folkeslags Banden,
Folkef�rds Vrede;
25. men dem, der d�mmer med Ret, g�r det vel, dem kommer Lykkens
Velsignelse over.
26. Et Kys p� L�berne giver den, som kommer med �rligt Svar.
27. Fuldf�r din Gerning udend�rs, g�r dig f�rdig ude p� Marken og
byg dig siden et Hus!
28. Vidn ikke falsk mod din N�ste, v�r ikke letsindig med dine
L�ber;
29. sig ikke: "Jeg g�r mod ham, som han gjorde mod mig, jeg
geng�lder hver hans Gerning."
30. Jeg kom forbi en lad Mands Mark og et uforstandigt Menneskes
Ving�rd;
31. se, den var overgroet af Tidsler, ganske skjult af N�lder;
Stendiget om den l� nedbrudt.
32. Jeg skued og skrev mig det bag �re, jeg s� og tog L�re deraf:
33. Lidt S�vn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte H�nder:
34. Som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en
skjoldv�bnet Mand.
*20/25 Ordsprogene 25
1. F�lglende er ogs� ordsprog af SALOMO, som Kong Ezekias af Judas
M�nd samlede.
2. Guds �re er det at skjule en Sag, Kongers �re at granske en Sag.
3. Himlens H�jde og Jordens Dybde og Kongers Hjerte kan ingen
granske.
4. N�r Slagger fjernes fra S�lv, s� bliver det hele lutret;
5. n�r gudl�se fjernes fra Koogen, grundf�stes hans Trone ved
Retf�rd.
6. Bryst dig ikke for Kongen og stil dig ikke p� de stores Plads;
7. det er bedre, du f�r Bud: "Kom heropl" end man flytter dig ned
for en Stormands �jne. Hvad end dine �jne har set,
8. skrid ikke til Tr�tte straks; thi hvad vil du siden g�re, n�r
din N�ste g�r dig til Skamme?
9. F�r Sagen med din N�ste til Ende, men r�b ej Andenmands
Hemmelighed
10. thi ellers vil den, der b�rer det, sm�de dig og dit onde Rygte
aldrig d� hen.
11. �bler af Guld i Sk�le af S�lv er Ord, som tales i rette Tid.
12. En Guldring, et gyldent Smykke er revsende Vismand for lyttende
�re.
13. Som k�lende Sne en Dag i H�st er p�lideligt Bud for dem, der
sender ham; han kv�ger sin Herres Sj�l.
14. Som Skyer og Bl�st uden Regn er en Mand, der skryder med
skr�mtet Gavmildhed.
15. Ved T�lmod overtales en Dommer, mild Tunge s�nderbryder Ben.
16. Finder du Honning, s� spis til Behov, at du ikke bliver m�t og
igen spyr den ud.
17. S�t sj�ldent din Fod i din N�stes Hus, at han ej f�r for meget
af dig og ledes.
18. Som Strids�kse, Sv�rd og hvassen Pil er den, der vidner falsk
mod sin N�ste.
19. Som ormstukken Tand og vaklende Fod er trol�s Mand p�
Tr�ngselens Dag.
20. Som at l�gge Frakken, n�r det er Frost, og h�lde surt over
Natron, s� er det at synge for mismodig Mand.
21. Sulter din Fjende, s� giv ham at spise, t�rster han, giv ham at
drikke;
22. da sanker du gloende Kul p� hans Hoved, og HERREN l�nner dig for
det.
23. Nordenvind fremkalder Regn, bagtalende Tunge vrede Miner.
24. Hellere bo i en Krog p� Taget end f�lles Hus med tr�ttek�r
Kvinde.
25. Hvad koldt Vand er for en vansm�gtet Sj�l, er Gl�desbud fra et
Land i det fjerne.
28. Som grumset Kilde og �delagt V�ld er retf�rdig, der vakler i
gudl�ses P�syn.
27. Ej godt at spise for megen Honning, spar p� h�drende Ord.
28. Som �ben By uden Mur er en Mand, der ikke kan styre sit Sind.
*20/26 Ordsprogene 26
1. Som Sne om Somren og Regn H�sten s� lidt h�rer �re sig til for
en T�be.
2. Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt s� rammer ej Banden
mod sagesl�s Mand.
3. Sv�be for Hest, Bidsel for �sel og Ris for T�bers Ryg.
4. Svar ej T�ben efter hans D�rskab, at ikke du selv skal blive som
han.
5. Svar T�ben efter hans D�rskab, at han ikke skal tykkes sig viis.
6. Den afhugger F�dderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en
T�be.
7. Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i T�bers Mund.
8. Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der h�drer en
T�be.
9. Som en Tornek�p, der falder den drukne i H�nde, er Ordsprog i
T�bers Mund.
10. Som en Skytte, der s�rer enhver, som kommer, er den, der lejer
en T�be og en drukken.
11. Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en T�be, der
gentager D�rskab.
12. Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en T�be er der mere H�b
end for ham.
13. Den lade siger: "Et Rovdyr p� Vejen, en L�ve ude p� Torvene!"
14. D�ren drejer sig p� sit H�ngsel, den lade p� sit Leje.
15. Den lade r�kker til Fadet, men gider ikke f�re H�nden til
Munden.
16. Den lade tykkes sig st�rre Vismand end syv, der har kloge Svar.
17. Den griber en Hund i �ret, som blander sig i uvedkommende Strid.
18. Som en vanvittig Mand, der udslynger Gl�der, Pile og D�d,
19. er den, der sviger sin N�ste og siger: "Jeg sp�ger jo kun."
20. Er der intet Br�nde, g�r Ilden ud, er der ingen Bagtaler,
stilles Tr�tte.
21. Tr�kul til Gl�der og Br�nde til Ild og tr�ttek�r Mand til at
opt�nde Kiv.
22. Bagtalerens Ord er som L�kkerbidskener, de synker dybt i
Legemets Kamre.
23. Som S�lvovertr�k p� et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte
L�ber.
24. Avindsmand hykler med L�ben, i sit Indre huser han Svig;
25. g�r han R�sten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er
syvfold Gru.
26. Den, der d�lger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i
Folkets Forsamling.
27. I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man v�lter,
rammes man selv.
28. L�gnetunge giver mange Hug, hyklersk Mund volder Fald.
*20/27 Ordsprogene 27
1. Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan
bringe.
2. Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne
L�ber.
3. Sten er tung, og Sand vejer til, men tung fremfor begge er
D�rers Galde.
4. Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan st� for
den?
5. Hellere �benlys Revselse end K�rlighed, der skjules.
6. Venneh�nds Hug er �rligt mente, Avindsmands Kys er mange.
7. Den m�tte vrager Honning, alt beskt er s�dt for den sultne.
8. Som Fugl, der m� fly fra sin Rede, er Mand, der m� fly fra sit
Hjem:
9. Olie og R�gelse fryder Sindet, men Sj�len s�nderslides af
Kummer.
10. Slip ikke din Ven og din Faders Ven, g� ej til din Broders Hus
p� din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved H�nden end Broder i det
fjerne.
11. V�r viis, min S�n, og gl�d mit Hjerte, at jeg kan svare den, der
sm�der mig.
12. Den kloge ser Faren og s�ger i Skjul, tankel�se g�r videre og
b�der,
13. Tag hans Kl�der, han borged for en anden, pant ham for fremmedes
Skyld!
14. Den, som �rle h�jlydt velsigner sin N�ste, han f�r det regnet
for Banden.
15. Ustandseligt Tagdryp en Regnvejrsdag og tr�ttek�r Kvinde ligner
hinanden;
16. den, som vil skjule hende, skjuler Vind, og hans h�jre griber i
Olie.
17. Jern sk�rpes med Jern, det ene Menneske sk�rper det andet.
18. R�gter man et Figentr�, spiser man dets Frugt; den, der vogter
sin Herre, �res.
19. Som i Vandspejlet Ansigt m�der Ansigt, sl�r Menneskehjerte
Menneske i M�de.
20. D�dsrige og Afgrund kan ikke m�ttes, ej heller kan Menneskens
�jne m�ttes.
21. Digel til S�lv og Ovn til Guld, efter sit Ry bed�mmes en Mand.
22. 0m du knuste en D�re i Morter med St�der midt imellem Gryn, hans
D�rskab veg dog ej fra ham.
23. M�rk dig, hvorledes dit Sm�kv�g ser ud, hav Omhu for dine
Hjorde;
24. thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Sl�gt til Sl�gt;
25. er Sommergr�sset svundet, Gr�nt spiret frem, og sankes Bjergenes
Urter,
26. da har du Lam til at give dig Kl�der og Bukke til at k�be en
Mark,
27. Gedem�lk til Mad for dig og dit Hus, til Livets Ophold for dine
Piger.
*20/28 Ordsprogene 28
1. Den gudl�se flyr, sk�nt ingen er efter ham; tryg som en L�ve er
den retf�rdige.
2. Ved Voldsmands Br�de opst�r Strid, den kv�les af Mand med
Forstand.
3. En fattig Tyran, der kuer de ringe, er Regn, der h�rger og ej
giver Br�d.
4. Hvo Loven sviger, roser de gudl�se, hvo Loven holder, er p�
Krigsfod med dem.
5. Ildesindede fatter ej Ret; alt fatter de, som s�ger HERREN.
6. Hellere en fattig med lydefri F�rd end en, som g�r Krogveje, er
han end rig.
7. Forstandig S�n tager Vare p� Loven, men Drankeres F�lle g�r sin
Fader Skam.
8. Hvo Velstand �ger ved �ger og Opg�ld, samler til en, som er mild
mod de ringe.
9. Den, der vender sit �re fra Loven, endog hans B�n er en Gru.
10. Leder man retsindige vild p� onde Veje, falder man selv i sin
Grav; men de lydefri arver Lykke.
11. Rigmand tykkes sig viis, forstandig Sm�mand gennemskuer ham.
12. N�r retf�rdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudl�se frem,
skal man lede efter Folk.
13. At d�lge sin Synd f�rer ikke til Held, men bekendes og slippes
den, finder man N�de.
14. Saligt det Menneske, som altid �ngstes, men forh�rder man sit
Hjerte, falder man i Ulykke.
15. En br�lende L�ve, en gr�dig Bj�rn er en gudl�s, som styrer et
ringe Folk.
16. Uforstandig Fyrste �ver megen Vold, langt Liv f�r den, der hader
Rov.
17. Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er p� Flugt til sin Grav;
man hj�lpe ham ikke.
18. Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som g�r Krogveje,
falder i Graven.
19. Den m�ttes med br�d, som dyrker sin Jord, med Fattigdom den, der
jager efter Tomhed.
20. �rlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undg�r ej Straf.
21. At v�re partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid
Br�d.
22. Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer over ham,
ved han ikke.
23. Den, der revser, f�r Tak til sidst fremfor den, hvis Tunge er
slesk.
24. Stj�le fra For�ldre og n�gte, at det, er Synd, er at v�re F�lle
med h�rgende Mand.
25. Den vindesyge v�kker Splid, men den, der stoler p� HERREN,
kv�ges.
26. Den, der stoler p� sit Vid, er en T�be, men den, der vandrer i
Visdom, reddes.
27. Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes,
hvo �jnene lukker.
28. Vinder gudl�se frem, kryber Folk i Skjul; n�r de omkommer,
bliver de retf�rdige mange.
*20/29 Ordsprogene 29
1. Hvo Nakken g�r stiv, sk�nt revset tit, han knuses brat uden
L�gedom.
2. Er der mange retf�rdige, gl�des Folket, men r�der de gudl�se,
sukker Folket.
3. Hvo Visdom elsker, gl�der sin Fader, hvo Sk�ger omg�s,
bort�dsler Gods.
4. Kongen grundf�ster Landet med Ret, en Udsuger l�gger det �de.
5. Mand, der smigrer sin N�ste, breder et Net for hans Fod.
6. I sin Br�de hildes den onde, den retf�rdige jubler af Gl�de.
7. Den retf�rdige kender de ringes Retssag; den gudl�se sk�nner
intet.
8. Spottere ophidser Byen, men Vism�nd, de stiller Vrede.
9. G�r Vismand i Rette med D�re, vredes og ler han, alt preller af.
10. De blodt�rstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af
ham.
11. En T�be slipper al sin Voldsomhed l�s, Vismand stiller den
omsider.
12. En Fyrste, som lytter til L�gnetale, f�r lufter gudl�se Tjenere.
13. Fattigmand og Blodsuger m�des, HERREN giver begges �jne Glans.
14. En Konge, der d�mmer de ringe med Ret, hans Trone st�r fast
evindelig.
15. Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng g�r sin Moder
Skam.
16. Bliver mange gudl�se tiltager Synd; retf�rdige ser med Fryd
deres Fald.
17. Tugt din S�n, s� kv�ger han dig og bringer din Sj�l, hvad der
smager.
18. Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter p� Loven.
19. Med Ord lader Tr�l sig ikke tugte, han fatter dem vel, men
adlyder ikke.
20. Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en T�be er der
snarere H�b end for ham.
21. Forv�nner man sin Tr�l fra ung, vil han til sidst v�re Herre.
22. Hidsig Mand v�kker Strid, vredladen Mand g�r megen Synd.
23. Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opn�r �re.
24. H�leren hader sit Liv, han h�rer Forbandelsen, men melder intet.
25. Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler p�
HERREN, er bj�rget.
26. Mange s�ger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.
27. Urettens Mand er retf�rdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudl�ses
Gru.
*20/30 Ordsprogene 30
1. Massaiten Agur, Jakes S�ns ord. Manden siger: Tr�t har jeg slidt
mig, Gud, tr�t har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;
2. thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i
mig;
3. Visdom l�rte jeg ej, den Hellige l�rte jeg ikke at kende.
4. Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine
N�ver, hvo bandt Vandet i et Kl�de, hvo greb fat om den vide
Jord? Hvad er hans Navn og hans S�ns Navn? Du kender det jo.
5. Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider p� ham.
6. L�g intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som L�gner.
7. Tvende Ting har jeg bedet dig om, n�gt mig dem ej, f�r jeg d�r:
8. Hold Svig og L�gneord fra mig: giv mig hverken Armod eller
Rigdom, men lad mig nyde mit tilm�lte Br�d,
9. at jeg ikke skal blive for m�t og forn�gte og sige: "Hvo er
HERREN?" eller blive for fattig og stj�le og volde min Guds Navn
Men.
10. Bagtal ikke en Tr�l for hans Herre, at han ikke forbander dig,
s� du m� b�de.
11. Der findes en Sl�gt, som forbander sin Fader og ikke velsigner
sin Moder,
12. en Sl�gt, der tykkes sig ren og dog ej har tv�ttet Snavset af
sig,
13. en Sl�gt med de stolteste �jne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.
14. en Sl�gt, hvis T�nder er Sv�rd hvis K�ber er skarpe Knive, s� de
�der de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.
15. Blodiglen har to D�tre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan
m�ttes, fire, som aldrig f�r nok:
16. D�dsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig m�ttes af
Vand, og Ilden, som aldrig f�r nok.
17. Den, som h�ner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans �je
udhakker B�kkens Ravne, �rneunger f�r det til �de.
18. Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:
19. �rnens Vej p� Himlen, Slangens Vej p� Klipper, Skibets Vej p�
Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.
20. S� er en �gteskabsbryderskes F�rd: Hun spiser og t�rrer sig om
Munden og siger: "Jeg har ikke gjort noget ondt!"
21. Under tre Ting sk�lver et Land, fire kan det ikke b�re:
22. En Tr�l, n�r han g�res til Konge, en Nidding, n�r han spiser sig
m�t,
23. en bortst�dt Hustru, n�r hun bliver gift, en Tr�lkvinde, n�r hun
arver sin Frue.
24. Fire p� Jorden er sm�, visere dog end Vism�nd:
25. Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog F�de om Somren;
26. Klippegr�vlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;
27. Gr�shopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og R�kke;
28. Firbenet, det kan man gribe med H�nder, er dog i Kongers
Paladser.
29. Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:
30. L�ven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;
31. en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin H�r.
32. Har du handlet som D�re i Overmod, t�nker du ondt, da H�nd for
Mund! Thi Tryk p� M�lk giver Ost, Tryk p� N�sen Blod og Tryk p�
Vrede Tr�tte.
*20/31 Ordsprogene 31
1. Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.
2. Hvad, Lemuel, min S�n, min f�rstef�dte, hvad skal jeg sige dig,
hvad, mit Moderlivs S�n, hvad, mine L�fters S�n?
3. Giv ikke din Kraft til Kvinder, din K�rlighed til dem, der
�del�gger Konger.
4. Det kl�der ej Konger, Lemuel, det kl�der ej Konger at drikke Vin
eller Fyrster at kr�ve st�rke Drikke,
5. at de ikke skal drikke og glemme Vedt�gt og b�je Retten for alle
arme.
6. Giv den segnende st�rke Drikke, og giv den mismodige Vin;
7. lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin
M�je.
8. Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;
9. luk Munden op og d�m retf�rdigt, skaf den arme og fattige Ret!
10. Hvo finder en duelig Hustru? Hendes V�rd st�r langt over
Perlers.
11. Hendes Husbonds Hjerte stoler p� hende, p� Vinding skorter det
ikke.
12. Hun g�r ham godt og intet ondt alle sine Levedage.
13. Hun s�rger for Uld og H�r, hun bruger sine H�nder med Lyst.
14. Hun er som en K�bmands Skibe, sin F�de henter hun langvejs fra.
15. Endnu f�r Dag st�r hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres
tilm�lte Del.
16. Hun t�nker p� en Mark og f�r den, hun planter en Ving�rd, for
hvad hun har tjent.
17. Hun b�lter sin Hofte med Kraft, l�gger Styrke i sine Arme.
18. Hun sk�nner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe g�r ikke ud
om Natten.
19. Hun r�kker sine H�nder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.
20. Hun r�kker sin H�nd til den arme, r�kker Armene ud til den
fattige.
21. Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus
er kl�dt i Skarlagen.
22. T�pper laver hun sig, hun er kl�dt i Byssus og Purpur.
23. Hendes Husbond er kendt i Portene, n�r han sidder blandt Landets
�ldste.
24. Hun v�ver Linned til Salg og s�lger B�lter til Kr�mmeren.
25. Kl�dt i Styrke og H�der g�r hun Morgendagen i M�de med Smil.
26. Hun �bner Munden med Visdom, med mild Vejledning p� Tungen.
27. Hun v�ger over Husets G�nge og spiser ej Ladheds Br�d.
28. Hendes S�nner st�r frem og giver hende Pris, hendes Husbond
synger hendes Lov:
29. "Mange duelige Kvinder findes, men du st�r over dem alle!"
30. Ynde er Svig og Sk�nhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN,
skal roses.
31. Lad hende f� sine H�nders Frugt, hendes Gerninger synger hendes
Lov i Portene.
*21/ Pr�dikeren
*21/01 Pr�dikeren 1
1. Ord af Pr�dikeren, Davids S�n, Konge i Jerusalem.
2. Endel�s Tomhed, sagde Pr�dikeren, endel�s Tomhed, alt er Tomhed!
3. Hvad Vinding har Mennesket af al den Flid, han g�r sig under
Solen?
4. Sl�gt g�r, og Sl�gt kommer, men Jorden st�r til evig Tid.
5. Sol st�r op, og Sol g�r ned og haster igen til sin Opgangs Sted.
6. Vinden g�r mod Syd og drejer mod Nord, den drejer atter og atter
og vender tilbage til samme Kredsl�b.
7. Alle B�kke l�ber i Havet, men Havet bliver ikke fuldt; det Sted,
til hvilket B�kkene l�ber, did bliver de ved at l�be.
8. Alting slider sig tr�t; Mand h�rer ikke op med at tale, �jet
bliver ikke m�t af at se, �ret ej fuldt af at h�re.
9. Det, der kommer, er det, der var, det, der sker, er det, der
skete; der er slet intet nyt under Solen.
10. Kommer der noget, om hvilket man siger: "Se, her er da noget
nyt!"det har dog for l�ngst v�ret til i Tiderne forud for os
11. Ej mindes de svundne Sl�gter, og de ny, som kommer engang, skal
ej heller mindes af dem, som kommer senere hen.
12. Jeg, Pr�dikeren, var Konge over Israel i Jerusalem.
13. Jeg vendte min Hu til at ransage og med Visdom udgranske alt,
hvad der sker under Himmelen; det er et ondt Slid, som Gud har
givet Menneskens B�rn at slide med.
14. Jeg s� alt, hvad der sker under Solen, og se, det er alt sammen
Tomhed og Jag efter Vind.
15. Kroget kan ej blive lige, og halvt kan ej blive helt.
16. Jeg t�nkte ved mig selv: "Se, jeg har vundet st�rre og rigere
Visdom end alle de, der f�r mig var over Jerusalem, og mit
Hjerte har skuet Visdom og Kundskab i Fylde."
17. Jeg vendte min Hu til at fatte, hvad der er Visdom og Kundskab,
og hvad der er D�rskab og T�belighed; jeg sk�nnede, at ogs� det
er Jag efter Vind.
18. Thi megen Visdom megen Gr�mmelse, �get Kundskab �get Smerte.
*21/02 Pr�dikeren 2
1. Jeg sagde ved mig selv: "Vel,jeg vil pr�ve med Gl�de; s� nyd da
det gode!" Men se, ogs� det var Tomhed.
2. Om Latteren sagde jeg: "D�rskab!" og om Gl�den: "Hvad gavner
den?"
3. Jeg kom p� den Tanke at kv�ge mit Legeme med Vin, medens mit
Hjerte dog r�dede med Visdom, og at sl� mig p� D�rskab, indtil
jeg s�, hvad det b�der Menneskens B�rn at g�re under Himmelen,
det Dagetal de lever.
4. Jeg fuldbyrdede store V�rker, byggede mig Huse, plantede mig
Ving�rde,
5. anlagde mig Haver og Lunde og plantede alle H�nde Frugttr�er
deri,
6. anlagde mig Damme til at vande en Skov i Opv�kst;
7. jeg k�bte Tr�lle og Tr�lkvinder, og jeg havde hjemmef�dte
Tr�lle; ogs� Kv�g, Hornkv�g og Sm�kv�g, havde jeg i st�rre M�der
end nogen af dem, der f�r mig havde v�ret i Jerusalem;
8. jeg samlede mig ogs� S�lv og Guld, Skatte fra Konger og Lande;
jeg tog mig Sangere og Sangerinder og Menneskens B�rns Lyst:
Hustru og Hustruer.
9. Og jeg blev stor, st�rre end nogen af dem, der f�r mig havde
v�ret i Jerusalem; desuden blev min Visdom hos mig.
10. Intet, som mine �jne attr�ede, unddrog jeg dem; jeg n�gtede ikke
mit Hjerte nogen Gl�de thi mit Hjerte havde Gl�de af al min
Flid, og deri l� L�nnen for al min Flid.
11. Men da jeg overskuede alt, hvad mine H�nder havde virket, og den
Flid, det havde kostet mig, se, da var det alt sammen Tomhed og
Jag efter Vind, og der er ingen Vinding under Solen.
12. Thi hvad g�r det Menneske, som kommer efter Kongen? Det samme,
som tilforn er gjort? Jeg gav mig da til at sammenligne Visdom
med D�rskab og T�belighed.
13. Jeg s�, at Visdom har samme Fortrin for T�belighed som Lys for
M�rke:
14. Den vise har �jne i Hovedet, men T�ben vandrer i M�rke. Men jeg
sk�nnede ogs�, at en og samme Sk�bne rammer begge.
15. Da sagde jeg ved mig selv: "T�bens Sk�bne rammer ogs� mig; hvad
har jeg da for, at jeg er blevet overv�ttes viis?" Og jeg sagde
ved mig selv, at ogs� det er Tomhed;
16. thi den vises Minde er lige s�lidt evigt som T�bens, fordi nu
engang alt glemmes i kommende Dage; ak! den vise m� d� s� godt
som T�ben.
17. Da blev jeg led ved Livet, thi ilde tyktes mig det, som sker
under Solen; thi det er alt sammen Tomhed og Jag efter Vind.
18. Og jeg blev led ved al den Flid, jeg, har gjort mig under Solen,
fordi jeg m� efterlade mit V�rk til den, som kommer efter mig.
19. Hvo ved, om det bliver en Vismand eller en T�be? Og dog skal han
r�de over alt, hvad jeg med Flid og Visdom vandt under
Solen. Ogs� det er Tomhed.
20. Og jeg var ved at fortvivle over al den Flid, jeg har gjort mig
under Solen;
21. thi der har et Menneske gjort sig. Flid med Visdom, Kundskab og
Dygtighed, og s� m� han overlade sit Eje til et Menneske, som
ikke har lagt Flid derp�. Ogs� det er Tomhed og et stort Onde.
22. Thi hvad f�r et Menneske for al sin Flid og sit Hjertes Higen,
som han g�r sig Flid med under Solen?
23. Alle hans Dage er jo Lidelse, og hans Slid er Gr�mmelse; end
ikke om Natten finder hans Hjerte Hvile. Ogs� det er Tomhed.
24. Intet er bedre for et Menneske end at spise og drikke og give
sin Sj�l gode Dage ved sin Flid. Og det sk�nnede jeg, at ogs�
det kommer fra Guds H�nd.
25. Thi hvo kan spise eller drikke uden hans Vilje?
26. Thi det Menneske, som er godt i hans �jne, giver han Visdom,
Kundskab og Gl�de; men den, som synder, giver han Slid med at
samle og ophobe for s� at give det til en, som er god i Guds
�jne. Ogs� det er Tomhed og Jag efter Vind.
*21/03 Pr�dikeren 3
1. Alt har sin stund og hver en Ting under Himmelen sin Tid:
2. Tid til at f�des og Tid til at d�, Tid til at plante og Tid til
at rydde,
3. Tid til at dr�be og Tid til at l�ge, Tid til at nedrive og Tid
til at opbygge,
4. Tid til at gr�de og Tid til at le, Tid til at s�rge og Tid til
at danse,
5. Tid til at kaste Sten, og Tid til at sanke Sten, Tid til at
favne og Tid til ikke at favne,
6. Tid til at s�ge og Tid til at miste, Tid til at gemme og Tid til
at bortkaste,
7. Tid til at fl�nge og Tid til at sy, Tid til at tie og Tid til at
tale,
8. Tid til at elske og Tid til at hade, Tid til Krig og Tid til
Fred.
9. Hvad L�n for sin Flid har da den, der arbejder?
10. Jeg s� det Slid, som Gud har givet Menneskens B�rn at slide med.
11. Alt har han skabt smukt til rette Tid; ogs� Evigheden har han
lagt i deres Hjerte, dog s�ledes at Menneskene hverken fatter
det f�rste eller det sidste af, hvad Gud har virket.
12. Jeg sk�nnede, at der ikke gives noget andet Gode for dem end at
gl�de sig og have det godt, s�l�nge de lever.
13. Dog ogs� det at spise og drikke og nyde det gode under al sin
Flid er for hvert Menneske en Guds Gave.
14. Jeg sk�nnede, at alt, hvad Gud virker, bliver evindelig, uden at
noget kan f�jes til eller tages fra; og s�ledes har Gud gjort
det, for at man skal frygte for hans �syn.
15. Hvad der sker, var allerede, og hvad der skal ske, har allerede
v�ret; Gud leder det svundne op.
16. Fremdeles s� jeg under Solen, at Gudl�shed var p� Rettens Sted
og Gudl�shed p� Retf�rds Sted.
17. Jeg sagde ved mig selv: "Den retf�rdige og den gudl�se d�mmer
Gud; thi for hver en Ting og hver en Idr�t har han fastsat en
Tid.
18. Jeg sagde ved mig selv: "Det er for Menneskenes Skyld, for at
Gud kan pr�ve dem, og for at de selv kan se, at de er Dyr:"
19. Thi Menneskers og Dyrs Sk�bne er ens; som den ene d�r, d�r den
anden, og en og samme �nd har de alle; Mennesket har intet forud
for Dyrene, thi alt er Tomhed.
20. Alle g�r sammesteds hen, alle blev til af Muld, og alle vender
tilbage til Mulden.
21. Hvo ved, om Menneskenes �nd stiger opad, og om Dyrenes �nd farer
nedad til Jorden?
22. S�ledes inds� jeg, at intet er bedre for Mennesket end at gl�de
sig ved sin Gerning, thi det er hans Del; thi hvo kan bringe ham
s� vidt, at han kan se, hvad der kommer efter hans D�d?
*21/04 Pr�dikeren 4
1. Fremdeles s� jeg al den Undertrykkelse, som sker under Solen;
jeg s� de undertryktes t�rer og ingen tr�stede dem; de led Vold
af deres Undertrykkeres H�nd, og ingen tr�stede dem.
2. Da priste jeg de d�de, som allerede er d�de, lykkeligere end de
levende, som endnu er i Live;
3. men lykkeligere end begge den, som slet ikke er til, som ikke
har set det onde, der sker under Solen.
4. Og jeg s�, at al Flid og alt dygtigt Arbejde udspringer af den
enes Misundelse mod den anden. Ogs� det er Tomhed og Jag efter
Vind.
5. D�ren l�gger H�nderne i Sk�det og �der sig selv op
6. Bedre en H�ndfuld Hvile end H�nderne fulde af Flid og Jag efter
Vind.
7. Og mere Tomhed s� jeg under Solen.
8. Mangen st�r alene og har ikke nogen ved sin Side, hverken S�n
eller Broder, og dog er der ingen Ende p� al hans Flid og hans
�je bliver ikke m�t af Rigdom. Men, for hvis Skyld g�r jeg mig
Flid og n�gter mig enhver Nydelse? Ogs� det, er Tomhed og ondt
Slid.
9. To er bedre faren end een, thi de f�r god L�n for deres Flid;
10. hvis den ene falder, kan den anden rejse sin F�lle op. Men ve
den ensomme! Thi falder han, er der ingen til at rejse ham op.
11. Og n�r to ligger sammen, bliver de varme; men hvorledes kan den
ensomme blive varm?
12. Og n�r nogen kan overv�lde den ensomme, s� kan to st� sig imod
ham; tretvundet Snor brister ikke i Hast.
13. Bedre faren er en fattig Yngling, som er viis, end en gammel
Konge, som er en T�be og ikke mere har Forstand til at lade sig
r�de.
14. Thi hin gik ud af F�ngselet for at blive Konge, sk�nt han var
f�dt i Fattigdom under den andens Regering.
15. Jeg s� alle, som levede og f�rdedes under Solen, stille sig ved
den Ynglings Side, som skulde tr�de i Kongens Sted;
16. der var ikke Tal p� alle de Mennesker, han stod i Spidsen for;
men heller ikke over ham gl�der de senere Sl�gter sig; nej, ogs�
det er Tomhed og Jag efter Vind.
*21/05 Pr�dikeren 5
17. Var din fod, n�r du g�r til Guds Hus! At komme for at h�re er
bedre, end at D�rer bringer Slagtoffer, thi de har ikke Forstand
til andet end at g�re ondt.
1. Lad ikke din Mund l�be eller dit Hjerte haste med at udtale et
Ord for Guds �syn; thi Gud er i Himmelen og du p� Jorden, derfor
skal dine Ord v�re f�.
2. Thi meget Slid giver Dr�mme, og mange Ord giver D�retale.
3. N�r du giver Gud et L�fte, s� t�v ikke med at holde det! Thi der
er ingen Gl�de ved D�rer. Hvad du lover, skal du holde.
4. Det er bedre, at du ikke lover, end at du lover uden at holde.
5. Lad ikke din Mund bringe Skyld over dit Legeme og sig ikke til
Guds Sendebud, at det var af Vanvare! Hvorfor skal Gud vredes
over din Tale og nedbryde dine H�nders V�rk?
6. Thi af mange Dr�mme og Ord kommer mange Skuffelser; nej, frygt
Gud!
7. N�r du ser den fattige undertrykt og Lov og Ret kr�nket p� din
Egn, s� undre dig ikke over den Ting; thi p� den h�je vogter en
h�jere, og andre endnu h�jere vogter p� dem begge.
8. Dog, en Fordel for et Land er det i alt Fald, at der er en Konge
over dyrket Jord.
9. Den, der elsker S�lv, m�ttes aldrig af S�lv, og den, der elsker
Rigdom, m�ttes aldrig af Vinding. Ogs� det er Tomhed.
10. Jo mere Gods, des flere til at fort�re det, og hvad Gavn har
Ejeren da deraf, ud over at hans �jne ser det?
11. S�d er Arbejderens S�vn, hvad enten han har lidt eller meget at
spise; men den riges Overflod giver ikke ham Lov til at sove.
12. Der er et slemt Onde, som jeg s� under Solen: Rigdom gemt hen af
sin Ejermand til hans Ulykke;
13. g�r Rigdommen tabt ved et Uheld, og han har avlet en S�n, s�
bliver der intet til ham.
14. Som han udgik af sin Moders Liv, skal han atter g� bort, lige s�
n�gen som han kom, og ved sin Flid vinder han intet, han kan
tage med sig.
15. Ogs� det er et slemt Onde: ganske som han kom, g�r han bort, og
hvad Vinding har han s� af, at han g�r sig Flid hen i Vejret?
16. Og dertil kommer et helt Liv i M�rke, Sorg og stor Kvide, Sygdom
og Kummer.
17. Se, hvad der efter mit Sk�n er godt og smukt, det er at spise og
drikke og nyde det gode under al den Flid, man g�r sig under
Solen, alle de Levedage Gud giver en; thi det er den Del, man
har;
18. og hver Gang Gud giver et Menneske Rigdom og Gods og s�tter ham
i Stand til at nyde det, og tage sin Del og gl�de sig under sin
Flid, da er det en Guds Gave;
19. thi da t�nker han ikke stort p� sine Levedage, idet Gud lader
ham v�re optaget af sit Hjertes Gl�de.
*21/06 Pr�dikeren 6
1. Der er et Onde, jeg s� under Solen, og som tynger Menneskene
h�rdt:
2. N�r Gud giver en Mand Rigdom og Gods og �re, s� han intet savner
af, hvad han �nsker, og Gud ikke s�tter ham i Stand til at nyde
det, men en fremmed nyder det, da er dette Tomhed og en slem
Lidelse.
3. Om en Mand avler hundrede B�rn og lever mange �r, s� hans
Levetid bliver lang, men hans Sj�l ikke m�ttes af Goder, s�
siger jeg dog, at et utidigt Foster er bedre faren end han;
4. thi at det kommer, er Tomhed, og det g�r bort i M�rke, og i
M�rke d�lges dets Navn;
5. og det har hverken set eller kendt Sol; det f�r end ikke en
Grav; det hviler bedre end han.
6. Om han s� levede to Gange tusind �r, men ikke skuede Lykke - mon
ikke alle farer sammesteds hen?
7. Al Menneskets Flid tjener hans Mund, og dog stilles hans Sult
aldrig.
8. Thi hvad har den vise forud for T�ben, hvad b�der det den arme,
der ved at vandre for de levendes �jne?
9. Bedre at se med sine �jne end higende Attr�. Ogs� det er Tomhed
og Jag efter Vind.
10. Hvad der bliver til er for l�ngst n�vnet ved Navn, og det vides
i Forvejen, hvad et Menneske bliver til; det kan ikke g� i Rette
med ham, der er den st�rkeste.
11. Thi jo flere Ord der bruges, des st�rre bliver Tomheden, og hvad
gavner de Mennesket?
12. Thi hvo ved, hvad der b�der et Menneske i Livet, det Tal af
tomme Levedage han henlever som en Skygge? Thi hvo kan sige et
Menneske, hvad der skal ske under Solen efter hans D�d?
*21/07 Pr�dikeren 7
1. Godt Navn er bedre end ypperlig Salve, D�dsdag bedre end
F�dselsdag;
2. bedre at g� til et S�rgehus end at g� til et Gildehus; thi hist
er alle Menneskers Ende, og de levende b�r tage det til Hjerte
3. Bedre Gr�mmelse end Latter, thi er Minerne m�rke, har Hjertet
det godt.
4. De vises Hjerte er i S�rgehuset. T�bernes Hjerte i Gl�deshuset.
5. Bedre at h�re p� Vismands Sk�nd end at h�re p� T�bers Sang.
6. Som Tj�rnekvistes Knitren under Gryden er T�bers Latter; ogs�
det er Tomhed.
7. Thi uredelig Vinding g�r Vismand til D�re, og Stikpenge
�del�gger Hjertet.
8. En Sags Udgang er bedre end dens Indgang, T�lmod er bedre end
Hovmod.
9. V�r ikke hastig i dit Sind til at gr�mmes, thi Gr�mmelse bor i
T�bers Bryst.
10. Sp�rg ikke: "Hvoraf kommer det, at de gamle Dage var bedre end
vore?" Thi s�ledes sp�rger du ikke med Visdom.
11. Bedre er Visdom end Arv, en Fordel for dem, som skuer Solen;
12. thi Visdom skygger, som Penge skygger, men Kundskabs Fortrin er
dette, at Visdom holder sin Mand i Live.
13. Se p� Guds V�rk! Hvo kan rette, hvad han har gjort kroget?
14. V�r ved godt Mod p� den gode Dag og indse p� den onde Dag, at
Gud skabte denne s�vel som hin, for at Mennesket ikke skal finde
noget efter sig.
15. Begge Dele s� jeg i mine tomme Dage: Der er retf�rdige, som
omkommer i deres Retf�rdighed, og der er gudl�se, som lever
l�nge i deres Ondskab.
16. V�r ikke alt for retf�rdig og te dig ikke overv�ttes viis;
hvorfor vil du �del�gge dig selv?
17. V�r ikke alt for gudl�s og v�r ingen D�re; hvorfor vil du d� i
Utide?
18. Det bedste er, at du fastholder det ene og ikke slipper det
andet; thi den, der frygter Gud, vil undg� begge Farer.
19. Visdom g�r Vismand st�rkere end ti Magthavere i Byen.
20. Thi intet Menneske er s� retf�rdigt p� Jorden, at han kun g�r
gode Gerninger og aldrig synder.
21. Giv ikke Agt p� alle de Ord, Folk siger, at du ikke skal h�re
din Tr�l forbande dig;
22. thi du ved med dig selv, at ogs� du mange Gange har forbandet
andre.
23. Alt dette ransagede jeg med Visdom; jeg t�nkte: "Jeg vil vorde
viis." Men Visdom holdt sig langt fra mig;
24. Tingenes Grund er langt borte, s� dyb, s� dyb; hvem kan finde
den?
25. Jeg tog mig for at vende min Hu til Kundskab og Granskning og
til at s�ge efter Visdom og sikker Viden og til at kende, at
Gudl�shed er T�belighed, D�rskab Vanvid.
26. Og beskere end D�den fandt jeg Kvinden, thi hun er et Fangegarn;
hendes Hjerfe er et Net og hendes Arme L�nker. Den, som er Gud
k�r, undslipper hende, men Synderen bliver hendes Fange.
27. Se, det fandt jeg ud, sagde Pr�dikeren, ved at l�gge det ene til
det andet for at drage min Slutning.
28. Hvad min Sj�l stadig s�gte, men ikke fandt, er dette: Een Mand
fandt jeg blandt tusind, men en Kvinde fandt jeg ikke i hele
Flokken.
29. Dog se, det fandt jeg, at Gud har skabt Menneskene, som de b�r
v�re; men de har s� mange s�re Ting for.
*21/08 Pr�dikeren 8
1. Hvo er som den vise, og hvo ved at tyde en Ting? Visdom f�r et
Menneskes �syn til at lyse, og �synets H�rdhed mildnes.
2. Hold en Konges Bud! Men drejer det sig om en Gudsed, s� forhast
dig ikke.
3. G� bort fra hans �syn og bliv ikke st�ende, n�r Sagen st�r slet;
thi han kan g�re alt, hvad han vil.
4. Thi en Konges Ord er Magtsprog, og hvo kan sige til ham: "Hvad
g�r du?"
5. Den, som holder Budet, skal ikke m�rke til noget ondt, og
Dommens Tid skal den vises Hjerte kende.
6. Thi enhver Ting har sin Tid og sin Dom, men det er et tyngende
Onde for Mennesket,
7. at han ikke ved, hvad der vil ske; thi hvo kan sige ham
hvorledes Fremtiden bliver?
8. Som intet Menneske er Herre over Vinden, s� han kan sp�rre den
inde, er ingen Herre over D�dens Dag; Krig kan man ikke unddrage
sig, og Gudl�shed frier ikke sin Mand.
9. Alt dette s� jeg, idet jeg rettede min Tanke p� hver en Idr�t,
som �ves under Solen: Der er Tider, da det ene Menneske hersker
over det andet til hans Ulykke.
10. Ligeledes s� jeg gudl�se stedes til Hvile, medens de, som gjorde
det rette, m�tte g� bort fra det hellige Sted og glemtes i
Byen. Ogs� det er Tomhed.
11. Fordi den onde Gerning ikke i Hast rammes af Dommen f�r
Menneskenes Hjerte Mod til at g�re det onde,
12. eftersom Synderen g�r det onde fra f�rste F�rd og dog lever
l�nge; men ogs� ved jeg, at det skal g� dem godt, som frygter
Gud, fordi de frygter for hans �syn,
13. og at det ikke skal g� de gudl�se godt, og at deres Levetid ikke
skal l�nges som Skyggen, fordi de ikke frygter for Guds �syn.
14. Der er en Tomhed, som forekommer p� Jorden: at der findes
retf�rdige, hvem det g�r, som om de havde gjort de gudl�ses
Gerninger, og gudl�se, hvem det g�r som om de havde gjort de
retf�rdiges Gerninger. Jeg sagde: Ogs� det er Tomhed.
15. Og jeg priste Gl�den, fordi Mennesket ikke har andet Gode under
Solen end at spise og drikke og v�re glad, og at dette ledsager
ham under hans Flid i de Levedage, Gud giver ham under Solen.
16. Hver Gang jeg vendte min Hu til at nemme Visdom og granske det
Slid, som g�r for sig p� Jorden - thi hverken Dag eller Nat f�r
man S�vn i �jnene -
17. da inds� jeg, at det er s�ledes med alt Guds V�rk, at Mennesket
ikke kan udgrunde det, som sker under Solen; thi trods al den
Flid, et Menneske g�r sig med at s�ge, kan han ikke udgrunde
det; og selv om den vise mener at kende det, kan han ikke
udgrunde det.
*21/09 Pr�dikeren 9
1. Ja, alt dette lagde jeg mig p� Sinde, og mit hjerte inds� det
alt sammen: at de retf�rdige og de vise og deres Gerninger er i
Guds H�nd. Hverken om K�rlighed eller Had kan Menneskene vide
noget; alt, hvad der er dem for �je, er Tomhed.
2. Thi alle f�r en og samme Sk�bne, retf�rdig og gudl�s, god og
ond, ren og uren, den, som ofrer, og den, som ikke ofrer; det
g�r den gode som Synderen, den sv�rgende som den, der skyr at
sv�rge.
3. Det er det, der er Fejlen ved alt, hvad der sker under Solen, at
alle f�r en og samme Sk�bne; derfor er ogs� Menneskeb�rnenes
Hjerte fuldt af ondt, og der er D�rskab i deres Hjerte Livet
igennem, og tilsidst m� de ned til de d�de.
4. Kun for den, der h�rer til de levendes Flok, er der H�b; thi
levende Hund er bedre faren end d�d L�ve.
5. Thi de levende ved dog, at de skal d�, men de d�de ved
ingenting, og L�n har de ikke mere i Vente; thi Mindet om dem
slettes ud.
6. B�de deres K�rlighed og deres Had og deres Misundelse er
forl�ngst borte, og de f�r ingen Sinde mere Lod og Del i noget
af det, som sker under Solen.
7. S� spis da dit Br�d med Gl�de, drik vel til Mode din Vin; thi
din Id har Gud for l�ngst kendt god.
8. Dine Kl�der v�re altid hvide, lad Olie ikke savnes p� dit Hoved!
9. Nyd Livet med den Kvinde, du elsker, alle dine tomme Levedage,
som gives dig under Solen; thi det er din Lod og Del af Livet og
af den Flid, du g�r dig under Solen.
10. G�r efter Evne alt, hvad din H�nd finder Styrke til; thi der er
hverken Virke eller Tanke eller Kundskab eller Visdom i
D�dsriget, hvor du st�vner hen.
11. Og atter s� jeg under Solen, at Hurtigl�beren ikke er Herre over
L�bet eller Heltene over Kampen, ej heller de vise over Br�det,
ej heller de kl�gtige over Rigdom, ej heller de kloge over
Yndest, men alle er de bundet af Tid og Tilf�lde.
12. Thi et Menneske kender lige s� lidt sin Tid som Fisk, der fanges
i det slemme Garn, eller Fugle, der hildes i Snaren; ligesom
disse fanges Menneskens B�rn i Ulykkens Stund, n�r den brat
falder over dem.
13. Ogs� dette Tilf�lde af Visdom s� jeg under Solen, og det gjorde
dybt Indtryk p� mig:
14. Der var en lille By med f� Indbyggere, og mod den kom en stor
Konge; han omringede den og byggede h�je Volde imod den;
15. men der fandtes i Byen en fattig Mand, som var viis, og han
frelste den ved sin Visdom. Men ingen mindedes den fattige Mand.
16. Da sagde jeg: "Visdom er bedre end Styrke, men den fattiges
Visdom agtes ringe, og hans Ord h�res ikke."
17. Vism�nds Ord, der h�res i Ro, er bedre end en Herskers R�b
iblandt D�rer.
18. Visdom er bedre end V�ben, men en eneste Synder kan �del�gge
meget godt.
*21/10 Pr�dikeren 10
1. D�de Fluer g�r Salveblanderens Olie stinkende, lidt D�rskab
�del�gger Visdommens V�rd.
2. Den vise har sin Forstand tilh�jre, T�ben har sin til venstre,
3. Hvor D�ren end f�rdes, svigter hans Forstand, og han r�ber for
alle, at han er en D�re.
4. N�r en Herskers Vrede rejser sig mod dig, forlad ikke derfor din
Plads; thi Sagtmodighed hindrer store Synder.
5. Der er et Onde, jeg s� under Solen; det ser ud som et Misgreb af
ham, som har Magten:
6. D�rskab s�ttes i H�js�det, nederst sidder de rige.
7. Tr�lle s� jeg h�jt til Hest og H�vdinger til Fods som Tr�lle.
8. Den, som graver en Grav, falder selv deri; den, som nedbryder en
Mur, ham bider en Slange;
9. den, som bryder Sten, kan s�re sig p� dem; den, som kl�ver Tr�,
er i Fare.
10. N�r �ksen er sl�v og dens �g ej hv�sses, m� Kraft l�gges i; men
den dygtiges Fortrin er Visdom.
11. Bider en Slange, f�r den besv�rges, har Besv�rgeren ingen Gavn
af sin Kunst.
12. Ord fra Vismands Mund vinder Yndest, en D�res L�ber bringer ham
V�de;
13. hans Tale begynder med D�rskab og ender med den v�rste Galskab.
14. T�ben bruger mange Ord. Ej ved Mennesket, hvad der skal ske;
hvad der efter hans D�d skal ske, hvo siger ham det?
15. D�rens Flid g�r ham tr�t, thi end ikke til Bys ved han Vej.
16. Ve dig, du Land, hvis Konge er en Dreng og hvis Fyrster holder
Gilde ved Gry.
17. Held dig; du Land, hvis Konge er �delb�ren, hvis Fyrster holder
Gilde til s�mmelig Tid som M�nd og ikke som drankere.
18. Ved Ladhed synker Bj�lkelaget; n�r H�nderne slappes, drypper det
i Huset.
19. Til Morskab holder man G�stebud, og Vin g�r de levende glade;
men Penge skaffer alt til Veje.
20. End ikke i din Tanke m� du bande en Konge, end ikke i dit
Sovekammer en, som er rig; thi Himlens Fugle kan udsprede Ordet,
de vingede r�be, hvad du siger.
*21/11 Pr�dikeren 11
1. Kast dit Br�d p� Vandet, Thi du f�r det igen, g�r end lang Tid
hen.
2. Del dit Gods i syv otte Dele, thi du ved ej, hvad ondt der
kanske p� Jorden.
3. Er Skyerne fulde af Regn, s� gyder de den ud over Jorden; og
falder et Tr� mod Syd eller Nord; s� bliver det liggende der,
hvor det falder.
4. Man f�r aldrig s�et, n�r man kigger efter Vinden, og aldrig
h�stet, n�r man ser efter Skyerne.
5. Som du ikke kender Vindens Vej eller Fostret i Moders Liv, s�
kender du ej heller Guds Virke, han, som virker alt.
6. S� din S�d ved Gry og lad H�nden ej hvile ved Kv�ld; thi du ved
ej, om dette eller hint vil lykkes, eller begge Dele er lige
gode.
7. Lyset er lifligt, at skue Solen er godt for �jnene;
8. ja, lever et Menneske mange �r, skal han gl�de sig over dem alle
og komme M�rkets Dage i Hu, thi af dem er der mange i Vente;
alt, hvad der kommer, er Tomhed.
9. Gl�d dig, Yngling, i din Ungdom, v�r vel til Mode i Livets V�r;
g�, hvor dit Hjerte lyster, og nyd, hvad dit �je skuer; men vid,
at for alle disse Ting skal du kr�ves til Regnskab af Gud.
10. Sl� Mismod ud af dit Sind, hold Sygdom fjernt fra din Krop; thi
Ungdom og Livsgry er Tomhed!
*21/12 Pr�dikeren 12
1. T�nk P� ding Skaber i Ungdommens Dage, f�rend de onde Dage
kommer og �rene n�rmer sig, om hvilke du vil sige: "I dem har
jeg ikke Behag!"
2. f�r Sol og Lys og M�ne og Stjerner hylles i M�rke og der atter
kommer Skyer efter Regn,
3. Tiden, da Husets Vogtere b�ver, de st�rke M�nd bliver krumme, da
M�llepigerne svigter, fordi de er f�, og de bliver m�rke, som
kigger ved Gluggerne,
4. da begge Gaded�rene lukkes, mens M�llen g�r med d�mpet Lyd, da
man st�r op ved Spurvenes Kvidder og alle Sangens D�tre hvisker,
5. da man ogs� �ngstes for Bakker, og R�dsler lurer p� Vejen, da
Mandeltr�et blomstrer; Gr�shoppen slappes og Kapersb�rret
svigter, nu Mennesket g�r til sin evige Bolig og S�rgetoget g�r
gennem Gaden,
6. f�rend S�lvsnoren brister og Guldsk�len brydes itu, f�r Krukken
sl�s i Stykker ved Kilden og det s�ndrede Hjul falder ned i
Br�nden
7. og St�vet vender tilbage til Jorden som f�r og �nden til Gud,
som gav den.
8. Endel�s Tomhed, sagde Pr�dikeren, alt er Tomhed.
9. Endnu skal siges, at Pr�dikeren var viis; han gav ogs� Folket
Kundskab; han granskede og ransagede og formede mange Ordsprog.
10. Pr�dikeren s�gte at finde Fyndord og optegnede sanddru L�re,
Sandhedsord.
11. Som Pigk�ppe er de vises Ord, som inddrevne S�m, der sidder t�t;
de er givet af en og samme Hyrde.
12. Endnu skal siges: Min S�n, var dig! Der er ingen Ende p�, som
der skrives B�ger, og megen Gransken tr�tter Legemet.
13. Enden p� Sagen, n�r alt er h�rt, er: Frygt Gud og hold hans Bud!
Thi det b�r hvert Menneske g�re.
14. Thi hver en Gerning bringer Gud for Retten, n�r han d�mmer alt,
hvad der er skjult, v�re sig godt eller ondt.
*22/ H�jsangen
*22/01 H�jsangen 1
1. Salomos H�jsang
2. Kys mig, giv mig Kys af din mund thi din K�rlighed er bedre end
Vin.
3. Lifligt dufter dine Salver, dit Navn er en udgydt Salve, derfor
har Kvinder dig k�r.
4. Drag mig efter dig, kom, lad os l�be; Kongen tog mig ind i sine
Kamre. Vi vil juble og gl�de os i dig, prise din H�rlighed
fremfor Vin. Med Rette har de dig k�r.
5. Jeg er sort, dog yndig, Jerusalems D�tre, som Kedars Telte, som
Salmas Forh�ng.
6. Se ej p� mig, fordi jeg er sortladen, fordi jeg er br�ndt af
Solen. Min Moders S�nner vrededes p� mig, til Ving�rdsvogterske
satte de mig - min egen Ving�rd vogted jeg ikke.
7. Sig mig, du, som min Sj�l har k�r, hvor du vogter din Hjord,
hvor du holder Hvil ved Middag. Thi hvi skal jeg g� som en
Landstryger ved dine F�llers Hjorde?
8. S�fremt du ikke ved det, du fagreste blandt Kvinder, f�lg da kun
Hjordens Spor og vogt dine Geder ved Hyrdernes Boliger.
9. Ved Faraos Forspand ligner jeg dig, min Veninde.
10. Dine Kinder er yndige med Snorene din Hals med K�derne.
11. Vi vil g�re dig Snore af Guld med St�nk af S�lv.
12. Min Nardus spreder sin Duft, mens Kongen er til Bords;
13. min Ven er mig en Myrrapose, der ligger ved mit Bryst,
14. min Ven er mig en Koferklase fra En-Gedis Ving�rde.
15. Hvor du er fager, min Veninde, hvor du er fager, dine �jne er
Duer!
16. Hvor du er fager, min Ven, ja dejlig er du, vort Leje er gr�nt,
17. vor Boligs Bj�lker er Cedre, Panelet Cypresser!
*22/02 H�jsangen 2
1. Jeg er Sarons Rose, Dalenes Lilje
2. Som en Lilje midt iblandt Torne er min Veninde blandt Piger.
3. Som et �bletr� blandt Skovens Tr�er er min Ven blandt unge
M�nd. I hans Skygge har jeg Lyst til at sidde, hans Frugt er s�d
for min Gane.
4. Til en Vinhal bragte han mig, hvor M�rket over mig er K�rlighed.
5. Styrk mig med Rosinkager, kv�g mig med �bler, thi jeg er syg af
K�rlighed.
6. Hans venstre er under mit Hoved, hans h�jre tager mig i Favn.
7. Jeg besv�rger eder, Jerusalems D�tre, ved Gazeller og Markens
Hjorte: G�r ikke K�rligheden Uro, v�k den ikke, f�r den �nsker
det selv!
8. H�r! Der er min Ven! Ja se, der kommer han i L�b over Bjergene,
i Spring over H�jene.
9. Min Ven er som en Gazel, han er som den unge Hjort. Se, nu st�r
han alt bag vor Mur. Han ser gennem Vinduet, kigger gennem
Gitteret.
10. Min Ven stemmer i og siger s� til mig: St� op, min Veninde, du
fagre, kom!
11. Thi nu er Vinteren omme, Regntiden svandt, for hen,
12. Blomster ses i Landet, Sangens Tid er kommet, Turtelduens Kurren
h�res i vort Land;
13. Figentr�ets Sm�frugter svulmer, Vinstokken blomstrer, udspreder
Duft. St� op, min Veninde, du fagre, kom,
14. min Due i Fjeldets Kl�fter, i Bjergv�ggens Skjul! Lad mig skue
din Skikkelse, h�re din R�st, thi s�d er din R�st og din
Skikkelse yndig.
15. Fang os de R�ve, de R�ve sm�,som h�rger Vinen, vor blomstrende
Vin!
16. Min Ven er min, og jeg er hans,som vogter blandt Liljer;
17. til Dagen svales og Skyggerne l�nges, kom hid, min Ven, og v�r
som Gazellen, som den unge Hjort p� duftende Bjerge!
*22/03 H�jsangen 3
1. P� mit Leje om Natten s�gte Ham, som min Sj�l har k�r, jeg
s�gte, men fandt ham ikke.
2. "S� st�r jeg op og g�r om i Byen, om P� dens Gader og Torve og
s�ger ham, som min Sj�l har k�r. "Jeg s�gte, men fandt ham ikke.
3. V�gterne, som f�rdes i Byen, traf mig: "S� I mon ham, som min
Sj�l har k�r?"
4. Knap var jeg kommet forbi dem, s� fandt jeg ham, som min Sj�l
har k�r; jeg greb ham og slap ham ikke, f�r jeg fik ham ind i
min Moders Hus, i hendes Kammer, som f�dte mig.
5. Jeg besv�rger eder, Jerusalems D�tre, ved Gazeller og Markens
Hjorte: G�r ikke K�rligheden Uro, v�k den ikke, f�r den �nsker
det selv!
6. Hvad er det, som kommer fra �rkenen i St�tter af R�g, omduftet
af Myrra og R�gelse, alskens Vellugt?
7. Se, det er Salomos B�restol, omgivet af tresindstyve Helte,
Israels Helte,
8. alle med Sv�rd i H�nd, opl�rte til Krig, hver med sit Sv�rd ved
L�nd mod Nattens R�dsler.
9. Kong Salomo laved sig en B�rekarm af Tr� fra Libanon,
10. gjorde dens St�tter af S�lv, dens Arme af Guld; i Midten er
Ibenholt indlagt, S�det er Purpur.
11. Jerusalems D�tre, g� ud og se p� Kong Salomo, p� Kronen, hans
Moder kroned ham med p� hans Brudef�rds Dag, hans Hjertens
Gl�des Dag!
*22/04 H�jsangen 4
1. Hvor du er fager, min veninde, hvor er du fager! Dine �jne er
Duer bag sl�ret, dit H�r som en Gedeflok b�lgende ned fra
Gilead,
2. dine T�nder som en nyklippet F�reflok, der kommer fra Bad, som
alle har Tvillinger, intet er uden Lam;
3. som en Purpursnor er dine L�ber, yndig din Mund, din Tinding som
et bristet Granat�ble bag ved dit Sl�r;
4. din Hals er som Davids T�rn, der er bygget til Udkig, tusinde
Skjolde h�nger derp�, kun Helteskjolde;
5. dit Bryst som to Hjortekalve, Gazelle tvillinger, der gr�sser
blandt Liljer.
6. Til Dagen svales og Skyggerne l�nges, vil jeg vandre til
Myrrabjerget og Vellugtsh�jen.
7. Du er fuldendt fager, min Veninde og uden Lyde.
8. Kom med mig fra Libanon, Brud, kom med mig fra Libanon, stig ned
fra Amanas Tinde, fra Senirs og Hermons Tinde, fra L�vers Huler,
fra Panteres Bjerge!
9. Du har fanget mig, min S�ster, min Brud, du har fanget mig med
et af dine Blikke, med en af din Halses K�der.
10. Hvor herlig er din K�rlighed, min S�ster, min Brud, hvor din
K�rlighed er god fremfor Vin, dine Salvers Duft fremfor alskens
Vellugt!
11. Dine L�ber drypper af S�dme, min Brud, under din Tunge er
Honning og M�lk; dine Kl�ders Duft er som Libanons Duft.
12. Min S�ster, min Brud er en lukket Have, en lukket Kilde, et V�ld
under Segl.
13. Dine Skud er en Lund af Granattr�er med kostelige Frugter,
Kofer,
14. Nardus og Kalmus og Kanel og alle Slags Vellugtstr�er, Myrra og
Safran og Aloe og alskens ypperlig Balsam.
15. Min Haves V�ld er en Br�nd med rindende Vand og Str�mme fra
Libanon.
16. Nordenvind, v�gn, S�ndenvind kom, bl�s gennem min Have, s� dens
Vellugt spredes! Min Ven komme ind i sin Have og nyde dens
uds�gte Frugt!
*22/05 H�jsangen 5
1. Jeg kommer i min Have, min S�ster, min Brud, jeg plukker min
Myrra og Balsam, jeg spiser min Honning og Saft, jeg drikker min
Vin og M�lk. Venner, spis og drik og berus jer i K�rlighed!
2. Jeg sov, men mit hjerte v�ged; tys, da banked min ven: "Luk op
for mig, o S�ster, min Veninde, min Due, min rene, thi mit Hoved
er fuldt af Dug, mine Lokker af Nattens Dr�ber."
3. Jeg har taget min Kjortel af, skal jeg atter tage den p�? Jeg
har tv�ttet mine F�dder, skal jeg atter snavse dem til?
4. Gennem Gluggen rakte min Ven sin H�nd, det brusede st�rkt i mit
Indre.
5. Jeg stod op og �bned for min Ven; mine H�nder drypped af Myrra,
mine Fingre af flydende Myrra, da de r�rte ved L�sens H�ndtag.
6. S� lukked jeg op for min Ven, men min Ven var g�et sin Vej. Jeg
var ude af mig selv ved hans Ord. Jeg s�gte, men fandt ham ikke,
kaldte, han svared mig ikke.
7. V�gterne, som f�rdes i Byen, traf mig, de slog og s�red mig;
Murens V�gtere rev Kappen af mig.
8. Jeg besv�rger eder, Jerusalems D�tre: S�fremt I finder min Ven,
hvad skal I da sige til ham? At jeg er syg af K�rlighed!
9. "Hvad Fortrin har da, din Ven, du fagreste, blandt Kvinder? Hvad
Fortrin har da din Ven, at du besv�rger os s�?"
10. Min Ven er hvid og r�d, herlig blandt Titusinder,
11. hans Hoved er det fineste Guld, hans Lokker er Ranker, sorte som
Ravne,
12. hans �jne som Duer ved rindende B�kke, badet i M�lk og siddende
ved Str�mme,
13. hans Kinder som Balsambede; Skabe med Vellugt, hans L�ber er
Liljer, de drypper, af flydende Myrra,
14. hans H�nder er St�nger af Guld, fyldt med Rubiner, hans Liv en
Elfenbensplade, besat med Safirer,
15. hans Ben er S�jler af Marmor P� Sokler af Guld, hans Skikkelse
som Libanon, herlig som Cedre,
16. hans Gane er S�dme, han er idel Ynde. S�dan er min elskede,
s�dan min Ven, Jerusalems D�tre.
*22/06 H�jsangen 6
1. Hvor er din Ven g�et hen, du fagreste blandt Kvinder? Hvor har
din ven vendt sig hen? Vi vil s�ge ham med dig.
2. Min Ven gik ned i sin Have, ti lBalsambedene, for at vogte sin
Hjord i Haverne og sanke Liljer.
3. Jeg er min Vens, og min Ven er min, han, som vogter blandt
Liljer.
4. Du er fager, min Veninde, som Tirza, yndig som Jerusalem,
frygtelig som H�re under Banner.
5. Vend dine �jne fra mig, de forvirrer mig s�! Dit H�r er som en
Gedeflok, b�lgende ned fra Gilead.
6. dine T�nder som en F�reflok, der kommer fra Bad, som alle har
Tvillinger, intet er uden Lam;
7. din Tinding er et bristet Granat�ble bag ved dit Sl�r.
8. Dronningernes Tal er tresindstyve, Medhustruernes firsindstyve,
p� Terner er der ej Tal.
9. Men een er hun, min Due, min rene, hun, sin Moders eneste, hun,
sin Moders K�lebarn. Blev hun set af Piger, fik hun Pris, af
Dronninger og Medhustruer Hyldest.
10. Hvo er hun, der titter frem som Morgenr�den, fager som M�nen,
sk�r som Solen, frygtelig som H�re under Banner?
11. Jeg gik ned i N�ddehaven for at se, hvor det gr�nnes i Dale for
at se, om Vintr�et sk�d, om Granattr�et nu stod i Blomst.
12. F�r jeg vidste af det, satte min Sj�l mig p� mit �dle Folks
Vogne.
13. Vend dig, vend dig, Sulamit, vend dig, vend dig, s� vi kan se
dig!"Hvad vil I se p� Sulamit, mens Sv�rddansen tr�des?"
*22/07 H�jsangen 7
1. Hvor sk�nne er dine Trin i Skoene, du �delb�rne! Dine Hofters
Runding er som Halsb�nd, Kunstnerh�nds V�rk,
2. dit Sk�d som det runde B�ger, ej savne det Vin, dit Liv som en
Hvededynge, hegnet af Liljer;
3. dit Bryst som to Hjortekalve, Gazelletvillinger,
4. din Hals som Elfenbenst�rnet, dine �jne som Hesjbons damme ved
Bat-Rabbims Port, din N�se som Libanons T�rn, der ser mod
Damaskus,
5. Hovedet p� dig som Karmel, dit Hoveds Lokker som Purpur; en
Konge er fanget i Garnet.
6. Hvor er du fager og yndig, du elskede, yndefulde!
7. Som Palmen, s� er din V�kst, dit Bryst som Klaser.
8. Jeg t�nker: Jeg vil op i Palmen, gribe fat i dens Stilke; dit
Bryst skal v�re som Vinstokkens Klaser, din N�ses �nde som
�bleduft,
9. din Gane som �del Vin, der liflig flyder ind i min Mund, glider
over mine L�ber og T�nder.
10. Jeg er min Vens, og til mig st�r hans Attr�.
11. Kom min Ven, vi vil ud p� Landet, blive i Landsbyer Natten over;
12. Ving�rde s�ger vi �rle, vi ser, om Vinstokken skyder, om
Knopperne �bnes, Granattr�et blomstrer. Der giver jeg dig min
K�rlighed.
13. K�rligheds�blerne dufter, for vor D�r er al Slags Frugt, ny og
gammel tillige; til dig, min Ven, har jeg gemt dem.
*22/08 H�jsangen 8
1. Oh, var du min broder, som died min moders bryst! Jeg kyssed dig
derude, n�r vi m�dtes, og blev ikke agtet ringe,
2. tog dig ind i min Moders hus, i min moders kamre, gav dig
krydret vin at drikke, Granat�blers Most.
3. Hans venstre under mit hoved, hans h�jre tager mig i favn.
4. Jeg besv�rger eder, Jerusalems D�tre: G�r ikke K�rligheden Uro,
v�k den ikke f�r den �nsker det selv!
5. Hvem er hun, der kommer fra �rkenen, st�ttet til sin ven?"Under
�bletr�et v�kked jeg dig; der nedkom din moder med dig, der
nedkom hun, som dig f�dte."
6. L�g mig som en seglring om dit hjerte, som et Armb�nd om din
Arm! Thi K�rlighed er st�rk som d�den, Nidk�rhed h�rd som
D�dsriget; i dens gl�der er Br�ndende Gl�d, dens lue er HERRENS
Lue.
7. Mange Vande kan ikke slukke den, Str�mme skylle den bort. Gav
nogen alt Gods i sit Hus for K�rlighed, Hvem vilde agte ham
ringe?
8. Vi har en lille S�ster, som endnu ej har bryster; hvad g�r vi
med med vor S�ster, den dag hun f�r en Bejler?
9. Er hun en Mur, s� bygger vi en krone af s�lv derp�, men er hun
en D�r, s� sp�rrer vi den med Cederplanke.
10. Jeg er en Mur, Mine Bryster T�rne. Da blev jeg i hans �jne som
en, der finder Fred.
11. Salomo havde en Ving�rd i Ba'al-Hamon, til vogtere gav han den
Ving�rd; hver kunne tjene tusind sekel S�lv p� dens Frugt.
12. Jeg har for mig selv min Ving�rd; de tusinde, Salomo, er dine,
to hundrede deres, som vogter dens Frugt.
13. Du, som bor i Haverne, Vennerne lytter, lad mig h�re din r�st!
14. Fly, min Ven, og v�r som en Gazel, som den unge Hjort p�
Balsambjerge!
*23/ Esajas
*23/01 Esajas 1
1. Det Syn, Esajas, Amoz's S�n, skuede om Juda og Jerusalem, i de
dage da Uzzija, Jotam, Akaz og Ezekias var Konger i Juda.
2. H�r, I Himle, lyt, du Jord, thi HERREN taler: B�rn har jeg
opf�dt og fostret, men de forbr�d sig imod mig.
3. En Okse kender sin Ejer, et �sel sin Herres Krybbe; men Israel
kender intet, mit Folk kan intet fatte.
4. Ve det syndefulde Folk, en br�detynget Sl�gt, Ugerningsm�nds �t,
vanartede B�rn! De svigtede HERREN, lod h�nt om Israels Hellige,
vendte ham Ryg.
5. Kan I t�le flere Hug, siden I stadig falder fra? Kun S�r er
Hovedet, sygt hele Hjertet;
6. fra Fods�l til isse er intet helt kun Fl�nger, Strimer og friske
S�r; de er ej trykket ud, ej heller forbundet og ikke lindret
med Olie.
7. Eders Land er �de, eders Byer br�ndt, fremmede �der eders Jord
for eders �jne s� �de som ved Sodomas Undergang.
8. Zions Datter er levnet som en Hytte i en Ving�rd, et Vagtskur i
en Gr�skarmark en omringet By.
9. Havde ikke H�rskarers HERRE levnet os en Rest, da var vi som
Sodoma, ligned Gomorra.
10. L�n �re til HERRENs Ord i Sodomadommere, lyt til vor Guds
�benbaring, du Gomorrafolk!
11. Hvad skal jeg med alle eders Slagtofre? siger HERREN;jeg er m�t
af V�derbr�ndofre, af Fedekalves Fedt, har ej Lyst til Blod af
Okser og Lam og Bukke.
12. N�r I kommer at stedes for mit �syn, hvo kr�ver da af jer, at
min Forg�rd trampes ned?
13. Bring ej flere tomme Afgr�deofre, vederstyggelig Offerr�g er de
mig! Nym�nefest, Sabbat og festligt St�vne jeg afskyr Uret og
festlig Samling.
14. Eders Nym�nefester og H�jtider hader min, Sj�l de er mig en
Byrde, jeg er tr�t af at b�re.
15. Breder I H�nderne ud, skjuler jeg �jnene for jer. Hvor meget I
s� end beder, jeg h�rer det ikke. Eders H�nder er fulde af Blod;
16. tv�t jer, rens jer, bort med de onde Gerninger fra mine �jne!
H�r op med det onde,
17. l�r det gode, l�g Vind p�, hvad Ret er; hj�lp fortrykte, skaf
faderl�se Ret, f�r Enkens Sag!
18. Kom, lad os g� i Rette med hinanden, siger HERREN. Er eders
Synder som Skarlagen, de skal blive hvide som Sne; er de end
r�de som Purpur, de skal dog blive som Uld.
19. Lyder I villigt, skal I �de Landets Goder;
20. st�r I genstridigt imod, skal I �des af Sv�rd. Thi HERRENs Mund
har talt.
21. At den skulde ende som Sk�ge, den trofaste By, Zion, s� fuld af
Ret, Retf�rdigheds Hjem, men nu er der Mordere.
22. Dit S�lv er blevet til Slagger, din Vin er sp�det med Vand.
23. T�jlesl�se er dine F�rere, Venner med Tyve; Gaver elsker de
alle, jager efter Stikpenge, skaffer ej faderl�se Ret og tager
sig ikke af Enkens Sag.
24. Derfor lyder det fra Herren, H�rskarers HERRE, Israels V�ldige:
"Min Geng�lds Ve over Avindsm�nd, min H�vn over Fjender!
25. Jeg vender min H�nd imod dig, renser ud dine Slagger i Ovnen og
udskiller alt dit Bly.
26. Jeg giver dig Dommere som fordum, R�dsherrer som f�r; s� kaldes
du Retf�rdigheds By, den trofaste Stad.
27. Zion genl�ses ved Ret, de omvendte der ved Retf�rd.
28. Men Overtr�dere og Syndere knuses til Hobe; hvo HERREN svigter,
forg�r.
29. Thi Skam vil I f� af de Ege, I elsker, Skuffelse af Lundene, I
s�tter s� h�jt;
30. thi I bliver som en Eg med visnende L�v, som en Lund, hvor der
ikke er Vand. 31 Den st�rke bliver til Bl�r, hans V�rk til en
Gnist; begge br�nder med hinanden, og ingen slukker.
*23/02 Esajas 2
1. Dette er, hvad Esajas, Amoz's S�n, skuede om Jerusalem:
2. Det skal ske i de sidste Dage, at HERRENs Huses Bjerg,
grundf�stet p� Bjergenes Top, skal l�fte sig op over H�jene. Did
skal Folkene str�mme
3. og talrige Folkeslag vandre: "Kom, lad os drage til HERRENs
Bjerg, til Jakobs Guds Hus; han skal l�re os sine Veje, s� vi
kan g� p� hans Stier; thi fra Zion udg�r �benbaring, fra
Jerusalem, HERRENs Ord:"
4. Da d�mmer han Folk imellem, skifter Ret mellem talrige
Folkeslag; deres Sv�rd skal de smede til Plovjern, deres Spyd
til Ving�rdsknive; Folk skal ej l�fte Sv�rd mod Folk, ej �ve sig
i V�benf�rd mer.
5. Kom, Jakobs Hus, lad os vandre i HERRENs Lys!
6. Thi du forsk�d dit Folk, Jakobs Hus; de er fulde af �stens V�sen
og sp�r, som var de Filistre, giver Folk fra Udlandet H�ndslag.
7. Deres Land er fuldt af S�lv og Guld, tall�se er deres Skatte;
deres Land er fuldt af Heste, tall�se er deres vogne;
8. deres Land er fuldt af Afguder, de tilbeder V�rk af deres
H�nder, Ting, deres Fingre har lavet.
9. Men b�jes skal Mennesket, Manden ydmyges, tilgiv dem ikke! 10 G�
ind i Klippen, skjul dig, i St�vet for HERRENs R�dsel, hans
H�jheds Herlighed!
11. Sine stolte �jne skal Mennesket sl� ned, M�ndenes Hovmod skal
b�jes, og HERREN alene v�re h�j p� hin Dag.
12. Thi en Dag har H�rskarers HERRE mod alt det h�je og knejsende,
mod alt oph�jet og stolt,
13. med alle Libanons Cedre, de knejsende h�je, og alle Basans Ege,
14. mod alle knejsende Bjerge og alle h�je Fjelde,
15. mod alle stolte T�rne og alle stejle Mure,
16. mod alle Tarsisskibe og hver en kostelig Ladning.
17. Da skal Menneskets Stolthed b�jes, M�ndenes Hovmod ydmyges. og
HERREN alene v�re h�j p� hin Dag.
18. Afguderne skal helt forsvinde.
19. Og man skal g� ind i Klippehuler og Jordhuller for HERRENs
R�dsel, hans H�jheds Herlighed n�r han st�r op for at forf�rde
Jorden.
20. P� hin Dag skal Mennesket sl�nge sine Guder af S�lv og Guld, som
han lavede sig for at tilbede dem, hen til Muldvarpe og
Flagermus
21. for at g� ind i Klipperevner og Fjeldkl�fter for HERRENs R�dsel,
hans H�jheds Herlighed, n�r han st�r op for at forf�rde Jorden.
22. Sl� ikke mer eders Lid til Mennesker, i hvis N�se der kun er
flygtig �nde, thi hvad er de at regne for?
*23/03 Esajas 3
1. Thi se, HERREN, H�rskarers HERRE, fratager Jerusalem og Juda
st�tte og Stav, hver St�tte af Br�d og hver st�tte af vand:
2. Helt og Krigsmand, Dommer og Profet, Sp�mand og �ldste,
3. Halvhundredf�rer og Stormand, R�dsherre og, H�ndv�rksmester og
den, der er kyndig i Trolddom.
4. Jeg giver dem Drenge til �verster, Drengek�dhed skal herske over
dem.
5. I Folket undertrykker den ene den anden, hver sin N�ste; Dreng
s�tter sig op imod Olding, Usling mod H�dersmand.
6. N�r da en Mand tager fat p� en anden i hans F�drenehus og siger:
"Du har en Kappe, du skal v�re vor Hersker, under dig skal dette
faldef�rdige Rige st�!"
7. s� svarer han p� hin Dag: "Jeg vil ikke v�re S�rl�ge! Jeg har
hverken Br�d eller Kl�der i Huset, g�r ikke mig til Folkets
Overhoved!"
8. Thi Jerusalem snubler, og Juda falder, fordi de med Tunge og
Gerning er mod HERREN i Trods mod hans Herligheds �jne.
9. Deres Ansigtsudtryk vidner imod dem; de kundg�r deres Synd som
Sodoma, d�lger intet. Ve deres Sj�l, de styrted sig selv i V�de.
10. Salige de retf�rdige, dem g�r det godt, deres Gerningers frugt
skal de nyde;
11. ve den gudl�se, ham g�r det ilde; han f�r, som hans H�nder har
gjort.
12. Mit, Folk har en Dreng ved Styret, og over det hersker
Kvinder. Dine Ledere, mit Folk, leder, vild, g�r Vejen, du,
vandrer, vildsom.
13. Til Rettergang er HERREN tr�dt frem, han t�r og vil d�mme sit
Folk.
14. HERREN m�der til Doms med de �ldste i sit Folk og dets Fyrster:
"Det er jer, som gnaved Ving�rden af, I har Rov fra den arme til
Huse.
15. Hvor kan I tr�de p� mit Folk og male de arme s�nder?" s� lyder
det fra Herren, H�rskarers HERRE.
16. HERREN siger: Eftersom Zions D�tre bryster sig og g�r med
knejsende Nakke og k�lne Blikke, g�r med trippende Gang og med
raslende Ankelk�der -
17. g�r Herren issen skaldet p� Zions D�tre og blotter deres
Tindingers Lokker.
18. P� hin Dag afriver Herren al deres Pynt: Ankelringe, Pandeb�nd,
Halvm�ner,
19. Perler, Armb�nd, Flor,
20. Hovedsmykker, Ankelk�der, B�lter, Lugted�ser, Trylleringe,
21. Fingerringe,N�seringe,
22. Festkl�der, Underdragter, Sjaler, Tasker,
23. Spejle, Lin, Hovedb�nd og Sl�r.
24. For Vellugt kommer der Stank, i Stedet for B�lte Reb, for
Fletninger skaldet Isse, for Stadskl�der S�k om Hofte, for
Sk�nhedsm�rke Br�ndem�rke.
25. Dine M�nd skal falde for Sv�rd, dit unge Mandskab i Strid.
26. Hendes Porte skal sukke og klage og hun sidde ensom p� Jorden.
4,1 Syv Kvinder skal p� hin Dag gribe fat i een Mand og sige:
"Vi vil �de vort eget Br�d og holde os selv med Kl�der, blot vi
m� b�re dit Navn. Tag Van�ren fra os!"
*23/04 Esajas 4
2. P� hin Dag Bliver HERRENs spire til Fryd og �re og Landets Frugt
til Stolthed og Smykke for de undslupne i Israel.
3. Den, som er levnet i Zion og blevet tilovers i Jerusalem, skal
kaldes hellig, enhver, der er indskrevet til Livet i Jerusalem,
4. n�r Herren f�r aftv�ttet Zions D�tres Smuds og bortskyllet
Jerusalems Blodskyld fra dets Midte med Doms og Udrensnings �nd.
5. Da skaber Herren over hvert et Sted p� Zions Bjerg og over dets
Festforsamlinger en Sky om Dagen og R�g med luende Ildsk�r om
Natten; thi over alt, hvad herligt er, skal der v�re et D�kke
6. og Ly til Skygge mod Hede og til Sk�rm og Skjul mod Skybrud og
Regn.
*23/05 Esajas 5
1. Jeg vil synge en Sang om min Ven, en K�rlighedssang om hans
Ving�rd: Min Ven, han havde en Ving�rd p� en frugtbar H�j.
2. Han grov den, rensed den for Sten og plantede �dle Ranker; han
bygged et Vagtt�rn deri og huggede ogs� en Perse. Men den bar
vilde Druer, sk�nt han ventede H�st af �dle.
3. Og nu, Jerusalems Borgere, Judas M�nd, skift Ret mellem mig og
min Ving�rd!
4. Hvad mer var at g�re ved Ving�rden, hvad lod jeg ugjort? Hvi bar
den vilde Druer, sk�nt jeg ventede H�st af �dle?
5. S� vil jeg da lade jer vide, hvad jeg vil g�re ved min Ving�rd:
Nedrive dens Hegn, s� den �des op, nedbryde dens Mur, s� den
trampes ned!
6. Jeg l�gger den �de; den skal ikke besk�res og ikke graves, men
gro sammen i Torn og Tidsel; og Skyerne giver jeg P�bud om ikke
at sende den Regn.
7. Thi H�rskarers HERREs Ving�rd er Israels Hus, og Judas M�nd er
hans Yndlingsplantning. Han vented p� Retf�rd se, der kom
Letf�rd, han vented p� Lov se, Skrig over Rov!
8. Ve dem, der f�jer Hus til Hus, dem, der l�gger Mark til Mark, s�
der ikke er Plads tilbage, men kun I har Landet i Eje.
9. Det lyder i mine �rer fra H�rskarers HERRE: "For vist skal de
mange Huse blive �de, de store og smukke skal ingen bebo;
10. thi p� ti T�nder Vinland skal h�stes en Bat, af en Homers Uds�d
skal h�stes en Efa.
11. Ve dem, der �rle jager efter Drik og ud p� Natten blusser af
Vin!
12. Med Citre og Harper holder de Gilde, med H�ndpauker, Fl�jter og
Vin, men ser ikke HERRENs Gerning, har ej Syn for hans H�nders
V�rk.
13. Derfor skal mit Folk f�res bort, f�r det ved det, dets Adel
blive Hungerens Bytte, dets Hob vansm�gte af T�rst.
14. Derfor vokser D�dsrigets Gridskhed, det spiler sit Gab uden
Gr�nse; dets Storm�nd styrter derned, dets larmende, lystige
Sl�ng.
15. Mennesket b�jes, og Manden ydmyges, de stolte sl�r �jnene ned;
16. men H�rskarers HERRE oph�jes ved Dommen, den hellige Gud bliver
helliget ved Retf�rd.
17. Og der g�r F�r p� Gr�s, Geder afgnaver omkomnes Tomter.
18. Ve dem, der tr�kker Straffen hid med Br�dens Skagler og Syndebod
hid som med Vognreb,
19. som siger: "Lad ham skynde sig, haste med sit V�rk, s� vi f�r
det at se; lad Israels Helliges R�d dog komme snart, at vi kan
kende det!"
20. Ve dem, der kalder ondt for godt og godt for ondt, g�r M�rke til
Lys og Lys til M�rke, g�r beskt til s�dt og s�dt til beskt!
21. Ve dem, der tykkes sig vise og er kloge i egne Tanker!
22. Ve dem, der er Helte til at drikke Vin og v�ldige til at blande
st�rke Drikke,
23. som for Gave giver den skyldige Ret og r�ver den skyldfri
Retten, han har.
24. Derfor, som Ildens Tunge �der Str� og H� synker sammen i Luen,
s� skal deres Rod blive r�dden, deres Blomst henvejres som St�v;
thi om H�rskarers HERRERs Lov lod de h�nt og ringeagted Israels
Helliges Ord.
25. S� blusser da HERRENs Vrede mod hans Folk, og han udr�kker
H�nden imod det og sl�r det, s� Bjergene sk�lver og Ligene
ligger som Skarn p� Gaden. Men trods alt har hans Vrede ej lagt
sig, hans H�nd er fremdeles rakt ud.
26. For et Folk i det fjerne l�fter han Banner og fl�jter det hid
fra Jordens Ende; og se, det kommer hastigt og let.
27. Ingen iblandt dem er tr�t eller snubler, ingen blunder, og ingen
sover; B�ltet om L�nden l�snes ikke, Skoens Rem springer ikke
op;
28. hv�ssede er dets Pile, alle dets Buer sp�ndte; som Flint er
Hestenes Hove, dets Vognhjul som Hvirvelvind.
29. Det har et Br�l som en L�ve, br�ler som unge L�ver, brummende
griber det Byttet, bj�rger det, ingen kan fri det.
30. Men p� hin Dag skal der bryde en Brummen l�s imod det, som n�r
Havet brummer; og skuer det ud over Jorden, se, da er der
Tr�ngselsm�rke, Lyset slukkes af tykke Skyer.
*23/06 Esajas 6
1. I Kong Uzzijas D�ds�r s� jeg Herren sidde p� en s�re h�j Trone,
og hans Sl�b fyldte Helligdommen.
2. Serafer stod hos ham, hver med seks Vinger; med de to skjulte de
Ansigtet, med de to F�dderne, og med de to fl�j de;
3. og de r�bte til hverandre: "Hellig, hellig, hellig er H�rskarers
HERRE, al Jorden er fuld af hans Herlighed!"
4. Og D�rstolpernes H�ngsler rystede ved R�bet, medens Templet
fyldtes af R�g.
5. Da sagde jeg: "Ve mig, det er ude med mig, thi jeg er en Mand
med urene L�ber, og jeg bor i et Folk med urene L�ber, og nu har
mine �jne set Kongen, H�rskarers HERRE!"
6. Men en af Seraferne fl�j hen til mig; og han havde i H�nden et
gl�dende Kul, som han med en Tang havde taget fra Alteret;
7. det lod han r�re min Mund og sagde: "Se, det har r�rt dine
L�ber; din Skyld er borte, din Synd er sonet!"
8. S� h�rte jeg Herren sige: "Hvem skal jeg sende, hvem vil g� Bud
for os?" Og jeg sagde: "Her er jeg, send mig!"
9. Da sagde han: "G� hen og sig til det folk: H�r kun, dog skal I
intet fatte, se kun, dog skal I intet indse!
10. G�r Hjertet sl�vt p� dette Folk, g�r dets �rer tunge, dets �jne
blinde, s� det ikke kan se med �jnene, ej heller h�re med �rene,
ej heller fatte med Hjertet og omvende sig og l�ges."
11. Jeg spurgte: "Hvor l�nge, Herre?" Og han svarede: "Til Byerne er
�de, uden Beboere, og Husene uden et Menneske, og Ager jorden
ligger som �rk!"
12. Og HERREN vil fjerne Menneskene, og Tomhed skal brede sig i
Landet;
13. og er der endnu en Tiendedel deri, skal ogs� den udryddes som en
Terebinte eller Eg, af hvilken en Stub bliver tilbage, n�r den
f�ldes. Dens Stub er hellig S�d.
*23/07 Esajas 7
1. Og det skete i de Dage da Akaz, Jotams S�n, Uzzijas S�nnes�n,
var Konge i Juda, at Kong Rezin af Syrien og Remaljas S�n, kong
Peka af Israel, drog op for at angribe Jerusalem, hvad de dog
ikke var st�rke nok til.
2. Da det meldtes Davids Hus, at Syrerne havde lejret sig i Efraim,
skjalv hans og hans Folks Hjerte, som Skovens Tr�er sk�lver for
Vinden.
3. S� sagde HERREN til Esajas: "Med din S�n Sjearjasjub" skal du g�
Akaz i M�de ved Enden af �vredammens Vandledning ved Vejen til
Blegepladsen
4. og sige til ham: Tag dig i Vare og hold dig i Ro! Frygt ikke og
lad ikke dit Hjerte �ngste sig for disse to rygende
Brandstumper, for Rezins og Syriens og Remaljas S�ns fnysende
Vrede!
5. Fordi Syrien, Efraim og Remaljas S�n har lagt onde R�d op imod
dig og siger:
6. Lad os drage op mod Juda og indjage det Skr�k, lad os tilrive os
det og g�re Tabeals S�n til Konge der!
7. derfor, s� siger den Herre HERREN: Det skal ikke lykkes; det
skal ikke ske!
8. Thi Syriens Hoved er Damaskus, og Damaskus's Hoved er Rezin, og
om fem og tresindstyve �r er Efraim knust og ikke l�nger et
Folk.
9. Og Efraims Hoved er Samaria, og Samarias Hoved er Remaljas S�n.
Er I ikke troende, bliver I ikke boende."
10. Fremdeles sagde HERREN til Akaz:
11. "Kr�v dig et Tegn af HERREN din Gud nede i D�dsriget eller oppe
i Himmelen!"
12. Men Akaz svarede: "Jeg kr�ver intet, jeg frister ikke HERREN."
13. Da sagde Esajas: "H�r nu, Davids Hus! Er det eder ikke nok at
tr�tte Mennesker, siden I ogs� tr�tter min Gud?
14. Derfor vil Herren selv give eder et Tegn: Se, Jomfruen bliver
frugtsommelig og f�der en S�n, og hun kalder ham Immanuel".
15. Surm�lk og Vildhonning skal v�re hans F�de, ved den Tid han ved
at vrage det onde og v�lge det gode;
16. thi f�r Drengen ved at vrage det onde og v�lge det gode, skal
Landet, for hvis to Konger du gruer, v�re folketomt.
17. Over dig, dit Folk og din Faders Hus vil Herren bringe Dage,
hvis Lige ikke har v�ret, siden Efraim rev sig l�s fra Juda:
Assyrerkongen!"
18. P� hin Dag skal HERREN fl�jte ad Fluerne ved Udl�bet af �gyptens
Str�mme og ad Bierne i Assyrien;
19. og de skal komme og alle til Hobe kaste sig over Dalkl�fter og
Klipperevner, over hvert Tj�rnekrat og hvert Vandingssted.
20. P� hin Dag afrager Herren med en hinsides Floden lejet Ragekniv,
Assyrerkongen, b�de Hovedh�ret og Kroppens H�r; ja, selv Sk�gget
skraber den af.
21. P� hin Dag kan en Mand holde sig en ung Ko og et Par F�r;
22. og p� Grund af den megen M�lk, de giver, skal han spise Sur
m�lk; thi Surm�lk og Vildhonning skal enhver, der er tilbage i
Landet, spise.
23. P� hin Dag skal det ske, at hvert et Sted, hvor der nu er tusind
Vinstokke, tusind Sekel S�lv v�rd, skal blive til Torn og
Tidsel;
24. med Pil og Bue kommer man der, thi hele Landet skal blive til
Torn og Tidsel;
25. og alle de Bjerge, der nu dyrkes med Hakke, skal man holde sig
fra af Frygt for Torn og Tidsel. Det bliver Overdrev for Okser
og tr�des ned af F�r.
*23/08 Esajas 8
1. Og HERREN sagde til mig: "Tag dig en stor Tavle og skriv derp�
med Menneskeskrift: Hurtigt-Bytte, Hastigt-Rov!,
2. Og tag mig p�lidelige Vidner, Pr�sten Urija og Zekarja,
Jeberekjahus S�n!"
3. Og jeg n�rmede mig Profetinden, og hun blev frugtsommelig og
f�dte en S�n. S� sagde HERREN til mig: "Kald ham Hurtigt-Bytte,
Hastigt-Rov!
4. Thi f�r Drengen kan sige Fader og Moder, skal Rigdommene fra
Damaskus og Byttet fra Samaria bringes til Assyrerkongen!"
5. Fremdeles sagde HERREN til mig:
6. Eftersom dette Folk lader h�nt om Siloas sagte rindende Vande i
Angst for Bezin og Remaljas S�n,
7. se, s� lader Herren Flodens Vande, de v�ldige, store, oversv�mme
dem, Assyrerkongen og al hans Herlighed; over alle sine Bredder
skal den g�, tr�nge ud over alle sine Diger,
8. styrte ind i Juda, skylle over, v�lte frem og n� til Halsen; og
dens udbredte Vinger skal fylde dit Land, s� vidt det n�r
Immanuel!
9. I Folkeslag, m�rk jer det med R�dsel, lyt til, alle fjerne
Lande: Rust jer, I skal r�ddes, rust jer, I skal r�ddes.
10. L�g R�d op, det skal dog briste, g�r Aftale, det sl�r dog fejl,
thi - Immanuel!
11. Thi s� sagde HERREN til mig, da hans H�nd greb mig med V�lde, og
han advarede mig mod at vandre p� dette Folks Vej:
12. Kald ikke alt Sammensv�rgelse, hvad dette Folk kalder
Sammensv�rgelse, frygt ikke, hvad det frygter, og r�ddes ikke!
13. H�rskarers HERRE, ham skal I holde hellig, han skal v�re eders
Frygt, han skal v�re eders R�dsel.
14. Han bliver en Helligdom, en Anst�dssten og en Klippe til Fald
for begge Israels Huse og en Snare og et Fangegarn for
Jerusalems Indbyggere,
15. og mange iblandt dem skal snuble, falde og kv�stes, fanges og
bindes.
16. Bind Vidnesbyrdet til og s�t Segl for L�ren i mine disciples
Sind!
17. Jeg bier p� HERREN, han, som d�lger sit �syn for Jakobs Hus, til
ham st�r mit H�b:
18. Se, jeg og de B�rn, HERREN gav mig, er Varsler og Tegn i Israel
fra H�rskarers HERRE, som bor p� Zions Bjerg.
19. Og siger de til eder: "S�g Genf�rdene og �nderne, som hvisker og
mumler!" skal et Folk ikke s�ge sin Gud, skal man s�ge de d�de
for de levende?
20. Nej! Til L�ren og Vidnesbyrdet! S�ledes skal visselig de komme
til at tale, som nu er uden Morgenr�de.
21. Han skal vanke om i Landet, trykket og hungrig. Og n�r han
hungrer, skal han blive rasende og bande sin Konge og sin Gud.
Vender han sig til det h�je,
22. eller skuer han ud over Jorden, se da er der Tr�ngsel og M�rke,
knugende Mulm; i B�lgm�rke er han st�dt ud.
*23/09 Esajas 9
1. Men engang skal der ikke l�nger v�re M�rke i det Land, hvor der
nu er Tr�ngsel; i Fortiden bragte han Sk�ndsel over Zebulons og
Naftalis Land, Men i Fremtiden bringer han �re over Vejen langs
S�en, Landet hinsides Jordan, Hedningernes Kreds.
2. Det Folk, som vandrer i M�rke, skal skue s� stort et Lys; Lys
str�ler frem over dem, som bor i Mulmets Land.
3. Du g�r Fryden mangfoldig, Gl�den stor, de gl�des for dit �syn,
som man gl�des i H�st, ret som man jubler, n�r Bytte deles.
4. Thi dets tunge �g og Stokken til dets Ryg, dets Drivers K�p, har
du brudt som p� Midjans Dag;
5. ja, hver en St�vle, der tramper i Striden, og Kappen, der s�les
i Blod, skal br�ndes og ende som Luernes Rov.
6. Thi et Barn er f�dt os, en S�n er os givet, p� hans Skulder skal
Herred�mmet hvile; og hans Navn skal v�re: Underfuld R�dgiver,
V�ldig Gud, Evigheds Fader, Fredsfyrste.
7. Stort bliver Herred�mmet, endel�s Freden over Davids Trone og
over hans Rige, at det m� grundes og f�stnes ved Ret og Retf�rd
fra nu og til evig Tid. H�rskarers HERREs Nidk�rhed g�r det.
8. Et Ord sender Herren mod Jakob, i Israel sl�r det ned;
9. alt Folket f�r det at kende, Efraim og Samarias Borgere. Thi de
siger i Hovmod og Hjertets Stolthed:
10. "Teglsten faldt, vi bygger med Kvader, Morb�rtr�er blev f�ldet,
vi f�r Cedre i Stedet!"
11. Da rejser HERREN dets Uvenner mod det og �gger dets Fjender op,
12. Syrerne forfra, Filisterne bagfra, de �der Israel med opspilet
Gab. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans H�nd er
fremdeles rakt ud.
13. Men til ham, der sl�r det, vender Folket ej om, de, s�ger ej
H�rskarers HERRE.
14. Da hugger HERREN Hoved og Hale af Israel, Palme og Siv p� en
eneste Dag.
15. Den �ldste og agtede er Hoved, L�gnprofeten er Hale.
16. De ledende i dette Folk leder vild, og de, der ledes, opsluges.
17. Derfor gl�des ej Herren ved dets unge M�nd, har ej Medynk med
dets faderl�se og Enker. Thi alle er Niddinger og Ugerningsm�nd,
og hver en Mund taler D�rskab. Men trods alt har hans Vrede ej
lagt sig, hans H�nd er fremdeles rakt ud.
18. Thi Gudl�shed br�nder som Ild, fort�rer Torn og Tidsel, s�tter
Ild p� det t�tte Krat, s� det hvirvler op i R�g.
19. Ved H�rskarers HERREs Vrede st�r Landet i Brand, og Folket
bliver som F�de for Ilden; de sk�ner ikke hverandre.
20. Man snapper til h�jre og hungrer, �der om sig til venstre og
m�ttes dog ej. Hver �der sin N�stes K�d,
21. Manasse Efraim, Efraim Manasse, og de overfalder Juda sammen.
Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans H�nd er fremdeles
rakt ud.
*23/10 Esajas 10
1. Ve dem, der giver Ulykkeslove og ivrigt f�rer Uret til Bogs
2. for at tr�nge de ringe fra Retten og r�ve de armes Ret i mit
Folk, at Enker kan blive deres Bytte og faderl�se kan plyndres.
3. Hvad g�r I p� Straffens Dag, n�r Undergang kommer fra det
fjerne? Til hvem vil I ty om Hj�lp, hvor gemmer I da eders
Rigdom?
4. Enten m� I kn�le blandt Fanger, eller ogs� falde p� Valen! Men
trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans H�nd er fremdeles
rakt ud.
5. Ve Assur, min Harmes K�p, min Vrede er Stokken i hans H�nd.
6. Jeg sender ham mod et vanhelligt Folk, opbyder ham mod min
Vredes, Folk til at g�re Bytte og r�ve og trampe det ned som
Skarn p� Gaden.
7. Men han, han mener det ej s�, hans Hjerte t�nker ej s�. Nej, at
�del�gge, det er hans Attr�, at udrydde Folk, ikke f�.
8. Thi han siger: "Er ej mine H�vedsm�nd Konger til Hobe?
9. Gik det ej Kalno som Karkemisj, mon ikke Hamat som Arpad,
Samaria som Damaskus?
10. Som min H�nd fandt hen til Afgudernes Riger, der dog havde flere
Gudebilleder end Jerusalem og Samaria
11. mon jeg da ikke skal handle med Jerusalem og dets Gudebilleder,
som jeg handlede med Samaria og dets Afguder?"
12. Men n�r Herren fuldbyrder alt sit V�rk p� Zions Bjerg og i
Jerusalem, vil jeg hjems�ge Assyrerkongens Hjertes Hovmodsfrugt
og hans �jnes trodsige Pral,
13. fordi han siger: "Med min, st�rke H�nd greb jeg ind, med min
Visdom, thi jeg er klog. Jeg flyttede Folkeslags Gr�nser og rev
deres Skatte til mig, st�dte Folk fra Tronen i Almagt;
14. min H�nd fandt til Folkenes Rigdom som hen til en Fuglerede; som
man sanker forladte �g, har jeg sanket den vide Jord, og ingen
r�rte en Vinge, �bnede N�bbet og peb."
15. Mon �ksen bryster sig mod den, som hugger, g�r Saven sig til mod
den, som saver? Som om K�ppen kan svinge den, der l�fter den,
Stokken l�fte, hvad ikke er Tr�!
16. Derfor sender Herren H�rskarers HERRE, Svindsot i hans Fedme, og
under hans Herlighed luer en Lue som luende Ild;
17. Israels Lys bliver til Ild og dets Hellige til en Flamme, og den
br�nder og fort�rer hans Tidsel og Torn p� een Dag;
18. hans Skovs og Frugthaves Herlighed skal den rydde Rub og Stub,
og han bliver som en syg, der hent�res.
19. De Tr�er, som levnes i hans Skov, bliver det let at t�lle; et
Barn kan skrive dem op.
20. P� hin Dag skal Israels Rest og det, som undslipper af Jakobs
Hus, ikke mere st�tte sig til den, der sl�r det, men til HERREN,
Israels Hellige, i Sandhed.
21. En Rest skal omvende sig, Jakobs Rest, til den v�ldige Gud.
22. Thi var end dit Folk som Sandet ved Havet, Israel, kun en Rest
deraf skal omvende sig. �del�ggelse er fastsl�et, og med
Retf�rdighed v�lter den frem;
23. thi �del�ggelse og fastsl�et R�d fuldbyrder Herren, H�rskarers
HERRE, over al Jorden.
24. Derfor, s� siger Herren, H�rskarers HERRE: Frygt ikke, mit Folk,
som bor i Zion, for Assyrien, n�r det sl�r dig med K�ppen og
l�fter sin Stok imod dig som fordum �gypten!
25. Thi end om en f�je Stund er Vreden ovre, og min Harme vender sig
til deres Ford�rv.
26. S� svinger H�rskarers HERRE Sv�ben imod det, som da Midjan blev
sl�et ved Orebs Klippe; hans Stok er udrakt imod Havet, og han
l�fter den som fordum mod �gypten.
27. P� hin Dag tager han Byrden af din Skulder og �get af din Nakke,
ja, �get brister for Fedme.
28. Han rykker mod Ajjat, drager uden om Migron, i Mikmas lader han
Trosset blive;
29. de g�r over Passet: "I Geba holder vi Natterast!" Rama ryster,
Sauls Gibea flyr.
30. Skrig h�jt, Gallims Datter! Lyt til, Lajsja! Stem i, Anatot!
31. Madmena flyr, Gebims Folk bj�rger deres Gods.
32. Endnu i Dag st�r han i Nob; han svinger H�nden mod Zions Datters
Bjerg, Jerusalems H�j -
33. Se, Herren, H�rskarers HERRE, afhugger hans Grene med Gru; de
knejsende Stammer f�ldes, de stolte Tr�er m� segne.
34. Med Jernet g�r han lyst i Skovens Tykning, og Libanon falder for
den Herlige.
*23/11 Esajas 11
1. Men der skyder en Kvist af Isajs Stub, et Skud gror frem af hans
Rod;
2. og HERRENs �nd skal hvile over ham, Visdoms og Forstands �nd,
R�ds og Styrkes �nd, HERRENs Kundskabs og Frygts �nd.
3. Hans Hu st�r til HERRENs Frygt; han d�mmer ej efter, hvad �jnene
ser, sk�nner ej efter, hvad �rene h�rer.
4. Han d�mmer de ringe med Retf�rd, f�lder redelig Dom over Landets
arme. Voldsmanden sl�r han med Mundens Ris, gudl�se dr�ber han
med L�bernes �nde.
5. Og Retf�rd er B�ltet, han har om sin L�nd, Trofasthed Hofternes
B�lte.
6. Og Ulven skal g� hos Lammet, Panteren hvile hos Kiddet, Kalven
og Ungl�ven gr�sse sammen, dem driver en lille Dreng.
7. Kvien og Bj�rnen bliver Venner, deres Unger ligger Side om Side,
og L�ven �der Str� som Oksen;
8. den sp�de skal lege ved �glens Hul, den afvante r�kke sin H�nd
til Giftslangens Rede.
9. Der g�res ej ondt og voldes ej Men i hele mit hellige Bjergland;
thi Landet er fuldt af HERRENs Kundskab, som Vandene d�kker
Havets Bund.
10. P� hin Dag skal Hedningerne s�ge til Isajs Rodskud, der st�r som
et Banner for Folkeslagene, og hans Bolig skal v�re herlig.
11. P� hin Dag skal Herren atter udr�kke sin H�nd for at vinde, hvad
der er til Rest af hans Folk, fra Assur og fra �gypten, fra
Patros, �tiopien og Elam, fra Sinear, Hamat og Havets Strande.
12. For Folkene rejser han Banner, samler Israels bortdrevne M�nd,
sanker Judas spredte Kvinder fra Verdens fire Hj�rner.
13. Efraims Skinsyge viger, og Judas Avind svinder; Efraim er ikke
skinsygt p� Juda, og Juda b�rer ej Avind mod Efraim.
14. I Vest sl�r de ned p� Filisternes Skulder, sammen plyndrer de
�stens S�nner, mod Edom og Moab r�kker de H�nden, Ammons S�nner
lyder dem.
15. HERREN udt�rrer �gypterhavets Vig og svinger H�nden mod Floden i
sin �nds V�lde; han kl�ver den i syv B�kke, s� man kan g� over
med Sko;
16. der bliver en banet Vej for dem af hans Folk, som levnes fra
Assyrien, s�ledes som der var for Israel, da det drog op fra
�gypten.
*23/12 Esajas 12
1. P� hin Dag skal du sige: Jeg takker dig, HERRE, thi du vrededes
p� mig; men din Vrede svandt, og du tr�stede mig.
2. Se, Gud er min Frelse, jeg er tr�stig og uden Frygt; thi HERREN
er min Styrke og min Lovsang, og han blev mig til Frelse.
3. I skal �se Vand med Gl�de af Frelsens Kilder
4. og sige p� hin Dag: Tak HERREN, p�kald hans Navn, g�r hans
Gerninger kendt blandt Folkene, kundg�r, at hans Navn er h�jt!
5. Lovsyng HERREN, thi stort har han �vet,lad det blive kendt p�
den vide Jord!
6. Bryd ud i Fryder�b, Zions Beboere, thi stor i eders Midte er
Israels Hellige!
*23/13 Esajas 13
1. Et Udsagn om Babel, som Esajas, Amoz's S�n skuede:
2. Rejs Banner p� et n�gent Bjerg, r�b ogs� til dem, vink, s� de
drager igennem Fyrsternes Porte!
3. Jeg har opbudt min viede H�r til at tjene min Vrede og kaldt
mine Helte hid, de jublende, stolte.
4. H�r i Bjergene Larm som af talrigt Krigsfolk, h�r, hvor det
buldrer af Riger, af samlede Folk! H�rskarers HERRE er ved at
m�nstre sin Krigsh�r.
5. De kommer fra fjerne Egne, fra Himlens Gr�nse, HERREN og hans
Vredes V�rkt�j for at h�rge al Jorden.
6. Jamrer, thi HERRENs Dag er n�r, den kommer som Vold fra den
V�ldige.
7. Derfor slappes hver H�nd, hvert Menneskehjerte smelter,
8. de r�ddes, gribes af Veer og Smerter, v�nder sig som f�dende
Kvinde; de stirrer i Angst p� hverandre med blussende r�de
Kinder.
9. Se, HERRENs Dag kommer, grum, med Harme og br�ndende Vrede;
Jorden g�r den til �rk og rydder dens Synder bort.
10. Thi Himlens Stjerner og Billeder udsfr�ler ej deres Lys, m�rk
rinder Solen op, og M�nen skinner ikke.
11. Jeg hjems�ger Jorden for dens Ondskab, de gudl�se for deres
Br�de, g�r Ende p� fr�kkes Overmod, b�jer Voldsm�nds Hovmod.
12. En Mand g�r jeg sj�ldnere end Guld og et Menneske end Ofirs
Guld.
13. Derfor b�ver Himlen, og Jorden flytter sig sk�lvende ved
H�rskarers HERREs Harme p� hans br�ndende Vredes Dag.
14. Og som en skr�mt Gazel, som F�r, der ej holdes i Flok, skal hver
s�ge hjem til sit Folk, og hver skal fly til sit Land.
15. Enhver, der indhentes, spiddes, enhver, der gribes, falder for
Sv�rdet;
16. deres sp�de knuses for deres �jne, Husene plyndres, Kvinderne
sk�ndes.
17. Se, imod dem rejser jeg Mederne, som agter S�lv for intet og ej
regner Guld for noget.
18. Deres Buer f�lder de unge, Livsfrugt sk�ner de ej, med B�rn har
deres �jne ej Medynk.
19. Det g�r med Babel, Rigernes Krone, Kald�ernes stolte Pryd, som
dengang Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra.
20. Det skal aldrig i Evighed bebos, ej bebygges fra Sl�gt til
Sl�gt; der telter Araberen ikke, der lejrer Hyrder sig ej;
21. men Vildkatte lejrer sig der, og Husene fyldes med Ugler; der
holder Strudsene til, og Bukketroldene springer;
22. Sjakaler tuder i Borgene, Hy�ner i de yppige Slotte. Dets Time
stunder nu til, dets Dage bliver ej mange.
*23/14 Esajas 14
1. Thi HERREN forbarmer sig over Jakob og udv�lger atter Israel.
Han lader dem f�ste Bo i deres eget Land, og fremmede skal
slutte sig til dem og f�jes til Jakobs Hus.
2. Folkeslag skal tage dem og bringe dem hjem igen; og Israels Hus
skal i HERRENs Land tage Folkeslagene i Eje som Tr�lle og
Tr�lkvinder; de skal g�re dem til Fanger, hvis Fanger de var, og
herske over deres B�dler.
3. P� den Dag HERREN giver dig Hvile for din M�je og Uro og for den
h�rde Tr�ldom, der lagdes p� dig,
4. skal du istemme denne Spottevise om Babels Konge: Hvor er dog
B�dlen stille, Tvangshuset tyst!
5. HERREN har brudt de gudl�ses Stok, Herskernes K�p,
6. som slog i Vrede Folkeslag, Slag i Slag, og tvang i Harme Folk
med sk�nselsl�s Tvang.
7. Al Jorden har Fred og Ro, bryder ud i Jubel;
8. selv Cypresserne gl�der sig over dig, Libanons Cedre: "Siden dit
Fald kommer ingen op for at f�lde os!"
9. D�dsriget nedentil stormer dig heftigt i M�de, v�kker for din
Skyld D�dninger, al Jordens store, jager alle Folkenes Konger op
fra Tronen;
10. de tager alle til Orde og siger til dig: "Ogs� du blev kraftl�s
som vi, du blev vor Lige!"
11. Til D�dsriget sendtes din H�jhed, dine Harpers Brus, dit Leje er
redt med R�ddenskab, dit T�ppe er Orme.
12. Nej, at du faldt fra Himlen; du str�lende Morgenstjerne, f�ldet
og kastet til Jorden, du Folkebetvinger!
13. Du, som sagde. i Hjertet: "Jeg stormer Himlen, rejser min, Trone
deroppe over Guds Stjerner, tager S�de p� St�vnets Bjerg i
yderste Nord,
14. stiger op over Skyernes H�jder, den H�jeste lig" -
15. ja, ned i D�dsriget styrtes du, nederst i Hulen!
16. Ser man dig, stirrer man p� dig med undrende Blikke: "Er det
ham, som fik Jorden til at b�ve, Riger til at sk�lve,
17. ham, som gjorde Verden til �rk og j�vnede Byer, ikke gav
Fangerne fri til at drage mod Hjemmet?"
18. Folkenes Konger hviler med �re hver i sit Hus,
19. men du er sl�ngt hen uden Grav som et usseligt Foster, d�kket af
faldne, slagne med Sv�rd og kastet i Stenbruddets Hul som et
nedtr�dt �dsel.
20. I Graven samles du ikke med dine F�dre, fordi du �dte dit Land
og dr�bte dit Folk. Ugerningsm�ndenes Afkom skal aldrig n�vnes.
21. Bered hans S�nner et Blodbad for Faderens Br�de! De skal ikke
st� op og indtage Jorden og fylde Verden med Sf�der.
22. Jeg st�r op imod dem, lyder det fra H�rskarers HERRE, og
udrydder af Babel Navn og Rest, Skud og Spire, lyder det fra
HERREN;
23. jeg g�r det til R�rdrummers Eje og til side Sumpe; jeg fejer det
bort med Undergangens Kost, lyder det fra H�rskarers HERRE.
24. H�rskarers HERRE har svoret s�ledes: Visselig, som jeg har t�nkt
det, s� skal det ske, og som jeg satte mig for, s� st�r det
fast:
25. Jeg knuser Assur i mit Land, ned tramper ham p� mine Bjerge,
hans �g skal vige fra dem, hans Byrde skal vige fra dets
Skuldre.
26. Det er, hvad jeg satte mig for imod al Jorden, det er den H�nd,
som er udrakt mod alle Folk.
27. Thi H�rskarers HERREs R�d, hvo kuldkaster det? Hans udrakte
H�nd, hvo tvinger vel den tilbage?
28. I Kong Akaz's D�ds�r kom dette Udsagn:
29. Gl�d dig ej, hele Filisterland, at k�ppen, der slog dig, er
brudt! Thi af Slangerod kommer en �gle, dens frugt er en
flyvende Drage.
30. P� min Vang skal de ringe gr�sse de fattige lejre sig trygt; men
jeg dr�ber dit Afkom ved Sult; hvad der levnes, sl�r jeg ihjel.
31. Hyl, Port, skrig, By, Angst gribe dig, hele Filisterland! Thi
nordenfra kommer R�g, i Fjendeskaren n�ler ingen.
32. Og hvad skal der svares Folkets Sendebud? At HERREN har
grundf�stet Zion, og de arme i hans Folk s�ger Tilflugt der.
*23/15 Esajas 15
1. Et udsagn om Moab. Ak, Ar l�gges �de ved Nat, det er ude med
Moab, Kir l�gges �de ved Nat, det er ude med Moab.
2. Dibons Datter g�r op p� H�je for at gr�de, oppe p� Nebo og
Medeba jamrer Moab; hvert et Hoved er skaldet, alt sk�g sk�ret
af,
3. p� Gader og oppe p� Tage b�rer de S�k, p� Torvene jamrer de
alle, opl�st i Gr�d.
4. Hesjbon og El'ale skriger, det h�res til Jahaz. Derfor sk�lver
Moabs L�nder, dets Sj�l er i V�nde.
5. Hjertet skriger i Moab, man flygter til Zoar, til
Eglat-Sjelisjija. Ak, gr�dende stiger de op ad Luthiths
Skr�ning, undervejs til Horonajim opl�fter de Jammerskrig;
6. Nimrims Vande bliver �demarker, thi Gr�sset visner, Gr�nsv�ret
svinder, Gr�nt er der ikke.
7. Derfor sl�ber de Godset, de vandt, deres hengemte Ting over
Vidjeb�kken.
8. Ak, N�dr�bet omsp�nder Moabs Land, dets Jamren n�r til Eglajim
og Be'er-Elim;
9. thi Dimons Vand er fuldt af Blod. Men jeg sender endnu mer over
Dimon: en L�ve over Moabs undslupne, Landets Rest.
*23/16 Esajas 16
1. Landets Herrer sender en Gave fra Sela gennem �rknen til Zions
Datters Bjerg.
2. Og ret som flagrende Fugle, som en opskr�mt Rede er Moabs D�tre
ved Arnons Vadesteder.
3. "Kom med et R�d, g�r Ende derp�, lad din Skygge blive som Natten
ved h�jlys Dag, skjul de bortdrevne, r�b ej de flyende!
4. Giv Moabs bortdrevne Tilhold hos dig, v�r dem et Skjul for den,
som h�rger! Er f�rst Voldsmanden borte, �del�ggelsen omme,
Undertrykkeren ude af Landet.
5. skal en Trone rejses med Mildhed, og p� den skal sidde en Dommer
med Trofasthed i Davids Telt, ivrig for Ret og �vet i Retf�rd."
6. "Vi har h�rt om Moabs Hovmod, det s�re store, dets Overmod,
Hovmod og Fr�khed, dets tomme Snak."
7. Derfor jamrer Moab over Moab, alle jamrer; Kir-Haresets
Rosinkager sukker de s�nderknust over.
8. Thi visne er Hesjbons Marker, Sibmas Vinstok, hvis Druer slog
Folkenes Herrer til Jorden; den n�ede Ja'zer, famled gennem
�rkenen, dens Ranker bredte sig, overskred Havet.
9. Derfor gr�der jeg Ja'zers Gr�d over Sibmas Vinstok, v�der med
min T�re Hesjbon, og El'ale; thi et Vinperserr�b slog ned p�,din
Frugt og din H�st,
10. fra Frugthaver svandt b�de Gl�de og Jubel; i Ving�rde jubles der
ikke, der lyder ej R�b, i Karrene trampes ej Vin, Vinperserr�bet
er tystnet.
11. Derfor b�ver mit Indre som Citren for Moab, mit Hjerte for
Kir-Heres.
12. Og n�r Moab viser sig p� Offerh�jen, n�r det g�r sig M�je og
kommer til sin Helligdom for at bede, udretter det intet.
13. Det er Ordet, HERREN fordum talede til Moab.
14. Men nu siger HERREN: Om tre �r, som Daglejeren regner �ret, skal
Moabs Herlighed van�res med al den store larmende Hob. Resten
bliver lille, ringe og afm�gtig.
*23/17 Esajas 17
1. Et Udsagn om Damaskus. Se, Damaskus g�r ud af Byernes Tal og
bliver til Sten og Grus;
2. dets St�der forlades for evigt og bliver Hjordes Eje; de lejrer
sig uden at skr�mmes.
3. Det er ude med Efraims V�rn, Damaskus's Konged�mme, Arams Rest;
det g�r dem som Israels S�nners Herlighed, lyder det fra
H�rskarers HERRE.
4. Og det skal ske p� hin Dag: Ringe bliver Jakobs Herlighed,
Huldet p� hans Krop svinder hen;
5. det skal g� som n�r H�stkarlen griber om Korn og hans Arm sk�rer
Aksene af, det skal g�, som n�r Aksene samles i Refaims Dal.
6. En Eftersl�t levnes deraf, som n�r Olietr�ets Frugt sl�s ned, to
tre B�r �verst i Kronen, fire fem p� Frugttr�ets Grene, s� lyder
det fra HERREN, Israels Gud.
7. P� hin Dag skal Menneskene se hen til deres Skaber, og deres
�jne skal skue hen til Israels Hellige;
8. og de skal ikke se hen til Altrene, deres H�nders V�rk, eller
skue hen til, hvad deres Fingre har lavet, hverken til
Asjerast�tterne eller Solst�tterne.
9. P� hin Dag ligger dine Byer forladt som de Tomter, Hivviter og
Amoriter forlod for Israels B�rn; og Landet skal blive en �rk.
10. Thi du glemte din Frelses Gud, slog din Tilflugtsklippe af
Tanke. Derfor planter du yndige Plantninger og s�tter fremmede
Skud;
11. hver Dag f�r du din Plantning i V�kst, hver Morgen dit Skud i
Blomst - indtil H�sten p� Sotens, den ul�gelige Smertes Dag.
12. H�r Bulder af mange Folkeslag! De buldrer som Havets Bulder.
Dr�n af Folkef�rd! De dr�ner som v�ldige Vandes Dr�n.
13. Folkef�rdene dr�ner som Dr�net af mange Vande. Men truer han ad
dem, flygter de bort, vejres hen som Avner p� Bjerge for Vinden,
som hvirvlende L�v for Stormen.
14. Ved Aftenstid kommer R�dsel; f�r Morgen gryr, er de borte. Det
er vore Plyndreres Del, det er vore Ransm�nds Lov
*23/18 Esajas 18
1. H�r Land med de surrende Vinger hinsides �tiopiens Str�mme,
2. du, som sender Bud over Havet i B�de af Siv p� Vandspejlet: G�,
I hastige Bud, til det ranke, glinsende Folk, til Folket, som
frygtes s� vide, Kraftens og Sejrens Folk, hvis Land
gennemstr�mmes af Floder.
3. Alle I Jorderigs Folk, som bygger p� Jord: Rejses Banner p�
Bjerge, s� se, n�r der st�des i Horn, s� h�r!
4. Thi s� sagde HERREN til mig: "Rolig ser jeg til fra mit S�de som
gl�dende Luft i Solskin, som Dugsky i H�stens Tid."
5. Thi f�r H�st, n�r Blomstring er endt, n�r Blomst s�tter modnende
Drue, afsk�rer han Rankerne med Knive, og Skuddene kapper han
bort.
6. De gives alle til Bjergenes Fugle og Jordens Dyr, om Somren F�de
for Fugle, om Vintren for al Jordens Dyr.
7. Til hin Tid skal der bringes H�rskarers HERRE Gave fra et rankt
og glinsende Folk, et Folk, som frygtes s� vide, Kraftens og
Sejrens Folk, hvis Land gennemstr�mmes af Floder, til Stedet,
hvor H�rskarers HERREs Navn bor, til Zions Bjerg.
*23/19 Esajas 19
1. Et Udsagn om �gypten. Se, HERREN farer p� letten Sky og kommer
til �gypten; �gyptens Guder b�ver for ham, �gyptens Hjerte
smelter i Brystet.
2. Jeg hidser �gypten mod �gypten, s� de k�mper Broder mod Broder,
Ven mod Ven, By mod By, Rige mod Rige.
3. �gyptens Forstand st�r stille, dets R�d g�r jeg til intet, s� de
s�ger Guder og Manere, Genf�rd og �nder.
4. Jeg giver �gypten hen i en h�rdhjertet Herres H�nd, en
Voldskonge bliver deres Hersker, s� lyder det fra Herren,
H�rskarers HERRE.
5. Vandet i Floden svinder, Str�mmen bliver sid og t�r;
6. Str�mmene udspreder Stank, �gyptens Floder svinder og t�rres;
R�r og Siv visner hen,
7. alt Gr�sset ved Nilbredden d�r, al S�d ved Nilen hent�rres,
svinder og er ikke mere.
8. Fiskerne sukker og s�rger, alle, som meder i Nilen; de, som,
s�tter Garn i Vandet, gribes af Modl�shed.
9. Til Skamme er de, som v�ver Linned, Heglersker og de, som v�ver
Byssus;
10. Spinderne er s�nderknust, hver Daglejer s�rger bittert.
11. Kun D�rer er Zoans �verster, Faraos viseste R�dm�nd s� dumt et
R�d. Hvor kan I sige til Farao: "Jeg er en �tling af Vism�nd,
�tling af Fortidens Konger?"
12. Ja, hvor er nu dine Vism�nd? Lad dem dog kundg�re dig og lade
dig vide, hvad H�rskarers HERRE har for mod �gypten!
13. Hans Fyrster blev D�rer: Fyrster i Nof blev T�ber. �gypten er
bragt til at rave af Stammernes Hj�rnesten.
14. I dets Indre har HERREN udgydt Svimmelheds �nd; �gypten fik de
til at rave i al dets Id, som den drukne raver i sit Spy.
15. For �gypten lykkes intet, hverken for Hoved eller Hale, Palme
eller Siv.
16. P� hin Dag skal �gypten blive som Kvinder; det skal �ngstes og
grue for H�rskarers HERREs svungne H�nd, som han svinger imod
det.
17. Judas Land bliver �gypten en R�dsel; hver Gang nogen minder dem
derom, gribes de af Angst for, hvad H�rskarers HERRE har for
imod det.
18. P� hin Dag skal fem Byer i �gypten tale Kana'ans Tungem�l og
sv�rge ved H�rskarers HERRE; en af dem skal kaldes Ir-Haheres.
19. P� hin Dag skal HERREN have et Alter midt i �gypten og en
Stenst�tte ved dets Gr�nse.
20. Det skal v�re Tegn og Vidne for H�rskarers HERRE i �gypten; n�r
de r�ber til HERREN over dem, som mishandler dem, vil han sende
dem en Frelser; han skal stride og udfri dem.
21. Da skal HERREN give sig til Kende for �gypten, �gypterne skal
l�re HERREN at kende p� hin Dag; de skal bringe Slagtoffer og
Afgr�deoffer og g�re L�fter til HERREN og indfri dem.
22. HERREN skal sl� �gypten, sl� og l�ge; og n�r de omvender sig til
HERREN, b�nh�rer han dem og l�ger dem.
23. P� hin Dag skal der g� en banet Vej fra �gypten til Assyrien, og
Assyrien skal komme til �gypten og �gypten til Assyrien, og
�gypten skal tjene Herren sammen med Assyrien.
24. P� hin Dag skal Israel selvtredje, sammen med �gypten og
Assyrien, v�re en Velsignelse midt p� Jorden,
25. som H�rskarers HERRE velsigner med de Ord: "Velsignet v�re
�gypten, mit Folk, og Assyrien, mine H�nders V�rk, og Israel,
min Arvelod!"
*23/20 Esajas 20
1. I det �r Tartan kom til Asdod, dengang Assyrerkongen Sargon
sendte ham og han angreb Asdod og indtog det,
2. p� den Tid talede HERREN ved Esajas, Amoz's S�n, s�ledes: "G�
hen og l�s S�rgekl�det af dine L�nder og drag Skoene af dine
F�dder!" Og han gjorde s�ledes og gik n�gen og barfodet.
3. S� sagde HERREN: "Som min Tjener Esajas i trende �r har vandret
n�gen og barfodet som Tegn og Varsel mod �gypten og �tiopien,
4. s�ledes skal Assyrerkongen sl�be fangne �gyptere og bortf�rte
�tiopere med sig, unge og gamle, n�gne og barfodede, med blottet
Bag til Sk�ndsel f�r �gypten."
5. Da skal de forf�rdes og blues over �tiopien, som de s� hen til,
og over �gypten, som var deres Stolthed
6. Og de, som bor p� denne Strand, skal p� hin Dag sige: "Se,
s�ledes gik det med den, vi s� hen til, til hvem vi tyede om
Hj�lp for at frelses fra Assyrerkongen; hvor skal da vi kunne
undslippe!"
*23/21 Esajas 21
1. Et Udsagn om Hav�rknen. Som hvirvlende Storme, der jager i
Sydlandet, kommer det fra �rkenen, det grufulde Land
2. S� svart et Syn blev mig meldt: "Ransm�nd raner, H�rm�nd h�rger!
Frem, Elamiter! Til Belejring, Meder! Alle Suk g�r jeg Ende p�!"
3. Derfor fyldes mine L�nder af Sk�lven, jeg gribes af Veer som,
f�dende Kvinde, d�v af Svimmelhed, blind af Skr�k,
4. mit Hjerte forvirres, Gru falder p� mig; Skumringen, jeg elsker,
bliver mig til Angst.
5. Bordet d�kkes, Hynder bredes, man spiser og drikker, "Op I
Fyrster, salv eders Skjolde!"
6. Thi s� sagde Herren til mig: "G� hen og stil V�gteren ud! Hvad
han f�r at se, skal han melde.
7. Og ser han Ryttere, et Par komme ridende, en Rytter p� �sel, en
Rytter p� Kamel, da skal han lytte, ja lytte sp�ndt!"
8. Og han r�bte: "Se, o Herre, p� Varden st�r jeg bestandig, Dagen
lang, og p� min Vagtpost st�r jeg trolig
9. Nat efter Nat!" Men se, da kom der ridende M�nd, et Par kom
ridende; de r�bte: "Faldet, faldet er Babel, han knuste alle
dets Guder i St�vet!"
10. Mit knuste, mit t�rskede Folk! Hvad jeg, har h�rt fra H�rskarers
HERRE, fra Israels Gud, det melder jeg eder.
11. Et Udsagn om Duma. Der r�bes til mig fra Se'ir: "V�gter, hvordan
skrider Natten, V�gter, hvordan skrider Natten?"
12. V�gteren svarer: "Morgen kommer, men ogs� Nat! Vil I sp�rge, s�
sp�rg! Kom kun igen!"
13. Et Udsagn: "I �demarken". S�g Nattely i �demarkens Krat, I
Dedans Karavaner! 14 Bring de t�rstige Vand i M�de, I, som bor i
Temas Land, m�d de flyende med Br�d!
15. Thi de er p� Flugt for Sv�rd, p� Flugt for det dragne Sv�rd, p�
Flugt for den sp�ndte Bue, p� Flugt for Krigens Tynge.
16. Thi s� sagde Herren til mig:"Et �r endnu, som Daglejeren regner
�ret, og det er ude med al Kedars Herlighed.
17. Resten af Kedars Heltes Buer skal v�re ringe, s� sandt HERREN,
Israels Gud, har talet."
*23/22 Esajas 22
1. Et Udsagn: "Synernes Dal". Hvad t�nker du p�, siden alle stiger
op p� Tagene,
2. du larmende, st�jende By, du jublende Stad? Dine slagne er vel
ikke sv�rdslagne, d�de i Krig!
3. Alle dine H�vdinger flygted, flyed langt bort, alle dine Helte,
v�bnet med Buer, blev fanget.
4. Derfor siger jeg: G� fra mig, lad mig gr�de bittert, tr�ng ej p�
for at tr�ste mig over, at mit Folk er lagt �de!
5. Thi en Dag, da man, r�ddes, tr�des og tr�nges, har Herren,
H�rskarers HERRE, til Rede! I Synernes Dal br�des Mure ned, mod
Bjerget h�rtes Skrig;
6. Elam l�ftede Koggeret, Aram satte sig til Hest, Kir tog
Skjoldene ud;
7. og de bedste iblandt dine Dale fyldtes med Vogne og Heste, lige
til Porten stod de.
8. Han borttog Judas V�rn. P� den Dag s� I hen til Skovhusets
Rustkammer,
9. og I s�, hvor mange Revner der var i Davidsbyen. I samlede
Nedredammens Vand,
10. gik Jerusalems Huse igennem og rev Husene ned for at g�re Muren
st�rk.
11. I gravede mellem de to Mure en Fordybning til den gamle Dams
Vand. Men til ham, der virked det, skued I ikke, s� ej hen til
ham, som beredte det for l�ngst.
12. P� hin Dag kaldte Herren, H�rskarers HERRE, til Gr�d og Sorg,
til Hovedragning og S�k.
13. Men se, der er Fryd og Gl�de, man sl�r Okser ned, slagter F�r,
�der K�d og f�r Vin at drikke: "Lad os �de og drikke, thi i
Morgen d�r vi!"
14. Men H�rskarers HERRE �benbared for mit �re: "Den Synd," siger
Herren, H�rskarers HERRE, "f�r I ikke sonet, f�rend I d�r!"
15. S� siger Herren, H�rskarers HERRE: G� hen og sig til denne
Foged, Slotsh�vedsmanden Sjebna:
16. Hvad har du her, og hvem har du her, at du her udhugger din
Grav, udhugger dig en Grav h�jt oppe, huler dig en Bolig i
Klippen!
17. Se, HERREN slynger dig bort og b�jer dig sammen, du stolte,
18. han knytter dig sammen til et Knytte og kaster dig ud i et
vidtstrakt Land! Der skal du d�, der din �resvogn komme, du
Sk�ndsel for din Herres Hus!
19. Jeg st�der dig bort fra din Stilling og styrter dig fra din
Post.
20. Men p� hin Dag kalder jeg min Tjener Eljakim, Hilkijas S�n,
21. og ikl�der ham din Kjortel, omgjorder ham med dit B�lte og
l�gger din Myndighed i hans H�nd. Han skal blive en Fader for
Jerusalems Indbyggere og Judas Hus.
22. Jeg l�gger N�glen til Davids Hus p� hans Skulder; n�r han lukker
op, skal ingen lukke i, og n�r han lukker i, skal ingen lukke
op,
23. Jeg f�ster ham som en Nagle p� et sikkert Sted, og han skal
blive til H�der for sit F�drenehus.
24. Men h�nger hans F�drenehus's hele V�gt sig p� ham, Skud og
Vildskud, alle Sm�kar, fra Fadene til alle Krukkerne,
25. s� skal det ske p� den Dag, lyder det fra H�rskarers HERRE, at
Naglen, der var f�stet p� et sikkert Sted, giver efter, rives ud
og falder ned, og hele V�gten, som h�nger derp�, skal sl�s
s�nder. Thi HERREN har talet!
*23/23 Esajas 23
1. Et Udsagn om Tyrus. Jamrer, I Tarsisskibe, eders F�stning er i
Grus! De f�r det at vide p� Vejen fra Kyperns Land.
2. Det er ude med Kystlandets Folk, med Zidons K�bm�nd, hvis
Sendebud for over Havet,
3. de mange Vande, hvis Indkomst var Sjihors S�d, hvis Vinding
Alverdens Varer.
4. Skam f� du, Zidon, thi Havet siger: "Jeg har ikke haft Veer, jeg
f�dte ikke, ej har jeg fostret Ynglinge, opf�dt Jomfruer!"
5. N�r Rygtet n�r �gypten, sk�lver de ved Rygtet om Tyrus. 6 Drag
over til Tarsis og jamrer, I Kystlandets Folk!
7. Er det eders jublende By fra Urtids Dage, hvis F�dder f�rte den
viden om som G�st?
8. Hvo satte sig dette for mod det kronede Tyrus, hvis K�bm�nd var
Fyrster, hvis Kr�mmere Jordens Adel?
9. Det gjorde H�rskarers HERRE for at van�re Hovmod, sk�nde al
Stolthed, al Jordens Adel.
10. Gr�d, I Tarsisskibe, Havn er der ikke mer!
11. Han udrakte H�nden mod Havet, rystede Riger, HERREN samled Folk
for at j�vne Kana'ans F�stninger.
12. Han sagde: "Aldrig mer skal du juble, du voldtagne Jomfru,
Zidons Datter! St� op, drag over til Kypern, selv der skal du ej
finde Hvile!"
13. Se til Kyprioternes Land! S�farere grunded det Folk; de rejste
dets Vagtt�rne, Byer og Borge. Han gjorde det til en Ruinhob.
14. Jamrer, I Tarsisskibe, eders F�stning er i Grus!
15. P� hin Dag skal Tyrus g� ad Glemme i halvfjerdsindstyve �r, som
i een Konges Dage. Men efter halvfjerdsindstyve �rs Forl�b skal
det g� med Tyrus som med Sk�gen i Visen:
16. Tag din Citer, g� rundt i Byen, du glemte Sk�ge, leg smukt p�
Strenge, syng, hvad du kan, s� du kommes i Hu!"
17. Efter halvfjerdsindstyve �rs Forl�b vil HERREN se til Tyrus; det
skal atter modtage Sk�gel�n og bole med Alverdens Riger p� den
vide Jord.
18. Men dets Vinding og Sk�gel�n skal helliges HERREN; den skal ikke
gemmes hen eller l�gges op; dem, der bor for HERRENs �syn, skal
dets Vinding tjene til F�de, M�ttelse og pr�gtige Kl�der.
*23/24 Esajas 24
1. Se, HERREN g�r Jorden tom og �de og vender op og ned p� dens
Overflade, han spreder dens Beboere;
2. det g�r L�gfolk som Pr�st, Tr�l som Herre, Tr�lkvinde som Frue,
K�ber som S�lger, L�ngiver som L�ntager, �gerkarl som Skyldner.
3. Jorden t�mmes og plyndres i Bund og Grund, thi HERREN har talet
dette Ord.
4. Jorden blegner og segner, Jorderig sygner og segner, Jordens
H�jder sygner hen.
5. Vanhellig blev Jorden under dem, som bor der, thi Lovene kr�nked
de, overtr�dte Budet, br�d den evige Pagt.
6. Derfor fort�rer Forbandelse Jorden, og b�de m� de, som bor der.
Derfor svides Jordens Beboere bort, kun f� af de d�delige
levnes.
7. Druesaften s�rger, Vinranken sygner alle de hjertensglade
sukker;
8. H�ndpaukens Klang er endt, de jublendes Larm h�rt op, endt er
Citrens Klang.
9. De drikker ej Vin under Sang, besk smager den st�rke Drik.
10. Den �de Stad ligger nedbrudt, st�ngt er hver Boligs Indgang.
11. Man jamrer over Vinen p� Gaden, bort er al Gl�de svundet;
landflygtig er Landets Fryd.
12. I Byen er �de tilbage, og Porten er hugget i Splinter.
13. Thi p� Jorden midt iblandt Folkene g�r det, som n�r Olietr�ets
Frugt sl�s ned, som ved Eftersl�t, n�r Vinen er h�stet:
14. Disse opl�fter R�sten, jubler over HERRENs Storhed, r�ber fra
Vesten:
15. "Derfor skal I �re HERREN i �sten, p� Havets Strande HERRENs,
Israels Guds, Navn!"
16. Fra Jordens Gr�nse h�rer vi Lovsange: "Hil den retf�rdige!" Men
jeg siger: Jeg usle, jeg usle, ve mig, Ransm�nd raner, Ransm�nd
raner Ran,
17. Gru og Grav og Garn over dig, som bor p� Jorden!
18. Den, der flygter for Gru, skal falde i Grav, og den, der n�r op
af Grav, skal fanges i Garn. Thi Sluserne oventil �bnes, og
Jordens Grundvolde vakler.
19. Jorden smuldrer og smuldrer, Jorden gynger og gynger, Jorden
sk�lver og sk�lver;
20. Jorden raver og raver som drukken og svajer som Vogterens Hytte;
tungt ligger dens Br�de p� den, den segner og rejser sig ikke.
21. P� hin Dag hjems�ger HERREN Himlens H�r i Himlen og Jordens
Konger p� Jorden.
22. De sl�bes i F�ngsel som Fanger, holdes under L�s og Lukke og
straffes lang Tid efter.
23. M�nen blues og Solen sk�mmes, thi H�rskarers HERRE viser, han er
Konge p� Zions Bjerg, i Jerusalem; for hans �ldstes �jne er
Herlighed.
*23/25 Esajas 25
1. HERRE, min Gud er du; jeg priser dig, lover dit Navn. Thi du har
gjort et Under, R�d fra fordum var tro og sande.
2. Thi du lagde Byen i Grus, den faste Stad i Ruiner; de fremmedes
Borg er nedbrudt, aldrig mer skal den bygges.
3. Derfor �rer dig et m�gtigt Folk, frygter dig grumme Hedningers
Stad.
4. Thi du blev de ringes V�rn, den fattiges V�rn i N�den, et Ly mod
Skylregn, en Skygge mod Hede; thi som isnende Regn er Voldsm�nds
�nde,
5. som Hede i det t�rre Land. Du kuer de fremmedes Larm; som Hede
ved Skyens Skygge s� d�mpes Voldsm�nds Sang.
6. H�rskarers HERRE g�r p� dette Bjerg et G�stebud for alle
Folkeslag med fede Retter og st�rk Vin, med fede, marvfulde
Retter og st�rk og klaret Vin.
7. Og han borttager p� dette Bjerg Sl�ret, som tilsl�rer alle
Folkeslag, og D�kket, der d�kker alle Folk.
8. Han opsluger D�den for stedse. Og den Herre HERREN aft�rrer
T�ren af hver en Kind og g�r Ende p� sit Folks Skam p� hele
Jorden, s� sandt HERREN har talet.
9. P� hin Dag skal man sige: Se, her er vor Gud, som vi biede p�,
og som frelste os; her er HERREN, som vi biede p�. Lad os juble
og gl�de os over hans Frelse;
10. thi HERRENs H�nd hviler over dette Bjerg. Men Moab trampes ned,
hvor det st�r, som Str� i M�ddingp�len;
11. det breder sine H�nder ud deri som Sv�mmeren g�r for at sv�mme,
og han ydmyger dets Hovmod trods H�ndernes Kunstgreb.
12. Han nedbryder og nedstyrter de stejle Mures V�rn; han j�vner dem
med Jorden, s� de ligger i St�vet.
*23/26 Esajas 26
1. P� hin Dag skal denne Sang synges i Judas Land: "En st�rk Stad
har vi, til Frelse satte han Mur og Bolv�rk.
2. Luk Portene op for et retf�rdigt Folk, som gemmer p� Troskab,
3. hvis Sind er fast, som vogter p� Fred, thi det stoler p� dig.
4. Stol for evigt p� HERREN, thi HERREN er en evig Klippe.
5. Thi han ydmyger dem, der bor i det h�je, den knejsende By,
styrter den til Jorden, l�gger den i St�vet.
6. De armes Fod, de ringes Trin skal tr�de den ned.
7. Den retf�rdiges Sti er j�vn, du j�vner den retf�rdiges Vej.
8. Ja, vi venter dig, HERRE, p� dine Dommes Sti; til dit Navn og
dit Ry st�r vor Sj�ls Attr�.
9. Min Sj�l attr�r dig om Natten, min �nd i mit indre s�ger dig.
Thi n�r dine Domme rammer Jorden, l�rer de; som bor p� Jorderig,
Retf�rd.
10. Vises der N�de mod den gudl�se, l�rer han aldrig Retf�rd; i
Rettens Land g�r han Uret og ser ikke HERRENs H�jhed.
11. HERRE, din H�nd er l�ftet, men de ser det ikke; lad dem med Skam
se din Nidk�rhed for Folket, lad dine Fjenders Ild fort�re dem!
12. HERRE, du skaffe os Fred, thi alt, hvad vi har udrettet, gjorde
du for os.
13. HERRE vor Gud, andre Herrer end du har hersket over os; men dit
Navn alene priser vi.
14. D�de bliver ikke levende, D�dninger st�r ikke op; derfor
hjems�gte og tilintetgjorde du dem og udslettede hvert et Minde
om dem.
15. Du har mangfoldiggjort Folket, HERRE, du har mangfoldiggjort
Folket, du herliggjorde dig, du udvidede alle Landets Gr�nser.
16. HERRE, i N�den s�gte de dig; de udg�d stille B�nner, medens din
Tugtelse var over dem.
17. Som den frugtsommelige; der er ved at f�de, vrider og v�nder sig
i Veer, s�ledes fik vi det, HERRE, fra dig.
18. Vi er svangre og vrider os, som om vi f�dte Vind; Landet frelser
vi ikke og Jordboere f�des ikke til Verden.
19. Dine d�de skal blive levende, mine d�des Legemer opst�; de, som
hviler i St�vet, skal v�gne og juble. Thi en Lysets bug er din
Dug, og Jorden giver D�dninger igen.
20. Mit Folk, g� ind i dit Kammer og luk dine D�re bag dig; hold dig
skjult en liden Stund, til Vreden er draget over.
21. Thi HERREN g�r ud fra sin Bolig for at straffe Jordboernes
Br�de; sit Blod bringer Jorden for Lyset og d�lger ej mer sine
dr�bte.
*23/27 Esajas 27
1. P� hin Dag hjems�ger HERREN med sit h�rde, v�ldige, st�rke Sv�rd
Livjatan, Den flugtsnare Slange, og ihjelsl�r Dragen i Havet.
2. P� hin Dag skal man sige,: Syng om en liflig Ving�rd!
3. Jeg, HERREN, jeg er dens Vogter, jeg vander den atter og atter.
For at ingen skal hjems�ge den, vogter jeg den Nat og Dag.
4. Vrede n�rer jeg ikke. Fandt jeg kun Torn og Tidsel, gik jeg l�s
derp� i Kamp og satte det alt i Brand
5. med mindre man tyr til mit V�rn, slutter Fred med mig, slutter
Fred med mig.
6. P� hin Dag skal Jakob sl� Rod, Israel skyde og blomstre og fylde
Verden med Frugt.
7. Har han vel sl�et det, som de, der slog det, blev slagne, eller
blev det myrdet, som deres Mordere myrdedes?
8. Ved at st�de det bort og sende det bort tr�ttede han med det;
han jog det bort med sin voldsomme �nde p� �stenstormens Dag.
9. Derfor sones Jakobs Br�de s�ledes, og dette er al Frugten af, at
hans Synd tages bort: at han g�r alle Altersten til
s�nderhuggede Kalksten, at Asjerast�tterne og Solst�tterne ikke
mere rejser sig.
10. Thi den faste Stad ligger ensom, et folketomt Sted, forladt som
en �rken. Der gr�sser Ungkv�get, der lejrer det sig og afgnaver
Kvistene.
11. N�r Grenene er t�rre, kommer Kvinderne og bryder dem af for at
t�nde B�l. Thi det er et Folk uden Indsigt; derfor kan dets
Skaber ikke forbarme sig, dets Ophav ikke v�re det n�dig.
12. P� hin Dag sl�r HERREN Frugten ned fra Flodens Str�m til
�gyptens B�k, og I skal opsankes een for een, Israels B�rn.
13. P� hin Dag skal der st�des i det store Horn, og de tabte i
Assyrien og de bortdrevne i �gypten skal komme og tilbede HERREN
p� det hellige Bjerg i Jerusalem.
*23/28 Esajas 28
1. Ve Efraims berusedes stolte og dets herlige Smykkes visnende
Blomster p� Tindingen af de druknes fede Dal!
2. Se, Herren har en v�ldig K�mpe til Rede; som Skybrud af Hagl,
som h�rgende Storm, som Skybrud af m�gtige skyllende Vande sl�r
han til Jorden med V�lde.
3. Med F�dderne trampes de ned, Efraims berusedes stolte Krans
4. og dets herlige Smykkes visnende Blomster p� Tindingen af den
fede bal; det g�r den som en tidligmoden Figen f�r Frugth�st:
Hvo der f�r �je p� den, plukker den, og knap er den i H�nden,
f�r han har slugt den.
5. P� hin bag bliver H�rskarers HERRE en smuk Krans og en herlig
Krone for sit Folks Rest
6. og en Rettens �nd for dem, som sidder til Doms, og Styrke for
dem, der driver Krigen tilbage til Portene.
7. Ogs� disse raver af Vin, er svimle af Drik, Pr�st og Profet, de
raver af Drik, fra Samling af Vin og svimle af Drik; de raver
under Syner, vakler, n�r de d�mmer.
8. Thi alle Borde er fulde af Spy, Uhumskhed flyder p� hver en
Plet.
9. "Hvem vil han bel�re, hvem tyder han Syner mon afvante B�rn, nys
tagne fra Brystet?
10. Kun hakke og rakke, rakke og hakke, lidt i Vejen her og lidt i
Vejen der!"
11. Ja, med lallende L�ber, med fremmed M�l vil han tale til dette
Folk,
12. han, som dog sagde til dem: "Her er der Hvile, lad den tr�tte
hvile, her er der Ro!" men de vilde ej h�re.
13. S� bliver for dem da HERRENs Ord: "Hakke og rakke, rakke og
bakke, lidt i Vejen her og lidt i Vejen der!" s� de g�r hen og
styrter bagover, s�ndersl�s, fanges og hildes.
14. H�r derfor HERRENs Ord, I spotske M�nd, I Nidvisens Mestre
blandt dette Jerusalems Folk!
15. Fordi I siger: "Vi slutted en Pagt med D�den, D�dsriget gjorde
vi Aftale med; n�r den susende Sv�be g�r frem, da n�r den ej os,
thi L�gn har vi gjort til vort Ly, vi har gemt os i Svig;"
16. derfor, s� siger den Herre HERREN: Se, jeg l�gger i Zion en
pr�vet Sten, en urokkelig, kostelig Hj�rnesten; tror man, baster
man ikke.
17. Og jeg g�r Ret til M�lesnor, Retf�rd til Blylod; Hagl skal sl�
L�gnelyet ned, Vand skylle Gemmestedet bort.
18. Eders Pagt med D�den skal brydes, Aftalen med D�dsriget
glippe. N�r den susende Sv�be g�r frem, skal den sl� jer til
Jorden,
19. jer skal den ramme, hver Gang den g�r frem; thi Morgen efter
Morgen g�r den frem, ved Dag og ved Nat, idel Angst skal det
blive at f� Syner tydet.
20. Vil man str�kke sig, er Lejet for kort; vil man d�kke sig, er
T�ppet for smalt.
21. Thi som p� Perazims Bjerg vil HERREN st� op, som i Gibeons Dal
vil han vise sin Vrede for at g�re sin Gerning en underlig
Gerning, og �ve sit V�rk et s�lsomt V�rk.
22. Derfor hold inde med Spot, at ej eders B�nd skal sn�re; thi om
hele Landets visse Undergang h�rte jeg fra Herren, H�rskarers
HERRE.
23. Lyt til og h�r min R�st, l�n �re og h�r mit Ord!
24. Bliver Plovmanden ved med at pl�je til S�d, med at bryde og
harve sin Jord?
25. Mon han ikke, n�r den er j�vnet, s�r Dild og udstr�r Kommen,
l�gger Hvede, Hirse og Byg p� det udsete Sted og Spelt i Kanten
deraf?
26. Hans Gud vejleder ham, l�rer ham det rette.
27. Thi med T�rskesl�de knuser man ikke Dild, lader ikke Vognhjul g�
over Kommen; nej, Dilden t�rskes med Stok og Kommen med K�p.
28. Mon Br�dkorn knuses? Nej, det bliver ingen ved med at t�rske;
Vognhjul og Heste drives derover man knuser det ikke.
29. Ogs� dette kommer fra H�rskarers HERRE, underfuld i R�d og stor
i Visdom.
*23/29 Esajas 29
1. Ve dig, Ariel, Ariel, Byen, hvor David slog lejr! Lad �r blive
f�jet til �r, lad H�jtid f�lge p� H�jtid,
2. da bringer jeg Ariel Tr�ngsel, da kommer Sorg og Kvide, da
bliver du mig et Ariel,
3. jeg lejrer mig mod dig som David; jeg opkaster Volde om dig, og
Bolv�rker rejser jeg mod dig.
4. Da taler du dybt fra Jorden, dine Ord er Mumlen fra St�vet; din
R�st fra Jorden skal ligne et Genf�rds, dine Ord er Hvisken fra
St�vet.
5. Dine Fjenders Hob skal v�re som Sandst�v, Voldsm�ndenes Hob som
flyvende Avner. Brat, i et Nu skal det ske:
6. hjems�ges skal du af H�rskarers HERRE under Torden og Brag og
v�ldigt Dr�n, Storm og Vindst�d og �dende Lue.
7. Som et natligt Dr�mmesyn bliver Hoben af alle de Folk, som
angriber Ariel, af alle, der angriber det og dets F�stning og
tr�nger det;
8. som n�r den sultne dr�mmer, at han spiser, men v�gner og f�ler
sig tom, som n�r den t�rstige dr�mmer, at han drikker, men
v�gner mat og vansm�gtende, s�ledes skal det g� Hoben af alle de
Folk, der angriber Zions Bjerg.
9. Undres og studs, stir jer kun blinde, v�r drukne uden Vin og rav
uden Drik!
10. Thi HERREN har udgydt over jer en Dvalens �nd, tilbundet eders
�jne (Profeterne), tilhyllet eders Hoveder (Seerne).
11. Derfor er ethvert Syn blevet eder som Ordene i en forseglet Bog;
giver man den til en, som kan l�se, og siger: "L�s!" s� svarer
han: "Jeg kan ikke, den er jo forseglet;"
12. og giver man den til en, som ikke kan l�se, og siger: "L�s!" s�
svarer han: "Jeg kan ikke l�se."
13. Og Herren sagde: Eftersom dette Folk kun holder sig n�r med sin
Mund og �rer mig med sine L�ber, mens Hjertet er fjernt fra mig,
og fordi deres Frygt for mig blev till�rte Menneskebud,
14. se, derfor handler jeg fremdeles s�rt og s�lsomt med dette Folk;
dets Vism�nds Visdom forg�r, de kloges Klogskab glipper.
15. Ve dem, der d�lger deres R�d i det dybe for HERREN, hvis
Gerninger sker i M�rke, som siger: "Hvem ser os, og hvem l�gger
M�rke til os?"
16. I D�rer, regnes Ler og Pottemager lige, s� V�rk kan sige om
Mester: "Han skabte mig ikke!" eller Kunstv�rk om Kunstner: "Han
fattes Forstand!"
17. Se, end om en liden Stund skal Libanon blive til Frugthave,
Frugthaven regnes for Skov.
18. P� hin Dag h�rer de d�ve Skriftord, og friet fra Mulm og M�rke
kan blindes �jne se.
19. De ydmyge gl�des end mere i HERREN, de fattige jubler i Israels
Hellige.
20. Thi Voldsmand er borte, Spotter forsvundet, bortryddet hver, som
er v�gen til ondt,
21. som med Ord f�r et Menneske gjort skyldigt, l�gger F�lde for
Dommeren i Porten og kuer en retf�rdig ved Opspind.
22. Derfor, s� siger HERREN, Jakobs Huses Gud, han, som udl�ste
Abraham: Nu h�ster Jakob ej Skam, nu blegner hans �syn ikke;
23. thi n�r han ser mine H�nders V�rk i sin Midte, da skal han
hellige mit Navn, holde Jakobs Hellige hellig og frygte Israels
Gud;
24. de, hvis �nd for vild, vinder Indsigt, de knurrende tager mod
L�re.
*23/30 Esajas 30
1. Ve de genstridige B�rn s� lyder det fra HERREN som fuldbyrder
R�d, der ej er fra mig, slutter Forbund, uden min �nd er med,
for at dynge Synd p� Synd,
2. de, som g�r ned til �gypten uden at sp�rge min Mund for at v�rne
sig ved Faraos V�rn, s�ge Ly i �gyptens Skygge!
3. Faraos V�rn skal blive jer til Skam og Lyet i �gyptens Skygge
til Sk�ndsel.
4. Thi er end hans Fyrster i Zoan, hans Sendebud n�et til Hanes,
5. enhver skal f� Skam af et Folk, der ikke kan bringe dem Hj�lp,
ej v�re til Gavn eller Hj�lp, men kun til Skam og Sk�ndsel.
6. Et Udsagn om Sydlandets Dyr: Gennem Angstens og Tr�ngselens
Land, hvor L�vinde og L�ve har hjemme, Giftsnog og vinget
Slange, f�rer de p� �slers Ryg deres Gods, p� Kamelers Pukkel
deres Skatte til et Folk, der ikke kan hj�lpe.
7. �gyptens Hj�lp er Vind og Luft. Derfor kalder jeg det "Rahab,
der hytter sig."
8. G� nu hen og skriv det p� en Tavle i deres P�syn og optegn det i
en Bog, at det i kommende Tider kan st� som Vidnesbyrd
evindelig.
9. Thi det er et stivsindet Folk, svigefulde B�rn, B�rn, der ikke
vil h�re HERRENs Lov,
10. som siger til Seerne: "Se ingen Syner!" til fremsynte: "Skuer os
ikke det rette! Tal Smiger til os, skuer os Bl�ndv�rk,
11. vig bort fra Vejen, b�j af fra Stien, lad os v�re i Fred for
Israels Hellige!"
12. Derfor, s� siger Israels Hellige: Siden I ringeagter dette Ord
og stoler p� krumt og kroget og st�tter jer til det,
13. derfor skal denne Br�de blive for eder som en truende, voksende
Revne i en knejsende Mur, hvis Fald vil indtr�ffe brat, lige i
et Nu;
14. den s�nderbrydes som Lerkar; der sk�nselsl�st knuses; blandt
Stumperne finder man ikke et Sk�r, hvori man kan hente en Gl�d
fra B�let eller �se Vand af Br�nden.
15. Thi s�ledes sagde den Herre HERREN, Israels Hellige: Ved
Omvendelse og Stilhed skal I frelses, i Ro og Tillid er eders
Styrke.
16. Men I vilde ikke; I sagde: "Nej, vi jager p� Heste" I skal
derfor jages!"Vi rider p� Rapfod" I skal derfor forf�lges af
rappe.
17. Tusind skal fly for een, som truer; Flugten skal I tage for fem,
som truer, til I kun er en Rest som Stangen p� Bjergets Tinde,
som Banneret oppe p� H�jen.
18. Derfor l�nges HERREN efter at vise eder N�de, derfor st�r han op
for at forbarme sig over eder. Thi Rettens Gud er HERREN; salige
alle, der l�nges efter ham!
19. Ja, du Folk i Zion, du, som bor i Jerusalem, lad ikke Gr�den
overmande dig! N�dig vil han vise dig N�de, n�r du r�ber; s�
snart han h�rer dig, svarer han.
20. Herren skal give eder Tr�ngselsbr�d og F�ngselsdrik; men s� skal
din Vejleder ikke mere d�lge sig, dine, �jne skal skue din
Vejleder;
21. dine �rer skal h�re det Ord bag ved dig: "Her er Vejen, I skal
g�!" hver Gang I er ved at vige til h�jre eller venstre.
22. Da skal du holde dine S�lvbilleders Overtr�k og dine
Guldbilleders Kl�dning for urene; du skal sl�nge dem bort som
Skarn. "Herud!" skal du sige til dem.
23. Da giver han Regn til S�den, du,s�r i din Jord; og Br�det, som
din Jord b�rer, skal v�re kraftigt og n�rende. P� hin Dag
gr�sser dit Kv�g p� vide Vange;
24. Okserne og �slerne, der arbejder p� Marken, skal �de saltet
Blandfoder, renset med Kasteskovl og Fork.
25. P� hvert h�jt Bjerg og hver knejsende Banke skal Kilder v�lde
frem med rindende Vand p� det store Blodbads Dag, n�r T�rne
falder.
26. M�nens Lys skal blive som Solens, og Solens Lys skal blive
syvfold st�rkere, som syv Dages Lys, p� hin Dag da HERREN
forbinder sit Folks Brud og l�ger dets slagne S�r.
27. Se, HERRENs Navn kommer langvejsfra i br�ndende Vrede, med tunge
Skyer; hans L�ber skummer af Vrede, fort�rende Ild er hans
Tunge,
28. hans �nde som en rivende Str�m, der n�r til Halsen. Folkene
ryster han i Undergangens Sold, l�gger Vildelsens Bidsel i
Folkeslags Mund.
29. Sang skal der v�re hos eder som i Natten, n�r H�jtid g�r ind, en
Hjertens Gl�de som en Vandring til Fl�jte mod HERRENs Bjerg, mod
Israels Klippe.
30. HERREN lader h�re sin H�jheds R�st og viser sin Arm, der sl�r
ned med fnysende Vrede, �dende Lue, Skybrud, skyllende Regn og
Hagl.
31. For HERRENs R�st bliver Assur r�d, med K�ppen sl�r han;
32. hvert et Slag af Tugtelsens Stok, som HERREN lader falde p�
Assur, er til Paukers og Citres Klang; med Svingnings Kampe
k�mper han mod det.
33. Thi for l�ngst st�r et Alter rede mon det og er rejst for Molok?
han gjorde dets Ildfang dybt og bredt, bragte Ild og Ved i
M�ngde; HERRENs �nde s�tter det i Brand som en Str�m af Svovl.
*23/31 Esajas 31
1. Ve dem, som g�r ned til �gypten om hj�lp og sl�r Lid til heste,
som stoler p� Vognenes m�ngde, p� Rytternes store Tal, men ikke
ser hen til Israels Hellige, ej r�dsp�rger HERREN.
2. Men viis er og han, lader Ulykke komme og g�r ej fra sit Ord.
Han st�r op mod de ondes Hus og mod Ud�dsm�ndenes Hj�lp.
3. �gypterne er Mennesker, ikke Gud, deres Heste er K�d, ikke �nd.
N�r HERREN udr�kker H�nden, snubler Hj�lperen, den hjulpne
falder, de omkommer alle til Hobe.
4. Thi s� sagde HERREN til mig: Som en L�ve knurrer, en Ungl�ve
over sit Rov, og ikke, n�r Hyrdernes Flok kaldes hid imod den,
skr�mmes af Skriget eller viger for Larmen, s� stiger H�rskarers
HERRE ned til Kamp p� Zions Bjerg og H�j.
5. Som sv�vende Fugle s� sk�rmer H�rskarers HERRE Jerusalem,
sk�rmer og frier, sk�ner og redder.
6. Vend om til ham, hvem Israels B�rn faldt fra s� dybt!
7. Thi p� hin Dag vrager enhver sine Guder af S�lv sine Guder af
Guld, eders H�nders syndige V�rk.
8. Assur falder for Sv�rd, men ikke en Mands, et Sv�rd fort�rer
det, ikke et Menneskes. Og han skal fly for Sv�rdet, til
Hoveriarbejde tvinges hans Stridsm�nd;
9. hans Klippe viger bort af R�dsel, hans Fyrster skr�mmes fra
Fanen. S� lyder det fra HERREN, hvis Ild er i Zion, som har sin
Ovn i Jerusalem.
*23/32 Esajas 32
1. Se, en Konge skal herske med Retf�rd, Fyrster styre med Ret,
2. hver af dem som L� imod Storm og Ly imod Regnskyl, som B�kke i
�rk, som en v�ldig Klippes Skygge i t�rstende Land.
3. De seendes �jne skal ej v�re blinde, de h�rendes �rer skal
lytte;
4. letsindiges Hjerte skal nemme Kundskab, stammendes Tunge tale
flydende, rent.
5. D�ren skal ikke mer kaldes �del, h�jsindet ikke Skalken.
6. Thi D�ren taler kun D�rskab, hans Hjerte udt�nker Uret for at
�ve Niddingsv�rk og pr�dike Frafald fra HERREN, lade den sultne
v�re tom og den t�rstige mangle Vand.
7. Skalkens Midler er onde, han opl�gger lumske R�d for at �del�gge
arme med L�gn, sk�nt Fattigmand godtg�r sin Ret.
8. Men den �dle har �delt for og st�r fast i, hvad �delt er.
9. Op, h�r min R�st, I sorgl�se Kvinder, I trygge D�tre, lyt til
min Tale!
10. Om �r og Dag skal I trygge sk�lve, thi med Vinh�st er det ude,
der kommer ej Frugth�st.
11. B�v, I sorgl�se, sk�lv, I trygge, kl�d jer af og blot jer, bind
S�k om L�nd;
12. sl� jer for Brystet og klag over yndige Marker, frugtbare
Vinstokke,
13. mit Folks med Tidseltorn d�kkede Jord, ja, hvert Gl�dens Hus,
den jublende By!
14. Thi Paladset er �de, Bylarmen standset, Ofel med T�rnet en
Grushob for evigt, Vild�slers Fryd, en Gr�sgang for Hjorde -
15. til �nd fra det h�je udgydes over os. Da bliver �rkenen til
Frugthave, Frugthaven regnes for Skov.
16. Ret f�ster Bo i �rkenen, i Frugthaven dv�ler Retf�rd;
17. Retf�rds Frugt bliver Fred og Rettens Vinding Tryghed for evigt.
18. Da bor mit Folk i Fredens Hjem, i trygge Boliger, sorgfri
Pauluner.
19. Skoven styrter helt, Byen b�jes dybt.
20. Salige I, som s�r ved alle Vande, lader Okse og �sel frit l�be
om!
*23/33 Esajas 33
1. Ve dig, du H�rv�rksmand, selv ikke h�rget, du Ransmand, sk�net
for Ran! N�r dit H�rv�rk er endt, skal du h�rges, n�r din Ranen
har Ende, skal der ranes fra dig!
2. HERRE, v�r os n�dig, vi bier p� dig, v�r du vor Arm hver Morgen,
vor Frelse i N�dens Stund!
3. For Bulderet m� Folkeslag fly; n�r du rejser dig, splittes
Folkene.
4. Som Gr�shopper bortriver, bortrives Bytte, man styrter derover
som Gr�shoppesv�rme.
5. Oph�jet er HERREN, thi han bor i det h�je, han fylder Zion med
Ret og Retf�rd.
6. Trygge Tider skal du have, en Frelsesrigdom er Visdom og
Indsigt, HERRENs Frygt er din Skat.
7. Se, deres Helte skriger derude, Fredens Sendebud gr�der bittert;
8. Vejene er �de, vejfarende borte. Han br�d sin Pagt, agted Byer
ringe, Mennesker regned han ikke.
9. Landet blegner og sygner, Libanon sk�mmes og visner; Saron er
som en �rken, Basan og Karmel uden L�v.
10. Nu st�r jeg op, siger HERREN, nu vil jeg rejse mig, nu tr�de
frem!
11. I undfanger Str� og f�der Halm, eders �nde er Ild, der fort�rer
jer selv;
12. til Kalk skal Folkene br�ndes som afhugget Torn, der br�nder i
Ild.
13. Hvad jeg g�r, skal rygtes til fjerne Folk, n�re skal kende min
V�lde.
14. P� Zion skal Syndere b�ve, Niddinger gribes af Sk�lven: "Hvem
kan bo ved fort�rende Ild, hvem kan bo ved evige B�l?"
15. Den, der vandrer i Retf�rd og taler oprigtigt, ringeagter
Vinding, vundet ved Uret, v�grer sig ved at tage mod Gave,
tilstopper �ret over for Blodr�d og lukker �jnene over for det
onde -
16. h�jt skal en s�dan bo, hans V�rn skal Klippeborge v�re; han f�r
sit Br�d, og Vand er ham sikret.
17. Dine �jne f�r Kongen at se i hans Sk�nhed, de skuer et
vidtstrakt Land.
18. Dit Hjerte skal t�nke p� R�dselen: "Hvor er nu han, der talte og
vejede, han, der talte T�rnene?"
19. Du ser ej det vilde Folk med dybt, uforst�eligt M�l, med
stammende, ufattelig Tunge.
20. Se p� Zion, vore H�jtiders By! Dine �jne skal skue Jerusalem, et
sikkert Lejrsted, et Telt, der ej flytter, hvis P�le aldrig
rykkes op, hvis Snore ej rives over.
21. Nej der tr�der HERRENs B�k for os i Floders og brede Str�mmes
Sted; der kan ej �reskib g�, ej v�ldigt Langskib sejle.
22. Thi HERREN er vor Dommer, HERREN er vor Hersker, HERREN er vor
Konge, han bringer os Frelse.
23. Slapt h�nger dit Tovv�rk, det holder ej R�en og sp�nder ej
Sejlet. Da uddeles r�vet Bytte i Overflod, halte tager Del i
Rovet.
24. Ingen Indbygger siger: "Jeg er syg!" Folket der har sin Synd
forladt.
*23/34 Esajas 34
1. Kom hid, I Folk, og h�r, l�n �re, I Folkef�rd! Jorden og dens
Fylde h�re, Jorderig og al dets Gr�de!
2. Thi HERREN er vred p� alle Folkene, harmfuld p� al deres H�r;
han sl�r dem med Band og giver dem hen til at slagtes;
3. hensl�ngt ligger de dr�bte, Stank stiger op fra Ligene, Bjergene
flyder af Blodet;
4. al Himlens H�r opl�ses; som en Bog rulles Himlen sammen, og al
dens H�r visner hen som Vinstokkens visnende Blad, som
Figentr�ets visnende Frugt.
5. Thi p� Himlen kredser HERRENs Sv�rd, og se, det sl�r ned p�
Edom, det Folk, han har bandlyst til Dom.
6. HERRENs Sv�rd er fuldt af Blod, det drypper af Fedt, af F�rs og
Bukkes Blod, af Fedt fra V�dres Nyrer. Thi HERREN slagter Offer
i Bozra har v�ldig Slagtning i Edom;
7. Urokser styrter med dem, Ungkv�g sammen med Tyre. Landet sv�lger
i Blod, Jorden drypper af Fedt.
8. Thi en H�vndag har HERREN til Rede, Zions V�rge et Geng�lds�r.
9. Dets B�kke forvandles til Tj�re, dets Jord til Svovl, og Landet
bliver til Tj�re, der br�nder ved Nat og ved Dag,
10. det slukkes aldrig; evigt stiger R�gen op, det er �de fra Sl�gt
til Sl�gt, ingen skal f�rdes der.
11. Pelikan og R�rdrum arver det, Ugle og Ravn skal bo der. HERREN
sp�nder Tomheds Snor og �del�ggelses Blylod derover.
12. Der skal Bukketrolde bo, dets ypperste bliver til intet, til
Kongevalg kaldes ej der, det er ude med alle dets Fyrster.
13. Dets Paladser gror til i Tom, dets Borge i Tidsel og N�lde, et
Tilholdssted for Hy�ner og Enem�rke for Strudse.
14. Der m�des Sjakal med Vildkat, og Bukketrolde holder St�vne; kun
der skal Natteheksen raste og l�gge sig der til Ro;
15. der bygger Pilslangen Rede, l�gger �g og samler dem og ruger.
Kun der skal Gribbene flokkes, ej savner den ene den anden.
16. Se efter i HERRENs Bog og l�s: Ej fattes en eneste af dem, ej
savner den ene den anden. Thi HERRENs Mund, den b�d, hans �nd
har samlet dem sammen;
17. han kastede Loddet for dem, hans H�nd udskifted dem Land med
Snoren; de tager det evigt i Eje, bor der fra Sl�gt til Sl�gt.
*23/35 Esajas 35
1. �rken og hede skal fryde sig, �demark juble og blomstre;
2. blomstre frodigt som Rosen og juble, ja juble med Fryd.
Libanons Herlighed gives den, Karmels og Sarons Pragt. HERRENs
Herlighed skuer de, vor Guds H�jhed.
3. Styrk de slappe H�nder, lad de vaklende Kn� blive faste,
4. sig til de �ngstede Hjerter: V�r st�rke, v�r uden Frygt! Se
eders Gud! Han kommer med H�vn, Geng�ld kommer fra Gud; han
kommer og frelser eder.
5. Da �bnes de blindes �jne, de d�ves �rer lukkes op;
6. da springer den halte som Hjort, den stummes Tunge jubler; thi
Vand v�lder frem i �rkenen, B�kke i �demark;
7. det gl�dende Sand bliver Vanddrag, til Kildev�ld t�rstigt Land.
I Sjakalers Bo holder Hjorde Rast, p� Strudsenes Enem�rker gror
R�r og Siv.
8. Der bliver en banet Vej, .den hellige Vej skal den kaldes; ingen
uren f�rdes p� den, den er Valfartsvej for hans Folk, selv
enfoldige farer ej vild.
9. P� den er der ingen L�ver, Rovdyr tr�der den ej, der skal de
ikke findes. De genl�ste vandrer ad den,
10. HERRENs forl�ste vender hjem, de drager til Zion med Jubel, med
evig Gl�de om Issen; Fryd og Gl�de f�r de, Sorg og Suk skal fly.
*23/36 Esajas 36
1. I Kong Ezekias's fjortende Regerings�r drog Assyrerkongen
Sankerib op mod alle Judas bef�stede Byer og indtog dem.
2. Assyrerkoogen sendte s� Rasjake med en anselig Styrke fra Lakisj
til Kong Ezekias i Jerusalem, og han gjorde Holdt ved
�vredammens Vandledning, ved Vejen til Blegepladsen.
3. Da gik Palads�versten Eljakim, Hilkijas S�n, Statsskriveren
Sjebna og Kansleren Joa, Asafs S�n, ud til ham.
4. Rabsjake sagde fil dem: "Sig til Ezekias: S�ledes siger
Storkongen, Assyrerkongen: Hvad er det for en Fortr�sfning, du
hengiver dig til?
5. Du mener vel, at et blot og bart Ord er det samme som Plan og
Styrke i Krig? Og til hvem s�tter du egentlig din Lid, siden du
g�r Opr�r imod mig?
6. Se, du s�tter din Lid til �gypten, denne brudte R�rk�p, som
river S�r i H�nden p� den, der st�tter sig til den! Thi s�ledes
g�r det alle dem, der s�tter deres Lid til Farao, �gyptens
Konge.
7. Men vil du sige til mig: Det er HERREN vor Gud, vi s�tter vor
Lid til! er det s� ikke ham, hvis Offerh�je og Altre Ezekias
skaffede bort, da han sagde til Juda og Jerusalem: Foran dette
Alter skal I tilbede!
8. Og nu, indg� et V�ddem�l med min Herre, Assyrerkongen: Jeg giver
dig to Gange tusinde Heste, hvis du kan stille Ryttere til dem!
9. Hvorledes vil du afsl� et Angreb af en eneste Statholder, en af
min Herres ringeste Tjenere? Og du s�tter din Lid til �gypten,
til Vogne og Heste?
10. Mon det desuden er uden HERRENs Vilje, at jeg er draget op mod
dette Land for at �del�gge det? Det var HERREN selv, der sagde
til mig: Drag op mod dette Land og �del�g det!"
11. Men Eljakim, Sjebna og Joa sagde til Rabsjake: "Tal dog Aram�isk
til dine Tr�lle, det forst�r vi godt; tal ikke Jud�isk til os,
medens Folkene p� Muren h�rer p� det!"
12. Men Rabsjake svarede dem: "Er det til din Herre og dig, min
Herre har sendt mig med disse Ord? Er det ikke til de M�nd, der
sidder p� Muren hos eder og �der deres eget Skarn og drikker
deres eget Vand?"
13. Og Rabsjake tr�dte hen og r�bte med h�j R�st p� Jud�isk: "H�r
Storkongens, Assyrerkongens, Ord!
14. S�ledes siger Kongen: Lad ikke Ezekias vildlede eder, thi han er
ikke i Stand til at frelse eder!
15. Og lad ikke Ezekias forlede eder til at s�tte eders Lid til
HERREN, n�r han siger: HERREN skal sikkert frelse os, og denne
By skal ikke overgives i Assyrerkongens H�nd!
16. H�r ikke p� Ezekias, thi s�; ledes siger Assyrerkongen: Vil I
slutte Fred med mig og overgive eder til mig, s� skal enhver af
eder spise af sin Vin, stok og sit Figentr� og drikke af sin
Br�nd,
17. indtil jeg kommer og tager eder med til et Land, der ligner
eders, et Land med Korn og Most, et Land med Br�d og Ving�rde.
18. Lad ikke Ezekias forf�re eder med at sige: HERREN vil frelse os!
Mon nogen af Folkenes Guder har kunnet frelse sit Land af
Assyrerkongens H�nd?
19. Hvor er Hamats og Arpads Guder, hvor er Sefarvajims Guder, hvor
er Landet Samarias Guder? Mon de frelste Samaria af min H�nd?
20. Hvor er der blandt alle disse Landes Guder nogen, der har frelst
sit Land af min H�nd? Mon da HERREN skulde kunne frelse
Jerusalem?"
21. Men de tav og svarede ham ikke et Ord, thi Kongens Bud l�d p�,
at de ikke m�tte svare ham.
*23/37 Esajas 37
22. Derp� gik Palads�versten Eljakim, Hilkijas S�n, Statsskriveren
Sjebna og Kansleren Joa, Asafs S�n, med s�nderrevne Kl�der til
Ezekias og meddelte ham, hvad Rabsjake havde sagt. 37,1 Da Kong
Ezekias h�rte det, s�nderrev han sine Kl�der, hyllede sig i S�k
og gik ind i HERRENs Hus.
2. Og han sendte Palads�versten Eljakim og Statsskriveren Sjebna og
Pr�sternes �ldste, hyllet i S�k, til Profeten Esajas, Amoz's
S�n,
3. for at sige til ham: "Ezekias lader sige: En N�dens, Tugtelsens
og Forsm�delsens Dag er denne Dag, thi Barnet er ved at f�des,
men der er ikke Kraft til at bringe det til Verden!
4. Dog vil HERREN din Gud m�ske h�re, hvad Rabsjake har sagt, han,
som er sendt af sin Herre, Assyrerkongen, for at h�ne den
levende Gud, og m�ske vil han straffe ham for de Ord, som HERREN
din Gud har h�rt g� derfor i Forb�n for den Rest, der endnu er
tilbage!"
5. Da Kong Ezekias's Folk kom til Esajas,
6. sagde han til dem: "S�ledes skal I svare eders Herre: S� siger
HERREN: Frygt ikke for de Ord, du har h�rt, som Assyrerkongens
Tr�lle har h�net mig med!
7. Se, jeg vil indgive ham en �nd, og han skal f� en Tidende at
h�re, s� han vender tilbage til sit Land, og i hans eget Land
vil jeg f�lde ham med Sv�rdet!"
8. Rabsjake vendte s� tilbage og traf Assyrerkongen i F�rd med at
belejre Libna, thi han havde h�rt, at Kongen var brudt op fra
Lakisj.
9. S� fik han Underretning: om, at Kong Tirhaka af �tiopien var
rykket ud for at angribe ham, og han sendte Sendebud til Ezekias
og sagde:
10. "S�ledes skal I sige til Kong Ezekias af Juda: Lad ikke din Gud,
som du sl�r din Lid til, vildlede dig med at sige, at Jerusalem
ikke skal gives i Assyrerkongens H�nd!
11. Du har jo dog h�rt, hvad Assyrerkongerne har gjort ved alle
Lande, hvorledes de har lagt Band p� dem og du skulde kunne
undslippe!
12. De Folk, mine F�dre tilintetgjorde, Gozan, Karan, Rezef og
Folkene fra Eden i Telassar, har deres Guder kunnet frelse dem?
13. Hvor er Kongen af Hamat, Kongen af Arpad eller Kongen af La'ir,
Sefarvajim, Hena og Ivva?"
14. Da Ezekias havde modtaget Brevet af Sendebudenes H�nd og l�st
det, gik han op i HERRENs Hus og bredte det ud for HERRENs �syn.
15. Derp� bad Ezekias den B�n for HERRENs �syn:
16. "H�rskarers HERRE, Israels Gud, du, som troner over Keruberne,
du alene er Gud over alle Jordens Riger; du har gjort Himmelen
og Jorden!
17. B�j nu dit �re, HERRE, og lyt, �bn dine �jne, HERRE, og se! L�g
M�rke til alle de Ord, Sankerib har sendt hid for at spotte den
levende Gud!
18. Det er sandt, HERRE, at Assyrerkongerne har tilintetgjort alle
de Folk og deres Lande
19. og kastet deres Guder i Ilden; men de er ikke Guder, kun
Menneskeh�nders V�rk af Tr� eller Sten; derfor kunde de �del�gge
dem.
20. Men frels os nu, HERRE vor Gud, af hans H�nd, s� alle Jordens
Riger kan kende, at du, HERRE, alene er Gud!"
21. S� sendte Esajas, Amoz's S�n, Bud til Ezekias og lod sige: "S�
siger HERREN, Israels Gud: Din B�n ang�ende Assyrerkongen
Sankerib har jeg h�rt!"
22. S�ledes lyder det Ord, HERREN talede imod ham: Hun h�ner, hun
spotter dig, Jomfruen, Zions Datter, Jerusalems Datter ryster p�
Hovedet ad dig!
23. Hvem har du h�net og sm�det, mod hvem har du l�ftet din R�st?
Til Israels Hellige l�fted i Hovmod du Blikket!
24. Ved dine Tr�lle h�ned du HERREN og sagde: "Med mine tall�se
Vogne besteg jeg Bjergenes H�jder, Libanons afsides Egne; jeg
f�lded dets Cedres H�jskov, dets �dle Cypresser, tr�ngte frem
til dets �verste Raststed, dets Havers Skove.
25. Fremmed Vand grov jeg ud, og jeg drak det, t�rskoet skred jeg
over �gyptens Str�mme!"
26. Har du ej h�rt det? For l�ngst kom det op i min Tanke, jeg lagde
det fordum til Rette, nu lod jeg det ske, og du Gjorde murst�rke
Byer til �de Stenhobe
27. mens Folkene grebes i Afmagt af Skr�k og Skam, blev som Gr�sset
p� Marken, det spirende Gr�nne, som Gr�s p� Tage, som Mark for
�stenvinden.
28. Jeg ser, n�r du rejser og s�tter dig, ved, n�r du g�r og kommer.
29. Fordi du raser imod mig, din Trods bar n�et mit �re, l�gger jeg
Ring i din N�se og Bidsel i Munden og f�rer dig bort ad Vejen,
du kom!
30. Og dette skal v�re dig Tegnet: I �r skal man spise, hvad der
s�ed sig selv, og �ret derp�, hvad der skyder af Rode, tredje �r
skal man s� og h�ste, plante Vin og nyde dens Frugt.
31. Den, bj�rgede Rest af Judas Hus sl�r atter R�dder forneden og
b�rer sin Frugt foroven;
32. thi fra Jerusalem udg�r en Rest, en Levning fra Zions Bjerg.
H�rskarers HERREs Nidk�rhed virker dette.
33. Derfor, s� siger HERREN om Assyrerkongen: I Byen her skal han ej
komme ind, ej sende en Pil herind, ej n�rme sig den med Skjolde
eller opkaste Vold imod den;
34. ad Vejen, han kom, skal han g� igen, i Byen her skal han ej
komme ind s� lyder det fra HERREN.
35. Jeg v�rner og frelser denne By for min og min Tjener Davids
Skyld!
36. S� gik HERRENs Engel ud og ihjelslog i Assyrernes Lejr 185000
Mand; og se, n�ste Morgen tidlig l� de alle d�de.
37. Da br�d Assyrerkongen Sankerib op, vendte hjem og blev siden i
Nineve.
38. Men da han engang tilbad i sin Gud Nisroks Hus, slog hans S�nner
Adrammelek og Sar'ezer ham ihjel med deres Sv�rd, hvorefter de
flygtede til Ararats Land: og hans S�n Asarhaddon blev Konge i
hans Sted.
*23/38 Esajas 38
1. Ved den Tid blev Ezekias d�dssyg. Da kom Profeten Esajas, Amoz's
S�n, til ham og sagde: "S� siger HERREN: Beskik dit Hus, thi du
skal d� og ikke leve!"
2. Da vendte han Ansigtet om mod V�ggen og bad s�ledes til HERREN:
3. "Ak, HERRE, kom dog i Hu, hvorledes jeg har vandret for dit �syn
i Oprigtighed og med helt Hjerte og gjort, hvad der er godt i
dine �jne!" Og Ezekias gr�d h�jt.
4. Da kom HERRENs Ord til Esajas s�ledes:
5. "G� hen og sig til Ezekias: S� siger HERREN, din Fader Davids
Gud: Jeg har h�rt din B�n, jeg har set dine T�rer! Se, jeg vil
l�gge femten �r til dit Liv
6. og udfri dig og denne By af Assyrerkongens H�nd og v�rne om
denne By!
7. Og Tegnet fra HERREN p�, at HERREN vil udf�re, hvad han har
sagt, skal v�re dig dette:
8. Se, jeg vil lade Skyggen g� de Streger tilbage, som den har
flyttet sig med Solen p� Akaz's Solur, ti Streger!" Da gik Solen
de ti Streger, som den havde flyttet sig, tilbage p� Soluret.
9. En B�n af Kong Ezekias af Juda, da han var syg og kom sig af sin
Sygdom:
10. Jeg t�nkte: Bort m� jeg g� i min bedste Alder, hens�ttes i
D�dsrigets Porte mine sidste �r.
11. Jeg t�nkte: Ej skuer jeg HERREN i de levendes Land, ser ingen
Mennesker mer blandt Skyggerigets Folk;
12. min Bolig er nedbrudt, f�rt fra mig som Hyrdernes Telt, som en
V�ver sammenrulled du mit Liv og skar det fra Tr�den. Du ofrer
mig fra Dag til Nat, 13 jeg skriger til daggry; som en L�ve
knuser han alle Benene i mig; du giver mig ben fra Dag til Nat.
14. Jeg klynker som klagende Svale, sukker som Duen, jeg skuer med
T�rer mod Himlen: HERRE, jeg tr�nges, v�r mig Borgen!
15. Hvad skal jeg,sige? Han talede til mig og selv greb han ind.
For Bitterhedens Skyld i min Sj�l vil jeg vandre sagtelig alle
mine �r.
16. Herre, man skal b�re Bud derom til alle kommende Sl�gter. Opliv
min �nd, helbred mig og g�r mig karsk!
17. Se, Bitterhed, Bitterhed blev mig til Fred. Og du sk�ned min
Sj�l for Undergangens Grav; thi alle mine Synder kasted du bag
din Ryg.
18. Thi D�dsriget takker dig ikke, dig lover ej D�den, p� din
Miskundbed h�ber ej de, der synker i Graven.
19. Men den levende, den levende takker dig som jeg i Dag. Om din
Trofasthed taler F�dre til deres B�rn.
20. HERRE, frels os! S� vil vi r�re Strengene alle vore Levedage ved
HERRENs Hus.
21. Da b�d Esajas, at man skulde tage en Figenkage og l�gge den som
Plaster p� det syge Sted, for at han kunde blive rask.
22. Og Ezekias sagde: "Hvad er Tegnet p�, at jeg skal g� op til
HERRENs Hus?"
*23/39 Esajas 39
1. Ved den Tid sendte Bal'adans S�n, Kong Merodak-Bal'adan af
Babel, Brev og Gave til Ezekias, da han h�rte, at han havde
v�ret syg, men var blevet rask.
2. Og Ezekias gl�dede sig over deres Komme og viste dem Huset, hvor
han havde sine Skatte, S�lvet og Guldet, R�gelsestofferne, den
fine Olie, hele sit V�benoplag og alt, hvad der var i hans
Skatkamre; der var ikke den Ting i hans Hus og hele hans Rige,
som Ezekias ikke viste dem.
3. Da kom Profeten Esajas til Kong Ezekias og sagde til ham: "Hvad
sagde disse M�nd, og hvorfra kom de til dig?" Ezekias svarede:
"De kom fra et fjernt Land, fra Babel."
4. Da spurgte han: "Hvad fik de at se i dit Hus?" Ezekias svarede:
"Alt, hvad der er i mit Hus, s� de; der er ikke den Ting i mine
Skatkamre, jeg ikke viste dem."
5. Da sagde Esajas til Ezekias: "H�r H�rskarers HERREs Ord!
6. Se, Dage skal komme, da alt, hvad der er i dit Hus, og hvad dine
F�dre har samlet indtil denne Dag, skal bringes til Babel og
intet lades tilbage, siger HERREN.
7. Og af dine S�nner, der nedstammer fra dig, og som du avler, skal
nogle tages og g�res til Hofm�nd i Babels Konges Palads!"
8. Men Ezekias sagde til Esajas: "det Ord fra HERREN, du har talt,
er godt!" Thi han t�nkte: "S� bliver der da Fred og Tryghed, s�
l�nge jeg lever!"
*23/40 Esajas 40
1. Tr�st, ja tr�st mit Folk, s� siger eders Gud,
2. tal Jerusalem k�rligt til og r�b kun til det, at nu er dets
Strid til Ende, dets Skyld betalt, tvefold Straf har det f�et af
HERRENs H�nd for alle sine Synder.
3. I �rkenen r�ber en R�st: "Ban HERRENs Vej, j�vn i det �de Land
en H�jvej for vor Gud!
4. Hver Dal skal h�jnes, hvert Bjerg, hver H�j, skal s�nkes, bakket
Land blive fladt og Fjeldv�g til Slette.
5. �benbares skal HERRENs Herlighed, alt K�d til Hobe skal se den.
Thi HERRENs Mund har talet."
6. Der lyder en R�st, som siger: "R�b!" Jeg svarer: "Hvad skal jeg
r�be?" "Alt K�d til Hobe er Gr�s, al dets Ynde som Markens
Blomst;
7. Gr�sset t�rres, Blomsten visner, n�r HERRENs �nde bl�ser derp�;
visselig, Folket er Gr�s,
8. Gr�sset t�rres, Blomsten visner, men vor Guds Ord bliver
evindelig."
9. Stig op p� h�jen Bjerg, du Zions Gl�desbud, l�ft din R�st med
Kraft, du Jerusalems Gl�desbud, l�ft den uden Frygt og sig til
Judas Byer: "Se eders Gud!"
10. Se, den Herre HERREN kommer med V�lde, han hersker med sin
Arm. Se, hans L�n er med ham, hans Vinding foran ham,
11. han vogter sin Hjord som en Hyrde, samler den med Armen, b�rer
Lammene i Favn og leder de diende F�r.
12. Hvo m�ler Vandet i sin H�nd, afm�rker med Fingerspand Himlen,
m�ler Jordens St�v i Sk�ppe og vejer Bjerge med Bismer eller i
V�gtsk�l H�je?
13. Hvo leder HERRENs �nd, r�der og l�rer ham noget?
14. Hos hvem f�r han R�d og Indsigt, hvem l�rer ham Rettens Vej,
hvem kan give ham Kundskab, hvem kundg�r ham indsigts Vej?
15. Se, som Dr�be p� Spand er Folkene, at regne som Fnug p� V�gt,
som et Gran vejer fjerne Strande.
16. Libanon giver ej Br�ndsel, dets Dyr ej Br�ndoffer nok.
17. Alle Folk er som intet for ham, for Luft og Tomhed at regne.
18. Med hvem vil I ligne Gud, hvad stiller I op som hans Lige?
19. Et Billede det st�ber en Mester, en Guldsmed l�gger Guld derp�,
og S�lvk�der st�ber en anden.
20. Den, som vil rejse en Afgud, v�lger sig Tr�, som ej r�dner; han
s�ger sig en kyndig Mester til at rejse et Billede, som st�r.
21. Ved I, h�rer I det ikke, er det . ikke forkyndt jer for l�ngst?
Har I da ikke sk�nnet det, fra Jordens Grundvold blev lagt?
22. Han troner over Jordens Kreds, som Gr�shopper er dens Beboere;
han udbreder Himlen som en Dug og sp�nder den ud som et Teltbo.
23. Fyrster g�r han til intet, Jordens Dommere til Luft.
24. Knap er de plantet, knap er de s�et, knap har Stiklingen Rod i
Jorden, s� �nder han p� dem, de visner; som Str� fejer Storm dem
bort.
25. Hvem vil I ligne mig med som min Ligemand? siger den Hellige.
26. L�ft eders Blik til Himlen og se: Hvo skabte disse? Han m�nstrer
deres H�r efter Tal, kalder hver enkelt ved Navn; s� stor er
hans Kraft og V�lde, at ikke en eneste mangler.
27. Hvorfor siger du, Jakob, hvi taler du, Israel, s�: "Min Vej er
skjult for HERREN, min Ret gled min Gud af H�nde."
28. Ved du, h�rte du ikke, at HERREN er en evig Gud, den vide Jord
har han skabt? Han tr�ttes og mattes ikke, hans Indsigt
udgrundes ikke;
29. han giver den tr�tte Kraft, den svage Fylde af Styrke.
30. Ynglinge tr�ttes og mattes, Ungersvende snubler brat,
31. ny Kraft f�r de, der bier p� HERREN, de f�r nye Svingfjer som
�rnen; de l�ber uden at mattes, vandrer uden at tr�ttes.
*23/41 Esajas 41
1. H�r mig i Tavshed, I fjerne Strande, lad Folkene hente ny Kraft,
komme hid og tage til Orde, lad os sammen g� frem for Retten!
2. Hvo vakte i �sten ham, hvis Fod g�r fra Sejr til Sejr, hvo giver
Folk i hans Vold og g�r ham til Kongers Hersker? Han g�r deres
Sv�rd til St�v, deres Buer til flagrende Str�,
3. forf�lger dem, g�r uskadt frem ad en Vej, hans Fod ej har tr�dt.
4. Hvo gjorde og virkede det? Han, som l�ngst kaldte Sl�gterne
frem, jeg, HERREN, som er den f�rste og end hos de sidste den
samme.
5. Fjerne Strande s� det med Gru, den vide Jord f�lte R�dsel, de
n�rmede sig og kom.
6. Den ene hj�lper den anden og siger: "Broder, fat Mod!"
7. Mesteren opmuntrer Guldsmeden, Glatteren ham, der hamrer;
Lodningen tager han god og s�mmer det fast, s� det st�r.
8. Men Israel, du min Tjener, Jakob, hvem jeg har udvalgt, �tling
af Abraham, min Ven -
9. hvem jeg tog fra Jordens Gr�nser og kaldte fra dens fjerneste
Kroge, til hvem jeg sagde: "Du min Tjener, som jeg valgte og
ikke vraged":
10. Frygt ikke, thi jeg er med dig, v�r ej r�dvild, thi jeg er din
Gud! Med min Retf�rds h�jre styrker, ja hj�lper, ja st�tter jeg
dig.
11. Se, Skam og Sk�ndsel f�r alle, som er dig fjendske, til intet
bliver de, der tr�tter med dig, de forg�r.
12. Du s�ger, men finder ej dem, der kives med dig, til intet, til
Luft bliver de, der strides med dig.
13. Thi jeg, som er HERREN din Gud, jeg griber din H�nd, siger til
dig: Frygt kun ikke, jeg er din Hj�lper.
14. Frygt ikke, Jakob, du Orm, Israel, du Kryb! Jeg hj�lper dig,
lyder det fra HERREN, din Genl�ser er Israels Hellige.
15. Se, jeg g�r dig til T�rskesl�de, en ny med mange T�nder; du skal
t�rske og knuste Bjerge, og H�je skal du g�re til Avner;
16. du kaster dem, Vinden tager dem, Stormen hvirvler dem bort. Men
du skal juble i HERREN, rose dig af Israels Hellige.
17. Forg�ves s�ger de arme og fattige Vand, deres Tunge br�nder af
T�rst; jeg, HERREN, vil b�nh�re dem, dem svigter ej Israels Gud.
18. Fra n�gne H�je sender jeg Floder og Kilder midt i Dale; �rkenen
g�r jeg til Vanddrag, det t�rre Land til V�ld.
19. I �rkenen giver jeg Cedre, Akacier, Myrter, Oliven; i �demark
s�tter jeg Cypresser tillige med Elm og Gran,
20. at de m� se og kende, m�rke sig det og indse, at HERRENs H�nd
har gjort det, Israels Hellige skabt det.
21. Freml�g eders Sag, siger HERREN, kom med Bevis! siger Jakobs
Konge.
22. De tr�de nu frem og forkynde os, hvad der herefter skal ske.
Sig frem, hvad I har forudsagt, at vi kan granske derover og se,
hvad Udfald det fik; eller kundg�r os, hvad der kommer!
23. Forkynd, hvad der siden vil ske, at vi kan se, I er Guder! G�r
noget, godt eller ondt, s� m�ler vi os med hinanden!
24. Se, I er intet, eders Gerning Luft, vederstyggelig, hvo eder
v�lger.
25. Jeg vakte ham fra Norden, og han kom, jeg kaldte ham fra Solens
Opgang. Han nedtramper Fyrster som Dynd, som en Pottemager �lter
sit Ler.
26. Hvo forkyndte det f�r, s� vi vidste det, forud, s� vi sagde:
"Han fik Ret!" Nej, ingen har forkyndt eller sagt det, ingen har
h�rt eders Ord.
27. F�rst jeg har forkyndt det for Zion, sendt Jerusalem Gl�desbud.
28. Jeg ser mig om der er ingen, ingen af dem ved R�d, s� de svarer
mig p� mit Sp�rgsm�l.
29. Se, alle er de intet, deres V�rker Luft, deres Billeder Vind og
Tomhed.
*23/42 Esajas 42
1. Se min Tjener, ved hvem jeg min udvalgte, hvem jeg har k�r! P�
ham har jeg lagt min �nd, han skal udbrede Ret til Folkene.
2. Han r�ber og skriger ikke, l�fter ej R�sten p� Gaden,
3. bryder ej kn�kket R�r og slukker ej rygende Tande. Han udbreder
Ret med Troskab,
4. vansm�gter, udmattes ikke, f�r han f�r sat Ret p� Jorden; og
fjerne Strande bier p� hans Lov.
5. S� siger Gud HERREN, som skabte og udsp�ndte Himlen, udbredte
Jorden med dens Gr�de, gav Folkene p� den �ndedr�t og dem, som
vandrer der, �nde.
6. Jeg, HERREN, har kaldet dig i Retf�rd og grebet dig fast om
H�nd; jeg vogter dig, og jeg g�r dig til Folkepagt, til
Hedningelys
7. for at �bne de blinde �jne og f�re de fangne fra F�ngslet, fra
Fangehullet M�rkets G�ster.
8. Jeg er HERREN, s� lyder mit Navn. Jeg giver ej andre min �re, ej
Gudebilleder min Pris.
9. Hvad jeg forudsagde, se, det er sket, jeg forkynder nu nye Ting,
kundg�r dem, f�r de spirer frem.
10. Syng HERREN en ny Sang, hans Pris over Jorden vide; Havet og
dets Fylde skal juble, fjerne Strande og de, som bebor dem;
11. �rkenen og dens Byer stemmer i, de Lejre, hvor Kedar bor;
Klippeboerne jubler, r�ber fra Bjergenes Tinder;
12. HERREN giver de �re, forkynder hans Pris p� fjerne Strande.
13. HERREN drager ud som en Helt, han v�kker som en Stridsmand sin
Kamplyst, han udst�der Krigsskrig, han br�ler, �sker sine
Fjender til Strid.
14. En Evighed lang har jeg tiet, v�ret tavs og lagt B�nd p� mig
selv; nu skriger jeg som Kvinde i Barnsn�d, st�nner og snapper
efter Luft.
15. Jeg g�r Bjerge og H�je t�rre, afsvider alt deres Gr�nt, g�r
Str�mme til udt�rret Land, og Sumpe l�gger jeg t�rre.
16. Jeg f�rer blinde ad ukendt Vej, leder dem ad ukendte Stier, g�r
M�rket foran dem til Lys og Bakkelandet til Slette. Det er de
Ting, jeg g�r, og dem g�r jeg ikke fra.
17. Vige og dybt besk�mmes skal de, som stoler p� Billeder, som
siger til st�bte Billeder: "I er vore Guder!"
18. I, som er d�ve, h�r, l�ft Blikket, I blinde, og se!
19. Hvo er blind, om ikke min Tjener, og d�v som Budet, jeg sendte?
Hvo er blind som min h�ndgangne Mand, blind som HERRENs Tjener?
20. Meget s� han, men �nsed det ikke, trods �bne �rer h�rte han ej.
21. For sin Retf�rds Skyld vilde HERREN l�fte Loven til H�jhed og
�re.
22. Men Folket er plyndret og h�rget; de er alle bundet i Huler,
skjult i Fangers Huse, til Ran blev de, ingen redder, til
Plyndring, ingen siger: "Slip dem!"
23. Hvem af jer vil lytte til dette, m�rke sig og fremtidig h�re
det:
24. Hvo hengav Jakob til Plyndring, gav Israel hen til Ransm�nd?
Mon ikke HERREN: mod hvem vi synded, hvis Veje de ej vilde
vandre, hvis Lov de ikke h�rte?
25. Han udg�d over det Harme, sin Vrede og Krigens V�lde; den luede
om det, det �nsed det ej, den sved det, det tog sig det ikke til
Hjerte.
*23/43 Esajas 43
1. Men nu, s� siger HERREN, som skabte dig, Jakob, danned dig,
Israel: Frygt ikke, jeg genl�ser dig, jeg kalder dig ved Navn,
du er min!
2. N�r du g�r gennem Vande, er jeg med dig, gennem Str�mme, de
river dig ikke bort; n�r du g�r gennem Ild, skal du ikke svides,
Luen br�nder dig ikke.
3. Thi jeg er din Gud, jeg, HERREN, Israels Hellige din Frelser.
Jeg giver �gypten som L�sesum, �tiopien og Seba i dit Sted,
4. fordi du er dyrebar for mig, har V�rd, og jeg elsker dig; jeg
giver Mennesker for dig og Folkef�rd for din Sj�l.
5. Frygt ikke, thi j eg er med dig! Jeg bringer dit Afkom fra
�sten, sanker dig sammen fra Vesten,
6. siger til Norden: "Giv hid!" til S�nden: "Hold ikke tilbage!
Bring mine S�nner fra det fjerne, mine D�tre fra Jordens Ende,
7. enhver, der er kaldt med mit Navn, hvem jeg skabte, danned og
gjorde til min �re!"
8. F�r det blinde Folk frem, der har �jne, de d�ve, der dog har
�rer!
9. Lad alle Folkene samles, lad Folkef�rdene flokkes! Hvo blandt
dem kan forkynde sligt eller p�vise Ting, de har forudsagt? Lad
dem f�re Vidner og f� Ret, lad dem h�re og sige: "Det er sandt!"
10. Mine Vidner er I, s� lyder det fra HERREN, min Tjener, hvem jeg
har udvalgt, at I m� kende det, fro mig og indse, at jeg er den
eneste. F�r mig blev en Gud ej dannet, og efter mig kommer der
ingen;
11. jeg, jeg alene er HERREN, uden mig er der ingen Frelser.
12. Jeg har forkyndt det og frelser, kundgjort det, ej fremmede hos
jer; I er mine Vidner, lyder det fra HERREN. Jeg er fra Evighed
Gud,
13. den eneste ogs� i Fremtiden. Ingen frier af min H�nd, jeg
handler - hvo g�r det ugjort?
14. S� siger HERREN, eders Genl�ser, Israels Hellige: For eder g�r
jeg Opbud mod Babel og fjerner deres F�ngsels Portsl�er, mens
Kald�erne bindes i Halsjern.
15. Jeg, HERREN, jeg er eders Hellige, Israels Skaber eders Konge.
16. S� siger HERREN, som lagde en Vej i Havet, en Sti i de stride
Vande,
17. f�rte Vogne og Heste derud, H�r og Kriger tillige; de segned og
rejste sig ikke, sluktes, gik ud som en V�ge:
18. Kom ikke det svundne i Hu, t�nk ikke p� Fortidens Dage!
19. Thi se, nu skaber jeg nyt, alt spirer det, ser I det ikke?
Gennem �rkenen l�gger jeg Vej, Floder i, det �de Land;
20. de vilde Dyr skal �re mig, Sjakaler tillige med Strudse. Thi
Vand vil jeg give i �rkenen, Floder i det �de Land, for at l�ske
mit udvalgte Folk.
21. Det Folk, jeg har dannet mig, skal synge min Pris.
22. Jakob, du kaldte ej p� mig eller tr�tted dig, Israel, med mig;
23. du bragte mig ej Br�ndofferlam, du �red mig ikke med Slagtofre;
jeg plaged dig ikke for Afgr�deoffer, tr�tted dig ikke for
R�gelse;
24. du k�bte mig ej Kalmus for S�lv eller kv�ged mig med Slagtofres
Fedt. Nej, du plaged mig med dine Synder, tr�tted mig med din
Br�de.
25. Din Misgerning sletter jeg ud, jeg, jeg, for min egen Skyld,
kommer ej dine Synder i Hu.
26. Mind mig, lad vor Sag g� til Doms, regn op, s� du kan f� Ret!
27. Allerede din Stamfader synded, dine Talsm�nd forbr�d sig imod
mig,
28. s� jeg van�red hellige Fyrster, gav Jakob hen til Band og Israel
hen til Spot.
*23/44 Esajas 44
1. Men h�r nu, Jakob, min Tjener, Israel, hvem jeg har udvalgt:
2. S� siger HERREN, som skabte dig og fra Moders Liv danned dig,
din Hj�lper: Frygt ikke, min Tjener Jakob, Jesjurun, hvem jeg
har udvalgt!
3. Thi jeg udgyder Vand p� det t�rstende, Str�mme p� det t�rre
Land, udgyder min �nd p� din �t, min Velsignelse over dit Afkom;
4. de skal spire som Gr�s mellem Vande, som Pile ved B�kkenes L�b.
5. En skal sige: "Jeg er HERRENs", en kalde sig med Jakobs Navn, en
skrive i sin H�nd: "For HERREN!" og tage sig Israels Navn.
6. S� siger HERREN, Israels Konge, dets Genl�ser, H�rskarers HERRE:
Jeg er den f�rste og den sidste, uden mig er der ingen Gud.
7. Hvo der er min Lige, tr�de frem, forkynde og godtg�re for mig:
Hvo kundgjorde fra Urtid det kommende? De forkynde os, hvad der
skal ske!
8. R�ddes og �ngstes ikke! Har ej l�ngst jeg kundgjort og sagt det?
I er mine Vidner: Er der Gud uden mig, er der vel anden Klippe?
Jeg ved ikke nogen.
9. De, der laver Gudebilleder, er alle intet, og deres k�re Guder
gavner intet; deres Vidner ser intet og kender intet, at de m�
blive til Skamme.
10. N�r nogen laver en Gud og st�ber et Billede, er det ingen Gavn
til;
11. se, alle dets Tilbedere bliver til Skamme; Mestrene er jo kun
Mennesker lad dem samles til Hobe og tr�de frem, de skal alle
som een forf�rdes og blive til Skamme.
12. En smeder Jern til en �kse og arbejder ved Kulild, tildanner den
med Hamre og g�r den f�rdig med sin st�rke Arm; f�r han ikke
Mad, afkr�ftes han, og f�r han ikke Vand at drikke, bliver han
tr�t.
13. S� f�lder ban Tr�er, udsp�nder M�lesnoren, tegner Billedet med
Gravstikken, sk�rer det ud med Kniven og s�tter det af med
Cirkelen; han laver det efter en Mands Skikkelse, efter
menneskelig Sk�nhed, til at st� i et Hus.
14. Han f�ldede sig Cedre, tog Elm og Eg og arbejdede af al sin
Kraft p� Skovens Tr�er, som Gud havde plantet og Regnen givet
V�kst.
15. Det tjener et Menneske til Br�ndsel, han tager det og varmer sig
derved; han s�tter Ild i det og bager Br�d - og desuden laver
han en Gud deraf og tilbeder den, han g�r et Gudebillede deraf
og kn�ler for det.
16. Halvdelen br�nder han i Ilden, og over Gl�derne steger han K�d;
han spiser Stegen og m�ttes; og han varmer sig derved og siger:
"Ah, jeg bliver varm, jeg m�rker Ilden" -
17. og af Resten laver han en Gud, et Billede; han kn�ler for det,
kaster sig ned og beder til det og siger: "Frels mig, thi du er
min Gud!"
18. De sk�nner ikke, de fatter ikke, thi deres �jne er lukket, s� de
ikke ser, og deres Hjerter, s� de ikke sk�nner.
19. De t�nker ikke over det, de har ikke Indsigt og Forstand til at
sige sig selv: "Halvdelen br�ndte jeg i B�let, over Gl�derne
bagte jeg Br�d, stegte K�d og spiste; skulde jeg da af Resten
g�re en Vederstyggelighed? Skulde jeg kn�le for en Tr�klods?"
20. Den, som till�gger Aske V�rd, ham har et vildfarende Hjerte
d�ret; han redder ikke sin Sj�l, s� han siger: "Er det ikke en
L�gn, jeg har i min h�jre H�nd?"
21. Jakob, kom dette i Hu, Israel, thi du er min Tjener! Jeg skabte
dig, du er min Tjener, ej skal du glemmes, Israel;
22. jeg sletted som T�ge din Misgerning og som en Sky dine Synder.
Vend om til mig, thi jeg genl�ser dig!
23. Jubler, I Himle, thi HERREN greb ind, fryd jer, I Jordens
Dybder, bryd ud i Jubel, I Bjerge, Skoven og alle dens Tr�er,
thi HERREN genl�ser Jakob og herligg�r sig ved Israel.
24. S� siger HERREN, din Genl�ser, som danned dig fra Moders Liv:
Jeg er HERREN, som skabte alt, som ene udsp�ndte Himlen,
udbredte Jorden, hvo hjalp mig?
25. som tilintetg�r L�gnernes Tegn og g�r Sp�m�nd til D�rer, som
tvinger de vise tilbage, besk�mmer deres L�rdom,
26. stadf�ster sine Tjeneres Ord, fuldbyrder sine Sendebuds R�d, Jeg
siger om Jerusalem: "Det skal bebos!" om Judas Byer: "de skal
bygges!" Ruinerne rejser jeg atter!
27. Jeg siger til Dybet: "Bliv t�rt, dine Floder g�r jeg t�rre!"
28. Jeg siger om Kyros: "Min Hyrde, som fuldbyrder al min Vilje!"
Jeg siger om Jerusalem: "Det skal bygges!" om Templet: "Det skal
grundes "
*23/45 Esajas 45
1. S� siger HERREN til sin Salvede, til Kyros, hvis h�jre jeg greb
for at nedstyrte Folk for hans Ansigt og l�sne Kongernes Gjord,
for at �bne D�rene for ham, s� Portene ikke var st�ngt:
2. Selv g�r jeg frem foran dig, Hindringer j�vner jeg ud; jeg
spr�nger Porte af Kobber og s�nderhugger Sl�er af Jern.
3. Jeg giver dig Mulmets Skatte, Rigdomme gemt i L�n, s� du kender,
at den, der kaldte dig ved Navn, er mig, er HERREN, Israels Gud.
4. For Jakobs, min Tjeners, Skyld, for min udvalgtes, Israels,
Skyld kalder jeg dig ved dit Navn, ved et �resnavn, sk�nt du ej
kender mig.
5. HERREN er jeg, ellers ingen, uden mig er der ingen Gud; jeg
omgjorder dig, endsk�nt du ej kender mig,
6. s� de kender fra Solens Opgang til dens Nedgang: der er ingen
uden mig. HERREN er jeg, ellers ingen,
7. Lysets Ophav og M�rkets Skaber, Velf�rds Kilde og Ulykkes
Skaber: Jeg er HERREN, der virker alt.
8. Lad regne, I Himle deroppe, nedsend Retf�rd, I Skyer, Jorden
�bne sit Sk�d, s� Frelse m� spire frem og Retf�rd vokse tillige.
Jeg, HERREN, lader det ske.
9. Ve den, der tr�ttes med sit Ophav, et Sk�r kun blandt Sk�r af
Jord! Siger Ler til Pottemager: "Hvad kan du lave?" hans V�rk:
"Du har ikke H�nder!"
10. Ve den, der siger til sin Fader: "Hvad kan du avle?" til sin
Moder: "Hvad kan du f�de?"
11. S� siger HERREN, Israels Hellige, Fremtidens Ophav: I sp�rger
mig om mine B�rn, for mine H�nders V�rk vil I r�de!
12. Det var mig, som dannede Jorden og skabte Mennesket p� den; mine
H�nder udsp�ndte Himlen, jeg opb�d al dens H�r;
13. det var mig, som vakte ham i Retf�rd, jeg j�vner alle hans Veje;
han skal bygge min By og give mine bortf�rte fri ikke for L�n
eller Gave, siger H�rskarers HERRE.
14. S� siger HERREN: �gyptens L�n, �tiopiens Vinding, Seb�ernes
granvoksne M�nd, de skal komme og tilh�re dig, og dig skal de
f�lge; de skal komme i L�nker og kaste sig ned for dig og
b�nfalde dig: "Kun hos dig er Gud, der er ingen anden Gud."
15. Sandelig, du er en Gud, som er skjult, Israels Gud er en
Frelser!
16. Skam og Sk�ndsel bliver alle hans Fjender til Del, til Hobe g�r
Gudemagerne om med Sk�ndsel.
17. Israel frelses ved HERREN, en evig Frelse, i Evighed bliver I
ikke til Skam og Sk�ndsel.
18. Thi s� siger HERREN, Himlens Skaber, han, som er Gud, som
dannede Jorden, frembragte, grundf�sted den, ej skabte den �de,
men danned den til at bebos: HERREN er jeg, ellers ingen.
19. Jeg talede ikke i L�ndom, i M�rkets Land, sagde ikke til Jakobs
�t: "S�g mig forg�ves!" Jeg, HERREN, taler hvad ret er,
forkynder, hvad sandt er.
20. Kom samlede hid, tr�d frem til Hobe, I Folkenes undslupne!
Uvidende er de, som b�rer et Billede af Tr�, de, som beder til
en Gud, der ikke kan frelse.
21. Forkynd det, kom frem dermed, lad dem r�dsl� sammen: Hvo
kundgjorde dette tilforn, forkyndte det forud? Mon ikke jeg, som
er HERREN? Uden mig er der ingen Gud, uden mig er der ingen
retf�rdig, frelsende Gud.
22. Vend dig til mig og bliv frelst, du vide Jord, thi Gud er jeg,
ellers ingen;
23. jeg svor ved mig selv, fra min Mund kom Sandhed, mit Ord vender
ikke tilbage: Hvert Kn� skal b�jes for mig, hver Tunge sv�rge
mig til.
24. "Kun hos HERREN," skal man sige, "er Retf�rd og Styrke; til ham
skal alle hans Avindsm�nd komme med Skam."
25. Ved HERREN n�r al Israels �t til sin Ret og jubler.
*23/46 Esajas 46
1. I Kn� er Bel, og Nebo er b�jet, deres billeder gives til Dyr og
F�, de l�sses som byrde p� tr�tte Dyr
2. De b�jes, i Kn� er de alle, de kan ikke frelse Byrden, og selv
m� de vandre i Fangenskab.
3. H�r mig, du Jakobs Hus, al Resten af Israels Hus, l�ftet fra
Moders Liv, b�ret fra Moders Sk�d.
4. Til Alderdommen er jeg den samme, jeg b�rer jer, til H�rene
gr�ner; ret som jeg bar, vil jeg b�re, jeg, jeg vil b�re og
redde.
5. Med hvem vil I j�vnstille ligne mig, hvem vil I g�re til min
Lige?
6. De �ser Guld af Pung, S�lv f�r de vejet p� V�gt, de lejer en
Guldsmed, som g�r det til en Gud, de b�jer sig, kaster sig ned;
7. de l�fter den p� Skuldren og b�rer den, s�tter den p� Plads, og
den st�r, den r�rer sig ikke af Stedet r�ber de til den, svarer
den ikke, den frelser dem ikke i N�d.
8. Kom dette i Hu, lad jer r�de, I frafaldne, l�g jer det p� Sinde!
9. Kom i Hu, hvad er forudsagt f�r, thi Gud er jeg, ellers ingen,
ja Gud, der er ingen som jeg,
10. der forud forkyndte Enden, tilforn, hvad der ikke var sket, som
sagde: "Mit R�d st�r fast, jeg fuldbyrder al min Vilje,"
11. som fra �st kalder �rnen hid, fra det fjerne mit R�ds
Fuldbyrder. Jeg taled og lader det ske, udt�nkte og fuldbyrder
det.
12. H�r p� mig, I modl�se, som tror, at Retten er fjern:
13. Jeg bringer min Ret, den er ej fjern, min Frelse t�ver ikke; jeg
giver Frelse p� Zion, min Herlighed giver jeg Israel.
*23/47 Esajas 47
1. Stig ned, sid i St�vet, du Jomfru, Babels Datter, sid uden Trone
p� Jorden, Kald�ernes Datter! Thi ikke mer skal du kaldes den
fine, forv�nte!
2. Tag fat p� Kv�rnen, mal Mel, l�g Sl�ret bort, l�ft Sl�bet, blot
dine Ben og vad over Str�mmen!
3. Din Blusel skal blottes, din Skam skal ses. H�vn tager jeg uden
Sk�nsel, siger vor Genl�ser,
4. hvis Navn er H�rskarers HERRE, Israels Hellige.
5. Sid tavs og g� ind i M�rke, Kald�ernes Datter, thi ikke mer skal
du kaldes Rigernes Dronning!
6. Jeg vrededes p� mit Folk, van�red min Arv, gav dem hen i din
H�nd; du viste dem ingen Medynk, du lagde dit tunge �g p�
Oldingens Nakke.
7. Du sagde: "Jeg bliver evindelig Evigheds Dronning." Du tog dig
det ikke til Hjerte, br�d dig ikke om Enden.
8. S� h�r nu, du yppige, du, som sidder i Tryghed, som siger i
Hjertet: "Kun jeg, og ellers ingen! Aldrig skal jeg sidde Enke,
ej kende til Barnl�shed."
9. Begge Dele skal ramme dig brat samme Dag, Barnl�shed og
Enkestand ramme dig i fuldeste M�l, dine mange Trylleord, din
megen Trolddom til Trods,
10. sk�nt du tryg i din Ondskab sagde: "ingen ser mig." Din Visdom
og Viden var det, der ledte dig vild, s� du sagde i Hjertet:
"Kun jeg, og ellers ingen!"
11. Dig rammer et Onde, du ikke kan k�be bort, over dig falder et
Vanheld, du ikke kan sone, Undergang rammer dig brat, n�r mindst
du aner det.
12. Kom med din Trolddom og med dine mange Trylleord, med hvilke du
umaged dig fra din Ungdom, om du kan b�de derp� og skr�mme det
bort.
13. Med R�dgiverhoben sled du dig tr�t, lad dem m�de, lad
Himmelgranskerne frelse dig, Stjernekigerne, som M�ned for M�ned
kundg�r, hvad dig skal ske!
14. Se, de er blevet som Str�, de,fort�res af Ild, de frelser ikke
deres Liv fra Luens Magt. "Ingen Gl�d til Varme, ej B�l at sidde
ved!"
15. Sligt f�r du af dem, du umaged dig med, dine Troldm�nd fra
Ungdommen af; de raver hver til sin Side, dig frelser ingen.
*23/48 Esajas 48
1. H�r dette, du Jakobs Hus, I, som kaldes med Israels Navn og er
rundet af Judas Kilde, som sv�rger ved HERRENs Navn og priser
Israels Gud - dog ikke redeligt og sandt -
2. fra den hellige By har de jo Navn, deres St�tte er Israels Gud,
hvis Navn er H�rskarers HERRE:
3. Jeg forudsagde det, som er sket, af min Mund gik det ud, s� det
h�rtes, brat greb jeg ind, og det indtraf.
4. Thi stivsindet er du, det ved jeg, din Nakke et Jernb�nd, din
Pande af Kobber.
5. Jeg sagde det forud til dig, kundgjorde det, f�rend det indtraf,
at du ikke skulde sige: "Det gjorde mit Billede, mit sk�rne og
st�bte b�d det."
6. Du h�rte det, se det nu alt! Og vil I mon ikke st� ved det? Fra
nu af kundg�r jeg nyt, skjulte Ting, du ej kender;
7. nu skabes det, ikke f�r,f�r i Dag har I ikke h�rt det, at du
ikke skulde sige: "Jeg vidste det."
8. Hverken har du h�rt eller vidst det, det kom dig ej f�r for
�re. Thi jeg ved, du er gennemtrol�s, fra Moders Liv hed du
"Frafalden";
9. for mit Navns Skyld holder jeg Vreden hen, for min �re vil jeg
sk�ne, ej udrydde dig.
10. Se, jeg smelted dig S�lv blev det ikke pr�ved dig i Lidelsens
Ovn.
11. For min egen Skyld griber jeg ind; thi hvor kr�nkes dog ikke mit
Navn! Jeg giver ej andre min �re.
12. H�r mig dog nu, o Jakob, Israel, du, som jeg kaldte: Mig er det,
jeg er den f�rste, ogs� jeg er den sidste.
13. Min H�nd har grundlagt Jorden, min h�jre udsp�ndt Himlen; s�
s�re jeg kalder p� dem, m�der de alle frem.
14. Samler jer alle og h�r: Hvem af dem forkyndte mon dette? Min Ven
fuldbyrder min Vilje p� Babel og Kald�ernes �t.
15. Jeg, jeg har talet og kaldt ham, fik ham frem, hans Vej lod jeg
lykkes.
16. Kom hid til mig og h�r: Jeg taled ej fra f�rst i L�ndom, jeg var
der, s� snart det skete. Og nu har den Herre HERREN sendt mig
med sin �nd.
17. S� siger HERREN, din Genl�ser, Israels Hellige: Jeg er HERREN,
din Gud, som l�rer dig, hvad der b�der, leder dig ad Vejen, du
skal g�.
18. Ak, lytted du til mine Bud! Da blev din Fred som Floden, din
Retf�rd som Havets B�lger,
19. da blev dit Afkom som Sandet, din Livsfrugt tall�s som
Sandskorn; dit Navn skulde ej slettes ud og ej l�gges �de for
mit �syn.
20. G� ud af Babel, fly fra Kald�a, kundg�r, forkynd det med
jublende R�st, udspred det lige til Jordens Ende, sig: "HERREN
har genl�st Jakob, sin Tjener,
21. lod dem g� gennem �rk, de t�rstede ikke, lod Vand v�lde frem af
Klippen til dem, kl�vede Klippen, s� Vand str�mmed ud."
22. De gudl�se har ingen Fred, siger HERREN.
*23/49 Esajas 49
1. H�r mig, I fjerne Strande, lyt til, I Folk i det fjerne! HERREN
har fra Moders Liv kaldt mig, fra Moders Sk�d n�vnet mit Navn;
2. til et skarpt Sv�rd gjorde han min Mund og skjulte mig i Skyggen
af sin H�nd, til en sleben Pil har han gjort mig og gemt mig i
sit Kogger,
3. sagt til mig: "Du er min Tjener, Israel, ved hvem jeg vinder
�re."
4. Jeg sagde: "Min M�je er spildt, p� Tomhed og Vind sled jeg mig
op dog er min Ret hos HERREN, min L�n er hos min Gud."
5. Og nu siger HERREN, som danned mig fra Moders Liv til sin Tjener
for at hjemf�re Jakob til ham og samle Israel til ham og i
HERRENs �jne er jeg �ret, min Gud er blevet min Styrke -
6. han siger: "For lidt for dig som min Tjener at rejse jakobs
Stammer og hjemf�re Israels frelste! Jeg g�r dig til Hedningers
Lys, at min Frelse m� n� til Jordens Ende."
7. S� siger HERREN, Israels Genl�ser, dets Hellige, til den dybt
foragtede, skyet af Folk, Herskernes Tr�l: Konger skal se det og
rejse sig, Fyrster skal kaste sig ned for HERRENs Skyld, den
trofaste, Israels Hellige, der udv�lger dig.
8. S� siger HERREN: Jeg h�rer dig i N�dens Stund, jeg hj�lper dig
p� Frelsens Dag, vogter dig og g�r dig til Folkepagt for at
rejse Landet igen, udskifte �de Lodder
9. og sige til de bundne: "G� ud!" til dem i M�rket: "Kom frem!"
Gr�s skal de finde langs Vejene, Gr�sgang p� hver n�gen H�j;
10. de hungrer og t�rster ikke, dem stikker ej Hede og Sol. Thi
deres Forbarmer f�rer dem, leder dem til Kildev�ld;
11. jeg g�r alle Bjerge til Vej, og alle Stier skal h�jnes.
12. Se, nogle kommer langvejsfra, nogle fra Nord og Vest, nogle fra
Sinims Land.
13. Jubler, I Himle, fryd dig, du Jord, I Bjerge, bryd ud i Jubel!
Thi HERREN tr�ster sit Folk, forbarmer sig over sine arme.
14. Dog siger Zion: "HERREN har svigtet mig, Herren har glemt mig!"
15. Glemmer en Kvinde sit diende Barn, en Moder, hvad hun bar under
Hjerte? Ja, selv om de kunde glemme, jeg glemmer ej dig.
16. Se, i mine H�nder har jeg tegnet dig, dine Mure har jeg altid
for �je.
17. Dine B�rn kommer ilende; de, som nedbr�d og lagde dig �de, g�r
bort.
18. L�ft �jnene, se dig om, de samles, kommer alle til dig. S� sandt
jeg lever, lyder det fra HERREN: Du skal b�re dem alle som
Smykke, binde dem som Bruden sit B�lte.
19. Thi dine Tomter og Grusdynger, dit h�rgede Land ja, nu er du
Beboerne for trang; de, som �d dig, er borte;
20. end skal du h�re dem sige, din Barnl�sheds B�rn: "Her er for
trangt, s� flyt dig, at jeg kan sidde!"
21. Da t�nker du i dit Hjerte: "Hvo f�dte mig dem? Jeg var jo
barnl�s og gold, landflygtig og bortst�dt, hvo fostrede dem? Ene
sad jeg tilbage, hvor kommer de fra?"
22. S� siger den Herre HERREN: Se, jeg l�fter min H�nd for Folkene,
rejser mit Banner for Folkeslag, og de bringer dine S�nner i
Favnen, dine D�tre b�res p� Skulder.
23. Konger bliver Fosterf�dre for dig, deres Dronninger skal v�re
dine Ammer. De kaster sig p� Ansigtet for dig, slikker dine
F�dders St�v. Du skal kende, at jeg er HERREN; de, som bier p�
mig, bliver ikke til Skamme.
24. Kan Bytte fratages en Helt, kan den st�rkes Fanger slippe bort?
25. Thi s� siger HERREN: Om Fanger end fratages Helten, slipper
Bytte end bort fra den st�rke, jeg strider mod dem, der strider
mod dig, og dine B�rn vil jeg frelse.
26. Dem, der tr�nger dig, lader jeg �de deres eget K�d, deres Blod
skal de drikke som Most; REN, er din Frelser, din Genl�ser
Jakobs V�ldige.
*23/50 Esajas 50
1. S� siger HERREN: Hvor er eders Moders Skilsmissebrev, med
hvilket jeg sendte hende bort; eller hvem var jeg noget skyldig,
s� jeg solgte eder til ham? Nej, for eders Br�de solgtes I, for
eders Synd blev eders Moder sendt bort.
2. Hvi var der da ingen, da jeg kom, hvi svarede ingen, da jeg
kaldte? Er min H�nd for kort til af udfri, har jeg ingen Kraft
til at redde? Ved min Trussel udt�rrer jeg Havet, Str�mme g�r
jeg til �rk, s� Fiskene r�dner af Mangel p� Vand og d�r af
T�rst;
3. jeg kl�der Himlen i sort og hyller den ind i S�k.
4. Den Herre HERREN gav mig L�rlinges Tunge, at jeg skulde vide at
styrke de tr�tte med Ord; han v�kker hver Morgen mit �re, han
v�kker det til at h�re, som L�rlinge h�rer.
5. Den Herre HERREN �bnede mit �re, og jeg stred ikke imod, jeg
unddrog mig ikke;
6. min Ryg b�d jeg frem til Hug, mit Sk�g til at rives, mit Ansigt
skjulte jeg ikke for H�n og Spyt.
7. Mig hj�lper den Herre HERREN, s� jeg ikke besk�mmes; jeg g�r
derfor mit Ansigt som Sten og ved, jeg bliver ikke til Skamme.
8. Min Retf�rdigg�rer er n�r; lad os m�des, om nogen vil Strid; om
nogen vil tr�tte med mig, s� tr�de han hid!
9. Se, den Herre HERREN hj�lper mig, hvo vil ford�mme mig? Se, alle
slides op som en Kl�dning, M�l fort�rer dem.
10. Frygter nogen af jer HERREN, han lytte til hans Tjener, enhver,
som vandrer i M�rke og uden Lys; han stole p� HERRENs Navn, s�ge
St�tte hos sin Gud!
11. Alle I, som opt�nder Ild og s�tter Pile i Brand, g� ind i eders
br�ndende Ild, i Pilene, I t�ndte! Fra min H�nd skal det ramme
eder, i Kval skal I ligge.
*23/51 Esajas 51
1. H�r mig, I, som jager efter Retf�rd, som s�ger HERREN! Se til
Klippen, I huggedes af, til Gruben, af hvilken I br�des,
2. se til eders Fader Abraham, til Sara, der f�dte eder: Da jeg
kaldte ham, var han kun een, jeg velsigned ham, gjorde ham til
mange.
3. Thi HERREN tr�ster Zion, tr�ster alle dets Tomter, han g�r dets
�rk som Eden, dets �demark som HERRENs Have; der skal findes
Fryd og Gl�de, Lovsang og Strengespil.
4. I Folkeslag, lyt til mig, I Folkef�rd, l�n mig �re! Thi Lov g�r
ud fra mig, min Ret som Folkeslags Lys;
5. min Retf�rd n�rmer sig hastigt, min Frelse oprinder, mine Arme
bringer Folkeslag Ret; fjerne Strande bier p� mig og l�nges
efter min Arm.
6. L�ft eders �jne mod Himlen og se p� Jorden hernede! Thi Himlen
skal svinde som R�g, Jorden som en opslidt Kl�dning, dens
Beboere skal d� som Myg. Men min Frelse varer evigt, min Retf�rd
oph�rer aldrig.
7. H�r mig, I, som kender Retf�rd, du Folk med min Lov i dit
Hjerte, frygt ej Menneskers H�n, v�r ikke r�d for deres Spot!
8. Som en Kl�dning skal M�l fort�re dem,,Orm fort�re dem som Uld,
men min Retf�rd varer evigt, min Frelse fra Sl�gt til Sl�gt.
9. V�gn op, v�gn op, HERRENs Arm, og if�r dig Styrke, v�gn op som i
henfarne Dage, i Urtidens Sl�gter! Mon du ej kl�vede Rahab,
gennembored Dragen,
10. mon du ej udt�rred Havet, Stordybets Vande, gjorde Havets dyb
til en Vej, hvor de genl�ste gik?
11. HERRENs forl�ste vender hjem, de drager til Zion med Jubel med
evig Gl�de om Issen; Fryd og Gl�de f�r de, Sorg og Suk skal fly.
12. Jeg, jeg er eders Tr�ster, hvem er da du, at du frygter
d�delige, jordiske Mennesker, der bliver som Gr�s,
13. at du glemmer HERREN, din Skaber, der udsp�ndte Himlen og
grundf�sted Jorden, at du altid Dagen lang frygter for
Undertrykkerens Vrede. S� snart han vil til at l�gge �de, hvor
er da Undertrykkerens Vrede?
14. Snart skal den krumsluttede l�ses og ikke d� og synke i Graven
eller mangle Br�d,
15. s� sandt jeg er HERREN din Gud, som r�rer Havet, s� B�lgerne
bruser, den, hvis Navn er H�rskarers HERRE.
16. jeg l�gger mine Ord i din Mund og gemmer dig under min H�nds
Skygge for at udsp�nde Himmelen og grundf�ste Jorden og sige til
Zion: "Du er mit Folk."
17. V�gn op, v�gn op, st� op, Jerusalem, som af HERRENs H�nd fik
rakt hans Vredes B�ger og t�mte den berusende Kalk til sidste
Dr�be.
18. Af alle de B�rn, hun f�dte, ledte hende ingen, af alle de B�rn,
hun fostred, greb ingen hendes H�nd.
19. To Ting timedes dig hvo ynker dig vel? Vold og V�de, Hunger og
Sv�rd - hvo tr�ster dig?
20. Ved alle Gadehj�rner l� dine S�nner i Afmagt som i Garn
Antiloper, fyldte med HERRENs Vrede, med Trusler fra din Gud.
21. H�r derfor, du arme, drukken, men ikke af Vin:
22. S� siger din Herre, HERREN, din Gud, der strider for sit Folk:
Se, jeg tager den berusende Kalk fra din H�nd, aldrig mer skal
du drikke min Vredes B�ger;
23. og jeg r�kker det til dine Plagere, dem, som b�d dig: "B�j dig,
s� vi kan g� over!" og du gjorde din Ryg til Gulv, til Gade for
Vandringsm�nd.
*23/52 Esajas 52
1. V�gn op, v�gn op, if�r dig tag dit H�jtidsskrud p�, Jerusalem,
hellige By! Thi uomsk�rne, urene Folk skal ej mer komme ind.
2. Ryst St�vet af dig, st� op, tag S�de, Jerusalem, fri dig for
Halsl�nken, Zions fangne Datter!
3. Thi s� siger HERREN: For intet solgtes I, og uden S�lv skal I
l�sk�bes.
4. Thi s� siger den Herre HERREN: I Begyndelsen drog mit Folk ned
til �gypten for at bo der som fremmed, og siden undertrykte
Assyrien det uden Vederlag.
5. Og nu? Hvad har jeg at g�re her? lyder det fra HERREN; mit Folk
er jo ranet for intet. De, der hersker over det, brovter, lyder
det fra HERREN, og mit Navn van�res ustandseligt Dagen lang.
6. Derfor skal mit Folk kende mit Navn p� hin Dag, at det er mig,
som har talet, ja mig.
7. Hvor liflige er p� Bjergene Gl�desbudets Fodtrin, han, som
udr�ber Fred, bringer gode Tidender, udr�ber Frelse, som siger
til Zion: "Din Gud har vist, han er Konge."
8. H�r, dine V�gtere r�ber, de jubler til Hobe, thi de ser for
deres �jne HERREN vende hjem til Zion.
9. Bryd ud til Hobe i Jubel, Jerusalems Tomter! Thi HERREN tr�ster
sit Folk, genl�ser Jerusalem.
10. Han blotter sin hellige Arm for al Folkenes �jne, den vide Jord
skal skue Frelsen fra vor Gud.
11. Bort, bort, drag ud derfra, r�r ej noget urent, bort, tv�t jer,
I, som b�rer HERRENs Kar!
12. Thi i Hast skal I ej drage ud, I skal ikke flygte; nej, foran
eder g�r HERREN, eders Tog slutter Israels Gud.
13. Se, min Tjener f�r Fremgang han stiger, l�ftes og oph�jes s�re.
14. Som mange blev m�ll�se over ham, s� umenneskelig ussel s� han
ud, han ligned ej Menneskenes B�rn
15. skal Folk i M�ngde undres, Konger blive stumme over ham; thi
hvad ikke var sagt dem, ser de, de skuer, hvad de ikke havde
h�rt.
*23/53 Esajas 53
1. Hvo troede det, vi h�rte, for hvem �benbaredes HERRENs Arm?
2. Han sk�d op som en Kvist for hans �syn, som et Rodskud af
udt�rret Jord, uden Sk�nhed og Pragt til at drage vort Blik,
uden Ydre, s� vi syntes om ham,
3. ringeagtet, skyet af Folk, en Smerternes Mand og kendt med
Sygdom, en, man skjuler sit Ansigt for, agtet ringe, vi regned
ham ikke.
4. Og dog vore Sygdomme bar han, tog vore Smerter p� sig; vi
regnede ham for plaget, slagen, gjort elendig af Gud.
5. Men han blev s�ret for vore Overtr�delser, knust for vor Br�dres
Skyld; os til Fred kom Straf over ham, vi fik L�gedom ved hans
S�r.
6. Vi for alle vild som F�r, vi vendte os hver sin Vej, men HERREN
lod falde p� ham den Skyld, der l� p� os alle.
7. Han blev knust og bar det stille, han oplod ikke sin Mund som et
Lam, der f�res hen at slagtes, som et F�r, der er stumt, n�r det
klippes. han oplod ikke sin Mund.
8. Fra Tr�ngsel og Dom blev han taget, men hvem i hans Samtid
t�nkte, da han reves fra de levendes Land, at han ramtes for mit
Folks Overtr�delse?
9. Hos gudl�se gav man ham Grav og Gravkammer hos den rige,
endsk�nt han ej gjorde Uret, og der ikke var Svig i hans Mund.
10. Det var HERRENs Vilje at sl� ham med Sygdom; n�r hans Sj�l havde
fuldbragt et Skyldoffer, skulde han se Afkom, leve l�nge og
HERRENs Vilje lykkes ved hans H�nd.
11. Fordi hans Sj�l har haft M�je, skal han se det, hvorved han skal
m�ttes. N�r han kendes, skal min retf�rdige Tjener retf�rdigg�re
de mange, han, som bar deres Overtr�delser.
12. Derfor arver han mange, med m�gtige deler han Bytte, fordi han
udt�mte sin Sj�l til D�den og regnedes blandt Overtr�dere; dog
bar han manges Synd, og for Overtr�dere bad han.
*23/54 Esajas 54
1. Jubl, du golde, der ej f�dte, jubl og fryd dig, du uden Veer!
Thi den forladtes B�rn er flere end Hustruens B�rn, siger
HERREN.
2. Vid Rummet ud i dit Telt, spar ikke, men udsp�nd din Boligs
T�pper. Du m� g�re dine Teltreb lange og sl� dine Teltp�le fast.
3. Thi du skal brede dig til h�jre og, venstre, dit Afkom tage Folk
i Eje og bo i de �de Byer.
4. Frygt ej, du skal ikke besk�mmes, v�r ej r�d, du skal ikke
skuffes! Thi din Ungdoms Skam skal du glemme, ej mindes din
Enkestands Sk�ndsel.
5. Thi din �gtemand er din Skaber, hans Navn er H�rskarers HERRE,
din Genl�ser er Israels Hellige, han kaldes al Jordens Gud.
6. Som en Hustru, der sidder forladt med Sorg i Sinde, har HERREN
kaldt dig. En Ungdomsviv, kan hun forst�des? siger din Gud.
7. Jeg forlod dig et lidet �jeblik, men favner dig i stor
Barmhjertighed;
8. jeg skjulte i skummende Vrede et �jeblik mit �syn for dig, men
forbarmer mig med evig K�rlighed, siger din Genl�ser, HERREN.
9. Mig er det som Noas Dage: Som jeg svor, at Noas Vande ej mer
skulde oversv�mme Jorden, s� sv�rger jeg nu at jeg aldrig vil
vredes og sk�nde p� dig.
10. Om ogs� Bjergene viger, om ogs� H�jene rokkes, min K�rlighed
viger ej fra dig, min Fredspagt rokkes ikke, s� siger HERREN,
din Forbarmer.
11. Du arme, forbl�ste, utr�stede! Se, jeg bygger dig op med
Smaragder, l�gger din Grund med Safirer,
12. af Rubiner s�tter jeg Tinderne, og Portene g�r jeg af
Karfunkler, af �delsten hele din Ringmur.
13. Alle dine B�rn bliver opl�rt af HERREN, og stor bliver B�rnenes
Fred;
14. i Retf�rd skal du grundf�stes. V�r tryg for Vold, du har intet
at frygte, for R�dsler, de kommer dig ikke n�r!
15. Angribes du, er det uden min Vilje, falde skal hver, som
angriber dig;
16. det er mig, der skaber Smeden, som bl�ser en Kulild op og
tilvirker V�ben ved sin Kunst, men �del�ggeren skaber jeg ogs�.
17. Intet V�ben, der smedes mod dig, skal du, hver Tunge, der
tr�tter med dig, f�r du d�mt. Dette er HERRENs Tjeneres Lod, den
Retf�rd, jeg giver dem, lyder det fra HERREN.
*23/55 Esajas 55
1. Hid, alle, som t�rster, her er Vand, kom, I, som ikke har Penge!
K�b Korn og spis uden Penge, uden Vederlag Vin og M�lk.
2. Hvi giver I S�lv for, hvad ikke er Br�d, eders Dagl�n for, hvad
ej m�tter? H�r mig, s� f�r I, hvad godt er, at spise, eders Sj�l
skal sv�lge i Fedt;
3. b�j eders �re, kom til mig, h�r, og eders Sj�l skal leve! S�
slutter jeg med jer en evig Pagt: de trofaste N�del�fter til
David.
4. Se, jeg gjorde ham til Vidne for Folkeslag, til Folkef�rds
Fyrste og Hersker. 5 Se, p� Folk, du ej kender, skal, du kalde,
til dig skal Folk, som ej kender dig, ile for HERREN din Guds
Skyld, Israels Hellige, han g�r dig herlig.
6. S�g HERREN, medens han findes, kald p� ham, den Stund han er
n�r!
7. Den gudl�se forlade sin Vej, Urettens Mand sine Tanker og vende
sig til HERREN, at han m� forbarme sig, til vor Gud, thi han er
rund til at forlade.
8. Thi mine Tanker er ej eders, og eders Veje ej mine, lyder det
fra HERREN;
9. nej, som Himlen er h�jere end Jorden, er mine Veje h�jere end
eders og mine Tanker h�jere end eders.
10. Thi som Regnen og Sneen falder fra Himlen og ikke vender
tilbage, f�r den har kv�get Jorden, gjort den frugtbar og fyldt
den med Spirer, givet S�d til at s� og Br�d til at spise,
11. s� skal det g� med mit Ord, det, som g�r ud af min Mund: det
skal ej vende tomt tilbage, men udf�re, hvad mig behager, og
fuldbyrde Hvervet, jeg gav det. 12 Ja, med Gl�de skal I drage
ud; og i Fred skal I ledes frem; foran jer r�ber Bjerge og H�je
med Fryd, alle Markens Tr�er skal klappe i H�nd;
13. i Stedet for Tj�rnekrat vokser Cypresser, i Stedet for Tidsler
Myrter et �resminde for HERREN, et evigt, uudsletteligt Tegn.
*23/56 Esajas 56
1. S� siger HERREN: Tag vare p� Ret og �v Retf�rd! Thi min Frelses
komme er n�r, min Ret skal snart �benbares.
2. Salig er den; der g�r s�, det Menneske, som fastholder dette:
holder Sabbatten hellig og varer sin H�nd fra at �ve noget ondt.
3. Ej sige den fremmede, som slutter sig til HERREN: "HERREN vil
skille mig ud fra sit Folk!" Og Gildingen sige ikke: "Se, jeg er
et udg�et Tr�!"
4. Thi s� siger HERREN: Gildinger, som holder mine Sabbatter,
v�lger, hvad jeg har Behag i, og holder fast ved min Pagt,
5. dem vil jeg give i mit Hus, p� mine Mure et Minde, et Navn, der
er bedre end S�nner og D�tre; jeg giver dem et evigt Navn, et
Navn, der ikke skal slettes.
6. Og de fremmede, som slutter sig til HERREN for at tjene ham og
elske hans Navn, for at v�re hans Tjenere, alle, som
helligholder Sabbatten og holder fast ved min Pagt,
7. vil jeg bringe til mit hellige Bjerg og gl�de i mit Bedehus;
deres Br�ndofre og deres Slagtofre bliver til Behag p� mit
Alter; thi mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle Folk.
8. Det lyder fra den Herre HERREN: N�r jeg samler Israels
bortst�dte,,samler jeg andre dertil, til dets egen samlede Flok.
9. Alle I Markens Dyr, kom hid og �d, alle I Dyr i Skoven!
10. Blinde er alle dets Vogtere, intet ved de, alle er stumme Hunde,
som ikke kan g�, de ligger og dr�mmer, de elsker S�vn;
11. gr�dige er de Hunde, kender ikke til M�thed. Og s�danne Folk er
Hyrder! De sk�nner intet, de vender sig hver sin Vej, hver s�ger
sin Fordel:
12. Kom, s� henter jeg Vin, vi drikker af Mosten; som i Dag skal det
v�re i Morgen, ovenud herligt!"
*23/57 Esajas 57
1. Den retf�rdige omkom, og ingen t�nkte derover, fromme M�nd reves
bort, det �nsede ingen; thi bort blev den retf�rdige revet for
Ondskabens Skyld
2. og gik ind til Fred; p� Gravlejet hviler nu de, som vandrede
ret.
3. Men I, kom nu her, I Troldkvindens B�rn, I, Horkarls og Sk�ges
Yngel:
4. Hvem er det, I spotter? Hvem vr�nger I Mund, hvem r�kker I Tunge
ad? Er I ej Syndens B�rn og L�gnens Yngel?
5. I, som er i Brynde ved Ege, under hvert gr�nt Tr�, I, som
slagter B�rn i Dale. i Klippernes Kl�fter!
6. Dalenes glatte Sten er din Del og din Lod, du udgyder Drikofre
for dem, bringer dem Gaver. Skal jeg v�re tilfreds med sligt?
7. P� h�je og knejsende Bjerge redte du Leje, ogs� der steg du op
for at slagte dit Offer;
8. bag D�ren og D�rens Stolpe satte du dit Tegn; thi du sveg mig og
blotted dig, steg op, gjorde lejet bredt, k�bte Samlejets Elskov
af dem, s� deres Skam;
9. du salved dig med Olie for Molok og �dsled med R�gelse, sendte
dine Bud til det fjerne, steg ned til D�dsriget,
10. du blev tr�t af den lange Vej, men opgav ej �vred; du samlede
atter din Kraft og gav ikke op.
11. For hvem var du r�d og angst? Thi p� L�gn var du inde, og mig
kom du ikke i Hu, br�d dig ikke om mig. Jeg er jo stum og blind,
mig frygted du ikke.
12. Ja, jeg vil forkynde din Retf�rd og dine Gerninger;
13. din Gudeflok hj�lper og redder dig ej p� dit R�b; en Storm
bortfejer dem alle, el Vindst�d tager dem. Men den, der lider p�
mig, skal arve Landet og eje mit hellige Bjerg.
14. Og det lyder: "Byg Vej, byg Vej og ban den. ryd Hindringer bort
for mit Folk!"
15. Thi s� siger den h�jt oph�jede, som troner evigt, hvis Navn er
"Hellig": I H�jhed og Hellighed bor jeg, hos den knuste, i �nden
b�jede for at kalde de b�jedes �nd og de knustes Hjerte til
Live.
16. Thi evigt g�r jeg ikke i Rette, evindelig vredes jeg ej; s�
vansm�gted �nden for mit Ansigt, Sj�le, som jeg har skabt,
17. For hans Gridskheds Skyld blev jeg vred, slog ham og skjulte mig
i Harme; han fulgte i Frafald sit Hjertes Vej.
18. Jeg s� hans Vej, men nu vil jeg l�ge og lede ham og give ham
Tr�st til Bod;
19. hos de s�rgende skaber jeg L�bernes Frugt, Fred, Fred for fjern
og n�r, siger HERREN, og nu vil jeg l�ge ham.
20. Men de gudl�se er som det opr�rte Hav, der ikke kan komme til
Ro, hvis B�lger opskyller Mudder og Dynd.
21. De gudl�se har ingen Fred, siger min Gud.
*23/58 Esajas 58
1. R�b h�jt spar ikke din Strube, l�ft din R�st som Basunen,
forkynd mit Folk dets Br�de og Jakobs Hus deres Synder!
2. Mig s�ger de Dag efter bag og �nsker at kende mine Veje, som var
de et Folk, der �ver Retf�rd, ej svigter, hvad dets Gud fandt
ret. De sp�rger mig om Lov og Ret, de �nsker, at Gud er dem n�r:
3. "Hvi faster vi, uden du ser os, sp�ger os, uden du �nser det?"
Se, I driver Handel, n�r I faster, og pisker p� Arbejdsflokken.
4. Se, I faster til Strid og Kiv, til Hug med gudl�se N�ver; som I
faster i Dag, er det ikke, for at eders R�st skal h�res i det
h�je.
5. Er det Faste efter mit Sind, en Dag, da et Menneske sp�ger sig?
At h�nge med sit Hoved som Siv, at ligge i S�k og Aske, kalder
du det for Faste, en Dag, der behager HERREN?
6. Nej, Faste efter mit Sind er at l�se Gudl�sheds L�nker. at l�sne
�gets B�nd, at slippe de kuede fri og s�nderbryde hvert �g,
7. at bryde dit Br�d til de sultne, bringe hjeml�se Stakler i Hus,
at du kl�der den n�gne, du ser, ej n�gter at hj�lpe dine
Landsm�nd.
8. Som Morgenr�den bryder dit Lys da frem, da l�ges hastigt dit
S�r, foran dig vandrer din Retf�rd, HERRENs Herlighed slutter
Toget.
9. Da svarer HERREN, n�r du kalder; p� dit R�b er hans Svar: "Her
er jeg!" Fjerner du �get fra din Midte, holder op at tale ondt
og pege Fingre,
10. r�kker du den sultne dit Br�d og m�tter en vansm�gtende Sj�l,
skal dit Lys str�le frem i M�rke, dit Mulm skal blive som
Middag;
11. HERREN skal altid lede dig, m�tte din Sj�l, hvor der er goldt,
og give dig nye Kr�fter; du bliver som en vandrig Have, som
rindende V�ld, hvor Vandet aldrig svigter.
12. Da bygges p� �ldgamle Tomter, du rejser l�ngst faldne Mure; da
kaldes du "Murbrudsb�der", "Genskaber af farbare Veje".
13. Varer du din Fod p� Sabbatten, s� du ej driver Handel p� min
Helligdag, kalder du Sabbatten en Fryd, HERRENs Helligdag
�rv�rdig, �rer den ved ikke at arbejde, holder dig fra Handel og
unyttig Snak,
14. da skal du frydes over HERREN; jeg lader dig f�rdes over Landets
H�je og nyde din Fader Jakobs Eje. Thi HERRENs Mund har talet.
*23/59 Esajas 59
1. Se, for kort til at frelse er ej HERRENs Arm, Hans �re er ikke
for sl�vt til at h�re.
2. Eders Br�de er det, der skiller mellem eder og eders Gud, eders
Synder skjuler hans �syn for jer, s� han ikke h�rer.
3. Eders H�nder er jo s�let at Blod, eders Fingre s�let af Br�de;
L�berne farer med L�gn, Tungen taler, hvad ondt er.
4. Med Ret st�vner ingen til Doms eller f�rer �rligt sin Sag. Man
stoler p� tomt, taler falsk, man undfanger Kval, f�der Uret.
5. Slange�g ruger de ud, og Spindelv�v er, hvad de v�ver. Man d�r,
hvis man spiser et �g, en �gle kommer frem, hvis det knuses.
6. Deres Spind kan ej bruges til Kl�der, ingen hyller sig i, hvad
de laver; deres V�rk er Ulykkesv�rk, og i deres H�nder er Vold;
7. deres F�dder haster til ondt, til at udgyde skyldfrit Blod;
deres Tanker er Ulykkestanker; hvor de f�rdes, er Vold og V�de;
8. de kender ej Fredens Veje, der er ingen Ret i deres Spor; de g�r
sig krogede Stier; Fred kender ingen, som tr�der dem.
9. Derfor er Ret os fjern, og Retf�rd n�r os ikke; vi bier p� Lys
se, M�rke, p� Dagning, men vandrer i Mulm;
10. vi famler langs V�ggen som blinde, famler, som savnede vi �jne,
vi snubler ved Middag som i Skumring, er som d�de i vor
kraftigste Alder;
11. vi brummer alle som Bj�rne, kurrer vemodigt som Duer; vi bier
forg�ves p� Ret, p� Frelse, den er os fjern.
12. Thi du ser; vore Synder er mange, vor Br�de vidner imod os: ja,
vi har vore Synder for �je, vi kender s�vel vor Skyld:
13. Vi faldt fra og forn�gtede HERREN, veg langt bort fra vor Gud,
vor Tale var Vold og Frafald, og vi fremf�rte L�gne fra Hjertet.
14. Retten tr�nges tilbage, Retf�rd st�r i det fjerne, thi Sandhed
snubler p� Gaden, �rlighed har ingen G�nge;
15. Sandhedens Plads st�r tom, og skyr man det onde, fl�s man. Og
HERREN s� til med Harme, fordi der ikke var Ret;
16. han s�, at der ingen var, og det undrede ham, at ingen greb
ind. Da kom hans Arm ham til Hj�lp, hans Retf�rd, den stod ham
bi;
17. han tog Retf�rds Brynje p�, satte Frelsens Hjelm p� sit Hoved,
tog H�vnens Kjortel p� og hylled sig i Nidk�rheds Kappe.
18. Han geng�lder efter Fortjeneste, Vrede mod Uvenner, Geng�ld mod
Fjender, mod fjerne Strande g�r han Geng�ld,
19. s� HERRENs Navn frygtes i Vest, hans Herlighed, hvor Sol st�r
op. Thi han kommer som en indest�ngt Flom, der drives af HERRENs
�nde.
20. En Genl�ser kommer fra Zion og fjerner Frafald i Jakob, lyder
det fra HERREN.
21. Dette er min Pagt med dem, siger HERREN: Min �nd, som er over
dig, og mine Ord, som jeg har lagt i din Mund, skal ikke vige
fra din eller dit Afkoms eller dit Afkoms Afkoms Mund, siger
HERREN, fra nu og til evig Tid.
*23/60 Esajas 60
1. G�r dig rede, bliv Lys, thi dit Lys er kommet, HERRENs Herlighed
er oprundet over dig.
2. Thi se, M�rke skjuler Jorden og Dunkelhed Folkene, men over dig
skal HERREN oprinde, over dig skal hans Herlighed ses.
3. Til dit Lys skal Folkene vandre, og Konger til dit str�lende
Sk�r.
4. L�ft �jnene, se dig om, de samles, kommer alle til dig. Dine
S�nner kommer fra det fjerne, dine D�tre b�res p� Hofte;
5. da str�ler dit �je af Gl�de, dit Hjerte banker og svulmer; thi
Havets Skatte bliver dine, til dig kommer Folkenes Rigdom:
6. Kamelernes Vrimmel skjuler dig, Midjans og Efas Foler, de kommer
alle fra Saba; Guld og R�gelse b�rer de og kundg�r HERRENs Pris;
7. alt Kedars Sm�kv�g samles til dig, dig tjener Nebajots V�dre,
til mit Velbehag ofres de til mig, mit Bedehus herligg�res.
8. Hvem flyver mon der som Skyer, som Duer til Dueslag?
9. Det er Skibe, der kommer med Hast, i Spidsen er Tarsisskibe, for
at bringe dine S�nner fra det fjerne; deres S�lv og Guld har de
med til HERREN din Guds Navn, Israels Hellige, han g�r dig
herlig.
10. Udl�ndinge skal bygge dine Mure, og tjene dig skal deres Konger;
thi i Vrede slog jeg dig vel, men i N�de forbarmer Jeg mig over
dig.
11. Dine Porte holdes altid �bne, de lukkes hverken Dag eller Nat,
at Folkenes Rigdom kan bringes dig med deres Konger som F�rere.
12. Thi det Folk og, Rige, som ikke tjener dig, skal g� til Grunde,
og Folkene skal l�gges �de i Bund og Grund.
13. Til dig skal Libanons Herlighed komme, b�de Cypresser og Elm og
Gran, for at smykke min Helligdoms Sted, s� jeg �rer mine
F�dders Skammel.
14. Dine Undertrykkeres S�nner kommer b�jet til dig, og alle, som
h�ned dig, kaster sig ned for din Fod og kalder dig HERRENs By,
Israels Helliges Zion.
15. Medens du f�r var forladt og hadet, s� ingen drog gennem dig,
g�r jeg dig til evig H�jhed, til Gl�de fra Sl�gt til Sl�gt.
16. Du skal indsuge Folkenes M�lk og die Kongernes Bryst. Du skal
kende, at jeg, HERREN, er din Frelser, din Genl�ser Jakobs
V�ldige.
17. Guld s�tter jeg i Stedet for Kobber og S�lv i Stedet for Jern,
Kobber i Stedet for Tr� og Jern i Stedet for Sten. Til din
�vrighed s�tter jeg Fred, til Hersker over dig Retf�rd.
18. Der h�res ej mer i dit Land om Uret, om Vold og Uf�rd inden dine
Gr�nser; du kalder Frelse dine Mure og Lovsang dine Porte.
19. Ej mer skal Solen v�re dit Lys eller M�nen Skinne for dig:.
HERREN skal v�re dit Lys for evigt, din Gud skal v�re din
Herlighed.
20. Din Sol skal ej mer g� ned, din M�ne skal ej tage af; thi HERREN
skal v�re dit Lys for evigt, dine S�rgedage har Ende.
21. Enhver i dit Folk er retf�rdig, evigt ejer de Landet, et Skud,
som HERREN har plantet, hans H�nders V�rk, til hans �re.
22. Den mindste bliver en Stamme, den ringeste et talrigt Folk. Jeg
er HERREN; n�r Tid er inde, vil jeg fremme det i Hast.
*23/61 Esajas 61
1. Den Herre HERRENs �nd er over mig, fordi han salvede mig; han
sendte mig med Gl�desbud til ydmyge, med L�gedom for
s�nderbrudte Hjerter, for at udr�be Frihed for Fanger og Udgang
for dem, som er bundet,
2. udr�be et N�de�r fra HERREN, en H�vnens Dag fra vor Gud, for at
tr�ste alle, som s�rger,
3. give dem, som s�rger i Zion, H�jtidspragt for S�rgedragt, for
S�rgekl�dning Gl�dens Olie; Lovsang for modl�st Sind. Man kalder
dem Retf�rds Ege, HERRENs Plantning til hans �re.
4. De skal bygge p� �ldgamle Tomter, rejse Fortidsruiner,
genopbygge nedbrudte Byer, der fra Sl�gt til Sl�gt l� i Grus.
5. Fremmede skal st� og vogte eders Sm�kv�g, Udl�ndinge slide p�
Mark og i Ving�rd.
6. Men I skal kaldes HERRENs Pr�ster, vor Guds Tjenere v�re eders
Navn. Af Folkenes Gods skal I leve, deres Herlighed f�r I til
Eje.
7. Fordi de fik tvefold Sk�ndsel, og Spot og Spyt var deres Lod,
f�r de tvefold Arv i deres Land, dem tilfalder evig Gl�de;
8. thi jeg elsker Ret, jeg, HERREN, jeg hader forbryderisk Rov.
Jeg giver dem L�n i Trofasthed og slutter med dem en evig Pagt.
9. Deres �t skal kendes blandt Folkene, deres Afkom ude blandt
Folkeslag; alle, der ser dem, skal kende dem som Sl�gten, HERREN
velsigner.
10. Jeg vil gl�de mig h�jlig i HERREN, min Sj�l skal juble i min
Gud; thi han kl�dte mig i Frelsens Kl�der, hylled mig i Retf�rds
Kappe, som en Brudgom, der binder sit Hovedbind, som Bruden, der
f�ster sine Smykker.
11. Thi som Spiren gror af Jorden, som S�d spirer frem i en Have, s�
lader den Herre HERREN Retf�rd gro og Lovsang for al Folkenes
�jne.
*23/62 Esajas 62
1. For Zions Skyld vil jeg ej tie, for Jerusalems skyld ej hvile
f�r dets Ret rinder op som Lys, som en luende Fakkel dets
Frelse.
2. Din Ret skal Folkene skue og alle Konger din �re. Et nyt Navn
giver man dig, som HERRENs Mund skal n�vne.
3. Og du bliver en dejlig Krone i HERRENs H�nd, et kongeligt
Hovedbind i H�nden p� din Gud.
4. Du kaldes ej mer "den forladte", dit Land "den ensomme"; nej,
"Velbehag" kaldes du selv, og dit Land kaldes "Hustru". Thi
HERREN har Velbehag i dig, dit Land skal �gtes.
5. Som Ynglingen �gter en Jomfru, s� din Bygmester dig, som Brudgom
gl�des ved Brud, s� din Gud ved dig.
6. Jeg s�tter V�gtere p� dine Mure, Jerusalem; ingen Sinde bag
eller Nat skal de tie. I, som minder HERREN, und jer ej Ro
7. og lad ham ikke i Ro, f�r han bygger Jerusalem, f�r han f�r
gjort Jerusalem til Pris p� Jorden.
8. HERREN svor ved sin h�jre, sin v�ldige Arm: Jeg giver ej mer
dine Fjender dit Korn til F�de; Mosten, du sled for, skal
Udlandets S�nner ej drikke;
9. nej, de, der h�ster, skal spise prisende HERREN; de, der sanker,
skal drikke i min hellige Forg�rd.
10. Drag ud gennem Portene, drag ud, ban Folket Vej, byg Vej, byg
Vej, sank alle Stenene af, rejs Banner over Folkeslagene!
11. Se, HERREN lader det h�res til Jordens Ende: Sig til Zions
Datter: "Se, din Frelse kommer, se, hans L�n er med ham, hans
Vinding foran ham!"
12. De skal kaldes: det hellige Folk, HERRENs genl�ste, og du: den
s�gte, en By, som ej er forladt.
*23/63 Esajas 63
1. Hvem kommer der fra Edom, i H�jr�de Kl�der fra Bozra, han i det
b�lgende Kl�debon, stolt i sin v�ldige Kraft?"Det er mig, som
taler i Retf�rd, v�ldig til at frelse!"
2. Hvorfor er dit Kl�debon r�dt, dine Kl�der som en Persetr�ders?
3. "Jeg tr�dte Vinpersen ene, af Folkeslagene var ingen med mig;
jeg tr�dte dem i min Vrede, tramped dem i min Harme; da spr�jted
deres Blod p� mine Kl�der, jeg tils�led hele min Kl�dning.
4. Thi til H�vnens Dag stod min Hu, mit Genl�snings�r var kommet.
5. Jeg spejded, men ingen hjalp til, jeg studsed, men ingen stod
mig bi. Da kom min Arm mig til Hj�lp, og min Harme, den stod mig
bi;
6. jeg s�ndertr�dte Folkeslag i Vrede, i Harme knuste jeg dem,
deres Blod lod jeg str�mme til Jorden."
7. Jeg vil synge om HERRENs N�de, kv�de hans Pris, efter alt, hvad
HERREN har gjort os, huld imod Israels Hus, gjort os efter sin
Miskundhed, sin N�des Fylde.
8. Han sagde: "De er jo mit Folk, de er B�rn, som ej sviger." Og en
Frelser blev han for dem
9. i al deres Tr�ngsel; intet Bud, ingen Engel, hans �syn frelste
dem. I sin K�rlighed og Sk�nsel genl�ste han dem, han l�fted og
bar dem alle Fortidens Dage.
10. Men de stred imod og bedr�ved hans hellige �nd; s� blev han
deres Fjende, han k�mped imod dem.
11. Da t�nkte hans Folk p� gamle Dage, p� Moses: "Hvor er han, som
drog sit Sm�kv�gs Hyrde op af Vandet? Hvor er han, som lagde sin
hellige �nd i hans Hjerte,
12. lod vandre sin herlige Arm ved Moses's h�jre, kl�vede Vandet for
dem og vandt et evigt Navn,
13. f�rte dem gennem Dybet som en Hest p� Steppen?
14. Som Kv�g, der g�r ned i dalen, snubled de ikke. Dem ledte
HERRENs �nd. S�ledes ledte du dit Folk for at vinde dig et
herligt Navn."
15. Sku ned fra Himlen, se ud fra din hellige, herlige Bolig! Hvor
er din Nidk�rhed og V�lde, dit svulmende Hjerte, din Medynk?
Hold dig ikke tilbage,
16. du, som dog er vor Fader. Thi Abraham ved ej af os, Israel
kendes ej ved os, men du er vor Fader, HERRE, "vor Genl�ser" hed
du fra Evighed.
17. Hvi leder du os vild fra dine Veje, HERRE, forh�rder vort Hjerte
mod din Frygt? Vend tilbage for dine Tjeneres, din Arvelods
Stammers Skyld!
18. Hvi har gudl�se tr�dt i din Helligdom, vore Fjender nedtrampet
dit Tempel?
19. Vi er som dem, du aldrig har styret, over hvem dit Navn ej er
n�vnt.
*23/64 Esajas 64
20. Gid du s�nderrev Himlen og steg ned, s� Bjergene vakled for dit
�syn!
1. Som Vokset smelter i Ild, s� lad Ild fort�re dine Fjender, at
dit Navn m� kendes iblandt dem, og Folkene b�ve for dit �syn,
2. n�r du g�r Undere, vi ikke vented, du stiger ned, for dit �syn
vakler Bjergene
3. og som ingen Sinde er h�rt. Intet �re har h�rt, intet �je har
set en Gud uden dig, som hj�lper den, der h�ber p� ham.
4. Du ser til dem, der �ver Retf�rd og kommer dine Veje i Hu. Men
se, du blev vred, og vi synded, og skyldige blev vi derved.
5. Som urene blev vi til Hobe, som en tils�let Kl�dning al vor
Retf�rd. Vi visnede alle som l�vet, vort Br�de bortvejred os som
Vinden.
6. Ingen p�kaldte dit Navn, tog sig sammen og holdt sig til dig;
thi du skjulte dit �syn for os og gav os vor Br�de i Vold.
7. Men du, o HERRE, er dog vor Fader, vi er Leret, og du har dannet
os, V�rk af din H�nd er vi alle.
8. Vredes ej, HERRE, s� s�re, kom ej evigt Br�de i Hu, se dog til,
vi er alle dit Folk!
9. Dine hellige Byer er �rk, Zion er blevet en �rk, Jerusalem
ligger i Grus;
10. vort hellige, herlige Tempel, hvor F�drene priste dig, er blevet
Luernes Rov, en Grushob er alt, hvad vi elskede.
11. Ser du roligt HERRE, p� sligt, kan du tie og b�je os s� dybt?
*23/65 Esajas 65
1. Jeg havde Svar til dem, som ej spurgte, var at finde for dem,
som ej s�gte; jeg sagde: "Se her, her er jeg!" til et Folk, der
ej p�kaldte mig.
2. Jeg udbredte Dagen lang H�nderne til et genstridigt Folk, der
vandrer en Vej, som er ond, en Vej efter egne Tanker,
3. et Folk, som uden Oph�r kr�nker mig op i mit �syn, som slagter
Ofre i Haver, lader Offerild lue p� Teglsten,
4. som tager S�de i Grave og om Natten er p� skjulte Steder, som
spiser Svinek�d og har v�mmelige Ting i deres Sk�le,
5. som siger: "Bliv mig fra Livet, r�r mig ej, jeg g�r dig hellig!"
De Folk er som R�g i min N�se, en altid luende Ild;
6. se, det st�r skrevet for mit �syn, jeg tier ej, f�r jeg f�r
betalt det, betalt dem i deres Brystfold
7. deres egen og F�drenes Br�de, begge med hinanden, siger HERREN,
de, som t�ndte Offerild p� Bjergene og viste mig H�n p� H�jene:
deres L�n vil jeg tilm�le dem, betale dem i deres Brystfold.
8. S� siger HERREN: Som man, n�r der findes Saft i Druen, siger:
"L�g den ej �de, thi der er Velsignelse deri!" s� g�r jeg for
mine Tjeneres Skyld for ikke at �del�gge alt.
9. S�d lader jeg gro af Jakob og af Juda mine Bjerges Arving; dem
skal mine udvalgte arve, der skal mine Tjenere bo;
10. Saron bliver Sm�kv�gets Gr�sgang, i Akors Dal skal Hornkv�get
ligge for mit Folk, som ops�ger mig.
11. Men I, som svigter HERREN og glemmer mit hellige Bjerg, d�kker
Bord for Lykkeguden, blander Drikke for Sk�bneguden,
12. jeg giver jer Sv�rdet i Vold, I skal alle kn�le til Slagtning,
fordi I ej svared, da jeg kaldte, ej h�rte, endsk�nt jeg taled,
men gjorde, hvad der vakte mit Mishag, valgte, hvad ej var min
Vilje.
13. Derfor, s� siger den Herre HERREN: Se, mine Tjenere skal spise,
men I skal sulte, se, mine Tjenere skal drikke, men I skal
t�rste, se, mine Tjenere skal gl�des, men I skal besk�mmes,
14. se, mine Tjenere skal juble af Hjertens Fryd, men I skal skrige
af Hjerteve, jamre af s�nderbrudt �nd.
15. Eders Navn skal I efterlade mine udvalgte som Forbandelsesord:
"Den Herre HERREN give dig slig en D�d!" Men mine Tjenere skal
kaldes med et andet Navn.
16. Den, som velsigner sig i Landet, velsigner sig ved den trofaste
Gud, og den, der sv�rger i Landet, sv�rger ved den trofaste Gud;
thi glemt er de fordums Tr�ngsler, skjult for mit Blik.
17. Thi se, jeg skaber nye Himle og en ny Jord, det gamle huskes ej
mer, rinder ingen i Hu;
18. men man frydes og jubler evigt over det, jeg skaber, thi se, jeg
skaber Jerusalem til Jubel, dets Folk til Fryd;
19. jeg skal juble over Jerusalem og frydes ved mit Folk; der skal
ej mer h�res Gr�d, ej heller Skrig.
20. Der skal ikke v�re B�rn, der d�r som sp�de, eller Olding, som
ikke n�r sine Dages Tal thi den yngste, som d�r, er hundred �r,
og forbandet er den, som ej n�r de hundred.
21. Da bygger de Huse og bor der selv, planter Vin og spiser dens
Frugt;
22. de bygger ej, for at andre kan bo, de planter ej, for at andre
kan spise; thi mit Folk skal opn� Tr�ets Alder, mine udvalgte
bruge, hvad de virker med H�nd;
23. de skal ikke have M�je forg�ves, ej avle B�rn til brat D�d; thi
de er HERRENs velsignede �t og har deres Afkom hos sig.
24. F�rend de kalder, svarer jeg; endnu mens de taler, h�rer jeg.
25. Ulv og Lam skal gr�sse sammen og L�ven �de Str� som Oksen, men
Slangen f�r St�v til Br�d; der g�res ej ondt og voldes ej Men i
hele mit hellige Bjergland, siger HERREN.
*23/66 Esajas 66
1. S� siger HERREN: Himlen er og Jorden mine F�dders Skammel Hvad
for et Hus vil I bygge mig, og hvad for et Sted er min Bolig?
2. Alt dette skabte min H�nd, s� det fremkom, lyder det fra
HERREN. Jeg ser hen til den arme, til den, som har en
s�nderknust �nd, og den, som b�ver for mit Ord.
3. Den, som slagter Okse, er en Manddraber, den, som ofrer Lam, er
en Hundemorder, den, som ofrer Afgr�de, fremb�rer Svineblod,
den, som br�nder R�gelse, hylder en Afgud. Som de valgte deres
egne Veje og ynder deres v�mmelige Guder,
4. s� v�lger og jeg deres Smerte, bringer over dem, hvad de
frygter, fordi de ej svared, da jeg kaldte, ej h�rte, endsk�nt
jeg taled, men gjorde, hvad der vakte mit Mishag, valgte, hvad
ej var min Vilje.
5. H�r HERRENs Ord, I, som b�ver for hans Ord: S�ledes siger eders
Br�dre, der hader eder og st�der eder bort for mit Navns Skyld:
"Lad HERREN vise sig i sin Herlighed, s� vi kan se eders Gl�de!"
Men de skal blive til Skamme!
6. H�r, hvor det dr�ner fra Byen, dr�ner fra Templet, h�r, hvor
HERREN �ver Geng�ld imod sine Fjender!
7. F�r hun er i Barnsn�d, f�der hun, f�r end Veer kommer over
hende, har hun en Dreng.
8. Hvo h�rte vel Mage dertil, hvo s� vel sligt? Kommer et Land til
Verden p� en eneste Dag, f�des et Folk p� et �jeblik? Thi Zion
kom i Barnsn�d og f�dte med det samme sine B�rn.
9. �bner jeg et Moderliv og hindrer det i F�dsel? siger HERREN.
Bringer jeg F�dsel og standser den? siger din Gud.
10. Gl�d dig, Jerusalem! Der juble enhver, som har det k�r, tag Del
i dets Gl�de, alle, som s�rger over det,
11. for at I m� die dets husvalende Barm og m�ttes, for at I m�
drikke af dets fulde Bryst og kv�ges.
12. Thi s� siger HERREN: Se, jeg leder til hende Fred som en
svulmende Flod og Folkenes Rigdom som en Str�m; hendes sp�de
skal b�res p� Hofte, og K�rtegn f�r de p� Sk�d;
13. som en Moder tr�ster sin S�n, s�ledes tr�ster jeg eder, i
Jerusalem finder I Tr�st.
14. I skal se det med Hjertens Gl�de, eders Ledemod skal spire som
Gr�s. Hos HERRENs Tjenere kendes hans H�nd, men hos hans Fjender
Vrede.
15. Thi se, som Ild kommer HERREN, og hans Vogne er som et
Stormvejr, han vil vise sin Harme i Gl�der, sin Trussel i
flammende Luer;
16. thi med Ild og med sit Sv�rd skal HERREN d�mme alt K�d, og mange
er HERRENs slagne.
17. De, som helliger og vier sig for Lundene, f�lgende en i deres
Midte, de, som �der Svinek�d og K�d af Kryb og Mus, deres
Gerninger og deres Tanker skal forg� til Hobe, lyder det fra
HERREN.
18. Jeg kommer for at samle alle Folk og Tungem�l, og de skal komme
og se min Herlighed.
19. Jeg fuldbyrder et Under i blandt dem og sender undslupne af dem
til Folkene, Tarsis, Pul, Lud, Mesjek, Rosj, Tujal, Javan, de
fjerne Strande, som ikke har h�rt mit Ry eller set min
Herlighed; og de skal forkynde min Herlighed blandt Folkene.
20. Og de skal bringe alle eders Br�dre fra alle Folk som Gave til
HERREN, til Hest, til Vogns, i B�restol, p� Muldyr og Kameler
til mit hellige Bjerg Jerusalem, siger HERREN, som n�r
Israelitterne bringer Offergaver i rene Kar til HERRENs Hus.
21. Ogs� af dem vil jeg udtage Levitpr�ster, siger HERREN.
22. Thi ligesom de nye Himle og den ny Jord, som jeg skaber, skal
best� for mit �syn, lyder det fra HERREN, s�ledes skal eders
Afkom og Navn best�.
23. Hver M�ned p� Nym�nedagen og hver Uge p� Sabbatten skal alt K�d
komme og tilbede for mit �syn, siger HERREN,
24. og man g�r ud for at se p� Ligene af de M�nd, der faldt fra mig;
thi deres Orm d�r ikke, og deres Ild slukkes ikke; de er alt K�d
en Gru.
*24/ Jeremias
*24/01 Jeremias 1
1. Ord af Jeremias, Hilkijas s�n, en af pr�sterne i Anatot i
Benjamins Land,
2. til hvem HERRENs Ord kom i Amons S�ns, Kong Josias af Judas,
Dage, i hans Herred�mmes trettende �r,
3. og fremdeles i Josias's S�ns, Kong Jojakim af Judas, Dage indtil
Slutningen af Josias's S�ns, Kong Zedekias af Judas, elevte
Regerings�r, til Jerusalems Indbyggere f�rtes i Landflygtighed i
den femte M�ned.
4. HERRENs Ord kom til mig s�ledes:
5. F�r jeg danned dig i Modersk�d, kendte jeg dig; f�r du kom ud af
Moderliv, helligede jeg dig, til Profet for Folkene satte jeg
dig.
6. Men jeg svarede: "Ak, Herre, HERRE, jeg kan jo ikke tale, thi
jeg er ung."
7. S� sagde HERREN til mig: "Sig ikke: Jeg er ung! men g�, hvorhen
jeg end sender dig, og tal alt, hvad jeg byder dig;
8. frygt ikke for dem, thi jeg er med dig for at frelse dig, lyder
det fra HERREN."
9. Og, HERREN udrakte sin H�nd, r�rte ved min Mund og sagde til
mig: "Nu l�gger jeg mine Ord i din Mund. 10, Se, jeg giver dig
i Dag Myndighed over Folk og Riger til at oprykke og nedbryde,
til at �del�gge og nedrive, til at opbygge og plante."
11. Siden kom HERRENs Ord til mig s�ledes: "Hvad ser du, Jeremias?"
Jeg svarede: "Jeg ser en Mandelgren."
12. Da sagde HERREN til mig: "Du ser ret, thi jeg er �rv�gen over
mit Ord for at fuldbyrde det."
13. Og HERRENs Ord kom atter til mig s�ledes: "Hvad ser du?" Jeg
svarede: "Jeg ser en sydende Kedel med Fyrsted mod Nord."
14. Da sagde HERREN til mig: "Nordfra skal Ulykke syde ud over alle
Landets Indbyggere;
15. thi se, jeg hidkalder alle Nordens Riger, lyder det fra HERREN,
og man skal komme og rejse hver sin Trone ved Indgangen til
Jerusalems Porte mod alle dets Mure trindt omkring og mod alle
Judas Byer;
16. og jeg vil afsige Dom over dem for al deres Ondskab, at de
forlod mig, t�ndte Offerild for fremmede Guder og tilbad deres
H�nders V�rk.
17. S� omgjorde dine L�nder og st� frem og tal til dem, alt hvad jeg
byder dig! V�r ikke r�d for dem, at jeg ikke skal g�re dig r�d
for dem!
18. Og jeg, se, jeg g�r dig i Dag til en fast Stad, til en
Jernst�tte og en kobbermur mod hele Landet, Judas Konger og
Fyrster, Pr�sterne og Almuen;
19. de skal k�mpe imod dig, men ikke kunne magte dig; thi jeg er med
dig for at frelse dig, lyder det fra HERREN."
*24/02 Jeremias 2
1. HERRENs Ord kom til mig s�ledes:
2. G� hen og r�b Jerusalem i �rene: S� siger HERREN: Jeg mindes din
K�rlighed som ung, din Elskov som Brud, at du fulgte mig i
�rkenen, et Land, hvor der ikke s�s;
3. Israel var helliget HERREN, hans F�rstegr�de, alle, som �d det,
m�tte b�de, Ulykke ramte dem, lyder det fra HERREN.
4. H�r HERRENs Ord, Jakobs Hus og alle Sl�gter i Israels Hus:
5. S� siger HERREN: Hvad ondt fandt eders F�dre hos mig, siden de
gik bort fra mig og holdt sig til Tomhed, til de selv blev
tomme?
6. De spurgte ikke: "Hvor er HERREN, som f�rte os op fra �gypten og
ledte os i �rkenen, �demarkens og Kl�fternes Land, T�rkens og
Mulmets Land, Landet, hvor ingen f�rdes eller bor?"
7. Jeg bragte eder til Frugthavens Land, at I kunde nyde dets Frugt
og Goder; men da I kom derind, gjorde I mit Land urent og min
Arvelod vederstyggelig.
8. Pr�sterne spurgte ikke: "Hvor er HERREN?" De, der syslede med
Loven, kendte mig ikke, Hyrderne faldt fra mig, og Profeterne
profeterede ved Ba'al og holdt sig til Guder, som intet evner.
9. Derfor m� jeg fremdeles g� i Rette med eder, lyder det fra
HERREN, og med eders S�nners S�nner m� jeg g� i Rette.
10. Drag engang over til Kitt�ernes Strande og se efter, send Bud
til Kedar og sp�rg jer n�je for; se efter, om sligt er h�ndet
f�r!
11. Har et Hedningefolk nogen Sinde skiftet Guder? Og s� er de endda
ikke Guder. Men mit Folk har skiftet sin �re bort for det, der
intet gavner.
12. Gys derover, I Himle, Skr�k og R�dsel gribe eder, lyder det fra
HERREN;
13. thi to onde Ting har mit Folk gjort: Mig, en Kilde med levende
Vand, har de forladt for at hugge sig Cisterner, sprukne
Cisterner, der ikke kan holde Vand.
14. Er Israel da en Tr�l, en hjemmef�dt Tr�l? Hvorfor er han blevet
til Bytte?
15. L�ver br�ler imod ham med rungende R�st; hans Land har de gjort
til en �rk, hans Byer er br�ndt, s� ingen bor der.
16. Selv Nofs og Takpankes's S�nner afgnaver din Isse.
17. Mon ikke det times dig, fordi du svigted mig? lyder det fra
HERREN din Gud.
18. Hvorfor skal du nu til �gypten og drikke af Sjihor? Hvorfor skal
du nu til Assur og drikke af Floden?
19. Lad din Ulykke g�re dig klog og l�r af dit Frafald, kend og se,
hvor ondt og bittert det er, at du svigted HERREN din Gud; Frygt
for mig findes ikke hos dig, s� lyder det fra Herren, H�rskarers
HERRE.
20. Thi l�ngst har du brudt dit �g og spr�ngt dine B�nd. Du siger:
"Ej vil jeg tjene!" Nej, Sk�geleje har du p� hver en H�j, under
alle de gr�nne Tr�er.
21. Som en �delranke plantede jeg dig, en fuldgod Stikling; hvor
kunde du da blive Vildskud, en u�gte Ranke?
22. Om du end tor dig med Lud og �dsler med S�be, jeg ser dog din
Br�des Snavs, s� lyder det fra HERREN.
23. Hvor kan du sige: "Ej er jeg uren, til Ba'alerne holdt jeg mig
ikke!" Se p� din F�rd i Dalen, kend, hvad du gjorde, en let
Kamelhoppe, l�bende hid og did,
24. et Vild�sel, kendt med Steppen! Den snapper i Brynde efter Luft,
hvo t�mmer dens Brunst? At s�ge den tr�tter ingen, den findes i
sin M�ned.
25. Spar dog din Fod for Slid, din Strube for T�rst! Dog siger du:
"Nej, lad mig v�re! Jeg elsker de fremmede, dem vil jeg holde
mig til."
26. Som Tyven f�r Skam, n�r han gribes, s� Israels Hus, de, deres
Konger og Fyrster, Pr�ster og Profeter,
27. som siger til Tr�: "Min Fader!" til Sten: "Du har f�dt mig." Thi
Ryggen og ikke Ansigtet vender de til mig, men siger i
Ulykkestid: "St� op og frels os!"
28. Hvor er de da, dine Guder, dem, du har gjort dig? Lad dem st�
op! Kan de frelse dig i Ulykkestiden? Thi som dine Byers Tal er
dine Guders, Juda.
29. Hvorfor tvistes I med mig? I har alle forbrudt jer imod mig,
lyder det fra HERREN.
30. Forg�ves slog jeg eders B�rn, de tog ikke ved L�re, som h�rgende
L�ve fort�rede Sv�rdet Profeterne.
31. Du onde Sl�gt, s� m�rk jer dog HERRENs Ord! Har jeg v�ret en �rk
for Israel, et b�lgm�rkt Land? Hvorfor mon mit Folk da siger:
"Vi g�r, hvor vi vil, og kommer ej mer til dig."
32. Glemmer en Jomfru sit Smykke, en Brud sit B�lte? Og mig har mit
Folk dog glemt i tall�se Dage.
33. Hvor snildt du dog g�r til V�rks for at s�ge dig Elskov! Du
v�nned dig derfor ogs� til ondt i din F�rd.
34. Endog findes Blod p� dine H�nder af fattige, skyldfri Sj�le,
Blod, jeg ej fandt hos en Tyv, men p� alle disse.
35. Og du siger: "Jeg er frikendt, hans Vrede har vendt sig fra
mig." Se, med dig g�r jeg i Rette, da du siger: "Jeg har ikke
syndet."
36. Hvor let det dog falder for dig at skifte din Vej! Du skal ogs�
f� Skam af �gypten, som du fik det af Assur;
37. ogs� derfra skal du g� med H�nder p� Hoved, thi HERREN har
forkastet dine St�tter, de b�der dig intet.
*24/03 Jeremias 3
1. N�r en Mand frast�der sin hustru, og hun g�r fra ham og �gter en
anden, kan hun s� g� tilbage til ham? Er slig en Kvinde ej
sunket til Bunds i Van�re? Og du, som boled med mange Elskere,
vil tilbage til mig! s� lyder det fra HERREN.
2. Se til de n�gne H�je: Hvor mon du ej lod dig sk�nde? Ved Vejene
vogted du p� dem som Araber i �rk. Du van�red Landet b�de ved
din Utugt og Ondskab,
3. en Snare blev dine mange Elskere for dig. En Horkvindes Pande
har du, trodser al Skam.
4. R�bte du ikke nylig til mig: "Min Fader! Du er min Ungdoms Ven.
5. Vil han evigt gemme p� Vrede, b�re Nag for stedse?" Se, s�ledes
taler du, men �ver det onde til Gavns.
6. HERREN sagde til mig i Kong Josias's Dage: S� du, hvad den
trol�se Kvinde Israel gjorde? Hun gik op p� ethvert h�jt Bjerg
og hen under ethvert gr�nt Tr� og bolede.
7. Jeg t�nkte, at hun efter at have gjort alt det vilde vende om
til mig; men hun vendte ikke om. Det s� hendes svigefulde S�ster
Juda;
8. hun s�, at jeg forst�dte den trol�se Kvinde Israel for al hendes
Hors Skyld, og at jeg gav hende Skilsmissebrev; den svigefulde
S�ster Juda frygtede dog ikke, men gik ogs� hen og bolede.
9. Ved sin letsindige Bolen van�rede hun Landet og horede med Sten
og Tr�.
10. Og alligevel vendte den svigefulde S�ster Juda ikke om til mig
af hele sit Hjerte, men kun p� Skr�mt, lyder det fra HERREN.
11. Og HERREN sagde til mig: Det trol�se Israels Sag st�r bedre end
det svigefulde Judas.
12. G� hen og udr�b disse Ord mod Nord: Omvend dig, trol�se Israel,
lyder det fra HERREN; jeg vil ikke vredes p� eder, thi n�dig er
jeg, lyder det fra HERREN; jeg gemmer ej evigt p� Vrede;
13. men vedg� din Uret, at du forbr�d dig mod HERREN din Gud; for de
fremmedes Skyld l�b du hid og did under hvert gr�nt Tr� og h�rte
ikke min R�st, s� lyder det fra HERREN.
14. Vend om, I frafaldne S�oner, lyder det fra HERREN; thi jeg er
eders Herre; jeg tager eder, een fra en By og en fra en Sl�gt og
bringer eder til Zion,
15. og jeg giver eder Hyrder efter mit Sind, og de skal vogte eder
med Indsigt og Kl�gt.
16. Og n�r I bliver mangfoldige og frugtbare i Landet i hine Dage,
lyder det fra HERREN, skal de ikke mere tale om HERRENs Pagts
Ark, og Tanken om den skal ikke mere opkomme i noget Hjerte; de
skal ikke mere komme den i Hu eller savne den, og en ny skal
ikke laves.
17. P� hin Tid skal man kalde Jerusalem HERRENs Trone, og der, til
HERRENs Navn i Jerusalem, skal alle Folk str�mme sammen, og de
skal ikke mere f�lge deres onde Hjertes Stivsind.
18. I hine Dage skal Judas Hus vandre til Israels Hus, og samlet
skal de drage fra Nordens Land til det Land, jeg gav deres F�dre
i Eje.
19. Og jeg, jeg sagde til dig: "Blandt S�nnerne s�tter jeg dig, jeg
giver dig et yndigt Land, Folkenes herligste Arvelod." Jeg
sagde: "Kald mig din Fader, vend dig ej fra mig!"
20. Men som en Kvinde sviger sin Ven, s� sveg du mig, Israels Hus,
s� lyder det fra HERREN.
21. H�r, der lyder Gr�d p� de n�gne H�je, Tryglen af Israels B�rn,
fordi de vandrede Krogveje, glemte HERREN deres Gud.
22. Vend om, I frafaldne S�nner, jeg l�ger eders Frafald. Se, vi
kommer til dig, thi du er HERREN vor Gud.
23. Visselig, Bl�ndv�rk var H�jene, Bjergenes Larm; visselig, hos
HERREN vor Gud er Israels Frelse.
24. Sk�ndselen �d fra vor Ungdom vore F�dres Gods, deres Sm�kv�g og
Hornkv�g, S�nner og D�tre.
25. Vi l�gger os ned i vor Sk�ndsel, vor Skam er vort T�ppe, thi mod
HERREN vor Gud har vi syndet, vi og vore F�dre fra Ungdommen af
til i Dag; vi h�re ikke p� Herren vor Guds r�st.
*24/04 Jeremias 4
1. Omvender du dig, Israel, lyder det fra Herren, s� vend dig til
mig; hvis du fjerner dine v�mmelige Guder, skal du ikke fly for
mit �syn.
2. Sv�rger du: "S� sandt HERREN lever," redeligt, �rligt og sandt,
skal Folkeslag velsigne sig ved ham og rose sig af ham.
3. Thi s� siger HERREN til Judas M�nd og Jerusalems Borgere: Bryd
eder Nyjord og s� dog ikke blandt, Torne!
4. Omsk�r jer for HERREN og fjern eders Hjertes Forhud, Judas M�nd
og Jerusalems Borgere, at min Vrede ikke sl�r ud som Ild og
hr�nder uslukket for eders onde Gerningers Skyld.
5. Forkynd i Juda og Jerusalem, kundg�r og tal, lad Hornet gjalde i
Landet, r�b, hvad I kan, og sig: Flok jer sammen! Vi g�r ind i
de faste St�der!
6. Rejs Banner hen imod Zion, fly uden Standsning! Thi Ulykke
sender jeg fra Nord, et v�ldigt Sammenbrud.
7. En L�ve steg op fra sit Krat, en Folkeh�rger br�d op, gik bort
fra sin Hjemstavn for at g�re dit Land til en �rk; dine Byer
skal h�rges, s� ingen bor der.
8. Derfor skal I kl�de jer i S�k og klage og jamre, thi ej vender
HERRENs gl�dende Vrede sig fra os.
9. P� hin Dag, lyder det fra HERREN, skal Kongen og Fyrsterne tabe
Modet, Pr�sterne stivne af Skr�k og Profeterne sl�s af R�dsel;
10. og de skal sige: "Ak, Herre, HERRE! Sandelig, du f�rte dette
Folk og Jerusalem bag Lyset, da du sagde: I skal have Fred! Nu
har Sv�rdet n�et Sj�len."
11. P� hin Tid skal der siges til dette Folk og Jerusalem: Et
gl�dende Vejr fra �rkenens n�gne H�je tr�kker op mod mit Folks
Datter, ej til Kastning og Rensning af Korn,
12. et Vejer for v�ldigt dertil kommer mod mig. Derfor vil jeg ogs�
nu tale Domsord imod dem.
13. Se, det kommer som Skyer, dets Vogne som Stormvejr, dets Heste
er hurtigere end �rne; ve, vi l�gges �de!
14. Rens dit Hjerte for ondt, Jerusalem, at du m� frelses! Hvor
l�nge skal dit Indre huse de syndige Tanker?
15. Thi h�r, en R�ber fra Dan, et Ulykkesbud fra Efraims Bjerge:
16. Kundg�r Folkene: Se! Lad det h�res i Jerusalem! Belejrere kommer
fra et Land i det fjerne, de opl�fter R�sten mod Byerne i Juda.
17. Som Markens Vogtere stiller de sig rundt omkring det, thi
genstridigt var det imod mig, lyder det fra HERREN.
18. Det kan du takke din F�rd, dine Gerninger for; det skyldes din
Ondskab; hvor bittert! Det g�lder Livet.
19. Mit indre, mit Indre! Jeg sk�lver! Mit Hjertes V�gge! Mit Hjerte
v�nder sig i mig, ej kan jeg tie. Thi Hornets klang m� jeg h�re,
Skrig fra Kampen;
20. der meldes om Fald p� Fald, thi alt Landet er h�rget. Mine Telte
h�rges brat, i et Nu mine Forh�ng.
21. Hvor l�nge skal jeg skue Banneret, h�re Hornet?
22. Thi mit Folk er t�beligt, kender ej mig, de er dumme S�nner og
uden Indsigt; de er vise til at g�re det onde, men T�ber til det
gode.
23. Jeg s� p� Jorden, og se, den var �de og tom, p� Himlen, dens Lys
var borte;
24. Bjergene s� jeg, og se, de skjalv, og alle H�jene b�ved;
25. jeg s�, og se, der var mennesketomt, og alle Himlens Fugle var
fl�jet;
26. jeg s�, og se, Frugthaven var �rken, alle dens Byer lagt �de for
HERREN, for hans gl�dende Vrede.
27. Thi s� siger HERREN: Al Jorden bliver �rk, men helt �del�gger
jeg ikke.
28. Derfor s�rger Jorden, og Himlen deroppe er sort; thi jeg talede
og angrer det ikke, t�nkte og g�r ikke fra det.
29. For Larmen af Ryttere og Bueskytter flyr alt Landet, de tyr ind
i Krat, stiger op p� Klipper; hver By er forladt, og ikke et
Menneske bor der.
30. Og du, hvad vil du mon g�re? Om end du kl�der dig i Skarlagen,
smykker dig med Guld og g�r �jnene store med Sminke det er
spildt, du g�r dig smuk. Elskerne agter dig ringe, dit Liv vil
de have.
31. Thi jeg h�rer R�b som ved Barnsn�d, Skrig som ved
F�rstef�dsel. H�r, hvor Zions Datter st�nner med udrakte H�nder:
"Ve mig, min Sj�l bukker under for dem, som myrder."
*24/05 Jeremias 5
1. L�b i Jerusalems Gader, m�rk jer, hvad I ser, og s�g p� dets
Torve, om I kan finde nogen, om der er en, som �ver Retf�rd,
l�gger Vind p� Sandhed, s� jeg kan tilgive dem.
2. Siger de: "S� sandt HERREN lever", sv�rger de falsk.
3. HERRE, dine �jne ser jo efter Sandhed. Du slog dem, de omvendte
sig ikke; du lagde dem �de, de vilde ej tage ved L�re, gjorde
Ansigtet h�rdere end Flint, vilde ej vende om.
4. Da t�nkte jeg: "Det er kun Sm�folk, D�rer er de, thi de kender
ej HERRENs Vej, deres Guds Ret;
5. jeg vil vende mig til de store og tale med dem, de kender da
HERRENs Vej, deres Guds Ret!" Men alle havde s�nderbrudt �get,
spr�ngt deres B�nd.
6. Derfor skal en L�ve fra Skoven sl� dem, en Ulv fra �demarken
h�rge dem, en Panter lure ved Byerne; enhver, som g�r derfra,
rives s�nder; thi talrige er deres Synder, mange deres Frafald.
7. Hvor kan jeg vel tilgive dig? Dine S�nner forlod mig og svor ved
Guder, som ikke er Guder. N�r jeg m�tted dem, horede de, slog
sig ned i Sk�gens Hus;
8. de blev fede, gejle Hingste, de vrinsker hver efter N�stens
Hustru.
9. Skal jeg ikke hjems�ge sligt? s� lyder det fra HERREN, skal ikke
min Sj�l tage H�vn over sligt et Folk?
10. Stig op p� dets Mure, l�g �de, men ikke helt! Ryk Rankerne op,
thi HERREN tilh�rer de ikke.
11. Thi svigefulde er de imod mig, Israels Hus og Judas Hus, s�
lyder det fra HERREN.
12. De forn�gter HERREN og siger: "Det betyder intet! Ulykke kommer
ej over os, vi skal ikke se Sv�rd og Hunger;
13. Profeterne bliver til Vind, Guds Ord er ej i dem; gid Ordet m�
ramme dem selv!"
14. Derfor, s� siger HERREN, H�rskarers Gud: Fordi I siger dette
Ord, se, derfor g�r jeg mine Ord i din Mund til Ild og dette
Folk til Br�nde, som Ild skal fort�re.
15. Se, jeg bringer over eder et Folk fra det fjerne, Israels Hus,
s� lyder det fra HERREN, et Folk, som er st�rkt, et Folk fra
Fortids Dage, et Folk, hvis M�l du ej kender, hvis Tale du ikke
fatter;
16. som en �ben Grav er dets kogger, de er alle K�mper;
17. det skal �de dit Korn og dit Br�d, det skal �de dine S�nner og
D�tte, det skal �de dit Sm�kv�g og Hornkv�g, det skal �de din
Vinstok og dit Figentr�; med Sv�rd skal de l�gge dine F�stninger
�de, dem, som du stoler p�.
18. Men selv i de Dage, lyder det fra HERREN, vil jeg ikke udslette
eder.
19. Og n�r de siger: "Hvorfor har HERREN vor Gud gjort os alt det?"
sig s� til dem: "Som I forlod mig og tjente fremmede Guder i
eders Land, s�ledes skal I tjene som fremmede i et Land, der
ikke er eders."
20. Forkynd dette i Jakobs Hus og kundg�r det i Juda:
21. H�r dette, du t�belige Folk, som er uden Forstand, som har �jne,
men ikke ser, og �rer, men ikke h�rer:
22. Vil I ikke frygte mig, lyder det fra HERREN, eller b�ve for mit
�syn? Jeg, som gjorde. Sandet til Havets Gr�nse, et evigt Skel,
som det ikke kan overskride; selv om det bruser, evner det
intet; om end dets B�lger larmer, kan de ikke overskride det.
23. Dette Folk har et trodsigt og genstridigt Hjerte, de faldt fra
og gik bort.
24. De siger ikke i deres Hjerte: "Lad os frygte HERREN vor Gud, som
giver os Regn, Tidligregn og Sildigregn, til rette Tid og sikrer
os Ugerne, da der skal h�stes."
25. Eders Misgerninger bragte dem i Ulave, eders Synder unddrog eder
det gode.
26. Thi der findes gudl�se i mit Folk; de ligger p� Lur, som
Fuglef�ngere dukker de sig; de s�tter F�lder, de fanger
Mennesker.
27. Som et Bur er fuldt af Fugle, s�ledes er deres Huse fulde af
Svig; derfor blev de store og rige.
28. De er tykke og fede; og s� str�mmer de over med onde Ord; de
h�vder ikke den faderl�ses Ret, at det m�tte g� dem vel, og
hj�lper ikke de fattige til deres Ret.
29. Skulde jeg ikke hjems�ge sligt? lyder det fra HERREN; skulde min
Sj�l da ikke tage H�vn over sligt et Folk?
30. Gyselige, grufulde Ting g�r i Svang i Landet;
31. Profeterne profeterer L�gn, Pr�sterne skraber til sig, og mit
Folk vil have det s�. Men hvad vil I g�re, n�r Enden kommer?
*24/06 Jeremias 6
1. Fly, I Benjamins S�nner, bort fra Jerusalem og st�d i hornet i
Tekoa, hejs M�rket over Bet-Kerem! Thi Ulykke truer fra Nord, et
v�ldigt Sammenbrud.
2. Jeg tilintetg�r Zions Datter, den yndige, forv�nte
3. til hende kommer der Hyrder med deres Hjorde; de opsl�r Telte i
Ring om hende, afgr�sser hver sit Stykke.
4. Helliger Angrebet p� hende! Op! Vi rykker frem ved Middag! Ve
os, thi Dagen h�lder, thi Aftenskyggerne l�nges.
5. Op! Vi rykker frem ved Nat og l�gger hendes Borge �de.
6. Thi s� siger H�rskarers HERRE: F�ld Tr�er og opkast en Vold imod
Jerusalem ! Ve L�gnens By med lutter Voldsf�rd i sin Midte!
7. Som Br�nden sit Vand holder Byen sin Ondskab frisk; der h�res om
Voldsf�rd og H�rv�rk, S�r og Slag har jeg altid for �je.
8. Jerusalem, tag ved L�re, at min Sj�l ej vender sig fra dig, at
jeg ikke skal g�re dig til �rk, til folketomt, Land.
9. S� siger H�rskarers HERRE: Hold Efterh�st p� Israels Rest, som
det sker p� en Vinstok, r�k som en Ving�rdsmand atter din H�nd
til dens Ranker!
10. "For hvem skal jeg tale og vidne, s� de h�rer derp�? Se, de har
uomsk�rne �rer, kan ej lytte til; se, HERRENs Ord er til Spot og
huer dem ikke.
11. Jeg er fuld af HERRENs Vrede og tr�t af at t�mme den." Gyd den
ud over Barnet p� Gaden, over hele de unges Flok; b�de Mand og
Kvinde skal fanges, gammel og Olding tillige;
12. deres Huse, Marker og Kvinder skal alle tilfalde andre; thi jeg
udr�kker H�nden mod Landets Folk, s� lyder det fra HERREN.
13. Thi fra sm� til store s�ger hver eneste Vinding, de farer alle
med L�gn fra Profet til Pr�st.
14. De l�ger mit Folks Br�st som den simpleste Sag, idet de siger:
"Fred, Fred!" sk�nt der ikke er Fred.
15. De skal f� Skam, thi de har gjort vederstyggelige Ting, og dog
blues de ikke, dog kender de ikke til Skam. Derfor skal de falde
p� Valen; p� Hjems�gelsens Dag skal de snuble, siger HERREN.
16. S� siger HERREN: St� ved Vejene og se efter, sp�rg efter de
gamle Stier, hvor Vejen er til alt godt, og g� p� den; s� finder
I Hvile for eders Sj�le. Men de svarede: "Det vil vi ikke."
17. Og jeg satte V�gtere over dem: "H�r Hornets Klang!" Men de
svarede: "Det vil vi ikke."
18. H�r derfor, I Folk, og vidn imod dem!
19. H�r, du Jord! Se, jeg sender Ulykke over dette Folk, Frugten at
deres Frafald, thi de lyttede ikke til mine Ord og lod h�nt om
min Lov.
20. Hvad skal jeg med R�gelsen, der kommer fra Saba, med den dejlige
Kalmus fra det fjerne Land? Eders Br�ndofre er ej til Behag,
eders Slagtofre huer mig ikke.
21. Derfor, s� siger HERREN: Se, jeg s�tter Anst�d for dette Folk,
og de skal st�de an derimod, b�de F�dre og S�nner; b�de Nabo og
Genbo skal omkomme.
22. S� siger HERREN: Se, et Folkeslag kommer fra Nordens Land, et
v�ldigt Folk bryder op fra det yderste af Jorden.
23. De f�rer Bue og Spyd, er sk�nselsl�st grumme; deres R�st er som
Havets Brusen, de rider p� Heste, rustet som Stridsmand mod dig,
du Zions Datter.
24. Vi h�rte Rygtet derom, vore H�nder blev slappe, R�dsel greb os,
Sk�lven som f�dende Kvinde.
25. G� ikke ud p� Marken og f�lg ej Vejen, thi Fjenden b�rer Sv�rd,
trindt om er R�dsel.
26. Kl�d dig i S�k, mit Folks Datter, v�lt dig i St�vet, hold Sorg
som over den enb�rne, bitter Klage! Thi H�rv�rksmanden skal brat
komme over os.
27. Til Metalpr�ver, Guldpr�ver, gjorde jeg dig i mit Folk til at
kende og pr�ve deres F�rd.
28. De faldt alle genstridige fra, de g�r og bagtaler, er kun Kobber
og Jern, alle handler de slet.
29. B�lgen bl�ser, af Ilden kommer kun Bly. Al Smelten er spildt, de
onde udskilles ej.
30. Giv dem Navn af vraget S�lv, thi dem har HERREN vraget.
*24/07 Jeremias 7
1. Det Ord som kom til Jeremias fra Herren
2. St� hen i Porten til HERRENs Hus og udr�b dette Ord: H�r HERRENs
Ord, hele Juda, I, som g�r ind gennem disse Porte for at tilbede
HERREN!
3. S� siger H�rskarers HERRE, Israels Gud: Bedrer eders Veje og
eders Gerninger, s� vil jeg lade eder bo p� dette Sted.
4. Stol ikke p� den L�gnetale: Her er HERRENs Tempel, HERRENs
Tempel, HERRENs Tempel!
5. Men bedrer eders Veje og eders Gerninger! Dersom I virkelig �ver
Ret Mand og Mand imellem,
6. ikke undertrykker den fremmede, den faderl�se og Enken, ej
heller udgyder uskyldigt Blod p� dette Sted, ej heller til egen
Skade holder eder til fremmede Guder, 7 s� vil jeg til evige
Tider lade eder bo p� dette Sted i det Land, jeg gav eders
F�dre.
8. Se, I stoler p� L�gnetale, som intet b�der.
9. Stj�le, sl� ihjel, hore, sv�rge falsk, t�nde Offerild for Ba'al,
holde eder til fremmede Guder, som I ikke kender til
10. og s� kommer I og st�r for mit �syn i dette Hus, som mit Navn
n�vnes over, og siger: "Vi er frelst!" for at g�re alle disse
Vederstyggeligheder.
11. Holder I dette Hus, som mit Navn n�vnes over, for en R�verkule?
Men se, ogs� jeg har �jne, lyder det fra HERREN.
12. G� dog hen til mit hellige Sted i Silo, hvor jeg f�rst
stadf�stede mit Navn, og se, hvad jeg gjorde ved det for mit
Folk Israels Ondskabs Skyld.
13. Og nu, fordi I �ver alle disse Gerninger, lyder det fra HERREN,
og fordi I ikke vilde h�re, n�r jeg �rle og silde talede til
eder, eller svare, n�r jeg kaldte p� eder,
14. derfor vil jeg g�re med Huset, som mit Navn n�vnes over, og som
I stoler p�, og med Stedet, jeg gav eder og eders F�dre, ligesom
jeg gjorde med Silo;
15. og jeg vil st�de eder bort fra mit �syn, som jeg st�dte alle
eders Br�dre bort, al Efraims �t.
16. Men du m� ikke g� i Forb�n for dette Folk eller fremb�re klage
og B�n eller tr�nge ind p� mig for dem, thi jeg h�rer dig ikke.
17. Ser du ikke, hvad de har for i Judas Byer og p� Jerusalems
Gader?,,
18. B�rnene sanker Br�nde, F�drene t�nder Ild, og Kvinderne �lter
Dejg for at bage Offerkager til Himmelens Dronning og udgyde
Drikofre for fremmede Guder og og kr�nke mig.
19. Mon det er mig, de kr�nker, lyder det fra HERREN, mon ikke sig
selv til deres Ansigters Skam?
20. Derfor, s� siger den Herre HERREN: Se, min Vrede og Harme
udgyder sig over dette Sted, over Folk og F�, over Markens Tr�er
og Jordens Frugt, og den skal br�nde uden at slukkes.
21. S� siger H�rskarers HERRE, Israels Gud: L�g eders Br�ndofre til
eders Slagtofre og �d K�d!
22. Thi dengang jeg f�rte eders F�dre ud af �gypten, talede jeg ikke
til dem eller b�d dem noget om Br�ndoffer og Slagtoffer;
23. men dette b�d jeg dem: "I skal h�re min R�st, s� vil jeg v�re
eders Gud, og I skal v�re mit Folk; og I skal g� p� alle de
Veje, jeg byder eder, at det m� g� eder vel."
24. Men de h�rte ikke og l�nte ikke �re; de fulgte deres onde
Hjertes Stivsind og gik tilbage, ikke fremad.
25. Fra den Dag eders F�dre drog ud af �gypten, og til i Dag har jeg
Dag efter Dag, �rle og silde sendt eder alle mine Tjenere
Profeterne;
26. men de h�rte ikke og l�nte ikke �re; de gjorde Nakken stiv og
�vede mere ondt end deres F�dre.
27. N�r du siger dem alle disse Ord, h�rer de dig ikke, og kalder du
p� dem, svarer de dig ikke.
28. Sig s� til dem: Det er det Folk, som ej h�rte HERREN deres Guds
R�st, det, som ej tog ved L�re; Sandhed er svundet, udryddet af
deres Mund.
29. Afklip dit H�r, kast det bort og klag p� de n�gne H�je! Thi
HERREN har forkastet og bortst�dt den Sl�gt, han var vred p�.
30. Thi Judas S�nner har gjort, hvad der er ondt i mine �jne, lyder
det fra HERREN; de har opstillet deres v�mmelige Guder i Huset,
som mit Navn n�vnes over, for at g�re det urent;
31. de har bygget Tofets Offerh�je i Hinnoms S�ns Dal for at br�nde
deres S�nner og D�tre i Ilden, hvad jeg ikke har p�budt, og hvad
aldrig var i min Tanke.
32. Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da man ikke
mere skal sige Tofet og Hinnoms S�ns Dal, men Morddalen, og man
skal jorde de d�de i Tofet, fordi Pladsen ikke sl�r til.
33. Og dette Folks Lig skal blive Himmelens Fugle og Jordens Dyr til
�de, og ingen skal skr�mme dem bort.
34. Og i Judas Byer og p� Jerusalems Gader g�r jeg Ende p� Fryder�b
og Gl�desr�b, Brudgoms R�st og Bruds R�st, thi Landet skal
l�gges �de.
*24/08 Jeremias 8
1. Til hin Tid, lyder det fra HERREN, skal man tage Judas kongers
ben, dets Fyrsters Ben, Pr�sternes, Profeternes og Jerusalems
Indbyggeres Ben ud af deres Grave
2. og sprede dem for Sol og M�ne og al Himmelens H�r, som de
elskede og dyrkede, holdt sig til, r�dspurgte og tilbad; de skal
ikke samles og jordes, men blive til G�dning p� Marken.
3. Og D�den skal foretr�kkes for Livet af hele den Rest, der er
tilbage af denne onde Sl�gt p� alle de Steder, jeg driver dem
hen, lyder det fra H�rskarers HERRE.
4. Og du skal sige til dem: S� siger HERREN: Mon man falder og ej
st�r op, g�r tilbage og ej vender om?
5. Hvi falder da dette Folk i Jerusalem fra i evigt Frafald? De
fastholder Svig, vil ikke vende om igen.
6. Jeg lytter, h�rer n�je efter: de taler ej Sandhed, ingen angrer
sin Ondskab og siger: "Hvad gjorde jeg!" Hver styrter frem i sit
L�b, som Hest stormer frem i Strid.
7. Selv Storken oppe i Luften kender sin Tid, Turtelduen, Svalen og
Tranen holder den Tid, de skal komme; men mit Folk, de kender ej
HERRENs Ret.
8. Hvor kan I sige: "Vi er vise, og hos os er HERRENs Lov!" Nej, de
skriftkloges L�gnegriffel virked i L�gnens Tjeneste.
9. De vise skal blive til Skamme, r�ddes og fanges. Se, HERRENs Ord
har de vraget, hvad Visdom har de?
10. Derfor giver jeg andre deres Kvinder, nye Herrer deres
Marker. Thi fra sm� til store s�ger hver eneste Vinding, de
farer alle med L�gn fra Profet til Pr�st.
11. De l�ger mit Folks Datters Br�st som den simpleste Sag, idet de
siger: "Fred, Fred!" sk�nt der ikke er Fred.
12. De skal f� Skam, thi de har gjort vederstyggelige Ting, og dog
blues de ikke, dog kender de ikke til Skam. Derfor skal de falde
p� Valen; p� Hjems�gelsens Dag skal de snuble, siger HERREN.
13. Jeg vil bj�rge deres H�st, s� lyder det fra HERREN, men
Vinstokken er uden Druer, Figentr�et uden Figner, og L�vet er
vissent.
14. Hvorfor sidder vi stille? Flok jer dog sammen, lad os g� til de
faste St�der og tilintetg�res der! Thi HERREN vor Gud
tilintetg�r os, Gift er vor Drik, thi vi synded mod HERREN.
15. Man h�ber p� Fred, men det bliver ej godt, p� L�gedoms Tid, men
se, der er R�dsel.
16. Hans Hestes Fnysen h�res fra Dan, ved Lyden af hans Hingstes
Vrinsken sk�lver alt Landet. De kommer og op�der Landet og dets
Fylde, Byen og dens Borgere.
17. Thi se, jeg sender imod jer Slanger; Basilisker, som ikke lader
sig besv�rge, bide jer skal de, lyder det fra HERREN.
18. Min Kvide er ikke til at l�ge, mit Hjerte er sygt.
19. H�r mit Folks Datters Skrig viden om fra Landet! Er HERREN da
ikke i Zion, har det ingen konge? Hvi kr�nked I mig med eders
Billeder, fremmed Tomhed?
20. Kornh�st er omme, Frugth�st endt, og vi er ej frelst!
21. Ved mit Folks Datters Sammenbrud er jeg brudt sammen, jeg
s�rger, grebet af R�dsel.
22. Er der ikke Balsam i Gilead, ingen L�ge der? Hvorfor heles da
ikke mit Folks Datters S�r?
1. Ak, var mit Hoved Vand, mine �jne en T�rekilde! S� gr�d jeg Dag
og Nat over mit Folks Datters slagne.
*24/09 Jeremias 9
2. Ak, fandt jeg i �rkenen et Herberg for vandringsm�nd. S� drog
jeg bort fra mit Folk og gik fra dem. Thi Horkarle er de alle,
en svigefuld Bande;
3. de sp�nder deres Tunges Bue. L�gn, ikke Sandhed r�der i Landet;
thi de g�r fra Ondskab til Ondskab og kender ej mig, s� lyder
det fra HERREN.
4. Vogt eder hver for sin N�ste, tro ingen Broder, thi hver Broder
er fuld af List, hver sv�rter sin N�ste.
5. De f�rer hverandre bag Lyset, taler ikke Sandhed: de �ver Tungen
i L�gn, skejer ud, vil ej vende om,
6. Voldsd�d Slag i Slag og Svig p� Svig; de n�gter at kendes ved
mig, s� lyder det fra HERREN.
7. Derfor, s� siger H�rskarers HERRE: Se, jeg smelter og pr�ver
dem, ja, hvad m� jeg dog g�re for mit Folks Datters Skyld!
8. Deres Tunge er en morders Pil, deres Munds Ord Svig; med N�sten
taler de Fred, men i Hjertet b�rer de Svig.
9. Skal jeg ikke hjems�ge dem for sligt, s� lyder det fra HERREN,
skal ikke min Sj�l tage H�vn over sligt et Folk?
10. Over Bjergene bryder jeg ud i Gr�d og Klage, over
�rkenensGr�sgang i Klagesang. Thi de er afsvedet, mennesketomme,
der h�res ej Lyd af Kv�g; Himlens Fugle og Dyrene flygtede bort.
11. Jerusalem g�r jeg til Stenhob. Sjakalers Bolig, og Judas Byer
til �rk, hvor ingen bor.
12. Hvem er viis nok til at fatte dette, og til hvem har HERRENs
Mund talet, s� han kan sige det: Hvorfor er Landet lagt �de,
afsvedet som en �rken, mennesketomt?
13. Og HERREN sagde: Fordi de forlod min Lov, som jeg forelagde dem,
og ikke h�rte min R�st eller vandrede efter den,
14. men fulgte deres Hjertes Stivsind og Baalerne, som deres F�dre
l�rte dem at kende,
15. derfor, s� siger H�rskarers HERRE Israels Gud: Se, jeg giver
dette Folk Malurt at spise og Gift at drikke;
16. jeg spreder dem blandt Folk, som hverken de eller deres F�dre
f�r kendte til, og sender Sv�rdet efter dem, til jeg f�r gjort
Ende p� dem.
17. S� siger H�rskarers HERRE, m�rk jer det vel! Kald Klagekvinder
hid, lad dem komme, hent kyndige Kvinder, lad dem komme,
18. lad dem haste og istemme Klage over os! Vore �jne skal rinde med
Gr�d, vore �jenl�g str�mme med Vand.
19. Thi Klager�b h�res fra Zion: "Hvor er vi dog h�rgede, besk�mmede
dybt, fordi vi m� bort fra Landet, thi de br�d vore Boliger
ned."
20. Ja, h�r, I Kvinder, mit Ord, eders �re fange Ord fra min Mund,
og l�r eders d�tre Klage, hverandre Klagesang:
21. "D�den steg op i vore Vinduer; kom i Paladserne, udrydded Barnet
p� Gaden, de unge p� Torvene."
22. Sig: s� lyder det fra HERREN: De d�de Legemer faldt som G�dning
p� Marken, som Sk�ret efter H�stmanden; ingen binder op.
23. S� siger HERREN: Den vise rose sig ikke af sin Visdom, den
st�rke ikke af sin Styrke, den rige ikke af sin Rigdom;
24. men den, som vil rose sig, skal rose sig af at han har Forstand
til at kende mig, at jeg, HERREN, �ver Miskundhed, Ret og
Retf�rdighed p� Jorden; thi i s�danne har jeg Behag, lyder det
fra HERREN.
25. Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg hjems�ger alle
de omsk�rne, som har Forhud:
26. �gypten, Juda, Edom, Ammoniterne, Moab og alle �rkenboere med
rundklippet H�r; thi Hedningerne er alle uomsk�rne, men alt
Israels Hus har uomsk�ret Hjerte.
*24/10 Jeremias 10
1. H�r det Ord HERREN taler til eder, Israels hus!
2. S� siger HERREN: V�n eder ikke til Hedningernes F�rd og frygt
ikke Himmelens Tegn, fordi Hedningerne frygter dem.
3. Thi Folkenes R�dsel er Tomhed; thi det er Tr�, f�ldet i Skoven,
et V�rk, som H�ndv�rkerh�nder tilhugger med �kse:
4. han smykker det med S�lv og Guld og f�ster det med S�m og
Hammer, s� det ikke vakler.
5. De er som et Fugleskr�msel i Agurkhaven og kan ikke tale; de m�
b�res, da de ikke kan g�. Frygt dem ikke, thi de g�r intet ondt,
s� lidt som de evner at g�re noget godt.
6. Din Lige findes ikke, HERRE; stor er du og stort dit Navn i
V�lde.
7. Hvo skulde ikke frygte dig, du Folkenes Konge! Thi s�dant
tilkommer dig; thi blandt alle Folks Vism�nd og i alle deres
Riger findes ikke din Lige.
8. Alle sammen er de dumme og T�ber; Afgudernes L�rdom, den er Tr�.
9. Hamret S�lv, indf�rt fra Tarsis, og Guld fra Ofir, et V�rk af en
H�ndv�rker og Guldsmedens H�nder! De er kl�dt i violet og r�dt
Purpur; et V�rk af kunstsnilde Folk er de alle.
10. Men HERREN er Gud i Sandhed, han er en levende Gud og en evig
Konge; for hans Vrede sk�lver Jorden, og Folkene udholder ikke
hans Harme.
11. S�ledes skal I sige til dem: Guder, der ikke har skabt Himmel og
Jord, skal forsvinde fra Jorden og under Himmelen.
12. Han skabte Jorden i sin V�lde, grundf�stede Jorderig i sin
Visdom, og i sin Indsigt udsp�ndte han Himmelen.
13. N�r han l�fter sin R�st, bruser Vandene i Himmelen, og han lader
Skyer stige op fra Jordens Ende, f�r Lynene til at give Regn og
sender Stormen ud af sine Forr�dskamre.
14. Dumt er hvert Menneske, uden Indsigt; hver Guldsmed f�r Skam af
sit Billede; thi hvad han st�ber, er L�gn, og der er ikke �nd i
den;
15. Tomhed er de, et d�rende V�rk; n�r deres Hjems�gelses Tid
kommer, er det ude med dem.
16. Jakobs Arvelod er ikke som de; thi han har skabt alt, og Israel
er hans Arvelods Stamme; H�rskarers HERRE er hans Navn.
17. Tag din Bylt op fra Jorden, du, som sidder belejret!
18. Thi s� siger HERREN: Se, denne Gang slynger jeg Landets
indbyggere bort og bringer dem i Tr�ngsel, for at de kan b�de.
19. "Ve mig for min Br�st, mit S�r er svart! Men jeg siger: "Det er
min Smerte, den vil jeg b�re."
20. Mit Telt er h�rget og alle mine Teltreb spr�ngt, mine B�rn g�r
fra mig, de er borte; mit Telt sp�nder ingen ud mer eller
ops�tter T�pperne.
21. Thi dumme er Hyrderne, HERREN s�ger de ikke, du er derfor til
intet, og hele deres Hjord er spredt.
22. Der lyder en Tidende, se, den kommer med v�ldigt Dr�n fra
Nordens Land og g�r Judas Byer til �rk, til Sjakalers Bo.
23. Jeg ved, HERRE, at et Menneskes Vej ikke st�r til ham selv, og
at det ikke st�r til en Mand at vandre og styre sine Fjed.
24. Tugt os, HERRE, men med M�de, ikke i Vrede, for ikke at g�re os
f�rre!
25. Ud�s din Vrede p� Folk, som ikke kender dig, p� Sl�gter, som
ikke p�kalder dit Navn; thi de har op�dt Jakob, tilintetgjort
det og lagt dets Bolig �de.
*24/11 Jeremias 11
1. Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren:
2. H�r denne Pagts Ord og tal til Judas M�nd og Jerusalems. Borgere
3. og sig: S� siger HERREN, Israels Gud: Forbandet v�re den, der
ikke h�rer denne Pagts Ord,
4. som jeg b�d eders F�dre holde, dengang jeg f�rte dem ud af
�gypten, af Jernovnen, idet jeg sagde: "H�r min R�st og g�r alt,
hvad jeg p�l�gger eder, s� skal I v�re mit Folk, og jeg vil v�re
eders Gud
5. og holde den Ed, jeg tilsvor eders F�dre om at give dem et Land,
der flyder med M�lk og Honning, som det nu er sket!" Og jeg
svarede: "Amen, HERRE!"
6. Og HERREN sagde til mig: Udr�b alle disse Ord i Judas Byer og p�
Jerusalems Gader: H�r denne Pagts Ord og hold dem!
7. Thi jeg besvor eders F�dre, dengang jeg f�rte dem ud af �gypten,
ja til den Dag i Dag, �rle og silde: "H�r min R�st!"
8. Men de h�rte ikke og b�jede ikke deres �re, men fulgte alle
deres onde Hjertes Stivsind. Derfor bragte jeg over dem alle
denne Pagts Ord, som jeg havde p�lagt dem at holde, men som de
ikke holdt.
9. Og HERREN sagde til mig: Der er fundet en Sammensv�rgelse blandt
Judas M�nd og Jerusalems Borgere;
10. de er vendt tilbage til deres Forf�dres Misgerninger, de, som
v�grede sig ved at h�re mine Ord og holdt sig til fremmede Guder
og dyrkede dem; Israels Hus og Judas Hus har brudt den Pagt, jeg
sluttede med deres F�dre.
11. Derfor, s� siger HERREN: Se, jeg sender en Ulykke over dem, som
de ikke kan slippe fra; og n�r de da r�ber til mig, vil jeg ikke
h�re dem.
12. Da skal Judas Byer og Jerusalems Borgere g� hen og r�be til de
Guder, de t�nder Offerild for; men de kan ikke frelse dem i
N�dens Stund.
13. Thi mange som dine Byer er dine Guder, Juda, og mange som
Gaderne i Jerusalem er Altrene, I har rejst for Sk�ndselen,
Altrene til af t�nde Offerild for Baal.
14. Men du m� ikke g� i Forb�n for dette Folk eller fremb�re Klage
og B�n for det; thi jeg h�rer ikke, n�r de r�ber til mig i
N�dens Stund.
15. Hvad vil min elskede i mit Hus, hun, som �ved Svig? Kan Fedt og
helligt k�d borttage din Ondskab, eller kan du reddes ved sligt?
16. Et gr�nt Oliventr�, sk�nt at skue, s� kaldte HERREN dit
Navn. Under voldsom Buldren og Bragen afsved Ilden dets L�v og
br�ndte dets Grene.
17. H�rskarers HERRE, som plantede dig, truer dig med Ulykke til
Straf for det onde, Israels Hus og Judas Hus gjorde for at
kr�nke mig, idet de t�ndte Offerild for Baal.
18. HERREN lod mig det vide, derfor ved jeg det; da lod du mig se
deres Gerninger.
19. Og jeg var som et t�lsomt Lam, der f�res til Slagtning. Jeg
vidste ej af, at de t�nkte p� R�nker imod mig: "Lad os �del�gge
Tr�et i Blomst, udrydde ham af de levendes Land, s� hans Navn ej
ihukommes mer."
20. H�rskarers HERRE, retf�rdige Dommer, som pr�ver Nyrer og Hjerte,
lad mig skue din H�vn p� dem, thi p� dig har jeg v�ltet min Sag.
21. Derfor, s� siger HERREN om M�ndene i Anatot, som st�r mig efter
Livet og siger: "Du m� ikke profetere i HERRENs Navn; ellers
skal du d� for vor H�nd"
22. derfor, s� siger H�rskarers HERRE: Se, jeg, vil hjems�ge dem;
deres unge M�nd skal d� for Sv�rd, deres S�nner og D�tre af
Hunger;
23. der skal ikke levnes dem nogen Rest, thi jeg sender Ulykke over
M�ndene i Anatot, n�r �ret, de skal hjems�ges kommer.
*24/12 Jeremias 12
1. Herre retten er din, n�r jeg tr�tter med dig om ret og dog m�
jeg tale med dig om Ret. Hvi f�lger Lykken de gudl�ses Vej, hvi
er alle trol�se trygge?
2. Du planter dem, og de sl�r rod, de trives og b�rer Frugt. De har
dig i Munden, men ikke i Hjertet.
3. Du, HERRE, du kender mig, ser mig og pr�ver mit Hjertelag mod
dig. Riv dem bort som F�r til Slagtning, vi dem til Blodbadets
Dag!
4. (Hvor l�nge skal Landet s�rge, al Markens Urter visne? For
indbyggernes Ondskabs Skyld omkommer Dyr og Fugle; thi man
siger: "Han skuer ikke, hvorledes det vil g� os.")
5. "N�r Fodg�ngere l�ber dig tr�t, hvor kan du da kappes med Heste?
Og er du ej tryg i et fredeligt Land, hvad vil du s� g�re i
Jordans Stolthed"?
6. Thi selv dine Br�dre og din Faders Hus er trol�se imod dig, selv
de skriger af fuld Hals efter dig; tro dem ikke, n�r de giver
dig gode Ord!"
7. Mit Hus har jeg opgivet, bortst�dt min Arvelod, givet min
elskede hen i hendes Fjenders H�nd.
8. Min Arvelod blev for mig som en L�ve i Skoven, den l�ftede
R�sten imod mig, derfor m� jeg hade den.
9. Er min Arvelod blevet mig en spraglet Fugl, omgivet af Fugle?
Lad alle de vilde Dyr samles, hent dem hid for af �de!
10. Hyrder i M�ngde �del�gger min Ving�rd, nedtramper min Arvelod,
min yndige Arvelod g�r de til �de �rk;
11. de l�gger den �de, den s�rger �de for mit �syn. Hele Landet er
�delagt, thi ingen br�d sig om det.
12. Over alle �rkenens n�gne H�je kom H�rv�rksm�nd. Thi HERREN har
et Sv�rd; det fort�rer alt fra den ene Ende af Landet til den
anden; intet K�d har Fred.
13. De s�ede Hvede og h�stede Torne, sled til ingen Gavn og blev til
Skamme med deres Afgr�de for HERRENs gl�dende Vredes Skyld.
14. S� siger HERREN om alle mine onde Naboer, der r�rer den Arvelod,
jeg gav mit Folk Israel i Eje: Se, jeg rykker dem op af deres
Land, og Judas Hus rykker jeg op midt iblandt dem.
15. Men siden, n�r jeg har rykket dem op, forbarmer jeg mig atter
over dem og bringer dem hjem, hver til sin Arvelod og hver til
sit Land.
16. Hvis de da l�rer mit Folks Veje, s� de sv�rger ved mit Navn: "S�
sandt HERREN lever!" ligesom de l�rte mit Folk at sv��rge ved
Baal, skal de opbygges iblandt mit Folk.
17. Men h�rer de ikke, rykker jeg et s�dant Folk helt op og
tilintetg�r det, lyder det fra HERREN.
*24/13 Jeremias 13
1. S�ledes saghde Herren til mig: "G� hen og k�b dig et linned
b�lte og bind det om din l�nd, lad det ikke komme i vand!"
2. Og jeg k�bte b�ltet efter Herrens ord og bandt det om min l�nd.
3. S� kom HERRENs Ord atter til mig s�ledes:
4. "Tag B�ltet, du k�bte og har om L�nden, og g� til Frat og gem
det der i eu Klipperevne!"
5. Og jeg gik hen og gemte det ved Frat, som HERREN b�d.
6. Men lang Tid efter sagde HERREN til mig: "G� til Frat og hent
B�ltet, jeg b�d dig gemme der!"
7. Og jeg gik til Frat og gravede B�ltet op, hvor jeg havde gemt
det: og se, B�ltet var �delagt og duede ikke til noget.
8. Og HERRENs Ord kom til mig s�ledes:
9. S� siger HERREN: S�ledes vil jeg �del�gge Judas og Jerusalems
store Herlighed.
10. Dette onde Folk, som v�grer sig ved at h�re mine Ord og vandrer
i deres Hjertes Stivsind og holder sig til andre Guder og dyrker
og tilbeder dem, skal blive som dette B�lte, der ikke duer til
noget.
11. Thi som B�ltet slutter sig t�t til en Mands L�nd, s�ledes har
jeg sluttet hele Israels Hus og hele Judas Hus t�t til mig,
lyder det fra HERREN, for at de skulde v�re mit Folk og blive
mig til Navnkundigbed, Pris og �re; men de h�rte ikke.
12. Og du skal sige til dette Folk: S� siger HERREN, Israels Gud:
Enhver Vindunk fyldes med Vin! Og siger de til dig: "Skulde vi
ikke vide, at enhver Vindunk fyldes med Vin?"
13. s� svar dem: S� siger HERREN: Se, jeg vil fylde alle dette Lands
Indbyggere, Kongerne, der sidder p� Davids Trone, Pr�sterne,
Profeterne og alle Jerusalems Borgere, s� de hliver drukne;
14. og jeg knuser dem mod hinanden, b�de F�dre og S�nner, lyder det
fra HERREN; uden Sk�nsel, Medynk og Barmhjertighed �del�gger jeg
dem.
15. H�r og lyt uden Hovmod, thi HERREN taler.
16. Lad HERREN eders Gud f� �re, f�r det m�rkner, f�r I st�der eders
F�dder p� Skumringsbjerge, s� I m� bie p� Lys, men han g�r det
til Mulm, han g�r det til M�rke.
17. Men dersom I ikke h�rer, da gr�der min Sj�l i L�n for Hovmodets
Skyld, den f�lder s� bitre T�mer; mit �je rinder med Gr�d, thi
HERRENs Hjord f�res bort.
18. Sig til Kongen og til Herskerinden: "Tag lavere S�de, thi af
eders Hoved faldt den dejlige Krone."
19. Sydlandets Byer er lukkede, ingen lukker op, hele Juda er
bortf�rt til sidste Mand.
20. L�ft dine �jne og se dem komme fra Nord! Hvor er den Hjord, du
fik, dine dejlige F�r?
21. Hvad vil du sige, n�r du f�r dem til Herrer, hvem du l�rte at
komme til dig som Venner? Vil ikke Veer da gribe dig som Kvinde
i Barnsn�d?
22. Og siger du i dit Hjerte: "Hvi h�ndtes mig dette?" For din svare
Skyld blev dit Sl�b l�ftet op, dine H�le sk�ndet.
23. Hvis en Neger kunde skifte sin Hud, en Panter sine Striber, s�
kunde og I g�re godt, I Mestre i ondt!
24. Jeg spreder dem som Str�, der flyver for �rkenens Vind:
25. det er din Lod, din tilm�lte Del fra mig, s� lyder det fra
HERREN, fordi du lod mig g� ad Glemme og stoled p� L�gn.
26. Ja, dit Sl�b sl�r jeg over dit Ansigt, din Skam skal ses,
27. dit �gteskabsbrud og din Vrinsken, din skaml�se Utugt; p� H�jene
og ude p� Marken s� jeg dine v�mmelige Guder. Ve dig, Jerusalem,
du bliver ej ren hvor l�nge endnu?
*24/14 Jeremias 14
1. HERRENs Ord, som kom til Jeremias om t�rken.
2. Juda s�rger; dets Porte vansm�gter s�rgekl�dt i St�vet,
Jerusalems Skrig stiger op,
3. og dets Storm�nd sender deres Drenge efter Vand, de kommer til
Br�nde, men finder ej Vand, vender hjem med tomme Spande, med
Skam og Sk�ndsel og tilhyllet Hoved.
4. Over Jorden, som revner af Angst, da Regn ej falder i Landet, er
B�nderne besk�mmede, tilhyller Hovedet.
5. Selv Hinden p� Marken forlader sin nyf�dte Kalv, thi Gr�s er der
ikke.
6. P� n�gne H�je st�r Vild�sler og snapper efter Luft som Sjakaler,
deres �jne vansm�gter, thi Gr�nt er der ikke.
7. Vidner vore Synder imod os, HERRE, grib s� for dit Navns Skyld
ind! Thi mange Gange faldt vi fra, mod dig har vi syndet.
8. Du Israels H�b og Frelser i N�dens Stund! Hvorfor er du som
fremmed i Landet, som en Vandringsmand, der kun s�ger Nattely?
9. Hvorfor er du som en r�dvild Mand, som en Helt, der ikke kan
frelse? Du er dog i vor Midte, HERRE, dit Navn er n�vnet over
os, s� lad os ej fare!
10. S� siger HERREN til dette Folk: De elsker at flakke omkring og
sparer ej F�dderne, men ejer ikke HERRENs Behag. Han ihukommer
nu deres Br�de, hjems�ger deres Synder.
11. Og HERREN sagde til mig: "Bed ikke om Lykke for dette Folk!
12. N�r de faster, h�rer jeg ikke deres Klage, og n�r de ofrer
Br�ndoffer og Afgr�deoffer, har jeg ikke Behag i dem; nej, med
Sv�rd, Hunger og Pest vil jeg g�re Ende p� dem!"
13. Da sagde jeg: "Ak, Herre, HERRE! Profeterne siger jo til dem: I
skal ikke se Sv�rd, og Hungersn�d skal ikke komme over eder, thi
tryg Fred giver jeg eder p� dette Sted."
14. HERREN svarede: "Profeterne profeterer L�gn i mit Navn; jeg har
ikke sendt dem eller givet dem noget Bud eller talet til
dem. L�gnesyner og falsk Sp�dom og deres Hjertes Bedrag er det,
de profeterer for eder!
15. Derfor, s� siger HERREN til Profeterne, der profeterer i mit
Navn, sk�nt jeg ikke har sendt dem, og som siger, at der ikke
skal komme Sv�rd eller Hunger i dette Land: Disse Profeter skal
omkomme ved Sv�rd og Hunger;
16. og folket, de profeterer for, skal sl�nges hen p� Jerusalems
Gader for Hunger og Sv�rd, og ingen skal jorde dem, hverken dem
eller deres Hustruer, S�nner eller D�tre. Jeg ud�ser deres
Ondskab over dem."
17. Og du skal sige dette Ord til dem: Mine �jne skal rinde med Gr�d
ved Nat og ved Dag og aldrig h�re op; thi mit Folks jomfruelige
Datter ligger leml�stet h�rdt, S�ret er s�re svart.
18. Hvis jeg g�r ud p� Marken, se sv�rdslagne M�nd, og kommer jeg
ind i Byen, se Hungerens Kvaler! Thi b�de Profet og Pr�st drager
bort til et Land, de ej kender.
19. Har du ganske vraget Juda, v�mmes din Sj�l ved Zion? Hvorfor har
du sl�et os, s� ingen kan l�ge? Man h�ber p� Fred, men det
bliver ej godt, p� L�gedoms Tid, men se, der er R�dsel.
20. Vi kender vor Gudl�shed, HERRE, vore F�dres Br�de, thi vi synded
mod dig.
21. Bortst�d os ikke for dit Navns Skyld, van�r ej din Herligheds
Trone, kom i Hu og bryd ej din Pagt med os!
22. Kan blandt Hedningeguderne nogen sende Regn, giver Himlen Nedb�r
af sig selv? Er det ikke dig, o HERRE vor Gud? S� bier vi p�
dig, thi du skabte alt dette.
*24/15 Jeremias 15
1. Da sagde HERREN til mig: Om s� Moses og Samuel stod for mit
�syn, vilde mit Hjerte ikke vende sig til dem. Jag dette Folk
bort fra mit �syn!
2. Og n�r de sp�rger dig: "Hvor skal vi g� hen?" s� svar dem: S�
siger HERREN: Hvo D�dens er, til D�d, hvo Sv�rdets er, til
Sv�rd, hvo Hungerens er, til Hunger, hvo Fangenskabets er, til
Fangenskab!
3. Jeg s�tter fire Magter over dem, lyder det fra HERREN: Sv�rdet
til at sl� ihjel, Hundene til at sl�be bort, Himmelens Fugle og
Jordens Dyr til at �de og �del�gge.
4. Jeg g�r dem til R�dsel for alle Jordens Riger for Ezekiass S�ns,
Kong Manasse af Judas, Skyld, for alt, hvad han gjorde i
Jerusalem.
5. Hvo f�ler, Jerusalem, for dig, hvo ynker dig vel, hvo b�jer af
fra Vejen og sp�rger til dig?
6. Du vragede mig, s� lyder def fra HERREN; du veg bort. Jeg
udr�kker H�nden, udsletter dig, tr�t af at ynkes.
7. Med Kasteskovl kaster jeg dem i Landets Porte, mit Folk g�r jeg
barnl�st og til intet; de vendte ej om.
8. Flere end Havets Sandskorn bliver deres Enker. Jeg sender over
Ynglingens Moder ved Middag en H�rger, brat lader jeg Angst og
R�dsel falde p� hende.
9. Syvs�nnemoder vansm�gter, opgiver �nden, hendes Sol g�r alt ned
ved Dag, hun besk�mmes og blues. De overblevne giver jeg til
Sv�rdet for Fjendernes �jne, lyder det fra HERREN.
10. Ve mig, min Moder, at du f�dte mig, en Tvistens og kivens Mand
for Alerden ! Jeg gav eller modtog ej L�n, og de bander mig
alle.
11. HERREN sagde: Sandelig, jeg l�ser dig, at det m� g� dig
vel. Sandelig, jeg lader Fjenden b�nfalde dig i Ulykkens og
Tr�ngselens Tid.
12. S�nderbryder man Jern, Jern fra Norden, og kobber?
13. Din Rigdom og dine Skatte giver jeg hen til Rov, ikke for
Betaling, men til Straf for alle dine Synder i alle dine
Landem�rker;
14. jeg lader dig tr�lle for dine Fjender i et Land, du ikke kender,
thi Ild luer op i min Vrede; den br�nder mod eder.
15. Du kender det, HERRE, kom mig i Hu, tag dig af mig; h�vn mig p�
dem, som forf�lger mig, v�r ikke langmodig, s� jeg rives bort!
Vid, at for din Skyld b�rer jeg H�n
16. fra dem, der lader h�nt om dit Ord; ryd dem ud!" Men mig blev
dit Ord til Fryd og til Hjertens Gl�de; thi dit Navn er n�vnet
over mig, HERRE, H�rskarers Gud.
17. Ikke sad jeg og jubled i glades Lag; grebet af din H�nd sad jeg
ene, thi du fyldte mig med Harme.
18. Hvorfor er min Smerte evig, ul�geligt mit S�r? Det vil ikke
l�ges. Du blev mig som en skuffende B�k, som Vand, der sviger.
19. Derfor s� siger Herren: Omvender du dig, vil jeg omvende dig, s�
du st�r for mit �syn; giver du det �dle, ej det u�dle, V�kst,
skal du v�re som min Mund. De skal vende om til dig, du ikke til
dem.
20. Jeg g�r dig for dette Folk til en Kobbermur, ingen kan storme;
de skal k�mpe mod dig, men ikke f� Overh�nd over dig, thi jeg er
med dig for at frelse og redde dig, lyder det fra HERREN.
21. Jeg redder dig af ondes Vold og frier dig af Voldsm�nds H�nd.
*24/16 Jeremias 16
1. HERRENs Ord kom til mig s�ledes
2. Du skal ikke tage dig en Hustru og ikke have S�nner eller D�tre
p� dette Sted.
3. Thi s� siger HERREN om de S�nner og D�tre, der f�des p� dette
Sted, og om M�drene, som f�der dem, og F�drene, som avler dem i
dette Land:
4. En smertefuld D�d skal de d�; der skal ikke holdes D�deklage
over dem, og de skal ikke jordes; til G�dning p� Marken skal de
blive. De skal omkomme ved Sv�rd og Hunger; deres Lig skal v�re
Hinmmmmelens Fugle og Jordens Dyr til �de.
5. Thi s� sigem HERREN: Kom ikke i Sorgens Hus, g� ikke til Klage,
vis dem ikke Medynk, thi jeg lager min Fred fra dette Folk,
lyder det fra HERREN, b�de N�de og Barmhjerlighed;
6. og store og sm� skal d� i dette Land og ikke jordes. De skal
ikke holde D�deklage eller ridse Huden eller klippe sig for
deres Skyld,
7. bryde Br�d til en, der har Sorg, til Tr�st for den d�de, eller
kv�ge ham med Tr�steb�ger for Fader og Moder.
8. Og kom ikke i et Gildehus for at sidde iblandt dem og spise og
drikke;
9. thi s� siger H�rskarers HERRE, Israels Gud: Se, for eders �jne
og i eders Dage g�r jeg p� dette Sted Ende p� Fryder�b og
Gl�desr�b, Brudgoms R�st og Bruds R�st.
10. N�r du forkynder dette Folk alle disse Ord, og de siger til dig:
"Hvorfor udtaler HERREN al den store Ulykke over os, og hvad er
det for en Br�de og Synd, vi har gjort mod HERREN vor Gud?"
11. svar dem s�: Fordi eders F�dre forlod mig, lyder det fra HERREN,
og holdt sig til andre Guder og dyrkede og tilbad dem; mig
forlod de og holdt ikke min Lov;
12. og I b�rer eder v�rre ad end eders F�dre, thi se, I vandrer hver
efter sit onde Hjertes Stivsind uden at h�re mig;
13. derfor sl�nger jeg eder bort fra dette Land til et Land, I ikke
kender, s� lidt som eders F�dre, og der skal I dyrke andre Guder
b�de bag og Nat; thi jeg vil ikke give eder N�de.
14. Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da det ikke
mere hedder: "S� sandt HERREN lever, der f�rte Israeliterne op
fra �gypten!"
15. men: "S� sandt HERREN lever, der f�rte Israeliterne op fra
Nordens Land og alle de Lande, til hvilke han havde st�dt dem
bort!" Og jeg f�rer dem hjem til deres Land, som jeg gav deres
F�dre.
16. Se, jeg sender Bud efter Fiskere i M�ngde, lyder det fra HERREN,
og de skal fiske dem; og siden sender jeg Bud efter J�gere i
M�ngde, og de skal jage dem fra hvert Bjerg, hver H�j og
Klippernes Kl�fter.
17. Thi mine �jne er rettet p� alle deres Veje; de er ikke skjult
for mig, og deres Br�de er ikke dulgt for mine �jne.
18. Og f�rst giver jeg dem tvefold Geng�ld for deres Br�de og Synd,
fordi de vanhelligede mit Land med deres v�mmelige Guders �dsler
og fyldte min Arvelod med deres Vederstyggeligheder.
19. Herre, min Styrke, mit V�rn, min Tilflugt i N�dens Stund! Til
dig skal Folkeslag komme fra den vide Jord og sige: "Vore F�dre
arved kun L�gn, Afguder, ingen af dem hj�lper.
20. Kan et Menneske lave sig Guder? De er dog ikke Guder!"
21. Se, derfor lader jeg dem m�rke, denne Gang lader jeg dem m�rke
min H�nd og min Styrke; og de skal kende, at mit Navn er HERREN.
*24/17 Jeremias 17
1. Optegnet er Judas Synd med med griffel af jern, med Diamantspids
ristet i deres Hjertes Tavle og p� deres Altres Horn,
2. n�r S�nnerne kommner deres Altre og Asjerer i Hu, p� alle gr�nne
Tr�er, p� de h�je Steder,
3. p� Bjergene p� Marken. Din Rigdom, alle dine Skatte giver jeg
hen til Rov til L�n for din Synd, s� langt dine Gr�nser n�r.
4. Din H�nd m� slippe din Arvelod, den, jeg gav dig. Jeg lader dig,
tr�lle for Fjender i et ukendt Land, thi Ild luer op i min
Vrede, den br�nder evigt.
5. S� siger HERREN: Forbandet v�re den Mand, som stoler p�
Mennesker, og som holder K�d for sin Arm, hvis Hjerte viger fra
HERREN.
6. Han bliver som �demarkens Ene og f�r ej Lykke at se; han bor i
gl�dende �rk, i Saltland, hvor ingen f�ster Bo.
7. Velsignet v�re den Mand, som stoler p� HERREN, og hvis Tillid
HERREN er.
8. Han bliver somn et Tr�, der er plantet ved Vand, og str�kker
sine R�dder til B�kken, ej �ngstes, n�r Heden komnmer, hvis L�v
er frodig gr�nt, som ej �ngstes i T�rkens �r eller oph�rer med
at b�re Frugt.
9. Hjertet er svigefuldt fremfor alt, det er sygt, hvo kender det?
10. Jeg, HERREN, jeg ransager Hjerte og pr�ver Nyrer for at geng�lde
hver hans F�rd, hans Gerningers Frugt.
11. Som en Agerh�mme p� �g, den ikke har lagt, er den, der vinder
Rigdom med Uret; han m� slippe den i Dagenes H�lvt og sl�r ved
sin D�d som en D�re.
12. En Herlighedstrone, en urgammel H�j er vor Helligdoms Sted.
13. HERRE, du Israels H�b, enhver, der forlader dig, f�r Skam; de,
der falder fra dig, skal udryddes af Landet, thi HERREN, er
Kilden med levende Vand, forlod de.
14. L�g mig, HERRE, s� jeg l�ges, frels du mig, s� jeg frelses, thi
du er min Ros.
15. Se, de andre siger til mig: "Hvor er HERRENs Ord? Lad det
konmme!"
16. Jeg v�gred mig ej ved at v�re Hyrde i dit Spor", beg�red ej
heller Ulykkens Dag, du ved det; hvad der udgik fra mine L�ber,
er for dit �syn.
17. Bliv ikke en R�dsel for mig, du min Tilflugt p� Ullykkens Dag.
18. Lad Forf�lgerne besk�mmes, lad ej mig besk�mmes, lad dem
forf�rdes, lad ej mig forf�rdes; send over dem Ulykkens Dag,
knus dem og gentag Slaget!
19. S�ledes sagde HERREN til mig: G� hen og stil dig i Folkets
S�nners Port, ad hvilken Judas Konger g�r ind og ud, og i alle
Jerusalemns Porte
20. og sig til dem: H�r HERRENS Ord, I Judas Konger og hele Juda og
alle Jerusalems Borgere, som g�r ind ad disse Porte!
21. S� siger HERREN: Vogt eder for eders Sj�les Skyld, at I ikke
b�rer Byrder ind gennem Jerusalems Porte p� Sabbatsdagen!
22. Bring ingen Byrde ud af eders Huse p� Sabbatsdagen og g�r intet
Arbejde, men hold Sabbalsdagen hellig, som jeg b�d eders F�dre.
23. De h�rte ikke og b�jede ikke deres �re, men gjorde Nakken stiv
for ikke at h�re eller tage ved L�re.
24. Men hvis I h�rer mig, lyder det fra HERREN, s� I ikke bringer
nogen Byrde ind gennem denne Bys Porte p� Sabbatsdagen, men
holder den hellig og ikke g�r noget Arbejde p� den,
25. s� skal Konger og Fyrster, som sidder p� Davids Trone, drage ind
ad denne Bys Porte med Vogne og Heste, de og deres Fyrster,
Judas M�nd og Jerusalems Borgere, og denne By skal st� til evig
Tid.
26. Og fra Judas Byer, fra Jerusalems Omegn, fra Benjamins Land, fra
Lavlandet, Bjergene og Sydlandet skal man komme og bringe
Br�ndoffer, Slagtoffer, Afgr�deoffer og R�gelse og Takoffer til
HERRENs Hus.
27. Men hvis I ikke h�rer mit Ord om at holde Sabbatsdagen hellig og
om ikke at b�re nogen Byrde ind gennem Jerusalems Porte p�
Sabbatsdagen, s� s�tter jeg Ild p� dets Porle, og den skal
fort�re Jerusalems Paladser uden at slukkes.
*24/18 Jeremias 18
1. Det Ord, som kom til Jeremmas fra Herren
2. "G� ned til pottemagerens Hus! Der skal du f� mine Ord at h�re."
3. S� gik jeg ned til Pottemagerens Hus, og se, han var i Arbejde
ved Drejeskiven.
4. Og n�r et Kar, han arbejdede p�, mislykkedes, som det kan g� med
Leret i Pottemagerens H�nd, begyndte han igen og lavede det om
til et andet, som han nu vilde have det gjort.
5. Da kom HERRENs Ord til mig:
6. Skulde jeg ikke kunne g�re med eder, Israels Hus, som denne
Pottemager? lyder det fra HERREN. Se, som Leret i Pottemagerens
H�nd er I i min H�nd, Israels Hus.
7. Snart truer jeg et Folk og et Rige med at rykke detop, nedbryde
og �del�gge det;
8. men n�r det Folk, jeg har truet, omvender sig fra sin Ondskab,
angrer jeg det onde, jeg t�nkte at g�re det.
9. Og snart lover jeg et Folk og et Rige at opbygge og planle det;
10. men g�r det s�, hvad der er ondt i mine �jne, idet det ikke
h�rer min R�st, angrer jeg det gode, jeg havde lovet at g�re
det.
11. Og sig nu til Judas M�nd og Jerusalems Borgere: S� siger HERREN:
Se, jeg skaber eder en Ulykke og udt�nker et R�d imod eder; vend
derfor om, hver fra sin onde Vej, og bedrer eders Veje og eders
Gerninger.
12. Men de svarer: "Nej! Vi vil f�lge vore egne Tanker og g�re hver
efter sit onde Hjertes Stivsind."
13. Derfor, s� siger HERREN: Sp�rg dog rundt blandt Folkene: Hvo
h�rte mon sligt? Grufulde Ting har hun �vet, Israels Jomfru.
14. Forlader Libanons Sne den Alm�gtiges klippe, eller udt�rres
Bjergenes k�lige, rislende Vande,
15. siden mit Folk har glemt mig og ofrer til L�gn? De snubler p�
deres Veje, de �ldgamle Spor, og vandrer ad Stier, en Vej, der
ikke er h�jnet,
16. for at g�re deres Land til Gru, til evig Spot; hver farende Mand
skal grue og ryste p� Hovedet.
17. Som en �stenstorm splitter jeg dem for Fjendens Ansigt, jeg
viser dem Ryg, ej �syn p� Vanheldets Dag.
18. De sagde: Kom, vi spinder R�nker imod Jeremias! Thi ej glipper
Loven for Pr�sten, ej R�det for den vise, ej Ordet for
Profeten. Kom, lad os sl� ham med Tungen og lure p� alle hans
Ord!"
19. Lyt, o Herre, til mig og h�r min Modparts Ord!
20. Skal godt geng�ldes med ondt? De grov jo min Sj�l en Grav. Kom i
Hu, at jeg stod for dit �syn for at tale til Bedste for dem og
vende din Vrede fra dem!
21. Giv derfor deres S�nner til Hunger, styrt dem i Sv�rdets Vold;
Barnl�shed og Enkestand ramme deres Kvinder, deres M�nd vorde
slagne af D�den, deres ungdom sv�rdslagne i Krig;
22. lad der h�res et Skrig fra Husene, n�r du lader en Mordbande
brat komme over dem. Thi de grov en Grav for at fange mig og
lagde Snarer for min Fod.
23. Ja du, o HERRE, du kender alle deres D�dsr�d imod mig. Tilgiv
ikke deres Br�de, slet ikke deres Synd for dit �syn, lad dem
komme til Fald for dit �syn, f� med dig at g�re i din Vredes
Stund!
*24/19 Jeremias 19
1. S�ledes sagde HERREN: G� hen og k�b dig et krus hos
pottemageren, tag nogle af Folkets og Pr�sternes �ldste med
2. og g� ud i Hinnoms S�ns Dal ved Indgangen til Pottesk�rporten og
udr�b der de Ord, jeg taler til dig!
3. Du skal sige: H�r HERRENs Ord, Judas Konger og Jerusalems
Borgere: S� siger H�rskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg sender
over dette Sted en Ulykke, s� det skal ringe for �rene p�
enhver, der h�rer derom,
4. fordi de forlod mig og gjorde dette Sted fremmed og t�ndte
Offerild der for andre Guder, som hverken de eller deres F�dre
f�r kendte til, og Judas Konger fyldte dette Sted med skyldfries
Blod,
5. og de byggede Baalsh�jene for at br�nde deres B�rn i Ild som
Br�ndofre til Baal, hvad jeg ikke havde p�budt eller talt om, og
hvad aldrig var opkommet i min Tanke.
6. Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da dette Sted
ikke mere skal hedde Tofet og Hinnoms S�ns Dal, men Morddalen.
7. Jeg g�r Juda og Jerusalem r�dvilde p� dette Sted og lader dem
falde for Sv�rdet for deres Fjenders �jne og for deres H�nd, som
st�r dem efter Livet, og jeg giver Himmelens Fugle og Jordens
Dyr deres Lig til F�de.
8. Jeg g�r denne By til Gru og Spot; alle, der komnmer forbi, skal
grue og spotte over alle dens S�r.
9. Jeg lader dem �de deres S�nners og D�tres K�d, den ene skal �de
den andens K�d under Belejringen og den Tr�ngsel, deres Fjender
og de, der st�r dem efter Livet, volder dem.
10. Knus s� Kruset i de M�nds P�syn, der f�lger med dig,
11. og sig til dem: S� siger H�rskarers HERRE: Jeg vil knuse dette
Folk og denne By, som man knuser et Lerkar, s� det ikke kan
heles igen. De d�de skal jordes i Tofet, fordi Pladsen til at
jorde p� ikke sl�r til.
12. S�ledes vil jeg g�re med dette Sted og dets indbyggere, lyder
det fra HERREN, idet jeg g�r denne By til et Tofet:
13. Jerusalems og Judas Kongers Huse skal blive urene som Tofets
Sted, alle de Huse, p� hvis Tage de t�ndte Offerild for al
Himmelens H�r og udg�d Drikofre for andre Guder.
14. Derp� gik Jerenmias fra Tofet, hvorhen HERREN havde sendt ham
for at profetere, og stod frenm i Forg�rden til HERRENs Hus og
sagde til alt Folket:
15. S� siger H�rskarers HERRE, Israels Gud: Se, over denne By og
alle Byerne, der h�rer til den, sender jeg al den Ulykke, jeg
har truet den med, fordi de gjorde Nakken stiv og ikke h�rte
mine Ord.
*24/20 Jeremias 20
1. Da pr�sten Pasjhur, Immers s�n, der var overopsynsmand i HERRENs
Hus, h�rte Jeremias profetere s�ledes,
2. slog han ham og lod ham l�gge i Blokken i den �vre Benjaminsport
i HERRENs Hus.
3. Men da Pasjhur Dagen efter slap Jeremias ud af Blokken, sagde
Jeremias til ham: HERREN kalder dig ikke Pasjhur, men:
Trindt-om-er-R�dsel.
4. Thi s� siger HERREN: Se, jeg g�r dig til R�dsel for dig selv og
for alle dine Venner; de skal falde for deres Fjenders Sv�rd, og
dine �jne skal se det. Og hele Juda giver jeg i Babels Konges
H�nd; han skal f�re dem til Babel og hugge dem ned med Sv�rdet.
5. Og jeg giver alt denne Bys Gods og al dens Velstand og alle dens
koslelige Ting og alle Judas Kongers Skatte i deres fjenders
H�nd; de skal rane dem og tage dem og f�re dem til Babel.
6. Og du Pasjhur og alle, der bor i dit Hus, skal g� i
Fangenskab. Du skal komme til Babel; der skal du d�, og der skal
du jordes sammen med alle dine Venner, for hvem du har
profeteret L�gn.
7. Du overtalte mig, HERRE, og jeg lod mig overtale, du tvang mig
med Magt. Dagen lang er jeg til Latter, mig h�ner enhver.
8. Thi s� tit jeg faler, m� jeg skrige, r�be: "Vold og Overfald!"
Thi HERRENs Ord er mig Dagen lang til Sk�ndsel og Spot.
9. Men t�nkte jeg: "Ej vil jeg mindes ham, ej tale mer i hans
Navn," da blev det som br�ndende Ild i mit indre, som brand i
mine Ben; jeg er tr�t, jeg kan ikke mere, jeg evner det ej;
10. thi jeg h�rer mange hviske, trindt om er R�dsel: "Angiv ham!"
og: "Vi vil angive ham!" Alle mine Venner lurer p� et Fejltrin
af mig: "M�ske g�r han i F�lden, s� vi f�r ham i vor Magt, og da
kan vi h�vne os p� ham!"
11. Men HERREN er med mig som en v�ldig Helt; derfor skal de, som
forf�lger mig, snuble i Afmagt, h�jlig besk�mmes, thi Heldet
svigter dem, f� Sk�ndsel, der aldrig glemmes.
12. Du H�rskarers HERRE, som pr�ver den retf�rdige, gennemskuer
Nyrer og Hjerte, lad mig skue din H�vn p� dem, thi p� dig har
jeg v�ltet min Sag.
13. Syng for HERREN, lovpris HERREN! Thi han redder den fattiges
Sj�l af de ondes H�nd.
14. Forbandet v�re den Dag, p� hvilken jeg f�dtes; den Dag, min
Moder f�dte mig, skal ikke velsignes.
15. Forbandet den Mand, som bragte min Fader det Bud: "Et Barn, en
Dreng er f�dt dig!" og gl�ded ham s�re.
16. Det g� den Mand som Byerne, HERREN omstyrted uden Medynk; han
h�re Skrig ved Gry, Kampr�b ved Middagstide.
17. At han ej lod mig d� i Moders Liv, s� min Moder var blevet min
Grav og hendes Moderliv evigt svangert!
18. Hvi kom jeg af Moders Liv, n�r jeg kun skulde opleve M�je og
Harm, mine Dage svinde i Skam!.
*24/21 Jeremias 21
1. Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren, da kong Zedekias
sendte Pasjhur, Malkias S�n, og Pr�sten Zefanja, Maasejas S�n,
til ham og lod sige:
2. "R�dsp�rg HERREN for os, thi kong Nebukadrezar af Babel angriber
os; m�ske vil HERREN handle med os efter alle sine
Undergerninger, s� Nebukadrezar drager bort fra os."
3. Jeremias svarede dem: "Sig til Zedekias:
4. S� siger HERREN, Israels Gud: Se, V�bnene i eders H�nd, med
hvilke I uden for Muren k�mper mod Babels Konge og Kald�erne,
der belejrer eder, dem driver jeg tilbage og samler dem midt i
denne By;
5. og jeg vil selv k�mpe mod eder med utdrakt H�nd og st�rk Arm, i
Vrede og Harme og stor Fort�rnelse;
6. og jeg sl�r denne Bys Indbyggere, ja b�de Folk og F�, med
voldsom Pest, s� de d�r.
7. Og siden, lyder det fra HERREN, giver jeg Kong Zedekias af Juda
og hans Tjenere og Folket, der levnes i denne By af Pesten,
Sv�rdet og Hungeren, i Kong Nebukadrezar af Babels og i deres
Fjenders H�nd, og i deres H�nd, som st�r dem efter Livet; de
skal hugge dem ned med Sv�rdet, og jeg vil ikke ynkes over dem
eller vise Sk�nsel eller Barmhjertighed!"
8. Og sig til dette Folk: "S� siger HERREN: Se, jeg forel�gger eder
Livets Vej og D�dens Vej.
9. Den, som bliver i denne By, skal d� ved Sv�rd, Hunger og Pest:
men den, som g�r ud og overgiver sig til Kald�erne, der belejrer
eder, skal leve og vinde sit Liv som Bytte,
10. Thi jeg retter mit �syn mod denne By til Ulykke og ikke til
Lykke, lyder det fra HERREN; i Babels Konges H�nd skal den
gives, og han skal opbr�nde den med Ild."
11. Og sig til Judas Konges Hus: H�r HERRENs Ord,
12. Davids Hus! S� siger HERREN: Hold �rle retf�rdig Dom, fri den,
som er plyndret, af Voldsmandens H�nd, at ikke min Vrede sl�r ud
som Ild og br�nder, s� ingen kan slukke, for eders onde
Gerningers Skyld.
13. Se, jeg kommer over dig, du By i Dalen, du Slettens Klippe,
lyder det fra HERREN, I, som siger: "Hvo falder over os, hvo
tr�nger ind i vore Boliger?"
14. Efter eders Gerningers Frugt hjems�ger jeg jer, lyder det fra
HERREN; jeg s�tter Ild p� dens Skov, den fort�rer alt
deromkring.
*24/22 Jeremias 22
1. S� siger Herren: G� ned til Judas konges palads og tal dette Ord
2. og sig: H�r HERRENs Ord, Judas Konge, som sidder p� Davids
Trone, du, dine Tjenere og dit Folk, som g�r ind ad disse Porte!
3. S� siger HERREN: �v Ret og Retf�rd, fri den, som er plyndret, af
Voldsmandens H�nd, undertryk ikke den fremmede, den faderl�se og
Enken, �v ikke Vold og udgyd ikke uskyldigt Blod p� dette Sted.
4. Thi dersom I efterkommer dette Krav, skal konger, der sidder p�
Davids Trone, drage ind ad Portene til dette Hus med Vogne og
Heste, de, deres Tjenere og Folk:
5. Men h�rer I ikke disse Ord, s� sv�rger jeg ved mig selv, lyder
det fra HERREN, at dette Hus skal l�gges �de.
6. Thi s� siger HERREN om Judas konges Palads: Et Gilead var du for
mig, en Libanons Tinde; visselig, jeg g�r dig til �rk, til
folketomme Byer;
7. H�rv�rksm�nd helliger jeg mod dig, hver med sit V�rkt�j, de skal
f�lde dine udvalgte Cedre og kaste dem i Ilden.
8. Mange Folkeslag skal drage forbi denne By og sp�rge hverandre:
"Hvorfor handlede HERREN s�ledes med denne store By?"
9. Og man skal svare: "Fordi de forlod HERREN deres Guds Pagt og
tilbad og dyrkede andre Guder."
10. Gr�d ej over den d�de, beklag ham ikke! Gr�d over ham, der drog
bort, thi han vender ej hjem, sit F�deland genser han ikke.
11. Thi s� siger HERREN om Josiass S�n, Kong Sjallum af Juda, der
blev Konge i sin Fader Josiass Sted: Han, som gik bort fra dette
Sted, skal ikke vende hjem igen:
12. men p� det Sted, til hvilket de f�rte ham i Landflygtighed, skal
han d�, og han skal ikke gense dette Land.
13. Ve ham, der bygger Hus uden Retf�rd, Sale uden Ret, lader
Landsmand tr�lle for intet, ej giver ham L�n,
14. som siger: "Jeg bygger mig et rummeligt Hus med luftige Sale,"
som hugger sig Vinduer ud, kl�der V�g med Cedertr� og maler det
r�dt.
15. Er du Konge, fordi du brammer med Cedertr�? Din Fader, mon ikke
han spiste og drak og �vede Ret og Retf�rd? Da gik det ham vel;
16. han hjalp arm og fattig til sin Ret; da gik det ham vel. Er
dette ikke at kende mig? lyder det fra HERREN.
17. Men dit �je og Hjerte higer kun efter Vinding, efter at udgyde
skyldfries Blod, �ve Undertrykkelse og Vold.
18. Derfor, s� siger HERREN om Josiass S�n, kong Jojakim af Juda:
Over ham skal ej klages: "Ve min Broder, ve min S�ster!" eller
gr�des: "Ve min Herre, ve hans Herlighed!"
19. Et �sels Jordef�rd f�r han, sl�bes ud, sl�nges hen uden for
Jerusalems Porte.
20. Stig op p� Libanon og skrig, l�ft R�sten i Basan, skrig fra
Abarim, thi knuste er alle dine k�re.
21. Jeg taled dig til i din Tryghed, du n�gted at h�re; at overh�re
min R�st var din Skik fra din Ungdom.
22. For alle dine Hyrder skal Storm v�re Hyrde, i Fangenskab g�r
dine k�re; da f�r du Skam og Sk�ndsel for al din Ondskab.
23. Du, som bor p� Libanon og bygger i Cedrene, hvor st�nner du, n�r
Smerter kommer over dig, Veer som en f�dendes!
24. S� sandt jeg lever, lyder det fra HERREN: Om ogs� Konja, Kong
Jojakim af Judas S�n, var en Seglring p� min h�jre H�nd, jeg rev
ham bort.
25. Jeg giver dig i deres H�nd, som st�r dig efter Livet, i deres
H�nd, for hvem du r�ddes, og i Kong Nebukadrezar af Babels og
Kald�ernes H�nd.
26. Jeg slynger dig og din Moder, som f�dte dig, bort til et andet
Land, hvor I ikke f�dtes, og der skal I d�;
27. men til det Land, deres Sj�le l�nges tilbage til, skal de ikke
vende hjem.
28. Er denne Konja da et usselt, s�ndersl�et Kar, et Redskab, ingen
bryder sig om? Hvorfor skal han og hans Afkom slynges og kastes
til et Land, de ikke kender?
29. Land, Land, Land, h�r HERRENs Ord:
30. S� siger HERREN: Optegn denne Mand som barnl�s, som en Mand, der
ingen Lykke har i sit Liv; thi det skal ikke lykkes nogen af
hans Afkom at s�tte sig p� Davids Trone og atter herske over
Juda.
*24/23 Jeremias 23
1. Ve Hyrderne, der �del�gger og adsplitter de f�r jeg gr�sser,
lyder det fra HERREN.
2. Derfor, s� siger HERREN, Israels Gud, til de Hyrder, som vogter
mit Folk: Da I har adsplittet og spredt mine F�r og ikke taget
eder af dem, vil jeg nu tage mig af eder for eders onde
Gerningers Skyld, lyder det fra HERREN.
3. Men dem, der er tilovers af mine F�r, vil jeg sanke sammen fra
alle de Lande, til hvilke jeg har bortst�dt dem, og f�re dem
tilbage til deres Gr�sgange, og de skal blive frugtbare og
mangfoldige.
4. Da vil jeg s�tte Hyrder over dem, og de skal vogte dem; og de
skal ikke mere frygte eller r�ddes og ingen skal savnes, lyder
det fra HERREN.
5. Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg opv�kker David
en retf�rdig Spire, og han skal herske som Konge og handle
viselig og �ve Ret og Retf�rd i Landet.
6. I hans Dage skal Juda frelses og Israel bo trygt. Og det Navn,
man skal give ham er: HERREN vor Retf�rdighed.
7. Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da det ikke
mere hedder: "S� sandt HERREN lever, der f�rte Israeliterne op
fra �gypten!"
8. men: "S� sandt HERREN lever, der f�rte og bragte Israels Huss
Afkom op fra Nordens Land og fra alle de Lande, til hvilke han
havde bortst�dt dem!" Og de skal bo i deres Land.
9. Om Profeterne. Mit Hjerte er knust i Brystet, hvert Ledemod er
slapt, jeg er som en drukken, en Mand, overv�ldet af Vin, for
HERRENs Skyld, for hans hellige Ords Skyld.
10. Thi Landet er fuldt af Horkarle, og under Forhandelse, s�rger
Landet, �rkenens Gr�sgange visner. Man haster til det, som er
ondt, og er st�rk i Uret.
11. Thi b�de Profet og Pr�st er vanhellig, selv i mit Hus har jeg
m�dt deres Ondskab, lyder det fra HERREN.
12. Derfor bliver deres Vej det, som slibrige Stier, i M�rke st�des
de ud og snubler deri. Thi Ulykke sender jeg over dem,
Hjems�gelsens �r, s� lyder det fra HERREN.
13. Hos Samarias Profeter s� jeg slemme Ting; ved Baal profetered de
og vildledte Israel, mit Folk.
14. Hos Jerusalems Profeter s� jeg grufulde Ting: de horer og
vandrer i L�gn, de styrker de ondes H�nder, s� de ikke vender om
enhver fra sin Ondskab. Som Sodoma er de mig alle, dets Folk som
Gomorra.
15. Derfor, s� siger H�rskarers HERRE om Profeterne: Se, jeg giver
dem Malurt at spise og Giftvand at drikke; thi fra Jerusalems
Profeter udg�r Vanhelligelse over hele Landet.
16. S� siger H�rskarers HERRE: H�r ikke Profeternes Ord, n�r de
profeterer for eder; de d�rer eder kun. Deres eget Hjertes Syn
fremf�rer de, ikke Ord fra HERRENs Mund.
17. De siger til dem, der ringeagter HERRENs Ord: "Det skal g� eder
vel!" og til enhver, som vandrer i sit Hjertes Stivsind: "Der
skal ikke ske eder noget ondt!"
18. Thi hvem stod i HERRENs fortrolige R�d, s� han s� og h�rte hans
Ord, hvem lyttede til hans Ord og h�rte det?
19. Se, HERRENs Stormvejr, Vreden, er brudt frem, et hvirvlende
Stormvejr; det hvirvler over de gudl�ses Hoved.
20. HERRENS Vrede l�gger sig ikke, f�r han har udf�rt og fuldbyrdet
sit Hjertes Tanker; i de sidste Dage skal I forst� det.
21. Jeg har ej sendt Profeterne, alligevel l�ber de, jeg talede ikke
til dem, og dog profeterer de.
22. Hvis de st�r i mit fortrolige R�d og h�rer mine Ord, s� lad dem
vende mit Folk fra deres onde Vej og deres Gerningers Ondskab.
23. Er jeg kun en Gud i det n�re, s� lyder det fra HERREN, og ikke
en Gud i det fjerne?
24. Kan nogen krybe i Skjul, s� jeg ikke ser ham? lyder det fra
HERREN. Er det ikke mig, der fylder Himmel og Jord? lyder det
fra HERREN.
25. Jeg har h�rt, hvad Profeterne, der profeterer L�gn i mit Navn,
siger: "Jeg har dr�mt, jeg har dr�mt!"
26. Hvor l�nge skal det vare? Har Profeterne, som profeterer L�gn og
deres Hjertes Svig, mon i Sinde
27. og higer de efter at f� mit Folk til at glemme mit Navn ved de
Dr�mme, de meddeler hverandre, ligesom deres F�dre glemte mit
Navn over Baal?
28. Den Profet, som har en Dr�m, meddele sin Dr�m, men den, hos hvem
mit Ord er, tale mit Ord i Sandhed! Hvad har Str� med K�rne at
g�re? lyder det fra HERREN.
29. Er ikke mit Ord som Ild, lyder det fra HERREN, og som en Hammer,
der knuser Fjelde?
30. Se, derfor kommer jeg over Profeterne, lyder det fra HERREN, de,
som stj�ler mine Ord fra hverandre.
31. Se, jeg kommer over Profeterne, lyder det fra HERREN, de, som
taler af sig selv og dog siger: "S� lyder def fra HERREN."
32. Se, jeg kommer over Profeterne, som profeterer og udspreder
L�gnedr�mme, lyder det fra HERREN, og vildleder mit Folk med
deres L�gne og Pralen, og jeg har ikke sendt dem eller givet dem
nogen Befaling; de bringer ikke dette Folk nogen Hj�lp, lyder
det fra HERREN.
33. N�r dette Folk eller en Profet eller Pr�st sp�rger dig: "Hvad er
HERRENs Byrde?" skal du svare: "Byrden er I, men jeg kaster eder
af," lyder det fra HERREN.
34. Og Profeten, Pr�sten og Folket, som siger "HERRENs Byrde", den
Mand og hans Hus vil jeg hjems�ge.
35. S�ledes skal I sige til hverandre, Mand til Mand: "Hvad svarede
HERREN?" og: "Hvad talede HERREN?"
36. Men om HERRENs Byrde m� I ikke mere tale, thi Byrden for enhver
skal v�re hans eget Ord. Og I laver om p� den levende Guds,
H�rskarers HERREs, vor Guds, Ord.
37. S�ledes skal du sige til Profeten: "Hvad svarede HERREN?" og:
"Hvad talede HERREN?"
38. Og dersom I siger: "HERRENs Byrde" derfor, s� siger HERREN:
Fordi I siger dette Ord: "HERRENs Byrde", sk�nt jeg sendte eder
det Bud: "I m� ikke sige "HERRENs Byrde!"
39. se, derfor vil jeg l�fte eder op og kaste eder og den By, jeg
gav eder og eders F�dre, bort fra mit �syn
40. og p�l�gge eder evig Sk�ndsel og Spot, som aldrig glemmes.
*24/24 Jeremias 24
1. HERREN lod mig skue et syn, og se, der var to kurve, som stod
foran HERRENs Tempel: det var, efter at Kong Nebukadrezar af
Babel havde bortf�rt Jojakims S�n, Kong Jekonja af Juda, og
Judas Fyrster, Kunsth�ndv�rkerne og Smedene fra Jerusalem til
Babel.
2. Den ene kurv indeholdt s�re gode Figener, s� gode som
tidligmodne, den anden s�re slette Figener, s� slette, at de
ikke kunde spises.
3. Og HERREN sagde til mig: "Hvad ser du, Jeremias?" Jeg svarede:
"Figener! De gode er s�re gode og de slette s�re slette, s�
slette, at de ikke kan spises."
4. Da kom HERRENs Ord til mig s�ledes:
5. S� siger HERREN, Israels Gud: Som man ser p� disse gode Figener,
vil jeg se p� de bortf�rte Jud�ere, som jeg drev bort fra dette
Sted til Kald�ernes Land.
6. Jeg vil f�ste mine �jne p� dem med Velbehag og f�re dem hjem til
dette Land. Jeg vil opbygge og ikke nedbryde dem, plante og ikke
oprykke dem.
7. Jeg giver dem Hjerte til at kende mig, at jeg er HERREN; de skal
v�re mit Folk, og jeg vil v�re deres Gud, n�r de omvender sig
til mig af hele deres Hjerte.
8. Men som man, g�r med de slette Figener, for slette til at
spises, vil jeg, s� siger HERREN, g�re med Kong Zedekias af Juda
og hans Fyrster og Resten af Jerusalem, dem, der er levnet i
dette Land, og dem, der bor i �gypten;
9. jeg g�r dem til R�dsel for alle Jordens Riger, til Spot og
Mundheld, til H�n og til et Forbandelsens Tegn p� alle de
Steder, hvorhen jeg bortst�der dem;
10. jeg sender Sv�rd, Hunger og Pest imod dem, indtil de er udryddet
af det Land, jeg gav dem og deres F�dre.
*24/25 Jeremias 25
1. Det Ord, som kom til Jeremias om alt Judases folk i Joasias
S�ns, Kong Jojakim af Judas, fjerde �r, det er Kong Nebukadrezar
af Babels f�rste �r,
2. og som Profeten Jeremias talte til alt Judas Folk og alle
Jerusalems Borgere:
3. Fra Amons S�ns, Kong Josias af Judas, trettende �r til den Dag i
Dag, i fulde tre og tyve �r er HERRENs Ord kommet til mig, og
jeg, talte til eder �rle og silde, men I h�rte ikke;
4. og HERREN sendte �rle og silde alle sine Tjenere Profeterne til
eder, men I h�rte ikke; I b�jede ikke eders �re til at h�re,
5. n�r han sagde: "Omvend eder, hver fra sin onde Vej og sine onde
Gerninger, at I fra Evighed til Evighed m� bo i det Land, jeg
gav eder og eders F�dre;
6. og hold eder ikke til andre Guder, s� I dyrker og tilbeder dem,
og kr�nk mig ikke med eders H�nders V�rker til eders Ulykke."
7. Nej, I h�rte mig ikke, lyder det fra HERREN, og s� kr�nkede I
mig med eders H�nders V�rker til eders Ulykke.
8. Derfor, s� siger H�rskarers HERRE: Fordi I ikke vilde h�re mine
Ord,
9. vil jeg sende Bud efter alle Nordens Stammer, lyder det fra
HERREN, og til kong Nebukadrezar af Babel, min Tjener, og lade
dem komme over dette Land og dets Indbyggere og over alle
Folkene heromkring, og jeg vil �del�gge dem og g�re dem til
R�dsel, Latter og Spot for evigt.
10. Jeg fjerner fra dem Fryder�b og Gl�desr�b, Brudgoms R�st og
Bruds R�st, Kv�rnens Lyd og Lampens Skin,
11. og hele dette Land skal blive til �rk og �de, og disse Folkeslag
skal tr�lle for Babels konge i halvfjerdsindstyve �r.
12. Men n�r der er g�et halvfjerdsindstyve �r, hjems�ger jeg Babels
Konge og Folket der for deres Misgerning, lyder det fra HERREN,
ogs� Kald�ernes Land hjems�ger jeg og g�r det til evige �rkener,
13. og jeg opfylder p� dette Land alle mine Ord, som jeg har talet
imod det, alt, hvad der er skrevet i denne Bog, alt, hvad
Jeremias har profeteret mod alle Folkene.
14. Thi ogs� dem skal mange Folk og v�ldige Konger g�re til Tr�lle,
og jeg geng�lder dem deres Gerning og deres H�nders V�rk.
15. Thi s�ledes sagde HERREN, Israels Gud, til mig: "Tag dette B�ger
med min Vredes Vin af min H�nd og giv alle de Folk, jeg sender
dig til, at drikke deraf;
16. de skal drikke og rave og rase for Sv�rdet, jeg sender iblandt
dem!"
17. Og jeg tog B�geret af HERRENs H�nd og gav alle de Folk, han
sendte mig til, at drikke deraf:
18. Jerusalem og Judas Byer og dets Konger og Fyrster, for at g�re
dem til �rk og �de, til Spot og til et Forbandelsens Tegn, som
det er p� denne Dag;
19. Farao, �gypterkongen, med alle hans Tjenere og Fyrster og alt
hans Folk,
20. alt Blandingsfolket og alle konger i Uz og Filisterland,
Askalon, Gaza og Ekron og Asdods Rest;
21. Edom, Moab og Ammoniterne;
22. alle Tyruss og Zidons Konger og den fjerne strands Konger
hinsides Havet;
23. Dedan, Tema og Buz og alle dem med rundklippet H�r;
24. alle Arabernes konger og alle Blandingsfolkets Konger, som hor i
�rkenen;
25. alle Zimris Konger, alle Elams Konger og alle Mediens Konger;
26. alle Nordens Konger, n�r og fjern, den ene efter den anden. alle
Riger p� Jordens Overflade; og Kongen af Sjesjak skal drikke
efter dem.
27. Og du skal sige til dem: S� siger H�rskarers HERRE, Israels Gud:
Drik, bliv drukne og spy, fald og rejs eder ikke mere for
Sv�rdet jeg sender iblandt eder!
28. Og hvis de v�grer sig ved at tage B�geret af din H�nd og drikke,
skal du sige til dem: S� siger H�rskarers HERRE: Drikke skal I!
29. Thi se, med den By, mit Navn er n�vnet over, begynder jeg at
handle ilde, og s� skulde I g� fri! Nej, I g�r ikke fri; thi jeg
kalder Sv�rdet hid mod alle dem, som bor p� Jorden, lyder det
fra H�rskarers HERRE.
30. Og du skal profetere alle disse Ord for dem og sige: HERREN
br�ler fra det h�je, l�fter sin R�st fra sin hellige Bolig; han
br�ler over sin Gr�sgang, istemmer Vinperserr�bet over alle, som
bor p� Jorden.
31. Dr�net n�r til Jordens Ende, thi HERREN g�r i Rette med Folkene;
over alt K�d holder han Dom, de gudl�se giver han til Sv�rdet,
lyder det fra HERREN.
32. Thi s� siger H�rskarers HERRE: Se, Ulykken g�r fra det ene Folk
til det andet, et v�ldigt Vejr bryder l�s fra Jordens Rand.
33. HERRENs slagne skal p� den Dag ligge fra Jordens ene Ende til
den anden; der skal ikke holdes Klage over dem, og de skal ikke
sankes og jordes; de skal blive til G�dning p� Marken.
34. Jamrer, I Hyrder, og skrig, I Hjordens ypperste, v�lt jer i
St�vet! Thi Tiden, I skal slagtes, er kommet, som en kostelig
Sk�l skal I splintres.
35. Hyrderne finder ej Tilflugt, ej Hjordens ypperste Redning.
36. H�r, hvor Hyrderne skriger, hvor Hjordens ypperste jamrer! Thi
HERREN h�rger deres Gr�sgange,
37. og Fredens Vange l�gges �de for HERRENs gl�dende Vrede;
38. L�ven g�r bort fra sin Tykning, thi deres Land er lagt �de for
det h�rgende Sv�rd, for HERRENs gl�dende Vrede.
*24/26 Jeremias 26
1. I Joasiasses s�ns, kong Jojakim af Judas, f�rste regeringstid
kom dette ord fra HERRN:
2. S� siger HERREN: St� frem i Forg�rden til HERRENs Hus og tal til
hele Juda, som kommer for at tilbede i HERRENs Hus, alle de Ord,
jeg har p�lagt dig at tale til dem; udelad ikke et Ord!
3. M�ske h�rer de og omvender sig, hver fra sin onde Vej, s� jeg
kan angre det onde, jeg har i Sinde at g�re dem for deres onde
Gerningers Skyld.
4. Sig til dem: S� siger HERREN: Hvis I ikke h�rer mig og f�lger
den Lov, jeg har forelagt eder,
5. s� I h�rer mine Tjenere Profeternes Ord, som jeg �rle og silde
sendte eder, sk�nt I ikke vilde h�re,
6. s� g�r jeg med dette Hus som med Silo og giver alle Jordens Folk
denne By at forbande ved.
7. Pr�sterne, Profeterne og alt Folket h�rte nu Jeremias tale disse
Ord i HERRENs Hus;
8. og da Jeremias havde sagt alt, hvad HERREN havde p�lagt ham at
sige til alt Folket, greb Pr�sterne og Profeterne og alt Folket
ham og sagde: "Du skal d� !
9. Hvor t�r du profetere i HERRENs Navn og sige: Det skal g� dette
Hus som Silo, og denne By skal �del�gges, s� ingen bor der!" Og
alt Folket stimlede sammen om Jeremias i HERRENs Hus.
10. Da Judas Fyrster h�rte det, gik de fra Kongens Palads op til
HERRENs Hus og tog S�de ved Indgangen til HERRENs nye Port.
11. S� sagde Pr�sterne og Profeterne til Fyrsterne og alt Folket:
"Denne Mand har gjort halsl�s Gerning, thi han har profeteret
mod denne By, som I selv h�rte."
12. Men Jeremias sagde til Fyrsterne og alt Folket: "HERREN sendte
mig for at profetere mod dette Hus og denne By alle de Ord, I
h�rte.
13. Bedrer dog eders Veje og eders Gerninger og h�r p� HERREN eders
Guds R�st, at HERREN m� angre det onde, han har talet imod eder.
14. Men se, jeg er i eders H�nd; g�r med mig, hvad der er godt og
billigt i eders �jne!
15. Dog skal I vide, at hvis I dr�ber mig, s� bringer I uskyldigt
Blod over eder og denne By og dens Indbyggere; thi sandelig
sendte HERREN mig for at tale alle disse ord til eder."
16. Da sagde Fyrsterne og alt Folket til Pr�sterne og Profeterne:
"Denne Mand har ikke gjort halsl�s Gerning, men talt til os i
HERREN vor Guds Navn."
17. Og nogle af Landets �ldste tr�dte frem og sagde til hele Folkets
Forsamling:
18. "Mika fra Moresjet profeterede p� Kong Ezekias af Judas Tid og
sagde til alt Judas Folk: S� siger H�rskarers HERRE: Zion skal
pl�jes som en Mark, Jerusalem blive til Grushobe, Tempelbjerget
til Krath�j.
19. Mon Kong Ezekias af Juda og hele Juda dr�bte ham? Frygtede de
ikke HERREN og bad ham om N�de, s� HERREN angrede det onde, han
havde truet dem med? Vi er ved at bringe stor Ulykke over vore
Sj�le."
20. Der var ogs� en anden Mand, som profeterede i HERRENs Navn,
Urija, Sjemajas S�n, fra Kirjat Jearim; og han profeterede mod
denne By og dette Land med de samme Ord som Jeremias.
21. Da Kong Jojakim og alle hans Krigsfolk og alle Fyrsterne h�rte
hans Ord, stod han ham efter Livet; og da Urija h�rte det, blev
han bange og flygtede og kom til �gypten.
22. Men Kong Jojakim sendte Folk til �gypten; han sendte Elnatan,
Akbors S�n, og nogle andre til �gypten,
23. og de bragte Urija hjem fra �gypten og f�rte ham til Kong
Jojakim, som lod ham hugge ned med Sv�rdet og hans Lig kaste
hen, hvor Sm�folk havde deres Grave.
24. Men Ahikam, Sjafans S�n, holdt H�nden over Jeremias, s� han ikke
blev overgivet i Folkets H�nd og dr�bt.
*24/27 Jeremias 27
1. I Josiass S�ns, Kong Jojakim af Judas, f�rste regeringstid kom
dette Ord til Jeremias fra HERREN:
2. S�ledes sagde HERREN til mig: G�r dig Reb og �gst�nger og l�g
dem p� din Hals
3. og send Edoms, Moabs, Ammoniternes, Tyruss og Zidons Konger Bud
ved deres Sendem�nd, som er kommet til Kong Zedekias af Juda i
Jerusalem;
4. byd dem at sige til deres Herrer: S� siger H�rskarers
HERRE. Israels Gud: Sig til eders Herrer:
5. Jeg skabte Jorden og Menneskene og Kv�get p� Jorden ved min
v�ldige Styrke og min udrakte H�nd, og jeg giver den, til hvem
jeg finder for godt.
6. Og nu giver jeg alle disse Lande i min Tjener Kong Nebukadnezar
af Babels H�nd, selv Markens Vildt giver jeg hen til at tr�lle
for ham.
7. Alle Folk skal tr�lle for ham, hans S�n og S�nnes�n, indtil ogs�
hans Lands Time sl�r og mange Folkeslag og store Konger g�r ham
til deres Tr�l.
8. Og det Folk og det Rige, som ikke vil tr�lle for ham, Kong
Nebukadnezar af Babel, og b�je Hals under Babels Konges �g, det
vil jeg hjems�ge med Sv�rd, Hunger og Pest, lyder det fra
HERREN, til det er tilintetgjort ved hans H�nd.
9. I skal ikke h�re p� eders Profeter og Sp�m�nd, eders Dr�mmere,
Sandsigere og Troldm�nd, som siger til eder: "I skal ikke komme
til at tr�lle for Babels Konge;
10. thi det er L�gn, de profeterer for eder for at f� eder bort fra
eders Jord, idet jeg da driver eder bort og I g�r til Grunde.
11. Men det Folk, der b�jer Hals under Babels Konges �g og tr�ller
for ham, vil jeg lade blive p� sin Jord, lyder det fra HERREN,
s� det kan dyrke den og bo der.
12. Og til Kong Zedekias af Juda talte jeg i Overensstemmelse med
alle disse Ord: B�j Hals under Babels Konges �g og tr�l for ham
og hans Folk, s� skal I leve.
13. Hvorfor vil du og dit Folk d� ved Sv�rd, Hunger og Pest, s�ledes
som HERREN truede det Folk, der ikke vil tr�lle for Babels
Konge?
14. H�r ikke p� Profeternes Ord, n�r de siger til eder: "I skal ikke
komme til at tr�lle for Babels Konge"; thi L�gn profeterer de
eder.
15. Jeg har ikke sendt dem, lyder det fra HERREN, og de profeterer
L�gn i mit Navn, for at jeg skal bortst�de eder, s� I g�r til
Grunde sammen med Profeterne, der profeterer for eder.
16. Og til Pr�sterne og alt dette Folk talte jeg s�ledes: S� siger
HERREN: H�r ikke p� eders Profeters Ord, n�r de profeterer for
eder og siger: "Se, HERRENs Huss Kar skal nu snart f�res hjem
fra Babel." Thi L�gn profeterer de eder.
17. H�r dem ikke, men tr�l for Babels Konge, s� skal I leve. Hvorfor
skal denne By l�gges �de?
18. Er de Profeter og har HERRENs Ord, s� lad dem g� i forb�n hos
H�rskarers HERRE, at de Kar, der er tilbage i HERRENs Hus og
Judas konges Palads, ikke ogs� skal komme til Babel.
19. Thi s� siger H�rskarers HERRE om S�jlerne, Havet og Stellene og
om de sidste Kar, der er tilbage i denne By,
20. dem, som Kong Nebukadnezar af Babel ikke tog med, da han
bortf�rte Jojakims s�n, Kong Jekonja af Juda, fra Jerusalem til
Babel med alle de ypperste i Juda og Jerusalem,
21. ja, s� siger H�rskarers HERRE, Israels Gud, om de kar, der er
tilbage i HERRENs Hus og Judas Konges Palads og i Jerusalem:
22. De skal f�res til Babel, og der skal de blive, til den Dag jeg
tager mig af dem og f�rer dem op og bringer dem tilbage hertil,
lyder det fra HERREN.
*24/28 Jeremias 28
1. Kong Zedekias af Judas fjerde regerings�r i den femte m�ned
sagde Profeten Hananja, Azzurs S�n, fra Gibeon til mig i HERRENs
Hus i Pr�sternes og alt Folkets N�rv�relse:
2. "S� siger H�rskarers HERRE, Israels Gud: Jeg har s�nderbrudt
Babels Konges �g.
3. Om to �r f�rer jeg tilbage hertil alle HERRENs Huss Kar, som
Kong Nebukadnezar af Babel tog herfra og f�rte til Babel;
4. og Jojakims S�n, Kong Jekonja af Juda, og alle de landflygtige
fra Juda, som kom til Babel, f�rer jeg tilbage hertil, lyder det
fra HERREN; thi jeg s�nderbryder Babels Konges �g."
5. Profeten Jeremias svarede Profeten Hananja i N�rv�relse af
Pr�sterne og alt Folket, som stod i HERRENs Hus,
6. s�ledes: "Amen! M�tte HERREN g�re s�ledes og stadf�ste, hvad du
har profeteret, og f�re HERRENs Huss Kar og alle de landflygtige
fra Babel tilbage hertil!
7. Men h�r dog dette Ord, som jeg vil tale til dig og alt Folket:
8. De Profeter, som levede f�r mig og dig fra Fortids Dage,
profeterede mod mange Lande og m�gtige Riger om krig, Hunger og
Pest;
9. men n�r en Profet profeterer om Fred, kendes den Profet, HERREN
virkelig har sendt, p� at hans Ord g�r i Opfyldelse."
10. S� rev Profeten Hananja �gst�ngerne af Profeten Jeremiass Hals
og s�nderbr�d dem;
11. og Hananja sagde i alt Folkets N�rv�relse: "S� siger HERREN:
S�ledes s�nderbryder jeg om to �r Kong Nebukadnezar af Babels �g
og tager det fra alle Folkenes Hals." Men Profeten Jeremias gik
sin Vej.
12. Men efter at Profeten Hananja havde s�nderbrudt �gst�ngerne og
revet dem af Profeten Jeremiass Hals, kom HERRENs Ord til
Jeremias s�ledes:
13. "G� hen og sig til Hananja: S� siger HERREN: Du har s�nderbrudt
�gst�nger af Tr�, men jeg vil lave �gst�nger af Jern i Stedet.
14. Thi s� siger H�rskarers HERRE, Israels Gud: Et Jern�g l�gger jeg
p� alle disse Folks Hals, at de m� tr�lle for Kong Nebukadnezar
af Babel; de skal tr�lle for ham, selv Markens Vildt har jeg
givet ham."
15. S� sagde Profeten Jeremias til Profeten Hananja: "H�r, Hananja!
HERREN har ikke sendt dig, og du har f�et dette Folk til at sl�
Lid til L�gn.
16. Derfor, s� siger HERREN: Se, jeg sl�nger dig bort fra Jordens
Flade; du skal d� i �r, thi du har pr�diket Frafald fra HERREN."
17. Og Profeten Hananja d�de samme �r i den syvende M�ned.
*24/29 Jeremias. 29
1. F�lgende er indholdet af det brev, profeten Jeramias sendte fra
Jerusalem til de �ldste, som var tilbage blandt de bortf�rte, og
til Pr�sterne og Profeterne og alt Folket, som Nebukadnezar
havde f�rt fra Jerusalem til Babel,
2. efter at Kong Jekonja, Herskerinden, Hofm�ndene, Judas og
Jerusalems Fyrster, Kunsth�ndv�rkerne og Smedene havde forladt
Jerusalem,
3. ved Elasa, Sjafans S�n, og Gemarja, Hilkijas S�n, som kong
Zedekias af Juda sendte til Babel, til Kong Nebukadnezar af
Babel.
4. S� siger H�rskarers HERRE, Israels Gud, til alle de
landflygtige, som jeg f�rte fra Jerusalem til Babel:
5. Byg Huse og bo deri, plant Haver og spis deres Frugt,
6. tag eder Hustruer og avl S�nner og D�tre, tag Hustruer til eders
S�nner og bortgift eders D�tre, at de kan f�de S�nner og D�tre,
bliv mange der og ikke f�rre;
7. og lad det Lands Vel, til hvilket jeg har f�rt eder, ligge eder
p� Sinde, og bed for det til HERREN; thi n�r det g�r det godt,
g�r det ogs� eder godt.
8. Thi s� siger H�rskarers HERRE, Israels Gud: Lad ikke de
Profeter, som er iblandt eder, eller eders Sp�m�nd bilde eder
noget ind, og lyt ikke til de Dr�mme, I dr�mmer;
9. thi L�gn profeterer de eder i mit Navn; jeg har ikke sendt dem,
lyder det fra HERREN.
10. Thi s� siger HERREN: N�r halvfjerdsindstyve �r er g�et for
Babel, vil jeg se til eder og p� eder opfylde min Forj�ttelse om
at f�re eder tilbage hertil.
11. Thi jeg ved, hvilke Tanker jeg t�nker om eder, lyder det fra
HERREN, Tanker om Fred og ikke om Ulykke, at jeg m� give eder
Fremtid og H�b.
12. Kalder I p� mig, vil jeg svare eder; beder I til mig, vil jeg
h�re eder;
13. leder I efter mig, skal I finde mig; s�fremt I s�ger mig af hele
eders Hjerte,
14. vil jeg lade mig finde af eder, lyder det fra HERREN, og vende
eders Sk�bne og sanke eder sammen fra alle de Folkeslag og alle
de Steder, jeg har bortst�dt eder til, lyder det fra HERREN, og
f�re eder tilbage til det Sted, fra hvilket jeg f�rte eder bort.
15. Men n�r I siger: "HERREN har opvakt os Profeter i Babel
16. Thi s� siger HERREN om Kongen der sidder p� Davids Trone, og om
alt Folket, der bor i denne By, eders Br�dre, som ikke drog. i
Landflygtighed med eder,
17. s� siger H�rskarers HERRE: Se, jeg sender Sv�rd, Hunger og Pest
over dem og g�r dem som de usle Figener, der er for d�rlige at
spise;
18. jeg forf�lger dem med Sv�rd, Hunger og Pest og g�r dem til
R�dsel for alle Jordens Riger, til Forbandelsesord, til Gru,
Spot og Spe blandt alle de Folk, jeg bortst�der dem til,
19. til Straf fordi de ikke h�rte mine Ord, lyder det fra HERREN,
n�r jeg �rle og silde sendte mine Tjenere Profeterne til dem,
men de vilde ikke h�re, lyder det fra HERREN.
20. Men h�r dog HERRENs Ord, alle I landflygtige, som jeg sendte fra
Jerusalem til Babel!
21. S� siger H�rskarers HERRE, Israels Gud, om Aab, Kolajas S�n, og
Zidkija, Maasejas S�n, som profeterer eder L�gn i mit Navn: Se,
jeg giver dem i Kong Nebukadrezar af Babels H�nd, og han skal
lade dem hugge ned for eders �jne,
22. og de skal bruges af alle de landflygtige fra Juda i Babel til
at forbande ved, idet man skal sige: "HERREN g�re med dig som
med Zidkija og Aab, hvem Babels Konge lod stege i Ild!"
23. Thi de �vede d�rskab i Israel og bedrev Hor med deres Landsm�nds
Kvinder og talte i mit Navn l�gnagtige Ord, som jeg ikke havde
bedt dem at tale; jeg ved det og kan vidne det, lyder det fra
HERREN.
24. Til Nehelamiten Sjemaja skal du sige:
25. S� siger H�rskarers HERRE, Israels Gud: Fordi du i dit eget Navn
har sendt alt Folket i Jerusalem og Pr�sten Zefanja, Maasejas
S�n, og alle Pr�sterne et s� lydende Brev:
26. "HERREN har gjort dig til Pr�st i Pr�sten Jojadas Sted til i
HERRENs Hus at have Opsyn med alle gale og Folk i profetisk
Henrykkelse, hvilke du skal l�gge i Blok og Halsjern.
27. Hvorfor skrider du da ikke ind mod Jeremias fra Anatot, der
profeterer hos eder?
28. Nu har han kunnet sende Bud til os i Babel og ladet sige: Det
tr�kker i Langdrag! Byg Huse og bo deri, plant Haver og spis
deres Frugt!"
29. Dette Brev l�ste Pr�sten Zefanja for Profeten Jeremias.
30. Da kom HERRENs Ord til Jeremias s�ledes:
31. Send Bud til alle de landflygtige og sig: S� siger HERREN om
Nehelamiten Sjemaja: Fordi Sjemaja har profeteret for eder, uden
at jeg har sendt ham, og f�r eder til at sl� Lid til L�gn,
32. derfor, s� siger HERREN: Se, jeg hjems�ger Nehelamiten Sjemaja
og hans Efterkommere; han skal ingen have, der bor iblandt eder
og oplever den Lykke, jeg giver eder, lyder det fra HERREN,
fordi han har pr�diket Frafald fra HERREN.
*24/30 Jeremias 30
1. Det ord, som kom til Jeramias fra Herren.
2. Skriv alle de Ord, jeg har talet til dig, op i en Bog.
3. Thi se Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg vender mit
Folk Israels og Judas Sk�bne, siger HERREN, og f�rer dem hjem
til det Land, jeg gav deres F�dre, og de skal tage det i Eje.
4. Dette er de Ord, HERREN talede til Israel og Juda.
5. S� siger HERREN: Vi h�rte et Udbrud af Skr�k, af R�dsel og
Ufred;
6. sp�rg og se dog til, om en Mand kan f�de! Hvi ser jeg da alle
M�nd med H�nd p� Hofte som Kvinde i Barnsn�d og alle �syn
blegne?
7. Thi stor er denne Dag, den er uden Lige, en Tr�ngselstid for
Jakob, men fra den skal han frelses.
8. P� hin Dag, lyder det fra H�rskarers HERRE, vil jeg s�nderbryde
deres �g og tage det af deres Hals og spr�nge deres B�nd, og de
skal ikke mere tr�lle for fremmede.
9. De skal tjene HERREN deres Gud og David, deres Konge, som jeg
vil oprejse dem.
10. Frygt derfor ikke, min Tjener Jakob, lyder det fra HERREN, og
v�r ikke bange, Israel; thi se, jeg frelser dig fra det fjerne
og dit Afkom fra deres Fangenskabs Land; og Jakob skal vende
hjem og bo roligt og trygt, og ingen skal forf�rde ham.
11. Thi jeg er med dig, lyder det fra HERREN, for at frelse dig; thi
jeg vil tilintetg�re alle de Folk, blandt hvilke jeg har spredt
dig, men dig vil jeg ikke tilintetg�re; jeg vil tugte dig med
M�de, ikke lade dig helt ustraffet.
12. Thi s� siger HERREN: Ul�geligt er dit Brud, dit S�r er svart.
13. Ingen f�rer din Sag. For din Byld er ingen L�gedom, for dig
ingen Helse.
14. Alle dine Venner har glemt dig, s�ger dig ikke, thi med
Fjendeslag slog jeg dig, med sk�nsell�s Straf, fordi din Br�de
var stor, dine Synder mange.
15. Hvi skriger du over dit Brud, er dit S�r ul�geligt? Fordi din
Br�de var stor, dine Synder mange, gjorde jeg dette imod dig.
16. Derfor skal alle, som fort�rer dig, fort�res, alle dine Fjender,
alle skal de vandre i Fangenskab; de, der plyndrer dig, skal
plyndres, til Ran g�r jeg alle dine Ransm�nd.
17. Thi jeg heler dig, l�ger dine S�r, s� lyder det fra HERREN; du
kaldtes jo, Zion, "den bortst�dte, som ingen s�ger."
18. S� siger HERREN: Se, jeg vender Jakobs Sk�bne, forbarmer mig
over hans Boliger, Byen skal bygges p� sin H�j, Paladset st�,
bvor det stod.
19. Fra dem skal Lovsang lyde og legendes R�b; de bliver ej f�rre,
jeg g�r dem mange; de bliver ej ringe, jeg giver dem H�der.
20. Hans S�nner skal blive som fordum, hans Menighed st� fast for
mit �syn. Jeg hjems�ger alle, som trykker ham.
21. Hans Fyrste stammer fra ham selv, hans Hersker g�r frem af hans
Midte. Jeg lader ham komme mig n�r, han skal n�rme sig mig; thi
hvem ellers s�tter Livet i Vov ved at n�rme sig mig? lyder det
fra HERREN.
22. I skal v�re mit Folk, og jeg vil v�re eders Gud.
23. Se, HERRENs Stormvejr, Vreden er brudt l�s, et hvirvlende
Stormvejr; det hvirvler hen over de gudl�ses Hoved.
24. HERRENs gl�dende Vrede l�gger sig ikke, f�r han har udf�rt og
fuldbyrdet sit Hjertes Tanker; i de sidste dage skal I forst�
det.
*24/31 Jeremias 31
1. Til hin tid, lyder det fra Herren, vil jeg v�re alle Israel
sl�gters Gud, og de skal v�re mit Folk.
2. S� siger HERREN: Folket, der undslap Sv�rdet, fandt N�de i
�rkenen, Israel vandred til sin Hvile,
3. i det fjerne �benbarede HERREN sig for dem: Jeg elsked dig med
evig K�rlighed, drog dig derfor i N�de.
4. Jeg bygger dig atter, du skal bygges, Israels Jomfru, igen skal
du smykkes med H�ndpauke, g� med i de legendes Dans.
5. Vin skal du atter plante p� Samarias Bjerge, plante skal du og
h�ste.
6. Thi en Dag skal Vogterne r�be p� Efraims Bjerge: "Kom, lad os
drage til Zion, til HERREN vor Gud!"
7. Thi s� siger HERREN: Fryd jer over Jakob med Gl�de, jubl over
det f�rste blandt Folkene, kundg�r med Lovsang og sig: "HERREN
har frelst sit Folk, Israels Rest."
8. Se, jeg bringer dem hid fra Nordens Land, samler dem fraJordens
Afkroge; iblandt dem er blinde og lamme, frugtsommelige sammen
med f�dende, i en stor Forsamling vender de hjem.
9. Se, de kommer med Gr�d; mens de ydmygt beder, leder jeg dem; jeg
f�rer dem hen til Vandl�b ad en j�vn Vej, hvor de ej snubler;
thi jeg er Israel en Fader, min f�rstef�dte er Efraim.
10. H�r HERRENs Ord, I Folk, forkynd p� fjerne Strande: Han, som
spredte Israel, samler det, vogter det som Hyrden sin Hjord;
11. thi HERREN har udfriet Jakob, genl�st det af den st�rkeres H�nd.
12. De kommer til Zions bjerg og jubler over HERRENs Fylde, over Kom
og Most og Olie og over Lam og Kalve. Deres Sj�l er som en
vandrig Have, de skal aldrig vansm�gte mer.
13. Da fryder sig Jomfru i Dans, Yngling og Olding tilsammen. Jeg
vender deres Kummer til Fryd, giver Tr�st og Gl�de efter Sorgen.
14. Jeg kv�ger Pr�sterne med Fedt, mit Folk skal m�ttes med min
Fylde, lyder det fra HERREN.
15. S� siger HERREN: En Klager�st h�res i Rama, bitter Gr�d, Rakel
begr�der sine B�rn, vil ikke tr�stes over sine B�rn, fordi de er
borte.
16. S� siger HERREN: Din R�st skal du holde fra Gr�d, dine �jne fra
T�rer, thi derer L�n fordin M�je,lyder det fra HERREN; fra
Fjendeland vender de hjem;
17. og der er H�b for din Fremtid, lyder det fra HERREN, B�rn vender
hjem til deres Land.
18. Jeg h�rer grant, hvor Efraim klager: "Du tugted mig, og jeg blev
tugtet som en ut�mmet Kalv; omvend mig, s� bliver jeg omvendt,
thi du er HERREN min Gud.
19. Thi nu jeg er omvendt, angrer jeg; nu jeg har besindet mig, sl�r
jeg mig p� Hofte; jeg er skamfuld og besk�mmet, thi jeg b�rer
min Ungdoms Sk�ndsel."
20. Er Efraim min dyrebare S�n, mit Yndlingsbarn? thi s� tit jeg
taler om ham, m� jeg mindes ham k�rligt, derfor bruser mit
indre, jeg ynkes over ham, lyder det fra HERREN.
21. Rejs dig Vejvisersten, s�t M�rkesten op, ret din Tanke p�
H�jvejen, Vejen, du gik, vend hjem, du Israels Jomfru, til disse
dine Byer!
22. Hvor l�nge vil du dog t�ve, du frafaldne Datter? Thi HERREN
skaber nyt i Landet: Kvinde v�rner om Mand.
23. S� siger H�rskarers HERRE, Israels Gud: End skal de i Judas Land
og Byer sige dette Ord, n�r jeg vender deres Sk�bne: "HERREN
velsigne dig, du Retf�rds Bolig, du hellige Bjerg!"
24. Og deri skal Juda bo og alle dets Byer til Hobe, Agerdyrkerne og
de omvankende Hyrder.
25. Thi jeg kv�ger den tr�tte Sj�l og m�tter hver vansm�gtende Sj�l.
(26 Herved v�gnede jeg og s� mig om, og S�vnen havde v�ret mig
s�d.)
27. Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg tils�r Israels
Hus og Judas Hus med S�d at Mennesker og Kv�g.
28. Og som jeg har v�ret �rv�gen over dem for at oprykke, nedbryde,
omstyrte, �del�gge og g�re ilde, s�ledes vil jeg v�re �rv�gen
over dem for at bygge og plante, lyder det fra HERREN.
29. I hine Dage skal man ikke mere sige: F�dre �d sure Druer, og
B�rnenes T�nder blev �mme.
30. Nej, enhver skal d� for sin egen Br�de; enhver, der �der sure
Druer, f�r selv �mme T�nder.
31. Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg slutter en ny
Pagt med Israels Hus og Judas Hus,
32. ikke som den Pagt jeg sluttede med deres F�dre, dengang jeg tog
dem ved H�nden for at f�re dem ud af �gypten, hvilken Pagt de
br�d, s� jeg v�mmedes ved dem, lyder det fra HERREN;
33. nej, dette er den Pagt, jeg efter hine Dage slutter med Israels
Hus, lyder det fra HERREN: Jeg giver min Lov i deres Indre og
skriver den p� deres Hjerter, og jeg vil v�re deres Gud, og de
skal v�re mit Folk.
34. Ven skal ikke mere l�re sin Ven eller Broder sin Broder og sige:
"Kend HERREN!" Thi de skal alle kende mig fra den mindste til
den st�rste, lydet det fra HERREN; thi jeg tilgiver deres Br�de
og kommer ikke mer deres Synd i Hu.
35. S� siger HERREN, han, som satte Solen til at lyse om Dagen og
M�nen og Stjernerne til at lyse om Natten, han, som opr�rer
Havet, s� B�lgerne bruser, han, hvis Navn er H�rskarers HERRE:
36. N�r disse Ordninger viger fra mit �syn, lyder det fra HERREN, s�
skal ogs� Israels �t for alle Tider oph�re at v�re et Folk for
mit �syn.
37. S� siger HERREN: N�r Himmelen oventil kan udm�les og Jordens
Grundvolde nedentil udgranskes, s� vil jeg ogs� forkaste Israels
�t for alt, hvad de har gjort, lydet det fra HERREN.
38. Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da Byen skal opbygges
for HERREN fra Hananelt�rnet til Hj�rneporten;
39. og videre skal M�lesnoren g� lige ud til Garebs H�j og s� svinge
mod Goa;
40. og hele Dalen, Ligene og Asken, og alle Markerne ned til Kedrons
B�k, til Hesteportens Hj�rne mod �st skal v�re HERREN helliget;
det skal aldrig mere oprykkes eller nedlbrydes.
*24/32 Jeremias 32
1. Det Ord, som kom til Jeramias fra Herren i kong Zedekias af
Judas tiende �r, det er Nebukadrezars attende.
2. Dengang belejrede Babels Konges H�r Jerusalem, og Profeten
Jeremas sad f�ngslet i Vagtforg�rden i Judas Konges Palads,
3. hvor Kong Zedekias af Juda havde ladet ham f�ngsle med de Ord:
"Hvor t�r du profetere og sige: S� siger HERREN: Se, jeg giver
denne By i Babels Konges H�nd, og han skal indtage den;
4. og Kong Zedekias af Juda skal ikke undslippe Kald�ernes H�nd,
men overgives i Babels Konges H�nd, og han skal tale med ham
Mund til Mund og se ham �je i �je;
5. og han skal f�re Zedekias til Babel, og der skal han blive, til
jeg ser til ham, lyder det fra HERREN; n�r I k�mper med
Kald�erne, f�r I ikke Lykke!"
6. Og Jeremias sagde: HERRENs Ord kom til mig s�ledes:
7. Se, Hanamel, din Farbroder Sjallums S�n, kommer til dig og
siger: "K�b min Mark i Anatot, thi du har Indl�sningsret."
8. S� kom Hanamel, min Farbroders S�n, til mig i Vagtforg�rden, som
HERREN havde sagt, og sagde til mig: "K�b min Mark i Anatot i
Benjamins Land, thi du har Arveretten, og indl�sningsretten er
din; k�b dig den!" Da forstod jeg, at det var HERRENs Ord.
9. Og jeg k�bte Marken i Anatot af Hanamel, min Farbroders S�n, og
tilvejede ham Pengene, sytten Sekel S�lv;
10. og jeg skrev Sk�de og forseglede det, tilkaldte Vidner og
afvejede Pengene p� V�gtsk�l.
11. S� tog jeg Sk�det, b�de det forseglede og det �bne,
12. og overgav Sk�det til Baruk, Masejas S�n Nerijas S�n, i
N�rv�relse af Hanamel, min Farbroders S�n, og Vidnerne, som
havde underskrevet Sk�det, og alle de Jud�ee, som var til Stede
i Vagtforg�rden;
13. og i deres N�rv�relse b�d jeg Baruk:
14. "S� siger H�rskarers HERRE, Israels Gud: Tag disse Sk�der, b�de
det forseglede og det �bne, og l�g dem i en Lerkrukke, for at de
kan holde sig i lange Tider.
15. Thi s� siger H�rskarers HERRE, Israels Gud: End skal der k�bes
Huse, Marker og Ving�rde i dette Land!"
16. Efter at have overgivet Sk�det til Baruk, Nerijas S�n, bad jeg
s�ledes til HERREN:
17. Ak, Herre, HERRE, du har jo skabt Himmelen og Jorden ved din
v�ldige Styrke og din udstrakte Arm, intet er dig for
underfuldt,
18. du, som �ver Miskundhed mod Tusinder og geng�lder F�dres
Misgerning p� deres S�nner efter dem; du store, v�ldige Gud,
hvis Navn er H�rskarers HERRE,
19. rig p� R�d og stor i D�d, hvis �jne er �bne over alle
Menneskeb�rnenes Veje, for at du kan give enhver efter hans Vej
og hans Gerningers Frugt;
20. du, som gjorde Tegn og Undere i �gypten og g�r det den Dag i Dag
b�de i Israel og blandt andre Mennesker og skabte dig det Navn,
du har i Dag,
21. du, som f�rte dit Folk Israel ud af �gypten med Tegn og Undere,
med st�rk H�nd og udstrakt Arm og stor R�dsel
22. og gav dem dette Land, som du havde svoret deres F�dre at ville
give dem, et Land, der flyder med M�lk og Honning;
23. og de kom og tog det i Eje; men de h�rte ikke din R�st og adl�d
ikke din Lov; de gjorde intet af, hvad du havde p�lagt dem; s�
lod du al denne Ulykke ramme dem.
24. Se, Stormvoldene har n�et Byen, s� den er ved at blive indtaget,
og med Sv�rd, Hunger og Pest er Byen givet i de angribende
Kald�eres H�nd; had du talede, er sket, og du ser det selv.
25. Og sk�nt Byen er givet i Kald�ernes H�nd, siger du til mig,
Herre, HERRE: "K�b dig Marken for Penge og tag Vidner derp�!"
26. Da kom HERRENs Ord til Jeremias s�ledes:
27. Se, jeg er HERREN, alt K�ds Gud; skulde noget v�re mig for
underfuldt?
28. Derfor, s� siger HERREN: Se, jeg giver denne By i kald�ernes og
Kong Nebukadrezar af Babels H�nd, og han skal idtage den;
29. og Kald�erne, der angriber denne By, skal komme og s�tte Ild p�
den og afbr�nde Husene, p� hvis Tage man t�ndte Offerild for
Baal og udg�d Drikofre for andre Guder for at kr�nke mig.
30. Thi fra deres Ungdom af har Israeliterne og Jud�erne kun gjort,
hvad der var ondt i mine �jne; thi Israeliterne g�r ikke andet
end kr�nke mig ved deres H�nders V�rk, lyder det fra HERREN.
31. Ja, en Kilde til Vrede og Harme har denne By v�ret mig, lige fra
den Dag de byggede den og til i Dag, s� at jeg m� fjerne den fra
mit �syn
32. for alt det ondes Skyld, som Israeliterne og Jud�erne gjorde for
at kr�nke mig, de deres Konger, Fyrster, Pr�ster og Profefer,
Judas M�nd og Jerusalems Borgere.
33. De vendte Ryggen og ikke Ansigtet til mig, og sk�nt jeg advarede
dem �rle og silde, vilde de ikke h�re eller tage ved L�re.
34. De opstillede deres v�mmelige Guder i det Hus, mit Navn n�vnes
over, for at g�re det urent;
35. og de byggede Baals Offerh�je i Hinnoms S�ns Dal for at ofre
deres S�nner og D�tre til Molok, hvad jeg ikke havde budt dem,
og hvad aldrig var i min Tanke, at man skulde g�re s�
vederstyggelig en Ting for derved at lokke Juda til Synd.
36. Men nu, s� siger HERREN, Israels Gud, om denne By, som I siger
er givet i Babels Konges H�nd med Sv�rd, Hunger og Pest:
37. Se, jeg vil samle dem fra alle de Lande, som jeg har bortst�dt
dem til i min Vrede og Harme og i stor Fort�rnelse, og f�re dem
hjem til dette Sted og lade dem bo trygt.
38. De skal v�re mit Folk, og jeg vil v�re deres Gud;
39. og jeg vil give dem eet Hjerte og een Vej, s� de frygter mig
alle Dage, at det m� g� dem og deres S�nner efter dem vel.
40. Jeg slutter en evig Pagt med dem, at jeg ikke vil drage mig
tilbage fra dem, men g�re vel itnod dem; og min Frygt l�gger jeg
i deres Hjerter, s� de ikke viger fra mig.
41. Jeg vil gl�de mig over dem og g�re vel imod dem; og jeg planter
dem i dette Land i Trofasthed af hele mit Hjerte og hele min
Sj�l.
42. Thi s� siger HERREN: Som jeg bragte al denne store Ulykke over
dette Folk, s�ledes vil jeg bringe over dem alt det gode, jeg
taler til dem om.
43. End skal der k�bes Marker i det Land, som I siger er en �rken
uden Mennesker og Kv�g og givet i Kald�ernes H�nd;
44. man skal k�be Marker for Penge og skrive Sk�der og forsegle dem
og tilkalde Vidner i Benjamins Land, i Jerusalems Omegn, i Judas
Byer, i Bjerglandets, Lavlandets og Sydlandets Byer; thi jeg
vender deres Sk�bne, lyder det fra HERREN.
*24/33 Jeremias 33
1. Herrens ord kom anden gang til Jeremias, medens han endnu sad
f�ngslet i Vagtforg�rden, s�ledes:
2. S� siger HERREN, som skabte Jorden og dannede den, idet han
grundf�stede den, han, hvis Navn er HERREN:
3. Kald p� mig, s� vil jeg svare dig og kundg�re dig store og
l�nlige Ting, du ikke kender.
4. Thi s� siger HERREN, Israels Gud, om denne Bys Huse og om Judas
Kongers Huse, som nedbr�des for at bruges til Volde og Mur,
5. da man gav sig til at stride imod Kald�erne, og som fyldtes med
Ligene af de Mennesker, jeg slog i min Vrede og Harme, og for
hvem jeg skjulte mit �syn for al deres Ondskabs Skyld:
6. Se, jeg vil lade Byens S�r heles og l�ges, og jeg helbreder dem
og oplader for dem en Rigdom af Fred og Sandhed.
7. Jeg vender Judas og Israels Sk�bne og opbygger dem som tilforn.
8. Jeg renser dem for al deres Br�de, med hvilken de syndede imod
mig, og tilgiver alle deres Misgerninger, med hvilke de syndede
og forbr�d sig imod mig.
9. Byen skal blive til Gl�de, til Pris og �re blandt alle Jordens
Folk; og n�r de h�rer om alt det gode, jeg g�r den, skal de
frygte og b�ve over alt det gode og al den Lykke, jeg lader den
times.
10. S� siger HERREN: P� dette Sted, som I siger er �delagt, uden
Mennesker og Kv�g, i Judas Byer og p� Jerusalems Gader, der er
lagt �de, uden Mennesker og kv�g,
11. skal atter h�res Fryder�b og Gl�desr�b, Brudgoms R�st og Bruds
R�st, R�b af Folk, som siger: "Tak H�rskarers HERRE; thi HERREN
er god, og hans Miskundhed varer evindelig!" og som bringer
Takoffer til HERRENs Hus; thi jeg vender Landets Sk�bne, s� det
bliver som tilforn, siger HERREN.
12. S� siger H�rskarers HERRE: P� dette �delagte Sted, som er uden
Mennesker og Kv�g, og i alle dets Byer skal der atter v�re
Gr�sgange, hvor Hyrder lader deres Hjorde ligge;
13. i Bjerglandets, Lavlandets og Sydlandets Byer, i Benjamins land,
i Jerusalems Omegn og i Judas Byer skal Sm�kv�get atter g� forbi
under T�llerens H�nd, siger HERREN.
14. Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg opfylder den
Forj�ttelse, jeg udtalte om Israels og Judas Hus.
15. I hine Dage og til hin Tid lader jeg en Retf�rds Spire fremspire
for David, og han skal �ve Ret og Retf�rd i Landet.
16. I hine Dage skal Juda frelses og Jerusalem bo trygt, og man skal
kalde det: HERREN vor Retf�rdighed.
17. Thi s� siger HERREN: David skal ikke fattes en Mand til at sidde
p� Israels Huss Trone.
18. Og Levitpr�sterne skal aldrig fattes en Mand til at st� for mit
�syn og fremb�re Br�ndoffer, br�nde Afgr�deoffer og ofre
Slagtoffer.
19. Og HERRENs Ord kom til Jeremias s�ledes:
20. S� siger HERREN Hvis min Pagt med Dagen og Natten brydes, s� det
ikke bliver Dag og Nat, n�r Tid er inde,
21. da skal ogs� min Pagt med min Tjener David brydes, s� han ikke
har nogen S�n til at sidde som Konge p� sin Trone, og med
Levitpr�sterne, som tjener mig.
22. Som Himmelens H�r ikke kan t�lles og Havets Sand ikke m�les,
s�ledes vil jeg mangfoldigg�re min Tjener Davids Afkom og
Leviterne, som tjener mig.
23. Og HERRENs Ord kom til Jeremias s�ledes:
24. Har du ikke lagt M�rke til, hvorledes dette Folk siger: "De to
Sl�gter, HERREN udvalgte, har han forkastet!" Og de sm�der mit
Folk, fordi det i deres �jne ikke 1ner er et Folk.
25. S� siger HERREN: Hvis jeg ikke har fastsat min Pagt med Dag og
Nat, givet Love for Himmel og Jord,
26. s� vil jeg ogs� forkaste Jakobs Afkom og min Tjener David og
ikke af hans Afkom tage Herskere oer Abrabams, Isaks og Jakobs
Afkom; thi jeg vender deres Sk�bne og forbarmer mig over dem.
*24/34 Jeremias 34
1. Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren, da kong Nebukadnezar
af Babel og hele hans H�r og alle Riger p� Jorden, der stod
under hans Herred�mme, og alle Folkeslag angreb Jerusalem og
alle dets Byer; det l�d:
2. S� siger HERREN, Israels Gud: G� hen og sig til Kong Zedekias af
Juda: S� siger HERREN: Se, jeg giver denne By i Babels Konges
H�nd, og han skal afbr�nde den.
3. Og du skal ikke undslippe hans H�nd, men gribes og overgives i
hans H�nd og se Babels Konge �je til �je, og han skal tale med
dig Mund til Mund, og du skal komme til Babel.
4. H�r dog HERRENs Ord, Kong Zedekias af Juda: S� siger HERREN om
dig: Du skal ikke falde for Sv�rdet,
5. men d� i Fred, og ligesom man br�ndte til �re for dine F�dre,
kongerne f�r dig, s�ledes skal man br�nde til �re for dig og
klage over dig: "Ve, Herre!" s� sandt jeg har talet, lyder det
fra HERREN.
6. Og Profeten Jeremias talte alle disse Ord til kong Zedekias af
Juda i Jerusalem,
7. medens Babels Konges H�r angreb Jerusalem og begge de Byer i
Juda, der var tilbage, Lakisj og Azeka; thi disse faste St�der
var tilbage af Judas Byer.
8. Det Ord, som kom til Jeremias fra HERREN, efter at kong Zedekias
havde sluttet en Pagt med alt Folket i Jerusalem og udr�bt
Frigivelse,
9. s�ledes at enhver skulde lade sin Tr�l og Tr�lkvinde g� bort i
Frihed, s�fremt de var Hebr�ere, og ikke mere lade en jud�isk
Broder tr�lle.
10. Og alle Fyrsterne og alt Folket, som havde indg�et Pagten om, at
enhver skulde lade sin Tr�l og Tr�lkvinde g� bort i Frihed og
ikke mere lade dem tr�lle, adl�d; de adl�d og lod dem g�.
11. Men siden skiftede de Sind og tog Tr�llene og Tr�lkvinderne, som
de havde ladet g� bort i Frihed, tilbage og tvang dem til at
v�re Tr�lle og Tr�lkvinder.
12. Da kom HERRENs Ord til Jeremias s�ledes:
13. S� siger HERREN, Israels Gud: Jeg sluttede en Pagt med eders
F�dre, dengang jeg f�rte dem ud af �gypten, af Tr�llehuset, idet
jeg sagde:
14. "N�r der er g�et syv �r, skal enhver af eder lade sin hebraiske
Landsmand, som har solgt sig til dig og tjent dig i seks �r, g�
bort; du skal lade ham g� af din Tjeneste i Frihed!" Men eders
F�dre h�rte mig ikke og l�nte mig ikke �re.
15. Nys omvendte I eder og gjorde, hvad der er ret i mine �jne, idet
I udr�bte Frigivelse, hver for sin Broder, og I sluttede en Pagt
for mit �syn i det Hus, mit Navn er n�vnet over,
16. men siden skiftede I Sind og vanhelligede mit Navn, idet enhver
af eder tog sin Tr�l eller Tr�lkvinde tilbage, som I havde ladet
g� bort i Frihed, om de �nskede det, og tvang dem til at v�re
eders Tr�lle og Tr�lkvinder.
17. Derfor, s� siger HERREN: Da I ikke h�rte mig og udr�bte
Frigivelse, hver for sin Broder og hver for sin N�ste, vil jeg
nu udr�be Frigivelse for eder, lyder det fra HERREN, s� I
hjemfalder til Sv�rd, Pest og Hunger, og jeg vil g�re eder til
R�dsel for alle Jordens Riger.
18. Og jeg giver de M�nd, som har overtr�dt min Pagt og ikke holdt
den Pagts Ord, som de sluttede for mit �syn, da de slagtede
Kalven og skar den i to Stykker, mellem hvilke de gik,
19. Judas og Jerusalems Fyrster, Hofm�ndene og Pr�sterne og hele
Landets Befolkning, som gik mellem Stykkerne af Kalven
20. dem giver jeg i deres Fjenders H�nd og i deres H�nd, som st�r
dem efter Livet, og deres Lig skal blive Himmelens Fugle og
Jordens Dyr til �de.
21. Og Kong Zedekias af Juda og hans Fyrster giver jeg i deres
Fjenders H�nd og i deres H�nd, som st�r dem efter Livet. Og
Babels Konges H�r, som drog bort fra eder,
22. se, den bydet jeg, lyder det fra HERREN, at vende tilbage til
denne By, og de skal angribe den og indfage og afbr�nde den; og
Judas Byer l�gger jeg �de, s� ingen bor der!
*24/35 Jeremias 35
1. Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren i Joasiases s�n kong
Jojakim af Judas Dage:
2. "G� hen til Rekabiternes Hus og tal dem til, bring dem til et af
Kamrene i HERRENs Hus og giv dem Vin at drikke!"
3. S� hentede jeg Jaazanja, en S�n af Jirmeja, Habazzinjas S�n, og
hans Br�dre og alle hans S�nner og hele Rekabiternes Hus
4. og bragte dem til HERRENs Hus, til den Guds Mand Hanans,
Jigdaljahus S�ns, S�nners Kammer ved Siden af Fyrsternes Kammer
oven over D�rvogteren Maasejas, Sjallums S�ns, Kammer.
5. Og jeg satte krukker, som var fulde af Vin, og B�gre for dem og
sagde: "Drik!"
6. Men de svarede: Vi drikker ikke Vin, thi vor Fader Jonadab,
Rekabs S�n, gav os det Bud: I og eders B�rn m� aldrig drikke
Vin,
7. ej heller bygge Huse eller s� Korn eller plante eller eje
Ving�rde, men I skal bo i Telte hele eders Liv, for at I m� leve
l�nge i det Land, I bor i som frem1uede.
8. Og vi har adlydt vor Fader Jonadab, Rekabs S�n, i alt, hvad han
b�d os, idet b�de vi, vore kvinder, S�nner og D�tre hele vort
Liv afholder os fra at drikke Vin,
9. bygge Huse at bo i og eje Ving�rde, Marker eller S�d,
10. men bor i Telte; vi har adlydt og n�je gjort, som vor Fader
Jonadab b�d os.
11. Men da Kong Nebukadrezar af Babel faldt ind i Landet, sagde vi:
Kom, lad os ty til Jerusalem for Kald�ernes og Aramernes H�re!
Og vi slog os ned i Jerusalem."
12. Da kom HERRENs Ord til mig s�ledes
13. S� siger H�rskarers HERRE, Israels Gud: G� hen og sig til Judas
M�nd og Jerusalems Borgere: Vil I ikke tage ved L�re og h�re
mine Ord? lyder det fra HERREN.
14. Jonadabs, Rekabs S�ns, Bud er blevet overholdt; thi han forb�d
sine S�nner at drikke Vin, og de har ikke drukket Vin til den
Dag i Dag, men adlydt deres Faders Bud; men jeg har talet til
eder �rle og silde, uden at I vilde h�re mig.
15. Jeg sendte alle mine Tjenere Profeterne til eder �rle og silde,
for at de skulde sige: "Omvend eder hver fra sin onde Vej, g�r
gode Gerninger og hold eder ikke til andre Guder, s� I dyrker
dem; s� skal I bo i det Land, jeg gav eder og eders F�dre." Men
I b�jede ikke eders �re og h�rte mig ikke.
16. Fordi Jonadabs, Rekabs S�ns, S�nner overholdt deres Faders Bud,
medens dette Folk ikke vilde h�re mig,
17. derfor, s� siger HERREN, H�rskarers Gud, Israels Gud: Se, jeg
bringer over Juda og Jerusalems Borgere al den Ulykke, jeg har
truet dem med, fordi de ikke h�rte, da jeg talede, og ikke
svarede, da jeg kaldte ad dem.
18. Men til Rekabiternes Hus sagde Jeremias: S� siger H�rskarers
HERRE, Israels Gud: Fordi I har adlydt eders Fader Jonadabs Bud
og overholdt alle hans Bud og gjort alt, hvad han b�d eder,
19. derfor, s� siger H�rskarers HERRE, Israels Gud: Ingen Sinde skal
Jonadab, Rekabs S�n, fattes en Mand til at st� for mit �syn.
*24/36 Jeremias 36
1. I Josiases s�n kong Jojakim af Judas fjerde regerings�r kom
dette Ord til Jeremias fra HERREN:
2. "Tag dig en Bogrulle og skriv deri alle de Ord, jeg har talet
til dig om Jerusalem og Juda og om alle Folkene, fra den Dag jeg
f�rst talede til dig, fra Josiass dage og til den Dag i Dag.
3. M�ske vil Judas Hus m�rke sig al den Ulykke, jeg har i Sinde at
g�re dem, for at de m� omvende sig hver fra sin onde Vej, s� jeg
kan tilgive deres Br�de og Synd."
4. S� tilkaldte Jeremias Baruk, Nerijas S�n, og Baruk optegnede i
Bogrullen efter Jeremiass Mund alle de Ord, HERREN havde talet
til ham.
5. Derp� sagde Jeremias til Baruk: "Jeg er hindret i at g� ind i
HERRENs Hus;
6. men g� du ind og l�s HERRENs Ord op af Bogrullen, som du skrev
efter min Mund, for Folket i HERRENs Hus p� en Fastedag; ogs�
for alle Jud�ere, der kommer ind fra deres Byer, skal du l�se
dem.
7. M�ske n�r deres klage HERRENs �syn, m�ske omvender de sig hver
fra sin onde Vej; thi stor er Vreden og Harmen, som HERREN har
udtalt mod dette Folk."
8. Og Baruk, Nerijas S�n, gjorde ganske som Profeten Jeremias
p�lagde ham, og opl�ste HERRENs Ord af Bogen i HERRENs Hus.
9. I Josiass S�ns, Kong Jojakim af Judas, femte Regerings�r i den
niende M�ned udr�bte alt Folket i Jerusalem og alt Folket, der
fra Judas Byer kom ind til Jerusalem, en Faste for HERREN.
10. Da opl�ste Baruk for alt Folket Jeremiass Ord af Bogen i HERRENs
Hus, i Gemarjahus, Statsskriveren Sjafans S�ns, Kammer i den
�vre Forg�rd ved Indgangen til HERRENs Huss nye Port.
11. Da nu Mika, en S�n af Sjatans S�n Gemarjahu, havde h�rt HERRENs
Ord opl�se af Bogen,
12. gik han ned i Kongens Hus til Statsskriverens Kammer, hvor han
traf alle Fyrsterne siddende, Statsskriveren Elisjama, Delaja
Sjemajas S�n, Elnatan Akbors S�n, Gemarjahu Sjafans S�n, Zidkija
Hananjas S�n og alle de andre Fyrster;
13. og Mika meldte dem alt, had han havde h�rt, da Baruk l�ste Bogen
op for Folket.
14. Da sendte alle Fyrsterne Jehudi, en S�n af Netanja, en S�n af
Sjelemja, en S�n af Kusji, til Baruk og lod sige: "Tag
Bogrullen, du l�ste op for Folket, og kom her ned!" S� tog
Baruk, Nerijas S�n, Bogrullen og kom til dem.
15. De sagde til ham: "S�t dig og l�s den for os!" Og Baruk l�ste
for dem.
16. Men da de havde h�rt alle disse Ord, s� de r�dselslagne p�
hverandre og sagde: "Alt det m� vi sige Kongen."
17. Og de spurgte Baruk: "Sig os, hvorledes du kom til at optegne
alle disse Ord!"
18. Baruk svarede: "Jeremias foresagde mig alle Ordene, og jeg
optegnede dem i Bogen med Bl�k."
19. S� sagde Fyrsterne til Baruk: "G� hen og gem eder, du og
Jeremias, og lad ingen vide, hvor I er!"
20. Efter s� at have lagt Bogrullen til Side i Statsskriveren
Elisjamas Kammer kom de til Kongen i hans Stue og sagde ham alt.
21. S� sendte Kongen Jehudi hen at hente Bogrullen i Statsskriveren
Elisjamas Kammer; og Jehudi l�ste den op for Kongen og alle
Fyrsterne, der stod om Kongen.
22. Kongen sad i Vinterhuset med et br�ndende Kulb�kken foran sig;
23. og hver Gang Jehudi havde l�st tre fire Spalter, skar Kongen dem
af med Statsskriverens Pennekniv og kastede dem p� Ilden i
B�kkenet, indtil hele Bogrullen var fort�ret af Ilden i
B�kkenet.
24. Og hverken Kongen eller nogen af hans Folk blev r�dselslagen
eller s�nderrev deres Kl�der, da de h�rte alle disse Ord;
25. men sk�nt Elnafan, Delaja og Gemarjahu bad Kongen ikke br�nde
Bogrullen, h�rte han dem ikke.
26. Derp� b�d Kongen Konges�nnen Jerameel, Seraja Azriels S�n og
Sjelemja Abdeels S�n at gribe Skriveren Baruk og Profeten
Jeremias; men HERREN skjulte dem.
27. Men da Kongen havde br�ndt Bogrullen med de Ord, Baruk havde
optegnet efter Jeremiass Mund, kom HERRENs Ord til Jeremias
s�ledes:
28. "Tag dig en anden Bogrulle og optegn i den alle de Ord, som stod
i den f�rste Bogrulle, den, Kong Jojakim af Juda br�ndte.
29. Og til Kong Jojakim af Juda skal du sige: S� siger HERREN: Du
br�ndte denne Bogrulle og sagde: Hvorfor skrev du i den: Babels
Konge skal komme og �del�gge dette Land og udrydde b�de Folk og
F�?
30. Derfor, s� siger HERREN om Kong Jojakim af Juda: Han skal ikke
have nogen Mand til at sidde p� Davids Trone, og hans Lig skal
sl�nges hen og gives Dagens Hede og Nattens Kulde i Vold;
31. jeg vil hjems�ge ham, hans Afkom og hans Tjenere for deres Br�de
og bringe over dem og Jerusalems Borgere og Judas M�nd al den
Ulykke, jeg har udtalt over dem, uden at de vilde h�re."
32. S� tog Jeremias en anden Bogrulle og gav den til Skriveren
Baruk, Nerijas S�n; og han optegnede i den efter Jeremiass Mund
alle Ordene fra den Bog, Kong Jojakim af Juda havde br�ndt. Og
flere lignende Ord lagdes til.
*24/37 Jeremias 37
1. Zedekias, Joasiases s�n, blev konge Konjas, Jojakims s�ns sted,
idet Kong Nebukadrezar af Babel satte ham til Konge i Judas
Land.
2. Men han og hans M�nd og Landets Befolkning h�rte ikke p� de Ord,
HERREN talede ved Profeten Jeremias.
3. Kong Zedekias sendte Jukal. Sjelemjas S�n, og Pr�sten Zefanja,
Maasejas S�n, til Profeten Jeremias og lod sige: "G� i Forb�n
for os hos HERREN vor Gud!"
4. Dengang gik Jeremias frit ud og ind blandt Folket, thi man havde
endnu ikke kastet ham i F�ngsel.
5. Faraos H�r var rykket ud fra �gypten; og da kald�erne, som
belejrede Jerusalem, fik Nys herom, var de brudt op fra
Jerusalem.
6. Da kom HERRENs Ord til Profeten Jeremias s�ledes:
7. S� siger HERREN, Israels Gud: S�ledes skal du sige til Judas
Konge, som har sendt Bud til dig for at r�dsp�rge mig: Se,
Faraos H�r, som er rykket ud for at hj�lpe eder, skal vende hjem
til �gypten;
8. og Kald�erne skal vende tilbage og angribe denne By, indtage og
afbr�nde den.
9. S� siger HERREN: N�r ikke eder selv ved at sige: "Kald�erne
drager bort fra os for Alvor!" Thi de drager ikke bort.
10. Ja, om, I s� slog hele Kald�ernes H�r, der angriber eder, s� der
kun blev nogle s�rede tilbage, hver i sit Telt, s� skulde de st�
op og afbr�nde denne By.
11. Da Kald�ernes H�r var brudt op fra Jerusalem for Faraos H�r,
12. gik Jeremias ud af Jerusalem for at drage til Benjamins Land og
f� en Arvelod iblandt Befolkningen.
3. Men da han kom til Benjaminsporten, var der en Vagthavende ved
Navn Jirija, en S�n af Hananjas S�n Sjelemja, og han greb
Profeten Jeremias og sagde: "Du vil l�be over til Kald�erne."
14. Jeremias svarede: "Det er L�gn; jeg vil ikke l�be over til
Kald�erne." Jirija vilde dog ikke h�re ham, men greb ham og
bragte ham til Fyrsterne;
15. og Fyrsterne vrededes p� Jeremias, slog ham og lod ham bringe
til Statsskriveren Jonatans Hus; thi det havde de gjort til
F�ngsel.
16. S�ledes kom Jeremias i Fangehuset i k�lderen; og der sad han en
Tid lang.
17. Men Kong Zedekias sendte Bud og lod ham hente; og Kongen spurgte
ham i al Hemmelighed i sit Palads: "Er der et Ord fra HERREN?"
Jeremias svarede: "Ja, der er: Du skal overgives i Babels Konges
H�nd."
18. Derp� sagde Jeremias til Kong Zedekias: "Hvad Synd har jeg gjort
imod dig, dine M�nd og dette Folk, siden I har kastet mig i
F�ngsel?
19. Og hvor er nu eders Profeter, som profeterede for eder, at
Babels Konge ikke skulde komme over eder og dette Land?
20. S� h�r da, Herre Konge! Lad min B�n n� dig og lad mig ikke
bringe tilbage til Statsskriveren Jonatans Hus, af jeg ikke skal
d� der!"
21. Da b�d Kong Zedekias, at man skulde holde Jeremias i Varet�gt i
Vagtforg�rden; og der gaves ham daglig et Stykke Br�d fra
Bagerens Gade, indtil Br�det slap op i Byen. S�ledes sad nu
Jeremias i Vagtforg�rden.
*24/38 Jeremias 38
1. Men da Sjefatja Mattans s�n, Gedalja Pasjhurs s�n, Jukal
Sjelemjas S�n og Pasjhur Malkijas S�n h�rte Jeremias tale til
alt Folket s�ledes:
2. "S� siger HERREN: Den, der bliver i denne By, skal d� ved Sv�rd,
Hunger og Pest, men den, som overgiver sig til Kald�erne, skal
leve og vinde sit Liv som Bytte;
3. thi s� siger HERREN: Denne By skal gives i Babels Konges H�rs
H�nd, og han skal indtage den"
4. da sagde Fyrsterne til Kongen: "Denne Mand m� d�, thi han tager
Modet fra Krigsm�ndene, som er tilbage i denne By, og fra alt
Folket ved at tale s�ledes til dem; thi denne Mand t�nker ikke
p� dette Folks Vel, men p� dets Ulykke."
5. Kong Zedekias svarede: "Se, han er i eders H�nd." Thi Kongen
evnede intet over for dem.
6. S� tog de Jeremias og kastede ham i Konges�nnen Malkijas
Cisterne i Vagtforg�rden, idet de hejsede ham ned med Reb. Der
var ikke Vand i Cisternen, men Dynd, og Jeremias sank i Dyndet.
7. Imidlertid h�rte �tioperen Ebed Melek, en Hofmand i Kongens
Palads, at Jeremias var kastet i Cisternen; og da Kongen var i
Benjaminsporten,
8. gik Ebed-Melek fra Paladset og talte s�ledes til Kongen:
9. "Herre Konge, ilde har de gjort ved at lade denne Mand d� af
Hunger, fordi der ikke er mere Br�d i Byen!"
10. S� b�d Kongen �tioperen Ebed-Melek: "Tag tredive M�nd med herfra
og drag Profeten Jeremias op af Cisternen, f�r han d�r!"
11. Ebed-Melek tog M�ndene med og gik til K�lderen under
Skatkammeret i Kongens Palads, hvor han hentede nogle Klude af
slidte og iturevne kl�der; dem hejsede han med Reb ned til
Jeremias i Cisternen,
12. idet han sagde: "L�g Kludene om Rebet!" Det gjorde Jeremias,
13. og de drog ham op af Cisternen med Rebet. S�ledes kom Jeremias
atter til at sidde i Vagtforg�rden.
14. Kong Zedekias sendte Bud og lod Profeten Jeremias hente til sig
i Livvagtens Indgang til HERRENs Hus. Og Kongen sagde til ham:
"Jeg vil sp�rge dig om noget, d�lg intet for mig!"
15. Jeremias svarede Zedekias: "Hvis jeg siger dig det, vil du da
ikke lade mig dr�be? Og selv om jeg r�der dig, vil du dog ikke
h�re mig."
16. Da tilsvor Kong Zedekias i al Hemmelighed Jeremias: "S� sandt
HERREN lever, som har skabt vor Sj�l, jeg vil ikke lade dig
dr�be eller give dig i disse M�nds H�nd, som st�r dig efter
Livet."
17. S� sagde Jeremias til Zedekias: "S� siger HERREN, H�rskarers
Gud, Israels Gud: Hvis du overgiver dig til Babels Konges
Fyrster, skal du redde dit Liv; denne By skal ikke afbr�ndes, og
du og dit Hus skal blive i Live;
18. men overgiver du dig ikke til dem, skal Byen gives i Kald�ernes
H�nd, og de skal afbr�nde den, og du skal ikke undslippe deres
H�nd."
19. Men kong Zedekias sagde til Jeremias: "Jeg er r�d for de
Jud�ere, der er l�bet over til Kald�erne, at Kald�erne skal
overgive mig i deres H�nd, og at de skal drive Spot med mig."
20. S� sagde Jeremias: "Det g�r de ikke! Adlyd kun HERRENs Ord, som
jeg taler til dig, s� skal det g� dig vel, og du skal blive i
Live.
21. Men v�grer du dig ved at overgive dig, s� h�r nu, hvad HERREN
har ladet mig skue:
22. Se, alle Kvinder, der er tilbage i Judas Konges Palads, f�rtes
ud til Babels Konges Fyrster, medens de sang: Dig forledte og
tvang dine gode Venner, de ledte din Fod i en Sump og trak sig
tilbage.
23. Alle dine Hustruer og B�rn skal f�res ud til Kald�erne, og du
skal ikke undslippe deres H�nd, men gribes af Babels Konges
H�nd, og denne By skal abr�ndes!"
24. S� sagde Zedekias til Jeremias: "Ingen m� vide noget om denne
Samtale, ellers er du d�dsens;
25. og hvis Fyrsterne skulde f� Nys om, at jeg har talt med dig, og
komme til dig og sige: Sig os hvad du sagde til Kongen; d�lg
ikke noget for os, ellers dr�ber vi dig; sig os ogs�, hvad
Kongen sagde til dig!
26. sig s� til dem: Jeg fremf�rte en ydmyg B�n for Kongen om ikke at
lade mig f�re tilbage til Jonatans Hus for at d� der."
27. Og alle Fyrsterne kom til Jeremias og spurgte ham; og han
svarede dem n�je, som Kongen havde p�budt. S� lod de ham i Fred,
eftersom Sagen ikke var blevet kendt.
28. S�ledes sad Jeremias i Vagtforg�rden, lige til den Dag Jerusalem
blev indtaget.
*24/39 Jeremias 39
1. Efter at Jerusalem var indtaget, i kong Zedekias af Judas niene
regerings�r i den tiende M�ned, kom Kong Nebudkadrezar af Babel
med hele sin H�r til Jerusalem og belejrede det;
2. i Zedekiass ellevte �r p� den niende Dag i den fjerde M�ned blev
Byen stormet
3. da kom alle Babels konges Fyrster og satte sig i Midterporten:
Overhofmanden Nebusjazban, Magernes �verste Nergal-Sarezer og
alle Babels Konges andre Fyrster.
4. Da Kong Zedekias af Juda og alle hans Krigsm�nd s� dem, flygtede
de om Natten fra Byen ad Vejen til Kongens Have gennem Porten
mellem de to Mure og tog Vejen ad Araba til.
5. Men Kald�ernes H�r satte efter dem og indhentede Zedekias p�
Jerikos Lavslette; og de tog ham med og bragte ham op til Kong
Nebukadnezar af Babel i Ribla i Hamats Land; og han f�ldede hans
Dom.
6. Babels Konge lod i Ribla Zedekiass S�nner dr�be i hans P�syn;
ogs� alle de ypperste i Juda lod Babels Konge dr�be;
7. derp� lod han �jnene stikke ud p� Zedekias og lod ham l�gge i
Kobberl�nker for at f�re ham til Babel.
8. kald�erne satte Ild p� Kongens Palads og Folkets Huse og nedbr�d
Jerusalems Mure.
9. Resten af Folket, der var levnet i Byen, Overl�berne, der var
l�bet over til ham, og Resten af H�ndv�rkerne f�rte Livvagtens
�verste Nebuzaradan som Fanger til Babel,
10. og kun nogle af den fattigste Befolkning, der intet ejede, lod
Livvagts �verste Nebuzaradan blive tilbage i Judas Land, idet
han samtidig gav dem Ving�rde og Agre.
11. Men om Jeremias b�d Kong Nebukadrezar af Babel Livvagts �verste
Nebuzaradan:
12. "Tag ham og hav �je med ham og g�r ham ingen Men; g�r med ham,
som han selv �nsker!"
13. S� sendte Livvagts �verste Nebuzaradan, Overhofmanden
Nebusjazban og Magernes �verste Nergal-Sarezer og alle Babels
Konges andre Storm�nd
14. Bud og, lod Jeremias hente i Vagtforg�rden og overgav ham til
Gedalja, en S�n af Sjafans S�n Ahikam, for at han skulde f�re
ham til hans Hjem; og han boede iblandt Folket.
15. Medens Jeremias sad f�ngslet i Vagtforg�rden, kom HERRENs Ord
til ham s�ledes:
16. G� hen og sig til �tioperen Ebed-Melek: S� siger H�rskarers
HERRE, Israels Gud: Se, jeg lader mine Ord g� i Opfyldelse p�
denne By til Ulykke og ikke til Lykke, og du skal have dem i
Tankerne p� hin Dag.
17. Men p� hin Dag redder jeg dig, lyder det fra HERREN, og du skal
ikke gives i de M�nds H�nd, for hvem du frygter;
18. thi jeg vil frelse dig, s� du ikke falder for Sv�rdet, og du
skal vinde dit Liv som Bytte, fordi du stolede p� mig, lyder det
fra HERREN
*24/40 Jeremias 40
1. Det Ord, som kom fra HERREN til Jeremias, efter at livvagtens
�verste Nebuzaradan havde l�sladt ham i Rama; han lod ham hente,
medens han var bundet med L�nker iblandt alle Fangerne fra
Jerusalem, og Juda, der f�rtes til Babel.
2. Livvagts �verste lod Jeremias hente og sagde til ham: "HERREN
din Gud har udtalt denne Ulykke over dette Sted,
3. og HERREN lod det ske og gjorde, hvad han havde sagt, fordi I
syndede mod HERREN og ikke adl�d hans, R�st; derfor timedes
dette eder.
4. Se, nu tager jeg i Dag L�nkerne af dine H�nder. Hvis det tykkes
dig godt at drage med mig til Babel, s� drag med, og jeg vil
have �je med dig; men tykkes det dig ilde, s� lad v�re! Se, hele
Landet st�r dig �bent; g�, hvor det tykkes dig godt og ret!"
5. Og da han t�vede med at vende tilbage, tilf�jede han: "S� vend
tilbage til Gedalja Sjafans S�n Ahikams S�n, som Babels konge
har sat over Judas Land, og bos�t dig hos, ham iblandt Folket,
eller g�, hvor som helst det tykkes dig ret!" Og Livvagts
�verste gav ham Rejset�ring og Gave og lod ham g�.
6. Jeremias gik da til Gedalja, Ahikams S�n, i Mizpa og bosatte sig
hos ham iblandt Folket, der var levnet i Landet.
7. Da alle H�rf�rerne, som var ude i �bent Land, og deres M�nd
h�rte, at Babels konge havde sat Gedalja, Ahikams S�n, over
Landet og over M�nd, kvinder og B�rn og dem af den fattige
Befolkning i Landet, som ikke var f�rt til Babel,
8. kom de til Gedalja i Mizpa: Jisjmael Netanjas S�n Johanan Kareas
S�n. Seraja Tanhumets S�n, Netofatiten Efajs S�nner og Jezanja
Maakatitens S�n, med deres M�nd.
9. Og Gedalja, Sjafans S�n Ahikams S�n, tilsvor dem og deres M�nd
s�ledes: "Frygt ikke for at st� under Kald�erne; bos�t eder i
Landet og underkast eder Babels Konge, s� skal det g� eder vel.
10. Se, selv bliver jeg i Mizpa for at tage mod Kald�erne, n�r de
kommer til os; men I skal samle Vin, Frugt og Olie i eders Kar
og bo i de Byer, I tager i Eje!"
11. Og da ogs� alle de Jud�ere, der var i Moab, hos Ammoniterne, i
Edom og alle de andre Lande, h�rte, at Babels Konge havde levnet
Juda en Rest og sat Gedalja. Sjafans S�n Ahikams S�n, over dem,
12. vendte de alle tilbage fra alle de Steder, som de var fordrevet
til, og kom til Judas Land til Gedalja i Mizpa; og de indsamlede
Vin og Frugt i store M�der.
13. Men Johanan, Kareas S�n, og alle de andre H�rf�rere, som havde
v�ret ude i �bent Land, kom til Gedalja i Mizpa
14. og sagde: "Mon du ved, at Baalis, Ammoniternes Konge, har sendt
Jisjmael, Netanjas S�n, for at myrde dig?" Men Gedalja, Ahikams
S�n, troede dem ikke.
15. Da sagde Johanan, Kareas S�n, i al Hemmelighed til Gedalja I
Mizpa: "Lad mig g� hen og myrde Jisjmael, Netanjas S�n; ingen
skal f� det at vide. Hvorfor skal han myrde dig, s� at hele
Juda, som har samlet sig om dig, splittes, og Judas Rest g�r til
Grunde?"
16. Men Gedalja, Ahikas S�n, svarede Johanan, Kareas S�n: "Det m� du
ikke g�re, thi du lyver om Jisjmael!"
*24/41 Jeremias 41
1. Men i den syvende m�ned kom Jisjmael, Elisjamas s�n Netanjas
s�n, en mand af kongelig �t, der h�rte til Kongens Storm�nd,
fulgt af ti M�nd til Gedalja, Ahikams S�n, i Mizpa; og de holdt
M�ltid sammen der i Mizpa.
2. Jisjmael, Netanjas S�n, og de ti M�nd, der fulgte ham, stod da
op og huggede Gedalja, Sjafans S�n Ahikams S�n, ned med Sv�rdet
og dr�bte s�ledes den Mand, Babels Konge havde sat over Landet;
3. ogs� alle de Jud�ere, som var hos ham i Mizpa, og alle de
Kald�ere, som fandtes der, alle Krigerne huggede Jisjmael ned.
4. Dagen efter Gedaljas Mord, endnu f�r nogen kendte dertil,
5. kom firsindstyve M�nd fra Sikem, Silo og Samaria med afklippet
Sk�g, s�nderrevne Kl�der og Fl�nger i Huden; de havde
Afgr�deoffer og R�gelse med til at ofre i HERRENs Hus"
6. Jisjmael, Netanjas S�n, gik dem i M�de fra Mizpa og gr�d hele
Vejen, og da han traf dem, sagde han: "Kom med til Gedalja,
Ahikams S�n!"
7. Men da de var kommet ind i Byen, huggede Jisjmael og hans M�nd
dem ned og kastede dem i Cisternen.
8. Men der var ti M�nd iblandt dem, som sagde til Jisjmael: "Dr�b
os ikke, thi vi har skjulte Forr�d p� Marken, Hvede, Byg, Olie
og Honning." S� lod han dem v�re og dr�bte dem ikke med de
andre.
9. Cisternen, hvori Jisjmael kastede Ligene af alle dem, han havde
hugget ned, var den store Cisterne, Kong Asa havde bygget i
Kampen mod Kong Basja af Israel; den fyldte Jisjmael, Netanjas
S�n, med dr�bte.
10. Derp� bortf�rte Jisjmael som Fanger hele Resten af Folket i
Mizpa, Konged�trene og hele Folket, der var ladt tilbage i
Mizpa, og over hvem Livvagts �verste Nebuzaradan havde sat
Gedalja, Ahikams S�n; dem bortf�rte Jisjmael, Netanjas S�n, som
Fanger og gav sig p� Vej til Ammoniterne.
11. Men da Johanan, Kareas S�n, og alle de H�rf�rere, som var hos
ham, h�rte om al den Ulykke, Jisjmael, Netanjas S�n, havde
gjort,
12. tog de alle deres M�nd og drog imod ham, og de traf ham ved den
store Dam i Gibeon;
13. og da alt Folket, der var hos Jisjmael, s� Johanan, Kareas S�n
og alle H�rf�rerne, der var med ham, blev de glade;
14. og alt Folket, som Jisjmael havde f�rt fanget fra Mizpa, vendte
om og gik over til Johanan, Kareas S�n.
15. Men Jisjmael Netanjas S�n, slap fra Johanan med otte Mand og
drog til Ammoniterne.
16. Johanan, Kareas S�n, og alle H�rf�rerne, der var med ham, tog
derp� hele Resten af Folket, som Jisjmael, Netanjas S�n, efter
at have myrdet Gedalja, Ahikams S�n, havde f�rt bort fra Mizpa,
de M�nd, Krigere, Kvinder, B�rn og Hofm�nd, som han bragte
tilbage fra Gibeon,
17. og de drog hen og slog sig ned i Gidrot-Kimham i
BetlehemsNabolag for at drage til �gypten.
18. af Frygt for Kald�erne; thi de frygtede dem, fordi Jisjmael,
Netanjas S�n, havde dr�bt Gedalja, Ahikams S�n, som Babels Konge
havde sat over Landet.
*24/42 Jeremias 42
1. S� kom alle h�rf�rerene og Johanan, Kareas s�n, og Azarja,
Maasejas S�n, med alt Folket, store og sm�,
2. og sagde til Profeten Jeremias: "M�tte vor B�n n� dit �re, s� du
beder til HERREN din Gud for hele denne Rest, thi som du ser os
her, er vi kun f� tilbage af mange.
3. M�tte HERREN din Gud kundg�re os, hvilken Vej vi skal g�, og
hvad vi skal g�re!"
4. Profeten Jeremias svarede: "Godt! Jeg vil bede til HERREN eders
Gud, som I �nsker; og alt hvad HERREN svarer, vil jeg kundg�re
eder uden at forholde eder et Ord."
5. De sagde da til Jeremias: "HERREN skal v�re et sandt og
trov�rdigt Vidne imod os, hvis vi ikke retter os efter hvert
Ord, HERREN din Gud sender os ved dig.
6. Det v�re godt eller ondt, vi vil adlyde HERREN vor Guds R�st,
til hvem vi sender dig, at det m� g� os vel, n�r vi adlyder
HERREN vor Guds R�st."
7. Ti Dage efter kom HERRENs Ord til Jeremias.
8. S� sammenkaldte han Johaoan, Kareas S�n, alle H�rf�reme, der var
med ham, og alt Folket, store og sm�,
9. og sagde: S� siger HERREN, Israels Gud, til hvem I sendte mig,
for at eders B�n m�tte n� ind for hans �syn:
10. Hvis I bliver her i Landet, vil jeg bygge eder og ikke nedbryde
eder, plante eder og ikke rykke eder op, thi jeg angrer det
onde, jeg har gjort eder.
11. Frygt ikke for Babels Konge, s�ledes som I g�r, frygt ikke for
ham, lyder det fra HERREN, thi jeg er med eder for at frelse og
redde eder af hans H�nd.
12. Jeg vil lade eder finde Barmhjertighed, og han skal forbarme sig
over eder og lade eder bo i eders Land.
13. Hvis I derimod ikke h�rer HERREN eders Guds R�st, idet I siger,
at I ikke vil bo her i Landet,
14. men drage til �gypten og bo der for ikke mere at se Krig eller
h�re Hornets Klang eller hungre efter Br�d,
15. s� h�r nu HERRENs Ord, Judas Rest. S� siger H�rskarers HERRE,
Israels Gud: Hvis I virkelig har i Sinde at drage til �gypten og
drager derned for at bo der som fremmede,
16. s� skal Sv�rdet, som I frygter, n� eder der i �gypten, og
Hungeren, som I �ngstes for, skal f�lge efter eder til �gypten,
og I skal omkomme der;
17. alle de M�nd, som har i Sinde at drage til �gypten for at bo der
som fremmede, skal d� ved Sv�rd, Hunger og Pest, og ingen af dem
skal blive tilovers og undslippe fra den Ulykke, jeg sender over
dem.
18. Thi s� siger H�rskarers HERRE, Israels Gud: Som min Vrede og
Harme udg�d sig over Jerusalems Indbyggere, s�ledes skal min
Harme udgyde sig over eder, n�r I drager til �gypten, og I skal
blive et. Edens, R�dselens, Forbandelsens og Spottens Tegn og
ikke mere f� dette Sted at se.
19. Dette er HERRENs Ord til eder. Judas Rest: Drag ikke til
�gypten! I skal vide, at jeg i Dag har advaret eder.
20. Thi I nedkalder ondt over eder selv, n�r I sender mig til HERREN
eders Gud og siger: "Bed for os til HERREN vor Gud! Hvad HERREN
vor Gud siger, skal du n�je kundg�re os, s� vil vi g�re det,"
21. og I s� alligevel ikke adlyder HERREN eders Guds R�st og g�r
alt, hvad han sendte eder Bud om.
22. S� vid da nu, at I skal omkomme ved Sv�rd, Hunger og Pest p� det
Sted, hvor I agter at g� hen for at bo der somfremmede.
*24/43 Jeremias 43
1. Men da Jeramias var til ende med at forkynde alle de Ord, med
hvilke HERREN deres Gud havde sendt ham til dem, alle de n�vnte
Ord,
2. sagde Azarja, Maasejas S�n, og Johanan, Kareas S�n, og alle de
andre overmodige M�nd til Jeremias: "Du lyver! HERREN vor Gud
har ikke sendt dig for at sige, at vi ikke skal drage til
�gypten for at bo der som fremmede;
3. nej, Baruk, Nerijas S�n, har ophidset dig imod os, for at vi
skal gives i Kald�ernes H�nd, s� de dr�ber os eller f�rer os
bort til Babel."
4. Og Johanan, Karens S�n, alle H�rf�rerne og alt Folket adl�d ikke
HERRENs R�st om at blive i Judas Land;
5. men Johanan, Kareas S�n, og alle H�rf�rerne tog hele Judas Rest,
som var vendt tilbage for at bo i Judas Land,
6. M�nd, Kvinder og B�rn, Konged�trene og enhver, som Livvagts
�verste Nebuzaradan havde ladet blive hos Gedalja, Sjafans S�n
Ahikams S�n, ogs� Profeten Jeremias og Baruk, Nerijas S�n,
7. og drog til �gypten; thi de adl�d ikke HERRENs R�st. Og de kom
til Takpankes.
8. Men HERRENs Ord kom til Jeremias i Takpankes s�ledes:
9. Tag dig nogle store Sten og grav dem ned i Teglstensgulvets
Underlag ved Indgangen til Faraos Hus i Takpankes i de jud�iske
M�nds P�syn
10. og sig til dem: S� siger H�rskarers HERRE, Israels Gud: Jeg
lader min Tjener Kong Nebukadrezar af Babel hente, og han skal
rejse sin Trone oven over de Sten, du gravede ned, og brede sit
Tront�ppe derover.
11. Han skal komme og sl� �gypten; dem, der h�rer D�den til, skal
han overgive til D�d, dem der h�rer Fangenskabet til, til
Fangenskab og dem, der h�rer Sv�rdet til, til Sv�rd.
12. Han skal s�tte Ild p� �gyptens Gudehuse og afbr�nde dem og
bortf�re Guderne som Fanger, og han skal sv�be �gypten om sig,
som en Hyrde sin Kappe; derp� skal han drage bort derfra i Fred.
13. Han skal nedbryde Stenst�tterne i Bet-Sjemesj og afbr�nde
�gyptens Gudehuse.
*24/44 Jeremias 44
1. Det ord, som kom til Jeremias om alle de Jud�rere, der boede i
�gypten, i Migdol, Takpankes, Nof og Patros:
2. S� siger H�rskarers HERRE, Israels Gud: I s� selv al den Ulykke,
jeg bragte over Jerusalem og alle Judas Byer; se, de ligger nu
�de hen, og ingen bor i dem;
3. det er Straf for det onde, de gjorde, idet det kr�nkede mig ved
at g� hen og t�nde Offerild for og dyrke andre Guder, som
hverken de eller deres F�dre f�r kendte til.
4. Jeg sendte �rle og silde alle mine Tjenere Profeterne til dem,
for at de skulde sige: "G�r dog ikke disse vederstyggelige Ting,
som jeg hader!"
5. Men de h�rte ikke og b�jede ikke deres �re dertil, s� de
omvendte sig fra deres Ondskab og h�rte op med at t�nde Offerild
for andre Guder.
6. Derfor udg�d min Vrede og Harme sig og luede op i Judas Byer og
Jerusalems Gader, s� de blev til �demark og �rk, som de er den
Dag i Dag.
7. Og nu, s� siger HERREN, H�rskarers Gud, Israels Gud: Hvorfor
nedkalder I stor Ulykke over eder selv og udrydder M�nd og
Kvinder, B�rn og diende af Juda, s� I ikke levner eder nogen
Rest,
8. idet I kr�nker mig med eders H�nders V�rker og t�nder Offerild
for andre Guder i �gypten, hvor I kom hen for at bo som
fremmede? F�lgen bliver, at I udrydder eder selv og bliver et
Forbandelsens og Spottens Tegn blandt alle Jordens Folk.
9. Har I glemt de onde Gerninger, eders F�dre og Judas Konger og
Fyrster og eders Kvinder gjorde i Judas Land og p� Jerusalems
Gader?
10. Hidtil har de ikke ydmyget sig; de frygter ikke og vandrer ikke
efter min Lov og mine Bud, som jeg forelagde eder og eders
F�dre.
11. Derfor, s� siger H�rskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg har ondt
i Sinde imod eder; jeg vil udrydde hele Juda.
12. Og jeg tager Judas Rest, dem, som fik i Sinde at drage til
�gypten og bo der som fremmede; de skal alle omkomme i �gypten;
de skal falde for Sv�rd og Hunger og omkomme, store og sm�; for
Sv�rd og Hunger skal de d� og blive et Edens, R�dselens,
Forbandelsens og Spottens Tegn.
13. Og jeg hjems�ger dem, der bor i �gypten, som jeg bjems�gte
Jerusalem, med Sv�rd, Hunger og Pest.
14. Og af Judas Rest, dem, der kom til �gypten for at bo der som
fremmede, skal ingen reddes eller undslippe, s� han kan vende
hjem til Judas Land, hvor de l�nges efter at bo igen; nej, ingen
skal vende hjem undtagen enkelte, som reddes.
15. Men alle M�ndene, der vel vidste, at deres Kvinder t�ndte
Offerild for andre Guder, og alle Kvinderne, som stod der i en
stor Klynge, og alt Folket, som boede i �gypten, i Patros,
svarede Jeremias:
16. "Det Ord, du har talt til os i HERRENs Navn, vil vi ikke h�re;
17. nej, vi vil opfylde hvert L�fte; som er udg�et af vor Mund, og
t�nde Offerild for Himmelens Dronning og udgyde Drikofre for
hende, som vi og vore F�dre, vore konger og Fyrster gjorde det i
Judas Byer og p� Jerusalems, Gader. Dengang havde vi Br�d nok og
var lykkelige og kendte ikke til Ulykke;
18. men fra den Stund vi h�rte op med at t�nde Offerild for
Himmelens Dronning og udgyde Drikofre for hende, led vi Mangel
p� alt og omkom ved Sv�rd og Hunger.
19. Og n�r vi t�nder Offerild for Himmelens Dronning og udgyder
Drikofre for hende, mon det s� er uden vore M�nds Vidende, at vi
bager hende Offerkager, som afbilder hende, og udgyder Drikofre
for hende?"
20. Jeremias sagde til alt Folket, M�ndene, Kvinderne og alt Folket,
som havde svaret ham s�ledes:
21. "Mon ikke den offerild, som I, eders F�dre, eders Konger og
Fyrster og Landets Befolkning t�ndte i Judas Byer og p�
Jerusalems Gader, randt HERREN i Hu og kom ham i Tanke?
22. HERREN kunde ikke mere holde det ud for eders onde Gerninger og
de vederstyggelige Ting, I gjorde; derfor blev eders Land til
�rk, til et R�dselens og Forbandelsens Tegn, som det er den Dag
i Dag.
23. Fordi I t�ndte Offerild og syndede mod HERREN og ikke adl�d
HERRENs R�st eller fulgte hans Lov, Vedt�gter og Vidnesbyrd,
derfor ramtes I af denne Ulykke, som varer ved den Dag i Dag."
24. Og Jeremias sagde til alt Folket og alle kvinderne: "H�r HERRENs
Ord, hele Juda i �gypten!
25. S� siger H�rskarers HERRE, Israels Gud: I og eders Kvinder lover
med eders Mund og opfylder det med eders H�nder! I siger: Vi vil
opfylde de L�fter, vi har aflagt, og t�nde Offerild for
Himmelens Dronning og udgyde Drikofre for hende. S� hold da
eders L�fter og indfri dem!
26. Men h�r da ogs� HERRENs Ord, alle I Jud�ere, som bor i �gypten:
Se, jeg sv�rger ved mit store Navn, siger HERREN: Ikke skal mere
nogensteds i �gypten mit Navn n�vnes i nogen jud�isk Mands Mund,
s� han siger: S� sandt den Herre HERREN lever!
27. Se, jeg er �rv�gen over dem til Ulykke og ikke til Lykke, og
hver jud�isk Mand i �gypten skal omkomme ved Sv�rd og Hunger,
indtil de er udryddet.
28. Kun de, der undslipper Sv�rdet, skal vende hjem fra �gypten til
Judas Land, et ringe Tal; og hele Judas Rest, der er kommet til
�gypten for at bo der som fremmede, skal kende, hvis Ord der
st�r fast, mit eller deres.
29. Og dette, lyder det fra HERREN, skal v�re eder et Tegn p�, at
jeg hjems�ger eder p� dette Sted, for at I skal kende, at mine
Ord opfyldes p� eder til eders Ulykke:
30. S� siger HERREN: Se, jeg giver �gypterkongen Farao Hofra i hans
Fjenders H�nd og i deres H�nd, som st�r ham efter Livet, ligesom
jeg gav Kong Zedekias af Juda i hans Fjende, Kong Nebukadrezar
af Babels H�nd, som stod ham efter livet.
*24/45 Jeremias 45
1. Det ord som profeten Jeremias talte til Baruk, Nerijas s�n, da
han optegnede alle disse ord i en Bog efter Jeremiass Mund i
Josiass S�ns, Kong Jojakim af Judas, fjerde Regerings�r:
2. S� siger HERREN, Israels Gud, om dig, Baruk:
3. Fordi Baruk siger: Ve mig, thi Kummer har HERREN f�jet til min
Smerte, jeg er tr�t af at sukke og finder ej Hvile!
4. skal du sige til ham: S� siger HERREN: Se, hvad jeg har bygget,
nedbryder jeg; hvad jeg har plantet, rykker jeg op; det g�lder
al Jorden
5. og du s�ger store Ting for dig selv! G�r det ikke! Thi se, jeg
sender Ulykke over alt K�d, lyder det fra HERREN. Men dig giver
jeg dit Liv som Bytte, alle Vegne hvor du kommer.
*24/46 Jeremias. 46
1. HERRENs Ord, som kom til Profeten Jeremias om folkene.
2. Til �gypten, om �gypterkongen Farao Nekos H�r, som stod ved
Floden Eufrat i Karkemisj, og som Kong Nebukadrezar af Babel
slog i Josiass S�ns, Kong Jojakim af Judas, fjerde Regerings�r.
3. G�r Skjold og V�rge rede, kom hid til Strid!
4. Sp�nd Hestene for, sid op p� Gangeme, stil eder op med Hjelmene
p�, g�r Spydene blanke, tag Brynjeme p�!
5. Hvorfor er de r�dselsslagne, veget tilbage deres Helte knust, p�
vild Flugt uden at vende sig? Trindt om er R�dsel, lyder det fra
HERREN:
6. De rapfodede undflyr ikke, og Helten redder sig ikke. Mod Nord
ved Eufrats Flod falder de og styrter.
7. Hvem stiger der som Nilen, hvis Vande svulmer som Str�mme?
8. Det er �gypten, der stiger som Nilen, og Vandene svulmer som
Str�mme. Det t�nkte: "Jeg vil stige op og oversv�mme Jorden,
�del�gge dem, som bor derp�."
9. Stejl, I Heste, tag vanvittig Fart, I Vogne, lad Heltene rykke
frem, Kusj, Put, som b�rer Skjold, og Luderne, som sp�nder Bue.
10. Dette er Herrens, H�rskarers HERREs Dag, en H�vnens Dag til H�vn
over hans Fjender. Sv�rdet �der sig m�t og sv�lger i deres Blod;
thi Herren H�rskarers HERRE har Offerslagtning i Nordens Land
ved Eufrats Flod.
11. Drag op til Gilead og hent Balsam, du Jomfru, �gyptens Datter!
Forg�ves bruger du L�gemidler i M�ngde; der er ingen L�gedom for
dig.
12. Folkene h�rer dit R�b, dit Skrig opfylder Jorden; thi Helt
snubler over Helt, sammen styrter de begge,
13. Det Ord, HERREN talede til Profeten Jeremias, om at Kong
Nebukadrezar af Babel skulle komme og sl� �gypten.
14. Forkynd det i �gypten, kundg�r det i Migdol, kundg�r det i Nof
og Takpankes! Sig: Stil dig op og g�r dig rede, thi Sv�rdet
fort�rer trindt om dig.
15. Hvorfor flyede Apis, din Tyr? Den holdt ikke Stand, fordi HERREN
jog den bort.
16. Din brogede Folkesv�rm falder og styrter; de siger til
hverandre: "Kom, lad os vende hjem til vort Folk og vort
F�dreland for det h�rgende Sv�rd!"
17. Kald Farao, �gyptens konge: Bulderet, som lader den belejlige
Tid g� forbi.
18. S� sandt jeg lever, siger Kongen, hvis Navn er H�rskarers HERRE:
Som Tabor mellem Bjergene, som Karmel ved Havet kommer han.
19. Skaf dig Rejset�j, du, som bor der, �gyptens Datter! Thi Nof
skal �del�gges og afbr�ndes, s� ingen bor der.
20. En smuk kvie er �gypten, men en Bremse fra Nord falder over det.
21. Selv dets Lejesvende, der er som Fedekalve, vender sig alle til
Flugt; de holder ikke Stand, thi deres Ulykkes Dag er kommet
over dem, deres Hjems�gelses Tid.
22. Dets R�st er som den hvislende Slanges; thi med H�rmagt farer de
frem, og med �kser kommer de over det som Br�ndehuggere. 23, De
f�lder dets Skov, lyder det fra HERREN, fordi den ikke er til at
tr�nge igennem. Thi de er talrigere end Gr�shopper, ikke til at
t�lle.
24. Til Skamme bliver �gyptens Datter; hun gives i Nordfolkets H�nd.
25. S� siger H�rskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg hjems�ger Amon i
No og Farao og �gypten med dets Guder og Konger, Farao og dem,
der stoler p� ham;
26. og jeg giver dem i deres H�nd, som st�r dem efter Livet, i kong
Nebukadrezar af Babels og hans Tjeneres H�nd; men siden skal
Landet bebos som i fordums Tid lyder det fra HERREN.
27. Frygt derfor ikke, min Tjener Jakob, v�r ikke bange, Israel; thi
se, jeg frelser dig fra det fjerne og dit Afkom fra deres
Fangenskabs Land; og Jakob skal vende hjem og bo roligt og
trygt, og ingen skal skr�mme ham.
28. Frygt ikke, min Tjener Jakob, lyder det fra HERREN, thi jeg er
med dig; thi jeg vil tilintetg�re alle de Folk, blandt hvilke
jeg har adsplittet dig; kun dig vil jeg ikke tilintetg�re; jeg
vil tugte dig med M�de, ikke lade dig helt ustraffet.
*24/47 Jeremias 47
1. HERRENs Ord, som kom til profeten Jeremias om filistrene, f�r
Farao slog Gaza.
2. S� siger HERREN: Se, Vande stiger fra Nord, de bliver en Str�m,
der sv�mmer over, de oversv�mmer Landet og dets Fylde, Byerne og
dem, som bor der. Menneskene skriger og jamrer, alle, som bor i
Landet.
3. For Lyden af hans Hingstes Hovslag, hans Vognes Dr�n, hans
raslende Hjul f�r F�dre ej set efter B�m, thi H�nderne er
slappe,
4. nu Dagen er kommet at �del�gge alle Filistre, at udrydde hver
Hj�lper, som levnes Tyrus og Zidon; thi HERREN �del�gger
Filisterne, Resten af Kaftors �.
5. Skaldet er Gaza blevet, Askalon tilintetgjort. Du Rest af
Anakiter, hvor l�nge vil du s�re dig?
6. Ve, HERRENs Sv�rd, hvorn�r vil du falde til Ro? Far i din Skede,
hvil og v�r stille!
7. Hvorledes f�r det Ro, n�r HERREN opb�d det mod Askalon og Havets
Strand og st�vned det did?
*24/48 Jeremias. 48
1. Om Moab. S� siger H�rskares Herre, Israels Gud. Ve over Nebo,
thi det er lagt �de, blevet til Skamme; indtaget er Kirjatajim,
med Skam er Borgen brudt ned.
2. Der er ingen L�gedom mer for Moab, intet Fryder�b i Hesjbon; de
opl�gger onde R�d imod det: "Kom, lad os udrydde det af Folkenes
Tal!" Ogs� du, Madmen, skal omkomme, Sv�rdet skal forf�lge dig.
3. H�r Skriget fra Horonajim, frygteligt Brag og Sammenbrud!
4. Moab er brudt sammen; lad Skriget lyde til Zoar.
5. Ak, gr�dende stiger de op ad Luhits Skr�ning; ak, p� Vejen til
Horonajim h�rer de Jammerskrig.
6. Fly, red eders Liv, og I skal blive som en Eneb�rbusk i �rkenen.
7. Ja, fordi du stolede p� dine Borge og Skatte, skal ogs� du
fanges. Kemosj skal vandre i Landflygtighed, hans, Pr�ster og
Fyrster til Hobe.
8. H�rv�rksm�nd skal komme over hver By, ingen By skal reddes;
Dalen skal �del�gges og H�jsletten h�rges, som HERREN har sagt.
9. Giv Moab Vinger, at det kan flyve bort; dets Byer skal blive en
�rken, s� ingen bor der.
10. Forbandet v�re den, der er lad til at g�re HERRENs V�rk,
forbandet den, som holder sit Sv�rd fra Blod.
11. Moab var tryg fra sin Ungdom, l� roligt p� sin B�rme; det
h�ldtes ikke fra Fad til Fad og vandrede ikke i Landflygtighed;
derfor holdt det sin Smag, og dets Duft tabte sig ikke.
12. Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da jeg sender
Vintappere, som skal tappe det og t�mme dets Fade og knuse dets
Dunke.
13. Da skal Moab f� Skam af Kemosj, som Israels Hus havde Skam af
Betel, som de stolede p�.
14. Hvor kan I sige: "Helte er vi og dj�rve Folk til Krig?"
15. Moab skal h�rges med sine Byer og dets ypperste Ynglinge stige
ned til at slagtes, lyder det fra Kongen, hvis Navn er
H�rskarers HERRE.
16. Moabs Undergang er n�r, dets Ulykke kommer s�re hastigt.
17. Ynk det, alle dets Naboer og alle, som kender dets Navn; sig:
Hvor kn�kkedes dog den st�rke Stav, det herlige Spir!
18. Stig ned fra �ress�det, s�t dig i Skarnet, du, som bor der,
Dibons Datter! Thi han, der h�rger Moab, drager op imod dig,
nedbryder dine F�stninger.
19. St� hen p� Vejen og se dig om, du, som bor i Aroer, sp�rg
Flygtningene og de undslupne Kvinder, sig: "Hvad er der sket?"
20. Moab er blevet til Skamme, ja knust. Jamrer og skrig, meld ved
Arnon, at Moab er h�rget,
21. at Dommen er kommet over H�jslettelandet, over Holon, Jaza,
Mefaat,
22. Dibon, Nebo, Bet-Diblatajim,
23. Kirjatajim, Bet-Gamul, Bet Meon,
24. Kerijot, Bozra og alle Byer i Moabs Land fjernt og n�r.
25. Afhugget er Moabs Horn, og dets Arm er brudt, lyder det fra
HERREN.
26. G�r det drukkent! Thi det hovmodede sig mod HERREN; og Moab skal
falde omkuld i sit eget Spy, ogs� det skal blive til Latter.
27. Var ikke Israel til Latter for dig? Blev det m�ske grebet blandt
Tyve, siden du bliver s� ivrig, hver Gang du taler derom?
28. Kom fra Byerne og f�st Bo p� Klippen, Moabs Indbyggere, v�r som
Duen, der bygger Rede hist ved Afgrundens Rand.
29. Vi har h�rt om Moabs Hovmod, det s�re store, dets
Stolthed. Overmod og Hovmod, dets opbl�ste Hjerte.
30. Jeg kender, lyder det fra HERREN, dets Fr�khed, dets tomme Snak,
dets tomme Gerninger.
31. Derfor m� jeg jamre over Moab, skrige over hele Moab, over
M�ndene i Kir-Heres m� jeg sukke.
32. Jazers Gr�d gr�der jeg over dig, Sibmas Vinstok; dine Skud
overskred Havet, n�ede til Jazer; p� din Frugt og din H�st slog
H�rv�rksmanden ned.
33. Gl�de og Jubel er svundet fra Frugthaven og Moabs Land. Jeg
lader Vinen svinde fra Persekarrene, ingen tr�der Vin.
34. Hesjbon og Elale skriger, det h�res til Jahaz; Horonajim og
Eglat-Sjelisjija skriger; ak, Nimrims Vande bliver �demarker.
35. Jeg udrydder af Moab den, der stiger op p� Offerh�jen og t�nder
Offerild for dets Guder, lyder det fra HERREN.
36. Derfor klager mit Hjerte som Fl�jter over Moab, og mit Hjerte
klager som Fl�jter over Kir-Heress M�nd. Godset, de vandt, g�r
derfor til Spilde.
37. Thi hvert Hoved er skaldet, hvert Sk�g revet af; i alle H�nder
er der Rifter, over alle L�nder S�k.
38. Alt er Klage p� alle Moabs Tage og Torve; thi jeg s�nderbryder
Moab som et usselt Kar, lyder det fra HERREN.
39. Hvor er Moab forf�rdet! Hvor vender det Ryg med Skam! Ja, Moab
er blevet til Latter og R�dsel for alle sine Naboer.
40. Thi s� siger HERREN: Se, som en �rn med udbredte Vinger sv�ver
han over Moab.
41. Kerijot er taget og Borgene faldet. Moabs Heltes Hjerte bliver
p� hin Dag som en n�dstedt Kvindes Hjerte.
42. Moab er �delagt og ikke mer et Folk, fordi det hovmodede sig mod
HERREN.
43. Gru og Grav og Garn kommer over dig, du, som bor i Moab, lyder
det fra HERREN;
44. den, der flygter for Gru, falder i Grav, den, der n�r op af
Grav, fanges i Garn. Thi jeg bringer over Moab deres
Hjems�gelses �r, lyder det fra HERREN.
45. I Ly af Hesjbon st�r Flygtninge uden Kraft. Thi Ild farer ud fra
Hesjbon, Ildsluefra Sihons Stad; den fort�rer Moabs Tinding og
de larmende M�nds isse.
46. Ve dig, Moab, det er ude med dig, Kemosjs Folk. Thi dine S�nner
sl�bes i Fangenskab, dine D�tre liges�.
47. Menjeg vender Moabs Sk�bne i de sidste Dage, lyder det fra
HERREN. S� vidt Moabs Dom.
*24/49 Jeremias 49
1. Om Ammonitterne. S� siger Herren, har Israel ingen s�nner eller
har det ingen arvinger? Hvorfor har Milkom taget Gad i Eje og
hans Folk bosat sig i dets Byer?
2. Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da jeg lader
Krigsskrig lyde mod Rabba i Ammon, og det skal blive en
Grusdynge, og dets D�tre skal g� op i Luer. Da arver Israel sine
Arvinger, siger HERREN.
3. Klag, Hesjbon, thi Aj er �delagt; skrig, I Rabbas D�tre kl�d jer
i S�k og klag, g� rundt i Foldene! Thi Milkom vandrer i
Landflygtighed, hans Pr�ster og Fyrster til Hobe.
4. Hvorfor g�r du dig til af dine Dale, du frafaldne Datter, som
stoler p� dine Skatte og siger: "Hvem kan komme til mig,?"
5. Se, jeg lader R�dsel komme over dig fra alle Kanter, lyder det
fra H�rskarers HERRE. I skal drives bort i hver sin Retning, og
ingen samler de flygtende.
6. Men siden vender jeg Ammoniternes Sk�bne, lyder det fra HERREN.
7. Om Edom. S� siger H�rskarers HERRE: Er der ikke mer Visdom i
Teman, svigter de kloges R�d, er deres Visdom r�dden?
8. Fly, s�g Ly i det dybe, I, som bor i Dedan! Thi Esaus Ulykke
sender jeg over ham, Straffens Tid.
9. G�stes du af Vinh�stm�nd, levner de ej Eftersl�t, af Tyve om
Natten, �del�gger de, hvad de lyster.
10. Thi selv blotter jeg Esau, hans Skjulesteder r�ber jeg; at gemme
sig evner han ikke. Han er �delagt ved Br�dres og Naboers Arm,
han er borte.
11. Lad mig om dine faderl�se, jeg holder dem i Live, dine Enker kan
stole p� mig.
12. Thi s� siger HERREN: Se, de, hvem det ikke tilkom at t�mme
B�geret, m� t�mme det, og du skulde g� fri? Du g�r ikke fri, men
kommer til at t�mme det.
13. Thi jeg sv�rger ved mig selv. lyder det fra HERREN: til R�dsel
og Spot, til �rk og til et Forbandelsens Tegn skal Bozra blive,
og alle dets Byer skal blive til evige Tomter.
14. Fra HERREN har jeg h�rt en Tidende: Et Bud skal sendes ud blandt
Folkene: Samler eder! Drag ud imod det og rejs jer til Strid!
15. Se, ringe har jeg gjort dig iblandt Folkene, foragtet blandt
Mennesker.
16. R�dsel over dig! Dit Hjertes Overmod bedrog dig. Du, som bor i
Klippekl�ft og klynger dig til Fjeldtop: Bygger du Rede h�jt som
�rnen, jeg styrter dig ned, s� lyder det fra HERREN.
17. Edom skal blive til R�dsel; alle, der kommer forbi, skal sl�s af
R�dsel og spotte over alle dets S�r.
18. Som det gik, da Sodoma og Gomorra og Nabobyerne omstyrtedes,
siger HERREN, skal intet Menneske bo der, intet Menneskebarn
dv�le der.
19. Som en L�ve, der fra Jordans Stolthed skrider op til den
stedsegr�nne Gr�sgang, s�ledes vil jeg i et Nu drive dem bort
derfra. Thi hvem er den udvalgte, jeg vil s�tte over dem? Thi
hvem er min Lige, og hvem kr�ver mig til Regnskab? Hvem er den
Hyrde, der st�r sig mod mig?
20. H�r derfor det R�d, HERREN har for mod Edom, og de Tanker, han
har mod Temans Indbyggere: Visselig skal Hjordens ringeste
sl�bes bort, visselig skal deres Gr�sgang forf�rdes over dem.
21. Ved Braget af deres Fald skal Jorden sk�lve; Skriget kan h�res
til det r�de Hav.
22. Se, som en �rn med udbredte Vinger sv�ver han over Bozra; og
Edoms Heltes Hjerte bliver p� hin Dag som en n�dstedt Kvindes
Hjerte.
23. Om Damaskus. Til Skamme er Hamat og Arpad, thi de h�rer ond
Tidende; de er ude af sig selv, i Uro som Havet, der ikke kan
falde til Ro.
24. Damaskus er modfaldent, vender sig til Flugt, Angst falder over
det, V�nde og Veer griber det som en f�dende Kvinde.
25. Ve det! Forladt er den lovpriste By, Gl�dens Stad.
26. Derfor falder dets Ynglinge p� dets Torve, alle Krigsfolkene
omkommer p� hin Dag, lyder det fra H�rskarers HERRE.
27. Jeg s�tter Ild p� Damaskuss Mur, og den skal fort�re Benhadads
Borge.
28. Om Kedar og Hazors Riger, som Kong Nebukadrezar af Babel
slog. S� siger HERREN: Kom og drag op mod Kedar, �del�g �stens
S�nner!
29. Man skal tage deres Telte og Hjorde, deres Teltt�pper, alle
deres Kar, bortf�re Kamelerne fra dem og r�be til dem: "Trindt
om er R�dsel!"
30. Fly i Hast, s�g Ly i det dybe, Hazors Borgere, lyder det fra
HERREN. Thi kong Nebukadrezar af Babel har oplagt et R�d imod
eder og undfanget en Tanke imod eder.
31. Kom, drag op mod et roligt Folk, der bor i Tryghed, lyder det
fra HERRREN, uden Porte og Sl�er; de bor for sig selv.
32. Deres Kameler g�res til Bytte, deres mange Hjorde til Rov. Jeg
spreder dem, der har rundklippet H�r, for alle Vinde, og fra
alle kanter bringer jeg Undergang over dem, lyder det fra
HERREN.
33. Hazor bliver Sjakalers Bo, en �rken til evig Tid; der skal ej bo
et Menneske, ej dv�le et Menneskebarn.
34. HERRENs Ord, som kom til Profeten Jeremias om Elam i Kong
Zedekias af Judas f�rste Regeringstid:
35. S� siger H�rskarers HERRE: Jeg kn�kker Elams Bue, det ypperste
af deres Kraft;
36. og jeg bringer over Elam de fire Vinde fra de fire
Verdenshj�rner og spreder dem for alle disse Vinde; der skal
ikke v�re et Folk, som de bortdrevne Elamiter ikke kommer hen
til.
37. Jeg knuser dem foran deres Fjender og dem, der st�r dem efter
Livet, og jeg sender Ulykke over dem, min gl�dende Vrede, lyder
det fra HERREN. Jeg sender Sv�rdet efter dem, til jeg f�r dem
udslettet.
38. Jeg rejser min Trone i Elam og tilintetg�r der b�de Konge og
Fyrster, lyder det fra HERREN.
39. Men i de sidste Dage vender jeg Elams Sk�bne, lyder det fra
HERREN.
*24/50 Jeremias 50
1. Det ord Herren talte mod Babel, mod kald�renes land, ved
profeten Jeremias.
2. Forrkynd det blandt Folkene, kundg�r det, rejs et Banner,
kundg�r det, d�lg det ikke, sig: Babel er indtaget, Bel gjort
til Skamme, Merodak knust, til Skamme er dets Afguder blevet,
knust dets Afgudsbilleder.
3. Thi et Folk fra Nord drager op imod det og g�r dets Land til en
�rken, s� ingen bor der; b�de Mennesker og Dyr er flygtet.
4. I hine Dage og til hin Tid, lyder det fra HERREN, skal
israeliterne, sammen med Jud�erne, komme: de skal vandre under
Gr�d og s�ge HERREN deres Gud;
5. de skal sp�rge om Vej til Zion, did er deres Ansigtervendt; de
skal komme og klynge sig til HERREN i en evig Pagt, der aldrig
glemmes.
6. En Flok bortkomne F�r var mit Folk, deres Hyrder havde f�rt dem
vild, p� Afveje i Bjergene; de flakkede fra Bjerg til H�j,
glemte deres Hvilested.
7. Enhver, som traf p� dem, fort�rede dem; deres Fjender sagde: "Vi
er sagesl�se!" Det skete, fordi de syndede mod HERREN, Retf�rds
gr�sgangen og deres f�dres H�b, HERREN.
8. Fly ud af Babel, drag bort fra kald�ernes Land, bliv som Bukke
foran en Hjord!
9. Thi se, jeg v�kker fra Nordens Land en Sv�rm af v�ldige Folk og
f�rer dem frem mod Babel, og de skal ruste sig imod det; fra den
Kant skal det indtages; dens Pile er som den sejrs�le Helts, der
ikke vender tomh�ndet hjem.
10. Kald�a g�res til Bytte; alle, som g�r det til Bytte, m�ttes,
lyder det fra HERREN.
11. Gl�d eder kun og jubl, I, som plyndrede min Arvelod, spring som
Kalve i Engen, vrinsk som Hingste
12. eders Moder skal dybt besk�mmes; hun, som bar eder, skal blive
til Skamme. Se, det ringeste af Folkene, en �rken, t�rt Land og
�demark!
13. For HERRENs Vredes Skyld skal det ligge ubeboet hen og overalt
v�re en �rken; alle, som kommer forbi Babel, skal sl�s af R�dsel
og spotte over alle dets S�r.
14. Rust eder mod Babel p� alle Kanter, alle, som sp�nder Bue; skyd
p� det, spar ikke p� Pile, thi mod HERREN har det syndet.
15. Jubl over det fra alle kanter: "Det har udrakt sin H�nd, dets
St�ttemure er faldet, dets Volde nedbrudt." Thi det er HERRENs
H�vn. H�vn eder p� det, g�r med det, som det selv har gjort!
16. Udryd af Babel den, der s�r, og den, der svinger Le i H�stens
Tid! For det h�rgende Sv�rd vender enhver hjem til sit Folk,
enhver flyr til sit Land.
17. En adsplittet Hjord er Israel, L�ver har spredt det. F�rst
fort�rede Assyrerkongen det, og nu sidst har Kong Nebukadrezar
af Babel gnavet dets Knogler.
18. Derfor, s� siger H�rskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg
hjems�ger Babels Konge og hans Land, som jeg hjems�gte
Assyrerkongen;
19. og jeg f�rer Israel tilbage til dets Gr�sgang; det skal gr�sse
p� Karmel og Basan og m�ttes i Efraims Bjerge og Gilead.
20. I hine Dage og til hin Tid, lyder det fra HERREN, skal man s�ge
efter Israels Br�de, og den er der ikke, efter Judas Synder, og
de findes ikke; thi jeg tilgiver dem, jeg lader blive til Rest,
21. Drag op mod Meratajims Land, drag op imod det og mod dem, som
bor i Pekod, l�g �de, l�g Band p� dem, s� lyder det fra HERREN,
g�r n�je, som jeg har budt dig!
22. Krigslarm lyder i Landet, alt bryder sammen.
23. Hvor er dog al Jordens Hammer kn�kket og brudt, hvor er dog
Babel blevet til R�dsel blandt Folkene!
24. Jeg lagde dig Snarer, du fangedes, Babel, og m�rked det ej; du
grebes, og fast blev du holdt, thi du k�mped mod HERREN.
25. HERREN lukked op for sit Forr�d og fremtog sin Vredes
V�rkt�j. Thi et V�rk har Herren, H�rskarers HERRE, for i
Kald�ernes Land.
26. Tr�ng derind fra Ende til anden, luk op for dets Lader, dyng det
op som Neg og l�g Band derp�, lad intet levnes.
27. �del�g alle dets Okser, f�r dem ned til Slagtning! Ve dem, deres
Dag er kommet, Hjems�gelsens Tid.
28. H�r, hvor de flyr og redder sig fra Babels Land for at melde i
Zion om H�vnen fra HERREN vor Gud, H�vn for hans Helligdom.
29. Kald Skytterne sammen mod Babel, enhver, som sp�nder Bue, sl�
Ring omkring det, lad ingen f� Lov at slippe; geng�ld det efter
dets Gerning; efter alt, hvad det gjorde, skal I g�re imod det;
thi Fr�khed viste det mod HERREN, Israels Hellige.
30. Derfor falder dets Ynglinge p� dets Torve, alle Krigsfolkene
omkommer p� hin Dag, lyder det fra HERREN.
31. Se, jeg kommer over dig, "Fr�khed", lyder det fra Herren,
H�rskarers HERRE, thi din Dag er kommet, Hjems�gelsens Tid.
32. Da falder "Fr�khed" og styrter, og ingen rejser det. Jeg s�tter
Ild p� dets Byer, og den fort�rer alt deromkring.
33. S� siger H�rskarers HERRE: B�de med Israeliterne og Jud�erne er
der handlet ilde; alle de, der bortf�rte dem, holder fast p�
dem, v�grer sig ved at give dem fri.
34. Deres Genl�ser er st�rk, H�rskarers HERRE er hans Navn; han vil
f�re deres Strid og give Jorden Ro og Babels Indbyggere Uro.
35. Sv�rd over Kald�erne, lyder det fra HERREN, og over Babels
Indbyggere, over dets Fyrster og Vism�nd!
36. Sv�rd over Sandsigerne, s� de bliver T�ber! Sv�rd over dets
Belte, s� de taber Modet!
37. Sv�rd over dets Heste og Vogne og over alt det blandede Sl�ng i
dets Midte, s� de bliver til Kvinder! Sv�rd over dets Skatte, s�
de plyndres!
38. T�rke over dets Vande, s� de t�rres ud! Thi det er et Land for
Gudebilleder, og de g�r sig til af dem, de frygter.
39. Derfor skal �rkendyr bo der sammen med Sjakaler, ogs� Strudse
skal bo der; aldrig mer skal det bebos, men v�re ubeboet fra
Sl�gt til Sl�gt.
40. Som det gik, da Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra og Nabobyerne,
lyder det fra HERREN, skal intet Menneske bo der, intet
Menneskebarn dv�le der.
41. Se, der kommer et Folk fra Nord, et v�ldigt Folk og mange Konger
bryder op fra det yderste af Jorden.
42. De f�rer Bue og Spyd, er grumme uden Barmhjertighed, deres R�st
er som Havets Brusen, de rider p� Heste, rustet som en Mand til
Strid mod dig, Babels Datter!
43. Babels Konge h�rte Rygtet derom, og hans H�nder blev slappe,
R�dsel greb ham, Sk�lven som den f�dende Kvindes.
44. Som en L�ve, der fra Jordans Stolthed skrider op til den
stedsegr�nne Gr�sgang, s�ledes vil jeg i et Nu drive dem bort
derfra. Thi hvem er den udvalgte, jeg vil s�tte over dem? Thi
hvem er min Lige, og hvem kr�ver mig til Regnskab? Hvem er den
Hyrde, der st�r sig mod mig?
45. H�r derfor det R�d, HERREN har for mod Babel, og de Tanker, han
har t�nkt mod Kald�ernes Land: Visselig skal Hjordens ringeste
sl�bes bort, visselig skal deres Gr�sgang forf�rdes over dem.
46. Ved R�bet: "Babel er indtaget!" skal Jorden sk�lve, og deres
Skrig skal h�res blandt Folkene.
*24/51 Jeremias 51
1. S� siger HERREN: Jeg opv�kker en �del�ggelsens �nd mod Babel og
dem, som bor i "mine Modstanderes Hjerte".
2. Og jeg sender til Babel Kastere, de skal kaste det og t�mme dets
Land, thi fra alle Hanter er de over det p� Ulykkens Dag.
3. Ingen skal sp�nde sin Bue eller rejse sig i Brynje. Spar ikke
dets Ynglinge, l�g Band p� hele dets H�r!
4. Dr�bte M�nd skal falde i Kald�ernes Land og gennemborede i
Gaderne;
5. thi Israel og Juda er ikke forladt af deres Gud, H�rskarers
HERRE, men deres Land var fuldt af Skyld mod Israels Hellige.
6. Fly ud af Babel, enhver redde sit Liv, at I ikke skal omkomme
for dets Br�de! Thi det er H�vnens Tid for HERREN, han �ver
Geng�ld imod det.
7. Et gyldent B�ger var Babel i HERRENs H�nd, det gjorde al Jorden
drukken; Folkene drak af Vinen, derfor blev Folkene galne.
8. Babel faldt i et Nu, det knustes; jamrer over det! Hent Balsam
hid til dets S�r, om det muligt kan l�ges!
9. Vi vilde l�ge Babel, men det lod sig ikke l�ge. G� fra det og
lad os drage hver til sit Land, thi dets Straffedom n�r til
Himmelen, l�fter sig til Skyerne.
10. HERREN har bragt vor Ret for Lyset; kom, lad os kundg�re HERREN
vor Guds V�rk i Zion!
11. Hv�s Pilene, g�r Skjoldene blanke! HERREN har vakt Mederkongens
�nd, thi hans Hu st�r til at �del�gge Babel; thi det er HERRENs
H�vn, H�vn for hans Tempel.
12. L�ft Banner mod Babels Mure, forst�rk Vagten, s�t Vagtposter ud,
l�g Baghold! Thi HERREN har et R�d for og g�r, hvad han har
talet mod Babels Indbyggere.
13. Du, som bor ved de mange Vande, rig p� Skatte, din Ende er
kommet, den Alen, hvor man sk�re dig af.
14. H�rskarers Herre har svoret ved sig selv: Jeg vil fylde dig med
Mennesker som Gr�shopper, og de skal istemme Vinperserr�bet over
dig.
15. Han skabte Jorden i sin V�lde, grundf�stede Jorderig i sin
Visdom, og i sin indsigt udsp�ndte han Himmelen.
16. N�r han l�fter sin R�st, bruser Vandene i Himmelen, og han lader
Skyer stige op fra Jordens Ende; han f�r Lynene til at give Regn
og sender Stormen ud af sine Forr�dskamre.
17. Dumt er hvert Menneske, uden Indsigt, hver Guldsmed f�r Skam af
sit Billede; thi L�gn er hans St�bning, der er ingen �nd i dem;
18. Tomhed er de, et d�rende V�rk; n�r deres Hjems�gelses Tid
kommer, er det ude med dem.
19. Jakobs Arvelod er ikke som de; thi han, der har skabt alt, er
dets Arvelod; H�rskarers HERRE er hans Navn.
20. Du var mig en Stridshammer, et V�ben; med dig knuste jeg Folk,
med dig �delagde jeg Riger;
21. med dig knuste jeg Hest og Rytter, med dig knuste jeg Vogn og
Vognstyrer,
22. med dig knuste jeg Mand og Kvinde med dig knuste jeg gammel og
ung, med dig knuste jeg Yngling og Jomfru,
23. med dig knuste jeg Hyrde og Hjord, med dig knuste jeg Agerdyrker
og Oksespand, med dig knuste jeg Statholder og Landsh�vding.
24. Men jeg vil geng�lde Babel og alle Kald�as Indbyggere alt det
onde, de gjorde mod Zion for eders �jne, lyder det fra HERREN.
25. Se, jeg kommer over dig, du �del�ggende Bjerg, lyder det fra
HERREN, du, som �del�gger hele Jorden; jeg udr�kker H�nden imod
dig og v�lter dig ned fra Klipperne og g�r dig til et afsvedet
Bjerg;
26. man skal ikke fra dig hente Sten til Tinder eller Grundvolde,
thi du skal blive en evig �rken, lyder det fra HERREN.
27. L�ft Banner p� Jorden, st�d i Horn blandt Folkene, vi Folkene
til Kamp imod det, opbyd Ararats, Minnis og Asjkenazs Riger imod
det, inds�t en Tipsar, lad Hestene fare frem som lodne
Gr�shopper;
28. vi Folkene til Strid imod det, Mederkongen, hans Statholdere og
alle hans Landsh�vdinger og hele det Land, han r�der over!
29. Jorden skal sk�lve og vride sig, thi HERRENs Tanker mod Babel
fuldbyrdes, at g�re Babels Land til en �rken, hvor ingen bor.
30. Babels Helte opgiver Kampen, de sidder stille i Borgene, deres
kraft ebber ud, de er blevet til Kvinder; dets Boliger
afbr�ndes, dets Portst�nger kn�kkes.
31. L�ber iler L�ber i M�de, og Bud iler Bud i M�de for at melde
Babels Konge, at hans By er indtaget fra Ende til anden,
32. Overgangsstederne taget, Borgene br�ndt og Krigsfolkene
r�dselslagne.
33. Thi s� siger H�rskarers HERRE, Israels Gud: Babels Datter er som
en T�rskeplads, n�r den stampes endnu en liden Stund, s� kommer
H�stens Tid for den.
34. Kong Nebukadrezar af Babel har fort�ret mig, oprevet mig, sat
mig til Side som et tomt kar. Som en Drage har han slugt mig,
fyldt sin Vom med mine L�kkerbidskener og drevet mig bort.
35. Den Vold, jeg led, og min Overlast komme over Babel, siger de,
som bor i Zion, mit Blod over Kald�as Indbyggere, siger
Jerusalem.
36. Derfor, s� siger HERREN: Se, jeg f�rer din Sag og giver digH�vn,
jeg l�gger dets Hav t�rt og udt�rrer dets Kilde.
37. Babel skal blive en Grushob, Sjakalers Bolig, til R�dsel og
Spot, s� ingen bor der.
38. De br�ler alle som L�ver, knurrer som L�veunger i deres
Vildskab.
39. Jeg holder et Drikkelag for dem og g�r dem drukne, s� de d�ves
og falder i evig S�vn uden at v�gne, lyder det fra HERREN.
40. Jeg f�rer dem ned til af slagtes som F�r, som V�dre sammen med
Bukke.
41. Hvor Sjesjak blev fanget og grebet, al Jordens Stolthed, hvor
Babel dog blev til R�dsel imellem Folkene!
42. Havet steg over Babel, af dets B�lgers Brus blev det skjult.
43. Dets Byer er blevet en �rken, �de Land og �demark; intet
Menneske bor i dem, intet Menneskebarn f�rdes i dem.
44. Jeg hjems�ger Bel i Babel, river ud af hans Mund, hvad han
slugte, til ham skal ej Folkeslag str�mme mer. Ogs� Babels Mur
er faldet.
45. Drag ud deraf, mit Folk, enhver redde sit Liv for HERRENs
gl�dende Harme.
46. Lad ikke eders Hjerter blive modfaldne og frygt ikke ved de
Tidender, der h�res p� Jorden, n�r der i det ene �r kommer een
Tidende og i det n�ste en anden, n�r der er Voldsf�rd p� Jorden
og Hersker f�lger p� Hersker.
47. Se, derfor skal Dage komme, da jeg hjems�ger Babels
Gudebilleder, og alt dets Land bliver til Skamme, og alle deri
skal falde p� Valen.
48. Jubl over Babel, Himmel og Jord med alt, hvad i dem er, thi fra
Nord kommer H�rv�rksm�nd over det, lyder det fra HERREN.
49. Ogs� Babel skal falde for de dr�bte af Israels Skyld, ligesom
dr�bte p� hele Jorden faldt for Babel.
50. I, som undslap Sv�rdet, drag bort, stands ikke, kom HERREN i Hu
i det fjerne, lad Jerusalem komme frem i eders Tanker!
51. Vi blev til Skamme, thi Sm�deord m�tte vi h�re; Blusel lagde sig
over vore Ansigter, thi fremmede overfaldt HERRENs Huss
Helligdomme.
52. Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da jeg
hjems�ger dets Gudebilleder, og s�rede skal st�nne i hele dets
Land.
53. Selv om Babel stiger op til Himmelen, og selv om det g�r sin
Borg utilg�ngelig i det h�je, fra mig skal der komme
H�rv�rksm�nd over det, lyder det fra HERREN.
54. Der lyder Skrig fra Babel, et v�ldigt Sammenbrud fra Kald�ernes
Land.
55. Thi HERREN h�rger Babel og g�r Ende p� den v�ldige Larm der;
deres B�lger bruser som mange Vande, deres Brag lyder h�jt.
56. Thi en H�rv�rksmand kommer over Babel, og dets Helte skal
fanges, deres Buer kn�kkes; thi en Geng�ldelsens Gud er HERREN,
han giver fuld L�n.
57. Jeg g�r dets Fyrster og Vism�nd, dets Statholdere,
Landsh�vdinger og Helte drukne, og de skal falde i evig S�vn
uden at v�gne, lyder det fra kongen, hvis Navn er H�rskarers
HERRE.
58. S� siger H�rskarers HERRE: Babels brede Mur skal nedbrydes til
Grunden og dets h�je Porte opbr�ndes. Folkeslagenes M�je er
spildt, og Folkef�rdene slider sig tr�tte for Ilden.
59. Det Ord, som Profefen Jeremias sendte med Seraja, en S�n at
Masejas S�n Nerija, da han rejste, til Babel med Kong Zedekias
af Juda i hans fjerde Regerings�r; Seraja s�rgede for Nattely
til Kongen, n�r han var p� Rejse.
60. Jeremias optegnede al den Ulykke, som skulde komme over Babel, i
en og samme Bog, alle disse Ord, der er skrevet mod Babel;
61. og Jeremias sagde til Seraja: "N�r du kommer til Babel og ser
Lejlighed dertil, skal du opl�se alle disse Ord
62. og sige: HERRE, du truede selv dette Sted med Udryddelse, s� der
ikke bliver nogen, som bor der, - hverken Folk eller F�, men det
skal blive en evig �rken.
63. Og n�r du er til Ende med at opl�se denne Bog, skal du binde en
Sten til den, kaste den i Eufrat
64. og sige: S�ledes skal Babel g� til Bunds og ikke mere komme op
for al den Ulykke, jeg sender over det!" Til Ordene "slider sig
tr�tte for Ilden g�r Jeremiass Ord.
*24/52 Jeremias 52
1. Zedekias var enogtyve �r gammel da han blev konge, og han
herskede elleve �r i Jerusalem. Hans Moder hed Hamital og var en
Datter af Jirmeja fra Libna.
2. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs �jne, ganske som
Jojakim.
3. Thi for HERRENs Vredes Skyld kom dette over Jerusalem og Juda,
og til sidst st�dte han dem bort fra sit �syn. Og Zedekias faldt
fra Babels konge.
4. I hans niende Regerings�r p� den tiende Dag i den tiende M�ned
drog Kong Nebukadrezar af Babel da med hele sin H�r mod
Jerusalem, og de belejrede det og byggede Belejringst�rne imod
det rundt omkring;
5. og Belejringen varede til Kong Zedekiass ellevte Regerings�r.
6. P� den niende Dag i den fjerde M�ned blev Hungersn�den h�rd i
Byen, og Folket fra Landet havde ikke Br�d. Da blev Byens Mur
gennembrudt.
7. Alle krigsfolkene flygtede om Natten ud af Byen gennem Porten
mellem de to Mure ved Kongens Have, medens Kald�erne holdt Byen
omringet, og de tog Vejen ad Arabalavningen til.
8. Men Kald�ernes H�r satte efter Kongen og indhentede ham p�
Jerikosletten, efter at hele hans H�r var blevet splittet til
alle Sider.
9. S� greb de Kongen og bragte ham op til Ribla i Hamats Land til
Babels Konge, der f�ldede Dommen over ham.
10. Hans S�nner lod han henrette i hans P�syn, ligeledes lod han
alle Judas �verster henrette i Ribla;
11. og p� Zedekias selv lod Babels Konge �jnene stikke ud; derp� lod
han ham l�gge i Kobberl�nker, og s�ledes f�rte han ham til
Babel; og han lod ham kaste i F�ngsel, hvor han blev til sin
D�dedag.
12. P� den tiende Dag i den femte M�ned, det var Babels Konge
Nebukadrezars nittende Regerings�r, kom Nebuzaradan, �versten
for Livvagten, Babels konges Tjener, til Jerusalem.
13. Han satte Ild p� HERRENs Hus og Kongens Palads og alle Husene i
Jerusalem; p� alle Storm�ndenes Huse satte han Ild;
14. og Murene om Jerusalem nedbr�d hele kald�ernes H�r, som �versten
for Livvagten havde med sig.
15. De sidste Folk, som var tilbage i Byen, og Overl�berne, der var
g�et over til Babels Konge, og de sidste H�ndv�rkere f�rte
Nebuzaradan, �versten for Livvagten, bort.
16. Men nogle af de fattigste af Folket fra Landet lod Nebuzaradan,
�versten for Livvagten, blive tilbage som Ving�rdsm�nd og
Agerdyrkere,
17. Kobbers�jlerne i HERRENs Hus, Stellene og Kobberhavet i HERRENs
Hus slog Kald�erne i Stykker og f�rte Kobberet til Babel.
18. Karrene, Skovlene, knivene og Kanderne og alle Kobbersagerne,
som brugtes ved Tjenesten, r�vede de;
19. ogs� Fadene, Panderne, Sk�lene, Karrene, Lysestagerne, Kanderne
og Offersk�lene, der helt var af Guld eller S�lv, r�vede
�versten for Livvagten.
20. De to S�jler, Havet med de tolv Kobberokser under og Stellene,
som Salomo havde ladet lave til HERRENs Hus Kobberet i alle
disse Ting var ikke til at veje.
21. Atten Alen h�j var hver S�jle, og en Snor p� tolv Alen kunde n�
om den, og den var hul, og Kobberet var fire Fingre tykt.
22. Og der var et S�jlehoved af Kobber oven p� den, fem Alen h�jt,
og rundt om S�jlehovedet var der Fletv�rk og Granat�bler, alt af
Kobber; og p� samme M�de var det med den anden S�jle.
23. Og der var seks og halvfemsindstyve Granat�bler, som hang frit;
der var i alt hundrede Granat�bler rundt om Fletv�rket.
24. �versten for Livvagten tog Ypperstepr�sten Seraja, Anden pr�sten
Zefanja og de tre D�rvogtere;
25. og fra Byen tog han en Hofmand, der havde Opsyn med krigsfolket,
og syv M�nd, der h�rte til Kongens n�rmeste Omgivelser, og som
endnu fandtes i Byen, desuden H�rf�rerens Skriver, der udskrev
Folket fra Landet til Krigstjeneste, og dertil tresindstyve M�nd
at Folket fra Landet, der fandtes i Byen
26. dem tog �versten for Livvagten Nebuzaradan og f�rte til Babels
Konge i Ribla
27. og Babels Konge lod dem dr�be i Ribla i Hamats Land. S� f�rtes
Juda i Landflygtighed fra sit Land.
28. F�lgende er Tallet p� de Folk, Nebukadrezar bortf�rte i
Fangenskab: I hans syvende �r 3023 Jud�ere,
29. i Nebukadrezars attende �r 832 fra Jerusalem;
30. i Nebukadrezars tre og tyvende �r bortf�rte Nebuzaradan,
�versten for Livvagten, 745 af Jud�erne; tilsammen 4600.
31. I det syv og tredivte �r efter Kong Jojakin af Judas Bortf�relse
p� den fem og tyvende Dag i den tolvte M�ned tog Babels Konge
Evil-Merodak, der i det �r kom p� Tronen, Kong Jojakin af Juda
til N�de og f�rte ham ud af F�ngselet.
32. Han talte ham venligt til og gav ham S�de oven for de Konger,
som var hos ham i Babel.
33. Jojakin aflagde sin Fangedragt og spiste daglig hos ham, s�
l�nge han levede.
34. Han fik sit daglige Underhold af Babels Konge, hver Dag hvad han
beh�vede for den Dag, indtil sin D�dedag, s� l�nge han levede.
*25/ Klagesangene
*25/01 Klagesangene 1
1. Hvor sidder hun ene, den by s� folkerig f�r - m�gtig blandt
Folkene f�r, men nu som en Enke! Fyrstinden blandt Lande er nu
sat til at tr�lle.
2. Hun gr�der og gr�der om Natten med T�rer p� Kind; ingen af alle
hendes Elskere bringer hende Tr�st, alle Vennerne sveg og blev
hendes Fjender.
3. Af Trang og tyngende Tr�ldom udvandred Juda; blandt Folkene
sidder hun nu og finder ej Ro, alle Forf�lgerne n�ede hende midt
i Tr�ngslerne.
4. Vejene til Zion s�rger, uden H�jtidsg�ster, alle hendes Porte er
�de, Pr�sterne sukker, hendes Jomfruer knuges af Kvide, hun selv
er i V�nde.
5. Hendes Avindsm�nd er Herrer, hendes Fjender trygge, thi Kvide
fik hun af HERREN for M�ngden af Synder, hendes B�rn drog bort
som Fanger for Fjendens �syn.
6. Og bort fra Zions Datter drog al hendes Pragt; som Hjorte, der
ej finder Gr�sning, blev hendes Fyrster, de vandrede kraftl�se
bort for Forf�lgernes �syn.
7. Jerusalem mindes den Tid, hun blev arm og husvild, (alle sine
kostelige Ting fra fordums Dage), i Fjendeh�nd faldt hendes
Folk, og ingen hjalp, Fjender s� til og lo, fordi hun gik under.
8. Jerusalem syndede svart, blev derfor til Afsky; hun foragtes af
alle sine Beundrere, de s� hendes Blusel, derfor sukker hun dybt
og vender sig bort.
9. Hendes Urenhed pletter hendes Sl�b, hun bet�nkte ej Enden; hun
sank forf�rdende dybt, og ingen tr�ster. Se min Elendighed,
HERRE, thi Fjenden hoverer.
10. Avindsm�nd bredte deres H�nd over alle hendes Skatte, ja, ind i
sin Helligdom s� hun Hedninger komme, hvem du havde n�gtet
Adgang til din Forsamling.
11. Alt hendes Folk m�tte sukke, s�gende Br�d; de gav deres Skatte
for Mad for at friste Livet. HERRE, se til og giv Agt p�,
hvorledes jeg h�nes!
12. Alle, som vandrer forbi, giv Agt og se, om det gives en Smerte
som den, der er tilf�jet mig, hvem HERREN voldte Harm p� sin
gl�dende Vredes Dag.
13. Fra det h�je sendte han Ild, der for ned i mine Ben; han sp�ndte
et Net for min Fod, han drev mig tilbage, han gjorde mig �de,
syg b�de Dag og Nat.
14. Der vogtedes p� mine Synder, i hans H�nd blev de flettet, de kom
som et �g om min Hals, han br�d min Kraft; Herren gav mig dem i
Vold, som, er mig for st�rke.
15. Herren forkasted de v�ldige udi min Midte, han indb�d til Fest
p� mig for at knuse mine unge, tr�dte Persen til Dom over
Jomfruen, Judas Datter.
16. Derover gr�der mit �je, det str�mmer med T�rer, thi langt har
jeg til en Tr�ster, som kv�ger min Sj�l; mine B�rn er fortabt,
thi Fjenden er blevet for st�rk.
17. Zion udr�kker H�nderne, ingen tr�ster; mod Jakob opb�d HERREN
hans Fjender omkring ham; imellem dem er Jerusalem blevet til
Afsky.
18. HERREN, han er retf�rdig, jeg modstod hans Mund. H�r dog, alle I
Folkeslag, se min Smerte! Mine Jomfruer og unge M�nd drog bort
som Fanger.
19. Mine Elskere kaldte jeg ad de svigtede mig; mine Pr�ster og
�ldste opgav �nden i Byen, thi F�de s�gte de efter, men intet
fandt de.
20. Se, HERRE, hvor jeg er i V�nde, mit Indre i Gl�d, mit Hjerte er
knust i mit Bryst, thi jeg var genstridig; ude mejede Sv�rdet og
inde D�den.
21. H�r, hvor jeg sukker, ingen bringer mig Tr�st. De h�rte min
Ulykke, gl�ded sig, da du greb ind. Lad komme den Dag, du loved,
dem g� det som mig!
22. L�g al deres Ondskab for dig og g�r med dem, som du gjorde med
mig til Straf for al min Synd! Thi mange er mine Suk, mit Hjerte
er sygt.
*25/02 Klagesangene 2
1. Hvor har dog Herren i Vrede lagt mulm over Zion, sl�ngt Israels
herlighed ned fra Himmel til Jord og glemt sine F�dders Skammel
p� sin Vredes Dag.
2. Herren har sk�nselsl�st opslugt hver Bolig i Jakob, han nedbr�d
i Vrede Judas Datters Borge, slog dem til Jorden, sk�ndede Rige
og Fyrster,
3. afhugged i gl�dende Vrede hvert Horn i Israel; sin h�jre drog
han tilbage for Fjendens �syn og br�ndte i Jakob som en Lue, der
�d overalt.
4. P� Fjendevis sp�ndte han Buen, stod som en Uven; han dr�bte al
�jnenes Lyst i Zions Datters Telt, udg�d sin Vrede som Ild.
5. Herren har vist sig som Fjende, opslugt Israel, opslugt alle
Paladser, lagt Borgene �de, ophobet Jammer p� Jammer i Judas
Datter.
6. Han nedrev sin Hytte, lagde sit Feststed �de, HERREN lod Fest og
Sabbat g� ad Glemme i Zion, bortst�dte i heftig Vrede Konge og
Pr�st.
7. Herren forkasted sit Alter, br�d med sin Helligdom, hengav i
Fjendens H�nd dets Paladsers Mure; man skreg i HERRENs Hus som
p� Festens Dag.
8. HERREN fik i Sinde at �del�gge Zions Datters Mur, han udsp�ndte
Snoren, holdt ikke sin H�nd fra Ford�rv, lod Vold og Mur f�
Sorg, de vansm�gted sammen.
9. I Jorden sank hendes Porte, Sl�erne br�d han. Blandt Folkene bor
uden Lov hendes Konge og Fyrster, og ikke fanger Profeterne Syn
fra HERREN.
10. Zions datters �ldste sidder p� Jorden i Tavshed; p� Hovedet
kaster de St�v, de er kl�dt i S�k; Jerusalems Jomfruer s�nker
mod Jord deres Hoved.
11. Mine �jne hensvinder i Gr�d, mit Indre gl�der, mit Hjerte er
knust, fordi mit Folk er brudt sammen; thi B�rn og sp�de
forsm�gter p� Byens Torve;
12. hver sp�rger sin Moder: "Hvor er der Korn og Vin?" forsm�gter p�
Byens Torve som en, der er s�ret, idet de ud�nder Sj�len ved
Moderens Bryst.
13. Med hvad skal jeg stille dig lige, Jerusalems Datter, hvormed
skal jeg ligne og tr�ste dig, Zions Jomfru? Thi dit Sammenbrud
er stort som Havet, hvo l�ger dig vel?
14. Profeternes Syner om dig var Tomhed og L�gn, de afsl�red ikke
din Skyld for at vende din Sk�bne, Synerne gav dig kun tomme,
vildende Udsagn.
15. Over dig slog de H�nderne sammen, de, hvis Vej faldt forbi, de
h�n fl�jted, rysted p� Hoved ad Jerusalems Datter: "Er det da
Byen, man kaldte den fuldendt sk�nne, al Jordens Gl�de?"
16. De opsp�rred Munden imod dig, alle dine Fjender, h�nfl�jted,
skar T�nder og sagde: "Vi opslugte hende; ja, det er Dagen, vi
vented, vi fik den at se."
17. HERREN har gjort, som han t�nkte, fuldbyrdet det Ord, han sendte
i fordums Dage, brudt ned uden Sk�nsel, ladet Fjender gl�de sig
over dig, rejst Uvenners Horn.
18. R�b h�jt til Herren, du Jomfru, Zions Datter, lad T�rerne
str�mme som B�kke ved Dag og ved Nat, und dig ej Ro, lad ikke
dit �je f� Hvile!
19. St� op og klag dig om Natten, n�r Vagterne skifter, ud�s dit
Hjerte som Vand for Herrens �syn, l�ft dine H�nder til ham for
B�rnenes Liv, som forsm�gter af Hunger ved alle Gadernes
Hj�rner.
20. HERRE se til og agt p�, mod hvem du har gjort det. Skal Kvinder
da �de den Livsfrugt, de k�lede for, myrdes i Herrens Helligdom
Pr�st og Profet?
21. I Gaderne ligger p� Jorden unge og gamle, mine Jomfruer og mine
Ynglinge faldt for Sv�rdet; p� din Vredesdag slog du ihjel,
hugged ned uden Sk�nsel.
22. Du b�d mine R�dsler til Fest fra alle Sider. P� HERRENs Vredes
Dag undslap og frelstes ingen; min Fjende tilintetgjorde dem,
jeg plejed og fostred.
*25/03 Klagesangene 3
1. Jeg er den, der s� n�d ved hans vredes ris,
2. mig har han f�rt og ledt i det tykkeste Mulm,
3. ja, H�nden vender han mod mig Dagen lang.
4. Mit B�d og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,
5. han mured mig inde, omgav mig med Galde og M�je,
6. lod mig bo i M�rke som de, der for l�ngst er d�de.
7. Han har sp�rret mig inde og lagt mig i tunge L�nker.
8. Om jeg end r�ber og skriger, min B�n er st�ngt ude.
9. Han sp�rred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne kroge.
10. Han blev mig en lurende Bj�rn, en L�ve i Baghold;
11. han ledte mig vild, rev mig s�nder og lagde mig �de;
12. han sp�ndte sin Bue; lod mig v�re Skive for Pilen.
13. Han sendte sit Koggers S�nner i Nyrerne p� mig;
14. hvert Folk lo mig ud og sm�ded mig Dagen lang,
15. med bittert m�tted han mig, gav mig Malurt at drikke.
16. Mine T�nder lod han bide i Flint, han tr�dte mig i St�vet;
17. han skilte min Sj�l fra Freden, jeg glemte Lykken
18. og sagde: "Min Livskraft, mit H�b til HERREN er ude."
19. At mindes min V�nde og Flakken er Malurt og Galde;
20. min Sj�l, den mindes det grant den grubler betynget.
21. Det l�gger jeg mig p� Sinde, derfor vil jeg h�be:
22. HERRENs Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,
23. hans N�de er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.
24. Min Del er HERREN, (siger min Sj�l,) derfor h�ber jeg p� ham.
25. Dem, der bier p� HERREN, er han god, den Sj�l, der ham s�ger;
26. det er godt at h�be i Stilhed p� HERRENs Frelse,
27. godt for en Mand, at han b�rer �g i sin Ungdom.
28. Han sidde ensom og tavs, n�r han l�gger det p� ham;
29. han trykke sin Mund mod St�vet, m�ske er der H�b.
30. R�kke Kind til den, der sl�r ham, m�ttes med H�n.
31. Thi Herren bortst�der ikke for evigt,
32. har han voldt Kvide, s� ynkes han, stor er hans N�de;
33. ej af Hjertet plager og piner han Menneskens B�rn.
34. N�r Landets Fanger til Hobe tr�des under Fod,
35. n�r Mandens Ret for den H�jestes �syn b�jes,
36. n�r en Mand lider Uret i sin Sag mon Herren ej ser det?
37. Hvo taler vel, s� det sker, om ej Herren byder?
38. Kommer ikke b�de ondt og godt fra den H�jestes Mund?
39. Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!
40. Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,
41. l�fte H�nder og Hjerte til Gud i Himlen;
42. vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,
43. men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dr�bte uden Sk�nsel,
44. hylled dig i Skyer, s� B�nnen ej n�ed frem;
45. til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.
46. De opsp�rred Munden imod os, alle vore Fjender.
47. Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds �de;
48. Vandstr�mme gr�der mit �je, mit Folk br�d sammen.
49. Hvilel�st str�mmer mit �je, det kender ej Ro,
50. f�r HERREN skuer ned fra Himlen, f�r han ser til.
51. Synet af Byens D�tre piner min Sj�l.
52. Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundl�st,
53. de sp�rred mig inde i en Grube, de stenede mig;
54. Vand str�mmed over mit Hoved, jeg t�nkte: "Fortabt!"
55. Dit Navn p�kaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;
56. du h�rte min R�st: "O, g�r dig ej d�v for mit Skrig!"
57. N�r var du den Dag jeg kaldte, du sagde: "Frygt ikke!"
58. Du f�rte min Sag, o Herre, genl�ste mit Liv;
59. HERRE, du ser, jeg lider Uret. skaf mig min Ret!
60. Al deres H�vnlyst ser du, alle deres R�nker,
61. du h�rer deres Sm�deord HERRE, deres R�nker imod mig,
62. mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.
63. Se dem, n�r de sidder eller st�r, deres Nidvise er jeg.
64. Dem vil du geng�lde, HERRE, deres H�nders Gerning,
65. g�r deres Hjerte forh�rdet din Forbandelse over dem!
66. forf�lg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.
*25/04 Klagesangene 4
1. Hvor Guldet blev sort, og sk�mmet det �dle metal, de hellige
Stene sl�ngt hen p� Gadernes Hj�rner!
2. Zions de dyre S�nner, der opvejed Guld, kun regnet for Lerkar,
Pottemagerh�nders V�rk
3. Selv Sjakaler byder Brystet til, giver Ungerne Die, men mit
Folks Datter blev grum som �rkenens Strudse.
4. Den sp�des Tunge hang fast ved Ganen af T�rst, B�rnene tigged om
Br�d, og ingen gav dem.
5. Folk, som levede l�kkert, omkom p� Gaden; Folk, som var b�ret p�
Purpur, favnede Skarnet.
6. Mit Folks Datters Br�de var st�rre end Synden i Sodom, som brat
blev styrted, s� H�nder ej r�rtes derinde.
7. Hendes Fyrster var renere end Sne, mer hvide end M�lk, deres
Legeme r�dere end Koral, som Safir deres �rer;
8. mer sorte end Sod ser de ud, kan ej kendes p� Gaden, Huden
h�nger ved Knoglerne, t�r som Tr�.
9. Sv�rdets Ofre var bedre farne end Sultens, som svandt hen,
d�dsramte, af Mangel p� Markens Gr�de.
10. Blide kvinders H�nder kogte deres B�rn; da mit Folks Datter br�d
sammen, blev de dem til F�de.
11. HERREN k�led sin Vrede, ud�ste sin Harmgl�d,. han t�ndte i Zion
en Ild, dets Grundvolde �d den.
12. Ej troede Jordens Konger, ja ingen i Verden, at Uven og Fjende
skulde st� i Jerusalems Porte.
13. Det var for Profeternes Synd, for Pr�sternes Br�de, som i dets
Midte udg�d retf�rdiges Blod.
14. De vanked som blinde p� Gaderne, tils�let af Blod, r�rte med
Kl�derne Ting, som ikke m� r�res.
15. "Var jer! En uren!" r�bte man; "Var jer dog for dem!" N�r de
flyr og vanker, r�ber man: "Bliv ikke her!"
16. HERREN spredte dem selv, han s� dem ej mer, Pr�ster regned man
ej eller ynked Profeter.
17. End sm�gted vort Blik efter Hj�lp, men kun for at skuffes, p�
Varden spejded vi efter det Folk, der ej hj�lper.
18. De lured p� vort Fjed, fra Torvene holdt vi os borte; Enden var
n�r, vore Dage var omme, ja, Enden var kommet.
19. Mer snare end Himlens �rne var de, som jog os, p� Bjergene satte
de efter os, lured i �rkenen,
20. vor Livs�nde, HERRENs Salvede, blev fanget i deres Grave, han, i
hvis Skygge vi t�nkte at leve blandt Folkene.
21. Gl�d dig og fryd dig, Edom, som bor i Uz! Ogs� dig skal B�geret
n�, du skal blotte dig drukken.
22. Din Skyld er til Ende, Zion, du forvises ej mer; han hjems�ger,
Edom, din Skyld, afsl�rer dine Synder.
*25/05 Klagesangene 5
1. HERRE, kom vor sk�bne i Hu, sku ned og se vor sk�ndsel!
2. Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udl�ndinge fik vore Huse.
3. For�ldrel�se, faderl�se er vi, som Enker er vore M�dre.
4. Vort Drikkevand m� vi k�be, betale m� vi vort Br�nde.
5. �get trykker vor Nakke, vi tr�ttes og finder ej Hvile.
6. �gypten rakte vi H�nd, Assur, for at m�ttes med Br�d.
7. Vore F�dre, som synded, er borte, og vi m� b�re deres Skyld.
8. Over os r�der Tr�lle, ingen frier os fra dem.
9. Med Livsfare henter vi vort Br�d, udsatte for �rkenens Sv�rd.
10. Vor Hud er sv�rtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.
11. De sk�ndede kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.
12. Fyrster greb de og h�ngte, tog intet Hensyn til gamle.
13. Ynglinge sattes til Kv�rnen, under Br�ndeknippet segnede Drenge.
14. De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.
15. Vort Hjertes Gl�de er borte, vor Dans er vendt til Sorg.
16. Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!
17. Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort �je m�rkt:
18. For Zions Bjerg, som er �de, R�ve tumler sig der.
19. Du, HERRE, troner for evigt, fra Sl�gt til Sl�gt st�r din trone.
20. Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage?
21. Omvend os, HERRE, til dig, s� vender vi om, giv os nye Dage, som
fordum!
22. Eller har du helt st�dt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?
*26/ Ezekiel
*26/01 Ezekiel 1
I det tredivte �r p� den femte dag i den fjerde M�nde da jeg var
bandt de landflygtige ved Floden Kebar, skete det, at Himmelen
�bnede sig, og jeg skuede Syner fra Gud.
2. Den femte Dag i M�neden - det var det femte �r efter at Kong
Jojakin var bortf�rt -
3. kom HERRENs Ord til Pr�sten Ezekiel, Buzis S�n, i Kald�ernes
Land ved Floden Kebar, og HERRENs H�nd kom over ham der.
4. Jeg skuede og se, et Stormvejr kom fra Nord, og en v�ldig Sky
fulgte med, omgivet af Str�leglans og hvirvlende Ild, i hvis
Midte det glimtede som funklende Malm.
5. Midt i Ilden var der noget ligesom fire levende V�sener, og de
s� s�ledes ud: De havde et Menneskes Skikkelse;
6. men de havde hver fire Ansigter og fire Vinger;
7. deres Ben var lige og deres Fods�ler som en Kalvs; de skinnede
som funklende Kobber, og deres Vingeslag var hurtigt;
8. der var Menneskeh�nder under Vingerne p� alle fire Sider.
9. De fire levende V�seners Ansigter vendte sig ikke, n�r de gik,
men de gik alle lige ud".
10. Ansigterne s� s�ledes ud: De havde alle fire et Menneskeansigt
fortil, et L�veansigt til h�jre, et Okseansigt til venstre og et
�rneansigt bagtil;
11. Vingerne var p� dem alle fire udbredt opad, s�ledes at to og to
r�rte hinanden, og to skjulte deres Legemer.
12. De gik alle lige ud; hvor �nden vilde have dem hen gik de; de
vendte sig ikke, n�r de gik.
13. Midt imellem de levende V�sener var der noget som gl�dende Kul
at se til, som Blus, der for hid og did imellem dem, og Ilden
udsendte Str�leglans, og Lyn for ud derfra.
14. Og V�senerne l�b frem og tilbage, som Lynglimt at se til
15. Videre skuede jeg, og se, der var et Hjul p� Jorden ved Siden af
hvert af de fire levende V�sener;
16. og Hjulene var at se til som funklende Krysolit; de s� alle fire
ens ud, og de var lavet s�ledes, at der i hvert Hjul var et
andet Hjul;
17. de kunde derfor g� til alle fire Sider; de vendte sig ikke, n�r
de gik.
18. Videre skuede jeg, og se, der var F�lge p� dem, og F�lgene var
p� dem alle fire rundt om fulde af �jne.
19. Og n�r de levende V�sener gik, gik ogs� Hjulene ved Siden af, og
n�r V�senerne l�ftede sig fra Jorden, l�ftede ogs� Hjulene sig;
20. hvor �nden vilde have dem hen, gik Hjulene, og de l�ftede sig
samtidig, thi det levende V�sens �nd var i Hjulene;
21. n�r V�senerne gik, gik ogs� de; n�r de standsede, standsede ogs�
de, og n�r de l�ftede sig fra Jorden, l�ftede ogs� Hjulene sig
samtidig, thi det levende V�sens �nd var i Hjulene.
22. Oven over V�senernes Hoveder var der noget ligesom en
Himmelhv�lving, funklende som Krystal, udsp�ndt oven over deres
Hoveder;
23. og under Hv�lvingen var deres Vinger udsp�ndt, den ene mod den
anden; hvert af dem havde desuden to, som skjulte deres Legemer.
24. Og n�r de gik, l�d Vingesuset for mig som mange Vandes Brus, som
den Alm�gtiges R�st; det buldrede som en H�r.
25. Det dr�nede oven over Hv�lvingen over deres Hoveder; men n�r de
stod, s�nkede de Vingerne.
26. Men oven over Hv�lvingen over deres Hoveder var der noget som
Safir at se til, noget ligesom en Trone, og p� den, ovenover,
var der noget ligesom et Menneske at se til.
27. Og jeg skuede noget som funklende Malm fra det, der s� ud som
hans Hofter, og opefter; og fra det, der s� ud som hans Hofter,
og nedefter skuede jeg noget som Ild at se til; og Str�leglans
omgav ham.
28. Som Regnbuen, der viser sig i Skyen p� en Regnvejrsdag, var
Str�leglansen om ham at se til. S�ledes s� HERRENs
Herligheds�benbarelse ud. Da jeg skuede det, faldt jeg p� mit
Ansigt. Og jeg h�rte en R�st, som talede.
*26/02 Ezekiel 2
1. Han sagde til mig: "Menneskes�n st� op p� dine f�dder s� jeg kan
tale med dig!"
2. Og som han talede til mig, kom �nden i mig og rejste mig p� mine
F�dder, og jeg h�rte ham tale til mig.
3. Han sagde: "Menneskes�n! Jeg sender dig til Israeliterne, de
genstridige, der har sat sig op imod mig; de og deres F�dre har
forbrudt sig imod mig til den Dag i Dag.
4. Og S�nnerne har stive Ansigter og h�rde Hjerter; jeg sender dig
til dem, og du skal sige: S� siger den Herre HERREN!
5. Hvad enten de h�rer eller ej - thi de er en genstridig Sl�gt -
skal de kende, at en Profet er kommet iblandt dem.
6. Men du, Menneskes�n frygt ikke for dem og v�r ikke r�d for deres
Ord, n�r du f�rdes mellem N�lder og Tidsler og bor blandt
Skorpioner; frygt ikke for deres Ord og v�r ikke r�d for deres
Ansigter, thi de er en genstridig Sl�gt.
7. Du skal tale mine Ord til dem, hvad enten de h�rer eller ej, thi
de er en genstridig Sl�gt..
8. Og du, Menneskes�n, h�r, hvad jeg taler til dig! V�r ikke
genstridig som den genstridige Sl�gt, men luk din Mund op og
slug, hvad jeg her giver dig! "
9. Og jeg skuede, og se, en H�nd var udrakt imod mig, og i den l�
en Bogrulle;
10. og han rullede den op for mig, - og der var skrevet p� den b�de
for og bag; og hvad der stod skrevet, var Klage, Suk og Ve.
*26/03 Ezekiel 3
1. S� sagde han til mig: "Menneskes�n, slug hvad du her har for
dig, slug denne Bogrulle og g� s� hen og tal til Israels Hus!"
2. S� �bnede jeg Munden, og han lod mig sluge Bogrullen
3. og sagde til mig: "Menneskes�n! Lad din Bug fort�re den
Bogrulle, jeg her giver dig, og fyld dine Indvolde dermed!" Og
jeg slugte den, og den var s�d som Honning i min Mund.
4. S� sagde han til mig: "Menneskes�n, g� til Israels Hus og tal
mine Ord til dem!
5. Thi du sendes til Israels Folk, ikke til et Folk med dybt M�l og
tungt M�le,
6. ikke til mange H�nde Folkeslag med dybt M�l og tungt M�le, hvis
Tale du ikke fatter, hvis jeg sendte dig til dem, vilde de h�re
dig.
7. Men Israels Hus vil ikke h�re dig, thi de vil ikke h�re mig; thi
hele Israels Hus har h�rde Pander og stive Hjerter.
8. Se, jeg g�r dit Ansigt h�rdt som deres Ansigter og din Pande
h�rd som deres Pander;
9. som Diamant, h�rdere end Flint g�r jeg din Pande. Frygt ikke for
dem og v�r ikke r�d for deres Ansigter, thi de er en genstridig
Sl�gt!"
10. Videre sagde han til mig: "Menneskes�n, alle mine Ord, som jeg
taler til dig, skal du optage i dit Hjerte og h�re med dine
�rer;
11. og g� s� hen til dine landflygtige Landsm�nd og tal til dem og
sig: S� siger den Herre HERREN! - hvad enten de s� h�rer eller
ej!"
12. S� l�ftede �nden mig, og jeg h�rte bag mig Larmen af et v�ldigt
Jordsk�lv, da HERRENs Herlighed h�vede sig fra sit Sted,
13. og Suset af de levende V�seners Vinger, der r�rte hverandre, og
samtidig Lyden af Hjulene og Larmen af Jordsk�lvet.
14. Og �nden l�ftede mig og f�rte mig bort, og jeg vandrede bitter
og gram i Hu, idet HERRENs H�nd var over mig med V�lde.
15. S� kom jeg til de landflygtige i Tel-Abib, de, som boede ved
Floden Kebar, og der sad jeg syv Dage iblandt dem og stirrede
hen for mig.
16. Syv Dage senere kom HERRENs Ord til mig s�ledes:
17. Menneskes�n! Jeg s�tter dig til V�gter for Israels Hus; h�rer du
et Ord af min Mund, skal du advare dem fra mig.
18. N�r jeg siger til den gudl�se: "Du skal visselig d�!" og du ikke
advarer ham eller for at bevare hans Liv taler til ham om at
omvende sig fra sin gudl�se Vej, s� skal samme gudl�se d� for
sin Misgerning, men hans Blod vil jeg kr�ve af din H�nd.
19. Advarer du derimod den gudl�se, og han ikke omvender sig fra sin
Gudl�shed og sin Vej, s� skal samme gudl�se d� for sin
Misgerning, men du har reddet din Sj�l.
20. Og n�r en retf�rdig vender sig fra sin Retf�rdighed og g�r Uret,
og jeg l�gger Anst�d for ham, s� han d�r, og du ikke har advaret
ham, s� d�r han for sin Synd, og den Retf�rdighed, han har �vet,
skal ikke tilregnes ham, men hans Blod vil jeg kr�ve af din
H�nd.
21. Har du derimod advaret den retf�rdige mod at synde, og han ikke
synder, s� skal samme retf�rdige leve, fordi han lod sig advare,
og du har reddet din Sj�l.
22. Siden kom HERRENs H�nd over mig der, og han sagde til mig: "St�
op og g� ud i dalen, der vil jeg tale med dig!"
23. S� stod jeg op og gik ud i Dalen, og se, der stod HERRENs
Herlighed, som jeg havde set denved Floden Kebar. Da faldt jeg
p� mit Ansigt.
24. Men �nden kom i mig og rejste mig p� mine F�dder. S� taIede han
til mig og sagde: G� hjem og luk dig inde i dit Hus!
25. Og du, Menneskes�n, se, man skal l�gge B�nd p� dig og binde dig,
s� du ikke kan g� ud iblandt dem;
26. og din Tunge lader jeg h�nge ved Ganen, s� du bliver stum og
ikke kan v�re dem en Revser; thi de er en genstridig Sl�gt.
27. Men n�r jeg taler til dig, vil jeg �bne din Mund, og du skal
sige til dem: S� siger den Herre HERREN! S� f�r den, der vil
h�re, h�re, og den, der ikke vil, f�r lade v�re; thi de er en
genstridig Sl�gt.
*26/04 Ezekiel 4
1. Du Mennneskes�n tag dig en teglsten, l�g den for dig og indrids
i den et Billede af en By, Jerusalem;
2. og kast en Vold op omkring den, byg Belejringst�rne, opkast
Stormvold, lad H�re lejre sig imod den og rejs Stormbukke mod
den fra alle Sider;
3. tag dig s� en Jernpande og s�t den som en Jernv�g op mellem dig
og Byen og ret dit Ansigt imod den. S�ledes skal den v�re
omringet, og du skal tr�nge den. Det skal v�re Israels Hus et
Tegn.
4. Og l�g du dig p� din venstre Side og tag, Israels Huss
Misgerning p� dig; alle de Dage du ligger s�ledes, skal du b�re
deres Misgerning.
5. Deres Misgernings �r g�r jeg til lige s� mange Dage for dig, 190
Dage; s� l�nge skal du b�re Israels Huss Misgerning.
6. Og n�r de er til Ende, l�g dig s� p� din h�jre Side og b�r Judas
Huss Misgerning 40 Dage; for hvert �r giver jeg dig en Dag.
7. Og du skal rette dit Ansigt og din blottede Arm mod det
omringede Jerusalem og profetere imod det.
8. Og se, jeg l�gger B�nd p� dig, s� du ikke kan vende dig fra den
ene Side til den anden, f�r din Belejrings Dage er til Ende.
9. Og tag du dig Hvede, Byg, B�nner, Linser, Hirse og Spelt, kom
det i et og samme Kar og lav dig Br�d deraf; alle de Dage du
ligger p� Siden, 190 Dage, skal det v�re din Mad;
10. og Maden, du f�r, skal v�re efter V�gt, tyve Sekel daglig; du
skal spise den een Gang daglig.
11. Og Vand skal du drikke efter M�l, en Sjettedel Hin; du skal
drikke een Gang daglig.
12. Og som Bygkager skal du spise det og bage det ved Menneskeskarn
i deres P�syn.
13. Og du skal sige: "S� sige HERREN: S�ledes skal Israeliterne have
urent Br�d til F�de blandt de Folk, jeg bortst�der dem til!"
14. Men jeg sagde: "Ak, Herre, HERRE, jeg har endnu aldrig v�ret
uren; noget selvd�dt eller s�nderrevet har jeg fra Barnsben
aldrig spist, og urent K�d kom aldrig i min Mund!"
15. Da svarede han: "Vel, jeg tillader dig at tage Okseg�dning i
Stedet for Menneskeskarn og bage dit Br�d derved."
16. Videre sagde han til mig: Menneskes�n! Se, jeg bryder Br�dets
St�ttestav i Jerusalem; Br�d skal de spise efter V�gt og i
Angst, og Vand skal de drikke efter M�l og i R�dsel,
17. for at de m� mangle Br�d og Vand og alle som een v�re slagne af
R�dsel og hensm�gte i deres Misgerning.
*26/05 Ezekiel 5
1. Og du Menneskes�n tag dig et skarbt sv�rd, brug det som Ragekniv
og lad det g� over dit Hoved og dit Sk�g; tag dig s� en V�gtsk�l
og del H�ret.
2. En Tredjedel skal du br�nde i et B�l midt i Byen, n�r
Belejringens Dage er omme; en Tredjedel skal du tage og sl� den
med Sv�rdet rundt om Byen; og en Tredjedel skal du sprede for
Vinden; s� drager jeg Sv�rdet bag dem.
3. Derefter skal du tage lidt deraf og sv�be det ind i din
kappeflig;
4. og deraf skal du atter tage noget og kaste det midt ind i Ilden
og br�nde det. Og du skal sige til hele Israels Hus:
5. S� siger den Herre HERREN: Dette er Jerusalem; jeg satte det
midt iblandt Folkene, omgivet af lande.
6. Men det var gudl�st og genstridigt mod mine Lovbud mere end
Folkene og mod mine Vedt�gter mere end Landene rundt om; thi de
lod h�nt om mine Lovbud og vandrede ikke efter mine Vedt�gter.
7. Derfor, s� siger den Herre HERREN: Fordi I var mere genstridige
end Folkene rundt om og ikke vandrede efter mine Vedt�gter eller
holdt mine Lovbud, men gjorde efter de omboende Folks Lovbud,
8. derfor, s� siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig og
holder Dom i din Midte for Folkenes �jne.
9. For alle dine Vederstyggeligheders Skyld vil jeg g�re med dig,
hvad jeg aldrig har gjort og aldrig vil g�re Mage til.
10. Derfor skal F�dre �de deres B�rn i din Midte og B�rn deres
F�dre; jeg holder Dom over dig, og alle, som er til Rest i dig,
spreder jeg for alle Vinde.
11. Derfor, s� sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN:
Sandelig, fordi du gjorde min Helligdom uren med alle dine
v�mmelige Guder og Vederstyggeligheder, vil jeg ogs� st�de dig
fra mig uden Medynk eller Sk�nsel.
12. En Tredjedel af dig skal d� af Pest og omkomme af Hunger i din
Midte, en Tredjedel skal falde for Sv�rdet rundt om dig, og en
Tredjedel spreder jeg for alle Vinde og drager Sv�rdet bag dem.
13. Min Vrede skal udt�mme sig, og jeg vil k�le min Harme p� dem og
tage H�vn, s� de skal kende at jeg, HERREN, har talet i min
Nidk�rhed, n�r jeg udt�mmer min Vrede over dem.
14. Jeg g�r dig til en Grushob og til Spot blandt Folkene rundt om,
for �jnene af enhver, som drager forbi.
15. Du skal blive til Spot og H�n, til Advarsel og R�dsel for
Folkene rundt om, n�r jeg holder Dom over dig i Vrede og Harme
og harm fuld Revselse. Jeg, HERREN, har talet!
16. N�r jeg sender Hungerens onde Pile mod eder, og de, som jeg
sender for af �del�gge eder, volder �del�ggelse, og jeg lader
Hungeren tage til, da s�nderbryder jeg Br�dets St�ttestav for
eder
17. og sender Hunger over eder og Rovdyr, som skal affolke dig; Pest
og Blodsudgydelse skal hjems�ge dig, og jeg bringer Sv�rd over
dig. Jeg, HERREN, har talet.
*26/06 Ezekiel 6
1. Og Herrens ord kom til mig s�ledes:
2. Menneskes�n, vend dit Ansigt mod Israels Bjerge, profeter imod
dem
3. og sig: Israels Bjerge, h�r den Herre HERRENs Ord! S� siger den
Herre HERREN til Bjergene og H�jene, til Kl�fterne og Dalene:
Se, jeg sender Sv�rd over eder og tilintetg�r eders Offerh�je.
4. Eders Altre skal �del�gges, eders Solst�tter s�nderbrydes, og
eders dr�bte lader jeg segne foran eders Afgudsbilleder;
5. jeg kaster Israeliternes Lig hen for deres Afgudsbilleder og
str�r eders Ben rundt om eders Altre.
6. Overalt hvor I bor, skal Byerne l�gges �de og Offerh�jene g� til
Grunde, for at eders Altre kan l�gges �de og g� til Grunde,
eders Afudsbilleder s�nderbrydes og udryddes, eders Solst�tter
hugges om og eders V�rker tilintetg�res.
7. Mandefald skal ske iblandt eder, og I skal kende, at jeg er
HERREN.
8. Men en Rest lader jeg blive tilbage, idet nogle af eder
undslipper fra Sv�rdet blandt Folkene, n�r I spredes i Landene,
9. og de undslupne skal komme mig i Hu blandt Folkene, hvor de er
Fanger; jeg s�nderbryder deres bolerske Hjerter, som faldt fra
mig, og deres bolerske �jne, som hang ved deres Afgudsbilleder;
og de skal v�mmes ved sig selv over alt det onde, de har gjort,
over alle deres Vederstyggeligheder.
10. Og de skal kende, at jeg er HERREN; det var ikke tomme Ord, n�r
jeg talede om at g�re den Ulykke p� dem.
11. S� siger den Herre HERREN: Sl� H�nderne sammen, stamp med Foden
og r�b Ve over alle Israels Huses grimme Vederstyggeligheder! De
skal falde for Sv�rd, Hunger og Pest.
12. Den, som er langt borte, skal d� af Pest; den, som er n�r, skal
falde for Sv�rd; og den, som levnes og reddes, skal d� af
Hunger; s�ledes udt�mmer jeg min Vrede over dem.
13. De skal kende, at jeg er HERREN, n�r deres dr�bte ligger midt
iblandt deres Afgudsbilleder rundt om deres Altre p� hver h�j
Bakke, p� alle Bjergenes Tinder, under hvert gr�nt Tr� og hver
l�vrig Eg, der, hvor de opsendte liflig Duft til deres
Afgudsbilleder.
14. Jeg udr�kker H�nden imod dem og g�r Landet �de og tomt lige fra
�rkenen til Ribla, overalt hvor de bor; og de skal kende, at jeg
er HERREN.
*26/07 Ezekiel 7
1. Og HERRENs Ord kom til mig s�ledes
2. Du, Menneskes�n, sig: S� siger den Herre HERREN til Israels
Land: Enden kommer, Enden kommer over Landet vidt og bredt!
3. Nu kommer Enden over dig, og jeg sender min Vrede imod dig og
d�mmer dig efter dine Veje og geng�lder dig alle dine
Vederstyggeigheder.
4. Jeg viser dig ingen Medynk eller Sk�nsel, men geng�lder dig dine
Veje, og dine Vederstyggeligheder skal blive i din Midte; og du
skal kende, at jeg er HERREN.
5. S� siger den Herre HERREN: Ulykke f�lger p� Ulykke; se, det
kommer!
6. Enden kommer, Enden kommer; den er v�gnet og tager Sigte p� dig;
se, det kommer!
7. Turen kommer til dig, som bor i Landet; Tiden er inde, Dagen er
n�r, en Dag med R�dsel og ikke med Frydeskrig p� Bjergene.
8. Nu ud�ser jeg snart min Harme over dig og udt�mmer min Vrede p�
dig, d�mmer dig efter dine Veje og geng�lder dig alle dine
Vederstyggeligheder.
9. Jeg viser dig ingen Medynk eller Sk�nsel, men geng�lder dig dine
Veje, og dine Vederstyggeligheder skal blive i din Midte; og I
skal kende, at jeg, HERREN, er den, som sl�r.
10. Se, Dagen! Se, det kommer; Turen kommer til dig"! Riset
blomstrer, Overmodet gr�nnes.
11. Vold rejser sig til et Ris over Gudl�shed; der bliver intet
tilbage af dem, intet af deres larmende Hob, intet af deres
Gods, og der er ingen Herlighed iblandt dem.
12. Tiden er inde, Dagen er n�r; K�beren skal ikke gl�de sig og
S�lgeren ikke s�rge, thi Vrede kommer over al den larmende Hob
derinde.
13. Thi S�lgeren skal ikke vende tilbage til det solgte, om han end
bliver i Live; thi Synet om al den larmende Hob derinde tages
ikke tilbage, og ingen skal styrke sit Liv ved sin Misgerning.
14. Man st�der i Hornet og g�r alt rede, men ingen drager i krig;
thi min Vrede kommer over al den larmende Hob derinde.
15. Sv�rd ude og Pest og Hunger inde! De, der er i Marken, omkommer
for Sv�rd, og dem, der er i Byen, fort�rer Hunger og Pest.
16. Og selv om nogle af dem undslipper og n�r op i Bjergene som
Kl�fternes Duer, skal de alle d�, hver for sin Misgerning.
17. Alle H�nder er slappe, alle Kn� flyder som Vand.
18. De kl�der sig i S�k, og R�dsel omhyller dem; alle Ansigter er
skamfulde, alle Hoveder skaldede.
19. Deres S�lv kaster de ud p� Gaden, deres Guld regnes for Snavs;
deres S�lv og Guld kan ikke redde dem p� HERRENs Vredes Dag; de
kan ikke stille deres Hunger eller fylde deres Bug dermed, thi
det var dem �rsag til Skyld.
20. I dets str�lende Pragt satte de deres Stolthed, og deres
vederstyggelige Billeder, deres v�mmelige Guder, lavede de
deraf: derfor g�r jeg det til Snavs for dem.
21. Jeg giver det som Bytte i de fremmedes H�nd og som Rov til de
mest gudl�se p� Jorden, og de skal vanhellige det.
22. Jeg vender mit �syn fra dem og man skal vanhellige mit Kleodie,
Ransm�nd skal tr�nge ind og vanhellige det.
23. G�r L�nkerne rede! Thi Landet er fuldt af Blodskyld og Byen af
Vold.
24. Jeg henter de v�rste af Folkene, og de skal tage Husene i Eje;
jeg g�r Ende p� de m�gtiges Stolthed, og deres Helligdomme skal
vanhelliges.
25. Der opst�r Angst; man s�ger Redning, men finder den ikke.
26. Uheld f�lger p� Uheld, Rygte p� Rygte; man skal tigge Profeten
om et Syn, Pr�sten kommer til kort med Vejledning og de �ldste
med R�d.
27. Kongen s�rger, Fyrsten hyller sig i R�dsel, og Landboernes
H�nder lammes af Forf�rdelse. Jeg g�r med dem efter deres F�rd
og d�mmer dem, som de fortjener; og de skal kende, at jeg er
HERREN.
*26/08 Ezekiel 8
1. I det sjette �r p� den femte dag i den sjette m�ned da jeg sad i
mit Hus og Judas �ldste sad hos mig, faldt den Herre HERRENs
H�nd p� mig.
2. Og jeg skuede, og se, der var noget ligesom en Mand; fra hans
Hofter og nedefter var der Ild, og fra Hofterne og opefter s�
det ud som str�lende Lys, som funklende Malm.
3. Han rakte noget som en H�nd ud og greb mig ved en Lok af mit
Hovedh�r, og �nden l�ftede mig op mellem Himmel og Jord og f�rte
mig i Guds Syner til Jerusalem, til Indgangen til den indre
Forg�rds Nordport, hvor Nidk�rhedsbilledet, som vakte Nidk�rhed,
stod.
4. Og se, der var Israels Guds Herlighed; at se til var den, som
jeg s� den i Dalen.
5. Og han sagde til mig: "Menneskes�n, l�ft dit Blik mod Nord!" Jeg
l�ftede mit Blik mod Nord, og se, norden for Alterporten stod
Nidk�rhedsbilledet, ved Indgangen.
6. Og han sagde til mig: "Menneskes�n, ser du, hvad de g�r? Store
er de Vederstyggeligheder, Israels Hus �ver her, s� jeg m� vige
langt bort fra min Helligdom. Men du skal f� endnu st�rre
Vederstyggeligheder at se!"
7. S� f�rte han mig hen til Indgangen til Forg�rden.
8. Og han sagde til mig: "Menneskes�n, bryd igennem V�ggen!" Og da
jeg br�d igennem V�ggen, s� jeg en Indgang.
9. Og han sagde til mig: "G� ind og se, hvilke grimme
Vederstyggeligheder de �ver der!"
10. Og da jeg kom derind og skuede, se, da var alskens v�mmelige
Billeder af Kryb og kv�g og alle Israels Huses Afgudsbilleder
indridset rundt om p� V�ggen.
11. Og halvfjerdsindstyve af Israels Huses �ldste med Jaazanja,
Sjafans S�n, i deres Midte stod foran dem, hver med sit
R�gelsekar i H�nden, medens R�gelseskyens Duft steg op.
12. Da sagde han til mig: "Ser du, Menneskes�n, hvad Israels Huses
�ldste �ver i M�rke hver i sine Billedkamre? Thi de siger:
HERREN ser intet, HERREN har forladt Landet!"
13. Og han sagde til mig: "Du skal f� endnu st�rre
Vederstyggeligheder at se, som de �ver!"
14. S� f�rte han mig hen til Indgangen til HERRENs Huses Nordport,
og se, der sad Kvinder og gr�d over Tammuz.
15. Og han sagde til mig: "Ser du det, Menneskes�n? Men du skal f�
endnu st�rre Vederstyggeligheder at se!"
16. S� f�rte han mig hen til HERRENs Huss indre Forg�rd, og se, ved
Indgangen til HERRENs Helligdom mellem Forhallen og Alteret var
der omtrent fem og tyve M�nd; med Ryggen mod HERRENs Helligdom
og Ansigtet mod �st tilbad de Solen.
17. Og han sagde til mig: "Ser du det, Menneskes�n? Har Judas Hus
ikke nok i at �ve de Vederstyggeligheder her, siden de fylder
Landet med Vold og kr�nker mig endnu mere? Se, hvor de sender
Stank op i N�sen p� mig"!
18. Men derfor vil ogs� jeg handle med dem i Vrede; jeg viser dem
ingen Medynk eller Sk�nsel, og selv om de h�jlydt r�ber mig ind
i �ret vil jeg ikke h�re dem.
*26/09 Ezekiel 9
1. S� h�rte jeg ham r�be med v�ldig r�st: "Byens hjems�gelse n�rmer
sig, og hver har sit Mordv�ben i H�nden!"
2. Og se, seks M�nd kom fra den �vre nordport, hver med sin
Stridshammer i H�nden, og een iblandt dem bar linned Kl�debon og
havde et Skrivet�j ved sin L�nd; og de kom og stillede sig ved
Siden af Kobberalteret.
3. Men Israels Guds Herlighed havde h�vet sig fra Keruberne, som
den hvilede p�, og flyttet sig hen til Templets T�rskel; og han
r�bte til Manden i det linnede Kl�debon og med Skrivet�jet ved
L�nden,
4. og HERREN sagde til ham: "G� midt igennem Byen, igennem
Jerusalem, og s�t et M�rke p� de M�nds Pander, der sukker og
jamrer over alle de Vederstyggeligbeder, som �ves i dets Midte!"
5. Og til de andre h�rte jeg ham sige: "G� efter ham ud gennem Byen
og hug ned! Vis ingen Medynk eller Sk�nsel!
6. Oldinge og Ynglinge, jomfruer, B�rn og Kvinder skal I hugge ned
og udrydde; men ingen af dem, der b�rer M�rket, m� I r�re!
Begynd ved min Helligdom!" S� begyndte de med de �ldste, som
stod foran Templet,
7. Og han sagde til dem: "G�r Templet urent, fyld Forg�rdene med
dr�bte og drag s� ud!" Og de drog ud og huggede ned i Byen.
8. Men medens de huggede ned og jeg var ene tilbage, faldt jeg p�
mit Ansigt og r�bte: "Ak, Herre, HERRE vil du da tilintetg�re
alt, hvad der er levnet af Israel, ved at ud�se din Vrede over
Jerusalem?"
9. Han svarede: "lsraels og Judas Huses Br�de er s�re, s�re stor,
thi Landet er fuldt af Blodskyld og Byen af Retsbrud; thi de
siger, at HERREN har forladt Byen, og at HERREN intet ser.
10. Derfor viser jeg heller ingen Medynk eller Sk�nsel, men
geng�lder dem deres F�rd."
11. Og se, Manden i det linnede kl�debon og med Skrivet�jet ved
L�nden kom tilbage og meldte: "Jeg har gjort, som du b�d."
*26/10 Ezekiel 10
1. Og jeg skuede og se, over hv�lvingen over kerubernes hoveder var
der noget som Safir; noget ligesom en Trone viste sig over dem.
2. S� sagde han til Manden i det linnede Kl�debon: "G� ind mellem
Hjulene under keruberne og tag H�nderne fulde af gl�dende Kul
fra Rummet mellem Keruberne og str� det ud over Byen!" Og jeg s�
ham g� derhen.
3. Keruberne stod s�nden for Templet, da Manden gik derhen, og
Skyen fyldte den indre Forg�rd.
4. Og HERRENs Herlighed h�vede sig fra Keruberne og flyttede sig
hen til Templets T�rskel; da fyldtes Templet af Skyen, og
Forg�rden fyldtes af HERRENs Herligheds Glalans.
5. Og Suset af Kerubernes Vinger h�rtes helt ud i den ydre Forg�rd
som Gud den Alm�gtiges R�st, n�r han taler.
6. S� b�d han Manden i det linnede Kl�debon: "Tag Ild fra Rummet
mellem Hjulene, inde mellem keruberne!" Og Manden stillede sig
hen ved Siden af det ene Hjul
7. og rakte H�nden ind i Ilden, som br�ndte mellem Keruberne, og
kom ud med noget deraf.
8. Under Kerubernes Vinger s�s noget, der lignede en Menneskeh�nd;
9. og jeg skuede, og se, der var fire Hjul ved Siden af Keruberne,
eet ved hver Kerub, og Hjulene var som funklende Krysolit at se
til.
10. De s� alle fire ens ud, og det var, som om der i hvert Hjul var
et andet Hjul,
11. De kunde g� til alle fire Sider de vendte sig ikke, n�r de
gik. Thi de gik i den Retning, den forreste vendte, og de vendte
sig ikke, n�r de gik.
12. Hele deres Legeme, Ryg, H�nder og Vinger og ligeledes Hjulene
var fulde af �jne rundt om; s�ledes var det med alle fire Hjul.
13. Og jeg h�rte, at Hjulene kaldtes Galgal.
14. Hver af dem havde fire Ansigter; det ene var et Kerubansigt, det
andet et Menneskeansigt, det tredje et L�veansigt og det fjerde
et �rneansigt.
15. Og Keruberne h�vede sig i Vejret. Det var det samme levende
V�sen, jeg s� ved Floden Kebar.
16. N�r Keruberne gik, gik ogs� Hjulene ved Siden af, og n�r
Keruberne l�ftede Vingerne for at h�ve sig fra Jorden, vendte
Hjulene sig ikke fra dem;
17. n�r de standsede, standsede ogs� de; og n�r de h�vede sig,
h�vede de sig med, thi V�senets �nd var i dem.
18. S� forlod HERRENs Herlighed Templets T�rskel og stillede sig
over Keruberne.
19. Og jeg s�, hvorledes Keruberne l�ftede Vingerne og h�vede sig
fra Jorden, da de gik, og Hjulene med dem; og de standsede ved
Indgangen til HERRENs Huses �stport, og Israels Guds Herlighed
var oven over dem.
20. Det var det samme levende V�sen, jeg s� under Israels Gud ved
Floden Kebar; og jeg sk�nnede, at det var Keruber.
21. Hver af dem havde fire Ansigter og fire Vinger og noget ligesom
Menneskeh�nder under Vingerne.
22. Og deres Ansigter var ligesom de Ansigter, jeg s� ved Floden
Kebar. De gik alle lige ud.
*26/11 Ezekiel 11
1. S� l�ftede �nden mig og bragte mig til Herrens huses �stport,
den der vender mod �st. Og se, ved Indgangen til Porten var der
fem og tyve M�nd, og jeg s� iblandt dem Jaazanja, Azzurs S�n, og
Pelatja, Benajas S�n, Folkets Fyrster.
2. Og han sagde til mig: "Menneskes�n! Det er de M�nd, som p�nser
p� Uret og l�gger onde R�d op i denne By,
3. idet de siger: "Er Husene ikke nys bygget? Byen er Gryden, vi
K�det!"
4. Profeter derfor imod dem, profeter, Menneskes�n!
5. S� faldt HERRENs �nd p� mig, og han sagde til mig: Sig: S� siger
HERREN: S�ledes taler I, Israels Hus; jeg kender godt, hvad der
stiger op i eders �nd.
6. Mange har I dr�bt i denne By; I har fyldt dens Gader med dr�bte.
7. Derfor, s� siger den Herre HERREN: De, som I dr�bte og
hensl�ngte i dens Midte, de er K�det, og Byen er Gryden; men
eder vil jeg f�re ud af den.
8. I frygter for Sv�rd, og Sv�rd vil jeg bringe over eder, lyder
det fra den Herre HERREN.
9. Jeg vil f�re eder ud af den og give eder i fremmedes H�nd, og
jeg vil holde Dom over eder.
10. For Sv�rd skal I falde; ved Israels Gr�nse vil jeg d�mme
eder. Og I skal kende, at jeg er HERREN.
11. Byen skal ikke v�re eder en Gryde, og I skal ikke v�re K�det
deri; ved Israels Gr�nse vil jeg d�mme eder.
12. Og I skal kende, at jeg er HERREN, hvis Vedt�gter I ikke fulgte,
og hvis Lovbud I ikke levede efter, hvorimod I levede efter
eders Nabofolks Lovbud. -
13. Men medens jeg profeterede s�ledes, d�de Pelatja, Benajas
S�n. Da faldt jeg p� mit Ansigt og r�bte med h�j R�st: "Ak,
Herre, HERRE, vil du da helt udrydde Israels Rest?"
14. S� kom HERRENs Ord til mig s�ledes:
15. Menneskes�n! Dine Br�dre, dine Medfanger og alt Israels Hus,
alle de, om hvem Jerusalems Indbyggere siger: "De er langt borte
fra HERREN, os er Landet givet i Eje!" -
16. derfor skal du sige: S� siger den Herre HERREN: Ja, jeg har f�rt
dem langt bort blandt Folkene og spredt dem i Landene, og kun i
ringe M�de var jeg dem en Helligdom i de Lande, hvor de kom hen.
17. Men derfor skal du sige: S� siger den Herre HERREN: Jeg vil
samle eder sammen fra Folkeslagene og sanke eder op i Landene,
hvor I er spredt, og give eder Israels Jord.
18. Derhen skal de komme og fjerne alle dets v�mmelige Guder og alle
dets Vederstyggeligheder;
19. jeg giver dem et nyt Hjerte og indgiver dem en ny �nd; jeg tager
Stenhjertet ud af deres Legeme og giver dem et K�dhjerte,
20. for at de m� f�lge mine Vedt�gter og holde mine Lovbud og g�re
efter dem. S� skal de v�re mit Folk, og jeg vil v�re deres Gud.
21. Men hines Hjerter holder sig til deres v�mmelige Guder og deres
Vederstyggeligheder; dem geng�lder jeg deres F�rd, lyder det fra
den Herre HERREN.
22. S� l�ftede keruberne Vingerne og samtidig Hjulene; og Israels
Guds Herlighed var oven over dem.
23. Og HERRENs Herlighed steg op fra Byen og stillede sig p� Bjerget
�sten for.
24. Derp� l�ftede �nden mig og bragte mig ved Guds �nd i Synet til
de landflygtige i Kald�a; og Synet, som jeg havde skuet, steg op
og svandt bort.
25. S� kundgjorde jeg de landflyggige alle de Ord, HERREN havde
�benbaret mig.
*26/12 Ezekiel 12
1. HERRENs Ord kom til mig s�ledes:
2. Menneskes�n! Du bor midt i den genstridige Sl�gt, som har �jne
at se med, men ikke ser, og �rer at h�re med, men ikke h�rer,
thi de er en genstridig Sl�gt.
3. Men du, Menneskes�n, udrust dig ved h�jlys Dag i deres P�syn som
en, der drager i Landflygtighed, og drag s� i deres P�syn fra
Stedet, hvor du bor, til et andet Sted! M�ske de s� f�r �jnene
op; thi de er en genstridig Sl�gt.
4. B�r ved h�jlys dag i deres P�syn dine Sager udenfor, som om du
skal i Landflygtighed, men selv skal du drage bort om Aftenen i
deres P�syn som en, der drager i Landflygtighed.
5. Sl� i deres P�syn Hul i V�ggen og drag ud derigennem;
6. tag Sagerne p� Skulderen og drag ud i B�lgm�rke med tilhyllet
Ansigt uden at se Landet; thi jeg g�r dig til et Tegn for
Israels Hus!
7. Og jeg gjorde, som der b�des mig: Jeg bar ved h�jlys Dag mine
Sager udenfor, som om jeg skulde i Landflygtighed, og om Aftenen
slog jeg med H�nden Hul i V�ggen, og i B�lgm�rke drog jeg ud;
jeg tog det p� Skulderen i deres P�syn.
8. N�ste Morgen kom HERRENs Ord til mig s�ledes:
9. Menneskes�n! Har Israels Hus, den genstridige Sl�gt, ikke spurgt
dig: "Hvad g�r du der?"
10. Sig til dem: S� siger den Herre HERREN: S�ledes skal det v�re
med Fyrsten, denne Byrde i Jerusalem, og hele Israels Hus
derinde.
11. Sig: Jeg er eder et Tegn; som jeg har gjort, skal der g�res med
dem: I Landflygtighed og Fangenskab skal de drage.
12. Og Fyrsten i deres Midte skal tage sine Sager p� Skulderen, og i
B�lgm�rke skal han drage ud, han skal sl� Hul i V�ggen for at
drage ud derigennem, og han skal tilhylle sit Ansigt for ikke at
se Landet.
13. Men jeg breder mit Net over ham, og han skal fanges i mit Garn;
og jeg bringer ham til Bael i kald�ernes Land, som han dog ikke
skal se; og der skal han d�.
14. Og alle hans Omgivelser, hans Hj�lpere og alle hans H�rskarer
vil jeg udstr� for alle Vinde og drage Sv�rdet bag dem.
15. Da skal de kende, at jeg er HERREN, n�r jeg spreder dem: blandt
Folkene og udstr�r dem i Landene.
16. Kun nogle f� af dem levner jeg fra Sv�rd, Hunger og Pest, for at
de kan fort�lle om alle deres Vederstyggeligheder blandt de
Folk, de kommer til; og de skal kende, at jeg er HERREN.
17. HERRENs Ord kom til mig s�ledes:
18. Menneskes�n, spis Br�d i Angst og drik Vand i Frygt og B�ven;
19. og sig til Landets Folk: S� siger den Herre HERREN om Jerusalems
Indbyggere i Israels Land: Br�d skal de spise med B�ven, og Vand
skal de drikke med R�dsel, for at deres Land og alt deri m�
ligge �de til Straf for alle dets Indbyggeres Voldsf�rd;,
20. og Byerne, der nu er beboet, skal ligge �de, og Landet skal
blive til �rk; og I skal kende, at jeg er HERREN.
21. HERRENs Ord kom til mig s�ledes:
22. Menneskes�n! Hvad er det for et Mundheld, I har om Israels Land:
"Det tr�kker i Langdrag, og alle Syner sl�r fejl!"
23. Sig derfor til dem: S� siger den Herre HERREN: Jeg vil bringe
dette Mundheld til at forstumme, s� de ikke mere bruger det i
Israel. Sig tv�rtimod til dem: "Tiden er n�r, og alle Syner
tr�ffer ind!"
24. Thi der skal ikke mere v�re noget L�gnesyn eller nogen falsk
Sp�dom i Israels Hus,
25. men jeg, HERREN taler, hvad jeg vil, og det skal ske. Det skal
ikke l�nger tr�kke i Langdrag; men i eders Dage, du genstridige
Sl�gt, vil jeg tale et Ord og fuldbyrde det, lyder det fra den
Herre HERREN.
26. HERRENs Ord kom til mig s�ledes:
27. Menneskes�n! Se, Israels Hus siger: "Synet, han skuer, g�lder
sene Dage, og han profeterer om fjerne Tider!"
28. Sig derfor til dem: S� siger den Herre HERREN: Intet af mine Ord
skal lade vente p� sig mere; hvad jeg taler, skal ske, lyder det
fra den Herre HERREN.
*26/13 Ezekiel 13
1. HERRENs Ord kom til mig s�ledes:
2. Menneskes�n, profeter mod Israels Profeter, profeter og sig til
dem, som profeterer efter deres eget Hjertes Tilskyndelse: H�r
HERRENs Ord!
3. S� siger den Herre HERREN: Ve Profeterne, de D�rer, som f�lger
deres egen �nd uden at have skuet noget!
4. Dine Profeter, Israel, er som Sjakaler i Ruiner.
5. De stillede sig ikke i Murbruddet og byggede ikke en Mur om
Israels Hus, s� det kunde st� sig i Striden p� HERRENs Dag.
6. De skuede Tomhed og sp�ede L�gn, idet de sagde: "S� lyder det
fra HERREN! " uden at HERREN havde sendt dem, og dog ventede de
Ordet stadf�stet,
7. Var det ikke tomme Syner, I skuede, og L�gnesp�domme, I
fremsatte? Og I siger: "S� lyder det fra HERREN!" uden at jeg
har talet.
8. Derfor, s� siger den Herre HERREN: Fordi I forkynder Tomhed og
skuer L�gn, se, derfor kommer jeg over eder, lyder det fra den
Herre HERREN.
9. Jeg udr�kker min H�nd mod Profeterne, der skuer Tomhed og sp�r
L�gn; i mit Folks Samfund skal de ikke v�re, de skal ikke
optages i Israels Huses Mandtalsbog og ikke komme til Israels
Land; og I skal kende, at jeg er den Herre HERREN.
10. Fordi, ja fordi de vildleder mit Folk ved af forkynde Fred, hvor
ingen Fred er, og n�r det bygger en V�g, stryger den over med
Kalk,
11. s� sig til dem, der stryger over med kalk: Skylregn skal komme,
Isstykker skal falde og Stormvejr bryde l�s,
12. og n�r s� V�ggen styrter sammen, vil man da ikke sp�rge eder:
"Hvor er Kalken, I str�g p�?"
13. Derfor, s� siger den Herre HERREN: Og jeg lader et Stormvejr
bryde l�s i min Harme, og Skylregn skal komme i min Vrede og
Isstykker i min Harme til Undergang;
14. og V�ggen, som I str�g over med Kalk, river jeg ned og lader den
styrte til Jorden, s� dens Grundvold blottes, og ved dens Fald
skal I g� til Grunde derinde; og I skal kende, at jeg er HERREN.
15. Jeg vil udt�mme min Vrede over V�ggen og dem, der str�g den over
med Kalk, s� man skal sige til eder: "Hvor er V�ggen, og hvor er
de, som str�g den over,
16. Israels Profeter, som profeterede om Jerusalem og skuede
Fredssyner for det, hvor ingen Fred var - lyder det fra den
Herre HERREN.
17. Og du, Menneskes�n, vend dit Ansigt mod dit Folks D�tre, som
profeterer efter deres eget Hjertes Tilskyndelse; profeter imod
dem
18. og sig: S� siger den Herre HERREN: Ve dem, der syr Bind til alle
H�ndled og laver Sl�r til alle Hoveder efter hver Legemsh�jde
for at fange Sj�le! Dr�ber I Sj�le, der h�rer til mit Folk, og
holder Sj�le i Live af Egennytte?
19. I, som vanhelliger mig for mit Folk for nogle H�ndfulde Bygkorn
og nogle Bidder Br�d og s�ledes dr�ber Sj�le, der ikke skulde
d�, og holder Sj�le i Live, som ikke skulde leve, idet I lyver
for mit Folk, som gerne h�rer p� L�gn!
20. Derfor, s� siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over eders
Bind, med hvilke I fanger Sj�le, og river dem af eders Arme, og
de Sj�le, I fanger, lader jeg slippe fri som Fugle;
21. og jeg s�nderriver eders Sl�r og frier mit Folk af eders H�nd,
s� de ikke mere er Bytte i eders H�nd; og I skal kende, at jeg
er HERREN.
22. Fordi I ved Svig volder den retf�rdiges Hjerte Smerte, sk�nt jeg
ikke vilde volde ham Smerte, og styrker den gudl�ses H�nder, s�
han ikke omvender sig fra sin onde Vej, at jeg kan holde ham i
Live,
23. derfor skal I ikke mere skue Tomhed eller drive eders
Sp�domskunst; jeg frier mit Folk af eders H�nd; og I skal kende,
at jeg er HERREN.
*26/14 Ezekiel 14
1. Nogle af Israels �ldste kom til mig og satte sig lige over for
mig.
2. S� kom HERRENs Ord til mig s�ledes;
3. Menneskes�n! Disse M�nd har lukket deres Afgudsbilleder ind i
deres Hjerte og stillet det, der blev dem �rsag til Skyld, for
deres Ansigt - skulde jeg lade mig r�dsp�rge af dem?
4. Tal derfor med dem og sig: S� siger den Herre HERREN: Hver den
af Israels Hus, som lukker sine Afgudsbilleder ind i sit Hjerte
og s�ttet det, der blev dem �rsag til Skyld, for sit Ansigt og
s� kommer til Profeten, ham vil jeg, HERREN, selv svare trods
hans mange Afgudsbilleder
5. for at gribe Israels Hus i Hjertet, fordi de faldt fra mig med
alle deres Afgudsbilleder.
6. Sig derfor til Israels Hus: S� siger den Herre HERREN: Vend om,
vend eder bort fra eders Afgudsbilleder og vend eders Ansigt
bort fra alle eders Vederstyggeligheder!
7. Thi hver den af Israels Hus og af de fremmede, der bor i Israel,
som skiller sig fra mig og lukker sine Afgudsbilleder ind i sit
Hjerte og s�tter det, der blev ham �rsag til Skyld, for sit
Ansigt og s� kommer til Profeten, for at denne skal r�dsp�rge
mig for ham, ham vil jeg, HERREN, selv svare;
8. jeg retter mit �syn mod den mand og g�r ham til Tegn og Mundheld
og udrydder ham af mit Folk; og I skal kende, at jeg er HERREN.
9. Men lader Profeten sig lokke til at sige et Ord, s� er det mig,
HERREN, der har lokket ham, og jeg udr�kker min H�nd imodham og
udrydder ham af mit Folk Israel.
10. De skal begge b�re deres Skyld, Sp�rgeren og Profeten skal v�re
lige skyldige,
11. for at Israels Hus ikke mere skal fare vild fra mig og blive
urent ved alle sine Overtr�delser; da skal de v�re mit Folk, og
jeg vil v�re deres Gud, lyder det fra den Herre HERREN.
12. HERRENs Ord kom til mig s�ledes:
13. Menneskes�n! N�r et Land trol�st synder imod mig, og jeg
udr�kker min H�nd imod det og bryder Br�dets St�ttestav for det
og sender Hungersn�d over det og udrydder Folk og F�,
14. og disse tre M�nd var i dets Mtidte: Noa, Daniel og Job, s�
skulde kun de tre redde deres Liv ved deres Retf�rdighed, lyder
det fra den Herre HERREN.
15. Eller lader jeg Rovdyr fare igennem Landet og g�re det
folketomt, s� det bliver �de og ingen t�r g� derigennem for de
vilde Dyr,
16. og disse tre M�nd var i dets Midte - s� sandt jeg lever, lyder
det fra den Herre HERREN: De skulde ikke redde deres S�nner
eller D�tre; de selv alene skulde reddes, men Landet m�tte blive
�de.
17. Eller lader jeg Sv�rdet komme over dette Land og siger: "Sv�rdet
skal fare igennem Landet!" og udrydder Folk og F� deraf,
18. og disse tre M�nd var i dets Midte - s� sandt jeg lever, lyder
det fra den Herre HERREN: De skulde ikke redde deres S�nner
eller D�tre; de selv alene skulde reddes.
19. Eller sender jeg Pest over dette Land og udgyder min Harme over
det med Blod og udrydder Folk og F� deraf,
20. og Noa, Daniel og Job var i dets Midte - s� sandt jeg lever,
lyder det fra den Herre HERREN: De skulde ikke redde S�n eller
Datter; de selv alene skulde redde deres Liv ved deres
Retf�rdighed.
21. Men s� siger den Herre HERREN: Og dog, n�r jeg sender mine fire
grumme Straffedomme, Sv�rd, Hunger, Rovdyr og Pest, over
Jerusalem for at udrydde Folk og F� deraf,
22. se, da skal der levnes en Flok undslupne, som f�rer S�nner og
D�tre ud derfra; se, de skal drage hid til eder, og I skal se
deres F�rd og Gerninger; da skal I tr�ste eder over den Ulykke,
jeg har bragt over Jerusalem, alt det, jeg har bragt over det.
23. De skal v�re eder en Tr�st, n�r I ser deres F�rd og Gerninger,
og I skal sk�nne, at jeg ikke uden Grund gjorde alt, hvad jeg
lod det times, lyder det fra den Herre HERREN.
*26/15 Ezekiel 15
1. HERRENs Ord kom til mig s�ledes:
2. Menneskes�n! Hvad har Vinstokken forud for alle andre Tr�er,
Ranken, som st�r iblandt Skovens Tr�er?
3. Tager man Gavntr� deraf? Eller tager man deraf en Knag til at
h�nge alskens Redskaber p�?
4. N�r den s� oven i k�bet har v�ret givet Ilden til F�de, s� at
Ilden har fort�ret begge dens Ender, og Midten er svedet, duer
den s� til noget?
5. Se, da den endnu var uskadt, brugtes den ikke til noget, endsige
at den skulde kunne bruges til noget nu, da Ilden har fort�ret
den og den er svedet.
6. Derfor, s� siger den Herre HERREN: Som det g�r Vinstokken blandt
Skovens Tr�er, hvilke jeg giver Ilden til F�de, s�ledes giver
jeg Jerusalems Indbyggere hen;
7. jeg vender mit �syn imod dem; af Ilden slap de ud, men Ild skal
dog fort�re dem; og I skal kende, at jeg er HERREN, n�r jeg
vender mit �syn imod dem.
8. Og jeg g�r Landet �de, fordi de var trol�se, lyder det fra den
Herre HERREN.
*26/16 Ezekiel 16
1. HERRENs Ord kom til mig s�ledes:
2. Menneskes�n, forehold Jerusalem dets Vederstyggeligheder
3. og sig: S� siger den Herre HERREN til Jerusalem: Dit Udspring og
din Oprindelse var i Kanaan�ernes Land; din Fader var Amorit,
din Moder Hetiterinde.
4. Og ved din F�dsel gik det s�ledes til: Da du f�dtes, blev din
Navlestreng ikke sk�ret over, ej heller blev du tv�ttet ren med
Vand eller gnedet med Salt eller lagt i Sv�b.
5. Ingen s� p� dig med s� megen Medynk, at han af Medlidenhed
gjorde nogen af disse Ting for dig, men du hensl�ngtes p�
Marken, den Dag du f�dtes; s�ledes v�mmedes man ved din Sj�l.
6. Men jeg kom forbi, og da jeg s� dig spr�lle i Blod, sagde jeg
til dig, som du l� der i Blodet: "Du skal leve
7. og vokse som en Urt p� Marken!" Og du voksede, blev stor og
tr�dte ind i din Sk�nheds Fylde; dine Bryster blev faste, og dit
H�r voksede; men du var n�gen og bar.
8. S� kom jeg forbi og s� dig, og se, din Tid var inde, din
Elskovstid; og jeg bredte min Kappeflig over dig og tilhyllede
din Blusel; s� tilsvor jeg dig Troskab og indgik Pagt med dig,
lyder det fra den Herre HERREN, og du blev min.
9. S� tv�ttede jeg dig med Vand, skyllede Blodet af dig og salvede
dig med Olie;
10. jeg kl�dte dig i broget v�vede Kl�der, gav dig Sko af
Tahasjskind p�, bandt Byssuskl�de om dit Hoved og hyllede dig i
Silke;
11. jeg smykkede dig, lagde Spange om dine Arme og K�de om din Hals,
12. f�stede en Ring i din N�se, kugler i dine �rer og en herlig
krone p� dit Hoved;
13. du smykkedes med Guld og - S�lv, din Kl�dning var Byssus, Silke
og broget v�vede Kl�der; fint Hvedemel, Honning og Olie var din
Mad, og du blev s�re dejlig og drev det til at blive Dronning.
14. Dit Ry kom ud blandt Folkene for din Dejligheds Skyld; thi den
var fuldendt ved de Smykker, jeg udstyrede dig med, lyder det
fra den Herre HERREN.
15. Men du stolede p� din Dejlighed og bolede i Kraft af dit Ry; du
ud�ste din bolerske Attr� over enhver, som kom forbi; du blev
hans.
16. Af dine Kl�der tog du og gjorde dig spraglede Offerh�je og
bolede p� dem.
17. Du tog dine Smykker af mit Guld og S�lv, som jeg havde givet
dig, og gjorde dig Mandsbilleder og bolede med dem.
18. Du tog dine broget v�vede Kl�der og hyllede dem deri, og min
Olie og R�gelse satte du for dem.
19. Br�det, som jeg havde givet dig - fint Hedemel, Olie og Honning
gav jeg dig at spise - satte du for dem til en liflig Duft,
lyder det fra den Herre HERREN.
20. Og du tog dine S�nner og D�tre, som du havde f�dt mig, og
slagtede dem til F�de for dem. Var det ikke nok med din Bolen,
21. siden du slagtede mine S�nner og gav dem hen, idet du indviede
dem til dem?
22. Og under alle dine Vederstyggeligheder og din Bolen kom du ikke
din Ungdoms dage i Hu, da du var n�gen og bar og l� og spr�llede
i Blod.
23. Og efter al denne din Ondskab - ve dig, ve! lyder det fra den
Herre HERREN -
24. byggede du dig en Alterfod og gjorde dig en Offerh�j p� alle
Torve.
25. Ved hvert Gadehj�rne byggede du dig en Offerh�j og van�rede din
Dejlighed; du spredte Benene for enhver, som kom forbi, og drev
din Bolen vidt.
26. Du bolede med �gypterne, dine sv�rlemmede Naboer, og drev din
Bolen vidt og kr�nkede mig.
27. Men se, jeg udrakte min H�nd imod dig og unddrog dig, hvad der
tilkom dig, og jeg gav dig dine Fjender Filisterindernes
Gridskhed i Vold, de, som skammede sig over din utugtige F�rd.
28. Siden bolede du med Assyrerne, um�ttelig som du var; du bolede
med dem, men blev endda ikke m�t.
29. S� udstrakte du din Bolen til Kr�mmerlandet, Kald�ernes Land,
men blev endda ikke m�t.
30. Hvor vansm�gtede dog dit Hjerte, lyder det fra den Herre HERREN,
da du gjorde alt dette, som kun en arg Sk�ge kan g�re,
31. da du byggede dig en Alterfod ved hvert Gadehj�rne og gjorde dig
en Offerh�j p� hvert Torv. Men du lignede ikke Sk�gen i at samle
Sk�gel�n;
32. hvilken Horkvinde, der tager fremmede i sin Mands Sted! -
33. ellers giver man Sk�gen en Gave, men du gav alle dine Elskere
Gaver og k�bte dem til at komme til dig rundt om fra og bole med
dig.
34. Hos dig var det modsat af, hvad Tilf�ldet ellers er med Kvinder;
ingen l�b efter dig for at bole, men du gav Sk�gel�n og fik selv
ingen; det var det modsatte.
35. Derfor, du Sk�ge, h�r HERRENs Ord!
36. S� siger den Herre HERREN: Fordi din Skam �dtes bort og din
Blusel blottedes for dine Elskere ved din Boler, derfor og for
alle dine vederstyggelige Afgudsbilleders Skyld og for dine
S�nners Blods Skyld, som du gav dem,
37. se, derfor vil jeg samle alle dine Elskere, hvem du var til
Gl�de, b�de alle dem, du elskede, og alle dem, du hadede; jeg
vil samle dem imod dig trindt om fra og blotte din Blusel for
dem, s� de ser den helt.
38. Jeg vil d�mme dig efter Horkvinders og Morderskers Ret og lade
Vrede og Nidk�rhed ramme dig.
39. Jeg giver dig i deres H�nd, og de skal nedbryde din Alterfod,
�del�gge dine Offerh�je, rive Kl�derne af dig, tage dine Smykker
og lade dig st� n�gen og bar.
40. De skal sammenkalde en Forsamling imod dig, stene dig og med
deres Sv�rd hugge dig s�nder og sammen;
41. de skal s�tte Ild p� dine Huse og fuldbyrde Dommen over dig i
mange Kvinders P�syn. Jeg g�r Ende p� din Bolen, og du skal ikke
mere komme til at give Sk�gel�n.
42. Jeg stiller min Vrede p� dig, til min Nidk�rhed viger fra dig,
s� jeg f�r Ro og ikke mere er kr�nket.
43. Fordi du ikke kom dine Ungdoms Dage i Hu, men vakte min Vrede
ved alt dette, se, derfor vil jeg g�re Geng�ld og lade din F�rd
komme over dit Hoved, lyder det fra den Herre HERREN. Du skal
ikke vedblive at f�je Sk�ndsel til alle dine
Vederstyggeligheder.
44. Se, enhver, som ynder Ordsprog, skal bruge det Ordsprog om dig:
"Som Moder s� datter!"
45. Du er din Moders Datter, hun lededes ved sin Mand og sine B�rn;
og du er dine S�stres S�ster, de lededes ved deres M�nd og
B�rn. Eders Moder var Hetiterinde, eders Fader Amorit.
46. Din store s�ster var samaria og hendes D�tre norden for dig, og
din lille S�ster s�nden for dig var Sodoma og hendes D�tre.
47. P� deres Veje vandrede du ikke, og Vederstyggeligheder som deres
�vede du ikke; kun en liden Stund, s� handlede du endnu v�rre
end de p� alle dine Veje.
48. S� sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERRE, din S�ster
Sodoma og hendes D�tre handlede ikke som du og dine D�tre!
49. Se, din S�ster Sodomas Br�de var Overmod; Br�d i Overflod og
sorgl�s Tryghed blev hende og hendes D�tre til Del, men de rakte
ikke den arme og fattige en hj�lpende H�nd;
50. de blev hovmodige og �vede Vederstyggelighed for mine �jne;
derfor st�dte jeg dem bort, s� snart jeg s� det.
51. Heller ikke Samaria syndede halvt s� meget som du! Du har �vet
flere Vederstyggeligheder end de og retf�rdiggjort dine S�stre
ved alle de Vederstyggeligheder, du �vede.
52. S� b�r da ogs� du din Sk�ndsel, du, som har skaffet dine S�stre
Oprejsning; da dine Synder er vederstyggeligere end deres, st�r
de retf�rdigere end du; s� skam da ogs� du dig og b�r din
Sk�ndsel, fordi du har retf�rdiggjort dine S�stre.
53. Og jeg vil vende deres Sk�bne, Sodomas og hendes D�tres og
Samarias og hendes D�tres, og jeg vil vende din Sk�bne midt
iblandt dem,
54. for at du kan b�re din Sk�ndsel og blues ved alt, hvad du har
gjort, idet du derved skaffede demen Tr�st.
55. Dine S�stre Sodoma og hendes D�tre og Samaria og hendes D�tre
skal blive, hvad de fordum var, og du og dine D�tre, hvad I
fordum var.
56. Din S�ster Sodomas Navn tog du ikke i din Mund i dit Overmods
Dage,
57. da din Blusel endnu ikke var blottet som nu, du Spot for Edoms
Kvinder, og alle kvinder deromkring og for Filisternes Kvinder,
som h�nede dig fra alle Sider!
58. Du m� b�re din Sk�ndsel og dine Vederstyggeligheder, lyder det
fra HERREN.
59. Ja, s� siger den Herre HERREN: Jeg g�r med dig, som du har
gjort, du, som lod h�nt om Eden og br�d Pagten.
60. Men jeg vil ihukomme min Pagt med dig i din Ungdoms Dage og
oprette en evig Pagt med dig.
61. Og du skal komme dine Veje i Hu og blues, n�r jeg tager dine
S�stre, b�de dem, der er st�rre, og dem, der er mindre end du,
og giver dig dem til D�tre, men ikke fordi du var tro i Pagten.
62. Jeg opretter min Pagt med dig, og du skal kende, at jeg er
HERREN,
63. for at du skal komme det i Hu med Skam og ikke mere kunne �bne
din Mund, fordi du blues, n�r jeg tilgiver dig alt, hvad du har
gjort, lyder det fra den Herre HERREN.
*26/17 Ezekiel 17
1. HERRENs Ord kom til mig s�ledes:
2. Menneskes�n, frems�t en G�de og tal i Lignelse til Israels
Sl�gt;
3. sig: S� siger den Herre HERREN: Den store �rn med v�ldigt
Vingefang, lange Vinger, t�t Fjederham og brogede Farver kom til
Libanon og tog Cederens Top;
4. Spidsen af dens Skud br�d den af, bragte den til et Kr�mmerland
og satte den i en Handelsby.
5. S� tog den en Plante der i Landet og plantede den i en S�demark
ved rigeligt Vand...",
6. for at den skulde vokse og blive en yppig, lavstammet Vinstok,
hvis Ranker skulde vende sig til den, og hvis R�dder skulde
blive under den. Og den blev en Vinstok, som sk�d Grene og
bredte sine Kviste.
7. Men der var en anden stor �rn med v�ldigt Vingefang og rig
Fjederham; og se, Vinstokken b�jede sine R�dder imod den og
strakte sine Ranker hen til den, for at den skulde give den mere
Vand end Bedet, den stod i.
8. P� en frugtbar Mark ved rigeligt Vand var den plantet for at
skyde Grene, b�re Frugt og blive en herlig Vinstok.
9. Sig derfor: S� siger den Herre HERREN: Mon det lykkes den? Mon
den f�rste �rn ikke rykker dens R�dder op og afriver dens Frugt,
s� alle de friske Skud t�rres hen? Der skal jo ingen kraftig Arm
eller mange Folk til at rive den l�s fra Roden.
10. Se, den er plantet, men mon det lykkes den? Mon den ikke, s�
snart �stenvinden n�r den, hent�rres i Bedet, den voksede i?
11. Og HERRENs Ord kom til mig s�ledes:
12. Sig til den genstridige Sl�gt: Ved I ikke, hvad dette betyder?
Sig: Babels Konge kom til Jerusalem, tog Kongen og Fyrsterne og
f�rte dem med hjem til Babel.
13. Derp� tog han entling af kongehuset og sluttede Pagt med ham og
lod ham afl�gge Ed. Landets Storm�nd tog han dog med,
14. for at Riget skulde holdes nede og ikke hovmode sig, men holde
hans Pagt, at den m�tte st� fast.
15. Men han faldt fra og sendte sine Bud til �gypten, for at de
skulde give ham Heste og Folk i M�ngde. Mon det lykkes ham? Mon
den, der b�rer sig s�ledes ad, slipper godt derfra? Skal den,
der bryder en Pagt, slippe fra det?
16. S� sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Hvor den
Konge bor, som gjorde ham til Konge, hvis Ed han lod h�nt om, og
hvis Pagt han br�d, der hos ham i Babel skal han d�.
17. Og Farao skal ikke hj�lpe ham i Krigen med en stor H�r eller en
talrig Skare, n�r der opkastes Stormvold og bygges
Belejringst�rne til Undergang for mange Mennesker.
18. Thi han lod h�nt om Eden og br�d Pagten trods givet H�ndslag;
alt dette gjorde han; han skal ikke undslippe!
19. Sig derfor: S� siger den Herre HERREN: S� sandt jeg lever: Min
Ed, som han lod h�nt om, og min Pagt, som han br�d, vil jeg
visselig lade komme over hans Hoved!
20. Jeg breder mit Net over ham, s� han fanges i mit Garn, og jeg
bringer ham til Babel for der at g� i Rette med ham for den
Trol�shed, han viste mig.
21. Alle hans udvalgte Folk i alle hans H�re skal falde for Sv�rd,
og de, der er til Rest, spredes for alle Vinde; og I skal kende,
at jeg, HERREN, har talet.
22. S� siger den Herre HERREN: S� tager jeg selv en Gren af Cederens
Top, af dens Skuds Spidser bryder jeg en tynd Kvist og planter
den p� et h�jt, knejsende Bjerg.
23. P� Israels h�je Bjerg vil jeg plante den, og den skal skyde
Grene og b�re L�v og blive en herlig Ceder. Under den skal alle
vingede Fugle bygge, i dens Grenes Skygge skal de bo.
24. Og alle Markens Tr�er skal kende, at jeg, HERREN, nedb�jer det
h�je Tr� og oph�jer det lave, udt�rrer det friske Tr� og lader
det t�rre blomstre. Jeg, HERREN, har talt og grebet ind.
*26/18 Ezekiel 18
1. HERRENs Ord kom til mig s�ledes:
2. Hvor t�r I bruge det Mundheld i Israels Land: F�dre �d sure
Druer, og B�rnenes T�nder blev �mme.
3. S� sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Ingen skal
mere bruge dette Mundheld i Israel.
4. Se, alle Sj�le er mine; b�de Faderens Sj�l og S�nnens Sj�l er
mine; den sj�l der synder skal d�.
5. N�r en Mand er retf�rdig og g�r Ret og Skel,
6. ikke spiser p� Bjergene eller l�fter sit Blik til Israels Huses
Afgudsbilleder eller sk�nder sin N�stes Hustru eller n�rmer sig
en Kvinde, s� l�nge hun er uren,
7. eller volder noget Menneske Men, men giver sit H�ndpant tilbage,
ikke raner, men giver den sultne sit Br�d og kl�der den n�gne,
8. ikke l�ner ud mod �ger eller tager Opg�ld, men holder sin H�nd
fra Uret, f�lder redelig Dom Mand og Mand imellem,
9. vandrer efter mine Anordninger og tager Vare p� at udf�re mine
Lovbud, han er retf�rdig, han skal visselig leve, lyder det fra
den Herre HERREN.
10. Men avler han en Voldsmand til S�n, som ud�ser Blod og g�r en
eneste af disse Ting
11. medens han selv ikke gjorde nogen af disse Ting - spiser p�
Bjergene, sk�nder sin N�stes Hustru
12. volder de arme og fattige Men raner, ikke giver H�ndpant
tilbage, men l�fter sit Blik til Afgudsbillederne, g�r, hvad
vederstyggeligt er,
13. l�ner ud mod �ger og tager Opg�ld, s� skal han ingenlunde leve;
han har �vet alle disse Vederstyggeligheder, han skal visselig
lide D�den, hans Blod skal komme over ham.
14. Men s�t, at S�nnen avler en S�n, som ser alle de Synder, Faderen
gjorde, og at han bliver angst og ikke b�rer sig s�ledes ad,
15. ikke spiser p� Bjergene eller l�fter sit Blik til Israels Huses
Afgudsbilleder eller sk�nder sin N�stes Hustru
16. eller volder noget Menneske Men eller tager H�ndpant eller
raner, men giver den sultne sit Br�d og kl�der den n�gne,
17. holder sin H�nd fra Uret, ikke tager �ger eller Opg�ld, men
holder mine Lovbud og vandrer efter mine Anordninger, s� skal
han ikke d� for sin Faders Misgerning, men visselig leve.
18. Hans Fader derimod d�de for sin Misgerning, fordi han �vede
Vold, ranede og gjorde i sit Folk hvad ikke var godt.
19. Og I siger: "Hvorfor skulde S�nnen ikke b�re Faderens
Misgerning?" Nej, thi S�nnen gjorde Ret og Skel, holdt alle mine
Lovbud og levede efter dem. Visselig skal han leve.
20. Den Sj�l, der synder, den skal d�; S�n skal ikke b�re Faders
Misgeming, ej heller Fader S�ns. Over den retf�rdige skal hans
Retf�rdighed komme, over den gudl�se hans Gudl�shed.
21. Men n�r den gudl�se omvender sig fra alle de Synder, han har
gjort, og holder alle mine Anordninger og g�r Ret og Skel, da
skal han visselig leve og ikke d�.
22. Ingen af alle de Overtr�delser, han har �vet, skal tilregnes
ham; i Kraft af den Retf�rdighed, han �ver, skal han leve.
23. Mon jeg har Lyst til den gudl�ses D�d, lyder det fra den Herre
HERREN, mon ikke til, at han omvender sig fra sin Vej, s� han m�
leve?
24. Men n�r den retf�rdige vender sig fra sin Retf�rdighed og g�r
Uret, lignende Vederstyggeligheder, som den gudl�se �ver, s�
skal ingen af de retf�rdige Gerninger, han har gjort tilregnes
ham; for den Trol�shed, han �vede, og den Synd, han gjorde, skal
han d�.
25. Og I siger: "HERRENs Vej er ikke ret!" H�r dog, Israels Hus! Er
det min Vej, der ikke er ret? Er det ikke snarere eders Vej, der
ikke er ret?
26. N�r den retf�rdige vender sig fra sin Retf�rdighed og g�r Uret,
skal han d�; for den Uret, han g�r, skal han d�.
27. Men n�r en gudl�s vender sig fra den Gudl�shed, han har �vet, og
g�r Ret og Skel, skal han holde sin Sj�l i Live.
28. Han vendte sig fra alle de Overtr�delser, han havde �vet; han
skal visselig leve og ikke d�.
29. Og Israels Hus siger: "HRRENs Vej er ikke ret!" Er det min Vej,
Israels Hus, der ikke er ret? Er det ikke snarere eders Vej, der
ikke er ret?
30. Derfor d�mmer jeg enhver af eder efter hans Veje, Israels Hus,
lyder det fra den Herre HERREN. Vend om og omvend eder fra alle
eders Overtr�delser, at de ikke skal blive eder �rsag til Skyld.
31. G�r eder fri for alle de Overtr�delser, I har �vet imod mig, og
skab eder et nyt Hjerte og en ny �nd; thi hvorfor vil I d�,
Israels Hus?
32. Thi jeg har ikke Lyst til nogens D�d, lyder det fra den Herre
HERREN. Omvend eder derfor, s� skal I leve!
*26/19 Ezekiel 19
1. Du menneskes�n istem en klagesang over Israels fyrster og sig:
2. Hvor var dog din Moder en L�vinde midt iblandt L�ver! Hun hviled
blandt unge L�ver opfostred Unger.
3. En Unge voksede til, en Ungl�ve blev den; den l�rte at r�ve Rov,
Mennesker �d den.
4. Da opb�d man Folkene mod den, i Grav blev den fanget, de sl�bte
den bort med Kroge til �gyptens Land.
5. Da hun s�, at den var f�rt bort, at H�bet var bristet, tog hun
en anden Unge og gjorde til L�ve.
6. Den gik imellem L�vinder, en Ungl�ve blev den, den l�rte at r�ve
Rov, Mennesker �d den.
7. Den overfaldt V�dre p� Gr�s, var Hjordenes R�dsel Landet og dets
Fylde stivned af Angst for dens Br�l.
8. Og Folkene lagde Snarer rundt omkring den, over den bredte de
Nettet, i Grav blev den fanget.
9. De trak den med Kroge i Bur og f�rte den til Babels Konge, hen
til Borgen, at dens R�st ej mer skulde h�res p� Israels Bjerge.
10. Din Moder var en Vinstok i Ving�rden, plantet ved Vand, frugtbar
og rig p� Grene ved rigelig V�de.
11. En af dens Grene blev til et Herskerspir dens knejsende V�kst
sk�d op imellem L�vet, let at se i sin H�jde, med mange Ranker.
12. Men, i Vrede blev Vinstokken oprykt, sl�nget til Jorden,
�stenstorm t�rred dens Frugt, den reves af, dens stolte Gren
blev vissen, Ild �d den op.
13. Nu er den plantet i �rkenen, et t�rt og t�rstigt Land.
14. Ild for ud af dens Gren, fort�red dens Ranker og Frugt: en stolt
Gren findes ej p� den til Herskerspir. Dette er en Klagesang, og
en Klagesang blev det.
*26/20 Ezekiel 20
1. I det syvende �r p� den tiende dag i den femte m�ned kom nogle
af Israels �ldste for at r�dsp�rge HERREN, og de satte sig lige
over for mig.
2. S� kom HERRENs Ord til mig s�ledes
3. Menneskes�n, tal til Israels �ldste og sig: S� siger den Herre
HERREN: Kommer I for at r�dsp�rge mig? S� sandt jeg lever: Jeg
lader mig ikke r�dsp�rge af eder, lyder det fra den Herre
HERREN.
4. Vil du d�mme dem, vil du d�mme, Menneskes�n? S� forehold dem
deres F�dres Vederstyggeligheder
5. og sig til dem: S� siger den Herre HERREN: Dengang jeg udvalgte
Israel, l�ftede jeg min H�nd til Ed for Jakobs Huses Afkom og
gav mig til Kende for dem i �gypten; jeg l�ftede min H�nd for
dem og svor: Jeg er HERREN eders Gud.
6. Dengang l�ftede jeg min H�nd og tilsvor dem, at jeg vilde f�re
dem ud af �gypten til Landet, jeg havde givet dem, et Land, der
flyder med M�lk og Honning, det dejligste af alle Lande.
7. Og jeg sagde til dem: Enhver skal bortkaste sine v�mmelige
Guder, som hans �jne h�nger ved; og I m� ikke g�re eder urene
ved �gyptens Afgudsbilleder. Jeg, HERREN, er eders Gud!
8. Men de var genstridige imod mig og vilde ikke h�re mig; de
bortkastede ikke deres v�mmelige Guder, som deres �jne hang ved,
og lod ikke �gyptens Afgudsbilleder fare. S� t�nkte jeg p� at
ud�se min Vrede over dem og k�le min Harme p� dem midt i
�gypten.
9. For mit Navns Skyld greb jeg dog ind, at det ikke skulde van�res
for de Folks �jne, blandt hvilke de levede, og i hvis P�syn jeg
havde �benbaret mig for dem, idet jeg f�rte dem ud af �gypten.
10. S� f�rte jeg dem ud af �gypten og bragte dem ud i �rkenen;
11. og jeg gav dem mine Anordninger og kundgjorde dem mine Lovbud;
det Menneske, som g�r efter dem, skal leve ved dem.
12. Ogs� mine Sabbater gav jeg dem, for at de skulde v�re et Tegn
mellem mig og dem, at det skal kendes, at jeg, HERREN, er den,
som helliger dem.
13. Men Israels Hus var genstridigt imod mig i �rkenen; de vandrede
ikke efter mine Anordninger, men lod h�nt om mine Lovbud - det
Menneske, som g�r efter dem, skal leve ved dem og mine Sabbater
vanhelligede de grovelig. S� t�nkte jeg p� at ud�se min Vrede
over dem i �rkenen og tilintetg�re dem.
14. For mit Navns Skyld greb jeg dog ind, at det ikke skulde van�res
for de Folks �jne, i hvis P�syn jeg havde f�rt dem ud.
15. Og jeg l�ftede min H�nd for dem i �rkenen og svor, at jeg ikke
vilde f�re dem ind i det Land, jeg havde givet dem, et Land, der
flydler med M�lk og Honning, det dejligste af alle Lande,
16. fordi de lod h�nt om mine Lovbud og ikke vandrede efter mine
Anordninger, men vanhelligede mine Sabbater; thi deres Hjerte
holdt sig til deres Afgudsbilleder.
17. Jeg havde Medlidenhed med dem, s� jeg ikke tilintetgjorde dem;
jeg gjorde ikke Ende p� dem i �rkenen.
18. S� sagde jeg til deres S�nner i �rkenen: F�lg ikke eders F�dres
Anordninger, hold ikke deres Lovbud og g�r eder ikke urene med
deres Afgudsbilleder.
19. Jeg, HERREN, er eders Gud! F�lg mine Anordninger og tag Vare p�
at holde mine Lovbud;
20. hold mine Sabbater hellige, s� de bliver et Tegn mellem mig og
eder, at det m� kendes, at jeg, HERREN, er eders Gud.
21. Men ogs� S�nnerne var genstridige imod mig; de fulgte ikke mine
Anordninger og tog ikke Vare p� at holde mine Lovbud - det
Menneske, som g�r efter dem, skal leve ved dem - og vanhelligede
mine Sabbater. S� t�nkte jeg p� at ud�se min Harme over dem og
k�le min Vrede p� dem i �rkenen.
22. Dog holdt jeg min H�nd tilbage, og jeg greb ind for mit Navns
Skyld, at det ikke skulde van�res for de Folks �jne, i hvis
P�syn jeg havde f�rt dem ud.
23. Jeg l�ftede min H�nd for dem i �rkenen og svor, at jeg vilde
sprede dem blandt Folkene og udstr� dem i Landene,
24. fordi de ikke holdt mine Lovbud, men lod h�nt om mine
Anordninger og vanhelligede mine Sabbater, og deres �jne hang
ved deres F�dres Afgudsbilleder.
25. Derfor gav jeg dem Anordninger, som ikke er gode, og Lovbud ved
hvilke de ikke vandt Liv;
26. jeg gjorde dem urene ved deres Gaver, idet de lod alt hvad der
�bner Moders Liv, g� igennem Ilden; thi jeg vilde have dem til
at stivne af R�dsel, at de m�tte kende, at jeg er HERREN.
27. Derfor, Menneskes�n, tal til Israels Hus og sig til dem: S�
siger den Herre HERREN: Eders F�dre h�nede mig ydermere ved at
v�re trol�se imod mig.
28. Jeg bragte dem til det Land jeg med l�ftet H�nd havde svoret at
give dem; men hver Gang de s� en h�j Bakke eller et l�vrigt Tr�
ofrede de der deres Slagtofre og bragte deres kr�nkende
Offergave; der beredte de deres liflige Duft og udg�d deres
Drikofre.
29. Da sagde jeg til dem: "Hvad er det for en Offerh�j, I g�r hen
til?" Og derfor b�rer den endnu den Dag i Dag Navnet Offerh�j.
30. Sig derfor til Israels Hus: S� siger den Herre HERREN: G�r I
eder ikke urene p� eders F�dres Vis og boler med deres v�mmelige
Guder?
31. Ja, n�r I bringer eders Gaver, n�r I lader eders S�nner g�
igennem Ilden, g�r I eder den Dag i Dag urene til �re for alle
eders Afgudsbilleder - og s� skulde jeg lade mig r�dsp�rge af
eder, Israels Hus? S� sandt jeg lever, lyder det fra den Herre
HERREN: Jeg lader mig ikke r�dsp�rge af eder!
32. Hvad der er kommet op i eders Sind, skal visselig ikke ske; I
siger: "Vi vil v�re som Folkene, som Sl�gterne i andre Lande og
dyrke Tr� og Sten!"
33. S� sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Med st�rk
H�nd og udstrakt Arm og ud�st Vrede vil jeg vise, at jeg er
eders Konge.
34. Med st�rk H�nd og udstrakt Arm og ud�st Vrede vil jeg f�re eder
bort fra Folkeslagene og samle eder fra de Lande, hvor I er
spredt,
35. og bringe eder til Folkeslagenes �rken, og der vil jeg g� i
Rette med eder Ansigt til Ansigt.
36. Som jeg gik i Rette med eders F�dre i �gyptens �rken, vil jeg g�
i Rette med eder, lyder det fra den Herre HERREN.
37. Jeg vil lade eder g� under Staven og f�re eder fuldtalligt frem.
38. Jeg vil fraskille dem, der var genstridige og faldt fra mig; jeg
f�rer dem ud af deres Udl�ndigheds Land, men til Israels Land
skal de ikke komme; og I skal kende, at jeg er HERREN.
39. Men I, Israels Hus! S� siger den Herre HERREN: G� hen og dyrk
hver sit Afgudsbillede, men siden skal I visselig h�re min R�st
og ikke mere vanhellige mit hellige Navn med eders Offergaver og
Afgudsbilleder.
40. Thi p� mit hellige Bjerg, p� Israels h�je Bjerg, lyder det fra
den Herre HERREN, der skal hele Israels Hus i Landet tjene mig;
der vil jeg vise dem mit Velbehag, og der vil jeg sp�rge efter
eders Offerydelser og F�rstegr�degaver, alt, hvad I vil hellige.
41. Ved den liflige Duft vil jeg vise eder mit Velbehag, n�r jeg
f�rer eder ud fra Folkeslagene og samler eder fra alle de Lande,
hvor I er spredt, og jeg vil p� eder vise mig som den Hellige
for Folkenes �jne.
42. Og I skal kende, at jeg er HERREN, n�r jeg f�rer eder til
Israels Jord, det Land, jeg med l�ftet H�nd svor at give eders
F�dre.
43. Der skal I ihukomme eders Veje og alle de Gerninger, I gjorde
eder urene med, s� I ledes ved eder selv for alt det onde, I
�vede.
44. Og I skal kende, at jeg er HERREN, n�r jeg g�r s�ledes med eder
for mit Navns Skyld, ikke efter eders onde Veje og sk�ndige
Gerninger, Israels Hus, lyder det fra den Herre HERREN.
45. HERRENs Ord kom til mig s�ledes:
46. Menneskes�n, vend dit Ansigt mod S�nden og lad din Tale str�mme
s�nderp� og profeter mod Sydlandets Skov!
47. Sig til Sydlandets Skov: H�r HERRENs Ord! S� siger den Herre
HERREN: Jeg s�tter Ild p� dig, og den skal fort�re alle Tr�er i
dig, b�de friske og t�rre; den luende Ild skal ikke slukkes, og
alle Ansigter skal svides fra Syd til Nord.
48. Og alt K�d skal se, at jeg, HERREN, har t�ndt den; den skal ikke
slukkes!
49. Da sagde jeg: "Ak, Herre, HERRE, de siger om mig, at jeg altid
taler i Lignelser!"
*26/21 Ezekiel 21
1. Da kom HERRENs Ord til mig s��ledes:
2. Mennesskes�n, vend dit Ansigt mod Jerusalem, lad din Tale
str�mme mod Helligdommen og profeter mod Israels Land!
3. Sig til Israels Land: S� siger HERREN: Se, jeg kommer over dig
og drager mit Sv�rd af Skedn for at udrydde b�de retf�rdige og
gudl�se af dig.
4. Fordi jeg vil udrydde b�de retf�rdige og gudl�se af dig, derfor
skal mit Sv�rd fare af Skeden mod alt K�d fra Syd til Nord.
5. Og alt K�d skal kende, at jeg, HERREN, har draget mit Sv�rd at
Skeden; det skal ikke vende tilbage!
6. Men du, Menneskes�n, st�n, st�n for deres �jne, som om dine
L�nder skulde briste, i bitter Smerte!
7. Og n�r de sp�rger: "Hvorfor st�nner du?" s� svar: "Over en
Tidende; thi n�r den kommer, skal hvert Hjerte smelte, alle
H�nder synke, hver �nd sl�ves og alle Kn� flyde som Vand. Se,
den kommer, den fuldbyrdes, lyder det fra den Herre HERREN."
8. HERRENs Ord kom til mig s�ledes:
9. Menneskes�n, profeter og sig: S� siger HERREN:
10. Et Sv�rd, et Sv�rd er hv�sset og slebet blankt, hv�sset med
Slagtning for �je, blankt til at udsende Lyn..."
11. Jeg gav en Slagter det, at han skal tage det fat; det er hv�sset
og slebet for at gives en Drabsmand i H�nde,
12. R�b og v�nd dig, Menneskes�n! Thi det kommet over mit Folk, over
alle Israels Fyrster; sammen med mit Folk er de givet til
Sv�rdet. Derfor sl� dig p� Hoften!
13. lyder det fra den Herre HERREN.
14. 0g du, Menneskes�n, profeter og sl� H�nderne sammen, g�r Sv�rdet
som to, ja, g�r det som tre! Det er et dr�bende Sv�rd, den store
Hednings Sv�rd; indjag dem R�dsel dermed,
15. at deres Hjerter m� �ngstes og mange m� falde ved alle
Porte. Jeg s�tter dig til at slagte, du Sv�rd, som er gjort til
at lyne, hv�sset til Slagtning.
16. Indjag R�dsel b�de til h�jre og venstre, hvor din Od rettes hen!
17. Ogs� jeg vil sl� H�nderne sammen og k�le min Vrede. Jeg, HERREN,
har talet!
18. HERRENs Ord kom til mig s�ledes:
19. Du, Menneskes�n, afs�t dig to Veje, ad hvilke Babels konges
Sv�rd skal komme, s�ledes at begge udg�r fra et og samme Land;
og opstil en Vejviser der, hvor de to Byveje skilles,
20. s� at Sv�rdet b�de kan komme til Rabba i Ammoniternes Land og
til Juda og Jerusalem midt i Juda.
21. Thi Babels Konge st�r p� Vejskellet, hvor de to Veje skilles,
for at tage Varsler; han ryster Pilene", r�dsp�rger Husguderne,
ransager Leveren.
22. I sin h�jre holder han Loddet "Jerusalem", at han skal �bne
Munden til Skrig og l�fte R�sten til Krigsr�b, rejse Stormbukke
mod Portene, opkaste Stormvold og bygge Belejringst�rne.
23. Ederne, svorne ved Gud, regnede de lige med falsk Sp�dom, men
han bringer deres Br�de i Minde, for at de skal fanges.
24. Derfor, s� siger den Herre HERREN: Fordi I bringer eders Br�de i
Minde, idet eders Overtr�delser �benbares, s� eders Synder
bliver synlige i alt, hvad I g�r, fordi I bringer eder i Minde
ved dem, skal I fanges.
25. Og du, gudl�se Hedning, Israels Fyrste, hvis Time sl�r, n�r din
Misgerning er fuldmoden,
26. s� siger den Herre HERREN: Bort med Hovedbindet, ned med kronen!
Som det var, er det ikke mere! Op med det lave, ned med det
h�je!
27. Grushobe, Grushobe, Grushobe g�r jeg det til. Ve det! S�ledes
skal det v�re, til han kommer, som har Retten til det; ham vil
jeg give det.
28. Du, Menneskes�n, profeter s�ledes: S� siger den Herre HERREN om
Ammoniterne og deres H�n! Og sig: Et Sv�rd, et Sv�rd er draget
til at slagte hv�sset til at udsende Lyn,
29. medens man skuer dig Tomhed og sp�r dig L�gn, for at det skal
l�gges p� de gudl�se Hedningers Hals, hvis Time sl�r, n�r deres
Misgerning er fuldmoden.
30. Vend tilbage til din Borg! P� det Sted, hvor du skabtes, i det
Land, du stammer fra, vil jeg d�mme dig.
31. Jeg vil ud�se min Vrede over dig, bl�se min Harmes Ild op imod
dig og give dig i grumme Menneskers H�nd, som er Mestre i at
tilintetg�re.
32. Du skal blive Ildens F�de, dit Blod skal flyde i dit Land; du
skal ikke kommes i Hu, thi jeg, HERREN, har talet.
*26/22 Ezekiel 22
1. Herrens ord kom til mig s�ledes:
2. Du Menneskes�n! Vil du d�mme Blodbyen? S� forehold den alle dens
Vederstyggeligheder
3. og sig: S� siger den Herre HERREN: Ve Byen, der ud�ser Blod i
sin Midte, for at dens Time skal komme, og laver sig
Afgudsbilleder for at g�re sig uren.
4. Ved dine egne Folks Blod, som du har udgydt, har du p�draget dig
Skyld, og ved de Afgudsbilleder du har lavet, er du blevet uren;
du har bragt din Time n�r og hidf�rt dine �rs Frist. Derfor g�r
jeg dig til H�n for Folkene og til Spot for alle Lande;
5. fra n�r og fjern skal man spotte dig, du, hvis Navn er sk�ndet,
og som er fuld af Larm.
6. Se, Israels Fyrster optr�der hver og een egenm�gtigt i dig og
ud�ser Blod.
7. Fader og Moder ringeagtes, den fremmede undertrykkes i dig, den
faderl�se og Enken lider Uret.
8. Mine hellige Ting agter du ringe og vanhelliger mine Sabbater.
9. Du har �resk�ndere i din Midte, som bagtaler, s� der ud�ses
Blod, og Folk, som spiser p� Bjergene. Utugt g�r i Svang i din
Midte;
10. i dig blottes Faderens Skam, og Kvinder kr�nkes i deres Urenheds
Tid.
11. Man �ver Vederstyggelighed mod sin N�stes Hustru, man g�r sin
S�nnekone uren ved Utugt, man sk�nder i dig sin k�delige S�ster.
12. I dig tager man Gave for at ud�se Blod; du tager �ger og Opg�ld,
voldelig �ver du Svig mod din N�ste; og mig glemmer du, lyder
det fra den Herre HERREN.
13. Men se, jeg sl�r H�nderne sammen over den uredelige Vinding, du
har skaffet dig, og over det Blod, der er ud�st i dig.
14. Kan dit Hjerte holde Stand, kan dine H�nder v�re faste i de
Dage, da jeg tager fat p� dig? Jeg, HERREN, har talet, og jeg
fuldbyrder det.
15. Jeg vil sprede dig blandt Folkene og udstr� dig i Landene og
tage din Urenhed fra dig;
16. jeg vil lade mig van�re ved dig for Folkenes �jne; og du skal
kende, at jeg er HERREN.
17. Og HERRESs Ord kom til mig s�ledes:
18. Menneskes�n! Israels Hus er blevet mig til Slagger; de er alle
blevet Kobber, Tin, Jern og Bly i Smelteovnen; S�lvslagger er de
blevet.
19. Derfor, s� siger den Herre HERREN: Fordi I alle er blevet til
Slagger, derfor vil jeg samle eder i Jerusalem;
20. som man samler S�lv, Kobber, Jern, Bly og Tin i en Smelteovn og
bl�ser til Ilden for at smelte det, s�ledes vil jeg i min Vrede
og Harme samle eder og kaste eder ind og smelte eder;
21. jeg vil samle eder og bl�se min Vredes Ild op imod eder, s� I
smeltes deri.
22. Som S�lv smeltes i Smelteovnen, skal I smeltes deri; og I skal
kende, atjeg, HERREN, har ud�st min Vrede over eder.
23. Og HERRENs Ord kom til mig s�ledes:
24. Menneskes�n, sig til Landet: Du er et Land, der ikke f�r Regn og
Byger p� Vredens Dag,
25. hvis Fyrster er som br�lende L�ver p� Rov; de tilintetg�r Sj�le,
tilriver sig Gods og Guld, g�r mange til Enker deri.
26. Pr�sterne �ver Vold mod min Lov, vanhelliger mine hellige Ting
og g�r ikke Skel mellem det, der er helligt, og det, der ikke er
helligt, l�rer ikke Forskel mellem rent og urent og lukker
�jnene for mine Sabbater, s� jeg er blevet vanhelliget iblandt
dem.
27. Fyrsterne er som Ulve p� Rov: de er ivrige efter at ud�se Blod
og tilintetg�re Menneskeliv for at skaffe sig Vinding.
28. Profeterne stryger over med Kalk, idet de skuer Tomhed og
varsler L�gn og siger: "S� siger den Herre HERREN!" uden at
HERREN har talet.
29. Det menige Folk �ver Vold og g�r p� Rov, den arme og fattige g�r
de Uret, og den fremmede undertrykker de imod Lov og Ret.
30. Jeg s�gte iblandt dem efter en, der vilde bygge en Mur og stille
sig i Gabet for mit �syn til V�rn for Landet, at jeg ikke skulde
�del�gge det; men jeg fandt ingen.
31. Derfor ud�ser jeg min Vrede over dem, med min Harmes Ild
tilintetg�r jeg dem; deres F�rd lader jeg komme over deres
Hoved, lyder det fra den Herre HERREN.
*26/23 Ezekiel 23
1. HERRENs Ord kom til mig s�ledes:
2. Meneskes�n! Der var to Kvinder, D�tre af en og samme Moder.
3. De bolede i deres Ungdom i �gypten: der krammedes deres Bryster,
der kr�nkede man deres Jomfrubarm.
4. Den �ldste hed Ohola, hendes S�ster Oholiba. Og de blev mine og
f�dte S�nner og D�tre. Ohola er Samaria, Oholiba Jerusalem.
5. Men i Stedet for at holde sig til mig bolede Ohola og var i
Brynde for sine Elskere, Assurs S�nner, der n�rmede sig hende
6. kl�dt i Purpur, Statholdere og Landsh�vdinger, alle sammen
smukke unge M�nd, Ryttere h�jt til Hest; og hun gav dem sin
bolerske Elskov, alle Assurs ypperste S�nner, og alle Vegne,
hvor hun kom i Brynde, gjorde hun sig uren ved deres
Afgudsbilleder.
8. Men sin Bolen med �gypterne opgav hun ikke, thi de hade ligget
hos hende i hendes Ungdom; de havde sk�ndet hendes Jomfrubarm og
ud�st deres bolerske Attr� over hende.
9. Derfor gav jeg hende i hendes Elskeres, Assurs S�nners, H�nd,
for hvem hun var i Brynde;
10. og de blottede hendes Blusel, tog hendes S�nner og D�tre og
dr�bte hende selv med Sv�rd, s� hun fik Vanry blandt Kvinder;
s�ledes fuldbyrdede de Dommen over hende.
11. Det s� hendes S�ster Oholiba, og dog kom hun i endnu v�rre
Brynde og bolede endnu v�rre end S�steren.
12. Hun kom i Brynde for Assurs S�nner, Statholdere og
Landsh�vdinger, der n�rmede sig hende herligt kl�dt, Ryttere
h�jt til Hest, alle sammen smukke unge M�nd.
13. Og jeg s�, at hun blev uren; begge fulgte samme Vej.
14. Men hun drev sin Bolen videre endnu; thi da hun s� M�nd
afbildede p� Muren, Billeder af Kald�ere, malet med r�dt,
15. med B�lte om L�nd og nedh�ngende Hovedbind, alle at se til som
H�vedsm�nd, en Afbildning af Babels S�nner, hvis Hjemstavn
Kald�a er,
16. s� kom hun i Brynde for dem, s� snart hun fik �je p� dem, og hun
sendte Bud til dem i Kald�a:
17. Og Babels S�nner gik ind til hende, l� hos hende i Elskov og
gjorde hende uren ved deres Bolen; og hun blev uren ved dem, til
hun f�lte Lede ved dem.
18. Da hun havde �benbaret sin bolerske Attr� og blottet sin Blusel,
f�lte jeg Lede ved hende, som jeg var blevet led ved hendes
s�ster.
19. Men hun drev sin Bolen videre endnu, idet hun kom sin Ungdoms
Dage i Hu, da hun havde bolet i �gypten,
20. og hun kom i Brynde ved dets Bolere, der havde K�d som �sler og
var gejle som Hingste;
21. og hun optog sin Ungdoms Sk�ndsel, dengang �gypterne kr�nkede
hendes Jomfrubarm og krammede hendes unge Bryster,
22. Derfor, Oholiba, s� siger den Herre HERREN: Jeg hidser dine
Elskere p� dig, dem, du f�lte Lede ved, og f�rer dem mod dig fra
alle Kanter,
23. Babels S�nner og alle Kald�erne, Pekod, Sjoa og Koa og med dem
alle Assurs S�nner, alle sammen smukke unge M�nd, Statholdere og
Landsh�vdinger, H�vedsm�nd og navnkundige M�nd, alle h�jt til
Hest;
24. og de skal komme imod dig med en Vrimmel af Vogne og Hjul og en
H�rskare af Folkeslag; store og sm� Skjolde og Hjelme skal de
rette imod dig fra alle Kanter. Jeg overlader dem Dommen, og de
skal d�mme dig efter deres Ret.
25. Jeg retter min Nidk�rhed imod dig, og de skal handle med dig i
Vrede; din N�se og dine �rer skal de sk�re af, dit Afkom skal
falde for Sv�rdet; de skal tage dine S�nner og D�tre, og dit
Afkom skal fort�res af Ild;
26. de skal rive Kl�derne af dig og tage alle dine Smykker;
27. jeg g�r Ende p� din Sk�ndsel og din Bolen, som du hengav dig til
i �gypten, og du skal ikke mere l�fte dit Blik til dem eller
komme �gypten i Hu.
28. Thi s� siger den Herre HERREN: Se, jeg giver dig i deres H�nd,
som du hader og ledes ved;
29. de skal handle med dig i Had og tage alt dit Gods og efterlade
dig n�gen og bar, s� din bolerske blussel blottes.
30. Det kan du takke din Sk�ndsel og din Bolen for, thi du bolede
med Folkene og gjorde dig uren med deres Afgudsbilleder.
31. Du vandrede i din S�sters Spor; derfor giver jeg dig hendes
B�ger i H�nden.
32. S� siger den Herre HERREN: Du skal drikke af din S�sters B�ger,
som er b�de dybt og bredt; du skal blive til Latter og Spot;
B�geret rummer meget;
33. det er fuldt af Beruselse og St�nnen, et B�ger med Gru og R�dsel
er din S�ster Samarias B�ger.
34. Du skal drikke det ud til sidste Dr�be, gnave dets Sk�r og
s�nderrive dine Bryster, s� sandt jeg har talet, lyder det fra
den Herre HERREN.
35. Derfor, s� siger den Herre HERREN: Fordi du glemte mig og
kastede mig bag din Ryg, skal du b�re F�lgen af din Sk�ndsel og
Bolen.
36. Og HERREN sagde til mig: Menneskes�n! Vil du d�mme Ohola og
Oholiba, s� forehold dem deres Vederstyggeligheder,
37. at de horede og har Blod p� H�nderne; de horede med deres
Afgudsbilleder, og til F�de for dem lod de B�rnene, de f�dte
mig, g� igennem Ilden.
38. Fremdeles har de gjort mig dette: De har gjort min Helligdom
uren og vanhelliget mine Sabbater;
39. endog samme Dag de havde slagtet deres B�rn til
Afgudsbillederne, kom de til min Helligdom og vanhelligede
den. Sandelig, s�ledes gjorde de i mit Hus.
40. Ja, for M�nd, som kom langvejs fra, straks der var sendt dem
Bud, badede du dig, sminkede du dine �jne og tog dine Smykker
p�;
41. og du satte dig p� et pr�gtigt Leje, og foran det d�kkedes et
Bord, p� hvilket du satte min R�gelse og min Olie.
42. Og det ligefrem larmede hos S�strene; s� mange M�nd kom der fra
�rkenen; og de lagde Spange om deres Arme og satte en herlig
Krone p� deres Hoved.
43. S� sagde jeg: S�ledes har de horet, p� Sk�gevis har de bolet.
44. Man gik ind til dem som til en Sk�ge; s�ledes gik man ind til
Ohola og Oholiba og �vede Sk�ndsel.
45. Uvildige M�nd skal d�mme dem efter �gteskabsbryderskers og
Morderskers Ret; thi de horede og har Blod p� H�nderne.
46. Thi s� siger den Herre HERREN: En Forsamling skal sammenkaldes
imod dem, og de skal gives hen til at mishandles og udplyndres;
47. Forsamlingen skal stene dem og hugge dem s�nder og sammen med
Sv�rd; deres S�nner og D�tre skal man dr�be, og deres Huse skal
man br�nde.
48. Jeg g�r Ende p� Sk�ndselen i Landet, og alle kvinder skal lade
sig advare derved og ikke efterligne eders Sk�ndsel.
49. Man skal lade eders Sk�ndsel komme over eder, og I skal b�re
F�lgen af de Synder, I gjorde med eders Afgudsbilleder; og I
skal kende, at jeg er den Herre HERREN.
*26/24 Ezekiel 24
1. HERRENs Ord kom i det niende �r p� den tiende dag i den tiende
M�ned til mig s�ledes:
2. Menneskes�n, opskriv dig Navnet p� denne Dag, Dagen i Dag, thi
netop i Dag har Babels Konge kastet sig over Jerusalem.
3. Og tal i Lignelse til den genstridige Sl�gt og sig: S� siger den
Herre HERREN: S�t kedelen over, s�t den over; kom ogs� Vand
deri;
4. l�g K�dstykker i, alle H�nde gode Stykker, K�lle og Bov, fyld
den med uds�gte Knogler;
5. tag af Hjordens bedste Dyr og l�g en Stabel Br�nde under den;
kog Stykkerne, s� ogs� Knoglerne koges ud!
6. Derfor, s� siger den Herre HERREN: Ve Blodbyen, den rustne
Kedel, hvis Rust ikke er g�et af. Stykke efter Stykke giver den
fra sig; der kastes ikke Lod om dem; - thi Blodet er endnu midti
Byen; den h�ldte det p� den n�gne Klippe og udg�d det ikke p�
Jorden for at d�kke det med Muld.
8. For at fremkalde Vrede, for at tage H�vn h�ldte jeg Blodet p�
den n�gne klippe uden at d�kke det.
9. Derfor, s� siger den Herre HERREN: Ve Blodbyen! Nu vil ogs� jeg
g�re br�ndestabelen stor;
10. hent br�nde i M�ngde, lad Ilden lue og K�det blive m�rt, h�ld
Suppen ud og lad Benene br�ndes
11. og s�t kedelen tom p� de gl�dende kul, for at den kan blive s�
hed, at Kobberet gl�der og Urenheden smelter; Rusten skal
svinde!
12. M�je har den kostet, men den megen Rust gik ikke af. I Ilden med
Rusten!
13. Fordi du er uren af Utugt, fordi du ikke kom af med din Urenhed,
sk�nt jeg rensede dig, skal du ikke blive ren igen, f�r jeg har
k�let min Harme p� dig.
14. Jeg, HERREN, har talet, og det kommer! Jeg griber ind og opgiver
det ikke, jeg sk�ner ikke og angre ej heller; efter dine Veje og
dine Gerninger vil jeg d�mme dig, lyder det fra den Herre
HERREN.
15. HERRENs Ord kom til mig s�ledes:
16. Menneskes�n! Se, jeg tager dine �jnes Lyst fra dig ved en brat
D�d; men du skal ikke klage eller gr�de; du skal ikke f�lde
T�rer;
17. suk i Stilhed og hold ikke D�de klage, bind Huen p� og tag Sko
p� F�dderne, tilhyl ikke dit Sk�g og spis ikke S�rgebr�d!
18. Tal s� om Morgenen til Folket! - S� d�de min Hustru om Aftenen,
og n�ste Morgen gjorde jeg, som mig var p�lagt.
19. Og da Folket sagde til mig: "Vil du ikke lade os vide, hvad det,
du der g�r, skal sige os?"
20. svarede jeg: "HERRENs Ord kom til mig s�ledes:
21. Sig til Israels Hus: S� siger den Herre HERREN: Se, jeg vil
vanhellige min Helligdom, eders Hovmods Stolthed, eders �jnes
Lyst, eders Sj�les L�ngsel; og de S�nner og D�tre, I lod
tilbage, skal falde for Sv�rdet!
22. Og I skal g�re, som jeg nu g�r: I skal ikke tilhylle eders Sk�g
eller spise S�rgebr�d;
23. eders Huer skal blive p� Hovederne og eders Sko p� F�dderne; I
skal ikke klage eller gr�de, men svinde hen i eders Synder og
sukke for hverandre.
24. Ezekiel skal v�re eder et Tegn; n�r det sker, skal I g�re, som
han g�r; og I skal kende, at jeg er den Herre HERREN,"
25. Og du, Menneskes�n! P� den Dag jeg tager deres V�rn, deres
herlige Fryd, deres �jnes Lyst og deres Sj�les L�ngsel, deres
S�nner og D�tre fra dem,
26. p� den Dag skal en Flygtning komme til dig og melde det for dine
�rer;
27. p� den Dag skal din Mund �bnes, n�r Flygtningen kommer, og du
skal tale og ikke mere v�re stum; du skal v�re dem et Tegn; og
de skal kende, at jeg er HERREN.
*26/25 Ezekiel 25
1. HERRENs Ord kom til mig s�ledes:
2. Mennesskes�n, vend dit Ansigt imod Ammoniterne, profeter imod
dem
3. og sig til dem: H�r den Herre HERRENs Ord: S� siger den Herre
HERREN: Fordi du r�bte "Ha, ha!" over min Helligdom, da den
vanhelligedes, og over Israels Land, da det lagdes �de, og over
Judas Hus, da de vandrede i Landflygtighed,
4. se, derfor giver jeg dig i Eje til �stens S�nner; de skal opsl�
deres Teltlejre og indrette deres Boliger i dig; de skal spise
din Frugt og drikke din M�lk.
5. Jeg g�r Rabba til Gr�sgang for Kameler og Ammons Byer til
Lejrsted for Sm�kv�g; og I skal kende, at jeg er HERREN.
6. Thi s� siger den Herre HERREN: Fordi du klappede i H�nderne og
stampede med F�dderne og med dyb Ringeagt godtede dig af Hjertet
over Israels Land,
7. se, derfor udr�kker jeg H�nden imod dig og g�r dig til Rov for
Folkene; jeg udrydder dig af Folkeslagene, udsletter dig af
Landene og tilintetg�r dig; og du skal kende, at jeg er HERREN.
8. S� siger den Herre HERREN: Fordi Moab siger: "Se, det er med
Judas Hus som med alle de andre Folk!"
9. se, derfor l�gger jeg Moabs Skr�nter �bne, s� Byerne g�r tabt
fra dets ene Ende til den anden, Landets Pryd, Bet Jesjimot,
Baal-Meon og Hirjatajim.
10. �stens S�nner giver jeg det i Eje, for at det ikke mere skal
ihukommes blandt Folkene.
11. Jeg holder Dom over Moab; og de skal kende, at jeg er HERREN.
12. S� siger den Herre HERREN: Fordi Edom optr�dte h�vngerrigt mod
Judas Hus og p�drog sig svar Skyld ved at h�vne sig p� dem,
13. derfor, s� siger den Herre HEEREN: Jeg udr�kker H�nden mod Edom
og udrydder Folk og F� deraf og g�r det �de; fra Teman til Dedan
skal de falde for Sv�rdet.
14. Jeg fuldbyrder min H�vn p� Edom ved mit Folk Israels H�nd, og de
skal handle med Edom efter min Vrede og Harme, og Edom skal
kende min H�vn, lyder det fra den Herre HERREN.
15. S� siger den Herre HERREN: Fordi Filisterne optr�dte h�vngerrigt
og med Foragt i Hjertet tog H�vn og h�rgede i endel�st Had,
16. derfor, s� siger den Herre HERREN: Se, jeg udr�kker H�nden mod
Filisterne og udrydder kreterne, og jeg tilintetg�r, hvad der er
levnet ved Havets Strand.
17. Jeg tager v�ldig H�vn oer dem og revser dem i Vrede; og de skal
kende, at jeg er HERREN, n�r jeg fuldbyrder min H�vn p� dem.
*26/26 Ezekiel 26
1. I det ellevte �r P� den f�rste dag i ... m�nede kom HERRENs Ord
til mig s�ledes:
2. Menneskes�n! Fordi Tyrus siger om Jerusalem: "Ha, ha!
Folkeslagenes Port er knust; den st�r mig �ben; den var rig, men
er nu �de!"
3. derfor, s� siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig,
Tyrus, og f�rer mange Folk imod dig, som n�r Havet rejser sine
B�lger.
4. De skal �del�gge Tyruss Mure og nedbryde T�rnene. Jeg fejer
Muldet bort og g�r Tyrus til n�gen Klippe;
5. en T�rreplads for Net skal det v�re ude i Havet, s� sandt jeg
har talet, lyder det fra den Herre HERREN; og det skal blive et
Bytte for Folkene.
6. Dets D�tre p� Land skal hugges ned med Sv�rd; og de skal kende,
at jeg er HERREN.
7. Thi s� siger den Herre HERREN: Se, nordenfra f�rer jeg mod Tyrus
Kong Nebukadrezar af Babel, Kongernes Konge, med Heste, Vogne og
Ryttere og en v�ldig H�rskare.
8. Dine D�tre p� Land skal han hugge ned med Sv�rd; han skal bygge
Belejringst�rne, opkaste Stormvold og rejse Skjoldtag imod dig;
9. sin Murbr�kkers St�d skal han rette imod dine Mure og nedbryde
dine T�rne med sine Sv�rd.
10. Hans Heste skal myldre, s� St�vet, de rejser, skjuler dig;
Ryttere, Hjul og Vogne skal larme, s� dine Mure ryster, n�r han
drager igennem dine Porte, som n�r man tr�nger ind i en stormet
By.
11. Med sine Hestes Hove skal han nedtrampe alle dine Gader; dit
Folk skal han hugge ned med Sv�rdet og styrte dine stolte
St�tter til Jorden.
12. De skal rane din Rigdom og g�re dine Handelsvarer til Bytte; de
skal nedbryde dine Mure og nedrive dine herlige Huse: Sten,
T�mmer og Ler skal de kaste i Vandet.
13. Jeg g�r Endep� dine brusende Sange, og dine Citres Klang skal
ikke mere h�res.
14. Jeg g�r dig til n�gen Klippe, en T�rreplads for Net skal du
v�re. Aldrig mere skal du bygges, s� sandt jeg, HERREN, har
talet, lyder det fra den Herre HERREN.
15. S� siger den Herre HERREN til Tyrus: For sandt, ved dit dr�nende
Fald, ved de s�redes St�nnen, n�r Sv�rd hugger l�s i din Midte,
skal Strandene sk�lve.
16. Ned fra sin Trone stiger hver Fyrste ved Havet, Kapperne l�gger
de bort, afl�gger de brogede Kl�der og kl�der sig i Sorg; de
sidder p� Jorden og sk�ler uafbrudt, slagne af R�dsel over dig.
17. De synger en Klagesang om dig og siger til dig: Ak, du gik
under, forsvandt fra Havet, du fejrede By, du, som var v�ldig p�
Havet, du og dine Borgere, du, der jog R�dsel i alle, som boede
der!
18. Nu gribes Strandene af Sk�lven, den Dag du falder, og Havets �er
forf�rdes over din Udgang!
19. Thi s� siger den Herre HERREN: N�r jeg g�r dig til en �de By og
lige med affolkede Byer, n�r jeg f�rer Verdensdybet over dig, og
de v�ldige Vande skjuler dig,
20. s� st�der jeg dig ned iblandt dem, der steg ned i Dybet, blandt
Fortidens Folk, og lader dig ligge i Underverdenen som �ldgamle
Ruiner blandt dem, der steg ned i Dybet, for at du aldrig mere
skal bebos eller rejse dig i de levendes Land;
21. jeg giver dig hen til brat Undergang, og det skal v�re ude med
dig; selv om der s�ges efter dig, skal du aldrig i Evighed
findes, lyder det fra den Herre HERREN.
*26/27 Ezekiel 27
1. HERRENs Ord kom til mig s�ledes:
2. Du, Menneskes�n, istem en Klagesang over Tyrus og sig til Tyrus,
som ligger ved Adgangen til Havet og driver Handel med
Folkeslagene p� de mange fjerne Strande: S� siger den Herre
HERREN: Tyrus, du siger: "Fuldendt i Sk�nhed er jeg!"
4. De bygged dig midt i Havet, fuldendte din Sk�nhed.
5. De t�mred af Senircypresser hver Planke i dig, fra Libanon
hented de Cedre at lave din Mast,
6. af Basans h�jeste Ege skar de dig �rer, de lagde dit D�k af Fyr
fra Kitt�ernes Strande;
7. dit Sejl var �gyptisk Byssus i broget V�v, dit Tag var Purpur i
bl�t og r�dt fra Elisjas Strande.
8. Zidons og Arvads Folk var Rorkarle for dig, om Bord var de
kyndigste i Zarepta, de var dine Styrm�nd,
9. de �ldste og kyndigste i Gebal, de b�ded din L�k. Alle Havets
Skibe med S�folk var hos dig for at oms�tte dine Varer.
10. Folk fra Persien, Lydien og Put var i din H�r som Krigsfolk, de
oph�ngte Skjolde og Hjelme i dig; de gav dig Glans.
11. Arvaditerne og deres H�r stod rundt p� dine Mure, Gammaditerne
p� dine T�rne; de oph�ngte deres Skjolde rundt p� dine Mure, de
fuldendte din Sk�nhed.
12. Tarsis var din Handelsven, fordi du havde alskens Gods i M�ngde;
S�lv, Jern, Tin og Bly gav de dig for dine Varer.
13. Javan, Tubal og Mesjek drev Handel med dig; Tr�lle og Kobberkar
gav de dig i Bytte.
14. Togarmas Hus gav dig K�reheste, Rideheste og Muldyr for dine
Varer.
15. Rodosboerne drev Handel med dig, mange fjerne Strande var dine
Handelsvenner; Elfenben og Ibenholt bragte de dig som Vederlag.
16. Edom var din Handelsven, fordi du havde Varer i M�ngde;
Karfunkler, Purpur, brogede T�jer, fint Linned, Koraller og
Rubiner gav de dig for dine Varer.
17. Juda og Israels Land drev Handel med dig; Hvede fra Minnit,
Bagv�rk, Honning, Olie og Mastiksbalsam gav de dig i Bytte.
18. Damaskus var din Handelsven fordi du havde alskens Gods i
M�ngde; de kom med Vin fra Helbon og Uld fra Zahar.
19. Vedan og Javan gav Sager fra Uzal for dine Varer; smeddet Jern,
Hassia og Kalmus fik du i Bytte.
20. Dedan drev Handel med dig med Sadeld�kkener til Ridning.
21. Araberne og alle Kedars Fyrster var dine Hardelsvenner; med Lam,
V�dre og Bukke handlede de med dig.
22. Sabas og Ramas Handelsfolk drev Handel med dig; den allerfineste
Balsam, alle Slags �delsten og Guld gav de dig for dine Varer.
23. Karan, Kanne og Eden, Assyrerne og hele Medien drev Handel med
dig;
24. de handlede med dig med smukke Kl�der, Purpurkapper, brogede
T�jer, farvede T�pper, tvundet og fastsnoet Reb p� dine
Markeder;
25. Tarsisskibene tjente dig ved din Oms�tning. Du fyldtes, blev
s�re tung midt ude i Havet.
26. I rum S� fik de dig ud, dine roende M�nd; da knuste en
�stenstorm dig midt ude p� Havet;
27. dit Gods, dine Varer, din Vinding, dine S�folk og Styrm�nd, de,
der b�ded din L�k, dine Handelsfolk, alt dit krigsfolk, som var
om Bord, alt Mandskab i din Midte styrter i Havets dyb, den Dag
du falder.
28. Markerne sk�lver ved dine Styrm�nds Skrig.
29. Alle, der sidder ved �rer, g�r da fra Borde, S�folk og alle
Styrm�nd g�r da i Land;
30. de l�fter R�sten over dig, klager bittert; p� Hovedet kaster de
Jord og v�lter sig i St�vet,
31. klipper sig skaldet for dig, kl�der sig i S�k, begr�der dig,
bitre i Hu, med Sj�lekvide,
32. istemtner jamrende Klage over dig, klager: Ak, hvor Tyrus er �de
midt i Havet!
33. N�r din Vinding kom ind fra Havet, m�tted du mange Folkeslag;
med dit meget Gods og dine Varer gjorde du Jordens konger rige.
34. Nu led du Skibbrud p� Havet, p� Vandets Dyb, dine Varer og alt
dit Mandskab gik under med dig.
35. Over dig gyser alle, som bor p� de fjerne Strande, deres Konger
er slagne af Angst, deres Ansigt blegner.
36. Deres Kr�mmere h�nfl�jter ad dig, til R�dsel blev du, er borte
for evigt.
*26/28 Ezekiel 28
1. HERRENs Ord kom til mig s�ledes:
2. Mennesskes�n, sig til Tyruss Fyrste: S� siger den Herre HERREN:
Fordi dit Hjerte hovmoder sig og du siger: "Jeg er en Gud, p� et
Gudes�de sidder jeg midt ude i Havet!" sk�nt du er et Menneske
og ingen Gud, og fordi du f�ler dig i Hjertet som en Gud;
3. se, du er visere end Daniel, ingen Vismand m�ler sig med dig;
4. ved din Visdom og indsigt vandt du dig Rigdom og samlede dig
Guld og S�lv i dine Skatkamre;
5. ved dit store Handelssnilde �gede du din Rigdom, s� dit Hjerte
hovmodede sig over den -
6. derfor, s� siger den Herre HERREN: Fordi du i dit Hjerte f�ler
dig som en Gud,
7. se, derfor bringer jeg fremmede over dig, de grummeste Folk, og
de skal drage deres Sv�rd mod din sk�nne Visdom og vanhellige
din Glans.
8. De skal styrte dig i Graven, og du skal d� de ihjelslagnes D�d i
Havets Dyb.
9. Mon du da Ansigt til Ansigt med dem, der dr�ber dig, vil sige:
"Jeg er en Gud!" du, som i deres H�nd, der sl�r dig ihjel, er et
Menneske og ikke en Gud.
10. De uomsk�rnes D�d skal du d� for fremmedes H�nd, s� sandt jeg
har talet, lyder det fra den Herre HERREN.
11. Og HERRENs Ord kom til mig s�ledes:
12. Menneskes�n, istem en Klagesang over kongen af Tyrus og sig til
ham: S� siger den Herre HERREN: Du var Indsigtens Segl, fuld af
Visdom og fuldkommen i Sk�nhed.
13. I Eden, Guds Have, var du; alle Slags �delsten var din Kl�dning,
Harneol, Topas, Jaspis, Krysolit, Sjoham, Onyks, Safir, Rubin,
Smaragd og Guld var p� dig i indfattet og indlagt Arbejde; det
var til Rede, den Dag du skabtes.
14. Du var en salvet, sk�rmende Kerub; jeg gjorde dig dertil; p� det
hellige Gudebjerg var du; du vandrede imellem Guds S�nner.
15. Fuldkommen var du i din F�rd, fra den Dag du skabtes, indtil der
fandtes Br�de hos dig.
16. Ved din megen Handel fyldte du dit Indre med Uret og forbr�d
dig; da vanhelligede jeg dig og viste dig bort fra Gudebjerget
og tilintetgjorde dig, sk�rmende Kerub, s� du ikke blev mellem
Guds S�nner.
17. Dit Hjerte hovmodede sig over din Sk�nhed, du satte din Visdom
til p� Grund af din Glans. Jeg, sl�ngte dig til Jorden og
overgav dig til Konger, at de skulde nyde Skuet af dig.
18. Med dine mange Misgerninger, ved din uredelige Handel
vanhelligede du dine Helligdomme. Da lod jeg Ild bryde l�s i din
Midte, og den fort�rede dig; jeg gjorde dig til St�v p� Jorden
for alle, som s� dig.
19. Alle blandt Folkeslagene, der kendte dig, stivnede af Skr�k over
dig; du blev en R�dsel, og borte er du for evigt.
20. HERRENs Ord kom til mig s�ledes:
21. Menneskes�n, vend dit Ansigt mod Zidon og profeter imod det
22. og sig: S� siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig,
Zidon, og herligg�r mig p� dig; og du skal kende, at jeg er
HERREN, n�r jeg holder Dom over dig og viser min Hellighed p�
dig.
23. Jeg sender Pest over dig og Blod i dine Gader; ihjelslagneM�nd
skal segne i din Midte for Sv�rd, der er rettet imod dig fra
alle Sider; og du skal kende, at jeg er HERREN.
24. Fremtidig skal der ikke v�re nogen Tidsel til at s�re eller Torn
til at stikke Israels Hus blandt alle dets Naboer, som nu h�ner
dem; og de skal kende, at jeg er den Herre HERREN.
25. S� siger den Herre HERREN: N�r jeg samler Israels Sl�gt fra de
Folkeslag, de er spredt iblandt, vil jeg hellige mig p� dem for
Folkenes �jne, og de skal bo i deres Land, som jeg gav min
Tjener Jakob;
26. de skal bo trygt deri, bygge Huse og plante Ving�rde, ja bo
trygt, medens jeg holder Dom over alle dem, der h�ner dem fra
alle Sider; og de skal kende, at jeg er HERREN deres Gud.
*26/29 Ezekiel 29
1. I det tiende �r, p� den tolvte dag i den tiende m�ned kom
HERRENs Ord til mig s�ledes:
2. Menneskes�n, vend dit Ansigt mod Farao, �gyptens Konge, og
profeter mod ham og hele �gypten.
3. Tal og sig: S� siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig,
Farao, �gyptens Konge, du store drage, som ligger midt i dine
Str�mme, som siger: "Nilen er min, jeg skabte den selv!"
4. Jeg s�tter Kroge i K�berne p� dig og lader dine Str�mmes Fisk
h�nge ved dine Sk�l og drager dig op af dine Str�mme med alle
deres Fisk, som h�nger ved dine Sk�l.
5. Jeg sl�nger dig hen i �rkenen med alle dine Str�mes Fisk; p�
�ben Mark skal du falde, ej samles op eller jordes; til Jordens
Dyr og Himlens Fugle giver jeg dig som F�de.
6. Og kende skal hver en �gypter, at jeg er HERREN. Fordi du har
v�ret en R�rk�p for Israels Hus -
7. du splintredes, n�r de greb om dig, og fl�nged dem hele H�nden;
du brast, n�r de st�tted sig til dig, fik hver en L�nd til at
vakle -
8. derfor, s� siger den Herre HERREN: Se, jeg bringer Sv�rd over
dig og udrydder Folk og F� af dig;
9. �gypten skal blive til �rk og �de; og de skal kende, at jeg er
HERREN, fordi du sagde: "Nilen er min, jeg skabte den selv!"
10. Se, derfor kommer jeg over dig og dine Str�mme og g�r �gypten
til �de og �rk fra Migdol til Syene og �tiopiens Gr�nse.
11. Hverken Mennesker eller Dyr skal s�tte deres Fod der, ingen skal
f�rdes der, og det skal ligge hen uden Indbyggere i fyrretyve
�r.
12. Jeg g�r �gypten til en �rk blandt �de Lande, og Byerne skal
ligge �de hen blandt tilintetgjorte Byer i fyrretyve �r; og jeg
spreder �gypterne blandt Folkene og udstr�r dem i Landene.
13. Thi s� siger den Herre HERREN: Efter fyrretyvears Forl�b vil jeg
sanke �gypterne sammen fra de Folkeslag, de er spredt iblandt,
14. og vende �gyptens Sk�bne og f�re dem tilbage til Patros, det
Land, de stammer fra, og der skal de blive et lille Rige.
15. Det skal blive mindre end de andre Riger og ikke mere svinge sig
op over Folkene; jeg g�r dem f� i Tal, for at de ikke mere skal
r�de over Folkene.
16. Og fremtidig skal de ikke v�re Israels Huss Tillid og s�ledes
minde mig om dets Misgerning, n�r det slutter sig til dem; og de
skal kende, at jeg er den Herre HERREN.
17. I det syv og tyvende �r p� den f�rste Dag i den f�rste M�ned kom
HERRENs Ord til mig s�ledes:
18. Menneskes�n! Kong Nebukadrezar af Babel har ladet sin H�r udf�re
et stort Arbejde mod Tyrus; hvert Hoved er skaldet, hver Skulder
fl�et, og hverken han eller H�ren fik L�n af Tyrus for det
Arbejde, han udf�rte imod det.
19. Derfor, s� siger den Herre HERREN: Se, jeg giver Kong
Nebukadrezar af Babel �gypten; han skal bortf�re dets Rigdom,
tage Bytte og r�ve Rov der; og det skal v�re hans H�rs L�n;
20. som Vederlag for hans Arbejde giver jeg ham �gypten, fordi de
sled for mig, lyder det fra den Herre HERREN.
21. P� den Dag lader jeg et Horn vokse frem for Israels Hus, og dig
giver jeg at �bne din Mund iblandt dem; og de skal kende, at jeg
er HERREN.
*26/30 Ezekiel 30
1. HERRENs Ord kom til mig s�ledes:
2. Menneskes�n, profeter og sig: S� siger den Herre HERREN: Jamrer:
Ak, hvilken Dag!
3. Thi n�r er Dagen, ja n�r er HERRENs Dag; det bliver en Mulmets
Dag, Hedningernes Tid.
4. Et Sv�rd kommer over �gypten, og �tiopien gribes af Sk�lven, n�r
de slagne segner i �gypten, n�r dets Rigdom bortf�res og dets
Grundvolde nedbrydes.
5. �tioperne, Put og Lud og alt Blandingsfolket, Kub og min Pagts
S�nner" skal falde for Sv�rdet med dem.
6. S� siger HERREN: Alle, som st�tter �gypten, skal falde og dets
stolte Herlighed synke sammen; fra Migdol til Syene skal de
falde for Sv�rdet, lyder det fra den Herre HERREN.
7. Det skal l�gges �de blandt �de Lande, og Byerne skal ligge hen
blandt tilintetgjorte Byer;
8. og de skal kende, at jeg er HERREN, n�r jeg s�tter Ild p�
�gypten og alle dets Hj�lpere knuses.
9. P� hin Dag skal der udg� Sendebud fra mig p� Skibe for at
indjage det sorgl�se �tiopien R�dsel, og de skal gribes af
Sk�lven over �gyptens Dag; thi se, den kommer.
10. S� siger den Herre HERREN: Jeg g�r Ende p� �gyptens Herlighed
ved kong Nebukadrezar af Babel.
11. Han og hans Folk med ham, de grummeste blandt Folkene, skal
hentes for at �del�gge Landet; de skal drage deres Sv�rd mod
�gypten og fylde Landet med slagne.
12. Jeg t�rl�gger Str�mmene, s�lger Landet til onde Folk, og ved
fremmede �del�gger jeg det med alt, hvad der er deri. Jeg,
HERREN, har talet.
13. S� siger den Herre HERREN: Jeg tilintetg�r Afgudsbillederne og
udrydder H�vdingerne af Nof og Fyrsterne af �gypten; de skal
ikke findes mere; og jeg indjager �gypten R�dsel.
14. Jeg l�gger Patros �de, s�tter Ild p� Zoan og holder Dom over No.
15. Jeg ud�ser min Vrede over Sin, �gyptens Bolv�rk, og udrydder Nos
larmende Hob.
16. Jeg s�tter Ild p� �gypten, Syene skal sk�lve af Angst, der skal
brydes Hul p� No, og dets Mure skal nedrives.
17. De unge M�nd i On og Pibeset skal falde for Sv�rdet og Kvinderne
vandre i Fangenskab.
18. I Takpankes sortner Dagen, n�r jeg der s�nderbryder �gyptens
Herskerstav, og dets stolte Herlighed f�r Ende der. Selv skal
det skjules af Skyer og dets Sm�byer vandre i Fangenskab.
19. Jeg holder Dom over �gypten; og de skal kende, at jeg er HERREN.
20. I det ellevte �r p� den syvende Dag i den f�rste M�ned kom
HERRENs Ord til mig s�ledes:
21. Menneskes�n! �gypterkongen Faraos Arm har jeg brudt; og se den
skal ikke forbindes, ikke l�ges ved at der l�gges Bind om den,
s� den kunde f� Kr�fter til atter at gribe Sv�rdet.
22. Derfor, s� siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over Farao,
�gyptens Konge, og bryder hans Arme, b�de den hele og den
brudte, og lader Sv�rdet falde af hans H�nd.
23. Jeg spreder �gypterne blandt Folkene og udstr�r dem i Landene.
24. Men jeg styrker Babels Konges Arme og l�gger mit Sv�rd i hans
H�nd; og jeg bryder Faraos Arme, og han skal st�nne for ham p�
s�redes Vis.
25. Jeg styrker Babels Konges Arme, men Faraos skal synke; og de
skal kende, at jeg er HERREN, n�r jeg l�gger mit Sv�rd i Babels
Konges H�nd og han svinger det imod �gypten.
26. Og jeg spreder �gypterne blandt Folkene og udstr�r dem i
Landene; og de skal kende, at jeg er HERREN.
*26/31 Ezekiel 31
1. I det ellevte �r p� den f�rste dag i den tredje m�ned kom
Herrens Ord til mig s�ledes:
2. Menneskes�n, sig til Farao, �gyptens Konge, og til hans larmende
Hob: Ved hvem kan du lignes i Storhed?
3. Se, du er en Libanonceder med smukke Grene og skyggefuld Krone,
h�j af V�kst, hvis Top rager op i Skyerne;
4. Vand gav den V�kst, Verdensdybet H�jde; sine Str�mme lod det
flyde rundt om dens Sted og sendte sine Vandl�b til hele dens
Mark.
5. Derfor blev den st�rre af V�kst end hvert Tr� p� Marken; mange
blev dens Kviste og Grenene lange af megen V�de.
6. Alle Himlens Fugle bygged i dens Grene, under dens Kviste f�dte
hvert Markens Dyr, i dens Skygge boede al Verdens folk.
7. Den blev stor og dejlig med lange Grene, den stod jo med Roden
ved rigeligt Vand.
8. Guds Haves Cedre var ikke dens Lige, ingen Cypres havde Mage til
Grene, ingen Platan havde Kviste som den; intet Tr� i Guds Have
m�lte sig med den i Sk�nhed.
9. Jeg gjorde den sk�n med dens mange Kviste, s� alle Edens Tr�er i
Guds Have misundte den.
10. Derfor, s� siger den Herre HERREN: Fordi den blev h�j af V�kst
og l�ftede sin Krone op i Skyerne og Hjertet hovmodede sig over
dens H�jde,
11. derfor overgiver jeg den til en, som er v�ldig blandt Folkene;
han skal g�re med den efter dens Gudl�shed og tilintetg�re den.
12. Fremmede, de grummeste blandt Folkene hugger den om og kaster
den hen; p� Bjerge og i alle Dale falder dens Kviste; dens Grene
ligger kn�kket i alle Landets Kl�fter, og alle Jordens Folkeslag
g�r bort fra dens Skygge og lader den ligge.
13. P� den faldne Stamme sl�r alle Himmelens Fugle sig ned, og p�
Grenene lejrer alle Markens Dyr sig,
14. for at ingen Tr�er ved Vande skal hovmode sig over deres V�kst
og l�fte deres Krone op i Skyerne og g�re sig til af deres
H�jde, ingen Tr�er, som smager Vand; thi alle er hjemfaldne til
D�den og m� til Underverdenen, midt iblandt Menneskens B�rn,
blandt dem, der steg ned i Graven.
15. S� siger den Herre HERREN: Den Dag den farer ned i D�dsriget,
lukker jeg Verdensdybet for den og holder dets Str�mme tilbage,
s� de mange Vande standses; jeg lader Libanon s�rge over den, og
alle Markens Tr�er vansm�gter over den.
16. Ved Dr�net af dens Fald bringer jeg Folkene til at b�ve, n�r jeg
styrter den ned i D�dsriget til dem, der steg ned i Graven; og
nede i Underverdenen tr�ster alle Edens Tr�er sig, de ypperste
og bedste p� Libanon, alle, som smager Vand.
17. Ogs� de farer med den ned i D�dsriget til de sv�rdslagne, da de
som dens Hj�lpere har siddet i dens Skygge blandt Folkene.
18. Hvem var din Lige i Herlighed og St�rrelse blandt Edens Tr�er?
Og dog styrtes du med Edens Tr�er ned i Underverdenen; midt
iblandt uomsk�rne skal du ligge hos de sv�rdslagne. Dette er
Farao og al hans larmende Hob, lyder det fra den Herre HERREN.
*26/32 Ezekiel 32
1. I det tolvte �r p� den f�rste dag i den tolvte m�ned kom HERRENs
Ord til mig s�ledes:
2. Menneskes�n, istem en Klagesang over Farao, �gyptens Konge, og
sig til ham: Du Folkenes L�ve, det er ude med dig! Du var som en
Drage i Havet med prustende N�se, med F�dderne plumred du
Vandet, oproded dets Str�mme.
3. S� siger den Herre HERREN: Jeg breder mit Garn over dig ved en
Sv�rm af mange Folk, de skal drage dig op i mit Net.
4. Jeg kaster dig p� Land og sl�nger dig hen p� Marken, lader alle
Himlens Fugle sl� sig ned p� dig og al Jordens Dyr blive m�tte
ved dig.
5. Jeg l�gger dit K�d p� Bjergene, fylder Dalene op med dit �dsel,
6. vander med dit Udfl�d Jorden lige til Bjergene, Kl�fterne skal
fyldes af dit Blod.
7. Jeg skjuler Himlen, n�r du slukkes, kl�der dens Stjerner i Sorg,
jeg skjuler Solen i Skyer, og M�nen skinner ej mer.
8. Alle Himmellys kl�der jeg i Sorg for dig, hyller dit Land i
M�rke, lyder det fra den Herre HERREN.
9. Jeg volder mange Folkeslags Hjerter Kvide, n�r jeg bringer dine
Fanger til Folkene, til Lande du ikke kender;
10. jeg lader mange Folkeslag stivne af R�dsel over dig, og deres
Konger skal gyse over dig, n�r jeg svinger mit Sv�rd for deres
Ansigter; de skal �ngstes uafbrudt, hver for sit Liv, den Dag du
falder.
11. Thi s� siger den Herre HERREN: Babels Konges Sv�rd skal komme
over dig.
12. Jeg styrter din Hob ved Heltes Sv�rd, de grummeste af alle
Folkene; de h�rger �gyptens Pragt, og al dets Hob l�gges �de.
13. Jeg udrydder alt dets kv�g ved de mange Vande, Menneskefod skal
ej plumre dem mer, ej Dyreklov rode dem op;
14. s� lader jeg Vandene klares og Str�mmene flyde som Olie - lyder
det fra den Herre HERREN -
15. n�r jeg g�r �gypten til �rk, s� Landet og dets Fylde er �de, n�r
jeg nedhugger alle, som bor der, s� de kender, at jeg er HERREN.
16. Dette er en Klagesang, som du skal kv�de; Folkenes Kvinder skal
kv�de den; over �gypten og al dets larmende Hob skal de kv�de
den, lyder det fra den Herre HERREN.
17. I det tolvte �r p� den femtende Dag i..." M�ned kom HERRENs Ord
til mig s�ledes:
18. Menneskes�n, klag over �gyptens larmende Hob; syng Klagesang
over den, du og Folkenes Kvinder! Far ned i Underverdenen blandt
dem, der steg ned i Dybet!
19. Er du lifligere end nogen anden? Stig ned og lig blandt de
uomsk�rne!
20. Midt iblandt sv�rdslagne skal han segne, og al hans larmende Hob
skal ligge hos ham.
21. Heltenes F�rere skal tale til ham midt i D�dsriget: "Er du
m�gtigere end nogen anden? Stig ned og lig blandt de uomsk�rne!"
22. Der er Assur og hele hans Flok rundt om hans Grav; alle er de
dr�bt, faldet for Sv�rd;
23. han fik sin Grav i en krog af Dybet, og hans Flok ligger rundt
om hans Grav; alle er de dr�bt, faldet for Sv�rd, de, som
spredte R�dsel i de levendes Land.
24. Der er Elam med al sin larmende Hob rundt om sin Grav; alle er
de dr�bt, faldet f�r Sv�rd, og de for uomsk�rne ned i
Underverdenen, de, som spredte R�dsel i de levendes Land; nu
b�rer de deres Sk�ndsel blandt dem, der steg ned i Dybet.
25. Iblandt dr�bte fik han et Leje med al sin larmende Hob rundt om
sin Grav; alle er de uomsk�rne, sv�rdslagne; thi R�dsel for dem
bredte sig i de levendes Land; nu b�rer de deres Sk�ndsel blandt
dem, der steg ned i Dybet; de lagdes blandt dr�bte.
26. Der er Mesjek og, Tubal med al deres larmende Hob rundt om deres
Grave; alle er de uomsk�rne, sv�rdslagne; thi de spredte R�dsel
i de levendes Land;
27. de kom ikke til at ligge hos Heltene, Fortidens K�mper, som for
til D�dsriget i deres Rustninger, hvis Sv�rd blev lagt under
deres Hoveder, og hvis Skjolde d�kkede deres knogler; thi R�dsel
for Heltene r�dede i de levendes Land.
28. Ogs� du skal ligge knust imellem de uomsk�rne, blandt de
sv�rdslagne.
29. Der er Edom med sine Konger og alle sine Fyrster, som fik deres
Grave hos de sv�rdslagne; hos de uomsk�rne ligger de, hos dem,
der steg ned i Dybet.
30. Der er Nordens Herskere alle sammen og alle Zidoniere, som for
ned til de dr�bte, besk�mmede trods den R�dsel, de spredte ved
deres Heltekraft; de ligger uomsk�rne blandt de sv�rdslagne, de
b�rer deres Sk�ndsel blandt dem, der steg ned i Dybet.
31. Dem ser Farao og tr�ster sig over al sin larmende Hob, lyder det
fra HERREN.
32. Thi han spredte R�dsel i de levendes Land, men nu ligger han
imellem uomsk�rne, blandt de sv�rdslagne, Farao med al sin
larmende Hob, lyder det fra den Herre HERREN.
*26/33 Ezekiel 33
1. HERRENs Ord kom til mig s�ledes:
2. Menneskes�n, tal til dine Landsm�nd og sig: N�r jeg f�rer
Sv�rdet over et Land, og Folket i Landet tager en af sin Midte
og g�r ham til deres V�gter,
3. og han ser Sv�rdet komme over Landet og st�der i Hornet og
advarer Folket,
4. men den, der h�rer Hornets Klang, ikke lader sig advare, og
Sv�rdet kommer og river ham bort, da kommer hans Blod over hans
Hoved.
5. Han h�rte Hornets klang uden at lade sig advare, hans Blod
kommer over hans Hoved; men den, som har advaret, har reddet sin
Sj�l.
6. Men n�r V�gteren ser Sv�rdet komme og ikke st�der i Hornet, s�
at Folket ikke advares, og Sv�rdet kommer og over en af dem
bort, s� rives han vel bort for sin Misgerning, men hans Blod
vil jeg kr�ve af V�gterens H�nd.
7. Men dig, Menneskes�n, har jeg sat til V�gter for Israels Hus;
h�rer du et Ord af min Mund, skal du advare dem fra mig.
8. N�r jeg siger til den gudl�se: "Du skal visselig d�!" og du ikke
taler for at advare ham mod hans Vej, s� skal den gudl�se vel d�
for sin Misgerning, men hans Blod vil jeg kr�ve af din H�nd.
9. Advarer du derimod den gudl�se mod hans Vej, for at han skal
omvende sig fra den, og han ikke omvender sig, s� skal han d�
for sin Misgerning, men du har reddet din Sj�l.
10. Og du, Menneskes�n, sig til Israels Hus: I siger: "Vore
Overtr�delser og Synder tynger os, og vi svinder hen i dem, hvor
kan vi da leve?"
11. Sig til dem: S� sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN:
Jeg har ikke Lyst til den gudl�ses D�d, men til at han omvender
sig fra sin Vej, at han m� leve! Vend om, vend om fra eders onde
Veje Hvorfor vil I d�, Israels Hus?
12. Men du, Menneskes�n, sig til dine Landsm�nd: Den retf�rdiges
Retf�rdighed skal ikke redde ham, den Dag han synder, og den
gudl�ses Gudl�shed skal ikke f�lde ham, den Dag han omvender sig
fra sin Gudl�shed, og en retf�rdig skal ikke blive i Live ved
sin Retf�rdighed, den Dag han g�r Synd.
13. N�r jeg siger til den retf�rdige: "Du skal visselig leve!" og
han stoler p� sin Retf�rdighed og �ver Uret, s� skal intet af
hans Retf�rdighed tilregnes ham, men han skal d� for den Uret,
han �ver.
14. Og n�r jeg siger til den gudl�se: "Du skal visselig d�!" og han
omvender sig fra sin Synd og g�r Ret og Skel,
15. idet han giver Pant tilbage, godtg�r, hvad han har ranet, og
f�lger Livets Bud uden at �ve Uret, s� skal han leve og ikke d�;
16. ingen af de Synder, han har gjort, skal tilregnes ham; han har
gjort Ret og Skel, visselig skal han leve.
17. Og s� siger dine Landsm�nd: "Herrens Vej er ikke ret!" Men det
er deres Vej, som ikke er ret.
18. N�r den retf�rdige vender sig fra sin Retf�rdighed og �ver Uret,
skal han d�;
19. og n�r den gudl�se omvender sig fra sin Gudl�shed og g�r Ret og
Skel, skal han leve!
20. Og dog siger I: "Herrens Vej er ikke ret!" Jeg vil d�mme eder
hver is�r efter eders Veje, Israels Hus.
21. I vor Landflygtigheds ellevte �r p� den femte Dag i den tiende
M�ned kom en Flygtning fra Jerusalem til mig med det Bud: "Byen
er indtaget!"
22. Men HERRENs H�nd var kommet over mig, om Aftenen f�r Flygtningen
kom, og han �bnede min Mund, f�r han kom til mig om Morgenen; s�
�bnedes min Mund, og jeg var ikke mere stum.
23. HERRENs Ord kom til mig s�ledes:
24. Menneskes�n! De, der bor i Ruinerne i Israels Land, siger:
"Abraham var kun een og fik dog Landet i eje; vi er mange, og os
er Landet givet i Eje!"
25. Sig derfor til dem: S� siger den Herre HERREN: I spiser K�d med
Blod i, l�fter eders Blik til eders Afgudsbilleder og udgyder
Blod, og s� vil I have Landet i Eje!
26. I st�tter eder til eders Sv�rd, I �ver Vederstyggelighed, I g�r
hverandres Hustruer urene, og s� vil I have Landet i Eje!
27. S�ledes skal du sige til dem: S� siger den Herre HERREN: S�
sandt jeg lever: De i Ruinerne skal falde for Sv�rdet; dem i
�bent Land giver jeg de vilde Dyr til �de, og, de i
Klippeborgene og Hulerne skal d� af Pest.
28. Jeg, g�r Landet til �rk og �demark, dets stolte Herlighed f�r
Ende, og Israels Bjerge skal ligge �de, s� ingen f�rdes der;
29. og de, skal kende, at Jeg er HERREN, n�r jeg g�r Landet til �rk
og �demark for alle de Vederstyggeligheder, de har �vet.
30. Og du, Menneskes�n, se, dine Landsm�nd taler om dig langs Murene
og i Husd�rene, den ene til den anden, hver til sin Broder, og
siger: "Kom og h�r, hvad det er for et ord, der udg�r fra
HERREN!"
31. Og de kommer til dig, som var der Opl�b, og s�tter sig lige over
for dig for at h�re dine Ord. Men de g�r ikke derefter; thi der
er L�gn i deres Mund, og deres Hjerte higer efter Vinding.
32. Og se, du er dem som en, der synger en Elskovssang med liflig
R�st og er dygtig til at spille; de h�rer dine Ord, men g�r ikke
derefter.
33. Men n�r det kommer - og se, det kommer - skal de kende, at en
Profet har v�ret iblandt dem.
*26/34 Ezekiel 34
1. HERRENs Ord kom til mig s�ledes:
2. Menneskes�n, profeter mod Israels Hyrder, profeter og sig til
dem: S� siger den Herre HERREN: Ve Israels Hyrder, som r�gtede
sig selv! Skal Hyrderne ikke r�gte Hjorden?
3. I fort�rede M�lken, med Ulden kl�dte I eder, de fede Dyr
slagtede I, men Hjorden r�gtede I ikke;
4. de svage Dyr styrkede I ikke, de syge l�gte I ikke, de s�rede
forbandt I ikke, de adsplittede bragte I ikke tilbage, de
vildfarende ops�gte I ikke, men I styrede dem med H�rdhed og
Grumhed.
5. Derfor spredtes de, eftersom der ingen Hyrde var, og blev til
�de for alle Markens vilde Dyr; ja, de spredtes.
6. Min Hjord flakkede om p� alle Bjerge og p� hver en h�j Banke, og
over hele Jorden spredtes min Hjord, og ingen spurgte eller
ledte efter dem.
7. Derfor, I Hyrder, h�r HERRENs Ord!
8. S� sandtjeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Fordi min
Hjord blev til Rov, fordi min Hjord blev til �de for alle
Markens vilde Dyr, eftersom der ingen Hyrde var, og Hyrderne
ikke spurgte efter min Hjord, og fordi Hyrderne r�gtede sig selv
og ikke min Hjord,
9. derfor, I Hyrder, h�r HERRENs Ord!
10. S� siger den Herre HERREN: Se, jeg, kommer over Hyrderne og
kr�ver min Hjord af deres H�nd, og jeg s�tter dem fra at vogte
min Hjord; Hyrderne skal ikke mere kunne r�gte sig selv; jeg
redder min Hjord af deres Gab, s� den ikke skal tjene dem til
�de.
11. Thi s� siger den Herre HERREN: Se, jeg vil selv sp�rge efter min
Hjord og tage mig af den.
12. Som en Hyrde tager sig af sin Hjord p� Stormvejrets Dag, s�ledes
tager jeg mig af min Hjord og redder den fra de Steder, hvorhen
de spredtes p� Skyernes og Mulmets Dag;
13. jeg f�rer dem bort fra Folkeslagene, samler dem fra Landene og
bringer dem til deres Land, og jeg, r�gter dem p� Israels
Bjerge, i Kl�fterne og p� alle Landets beboede Steder.
14. P� gode Gr�sgange vil jeg vogte dem, og p� Israels Bjergh�jder
skal deres Gr�smarker v�re; der skal de lejre sig p� gode
Gr�smarker, og i fede Gr�sgange skal de gr�sse p� Israels
Bjerge.
15. Jeg vil selv r�gte min Hjord og selv lade dem lejre sig, lyder
det fra den Herre HERREN.
16. De vildfarende Dyr vil jeg ops�ge, de adsplittede vil jeg bringe
tilbage, de s�rede vil jeg forbinde de svage vil jeg styrke, og
de fede og kraftige vil jeg vogte; jeg vil r�gte dem, som det er
ret.
17. Og I, min Hjord! S� siger den Herre HERREN: Se, jeg vil
skifte. Ret mellem F�r og F�r, mellem V�dre og Bukke.
18. Er det eder ikke nok at gr�sse p� den bedste Gr�sgang, siden I
nedtramper, hvad der er levnet af eders Gr�sgange? Er det eder
ikke nok at drikke det klare Vand, siden I med eders F�dder
plumrer, hvad der er levnet?
19. Min Hjord m� gr�sse, hvad I har nedtrampet, og drikke, hvad I
har plumret med eders F�dder!
20. Derfor, s� siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer for at skifte
Ret mellem de fede og de magre F�r.
21. Fordi I med Side og Skulder skubbede alle de svage Dyr bort og
stangede dem med eders Horn, til I fik dem drevet ud,
22. derfor vil jeg hj�lpe min Hjord, s� den ikke mere skal blive til
Rov, og skifte Ret mellem F�r og F�r.
23. Jeg s�tter een Hyrde over dem, min Tjener David, og han skal
vogte dem; han skal vogte dem, og han skal v�re deres Hyrde.
24. Og jeg, HERREN, vil v�re deres Gud, og min Tjener David skal
v�re Fyrste iblandt dem, s� sandt jeg, HERREN, har talet.
25. Jeg vil slutte en Fredspagt med dem og udrydde de vilde Dyr at
Landet, s� de trygt kan bo i �rkenen og sove i Skovene.
26. Og jeg g�r dem og Landet rundt om min H�j til Velsignelse, og
jeg sender Regn i rette Tid, mine Byger skal blive til
Velsignelse.
27. Markens Tr�er skal give deres Frugt og Landet sin Afgr�de; trygt
skal de bo p� deres Jord, og de skal kende, at jeg er HERREN,
n�r jeg bryder St�ngerne p� deres �g og frelser dem af deres
H�nd, som gjorde dem til Tr�lle.
28. Ikke mere skal de blive til Rov for Folkene, og Landets vilde
Dyr skal ikke �de dem; trygt skal de bo, uden at nogen skr�mmer
dem.
29. Jeg lader en Fredens Plantning vokse op for dem, og ingen skal
rives bort af Hunger i Landet, og de skal ikke mere b�re
Folkenes H�n.
30. De skal kende, at jeg, HERREN deres Gud, er med dem, og at de er
mit Folk, Israels Hus, lyder det fra den Herre HERREN
31. I er min Hjord, I er den Hjord, jeg r�gter, og jeg er eders Gud,
lyder det fra den Herre HERREN.
*26/35 Ezekiel 35
1. HERRENs Ord kom til mig s�ledes:
2. Menneskes�n, vend dit Ansigt mod Seirs Bjergland og profeter
imod det
3. og sig til det: S� siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over
dig, Seirs Bjergland, og l�fter min H�nd imod dig; jeg g�r dig
til �rk og �demark,
4. dine Byer l�gger jeg i Grus. Du selv skal blive til �rk og
kende, at jeg er HERREN.
5. Fordi du n�rede evigt Had og i N�dens Stund overgav Israeliterne
til Sv�rdet, da deres Misgerning var fuldmoden,
6. derfor, s� sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Jeg
g�r dig til Blod, og Blod skal forf�lge dig; sandelig, du
forbr�d dig ved Blod, og Blod skal forf�lge dig.
7. Jeg g�r Seirs Bjergland til �rk og �demark og udrydder deraf
enhver, som kommer og g�r;
8. jeg fylder dets Bjerge med dr�bte; p� dine H�je og i dine Dale
og Kl�fter skal de sv�rdslagne falde.
9. Jeg g�r dig til �rk for evigt, dine Byer skal ikke bebos; og du
skal kende, at jeg er HERREN.
10. Fordi du sagde: "De tvende Folk og de tvende Lande skal tilh�re
mig, jeg vil tage dem i Eje!" sk�nt HERREN var der,
11. derfor, s� sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Jeg
vil g�re med dig efter den Vrede og det Nid, du hadefuldt
udviste imod dem, og jeg vil give mig til Hende for dig, n�r jeg
d�mmer dig;
12. og du skal kende, at jeg er HERREN. Jeg har h�rt al den Spot, du
udslyngede mod Israels Bjerge: "De er �delagt, os er de givet
til F�de!"
13. Du gjorde dig stor imod mig med din Mund og overfusede mig med
Ord; jeg h�rte det.
14. S� siger den Herre HERREN: Som det var din Gl�de, at mit Land
blev �rk, s�ledes vil jeg g�re med dig;
15. som det var din Gl�de, at Israels Huss Arvelod blev �rk, s�ledes
vil jeg g�re med dig. �rk skal du blive, Seirs Bjergland og hele
Edom med; og de skal kende, at jeg er HERREN.
*26/36 Ezekiel 36
1. Men du menneskes�n, profeter om Israels bjerge og sig: Israels
bjerge, h�r Herrens ord.
2. S� siger den Herre HERREN: Fordi Fjenden sagde om eder: "Ha!
�rkener for stedse! De er blevet vor Ejendom!"
3. derfor skal du profetere og sige: S� siger den Herre HERREN:
Fordi man har higet og snappet efter eder fra alle Sider, for at
I skulde tilfalde Resten af Folkene som Ejendom, og fordi I er
kommet i Folkemunde,
4. derfor, Israels Bjerge, h�r HERRENs Ord: S� siger den Herre
HERREN til Bjergene, H�jene, kl�fterne og Dalene, til de �de
Tomter og de forladte Byer, som er blevet til Rov og til Spot
for Resten af Folkene rundt om,
5. derfor, s� siger den Herre HERREN: Sandelig, i br�ndende
Nidk�rhed vil jeg tale mod Resten af Folkene og mod hele Edom,
som med al Hjertets Gl�de og Sj�lens Ringeagt uds� sig mit Land
til Ejendom for at drive indbyggerne bort og g�re det til Rov.
6. Profeter derfor om Israels Land og sig til Bjergene, H�jene,
Kl�fteme og Dalene: S� siger den Herre HERREN: Se, jeg faler i
Nidk�rhed og Harme, fordi I b�rer Folkenes H�n.
7. Derfor, s� siger den Herre HERREN: Jeg l�fter min H�nd og
sv�rger: Sandelig, Folkene rundt om eder skal selv b�re deres
H�n.
8. Og I, Israels Bjerge, skal skyde Grene og b�re Frugt for mit
Folk Israel, thi de skal snart komme hjem.
9. Thi se, jeg kommer og vender mig til eder, og I skal dyrkes og
tils�s;
10. jeg g�r Mennesker, alt Israels Hus, mangfoldige p� eder, Byerne
skal bebos og Ruinerne genopbygges;
11. jeg g�r Mennesker og Dyr mangfoldige p� eder, ja de skal blive
mangfoldige og frugtbare; jeg lader eder bebos som i fordums
Tider og g�r det bedre for eder end i Fortiden; og I skal kende,
at jeg er HERREN.
12. Jeg lader Mennesker, mit Folk Israel, f�rdes p� eder; de skal
tage dig i Eje, og du skal v�re deres Arvelod og ikke mere g�re
dem barnl�se.
13. S� siger den Herre HERREN: Fordi de siger til dig: "Du er en
Menneske�der, som g�r dit Folk barnl�st!"
14. derfor skal du ikke mere �de Mennesker eller g�re dit Folk
barnl�st, lyder det fra den Herre HERREN.
15. Og jeg lader dig ikke mere h�re Folkenes H�n, og du skal ikke
mere b�re Folkeslagenes Spot eller g�re dit Folk harnl�st, lyder
det fra den Herre HERREN.
16. HERRENs Ord kom til mig s�ledes:
17. Menneskes�n! Da Israels Sl�gt boedei deres Land, gjorde de det
urent ved deres F�rd og Gerninger; som en Kvindes renhed var
deres F�rd for mit �syn.
18. S� ud�ste jeg min Vrede over dem for det Blods Skyld, de udg�d i
Landet, og fordi de gjorde det urent med deres Afgudsbilleder.
19. Jeg spredte dem blandt Folkene, og de str�edes ud i Landene;
efter deres F�rd og Gerninger d�mte jeg dem.
20. S�ledes kom de til Folkene: hvor de kom hen, van�rede de mit
hellige Navn, idet man sagde om dem: "De der er HERRENs Folk, og
dog m�tte de ud af hans Land!"
21. Da ynkedes jeg over mit hellige Navn, som Israels Hus van�rede
blandt de Folk, de kom til.
22. Sig derfor til Israels Hus: S� siger den Herre HERREN: Det er
ikke for eders Skyld, jeg griber ind, Israels Hus, men for mit
hellige Navns Skyld, som I har van�ret blandt de Folk, I kom
til.
23. Jeg vil hellige mit store Navn, som van�res blandt Folkene, idet
I har van�ret det iblandt dem; og Folkene skal kende, at jeg er
HERREN, lyder det fra den Herre HERREN, n�r jeg helliger mig p�
eder for deres �jne.
24. Jeg vil hente eder fra Folkene, samle eder fra alle Lande og
bringe eder til eders Land.
25. Da st�nker jeg rent Vand p� eder, s� I bliver rene; jeg renser
eder for al eders Urenhed og alle eders Afgudsbilleder.
26. Jeg giver eder et nyt Hjerte, og en ny �nd giver jeg i eders
Indre; Stenhjertet tager jeg ud af eders K�d og giver eder et
K�dhjerte.
27. Jeg giver min �nd i eders Indre og virker, at I f�lger mine
Vedt�gter og tager Vare p� at holde mine Lovbud,
28. I skal bo i det Land, jeg gav eders F�dre, og I skal v�re mit
Folk, og jeg vil v�re eders Gud.
29. Jeg frelser eder fra al eders Urenbed; jeg kalder Kornet frem og
mangfoldigg�r det og sender ikke mere Hungersn�d over eder.
30. Jeg mangfoldigg�r Tr�ernes Frugter og Markens Afgr�de, for at I
ikke mere skal tage en Hungersn�ds Sk�ndsel p� eder blandt
Folkene.
31. Da skal I ihukomme eders onde Veje og eders Gerninger, som ikke
var gode, og ledes ved eder selv over eders Misgerninger og
Vederstyggeligheder.
32. Ikke for eders Skyld griber jeg ind, lyder det fra den Herre
HERREN, det v�re eder kundgjort! Skam jer og blues over eders
Veje, Israels Hus!
33. S� siger den Herre HERREN: Den Dag jeg renser eder for alle
eders Misgerninger, lader jeg Byerne bebos, og Ruinerne skal
genopbygges;
34. det �delagte Land skal dyrkes, i Stedet for at det har v�ret en
�demark for alles �jne, som kom forbi.
35. Da skal man sige: "Dette Land, som var �delagt, er blevet som
Edens Have, og Byerne, som var omstyrtet, �delagt og nedrevet,
er bef�stet og beboet."
36. Og Folkene, der er tilhage rundt om eder, skal kende, at jeg,
HERREN, har opbygget de nedrevne Byer og tilplantet det �delagte
Land; jeg, HERREN, har talet, og jeg fuldbyrder det.
37. S� siger den Herre HERREN: Ogs� dette vil jeg g�re for Israels
Hus p� deres B�n: Jeg vil g�re dem mangfoldige som en Hjord af
Mennesker;
38. som en Hjord af Offerdyr, som Jerusalems F�rehjorde p� dets
H�jtider skal de omstyrtede Byer blive fulde af Menneskehjorde;
og de skal kende, at jeg er HERREN.
*26/37 Ezekiel 37
1. Herrens h�nd kom over mig, og han f�rte mig i �nden ud og satte
mig midt i dalen. Den var fuld af Ben;
2. og han f�rte mig rundt omkring dem, og se, de l� i store M�ngder
ud over Dalen, og se, de var aldeles t�rre.
3. Derp� sagde han til mig: "Menneskes�n! kan disse Ben blive
levende?" Jeg svarede: "Herre, HERRE, du ved det!"
4. S� sagde han til mig: Profeter over disse Ben og sig til dem: I
t�rre Ben, h�r HERRENs Ord!
5. S� siger den Herre HERREN til disse Ben: Se, jeg bringer �nd i
eder, s� I bliver levende.
6. Jeg l�gger Sener om eder, lader K�d vokse frem p� eder,
overtr�kker eder med Hud og indgiver eder �nd, s� I bliver
levende; og I skal kende, at jeg er HERREN.
7. S� profeterede jeg, som mig var p�lagt, og der h�rtes en Lyd, da
jeg profeterede, og se, der h�rtes Raslen, og Benene n�rmede sig
hverandre.
8. Og jeg skuede, og se, der kom Sener p� dem, K�d voksede frem, og
de blev overtrukket med Hud, men der var ingen �nd i dem.
9. S� sagde han til mig: Profeter og tal til �nden, profeter, du
Menneskes�n, og sig til dem: S� siger den Herre HERREN: �nd, kom
fra de fre Verdenshj�rner og bl�s p� disse dr�bte, at de m�
blive levende!
10. Da profeterede jeg, som han b�d mig, og �nden kom i dem, og de
blev levende og rejste sig p� deres F�dder, en s�re, s�re stor
H�r.
11. Derp� sagde han til mig: Menneskes�n! Disse Ben er alt Israels
Hus. Se, de siger: "Vore Ben er t�rre, vort H�b er svundet, det
er ude med os!"
12. Profeter derfor og sig til dem: S� siger den Herre HERREN: Se,
jeg �bner eders Grave og f�rer eder ud af dem, mit Folk, og
bringer eder til Israels Land;
13. og I skal kende, at jeg er HERREN, n�r jeg �bner eders Grave og
f�rer eder ud af dem, mit Folk.
14. Jeg indgiver eder min �nd, s� I bliver levende, og jeg bos�tter
eder i eders Land; og I skal kende, at jeg er HERREN; jeg har
talet, og jeg fuldbyrder det, lyder det fra HERREN.
15. HERRENs Ord kom til mig s�ledes:
16. Du, Menneskes�n, tag dig et Stykke Tr� og skriv derp�: Juda og
hans Medbr�dre blandt Israeliterne! Tag s� et andet Stykke Tr�
og skriv derp�: Josef Efraims Tr� og hans Medbr�dre, alt Israels
Hus!
17. F�j dem s� sammen til eet Stykke, s� de bliver eet i din H�nd.
18. Og n�r s� dine Landsm�nd siger til dig: "Vil du ikke sige os,
hvad du mener dermed?"
19. sig s� til dem: S� siger den Herre HERREN: Se, jeg tager Josefs
Tr�", som var i Efraims H�nd, og Israels Stammer, hans
Medbr�dre, og f�jer dem til Judas Tr� og g�r dem til eet Stykke
og de skal blive eet i Judas H�nd.
20. Og Tr�stykkerne, du skrev p�, skal v�re i din H�nd, s� de kan se
dem.
21. Tal s� til dem: S� siger den Herre HERREN: Se, jeg henter
Israeliterne fra Folkene, til hvilke de vandrede hen, og samler
dem alle Vegne fra og bringer dem til deres Land.
22. Jeg g�r dem til eet Folk i Landet p� Israels Bjerge; og de skal
alle have en og samme Konge og ikke mere v�re to Folk eller delt
i to Riger.
23. De skal ikke mere g�re sig urene ved deres Afgudsbilleder og
v�mmelige Guder eller alle deres Overtr�delser, og jeg vil
frelse dem fra alt deres Frafald, hvormed de forsyndede sig, og
rense dem, og de skal v�re mit Folk, og jeg vil v�re deres Gud.
24. Min Tjener David skal v�re Konge over dem, og alle skal de have
en og samme Hyrde. De skal f�lge mine Lovbud og holde mine
Vedt�gter og g�re efter dem.
25. De skal bo i det Land, jeg gav min Tjener Jakob, der hvor deres
F�dre boede; de skal bo der til evig Tid, de, deres B�rn og
B�rneb�rn; og min Tjener David skal v�re deres Fyrste evindelig.
26. Jeg slutter en Fredspagt med dem, en evig Pagt skal det v�re; og
jeg g�r dem mangfoldige og s�tter min Helligdom i deres Midte
evindelig;
27. min Bolig skal v�re over dem; jeg vil v�re deres Gud, og de skal
v�re mit Folk.
28. Og Folkene skal kende, at jeg er HERREN, som helliger Israel,
n�r min Helligdom bliver i deres Midte evindelig
*26/38 Ezekiel 38
1. HERRENs Ord kom til mig s�ledes:
2. Menneskes�n, vend dit Ansigt mod Gog i Magogs Land, Fyrsten over
Rosj, Mesjek og Tubal, og profeter imod ham
3. og sig: S� siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig, Gog,
Fyrste over Rosj, Mesjek og Tubal.
4. Jeg vender dig og s�tter Kroge i dine K�ber og tr�kker dig frem
med hele din H�r, Heste og Ryttere, alle i smukke Kl�der, en
v�ldig Skare med store og sm� Skjolde, alle med Sv�rd i H�nd.
5. Persere, �tiopere og Put�ere er med dem, alle med Skjold og
Hjelm,
6. Gomer med alle dets Hobe, Togarmas Hus fra det yderste Nord med
alle dets Hobe, mange Folkeslag er med.
7. Rust dig og hold dig rede med hele din Skare, som er samlet om
dig, og v�r mig rede til Tjeneste.
8. Lang Tid herefter skal der komme Bud efter dig; ved �renes
Fjende skal du overfalde et Land, som atter er unddraget
Sv�rdet, et Folk, som fra mange Folkeslag er sanket sammen p�
Israels Bjerge, der stadig l� �de hen, et Folk, som er f�rt bort
fra Folkeslagene og nu bor trygt til Hobe.
9. Du skal tr�kke op som et Uvejr og komme som en Sky og oversv�mme
Landet, du og alle dine Hobe og de mange Folkeslag, som f�lger
dig.
10. S� siger den Herre HERREN: P� hin Dag skal en Tanke stige op i
dit Hjerte, og du skal opl�gge onde R�d
11. og sige: "Jeg vil drage op imod et �bent Land og overfalde
fredelige Folk, som bor trygt, som alle bor uden Mure og hverken
har Portst�nger eller Porte,
12. for at g�re Bytte og r�ve Rov, l�gge H�nd p� genopbyggede ruiner
og p� et Folk, der er indsamlet fra Folkene og vinder sig F� og
Gods, og som bor p� Jordens Navle."
13. Sab�erne og Dedaniterne, Tarsiss K�bm�nd og alle dets
Handelsfolk skal sige til dig: "Kommer du for at g�re Bytte, har
du samlet din Skare for at r�ve Rov, for at bortf�re S�lv og
Guld, rane F� og Gods og g�re et v�ldigt Bytte?"
14. Profeter derfor, Menneskes�n, og sig til Gog: S� siger den Herre
HERREN: Ja, p� hin Dag skal du bryde op, medens mit Folk Israel
bor trygt,
15. og komme fra din Hjemstavn yderst i Nord, du og de mange
Folkeslag, der f�lger dig, alle til Hest, en stor Skare, en
v�ldig H�r;
16. som en Sky skal du drage op mod mit Folk Israel og oversv�mme
Landet. I de sidste Dage skal det ske; jeg f�rer dig imod mit
Land; og Folkene skal kende mig, n�r jeg for deres �jne helliger
mig p� dig, Gog.
17. S� siger den Herre HERREN: Er det dig, jeg talede om i gamle
dage ved mine Tjenere, Israels Profeter, som profeterede i hine
Tider, at jeg vilde bringe dig over dem?
18. Men p� hin dag, n�r Gog overfalder Israels Land, lyder det fra
den Herre HERREN, vil jeg give min Vrede Luft.
19. I Nidk�rhed, i gl�dende Vrede udtaler jeg det: Sandelig, p� hin
Dag skal et v�ldigt Jordsk�lv komme over Israels Land;
20. for mit �syn skal Havets Fisk, Himmelens Fugle, Markens vilde
Dyr og alt kryb p� Jorden og alle Mennesker p� Jordens Flade
sk�lve, Bjergene skal styrte, Klippev�ggene falde og hver Mur
synke til Jord.
21. Jeg nedkalder alle R�dsler over ham, lyder det fra den Herre
HERREN; den enes Sv�rd skal rettes mod den anden;
22. jeg g�r i Rette med ham med Pest og Blod, med Regnskyl og
Haglsten; Ild og Svovl lader jeg regne over ham, hans Hobe og de
mange Folkeslag, som f�lger ham.
23. Jeg viser mig stor og hellig og giver mig til Kende for de mange
Folks �jne; og de skal kende, at jeg er HERREN.
*26/39 Ezekiel 39
1. Du, Menneskes�n, Profeter mod Gog og sig: S� siger den Herre
HHERREN. Se, Jeg kommer over dig, Gog, Fyrste over Rosj, Mesjek
og Tubal!
2. Jeg vender dig, leder dig og f�rer dig op fra det yderste Nord
og bringer dig til Israels Bjerge.
3. S� sl�r jeg Buen ud af din venstre H�nd og lader Pilene falde ud
af din h�jre.
4. P� Israels Bjerge skal du falde, du og alle dine Hobe og
Folkeslagene, der f�lger dig; jeg giver dig til F�de for alle
H�nde Rovfugle og Markens vilde Dyr.
5. I �ben Mark skal du falde, s� sandt jeg har talet, lyder det fra
den Herre HERREN.
6. Og jeg s�tter Ild p� Magog og p� de fjerne Strandes trygge
Indbyggere; og de skal kende, at jeg er HERREN.
7. Mit hellige Navn kundg�r jeg midt i mit Folk Israel, og jeg vil
ikke mere vanhellige mit hellige Navn; og Folkene skal kende, at
jeg er HERREN, den Hellige i Israel.
8. Se, det kommer, det skal ske, lyder det fra den Herre HERREN;
det er Dagen, jeg har talet om.
9. S� skal Indbyggerne i Israels Byer g� ud og g�re Ild p� og t�nde
op med Rustninger, sm� og store Skjolde, Buer, Pile, H�ndstave
og Spyd; og de skal bruge det til at g�re Ild med i syv �r.
10. De skal ikke hente Tr� i Marken eller hugge Br�nde i Skovene,
men g�re Ild p� med Rustningerne. De skal plyndre dem, de
plyndredes af, og h�rge dem, de h�rgedes af, lyder det fra den
Herre HERREN.
11. Og p� hin Dag giver jeg Gog et Gravsted i Israel,
Vandringsm�ndenes dal �sten for Havet, og den skal sp�rre Vejen
for Vandringsm�nd; der skal de jorde Gog og hele hans larmende
Hob og kalde Stedet: Gogs larmende Hobs dal.
12. Israels Hus skal have hele syv M�neder til at jorde dem og
s�ledes rense Landet.
13. Alt folket i Landet skal jorde dem, og det skal tjene til deres
Ros, p� den Dag jeg herligg�r mig, lyder det fra den Herre
HERREN.
14. Man skal udv�lge fast Mandskab til at drage Landet rundt og s�ge
efter dem, der er blevet tilbage ud over Landet, for at rense
det; n�r syv M�neder er g�et, skal de skride til at s�ge;
15. og n�r de vandrer Landet rundt og en f�r �je p� Menneskeknogler,
skal han s�tte et M�rke derved, for at Graverne kan jorde dem i
Gogs larmende Hobs Dal;
16. ogs� skal en By have Navnet Hamona". S�ledes skal de rense
Landet.
17. Og du, Menneskes�n! S� siger den Herre HERREN: Sig til alle
Fugle og alle Markens vilde Dyr: Saml eder og kom hid, kom
sammen alle Vegne fra til mit Slagtoffer, som jeg slagter for
eder, et v�ldigt Slagtoffer p� Israels Bjerge; I skal �de K�d og
drikke Blod!
18. K�d af Helte skal I �de, Blod af Jordens Fyrster skal I drikke,
V�dre, F�r, Bukke og Tyre, alle fedet i Basan.
19. I skal �de eder m�tte i Fedt og drikke eder drukne i Blod af mit
Slagtoffer, som jeg slagter for eder.
20. I skal m�tte eder ved mit Bord med K�reheste og Rytterheste,
Helte og alle H�nde Krigsfolk, lyder det fra den Herre HERREN.
21. Jeg �benbarer min Herlighed blandt Folkene, og alle Folkene skal
skue den Dom, jeg fuldbyrder, og min H�nd, som jeg l�gger p�
dem.
22. Israels Hus skal kende, at jeg, HERREN, er deres Gud fra hin Dag
og fremdeles;
23. og Folkene skal kende, at Israels Hus vandrede i Landflygtighed
for deres Misgerningers Skyld, fordi de var trol�se imod mig, s�
jeg skjulte mit �syn for dem og gav dem i deres Fjenders H�nd,
hvorfor de alle faldt for Sv�rdet.
24. Efter deres Urenhed og deres Overtr�delser handlede jeg med dem
og skjulte mit �syn for dem.
25. Derfor, s� siger den Herre HERREN; Nu vil jeg vende Jakobs
Sk�bne, forbarme mig over alt Israels Hus og v�re nidk�r for mit
hellige Navn;
26. og de skal glemme deres Sk�ndsel og al den Trol�shed, de viste
mig, n�r de bor trygt i deres Land, uden at nogen skr�mmer,
27. n�r jeg f�rer dem tilbage fra Folkeslagene, samler dem fra deres
Fjenders Lande og helliger mig p� dem for mange Folks �jne.
28. Og de skal kende, at jeg er HERREN deres Gud, n�r jeg efter at
have f�rt dem i Landflygtighed blandt Folkene samler dem i deres
Land uden at lade nogen af dem blive tilbage derude
29. og ikke mere skjuler mit �syn for dem, da jeg har udgydt min �nd
over Israels Hus, lyder det fra den Herre HERREN.
*26/40 Ezekiel 40
1. I det fem og tyvende �r efter at vi var f�rt i landflygtighed,
ved nyt�rstide, p� den tiende dag i M�neden i det fjortende �r
efter Byens indtagelse, netop p� den Dag kom HERRENs H�nd over
mig, og han f�rte mig
2. i Guds Syner til Israels Land og satte mig p� et s�re h�jt
Bjerg, og p� det var der bygget noget som en By mod Syd;
3. og da han havde f�rt mig derhen, se, da var der en Mand som
Kobber at se til med en H�rgarnssnor og en M�lestang i H�nden,
og han stod ved Porten.
4. Manden sagde til mig: "Menneskes�n, se med dine �jne, h�r med
dine �rer og l�g vel M�rke til alt, hvad jeg viser dig; thi du
er f�rt hid, for at jeg skal vise dig det. Kundg�r Israels Hus
alt, hvad du ser!"
5. Og se, der var en Mur uden om Templet til alle Sider. Manden
holdt i H�nden en M�lestang. som var seks Alen lang, en Alen en
H�ndsbred l�ngere end s�dvanlig", og han m�lte Muren; den var
eet M�l bred og eet M�l h�j.
6. S� gik han op ad syv Trappetrin ind i den Port, hvis Forside
vendte mod �st; og han m�lte Portens T�rskel til eet M�l i
Bredden,
7. hvert af Portens Siderum ligeledes til eet M�l i L�ngden og eet
i Bredden, Murpillerne mellem Siderummene til fem Alen og
T�rskelen ved Portens Forhal p� den Side,
8. der vendte indad i Porten, til eet M�l.
9. Og han m�lte Portens Forhal til otte Alen og dens Murpiller til
to; Portens Forhal l� p� indersiden.
10. Portens Siderum, tre p� hver Side, l� over for hverandre; de var
lige store alle tre; ogs� Murpillerne p� begge Sider var lige
store.
11. S� m�lte han Portindgangens Bredde til ti Alen og Portgangens
til tretten.
12. Foran Siderummene var der p� begge Sider afsp�rrede Pladser p�
een Alen, og selve Siderummene p� begge Sider var seks Alen.
13. S� m�lte han Porten fra Inderv�ggen i et Siderum til Inderv�ggen
i Siderummet lige overfor til en Bredde af fem og tyve Alen, D�r
over for D�r.
14. S� m�lte han Forhallen til tyve Alen; og Forg�rden omgav Portens
Forhal".
15. Fra Portens Forside udad til Portforhallens Forside indad var
der halvtredsindstyve Alen.
16. Porten havde p� begge Sider Gittervinduer, som udvidede sig
indad i Siderummene og deres Murpiller; ligeledes havde
Forhallen p� alle Sider Vinduer, som udvidede sig indad. P�
Murpillerne til begge Sider var der Palmer.
17. Derp� f�rte han mig ind i den ydre Forg�rd. Og se, der var
Kamre, og Forg�rden rundt var der et stenlagt Stykke; der var
tredive Kamre p� Stenl�gningen.
18. Det stenlagte Stykke st�dte op til Portenes Sidemure, lige s�
bredt som Portene var lange; det var den nedre Stenl�gning.
19. Han m�lte Forg�rdens Bredde fra den nedre Ports indre Forside
til den indre Ports ydre Forside til hundrede Alen. Og han f�rte
mig mod Nord,
20. og se, der var en Port, som vendte mod Nord, i den ydre Forg�rd,
og han m�lte dens L�ngde og Bredde.
21. Den havde tre Siderum til hver Side, og Murpillerne og Forhallen
havde samme M�l som i den f�rste Port; den var halvtredsindstyve
Alen lang og fem og tyve Alen bred.
22. Vinduer, Forhal og Palmer havde samme M�l som i den Port, hvis
Forside vendte mod �st; ad syv Trin steg man op dertil, og
Forhallen l� inderst inde.
23. En Port til den indre Forg�rd l� over for Nordporten, ligesom
Forholdet var ved �stporten; og han m�lte fra Port til Port
hundrede Alen.
24. S� f�rte han mig mod Syd og se, der var ogs� en Port mod Syd, og
han m�lte dens Murpiller og Forhal; de havde samme M�l som de
andre.
25. Porten og dens Forhal havde Vinduer af samme Slags som de
andre. Den var halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen
bred;
26. syv Trin f�rte op til den; Forhallen l� inderst inde, og der var
Palmer p� Murpillerne til begge Sider.
27. Endelig var der en Port til den indre Forg�rd over for
Sydporten: han m�lte hundrede Alen fra Port til Port.
28. Derp� f�rte han mig til den indre Forg�rd gennem Sydporten, og
den m�lte han; den havde samme St�rrelse som de andre,
29. og dens Siderum, Murpiller og Forhal havde samme St�rrelse som
de andre; Porten og dens Forhal havde Vinduer rundt om. Den var
halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred.
30. (Der var Forhaller rundt om, fem og tyve Alen lange og fem
Alenbrede.
31. Forhallen vendte ud mod den ydre Forg�rd med Palmer p�
Murpillerne, og otte Trin dannede dens Opgang.
32. S� f�rte han mig til �stporten og m�lte denne Port; den havde
samme St�rrelse som de andre,
33. og Siderum, Murpiller og Forg�rd havde samme St�rrelse som de
andre; Porten og dens Forhal havde Vinduer rundt om. Den var
halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred.
34. Forhallen vendte ud mod den ydre Forg�rd med Palmer p�
Murpillerne til begge Sider, og otte Trin dannede dens Opgang.
35. S� f�rte han mig til Nordporten og m�lte den; den havde samme
St�rrelse som de andre,
36. ligeledes Siderum, Murpiller og Forhal; Porten og dens Forhal
havde Vinduer rundt om. Den var halvtredsindstyve Alen lang og
fem og tyve Alen bred.
37. Forhallen vendte ud mod den ydre Forg�rd med Palmer p�
Murpillerne til begge Sider, og otte Trin dannede dens Opgang.
38. Derp� vendte han sig til det Indre, idet han f�rte mig til
�stporten; der skyllede man Br�ndofferet
39. Og i Portens Forhal stod to Borde p� den ene Side og to p� den
anden til at slagte Br�ndofferet, Syndofferet og Skyldofferet
p�.
40. Ogs� ved det ydre Hj�rne, mod Nord n�r man steg op i
Portindgangen, stod to Borde og ved Portforhallens andet Hj�rne
andre to,
41. fire Borde p� hver Side ved Portens Hj�rner, i alt otte. P� dem
slagtede man Slagtofferet.
42. Og, til Br�ndofferet stod der tre Kvaderstensborde, halvanden
Alen lange, halvanden Alen brede og en Alen h�je; p� dem lagde
man de Redskaber, med hvilke man slagtede Br�ndofferet og
Slagtofferet.
43. De havde hele Vejen rundt en Rand p� en H�ndsbred, der vendte
indad; og oven over Bordene var der Tage til V�rn mod Regn og
Sol. Derp� f�rte han mig atter
44. til den indre Forg�rd, og se, der var to Kamre, et ved
Nordportens Hj�rne med Forsiden mod Syd og et andet ved
Sydportens Hj�rne med Forsiden mod Nord.
45. Og han sagde til mig: "Kammeret her, hvis Forside vender mod
Syd, er for Pr�sterne, der tager Vare p�, hvad der er at
varetage i Templet,
46. og Kammeret der, hvis Forside vender mod Nord, er for Pr�sterne,
der tager Vare p�, hvad der er at varetage ved Alteret. Det er
Zadoks S�noer, som alene af Levis S�nner m� n�rme sig HERREN for
at tjene ham."
47. S� m�lte han Forg�rden; den var hundrede Alen lang og hundrede
Alen bred i Firkant; og Alteret stod foran Templet.
48. Derp� f�rte han mig til Templets Forhal og m�lte Forhallens
Piller" ; de var fem Alen brede p� begge Sider; Porten var
fjorten Alen bred og dens Sidev�gge tre Alen p� begge Sider,
49. og Forhallen var tyve Alen lang og tolv Alen bred. Ad ti Trin
steg man op til den; og der stod S�jler op ad Pillerne, een p�
hver Side.
*26/41 Ezekiel 41
1. Derp� f�rte han mig til det hellige og m�lte pillerne, de var
seks Al brede p� begge Sider;
2. Indgangen var ti Alen bred, dens Sidev�gge fem Alen til begge
Sider; og han m�lte dets L�ngde til fyrretyve Alen og Bredden
til tyve.
3. Derp� gik han ind i Inderhallen og m�lte indgangens Piller; de
var to Alen, og Indgangen var seks Alen bred og Sidev�ggene syv
Alen brede til begge Sider.
4. Og han m�lte dets L�ngde til tyve Alen og Bredden til tyve ud
for Tempelrummet. Og han sagde til mig: "Dette er det
Allerhelligste."
5. Derp� m�lte han Templets Mur; den var seks Alen bred; og
Tilbygningen var fire Alen bred Templet rundt.
6. Tilbygningen l� Rum ved Rum, tre Aum oven p� hverandre tredive
Gange, og der var Fremspring, s� Bj�lkerne ikke greb ind i
Templets Mur.
7. S�ledes var Tilbygningens Rum bredere og bredere opad, efter som
Tempelmuren var trukket tilbage opad, Templet rundt. Fra det
nederste Stokv�rk steg man op til det mellemste, og derfra op
til det �verste.
8. Og jeg s� ved Templet en oph�jet brolagt Plads hele Vejen
rundt. Tilbygningens Grundmure var et fuldt M�l h�je, seks Alen
til Kanten.
9. Tilbygningens Ydermur var fem Alen bred. Der var en �ben Plads
langs Templets Tilbygning.
10. En afsp�rret Plads, tyve Alen bred, omgav Templet p� alle Sider.
11. Tilbygningens D�re f�rte ud til den �bne Plads, en D�r mod Nord
og en anden mod Syd; og den �bne Plads var fem Alen bred p� alle
Sider.
12. Den Bygning, som l� ved den afsp�rrede Plads imod Vest, var
halvfjerdsindstyve Alen bred, dens Mur var fem Alen tyk til alle
Sider, og den var halvfemsindstyve Alen lang.
13. Han m�lte Templet; det var hundrede Alen langt; den afsp�rrede
Plads tillige med Bagbygningen og dens Mure var hundrede Alen
lang,
14. og Templets Forside tillige med den afsp�rrede Plads mod �st var
hundrede Alen bred.
15. Og han m�lte L�ngden af Bagbygningen langs den afsp�rrede Plads,
som l� bag den; den var hundrede Alen. Det Hellige, Inderhallen
og den ydre Forhal
16. var tr�kl�dt. Vinduer, som udvidede sig indad, gav Lys rundt om
i alle tre Rum, og V�ggene derinde var kl�dt med Tr� rundt om
fra Gulv til Vinduer,
17. og fra Indgangens Sidev�gge til det indre Rum var der V�ggen
rundt
18. udsk�ret Arbejde, Keruber og Palmer, en Palme mellem to Keruber;
Keruberne havde to Ansigter;
19. Menneskeansigtet vendte mod Palmen p� den ene Side og
L�veansigtet mod Palmen p� den anden Side; s�ledes var der gjort
hele Templet rundt.
20. Fra Gulv til Vinduer var der fremstillet Keruber og Palmer p�
det Helliges V�g.
21. Ved Indgangen til det Hellige var der firkantede
D�rstolper. Foran Helligdommen var der noget, der s� ud som
22. et Tr�alter, tre Alen h�jt, to Alen langt og to Alen bredt; det
havde Hj�rner, og dets Fodstykke og V�gge var af Tr�. Og han
sagde til mig: "Dette er Bordet, som st�r for HERRENs �syn."
23. Det Hellige havde to D�rfl�je;
24. ligeledes havde Helligdommen to D�rfl�je; hver Fl�j var to
bev�gelige D�rflader, to p� hver Fl�j.
25. Og p� dem var der fretillet Keruber og Palmer ligesom p�
V�ggene. Der var et Tr�tag uden for Forhallen.
26. Der var gitrede Vinduer og Palmer p� Forhallens Sidev�gge til
begge Sider..."
*26/42 Ezekiel 42
1. Derp� f�rte han mig ud i den indre forg�rd i nordlig retning, og
han f�rte mig til Kamrene, som l� ud imod den afsp�rrede Plads
og Bagbygningen, nogle p� den ene Side, andre p� den anden.
2. L�ngden var hundrede Alen og Bredden halvtredsindstyve.
3. Over for Portene, som h�rte til den indre Forg�rd, og over for
Stenbroen, som h�rte til den ydre Forg�rd, var der Gang over for
Gang i tre Stokv�rk.
4. Foran Kamrene var der en Forgang, ti Alen bred og hundrede Alen
lang, og deres D�re vendte mod Nord.
5. De �vre Kamre var de sn�vreste, thi Gangen tog noget af deres
Plads, s� at de var mindre end de nederste og mellemste.
6. Thi de havde tre Stokv�rk og ingen S�jler svarende til den ydre
Forg�rds; derfor var de �verste sn�vrere end de nederste og
mellemste.
7. Der l�b en Mur udenfor langs Kamrene i Retning af den ydre
Forg�rd; foran Kamrene var dens L�ngde halvtredsindstyve Alen;
8. thi Kamrene, som l� ved den ydre Forg�rd, havde en samlet L�ngde
af halvtredsindstyve Alen, og de l� over for hine, i alt
hundrede Alen.
9. Neden for disse Kamre var indgangen p� �stsiden, n�r man gik ind
i dem fra den ydre Forg�rd,
10. ved Begyndelsen af den ydre Mur. Derp� f�rte han mig mod Syd; og
der var ogs� Kamre ud imod den afsp�rrede Plads og Bagbygningen
11. med en Gang foran; de s� ud som Kamrene mod Nord; havde samme
L�ngde og Bredde, og alle Udgange var her som hist, ligesom de
var indrettet p� samme M�de.
12. Men deres D�re vendte mod Syd..."
13. Og han sagde til mig: "Kamrene mod Nord og Syd, som ligger ud
mod den afsp�rrede Plads, er de hellige Kamre, hvor Pr�sterne,
der n�rmer sig HERREN, skal spise det h�jhellige; der skal de
gemme det h�jhellige, Afgr�deofrene, Syndofrene og Skyldofrene,
thi Stedet er helligt;
14. og n�r Pr�sterne tr�der ind - de m� ikke fra Helligdommen tr�de
ud i den ydre Forg�rd - skal de der nedl�gge deres Kl�der, som
de g�r Tjeneste i, da de er hellige, og if�re sig andre Kl�der;
da f�rst m� de n�rme sig det, der h�rer Folket til."
15. Da han var til Ende med at udm�le Templets Indre, f�rte han mig
hen til den Port, hvis Forside vendte mod �st, og m�lte til alle
Sider;
16. han m�lte med M�lestangen �stsiden; den var efter M�lestangen
500 Alen; s� vendte han sig og
17. m�lte med M�lestangen Nordsiden til 500 Alen;
18. s� vendte han sig og m�lte med M�lestangen Sydsiden til 500
Alen;
19. og han vendte sig og m�lte med M�lestangen Vestsiden til 500
Alen.
20. Til alle fire Sider m�lte han Pladsen; og der var en Mur rundt
om, 500 Alen lang og 500 Alen bred, til at s�tte Skel mellem
det, som er helligt, og det, som ikke er helligt.
*26/43 Ezekiel 43
1. Derp� f�rte han mig hen til �stporten.
2. Og se Israels Guds Herlighed kom �sterfra, og det l�d som mange
Vandes Brus, og Jorden lyste af hans Herlighed.
3. Synet var som det, jeg havde set, da han kom for at �del�gge
Byen, og Vognen s� ud som den, jeg havde set ved Floden
Kebar. Da faldt jeg p� mit Ansigt.
4. Og HERRENs Herlighed drog ind i Templet gennem den Port, hvis
Forside vendte mod �st.
5. Men �nden l�ftede mig op og bragte mig ind i den indre Forg�rd,
og se, HERRENs Herlighed fyldte Templet.
6. Og jeg h�rte en tale til mig ud fra Templet, medens Manden stod
ved Siden af mig,
7. og han sagde: Menneskes�n! Her er min Trones og mine Fods�lers
Sted, hvor jeg vil bo midt iblandt Israeliterne til evig
Tid. Israels Hus skal ikke mere vanhellige mit hellige Navn,
hverken de eller deres konger, med deres Bolen eller deres
kongers Lig,
8. de, som satte deres T�rskel lige ved min og deres D�rstolper
lige ved mine, kun med en Mur imellem mig og dem, og
vanhelligede mit hellige Navn ved de Vederstyggeligheder, de
�vede, s� jeg m�tte tilintetg�re dem i min Vrede.
9. Nu skal de fri mig for deres Bolen og deres Kongers Lig, s� jeg
kan bo iblandt dem til evig Tid.
10. Men du, Menneskes�n, giv Israels Hus en Beskrivelse af Templet,
dets Udseende og Form, at de m� skamme sig over deres
Misgerninger.
11. Og dersom de skammer sig over alt, hvad de har gjort, s� kundg�r
dem Templets Omrids og Indretning, dets Udgange og Indgange, et
helt Billede deraf; ligeledes alle Vedt�gter og Love derom; og
skriv det op for deres �jne, at de m� m�rke sig Billedet i sin
Helhed og alle Vedt�gterne og holde dem.
12. Dette er Loven om Templet: P� Bjergets Tinde skal alt dets
Omr�de til alle Sider v�re h�jhelligt; se, det er Loven om
Templet.
13. F�lgende er Alterets M�l i Alen, en Alen en H�ndsbred l�ngere
end s�dvanlig: Foden var en Alen h�j og en Alen bred, Kantlisten
Randen rundt et Spand h�j. Om Alterets H�jde g�lder f�lgende:
14. Fra Foden underneden op til det nederste Fremspring to Alen med
en Alens Bredde; og fra det lille Fremspring til det store fire
Alen med en Alens Bredde.
15. Ildstedet var fire Alen h�jt, og fra Ildstedet ragede fire Horn
i Vejret.
16. Ildstedet var tolv Alen langt og tolv Alen bredt, s� det dannede
en ligesidet Firkant.
17. Det store Fremspring var fjorten Alen langt og fjorten Alen
bredt p� alle fire Sider; det lille Fremspring seksten Alen
langt og seksten Alen bredt p� alle fire Sider; Kantlisten rundt
om en halv Alen bred og Foden en Alen bred rundt om. Trappen var
p� �stsiden.
18. Og han sagde til mig: Menneskes�n! S� siger den Herre HERREN:
F�lgende er Vedt�gteme om Alteret, p� den Dag det bygges til at
ofre Br�ndofre og spr�nge Blod p�:
19. S� lyder det fra den Herre HERREN: Levitpr�sterne, som
nedstammer fra Zadok og m� n�rme sig mig for at g�re Tjeneste
for mig, skal du give en ung Tyr til Syndoffer;
20. og du skal tage noget af dens Blod og stryge det p� Alterets
fire Horn, p� Fremspringets fire Hj�rner og p� Kantlisten rundt
om og s�ledes rense det for Synd og fuldbyrde Soningen for det.
21. Og du skal tage Syndoffertyren og br�nde den ved Tempelvagten
uden for Helligdommen.
22. N�ste Dag skal du bringe en lydefri Gedebuk som Syndoffer, og de
skal rense Alteret for Synd, ligesom de rensede det med Tyren.
23. Og n�r du er til Ende med at rense det for Synd, skal du bringe
en lydefri ung Tyr og en lydefri V�der af Sm�kv�get;
24. du skal bringe dem for HERRENs �syn, og Pr�sterne skal str� Salt
p� dem og ofre dem som Br�ndoffer for HERREN.
25. Syv Dage skal du daglig ofre en Syndofferbuk, og man skal ofre
en ung Tyr og en V�der af Sm�kv�get, lydefri Dyr;
26. i syv Dage skal man fuldbyrde Soningen for Alteret og rense det
og indvie det.
27. S�ledes skal man b�re sig ad i disse Dage. Og p� den ottende Dag
og siden hen skal Pr�sterne ofre eders Br�ndofre og Takofre p�
Alteret; og jeg vil have Behag i eder, lyder det fra den Herre
HERREN.
*26/44 Ezekiel 44
1. Derp� f�rte han mig tilbage ad helligdommens ydre �stport til,
og den var lukket."
2. Og HERREN sagde til mig: Denne Port skal v�re lukket og m� ikke
�bnes! Ingen m� g� ind derigennem, thi igennem den drog HERREN,
Israels Gud, ind; derfor skal den v�re lukket.
3. Kun Fyrsten m� sidde i den og holde M�ltid for HERRENs �syn; men
han skal g� ind igennem Portforhallens D�r og samme Vej ud.
4. Derp� f�rte han mig i Retning af Nordporten til Pladsen foran
Templet, og jeg skuede, og se, HERRENs Herlighed fyldte HERRENs
Hus, og jeg faldt p� mit Ansigt.
5. Da sagde HERREN til mig: Menneskes�n, m�rk dig og se med dine
�jne og h�r med dine �rer alt, hvad jeg taler til dig med Hensyn
til alle Vedt�gter og Love om HERRENs Hus, og l�g vel M�rke til,
hvad der g�lder om Adgang til Templet gennem en hvilken som
helst af Helligdommens Udgange.
6. Og sig til Israels Hus, den genstridige Sl�gt: S� siger den
Herre HERREN: Lad det nu v�re nok med alle eders
Vederstyggeligheder, Israels Hus,
7. at I lod fremmede med uomsk�rne Hjerter og uomsk�ret K�d komme
ind i min Helligdommen, for at de skulde v�re der og vanhellige
mit Hus, n�r I frembar min Mad, Fedt og Blod og s�ledes br�d min
Pagt ved alle eders Vederstyggeligheder.
8. I tog ikke Vare p�, hvad der var at varetage ved mine hellige
Ting, men overlod de fremmede at tage Vare p�, hvad der var at
varetage i min Helligdom.
9. Derfor, s� siger den Herre HERREN: Ingen fremmed med uomsk�ret
Hjerte og uomsk�ret K�d m� komme i min Helligdom, ikke een af de
fremmede, som lever blandt Israels B�rn.
10. Men de Leviter, som fjernede sig fra mig, da Israel for vild,
idet de for vild fra mig og holdt sig til deres Afgudsbilleder,
de skal b�re deres Misgerning.
11. De skal i min Helligdom g�re Vagttjeneste ved Tempelportene og
udf�re Arbejdet i Templet, idet de skal slagte Br�ndofrene og
Slagtofrene for Folket og st� dem til Tjeneste og g� dem til
H�nde.
12. Fordi de gik dem til H�nde over for deres Afgudsbilleder og
s�ledes blev �rsag til Skyld for Israels Hus, derfor l�fter jeg
min H�nd imod dem, lyder det fra den Herre HERREN, p� at de skal
b�re deres Misgerning.
13. De m� ikke n�rme sig mig for at g�re Pr�stetjeneste for mig, ej
heller m� de n�rme sig nogen af mine hellige Ting, det
h�jhellige, men de skal b�re deres Sk�ndsel og de
Vederstyggeligheder, de �vede.
14. Jeg s�tter dem til at tage Vare p�, hvad der er at varetage i
Templet ved alt Arbejde der, ved alt, hvad der er at g�re
derinde.
15. Men Levitpr�sterne, Zadoks Efterkommere, som tog Vare p�, hvad
der var at varetage i min Helligdom, dengang Israeliterne for
vild fra mig, skal n�rme sig mig for at g� mig til H�nde og v�re
mig til Tjeneste og ofre mig Fedt og Blod, lyder det fra den
Herre HERREN.
16. De skal g� ind i min Helligdom og n�rme sig mit Bord for at g�
mig til H�nde og tage Vare p�, hvad jeg vil have varetaget.
17. Og n�r de g�r ind ad den indre Forg�rds Port, skal de v�re if�rt
Linnedkl�der; de m� ikke have uld p� Kroppen, n�r de g�r
Tjeneste i den indre Forg�rds Porte eller l�ngere inde.
18. De skal b�re Linnedhuer p� Hovedet og Linnedbenkl�der om
L�nderne; de m� ikke omgjorde sig med noget, som fremkalder
Sved.
19. Og n�r de g�r ud i den ydre Forg�rd til Folket, skal de aff�re
sig de Kl�der, i hvilke de g�r Tjeneste, gemme dem i
Helligdommens kamre og if�re sig andre Kl�der, at de ikke skal
g�re Folket helligt med deres Kl�der.
20. Hovedet m� de ikke rage, dog heller ikke lade H�ret vokse frit,
men de skal klippe deres H�r.
21. Vin m� ingen Pr�st drikke, n�r han g�r ind i den indre Forg�rd.
22. Enke eller fraskilt m� de ikke tage til �gte, men kun Jomfruer
af Israels Hus; dog m� de �gte Enken efter en Pr�st.
23. De skal l�re mit Folk at skelne mellem det, som er helligt, og
det, som ikke er helligt, og undervise dem i Forskellen mellem
rent og urent.
24. Ved Retstr�tter skal de optr�de som Dommere; efter mine Lovbud
skal de d�mme. De skal overholde mine Love og Vedt�gter p� alle
mine H�jtidsdage og helligholde mine Sabbater.
25. Et Lig m� de ikke komme n�r, at de ikke skal blive urene derved;
kun ved Fader, Moder, S�n, Datter, Broder eller ugift S�ster m�
de g�re sig urene;
26. og efter at v�re blevet uren skal han t�lle syv Dage frem, s� er
han atter ren;
27. den Dag han atter g�r ind i Helligdommen, i den indre Forg�rd,
for at g�re Tjeneste i Helligdommen, skal han fremb�re et
Syndoffer, lyder det fra den Herre HERREN.
28. De skal ingen Arvelod have; jeg er deres Arvelod..Og Ejendom i
Israel m� I ikke give dem; jeg er deres Ejendom.
29. Afgr�deofferet, Syndofferet og Skyldofferet skal de spise, og
alt, hvad der er lagt Band p� i Israel, skal tilfalde dem.
30. Det bedste af al F�rstegr�de af enhver Art, alle Offerydelser af
enhver Art, alt, hvad I m�tte yde, skal tilfalde Pr�sterne, og
F�rstegr�den af eders Grovmel skal I give Pr�sten for at
nedkalde Velsignelse over eders Huse.
31. Intet �dsel og intet, som er s�nderrevet, v�re sig Fugl eller
firf�ddet Dyr, m� Pr�sterne spise.
*26/45 Ezekiel 45
1. N�r I udskifter landet ved lodkastning, skal i yde Herren en
Offerydelse, en hellig Del af Landet, 25 000 Alen lang og 20 000
Alen bred; hellig skal den v�re i hele sin Udstr�kning."
3. Af denne Str�kning skal du afm�le et Stykke p� 25000 Alens
L�ngde og 10000 Alens Bredde; der skal Helligdommen, den
h�jhellige, ligge.
4. Det er en hellig Gave af Landet og skal tilfalde Pr�sterne, som
g�r Tjeneste i Helligdommen, dem, som tr�der frem for at g�re
Tjeneste for HERREN; og det skal give dem Plads til Boliger og
Gr�sgang.
2. Deraf skal til Helligdommen fratages et firkantet Stykke p� 500
Alen til alle Sider, omgivet af en �ben Plads p� 50 Alen.
5. Et Stykke p� 25000 Alens L�ngde og 10000 Alens Bredde skal som
Grundejendom tilfalde Leviteme, som g�r Tjeneste i Templet, til
Byer at bo i.
6. Byens Grundejendom skal I give en Bredde af 5000 Alen og en
L�ngde af 25000 Alen, samme L�ngde som den hellige Offerydelse;
den skal tilh�re hele Israels Hus.
7. Og Fyrsten skal p� begge Sider af den hellige Offerydelse og
Byens Grundejendom have et Omr�de langs den hellige Offerydelse
og Byens Grundejendom b�de p� Vestsiden og �stsiden af samme
L�ngde som en af Stammelodderne fra Landets Vestgr�nse til
�stgr�nsen;
8. det skal tilh�re ham som Grundejendom i Israel, for at mine
Fyrster ikke fremtidig skal undertrykke mit Folk; men det �vrige
Land skal gives Israels Hus, Stamme for Stamme.
9. S� siger den Herre HERREN: Lad det nu v�re nok, I Israels
Fyrster! Afskaf Vold og Undertrykkelse, g�r Ret og Skel og h�r
op med eders Overgreb mod mit Folk, lyder det fra den Herre
HERREN.
10. V�gt, som vejer rigtigt, Efa og Bat, som holder M�l, skal I
have.
11. Efa og Bat skal have ens M�l, s� at en Bat holder en Tiendedel
Homer, og en Efa ligeledes en Tiendedel Homer; efter en Homer
skal M�let fastsl�s.
12. En Sekel skal holde tyve Gera; fem Sekel skal v�re fem, ti Sekel
ti, og til halvtredsindstyve Sekel skal l regne en Mine.
13. Dette er den offerydelse, I skal yde: En Sjetedel Efa af hver
Homer Hvede og en Sjetedel Efa af hver Homer Byg.
14. Den fastsatte Ydelse af Olien: En Tiendedel Bat af hver Kor, ti
Bat udg�r jo en Kor;
15. et Lam fra Sm�kv�get af hver 200 som Offerydelse fra alle
Israels Sl�gter til Afgr�deofre, Br�ndofre og Takofre for at
skaffe eder Soning, lyder det fra den Herre HERREN
16. Alt Folket i Landet skal give Fyrsten i Israel denne
Offerydelse.
17. Men Fyrsten skal det p�hvile at udrede Br�ndofrene,
Afgr�deofrene og Drikofrene p� H�jtiderne, Nym�nefesterne og
Sabbaterne, alle Israels Huses Fester; han skal s�rge for
Syndofrene, Afgr�deofrene, Br�ndofrene og Takofrene for at
skaffe Israels Hus Soning.
18. S� siger den Herre HERREN: P� den f�rste Dag i den f�rste M�ned
skal I fage en lydefri ung Tyr og rense Helligdommen for Synd.
19. Pr�sten skal tage noget af Syndofferets Blod og stryge det p�
Templets D�rstolper, Alterfremspringets fire Hj�rner og
D�rstolperne til den indre Forg�rds Port.
20. Det samme skal han g�re p� den f�rste Dag i den syvende M�ned
for deres Skyld, som har fejlet af Vanvare eller Uvidenhed, og
s�ledes skaffe Templet Soning.
21. P� den fjortende Dag i den f�rste M�ned skal I fejre
P�skefesten: syv Dage skal I spise usyret Br�d;
22. og Fyrsten skal p� den Dag for sig selv og for alt Folket i
Landet ofre en Tyr som Syndoffer;
23. p� de syv Festdage skal han som Br�ndoffer for HERREN ofre syv
Tyre og syv V�dre, lydefri Dyr, p� hver af de syv Dage, og
ligeledes daglig som Syndoffer en Gedebuk;
24. og som Afgr�deoffer skal han ofre en Efa med Tyren og ligeledes
een med V�deren, desuden en Hin Olie med Efaen.
25. P� den femtende Dag i den syvende M�ned skal han p� Festen ofre
lige s� meget som Syndoffer, Br�ndoffer, Afgr�deoffer og lige s�
megen Olie; det skal han g�re syv Dage.
*26/46 Ezekiel 46
1. S� siger den Herre HERREN: Den indre forg�rds �stport skal v�re
lukket de seks hverdage, men p� Sabbatsdagen skal den �bnes,
ligeledes p� Nym�nedagen:
2. og Fyrsten skal udefra g� ind gennem Portens Forhal og stille
sig ved Portens D�rstolpe. Pr�sterne skal ofre hans Br�ndoffer
og Takofre, og han skal tilbede p� Portens T�rskel og s� g� ud
igen; og Porten skal st� �ben til Affen.
3. Men Folket i Landet skal p� Sabbaterne og Nym�nedagene tilbede
for HERRENs �syn ved denne Ports Indgang.
4. Det Br�ndoffer, Fyrsten bringer HERREN p� Sabbatsdagen, skal
udg�re seks lydefri Lam og en lydefri V�der,
5. dertil et Afgr�deoffer p� en Efa med V�deren og et Afgr�deoffer
efter Behag med Lammene, desuden en Hin Olie med hver Efa.
6. P� Nym�nedagen skal det udg�re en ung, lydefri Tyr, seks Lam og
en V�der, lydefri Dyr;
7. med Tyren skal han ofre et Afgr�deoffer p� en Efa, med V�deren
ligeledes en Efa og med Lammene efter Behag desuden en Hin Olie
med hver Efa.
8. N�r Fyrsten g�r ind, skal han komme gennem Portens Forhal, og
samme Vej skal han g� ud;
9. men n�r Folket i Landet konmmer for HERRENs �syn p� Festerne,
skal den, der kommer ind gennem Nordporten for at tilbede, g� ud
gennem Sydporten, og den, der kommer ind gennem Sydporten, g� ud
genmmem Nordporten; han m� ikke vende tilbage gennem den Port,
han kom ind ad, men skal g� ud p� den modsatte Side.
10. Fyrsten skal v�re iblandt dem; n�r de g�r ind, skal han ogs� g�
ind, og n�r de g�r ud, skal han ogs� g� ud.
11. P� Festerne og H�jtiderne skal Afgr�deofferet v�re en Efa med
hver Tyr og ligeledes en Efa med hvem V�der, men med Lammene
efter Behag; desuden en Hin Olie med hver Efa.
12. N�r Fyrsten ofrer et frivilligt Offer, et Br�ndoffer eller
Takofre som frivilligt ofer til HERREN, skal man �bne �stporten
for ham, og han skal ofre sit Br�ndoffer eller sine Takofre, som
han g�r p� Sabbatsdagen; og n�r han er g�et ud, skal man lukke
Porten efter ham.
13. Et �rgammelt, lydefrif Lam skal han daglig ofre som Br�ndoffer
for HERREN; hver Morgen skal han ofre det;
14. og dertil skal han hver Morgen sonm Afgr�deoffer ofre en
Sjettedel Efa og til af fugte Melet desuden en Tredjedel Hin
Olie; det er et Afgm�deoffer for HERREN, en evigt g�ldende
Ordning.
15. S�ledes skal de hver Morgen ofre Lammet, Afgr�deofferet og Olien
som dagligt Br�ndoffer.
16. S� siger den Herre HERREN: N�r Fyrsten giver en af sine S�nner
en Gave af sin Arvelod, skal den tilh�re hans S�nner; den skal
v�re deres arvelige grundejendom;
17. men giver han en af sine Tjenere en Gave af sin Arvelod, skal
den kun tilh�re ham til Frigivnings�ret; s� skal den vende
tilbage til Fyrsten. Kun hans S�nner skal varigt eje en s�dan
Arvelod.
18. Og Fyrsten m� ikke tage noget af Folkets Arvelod, idet han med
Vold tr�nger dem ud af deres Grundejendom; af sin egen
Grundejendom skal han give sine S�nner Arvelod, at ingen i mit
Folk skal jages bort fra sin Grundejendom.
19. Derp� f�rte han mig ind gennem Indgangen ved Siden af Porten til
de hellige Kamre, som var indrettet til Pr�sterne og vendte mod
Nord, og se, der var et Rum i den inderste krog mod Vest.
20. Han sagde til mig: "Her er det Rum, hvor Pr�sterne skal koge
Syndofferet og Skyldoferet og bage Afgr�deofferet for ikke at
tvinges til at bringe det ud i den ydre Forg�rd og s�ledes
hellige Folket."
21. S� bragte han mig ud i den ydre Forg�rd og f�rte mig rundt til
Forg�rdens fire Hj�rner, og se, i hvert Hj�rne var der et
G�rdsrum;
22. i Forg�rdens fire Hj�rner var der sm� G�rdsrum, fyrretyve Alen
lange og tredive Alen brede, alle fire lige store;
23. der var Mure rundt om dem alle fire, og der var indrettet
K�kkener rundt om langs Murene.
24. Og han sagde til mig: "Her er K�kkenerne, hvor de, der g�r
Tjemmesle i Templet, skal koge Folkets Slagtofre."
*26/47 Ezekiel 47
1. Derp� f�rte han mig tilbage til tempelets indgang, og se, vand
sprang ud under tempelets T�rskel i �stlig Retning, thi Templets
Forside vendte mod �st; og Vandet l�b ned under Templets Sydside
s�nden for Alteret.
2. S� f�rte han mig ud gennenm Nordporten og rundt udenom til den
ydre �stport, og se, Vand rislede frem fra Sydsiden.
3. Derp� gik Manden ud mod �st med en M�lesnor i H�nden, og da han
havde m�lt 1000 Alen, lod han mig g� gennem Vandet, Vand til
Anklerne.
4. Da han atter havde m�lt 1000 Alen, lod han mig p� ny g� gennem
Vandet, Vand til Kn�ene; og da han atter havde m�lt 1000 Alen,
lod han mig p� ny g� gennem Vandet, som der n�ede til Hoften.
5. Da han atter havde m�lt 1000 Alen, var det en Str�m, som jeg
ikke kunde vade over, thi Vandet gik s� h�jt, at man m�tte
sv�mme over; det var en Str�m, man ikke kunde vade over,
6. Da sagde han til mig: "Har du set det, Menneskes�n?" Og han
f�rte mig tilbage langs Str�mmens Bred.
7. Da jeg kom tilbage, se, da var der ved Str�mmens Bred en stor
M�ngde Tr�er p� begge Sider;
8. og han sagde til mig: "Dette Vand l�ber ud i �sterkredsen og ned
i Araba, og n�r det falder ud i Havet, Salthavet, bliver Vandet
der sundt;
9. alle de levende V�sener, hvoraf det vrimler, skal leve, overalt
hvor Str�mmen kommer hen, og der skal v�re en stor M�ngde Fisk;
thi n�r dette Vand kommer derhen, bliver Havvandet sundt, og alt
skal leve, hvor Str�mmen kommer hen.
10. Fiskere skal st� ved det fra En-Gedi til En-Eglajim; et Sted til
at udsp�nde Fiskegarn skal det v�re; dels Fisk skal v�re som det
store Havs Fisk, s�re mange.
11. Men dets Sumpe og Vandhuller skal ikke blive sunde; af dem skal
udvindes Salt.
12. P� begge Flodens Bredder skal der vokse alle H�nde Frugttr�er,
hvis Blade ikke falder af, og hvis Frugter aldrig f�r Ende; hver
M�ned b�rer de nye Frugter; thi dens Vand udspringer i
Helligdommen. Frugterne skal tjene til F�de og Bladene til
L�gedom."
13. S� siger den Herre HERREN: Dette er den Gr�nse, inden for
hvilken I skal udskifte Landet imellem eder efter Israels tolv
Stammer; Josef skal have to Lodder.
14. I skal alle uden Undtagelse tage det Land i Eje, som jeg med
l�ftet H�nd svor at give eders F�dre; det skal nu tilfalde eder
som Arvelod.
15. S�ledes skal Landets Nordgr�nse v�re: Fra det store Hav i
Retning af Hetlon til det Sted, hvor Vejen g�r til Zedad,
16. Hamat, Berota, Sibrajim, mellem Damaskuss og Hamats Omr�der,
Hazar-Enon ved Haurans Gr�nse.
17. Gr�nsen g�r fra det store Hav til Hazar-Enon, s�ledes at
Damaskuss Omr�de ligger norden for ved Siden af Hamat. Det er
Nordgr�nsen.
18. �stgr�nsen: Fra Hazar-Enon mellem Hauran og Damaskus danner
Jordan Gr�nse mellem Gilead og Israels Land til Havet i �st, hen
til Tamar. Det er �sfgr�nsen.
19. Sydgr�nsen: Fra Tamar over Meribas Vand ved Kadesj til B�kken,
ud til det store Hav. Det er Sydgr�nsen.
20. Vestgr�nsen: Det store Hav danner Gr�nse til tv�rs over for det
Sted, hvor Vejen g�r til Hamat. Det er Vestgr�nsen.
21. Dette Land skal I udskifte iblandt eder efter Israels Stammer;
22. I skal ved Lodkastning udskifte det som Arvelod mellem eder og
de fremmede, som bor iblandt eder og der har avlet S�nner og
D�tre; de skal v�re eder som ind f�dte Israeliter og kaste Lod
med eder om Arvelod blandt Israels Stammer.
23. I den Stamme, hvor den fremmede bor, skal I give ham hans
Arvelod, lyder det fra den Herre HERREN.
*26/48 Ezekiel 48
1. F�lgende er navnene p� stammerne: Yderst i nord fra havet i
retning af Hetlon til det sted, hvor Vejen g�r til Hamat, og
videre til Hazar-Enon, med Damaskuss Omr�de mod Nord ved Siden
af Hamat, fra �stsiden til Vestsiden: Dan, een Stammelod;
2. langs Dans Omr�de fra �stsiden til Vestsiden: Aser, een
Stammelod;
3. langs Asers Omr�de fra �stsiden til Vestsiden: Naftali, een
Stammelod;
4. langs Naftalis Omr�de fra �stsiden til Vestsiden: Manasse, een
Stammelod;
5. langs Manasses Omr�de fra �stsiden til Vestsiden: Efraim, een
Stammelod;
6. langs Efrainms Omr�de fma �stsiden til Vestsiden: Ruben, een
Stammelod;
7. langs Rubens Omr�de fra �stsiden til Vestsiden: Juda, een
Stammelod.
8. Langs Judas Omr�de fra �stsiden til Vestsiden skal Offerydelsen,
som I yder, v�re 25000 Alen bred og lige s� lang som hver
Stammelod fra �stsiden til Vestsiden; og Helligdommen skal ligge
i Midten.
9. Offerydelsen, som I skal yde HERREN, skal v�re 25 000 Alen lang
og 20800 Alen bred;
10. og den hellige Offerydelse skal tilh�re f�lgende: Pr�sterne skal
have et Stykke, som mod Nord er 25 000 Alen langt, mod Vest
10.000 Alen bredt, mod �st 10000 Alen bredt og mod Syd 25.000
Alen langt; og HERRENs Helligdom skal ligge i Midten.
11. De helligede Pr�ster, Zadoks Efterkommere, som tog Vare p�, hvad
jeg vilde have varetaget, og ikke som Leviterne for vild, da
Israeliterne gjorde det,
12. skal det tilh�re som en Offerydelse af Landets Offerydelse, et
h�jhelligt Omr�de langs Leviternes. 13 Og Leviterne skal have et
lige s� stort Omr�de som Pr�sterne, 25000 Alen langt og 10000
Alen bredt; den samlede L�ngde bliver s�ledes 25000 Alen,
Bredden 20000.
14. De m� ikke s�lge eller bortbytte noget deraf eller overdrage
denne f�rstegr�de af Landet til andre, thi den er helliget
HERREN.
15. Det Stykke p� 5000 Alens Bredde, som er tilovers af
Offerydelsens Bredde langs de 25000 Alen, skal v�re uindviet
Land og tilfalde Byen til Boliger og Gr�sgang, og Byen skal
ligge i Midten;
16. dens M�l skal v�re f�lgende: Nordsiden 4500 Alen, Sydsiden 4500,
�stsiden 4500 og Vestsiden 4500.
17. Byens Gr�sgang skal v�re 250 Alen mod Nord, 250 mod Syd, 250 mod
�st og
250. mod Vest.
18. Af det Stykke, som endnu er tilovers langs med den hellige
Offerydelse, 10000 Alen mod �st og 10000 mod Vest, skal Afgr�den
tjene Byens indbyggere til Mad.
19. Byens Befolkning skal sammens�ttes s�ledes, at Folk fra alle
israels Stammer bor der:
20. I alt skal I som Offerydelse yde en Firkant p� 25000 Alen, den
hellige Offerydelse foruden Byens Grundejendom.
21. Men Resten skal tilfalde Fyrsten; hvad der ligger p� begge Sider
af den hellige Offerydelse og Byens Grundejendom, �sten for de
25000 Alen hen til �stgr�nsen og vesten for de 25000 Alen hen
til Vestgr�nsen, langs Stammelodderne, skal tilh�re Fyrsten; den
hellige Offerydelse, Templets Helligdomn i Midten
22. og Leviternes og Byens Grundejendom skal ligge midt imellem de
Stykker, som tilfalder Fyrsten mellem Judas og Benjamins Omr�de.
23. S� f�lger de sidste Stammer: Fra �stsiden til Vestsiden
Benjammmin, een Stammelod;
24. langs Benjamins Omr�de fra �stsiden til Vestsiden: Simeon, een
Stammelod;
25. langs Simeons Omr�de fra �stsiden til Vestsiden: Issakar, een
Stammelod;
26. langs Issakars Omr�de fra �stsiden til Vestsiden: Zebulon, een
Stammelod;
27. langs Zebulons Omr�de fra �stsiden til Vestsiden: Gad, een
Stammelod;
28. og langs Gads Omr�de p� Sydsiden skal Gr�nsen g� fra Tamar over
Meribas Vandved Kadesj til B�kken ud til det store Hav.
29. Det er det Land, I ved Lodkastning skal udskifte som Arvelod til
Israels Stammer, og det er deres Stammelodder, lyder det fra den
Herre HERREN.
30. F�lgende er Byens udgange; Byens Porte skal opkaldes efter
Israels Stammer:
31. P� Nordsiden, der m�ler 4500 Alen, er der tre Porte, den f�rste
Rubens, den anden Judas og den tredje Levis;
32. p� �stsiden, der m�ler 4500 Alen, er der tre Porte, den f�rste
Josefs, den anden Benjamins og den tredje Dans;
33. p� Sydsiden, der m�ler 4500 Alen, er der tre Porte, den f�rste
Simeons, den anden Issakars og den tredje Zebulons;
34. p� Vestsiden, der m�ler 4500 Alen, er der tre Porte, den f�rste
Gads, den anden Asers og den tredje Naftalis.
35. Omkredsen er 18000 Alen. Og Byens Navn skal herefter v�re:
HERREN er der.
*27/ Daniel
*27/01 Daniel 1
1. I Kong Joakim af Judas tredje regerings�r drog kong Nebukadnezar
af Babel til Jerusalem og belejrede det.
2. Og Herren gav Kong Jojakim af Juda og en Del af Guds Huses Kar i
hans H�nd, og han f�rte dem til Sinears Land; men Karrene bragte
han til sin Guds Skatkammer.
3. Kongen b�d derp� sin Overhofmester Asjpenaz at tage nogle
Israeliter, dels af kongelig Sl�gt, dels af adelig Byrd,
4. unge M�nd uden mindste Lyde og med et smukt Ydre, vel bevandrede
i al Visdom, kundskabsrige og l�renemme, egnede til at g�re
Tjeneste i Kongens Palads, og l�re dem Kald�ernes Skrift og
Tungem�l
5. og opdrage dem i tre �r, for at de s� kunde tr�de i Kongens
Tjeneste; og Kongen tildelte dem deres daglige kost af sin egen
Mad og af den Vin, han selv drak.
6. Iblandt dem var Jud�erne Daniel, Hananja, Misjael og Azarja;
7. og Overhofmesteren gav dem andre Navne, idet han kaldte Daniel
Beltsazzar, Hananja Sjadrak, Misjael Mesjak og Azarja Abed Nego.
8. Men Daniel satte sig for, at han ikke vilde g�re sig uren med
kongens Mad eller den Vin Kongen drak; derfor bad han
Overhofmesteren om at blive fri for at g�re sig uren dermed.
9. Og Gud lod Daniel finde Yndest og Velvilje hos Overhofmesteren;
10. men Overhofmesteren sagde til ham: "Jeg frygter for, at min
Herre Kongen, som har tildelt eder Mad og brikke, skal finde, at
I ser ringere ud end de andre unge M�nd p� eders Alder, og at I
s�ledes skal bringe Skyld over mit Hoved hos Kongen."
11. S� sagde Daniel til den Opsynsmand, som Overhofmesteren havde
sat over Daniel, Hananja, Misjael og Azarja:
12. "Pr�v engang dine Tr�lle i ti,Dage og lad os f� Gr�ntsager at
spise og Vand at drikke!
13. Sammenlign s� vort Udseende med de unge M�nds, som spiser
Kongens Mad; s� kan du g�re med dine Tr�lle, efter hvad du ser."
14. Han f�jede dem da heri og pr�vede det med dem i ti Dage.
15. Og da de ti Dage var omme, s� de bedre ud og var ved bedre Huld
end alle de unge M�nd, som spiste kongens Mad.
16. S� lod Opsynsmanden deres Mad og Vinen, de skulde drikke, bringe
bort og gav dem Gr�ntsager i Stedet.
17. Disse fire unge M�nd gav Gud Kundskab og Indsigt i al Skrift og
Visdom; Daniel forstod sig ogs� p� alle H�nde Syner og Dr�mme.
18. Og da den Tid, Kongen havde fastsat for deres Fremstilling, kom,
f�rte Overhofmesteren dem frem for Nebukadnezar.
19. Da s� Kongen talte med dem, fandtes der iblandt dem alle ingen,
som kunde m�le sig med Daniel, Hananja, Misjael og Azarja, og de
tr�dte derfor i Kongens Tjeneste.
20. Og n�r som helst Kongen spurgte dem om noget, der kr�vede Visdom
og Indsigt, fandt han dem ti Gange dygtigere end alle
Dr�mmetydere og Manere i hele sit Rige.
21. Og Daniel blev.... til Kong Kyross f�rste �r.
*27/02 Daniel 2
1. I sit andet regerings�r dr�mte Nebukadnezar, og hans sind blev
uroligt, s� han ikke kunde sove
2. S� lod Kongen Dr�mmetyderne, Manerne, Sandsigerne og Kald�erne
kalde, for at de skulde sige ham, hvad han havde dr�mt. Og de
kom og tr�dte frem for Kongen..
3. Da sagde Kongen til dem: "Jeg har haft en Dr�m, og mit Sind
falder ikke til Ro, f�r jeg f�r at vide, hvad den betyder."
4. Kald�erne svarede Kongen (p� Aramaisk") ): "Kongen leve
evindelig! Sig dine Tr�lle Dr�mmen, s� skal vi tyde den."
5. Men Kongen svarede Kald�erne: "Mit Ord st�r fast! Hvis I ikke
b�de kundg�r mig Dr�mmen og tyder den, skal I hugges s�nder og
sammen og eders Huse g�res til Skarndynger;
6. men gengiver I mig Dr�mmen og tyder den, f�r I Sk�nk og Gave og
stor �re af mig. Gengiv mig, derfor Dr�mmen og tyd den!"
7. De svarede atter: "Kongen sige sine Tr�lle Dr�mmen, s� skal vi
tyde den."
8. Kongen svarede: "Nu ved jeg for vist, at I kun s�ger at vinde
Tid, fordi I ser, mit Ord st�r fast,
9. s� eders Dom kun kan blive een, hvis I ikke kundg�r mig Dr�mmen,
og at I derfor er blevet enige om at lyve for mig og f�re mig
bag Lyset, til der kommer andre Tider. Sig mig derfor Dr�mmen,
s� jeg kan vide, at I ogs� kan tyde mig den."
10. Kald�erne svarede Kongen: "Der findes ikke et Menneske p�
Jorden, som kan sige, hvad Kongen �nsker at vide; aldrig har jo
heller nogen Konge, hvor stor og tn�gtig han end var, kr�vet
sligt af nogen Dr�mmetyder, Maner eller Kald�er;
11. hvad Kongen kr�ver, er umuligt, og der er ingen, som kan sige
kongen det, undtagen Guderne, og de bor ikke hos de d�delige."
12. Herover blev Kongen vred og s�re harmfuld, og han b�d, at alle
Babels Vism�nd skulde henrettes.
13. Da nu Befalingen var udg�et, og man skulde til at sl� Vism�ndene
ihjel, ledte man ogs� efter Daniel og hans Venner for at sl� dem
ihjel.
14. Da henvendte Daniel sig med kloge og vel overvejede Ord til
Arjok, �versten for Kongens Livvagt, som var draget ud for at
sl� Babels Vism�nd ihjel.
15. Han tog til Orde og spurgte Arjok, Kongens H�vedsmand: "Hvorfor
er s� skarp en Befaling udg�et fra Kongen?" Og da Arjok havde
sat ham ind i Sagen,
16. gik Daniel ind til Kongen og bad ham give sig en Frist, s�
skulde han tyde Kongen Dr�mmen.
17. S� gik Daniel hjem og satte sine Venner Hananja, Misjael og
Azarja ind i Sagen,
18. og han p�lagde dem at bede Himmelens Gud om Barmbjertighed, s�
han �benbarede Hemmeligheden, for at ikke Daniel og hans Venner
skulde blive henrettet med Babels andre Vism�nd.
19. Da blev Hemmeligheden �benbaret Daniel i et Nattesyn; og Daniel
priste Himmelens Gud,
20. tog til Orde og sagde: "Lovet v�re Guds Navn fra Evighed og til
Evighed, thi ham tilh�rer Visdom og Styrke!
21. Han lader Tider og Stunder skifte, afs�tter og inds�tter konger,
giver de vise deres Visdom og de indsigtsfulde deres Viden;
22. han �benbarer det dybe og l�nlige; han ved, hvad M�rket gemmer,
og Lyset bor hos ham.
23. Dig, mine F�dres Gud, takker og priser jeg, fordi du gav mig
Visdom og Styrke, og nu har du kundgjort mig, hvad vi bad dig
om; thi hvad Kongen vil vide, har du kundgjort os!"
24. Derfor gik Daniel til Arjok, hvem Kongen havdep�lagt at henrette
Babels Vism�nd, og sagde til ham: "Henret ikke Babels Vism�nd,
men f�r mig frem for Kongen, s� vil jeg tyde ham Dr�mmen!"
25. S� f�rte Arjok i Hast Daniel frem for Kongen og sagde til ham:
"Jeg har blandt de bortf�rte Jud�ere fundet en Mand, som vil
tyde Kongen Dr�mmen!"
26. Kongen tog til Orde og spurgte Daniel, som havde f�et Navnet
Beltsazzar: "Er du i Stand til at kundg�re mig den Dr�m, jeg har
haft, og tyde den?"
27. Daniel svarede Kongen: "Den Hemmelighed, Kongen �nsker at vide,
kan Vism�nd, Manere, Dr�mmetydere og Stjernetydere ikke sige
kongen;
28. men der er en Gud i Himmelen, som �benbarer Hemmeligheder, og
han har kundgjort Kong Nebukadnezar, hvad der skal ske i de
sidste Dage:
29. Du t�nkte, o Konge, p� dit Leje over, hvad der skal ske i
Fremtiden, og han, som �benbarer Hemmeligheder, kundgjorde dig,
hvad der skal ske.
30. Og mig er denne Hemmelighed �benbaret, ikke ved nogen Visdom,
som jeg har forud for alle andre levende V�sener, men for at
Dr�mmen kan blive tydet Kongen, s� du kan kende dit Hjertes
Tanker.
31. Du s�, o Konge, for dig en v�ldig Billedst�tte; denne
Billedst�tte var stor og dens Glans overm�de st�rk; den stod
foran dig, og dens Udseende var forf�rdeligt.
32. Billedst�ttens Hoved var af fint Guld, Bryst og Arme af S�lv,
Bug og L�nder af Kobber.
33. Benene af Jern og F�dderne halvt af Jern og halvt af Ler.
34. S�ledes skuede du, indtil en Sten reves l�s, dog ikke ved
Menneskeh�nder, og ramte Billedst�ttens Jern og Lerf�dder og
knuste dem;
35. og p� een Gang knustes Jern, Ler, Kobber, S�lv og Guld og blev
som Avner fra Sommerens T�rskepladser, og Vinden bar det
sporl�st bort; men Stenen, som ramte Billedst�tten, blev til et
stort Bjerg, der fyldte hele Jorden.
36. S�ledes var Dr�mmen, og nu vil vi tyde Kongen den:
37. Du, o Konge, Kongernes Konge, hvem Himmelens Gud gav Konged�mme,
Magt, Styrke og �re,
38. i hvis H�nd han gav Menneskene, s� vide de bor, Markens Dyr og
Himmelens Fugle, s� han gjorde dig til Hersker over dem alle du
er Hovedet, som var af Guld.
39. Men efter dig skal der komme et andet Rige, ringere end dit, og
derp� atter et tredje Rige, som er af Kobber, og hvis Herred�mme
skal str�kke sig over hele Jorden.
40. Siden skal der komme et fjerde Rige, st�rkt som Jern; thi Jern
knuser og s�ndrer alt; og som Jem s�ndersl�r, skal det knuse og
s�ndersl� alle hine Riger.
41. Men n�r du s� F�dderne og T�erne halvt af Pottemagerler og halvt
af Jern, betyder det, at det skal v�re et Rige uden Sammenhold;
dog skal det have noget af Jernets Fasthed, thi du s� jo, at
Jern var blandet med Ler.
42. Og at T�erne var halvt af Jern og halvt af Ler, betyder, at
Riget delvis skal v�re st�rkt, delvis svagt.
43. Og n�r du s�, at Jernet var blandet med Ler, betyder det, at de
skal indg� �gteskaber med hverandre, men dog ikke indbyrdes
holde sammen, s� lidt som Jern kan blandes med Ler.
44. Men i hine Kongers Dage vil Himmelens Gud oprette et Rige, som
aldrig i Evighed skal forg�. og Herred�mmet skal ikke g� over
til noget andet Folk; det skal knuse og tilintetg�re alle hine
Riger, men selv st� i al Evighed;
45. thi du s� jo, at en Sten reves l�s fra Klippen, dog ikke ved
Menneskeh�nder, og knuste Jern, Ler, Kobber, S�lv og Guld. En
stor Gud har kundgjort Kongen, hvad der skal ske herefter; og
Dr�mmen er sand og Tydningen trov�rdig."
46. S� faldt Kong, Nebukadnezar p� sit Ansigt og b�jede sig for
Daniel, og han b�d, at man skulde bringe ham Ofre og R�gelse.
47. Og Kongen tog til Orde og sagde til Daniel "I Sandhed, eders Gud
er Gudernes Gud og Kongernes Herre, og han kan �benbare
Hemmeligheder, siden du har kunnet �benbare denne Hemmelighed."
48. Derp� oph�jede Kongen Daniel og, gav ham mange store Gaver, og
han satte ham til Herre over hele Landsdelen Babel og til
Overherre over alle Babels Vism�nd.
49. Men p� Daniels B�n overdrog kongen Sjadrak, Mesjak og Abed Nego
at styre Landsdelen Babel, medens Daniel selv blev i Kongens
G�rd.
*27/03 Daniel 3
1. Kong Nebukadnezar lod lave en billedst�tte af guld, tresindstyve
tyve Alen h�j og seks Alen bred, og han opstillede den p�
Dalsletten Dura i Landsdelen Babel.
2. S� sendte Kong Nebukadnezar Bud for at sammenkalde Satraper,
Landsh�vdinger, Statholdere, Overdommere, Skatmestre,
lovkyndige, Dommere og alle andre Embedsm�nd i Landsdelen, at de
skulde komme til Stede n�r Billedst�tten, som Kong Nebukadnezar
havde ladet opstille, blev indviet.
3. Da samledes Satraperne, Landsh�vdingerne, Statholderne,
Overdommerne, Skatmestrene, de lovkyndige, Dommerne og alle
andre Embedsm�nd i Landsdelen til indvielsen af Billedst�tten,
som Kong Nebukadnezar havde ladet opstille, og de stillede sig
foran den.
4. S� r�bte en Herold med h�j R�st: "Det tilkendegives eder, I
Folk, Stammer og Tungem�l:
5. N�r I h�rer Horn, Fl�jter, Citre, Harper, Hakkebr�tter,
S�kkepiber og alle H�nde andre Instrumenter klinge, skal I falde
ned og tilbede Guldbilledst�tten, som Kong Nebukadnezar har
ladet opstille.
6. Og den, som ikke falder ned og tilbeder, skal �jeblikkelig
kastes i den gloende Ovn."
7. S� snart alt Folket nu h�rte Horn, Fl�jter, Citre, Harper,
Hakkebr�fter og alle H�nde andre Instrumenter klinge, faldt de
derfor ned alle Folk, Stammer og Tungem�l og tilbad
Guldbilledst�tten, som Kong Nebukadnezar havde ladet opstille.
8. Men ved samme Lejlighed tr�dte nogle kald�iske M�nd frem og
f�rte Klage mod J�derne.
9. De tog til Orde og sagde til Kong Nebukadnezar: "Kongen leve
evindelig!
10. Du, o Konge, har p�budt, at enhver, n�r han h�rer Horn, Fl�jter,
Citre, Harper, Hakkebr�tter, S�kkepiber og alle H�nde andre
Instrumenter klinge, skal falde ned og tilbede
Guldbilledst�tten,
11. og at den, som ikke g�r det, skal kastes i den gloende Ovn.
12. Men nu er her nogle j�diske M�nd, som du har overdraget at styre
Landsdelen Babel, Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego; disse M�nd �nser
ikke dit P�bud, o Konge; de dyrker ikke din Gud og tilbeder ikke
Guldbilledst�tten, som du har ladet opstille."
13. Da lod Nebukadnezar i Vrede og Harme Sjadrak, Mesjak og Abed
Nego hente; og da M�ndene var f�rt frem for Kongen,
14. sagde Nebukadnezar til dem: "Er det oplagt R�d, Sjadrak, Mesjak
og Abed-Nego, at I ikke dyrker min Gud eller tilbeder
Guldbilledst�tten, som jeg har ladet opstille?
15. Nu vel, hvis I er rede til, n�r I h�rer Horn, Fl�jter, Citre,
Harper, Hakkebr�tter, S�kkepiber og alle H�nde andre
instrumenter klinge, at falde ned og tilbede Billedst�tten, som
jeg har ladet lave, s� er alt godt; men g�r I det ikke, skal I
p� Stedet kastes i den gloende Ovn. Og hvilken Gud er der, som
da kan fri eder af mine H�nder?"
16. Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego svarede Kong Nebukadnezar: "Det har
vi ikke n�dig at svare dig p�!
17. Sker det, s� kan vor Gud, som vi dyrker, fri os af den gloende
Ovn, og han vil fri os af din H�nd, o Konge;
18. men hvis ikke, s� m� du vide, o Konge, at din Gud dyrker vi dog
ikke, og Guldbilledst�tten, som du har ladet opstille, tilbeder
vi ikke!"
19. Da opfyldtes Nebukadnezar af Harme, og hans Ansigtsudtryk
�ndredes over for Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego; han tog til Orde
og sagde, at Ovnen skulde g�res syv Gange hedere end ellers,
20. og b�d nogle h�ndfaste M�nd i sin H�r binde Sjadrak, Mesjak og
Abed-Nego og kaste dem i den gloende Ovn.
21. S� blev M�ndene bundet i de deres Kapper, Underkl�der, Huer og
andre Kl�dningsstykker og kastet i den gloende Ovn.
22. Og eftersom Kongens Bud var skarpt og Ovnen ophedet til Overm�l,
br�ndte Luen de M�nd ihjel, som bragte Sjadrak, Mesjak og
Abed-Nego op p� Ovnen,
23. medens de tre M�nd, Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego, bundne faldt
ned i den gloende Ovn.
24. Da sloges Kong Nebukadnezar af R�dsel og stod hastigt op; og han
tog til Orde og spurgte sine R�dsherrer: "Var det ikke tre M�nd,
vi kastede bundne i Ilden?" De svarede Kongen: "Jo, det var,
Konge!"
25. Han sagde da videre: "Men jeg ser fire M�nd g� frit om i Ilden,
og de har ingen Skade taget; og den fjerde ser ud som en
Gudes�n."
26. Derp� tr�dte Nebukadnezar hen til den gloende Ovns D�r og r�bte:
"Sjadrak, Mesjak og Abed Nego, I, den h�jeste Guds Tjenere, kom
ud!" Da gik Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego ud af Ilden.
27. Og Satraperne, Landsh�vdingerne, Statholderne og Kongens
R�dsherrer samlede sig og s�, af Ilden ikke havde haft nogen
Magt over hine M�nds Legemer, at deres Hovedh�r ikke var svedet,
at deres Kapper var uskadte, og at der ikke var Brandlugt ved
dem.
28. S� sagde Nebukadnezar: "Lovet v�re Sjadraks, Mesjaks og
Abed-Negos Gud, der sendte sin Engel og rede sine Tjenere, som i
Tillid til ham overtr�dte Kongens Bud og hengav deres Legemer
for at undg� at dyrke eller tilbede nogen anden Gud end deres
egen!
29. Hermed p�byder jeg, at den, der i noget Folk, nogen Stamme og
noget Tungem�l siger noget ondt om Sjadraks, Mesjaks og Abed
Negos Gud, skal hugges s�nder og sammen, og hans Hus skal g�res
til en Skarndynge; thi der gives ingen anden Gud, som s�ledes
kan frelse."
30. Og Kongen gengav Sjadrak,Mesjak og Abed-Nego deres Stillinger i
Landsdelen Babel.
*27/04 Daniel 4
1. Kong Nebukadnezar til alle Folk: der bor p� hele Jorden: Fred
v�re med eder i rigt M�l!
2. De Tegn og Undere, den h�jeste Gud har �vet imod mig, finder jeg
for godt at kundg�re.
3. Hvor store er dog hans Tegn, hvor v�ldige dog hans Undere! Hans
Rige er et evigt Rige, hans Herred�mme fra Sl�gt til Sl�gt.
4. Jeg, Nebukadnezar, levede tryg i mit Slot og livsglad i mit
Palads. Men da skuede jeg et Dr�mmesyn, og det slog mig med
R�dsel, og Tankebilleder p� mit Leje og mit Hoveds Syner
forf�rdede mig.
6. Derfor p�b�d jeg, at alle Babels Vism�nd skulde f�res frem for
mig, for at de skulde tyde mig Dr�mmen.
7. S� kom Dr�mmetyderne, Manerne, Kald�erne og Stjernetyderne ind,
og jeg sagde dem Dr�mmen, men de kunde ikke tyde mig den.
8. Men til sidst tr�dte Daniel, som har f�et Navnet Beltsazzar
efter min Guds Navn, og i hvem hellige Guders �nd er, frem for
mig, og jeg sagde ham Dr�mmen:
9. Beltsazzar, du �verste for Dr�mmetyderne, i hvem jeg ved, at
hellige Guders �nd er, og hvem ingen Hemmelighed er for svar!
H�r, hvad jeg s� i Dr�mme, og tyd mig det!
10. Dette var mit Hoveds Syner p� mit Leje: Jeg skuede, og se, et
Tr� stod midt p� Jorden, og det var s�re h�jt.
11. Tr�et voksede og blev v�ldigt, dets Top n�ede Himmelen, og det
s�s til Jordens Ende;
12. dets L�v var fagert, dets Frugter mange, s� der var F�de til
alle derp�; under det fandt Markens Dyr Skygge, i dets Grene
boede Himmelens Fugle, og alt K�d fik N�ring deraf.
13. Og videre skuede jeg i mit Hoveds Syner p� mit Leje, og se, en
V�gter, en Hellig, kom ned fra Himmelen.
14. Han r�bte med h�j R�st: "F�ld Tr�et, hug Grenene af, afriv L�vet
og spred Frugterne; Dyrene skal fly fra deres Bo derunder og
Fuglene fra dets Grene!
15. Dog skal I lade Stubben med R�dderne blive i Jorden, men bundet
med en K�de af Jern og kobber i Markens Gr�s; af Himmelens Dug
skal han v�des, og som Dyrene skal han �de Markens Urter;
16. hans Menneskehjerte skal fratages ham og et Dyrehjerte gives
ham, og syv Tider skal g� hen over ham.
17. S�ledes er det fastsat ved V�gternes R�d, og ved de Helliges Bud
er Sagen afgjort, for at de levende m� sande, at den H�jeste er
Herre over Menneskenes Rige og kan give det, til hvem han vil,
og oph�je den ringeste blandt Menneskene til Hersker over det!"
18. Det var dette Dr�mmesyn, som jeg, Kong Nebukadnezar, skuede, og
du, Beltsazzar, tyd mig det! Thi ingen af mit Riges Vism�nd kan
tyde mig det; du derimod evner det, thi i dig bor hellige Guders
�nd.
19. S� stod Daniel, som havde f�et Navnet Beltsazzar, en Stund
r�dselslagen, og hans Tanker forf�rdede ham. Men Kongen tog til
Orde og sagde: Beltsazzar, lad ikke Dr�mmen og dens Udtydning
forf�rde dig!" Men Beltsazzar svarede: "Herre, m�tte dr�mmen
g�lde dine Fjender og dens Udtydning dine Avindsm�nd!
20. Det Tr�, du s�, og som voksede og blev v�ldigt, s� Toppen n�ede
Himmelen og det s�s over hele Jorden,
21. hvis L�v var fagert, og hvis Frugter var mange, det, som alle
fik N�ring af, under hvilket Markens Dyr fandt Bo, og i hvis
Grene Himmelens Fugle byggede Rede,
22. det er dig selv, o Konge, som er blevet stor og m�gtig, hvis
Storhed er vokset, s� den n�r Himmelen, og hvis Herred�mme
r�kker til Jordens Ende.
23. Og n�r Kongen s�, at en V�gter, en Hellig, steg ned fra Himmelen
og b�d: F�ld Tr�et og �del�g det! Dog skal I lade Stubben med
R�dderne blive i Jorden, men bundet med en K�de af Jern og
kobber i Markens Gr�s; af Himmelens Dug skal han v�des, og med
Markens Dyr skal han dele Lod, indtil syv Tider er g�et hen over
ham
24. s� betyder det, o Konge, og det er den H�jestes R�d, som er
udg�et over min Herre Kongen:
25. Du skal udst�des af Menneskenes Samfund og bo hlandt Markens
Dyr; Urter skal du have til F�de som Kv�get, og af Himmelens Dug
skal du v�des; og syv Tider skal g� hen over dig, til du
sk�nner, at den H�jeste er Herre over Menneskenes Rige og kan
give det, til hvem han vil.
26. Men n�r der blev givet P�bud om at levne Tr�ets Stub med
R�dderne, s� betyder det, at dit Rige atter skal blive dit, s�
snart du sk�nner, at Himmelen har Magten.
27. Derfor, o Konge, lad mit R�d v�re dig til Behag. G�r Ende p�
dine Synder med Retf�rd og p� dine Misgerninger med
Barmhjertighed mod de fattige, om din Lykke m�ske kunde vare!"
28. Alt dette ramte nu Kong Nebukadnezar.
29. Tolv M�neder senere, da Kongen vandrede p� Taget af det
Kongelige Palads i Babel,
30. udbr�d han: "Er dette ikke det store Babel, som jeg byggede til
Konges�de ved min v�ldige Magt, min Herlighed til �re?"
31. Men f�r Kongen endnu havde talt ud, l�d en R�st fra Himmelen:
"Det gives dig til Kende, Kong Nebukadnezar, at dit Konged�mme
er taget fra dig!
32. Af Menneskenes Samfund skal du udst�des og bo blandt Markens
Dyr; Urter skal du have til F�de som Kv�get; og syv Tider skal
g� hen over dig, til du sk�nner, at den H�jeste er Herre over
Menneskenes Rige og kan give det, til hvem han vil!"
33. I samme Stund fuldbyrdedes Ordet p� Nebukadnezar; han blev
udst�dt af Menneskenes Samfund og �d Gr�s som Kv�get, og hans
Legeme v�dedes af Himmelens Dug, til hans H�r blev langt som
�rnefjer og hans Negle som Fuglekl�er.
34. Men da Tiden var omme, l�ftede jeg, Nebukadnezar, mine �jne til
Himmelen og fik min forstand igen, og jeg priste den H�jeste og
lovede og �rede ham, som lever evindelig, hvis Herred�mme er
evigt, og hvis Rige st�r fra Sl�gt til Sl�gt.
35. Alle, som bor p� Jorden, er for intet at regne; han handler
efter sit Tykke med Himmelens H�r og med dem, som bor p� Jorden,
og ingen kan holde hans H�nd tilbage og sige til ham: "Hvad g�r
du?"
36. I samme Stund fik jeg min Forstand igen; jeg fik ogs� min
Herlighed og Glans igen, mit Rige til �re; mine R�dsherrer og
Storm�nd s�gte mig, jeg blev genindsat i mit Rige, og endnu
st�rre Magt blev mig givet.
37. Nu lover, oph�jer og �rer jeg, Nebukadnezar, Himmelens Konge:
Alle hans Gerninger er Sandhed, hans Veje Retf�rd, og han kan
ydmyge dem, som vandrer i Hovmod.
*27/05 Daniel 5
1. Kong Belsazzar gjorde et stort g�stebud for sine tusinde
Storm�nd og drak Vin med dem.
2. Og p�virket af Vinen lod han de Guldkar og S�lvkar hente, som
hans Fader Nebukadnezar havde f�rt bort fra Helligdommen i
Jerusalem, for at Kongen og hans Storm�nd, hans Hustruer og
Medhustruer kunde drikke af dem.
3. Man hentede da Guld og S�lvkarrene, som var f�rt bort fra
Helligdommen, Guds Hus i Jerusalem, og Kongen og hans Storm�nd,
hans Hustruer og Medhustruer drak af dem;
4. og medens de drak Vin, priste de deres Guder af Guld, S�lv,
Kobber, Jern, Tr� og Sten.
5. Men i samme Stund viste der sig Fingre af en Menneskeh�nd, som
skrev p� V�ggens Kalk i Kongens Palads over for Lysestagen, og
Kongen s� H�nden, som skrev.
6. Da skiftede Kongen Farve, hans Tanker forf�rdede ham, hans
Hofters Ledemod slappedes, og hans Kn� slog imod hinanden.
7. Og kongen r�bte med h�j R�st, at man skulde f�re Manerne,
Kald�erne og Stjernetyderne ind; og Kongen tog til Orde og sagde
til Babels Vism�nd: "Enhver, som kan l�se denne Skrift og tyde
mig den, skal kl�des i Purpur, Guldk�den skal h�nges om hans
Hals, og han skal v�re den tredje m�gtigste i Riget."
8. S� kom alle Babels Vism�nd til Stede, men de evnede hverken at
l�se Skriften eller tyde den for Kongen.
9. Da blev Kong Belsazzar h�jlig forf�rdet, og han skiftede Farve:
ogs� hans Storm�nd stod r�dselslagne.
10. Ved Kongens og hans Storm�nds R�b kom Dronningen ind i
Gildesalen, og hun tog til Orde og sagde: "Kongen leve
evindelig! Lad ikke dine Tanker forf�rde dig og skift ikke
Farve!
11. I dit Rige findes en Mand, i hvem hellige Guders �nd er, og som
i din Faders Dage fandtes at sidde inde med Viden, Indsigt og en
Visdom som selve Guderne, s� din Fader Nebukadnezar satte ham
til �verste for Dr�mmetyderne, Manerne, Kald�erne og
Stjernetyderne,
12. eftersom en ypperlig �nd, Kundskab og Indsigt til at udtyde
Dr�mme, r�de G�der og l�se Knuder fandtes hos denne Daniel, hvem
kongen gav Navnet Beltsazzar. Lad derfor Daniel kalde, at han
kan tyde det!"
13. S� f�rtes Daniel ind for Kongen. Og Kongen tog til Orde og sagde
til ham: "Er du Daniel, en af de fangne Jud�ere, som min Fader
Kongen bortf�rte fra Juda?
14. Jeg har h�rt om dig, at Guders �nd er i dig, og at du er fundet
at sidde inde med Viden, Kl�gt og ypperlig Visdom.
15. Nu har Vism�ndene og Manerne v�ret f�rt ind for mig for at l�se
denne Skrift og tyde mig den; men de evnerikke at tydemig dette.
16. Men jeg har h�rt om dig, at du kan tyde Dr�mme og l�se
Knuder. Nu vel! Hvis du kan l�se Skriften og tyde mig den, skal
du kl�des i Purpur, Guldk�den skal h�nges om din Hals, og du
skal v�re den tredje m�gtigste i Riget."
17. S� svarede Daniel Kongen: "Spar dine Gaver og giv en anden dine
For�ringer! Men Skriften vil jeg l�se og tyde for Kongen.
18. Den h�jeste Gud, o Konge, gav din Fader Nebukadnezar Konged�mme,
Magt, Herlighed og �re;
19. og for den Storheds Skyld, som han havde givet ham, frygtede og
b�vede alle Folk, Stammer og Tungem�l for ham; han dr�bte, hvem
han vilde, og lod leve, hvem han vilde; han oph�jede, hvem han
vilde, og nedb�jede, hvem han vilde.
20. Men da hans Hjerte blev hovmodigt og hans �nd stolt og
overmodig, st�dtes han fra Kongetronen, og hans Herlighed
fratoges ham.
21. Af Menneskenes Samfund blev han udst�dt, og hans Hjerte blev som
et Dyrs; han boede hos Vild�slerne, han m�tte �de Gr�s som
Kv�get, og af Himmelens Dug v�dedes hans Legeme, til han
sk�nnede, at den h�jeste Gud er Herre over Menneskenes Rige og
kan oph�je, hvem han vil, til Hersker derover.
22. Men du, Belsazzar, hans S�n, har ikke ydmyget dit Hjerte, sk�nt
du vidste alt dette;
23. du har hovmodet dig mod Himmelens Herre! Hans Huses Kar har man
hentet til dig, og du og dine Storm�nd, dine Hustruer og
Medhustruer drak Vin af dem; og du priste dine Guder af S�lv,
Guld, Kobber, Jern, Tr� og Sten, som hverken kan se eller h�re
eller fatte; men den Gud, som holder din Livs�nde i sin H�nd og
r�der over alle dine Veje, ham �rede du ikke.
24. Derfor er denne H�nd udsendt fra ham og Skriften der optegnet.
25. Og s�ledes lyder Skriften: Men�, men�, tek�l ufarsin!
26. Og Ordene skal tydes s�ledes: Men� betyder: Gud har talt dit
Riges Dage og gjort Ende derp�.
27. Tek�l betyder: Du er vejet p� V�gten og fundet for let.
28. Per�s betyder: Dit Rige er delt og givet til Medien og Persien."
29. S� blev Daniel p� Belsazzars Bud kl�dt i Purpur, Guldk�den
h�ngtes om hans Hals, og man udr�bte, at han skulde v�re den
tredje m�gtigste i Riget.
30. Men samme Nat blev Belsazzar, Kald�ernes Konge, dr�bt, (kap 6.1)
og Mederen Darius overtog Riget i en Alder af to og tresindstyve
�r.
2. Darius fandt for godt at l�gge riget under 120 satraper, fordelt
over hele Riget;
3. og over dem satte han tre Rigsr�der, af hvilke Daniel var den
ene, for at Satraperne skulde afl�gge Regnskab for dem, s�
Kongen intet Tab led.
4. Da nu Daniel udm�rkede sig fremfor de andre Rigsr�der og
Satraperne, eftersom der var en ypperlig �nd i ham, og Kongen
derfor t�nkte p� at s�tte ham over hele Riget,
5. s�gte Rigsr�derne og Satraperne at finde en eller anden Br�de i
hans Embedsf�relse; men de kunde ikke finde nogen Br�de eller
Brist, da han var tro og der ingen Efterladenhed eller Brist var
at finde hos ham.
6. S� sagde disse M�nd: "Vi finder ingen Sag mod denne Daniel,
medmindre vi kan finde noget i hans Gudsdyrkelse."
7. Derfor stormede disse Rigsr�der og Satraper til Kongen og talte
s�ledes til ham: "Kong Darius leve evindelig!
8. Alle Rigsr�derne, Landsh�vdingerne, Satraperne, R�dsherrerne og
Statholderne er enedes om, at et Kongebud b�r udstedes og et
Forbud udg� om, at enhver, som i tredive Dage beder en B�n til
nogen anden end dig, o konge, det v�re sig til en Gud eller et
Menneske, skal kastes i L�vekulen.
9. Derfor skal du, o Konge, udstede Forbudet og lade en Skrivelse
udg�, som efter Medernes og Persernes ubryddelige Lov ikke kan
tages tilbage."
10. Derfor lod kong Darius en Skrivelse udg� med dette Forbud.
11. Men s� snart Daniel fik at vide, at Skrivelsen var udg�et, gik
han ind i sit Hus; i dets Stue p� Taget havde han �bne Vinduer i
Retning mod Jerusalem, og han faldt p� Kn� tre Gange om Dagen og
bad og priste sin Gud, ganske som han tilforn havde gjort.
12. Da stormede hine M�nd ind og fandt Daniel i F�rd med at bede og
b�nfalde sin Gud.
13. S� gik de til kongen og bragte det kongelige Forbud p� Tale,
idet de spurgte: "Har du ikke udstedt et Forbud om, at enhver,
som i tredive Dage beder til nogen anden end dig, o Konge, det
v�re sig til en Gud eller et Menneske, skalkastes i L�vekulen?"
Kongen svarede: "Sagen st�r fast efter Medernes og Persernes
ubryddelige Lov."
14. S� svarede de Kongen: "Daniel, en af de bortf�rte Jud�ere, �nser
hverken dig, o Konge, eller Forbudet, du udstedte, men beder sin
B�n tre Gange om Dagen!"
15. Da Kongen h�rte dette, blev han s�re nedsl�et og overvejede,
hvorledes han kunde redde Daniel, og lige til Solens Nedgang
s�gte han at finde en Udvej til at hj�lpe ham.
16. Men s� stormede hine M�nd til Kongen og sagde: "Vid, o Konge, at
det er medisk og persisk Ret, at intet Forbud og ingen Lov, som
Kongen udsteder, kan tages tilbage!"
17. Da blev Daniel p� Kongens Bud hentet og kastet i L�vekulen; men
Kongen sagde til Daniel: "Din Gud, som du vedblivende dyrker,
redde dig!"
18. S� blev der hentet en Sten og lagt over Kulens �bning; og Kongen
forseglede den med sin egen og sine Storm�nds Seglring, at der
ingen �ndring skulde ske i Daniels Sag.
19. Derp� gik Kongen til sit Palads, hvor han fastede hele
Natten. Han lod ingen Kvinder komme ind til sig, og S�vnen veg
fra ham.
20. Ved Daggry, da det lysnede, stod han op og skyndte sig hen til
L�vekulen.
21. Og da han n�rmede sig den, r�bte han klagende til Daniel. Kongen
tog til Orde og sagde til Daniel: "Daniel, du den levende Guds
Tjener! Mon din Gud, som du vedblivende dyrker, kunde redde dig
fra L�verne?"
22. Da svarede Daniel Kongen: "Kongen leve evindelig!
23. Min Gud sendte sin Engel og lukkede L�vernes Gab, s� de ikke har
gjort mig nogen Men, fordi jeg er fundet skyldfri for hans �syn
og heller ikke har forbrudt mig imod dig, o Konge!"
24. Og Kongen blev s�re glad og lod Daniel drage op af Kulen; og da
det var sket, viste det sig, at han ikke havde lidt nogen som
helst Men, eftersom han havde troet p� sin Gud.
25. Men hine M�nd, som havde bagtalt Daniel, blev p� Kongens Bud
hentet og kastet i L�vekulen tillige med deres B�rn og Hustruer,
og n�ppe havde de n�et Kulens Bund, f�r L�verne kastede sig over
dem og knuste alle Ben i dem.
26. Derp� skrev Kong Darius til alle Folk, Stammer og Tungem�l p�
hele Jorden: "Fred v�re med eder i rigt M�l!
27. Hermed byder jeg, at man, s� vidt mit Rige str�kker sig, skal
frygte og b�ve for Daniels Gud. Thi han er den levende Gud og
bliver i Evighed: hans Rige kan ikke forg�, og hans Herred�mme
er uden Ende.
28. Det er ham, der redder og udfrier, og han g�r Tegn og, Undere i
Himmelen og p� Jorden, han, som reddede Daniel af L�vernes
Vold!"
29. Og Daniel vedblev at have Lykken med sig under Dariuss og
Perseren Kyroses Regering.
*27/07 Daniel 7
1. I Kong Belsazzar af Babels f�rste regerings�r havde Daniel et
dr�mmesyn, og Syner gik igennem hans Hoved p� hans Leje; og
siden nedskrev han Dr�mmen og gengav Hovedindholdet.
2. Daniel tog til Orde og sagde: Jeg skuede i mit Syn om Natten, og
se, Himmelens fire Vinde opr�rte det store Hav,
3. og fire store Dyr steg op af Havet, det ene forskelligt fra det
andet.
4. Det f�rste s� ud som en L�ve og havde �rnevinger; og jeg skuede,
indtil Vingerne reves af, og det rejstes op fra Jorden og
stilledes p� to Ben som et Menneske og fik et Menneskehjerte.
5. Og se, et andet Dyr, det n�ste i R�kken, s� ud som en Bj�rn; det
rejstes op p� den ene Side og havde tre Ribben i Gabet mellem
T�nderne, og der blev sagt til det: "Kom, �d meget K�d!"
6. S� skuede jeg videre, og se, endnu et Dyr; det s� ud som en
Panter og havde fire Fuglevinger p� Ryggen og fire Hoveder, og
Magt blev det givet.
7. Og videre skuede jeg i Nattesynerne, og se, der var et fjerde
Dyr, frygteligt, skr�kkeligt og um�delig st�rkt; det havde store
Jernt�nder, �d og knuste, og hvad der levnedes, trampede det ned
med F�dderne. Det var forskelligt fra alle de tidligere Dyr og
havde ti Horn.
8. Jeg lagde n�je M�rke til Hornene, og se, et andet Horn, som var
lille, sk�d frem imellem dem, og tre af de tidligere Horn
oprykkedes for at skaffe det Plads; og se, dette Horn havde �jne
som et Menneske og en Mund, der talte store Ord.
9. Jeg skuede videre: Med eet blev Troner sat frem, en gammel af
Dage tog S�de; hans Kl�dningvarhvid som Sne, hans Hovedh�r rent
som Uld; hans Trone var luende Ild, dens Hjul var flammende Ild.
10. En Str�m af Ild fl�d ud og str�mmede frem derfra. Tusinde
Tusinder tjente ham, og titusind Titusinder stod ham til
Rede. Derp� sattes Retten, og B�gerne lukkedes op.
11. Jeg skuede, og ved Lyden af de store Ord, som Hornet talte. Jeg
skuede, indtil Dyret blev dr�bt og dets Krop tilintetgjort, og
det blev kastet i Ilden og br�ndt.
12. Ogs� de andre dyr fratog man deres Magt, og deres Levetid
fastsattes til Tid og Stund.
13. Jeg skuede videre i Nattesynerne: Og se, med Himlens Skyer kom
en, der s� ud som en Menneskes�n. Han kom hen til den gamle at
Dage og f�rtes frem for ham;
14. og Magt og �re og Herredom gaves ham, og alle Folk, Stammer og
Tungem�l skal tjene ham; hans Magt er en eviig Magt, aldrig g�r
den til Grunde, hans Rige kan ikke forg�.
15. Jeg, Daniel, blev s�re urolig til Sinds ved alt dette, og mit
Hoveds Syner forf�rdede mig.
16. S� tr�dte jeg hen til en af de omst�ende og bad ham om sikker
Oplysning om alt dette, og han svarede og tydede mig det:
17. "Disse tre store dyr betyder, at fire Konger skal fremst� af
Jorden;
18. men siden skal den H�jestes hellige modtage Riget og have det i
Eje i Evigheders Evighed."
19. S� bad jeg om sikker Oplysning om det fjerde Dyr, som var
forskelligt fra alle de andre, overm�de frygteligt, med
Jernt�nder og Kobberkl�er, og som �d ogknuste og med sine F�dder
nedtrampede, hvad der levnedes,
20. og om de ti Horn p� dets Hoved og det andet, som sk�d frem, for
hvilket de tre faldt af, det Horn, som havde �jne og en Mund,
der talte store Ord, og som var st�rre at se til end de andre.
21. Jeg havde skuet, hvorledes dette Horn f�rte Krig mod de hellige
og overvandt dem,
22. indtil den gamle af dage kom og Retten blev givet den H�jestes
hellige og Tiden kom, da de hellige tog Riget i Eje.
23. Hans Svar l�d: "Det fjerde Dyr betyder, at et fjerde Rige skal
fremst� p� Jorden, som skaj v�re forskelligt fra alle de andre
Riger; det skal opsluge hele Jorden og s�ndertr�de og knuse den.
24. Og de ti Horn betyder, at der af dette Rige skal fremst� ti
Konger, og efter dem skal der komme en anden, som skal v�re
forskellig fra de tidligere; og han skal f�lde tre Konger
25. og tale mod den H�jeste og mishandle den H�jestes hellige; han
skal s�tte sig for at �ndre Tider og Lov, og de skal gives i
hans H�nd en Tid og to Tider og en halv Tid.
26. Men s� s�ttes Retten, og hans Herred�mme fratages ham og
tilintetg�res og �del�gges for evigt.
27. Men Riget og Herred�mmet og Storheden, som tilh�rte alle Rigerne
under Himmelen, skal gives den H�jestes helliges Folk; dets Rige
er et evigt Rige, og alle Magter skal tjene og lyde det."
28. Her ender Fremstillingen. Jeg, Daniel, blev s�re forf�rdet over
mine Tanker, og mit Ansigt skiftede Farve; men jeg gemte Sagen i
mit Hjerte.
*27/08 Daniel 8
1. I Kong Belsazzars tredje regerings�r viste der sig et syn for
mig, Daniel; det kom efter det, som tidligere havde vist sig for
mig.
2. Jeg skuede i Synet, og det var mig, som om jeg var i Borgen
Susan i Landskabet Elam; og jeg s� mig i Synet st�ende ved
Floden Ulaj.
3. Da l�ftede jeg mine �jne og skuede, og se, en V�der stod ved
Floden; den havde to store Horn, det ene st�rre end det andet,
og det st�rste sk�d op sidst.
4. Jeg s� V�deren stange mod Vest, Nord og Syd; intet Dyr kunde
modst� den, ingen kunde redde af dens Vold, og den gjorde, hvad
den vilde, og blev m�gtig.
5. Videre s� jeg n�je til, og se, en Gedebuk kom fra Vest farende
hen over hele Jorden, men uden at r�re den; og Bukken havde et
anseligt Horn i Panden.
6. Den kom hen til den tvehornede V�der, som jeg havde set st� ved
Floden, og l�b imod den med ub�ndig Kraft; og jeg s�, hvorledes
den, da den n�ede V�deren, rasende stormede imod den, st�dte til
den og s�nderbr�d begge dens Horn; og V�deren havde ikke kraft
til at modst� den, men Bukken kastede den til Jorden og trampede
p� den, og ingen reddede V�deren af dens Vold.
8. Derp� blev Gedebukken s�re m�gtig; men som den var
allerm�gtigst, br�des det store Horn af, og i Stedet voksede
fire andre frem mod alle fire Verdenshj�rner.
9. Men fra det ene af dem sk�d et andet og lille Horn op, og det
voksede um�deligt mod Syd og �st og mod det herlige Land;
10. og det voksede helt op til Himmelens H�r, styrtede nogle af
H�ren og af Stjernerne til Jorden og trampede p� dem.
11. Og det hovmodede sig mod H�rens �verste; hans daglige Offer blev
oph�vet, og hans Helligdoms Sted kastedes til Jorden.
12. Og p� Alteret for det daglige Offer lagdes en Misgerning;
Sandheden kastedes til Jorden, og Hornet havde Lykke med, hvad
det gjorde.
13. Da h�rte jeg en hellig tale, og en anden hellig spurgte den
talende: "Hvor lang Tid g�lder Synet om, at det daglige Offer
oph�ves, �del�ggelsens Misgerning opstilles, og Helligdommen og
H�ren nedtrampes?"
14. Han svarede: "2300 Aftener og Morgener; s� skal Helligdommen
komme til sin Ret igen!"
15. Medens jeg, Daniel, nu s� Synet og s�gte at forst� det, se, da
stod der for mig en som en Mand at se til,
16. og jeg h�rte en menneskelig R�st r�be over Ulaj: "Gabriel, udl�g
ham Synet!"
17. S� kom han hen, hvor jeg stod, og ved hans Komme blev jeg
overv�ldet af R�dsel og faldt p� mit Ansigt. Og han sagde til
mig: "Se n�je til, Menneskes�n, thi Synet g�lder Endens Tid!"
18. Medens han taledemed mig, l� jeg bed�vet med Ansigtet mod
Jorden; men han r�rte ved mig og fik mig p� Benene
19. og sagde: "Se, jeg vil kundg�re dig, hvad der skal ske i Vredens
sidste Tid; thi Synet g�lder Endens bestemte Tid.
20. Den tvehornede V�der, du s�, er Kongerne af Medien og Persien,
21. den l�dne Buk er Kongen af Gr�kenland, og det store Horn i dens
Pande er den f�rste Konge.
22. At det br�des af, og at fire andre voksede frem i Stedet,
betyder, at fire Riger skal fremst� af hans Folk, dog uden hans
Kraft.
23. Men i deres Herred�mmes sidste Tid, n�r Overtr�delserne har
gjort M�let fuldt, skal en fr�k og r�nkefuld konge fremst�.
24. Hans Magt skal blive stor, dog ikke som hins; han skal tale
utrolige Ting og have Lykke med, hvad han g�r, og gennemf�re
sine R�d og �del�gge m�gtige M�nd.
25. Mod de hellige skal hans Tanke rettes; hans svigefulde R�d skal
lykkes ham, og han skal s�tte sig store Ting for og styrte mange
i Ulykke i deres Tryghed. Mod Fyrsternes Fyrste skal han rejse
sig, men s� skal han knuses, dog ikke ved Menneskeh�nd.
26. Synet om Affenerne og Morgenerne, hvorom der var Tale, er
Sandhed. Men du skal lukke for Synet; thi det g�lder en fjern
Fremtid."
27. Men jeg, Daniel, l� syg en Tid lang; s� stod jeg op og udf�rte
min Gerning i kongens Tjeneste. Jeg var r�dselslagen over Synet
og forstod det ikke.
*27/09 Daniel 9
1. I Darius, Ahasveruses s�ns f�rste regerings�r, han som var af
medisk Byrd og var blevet Konge over kald�ernes Rige,
2. i hans f�rste Regerings�r lagde jeg, Daniel, i Skrifterne M�rke
til det �rem�l, i hvilket Jerusalem efter HERRENs Ord til
Profeten Jeremias skulde ligge i Grus, halvfjerdsindstyve �r.
3. Jeg vendte mit Ansigt til Gud Herren for at fremf�re B�n og
Beg�ring under Faste i S�k og Aske.
4. Og jeg bad til HERREN min Gud, bekendte og sagde: "Ak, Herre, du
store, forf�rdelige Gud, som holder fast ved Pagten og
Miskundheden mod dem, der elsker dig og holder dine Bud!
5. Vi har syndet og handlet ilde, v�ret gudl�se og genstridige; vi
veg fra dine Bud og Vedt�gter
6. og h�rte ikke p� dine Tjenere Profeterne, som talte i dit Navn
til vore Konger, Fyrster og F�dre og til alt Folket i Landet.
7. Du st�r med Retten, Herre, vi med vort Ansigts Blusel, som det
nu viser sig, vi Judas M�nd, Jerusalems Borgere, ja alt Israel
fjernt og n�r i alle Lande, hvor du drev dem hen for deres
Trol�shed imod dig.
8. Herre, vi st�r med vort Ansigts Blusel, vore Konger, Fyrster og
F�dre, fordi vi syndede imod dig.
9. Men hos Herren vor Gud er Barmhjertighed og Tilgivelse, thi vi
stod ham imod
10. og adl�d ikke HERREN vor Guds R�st, s� vi fulgte hans Love, som
han forelagde os ved sine Tjenere Profeterne.
11. Nej, hele Israel overtr�dte din Lov og faldt fra, ulydige mod
din R�st; s� ud�ste den svorne Forbandelse, som st�r skrevet i
Guds Tjener Mosess Lov, sig over os, thi vi syndede imod ham;
12. og han fuldbyrdede de Ord, han havde talet imod os og de
Herskere, som herskede over os, s� han bragte en Ulykke over os
s� stor, at der ingensteds under Himmelen er sket Mage til den
Ulykke, som ramte Jerusalem.
13. Som skrevet st�r i Mose Lov, kom hele denne Ulykke over os; og
vi stemte ikke HERREN vor Gud til Mildhed ved at vende om fra
vore Misgerninger og vinde Indsigt i din Sandhed.
14. Derfor var HERREN �rv�gen over Ulykken og bragte den over os;
thi HERREN vor Gud er retf�rdig mod alle Skabninger, som han har
skabt, og vi adl�d ikke hans R�st.
15. Og nu, Herre vor Gud, du, som med st�rk H�nd f�rte dit Folk ud
af �gypten og vandt dig et Navn, som er det samme den Dag i Dag:
Vi syndede og var gudl�se!
16. Herre, lad dog efter alle dine Retf�rdshandlinger din Vrede og
Harme vende sig fra din By Jerusalem, dit hellige Bjerg; thi ved
vore Synder og vore F�dres Misgerninger er Jerusalem og dit Folk
blevet til Spot for alle vore Naboer.
17. S� lyt da nu, vor Gud, til din Tjeners B�n og Beg�ring og lad
dit Ansigt lyse over din �delagte Helligdom for din egen Skyld,
o Herre!
18. B�j dit �re, min Gud, og h�r, oplad dine �jne og se
�del�ggelsen, som er overg�et os, og Byen, dit Navn er n�vnet
over; thi ikke i Tillid til vore Retf�rdshandlinger fremf�rer vi
vor Beg�ring for dit �syn, men i Tillid til din store
Barmhjertighed.
19. Herre, h�r! Herre, tilgiv! Herre, l�n �re og grib uden T�ven ind
for din egen Skyld, min Gud; thi dit Navn er n�vnet over din By
og dit Folk!"
20. Medens jeg endnu talte s�ledes, bad og bekendte min og mit Folk
Israels Synd og for HERREN min Guds �syn fremf�rte min Forb�n
for min Guds hellige Bjerg,
21. medens jeg endnu bad, kom Manden Gabriel, som jeg tidligere
havde set i Synet, hastigt flyvende n�r hen til mig ved
Aftenofferets Tid;
22. og da han var kommet, talede han s�ledes til mig: "Daniel, jeg
er nu kommet for at give dig Indsigt.
23. Straks du begyndte at bede, udgik et Ord, og jeg er kommet for
at kundg�re dig det; thi du er h�jt elsket; s� m�rk dig Ordet og
agt p� �benbaringen!
24. Halvfjerdsindstyve Uger er fastsat over dit Folk og din hellige
By, indtil Overtr�delsen er fuldendt, Syndens M�lfuldt,
Misgerningen sonet, evig Retf�rdighed hidf�rt, Syn og Profet
beseglet og en h�jhellig Helligdom salvet.
25. Og du skal vide og forst�: Fra den Tid Ordet om Jerusalems
Genrejsning og Opbyggelse udgik, indtil en Salvet, en Fyrste,
kommer, er der syv Uger; og i to og tresindstyve Uger skal det
genrejses og opbygges med Torve og Gader under Tidernes
Tr�ngsel.
26. Men efter de to og tresindstyve Uger skal en Salvet bortryddes
uden Dom, og Byen og Helligdommen skal �del�gges tillige med en
Fyrste. Og Enden kommer med Oversv�mmelse, og indtil Enden skal
der v�re Krig, den fastsatte �del�ggelse.
27. Og pagten skal oph�ves for de mange i een Uge, og i Ugens sidste
Halvdel skal Slagtoffer og Afgr�deoffer oph�re, og �del�ggelsens
Vederstyggelighed skal s�ttes p� det hellige Sted, indtil den
fastsatte Undergang ud�ser sig over �del�ggeren.
*27/10 Daniel 10
1. I Perserkongen Kyros tredje regerings�r modtog Daniel, som havde
f�et Navnet Beltsazzar, en �benbaring; og Ordet er Sandhed og
varsler om stor Tr�ngsel. Og han m�rkede sig Ordet og agtede p�
Synet.
2. P� den Tid holdt jeg, Daniel. Sorg i hele tre Uger.
3. L�kre Spiser n�d jeg ikke, K�d og Vin kom ikke i min Mund, og
jeg salvede mig ikke, f�r hele tre Uger var g�et.
4. Men p� den fire og tyvende Dag i den f�rste M�ned var jeg ved
Bredden af den store Flod, det er Hiddekel.
5. Og jeg l�ftede �jnene og skuede, og se, der var en Mand, som var
if�rt linnede Kl�der og havde et B�lte af fint Ofirguld om
Hofterne.
6. Hans Legeme var som Krysolit, hans Ansigt str�lede som Lynet,
hans �jne var som Ildsluer, hans Arme og Ben som blankt Kobber
og hans R�st som en larmende Hob.
7. Jeg, Daniel, var den eneste, der s� Synet; de M�nd, som var hos
mig, s� det ikke; men stor R�dsel faldt over dem, og de flygtede
og gemte sig,
8. s� jeg blev ene tilbage. Da jeg s� dette v�ldige Syn, blev der
ikke Kraft tilbage i mig, og mit Ansigt skiftede Farve og blev
ligblegt, og jeg havde ingen Kr�fter mere.
9. Da h�rte jeg ham tale, og som jeg h�rte det, faldt jeg, bed�vet
om med Ansigtet imod Jorden.
10. Og se, en H�nd r�rte ved mig og fik mig sk�lvende op p� mine Kn�
og H�nder.
11. Og han sagde til mig: "Daniel, du h�jt elskede Mand, m�rk dig de
Ord, jeg taler til dig, og rejs dig op, thi nu er jeg sendt til
dig,!" Og da han talede s�ledes til mig, rejste jeg mig
sk�lvende.
12. S� sagde han til mig: "Frygt ikke, Daniel, thi straks den f�rste
Dag du gav dit Hjerte hen til at s�ge indsigt og ydmyge dig for
din Guds �syn, blev dine Ord h�rt, og jeg er kommet for dine
Ords Skyld.
13. Perserrigets Fyrste stod mig imod i een og tyve Dage, men se, da
kom Mikael, en af de ypperste Fyrster, mig til Hj�lp; ham lod
jeg blive der hos Perserkongernes Fyrste;
14. og nu er jeg kommet for at lade dig vide, hvad der skal times
dit Folk i de sidste Dage; thi atter er der en �benbaring om de
Dage."
15. Medens han talede s�ledes til mig, b�jede jeg m�ll�s Ansigtet
mod Jorden.
16. Og se, noget, der s� ud som en Menneskeh�nd, r�rte ved mine
L�ber, og jeg �bnede min Mund og talte s�ledes til ham, som stod
for mig: "Herre, ved Synet overv�ldedes jeg af Smerter og har
ikke flere kr�fter.
17. Og hvor kan jeg, min Herres ringe Tr�l, tale til dig, h�je
Herre? Af R�dsel har jeg mistet min Kraft, og der er ikke Vejr
tilbage i mig!"
18. S� r�rte atter en som et Menneske at se til ved mig og styrkede
mig;
19. og han sagde: "Frygt ikke, du h�jt elskede Mand! Fred v�re med
dig, v�r tr�stig og ved godt Mod!" Og som han talede med mig,
f�lte jeg mig styrket og sagde: "Tal, Herre, thi du har styrket
mig!"
20. Da sagde han: "Ved du, hvorfor jeg kom til dig? Jeg m� nu straks
vende tilbage for at k�mpe med Persiens Fyrste, og s� snart jeg
er f�rdig dermed, se, da kommer Gr�kenlands Fyrste.
21. Og ikke een hj�lper mig imod dem undtagen Mikael, eders Fyrste,
(kap 11.1) der st�r som Hj�lp og St�tte for mig. Dog vil jeg nu
kundg�re dig, hvad der st�r skrevet i Sandhedens Bog; 2.a. ja,
nu vil jeg kundg�re dig, hvad sandt er.
*27/11 Daniel 11 2.b. Se, endnu skal der fremst� tre konger i
Persien, og den fjerde skal komme til st�rre Rigdom end nogen af
de andre; og n�r han er blevet m�gtig ved sin Rigdom, skal han
opbyde alt imod det gr�ske Rige.
3. Men da fremst�r en Heltekonge, og han skal r�de med V�lde og
g�re, hvad han vil.
4. Men bedst som han st�r, skal hans Rige spr�nges og deles efter
de fire Verdenshj�rner, og det skal ikke tilfalde hans
Efterkommere eller blive s� m�gtigt, som da han r�dede, men hans
Rige skal �del�gges og g� over til andre end Efterkommerne.
5. Siden bliver Sydens konge m�gtig, men en af hans Fyrster bliver
st�rkere end han og f�r Magten; og hans Magt skal blive stor.
6. Men nogle �r senere slutter de Forbund, og Sydens Konges Datter
drager ind til Nordens Konge for at tilvejebringe Fred; men
Armens Kraft holder ikke Stand, hans Arm holder ikke ud, men hun
gives i D�den tillige med sit F�lge, sin S�n og sin �gtemand.
7. I de Tider skyder der i hans Sted et Skud frem af hendes R�dder;
og han drager mod Nordens konges H�r og tr�nger ind i hans
F�stning, fuldbyrder sin Vilje p� dem og bliver m�gtig,
8. endog deres Guder med deres st�bte Billeder og deres kostbare
Kar, S�lv og Guld, f�rer han med som Bytte til �gypten; siden
skal han en Tid lang lade Nordens Konge i Ro.
9. Men denne falder ind i Sydens Konges Rige; dog m� han vende hjem
til sit Land.
10. Men hans S�n ruster sig og samler store H�re i M�ngde, drager
frem imod ham og oversv�mmer og overskyller Landet. Og han
kommer igen og tr�nger frem til hans F�stning.
11. Men Sydens konge bliver rasende og rykker ud til Kamp imod
Nordens Konge; han stiller en stor H�r p� Benene, men den gives
i Sydens Konges H�nd.
12. N�r H�ren er oprevet, bliver hans Hjerte stolt; han str�kker
Titusinder til Jorden, men h�vder ikke sin Magt.
13. Nordens Konge stiller p� ny en H�r p� Benene, st�rre end den
forrige, og nogle �r senere drager han imod ham med en stor H�r
og et v�ldigt Tros.
14. Og i de Tiderer der mange, som g�r Opr�r imod Sydens Konge. og
Voldsm�ndene i dit Folk rejser sig, for at �benbaringen kan g� i
Opfyldelse, men selv falder de.
15. Nordens Konge rykker frem, opkaster Volde og indtager en
F�stning; og Sydens Arme skal ikke holde ud; hans H�r flygter og
har ikke Modstands kraft.
16. Den, som rykker imod ham, g�r, hvad han vil, og ingen st�r sig
imod ham; han s�tter sig fast i det herlige Land og bringer
�del�ggelse med sig.
17. Han opl�gger R�d om at komme med hele sit Riges Styrke, men
slutter Fred med ham og giver ham sin Datter til �gte til
Landets Ulykke; men det bliver ikke til noget og lykkes ikke for
ham.
18. S� vender han sig mod Kystlandene og indtager mange, men en
H�rf�rer g�r Ende p� hans H�n; syv Fold geng�lder han ham hans
H�n.
19. Derp� vender han sig mod sit eget Lands F�stninger, men han
snubler, falder og forsvinder.
20. I hans Sted tr�der en, som sender en Skatteopkr�ver gennem
Rigets Herlighed, men p� nogle Dage knuses han, dog uden Harm,
ej heller i Strid.
21. I hans Sted tr�der en Usling. Konged�mmets Herlighed overdrages
ham ikke, men han kommer, f�r nogen aner Ur�d, og tilriver sig
Konged�mmet ved R�nker.
22. H�re bortskylles helt foran ham, ogs� en Pagtsfyrste knuses.
23. S� snart man har sluttet Forbund med ham, �ver han Svig; han
drager frem og bliver st�rk ved en H�ndfuld Folk.
24. Uventet falder han ind i de frugtbareste Egne og g�r, hvad hans
F�dre eller F�dres F�dre ikke gjorde; Ran, Bytte og Gods str�r
han ud til sine Folk, og mod F�stninger opl�gger han R�d, dog
kun til en Tid.
25. Han opbyder sin kraft og sit Mod mod Sydens Konge og drager ud
med en stor H�r; og Sydens Konge rykker ud til Strid med en
overm�de stor og st�rk H�r, men kan ikke st� sig, da der smedes
R�nker imod ham;
26. hans Bordf�ller bryder hans Magt, hans H�r skylles bort, og
mange dr�bes og falder.
27. Begge Konger har ondt i Sinde og sidder til Bords sammen og
lyver; men det lykkes ikke, thi Enden t�ver endnu til den
fastsatte Tid.
28. Da han er p� Hjemvejen til sit Land med store Forr�d, opl�gger
hans Hjerte H�d mod den hellige Pagt, og han fuldf�rer det og
vender hjem til sit Land.
29. Til den fastsatte Tid drager han atter mod Syd, men det g�r ikke
anden Gang som f�rste;
30. kitt�iske Skibe drager imod ham, og han lader sig skr�mme og
vender om; hans Vrede blusser op mod den hellige Pagt, og han
giver den frit L�b. S� vender han hjem og m�rker sig dem, som
falder fra den hellige Pagt.
31. Og hans H�re skal st� der og vanhellige Helligdommen, den faste
Borg, afskaffe det daglige Offer og rejse �del�ggelsens
Vederstyggelighed.
32. Dem, der overtr�der Pagten, lokker han ved Smiger til Frafald;
men de Folk, som kender deres Gud, st�r fast og viser det i
Gerning.
33. De kloge i Folket skal bringe mange til Indsigt, men en Tid lang
bukker de under for Ild og Sv�rd, Fangenskab og Plyndring.
34. Medens de bukker under, f�r de en ringe Hj�lp, og mange slutter
sig til dem p� Skr�mt.
35. Af de kloge m� nogle bukke under, for at der kan renses ud
iblandt dem, s� de sigtes og renses til Endens Tid; thi endnu
t�ver den til den bestemte Tid.
36. Og Kongen g�r, hvad han vil, oph�jer og hovmoder sig mod enhver
Gud; mod Gudernes Gud taler han utrolige Ting, og han har Lykken
med sig, indtil Vreden er omme; thi hvad der er besluttet, det
sker.
37. Sine F�dres Guder �nser han ikke; ej heller �nser han Kvindernes
Yndlingsgud eller nogen anden Gud, men hovmoder sig mod dem
alle.
38. I Stedet �rer han F�stningernes Gud; en Gud, hans F�dre ikke
kendte, �rer han med Guld, S�lv, �delsten og Klenodier.
39. I de faste Borge l�gger han den fremmede Guds Folk; dem, der
vedkender sig ham, over�ser han med �re og giver dem Magt over
mange, og han uddeler Land til L�n.
40. Men ved Endens Tid skal Sydens Konge pr�ve Kr�fter med ham, og
Nordens Konge stormer imod ham med Vogne, Ryttere og Skibe i
M�ngde og falder ind i Landene, oversv�mmer og overskyller dem.
41. Han falder ind i det herlige Land, og Titusinder falder; men
f�lgende skal reddes af hans B�nd: Edom, Moab og en Levning
Ammoniter.
42. Han udr�kker sin H�nd mod Landene, og �gypten undslipper ikke.
43. Han bliver Herre over Guld og S�lvskattene og alle �gyptens
Klenodier; der er Libyere og �tiopere i hans F�lge.
44. Men Rygter fra �st og Nord forf�rder ham, og han drager bort i
stor Harme for at tilintetg�re mange og l�gge Band p� dem.
45. Han opsl�r sine Paladstelte mellem Havet og det hellige, herlige
Bjerg. Men han g�r sin Bane i M�de, og ingen kommer ham til
Hj�lp.
*27/12 Daniel 12
1. Til den Tid skal Mikal st� frem, den store fyrste, som v�rner
dit Folks S�nner, og en Tr�ngselstid kommer, som hidtil ikke har
haft sin Mage, s� l�nge der var Folkeslag til. Men p� den Tid
skal dit Folk frelses, alle, der er optegnet i Bogen.
2. Og mange af dem, der sover under Mulde, skal v�gne, nogle til
evigt Liv, andre til Skam, til evig Afsky.
3. De forstandige skal str�le som Himmelhv�lvingens Glans, og de,
der f�rte de mange til Retf�rdighed, skal lyse som Stjerner
evigt og altid.
4. Men du, Daniel, s�t Lukke for Ordene og Segl for Bogen til
Endens Tid! Mange skal granske i den, og Kundskaben skal blive
stor."
5. Og jeg, Daniel, skuede, og se, der stod to andre hver p� sin
Side af Floden.
6. Og den ene spurgte Manden, som bar de linnede Kl�der og sv�vede
over Flodens Vande: "Hvor l�nge varer det, f�r disse s�lsomme
Ting er til Ende?"
7. S� h�rte jeg Manden i de linnede Kl�der, ham, som sv�vede over
Flodens Vande, sv�rge ved ham, som lever evindelig, idet han
l�ftede begge H�nder mod Himmelen: "Een Tid, to Tider og en halv
Tid! N�r hans Magt, som knuser det hellige Folk, er til Ende,,
skal alle disse Ting fuldbyrdes."
8. Og jeg h�rte det, men fattede det ikke; s� spurgte jeg: "Herre
hvad er det sidste af disse Ting?"
9. Og han svarede: "G� bort, Daniel, thi for Ordene er der sat
Lukke og Segl til Endens Tid.
10. Mange skal sigtes, renses og lutres, men de gudl�se handler
gudl�st, og ingen af de gudl�se skal forst�, men det skal de
forstandige.
11. Fra den Tid det daglige Offer oph�ves og �del�ggelsens
Vederstyggelighed rejses, skal der g� 1290 Dage.
12. Salig er den, der holder ud og oplever 1335 Dage.
13. Men g� du, Enden i M�de, l�g dig til Hvile og st� op til din
Lod, ved Dagenes Ende!
*28/ Hoseas
*28/01 Hoseas 1
1. Herrens ord kom til Hoseas, Be'eris s�n, i de dage da Uzzija,
Jotam, Akaz og Ezekias var Konger i Juda, og Jeroboam, Joass
S�n, var Konge i Israel.
2. Dengang HERREN f�rst talede ved Hoseas, sagde han til ham: "G�
hen og tag dig en Horkvinde og Horeb�rn; thi utro mod HERREN
bedriver Landet Hor."
3. S� gik han hen og �gtede Gomer, Diblajims Datter, og hun blev
frugtsommelig og f�dte ham en S�n.
4. Og HERREN sagde til ham: "Kald ham Jizreel; thi om en, liden
Stund hjems�ger jeg Jizreels Blodskyld p� Jehus Hus og g�r Ende
p� Israels Huses Rige.
5. P� hin Dag s�nderbryder jeg Israels Bue i Jizreels Dal."
6. Atter blev hun frugtsommelig og f�dte en Datter. Og HERREN sagde
til ham: "Kald hende N�del�s; thi jeg vil ikke l�nger v�re
Israels Hus n�dig og tilgive dem.
7. Men Judas Hus vil jeg v�re n�dig og frelse ved HERREN deres Gud;
dog frelser jeg dem ikke ved Bue, Sv�rd eller Stridsv�ben, ved
Heste eller Ryttere."
8. S� v�nnede hun N�del�s fra og blev atter frugtsommelig og f�dte
en S�n.
9. Og HERREN sagde: "Kald ham Ikke-mit-Folk; thi I er ikke mit
Folk, og jeg er ikke eders Gud."
10. Men Israeliternes Tal skal blive som Sandet ved Havet, der ikke
kan m�les eller t�lles. Og i Stedet for "I er ikke mit Folk"
skal de kaldes "den levende Guds B�rn".
11. Jud�erne og Israeliterne skal sl� sig sammen og s�tte en og
samme H�vding over sig og drage op af Landet; thi stor er
Jizreels Dag. (kap.2.1) Kald eders Broder Mit-Folk og eders
s�ster n�derig.
*28/02 Hoseas 2
2. G� i rette med eders moder, g� i rette, thi hun er ikke min
Hustru, og jeg er ej hendes Mand. For Horm�rket fri hun sit
Ansigt, for Bolem�rket sit Bryst.
3. Jeg kl�der hende ellers n�gen, stiller hende frem, som hun
f�dtes; jeg reder hende til som en �rk, som et T�rkeland g�r jeg
hende, lader hende t�rste ihjel.
4. Jeg ynkes ej over hendes B�rn, fordi de er Horeb�rn;
5. thi Horkvinde var deres Moder, skaml�s var hun, som bar dem. Thi
hun sagde: "Mine Elskere holder jeg mig til, som giver mig mit
Br�d og mit Vand, min Uld og min H�r, min Olie og Vin."
6. Se, derfor sp�rrer jeg med Tj�rn hendes Vej, foran hende murer
jeg en Mur, s� hun ikke kan finde sine Stier.
7. Efter Elskerne kan hun s� l�be, hun n�r dem alligevel ikke; hun
s�ger dem uden at finde, og da skal hun sige: "Jeg g�r p� ny til
min f�rste Mand; da, havde jeg det bedre end nu."
8. Ja hun, hun sk�nner ikke, at det var mig, som gav hende Korn og
Most og Olie, gav hende rigeligt S�lv. og Guld, som de gjorde
til Baaler.
9. Derfor tager jeg atter mit Korn, n�r Tiden er til det, min Most,
n�r Timen er inde, borttager min Uld og min H�r, som hun skjuler
sin N�genhed med.
10. Jeg blotter nu hendes Skam lige for Elskernes �jne, af min H�nd
frier ingen hende ud.
11. Jeg, g�r Ende p� al hendes. Gl�de, Fester, Nym�ner, Sabbater,
hver en H�jtid, hun har.
12. Jeg �del�gger hendes Vinstok og Figentr�, om hvilke hun sagde:
"Her er min Sk�gel�n, den, mine Elskere gav mig." Jeg skaber dem
om til Krat, af Markens Dyr skal de �des.
13. Jeg hjems�ger hende for Baalernes Fester, p� hvilke hun bragte
dem Ofre, smykket med Ring og K�de. Sine Elskere holdt hun sig
til, mig glemte hun, lyder det fra HERREN.
14. Se, derfor vil jeg lokke og f�re hende ud i �rkenen og tale
hende k�rligt til.
15. S� giver jeg hende hendes Ving�rde der og Akors Dal til en
H�bets D�r. Der skal hun synge som i Ungdommens Dage, som da hun
drog op fra �gyptens Land.
16. P� hin Dag, lyder det fra HERREN, skal hun p�kalde sin �gtemand,
og ikke mere Baalerne.
17. Baalsnavnene fjerner jeg fra hendes Mund, ej mer skal Navnene
huskes.
18. P� hin Dag slutter jeg en Pagt for dem med Markens Dyr og
Himmelens Fugle og Jordens Kryb; Bue, Sv�rd og Stridsv�ben
s�nderbryder jeg i Landet, og jeg lader dem bo trygt.
19. Jeg trolover mig med dig for evigt, jeg trolover mig med dig med
Retf�rd og Ret, med Miskundhed og Barmhjertighed;
20. jeg trolover mig med dig i Troskab, og du skal kende HERREN.
21. Da skal det ske p� hin Dag, at jeg b�nh�rer, lyder det fra
HERREN, ja, at jeg b�nh�rer Himlen, at den s� b�nh�rer Jorden,
22. og Jorden b�nh�rer Hornet, Mosten og Olien, og de b�nh�rer
Jizreel.
23. Jeg s�r hende ud i Landet, mod N�del�s er jeg n�dig og siger til
Ikke-mit-Folk: "Mit Folk er du!" og han skal sige: "Min Gud!"
*28/03 Hoseas 3
1. Og HERREN sagde til mig: "G� atter hen og elsk en kvinde, som
har Elskere - og boler, ligesom HERREN elsker Israeliterne,
endsk�nt de vender sig til fremmede Guder og elsker Rosinkager."
2. S� k�bte jeg mig hende for femten Sekel S�lv og en Homer og en
Letek Byg.
3. Og jeg sagde til hende: "I lang Tid skal du vente p� mig; du m�
ikke bedrive Hor eller tilh�re nogen Mand; heller ikke jeg vil
komme til dig."
4. Thi i lang Tid skal Israeliterne vente uden Konge og Fyrste,
uden Slagtoffer og, Stenst�tte, uden Efod og Husgud.
5. Siden skal Israeliterne omvende sig og s�ge HERREN deres Gud og
David, deres Konge, og b�vende komme til HERREN og hans
Velsignelse i de sidste Dage.
*28/04 Hoseas 4
1. H�r Isralitter, Herrens ord, thi Herren g�r i rette med Landets
Folk. Thi ej er der Troskab, ej Godhed, ej kender man Gud i
Landet.
2. Man sv�rger og lyver, myrder og stj�ler, horer, g�r Indbrud, og
Blodskyld f�lger p� Blodskyld.
3. Derfor s�rger Landet, og alt, hvad der bor der, sygner, Markens
Dyr og Himlens Fugle; selv Havets Fisk svinder bort.
4. Dog sk�nde man ej, dog revse man ej, n�r mit Folk kun er som
dets Pr�ster. Du skal styrte ved Dag, og med dig Profeten ved
Nat.
6. Mit Folk skal g� til Grunde, fordi det er uden Kundskab. Da du
har vraget Kundskab, vrager jeg dig som Pr�st; du glemte din
Guds �benbaring, s� glemmer og jeg dine S�nner.
7. Jo fler, des mere de synded, ombytted deres �re med Sk�ndsel;
8. mit Folks Synd lever de af, dets Br�de hungrer de efter.
9. Men Pr�st skal det g� som Folk: jeg hjems�ger ham for hans F�rd,
hans Id geng�lder jeg ham.
10. De skal spise, men ikke m�ttes bole, men ej blive fler; thi de
har sveget HERRN og holder fast ved Hor.
11. Vin og Most tager Forstanden.
12. Mit Folk r�dsp�rger sit Tr�, og Svaret giver dets Stok; thi
Hore�nd ledte dem vild, de boler sig bort fra deres Gud.
13. De ofrer p� Bjergenes Tinder, p� H�jene br�nder de Ofre under en
Eg, en Poppel, en Terebinte, thi Skyggen er god. S� horer jo og
eders D�tre, s� boler jo og eders Kvinder;
14. jeg straffer ej D�trenes Hor, ej Kvinderne for deres Bolen; thi
selv g�r de bort med Horer ofrer sammen med Sk�ger; og det uvise
Folk drages ned.
15. Men selv om du, Israel, horer, m� Juda ej g�re sig skyldigt. G�
ikke over til Gilgal, drag ikke op til Bet-Aven, sv�rg ikke: "S�
sandt HERREN lever!"
16. Thi som en uvan Ko er Israel uvan, skal HERREN s� lade dem
gr�sse i Frihed som Lam?
17. Efraim er bundet til Afgudsbilleder; lad ham fare!
18. Deres Drikken er skejet ud. Hor har de bedrevet; h�jt har deres
Skjolde elsket Sk�ndsel.
19. Et Vejr har omsp�ndt dem med sine Vinger, og de skal blive til
Skamme for deres Ofre.
*28/05 Hoseas 5
1. H�rer dette, I Pr�ster, lyt til du Israels hus, l�n �re, du
Kongehus, thi eder g�lder Dommen. Thi I blev en Snare for Mizpa,
et Garn bredt ud over Tabor,
2. en dyb Faldgrube i Sjittim; men jeg er en L�nke for alle.
3. Efraim kender jeg, ej skjult er Israel for mig; thi du har
bolet, Efraim, uren er Israel blevet.
4. Deres Gerninger tillader ikke, at de vender sig til deres Gud;
thi Hore�nd har de i sig, HERREN kender de ej.
5. Mod Israel vidner dets Hovmod; Efraim styrter for sin Br�de, med
dem skal og Juda styrte.
6. Da g�r de med Sm�kv�g og Hornkv�g hen for at s�ge HERREN; men
ham skal de ikke finde, thi bort fra dem vil han vige.
7. Trol�se var de mod HERREN, thi u�gte B�rn har de f�dt; nu vil
han opsluge dem, Plovmand sammen med Mark.
8. Lad Hornet gjalde i Gibea, Trompeten i Rama, opl�ft R�b i
Bet-Aven, Benjamin, var dig!
9. Til �rk skal Efraim blive p� Straffens Dag. Jeg kundg�r om
Israels Stammer, hvad sikkert skal ske.
10. Som Folk, der flytter Skel, blev Judas Fyrster, over dem vil jeg
�se min Harme som Vand.
11. Efraim er undertrykt, Retten knust; frivilligt l�b han efter
Fjenden.
12. Jeg er som M�l for Efraim, Edder for Judas Hus.
13. Da Efraim m�rked sin Sygdom og Juda m�rked sin Byld, gik Efraim
hen til Assur, Storkongen sendte han Bud. Men han kan ej give
jer Helse, han l�ger ej eders Byld.
14. Thi jeg er som en L�ve for Efraim, en L�veunge for Judas Hus;
jeg, jeg river s�nder og g�r, sl�ber bort, og ingen redder.
*28/06 Hoseas 6
15. Jeg g�r til mit sted igen, indtil de b�der for skylden og s�ger
frem for mit �syn, s�ger mig i deres Tr�ngsel. (kap. 6. 1)
"Kom, vi vil tilbage til HERREN! Han s�nderrev, han vil og l�ge,
han slog os, vil ogs� forbinde.
2. Om to Dage g�r han os levende, rejser os op den tredje; da lever
vi for hans �syn.
3. S� lad os da kende, jage efter at kende HERREN! Som Morgenr�den
er hans Opgang vis. Da kommer han til os som Regn, som V�rregn,
der v�der Jorden."
4. Hvor kan jeg hj�lpe dig, Efraim, hvor kan jeg hj�lpe dig, Juda?
Eders K�rlighed er Morgent�ge, Dug, som �rle svinder!
5. Thi hugged jeg l�s ved Profeter, dr�bte med Ord af min Mund, min
Ret str�ler frem som Lys:
6. Ej Slagtoffer K�rlighed vil jeg, ej Br�ndofre Kendskab til Gud!
7. De bryder Pagten i Adam er mig utro der;
8. Gilead er Ud�dsm�nds By, den er s�let i Blod.
9. Som en Stimandsflok er Pr�sternes Flok, de myrder p� Vejen til
Sikem g�r Niddingsv�rk.
10. Grufulde Ting har jeg set i Israels Hus, der har Efraim bolet,
Israel blev uren.
11. Juda, ogs� for dig er der fastsat en H�st, n�r jeg vender mit
Folks Sk�bne, n�r jeg l�ger Israel.
*28/07 Hoseas 7
1. Afsl�ret er Efraims Br�de, Samarias ondskab, thi Svig er, hvad
de har for, og Tyve g�r Indbrud, Ransm�nd r�ver p� Gaden.
2. De t�nker ej p�, at jeg husker al deres Ondskab. Nu st�r deres
Gerninger om dem, de er for mit �syn.
3. Med ondt i Sinde gl�der de Kongen, under sleske Lader Fyrster.
4. Horkarle er de alle. De ligner en gloende Ovn, som en Bager
standser med at ilde, fra �ltning til Dejgen er syret.
5. De g�r p� Kongens Dag Fyrsterne syge af Rus. Spottere giver han
H�nden,
6. thi lumskelig n�rmed de sig. Hjertet er som en Ovn; deres Vrede
sover om Natten, men br�nder i Lue ved Gry.
7. Som Ovnen gl�der de alle, deres Herskere �der de op; alle deres
Konger falder, ej en af dem p�kalder mig.
8. Efraim er iblandt Folkene, afl�gs er han; Efraim er som en Kage,
der ikke er vendt.
9. Fremmede t�red hans Kraft, han m�rker det ej; hans H�r er ogs�
gr�net, han m�rker det ej.
10. Mod Israel vidner dets Hovmod; de vendte ej om til HERREN deres
Gud og s�gte ham ikke trods alt.
11. Efraim er som en Due, tankel�s, dum; de kalder �gypten til Hj�lp
og vandrer til Assur.
12. Men medens de vandrer, kaster jeg Nettet over dem, bringer dem
ned som Himlens Fugle og revser dem for deres Ondskab.
13. Ve dem, fordi de veg fra mig, D�d over dem for deres Frafald! Og
jeg skulde genl�se dem, endsk�nt de lyver imod mig!
14. De r�ber ej til mig af Hjertet, n�r de jamrer p� Lejet, s�rer
sig for Korn og Most og er genstridige mod mig.
15. Jeg gav deres Arme Styrke, men ondt har de for imod mig.
16. De vender sig, dog ej opad, de er som en slappet Bue. Deres
Fyrster skal falde for Sv�rd ved deres Tunges Fr�khed. Det
spottes de for i �gypten.
*28/08 Hoseas 8
1. S�t hornet for din mund, som en �rn over Herrens Hus! fordi de
br�d min Pagt og overtr�dte min Lov.
2. De r�ber til mig: "Min Gud! Vi, Israel, kender dig."
3. Israel vragede Lykken, lad s� Fjenden forf�lge dem.
4. De k�rer sig Drot uden mig, uden mit Vidende Fyrster. Af deres
S�lv og Guld lavede de sig Gudebilleder til egen Undergang.
5. Modbydelig er din kalv, Samaria; min Vrede luer imod dem hvor
l�nge? De kan ikke slippe for Straf.
6. Thi den er et V�rk af Israel, en H�ndv�rker lavede den; den er
ikke Gud. Nej, til Splinter skal Samarias Kalv blive.
7. Thi Vind har de s�et, og Storm skal de h�ste, S�d uden Spire,
der ej giver Mel; og gav den, slugte fremmede Melet.
8. Israel er opslugt, blandt Folkene regnes det nu for et Kar uden
V�rd.
9. Thi de er draget til Assur som et enligt strejfende
Vild�sel. Efraim tinged med Elskovsgaver.
10. Selv om de tinger blandt Folkene, samler jeg dem nu; snart
salver de ikke mere konge og Fyrster.
11. Thi s� mange Altre Efraim har bygget, de er blevet ham Altre til
Synd;
12. jeg skriver ham mange Love, han regner dem ikke.
13. Slagtofre elsker de slagter, elsker K�d og �der; HERREN behager
de ej. Han mindes nu deres Skyld og straffer deres Synder. De
skal tilbage til �gypten.
14. Israel glemte sin Skaber og byggede Helligdomme, og Juda byggede
mange faste St�der; derfor sender jeg Ild imod hans Byer, og den
skal fort�re hans Borge.
*28/09 Hoseas 9
1. Israel, gl�d dig ikke med Folkets jubel, ved Hor veg du bort fra
din Gud, p� hver en T�rskeplads elsker du Sk�gens L�n.
2. T�rskeplads og Perse skal ej kendes ved dem, og Mosten sl�r fejl
for dem.
3. Ej skal de blive i HERRENs Land; til �gypten skal Efraim
tilbage, spise uren F�de i Assur.
4. Ej skal de udgyde Vin for HERREN, ej heller g�re Slagtoffer
rede. Som S�rgebr�d er deres Br�d, det g�r hver, som spiser det
uren: thi Hungeren kr�ver alt Br�det, i HERRENs Hus kommer
intet.
5. Hvad g�r I p� H�jtidsdagen, p� HERRENs Festdag?
6. Slipper de bort fra Vold, skal �gypten sanke dem op og Memfis
jorde dem; deres kostbare S�lvt�j skal Tidsler arve, N�lder skal
bo i deres Telte.
7. Hjems�gelsens Dage kommer, Geng�ldelsens Dage, det skal Israel
m�rke. "Afsindig er Profeten, forrykt den af �nden grebne"
fordi din Br�de er stor og Fjendskabet stort!
8. I sin Guds Hus lurer Efraim p� Profeten; der er Snarer p� alle
hans Veje, man g�r Faldgruben dyb.
9. Det er som i Gibeas Dage, han mindes deres Skyld og straffer
deres Synder.
10. Som Druer i �rkenen fandt jeg Israel, som tidligmodne Figner p�
Tr�et s� jeg eders F�dre. De kom til Baal-Peor, til Sk�ndselen
viede de sig, som Efraims Elskere blev de en v�mmelig Hob.
11. Deres Herlighed flyver som Fugle, F�dsel, Svangerskab,
Undfangelse forbi!
12. Ja, selv om de opfostrer S�nner, jeg lader dem d� ud uden
B�rn. Ja, ve ogs� dem, n�r jeg viger fra dem!
13. Efraim s� jeg som en Mand, der g�r Jagt p� sine B�rn; thi Efraim
selv f�rer S�nnerne ud til B�ddelen.
14. Giv dem, HERRE ja hvad skal du give? Du give dem barnl�st Sk�d
og golde Bryster!
15. I Gilgal er al deres Ondskab, der fik jeg Had til dem; for deres
onde Gerninger driver jeg dem ud af mit Hus; jeg elsker dem ikke
mer, genstridige er alle deres Fyrster.
16. Efraim er ramt, dets Rod er vissen, de b�rer slet ingen Frugt;
og f�r de end B�rn, jeg dr�ber den dyre Livsfrugt.
17. Deres Gud vil forkaste dem, fordi de ej adl�d ham; hjeml�se
bliver de blandt Folkene.
*28/10 Hoseas 10
1. En froding vinstok var Israel, som bar sin frugt, jo flere
frugter, des flere Altre; som Landet gik frem, des sk�nnere
St�tter.
2. Deres Hjerte var glat, s� lad dem da b�de! Han skal sl� Altrene
ned, l�gge St�tterne �de.
3. De siger jo nu: "Vi har ingen Konge; thi HERREN frygter vi ej;
en Konge, hvad gavner han os?"
4. Med Ord sl�r de om sig, g�r Mened og indg�r Forbund, s� Ret
bliver Gifturt, der gror langs Markens Furer.
5. For Bet-Avens Kalv skal Samarias Borgere �ngstes, ja, over den
skal dens Folk og dens Pr�ster s�rge, jamre over deres Skat, thi
den bortf�res fra dem;
6. som Gave til Storkongen f�res og den til Assur. Efraim h�ster
kun Sk�ndsel, Israel Skam af sin Afgud.
7. Samarias Konge slettes som Skum p� Vandets Flade.
8. �de er Afgudsh�jene, Israels Synd, og p� deres Altre skal Torn
og Tidsel gro. De siger til Bjergene: "Skjul os!" til H�jene:
"Fald ned over os!"
9. Du syndede, Israel, helt fra Gibeas Dage. Der i Gibea sagde man:
"Krig skal ej n� os!" Men jeg kom over de Niddinger, revsede
dem;
10. Stammerne samled sig mod dem til Tugt for tvefold Br�de.
11. En tilv�nnet Kvie var Efraim, t�rskede villigt, �get lagde jeg
selv p� dens sk�nne Hals; for Ploven sp�ndte jeg Efraim, Juda
for Harven.
12. S� eders S�d i Retf�rd, h�st i Fromhed; bryd eder kundskabs
Nyjord og s�g s� HERREN, til Retf�rds Frugt bliver eder til Del.
13. I pl�jede Gudl�shed, h�stede Uret, fort�rede L�gnens
Frugt. Fordi du sl�r Lid til dine Vogne og mange Helte,
14. skal Kampgny st� i dine Byer og alle dine Borge. De skal
�del�gges, som da Sjalman �delagde Bet-Arbel p� Stridens
Dag. Moder skal knuses hos B�rn.
15. Det voldte Betel eder. For din Ondskabs Skyld skal Israels
Konge, ved Morgengry g�res til intet.
*28/11 Hoseas 11
1. Jeg fik Israel k�r i hans Ungdom, fra �gypten kaldte jeg min s�n
2. Jo mer jeg kaldte dem, des mere fjerned de sig fra mig; de ofrer
til Baalerne, t�nder for Billederne Offerild,
3. Jeg l�rte dog Efraim at g� og tog ham p� Armen; de vidste ej,
det var mig, der l�gte dem.
4. Jeg drog dem med Menneskesnore, med K�rligheds Reb; jeg var dem
som den, der l�fter et �g over K�ben, jeg b�jed mig ned til ham
og rakte ham F�de.
5. Han skal til �gypten igen, have Assur til Konge, thi omvende sig
vil de ikke.
6. Sv�rdet skal rase i hans Byer, fort�re hans Sl�er og h�rge i
hans F�stninger.
7. Mit Folk, det h�lder til Frafald fra mig, og r�ber man til det:
"Op, op!" st�r ingen op.
8. Hvor kan jeg ofre dig, Efraim, lade dig, Israel, fare, ofre dig
ligesom Adma, g�re dig, som Zebojim? Mit Hjerte vender sig i
mig, al min Medynk er vakt.
9. Jeg fuldbyrder ikke min Harmgl�d, g�r ej Efraim til intet
igen. Thi Gud er jeg, ikke et Menneske, hellig udi din Midte,
med Vredesgl�d kommer jeg ikke.
10. HERREN skal de holde sig til, han br�ler som L�ven, ja br�ler,
og b�vende kommer S�nner fra Havet,
11. b�vende som Fugle fra �gypten, som Duer fra Assurs Land; jeg
f�rer dem hjem til deres Huse lyder det fra HERREN.
*28/12 Hoseas 12
1. Efraim omgiver mig med l�gn, hus med svig, Juda kender ej Gud
med Sk�ger sl�r han sig sammen.
2. Efraims Hu st�r til Vind, efter �stenstorm jager han stadig, af
L�gn og Svig er han fuld; med Assur slutter de Pagt, til �gypten
bringer de Olie.
3. HERREN g�r i Rette med Juda og hjems�ger Jakob, geng�lder ham
efter hans Veje og efter hans Id.
4. I Moders Liv overlisted han sin Broder, han stred med Gud i sin
Manddom,
5. ja stred med en Engel og sejred, han bad ham med Gr�d om N�de; i
Betel traf han ham og talte med ham der,
6. HERREN, H�rskarers Gud, HERREN er hans Navn:
7. "Drag du nu hjem med din Gud, tag Vare p� K�rlighed og Ret og bi
bestandig p� din Gud!"
8. I Kana'ans H�nd er falske Lodder, han elsker Svig.
9. Efraim siger: "Jeg vandt dog Rigdom og Gods!" Al hans Vinding
soner ej Br�den, han �ved.
10. Men jeg, som er HERREN din Gud, fra du var i �gypten, lader dig
bo i Telt igen som i svundne Dage.
11. Jeg har talet til Profeterne og givet mange Syner, ved
Profeterne talet i Lignelser.
12. Gilead er L�gn og Tomhed, i Gilgal ofrer de Tyre; som Stendynger
langs med Markfurer er deres Altre.
13. Jakob flyede til Arams Slette, og Israel tr�llede for en kvindes
Skyld, og for en Kvindes Skyld vogtede han kv�g.
14. Ved en Profet f�rte HERREN Israel op fra �gypten, og det
vogtedes ved en Profet.
15. Efraim vakte bitter Vrede, han b�rer Blodskyld; med Sk�ndsel
d�nges han til, hans Herre g�r Geng�ld.
*28/13 Hoseas 13
1. N�r Efraim talte, skjalv man, i Israel var han fyrste, han
forbr�d sig med Ba'alog d�de.
2. Nu bliver de ved at synde og laver sig st�bte Guder, dannet som
Billeder af S�lv, Arbejderes V�rk til Hobe; de siger: "Til dem
skal I ofre!" Mennesker kysser Kalve!
3. Derfor: som Morgent�ge, som Duggen, der �rle svinder, som Avner,
der bl�ses fra Lo, som R�g fra R�ghul skal de blive.
4. Og jeg er HERREN din Gud, fra du var i �gyptens Land; du kender
ej Gud uden mig, uden mig er der ingen Frelser;
5. jeg var din Vogter i �rken, den svidende T�rkes Land.
6. Som de gr�ssede, �d de sig m�tte, ja m�tte, men Hjertet blev
stolt; derfor glemte de mig.
7. S� blev jeg for dem som en L�ve, en lurende Panter ved Vejen,
8. jeg falder over dem som Bj�rnen, hvis Unger man tog. Jeg
s�nderriver dem Brystet, Hunde skal �de deraf, Markens Dyr fl�
dem s�nder.
9. N�r Ulykken kommer, Israel, hvor mon du da finder Hj�lp?
10. Hvor er da din Konge til Frelse for dig i alle dine Byer,
Herskerne, om hvem du siger: "Giv mig dog Konge og Fyrster!"
11. Jeg giver dig Konge i Vrede og fjerner ham atter i Harme.
12. Tilbundet er Efraims Br�de, hans Synd gemt hen.
13. Hans F�dselsstunds Veer er der, men s�rt er Barnet, som ej
kommer frem i Tide, s� F�dselen f�r Ende.
14. Dem skal jeg fri fra D�dsriget, l�se fra D�den! Nej, D�d, hvor
er din Pest, D�dsrige, hvor er din Sot? Til Mildhed kender jeg
ej, thi et s�rt Barn er han.
15. En �stenstorm, Herrens �nde, bruser frem fra �rken, l�fter sig,
t�rrer hans V�ld, g�r hans Kilde t�r, den tager hans Skatkammer
med alle dets Skatte. (kap.14.1) Samaria skal b�de, thi det
stod sin Gud imod. For Sv�rd skal de falde, B�rnene knuses,
frugtsommelige Kvinders Liv rives op.
*28/14 Hoseas 14
2. Israel, vend om til HERREN din Gud, thi du faldt ved din Br�de.
3. Tag Angersord med og vend jer atter til HERREN; sig til ham:
"Tilgiv al vor Br�de, v�r n�dig! Vi betaler med L�bernes F1ugt.
4. Vi vil ej s�ge Hj�lp hos Assur, ej lide p� Stridshest, vi kalder
ej mer vore H�nders V�rk vor Gud; hos dig finder faderl�s
Medynk."
5. Jeg l�ger deres Frafald, elsker dem frivilligt, min Vrede har
vendt sig fra dem.
6. Jeg vil v�re Israel som Dug, han skal blomstre som Liljen, Rod
skal han sl� som en Poppel
7. og bugne af Skud, som et Olietr� st� i Pragt, som Libanon dufte.
8. Atter skal de bo i min Skygge, Korn skal de avle, skyde som en
Vinstok med Ry som Libanons Vin.
9. Hvad skal Efraim mere med Afguder? Jeg h�rer ham, ser ned til
ham. Jeg er som en gr�n Cypres, du f�r din Frugt fra mig.
10. Hvem er s� viis, at han fatter det, s� klog, at han ved det? Thi
rette er HERRENs Veje; retf�rdige vandrer p� dem, men Syndere
snubler p� dem.
*29/ Joel
*29/01 Joel 1
1. Herrens Ord, som kom til Joel, Petuels s�n.
2. H�r dette, I �ldste, l�n �re, alle, som bor i Landet! Er sligt
mon sket i eders eller eders F�dres Dage?
3. I skal fort�lle det til eders B�rn, og de igen til deres, og
deles til n�ste Sl�gt.
4. Gr�shoppen �d, hvad Gnaveren levned, Springeren �d, hvad
Gr�shoppen levned, �deren �d, hvad Springeren levned.
5. V�gn op, I drukne, og gr�d; enhver, som drikker Vin, skal jamre
over Most, der gik tabt for eders. Mund.
6. Thi et Folk drog op mod mit Land, v�ldigt og uden Tal; dets
T�nder er L�vet�nder, det har Kindt�nder som en L�vinde.
7. Det lagde min Vinstok �de, kn�kked mit Figentr�, afbarked og
h�rgede det; dets Grene stritter hvide. 8 Klag som s�rgekl�dt
Jomfru over sin Ungdoms Brudgom!
9. Afgr�deoffer og Drikoffer gik tabt for HERRENs Hus; Pr�sterne,
HERRENs Tjenere s�rger.
10. Marken er �delagt, Jorden s�rger; thi Kornet er �delagt, Mosten
slog fejl og Olien hent�rres.
11. B�nder skuffes og Ving�rdsm�nd jamrer b�de over Hveden og
Byggen; thi Markens H�st gik tabt;
12. fejl slog Vinstokken, Figentr�et t�rres; Granat�ble, Palme og
�bletr�, hvert Markens Tr� t�rres hen. Ja, med Skam veg Gl�de
fra Menneskens B�rn:
13. S�rg, I Pr�ster i S�k, I AIterets Tjenere, jamrer! G� ind og b�r
S�k i Nat, I, som tjener min Gud! Thi Afgr�deoffer og Drikofer
unddrages eders Guds Hus.
14. Helliger en Faste, udr�b festlig Samling, I �ldste, kald alle,
som bor i Landet, sammen til HERREN eders Guds Hus og r�b s� til
HERREN!
15. Ak, hvilken Dag! Thi n�r er HERRENs Dag, den kommer som Vold fra
den V�ldige.
16. S� vi ej F�den g� tabt, vor Guds Hus t�mt for Gl�de og Jubel?
17. S�den skrumper ind i den klumpede Jord; Lader er nedbrudt,
Forr�dshuse j�vnet, thi Kornet er vissent.
18. Hvor Kv�get dog st�nner! Oksernes Hjorde er skr�mte, fordi de
ikke har Gr�s; selv Sm�kv�gets Hjorde lider.
19. Jeg r�ber til dig, o HERRE; thi Ild har fort�ret �rkenens
Gr�sning, og Luen afsved hvert Markens Tr�;
20. til dig skriger selv Markens Dyr, thi B�kkenes Lejer er t�rre,
og Ild har fort�ret �rkenens Gr�sning.
*29/02 Joel 2
1. St�d i horn p� Zion, bl�s alarm p� mit hellige Bjerg! Alle i
landet skal b�ve, thi HERRENs Dag, den kommer;
2. ja, n�r er Mulms og M�rkes Dag, Skyers og T�ges Dag. Et stort,
et v�ldigt Folk er bredt som Gry over Bjerge. Dets Lige har
aldrig v�ret, skal aldrig komme herefter til fjerneste Sl�gters
�r.
3. Foran det �der Ild, og bag det flammer Lue; foran det er Landet
som Eden og bag det en �de �rk; fra det slipper ingen bort.
4. At se til er de som Heste, som Hingste farer de frem;
5. det lyder som raslende Vogne, n�r de hopper p� Bjergenes Tinder,
som knitrende Lue, der �der Str�, som en v�ldig H�r, der er
rustet til Strid.
6. Folkeslag sk�lver for dem, alle Ansigter blusser.
7. Som Helte haster de frem, som Stridsm�nd stormer de Mure; enhver
g�r lige ud, de b�jer ej af fra vejen.
8. De tr�nger ikke hverandre, hver f�lger sin egen Sti. Trods
V�benmagt styrter de frem uden at lade sig standse, de kaster
sig over Byen,
9. stormer Mulen i L�b; i Husene tr�nger de ind, gennem Vinduer
kommer de som Tyve.
10. Foran dem sk�lver Jorden, Himlen b�ver; Sol og M�ne sortner,
Stjernerne mister deres Glans.
11. Foran sin Stridsmagt l�fter HERREN sin R�st, thi s�re stor er
hans H�r, ja, hans Ords Fuldbyrder er v�ldig; thi stor er
HERRENs Dag og s�re frygtelig; hvem holder den ud?
12. Selv nu, s� lyder det fra HERREN, vend om til mig af ganske
Hjerte, med Faste og Gr�d og Klage!
13. S�nderriv Hjerterne, ej eders Kl�der, vend om til HERREN eders
Gud! Thi n�dig og barmhjertig er han, langmodig og rig p�
Miskundhed, han angrer det onde.
14. M�ske sl�r han om og angrer og levner Velsignelse efter sig,
Afgr�deoffer og Drikoffer til HERREN eders Gud.
15. St�d i Horn p� Zion, helliger Faste, udr�b festlig Samling,
16. kald Folket sammen, helliger et St�vne, lad de gamle samles,
kald B�rnene sammen, ogs� dem, som dier Bryst; lad Brudgom g� ud
af sit Kammer, Brud af sit Telt!
17. Imellem Forhal og Alter skal Pr�sterne, HERRENs Tjenere, gr�de
og sige: "HERRE, spar dog dit Folk! Overgiv ej din Arv til
Sk�ndsel, til Hedningers Spot! Hvi skal man sige blandt Folkene:
Hvor er deres Gud?"
18. Og HERREN blev nidk�r for sit Land og fik Medynk med sit Folk.
19. Og HERREN svarede sit Folk: Se, jeg sender eder korn, Most og
Olie, s� I kan m�ttes deraf; og jeg vil ikke l�nger g�re eder
til Sk�ndsel iblandt Hedningerne.
20. Fjenden fra Nord driver jeg langt bort fra eder og st�der ham ud
i et t�rt og �de Land, hans Fortrop ud i Havet i �st og hans
Bagtrop i Havet i Vest, og han skal udsprede Stank og ilde Lugt;
thi han udf�rte store Ting.
21. Frygt ikke, Jord, fryd dig, v�r glad! Thi HERREN har udf�rt
store Ting.
22. Frygt ikke, I Markens Dyr! Thi �rkenens Gr�smarker gr�nnes, og
Tr�erne b�rer Frugt; Figentr� og Vinstok giver alt, hvad de kan.
23. Og I, Zions S�nner, fryd eder, v�r glade i HERREN eders Gud! Thi
han giver eder F�de til Frelse, idet han sender eder Regn,
Tidligregn og Sildigregn, som f�r.
24. T�rskepladserne skal fyldes med Korn, Persekummerne l�be over
med Most og Olie.
25. Og jeg godtg�r eder de �r, da Gr�shoppen, Springeren, �deren og
Gnaveren h�rgede, min store H�r, som jeg sendte imod eder.
26. I skal spise og m�ttes og love HERREN eders Guds Navn, fordi han
handler underfuldt med eder; og mit Folk skal i Evighed ikke
blive til Skamme.
27. Og I skal kende, at jeg er i Israels Midte, og at jeg, og ingen
anden er HERREN eders Gud; og mit Folk skal i Evighed ikke blive
til Skamme.
*29/03 Joel 3
1. Og det skal ske derefter, at jeg vil udgyde min �nd over alt
k�d, eders S�nner og eders D�tre skal profetere, eders gamle
skal dr�mme Dr�mme og eders unge skue Syner;
2. ogs� over Tr�lle og Tr�lkvinder vil jeg udgyde min �nd i de
Dage.
3. Og jeg lader ske Tegn p� Himmelen og p� Jorden, Blod, Ild og
R�gst�tter.
4. Solen skal vendes til M�rke og M�nen til Blod, f�r HERRENs store
og frygtelige Dag kommer.
5. Men enhver, som p�kalder HERRENs Navn, skal frelses; thi p�
Zions Bjerg og i Jerusalem skal der v�re Frelse, som HERREN har
sagt; og til de undslupne skal hver den h�re, som HERREN kalder.
6. Thi se, i de Dage og p� den Tid, n�r jeg vender Judas og
Jerusalems Sk�bne,
7. samler jeg alle Hedningefolk og f�rer dem ned i Josafats
Dal. Der vil jeg holde Rettergang med dem om mit Folk og min
Arvelod Israel, som de spredte blandt Folkene; og de delte mit
Land,
8. kastede Lod om mit Folk, gav en Dreng for en Sk�ge og solgte en
Pige for Vin, som de drak.
9. Og desuden, hvad vil I mig, Tyrus og Zidon og alle Filisterlands
Kredse? Er der noget, I vil geng�lde mig, eller vil I g�re mig
noget? Hastigt og brat lader jeg Geng�ldelse komme over eders
Hoved,
10. I, som tog mit S�lv og Guld, bortf�rte mine kostbareste Ting til
eders Borge
11. og solgte Jud�erne og Jerusalems Borgere til Gr�kerne, for at de
skulde f�res langt bort fra deres Hjem.
12. Se, jeg v�kker dem op fra det Sted, I solgte dem til, og lader
Geng�ldelse komme over eders Hoved.
13. Jeg s�lger eders S�nner og D�tre til Jud�erne, og de skal s�lge
dem til Sab�erne, Folket i det fjerne Land, s� sandt HERREN har
talet.
14. R�b det ud blandt Folkene, helliger en Krig, v�k Heltene op! Lad
alle v�benf�re M�nd komme og drage op!
15. Smed eders Plovjern om til Sv�rd, eders Ving�rdsknive til Spyd!
Sv�klingen skal sige: "Jeg er en Helt!"
16. Skynd eder og kom, alle Hedningefolk viden om, og saml eder! F�r
dine Helte derned, HERRE!
17. Hedningefolkene skal v�kkes op og drage til Josafats Dal; thi
der vil jeg sidde til Doms over alle Hedningefolk viden om.
18. Sving Seglen, thi H�sten er moden; kom og stamp, thi Persekummen
er fuld! Persekarrene l�ber over, thi stor er Folkenes Ondskab.
19. Skarer p� Skarer i Opg�rets Dal! Thi n�r er HERRENs Dag i
Opg�rets Dal.
20. Sol og M�ne sortner, og Stjernerne mister deres Glans.
21. HERREN br�ler fra Zion, fra Jerusalem l�fter han sin R�st;
Himmelen og Jorden sk�lver. Men HERREN er Ly for sit Folk og
V�rn for Israels B�rn.
22. Og I skal kende, at jeg er HERREN eders Gud, som bor p� Zion,
mit hellige Bjerg. Jerusalem skal blive en Helligdom, og
fremmede skal ikke mere drage derigennem.
23. P� hin Dag skal Bjergene dryppe af Most og H�jene flyde med
M�lk; alle Judas B�kke skal str�mme med Vand, og en kilde skal
v�lde frem fra HERRENs Hus og vande Akaciedalen.
24. �gypten skal blive �de, Edom en �de �rk for deres Vold mod
Jud�erne, i hvis Land de udg�d uskyldigt Blod.
25. Og Juda skal v�re beboet evindelig, Jerusalem fra Sl�gt til
Sl�gt.
26. Jeg h�vner deres Blod, som jeg endnu ikke har h�vnet; og HERREN
bor p� Zion.
*30/ Amos
*30/01 Amos 1
1. De Ord, som Amos, der h�rte til f�rehyrderne fra Tekoa, skuede
om Israel, i de Dage da Uzzija var Konge i Juda, og Jeroboam,
Joas's S�n, i Israel, to �r f�r Jordsk�lvet.
2. Han sagde: HERREN br�ler fra Zion, fra Jerusalem l�fter han sin
R�st; Hyrdernes Gr�smarker s�rger, vissen er Karmels Top.
3. S� siger HERREN: For tre Overtr�delser af Damaskus, ja fire, jeg
g�r ikke fra det: de t�rskede Gilead med T�rskesl�der af Jern
4. s� sender jeg Ild mod Hazaels Hus, den skal �de Benhadads Borge;
5. jeg knuser Damaskus's Portsl�, udrydder Bikat-Avens Borgere og
den, som b�rer Scepter i Bet Eden; Aram�erne skal f�res til Kir,
siger HERREN.
6. s� siger HERREN: For tre Overtr�delser af Gaza, ja fire, jeg g�r
ikke fra det: de bortf�rte hele Byer og solgte dem til Edom
7. s� sender jeg Ild mod Gazas Mur, den skal �de dets Borge;
8. jeg udrydder Asdods Borgere og den, som b�rer Scepter i Askalon;
jeg vender min H�nd imod Ekron, og den sidste Filister forg�r,
siger den Herre HERREN.
9. S� siger HERREN: For tre Overtr�delser af Tyrus, ja fire, jeg
g�r ikke fra det: de solgte hele bortf�rte Byer til Edom uden at
�nse Broderpagt
10. s� sender jeg Ild mod Tyruss Mur, den skal �de dets Borge.
11. S� siger HERREN: For tre Overtr�delser af Edom, ja fire, jeg g�r
ikke fra det: med Sv�rd forfulgte han sin Broder og kvalte sin
Medynk, holdt altid fast ved sin Vrede og gemte stadig p� Harme
12. s� sender jeg. Ild mod Teman, den skal �de Bozras Borge.
13. S� siger HERREN: For Ammoniternes tre Overtr�delser, ja fire,
jeg g�r ikke fra det: de oprev Livet p� Gileads svangre Kvinder
for at vinde sig mere Land
14. s� s�tter jeg Ild p� Rabbas Mur, den skal �de dets Borge under
Krigsskrig p� Stridens Dag, under Uvejr p� Stormens Dag. 15
Landflygtig skal Kongen blive, han og alle hans Fyrster, siger
HERREN.
*30/02 Amos 2
1. S� siger HERREN: for tre overtr�delser af Moab, ja fire jeg g�r
ikke fra det, de br�ndte Edoms Konges Ben til kalk
2. s� sender jeg Ild mod Moab, den skal �de Herijots Borge; og Moab
skal d� under kampgny, Krigsskrig og Hornets Klang.
3. Af hans Midte udrydder jeg Hersker og dr�ber alle hans Fyrster,
siger HERREN.
4. S� siger HERREN: For tre Overtr�delser af Juda, ja fire, jeg g�r
ikke fra det: de ringeagted HERRENs Lov og holdt ej hans Bud,
ledet vild af deres L�gneguder, til hvilke deres F�dre holdt sig
5. s� sender jeg Ild mod Juda, den skal �de Jerusalems Borge.
6. S� siger HERREN: For tre Overtr�delser af Israel, ja fire, jeg
g�r ikke fra det: de s�lger retf�rdig for S�lv og Fattigmand for
et Par Sko,
7. tr�der ringes Hoved i St�vet og tr�nger sagtmodige fra
Vejen. S�n og Fader g�r sammen til Sk�gen og s�ler s�ledes mit
hellige Navn.
8. P� pantede Kapper str�kker de sig ved hvert et Alter, og i deres
Guds Hus drikker de Vin, der er givet i B�de.
9. Og dog var det mig, som udrydded Amoriterne foran eder, h�je som
Cedertr�er, st�rke som Egetr�er, udrydded deres Frugt foroven
som og deres R�dder forneden.
10. Det var mig, som f�rte jer op fra �gypten og lod eder vandre i
�rken i fyrretyve �r, s� I tog Amoriternes Land.
11. Jeg tog blandt eders S�nner Profeter, Nasir�ere blandt eders
unge. Er det ej sandt, Israeliter? lyder det fra HERREN.
12. Men I gav Nasir�erne Vin, og Profeterne b�d I ej at profetere.
13. Se, jeg lader Grunden vakle under jer, ligesom Vognen vakler,
n�r den er fuld af Neg.
14. Den hurtige kan ikke undfly, den st�rke ej bruge sin Kraft; ej
redder Helten sit Liv,
15. ej holder Bueskytten Stand; ej undslipper rapfodet Mand, ej
bj�rger nogen Rytter sit Liv;
16. den k�kkeste Mand iblandt Helte skal den dag v�benl�s fly, s�
lyder det fra HERREN.
*30/03 Amos 3
1. H�r dette Ord, som HERREN taler imod eder, isralitter, imod hele
den sl�gt jeg f�rte op fra �gypten:
2. Kun eder kendes jeg ved blandt alle Jordens Sl�gter; derfor vil
jeg p� eder hjems�ge al eders Br�de.
3. Vandrer vel to i F�lge, n�r det ikke er aftalt?
4. Br�ler en L�ve i Krattet, hvis den ikke har Bytte? L�fter en
Ungl�ve R�sten, uden den har Fangst?
5. Falder en Fugl til Jorden, hvis den ikke er ramt? Klapper en
F�lde vel sammen, uden noget er fanget?
6. Mon der st�des i Horn i en By, uden Folk farer sammen? Mon
Ulykke sker i en By, uden HERREN st�r bag?
7. Nej! Den Herre HERREN g�r intet uden at have �benbaret sin
Hemmelighed for sine Tjenere, Profeterne.
8. L�ven br�ler, hvo frygter da ej? Den Herre HERREN taler, hvo
profeterer da ej?
9. Lad det h�res over Asdods Borge og dem i �gyptens Land! Sig:
"Kom sammen p� Samarias Bjerg og se den vilde Tummel derinde,
det h�rde Tryk i dets Midte !"
10. De ved ej at g�re det rette, lyder det fra HERREN, de, som
opdynger Uret og Vold i deres Borge.
11. Derfor, s� siger den Herre HERREN: Fjender skal fare gennem
Landet, dit V�rn skal tages fra dig, og udplyndres skal dine
Borge.
12. S� siger HERREN: Som en Hyrde redder af L�vens Gab to Skinneben
eller en �relap, s�ledes skal Israels B�rn, som bor i Samaria,
reddes med Lejets Bolster og B�nkens Hynde.
13. H�r og vidn imod Jakobs Hus, lyder det fra den Herre HERREN,
H�rskarers Gud:
14. Den Dag jeg hjems�ger Israels Overtr�delser, hjems�ger jeg
Betels Altre; Alterets Horn skal afhugges, styrte til Jorden.
15. B�de Vinter og Sommerhus knuser jeg da; Elfenbenshusene �des, de
mange Huse g�r tabt, s� lyder det fra HERREN.
*30/04 Amos 4
1. H�r dette Ord, I basank�er, I, som bor p� Samarias Bjerg og kuer
de ringe, knuser de fattige og byder eders Herrer: "Giv hid, at
vi kan drikke!"
2. Den Herre HERREN svor ved sin Hellighed: Se, over eder skal Dage
komme, da I drages op med Hager, de sidste af jer med Kroge,
3. og sl�bes gennem Murbrud een for een og sl�nges p� M�dding,
lyder det fra HERREN.
4. Kom til Betel og synd, til Gilgal og synd end mer, bring
Slagtofre n�ste Morgen, Tiender Tredjedagen,
5. br�nd syret Br�d til Takoffer, byd h�jlydt til Frivilligofre! I
elsker jo sligt, Israeliter, lyder det fra den Herre HERREN.
6. Og dog gav jeg eder tomme Munde i alle eders Byer og Br�dmangel
i alle eders Hjemsteder; men I omvendte eder ikke til mig, lyder
det fra HERREN.
7. Dog forholdt jeg eder Regnen, da der endnu var tre M�neder til
H�st; p� een, By lod jeg det regne og ikke p� en anden; een Mark
fik Regn, og en anden fik ikke og t�rrede hen;
8. to tre Byer kom vankende hen til en anden for at f� Vand at
drikke og fik ikke T�rsten slukket; men I omvendte eder ikke til
mig, lyder det fra HERREN.
9. Jeg slog eder med Kornbrand og Rust og udt�rrede eders Haver og
Ving�rde, og Gr�shopper �d eders Figentr�er og Oliventr�er; men
I omvendte eder ikke til mig, lyder det fra HERREN.
10. Jeg sendte Pest iblandt eder som i �gypten; jeg vog eders unge
M�nd med Sv�rdet, og samtidig gjordes eders Heste til Bytte; jeg
lod Stank fra eders Lejr stige op i eders N�se; men I omvendte
eder ikke til mig, lyder det fra HERREN.
11. Jeg omstyrtede Byer iblandt eder, som da Gud omstyrtede Sodoma
og Gomorra, og I blev som en Brand, der er reddet fra B�let; men
I omvendte eder ikke til mig, lyder det fra HERREN.
12. Derfor vil jeg handle s�ledes med dig, Israel. Fordi jeg vil
handle s�ledes med dig, s� g�r dig rede til at m�de din Gud,
Israel!
13. Thi se: Bjergenes Skaber og Stormens Ophav, han, som kundg�r et
Menneske dets Tanker, som frembringer Gry og M�rke og vandrer p�
Jordens H�je, HERREN, H�rskarers Gud erhans Navn.
*30/05 Amos 5
1. H�r dette Ord, en klagesang, som jeg istemmer over eder, Israels
Hus:
2. Hun er faldet og rejser sig ikke, Israels Jomfru, henstrakt p�
sin Jord, og ingen rejser hende op.
3. Thi s� siger den Herre HERREN: Den By, som g�r i Leding med
tusind, f�r hundred tilbage, og den som g�r i Leding med
hundred, f�r ti tilbage i Israels Hus.
4. Thi s� siger HERREN til Israels Hus: S�g mig, s� skal I leve!
5. S�g ikke til Betel, g� ikke til Gilgal, drag ikke til Beersjeba!
Thi Gilgal skal blive landflygtig, og Betel skal blive til
intet.
6. S�g HERREN, s� skal I leve, at ikke en Lue sl�r ud, en �dende
Ild mod Josefs Hus, og Betel har ingen, som slukker.
7. Ve dem, som g�r Ret til Malurt og kaster Retf�rd i St�vet!
8. Syvstjernens og Orions Skaber, han, som vender Mulm til Morgen
og g�r Dag til Nattem�rke, som kalder ad Havets Vande og gyder
dem ud over Jorden, HERREN er hans Navn!
9. Han lader �del�ggelse bryde ind over Borge, �del�ggelse komme
over F�stninger.
10. De hader Rettens Talsmand i Porten og afskyr den, som taler
sandt.
11. Derfor, da I tr�der p� den ringe og tager Afgift af hans Korn,
skal I vel bygge Kvaderstenshuse, men ikke bo den; I skal vel
plante yndige Ving�rde, men Vinen skal I ikke drikke.
12. Jeg ved, eders Overtr�delser er mange og uden Tal eders Synder,
I Rettens Fjender, som tager mod B�de og bortviser fattige i
Porten.
13. Derfor tier den kloge i denne Tid, thi det er onde Tider.
14. S�g det gode, ej det onde, for at I m� leve og H�rskarers Gud,
m� v�re med eder, som I siger, han er.
15. Had det onde og elsk det gode, hold Retten i H�vd i Porten!
M�ske vil da HERREN, H�rskarers Gud, v�re n�dig mod Josefs Rest.
16. Derfor, s� siger HERREN, Herren, H�rskarers Gud: P� alle Torve
skal klages, i alle Gader r�bes: "Ve! Ve!" Bonden kalder til
Sorg, til Ligklage Klagem�nd;
17. i hver en Ving�rd skal klages, n�r jeg drager igennem din Midte,
siger HERREN.
18. Ve eder, som l�nges efter HERRENs Dag,! Hvad vil I med HERRENs
Dag? M�rke er den, ej Lys.
19. Da g�r det, som n�r en Mand flyr for en L�ve og m�der en Bj�rn
og, n�r han tyr ind i Huset og st�tter sin H�nd til V�ggen,
bides af en Slange.
20. Ja, HERRENs Dag er M�rke, ej Lys, B�lgm�rke uden Solskin.
21. Jeg hader, forsm�r eders Fester, er led ved eders festlige
Samlinger,
22. om ogs� I bringer mig Br�ndofre. Eders Afgr�deofre behager mig
ej, eders Fedekv�gs-Takofre ser jeg ej til.
23. Spar mig dog for eders larmende Sang, eders Harpeklang h�rer jeg
ikke.
24. Nej, Ret skal v�lde frem som Vand og Retf�rd som svulmende B�k.
25. Bragte I mig Slagtoffer og Afgr�deoffer de fyrretyve �rken�r,
Israels Hus?
26. S� skal I da b�re Sakkut, eders Konge, og Kevan, eders
Gudestjerne, Billeder, som I har lavet eder.
27. I Landflygtighed jager jeg eder hinsides Damaskus, siger HERREN;
H�rskarers Gud er hans Navn.
*30/06 Amos 6
1. Ve Zions sorgl�se m�nd og de trygge p� Samarias bjerg, I �dle
blandt f�rstegr�defolket, hvem Israels Hus s�ger til;
2. (drag over til Kalne og se, derfra over til det store Hamat og
ned til Filisternes Gat: Er de bedre end disse Riger, deres
Omr�de st�rre end eders?)
3. I, som afviser Ulykkesdagen og bringer Urettens S�de n�r.
4. De ligger p� Elfenbenslejer, hensl�ngt p� deres B�nke; af
Hjorden �der de Lam og Kalve fra Fedesti;
5. de kvidrer til Harpeklang og opfinder Strengeleg som David;
6. de drikker Vinen af Kander og salver sig med ypperste Olie, men
s�rger ej over Josefs Skade.
7. Derfor skal de nu f�res bort forrest i landflygtiges
Flok. Dagdrivernes Skr�l f�r Ende, lyder det fra HERREN,
H�rskarers Gud.
8. Den Herre HERREN svor ved sig selv: Afsky har jeg for Jakobs
Hovmod, hans Borge v�kker mit Had; jeg prisgiver Byen og dens
fylde.
9. Og er der end hele ti M�nd i eet Hus de skal dog d�.
10. Og levnes der een, s� tr�kkes han frem af sin Sl�gtning og den,
som r�er n�r Ligene hentes af Huse. Og han siger til ham inderst
i Huset: "Er der flere hos dig?" Hin svarer: "Ingen!" Da siger
han: "Tys!" Thi HERRENs Navn t�r de ikke n�vne.
11. Thi HERREN, se, han byder og sl�r det store Hus i Stykker, det
lille Hus i Splinter.
12. L�ber mon Heste p� Klipper, pl�jes mon Havet med Okser? Men I
vender Retten til Gift og Retf�rds Frugt til Malurt;
13. I gl�der jer over Lodebar og siger: "Mon ikke det var ved vor
Styrke, vi tog Karnajim?
14. Thi se, jeg rejser et Folk imod eder, Israels Hus, lyder det fra
HERREN, H�rskarers Gud; Tr�ngsel bringer det eder fra Egnen ved
Hamat til Arabab�kken.
*30/07 Amos 7
1. S�ledes lod den Herre Herren mig skue: Se, gr�shopper kom til
syne, da Eftersl�tten var ved at gro frem, Eftersl�tten efter
Kongens H�st.
2. Og da de var ved helt at af�de Jordens Urter, sagde jeg: "Herre,
HERRE, tilgiv dog! Hvorledes skal Jakob st� det igennem, s�
lille han er?"
3. Og HERREN angrede. "Det skal ej ske!" sagde HERREN.
4. S�ledes lod den Herre HERREN mig skue: Se, den Herre HERREN
kaldte Ild frem til Straf, og den fort�rede det store
Verdensdyb; men da den vilde til at fort�re Agerlandet,
5. sagde jeg: "Herre, HERRE, hold inde! Hvorledes skal Jakob st�
det igennem, s� lille han er?"
6. Og HERREN angrede. "Ej heller det skal ske!" sagde den Herre
HERREN.
7. S�ledes lod han mig skue: Se, Herren stod p� en Mur med et
Blylod i H�nden.
8. Og HERREN sagde til mig:"Hvad ser du, Amos?" Jeg svarede: "Et
Blylod!" Da sagde Herren: "Se, jeg s�nker Loddet i mit Folk
Israel: jeg vil ikke spare det l�nger.
9. Isaks H�je bliver �de, Israels Helligdomme styrtes, med Sv�rd
st�r jeg op mod Jeroboams Hus."
10. Men Amazja, Betels Pr�st sendte Bud til Kong Jeroboam af Israel
og lod sige: "Amos stifter en Sammensv�rgelse imod dig midt i
Israels Hus; Landet kan ikke b�re alle hans Ord.
11. Thi s�ledes siger Amos: For Sv�rdet skal Jeroboam d�, og Israel
skal bortf�res fra sin Jord."
12. Og Amazja sagde til Amos: "Seer, g� din Vej og se at komme til
Judas Land! Der kan du tjene dit Br�d og profetere.
13. Men i Betel m� du ikke profetere l�nger, thi det er kongens
Helligdom og Rigets Tempel."
14. Amos svarede Amazja: "Jeg er hverken Profet eller Profetl�rling:
jeg er F�rehyrde og avler Morb�rfigen;
15. men HERREN tog mig fra Hjorden og sagde til mig: G� hen og
profeter for mit Folk Israel!
16. S� h�r nu HERRENs Ord! Du siger: Du m� ikke profetere mod
Israel, ej pr�dike mod Israels Hus!
17. Derfor, s� siger HERREN: Din Hustru bliver Sk�ge i Byen, dine
S�nner og D�tre skal falde for Sv�rd; din Jord skal udskiftes
med Snor, og selv skal du d� p� uren Jord. Og bort fra sin Jord
skal Israel f�res."
*30/08 Amos 8
1. S�ledes lod Herren mig skue: Se, der var en kurv sommerfrugt.
2. Og han sagde: "Hvad ser du, Amos?" Jeg svarede: "En kurv
Sommerfrugt!" Da sagde HERREN til mig: "Enden er kommet for mit
Folk Israel; jeg vil ikke l�nger b�re over med det."
3. Paladsets Sangerinder skal jamre p� denne Dag, s� lyder det fra
den Herre HERREN. Dynger af Lig er henkastet alle Vegne.
4. H�r, I, som knuser de fattige, g�r det af med de arme i Landet
5. og siger: "Hvorn�r er Nym�nen omme, s� vi kan f� solgt noget
Korn, Sabbaten, s� vi kan �bne vort Kornsalg, g�re Efaen lille
og Sekelen stor og med Svig g�re V�gten falsk
6. for at k�be den ringe for S�lv, den fattige for et Par Sko og f�
Afaldskornet solgt?"
7. HERREN svor ved Jakobs Stolthed: Aldrig glemmer jeg een af deres
Gerninger!
8. M� Jorden ej sk�lve derover og enhver, som bor p� den, s�rge?
Den stiger overalt som Nilen og synker som �gyptens Flod.
9. P� hin Dag lader jeg det ske, s� lyder det fra den Herre HERREN,
at Solen g�r ned ved Middag, og Jorden bliver m�rk ved h�jlys
Dag.
10. Jeg vender eders Fester til Sorg og alle eders Sange til klage,
l�gger S�k om alle L�nder, g�r hvert et Hoved skaldet, bringer
Sorg som over en enb�ren, en bitter Dag til sidst.
11. Se, Dage skal komme, lyder det fra den Herre HERREN, da jeg
sender Hunger i Landet, ikke Hunger efter Br�d, ikke T�rst efter
Vand, men efter at h�re HERRENs Ord.
12. Da vanker de fra Hav til Hav, flakker fra Nord til �st for at
s�ge HERRENs Ord, men finder det ej.
13. Den Dag vansm�gter af T�rst de fagre Jomfruer og unge M�nd,
14. som sv�rger ved Samarias Synd, som siger: "Ved din Gud, o Dan!"
"Ved din Skytsgud, o Beersjeba!" de skal falde, ej mere st� op.
*30/09 Amos 9
1. Herren s� jeg; han stod ved alteret og sagde: Til S�jlehovedet
sl�r jeg, s� D�rens T�rskel ryster. Jeg rammer dem alle i
Hovedet, de sidste dr�ber jeg med Sv�rd; ingen af dem skal
undfly, ingen af dem skal reddes.
2. Bryder de ind i D�dsriget, min H�nd skal hente dem der; stiger
de op til Himlen, jeg styrter dem ned derfra;
3. skjuler de sig p� Karmels Top, jeg finder og henter dem der;
gemmer de sig for mig p� Havsens Bund, jeg byder Slangen bide
dem der;
4. vandrer de som Fanger for deres Fjender, jeg byder Sv�rdet dr�be
dem der. Jeg f�ster mit �je p� dem til Ulykke, ikke til Lykke.
5. Herren, H�rskarers HERRE, som r�rer ved Jorden, s� den sk�lver,
s� alle, som bor p� den, s�rger, s� den stiger overalt som Nilen
og synker som �gyptens Flod,
6. han, som bygged sin H�jsal i Himlen, som f�stned sit Hv�lv p�
Jorden, kalder ad Havets Vande og gyder dem ud over Jorden,
HERREN er hans Navn.
7. Er I mig ej som �tiopiens B�rn, Israeliter, lyder det fra
HERREN; har jeg ikke f�rt Israel op fra �gyptens Land,
Filisterne fra Kaftor, Aram fra Kir?
8. Se, den Herre HERRENs �jne er vendt mod det syndige Rige, og jeg
udsletter det af Jorden. Dog vil jeg ikke helt udslette Jakobs
Hus, lyder det fra HERREN;
9. thi se, jeg byder, at Israels Hus skal sigtes blandt alle
Folkene, som man sigter med Sold, uden at et Korn falder til
Jorden.
10. For Sv�rdet skal alle Syndere i mit Folk d�, de, som siger: "Os
n�r Ulykken ikke; den kommer ikke over os."
11. P� hin dag rejser jeg Davids faldne Hytte; jeg t�tter dens
Revner, opf�rer, hvad der sank i Grus, og bygger den som i gamle
Dage,
12. s� de tager Edoms Rest i Eje og alle de Folk, over hvilke mit
Navn er n�vnt, lyder det fra HERREN, som fuldbyrder dette.
13. Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da Plovmand f�lger
H�stmand i H�lene og Drueperser S�demand, da Bjergene drypper
med Most og alle H�je flyder.
14. Da vender jeg mit Folk Israels sk�bne, og de skal bygge de
�delagte byer og bo deri, de skal plandte ving�re og drikke
vinen, anl�gge haver og spise frugten.
15. Jeg planter dem i deres jord, og de skal aldrig mere rykkes op
af deres jord, som jeg gav dem, siger herren din Gud.
*31 Obadias
Obadias's Syn. S� siger den Herre HERREN til Edom: Fra HERREN
har jeg h�rt en Tidende: Et Bud er sendt ud blandt Folkene: Rejs
jer til Kamp imod det!
2. Se, ringe har jeg gjort dig blandt Folkene, s�re foragtet er du.
3. Dit Hjertes Hovmod bedrog dig, du, som bor i Klippekl�ft, som
troner i det h�je og siger i Hjertet: "Hvo kan styrte mig til
Jorden?"
4. Bygger du end h�jt som �rnen, er end din Rede blandt Stjerner,
jeg styrter dig ned derfra, s� lyder det fra HERREN.
5. Du skulde vel ikke have Tyve til G�ster, natlige Voldsm�nd?
Hvor er du lagt �de; de stj�ler jo alt, hvad de lyster! Du
skulde vel ikke have H�stm�nd i Ving�rden? Eftersl�t levner de
ikke!
6. Hvor blev dog Esau ransaget, hans Skatte opsporet!
7. Alle dine Forbundsf�ller jog dig lige til Gr�nsen, dine gode
Venner sveg dig, tog Magten fra dig; for at skr�mme dig lagde de
F�lder under din Fod.
8. Visselig vil jeg p� hin Dag, lyder det fra HERREN, udrydde de
vise af Edom og Klogskab af Esaus Bjerge.
9. Da skal dine Helte lammes at R�dsel, o Teman, og hver en Mand
ryddes ud at Esaus Bjerge.
10. For Drab og Vold mod din Broder Jakob skal du skjules af Skam;
udryddes skal du for evigt,
11. fordi du s� til, da fremmede raned hans Gods og Udl�ndinge kom i
bans Porte; da de lodded Jerusalem bort, var og du som en af
dem.
12. At nyde din Broders Dag, hans Vanhelds Dag, og gl�de dig over
Jud�erne p� Undergangens Dag! At opsp�rre Munden p� Tr�ngselens
Dag,
13. komme i mit Folks Port p� Ulykkens Dag, v�re med til at nyde
dets Kval p� Ulykkens Dag, gribe efter dets Gods p� Ulykkens
Dag!
14. At st� ved Dalenes Munding og dr�be de undslupne, prisgive dem,
som slap bort, p� Tr�ngselens Dag!
15. Thi n�r er HERRENs Dag over alle Folkene; som du har gjort, skal
der g�res med dig, Geng�ld kommer over dit Hoved.
16. Thi som I drak p� mit hellige Bjerg, skal alle Folkene drikke
uden Oph�r; de skal drikke og rave og blive, som om de aldrig
havde v�ret til.
17. Men p� Zions Bjerg skal der v�re Frelse, og det skal v�re en
Helligdom, og Jakobs Hus skal tage sine Ejendomme i Eje.
18. Jakobs Hus skal blive en Ild og Josefs Hus en Lue, men Esaus Hus
skal blive Str�, og de skal s�tte Ild derp� og fort�re det, og
ingen af Esaus Hus skal undslippe, s� sandt HERREN har talet.
19. De skal tage Sydlandet i Ejesammen med Esaus Bjerge og Lavlandet
sammen med Filisterne; deskal tage Efraims Mark i Eje sammen med
Samarias Mark og Ammoniterne sammen med Gilead.
20. Og de landflygtige i Hala og Habor skal tage Kana'an�ernes Land
i Eje indtil Zarepta, og de landflygtige fra Jerusalem, som er i
Sefarad, skal tage Sydlandets Byer i Eje.
21. Da drager Redningsm�nd fra Zions Bjerg op for at holde Dom over
Esaus Bjerge. Og s� skal Riget v�re HERRENs.
*32/ Jonas
*32/01 Jonas 1
Jonas Kald og Flugt HERRENs Ord kom til Jonas, Amittajs S�n,
s�ledes:
2. "St� op og g� til Nineve, den store Stad, udr�b over den, at
deres Ondskab er kommet op for mit �syn."
3. Men Jonas stod op for at fly fra HERRENs �syn til Tarsis. Han
drog ned til Jafo, og da han fandt et Skib, som skulde til
Tarsis betalte han, hvad Rejsen kostede, og gik om Bord for at
sejle med til Tarsis bort fra HERRENs �syn.
4. Men HERREN Iod et st�rkt Vejr fare hen over Havet, og en st�rk
Storm rejste sig p� Havet, s� Skibet var ved at g� under.
5. S�m�ndene blev r�dde og r�bte hver til sin Gud, og de kastede
alle Sager i Skibet over Bord for at lette det. Men Jonas var
g�et ned i det underste Skibsrum og l� i dyb S�vn dernede.
6. Skibsf�reren gik da ned til ham og sagde: "Hvor kan du sove?
St� op og r�b til din Gud! M�ske vil Gud komme os i Hu, s� vi
ikke omkommer."
7. S� sagde de til hverandre: "Kom, lad os kaste Lod for at f� at
vide, hvem der er Skyld i, at denne Ulykke er tilst�dt os!" Og
de kastede Lod, og Loddet ramte Jonas.
8. Da sagde de til ham: "Sig os, hvem der er Skyld i, at denne
Ulykke er tilst�dt os! Hvad er du, og hvor kommer du fra?
Hvilket Land er du fra, og hvilket Folk h�rer du til?"
9. Han svarede: "Jeg er Hebr�er, og jeg frygter HERREN, Himmelens
Gud, som har skabt Havet og det t�rre Land."
10. S� grebes M�ndene af stor R�dsel og sagde til ham: "Hvad har du
gjort!" Thi de fik at vide, at han flyede fra HERRENs �syn; det
sagde han dem.
11. Og de spurgte ham: "Hvad skal vi g�re med dig, s� vi f�r Havet
til at l�gge sig? Thi det rejser sig mere og mere."
12. Han svarede: "Tag og kast mig i Havet! S� f�r I det til at l�gge
sig; thi jeg ved, at jeg er Skyld i, at dette st�rke Vejr er
over eder."
13. M�ndene s�gte nu at ro tilbage til Land, men kunde ikke, da Ha-
vet rejste sig mere og mere imod dem.
14. S� r�bte de til HERREN; "Ak, HERRE! Lad os ikke omkomme for
denne Mands Sj�ls Skyld og lad ikke uskyldigt Blod komme over
os; thi det erjo dig, HERRE, derhar gjort, som du vilde." 15
Derp� tog de Jonas og kastede ham i Havet, og straks lagde det
sig.
16. Og M�ndene grebes af stor R�dsel for HERREN, bragte ham et
Slagtoffer og aflagde L�fter.
*32/02 Jonas 2
Jonas's Takkesang Men HERREN b�d en stor Fisk slugeJonas; og
Jonas var i Fiskens Bug tre Dage og tre N�tter.
2. Da bad Jonas i Fiskens Bug til HERREN sin Gud
3. og sagde: Jeg r�bte i N�den til HERREN, og han svarede mig; jeg
skreg fra D�dsrigets Sk�d, og du h�rte min R�st.
4. Du kasted mig i Dybet midt i Havet, Str�mmen omgav mig; alle
dine Br�ndinger og B�lger skyllede over mig.
5. Jeg t�nkte: "Bort er jeg st�dt fra dine �jne, aldrig mer skal
jeg skue dit hellige Tempel."
6. Vandene trued min Sj�l, Dybet omgav mig, Tang var viklet om mit
Hoved; til Bjergenes R�dder
7. steg jeg ned, til Jordens Sl�er, de evige Grundvolde; da drog du
mit Liv op af Graven, HERRE min Gud.
8. Da min Sj�l vansm�gtede i mig, kom jeg HERREN i Hu, og min B�n
steg op til dig i dit hellige Tempel.
9. De, der dyrker det tomme G�gl, lader Gudsfrygt fare;
10. men jeg vil bringe dig Ofre med Lovsangs Toner og indfri de
L�fter, jeg gav. Hos HERREN er Frelse.
11. S� talede HERREN til Fisken, og den spyede Jonas ud p� det t�rre
Land.
*32/03 Jonas 3
1. Jonas i Nineve Men HERRENs Ord kom for anden gang til Jonas
s�ledes:
2. "St� op og g� til Nineve, den store Sfad, og udr�b over den,
hvad jeg tilsiger dig!"
3. S� stod Jonas op og gik til Nineve efter HERRENs Ord. Men Nineve
var selv for Gud en stor By, tte Dagsrejser stor.
4. Da nu Jonas var g�et den f�rste bagsrejse ind i Byen, r�bte han:
"Om fyrretyve Dage skal Nineve styrtes i Grus!"
5. Da troede Folkene i Nineve p�Gud, og de udr�bte en Faste og
kl�dte sig i S�k, b�de store og sm�;
6. og da Sagen kom Nineves Konge for �re, stod han op fra sin
Trone,tog Kappen af, kl�dte sig i S�k og satte sig i St�vet,
7. og han lod udr�be i Nineve:"Kongen og hans Storm�nd
g�rvitterligt: Hverken Folk eller F�,Hornkv�g eller Sm�kv�g, m�
nyde noget, gr�sse eller drikke Vand;
8. men Folk og F� skal kl�des i S�k og opl�fte et v�ldigt Skrig til
Gud og omvende sig, hver fra sin onde Vej og den Uret, som
h�nger ved deres H�nder.
9. M�ske vil Gud da angre og holde sin gl�dende Vrede tilbage, s�
vi ikke omkommer."
10. Da Gud s�, hvad de gjorde, hvorledes de omvendte sig fra deres
onde Vej, angrede han den Ulykke, han havde truet med at f�re
over dem, og gjorde ikke Alvor deraf.
*32/04 Jonas 4
1. Men det tog Jonas s�re fortrydeligt op, og han blev vred.
2. S� bad han til HERREN og sagde: "Ak, HERRE! Var det ikke det,
jeg t�nkte, da jeg endnu var hjemme i mit Land? Derfor vilde jeg
ogs� f�r fly til Tarsis; jeg vidste jo, at du er en n�dig og
barmhjertig Gud, langmodig og rig p� Miskundhed, og at du angrer
det onde.
3. S� tag nu, HERRE, mit Liv; thi jeg vil hellere d� end leve."
4. Men HERREN sagde: "Er det med Rette; du er vred?"
5. S� gik Jonas ud og slog sig ned �sten for Byen; der byggede han
sig en L�vhytte og satte sig i Skygge under den for at se,
hvorledes det gik Byen.
6. Da b�d Gud HERREN en Olieplante skyde op over Jonas og skygge
over hans Hoved for at tage hans Mismod, og Jonas gl�dede sig
h�jligen over den.
7. Men ved Morgengry n�ste Dag b�d Gud en Orm stikke Olieplanten,
s� den visnede;
8. og da Solen stod op, rejste Gud en gl�dende �stenstorm, og Solen
stak Jonas i Hovedet, s� han vansm�gtede og �nskede sig D�den,
idet han t�nkte: "Jeg vil hellere d� end leve."
9. Men Gud sagde til Jonas: "Er det med Rette, du er vred for
Olieplantens Skyld?" Han svarede: "Ja, med Rette er jeg s� vred,
at jeg kunde tage min D�d derover,"
10. Da sagde HERREN: "Du ynkes over Olieplanten, som du ingen M�je
har haft med eller opelsket, som blev til p� een Nat og gik ud
p� een Nat.
11. Og jeg skulde ikke ynkes over Nineve, den store Stad med mer end
tolv Gange 10000 Mennesker, som ikke kan skelne h�jre fra
venstre, og meget Kv�g."
*33/ Mikas
*33/01 Mikas 1
1. HERRENs Ord, som, i de Dage da Jotam, Akaz og Ezekias var Konger
i Juda, kom til Mika fra. Moresjet, og som han skuede om Samaria
og Jerusalem.
2. Alle I Folkeslag, h�r, lyt til, du Jord, med din Fylde, at den
Herre HERREN kan st� som Vidne blandt eder, Herren fra sit
hellige Tempel.
3. Thi se, fra sit Sted g�r HERREN ud, stiger ned, skrider frem
over Jordens H�je;
4. under ham smelter Bjerge, og Dale sl�r dybe Revner, som Voks,
der smelter i Ilden, som Vand, gydt ned ad en Skr�nt -
5. alt dette for Jakobs Br�de, for Israels Huses Synder. Hvem
voldte Jakobs Br�de? Mon ikke Samaria? Hvem voldte Judas Synd?
Mon ikke Jerusalem?
6. Samaria g�r jeg til Grushob, dets Mark til Ving�rdsjord; jeg
styrter dets Sten i Dalen, dets Grundvolde bringer jeg for
Lyset.
7. Dets Billeder s�ndersl�s alle, dets Sk�gel�n br�ndes i Ild; jeg
tilintetg�r alle dets Afguder; thi af Sk�gel�n er de samlet, til
Sk�gel�n bliver de atter.
8. Derfor vil jeg klage og jamre, g� n�gen med bare F�dder, istemme
Klage som Sjakaler, jamrende Skrig som Strudse:
9. Ul�geligt er HERRENs Slag, thi det n�r til Juda, til mit Folks
Port r�kker det hen, til Jerusalem.
10. Forkynd det ikke i Gat, gr�d ikke i Bokim! V�lt jer i St�vet i
Bet-Leafra!
11. Der st�des i Horn for eder, Sjafirs Borgere; ej g�r Za'anans
Borgere ud af deres By. Bet-Ezels Lod bliver Klage, Hug og Ve;
12. og hvor kan Marots indbyggere h�be p� Lykke? Thi Ulykke kom ned
fra HERREN til Jerusalems Porte.
13. Sp�nd Hestene for Vognen, I, som bor i Lakisj! Syndens
Begyndelse var du for. Zions Datter; ja, Israels Overtr�delser
fandtes i dig.
14. Giv derfor Moresjet-Gat en Skilsmissegave! En svigtende B�k er
Akzibs Huse for Israels Konger.
15. End sender jeg eder en Ransmand, Maresjas Borgere! Til Adullam
skal Israels Herlig hed komme.
16. Klip dig skaldet over dine elskede. B�rn, bredskaldet som en
Grib; thi de bortf�res fra dig.
*33/02 Mikas 2
1. Ve dem, der p� Lejet udt�nker Uret og Ud�d, og s�tter det i
V�rk, n�r det dages, da det st�r i deres Magt.
2. De attr�r Marker og raner dem, Huse og tager dem, undertrykker
Mand og Hus, Ejendom og Ejer.
3. Derfor, s� siger HERREN: Se, jeg opt�nker Ulykke mod denne
Sl�gt, fra hvilken l ikke skal kunne fri eders Hals eller g� med
oprejst Hoved; thi en ond Tid er det.
4. P� denne Dag skal der bruges et Mundheld om jer og klages: "Sket
som talt! Vi er helt lagt �de; mit Folk f�r sin Lod skiftet ud,
ingen giver den tilbage; vor Mark skiftes ud til dem, som f�rer
os bort."
5. Derfor har du ingen til at udsp�nde Snoren over en Lod i HERRENs
Forsamling.
6. "Pr�k ikke!" s� pr�ker de, "man pr�ker ikke om sligt; f�r hans
Sm�den ej Ende?" Hvad siger du, Jakobs Hus?
7. "Er HERREN da hastig til Vrede, handler han s�? Er hans Ord ej
milde mod den, som vandrer ret?"
8. Men I er fjendske imod, p� Nakken af mit Folk; Kappen over
Kjortelen river l af dem, som vandrer trygt og afskyr Strid.
9. Mit Folks Kvinder driver l ud af det Hjem, de holdt af, I tager
for evigt min �re fra deres B�rn:
10. "Op, ryk ud! Thi her kan I ikke bo for den Urenheds Skyld, som
volder svar Ford�rv."
11. I Fald der kom en Mand med Tomhed og Svig og L�gn: "Jeg vil
pr�ke for dig om Vin og Drik!" det var en Pr�ker for dette Folk.
12. Jeg vil samle dig, hele Jakob, opsanke Israels Rest, f� dem
sammen som F�r i Fold, som en Hjord i Gr�sgangens Midte; af
Mennesker bliver der en Summen.
13. En Vejbryder g�r foran dem; de bryder gennem Porten og g�r
ud. Foran dem skrider deres Konge og HERREN i Spidsen for dem.
*33/03 Mikas 3
1. Da sagde jeg: H�r dog, I Jakobs H�vdinger, I Dommere af Israels
Hus!. Kan Kendskab til Ret ej ventes af eder,
2. I, som hader det gode og elsker. det onde, I, som fl�r Huden af
Folk. og K�det af deres Ben,
3. �der mit Folks K�d og fl�nger dem Huden af Kroppen, s�nderbryder
deres Ben. og breder dem som K�d i en Gryde, som Suppek�d i en
Kedel?
4. Engang skal de r�be til HERREN, han lader dem uden Svar;. da
skjuler han sit �syn for. dem, fordi deres Gerninger er onde.
5. S� siger HERREN om Profeterne, de, som vildleder mit Folk, de,
som r�ber om Fred, n�r kun de f�r noget at tygge, men ypper Krig
med den, der intet giver dem i Munden:
6. Derfor skal I opleve Nat uden. Syner, M�rke, som ej bringer
Sp�dom; Solen skal g� ned for Profeterne, Dagen skal sortne for
dem.
7. Til Skamme skal Seeren blive, blues skal de, som sp�r; alle skal
tilhylle Sk�gget, thi Svar er der ikke fra Gud.
8. Jeg derimod er ved HERRENs �nd fuld af Styrke, af Ret og af
Kraft til at forkynde Jakob dets Br�de, Israel, hvad det har
syndet.
9. H�r det, I Jakobs Huses H�vdinger, I Dommere af Israels Hus, I,
som afskyr Ret og g�r alt, som er lige, kroget,
10. som bygger Zion med Blod. og Jerusalem med Uret.
11. Dets H�vdinger d�mmer for Gave, dets Pr�ster kender Ret for L�n;
dets Profeter sp�r for S�lv og st�tter sig dog til HERREN: "Er
HERREN ej i vor Midte? Over os kommer intet ondt."
12. For eders, Skyld skal derfor Zion pl�jes som en Mark, Jerusalem
blive til Grushobe, Tempelbjerget til Krath�j.
*33/04 Mikas 4
1. Og det skal ske i de sidste Dage, at HERRENS Huses Bjerg,
grundf�stet p� Bjergenes Top, skal l�fte sig op over H�jene.
Did skal Folkeslag str�mme.
2. og talrige Folk komme vandrende: "Kom, lad os drage til HERRENs
Bjerg, til Jakobs Guds Hus; os skal han l�re sine Veje, s� vi
kan g� p� hans Stier; thi fra Zion udg�r �benbaring, fra
Jerusalem HERRENs Ord."
3. Da d�mmer han mange Folkeslag imellem, skifter Ret mellem
talrige, fjerne Folk; deres Sv�rd skal de smede til Plovjern,
deres Spyd til Ving�rdsknive; Folk skal ej l�fte Sv�rd mod Folk,
ej �ve sig i V�benf�rd mer.
4. Da sidder hver under sin Vinstok og sit Figenfr�, og ingen.
skr�mmer dem, s� sandt H�rskarers HERREs Mund har talet.
5. Thi alle Folkeslag vandrer hvert i sin Guds Navn, men vi vil
vandre i HERREN vor Guds Navn for evigt og altid.
6. P� hin Dag, lyder det fra HERREN, samler jeg det, der halter,
sanker det spredte sammen og det, jeg har hjems�gt med ondt.
7. Det haltende g�r jeg til en Rest, det svage til et kraftigt
Folk; og HERREN er Konge over dem p� Zions Bjerg fra nu og til
evig Tid.
8. Men du, o Hyrdet�rn, Zions Datters H�j, til dig skal det komme,
det forrige Herred�mme tilfalde dig, Jerusalems Datters Rige.
9. Hvi skriger du dog s� h�jt?. Er Kongen ikke i dig?. Er da din
R�dgiver borte, nu du grebes af F�dselsveer?
10. Vrid dig og v�nd dig som i Barnsn�d, Zions Datter! Thi nu skal
du ud af Byen og bo p� Marken, og du skal komme til Babel; der
skal du frelses, der vil HERREN genl�se dig af dine Fjenders
H�nd.
11. Nu er de samlet imod dig, de mange Folk, som siger: "Van�res
skal det; vort �je skal se med Skadefryd p� Zion."
12. Men de, de kender ikke det mindste til HERRENs Tanker, de fatter
ikke hans R�d, at han samled dem som Neg p� Lo.
13. 0p og t�rsk, du Zions Datter! Thi jeg giver dig Horn af Jern,
jeg giver dig Klove af Kobber. Du skal knuse de mange Folk,
l�gge Band p� Byttet for HERREN, p� Godset for al Jordens Herre.
14. Riv nu S�r i din Hud! De bar opkastet en Vold imod os; med
Stokken sl�r de Israels Hersker p� Kinden.
*33/05 Mikas 5
1. Og du du Betlehems-Efrata, liden til at v�re blandt Judas
Tusinder! Af dig skal udg� mig een til at v�re Hersker i
Israel. Hans Udspring er fra fordum, fra Evigheds Dage.
2. Derfor giver han dem hen, s� l�nge til hun, som skal f�de,
f�der, og Resten af hans Br�dre vender hjem til Israeliterne.
3. Han skal st� og vogte i HERRENs Kraft, i HERREN sin Guds h�je
Navn. De skal bo trygt, thi nu skal hans Storhed n� Jordens
Gr�nser.
4. Og han skal v�re Fred. N�r Assur tr�nger ind i vort Land, og n�r
han tr�der ind i vore Borge, stiller vi syv Hyrder imod ham og
otte fyrstelige M�nd,
5. som skal vogte Assurs Land med Sv�rd og Nimrods Land med
Klinge. Og han skal fri os fra Assur, n�r han tr�nger ind i vort
Land, tr�der ind p� vore Enem�rker.
6. Da bliver Jakobs Rest i de mange Folkeslags Midte som Dug, der
kommer fra HERREN, som Regnens Dr�ber p� Gr�s, der ikke venter
p� nogen eller bier p� Menneskens B�rn.
7. Da bliver Jakobs Rest blandt Folkene i de mange Folkeslags Midte
som en L�ve blandt Skovens Dyr, en Ungl�ve blandt F�rehjorde,
der nedtramper, n�r den g�r frem, og s�nderriver redningsl�st.
8. Din H�nd skal v�re over dine Uvenner, alle dine Fjender ryddes
bort.
9. P� hin Dag, lyder det fra HERREN, udrydder jeg Hestene af dig,
dine Stridsvogne g�r jeg til intet.
10. rydder Byerne bort i dit Land, river alle dine F�stninger ned,
11. rydder Trolddommen bort af din H�nd, Tegntydere f�r du ej mer;
12. jeg rydder dine Billeder bort, Stenst�tterne bort af din Midte
og du skal ikke mer tilbede dine H�nders V�rk.
13. Jeg udrydder dine Asjerer og l�gger dine Afguder �de;
14. i Vrede og Harme tager jeg H�vn over Folk, som ikke vil h�re.
*33/06 Mikas 6
1. H�r, hvad HERREN taler: Kom fremf�r din Tr�tte for Bjergene, lad
H�jene h�re din R�st!
2. I Bjerge, h�r HERRENs Tr�tte, lyt til, I Jordens Grundvolde!
Thi HERREN har Tr�tte med sit Folk, med Israel g�r han i Rette:
3. Hvad har jeg gjort dig, mit Folk. med hvad har jeg plaget dig?
Svar!
4. Jeg f�rte dig jo op fra �gypten og udl�ste dig af Tr�llehuset,
og jeg sendte for dit Ansigt Moses, Aron og Mirjam.
5. Mit Folk, kom i Hu, hvad Kong Balak af Moab havde i Sinde, og
hvad Bileam, Beors S�n, svarede ham, fra Sjittim til Gilgal, for
at du kan kende HERRENs Retf�rdsgerninger.
6. "Med hvad skal jeg m�de HERREN, b�je mig for H�jhedens Gud?
Skal jeg m�de ham med Br�ndofre, m�de med �rgamle Kalve?
7. Har HERREN Behag i Tusinder af V�dre, Titusinder af Oliestr�mme?
Skal jeg give min f�rstef�dte for min Synd, mit Livs Frugt som
Bod for min Sj�l?"
8. Det er sagt dig, o Menneske, hvad der er godt, og hvad HERREN
kr�ver af dig: hvad andet end at �ve Ret, gerne vise K�rlighed
og vandre ydmygt med din Gud.
9. H�r, HERREN r�ber til Byen (at frygte dit Navn er Visdom): H�r,
Stamme og Byens Menighed!
10. Skal jeg t�le Skattene i den gudl�ses Hus og den magre,
forbandede Efa,
11. tilgive Gudl�sheds V�gt og Pungen med falske Lodder?
12. Dens Rigm�nd er fulde af Vold, dens Borgeres Tale er L�gn, og
Tungen er falsk i deres Mund.
13. Derfor tog jeg til at sl� dig, �del�gge dig for dine Synder.
14. Du skal spise, men ikke m�ttes, lige tomt skal dit Indre v�re;
hvad du hengemmer, skal du ej bj�rge, og hvad du bj�rger, giver
jeg Sv�rdet;
15. du skal s�, men ikke h�ste, perse Oliven, men ikke salve dig,
perse Most, men ej drikke Vin.
16. Du fulgte Omris Skikke, al Akabs Huses F�rd; I vandrede efter
deres R�d, s� jeg m� g�re dig til �rk og Byens Borgere til Spot;
Folkenes H�n skal I b�re.
*33/07 Mikas 7
1. Ve mig! Det g�r mig som ved ved Frugth�st, ved Vinh�stens
Eftersl�t: Ikke en Drue at spise, ej en Figen, min Sj�l har Lyst
til!
2. De fromme er svundet af Landet, ikke et Menneske er sanddru. De
lurer alle p� Blod og jager hverandre med Net.
3. Deres H�nder er flinke til ondt, Fyrsten kr�ver, Dommeren er
villig for Betaling; Stormanden n�vner, hvad han beg�rer; og
derefter snor de det sammen.
4. Den bedste er som en Tornebusk, den �rlige v�rre end en
Tj�rneh�k. Dine V�gteres Dag, din Hjems�gelse kommer, af R�dsel
rammes de nu.
5. Tro ikke eders N�ste, stol ikke. p� en Ven, vogt Mundens D�re
for hende. du favner!
6. Thi S�n agter Fader ringe, Datter st�r Moder imod Svigerdatter
Svigermoder, en Mand har sine Husfolk til Fjender.
7. Men jeg vil spejde efter HERREN, jeg bier p� min Frelses Gud;
min Gud vil h�re mig.
8. Gl�d dig ej over mig, min Fjende! Thi jeg faldt, men st�r op; om
end jeg sidder i M�rke, er HERREN mit Lys.
9. Jeg vil b�re HERRENs Vrede - jeg synded jo mod ham - indtil han
strider for mig og skaffer mig Ret; han f�rer mig ud i Lys, jeg
skal skue hans Retf�rd.
10. Min Fjende skal se derp� og fyldes med Skam, han, som sp�rger
mig: "Hvor er HERREN din Gud?". Mine �jne skal med Skadefryd se
ham, n�r han trampes ned som Skarn p� Gaden.
11. En Dag skal dine Mure bygges, en Dag skal Gr�nsen vides ud,
12. en Dag skal man komme til dig lige fra Assur til �gypten, lige
fra �gypten til Floden, fra Hav til Hav, fra Bjerg til Bjerg.
13. Men Jorden og de, som bor derp�, l�gges �de til L�n for deres
V�rk.
14. Vogt med din Stav dit Folk, din Ejendoms Hjord, som bor for sig
selv i Skoven, i Frugthavens Midte; lad dem gr�sse i Basan og
Gilead som i gamle Dage!
15. Giv os Undere at skue, som da du drog ud af �gypten;
16. lad Folkene se det og blues ved al deres V�lde, l�gge H�nd p�
Mund, lad �rene d�ves p� dem!
17. Lad dem slikke St�v som Slangen, som Jordens Kryb, r�dde komme
frem af deres Borge til HERREN vor Gud og �ngstes og frygte for
dig!
18. Hvo er en Gud som du, der tilgiver Br�de, b�rer over med Synd
hos din Ejendoms Rest, ej evigt gemmer p� Vrede, men gerne er
n�dig?
19. Han vil atter forbarme sig over os, tr�de vor Br�de under Fod,
du vil kaste alle vore Synder i Havets Dyb!
20. Du vil vise Jakob Trofasthed, Abraham N�de, som du svor vore
F�dre til i fordums Dage.
*34/ Nahum
*34/01 Nahum 1
1. Et udsagn om Nineve. En bog om Elkosjiten Nahums Syn.
2. En nidk�r Gud, en H�vner er HERREN, en H�vner er HERREN og fuld
af Vrede, en H�vner er HERREN mod Uvenner, han gemmer p� Vrede
mod Fjender.
3. HERREN er langmodig, hans Kraft er stor, HERREN lader intet
ustraffet. I Uvejr og Storm er hans Vej, Skyer er hans F�dders
St�v.
4. Han truer og udt�rrer Havet, g�r alle Str�mme t�rre; Basan og
Karmel vansm�gter, Libanons Skud visner hen.
5. Bjergene sk�lver for ham, H�jene st�r og svajer; Jorden krummer
sig for ham, Jorderig og alle, som bor der.
6. Hvem kan st� for hans Vrede, hvo holder Stand mod hans Harmgl�d?
Hans Harme str�mmer som Ild, og Fjeldene styrter for ham.
7. HERREN er god, et V�rn p� Tr�ngselens Dag; han kender dem, som
lider p� ham,
8. og f�rer dem gennem Skybrud. Sine Avindsm�nd g�r han til intet,
st�der Fjenderne ud i M�rke.
9. Hvad p�nser I p� mod HERREN? Han tilintetg�r i Bund og Grund; ej
kommer der to Gange N�d.
10. Er de end som sammenflettet Tj�rn og gennemdrukne af Vin, skal
de dog fort�res som fuldf�rt Str�.
11. Fra dig er der en draget ud med ondt i Sinde mod Herren, med
Niddinger�d.
12. S� siger HERREN: Er de end fuldtallige og aldrig s� mange, skal
de dog omhugges og forsvinde. Har jeg end ydmyget dig, g�r jeg
det ikke mere.
13. Nu s�nderbryder jeg det �g, han lagde p� dig, og spr�nger dine
B�nd.
14. Om dig lyder HERRENs Bud: Dit Navn skal ikke ihukommes mere. Af
din Guds Hus udrydder jeg det sk�rne og st�bte Billede, og jeg
sk�nder din Grav.
*34/02 Nahum 2
1. Se, Gl�dsesbudet, som kundg�r Fred, skrider frem over bjergene
Fejr dine Fester, Juda, indfri dine L�fter! Thi aldrig skal
Niddingen mer drage gennem dig; han er udryddet helt og holdent.
2. H�rgeren drager imod dig, hold Vagt med Omhu, hold Udkig,
omgjord din L�nd, saml al din Kraft!
3. Thi HERREN genrejser Jakobs og Israels H�jhed; dem har jo
H�rv�rksm�nd h�rget og �dt deres Ranker.
4. Hans Heltes Skjolde er r�de, hans Stridsm�nd skarlagenkl�dt,
hans Vogne funkler af St�l, den Dag han ruster og Spydene
svinges.
5. Igennem Gaderne raser Vognene frem, hen over Torvene farer de i
susende Fart; de ser ud som Fakler, farer frem og tilbage som
Lyn.
6. Hans Helte kaldes frem, de snubler i Farten, de styrter frem
imod Muren. Skjoldtaget er rejst.
7. Flodportene bliver �bnet, Kongsg�rden vakler.
8. Herskerinden f�res bort i Landflygtigbed med sine Terner; de
sukker som kurrende Duer, sl�r sig for Brystet.
9. Nineve er som en Dam, hvis Vand flyder bort. "Stands dog, stands
dog!" r�bes der, men ingen vender om.
10. Ran S�lv, ran Guld! Der er Liggendef� uden Ende, alskens
kostbare Ting i store M�der.
11. Tomt og t�mt og udt�mt, �ngstede Hjerter, rystende Kn� og
Sk�lven i alle L�nder! Og alle Ansigter blegner.
12. Hvor er nu L�vernes Bo, Ungl�vernes Hule, hvor L�ven frak sig
tilbage, hvor Ungl�ven ej kunde skr�mmes?
13. Den r�ved til Ungernes Tarv og myrded til L�vinderne, fyldte
sine Hier med Bytte. sit Bo med Rov.
14. Se, jeg kommer over dig, lyder det fra H�rskarers HERRE, dit
Lejrsted lader jeg g� op i R�g. Dine Ungl�ver skal Sv�rdet
fort�re; jeg rydder din R�verf�rd bort fra Jorden. Dine
Sendebuds R�st skal aldrig h�res mer.
*34/03 Nahum 3
1. Ve Byen, der drypper af Blod, hvor der kun tales L�gn, s� fuld
af Ran, med Rov uden Ende!
2. H�r Sm�ld og raslende Vogne, jagende Heste,
3. Stridsvognenes vilde Dans og stejlende Heste! Sv�rdblink og
lynende Spyd, faldne i M�ngde, Masser af d�de, endel�se Dynger
af Lig, man snubler over Lig!
4. For Sk�gens vidt drevne Utugt, den fagre, udl�rt i Trolddom, som
besn�rede Folk ved Utugt, Stammer ved Trolddom,
5. kommer jeg over dig, lyder det fra H�rskarers HERRE; dit Sl�b
sl�r jeg op i Ansigtet p� dig, lader Folkeslag se din Blusel,
Riger din Skam,
6. d�nger dig til med Skarn og van�rer dig, ja s�tter dig i
Gabestok.
7. Enhver, som f�r dig at se, skal fly fra dig og sige: "Nineve er
�delagt, hvem vil ynke det, hvor skal jeg hente en til at give
det Tr�st?"
8. Mon du er bedre end No-Amon, der l� ved Str�mme, omgivet af Vand
som Bolv�rk, med Vand til Mur?
9. Dets Styrke var �tiopere og �gyptere uden Tal; Put og Libyer kom
det til Hj�lp.
10. Dog f�rtes det bort, i Fangenskab m�tte det vandre, p� alle
Gadebj�rner knustes ogs� dets sp�de; og om dets �dle kastedes
Lod, alle dets Storm�nd lagdes i L�nker.
11. Ogs� du skal drikke og synke i Afmagt, ogs� du skal s�ge i Ly
for Fjenden.
12. Alle dine F�stninger er Figener og tidligmoden Frugt; n�r de
rystes, falder de den spisende i Munden.
13. Se, Folket i dig er som Kvinder, vid�bne for Fjenden er Portene
ind til dit Land, Ild fort�red dine Sl�er.
14. �s Vand til Brug, n�r du omringes, styrk dine F�stninger, tr�d
Dynd, stamp Ler, tag fat p� Teglstensformen.
15. Ild skal fort�re dig p� Stedet. Sv�rd udrydde dig, fort�re dig
som Springere. Er du end talrig som Springere, talrig som
Gr�shopper,
16. er end dine K�bm�nd flere end Himlens Stjerner - Gr�shoppen
kaster sin Vingeskal og flyver!
17. Dine Fogeder er som Gr�shopper, dine Tipsarer som
Gr�shoppesv�rme; de lejrer sig i Hegn, n�r Dagen er sval; men
n�r Solen st�r op, er de borte, man ved ej hvor.
18. Hvor sov dine Hyrder fast, du Assurs Konge! Dine Helte blunded;
dit Folk er spredt p� Bjergene, ingen samler dem.
19. Ul�geligt er dit Brud, dit S�r er til D�den. Alle, som h�rer om
dig, klapper i H�nd; thi hvem fik ikke din Ondskab stadig at
f�le?
*35/ Habakkuk
*35/01 Habakkuk 1
1. Det Udsagn, Profeten Habakkuk skuede.
2. Hvor l�nge skal jeg klage, HERRE, uden du h�rer, skrige til dig
over Vold, uden du frelser?
3. Hvi lader du mig skue Uret, v�re Vidne til Kvide? �del�ggelse og
Vold har jeg for �je, der opstod Kiv, og Strid kom op.
4. Derfor ligger Loven lammet, og Ret kommer aldrig frem. Thi n�r
gudl�se tr�nger retf�rdige, fremkommer kr�get Ret.
5. Se eder om blandt Folkene til Skr�k og R�dsel for eder! Thi en
Gerning g�r han i eders Dage, som I ej vilde tro, om det
fortaltes.
6. Thi se, han v�kker Kald�erne, det grumme og raske Folk, som
drager viden om Lande for at indtage andres Bo.
7. Forf�rdeligt, frygteligt er det, �del�ggelse udg�r derfra.
8. Dets Heste er rappere end Pantere, mer viltre end Ulve ved
Kv�ld; dets Rytterheste kommer i Spring, flyvende langvejs fra.
Som �rnen i Fart efter F�de
9. er de alle p� Vej efter Vold. De higede stadig mod �st og
samlede Fanger som Sand.
10. Med Kongerne drev det Spot, Fyrsterne lo det kun ad. Det lo ad
hver en F�stning, opdynged en Vold og tog den.
11. S� suste det videre som Stormen og gjorde sin Kraft til sin Gud.
12. Er du ikke fra fordum HERREN, min hellige Gud? - Vi skal ej d� -
HERRE, har du sat ham til Dommer, givet ham Fuldmagt til Straf?
13. Dit rene Blik afskyr ondt, du t�ler ej Synet af Kvide; hvi ser
du da tavs p� Ransm�nd, at gudl�s sluger sin Overmand i Retf�rd?
14. Med Mennesker g�r du som med Havets Fisk, som med Kryb, der er
uden Hersker:
15. Han fisker dem alle med Krog, sl�ber dem bort i sit Vod og
samler dem i sit Garn; derfor er han jublende glad;
16. han ofrer derfor til sit Vod, t�nder Offerild for sit Garn. Ved
dem blev bans Del jo fed og kraftig blev hans F�de.
17. Skal han altid t�mme sit Vod og sl� Folk ihjel uden Sk�nsel?
*35/02 Habakkuk 2
1. Op p� min Varde vil jeg stige; st� hen p� mit Vagtsted og
spejde, og se, hvad han taler i mig, hvad Svar han har p� min
Klage.
2. Og HERREN gav mig til Svar de Ord: "Skriv Synet op og rist det
ind i Tavler, at det kan l�ses let;
3. thi Synet st�r ved Magt, tr�ffer ind til Tide, usvigeligt iler
det mod M�let; t�ver det, bi s� p� det, thi det kommer; det
udebliver ikke."
4. Se, opbl�st, uredelig er Sj�len i ham, men den retf�rdige skal
leve ved sin Tro.
5. Han er der hos den fr�kkeste R�ver, en hoven, frast�dende Mand,
der som D�dsriget opspiler Gabet, som D�den uden at m�ttes,
skraber alle Folkene til sig, sanker alle Folkeslag til sig.
6. Visselig skal de alle istemme en H�nsang, en Sm�devise fuld af
Hentydninger til ham og sige: Ve ham, der dynger andres Gods op
- hvor l�nge? - og l�sser Pantegods p� sig!
7. Thi brat st�r dine Skyldherrer op; de, som vil rykke dig,
v�gner; da bliver du dem til Bytte.
8. Fordi du har plyndret mange Folk, skal du plyndres af al
Folkeslagenes Rest for Menneskeblods Skyld, for Vold mod Landet,
mod Byen og alle, som bor der.
9. Ve ham, som s�ger ublu Vinding til sit Hus for at bygge sin Rede
h�jt og redde sig fra Ulykkens H�nd.
10. Dit Hus f�r Skam af dit R�d.Du nedtr�dte mange Folkeslag, men
satte din Sj�l i Vove.
11. Thi Stenen r�ber fra V�ggen, fra Tr�v�rket svarer Bj�lken.
12. Ve ham, som bygger By med Blod og rejser en Stad med Uret,
13. (er dette ikke, fra H�rskarers HERRE?) s� Folkeslag slider for
Ilden, og Folkef�rds M�je er spildt.
14. Thi Jorden skal fyldes af Kundskab om HERRENs Herlighed, som
Vandene d�kker Havets Bund.
15. Ve ham, som lader Venner drikke en Rus af Fade og Sk�le for at
f� deres Blusel at se.
16. Du m�tted dig med Skam for �re. Drik selv, vis din Forhud frem!
Nu kommer B�geret fra HERRENs h�jre til dig og Sk�ndsel til din
�re.
17. Thi du tynges af Vold mod Libanon, knuses for Misbrug af Dyr,
for Menneskeblods Skyld, for Vold mod Landet, mod Byen og alle,
som bor der.
18. Hvad gavner det sk�rne Billed, at en Billedsk�rer sk�rer det ud,
det st�bte Billed, hvis Sp�dom er falsk, at en Billedsk�rer
stoler derp�, s� han laver stumme Guder?
19. Ve den, som siger til Tr�: "V�gn op!" til Sten uden M�le:" - St�
op!" Den skulde kunne sp�! Se, den er kl�dt i Guld og S�lv, men
af �nd har den intet i sig.
20. Men HERREN er i sin Helligdom; stille for ham, al Jorden!
*35/03 Habakkuk 3
1. En B�n af Profeten Hahakkuk. Al-sjigjonot.
2. HERRE, jeg har h�rt dit Ry, jeg har skuet din Gerning, HERRE.
Fuldbyrd det i �renes L�b, �benbar dig i �renes L�b, kom
Barmhjertighed i Hu under Vreden!
3. Gud drager frem fra Teman, den Hellige fra Parans Bjerge. -
Sela. Hans H�jhed skjuler Himlen, hans Herlighed fylder Jorden.
4. Under ham er Glans som Ild, fra hans Side udg�r Str�ler; der er
hans V�lde i Skjul.
5. Foran ham vandrer Pest, og efter ham f�lger Sot.
6. Hans Fjed f�r Jorden til at sk�lve, hans Blik f�r Folk til at
b�ve. De �ldgamle Bjerge brister, de evige H�je synker, ad evige
Stier g�r han.
7. Kusjans Telte b�ver, Teltt�pperne i Midjans Land.
8. Er HERREN da vred p� Str�mmene, g�lder din Vrede Str�mmene,
g�lder din Harme Havet, siden du farer frem p� dine Heste og
dine Vogne dr�ner.
9. Din Bue kom blottet til Syne, din Buestreng m�tter du med
Pile. - Sela. Du kl�ver Jorden i Str�mme,
10. Bjergene ser dig og sk�lver. Skyerne nedsender Regnskyl, og
Afgrunden l�fter sin R�st.
11. Solen glemmer at st� op, M�nen bliver i sit Bo; de flygter for
Skinnet af dine Pile, for Glansen af dit lynende Spyd.
12. I Harme skrider du hen over Jorden, du nedtramper Folk i Vrede.
13. Du drager ud til Frelse for dit Folk, ud for at frelse din
Salvede. Du knuser den gudl�ses Hustag, blotter Grunden til
Klippen. - Sela.
14. Med dit Spyd gennemborer du hans Hoved, bans H�vdinger splittes.
15. Du tramper hans Heste i Havet, i de mange Vandes Dynd.
16. Jeg h�rte det; da b�ved min Krop, ved Braget skjalv mine L�ber;
Edder for i mine Ben, og under mig vakled mine Skridt. Jeg bier
p� Tr�ngselens Dag over Folket, som volder os Krig.
17. Thi Figentr�et blomstrer ikke, Vinstokken giver intet,
Olietr�ets Afgr�de svigter, Markerne giver ej F�de. F�rene
svandt af Folden, i Staldene findes ej Okser.
18. Men jeg vil frydes i HERREN, juble i min Frelses Gud.
19. Den Herre HERREN er min Styrke, han g�r mine F�dder som Hindens
og lader mig g� p� mine H�je. Til Sangmesteren. Med
Strengespil.
*36/ Zefanias
*36/01 Zefanias 1
1. HERRENS ord, som kom til Zefanias, en S�n af Kusji, en S�n af
Gedalja, en S�n af Amarja, en S�n af Ezekias, i de Dage da
Josias, Amons S�n, var Konge i Juda.
2. Jeg bortriver, bortriver alt fra Jorden, lyder det fra HERREN;
3. jeg bortriver Folk og F�, jeg bortriver Himlens Fugle og Havets
Fisk. Gudl�se bringer jeg til Fald, og Syndere rydder jeg, bort
fra Jorden, lyder det fra HERREN.
4. Jegudr�kkerH�ndenmodJuda og alle Jerusalems Borgere. Jeg fjerner
den sidste Ba'al fra dette Sted og Afgudspr�sternes Navn med
Pr�sterne
5. og dem, som p� Tagene tilbeder Himlens H�r, og dem, som tilbeder
HERREN og sv�rger til bam, men ogs� sv�rger ved Milkom,
6. og dem, som veg bort fra HERREN, ej s�ger, ej r�dsp�rger HERREN.
7. Stille for den Herre HERREN! Thi hans Dag er n�r; thi HERREN har
et Offer rede, han har helliget de budne.
8. Og p� HERRENs Offerdag skal det ske: Da vil jeg hjems�ge
Fyrsterne og Kongens S�nner og alle dem, som er kl�dt i
udenlandsk Dragt.
9. Den Dag hjems�get jeg alle, som hopper over T�rsklen, som fylder
deresHerresHus med Vold og Svig.
10. Den Dag skal det ske, s� lyder det fra HERREN: H�r Skrig fra
Fiskeporten og Jamren fra den nye Bydel. fra H�jene et v�ldigt
Brag!
11. Beboerne i Morteren jamrer, thi slettet er alt Kr�mmerfolket,
udryddet enhver, som vejer S�lv.
12. Til den Tid skal det ske: Jeg ransager Jerusalem med Lygter og
hjems�ger M�ndene der, som ligger i Ro p� deres B�rme, som siger
i deres Hjerte: "HERREN g�r hverken godt eller ondt."
13. Deres Gods skal g�res til Bytte, deres Huse skal �del�gges. De
skal vel bygge Huse, men ej bo deri, vel plante Ving�rde, men
Vinen skal de ikke drikke.
14. N�r er HERRENs Dag, den store, den er n�r og kommer hastigt.
H�r, HERRENs Dag, den bitre! Da udst�der Helten Skrig.
15. Den Dag er en Vredens Dag, en Tr�ngselens og N�dens Dag, en
�del�ggelsens og �dets Dag, en M�rkets og Mulmets Dag, en
Skyernes og T�gens Dag,
16. en Hornets og Krigsskrigets Dag imod de faste St�der og imod de
knejsende Tinder.
17. Over Menneskene bringer jeg Tr�ngsel; som blinde vanker de om,
fordi de synded mod HERREN. Deres Blod �ses ud som St�v, deres
Livssaft ligesom Skarn.
18. Hverken deres S�lv eller Guld evner at frelse dem p� HERRENs
Vredes Dag, n�r hele Jorden fort�res af hans Nidk�rheds Ild; thi
Undergang, ja brat Tilintetg�relse bringer jeg over alle, som
bor p� Jorden.
*36/02 Zefanias 2
1. Saml jer,saml jer, I Folk, som ej kender Skam,
2. f�r l endnu er blevet som flyvende Avner, f�r HERRENs gl�dende
Harme kommer over eder, f�r HERRENs Vredes Dag kommer over eder.
3. S�g HERREN, alle l ydmyge i Landet, som holder hans Bud, s�g
Retf�rd, s�g Ydmyghed! M�ske kan l skjule jer p� HERRENs Vredes
Dag.
4. Thi Gaza skal ligge forladt og Askalon �de, Asdod drives bort
ved Middag, Ekron udryddes.
5. Ve dem, som bor ved Stranden, Kreternes Folk; HERRENs Ord over
dig, Kana'an, Filisternes Land! Jeg g�r dig til intet, s� ingen
bor der.
6. Du skal blive til Gr�smark for Hyrder, til Folde for Sm�kv�g.
7. Og Stranden skal tilfalde Resten af Judas Hus; de skal gr�sse
derp�. Lejr skal de sl� ved Kv�ld i Askalons Huse. Thi HERREN
deres Gud ser til dem og vender deres Sk�bne.
8. Jeg h�rte Moabs Spot, Atnmoniternes h�nende Ord, med hvilke de
spotted mit Folk, hovmoded sig over deres Land.
9. Derfor, s� sandt jeg lever, lyder det fra H�rskarers HERRE,
Israels Gud: Moab skal blive som Sodoma, Ammoniterne som
Gomorra, Jord for N�lder, et Salthul, �rken til evig Tid.
Resten af mit Folk skal plyndre dem; hvad der levnes af mit Folk
skal eje dem.
10. Dette skal times dem for deres Hovmod, fordi de h�nede
H�rskarers HERREs Folk og gjorde sig store over for det.
11. Frygtelig er HERREN for dem; thi han udrydder alle Jordens
Guder, og alle Hedningemes fjerne Strande skal tilbede ham, hver
p� sit Sted.
12. 0gs� I �tiopere skal falde for HERRENs Sv�rd,
13. og han udr�kker H�nden mod Nord og tilintetg�r Assur, Nineve g�r
han til �demark, t�rt som en �rk;
14. Hjorde skal lejre sig deri, hvert Slettens Dyr; p� dets
S�jlehoveder sover Pelikan og R�rdrum, i Vinduet skriger Uglen,
Ravnen p� T�rsklen.
15. Det er den jublende By, som l� s� trygt, som sagde i sit Hjerte:
"Jeg og ellers ingen." Hvor er den dog blevet �de, et Raststed
for Dyr! Enhver, som kommer forbi den h�ner med Fl�jt og H�nd.
*36/03 Zefanias 3
1. Ve den genstridige, urene, grumme By!
2. Den h�rer ej HERRENs R�st, tager ikke mod Tugt. P� HERREN stoler
den ej, holder sig ej til Gud.
3. Fyrsterne i dens Midte er br�lende L�ver, dens dommere som Ulve
ved Kv�ld, der ej levner til Morgen;
4. Skrydere er dens Profeter, trol�se M�nd, dens Pr�ster van�rer
det hellige, �ver Vold mod Loven.
5. HERREN er retf�rdig i dens Midte, g�r ikke Uret; hver Morgen g�r
han Ret, ej svigte Lyset, til Uret kender han ikke.
6. I Stridslarm udrydded jeg Folk, deres Tinder er �de, deres Gader
lagde jeg �de, s� ingen g�r der, deres Byer er h�rget,
mennesketomme, ingen bor der.
7. Jeg t�nkte: "Den m� dog frygte mig, tage mod Tugt; intet af alt,
hvad jeg b�d, vil g� den ad Glemme." Men des tidligere var de i
Gang med al deres Ondskab.
8. Bi derfor p� mig, s� lyder det fra HERREN, p� Dagen, jeg
fremst�r som Vidne! Thi min Ret er at sanke Folkene, samle
Rigerne og ud�se over dem min Vrede, al min Harmgl�d; thi af min
Nidk�rheds Ild skal al Jorden fort�res.
9. Thi da vil jeg give Folkene rene L�ber, s� de alle p�kalder
HERREN og tjener ham endr�gtigt.
10. Fra Landet hinsides Floden bringer de mig Bukke, fra Patros
kommer de med Afgr�deoffer til mig.
11. Hin bag skal du ikke besk�mmes i al din tid, med hvilken du
synded mod mig; thi da vil jeg fjerne fra dig de jublende
stolte, du skal ikke hovmode dig mer p� mit hellige Bjerg.
12. Jeg levner i din Midte et Folk, som er ydmygt og ringe, og
Israels Rest skal lide p� HERRENs Navn.
13. Uret �ver de ikke og taler ej L�gn, der findes ej i deres Mund
en svigefuld Tunge; thi de skal gr�sse og raste uden at
skr�mmes.
14. Jubl, du Zions Datter, Israel, r�b h�jt, gl�d dig og fryd dig af
hele dit Hjerte, Jerusalems Datter!
15. HERREN har slettet din Dom, bortdrevet dine Fjender. I din Midte
er Israels Konge, HERREN, ej mere skuer du ondt.
16. P� hin Dag skal der siges til Jerusalem: Frygt ikke, Zion, lad
ikke H�nderne synke!
17. I dig er HERREN din Gud, en Helt, som frelser. Han gl�der sig
over dig med Fryd, han tier i sin K�rlighed, han fryder sig over
dig med Jubel som p� Festens Dag;
18. den Tid er omme, da du b�rer p� Skam over ham.
19. Se, p� hin Tid g�r jeg Ende p� alle, som kuede dig, og jeg
frelser, hvad der halter, og sanker det spredte og giver dem �re
og Ry p� hele Jorden.
20. P� hin Tid bringer jeg eder hjem, og p� hin Tid samler jeg eder;
thi jeg giver eder Ry og �re blandt alle Jordens Folkeslag, n�r
jeg vender eders Sk�bne for eders �jne, siger HERREN.
*37/ Haggaj
*37/01 Haggaj 1
1. I Kong Dariun's andet Regerings�r p� den f�rste Dag i den sjette
M�ned kom HERRENs Ord ved Profeten Haggaj s�ledes: Sig til Judas
Statholder Zerubbabel, Sjealtiels S�n, og til Ypperstepr�sten
Josua, Jozadaks S�n:
2. S� siger H�rskarers HERRE: Dette Folk siger: "Endnu er det ikke
Tid at bygge HERRENs Hus."
3. Og HERRENs Ord kom ved Profeten Haggaj s�ledes:
4. Er det da Tid for eder at bo i Huse med tr�kl�dte V�gge, n�r
dette Hus ligger �de?
5. Derfor, s� siger H�rskarers HERRE: L�g M�rke til, hvorledes det
g�r eder!
6. I s�r meget, men bringer lidet i Hus; I spiser, men m�ttes ikke;
I drikker, men f�r ikke T�rsten slukket; I kl�der eder p�, men
bliver ikke varme; og Daglejerens L�n g�r i en hullet Pung.
7. S� siger H�rskarers HERRE: L�g M�rke til, hvorledes det g�r
eder!
8. G� op i Bjergene, hent T�mmer og byg Templet, s� jeg kan have
Gl�de deraf og blive �ret, siger HERREN.
9. I venter rig H�st, men det bliver kun til lidt; og n�r I bringer
det i Hus, bl�ser jeg derp�. Hvorfor? lyder det fra H�rskarers
HERRE. Fordi mit Hus ligger �de, medens enhver af eder har
travlt med sit eget Hus.
10. Derfor holder Himmelen sin Dug og Jorden sin Afgr�de tilbage;
11. og jeg har kaldt T�rke hid over Land og Bjerge, over Korn, Most
og Olie, over alt, hvad Jorden frembringer, over Folk og F�,
over alt, hvad H�nder virker.
12. Og Zerubbabel, Sjaltiels S�n, og Ypperstepr�sten Josua, Jozadaks
S�n, og hele Resten af Folket adl�d HERREN deres Guds R�st og
Profeten Haggajs Ord, eftersom HERREN havde sendt ham til dem,
og Folket frygtede HERREN.
13. Da sagde Haggaj, HERRENs Sendebud, i HERRENs �rinde til Folket:
Jeg er med eder, lyder det fra HERREN.
14. Og HERREN vakte �nden i Judas Statholder Zerubbabel, Sjaltiels
S�n, og i Ypperstepr�sten Josua, Jozadaks S�n, og i hele Resten
at Folkef, s� de kom og tog fat p� Arbejdet med deres Guds,
H�rskarers HERREs, Hus
15. p� den fire og tyvende Dag i den sjette M�ned i Kong Darius's
andet Regerings�r.
*37/02 Haggaj 2
1. P� den een og tyvende Dag i den syvende M�ned kom HERRENs Ord
ved Profeten Haggaj s�ledes:
2. Sig til Judas Statholder Zerubbabel, Sjaltiels S�n, til
Ypperstepr�sten Josua, Jozadaks S�n, og til Resten af Folket
s�ledes:
3. Er der nogen tilbage iblandt eder af dem, der har set dette Hus
i dets fordums Herlighed? Hvorledes tykkes det eder da nu? Er
det ikke som intet i eders �jne?
4. Dog v�r kun tr�stig, Zerubbabel, lyder det fra HERREN, v�r kun
tr�stig, du Ypperstepr�st Josua, Jozadaks S�n, v�r kun tr�stigt,
alt Folket i Landet, lyder det fra HERREN. Arbejd kun, thi jeg
er med eder, lyder det fra H�rskarers HERRE,
5. og min �nd bliver iblandt eder med den Pagt, jeg sluttede med
eder, da I drog bort fra �gypten; frygt ikke!
6. Thi s� sigerH�rskarers HERRE: Endnu en Gang om en liden Stund
vil jeg ryste Himmel og Jord, Hav og t�rt Land, og jeg vil ryste
alle Folkene, og da skal alle Folkenes Skatte komme hid, og jeg
fylder dette Hus med Herlighed, siger H�rskarers HERRE.
8. Mit er S�lvet, og mit er Guldet, lyder det fra H�rskarers HERRE.
9. Dette Hus's kommende Herlighed bliver st�rre end den tidligere,
siger H�rskarers HERRE, og p� dette Sted vil jeg give Fred,
lyder det fra H�rskarers HERRE.
10. P� den fire og tyvende Dag i den niende M�ned i Darius's andet
Regerings�r kom HERRENs Ord ved Profeten Haggaj s�ledes:
11. S� siger H�rskarers HERRE: Bed Pr�sterne om Svar p� f�lgende
Sp�rgsm�l:
12. "Dersom en Mand b�rer helligt K�d i sin kappeflig og med Fligen
r�rer ved Br�d eller noget, som er kogt, eller ved Vin eller
Olie eller nogen Slags Mad, bliver disse Ting s� hellige?"
Pr�sterne svarede nej.
13. Haggaj spurgte da: "Hvis en, som er blevet uren ved Lig, r�rer
ved nogen af disse Ting, bliver den s� uren?" Pr�sterne svarede
ja.
14. S� tog Haggaj til Orde og sagde: S�ledes er det i mine �jne med
disse Mennesker, s�ledes med dette Folk, lyder det fra HERREN,
og s�ledes med alt deres H�nders V�rk og med, hvad de ofrer der:
det er urent.
15. Men l�g nu M�rke til, hvorledes det g�r fra i Dag! F�r Sten
lagdes p� Sten i HERRENs Hus,
16. hvorledes gik det eder da? N�r man kom til en Dynge Korn p� tyve
M�l, var der ti; og kom man til en Vinperse for at �se
halvtresindstyve M�l af Kummen, var der tyve.
17. Jeg slog eder med Kornbrand, Rust og Hagl ved alt eders Arbejde,
men I omvendte eder ikke til mig, lyder det fra HERREN.
18. L�g M�rke til, hvorledes det g�r fra i Dag, fra den fire og
tyvende Dag i den niende M�ned, fra den Dag Grunden lagdes til
HERRENs Hus, l�g M�rke dertil!
19. Er S�den endnu i Laderne, st�r Vinstokken, Figentr�et,
Granat�bletr�et og Oliventr�et endnu uden Frugt? Fra i Dag
velsigner jeg.
20. Og HERRENs Ord kom for anden Gang til Haggaj p� den fire og
tyvende bag i M�neden s�ledes:
21. Sig til Judas Statholder Zerubbabel: Jeg ryster Himmelen og
Jorden
22. og omstyrter Kongernes Troner, tilintetg�r Hedningerigernes
Styrke og v�lter Stridsvognene med deres F�rere, og Heste og
Ryttere skal styrte, og den ene skal falde for den andens Sv�rd.
23. P� hin Dag, lyder det fra H�rskarers HERRE, tager jeg dig, min
Tjener Zerubbabel, Sjealtiels S�n. lyder det fra HERREN, og g�r
dig til en Seglring; thi dig har jeg udvalgt, lyder det fra
H�rskarers HERRE.
*38/ Zakarias
*38/01 Zakarias 1
1. I den ottende M�ned i Darius's andet Regerings�r kom HERRENs Ord
til Profeten Zakarias, en S�n af Berekja, en S�n af Iddo,
s�ledes:
2. HERREN var fuld af Harme imod eders F�dre.
3. Men sig til dem: S� siger H�rskarers HERRE: Vend om til mig,
lyder det fra H�rskarers HERRE, s� vil jeg vende om til eder,
siger H�rskarers HERRE.
4. V�r ikke som eders F�dre, til hvem de tidligere Profeter talte
s�ledes: S� siger H�rskarers HERRE: Vend om fra eders onde Veje
og onde Gerninger! Men de h�rte ikke og �nsede mig ikke, lyder
det fra HERREN.
5. Eders F�dre, hvor er de? Og Profeterne, lever de evigt?
6. Men mine Ord og Bud, som jeg overgav mine Tjenere Profeterne,
n�ede de ikke eders F�dre, s� de m�tte vende om og sige: "Som
H�rskarers HERRE havde sat sig for at g�re imod os for vore
Vejes og Gerningers Skyld, s�ledes gjorde han."
7. P� den fire og tyvende dag i den ellevte M�ned, det er Sjebat
M�ned, i Darius's andet Regerings�r kom HERRENs Ord til Profeten
Zakarias, en S�n af Berekja, en S�n af Iddo, s�ledes:
8. Jeg skuede i Nat, og se, en Mand p� en r�d Hest holdt mellem
Bjergene ved den dybe Kl�ft, og bag ham var der r�de, m�rke,
hvide og brogede Heste.
9. Jeg spurgte: "Hvad betyder de, Herre?" Og Engelen, som talte med
mig, sagde: "Jeg vil vise dig, hvad de betyder."
10. S� tog Manden, som holdt mellem Bjergene, til Orde og sagde:
"Det er dem, HERREN udsender, for at de skal drage Jorden
rundt."
11. Og de tog til Orde og sagde til HERRENs Engel, som stod mellem
Bjergene: "Vi drog Jorden rundt,og se, hele Jorden er rolig og
stille.
12. HERRENs Engel tog da til Orde og sagde: "H�rskarers HERRE! Hvor
l�nge varer det, f�r du forbarmer dig over Jerusalem og Judas
Byer, som du nu har v�ret vred p� i halvfjerdsindstyve �r?"
13. Og til Svar gav HERREN Engelen, som talte med mig, gode og
tr�stende Ord.
14. Engelen, som talte med mig, sagde s� til mig: Tal og sig: S�
siger H�rskarers HERRE: Jeg er fuld af Nidk�rhed for Jerusalem
og Zion
15. og af Harme mod de trygge Hedninger, fordi de hjalp til at g�re
Ulykken stor, da min Vrede kun var lille.
16. Derfor, s� siger HERREN: Jeg vender mig til Jerusalem og
forbarmer mig over det; mit Hus skal opbygges der, lyder det fra
H�rskarers HERRE, og der skal udsp�ndes M�lesnor over Jerusalem.
17. Tal videre: S� siger H�rskarers HERRE: Mine Byer skal atter
str�mme med Velsignelse, og HERREN vil atter tr�ste Zion og
udv�lge Jerusalem.
*38/02 Zakarias 2
1. Derp� l�ftede jeg mine �jne og skuede, og se, der var fire Horn.
2. Jeg spurgte Engelen, som talte med mig: "Hvad betyder de?" Han
svarede: "Det er de Horn, som har spredt Juda, Israel og
Jerusalem."
3. S� lod HERREN mig se fire Smede.
4. Jeg spurgte: "Hvad kommer de for?" Og han svarede: "Hine er de
Horn, som spredte Juda, s� det ikke kunde l�fte sit Hoved; og nu
kommer disse for at hv�sse �kser til at sl� Hornene til Jorden
p� de Hedninger, som l�ftede deres Horn mod Judas Land for at
sprede det."
5. Derp� l�ftede jeg mine �jne og skuede, og se, der var en Mand
med en M�lesnor i H�nden.
6. Jeg spurgte: "Hvor skal du hen?" Han svarede: "Hen at m�le
Jerusalem og se, hvor bredt og langt det er." Og se, Engelen,
som talte med mig, tr�dte frem, og en anden Engel tr�dte frem
over for ham,
8. og han sagde til ham: "L�b ben og sig til den unge Mand der: Som
�bent Land skal Jerusalem ligge, s� mange Mennesker og Dyr skal
der v�re i det.
9. Jeg vil selv, lyder det fra HERREN, v�re en Ildmur omkring det
og herligg�re mig i det.
10. Op, op, fly bort fra Nordlandet, lyder det fra HERREN, thi fra
Himmelens fire Vinde samler jeg eder, lyder det fra HERREN.
11. Op, red jer til Zion, I, som bor hos Babels Datter!
12. Thi s� siger H�rskarers HERRE, hvis Herlighed sendte mig til
Folkene, der h�rger eder: Den, som r�rer eder, r�rer min
�jesten.
13. Thi se, jeg svinger min H�nd imod dem, og de skal blive til
Bytte for dem, som nu er deres Tr�lle; og I skal kende, at
H�rskarers HERRE har sendt mig.
14. Jubl og gl�d dig, Zions Datter! Thi se, jeg kommer og f�ster Bo
i din Midte, lyder det fra HERREN."
15. Og mange Folk skal p� hin Dag slutte sig til HERREN og v�re hans
Folk og bo i din Midte, og du skal kende, at H�rskarers HERRE
har sendt mig til dig.
16. Og HERREN tager Juda til Arvelod p� den hellige Jord og udv�lger
atter Jerusalem.
17. Stille, alt K�d, for HERREN, thi han har rejst sig fra sin
hellige Bolig.
*38/03 Zakarias 3
1. Derp� lod han mig se Ypperstepr�sten Josua, og han stod foran
HERRENs Engel, medens Satan stod ved hans h�jre Side for at f�re
Klage imod ham.
2. Men HERREN,sagde til Satan: "HERREN true dig, Satan, HERREN true
dig, han, som udvalgte Jerusalem. Er denne ikke en Brand, som er
reddet ud af Ilden?"
3. Josua havde snavsede Kl�der p� og stod foran Engelen;
4. men denne tog til Orde og sagde til dem, som stod ham til
Tjeneste: "Tag de snavsede Kl�der af ham!" Og til ham sagde han:
"Se, jeg har taget din Skyld fra dig, og du skal have
H�jtidskl�der p�."
5. Og han sagde: "S�t et rent Hovedbind p� hans Hoved!" Og de satte
et rent Hovedbind p� hans Hoved og gav ham rene Kl�der p�. S�
tr�dte HERRENs Engel frem,
6. og HERRENs Engel vidnede for Josua og sagde:
7. S� siger H�rskarers HERRE: Hvis du vandrer p� mine Veje og
holder mine Forskrifter, skal du b�de R�de i mit Hus og vogte
mine Forg�rde, og jeg giver dig Gang og S�de blandt dem, som
st�r her"
8. H�r, du Ypperstepr�st Josua, du og dine Embedsbr�dre, som sidder
for dit Ansigt: de er Varselm�nd! Thi se, jeg lader min Tjener
Zemak komme.
9. Thi se, den Sten, jeg l�gger hen for Josua - p� den ene Sten er
syv �jne - se, jeg rister selv dens Indskrift, lyder det fra
H�rskarers HERRE, og p� een Dag udsletter jeg dette Lands Skyld.
10. P� hin Dag, lyder det fra H�rskarers HERRE, skal I byde
hverandre til G�st under Vinstok og Figenfr�.
*38/04 Zakarias 4
1. Engelen, som talte med mig, vakte mig s� atter, som man v�kker
et Menneske af hans S�vn,
2. og spurgte mig: "Hvad skuer du?" Jeg svarede: "Jeg, skuer, og
se, der er en Lysestage, helt og holdent af Guld, og et Oliekar
ovenp� og syv Lamper og syv R�r til Lamperne,
3. desuden to Olietr�er ved Siden af den, et til h�jre, et andet
tilvenstre for Oliekarret."
4. Og jeg spurgte Engelen, som talte med mig:"Hvad betyder disse
Ting, Herre?"
5. Han svarede: "Ved du ikke, hvad de betyder?" Jeg sagde: "Nej.
Herre!"
6. Da svarede han og sagde til mig: Dette er HERRENs Ord til
Zerubbabel: Ikke ved Magt og ikke ved Styrke, men ved min �nd,
siger H�rskarers HERRE.
7. Hvem er du, du store Bjerg? For Zerubbabel skal du blive Slette!
Han skal hente Topstenen, medens der r�bes: "N�de, N�de v�re med
den!"
8. Og HERRENs Ord kom til mig s�ledes:
9. Zerubbabels H�nder har lagt Grunden til dette Hus, hans H�nder
skal ogs� fuldende det; og du skal kende, at H�rskarers HERRE
har sendt mig til eder.
10. Thi den, der lod h�nt om de ringe Begyndelsers Dag, skal gl�de
sig, n�r han ser Blystenen i Zerubbabels H�nd. Hine syv er
HERRENs �jne, som s�ger ud over hele Jorden.
11. Derp� spurgte jeg ham:"Hvad betyder de to Olietr�er der til
h�jre og venstre for Lysestagen?"
12. Og videre spurgte jeg: "Hvad betyder de to Oliegrene ved Siden
af de to Guldr�r, som leder den gyldne Olie ned derfra?"
13. Han svarede: "Ved du ikke, hvad de betyder?" Jeg sagde: "Nej,
Herre!"
14. S� sagde han: "Det er de to med Olie salvede, som st�r for al
Jordens Herre."
*38/05 Zakarias 5
1. Derp� l�ftede jeg mine �jne og skuede, og se, der var en
flyvende Bogrulle.
2. Og han spurgte mig: "Hvad ser du?" Jeg svarede: "Jeg ser en
flyvende Bogrulle, som er tyve Alen lang og ti Alen bred."
3. Da sagde han til mig: "Det er Forbandelsen, som udg�r over hele
Landet; thi alle, som stj�ler, er nu l�nge nok g�et fri, og
alle, som sv�rger, er nu l�nge nok g�et fri.
4. Jeg lader den udg�, lyder det fra H�rskarers HERRE, for at den
skal komme i Tyvens Hus og dens Hus, som sv�rger falsk ved mit
Navn, og s�tte sig fast i deres Huse og tilintetg�re dem med
T�mmer og Sten."
5. Derp� tr�dte Engelen, som talte med mig, frem og sagde til mig:
"L�ft dine �jne og se, hvad det er, som kommer der!"
6. Jeg spurgte: "Hvad er det?" Og han svarede: "Det er Efaen, som
kommer." Og han vedblev: "Det er deres Br�de i hele Landet."
7. Og se, et Blyl�g l�ftedes, og se, i Efaen sad en Kvinde.
8. Og han sagde: "Det er Gudl�sheden!" S� st�dte han hende ned i
Efaen og slog Blyl�get i over �bningen.
9. Og jeg l�ftede mine �jne og skuede, og se, to Kvinder kom b�ret
af Vinden, og deres Vinger var som Storkevinger; og de l�ftede
Efaen op mellem Himmel og Jord.
10. S� spurgte jeg Engelen, som talte med mig: "Hvor b�rer de Efaen
hen?"
11. Han svarede: "Hen at bygge hende et Hus i Sinears Land, og n�r
det er rejst, s�tter de hende der, hvor hendes Sted er."
*38/06 Zakarias 6
1. Atter l�ftede jeg mine �jne og skuede, og se, fire Vogne kom
frem mellem de to Bjerge, og Bjergene var af Kobber.
2. For den f�rste Vogn var der r�de Heste, for den anden sorte,
3. for den tredje hvide og for den fjerde brogede.
4. Jeg spurgte Engelen, som talte med mig: "Hvad betyder disse
Herre?"
5. Og Engelen svarede: "Det er Himmelens fire Vinde, som drager ud
efter at have fremstillet sig for al Jordens Herre.
6. Vognen med de sorte Heste for drager ud til Nordlandet, de hvide
til �stlandet og de brogede til Sydlandet;
7. de r�de drager mod Vest. Og de var ivrige efter at komme af Sted
for at drage ud over Jorden. Da sagde han: "Af Sted; drag ud
over Jorden!" Og de drog ud over Jorden.
8. S� kaldte han p� mig og talte s�ledes til mig: "Se, de, som
drager ud til Nordlandet, lader min �nd dale ned over Nordens
Land."
9. HERRENs Ord kom til mig s�ledes:
10. Tag imod Gaver fra de landflygtige, fra Heldaj, Tobija og
Jedaja; endnu i Dag skal du g� indtil Josjija, Zefanjas S�n, som
er kommet fra Babel,
11. og modtage S�lv og Guld. Lad s� lave en Krone og s�t den p�
Josuas Hoved
12. med de Ord: "S� siger H�rskarers HERRE: Se, der kommer en Mand,
hvis Navn er Zemak under ham skal det spire, og han skal bygge
HERRENs Helligdom.
13. Han skal bygge HERRENs Helligdom, og han skal vinde H�jhed og
sidde som Hersker p� sin Trone: og han skal v�re Pr�st ved hans
h�jre Side, og der skal v�re fuld Enighed mellem de to.
14. Men Kronen skal blive i HERRENs Helligdom til Minde om Heldaj,
Tobija, Jedaja og Hen, Zefanjas S�n.
15. Langvejs fra skal man komme og bygge p� HERRENs Helligdom; og I
skal kende, at H�rskarers HERRE har sendt mig til eder. Og
dersom I adlyder HERREN eders Gud - - -
*38/07 Zakarias 7
1. I Kong Darius's fjerde Regerings�r kom HERRENs Ord til Zakarias
p� den fjerde Dag i den niende M�ned, Kislev.
2. Da sendte Betel-Sar'ezer og Regem-Melek og hans M�nd Bud for at
bede HERREN om N�de
3. og sp�rge Pr�sterne ved H�rskarers HERREs Hus og Profeterne:
"Skal jeg gr�de og sp�ge mig i den femte M�ned, som jeg nu har
gjort i s� mange �r?"
4. Da kom H�rskarers HERREs Ord til mig s�ledes:
5. Sig til alt Folket i Landet og til Pr�sterne: N�r l har fastet
og klaget i den femte og syvende M�ned i halvfjerdsindstyve �r,
var det da mig, I fastede for?
6. Og n�r l spiser og drikker, er det da ikke eder, som spiser og
drikker?
7. Kender I ikke de Ord, HERREN forkyndte ved de tidligere
Profeter, dengang Jerusalem og dets Byer trindt om var beboet og
havde Fred, og Sydlandet og Lavlandetvar beboet?
8. Og HERRENs Ord kom til Zaka rias s�ledes:
9. S� siger H�rskarers HERRE: F�ld redelig Dom, vis Miskundhed og
Barmhjertighed mod hverandre,
10. undertryk ikke Enker og faderl�se, fremmede og n�dlidende og
t�nk ikke i eders Hjerter ondt mod hverandre!
11. Men de vilde ikke h�re; de var stivnakkede og gjorde deres �rer
d�ve
12. og deres Hjerter h�rde som Diamant for ikke at h�re Loven og de
Ord, H�rskarers HERRE sendte gennem sin �nd ved de tidligere
Profeter. Derfor kom der stor Vrede fra H�rskarers HERRE.
13. Ligesom de ikke h�rte, n�r han kaldte, s�ledes vil jeg, sagde
H�rskarers HERRE, ikke h�re, n�r de kalder;
14. og jeg bl�ste dem bort blandt alle de Folk, de ikke kendte, og
Landet blev �de efter dem, s� ingen drog ud eller hjem; og de
gjorde det yndige Land til en �rk.
*38/08 Zakarias 8
1. H�rskarers HERREs Ord kom s�ledes:
2. S� siger H�rskarers HERRE: Jeg er fuld af Nidk�rhed for Zion, ja
i stor Vrede er jeg nidk�r for det.
3. S� siger HERREN: Jeg vender tilbage til Zion og f�ster Bo i
Jerusalem; Jerusalem skal kaldes den trofaste By, og H�rskarers
HERREs Bjerg det hellige Bjerg.
4. S� siger H�rskarers HERRE: Atter skal gamle M�nd og Kvinder
sidde p� Jerusalems Torve, alle med Stav i H�nd for deres �ldes
Skyld,
5. og Byens Torve skal vrimle af legende Drenge og Piger.
6. S� siger H�rskarers HERRE: Fordi det i disse Dage synes det
tiloversblevne af dette Folk umuligt, skulde det s� ogs� synes
mig umuligt, lyder det fra H�rskarers HERRE.
7. S� siger H�rskarers HERRE: Se, jeg frelser mit Folk fra
�sterleden og Vesterleden
8. og f�rer dem hjem, og de skal bo i Jerusalem og v�re mit Folk,
og jeg vil v�re deres Gud i Trofasthed og Retf�rd.
9. S� siger H�rskarers HERRE: Fat Mod, I, som i denne Tid h�rer
disse Ord af Profeternes Mund, fra den dag Grunden lagdes til
H�rskarers HERREs Hus, Helligdommen, som skulde bygges.
10. Thi f�r disse Dage gav hverken Menneskers eller Kv�gs Arbejde
Udbytte; de, som drog ud og ind, havde ikke Fred for Fjenden, og
jeg slap alle Mennesker l�s p�hverandre.
11. Men nu er jeg ikke mod det tiloversblevne af dette Folk som i
fordums Dage, lyder det fra H�rskarers HERRE;
12. jeg uds�r Fred, Vinstokken skal give sin Frugt, Jorden sin
Afgr�de og Himmelen sin Dug, og jeg giver det tiloversblevne af
dette Folk det alt sammen i Eje.
13. Og som I, b�de Judas og Israels Hus, har v�ret et Forbandelsens
Tegn blandt Folkene, s�ledes skal I, n�r jeg har frelst
eder,blive et Velsignelsens. Frygt ikke, fat Mod!
14. Thi s� siger H�rskarers HERRE: Som jeg, da eders F�dre vakte min
Vrede, satte mig for at handle ilde med eder og ikke angrede
det, siger H�rskarers HERRE,
15. s�ledes har jeg nu i disse Dage omvendt sat mig for at g�re vel
mod Jerusalem og Judas Hus. Frygt ikke!
16. Men hvad I skal g�re, er dette; Tal Sandhed hver med sin N�ste,
f�ld i eders Porte Domme, der hvier p� Sandhed og f�rer til
Fred,
17. t�nk ikke i eders Hjerter ondt mod hverandre og elsk ikke falske
Eder! Thi alt sligt hader jeg, lyder det fra HERREN.
18. Og H�rskarers HERREs Ord kom til mig s�ledes:
19. S� siger H�rskarers HERRE: Fasten i den fjerde, femte, syvende
og tiende M�ned skal blive Judas Hus til Fryd og Gl�de og gode
H�jtidsdage. Elsk Sandhed og Fred!
20. S� siger H�rskarers HERRE: Endnu skal det ske, at Folkeslag og
mange Byers Indbyggere skal komme,
21. og den ene Bys Indbyggere skal g� til den andens og sige: "Lad
os vandre hen og bede HERREN om N�de og s�ge H�rskarers HERRE;
ogs� jeg vil med."
22. Og mange Folkeslag og talrige Folk skal komme og s�ge H�rskarers
HERRE i Jerusalem for at bede HERREN om N�de.
23. S� siger H�rskarers HERRE: I hine Dage skal ti M�nd af alle
Folks Tungem�l gribe fat i en J�des Kappeflig og sige: "Vi vil
g� med eder; thi vi har h�rt, at Gud er med eder."
*38/09 Zakarias 9
1. Et Udsagn: HERRENs Ord er over Hadraks Land, i Damaskus sl�r det
sig ned - thi Aram forbr�d sig mod HERREN - det er over alle,
som hader Israel,
2. ogs� over Hamat, som gr�nser dertil, Tyrus og Zidon, thi det er
s�re viist.
3. Tyrus bygged sig en F�stning og ophobed S�lv som St�v og Guld
som Gadeskarn.
4. Se, Herren vil tage det i Eje og styrte dets Bolv�rk i Havet.
det selv skal fort�res af Ild.
5. Askalon ser det og frygter, Gaza og Ekron sk�lver voldsomt, thi
H�bet brast. Gaza mister sin Konge, i Askalon skal ingen bo,
6. i Asdod skal Udskud bo, Jeg g�r Ende p� Filisterens Hovmod,
7. tager Blodet ud af hans Mund og V�mmelsen bort fra hans
T�nder. Ogs� han bliver reddet for vor Gud, han bliver som en
Sl�gt i Juda, Ekron som, en, Jebusit.
8. Som en Vagt lejrer jeg mig formit Hus mod dem, som kommer og
g�r; aldrig mer skal en Voldsmand g� igennem deres Land, thi nu
har jeg set det med mine egne �jne.
9. Fryd dig s�re, Zions Datter, r�b med Gl�de, Jerusalems Datter!
Se, din Konge kommer til dig. Retf�rdig og sejrrig er han,
ydmyg, ridende p� et �sel, p� en Asenindes F�l.
10. Han udrydder Vognene af Efraim, Hestene af Jerusalem,
Stridsbuerne ryddes til Side. Hans Ord stifter Fred mellem
Folkene, han hersker fra Hav til Hav, fra Floden til Jordens
Ende.
11. For Pagtblodets Skyld vil jeg ogs� slippe dine Fanger ud, ja ud
af den vandl�se Br�nd.
12. Hjem til Borgen, I Fanger med H�b! Ogs� i Dag forkyndes: Jeg
giver dig tvefold Bod!
13. Thi jeg sp�nder mig Juda som Bue, l�gger Efraim p� som Pil og
v�kker dine S�nner, Zion, imod dine S�nner, Javan. Jeg g�r dig
som Heltens Sv�rd.
14. 0ver dem viser sig Herren, hans Pil farer ud som et Lyn. Den
Herre HERREN st�der i Horn, skrider frem i S�ndenstorm;
15. dem v�rner H�rskarers HERRE. De op�der, nedtramper
Slyngekasterne, drikker deres Blod som Vin og fyldes som
Offersk�len, som Alterets Hj�rner.
16. HERREN deres Gud skal p� denne Dag frelse dem som sit Folks
Hjord; thi de er Kronesten, der funkler over hans Land.
17. Hvor det er dejligt, hvor sk�nt! Thi Korn giver blomstrende
Ungersvende, Most giver blomstrende M�er.
*38/10 Zakarias 10
1. HERREN skal I bede om Regn ved Tidlig- og Sildigregnstide;
HERREN skaber Uvejr; Regnskyl giver han dem, hver Mand Urter p�
Marken.
2. Men Husgudens Tale er Svig, Sandsigeres Syner er Bl�ndv�rk: de
kommer med tomme Dr�mme, hul er Tr�sten, de giver; derfor
vandrer de om som en Hjord, lider N�d, thi de har ingen Hyrde.
3. Mod Hyrdeme blusser min Vrede, Bukkene vil jeg bjems�ge; thi
H�rskarers HERRE ser til sin Hjord. Han ser til Judas Hus; han
g�r dem til en Ganger, sin stolte Ganger i Strid.
4. Fra ham kommer Hj�rne og Teltp�l, fra ham kommer Krigens Bue,
fra ham kommer hver en Hersker. De bliver til Hobe som Helte,
der i Striden tramper i Gadens Dynd; de k�mper, thi HERREN er
med dem. Rytterne bliver til Skamme;
6. jeg styrker Judas Hus og frelser Josefs Hus. Jeg ynkes og f�rer
dem hjem, som havde jeg aldrig forst�dt dem: thi jeg er HERREN
deres Gud og b�nh�rer dem.
7. Efraim bliver som en Helt, deres Hjerte gl�des som af Vin, deres
S�nner gl�des ved Synet. Deres Hjerte frydes i HERREN;
8. jeg fl�jter ad dem og samler dem; thi jeg udl�ser dem, og de
bliver mange som fordum.
9. Blandt Folkeslag str�ede jeg dem ud, men de kommer mig i Hu i
det fjerne og opfostrer B�rn til Hjemf�rd.
10. Jeg f�rer dem hjem fra �gypten, fra Assur samler jeg dem og
bringer dem til Gilead og Libanon, som ikke skal v�re dem nok.
11. De g�r gennem Tr�ngselshavet, han sl�r dets B�lger ned. Alle
Nilstr�mme t�rkner, Assurs Stolthed styrtes, �gyptens
Herskerspir viger.
12. Jeg g�r dem st�rke i HERREN, de vandrer i hans Navn, s� lyder
det fra HERREN.
*38/11 Zakarias 11
1. Libanon, luk D�rerne op, s� Ild kan fort�re dine Cedre!
2. Klag, Cypres, thi Cedren er faldet. de �dle Tr�er lagt �de!
Klag, I Basans Ege, thi Fredskoven ligger f�ldet!
3. H�r, hvor Hyrderne klager, thi deres Gr�sgang er h�rget; h�r,
hvor L�verne br�ler, thi Jordans Tykning er h�rget.
4. S�ledes sagde HERREN min Gud: R�gt Slagtef�rene,
5. hvis K�ber slagter dem uden at f�le Skyld, og hvis S�lger siger:
"HERREN v�re lovet, jeg blev rig." Og deres Hyrder sparer dem
ikke. (6 Thi jeg vil ikke l�nger spare Landets Indbyggere,
lyder det fra HERREN; men se, jeg lader hvert Menneske falde i
sin Hyrdes og sin Konges H�nd; og de skal �del�gge Landet, og
jeg vil ingen redde af deres H�nd).
7. S� r�gtede jeg Slagtef�rene for F�reprangerne og tog mig to
Stave; den ene kaldte jeg "Liflighed", den anden "B�nd"; og jeg
r�gtede F�rene.
8. (Og jeg ryddede de tre Hyrder af Vejen i een M�ned). S� tabte
jeg T�lmodigheden med dem, og de blev ogs� kede af mig.
9. Og jeg sagde: "Jeg vil ikke r�gte eder; lad d�, hvad d� skal,
lad bortkomme, hvad bortkomme skal, og lad de andre �de
hverandres K�d!"
10. S� tog jeg Staven, som hed "Liflighed". og s�nderbr�d den for at
bryde den Overenskomst, jeg havde sluttet (med alle Folkeslag;
11. og den blev brudt samme Dag, og F�reprangerne, som holdt �je med
mig, kendte, at det var HERRENs Ord).
12. Og jeg sagde til dem: "Om I synes, s� giv mig min L�n; hvis
ikke, s� lad v�re!" S� afvejede de min L�n, tredive Sekel S�lv.
13. Men HERREN sagde til mig: "Kast den til Pottemageren", den
dejlige Pris, de har vurderet mig til!" Og jeg tog de tredive
Sekel S�lv og kastede dem til Pottemageren i HERRENs Hus.
14. S� s�nderbr�d jeg den anden Hyrdestav "B�nd" for at bryde
Broderskabet imellem Juda og Jerusalem.
15. Siden sagde HERREN til mig: Udstyr dig atter som en Hyrde, en
D�re af en Hyrde!
16. (Thi se, jeg lader en Hyrde fremst� i Landet). Han tager sig
ikke af det bortkomne, leder ikke efter det vildfarne, l�ger
ikke det brudte og har ikke Omhu for det sunde, men spiser K�def
af de fede Dyr og river Klovene af dem.
17. Ve, min D�re af en Hyrde, som svigter F�rene! Et Sv�rd imod hans
Arm og hans h�jre �je! Hans Arm skal vorde vissen, hans h�jre
�je blindes.
*38/12 Zakarias 12
1. Et Udsagn; HERRENs Ord om Israel. Det lyder fra HERREN; som
udsp�ndte Himmelen, grundf�stede Jorden og dannede Menneskets
�nd i dets Indre:
2. Se, jeg g�r Jerusalem til et berusende B�ger for alle Folkeslag
trindt om; ogs� Juda skal v�re med til at belejre Jerusalem.
3. P� hin Dag g�r jeg Jerusalem til L�ftesten for alle Folkeslag -
enhver, som l�fter den, skal rive sig p� den! Og alle Jordens
Folk skal samle sig imod det.
4. P� hin Dag, lyder det fra HERREN, sl�r jeg alle Heste med Angst
og Rytterne med Vanvid; Judas Hus �bner jeg �jnene p�, men alle
Folkeslagene sl�r jeg med Blindhed.
5. Og Judas Stammer skal t�nke: "Jerusalems Indbyggere er st�rke i
H�rskarers HERRE, deres Gud."
6. P� hin Dag g�r jeg Judas Stammer til en Ildgryde mellem
Br�ndestykker, et br�ndende Blus mellem Neg, og de skal �de til
h�jre og venstre alle Folkeslag trindt om, og Jerusalem bliver
roligt p� sit Sted, i Jerusalem.
7. S� giver HERREN f�rst Judas Telte Sejr, for at Davids Hus og
Jerusalems Indbyggere ikke skal vinde st�rre Ry end Juda.
8. P� hin Dag v�rner HERREN om Jerusalems Indbyggere, og den
skr�beligste iblandt dem skal p� hin Dag blive som David, men
Davids Hus som Gud, som HERRENs Engel foran dem.
9. P� hin Dag vil jeg s�ge at tilintetg�re alle de Folk, som kommer
imod Jerusalem.
10. Og s� udgyder jeg over Davids Hus og Jerusalems Indbyg- gere
N�dens og B�nnens �nd, s� de ser hen til ham, de har
gennemstunget, og s�rger over ham, som man s�rger over en
enb�ren S�n, og holder Klage over ham, son1 man holder Klage
over den f�rstef�dte.
11. P� hin Dag skal Sorgen blive stor i Jerusalem som Sorgen over
Hadadrimmon i Megiddos Dal.
12. Landet skal s�rge, hver Sl�gt for sig, Davids Hus's Sl�gt for
sig og deres Kvinder for sig, Natans Hus's Sl�gt for sig og
deres Kvinder for sig,
13. Levis Hus's Sl�gt for sig og deres Kvinder for sig, Sjim'iternes
Sl�gt for sig og deres Kvinder for sig,
14. alle de tiloversblevne Sl�gter hver for sig og deres Kvinder for
sig.
*38/13 Zakarias 13
1. P� hin Dag skal en Kilde v�lde frem for Davids Hus og Jerusalems
Indbyggere mod Synd og Urenhed.
2. Og p� hin bag, lyder det fra H�rskarers HERRE, udrydder jeg
Afgudernes Navne af Landet, s� de ikke mer skal ihukommes; ogs�
Profeterne og Urenhedens �nd driver jeg ud af Landet.
3. N�r nogen da atter profeterer, skal hans egne For�ldre, hans
Fader og Moder, sige til ham: Du har forbrudt dit Liv, thi du
har talt L�gn i HERRENs Navn." Og hans egne For�ldre, hans Fader
og Moder, skal gennembore ham, n�r han profeterer.
4. P� hin Dag skal hver en Profet skamme sig over sine Syner, n�r
han profeterer, og han skal ikke kl�de sig i l�dden Kappe for at
f�re Folk bag Lyset,
5. men sige: "Jeg er ingen Profet; jeg er Bonde og har dyrket Jord
fra min Ungdom."
6. Og sp�rger man ham: "Hvad er det for S�r p� dit Bryst?" skal han
sige: "Dem fik jeg i mine Boleres Hus."
7. Frem, Sv�rd, imod min Hyrde, mod Manden, som st�r mig n�r, s�
lyder det fra H�rskarers HERRE. Hyrden vil jeg sl�, s�
F�rehjorden spredes; mod Drengene l�fter jeg H�nden.
8. Og i hele Landet lyder det fra HERREN, skal to Tredjedele
udryddes og ud�nde, men een Tredjedel skal levnes.
9. Og denne Tredjedel f�rer jeg i Ild og renser den, som man renser
S�lv, pr�ver den, som man pr�ver Guld. Den skal p�kalde mit
Navn,og jeg svarer; jeg siger: "Den er mit Folk." Og den skal
sige: "HERREN er min Gud."
*38/14 Zakarias 14
1. Se, en Dag kommer, HERRENs Dag, da dit Bytte skal deles i dig.
2. Da samler jeg alle Folkene til Angreb p� Jerusalem; Byen
indtages, Husene plyndres, Kvinderne sk�ndes, og Halvdelen af
Byens Indbyggere vandrer i Landflygtighed; men Resten af Folket
skal ikke udryddes af Byen.
3. Og HERREN drager ud og strider mod disse Folk, som han fordum
stred p� Kampens bag.
4. P� hin Dag st�r hans F�dder p� Oliebjerget �sten for Jerusalem,
og Oliebjerget skal revne midt over fra �st til Vest og danne en
v�ldig Dal, idet Bjergets ene Halvdel viger mod Nord, den anden
mod Syd.
5. I skal flygte til mine Bjerges Dal, thi Bjergdalen n�r til
Azal. I skal fly, som l flyede for Jordsk�lvet i Kong Uzzija af
Judas Dage. Og HERREN min Gud kommer og alle de Hellige med ham.
6. P� hin Dag skal der ikke v�re Hede eller Kulde og Frost.
7. Det skal v�re een eneste Dag - HERREN kender den - ikke Dag og
Nat; det skal v�re lyst ved Aftentide.
8. P� hin Dag skal rindende Vand v�lde frem fra Jerusalem; det
halve l�ber ud i Havet mod �st, det halve i Havet mod Vest, og
det b�de Sommer og Vinter.
9. Og HERREN skal v�re Konge over hele Jorden. P� hin Dag skal
HERREN v�re een og hans Navn eet.
10. Og hele Landet bliver en Slette fra Geba til Rimmon i Sydlandet;
men Jerusalem skal ligge h�jt p� sit gamle Sted. Fra
Benjaminsporten til den gamle Ports Sted, til Hj�rneporten, og
fra Hanan'elt�rnet til de kongelige Vinperser skal det v�re
beboet.
11. Der skal ikke mere l�gges Band derp�, og Jerusalem skal ligge
trygt.
12. Men dette skal v�re den Plage, HERREN lader ramme alle de
Folkeslag, som drager i Leding mod Jerusalem: han lader K�det
r�dne p� dem i levende Live, �jnene r�dner i deres �jenhuler og
Tungen i deres Mund.
13. P� hin Dag skal en v�ldig HERRENs R�dsel opst� iblandt dem, s�
de griber fat i og l�fter H�nd mod hverandre.
14. Ogs� Juda skal stride i Jerusalem. Og alle Folkenes Rigdom skal
samles trindt om fra, Guld, S�lv og Kl�der i s�re store M�der.
15. Og samme Plage skal ramme Heste, Muldyr, Kameler, �sler og alt
Kv�g i Lejrene der.
16. Men alle de, der bliver tilbage af alle Folkene, som kommer imod
Jerusalem, skal �r efter �r drage derop for at tilbede Kongen,
H�rskarers HERRE, og fejre L�vhyttefest.
17. Og dersom nogen af Jordens Sl�gter ikke drager op til Jerusalem
for at tilbede Kongen, H�rskarers HERRE, skal der ikke falde
Regn hos dem.
18. Og dersom �gyptens Sl�gt ikke drager derop og kommer derhen, s�
skal de rammes af den Plage, HERREN lader ramme Folkene.
19. Det er Straffen over �gypterne og alle de Folk, som ikke drager
op for at fejre L�vhyttefest.
20. P� hin Dag skal der st� p� Hestenes Bj�lder "Helliget
HERREN". Og Gryderne i HERRENs Hus skal v�re som Offersk�lene
for Alteret;
21. hver Gryde i Jerusalem og Juda skal v�re helliget H�rskarers
HERRE, s� alle de ofrende kan komme og tage af dem og koge
deri. Og p� hin Dag skal der ikke mere v�re nogen Kana'an�er i
H�rskarers HERREs Hus.
*39/ Malakias
*39/01 Malakias 1
1. Et Udsagn; HERRENs Ord til Israel ved Malakias.
2. Jeg elsker eder, siger HERREN; men I sp�rger: "Hvori har du
vist, at du elsker os?" Er Esau ikke Jakobs Broder, lyder det
fra HERREN, og dog elsker jeg Jakob
3. og hader Esau. Jeg bar gjort hans Bjerge til �rk og hans Arvelod
til �de.
4. N�r Edom siger: "Vi er �delagt, men vi bygger atter p�
Tomterne", s� siger H�rskarers HERRE: De bygger, men jeg river
ned! De skal kaldes Gudl�sheds Land og det Folk, HERREN i al
Evighed vredes p�.
5. I skal se det med egne �jne og sige: "HERRENs V�lde n�r ud over
Israels Gr�nser."
6. En S�n �rer sin Fader, en Tr�l frygter sin Herre. Men er jeg
Fader, hvor er da min �re, og er jeg Herre, hvor er da Frygten
for mig? siger H�rskarers HERRE til eder, I Pr�ster, som
ringeagter mit Navn. I sp�rger: "Hvorved har vi ringeagtet dit
Navn?"
7. Ved at bringe urent Br�d p� mit Alter! I sp�rger: "Hvorved har
vi gjort det urent?" Ved at sige: "HERRENs Bord er lidet v�rd."
8. N�r I bringer blinde Dyr som Offer, er der s� ikke noget ondt
deri? N�r I bringer halte og syge Dyr, er der s� ikke noget ondt
deri? Bring dem engang til din Statholder! Mon han vil synes
derom og tage vel imod dig? siger H�rskarers HERRE.
9. Og s� vil I stemme Gud til Mildhed dermed, at han m� v�re os
n�dig! Fra eders H�nd kommer slige Ting! Mon han vil tage vel
imod eder, siger H�rskarers HERRE.
10. Vilde dog en af eder lukke D�rene, s� I ikke til ingen Gavn
skulde g�re Ild p� mit Alter! Jeg bryder mig ikke om eder, siger
H�rskarers HERRE, og �nsker ikke Offergaver af eders H�nd.
11. Thi fra Stedet, hvor Solen st�r op, til Stedet, hvor den g�r
ned, er mit Navn stort iblandt Folkene, og alle Vegne bringes
der mit Navn R�goffer og rene Offergaver; thi mit Navn er stort
iblandt Folkene, siger H�rskarers HERRE.
12. Men I vanhelliger det ved at sige: "Herrens Bord er urent, og
ussel Frugt er hans Mad."
13. Og I siger: "Hvilket Slid!" og bl�ser derad, siger H�rskarers
HERRE; I bringer noget r�vet, ja halte og syge Dyr; det er
Offergaven, I bringer! Skulde jeg �nske at modtage den af eders
H�nd? siger HERREN.
14. Forbandet v�re den Bedrager, som i sin Hjord har et Handyr og
lover mig det, men ofrer Herren et Dyr, som ikke dur! Thi en
stor Konge er jeg, siger H�rskarers HERRE, og mit Navn er
frygtet blandt Folkene.
*39/02 Malakias 2
1. Og nu udg�r f�lgende P�bud til eder, I Pr�ster;
2. Hvie I ikke adlyder og l�gger eder p� Sinde at holde mit Navn i
�re, siger H�rskarers HERRE, s� sender jeg Forbandelse over eder
og vender eders Velsignelse til Forbandelse, ja til Forbandelse,
fordi I ikke l�gger eder det p� Sinde.
3. Se, jeg afhugger Armen p� eder og kaster Skarn i Ansigtet p�
eder, Skarnet fra eders H�jtider, og eders Ofre oven i K�bet;
4. og I skal kende, at jeg har sendt eder dette P�bud, fordi jeg
har en Pagt med Levi, siger H�rskarers HERRE.
5. Min Pagt med ham var, at jeg skulde give ham Liv og Fred, og han
skulde frygte mig og b�ve for mit Navn;
6. Sandheds L�re var i hans Mund, Svig fandtes ikke p� hans L�ber;
i Fred og Sanddruhbed vandrede han med mig, og mange holdt han
fra Br�de. Thi Pr�stens L�ber vogter p� Kundskab, og Vejledning
s�ger man af hans Mund; thi han er H�rskarers HERREs Sendebud.
8. Men I veg bort fra Vejen; mange har I bragt til Fald ved eders
Vejledning, Levis Pagt har I �delagt, siger H�rskarers HERRE.
9. Derfor har jeg ogs� gjort eder ringeagtede og oversete af alt
Folket, fordi I ikke tager Vare p� mine Veje eller bryder eder
om Loven.
10. Har vi ikke alle en og samme Fader, er det ikke en og samme Gud,
som bar skabt os? Hvorfor er vi da trol�se mod hverandre, s� vi
vanhelliger vore F�dres Pagt?
11. Juda er trol�st, og Vederstyggelighed �ves i Israel og
Jerusalem; thi Juda vanhelliger den Helligdom, HERREN elsker, og
tager en fremmed Guds Datter til �gte.
12. HERREN unddrage den Mand. som g�r sligt, en til at v�ge og svare
i Jakobs Telte og en til at fremb�re Offergave for H�rskarers
HERRE!
13. Og for det andet g�r l dette: I hyller HERRENs Alter i T�rer,
Gr�d og Klage, s� han ikke mere vender sig til Offergaven eller
med Gl�de modtager Gaver af eders H�nd.
14. Og I sp�rger: "Hvorfor?" Fordi HERREN var Vidne mellem dig og
din Ungdomshustru, mod hvem du har v�ret trol�s, sk�nt hun h�rer
til dit Folk og deler din Tro.
15. S�ledes g�r ingen, s� l�nge der er �nd i ham. Hvorledes har det
sig med ham? Han �nsker Afkom for Gud. S� tag Vare p� eders �nd,
og ingen v�re trol�s imod sin Ungdomshustru!
16. Thi jeg hader Skilsmisse, siger HERREN, Israels Gud, og at man
hyller sin Kl�dning i Uret, siger H�rskarers HERRE. S� tag eder
i Vare for eders �nds Skyld og v�r ikke trol�se!
*39/03 Malakias 3
2,17 I tr�tter HERREN med eders Ord. Og I sp�rger: "Hvorved
tr�tter vi?" Ved at sige: "Enhver som g�r ondt, er god i
HERRENs �jne; i dem har han Behag; hvor er ellers Dommens Gud?"
3,1 Se, jeg sender min Engel, og han skal bane Vej for mit
�syn; og til sit Tempel kommer i et Nu den Herre, I s�ger, og
Pagtens Engel, som I l�nges efter; se, han kommer, siger
H�rskarers HERRE.
2. Men hvo kan udholde den Dag, han kommer, og hvo kan st�, n�r han
kommer til Syne? Han er jo som Metalsmelterens Ild og Tv�tternes
Lud.
3. Han sidder og smelter og renser S�lv; han renser Levis S�nner,
lutrer dem som Guld og S�lv, s� de kan fremb�re Offergave for
HERREN i Retf�rdighed,
4. at Judas og Jerusalems Offergave m� v�re HERREN liflig som i
fordums Dage, i henrundne �r.
5. Jeg n�rmer mig eder til Dom og vidner i Hast mod Troldm�ndene,
�gteskabsbryderne, Menederne og dem, som undertrykker Daglejere,
Enker og faderl�se, g�r fremmede Uret og ikke frygter mig, siger
H�rskarers HERRE.
6. Thi jeg, HERREN, er ikke blevet en anden, men I har ikke oph�rt
at v�re Jakobs�nner".
7. Siden eders F�dres Dage er I afveget fra mine Bud og har ikke
holdt dem. Vend om til mig, s� vil jeg vende om til eder, siger
H�rskarers HERRE. Og I sp�rger: "Hvorledes skal vi vende os?"
8. Skal et Menneske bedrage Gud? I bedrager mig jo! Og I
sp�rger:"Hvorved har vi bedraget dig?" Med Tienden og
Offerydelsen!
9. I trues med Forbandelse og bedrager dog mig, ja alt Folket g�r
det!
10. Bring hele Tienden tiI Forr�dshuset, s� der kan v�re Mad i mit
Hus; s�t mig p� Pr�ve dermed, siger H�rskarers HERRE, om jeg da
ikke �bner eder Himmelens Sluser og ud�ser Velsignelse over eder
i Overm�l.
11. Jeg vil for eders Skyld skr�mme �derne, s� at de ikke �del�gger
eder Landets Afgr�de, og Vinstokken p� Marken skal ikke sl� eder
fejl, siger H�rskarers HERRE.
12. Og alle Folkene skal love eder, fordi l har et yndigt Land,
siger H�rskarers HERRE.
13. I taler st�rke Ord imod mig, siger HERREN. Og I sp�rger: "Hvad
taler vi imod dig?"
14. I siger: "Det er �rkesl�st at tjene Gud; hvad vinder vi ved at
opfylde hans Krav og g� s�rgekl�dte for H�rskarers HERREs �syn?
15. Nej, vi m� love de fr�kke! De �ver Gudl�shed og kommer til
Vejrs; de frister Gud og slipper godt derfra."
16. Da talte de, som frygter HERREN, med hverandre. Og HERREN
lyttede og h�rte efter, og en Bog blev skrevet for hans �syn,
for at de kunde ihukommes, som frygter HERREN og sl�r Lid til
hans Navn.
17. Den Dag jeg griber ind, skal de tilh�re mig som mit Eje, siger
H�rskarers HERRE, og jeg vil handle n�nsomt med dem, som en
Fader handler n�nsomt med sin S�n, der tjener ham.
18. Da skal l atter kende Forskel p� retf�rdig og gudl�s, p� den,
som tjener Gud, og den, som ikke tjener ham.
*39/04 Malakias 4
1. Thi se, Dagen kommer, luende som en Ovn; og alle de fr�kke og
alle, som �ver Gudl�shed, skal blive som Str�, og Dagen, som
kommer, skal lade dem g� op i Luer, siger H�rskarers HERRE, s�
der ikke levnes Rod eller Gren at dem.
2. Men for eder, som frygter mit Navn, skal Retf�rds Sol opg� med
L�gedom under sine Vinger, og I skal g� ud og boltre eder som
Kalve, der kommer fra Stalden,
3. og trampe de gudl�se ned; thi de skal blive til St�v under eders
Fods�ler, den bag jeg griber ind, siger H�rskarers HERRE.
4. Kom min Tjener Moses's Lov i Hu, hvem jeg p�lagde Vedt�gter og
Lovbud om alt Israel p� Horeb.
5. Se, jeg sender eder Profeten Elias, f�r HERRENs store og
frygtelige Dag kommer.
6. Han skal vende F�drenes Hjerte til S�nnerne og S�nnernes til
F�drene, at jeg ikke skal komme og sl� Landet med Band.
*40/ Matt.
*40/01 Matt. 1
1. Jesu Kristi Davids S�ns, Abrahams S�ns, Sl�gtsbog.
2. Abraham avlede Isak; og Isak avlede Jakob; og Jakob avlede Juda
og hans Br�dre;
3. og Juda avlede Fares og Zara med Thamar; og Fares avlede Esrom;
og Esrom avlede Aram;
4. og Aram avlede Aminadab; og Aminadab avlede Nasson; og Nasson
avlede Salmon;
5. og Salmon avlede Boas med Rakab; og Boas avlede Obed med Ruth;
og Obed avlede Isaj;
6. og Isaj avlede Kong David; og David avlede Salomon med Urias's
Hustru;
7. og Salomon avlede Roboam; og Roboam avlede Abia; og Abia avlede
Asa;
8. og Asa avlede Josafat; og Josafat avlede Joram; og Joram avlede
Ozias;
9. og Ozias avlede Joatham; og Joatham avlede Akas; og Akas avlede
Ezekias;
10. og Ezekias avlede Manasse; og Manasse avlede Amon; og Amon
avlede Josias;
11. og Josias avlede Jekonias og hans Br�dre p� den Tid, da
Bortf�relsen til Babylon fandt Sted.
12. Men efter Bortf�relsen til Babylon avlede Jekonias Salathiel; og
Salathiel avlede Zorobabel;
13. og Zorobabel avlede Abiud; og Abiud avlede Eliakim: og Eliakim
avlede Azor;
14. og Azor avlede Sadok; og Sadok avlede Akim; og Akim avlede
Eliud;
15. og Eliud avlede Eleazar; og Eleazar avlede Matthan; og Matthan
avlede Jakob;
16. og Jakob avlede Josef, Marias Mand; af hende blev Jesus f�dt,
som kaldes Kristus.
17. Alts� ere alle Sl�gtledene fra Abraham indtil David fjorten
Sl�gtled, og fra David indtil Bortf�relsen til Babylon fjorten
Sl�gtled, og fra Bortf�relsen til Babylon indtil Kristus fjorten
Sl�gtled.
18. Men med Jesu Kristi F�dsel gik det s�ledes til. Da Maria, hans
Moder, var trolovet med Josef, fandtes hun, f�rend de kom
sammen, at v�re frugtsommelig af den Hellig�nd.
19. Men da Josef, hendes Mand, var retf�rdig og ikke vilde besk�mme
hende offentligt, besluttede han hemmeligt at skille sig fra
hende.
20. Men idet han t�nkte derp�, se, da viste en Herrens Engel sig for
ham i en dr�m og sagde: "Josef, Davids S�n! frygt ikke for at
tage din Hustru Maria til dig; thi det, som er avlet i hende, er
af den Hellig�nd.
21. Og hun skal f�de en S�n, og du skal kalde hans Navn Jesus; thi
han skal frelse sit Folk fra deres Synder."
22. Men dette er alt sammen sket, for at det skulde opfyldes, som er
talt af Herren ved Profeten, som siger:
23. "Se, Jomfruen skal blive frugtsommelig og f�de en S�n, og man
skal kalde hans Navn Immanuel", hvilket er udlagt: Gud med os.
24. Men da Josef v�gnede op at S�vnen, gjorde han, som Herrens Engel
havde befalet ham, og han tog sin Hustru til sig.
25. Og han kendte hende ikke, f�rend hun havde f�dt sin S�n, den
f�rstef�dte, og han kaldte hans Navn Jesus.
*40/02 Matt. 2
1. Men da Jesus var f�dt i Bethlehem i Jud�a, i Kong Herodes's
Dage, se, da kom der vise fra �sterland til Jerusalem og sagde:
2. "Hvor er den J�dernes Konge, som er f�dt? thi vi have set hans
Stjerne i �sten og ere komne for at tilbede ham."
3. Men da Kong Herodes h�rte det, blev han forf�rdet, og hele
Jerusalem med ham;
4. og han forsamlede alle Folkets Ypperstepr�ster og skriftkloge og
adspurgte dem, hvor Kristus skulde f�des.
5. Og de sagde til ham: "I Bethlehem i Jud�a; thi s�ledes er der
skrevet ved Profeten:
6. Og du, Bethlehem i Judas Land, er ingenlunde den mindste iblandt
Judas Fyrster; thi af dig skal der udg� en Fyrste, som skal
vogte mit Folk Israel."
7. Da kaldte Herodes hemmeligt de vise og fik af dem n�je Besked om
Tiden, da Stjernen havde ladet sig til Syne.
8. Og han sendte dem til Bethlehem og sagde: "G�r hen og forh�rer
eder n�je om Barnet; men n�r I have fundet det, da forkynder mig
det, for at ogs� jeg kan komme og tilbede det."
9. Men da de havde h�rt Kongen, droge de bort; og se, Stjernen, som
de havde set i �sten, gik foran dem, indtil den kom og stod oven
over, hvor Barnet var.
10. Men da de s� Stjernen, bleve de s�re meget glade.
11. Og de gik ind i Huset og s� Barnet med dets Moder Maria og faldt
ned og tilbade det og oplode deres Gemmer og ofrede det Gaver,
Guld og R�gelse og Myrra.
12. Og da de vare blevne advarede af Gud i en Dr�m, at de ikke
skulde vende tilbage til Herodes, droge de ad en anden Vej
tilbage til deres Land.
13. Men da de vare dragne bort, se, da viser en Herrens Engel sig i
en Dr�m for Josef og siger: "St� op, og tag Barnet og dets Moder
med dig og fly til �gypten og bliv der, indtil jeg siger dig
til; thi Herodes vil s�ge efter Barnet for at dr�be det."
14. Og han stod op og tog Barnet og dets Moder med sig om Natten og
drog bort til �gypten.
15. Og han var der indtil Herodes's D�d, for at det skulde opfyldes,
som er talt af Herren ved Profeten, der siger: "Fra �gypten
kaldte jeg min S�n."
16. Da Herodes nu s�, at han var bleven skuffet af de vise, blev han
s�re vred og sendte Folk hen og lod alle Drengeb�rn ihjelsl�,
som vare i Bethlehem og i hele dens Omegn, fra to �r og
derunder, efter den Tid, som han havde f�et Besked om af de
vise.
17. Da blev det opfyldt,som er talt ved Profeten Jeremias,som siger:
18. "En R�st blev h�rt i Rama, Gr�d og megen Jamren; Rakel gr�d over
sine B�rn og vilde ikke lade sig tr�ste, thi de ere ikke mere."
19. Men da Herodes var d�d, se, da viser en Herrens Engel sig i en
Dr�m for Josef i �gypten og siger:
20. "St� op, og tag Barnet og dets Moder med dig, og drag til
Israels Land; thi de ere d�de, som efterstr�bte Barnets Liv."
21. Og han stod op og tog Barnet og dets Moder med sig og kom til
Israels Land.
22. Men da han h�rte, at Arkelaus var Konge over Jud�a i sin Fader
Herodes's Sted, frygtede han for at komme derhen; og han blev
advaret af Gud i en Dr�m og drog bort til Galil�as Egne.
23. Og han kom og tog Bolig i en By, som kaldes Nazareth, for at det
skulde opfyldes, som er talt ved Profeterne, at han skulde
kaldes Nazar�er.
*40/03 Matt. 3
1. Men i de Dage fremst�r Johannes D�beren og pr�diker i Jud�as
�rken og siger:
2. "Omvender eder, thi Himmeriges Rige er kommet n�r."
3. Thi han er den, om hvem der er talt ved Profeten Esajas, som
siger: "Der er en R�st af en, som r�ber i �rkenen: Bereder
Herrens Vej, g�rer hans Stier j�vne!"
4. Men han, Johannes, havde sit Kl�debon af Kamelh�r og et
L�derb�lte om sin L�nd; og hans F�de var Gr�shopper og vild
Honning.
5. Da drog Jerusalem ud til ham og hele Jud�a og hele Omegnen om
Jordan.
6. Og de bleve d�bte af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres
Synder.
7. Men da han s� mange af Faris�erne og Sadduk�erne komme til hans
D�b, sagde han til dem: "I �gleunger! hvem har l�rt eder at fly
fra den kommende Vrede?
8. B�rer da Frugt, som er Omvendelsen v�rdig,
9. og mener ikke at kunne sige ved eder selv: Vi have Abraham til
Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opv�kke Abraham B�rn af
disse Sten.
10. Men �ksen ligger allerede ved Roden af Tr�erne; s� bliver da
hvert Tr�, som ikke b�rer god Frugt, omhugget og kastet i Ilden.
11. Jeg d�ber eder med Vand til Omvendelse, men den, som kommer
efter mig, er st�rkere end jeg, han, hvis Sko jeg ikke er v�rdig
at b�re; han skal d�be eder med den Hellig�nd og Ild.
12. Hans Kasteskovl er i hans H�nd, og han skal gennemrense sin Lo
og samle sin Hvede i Laden; men Avnerne skal han opbr�nde med
uslukkelig Ild."
13. Da kommer Jesus fra Galil�a til Jordan til Johannes for at d�bes
af ham.
14. Men Johannes vilde formene ham det og sagde: "Jeg tr�nger til at
d�bes af dig, og du kommer til mig!"
15. Men Jesus svarede og sagde til ham: "Tilsted det nu; thi s�ledes
s�mmer det sig for os at fuldkomme al Retf�rdighed." Da
tilsteder han ham det.
16. Men da Jesus var bleven d�bt, steg han straks op af Vandet, og
se, Himlene �bnedes for ham, og han s� Guds �nd dale ned som en
Due og komme over ham.
17. Og se, der kom en R�st fra Himlene, som sagde: "Denne er min
S�n, den elskede, i hvem jeg har Velbehag."
*40/04 Matt. 4
1. Da blev Jesus af �nden f�rt op i �rkenen for at fristes af
Dj�velen.
2. Og da han havde fastet fyrretyve Dage og fyrretyve N�tter, blev
han omsider hungrig.
3. Og Fristeren gik til ham og sagde: "Er du Guds S�n, da sig, at
disse Sten skulle blive Br�d."
4. Men han svarede og sagde: "Der er skrevet: Mennesket skal ikke
leve af Br�d alene, men af hvert Ord, som udg�r igennem Guds
Mund."
5. Da. tager Dj�velen ham med sig til den hellige Stad og stiller
ham p� Helligdommens Tinde og siger til ham:
6. "Er du Guds S�n, da kast dig herned; thi der er skrevet: Han
skal give sine Engle Befaling om dig, og de skulle b�re dig p�
H�nder, for at du ikke skal st�de din Fod p� nogen Sten."
7. Jesus sagde til ham: "Der er atter skrevet: Du m� ikke friste
Herren din Gud."
8. Atter tager Dj�velen ham med sig op p� et s�re h�jt Bjerg og
viser ham alle Verdens Riger og deres Herlighed; og han sagde
til ham:
9. "Alt dette vil jeg give dig, dersom du vil falde ned og tilbede
mig."
10. Da siger Jesus til ham: "Vig bort, Satan! thi der er skrevet: Du
skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene."
11. Da forlader Dj�velen ham, og se, Engle kom til ham og tjente
ham.
12. Men da Jesus h�rte, at Johannes var kastet i F�ngsel, drog han
bort til Galil�a.
13. Og han forlod Nazareth og kom og tog Bolig i Kapernaum, som
ligger ved S�en, i Sebulons og Nafthalis Egne,
14. for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som
siger:
15. "Sebulons Land og Nafthalis Land langs S�en, Landet hinsides
Jordan, Hedningernes Galil�a,
16. det Folk, som sad i M�rke, har set et stort Lys, og for dem, som
sad i D�dens Land og Skygge, for dem er der opg�et et Lys."
17. Fra den Tid begyndte Jesus at pr�dike og sige: "Omvender eder,
thi Himmeriges Rige er kommet n�r."
18. Men da han vandrede ved Galil�as S�, s� han to Br�dre, Simon,
som kaldes Peter, og Andreas, hans Broder, i F�rd med at kaste
Garn i S�en; thi de vare Fiskere.
19. Og han siger til dem: "F�lger efter mig, s� vil jeg g�re eder
til Menneskefiskere."
20. Og de forlode straks Garnene og fulgte ham.
21. Og da han derfra gik videre, s� han to andre Br�dre, Jakob,
Zebed�us's S�n, og Johannes, hans Broder, i Skibet med deres
Fader Zebed�us, i F�rd med at b�de deres Garn, og han kaldte p�
dem.
22. Og de forlode straks Skibet og deres Fader og fulgte ham.
23. Og Jesus gik omkring i hele Galil�a, idet han l�rte i deres
Synagoger og pr�dikede Rigets Evangelium og helbredte enhver
Sygdom og enhver Skr�belighed iblandt Folket.
24. Og hans Ry kom ud over hele Syrien; og de bragte til ham alle
dem, som lede af mange H�nde Sygdomme og vare plagede af
Lidelser, b�de besatte og m�nesyge og v�rkbrudne; og han
helbredte dem.
25. Og store Skarer fulgte ham fra Galil�a og Dekapolis og Jerusalem
og Jud�a og fra Landet hinsides Jordan.
*40/05 Matt. 5
1. Men da han s� Skarerne, steg han op p� Bjerget; og da han havde
sat sig, gik hans Disciple hen til ham,
2. og han oplod sin Mund, l�rte dem og sagde:
3. "Salige ere de fattige i �nden, thi Himmeriges Rige er deres.
4. Salige ere de, som s�rge, thi de skulle husvales.
5. Salige ere de sagtmodige, thi de skulle arve Jorden.
6. Salige ere de, som hungre og t�rste efter Retf�rdigheden, thi de
skulle m�ttes.
7. Salige ere de barmhjertige, thi dem skal vises Barmhjertighed.
8. Salige ere de rene af Hjertet, thi de skulle se Gud.
9. Salige ere de, som stifte Fred, thi de skulle kaldes Guds B�rn.
10. Salige ere de, som ere forfulgte for Retf�rdigheds Skyld, thi
Himmeriges Rige er deres.
11. Salige ere I, n�r man h�ner og forf�lger eder og lyver eder alle
H�nde ondt p� for min Skyld.
12. Gl�der og fryder eder, thi eders L�n skal v�re stor i Himlene;
thi s�ledes have de forfulgt Profeterne, som vare f�r eder.
13. I ere Jordens Salt; men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed
skal det da saltes? Det duer ikke til andet end at kastes ud og
nedtr�des af Menneskene.
14. I ere Verdens Lys; en Stad, som ligger p� et Bjerg, kan ikke
skjules.
15. Man t�nder heller ikke et Lys og s�tter det under Sk�ppen, men
p� Lysestagen; s� skinner det for alle dem, som ere i Huset.
16. Lader s�ledes eders Lys skinne for Menneskene, at de m� se eders
gode Gerninger og �re eders Fader, som er i Himlene.
17. Mener ikke, at jeg er kommen for at nedbryde Loven eller
Profeterne;jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at
fuldkomme.
18. Thi sandelig, siger jeg eder, indtil Himmelen og Jorden forg�r,
skal end ikke det mindste Bogstav eller en T�ddel forg� af
Loven, indtil det er sket alt sammen.
19. Derfor, den, som bryder et at de mindste af disse Bud og l�rer
Menneskene s�ledes, han skal kaldes den mindste i Himmeriges
Rige; men den, som g�r dem og l�rer dem, han skal kaldes stor i
Himmeriges Rige.
20. Thi jeg siger eder: Uden eders Retf�rdighed overg�r de
skriftkloges og Faris�ernes, komme I ingenlunde ind i Himmeriges
Rige.
21. I have h�rt, at der er sagt til de gamle: Du m� ikke sl� ihjel,
men den, som sl�r ihjel, skal v�re skyldig for Dommen.
22. Men jeg siger eder, at hver den, som bliver vred p� sin Broder
uden �rsag, skal v�re skyldig for Dommen; og den, som siger til
sin Broder: Raka! skal v�re skyldig for R�det; og den, som
siger: Du D�re! skal v�re skyldig til Helvedes Ild.
23. Derfor, n�r du ofrer din Gave p� Alteret og der kommer i Hu, at
din Broder har noget imod dig,
24. s� lad din Gave blive der foran Alteret, og g� hen, forlig dig
f�rst med din Broder, og kom da og offer din Gave!
25. V�r velvillig mod din Modpart uden T�ven, medens du er med ham
p� Vejen, for at Modparten ikke skal overgive dig til Dommeren,
og Dommeren til Tjeneren, og du skal kastes i F�ngsel.
26. Sandelig, siger jeg dig, du skal ingenlunde komme ud derfra,
f�rend du f�r betalt den sidste Hvid.
27. I have h�rt, at der er sagt: Du m� ikke bedrive Hor.
28. Men jeg siger eder, at hver den, som ser p� en Kvinde for at
beg�re hende, har allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte.
29. Men dersom dit h�jre �je forarger dig, s� riv det ud, og kast
det fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer
ford�rves, end at hele dit Legeme bliver kastet i Helvede.
30. Og om din h�jre H�nd forarger dig, s� hug den af og kast den fra
dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer ford�rves,
end at hele dit Legeme kommer i Helvede.
31. Og der er sagt: Den, som skiller sig fra sin Hustru, skal give
hende et Skilsmissebrev.
32. Men jeg siger eder, at enhver, som skiller sig fra sin Hustru,
uden for Hors Skyld, g�r, at hun bedriver Hor, og den, som tager
en fraskilt Kvinde til �gte, bedriver Hor.
33. I have fremdeles h�rt, at der er sagt til de gamle: Du m� ikke
g�re nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder.
34. Men jeg siger eder, at I m� aldeles ikke sv�rge, hverken ved
Himmelen, thi den er Guds Trone,
35. ej heller ved Jorden, thi den er hans Fodskammel, ej heller ved
Jerusalem, thi det er den store Konges Stad.
36. Du m� heller ikke sv�rge ved dit Hoved, thi du kan ikke g�re et
eneste H�r hvidt eller sort.
37. Men eders Tale skal v�re ja, ja, nej, nej; hvad der er ud over
dette, er af det onde.
38. I have h�rt, at der er sagt: �je for �je, og Tand for Tand.
39. Men jeg siger eder, at I m� ikke s�tte eder imod det onde; men
dersom nogen giver dig et Slag p� din h�jre Kind, da vend ham
ogs� den anden til!
40. Og dersom nogen vil g� i Rette med dig og tage din Kjortel, lad
ham da ogs� f� Kappen!
41. Og dersom nogen tvinger dig til at g� een Mil,da g� to med ham!
42. Giv den, som beder dig, og vend dig ikke fra den, som vil l�ne
af dig.
43. I have h�rt, at der er sagt: Du skal elske din N�ste og hade din
Fjende.
44. Men jeg siger eder: Elsker eders Fjender, velsigner dem, som
forbande eder, g�rer dem godt, som hade eder, og beder for dem,
som kr�nke eder og forf�lge eder,
45. for at I m� vorde eders Faders B�rn, han, som er i Himlene; thi
han lader sin Sol opg� over onde og gode og lader det regne over
retf�rdige og uretf�rdige.
46. Thi dersom I elske dem, som elske eder, hvad L�n have I da? G�re
ikke ogs� Tolderne det samme?
47. Og dersom I hilse eders Br�dre alene, hvad stort g�re I da? G�re
ikke ogs� Hedningerne det samme?
48. V�rer da I fuldkomne, ligesom eders himmelske Fader er
fuldkommen.
*40/06 Matt. 6
1. Vogter eder at i ikke �ve eders Retf�rdighed for Menneskene for
at beskues af dem; ellers have I ikke L�n hos eders Fader, som
er Himlene.
2. Derfor, n�r du giver Almisse, m� du ikke lade bl�se i Basun
foran dig, som Hyklerne g�re i Synagogerne og p� Gaderne, for at
de kunne blive �rede af Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de
have allerede f�et deres L�n.
3. Men n�r du giver Almisse, da lad din venstre H�nd ikke vide,
hvad din h�jre g�r,
4. for at din Almisse kan v�re i L�ndom, og din Fader, som ser i
L�ndom, skal betale dig.
5. Og n�r I bede, skulle I ikke v�re som Hyklerne; thi de st� gerne
i Synagogerne og p� Gadehj�rnerne og bede, for at de kunne vise
sig for Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have allerede
f�et deres L�n.
6. Men du, n�r du beder, da g� ind i dit Kammer, og luk din D�r, og
bed til din Fader, som er i L�ndom, og din Fader, som ser i
L�ndom, skal betale dig.
7. Men n�r I bede, m� I ikke bruge overfl�dige Ord som Hedningerne;
thi de mene, at de skulle blive b�nh�rte for deres mange Ord.
8. Ligner derfor ikke dem; thi eders Fader ved, hvad I tr�nge til,
f�rend I bede ham,
9. Derfor skulle I bede s�ledes: Vor Fader, du, som er i Himlene!
Helliget vorde dit Navn;
10. komme dit Rige; ske din Villie, som i Himmelen s�ledes ogs� p�
Jorden;
11. giv os i dag vort daglige Br�d:
12. og forlad os vor Skyld, som ogs� vi forlade vore Skyldnere;
13. og led os ikke i Fristelse; men fri os fra det onde; (thi dit er
Riget og Magten og �ren i Evighed! Amen.)
14. Thi forlade I Menneskene deres Overtr�delser, vil eders
himmelske Fader ogs� forlade eder;
15. men forlade I ikke Menneskene deres Overtr�delser, vil eders
Fader ikke heller forlade eders Overtr�delser.
16. Og n�r I faste, da ser ikke bedr�vede ud som Hyklerne; thi de
g�re deres Ansigter ukendelige, for at de kunne vise sig for
Menneskene som fastende; sandelig, siger jeg eder, de have
allerede f�et deres L�n.
17. Men du, n�r du faster, da salv dit Hoved, og to dit Ansigt,
18. for at du ikke skal vise dig for Menneskene som fastende, men
for din Fader, som er i L�ndom; og din Fader, som ser i L�ndom,
skal betale dig.
19. Samler eder ikke Skatte p� Jorden, hvor M�l og Rust fort�re, og
hvor Tyve bryde ind og stj�le;
20. men samler eder Skatte i Himmelen, hvor hverken M�l eller Rust
fort�re, og hvor Tyve ikke bryde ind og stj�le.
21. Thi hvor din Skat er, der vil ogs� dit Hjerte v�re.
22. �jet er Legemets Lys; derfor, dersom dit �je er sundt, bliver
hele dit Legeme lyst;
23. men dersom dit �je er d�rligt, bliver hele dit Legeme m�rkt.
Dersom nu det Lys, der er i dig, er M�rke, hvor stort bliver da
ikke M�rket!
24. Ingen kan tjene to Herrer; thi han m� enten hade den ene og
elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den
anden. I kunne ikke tjene Gud og Mammon.
25. Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I
skulle spise, eller hvad I skulle drikke; ikke heller for eders
Legeme, hvad I skulle if�re eder. Er ikke Livet mere end Maden,
og Legemet mere end Kl�derne?
26. Ser p� Himmelens Fugle; de s� ikke og h�ste ikke og sanke ikke i
Lader, og eders himmelske Fader f�der dem; ere I ikke meget mere
v�rd end de?
27. Og hvem af eder kan ved at bekymre sig l�gge een Alen til sin
V�kst?
28. Og hvorfor bekymre I eder for Kl�der? Betragter Lillierne p�
Marken, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke;
29. men jeg siger eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed var
kl�dt som en af dem.
30. Kl�der da Gud s�ledes det Gr�s p� Marken, som st�r i dag og i
Morgen kastes i Ovnen, skulde han da ikke meget mere kl�de eder,
I lidettroende?
31. Derfor m� I ikke bekymre eder og sige: Hvad skulle vi spise?
eller: Hvad skulle vi drikke? eller: Hvormed skulle vi kl�de os?
32. - efter alt dette s�ge jo Hedningerne -. Thi eders himmelske
Fader ved, at I have alle disse Ting n�dig.
33. Men s�ger f�rst Guds Rige og hans Retf�rdighed, s� skulle alle
disse Ting gives eder i Tilgift.
34. Bekymrer eder derfor ikke for den Dag i Morgen; thi den Dag i
Morgen skal bekymre sig for sig selv. Hver Dag har nok i sin
Plage.
*40/07 Matt. 7
1. D�mmer ikke,for at I ikke skulle d�mmes; thi med hvad Dom I
d�mme, skulle I d�mmes,
2. og med hvad M�l I m�le, skal der tilm�les eder.
3. Men hvorfor ser du Sk�ven, som er i din Broders �je, men Bj�lken
i dit eget �je bliver du ikke var?
4. Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Lad mig drage Sk�ven
ud af dit �je; og se, Bj�lken er i dit eget �je.
5. Du Hykler! drag f�rst Bj�lken ud af dit �je, og da kan du se
klart til at tage Sk�ven ud af din Broders �je.
6. Giver ikke Hunde det hellige, kaster ikke heller eders Perler
for Svin, for at de ikke skulle nedtr�de dem med deres F�dder og
vende sig og s�nderrive eder.
7. Beder, s� skal eder gives; s�ger, s� skulle I finde; banker p�,
s� skal der lukkes op for eder.
8. Thi hver den, som beder, han f�r, og den, som s�ger, han finder,
og den, som banker p�, for ham skal der lukkes op.
9. Eller hvilket Menneske er der iblandt eder, som, n�r hans S�n
beder ham om Br�d, vil give ham en Sten?
10. Eller n�r han beder ham om en Fisk, mon han da vil give ham en
Slange?
11. Dersom da I, som ere onde, vide at give eders B�rn gode Gaver,
hvor meget mere skal eders Fader, som er i Himlene, give dem
gode Gaver, som bede ham!
12. Alts�, alt hvad I ville, at Menneskene skulle g�re imod eder,
det skulle ogs� I g�re imod dem; thi dette er Loven og
Profeterne.
13. G�r ind ad den sn�vre Port; thi den Port er vid, og den Vej er
bred,som f�rer til Fortabelsen, og de ere mange, som g� ind ad
den;
14. thi den Port er sn�ver, og den Vej er trang, som f�rer til Livet
og de er f�, som finde den
15. Men vogter eder for de falske Profeter, som komme til eder i
F�rekl�der, men indvortes ere glubende Ulve.
16. Af deres Frugter skulle I kende dem. Sanker man vel Vindruer af
Torne eller Figener af Tidsler?
17. S�ledes b�rer hvert godt Tr� gode Frugter, men det r�dne Tr�
b�rer slette Frugter.
18. Et godt Tr� kan ikke b�re slette Frugter, og et r�ddent Tr� kan
ikke b�re gode Frugter.
19. Hvert Tr�, som ikke b�rer god Frugt, omhugges og kastes i Ilden.
20. Alts� skulle I kende dem af deres Frugter.
21. Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i
Himmeriges Rige, men den, der g�r min Faders Villie, som er i
Himlene.
22. Mange skulle sige til mig p� hin Dag: Herre, Herre! have vi ikke
profeteret ved dit Navn, og have vi ikke uddrevet onde �nder ved
dit Navn, og have vi ikke gjort mange kraftige Gerninger ved dit
Navn?
23. Og da vil jeg bekende for dem Jeg kendte eder aldrig; viger bort
fra mig, I, som �ve Uret!
24. Derfor, hver den, som h�rer disse mine Ord og g�r efter dem, ham
vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Hus p�
Klippen,
25. og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene bl�ste og sloge
imod dette Hus, og det faldt ikke; thi det var grundf�stet p�
Klippen.
26. Og hver den, som h�rer disse mine Ord og ikke g�r efter dem,
skal lignes ved en D�re, som byggede sit Hus p� Sandet,
27. og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene bl�ste og
st�dte imod dette Hus, og det faldt, og dets Fald var stort."
28. Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, vare Skarerne
slagne af Forundring over hans L�re;
29. thi han l�rte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som deres
skriftkloge.
*40/08 Matt. 8
1. Men da han var g�et ned ad Bjerget, fulgte store Skarer ham.
2. Og se, en spedalsk kom, faldt ned for ham og sagde: "Herre! om
du vil, s� kan du rense mig."
3. Og han udrakte H�nden, r�rte ved ham og sagde: "Jeg vil; bliv
ren!" Og straks blev han renset for sin Spedalskhed
4. Og Jesus siger til ham: "Se til, at du ikke siger det til nogen;
men g� hen, fremstil dig selv for Pr�sten, og offer den Gave,
som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem."
5. Men da han gik ind i Kapernaum, tr�dte en H�vedsmand hen til
ham, bad ham og sagde:
6. "Herre! min Dreng ligger hjemme v�rkbruden og, pines svarlig."
7. Jesus siger til ham: "Jeg vil komme og helbrede ham."
8. Og H�vedsmanden svarede og sagde: "Herre! jeg er ikke v�rdig
til, at du skal g� ind under mit Tag; men sig det blot med et
Ord, s� bliver min Dreng helbredt.
9. Jeg er jo selv et Menneske, som st�r under �vrighed og har
Stridsm�nd under mig; og siger jeg til den ene: G�! s� g�r han;
og til den anden: Kom! s� kommer han; og til min Tjener: G�r
dette! s� g�r han det."
10. Men da Jesus h�rte det, forundrede han sig og sagde til dem, som
fulgte ham: "Sandelig, siger jeg eder, end ikke i Israel har jeg
fundet s� stor en Tro.
11. Men jeg siger eder, at mange skulle komme fra �ster og Vester og
sidde til Bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges Rige.
12. Men Rigets B�rn skulle kastes ud i M�rket udenfor; der skal der
v�re Gr�d og T�nders Gnidsel."
13. Og Jesus sagde til H�vedsmanden:"G� bort,dig ske, som du
troede!" Og Drengen blev helbredt i den samme Time.
14. Og Jesus kom ind i Peters Hus og s�, at hans Svigermoder l� og
havde Feber.
15. Og han r�rte ved hendes H�nd, og Feberen forlod hende, og hun
stod op og vartede ham op.
16. Men da det var blevet Aften, f�rte de mange besatte til ham, og
han uddrev �nderne med et Ord og helbredte alle de syge;
17. for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, der
siger: "Han tog vore Skr�beligheder og bar vore Sygdomme."
18. Men da Jesus s� store Skarer omkring sig, befalede han at fare
over til hin Side.
19. Og der kom een, en skriftklog, og sagde til ham: "Mester! jeg
vil f�lge dig, hvor du end g�r hen."
20. Og Jesus siger til ham: "R�ve have Huler, og Himmelens Fugle
Reder; men Menneskes�nnen har ikke det, hvortil han kan h�lde
sit Hoved."
21. Men en anden af disciplene sagde til ham: "Herre! tilsted mig
f�rst at g� hen og begrave min Fader."
22. Men Jesus siger til ham: "F�lg mig, og lad de d�de begrave deres
d�de!"
23. Og da han gik om Bord i Skibet, fulgte hans Disciple ham.
24. Og se, det blev en st�rk Storm p� S�en, s� at Skibet skjultes af
B�lgerne; men han sov.
25. Og de gik hen til ham, v�kkede ham og sagde: "Herre, frels os!
vi forg�."
26. Og han siger til dem: "Hvorfor ere I bange, I lidettroende?" Da
stod han op og truede Vindene og S�en,og det blev ganske
blikstille.
27. Men Menneskene forundrede sig og sagde: "Hvem er dog denne,
siden b�de Vindene og S�en ere ham lydige?"
28. Og da han kom over til hin Side til Gadarenernes Land, m�dte ham
to besatte, som kom ud fra Gravene, og de vare s�re vilde, s� at
ingen kunde komme forbi ad den Vej.
29. Og se, de r�bte og sagde: "Hvad have vi med dig at g�re, du Guds
S�n? Er du kommen hid f�r Tiden for at pine os?"
30. Men der var langt fra dem en stor Hjord Svin, som gr�ssede.
31. Og de onde �nder bade ham og sagde: "Dersom du uddriver os, da
send os i Svinehjorden!"
32. Og han sagde til dem: "G�r!" Men de fore ud og fore i Svinene;
og se, hele Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i S�en og
d�de i Vandet.
33. Men Hyrderne flyede og gik hen i Byen og fortalte det alt
sammen, og hvorledes det var g�et til med de besatte.
34. Og se, hele Byen gik ud for at m�de Jesus; og da de s� ham, bade
de ham om; at han vilde g� bort fra deres Egn.
*40/09 Matt. 9
1. Og han gik om Bord i et Skib og for over og kom til sin egen By.
2. Og se, de bare til ham en v�rkbruden, som l� p� en Seng; og da
Jesus s� deres Tro, sagde han til den v�rkbrudne: "S�n! v�r
frimodig, dine Synder forlades dig."
3. Og se, nogle af de skriftkloge sagde ved sig selv: "Denne taler
bespotteligt."
4. Og da Jesus s� deres Tanker, sagde han: "Hvorfor t�nke I ondt i
eders Hjerter?
5. Thi hvilket er lettest at sige: Dine Synder forlades dig, eller
at sige: St� op og g�?
6. Men for at I skulle vide, at Menneskes�nnen har Magt p� Jorden
til at forlade Synder," da siger han til den v�rkbrudne: "St�
op, og tag din Seng, og g� til dit Hus!"
7. Og han stod op og gik bort til sit Hus.
8. Men da Skarerne s� det, frygtede de og priste Gud, som havde
givet Menneskene en s�dan Magt.
9. Og da Jesus gik videre derfra, s� han en Mand, som hed Matth�us,
sidde ved Toldboden; og han siger til ham: "F�lg mig!" Og han
stod op og fulgte ham.
10. Og det skete, da han sad til Bords i Huset, se, da kom der mange
Toldere og Syndere og sade til Bords med Jesus og hans Disciple.
11. Og da Faris�erne s� det, sagde de til hans Disciple: "Hvorfor
spiser eders Mester med Toldere og Syndere?"
12. Men da Jesus h�rte det, sagde han: "De raske tr�nge ikke til
L�ge, men de syge.
13. Men g�r hen og l�rer, hvad det vil sige: Jeg har Lyst til
Barmhjertighed og ikke til Offer; thi jeg er ikke kommen for at
kalde retf�rdige, men Syndere,"
14. Da komme Johannes's Disciple til ham og sige: "Hvorfor faste vi
og Faris�erne meget, men dine Disciple faste ikke?"
15. Og Jesus sagde til dem: "Kunne Brudesvendene s�rge, s� l�nge
Brudgommen er hos dem? Men der skal komme Dage, da Brudgommen
bliver tagen fra dem, og da skulle de faste.
16. Men ingen s�tter en Lap af uvalket Kl�de p� et gammelt Kl�debon;
thi Lappen river Kl�debonnet itu, og der bliver et v�rre Hul.
17. Man kommer heller ikke ung Vin p� gamle L�derflasker, ellers
spr�nges L�derflaskerne, og Vinen spildes, og L�derflaskerne
�del�gges; men man kommer ung Vin p� nye L�derflasker, s� blive
begge Dele bevarede."
18. Medens han talte dette til dem, se, da kom der en Forstander og
faldt ned for ham og sagde: "Min Datter er lige nu d�d; men kom
og l�g din H�nd p� hende, s� bliver hun levende."
19. Og Jesus stod op og fulgte ham med sine Disciple.
20. Og se, en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv �r, tr�dte hen
bagfra og r�rte ved Fligen af hans Kl�debon;
21. thi hun sagde ved sig selv: "Dersom jeg blot r�rer ved hans
Kl�debon, bliver jeg frelst."
22. Men Jesus vendte sig om, og da han s� hende, sagde han: "Datter!
v�r frimodig, din Tro har frelst dig." Og Kvinden blev frelst
fra den samme Time.
23. Og da Jesus kom til Forstanderens Hus og s� Fl�jtespillerne og
Hoben, som larmede, sagde han:
24. "G� bort, thi Pigen er ikke d�d, men hun sover." Og de lo ad
ham.
25. Men da Hoben var dreven ud, gik han ind og tog hende ved H�nden;
og Pigen stod op.
26. Og Rygtet herom kom ud i hele den Egn.
27. Og da Jesus gik bort derfra, fulgte der ham to blinde, som r�bte
og sagde: "Forbarm dig over os, du Davids S�n!"
28. Men da han kom ind i Huset, gik de blinde til ham; og Jesus
siger til dem: "Tro I, at jeg kan g�re dette?"De siger til
ham:"Ja,Herre!"
29. Da r�rte han ved deres �jne og sagde: "Det ske eder efter eders
Tro!"
30. Og deres �jne bleve �bnede. Og Jesus b�d dem strengt og sagde:
"Ser til, lad ingen f� det at vide."
31. Men de gik ud og udbredte Rygtet om ham i hele den Egn.
32. Men da disse gik ud, se, da f�rte de til ham et stumt Menneske,
som var besat.
33. Og da den onde �nd var uddreven, talte den stumme. Og Skarerne
forundrede sig og sagde: "Aldrig er s�dant set i Israel."
34. Men Faris�erne sagde: "Ved de onde �nders Fyrste uddriver han de
onde �nder."
35. Og Jesus gik omkring i alle Byerne og Landsbyerne, l�rte i deres
Synagoger og pr�dikede Rigets Evangelium og helbredte enhver
Sygdom og enhver Skr�belighed.
36. Men da han s� Skarerne, ynkedes han inderligt over dem; thi de
vare vanr�gtede og forkomne som F�r, der ikke have Hyrde.
37. Da siger han til sine Disciple: "H�sten er stor, men Arbejderne
ere f�;
38. beder derfor H�stens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til
sin H�st."
*40/10 Matt. 10
1. Og han kaldte sine tolv Disciple til sig og gav dem Magt over
urene �nder, til at uddrive dem og at helbrede enhver Sygdom og
enhver Skr�belighed.
2. Og disse ere de tolv Apostles Navne: F�rst Simon, som kaldes
Peter, og Andreas, hans Broder, og Jakob, Zebed�us's S�n, og
Johannes, hans Broder,
3. Filip og Bartholom�us, Thomas og Tolderen Matth�us, Jakob,
Alf�us's S�n, og Lebb�us med Tilnavn Thadd�us,
4. Simon Kanan�eren og Judas Iskariot, han, som forr�dte ham.
5. Disse tolv udsendte Jesus, b�d dem og sagde: "G�r ikke hen p�
Hedningers Vej, og g�r ikke ind i Samaritaners By!
6. Men g�r hellere hen til de fortabte F�r af Israels Hus!
7. Men p� eders Vandring skulle I pr�dike og sige: Himmeriges Rige
er kommet n�r.
8. Helbreder syge, opv�kker d�de, renser spedalske, uddriver onde
�nder! I have modtaget det for intet, giver det for intet!
9. Skaffer eder ikke Guld, ej heller S�lv, ej heller Kobber i eders
B�lter;
10. ej Taske til at rejse med, ej heller to Kjortler, ej heller Sko,
ej heller Stav; thi Arbejderen er sin F�de v�rd.
11. Men hvor I komme ind i en By eller Landsby, der skulle I sp�rge,
hvem i den der er det v�rd, og der skulle I blive, indtil I
drage bort.
12. Men n�r I g� ind i Huset, da hilser det;
13. og dersom Huset er det v�rd, da komme eders Fred over det; men
dersom det ikke er det v�rd, da vende eders Fred tilbage til
eder!
14. Og dersom nogen ikke modtager eder og ej h�rer eders Ord, da g�r
ud af det Hus eller den By og ryster St�vet af eders F�dder!
15. Sandelig, siger jeg eder, det skal g� Sodomas og Gomorras Land
t�leligere p� Dommens Dag end den By.
16. Se, jeg sender eder som F�r midt iblandt Ulve; vorder derfor
snilde som Slanger og enfoldige som Duer!
17. Vogter eder for Menneskene; thi de skulle overgive eder til
R�dsforsamlinger og hudstryge eder i deres Synagoger.
18. Og I skulle f�res for Landsh�vdinger og Konger for min Skyld,
dem og Hedningerne til et Vidnesbyrd.
19. Men n�r de overgive eder, da bekymrer eder ikke for, hvorledes
eller hvad I skulle tale; thi det skal gives eder i den samme
Time, hvad I skulle tale.
20. Thi I ere ikke de, som tale; men det er eders Faders �nd, som
taler i eder.
21. Men Broder skal overgive Broder til D�den, og Fader sit Barn, og
B�rn skulle s�tte sig op imod For�ldre og sl� dem ihjel.
22. Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som
holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.
23. Men n�r de forf�lge eder i een By, da flyr til en anden; thi
sandelig, siger jeg eder, I skulle ikke komme til Ende med
Israels Byer, f�rend Menneskes�nnen kommer.
24. En Discipel er ikke over sin Mester, ej heller en Tjener over
sin Herre.
25. Det er Disciplen nok, at han bliver som sin Mester, og Tjeneren
som sin Herre. Have de kaldt Husbonden Beelzebul, hvor meget
mere da hans Husfolk?
26. Frygter alts� ikke for dem; thi intet er skjult, som jo skal
�benbares, og intet er l�nligt, som jo skal blive kendt.
27. Taler i Lyset, hvad jeg siger eder i M�rket; og pr�diker p�
Tagene, hvad der siges eder i �ret!
28. Og frygter ikke for dem, som sl� Legemet ihjel, men ikke kunne
sl� Sj�len ihjel; men frygter hellere for ham, som kan ford�rve
b�de Sj�l og Legeme i Helvede.
29. S�lges ikke to Spurve for en Penning? Og ikke een af dem falder
til Jorden uden eders Faders Villie.
30. Men p� eder ere endog alle Hovedh�r talte.
31. Frygter derfor ikke; I ere mere v�rd end mange Spurve.
32. Alts�, enhver som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil ogs�
jeg vedkende mig for min Fader, som er i Himlene.
33. Men den, som forn�gter mig for Menneskene, ham vil ogs� jeg
forn�gte for min Fader, som er i Himlene.
34. Mener ikke, at jeg er kommen for at bringe Fred p� Jorden; jeg
er ikke kommen for at bringe Fred, men Sv�rd.
35. Thi jeg er kommen f�r at volde Splid imellem en Mand og hans
Fader og imellem en Datter og hendes Moder og imellem en
Svigerdatter og hendes Svigermoder,
36. og en Mands Husfolk skulle v�re hans Fjender.
37. Den, som elsker Fader eller Moder mere end mig, er mig ikke
v�rd; og den, som elsker S�n eller Datter mere end mig, er mig
ikke v�rd;
38. og den, som ikke tager sit Kors og f�lger efter mig, er mig ikke
v�rd.
39. Den, som bj�rger sit Liv, skal miste det; og den, som mister sit
Liv for min Skyld, skal bj�rge det.
40. Den, som modtager eder, modtager mig; og den, som modtager mig,
modtager ham, som udsendte mig.
41. Den, som modtager en Profet, fordi han er en Profet, skal f� en
Profets L�n; og den, som modtager en retf�rdig, fordi han er en
retf�rdig, skal f� en retf�rdigs L�n.
42. Og den, som giver en af disse sm� ikkun et B�ger koldt Vand at
drikke, fordi han er en Discipel, sandelig, siger jeg eder, han
skal ingenlunde miste sin L�n."
*40/11 Matt. 11
1. Og det skete, da Jesus var f�rdig med at give sine tolv Disciple
Befaling, gik han videre derfra for at l�re og pr�dike i deres
Byer.
2. Men da Johannes h�rte i F�ngselet om Kristi Gerninger, sendte
han Bud med sine Disciple og lod ham sige:
3. "Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?"
4. Og Jesus svarede og sagde til dem: "G�r hen, og forkynder
Johannes de Ting, som I h�re og se:
5. blinde se, og lamme g�, spedalske renses, og d�ve h�re, og d�de
st� op, og Evangeliet forkyndes for fattige;
6. og salig er den, som ikke forarges p� mig."
7. Men da disse gik bort, begyndte Jesus at sige til Skarerne om
Johannes: "Hvad gik I ud i �rkenen at skue? Et R�r, som bev�ges
hid og did af Vinden?
8. Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, if�rt bl�de Kl�der? Se,
de, som b�re bl�de Kl�der, ere i Kongernes Huse.
9. Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog
mere end en Profet.
10. Thi han er den, om hvem der er skrevet: Se,jeg sender min Engel
for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.
11. Sandelig, siger jeg eder, iblandt dem, som ere f�dte af Kvinder,
er ingen st�rre fremst�et end Johannes D�beren; men den mindste
i Himmeriges Rige er st�rre end han.
12. Men fra Johannes D�berens Dage indtil nu tages Himmeriges Rige
med Vold, og Voldsm�nd rive det til sig.
13. Thi alle Profeterne og Loven have profeteret indtil Johannes.
14. Og dersom I ville tage imod det: Han er Elias, som skal komme.
15. Den, som har �ren at h�re med, han h�re!
16. Men hvem skal jeg ligne denne Sl�gt ved? Den ligner B�rn, som
sidde p� Torvene og r�be til de andre og sige:
17. Vi bl�ste p� Fl�jte for eder, og I dansede ikke; vi sang
Klagesange, og I jamrede ikke.
18. Thi Johannes kom, som hverken spiste eller drak, og de sige: Han
er besat.
19. Menneskes�nnen kom, som spiser og drikker, og de sige: Se, en
Fr�dser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven! Dog,
Visdommen er retf�rdiggjort ved sine B�rn."
20. Da begyndte han at skamme de Byer ud, i hvilke hans fleste
kraftige Gerninger vare gjorte, fordi de ikke havde omvendt sig:
21. "Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige
Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da
havde de for l�nge siden omvendt sig i S�k og Aske.
22. Men jeg siger eder: Det skal g� Tyrus og Sidon t�leligere p�
Dommens Dag end eder.
23. Og du, Kapernaum! som er bleven oph�jet indtil Himmelen, du skal
nedst�des indtil D�dsriget; thi dersom de kraftige Gerninger,
som ere skete i dig, vare skete i Sodoma, da var den bleven
st�ende indtil denne Dag.
24. Men jeg siger eder: Det skal g� Sodomas Land t�leligere p�
Dommens Dag end dig."
25. P� den Tid udbr�d Jesus og sagde: "Jeg priser dig, Fader,
Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise
og forstandige og �benbaret det for umyndige.
26. Ja, Fader! thi s�ledes skete det, som var velbehageligt for dig.
27. Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender S�nnen
uden Faderen, og ingen kender Faderen uden S�nnen, og den, for
hvem S�nnen vil �benbare ham.
28. Kommer hid til mig alle, som lide M�je og ere besv�rede, og jeg
vil give eder Hvile.
29. Tager mit �g p� eder, og l�rer af mig; thi jeg er sagtmodig og
ydmyg af Hjertet; s� skulle I finde Hvile for eders Sj�le. 30
Thi mit �g er gavnligt, og min Byrde er let."
*40/12 Matt. 12
1. P� den Tid vandrede Jesus p� Sabbaten igennem en S�demark; men
hans Disciple bleve hungrige og begyndte at plukke Aks og at
spise.
2. Men da Faris�erne s� det, sagde de til ham: "Se, dine Disciple
g�re, hvad det ikke er tilladt at g�re p� en Sabbat."
3. Men han sagde til dem: "Have I ikke l�st, hvad David gjorde, da
han blev hungrig og de, som vare med ham?
4. hvorledes han gik ind i Guds Hus og spiste Skuebr�dene, som det
ikke var ham tilladt at spise, ej heller dem, som vare med ham,
men alene Pr�sterne?
5. Eller have I ikke l�st i Loven, at p� Sabbaterne vanhellige
Pr�sterne Sabbaten i Helligdommen og ere dog uden Skyld?
6. Men jeg siger eder, at her er det, som er st�rre end
Helligdommen.
7. Men dersom I havde vidst, hvad det Ord betyder: Jeg har Lyst til
Barmhjertighed og ikke til Offer, da havde I ikke ford�mt dem,
som ere uden Skyld.
8. Thi Menneskes�nnen er Herre over Sabbaten."
9. Og han gik videre derfra og kom ind i deres Synagoge.
10. Og se, der var en Mand, som havde en vissen H�nd; og de spurgte
ham ad og sagde: "Er det tilladt at helbrede p� Sabbaten?" for
at de kunde anklage ham.
11. Men han sagde til dem: "Hvilket Menneske er der iblandt eder,
som har kun eet F�r, og ikke tager fat p� det og drager det op,
dersom det p� Sabbaten falder i en Grav?
12. Hvor meget er nu ikke et Menneske mere end et F�r? Alts� er det
tilladt at g�re vel p� Sabbaten."
13. Da siger han til Manden: "R�k din H�nd ud!" og han rakte den ud,
og den blev igen sund som den anden.
14. Men Faris�erne gik ud og lagde R�d op imod ham, hvorledes de
kunde sl� ham ihjel.
15. Men da Jesus m�rkede det, drog han bort derfra; og mange fulgte
ham, og han helbredte dem alle.
16. Og han b�d dem strengt, at de ikke m�tte g�re ham kendt;
17. for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som
siger:
18. "Se, min Tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hvem min
Sj�l har Velbehag; jeg vil give min �nd over ham, og han skal
forkynde Hedningerne Ret.
19. Han skal ikke kives og ikke r�be, og ingen skal h�re hans R�st
p� Gaderne.
20. Han skal ikke s�nderbryde det kn�kkede R�r og ikke udslukke den
rygende Tande, indtil han f�r f�rt Retten frem til Sejr.
21. Og p� hans Navn skulle Hedninger h�be."
22. Da blev en besat, som var blind og stum, f�rt til ham; og han
helbredte ham, s� at den stumme talte og s�.
23. Og alle Skarerne forf�rdedes og sagde: "Mon denne skulde v�re
Davids S�n?"
24. Men da Faris�erne h�rte det, sagde de: "Denne uddriver ikke de
onde �nder uden ved Beelzebul, de onde �nders Fyrste."
25. Men s�som han kendte deres Tanker, sagde han til dem: "Hvert
Rige, som er kommet i Splid med sig selv, l�gges �de; og hver By
eller Hus, som er kommet i Splid med sig selv, kan ikke best�.
26. Og hvis Satan uddriver Satan, s� er han kommen i Splid med sig
selv; hvorledes skal da hans Rige best�?
27. Og dersom jeg uddriver de onde �nder ved Beelzebul, ved hvem
uddrive da eders S�nner dem? Derfor skulle de v�re eders
Dommere.
28. Men dersom jeg uddriver de onde �nder ved Guds �nd, da er jo
Guds Rige kommet til eder.
29. Eller hvorledes kan nogen g� ind i den st�rkes Hus og r�ve hans
Ejendele, uden han f�rst binder den st�rke? Da kan han plyndre
hans Hus.
30. Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler
med mig, adspreder.
31. Derfor siger jeg eder: Al Synd og Bespottelse skal forlades
Menneskene, men Bespottelsen imod �nden skal ikke forlades.
32. Og den, som taler et Ord imod Menneskes�nnen, ham skal det
forlades; men den som taler imod den Hellig�nd, ham skal det
ikke forlades, hverken i denne Verden eller i den kommende.
33. Lader enten Tr�et v�re godt og dets Frugt god; eller lader Tr�et
v�re r�ddent, og dets Frugt r�dden; thi Tr�et kendes p� Frugten.
34. I �gleunger! hvorledes kunne I tale godt, n�r I ere onde? Thi af
Hjertets Overfl�dighed taler Munden.
35. Et godt Menneske fremtager gode Ting af sit gode Forr�d; og et
ondt Menneske fremtager onde Ting af sit onde Forr�d.
36. Men jeg siger eder, at Menneskene skulle g�re Regnskab p�
Dommens Dag for hvert utilb�rligt Ord, som de tale.
37. Thi af dine Ord skal du retf�rdigg�res, og af dine Ord skal du
f�rd�mmes."
38. Da svarede nogle af de skriftkloge og Faris�erne ham og sagde:
"Mester! vi �nske at se et Tegn at dig."
39. Men han svarede og sagde til dem: "En ond og utro Sl�gt
forlanger Tegn, men der skal intet Tegn gives den uden Profeten
Jonas's Tegn.
40. Thi ligesom Jonas var tre Dage og tre N�tter i Havdyrets Bug,
s�ledes skal Menneskes�nnen v�re tre Dage og tre N�tter i
Jordens Sk�d.
41. M�nd fra Ninive skulle opst� ved Dommen sammen med denne Sl�gt
og ford�mme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Pr�diken; og
se, her er mere end Jonas.
42. Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med denne Sl�gt
og ford�mme den; thi hun kom fra Jordens Gr�nser for at h�re
Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.
43. Men n�r den urene �nd er faren ud af Mennesket, vandrer den
igennem vandl�se Steder, s�ger Hvile og finder den ikke.
44. Da siger den: Jeg vil vende om til mit Hus, som jeg gik ud af;
og n�r den kommer, finder den det ledigt, fejet og prydet.
45. S� g�r den hen og tager syv andre �nder med sig, som ere v�rre
end den selv, og n�r de ere komne derind, bo de der; og det
sidste bliver v�rre med dette Menneske end det f�rste. S�ledes
skal det ogs� g� denne onde Sl�gt."
46. Medens han endnu talte til Skarerne, se, da stode hans Moder og
hans Br�dre udenfor og beg�rede at tale med ham.
47. Da sagde en til ham: "Se, din Moder og dine Br�dre st� udenfor
og beg�re at tale med dig."
48. Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: "Hvem er
min Moder? og hvem ere mine Br�dre?"
49. Og han rakte sin H�nd ud over sine Disciple og sagde: "Se, her
er min Moder og mine Br�dre!
50. Thi enhver, der g�r min Faders Villie, som er i Himlene, han er
min Broder og S�ster og Moder."
*40/13 Matt. 13
1. P� hin dag gik Jesus ud af Huset og satte sig ved S�en.
2. Og store Skarer samlede sig om ham, s� han gik om Bord i et Skib
og satte sig; og hele Skaren stod p� Strandbredden.
3. Og han talte meget til dem i Lignelser og sagde: "Se, en
S�demand gik ud at s�.
4. Og idet han s�ede, faldt noget ved Vejen; og Fuglene kom og �de
det op.
5. Og noget faldt p� Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og
det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
6. Men da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde
Rod, visnede det.
7. Og noget faldt iblandt Torne; og Tornene voksede op og kvalte
det.
8. Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, noget hundrede, noget
tresindstyve, noget tredive Fold.
9. Den, som har �ren, han h�re!"
10. Og Disciplene gik hen og sagde til ham: "Hvorfor taler du til
dem i Lignelser?"
11. Men han svarede og sagde til dem: "Fordi det er eder givet at
kende Himmeriges Riges Hemmeligheder; men dem er det ikke givet.
12. Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal f� Overflod;
men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han
har.
13. Derfor taler jeg til dem i Lignelser, fordi de sk�nt seende dog
ikke se, og h�rende dog ikke h�re og forst� ikke heller.
14. Og p� dem opfyldes Esajas's Profeti, som siger: Med eders �ren
skulle I h�re og dog ikke forst� og se med eders �jne og dog
ikke se.
15. Thi dette Folks Hjerte er blevet sl�vet, og med �rene h�re de
tungt, og deres �jne have de tillukket, for at de ikke skulle se
med �jnene og h�re med �rene og forst� med Hjertet og omvende
sig, p� jeg kunde helbrede dem.
16. Men salige ere eders �jne, fordi de se, og eders �ren, fordi de
h�re.
17. Thi sandelig, siger jeg eder, mange Profeter og retf�rdige
attr�ede at se, hvad I se, og s� det ikke; og at h�re, hvad I
h�re, og h�rte det ikke.
18. S� h�rer nu I Lignelsen om S�demanden!
19. N�r nogen h�rer Rigets Ord og ikke forst�r det, da kommer den
Onde og river det bort, som er s�et i hans Hjerte; denne er det,
som blev s�et ved Vejen.
20. Men det, som blev s�et p� Stengrund, er den, som h�rer Ordet og
straks modtager det med Gl�de.
21. Men han har ikke Rod i sig og holder kun ud til en Tid; men n�r
der kommer Tr�ngsel eller Forf�lgelse for Ordets Skyld, forarges
han straks.
22. Men det, som blev s�et iblandt Torne, er den, som h�rer Ordet,
og Verdens Bekymring og Rigdommens Forf�relse kv�ler Ordet, og
det bliver uden Frugt.
23. Men det, som blev s�et i god Jord, er den, som h�rer Ordet og
forst�r det, og som s� b�rer Frugt, en hundrede, en
tresindstyve, en tredive Fold."
24. En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: "Himmeriges
Rige lignes ved et Menneske, som s�ede god S�d i sin Mark.
25. Men medens Folkene sov, kom hans Fjende og s�ede Ugr�s iblandt
Hveden og gik bort.
26. Men da S�den spirede frem og bar Frugt, da kom ogs� Ugr�sset til
Syne.
27. Og Husbondens Tjenere kom til ham og sagde: Herre, s�ede du ikke
god S�d i din Mark? Hvor har den da f�et Ugr�sset fra?
28. Men han sagde til dem: Det har et fjendsk Menneske gjort. Da
sige Tjenerne til ham: Vil du da, at vi skulle g� hen og sanke
det sammen?
29. Men han siger: Nej, for at I ikke, n�r I sanke Ugr�sset sammen,
skulle rykke Hveden op tillige med det.
30. Lader dem begge vokse tilsammen indtil H�sten; og i H�stens Tid
vil jeg sige til H�stfolkene: Sanker f�rst Ugr�sset sammen og
binder det i Knipper for at br�nde det, men samler Hveden i min
Lade!"
31. En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: "Himmeriges
Rige ligner et Sennepskorn, som en Mand tog og s�ede i sin Mark.
32. Dette er vel mindre end alt andet Fr�; men n�r det er vokset op,
er det st�re end Urterne og bliver et Tr�, s� at Himmelens Fugle
komme og bygge Rede i dets Grene."
33. En anden Lignelse talte han til dem: "Himmeriges Rige ligner en
Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre M�l Mel, indtil
det blev syret alt sammen."
34. Alt dette talte Jesus til Skarerne i Lignelser, og uden Lignelse
talte han intet til dem,
35. for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten, der siger:
"Jeg vil oplade min Mund i Lignelser; jeg vil udsige det, som
har v�ret skjult fra Verdens Grundl�ggelse."
36. Da forlod han Skarerne og gik ind i Huset; og hans Disciple kom
til ham og sagde: "Forklar os Lignelsen om Ugr�sset p� Marken!"
37. Men han svarede og sagde: "Den, som s�r den gode S�d, er
Menneskes�nnen,
38. og Marken er Verden, og den gode S�d er Rigets B�rn, men
Ugr�sset er den Ondes B�rn,
39. og Fjenden, som s�ede det, er Dj�velen; og H�sten er Verdens
Ende; og H�stfolkene ere Engle.
40. Ligesom nu Ugr�sset sankes sammen og opbr�ndes med Ild, s�ledes
skal det ske ved Verdens Ende.
41. Menneskes�nnen skal udsende sine Engle, og de skulle sanke ud af
hans Rige alle Forargelserne og dem, som g�re Uret;
42. og de skulle kaste dem i Ildovnen; der skal v�re Gr�d og T�nders
Gnidsel.
43. Da skulle de retf�rdige skinne som Solen i deres Faders
Rige. Den. som har �ren, han h�re!
44. Himmeriges Rige ligner en Skat. som er skjult i en Mark, og en
Mand fandt og skjulte den, og af Gl�de over den g�r han hen og
s�lger alt, hvad han har, og k�ber den Mark.
45. Atter ligner Himmeriges Rige en K�bmand, som s�gte efter sk�nne
Perler;
46. og da han fandt een meget kostbar Perle, gik han hen og solgte
alt, hvad han havde, og k�bte den.
47. Atter ligner Himmeriges Rige et Vod, som blev kastet i Havet og
samlede Fisk af alle Slags.
48. Og da det var blevet fuldt, drog man det op p� Strandbredden og
satte sig og sankede de gode sammen i Kar, men kastede de r�dne
ud.
49. S�ledes skal det g� til ved Verdens Ende. Englene skulle g� ud
og skille de onde fra de retf�rdige
50. og kaste dem i Ildovnen; der skal v�re Gr�d og T�nders Gnidsel.
51. Have I forst�et alt dette?" De sige til ham: "Ja."
52. Men han sagde til dem: "Derfor er hver skriftklog, som er opl�rt
for Himmeriges Rige, ligesom en Husbond, der tager nyt og
gammelt frem af sit Forr�d."
53. Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Lignelser, drog han
bort derfra.
54. Og han kom til sin F�drene by og l�rte dem i deres Synagoge, s�
at de bleve slagne af Forundring og sagde: "Hvorfra har han
denne Visdom og de kraftige Gerninger?
55. Er denne ikke T�mmermandens S�n? Hedder ikke hans Moder Maria og
hans Br�dre Jakob og Josef og Simon og Judas?
56. Og hans S�stre, ere de ikke alle hos os? Hvorfra har han alt
dette?"
57. Og de forargedes p� ham. Men Jesus sagde til dem: "En Profet er
ikke foragtet uden i sit eget F�dreland og i sit Hus,"
58. Og han gjorde ikke mange kraftige Gerninger der for deres
Vantros Skyld.
*40/14 Matt. 14
1. P� den Tid h�rte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus.
2. Og han sagde til sine Tjenere: "Det er Johannes D�beren; han er
oprejst fra de d�de, derfor virke Kr�fterne i ham."
3. Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i
F�ngsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld.
4. Johannes sagde nemlig til ham: "Det er dig ikke tilladt at have
hende."
5. Og han vilde gerne sl� ham ihjel, men frygtede for M�ngden, thi
de holdt ham for en Profet.
6. Men da Herodes's F�dselsdag kom, dansede Herodias's Datter for
dem; og hun behagede Herodes.
7. Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun
beg�rede.
8. Og tilskyndet af sin Moder siger hun: "Giv mig Johannes D�berens
Hoved hid p� et Fad!"
9. Og Kongen blev bedr�vet; men for sine Eders og for G�sternes
Skyld befalede han, at det skulde gives hende.
10. Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i F�ngselet.
11. Og hans Hoved blev bragt p� et Fad og givet Pigen, og hun bragte
det til sin Moder.
12. Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom
og forkyndte Jesus det.
13. Og da Jesus h�rte det, drog han bort derfra i et Skib til et �de
Sted afsides; og da Skarerne h�rte det, fulgte de ham til Fods
fra Byerne.
14. Og da han kom i Land, s� han en stor Skare, og han ynkedes
inderligt over dem og helbredte deres syge.
15. Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: "Stedet
er �de, og Tiden er allerede forl�ben; lad Skarerne g� bort, for
at de kunne g� hen i Landsbyerne og k�be sig Mad."
16. Men Jesus sagde til dem: "De have ikke n�dig at g� bort; giver I
dem at spise!"
17. Men de sige til ham: "Vi have ikke her uden fem Br�d og to
Fisk."
18. Men han sagde: "Henter mig dem hid!"
19. Og han b�d Skarerne at s�tte sig ned i Gr�sset og tog de fem
Br�d og de to Fisk, s� op til Himmelen og velsignede; og han
br�d Br�dene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til
Skarerne.
20. Og de spiste alle og bleve m�tte; og de opsamlede det, som blev
tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde
21. Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde M�nd, foruden
Kvinder og B�rn.
22. Og straks n�dte han sine Disciple til at g� om Bord i Skibet og
i Forvejen s�tte over til hin Side, medens han lod Skarerne g�
bort.
23. Og da han havde ladet Skarerne g� bort, gik han op p� Bjerget
afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene.
24. Men Skibet var allerede midt p� S�en og led N�d af B�lgerne; thi
Vinden var imod.
25. Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende p� S�en.
26. Og da Disciplene s� ham vandre p� S�en, bleve de forf�rdede og
sagde: "Det er et Sp�gelse;" og de skrege af Frygt.
27. Men straks talte Jesus til dem og sagde: "V�rer frimodige; det
er mig, frygter ikke!"
28. Men Peter svarede ham og sagde: "Herre! dersom det er dig, da
byd mig at komme til dig p� Vandet!"
29. Men han sagde: "Kom!" Og Peter tr�dte ned fra Skibet og vandrede
p� Vandet for at komme til Jesus.
30. Men da han s� det st�rke Vejr, blev han bange; og da han
begyndte at synke, r�bte han og sagde: "Herre, frels mig!"
31. Og straks udrakte Jesus H�nden og greb ham, og han siger til
ham: "Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?"
32. Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig.
33. Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: "Du er
sandelig Guds S�n."
34. Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.
35. Og da Folkene p� det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele
Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham.
36. Og de bade ham, at de blot m�tte r�re ved Fligen af hans
Kl�debon; og alle de, som r�rte derved, bleve helbredede.
*40/15 Matt. 15
1. Da kommer der fra Jerusalem Faris�ere og skriftkloge til Jesus
og sige:
2. "Hvorfor overtr�de dine Disciple de gamles Overlevering? thi de
to ikke deres H�nder, n�r de holde M�ltid."
3. Men han svarede og sagde til dem: "Hvorfor overtr�de ogs� I Guds
Bud for eders Overleverings Skyld?
4. Thi Gud har p�budt og sagt: "�r din Fader og Moder;" og: "Den,
som hader Fader eller Moder, skal visselig d�."
5. Men I sige: "Den, som siger til sin Fader eller sin Moder: "Det,
hvormed du skulde v�re hjulpet af mig, skal v�re en Tempelgave,"
han skal ingenlunde �re sin Fader eller sin Moder."
6. Og I have oph�vet Guds Lov for eders Overleverings Skyld.
7. I Hyklere! Rettelig profeterede Esajas om eder, da han sagde:
8. "Dette Folk �rer mig med L�berne; men deres Hjerte er langt
borte fra mig.
9. Men de dyrke mig forg�ves,idet de l�re L�rdomme, som ere
Menneskers Bud."
10. Og han kaldte Folkeskaren til sig og sagde til dem: "H�rer og
forst�r!
11. Ikke det, som g�r ind i Munden, g�r Mennesket urent, men det,
som g�r ud af Munden, dette g�r Mennesket urent."
12. Da kom hans Disciple hen og sagde til ham: "Ved du, at
Faris�erne bleve forargede, da de h�rte den Tale?"
13. Men han svarede og sagde: "Enhver Plantning, som min himmelske
Fader ikke har plantet, skal oprykkes med Rode.
14. Lader dem fare, det er blinde Vejledere for blinde; men n�r en
blind leder en blind, falde de begge i Graven."
15. Men Peter svarede og sagde til ham: "Forklar os Lignelsen!"
16. Og han sagde: "Ere ogs� I endnu s� uforstandige?
17. Forst�r I endnu ikke, at alt, hvad der g�r ind i Munden, g�r i
Bugen og f�res ud ad den naturlige Vej?
18. Men det, som g�r ud af Munden, kommer ud fra Hjertet, og det g�r
Mennesket urent.
19. Thi ud fra Hjertet kommer der onde Tanker, Mord, Hor, Utugt,
Tyverier, falske Vidnesbyrd, Forh�nelser.
20. Det er disse Ting, som g�re Mennesket urent; men at spise med
utoede H�nder g�r ikke Mennesket urent."
21. Og Jesus gik bort derfra og drog til Tyrus's og Sidons Egne.
22. Og se, en kanan�isk Kvinde kom fra disse Egne, r�bte og sagde:
"Herre, Davids S�n! forbarm dig over mig! min Datter plages ilde
af en ond �nd."
23. Men han svarede hende ikke et Ord. Da tr�dte hans Disciple til,
bade ham og sagde: "Skil dig af med hende, thi hun r�ber efter
os."
24. Men han svarede og sagde: "Jeg er ikke udsendt uden til de
fortabte F�r af Israels Hus."
25. Men hun kom og kastede sig ned for ham og sagde: "Herre, hj�lp
mig!"
26. Men han svarede og sagde: "Det er ikke smukt at tage B�rnenes
Br�d og kaste det for de sm� Hunde."
27. Men hun sagde: "Jo, Herre! de sm� Hunde �de jo dog ogs� af de
Smuler, som falde fra deres Herrers Bord."
28. Da svarede Jesus og sagde til hende: "O Kvinde, din Tro er stor,
dig ske, som du vil!" Og hendes Datter blev helbredt fra samme
Time.
29. Og Jesus gik bort derfra og kom hen til Galil�as S�, og han gik
op p� Bjerget og satte sig der.
30. Og store Skarer kom til ham og havde lamme, blinde, stumme,
Kr�blinge og mange andre med sig; og de lagde dem for hans
F�dder, og han helbredte dem,
31. s� at Skaren undrede sig, da de s�, at stumme talte, Kr�blinge
bleve raske, lamme gik, og blinde s�; og de priste Israels Gud.
32. Men Jesus kaldte sine Disciple til sig og sagde: "Jeg ynke s
inderligt over Skaren; thi de have allerede t�vet hos mig tre
Dage og have intet at spise; og lade dem g� fastende bort, vil
jeg ikke, for at de ikke skulle vansm�gte p� Vejen."
33. Og hans Disciple sige til ham: "Hvorfra skulle vi f� s� mange
Br�d i en �rken, at vi kunne m�tte s� mange Mennesker?"
34. Og Jesus siger til dem: "Hvor mange Br�d have I?" Men de sagde:
"Syv og nogle f� Sm�fisk."
35. Og han b�d Skaren at s�tte sig ned p� Jorden
36. og tog de syv Br�d og Fiskene, takkede, br�d dem og gav
Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.
37. Og de spiste alle og bleve m�tte; og de opsamlede det, som blev
tilovers af Stykkerne, syv Kurve fulde.
38. Men de, som spiste, vare fire Tusinde M�nd, foruden Kvinder og
B�rn.
39. Og da han havde ladet Skarerne g� bort, gik han om Bord i Skibet
og kom til Magadans Egne.
*40/16 Matt. 16
1. Og Faris�erne og Sadduk�erne kom hen og fristede ham og
beg�rede, at han vilde vise dem et Tegn fra Himmelen.
2. Men han svarede og sagde til dem: "Om Aftenen sige I: Det bliver
en sk�n Dag, thi Himmelen er r�d;
3. og om Morgenen: Det bliver Storm i Dag, thi Himmelen er r�d og
m�rk. Om Himmelens Udseende vide I at d�mme, men om Tidernes
Tegn kunne I det, ikke.
4. En ond og utro Sl�gt forlanger Tegn; men der skal intet Tegn
gives den uden Jonas's Tegn." Og han forlod dem og gik bort.
5. Og da hans Disciple kom over til hin Side, havde de glemt at
tage Br�d med.
6. Og Jesus sagde til dem: "Ser til, og tager eder i Vare for
Faris�ernes og Sadduk�ernes Surdejg!"
7. Men de t�nkte ved sig selv og sagde: "Det er, fordi vi ikke toge
Br�d med."
8. Men da Jesus m�rkede dette, sagde han: "I lidettroende! hvorfor
t�nke I ved eder selv p�, at I ikke have taget Br�d med?
9. Forst� I ikke endnu? Komme I heller ikke i Hu de fem Br�d til de
fem Tusinde, og hvor mange Kurve I da toge op?
10. Ikke heller de syv Br�d til de fire Tusinde, og hvor mange Kurve
I da toge op?
11. Hvorledes forst� I da ikke, at det ej var om Br�d, jeg sagde det
til eder? Men tager eder i Vare for Faris�ernes og Sadduk�ernes
Surdejg."
12. Da forstode de, at han havde ikke sagt, at de skulde tage sig i
Vare for Surdejgen i Br�d, men for Faris�ernes og Sadduk�ernes
L�re.
13. Men da Jesus var kommen til Egnen ved K�sarea Filippi, spurgte
han sine Disciple og sagde: "Hvem sige Folk, at Menneskes�nnen
er?"
14. Men de sagde: "Nogle sige Johannes D�beren; andre Elias; andre
Jeremias eller en af Profeterne."
15. Han siger til dem: "Men I, hvem sige I, at jeg er?"
16. Da svarede Simon Peter og sagde: "Du er Kristus, den levende
Guds S�n."
17. Og Jesus svarede og sagde til ham: "Salig er du, Simon Jonas's
S�n! thi K�d og Blod har ikke �benbaret dig det, men min Fader,
som er i Himlene.
18. S� siger jeg ogs� dig, at du er Petrus, og p� denne Klippe vil
jeg bygge min Menighed, og D�dsrigets Porte skulle ikke f�
Overh�nd over den.
19. Og jeg vil give dig Himmeriges Riges N�gler, og hvad du binder
p� Jorden, det skal v�re bundet i Himlene, og hvad du l�ser p�
Jorden, det skal v�re l�st i Himlene."
20. Da b�d han sine Disciple, at de m�tte ikke sige til nogen at han
var Kristus.
21. Fra den Tid begyndte Jesus at give sine Disciple til Kende, at
han skulde g� til Jerusalem og lide meget af de �ldste og
Ypperstepr�sterne og de skriftkloge og ihjelsl�s og oprejses p�
den tredje Dag.
22. Og Peter tog ham til Side, begyndte at s�tte ham i Rette og
sagde: "Gud bevare dig, Herre; dette skal ingenlunde ske dig!"
23. Men han vendte sig og sagde til Peter: "Vig bag mig, Satan! du
er mig en Forargelse; thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad
Menneskers er."
24. Da sagde Jesus til sine Disciple: "Vil nogen komme efter mig,
han forn�gte sig selv og tage sit Kors op og f�lge mig!
25. Thi den, som vil frelse sit.Liv, skal miste det; men den, som
mister sit Liv for min Skyld, skal bj�rge det.
26. Thi hvad gavner det et Menneske, om han vinder den hele Verden,
men m� b�de med sin Sj�l? Eller hvad kan et Menneske give til
Vederlag for sin Sj�l?
27. Thi Menneskes�nnen skal komme i sin Faders Herlighed med sine
Engle; og da skal han betale enhver efter hans Gerning.
28. Sandelig siger jeg eder, der er nogle af dem, som st� her, der
ingenlunde skulle smage D�den, f�rend de se Menneskes�nnen komme
i sit Rige."
*40/17 Matt. 17
1. Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og hans Broder
Johannes med sig og f�rer dem afsides op p� et h�jt Bjerg.
2. Og han blev forvandlet for deres �jne, og hans �syn skinnede som
Solen, men hans Kl�der bleve hvide som Lyset.
3. Og se, Moses og Elias viste sig for dem og samtalede med ham.
4. Da tog Peter til Orde og sagde til Jesus: "Herre! det er godt,
at vi ere her; vil du, da lader os g�re tre Hytter her, dig en
og Moses en og Elias en."
5. Medens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende Sky dem;
og se, der kom fra Skyen en R�st. som sagde: "Denne er min
S�n. den elskede, i hvem jeg har Velbehag; h�rer ham!"
6. Og da Disciplene h�rte det, faldt de p� deres Ansigt og frygtede
s�re.
7. Og Jesus tr�dte hen og r�rte ved dem og sagde: "St�r op, og
frygter ikke!"
8. Men da de opl�ftede deres �jne, s� de ingen uden Jesus alene.
9. Og da de gik ned fra Bjerget, b�d Jesus dem og sagde: "Taler
ikke til nogen om dette Syn, f�rend Menneskes�nnen er oprejst
fra de d�de."
10. Og hans Disciple spurgte ham og sagde: "Hvad er det da, de
skriftkloge sige, at Elias b�r f�rst komme?"
11. Og han svarede og sagde: "Vel kommer Elias og skal genoprette
alting.
12. Men jeg siger eder, at Elias er allerede kommen, og de erkendte
ham ikke, men gjorde med ham alt, hvad de vilde; s�ledes skal
ogs� Menneskes�nnen lide ondt af dem."
13. Da forstode Disciplene, at han havde talt til dem om Johannes
D�beren.
14. Og da de kom til Folkeskaren, kom en Mand til ham og faldt p�
Kn� for ham og sagde:
15. "Herre! forbarm dig over min S�n, thi han er m�nesyg og lidende;
thi han falder ofte i Ild og ofte i Vand;
16. og jeg bragte ham til dine Disciple, og de kunde ikke helbrede
ham."
17. Og Jesus svarede og sagde: "O du vantro og forvendte Sl�gt! hvor
l�nge skal jeg v�re hos eder, hvor l�nge skal jeg t�le eder?
Bringer mig ham hid!"
18. Og Jesus talte ham h�rdt til, og den onde �nd for ud af ham, og
Drengen blev helbredt fra samme Time.
19. Da gik Disciplene til Jesus afsides og sagde: "Hvorfor kunde vi
ikke uddrive den?"
20. Og han siger til dem: "For eders Vantros Skyld; thi sandelig,
siger jeg eder, dersom I have Tro som et Sennepskorn, da kunne I
sige til dette Bjerg: Flyt dig herfra derhen, s� skal det flytte
sig, og intet skal v�re eder umuligt.
21. Men denne Slags farer ikke ud uden ved B�n og Faste."
22. Og medens de vandrede sammen i Galil�a, sagde Jesus til dem:
"Menneskes�nnen skal overgives i Menneskers H�nder;
23. og de skulle sl� ham ihjel, og p� den tredje Dag skal han
oprejses." Og de bleve s�re bedr�vede.
24. Men da de kom til Kapernaum, kom de, som opkr�vede
Tempelskatten, til Peter og sagde: "Betaler eders Mester ikke
Skatten?"
25. Han sagde: "Jo." Og da han kom ind i Huset, kom Jesus ham i
Fork�bet og sagde: "Hvad tykkes dig, Simon? Af hvem tage Jordens
Konger Told eller Skat, af deres egne S�nner eller af de
fremmede?"
26. Og da han sagde: "Af de fremmede," sagde Jesus til ham: "S� ere
jo S�nnerne fri.
27. Men for at vi ikke skulle forarge dem, s� g� hen til S�en, kast
en Krog ud, og tag den f�rste Fisk, som kommer op; og n�r du
�bner dens Mund, skal du finde en Stater; tag denne, og giv dem
den for mig og dig!"
*40/18 Matt. 18
1. I den samme Stund kom Disciplene hen til Jesus og sagde: "Hvem
er da den st�rste i Himmeriges Rige?"
2. Og han kaldte et lille Barn til sig og stillede det midt iblandt
dem
3. og sagde: "Sandelig, siger jeg eder, uden I omvende eder og
blive som B�rn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.
4. Derfor, den, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den
st�rste i Himmeriges Rige.
5. Og den, som modtager et eneste s�dant Barn for mit Navns Skyld,
modtager mig.
6. Men den, som forarger een af disse sm�, som tro p� mig, ham var
det bedre, at der var h�ngt en M�llesten om hans Hals, og han
var s�nket i Havets Dyb.
7. Ve Verden for Forargelserne! Thi vel er det n�dvendigt, at
Forargelserne komme; dog ve det Menneske, ved hvem Forargelsen
kommer!
8. Men dersom din H�nd eller din Fod forarger dig, da hug den af,
og kast den fra dig! Det er bedre for dig at g� lam eller som en
Kr�bling ind til Livet end at have to H�nder og to F�dder og
blive kastet i den evige Ild.
9. Og dersom dit �je forarger dig, da riv det ud, og kast det fra
dig! Det er bedre for dig at g� en�jet ind til Livet end at
have to �jne og blive kastet i Helvedes Ild.
10. Ser til, at I ikke foragte en eneste af disse sm�; thi jeg siger
eder: Deres Engle i Himlene se altid min Faders Ansigt, som er i
Himlene.
11. Thi Menneskes�nnen er kommen for at frelse det fortabte.
12. Hvad tykkes eder? Om et Menneske har hundrede F�r, og eet af dem
farer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve og
g�r ud i Bjergene og leder efter det vildfarne?
13. Og h�nder det sig, at han finder det, sandelig, siger jeg eder,
han gl�der sig mere over det end over de ni og halvfemsindstyve,
som ikke ere farne vild.
14. S�ledes er det ikke eders himmelske Faders Villie, at en eneste
af disse sm� skal fortabes.
15. Men om din Broder synder imod dig, da g� hen og revs ham mellem
dig og ham alene; h�rer han dig, da har du vundet din Broder.
16. Men h�rer han dig ikke, da tag endnu een eller to med dig, for
at "hver Sag m� st� fast efter to eller tre Vidners Mund."
17. Men er han dem overh�rig, da sig det til Menigheden; men er han
ogs� Menigheden overh�rig, da skal han v�re for dig ligesom en
Hedning og en Tolder.
18. Sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I binde p� Jorden, skal
v�re bundet i Himmelen; og hvad som helst I l�se p� Jorden, skal
v�re l�st i Himmelen.
19. Atter siger jeg eder, at dersom to af eder blive enige p� Jorden
om hvilken som helst Sag, hvorom de ville bede, da skal det
blive dem til Del fra min Fader, som er i Himlene.
20. Thi hvor to eller tre ere forsamlede om mit Navn, der er jeg
midt iblandt dem."
21. Da tr�dte Peter frem og sagde til ham: "Herre! hvor ofte skal
jeg tilgive min Broder, n�r han synder imod mig? mon indtil syv
Gange?"
22. Jesus siger til ham: "Jeg siger dig: ikke indtil syv Gange, men
indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange.
23. Derfor lignes Himmeriges Rige ved en Konge, som vilde holde
Regnskab med sine Tjenere.
24. Men da han begyndte at holde Regnskab, blev en, som var ti
Tusinde Talenter skyldig, f�rt frem for ham.
25. Og da han intet havde at betale med, b�d hans Herre, at han og
hans Hustru og B�rn og alt det, han havde, skulde s�lges, og
G�lden betales.
26. Da faldt Tjeneren ned for ham, b�nfaldt ham og sagde: Herre, v�r
langmodig med mig, s� vil jeg betale dig det alt sammen.
27. Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligt over ham og lod ham l�s
og eftergav ham G�lden.
28. Men den samme Tjener gik ud og traf en af sine Medtjenere, som
var ham hundrede Denarer skyldig; og han greb fat p� ham og var
ved at kv�le ham og sagde: Betal, hvad du er skyldig!
29. Da faldt hans Medtjener ned for ham og bad ham og sagde: V�r
langmodig med mig, s� vil jeg betale dig.
30. Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i F�ngsel, indtil
han betalte, hvad han var skyldig.
31. Da nu hans Medtjenere s� det, som skete, bleve de s�re bedr�vede
og kom og forklarede for deres Herre alt, hvad der var sket.
32. Da kalder hans Herre ham for sig og siger til ham: Du onde
Tjener! al den G�ld eftergav jeg dig, fordi du bad mig.
33. Burde ikke ogs� du forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg
har forbarmet mig over dig.
34. Og hans Herre blev vred og overgav ham til B�dlerne, indtil han
kunde f� betalt alt det, han var ham skyldig.
35. S�ledes skal ogs� min himmelske Fader g�re mod eder, om I ikke
af Hjertet tilgive, enhver sin Broder."
*40/19 Matt. 19
1. Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, drog han bort
fra Galil�a og kom til Jud�as Egne, hinsides Jordan.
2. Og store Skarer fulgte ham, og han helbredte dem der.
3. Og Faris�erne kom til ham, fristede ham og sagde: "Er det
tilladt at skille sig fra sin Hustru af hvilken som helst
Grund?"
4. Men han svarede og sagde: "Have I ikke l�st, at Skaberen fra
Begyndelsen skabte dem som Mand og Kvinde
5. og sagde: Derfor skal en Mand forlade sin Fader og sin Moder og
holde sig til sin Hustru, og de to skulle blive til eet K�d?
6. S�ledes ere de ikke l�nger to, men eet K�d. Derfor, hvad Gud har
sammenf�jet, m� et Menneske ikke adskille."
7. De sige til ham: "Hvorfor b�d da Moses at give et Skilsmissebrev
og skille sig fra hende?"
8. Han siger til dem: "Moses tilstedte eder at skille eder fra
eders Hustruer for eders Hjerters H�rdheds Skyld; men fra
Begyndelsen har det ikke v�ret s�ledes.
9. Men jeg siger eder, at den, som skiller sig fra sin Hustru, n�r
det ikke er for Hors Skyld, og tager en anden til �gte, han
bedriver Hor; og den, som tager en fraskilt Hustru til �gte, han
bedriver Hor."
10. Hans Disciple sige til ham: "St�r Mandens Sag med Hustruen
s�ledes, da er det ikke godt at gifte sig."
11. Men han sagde til dem: "Ikke alle rummer dette Ord, men de, hvem
det er givet:
12. Thi der er Gildinger, som ere f�dte s�ledes fra Moders Liv; og
der er Gildinger, som ere gildede af Mennesker; og der er
Gildinger, som have gildet sig selv for Himmeriges Riges
Skyld. Den, som kan rumme det, han rumme det!"
13. Da blev der b�ret sm� B�rn til ham, for at han skulde l�gge
H�nderne p� dem og bede; men Disciplene truede dem.
14. Da sagde Jesus: "Lader de sm� B�rn komme, og formener dem ikke
at komme til mig; thi Himmeriges Rige h�rer s�danne til."
15. Og han lagde H�nderne p� dem, og han drog derfra.
16. Og se, en kom til ham og sagde: "Mester! hvad godt skal jeg
g�re, for at jeg kan f� et evigt Liv?"
17. Men han sagde til ham: "Hvorfor sp�rger du mig om det gode? Een
er den gode. Men vil du indg� til Livet, da hold Budene!"
18. Han siger til ham: "Hvilke?" Men Jesus sagde: "Dette: Du m� ikke
sl� ihjel; du m� ikke bedrive Hor; du m� ikke stj�le; du m� ikke
sige falsk Vidnesbyrd;
19. �r din Fader og din Moder, og: Du skal elske din N�ste som dig
selv."
20. Den unge Mand siger til ham: "Det har jeg holdt alt sammen; hvad
fattes mig endnu?"
21. Jesus sagde til ham: "Vil du v�re fuldkommen, da g� bort, s�lg,
hvad du ejer, og giv det til fattige, s� skal du have en Skat i
Himmelen; og kom s� og f�lg mig!"
22. Men da den unge Mand h�rte det Ord, gik han bedr�vet bort; thi
han havde meget Gods.
23. Men Jesus sagde til sine Disciple: "Sandelig, siger jeg eder: En
rig Kommer vanskeligt ind i Himmeriges Rige.
24. Atter siger jeg eder: Det er lettere for en Kamel at g� igennem
et N�le�je end for en rig at g� ind i Guds Rige."
25. Men da Disciplene h�rte dette, forf�rdedes de s�re og sagde:
"Hvem kan da blive frelst?"
26. Men Jesus s� p� dem og sagde: "For Mennesker er dette umuligt,
men for Gud ere alle Ting mulige."
27. Da svarede Peter og sagde til ham: "Se, vi have forladt alle
Ting og fulgt dig; hvad skulle da vi have?"
28. Men Jesus sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, at i
Igenf�delsen, n�r Menneskes�nnen sidder p� sin Herligheds Trone,
skulle ogs� I, som have fulgt mig, sidde p� tolv Troner og d�mme
Israels tolv Stammer.
29. Og hver, som har forladt Hus eller Br�dre eller S�stre eller
Fader eller Moder eller Hustru eller B�rn eller Marker for mit
Navns Skyld, skal f� det mange Fold igen og arve et evigt Liv.
30. Men mange af de f�rste skulle blive de sidste, og af de sidste
de f�rste.
*40/20 Matt. 20
1. Thi Himmeriges Rige ligner en Husbond, som gik ud tidligt om
Morgenen for at leje Arbejdere til sin Ving�rd.
2. Og da han var bleven enig med Arbejderne om en Denar om Dagen,
sendte han dem til sin Ving�rd.
3. Og han gik ud ved den tredje Time og s� andre st� ledige p�
Torvet,
4. og han sagde til dem: G�r ogs� I hen i Ving�rden, og jeg vil
give eder, hvad som ret er. Og de gik derhen.
5. Han gik atter ud ved den sjette og niende Time og gjorde liges�.
6. Og ved den ellevte Time gik han ud og fandt andre st�ende der,
og han siger til dem: Hvorfor st� I her ledige hele Dagen?
7. De sige til ham: Fordi ingen lejede os. Han siger til dem: G�r
ogs� I hen i Ving�rden!
8. Men da det var blevet Aften, siger Ving�rdens Herre til sin
Foged: Kald p� Arbejderne, og betal dem deres L�n, idet du
begynder med de sidste og ender med de f�rste!
9. Og de, som vare lejede ved den ellevte Time, kom og fik hver en
Denar.
10. Men da de f�rste kom, mente de, at de skulde f� mere; og ogs� de
fik hver en Denar.
11. Men da de fik den, knurrede de imod Husbonden og sagde:
12. Disse sidste have kun arbejdet een Time, og du har gjort dem
lige med os, som have b�ret Dagens Byrde og Hede.
13. Men han svarede og sagde til en af dem: Ven! jeg g�r dig ikke
Uret; er du ikke bleven enig med mig om en Denar?
14. Tag dit og g�! Men jeg vil give denne sidste ligesom dig.
15. Eller har jeg ikke Lov at g�re med mit, hvad jeg vil? Eller er
dit �je ondt, fordi jeg er god?
16. S�ledes skulle de sidste blive de f�rste, og de f�rste de
sidste; thi mange ere kaldede, men f� ere udvalgte."
17. Og da Jesus drog op til Jerusalem, tog han de tolv Disciple til
Side og sagde til dem p� Vejen:
18. "Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskes�nnen skal overgives
til Ypperstepr�sterne og de skriftkloge; og de skulle d�mme ham
til D�den
19. og overgive ham til Hedningerne til at spottes og hudstryges og
korsf�stes; og p� den tredje Dag skal han opst�."
20. Da gik Zebed�us's S�nners Moder til ham med sine S�nner og faldt
ned for ham og vilde bede ham om noget.
21. Men han sagde til hende: "Hvad vil du?" Hun siger til ham: "Sig,
at disse mine to S�nner skulle i dit Rige sidde den ene ved din
h�jre, den anden ved din venstre Side."
22. Men Jesus svarede og sagde: "I vide ikke, hvad I bede om. Kunne
I drikke den Kalk, som jeg skal drikke?" De sige til ham: "Det
kunne vi."
23. Han siger til dem: "Min Kalk skulle I vel drikke; men det at
sidde ved min h�jre og ved min venstre Side tilkommer det ikke
mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt af min
Fader."
24. Og da de ti h�rte dette, bleve de vrede p� de to Br�dre.
25. Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "I vide, at Folkenes
Fyrster herske over dem, og de store bruge Myndighed over dem.
26. S�ledes skal det ikke v�re iblandt eder; men den, som vil blive
stor iblandt eder, han skal v�re eders Tjener;
27. og den, som vil v�re den ypperste iblandt eder, han skal v�re
eders Tr�l.
28. Ligesom Menneskes�nnen ikke er kommen for at lade sig tjene, men
for at tjene og give sit Liv til en Genl�sning for mange."
29. Og da de gik ud af Jeriko, fulgte en stor Folkeskare ham.
30. Og se, to blinde sade ved Vejen, og da de h�rte, at Jesus gik
forbi, r�bte de og sagde: "Herre, forbarm dig over os, du Davids
S�n!"
31. Men Skaren truede dem, at de skulde tie; men de r�bte endnu
st�rkere og sagde: "Herre, forbarm dig over os, du Davids S�n!"
32. Og Jesus stod stille og kaldte p� dem og sagde: "Hvad ville I,
at jeg skal g�re for eder?"
33. De sige til ham: "Herre! at vore �jne m�tte oplades."
34. Og Jesus ynkedes inderligt og r�rte ved deres �jne. Og straks
bleve de seende, og de fulgte ham.
*40/21 Matt. 21
1. Og da de n�rmede sig Jerusalem og kom til Bethfage ved
Oliebjerget, da udsendte Jesus to Disciple og sagde til dem:
2. "G�r hen i den Landsby, som ligger lige for eder; og straks
skulle I finde en Aseninde bunden og et F�l hos hende; l�ser dem
og f�rer dem til mig!
3. Og dersom nogen siger noget til eder, da siger, at Herren har
Brug for dem, s� skal han straks sende dem."
4. Men dette er sket, for at det skulde opfyldes, der er talt ved
Profeten, som siger:
5. "Siger til Zions Datter: Se, din Konge kommer til dig, sagtmodig
og ridende p� et Asen og p� et Tr�ldyrs F�l."
6. Men Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus befalede dem;
7. og de hentede Aseninden og F�llet og lagde deres Kl�der p� dem,
og han satte sig derp�.
8. Men de fleste af Folkeskaren bredte deres Kl�der p� Vejen, andre
huggede Grene af Tr�erne og str�ede dem p� Vejen.
9. Men Skarerne, som gik foran ham og fulgte efter, r�bte og sagde:
"Hosanna Davids S�n! velsignet v�re den, som kommer, i Herrens
Navn! Hosanna i det h�jeste!"
10. Og da han drog ind i Jerusalem, kom hele Staden i Bev�gelse og
sagde: "Hvem er denne?"
11. Men Skarerne sagde: "Det er Profeten Jesus fra Nazareth i
Galil�a."
12. Og Jesus gik ind i Guds Helligdom og uddrev alle dem, som solgte
og k�bte i Helligdommen, og han v�ltede Vekselerernes Borde og
Duekr�mmernes Stole.
13. Og han siger til dem: "Der er skrevet: Mit Hus skal kaldes et
Bedehus; men I g�re det til en R�verkule."
14. Og der kom blinde og lamme til ham i Helligdommen, og han
helbredte dem.
15. Men da Ypperstepr�sterne og de skriftkloge s� de Undergerninger,
som han gjorde, og B�rnene, som r�bte i Helligdommen og sagde:
"Hosanna Davids S�n!" bleve de vrede og sagde til ham:
16. "H�rer du, hvad disse sige?" Men Jesus siger til dem: "Ja! have
I aldrig l�st: Af umyndiges og diendes Mund har du beredt dig
Lovsang?"
17. Og han forlod dem og gik uden for Staden til Bethania og
overnattede der.
18. Men da han om Morgenen igen gik ind til Staden, blev hen
hungrig.
19. Og han s� et Figentr� ved Vejen og gik hen til det, og han fandt
intet derp� uden Blade alene. Og han siger til det: "Aldrig i
Evighed skal der vokse Frugt mere p� dig!" Og Figentr�et visnede
straks.
20. Og da Disciplene s� det, forundrede de sig og sagde: "Hvorledes
kunde Figentr�et straks visne?"
21. Men Jesus svarede og sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder,
dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene kunne
g�re det med Figentr�et, men dersom I endog sige til dette
Bjerg: L�ft dig op og kast dig i Havet, da skal det ske.
22. Og alt, hvad I beg�re i B�nnen troende, det skulle I f�."
23. Og da han kom ind i Helligdommen, kom Ypperstepr�sterne og
Folkets �ldste hen til ham, medens han l�rte, og de sagde: "Af
hvad Magt g�r du disse Ting, og hvem har givet dig denne Magt?"
24. Men Jesus svarede og sagde til dem: "Ogs� jeg vil sp�rge eder om
een Ting, og dersom I sige mig det, vil ogs� jeg sige eder, af
hvad Magt jeg g�r disse Ting.
25. Johannes's D�b, hvorfra var den? Fra Himmelen eller fra
Mennesker?" Men de t�nkte ved sig selv og sagde: "Sige vi: Fra
Himmelen, da vil han sige til os: Hvorfor troede I ham da ikke?
26. Men sige vi: Fra Mennesker, frygte vi for M�ngden; thi de holde
alle Johannes for en Profet."
27. Og de svarede Jesus og sagde: "Det vide vi ikke." Da sagde ogs�
han til dem: "S� siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg
g�r disse Ting.
28. Men hvad tykkes eder? En Mand havde to B�rn; og han gik til den
f�rste og sagde: Barn! g� hen, arbejd i Dag i min Ving�rd!
29. Men han svarede og sagde: Nej, jeg vil ikke; men bagefter
fortr�d han det og gik derhen.
30. Og han gik til den anden og sagde liges�. Men han svarede og
sagde: Ja, Herre! og gik ikke derhen.
31. Hvem af de to gjorde Faderens Villie?" De sige: "Den f�rste."
Jesus siger til dem: "Sandelig, siger jeg eder, at Toldere og
Sk�ger g� forud for eder ind i Guds Rige.
32. Thi Johannes kom til eder p� Retf�rdigheds Vej, og I troede ham
ikke, men Toldere og Sk�ger troede ham; men endsk�nt I s� det,
fortr�de I det alligevel ikke bagefter, s� I troede ham.
33. H�rer en anden Lignelse: Der var en Husbond, som plantede en
Ving�rd og satte et G�rde omkring den og gravede en Perse i den
og byggede et T�rn; og han lejede den ud til Ving�rdsm�nd og
drog udenlands.
34. Men da Frugttiden n�rmede sig, sendte han sine Tjenere til
Ving�rdsm�ndene for at f� dens Frugter.
35. Og Ving�rdsm�ndene grebe hans Tjenere, og en sloge de, en dr�bte
de, og en stenede de.
36. Atter sendte han andre Tjenere hen, flere end de f�rste; og de
gjorde liges� med dem.
37. Men til sidst sendte han sin S�n til dem og sagde: De ville
undse sig for min S�n.
38. Men da Ving�rdsm�ndene s� S�nnen, sagde de til hverandre: Det er
Arvingen; kommer lader os sl� ham ihjel og f� hans Arv!
39. Og de grebe ham og kastede ham ud af Ving�rden og sloge ham
ihjel.
40. N�r da Ving�rdens Herre kommer, hvad vil han s� g�re med disse
Ving�rdsm�nd?"
41. De sige til ham: "Ilde vil han �del�gge de onde og leje sin
Ving�rd ud til andre Ving�rdsm�nd, som ville give ham Frugterne
i deres Tid."
42. Jesus siger til dem: "Have I aldrig l�st i Skrifterne: Den Sten,
som Bygningsm�ndene forkastede, den er bleven til en
Hovedhj�rnesten; fra Herren er dette kommet, og det er underligt
for vore �jne.
43. Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og gives
til et Folk, som b�rer dets Frugter.
44. Og den, som falder p� denne Sten, skal sl� sig s�nder; men hvem
den falder p�, ham skal den knuse."
45. Og da Ypperstepr�sterne og Faris�erne h�rte hans Lignelser,
forstode de, at han talte om dem.
46. Og de s�gte at gribe ham, men frygtede for Skarerne; thi de
holdt ham for en Profet.
*40/22 Matt. 22
1. Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og
sagde:
2. "Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin
S�n.
3. Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til
Brylluppet; og de vilde ikke komme.
4. Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne:
Se, jeg har beredt mit M�ltid, mine Okser og Fedekv�get er
slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!
5. Men de br�de sig ikke derom og gik hen, den ene p� sin Mark, den
anden til sit K�bmandsskab;
6. og de �vrige grebe hans Tjenere, forh�nede og ihjelsloge dem.
7. Men Kongen blev vred og sendte sine H�re ud og slog disse
Manddrabere ihjel og satte Ild p� deres Stad.
8. Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de
budne vare det ikke v�rd.
9. G�r derfor ud p� Skillevejene og byder til Brylluppet s� mange,
som I finde!
10. Og de Tjenere gik ud p� Vejene og samlede alle dem, de fandt,
b�de onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af G�ster.
11. Da nu Kongen gik ind for at se G�sterne, s� han der et Menneske,
som ikke var if�rt Bryllupskl�dning.
12. Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har
ingen Bryllupskl�dning p�? Men han tav.
13. Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder F�dder og H�nder p� ham, og
kaster ham ud i M�rket udenfor; der skal der v�re Gr�d og
T�nders Gnidsel.
14. Thi mange ere kaldede, men f� ere udvalgte."
15. Da gik Faris�erne hen og holdt R�d om, hvorledes de kunde fange
ham i Ord.
16. Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og
sige: "Mester! vi vide, at du er sanddru og l�rer Guds Vej i
Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke p�
Menneskers Person.
17. Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren
Skat eller ej?"
18. Men da Jesus m�rkede deres Ondskab, sagde han: "I Hyklere,
hvorfor friste I mig?
19. Viser mig Skattens M�nt!" Og de bragte ham en Denar".
20. Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er dette?"
21. De sige til ham: "Kejserens." Da siger han til dem: "S� giver
Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!"
22. Og da de h�rte det,undrede de sig, og de forlode ham og gik
bort.
23. Samme Dag kom der Sadduk�ere til ham, hvilke sige, at der ingen
Opstandelse er, og de spurgte ham og, sagde:
24. "Mester! Moses har sagt: N�r nogen d�r og ikke har B�rn, skal
hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til �gte og
oprejse sin Broder Afkom.
25. Men nu var der hos os syv Br�dre; og den f�rste giftede sig og
d�de; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru
til sin Broder.
26. Liges� ogs� den anden og den tredje, indtil den syvende;
27. men sidst af alle d�de Hustruen.
28. Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen?
thi de have alle haft hende."
29. Men Jesus svarede og sagde til dem: "I fare vild, idet I ikke
kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.
30. Thi i Opstandelsen tage de hverken til �gte eller bortgiftes,
men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
31. Men hvad de d�des Opstandelse ang�r, have I da ikke l�st, hvad
der er talt til eder af Gud, n�r han siger:
32. Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Han er ikke
d�des, men levendes Gud."
33. Og da Skarerne h�rte dette, bleve de slagne af Forundring over
hans L�re.
34. Men da Faris�erne h�rte, at han havde stoppet Munden p�
Sadduk�erne, forsamlede de sig.
35. Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:
36. "Mester, hvilket er det store Bud i Loven?"
37. Men han sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud med hele
dit Hjerte og med hele din Sj�l og med hele dit Sind.
38. Dette er det store og f�rste Bud.
39. Men et andet er dette ligt: Du skal elske din N�ste som dig
selv.
40. Af disse to Bud afh�nger hele Loven og Profeterne."
41. Men da Faris�erne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
42. "Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis S�n er han?" De sige til ham:
"Davids."
43. Han siger til dem: "Hvorledes kan da David i �nden kalde ham
Herre, idet han siger:
44. Herren sagde til min Herre: S�t dig ved min h�jre H�nd, indtil
jeg f�r lagt dine Fjender under dine F�dder.
45. N�r nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans S�n?"
46. Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette
Sp�rgsm�l til ham efter den Dag.
*40/23 Matt. 23
1. Da talte Jesus til Skarerne og til sine Disciple og sagde:
2. P� Mose Stol sidde de skriftkloge og Faris�erne.
3. G�rer og holder derfor alt, hvad de sige eder; men g�rer ikke
efter deres Gerninger; thi de sige det vel, men g�re det ikke.
4. Men de binde svare Byrder, vanskelige at b�re, og l�gge dem p�
Menneskenes Skuldre;men selv ville de ikke bev�ge dem med en
Finger.
5. Men de g�re alle deres Gerninger for at beskues af Menneskene;
thi de g�re deres Bederemme brede og Kvasterne p� deres Kl�der
store.
6. Og de ville gerne sidde �verst til Bords ved M�ltiderne og p� de
fornemste Pladser i Synagogerne
7. og lade sig hilse p� Torvene og kaldes Rabbi af Menneskene.
8. Men I skulle ikke lade eder kalde Rabbi; thi een er eders
Mester, men I ere alle Br�dre.
9. Og I skulle ikke kalde nogen p� Jorden eders Fader; thi een er
eders Fader, han, som er i Himlene.
10. Ej heller skulle I lade eder kalde Vejledere; thi een er eders
Vejleder, Kristus.
11. Men den st�rste iblandt eder skal v�re eders Tjener.
12. Men den, som oph�jer sig selv, skal fornedres, og den, som
fornedrer sig selv, skal oph�jes.
13. Men ve eder, I skriftkloge og Faris�ere, I Hyklere! thi I
tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I g� ikke derind,
og dem, som ville g� ind, tillade I det ikke.
14. Ve eder, I skriftkloge og Faris�ere, I Hyklere! thi I op�de
Enkers Huse og bede p� Skr�mt l�nge; derfor skulle I f� des
h�rdere Dom.
15. Ve eder, I skriftkloge og Faris�ere, I Hyklere! thi I drage om
til Vands og til Lands for at vinde en eneste Tilh�nger; og n�r
han er bleven det, g�re I ham til et Helvedes Barn, dobbelt s�
slemt, som I selv ere.
16. Ve eder, I blinde Vejledere! I, som sige: Den, som sv�rger ved
Templet, det er intet; men den, som sv�rger ved Guldet i
Templet, han er forpligtet.
17. I D�rer og blinde! hvilket er da st�rst? Guldet eller Templet,
som helliger Guldet?
18. Fremdeles: Den, som sv�rger ved Alteret, det er intet; men den,
som sv�rger ved Gaven derp�, han er forpligtet.
19. I D�rer og blinde! hvilket er da st�rst? Gaven eller Alteret,
som helliger Gaven?
20. Derfor, den, som sv�rger ved Alteret, sv�rger ved det og ved alt
det, som er derp�.
21. Og den, som sv�rger ved Templet, sv�rger ved det og ved ham, som
bor deri.
22. Og den, som sv�rger ved Himmelen, sv�rger ved Guds Trone og ved
ham, som sidder p� den.
23. Ve eder, I skriftkloge og Faris�ere, I Hyklere! thi I give
Tiende af Mynte og Dild og Kommen og have fors�mt de Ting i
Loven, der have st�rre V�gt, Retten og Barmhjertigheden og
Troskaben. Disse Ting burde man g�re og ikke fors�mme hine.
24. I blinde Vejledere, I, som si Myggen af, men nedsluge Kamelen!
25. Ve eder, I skriftkloge og Faris�ere, I Hyklere! thi I rense det
udvendige af B�geret og Fadet; men indvendigt ere de fulde af
Rov og Um�ttelighed.
26. Du blinde Faris�er! rens f�rst det indvendige af B�geret og
Fadet, for at ogs� det udvendige af dem kan blive rent.
27. Ve eder, I skriftkloge og Faris�ere, I Hyklere! thi I ere
ligesom kalkede Grave, der jo synes dejlige udvendigt,men
indvendigt ere fulde af d�de Ben og al Urenhed.
28. S�ledes synes ogs� I vel udvortes retf�rdige for Menneskene; men
indvortes ere I fulde af Hykleri og Lovl�shed.
29. Ve eder, I skriftkloge og Faris�ere, I Hyklere! thi I bygge
Profeternes Grave og pryde de retf�rdiges Gravsteder og sige:
30. Havde vi v�ret til i vore F�dres Dage, da havde vi ikke v�ret
delagtige med dem i Profeternes Blod.
31. Alts� give I eder selv det Vidnesbyrd, at I ere S�nner af dem,
som have ihjelsl�et Profeterne.
32. S� g�rer da ogs� I eders F�dres M�l fuldt!
33. I Slanger! I �gleunger! hvorledes kunne I undfly Helvedes Dom?
34. Derfor se, jeg sender til eder Profeter og vise og skriftkloge;
nogle af dem skulle I sl� ihjel og korsf�ste, og nogle af dem
skulle I hudstryge i, eders Synagoger og forf�lge fra Stad til
Stad,
35. for at alt det retf�rdige Blod skal komme over eder, som er
udgydt p� Jorden, fra den retf�rdige Abels Blod indtil
Sakarias's, Barakias's S�ns,Blod, hvem I sloge ihjel imellem
Templet og Alteret.
36. Sandelig, siger jeg eder, alt dette skal komme over denne Sl�gt.
37. Jerusalem! Jerusalem! som ihjelsl�r Profeterne og stener dem,
som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg samle dine B�rn,
ligesom en H�ne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde
ikke.
38. Se, eders Hus lades eder �de!
39. Thi jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig fra nu af, indtil
I sige: Velsignet v�re den, som kommer, i Herrens Navn!"
*40/24 Matt. 24
1. Og Jesus gik ud, bort fra Helligdommen, og hans Disciple kom til
ham for at vise ham Helligdommens Bygninger.
2. Men han svarede og sagde til dem: "Se I ikke alt dette?
Sandelig, siger jeg eder, her skal ikke lades Sten p� Sten, som
jo skal nedbrydes."
3. Men da han sad p� Oliebjerget, kom hans Disciple til ham afsides
og sagde: "Sig os, n�r skal dette ske? Og hvad er Tegnet p� din
Tilkommelse og Verdens Ende?"
4. Og Jesus svarede og sagde til dem: "Ser til, at ingen forf�rer
eder!
5. Thi mange skulle p� mit Navn komme og sige: Jeg er Kristus; og
de skulle forf�re mange.
6. Men I skulle f� at h�re om Krige og Krigsrygter. Ser til, lader
eder ikke forskr�kke; thi det m� ske; men Enden er ikke endda.
7. Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal
v�re Hungersn�d og Jordsk�lv her og der.
8. Men alt dette er Veernes Begyndelse.
9. Da skulle de overgive eder til Tr�ngsel og sl� eder ihjel, og I
skulle hades af alle Folkeslagene for mit Navns Skyld.
10. Og da skulle mange forarges og forr�de hverandre og hade
hverandre.
11. Og mange falske Profeter skulle fremst� og forf�re mange.
12. Og fordi Lovl�sheden bliver mangfoldig, vil K�rligheden blive
kold hos de fleste.
13. Men den, som holder ud indtil Enden, han skal frelses.
14. Og dette Rigets Evangelium skal pr�dikes i hele Verden til et
Vidnesbyrd for alle Folkeslagene; og da skal Enden komme.
15. N�r I da se �del�ggelsens Vederstyggelighed, hvorom der er talt
ved Profeten Daniel, st� p� hellig Grund, (den, som l�ser det,
han give Agt!)
16. da skulle de, som ere i Jud�a, fly ud p� Bjergene;
17. den, som er p� Taget, stige ikke ned for at hente, hvad der er i
hans Hus;
18. og den, som er p� Marken, vende ikke tilbage f�r at hente sine
Kl�der!
19. Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
20. Og beder om, at eders Flugt ikke skal ske om Vinteren, ej heller
p� en Sabbat;
21. thi der skal da v�re en Tr�ngsel s� stor, som der ikke har v�ret
fra Verdens Begyndelse indtil nu og heller ikke skal komme.
22. Og dersom disse Dage ikke bleve afkortede, da blev intet K�d
frelst; men for de udvalgtes Skyld skulle disse Dage afkortes.
23. Dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller der!
da skulle I ikke tro det.
24. Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremst� og g�re
store Tegn og Undergerninger, s� at ogs� de udvalgte skulde
blive forf�rte, om det var muligt.
25. Se, jeg har sagt eder det forud.
26. Derfor, om de sige til eder: Se, han er i �rkenen, da g�r ikke
derud; se. han er i Kamrene, da tror det ikke!
27. Thi ligesom Lynet udg�r fra �sten og lyser indtil Vesten,
s�ledes skal Menneskes�nnens Tilkommelse v�re.
28. Hvor �dselet er, der ville �rnene samle sig.
29. Men straks efter de Dages Tr�ngsel skal Solen form�rkes og M�nen
ikke give sit Skin og Stjernerne falde ned fra Himmelen, og
Himmelens Kr�fter skulle rystes.
30. Og da skal Menneskes�nnens Tegn vise sig p� Himmelen; og da
skulle alle Jordens Stammer jamre sig, og de skulle se
Menneskes�nnen komme p� Himmelens Skyer med Kraft og megen
Herlighed.
31. Og han skal udsende sine Engle med st�rktlydende Basun, og de
skulle samle hans udvalgte fra de fire Vinde, fra den ene Ende
af Himmelen til den anden.
32. Men l�rer Lignelsen af Figentr�et: N�r dets Gren allerede er
bleven bl�d,og Bladene skyde frem, da sk�nne I, at Sommeren er
n�r.
33. S�ledes skulle ogs� I, n�r I se alt dette, sk�nne, at han er n�r
for D�ren.
34. Sandelig, siger jeg eder, denne Sl�gt skal ingenlunde forg�,
f�rend alle disse Ting ere skete.
35. Himmelen og Jorden skulle forg�, men mine Ord skulle ingenlunde
forg�.
36. Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Himmelens Engle,
heller ikke S�nnen, men kun Faderen alene.
37. Og ligesom Noas dage vare, s�ledes skal Menneskes�nnens
Tilkommelse v�re.
38. Thi ligesom de i Dagene f�r Syndfloden �de og drak, toge til
�gte og bortgiftede, indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken,
39. og ikke agtede det, f�rend Syndfloden kom og tog dem alle bort,
s�ledes skal ogs� Menneskes�nnens Tilkommelse v�re.
40. Da skulle to M�nd v�re p� Marken; den ene tages med, og den
anden lades tilbage.
41. To Kvinder skulle male p� Kv�rnen; den ene tages med, og den
anden lades tilbage.
42. V�ger derfor, thi I vide ikke, p� hvilken Dag eders Herre
kommer.
43. Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste. i hvilken
Nattevagt Tyven vilde komme, da v�gede han og tillod ikke, at
der skete Indbrud i hans Hus.
44. Derfor vorder ogs� I rede; thi Menneskes�nnen kommer i den Time,
som I ikke mene.
45. Hvem er s� den tro og forstandige Tjener, som hans Herre har sat
over sit Tyende til at give dem deres Mad i rette Tid?
46. Salig er den Tjener, hvem hans Herre, n�r han kommer, finder
handlende s�ledes.
47. Sandelig, siger jeg eder, han skal s�tte ham over alt, hvad han
ejer.
48. Men dersom den onde Tjener siger i sit Hjerte: Min Herre t�ver,
49. og s� begynder at sl� sine Medtjenere og spiser og drikker med
Drankerne,
50. da skal den Tjeners Herre komme p� den Dag, han ikke venter, og
i den Time, han ikke ved,
51. og hugge ham s�nder og give ham hans Lod sammen med Hyklerne;
der skal der v�re Gr�d og T�nders Gnidsel.
*40/25 Matt. 25
1. Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres
Lamper og gik Brudgommen i M�de.
2. Men fem af dem vare D�rer, og fem kloge.
3. D�rerne toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med sig.
4. Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lamper.
5. Og da Brudgommen t�vede, slumrede de alle ind og sov.
6. Men ved Midnat l�d der et R�b: Se, Brudgommen kommer, g�r ham i
M�de!
7. Da v�gnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand.
8. Men D�rerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore
Lamper slukkes.
9. Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok til
os og til eder; g�r hellere hen til K�bm�ndene og k�ber til eder
selv!
10. Men medens de gik bort for at k�be, kom Brudgommen, og de, som
vare rede, gik ind med ham til Brylluppet; og D�ren blev lukket.
11. Men senere komme ogs� de andre Jomfruer og sige: Herre, Herre,
luk op for os!
12. Men han svarede og sagde: Sandelig, siger jeg eder, jeg kender
eder ikke.
13. V�ger derfor, thi I vide ikke Dagen, ej heller Timen.
14. Thi det er ligesom en Mand, der drog udenlands og kaldte p� sine
Tjenere og overgav dem sin Ejendom;
15. og en gav han fem Talenter, en anden to, og en tredje en, hver
efter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands.
16. Men den, som havde f�et de fem Talenter, gik hen og k�bslog med
dem og vandt andre fem Talenter
17. Liges� vandt ogs� den, som havde f�et de to Talenter,andre to.
18. Men den, som havde f�et den ene, gik bort og gravede i Jorden og
skjulte sin Herres Penge.
19. Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og holder
Regnskab med dem.
20. Og den, som havde f�et de fem Talenter, kom frem og bragte andre
fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se,
jeg har vundet fem andre Talenter.
21. Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro
over lidet, jeg vil s�tte dig over meget; g� ind til din Herres
Gl�de!
22. Da kom ogs� han frem, som havde f�et de to Talenter, og sagde:
Herre! du overgav mig to Talenter; se, jeg har vundet to andre
Talenter.
23. Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro
over lidet, jeg vil s�tte dig over meget; g� ind til din Herres
gl�de!
24. Men ogs� han, som havde f�et den ene Talent, kom frem og sagde:
Herre! jeg kendte dig, at du er en h�rd Mand, som h�ster, hvor
du ikke s�ede, og samler, hvor du ikke spredte;
25. og jeg frygtede og gik hen og skjulte din Talent i Jorden; se,
her har du, hvad dit er.
26. Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener!
du vidste, at jeg h�ster, hvor jeg ikke s�ede, og samler, hvor
jeg ikke spredte;
27. derfor burde du have overgivet Vekselererne mine Penge; og n�r
jeg kom, da havde jeg f�et mit igen med Rente.
28. Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har
de ti Talenter.
29. Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal f�
Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages,
som han har.
30. Og kaster den unyttige Tjener ud i M�rket udenfor; der skal der
v�re Gr�d og T�nders Gnidsel.
31. Men n�r Menneskes�nnen kommer i sin Herlighed og alle Englene
med ham, da skal han sidde p� sin Herligheds Trone.
32. Og alle Folkeslagene skulle samles foran ham, og han skal skille
dem fra hverandre, ligesom Hyrden skiller F�rene fra Bukkene.
33. Og han skal stille F�rene ved sin h�jre Side og Bukkene ved den
venstre.
34. Da skal Kongen sige til dem ved sin h�jre Side: Kommer hid. I
min Faders velsignede! arver det Rige, som har v�ret eder beredt
fra Verdens Grundl�ggelse.
35. Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var t�rstig, og
I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig hjem til
eder;
36. jeg var n�gen, og I kl�dte mig; jeg var syg, og I bes�gte mig;
jeg var i F�ngsel, og I kom til mig.
37. Da skulle de retf�rdige svare ham og sige: Herre! n�r s� vi dig
hungrig og gave dig Mad, eller t�rstig og gave dig at drikke?
38. N�r s� vi dig fremmed og toge dig hjem til os, eller n�gen og
kl�dte dig?
39. N�r s� vi dig syg eller i F�ngsel og kom til dig?
40. Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder:
Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Br�dre, have I
gjort imod mig.
41. Da skal han ogs� sige til dem ved den venstre Side: G�r bort fra
mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Dj�velen og
hans Engle.
42. Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at spise; jeg var
t�rstig, og I gave mig ikke at drikke;
43. jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til eder; jeg var
n�gen, og I kl�dte mig ikke; jeg var syg og i F�ngsel, og I
bes�gte mig ikke.
44. Da skulle ogs� de svare og sige: Herre! n�r s� vi dig hungrig
eller t�rstig eller fremmed eller n�gen eller syg eller i
F�ngsel og tjente dig ikke?
45. Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I
ikke have gjort imod een af disse mindste, have I heller ikke
gjort imod mig.
46. Og disse skulle g� bort til evig Straf, men de retf�rdige til
evigt Liv."
*40/26 Matt. 26
1. Og det skete, da Jesus havde fuldendt alle disse Ord, sagde han
til sine Disciple:
2. "I vide, at om to Dage er det P�ske; s� forr�des Menneskes�nnen
til at korsf�stes."
3. Da forsamledes Ypperstepr�sterne og Folkets �ldste i
Ypperstepr�stens G�rd; han hed Kajfas.
4. Og de r�dsloge om at gribe Jesus med List og ihjelsl� ham.
5. Men de sagde: "Ikke p� H�jtiden, for at der ikke skal blive
Opr�r iblandt Folket."
6. Men da Jesus var kommen til Bethania, i Simon den spedalskes
Hus,
7. kom der en Kvinde til ham, som havde en Alabastkrukke med s�re
kostbar Salve, og hun udg�d den p� hans Hoved, medens han sad
til Bords.
8. Men da Disciplene s� det, bleve de vrede og sagde: "Hvortil
denne Spilde?
9. Dette kunde jo v�re solgt til en h�j Pris og v�re givet til
fattige."
10. Men da Jesus m�rkede det, sagde han til dem: "Hvorfor volde I
Kvinden Fortr�deligheder? Hun har jo gjort en god Gerning imod
mig.
11. Thi de fattige have I altid hos eder; men mig have I ikke altid.
12. Thi da hun udg�d denne Salve over mit Legeme, gjorde hun det for
at berede mig til at begraves.
13. Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden dette
Evangelium bliver pr�diket, skal ogs� det, som hun har gjort,
omtales til hendes Ihukommelse."
14. Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen til
Ypperstepr�sterne
15. og sagde: "Hvad ville I give mig, s� skal jeg forr�de ham til
eder?" Men de betalte ham tredive S�lvpenge".
16. Og fra den Stund s�gte han Lejlighed til at forr�de ham.
17. Men p� den f�rste Dag af de usyrede Br�ds H�jtid kom Disciplene
til Jesus og sagde: "Hvor vil du, at vi skulle tr�ffe
Forberedelse for dig til at spise P�skelammet?"
18. Men han sagde: "G�r ind i Staden til den og den Mand, og siger
til ham: Mesteren siger: Min Time er n�r; hos dig holder jeg
P�ske med mine Disciple."
19. Og Disciplene gjorde, som Jesus befalede dem, og beredte
P�skelammet.
20. Men da det var blevet Aften, sad han til Bords med de tolv.
21. Og medens de spiste, sagde han: "Sandelig, siger jeg eder, en af
eder vil forr�de mig."
22. Og de bleve s�re bedr�vede og begyndte hver is�r at sige til
ham: "Det er dog vel ikke mig, Herre?"
23. Men han svarede og sagde: "Den, som dyppede H�nden tillige med
mig i Fadet, han vil forr�de mig.
24. Menneskes�nnen g�r vel bort, som der er skrevet om ham; men ve
det Menneske, ved hvem Menneskes�nnen bliver forr�dt! Det var
godt for det Menneske, om han ikke var f�dt."
25. Men Judas, som forr�dte ham, svarede og sagde: "Det er dog vel
ikke mig, Rabbi?" Han siger til ham: "Du har sagt det."
26. Men medens de spiste, tog Jesus Br�d, og han velsignede og br�d
det og gav Disciplene det og sagde: "Tager, �der; dette er mit
Legeme."
27. Og han tog en Kalk og takkede. gav dem den og sagde: "Drikker
alle deraf;
28. thi dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange til
Syndernes Forladelse.
29. Men jeg siger eder, fra nu af skal jeg ingenlunde drikke af
denne Vintr�ets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny
med eder i min Faders Rige."
30. Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.
31. Da siger Jesus til dem: "I skulle alle forarges p� mig i denne
Nat; thi der er skrevet: Jeg vil sl� Hyrden, og Hjordens F�r
skulle adspredes.
32. Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg g� forud for eder
til Galil�a."
33. Men Peter svarede og sagde til ham: "Om end alle ville forarges
p� dig, s� vil jeg dog aldrig forarges."
34. Jesus sagde til ham: "Sandelig, siger jeg dig, i denne Nat,
f�rend Hanen galer, skal du forn�gte mig tre Gange."
35. Peter siger til ham: "Om jeg end skulde d� med dig, vil jeg
ingenlunde forn�gte dig." Liges� sagde ogs� alle Disciplene.
36. Da kommer Jesus med dem til en G�rd, som kaldes Gethsemane, og
han siger til Disciplene: "S�tter eder her, medens jeg g�r
derhen og beder."
37. Og han tog Peter og Zebed�us's to S�nner med sig, og han
begyndte at bedr�ves og svarlig at �ngstes.
38. Da siger han til dem: "Min Sj�l er dybt bedr�vet indtil D�den;
bliver her og v�ger med mig!"
39. Og han gik lidt frem, faldt p� sit Ansigt, bad og sagde: "Min
Fader! er det muligt, da g� denne Kalk mig forbi; dog ikke som
jeg vil, men som du vil."
40. Og han kommer til Disciplene og finder dem sovende, og han siger
til Peter: "S� kunde I da ikke v�ge een Time med mig!
41. V�ger og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse! �nden er
vel redebon, men K�det er skr�beligt."
42. Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: "Min Fader! hvis
denne Kalk ikke kan g� mig forbi, uden jeg drikker den, da ske
din Villie!"
43. Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres �jne vare
betyngede.
44. Og han forlod dem og gik atter hen og bad tredje Gang og sagde
atter det samme Ord.
45. Da kommer han til Disciplene og siger til dem: "Sove I fremdeles
og Hvile eder? Se, Timen er n�r, og Menneskes�nnen forr�des i
Synderes H�nder.
46. St�r op, lader os g�; se, han, som forr�der mig, er n�r."
47. Og medens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og
med ham en stor Skare, med Sv�rd og Knipler, fra
Ypperstepr�sterne og Folkets �ldste.
48. Men han, som forr�dte ham, havde givet dem et Tegn og sagt:
"Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham!"
49. Og han tr�dte straks hen til Jesus og sagde: "Hil v�re dig,
Rabbi!" og kyssede ham.
50. Men Jesus sagde til ham: "Ven, hvorfor kommer du her?" Da tr�dte
de til og lagde H�nd p� Jesus og grebe ham.
51. Og se, en af dem, som vare med Jesus, rakte H�nden ud og drog
sit Sv�rd og slog Ypperstepr�stens Tjener og huggede hans �re
af.
52. Da siger Jesus til ham: "Stik dit Sv�rd igen p� dets Sted; thi
alle de, som tage Sv�rd, skulle omkomme ved Sv�rd.
53. Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, s� han nu
tilskikker mig mere end tolv Legioner Engle?
54. Hvorledes skulde da Skrifterne opfyldes, at det b�r g� s�ledes
til?"
55. I den samme Time sagde Jesus til Skarerne: "I ere g�ede ud
ligesom imod en R�ver med Sv�rd og Knipler for at fange
mig. Daglig sad jeg i Helligdommen og l�rte, og I grebe mig
ikke.
56. Men det er alt sammen sket, for at Profeternes Skrifter skulde
opfyldes." Da forlode alle Disciplene ham og flyede.
57. Men de, som havde grebet Jesus, f�rte ham hen til
Ypperstepr�sten Kajfas, hvor de skriftkloge og de �ldste vare
forsamlede.
58. Men Peter fulgte ham i Frastand indtil Ypperstepr�stens G�rd, og
han gik indenfor og satte sig hos Svendene for at se, hvad
Udgang det vilde f�.
59. Men Ypperstepr�sterne og hele R�det s�gte falsk Vidnesbyrd imod
Jesus, for at de kunde aflive ham.
60. Og de fandt intet, endsk�nt der tr�dte mange falske Vidner frem.
Men til sidst tr�dte to frem og sagde:
61. "Denne har sagt: Jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det op i
tre Dage."
62. Og Ypperstepr�sten stod op og sagde til ham: "Svarer du intet
p�, hvad disse vidne imod dig?"
63. Men Jesus tav. Og Ypperstepr�sten tog til Orde og sagde til ham:
"Jeg besv�rger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er
Kristus, Guds S�n."
64. Jesus siger til ham: "Du har sagt det; dog jeg siger eder: Fra
nu af skulle I se Menneskes�nnen sidde ved Kraftens h�jre H�nd
og komme p� Himmelens Skyer."
65. Da s�nderrev Ypperstepr�sten sine Kl�der og sagde: "Han har talt
bespotteligt; hvad have vi l�ngere Vidner n�dig? se, nu have I
h�rt Bespottelsen.
66. Hvad tykkes eder?" Og de svarede og sagde: "Han er skyldig til
D�den."
67. Da spyttede de ham i Ansigtet og gave ham N�veslag; andre sloge
ham p� Kinden
68. og sagde: "Profeter os, Kristus, hvem var det, der slog dig?"
69. Men Peter sad udenfor i G�rden; og en Pige kom hen til ham og
sagde: "Ogs� du var med Jesus Galil�eren."
70. Men han n�gtede det i alles P�h�r og sagde: "Jeg forst�r ikke,
hvad du siger."
71. Men da han gik ud i Portrummet, s� en anden Pige ham; og hun
siger til dem, som vare der: "Denne var med Jesus af Nazareth."
72. Og han n�gtede det atter med en Ed: "Jeg kender ikke det
Menneske."
73. Men lidt efter kom de, som stode der, hen og sagde til Peter:
"Sandelig, ogs� du er en af dem. dit M�l r�ber dig jo ogs�."
74. Da begyndte han at forbande sig og sv�rge: "Jeg kender ikke det
Menneske." Og straks galede Hanen.
75. Og Peter kom Jesu Ord i Hu at han havde sagt: "F�rend Hanen
galer, skal du forn�gte mig tre Gange." Og han gik udenfor og
gr�d bitterligt.
*40/27 Matt. 27
1. Men da det var blevet Morgen, holdt alle Ypperstepr�sterne og
Folkets �ldste R�d imod Jesus for at aflive ham.
2. Og de bandt ham og f�rte ham bort og overgave ham til
Landsh�vdingen Pontius Pilatus.
3. Da nu Judas, som forr�dte ham, s�, at han var bleven domf�ldt,
fortr�d han det og bragte de tredive S�lvpenge tilbage til
Ypperstepr�sterne og de �ldste og sagde:
4. "Jeg har syndet, idet jeg forr�dte uskyldigt Blod." Men de
sagde: "Hvad kommer det os ved? se du dertil."
5. Og han kastede S�lvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og
h�ngte sig.
6. Men Ypperstepr�sterne toge S�lvpengene og sagde: "Det er ikke
tilladt at l�gge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge."
7. Men efter at have holdt R�d k�bte de Pottemagermarken derfor til
Gravsted for de fremmede.
8. Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag.
9. Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger:
"Og de toge de tredive S�lvpenge, Prisen for den vurderede, hvem
de vurderede for Israels B�rn,
10. og de gav dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig."
11. Men Jesus blev stillet for Landsh�vdingen, og Landsh�vdingen
spurgte ham og sagde: "Er du J�dernes Konge?" Men Jesus sagde
til ham: "Du siger det."
12. Og da han blev anklaget af Ypperstepr�sterne og de �ldste,
svarede han intet.
13. Da siger Pilatus til ham: "H�rer du ikke, hvor meget de vidne
imod dig?"
14. Og han svarede ham end ikke p� et eneste Ord, s� at
Landsh�vdingen undrede sig s�re.
15. Men p� H�jtiden plejede Landsh�vdingen at l�slade M�ngden een
Fange, hvilken de vilde.
16. Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas.
17. Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: "Hvem ville
I, at jeg skal l�slade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes
Kristus?"
18. Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham.
19. Men medens han sad p� Dommers�det, sendte hans Hustru Bud til
ham og sagde: "Befat dig ikke med denne retf�rdige; thi jeg har
lidt meget i Dag i en Dr�m f�r hans Skyld."
20. Men Ypperstepr�sterne og de �ldste overtalte Skarerne til, at de
skulde beg�re Barabbas, men ihjelsl� Jesus.
21. Og Landsh�vdingen svarede og sagde til dem: "Hvilken af de to
ville I, at jeg skal l�slade eder?" Men de sagde: "Barabas."
22. Pilatus siger til dem: "Hvad skal jeg da g�re med Jesus, som
kaldes Kristus?" De sige alle: "Lad ham blive korsf�stet!"
23. Men Landsh�vdingen sagde: "Hvad ondt har han da gjort?" Men de
r�bte end mere og sagde: "Lad ham blive korsf�stet!"
24. Men da Pilatus s�, at han intet udrettede, men at der blev
st�rre Larm, tog han Vand og toede sine H�nder i M�ngdens P�syn
og sagde: "Jeg er uskyldig i denne retf�rdiges Blod; ser I
dertil!"
25. Og hele Folket svarede og sagde: "Hans Blod komme over os og
over vore B�rn!"
26. Da l�slod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav
ham hen til at korsf�stes.
27. Da toge Landsh�vdingens Stridsm�nd Jesus med sig ind i Borgen og
samlede hele Vagtafdelingen omkring ham.
28. Og de afkl�dte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham.
29. Og de flettede en Krone af Torne og satte den p� hans Hoved og
gave ham et R�r i hans h�jre H�nd; og de faldt p� Kn� for ham og
spottede ham og sagde: "Hil v�re dig, du J�dernes Konge!"
30. Og de spyttede p� ham og toge R�ret og sloge ham p� Hovedet.
31. Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og if�rte ham
hans egne Kl�der og f�rte ham hen for at korsf�ste ham.
32. Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn
Simon; ham tvang de til at b�re hans Kors.
33. Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt:
"Hovedskalsted",
34. gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde og da han smagte
det, vilde han ikke drikke.
35. Men da de havde korsf�stet ham, delte de hans Kl�der imellem sig
ved Lodkastning, for at det skulde opfyldes, som er sagt af
Profeten: "De delte mine Kl�der imellem sig og kastede Lod om
mit Kl�debon."
36. Og de sade der og holdt Vagt over ham.
37. Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skreven
s�ledes: "Dette er Jesus, J�dernes Konge."
38. Da bliver der korsf�stet to R�vere sammen med ham, en ved den
h�jre og en ved den venstre Side,
39. Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede p� deres
Hoveder og sagde:
40. "Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frels
dig selv; er du Guds S�n, da stig ned af Korset!"
41. "Liges� spottede Ypperstepr�sterne tillige med de skriftkloge og
de �ldste og sagde:
42. "Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han
Israels Konge, s� lad ham nu stige ned af Korset, s� ville vi
tro p� ham.
43. Han har sat sin Lid til Gud;han fri ham nu, om han har Behag i
ham; thi han har sagt: Jeg er Guds S�n."
44. Og p� samme M�de h�nede ogs� R�verne ham, som vare korsf�stede
med ham.
45. Men fra den sjette Time blev der M�rke over hele Landet indtil
den niende Time.
46. Og ved den niende Time r�bte Jesus med h�j R�st og sagde: "Eli!
Eli! Lama Sabaktani?" det er: "Min Gud! min Gud! hvorfor har du
forladt mig?"
47. Men nogle af dem, som stode der og h�rte det, sagde: "Han kalder
p� Elias."
48. Og straks l�b en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med
Eddike og stak den p� et R�r og gav ham at drikke.
49. Men de andre sagde: "Holdt! lader os se, om Elias kommer for at
frelse ham."
50. Men Jesus r�bte atter med h�j R�st og opgav �nden.
51. Og se, Forh�nget i Templet splittedes i to Stykker, fra �verst
til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,
52. og Gravene �bnedes; og mange af de hensovede helliges legemer
bleve oprejste,
53. og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den
hellige Stad og viste sig for mange.
54. Men da H�vedsmanden og de, som tillige med, ham holdt Vagt over
Jesus, s� Jordsk�lvet, og hvad der skete, frygtede de s�re og
sagde: "Sandelig, denne var Guds S�n."
55. Men der var mange Kvinder der, som s� til i Frastand, hvilke
havde fulgt Jesus fra Galil�a og tjent ham.
56. Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs
Moder, og Zebed�us's S�nners Moder.
57. Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimath�a, ved
Navn Josef, som ogs� selv var bleven Jesu Discipel.
58. Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus,
at det skulde udleveres.
59. Og Josef tog Legemet og sv�bte det i et rent, fint Linkl�de
60. og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i
Klippen, og v�ltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik
bort.
61. Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade lige
over for Graven.
62. Men den n�ste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen,
forsamlede Ypperstepr�sterne og Faris�erne sig hos Pilatus
63. og sagde: "Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forf�rer sagde,
medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst.
64. Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredje
Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stj�le ham og
sige til Folket: "Han er oprejst fra de d�de; og da vil den
sidste Forf�relse blive v�rre end den f�rste,"
65. Pilatus sagde til dem: "Der have I en Vagt; g�r hen og bevogter
den sikkert, som I bedst vide!"
66. Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter at
have sat Segl for Stenen.
*40/28 Matt. 28
1. Men efter Sabbaten, da det gryede ad den f�rste Dag i Ugen, kom
Maria Magdalene og den anden Maria for at se til Graven.
2. Og se, der skete et stort Jordsk�lv; thi en Herrens Engel for
ned fra Himmelen og tr�dte til og v�ltede Stenen bort og satte
sig p� den.
3. Men hans Udseende var ligesom et Lyn og hans Kl�debon hvidt som
Sne.
4. Men de, som holdt Vagt, sk�lvede af Frygt for ham og bleve som
d�de.
5. Men Engelen tog til Orde og sagde til Kvinderne: "I skulle ikke
frygte! thi jeg ved, at I lede efter Jesus den korsf�stede.
6. Han er ikke her; thi han er opstanden, som han har sagt. Kommer
hid, ser Stedet, hvor Herren l�!
7. Og g�r hastigt hen og siger hans Disciple, at han er opstanden
fra de d�de; og se, han g�r forud for eder til Galil�a; der
skulle I se ham. Se, jeg har sagt eder det."
8. Og de gik hastig bort fra Graven med Frygt og stor Gl�de og l�b
hen for at forkynde hans Disciple det.
9. Men medens de gik for at forkynde hans Disciple det, se, da
m�dte Jesus dem og sagde: "Hil v�re eder!" Men de tr�dte til og
omfavnede hans F�dder og tilbade ham.
10. Da siger Jesus til dem: "Frygter ikke! g�r hen og forkynder mine
Br�dre, at de skulle g� bort til Galil�a, og der skulle de se
mig."
11. Men medens de gik derhen, se da kom nogle af Vagten ind i Staden
og meldte Ypperstepr�sterne alt det, som var sket.
12. Og de samledes med de �ldste og holdt R�d og gave Stridsm�ndene
rigelige Penge
13. og sagde: "Siger: Hans Disciple kom om Natten og stjal ham,
medens vi sov.
14. Og dersom Landsh�vdingen f�r det at h�re, ville vi stille ham
tilfreds og holde eder angerl�se."
15. Men de toge Pengene og gjorde, som det var l�rt dem. Og dette
Ord blev udspredt iblandt J�derne indtil den Dag i Dag.
16. Men de elleve Disciple gik til Galil�a, til det Bjerg, hvor
Jesus havde sat dem St�vne.
17. Og da de s� ham tilbade de ham; men nogle tvivlede.
18. Og Jesus tr�dte frem, talte til dem og sagde: "Mig er given al
Magt i Himmelen og p� Jorden.
19. G�r derfor hen og g�rer alle Folkeslagene til mine Disciple,
idet I d�be dem til Faderens og S�nnens og den Hellig�nds Navn,
20. og idet I l�re dem at holde alt det, som jeg har befalet
eder. Og se, jeg er med eder alle Dage indtil Verdens Ende."
*41/ Markus
*41/01 Markus 1
1. Jesu Kristi, Guds S�ns, Evangeliums Begyndelse er s�ledes,
2. som der er skrevet hos Profeten Esajas: "Se, jeg sender min
Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej.
3. Der er en R�st af en, som r�ber i �rkenen: Bereder Herrens Vej,
g�rer hans Stier j�vne!"
4. Johannes kom, han, som d�bte i �rkenen og pr�dikede
Omvendelses-D�b til Syndernes Forladelse.
5. Og hele Jud�as Land og alle i Jerusalem gik ud og bleve d�bt, af
ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder
6. Og Johannes var kl�dt i Kamelh�r og havde et L�derb�lte om sin
L�nd og spiste Gr�shopper og vild Honning.
7. Og han pr�dikede og sagde: "Efter mig kommer den, som er
st�rkere end jeg, hvis Skotvinge jeg ikke er v�rdig at b�je mig
ned og l�se.
8. Jeg har d�bt eder med Vand, men han skal d�be eder med den
Hellig�nd."
9. Og det skete i de dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galil�a og
blev d�bt af Johannes i Jordan.
10. Og straks da han steg op af Vandet, s� han Himlene skilles ad og
�nden ligesom en Due dale ned over ham;
11. og der kom en R�st fra Himlene: "Du er min S�n, den elskede, i
dig har jeg Velbehag."
12. Og straks driver �nden ham ud i �rkenen.
13. Og han var i �rkenen fyrretyve Dage, medens han fristedes af
Satan, og han var blandt Dyrene; og Englene tjente ham.
14. Men efter at Johannes var kastet i F�ngsel, kom Jesus til
Galil�a og pr�dikede Guds Evangelium
15. og sagde: "Tiden er fuldkommet, og Guds Rige er kommet n�r;
omvender eder og tror p� Evangeliet!"
16. Og medens han gik langs Galil�as S�, s� han Simon og Simons
Broder Andreas i F�rd med at kaste Garn i S�en; thi de vare
Fiskere.
17. Og Jesus sagde til dem: "F�lger efter mig, s� vil jeg g�re eder
til Menneskefiskere."
18. Og de forlode straks Garnene og fulgte ham.
19. Og da han gik lidt videre frem, s� han, Jakob, Zebed�us's S�n,
og hans Broder Johannes, som ogs� vare i F�rd med at b�de deres
Garn i Skibet;
20. og han kaldte straks p� dem, og de forlode deres Fader Zebed�us
i Skibet med Lejesvendene og gik efter ham.
21. Og de g� ind i Kapernaum. Og straks p� Sabbaten gik han ind i
Synagogen og l�rte,
22. og de bleve slagne af Forundring over hans L�re; thi han l�rte
dem som en, der havde Myndighed, og ikke som de skriftkloge.
23. Og der var i deres Synagoge et Menneske med en uren �nd, og han
r�bte h�jt
24. og sagde: "Hvad have vi med dig at g�re, Jesus af Nazareth? Er
du kommen for at �del�gge os; jeg kender dig, hvem du er, du
Guds hellige."
25. Og Jesus truede ham og sagde: "Ti, og far ud af ham!"
26. Og den urene �nd sled i ham og r�bte med h�j R�st og for ud af
ham.
27. Og de bleve alle forf�rdede, s� at de spurgte hverandre og
sagde: "Hvad er dette? en ny L�re med Myndighed; ogs� over de
urene �nder byder han, og de lyde ham."
28. Og Rygtet om ham kom straks ud alle Vegne i hele det omliggende
Land i Galil�a.
29. Og straks, da de vare g�ede ud af Synagogen, kom de ind i Simons
og Andreas's Hus med Jakob og Johannes.
30. Men Simons Svigermoder l� og havde Feber, og straks tale de til
ham om hende;
31. og han gik hen til hende, tog hende ved H�nden og rejste hende
op, og Feberen forlod hende, og hun vartede dem op.
32. Men da det var blevet Aften, og Solen var g�et ned, f�rte de til
ham alle de syge og besatte,
33. og hele Byen var forsamlet foran D�ren.
34. Og han helbredte mange, som lede af mange H�nde Sygdomme, og han
uddrev mange onde �nder; og han tillod ikke de onde �nder at
tale, fordi de kendte ham.
35. Og om Morgenen l�nge f�r Dag stod han op og gik ud og gik hen
til et �de Sted, og der bad han:
36. Og Simon og de, som vare med ham, skyndte sig efter ham.
37. Og de fandt ham, og de sige til ham: "Alle lede efter dig."
38. Og han siger til dem: "Lader os g� andetsteds hen til de
n�rmeste Sm�byer, for at jeg kan pr�dike ogs� der; thi dertil er
jeg udg�et."
39. Og han kom og pr�dikede i deres Synagoger i hele Galil�a og
uddrev de onde �nder.
40. Og en spedalsk kommer til ham, beder ham og falder p� Kn� for
ham og siger til ham: "Om du vil, s� kan du rense mig."
41. Og han ynkedes inderligt og udrakte H�nden og r�rte ved ham og
siger til ham: "Jeg vil; bliv ren!"
42. Og straks forlod Spedalskheden ham, og han blev renset.
43. Og han drev ham straks bort, idet han b�d ham strengt
44. og sagde til ham: "Se til, at du ikke siger noget til nogen
herom; men g� hen, fremstil dig selv for Pr�sten, og offer for
din Renselse det, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for
dem!"
45. Men da han kom ud, begyndte han at fort�lle meget og udsprede
Rygtet derom, s� at han ikke mere kunde g� �benlyst ind i en By;
men han var udenfor p� �de Steder, og de kom til ham alle Vegne
fra.
*41/02 Markus 2
1. Og da han nogle Dage derefter atter gik ind i Kapernaum,
spurgtes det, at han var hjemme.
2. Og der samledes mange, s� at der ikke mere var Plads, end ikke
foran D�ren; og han talte Ordet til dem.
3. Og de komme og bringe til ham en v�rkbruden, der blev b�ren af
fire.
4. Og da de ikke kunde komme n�r til ham for Folkeskaren, toge de
Taget af, hvor han var; og da de havde brudt Hul, firede de
Sengen ned, hvorp� den v�rkbrudne l�.
5. Og da Jesus s� deres Tro, siger han til den v�rkbrudne: "S�n!
dine Synder ere forladte."
6. Men nogle af de skriftkloge sade der og t�nkte i deres Hjerter:
7. "Hvorfor taler denne s�ledes.? Han taler bespotteligt. Hvem kan
forlade Synder uden een, nemlig Gud?"
8. Og Jesus kendte straks i sin �nd, at de t�nkte s�ledes ved sig
selv, og sagde til dem: "Hvorfor t�nke I dette i eders Hjerter?
9. Hvilket er lettest, at sige til den v�rkbrudne: Dine Synder ere
forladte, eller at sige: St� op, og tag din Seng, og g�?
10. Men for at I skulle vide, at Menneskes�nnen har Magt p� Jorden
til at forlade Synder," siger han til den v�rkbrudne:
11. "Jeg siger dig: St� op, tag din Seng, og g� til dit Hus!"
12. Og han stod op og tog straks Sengen og gik ud for alles �jne, s�
de alle bleve forf�rdede og priste Gud og sagde: "Aldrig have vi
set noget s�dant."
13. Og han gik atter ud langs S�en, og hele Skaren kom til ham, og
han l�rte dem.
14. Og da han gik forbi, s� han Levi, Alf�us's S�n sidde ved
Toldboden, og han siger til ham: "F�lg mig!" Og han stod op og
fulgte ham.
15. Og det skete, at han sad til Bords i hans Hus, og mange Toldere
og Syndere sade til Bords med Jesus, og hans Disciple; thi de
vare mange. Og der fulgte ogs�
16. nogle skriftkloge af Faris�erne med ham, og da de s�, at han
spiste med Toldere og Syndere, sagde de til hans Disciple: "Han
spiser og drikker med Toldere og Syndere!"
17. Og da Jesus h�rte det, siger han til dem: "De raske tr�nge ikke
til L�ge, men de syge. Jeg er ikke kommen for at kalde
retf�rdige, men Syndere."
18. Og Johannes's Disciple og Faris�erne fastede, og de komme og
sige til ham: "Hvorfor faste Johannes's Disciple og Faris�ernes
Disciple, men dine Disciple faste ikke?"
19. Og Jesus sagde til dem: "Kunne Brudesvendene faste, medens
Brudgommen er hos dem? S� l�nge de have Brudgommen hos sig kunne
de ikke faste.
20. Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem, da
skulle de faste p� den Dag.
21. Ingen syr en Lap af uvalket Kl�de p� et gammelt Kl�debon; ellers
river den nye Lap p� det gamle Kl�debon dette itu, og der bliver
et v�rre Hul.
22. Og ingen kommer ung Vin p� gamle L�derflasker; ellers spr�nger
Vinen L�derflaskerne, og Vinen �del�gges s�vel som
L�derflaskerne; men kom ung Vin p� nye L�derflasker!"
23. Og det skete, at han vandrede p� Sabbaten igennem en S�demark,
og hans Disciple begyndte, imedens de gik, at plukke Aks.
24. Og Faris�erne sagde til ham: "Se, hvorfor g�re de p� Sabbaten,
hvad der ikke er tilladt?"
25. Og han siger til dem "Have I aldrig l�st, hvad David gjorde, da
han kom i N�d og blev hungrig, han selv og de, som vare med ham?
26. Hvorledes han gik ind i Guds Hus, da Abiathar var Ypperstepr�st,
og spiste Skuebr�dene, som det ikke er nogen tilladt at spise
uden Pr�sterne, og gav ogs� dem, som vare med ham?"
27. Og han sagde til dem: "Sabbaten blev til for Menneskets Skyld og
ikke Mennesket for Sabbatens Skyld.
28. Derfor er Menneskes�nnen Herre ogs� over Sabbaten."
*41/03 Markus 3
1. Og han, gik atter ind i en Synagoge, og der var der en Mand, som
havde en vissen H�nd.
2. Og de toge Vare p� ham, om han vilde helbrede ham p� Sabbaten,
for at de kunde anklage ham.
3. Og han siger til Manden, som havde den visne H�nd!"Tr�d frem her
i Midten!"
4. Og han siger til dem: "Er det tilladt at g�re godt p� Sabbaten
eller at g�re ondt, at frelse Liv eller at sl� ihjel?" Men de
tav.
5. Og han s� omkring p� dem med Vrede, bedr�vet over deres Hjertes
Forh�rdelse, og siger til Manden: "R�k din H�nd ud!" og han
rakte den ud, og hans H�nd blev sund igen.
6. Og Faris�erne gik straks ud og holdt R�d med Herodianerne imod
ham, hvorledes de kunde sl� ham ihjel.
7. Og Jesus drog med sine Disciple bort til S�en, og en stor M�ngde
fulgte med fra Galil�a; og fra Jud�a
8. og fra Jerusalem og fra Idum�a og Landet hinsides Jordan og fra
Egnen om Tyrus og Sidon kom de til ham i stor M�ngde, da de
h�rte, hvor store Gerninger han gjorde.
9. Og han sagde til sine Disciple, at en B�d skulde v�re til Rede
til ham for Skarens Skyld, for at de ikke skulde tr�nge ham.
10. Thi han helbredte mange, s� at alle, som havde Plager, styrtede
ind p� ham for at r�re ved ham.
11. Og n�r de urene �nder s� ham, faldt de ned for ham og r�bte og
sagde: "Du er Guds S�n."
12. Og han truede dem meget, at de ikke m�tte g�re ham kendt.
13. Og han stiger op p� Bjerget og hidkalder, hvem han selv vilde;
og de gik hen til ham.
14. Og han beskikkede tolv, til at de skulde v�re hos ham, og til at
han kunde udsende dem til at pr�dike
15. og at have Magt til at uddrive de onde �nder.
16. Og han beskikkede de tolv, og han tillagde Simon Navnet Peter;
17. fremdeles Jakob, Zebed�us's S�n, og Johannes, Jakobs Broder, og
han tillagde dem Navnet Boanerges, det er Tordens�nner;
18. og Andreas og Filip og Bartholom�us og Matth�us og Thomas og
Jakob, Alf�us's S�n, og Thadd�us og Simon Kanan�eren
19. og Judas Iskariot, han, som forr�dte ham.
20. Og han kommer hjem, og der samles atter en Skare, s� at de end
ikke kunne f� Mad.
21. Og da hans n�rmeste h�rte det, gik de ud for at drage ham til
sig thi de sagde: "Han er ude af sig selv."
22. Og de skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sagde: "Han
har Beelzebul, og ved de onde �nders Fyrste uddriver han de onde
�nder:"
23. Og han kaldte dem til sig og sagde til dem i Lignelser:
"Hvorledes kan Satan uddrive Satan?
24. Og dersom et Rige er kommet i Splid med sig selv, kan samme Rige
ikke best�.
25. Og dersom et Hus er kommet i Splid med sig selv, vil samme Hus
ikke kunne best�.
26. Og dersom Satan har sat sig op imod sig selv og er kommen i
Splid med sig selv, kan han ikke best�, men det er ude med ham.
27. Men ingen kan g� ind i den st�rkes Hus og r�ve hans Ejendele,
uden han f�rst binder den st�rke, og da kan han plyndre hans
Hus.
28. Sandelig, siger jeg eder, alle Ting skulle forlades Menneskenes
B�rn, Synder og Bespottelser, hvor store Bespottelser de end
tale;
29. men den. som taler bespotteligt imod den Hellig�nd, har
evindeligt ingen Forladelse, men skal v�re skyldig i en evig
Synd."
30. De sagde nemlig: "Han har en uren �nd."
31. Og hans Moder,og hans Br�dre komme, og de stode udenfor og
sendte Bud ind til ham og lode ham kalde.
32. Og en Skare sad omkring ham; og de sige til ham: "Se; din Moder
og dine; Br�dre og dine S�stre ere udenfor og sp�rge efter dig."
33. Og han svarer dem og siger: "Hvem er min Moder og mine Br�dre?"
34. Og han s� omkring p� dem, som sade rundt om ham, og sagde: "Se,
her er min Moder og mine Br�dre!
35. Thi den, som g�r Guds Villie, det er min Broder og S�ster og
Moder."
*41/04 Markus 4
1. Og han begyndte atter at l�re ved s�en. Og en meget stor Skare
samles om ham, s� at han m�tte g� om Bord og s�tte sig i et Skib
p� S�en; og hele Skaren var p� Land ved S�en.
2. Og han l�rte dem meget i Lignelser og sagde til dem i sin
Undervisning:
3. "H�rer til: Se, en S�demand gik ud at s�.
4. Og det skete, idet han s�ede, at noget faldt ved Vejen, og
Fuglene kom og �de det op.
5. Og noget faldt p� Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og
det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
6. Og da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde
Rod, visnede det.
7. Og noget faldt iblandt Torne, og Tornene voksede op og kvalte
det, og det bar ikke Frugt.
8. Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, som sk�d frem og
voksede, og det bar tredive og tresindstyve og hundrede Fold."
9. Og han sagde: "Den som har �ren at h�re med, han h�re!"
10. Og da han blev ene, spurgte de, som vare om ham, tillige med de
tolv ham om Lignelserne.
11. Og han sagde til dem: "Eder er Guds Riges Hemmelighed givet; men
dem, som ere udenfor, meddeles alt ved Lignelser,
12. for at de, sk�nt seende, skulle se og ikke indse og, sk�nt
h�rende, skulle h�re og ikke forst�, for at de ikke skulle
omvende sig og f� Forladelse "
13. Og han siger til dem: "Fatte I ikke denne Lignelse? Hvorledes
ville I da forst� alle de andre Lignelser?
14. S�demanden s�r Ordet.
15. Men de ved Vejen, det er dem, hvor Ordet bliver s�et, og n�r de
h�re det, kommer straks Satan og borttager Ordet,som er s�et i
dem.
16. Og ligeledes de, som blive s�ede p� Stengrunden, det er dem,
som, n�r de h�re Ordet, straks modtage det med Gl�de;
17. og de have ikke Rod i sig, men holde kun ud til en Tid;
derefter, n�r der kommer Tr�ngsel eller forf�lgelse for Ordets
Skyld, forarges de straks.
18. Og andre ere de, som blive s�ede blandt Torne; det er dem, som
have h�rt Ordet
19. og denne Verdens Bekymringer og Rigdommens Forf�relse og
Beg�ringerne efter de andre Ting komme ind og kv�le Ordet, s�
det bliver uden Frugt.
20. Og de, der bleve s�ede i god Jord, det er dem, som h�re Ordet og
modtage det og b�re Frugt,tredive og tresindstyve og hundrede
Fold."
21. Og han sagde til dem: "Mon Lyset kommer ind for at s�ttes under
Sk�ppen eller under, B�nken? Mon ikke for at s�ttes p�
Lysestagen?
22. Thi ikke er noget skjult uden for at �benbares; ej heller er det
blevet l�nligt uden for at komme for Lyset.
23. Dersom nogen har �ren at h�re med, han h�re!"
24. Og han sagde til dem: "Agter p�, hvad I h�re! Med hvad M�l I
m�le, skal der tilm�les eder, og der skal gives eder end mere.
25. Thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra
ham skal endog det tages, som han har."
26. Og han sagde: "Med Guds Rige er det s�ledes, som n�r en Mand har
lagt S�den i Jorden
27. og sover og st�r op Nat og Dag, og S�den spirer og bliver h�j,
han ved ej selv hvorledes.
28. Af sig selv b�rer Jorden Frugt, f�rst Str�, derefter Aks,
derefter fuld K�rne i Akset;
29. men n�r Frugten er tjenlig, sender han straks Seglen ud; thi
H�sten er for H�nden."
30. Og han sagde: "Hvormed skulle vi ligne Guds Rige, eller under
hvilken Lignelse skulle vi fremstille det?
31. Det er som et Sennepskorn, som, n�r det s�s i Jorden, er mindre
end alt andet Fr� p� Jorden,
32. og n�r det er s�et, vokser det op og bliver st�rre end alle
Urterne og skyder store Grene, s� at Himmelens Fugle kunne bygge
Rede i dets Skygge."
33. Og i mange s�danne Lignelser talte han Ordet til dem, efter som
de kunde fatte det.
34. Men uden Lignelse talte han ikke til dem; men i Enerum udlagde
han det alt sammen for sine Disciple.
35. Og p� den Dag, da det var blevet Aften, siger han til dem:
"Lader os fare over til hin Side!"
36. Og de forlade Folkeskaren og tage ham med, som ham sad i Skibet;
men der var ogs� andre Skibe med ham.
37. Og der kommer en st�rk Stormvind, og B�lgerne sloge ind i
Skibet, s� at Skibet allerede var ved at fyldes.
38. Og han var i Bagstavnen og sov p� en Hovedpude, og de v�kke ham
og sige til ham: "Mester! bryder du dig ikke om, at vi forg�?"
39. Og han stod op og truede Vinden og sagde til S�en: "Ti, v�r
stille!" og Vinden lagde sig, og det blev ganske blikstille.
40. Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I s� bange? Hvorfor have I
ikke Tro?"
41. Og de frygtede s�re og sagde til hverandre: "Hvem er dog denne
siden b�de Vinden og S�en ere ham lydige?"
*41/05 Markus 5
1. Og de kom over til hin Side af S�en til Gerasenernes Land.
2. Og da han tr�dte ud af Skibet, kom der ham straks i M�de ud fra
Gravene en Mand med en uren �nd.
3. Han havde sin Bolig i Gravene, og ingen kunde l�nger binde ham,
end ikke med L�nker.
4. Thi han havde ofte v�ret bunden med B�jer og L�nker, og L�nkerne
vare spr�ngte af ham og B�jerne s�nderslidte, og ingen kunde
t�mme ham.
5. Og han var altid Nat og Dag i Gravene og p� Bjergene, skreg og
slog sig selv med Sten.
6. Men da han s� Jesus. Langt borte, l�b han hen og kastede sig ned
for ham
7. og r�bte med h�j R�st og sagde: "Hvad har jeg med dig at g�re,
Jesus, den h�jeste Guds S�n? Jeg besv�ger dig ved Gud, at du
ikke piner mig."
8. Thi han sagde til ham: "Far ud af Manden, du urene �nd!"
9. Og han spurgte ham: "Hvad er dit Navn?" Og han siger til ham:
"Legion er mit Navn; thi vi ere mange."
10. Og han bad ham meget om ikke at drive dem ud af Landet.
11. Men der var der ved Bjerget en stor Hjord Svin, som gr�ssede;
12. og de bade ham og sagde: "Send os i Svinene, s� vi m� fare i
dem."
13. Og han tilstedte dem det. Og de urene �nder fore ud og fore i
Svinene; og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i S�en,
omtrent to Tusinde, og de druknede i S�en
14. Og deres Hyrder flyede og forkyndte det i Byen og p� Landet; og
de kom for at se, hvad det var, som var sket.
15. Og de komme til Jesus og se den besatte, ham, som havde haft
Legionen, sidde p�kl�dt og ved Samling, og de frygtede.
16. Men de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes det var g�et
den besatte, og om Svinene.
17. Og de begyndte at bede ham om, at han vilde g� bort fra deres
Egn.
18. Og da han gik om Bord i Skibet, bad den, som havde v�ret besat,
ham om, at han m�tte v�re hos ham.
19. Og han tilstedte ham det ikke, men siger til ham: "G� til dit
Hus, til dine egne, og forkynd dem, hvor store Ting Herren har
gjort imod dig, og at han har forbarmet sig over dig."
20. Og han gik bort og begyndte at kundg�re i Bekapolis, hvor store
Ting Jesus havde gjort imod ham; og alle undrede sig.
21. Og da Jesus igen i Skibet var faren over til hin Side, samledes
der en stor Skare om ham, og han var ved S�en.
22. Og der kommer en af Synagogeforstanderne ved Navn Jairus, og da
han ser ham, falder han ned for hans F�dder.
23. Og han beder ham meget og siger: "Min lille Datter er p� sit
yderste; o! at du vilde komme og l�gge H�nderne p� hende, for at
hun m� frelses og leve!"
24. Og han gik bort med ham, og en stor Skare fulgte ham, og de
tr�ngte ham.
25. Og der var en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv �r,
26. og hun havde d�jet meget af mange L�ger og havde tilsat alt,
hvad hun ejede, og hun var ikke bleven hjulpen, men tv�rtimod,
det var blevet v�rre med hende.
27. Da hun havde h�rt om Jesus, kom hun bagfra i Skaren og r�rte ved
hans Kl�debon.
28. Thi hun sagde: "Dersom jeg r�rer blot ved hans Kl�der, bliver
jeg frelst."
29. Og straks t�rredes hendes Blods Kilde, og hun m�rkede i sit
Legeme, at hun var bleven helbredt fra sin Plage.
30. Og straks da Jesus m�rkede p� sig selv, at den Kraft var udg�et
fra ham, vendte han sig om i Skaren og sagde: "Hvem r�rte ved
mine Kl�der?"
31. Og hans Disciple sagde til ham: "Du ser, at Skaren tr�nger dig,
og du siger: Hvem r�rte ved mig?"
32. Og han s� sig om for at se hende, som havde gjort dette.
33. Men da Kvinden vidste, hvad der var sket hende, kom hun
frygtende og b�vende og faldt ned for ham og sagde ham hele
Sandheden.
34. Men han sagde til hende: "Datter! din Tro har frelst dig; g�
bort med Fred, og v�r helbredt fra din Plage!"
35. Endnu medens han talte, komme nogle fra Synagogeforstanderens
Hus og sige: "Din Datter er d�d, hvorfor umager du Mesteren
l�ngere?"
36. Men Jesus h�rte det Ord, som blev sagt, og han siger til
Synagogeforstanderen: "Frygt ikke, tro blot!"
37. Og han tilstedte ingen at f�lge med sig uden Peter og Jakob og
Johannes, Jakobs Broder.
38. Og de komme ind i Synagogeforstanderens Hus, og han ser en
larmende Hob, der gr�d og hylede meget.
39. Og han g�r ind og siger til dem: "Hvorfor larme og gr�de I?
Barnet er ikke d�d, men det sover."
40. Og de lo ad ham; men han drev dem alle ud, og han tager Barnets
Fader og Moder og sine Ledsagere med sig og g�r ind, hvor Barnet
var.
41. Og han tager Barnet ved H�nden og siger til hende: "Talitha
kumi!" hvilket er udlagt: "Pige, jeg siger dig, st� op!"
42. Og straks stod Pigen op og gik omkring; thi hun var tolv �r
gammel. Og de bleve straks overm�de forf�rdede
43. Og han b�d dem meget, at ingen m�tte f� dette at vide; og han
sagde, at de skulde give hende noget at spise.
*41/06 Markus 6
1. Og han gik bort derfra Og han kommer til sin F�dreneby, og hans
Disciple f�lge ham.
2. Og da det blev Sabbat, begyndte han at l�re i Synagogen, og de
mange, som h�rte ham, bleve slagne af Forundring og sagde:
"Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som er
given ham,og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hans
H�nder!
3. Er denne ikke T�mmermanden, Marias S�n og Jakobs og Joses's og
Judas's og Simons Broder? Og ere ikke hans S�stre her hos os?"
Og de forargedes p� ham.
4. Og Jesus sagde til dem: "En Profet er ikke foragtet uden i sit
eget F�dreland og iblandt sine Sl�gtninge og i sit Hus."
5. Og han kunde ikke g�re nogen kraftig Gerning der; kun lagde han
H�nderne p� nogle f� syge og helbredte dem
6. Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i
Landsbyerne der omkring og l�rte.
7. Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og
to, og gav dem Magt over de urene �nder.
8. Og han b�d dem, at de skulde intet tage med p� Vejen uden en
Stav alene, ikke Br�d, ikke Taske, ikke Kobber i B�ltet,
9. men have Sko p� og: "If�rer eder ikke to Kjortler!"
10. Og han sagde til dem: "Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I
blive, indtil I drage bort fra Stedet.
11. Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil h�re eder, der
skulle I g� bort fra og afryste St�vet under eders F�dder til
Vidnesbyrd imod dem."
12. Og de gik ud og pr�dikede, at man skulde omvende sig.
13. Og de dreve onde �nder ud og salvede mange syge med Olie og
helbredte dem.
14. Og Kong Herodes h�rte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og
han sagde: "Johannes D�beren er oprejst fra de d�de, og derfor
virke Kr�fterne i ham."
15. Andre sagde: "Det er Elias; " men andre sagde: "Det er en Profet
ligesom en af Profeterne."
16. Men da Herodes h�rte det, sagde han: "Johannes, som jeg har
ladet halshugge, han er oprejst."
17. Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og
kaste i F�ngsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld;
thi han havde taget hende til �gte.
18. Johannes sagde nemlig til Herodes: "Det er dig ikke tilladt at
have din Broders Hustru."
19. Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne sl� ham ihjel, og
hun kunde det ikke.
20. Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var
en retf�rdig og hellig Mand, og han holdt sin H�nd over ham; og
n�r han h�rte ham, var han tvivlr�dig om mange Ting, og han
h�rte ham gerne.
21. Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes p� sin F�dselsdag
gjorde et G�stebud for sine Storm�nd og Krigs�versterne og de
ypperste i Galil�a,
22. og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun
Herodes og G�sterne. Og Kongen sagde til Pigen: "Bed mig, om
hvad som helst du vil, s� vil jeg give dig det."
23. Og han svor hende til og sagde: "Hvad som helst du beder om, vil
jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige."
24. Og hun gik ud og sagde til sin Moder: "Hvad skal jeg bede om?"
Men hun sagde: "Om Johannes D�berens Hoved."
25. Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: "Jeg
vil, at du straks giver mig Johannes D�berens Hoved p� et Fad."
26. Om end Kongen blev meget bedr�vet, vilde han dog for Edernes og
G�sternes Skyld ikke afvise hende:
27. Og Kongen sendte straks en at Vagten og befalede at bringe hans
Hoved
28. Og denne gik hen og halshuggede ham i F�ngselet; og han bragte
hans Hoved p� et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til
sin Moder.
29. Og da hans Disciple h�rte det, kom de og toge hans Lig og lagde
det i en Grav.
30. Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad
de havde gjort, og hvad de havde l�rt.
31. Og han siger til dem: "Kommer nu I med afsides til et �de Sted
og hviler eder lidt;" thi der var mange, som gik til og fra, og
de havde ikke engang Ro til at spise.
32. Og de droge bort i Skibet til et �de Sted afsides.
33. Og man s� dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods
str�mmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom f�r end de.
34. Og da han gik i Land, s� han en stor Skare, og han ynkedes
inderligt over dem; thi de vare som F�r, der ikke have Hyrde; og
han begyndte at l�re dem meget.
35. Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham
og sagde: "Stedet er �de, og Tiden er allerede fremrykket.
36. Lad dem g� bort, for at de kunne g� hen i de omliggende G�rde og
Landsbyer og k�be sig noget at spise."
37. Men han svarede og sagde til dem: "Giver I dem at spise!" Og de
sige til ham: "Skulle vi g� hen og k�be Br�d for to Hundrede
Denarer og give dem at spise?"
38. Men han siger til dem: "Hvor mange Br�d have I? G�r hen og ser
efter!" Og da de havde f�et det at vide, sige de: "Fem, og to
Fisk."
39. Og han b�d dem at lade dem alle s�tte sig ned i sm� Flokke i det
gr�nne Gr�s.
40. Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme p� hundrede og somme p�
halvtredsindstyve.
41. Og han tog de fem Br�d og de to Fisk, s� op til Himmelen og
velsignede; og han br�d Br�dene og gav sine Disciple dem at
l�gge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.
42. Og de spiste alle og bleve m�tte.
43. Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, ogs� af Fiskene.
44. Og de, som spiste Br�dene, vare fem Tusinde M�nd.
45. Og straks n�dte han sine Disciple til at g� om Bord i Skibet og
i Forvejen s�tte over til hin Side, til Bethsajda, medens han
selv lod Skaren g� bort.
46. Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op p� Bjerget for
at bede.
47. Og da det var blevet silde, var Skibet midt p� S�en og han alene
p� Landjorden.
48. Og da han s�, at de havde deres N�d med at ro (thi Vinden var
dem imod); kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende
p� S�en. Og han vilde g� dem forbi.
49. Men da de s� ham vandre p� S�en, mente de, at det var et
Sp�gelse, og de skrege.
50. Thi de s� ham alle og bleve forf�rdede. Men han talte straks med
dem og sagde til dem: "V�rer frimodige, det er mig, frygter
ikke!"
51. Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de
forf�rdedes over al M�de ved sig selv.
52. Thi de havde ikke f�et Forstand af det, som var sket med
Br�dene; men deres Hjerte var forh�rdet
53. Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og
lagde til der.
54. Og da de tr�dte ud af Skibet, kendte man ham straks.
55. Og de l�b om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge p�
deres Senge omkring, hvor de h�rte, at han var.
56. Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller
G�rde, lagde de de syge p� Torvene og bade ham om, at de m�tte
r�re blot ved Fligen af hans Kl�debon; og alle de, som r�rte ved
ham, bleve helbredte.
*41/07 Markus 7
1. Og Faris�erne og nogle af de skriftkloge, som vare komne fra
Jerusalem, samle sig om ham.
2. Og da de s� nogle af hans Disciple holde M�ltid med vanhellige,
det er utoede, H�nder
3. thi Faris�erne og alle J�derne spise ikke uden at to H�nderne
omhyggeligt, idet de fastholde de gamles Overlevering;
4. og n�r de komme fra Torvet, spise de ikke uden f�rst at tv�tte
sig; og der er mange andre Ting, som de have vedtaget at holde,
Tv�tninger af B�gere og Krus og Kobberkar og B�nke,
5. s� spurgte Faris�erne og de skriftkloge ham ad: "Hvorfor vandre
dine Disciple ikke efter de gamles Overlevering, men holde
M�ltid med vanhellige H�nder?"
6. Men han sagde til dem: "Rettelig profeterede Esajas om eder, I
Hyklere! som der er skrevet: "Dette Folk �rer mig med L�berne,
men deres Hjerte er langt borte fra mig.
7. Men de dyrke mig forg�ves, idet de l�re L�rdomme, som ere
Menneskers Bud."
8. I forlade Guds Bud og holde Menneskers Overlevering."
9. Og han sagde til dem: "Smukt oph�ve I Guds Bud, for at I kunne
holde eders Overlevering.
10. Thi Moses har sagt: "�r din Fader og din Moder"; og:"Den, som
hader Fader eller Moder, skal visselig d�".
11. Men I sige: N�r en Mand siger til sin Fader eller sin Moder:
"Det, hvormed du skulde v�re hjulpen af mig, skal v�re Korban
(det er: Tempelgave),"
12. da tilstede I ham ikke mere at g�re noget for sin Fader eller
Moder,
13. idet I oph�ve Guds Ord ved eders Overlevering, som I have
overleveret; og mange lignende Ting g�re I."
14. Og han kaldte atter Folkeskaren til sig og sagde til dem: "H�rer
mig alle, og forst�r!
15. Der er intet uden for Mennesket, som, n�r det g�r ind i ham, kan
g�re ham uren; men hvad der g�r ud af Mennesket, det er det, som
g�r Mennesket urent.
16. Dersom nogen har �ren at h�re med, han h�re!"
17. Og da han var g�et ind i Huset og var borte fra Skaren, spurgte
hans Disciple ham om Lignelsen.
18. Og han siger til dem: "Ere ogs� I s� uforstandige? Forst� I
ikke, at intet, som udefra g�r ind i Mennesket, kan g�re ham
uren?
19. Thi det g�r ikke ind i hans Hjerte men i hans Bug og g�r ud ad
den naturlige Vej, og s�ledes renses al Maden."
20. Men han sagde: "Det, som g�r ud af Mennesket, dette g�r
Mennesket urent.
21. Thi indvortes fra, fra Menneskenes Hjerte, udg� de onde Tanker,
Utugt, Tyveri, Mord,
22. Hor, Havesyge, Ondskab, Svig, Uterlighed, et ondt �je,
Forh�nelse, Hovmod, Fremfusenhed;
23. alle disse onde Ting udg� indvortes fra og g�re Mennesket
urent."
24. Og han stod op og gik bort derfra til Tyrus's og Sidons Egne. Og
han gik ind i et Hus og vilde ikke, at nogen skulde vide det. Og
han kunde dog ikke v�re skjult;
25. men en Kvinde, hvis lille Datter havde en uren �nd, havde h�rt
om ham og kom straks ind og faldt ned for hans F�dder;
26. (men Kvinden var gr�sk, af Herkomst en Syrof�nikerinde), og hun
bad ham om, at han vilde uddrive den onde �nd af hendes Datter.
27. Og han sagde til hende: "Lad f�rst B�rnene m�ttes; thi det er
ikke smukt at tage B�rnenes Br�d og kaste det for de sm� Hunde."
28. Men hun svarede og siger til ham: "Jo, Herre! ogs� de sm� Hunde
�de under Bordet af B�rnenes Smuler."
29. Og han sagde til hende: "For dette Ords Skyld g� bort; den onde
�nd er udfaren af din Datter"
30. Og hun gik bort til sit Hus og fandt Barnet liggende p� Sengen
og den onde �nd udfaren.
31. Og da han gik bort igen fra Tyrus's Egne, kom han over Sidon
midt igennem Dekapolis's Egne til Galil�as S�.
32. Og de bringe ham en d�v, som ogs� vanskeligt kunde tale, og bede
ham om, at han vilde l�gge H�nden p� ham.
33. Og han tog ham afsides fra Skaren og lagde sine Fingre i hans
�ren og spyttede og r�rte ved hans Tunge
34. og s� op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: "Effata!" det
er: lad dig op!
35. Og hans �ren �bnedes, og straks l�stes hans Tunges B�nd, og han
talte ret.
36. Og han b�d dem, at de ikke m�tte sige det til nogen; men jo mere
han b�d dem, desto mere kundgjorde de det.
37. Og de bleve over al M�de slagne af Forundring og sagde: "Han har
gjort alle Ting vel; b�de g�r han, at de d�ve h�re, og at
m�ll�se tale."
*41/08 Markus 8
1. I de Dage da der atter var en stor Skare, og de intet havde at
spise, kaldte han sine Disciple til sig og siger til dem:
2. "Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede t�vet hos
mig i tre Dage og have intet at spise.
3. Og dersom jeg lader dem g� fastende hjem, ville de vansm�gte p�
Vejen, og nogle af dem ere komne langvejsfra."
4. Og hans Disciple svarede ham: "Hvorfra skal nogen kunne m�tte
disse med Br�d her i en �rken?"
5. Og han spurgte dem: "Hvor mange Br�d have I?" Og de sagde:"Syv."
6. Og han byder Skaren af s�tte sig ned p� Jorden; og han tog de
syv Br�d, takkede, br�d, dem og gav sine Disciple dem, at de
skulde l�gge dem for; og de lagde dem for Skaren.
7. Og de havde nogle f� Sm�fisk; og han velsignede dem og sagde, af
ogs� disse skulde l�gges for.
8. Og de spiste og bleve m�tte; og de opsamlede af tiloversblevne
Stykker syv Kurve.
9. Men de vare omtrent fire Tusinde; og han lod dem g� bort.
10. Og straks gik han om Bord i Skibet med sine Disciple og kom til
Dalmanuthas Egne.
11. Og Faris�erne gik ud og begyndte at strides med ham og forlangte
af ham et Tegn fra Himmelen for at friste ham.
12. Og han sukkede dybt i sin �nd og siger: "Hvorfor forlanger denne
Sl�gt et Tegn? Sandelig, siger jeg eder, der skal ikke gives
denne Sl�gt noget Tegn!"
13. Og han forlod dem og gik atter om Bord og for over til hin Side.
14. Og de havde glemt at tage Br�d med og havde kun eet Br�d med sig
i Skibet.
15. Og han b�d dem og sagde: "Ser til, tager eder i Vare for
Faris�ernes Surdejg og Herodes's Surdejg!"
16. Og de t�nkte med hverandre: "Det er, fordi vi ikke have Br�d."
17. Og da han m�rkede dette, siger han til dem: "Hvorfor t�nke I p�,
at I ikke have Br�d? Sk�nne I ikke endnu, og forst� I ikke? Er
eders Hjerte forh�rdet?
18. Have I �jne og se ikke? Og have I �ren og h�re ikke? Og komme I
ikke i Hu?
19. Da jeg br�d de fem Br�d til de fem Tusinde, hvor mange Kurve
fulde af Stykker toge I da op?" De sige til ham: "Tolv."
20. "Og da jeg br�d de syv til de fire Tusinde, hvor mange Kurve
fulde af Stykker toge I da op?" Og de sige til ham: "Syv."
21. Og han sagde til dem "Hvorledes forst� I da ikke?"
22. Og de komme til Bethsajda. Og man f�rer en blind til ham og
beder ham om, at han vil r�re ved ham.
23. Og han tog den blinde ved H�nden og f�rte ham uden for Landsbyen
og spyttede p� hans �jne og lagde H�nderne p� ham og spurgte
ham, om han s� noget.
24. Og han s� op og sagde: "Jeg ser Menneskene; thi jeg ser noget
ligesom Tr�er g� omkring."
25. Derefter lagde han atter H�nderne p� hans �jne, og han blev
klarsynet og var helbredt og kunde se alle Ting tydeligt.
26. Og han sendte ham hjem og sagde: "Du m� ikke g� ind i Landsbyen,
ej heller sige det til nogen i Landsbyen."
27. Og Jesus og hans Disciple gik ud til Landsbyerne ved K�sarea
Filippi; og p� Vejen spurgte han sine Disciple og sagde til dem:
"Hvem sige Menneskene, at jeg er?"
28. Og de sagde til ham: "Johannes D�beren; og andre: Elias; men
andre: en af Profeterne."
29. Og han spurgte dem: "Men I, hvem sige I, at jeg er?" Peter
svarede og siger til ham: "Du er Kristus."
30. Og han b�d dem strengt,at de ikke m�tte sige nogen dette om ham.
31. Og han begyndte at l�re dem, at Menneskes�nnen skulde lide meget
og forkastes af de �ldste og Ypperstepr�sterne og de skriftkloge
og ihjelsl�s og opst� efter tre Dage.
32. Og han talte dette frit ud. Og Peter tog ham til Side og
begyndte at s�tte ham i Rette.
33. Men han vendte sig og s� p� sine Disciple og irettesatte Peter
og siger: "Vig bag mig, Satan! thi du sanser ikke, hvad Guds er,
men hvad Menneskers er."
34. Og han kaldte Skaren tillige med sine Disciple til sig og sagde
til dem: "Den, som vil f�lge efter mig, han forn�gte sig selv og
tage sit Kors op og f�lge mig!
35. Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som
mister sit Liv for min og Evangeliets Skyld, han skal frelse
det.
36. Thi hvad gavner det et Menneske at vinde den hele Verden og at
b�de med sin Sj�l?
37. Thi hvad kunde et Menneske give til Vederlag for sin Sj�l?
38. Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord i denne utro og
syndige Sl�gt, ved ham skal ogs� Menneskes�nnen skamme sig, n�r
han kommer i sin Faders Herlighed med de hellige Engle."
(Kap. 9.) 1 Og han sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, der
er nogle af dem, som st� her, der ingenlunde skulle smage D�den,
f�rend de se Guds Rige v�re kommet med Kraft."
*41/09 Markus 9
2. Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og Johannes med
sig og f�rer dem alene afsides op p� et h�jt Bjerg, og han blev
forvandlet for deres �jne.
3. Og hans Kl�der bleve skinnende, meget hvide, s� at ingen
Blegemand p� Jorden kan g�re Kl�der s� hvide.
4. Og Elias tillige med Moses viste sig for dem, og de samtalede
med Jesus.
5. Og Peter tog til Orde og siger til Jesus: "Rabbi! det er godt,
at vi ere her, og lader os g�re tre Hytter, dig en og Moses en
og Elias en."
6. Thi han vidste ikke, hvad han skulde sige; thi de vare blevne
helt forf�rdede.
7. Og der kom en Sky, som overskyggede dem; og en R�st kom fra
Skyen: "Denne er min S�n, den elskede, h�rer ham!"
8. Og pludseligt, da de s� sig om, s� de ingen mere uden Jesus
alene hos dem.
9. Og da de gik ned fra Bjerget, b�d han dem, at de ikke m�tte
fort�lle nogen, hvad de havde set, f�rend Menneskes�nnen var
opstanden fra de d�de.
10. Og de fastholdt dette Ord hos sig selv og spurgte hverandre,
hvad det er at opst� fra de d�de.
11. Og de spurgte ham og sagde: "De skriftkloge sige jo, at Elias
b�r f�rst komme?"
12. Men han sagde til dem: "Elias kommer f�rst og genopretter
alting; og hvorledes er der skrevet om Menneskes�nnen? At han
skal lide meget og foragtes.
13. Men jeg siger eder, at b�de er Elias kommen, og de gjorde ved
ham alt, hvad de vilde, efter som der er skrevet om ham."
14. Og da de kom til Disciplene, s� de en stor Skare omkring dem og
skriftkloge, som tvistedes med dem.
15. Og straks studsede hele Skaren, da de s� ham, og de l�b hen og
hilsede ham.
16. Og han spurgte dem: "Hvorom tvistes I med dem?"
17. Og en af Skaren svarede ham: "Mester! jeg har bragt min S�n til
dig; han har en m�ll�s �nd.
18. Og hvor som helst den griber ham, slider den i ham, og han
fr�der og sk�rer T�nder, og han visner hen; og jeg har sagt til
dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke."
19. Men han svarede dem og sagde: "O du vantro Sl�gt! hvor l�nge
skal jeg v�re hos eder, hvor l�nge skal jeg t�le eder? Bringer
ham til mig!"
20. Og de ledte ham frem til ham; og da han s� ham, sled �nden
straks i ham, og han faldt om p� Jorden og v�ltede sig og
fraadede.
21. Og han spurgte hans Fader: "Hvor l�nge er det siden, at dette er
kommet over ham?" Men han sagde: "Fra Barndommen af;
22. og den har ofte kastet ham b�de i Ild og i Vand for at �del�gge
ham; men om du form�r noget, da forbarm dig over os, og hj�lp
os!"
23. Men Jesus sagde til ham: "Om du form�r! Alle Ting ere mulige for
den, som tror."
24. Straks r�bte Barnets Fader og sagde med T�rer: "Jeg tror, hj�lp
min Vantro!"
25. Men da Jesus s�, at Skaren stimlede sammen, truede han den urene
�nd og sagde til den: "Du m�ll�se og d�ve �nd! jeg byder dig,
far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!"
26. Da skreg og sled den meget i ham og for ud, og han blev ligesom
d�d, s� at de fleste sagde: "Han er d�d."
27. Men Jesus tog ham ved H�nden og rejste ham op; og han stod op.
28. Og da han var kommen ind i et Hus, spurgte hans Disciple ham i
Enrum: "Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?"
29. Og han sagde til dem: "Denne Slags kan ikke fare ud ved noget,
uden ved B�n og Faste."
30. Og da de gik ud derfra, vandrede de igennem Galil�a; og han
vilde ikke, at nogen skulde vide det.
31. Thi han l�rte sine Disciple og sagde til dem: "Menneskes�nnen
overgives i Menneskers H�nder, og de skulle sl� ham ihjel; og
n�r han er ihjelsl�et, skal han opst� tre Dage efter."
32. Men de forstode ikke det Ord og frygtede for at sp�rge ham.
33. Og de kom til Kapernaum, og da han var kommen ind i Huset,
spurgte han dem: "Hvad var det, I overvejede med hverandre p�
Vejen?"
34. Men de tav; thi de havde talt med hverandre p� Vejen om, hvem
der var den st�rste.
35. Og han satte sig og kaldte p� de tolv og siger til dem: "Dersom
nogen vil v�re den f�rste, han skal v�re den sidste af alle og
alles Tjener."
36. Og han tog et lille Barn og stillede det midt iblandt dem og tog
det i Favn og sagde til dem:
37. "Den, som modtager eet af disse sm� B�rn for mit Navns Skyld,
modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ikke mig, men
den, som udsendte mig."
38. Johannes sagde til ham: "Mester! vi s� en, som ikke f�lger os,
uddrive onde �nder i dit Navn; og vi forb�d ham det, fordi han
ikke f�lger os."
39. Men Jesus sagde: "Forbyder ham det ikke; thi der er ingen, som
g�r en kraftig Gerning i mit Navn og snart efter kan tale ilde
om mig.
40. Thi den, som ikke er imod os, er for os.
41. Thi den, som giver eder et B�ger Vand at drikke i mit Navn,
fordi I h�re Kristus til, sandelig, siger jeg eder, han skal
ingenlunde miste sin L�n
42. Og den, som forarger en af disse sm�, som tro, for ham var det
bedre, at der l� en M�llesten om hans Hals, og han var kastet i
Havet.
43. Og dersom din H�nd forarger dig, s� hug den af; det er bedre for
dig at g� som en Kr�bling ind til Livet end at have to H�nder og
fare til Helvede til den uudslukkelige Ild,
44. hvor deres Orm ikke d�r, og Ilden ikke udslukkes.
45. Og dersom din Fod forarger dig, s� hug den af; det er bedre for
dig at g� lam ind til Livet end at have to F�dder og blive
kastet i Helvede,
46. hvor deres Orm ikke d�r, og Ilden ikke udslukkes.
47. Og dersom dit �je forarger dig, s� riv det ud; det er bedre for
dig at g� en�jet ind i Guds Rige end at have to �jne og blive
kastet i Helvede,
48. hvor deres Orm ikke d�r, og Ilden ikke udslukkes.
49. Thi enhver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med
Salt.)
50. Saltet er godt; men dersom Saltet bliver saltl�st, hvormed ville
I da give det sin Kraft igen? Haver Salt i eder selv, og holder
Fred med hverandre!"
*41/10 Markus 10
1. Og han bryder op derfra og kommer til Jud�as Egne og Landet
hinsides Jordan, og atter samler der sig Skarer om ham; og han
l�rte dem atter, som han plejede.
2. Og Faris�erne kom hen og spurgte ham for at friste ham: "Er det
en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru?"
3. Men han svarede og sagde til dem: "Hvad har Moses budt eder?"
4. Men de sagde: "Moses tilstedte at skrive et Skilsmissebrev og
skille sig fra hende."
5. Og Jesus sagde til dem: "For eders Hjerters H�rdheds Skyld skrev
han eder dette Bud.
6. Men fra Skabningens Begyndelse skabte Gud dem som Mand og
Kvinde.
7. Derfor skal en Mand forlade sin Fader og Moder, og holde fast
ved sin Hustru;
8. og de to skulle blive til eet K�d. S�ledes ere de ikke l�nger
to, men eet K�d.
9. Derfor, hvad Gud har sammenf�jet, m� et Menneske ikke adskille.
10. Og i Huset spurgte Disciplene ham atter om dette.
11. Og han siger til dem: "Den, som skiller sig fra sin Hustru og
tager en anden til �gte, han bedriver Hor imod hende.
12. Og dersom hun efter at have skilt sig fra sin Mand �gter en
anden, bedriver hun Hor."
13. Og de bare sm� B�rn til ham, for at han skulde r�re ved dem; men
Disciplene truede dem, som bare dem frem.
14. Men da Jesus s� det, blev han vred og sagde til dem: "Lader de
sm� B�rn komme til mig; formener dem det ikke, thi Guds Rige
h�rer s�danne til.
15. Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige
ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."
16. Og han tog dem i Favn og lagde H�nderne p� dem og velsignede
dem.
17. Og da han gik ud p� Vejen, l�b en hen og faldt p� Kn� for ham og
spurgte ham: "Gode Mester! hvad skal jeg g�re, for at jeg kan
arve et evigt Liv?"
18. Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er
god, uden een, nemlig Gud.
19. Du kender Budene: Du m� ikke bedrive Hor; du m� ikke sl� ihjel;
du m� ikke stj�le; du m� ikke sige falsk Vidnesbyrd; du m� ikke
besvige; �r din Fader og din Moder."
20. Men han sagde til ham: "Mester! det har jeg holdt alt sammen fra
min Ungdom af."
21. Men Jesus s� p� ham og fattede K�rlighed til ham og sagde til
ham: "Een Ting fattes dig; g� bort, s�lg alt, hvad du har, og
giv det til de fattige, s� skal du have en Skat i Himmelen; og
kom s� og f�lg mig!"
22. Men han blev ilde til Mode over den Tale og gik bedr�vet bort;
thi han havde meget Gods.
23. Og Jesus s� sig omkring og siger til sine Disciple: "Hvor
vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!"
24. Men Disciplene bleve forf�rdede over hans Ord. Men Jesus tog
atter, til Orde og siger til dem: "B�rn, hvor vanskeligt er det,
at de som forlade sig p� Rigdom, kunne komme ind i Guds Rige!
25. Det er lettere for en Kamel at g� igennem et N�le�je end for en
rig at g� ind i Guds Rige."
26. Men de forf�rdedes overm�de og sagde til hverandre: "Hvem kan da
blive frelst?"
27. Jesus s� p� dem og siger: "For Mennesker er det umuligt, men
ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige for Gud."
28. Peter tog til Orde og sagde til ham: "Se, vi have forladt alle
Ting og fulgt dig."
29. Jesus sagde: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har
forladt Hus eller Br�dre eller S�stre eller Moder eller Fader
eller B�rn eller Marker for min og for Evangeliets Skyld,
30. uden at han jo skal f� hundrede Fold igen, nu i denne Tid Huse
og Br�dre og S�stre og M�dre og B�rn og Marker tillige med
Forf�lgelser, og i den kommende Verden et evigt Liv.
31. Men mange af de f�rste skulle blive de sidste, og af de sidste
de f�rste."
32. Men de vare p� Vejen op til Jerusalem; og Jesus gik foran dem,
og de vare forf�rdede, og de, som fulgte med, vare bange. Og han
tog atter de tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad der
skulde times ham
33. "Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskes�nnen skal overgives
til Ypperstepr�sterne og de skriftkloge, og de skulle d�mme ham
til D�den og overgive ham til Hedningerne;
34. og de skulle spotte ham og spytte p� ham og hudstryge ham og
ihjelsl� ham, og tre Dage efter skal han opst�."
35. Og Jakob og Johannes, Zebed�us's S�nner, g� hen til ham og sige:
"Mester! vi �nske, at du vil g�re for os det, vi ville bede dig
om."
36. Og han sag,de til dem: "Hvad �nske I, at jeg skal g�re for
eder?"
37. Men de sagde til ham: "Giv os, at vi m� sidde, den ene ved din
h�jre Side og den anden ved din venstre Side i din Herlighed."
38. Men Jesus sagde til dem: "I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I
drikke den Kalk, som jeg drikker, eller d�bes med den D�b, som
jeg d�bes med?"
39. Men de sagde til ham: "Det kunne vi." Men Jesus sagde til dem:
"Den Kalk, som jeg drikker, skulle I drikke, og den D�b, som jeg
d�bes med, skulle I d�bes med;
40. men det at sidde ved min h�jre eller ved min venstre Side
tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det
er beredt."
41. Og da de ti h�rte det, begyndte de at blive, vrede p� Jakob og
Johannes.
42. Og Jesus kaldte dem til sig og siger til dem: "I vide, at de,
der g�lde for Folkenes Fyrster; herske over dem, og de store
iblandt dem bruge Myndighed over dem.
43. Men s�ledes er det ikke iblandt eder; men den, som vil blive
stor iblandt eder, skal v�re eders Tjener;
44. og den, som vil blive den f�rste af eder, skal v�re alles
Tjener;
45. thi ogs� Menneskes�nnen er ikke kommen for at lade sig tjene,
men for at tjene og give sit Liv til en Genl�sning for mange."
46. Og de komme til Jeriko; og da han gik ud af Jeriko tillige med
sine, Disciple og en stor Skare, sad Tim�us's S�n, Bartim�us, en
blind Tigger, ved Vejen.
47. Og da han h�rte, at det var Jesus af Nazareth, begyndte han at
r�be og sige: "Du Davids S�n, Jesus, forbarm dig over mig!"
48. Og mange truede ham,for at han skulde tie; men han r�bte meget
st�rkere: "Du Davids S�n, forbarm dig over mig!"
49. Og Jesus stod stille og sagde: "Kalder p� ham!" Og de kalde p�
den blinde og sige til ham: "V�r frimodig, st� op! han kalder p�
dig."
50. Men han kastede sin Overkjortel af sig, sprang op og kom til
Jesus.
51. Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: "Hvad vil du, at jeg
skal g�re for dig?" Men den blinde sagde til ham: "Rabbuni, at
jeg kan blive seende!"
52. Og Jesus sagde til ham: "G� bort, din Tro har frelst dig." Og
straks blev han seende, og han fulgte ham p� Vejen.
*41/11 Markus 11
1. Og da de n�rme sig Jerusalem til Bethfage og Betania ved
Oliebjerget, udsender han to af sine Disciple og siger til dem:
2. "G�r hen til den Landsby, som ligger lige for eder, og straks,
n�r I komme ind i den, skulle I finde et F�l bundet, p� hvilket
der endnu aldrig har siddet noget Menneske; l�ser det og f�rer
det hid!
3. Og dersom nogen siger til eder: Hvorfor g�re I dette? da siger:
Herren har Brug for det, og han sender det straks herhen igen."
4. Og de gik hen og fandt F�llet bundet ved D�ren udenfor ved
Gyden, og de l�se det.
5. Og nogle af dem, som stode der, sagde til dem: "Hvad g�re I, at
I l�se F�llet?"
6. Men de sagde til dem, ligesom Jesus havde sagt, og de tilstedte
dem det.
7. Og de f�re F�llet til Jesus og l�gge deres Kl�der p� det, og han
satte sig p� det.
8. Og mange bredte deres Kl�der p� Vejen, andre Kviste, som de
afskare p� Markerne.
9. Og de, som gik foran, og de, som fulgte efter, r�bte: "Hosanna!
velsignet v�re den, som kommer, i Herrens Navn!
10. Velsignet v�re vor Fader Davids Rige, som kommer, Hosanna i det
h�jeste!"
11. Og han gik ind i Jerusalem, i Helligdommen, og da han havde
beset alt, gik han, da det allerede var Aftenstid, ud til
Bethania med de tolv.
12. Og den f�lgende Dag; da de gik ud fra Bethania, blev han
hungrig.
13. Og da han s� et Figentr� langt borte, som havde Blade, gik han
derhen, om han m�ske kunde finde noget derp�, og da han kom til
det, fandt han intet uden Blade; thi det var ikke Figentid.
14. Og han tog til Orde og sagde til det: "Aldrig i Evighed skal
nogen mere spise Frugt af dig!" Og hans Disciple h�rte det.
15. Og de komme til Jerusalem; og han gik ind i Helligdommen og
begyndte at uddrive dem, som solgte og k�bte i Helligdommen, og
han v�ltede Vekselerernes Borde og Duekr�mmernes Stole.
16. Og han tilstedte ikke, at nogen bar nogen Ting igennem
Helligdommen. 17. Og han l�rte og sagde til dem: "Er der ikke
skrevet, at mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle
Folkeslagene? Men I have gjort det til en R�verkule."
18. Og Ypperstepr�sterne og de skriftkloge h�rte det, og de s�gte,
hvorledes de kunde sl� ham ihjel; thi de frygtede for ham,
eftersom hele Skaren blev slagen af, Forundring over hans L�re.
19. Og da det blev Aften, gik han uden for Staden.
20. Og da de om Morgenen gik forbi, s� de, at Figentr�et var visnet
fra Roden af.
21. Og Peter kom det i Hu og siger til ham; "Rabbi! se, Figentr�et,
som du forbandede, er visnet."
22. Og Jesus svarede og siger til dem: "Haver Tro til Gud!
23. Sandelig, siger jeg eder, den, som siger til dette Bjerg: L�ft
dig op og; kast dig i Havet, og ikke tvivler i sit Hjerte, men
tror, at det sker, som han siger, ham skal det ske.
24. Derfor siger jeg eder: Alt, hvad I bede om og beg�re, tror, at I
have f�et det, s� skal det ske eder.
25. Og n�r I st� og bede, da forlader, dersom I have noget imod
nogen, for at ogs� eders Fader, som er i Himlene, m� forlade
eder eders Overtr�delser.
26. Men dersom I ikke forlade, skal eders Fader, som er i Himlene,
ej heller forlade eders Overtr�delser"
27. Og de komme atter til Jerusalem; og medens han gik omkring i
Helligdommen, komme Ypperstepr�sterne og de skriftkloge og de
�ldste hen til ham.
28. Og de sagde til ham: "Af hvad Magt g�r du disse Ting? eller hvem
har givet dig denne Magt til at g�re disse Ting?"
29. Men Jesus sagde til dem: "Jeg vil sp�rge eder om een Ting, og
svarer mig derp�, s� vil jeg sige eder, af hvad Magt jeg g�r
disse Ting.
30. Johannes's D�b, var den fra Himmelen eller fra Mennesker? Svarer
mig!"
31. Og de t�nkte ved sig selv og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da
vil han sige, hvorfor troede I ham da ikke?
32. Men sige vi: Fra Mennesker" s� frygtede de for Folket; thi alle
holdt for, at Johannes virkelig var en Profet.
33. Og de svare og sige til Jesus: "Vi vide det ikke." Og Jesus
siger til dem: "S� siger jeg eder ikke heller, af hvad Magt jeg
g�r disse Ting."
*41/12 Markus 12
1. Og han begyndte at tale til dem i Lignelser: "En Mand plantede
en Ving�rd og satte et G�rde derom og gravede en Perse og
byggede et T�rn, og han lejede den ud til Ving�rdsm�nd og drog
udenlands.
2. Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Ving�rdsm�ndene, for
at han af Ving�rdsm�ndene kunde f� af Ving�rdens Frugter.
3. Og de grebe ham og sloge ham og sendte ham tomh�ndet bort.
4. Og han sendte atter en anden Tjener til dem; og ham sloge de i
Hovedet og van�rede.
5. Og han sendte en anden; og ham sloge de ihjel; og mange andre;
nogle sloge de, og andre dr�bte de.
6. Endnu een havde han, en elsket S�n; ham sendte han til sidst til
dem, idet han sagde: "De ville undse sig for min S�n."
7. Men hine Ving�rdsm�nd sagde til hverandre: "Der er Arvingen;
kommer lader os sl� ham ihjel, s� bliver Arven vor."
8. Og de grebe ham og sloge ham ihjel og kastede ham ud af
Ving�rden.
9. Hvad vil da Ving�rdens Herre g�re? Han vil komme og �del�gge
Ving�rdsm�ndene og give Ving�rden til andre.
10. Have I ikke ogs� l�st dette Skriftord: Den Sten, som
Bygningsm�ndene forkastede, den er bleven til en
Hovedhj�rnesten?
11. Fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore �jne."
12. Og de s�gte at gribe ham, men de frygtede for M�ngden; thi de
forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem; og de forlode
ham og gik bort.
13. Og de sendte nogle til ham af Faris�erne og af Herodianerne, for
at de skulde fange ham i Ord.
14. Og de kom og sagde til ham: "Mester! vi vide, at du er sanddru
og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke p� Menneskers
Person, men l�rer Guds Vej i Sandhed. Er det tilladt at give
Kejseren Skat eller ej? Skulle vi give eller ikke give?"
15. Men da han s� deres Hykleri, sagde han til dem: "Hvorfor friste
I mig? Bringer mig en Denar", for at jeg kan se den."
16. Men de bragte den. Og han siger til dem: "Hvis Billede og
Overskrift er dette?" Men de sagde til ham: "Kejserens."
17. Og Jesus sagde til dem: "Giver Kejseren, hvad Kejserens er, og
Gud, hvad Guds er." Og de undrede sig over ham.
18. Og der kommer Sadduk�ere til ham, hvilke jo sige, at der ingen
Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde:
19. "Mester! Moses har foreskrevet os, at n�r nogens Broder d�r og
og efterlader, en Hustru og ikke efterlader noget Barn, da skal
hans Broder tage hans Hustru og oprejse sin Broder Afkom.
20. Der var syv Br�dre; og den f�rste tog en Hustru, og da han d�de,
efterlod han ikke Afkom.
21. Og den anden tog hende og d�de uden at efterlade Afkom, og den
tredje liges�.
22. Og alle syv, de efterlode ikke Afkom. Sidst af dem alle d�de og
s� Hustruen.
23. I Opstandelsen, n�r de opst�, hvem af dem skal s� have hende til
Hustru? Thi de have alle syv haft hende til Hustru."
24. Jesus sagde til dem: "Er det ikke derfor, I fare vild, fordi I
ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft?
25. Thi n�r de opst� fra de d�de, da tage de hverken til �gte eller
bortgiftes, men de ere som Engle i Himlene.
26. Men hvad de d�de ang�r, at de oprejses, have I da ikke l�st i
Mose Bog i Stedet om Tornebusken, hvorledes Gud talede til ham
og sagde: Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud?
27. Han er ikke d�des, men levendes Gud; I fare meget vild."
28. Og en af de skriftkloge, som havde h�rt deres Ordskifte og set,
at han svarede dem godt, kom til ham og spurgte ham: "Hvilket
Bud er det f�rste af alle?"
29. Jesus svarede: "Det f�rste er: H�r Israel! Herren, vor Gud,
Herren er een;
30. og du skal elske Herren, din Gud af hele dit Hjerte og af hele
din Sj�l og af hele dit Sind og af hele din Styrke.
31. Et andet er dette: Du skal elske din N�ste som dig selv. St�rre
end disse er intet andet Bud."
32. Og den skriftkloge sagde til ham: "Rigtigt, Mester, og med
Sandhed har du sagt, at han er een, og der er ingen anden
foruden ham.
33. Og at elske ham af hele sit Hjerte og af hele sin Forstand og af
hele sin Styrke og at elske sin N�ste som sig selv, det er mere
end alle Br�ndofrene og Slagtofrene."
34. Og da Jesus s�, at han svarede forstandigt, sagde han til ham:
"Du er ikke langt fra Guds Rige." Og ingen vovede mere at rette
Sp�rgsm�l til ham.
35. Og da Jesus l�rte i Helligdommen, tog han til Orde og sagde:
"Hvorledes sige de skriftkloge, at Kristus er Davids S�n?
36. David selv sagde ved den Hellig�nd: Herren sagde til min Herre:
S�t dig ved min, h�jre H�nd, indtil jeg f�r lagt dine Fjender
som en Skammel for dine F�dder.
37. David selv kalder ham Herre; hvorledes er han da hans S�n?" Og
den store Skare h�rte ham gerne.
38. Og han sagde i sin Undervisning: "Tager eder i Vare for de
skriftkloge, som gerne ville g� i lange Kl�der og lade sig hilse
p� Torvene
39. og gerne ville have de fornemste Pladser i Synagogerne og sidde
�verst til Bords ved M�ltiderne;
40. de, som op�de Enkers Huse og p� Skr�mt bede l�nge, disse skulle
f� des h�rdere Dom."
41. Og han satte sig lige over for Tempelblokken og s�, hvorledes
M�ngden lagde Penge i Blokken, og mange rige lagde meget deri.
42. Og der kom en fattig Enke og lagde to Sk�rve i, hvilket er en
Hvid".
43. Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: "Sandelig,
siger jeg eder, denne fattige Enke har lagt mere deri end alle
de som lagde i Tempelblokken.
44. Thi de lagde alle af deres Overflod; men hun lagde af sin
Fattigdom alt det, hun havde, sin hele Ejendom."
*41/13 Markus 13
1. og da han gik ud af Helligdommen, siger en af hans Disciple til
ham: "Mester, se, hvilke Sten og hvilke Bygninger!"
2. Og Jesus sagde til ham: "Ser du disse store Bygninger? der skal
ikke lades Sten p� Sten, som jo skal nedbrydes."
3. Og da han sad p� Oliebjerget, lige over for Helligdommen,
spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham afsides:
4. "Sig os, n�r skal dette ske, og hvilket er Tegnet, n�r alt dette
skal til at fuldbyrdes?"
5. Men Jesus begyndte at sige til dem: "Ser til, at ingen forf�rer
eder!"
6. Mange skulle p� mit Navn komme og sige: Det er mig; og de skulle
forf�re mange.
7. Men n�r I h�re om Krige og Krigsrygter, da lader eder ikke
forskr�kke, thi det m� ske; men Enden er ikke endda.
8. Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal
v�re Jordsk�lv her og der, og der skal v�re Hungersn�d og
Opr�r. Dette er Veernes Begyndelse.
9. Men I, tager Vare p� eder selv; de skulle overgive eder til
R�dsforsamlinger og til Synagoger; I skulle piskes og stilles
for Landsh�vdinger og Konger for min Skyld, dem til et
Vidnesbyrd.
10. Og Evangeliet b�r f�rst pr�dikes for alle Folkeslagene.
11. Og n�r de f�re eder hen og overgive eder, da bekymrer eder ikke
forud for, hvad I skulle tale; men hvad der bliver givet eder i
den samme Time, det skulle I tale; thi I ere ikke de, som tale,
men den Hellig�nd.
12. Og Broder skal overgive Broder til D�den, og Fader sit Barn og
B�rn skulle st� op mod For�ldre og sl� dem ihjel.
13. Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som
holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.
14. Men n�r I se �del�ggelsens Vederstyggelighed st�, hvor den ikke
b�r, (den, som l�ser det, han give Agt! ) da skulle de, som ere
i Jud�a, fly til Bjergene;
15. men den, som er p� Taget, stige ikke ned eller g� ind for at
hente noget fra sit Hus;
16. og den, som er p� Marken, vende ikke tilbage for at hente sine
Kl�der!
17. Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
18. Men beder om, at det ikke skal ske om Vinteren;
19. thi i de Dage skal der v�re en s�dan Tr�ngsel som der ikke har
v�ret fra Skabningens Begyndelse, da Gud skabte den, indtil nu,
og som der heller ikke skal komme.
20. Og dersom Herren ikke afkortede de dage, da blev intet K�d
frelst; men for de udvalgtes Skyld, som han har udvalgt, har han
afkortet de Dage
21. Og dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller se
der! da tror det ikke.
22. Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremst� og g�re
Tegn og Undergerninger for at forf�re, om det var muligt, de
udvalgte.
23. Men I, vogter eder; jeg har sagt eder alt forud.
24. Men i de dage, efter den Tr�ngsel, skal Solen form�rkes, og
M�nen ikke give sit Skin,
25. og Stjernerne skulle falde ned fra Himmelen, og de Kr�fter, som
ere i Himlene, skulle rystes.
26. Og da skulle de se Menneskes�nnen komme i Skyerne med megen
Kraft og Herlighed.
27. Og da skal han udsende sine Engle og samle sine udvalgte fra de
fire Vinde, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.
28. Men l�rer Lignelsen af Figentr�et: N�r dets Gren allerede er
bleven bl�d, og Bladene skyde frem, da sk�nne I, at Sommeren er
n�r.
29. S�ledes skulle ogs� I, n�r I se disse Ting, sk�nne, af han er
n�r for D�ren.
30. Sandelig, siger jeg eder, denne Sl�gt skal ingenlunde forg�,
f�rend alle disse ting ere skete
31. Himmelen og Jorden skulle forg�, men mine Ord skulle ingenlunde
forg�:
32. Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Englene i Himmelen,
heller ikke S�nnen, men alene Faderen.
33. Ser til, v�ger og beder; thi I vide ikke, n�r Tiden er der.
34. Ligesom en Mand, der drog udenlands, forlod sit Hus og gav sine
Tjenere Fuldmagt, hver sin Gerning, og b�d D�rvogteren, at han
skulde v�ge,
35. v�ger derfor; thi I vide ikke, n�r Husets Herre kommer, enten om
Aftenen eller ved Midnat eller ved Hanegal eller om Morgenen;
36. for at han ikke, n�r han kommer pludseligt, skal finde eder
sovende!
37. Men hvad jeg siger eder, det siger jeg alle: V�ger!"
*41/14 Markus 14
1. Men to Dage derefter var det P�ske og de usyrede Br�ds
H�jtid. Og Ypperstepr�sterne og de skriftkloge s�gte, hvorledes
de med List kunde gribe og ihjelsl� ham.
2. Thi de sagde: "Ikke p� H�jtiden, for at der ikke skal blive
Opr�r iblandt Folket."
3. Og da han var i Bethania, i Simon den spedalskes Hus, kom der,
medens han sad til Bords, en Kvinde, som havde en Alabastkrukke
med �gte, s�re kostbar Nardussalve; og hun s�nderbr�d
Alabastkrukken og udg�d den p� hans Hoved.
4. Men der var nogle, som bleve vrede hos sig selv og sagde:
"Hvortil er denne Spilde af Salven sket?
5. Denne Salve kunde jo v�re solgt for mere end tre Hundrede
Denarer og v�re given til de fattige." Og de overfusede hende.
6. Men Jesus sagde: "Lader hende v�re, hvorfor volde I hende
Fortr�deligheder? Hun har gjort en god Gerning imod mig.
7. De fattige have I jo altid hos eder, og n�r I ville, kunne I
g�re vel imod dem; men mig have I ikke altid.
8. Hun gjorde, hvad hun kunde; hun salvede forud mit Legeme til
Begravelsen.
9. Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden
Evangeliet bliver pr�diket, skal ogs� det, som hun har gjort,
omtales til hendes Ihukommelse."
10. Og Judas Iskariot, en af de tolv, gik hen til Ypperstepr�sterne
for at forr�de ham til dem.
11. Men da de h�rte det, bleve de glade, og de lovede at give ham
Penge; og han s�gte, hvorledes han kunde f� Lejlighed til at
forr�de ham.
12. Og p� de usyrede Br�ds f�rste Dag, da man slagtede P�skelammet,
sige hans Disciple til ham: "Hvor vil du, at vi skulle g� hen og
tr�ffe Forberedelse til, at du kan spise P�skelammet?"
13. Og han sender to af sine Disciple og siger til dem: "G�r ind i
Staden, s� skal der m�de eder en Mand, som b�rer en Vandkrukke;
f�lger ham;
14. og hvor han g�r ind, der skulle I sige til Husbonden: Mesteren
siger: Hvor er mit Herberge, hvor jeg kan spise P�skelammet med
mine Disciple?
15. Og han skal vise eder en stor Sal, opd�kket og rede; og der
skulle I berede det for os."
16. Og hans Disciple gik bort og kom ind i Staden og fandt det,
s�ledes som han havde sagt dem; og de beredte P�skelammet.
17. Og da det var blevet Aften, kommer han med de tolv.
18. Og medens de sade til Bords og spiste, sagde Jesus: "Sandelig,
siger jeg eder, en af eder, som spiser med mig, vil forr�de
mig."
19. De begyndte at bedr�ves og at sige til ham, en efter en: "Det er
dog vel ikke mig?"
20. Men han sagde til dem: "En af de tolv, den, som dypper med mig i
Fadet
21. Thi Menneskes�nnen g�r vel bort, som der er skrevet om ham; men
ve det, Menneske ved hvem Menneskes�nnen bliver forr�dt! Det var
godt for det Menneske, om han ikke var f�dt."
22. Og medens de spiste, tog han Br�d, velsignede og br�d det og gav
dem det og sagde: "Tager det; dette er mit Legeme."
23. Og han tog en Kalk, takkede og gav dem den; og de drak alle
deraf.
24. Og han sagde til dem: "Dette er mit Blod, Pagtens, hvilket
udgydes for mange.
25. Sandelig, siger jeg eder, at jeg skal ingen Sinde mere drikke af
Vintr�ets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny i Guds
Rige."
26. Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget
27. Og Jesus siger til dem: "I skulle alle forarges; thi der er
skrevet: Jeg vil sl� Hyrden, og F�rene skulle adspredes.
28. Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg g� forud for eder
til Galil�a."
29. Men Peter sagde til ham: "Dersom de endog alle forarges, vil jeg
dog ikke forarges."
30. Og Jesus siger til ham: "Sandelig siger jeg dig, i Dag, i denne
Nat, f�rend Hanen galer to Gange, skal du forn�gte mig tre
Gange."
31. Men han sagde end yderligere: "Om jeg end skulde d� med dig, vil
jeg ingenlunde forn�gte dig." Men liges� sagde de ogs� alle.
32. Og de komme til en G�rd, hvis Navn var Gethsemane; og han siger
til sine Disciple "S�tter eder her, imedens jeg beder."
33. Og han tager Peter og Jakob og Johannes med sig, og han begyndte
at forf�rdes og svarlig at �ngstes.
34. Og han siger til dem: "Min Sj�l er dybt bedr�vet indtil D�den;
bliver her og v�ger!"
35. Og han gik lidt frem, kastede sig ned p� Jorden og bad om, at
den Time m�tte g� ham forbi, om det var muligt.
36. Og han sagde: "Abba Fader! alting er dig muligt; tag denne Kalk
fra mig; dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil."
37. Og han kommer og finder dem sovende og siger til Peter: "Simon,
sover du? Kunde du ikke v�ge een Time?
38. V�ger, og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse; �nden
er vel redebon, men K�det er skr�beligt."
39. Og han gik atter hen og bad og sagde det samme Ord,
40. Og han vendte tilbage og fandt dem atter sovende; thi deres �jne
vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham.
41. Og han kommer tredje Gang og siger til dem: "Sove I fremdeles og
hvile eder? Det er nok; Timen er kommen; se, Menneskes�nnen
forr�des i Synderes H�nder.
42. St�r op, lader os g�; se, han, som forr�der mig, er n�r."
43. Og straks, medens han endnu talte, kommer Judas, en af de tolv,
og med ham en stor Skare med Sv�rd og Knipler fra
Ypperstepr�sterne og de skriftkloge og de �ldste.
44. Men han, som forr�dte ham, havde givet dem et aftalt Tegn og
sagt: "Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham, og f�rer ham
sikkert bort!"
45. Og da han kom, tr�dte han straks hen til ham og siger: "Rabbi!
Rabbi!" og han kyssede ham.
46. Men de lagde H�nd p� ham og grebe ham.
47. Men en af dem, som stode hos, drog Sv�rdet, slog
Ypperstepr�stens Tjener og afhuggede hans �re.
48. Og Jesus svarede og sagde til dem: "I ere g�ede ud som imod en
R�ver, med Sv�rd og med Knipler for at fange mig.
49. Daglig var jeg hos eder i Helligdommen og l�rte, og I grebe mig
ikke; men dette sker, for af Skrifterne skulle opfyldes."
50. Og de forlode ham alle og flyede.
51. Og en enkelt, et ungt Menneske, som havde et Linkl�de over det
blotte Legeme, fulgte med ham; og de gribe ham;
52. men han slap Linkl�det og flygtede n�gen.
53. Og de f�rte Jesus hen til Ypperstepr�sten; og alle
Ypperstepr�sterne og de �ldste og de skriftkloge komme sammen
hos ham.
54. Og Peter fulgte ham i Frastand til ind i Ypperstepr�stens G�rd,
og han sad hos Svendene og varmede sig ved Ilden.
55. Men Ypperstepr�sterne og hele R�det s�gte Vidnesbyrd imod Jesus,
for at de kunde aflive ham; og de fandt intet.
56. Thi mange sagde falsk Vidnesbyrd imod ham, men Vidnesbyrdene
stemte ikke overens.
57. Og nogle stode op og vidnede falsk imod ham og sagde:
58. "Vi have h�rt ham sige: Jeg vil nedbryde dette Tempel, som er
gjort med H�nder, og i tre Dage bygge et andet, som ikke er
gjort med H�nder."
59. Og end ikke s�ledes stemte deres Vidnesbyrd overens.
60. Og Ypperstepr�sten stod op midt iblandt dem og spurgte Jesus og
sagde: "Svarer du slet intet p�, hvad disse vidne imod dig?"
61. Men han tav og svarede intet. Atter spurgte Ypperstepr�sten ham
og siger til ham: "Er du Kristus, den H�jlovedes S�n?"
62. Men Jesus sagde: "Jeg er det; og I skulle se Menneskes�nnen
sidde ved Kraftens h�jre H�nd og komme med Himmelens Skyer."
63. Men Ypperstepr�sten s�nderrev sine Kl�der og sagde: "Hvad have
vi l�ngere Vidner n�dig?
64. I have h�rt Gudsbespottelsen; hvad tykkes eder?" Men de f�ldede
alle den Dom over ham, at han var skyldig til D�den.
65. Og nogle begyndte af spytte p� ham og tilhylle hans Ansigt og
give ham N�veslag og sige til ham: "Profeter!" og Svendene
modtoge ham med Slag p� Kinden.
66. Og medens Peter var nedenfor i G�rden, kommer en af
Ypperstepr�stens Piger,
67. og da hun ser Peter varme sig, ser hun p� ham og siger: "Ogs� du
var med Nazar�eren, med Jesus."
68. Men han n�gtede og sagde: "Jeg hverken ved eller forst�r, hvad
du siger;" og han gik ud i Forg�rden, og Hanen galede.
69. Og Pigen s� ham og begyndte atter at sige til dem, som stode
hos: "Denne er en af dem."
70. Men han n�gtede det atter. Og lidt derefter sagde atter de, som
stode hos, til Peter: "Sandelig, du er en af dem; du er jo ogs�
en Galil�er."
71. Men han begyndte at forbande sig og sv�rge: "Jeg kender ikke
dette Menneske, om hvem I tale."
72. Og straks galede Hanen anden Gang. Og Peter kom det Ord i Hu,
som Jesus sagde til ham: "F�rend Hanen galer to Gange, skal du
forn�gte mig tre Gange." Og han brast i Gr�d.
*41/15 Markus 15
1. Og straks om Morgenen, da Ypperstepr�sterne havde holdt R�d med
de �ldste og de skriftkloge, hele R�det, bandt de Jesus og f�rte
ham bort og overgave ham til Pilatus.
2. Og Pilatus spurgte ham: "Er du J�dernes Konge?" Og han svarede
og sagde til ham: "Du siger det."
3. Og Ypperstepr�sterne anklagede ham meget.
4. Men Pilatus spurgte ham atter og sagde: "Svarer du slet intet?
Se, hvor meget de anklage dig for!"
5. Men Jesus svarede ikke mere noget, s� at Pilatus undrede sig.
6. Men p� H�jtiden plejede han at l�slade dem een Fange, hvilken de
forlangte.
7. Men der var en, som hed Barabbas, der var fangen tillige med de
Opr�rere, som under Opr�ret havde beg�et Mord
8. Og M�ngden gik op og begyndte at bede om, at han vilde g�re for
dem, som han plejede.
9. Men Pilatus svarede dem og sagde: "Ville I, at jeg skal l�slade
eder J�dernes Konge?"
10. Thi han sk�nnede, at det var af Avind, at Ypperstepr�sterne
havde overgivet ham.
11. Men Ypperstepr�sterne ophidsede M�ngden til at bede om, at han
hellere skulde l�slade dem Barabbas.
12. Men Pilatus svarede atter og sagde til dem: "Hvad ville I da,
jeg skal g�re med ham, som I kalde J�dernes Konge?"
13. Men de r�bte atter: "Korsf�st ham!"
14. Men Pilatus sagde til dem: "Hvad ondt har han da gjort?" Men de
r�bte h�jlydt: "Korsf�st ham!"
15. Og da Pilatus vilde g�re M�ngden tilpas, l�slod han dem
Barabbas; og Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at
korsf�stes.
16. Men Stridsm�ndene f�rte ham ind i G�rden, det vil sige Borgen,
og de sammenkalde hele Vagtafdelingen.
17. Og de if�re ham en Purpurkappe og flette en Tornekrone og s�tte
den p� ham.
18. Og de begyndte at hilse ham: "Hil v�re dig, du J�dernes Konge!"
19. Og de sloge ham p� Hovedet med et R�r og spyttede p� ham og
faldt p� Kn� og tilbade ham.
20. Og da de havde spottet ham, toge de Purpurkappen af ham og
if�rte ham hans egne Kl�der. Og de f�re ham ud for at korsf�ste
ham.
21. Og de tvinge en, som gik forbi, Simon fra Kyrene, som kom fra
Marken, Aleksanders og Rufus's Fader, til af b�re hans Kors.
22. Og de f�re ham til det Sted Golgatha, det er udlagt:
"Hovedskalsted"
23. Og de gave ham Vin at drikke med Myrra i; men han tog det ikke.
24. Og de korsf�ste ham, og de dele hans Kl�der ved at kaste Lod om
dem, hvad enhver skulde tage.
25. Men det var den tredje Time, da de korsf�stede ham.
26. Og Overskriften med Beskyldningen imod ham var p�skreven
s�ledes: "J�dernes Konge".
27. Og de korsf�ste to R�vere sammen med ham, en ved hans h�jre og
en ved hans venstre Side.
28. Og Skriften blev opfyldt, som siger: "Og han blev regnet iblandt
Overtr�dere."
29. Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede p� deres
Hoveder og sagde: "Tvi dig! du som nedbryder Templet og bygger
det op i tre Dage;
30. frels dig selv ved at stige ned af Korset!"
31. Liges� spottede ogs� Ypperstepr�sterne indbyrdes tillige med de
skriftkloge og sagde: "Andre har han frelst, sig selv kan han
ikke frelse.
32. Kristus, Israels Konge - lad ham nu stige ned af Korset, for at
vi kunne se det og, tro!" Ogs� de, som vare korsf�stede med ham,
h�nede ham.
33. Og da den sjette Time var kommen, blev der M�rke over hele
Landet indtil den niende Time.
34. Og ved den niende Time r�bte Jesus med h�j R�st og sagde: "Eloi!
Eloi! Lama Sabaktani?" det er udlagt: "Min Gud! min Gud! hvorfor
har du forladt mig?"
35. Og nogle af dem, som stode hos, sagde, da de h�rte det: "Se; han
kalder p� Elias."
36. Men en l�b hen og fyldte en Svamp med Eddike og stak den p� et
R�r og gav ham at drikke og sagde: "Holdt! lader os se, om Elias
kommer for at tage ham ned."
37. Men Jesus r�bte med h�j R�st og ud�ndede.
38. Og Forh�nget i Templet splittedes i to fra �verst til nederst.
39. Men da H�vedsmanden, som stod hos, lige over for ham, s�, af han
ud�ndede p� denne Vis, sagde han: "Sandelig, dette Menneske var
Guds S�n."
40. Men der var ogs� Kvinder, som s� til i Frastand, iblandt hvilke
ogs� vare Maria Magdalene og Maria, Jakob den Lilles og Joses's
Moder, og Salome,
41. hvilke ogs� fulgte ham og tjente ham, da han var i Galil�a, og
mange andre Kvinder, som vare g�ede op til Jerusalem med ham.
42. Og da det allerede var blevet Aften, (thi det var Beredelsesdag,
det er Forsabbat,)
43. kom Josef fra Arimath�a, en anset R�dsherre, som ogs� selv
forventede Guds Rige; han tog Mod til sig og gik ind til Pilatus
og bad om Jesu Legeme.
44. Men Pilatus forundrede sig over, at han allerede skulde v�re
d�d,
45. og han hidkaldte H�vedsmanden og spurgte ham, om han allerede
nogen Tid havde v�ret d�d; og da han fik det at vide af
H�vedsmanden, sk�nkede han Josef Liget.
46. Og denne k�bte et fint Linkl�de, tog ham ned, sv�bte ham i
Linkl�det og lagde ham i en Grav, som var udhugget i en Klippe,
og han, v�ltede en Sten for Indgangen til Graven.
47. Men Maria Magdalene og Maria, Joses's Moder, s�, hvor ham blev
lagt.
*41/16 Markus 16
1. Og da Sabbaten var forbi k�bte Maria Magdalene og Maria, Jakobs
Moder, og Salome vellugtende Salver for at komme og Salve ham.
2. Og meget �rle p� den f�rste Dag i Ugen komme de til Graven, da
Solen var st�et op.
3. Og de sagde til hverandre: "Hvem skal v�lte os Stenen fra
Indgangen til Graven?"
4. Og da de s� op, bleve de var, at Stenen var v�ltet fra; (thi den
var meget stor)
5. Og da de kom ind i Graven, s� de en Yngling sidde ved den h�jre
Side, if�rt et hvidt Kl�debon, og de forf�rdedes.
6. Men han siger til dem: "Forf�rdes ikke! I lede efter Jesus at
Nazareth, den korsf�stede; han er opstanden, han er ikke her,
se, der er Stedet, hvor de lagde ham.
7. Men g�r bort, siger til hans Disciple og til Peter at han g�r
forud for eder til Galil�a; der skulle I se ham, som han har
sagt eder."
8. Og de gik ud og flyede fra Graven; thi Sk�lven og Forf�rdelse
betog dem; og de sagde ikke noget til nogen; thi de frygtede.
9. Men da han var opstanden �rle den f�rste Dag i Ugen, �benbaredes
han f�rst for Maria Magdalene, af hvem han havde uddrevet syv
onde �nder.
10. Hun gik hen og forkyndte det for dem, der havde v�ret med ham,
og som s�rgede og gr�d.
11. Og da disse h�rte, at han levede og var set af hende, troede de
det ikke.
12. Men derefter �benbaredes han for to af dem p� Vejen i en anden
Skikkelse, medens de gik ud p� Landet.
13. Og disse gik hen og forkyndte de andre det. Ikke heller dem
troede de.
14. Siden �benbaredes han for de elleve selv, medens de sade til
Bords, og han bebrejdede dem deres Vantro og Hjerters H�rdhed,
fordi de ikke havde troet dem, som havde set ham opstanden.
15. Og han sagde til dem: "G�r ud i al Verden og pr�diker Evangeliet
for al Skabningen!
16. Den, som tror og bliver d�bt, skal blive frelst; men den, som
ikke tror, skal blive ford�mt.
17. Men disse Tegn skulle f�lge dem, som tro: I mit Navn skulle de
uddrive onde �nder; de skulle tale med nye Tunger;
18. de skulle tage p� Slanger, og dersom de drikke nogen Gift, skal
det ikke skade dem; p� syge skulle de l�gge H�nder, og de skulle
helbredes."
19. S� blev Herren efter at han havde talt med dem, optagen til
Himmelen og satte sig ved Guds h�jre H�nd.
20. Men de gik ud og pr�dikede alle Vegne, idet Herren arbejdede med
og stadf�stede Ordet ved de medf�lgende Tegn.
*42/ Lukas
*42/01 Lukas 1
1. Efterdi mange have taget sig for at forfatte en Beretning om de
Ting, som ere fuldbyrdede iblandt os,
2. s�ledes som de, der fra Begyndelsen bleve �jenvidner og Ordets
Tjenere, have overleveret os:
3. s� har ogs� jeg besluttet, efter n�je at have gennemg�et alt
forfra, at nedskrive det for dig i Orden, m�gtigste Theofilus!
4. for at du kan erkende P�lideligheden af de Ting, hvorom du er
bleven mundtligt undervist.
5. I de Dage, da Herodes var Konge i Jud�a, var der en Pr�st af
Abias Skifte, ved Navn Sakarias; og han havde en Hustru af Arons
D�tre, og hendes Navn var Elisabeth.
6. Men de vare begge retf�rdige for Gud og vandrede udadlelige i
alle Herrens Bud og Forskrifter.
7. Og de havde intet Barn, efterdi Elisabeth var ufrugtbar, og de
vare begge fremrykkede i Alder.
8. Men det skete, medens han efter sit Skiftes Orden gjorde
Pr�stetjeneste for Gud,
9. tilfaldt det ham efter Pr�stetjenestens S�dvane at g� ind i
Herrens Tempel og bringe R�gelseofferet.
10. Og hele Folkets M�ngde holdt B�n udenfor i R�gelseofferets Time.
11. Men en Herrens Engel viste sig for ham, st�ende ved den h�jre
Side af R�gelsesalteret.
12. Og da Sakarias s� ham, forf�rdedes han, og Frygt faldt over ham.
13. Men Engelen sagde til ham: "Frygt ikke, Sakarias! thi din B�n er
h�rt, og din Hustru Elisabeth skal f�de dig en S�n, og du skal
kalde hans Navn Johannes.
14. Og han skal blive dig til Gl�de og Fryd, og mange skulle gl�des
over hans F�dsel;
15. thi han skal v�re stor for Herren. Og Vin og st�rk Drik skal han
ej drikke, og han skal fyldes med den Hellig�nd alt fra Moders
Liv,
16. og mange af Israels B�rn skal han omvende til Herren deres Gud.
17. Og han skal g� foran for ham i Elias's �nd og Kraft for at vende
F�dres Hjerter til B�rn og genstridige til retf�rdiges Sind for
at berede Herren et velskikket folk."
18. Og Sakarias sagde til Engelen: "Hvorp� skal jeg kende dette? thi
jeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder."
19. Og Engelen svarede og sagde til ham: "Jeg er Gabriel, som st�r
for Guds �syn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at
forkynde dig dette Gl�desbudskab.
20. Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da
dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle
fuldbyrdes i deres Tid,"
21. Og folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at han
t�vede i Templet.
22. Og da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de forstode,
at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem og
forblev stum.
23. Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han
hjem til sit Hus.
24. Men efter disse Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig,
og hun skjulte sig fem M�neder og sagde:
25. "S�ledes har Herren gjort imod mig i de Dage, da han s� til mig
for at borttage min Skam iblandt Mennesker:"
26. Men i den sjette M�ned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til en
By i Galil�a, som hedder Nazareth,
27. til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af
Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria.
28. Og Engelen kom ind til hende og sagde: "Hil v�re dig, du
ben�dede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!"
29. Men hun blev forf�rdet over den Tale, og hun t�nkte, hvad dette
skulde v�re for en Hilsen.
30. Og Engelen sagde til hende: "Frygt ikke, Maria! thi du har
fundet N�de hos Gud.
31. Og se, du skal undfange og f�de en S�n,og du skal kalde hans
Navn Jesus.
32. Han skal v�re stor og kaldes den H�jestes S�n; og Gud Herren
skal give ham Davids, hans Faders Trone.
33. Og han skal v�re Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal
ikke v�re Ende p� hans Konged�mme."
34. Men Maria sagde til Engelen: "Hvorledes skal dette g� til,
efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?"
35. Og Engelen svarede og sagde til hende: Den Hellig�nd skal komme
over dig, og den H�jestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal
ogs� det hellige, som f�des,. kaldes Guds S�n.
36. Og se, Elisabeth din Fr�nke, ogs� hun har undfanget en S�n i sin
Alderdom, og denne M�ned er den sjette for hende, som kaldes
ufrugtbar.
37. Thi intet vil v�re umuligt for Gud."
38. Men Maria sagde: "Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter
dit Ord!" Og Engelen skiltes fra hende.
39. Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til
Bjergegnen til en By i Juda.
40. Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth.
41. Og det skete, da Elisabeth h�rte Marias Hilsen, sprang Fosteret
i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Hellig�nd
42. og r�bte med h�j R�st og sagde: "Velsignet er du iblandt
Kvinder! og velsignet er dit Livs Frugt!
43. Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til
mig?
44. Thi se, da din Hilsens R�st n�ede mine �ren, sprang Fosteret i
mit Liv med Fryd.
45. Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der
er sagt hende af Herren,"
46. Og Maria sagde: "Min Sj�l oph�jer Herren;
47. og min �nd fryder sig over Gud, min Frelser;
48. thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter
skulle alle Sl�gter prise mig salig,
49. fordi den m�gtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er
helligt;
50. og hans Barmhjertighed varer fra Sl�gt til Sl�gt over dem, som
frygte ham.
51. Han har �vet V�lde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere
hovmodige i deres Hjertes Tanke.
52. Han har nedst�dt m�gtige fra Troner og oph�jet ringe.
53. Hungrige har han m�ttet med gode Gaver, og rige har han sendt
tomh�ndede bort.
54. Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme
Barmhjertighed
55. imod Abraham og hans S�d til evig Tid, s�ledes som han talte til
vore F�dre."
56. Og Maria blev hos hende omtrent tre M�neder, og hun drog til sit
Hjem igen.
57. Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde f�de, og
hun f�dte en S�n.
58. Og hendes Naboer og Sl�gtninge h�rte, at Herren havde gjort sin
Barmhjertighed stor imod hende, og de gl�dede sig med hende.
59. Og det skete p� den ottende Dag, da kom de for at omsk�re
Barnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn.
60. Og hans Moder svarede og sagde: "Nej, han skal kaldes Johannes."
61. Og de sagde til hende: "Der er ingen i din Sl�gt, som kaldes med
dette Navn."
62. Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde
kaldes.
63. Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: "Johannes er hans
Navn." Og de undrede sig alle.
64. Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og
priste Gud.
65. Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt
dette rygtedes over hele Jud�as Bjergegn.
66. Og alle, som h�rte det, lagde sig det p� Hjerte og sagde: "Hvad
mon der skal blive af dette Barn?" Thi Herrens H�nd var med ham.
67. Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Hellig�nd, og han
profeterede og sagde:
68. "Lovet v�re Herren, Israels Gud! thi han har bes�gt og forl�st
sit Folk
69. og har oprejst os et Frelsens Horn" i sin Tjener Davids Hus,
70. s�ledes som han talte ved sine hellige Profeters Mund fra
fordums Tid,
71. en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres H�nd, som hade os,
72. for at g�re Barmhjertighed imod vore F�dre og ihukomme sin
hellige Pagt,
73. den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os,
74. at vi, friede fra vore Fjenders H�nd, skulde tjene ham uden
Frygt,
75. i Hellighed og Retf�rdighed for hans �syn, alle vore Dage.
76. Men ogs� du, Barnlille! skal kaldes den H�jestes Profet; thi du
skal g� foran for Herrens �syn for at berede hans Veje,
77. for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders
Forladelse,
78. for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset
fra det h�je har bes�gt os
79. for at skinne for dem, som sidde i M�rke og i D�dens Skygge, for
at lede vore F�dder ind p� Fredens Vej,"
80. Men Barnet voksede og blev styrket i �nden; og han var i
�rkenerne indtil den Dag, da han tr�dte frem for Israel.
*42/02 Lukas 2
1. Men det skete i de dage, at en Befaling udgik fra Kejser
Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.
2. (Denne f�rste Indskrivning skete, da Kvirinius var Landsh�vding
i Syrien,)
3. Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.
4. Og ogs� Josef gik op fra Galil�a, fra Byen Nazareth til Jud�a
til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus
og Sl�gt,
5. for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som
var frugtsommelig.
6. Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at
hun skulde f�de.
7. Og hun f�dte sin S�n, den f�rstef�dte, og sv�bte ham og lagde
ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.
8. Og der var Hyrder i den samme Egn, som l� ude p� Marken og holdt
Nattevagt over deres Hjord.
9. Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed
skinnede om dem, og de frygtede s�re
10. Og Engelen sagde til dem: "Frygter ikke; thi se, jeg forkynder
eder en stor Gl�de, som skal v�re for hele Folket.
11. Thi eder er i dag en Frelser f�dt, som er den Herre Kristus i
Davids By.
12. Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn sv�bt,
liggende i en Krybbe."
13. Og straks var der med Engelen en himmelsk H�rskares
Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:
14. "�re v�re Gud i det h�jeste! og Fred p� Jorden! i Mennesker
Velbehag!
15. Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde
Hyrderne til hverandre: "Lader os dog g� til Bethlehem og se
dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os."
16. Og de skyndte sig og kom og fandt b�de Maria og Josef, og Barnet
liggende i Krybben.
17. Men da de s� det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om
dette Barn.
18. Og alle de, som h�rte det, undrede sig over det, der blev talt
til dem af Hyrderne.
19. Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte.
20. Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for
alt, hvad de havde h�rt og set, s�ledes som der var talt til
dem.
21. Og da otte Dage vare fuldkommede, s� han skulde omsk�res, da
blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, f�r
han blev undfangen i Moders Liv.
22. Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede,
bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,
23. som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandk�n, som �bner
Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,
24. og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et
Par Turtelduer eller to unge Duer.
25. Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne
Mand var retf�rdig og gudfrygtig og forventede Israels Tr�st, og
den Hellig�nd var over ham.
26. Og det var varslet ham af den Hellig�nd, at han ikke skulde se
D�den, f�rend han havde set Herrens Salvede.
27. Og han kom af �ndens Drift til Helligdommen; og idet For�ldrene
bragte Barnet Jesus ind for at g�re med ham efter Lovens Skik,
28. da tog han det p� sine Arme og priste Gud og sagde:
29. "Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.
30. Thi mine �jne have set din Frelse,
31. som du beredte for alle Folkeslagenes �syn,
32. et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk
Israel."
33. Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve
sagte om ham.
34. Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: "Se,
denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et
Tegn, som imodsiges,
35. ja, ogs� din egen Sj�l skal et Sv�rd gennemtr�nge! for at mange
Hjerters Tanker skulle �benbares."
36. Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme;
hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv �r med sin
Mand efter sin Jomfrustand
37. og var nu en Enke ved fire og firsindstyve �r, og hun veg ikke
fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og B�nner Nat og Dag.
38. Og hun tr�dte til i den samme Stund og priste Gud og talte om
ham til alle, som forventede Jerusalems Forl�sning.
39. Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de
tilbage til Galil�a til deres egen By Nazareth.
40. Men Barnet voksede og blev st�rkt og blev fuldt af Visdom: og
Guds N�de var over det.
41. Og hans For�ldre droge hvert �r op til Jerusalem p�
P�skeh�jtiden.
42. Og da han var bleven tolv �r gammel, og de gik op efter
H�jtidens S�dvane
43. og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem,
medens de droge hjem, og hans For�ldre m�rkede det ikke.
44. Men da de mente, at han var i Rejsef�lget, kom de en Dags Rejse
frem, og de ledte efter ham iblandt deres Sl�gtninge og
Kyndinge.
45. Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og
ledte efter ham.
46. Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen,
hvor han sad midt iblandt L�rerne og b�de h�rte p� dem og
adspurgte dem.
47. Men alle, som h�rte ham, undrede sig s�re over hans Forstand og
Svar.
48. Og da de s� ham, bleve de forf�rdede; og hans Moder sagde til
ham:"Barn! hvorfor gjorde du s�ledes imod os? Se, din Fader og
jeg have ledt efter dig med Smerte."
49. Og han sagde til dem: "Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke,
at jeg b�r v�re i min Faders Gerning?"
50. Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.
51. Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig og
hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.
52. Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og yndest hos Gud og
Mennesker.
*42/03 Lukas 3
1. Men i Kejser Tiberius's femtende Regerings�r, da Pontius Pilatus
var Landsh�vding i Jud�a, og Herodes var Fjerdingsfyrste i
Galil�a, og hans Broder Filip var Fjerdingsfyrste i Itur�a og
Trakonitis's Land og Lysanias Fjerdingsfyrste i Abilene,
2. medens Annas og Kajfas vare Ypperstepr�ster, kom Guds Ord til
Johannes, Sakarias's S�n, i �rkenen.
3. Og han gik ud i hele Omegnen om Jordan og pr�dikede
Omvendelses-D�b til Syndernes Forladelse,
4. som der er skrevet i Profeten Esajas's Talers Bog: "Der er en
R�st af en, som r�ber i �rkenen: Bereder Herrens Vej, g�rer hans
Stier j�vne;
5. hver Dal skal opfyldes, og hvert Bjerg og H�j skal nedtrykkes,
og det krumme skal g�res lige, og de uj�vne Veje skulle g�res
j�vne;
6. og alt K�d skal se Guds Frelse."
7. Han sagde alts� til de Skarer, som gik ud for at d�bes af ham:
"I �gleunger! hvem har l�rt eder at fly fra den kommende Vrede?
8. B�rer da Frugter, som ere Omvendelsen v�rdige, og begynder ikke
at sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger
eder, at Gud kan opv�kke Abraham B�rn af disse Sten.
9. Men �ksen ligger ogs� allerede ved Roden af Tr�erne; s� bliver
da hvert Tr�, som ikke b�rer god Frugt, omhugget og kastet i
Ilden."
10. Og Skarerne spurgte ham og sagde: "Hvad skulle vi da g�re?"
11. Men han svarede og sagde til dem: "Den, som har to Kjortler,
dele med den, som ingen har; og den, som har Mad, g�re liges�!"
12. Men ogs� Toldere kom for at d�bes, og de sagde til ham: "Mester!
hvad skulle vi g�re?"
13. Men han sagde til dem: "Kr�ver intet ud over, hvad eder er
forordnet."
14. Men ogs� Krigsfolk spurgte ham og sagde: "Hvad skulle vi da
g�re?" Og han sagde til dem: "�ver ikke Vold imod nogen, bruger
ikke Underfundighed imod nogen, og lader eder n�je med eders
Sold!"
15. Men da Folket var i Forventning, og alle t�nkte i deres Hjerter
om Johannes, om ikke han skulde v�re Kristus,
16. da svarede Johannes og sagde til alle: "Jeg d�ber eder med Vand;
men den kommer, som er st�rkere end jeg, og hvis Skotvinge jeg
ikke er v�rdig at l�se; han skal d�be eder med den Hellig�nd og
Ild.
17. Hans Kasteskovl er i hans H�nd, for at han skal gennemrense sin
Lo og sanke Hveden i sin Lade, men Avnerne skal han opbr�nde med
uslukkelig Ild."
18. Liges� formanede han ogs� Folket om mange andre Ting og
forkyndte dem Evangeliet.
19. Men da Fjerdingsfyrsten Herodes blev revset af ham for hans
Broders Hustru, Herodias's Skyld og for alt det onde, som
Herodes gjorde,
20. s� f�jede han til alt det �vrige ogs� dette, at han kastede
Johannes i F�ngsel.
21. Men medens hele Folket blev d�bt, skete det, da ogs� Jesus var
bleven d�bt og bad, at Himmelen �bnedes,
22. og at den Hellig�nd dalede ned over ham i legemlig Skikkelse som
en Due, og at en R�st l�d fra Himmelen: "Du er min S�n, den
elskede, i dig har jeg Velbehag."
23. Og Jesus selv var omtrent tredive �r, da han begyndte, og han
var, som man holdt for, en S�n af Josef Elis S�n,
24. Matthats S�n, Levis S�n, Melkis S�n, Jannajs S�n, Josefs S�n,
25. Mattathias's S�n, Amos's S�n, Naums S�n, Eslis S�n, Naggajs S�n,
26. M�ths S�n, Mattathias's S�n, Semeis S�n, Josefs S�n, Judas S�n,
27. Joanans S�n, Resas S�n, Zorobabels S�n; Salathiels S�n, Neris
S�n.
28. Melkis S�n, Addis S�n, Kosams S�n, Elmadams S�n, Ers S�n,
29. Jesu S�n, Eliezers S�n, Jorims S�n, Matthats S�n, Levis S�n,
30. Simeons S�n, Judas S�n, Josets S�n, Jonams S�n, Eliakims S�n,
31. Meleas S�n, Mennas S�n, Mattathas S�n, Nathans S�n, Davids S�n,
32. Isajs S�n, Obeds S�n, Boos's S�n, Salmons S�n, Nassons S�n,
33. Aminadabs S�n, Arams S�n, Esroms S�n, Fares's S�n, Judas S�n,
34. Jakobs S�n, Isaks S�n, Abrahams S�n, Tharas S�n, Nakors Sn,
35. Seruks S�n, Ragaus S�n, Faleks S�n, Ebers S�n, Salas S�n,
36. Kajnans S�n, Arfaksads S�n, Sems S�n, Noas S�n, Lameks S�n,
37. Methusalas S�n, Enoks S�n, Jareds S�n, Maleleels S�n, Kajnans
S�n,
38. Enos's S�n, Seths S�n, Adams S�n, Guds S�n.
*42/04 Lukas 4
1. Men Jesus vendte tilbage fra Jorden fuld af den Hellig�nd og
blev f�rt af �nden i �rkenen
2. i fyrretyve Dage, medens han blev fristet af Dj�velen. Og han
spiste intet i de Dage; og da de havde Ende, blev han hungrig.
3. Og Dj�velen sagde til ham: "Dersom du er Guds S�n, da sig til
denne Sten, at den skal blive Br�d."
4. Og Jesus svarede ham: "Der er skrevet: Mennesket skal ikke leve
af Br�d alene."
5. Og han f�rte ham op og viste ham alle Verdens Riger i et
�jeblik.
6. Og Dj�velen sagde til ham: "Dig vil jeg give hele denne Magt og
deres Herlighed; thi den er mig overgiven, og jeg giver den, til
hvem jeg vil.
7. Dersom du alts� vil tilbede mig, skal den helt tilh�re dig."
8. Og Jesus svarede ham og sagde: "Der er skrevet: Du skal tilbede
Herren din Gud og tjene ham alene."
9. Og han f�rte ham til Jerusalem og stillede ham p� Helligdommens
Tinde og sagde til ham: "Dersom du er Guds S�n, da kast dig ned
herfra;
10. thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, at
de skulle bevare dig,
11. og at de skulle b�re dig p� H�nderne, for at du ikke skal st�de
din Fod p� nogen Sten."
12. Og Jesus svarede og sagde til ham: "Der er sagt: Du m� ikke
friste Herren din Gud."
13. Og da Dj�velen havde endt al Fristelse, veg han fra ham til en
Tid.
14. Og Jesus vendte i �ndens Kraft tilbage til Galil�a, og Rygtet om
ham kom ud i hele det omliggende Land.
15. Og selv l�rte han i deres Synagoger og blev prist af alle.
16. Og han kom til Nazareth, hvor han var opf�dt, og gik efter sin
S�dvane p� Sabbatsdagen ind i Synagogen og stod op for at
forel�se.
17. Og man gav ham Profeten Esajas's Bog, og da han slog Bogen op;
fandt han det Sted, hvor der stod skrevet:
18. "Herrens �nd er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde
Evangelium for fattige; han har sendt mig for at forkynde
fangne, at de skulle lades l�s, og blinde, at de skulle f� deres
Syn, for at s�tte plagede i Frihed,
19. for at forkynde et Herrens N�de�r."
20. Og han lukkede Bogen sammen og gav Tjeneren den igen og satte
sig; og alles �jne i Synagogen stirrede p� ham.
21. Men han begyndte at sige til dem: "I Dag er dette Skriftord g�et
i Opfyldelse for eders �ren."
22. Og de ber�mmede ham alle og undrede sig over de livsalige Ord,
som udgik af hans Mund, og de sagde: "Er dette ikke Josefs S�n?"
23. Og han sagde til dem: "I ville sikkerlig sige mig dette
Ordsprog: L�ge! l�g dig selv; g�r ogs� her i din F�dreneby
s�. store Ting, som vi have h�rt ere skete i Kapernaum."
24. Men han sagde: "Sandelig, siger jeg eder, at ingen Profet er
anerkendt i sit F�dreland.
25. Men jeg siger eder i Sandhed: Der var mange Enker i Israel i
Elias's Dage, da Himmelen var lukket i tre �r og seks M�neder,
den Gang der var en stor Hunger i hele Landet;
26. og til ingen af dem blev Elias sendt uden til Sarepta ved Sidon
til en Enke.
27. Og der var mange spedalske i Israel p� Profeten Elisas Tid, og
ingen af dem blev renset, uden Syreren Naman."
28. Og alle, som vare i Synagogen, bleve fulde af Harme, da de h�rte
dette.
29. Og de stode op og st�dte ham ud af Byen og f�rte ham hen til
Skr�nten af det Bjerg, p� hvilket deres By var bygget, for at
styrte ham ned.
30. Men han gik igennem, midt imellem dem, og drog bort.
31. Og han kom ned til Kapernaum, en By i Galil�a, og l�rte dem p�
Sabbaterne.
32. Og de bleve slagne af Forundring over hans L�re, thi hans Tale
var med Myndighed.
33. Og i Synagogen var der et Menneske, som havde en uren ond �nd,
og han r�bte med h�j R�st:
34. "Ak! hvad have vi med dig at g�re, Jesus af Nazareth? Er du
kommen for at �del�gge os? Jeg kender dig, hvem du er, du Guds
hellige."
35. Og Jesus truede ham og sagde: "Ti, og far ud af ham!" Og den
onde �nd kastede ham ind imellem dem og for ud af ham uden at
have gjort ham nogen Skade.
36. Og der kom en R�dsel over alle; og de talte med hverandre og
sagde "Hvad er dog dette for et Ord; thi han byder over de urene
�nder med Myndighed og Kraft, og de fare ud?"
37. Og Rygtet om ham udbredtes alle Vegne i det omliggende Land.
38. Men han stod op og gik fra Synagogen ind i Simons Hus; og Simons
Svigermoder plagedes at en st�rk Feber; og de bade ham for
hende.
39. Og han stillede sig hen over hende og truede Feberen, og den
forlod hende. Men hun stod straks op og vartede dem op.
40. Men da Solen gik ned, f�rte alle de, som havde syge med alle
H�nde Svagheder, dem til ham; og han lagde H�nderne p� hver
enkelt af dem og helbredte dem
41. Ogs� onde �nder fore ud al mange, r�bte og sagde: "Du er Guds
S�n;" og han truede dem og tillod dem ikke at tale, fordi de
vidste, at han var Kristus.
42. Men da det var blevet Dag, gik han ud og drog til et �de Sted;
og Skarerne ledte efter ham; og de kom hen til ham, og de holdt
p� ham, for at han ikke skulde g� fra dem.
43. Men han sagde til dem: "Ogs� for de andre Byer b�r jeg forkynde
Evangeliet om Guds Rige; thi dertil blev jeg udsendt."
44. Og han pr�dikede i Galil�as Synagoger.
*42/05 Lukas 5
1. Men det skete, da Folkeskaren tr�ngte sig sammen om ham og h�rte
Guds Ord, og han stod ved Genezareths S�,
2. da s� han to Skibe st� ved S�en; men Fiskerne vare g�ede fra dem
og toede Garnene.
3. Og han gik om Bord i et af Skibene, som var Simons, og bad ham
at l�gge lidt fra Land; og han satte sig og l�rte Skarerne fra
Skibet.
4. Men da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: "Far ud p�
Dybet, og kaster eders Garn ud til en Dr�t!"
5. Og Simon svarede og sagde til ham: "Mester! vi have arbejdet
hele Natten og fik intet; men p� dit Ord vil jeg kaste Garnene
ud."
6. Og da de gjorde det, fangede de en stor M�ngde Fisk, og deres
Garn s�nderreves.
7. Og de vinkede ad deres Staldbr�dre i det andet Skib, at de
skulde komme og hj�lpe dem; og de kom og de fyldte begge
Skibene, s� at de var n�r ved at synke.
8. Men da Simon Peter s� det, faldt han ned for Jesu Kn� og sagde:
"G� bort fra mig, thi jeg er en syndig Mand, Herre!"
9. Thi en R�dsel var p�kommen ham og alle dem, som vare med ham,
over den Fiskedr�t, som de havde f�et;
10. ligeledes ogs� Jakob og Johannes, Zebed�us's S�nner, som vare
Simons Staldbr�dre. Og Jesus sagde til Simon: "Frygt ikke, fra
nu af skal du fange Mennesker."
11. Og de lagde Skibene til Land og forlode alle Ting og fulgte ham.
12. Og det skete, medens han var i en af Byerne, se, da var der en
Mand fuld af Spedalskhed; og da han s� Jesus, faldt han p� sit
Ansigt, bad ham og sagde: "Herre! om du vil, kan du rense mig."
13. Og han udrakte H�nden og r�rte ved ham og sagde: "Jeg vil; bliv
ren!" Og straks forlod Spedalskheden ham.
14. Og han b�d ham, at han skulde ikke sige det til nogen, men "g�
bort, og fremstil dig for Pr�sten, og offer for din Renselse,
s�ledes som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!"
15. Men Rygtet om ham udbredte sig end mere, og store Skarer kom
sammen for at h�re og for at helbredes for deres Sygdomme.
16. Men han gik bort til �rkenerne og bad.
17. Og det skete en af de Dage, at han l�rte, og der sad Faris�ere
og Lovl�rere, som vare komne fra enhver Landsby i Galil�a og
Jud�a og fra Jerusalem; og Herrens Kraft var hos ham til at
helbrede.
18. Og se, nogle M�nd bare p� en Seng en Mand, som var v�rkbruden,
og de s�gte at b�re ham ind og l�gge ham foran ham.
19. Og da de ikke fandt nogen Vej til at b�re ham ind for Skarens
Skyld, stege de op oven p� Taget og firede ham tillige med
Sengen ned imellem Tagstenene midt iblandt dem foran Jesus.
20. Og da han s� deres Tro, sagde han: "Menneske! dine Synder ere
dig forladte."
21. Og de skriftkloge og Faris�erne begyndte at t�nke s�ledes ved
sig selv: "Hvem er denne, som taler Gudsbespottelser? Hvem kan
forlade Synder, uden Gud alene?"
22. Men da Jesus kendte deres Tanker, svarede han og sagde til dem:
"Hvad t�nke I p� i eders Hjerter?
23. Hvilket er lettest at sige: Dine Synder ere dig forladte? eller
at sige: St� op og g�?
24. Men for at I skulle vide, at Menneskes�nnen har Magt p� Jorden
til at forlade Synder," s� sagde han til den v�rkbrudne: "Jeg
siger dig, st� op, og tag din Seng, og g� til dit Hus!"
25. Og han stod straks op for deres �jne og tog det, som han l� p�,
og gik hen til sit Hus og priste Gud.
26. Og Forf�rdelse betog alle, og de priste Gud; og de bleve fulde
af Frygt og sagde: "Vi have i Dag set utrolige Ting."
27. Og derefter gik han ud og s� en Tolder ved Navn Levi sidde ved
Toldboden, og han sagde til ham: "F�lg mig!"
28. Og han forlod alle Ting og stod op og fulgte ham.
29. Og Levi gjorde et stort G�stebud for ham i sit Hus; og der var
en stor Skare af Toldere og andre, som sade til Bords med dem.
30. Og Faris�erne og deres Skriftkloge knurrede imod hans Disciple
og sagde: "Hvorfor spise og drikke I med Toldere og Syndere?"
31. Og Jesus svarede og sagde til dem: "De raske tr�nge ikke til
L�ge, men de syge.
32. Jeg er ikke kommen for at kalde retf�rdige, men Syndere til
Omvendelse."
33. Men de sagde til ham: "Johannes's Disciple faste ofte og holde
B�nner og Faris�ernes liges�; men dine spise og drikke?"
34. Men Jesus sagde til dem: "Kunne I vel f� Brudesvendene til at
faste, s� l�nge Brudgommen er hos dem?
35. Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem; da
skulle de faste i de Dage."
36. Men han sagde ogs� en Lignelse til dem: "Ingen river en Lap af
et nyt Kl�debon og s�tter den p� et gammelt Kl�debon; ellers
river han b�de det nye s�nder, og Lappen fra det nye vil ikke
passe til det gamle.
37. Og ingen kommer ung Vin p� gammle L�derflasker; ellers spr�nger
den unge Vin L�derflaskerne, og den spildes, og L�derflaskerne
�del�gges.
38. Men man skal komme ung Vin p� nye L�derflasker, s� blive de
begge bevarede.
39. Og ingen, som har drukket den gamle, vil have den unge; thi han
siger: Den gamle er god."
*42/06 Lukas 6
1. Men det skete p� den n�stf�rste Sabbat, at han vandrede igennem
en S�demark, og hans Disciple plukkede Aks og gned dem med
H�nderne og spiste.
2. Men nogle af Faris�erne sagde: "Hvorfor g�re I, hvad det ikke er
tilladt at g�re p� Sabbaten?"
3. Og Jesus svarede og sagde til dem: "Have I da ikke l�st, hvad
David gjorde, da han blev hungrig, han og de, som vare med ham?
4. hvorledes han gik ind i Guds Hus og tog Skuebr�dene og spiste og
gav ogs� dem, som vare med ham, sk�nt det ikke er nogen tilladt
at spise dem uden Pr�sterne alene."
5. Og han sagde til dem: "Menneskes�nnen er Herre ogs� over
Sabbaten."
6. Men det skete p� en anden Sabbat, at han kom ind i Synagogen og
l�rte. Og der var der en Mand, hvis h�jre H�nd var vissen.
7. Men de skriftkloge og Faris�erne toge Vare p� ham, om han vilde
helbrede p� Sabbaten, for at de kunde finde noget at anklage ham
for.
8. Men han vidste deres Tanker; og han sagde til Manden, som havde
den visne H�nd: "Rejs dig og st� frem her i Midten!" Og han
rejste sig og stod frem.
9. Men Jesus sagde til dem: "Jeg sp�rger eder, om det er tilladt at
g�re godt p� Sabbaten eller at g�re ondt, at frelse Liv eller at
�del�gge det?"
10. Og han s� omkring p� dem alle og sagde til ham: "R�k din H�nd
ud!" Og han gjorde det; da blev hans H�nd sund igen som den
anden.
11. Men de bleve fulde af Raseri og talte med hverandre om, hvad de
skulde g�re ved Jesus.
12. Men det skete i disse Dage, at han gik ud p� et Bjerg for at
bede; og han tilbragte Natten i B�n til Gud.
13. Og da det blev Dag, hidkaldte han sine Disciple og udvalgte tolv
af dem, hvilke han ogs� kaldte Apostle:
14. Simon, hvem han ogs� kaldte Peter, og Andreas, hans Broder, og
Jakob og Johannes og Filip og Bartholom�us
15. og Matth�us og Thomas, Jakob, Alf�us's S�n, og Simon, som kaldes
Zelotes,
16. Judas, Jakobs S�n, og Judas Iskariot, som blev Forr�der.
17. Og han gik ned med dem og stod p� et j�vnt Sted, og der var en
Skare af hans Disciple og en stor M�ngde af Folket fra hele
Jud�a og Jerusalem og Kysten ved Tyrus og Sidon,
18. som vare komne for at h�re ham og helbredes for deres Sygdomme.
Og de plagede bleve helbredte fra urene �nder;
19. og hele Skaren s�gte at r�re ved ham; thi en Kraft gik ud fra
ham og helbredte alle.
20. Og han opl�ftede sine �jne p� sine Disciple og sagde: "Salige
ere I fattige, thi eders er Guds Rige.
21. Salige ere I, som nu hungre, thi I skulle m�ttes. Salige ere I,
som nu gr�de, thi I skulle le.
22. Salige er I, n�r Menneskene hade eder, og n�r de udst�de eder og
h�ne eder og forkaste eders Navn som ondt for Menneskes�nnens
Skyld.
23. Gl�der eder p� den Dag og jubler; thi se, eders L�n er stor i
Himmelen. Thi p� samme M�de gjorde deres F�dre ved Profeterne.
24. Men ve eder, I rige, thi I have allerede f�et eders Tr�st.
25. Ve eder, I, som nu ere m�tte, thi I skulle hungre. Ve eder, I,
som nu le, thi I skulle s�rge og gr�de.
26. Ve eder, n�r alle Mennesker tale godt om eder; thi p� samme M�de
gjorde deres F�dre ved de falske Profeter.
27. Men jeg siger eder, I, som h�re: Elsker eders Fjender, g�rer dem
godt, som hade eder;
28. velsigner dem, som forbande eder, og beder for dem, som kr�nke
eder.
29. Den, som sl�r dig p� den ene Kind, byd ham ogs� den anden til;
og den, som tager Kappen fra dig, formen ham heller ikke
Kjortelen!
30. Giv enhver, som beder dig; og af den, som tager, hvad dit er,
kr�ve du det ikke igen!
31. Og som I ville, at Menneskene skulle g�re imod eder, liges�
skulle ogs� I g�re imod dem!
32. Og dersom I elske dem, som elske eder, hvad Tak have I derfor?
Thi ogs� Syndere elske dem, som dem elske.
33. Og dersom I g�re vel imod dem, der g�re vel imod eder, hvad Tak
have I derfor? Thi ogs� Syndere g�re det samme.
34. Og dersom I l�ne dem, af hvem I h�be at f� igen, hvad Tak have I
derfor? Thi ogs� Syndere l�ne Syndere for at f� lige igen.
35. Men elsker eders Fjender, og g�rer vel, og l�ner uden at vente
noget derfor, s� skal eders L�n v�re stor, og I skulle v�re den
H�jestes B�rn; thi han er god imod de utaknemmelige og onde.
36. Vorder barmhjertige, ligesom eders Fader er barmhjertig.
37. Og d�mmer ikke, s� skulle I ikke d�mmes; ford�mmer ikke, s�
skulle I ikke ford�mmes; forlader, s� skal der forlades eder;
38. giver, s� skal der gives eder. Et godt, knuget, rystet, topfuldt
M�l skulle de give i eders Sk�d; thi med hvad M�l I m�le, skal
der tilm�les eder igen."
39. Men han sagde dem ogs� en Lignelse: "Mon en blind kan lede en
blind? Ville de ikke begge falde i Graven?
40. En Discipel er ikke over sin Mester; men enhver, som er fuldt
f�rdig, skal v�re som sin Mester.
41. Men hvorfor ser du Sk�ven, som er i din Broders �je; men
Bj�lken, som er i dit eget �je, bliver du ikke var?
42. Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Broder! lad mig
drage Sk�ven ud, som er i dit �je, du, som ikke ser Bj�lken i
dit eget �je? Du Hykler! drag f�rst Bj�lken ud af dit �je, og
da kan du se klart til at drage Sk�ven ud, som er i din Broders
�je.
43. Thi der er intet godt Tr�, som b�rer r�dden Frugt, og intet
r�ddent Tr�, som b�rer god Frugt
44. Thi hvert Tr� kendes p� sin egen Frugt; thi man sanker ikke
Figener af Torne, ikke heller plukker man Vindruer af en
Tornebusk.
45. Et godt Menneske fremf�rer det gode af sit Hjertes gode Forr�d,
og et ondt Menneske fremf�rer det onde af sit onde Forr�d; thi
af Hjertets Overfl�dighed taler hans Mund.
46. Men hvorfor kalde I mig Herre, Herre! og g�re ikke, hvad jeg
siger?
47. Hver den, som kommer til mig og h�rer mine Ord og g�r efter dem,
hvem han er lig, skal jeg vise eder.
48. Han er lig et Menneske, der byggede et Hus og gravede i Dybden
og lagde Grundvolden p� Klippen; men da en Oversv�mmelse kom,
styrtede Floden imod det Hus, og den kunde ikke ryste det; thi
det var bygget godt.
49. Men den, som h�rer og ikke g�r derefter, han er lig et Menneske,
der byggede et Hus p� Jorden, uden Grundvold; og Floden styrtede
imod det, og det faldt straks sammen, og dette Hus's Fald blev
stort."
*42/07 Lukas 7
1. Men da han havde fuldendt alle sine Ord i Folkets P�h�r, gik han
ind i Kapernaum.
2. Men en H�vedsmands Tjener, som denne holdt meget af, var syg og
n�r ved at d�.
3. men da han h�rte om Jesus, sendte han nogle af J�dernes �ldste
til ham og bad ham om, at han vilde komme og helbrede hans
Tjener.
4. Men da de kom til Jesus, bade de ham indtr�ngende og sagde: "Han
er vel v�rd, at du g�r dette for ham;
5. thi han elsker vort Folk, og han har bygget Synagogen for os."
6. Og Jesus gik med dem. Men da han allerede ikke var langt fra
Huset, sendte H�vedsmanden nogle Venner og lod ham sige: "Herre!
umag dig ikke; thi jeg er ikke v�rdig til, at du skal g� ind
under mit Tag.
7. Derfor agtede jeg heller ikke mig selv v�rdig til at komme til
dig; men sig det med et Ord, s� bliver min Dreng helbredt.
8. Jeg er jo selv et Menneske, som st�r under �vrighed og har
Stridsm�nd under mig; og siger jeg til den ene: G�! s� g�r han;
og til den anden: Kom! s� kommer han; og til min Tjener: G�r
dette! s� g�r han det."
9. Men da Jesus h�rte dette, forundrede han sig over ham; og han
vendte sig om og sagde til Skaren, som fulgte ham: "Jeg siger
eder, end ikke i Israel har jeg fundet s� stor en Tro."
10. Og da de, som vare udsendte, kom tilbage til Huset, fandt de den
syge Tjener sund.
11. Og det skete Dagen derefter, at han gik til en By, som hed Nain,
og der gik mange af hans Disciple og en stor Skare med ham.
12. Men da han n�rmede sig Byens Port, se, da blev en d�d b�ren ud,
som var sin Moders enb�rne S�n, og hun var Enke; og en stor
Skare fra Byen gik med hende.
13. Og da Herren s� hende, ynkedes han inderligt over hende og sagde
til hende: "Gr�d ikke!"
14. Og han tr�dte til og r�rte ved B�ren; men de, som bare, stode
stille, og han sagde: "du unge Mand, jeg siger dig, st� op!"
15. Og den d�de rejste sig op og begyndte at tale; og han gav ham
til hans Moder.
16. Men Frygt betog alle, og de priste Gud og sagde: "Der er en stor
Profet oprejst iblandt os, og Gud har bes�gt sit Folk."
17. Og denne Tale om ham kom ud i hele Jud�a og i hele det
omliggende Land.
18. Og Johannes's Disciple fortalte ham om alt dette. Og Johannes
kaldte to af sine Disciple til sig
19. og sendte dem til Herren og lod sige: "Er du den, som kommer,
eller skulle vi vente en anden?"
20. Og da M�ndene kom til ham, sagde de: "Johannes D�beren har sendt
os til dig og lader sige: Er du den, som kommer, eller skulle vi
vente en anden?"
21. I den samme Time helbredte han mange for Sygdomme og Plager og
onde �nder og sk�nkede mange blinde Synet.
22. Og han svarede og sagde til dem: "G�r hen, og forkynder Johannes
de Ting, som I have set og h�rt: Blinde se, lamme g�, spedalske
renses, d�ve h�re, d�de st� op, Evangeliet forkyndes for
fattige;
23. og salig er den, som ikke forarges p� mig."
24. Men da Johannes's Sendebud vare g�ede bort, begyndte han at sige
til Skarerne om Johannes: "Hvad gik I ud i �rkenen at skue? Et
R�r, som bev�ges hid og did af Vinden?
25. Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, if�rt bl�de Kl�der? Se,
de, som leve i pr�gtige Kl�der og i Vellevned, ere i
Kongsg�rdene.
26. Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog
mere end en Profet!
27. Han er den, om hvem der er skrevet: Se, jeg sender min Engel for
dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.
28. Jeg siger eder: Iblandt dem, som ere f�dte af Kvinder, er ingen
st�rre Profet end Johannes; men den mindste i Guds Rige er
st�rre end han.
29. Og hele Folket, som h�rte ham, endog Tolderne, gav Gud Ret, idet
de bleve d�bte med Johannes's D�b.
30. Men Faris�erne og de lovkyndige have foragtet Guds R�d med dem
selv, idet de ikke bleve d�bte af ham.
31. Ved hvem skal jeg da ligne denne Sl�gts Mennesker? og hvem ligne
de?
32. De ligne B�rn, som sidde p� Torvet og r�be til hverandre og
sige: Vi bl�ste p� Fl�jte for eder, og I dansede ikke, vi sang
Klagesange for eder, og I gr�d ikke.
33. Thi Johannes D�beren kom, som hverken spiste Br�d eller drak
Vin, og I sige: Han er besat.
34. Menneskes�nnen kom, som spiser og drikker, og I sige: Se, en
Fr�dser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven!
35. Dog Visdommen er retf�rdiggjort ved alle sine B�rn!"
36. Men en af Faris�erne bad ham om, at han vilde spise med ham; og
han gik ind i Faris�erens Hus og satte sig til Bords.
37. Og se, der var en Kvinde, som var en Synderinde i Byen; da hun
fik at vide, at han sad til Bords i Faris�erens Hus, kom hun med
en Alabastkrukke med Salve;
38. og hun stillede sig bag ved ham, ved hans F�dder og gr�d og
begyndte at v�de hans F�dder med sine T�rer og aft�rrede dem med
sit Hovedh�r og kyssede hans F�dder og salvede dem med Salven.
39. Men da Faris�eren, som havde indbudt ham, s� det, sagde han ved
sig selv: "Dersom denne var en Profet, vidste han, hvem og
hvordan en Kvinde denne er, som r�rer ved ham, at hun er en
Synderinde."
40. Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: "Simon! jeg har noget at
sige dig." Men han siger: "Mester, sig frem!"
41. "En Mand, som udl�nte Penge, havde to Skyldnere; den ene var fem
Hundrede Denarer skyldig. men den anden halvtredsindstyve.
42. Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem det
begge. Hvem af dem vil nu elske ham mest?"
43. Simon svarede og sagde: "Jeg holder for, den, hvem han eftergav
mest?" Men han sagde til ham: "Du d�mte ret."
44. Og han vendte sig imod Kvinden og sagde til Simon: "Ser du denne
Kvinde? Jeg kom ind i dit Hus; du gav mig ikke Vand til mine
F�dder; men hun v�dede mine F�dder med sine T�rer og aft�rrede
dem med sit H�r.
45. Du gav mig intet Kys; men hun oph�rte ikke med at kysse mine
F�dder, fra jeg kom herind.
46. Du salvede ikke mit Hoved med Olie; men hun salvede mine F�dder
med Salve.
47. Derfor siger jeg dig: Hendes mange Synder ere hende forladte,
eftersom hun elskede meget; men den, hvem lidet forlades, elsker
lidet."
48. Men han sagde til hende: "Dine Synder ere forladte!"
49. Og de, som sade til Bords med ham, begyndte at sige ved sig
selv: "Hvem er denne, som endog forlader Synder?"
50. Men han sagde til Kvinden: "Din Tro har frelst dig, g� bort med
Fred!"
*42/08 Lukas 8
1. Og det skete i Tiden der efter, at han rejste igennem Byer og
Landsbyer og pr�dikede og forkyndte Evangeliet om Guds Rige, og
med ham de tolv
2. og nogle Kvinder, som vare helbredte fra onde �nder og Sygdomme,
nemlig: Maria, der kaldes Magdalene, af hvem syv onde �nder vare
udfarne;
3. og Johanna, Herodes's Husfoged Kuzas Hustru, og Susanna og mange
andre, som tjente dem med, hvad de ejede.
4. Men da en stor Skare kom sammen, og de droge til ham fra de
forskellige Byer, sagde han ved en Lignelse:
5. "En S�demand gik ud at s� sin S�d; og idet han s�ede, faldt
noget ved Vejen og blev nedtr�dt, og Himmelens Fugle �de det op.
6. Og noget faldt p� Klippen; og da det voksede op, visnede det,
fordi det ikke havde V�de.
7. Og noget faldt midt iblandt Torne, og Tornene voksede op med og
kvalte det.
8. Og noget faldt i den gode Jord, og det voksede op og bar
hundrede Fold Frugt." Da han sagde dette, r�bte han: "Den, som
har �ren at h�re med, han h�re!"
9. Men hans Disciple spurgte ham, hvad denne Lignelse skulde
betyde.
10. Og han sagde: "Eder er det givet at kende Guds Riges
Hemmeligheder, men de andre i Lignelser, for at de, sk�nt
seende, ikke skulle se, og, sk�nt h�rende, ikke skulle forst�.
11. Men dette er Lignelsen: S�den er Guds Ord.
12. Men de ved Vejen ere de, som h�re det; derefter kommer Dj�velen
og tager Ordet bort af deres Hjerte, for at de ikke skulle tro
og blive frelste.
13. Men de p� Klippen ere de, som modtage Ordet med Gl�de, n�r de
h�re det, og disse have ikke Rod; de tro til en Tid og falde fra
i Fristelsens Tid.
14. Men det, som faldt iblandt Torne, det er dem, som have h�rt og
s� g� hen og kv�les under Livets Bekymringer og Rigdom og
Nydelser og ikke b�re moden Frugt.
15. Men det i den gode Jord, det er dem, som, n�r de have h�rt
Ordet, beholde det i et smukt og godt Hjerte og b�re Frugt i
Udholdenhed.
16. Men ingen, som t�nder et Lys, skjuler det med et Kar eller
s�tter det under en B�nk; men han s�tter det p� en Lysestage,
for at de, som komme ind, kunne se Lyset.
17. Thi der er ikke noget skjult, som jo skal blive �benbart; og
ikke noget l�nligt, som jo skal blive kendt og komme for Lyset.
18. Ser derfor til, hvorledes I h�re; thi den, som har, ham skal der
gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, han
synes at have."
19. Men hans Moder og Br�dre kom til ham og kunde ikke n� frem til
ham for Skaren.
20. Og det blev ham meddelt: "Din Moder og dine Br�dre st� udenfor
og beg�re at se dig."
21. Men han svarede og sagde til dem: "Min Moder og mine Br�dre ere
disse, som h�re Guds Ord og g�re efter det."
22. Og det skete en af de Dage, at han gik om Bord i et Skib tillige
med sine Disciple, og han sagde til dem: "Lader os fare over til
hin Side af S�en;" og de sejlede ud.
23. Men medens de sejlede, faldt han i S�vn; og en Stormvind for ned
over S�en, og Skibet blev fuldt af Vand, og de vare i Fare.
24. Da tr�dte de hen og v�kkede ham og sagde: "Mester, Mester! vi
forg�." Men han stod op og truede Vinden og Vandets B�lger; og
de lagde sig, og det blev blikstille.
25. Og han sagde til dem: "Hvor, er eders Tro?" Men de frygtede og
undrede sig, og sagde til hverandre: "Hvem er dog denne, siden
han byder b�de over Vindene og Vandet, og de ere ham lydige?"
26. Og de sejlede ind til Gadarenernes Land, som ligger lige over
for Galil�a.
27. Men da han tr�dte ud p� Landjorden, m�dte der ham en Mand fra
Byen, som i lang Tid havde v�ret besat af onde �nder og ikke
havde haft Kl�der p� og ikke opholdt sig i Hus, men i Gravene.
28. Men da han s� Jesus, r�bte han og faldt ned for ham og sagde med
h�j R�st: "Hvad har jeg med dig at g�re, Jesus, den h�jeste Guds
S�n? jeg beder dig om, at du ikke vil pine mig."
29. Thi han b�d den urene �nd at fare ud af Manden; thi i lange
Tider havde den revet ham med sig, og han blev bunden med L�nker
og B�jer og bevogtet, og han s�nderrev, hvad man bandt ham med,
og dreves af den onde �nd ud i �rkenerne.
30. Men Jesus spurgte ham og sagde: "Hvad er dit Navn?" Men han
sagde: "Leion"; thi mange onde �nder vare farne i ham.
31. Og de bade ham om at han ikke vilde byde dem at fare ned i
Afgrunden;
32. men der var sammesteds en stor Hjord Svin, som gr�ssede p�
Bjerget; og de bade ham om, at han vilde tilstede dem at fare i
dem; og han tilstedte dem det.
33. Men de onde �nder fore ud at Manden og fore i Svinene, og
Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i S�en og druknede.
34. Men da Hyrderne s� det, som var sket, flyede de og forkyndte det
i Byen og p� Landet.
35. Da gik de ud for af se det, som var sket, og de kom til Jesus og
fandt Manden, af hvem de onde �nder vare udfarne, siddende ved
Jesu F�dder, p�kl�dt og ved Samling; og de frygtede.
36. Og de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes den besatte
var bleven frelst.
37. Og hele M�ngden fra Gadarenernes Omegn bad ham om, at han vilde
g� bort fra dem; thi de vare betagne af stor Frygt. Men han gik
om Bord i et Skib og vendte tilbage igen.
38. Men Manden, af hvem de onde �nder vare udfarne, bad ham om, at
han m�tte v�re hos ham; men han lod ham fare og sagde:
39. "Vend tilbage til dit Hus, og fort�l, hvor store Ting Gud har
gjort imod dig." Og han gik bort og kundgjorde over hele Byen,
hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham.
40. Men det skete, da Jesus kom tilbage, tog Skaren imod ham; thi de
ventede alle p� ham.
41. Og se, det kom en Mand, som hed Jairus, og han var Forstander
for Synagogen; og han faldt ned for Jesu F�dder og bad ham komme
ind i hans Hus;
42. thi han havde en enb�ren Datter, omtrent tolv �r gammel, og hun
droges med D�den. Men idet han gik, tr�ngte Skarerne sig sammen
om ham.
43. Og en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv �r og havde kostet
al sin Formue p� L�ger og ikke kunde blive helbredt af nogen,
44. hun gik til bagfra og r�rte ved Fligen af hans Kl�debon, og
straks standsedes hendes Blodflod.
45. Og Jesus sagde: "Hvem var det, som r�rte ved mig?" Men da alle
n�gtede det, sagde Peter og de, som vare med ham: "Mester!
Skarerne trykke og tr�nge dig, og du siger: Hvem var det, som
r�rte ved mig?"
46. Men Jesus sagde: "Der r�rte nogen ved mig; thi jeg m�rkede, at
der udgik en Kraft fra mig."
47. Men da Kvinden s�, at det ikke var skjult, kom hun b�vende og
faldt ned for ham og fortalte i alt Folkets P�h�r, af hvad �rsag
hun havde r�rt ved ham, og hvorledes hun straks var bleven
helbredt.
48. Men han sagde til hende: "Datter! din Tro har frelst dig; g�
bort med Fred!"
49. Medens han endnu talte, kommer der en fra Synagogeforstanderens
Hus og siger til ham: "Din Datter er d�d; umag ikke Mesteren!"
50. Men da Jesus h�rte det, svarede han ham: "Frygt ikke; tro blot;
s� skal hun blive frelst."
51. Men da han kom til Huset, tillod han ingen at g� ind med sig
uden Peter og Johannes og Jakob og Pigens Fader og Moder.
52. Og de gr�d alle og holdt Veklage over hende; men han sagde:
"Gr�der ikke; hun er ikke d�d, men sover."
53. Og de lo ad ham; thi de vidste, at hun var d�d.
54. Men han greb hendes H�nd og r�bte og sagde: "Pige, st� op!"
55. Og hendes �nd vendte tilbage, og hun stod straks op; og han
befalede, at de skulde give hende noget at spise.
56. Og hendes For�ldre bleve forf�rdede; men han b�d dem, at de ikke
m�tte sige nogen det, som var sket.
*42/09 Lukas 9
1. Men han sammenkaldte de tolv og gav dem Magt og Myndighed over
alle de onde �nder og til at helbrede Sygdomme.
2. Og han sendte dem ud for at pr�dike Guds Rige og helbrede de
syge.
3. Og han sagde til dem: "Tager intet med p� Vejen, hverken Stav
eller Taske eller Br�d eller Penge, ej heller skal nogen have to
Kjortler.
4. Og hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive og derfra drage
bort.
5. Og hvor som helst de ikke modtage eder, fra den By skulle I g�
ud og endog ryste St�vet af eders F�dder til Vidnesbyrd imod
dem."
6. Men de gik ud og droge fra Landsby til Landsby, idet de
forkyndte Evangeliet og helbredte alle Vegne.
7. Men Fjerdingsfyrsten Herodes h�rte alt det, som skete; og han
var tvivlr�dig, fordi nogle sagde, at Johannes var oprejst fra
de d�de;
8. men nogle, at Elias havde vist sig; men andre, at en af de gamle
Profeter var opstanden.
9. Men Herodes sagde: "Johannes har jeg ladet halshugge; men hvem
er denne, om hvem jeg h�rer s�danne Ting?" Og han s�gte at f�
ham at se.
10. Og Apostlene kom tilbage og fortalte ham, hvor store Ting de
havde gjort. Og han tog dem med sig og drog bort afsides til en
By, som kaldes Bethsajda.
11. Men da Skarerne fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog
imod dem og talte til dem om Guds Rige og helbredte dem, som
tr�ngte til L�gedom.
12. Men Dagen begyndte at h�lde. Og de tolv kom hen og sagde til
ham: "Lad Skaren g� bort, for at de kunne g� herfra til de
omliggende Landsbyer og G�rde og f� Herberge og finde F�de; thi
her ere vi p� et �de Sted."
13. Men han sagde til dem: "Giver I dem at spise!"Men de sagde: "Vi
have ikke mere end fem Br�d og to Fisk, med mindre vi skulle g�
bort og k�be Mad til hele denne M�ngde."
14. De vare nemlig omtrent fem Tusinde M�nd. Men han sagde til sine
Disciple: "Lader dem s�tte sig ned i Hobe, halvtredsindstyve i
hver."
15. Og de gjorde s� og lode dem alle s�tte sig ned.
16. Men han tog de fem Br�d og de to Fisk, s� op til Himmelen og
velsignede dem, og han br�d dem og gav sine Disciple dem at
l�gge dem for Skaren.
17. Og de spiste og bleve alle m�tte; og det, som de fik tilovers af
Stykker, blev opsamlet, tolv Kurve.
18. Og det skete, medens han bad, vare hans Disciple alene hos ham;
og han spurgte dem og sagde: "Hvem sige Skarerne, at jeg er?"
19. Men de svarede og sagde: "Johannes D�beren; men andre: Elias;
men andre: En af de gamle Profeter er opstanden."
20. Og han sagde til dem: "Men I hvem sige I, at jeg er?" Og Peter
svarede og sagde: "Guds Kristus."
21. Men han b�d dem strengt ikke at sige dette til nogen,
22. idet han sagde: "Menneskes�nnen skal lide meget og forkastes af
de �ldste og Ypperstepr�sterne og de skriftkloge og ihjelsl�s og
oprejses p� den tredje Dag."
23. Men han sagde til alle: "Vil nogen komme efter mig, han forn�gte
sig selv og tage sit Kors op daglig og f�lge mig;
24. thi den, som vil frelse sit Liv. skal miste det; men den, som
mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det.
25. Thi hvad gavner det et Menneske, om han har vundet den hele
Verden, men mistet sig selv eller b�det med sig selv?
26. Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord, ved ham skal
Menneskes�nnen skamme sig, n�r han kommer i sin og Faderens og
de hellige Engles Herlighed.
27. Men sandelig, siger jeg eder: Der er nogle af dem, som st� her.
der ingenlunde skulle smage D�den. f�rend de se Guds Rige."
28. Men det skete omtrent otte Dage efter denne Tale, at han tog
Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op p� Bjerget for at
bede.
29. Og det skete, medens han bad, da blev hans Ansigts Udseende
anderledes, og hans Kl�debon blev hvidt og str�lende.
30. Og se, to M�nd talte med ham, og det var Moses og Elias,
31. som bleve set i Herlighed og talte om hans Udgang, som han
skulde fuldbyrde i Jerusalem.
32. Men Peter og de, som vare med ham, vare betyngede af S�vn; men
da de v�gnede op, s� de hans Herlighed og de to M�nd, som stode
hos ham.
33. Og det skete, da disse skiltes fra ham, sagde Peter til Jesus:
"Mester! det er godt, at vi ere her; og lader os g�re tre
Hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias;" men han
vidste ikke, hvad han sagde.
34. Men idet han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men de
frygtede, da de kom ind i Skyen.
35. Og der kom fra Skyen en R�st, som sagde: "Denne er min S�n, den
udvalgte, h�rer ham!"
36. Og da R�sten kom, blev Jesus funden alene. Og de tav og
forkyndte i de Dage ingen noget af det, de havde set.
37. Men det skete Dagen derefter, da de kom ned fra Bjerget, at der
m�dte ham en stor Skare.
38. Og se, en Mand af Skaren r�bte og sagde: "Mester! jeg beder dig,
se til min S�n: thi han er min enb�rne.
39. Og se, en �nd griber ham, og pludseligt skriger han, og den
slider i ham, s� at han fr�der, og med N�d viger den fra ham,
idet den mishandler ham;
40. og jeg bad dine Disciple om at uddrive den; og de kunde ikke."
41. Men Jesus svarede og sagde: "O du vantro og forvendte Sl�gt!
hvor l�nge skal jeg v�re hos eder og t�le eder? Bring din S�n
hid!"
42. Men endnu medens han gik derhen, rev og sled den onde �nd i ham.
Men Jesus truede den urene �nd og helbredte drengen og gav hans
Fader ham tilbage.
43. Men de bleve alle slagne af Forundring over Guds Majest�t. Men
da alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine
Disciple:
44. "Gemmer i eders �ren disse Ord: Menneskes�nnen skal overgives i
Menneskers H�nder."
45. Men de forstode ikke dette Ord, og det var skjult for dem, s� de
ikke begreb det, og de frygtede for at sp�rge ham om dette Ord.
46. Men der opstod den Tanke hos dem, hvem der vel var den st�rste
af dem.
47. Men da Jesus s� deres Hjertes Tanke, tog, han et Barn og
stillede det hos sig.
48. Og han sagde til dem: "Den, som modtager dette Barn for mit
Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager
den, som udsendte mig; thi den, som er den mindste iblandt eder
alle, han er stor."
49. Men Johannes tog til Orde og sagde: "Mester! vi s� en uddrive
onde �nder i dit Navn; og vi forb�d ham det, fordi han ikke
f�lger med os."
50. Men Jesus sagde til ham: "Forbyder ham det ikke; thi den, som
ikke er imod eder, er for eder."
51. Men det skete, da hans Optagelses Dage vare ved at fuldkommes,
da f�stede han sit Ansigt p� at drage til Jerusalem.
52. Og han sendte Sendebud forud for sig; og de gik og kom ind i en
Samaritanerlandsby for at berede ham Herberge.
53. Og de modtoge ham ikke, fordi han var p� Vejen til Jerusalem.
54. Men da hans Disciple, Jakob og Johannes, s� det, sagde de:
"Herre! vil du, at vi skulle byde Ild fare ned fra Himmelen og
fort�re dem, ligesom ogs� Elias gjorde?"
55. Men han vendte sig og irettesatte dem.
56. Og de gik til en anden Landsby.
57. Og medens de vandrede p� Vejen, sagde en til ham: "Jeg vil f�lge
dig, hvor du end g�r hen."
58. Og Jesus sagde til ham: "R�ve have Huler, og Himmelens Fugle
Reder; men Menneskes�nnen har ikke det, hvortil han kan h�lde
sit Hoved."
59. Men han sagde til en anden: "F�lg mig!" Men denne sagde: "Herre!
tilsted mig f�rst at g� hen at begrave min Fader."
60. Men han sagde til ham: "Lad de d�de begrave deres d�de; men g�
du hen og forkynd Guds Rige!"
61. Men ogs� en anden sagde: "Herre! jeg vil f�lge dig; men tilsted
mig f�rst at tage Afsked med dem, som ere i mit Hus."
62. Men Jesus sagde til ham: "Ingen, som l�gger sin H�nd p� Ploven
og ser tilbage, er vel skikket for Guds Rige."
*42/10 Lukas 10
1. Men derefter udvalgte Herren ogs� halvfjerdsindstyve andre og
sendte dem ud to og to forud for sig, til hver By og hvert Sted,
hvorhen han selv vilde komme.
2. Og han sagde til dem: "H�sten er stor, men Arbejderne ere f�;
beder derfor H�stens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til
sin H�st.
3. G�r ud! Se, jeg sender eder som Lam midt iblandt Ulve.
4. B�rer ikke Pung, ikke Taske, ej heller Sko; og hilser ingen p�
Vejen!
5. Men hvor I komme ind i et Hus, siger der f�rst: Fred v�re med
dette Hus!
6. Og er der sammesteds et Fredens Barn, skal eders Fred Hvile p�
ham; men hvis ikke, da skal den vende tilbage til eder igen.
7. Men bliver i det samme Hus, spiser og drikker, hvad de have; thi
Arbejderen er sin L�n v�rd. I m� ikke flytte fra Hus til Hus
8. Og hvor I komme ind i en By. og de modtage eder, spiser der,
hvad der s�ttes for eder;
9. og Helbreder de syge, som ere der, og siger dem: Guds Rige er
kommet n�r til eder.
10. Men hvor I komme ind i en By og de ikke modtage eder, der skulle
I g� ud p� dens Gader og sige:
11. Endog det St�v, som h�nger ved vore F�dder fra eders By, t�rre
vi af til eder; dog dette skulle I vide, at Guds Rige er kommet
n�r.
12. Men jeg siger eder, det skal g� Sodoma t�leligere p� hin Dag end
den By.
13. Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige
Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da
havde de for l�nge siden omvendt sig, siddende i S�k og Aske.
14. Men det skal g� Tyrus og Sidon t�leligere ved Dommen end eder.
15. Og du, Kapernaum, som er bleven oph�jet indtil Himmelen, du skal
nedst�des indtil D�dsriget.
16. Den, som h�rer eder, h�rer mig, og den, som foragter eder,
foragter mig; men den, som foragter mig, foragter den, som
udsendte mig."
17. Men de halvfjerdsindsfyve vendte tilbage med Gl�de og sagde:
"Herre! ogs� de onde �nder ere os lydige i dit Navn."
18. Men han sagde til dem: "Jeg s� Satan falde ned fra Himmelen som
et Lyn.
19. Se, jeg har givet eder Myndighed til at tr�de p� Slanger og
Skorpioner og over hele Fjendens Magt, og slet intet skal skade
eder.
20. Dog, gl�der eder ikke derover, at �nderne ere eder lydige; men
gl�der eder over, at eders Navne ere indskrevne i Himlene."
21. I den samme Stund frydede Jesus sig i den Hellig�nd og sagde:
"Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har
skjult dette for vise og forstandige og �benbaret det for
umyndige. Ja, Fader! thi s�ledes skete det, som var
velbehageligt for dig.
22. Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender, hvem
S�nnen er, uden Faderen, og hvem Faderen er, uden S�nnen og den,
for hvem S�nnen vil �benbare ham."
23. Og han vendte sig til Disciplene og sagde s�rligt til dem:
"Salige ere de �jne, som se det, I se.
24. Thi jeg siger eder, at mange Profeter og Konger have ville se
det, I se, og have ikke set det, og h�re det, I h�re, og have
ikke h�rt det."
25. Og se, en lovkyndig stod op og fristede ham og sagde: "Mester!
hvad skal jeg g�re, for at jeg kan arve et evigt Liv?"
26. Men han sagde til ham: "Hvad er der skrevet i Loven, hvorledes
l�ser du?".
27. Men han svarede og sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud
af hele dit Hjerte og med hele din Sj�l og med hele din Styrke
og med hele dit Sind, og din N�ste som dig selv."
28. Men han sagde til ham: "Du svarede ret; g�r dette, s� skal du
leve."
29. Men han vilde g�re sig selv retf�rdig og sagde til Jesus: "Hvem
er da min N�ste?"
30. Men Jesus svarede og sagde: "Et Menneske gik ned fra Jerusalem
til Jeriko, og han faldt iblandt R�vere, som b�de kl�dte ham af
og sloge ham og gik bort og lod ham ligge halvd�d.
31. Men ved en H�ndelse gik en Pr�st den samme Vej ned, og da han s�
ham, gik han forbi.
32. Liges� ogs� en Levit; da han kom til Stedet, gik han hen og s�
ham og gik forbi.
33. Men en Samaritan, som var p� Rejse, kom til ham, og da han s�
ham, ynkedes han inderligt.
34. Og han gik hen til ham, forbandt hans S�r og g�d Olie og Vin
deri, l�ftede ham op p� sit eget Dyr og f�rte ham til et
Herberge og plejede ham.
35. Og den n�ste Dag tog han to Denarer frem og gav V�rten dem og
sagde: Plej ham! og hvad mere du l�gger ud, vil jeg betale dig,
n�r jeg kommer igen.
36. Hvilken af disse tre tykkes dig nu at have v�ret hans N�ste, der
var falden iblandt R�verne?"
37. Men han sagde: "Han, som �vede.Barmhjertighed imod ham." Og
Jesus sagde til ham: "G� bort, og g�r du liges�!"
38. Men det skete, medens de vare p� Vandring, gik han ind i en
Landsby; og en Kvinde ved Navn Martha modtog ham i sit Hus.
39. Og hun havde en S�ster, som hed Maria, og hun satte sig ved
Herrens F�dder og h�rte p� hans Tale.
40. Men Martha havde travlt med megen Opvartning; og hun kom hen og
sagde: "Herre! bryder du dig ikke om, at min S�ster har ladet
mig opvarte ene? Sig hende dog, at hun skal hj�lpe mig."
41. Men Herren svarede og sagde til hende: "Martha! Martha! du g�r
dig Bekymring og Uro med mange Ting;
42. men eet er forn�dent. Maria har valgt den gode Del, som ikke
skal tages fra hende."
*42/11 Lukas 11
1. Og det skete, da han var p� et Sted og bad, at en af hans
Disciple sagde til ham, da han holdt op: "Herre! l�r os at bede,
som ogs� Johannes l�rte sine Disciple."
2. Da sagde han til dem: "N�r I bede, da siger: Fader, Helliget
vorde dit Navn; komme dit Rige;
3. giv os hver dag vort daglige Br�d;
4. og forlad os vore Synder, thi ogs� vi forlade hver, som er os
skyldig; og led os ikke i Fristelse!"
5. Og han sagde til dem: "Om nogen af eder har en Ven og g�r til
ham ved Midnat og siger til ham: K�re! l�n mig tre Br�d,
6. efterdi en Ven af mig er kommen til mig fra Rejsen, og jeg har
intet at s�tte for ham;
7. og hin s� svarer derinde fra og siger: Vold mig ikke Besv�r;
D�ren er allerede lukket, og mine B�rn ere med mig i Seng; jeg
kan ikke st� op og give dig det:
8. da, siger jeg eder, om han end ikke st�r op og giver ham det,
fordi han er hans Ven, s� st�r han dog op for hans P�tr�ngenheds
Skyld og giver ham alt, hvad han tr�nger til.
9. Og jeg siger eder: Beder, s� skal eder gives; s�ger, s� skulle I
finde; banker p�, s� skal der lukkes op for eder.
10. Thi hver den, som beder, han f�r, og den, som s�ger, han finder,
og den, som banker p�, for ham skal der lukkes op.
11. Men hvilken Fader iblandt eder vil give sin S�n en Sten, n�r han
beder om Br�d, eller n�r han beder om en Fisk, mon han da i
Stedet for en Fisk vil give ham en Slange?
12. Eller n�r han beder om et �g, mon han da vil give ham en
Skorpion?
13. Dersom da I, som ere onde, vide at give eders B�rn gode Gaver,
hvor meget mere skal da Faderen fra Himmelen give den Hellig�nd
til dem, som bede ham!"
14. Og han uddrev en ond �nd, og den var stum; men det skete, da den
onde �nd var udfaren, talte den stumme, og Skaren forundrede
sig.
15. Men nogle af dem sagde: "Ved Beelzebul, de onde �nders Fyrste,
uddriver han de onde �nder."
16. Men andre fristede ham og forlangte af ham et Tegn fra
Himmelen..
17. Men da han kendte deres Tanker, sagde han til dem: "Hvert Rige,
som er kommet i Splid med sig selv, l�gges �de, og Hus falder
over Hus.
18. Men hvis ogs� Satan er kommen i Splid med sig selv, hvorledes
skal hans Rige da best�? Thi l sige, at jeg uddriver de onde
�nder ved Beelzebul.
19. Men dersom jeg uddriver de onde �nder ved Beelzebul, ved hvem
uddrive da eders S�nner dem? Derfor skulle de v�re eders
Dommere.
20. Men dersom jeg uddriver de onde �nder ved Guds Finger, da er jo
Guds Rige kommet til eder.
21. N�r den st�rke bev�bnet vogter sin G�rd, bliver det, han ejer, i
Fred.
22. Men n�r en st�rkere end han er kommen over ham og har overvundet
ham, da tager han hans fulde Rustning, som han forlod sig p�, og
uddeler hans Bytte.
23. Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler
med mig, adspreder.
24. N�r den urene �nd er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem
vandl�se Steder og s�ger Hvile; og n�r den ikke finder den,
siger den: Jeg vil vende tilbage til mit Hus, som jeg gik ud af.
25. Og n�r den kommer, finder den det fejet og prydet.
26. Da g�r den bort og tager syv andre �nder med sig, som ere v�rre
end den selv, og n�r de ere komne derind, bo de der; og det
sidste bliver v�rre med dette Menneske end det f�rste."
27. Men det skete, medens han sagde disse Ting, da opl�ftede en
Kvinde af Skaren sin R�st og sagde til ham: "Saligt er det Liv,
som bar dig, og de Bryster, som du diede."
28. Men han sagde: "Ja, salige ere de, som h�re Guds Ord og bevare
det."
29. Men da Skarerne str�mmede til, begyndte han at sige: "Denne
Sl�gt er en ond Sl�gt; et Tegn forlanger den, og der skal intet
Tegn gives den uden Jonas's Tegn.
30. Thi ligesom Jonas blev et Tegn for Niniviterne, s�ledes skal
ogs� Menneskes�nnen v�re det for denne Sl�gt.
31. Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med M�ndene af
denne Sl�gt og ford�mme dem; thi hun kom fra Jordens Gr�nser for
at h�re Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.
32. M�nd fra Ninive skulle opst� ved Dommen sammen med denne Sl�gt
og ford�mme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Pr�diken; og
se, her er mere end Jonas.
33. Ingen t�nder et Lys og s�tter det i Skjul, ikke heller under
Sk�ppen, men p� Lysestagen, for at de, som komme ind, kunne se
dets Skin.
34. Dit �je er Legemets Lys; n�r dit �je er sundt, er ogs� hele dit
Legeme lyst, men dersom det er d�rligt, er ogs� dit Legeme
m�rkt.
35. Se derfor til, at det Lys, der er i dig, ikke er M�rke.
36. Dersom da hele dit Legeme et lyst, s� at ingen Del deraf er
m�rk, vil det v�re helt lyst, som n�r Lyset bestr�ler dig med
sin Glans."
37. Men idet han talte, beder en Faris�er ham om, at han vilde spise
Middagsm�ltid hos ham, og han gik ind og satte sig til Bords.
38. Men Faris�eren forundrede sig, da han s�, at han ikke toede sig
f�rst f�r M�ltidet.
39. Men Herren sagde til ham: "I Faris�ere rense nu det udvendige af
B�geret og Fadet; men eders Indre er fuldt af Rov og Ondskab.
40. I D�rer! han, som gjorde det ydre, gjorde han ikke ogs� det
indre?
41. Men giver det, som er indeni, til Almisse; se, s� ere alle Ting
eder rene.
42. Men ve eder, I Faris�ere! thi I give Tiende af Mynte og Rude og
alle H�nde Urter og forbig� Retten og K�rligheden til Gud; disse
Ting burde man g�re og ikke fors�mme hine.
43. Ve eder, I Faris�ere! thi I elske den fornemste Plads i
Synagogerne og Hilsenerne p� Torvene.
44. Ve eder, thi I ere som de ukendelige Grave, og Menneskene, som
g� over dem, vide det ikke."
45. Men en af de lovkyndige svarede og siger til ham: "Mester! idet
du siger dette, forh�ner du ogs� os,"
46. Men han sagde: "Ve ogs� eder, I lovkyndige! thi I l�gge
Menneskene Byrder p�, vanskelige at b�re, og selv r�re I ikke
Byrderne med een af eders Fingre.
47. Ve eder! thi I bygge Profeternes Grave, og eders F�dre sloge dem
ihjel.
48. Alts� ere I Vidner og samtykke i eders F�dres Gerninger; thi de
sloge dem ihjel, og I bygge.
49. Derfor har ogs� Guds Visdom sagt: Jeg vil sende Profeter og
Apostle til dem, og nogle af dem skulle de sl� ihjel og
forf�lge,
50. for at alle Profeternes Blod, som er ud�st fra Verdens
Grundl�ggelse, skal kr�ves af denne Sl�gt,
51. fra Abels Blod indtil Sakarias's Blod, som blev dr�bt imellem
Alteret og Templet; ja, jeg siger eder: Det skal kr�ves af denne
Sl�gt.
52. Ve eder, I lovkyndige! thi I have taget Kundskabens N�gle; selv
ere I ikke g�ede ind, og dem, som vilde g� ind, have I
forhindret."
53. Og da han var g�et ud derfra, begyndte de skriftkloge og
Faris�erne at tr�nge st�rkt ind p� ham og at lokke Ord af hans
Mund om flere Ting;
54. thi de lurede p� ham for at opfange noget af hans Mund, for at
de kunde anklage ham.
*42/12 Lukas 12
1. Da imidlertid mange Tusinde Mennesker havde samlet sig, s� at de
tr�dte p� hverandre, begyndte han at sige til sine Disciple:
"Tager eder f�rst og fremmest i Vare for Faris�ernes Surdejg,
som er Hykleri.
2. Men intet er skjult, som jo skal �benbares, og intet er l�nligt,
som jo skal blive kendt.
3. Derfor, alt hvad I have sagt i M�rket, skal h�res i Lyset; og
hvad I have talt i �ret i Kamrene, skal blive pr�diket p�
Tagene.
4. Men jeg siger til eder, mine Venner! frygter ikke for dem, som
sl� Legemet ihjel og derefter ikke form� at g�re mere.
5. Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter for
ham, som har Magt til, efter at have sl�et ihjel, at kaste i
Helvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham!
6. S�lges ikke fem Spurve for to Penninge? og ikke een af dem er
glemt hos Gud.
7. Ja, endog H�rene p� eders Hoved ere alle talte; frygter ikke, I
ere mere v�rd end mange Spurve.
8. Men jeg siger eder: Enhver, som vedkender sig mig for
Menneskene, ham vil ogs� Menneskes�nnen vedkende sig for Guds
Engle.
9. Og den, som har forn�gtet mig for Menneskene, skal forn�gtes for
Guds Engle.
10. Og enhver, som taler et Ord imod Menneskes�nnen, ham skal det
forlades; men den, som har talt bespotteligt imod den Hellig�nd,
ham skal det ikke forlades.
11. Men n�r de f�re eder frem for Synagogerne og �vrighederne og
Myndighederne, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller
hvormed I skulle forsvare eder, eller hvad I skulle sige.
12. Thi den Hellig�nd skal l�re eder i den samme Time, hvad I b�r
sige."
13. Men en af Skaren sagde til ham: "Mester! sig til min Broder, at
han skal dele Arven med mig."
14. Men han sagde til ham: "Menneske! hvem har sat mig til Dommer
eller Deler over eder?"
15. Og han sagde til dem: "Ser til og vogter eder for al Havesyge;
thi ingens Liv beror p�, hvad han ejer, selv om han har
Overflod."
16. Og han sagde en Lignelse til dem: "Der var en rig Mand, hvis
Mark havde b�ret godt.
17. Og han t�nkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg g�re? thi jeg
har ikke Rum, hvori jeg kan samle min Afgr�de.
18. Og han sagde: Dette vil jeg g�re, jeg vil nedbryde mine Lader og
bygge dem st�rre, og jeg vil samle deri al min Afgr�de og mit
Gods;
19. og jeg vil sige til min Sj�l: Sj�l! du har mange gode Ting
liggende for mange �r; sl� dig til Ro, spis, drik, v�r lystig!
20. Men Gud sagde til ham: Du D�re! i denne Nat kr�ves din Sj�l af
dig; men hvem skal det h�re til. som du har beredt?
21. S�ledes er det med den, som samler sig Skatte og ikke er rig i
Gud."
22. Men han sagde til sine Disciple: "Derfor siger jeg eder:
Bekymrer eder ikke for Livet, hvad I skulle spise; ikke heller
for Legemet, hvad I skulle if�re eder.
23. Livet er mere end Maden, og Legemet mere end Kl�derne.
24. Giver Agt p� Ravnene, at de hverken s� eller h�ste og de have
ikke Forr�dskammer eller Lade, og Gud f�der dem; hvor langt mere
v�rd end Fuglene ere dog I?
25. Og hvem af eder kan ved at bekymre sig l�gge en Alen til sin
V�kst?
26. Form� I alts� ikke engang det mindste, hvorfor bekymre I eder da
for det �vrige?
27. Giver Agt p� Lillierne, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og
spinde ikke; men jeg siger eder: End ikke Salomon i al sin
Herlighed var kl�dt som en af dem.
28. Kl�der da Gud s�ledes det Gr�s p� Marken, som i Dag st�r og i
Morgen kastes i Ovnen, hvor meget mere eder, I lidettroende!
29. Og I, sp�rger ikke efter, hvad I skulle spise, og hvad I skulle
drikke; og v�rer ikke �ngstelige!
30. Thi efter alt dette s�ge Hedningerne i Verden; men eders Fader
ved, at I have disse Ting n�dig.
31. Men s�ger hans Rige, s� skulle disse Ting gives eder i Tilgift.
32. Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fader
velbehageligt at give eder Riget.
33. S�lger, hvad I eje, og giver Almisse! G�rer eder Punge, som ikke
�ldes, en Skat i Himlene, som ikke slipper op, der hvor ingen
Tyv kommer n�r, og intet M�l �del�gger.
34. Thi hvor eders Skat er, der vil ogs� eders Hjerte v�re.
35. Eders L�nder v�re omgjordede, og eders Lys br�ndende!
36. Og v�rer I ligesom Mennesker, der vente p� deres Herre, n�r han
vil bryde op fra Brylluppet, for at de straks, n�r han kommer og
banker p�, kunne lukke op for ham.
37. Salige ere de Tjenere, som Herren finder v�gne, n�r han kommer.
Sandelig, siger jeg eder, at han skal binde op om sig og s�tte
dem til Bords og g� om og varte dem op,
38. Og dersom han kommer i den anden Nattevagt og kommer i den
tredje Nattevagt og finder det s�ledes, da ere disse Tjenere
salige.
39. Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken
Time Tyven vilde komme, da v�gede han og tillod ikke, at der
skete Indbrud i hans Hus.
40. Vorder ogs� I rede; thi Menneskes�nnen kommer i den Time, som I
ikke mene."
41. Men Peter sagde til ham: "Herre! siger du denne Lignelse til os
eller ogs� til alle?"
42. Og Herren sagde: "Hvem er vel den tro og forstandige Husholder,
som Herren vil s�tte over sit Tyende til at give dem den
bestemte Kost i rette Tid?
43. Salig er den Tjener, hvem hans Herre, n�r han kommer, finder
handlende s�ledes.
44. Sandelig, siger jeg eder, han skal s�tte ham over alt, hvad han
ejer.
45. Men dersom hin Tjener siger i sit Hjerte: "Min Herre t�ver med
at komme" og s� begynder at sl� Karlene og Pigerne og at spise
og drikke og beruse sig,
46. da skal den Tjeners Herre komme p� den Dag, han ikke venter, og
i den Time, han ikke ved, og hugge ham s�nder og give ham hans
Lod sammen med de utro:
47. Men den Tjener, som har kendt sin Herres Villie og ikke har
truffet Forberedelser eller handlet efter hans Villie, skal have
mange Hug;
48. men den, som ikke har kendt den og har gjort, hvad der er Hug
v�rd, skal have f� Hug. Enhver, hvem meget er givet, af ham skal
man kr�ve meget; og hvem meget er betroet, af ham skal man
forlange mere.
49. Ild er jeg kommen at kaste p� Jorden, og hvor vilde jeg, at den
var opt�ndt allerede!
50. Men en D�b har jeg at d�bes med, og hvor �ngstes jeg, indtil den
er fuldbyrdet!
51. Mene I, at jeg er kommen for at give Fred p� Jorden? Nej, siger
jeg eder, men Splid,
52. Thi fra nu af skulle fem i eet Hus v�re i Splid indbyrdes, tre
imod to, og to imod tre.
53. De skulle v�re i Splid, Fader med S�n og S�n med Fader, Moder
med Datter og Datter med Moder, Svigermoder med sin Svigerdatter
og Svigerdatter med sin Svigermoder."
54. Men han sagde ogs� til Skarerne: "N�r I se en Sky komme op i
Vester, sige I straks: Der kommer Regn, og det sker s�ledes.
55. Og n�r I se en S�ndenvind bl�se, sige I: Der kommer Hede: og det
sker.
56. I Hyklere! Jordens og Himmelens Udseende vide I at sk�nne om;
men hvorfor have I da intet Sk�n om den n�rv�rende Tid?
57. Og hvorfor d�mme I ikke ogs� fra eder selv, hvad der er det
rette?
58. Thi medens du g�r hen med din Modpart til �vrigheden, da g�r dig
Flid p� Vejen for at blive forligt med ham, for at han ikke skal
tr�kke dig for Dommeren, og Dommeren skal overgive dig til
Slutteren, og Slutteren skal kaste dig i F�ngsel.
59. Jeg siger dig: Du skal ingenlunde komme ud derfra, f�rend du f�r
betalt endog den sidste Sk�rv."
*42/13 Lukas 13
1. Men p� den samme Tid var der nogle til Stede, som fortalte ham
om de Galil�ere, hvis Blod Pilatus havde blandet med deres Ofre.
2. Og han svarede og sagde til dem: "Mene I, at disse Galil�ere
vare Syndere frem for alle Galil�ere, fordi de have lidt dette?
3. Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I
alle omkomme liges�.
4. Eller hine atten, som T�rnet i Siloam faldt ned over og
ihjelslog, mene I, at de vare skyldige fremfor alle Mennesker,
som bo i Jerusalem?
5. Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I
alle omkomme liges�."
6. Men han sagde denne Lignelse: "En havde et Figentr�, som var
plantet i hans Ving�rd; og han kom og ledte efter Frugt derp� og
fandt ingen.
7. Men han sagde til Ving�rdsmanden: Se, i tre �r er jeg nu kommen
og har ledt efter Frugt p� dette Figentr� og ingen fundet; hug
det om; hvorfor skal det tilmed g�re Jorden unyttig?
8. Men han svarede og sagde til ham: Herre! lad det st� endnu dette
�r, indtil jeg f�r gravet om det og g�det det;
9. m�ske vil det b�re Frugt i Fremtiden; men hvis ikke, da hug det
om!"
10. Men han l�rte i en af Synagogerne p� Sabbaten.
11. Og se, der var en Kvinde, som havde haft en Svagheds �nd i atten
�r, og hun var sammenb�jet og kunde aldeles ikke rette sig op.
12. Men da Jesus s� hende, kaldte han p� hende og sagde til hende:
"Kvinde! du er l�st fra din Svaghed."
13. Og han lagde H�nderne p� hende; og straks rettede hun sig op og
priste Gud.
14. Men Synagogeforstanderen, som var vred, fordi Jesus helbredte p�
Sabbaten, tog til Orde og sagde til Folkeskaren: "Der er seks
Dage, p� hvilke man b�r arbejde; kommer derfor p� dem og lader
eder helbrede, og ikke p� Sabbatsdagen!"
15. Men Herren svarede ham og sagde: "I Hyklere! l�ser ikke enhver
iblandt eder sin Okse eller sit Asen fra Krybben p� Sabbaten og
f�rer dem til Vands?
16. Men denne, som er en Abrahams Datter, hvem Satan har bundet, se,
i atten �r, burde hun ikke l�ses fra dette B�nd p�
Sabbatsdagen?"
17. Og da han sagde dette, bleve alle hans Modstandere besk�mmede;
og hele Skaren gl�dede sig over alle de herlige Gerninger, som
gjordes af ham.
18. Han sagde da: "Hvad ligner Guds Rige, og hvormed skal jeg ligne
det?
19. Det ligner et Sennepskorn, som et Menneske tog og lagde i sin
Have; og det voksede og blev til et Tr�, og Himmelens Fugle
byggede Rede i dets Grene."
20. Og atter sagde han: "Hvormed skal jeg ligne Guds Rige?
21. Det ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre M�l
Mel, indtil det blev syret alt sammen."
22. Og han gik igennem Byer og Landsbyer og l�rte og tog Vejen til
Jerusalem.
23. Men en sagde til ham: "Herre mon de ere f�, som blive frelste?"
Da sagde han til dem:
24. "K�mper for at komme ind igennem den sn�vre Port; thi mange,
siger jeg eder, skulle s�ge at komme ind og ikke form� det.
25. Fra den Stund Husbonden er st�et op og har lukket D�ren, og I
begynde at st� udenfor og banke p� D�ren og sige: Herre, luk op
for os! da vil han svare og sige til eder: Jeg kender eder ikke,
hvorfra I ere;
26. da skulle I begynde at sige: vi spiste og drak for dine �jne, og
du l�rte p� vore Gader,
27. og han skal sige: Jeg siger eder, jeg kender eder ikke, hvorfra
I ere; viger bort fra mig, alle I, som �ve Uret!
28. Der skal der v�re Gr�d og T�nders Gnidsel, n�r I m� se Abraham
og Isak og Jakob og alle Profeterne i Guds Rige, men eder selv
blive kastede udenfor.
29. Og de skulle komme fra �ster og Vester og fra Norden og S�nden
og sidde til Bords i Guds Rige.
30. Og se, der er sidste, som skulle v�re iblandt de f�rste, og der
er f�rste, som skulle v�re iblandt de sidste."
31. I den samme Stund kom nogle Faris�ere og sagde til ham: "G�
bort, og drag herfra; thi Herodes vil sl� dig ihjel."
32. Og han sagde til dem: "G�r hen og siger til denne R�v: Se, jeg
uddriver onde �nder og fuldf�rer Helbredelser i Dag og i Morgen,
og p� den tredje dag fuldendes jeg.
33. Dog b�r jeg vandre i Dag og i Morgen og den Dag derefter; thi
det s�mmer sig ikke, at en Profet dr�bes uden for Jerusalem.
34. Jerusalem! Jerusalem! som ihjelsl�r Profeterne og stener dem,
som ere sendte til dig! hvor ofte vilde jeg samle dine B�rn,
ligesom en H�ne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde
ikke.
35. Se, eders Hus overlades til eder selv. Men jeg siger eder: I
skulle ingenlunde se mig, f�rend den Tid kommer, da I sige:
Velsigtnet v�re den, som kommer, i Herrens Navn!"
*42/14 Lukas 14
1. Og det skete, da han kom ind i en af de �verste Faris�eres Hus
p� en Sabbat for at holde M�ltid, at de toge Vare p� ham.
2. Og se, der stod en vattersottig Mand foran ham.
3. Og Jesus tog til Orde og sagde til de lovkyndige og Faris�erne:
"Er det tilladt at helbrede p� Sabbaten eller ej?"
4. Men de tav. Og han tog p� ham og helbredte ham og lod ham fare.
5. Og han tog til Orde og sagde til dem: "Hvem er der iblandt eder,
som ikke straks, n�r hans S�n eller Okse falder i en Br�nd,
drager dem op p� Sabbatsdagen?"
6. Og de kunde ikke give Svar derp�.
7. Men han sagde en Lignelse til de budne, da han gav Agt p�,
hvorledes de udvalgte sig de �verste Pladser ved Bordet, og
sagde til dem:
8. "N�r du bliver buden af nogen til Bryllup, da s�t dig ikke
�verst til Bords, for at ikke en fornemmere end du m�tte v�re
buden af ham,
9. og han, som indb�d dig og ham, m�tte komme og sige til dig: Giv
denne Plads, og du da med Skam komme til at sidde nederst.
10. Men n�r du bliver buden, da g� hen og s�t dig nederst, for at,
n�r han kommer, som har indbudt dig, han da m� sige til dig:
Ven! s�t dig h�jere op; da skal du have �re for alle dem, som
sidde til Bords med dig.
11. Thi enhver, som Oph�jer sig selv, skal fornedres; og den, som
fornedrer sig selv, skal oph�jes."
12. Men han sagde ogs� til ham, som havde indbudt ham: "N�r du g�r
Middags- eller Aftensm�ltid, da byd ikke dine Venner, ej heller
dine Br�dre, ej heller dine Fr�nder, ej heller rige Naboer, for
at ikke ogs� de skulle indbyde dig igen, og du f� Vederlag.
13. Men n�r du g�r et G�stebud, da indbyd fattige, vanf�re, lamme,
blinde!
14. S� skal du v�re salig; thi de have intet at geng�lde dig med;
men det skal geng�ldes dig i de retf�rdiges Opstandelse."
15. Men da en af dem, som sade med til Bords, h�rte dette, sagde han
til ham: "Salig er den, som holder M�ltid i Guds Rige."
16. Men han sagde til ham: "der var en Mand, som gjorde en stor
Nadver og indb�d mange.
17. Og han udsendte sin Tjener p� Nadverens Time for at sige til de
budne: Kommer! thi nu er det beredt.
18. Og de begyndte alle som een at undskylde sig. Den f�rste sagde
til ham: Jeg har k�bt en Mark og har n�dig at g� ud og se den;
jeg beder dig, hav mig undskyldt!
19. Og en anden sagde: Jeg har k�bt fem Par Okser og g�r hen at
pr�ve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt!
20. Og en anden sagde: Jeg har taget mig en Hustru til �gte, og
derfor kan jeg ikke komme.
21. Og Tjeneren kom og meldte sin Herre dette; da blev Husbonden
vred og sagde til sin Tjener: G� hurtig ud p� Byens Str�der og
Gader, og f�r de fattige og vanf�re og lamme og blinde herind!
22. Og Tjeneren sagde: Herre! det er sket, som du befalede, og der
er endnu Rum.
23. Og Herre sagde til Tjeneren: G� ud p� Vejene og ved G�rderne og
n�d dem til at g� ind, for at mit Hus kan blive fuldt.
24. Thi jeg siger eder, at ingen af hine M�nd, som vare budne, skal
smage min Nadver."
25. Men store Skarer gik med ham, og han vendte sig og sagde til
dem:
26. "Dersom nogen kommer til mig og ikke hader sin Fader og Moder og
Hustru og B�rn og Br�dre og S�stre, ja endog sit eget Liv, kan
han ikke v�re min Discipel.
27. Den, som ikke b�rer sit Kors og f�lger efter mig, kan ikke v�re
min Discipel.
28. Thi hvem iblandt eder, som vil bygge et T�rn, s�tter sig ikke
f�rst hen og beregner Omkostningen, om han har nok til at
fuldf�re det,
29. for at ikke, n�r han f�r lagt Grunden og ej kan fuldende det,
alle, som se det, skulle begynde at spotte ham og sige:
30. Dette Menneske begyndte at bygge og kunde ikke fuldende det.
31. Eller hvilken Konge, som drager ud for at g� i Kamp imod en
anden Konge, s�tter sig ikke f�rst hen og r�dsl�r, om han er
m�gtig til med ti Tusinde at m�de den, som kommer imod ham med
tyve Tusinde?
32. Men hvis ikke, sender han, medens den anden endnu er langt
borte, Sendebud hen og underhandler om Fred.
33. S�ledes kan da ingen af eder, som ikke forsager alt det, han
ejer, v�re min Discipel.
34. Saltet er alts� godt; men dersom ogs� Saltet mister sin Kraft,
hvorved skal det da f� den igen?
35. Det er ikke tjenligt hverken til Jord eller til G�dning; man
kaster det ud. Den, som har �ren at h�re med, han h�re!"
*42/15 Lukas 15
1. Men alle Toldere og Syndere holdt sig n�r til ham for at h�re
ham.
2. Og b�de Faris�erne og de skriftkloge knurrede og sagde: "Denne
tager imod Syndere og spiser med dem."
3. Men han talte denne Lignelse til dem og sagde:
4. "Hvilket Menneske af eder, som har hundrede F�r og har mistet
eet af dem, forlader ikke de ni og halvfemsindstyve i �rkenen og
g�r ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?
5. Og n�r han har fundet det, l�gger han det p� sine Skuldre med
Gl�de.
6. Og n�r han kommer hjem, sammenkalder han sine Venner og Naboer
og siger til dem: Gl�der eder med mig; thi jeg har fundet mit
F�r, som jeg havde mistet.
7. Jeg siger eder: S�ledes skal der v�re Gl�de i Himmelen over een
Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve
retf�rdige, som ikke tr�nge til Omvendelse.
8. Eller hvilken Kvinde, som har ti Drakmer og taber een Drakme,
t�nder ikke Lys og fejer Huset og s�ger med Flid, indtil hun
finder den?
9. Og n�r hun har fundet den, sammenkalder hun sine Veninder og
Naboersker og siger: Gl�der eder med mig; thi jeg har fundet den
Drakme, som jeg havde tabt.
10. S�ledes, siger jeg eder, bliver der Gl�de hos Guds Engle over
een Synder, som omvender sig."
11. Men han sagde: "En Mand havde to S�nner.
12. Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Del
af Formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede Godset imellem
dem.
13. Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste S�n alt sit og
drog udenlands til et fjernt Land og �dte der sin Formue i et
ryggesl�st Levned.
14. Men da han havde sat alt til, blev der en sv�r Hungersn�d i det
samme Land; og han begyndte at lide Mangel.
15. Og han gik hen og holdt sig til en af Borgerne der i Landet, og
denne sendte ham ud p� sine Marker for at vogte Svin.
16. Og han attr�ede at fylde sin Bug med de B�nner, som Svinene �de;
og ingen gav ham noget.
17. Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange Daglejere hos min
Fader have ikke Br�d i Overfl�dighed? men jeg omkommer her af
Hunger.
18. Jeg vil st� op og g� til min Fader og sige til ham: Fader! jeg
har syndet imod Himmelen og over for dig,
19. jeg er ikke l�nger v�rd at kaldes din S�n, g�r mig som en af
dine Daglejere!
20. Og han stod op og kom til sin Fader. Men da han endnu var langt
borte, s� hans Fader ham og ynkedes inderligt, og han l�b til og
faldt ham om Halsen og kyssede ham.
21. Men S�nnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og
over for dig, jeg er ikke l�nger v�rd at kaldes din S�n.
22. Men Faderen sagde til sine Tjenere: Henter det bedste Kl�debon
frem, og if�rer ham det, og giver ham en Ring p� hans H�nd og
Sko p� F�dderne;
23. og henter Fedekalven og slagter den, og lader os spise og v�re
lystige!
24. Thi denne min S�n var d�d og er bleven levende igen, han var
fortabt og er funden. Og de begyndte at v�re lystige!
25. Men hans �ldste S�n var p� Marken, og da han kom og n�rmede sig
Huset, h�rte han Musik og Dans.
26. Og han kaldte en af Karlene til sig og spurgte, hvad dette var?
27. Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader har
slagtet Fedekalven, fordi han har f�et ham sund igen.
28. Men han blev vred og vilde ikke g� ind. Men hans Fader gik ud og
bad ham.
29. Men han svarede og sagde til Faderen: Se, s� mange �r har jeg
tjent dig, og aldrig har jeg overtr�dt noget af dine Bud, og du
har aldrig givet mig et Kid, for at jeg kunde v�re lystig med
mine Venner.
30. Men da denne din S�n kom, som har fort�ret dit Gods med Sk�ger,
slagtede du Fedekalven til ham.
31. Men han sagde til ham: Barn! du er altid hos mig, og alt mit er
dit.
32. Men man burde v�re lystig og gl�de sig, fordi denne din Broder
var d�d og er bleven levende og var fortabt og er funden."
*42/16 Lukas 16
1. Men han sagde ogs� til Disciplene: "Der var en rig Mand, som
havde en Husholder, og denne blev angiven for ham som en, der
�dte hans Ejendom.
2. Og han lod ham kalde og sagde til ham: Hvad er dette, jeg h�rer
om dig? Afl�g Regnskabet for din Husholdning; thi du kan ikke
l�nger v�re Husholder.
3. Men Husholderen sagde ved sig selv: Hvad skal jeg g�re, efterdi
min Herre tager Husholdningen fra mig? Jeg form�r ikke at Grave,
jeg skammer mig ved at tigge.
4. Nu ved jeg, hvad jeg vil g�re, for af de skulle modtage mig i
deres Huse, n�r jeg bliver sat fra Husholdningen.
5. Og han kaldte hver enkelt af sin Herres Skyldnere til sig og
sagde til den f�rste: Hvor meget er du min Herre skyldig?
6. Men han sagde: Hundrede Fade Olie. Og han sagde til ham: Tag dit
Skyldbrev, og s�t dig hurtig ned og skriv halvtredsindstyve!
7. Derefter sagde han til en anden: Men du, hvor meget er du
skyldig? Men han sagde: Hundrede M�l Hvede. Han siger til ham:
Tag dit Skyldbrev og skriv firsindstyve!
8. Og Herren roste den uretf�rdige Husholder, fordi han havde
handlet klogelig; thi denne Verdens B�rn ere klogere end Lysets
B�rn imod deres egen Sl�gt.
9. Og jeg siger eder: G�rer eder Venner ved Uretf�rdighedens
Mammon, for at de, n�r det er forbi med den, m� modtage eder i
de evige Boliger.
10. Den, som er tro i det mindste, er ogs� tro i meget, og den, som
er uretf�rdig i det mindste, er ogs� uretf�rdig i meget.
11. Dersom I da ikke have v�ret tro i den uretf�rdige Mammon, hvem
vil da betro eder den sande?
12. Og dersom I ikke have v�ret tro i det, som andre eje, hvem vil
da give eder noget selv at eje?
13. Ingen Tjener kan tjene to Herrer; thi han vil enten hade den ene
og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den
anden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon."
14. Men alt dette h�rte Faris�erne, som vare pengegerrige, og de
spottede ham.
15. Og han sagde til dem: "I ere de, som g�re eder selv retf�rdige
for Menneskene; men Gud kender eders Hjerter; thi det, som er
h�jt iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud.
16. Loven og Profeterne vare indtil Johannes; fra den Tid forkyndes
Evangeliet om Guds Rige, og enhver tr�nger derind med Vold.
17. Men det er lettere, at Himmelen og Jorden forg�, end at en
T�ddel af Loven bortfalder.
18. Hver, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til �gte,
bedriver Hor; og hver, som tager til �gte en Kvinde, der er
skilt fra sin Mand, bedriver Hor.
19. Men der var en rig Mand, og han kl�dte sig i Purpur og kostbart
Linned og levede hver Dag i Fryd og Herlighed.
20. Men en fattig ved Navn Lazarus var lagt ved hans Port, fuld af
S�r.
21. Og han attr�ede at m�ttes af det, som faldt fra den Riges Bord;
men ogs� Hundene kom og slikkede hans S�r.
22. Men det skete, at den fattige d�de, og at han blev henb�ren af
Englene i Abrahams Sk�d; men den rige d�de ogs� og blev
begravet.
23. Og da han slog sine �jne op i D�dsriget, hvor han var i Pine,
ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans Sk�d.
24. Og han r�bte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig, og
send Lazarus, for at han kan dyppe det yderste af sin Finger i
Vand og l�ske min Tunge; thi jeg pines svarlig i denne Lue.
25. Men Abraham sagde: Barn! kom i Hu, at du har f�et dit gode i din
Livstid, og Lazarus liges� det onde; men nu tr�stes han her, og
du pines.
26. Og foruden alt dette er der f�stet et stort Sv�lg imellem os og
eder, for at de, som ville fare herfra over til eder, ikke
skulle kunne det, og de ikke heller skulle fare derfra over til
os.
27. Men han sagde: S� beder jeg dig, Fader! at du vil sende ham til
min Faders Hus
28. thi jeg har fem Br�dre for at han kan vidne for dem, for at ikke
ogs� de skulle komme i dette Pinested.
29. Men Abraham siger til ham: De have Moses og Profeterne, lad dem
h�re dem!
30. Men han sagde: Nej, Fader Abraham! men dersom nogen fra de d�de
kommer til dem, ville de omvende sig.
31. Men han sagde til ham: H�re de ikke Moses og Profeterne, da lade
de sig heller ikke overbevise, om nogen opst�r fra de d�de."
*42/17 Lukas 17
1. Men han sagde til sine Disciple: "Det er umuligt, at Forargelser
ikke skulde komme; men ve den, ved hvem de komme!
2. Det er bedre for ham, om en M�llesten er lagt om hans Hals, og
han er kastet i Havet end at han skulde forarge een af disse
sm�.
3. Vogter p� eder selv! Dersom din Broder synder, da irettes�t ham;
og dersom han angrer, da tilgiv ham!
4. Og dersom han syv Gange om Dagen synder imod dig og syv Gange
vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, da skal du
tilgive ham."
5. Og Apostlene sagde til Herren: "Giv os mere Tro!"
6. Men Herren sagde: "Dersom I havde Tro som et Sennepskorn, da
kunde I sige til dette Morb�rfigentr�: Ryk dig op med Rode, og
plant dig i Havet, og det skulde adlyde eder.
7. Men hvem af eder, som har en Tjener, der pl�jer eller vogter,
siger til ham, n�r han kommer hjem fra Marken: G� straks hen og
s�t dig til Bords?
8. Vil han ikke tv�rtimod sige til ham: Tilbered, hvad jeg skal
have til Nadver, og bind op om dig, og vart mig op, medens jeg
spiser og drikker; og derefter m� du spise og drikke?
9. Mon han takker Tjeneren, fordi han gjorde det, som var befalet?
Jeg mener det ikke.
10. S�ledes skulle ogs� I, n�r I have gjort alle de Ting, som ere
eder befalede, sige: Vi ere unyttige Tjenere; kun hvad vi vare
skyldige at g�re, have vi gjort."
11. Og det skete, medens han var p� Vej til Jerusalem, at han drog
midt imellem Samaria og Galil�a.
12. Og da han gik ind i en Landsby, m�dte der ham ti spedalske M�nd,
som stode langt borte,
13. og de opl�ftede R�sten og sagde: "Jesus, Mester, forbarm dig
over os!"
14. Og da han s� dem, sagde han til dem: "G�r hen og fremstiller
eder for Pr�sterne!" Og det skete, medens de gik bort, bleve de
rensede.
15. Men en af dem vendte tilbage, da han s�, at han var helbredt, og
priste Gud med h�j R�st.
16. Og han faldt p� sit Ansigt for hans F�dder og takkede ham; og
denne var en Samaritan.
17. Men Jesus svarede og sagde: "Bleve ikke de ti rensede? hvor ere
de ni?
18. Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud �re, uden
denne fremmede?"
19. Og han sagde til ham:"St� op, g� bort; din Tro har frelst dig!"
20. Men da han blev spurgt af Faris�erne om, n�r Guds Rige kommer,
svarede han dem og sagde: "Guds Rige kommer ikke s�ledes, at man
kan vise derp�.
21. Ikke heller vil man sige: Se her, eller: Se der er det; thi se,
Guds Rige er inden i eder."
22. Men han sagde til Disciplene: "Der skal komme Dage, da I skulle
attr� at se en af Menneskes�nnens Dage, og I skulle ikke se den.
23. Og siger man til eder: Se der, eller: Se her er han, s� g�r ikke
derhen, og l�ber ikke derefter!
24. Thi ligesom Lynet, n�r det lyner fra den ene Side af Himmelen,
skinner til den anden Side af Himmelen, s�ledes skal
Menneskes�nnen v�re p� sin Dag.
25. Men f�rst b�r han lide meget og forkastes af denne Sl�gt.
26. Og som det skete i Noas Dage, s�ledes skal det ogs� v�re i
Menneskes�nnens Dage:
27. De spiste, drak, toge til �gte, bleve bortgiftede indtil den
Dag, da Noa gik ind i Arken, og Syndfloden kom og �delagde alle.
28. Ligeledes, som det skete i Loths Dage: De spiste, drak, k�bte,
solgte, plantede, byggede;
29. men p� den Dag, da Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl
ned fra Himmelen og �delagde dem alle:
30. p� samme M�de skal det v�re p� den Dag, da Menneskes�nnen
�benbares.
31. P� den dag skal den, som er p� Taget og har sine Ejendele i
Huset, ikke stige ned for at hente dem; og liges� skal den, som
er p� Marken, ikke vende tilbage igen!
32. Kommer Loths Hustru i Hu!
33. Den, som s�ger at bj�rge sit Liv, skal miste det; og den, som
mister det, skal beholde Livet.
34. Jeg siger eder: I den Nat skulle to M�nd v�re p� eet Leje; den
ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.
35. To Kvinder skulle male p� samme Kv�rn; den ene skal tages med,
og den anden skal lades tilbage.
36. To M�nd skulle v�re p� Marken; den ene skal tages med. og den
anden skal lades tilbage."
37. Og de svare og sige til ham: "Hvor, Herre?" Men han sagde til
dem: "Hvor �dselet er, der ville ogs� �rnene samle sig."
*42/18 Lukas 18
1. Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og
ikke blive tr�tte,
2. og sagde: "Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og
ikke unds� sig for noget Menneske.
3. Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf
mig Ret over min Modpart!
4. Og l�nge vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om
jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget
Menneske,
5. s� vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besv�r, skaffe
Hende Ret, for at hun ikke uoph�rligt skal komme og plage mig."
6. Men Herren sagde: "H�rer, hvad den uretf�rdige Dommer siger!
7. Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som r�be til
ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, n�r det g�lder dem?
8. Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon
Menneskes�nnen, n�r han kommer, vil finde Troen p� Jorden?"
9. Men han sagde ogs� til nogle, som stolede p� sig selv, at de
vare retf�rdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:
10. "Der gik to M�nd op til Helligdommen for at bede; den ene var en
Faris�er, og den anden en Tolder.
11. Faris�eren stod og bad ved sig selv s�ledes: Gud! Jeg takker
dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, R�vere,
uretf�rdige, Horkarle, eller ogs� som denne Tolder.
12. Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min indt�gt.
13. Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opl�fte �jnene
til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, v�r mig
Synder n�dig!
14. Jeg siger eder: Denne gik retf�rdiggjort hjem til sit Hus
fremfor den anden; thi enhver, som Oph�jer sig selv, skal
fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal oph�jes."
15. Men de bare ogs� de sm� B�rn til ham, for at han skulde r�re ved
dem; men da Disciplene s� det, truede de dem.
16. Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "Lader de sm� B�rn komme
til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige h�rer s�danne
til.
17. Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige
ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."
18. Og en af de �verste spurgte ham og sagde: "Gode Mester! hvad
skal jeg g�re, for at jeg kan arve et evigt Liv?"
19. Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er
god uden een, nemlig Gud.
20. Du kender Budene: Du m� ikke bedrive Hor; du m� ikke sl� ihjel;
du m� ikke stj�le; du m� ikke sige falsk Vidnesbyrd; �r din
Fader og din Moder."
21. Men han sagde: "Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af."
22. Men da Jesus h�rte det, sagde han til ham: "Endnu een Ting
fattes dig: S�lg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, s�
skal du have en Skat i Himmelen; og kom s� og f�lg mig!"
23. Men da han h�rte dette, blev han dybt bedr�vet; thi han var s�re
rig.
24. Men da Jesus s�, at han blev dybt bedr�vet, sagde han: "Hvor
vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!
25. thi det er lettere for en Kamel at g� igennem et N�le�je end for
en rig at g� ind i Guds Rige."
26. Men de, som h�rte det, sagde: "Hvem kan da blive frelst?"
27. Men han sagde: "Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt
for Gud."
28. Men Peter sagde: "Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig."
29. Men han sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen,
som har forladt Hus eller For�ldre eller Br�dre eller Hustru
eller B�rn for Guds Riges Skyld,
30. uden at han skal f� det mange Fold igen i denne Tid og i den
kommende Verden et evigt Liv."
31. Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: "Se, vi drage op
til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne,
skulle fuldbyrdes p� Menneskes�nnen.
32. Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forh�nes og
bespyttes,
33. og de skulle hudstryge og ihjelsl� ham; og p� den tredje Dag
skal han opst�."
34. Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og
de forstode ikke det, som blev sagt.
35. Men det skete, da han n�rmede sig til Jeriko, sad der en blind
ved Vejen og tiggede.
36. Og da han h�rte en Skare g� forbi, spurgte han, hvad dette var.
37. Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.
38. Og han r�bte og sagde:"Jesus, du Davids S�n,forbarm dig over
mig!"
39. Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han
r�bte meget st�rkere: "Du Davids S�n, forbarm dig over mig!"
40. Og Jesus stod stille og b�d, at han skulde f�res til ham; men da
han kom n�r til ham, spurgte han ham og sagde:
41. "Hvad vil du, at jeg skal g�re for dig?" Men han sagde: "Herre!
at jeg m� blive seende."
42. Og Jesus sagde til ham: "Bliv seende! din Tro har frelst dig."
43. Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og
hele Folket lovpriste Gud, da de s� det.
*42/19 Lukas 19
1. Og han kom ind i Jeriko og drog derigennem.
2. Og se, der var en Mand, som hed Zak�us; han var Overtolder, og
han var rig.
3. Og han s�gte at f� at se, hvem der var Jesus, og kunde ikke for
Skaren, fordi han var lille af V�kst.
4. Og han l�b forud og steg op i et Morb�r Figentr�, for at han
kunde se ham; thi han skulde komme frem ad den Vej.
5. Og da Jesus kom til Stedet, s� han op og blev ham var og sagde
til ham: "Zak�us! skynd dig og stig ned; thi jeg skal i Dag
blive i dit Hus."
6. Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med Gl�de.
7. Og da de s� det, knurrede de alle og sagde: "Han er g�et ind for
at tage Herberge hos en syndig Mand."
8. Men Zak�us stod frem og sagde til Herren: "Se, Herre! Halvdelen
af min Ejendom giver jeg de fattige; og dersom jeg har besveget
nogen for noget, da giver jeg det fire Fold igen."
9. Men Jesus sagde til ham: "I Dag er der blevet dette Hus Frelse
til Del, efterdi ogs� han er en Abrahams S�n;
10. thi Menneskes�nnen er kommen for at s�ge og frelse det
fortabte."
11. Men medens de h�rte p� dette, fortsatte han og sagde en
Lignelse, fordi han var n�r ved Jerusalem, og de mente, at Guds
Rige skulde straks komme til Syne.
12. Han sagde da: "En h�jb�ren Mand drog til et fjernt Land for at
f� Kongemagt og vende tilbage igen.
13. Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund og sagde
til dem: K�bsl�r dermed, indtil jeg kommer.
14. Men hans Medborgere hadede ham og skikkede Sendebud efter ham og
lod sige: Vi ville ikke, at denne skal v�re Konge over os.
15. Og det skete, da han kom igen, efter at han havde f�et
Kongemagten, sagde han, at disse Tjenere, hvem han havde givet
Pengene, skulde kaldes for ham, for at han kunde f� at vide,
hvad hver havde vundet.
16. Og den f�rste tr�dte frem og sagde: Herre! dit Pund har
erhvervet ti Pund til.
17. Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du har v�ret
tro i det mindste, skal du have Magt over ti Byer.
18. Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund har indbragt fem
Pund.
19. Men han sagde ogs� til denne: Og du skal v�re over fem Byer.
20. Og en anden kom og sagde: Herre! se, her er dit Pund, som jeg
har haft liggende i et T�rkl�de.
21. Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er en streng Mand; du
tager, hvad du ikke lagde, og h�ster, hvad du ikke s�ede.
22. Han siger til ham: Efter din egen Mund d�mmer jeg dig, du onde
Tjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, som tager, hvad jeg
ikke lagde, og h�ster, hvad jeg ikke s�ede;
23. hvorfor gav du da ikke mine Penge til Vekselbordet, s� jeg ved
min Hjemkomst kunde have kr�vet dem med Rente?
24. Og han sagde til dem, som stode hos: Tager Pundet fra ham, og
giver det til ham, som har de ti Pund.
25. Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund.
26. Jeg siger eder, at enhver, som har, ham skal der gives; men den,
som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
27. Men f�rer disse mine Fjender hid, som ikke vilde, at jeg skulde
v�re Konge over dem, og hugger dem ned for mine �jne!"
28. Og da han havde sagt dette, gik han foran og drog op til
Jerusalem.
29. Og det skete, da han n�rmede sig til Bethfage og Bethania ved
det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, udsendte han to af sine
Disciple og sagde:
30. "G�r hen til den Landsby, som ligger lige for eder. N�r I komme
derind, skulle I finde et F�l bundet, p� hvilket der endnu
aldrig har siddet noget Menneske; og l�ser det, og f�rer det
hid!
31. Og dersom nogen sp�rger eder: Hvorfor l�se I det? da skulle I
sige s�ledes: Herren har Brug for det."
32. Men de udsendte gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt
dem.
33. Men da de l�ste F�llet, sagde dets Herrer til dem: "Hvorfor l�se
I F�llet?"
34. Og de sagde: "Herren har Brug for det."
35. Og de f�rte det til Jesus, og de lagde deres Kl�der p� F�llet og
lod Jesus s�tte sig derp�.
36. Og da han drog frem, bredte de deres Kl�der under ham p� Vejen.
37. Men da han nu n�rmede sig til Nedgangen fra Oliebjerget,
begyndte hele Disciplenes M�ngde med Gl�de at prise Gud med h�j
R�st for alle de kraftige Gerninger, som de havde set, og de
sagde:
38. "Velsignet v�re Kongen, som kommer, i Herrens Navn! Fred i
Himmelen, og �re i det h�jeste!"
39. Og nogle af Faris�erne i Skaren sagde til ham: "Mester!
irettes�t dine Disciple!"
40. Og han svarede og sagde til dem: "Jeg siger eder, at hvis disse
tie, skulle Stenene r�be."
41. Og da han kom n�r til og s� Staden, gr�d han over den og sagde:
42. "Vidste dog ogs� du, ja, selv p� denne din Dag, hvad der tjener
til din Fred! Men nu er det skjult for dine �jne.
43. Thi der skal komme Dage over dig, da dine Fjender skulle kaste
en Vold op omkring dig og omringe dig og tr�nge dig alle Vegne
fra;
44. og de skulle l�gge dig helt �de og dine B�rn i dig og ikke lade
Sten p� Sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din Bes�gelses
Tid."
45. Og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som
solgte,
46. og sagde til dem: "Der er skrevet: Og mit Hus er et Bedehus; men
I have gjort det til en R�verkule."
47. Og han l�rte daglig i Helligdommen; men Ypperstepr�sterne og de
skriftkloge og de f�rste i Folket s�gte at sl� ham ihjel.
48. Og de fandt ikke, hvad de skulde g�re; thi hele Folket hang ved
ham og h�rte ham.
*42/20 Lukas 20
1. Og det skete p� en af de Dage, medens han l�rte folket i
Helligdommen og forkyndte Evangeliet, da tr�dte
Ypperstepr�sterne og de skriftkloge tillige med de �ldste hen
til ham.
2. Og de talte til ham og sagde: "Sig os, af hvad Magt g�r du disse
Ting, eller hvem er det, som har givet dig denne Magt?"
3. Men han svarede og sagde til dem: "Ogs� jeg vil sp�rge eder om
en Ting, siger mig det:
4. Johannes's D�b, var den fra Himmelen eller fra Mennesker?"
5. Men de overvejede med hverandre og sagde: "Sige vi: Fra
Himmelen, da vil han sige: Hvorfor troede I ham ikke?
6. Men sige vi: Fra Mennesker, da vil hele Folket stene os; thi det
er overbevist om, at Johannes var en Profet."
7. Og de svarede, at de vidste ikke hvorfra.
8. Og Jesus sagde til dem: "S� siger ikke heller jeg eder, af hvad
Magt jeg g�r disse Ting."
9. Men han begyndte at sige denne Lignelse til Folket: "En Mand
plantede en Ving�rd og lejede den ud til Ving�rdsm�nd og drog
udenlands for lange Tider.
10. Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Ving�rdsm�ndene, for
at de skulde give ham af Ving�rdens Frugt; men Ving�rdsm�ndene
sloge ham og sendte ham tomh�ndet bort.
11. Og han sendte fremdeles en anden Tjener; men de sloge ogs� ham
og forh�nede ham og sendte ham tomh�ndet bort.
12. Og han sendte fremdeles en tredje; men ogs� ham s�rede de og
kastede ham ud.
13. Men Ving�rdens Herre sagde: Hvad skal jeg g�re? Jeg vil sende
min S�n, den elskede; de ville dog vel undse sig, for ham.
14. Men da Ving�rdsm�ndene s� ham, r�dsloge de indbyrdes og sagde:
Det er Arvingen; lader os sl� ham ihjel, for at Arven kan blive
vor.
15. Og de kastede ham ud af Ving�rden og sloge ham ihjel. Hvad vil
nu Ving�rdens Herre g�re ved dem?
16. Han vil komme og �del�gge disse Ving�rdsm�nd og give Ving�rden
til andre." Men da de h�rte det, sagde de: "Det ske aldrig!"
17. Men han s� p� dem og sagde: "Hvad er da dette, som er skrevet:
Den Sten, som Bygningsm�ndene forkastede, den er bleven til en
Hovedhj�rnesten?
18. Hver, som falder p� denne Sten, skal sl� sig s�nder; men hvem
den falder p�, ham skal den knuse."
19. Og Ypperstepr�sterne og de skriftkloge s�gte at l�gge H�nd p�
ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de
forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem.
20. Og de toge Vare p� ham og udsendte Lurere, der anstillede sig,
som om de vare retf�rdige, for at fange ham i Ord, s� de kunde
overgive ham til �vrigheden og Landsh�vdingens Magt.
21. Og de spurgte ham og sagde: "Mester! vi vide, at du taler og
l�rer Rettelig og ikke ser p� Personer, men l�rer Guds Vej i
Sandhed.
22. Er det os tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"
23. Men da han m�rkede deres Tr�skhed, sagde han til dem: "Hvorfor
friste I mig?
24. Viser mig en Denar"; hvis Billede og Overskrift b�rer den?" Men
de svarede og sagde: "Kejserens."
25. Men han sagde til dem: "S� giver da Kejseren, hvad Kejserens er,
og Gud, hvad Guds er."
26. Og de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets P�h�r, og de
forundrede sig over hans Svar og tav.
27. Men nogle af Sadduk�erne, som n�gte, at der er Opstandelse, kom
til ham og spurgte ham og sagde:
28. "Mester! Moses har foreskrevet os: Dersom en har en Broder, som
er gift, og denne d�r barnl�s, da skal hans Broder tage Hustruen
og oprejse sin Broder Afkom.
29. Nu var der syv Br�dre; og den f�rste tog en Hustru og d�de
barnl�s.
30. Liges� den anden.
31. Og den tredje tog hende, og s�ledes ogs� alle syv; de d�de uden
at efterlade B�rn.
32. Men til sidst d�de ogs� Hustruen.
33. Hvem af dem f�r hende s� til Hustru i Opstandelsen? thi de have
alle syv haft hende til Hustru."
34. Og Jesus sagde til dem: "Denne Verdens B�rn tage til �gte og
bortgiftes;
35. men de, som agtes v�rdige til at f� Del i hin Verden og i
Opstandelsen fra de d�de, tage hverken til �gte eller
bortgiftes.
36. Thi de kunne ikke mere d�; thi de ere Engle lige og ere Guds
B�rn, idet de ere Opstandelsens B�rn.
37. Men at de d�de oprejses, har ogs� Moses givet til Kende i Stedet
om Tornebusken, n�r han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaks Gud
og Jakobs Gud.
38. Men han er ikke d�des, men levendes Gud; thi for ham leve de
alle."
39. Men nogle af de skriftkloge svarede og sagde: "Mester! du talte
vel."
40. Og de turde ikke mere sp�rge ham om noget.
41. Men han sagde til dem: "Hvorledes siger man, at Kristus er
Davids S�n?
42. David selv siger jo i Salmernes Bog: Herren sagde til min Herre:
S�t dig ved min h�jre H�nd,
43. indtil jeg f�r lagt dine Fjender som en Skammel for dine F�dder.
44. Alts� kalder David ham en Herre, hvorledes er han da hans S�n?"
45. Men i hele Folkets P�h�r sagde han til Disciplene:
46. "Vogter eder for de skriftkloge. som gerne ville g� i lange
Kl�der og holde af at lade sig hilse p� Torvene og at have de
fornemste Pladser i Synagogerne og at sidde �verst til Bords ved
M�ltiderne,
47. de, som op�de Enkers Huse og p� Skr�mt bede l�nge; disse skulle
f� des h�rdere Dom."
*42/21 Lukas 21
1. Men idet han s� op, fik han �je p� de rige, som lagde deres
Gaver i Tempelblokken.
2. Men han s� en fattig Enke. som lagde to Sk�rve deri.
3. Og han sagde: "Sandelig, siger jeg eder, at denne fattige Enke
lagde mere i end de alle.
4. Thi alle disse lagde af deres Overflod hen til Gaverne; men hun
lagde af sin Fattigdom al sin Ejendom, som hun havde."
5. Og da nogle sagde om Helligdommen, at den var prydet med smukke
Sten og Tempelgaver. sagde han:
6. "Disse Ting, som I se - der skal komme Dage, da der ikke lades
Sten p� Sten, som jo skal nedbrydes."
7. Men de spurgte ham og sagde: "Mester! n�r skal dette da ske? og
hvad er Tegnet p�, n�r dette skal ske?"
8. Men han sagde: "Ser til, at I ikke blive forf�rte; thi mange
skulle p� mit Navn komme og sige: Det er mig, og: Tiden er
kommen n�r. G�r ikke efter dem!
9. Men n�r I h�re om Krige og Opr�r, da forskr�kkes ikke; thi dette
m� f�rst ske, men Enden er der ikke straks."
10. Da sagde han til dem: "Folk skal rejse sig imod Folk, og Rige
imod Rige.
11. Og store Jordsk�lv skal der v�re her og der og Hungersn�d og
Pest, og der skal ske frygtelige Ting og store Tegn fra
Himmelen.
12. Men forud for alt dette skulle de l�gge H�nd p� eder og forf�lge
eder og overgive eder til Synagoger og F�ngsler, og I skulle
f�res frem for Konger og Landsh�vdinger for mit Navns Skyld.
13. Det skal falde ud for eder til Vidnesbyrd.
14. L�gger det da p� Hjerte, at I ikke forud skulle overt�nke,
hvorledes I skulde forsvare eder.
15. Thi jeg, vil give eder Mund og Visdom, som alle eders
Modstandere ikke skulle kunne modst� eller modsige.
16. Men I skulle endog forr�des af For�ldre og Br�dre og Fr�nder og
Venner, og de skulle sl� nogle af eder ihjel.
17. Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld.
18. Og ikke et H�r p� eders Hoved skal g� tabt.
19. Ved eders Udholdenhed skulle I vinde eders Sj�le.
20. Men n�r I se Jerusalem omringet af Krigsh�re, da forst�r, at
dens �del�ggelse er kommen n�r.
21. Da skulle de, som ere i Jud�a, fly til Bjergene; og de, som ere
inde i Staden, skulle vige bort derfra; og de, som ere p�
Landet, skulle ikke g� ind i den.
22. Thi disse ere H�vnens Dage, da alt, hvad skrevet er, skal
opfyldes.
23. Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage; thi
der skal v�re stor N�d p� Jorden og Vrede over dette Folk.
24. Og de skulle falde for Sv�rdets Od og f�res fangne til alle
Hedningerne; og Jerusalem skal nedtr�des af Hedningerne, indtil
Hedningernes Tider fuldkommes.
25. Og der skal ske Tegn i Sol og M�ne og Stjerner, og p� Jorden
skulle Folkene �ngstes i Fortvivlelse over Havets og B�lgernes
Brusen,
26. medens Mennesker forsm�gte af Frygt og Forventning om de Ting,
som komme over Jorderige; thi Himmelens Kr�fter skulle rystes.
27. Og da skulle de se Menneskes�nnen komme i Sky med Kraft og megen
Herlighed.
28. Men n�r disse Ting begynde at ske, da ser op og opl�fter eders
Hoveder, efterdi eders Forl�sning stunder til."
29. Og han sagde dem en Lignelse: "Ser Figentr�et og alle Tr�erne;
30. n�r de alt springe ud, da se I og sk�nne af eder selv, at
Sommeren nu er n�r.
31. S�ledes skulle ogs� I, n�r I se disse Ting ske, sk�nne, at Guds
Rige er n�r.
32. Sandelig, siger jeg eder, at denne Sl�gt skal ingenlunde forg�,
f�rend det er sket alt sammen.
33. Himmelen og Jorden skulle forg�; men mine Ord skulle ingenlunde
forg�.
34. Men vogter eder, at eders Hjerter ikke, nogen Tid besv�res af
Svir og Drukkenskab og timelige Bekymringer, s� hin dag kommer
pludseligt over eder som en Snare.
35. Thi komme skal den over alle dem, der bo p� hele Jordens Flade.
36. Og v�ger og beder til enhver Tid, for at I m� blive i Stand til
at undfly alle disse Ting, som skulle ske, og best� for
Menneskes�nnen."
37. Men han l�rte om Dagene i Helligdommen, men om N�tterne gik han
ud og overnattede p� det Bjerg, som kaldes Oliebjerget.
38. Og hele Folket kom �rle til ham i Helligdommen for at h�re ham.
*42/22 Lukas 22
1. Men de usyrede Br�ds H�jtid, som kaldes P�ske, n�rmede sig.
2. Og Ypperstepr�sterne og de skriftkloge s�gte, hvorledes de kunde
sl� ham ihjel; thi de frygtede for Folket.
3. Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de
tolv.
4. Og han gik hen og talte med Ypperstepr�sterne og H�vedsm�ndene
om, hvorledes han vilde forr�de ham til dem.
5. Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.
6. Og han tilsagde det; og han s�gte Lejlighed til at forr�de ham
til dem uden Opl�b.
7. Men de usyrede Br�ds Dag kom, p� hvilken man skulde slagte
P�skelammet.
8. Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: "G�r hen og bereder
os P�skelammet, at vi kunne spise det."
9. Men de sagde til ham: "Hvor vil du, at vi skulle berede det?"
10. Men han sagde til dem: "Se, n�r I ere komne ind i Staden, skal
der m�de eder en Mand, som b�rer en Vandkrukke; f�lger ham til
Huset, hvor han g�r ind,
11. og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er
det Herberge, hvor jeg kan spise P�skelammet med mine Disciple?
12. Og han skal vise eder en stor Sal opd�kket; der skulle I berede
det."
13. Og de gik hen og fandt det s�ledes, som han havde sagt dem; og
de beredte P�skelammet.
14. Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.
15. Og han sagde til dem: "Jeg har hjerteligt l�ngtes efter at spise
dette P�skelam med eder, f�rend jeg lider.
16. Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det,
f�rend det bliver fuldkommet i Guds Rige."
17. Og han tog en Kalk, takkede og sagde: "Tager dette, og deler det
imellem eder!
18. Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af
Vintr�ets Frugt, f�rend Guds Rige kommer."
19. Og han tog Br�d, takkede og br�d det og gav dem det og sagde:
"Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; g�rer dette til
min Ihukommelse!"
20. Liges� tog han ogs� Kalken efter Aftensm�ltidet og sagde: "Denne
Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.
21. Men se, hans H�nd, som forr�der mig, er her p� Bordet hos mig.
22. Thi Menneskes�nnen g�r bort, som det er beskikket; dog ve det
Menneske, ved hvem han bliver forr�dt!"
23. Og de begyndte at sp�rge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det
dog kunde v�re, som skulde g�re dette.
24. Men der opstod ogs� en Tr�tte iblandt dem om, hvem at dem der
m�tte synes at v�re den st�rste.
25. Men han sagde til dem: "Folkenes Konger herske over dem, og de,
som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velg�rere.
26. I derimod ikke s�ledes; men den �ldste iblandt eder blive som
den yngste, og F�reren som den, der tjener.
27. Thi hvem er st�rst: den, som sidder til Bords? eller den, som
tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt
eder som den, der tjener.
28. Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.
29. Og ligesom min Fader har tildelt mig Konged�mme, tildeler jeg
eder
30. at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde p�
Troner og d�mme Israels tolv Stammer."
31. Men Herren sagde: "Simon, Simon! se, Satan beg�rede eder for at
sigte eder som Hvede.
32. Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og n�r du
engang omvender dig, da styrk dine Br�dre!"
33. Men han sagde til ham: "Herre! jeg er rede til at g� med dig
b�de i F�ngsel og i D�den."
34. Men han sagde: "Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i
Dag, f�rend du tre Gange har n�gtet, at du kender mig."
35. Og han sagde til dem: "Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske
og Sko, manglede I da noget?" Og de sagde: "Intet."
36. Men han sagde til dem: "Men nu, den, som har en Pung, tage den
med, liges� ogs� en Taske; og den, som ikke har noget Sv�rd,
s�lge sin Kappe og k�be et!
37. Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, b�r opfyldes p� mig,
dette: "Og han blev regnet iblandt Overtr�dere;" thi ogs� med
mig har det en Ende."
38. Men de sagde: "Herre! se, her er to Sv�rd." Men han sagde til
dem: "Det er nok."
39. Og han gik ud og gik efter sin S�dvane til Oliebjerget; men ogs�
Disciplene fulgte ham.
40. Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: "Beder om ikke at
falde i Fristelse."
41. Og han rev sig l�s fra dem, s� meget som et Stenkast, og faldt
p� Kn�, bad og sagde:
42. "Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min
Villie, men din!"
43. Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.
44. Og da han var i D�dsangst, bad han heftigere; men hans Sved blev
som Blodsdr�ber, der faldt ned p� Jorden.
45. Og da han stod op fra B�nnen og kom til Disciplene, fandt han
dem sovende af Bedr�velse.
46. Og han sagde til dem: "Hvorfor sove I? St�r op og beder, for at
I ikke skulle falde i Fristelse."
47. Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed
Judas, en af de tolv, gik foran dem og n�rmede sig til Jesus for
at kysse ham.
48. Men Jesus sagde til ham: "Judas! forr�der du Menneskes�nnen med
et Kys?"
49. Men da de,som vare omkring ham, s�, hvad der vilde ske, sagde
de: "Herre! skulle vi sl� til med Sv�rd?"
50. Og en af dem slog Ypperstepr�stens Tjener og afhuggede hans
h�jre �re.
51. Men Jesus tog til Orde og sagde: "Lad dem g�re ogs� dette!" Og
han r�rte ved hans �re og l�gte ham.
52. Men Jesus sagde til Ypperstepr�sterne og H�vedsm�ndene for
Helligdommen og de �ldste, som vare komne til ham: "I ere g�ede
ud som imod en R�ver med Sv�rd og Knipler.
53. Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke
H�nderne imod mig; men dette er eders Time og M�rkets Magt."
54. Og de grebe ham og f�rte ham bort og bragte ham ind i
Ypperstepr�stens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.
55. Og de t�ndte en Ild midt i G�rden og satte sig sammen, og Peter
sad midt iblandt dem.
56. Men en Pige s� ham sidde i Lyssk�ret og stirrede p� ham og
sagde: "Ogs� denne var med ham."
57. Men han forn�gtede ham og sagde: "Jeg kender ham ikke. Kvinde!"
58. Og lidt derefter s� en anden ham og sagde: "Ogs� du er en af
dem." Men Peter sagde: "Menneske! det er jeg ikke."
59. Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: "I
Sandhed, ogs� denne var med ham; han er jo ogs� en Galil�er."
60. Men Peter sagde: "Menneske! jeg forst�r ikke, hvad du siger." Og
straks, medens han endnu talte. galede Hanen.
61. Og Herren vendte sig og s� p� Peter; og Peter kom Herrens Ord i
Hu, hvorledes han havde sagt til ham: "F�rend Hanen galer i Dag,
skal du forn�gte mig tre Gange."
62. Og han gik udenfor og gr�d bitterligt.
63. Og de M�nd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;
64. og de kastede et Kl�de over ham og spurgte ham og sagde:
"Profeter! hvem var det, som slog dig?"
65. Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.
66. Og da det blev Dag, samlede Folkets �ldste sig og
Ypperstepr�sterne og de skriftkloge, og de f�rte ham hen for
deres R�d
67. og sagde: "Er du Kristus, da sig os det!" Men han sagde til dem:
"Siger jeg eder det, tro I det ikke.
68. Og om jeg sp�rger, svare I mig ikke, ej heller l�slade I mig.
69. Men fra nu af skal Menneskes�nnen sidde ved Guds Krafts h�jre
H�nd."
70. Men de sagde alle: "Er du da Guds S�n?" Og han sagde til dem: "I
sige det; jeg er det."
71. Men de sagde: "Hvad have vi l�ngere Vidnesbyrd n�dig? vi have jo
selv h�rt det af hans Mund!"
*42/23 Lukas 23
1. Og hele M�ngden stod op og f�rte ham for Pilatus.
2. Og de begyndte at anklage ham og sagde: "Vi have fundet, at
denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og
siger om sig selv at han er Kristus, en Konge."
3. Men Pilatus spurgte ham og sagde: "Er du J�dernes Konge?" Og han
svarede og sagde til ham: "Du siger det."
4. Men Pilatus sagde til Ypperstepr�sterne og til Skarerne: "Jeg
finder ingen Skyld hos dette Menneske."
5. Men de bleve ivrigere og sagde: "Han opr�rer Folket, idet han
l�rer over hele Jud�a fra Galil�a af, hvor han begyndte, og lige
hertil."
6. Men da Pilatus h�rte om Galil�a, spurgte han, om Manden var en
Galil�er.
7. Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Omr�de, sendte
han ham til Herodes, som ogs� selv var i Jerusalem i disse Dage.
8. Men da Herodes s� Jesus, blev han meget glad; thi han havde i
lang Tid gerne villet se ham, fordi han h�rte om ham, og han
h�bede at se et Tegn blive gjort af ham.
9. Og han gjorde ham mange Sp�rgsm�l; men han svarede ham intet.
10. Men Ypperstepr�sterne og de skriftkloge stode og anklagede ham
heftigt.
11. Men da Herodes med sine Krigsfolk havde h�net og spottet ham,
kastede han et pr�gtigt Kl�debon om ham og sendte ham til
Pilatus igen.
12. P� den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi de
vare f�r i Fjendskab med hinanden.
13. Men Pilatus sammenkaldte Ypperstepr�sterne og R�dsherrerne og
Folket
14. og sagde til dem: "I have f�rt dette Menneske til mig som en,
der forf�rer Folket til Frafald; og se. jeg har forh�rt ham i
eders P�h�r og har ingen Skyld fundet hos dette Menneske i det,
som I anklage ham for,
15. og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage fil os; og
se, han har intet gjort som han er skyldig at d� for.
16. Derfor vil jeg revse ham og lade ham l�s."
17. (Men han var n�dt til at l�slade dem een p� H�jtiden.)
18. Men de r�bte alle sammen og sagde: "Bort med ham, men l�slad os
Barabbas!"
19. Denne var kastet i F�ngsel for et Opr�r, som var sket i Staden,
og for Mord.
20. Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde l�slade
Jesus.
21. Men de r�bte til ham og sagde: "Korsf�st, korsf�st ham!
22. Men han sagde tredje Gang til dem: "Hvad ondt har da denne gjort
Jeg har ingen D�dsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham
og lade ham l�s."
23. Men de tr�ngte p� med st�rke R�b og forlangte, at han skulde
korsf�stes; og deres R�b fik Overh�nd.
24. Og Pilatus d�mte, at deres Forlangende skulde opfyldes;
25. og han l�slod den, de forlangte, som var kastet i F�ngsel for
Opr�r og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.
26. Og da de f�rte ham bort, toge de fat p� en vis Simon fra Kyrene,
som kom fra Marken, og lagde Korset p� ham, for at han skulde
b�re det bag efter Jesus.
27. Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som
jamrede og gr�d over ham.
28. Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: "I Jerusalems D�tre!
gr�der ikke over mig, men gr�der over eder selv og over eders
B�rn!
29. Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de
ufrugtbare og de Liv, som ikke f�dte, og de Bryster, som ikke
gave Die.
30. Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og
til H�jene: Skjuler os!
31. Thi g�r man dette ved det gr�nne Tr�, hvad vil da ske med det
t�rre?"
32. Men der blev ogs� to andre Misd�dere f�rte ud for at henrettes
med ham.
33. Og da de vare komne til det Sted, som kaldes "Hovedskal",
korsf�stede de ham der, og Misd�derne, den ene ved hans h�jre,
og den anden ved hans venstre Side.
34. Men Jesus sagde: "Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de
g�re." Men de delte hans Kl�der imellem sig ved Lodkastning.
35. Og Folket stod og s� til; men ogs� R�dsherrerne spottede ham og
sagde: "Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom
han er Guds Kristus, den udvalgte."
36. Men ogs� Stridsm�ndene spottede ham, idet de tr�dte til, rakte
ham Eddike og sagde:
37. "Dersom du er J�dernes Konge, da frels dig selv!"
38. Men der var ogs� sat en Overskrift over ham (skreven p� Gr�sk og
Latin og Hebraisk): "Denne er J�dernes Konge."
39. Men en af de oph�ngte Misd�dere spottede ham og sagde: "Er du
ikke Kristus? Frels dig selv og os!"
40. Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: "Frygter
heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?
41. Og vi ere det med Rette; thi vi f� igen, hvad vore Gerninger
have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt."
42. Og han sagde: "Jesus! kom mig i Hu, n�r du kommer i dit Rige!"
43. Og han sagde til ham: "Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du
v�re med mig i Paradiset."
44. Og det var nu ved den sjette Time, og der blev M�rke over hele
Landet indtil den niende Time,
45. idet Solen form�rkedes; og Forh�nget i Templet splittedes midt
over.
46. Og Jesus r�bte med h�j R�st og sagde: "Fader! i dine H�nder
befaler jeg min �nd;" og da han havde sagt det, ud�ndede han.
47. Men da H�vedsmanden s� det, som skete, gav han Gud �ren og
sagde: "I Sandhed, dette Menneske var retf�rdigt."
48. Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge
sig for Brystet, da de s�, hvad der skete, og vendte tilbage.
49. Men alle hans Kyndinge stode langt borte, liges� de Kvinder, som
fulgte med ham fra Galil�a, og s� dette.
50. Og se, en Mand ved Navn Josef, som var R�dsherre, en god og
retf�rdig Mand,
51. han havde ikke samtykket i deres R�d og Gerning, han var fra
Arimath�a, en j�disk By, og han forventede Guds Rige;
52. han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
53. Og han tog det ned og sv�bte det i et fint Linkl�de, og han
lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu
ingen nogen Sinde var lagt. 54 Og det var Beredelsesdag, og
Sabbaten stundede til.
55. Men Kvinderne, som vare komne med ham fra Galil�a, fulgte efter
og s� Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.
56. Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og
Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet.
*42/24 Lukas 24
1. Men p� den f�rste Dag i Ugen meget �rle kom de til Graven og
bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt.
2. Og de fandt Stenen bortv�ltet fra Graven.
3. Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.
4. Og det skete, da de vare tvivlr�dige om dette, se, da stode to
M�nd for dem i str�lende Kl�debon.
5. Men da de bleve forf�rdede og b�jede deres Ansigter imod Jorden,
sagde de til dem: "Hvorfor lede I efter den levende iblandt de
d�de?
6. Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes
han talte til eder, medens han endnu var i Galil�a, og sagde,
7. at Menneskes�nnen burde overgives i syndige Menneskers H�nder og
korsf�stes og opst� p� den tredje Dag."
8. Og de kom hans Ord i Hu.
9. Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting
for de elleve og for alle de andre.
10. Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder,
og de �vrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting.
11. Og disse Ord kom dem for som l�s Tale; og de troede dem ikke.
12. Men Peter stod op og l�b til Graven; og da han kiggede derind
ser han Linkl�derne alene liggende der, og han gik hjem i Undren
over det, som var sket.
13. Og se, to af dem vandrede p� den samme Dag til en Landsby, som
l� tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus.
14. Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete.
15. Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes,
da kom Jesus selv n�r og vandrede med dem.
16. Men deres �jne holdtes til, s� de ikke kendte ham.
17. Men han sagde til dem: "Hvad er dette for Ord, som I skifte med
hinanden p� Vejen?" Og de standsede bedr�vede.
18. Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: "Er du
alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i
disse dage?"
19. Og han sagde til dem: "Hvilket?" Men de sagde til ham: "Det med
Jesus af Nazareth, som var en Profet, m�gtig i Gerning og Ord
for Gud og alt Folket;
20. og hvorledes Ypperstepr�sterne og vore R�dsherrer have overgivet
ham til D�dsdom og korsf�stet ham.
21. Men vi h�bede, at han var den, som skulde forl�se Israel. Men
med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.
22. Men ogs� nogle af vore Kvinder have forf�rdet os, idet de kom
�rle til Graven,
23. og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde
ogs� set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.
24. Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det s�ledes,
som Kvinderne havde sagt; men ham s� de ikke."
25. Og han sagde til dem: "O I uforstandige og senhjertede til at
tro p� alt det, som Profeterne have talt!
26. Burde ikke Kristus lide dette og indg� til sin Herlighed?"
27. Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem
i alle Skrifterne det, som handlede om ham.
28. Og de n�rmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som
han vilde g� videre.
29. Og de n�dte ham meget og sagde: "Bliv hos os; thi det er mod
Aften, og Dagen h�lder." Og han gik ind for at blive hos dem.
30. Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han
Br�det, velsignede og br�d det og gav dem det.
31. Da bleve deres �jne �bnede, og de kendte ham; og han blev
usynlig for dem.
32. Og de sagde til hinanden: "Br�ndte ikke vort Hjerte i os, medens
han talte til os p� Vejen og oplod os Skrifterne?"
33. Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem
og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke
sagde:
34. "Herren er virkelig opstanden og set af Simon."
35. Og de fortalte, hvad der var sket p� Vejen, og hvorledes han
blev kendt af dem, idet han br�d Br�det.
36. Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og
han siger til dem: "Fred v�re med eder!"
37. Da forskr�kkedes de og betoges af Frygt og mente, at de s� en
�nd.
38. Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I forf�rdede? og hvorfor
opstiger der Tvivl i eders Hjerter?
39. Ser mine H�nder og mine F�dder, at det er mig selv; f�ler p� mig
og ser; thi en �nd har ikke K�d og Ben, som I se, at jeg har."
40. Og da han havde sagt dette, viste han dem sine H�nder og sine
F�dder.
41. Men da de af Gl�de herover endnu ikke kunde tro og undrede sig,
sagde han til dem: "Have I her noget at spise?"
42. Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk.
43. Og han tog det og spiste det for deres �jne.
44. Men han sagde til dem: "Dette er mine Ord, som jeg talte til
eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting b�r alle sammen
opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og
Salmerne."
45. Da oplod han deres Forstand til at forst� Skrifterne.
46. Og han sagde til dem: "S�ledes er der skrevet, at Kristus skulde
lide og opst� fra de d�de p� den tredje Dag,
47. og at der i hans Navn skal pr�dikes Omvendelse og Syndernes
Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem.
48. I ere Vidner om disse Ting.
49. Og se, jeg sender min Faders Forj�ttelse over eder; men I skulle
blive i Staden, indtil I blive if�rte Kraft fra det h�je."
50. Men han f�rte dem ud til hen imod Bethania, og han opl�ftede
sine H�nder og velsignede dem.
51. Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og
opl�ftedes til Himmelen.
52. Og efter at have tilbedt ham vendte de tilbage til Jerusalem med
stor Gl�de.
53. Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.
*43/ Johannes
*43/01 Johannes 1
1. I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.
2. Dette var i Begyndelsen hos Gud.
3. Alle Ting ere blevne til ved det, og uden det blev end ikke een
Ting til af det, som er.
4. I det var Liv, og Livet var Menneskenes Lys.
5. Og Lyset skinner i M�rket, og M�rket begreb det ikke.
6. Der kom et Menneske, udsendt fra Gud, hans Navn var Johannes.
7. Denne kom til et Vidnesbyrd, for at han skulde vidne om Lyset,
for at alle skulde tro ved ham.
8. Han var ikke Lyset, men han skulde vidne om Lyset.
9. Det sande Lys, der oplyser hvert Menneske, var ved at komme til
Verden.
10. Han var i Verden, og Verden er bleven til ved ham, og Verden
kendte ham ikke.
11. Han kom til sit eget, og hans egne toge ikke imod ham.
12. Men s� mange, som toge imod ham, dem gav han Magt til at vorde
Guds B�rn, dem, som tro p� hans Navn;
13. hvilke ikke bleve f�dte af Blod, ej heller af K�ds Villie, ej
heller af Mands Villie, men af Gud.
14. Og Ordet blev K�d og tog Bolig iblandt os, og vi s� hans
Herlighed, en Herlighed, som en enb�ren S�n har den fra sin
Fader, fuld af N�de og Sandhed.
15. Johannes vidner om ham og r�ber og siger: "Ham var det, om hvem
jeg sagde: Den, som kommer efter mig, er kommen foran mig; thi
han var f�r mig."
16. Thi af hans Fylde have vi alle modtaget, og det N�de over N�de.
17. Thi Loven blev given ved Moses; N�den og Sandheden er kommen ved
Jesus Kristus.
18. Ingen har nogen Sinde set Gud; den enb�rne S�n, som er i
Faderens Sk�d, han har kundgjort ham.
19. Og dette er Johannes's Vidnesbyrd, da J�derne sendte Pr�ster og
Leviter ud fra Jerusalem, for at de skulde sp�rge ham: "Hvem er
du?"
20. Og han bekendte og n�gtede ikke, og han bekendte: "Jeg er ikke
Kristus."
21. Og de spurgte ham: "Hvad da? Er du Elias?" Han siger: "Det er
jeg ikke." "Er du Profeten?" Og han svarede: "Nej."
22. Da sagde de til ham: "Hvem er du? For at vi kunne give dem Svar,
som have udsendt os; hvad siger du om dig selv?"
23. Han sagde: "Jeg er en R�st af en, som r�ber i �rkenen: J�vner
Herrens Vej, som Profeten Esajas har sagt."
24. Og de vare udsendte fra Faris�erne,
25. og de spurgte ham og sagde til ham: "Hvorfor d�ber du da, dersom
du ikke er Kristus, ej heller Elias, ej heller Profeten?"
26. Johannes svarede dem og sagde: "Jeg d�ber med Vand; midt iblandt
eder st�r den, I ikke kende,
27. han som kommer efter mig, hvis Skotvinge jeg ikke er v�rdig at
l�se."
28. Dette skete i Bethania hinsides Jordan, hvor Johannes d�bte.
29. Den n�ste Dag ser han Jesus komme til sig, og han siger: "Se det
Guds Lam, som b�rer Verdens Synd!
30. Han er den, om hvem jeg sagde: Efter mig kommer en Mand, som er
kommen foran mig; thi han var f�r mig.
31. Og jeg kendte ham ikke; men for at han skulde �benbares for
Israel, derfor er jeg kommen og d�ber med Vand."
32. Og Johannes vidnede og sagde: "Jeg har set �nden dale ned som en
Due fra Himmelen, og den blev over ham.
33. Og jeg kendte ham ikke; men den, som sendte mig for at d�be med
Vand, han sagde til mig: Den, som du ser �nden dale ned over og
blive over, han er den, som d�ber med den Hellig�nd.
34. Og jeg har set det og har vidnet, at denne er Guds S�n."
35. Den n�ste Dag stod Johannes der atter og to af hans Disciple.
36. Og idet han s� p� Jesus,som gik der,siger han: "Se det Guds
Lam!"
37. Og de to Disciple h�rte ham tale, og de fulgte Jesus.
38. Men Jesus vendte sig om, og da han s� dem f�lge sig, siger han
til dem: "Hvad s�ge I efter?" Men de sagde til ham: "Rabbi!
(hvilket udlagt betyder Mester) hvor opholder du dig?"
39. Han siger til dem: "Kommer og ser!" De kom da og s�, hvor han
opholdt sig, og de bleve hos ham den Dag; det var ved den Tiende
Time.
40. Den ene af de to, som havde h�rt Johannes's Ord og havde fulgt
ham, var Andreas, Simon Peters Broder.
41. Denne finder f�rst sin egen Broder Simon og siger til ham: "Vi
have fundet Messias" (hvilket er udlagt: Kristus).
42. Og han f�rte ham til Jesus. Jesus s� p� ham og sagde: "Du er
Simon, Johannes's S�n; du skal hedde Kefas" (det er udlagt:
Petrus).
43. Den n�ste Dag vilde han drage derfra til Galil�a; og han finder
Filip. Og Jesus siger til ham: "F�lg mig!"
44. Men Filip var fra Bethsajda, fra Andreas's og Peters By.
45. Filip finder Nathanael og siger til ham: "Vi have fundet ham,
hvem Moses i Loven og liges� Profeterne have skrevet om, Jesus,
Josefs S�n, fra Nazareth."
46. Og Nathanael sagde til ham: "Kan noget godt v�re fra Nazareth?"
Filip siger til ham: "Kom og se!"
47. Jesus s� Nathanael komme til sig, og han siger om ham: "Se, det
er sandelig en Israelit, i hvem der ikke er Svig."
48. Nathanael siger til ham: "Hvorfra kender du mig?" Jesus svarede
og sagde til ham: "F�rend Filip kaldte dig, s� jeg dig, medens
du var under Figentr�et."
49. Nathanael svarede ham: "Rabbi! du er Guds S�n, du er Israels
Konge."
50. Jesus svarede og sagde til ham: "Tror du, fordi jeg sagde dig,
at jeg s� dig under Figentr�et? Du skal se st�rre Ting end
disse."
51. Og han siger til ham: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I
skulle fra nu af se Himmelen �bnet og Guds Engle stige op og
stige ned over Menneskes�nnen."
*43/02 Johannes 2
1. Og p� den tredje Dag var der et Bryllup i Kana i Galil�a; og
Jesu Moder var der.
2. Men ogs� Jesus og hans Disciple bleve budne til Brylluppet.
3. Og da Vinen slap op, siger Jesu Moder til ham: "De have ikke
Vin."
4. Jesus siger til hende: "Kvinde! hvad vil du mig? min Time er
endnu ikke kommen."
5. Hans Moder siger til Tjenerne: "Hvad som han siger eder, det
skulle I g�re."
6. Men der var der efter J�dernes Renselsesskik fremsat seks
Vandkar af Sten, som rummede hvert to eller tre Spande.
7. Jesus siger til dem: "Fylder Vandkarrene med Vand; " og de
fyldte dem indtil det �verste.
8. Og han siger til dem: "�ser nu og b�rer til K�gemesteren; " og
de bare det til ham.
9. Men da K�gemesteren smagte Vandet, som var blevet Vin, og ikke
vidste, hvorfra det kom (men Tjenerne, som havde �st Vandet,
vidste det), kalder K�gemesteren p� Brudgommen og siger til ham:
10. "Hvert Menneske s�tter f�rst den gode Vin frem, og n�r de ere
blevne drukne, da den ringere; du har gemt den gode Vin indtil
nu."
11. Denne Begyndelse p� sine Tegn gjorde Jesus i Kana i Galil�a, og
han �benbarede sin Herlighed; og hans Disciple troede p� ham.
12. Derefter drog han ned til Kapernaum, han og hans Moder og hans
Br�dre og hans Disciple, og de bleve der ikke mange Dage.
13. Og J�dernes P�ske var n�r, og Jesus drog op til Jerusalem.
14. Og han fandt siddende i Helligdommen dem, som solgte Okser og
F�r og Duer, og Vekselerne.
15. Og han gjorde en Sv�be af Reb og drev dem alle ud af
Helligdommen, b�de F�rene og Okserne, og han spredte
Vekselerernes Sm�penge og v�ltede Bordene.
16. Og han sagde til dem, som solgte duer: "Tager dette bort herfra;
g�rer ikke min Faders Hus til en K�bmandsbod!"
17. Hans Disciple kom i Hu, at der er skrevet: "Nidk�rheden for dit
Hus vil fort�re mig."
18. Da svarede J�derne og sagde til ham: "Hvad viser du os for et
Tegn, efterdi du g�r dette?"
19. Jesus svarede og sagde til dem: "Nedbryder dette Tempel, og i
tre Dage vil jeg oprejse det."
20. Da sagde J�derne: "I seks og fyrretyve �r er der bygget p� dette
Tempel, og du vil oprejse det i tre Dage?"
21. Men han talte om sit Legemes Tempel.
22. Da han s� var oprejst fra de d�de, kom hans Disciple i Hu, at
han havde sagt dette; og de troede Skriften og det Ord, som
Jesus havde sagt.
23. Men da han var i Jerusalem i P�sken p� H�jtiden, troede mange p�
hans Navn, da de s� hans Tegn, som han gjorde.
24. Men Jesus selv betroede sig ikke til dem, fordi han kendte alle,
25. og fordi han ikke havde n�dig, at nogen skulde vidne om
Mennesket; thi han vidste selv, hvad der var i Mennesket.
*43/03 Johannes 3
1. Men der var en Mand af Faris�erne, han hed Nikodemus, en
R�dsherre iblandt J�derne.
2. Denne kom til ham om Natten og sagde til ham: "Rabbi! vi vide.
at du er en L�rer kommen fra Gud; thi ingen kan g�re disse Tegn,
som du g�r, uden Gud er med ham."
3. Jesus svarede og sagde til ham: "Sandelig, sandelig, siger jeg
dig. uden nogen bliver f�dt p� ny, kan han ikke se Guds Rige."
4. Nikodemus siger til ham: "Hvorledes kan et Menneske f�des, n�r
han er gammel? Mon han kan anden Gang komme ind i sin Moders Liv
og f�des?"
5. Jesus svarede: "Sandelig, sandelig, siger jeg dig, uden nogen
bliver f�dt af Vand og �nd, kan han ikke komme ind i Guds Rige.
6. Hvad der er f�dt af K�det, er K�d; og hvad der er f�dt af �nden,
er �nd.
7. Forundre dig ikke over, at jeg sagde til dig: I m� f�des p� ny.
8. Vinden bl�ser, hvorhen den vil, og du h�rer dens Susen, men du
ved ikke, hvorfra den kommer, og hvor den farer hen; s�ledes er
det med hver den, som er f�dt af �nden."
9. Nikodemus svarede og sagde til ham: "Hvorledes kan dette ske?"
10. Jesus svarede og sagde til ham: "Er du Israels L�rer og forst�r
ikke dette?
11. Sandelig, sandelig, siger jeg dig vi tale det, vi vide, og vidne
det, vi have set; og I modtage ikke vort Vidnesbyrd.
12. N�r jeg siger eder de jordiske Ting, og I ikke tro, hvorledes
skulle I da tro, n�r jeg siger eder de himmelske?
13. Og ingen er faren op til Himmelen, uden han, som for ned fra
Himmelen, Menneskes�nnen, som er i Himmelen.
14. Og ligesom Moses oph�jede Slangen i �rkenen, s�ledes b�r
Menneskes�nnen oph�jes,
15. for at hver den, som tror, skal have et evigt Liv i ham.
16. Thi s�ledes elskede Gud Verden, at han gav sin S�n den enb�rne,
for at hver den, som tror p� ham, ikke skal fortabes, men have
et evigt Liv.
17. Thi Gud sendte ikke sin S�n til Verden, for at han skal d�mme
Verden, men for at Verden skal frelses ved ham.
18. Den, som tror p� ham, d�mmes ikke; men den, som ikke tror, er
allerede d�mt, fordi han ikke har troet p� Guds enb�rne S�ns
Navn.
19. Og dette er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og Menneskene
elskede M�rket mere end Lyset; thi deres Gerninger vare onde.
20. Thi hver den, som �ver ondt, hader Lyset og kommer ikke til
Lyset, for at hans Gerninger ikke skulle revses.
21. Men den, som g�r Sandheden, kommer til Lyset, for at hans
Gerninger m� blive �benbare; thi de ere gjorte i Gud."
22. Derefter kom Jesus og hans Disciple ud i Jud�as Land, og han
opholdt sig der med dem og d�bte.
23. Men ogs� Johannes d�bte i �non, n�r ved Salem, fordi der var
meget Vand der; og man kom derhen og lod sig d�be.
24. Thi Johannes var endnu ikke kastet i F�ngsel.
25. Da opkom der en Strid imellem Johannes's Disciple og en J�de om
Renselse.
26. Og de kom til Johannes og sagde til ham: "Rabbi! han, som var
hos dig hinsides Jordan, han, hvem du gav Vidnesbyrd, se, han
d�ber, og alle komme til ham."
27. Johannes svarede og sagde: "Et Menneske kan slet intet tage,
uden det er ham givet fra Himmelen.
28. I ere selv mine Vidner p�, at jeg sagde: Jeg er ikke Kristus,
men jeg er udsendt foran ham.
29. Den, som har Bruden, er Brudgom; men Brudgommens Ven, som st�r
og h�rer p� ham, gl�der sig meget over Brudgommens R�st. S� er
da denne min Gl�de bleven fuldkommen.
30. Han b�r vokse, men jeg forringes.
31. Den, som kommer ovenfra, er over alle; den, som er af Jorden, er
af Jorden og taler af Jorden; den, som kommer fra Himmelen, er
over alle.
32. Og det, som han har set og h�rt, vidner han; og ingen modtager
hans Vidnesbyrd.
33. Den, som har modtaget hans Vidnesbyrd, har beseglet, at Gud er
sanddru.
34. Thi han, hvem Gud udsendte, taler Guds Ord; Gud giver nemlig
ikke �nden efter M�l.
35. Faderen elsker S�nnen og har givet alle Ting i hans H�nd.
36. Den, som tror p� S�nnen, har et evigt Liv; men den, som ikke vil
tro S�nnen, skal ikke se Livet, men Guds Vrede bliver over ham."
*43/04 Johannes 4
1. Da Herren nu erfarede, at Faris�erne havde h�rt, at Jesus vandt
flere Disciple og d�bte flere end Johannes
2. (sk�nt Jesus ikke d�bte selv, men hans Disciple):
3. da forlod han Jud�a og drog atter bort til Galil�a.
4. Men han m�tte rejse igennem Samaria.
5. Han kommer da til en By i Samaria, som kaldes Sykar, n�r ved det
Stykke Land, som Jakob gav sin S�n Josef.
6. Og der var Jakobs Br�nd. Jesus satte sig da, tr�t af Rejsen, ned
ved Br�nden; det var ved den sjette Time.
7. En samaritansk Kvinde kommer for at drage Vand op. Jesus siger
til hende: "Giv mig noget at drikke!"
8. Hans Disciple vare nemlig g�ede bort til Byen for at k�be Mad.
9. Da siger den samaritanske Kvinde til ham: "Hvorledes kan dog du,
som er en J�de, bede mig, som er en samaritansk Kvinde, om noget
at drikke?" Thi J�der holde ikke Samkvem med Samaritanere.
10. Jesus svarede og sagde til hende: "Dersom du kendte Guds Gave,
og hvem det er, som siger til dig: Giv mig noget at drikke, da
bad du ham, og han gav dig levende Vand."
11. Kvinden siger til ham: "Herre! du har jo intet at drage op med,
og Br�nden er dyb; hvorfra har du da det levende Vand?
12. Mon du er st�rre end vor Fader Jakob, som har givet os Br�nden,
og han har selv drukket deraf og hans B�rn og hans Kv�g?"
13. Jesus svarede og sagde til hende: "Hver den, som drikker af
dette Vand, skal t�rste igen.
14. Men den, som drikker af det Vand, som jeg giver ham, skal til
evig Tid ikke t�rste; men det Vand, som jeg giver ham, skal
blive i ham en Kilde af Vand, som fremv�lder til et evigt Liv."
15. Kvinden siger til ham: "Herre! giv mig dette Vand, for at jeg
ikke skal t�rste og ikke komme hid for at drage op."
16. Jesus siger til hende: "G� bort, kald p� din Mand, og kom hid!"
17. Kvinden svarede og sagde: "Jeg har ingen Mand." Jesus siger til
hende: "Med Rette sagde du: Jeg har ingen Mand.
18. Thi du har haft fem M�nd; og han, som du nu har, er ikke din
Mand. Det har du sagt sandt."
19. Kvinden siger til ham: "Herre! jeg ser, at du er en Profet.
20. Vore F�dre have tilbedt p� dette Bjerg, og I sige, at i
Jerusalem er Stedet, hvor man b�r tilbede."
21. Jesus siger til hende: "Tro mig, Kvinde, at den Time kommer, da
det hverken skal v�re p� dette Bjerg eller i Jerusalem, at I
tilbede Faderen.
22. I tilbede det, I ikke kende; vi tilbede det, vi kende; thi
Frelsen kommer fra J�derne.
23. Men den Time kommer, ja, den er nu, da de sande Tilbedere skulle
tilbede Faderen i �nd og Sandhed; thi det er s�danne Tilbedere,
Faderen vil have.
24. Gud er �nd, og de, som tilbede ham, b�r tilbede i �nd og
Sandhed."
25. Kvinden siger til ham: "Jeg ved, at Messias kommer (hvilket
betyder Kristus); n�r han kommer, skal han kundg�re os alle
Ting."
26. Jesus siger til hende: "Det er mig, jeg, som taler med dig."
27. Og i det samme kom hans Disciple, og de undrede sig over, at han
talte med en Kvinde; dog sagde ingen: "Hvad s�ger du?" eller:
"Hvorfor taler du med hende?"
28. Da lod Kvinden sin Vandkrukke st� og gik bort til Byen og siger
til Menneskene der:
29. "Kommer og ser en Mand, som har sagt mig alt det, jeg har gjort;
mon han skulde v�re Kristus?"
30. De gik ud af Byen og kom g�ende til ham.
31. Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: "Rabbi, spis!"
32. Men han sagde til dem, jeg har Mad at spise, som I ikke kende."
33. Da sagde Disciplene til hverandre: "Mon nogen har bragt ham
noget at spise?"
34. Jesus siger til dem: "Min Mad er, at jeg g�r hans Villie, som
udsendte mig, og fuldbyrder hans Gerning.
35. Sige I ikke: Der er endnu fire M�neder, s� kommer H�sten? Se,
jeg siger eder, opl�fter eders �jne og ser Markene; de ere
allerede hvide til H�sten.
36. Den, som h�ster, f�r L�n og samler Frugt til et evigt Liv, s� at
de kunne gl�de sig tilsammen, b�de den, som s�r, og den, som
h�ster.
37. Thi her er det Ord sandt: En s�r, og en anden h�ster.
38. Jeg har udsendt eder at h�ste det, som I ikke have arbejdet p�;
andre have arbejdet, og I ere g�ede ind i deres Arbejde."
39. Men mange af Samaritanerne fra den By troede p� ham p� Grund af
Kvindens Ord, da hun vidnede: "Han har sagt mig alt det, jeg har
gjort."
40. Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham om at blive hos
dem; og han blev der to Dage.
41. Og mange flere troede for hans Ords Skyld.
42. Og til Kvinden sagde de: "Vi tro nu ikke l�nger for din Tales
Skyld; thi vi have selv h�rt, og vi vide, at denne er sandelig
Verdens Frelser."
43. Men efter de to Dage gik han derfra til Galil�a.
44. Thi Jesus vidnede selv, at en Profet ikke bliver �ret i sit eget
F�dreland.
45. Da han nu kom til Galil�a, toge Galil�erne imod ham, fordi de
havde set alt det, som han gjorde i Jerusalem p� H�jtiden; thi
ogs� de vare komne til H�jtiden.
46. Han kom da atter til Kana i Galil�a, hvor han havde gjort Vandet
til Vin. Og der var en kongelig Embedsmand, hvis S�n l� syg i
Kapernaum.
47. Da denne h�rte, at Jesus var kommen fra Jud�a til Galil�a, gik
han til ham og bad om, at han vilde komme ned og helbrede hans
S�n; thi han var D�den n�r.
48. Da sagde Jesus til ham: "Dersom I ikke se Tegn og
Undergerninger, ville I ikke tro."
49. Embedsmanden siger til ham: "Herre! kom, f�r mit Barn d�r."
50. Jesus siger til ham: "G� bort, din S�n lever." Og Manden troede
det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.
51. Men allerede medens han var p� Hjemvejen, m�dte hans Tjenere ham
og meldte, at hans Barn levede.
52. Da udspurgte han dem om den Time, i hvilken det var blevet bedre
med ham; og de sagde til ham: "I G�r ved den syvende time forlod
Feberen ham."
53. Da sk�nnede Faderen, at det var sket i den Time, da Jesus sagde
til ham: "Din S�n lever;" og han troede selv og hele hans Hus.
54. Dette var det andet Tegn, som Jesus gjorde, da han var kommen
fra Jud�a til Galil�a.
*43/05 Johannes 5
1. Derefter var det J�dernes H�jtid, og Jesus gik op til Jerusalem.
2. Men der er i Jerusalem ved F�reporten en Dam, som p� Hebraisk
kaldes Bethesda, og den har fem S�jlegange.
3. I dem l� der en M�ngde syge, blinde, lamme, visne, (som ventede
p�, at Vandet skulde r�res.
4. Thi p� visse Tider for en Engel ned i Dammen og opr�rte Vandet.
Den, som da, efter at Vandet var blevet opr�rt, steg f�rst ned,
blev rask, hvilken Sygdom han end led af.)
5. Men der var en Mand, som havde v�ret syg i otte og tredive �r.
6. Da Jesus s� ham ligge der og vidste, at han allerede havde
ligget i lang Tid, sagde han til ham: "Vil du blive rask?"
7. Den syge svarede ham: "Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig
ned i Dammen, n�r Vandet bliver opr�rt; men n�r jeg kommer,
stiger en anden ned f�r mig."
8. Jesus siger til ham: "St� op, tag din Seng og g�!"
9. Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det
var Sabbat p� den Dag;
10. derfor sagde J�derne til ham, som var bleven helbredt: "Det er
Sabbat; og det er dig ikke tilladt af b�re Sengen."
11. Han svarede dem: "Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig:
Tag din Seng og g�!"
12. Da spurgte de ham: "Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag
din Seng og g�?"
13. Men han; som var bleven helbredt, vidste ikke, hvem det var; thi
Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker p� Stedet.
14. Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham:
"Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget v�rre
skal times dig,!"
15. Manden gik bort og sagde til J�derne, at det var Jesus, som
havde gjort ham rask.
16. Og derfor forfulgte J�derne Jesus, fordi han havde gjort dette
p� en Sabbat.
17. Men Jesus svarede dem: "Min Fader arbejder indtil nu; ogs� jeg
arbejder."
18. Derfor tragtede da J�derne end mere efter at sl� ham ihjel,
fordi han ikke alene br�d Sabbaten, men ogs� kaldte Gud sin egen
Fader og gjorde sig selv Gud lig.
19. S� svarede Jesus og sagde til dem: "Sandelig, sandelig, siger
jeg eder, S�nnen kan slet intet g�re af sig selv, uden hvad han
ser Faderen g�re; thi hvad han g�r, det g�r ogs� S�nnen liges�.
20. Thi Faderen elsker S�nnen og viser ham alt det, han selv g�r, og
han skal vise ham st�rre Gerninger end disse, for at I skulle
undre eder.
21. Thi ligesom Faderen oprejser de d�de og g�r levende, s�ledes g�r
ogs� S�nnen levende, hvem han vil.
22. Thi heller ikke d�mmer Faderen nogen, men har givet S�nnen hele
Dommen,
23. for at alle skulle �re S�nnen, ligesom de �re Faderen. Den, som
ikke �rer S�nnen, �rer ikke Faderen, som udsendte ham.
24. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som h�rer mit Ord og
tror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke til
Dom, men er g�et over fra D�den til Livet.
25. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den Time kommer, ja den er
nu, da de d�de skulle h�re Guds S�ns R�st, og de, som h�re den,
skulle leve.
26. Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, s�ledes har han ogs�
givet S�nnen at have Liv i sig selv.
27. Og han har givet ham Magt til at holde Dom, efterdi han er
Menneskes�n.
28. Undrer eder ikke herover; thi den Time kommer, p� hvilken alle
de, som ere i Gravene, skulle h�re hans R�st,
29. og de skulle g� frem, de, som have gjort det gode, til Livets
Opstandelse, men de, som have gjort det onde, til Dommens
Opstandelse.
30. Jeg kan slet intet g�re af mig selv; s�ledes som jeg h�rer,
d�mmer jeg, og min Dom er retf�rdig; thi jeg s�ger ikke min
Villie, men hans Villie, som sendte mig.
31. Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt".
32. Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det
Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig.
33. I have sendt Bud til Johannes, og han har vidnet for sandheden.
34. Dog, jeg henter ikke Vidnesbyrdet fra et Menneske; men dette
siger jeg, for at I skulle frelses.
35. Han var det br�ndende og skinnende Lys, og I have til en Tid
villet fryde eder ved hans Lys.
36. Men det Vidnesbyrd, som jeg har, er st�rre end Johannes's; thi
de Gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de
Gerninger, som jeg g�r, vidne om mig, at Faderen har udsendt
mig.
37. Og Faderen, som sendte mig, han har vidnet om mig. I have aldrig
hverken h�rt hans R�st eller set hans skikkelse,
38. og hans Ord have I ikke blivende i eder; thi den, som han
udsendte, ham tro I ikke.
39. I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have evigt Liv; og
det er dem, som vidne om mig.
40. Og I ville ikke komme til mig, for at I kunne have Liv.
41. Jeg tager ikke �re af Mennesker;
42. men jeg kender eder, at I have ikke Guds K�rlighed i eder.
43. Jeg er kommen i min Faders Navn, og I modtage mig ikke; dersom
en anden kommer i sit eget Navn, ham ville I modtage.
44. Hvorledes kunne I tro,I, som tage �re af hverandre, og den �re,
som er fra den eneste Gud, s�ge I ikke?
45. T�nker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er en, som
anklager eder, Moses, til hvem I have sat eders H�b.
46. Thi dersom I troede Moses. troede I mig; thi han har skrevet om
mig,
47. Men tro I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I da tro mine
Ord?"
*43/06 Johannes 6
1. Derefter drog Jesus over til hin Side af Galil�as S�,Tiberias
S�en.
2. Og en stor Skare fulgte ham, fordi de s� de Tegn, som han gjorde
p� de syge.
3. Men Jesus gik op p� Bjerget og satte sig der med sine Disciple.
4. Men P�sken, J�dernes H�jtid, var n�r.
5. Da Jesus nu opl�ftede sine �jne og s�, at en stor Skare kom til
ham, sagde han til Filip: "Hvor skulle vi k�be Br�d, for at
disse kunne f� noget at spise?"
6. Men dette sagde han for at pr�ve ham; thi han vidste selv, hvad
han vilde g�re.
7. Filip svarede ham: "Br�d for to Hundrede Denarer er ikke nok for
dem, til at hver kan f� noget lidet."
8. En af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til
ham:
9. "Her er en lille Dreng, som har fem Bygbr�d og to Sm�fisk; men
hvad er dette til s� mange?"
10. Jesus sagde: "Lader Folkene s�tte sig ned;" og der var meget
Gr�s p� Stedet. Da satte M�ndene sig ned, omtrent fem Tusinde i
Tallet.
11. S� tog Jesus Br�dene og takkede og uddelte dem til dem, som
havde sat sig ned; ligeledes ogs� af Sm�fiskene s� meget, de
vilde.
12. Men da de vare blevne m�tte, siger han til sine Disciple:
"Samler de tiloversblevne Stykker sammen, for at intet skal g�
til Spilde."
13. Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve
tilovers af de fem Bygbr�d fra dem, som havde f�et Mad.
14. Da nu Folkene s� det Tegn, som han havde gjort, sagde de: "Denne
er i Sandhed Profeten, som kommer til Verden."
15. Da Jesus nu sk�nnede, at de vilde komme og tage ham med Magt for
at g�re ham til Konge, gik han atter op p� Bjerget, ganske
alene.
16. Men da det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til S�en.
17. Og de gik om Bord i et Skib og vilde s�tte over til hin Side af
S�en til Kapernaum. Og det var allerede blevet m�rkt, og Jesus
var endnu ikke kommen til dem.
18. Og S�en rejste sig, da der bl�ste en st�rk Vind.
19. Da de nu havde roet omtrent fem og tyve eller tredive Stadier,
se de Jesus vandre p� S�en og komme n�r til Skibet, og de
forf�rdedes.
20. Men han siger til dem: "Det er mig; frygter ikke!"
21. Da vilde de tage ham op i Skibet; og straks kom Skibet til
Landet, som de sejlede til.
22. Den n�ste dag s� Skaren, som stod p� hin Side af S�en, at der
ikke havde v�ret mere end eet Skib der, og at Jesus ikke var
g�et om Bord med sine Disciple, men at hans Disciple vare dragne
bort alene,
23. (men der var kommet Skibe fra Tiberias n�r til det Sted, hvor de
spiste Br�det, efter at Herren havde gjort Taksigelse):
24. da Skaren nu s�, at Jesus ikke var der, ej heller hans Disciple,
gik de om Bord i Skibene og kom til Kapernaum for at s�ge efter
Jesus.
25. Og da de fandt ham p� hin Side af S�en, sagde de til ham:
"Rabbi! n�r er du kommen hid?"
26. Jesus svarede dem og sagde: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder,
I s�ge mig, ikke fordi I s� Tegn, men fordi I spiste af Br�dene
og bleve m�tte.
27. Arbejder ikke for den Mad, som er forg�ngelig, men for den Mad,
som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskes�nnen vil give
eder; thi ham har Faderen, Gud selv, beseglet."
28. Da sagde de til ham: "Hvad skulle vi g�re, for at vi kunne
arbejde p� Guds Gerninger?"
29. Jesus svarede og sagde til dem: "Dette er Guds Gerning, at I tro
p� den, som han udsendte."
30. Da sagde de til ham: "Hvad g�r du da for et Tegn, for at vi
kunne se det og tro dig? Hvad Arbejde g�r du?
31. Vore F�dre �de Manna i �rkenen, som der er skrevet: Han gav dem
Br�d fra Himmelen at �de."
32. Da sagde Jesus til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder,
ikke Moses har givet eder Br�det fra Himmelen, men min Fader
giver eder det sande Br�d fra Himmelen.
33. Thi Guds Br�d er det, som kommer ned fra Himmelen og giver
Verden Liv."
34. Da sagde de til ham: "Herre! giv os altid dette Br�d!"
35. Jesus sagde til dem: "Jeg er Livets Br�d. Den, som kommer til
mig, skal ikke hungre; og den, som tror p� mig, skal aldrig
t�rste.
36. Men jeg har sagt eder, at I have set mig og dog ikke tro.
37. Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som
kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud.
38. Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at g�re min Villie,
men hans Villie, som sendte mig.
39. Men dette er hans Villie, som sendte mig, at jeg skal intet
miste af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse
det p� den yderste Dag.
40. Thi dette er min Faders Villie, at hver den, som ser S�nnen og
tror p� ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham p�
den yderste Dag."
41. Da knurrede J�derne over ham, fordi han sagde: "Jeg er det Br�d,
som kom ned fra Himmelen,"
42. og de sagde: "Er dette ikke Jesus, Josefs S�n, hvis Fader og
Moder vi kende? Hvorledes kan han da sige: Jeg er kommen ned fra
Himmelen?"
43. Jesus svarede og sagde til dem: "Knurrer ikke indbyrdes!
44. Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som sendte mig, drager
ham; og jeg skal oprejse ham p� den yderste Dag.
45. Der er skrevet hos Profeterne: "Og de skulle alle v�re opl�rte
af Gud." Hver den, som har h�rt af Faderen og l�rt, kommer til
mig.
46. Ikke at nogen har set Faderen, kun den, som er fra Gud, han har
set Faderen.
47. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror p� mig, har et
evigt Liv.
48. Jeg er Livets Br�d.
49. Eders F�dre �de Manna i �rkenen og d�de.
50. Dette er det Br�d, som kommer ned fra Himmelen, at man skal �de
af det og ikke d�.
51. Jeg er det levende Br�d, som kom ned fra Himmelen; om nogen �der
af dette Br�d, han skal leve til evig Tid; og det Br�d, som jeg
vil give, er mit K�d, hvilket jeg vil give for Verdens Liv."
52. Da kivedes J�derne indbyrdes og sagde: "Hvorledes kan han give
os sit K�d at �de?"
53. Jesus sagde da til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder,
dersom I ikke �de Menneskes�nnens K�d og drikke hans Blod, have
I ikke Liv i eder.
54. Den, som �der mit K�d og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og
jeg skal oprejse ham p� den yderste Dag.
55. Thi mit K�d er sand Mad, og mit Blod er sand Drikke.
56. Den, som �der mit K�d og drikker mit Blod, han bliver i mig, og
jeg i ham.
57. Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i Kraft af
Faderen, liges� skal ogs� den, som �der mig, leve i Kraft af
mig.
58. dette er det Br�d, som er kommet ned fra Himmelen; ikke som
eders F�dre �de og d�de. Den, som �der dette Br�d, skal leve
evindelig."
59. Dette sagde han, da han l�rte i en Synagoge i Kapernaum.
60. Da sagde mange af hans Disciple, som havde h�rt ham: "Dette er
en h�rd Tale; hvem kan h�re den?"
61. Men da Jesus vidste hos sig selv, at hans Disciple knurrede
derover, sagde han til dem: "Forarger dette eder?
62. Hvad om I da f� at se, at Menneskes�nnen farer op, hvor han var
f�r?
63. Det er �nden, som levendeg�r, K�det gavner intet; de Ord, som
jeg har talt til eder, ere �nd og ere Liv.
64. Men der er nogle af eder, som ikke tro." Thi Jesus vidste fra
Begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem den var, der
skulde forr�de ham.
65. Og han sagde: "Derfor har jeg sagt eder, at ingen kan komme til
mig, uden det er givet ham af Faderen."
66. Fra den Tid tr�dte mange af hans Disciple tilbage og vandrede
ikke mere med ham.
67. Jesus sagde da til de tolv: "Mon ogs� I ville g� bort?"
68. Simon Peter svarede ham: "Herre! til hvem skulle vi g� hen? Du
har det evige Livs Ord;
69. og vi have troet og erkendt, at du er Guds Hellige."
70. Jesus svarede dem: "Har jeg ikke udvalgt mig eder tolv, og en af
eder er en Dj�vel?"
71. Men han talte om Judas, Simon Iskariots S�n; thi det var ham,
som siden skulde forr�de ham, sk�nt han var en af de tolv.
*43/07 Johannes 7
1. Derefter vandrede Jesus omkring i Galil�a; thi han vilde ikke
vandre i Jud�a, fordi J�derne s�gte at sl� ham ihjel.
2. Men J�dernes H�jtid, L�vsalsfesten, var n�r.
3. Da sagde hans Br�dre til ham: "Drag bort herfra og g� til Jud�a,
for at ogs� dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du g�r.
4. Thi ingen g�r noget i L�ndom, n�r han selv �nsker at v�re
�benbar; dersom du g�r dette, da vis dig for Verden!"
5. Thi heller ikke hans Br�dre troede p� ham.
6. Da siger Jesus til dem: "Min Tid er endnu ikke kommen; men eders
Tid er stedse for H�nden.
7. Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner
om den, at dens Gerninger ere onde.
8. Drager I op til H�jtiden; jeg drager endnu ikke op til denne
H�jtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet."
9. Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galil�a.
10. Men da hans Br�dre vare dragne op til H�jtiden, da drog han ogs�
selv op, ikke �benlyst, men l�nligt.
11. Da ledte J�derne efter ham p� H�jtiden og sagde: "Hvor er han?"
12. Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde:
"Han er en god Mand;" men andre sagde: "Nej, han forf�rer
M�ngden."
13. Dog talte ingen frit om ham af Frygt for J�derne.
14. Men da det allerede var midt i H�jtiden. gik Jesus op i
Helligdommen og l�rte.
15. J�derne undrede sig nu og sagde: "Hvorledes kan denne have
L�rdom, da han ikke er opl�rt?"
16. Da svarede Jesus dem og sagde: "Min L�re er ikke min, men hans,
som sendte mig.
17. Dersom nogen vil g�re hans Villie, skal han erkende, om L�ren er
fra Gud, eller jeg taler af mig selv.
18. Den, der taler af sig selv, s�ger sin egen �re; men den, som
s�ger hans �re, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke
Uret i ham.
19. Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven.
Hvorfor s�ge I at sl� mig ihjel?"
20. M�ngden svarede: "Du er besat; hvem s�ger at sl� dig ihjel?"
21. Jesus svarede og sagde til dem: "Een Gerning gjorde jeg, og I
undre eder alle derover.
22. Moses har givet eder Omsk�relsen, (ikke at den er fra Moses, men
fra F�drene) og I omsk�re et Menneske p� en Sabbat.
23. Dersom et Menneske f�r Omsk�relse p� en Sabbat, for at Mose Lov
ikke skal brydes, ere I da vrede p� mig, fordi jeg har gjort et
helt Menneske rask p� en Sabbat?
24. D�mmer ikke efter Skinnet, men d�mmer en retf�rdig Dom!"
25. Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: "Er det ikke ham, som de
s�ge at sl� ihjel?
26. Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon
R�dsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus?
27. Dog vi vide, hvorfra denne er; men n�r Kristus kommer, kender
ingen, hvorfra han er."
28. Derfor r�bte Jesus, idet han l�rte i Helligdommen, og sagde:
"B�de kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg
ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke
kende.
29. Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig."
30. De s�gte da at gribe ham; og ingen lagde H�nd p� ham, thi hans
Time var endnu ikke kommen.
31. Men mange af Folket troede p� ham, og de sagde: "N�r Kristus
kommer, mon han da skal g�re flere Tegn, end denne har gjort?"
32. Faris�erne h�rte, at M�ngden mumlede dette om ham; og
Ypperstepr�sterne og Faris�erne sendte Tjenere ud for at gribe
ham.
33. Da sagde Jesus: "Endnu en liden Tid er jeg hos eder, s� g�r jeg
bort til den, som sendte mig.
34. I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er,
kunne I ikke komme."
35. Da sagde J�derne til hverandre: "Hvor vil han g� hen, siden vi
ikke skulle finde ham? Mon han vil g� til dem, som ere adspredte
iblandt Gr�kerne, og l�re Gr�kerne?
36. Hvad er det for et Ord, han siger: I skulle lede efter mig og
ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?"
37. Men p� den sidste, den store H�jtidsdag stod Jesus og r�bte og
sagde: "Om nogen t�rster,han komme til mig og drikke!
38. Den, som tror p� mig, af hans Liv skal der, som Skriften har
sagt, flyde levende Vandstr�mme:"
39. Men dette sagde han om den �nd, som de, der troede p� ham,
skulde f�; thi den Hellig�nd var der ikke endnu, fordi Jesus
endnu ikke var herliggjort.
40. Nogle af M�ngden, som h�rte disse Ord, sagde nu: "Dette er
sandelig Profeten."
41. Andre sagde: "Dette er Kristus;" men andre sagde: "Mon da
Kristus kommer fra Galil�a?
42. Har ikke Skriften sagt, at Kristus kommer af Davids S�d og fra
Bethlehem, den Landsby, hvor David var?"
43. S�ledes blev der Splid iblandt M�ngden om ham.
44. Men nogle af dem vilde gribe ham; dog lagde ingen H�nd p� ham.
45. Tjenerne kom nu til Ypperstepr�sterne og Faris�erne, og disse
sagde til dem: "Hvorfor have I ikke f�rt ham herhen?"
46. Tjenerne svarede: "Aldrig har noget Menneske talt s�ledes som
dette Menneske."
47. Da svarede Faris�erne dem: "Ere ogs� I forf�rte?
48. Mon nogen af R�dsherrerne har troet p� ham, eller nogen af
Faris�erne?
49. Men denne Hob, som ikke kender Loven, er forbandet."
50. Nikodemus, han, som var kommen til ham om Natten og var en af
dem, sagde til dem:
51. "Mon vor Lov d�mmer et Menneske, uden at man f�rst forh�rer ham
og f�r at vide, hvad han g�r?"
52. De svarede og sagde til ham: "Er ogs� du fra Galil�a? Ransag og
se, at der ikke fremst�r nogen Profet fra Galil�a."
*43/08 Johannes 8
1. Og de gik hver til sit Hus. Men Jesus gik til Oliebjerget.
2. og �rle om Morgenen kom han igen i Helligdommen, og hele Folket
kom til ham; og han satte sig og l�rte dem.
3. Men de skriftkloge og Faris�erne f�re en Kvinde til ham, greben
i Hor, og stille hende frem i Midten.
4. Og de sige til ham: "Mester! denne Kvinde er greben i Hor p�
fersk Gerning.
5. Men Moses b�d os i Loven, at s�danne skulle stenes; hvad siger
nu du?"
6. Men dette sagde de for at friste ham, for at de kunde have noget
at anklage ham for. Men Jesus b�jede sig ned og skrev med
Fingeren p� Jorden.
7. Men da de bleve ved at sp�rge ham, rettede han sig op og sagde
til dem: "Den iblandt eder, som er uden Synd, kaste f�rst Stenen
p� hende!"
8. Og han b�jede sig atter ned og skrev p� Jorden.
9. Men da de h�rte det, gik de bort, den ene efter den anden, fra
de �ldste til de yngste, og Jesus blev alene tilbage med
Kvinden, som stod der i Midten.
10. Men da Jesus rettede sig op og ingen s� uden Kvinden, sagde han
til hende: "Kvinde! hvor ere de henne? Var der ingen, som
ford�mte dig?,"
11. Men hun sagde: "Herre! ingen." Da sagde Jesus: "Heller ikke jeg
ford�mmer dig; g� bort, og synd ikke mere!"
12. Jesus talte da atter til dem og sagde: "Jeg er Verdens Lys; den,
som f�lger mig, skal ikke vandre i M�rket, men have Livets Lys."
13. Da sagde Faris�erne til ham: "Du vidner om dig selv; dit
Vidnesbyrd er ikke sandt."
14. Jesus svarede og sagde til dem: "Om jeg end vidner om mig
selv. er mit Vidnesbyrd sandt; thi jeg ved, hvorfra jeg kom, og
hvor jeg g�r hen; men I vide ikke, hvorfra jeg kommer, og hvor
jeg g�r hen.
15. I d�mme efter K�det; jeg d�mmer ingen.
16. Men om jeg ogs� d�mmer, er min Dom sand; thi det er ikke mig
alene, men mig og Faderen, han, som sendte mig.
17. Men ogs� i eders Lov er der skrevet, at to Menneskers Vidnesbyrd
er sandt.
18. Jeg er den, der vidner om mig selv, og Faderen, som sendte mig,
vidner om mig."
19. Derfor sagde de til ham: "Hvor er din Fader?" Jesus svarede: "I
kende hverken mig eller min Fader; dersom I kendte mig, kendte I
ogs� min Fader."
20. Disse Ord talte Jesus ved Tempelblokken, da han l�rte i
Helligdommen; og ingen greb ham, fordi hans Time endnu ikke var
kommen.
21. Da sagde han atter til dem: "Jeg g�r bort, og I skulle lede
efter mig, og I skulle d� i eders Synd; hvor jeg g�r hen, kunne
I ikke komme."
22. Da sagde J�derne: "Mon han vil sl� sig selv ihjel, siden han
siger: Hvor jeg g�r hen, kunne I ikke komme?"
23. Og han sagde til dem: "I ere nedenfra, jeg er ovenfra; I ere af
denne Verden, jeg er ikke af denne Verden.
24. Derfor har jeg sagt eder, at I skulle d� i eders Synder; thi
dersom I ikke tro, at det er mig, skulle I d� i eders Synder."
25. De sagde da til ham: "Hvem er du?" Og Jesus sagde til dem: "Just
det, som jeg siger eder.
26. Jeg har meget at tale og d�mme om eder; men den, som sendte mig,
er sanddru, og hvad jeg har h�rt af ham, det taler jeg til
Verden."
27. De forstode ikke, at han talte til dem om Faderen.
28. Da sagde Jesus til dem: "N�r I f� oph�jet Menneskes�nnen, da
skulle I kende, at det er mig, og at jeg g�r intet af mig selv;
men som min Fader har l�rt mig, s�ledes taler jeg.
29. Og han, som sendte mig, er med mig; han har ikke ladet mig
alene, fordi jeg; g�r altid det, som er ham til Behag."
30. Da han talte dette, troede mange p� ham.
31. Jesus sagde da til de J�der, som vare komne til Tro p� ham:
"Dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple,
32. og I skulle erkende Sandheden, og Sandheden skal frig�re eder."
33. De svarede ham: "Vi ere Abrahams S�d og have aldrig v�ret nogens
Tr�lle; hvorledes siger du da: I skulle vorde frie?"
34. Jesus svarede dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hver
den, som g�r Synden, er Syndens Tr�l.
35. Men Tr�llen bliver ikke i Huset til evig Tid, S�nnen bliver der
til evig Tid.
36. Dersom da S�nnen f�r frigjort eder, skulle I v�re virkelig frie.
37. Jeg ved, at I ere Abrahams S�d; men I s�ge at sl� mig ihjel,
fordi min Tale ikke finder Rum hos eder.
38. Jeg taler det, som jeg har set hos min Fader; s� g�re ogs� I
det, som I have h�rt af eders Fader."
39. De svarede og sagde til ham: "Vor Fader er Abraham." Jesus sagde
til dem: "Dersom I vare Abrahams B�rn, gjorde I Abrahams
Gerninger.
40. Men nu s�ge I at sl� mig ihjel, et Menneske, der har sagt eder
Sandheden, som jeg har h�rt af Gud; dette gjorde Abraham ikke.
41. I g�re eders Faders Gerninger." De sagde til ham: "Vi ere ikke
avlede i Hor; vi have een Fader, Gud."
42. Jesus sagde til dem: "Dersom Gud var eders Fader, da elskede I
mig; thi jeg er udg�et og kommen fra Gud; thi jeg er heller ikke
kommen af mig selv, men han har udsendt mig.
43. Hvorfor forst� I ikke min Tale? fordi I ikke kunne h�re mit Ord.
44. I ere af den Fader Dj�velen, og eders Faders Beg�ringer ville I
g�re. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af, og han st�r ikke
i Sandheden; thi Sandhed er ikke i ham. N�r han taler L�gn,
taler han af sit eget; thi han er en L�gner og L�gnens Fader.
45. Men mig tro I ikke, fordi jeg siger Sandheden.
46. Hvem af eder kan overbevise mig om nogen Synd? Siger jeg
Sandhed, hvorfor tro I mig da ikke?
47. Den, som er af Gud, h�rer Guds Ord; derfor h�re I ikke, fordi I
ere ikke af Gud."
48. J�derne svarede og sagde til ham: "Sige vi ikke med Rette, at du
er en Samaritan og er besat?"
49. Jesus svarede: "Jeg er ikke besat, men jeg �rer min Fader, og I
van�re mig.
50. Men jeg s�ger ikke min �re; der er den, som s�ger den og d�mmer.
51. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom nogen holder mit Ord,
skal han i al Evighed ikke se D�den."
52. J�derne sagde til ham: "Nu vide vi, at du et besat; Abraham d�de
og Profeterne, og du siger: Dersom nogen holder mit Ord, han
skal i al Evighed ikke smage D�den.
53. Mon du er st�rre end vor Fader Abraham, som jo d�de? ogs�
Profeterne d�de; hvem g�r du dig selv til?"
54. Jesus svarede: "Dersom jeg �rer mig selv, er min �re intet; det
er min Fader, som �rer mig, han, om hvem I sige, at han er eders
Gud.
55. Og I have ikke kendt ham, men jeg kender ham. Og dersom jeg
siger: "Jeg kender ham ikke," da bliver jeg en L�gner ligesom I;
men jeg kender ham og holder hans Ord.
56. Abraham, eders Fader, frydede sig til at se min Dag, og han s�
den og gl�dede sig."
57. Da sagde J�derne til ham: "Du er endnu ikke halvtredsindstyve �r
gammel, og du har set Abraham?"
58. Jesus sagde til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, f�rend
Abraham blev til, har jeg v�ret."
59. S� toge de Sten for at kaste p� ham; men Jesus skjulte sig og
gik ud af Helligdommen.
*43/09 Johannes 9
1. Og da han gik forbi s� han et Menneske, som var blindt fra
F�dselen.
2. Og hans Disciple spurgte ham og sagde: "Rabbi, hvem har syndet,
denne eller hans For�ldre, s� han skulde f�des blind?"
3. Jesus svarede: "Hverken han eller hans For�ldre have syndet; men
det er sket, for at Guds Gerninger skulle �benbares p� ham.
4. Jeg m� g�re hans Gerninger, som sendte mig, s� l�nge det er Dag;
der kommer en Nat, da ingen kan arbejde.
5. Medens jeg er i Verden, er jeg Verdens Lys."
6. Da han havde sagt dette, spyttede han p� Jorden og gjorde Dynd
af Spyttet og smurte Dyndet p� hans �jne.
7. Og han sagde til ham: "G� hen, to dig i Dammen Siloam" (hvilket
er udlagt: udsendt). Da gik han bort og toede sig, og han kom
seende tilbage.
8. Da sagde Naboerne og de, som f�r vare vante til at se ham som
Tigger: "Er det ikke ham, som sad og tiggede?"
9. Nogle sagde: "Det er ham;" men andre sagde: "Nej, han ligner
ham." Han selv sagde: "Det er mig."
10. Da sagde de til ham: "Hvorledes bleve dine �jne �bnede?"
11. Han svarede: "En Mand, som kaldes Jesus, gjorde Dynd og smurte
det p� mine �jne og sagde til mig: G� hen til Siloam og to dig!
Da jeg s� gik hen og toede mig, blev jeg seende."
12. Da sagde de til ham: "Hvor er han?" Han siger: "Det ved jeg
ikke."
13. De f�re ham, som f�r var blind, til Faris�erne.
14. Men det var Sabbat den Dag, da Jesus gjorde Dyndet og �bnede
hans �jne.
15. Atter spurgte nu ogs� Faris�erne ham, hvorledes han var bleven
seende. Men han sagde til dem: "Han lagde Dynd p� mine �jne, og
jeg toede mig, og nu ser jeg."
16. Nogle af Faris�erne sagde da: "Dette Menneske er ikke fra Gud,
efterdi han ikke holder Sabbaten." Andre sagde: "Hvorledes kan
et syndigt Menneske g�re s�danne Tegn?" Og der var Splid imellem
dem.
17. de sige da atter til den blinde: "Hvad siger du om ham, efterdi
han �bnede dine �jne?" Men han sagde: "Han er en Profet."
18. S� troede J�derne ikke om ham, at han havde v�ret blind og var
bleven seende, f�rend de fik kaldt p� For�ldrene til ham, som
havde f�et sit Syn.
19. Og de spurgte dem og sagde: "Er denne eders S�n, om hvem I sige,
at han var f�dt blind? Hvorledes er han da nu seende?"
20. Hans For�ldre svarede dem og sagde; "Vi vide, at denne er vor
S�n, og at han, var f�dt blind.
21. Men hvorledes han nu er bleven seende, vide vi ikke, og hvem der
har �bnet hans �jne, vide vi ikke heller; sp�rger ham; han er
gammel nok; han m� selv tale for sig."
22. Dette sagde hans For�ldre, fordi de frygtede for J�derne; thi
J�derne vare allerede komne overens om, at dersom nogen bekendte
ham som Kristus, skulde han udelukkes af Synagogen.
23. Derfor sagde hans For�ldre: "Han er gammel nok, sp�rger ham
selv!"
24. Da hidkaldte de anden Gang Manden, som havde v�ret blind, og
sagde til ham: "Giv Gud �ren; vi vide, at dette Menneske er en
Synder."
25. Da svarede han: "Om han er en Synder, ved jeg ikke; een Ting ved
jeg, at jeg, som var blind, nu ser."
26. De sagde da til ham igen: "Hvad gjorde han ved dig? Hvorledes
�bnede han dine �jne?"
27. Han svarede dem: "Jeg har allerede sagt eder det, og I h�rte
ikke efter. Hvorfor ville I h�re det igen? Ville ogs� I blive
hans Disciple?"
28. Da udsk�ldte de ham og sagde: "Du er hans Discipel; men vi ere
Mose Disciple.
29. Vi vide, at Gud har talt til Moses; men om denne vide vi ikke.
hvorfra han er."
30. Manden svarede og sagde til dem: "Det er dog underligt, at I
ikke vide, hvorfra han er, og han har �bnet mine �jne.
31. Vi vide, at Syndere b�nh�rer Gud ikke; men dersom nogen er
gudfrygtig og g�r hans Villie, ham h�rer han.
32. Aldrig er det h�rt, at nogen har �bnet �jnene p� en blindf�dt.
33. Var denne ikke fra Gud, da kunde han intet g�re."
34. De svarede og sagde til ham: "Du er hel og holden f�dt i Synder,
og du vil l�re os?" Og de st�dte ham ud.
35. Jesus h�rte, at de havde udst�dt ham; og da han traf ham sagde
han til ham: "Tror du p� Guds S�n?"
36. Han svarede og sagde: "Hvem er han, Herre? for at jeg kan tro p�
ham."
37. Jesus sagde til ham: "B�de har du set ham, og den, som taler med
dig, ham er det."
38. Men han sagde: "Jeg tror Herre!" og han kastede sig ned for ham.
39. Og Jesus sagde: "Til Dom er jeg kommen til denne Verden, for at
de, som ikke se, skulle blive seende, og de, som se, skulle
blive blinde."
40. Nogle af Faris�erne, som vare hos. ham, h�rte dette, og de sagde
til ham: "Mon ogs� vi ere blinde?"
41. Jesus sagde til dem: "Vare I blinde, da havde I ikke Synd; men
nu sige I: Vi se; eders Synd forbliver."
*43/10 Johannes 10
1. " Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som ikke g�r ind i
F�refolden gennem D�ren, men stiger andensteds over, han er en
Tyv og en R�ver.
2. Men den, som g�r ind igennem D�ren, er F�renes Hyrde.
3. For ham lukker D�rvogteren op, og F�rene h�re hans R�st; og han
kalder sine egne F�r ved Navn og f�rer dem ud.
4. Og n�r han har f�rt alle sine egne F�r ud, g�r han foran dem; og
F�rene f�lge ham, fordi de kende hans R�st.
5. Men en fremmed ville de ikke f�lge, men de ville fly fra ham,
fordi de ikke kende de fremmedes R�st."
6. Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad
det var, som han talte til dem.
7. Jesus sagde da atter til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg
eder, jeg er F�renes D�r.
8. Alle de, som ere komne f�r mig, ere Tyve og R�vere; men F�rene
h�rte dem ikke.
9. Jeg er D�ren; dersom nogen g�r ind igennem mig, han skal
frelses; og han skal g� ind og g� ud og finde F�de.
10. Tyven kommer ikke uden for at stj�le og slagte og �del�gge; jeg
er kommen, for at de skulle have Liv og have Overflod.
11. Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde s�tter sit Liv til for
F�rene.
12. Men Lejesvenden, som ikke er Hyrde, hvem F�rene ikke h�re til
ser Ulven komme og forlader F�rene og flyr, og Ulven r�ver dem
og adspreder dem,
13. fordi han er en Lejesvend og ikke bryder sig om F�rene.
14. Jeg er den gode Hyrde, og jeg kender mine, og mine kende mig,
15. ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg s�tter
mit Liv til for F�rene.
16. Og jeg har andre F�r, som ikke h�re til denne Fold; ogs� dem b�r
jeg f�re, og de skulle h�re min R�st; og der skal blive een
Hjord, een Hyrde.
17. Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg s�tter mit Liv til for at
tage det igen.
18. Ingen tager det fra mig, men jeg s�tter det til af mig selv. Jeg
har Magt til at s�tte det til, og jeg har Magt til at tage det
igen. Dette Bud modtog jeg af min Fader."
19. Der blev atter Splid iblandt J�derne for disse Ords Skyld.
20. Og mange af dem sagde: "Han er besat og raser, hvorfor h�re I
ham?"
21. Andre sagde: "Dette er ikke Ord af en besat; mon en ond �nd kan
�bne blindes �jne?"
22. Men Tempelvielsens Fest indtraf i Jerusalem. Det var Vinter;
23. og Jesus gik omkring i Helligdommen, i Salomons S�jlegang.
24. Da omringede J�derne ham og sagde til ham: "Hvor l�nge holder du
vor Sj�l i Uvished? Dersom du er Kristus, da sig os det rent
ud!"
25. Jesus svarede dem: "Jeg har sagt eder det, og I tro ikke. De
Gerninger, som jeg g�r i min Faders Navn, de vidne om mig;
26. men I tro ikke, fordi I ikke ere af mine F�r.
27. Mine F�r h�re min R�st, og jeg kender dem, og de f�lge mig,
28. og jeg giver dem et evigt Liv, og de skulle i al Evighed ikke
fortabes, og ingen skal rive dem ud af min H�nd.
29. Min Fader, som har givet mig dem, er st�rre end alle; og ingen
kan rive noget af min Faders H�nd.
30. Jeg og Faderen, vi ere eet."
31. Da toge J�derne atter Sten op for at stene ham.
32. Jesus svarede dem: "Mange gode Gerninger har jeg vist eder fra
min Fader; for hvilken af disse Gerninger stene I mig?"
33. J�derne svarede ham: "For en god Gerning stene vi dig ikke, men
for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, g�r dig
selv til Gud."
34. Jesus svarede dem: "Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg har
sagt: I ere Guder?
35. N�r den nu har kaldt dem Guder, til hvem Guds Ord kom (og
Skriften kan ikke rokkes),
36. sige I da til den, hvem Faderen har Helliget og sendt til
Verden: Du taler bespotteligt, fordi jeg sagde: Jeg er Guds S�n?
37. Dersom jeg ikke g�r min Faders Gerninger, s� tror mig ikke!
38. Men dersom jeg g�r dem, s� tror Gerningerne, om I end ikke ville
tro mig, for at I kunne indse og erkende, at Faderen er i mig,
og jeg i Faderen."
39. De s�gte da atter at gribe ham; og han undslap af deres H�nd.
40. Og han drog atter bort hinsides Jordan til det Sted, hvor
Johannes f�rst d�bte, og han blev der.
41. Og mange kom til ham, og de sagde: "Johannes gjorde vel intet
Tegn; men alt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt."
42. Og mange troede p� ham der.
*43/11 Johannes 11
1. Men der l� en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor
Maria og hendes S�ster Martha boede.
2. Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og t�rrede hans
F�dder med sit H�r; hendes Broder Lazarus var syg.
3. Da sendte S�strene Bud til ham og lod sige: "Herre! se, den, du
elsker, er syg."
4. Men da Jesus h�rte dette, sagde han: "Denne Sygdom er ikke til
D�den, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds S�n skal
herligg�res ved den."
5. Men Jesus elskede Martha og hendes S�ster og Lazarus.
6. Da han nu h�rte, at han var syg, blev han dog to Dage p� det
Sted, hvor han var.
7. Derefter siger han s� til Disciplene:"Lader os g� til Jud�a
igen!
8. Disciplene sige til ham: "Rabbi! nylig s�gte J�derne at stene
dig, og du drager atter derhen?"
9. Jesus svarede: "Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om
Dagen, da st�der han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.
10. Men vandrer nogen om Natten, da st�der han an; thi Lyset er ikke
i ham."
11. Dette sagde han, og derefter siger han til dem: "Lazarus, vor
Ven, er sovet ind; men jeg g�r hen for at v�kke ham af S�vne."
12. Da sagde Disciplene til ham: "Herre! sover han, da bliver han
helbredt."
13. Men Jesus havde talt om hans D�d; de derimod mente, at han talte
om S�vnens Hvile.
14. Derfor sagde da Jesus dem rent ud: "Lazarus er d�d!
15. Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at
I skulle tro; men lader os g� til ham!"
16. Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine
Meddisciple: "Lader os ogs� g�, for at vi kunne d� med ham!"
17. Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven
allerede fire Dage.
18. Men Bethania var n�r ved Jerusalem, omtrent femten Stadier
derfra.
19. Og mange af J�derne vare komne til Martha og Maria for at tr�ste
dem over deres Broder.
20. Da Martha nu h�rte, at Jesus kom, gik hun ham i M�de; men Maria
blev siddende i Huset.
21. Da sagde Martha til Jesus: "Herre! havde du v�ret her, da var
min Broder ikke d�d.
22. Men ogs� nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud
give dig."
23. Jesus siger til hende: "Din Broder skal opst�."
24. Martha siger til ham: "Jeg ved at han skal opst� i Opstandelsen
p� den yderste Dag."
25. Jesus sagde til hende: "Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som
tror p� mig, skal leve, om han end d�r.
26. Og hver den, som lever og tror p� mig, skal i al Evighed ikke
d�. Tror du dette?"
27. Hun siger til ham: "Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds
S�n, den, som kommer til Verden."
28. Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin
S�ster Maria og sagde: "Mesteren er her og kalder ad dig."
29. Da hun h�rte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.
30. Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var p� det
Sted, hvor Martha havde m�dt ham.
31. Da nu J�derne, som vare hos hende i Huset og tr�stede hende, s�,
at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de
mente, at hun gik ud til Graven for at gr�de der.
32. Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og s� ham, faldt hun ned
for hans F�dder og sagde til ham: "Herre! havde du v�ret her da
var min Broder ikke d�d."
33. Da nu Jesus s� hende gr�de og s� J�derne, som vare komne med
hende, gr�de, harmedes han i �nden og blev heftig bev�get i sit
Indre; og han sagde:
34. "Hvor have I lagt ham?" De sige til ham: "Herre! kom og se!"
35. Jesus gr�d.
36. Da sagde J�derne: "Se, hvor han elskede ham!"
37. Men nogle af dem sagde: "Kunde ikke han, som �bnede den blindes
�jne, have gjort, at ogs� denne ikke var d�d?"
38. Da harmes Jesus atter i sit Indre og g�r hen til Graven. Men det
var en Hule, og en Sten l� for den.
39. Jesus siger: "Tager Stenen bort!" Martha, den d�des S�ster,
siger til ham: "Herre! han stinker allerede; thi han har ligget
der fire Dage:"
40. Jesus siger til hende: " Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal
du se Guds Herlighed?"
41. Da toge de Stenen bort. Men Jesus opl�ftede sine �jne og sagde:
"Fader! jeg takker dig, fordi du har h�rt mig.
42. Jeg vidste vel, at du altid h�rer mig; men for Skarens Skyld,
som st�r omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har
udsendt mig."
43. Og da han havde sagt dette, r�bte han med h�j R�st: "Lazarus,
kom herud!"
44. Og den d�de kom ud, bunden med Jordekl�der om F�dder og H�nder,
og et T�rkl�de var bundet om hans Ansigt, Jesus siger til dem:
"L�ser ham, og lader ham g�!"
45. Mange af de J�der, som vare komne til Maria og havde set, hvad
han havde gjort, troede nu p� ham;
46. men nogle af dem gik hen til Faris�erne og sagde dem, hvad
Jesus, havde gjort.
47. Ypperstepr�sterne og Faris�erne sammenkaldte da et M�de af R�det
og sagde: "Hvad g�re vi? thi dette Menneske g�r mange Tegn.
48. Dersom vi lade ham s�ledes blive ved, ville alle tro p� ham, og
Romerne ville komme og tage b�de vort Land og Folk."
49. Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepr�st i det �r, sagde til
dem:
50. "I vide intet; ej heller bet�nke I, at det er os gavnligt, at
eet Menneske d�r for Folket, og at ikke det hele Folk skal g�
til Grunde."
51. Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var
Ypperstepr�st i det �r, profeterede han at Jesus skulde d� for
Folket;
52. og ikke for Folket alene, men for at han ogs� kunde samle Guds
adspredte B�rn sammen til eet.
53. Fra den Dag af r�dsloge de derfor om at ihjelsl� ham.
54. Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt j�derne, men gik
bort derfra ud p� Landet, n�r ved �rkenen, til en By, som kaldes
Efraim; og han blev der med sine Disciple.
55. Men J�dernes P�ske var n�r; og mange fra Landet gik op til
Jerusalem f�r P�sken for at rense sig.
56. Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i
Helligdommen: "Hvad mene I? Mon han ikke kommer til H�jtiden?"
57. Men Ypperstepr�sterne og Faris�erne havde givet Befaling om at
dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende
for at de kunde gribe ham.
*43/12 Johannes 12
1. Seks Dage f�r P�ske kom Jesus nu til Bethania, hvor Lazarus
boede, han, som Jesus havde oprejst fra de d�de.
2. Der gjorde de da et Aftensm�ltid for ham, og Martha vartede op;
men Lazarus var en af dem, som sade til Bords med ham.
3. Da tog Maria et Pund af �gte, s�re kostbar Nardussalve og
salvede Jesu F�dder og t�rrede hans F�dder med sit H�r; og Huset
blev fuldt af Salvens Duft.
4. Da siger en af hans Disciple, Judas, Simons S�n, Iskariot, han,
som siden forr�dte ham:
5. "Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre Hundrede Denarer og
given til fattige?"
6. Men dette sagde han, ikke fordi han br�d sig om de fattige, men
fordi han var en Tyv og havde Pungen og bar, hvad der blev lagt
deri.
7. Da sagde Jesus: "Lad hende med Fred, hun har jo bevaret den til
min Begravelsesdag!
8. De fattige have I jo altid hos eder; men mig have I ikke altid."
9. En stor Skare af J�derne fik nu at vide, at han var der; og de
kom ikke for Jesu Skyld alene, men ogs� for at se Lazarus, hvem
han havde oprejst fra de d�de.
10. Men Ypperstepr�sterne r�dsloge om ogs� at sl� Lazarus ihjel:
11. thi for hans Skyld gik mange af J�derne hen og troede p� Jesus.
12. Den f�lgende Dag, da den store Skare, som var kommen til
H�jtiden, h�rte, at Jesus kom til Jerusalem,
13. toge de Palmegrene og gik ud imod ham og r�bte: "Hosanna!
velsignet v�re den, som kommer, i Herrens Navn, Israels Konge!"
14. Men Jesus fandt et ungt �sel og satte sig derp�, som der er
skrevet:
15. "Frygt ikke, Zions Datter! se, din Konge kommer, siddende p� en
Asenindes F�l."
16. Dette forstode hans Disciple ikke f�rst; men da Jesus var
herliggjort, da kom de i Hu, at dette var skrevet om ham, og at
de havde gjort dette for ham.
17. Skaren, som var med ham, vidnede nu, at han havde kaldt Lazarus
frem fra Graven og oprejst ham fra de d�de.
18. Det var ogs� derfor, at Skaren gik ham i M�de, fordi de havde
h�rt, at han havde gjort dette Tegn.
19. Da sagde Faris�erne til hverandre: "I se, at I udrette ikke
noget; se, Alverden g�r efter ham."
20. Men der var nogle Gr�kere af dem, som plejede at g� op for at
tilbede p� H�jtiden.
21. Disse gik nu til Filip, som var fra Bethsajda i Galil�a, og bade
ham og sagde: "Herre! vi �nske at se Jesus."
22. Filip kommer og siger det til Andreas, Andreas og Filip komme og
sige det til Jesus.
23. Men Jesus svarede dem og sagde: "Timen er kommen, til at
Menneskes�nnen skal herligg�res.
24. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvis ikke Hvedekornet falder
i Jorden og d�r, bliver det ene; men dersom det d�r, b�rer det
megen Frugt.
25. Den, som elsker sit Liv, skal miste det; og den, som hader sit
Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv.
26. Om nogen tjener mig, han f�lge mig, og hvor jeg er, der skal
ogs� min Tjener v�re; om nogen tjener mig, ham skal Faderen �re.
27. Nu er min Sj�l forf�rdet; og hvad skal jeg sige? Fader, frels
mig fra denne Time? Dog, derfor er jeg kommen til denne Time.
28. Fader herligg�r dit Navn!" Da kom der en R�st fra Himmelen:
"B�de har jeg herliggjort det, og vil jeg atter herligg�re det."
29. Da sagde Skaren, som stod og h�rte det, at det havde tordnet;
andre sagde: "En Engel har talt til ham."
30. Jesus svarede og sagde: "Ikke for min Skyld er denne R�st
kommen, men for eders Skyld.
31. Nu g�r der Dom over denne Verden, nu skal denne Verdens Fyrste
kastes ud,
32. og jeg skal, n�r jeg bliver oph�jet fra Jorden, drage alle til
mig."
33. Men dette sagde han for at betegne, hvilken D�d han skulde d�.
34. Skaren svarede ham: "Vi have h�rt af Loven, at Kristus bliver
evindelig, og hvorledes siger da du, at Menneskes�nnen b�r
oph�jes? Hvem er denne Menneskes�n?"
35. Da sagde Jesus til dem: "Endnu en liden Tid er Lyset hos eder.
Vandrer, medens I have Lyset, for at M�rke ikke skal overfalde
eder! Og den, som vandrer i M�rket, ved ikke, hvor han g�r hen.
36. Medens I have Lyset, tror p� Lyset, for at I kunne blive Lysets
B�rn!" Dette talte Jesus, og han gik bort og blev skjult for
dem.
37. Men endsk�nt han havde gjort s� mange Tegn for deres �jne,
troede de dog ikke p� ham,
38. for at Profeten Esajas's Ord skulde opfyldes, som han har sagt:
"Herre! hvem troede det, han h�rte af os, og for hvem blev
Herrens Arm �benbaret?"
39. Derfor kunde de ikke tro, fordi Esajas har atter sagt:
40. "Han har blindet deres �jne og forh�rdet deres Hjerte, for at de
ikke skulle se med �jnene og forst� med Hjertet og omvende sig,
s� jeg kunde helbrede dem."
41. Dette sagde Esajas, fordi han s� hans Herlighed og talte om ham.
42. Alligevel var der dog mange, endogs� af R�dsherrerne, som troede
p� ham; men for Faris�ernes Skyld bekendte de det ikke, for at
de ikke skulde blive udelukkede af Synagogen;
43. thi de elskede Menneskenes �re mere end Guds �re.
44. Men Jesus r�bte og sagde: "Den, som tror p� mig, tror ikke p�
mig, men p� ham, som sendte mig,
45. og den, som ser mig, ser den, som sendte mig.
46. Jeg er kommen som et Lys til Verden, for at hver den, som tror
p� mig, ikke skal blive i M�rket.
47. Og om nogen h�rer mine Ord og ikke vogter p� dem, ham d�mmer
ikke jeg; thi jeg er ikke kommen for at d�mme Verden, men for at
frelse Verden.
48. Den, som foragter mig og ikke modtager mine Ord, har den, som
d�mmer ham; det Ord, som jeg har talt, det skal d�mme ham p� den
yderste Dag.
49. Thi jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som sendte mig,
han har givet mig Befaling om, hvad jeg skal sige, og hvad jeg
skal tale.
50. Og jeg ved, at hans Befaling er evigt Liv. Alts�, hvad jeg
taler, taler jeg s�ledes, som Faderen har sagt mig."
*43/13 Johannes 13
1. Men f�r P�skeh�jtiden, da Jesus vidste, at hans Time var kommen,
til at han skulde g� bort fra denne Verden til Faderen, da,
ligesom han havde elsket sine egne, som vare i Verden, s�
elskede han dem indtil Enden.
2. Og medens der holdtes Aftensm�ltid, da Dj�velen allerede havde
indskudt i Judas's, Simons S�ns, Iskariots Hjerte, at han skulde
forr�de ham;
3. da Jesus vidste, at Faderen havde givet ham alle Ting i H�nde,
og at han var udg�et fra Gud og gik hen til Gud:
4. s� rejser han sig fra M�ltidet og l�gger sine Kl�der fra sig, og
han tog et Linkl�de og bandt det om sig.
5. Derefter h�lder han Vand i Vaskefadet og begyndte at to
Disciplenes F�dder og at t�rre dem med Linkl�det, som han var
ombunden med.
6. Han kommer da til Simon Peter; og denne siger til ham: "Herre!
tor du mine F�dder?"
7. Jesus svarede og sagde til ham: "Hvad jeg g�r, ved du ikke nu,
men du skal forst� det siden efter."
8. Peter siger til ham: "Du skal i al Evighed ikke to mine F�dder."
Jesus svarede ham: "Dersom jeg ikke tor dig, har du ikke Lod
sammen med mig."
9. Simon Peter siger til ham: "Herre! ikke mine F�dder alene, men
ogs� H�nderne og Hovedet."
10. Jesus siger til ham: "Den, som er tv�ttet, har ikke n�dig at to
andet end F�dderne, men er ren over det hele; og I ere rene, men
ikke alle."
11. Thi han kendte den, som forr�dte ham; derfor sagde han: "I ere
ikke alle rene."
12. Da han nu havde toet deres F�dder og havde taget sine Kl�der og
atter sat sig til Bords, sagde han til dem: "Vide I, hvad jeg
har gjort ved eder?
13. I kalde mig Mester og Herre, og I tale ret, thi jeg er det.
14. N�r da jeg, Herren og Mesteren, har toet eders F�dder, s� ere
ogs� I skyldige at to hverandres F�dder.
15. Thi jeg har givet eder et Eksempel, for at, ligesom jeg gjorde
ved eder, skulle ogs� I g�re.
16. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en Tjener er ikke st�rre end
sin Herre, ikke heller et Sendebud st�rre end den, som har sendt
ham.
17. N�r I vide dette, ere I salige, om I g�re det.
18. Jeg taler ikke om eder alle; jeg ved, hvilke jeg har udvalgt;
men Skriften m�tte opfyldes: Den, som �der Br�det med mig, har
opl�ftet sin H�l imod mig.
19. Fra nu af siger jeg eder det, f�rend det sker, for at I, n�r det
er sket, skulle tro, at det er mig.
20. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som modtager, hvem jeg
sender, modtager mig; men den, som modtager mig, modtager ham,
som har sendt mig."
21. Da Jesus havde sagt dette, blev han heftigt bev�get i �nden og
vidnede og sagde: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en af
eder vil forr�de mig."
22. Da s� Disciplene p� hverandre, tvivlr�dige om, hvem han talte
om.
23. Men der var en iblandt hans Disciple, som sad til Bords ved Jesu
Side, han, hvem Jesus elskede.
24. Til denne nikker da Simon Peter og siger til ham: "Sig, hvem det
er, han taler om?"
25. Men denne b�jer sig op til Jesu Bryst og siger til ham: "Herre!
hvem er det?"
26. Jesus svarer: "Det er den, hvem jeg giver det Stykke Br�d, som
jeg dypper." S� dypper han Stykket og tager og giver det til
Judas, Simons S�n, Iskariot.
27. Og efter at han havde f�et Stykket, da gik Satan ind i ham. S�
siger Jesus til ham: "Hvad du g�r, g�r det snart!"
28. Men ingen af dem, som sade til Bords, forstod, hvorfor han sagde
ham dette.
29. Thi nogle mente, efterdi Judas havde Pungen, at Jesus sagde til
ham: "K�b, hvad vi have n�dig til H�jtiden;" eller at han skulde
give noget til de fattige.
30. Da han nu havde f�et Stykket, gik han straks ud. Men det var
Nat.
31. Da han nu var g�et ud, siger Jesus: "Nu er Menneskes�nnen
herliggjort, og Gud er herliggjort i ham.
32. Dersom Gud er herliggjort i ham, skal Gud ogs� herligg�re ham i
sig, og han skal snart herligg�re ham.
33. B�rnlille! endnu en liden Stund er jeg hos eder. I skulle lede
efter mig, og ligesom jeg sagde til J�derne: "Hvor jeg g�r hen,
kunne I ikke komme," siger jeg nu ogs� til eder.
34. Jeg giver eder en ny Befaling, at I skulle elske hverandre, at
ligesom jeg elskede eder, skulle ogs� I elske hverandre.
35. Derp� skulle alle kende, at I ere mine Disciple, om I have
indbyrdes K�rlighed."
36. Simon Peter siger til ham: "Herre! hvor g�r du hen?" Jesus
svarede ham: "Hvor jeg g�r hen, kan du ikke nu f�lge mig, men
siden skal du f�lge mig."
37. Peter siger til ham: "Herre! hvorfor kan jeg ikke f�lge dig nu?
Jeg vil s�tte mit Liv til for dig?
38. Jesus svarer: "Vil du s�tte dit Liv til for mig? Sandelig,
sandelig, siger jeg dig, Hanen skal ikke gale, f�rend du har
forn�gtet mig tre Gange."
*43/14 Johannes 14
1. "Eders Hjerte forf�rdes ikke! Tror p� Gud, og tror p� mig!
2. I min Faders Hus er der mange Boliger. Dersom det ikke var s�,
havde jeg sagt eder det; thi jeg g�r bort for at berede eder
Sted.
3. Og n�r jeg er g�et bort og har beredt eder Sted, kommer jeg igen
og tager eder til mig, for at, hvor jeg er, der skulle ogs� I
v�re.
4. Og hvor jeg g�r hen, derhen vide I Vejen."
5. Thomas siger til ham: "Herre! vi vide ikke, hvor du g�r hen; og
hvorledes kunne vi vide Vejen?"
6. Jesus siger til ham: "Jeg er Vejen og Sandheden og Livet; der
kommer ingen til Faderen uden ved mig.
7. Havde I kendt mig, da havde I ogs� kendt min Fader; og fra nu af
kende I ham og have set ham."
8. Filip siger til ham: "Herre! vis os Faderen, og det er os nok."
9. Jesus siger til ham: "S� lang en Tid har jeg v�ret hos eder, og
du kender mig ikke, Filip? Den, som har set mig, har set
Faderen; hvorledes kan du da sige: Vis os Faderen?
10. Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De Ord,
som jeg siger til eder, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen,
som bliver i mig, han g�r sine Gerninger.
11. Tror mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; men ville I
ikke, s� tror mig dog for selve Gerningernes Skyld!
12. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror p� mig, de
Gerninger, som jeg g�r, skal ogs� han g�re, og han skal g�re
st�rre Gerninger end disse; thi jeg g�r til Faderen,
13. og hvad som helst I bede om i mit Navn, det vil jeg g�re, for at
Faderen m� herligg�res ved S�nnen.
14. Dersom I bede om noget i mit Navn, vil jeg g�re det.
15. Dersom I elske mig, da holder mine Befalinger!
16. Og jeg vil bede Faderen, og han skal give eder en anden Talsmand
til at v�re hos eder evindelig,
17. den Sandhedens �nd, som Verden ikke kan modtage, thi den ser den
ikke og kender den ikke; men I kende den, thi den bliver hos
eder og skal v�re i eder.
18. Jeg vil ikke efterlade eder faderl�se; jeg kommer til eder.
19. Endnu en liden Stund, og Verden ser mig ikke mere, men I se mig;
thi jeg lever, og I skulle leve.
20. P� den Dag skulle I erkende, at jeg er i min Fader, og I i mig,
og jeg i eder.
21. Den, som har mine Befalinger og holder dem, han er den, som
elsker mig; men den, som elsker mig, skal elskes af min Fader;
og jeg skal elske ham og �benbare mig for ham."
22. Judas (ikke Iskariot) siger til ham: "Herre! hvor kommer det, at
du vil �benbare dig for os og ikke for verden?"
23. Jesus svarede og sagde til ham: "Om nogen elsker mig, vil han
holde mit Ord; og min Fader skal elske ham, og vi skulle komme
til ham og tage Bolig hos ham.
24. Den, som ikke elsker mig, holder ikke mine Ord; og det Ord, som
I h�re, er ikke mit, men Faderens, som sendte mig.
25. Dette har jeg talt til eder, medens jeg blev hos eder.
26. Men Talsmanden, den Hellig�nd, som Faderen vil sende i mit Navn,
han skal l�re eder alle Ting og minde eder om alle Ting, som jeg
har sagt eder.
27. Fred efterlader jeg eder, min Fred giver jeg eder; jeg giver
eder ikke, som Verden giver. Eders Hjerte forf�rdes ikke og
forsage ikke!
28. I have h�rt, at jeg sagde til eder: Jeg g�r bort og kommer til
eder igen. Dersom I elskede mig, da gl�dede I eder over, at jeg
g�r til Faderen; thi Faderen er st�rre end jeg.
29. Og nu har jeg sagt eder det, f�r det sker, for at I skulle tro,
n�r det er sket.
30. Jeg skal herefter ikke tale meget med eder; thi denne Verdens
Fyrste kommer, og han har slet intet i mig;
31. men for at verden skal kende, at jeg elsker Faderen og g�r
s�ledes, som Faderen har befalet mig: s� st�r nu op, lader os g�
herfra!"
*43/15 Johannes 15
1. "Jeg er det sande Vintr�, og min Fader er Ving�rdsmanden.
2. Hver Gren p� mig, som ikke b�rer Frugt, den borttager han, og
hver den, som b�rer Frugt, renser han, for at den skal b�re mere
Frugt.
3. I ere allerede rene p� Grund af det Ord, som jeg har talt til
eder.
4. Bliver i mig, da bliver ogs� jeg i eder. Ligesom Grenen ikke kan
b�re Frugt af sig selv, uden den bliver p� Vintr�et, s�ledes
kunne I ikke heller, uden I blive i mig.
5. Jeg er Vintr�et, I ere Grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i
ham, han b�rer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet intet
g�re.
6. Om nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en Gren og
visner; man sanker dem og kaster dem i Ilden, og de br�ndes.
7. Dersom I blive i mig, og mine Ord blive i eder, da beder, om
hvad som helst I ville, og det skal blive eder til Del.
8. Derved er min Fader herliggjort, at I b�re megen Frugt, og I
skulle blive mine Disciple.
9. Ligesom Faderen har elsket mig, s� har ogs� jeg elsket eder;
bliver i min K�rlighed!
10. Dersom I holde mine Befalinger, skulle I blive i min K�rlighed,
ligesom jeg har holdt min Faders Befalinger og bliver i hans
K�rlighed.
11. Dette har jeg talt til eder, for at min Gl�de kan v�re i eder,
og eders Gl�de kan blive fuldkommen.
12. Dette er min Befaling, at I skulle elske hverandre, ligesom jeg
har elsket eder.
13. St�rre K�rlighed har ingen end denne, at han s�tter sit Liv til
for sine Venner.
14. I ere mine Venner, dersom I g�re, hvad jeg befaler eder.
15. Jeg kalder eder ikke l�ngere Tjenere; thi Tjeneren ved ikke,
hvad hans Herre g�r; men eder har jeg kaldt Venner; thi alt det,
som jeg har h�rt af min Fader, har jeg kundgjort eder.
16. I have ikke udvalgt mig, men jeg har udvalgt eder og sat eder
til, at I skulle g� hen og b�re Frugt, og eders Frugt skal blive
ved, for at Faderen skal give eder, hvad som helst I bede ham om
i mit Navn.
17. Dette befaler jeg eder, at I skulle elske hverandre.
18. N�r Verden hader eder, da vid, at den har hadet mig f�rend eder.
19. Vare I af Verden, da vilde Verden elske sit eget; men fordi I
ikke ere af Verden, men jeg har valgt eder ud af Verden, derfor
hader Verden eder.
20. Kommer det Ord i Hu, som jeg har sagt eder: En Tjener er ikke
st�rre end sin Herre. Have de forfulgt mig, ville de ogs�
forf�lge eder; have de holdt mit Ord, ville de ogs� holde eders.
21. Men alt dette ville de g�re imod eder for mit Navns Skyld, fordi
de ikke kende den, som sendte mig.
22. Dersom jeg ikke var kommen og havde talt til dem, havde de ikke
Synd; men nu have de ingen Undskyldning for deres Synd.
23. Den, som hader mig, hader ogs� min Fader.
24. Havde jeg ikke gjort de Gerninger iblandt dem, som ingen anden
har gjort, havde de ikke Synd; men nu have de set dem og dog
hadet b�de mig og min Fader.
25. Dog, det Ord, som er skrevet i deres Lov, m� opfyldes: De hadede
mig uforskyldt.
26. Men n�r Talsmanden kommer, som jeg skal sende eder fra Faderen,
Sandhedens �nd, som udg�r fra Faderen, da skal han vidne om mig.
27. Men ogs� I skulle vidne; thi I vare med mig fra Begyndelsen."
*43/16 Johannes 16
1. "Dette har jeg talt til eder, for at I ikke skulle forarges.
2. De skulle udelukke eder af Synagogerne, ja, den Tid skal komme,
at hver den, som sl�r eder ihjel, skal mene, at han viser Gud en
Dyrkelse.
3. Og dette skulle de g�re, fordi de hverken kende Faderen eller
mig.
4. Men dette har jeg talt til eder, for at I, n�r Timen kommer,
skulle komme i Hu, at jeg har sagt eder det; men dette sagde jeg
eder ikke fra Begyndelsen, fordi jeg var hos eder.
5. Men nu g�r jeg hen til ham, som sendte mig, og ingen af eder
sp�rger mig: Hvor g�r du hen?
6. Men fordi jeg har talt dette til eder, har Bedr�velsen opfyldt
eders Hjerte.
7. Men jeg siger eder Sandheden: Det er eder gavnligt, at jeg g�r
bort, thi g�r jeg ikke bort, kommer Talsmanden ikke til eder;
men g�r jeg bort, s� vil jeg sende ham til eder.
8. Og n�r han kommer, skal han overbevise Verden om Synd og om
Retf�rdighed og om Dom.
9. Om Synd, fordi de ikke tro p� mig;
10. men om Retf�rdighed, fordi jeg g�r til min Fader, og I se mig
ikke l�nger;
11. men om Dom, fordi denne Verdens Fyrste er d�mt.
12. Jeg har endnu meget at sige eder; men I kunne ikke b�re det nu.
13. Men n�r han, Sandhedens �nd, kommer, skal han vejlede eder til
hele Sandheden; thi han skal ikke tale af sig selv, men hvad som
helst han h�rer, skal han tale, og de kommende Ting skal han
forkynde eder.
14. Han skal herligg�re mig; thi han skal tage af mit og forkynde
eder.
15. Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal
tage af mit og forkynde eder.
16. Om en liden Stund skulle I ikke se mig l�nger, og atter om en
liden Stund skulle I se mig."
17. Da sagde nogle af hans Disciple til hverandre: "Hvad er dette,
som han siger os: Om en liden Stund skulle I ikke se mig, og
atter om en liden Stund skulle I se mig, og: Jeg g�r hen til
Faderen?"
18. De sagde alts�: "Hvad er dette, han siger: Om en liden Stund?
Vi forst� ikke, hvad han taler."
19. Jesus vidste, at de vilde sp�rge ham, og han sagde til dem: "I
sp�rge hverandre om dette, at jeg sagde: Om en liden Stund
skulle I ikke se mig, og atter om en liden Stund skulle I se
mig.
20. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I skulle gr�de og jamre, men
Verden skal gl�de sig; I skulle v�re bedr�vede, men eders
Bedr�velse skal blive til Gl�de.
21. N�r Kvinden f�der, har hun Bedr�velse, fordi hendes Time er
kommen; men n�r hun har f�dt Barnet, kommer hun ikke mere sin
Tr�ngsel i Hu af Gl�de over, at et Menneske er f�dt til Verden.
22. Ogs� I have da vel nu Bedr�velse, men jeg skal se eder igen, og
eders Hjerte skal gl�des, og ingen tager eders Gl�de fra eder.
23. Og p� den Dag skulle I ikke sp�rge mig om noget. Sandelig,
sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I bede Faderen om, skal
han give eder i mit Navn.
24. Hidindtil have I ikke bedt om noget i mit Navn; beder, og I
skulle f�, for at eders Gl�de m� blive fuldkommen.
25. Dette har jeg talt til eder i Lignelser; der kommer en Time, da
jeg ikke mere skal tale til eder i Lignelser, men frit ud
forkynde eder om Faderen.
26. P� den Dag skulle I bede i mit Navn, og jeg siger ikke til eder,
at jeg vil bede Faderen for eder;
27. thi Faderen selv elsker eder, fordi I have elsket mig og troet,
at jeg er udg�et fra Gud.
28. Jeg udgik fra Faderen og er kommen til Verden; jeg forlader
Verden igen og g�r til Faderen."
29. Hans Disciple sige til ham: "Se, nu taler du frit ud og siger
ingen Lignelse.
30. Nu vide vi, at du ved alle Ting og ikke har n�dig, at nogen
sp�rger dig; des�rsag tro vi, at du er udg�et fra Gud."
31. Jesus svarede dem: "Nu tro I!
32. Se, den Time kommer, og den er kommen, da I skulle adspredes
hver til sit og lade mig alene; dog, jeg er ikke alene, thi
Faderen er med mig.
33. Dette har jeg talt til eder, for at I skulle have Fred i mig. I
Verden have I Tr�ngsel; men v�rer frimodige, jeg har overvundet
Verden."
*43/17 Johannes 17
1. Dette talte Jesus;og han opl�ftede sine �jne til Himmelen og
sagde: "Fader! Timen er kommen; herligg�r din S�n, for at S�nnen
m� herligg�re dig,
2. ligesom du har givet ham Magt over alt K�d, for at han skal give
alle dem, som du har givet ham, evigt Liv.
3. Men dette er det evige Liv, at de kende dig, den eneste sande
Gud, og den, du udsendte, Jesus Kristus.
4. Jeg har herliggjort dig p� Jorden ved at fuldbyrde den Gerning,
som du har givet mig at g�re.
5. Og Fader! herligg�r du mig nu hos dig selv med den Herlighed,
som jeg havde hos dig, f�r Verden var.
6. Jeg har �benbaret dit Navn for de Mennesker, som du har givet
mig ud af Verden; de vare dine, og du gav mig dem. og de have
holdt dit Ord.
7. Nu vide de, at alt det, som du har givet mig, er fra dig.
8. Thi de Ord, som du har givet mig, har jeg givet dem; og de have
modtaget dem og erkendt i Sandhed, at jeg udgik fra dig, og de
have troet, at du har udsendt mig.
9. Jeg beder for dem; jeg beder ikke for Verden, men for dem, som
du har givet mig; thi de ere dine.
10. Og alt mit er dit, og dit er mit; og jeg er herliggjort i dem.
11. Og jeg er ikke mere i Verden, men disse ere i Verden, og jeg
kommer til dig. Hellige Fader! bevar dem i dit Navn, hvilket du
har givet mig, for at de m� v�re et ligesom vi.
12. Da jeg var hos dem, bevarede jeg dem i dit Navn, hvilket du har
givet mig, og jeg vogtede dem, og ingen af dem blev fortabt,
uden Fortabelsens S�n, for at Skriften skulde opfyldes.
13. Men nu kommer jeg til dig, og dette taler jeg i Verden, for at
de m� have min Gl�de fuldkommet i sig.
14. Jeg har givet dem dit Ord; og Verden har hadet dem, fordi de
ikke ere af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.
15. Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af Verden, men at du
vil bevare dem fra det onde.
16. De ere ikke af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.
17. Hellige dem i Sandheden; dit Ord er Sandhed.
18. Ligesom du har udsendt mig til Verden, s� har ogs� jeg udsendt
dem til Verden.
19. Og jeg helliger mig selv for dem, for at ogs� de skulle v�re
helligede i Sandheden.
20. Men jeg beder ikke alene for disse, men ogs� for dem, som ved
deres Ord tro p� mig,
21. at de m� alle v�re eet; ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig,
at ogs� de skulle v�re eet i os, for at Verden m� tro, at du har
udsendt mig.
22. Og den Herlighed, som du har givet mig, har jeg givet dem, for
at de skulle v�re eet, ligesom vi ere eet,
23. jeg i dem og du i mig, for at de m� v�re fuldkommede til eet,
for at Verden m� erkende, at du har udsendt mig og har elsket
dem, ligesom du har elsket mig.
24. Fader! jeg vil, at, hvor jeg er, skulle ogs� de, som du har
givet mig, v�re hos mig, for at de m� skue min Herlighed, som du
har givet mig; thi du har elsket mig f�r Verdens Grundl�ggelse.
25. Retf�rdige Fader! og Verden har ikke kendt dig, men jeg har
kendt dig, og disse have kendt, at du har udsendt mig.
26. Og jeg har kundgjort dem dit Navn og vil kundg�re dem det, for
at den K�rlighed, hvormed du har elsket mig, skal v�re i dem, og
jeg i dem."
*43/18 Johannes 18
1. Da Jesus havde sagt dette, gik han ud med sine Disciple over
Kedrons B�k, hvor der var en Have, i hvilken han gik ind med
sine Disciple.
2. Men ogs� Judas, som forr�dte ham, kendte Stedet; thi Jesus
samledes ofte der med sine Disciple.
3. S� tager Judas Vagtafdelingen og Svende fra Ypperstepr�sterne og
Faris�erne og kommer derhen med Fakler og Lamper og V�ben.
4. Da nu Jesus vidste alt, hvad der skulde komme over ham, gik han
frem og sagde til dem: "Hvem lede I efter?"
5. De svarede ham: "Jesus af Nazareth." Jesus siger til dem: "Det
er mig." Men ogs� Judas, som forr�dte ham, stod hos dem.
6. Som han da sagde til dem: "Det er mig," vege de tilbage og faldt
til Jorden.
7. Han spurgte dem nu atter: "Hvem lede I efter?" Men de sagde:
"Jesus af Nazareth."
8. Jesus svarede: "Jeg har sagt eder, at det er mig; dersom I da
lede efter mig, s� lader disse g�!"
9. for at det Ord skulde opfyldes, som han havde sagt: "Jeg mistede
ingen af dem, som du har givet mig."
10. Simon Peter, som havde et Sv�rd, drog det nu og slog
Ypperstepr�stens Tjener og afhuggede hans h�jre �re. Men
Tjeneren hed Malkus.
11. Da sagde Jesus til Peter: "Stik dit Sv�rd i Skeden! Skal jeg
ikke drikke den Kalk, som min Fader har givet mig?"
12. Vagtafdelingen og Krigs�versten og J�dernes Svende grebe da
Jesus og bandt ham.
13. Og de f�rte ham f�rst til Annas; thi han var Svigerfader til
Kajfas, som var Ypperstepr�st i det �r.
14. Men det var Kajfas, som havde givet J�derne det R�d, at det var
gavnligt, at eet Menneske d�de for Folket.
15. Men Simon Peter og en anden Discipel fulgte Jesus, og den
Discipel var kendt med Ypperstepr�sten, og han gik ind med Jesus
i Ypperstepr�stens G�rd.
16. Men Peter stod udenfor ved D�ren. Da gik den anden Discipel, som
var kendt med Ypperstepr�sten, ud og sagde det til D�rvogtersken
og f�rte Peter ind.
17. Pigen, som var D�rvogterske, siger da til Peter: "Er ogs� du af
dette Menneskes Disciple?" Han siger: "Nej, jeg er ikke."
18. Men Tjenerne og Svendene stode og havde gjort en Kulild (thi det
var koldt) og varmede sig; men ogs� Peter stod hos dem og
varmede sig.
19. Ypperstepr�sten spurgte nu Jesus om hans Disciple og om hans
L�re.
20. Jesus svarede ham: "Jeg har talt frit ud til Verden; jeg har
altid l�rt i Synagoger og i Helligdommen, der, hvor alle J�derne
komme sammen, og i L�ndom har jeg intet talt.
21. Hvorfor sp�rger du mig? Sp�rg dem, som have h�rt, hvad jeg talte
til dem; se, de vide, hvad jeg har sagt."
22. Men som han sagde dette, gav en af Svendene, som stode hos,
Jesus et Slag i Ansigtet og sagde: "Svarer du Ypperstepr�sten
s�ledes?"
23. Jesus svarede ham: "Har jeg talt ilde, da bevis, at det er ondt:
men har jeg talt ret, hvorfor sl�r du mig da?"
24. Annas sendte ham nu bunden til Ypperstepr�sten Kajfas.
25. Men Simon Peter stod og varmede sig. Da sagde de til ham: "Er
ogs� du af hans Disciple?" Han n�gtede det og sagde: "Nej, jeg
er ikke."
26. En af Ypperstepr�stens Tjenere, som var en Fr�nde af ham, hvis
�re Peter havde afhugget, siger: "S� jeg dig ikke i Haven med
ham?"
27. Da n�gtede Peter det atter, og straks galede Hanen.
28. De f�re nu Jesus fra Kajfas til Landsh�vdingens Borg; men det
var �rle. Og de gik ikke ind i Borgen, for at de ikke skulde
besmittes, men kunde spise P�ske,
29. Pilatus gik da ud til dem, og han siger: "Hvad Klagem�l f�re I
mod dette Menneske?"
30. De svarede og sagde til ham: "Var han ikke en Ugerningsmand, da
havde vi ikke overgivet ham til dig."
31. Da sagde Pilatus til dem: "Tager I ham og d�mmer ham efter eders
Lov!" Da sagde J�derne til ham: "Det er os ikke tilladt at
aflive nogen; "
32. for at Jesu Ord skulde opfyldes, det, som han sagde, da han gav
til Kende, hvilken D�d han skulde d�.
33. Da gik Pilatus igen ind i Borgen og kaldte p� Jesus og sagde til
ham: "Er du J�dernes Konge?"
34. Jesus svarede: "Siger du dette af dig selv, eller have andre
sagt dig det om mig?"
35. Pilatus svarede: "Mon jeg er en J�de? dit Folk og
Ypperstepr�sterne have overgivet dig til mig; hvad har du
gjort?"
36. Jesus svarede: "Mit Rige er ikke af denne Verden. Var mit Rige
af denne verden, havde mine Tjenere stridt for, at jeg ikke var
bleven overgiven til J�derne; men nu er mit Rige ikke deraf."
37. Da sagde Pilatus til ham: "Du er alts� dog en Konge?" Jesus
svarede: "Du siger det, jeg er en Konge. Jeg er dertil f�dt og
dertil kommen til Verden, at jeg skal vidne om Sandheden. Hver
den, som er af Sandheden, h�rer min R�st."
38. Pilatus siger til ham: "Hvad er Sandhed?" Og da han havde sagt
dette, gik han igen ud til J�derne, og han siger til dem: "Jeg
finder ingen Skyld hos ham.
39. Men I have den Skik, at jeg l�slade eder en om P�sken; ville I
da, at jeg skal l�slade eder J�dernes Konge?"
40. Da r�bte de alle igen og sagde: "Ikke ham, men Barabbas;" og
Barabbas var en R�ver.
*43/19 Johannes 19
1. Nu tog da Pilatus Jesus og lod ham hudstryge.
2. Og Stridsm�ndene flettede en Krone af Torne og satte den p� hans
Hoved og kastede en Purpurkappe om ham, og de gik hen til ham og
sagde:
3. "Hil v�re dig, du J�dernes Konge!" og de sloge ham i Ansigtet.
4. Og Pilatus gik atter ud, og han siger til dem: "Se, jeg f�rer
ham ud til eder, for at I skulle vide, at jeg finder ingen Skyld
hos ham."
5. Da gik Jesus ud med Tornekronen og Purpurkappen p�. Og han siger
til dem: "Se, hvilket Menneske!"
6. Da nu Ypperstepr�sterne og Svendene s� ham, r�bte de og sagde:
"Korsf�st! korsf�st!" Pilatus siger til dem: "Tager I ham og
korsf�ster ham; thi jeg finder ikke Skyld hos ham."
7. J�derne svarede ham: "Vi have en Lov, og efter denne Lov er han
skyldig at d�, fordi han har gjort sig selv til Guds S�n."
8. Da Pilatus nu h�rte dette Ord, blev han endnu mere bange.
9. Og han gik ind igen i Borgen og siger til Jesus: "Hvorfra er
du?" Men Jesus gav ham intet Svar.
10. Pilatus siger da til ham: "Taler du ikke til mig? Ved du ikke,
at jeg har Magt til at l�slade dig, og at jeg har Magt til at
korsf�ste dig?"
11. Jesus svarede: "Du havde aldeles ingen Magt over mig, dersom den
ikke var givet dig ovenfra; derfor har den, som overgav mig til
dig, st�rre Synd."
12. Derefter fors�gte Pilatus at l�slade ham. Men J�derne r�bte og
sagde: "Dersom du l�slader denne, er du ikke Kejserens Ven. Hver
den, som g�r sig selv til Konge, s�tter sig op imod Kejseren."
13. Da Pilatus h�rte disse Ord, f�rte han Jesus ud og satte sig p�
Dommers�det, p� det Sted, som kaldes Stenlagt, men p� Hebraisk
Gabbatha;
14. men det var Beredelsens dag i P�sken, ved den sjette Time. Og
han siger til J�derne: "Se, eders Konge!"
15. De r�bte nu: "Bort, bort med ham! korsf�st ham!" Pilatus siger
til dem: "Skal jeg korsf�ste eders Konge?" Ypperstepr�sterne
svarede: "Vi have ingen Konge uden Kejseren."
16. S� overgav han ham da til dem til at korsf�stes. De toge nu
Jesus;
17. og han bar selv sit Kors og gik ud til det s�kaldte
"Hovedskalsted", som hedder p� Hebraisk Golgatha,
18. hvor de korsf�stede ham og to andre med ham, en p� hver Side,
men Jesus midt imellem.
19. Men Pilatus havde ogs� skrevet en Overskrift og sat den p�
Korset. Men der var skrevet:"Jesus af Nazareth, J�dernes Konge."
20. Denne Overskrift l�ste da mange af J�derne; thi det Sted, hvor
Jesus blev korsf�stet, var n�r ved Staden; og den var skreven p�
Hebraisk, Latin og Gr�sk.
21. Da sagde J�dernes Ypperstepr�ster til Pilatus: "Skriv ikke:
J�dernes Konge, men: Han sagde: Jeg er J�dernes Konge."
22. Pilatus svarede: "Hvad jeg skrev, det skrev jeg."
23. Da nu Stridsm�ndene havde korsf�stet Jesus, toge de hans Kl�der
og gjorde fire Dele, een Del for hver Stridsmand, og ligeledes
Kjortelen; men Kjortelen var usyet, v�vet fra �verst helt
igennem.
24. Da sagde de til hverandre: "Lader os ikke s�ndersk�re den, men
kaste Lod om den, hvis den skal v�re;" for at Skriften skulde
opfyldes, som siger: "De delte mine Kl�der imellem sig og
kastede Lod om mit Kl�debon." Dette gjorde da Stridsm�ndene.
25. Men ved Jesu Kors stod hans Moder og hans Moders S�ster, Maria,
Klopas's Hustru, og Maria Magdalene.
26. Da Jesus nu s� sin Moder og den Discipel, han elskede, st� hos,
siger han til sin Moder: "Kvinde! se, det er din S�n."
27. Derefter siger han til Disciplen: "Se, det er din Moder." Og fra
den time tog Disciplen hende hjem til sit.
28. Derefter, da Jesus vidste, at alting nu var fuldbragt, for at
Skriften skulde opfyldes, siger han: "Jeg t�rster."
29. Der stod et Kar fuldt af Eddike; de satte da en Svamp fuld af
Eddike p� en Isopst�ngel og holdt den til hans Mund.
30. Da nu Jesus havde taget Eddiken, sagde han:"Det er fuldbragt;"
og han b�jede Hovedet og opgav �nden.
31. Da det nu var Beredelsesdag, bade J�derne Pilatus om, at Benene
m�tte blive knuste og Legemerne nedtagne, for at de ikke skulde
blive p� Korset Sabbaten over; thi denne Sabbatsdag var stor.
32. Da kom Stridsm�ndene og knuste Benene p� den f�rste og p� den
anden; som vare korsf�stede med ham.
33. Men da de kom til Jesus og s�, at han allerede var d�d, knuste
de ikke hans Ben.
34. Men en af Stridsm�ndene stak ham i Siden med et Spyd, og straks
fl�d der Blod og Vand ud.
35. Og den, der har set det, har vidnet det, og hans Vidnesbyrd er
sandt, og han ved, at han siger sandt, for at ogs� I skulle tro.
36. Thi disse Ting skete, for at Skriften skulde opfyldes: "Intet
Ben skal s�nderbrydes derp�".
37. Og atter et andet Skriftord siger: "De skulle se hen til ham,
hvem de have gennemstunget."
38. Men Josef fra Arimath�a, som var en Jesu Discipel, dog l�nligt,
af Frygt for J�derne, bad derefter Pilatus om, at han m�tte tage
Jesu Legeme, og Pilatus tillod det. Da kom han og tog Jesu
Legeme.
39. Men ogs� Nikodemus, som f�rste Gang var kommen til Jesus om
Natten, kom og bragte en Blanding af Myrra og Aloe, omtrent
hundrede Pund.
40. De toge da Jesu Legeme og bandt det i Linkl�der med de
vellugtende Urter, som J�dernes Skik er at fly Lig til Jorde.
41. Men der var p� det Sted, hvor han blev korsf�stet, en Have, og i
Haven en ny Grav, hvori endnu aldrig nogen var lagt.
42. Der lagde de da Jesus, for J�dernes Beredelses dags Skyld,
efterdi Graven var n�r.
*43/20 Johannes 20
1. Men p� den f�rste Dag; i Ugen kommer Maria Magdalene �rle,
medens det endnu er m�rkt, til Graven og ser Stenen borttagen
fra Graven,
2. Da l�ber hun og kommer til Simon Peter og til den anden
Discipel, ham, hvem Jesus elskede, og siger til dem: "De have
borttaget Herren af Graven, og vi vide ikke, hvor de have lagt
ham."
3. Da gik Peter og den anden Discipel ud, og de kom til Graven.
4. Men de to l�b sammen, og den anden Discipel l�b foran, hurtigere
end Peter, og kom f�rst til Graven.
5. Og da han kiggede ind, ser han Linkl�derne ligge der, men gik
dog ikke ind.
6. Da kommer Simon Peter, som fulgte ham, og han gik ind i Graven
og s� Linkl�derne ligge der
7. og T�rkl�det, som han havde haft p� sit Hoved, ikke liggende ved
Linkl�derne, men sammenrullet p� et Sted for sig selv.
8. Nu gik da ogs� den anden Discipel, som var kommen f�rst til
Graven, ind, og han s� og troede.
9. Thi de forstode endnu ikke Skriften, at han skulde opst� fra de
d�de.
10. Da gik Disciplene atter bort til deres Hjem.
11. Men Maria stod udenfor ved Graven og gr�d. Som hun nu gr�d,
kiggede hun ind i Graven,
12. og hun ser to Engle sidde i hvide Kl�der, en ved Hovedet og en
ved F�dderne,hvor Jesu Legeme havde ligget.
13. Og de sige til hende: "Kvinde! hvorfor gr�der du?" Hun siger til
dem: "Fordi de have taget min Herre bort, og jeg ved ikke, hvor
de have lagt ham."
14. Da hun havde sagt dette, vendte hun sig om, og hun ser Jesus st�
der, og hun vidste ikke, at det var Jesus.
15. Jesus siger til hende: "Kvinde: hvorfor gr�der du? hvem leder du
efter?" Hun mente, det var Havemanden, og siger til ham: "Herre!
dersom du har b�ret ham bort, da sig mig, hvor du har lagt ham,
s� vil jeg tage ham."
16. Jesus siger til hende: "Maria!" Hun vender sig om og siger til
ham p� Hebraisk: "Rabbuni!" hvilket betyder Mester.
17. Jesus siger til hende: "R�r ikke ved mig, thi jeg er endnu ikke
opfaren til min Fader; men g� til mine Br�dre og sig dem: Jeg
farer op til min Fader og eders Fader og til min Gud og eders
Gud."
18. Maria Magdalene kommer og forkynder Disciplene: "Jeg har set
Herren," og at han havde sagt hende dette.
19. Da det nu var Aften p� den samme Dag, den f�rste Dag i Ugen, og
D�rene der, hvor Disciplene opholdt sig, vare lukkede af Frygt
for J�derne, kom Jesus og stod midt iblandt dem, og han siger
til dem: "Fred v�re med eder!"
20. Og som han sagde dette, viste han dem sine H�nder og sin
Side. S� bleve Disciplene glade, da de s� Herren.
21. Jesus sagde da atter til dem: "Fred v�re med eder! Ligesom
Faderen har udsendt mig, s�ledes sender ogs� jeg eder."
22. Og da han havde sagt dette, �ndede han p� dem, og han siger til
dem: "Modtager den Hellig�nd!
23. Hvem I forlade Synderne, dem ere de forladte, og hvem I n�gte
Forladelse, dem er den n�gtet."
24. Men Thomas, hvilket betyder Tvilling, en af de tolv, var ikke
hos dem, da Jesus kom.
25. De andre Disciple sagde da til ham: "Vi have set Herren." Men
han sagde til dem: "Uden jeg f�r set Naglegabet i hans H�nder og
stikker min Finger i Naglegabet og stikker min H�nd i hans Side,
vil jeg ingenlunde tro."
26. Og otte Dage efter vare hans Disciple atter inde, og Thomas med
dem. Jesus kommer, da D�rene vare lukkede, og han stod midt
iblandt dem og sagde: "Fred v�re med eder!"
27. Derefter siger han til Thomas: "R�k din Finger hid, og se mine
H�nder, og r�k din H�nd hid, og stik den i min Side, og v�r ikke
vantro, men troende!"
28. Thomas svarede og sagde til ham: "Min Herre og min Gud!"
29. Jesus siger til ham: "Fordi du har set mig, har du troet; salige
ere de, som ikke have set og dog troet."
30. Desuden gjorde Jesus mange andre Tegn for sine Disciples �syn,
som ikke ere skrevne i denne Bog.
31. Men dette er skrevet, for at I skulle tro, at Jesus er Kristus,
Guds S�n, og for at I, n�r I tro, skulle have Livet i hans Navn.
*43/21 Johannes 21
1. Siden �benbarede Jesus sige atter for Disciplene ved Tiberias
S�en; men han �benbarede sig s�ledes.
2. Simon Peter og Thomas, hvilket betyder Tvilling, og Nathanael
fra Kana i Galil�a og Zebed�us's S�nner og to andre af hans,
Disciple vare sammen.
3. Simon Peter siger til dem: "Jeg g�r ud at fiske." De sige til
ham: "Ogs� vi g� med dig." De gik ud og gik om Bord i Skibet, og
den Nat fangede de intet.
4. Men da det nu blev Morgen, stod Jesus ved S�bredden; dog vidste
Disciplene ikke, at det var Jesus.
5. Jesus siger da til dem: "B�rnlille! have I noget at spise?" De
svarede ham: "Nej."
6. Men han sagde til dem: "Kaster Garnet ud p� h�jre Side af
Skibet, s� skulle I finde." Da kastede de det ud, og de form�ede
ikke mere at drage det for Fiskenes M�ngde.
7. Den Discipel, som Jesus elskede, siger da til Peter: "Det er
Herren." Da Simon Peter nu h�rte, at det var Herren, bandt han
sin Fiskerkjortel om sig (thi han var n�gen), og kastede sig i
S�en.
8. Men de andre Disciple kom med Skibet, thi de vare ikke langt fra
Land, kun omtrent to Hundrede Alen, og de sl�bte efter sig
Garnet med Fiskene.
9. Da de nu kom i Land, se de der en Kulild og Fisk ligge derp� og
Br�d.
10. Jesus siger til dem: "Bringer hid af de Fisk, som I nu fangede."
11. Simon Peter steg op og trak Garnet p� Land, fuldt af store Fisk,
et Hundrede og tre og halvtredsindstyve, og sk�nt de vare s�
mange, s�nderreves Garnet ikke.
12. Jesus siger til dem: "Kommer og holder M�ltid! Men, ingen af
Disciplene vovede at sp�rge ham: "Hvem er du?" thi de vidste, at
det var Herren.
13. Jesus kommer og tager Br�det og giver dem det, ligeledes ogs�
Fiskene.
14. Dette var allerede den tredje Gang, at Jesus �benbarede sig for
sine Disciple, efter at han var oprejst fra de d�de.
15. Da de nu havde holdt M�ltid, siger Jesus til Simon Peter:
"Simon, Johannes's S�n, elsker du mig mere end disse?" Han siger
til ham: "Ja, Herre! du ved,at jeg har dig k�r." Han siger til
ham: "Vogt mine Lam!"
16. Han siger atter anden Gang til ham: "Simon, Johannes's S�n,
elsker du mig?" Han siger til ham: "Ja, Herre! du ved, at jeg
har dig k�r." Han siger til ham: "V�r Hyrde for mine F�r!"
17. Han siger tredje Gang til ham: "Simon, Johannes's S�n, har du
mig k�r?" Peter blev bedr�vet, fordi han tredje Gang sagde til
ham: "Har du mig k�r?" Og han sagde til ham: "Herre! du kender
alle Ting, du ved, at jeg har dig k�r." Jesus siger til ham:
"Vogt mine F�r!
18. Sandelig, sandelig, siger jeg dig, da du var yngre, bandt du
selv op om dig og gik, hvorhen du vilde; men n�r du bliver
gammel, skal du udr�kke dine H�nder, og en anden skal binde op
om dig og f�re dig derhen, hvor du ikke vil."
19. Men dette sagde han for at betegne, med hvilken D�d han skulde
herligg�re Gud. Og da han havde sagt dette, siger han til ham:
"F�lg mig!"
20. Peter vendte sig og s� den Discipel f�lge, som Jesus elskede, og
som ogs� l� op til hans Bryst ved Nadveren og sagde: "Herre!
hvem er den, som forr�der dig?"
21. Da nu Peter s� ham, siger han til Jesus: "Herre! men hvorledes
skal det g� denne?"
22. Jesus siger til ham: "Dersom jeg vil, at han skal blive, indtil
jeg kommer, hvad vedkommer det dig? F�lg du mig!"
23. S� kom da dette Ord ud iblandt Br�drene: "Denne Discipel d�r
ikke;" og Jesus havde dog ikke sagt til ham, at han ikke skulde
d�, men: "Dersom jeg vil, at han skal blive, indtil jeg kommer,
hvad vedkommer det dig?"
24. Dette er den Discipel, som vidner om disse Ting og har skrevet
dette; og vi vide, at hans Vidnesbyrd er sandt.
25. Men der er ogs� mange andre Ting, som Jesus har gjort, og dersom
de skulde skrives enkeltvis. mener jeg, at ikke hele Verden
kunde rumme de B�ger, som da bleve skrevne.
*44/ Apostelenes gerninger
*44/01 Apostelenes gerninger 1
1. Den f�rste Bog skrev jeg, o Theofilus! om alt det, som Jesus
begyndte b�de at g�re og l�re,
2. indtil den Dag, da han blev optagen, efter at han havde givet
Apostlene, som han havde udvalgt, Befaling ved den Hellig�nd;
3. for hvem han ogs�, efter at han havde lidt, fremstillede sig
levende ved mange Beviser, idet han viste sig for dem i
fyrretyve Dage og talte om de Ting, der h�re til Guds Rige.
4. Og medens han var sammen med dem, b�d han dem, at de ikke m�tte
vige fra Jerusalem, men skulde oppebie Faderens Forj�ttelse,
"hvorom," sagde han, "I have h�rt af mig.
5. Thi Johannes d�bte med Vand; men I skulle d�bes med den
Hellig�nd om ikke mange Dage."
6. Som de nu vare forsamlede, spurgte de ham og sagde: "Herre!
opretter du p� denne Tid Riget igen for Israel?"
7. Men han sagde til dem: "Det tilkommer ikke eder at kende Tider
eller Timer, hvilke Faderen har fastsat i sin egen Magt.
8. Men I skulle f� Kraft, n�r den Hellig�nd kommer over eder; og I
skulle v�re mine Vidner b�de i Jerusalem og i hele Jud�a og
Samaria og indtil Jordens Ende."
9. Og da han havde sagt dette, blev han optagen, medens de s�
derp�, og en Sky tog ham bort fra deres �jne.
10. Og som de stirrede op imod Himmelen, medens han for bort, se, da
stode to M�nd hos dem i hvide Kl�der,
11. og de sagde: "I galil�iske M�nd, hvorfor st� I og se op imod
Himmelen? Denne Jesus, som er optagen fra eder til Himmelen,
skal komme igen p� samme M�de, som I have set ham fare til
Himmelen."
12. Da vendte de tilbage til Jerusalem fra det Bjerg, som kaldes
Oliebjerget og er n�r ved Jerusalem, en Sabbatsvej derfra.
13. Og da de kom derind, gik de op p� den Sal, hvor de plejede at
opholde sig, Peter og Johannes og Jakob og Andreas, Filip og
Thomas, Bartholom�us og Matth�us, Jakob, Alf�us's S�n og Simon
Zelotes, og Judas, Jakobs S�n.
14. Alle disse vare endr�gtigt vedholdende i B�nnen tillige med
nogle Kvinder og Maria, Jesu Moder, og med hans Br�dre.
15. Og i disse Dage stod Peter op midt iblandt Br�drene og sagde:
(og der var en Skare samlet p� omtrent hundrede og tyve
Personer):
16. "I M�nd, Br�dre! det Skriftens Ord burde opfyldes, som den
Hellig�nd forud havde talt ved Davids Mund om Judas, der blev
Vejleder for dem, som grebe Jesus;
17. thi han var regnet iblandt os og havde f�et denne Tjenestes Lod.
18. Han erhvervede sig nu en Ager for sin Uretf�rdigheds L�n, og han
styrtede ned og brast itu, og alle hans Indvolde v�ltede ud,
19. hvilket ogs� er blevet vitterligt for alle dem, som bo i
Jerusalem, s� at den Ager kaldes p� deres eget M�l Hakeldama,
det er Blodager.
20. Thi der er skrevet i Salmernes Bog: "Hans Bolig blive �de, og
der v�re ingen, som bor i den," og: "Lad en anden f� hans
Tilsynsgerning."
21. Derfor b�r en af de M�nd, som vare sammen med os i hele den Tid,
da den Herre Jesus gik ind og gik ud hos os,
22. lige fra Johannes's D�b indtil den Dag, da han blev optagen fra
os, blive Vidne sammen med os om hans Opstandelse."
23. Og de fremstillede to, Josef, som kaldtes Barsabbas med Tilnavn
Justus, og Matthias.
24. Og de bade og sagde: "Du Herre! som kender alles Hjerter, vis os
den ene, som du har udvalgt af disse to
25. til at f� denne Tjenestes og Apostelgernings Plads, som Judas
forlod for at g� hen til sit eget Sted."
26. Og de kastede Lod imellem dem, og Loddet faldt p� Matthias. og
han blev regnet sammen med de elleve Apostle.
*44/02 Apostelenes gerninger 2
1. Og da Pinsefestens Dag kom, vare de alle endr�gtigt forsamlede.
2. Og der kom pludseligt fra Himmelen en Lyd som af et fremfarende
v�ldigt Vejr og fyldte hele Huset, hvor de sade.
3. Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordelte sig og
satte sig p� hver enkelt af dem.
4. Og de bleve alle fyldte med den Hellig�nd, og de begyndte at
tale i andre Tungem�l, efter hvad �nden gav dem at udsige.
5. Men der var J�der, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige M�nd af
alle Folkeslag under Himmelen.
6. Da denne Lyd kom, str�mmede M�ngden sammen og blev forvirret;
thi hver enkelt h�rte dem tale p� hans eget M�l.
7. Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: "Se, ere ikke
alle disse, som tale, Galil�ere?
8. Hvor kunne vi da h�re dem tale, hver p� vort eget M�l, hvor vi
ere f�dte,
9. Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som h�re hjemme i
Mesopotamien, Jud�a og Happadokien. Pontus og Asien,
10. i Frygien og Pamfylien, �gypten og Libyens Egne ved Kyrene, og
vi her boende Romere,
11. J�der og Proselyter, Kretere og Arabere, vi h�re dem tale om
Guds store Gerninger i vore Tungem�l?"
12. Og de forbavsedes alle og,vare tvivlr�dige og sagde den ene til
den anden: "Hvad kan dette v�re?"
13. Men andre sagde spottende: "De ere fulde af s�d Vin."
14. Da stod Peter frem med de elleve og opl�ftede sin R�st og talte
til dem: "I j�diske M�nd og alle I, som bo i Jerusalem! dette
v�re eder vitterligt, og l�ner �re til mine Ord!
15. Thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredje Time
p� Dagen;
16. men dette er, hvad der et sagt ved Profeten Joel:
17. "Og det skal ske i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde
af min �nd over alt K�d; og eders S�nner og eders D�tre skulle
profetere, og de unge iblandt eder skulle se Syner, og de gamle
iblandt eder skulle have Dr�mme.
18. Ja, endog over mine Tr�lle og over mine Tr�lkvinder vil jeg i de
Dage udgyde af min �nd, og de skulle profetere.
19. Og jeg vil lade ske Undere p� Himmelen oventil og Tegn p� Jorden
nedentil, Blod og Ild og rygende Damp.
20. Solen skal forvandles til M�rke og M�nen til Blod, f�rend
Herrens store og herlige Dag kommer.
21. Og det skal ske, enhver, som p�kalder Herrens Navn, skal
frelses."
22. I israelitiske M�nd! h�rer disse Ord: Jesus af Nazareth, en
Mand, som fra Gud var godtgjort for eder ved kraftige Gerninger
og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder,
som I jo selv vide,
23. ham, som efter Guds bestemte R�dslutning og Forudviden var
bleven forr�dt, ham have I ved lovl�ses H�nd korsf�stet og
ihjelsl�et.
24. Men Gud oprejste ham, idet han gjorde Ende p� D�dens Veer,
eftersom det ikke var muligt, at han kunde fastholdes af den.
25. Thi David siger med Henblik p� ham: "Jeg havde altid Herren for
mine �jne; thi han er ved min h�jre H�nd, for at jeg ikke skal
rokkes,
26. Derfor gl�dede mit Hjerte sig, og min Tunge jublede, ja, ogs�
mit K�d skal bo i H�b;
27. thi du skal ikke lade min Sj�l tilbage i D�dsriget, ikke heller
tilstede din hellige at se Forr�dnelse,
28. Du har kundgjort mig Livets Veje; du skal fylde mig med Gl�de
for dit �syn."
29. I M�nd Br�dre! Jeg kan sige med Frimodighed til eder om
Patriarken David, at han er b�de d�d og begraven, og hans Grav
er hos os indtil denne Dag.
30. Da han nu var en Profet og vidste, at Gud med Ed havde tilsvoret
ham, at af hans L�nds Frugt skulde en sidde p� hans Trone,
31. talte han, forudseende, om Kristi Opstandelse, at hverken blev
han ladt tilbage i D�dsriget, ej heller s� hans K�d Forr�dnelse.
32. Denne Jesus oprejste Gud, hvorom vi alle ere Vidner.
33. Efter at han nu ved Guds h�jre H�nd er oph�jet og af Faderen har
f�et den Hellig�nds Forj�ttelse, har han udgydt denne, hvilket I
b�de se og h�re.
34. Thi David for ikke op til Himmelen; men han siger selv: "Herren
sagde til min Herre: S�t dig ved min h�jre H�nd,
35. indtil jeg f�r lagt dine Fjender som en Skammel for dine
F�dder."
36. Derfor skal hele Israels Hus vide for vist, at denne Jesus, hvem
I korsf�stede, har Gud gjort b�de til Herre og til Kristus,"
37. Men da de h�rte dette, stak det dem i Hjertet, og de sagde til
Peter og de �vrige Apostle: "I M�nd, Br�dre! hvad skulle vi
g�re?"
38. Men Peter sagde til dem: "Omvender eder, og hver af eder lade
sig d�be p� Jesu Kristi Navn til eders Synders Forladelse; og I
skulle f� den Hellig�nds Gave.
39. Thi for eder er Forj�ttelsen og for eders B�rn og for alle dem,
som ere langt borte, s� mange som Herren vor Gud vil tilkalde."
40. Ogs� med mange andre Ord vidnede han for dem og format dem, idet
han sagde: "Lader eder frelse fra denne vanartede Sl�gt!"
41. De, som nu toge imod hans Ord, bleve d�bte; og der f�jedes samme
Dag omtrent tre Tusinde Sj�le til.
42. Og de holdt fast ved Apostlenes L�re og Samfundet, Br�dets
Brydelse og B�nnerne.
43. Men der kom Frygt over en hver Sj�l, og der skete mange Undere
og Tegn ved Apostlene.
44. Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting f�lles.
45. Og de solgte deres Ejendom og Gods og delte det ud iblandt alle,
efter hvad enhver havde Trang til.
46. Og idet de hver Dag vedholdende og endr�gtigt kom i Helligdommen
og br�d Br�det hjemme, fik de deres F�de med Fryd og i Hjertets
Enfold,
47. idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herren
f�jede daglig til dem nogle, som lode sig frelse.
*44/03 Apostelenes gerninger 3
1. Men Peter og Johannes gik op i Helligdommen ved Bedetimen, den
niende Time.
2. Og en Mand, som var lam fra Moders Liv af, blev b�ren frem; ham
satte de daglig ved den D�r til Helligdommen, som kaldtes den
sk�nne, for at han kunde bede dem, som gik ind i Helligdommen,
om Almisse.
3. Da han s� Peter og Johannes, idet de vilde g� ind i
Helligdommen, bad han om at f� en Almisse.
4. Da s� Peter tillige med Johannes fast p� ham og sagde: "Se p�
os!"
5. Og han gav Agt p� dem, efterdi han ventede at f� noget af dem.
6. Men Peter sagde: "S�lv og Guld ejer jeg ikke, men hvad jeg har,
det giver jeg dig: I Jesu Kristi Nazar�erens Navn st� op og g�!"
7. Og han greb ham ved den h�jre H�nd og rejste ham op.
8. Men straks bleve hans Ben og Ankler st�rke, og han sprang op og
stod og gik omkring og gik med dem ind i Helligdommen, hvor han
gik omkring og sprang og lovede Gud.
9. Og hele Folket s� ham g� omkring og love Gud.
10. Og de kendte ham som den, der havde siddet ved den sk�nne Port
til Helligdommen for at f� Almisse; og de bleve fulde af R�dsel
og Forf�rdelse over det, som var timedes ham.
11. Medens han nu holdt fast ved Peter og Johannes, l�b alt Folket
r�dselsslagent sammen om dem i den S�jlegang, som kaldes
Salomons.
12. Men da Peter s� det, talte han til Folket: "I israelitiske M�nd!
Hvorfor undre I eder over dette? eller hvorfor stirre I p� os,
som om vi af egen Magt eller Gudfrygtighed havde gjort, at han
kan g�?
13. Abrahams og Isaks og Jakobs Gud, vore F�dres Gud, har
herliggjort sin Tjener" Jesus, hvem I prisgave og forn�gtede for
Pilatus, da han d�mte, at han skulde l�slades.
14. Men I forn�gtede den hellige og retf�rdige og bade om, at en
Morder m�tte sk�nkes eder.
15. Men Livets Fyrste sloge I ihjel, hvem Gud oprejste fra de d�de,
hvorom vi ere Vidner.
16. Og i Troen p� hans Navn har hans Navn styrket denne, hvem I se
og kende, og Troen, som virkedes ved ham, har givet denne hans
F�rlighed i P�syn af eder alle.
17. Og nu, Br�dre! jeg ved, at I handlede i Uvidenhed, ligesom ogs�
eders R�dsherrer.
18. Men Gud har s�ledes fuldbyrdet, hvad han forud forkyndte ved
alle Profeternes Mund, at hans Salvede skulde lide.
19. Derfor fatter et andet Sind og vender om, for at eders Synder m�
blive udslettede, for at Vederkv�gelsens Tider m� komme fra
Herrens �syn,
20. og han m� sende den for eder bestemte Kristus, Jesus,
21. hvem Himmelen skal modtage indtil alle Tings Genoprettelses
Tider, hvorom Gud har talt ved sine hellige Profeters Mund fra
de �ldste Dage.
22. Moses sagde: "En Profet skal Herren eders Gud oprejse eder af
eders Br�dre ligesom mig; ham skulle I h�re i alt, hvad han end
vil tale til eder.
23. Men det skal ske, hver Sj�l, som ikke h�rer den Profet, skal
udryddes af Folket."
24. Men ogs� alle Profeterne, fra Samuel af og derefter, s� mange
som talte, have ogs� forkyndt disse Dage.
25. I ere Profeternes S�nner og S�nner af den Pagt, som Gud sluttede
med vore F�dre, da han sagde til Abraham: "Og i din S�d skulle
alle Jordens Sl�gter velsignes."
26. For eder f�rst har Gud oprejst sin Tjener og sendt han for at
velsigne eder, n�r enhver af eder vender om fra sin Ondskab."
*44/04 Apostelenes gerninger 4
1. Men medens de talte til Folket, kom Pr�sterne og H�vedsmanden
for Helligdommen og Sadduk�erne over dem,
2. da de harmedes over, at de l�rte Folket og i Jesus forkyndte
Opstandelsen fra de d�de.
3. Og de lagde H�nd p� dem og satte dem i Forvaring til den
f�lgende Dag; thi det var allerede Aften.
4. Men mange af dem, som havde h�rt Ordet, troede, og Tallet p�
M�ndene blev omtrent fem Tusinde.
5. Men det skete Dagen derefter, at deres R�dsherrer og �ldste og
skriftkloge forsamlede sig i Jerusalem,
6. liges� Ypperstepr�sten Annas og Kajfas og Johannes og Alexander
og alle, som vare af ypperstepr�stelig Sl�gt.
7. Og de stillede dem midt iblandt sig og spurgte: "Af hvad Magt
eller i hvilket Navn have I gjort dette?"
8. Da sagde Peter, fyldt med den Hellig�nd, til dem: "I Folkets
R�dsherrer og �ldste!
9. N�r vi i Dag forh�res ang�ende denne Velgerning imod en vanf�r
Mand, om hvorved han er bleven helbredt;
10. da skal det v�re eder alle og hele Israels Folk vitterligt, at
ved Jesu Kristi Nazar�erens Navn, hvem I have korsf�stet, hvem
Gud har oprejst fra de d�de, ved dette Navn er det, at denne
st�r rask her for eders �jne,
11. Han er den Sten, som blev agtet for intet af eder, I
Bygningsm�nd, men som er bleven til en Hovedhj�rnesten.
12. Og der er ikke Frelse i nogen anden; thi der er ikke noget andet
Navn under Himmelen, givet iblandt Mennesker, ved hvilket vi
skulle blive frelste."
13. Men da de s� Peters og Johannes Frimodighed og kunde m�rke, at
de vare ul�rde M�nd og L�gfolk, forundrede de sig, og de kendte
dem, at de havde v�ret med Jesus.
14. Og da de s� Manden, som var helbredt, st� hos dem, havde de
intet at sige derimod.
15. Men de b�de dem at tr�de ud fra R�det og r�df�rte sig med
hverandre og sagde:
16. "Hvad skulle vi g�re med disse Mennesker? thi at et vitterligt
Tegn er sket ved dem, det er �benbart for alle dem, som bo i
Jerusalem, og vi kunne ikke n�gte det.
17. Men for at det ikke skal komme videre ud iblandt Folket, da
lader os true dem til ikke mere at tale til noget Menneske i
dette Navn."
18. Og de kaldte dem ind og forb�de dem aldeles at tale eller l�re i
Jesu Navn.
19. Men Peter og Johannes svarede og sagde til dem: "D�mmer selv. om
det er ret for Gud at lyde eder mere end Gud.
20. Thi vi kunne ikke lade v�re at tale om det, som vi have set og
h�rt."
21. Men de truede dem end mere og l�slode dem, da de ikke kunde
udfinde, hvorledes de skulde straffe dem, for Folkets Skyld; thi
alle priste Gud for det, som var sket.
22. Thi den Mand, p� hvem dette Helbredelsestegn var sket, var mere
end fyrretyve �r gammel.
23. Da de nu vare l�sladte, kom de til deres egne og fortalte dem
alt, hvad Ypperstepr�sterne og de �ldste havde sagt til dem.
24. Men da de h�rte dette, opl�ftede de endr�gtigt R�sten til Gud og
sagde: "Herre, du, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og
alle Ting, som ere i dem,
25. du, som har sagt ved din Tjener Davids Mund: "Hvorfor fnyste
Hedninger, og Folkeslag oplagde forf�ngelige R�d?
26. Jordens Konger rejste sig, og Fyrsterne samlede sig til Hobe
imod Herren og imod hans Salvede."
27. Ja, de have i Sandhed forsamlet sig i denne Stad imod din
hellige Tjener Jesus, hvem du har salvet, b�de Herodes og
Pontius Pilatus tillige med Hedningerne og Israels Folkestammer
28. for at g�re det, som din H�nd og dit R�d forud havde bestemt
skulde ske.
29. Og nu, Herre! se til deres Trusler, og giv dine Tjenere at tale
dit Ord med al Frimodighed,
30. idet du udr�kker din H�nd til Helbredelse, og der sker Tegn og
Undere ved din hellige Tjeners Jesu Navn."
31. Og da de havde bedt, rystedes Stedet, hvor de vare forsamlede;
og de bleve alle fyldte med den Hellig�nd, og de talte Guds Ord
med Frimodighed.
32. Men de troendes M�ngde havde eet Hjerte og een Sj�l; og end ikke
een kaldte noget af det, han ejede, sit eget; men de havde alle
Ting f�lles.
33. Og med stor Kraft aflagde Apostlene Vidnesbyrdet om den Herres
Jesu Opstandelse, og der var stor N�de over dem alle.
34. Thi der var end ikke nogen tr�ngende iblandt dem; thi alle de,
som vare Ejere af Jordstykker eller Huse, solgte dem og bragte
Salgssummerne
35. og lagde dem for Apostlenes F�dder; men der blev uddelt til
enhver, efter hvad han havde Trang til.
36. Og Josef, som af Apostlene fik Tilnavnet Barnabas, (det er
udlagt: Tr�stens S�n), en Levit, f�dt p� Kypern
37. som ejede en Jordlod, solgte den og bragte Pengene og lagde dem
for Apostlenes F�dder.
*44/05 Apostelenes gerninger 5
1. Men en Mand, ved Navn Ananias, tillige med Safira, hans Hustru,
solgte en Ejendom
2. og stak med sin Hustrus Vidende noget af V�rdien til Side og
bragte en Del deraf og lagde den for Apostlenes F�dder.
3. Men Peter sagde: "Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit Hjerte,
s� du har l�jet imod den Hellig�nd og stukket noget til Side af
Summen for Jordstykket?
4. Var det ikke dit, s� l�nge du ejede det, og stod ikke det, som
det blev solgt for, til din R�dighed? Hvorfor har du dog sat dig
denne Gerning for i dit Hjerte? Du har ikke l�jet for Mennesker,
men for Gud."
5. Men da Ananias h�rte disse Ord, faldt han om og ud�ndede. Og der
kom stor Frygt over alle, som h�rte det.
6. Men de unge M�nd stode op og lagde ham til Rette og bare ham ud
og begravede ham.
7. Men det skete omtrent tre Timer derefter, da kom hans Hustru ind
uden at vide, hvad der var sket.
8. Da sagde Peter til hende: "Sig mig, om I solgte Jordstykket til
den Pris?" Og hun sagde: "Ja, til den Pris."
9. Men Peter sagde til hende: "Hvorfor ere I dog blevne enige om at
friste Herrens �nd? Se, deres F�dder, som have begravet din
Mand, ere for D�ren, og de skulle b�re dig ud."
10. Men hun faldt straks om for hans F�dder og ud�ndede. Men da de
unge M�nd kom ind, fandt de hende d�d, og de bare hende ud og
begravede hende hos hendes Mand.
11. Og stor Frygt kom over hele Menigheden og over alle, som h�rte
dette.
12. Men ved Apostlenes H�nder skete der mange Tegn og Undere iblandt
Folket; og de vare alle endr�gtigt sammen i Salomons S�jlegang.
13. Men af de andre turde ingen holde sig til dem; dog priste Folket
dem h�jt,
14. og der f�jedes stedse flere troende til Herren, Skarer b�de af
M�nd og Kvinder,
15. s� at de endogs� bare de syge ud p� Gaderne og lagde dem p�
Senge og L�jb�nke, for at n�r Peter kom, endog blot hans Skygge
kunde overskygge nogen af dem.
16. Ja, selv fra Byerne i Jerusalems Omegn str�mmede M�ngden sammen
og bragte syge og s�danne, som vare plagede af urene �nder, og
de bleve alle helbredte.
17. Men Ypperstepr�sten stod op samt alle de, som holdt med ham,
nemlig Sadduk�ernes Parti, og de bleve fulde af Nidk�rhed.
18. Og de lagde H�nd p� Apostlene og satte dem i offentlig
Forvaring.
19. Men en Herrens Engel �bnede F�ngselets D�re om Natten og f�rte
dem ud og sagde:
20. "G�r hen og tr�der frem og taler i Helligdommen alle disse
Livets Ord for Folket!"
21. Men da de havde h�rt dette, gik de ved Daggry ind i Helligdommen
og l�rte. Men Ypperstepr�sten og de, som holdt med ham, kom og
sammenkaldte R�det og alle Israels B�rns �ldste og sendte Bud
til F�ngselet, at de skulde f�res frem.
22. Men da Tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i F�ngselet; og de
kom tilbage og meldte det og sagde:
23. "F�ngselet fandt vi tillukket helt forsvarligt, og Vogterne
st�ende ved D�rene; men da vi lukkede op, fandt vi ingen
derinde."
24. Men da H�vedsmanden for Helligdommen og Ypperstepr�sterne h�rte
disse Ord, bleve de tvivlr�dige om dem,hvad dette skulde blive
til.
25. Men der kom en og meldte dem: "Se, de M�nd, som I satte i
F�ngselet, st� i Helligdommen og l�re Folket."
26. Da gik H�vedsmanden hen med Tjenerne og hentede dem, dog ikke
med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive
stenede.
27. Men da de havde hentet dem, stillede de dem for R�det; og
Ypperstepr�sten spurgte dem og sagde:
28. "Vi b�de eder alvorligt, at I ikke m�tte l�re i dette Navn, og
se, I have fyldt Jerusalem med eders L�re, og I ville bringe
dette Menneskes Blod over os!"
29. Men Peter og Apostlene svarede og sagde: "Man b�r adlyde Gud
mere end Mennesker.
30. Vore F�dres Gud oprejste Jesus, hvem I h�ngte p� et Tr� og sloge
ihjel.
31. Ham har Gud ved sin h�jre H�nd oph�jet til en Fyrste og Frelser
for at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse.
32. Og vi ere hans Vidner om disse Ting, ligesom ogs� den Hellig�nd,
som Gud har givet dem, der adlyde ham."
33. Men da de h�rte dette, skar det dem i Hjertet, og de r�dsloge om
at sl� dem ihjel.
34. Men der rejste sig i R�det en Faris�er ved Navn Gamaliel, en
Lovl�rer, h�jt agtet af hele Folket, og han b�d, at de skulde
lade M�ndene tr�de lidt udenfor.
35. Og han sagde til dem: "I israelitiske M�nd! ser eder vel for,
hvad I g�re med disse Mennesker.
36. Thi for nogen Tid siden fremstod Theudas, som udgav sig selv for
at v�re noget, og et Antal af omtrent fire Hundrede M�nd
sluttede sig til ham; han blev sl�et ihjel, og alle de, som
adl�de ham, adsplittedes og bleve til intet.
37. Efter ham fremstod Judas Galil�eren i Skatteindskrivningens Dage
og fik en Flok Mennesker til at f�lge sig. Ogs� han omkom, og
alle de, som adl�de ham, bleve adspredte.
38. Og nu siger jeg eder: Holder eder fra disse Mennesker, og lader
dem fare; thi dersom dette R�d eller dette V�rk er af Mennesker,
bliver det til intet;
39. men er det af Gud, kunne I ikke g�re dem til intet. Lader eder
dog ikke findes som de, der endog ville stride mod Gud!"
40. Og de adl�de ham; og de kaldte Apostlene frem og lode dem piske
og forb�de dem at tale i Jesu Navn og l�slode dem.
41. S� gik de da glade bort fra R�dets �syn, fordi de vare blevne
agtede v�rdige til at van�res for hans Navns Skyld.
42. Og de holdt ikke op med hver Dag at l�re i Helligdommen og i
Husene og at forkynde Evangeliet om Kristus Jesus.
*44/06 Apostelenes gerninger 6
1. Men da i de Dage Disciplenes Antal for�gedes, begyndte
Hellenisterne at knurre imod Hebr�erne", fordi deres Enker bleve
tilsidesatte ved den daglige Uddeling.
2. Da sammenkaldte de tolv Disciplenes Skare og sagde: "Det huer os
ikke at forlade Guds Ord for at tjene ved Bordene.
3. Udser derfor, Br�dre! iblandt eder syv M�nd, som have godt
Vidnesbyrd og ere fulde af �nd og Visdom; dem ville vi s�
inds�tte til denne Gerning.
4. Men vi ville holde trolig ved i B�nnen og Ordets Tjeneste."
5. Og denne Tale behagede hele M�ngden; og de udvalgte Stefanus. en
Mand fuld af Tro og den Hellig�nd, og Filip og Prokorus og
Nikaiior og Timon og Parmenas og Nikolaus, en Proselyt fra
Antiokia;
6. dem stillede de frem for Apostlene; og disse bade og lagde
H�nderne p� dem.
7. Og Guds Ord havde Fremgang og Disciplenes Tal for�gedes meget i
Jerusalem; og en stor M�ngde af Pr�sterne adl�de Troen.
8. Men Stefanus, fuld af N�de og Kraft, gjorde Undere og store Tegn
iblandt Folket,
9. Da stod der nogle frem af den Synagoge, som kaldes de frigivnes
og Kyren�ernes og Aleksandrinernes, og nogle af dem fra Kilikien
og Asien, og de tvistedes med Stefanus.
10. Og de kunde ikke modst� den Visdom og den �nd, som han talte af.
11. Da fik de hemmeligt nogle M�nd til at sige: "Vi have h�rt ham
tale bespottelige Ord imod Moses og imod Gud."
12. Og de ophidsede Folket og de �ldste og de skriftkloge, og de
overfaldt ham og sl�bte ham med sig og f�rte ham for R�det;
13. og de fremstillede falske Vidner, som sagde: "Dette Menneske
holder ikke op med at tale Ord imod dette hellige Sted og imod
Loven.
14. Thi vi have h�rt ham sige, at denne Jesus af Nazareth skal
nedbryde dette Sted og forandre de Skikke, som Moses har
overgivet os."
15. Og alle de, som sade i R�det, stirrede p� ham, og de s� hans
Ansigt som en Engels Ansigt.
*44/07 Apostelenes gerninger 7
1. Men Ypperstepr�sten sagde: "Forholder dette sig s�ledes?"
2. Men han sagde: "I M�nd, Br�dre og F�dre, h�rer til! Herlighedens
Gud viste sig for vor Fader Abraham, da han var i Mesopotamien,
f�rend han tog Bolig i Karan.
3. Og han sagde til ham: "G� ud af dit Land og fra din Sl�gt, og
kom til det Land, som jeg vil vise dig."
4. Da gik han ud fra Kald�ernes Land og tog Bolig i Karan; og efter
hans Faders D�d lod Gud ham flytte derfra hen i dette Land, hvor
I nu bo.
5. Og han gav ham ikke Ejendom deri, end ikke en Fodsbred; dog
forj�ttede han ham at give ham det til Eje og hans S�d efter
ham, endsk�nt han intet Barn havde.
6. Men Gud talte s�ledes: "Hans S�d skal v�re Udl�ndinge i et
fremmed Land, og man skal g�re dem til Tr�lle og handle ilde med
dem i fire Hundrede �r.
7. Og det Folk, for hvilket de skulle tr�lle, vil jeg d�mme, sagde
Gud; og derefter skulle de drage ud og tjene mig p� dette Sted."
8. Og han gav ham Omsk�relsens Pagt. Og s� avlede han Isak og
omskar ham den ottende Dag, og Isak avlede Jakob, og Jakob de
tolv Patriarker.
9. Og Patriarkerne bare Avind imod Josef og solgte ham til �gypten;
og Gud var med ham,
10. og han udfriede ham af alle hans Tr�ngsler og gav ham N�de og
Visdom for Farao, Kongen i �gypten, som satte ham til �verste
over �gypten og over hele sit Hus.
11. Men der kom Hungersn�d over hele �gypten og Kan�n og en stor
Tr�ngsel, og vore F�dre fandt ikke F�de.
12. Men da Jakob h�rte, at der var Korn i �gypten, sendte han vore
F�dre ud f�rste Gang.
13. Og anden Gang blev Josef genkendt af sine Br�dre, og Josefs
Herkomst blev �benbar for Farao.
14. Men Josef sendte Bud og lod sin Fader Jakob og al sin Sl�gt
kalde til sig, fem og halvfjerdsindstyve Sj�le.
15. Og Jakob drog ned til �gypten. Og han og vore F�dre d�de,
16. og de bleve flyttede til Sikem og lagte i den Grav, som Abraham
havde k�bt for en Sum Penge af Hemors S�nner i Sikem.
17. Som nu Tiden n�rmede sig for den Forj�ttelse, Gud havde tilsagt
Abraham, voksede Folket og formeredes i �gypten,
18. indtil der fremstod en anden Konge, som ikke kendte Josef.
19. Han viste Tr�skhed imod vor Sl�gt og handlede ilde med vore
F�dre, s� de m�tte s�tte deres sm� B�rn ud, for at de ikke
skulde holdes i Live.
20. P� den Tid blev Moses f�dt, og han var dejlig for Gud; han blev
opfostret i tre M�neder i sin Faders Hus.
21. Men da han var sat ud, tog Faraos Datter ham op og opfostrede
ham til sin S�n.
22. Og Moses blev opl�rt i al �gypternes Visdom; og han var m�gtig i
sine Ord og Gerninger.
23. Men da han blev fyrretyve �r gammel, fik han i Sinde at bes�ge
sine Br�dre, Israels B�rn.
24. Og da han s� en lide Uret, forsvarede han ham og h�vnede den
mishandlede, idet han slog �gypteren ihjel.
25. Men han mente, at hans Br�dre forstode, at Gud gav dem Frelse
ved hans H�nd; men de forstode det ikke.
26. Og den n�ste Dag viste han sig iblandt dem under en Strid og
vilde forlige dem til at holde Fred, sigende: "I M�nd! I ere
Br�dre, hvorfor g�re I hinanden Uret?"
27. Men den, som gjorde sin N�ste Uret, st�dte ham fra sig og sagde:
"Hvem har sat dig til Hersker og Dommer over os?
28. Vil du sl� mig ihjel, ligesom du i G�r slog �gypteren ihjel?"
29. Da flygtede Moses for denne Tales Skyld og boede som fremmed i
Midians Land, hvor han avlede to S�nner.
30. Og efter fyrretyve �rs Forl�b viste en Engel sig for ham i Sinai
Bjergs �rken i en Tornebusk, der stod i lys Lue.
31. Men da Moses s� det, undrede han sig over Synet, og da han gik
hen for at betragte det, l�d Herrens R�st til ham:
32. "Jeg er dine F�dres Gud, Abrahams og Isaks og Jakobs Gud." Da
b�vede Moses og turde ikke se derhen.
33. Men Herren sagde til ham: "L�s Skoene af dine F�dder; thi det
Sted, som du st�r p�, er hellig Jord.
34. Jeg har grant set mit Folks Mishandling i �gypten og h�rt deres
Suk, og jeg er stegen ned for at udfri dem; og nu kom, lad mig
sende dig til �gypten!"
35. Denne Moses, hvem de forn�gtede, idet de sagde: "Hvem har sat
dig til Hersker og Dommer," ham har Gud sendt til at v�re b�de
Hersker og Befrier ved den Engels H�nd,som viste sig for ham i
Tornebusken.
36. Ham var det, som f�rte dem ud,idet han gjorde Undere og Tegn i
�gyptens Land og i det r�de Hav og i �rkenen i fyrretyve �r.
37. Han er den Moses, som sagde til Israels B�rn: "En Profet skal
Gud oprejse eder af eders Br�dre ligesom mig."
38. Han er den, som i Menigheden i �rkenen f�rdedes med Engelen, der
talte til ham p� Sinai Bjerg, og med vore F�dre; den, som modtog
levende Ord at give os;
39. hvem vore F�dre ikke vilde adlyde, men de st�dte ham fra sig og
vendte sig med deres Hjerter til �gypten, idet de sagde til
Aron:
40. "G�r os Guder, som kunne g� foran os; thi vi vide ikke, hvad der
er sket med denne Moses, som f�rte os ud af �gyptens Land."
41. Og de gjorde en Kalv i de Dage og bragte Offer til Gudebilledet
og frydede sig ved deres H�nders Gerninger.
42. Men Gud vendte sig fra dem og gav dem hen til at tjene Himmelens
H�r, som der er skrevet i Profeternes Bog: "Have I vel, Israels
Hus! bragt mig Slagtofre og andre Ofre i fyrretyve �r i
�rkenen?
43. Og I bare Moloks Telt og Guden Remfans Stjerne, de Billeder, som
I havde gjort for at tilbede dem; og jeg vil flytte eder bort
hinsides Babylon."
44. Vore F�dre i �rkenen havde Vidnesbyrdets Tabernakel, s�ledes som
han, der talte til Moses, havde befalet at g�re det efter det
Forbillede, som han havde set.
45. Dette toge ogs� vore F�dre i Arv og bragte det under Josva ind i
Landet, som Hedningerne besade, hvilke Gud fordrev fra vore
F�dres �syn indtil Davids Dage,
46. som vandt N�de for Gud og bad om at m�tte finde en Bolig for
Jakobs Gud.
47. Men Salomon byggede ham et Hus.
48. Dog, den H�jeste bor ikke i Huse gjorte med H�nder, som Profeten
siger:
49. "Himmelen er min Trone, og Jorden mine F�dders Skammel, hvad Hus
ville I bygge mig? siger Herren, eller hvilket er min Hviles
Sted?
50. Har ikke min H�nd gjort alt dette?"
51. I h�rde Halse og uomsk�rne p� Hjerter og �ren! I st� altid den
Hellig�nd imod; som eders F�dre, s�ledes ogs� I.
52. Hvem af Profeterne er der, som eders F�dre ikke have forfulgt?
og de ihjelsloge dem, som forud forkyndte om den retf�rdiges
Komme, hvis Forr�dere og Mordere I nu ere blevne,
53. I, som modtoge Loven under Engles Bes�rgelse og have ikke holdt
den!"
54. Men da de h�rte dette, skar det dem i deres Hjerter, og de bede
T�nderne sammen imod ham.
55. Men som han var fuld af den Hellig�nd, stirrede han op imod
Himmelen og s� Guds Herlighed og Jesus st�ende ved Guds h�jre
H�nd.
56. Og han sagde: "Se, jeg ser Himlene �bnede og Menneskes�nnen
st�ende ved Guds h�jre H�nd."
57. Men de r�bte med h�j R�st og holdt for deres �ren og stormede
endr�gtigt ind p� ham.
58. Og de st�dte ham ud uden for Staden og stenede ham. Og Vidnerne
lagde deres Kl�der af ved en ung Mands F�dder, som hed Saulus.
59. Og de stenede Stefanus, som bad og sagde: "Herre Jesus, tag imod
min �nd!"
60. Men han faldt p� Kn� og r�bte med h�j R�st: "Herre, tilregn dem
ikke denne Synd!" Og som han sagde dette, sov han hen. (Kap.8)
1 Men Saulus fandt Behag i hans Mord.
*44/08 Apostelenes gerninger 8
1. Og p� den Dag udbr�d der en stor Forf�lgelse imod Menigheden i
Jerusalem, og de adspredtes alle over Jud�as og Samarias Egne,
undtagen Apostlene.
2. Men gudfrygtige M�nd begravede Stefanus og holdt en stor Veklage
over ham.
3. Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og trak b�de
M�nd og Kvinder frem og lod dem s�tte i F�ngsel.
4. Imidlertid gik de, som bleve adspredte, omkring og forkyndte
Evangeliets Ord.
5. Da kom Filip til Byen Samaria og pr�dikede Kristus for dem.
6. Og Skarerne gave endr�gtigt Agt p� det, som blev sagt af Filip,
idet de h�rte og s� de Tegn, som han gjorde.
7. Thi der var mange, som havde urene �nder, og af hvem disse fore
ud, r�bende med h�j R�st; og mange v�rkbrudne og lamme bleve
helbredte.
8. Og der blev en stor Gl�de i denne By.
9. Men en Mand, ved Navn Simon, var i Forvejen i Byen og drev
Trolddom og satte Samarias Folk i Forbavselse, idet han udgav
sig selv for at v�re noget stort.
10. P� ham gave alle Agt, sm� og store, og sagde: "Det er ham, som
man kalder Guds store Kraft."
11. Men de gave Agt p� ham, fordi han i lang Tid havde sat dem i
Forbavselse ved sine Trolddomskunster.
12. Men da de troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og
Jesu Kristi Navn, lode de sig d�be, b�de M�nd og Kvinder.
13. Men Simon troede ogs� selv, og efter at v�re d�bt holdt han sig
n�r til Filip; og da han s� Tegn og store, kraftige Gerninger
ske, forbavsedes han h�jligt.
14. Men da Apostlene i Jerusalem h�rte, at Samaria havde taget imod
Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem,
15. og da disse vare komne derned, bade de for dem om, at de m�tte
f� den Hellig�nd;
16. thi den var endnu ikke falden p� nogen af dem, men de vare blot
d�bte til den Herres Jesu Navn.
17. Da lagde de H�nderne p� dem, og de fik den Hellig�nd.
18. Men da Simon s�, at den Hellig�nd blev given ved Apostlenes
H�ndsp�l�ggelse, bragte han dem Penge og sagde:
19. "Giver ogs� mig denne Magt, at, hvem jeg l�gger H�nderne p�, han
m� f� den Hellig�nd."
20. Men Peter sagde til ham: "Gid dit S�lv m� g� til Grunde tillige
med dig, fordi du mente at kunne erhverve Guds Gave for Penge.
21. Du har ikke Del eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke
ret for Gud.
22. Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, om dog
dit Hjertes P�fund m�tte forlades dig.
23. Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretf�rdigheds
L�nke."
24. Men Simon svarede og sagde: "Beder I for mig til Herren, for at
intet af det, som I have sagt, skal komme over mig."
25. Men da de havde vidnet og talt Herrens Ord, vendte de tilbage
til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange af
Samaritanernes Landsbyer.
26. Men en Herrens Engel talte til Filip og sagde: "St� op og g� mod
Syd p� den Vej, som g�r ned fra Jerusalem til Gaza; den er �de."
27. Og han stod op og gik. Og se, der var en �thioper, en Hofmand,
en m�gtig Mand hos Kandake, �thiopernes Dronning, som var sat
over alle hendes Skatte; han var kommen til Jerusalem for at
tilbede.
28. Og han var p� Hjemvejen og sad p� sin Vogn og l�ste Profeten
Esajas.
29. Men �nden sagde til Filip:"G� hen og hold dig til denne Vogn!"
30. Og Filip l�b derhen og h�rte ham l�se Profeten Esajas; og han
sagde: "Forst�r du ogs� det, som du l�ser?"
31. Men han sagde: "Hvorledes skulde jeg kunne det, uden nogen
vejleder mig?" Og han bad Filip stige op og s�tte sig hos ham.
32. Men det Stykke af Skriften, som han l�ste, var dette: "Som et
F�r blev han f�rt til Slagtning, og som et Lam er stumt imod
den, der klipper det, s�ledes oplader han ej sin Mund.
33. I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fort�lle om
hans Sl�gt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?"
34. Men Hofmanden talte til Filip og sagde: "Jeg beder dig, om hvem
siger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?"
35. Da oplod Filip sin Mund, og idet han begyndte fra dette
Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus.
36. Men som de droge frem ad Vejen, kom de til noget Vand; og
Hofmanden siger: "Se, her er Vand, hvad hindrer mig fra at blive
d�bt?" (37 Men Filip sagde: "Dersom du tror, af hele dit
Hjerte, kan det ske." Men han svarede og sagde: "Jeg tror, at
Jesus Kristus er Guds S�n.")
38. Og han b�d, at Vognen skulde holde, og de stege begge ned i
Vandet, b�de Filip og Hofmanden; og han d�bte ham
39. Men da de stege op af Vandet, bortrykkede Herrens �nd Filip, og
Hofmanden s� ham ikke mere; thi han drog sin Vej med Gl�de.
40. Men Filip blev funden i Asdod, og han drog omkring og forkyndte
Evangeliet i alle Byerne, indtil han kom fil K�sarea.
*44/09 Apostelenes gerninger 9
1. Men Saulus, som endnu fn�s med Trusel og Mord imod Herrens
Disciple, gik til Ypperstepr�sten
2. og bad ham om Breve til Damaskus til Synagogerne, for at han, om
han fandt nogle, M�nd eller Kvinder, som holdt sig til Vejen,
kunde f�re dem bundne til Jerusalem.
3. Men da han var undervejs og n�rmede sig til Damaskus, omstr�lede
et Lys fra Himmelen ham pludseligt.
4. Og han faldt til Jorden og h�rte en R�st, som sagde til ham:
"Saul! Saul! hvorfor forf�lger du mig?"
5. Og han sagde: "Hvem er du, Herre?" Men han svarede: "Jeg er
Jesus, som du forf�lger.
6. Men st� op og g� ind i Byen, og det skal siges dig, hvad du b�r
g�re."
7. Men de M�nd, som rejste med ham, stode m�ll�se, da de vel h�rte
R�sten, men ikke s� nogen.
8. Og Saulus rejste sig op fra Jorden; men da han oplod sine �jne,
s� han intet. Men de ledte ham ved H�nden og f�rte ham ind i
Damaskus.
9. Og han kunde i tre Dage ikke se, og han hverken spiste eller
drak.
10. Men der var en Discipel i Damaskus, ved Navn Ananias, og Herren
sagde til ham i et Syn: "Ananias!" Og han sagde: "Se, her er
jeg, Herre!"
11. Og Herren sagde til ham: "St� op, g� hen i den Gade, som kaldes
den lige, og sp�rg i Judas's Hus efter en ved Navn Saulus fra
Tarsus; thi se, han beder.
12. Og han har i et Syn set en Mand, ved Navn Ananias, komme ind og
l�gge H�nderne p� ham, for at han skulde blive seende."
13. Men Ananias svarede: "Herre! jeg har h�rt af mange om denne
Mand, hvor meget ondt han har gjort dine hellige i Jerusalem.
14. Og her har han Fuldmagt fra Ypperstepr�sterne til at binde alle
dem, som p�kalde dit Navn."
15. Men Herren sagde til ham: "G�; thi denne er mig et udvalgt
Redskab til at b�re mit Navn frem b�de for Hedninger og Konger
og Israels B�rn;
16. thi jeg vil, vise ham hvor meget han b�r lide for mit Navns
Skyld."
17. Men Ananias gik hen og kom ind i Huset og lagde H�nderne p� ham
og sagde: "Saul, Broder! Herren har sendt mig, den Jesus, der
viste sig for dig p� Vejen, ad hvilken du kom, for at du skal
blive seende igen og fyldes med den Hellig�nd."
18. Og straks faldt der ligesom Sk�l fra hans �jne, og han blev
seende, og han stod op og blev d�bt.
19. Og han fik Mad og kom til Kr�fter. Men han blev nogle Dage hos
Disciplene i Damaskus.
20. Og straks pr�dikede han i Synagogerne om Jesus, at han er Guds
S�n.
21. Men alle, som h�rte det, forbavsedes og sagde: "Er det ikke ham,
som i Jerusalem forfulgte dem, der p�kaldte dette Navn, og var
kommen hertil for at f�re dem bundne til Ypperstepr�sterne?"
22. Men Saulus voksede i Kraft og gendrev J�derne, som boede i
Damaskus, idet han beviste, at denne er Kristus.
23. Men da nogle Dage vare forl�bne, holdt J�derne R�d om at sl� ham
ihjel.
24. Men Saulus fik deres Efterstr�belser at vide. Og de bevogtede
endog Portene b�de Dag og Nat, for at de kunde sl� ham ihjel.
25. Men hans Disciple toge ham ved Nattetid og bragte ham ud igennem
Muren, idet de firede ham ned i en Kurv.
26. Men da han kom til Jerusalem, fors�gte han at holde sig til
Disciplene; men de frygtede alle for ham, da de ikke troede, at
han var en Discipel.
27. Men Barnabas tog sig af ham og f�rte ham til Apostlene; og han
fortalte dem, hvorledes han havde set Herren p� Vejen, og at han
havde talt til ham, og hvorledes han i Damaskus havde vidnet
frimodigt i Jesu Navn.
28. Og han gik ind og gik ud med dem i Jerusalem
29. og vidnede frimodigt i Herrens Navn. Og han talte og tvistedes
med Hellenisterne; men de toge sig for at sl� ham ihjel.
30. Men da Br�drene fik dette at vide, f�rte de ham ned til K�sarea
og sendte ham videre til Tarsus.
31. S� havde da Menigheden Fred over hele Jud�a og Galil�a og
Samaria, og den opbyggedes og vandrede i Herrens Frygt, og ved
den Hellig�nds Formaning voksede den.
32. Men det skete, medens Peter drog omkring alle Vegne, at han ogs�
kom ned til de hellige, som boede i Lydda.
33. Der fandt han en Mand ved Navn �neas, som havde ligget otte �r
til Sengs og var v�rkbruden.
34. Og Peter sagde til ham: "�neas! Jesus Kristus helbreder dig; st�
op, og red selv din Seng!" Og han stod straks op.
35. Og alle Beboere af Lydda og Saron s� ham, og de omvendte sig til
Herren.
36. Men i Joppe var der en Discipelinde ved Navn Tabitha, hvilket
udlagt betyder Hind; hun var rig p� gode Gerninger og gav mange
Almisser.
37. Men det skete i de Dage, at hun blev syg og d�de. Da toede de
hende og lagde hende i Salen ovenp�.
38. Men efterdi Lydda var n�r ved Joppe, udsendte Disciplene, da de
h�rte, at Peter var der, to M�nd til ham og bade ham: "Kom uden
T�ven over til os!"
39. Men Peter stod op og gik med dem. Og da han kom derhen, f�rte de
ham op i Salen ovenp�, og alle Enkerne stode hos ham, gr�d og
viste ham alle de Kjortler og Kapper, som "Hinden" havde
forarbejdet, medens hun var hos dem.
40. Men Peter b�d dem alle at g� ud, og han faldt p� Kn� og bad; og
han vendte sig til det d�de Legeme og sagde: "Tabitha, st� op!"
Men hun oplod sine �jne, og da hun s� Peter, satte hun sig op.
41. Men han gav hende H�nden og rejste hende op, og han kaldte p� de
hellige og Enkerne og fremstillede hende levende for dem.
42. Men det blev vitterligt over hele Joppe, og mange troede p�
Herren.
43. Og det skete, at han blev mange Dage i Joppe hos en vis Simon,
en Garver.
*44/10 Apostelenes gerninger 10
1. Men en Mand i K�sarea ved Navn Konelius, en H�vedsmand ved den
Afdeling, som kaldes den italienske,
2. en from Mand, der frygtede Gud tillige med hele sit Hus og gav
Folket mange Almisser og altid bad til Gud,
3. han s� klarlig i et Syn omtrent ved den niende Time p� Dagen en
Guds Engel, som kom ind til ham og sagde til ham: "Kornelius!"
4. Men han stirrede p� ham og blev forf�rdet og sagde: "Hvad er
det, Herre?" Han sagde til ham: "Dine B�nner og dine Almisser
ere opstegne til Ihukommelse for Gud.
5. Og send nu nogle M�nd til Joppe, og lad hente en vis Simon med
Tilnavn Peter.
6. Han har Herberge hos en vis Simon, en Garver, hvis Hus er ved
Havet."
7. Men da Engelen, som talte til ham, var g�et bort, kaldte han to
af sine Husfolk og en gudfrygtig Stridsmand af dem, som stadig
vare om ham.
8. Og han fortalte dem det alt sammen og sendte dem til Joppe.
9. Men den n�ste Dag, da disse vare undervejs og n�rmede sig til
Byen, steg Peter op p� Taget for at bede ved den sjette Time.
10Og han blev meget hungrig og vilde have noget at spise; men
medens de lavede det til, kom der en Henrykkelse over ham,
11. og han s� Himmelen �bnet og noget, der dalede ned, ligesom en
stor Dug, der ved de fire Hj�rner s�nkedes ned p� Jorden;
12. og i denne var der alle Jordens firf�ddede Dyr og krybende Dyr
og Himmelens Fugle.
13. Og en R�st l�d til ham: "St� op, Peter, slagt og spis!"
14. Men Peter sagde: "Ingenlunde, Herre! thi aldrig har jeg spist
noget vanhelligt og urent."
15. Og atter for anden Gang l�d der en R�st til ham: "Hvad Gud har
renset, holde du ikke for vanhelligt!"
16. Og dette skete tre Gange, og straks blev dugen igen optagen til
Himmelen.
17. Men medens Peter var tvivlr�dig med sig selv om, hvad det Syn,
som han havde set, m�tte betyde, se, da havde de M�nd, som vare
udsendte af Kornelius, opspurgt Simons Hus og stode for Porten.
18. Og de r�bte og spurgte, om Simmon med Tilnavn Peter havde
Herberge der.
19. Men idet Peter grublede over Synet, sagde �nden til ham: "Se,
der er tre M�nd, som s�ge efter dig;
20. men st� op, stig ned, og drag med dem uden at tvivle; thi det er
mig, som har sendt dem."
21. S� steg Peter ned til M�ndene og sagde: "Se, jeg er den, som I
s�ge efter; hvad er �rsagen, hvorfor I ere komne?"
22. Men de sagde: "H�vedsmanden Kornelius, en retf�rdig og
gudfrygtig Mand, som har godt Vidnesbyrd af hele J�dernes Folk,
har at en hellig Engel f�et Befaling fra Gud til at lade dig
hente til sit Hus og h�re, hvad du har at sige."
23. Da kaldte han dem ind og gav dem Herberge. Men den n�ste Dag
stod han op og drog bort med dem, og nogle af Br�drene fra Joppe
droge med ham.
24. Og den f�lgende Dag kom de til K�sarea. Men Kornelius ventede p�
dem og havde sammnenkaldt sine Fr�nder og n�rmeste Venner.
25. Men da det nu skete, at Peter kom ind, gik Kornelius ham i M�de
og faldt ned for hans F�dder og tilbad ham.
26. Men Peter rejste ham op og sagde: "St� op! ogs� jeg er selv et
Menneske."
27. Og under Samtale med ham gik han ind og fandt mange samlede.
28. Og han sagde til dem: "I vide, hvor utilb�rligt det er for en
j�disk Mand at omg�s med eller komne til nogen, som er af et
fremmede Folk; men mig har Gud vist, at jeg ikke skulde kalde
noget Menneske vanhelligt eller urent.
29. Derfor kom jeg ogs� uden Indvending, da jeg blev hentet; og jeg
sp�rger eder da, af hvad �rsag I hentede mig?"
30. Og Kornelius sagde: "For fire Dage siden fastede jeg indtil
denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Hus; og se, en
Mand stod for mig i et str�lende Kl�debon,
31. og han sagde: Kornelius! din B�n er h�rt, og dine Almisser ere
ihukommede for Gud.
32. Send derfor Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peter kalde,
til dig; han har Herberge i Garveren Simons Hus ved Havet; han
skal tale til dig, n�r han kommer.
33. Derfor sendte jeg straks Bud til dig, og du gjorde vel i at
komme. Nu ere vi derfor alle til Stede for Guds �syn for at
h�re alt, hvad der er dig befalet af Herren."
34. Men Peter oplod Munden og sagde: "Jeg forst�r i Sandhed, at Gud
ikke anser Personer;
35. men i hvert Folk er den, som frygter ham og g�r Retf�rdighed,
velkommen for ham;
36. det Ord, som han sendte til Israels B�rn, da han forkyndte Fred
ved Jesus Kristus: han er alles Herre.
37. I kende det, som er udg�et over hele Jud�a, idet det begyndte
fra Galil�a, efter den D�b, som Johannes pr�dikede,
38. det om Jesus fra Nazareth, hvorledes Gud salvede ham med den
Hellig�nd og Kraft, han, som drog omkring og gjorde vel og
helbredte alle, som vare overv�ldede af Dj�velen; thi Gud var
med ham;
39. og vi ere Vidner om alt det, som han har gjort b�de i J�dernes
Land og i Jerusalem, han, som de ogs� sloge ihjel, idet de
h�ngte ham p� et Tr�.
40. Ham oprejste Gud p� den tredje dag og gav ham at �benbares,
41. ikke for hele Folket, men for de Vidner, som vare forud udvalgte
af Gud, for os, som spiste og drak med ham, efter at han var
opstanden fra de d�de.
42. Og han har p�budt os at pr�dike for Folket og at vidne, at han
er den af Gud bestemte Dommer over levende og d�de.
43. Ham give alle Profeterne det Vidnesbyrd, at enhver, som tror p�
ham, skal f� Syndernes Forladelse ved hans Navn."
44. Medens Peter endnu talte disse Ord, faldt den Hellig�nd p� alle
dem, som h�rte Ordet.
45. Og de troende af Omsk�relsen, s� mange, som vare komne med
Peter, bleve meget forbavsede over, af den Hellig�nds Gave var
bleven udgydt ogs� over Hedningerne;
46. thi de h�rte dem tale i Tunger og oph�je Gud.
47. Da svarede Peter: "Mon nogen kan formene disse Vandet; s� de
ikke skulde d�bes, de, som dog havde f�et den Hellig�nd lige s�
vel som vi?"
48. Og han befalede, af de skulde d�bes i Jesu Kristi Navn. Da bade
de ham om at blive der nogle Dage.
*44/11 Apostelenes gerninger 11
1. Men Apostlene og de Br�dre, som vare rundt om i Jud�a, h�rte, at
ogs� Hedningerne havde modtaget Guds Ord.
2. Og da Peter kom op til Jerusalem, tvistedes de af Omsk�relsen
med ham og sagde:
3. "Du er g�et ind til uomsk�rne M�nd og har spist med dem."
4. Men Peter begyndte og forklarede dem det i Sammenh�ng og sagde:
5. "Jeg var i Byen Joppe og bad; og jeg s� i en Henrykkelse et Syn,
noget, der dalede ned, ligesom en stor Dug, der ved de fire
Hj�rner s�nkedes ned fra Himmelen, og den kom lige hen til mig.
6. Jeg stirrede p� den og betragtede den og s� da Jordens
firf�ddede Dyr og vilde Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle.
7. Og jeg h�rte ogs� en R�st, som sagde til mig: St� op, Peter,
slagt og spis!
8. Men jeg sagde: Ingenlunde, Herre! thi aldrig kom noget
vanhelligt eller urent i min Mund.
9. Men en R�st svarede anden Gang fra Himmelen: Hvad Gud har
renset, holde du ikke for vanhelligt!
10. Og dette skete tre Gange; s� blev det igen alt sammen draget op
til Himmelen.
11. Og se, i det samme stode tre M�nd ved det Hus, i hvilket jeg
var, som vare udsendte til mig fra K�sarea.
12. Men �nden sagde til mig, at jeg skulde g� med dem uden at g�re
Forskel. Men ogs� disse seks Br�dre droge med mig, og vi gik ind
i Mandens Hus.
13. Og han fortalte os, hvorledes han havde set Engelen st� i hans
Hus og sige: Send Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peter
hente!
14. Han skal tale Ord til dig, ved hvilke du og hele dit Hus skal
frelses.
15. Men idet jeg begyndte at tale, faldt den Hellig�nd p� dem
ligesom ogs� p� os i Begyndelsen.
16. Og jeg kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han sagde: Johannes d�bte
med Vand, men I skulle d�bes med den Hellig�nd.
17. N�r alts� Gud gav dem lige Gave med os, da de troede p� den
Herre Jesus Kristus,hvem var da jeg, at jeg skulde kunne hindre
Gud?"
18. Men da de h�rte dette, bleve de rolige, og de priste Gud og
sagde: "S� har Gud ogs� givet Hedningerne Omvendelsen til Liv."
19. De, som nu vare blevne adspredte p� Grund af den Tr�ngsel, som
opstod i Anledning af Stefanus, vandrede om lige til F�nikien og
Kypern og Antiokia, og de talte ikke Ordet til nogen uden til
J�der alene.
20. Men iblandt dem var der nogle M�nd fra Kypern og Kyrene, som kom
til Antiokia og talte ogs� til Gr�kerne og forkyndte Evangeliet
om den Herre Jesus.
21. Og Herrens H�nd var med dem, og et stort Antal blev troende og
omvendte sig til Herren.
22. Men Rygtet om dem kom Menigheden i Jerusalem for �re, og de
sendte Barnabas ud til Antiokia.
23. Da han nu kom derhen og s� Guds N�de, gl�dede han sig og
formanede alle til med Hjertets Fors�t at blive ved Herren.
24. Thi han var en god Mand og fuld af den Hellig�nd og Tro. Og en,
stor Skare blev f�rt til Herren.
25. Men han drog ud til Tarsus for at ops�ge Saulus; og da han fandt
ham, f�rte han ham til Antiokia.
26. Og det skete, at de endog et helt �r igennem f�rdedes sammen i
Menigheden og l�rte en stor Skare, og at Disciplene f�rst i
Antiokia bleve kaldte Kristne.
27. Men i disse Dage kom der Profeter ned fra Jerusalem til Antiokia
28. Og en af dem, ved Navn Agabus, stod op og tilkendegav ved �nden,
at der skulde komme en stor Hungersn�d over hele Verden, hvilken
ogs� kom under Klaudius.
29. Men Disciplene besluttede at sende, hver efter sin Evne, noget
til Hj�lp for Br�drene, som boede i Jud�a;
30. hvilket de ogs� gjorde, og de sendte det til de �ldste ved
Barnabas og Saulus's H�nd.
*44/12 Apostelenes gerninger 12
1. P� den Tid lagde Kong Herodes den for at mishandle dem,
2. og Jakob, Johannes's Broder, lod han henrette med Sv�rd.
3. Og da han s�, at det behagede J�derne, gik han videre og lod
ogs� Peter gribe. Det var de usyrede Br�ds Dage.
4. Og da han havde grebet ham, satte han ham i F�ngsel og overgav
ham til at bevogtes af fire Vagtskifter, hvert p� fire
Stridsm�nd, da han efter P�sken vilde f�re ham frem for Folket.
5. S� blev da Peter bevogtet i F�ngselet; men der blev af
Menigheden holdt inderlig B�n til Gud for ham.
6. Men da Herodes vilde til at f�re ham frem, sov Peter den Nat
imellem to Stridsm�nd, bunden med to L�nker, og Vagter foran
D�ren bevogtede F�ngselet.
7. Og se, en Herrens Engel stod der, og et Lys str�lede i
Fangerummet, og han slog Peter i Siden og v�kkede ham og sagde:
"St� op i Hast!" og L�nkerne faldt ham af H�nderne.
8. Og Engelen sagde til ham: "Bind op om dig, og bind dine Sandaler
p�!" Og han gjorde s�. Og han siger til ham: "Kast din Kappe om
dig, og f�lg mig!"
9. Og han gik ud og fulgte ham, og han vidste ikke, at det, som
skete ved Engelen, var virkeligt, men mente, at han s� et Syn.
10. Men de gik igennem den f�rste og den anden Vagt og kom til den
Jernport, som f�rte ud til Staden; denne �bnede sig for dem af
sig selv, og de kom ud og gik en Gade frem, og straks skiltes
Engelen fra ham.
11. Og da Peter kom til sig selv, sagde han: "Nu ved jeg i Sandhed,
at Herren udsendte sin Engel og udfriede mig af Herodes's H�nd
og al det j�diske Folks Forventning."
12. Og da han havde besindet sig, gik han til Marias Hus, hun, som
var Moder til Johannes, med Tilnavn Markus, hvor mange vare
forsamlede og bade.
13. Men da han bankede p� D�ren til Portrummet, kom der en Pige ved
Navn Rode for at h�re efter.
14. Og da hun kendte Peters R�st, lod hun af Gl�de v�re at �bne
Porten, men l�b ind og forkyndte dem, at Peter stod uden for
Porten.
15. Da sagde de til hende: "Du raser." Men hun stod fast p�, at det
var s�ledes. Men de sagde: "Det er hans Engel."
16. Men Peter blev ved at banke p�, og da de lukkede op, s� de ham
og bleve forbavsede.
17. Da vinkede han til dem med H�nden, at de skulde tie, og fortalte
dem, hvorledes Herren havde f�rt ham ud af F�ngselet, og han
sagde: "Forkynder Jakob og Br�drene dette!" Og han gik ud og
drog til et andet Sted.
18. Men da det blev Dag, var der ikke liden Uro iblandt
Stridsm�ndene over, hvad der var blevet af Peter.
19. Men da Herodes s�gte ham og ikke fandt ham, forh�rte han Vagten
og befalede, at de skulde henrettes. Og han drog ned fra Jud�a
til K�sarea og opholdt sig der.
20. Men han l� i Strid med Tyrierne og Sidonierne. Men de kom
endr�gtigt til ham og fik Blastus, Kongens Kammerherre, p� deres
Side og bade om Fred, fordi deres Land fik N�ringsmidler
tilf�rte fra Kongens Land.
21. Men p� en fastsat Dag if�rte Herodes sig en Kongedragt og satte
sig p� Tronen og holdt en Tale til dem,
22. Og Folket r�bte til ham: "DeterGudsR�stog ikke et Menneskes."
23. Men straks slog en Herrens Engel ham, fordi han ikke gav Gud
�ren; og han blev fort�ret af Orme og ud�ndede.
24. Men Guds Ord havde Fremgang og udbredtes.
25. Og Barnabas og Saulus vendte tilbage fra Jerusalem efter at have
fuldf�rt deres �rinde, og de havde Johannes, med Tilnavn Markus,
med sig.
*44/13 Apostelenes gerninger 13
1. Men i Antiokia, i den derv�rende Menighed, var der Profeter og
L�rere, nemlig Barnabas og Simeon, med Tilnavn Niger, og
Kyren�eren Lukius og Manaen, en Fosterbroder af Fjerdingsfyrsten
Herodes, og Saulus.
2. Medens de nu holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den Hellig�nd:
"Udtager mig Barnabas og Saulus til den Gerning, hvortil jeg har
kaldet dem."
3. Da fastede de og bade og lagde H�nderne p� dem og lode dem fare.
4. Da de nu s�ledes vare udsendte af den Hellig�nd, droge de ned
til Seleukia og sejlede derfra til Kypern.
5. Og da de vare komne til Salamis, forkyndte de Guds Ord i
J�dernes Synagoger; men de havde ogs� Johannes til Medhj�lper.
6. Og da de vare dragne igennem hele �en indtil Pafus, fandt de en
Troldkarl, en falsk Profet, en J�de, hvis Navn var Barjesus.
7. Han var hos Statholderen Sergius Paulus, en forstandig
Mand. Denne kaldte Barnabas og Saulus til sig og attr�ede at
h�re Guds Ord.
8. Men Elimas, Troldkarlen, (thi dette betyder hans Navn), stod dem
imod og s�gte at vende Statholderen bort fra Troen.
9. Men Saulus, som ogs� kaldes Paulus, blev fyldt med den
Hellig�nd, s� fast p� ham og sagde:
10. "O, du Dj�velens Barn, fuld af al Svig og al Underfundighed, du
Fjende af al Retf�rdighed! vil du ikke holde op med at forvende
Herrens de lige Veje?
11. Og nu se, Herrens H�nd er over dig, og du skal blive blind og
til en Tid ikke se Solen." Men straks faldt der Mulm og M�rke
over ham, og han gik omkring og s�gte efter nogen, som kunde
lede ham.
12. Da Statholderen s� det, som var sket, troede han, slagen af
Forundring over Herrens L�re.
13. Paulus og de, som vare med ham, sejlede da ud fra Pafus og kom
til Perge i Pamfylien. Men Johannes skiltes fra dem og vendte
tilbage til Jerusalem.
14. Men de droge videre fra Perge og kom til Antiokia i Pisidien og
gik ind i Synagogen p� Sabbatsdagen og satte sig.
15. Men efter Forel�sningen af Loven og Profeterne sendte
Synagogeforstanderne Bud hen til dem og lode sige: "I M�nd,
Br�dre! have I noget Formaningsord til Folket, da siger frem!"
16. Men Paulus stod op og slog til Lyd med H�nden og sagde: "I
israelitiske M�nd og I, som frygte Gud, h�rer til! 17. Dette
Folks, Israels Gud udvalgte vore F�dre og oph�jede Folket i
Udl�ndigheden i �gyptens Land og f�rte dem derfra med l�ftet
Arm.
18. Og omtrent fyrretyve �r t�lte han deres F�rd i �rkenen.
19. Og han udryddede syv Folk i Kan�ns Land og fordelte disses Land
iblandt dem,
20. og derefter i omtrent fire Hundrede og halvtredsindstyve �r gav
han dem Dommere indtil Profeten Samuel.
21. Og derefter bade de om en Konge; og Gud gav dem Saul, Kis's S�n,
en Mand af Benjamins Stamme, i fyrretyve �r.
22. Og da han havde taget ham bort, oprejste han dem David til
Konge, om hvem han ogs� vidnede, og sagde: "Jeg har fundet
David, Isajs S�n, en Mand efter mit Hjerte, som skal g�re al min
Villie."
23. Af dennes S�d bragte Gud efter Forj�ttelsen Israel en Frelser,
Jesus,
24. efter at Johannes forud for hans Fremtr�den havde pr�diket
Omvendelses-D�b for hele Israels Folk.
25. Men da Johannes var ved at fuldende sit L�b, sagde han: "Hvad
anse I mig for at v�re? Mig er det ikke; men se, der kommer en
efter mig, hvis Sko jeg ikke er v�rdig at l�se."
26. I M�nd, Br�dre, S�nner af Abrahams Sl�gt, og de iblandt eder,
som frygte Gud! Til os er Ordet om denne Frelse sendt.
27. Thi de, som bo i Jerusalem, og deres R�dsherrer kendte ham ikke;
de d�mte ham og opfyldte derved Profeternes Ord, som forel�ses
hver Sabbat.
28. Og om end de ingen D�dsskyld fandt hos ham, bade de dog Pilatus,
at han m�tte blive sl�et ihjel.
29. Men da de havde fuldbragt alle Ting, som ere skrevne om ham,
toge de ham ned af Tr�et og lagde ham i en Grav.
30. Men Gud oprejste ham fra de d�de,
31. og han blev set i flere Dage af dem, som vare g�ede med ham op
fra Galil�a til Jerusalem, dem, som nu ere hans Vidner for
Folket.
32. Og vi forkynde eder den Forj�ttelse, som blev given til F�drene,
at Gud har opfyldt denne for os, deres B�rn, idet han oprejste
Jesus;
33. som der ogs� er skrevet i den anden Salme: "Du er min S�n, jeg
har f�dt dig i Dag."
34. Men at han har oprejst ham fra de d�de, s� at han ikke mere skal
vende tilbage til Forr�dnelse, derom har han sagt s�ledes: "Jeg
vil give eder Davids hellige Forj�ttelser, de trofaste."
35. Thi han siger ogs� i en anden Salme: "Du skal ikke tilstede din
hellige at se Forr�dnelse."
36. David sov jo hen, da han i sin Livstid havde tjent Guds
R�dslutning, og han blev henlagt hos sine F�dre og s�
Forr�dnelse;
37. men den, som Gud oprejste, s� ikke Forr�dnelse.
38. S� v�re det eder vitterligt, I M�nd, Br�dre! at ved ham
forkyndes der eder Syndernes Forladelse;
39. og fra alt, hvorfra I ikke kunde retf�rdigg�res ved Mose Lov,
retf�rdigg�res ved ham enhver, som tror.
40. Ser nu til, at ikke det, som er sagt ved Profeterne, kommer over
eder:
41. "Ser, I Foragtere, og forundrer eder og bliver til intet; thi en
Gerning g�r jeg i eders Dage, en Gerning, som I ikke vilde tro,
dersom nogen fortalte eder den."
42. Men da de gik ud, bad man dem om, at disse Ord m�tte blive talte
til dem p� den f�lgende Sabbat.
43. Men da Forsamlingen var opl�st, fulgte mange af J�derne og af de
gudfrygtige Proselyter Paulus og Barnabas, som talte til dem og
formanede dem til at blive fast ved Guds N�de.
44. Men p� den f�lgende Sabbat forsamledes n�sten hele Byen for at
h�re Guds Ord.
45. Men da J�derne s� Skarerne, bleve de fulde af Nidk�rhed og
modsagde det, som blev talt af Paulus, ja, b�de sagde imod og
spottede.
46. Men Paulus og Barnabas talte frit ud og sagde: "Det var
n�dvendigt, at Guds Ord f�rst skulde tales til eder; men efterdi
I st�de det fra eder og ikke agte eder selv v�rdige til det
evige Liv, se, s� vende vi os til Hedningerne.
47. Thi s�ledes har Herren befalet os: "Jeg har sat dig til
Hedningers Lys, for at du skal v�re til Frelse lige ud til
Jordens Ende."
48. Men da Hedningerne h�rte dette, bleve de glade og priste Herrens
Ord, og de troede, s� mange, som vare bestemte til evigt Liv,
49. og Herrens Ord udbredtes over hele Landet.
50. Men J�derne ophidsede de fornemme gudfrygtige Kvinder og de
f�rste M�nd i Byen; og de vakte en Forf�lgelse imod Paulus og
Barnabas og joge dem ud fra deres Gr�nser.
51. Men de rystede St�vet af deres F�dder imod dem og droge til
Ikonium.
52. Men Disciplene bleve fyldte med Gl�de og den Hellig�nd.
*44/14 Apostelenes gerninger 14
1. Men det skete i Ikonium, at de sammen gik ind i J�dernes
Synagoge og talte s�ledes, at en stor M�ngde,b�de af J�der og
Gr�kere, troede.
2. Men de J�der, som vare genstridige, ophidsede Hedningernes Sind
og satte ondt i dem imod Br�drene.
3. De opholdt sig nu en Tid lang der og talte med Frimodighed i
Herren, som gav sin N�des Ord Vidnesbyrd, idet han lod Tegn og
Undere ske ved deres H�nder.
4. Men M�ngden i Byen blev uenig, og nogle holdt med J�derne, andre
med Apostlene.
5. Men da der blev et Opl�b, b�de af Hedningerne og J�derne med
samt deres R�dsherrer, for at mishandle og stene dem,
6. og de fik dette at vide, flygtede de bort til Byerne i
Lykaonien, Lystra og Derbe, og til det omliggende Land,
7. og der forkyndte de Evangeliet.
8. Og i Lystra sad der en Mand, som var kraftesl�s i F�dderne, lam
fra Moders Liv, og han havde aldrig g�et.
9. Han h�rte Paulus tale; og da denne f�stede �jet p� ham og s�, at
han havde Tro til at frelses, sagde han med h�j R�st:
10. "St� ret op p� dine F�dder!" Og han sprang op og gik omkring.
11. Men da Skarerne s�, hvad Paulus havde gjort, opl�ftede de deres
R�st og sagde p� Lykaonisk: "Guderne ere i menneskelig Skikkelse
stegne ned til os."
12. Og de kaldte Barnabas Zens, men Paulus Hermes, fordi han var
den, som f�rte Ordet.
13. Men Pr�sten ved Zenstemplet, som var uden for Byen, bragte Tyre
og Kranse hen til Portene og vilde ofre tillige med Skarerne.
14. Men da Apostlene, Barnabas og Paulus, h�rte dette, s�nderreve de
deres Kl�der og sprang ind i Skaren,
15. r�bte og sagde: "I M�nd! hvorfor g�re I dette? Vi ere ogs�
Mennesker, lige K�r undergivne med eder, og vi forkynde eder
Evangeliet om at vende om fra disse tomme Ting til den levende
Gud, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alt, hvad der
er i dem;
16. han, som i de forbigangne Tider lod alle Hedningerne vandre
deres egne Veje,
17. ihvorvel han ikke lod sig selv v�re uden Vidnesbyrd, idet han
gjorde godt og gav eder Regn og frugtbare Tider fra Himmelen og
m�ttede eders Hjerter med F�de og Gl�de."
18. Og det var med N�d og n�ppe, at de ved at sige dette afholdt
Skarerne fra at ofre til dem.
19. Men der kom J�der til fra Antiokia og Ikonium, og de overtalte
Skarerne og stenede Paulus og sl�bte ham uden for Byen i den
Tro, at han var d�d.
20. Men da Disciplene omringede ham, stod han op og gik ind i
Byen. Og den n�ste Dag gik han med Barnabas bort til Derbe.
21. Og da de havde forkyndt Evangeliet i denne By og vundet mange
Disciple, vendte de tilbage til Lystra og Ikonium og Antiokia
22. og styrkede Disciplenes Sj�le og p�mindede dem om at blive i
Troen og om, at vi m� igennem mange Tr�ngsler indg� i Guds Rige.
23. Men efter at de i hver Menighed havde udvalgt �ldste for dem,
overgave de dem under B�n og Faste til Herren, hvem de havde
givet deres Tro.
24. Og de droge igennem Pisidien og kom til Pamfylien.
25. Og da de havde talt Ordet i Perge, droge de ned til Attalia.
26. Og derfra sejlede de til Antiokia, hvorfra de vare blevne
overgivne til Guds N�de til den Gerning, som de havde fuldbragt.
27. Men da de kom derhen og havde forsamlet Menigheden, forkyndte
de, hvor store Ting Gud havde gjort med dem, og at han havde
�bnet en Troens D�r for Hedningerne.
28. Men de opholdt sig en ikke liden Tid sammen med Disciplene.
*44/15 Apostelenes gerninger 15
1. Og der kom nogle ned fra Jud�a, som l�rte Br�drene: "Dersom I
ikke lade eder omsk�re efter Mose Skik, kunne I ikke blive
frelste."
2. Da nu Paulus og Barnabas kom i en ikke ringe Splid og Strid med
dem, s� besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle andre af
dem skulde drage op til Jerusalem til Apostlene og de �ldste i
Anledning af dette Sp�rgsm�l.
3. Disse bleve da sendte af Sted af Menigheden og droge igennem
F�nikien og Samaria og fortalte om Hedningernes Omvendelse, og
de gjorde alle Br�drene stor Gl�de.
4. Men da de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af Menigheden og
Apostlene og de �ldste, og de kundgjorde, hvor store Ting Gud
havde gjort med dem.
5. Men nogle af Faris�ernes Parti, som vare blevne troende, stode
op og sagde: "Man b�r omsk�re dem og befale dem at holde Mose
Lov."
6. Men Apostlene og de �ldste forsamlede sig for at overl�gge denne
Sag.
7. Men da man havde tvistet meget herom, stod Peter op og sagde til
dem: "I M�nd, Br�dre! I vide, at for lang Tid siden gjorde Gud
det Valg iblandt eder, at Hedningerne ved min Mund skulde h�re
Evangeliets Ord og tro.
8. Og Gud, som kender Hjerterne, gav dem Vidnesbyrd ved at give dem
den Hellig�nd lige s� vel som os.
9. Og han gjorde ingen Forskel imellem os og dem, idet han ved
Troen rensede deres Hjerter.
10. Hvorfor friste I da nu Gud, s� I l�gge et �g p� Disciplenes
Nakke, som hverken vore F�dre eller vi have form�et at b�re?
11. Men vi tro, at vi bliver frelste ved den Herres Jesu N�de p�
samme M�de som ogs� de."
12. Men hele M�ngden tav og de h�rte Barnabas og Paulus fort�lle,
hvor store Tegn og Undere Gud havde gjort iblandt Hedningerne
ved dem.
13. Men da de havde h�rt op at tale, tog Jakob til Orde og sagde: "I
M�nd, Br�dre, h�rer mig!"
14. Simon har fortalt, hvorledes Gud f�rst drog Omsorg for at tage
ud af Hedninger et Folk for sit Navn.
15. Og dermed stemme Profeternes Tale overens, som der er skrevet:
16. "Derefter vil jeg vende tilbage og atter opbygge Davids faldne
Hytte, og det nedrevne af den vil jeg atter opbygge og oprejse
den igen,
17. for at de �vrige af Menneskene skulle s�ge Herren, og alle
Hedningerne, over hvilke mit Navn er n�vnet, siger Herren, som
g�r dette."
18. Gud kender fra Evighed af alle sine Gerninger.
19. Derfor mener jeg, at man ikke skal besv�re dem af Hedningerne,
som omvende sig til Gud,
20. men skrive til dem, at de skulle afholde sig fra Besmittelse med
Afguderne og fra Utugt og fra det kvalte og fra Blodet.
21. Thi Moses har fra gammel Tid i hver By Mennesker, som pr�dike
ham, idet han opl�ses hver Sabbat i Synagogerne."
22. Da besluttede Apostelene og de �ldste tillige med hele
Menigheden at udv�lge nogle M�nd af deres Midte og sende dem til
Antiokia tillige med Paulus og Barnabas, nemlig Judas, kaldet
Barsabbas, og Silas, hvilke M�nd vare ansete iblandt Br�drene.
23. Og de skreve s�ledes med dem: "Apostlene og de �ldste og
Br�drene hilse Br�drene af Hedningerne i Antiokia og Syrien og
Kilikien.
24. Efterdi vi have h�rt, at nogle, som ere komne fra os, have
forvirret eder med Ord og voldt eders Sj�le Uro uden at have
nogen Befaling fra os,
25. s� have vi endr�gtigt forsamlede, besluttet at udv�lge nogle
M�nd og sende dem til eder med vore elskelige Barnabas og
Paulus,
26. M�nd, som have vovet deres Liv for vor Herres Jesu Kristi Navn.
27. Vi have derfor sendt Judas og Silas, der ogs� mundtligt skulle
forkynde det samme.
28. Thi det er den Hellig�nds Beslutning og vor, ingen videre Byrde
at p�l�gge eder uden disse n�dvendige Ting:
29. At I skulle afholde eder fra Afgudsofferk�d og fra Blod og fra
det kvalte og fra Utugt. N�r I holde eder derfra, vil det g�
eder godt. Lever vel!"
30. S� lod man dem da fare, og de kom ned til Antiokia og forsamlede
M�ngden og overgave Brevet.
31. Men da de l�ste det, bleve de glade over Tr�sten.
32. Og Judas og Silas, som ogs� selv vare Profeter, opmuntrede
Br�drene med megen Tale og styrkede dem.
33. Men da de havde opholdt sig der nogen Tid, lode Br�drene dem
fare med Fred til dem, som havde udsendt dem. (34 Men Silas
besluttede at blive der.)
35. Men Paulus og Barnabas opholdt sig i Antiokia, hvor de tillige
med mange andre l�rte og forkyndte Herrens Ord.
36. Men efter nogen Tids Forl�b sagde Paulus til Barnabas: "Lader os
dog drage tilbage og bes�ge vore Br�dre i hver By, hvor vi have
forkyndt Herrens Ord, for at se, hvorledes det g�r dem."
37. Men Barnabas vilde ogs� tage Johannes, kaldet Markus, med.
38. Men Paulus holdt for, at de ikke skulde tage den med, som havde
forladt dem i Pamfylien og ikke havde fulgt med dem til
Arbejdet.
39. Der blev da en heftig Strid, s� at de skiltes fra hverandre, og
Barnabas tog Markus med sig og sejlede til Kypern.
40. Men Paulus udvalgte Silas og drog ud, anbefalet af Br�drene til
Herrens N�de.
41. Men han rejste omkring i Syrien og Kilikien og styrkede
Menighederne.
*44/16 Apostelenes gerninger 16
1. Og han kom til Derbe og Lystra, og se, der var der en Discipel
ved Navn Timotheus, S�n af en troende J�dinde og en gr�sk Fader.
2. Han havde godt Vidnesbyrd af Br�drene i Lystra og Ikonium.
3. Ham vilde Paulus have til at drage med sig, og han tog og omskar
ham for J�dernes Skyld, som vare p� disse Steder; thi de vidste
alle, at hans Fader var en Gr�ker.
4. Men alt som de droge igennem Byerne, overgave de dem de
Bestemmelser at holde, som vare vedtagne af Apostlene og de
�ldste i Jerusalem,
5. S� styrkedes Menighederne i Troen og voksede i Antal hver Dag.
6. Men de droge igennem Frygien og det galatiske Land, da de af den
Hellig�nd vare blevne forhindrede i at tale Ordet i Asien.
7. Da de nu kom hen imod Mysien, fors�gte de at drage til
Bithynien; og Jesu �nd tilstedte dem det ikke.
8. De droge da Mysien forbi og kom ned til Troas.
9. Og et Syn viste sig om Natten for Paulus: En makedonisk Mand
stod der og bad ham og sagde: "Kom over til Makedonien og hj�lp
os!"
10. Men da han havde set dette Syn, �nskede vi straks at drage over
til Makedonien; thi vi sluttede, at Gud havde kaldt os derhen
til at forkynde Evangeliet for dem.
11. Vi sejlede da ud fra Troas og styrede lige til Samothrake og den
n�ste Dag til Neapolis
12. og derfra til Filippi, hvilken er den f�rste By i den Del af
Makedonien, en Koloni. I denne By opholdt vi os nogle Dage.
13. Og p� Sabbatsdagen gik vi uden for Porten ved en Flod, hvor vi
mente, at der var et Bedested", og vi satte os og talte til de
Kvinder, som kom sammen.
14. Og en Kvinde ved Navn Lydia, en Purpurkr�mmerske fra Byen
Thyatira, en Kvinde, som frygtede Gud, h�rte til, og hendes
Hjerte oplod Herren til at give Agt p� det, som blev talt af
Paulus.
15. Men da hun og hendes Hus var blevet d�bt, bad hun og sagde:
"Dersom I agte mig for at v�re Herren tro, da kommer ind i mit
Hus og bliver der!" Og hun n�dte os.
16. Men det skete, da vi gik til Bedestedet, at en Pige m�dte os,
som havde en Sp�doms�nd og skaffede sine Herrer megen Vinding
ved at sp�.
17. Hun fulgte efter Paulus og os, r�bte og sagde: "Disse Mennesker
ere den h�jeste Guds Tjenere, som forkynde eder Frelsens Vej."
18. Og dette gjorde hun i mange Dage. Men Paulus blev fortrydelig
derover, og han vendte sig og sagde til �nden: "Jeg byder dig i
Jesu Kristi Navn at fare ud af hende." Og den for ud i den samme
Stund.
19. Men da hendes Herrer s�, at deres H�b om Vinding var forsvundet,
grebe de Paulus og Silas og sl�bte dem hen p� Torvet for
�vrigheden.
20. Og de f�rte dem til H�vedsm�ndene og sagde: "Disse Mennesker,
som ere J�der, forvirre aldeles vor By.
21. og de forkynde Skikke, som det ikke er tilladt os, der ere
Romere, at antage eller �ve."
22. Og M�ngden rejste sig imod dem, og H�vedsm�ndene lode Kl�derne
rive af dem og befalede at piske dem.
23. Og da de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i F�ngsel og
befalede Fangevogteren at holde dem sikkert bevogtede.
24. Da han havde f�et s�dan Befaling, kastede han dem i det inderste
F�ngsel og sluttede deres F�dder i Blokken.
25. Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Lovsange til Gud; og
Fangerne lyttede p� dem.
26. Men pludseligt kom der et stort Jordsk�lv, s� at F�ngselets
Grundvolde rystede, og straks �bnedes alle D�rene, og alles
L�nker l�stes.
27. Men Fangevogteren for op at S�vne, og da han s� F�ngselets D�re
�bne, drog han et Sv�rd og vilde dr�be sig selv, da han mente,
at Fangerne vare flygtede.
28. Men Paulus r�bte med h�j R�st og sagde: "G�r ikke dig selv noget
ondt; thi vi ere her alle."
29. Men han forlangte Lys og sprang ind og faldt sk�lvende ned for
Paulus og Silas.
30. Og han f�rte dem udenfor og sagde: "Herrer! hvad skal jeg g�re,
for at jeg kan blive frelst?"
31. Men de sagde: "Tro p� den Herre Jesus Kristus, s� skal du blive
frelst, du og dit Hus."
32. Og de talte Herrens Ord til ham og til alle dem, som vare i hans
Hus.
33. Og han tog dem til sig i den samme Stund om Natten og aftoede
deres S�r; og han selv og alle hans blev straks d�bte.
34. Og han f�rte dem op i sit Hus og satte et Bord for dem og
frydede sig over, at han med hele sit Hus var kommen til Troen
p� Gud.
35. Men da det var blevet Dag, sendte H�vedsm�ndene Bysvendene hen
og sagde: "L�slad de M�nd!"
36. Men Fangevogteren meldte Paulus disse Ord: "H�vedsm�ndene have
sendt Bud, at I skulle l�slades; s� drager nu ud og g�r bort med
Fred!"
37. Men Paulus sagde til dem: "De have ladet os piske offentligt og
uden Dom, os, som dog ere romerske M�nd, og kastet os i F�ngsel,
og nu jage de os hemmeligt bort! Nej, lad dem selv komme og f�re
os ud!"
38. Men Bysvendene meldte disse Ord til H�vedsm�ndene; og de bleve
bange, da de h�rte, at de vare Romere.
39. Og de kom og gave dem gode Ord, og de f�rte dem ud og bade dem
at drage bort fra Byen.
40. Og de gik ud af F�ngselet og gik ind til Lydia; og da de havde
set Br�drene. formanede de dem og droge bort.
*44/17 Apostelenes gerninger 17
1. Men de rejste igennem Amfipolis og Apollonia og kom til
Thessalonika, hvor J�derne havde en Synagoge.
2. Og efter sin S�dvane gik Paulus ind til dem, og p� tre Sabbater
samtalede han med dem ud fra Skrifterne,
3. idet han udlagde og forklarede, at Kristus m�tte lide og opst�
fra de d�de, og han sagde: "Denne Jesus, som jeg forkynder eder,
han er Kristus."
4. Og nogle af dem bleve overbeviste og sluttede sig til Paulus og
Silas, og tillige en stor M�ngde at de gudfrygtige Gr�kere og
ikke f� af de fornemste Kvinder.
5. Men J�derne bleve nidk�re og toge med sig nogle slette Mennesker
af Ledigg�ngerne p� Torvet, rejste et Opl�b og opr�rte Byen; og
de stormede Jasons Hus og s�gte efter dem for at f�re dem ud til
Folket.
6. Men da de ikke fandt dem, trak de Jason og nogle Br�dre for
Byens �vrighed og r�bte: "Disse, som have bragt hele Verden i
Opr�r, ere ogs� komne hid;
7. dem har Jason taget ind til sig; og alle disse handle imod
Kejserens Befalinger og sige, at en anden er Konge, nemlig
Jesus."
8. Og de satte Skr�k i M�ngden og Byens �vrighed, som h�rte det.
9. Og denne lod Jason og de andre stille Borgen og l�slod dem.
10. Men Br�drene sendte straks om Natten b�de Paulus og Silas bort
til Ber�a; og da de vare komne dertil,gik de ind i J�dernes
Synagoge.
11. Men disse vare mere velsindede end de i Thessalonika, de modtoge
Ordet med al Redebonhed og ransagede daglig Skrifterne, om disse
Ting forholdt sig s�ledes.
12. S� troede da mange af dem og ikke f� af de fornemme gr�ske
Kvinder og M�nd.
13. Men da J�derne i Thessalonika fik at vide, at Guds Ord blev
forkyndt af Paulus ogs� i Ber�a, kom de og vakte ogs� der R�re
og Bev�gelse iblandt Skarerne.
14. Men da sendte Br�drene straks Paulus bort, for at han skulde
drage til Havet; men b�de Silas og Timotheus bleve der tilbage.
15. Og de, som ledsagede Paulus, f�rte ham lige til Athen; og efter
at have f�et det Bud med til Silas og Timotheus, at de snarest
muligt skulde komme til ham, droge de bort.
16. Medens nu Paulus ventede p� dem i Athen, harmedes hans �nd i
ham, da han s�, at Byen var fuld af Afgudsbilleder.
17. Derfor talte han i Synagogen med J�derne og de gudfrygtige og p�
Torvet hver Dag til dem, som han traf p�.
18. Men ogs� nogle af de epikur�iske og stoiske Filosoffer indlode
sig i Ordstrid med ham; og nogle sagde: ""Hvad vil denne
Ordgyder sige?"" men andre: ""Han synes at v�re en Forkynder af
fremmede Guddomme;"" fordi han forkyndte Evangeliet om Jesus og
Opstandelsen.
19. Og de toge ham og f�rte ham op p� Areopagus og sagde: ""Kunne vi
f� at vide, hvad dette er for en ny L�re, som du taler om?
20. Thi du bringer os nogle fremmede Ting for �ren; derfor ville vi
vide, hvad dette skal betyde.""
21. Men alle Atheniensere og de fremmede, som opholdt sig der, gave
sig ikke Stunder til andet end at fort�lle eller h�re nyt.
22. Men Paulus stod frem midt p� Areopagus og sagde: ""I
athemiensiske M�nd! jeg ser, at I i alle M�der ere omhyggelige
for eders Gudsdyrkelse.
23. Thi da jeg gik omkring og betragtede eders Helligdommen, fandt
jeg ogs� et Alter, p� hvilket der var skrevet: ""For en ukendt
Gud."" Det, som I s�ledes dyrke uden at kende det, det
forkynder jeg eder.
24. Gud, som har gjort Verden og alle Ting, som ere i den, han, som
er Himmelens og Jordens Herre, bor ikke i Templer, gjorte med
H�nder,
25. han tjenes ikke heller af Menneskers H�nder som en, der tr�nger
til noget, efterdi han selv giver alle Liv og �nde og alle Ting.
26. Og han har gjort, at hvert Folk iblandt Mennesker bor ud af eet
Blod p� hele Jordens Flade, idet han fastsatte bestemte Tider og
Gr�nserne for deres Bolig,
27. for at de skulde s�ge Gud, om de dog kunde f�le sig frem og
finde ham, sk�nt han er ikke langt fra hver enkelt af os;
28. thi i ham leve og r�res og ere vi, som ogs� nogle af eders
Digtere have sagt: Vi ere jo ogs� hans Sl�gt.
29. Efterdi vi da ere Guds Sl�gt, b�r vi ikke mene, at Guddommen er
lig Guld eller S�lv eller Sten, formet ved Menneskers Kunst og
Opfindsomhed.
30. Efter at Gud alts� har b�ret over med disse Vankundighedens
Tider, byder han nu Menneskene at de alle og alle Vegne skulle
omvende sig.
31. Thi han har fastsat en Dag, p� hvilken han vil d�mme Jorderige
med Retf�rdighed ved en Mand, som han har beskikket dertil, og
dette har han bevist for alle ved at oprejse ham fra de d�de."
32. Men da de h�rte om de d�des Opstandelse, spottede nogle; men
andre sagde: "Ville atter h�re dig om dette."
33. S�ledes gik Paulus ud fra dem.
34. Men nogle M�nd holdt sig til ham og troede; iblandt hvilke ogs�
var Areopagiten Dionysius og en Kvinde ved Navn Damaris og andre
med dem.
*44/18 Apostelenes gerninger 18
1. Derefter forlod Paulus Athen og kom til Korinth
2. Der traf han en J�de ved Navn Akvila, f�dt i Pontus, som nylig
var kommen fra Italien med sin Hustru Priskilla, fordi Klaudius
havde befalet, at alle J�derne skulde forlade Rom. Til disse gik
han.
3. Og efterdi han �vede det samme H�ndv�rk, blev han hos dem og
arbejdede; thi de vare Teltmagere af H�ndv�rk.
4. Men han holdt Samtaler i Synagogen p� hver Sabbat og overbeviste
J�der og Gr�kere.
5. Men da Silas og Timotheus kom ned fra Makedonien, var Paulus
helt optagen af at tale og vidnede for J�derne, at Jesus er
Kristus.
6. Men da de stode imod og spottede, rystede han St�vet af sine
Kl�der og sagde til dem: "Eders Blod komme over eders Hoved! Jeg
er ren; herefter vil jeg g� til Hedningerne."
7. Og han gik bort derfra og gik ind til en Mand ved Navn Justus,
som frygtede Gud, og hvis Hus l� ved Siden af Synagogen.
8. Men Synagogeforstanderen Krispus troede p� Herren tillige med
hele sit Hus, og mange af Korinthierne, som h�rte til, troede og
bleve d�bte.
9. Men Herren sagde til Paulus i et Syn om Natten: "Frygt ikke, men
tal og ti ikke,
10. eftersom jeg er med dig, og ingen skal l�gge H�nd p� dig for at
g�re dig noget ondt; thi jeg har et talrigt Folk i denne By."
11. Og han slog sig ned der et �r og seks M�neder og l�rte Guds Ord
iblandt dem.
12. Men medens Gallio var Statholder i Akaja, stode J�derne
endr�gtigt op imod Paulus og f�rte ham for Domstolen og sagde:
13. "Denne overtaler Folk til en Gudsdyrkelse imod Loven."
14. Og da Paulus vilde oplade Munden, sagde Gallio til J�derne: "
Dersom det var nogen Uret eller Misgerning, I J�der! vilde jeg,
som billigt var, t�lmodigt h�re p� eder.
15. Men er det Stridssp�rgsm�l om L�re og Navne og om den Lov, som I
have, da ser selv dertil; thi jeg vil ikke v�re Dommer over
disse Ting."
16. Og han drev dem bort fra Domstolen.
17. Men alle grebe Synagogeforstanderen Sosthenes og sloge ham lige
for Domstolen; og Gallio br�d sig ikke om noget af dette.
18. Men Paulus blev der endnu i mange dage; derefter tog han Afsked
med Br�drene og sejlede bort til Syrien og med ham Priskilla og
Akvila, efter at han havde ladet sit H�r klippe af i Kenkre�;
thi han havde et L�fte p� sig.
19. Men de kom til Efesus; og der lod han hine blive tilbage; men
han selv gik ind i Synagogen og samtalede med J�derne.
20. Men da de bade ham om at blive i l�ngere Tid, samtykkede han
ikke;
21. men han tog Afsked og sagde: " (Jeg m� endelig holde denne
forest�ende H�jtid i Jerusalem; men) jeg vil atter vende tilbage
til eder, om Gud vil." Og han sejlede ud fra Efesus
22. og landede i K�sarea, drog op og hilste p� Menigheden og drog s�
ned til Antiokia.
23. Og da han havde opholdt sig der nogen Tid, drog han bort og
rejste fra Sted til Sted igennem det galatiske Land og Frygien
og styrkede alle Disciplene.
24. Men en J�de ved Navn Apollos, f�dt i Aleksandria, en veltalende
Mand, som var st�rk i Skrifterne, kom til Efesus.
25. Denne var undervist om Herrens Vej, og br�ndende i �nden talte
og l�rte han grundigt om Jesus, sk�nt han kun kendte Johannes's
D�b.
26. Og han begyndte at tale frimodigt i Synagogen. Men da Priskilla
og Akvila h�rte ham,toge de ham til sig og udlagde ham Guds Vej
n�jere.
27. Men da han vilde rejse videre til Akaja, skrev Br�drene til
Disciplene og opmuntrede dem til at tage imod ham. Da han var
kommen derhen, var han ved Guds N�de de troende til megen Nytte;
28. thi han gendrev J�derne offentligt med stor Kraft og beviste ved
Skrifterne, at Jesus er Kristus.
*44/19 Apostelenes gerninger 19
1. Men det skete, medens Apollos var i Korinth, at Paulus efter at
v�re dragen igennem de h�jereliggende Landsdele kom ned til
Efesus
2. og fandt nogle Disciple, og han sagde til dem: "Fik I den
Hellig�nd, da I bleve troende?" Men de sagde til ham: "Vi have
ikke engang h�rt, at der er en Hellig�nd."
3. Og han sagde: "Hvortil bleve I da d�bte?" Men de sagde: "Til
Johannes's D�b."
4. Da sagde Paulus: "Johannes d�bte med Omvendelses-D�b, idet han
sagde til Folket, at de skulde tro p� den, som kom efter ham,
det er p� Jesus."
5. Men da de h�rte dette, lode de sig d�be til den Herres Jesu
Navn.
6. Og da Paulus lagde H�nderne p� dem, kom den Hellig�nd over dem,
og de talte i Tunger og profeterede.
7. Men de vare i det hele omtrent tolv Mand.
8. Og han gik ind i Synagogen og vidnede frimodigt i tre M�neder,
idet han holdt Samtaler og overbeviste om det, som h�rer til
Guds Rige.
9. Men da nogle forh�rdede sig og strede imod og over for M�ngden
talte ilde om Vejen, forlod han dem og skilte Disciplene fra dem
og holdt daglig Samtaler i Tyrannus's Skole.
10. Men dette varede i to �r, s� at alle, som boede i Asien, b�de
J�der og Gr�kere, h�rte Herrens Ord.
11. Og Gud gjorde us�dvanlige kraftige Gerninger ved Paulus's
H�nder,
12. s� at man endog bragte T�rkl�der og B�lter fra hans Legeme til
de syge, og Sygdommene vege fra dem, og de onde �nder fore ud.
13. Men ogs� nogle af de oml�bende j�diske Besv�rgere fors�gte at
n�vne den Herres Jesu Navn over dem, som havde de onde �nder,
idet de sagde: "Jeg besv�rger eder ved den Jesus, som Paulus
pr�diker."
14. Men de, som gjorde dette, vare syv S�nner af Skeuas, en j�disk
Ypperstepr�st,
15. Men den onde �nd svarede og sagde til dem: "Jesus kender jeg, og
om Paulus ved jeg; men I, hvem ere I?"
16. Og det Menneske, i hvem den onde �nd var, sprang ind p� dem og
overmandede dem begge og fik s�dan Magt over dem, at de flygtede
n�gne og s�rede ud af Huset.
17. Men dette blev vitterligt for alle dem, som boede i Efesus, b�de
J�der og Gr�kere; og der faldt en Frygt over dem alle, og den
Herres Jesu Navn blev oph�jet,
18. og mange af dem, som vare blevne troende, kom og bekendte og
fortalte om deres Gerninger.
19. Men mange af dem, som havde drevet Trolddom, bare deres B�ger
sammen og opbr�ndte dem for alles �jne; og man beregnede deres
V�rdi og fandt dem halvtredsindstyve Tusinde S�lvpenge v�rd.
20. S� kraftigt voksede Herrens Ord og fik Magt.
21. Men da dette var fuldbragt, satte Paulus sig for i �nden, at han
vilde rejse igennem Makedonien og Akaja og s� drage til
Jerusalem, og han sagde: "Efter at jeg har v�ret der, b�r jeg
ogs� se Rom."
22. Og han sendte to af dem, som gik ham til H�nde, Timotheus og
Erastus, til Makedonien; men selv blev han nogen Tid i Asien.
23. Men p� den Tid opstod der et ikke lidet Opr�r i Anledning af
Vejen.
24. Thi en S�lvsmed ved Navn Demetrius gjorde Artemistempler af S�lv
og skaffede Kunstnerne ikke ringe Fortjeneste.
25. Disse samlede han tillige med de med s�danne Ting sysselsatte
Arbejdere og sagde: "I M�nd! I vide, at vi have vort Udkomme af
dette Arbejde.
26. Og I se og h�re, at ikke alene i Efesus, men n�sten i hele Asien
har denne Paulus ved sin Overtalelse vildledt en stor M�ngde,
idet han siger, at de ikke ere Guder, de, som g�res med H�nder.
27. Men der er ikke alene Fare for, at denne vor H�ndtering skal
komme i Foragt, men ogs� for, at den store Gudinde Artemis's
Helligdom skal blive agtet for intet, og at den Gudindes
Majest�t, hvem hele Asien og Jorderige dyrker, skal blive
kr�nket."
28. Men da de h�rte dette, bleve de fulde af Vrede og r�bte og
sagde: "Stor er Efesiernes Artemis!"
29. Og Byen kom i fuldt Opr�r, og de stormede endr�gtigt til Teatret
og reve Makedonierne Hajus og Aristarkus, Paulus's Rejsef�ller,
med sig.
30. Men da Paulus vilde g� ind iblandt Folkem�ngden, tilstedte
Disciplene ham det ikke.
31. Men ogs� nogle af Asiarkerne, som vare hans Venner, sendte Bud
til ham og formanede ham til ikke at vove sig hen til Teatret.
32. Da skrege nogle eet, andre et andet; thi Forsamlingen var i
Forvirring, og de fleste vidste ikke, af hvad �rsag de vare
komne sammen.
33. Men de trak Aleksander, hvem J�derne sk�de frem, ud af Skaren;
men Aleksander slog til Lyd med H�nden og vilde holde en
Forsvarstale til Folket.
34. Men da de fik at vide, at han var en J�de, r�bte de alle med een
R�st i omtrent to Timer: "Stor er Efesiernes Artemis!"
35. Men Byskriveren fik Skaren beroliget og sagde: "I M�nd i Efesus!
hvilket Menneske er der vel, som ikke ved, at Efesiernes By er
Tempelv�rge for den store Artemis og det himmelfaldne Billede?
36. N�r alts� dette er uimodsigeligt, b�r I v�re rolige og ikke
foretage eder noget fremfusende.
37. Thi I have f�rt disse M�nd hid, som hverken er Tempelranere
eller bespotte eders Gudinde.
38. Dersom nu Demetrius og hans Kunstnere have Klage imod nogen, da
holdes der Tingdage, og der er Statholdere; lad dem kalde
hinanden for Retten!
39. Men have I noget Forlangende om andre Sager, s� vil det blive
afgjort i den lovlige Forsamling.
40. Vi st� jo endog i Fare for at anklages for Opr�r for, hvad der i
Dag er sket, da der ingen �rsag er dertil; herfor, for dette
Opl�b, ville vi ikke kunne g�re regnskab."
41. Og da han havde sagt dette, lod han Forsamlingen fare.
*44/20 Apostelenes gerninger 20
1. Men efter at dette R�re var stillet, lod Paulus Disciplene hente
og formanede dem, tog Afsked og begav sig derfra for at rejse
til Makedonien.
2. Og da han var dragen igennem disse Egne og havde formanet dem
med megen Tale, kom han til Gr�kenland.
3. Der tilbragte han tre M�neder, og da J�derne havde Anslag for
imod ham, just som han skulde til at sejle til Syrien, blev han
til Sinds at vende tilbage igennem Makedonien.
4. Men Pyrrus's S�n Sopater fra Ber�a og af Thessalonikerne
Aristarkus og Sekundus og Kajus fra Derbe og Timotheus og af
Asiaterne Tykikus og Trofimus fulgte med ham til Asien.
5. Disse droge forud og biede p� os i Troas;
6. men vi sejlede efter de usyrede Br�ds Dage ud fra Filippi og kom
fem Dage efter til dem i Troas, hvor vi tilbragte syv Dage.
7. Men p� den f�rste Dag i Ugen, da vi vare forsamlede for at bryde
Br�det, samtalede Paulus med dem, da han den n�ste Dag vilde
rejse derfra, og han blev ved med at tale indtil Midnat.
8. Men der var mange Lamper i Salen ovenp�, hvor vi vare samlede.
9. Og der sad i Vinduet en ung Mand ved Navn Eutykus; han faldt i
en dyb S�vn, da Paulus fortsatte Samtalen s� l�nge, og
overv�ldet af S�vnen styrtede han ned fra det tredje Stokv�rk og
blev tagen d�d op.
10. Men Paulus gik ned og kastede sig over ham og omfavnede ham og
sagde: "Larmer ikke; thi hans Sj�l er i ham."
11. Men han gik op igen og br�d Br�det og n�d deraf og talte endnu
l�nge med dem indtil Dagningen, og dermed drog han bort.
12. Men de bragte det unge Menneske levende op og vare ikke lidet
tr�stede.
13. Men vi gik forud til Skibet og sejlede til Assus og skulde
derfra tage Paulus med; thi s�ledes havde han bestemt det, da
han selv vilde g� til Fods.
14. Da han nu st�dte til os i Assus, toge vi ham om Bord og kom til
Mitylene.
15. Og vi sejlede derfra og kom den n�ste Dag lige udfor Kios; Dagen
derp� lagde vi til ved Samos og kom n�ste Dag til Milet.
16. Thi Paulus havde besluttet at sejle Efesus forbi, for at det
ikke skulde h�ndes, at han blev opholdt i Asien; thi han hastede
for at komme til Jerusalem p� Pinsedagen, om det var ham muligt.
17. Men fra Milet sendte han Bud til Efesus og lod Menighedens
�ldste kalde til sig.
18. Og da de kom til ham, sagde han til dem: "I vide, hvorledes jeg
f�rdedes iblandt eder den hele Tid igennem fra den f�rste Dag,
jeg kom til Asien,
19. idet jeg tjente Herren i al Ydmyghed og under T�rer og
Pr�velser, som timedes mig ved J�dernes Efterstr�belser;
20. hvorledes jeg ikke har unddraget mig fra at forkynde eder noget
som helst af det, som kunde v�re til Gavn, og at l�re eder
offentligt og i Husene,
21. idet jeg vidnede b�de for J�der og Gr�kere om Omvendelsen til
Gud og Troen p� vor Herre Jesus Kristus.
22. Og nu se, bunden af �nden drager jeg til Jerusalem uden at vide,
hvad der skal m�de mig,
23. kun, at den Hellig�nd i hver By vidner for mig og siger, at
L�nker og Tr�ngsler vente mig.
24. Men jeg agter ikke mit Liv noget v�rd for mig selv, for at jeg
kan fuldende mit L�b og den Tjeneste, som jeg har f�et af den
Herre Jesus, at vidne om Guds N�des Evangelium.
25. Og nu se, jeg ved, at I ikke mere skulle se mit Ansigt, alle I,
iblandt hvem jeg gik om og pr�dikede Riget.
26. Derfor vidner jeg for eder p� denne Dag, at jeg er ren for alles
Blod;
27. thi jeg unddrog mig ikke fra at forkynde eder hele Guds R�d.
28. S� giver Agt p� eder selv og den hele Hjord, i hvilken den
Hellig�nd satte eder som Tilsynsm�nd, til at vogte Guds
Menighed, som han erhvervede sig med sit eget Blod.
29. Jeg ved, at der efter min Bortgang skal komme svare Ulve ind
iblandt eder, som ikke ville spare Hjorden.
30. Og af eders egen Midte skal der opst� M�nd, som skulle tale
forvendte Ting for at drage Disciplene efter sig.
31. Derfor v�ger og kommer i Hu, at jeg har ikke oph�rt i tre �r,
Nat og Dag, at p�minde hver enkelt med T�rer.
32. Og nu overgiver jeg eder til Gud og hans N�des Ord, som form�r
at opbygge eder og at give eder Arven iblandt alle de helligede.
33. Jeg har ikke beg�ret nogens S�lv eller Guld eller Kl�debon.
34. I vide selv, at disse H�nder have tjent for mine Forn�denheder
og for dem, som vare med mig.
35. Jeg viste eder i alle Ting, at s�ledes b�r vi arbejde og tage os
af de skr�belige og ihukomme den Herres Jesu Ord, at han selv
har sagt: "Det er saligere at give end at tage."
36. Og da han havde sagt dette, faldt han p� sine Kn� og bad med dem
alle.
37. Og de brast alle i heftig Gr�d, og de faldt Paulus om Halsen og
kyssede ham.
38. Og mest smertede dem det Ord, han havde sagt, at de ikke mere
skulde se hans Ansigt. S� ledsagede de ham til Skibet.
*44/21 Apostelenes gerninger 21
1. Men da vi havde revet os l�s fra dem og vare afsejlede, droge vi
lige til Kos, og den n�ste Dag til Rodus og derfra til Patara.
2. Og da vi fandt et Skib, som skulde g� lige til F�nikien, gik vi
om Bord og afsejlede.
3. Men da vi havde f�et Kypern i Sigte og vare komne den forbi til
venstre for os, sejlede vi til Synen og landede i Tyrus; thi der
skulde Skibet losse sin Ladning.
4. Og vi ops�gte Disciplene og bleve der syv Dage; disse sagde ved
�nden til Paulus, at han ikke skulde drage op til Jerusalem.
5. Men da vi havde tilendebragt disse Dage, droge vi derfra og
rejste videre, idet de alle, med Hustruer og B�rn, ledsagede os
uden for Byen; og efter at have kn�let p� Strandbredden og holdt
B�n
6. toge vi Afsked med hverandre; og vi gik om Bord i Skibet, men de
vendte tilbage til deres Hjem.
7. Men vi fuldendte Sejladsen og kom fra Tyrus til Ptolemais, og vi
hilste p� Br�drene og bleve een Dag hos dem.
8. Og den f�lgende Dag droge vi derfra og kom til K�sarea, og vi
gik ind i Evangelisten Filips Hus, han, som var en af de syv, og
bleve hos ham.
9. Men denne havde fire ugifte D�tre, som profeterede.
10. Men da vi bleve der flere Dage, kom der en Profet ned fra Jud�a
ved Navn Agabus.
11. Og han kom til os og tog Paulus's B�lte og bandt sine egne
F�dder og H�nder og sagde: "Dette siger den Hellig�nd: Den Mand,
hvem dette B�lte tilh�rer, skulle J�derne binde s�ledes i
Jerusalem og overgive i Hedningers H�nder."
12. Men da vi h�rte dette, bade s�vel vi som de der p� Stedet ham om
ikke at drage op til Jerusalem.
13. Da svarede Paulus: "Hvad g�re I, at I gr�de og g�re mit Hjerte
modl�st? thi jeg er rede til ikke alene at bindes, men ogs� at
d� i Jerusalem for den Herres Jesu Navns Skyld."
14. Da han nu ikke vilde lade sig overtale, bleve vi stille og
sagde: "Herrens Villie ske!"
15. Men efter disse Dage gjorde vi os rede og droge op til
Jerusalem.
16. Og ogs� nogle af Disciplene fra K�sarea rejste med os og bragte
os til Mnason, en Mand fra Kypern, en gammel Discipel, hos hvem
vi skulde have Herberge.
17. Da vi nu kom til Jerusalem, modtoge Br�drene os med Gl�de.
18. Og Dagen efter gik Paulus ind med os til Jakob, og alle de
�ldste kom derhen.
19. Og da han havde hilst p� dem, fortalte han Stykke for Stykke,
hvad Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved hans Tjeneste.
20. Men da de h�rte dette, priste de Gud og de sagde til ham:
"Broder! du ser, hvor mange Tusinder der er af J�derne, som have
antaget Troen, og de ere alle nidk�re for Loven.
21. Men de have h�rt om dig, at du l�rer alle J�derne ude iblandt
Hedningerne at falde fra Moses og siger, at de ikke skulle
omsk�re B�rnene, ej heller vandre efter Skikkene.
22. Hvad er der da at g�re? Der m� sikkert komme mange Mennesker
sammen; thi de ville f� at h�re, at du er kommen.
23. G�r derfor dette, som vi sige dig: Vi have her fire M�nd, som
have et L�fte p� sig.
24. Tag dem med dig, og rens dig sammen med dem,, og g�r
Omkostningen for dem, for at de kunne lade deres Hoved rage; s�
ville alle erkende, at det, som de have h�rt om dig, ikke har
noget p� sig, men at du ogs� selv vandrer s�ledes, at du holder
Loven.
25. Men om de Hedninger, som ere blevne troende, have vi udsendt en
Skrivelse med den Afg�relse, at de intet s�dant skulle holde,
men kun vogte sig for Afgudsofferk�d og Blod og det kvalte og
Utugt."
26. Da tog Paulus M�ndene med sig n�ste dag, og efter at have renset
sig sammen med dem gik han ind i Helligdommen og anmeldte
Renselsesdagenes Udl�b, da Offeret blev bragt for hver enkelt af
dem.
27. Men da de syv Dage n�sten vare til Ende, satte J�derne fra
Asien, som havde set ham i Helligdommen, hele M�ngden i Opr�r og
lagde H�nd p� ham
28. og r�bte: "I israelitiske M�nd, kommer til Hj�lp! Denne er det
Menneske, som alle Vegne l�rer alle imod Folket og Loven og
dette Sted; og tilmed har han ogs� f�rt Gr�kere ind i
Helligdommen og gjort dette hellige Sted urent;"
29. de havde nemlig i Forvejen set Efesieren Trofimus i Staden
sammen med ham, og ham mente de, at Paulus havde f�rt ind i
Helligdommen.
30. Og hele Staden kom i Bev�gelse, og Folket stimlede sammen; og de
grebe Paulus og sl�bte ham uden for Helligdommen, og straks
bleve D�rene lukkede.
31. Og da de s�gte at sl� ham ihjel, gik der Melding op til
Krigs�versten for Vagtafdelingen, at hele Jerusalem var i Opr�r.
32. Han tog straks Stridsm�nd og H�vedsm�nd med sig og ilede ned
imod dem. Men da de s� Krigs�versten og Stridsm�ndene, holdt de
op at sl� Paulus.
33. Da tr�dte Krigs�versten til, greb ham og befalede, at han skulde
bindes med to L�nker, og han spurgte, hvem han var, og hvad han
havde gjort.
34. Da r�bte nogle i Skaren eet, andre et andet til ham; men da han
ikke kunde f� noget p�lideligt at vide p� Grund af Larmen,
befalede han at f�re ham ind i Borgen,
35. Men da han kom p� Trappen, gik det s�ledes, at han m�tte b�res
af Stridsm�ndene p� Grund af Skarens Voldsomhed;
36. thi Folkem�ngden fulgte efter og r�bte: "Bort med ham!"
37. Og da Paulus var ved at blive f�rt ind i Borgen, siger han til
Krigs�versten: "Er det mig tilladt at sige noget til dig?" Men
han sagde: "Forst�r du Gr�sk?
38. Er du da ikke den �gypter, som for nogen Tid siden gjorde Opr�r
og f�rte de fire Tusinde Stim�nd ud i �rkenen?"
39. Men Paulus sagde: "Jeg er en j�disk Mand fra Tarsus, Borger i en
ikke ubekendt By i Kilikien. Men jeg beder dig, tilsted mig at
tale til Folket!"
40. Og da han tilstedte det, stod Paulus frem p� Trappen og slog til
Lyd med H�nden for Folket. Men da der var blevet dyb Tavshed,
tiltalte han dem i det hebraiske Sprog og sagde:
*44/22 Apostelenes gerninger 22
1. " I M�nd, Br�dre og F�dre! h�rer nu mit forsvar over for eder!"
2. Men da de h�rte, at han talte til dem i det hebraiske Sprog,
holdt de sig end mere stille. Og han siger:
3. "Jeg er en j�disk Mand, f�dt i Tarsus i Kilikien, men opfostret
i denne Stad, opl�rt ved Gamaliels F�dder efter vor F�drenelovs
Strenghed og nidk�r for Gud, ligesom I alle ere i Dag.
4. Og jeg forfulgte denne Vej indtil D�den, idet jeg lagde b�de
M�nd og Kvinder i L�nker og overgav dem til F�ngsler,
5. som ogs� Ypperstepr�sten vidner med mig og hele �ldster�det, fra
hvem jeg endog fik Breve med til Br�drene i Damaskus og rejste
derhen for ogs� at f�re dem, som vare der, bundne til Jerusalem,
for at de m�tte blive straffede.
6. Men det skete, da jeg var undervejs og n�rmede mig til Damaskus,
at ved Middag et st�rkt Lys fra Himmelen pludseligt omstr�lede
mig.
7. Og jeg faldt til Jorden og h�rte en R�st, som sagde til mig:
Saul! Saul! hvorfor forf�lger du mig?
8. Men jeg svarede: Hvem er du, Herre? Og han sagde til mig: Jeg er
Jesus af Nazareth, som du forf�lger.
9. Men de, som vare med mig, s� vel Lyset, men h�rte ikke hans
R�st, som talte til mig.
10. Men jeg sagde: Hvad skal jeg g�re, Herre? Men Herren sagde til
mig: St� op og g� til Damaskus; og der skal der blive talt til
dig om alt, hvad der er bestemt, at du skal g�re.
11. Men da jeg havde mistet Synet ved Glansen af hint Lys, blev jeg
ledet ved H�nden af dem, som vare med mig, og kom s�ledes ind i
Damaskus.
12. Men en vis Ananias, en Mand, gudfrygtig efter Loven, som havde
godt Vidnesbyrd af alle J�derne, som boede der,
13. kom til mig og stod for mig og sagde: Saul, Broder, se op! Og
jeg s� op p� ham i samme Stund.
14. Men han sagde: Vore F�dres Gud har udvalgt dig til at kende hans
Villie og se den retf�rdige og h�re en R�st af hans Mund.
15. Thi du skal v�re ham et Vidne for alle Mennesker om de Ting, som
du har set og h�rt.
16. Og nu, hvorfor t�ver du? St� op, lad dig d�be og dine Synder
aftv�tte, idet du p�kalder hans Navn!
17. Og det skete, da jeg var kommen tilbage til Jerusalem og bad i
Helligdommen, at jeg faldt i Henrykkelse
18. og s� ham, idet han sagde til mig: Skynd dig, og g� hastigt ud
af Jerusalem, thi de skulle ikke af dig modtage Vidnesbyrd om
mig.
19. Og jeg sagde: Herre! de vide selv, at jeg f�ngslede og piskede
trindt om i Synagogerne dem, som troede p� dig,
20. og da dit Vidne Stefanus's Blod blev udgydt, stod ogs� jeg hos
og havde Behag deri og vogtede p� deres Kl�der, som sloge ham
ihjel.
21. Og han sagde til mig: Drag ud; thi jeg vil sende dig langt bort
til Hedninger."
22. Men de h�rte p� ham indtil dette Ord, da opl�ftede de deres R�st
og sagde: "Bort fra Jorden med en s�dan! thi han b�r ikke
leve.""
23. Men da de skrege og reve Kl�derne af sig og kastede St�v op i
Luften,
24. befalede Krigs�versten, at han skulde f�res ind i Borgen, og
sagde, at man med Hudstrygning skulde forh�re ham, for at han
kunde f� at vide, af hvad �rsag de s�ledes r�bte imod ham.
25. Men da de havde udstrakt ham for Sv�berne, sagde Paulus til den
hosst�ende H�vedsmand: "Er det eder tilladt at hudstryge en
romersk Mand, og det uden Dom?"
26. Men da H�vedsmanden h�rte dette, gik han til Krigs�versten og
meldte ham det og sagde: "Hvad er det, du et ved at g�re? denne
Mand er jo en Romer."
27. Men Krigs�versten gik hen og sagde til ham: "Sig mig, er du en
Romer?" Han sagde: "Ja."
28. Og Krigs�versten svarede: "Jeg har k�bt mig denne Borgerret for
en stor Sum," Men Paulus sagde: "Jeg er endog f�dt dertil."
29. Da trak de, som skulde til at forh�re ham, sig straks tilbage
fra ham. Og da Krigs�versten fik at vide, at han var en Romer,
blev ogs� han bange, fordi han havde bundet ham.
30. Men den n�ste Dag, da han vilde have noget p�lideligt at vide
om, hvad han anklagedes for af J�derne, l�ste han ham og
befalede, at Ypperstepr�sterne og hele R�det skulde komme
sammen, og han f�rte Paulus ned og stillede ham for dem.
*44/23 Apostelenes gerninger 23
1. Da s� Paulus fast p� R�det og sagde: "I M�nd, Br�dre! jeg har
med al god Samvittighed vandret for Gud indtil denne Dag."
2. Men Ypperstepr�sten Ananias befalede dem, som stode hos ham, at
sl� ham p� Munden.
3. Da sagde Paulus til ham: "Gud skal sl� dig, du kalkede V�g! Og
du sidder for at d�mme mig efter Loven, og tv�rt imod Loven
befaler du, at jeg skal sl�s."
4. Men de, som stode hos, sagde: "Udsk�lder du Guds Ypperstepr�st?"
5. Og Paulus sagde: "Br�dre! jeg vidste ikke, at han er
Ypperstepr�st; thi der er skrevet: En Fyrste i dit Folk m� du
ikke tale ondt imod."
6. Men da Paulus vidste, at den ene Del bestod af Sadduk�ere, men
den anden af Faris�ere, r�bte han i R�det: "I M�nd, Br�dre! jeg
er en Faris�er, S�n af Faris�ere, for H�b og for d�des
Opstandelse er det, jeg d�mmes."
7. Men da han udtalte dette, opkom der Splid imellem Faris�erne og
Sadduk�erne, og M�ngden blev uenig.
8. Thi Sadduk�erne sige, at der ingen Opstandelse er, ej heller
nogen Engel eller �nd; men Faris�erne h�vde begge Dele.
9. Men der opstod en st�rk R�ben; og nogle af de skriftkloge af
Faris�ernes Parti stode op, strede heftigt og sagde: "Vi finde
intet ondt hos dette Menneske; men hvad om en �nd eller en Engel
har talt til ham!"
10. Men da der blev st�rk Splid frygtede Krigs�versten, at Paulus
skulde blive s�nderslidt af dem, og befalede Krigsfolket at g�
ned og rive ham ud fra dem og f�re ham ind i Borgen.
11. Men Natten derefter stod Herren for ham og sagde: "V�r frimodig,
thi ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, s�ledes skal du
ogs� vidne i Rom."
12. Men da det var blevet Dag, sloge J�derne sig sammen og
forpligtede sig under Forbandelser til hverken at spise eller
drikke, f�rend de havde sl�et Paulus ihjel.
13. Og de, som havde indg�et denne Sammensv�rgelse, vare flere end
fyrretyve i Tal.
14. Disse gik da til Ypperstepr�sterne og de �ldste og sagde: "Vi
have under Forbandelser forpligtet os til ikke at smage noget,
f�rend vi have sl�et Paulus ihjel.
15. S� giver nu I tillige med R�det Krigs�versten Meddelelse, for at
han m� f�re ham ned til eder, som om I ville unders�ge hans Sag
n�jere; men vi ere rede til at sl� ham ihjel, f�rend han kommer
derhen."
16. Men Paulus's S�sters�n, som havde h�rt om dette Anslag, kom og
gik ind i Borgen og fortalte Paulus det.
17. Men Paulus kaldte en af H�vedsm�ndene til sig og sagde: "F�r
denne unge Mand hen til Krigs�versten; thi han har noget at
melde ham."
18. Da tog han ham og f�rte ham til Krigs�versten og siger: "Den
fangne Paulus kaldte mig og bad mig f�re denne unge Mand til
dig, da han har noget at tale med dig om."
19. Men Krigs�versten tog ham ved H�nden, gik hen til en Side og
spurgte: "Hvad er det, som du har at melde mig?"
26. Men han sagde: "J�derne have aftalt at bede dig om at lade
Paulus f�re ned for R�det i Morgen under Foregivende af at ville
have n�jere Underretning om ham.
21. Lad du dig nu ikke overtale af dem; thi mere end fyrretyve M�nd
af dem lure p� ham, og de have under Forbandelser forpligtet sig
til hverken at spise eller at drikke, f�rend de have sl�et ham
ihjel; og nu ere de rede og vente p� dit Tilsagn."
22. Da lod Krigs�versten det unge Menneske fare og b�d ham: "Du skal
ingen sige, at du har givet mig dette til Kende."
23. Og han kaldte et Par af H�vedsm�ndene til sig og sagde: "G�rer
to Hundrede Stridsm�nd rede til at drage til K�sarea og
halvfjerdsindstyve Ryttere og to Hundrede Spydkastere fra den
tredje Time i Nat; "
24. og at de skulde bringe Lastdyr for at kunne lade Paulus ride og
f�re ham sikkert til Landsh�vdingen Feliks.
25. Og han skrev et Brev af f�lgende Indhold:
26. "Klaudius Lysias hilser den m�gtigste Landsh�vding Feliks.
27. Denne Mand havde J�derne grebet og vilde have sl�et ham ihjel;
men jeg kom til med Krigsfolket og udfriede ham, da jeg
erfarede, at han var en Romer.
28. Og da jeg vilde vide �rsagen, hvorfor de anklagede ham, f�rte
jeg ham ned for deres R�d
29. og fandt ham anklaget i Anledning af nogle Stridssp�rgsm�l i
deres Lov, men uden nogen Beskyldning, som fortjente D�d eller
F�ngsel.
30. Men da jeg har f�et Underretning om, at der skulde v�re et
hemmeligt Anslag af J�derne imod Manden, har jeg straks sendt
ham til dig efter ogs� at have befalet Anklagerne at fremf�re
for dig, hvad de have imod ham."
31. Da toge Stridsm�ndene Paulus, som det var dem befalet, og f�rte
ham om Natten til Antipatris.
32. Men n�ste Dag lode de Rytterne drage videre med ham og vendte
selv tilbage til Borgen.
33. Da hine nu kom til K�sarea og havde overgivet Landsh�vdingen
Brevet, fremstillede de ogs� Paulus for ham.
34. Men da han havde l�st Brevet og spurgt, fra hvilken Provins han
var, og havde erfaret, at han var fra Kilikien, sagde han:
35. "Jeg vil forh�re dig, n�r ogs� dine Anklagere komme til Stede."
Og han b�d, at han skulde holdes bevogtet i Herodes's Borg.
*44/24 Apostelenes gerninger 24
1. Men fem Dage derefter drog Ypperstepr�sten Ananias ned med nogle
�ldste og en Taler, Tertullus, og disse f�rte Klage for
Landsh�vdingen imod Paulus.
2. Da han nu var kaldt ind, begyndte Tertullus at anklage ham og
sagde:
3. "At vi ved dig nyde megen Fred, og at Forbedringer i alle
Retninger og alle Vegne skaffes dette Folk ved din Omsorg,
m�gtigste Feliks! det erkende vi med al Taknemmelighed.
4. Men for at jeg ikke skal opholde dig for l�nge, beder jeg, at du
efter din Mildhed vil h�re os kortelig.
5. Vi have nemlig fundet, at denne Mand er en Pest og en
Opr�rsstifter iblandt alle J�derne hele Verden over, samt er
F�rer for Nazar�ernes Parti,
6. ja, han har endog fors�gt at vanhellige Helligdommen. Vi grebe
ham da ogs� og vilde have d�mt ham efter vor Lov.
7. Men Krigs�versten Lysias kom til og borttog ham med megen Vold
af vore H�nder
8. og b�d hans Anklagere komme til dig. Af ham kan du selv, n�r du
unders�ger det, erfare alt det, hvorfor vi anklage ham."
9. Men ogs� J�derne stemmede i med og p�stode, at dette forholdt
sig s�ledes.
10. Og Paulus svarede, da Landsh�vdingen gav ham et Vink, at han
skulde tale: "Efterdi jeg ved, at du i mange �r har v�ret Dommer
for dette Folk, vil jeg frimodigt forsvare min Sag,
11. da du kan forvisse dig om, at det er ikke mere end tolv Dage,
siden jeg kom op for at tilbede i Jerusalem.
12. Og de have ikke fundet mig i Ordveksel med nogen eller i F�rd
med at v�kke Folkeopl�b, hverken i Helligdommen eller i
Synagogerne eller omkring i Staden.
13. Og de kunne ej heller bevise dig det, som de nu anklage mig for.
14. Men dette bekender jeg for dig, at jeg efter den Vej, som de
kalde et Parti, tjener vor f�drene Gud s�ledes, at jeg tror p�
alt det, som st�r i Loven, og det, som er skrevet hos
Profeterne,
15. og har det H�b til Gud, som ogs� disse selv forvente, at der
skal komme en Opstandelse b�de af retf�rdige og af uretf�rdige.
16. Derfor �ver ogs� jeg mig i altid at have en uskadt Samvittighed
for Gud og Menneskene.
17. Men efter flere �rs Forl�b er jeg kommen for at bringe Almisser
til mit Folk og Ofre,
18. hvad de fandt mig i F�rd med, da jeg var bleven renset i
Helligdommen, og ikke med Opl�b og Larm; men det var nogle J�der
fra Asien,
19. og de burde nu v�re til Stede hos dig og klage, om de have noget
p� mig at sige.
20. Eller lad disse her selv sige, hvad Uret de have fundet hos mig,
da jeg stod for R�det,
21. uden det skulde v�re dette ene Ord, som jeg r�bte, da jeg stod
iblandt dem: Jeg d�mmes i Dag af eder for d�des Opstandelse."
22. Nu udsatte Feliks Sagen, da han vidste ret god Besked om Vejen,
og sagde: "N�r Krigs�versten Lysias kommer herned, vil jeg
p�kende eders Sag."
23. Og han befalede H�vedsmanden, at han skulde holdes bevogtet, men
med Lempelse, og at han ikke m�tte forbyde nogen af hans egne at
g� ham til H�nde.
24. Men nogle Dage efter kom Feliks med sin Hustru Drusilla, som var
en J�dinde, og lod Paulus hente og h�rte ham om Troen p� Kristus
Jesus.
25. Men da han talte med ham om Retf�rdighed og Afholdenhed og den
kommende Dom, blev Feliks forf�rdet 6g svarede: "G� for denne
Gang; men n�r jeg f�r Tid, vil jeg lade dig kalde til mig."
26. Tillige h�bede han ogs�, at Paulus skulde give ham Penge; derfor
lod han ham ogs� oftere hente og samtalede med ham.
27. Men da to �r vare forl�bne, fik Feliks Porkius Festus til
Efterf�lger; og da Feliks vilde fortjene sig Tak af J�derne, lod
han Paulus blive tilbage i L�nker.
*44/25 Apostelenes gerninger 25
1. Da Festus nu havde tiltr�dt sit Landsh�vdingembede, drog han
efter tre Dages Forl�b fra K�sarea op til Jerusalem.
2. Da f�rte Ypperstepr�sterne og de fornemste af J�derne Klage hos
ham imod Paulus og henvendte sig til ham,
3. idet de med ondt i Sinde imod Paulus bade ham om at bevise dem
den Gunst, at han vilde lade ham hente til Jerusalem; thi de
lurede p� at sl� ham ihjel p� Vejen.
4. Da svarede Festus, at Paulus blev holdt bevogtet i K�sarea, men
at han selv snart vilde drage derned.
5. "Lad alts�," sagde han, "dem iblandt eder, der have Myndighed
dertil, drage med ned og anklage ham, dersom der er noget
uskikkeligt ved Manden."
6. Og da han havde opholdt sig hos dem ikke mere end otte eller ti
Dage, drog han ned til K�sarea, og den n�ste Dag satte han sig
p� Dommers�det og befalede, at Paulus skulde f�res frem.
7. Men da han kom til Stede, stillede de J�der, som vare komne ned
fra Jerusalem sig omkring ham og fremf�rte mange og svare
Klagem�l, som de ikke kunde bevise,
8. efterdi Paulus forsvarede sig og sagde: "Hverken imod J�dernes
Lov eller imod Helligdommen eller imod Kejseren har jeg syndet i
noget Stykke."
9. Men Festus. som vilde fortjene sig Tak af J�derne, svarede
Paulus og sagde: "Er du villig til at drage op til Jerusalem og
der st� for min Domstol i denne Sag?"
10. Men Paulus sagde: "Jeg st�r for Kejserens Domstol, og der b�r
jeg d�mmes. J�derne har jeg ingen Uret gjort, som ogs� du ved
helt vel.
11. Dersom jeg s� har Uret og har gjort noget, som fortjener D�den,
v�grer jeg mig ikke ved at d�; men hvis det, hvorfor disse
anklage mig, intet har p� sig, da kan ingen prisgive mig til
dem. Jeg skyder mig ind under Kejseren."
12. Da talte Festus med sit R�d og svarede: "Du har skudt dig ind
under Kejseren; du skal rejse til Kejseren."
13. Men da nogle Dage vare forl�bne, kom Kong Agrippa og Berenike
til K�sarea og hilste p� Festus.
14. Og da de opholdt sig der i flere Dage, forelagde Festus Kongen
Paulus's Sag og sagde: "Der er en Mand, efterladt af Feliks som
Fange;
15. imod ham f�rte J�dernes Ypperstepr�ster og �ldste Klage, da jeg
var i Jerusalem, og bade om Dom over ham.
16. Dem svarede jeg, at Romere ikke have for Skik at prisgive noget
Menneske, f�rend den anklagede har Anklagerne personligt til
Stede og f�r Lejlighed til at forsvare sig imod Beskyldningen.
17. Da de alts� kom sammen her, t�vede jeg ikke, men satte mig den
n�ste Dag p� Dommers�det og b�d, at Manden skulde f�res frem.
18. Men da Anklagerne stode omkring ham, fremf�rte de ingen s�dan
Beskyldning, som jeg havde formodet;
19. men de havde nogle Stridssp�rgsm�l med ham om deres egen
Gudsdyrkelse og om en Jesus, som er d�d, men som Paulus p�stod
er i Live.
20. Men da jeg var tvivlr�dig ang�ende Unders�gelsen heraf, sagde
jeg, om han vilde rejse til Jerusalem og der lade denne Sag
p�d�mme.
21. Men da Paulus gjorde P�stand p� at holdes bevogtet til Kejserens
Kendelse, befalede jeg, at han skulde holdes bevogtet, indtil
jeg kan sende ham til Kejseren."
22. Da sagde Agrippa til Festus: "Jeg kunde ogs� selv �nske at h�re
den Mand." Men han sagde: "I Morgen skal du f� ham at h�re."
23. N�ste Dag alts�, da Agrippa og Berenike kom med stor Pragt og
gik ind i Forh�rssalen tillige med Krigs�versterne og Byens
ypperste M�nd, blev p� Festus's Befaling Paulus f�rt frem.
24. Og Festus siger: "Kong Agrippa, og alle I M�nd, som ere med os
til Stede! her se I ham, om hvem hele J�dernes M�ngde har
henvendt sig til mig, b�de i Jerusalem og her, r�bende p�, at
han ikke l�nger b�r leve.
25. Men jeg inds�, at han intet havde gjort, som fortjente D�den, og
da han selv sk�d sig ind under Kejseren, besluttede jeg at sende
ham derhen.
26. Dog har jeg intet sikkert at skrive om ham til min Herre. Derfor
lod jeg ham f�re frem for eder og is�r for dig, Kong Agrippa!
for at jeg kan have noget at skrive, n�r Unders�gelsen er sket.
27. Thi det synes mig urimeligt at sende en Fange uden ogs� at
angive Beskyldningerne imod ham."
*44/26 Apostelenes gerninger 26
1. Men Agrippa sagde til Paulus: "Det tilstedes dig at tale om dig
selv." Da udrakte Paulus H�nden og forsvarede sig s�ledes:
2. "Jeg agter mig selv lykkelig, fordi jeg i Dag skal forsvare mig
for dig ang�ende alle de Ting, for hvilke jeg anklages af
J�derne, Kong Agrippa!
3. navnlig fordi du er kendt med alle J�dernes Skikke og
Stridssp�rgsm�l; derfor beder jeg dig om, at du t�lmodigt vil
h�re mig.
4. Mit Levned fra Ungdommen af, som fra Begyndelsen har v�ret f�rt
iblandt mit Folk og i Jerusalem, vide alle J�derne Besked om;
5. thi de kende mig i Forvejen lige fra f�rst af (om de ellers
ville vidne), at jeg har levet som Faris�er efter det strengeste
Parti i vor Gudsdyrkelse.
6. Og nu st�r jeg her og d�mmes for H�bet p� den Forj�ttelse, som
er given af Gud til vore F�dre,
7. og som vort Tolvstammefolk h�ber at n� frem til, idet de tjene
Gud uafladeligt Nat og Dag; for dette H�bs Skyld anklages jeg af
J�der, o Konge!
8. Hvor kan det holdes for utroligt hos eder, at Gud oprejser d�de?
9. Jeg selv mente nu ogs� at burde g�re meget imod Jesu,
Nazar�erens Navn,
10. og det gjorde jeg ogs� i Jerusalem; og jeg indesp�rrede mange af
de hellige i F�ngsler, da jeg havde f�et Fuldmagt dertil af
Ypperstepr�sterne, og n�r de bleve sl�ede ihjel, gav jeg min
Stemme dertil.
11. Og i alle Synagogerne lod jeg dem ofte straffe og tvang dem til
at tale bespotteligt, og rasende end mere imod dem forfulgte jeg
dem endog til de udenlandske Byer.
12. Da jeg i dette �jemed drog til Damaskus med Fuldmagt og
Myndighed fra Ypperstepr�sterne,
13. s� jeg undervejs midt p� Dagen, o Konge! et Lys fra Himmelen,
som overgik Solens Glans, omstr�le mig og dem, som rejste med
mig.
14. Men da vi alle faldt til Jorden, h�rte jeg en R�st, som sagde
til mig i det hebraiske Sprog: Saul! Saul! hvorfor forf�lger du
mig? det bliver dig h�rdt at stampe imod Brodden.
15. Og jeg sagde: Hvem er du, Herre? Men Herren sagde: Jeg er Jesus,
som du forf�lger.
16. Men rejs dig og st� p� dine F�dder; thi derfor har jeg vist mig
for dig, for at udk�re dig til Tjener og Vidne, b�de om det, som
du har set, og om mine kommende �benbaringer for dig,
17. idet jeg udfrier dig fra Folket og fra Hedningerne, til hvilke
jeg udsender dig
18. for at oplade deres �jne, s� de m� omvende sig fra M�rke til Lys
og fra Satans Magt til Gud, for at de kunne f� Syndernes
Forladelse og Lod iblandt dem, som ere helligede ved Troen p�
mig.
19. Derfor, Kong Agrippa! blev jeg ikke ulydig imod det himmelske
Syn;
20. men jeg forkyndte b�de f�rst for dem i Damaskus og s� i
Jerusalem og over hele Jud�as Land og for Hedningerne, at de
skulde fatte et andet Sind og omvende sig til Gud og g�re
Gerninger, Omvendelsen v�rdige.
21. For denne Sags Skyld grebe nogle J�der mig i Helligdommen og
fors�gte at sl� mig ihjel.
22. Det er alts� ved den Hj�lp, jeg har f�et fra Gud, at jeg har
st�et indtil denne Dag og vidnet b�de for sm� og store, idet jeg
intet siger ud over det, som b�de Profeterne og Moses have sagt
skulde ske,
23. at Kristus skulde lide, at han som den f�rste af de d�des
Opstandelse skulde forkynde Lys b�de for Folket og for
Hedningerne."
24. Men da han forsvarede sig s�ledes, sagde Festus med h�j R�st:
"Du raser, Paulus! den megen L�rdom g�r dig rasende."
25. Men Paulus sagde: "Jeg raser ikke, m�gtigste Festus! men jeg
taler sande og bet�nksomme Ord.
26. Thi Kongen ved Besked om dette, og til ham taler jeg frimodigt,
efterdi jeg er vis p�, at slet intet af dette er skjult for ham;
thi dette er ikke sket i en Vr�.
27. Tror du, Kong Agrippa, Profeterne? Jeg ved, at du tror dem."
28. Men Agrippa sagde til Paulus: "Der fattes lidet i, at du
overtaler mig til at blive en Kristen."
29. Men Paulus sagde: "Jeg vilde �nske til Gud, enten der fattes
lidet eller meget, at ikke alene du, men ogs� alle, som h�re mig
i Dag, m�tte blive s�dan, som jeg selv er, p� disse L�nker n�r."
30. Da stod Kongen op og Landsh�vdingen og Berenike og de, som sade
hos dem.
31. Og da de gik bort, talte de med hverandre og sagde: "Denne Mand
g�r intet, som fortjener D�d eller L�nker."
32. Men Agrippa sagde til Festus: "Denne Mand kunde v�re l�sladt,
dersom han ikke havde skudt sig ind under Kejseren."
*44/27 Apostelenes gerninger 27
1. Men da det var besluttet, at vi skulde afsejle til Italien,
overgave de b�de Paulus og nogle andre Fanger til en H�vedsmand
ved Navn Julius af den kejserlige Afdeling.
2. Vi gik da om Bord p� et adramyttisk Skib, som skulde g� til
Stederne langs med Asiens Kyster, og vi sejlede af Sted; og
Aristarkus, en Makedonier fra Thessalonika, var med os.
3. Og den n�ste Dag anl�b vi Sidon. Og Julius, som behandlede
Paulus venligt. tilstedte ham at g� hen til sine Venner og nyde
Pleje.
4. Og vi fore bort derfra og sejlede ind under Kypern, fordi Vinden
var imod.
5. Og vi sejlede igennem Farvandet ved Kilikien og Pamfylien og kom
til Myra i Lykien.
6. Og der fandt H�vedsmanden et aleksandrinsk Skib, som sejlede til
Italien, og bragte os over i det.
7. Men da Sejladsen i mange Dage gik langsomt, og vi med N�d og
n�ppe n�ede henimod Knidus (thi Vinden f�jede os ikke), holdt vi
ned under Kreta ved Salmone.
8. Med N�d og n�ppe sejlede vi der forbi og kom til et Sted, som
kaldes "Gode Havne", n�r ved Byen Las�a.
9. Men da en rum Tid var forl�ben, og Sejladsen allerede var
farlig, s�som endog Fasten allerede var forbi, formanede Paulus
dem og sagde:
10. "I M�nd! jeg ser, at Sejladsen vil medf�re Ulykke og megen
Skade, ikke alene p� Ladning og Skib, men ogs� p� vort Liv."
11. Men H�vedsmanden stolede mere p� Styrmanden og Skipperen end p�
det, som Paulus sagde.
12. Og da Havnen ikke egnede sig til Vinterleje, besluttede de
fleste, at man skulde sejle derfra, om man muligt kunde n� hen
og overvintre i F�niks, en Havn p� Kreta, som vender imod
Sydvest og Nordvest,
13. Da der nu bl�ste en S�nden: vind op, mente de at have n�et deres
Hensigt, lettede Anker og sejlede langs med og n�rmere ind under
Kreta.
14. Men ikke l�nge derefter for der en heftig Storm ned over den,
den s�kaldte "Eurakvilo".
15. Og da Skibet reves med og ikke kunde holde op imod Vinden,
opgave vi det og lode os drive.
16. Men da vi l�b ind under en lille �, som kaldes Klavde, form�ede
vi med N�d og n�ppe at bj�rge B�den.
17. Men efter at have trukket den op, anvendte de N�dmidler og
omsurrede Skibet; og da de frygtede for, at de skulde blive
kastede ned i Syrten, firede de Sejlene ned og lode sig s�ledes
drive.
18. Og da vi m�tte k�mpe h�rdt med Stormen, begyndte de n�ste Dag at
kaste over Bord.
19. Og p� den tredje Dag udkastede de med egne H�nder Skibets
Redskaber.
20. Men da hverken Sol eller Stjerner lode sig se i flere Dage, og
vi havde et Uvejr over os; som ikke var ringe, blev fra nu af
alt H�b om Redning os betaget.
21. Og da man l�nge ikke havde taget F�de til sig, s� stod Paulus
frem midt iblandt dem og sagde: "I M�nd! man burde have adlydt
mig og ikke v�ret sejlet bort fra Kreta og have sparet os denne
Ulykke og Skade.
22. Og nu formaner jeg eder til at v�re ved godt Mod; thi ingen Sj�l
af eder skal forg�, men alene Skibet.
23. Thi i denne Nat stod der en Engel hos mig fra den Gud, hvem jeg
tilh�rer, hvem jeg ogs� tjener, og sagde:
24. "Frygt ikke, Paulus! du skal blive stillet for Kejseren; og
se,Gud har sk�nket dig alle dem, som sejle med dig."
25. Derfor, I M�nd! v�rer ved godt Mod; thi jeg har den Tillid til
Gud, at det skal ske s�ledes, som der er blevet talt til mig.
26. Men vi m� strande p� en �."
27. Men da den fjortende Nat kom, og vi dreve i det adriatiske Hav,
kom det Skibsfolkene for ved Midnatstid, at der var Land i
N�rheden.
28. Og da de loddede, fik de tyve Favne, og da de lidt l�ngere
fremme atter loddede, fik de femten Favne.
29. Og da de frygtede, at vi skulde st�de p� Sk�r, kastede de fire
Ankre ud fra Bagstavnen og bade til, at det m�tte blive Dag.
30. Men da Skibsfolkene gjorde Fors�g p� at flygte fra Skibet og
firede B�den ned i S�en under P�skud af, at de vilde l�gge Ankre
ud fra Forstavnen,
31. da sagde Paulus til H�vedsmanden og til Stridsm�ndene: "Dersom
disse ikke blive i Skibet, kunne I ikke reddes."
32. Da kappede Stridsm�ndene B�dens Tove og lode den falde ned.
33. Men indtil det vilde dages, formanede Paulus alle til at tage
N�ring til sig og sagde: "Det er i Dag den fjortende Dag, I have
ventet og tilbragt uden at spise og intet taget til eder.
34. Derfor formaner jeg eder til at tage N�ring til eder, thi dette
h�rer med til eders Redning; ikke et H�r p� Hovedet skal g� tabt
for nogen af eder."
35. Men da han havde sagt dette, tog han Br�d og takkede Gud for
alles �jne og br�d det og begyndte at spise.
36. Da bleve de alle frimodige og toge ogs� N�ring til sig.
37. Men vi vare i Skibet i alt to Hundrede og seks og
halvfjerdsindstyve Sj�le.
38. Og da de vare blevne m�ttede med F�de, lettede de Skibet ved at
kaste Levnedsmidlerne i S�en.
39. Men da det blev Dag, kendte de ikke Landet; men de bem�rkede en
Vig med en Forstrand, som de besluttede, om muligt, at s�tte
Skibet ind p�.
40. Og de kappede Ankrene, som de lode blive i S�en, og l�ste
tillige Rortovene, og idet de satte R�sejlet til for Vinden,
holdt de ind p� Strandbredden.
41. Men de st�dte p� en Grund med dybt Vand p� begge Sider, og der
satte de Skibet, og Forstavnen borede sig fast og stod
urokkelig, men Bagstavnen sloges s�nder af B�lgernes Magt.
42. Det var nu Stridsm�ndenes R�d, at man skulde ihjelsl� Fangerne,
for at ingen skulde sv�mme bort og undkomme.
43. Men H�vedsmanden, som vilde frelse Paulus, forhindrede dem i
dette Forehavende og b�d, at de, som kunde sv�mme, skulde f�rst
kaste sig ud og slippe i Land,
44. og de andre bj�rge sig, nogle p� Br�dder, andre p� Stykker af
Skibet. Og s�ledes skete det, at alle bleve reddede i Land.
*44/28 Apostelenes gerninger 28
1. Og da vi nu vare reddede, s� fik vi at vide, at �en hed Malta.
2. Og Barbarerne viste os en us�dvanlig Menneskek�rlighed; thi de
t�ndte et B�l og toge sig af os alle for den frembrydende Regns
og Kuldens Skyld.
3. Men da Paulus samlede en Bunke Ris og lagde p� B�let, kr�b der
en �gle ud p� Grund af Varmen og h�ngte sig fast ved hans H�nd.
4. Da nu Barbarerne s� Dyret h�nge ved hans H�nd, sagde de til
hverandre: "Sikkert er denne Mand en Morder, hvem Geng�ldelsen
ikke har tilstedt at leve, sk�nt han er reddet fra Havet."
5. Men han rystede Dyret af i Ilden, og der skete ham intet ondt.
6. Men de ventede, at han skulde hovne op eller pludseligt falde
d�d om. Men da de havde ventet l�nge og s�, at der ikke skete
ham noget us�dvanligt, kom de p� andre Tanker og sagde, at han
var en Gud.
7. Men i Omegnen af dette Sted havde �ens fornemste Mand, ved Navn
Publius, nogle Landejendomme. Han tog imod os og l�nte os
venligt Herberge i tre Dage.
8. Men det traf sig, at Publius's Fader l� syg af Feber og
Blodgang. Til ham gik Paulus ind og bad og lagde H�nderne p�
ham og helbredte ham.
9. Da dette var sket, kom ogs� de andre p� �en, som havde Sygdomme,
til ham og bleve helbredte.
10. De viste os ogs� megen �re, og da vi sejlede bort, bragte de om
Bord i Skibet, hvad vi tr�ngte til.
11. Men efter tre M�neders Forl�b sejlede vi da bort i et
aleksandrinsk Skib, som havde haft Vinterleje ved �en og f�rte
Tvillingernes M�rke.
12. Og vi l�b ind til Syrakus, hvor vi bleve tre Dage.
13. Derfra sejlede vi videre og kom til Regium, og efter en Dags
Forl�b fik vi S�ndenvind og kom den n�ste Dag til Puteoli.
14. Der fandt vi Br�dre og bleve opfordrede til at blive hos dem i
syv Dage. Og s� droge vi til Rom.
15. Og Br�drene derfra, som havde h�rt om os, kom os i M�de til
Appius's Forum og Tres-Tabern�. Og da Paulus s� dem, takkede han
Gud og fattede Mod.
16. Men da vi kom til Rom, (overgav H�vedsmanden Fangerne til
H�vdingen for Livvagten. Dog) blev det tilstedt Paulus at bo for
sig selv sammen med den Stridsmand, der bevogtede ham.
17. Men efter tre Dages Forl�b skete det, at han sammenkaldt de
fornemste iblandt J�derne. Men da de vare forsamlede, sagde han
til dem: "I M�nd, Br�dre! uagtet jeg intet har gjort imod vort
Folk eller de f�drene Skikke, er jeg fra Jerusalem overgiven som
Fange i Romernes H�nder,
18. og disse vilde efter at have forh�rt mig l�slade mig, efterdi
der ikke var nogen D�dsskyld hos mig.
19. Men da J�derne gjorde Indsigelse, n�dtes jeg til at skyde mig
ind under Kejseren, dog ikke, som om jeg havde noget at anklage
mit Folk for.
20. Af denne �rsag har jeg alts� ladet eder kalde hid for at se og
tale med eder; thi for Israels H�bs Skyld er jeg sluttet i denne
L�nke."
21. Men de sagde til ham: "Hverken have vi f�et Brev fra Jud�a om
dig, ikke heller er nogen af Br�drene kommen og har meddelt
eller sagt noget ondt om dig.
22. Men vi �nske at h�re af dig, hvad du t�nker; thi om dette Parti
er det os bekendt, at det alle Vegne finder Modsigelse."
23. Efter s� at have aftalt en Dag med ham, kom de til ham i
Herberget i st�rre Tal, og for dem forklarede han og vidnede om
Guds Rige og s�gte at overbevise dem om Jesus, b�de ud af Mose
Lov og af Profeterne, fra �rle om Morgenen indtil Aften.
24. Og nogle lode sig overbevise af det, som blev sagt, men andre
troede ikke.
25. Og under indbyrdes Uenighed gik de bort, da Paulus havde sagt
dette ene Ord: "Rettelig har den Hellig�nd talt ved Profeten
Esajas til eders F�dre og sagt:
26. "G� hen til dette Folk og sig: I skulle h�re med eders �ren og
ikke forst� og se med eders �jne og ikke se;
27. thi dette Folks Hjerte er blevet sl�vet, og med �rene h�re de
tungt, og deres �jne have de tillukket, for at de ikke skulle se
med �jnene og h�re med �rene og forst� med Hjertet og omvende
sig, s� jeg kunde helbrede dem."
28. Derfor v�re det eder vitterligt, at denne Guds Frelse er sendt
til Hedningerne; de skulle ogs� h�re."
29. Og da han havde sagt dette, gik J�derne bort, og der var stor
Tr�tte imellem dem indbyrdes.
30. Men han blev hele to �r i sit lejede Herberge og modtog alle,
som kom til ham,
31. idet han pr�dikede Guds Rige og l�rte om den Herre Jesus med al
Frimodighed, uhindret.
*45/ Romerne
*45/01 Romerne 1
1. Paulus, Jesu Kristi Tjener, Apostel if�lge Kald, udtagen til at
forkynde Guds Evangelium,
2. hvilket han forud forj�ttede ved sine Profeter i hellige
Skrifter,
3. om hans S�n, f�dt af Davids S�d efter K�det,
4. kraftelig bevist som Guds S�n efter Helligheds �nd ved
Opstandelse fra de d�de, Jesus Kristus, vor Herre,
5. ved hvem vi have f�et N�de og Apostelgerning til at virke
Tros-Lydighed iblandt alle Hedningerne for hans Navns Skyld,
6. iblandt hvilke ogs� I ere Jesu Kristi kaldede:
7. Til alle Guds elskede, som ere i Rom, kaldede hellige. N�de v�re
med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!
8. F�rst takker jeg min Gud ved Jesus Kristus for eder alle, fordi
eders Tro omtales i den hele Verden.
9. Thi Gud er mit Vidne, hvem jeg i min �nd tjener i hans S�ns
Evangelium, hvor uafladeligt jeg kommer eder i Hu,
10. idet jeg bestandig i mine B�nner beder om, at jeg dog endelig
engang m�tte f� Lykke til Ved Guds Villie at komme til eder.
11. Thi jeg l�nges efter at se eder, for at jeg kunde meddele eder
nogen �ndelig N�degave, for at I m�tte styrkes,
12. det vil sige, for sammen at opmuntres hos eder ved hinandens
Tro, b�de eders og min.
13. Og jeg vil ikke, Br�dre! at I skulle v�re uvidende om, at jeg
ofte har sat mig for at komme til eder (men hidindtil er jeg
bleven forhindret), for at jeg m�tte f� nogen Frugt ogs� iblandt
eder, ligesom iblandt de �vrige Hedninger.
14. B�de til Gr�kere og Barbarer, b�de til vise og uforstandige st�r
jeg i G�ld.
15. s�ledes er jeg, hvad mig ang�r, redebon til at forkynde
Evangeliet ogs� for eder, som ere i Rom.
16. Thi jeg skammer mig ikke ved Evangeliet; thi det er en Guds
Kraft til Frelse for hver den, som tror, b�de for J�de f�rst og
for Gr�ker.
17. Thi deri �benbares Guds Retf�rdighed af Tro for Tro, som der er
skrevet: "Men den retf�rdige skal leve af Tro."
18. Thi Guds Vrede �benbares fra Himmelen over al Ugudelighed og
Uretf�rdighed hos Mennesker, som holde Sandheden nede ved
Uretf�rdighed;
19. thi det, som man kan vide om Gud, er �benbart iblandt dem; Gud
har jo �benbaret dem det.
20. Thi hans usynlige V�sen, b�de hans evige Kraft og
Guddommelighed, skues fra Verdens Skabelse af, idet det forst�s
af hans Gerninger, s� at de have ingen Undskyldning.
21. Thi sk�nt de kendte Gud, s� �rede eller takkede de ham dog ikke
som Gud, men bleve t�belige i deres Tanker, og deres
uforstandige Hjerte blev form�rket.
22. Idet de p�stode at v�re vise, bleve de D�rer
23. og omskiftede den uforkr�nkelige Guds Herlighed med et Billede i
Lighed med et forkr�nkeligt Menneske og Fugle og firf�ddede og
krybende dyr.
24. Derfor gav Gud dem hen i deres Hjerters Beg�ringer til Urenhed,
til at van�re deres Legemer indbyrdes,
25. de, som ombyttede Guds Sandhed med L�gnen og dyrkede og tjente
Skabningen fremfor Skaberen, som er h�jlovet i Evighed! Amen.
26. Derfor gav Gud dem hen i van�rende Lidenskaber; thi b�de deres
Kvinder ombyttede den naturlige Omgang med den unaturlige,
27. og liges� forlode ogs� M�ndene den naturlige Omgang med Kvinden
og opt�ndtes ideres Brynde efter hverandre, s� at M�nd �vede
Uterlighed med M�nd og fik deres Vildfarelses L�n, som det burde
sig, p� sig selv.
28. Og ligesom de forkastede af have Gud i Erkendelse, s�ledes gav
Gud dem hen i et forkasteligt Sind til at g�re det us�mmelige,
29. opfyldte med al Uretf�rdighed, Ondskab, Havesyge, Slethed; fulde
af Avind, Mord, Kiv, Svig, Ondsindethed;
30. �retudere, Bagvaskere, Gudshadere, Voldsm�nd, hovmodige;
Pralere, opfindsomme p� ondt, ulydige mod For�ldre,
31. uforstandige, trol�se, uk�rlige, ubarmhjertige;
32. - hvilke jo, sk�nt de erkende Guds retf�rdige Dom, at de, der
�ve s�danne Ting, fortjene D�den, dog ikke alene g�re det, men
ogs� give dem, som �ve det, deres Bifald.
*45/02 Romerne 2
1. Derfor er du uden Undskyldning, o Menneske! hvem du end er, som
d�mmer; thi idet du d�mmer den anden, ford�mmer du dig selv; thi
du, som d�mmer, �ver det samme.
2. Vi vide jo, at Guds Dom er, stemmende med Sandhed, over dem, som
�ve s�danne Ting.
3. Men du, o Menneske! som d�mmer dem, der �ve s�danne Ting, og
selv g�r dem, mener du dette, at du skal undfly Guds Dom?
4. Eller foragter du hans Godheds og T�lmodigheds og Langmodigheds
Rigdom og ved ikke, at Guds Godhed leder dig til Omvendelse?
5. Men efter din H�rdhed og dit ubodf�rdige Hjerte samler du dig
selv Vrede p� Vredens og Guds retf�rdige Doms �benbarelses Dag,
6. han, som vil betale enhver efter hans Gerninger:
7. dem, som med Udholdenhed i god Gerning s�ge �re og H�der og
Uforkr�nkelighed, et evigt Liv;
8. men over dem, som s�ge deres eget og ikke lyde Sandheden, men
adlyde Uretf�rdigheden, skal der komme Vrede og Harme.
9. Tr�ngsel og Angst over hvert Menneskes Sj�l, som �ver det onde,
b�de en J�des f�rst og en Gr�kers;
10. men �re og H�der og Fred over hver den, som g�r det gode, b�de
en J�de f�rst og en Gr�ker!
11. Thi der er ikke Persons Anseelse hos Gud.
12. Thi alle de, som have syndet uden Loven, de skulle ogs� fortabes
uden Loven; og alle de, som have syndet under Loven, de skulle
d�mmes ved Loven;
13. thi ikke Lovens H�rere ere retf�rdige for Gud, men Lovens G�rere
skulle retf�rdigg�res
14. thi n�r Hedninger, som ikke have Loven, af Naturen g�re, hvad
Loven kr�ver, da ere disse; uden at have Loven sig selv en Lov;
15. de vise jo Lovens Gerning skreven i deres Hjerter, idet deres
Samvittighed vidner med, og Tankerne indbyrdes anklage eller
ogs� forsvare hverandre
16. p� den Dag, da Gud vil d�mme Menneskenes skjulte F�rd if�lge mit
Evangelium ved Jesus Kristus.
17. Men n�r du kalder dig J�de og forlader dig trygt p� Loven og
roser dig af Gud
18. og kender hans Villie og v�rds�tter de forskellige Ting, idet du
undervises af Loven,
19. og tr�ster dig til at v�re blindes Vejleder, et Lys for dem, som
ere i M�rke,
20. uforstandiges Opdrager, umyndiges L�rer, idet du i Loven har
Udtrykket for Erkendelsen og Sandheden,
21. du alts� som l�rer andre, du l�rer ikke dig selv! Du, som
pr�diker, at man ikke m� stj�le, du stj�ler!.
22. Du, som siger, at man ikke m� bedrive Hor, du bedriver Hor! Du,
som f�ler Afsky for Afguderne, du �ver Tempelran!
23. Du, som roser dig af Loven, du van�rer Gud ved Overtr�delse af
Loven!
24. Thi "for eders Skyld bespottes Guds Navn iblandt Hedningerne",
som der er skrevet.
25. Thi vel gavner Omsk�relse, om du holder Loven; men er du Lovens
Overtr�der, da er din Omsk�relse bleven til Forhud.
26. Dersom nu Forhuden holder Lovens Forskrifter, vil da ikke hans
Forhud blive regnet som Omsk�relse?
27. Og n�r den af Natur uomsk�rne opfylder Loven, skal han d�mme
dig, som med Bogstav og Omsk�relse er Lovens Overtr�der.
28. Thiikke den er J�de, som er det i det udvortes, ej heller er det
Omsk�relse, som sker i det udvortes, i K�d;
29. men den, som indvortes er J�de, og Hjertets Omsk�relse i �nd,
ikke i Bogstav - hans Ros er ikke af Mennesker, men af Gud,
*45/03 Romerne 3
1. Hvad er da J�dens Fortrin? eller hvad gavner Omsk�relsen?
2. Meget alle M�der; f�rst nemlig dette, at Guds Ord ere blevne dem
betroede.
3. Thi hvad? om nogle vare utro, skal da deres Utroskab g�re Guds
Trofasthed til intet?
4. Det v�re langt fra! Gud m� v�re sanddru, om end hvert Menneske
er en L�gner, som der er skrevet: "For at du m� kendes retf�rdig
i dine Ord og vinde, n�r du g�r i Rette."
5. Men dersom vor Uretf�rdighed beviser Guds Retf�rdighed, hvad
skulle vi da sige? er Gud da uretf�rdig, han, som lader sin
Vrede komme? (Jeg taler efter menneskelig Vis).
6. Det v�re langt fra! Thi hvorledes skal Gud ellers kunne d�mme
Verden?
7. Men dersom Guds Sanddruhed ved min L�gn er bleven ham end mere
til Forherligelse, hvorfor d�mmes da jeg endnu som en Synder?
8. Og hvorfor skulde vi da ikke, som man bagvasker os for, og som
nogle sige, at vi l�re, g�re det onde, for at det gode kan komme
deraf? S�dannes Dom er velforskyldt.
9. Hvad da? have vi noget forud? Aldeles ikke; vi have jo ovenfor
anklaget b�de J�der og Gr�kere for alle at v�re under Synd,
10. som der er skrevet: "Der er ingen retf�rdig, end ikke een;
11. der er ingen forstandig, der er ingen, som s�ger efter Gud;
12. alle ere afvegne, til Hobe ere de blevne uduelige, der er ingen,
som �ver Godhed, der er end ikke een."
13. "En �bnet Grav er deres Strube; med deres Tunger �vede de Svig;"
"der er Slangegift under deres L�ber;"
14. "deres Mund er fuld af Forbandelse og Beskhed;"
15. "rappe ere deres F�dder til at ud�se Blod;
16. der er �del�ggelse og Elendighed p� deres Veje,
17. og Freds Vej have de ikke kendt."
18. "Der er ikke Gudsfrygt for deres �jne."
19. Men vi vide, at alt, hvad Loven siger, taler den til dem, som
ere under Loven, for at hver Mund skal stoppes og hele Verden
blive strafskyldig for Gud,
20. efterdi intet K�d vil blive retf�rdiggjort for ham af Lovens
Gerninger; thi ved Loven kommer Erkendelse af Synd.
21. Men nu er uden Lov Guds Retf�rdighed �benbaret, om hvilken der
vidnes af Loven og Profeterne.
22. nemlig Guds Retf�rdighed ved Tro p� Jesus Kristus, for alle og
over alle dem, som tro; thi der er ikke Forskel.
23. Alle have jo syndet, og dem fattes �ren fra Gud,
24. og de blive retf�rdiggjorte uforskyldt af hans N�de ved den
Forl�sning, som er i Kristus Jesus,
25. hvem Gud fremstillede som Sonemiddel ved Troen p� hans Blod for
at vise sin Retf�rdighed, fordi Gud i sin Langmodighed havde
b�ret over med de forhen beg�ede Synder,
26. for at vise sin Retf�rdighed i den n�rv�rende Tid, for at han
kunde v�re retf�rdig og retf�rdigg�re den, som er af Tro p�
Jesus.
27. Hvor er s� vor Ros? Den er udelukket. Ved hvilken Lov?
Gerningernes? Nej, men ved Troens Lov.
28. Vi holde nemlig for, at Mennesket bliver retf�rdiggjort ved Tro,
uden Lovens Gerninger.
29. Eller er Gud alene J�ders Gud? mon ikke ogs� Hedningers? Jo,
ogs� Hedningers;
30. s� sandt som Gud er een og vil retf�rdigg�re omsk�rne af Tro og
uomsk�rne ved Troen.
31. G�re vi da Loven til intet ved Troen? Det v�re langt fra! Nej,
vi h�vde Loven.
*45/04 Romerne 4
1. Hvad skulle vi da sige, at vor Stamfader Abraham har vundet
efter K�det?
2. Thi dersom Abraham blev retf�rdiggjort af Gerninger, har han
Ros, men ikke for Gud.
3. Thi hvad siger Skriften?"Og Abraham troede Gud, og det blev
regnet ham til Retf�rdighed."
4. Men den, som g�r Gerninger, tilregnes L�nnen ikke som N�de, men
som Skyldighed;
5. den derimod, som ikke g�r Gerninger, men tror p� ham, som
retf�rdigg�r den ugudelige, regnes hans Tro til Retf�rdighed;
6. ligesom ogs� David priser det Menneske saligt, hvem Gud
tilregner Retf�rdighed uden Gerninger:
7. "Salige de, hvis Overtr�delser ere forladte, og hvis Synder ere
skjulte;
8. salig den Mand, hvem Herren ikke vil tilregne Synd."
9. G�lder da denne Saligprisning de omsk�rne eller tillige de
uomsk�rne? Vi sige jo: Troen blev regnet Abraham til
Retf�rdighed.
10. Hvorledes blev den ham da tilregnet? da han var omsk�ren, eller
da han havde Forhud? Ikke da han var omsk�ren, men da han havde
Forhud.
11. Og han fik Omsk�relsens Tegn som et Segl p� den Troens
Retf�rdighed, som han havde som uomsk�ren, for at han skulde
v�re Fader til alle dem, som tro uden at v�re omsk�rne, for at
Retf�rdighed kan blive dem tilregnet,
12. og Fader til omsk�rne,til dem, som ikke alene have Omsk�relse,
men ogs� vandre i den Tros Spor, hvilken vor Fader Abraham havde
som uomsk�ren.
13. Thi ikke ved Lov fik Abraham eller hans S�d den Forj�ttelse, at
han skulde v�re Arving til Verden, men ved Tros-Retf�rdighed.
14. Thi dersom de, der ere af Loven, ere Arvinger, da er Troen
bleven tom, og Forj�ttelsen gjort til intet.
15. Thi Loven virker Vrede; men hvor der ikke er Lov, er der heller
ikke Overtr�delse.
16. Derfor er det af Tro, for at det skal v�re som N�de, for at
Forj�ttelsen m� st� fast for den hele S�d, ikke alene for den af
Loven, men ogs� for den af Abrahams Tro, han, som er Fader til
os alle
17. (som der er skrevet: "Jeg har sat dig til mange Folkeslags
Fader"), over for Gud, hvem han troede, ham, som levendeg�r de
d�de og kalder det, der ikke er, som om det var.
18. Og han troede imod H�b med H�b p�, at, han skulde blive mange
Folkeslags Fader, efter det, som var sagt: "S�ledes skal din S�d
v�re;"
19. og uden at blive svag i Troen s� han p� sit eget allerede
udlevede Legeme (han var n�r hundrede �r) og p�, at Saras
Moderliv var udlevet;
20. men om Guds Forj�ttelse tvivlede han ikke i Vantro, derimod blev
han styrket i Troen, idet han gav Gud �re
21. og var overbevist om, at hvad han har forj�ttet, er han m�gtig
til ogs� at g�re.
22. Derfor blev det ogs� regnet ham til Retf�rdighed.
23. Men det blev, ikke skrevet for hans Skyld alene, at det blev ham
tilregnet,
24. men ogs� for vor Skyld, hvem det skal tilregnes, os, som tro p�
ham, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de d�de,
25. ham, som blev hengiven for vore Overtr�delsers Skyld og oprejst
for vor Retf�rdigg�relses Skyld.
*45/05 Romerne 5
1. Alts� retf�rdiggjorte af Tro have vi Fred med Gud ved vor Herre
Jesus Krist,
2. ved hvem vi ogs� have f�et Adgang ved Troen til denne N�de,
hvori vi st�, og vi rose os af H�b om Guds Herlighed;
3. ja, ikke det alene, men vi rose os ogs� af Tr�ngslerne, idet vi
vide, at Tr�ngselen virker Udholdenhed,
4. men Udholdenheden Pr�vethed, men Pr�vetheden H�b,
5. men H�bet besk�mmer ikke; thi Guds K�rlighed er ud�st i vore
Hjerter ved den Hellig�nd, som blev given os.
6. Thi medens vi endnu vare kraftesl�se, d�de Kristus til den
bestemte Tid for ugudelige.
7. N�ppe vil nemlig nogen d� for en retf�rdig - for den gode var
der jo m�ske nogen, som tog sig p� at d� -,
8. men Gud beviser sin K�rlighed over for os, ved at Kristus d�de
for os, medens vi endnu vare Syndere.
9. S� meget mere skulle vi alts�, da vi nu ere blevne
retf�rdiggjorte ved hans Blod, frelses ved ham fra Vreden.
10. Thi n�r vi, da vi vare Fjender, bleve forligte med Gud ved hans
S�ns D�d, da skulle vi meget mere, efter at vi ere blevne
forligte, frelses ved hans Liv,
11. ja, ikke det alene, men ogs� s�ledes, at vi rose os af Gud ved
vor Herre Jesus Kristus, ved hvem vi nu have f�et Forligelsen.
12. Derfor, ligesom Synden kom ind i Verden ved eet Menneske, og
D�den ved Synden, og D�den s�ledes tr�ngte igennem til alle
Mennesker, efterdi de syndede alle
13. thi inden Loven var der Synd i Verden; men Synd tilregnes ikke.
hvor der ikke er Lov;
14. dog herskede D�den fra Adam til Moses ogs� over dem, som ikke
syndede i Lighed med Adams Overtr�delse, han, som er et
Forbillede p� den, der skulde komme.
15. Men det er ikke s�ledes med N�degaven som med Faldet; thi d�de
de mange ved den enes Fald, da har meget mere Guds N�de og Gaven
i det ene Menneskes Jesu Kristi N�de udbredt sig overfl�dig, til
de mange.
16. Og Gaven er ikke som igennem en enkelt, der syndede; thi Dommen
blev ud fra en enkelt til Ford�mmelse, men N�degaven blev ud fra
mange Fald til Retf�rdigg�relse.
17. Thi n�r p� Grund af dennes Fald D�den herskede ved den ene, da
skulle meget mere de, som modtage den overv�ttes N�de og
Retf�rdigheds Gave, herske i Liv ved den ene, Jesus Kristus.
18. Alts�, ligesom det ved eens Fald blev for alle Mennesker til
Ford�mmelse, s�ledes ogs� ved eens Retf�rdighed for alle
Mennesker til Retf�rdigg�relse til Liv.
19. Thi ligesom ved det ene Menneskes Ulydighed de mange bleve til
Syndere, s� skulle ogs� ved den enes Lydighed de mange blive til
retf�rdige.
20. Men Loven kom til, for at Faldet kunde blive st�rre; men hvor
Synden blev st�rre, der blev N�den end mere overv�ttes,
21. for at, ligesom Synden herskede ved D�den, s�ledes ogs� N�den
skulde herske ved Retf�rdighed til et evigt Liv ved Jesus
Kristus, vor Herre.
*45/06 Romerne 6
1. Hvad skulle vi da sige? skulde vi blive ved i Synden, for at
N�den kunde blive desto st�rre?
2. Det v�re langt fra! Vi, som jo ere d�de fra Synden, hvorledes
skulle vi endnu leve i den?
3. Eller vide I ikke, at vi, s� mange som bleve d�bte til Kristus
Jesus, bleve d�bte til hans D�d?
4. Vi bleve alts� begravne med ham ved D�ben til D�den, for at,
ligesom Kristus blev oprejst fra de d�de ved Faderens Herlighed,
s�ledes ogs� vi skulle vandre i et nyt Levned.
5. Thi ere vi blevne sammenvoksede med ham ved hans D�ds Afbillede,
skulle vi dog ogs� v�re det ved hans Opstandelses,
6. idet vi erkende dette, at vort gamle Menneske blev korsf�stet
med ham, for at Syndens Legeme skulde blive til intet, for at vi
ikke mere skulde tjene Synden.
7. Thi den, som er d�d, er retf�rdiggjort fra Synden.
8. Men dersom vi ere d�de med Kristus, da tro vi, at vi ogs� skulle
leve med ham,
9. efterdi vi vide, at Kristus, efter at v�re oprejst fra de d�de,
ikke mere d�r; D�den hersker ikke mere over ham.
10. Thi det, han d�de, d�de han een Gang fra Synden; men det, han
lever, lever han for Gud.
11. S�ledes skulle ogs� I anse eder selv for d�de fra Synden, men
levende for Gud i Kristus Jesus.
12. S� lad da ikke Synden herske i eders d�delige Legeme, s� I lyde
dets Beg�ringer;
13. fremstiller ej heller eders Lemmer for Synden som Uretf�rdigheds
V�ben; men fremstiller eder selv for Gud som s�danne, der fra
d�de ere blevne levende,og eders Lemmer som Retf�rdigheds V�ben
for Gud.
14. Thi Synd skal ikke herske over eder I ere jo ikke under Lov, men
under N�de.
15. Hvad da? skulde vi Synde, fordi vi ikke ere under Lov, men under
N�de? Det v�re langt fra!
16. Vide I ikke, at n�r I fremstille eder for en som Tjenere til
Lydighed, s� ere I hans Tjenere, hvem I lyde, enten Syndens til
D�d, eller Lydighedens til Retf�rdighed?
17. Men Gud ske Tak, fordi I have v�ret Syndens Tjenere, men bleve
af Hjertet lydige imod den L�reform, til hvilken I bleve
overgivne.
18. Og frigjorde fra Synden bleve I Retf�rdighedens Tjenere.
19. Jeg taler p� menneskelig Vis p� Grund af eders K�ds
Skr�belighed. Ligesom I nemlig fremstillede eders Lemmer som
Tjenere for Urenheden og Lovl�sheden til Lovl�shed, s�ledes
fremstiller nu eders Lemmer som Tjenere for Retf�rdigheden, til
Helligg�relse!
20. Thi da I vare Syndens Tjenere, vare I frie over for
Retf�rdigheden.
21. Hvad for Frugt havde I da dengang? Ting, ved hvilke I nu skamme
eder; Enden derp� er jo D�d.
22. Men nu, da I ere blevne frigjorde fra Synden og ere blevne Guds
Tjenere, have I eders Frugt til Helligg�relse og som Enden derp�
et evigt Liv;
23. thi Syndens Sold er D�d, men Guds N�degave er et evigt Liv i
Kristus Jesus, vor Herre.
*45/07 Romerne 7
1. Eller vide I ikke, Br�dre! (thi jeg taler til s�danne, som
kender Loven) at Loven hersker over Mennesket, s� lang Tid han
lever?
2. Den gifte Kvinde er jo ved Loven bunden til sin Mand, medens han
lever; men n�r Manden d�r, er hun l�st fra Mandens Lov.
3. Derfor skal hun kaldes en Horkvinde, om hun bliver en anden
Mands, medens Manden lever: men n�r Manden d�r, er hun fri fra
den Lov, s� at hun ikke er en Horkvinde, om hun bliver en anden
Mands.
4. Alts� ere ogs� I, mine Br�dre! gjorte d�de for Loven ved Kristi
Legeme, for at I skulle blive en andens, hans, som blev oprejst
fra de d�de, for at vi skulle b�re Frugt for Gud.
5. Thi da vi vare i K�det, vare de syndige Lidenskaber, som vaktes
ved Loven, virksomme i vore Lemmer til at b�re Frugt for D�den,
6. Men nu ere vi l�ste fra Loven, idet vi ere bortd�de fra det,
hvori vi holdtes nede, s� at vi tjene i �ndens nye V�sen og ikke
i Bogstavens gamle V�sen.
7. Hvad skulle vi da sige? er Loven Synd? Det v�re langt fra! Men
jeg kendte ikke Synden uden ved Loven; thi jeg kendte jo ikke
Beg�ringen, hvis ikke Loven sagde: "Du m� ikke beg�re."
8. Men da Synden fik Anledning, virkede den ved Budet al Beg�ring i
mig; thi uden Lov er Synden d�d.
9. Og jeg levede engang uden Lov, men da Budet kom, levede Synden
op;
10. men jeg d�de, og Budet, som var til Liv, det fandtes at blive
mig til D�d;
11. thi idet Synden fik Anledning, forf�rte den mig ved Budet og
dr�bte mig ved det.
12. Alts� er Loven vel hellig, og Budet helligt og retf�rdigt og
godt.
13. Blev da det gode mig til D�d? Det v�re langt fra! Men Synden
blev det, for at den skulde vise sig som Synd, idet den ved det
gode virkede D�d for mig, for at Synden ved Budet skulde blive
overv�ttes syndig.
14. Thi vi vide, at Loven er �ndelig; men jeg er k�delig, solgt
under Synden.
15. Thi jeg forst�r ikke, hvad jeg udf�rer; thi ikke det, som jeg
vil, �ver jeg, men hvad jeg hader, det g�r jeg.
16. Men n�r jeg g�r det, jeg ikke vil, s� samstemmer jeg med Loven
i, at den er god.
17. Men nu er det ikke mere mig, som udf�rer det, men Synden, som
bor i mig.
18. Thi jeg ved, at i mig, det vil sige i mit K�d, bor der ikke
godt; thi Villien har jeg vel, men at udf�re det gode form�r jeg
ikke;
19. thi det gode, som jeg vil, det g�r jeg ikke; men det onde, som
jeg ikke vil, det �ver jeg.
20. Dersom jeg da g�r det, som jeg ikke vil, s� er det ikke mere
mig, der udf�rer det, men Synden, som bor i mig.
21. S� finder jeg da den Lov for mig, som vil g�re det gode, at det
onde ligger mig for H�nden
22. Thi jeg gl�der mig ved Guds Lov efter det indvortes Menneske;
23. men jeg ser en anden Lov i mine Lemmer, som strider imod mit
Sinds Lov og tager mig fangen under Syndens Lov, som er i mine
Lemmer.
24. Jeg elendige Menneske! hvem skal fri mig fra dette D�dens
Legeme?
25. Gud ske Tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Alts�: jeg selv tjener
med Sindet Guds Lov, men med K�det Syndens Lov.
*45/08 Romerne 8
1. S� er der da nu ingen Ford�mmelse for dem, som ere i Kristus
Jesus.
2. Thi Livets �nds Lov frigjorde mig i Kristus Jesus fra Syndens og
D�dens Lov.
3. Thi det, som var Loven umuligt, det, hvori den var afm�gtig ved
K�det, det gjorde Gud, idet han sendte sin egen S�n i syndigt
K�ds Lighed og for Syndens Skyld og s�ledes domf�ldte Synden i
K�det,
4. for at Lovens Krav skulde opfyldes i os, som ikke vandre efter
K�det, men efter �nden.
5. Thi de, som lade sig lede af K�det, hige efter det k�delige; men
de, som lade sig lede af �nden, hige efter det �ndelige.
6. Thi K�dets Higen er D�d, men �ndens Higen er Liv og Fred,
7. efterdi K�dets Higen er Fjendskab imod Gud, thi det er ikke Guds
Lov lydigt, det kan jo ikke heller v�re det.
8. Og de, som ere i K�det, kunne ikke t�kkes Gud.
9. I derimod ere ikke i K�det, men i �nden, om ellers Guds �nd bor
i eder. Men om nogen ikke har Kristi �nd, s� h�rer han ham ikke
til.
10. Men om Kristus er i eder, da er vel Legemet d�dt p� Grund at
Synd, men �nden er Liv p� Grund af Retf�rdighed.
11. Men om hans �nd, der oprejste Jesus fra de d�de, bor i eder, da
skal han, som oprejste Kristus fra de d�de, levendeg�re ogs�
eders d�delige Legemer ved sin �nd, som bor i eder.
12. Alts�, Br�dre! ere vi ikke K�dets Skyldnere, s� at vi skulde
leve efter K�det;
13. thi dersom I leve efter K�det, skulle I d�, men dersom l ved
�nden d�de Legemets Gerninger, skulle I leve.
14. Thi s� mange som drives af Guds �nd, disse ere Guds B�rn.
15. I modtoge jo ikke en Tr�ldoms �nd atter til Frygt, men I modtoge
en S�nneudk�relses �nd, i hvilken vi r�be: Abba, Fader!
16. �nden selv vidner med vor �nd, at vi ere Guds B�rn.
17. Men n�r vi ere B�rn, ere vi ogs� Arvinger, Guds Arvinger og
Kristi Medarvinger, om ellers vi lide med ham for ogs� at
herligg�res med ham.
18. Thi jeg holder for, at den n�rv�rende Tids Lidelser ikke ere at
regne imod den Herlighed, som skal �benbares p� os.
19. Thi Skabningens Forl�ngsel venter p� Guds B�rns �benbarelse.
20. Thi Skabningen blev underlagt Forf�ngeligheden, ikke med sin
Villie, men for hans Skyld, som lagde den derunder,
21. med H�b om, at ogs� Skabningen selv skal blive frigjort fra
Forkr�nkelighedens Tr�ldom til Guds B�rns Herligheds Frihed.
22. Thi vi vide, at hele Skabningen tilsammen sukker og er tilsammen
i Veer indtil nu.
23. Dog ikke det alene, men ogs� vi selv, som have �ndens
F�rstegr�de, ogs� vi sukke ved os selv, idet vi forvente en
S�nneudk�relse, vort Legemes Forl�sning.
24. Thi i H�bet bleve vi frelste. Men et H�b, som ses, er ikke et
H�b; thi hvad en ser, hvor kan han tillige h�be det?
25. Men dersom vi h�be det, som vi ikke se, da forvente vi det med
Udholdenhed.
26. Og ligeledes kommer ogs� �nden vor Skr�belighed til Hj�lp; thi
vi vide ikke, hvad vi skulle bede om, som det sig b�r, men �nden
selv g�r i Forb�n for os med uudsigelige Sukke.
27. Og han, som ransager Hjerterne, ved, hvad �ndens Higen er, at
den efter Guds Villie g�r i Forb�n for hellige.
28. Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske
Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.
29. Thi dem, han forud kendte, forudbestemte han ogs� til at blive
ligedannede med hans S�ns Billede, for at han kunde v�re
f�rstef�dt iblandt mange Br�dre.
30. Men dem, han forudbestemte, dem kaldte han ogs�; og dem, han
kaldte, dem retf�rdiggjorde han ogs�; men dem, han
retf�rdiggjorde, dem herliggjorde han ogs�.
31. Hvad skulle vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da
v�re imod os?
32. Han, som jo ikke sparede sin egen S�n, men gav ham hen for os
alle, hvorledes skulde han ikke ogs� med ham sk�nke os alle
Ting?
33. Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud er den, som retf�rdigg�r.
34. Hvem er den, som ford�mmer? Kristus er den, som er d�d, ja,
meget mere, som er oprejst, som er ved Guds h�jre H�nd, som ogs�
g�r i Forb�n for os.
35. Hvem skal kunne skille os fra Kristi K�rlighed? Tr�ngsel eller
Angst eller Forf�lgelse eller Hunger eller N�genhed eller Fare
eller Sv�rd?
36. som der er skrevet: "For din Skyld dr�bes vi den hele Dag, vi
bleve regnede som Slagtef�r."
37. Men i alt dette mere end sejre vi ved ham, som elskede os.
38. Thi jeg er vis p�, at hverken D�d eller Liv eller Engle eller
Magter eller noget n�rv�rende eller noget tilkommende eller
Kr�fter
39. eller det h�je eller det dybe eller nogen anden Skabning skal
kunne skille os fra Guds K�rlighed i Kristus Jesus, vor Herre.
*45/09 Romerne 9
1. Sandhed siger jeg i Kristus, jeg lyver ikke, min Samvittighed
vidner med mig i den Hellig�nd,
2. at jeg har en stor Sorg og en uafladelig Kummer i mit Hjerte.
3. Thi jeg kunde �nske selv at v�re bandlyst fra Kristus til Bedste
for mine Br�dre, mine Fr�nder efter K�det,
4. de, som jo ere Israeliter, hvem S�nneudk�relsen og Herligheden
og Pagterne og Lovgivningen og Gudstjenesten og Forj�ttelserne
tilh�re,
5. hvem F�drene tilh�re, og af hvem Kristus er efter K�det, han,
som er Gud over alle Ting, h�jlovet i Evighed! Amen.
6. Ikke dog som om Guds Ord har glippet; thi ikke alle, som stamme
fra Israel, ere Israel;
7. ej, heller ere alle B�rn, fordi de ere Abrahams S�d, men: "I
Isak skal en S�d f� Navn efter dig."
8. Det vil sige: Ikke K�dets B�rn ere Guds B�rn, men Forj�ttelsens
B�rn regnes for S�d.
9. Thi et Forj�ttelsesord er dette: "Ved denne Tid vil jeg komme,
s� skal Sara have en S�n."
10. Men s�ledes skete det ikke alene dengang, men ogs� med Rebekka,
da hun var frugtsommelig ved een, Isak, vor Fader.
11. Thi da de endnu ikke vare f�dte og ikke havde gjort noget godt
eller ondt, blev der, for at Guds Udv�lgelses Beslutning skulde
st� fast, ikke i Kraft af Gerninger, men i Kraft af ham, der
kalder,
12. sagt til hende: ""Den �ldste skal tjene den yngste,""
13. som der er skrevet: ""Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg."
14. Hvad skulle vi da sige? mon der er Uretf�rdighed hos Gud? Det
v�re langt fra!
15. Thi han siger til Moses: "Jeg vil v�re barmhjertig imod den,
hvem jeg er barmhjertig imod, og forbarme mig over den, hvem jeg
forbarmer mig over."
16. Alts� st�r det ikke til den, som vil, ej heller til den, som
l�ber, men til Gud, som er barmhjertig.
17. Thi Skriften siger til Farao: "Netop derfor lod jeg dig fremst�,
for at jeg kunde vise min Magt p� dig, og for at mit Navn skulde
forkyndes p� hele Jorden."
18. S� forbarmer han sig da over den, som han vil, men forh�rder
den, som han vil.
19. Du vil nu sige til mig: Hvad klager han da over endnu? thi hvem
st�r hans Villie imod?
20. Ja, men, hvem er dog du, o Menneske! som g�r i Rette med Gud?
mon noget, som blev dannet, kan sige til den, som dannede det:
Hvorfor gjorde du mig s�ledes?
21. Eller har Pottemageren ikke R�dighed over Leret til af den samme
Masse at g�re et Kar til �re, et andet til Van�re?
22. Men hvad om nu Gud, sk�nt han vilde vise sin Vrede og kundg�re
sin Magt, dog med stor Langmodighed t�lte Vredes-Kar, som vare
beredte til Fortabelse,
23. ogs� for at kundg�re sin Herligheds Rigdom over
Barmhjertigheds-Kar, som han forud havde beredt til Herlighed?
24. Og hertil kaldte han ogs� os, ikke alene af J�der, men ogs� af
Hedninger,
25. som han ogs� siger hos Hoseas: "Det, som ikke var mit Folk, vil
jeg kalde mit Folk, og hende, som ikke var den elskede; den
elskede;
26. og det skal ske, at p� det Sted, hvor der blev sagt til dem: I
ere ikke mit Folk, der skulle de kaldes den levende Guds B�rn."
27. Men Esajas udr�ber over Israel: "Om end Israels B�rns Tal var
som Havets Sand, s� skal kun Levningen frelses.
28. Thi idet Herren opg�r Regnskab og afslutter det i Hast, vil han
fuldbyrde det p� Jorden."
29. Og som Esajas forud har sagt: "Dersom den Herre Zebaoth ikke
havde levnet os en S�d, da vare vi blevne som Sodoma og gjorte
lige med Gomorra."
30. Hvad skulle vi da sige? At Hedninger, som ikke jagede efter
Retf�rdighed, fik Retf�rdighed; nemlig Retf�rdigheden af Tro;
31. men Israel, som jagede efter en Retf�rdigheds Lov, n�ede ikke
til en s�dan Lov.
32. Hvorfor? fordi de ikke s�gte den af Tro, men som af Geringer. De
st�dte an p� Anst�dsstenen,
33. som der er skrevet: "Se, jeg s�tter i Zion en Anst�dssten og en
Forargelses Klippe; og den, som tror p� ham, skal ikke blive til
Skamme."
*45/10 Romerne 10
1. Br�dre!mit Hjertes �nske og B�n til Gud for dem er om deres
Frelse.
2. Thi jeg giver dem det Vidnesbyrd, at de have Nidk�rhed for Gud,
men ikke med Forstand;
3. thi da de ikke kendte Guds. Retf�rdighed og tragtede efter at
opstille deres egen Retf�rdighed, s� b�jede de sig ikke under
Guds Retf�rdighed.
4. Thi Kristus er Lovens Ende til Retf�rdighed for hver den, som
tror.
5. Moses skriver jo, at det Menneske, som g�r den Retf�rdighed, der
er af Loven, skal leve ved den.
6. Men Retf�rdigheden af Tro siger s�ledes: Sig ikke i dit Hjerte:
Hvem vil fare op til Himmelen? nemlig for at hente Kristus ned;
7. eller: Hvem vil fare ned i Afgrunden? nemlig for at hente
Kristus op fra de d�de.
8. Men hvad,siger den? Ordet er dig n�r, i din Mund og i dit
Hjerte, det er det Troens Ord, som vi pr�dike.
9. Thi dersom du med din Mund bekender Jesus som Herre og tror i
dit Hjerte, at Gud oprejste ham fra de d�de, da skal du blive
frelst.
10. Thi med Hjertet tror man til Retf�rdighed, og med Munden
bekender man til Frelse.
11. Skriften siger jo: "Hver den, som tror p� ham, skal ikke blive
til Skamme."
12. Thi der er ikke Forskel p� J�de og Gr�ker; thi den samme er
alles Herre, rig nok for alle dem, som p�kalde ham.
13. Thi hver den, som p�kalder Herrens Navn, skal blive frelst.
14. Hvorledes skulde de nu p�kalde den, p� hvem de ikke have troet?
og hvorledes skulde de tro den, som de ikke have h�rt? og
hvorledes skulde de h�re, uden der er nogen, som pr�diker?
15. og hvorledes skulde de pr�dike, dersom de ikke bleve udsendte?
Som der er skrevet: "Hvor dejlige. ere deres F�dder, som
forkynde godt Budskab."
16. Dog ikke alle l�de Evangeliet; thi Esajas siger: "Herre! hvem
troede det, (han h�rte af os?")
17. Alts� kommer Troen af det. som h�res, men det, som h�res, kommer
igennem Kristi Ord.
18. Men jeg siger: Have de ikke h�rt? Jo vist, "over hele Jorden er
deres R�st udg�et og til Jorderiges Gr�nser deres Ord."
19. Men jeg siger: Har Israel ikke forst�et det? F�rst siger Moses:
"Jeg vil g�re eder nidk�re p� et Folk, som ikke er et Folk, imod
et uforstandigt Folk vil jeg opirre eder."
20. Men Esajas drister sig til at sige: "Jeg blev funden af dem, som
ikke s�gte mig; jeg blev �benbar for dem. som ikke spurgte efter
mig."
21. Men om Israel siger han: "Den hele Dag udstrakte jeg mine H�nder
imod et ulydigt og genstridigt Folk."
*45/11 Romerne 11
1. Jeg siger da: Mon Gud har forskudt sit folk? det v�re langt fra!
Thi ogs� jeg er en Israelit, af "Abrahams S�d, Benjamins Stamme.
2. Gud har ikke forskudt sit Folk, som han forud kendte. Eller vide
I ikke, hvad Skriften siger i Stykket om Elias? hvorledes han
tr�der frem for Gud imod Israel, sigende:
3. "Herre! dine Profeter have de ihjelsl�et, dine Altre have de
nedbrudt, og jeg er den eneste, der er levnet, og de efterstr�be
mit Liv."
4. Men hvad siger det guddommelige Gensvar til ham?"Jeg har levnet
mig selv syv Tusinde M�nd, som ikke have b�jet Kn� for B�l."
5. S�ledes er der ogs� i den n�rv�rende Tid blevet en Levning som
et N�des-Udvalg.
6. Men er det af N�de, da er det ikke mere af Gerninger, ellers
bliver N�den ikke mere N�de.
7. Hvad alts�? Det, Israel s�ger efter, har det ikke opn�et, men
Udvalget har opn�et det; de �vrige derimod bleve forh�rdede,
8. som der er skrevet: "Gud gav dem en Sl�vheds �nd, �jne til ikke
at se med, �ren til ikke at h�re med indtil den Dag i Dag."
9. Og David siger: "Deres Bord vorde til Snare og til F�lde og til
Anst�d og til Geng�ldelse for dem;
10. deres �jne vorde form�rkede, s� de ikke se, og b�j altid deres
Ryg!"
11. Jeg siger da: Mon de have st�dt an, for at de skulde falde? Det
v�re langt fra! Men ved deres Fald er Frelsen kommen til
Hedningerne, for at dette kunde v�kke dem til Nidk�rhed.
12. Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Tab er
Hedningers Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde v�re det!
13. Og til eder, I Hedninger, siger jeg: For s� vidt jeg nu er
Hedningeapostel, �rer jeg min Tjeneste,
14. om jeg dog kunde v�kke min Sl�gt til Nidk�rhed og frelse nogle
af dem.
15. Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad bliver
da deres Antagelse andet end Liv ud af d�de?
16. Men dersom F�rstegr�den er hellig, da er Dejgen det ogs�; og
dersom Roden er hellig, da ere Grenene det ogs�.
17. Men om nogle af Grenene bleve afbrudte, og du, en vild
Oliekvist, blev indpodet iblandt dem og blev meddelagtig i
Olietr�ets Rod og Fedme,
18. da ros dig ikke imod Grenene; men dersom du roser dig, da b�rer
jo ikke du Roden, men Roden dig.
19. Du vil vel sige: Grene bleve afbrudte, for at jeg skulde blive
indpodet.
20. Vel! ved deres Vantro bleve de afbrudte, men du st�r ved din
Tro; v�r ikke overmodig, men frygt!
21. Thi n�r Gud ikke sparede de naturlige Grene, vil han heller ikke
spare dig.
22. S� se da Guds Godhed og Strenghed: Over dem, som faldt, er der
Strenghed, men over dig Guds Godhed, hvis du bliver i hans
Godhed; ellers skal ogs� du afhugges.
23. Men ogs� hine skulle indpodes, dersom de ikke blive i Vantroen;
thi Gud er m�gtig til atter at indpode dem.
24. Thi n�r du blev afhugget af det Olietr�, som er vildt af
Naturen, og imod Naturen blev indpodet i et �delt Olietr�, hvor
meget mere skulle da disse indpodes i deres eget Olietr�, som de
af Natur tilh�re!
25. Thi jeg vil ikke, Br�dre! at I skulle v�re uvidende om denne
Hemmelighed, for at I ikke skulle v�re kloge i eders egne
Tanker, at Forh�rdelse delvis er kommen over Israel, indtil
Hedningernes Fylde er g�et ind;
26. og s� skal hele Israel frelses, som der er skrevet: "Fra Zion
skal Befrieren komme, han skal afvende Ugudeligheder fra Jakob;
27. og dette er min Pagt med dem, n�r jeg borttager deres Synder."
28. Efter Evangeliet er de vel Fjender for eders Skyld, men efter
Udv�lgelsen ere de elskede for F�drenes Skyld;
29. thi N�degaverne og sit Kald fortryder Gud ikke.
30. Thi ligesom I tilforn bleve ulydige imod Gud, men nu fik
Barmhjertighed ved disses Ulydighed,
31. s�ledes bleve ogs� disse nu ulydige, for at ogs� de m�tte f�
Barmhjertighed ved den Barmhjertighed, som er bleven eder til
Del.
32. Thi Gud har indesluttet alle under Ulydighed, for at han kunde
forbarme sig over alle.
33. O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og Kundskab! hvor uransagelige
ere hans Domme, og hans Veje usporlige!
34. Thi hvem har kendt Herrens Sind? eller hvem blev hans R�dgiver?
35. eller hvem gav ham f�rst, s� at der skulde gives ham Geng�ld
derfor?
36. Thi af ham og ved ham og til ham ere alle Ting; ham v�re �re i
Evighed! Amen.
*45/12 Romerne 12
1. Jeg formaner eder alts�, Br�dre! ved Guds Barmhjertighed, til at
fremstille eder Legemer som et levende, helligt, Gud
velbehageligt Offer; dette er eders fornuftige Gudsdyrkelse.
2. Og skikker eder ikke lige med denne Verden, men vorder
forvandlede ved Sindets Fornyelse, s� I m� sk�nne, hvad der er
Guds Villie, det gode og velbehagelige og fuldkomne.
3. Thi ved den N�de, som er given mig, siger jeg til enhver iblandt
eder, at han ikke skal t�nke h�jere om sig selv, end han b�r
t�nke, men t�nke med Bet�nksomhed, efter som Gud tildelte enhver
Troens M�l.
4. Thi ligesom vi have mange Lemmer p� eet Legeme, men Lemmerne
ikke alle have den samme Gerning,
5. s�ledes ere vi mange eet Legeme i Kristus, men hver for sig
hverandres Lemmer.
6. Men efterdi vi have forskellige N�degaver efter den N�de, som er
given os, det v�re sig Profeti, da lader os bruge den i Forhold
til vor Tro;
7. eller en Tjeneste, da lader os tage Vare p� Tjenesten; eller om
nogen l�rer, p� L�rergerningen;
8. eller om nogen formaner, p� Formaningen; den, som uddeler, g�re
det med Redelighed; den, som er Forstander, v�re det med Iver;
den, som �ver Barmhjertighed, g�re det med Gl�de!
9. K�rligheden v�re uskr�mtet; afskyer det onde, holder eder til
det gode;
10. v�rer i eders Broderk�rlighed hverandre inderligt hengivne;
forekommer hverandre i at vise �rb�dighed!
11. V�rer ikke lunkne i eders Iver; v�rer br�ndende i �nden; tjener
Herren;
12. v�rer glade i H�bet, udholdende i Tr�ngselen, vedholdende i
B�nnen!
13. Tager Del i de helliges Forn�denheder; l�gger Vind p�
G�stfrihed!
14. Velsigner dem, som forf�lge eder, velsigner og forbander ikke!
15. Gl�der eder med de glade, og gr�der med de gr�dende!
16. V�rer enige indbyrdes; tragter ikke efter de h�je Ting, men
holder eder til det lave; vorder ikke kloge i eders egne Tanker!
17. Betaler ikke nogen ondt for ondt; l�gger Vind p�, hvad der er
godt for alle Menneskers �syn!
18. Dersom det er muligt - s�vidt det st�r til eder - da holder Fred
med alle Mennesker:
19. H�vner eder ikke selv, I elskede! men giver Vreden Rum; thi der
er skrevet: "Mig h�rer H�vnen til, jeg vil betale, siger
Herren."
20. Nej, dersom din Fjende hungrer, giv ham Mad; dersom han t�rster,
giv ham Drikke; thi n�r du g�r dette, vil du samle gloende Kul
p� hans Hoved.
21. Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med
det gode!
*45/13 Romerne 13
1. Hver Sj�l underordne sig de foresatte �vrigheder; thi der er
ikke �vrighed uden af Gud, men de, som ere, ere indsatte af Gud,
2. s� at den, som s�tter sig imod �vrigheden, modst�r Guds Ordning;
men de, som modst�, skulle f� deres Dom.
3. Thi de styrende ere ikke en Skr�k for den gode Gerning, men for
den onde. Men vil du v�re uden Frygt for �vrigheden, s� g�r det
gode, og du skal f� Ros af den.
4. Thi den er en Guds Tjener, dig til gode. Men dersom du g�r det
onde, da frygt; thi den b�rer ikke Sv�rdet forg�ves; den er
nemlig Guds Tjener, en H�vner til Straf for den, som �ver det
onde.
5. Derfor er det n�dvendigt at underordne sig, ikke alene for
Straffens Skyld, men ogs� for Samvittighedens.
6. Derfor betale I jo ogs� Skatter; thi de ere Guds Tjenere, som
just tage Vare p� dette.
7. Betaler alle, hvad I ere dem skyldige: den, som I ere Skat
skyldige, Skat; den, som Told, Told; den, som Frygt, Frygt; den,
som �re, �re.
8. Bliver ingen noget skyldige, uden det, at elske hverandre; thi
den, som elsker den anden, har opfyldt Loven.
9. Thi det: "Du m� ikke bedrive Hor; du m� ikke sl� ihjel; du m�
ikke stj�le; du m� ikke beg�re," og hvilket andet bud der er,
det sammenfattes i dette Ord: "Du skal elske din N�ste som dig
selv,"
10. K�rligheden g�r ikke ondt imod N�sten; derfor er K�rligheden
Lovens Fylde.
11. Og dette just, fordi I kende Tiden, at det alt er p� Tide, at I
skulle st� op af S�vne; thi nu er vor Frelse n�rmere, end da vi
bleve troende.
12. Natten er fremrykket, og Dagen er kommen n�r. Lader os derfor
afl�gge M�rkets Gerninger og if�re os Lysets V�ben;
13. lader os vandre s�mmeligt som om Dagen, ikke i Svir og Drik,
ikke i L�sagtighed og Uterlighed, ikke i Kiv og Avind;
14. men if�rer eder den Herre Jesus Kristus, og drager ikke Omsorg
for K�det, s� Beg�ringer v�kkes!
*45/14 Romerne 14
1. Men tager eder af den, som er skr�belig i Troen, og d�mmer ikke
hans Meninger!
2. En har Tro til at spise alt; men den skr�belige spiser kun
Urter.
3. Den, som spiser, m� ikke ringeagte den, som ikke spiser; og den,
som ikke spiser, m� ikke d�mme den, som spiser; thi Gud har
taget sig af ham.
4. Hvem er du, som d�mmer en andens Tjener? For sin egen Herre st�r
eller falder han; men han skal blive st�ende, thi Herren er
m�gtig til at lade ham st�.
5. En agter den ene Dag fremfor den anden, en anden agter alle dage
lige; enhver have fuld Vished i sit eget Sind!
6. Den, som l�gger V�gt p� Dagen, han g�r det for Herren. Og den,
som spiser, g�r det for Herren, thi han takker Gud; og den, som
ikke spiser, g�r det for Herren og takker Gud.
7. Thi ingen af os lever for sig selv, og ingen d�r for sig selv;
8. thi n�r vi leve, leve vi for Herren, og n�r vi d�, d� vi for
Herren; derfor, enten vi leve, eller vi d�, ere vi Herrens.
9. Dertil er jo Kristus d�d og bleven levende, at han skal herske
b�de over d�de og levende.
10. Men du, hvorfor d�mmer du din Broder? eller du, hvorfor
ringeagter du din Broder? Vi skulle jo alle fremstilles for Guds
Domstol.
11. Thi der er skrevet: "S� sandt jeg lever, siger Herren, for mig
skal hvert Kn� b�je sig, og hver Tunge skal bekende Gud."
12. Alts� skal hver af os g�re Gud Regnskab for sig selv.
13. Derfor,lader os ikke mere d�mme hverandre, men d�mmer hellere
dette, at man ikke m� give sin Broder Anst�d eller Forargelse.
14. Jeg ved og er vis p� i den Herre Jesus, at intet er urent i sig
selv; dog, for den, som agter noget for urent, for ham er det
urent.
15. Thi dersom din Broder bedr�ves for Mads Skyld, da vandrer du
ikke mere i K�rlighed. Led ikke ved din Mad den i Ford�rvelse,
for hvis Skyld Kristus er d�d.
16. Lader derfor ikke eders Gode blive bespottet!
17. Thi Guds Rige best�r ikke i at spise og drikke, men i
Retf�rdighed og Fred og Gl�de i den Hellig�nd.
18. Thi den, som deri tjener Kristus, er velbehagelig for Gud og
t�kkelig for Menneskene.
19. Derfor, lader os tragte efter det, som tjener til Fred og
indbyrdes Opbyggelse!
20. Nedbryd ikke Guds V�rk for Mads Skyld! Vel er alt rent, men det
er ondt for det Menneske, som spiser med Anst�d.
21. Det er rigtigt ikke at spise K�d eller at drikke Vin eller at
g�re noget, hvoraf din Broder tager Anst�d.
22. Den Tro, du har, hav den hos dig selv for Gud! Salig er den, som
ikke d�mmer sig selv i det, som han v�lger.
23. Men den, som tvivler, n�r han spiser, han er domf�ldt, fordi det
ikke er at Tro; men alt det, som ikke er af Tro, er Synd.
*45/15 Romerne 15
1. Men vi, som ere st�rke, b�r b�re de svages Skr�beligheder og
ikke v�re os selv til Behag.
2. Enhver af os v�re sin N�ste til Behag til det gode, til
Opbyggelse.
3. Thi ogs� Kristus var ikke sig selv til Behag; men, som der er
skrevet: "Deres Forh�nelser, som h�ne dig, ere faldne p� mig."
4. Thi alt, hvad der er skrevet tilforn, det er skrevet til vor
Bel�ring, for at vi skulle have H�bet ved Udholdenheden og
Skrifternes Tr�st.
5. Men Udholdenhedensog Tr�stens Gud give eder at v�re enige
indbyrdes, som Kristus Jesus vil det,
6. for at I endr�gtigt med een Mund kunne prise Gud og vor Herres
Jesu Kristi Fader.
7. Derfor tager eder af hverandre, ligesom ogs� Kristus har taget
sig af os, til Guds �re.
8. Jeg siger nemlig, at Kristus er bleven Tjener for omsk�rne for
Guds Sanddruheds Skyld for at stadf�ste Forj�ttelserne til
F�drene;
9. men at Hedningerne skulle prise Gud for hans Barmhjertigheds
Skyld, som der er skrevet: "Derfor vil jeg bekende dig iblandt
Hedninger og lovsynge dit Navn,"
10. Og atter siges der: "Fryder eder, I Hedninger, med hans Folk!"
11. Og atter: "Lover Herren, alle Hedninger, og alle Folkene skulle
prise ham."
12. Og atter siger Esajas: "Komme skal Isajs Rodskud og han, der
rejser sig for at herske over Hedninger; p� ham skulle Hedninger
h�be."
13. Men H�bets Gud fylde eder med al Gl�de og Fred, idet I tro, for
at I m� blive rige i H�bet ved den Hellig�nds Kraft!
14. Men ogs� jeg, mine Br�dre! har selv den Forvisning om eder, at I
ogs� selv ere fulde af Godhed, fyldte med al Kundskab, i Stand
til ogs� at p�minde hverandre.
15. Dog har jeg for en Del tilskrevet eder noget dristigere for at
p�minde eder p� Grund af den N�de, som er given mig fra Gud
16. til iblandt Hedningerne at v�re en Kristi Jesu Offertjener, der
som Pr�st betjener Guds Evangelium, for at Hedningerne m� blive
et velbehageligt Offer, helliget ved den Hellig�nd.
17. S�ledes har jeg min Ros i Kristus Jesus af min Tjeneste for Gud.
18. Thi jeg vil ikke driste mig til at tale om noget af det, som
Kristus ikke har udf�rt ved mig til at virke Hedningers
Lydighed, ved Ord og Handling,
19. ved Tegns og Undergerningers Kraft, ved Guds �nds Kraft, s� at
jeg fra Jerusalem og trindt omkring indtil Illyrien har til
fulde forkyndt Kristi Evangelium;
20. dog s�ledes, at jeg s�tter min �re i at forkynde Evangeliet ikke
der, hvor Kristus er n�vnet, for at jeg,ikke skal bygge p� en
andens Grundvold,
21. men, som der er skrevet: "De, for hvem der ikke blev kundgjort
om ham, skulle se, og de, som ikke have h�rt, skulle forst�."
22. Derfor er jeg ogs� de mange Gange bleven forhindret i at komme
til eder.
23. Men nu, da jeg ikke mere har Rum i disse Egne og i mange �r har
haft L�ngsel efter at komme til eder,
24. vil jeg, n�r jeg rejser til Spanien, komme til eder; thi jeg
h�ber at se eder p� Gennemrejsen og af eder at blive befordret
derhen, n�r jeg f�rst i nogen M�de er bleven tilfredsstillet hos
eder.
25. Men nu rejser jeg til Jerusalem i Tjeneste for de hellige.
26. Thi Makedonien og Akaja have fundet Gl�de i at g�re et
Sammenskud til de fattige iblandt de hellige i Jerusalem.
27. De have nemlig fundet Gl�de deri, og de ere deres Skyldnere. Thi
ere Hedningerne blevne delagtige i hines �ndelige Goder, da ere
de ogs� skyldige at tjene dem med de timelige.
28. N�r jeg da har fuldbragt dette og beseglet denne Frugt for dem,
vil jeg derfra drage om ad eder til Spanien.
29. Men jeg ved, at n�r jeg kommer til eder, skal jeg komme med
Kristi Velsignelses Fylde.
30. Men jeg formaner eder,Br�dre! ved vor Herre Jesus Kristus og ved
�ndens K�rlighed til med mig at stride i eders B�nner for mig
til Gud,
31. for at jeg m� udfries fra de genstridige i Jud�a, og mit �rinde
til Jerusalem m� blive de hellige k�rkomment,
32. for at jeg kan komme til eder med Gl�de, ved Guds Villie, og
vederkv�ges med eder.
33. Men Fredens Gud v�re med eder alle! Amen.
*45/16 Romerne 16
1. Men jeg anbefaler eder F�be, vor S�ster, som er Tjenerinde ved
Menighed i Kenkre�,
2. for at I m� modtage hende i Herren, som det s�mmer sig de
hellige, og yde hende Bistand, i hvad som helst hun m�tte tr�nge
til eder; thi ogs� hun har v�ret en Hj�lperske for mange og for
mig selv med.
3. Hilser Priska og Akvila, mine Medarbejdere i Kristus Jesus,
4. som jo for mit Liv have sat deres egen Hals i Vove, hvem ikke
alene jeg takker, men ogs� alle Hedningernes Menigheder;
5. og hilser Menigheden i deres Hus! Hilser Ep�netus, min elskede,
som er Asiens F�rstegr�de for Kristus.
6. Hilser Maria, som har arbejdet meget for eder.
7. Hilser Andronikus og Junias, mine Fr�nder og mine medfangne, som
jo ere navnkundige iblandt Apostlene og tilmed have v�ret i
Kristus f�r mig.
8. Hilser Ampliatus, min elskede i Herren!
9. Hilser Urbanus, vor Medarbejder i Kristus, og Stakys, min
elskede!
10. Hilser Apelles, den pr�vede i Kristus. Hilser dem, som ere af
Aristobulus's Hus.
11. Hilser Herodion, min Fr�nde! Hilser dem af Narkissus's Hus, som
ere i Herren.
12. Hilser Tryf�na og Tryfosa, som arbejde i Herren. Hilser; Persis,
den elskede, som jo har arbejdet meget i Herren.
13. Hilser Rufus, den udvalgte i Herren, og hans og min Moder!
14. Hilser Asynkritus,Flegon, Hermes, Patrobas, Hermas og Br�drene
hos dem!
15. Hilser Filologus og Julia, Nereus og hans S�ster og Olympas og
alle de hellige hos dem!
16. Hilser hverandre med et helligt Kys! Alle Kristi Menigheder
hilse eder!
17. Men jeg formaner eder, Br�dre! til at give Agt p� dem, som volde
Splittelseme og Forargelseme tv�rt imod den L�re, som I have
l�rt, og viger bort fra dem!
18. Thi s�danne tjene ikke vor Herre Kristus, men deres egen Bug, og
ved s�de Ord og sk�n Tale forf�re de troskyldiges Hjerter.
19. Eders Lydighed er jo kommen alle for �re; derfor gl�der jeg mig
over eder. Men jeg vil, at I skulle v�re vise med Hensyn til det
gode og enfoldige med Hensyn til det onde.
20. Men Fredens Gud skal hastelig knuse Satan under eders
F�dder. Vore Herres Jesu Kristi N�de v�re med eder!
21. Timotheus, min Medarbejder, og Lukius og Jason og Sosipater,
mine Fr�nder, hilse eder.
22. Jeg,Tertius, som har nedskrevet dette Brev, hilser eder i
Herren.
23. Kajus, min og den hele Menigheds V�rt, hilser eder. Erastus,
Stadens Rentemester, hilser eder, og Broderen Kvartus.
24. Vor Herres Jesu Kristi N�de v�re med eder alle! Amen.)
25. Men ham, som kan styrke eder i mit Evangelium og Forkyndelsen af
Jesus Kristus, i Overensstemmelse med �benbarelse af en
Hemmelighed, som var fortiet fra evige Tider,
26. men nu er bragt for Dagen og ved profetiske Skrifter efter den
evige Guds Befaling kundgjort for alle Hedningerne til
TrosLydighed:
27. Den ene vise Gud ved Jesus Kristus, ham v�re �re i Evigheders
Evighed! Amen.
*46/ 1.Korinterne
*46/01 1.Korinterne 1
1. Paulus, Jesu Kristi kaldede Apostel ved Guds Villie, og Broderen
Sosthenes
2. til Guds Menighed, som er i Korinth, helligede i Kristus Jesus,
hellige if�lge Kald tillige med alle dem, der p� ethvert Sted
p�kalde vor Herres Jesu Kristi, deres og vor Herres Navn:
3. N�de v�re med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus
Kristus!
4. Jeg takker min Gud altid for eder, for den Guds N�de, som blev
givet eder i Kristus Jesus,
5. at I ved ham ere blevne rige i alt, i al Tale og al Kundskab,
6. ligesom Vidnesbyrdet om Kristus er blevet stadf�stet hos eder,
7. s� at I ikke st� tilbage i nogen N�degave, idet I forvente vor
Herres Jesu Kristi �benbarelse,
8. han, som ogs� skal stadf�ste eder indtil Enden som ustraffelige
p� vor Herres Jesu Kristi Dag,
9. Trofast er Gud, ved hvem I bleve kaldede til Samfund med hans
S�n, Jesus Kristus, vor Herre.
10. Men jeg formaner eder, Br�dre! ved vor Herres Jesu Kristi Navn,
at I alle skulle f�re samme Tale, og at der ikke m� findes
Splittelser iblandt eder, men at I skulle v�re forenede i det
samme Sind og i den samme Mening.
11. Thi det er blevet mig fortalt om eder, mine Br�dre! af Bloes
Husfolk, at der er Splidagtighed iblandt eder.
12. Jeg mener dette, at enhver af eder siger: Jeg h�rer Paulus til,
og jeg Apollos, og jeg Kefas, og jeg Kristus.
13. Er Kristus delt? mon Paulus blev korsf�stet for eder? eller
bleve I d�bte til Paulus's Navn?
14. Jeg takker Gud for, at jeg ikke d�bte nogen af eder, uden
Krispus og Kajus,
15. for at ikke nogen skal sige, at I bleve d�bte til mit Navn.
16. Dog, jeg d�bte ogs� Stefanas's Hus; ellers ved jeg ikke, om jeg
d�bte nogen anden.
17. Thi Kristus sendte mig ikke for at d�be, men for at forkynde
Evangeliet, ikke med vise Ord, for at Kristi Kors ikke skulde
tabe sin Kraft.
18. Thi Korsets Ord er vel for dem, som fortabes, en D�rskab, men
for dem, som frelses, for os er det en Guds Kraft.
19. Thi der er skrevet: "Jeg vil l�gge de vises Visdom �de, og de
forstandiges Forstand vil jeg g�re til intet."
20. Hvor er der en viis? hvor er der en skriftklog? hvor er der en
Ordk�mper al denne verden? har Gud ikke gjort Verdens Visdom til
D�rskab?
21. Thi efterdi Verden ved sin Visdom ikke erkendte Gud i hans
Visdom, behagede det Gud ved Pr�dikenens D�rskab at frelse dem,
som tro,
22. eftersom b�de J�der kr�ve Tegn, og Gr�kere s�ge Visdom,
23. vi derimod pr�dike Kristus som korsf�stet, for J�der en
Forargelse og for Hedninger en D�rskab,
24. men for selve de kaldede b�de J�der og Gr�kere, Kristus som Guds
Kraft og Guds Visdom.
25. Thi Guds D�rskab er visere end Menneskene, og Guds Svaghed er
st�rkere end Menneskene.
26. Thi ser, Br�dre! p� eders Kaldelse, at I ere ikke mange vise
efter K�det, ikke mange m�gtige, ikke mange fornemme;
27. men det, som var D�rskab for Verden udvalgte Gud for at besk�mme
de vise, og det, som var svagt for Verden, udvalgte Gud for at
besk�mme det st�rke;
28. og det for Verden u�dle og det ringeagtede, det, som intet var,
udvalgte Gud for at g�re det, som var noget, til intet,
29. for at intet K�d skal rose sig for Gud.
30. Men ud af ham ere I i Kristus Jesus, som blev os Visdom fra Gud,
b�de Retf�rdighed og Helligg�relse og Forl�sning;
31. for at, som der er skrevet: "Den, som roser sig, rose sig af
Herren!"
*46/02 1.Korinterne 2
1. Og jeg, Br�dre! da jeg kom til eder, kom jeg ikke og forkyndte
eder Gud Vidnesbyrd med Storm�gtighed i Tale eller i Visdom;
2. thi jeg agtede ikke at vide noget iblandt eder uden Jesus
Kristus og ham korsf�stet;
3. og jeg f�rdedes hos eder i Svaghed og i Frygt og megen B�ven,
4. og min Tale og min Pr�diken var ikke med Visdoms overtalende
Ord, men med �nds og Krafts Bevisning,
5. for at eders Tro ikke skulde bero p� Menneskers Visdom, men p�
Guds Kraft.
6. Dog, Visdom tale vi iblandt de fuldkomne, men en Visdom, der
ikke stammer fra denne Verden, ikke heller fra denne Verdens
Herskere, som blive til intet;
7. men vi tale Visdom fra Gud, den hemmelige, den, som var skjult,
som Gud f�r Verdens Begyndelse forudbestemte til vor Herlighed,
8. hvilken ingen af denne Verdens Herskere har erkendt; thi; havde
de erkendt den,havde de ikke korsf�stet Herlighedens Herre;
9. men, som der er skrevet: "Hvad intet �je har set, og intet �re
har h�rt, og ikke er opkommet i noget Menneskes Hjerte, hvad Gud
har beredt dem, som elske ham."
10. Men os �benbarede Gud det ved �nden; thi �nden ransager alle
Ting, ogs� Guds Dybder.
11. Thi hvilket Menneske ved, hvad der er i Mennesket, uden
Menneskets �nd, som er i ham? S�ledes har heller ingen erkendt,
hvad der er i Gud, uden Guds �nd.
12. Men vi have ikke f�et Verdens �nd, men �nden fra Gud, for at vi
kunne vide, hvad der er os sk�nket af Gud;
13. og dette tale vi ogs�, ikke med Ord, l�rte af menneskelig
Visdom, men med Ord, l�rte af �nden, idet vi tolke �ndelige Ting
med �ndelige Ord.
14. Men det sj�lelige Menneske tager ikke imod de Ting, som h�re
Guds �nd til; thi de ere ham en D�rskab, og han kan ikke erkende
dem, thi de bed�mmes �ndeligt.
15. Men den �ndelige bed�mmer alle Ting, selv derimod bed�mmes han
af ingen.
16. Thi hvem har kendt Herrens Sind, s� han skulde kunne undervise
ham? Men vi have Kristi Sind.
*46/03 1.Korinterne 3
1. Og jeg, Br�dre! kunde ikke tale til eder som til �ndelige, men
som til k�delige, som til sp�de B�rn i Kristus.
2. M�lk gav jeg eder at drikke, ikke fast F�de; thi I kunde endnu
ikke t�le det, ja, I kunne det ikke engang nu;
3. thi endnu ere I k�delige. N�r der nemlig er Nid og Splid iblandt
eder, ere I da ikke k�delige og vandre p� Menneskers Vis?
4. Thi n�r en siger: "Jeg h�rer Paulus til," og en anden: "Jeg
h�rer Apollos til," ere I s� ikke "Mennesker"?
5. Hvad er da Apollos? og hvad er Paulus? Tjenere, ved hvilke I
bleve troende og det, efter som Herren gav enhver.
6. Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav V�kst.
7. S� er da hverken den noget, som planter, ikke heller den, som
vander, men Gud, som giver V�kst.
8. Den, som planter, og den, som vander, ere eet; men hver skal f�
sin egen L�n efter sit eget Arbejde.
9. Thi Guds Medarbejdere ere vi; Guds Ager, Guds Bygning ere I.
10. Efter den Guds N�de, som blev given mig, har jeg som en viis
Bygmester lagt Grundvold, men en anden bygger derp�. Men enhver
se til, hvorledes han bygger derp�!
11. thi anden Grundvold kan ingen l�gge end den, som er lagt,
hvilken er Jesus Kristus.
12. Men dersom nogen p� Grundvolden bygger med Guld, S�lv, kostbare
Sten, Tr�, H�, Str�,
13. da skal enhvers Arbejde blive �benbaret; thi Dagen skal g�re det
klart, efterdi den �benbares med Ild, og hvordan enhvers Arbejde
er, det skal Ilden pr�ve.
14. Dersom det Arbejde, som en har bygget derp�, best�r, da skal han
f� L�n;
15. dersom ens Arbejde bliver opbr�ndt, da skal han g� Glip af den;
men selv skal han blive frelst, dog som igennem Ild.
16. Vide I ikke, at I ere Guds Tempel, og Guds �nd bor i eder?
17. Dersom nogen ford�rver Guds Tempel, skal Gud ford�rve ham; thi
Guds Tempel er helligt, og det ere jo I.
18. Ingen bedrage sig selv! Dersom nogen tykkes at v�re viis iblandt
eder i denne Verden, han vorde en D�re, for at han kan vorde
viis.
19. Thi denne Verdens Visdom er D�rskab for Gud; thi der er skrevet:
"Han er den, som griber de vise i deres Tr�skhed;"
20. og atter:"Herren kender de vises Tanker, at de ere
forf�ngelige."
21. Derfor rose ingen sig af Mennesker! Alle Ting ere jo eders,
22. v�re sig Paulus eller Apollos eller Kefas eller Verden eller Liv
eller D�d eller det n�rv�rende eller det tilkommende: alle Ting
ere eders;
23. men I ere Kristi, og Kristus er Guds.
*46/04 1.Korinterne 4
1. S�ledes agte man os; som Kristi Tjenere og Husholdere over Guds
Hemmeligheder!
2. I �vrigt kr�ves her af Husholdere, at man m� findes tro,
3. Men mig er det s�re lidet at bed�mmes af eder eller af en
menneskelig Ret; ja, jeg bed�mmer end ikke mig selv.
4. Thi vel ved jeg intet med mig selv, dog er jeg ikke dermed
retf�rdiggjort; men den, som bed�mmer mig, er Herren.
5. Derfor d�mmer ikke noget f�r Tiden, f�rend Herren kommer, som
b�de skal bringe for lyset det, som er skjult i M�rket, og
�benbare Hjerternes R�d; og da skal enhver f� sin Ros fra Gud.
6. Men dette, Br�dre! har jeg anvendt p� mig selv og Apollos for
eders Skyld, for at I p� os kunne l�re dette "ikke ud over, hvad
der st�r skrevet", for at ikke nogen af eder for eens Skyld skal
opbl�se sig mod en anden.
7. Thi hvem giver dig Fortrin? og hvad har du, som du ikke har f�et
givet? men n�r du virkelig har f�et det, hvorfor roser du dig
da, som om du ikke havde f�et det?
8. I ere allerede m�ttede, I ere allerede blevne rige, I ere blevne
Konger uden os, ja, gid I dog vare blevne Konger, for at ogs� vi
kunde v�re Konger med eder!
9. Thi mig synes, at Gud har fremstillet os Apostle som de
ringeste, ligesom d�dsd�mte; thi et Skuespilere vi blevne for
Verden, b�de for Engle og Mennesker.
10. Vi ere D�rer for Kristi Skyld, men I ere kloge i Kristus; vi
svage, men I st�rke; I h�drede, men vi van�rede.
11. Indtil denne Time lide vi b�de Hunger og T�rst og N�genhed og f�
N�veslag og have intet blivende Sted
12. og arbejde m�jsommeligt med vore egne H�nder. Udsk�lder man os,
velsigne vi; forf�lger man os, finde vi os deri;
13. spotter man os, give vi gode Ord; som Verdens Fejeskarn ere vi
blevne, et Udskud for alle indtil nu.
14. Ikke for at besk�mme eder skriver jeg dette; men jeg p�minder
eder som mine elskede B�rn.
15. Thi om I end have ti Tusinde Opdragere i Kristus, have I dog
ikke mange F�dre; thi jeg har i Kristus Jesus avlet eder ved
Evangeliet.
16. Jeg formaner eder alts�, vorder mine Efterf�lgere!
17. Derfor har jeg sendt Timotheus til eder, som er mit elskede og
trofaste Barn i Herren, og han skal minde eder om mine Veje i
Kristus, s�ledes som jeg l�rer alle Vegne i enhver Menighed.
18. Men nogle ere blevne opbl�ste, i den Tanke, at jeg ikke kommer
til eder;
19. men jeg skal snart komme til eder, om Herren vil, og g�re mig
bekendt, ikke med de opbl�stes Ord, men med deres Kraft.
20. Thi Guds Rige best�r ikke i Ord, men i Kraft.
21. Hvad ville I? Skal jeg komme til eder med Ris eller med
K�rlighed og Sagtmodigheds �nd?
*46/05 1.Korinterne 5
1. I det hele taget h�res der om Utugt iblandt eder, og det s�dan
Utugt, som end ikke findes iblandt Hedningerne, at en lever med
sin Faders Hustru.
2. Og I ere opbl�ste og bleve ikke snarere bedr�vede, for at den,
som har gjort denne Gerning, m�tte udst�des af eders Midte!
3. Thi jeg for min Del, frav�rende med Legemet, men n�rv�rende med
�nden, har allerede, som om jeg var n�rv�rende, f�ldet den Dom
over ham, som p� s�dan, Vis har bedrevet dette,
4. at, n�r i vor Herres Jesu Navn I og min �nd ere forsamlede, s�
med vor Herres Jesu Kraft
5. at overgive den p�g�ldende til Satan til K�dets Undergang, for
af �nden kan frelses p� den Herres Jesu dag.
6. Det er ikke noget smukt, I rose eder af! Vide I ikke, at en
liden Surdejg syrer hele Dejgen?
7. Udrenser den gamle Surdejg, for at I kunne v�re en ny Dejg,
ligesom I jo ere usyrede;thi ogs� vort P�skelam er slagtet,
nemlig Kristus.
8. Derfor, lader os holde H�jtid, ikke med gammel Surdejg, ej
heller med Sletheds og Ondskabs Surdejg, men med Renheds og
Sandheds usyrede Br�d.
9. Jeg skrev eder til i mit Brev, at I ikke skulle have Samkvem med
utugtige,
10. ikke i al Almindelighed denne Verdens utugtige eller havesyge og
R�vere eller Afgudsdyrkere; ellers m�tte I jo g� ud af Verden.
11. Men nu skrev jeg til eder, at I ikke skulle have Samkvem, om
nogen, der har Navn af Broder, er en utugtig eller en havesyg
eller en Afgudsdyrker eller en Sk�ndeg�st eller en Dranker eller
en R�ver, ja, end ikke spise sammen med en s�dan.
12. Thi hvad kommer det mig ved at d�mme dem, som ere udenfor? D�mme
I ikke dem, som ere indenfor?
13. Men dem udenfor skal Gud d�mme.Bortskaffer den onde fra eder
selv!
*46/06 1.Korinterne 6
1. Kan nogen af eder, n�r han har Sag med en anden, f�re det over
sit Sind at s�ge Dom hos de uretf�rdige, og ikke hos de hellige?
2. Eller vide I ikke, at de hellige skulle d�mme Verden? og n�r
Verden d�mmes ved eder, ere I da uv�rdige til at sidde til Doms
i de ringeste Sager?
3. Vide I ikke, at vi skulle d�mme Engle? end sige da i timelige
Ting!
4. N�r I da have Sager om timelige Ting, s�tte I da dem til
Dommere, som ere agtede for intet i Menigheden?
5. Til Skam for eder siger jeg det: Er der da slet ingen viis
iblandt eder, som kan d�mme sine Br�dre imellem?
6. Men Broder f�rer Sag imod Broder, og det for vantro!
7. Overhovedet er jo allerede det en Fejl hos eder, at I have
Retssager med hverandre. Hvorfor lide I ikke hellere Uret?
hvorfor lade I eder ikke hellere plyndre?
8. Men I g�re Uret og plyndre, og det Br�dre!
9. Eller vide I ikke, at uretf�rdige skulle ikke arve Guds Rige?
Farer ikke vild! Hverken utugtige eller Afgudsdyrkere eller
Horkarle eller de som lade sig bruge til unaturlig Utugt, eller
de, som �ve den,
10. eller Tyve eller havesyge eller Drankere, ingen Sk�ndeg�ster,
ingen R�vere skulle arve Guds Rige.
11. Og s�danne vare I for en Del; men I lode eder aftv�tte, ja, I
bleve helligede, ja, I bleve retf�rdiggjorte ved den Herres Jesu
Navn og ved vor Guds �nd.
12. Alt er mig tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er mig
tilladt, men jeg skal ikke lade mig beherske af noget.
13. Maden er for Bugen og Bugen for Maden; men Gud skal tilintetg�re
b�de denne og hin. Legemet derimod er ikke for Utugt, men for
Herren, og Herren for Legemet;
14. og Gud har b�de oprejst Herren og skal oprejse os ved sin Kraft.
15. Vide I ikke, at eders Legemer ere Kristi Lemmer? Skal jeg da
tage Kristi Lemmer og g�re Sk�gelemmer deraf? Det v�re langt
fra!
16. Eller vide I ikke, at den, som holder sig til Sk�gen, er eet
Legeme med hende?"Thi de to," hedder det,"skulle blive til eet
K�d."
17. Men den, som holder sig til Herren, er een �nd med ham.
18. Flyr Utugt! Enhver Synd, som et Menneske ellers g�r, er uden for
Legemet; men den, som bedriver Utugt, synder imod sit eget
Legeme.
19. Eller vide I ikke, at eders Legeme er et Tempel for den
Hellig�nd, som er i eder, hvilken I have fra Gud, og at I ikke
ere eders egne?
20. Thi I bleve k�bte dyrt; �rer derfor Gud i eders Legeme!
*46/07 1.Korinterne 7
1. Men hvad det ang�r, hvorom I skreve til mig, da er det godt for
en Mand ikke at r�re en Kvinde;
2. men for Utugts Skyld have hver Mand sin egen Hustru, og hver
Kvinde have sin egen Mand.
3. Manden yde Hustruen sin Skyldighed; ligeledes ogs� Hustruen
Manden.
4. Hustruen r�der ikke over sit eget Legeme, men Manden; liges�
r�der heller ikke Manden over sit eget Legeme, men Hustruen.
5. Unddrager eder ikke hinanden, uden m�ske med f�lles Samtykke,
til en Tid, for at I kunne have Ro til B�nnen, og for s� atter
at v�re sammen, for at Satan ikke skal friste eder, fordi I ikke
form� at v�re afholdende.
6. Men dette siger jeg som en Indr�mmelse, ikke som en Befaling.
7. Jeg �nsker dog, at alle Mennesker m�tte v�re, som jeg selv er;
men hver har sin egen N�degave fra Gud, den ene s�, den anden
s�.
8. Til de ugifte og til Enkerne siger jeg, at det er godt for dem,
om de forblive som jeg.
9. Men kunne de ikke v�re afholdende, da lad dem gifte sig; thi det
er bedre at gifte sig end at lide Brynde.
10. Men de gifte byder ikke jeg, men Herren, at en Hustru ikke skal
skille sig fra sin Mand; (11 men om hun virkeligt skiller sig
fra ham, da forblive hun ugift eller forlige sig med Manden;) og
at en Mand ikke skal forlade sin Hustru.
12. Men til de andre siger jeg, ikke Herren: Dersom nogen Broder har
en vantro Hustru, og denne samtykker i at bo hos ham, s� forlade
han hende ikke!
13. Og dersom en Hustru har en vantro Mand, og denne samtykker i at
bo hos hende, s� forlade hun ikke Manden!
14. Thi den vantro Mand er helliget ved Hustruen, og den vantro
Hustru er helliget ved Manden; ellers vare jo eders B�rn urene,
men nu ere de hellige.
15. Men skiller den vantro sig, s� lad ham skille sig; ingen Broder
eller S�ster er tr�lbunden i s�danne Tilf�lde; men Gud har
kaldet os til Fred.
16. Thi hvad ved du, Hustru! om du kan frelse din Mand? eller hvad
ved du, Mand! om du kan frelse din Hustru?
17. Kun vandre enhver s�ledes, som Herren har tildelt ham, som Gud
har kaldet ham; og s�ledes forordner jeg i alle Menighederne.
18. Blev nogen kaldet som omsk�ren, han lade ikke Forhud drage over;
er nogen kaldet som uomsk�ren, han lade sig ikke omsk�re!
19. Omsk�relse har intet at sige, og Forhud har intet at sige, men
det at holde Guds Bud.
20. Hver blive i den Stand, hvori han blev kaldet!
21. Blev du kaldet som Tr�l, da lad det ikke bekymre dig, men om du
ogs� kan blive fri, da g�r hellere Brug deraf!
22. Thi den, der er kaldet i Herren som Tr�l, er Herrens frigivne;
liges� er den, der er kaldet som fri, Kristi Tr�l.
23. Dyrt bleve I k�bte, vorde ikke Menneskers Tr�lle!
24. I den Stand, hvori enhver blev kaldet, Br�dre, deri blive han
for Gud!
25. Men om Jomfruerne har jeg ikke nogen Befaling fra Herren, men
giver min Mening til Hende som den, hvem Herren barmhjertigt har
forundt at v�re trov�rdig.
26. Jeg mener alts� dette, at det p� Grund af den forh�ndenv�rende
N�d er godt for et Menneske at v�re s�ledes, som han er.
27. Er du bunden til en Kvinde, da s�g ikke at blive l�st; er du
ikke bunden, da s�g ikke en Hustru!
28. Men om du ogs� gifter dig, synder du ikke; og om en Jomfru
gifter sig, synder hun ikke; dog ville s�danne f� Tr�ngsel i
K�det. Men jeg sk�ner eder.
29. Men dette siger jeg eder, Br�dre! at Tiden er kort, for at
herefter b�de de, der have Hustruer, skulle v�re, som om de
ingen have,
30. og de, der gr�de, som om de ikke gr�de, og de, der gl�de sig,
som om de ikke gl�de sig, og de, der k�be, som om de ikke
besidde,
31. og de, der bruge denne Verden, som om de ikke g�re Brug af den;
thi denne Verdens Skikkelse forg�r.
32. Men jeg �nsker, at I m� v�re uden Bekymring. Den ugifte er
bekymret for de Ting, som h�re Herren til, hvorledes han kan
behage Herren;
33. men den gifte er bekymret for de Ting, som h�re Verden til,
hvorledes han kan behage Hustruen.
34. Og der er ogs� Forskel imellem Hustruen og Jomfruen. Den ugifte
er bekymret for de Ting, som h�re Herren til, for at hun kan
v�re hellig b�de p� Legeme og �nd; men den gifte er bekymret for
det, som h�rer Verden til, hvor ledes hun kan behage Manden.
35. Men dette siger jeg til eders eget Gavn, ikke for at kaste en
Snare om eder, men for at bevare S�mmelighed og en urokkelig
Vedh�ngen ved Herren.
36. Men dersom nogen mener at volde sin ugifte Datter Skam, om hun
sidder over Tiden, og det m� s� v�re, han g�re, hvad han vil,
han synder ikke; lad dem gifte sig!
37. Men den, som st�r fast i sit Hjerte og ikke er tvungen, men har
R�dighed over sin Villie og har besluttet dette i sit Hjerte at
holde sin Datter ugift, han g�r vel.
38. Alts�, b�de den, som bortgifter sin Datter, g�r vel, og den, som
ikke bortgifter hende, g�r bedre.
39. En Hustru er bunden, s� l�nge hendes Mand lever; men dersom
Manden sover hen, er hun fri til at gifte sig med hvem hun vil,
kun at det sker i Herren.
40. Men lykkeligere er hun, om hun forbliver s�ledes, som hun er,
efter min Mening; men ogs� jeg mener at have Guds �nd.
*46/08 1.Korinterne 8
1. Men hvad K�det fra Afgudsofrene ang�r, da vide vi, fordi vi alle
have Kundskab (Kundskaben opbl�ser, men K�rligheden opbygger.
2. Dersom nogen tykkes at kende noget, han kender endnu ikke
s�ledes, som man b�r kende.
3. Men dersom nogen elsker Gud, han er kendt af ham.)
4. Hvad alts� Spisningen af Offerk�det ang�r, da vide vi, at der er
ingen, Afgud i Verden, og at der ingen Gud er uden een.
5. Thi om der end er s�kaldte Guder, v�re sig i Himmelen eller p�
Jorden, som der jo er mange Guder og mange Herrer,
6. s� er der for os dog kun een Gud, Faderen, af hvem alle Ting
ere, og vi til ham, og een Herre, Jesus Kristus, ved hvem alle
Ting ere, og vi ved ham.
7. Dog ikke alle have den Kundskab. Men der er nogle, som if�lge
deres hidtidige Afgudsvane spise det som Afgudsofferk�d, og
deres Samvittighed, som er skr�belig, besmittes.
8. Men Mad skal ikke bestemme vor Stilling over for Gud; hverken
have vi Fortrin, om vi spise, eller st� tilbage, om vi ikke
spise.
9. Men ser, til, at ikke denne eders Frihed skal blive til Anst�d
for de skr�belige!
10. Thi dersom nogen ser dig, som har Kundskab, sidde til Bords i et
Afgudshus, vil s� ikke Samvittigheden hos den, som er skr�belig,
blive opbygget til at spise Afgudsofferk�det?
11. Den skr�belige g�r jo til Grunde ved din Kundskab, Broderen, for
hvis Skyld Kristus er d�d.
12. Men n�r I s�ledes Synde imod Br�drene og s�re deres skr�belige
Samvittighed, Synde I imod Kristus.
13. Derfor, om Mad forarger min Broder, vil jeg aldrig i Evighed
spise K�d, for at jeg ikke skal forarge min Broder.
*46/09 1.Korinterne 9
1. Er jeg ikke fri? er jeg ikke Apostel? har jeg ikke set Jesus,
vor Herre? er I ikke min Gerning i Herren?
2. Er jeg ikke Apostel for andre, s� er jeg det dog i det mindste
for eder; thi Seglet p� min Apostelgerning ere I i Herren.
3. Dette er mit Forsvar imod dem, som bed�mme mig.
4. Have vi ikke Ret til at spise og drikke?
5. Have vi ikke Ret til at f�re en S�ster med om som Hustru, som
ogs� de andre Apostle og Herrens Br�dre og Kefas?
6. Eller have alene jeg og Barnabas ingen Ret til at lade v�re at
arbejde?
7. Hvem tjener vel nogen Sinde i Krig p� egen Sold? Hvem planter en
Ving�rd og spiser ikke dens Frugt? Eller hvem vogter en Hjord og
nyder ikke af Hjordens M�lk?
8. Taler jeg vel dette blot efter menneskelig Vis, eller siger ikke
ogs� Loven dette?
9. Thi i Mose Lov er der skrevet: "Du m� ikke binde Munden til p�
en Okse, som t�rsker." Er det Okserne, Gud bekymrer sig om,
10. eller siger han det ikke i hvert Tilf�lde for vor Skyld? For vor
Skyld blev det jo skrevet, fordi den, som pl�jer, b�r pl�je i
H�b, og den, som t�rsker, b�r g�re det i H�b om at f� sin Del.
11. N�r vi have s�et eder de �ndelige Ting, er det da noget stort,
om vi h�ste eders timelige?
12. Dersom andre nyde s�dan Ret over eder, kunde da vi ikke snarere?
Dog have vi ikke brugt denne Ret; men vi t�le alt, for at vi
ikke skulle l�gge noget i Vejen for Kristi Evangelium.
13. Vide I ikke, at de, som udf�re de hellige Tjenester, f� deres
F�de fra Helligdommen, de, som tjene ved Alteret, dele med
Alteret?
14. S�ledes har ogs� Herren forordnet for dem, som forkynde
Evangeliet, at de skulle leve af Evangeliet.
15. Jeg derimod har ikke gjort Brug af noget af dette. Jeg skriver
dog ikke dette, for at det skal ske s�ledes med mig; thi jeg vil
hellere d�, end at nogen skulde g�re min Ros til intet.
16. Thi om jeg forkynder Evangeliet, har jeg ikke noget at rose mig
af; der p�ligger mig nemlig en N�dvendighed, thi ve mig, om jeg
ikke forkynder det!
17. G�r jeg nemlig dette af fri Villie, s� f�r jeg L�n; men har jeg
imod min Villie f�et en Husholdning betroet,
18. hvad er da min L�n? For at jeg, n�r jeg forkynder Evangeliet,
skal frems�tte det for intet, s� at jeg ikke g�r Brug af min Ret
i Evangeliet.
19. Thi sk�nt jeg er fri over for alle, har jeg dog gjort mig selv
til Tjener for alle, for at jeg kunde vinde des flere.
20. Og jeg er bleven J�derne som en J�de, for at jeg kunde vinde
J�der; dem under Loven som en under Loven, sk�nt jeg ikke selv
er under Loven, for at jeg kunde vinde dem, som ere under Loven;
21. dem uden for Loven som en uden for Loven, sk�nt jeg ikke er uden
Lov for God, men under Kristi Lov, for at jeg kunde vinde dem,
som ere uden for Loven.
22. Jeg er bleven skr�belig for de skr�belige, for at jeg kunde
vinde de skr�belige; jeg er bleven alt for alle, for at jeg i
ethvert Fald kunde frelse nogle.
23. Men alt g�r jeg for Evangeliets Skyld, for at jeg kan blive
meddelagtig deri.
24. Vide I ikke, at de, som l�be p� Banen, l�be vel alle, men ikkun
een f�r Prisen? S�ledes skulle I l�be, for at I kunne vinde den.
25. Enhver, som deltager i Kamplegene, er afholdende i alt; hine nu
vel for at f� en forkr�nkelig Krans, men vi en uforkr�nkelig.
26. Jeg l�ber derfor ikke som p� det uvisse jeg f�gter som en, der
ikke sl�r i Luften;
27. men jeg bek�mper mit Legeme og holder det i Tr�ldom, for at ikke
jeg, som har pr�diket for andre, selv skal blive forkastet.
*46/10 1.Korinterne 10
1. Thi jeg vil ikke, Br�dre, at I skulle v�re uvidende om, at vore
F�dre vare alle under Skyen og gik alle igennem Havet
2. og bleve alle d�bte til Moses i Skyen og i Havet
3. og spiste alle den samme �ndelige Mad
4. og drak alle den samme �ndelige Drik; thi de drak af en �ndelig
Klippe, som fulgte med; men Klippen var Kristus.
5. Alligevel fandt Gud ikke Behag i de fleste af dem; thi de bleve
slagne ned i �rkenen.
6. Men disse Ting skete som Forbilleder for os, for at vi ikke
skulle beg�re, hvad ondt er, s�ledes som hine beg�rede.
7. Bliver ej heller Afgudsdyrkere som nogle af dem, ligesom der er
skrevet: "Folket satte sig ned at spise og drikke, og de stode
op at lege."
8. Lader os ej heller bedrive Utugt, som nogle af dem bedreve
Utugt, og der faldt p� een Dag tre og tyve Tusinde.
9. Lader os ej heller friste Herren, som nogle af dem fristede ham
og bleve �delagte af Slanger.
10. Knurrer ej heller, som nogle af dem knurrede og bleve �delagte
af �del�ggeren.
11. Men dette skete dem forbilledligt, men det blev skrevet til
Advarsel for os, til hvem Tidernes Ende er kommen.
12. Derfor den, som tykkes at st�, se til, at han ikke falder!
13. Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder,
og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne,
men som sammen med Fristelsen vil skabe ogs� Udgangen af den,
for at I m� kunne udholde den.
14. Derfor, mine elskede, flyr fra Afgudsdyrkelsen!
15. Jeg taler som til forstandige; d�mmer selv, hvad jeg siger.
16. Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Samfund med
Kristi Blod? det Br�d, som vi bryde, er det ikke Samfund med
Kristi Legeme?
17. Fordi der er eet Br�d, ere vi mange eet Legeme; thi vi f� alle
Del i det ene Br�d.
18. Ser til Israel efter K�det; have de, som spise Ofrene, ikke
Samfund med Alteret?
19. Hvad siger jeg da? At Afgudsofferk�d er noget? eller at en Afgud
er noget?
20. Nej! men hvad Hedningerne ofre, ofre de til onde �nder og ikke
til Gud; men jeg vil ikke,at I skulle f� Samfund med de onde
�nder.
21. I kunne ikke drikke Herrens Kalk og onde �nders Kalk; I kunne
ikke v�re delagtige i Herrens Bord og i onde �nders Bord.
22. Eller skulle vi v�kke Herrens Nidk�rhed? Mon vi ere st�rkere end
han?
23. Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er tilladt, men
ikke alt opbygger.
24. Ingen s�ge sit eget, men N�stens!
25. Alt, hvad der s�lges i Slagterbod, spiser det, uden at unders�ge
noget af Samvittigheds-Hensyn;
26. thi Herrens er Jorden og dens Fylde.
27. Dersom nogen af de vantro indbyder eder, og I ville g� derhen,
da spiser alt det, som s�ttes for eder, uden at unders�ge noget
af Samvittigheds-Hensyn.
28. Men dersom nogen siger til eder: "Dette er Offerk�d," da lad
v�re at spise for hans Skyld, som gav det til Kende, og for
Samvittighedens Skyld.
29. Samvittigheden siger jeg, ikke ens egen, men den andens; thi
hvorfor skal min Frihed d�mmes af en anden Samvittighed?
30. Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvorfor h�rer jeg da ilde
for det, som jeg takker for?
31. Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I g�re, da
g�rer alt til Guds �re!
32. V�rer uden Anst�d b�de for J�der og Gr�kere og for Guds
Menighed,
33. ligesom ogs� jeg i alt str�ber at t�kkes alle, idet jeg ikke
s�ger, hvad der gavner mig selv, men hvad der gavner de mange,
for at de kunne frelses. (Kap.11.) 1 Vorder mine Efterf�lgere,
ligesom ogs� jeg er Kristi!
*46/11 1.Korinterne 11
2. Men jeg roser eder, fordi I komme mig i Hu i alt og holde fast
ved Overleveringerne, s�ledes som jeg har overleveret eder dem.
3. Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved;
men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved.
4. Hver Mand, som beder eller profeterer med tild�kket Hoved,
besk�mmer sit Hoved.
5. Men hver Kvinde, som beder eller profeterer med utild�kket
Hoved, besk�mmer sit Hoved; thi det er lige det samme, som var
hun raget.
6. Thi n�r en Kvinde ikke tild�kker sig, s� lad hende ogs� klippe
sit H�r af; men er det us�mmeligt for en Kvinde at klippes eller
rages, da tild�kke hun sig! 7Thi en Mand b�r ikke tild�kke sit
Hoved, efterdi han er Guds Billede og �re; men Kvinden er
Mandens �re.
8. Mand er jo ikke af Kvinde, men Kvinde af Mand.
9. Ej heller er jo Mand skabt for Kvindens Skyld, men Kvinde for
Mandens Skyld.
10. Derfor b�r Kvinden have et �rb�dighedstegn p� Hovedet for
Englenes Skyld.
11. Dog er hverken Kvinde uden Mand eller Mand uden Kvinde i Herren.
12. Thi ligesom Kvinden er af Manden, s�ledes er ogs� Manden ved
Kvinden; men alt sammen er det af Gud.
13. D�mmer selv: Er det s�mmeligt, at en Kvinde beder til Gud med
utild�kket Hoved?
14. L�rer ikke ogs� selve Naturen eder, at n�r en Mand b�rer langt
H�r, er det ham en Van�re,
15. men n�r en Kvinde b�rer langt H�r, er det hende en �re; thi det
lange H�r er givet hende som et Sl�r.
16. Men har nogen Lyst til at tr�ttes herom, da have vi ikke s�dan
Skik, og Guds Menigheder ej heller.
17. Men idet jeg giver f�lgende Formaning, roser jeg ikke, at I
komme sammen, ikke til det bedre, men til det v�rre.
18. For det f�rste nemlig h�rer jeg, at n�r I komme sammen i
Menighedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for en
Del tror jeg det.
19. Thi der m� endog v�re Partier iblandt eder, for at de pr�vede
kunne blive �benbare iblandt eder.
20. N�r I da komme sammen, er dette ikke at �de en Herrens Nadver.
21. Thi under Spisningen tager enhver sit eget M�ltid forud, og den
ene hungrer, den anden beruser sig.
22. Have I da ikke Huse til at spise og drikke i? eller foragte I
Guds Menighed og besk�mme dem, som intet have? Hvad skal jeg
sige eder? Skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.
23. Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg ogs� har overleveret
eder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forr�dt, tog
Br�d,
24. takkede og br�d det og sagde: "Dette er mit Legeme, som er for
eder; g�rer dette til min Ihukommelse!"
25. Liges� tog han og,s� Kalken efter Aftensm�ltidet og sagde:
"Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; g�rer dette, s� ofte som
I drikke det, til min Ihukommelse!"
26. Thi s� ofte, som I �de dette Br�d og drikke Kalken, forkynde I
Herrens D�d, indtil han kommer.
27. Derfor, den, som �der Br�det eller drikker Herrens Kalk
uv�rdigt, p�drager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod.
28. Men hvert Menneske pr�ve sig selv, og s�ledes �de han af Br�det
og drikke af Kalken!
29. Thi den, som �der og drikker, �der og drikker sig selv en Dom
til, n�r han ikke agter p� Legenet.
30. Derfor ere mange skr�belige og sygelige iblandt eder, og en Del
sover hen.
31. Men dersom vi bed�mte os selv, bleve vi ikke d�mte.
32. Men n�r vi d�mmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skulle
ford�mmes med Verden.
33. Derfor, mine Br�dre! n�r I komme sammen til M�ltid, da venter p�
hverandre!
34. N�r nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle komme
sammen til Dom. Men det �vrige skal jeg forordne, n�r jeg
kommer.
*46/12 1.Korinterne 12
1. Men hvad de �ndelige Gaver ang�r, Br�dre! vil jeg ikke, at I
skulle v�re uvidende.
2. I vide, at da I vare Hedninger, droges I hen til de stumme
Afguder, som man drog eder.
3. Derfor kundg�r jeg eder, at ingen, som taler ved Guds �nd,
siger: "Jesus er en Forbandelse," og ingen kan sige: "Jesus er
Herre" uden ved den Hellig�nd.
4. Der er Forskel p� N�degaver, men det er den samme �nd;
5. og der er Forskel p� Tjenester, og det er den samme Herre;
6. og der er Forskel p� kraftige Gerninger, men det er den samme
Gud, som virker alt i alle.
7. Men til enhver gives �ndens �benbarelse til det, som er
gavnligt.
8. En gives der nemlig ved �nden Visdoms Tale; en anden Kundskabs
Tale if�lge den samme �nd;
9. en anden Tro i den samme �nd; en anden Gaver til at helbrede i
den ene �nd;
10. en anden at udf�re kraftige Gerninger; en anden profetisk Gave;
en anden at bed�mme �nder; en anden forskellige Slags Tungetale;
en anden Udl�gning af Tungetale.
11. Men alt dette virker den ene og samme �nd, som uddeler til
enhver is�r; efter som han vil.
12. Thi ligesom Legemet er eet og har mange Lemmer, men alle
Legemets Lemmer, sk�nt de ere mange, dog ere eet Legeme, s�ledes
ogs� Kristus.
13. Thi med een �nd bleve vi jo alle d�bte til at v�re eet Legeme,
hvad enten vi ere J�der eller Gr�kere, Tr�lle eller frie; og
alle fik vi een �nd at drikke
14. Legemet er jo heller ikke eet Lem, men mange.
15. Dersom Foden vilde sige: "Fordi jeg ikke er H�nd, h�rer jeg ikke
til Legemet," s� oph�rer den dog ikke derfor at h�re til
Legemet.
16. Og dersom �ret vilde sige: "Fordi jeg ikke er �je, h�rer jeg
ikke til Legemet," s� oph�rer det dog ikke derfor at h�re til
Legemet.
17. Dersom hele Legemet var �je, hvor blev da H�relsen? Dersom det
helt var H�relse, hvor blev da Lugten?
18. Men nu har Gud sat Lemmerne, ethvert af dem, p� Legemet, efter
som han vilde.
19. Men dersom de alle vare eet Lem, hvor blev da Legemet?
20. Nu er der derimod mange Lemmer og dog kun eet Legeme.
21. �jet kan ikke sige til H�nden: "Jeg har dig ikke n�dig," eller
atter Hovedet til F�dderne: "Jeg har eder ikke n�dig."
22. Nej, langt snarere ere de Lemmer p� Legemet n�dvendige, som
synes at v�re de svageste,
23. og de, som synes os mindre �refolde p� Legemet, dem kl�de vi med
des mere �re; og de Lemmer, vi blues ved, omgives med desto
st�rre Bluf�rdighed;
24. de derimod, som vi ikke blues ved, have det ikke n�dig. Men Gud
har sammenf�jet Legemet s�ledes, at han tillagde det ringere
mere �re;
25. for at der ikke skal v�re Splid i Legemet, men, for at Lemmerne
skulle have samme Omsorg for hverandre;
26. og hvad enten eet Lem lider, lide alle Lemmerne med, eller eet
Lem bliver h�dret, gl�de alle Lemmerne sig med.
27. Men I ere Kristi Legeme, og Lemmer enhver is�r.
28. Og nogle satte Gud i Menigheden for det f�rste til Apostle, for
det andet til Profeter, for det tredje til L�rere, dern�st
kraftige Gerninger, dern�st Gaver til at helbrede. til at
hj�lpe, til at styre, og forskellige Slags Tungetale.
29. Mon alle ere Apostle? mon alle ere Profeter? mon alle ere
L�rere? mon alle g�re kraftige Gerninger?
30. mon alle have Gaver til at helbrede? mon alle tale i Tunger? mon
alle udl�gge?
31. Men tragter efter de st�rste N�degaver! Og yder mere viser jeg
eder en ypperlig Vej.
*46/13 1.Korinterne 13
1. Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har
K�rlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende
Bj�lde.
2. Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og al
Kundskaben, og har jeg al Troen, s� at jeg kan flytte Bjerge,
men ikke har K�rlighed, da er jeg intet.
3. Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mit
Legeme hen til at br�ndes, men ikke har K�rlighed, da gavner det
mig intet.
4. K�rligheden er langmodig, er velvillig; K�rligheden b�rer ikke
Nid; K�rligheden praler ikke, opbl�ses ikke,
5. g�r intet us�mmeligt, s�ger ikke sit eget, forbitres ikke,
tilregner ikke det onde;
6. gl�der sig ikke over Uretf�rdigheden, men gl�der sig ved
Sandheden;
7. den t�ler alt, tror alt, h�ber alt, udholder alt.
8. K�rligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske
Gaver, de skulle forg�, eller Tungetale, den skal oph�re, eller
Kundskab, den skal forg�;
9. thi vi kende stykkevis og profetere stykkevis;
10. men n�r det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forg�.
11. Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, t�nkte jeg som et Barn,
d�mte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg
aflagt det barnagtige.
12. Nu se vi jo i et Spejl, i en G�de, men da skulle vi se Ansigt
til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende,
ligesom jeg jo blev erkendt.
13. S� blive da Tro, H�b, K�rlighed disse tre; men st�rst iblandt
disse er K�rligheden.
*46/14 1.Korinterne 14
1. Higer efter K�rligheden, og tragter efter de �ndelige Gaver men
mest efter at profetere.
2. Thi den; som taler i Tunger, taler ikke for Mennesker, men for
Gud; thi ingen forst�r det, men han taler Hemmeligheder i �nden.
3. Men den, som profeterer, taler Mennesker til Opbyggelse og
Formaning og Tr�st.
4. Den, som taler i Tunger, opbygger sig selv; men den, som
profeterer, opbygger en Menighed.
5. Men jeg �nsker, at I alle m�tte tale i Tunger, men endnu
hellere, at I m�tte profetere; den, som profeterer, er st�rre
end den, som taler i Tunger, med mindre han udl�gger det, for at
Menigheden kan f� Opbyggelse deraf.
6. Men nu, Br�dre! dersom jeg kommer til eder og taler i Tunger,
hvad vil jeg da gavne eder, hvis jeg ikke taler til eder enten
ved �benbaring eller ved Kundskab, enten ved Profeti eller ved
L�re?
7. Selv de livl�se Ting, som give Lyd, v�re sig en Fl�jte eller en
Harpe, n�r de ikke g�re Skel imellem Tonerne, hvorledes skal man
s� kunne forst�, hvad der spilles p� Fl�jten eller Harpen?
8. Ja, ogs� n�r en Basun giver en utydelig Lyd, hvem vil da berede
sig til Krig?
9. S�ledes ogs� med eder: dersom I ikke ved Tungen fremf�re tydelig
Tale, hvorledes skal man da kunne forst� det, som tales? I ville
jo tale hen i Vejret.
10. Der er i Verden, lad os sige, s� og s� mange Slags Sprog, og der
er intet af dem, som ikke har sin Betydning.
11. Dersom jeg nu ikke kender Sprogets Betydning, bliver jeg en
Barbar for den, som taler, og den, som taler, bliver en Barbar
for mig.
12. S�ledes ogs� med eder: n�r I tragte efter �ndelige Gaver, da lad
det v�re til Menighedens Opbyggelse, at I s�ge at blive rige
derp�
13. " Derfor, den, som taler i Tunger, han bede om, at han m� kunne
udl�gge det.
14. Thi dersom: jeg taler i Tunger og beder, da beder. vel min �nd,
men min Forstand er uden Frugt.
15. Hvad da? Jeg vil bede med �nden, men jeg vil ogs� bede med
Forstanden; jeg vil lovsynge med �nden, men jeg vil ogs�
lovsynge med Forstanden.
16. Ellers, n�r du priser Gud i �nden, hvorledes vil da den, som
indtager den uindviedes Plads, kunne sige sit Amen til din
Taksigelse, efterdi han ikke ved, hvad du siger?
17. Thi vel er din Taksigelse smuk, men den anden opbygges ikke.
18. Jeg takker Gud for, at jeg mere end I alle taler i Tunger.
19. Men i en Menighed vil jeg hellere tale fem Ord med min Forstand,
for at jeg ogs� kan undervise andre, end ti Tusinde Ord i
Tunger.
20. Br�dre! vorder ikke B�rn i Forstand, men v�rer B�rn i Ondskab, i
Forstand derimod vorder fuldvoksne!
21. Der er skrevet i Loven: "Ved Folk med fremmede Tungem�l og ved
fremmedes L�ber vil jeg tale til dette Folk, og de skulle end
ikke s�ledes h�re mig, siger Herren."
22. S�ledes er Tungetalen til et Tegn, ikke for dem, som tro, men
for de vantro; men den profetiske Gave er det ikke for de
vantro, men for dem, som tro.
23. N�r alts� den hele Menighed kommer sammen, og alle tale i
Tunger, men der kommer uindviede eller vantro ind, ville de da
ikke sige, at I rase?
24. Men dersom alle profetere, og der kommer nogen vantro eller
uindviet ind, da overbevises han af alle, han bed�mmes af alle,
25. hans Hjertes skjulte Tanker �benbares, og s� vil han falde p�
sit Ansigt og tilbede Gud og forkynde, at Gud er virkelig i
eder.
26. Hvad da Br�dre? N�r I komme sammen, da har enhver en Lovsang, en
L�re, en �benbaring, en Tungetale, en Udl�gning; alt ske til
Opbyggelse!
27. Dersom nogen taler i Tunger, da v�re det to, eller i det h�jeste
tre hver Gang, og den ene efter den anden, og een udl�gge det!
28. Men dersom der ingen Udl�gger er til Stede, da tie hin i
Menigheden, men han tale for sig selv og for Gud!
29. Men af Profeter tale to eller tre, og de andre bed�mme det;
30. men dersom en anden, som sidder der, f�r en �benbarelse, da tie
den f�rste!
31. Thi I kunne alle profetere, den ene efter den anden, for at alle
kunne l�re, og alle blive formanede,
32. og Profeters �nder ere Profeter undergivne.
33. Thi Gud er ikke Forvirringens, men Fredens Gud. Ligesom i alle
de helliges Menigheder
34. skulle eders Kvinder tie i Forsamlingerne; thi det tilstedes dem
ikke at tale, men lad dem underordne sig, ligesom ogs� Loven
siger.
35. Men ville de l�re noget, da adsp�rge de deres egne M�nd hjemme;
thi det er us�mmeligt for en Kvinde at tale i en
Menighedsforsamling.
36. Eller er det fra eder, at Guds Ord er udg�et? eller er det til
eder alene, at det er kommet?
37. Dersom nogen tykkes, at han er en Profet eller �ndelig, han
erkende, at hvad jeg skriver til eder, er Herrens Bud.
38. Men er nogen uvidende derom, s� f�r han v�re uvidende!
39. Alts�, mine Br�dre! tragter efter at profetere og forhindrer
ikke Talen i Tunger!
40. Men alt ske s�mmeligt og med Orden!
*46/15 1.Korinterne 15
1. Men jeg kundg�r eder, Br�dre, det Evangelium, som jeg Forkyndte
eder, hvilket I ogs� modtoge, i hvilket I ogs� st�,
2. ved hvilket I ogs� frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord
jeg forkyndte eder det - ellers troede I forg�ves.
3. Jeg overleverede eder nemlig som noget af det f�rste, hvad jeg
ogs� har modtaget: at Kristus d�de for vore Synder,efter
Skrifterne;
4. og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje
Dag, efter Skrifterne;
5. og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;
6. derefter blev han set af over fem Hundrede Br�dre p� een Gang,
af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;.
7. derefter blev han set af Jakob, dern�st af alle Apostlene;
8. men sidst af alle blev han set ogs� af mig som det ufuldb�rne
Foster;
9. thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er v�rd at
kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.
10. Men af Guds N�de er jeg det, jeg er, og hans N�de imod mig har
ikke v�ret forg�ves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog
ikke jeg, men Guds N�de, som er med mig.
11. Hvad enten det da er mig eller de andre, s�ledes pr�dike vi, og
s�ledes troede I.
12. Men n�r der pr�dikes, at Kristus er oprejst fra de d�de,
hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er d�des
Opstandelse?
13. Dersom der ikke er d�des Opstandelse, da er ikke heller Kristus
oprejst.
14. Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Pr�diken jo tom, og eders
Tro ogs� tom.
15. Men vi blive da ogs� fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi
have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har
oprejst, s�fremt d�de virkelig ikke oprejses.
16. Thi dersom d�de ikke oprejses, da er Kristus ikke heller
oprejst.
17. Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forg�ves; s�
ere I endnu i eders Synder;
18. da gik alts� ogs� de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.
19. Have vi alene i dette Liv sat vort H�b til Kristus, da ere vi de
ynkv�rdigste af alle Mennesker.
20. Men nu er Kristus oprejst fra de d�de, som F�rstegr�de af de
hensovede.
21. Thi efterdi D�d kom ved et Menneske, er ogs� d�des Opstandelse
kommen ved et Menneske.
22. Thi ligesom alle d� i Adam, s�ledes skulle ogs� alle
levendeg�res i Kristus.
23. Dog hver i sit Hold: som F�rstegr�de Kristus, dern�st de, som
tilh�re Kristus, ved hans Tilkommelse.
24. Derp� kommer Enden, n�r han overgiver Gud og Faderen Riget, n�r
han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.
25. Thi han b�r v�re Konge, indtil han f�r lagt alle Fjenderne under
sine F�dder.
26. Den sidste Fjende, som tilintetg�res, er D�den.
27. Han har jo "lagt alle Ting under hans F�dder." Men n�r han"
siger: "Alt er underlagt" - �benbart med Undtagelse af den, som
underlagde ham alt -
28. n�r da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal ogs� S�nnen
selv underl�gge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at
Gud kan v�re alt i alle.
29. Hvad ville ellers de udrette, som lade sig d�be for de d�de?
Dersom d�de overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da
d�be for dem?
30. Hvorfor uds�tte da ogs� vi os hver Time for Fare?
31. Jeg d�r daglig, s� sandt jeg har eder, Br�dre, at rose mig af i
Kristus Jesus, vor Herre.
32. Hvis jeg som et almindeligt Menneske har k�mpet med vilde Dyr i
Efesus, hvad Gavn har jeg s� deraf? Dersom d�de ikke oprejses,
da "lader os spise og drikke, thi i Morgen d� vi."
33. Farer ikke vild; slet Omgang ford�rver gode S�der!
34. Vorder �drue, som det b�r sig, og synder ikke; thi nogle kende
ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.
35. Men man vil sige: "Hvorledes oprejses de d�de? hvad Slags Legeme
komme de med?"
36. Du D�re! det, som du s�r, bliver ikke levendegjort, dersom det
ikke d�r.
37. Og hvad du end s�r, da s�r du ikke det Legeme, der skal vorde,
men et n�gent Korn, v�re sig af Hvede eller af anden Art.
38. Men Gud giver det et Legeme, s�ledes som han har villet, og hver
S�dart sit eget Legeme.
39. Ikke alt K�d er det samme K�d, men eet er Menneskers, et andet
Kv�gs K�d, et andet Fugles K�d, et andet Fisks.
40. Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de
himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
41. Een er Solens Glans og en anden M�nens Glans og en anden
Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den
anden i Glans.
42. S�ledes er det ogs� med de d�des Opstandelse: det s�es i
Forkr�nkelighed, det oprejses i Uforkr�nkelighed;
43. det s�es i Van�re, det oprejses i Herlighed; det s�es i
Skr�belighed, det oprejses i Kraft;
44. der s�es et sj�leligt Legeme, der oprejses et �ndeligt Legeme.
N�r der gives et sj�leligt Legeme, gives der ogs� et �ndeligt.
45. S�ledes er der ogs� skrevet: "Det f�rste Menneske, Adam, blev
til en levende Sj�l;"den sidste Adam blev til en levendeg�rende
�nd.
46. Men det �ndelige er ikke det f�rste, men det sj�lelige; derefter
det �ndelige.
47. Det f�rste Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er
fra Himmelen.
48. S�dan som den jordiske var, s�danne ere ogs� de jordiske; og
s�dan som den himmelske er, s�danne ere ogs� de himmelske.
49. Og ligesom vi have b�ret den jordiskes Billede, s�ledes skulle
vi ogs� b�re den himmelskes Billede!
50. Men dette siger jeg, Br�dre! at K�d og Blod kan ikke arve Guds
Rige, ej heller arver Forkr�nkeligheden Uforkr�nkeligheden.
51. Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove,
men vi skulle alle forvandles
52. i et Nu, i et �jeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal
lyde, og de d�de skulle oprejses uforkr�nkelige, og vi skulle
forvandles.
53. Thi dette forkr�nkelige m� if�re sig Uforkr�nkelighed, og dette
d�delige if�re sig Ud�delighed.
54. Men n�r dette forkr�nkelige har if�rt sig Uforkr�nkelighed, og
dette d�delige har if�rt sig Ud�delighed, da skal det Ord
opfyldes, som er skrevet: "D�den er opslugt til Sejr."
55. "D�d, hvor er din Sejr? D�d, hvor er din Brod?"
56. Men D�dens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
57. Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus
Kristus!
58. Derfor, mine elskede Br�dre! bliver faste, urokkelige, altid
rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke
forg�ves i Herren.
*46/16 1.Korinterne 16
1. Men hvad Indsamlingen til de hellige ang�r, da g�rer ogs� I,
ligesom jeg forordnede for Menighederne i Galatien!
2. Hver f�rste Dag i Ugen l�gge enhver af eder hjemme hos sig selv
noget til Side og samle, hvad han m�tte have Lykke til, for at
der ikke f�rst skal ske Indsamlinger, n�r jeg kommer.
3. Men n�r jeg kommer, vil jeg sende, hvem I m�tte finde skikkede
dertil, med Breve for at bringe eders Gave til Jerusalem.
4. Men dersom det er v�rd, at ogs� jeg rejser med, da kunne de
rejse med mig.
5. Men jeg vil komme til eder, n�r jeg er dragen igennem
Makedonien; thi jeg drager igennem Makedonien;
6. men hos eder vil jeg m�ske blive eller endog overvintre, for at
I kunne befordre mig videre, hvor jeg s� rejser hen.
7. Thi nu vil jeg ikke se eder p� Gennemrejse; jeg h�ber nemlig at
forblive nogen Tid hos eder, om Herren vil tilstede det.
8. Men i Efesus vil jeg forblive indtil Pinsen;
9. thi en D�r st�r mig �ben, stor og virksom, og der er mange
Modstandere.
10. Men om Timotheus kommer, da ser til, at han kan f�rdes hos eder
uden Frygt; thi han g�r Herrens Gerning, s�vel som jeg.
11. Derfor m� ingen ringeagte ham; befordrer ham videre i Fred, for
at han kan komme til mig; thi jeg venter ham med Br�drene.
12. Men hvad Broderen Apollos ang�r, da har jeg meget opfordret ham
til at komme til eder med Br�drene; men det var i hvert Fald
ikke hans Villie at komme nu, men han vil komme, n�r han f�r
belejlig Tid.
13. V�ger, st�r faste i Troen, v�rer mandige, v�rer st�rke!
14. Alt ske hos eder i K�rlighed!
15. Men jeg formaner eder, Br�dre - I kende Stefanas's Hus, at det
er Akajas F�rstegr�de, og de have hengivet sig selv til at tjene
de hellige -
16. til at ogs� I skulle underordne eder under s�danne og enhver,
som arbejder med og har Besv�r.
17. Men jeg gl�der mig ved Stefanas's og Fortunatus's og Akaikus's
N�rv�relse, fordi disse have udfyldt Savnet af eder;
18. thi de have vederkv�get min �nd og eders. Sk�nner derfor p�
s�danne!
19. Menighederne i Asien hilse eder. Akvila og Priska hilse eder
meget i Herren tillige med Menigheden i deres Hus.
20. Alle Br�drene hilse eder. Hilser hverandre med et helligt Kys!
21. Hilsenen med min, Paulus's egen H�nd.
22. Dersom nogen ikke elsker Herren, han v�re en Forbandelse! Maran
Atha.
23. Den Herres Jesu N�de v�re med eder!
24. Min K�rlighed med eder alle i Kristus Jesus!
*47/ 2.Korinterne
*47/01 2.Korinterne 1
1. Paulus, ved Guds Villie Kristi Jesu Apostel, og Broderen
Timotheus til Guds Menighed, som er i Korinth, tillige med alle
de hellige, som ere i hele Akaja:
2. N�de v�re med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus
Kristus!
3. Lovet v�re Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader,
Barmhjertighedens Fader og al Tr�sts Gud,
4. som tr�ster os under al vor Tr�ngsel, for at vi m� kunne tr�ste
dem, som ere i alle H�nde Tr�ngsel, med den Tr�st, hvormed vi
selv tr�stes af Gud!
5. Thi ligesom Kristi Lidelser komme rigeligt over os, s�ledes
bliver ogs� vor Tr�st rigelig ved Kristus.
6. Men hvad enten vi lide Tr�ngsel, sker det til eders Tr�st og
Frelse, eller vi tr�stes, sker det til eders Tr�st, som viser
sin Kraft i, at I udholde de samme Lidelser, som ogs� vi lide;
og vort H�b om eder er fast,
7. efterdi vi vide, at ligesom I ere delagtige i Lidelserne,
s�ledes ere I det ogs� i Tr�sten.
8. Thi vi ville ikke, Br�dre! at I skulle v�re uvidende om den
Tr�ngsel, som kom over os i Asien, at vi bleve overv�ttes
besv�rede, over Evne, s� at vi endog mistvivlede om Livet.
9. Ja, selv have vi hos os selv f�et det Svar: "D�den", for at vi
ikke skulde forlade os p� os selv, men p� Gud, som oprejser de
d�de,
10. han, som friede os ud af s� stor en D�dsfare og vil fri os, til
hvem vi have sat vort H�b, at han ogs� fremdeles vil fri os,
11. idet ogs� I komme os til Hj�lp med B�n for os, for at der fra
mange Munde m� blive rigeligt takket for os, for den N�de, som
er bevist os.
12. Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at i Guds
Hellighed og Renhed, ikke i k�delig Visdom, men i Guds N�de have
vi f�rdedes i Verden, men mest hos eder.
13. Thi vi skrive eder ikke andet til end det, som I l�se eller ogs�
erkende; men jeg h�ber, at I indtil Enden skulle erkende,
14. ligesom I ogs� til Dels have erkendt om os, at vi ere eders Ros,
ligesom I ere vor, p� den Herres Jesu Dag.
15. Og i Tillid hertil havde jeg i Sinde at komme f�rst til eder,
for at I skulde f� N�de to Gange,
16. og om ad eder at drage til Makedonien og atter fra Makedonien at
komme til eder og blive befordret videre af eder til Jud�a.
17. N�r jeg nu havde dette i Sinde, mon jeg da s� handlede i
Letsindighed? Eller hvad jeg beslutter, beslutter jeg det efter
K�det, for at der hos mig skal v�re Ja, Ja og Nej, Nej?
18. S� sandt Gud er trofast, er vor Tale til eder ikke Ja og Nej.
19. Thi Guds S�n, Kristus Jesus, som blev pr�diket iblandt eder ved
os, ved mig og Silvanus og Timotheus, han blev ikke Ja og Nej,
men Ja er vorden i ham.
20. Thi s� mange, som Guds Forj�ttelser ere, i ham have de deres Ja;
derfor f� de ogs� ved ham deres Amen, Gud til �re ved os.
21. Men den, som holder os med eder fast til Kristus og salvede os,
er Gud,
22. som ogs� beseglede os og gav os �ndens Pant i vore Hjerter.
23. Men jeg kalder Gud til Vidne over min Sj�l p�, at det var for at
sk�ne eder, at jeg ikke igen kom til Korinth.
24. Ikke at vi ere Herrer over eders Tro, men vi ere Medarbejdere p�
eders Gl�de; thi i Troen st� I.
*47/02 2.Korinterne 2
1. Men jeg beslutte dette hos mig selv, at jeg vilde ikke atter
komme til eder med Bedr�velse.
2. Thi dersom jeg bedr�ver eder, hvem er da den, som g�r mig glad,
uden den, som bedr�ves af mig?
3. Og jeg skrev netop derfor, for at jeg ikke, n�r jeg kom, skulde
have Bedr�velse af dem, som jeg burde have Gl�de af, idet jeg
havde den Tillid til eder alle, at min Gl�de deles af eder alle.
4. Thi ud af stor Hjertets Tr�ngsel og Beklemthed skrev jeg eder
til, under mange T�rer, ikke for at I skulde blive bedr�vede,
men for at I skulde kende den K�rlighed, som jeg har s�rlig til
eder.
5. Men dersom nogen har voldt Bedr�velse, har han ikke bedr�vet
mig, men til Dels, for ikke at sige det h�rdere, eder alle.
6. Det er nok for ham med denne Straf, som han har f�et af de
fleste,
7. s� at I tv�rtimod snarere skulle tilgive og tr�ste ham, for at
han ikke skal drukne i den alt for store Bedr�velse.
8. Derfor formaner jeg eder til at vedtage at vise ham K�rlighed.
9. Det var nemlig ogs� derfor, at jeg skrev, for at erfare, hvor
vidt I st� Pr�ve, om I ere lydige i alt.
10. Men hvem I tilgive noget, ham tilgiver ogs� jeg; thi ogs� hvad
jeg selv har tilgivet, om jeg har tilgivet noget, det har jeg
gjort for eders Skyld, for Kristi �syn,
11. for at vi ikke skulle bedrages af Satan; thi hans Anslag ere os
ikke ubekendte.
12. Da jeg kom til Troas for at pr�dike Kristi Evangelium, og der
var �bnet mig en D�r i Herren,
13. da havde jeg ingen Ro i min �nd, fordi jeg ikke fandt Titus, min
Broder; men jeg tog Afsked med dem og drog til Makedonien.
14. Men Gud ske Tak, som altid f�rer os i Sejrstog i Kristus og
lader sin Kundskabs Duft blive kendelig ved os p� ethvert Sted.
15. Thi en Kristi Vellugt ere vi for Gud, iblandt dem, som frelses,
og iblandt dem, som fortabes,
16. for disse en Duft af D�d til D�d, for hine en Duft af Liv til
Liv. Og hvem er dygtig dertil?
17. Thi vi ere ikke som de mange, at vi g�re en Forretning af Guds
Ord, men som af Renhed, som af Gud tale vi for Guds �syn i
Kristus.
*47/03 2.Korinterne 3
1. Begynde vi atter at anbefale os selv? eller beh�ve vi, som
nogle, Anbefalingsbreve til eder eller fra eder?
2. I ere vort Brev, som er indskrevet i vore Hjerter, og som kendes
og l�ses af alle Mennesker,
3. idet det ligger klart som Dagen, at I ere et Kristi Brev,
udf�rdiget af os, indskrevet ikke med Bl�k, men med den levende
Guds �nd, ikke p� Stentavler, men p� Hjerters K�dtavler.
4. Men en s�dan Tillid have vi til Gud ved Kristus,
5. ikke at vi af os selv ere dygtige til at udt�nke noget som ud af
os selv; men vor Dygtighed er af Gud,
6. som ogs� gjorde os dygtige til at v�re en ny Pagts Tjenere, ikke
Bogstavens, men �ndens; thi Bogstaven ihjelsl�r, men �nden
levendeg�r.
7. Men n�r D�dens Tjeneste, med Bogstaver indristet i Sten,
fremtr�dte i Herlighed, s� at Israels B�rn ikke kunde f�ste �jet
p� Moses's Ansigt p� Grund af hans Ansigts Herlighed, som dog
forsvandt,
8. hvorledes skal da ikke �ndens Tjeneste end mere v�re i
Herlighed?
9. Thi n�r Ford�mmelsens Tjeneste havde Herlighed, er meget mere
Retf�rdighedens Tjeneste rig p� Herlighed.
10. Ja, det herlige er jo i dette Tilf�lde endog uden Herlighed i
Sammenligning med den endnu st�rre Herlighed.
11. Thi n�r det, der forsvandt, fremtr�dte med Herlighed, da skal
meget mere det, der bliver, v�re i Herlighed.
12. Efterdi vi alts� have et s�dant H�b, g� vi frem med stor
Frimodighed
13. og g�re ikke som Moses, der lagde et D�kke over sit Ansigt, for
at Israels B�rn ikke skulde f�ste �jet p�, at det, der
forsvandt, fik Ende.
14. Men deres Tanker bleve forh�rdede; thi indtil den Dag i Dag
forbliver det samme D�kke over Opl�sningen af den gamle Pagt
uden at tages bort; thi i Kristus er det, at det svinder.
15. Men der ligger indtil denne Dag et D�kke over deres Hjerte, n�r
Moses opl�ses;
16. n�r de derimod omvende sig til Herren, da borttages D�kket.
17. Men Herren er �nden, og hvor Herrens �nd er, er der Frihed.
18. Men alle vi, som med ubed�kket Ansigt skue Herrens Herlighed som
i et Spejl, blive forvandlede til det samme Billede, fra
Herlighed til Herlighed, s� som det er fra �ndens Herre.
*47/04 2.Korinterne 4
1. Derfor, da vi have denne Tjeneste efter den Barmhjertighed, som
er bleven os til Del, s� tabe vi ikke Modet;
2. men vi have frasagt os de skammelige Smugveje, s� vi ikke vandre
i Tr�skhed, ej heller forfalske Guds Ord, men ved Sandhedens
�benbarelse anbefale os til alle Menneskers Samvittighed for
Guds �syn.
3. Men om ogs� vort Evangelium er tild�kket, da er det tild�kket
iblandt dem, som fortabes,
4. dem, i hvem denne Verdens Gud har forblindet de vantros Tanker,
for at Lyset ikke skulde skinne fra Evangeliet om Kristi
Herlighed, han, som er Guds Billede.
5. Thi ikke os selv pr�dike vi, men Kristus Jesus som Herre, os
derimod som eders Tjenere for Jesu Skyld.
6. Thi Gud, som sagde: "Af M�rke skal Lys skinne frem", han har
ladet det skinne i vore Hjerter for, at bringe Kundskaben om
Guds Herlighed p� Kristi �syn for Lyset.
7. Men denne Skat have vi i Lerkar, for at den overv�ttes Kraft m�
v�re Guds, og ikke fra os,
8. vi, som tr�nges p� alle M�der, men ikke st�nges inde, ere
tvivlr�dige, men ikke fortvivlede,
9. forfulgte, men ikke forladte, nedslagne, men ikke ihjelslagne,
10. altid b�rende Jesu D�delse om i Legemet, for at ogs� Jesu Liv m�
�benbares i vort Legeme.
11. Thi altid overgives vi, som leve, til D�d for Jesu Skyld, for at
ogs� Jesu Liv m� �benbares i vort d�delige K�d.
12. S�ledes er D�den virksom i os, men Livet i eder!
13. Men efterdi vi have den samme Troens �nd, som der er skrevet:
"Jeg troede, derfor talte jeg," s� tro ogs� vi, og derfor tale
vi ogs�,
14. idet vi vide, at han, som oprejste den Herre Jesus, skal ogs�
oprejse os med Jesus og fremstille os tillige med eder.
15. Thi det sker alt sammen for eders Skyld, for at N�den m� vokse
ved at n� til flere, og til Guds �re for�ge Taksigelsen.
16. Derfor tabe vi ikke Modet; men om ogs� vort udvortes Menneske
fort�res, fornyes dog vort indvortes Dag for Dag.
17. Thi vor Tr�ngsel, som er stakket og let, virker for os over al
M�de og M�l en evig V�gt af Herlighed,
18. idet vi ikke se p� de synlige Ting, men p� de usynlige; thi de
synlige ere timelige, men de usynlige ere evige.
*47/05 2.Korinterne 5
1. Thi vi vide, at dersom vor jordiske Teltbolig nedbrydes, have vi
en Bygning fra Gud, en Bolig, som ikke er gjort med H�nder, en
evig i Himlene.
2. Ja, ogs� i denne sukke vi, l�ngselsfulde efter at overkl�des med
vor Bolig fra Himmelen,
3. s� sandt vi da som ikl�dte ikke skulle findes n�gne.
4. Ja, vi, som ere i dette Telt, sukke; besv�rede, efterdi vi ikke
ville afkl�des, men overkl�des, for at det d�delige kan blive
opslugt af Livet.
5. Men den, som har sat os i Stand just til dette, er Gud, som gav
os �ndens Pant.
6. Derfor ere vi altid frimodige og vide, at medens vi ere hjemme i
Legemet, ere vi borte fra Herren
7. thi i Tro vandre vi, ikke i Beskuelse
8. ja, vi ere frimodige og have snarere Lyst til at vandre bort fra
Legemet og v�re hjemme hos Herren.
9. Derfor s�tte vi ogs� vor �re i, hvad enten vi ere hjemme eller
borte, at v�re ham velbehagelige.
10. Thi vi skulle alle �benbares for Kristi Domstol, for at hver kan
f� igen, hvad der ved Legemet er gjort, efter det, som han har
�vet, enten godt eller ondt.
11. Efterdi vi da kende Frygten for Herren, s�ge vi at vinde
Mennesker; men for Gud ere vi �benbare; ja, jeg h�ber, at vi
ogs� ere �benbare for eders Samvittigheder.
12. Ikke anbefale vi atter os selv til eder; men vi give eder
Anledning til at rose eder af os, for at I, kunne have noget at
svare dem, som rose sig af det udvortes og ikke af Hjertet.
13. Thi n�r vi "bleve afsindige"; var det for Guds Skyld, og n�r vi
ere besindige, er det for eders Skyld.
14. Thi Kristi K�rlighed tvinger os,
15. idet vi have sluttet s�ledes: Een er d�d for alle, alts� ere de
alle d�de; og han d�de for alle, for at de levende ikke mere
skulle leve for sig selv, men for ham, som er d�d og oprejst for
dem.
16. S�ledes vide vi fra nu af ikke af nogen efter K�det; om vi ogs�
have kendt Kristus efter K�det, g�re vi det dog ikke mere nu.
17. Derfor, om nogen er i Kristus, da er han en ny Skabning; det
gamle er forbigangent, se, det er blevet nyt!
18. Men alt dette er fra Gud, som forligte os med sig selv ved
Kristus og gav os Forligelsens Tjeneste,
19. efterdi det jo var Gud, som i Kristus forligte Verden med sig
selv, idet han ikke tilregner dem deres Overtr�delser og har
nedlagt Forligelsens Ord i os.
20. Vi ere alts� Sendebud i Kristi Sted, som om Gud formaner ved os;
vi bede i Kristi Sted: Bliver forligte med Gud!
21. Den, som ikke kendte Synd, har han gjort til Synd for os, for at
vi skulle blive Guds Retf�rdighed i ham.
*47/06 2.Korinterne 6
1. Men som Medarbejdere formane vi ogs� til, at I ikke forg�ves m�
have modtaget Guds N�de;
2. (han siger jo: "P� en behagelig Tid b�nh�rte jeg dig, og p� en
Frelsens Dag hjalp jeg dig." Se, nu er det en velbehagelig Tid,
se, nu er det en Frelsens Dag;)
3. og vi give ikke i nogen Ting noget Anst�d, for at Tjenesten ikke
skal blive lastet;
4. men i alting anbefale vi som Guds Tjenere os selv ved stor
Udholdenhed i Tr�ngsler, i N�d, i Angster,
5. under Slag, i F�ngsler, under Opr�r, under Besv�rligheder, i
Nattev�gen, i Faste,
6. ved Renhed, ved Kundskab, ved Langmodighed, ved Velvillighed,
ved den Hellig�nd, ved uskr�mtet K�rlighed,
7. ved Sandheds Ord, ved Guds Kraft, ved Retf�rdighedens V�ben b�de
til Angreb og Forsvar;
8. ved �re og Van�re, ved ondt Rygte og godt Rygte; som Forf�rere
og dog sanddru;
9. som ukendte og dog velkendte; som d�ende, og se, vi leve; som
de, der tugtes, dog ikke til D�de;
10. som bedr�vede, dog altid glade; som fattige, der dog g�re mange
rige; som de, der intet have, og dog eje alt.
11. Vor Mund er opladt over for eder, Korinthiere! vort Hjerte er
udvidet.
12. I have ikke sn�ver Plads i os, men der er sn�ver Plads i eders
Hjerter.
13. Men liges� til Geng�ld (jeg taler som til mine B�rn), m� ogs� I
udvide eders Hjerter!
14. Drager ikke i ulige �g med vantro; thi hvad F�llesskab har
Retf�rdighed og Lovl�shed? eller hvad Samfund har Lys med M�rke?
15. Hvad Samklang er der mellem Kristus og Belial? eller hvad
Delagtighed har en troende med en vantro?
16. Hvad Samstemning har Guds Tempel med Afguder? Thi vi ere den
levende Guds Tempel, ligesom Gud har sagt: "Jeg vil bo og vandre
iblandt dem, og jeg vil v�re deres Gud, og de skulle v�re mit
Folk."
17. "Derfor g�r ud fra dem og udskiller eder fra dem, siger Herren,
og r�rer ikke noget urent; og jeg vil antage mig eder,"
18. "og jeg vil v�re eders Fader, og I skulle v�re mine S�nner og
D�tre, siger Herren, den Alm�gtige." (Kap. 7.) 1 Derfor,
efterdi vi have disse Forj�ttelser, I elskede! s� lader os rense
os selv fra al K�dets og �ndens Besmittelse, s� vi gennemf�re
Hellighed i Guds Frygt!
*47/07 2.Korinterne 7
2. Giver os Rum; ingen have vi gjort Uret, ingen �delagt, ingen
bedraget.
3. Jeg siger det ikke for at f�lde Dom; jeg har jo sagt tilforn, at
I ere i vore Hjerter, s� at vi d� sammen og leve sammen.
4. Jeg har stor Frimodighed over for eder; jeg roser mig meget af
eder, jeg er fuld af Tr�st, jeg str�mmer over af Gl�de under al
vor Tr�ngsel.
5. Thi ogs� da vi kom til Makedonien, havde vort K�d ingen Ro, men
vi tr�ngtes p� alle M�der: udadtil Kampe, indadtil Angster.
6. Men han, som tr�ster de nedb�jede, Gud, han tr�stede os ved
Titus's Komme;
7. dog ikke alene ved hans Komme, men ogs� ved den Tr�st, hvormed
han var bleven tr�stet over eder, idet han fortalte os om eders
L�ngsel, eders Gr�d, eders Nidk�rhed for mig, s� at jeg gl�dede
mig end mere.
8. Thi om jeg end har bedr�vet eder ved Brevet, fortryder jeg det
ikke. Om jeg ogs� har fortrudt det, - jeg ser jo, at hint Brev,
ihvorvel kun til en Tid, har bedr�vet eder, -
9. s� gl�der jeg mig nu, ikke over, at I bleve bedr�vede, men over,
at I bleve bedr�vede til Omvendelse; thi I bleve bedr�vede efter
Guds Sind, for at I ikke i nogen M�de skulde lide Skade af os.
10. Thi den Bedr�velse, der er efter Guds Sind, virker Omvendelse
til Frelse, som ikke fortrydes; men Verdens Bedr�velse virker
D�d.
11. Thi se, just dette, at I bleve bedr�vede efter Guds Sind, hvor
stor en Iver virkede det ikke hos eder, ja Forsvar, ja Harme, ja
Frygt, ja L�ngsel, ja Nidk�rhed, ja Straf! P� enhver M�de
beviste I, at I selv vare rene i den Sag.
12. Alts�, n�r jeg skrev til eder, var det ikke for hans Skyld, som
gjorde Uret, ikke heller for hans Skyld, som led Uret, men for
at eders Iver for os skulde blive �benbar hos eder for Guds
�syn.
13. Derfor ere vi blevne tr�stede. Men til vor Tr�st kom end
yderligere Gl�den over Titus's Gl�de, fordi hans �nd har f�et
Vederkv�gelse fra eder alle.
14. Thi i hvad jeg end har rost mig af eder for ham, er jeg ikke
bleven til Skamme; men ligesom vi i alle Ting have talt Sandhed
til eder, s�ledes er ogs� vor Ros for Titus bleven Sandhed.
15. Og hans Hjerte drages inderligere til eder, n�r han mindes
Lydigheden hos eder alle,hvorledes I modtoge ham med Frygt og
B�ven.
16. Jeg gl�der mig over, at jeg i alt kan lide p� eder.
*47/08 2.Korinterne 8
1. Men vi kundg�re eder, Br�dre! den Guds N�de, som er given i
Makedoniens Menigheder,
2. at under megen Tr�ngsels Pr�velse har deres overstr�mmende Gl�de
og deres dybe Fattigdom str�mmet over i deres Gavmildheds
Rigdom.
3. Thi efter Evne (det vidner jeg) gave de, ja, over Evne af egen
Drift,
4. idet de med megen Overtalelse bade os om den N�de at m�tte tage
Del i Hj�lpen til de hellige,
5. og ikke alene som vi havde h�bet, men sig selv gav de f�rst og
fremmest til Herren og s� til os, ved Guds Villie,
6. s� at vi opfordrede Titus til, ligesom han forhen havde begyndt,
s�ledes ogs� til at tilendebringe hos eder ogs� denne Gave.
7. Men ligesom I ere rige i alt, i Tro og Tale og Erkendelse og al
Iver og i eders K�rlighed til os: m�tte I da v�re rige ogs� i
denne Gave!
8. Jeg siger det ikke som en Befaling, men for ved andres Iver at
pr�ve ogs� eders K�rligheds �gthed.
9. I kende jo vor Herres Jesu Kristi N�de, at han for eders Skyld
blev fattig, da han var rig, for at I ved hans Fattigdom skulde
blive rige.
10. Og jeg giver min Mening herom til Kende; thi dette er eder
gavnligt, I, som jo i Fjor vare de f�rste til at begynde, ikke
alene med Gerningen, men endogs� med Villien dertil.
11. Men fuldbringer da nu ogs� Gerningen, for at, ligesom I vare
redebonne til at ville, I ogs� m� fuldbringe det efter eders
Evne.
12. Thi n�r Redebonheden er til Stede, da er den velbehagelig efter,
hvad den evner, ikke efter, hvad den ikke evner.
13. Det er nemlig ikke Meningen, at andre skulle have Lettelse og I
Tr�ngsel; nej, det skal v�re ligeligt. Nu for Tiden m� eders
Overflod komme hines Trang til Hj�lp,
14. for at ogs� hines Overflod kan komme eders Trang til Hj�lp, for
at der kan blive Ligelighed,
15. som der er skrevet: "Den, som sankede meget, fik ikke for meget,
og den, som sankede lidet, fik ikke for lidt."
16. Men Gud ske Tak, som giver den samme Iver for eder i Titus's
Hjerte!
17. Thi vel har han modtaget min Opfordring; men da han er s� ivrig,
s� er det af egen Drift, at han rejser til eder.
18. Og sammen med ham sende vi den Broder, hvis Ros i Evangeliet g�r
igennem alle Menighederne,
19. og ikke det alene, men han er ogs� udvalgt af Menighederne til
at rejse med os med denne Gave, som bes�rges af os, for at
fremme selve Herrens �re og vor Redebonhed,
20. idet vi undg� dette, at nogen skulde kunne laste os i Anledning
af denne rige Hj�lp, som bes�rges af os;
21. thi vi l�gge Vind p�, hvad der er godt ikke alene i Herrens, men
ogs� i Menneskers �jne.
22. Men sammen med dem sende vi vor Broder, hvis Iver vi ofte i
mange M�der have pr�vet, men som nu er langt ivrigere p� Grund
af sin st�re Tillid til eder.
23. Hvad Titus ang�r, da er han min F�lle og Medarbejder hos eder,
og hvad vore Br�dre ang�r, da ere de Menighedsudsendinge, Kristi
�re.
24. S� giver dem da for Menighedernes �syn Beviset p� eders
K�rlighed og for det, vi have rost eder for.
*47/09 2.Korinterne 9
1. Thi om Hj�lpen til de hellige er det overfl�digt at skrive til
eder;
2. jeg kend eders Redebonhed, for hvilken jeg roser mig af eder hos
Makedonierne, at nemlig Akaja alt fra i Fjor har v�ret beredt;
og eders Nidk�rhed �ggede de fleste.
3. Men jeg sender Br�drene, for at vor Ros over eder i dette Stykke
ikke skal vise sig tom, og for at I.som jeg sagde, m� v�re
beredte.
4. for at ikke, n�r der kommer Makedoniere med mig, og de finder
eder uforberedte, vi (for ej at sige I) da skulle blive til
Skamme med denne Tillidsfuldhed.
5. Derfor har jeg anset det for n�dvendigt at opfordre Br�drene til
at g� i Forvejen til eder og forud bringe eders tidligere lovede
Velsignelse i Stand, for at den kan v�re rede som Velsignelse og
ikke som Karrighed.
6. Men dette siger jeg: Den, som s�r sparsomt, skal ogs� h�ste
sparsomt, og den, som s�r med Velsignelser, skal ogs� h�ste med
Velsignelser.
7. Enhver give, efter som han har sat sig for i sit Hjerte, ikke
fortr�deligt eller af Tvang; thi Gud elsker en glad Giver.
8. Men Gud er m�gtig til at lade al N�de rigeligt tilflyde eder,
for at I i alting altid kunne have til fuld Tilfredshed og have
rigeligt til al god Gerning,
9. som der er skrevet: "Han spredte ud, han gav de fattige, hans
Retf�rdighed bliver til evig Tid."
10. Men han, som giver "S�demanden S�d og Br�d til at spise," han
vil ogs� sk�nke og mangfoldigg�re eders Uds�d og give eders
Retf�rdigheds Frugter V�kst,
11. s� I blive rige i alle M�der til al Gavmildhed, hvilken igennem
os virker Taksigelse til Gud.
12. Thi denne Offertjenestes Ydelse ikke alene afhj�lper de helliges
Trang, men giver ogs� et Overskud ved manges Taksigelser til
Gud,
13. n�r de ved det pr�vede Sind, som denne Ydelse viser, bringes til
at prise Gud for Lydigheden i eders Bekendelse til Kristi
Evangelium og for Oprigtigheden i eders Samfund med dem og med
alle,
14. ogs� ved deres B�n for eder, idet de l�nges efter eder p� Grund
af Guds overv�ttes N�de imod eder.
15. Gud ske Tak for hans uudsigelige Gave!
*47/10 2.Korinterne 10
1. Men jeg selv, Paulus, formaner eder ved Kristi Sagtmodighed og
Mildhed, jeg, som, "n�r I se derp�, er ydmyg iblandt eder, men
frav�rende er modig over for eder",
2. ja, jeg beder eder om ikke n�rv�rende at skulle v�re modig med
den Tillidsfuldhed, hvormed jeg agter at tr�de dristigt op imod
nogle, som anse os for at vandre efter K�det.
3. Thi om vi end vandre i K�det, s� stride vi dog ikke efter K�det;
4. thi vore Stridsv�ben er ikke k�delige, men m�gtige for Gud til
F�stningers Nedbrydelse,
5. idet vi nedbryde Tankebygninger og al H�jhed, som rejser sig
imod Erkendelsen af Gud, og tage enhver Tanke til Fange til
Lydighed imod Kristus
6. og ere rede til at straffe al Ulydighed, n�r eders Lydighed er
bleven fuldkommen.
7. Se I p� det udvortes? Dersom nogen tr�ster sig til selv at h�re
Kristus til, da slutte han igen fra sig selv, at ligesom han
h�rer Kristus til, s�ledes g�re vi det ogs�.
8. Ja, dersom jeg endog vilde rose mig noget mere af vor Magt, som
Herren gav os til eders Opbyggelse og ikke til eders
Nedbrydelse, skal jeg dog ikke blive til Skamme,
9. for at jeg ikke skal synes at ville skr�mme eder ved mine Breve;
10. thi Brevene, siger man, ere v�gtige og st�rke, men hans
legemlige N�rv�relse er svag, og hans Tale intet v�rd.
11. En s�dan bet�nke, at s�ledes som vi frav�rende ere med Ord ved
Breve, s�ledes ville vi, ogs� n�rv�rende v�re i Gerning.
12. Thi vi driste os ikke til at regne os iblandt eller sammenligne
os med somme af dem, der anbefale sig selv; men selv indse de
ikke, at de m�le sig med sig selv og sammenligne sig med sig
selv.
13. Vi derimod ville ikke rose os ud i det um�lelige, men efter
M�let af den Gr�nselinie, som Gud har tildelt os som M�l, at n�
ogs� til eder.
14. Thi vi str�kke os ikke for vidt, som om vi ikke n�ede til eder;
vi ere jo komne ogs� indtil eder i Kristi Evangelium,
15. s� vi ikke rose os ud i det um�lelige af andres Arbejder, men
have det H�b, at, n�r eders Tro vokser, ville vi hos eder blive
store, efter vor Gr�nselinie, s� vi kunne komme langt videre
16. og forkynde Evangeliet i Landene hinsides eder, men ikke rose os
inden for en andens Gr�nselinie af det allerede fuldf�rte.
17. Men den, som roser sig, rose sig af Herren!
18. Thi ikke den, der anbefaler sig selv, st�r Pr�ve, men den, hvem
Herren anbefaler.
*47/11 2.Korinterne 11
1. Gid I vilde finde eder i en Smule D�rskab af mig! Dog, I g�r det
Jo nok.
2. Thi jeg er nidk�r for eder med Guds Nidk�rhed; jeg har jo
trolovet eder med een Mand for at fremstille en ren Jomfru for
Kristus.
3. Men jeg frygter for, at ligesom Slangen bedrog Eva ved sin
Tr�skhed, s�ledes skulle eders Tanker ford�rves og miste det
oprigtige Sindelag over for Kristus.
4. Thi dersom nogen kommer og pr�diker en anden Jesus, som vi ikke
pr�dikede, eller I f� en anderledes �nd, som I ikke fik, eller
et anderledes Evangelium, som I ikke modtoge, da vilde I k�nt
finde eder deri.
5. Thi jeg mener ikke at st� tilbage i noget for de s�re store
Apostle.
6. Er jeg end ul�rd i Tale, s� er jeg det dog ikke i Kundskab;
tv�rtimod p� enhver M�de have vi lagt den for Dagen for eder i
alle Stykker.
7. Eller gjorde jeg Synd i at fornedre mig selv, for at I skulde
oph�jes, idet jeg forkyndte eder Guds Evangelium for intet?
8. Andre Menigheder plyndrede jeg, idet jeg tog Sold af dem for at
tjene eder, og medens jeg var n�rv�rende hos eder og kom i
Trang, faldt jeg ingen til Byrde;
9. thi min Trang afhjalp Br�drene, da de kom fra Makedonien, og i
alt har jeg holdt og vil jeg holde mig uden Tynge for eder.
10. S� vist som Kristi Sandhed er i mig, skal denne Ros ikke
fratages mig i Akajas Egne.
11. Hvorfor? mon fordi jeg ikke elsker eder? Gud ved det.
12. Men hvad jeg g�r, det vil jeg fremdeles g�re, for at jeg kan
afsk�re dem Lejligheden, som s�ge en Lejlighed, til at findes os
lige i det, hvoraf de rose sig.
13. Thi s�danne ere falske Apostle, svigefulde Arbejdere, som p�tage
sig Skikkelse af Kristi Apostle.
14. Og det er intet Under; thi Satan selv p�tager sig Skikkelse af
en Lysets Engel.
15. Derfor er det ikke noget stort, om ogs� hans Tjenere p�tage sig
Skikkelse som Retf�rdigheds Tjenere; men deres Ende skal v�re
efter deres Gerninger.
16. Atter siger jeg: Ingen m� agte mig for en D�re; men hvis s� skal
v�re, s� t�ler mig endog som en D�re, for at ogs� jeg kan rose
mig en Smule.
17. Hvad jeg nu taler, taler jeg ikke efter Herrens Sind, men som i
D�rskab, idet jeg s� tillidsfuldt roser mig.
18. Efterdi mange rose sig med Hensyn til K�det, vil ogs� jeg rose
mig.
19. Gerne finde I eder jo i D�rerne, efterdi I ere kloge.
20. I finde eder jo i, om nogen g�r eder til Tr�lle, om nogen �der
eder op, om nogen tager til sig, om nogen oph�jer sig, om nogen
sl�r eder i Ansigtet.
21. Med Skamfuldhed siger jeg det, efterdi vi have v�ret svage; men
hvad end nogen trodser p� (jeg taler i D�rskab), derp� trodser
ogs� jeg.
22. Ere de Hebr�ere? Jeg ogs�. Ere de Israeliter? Jeg ogs�. Ere de
Abrahams S�d? Jeg ogs�.
23. Ere de Kristi Tjenere? Jeg taler i Vanvid: jeg er det mere. Jeg
har lidt langt flere Besv�rligheder, f�et langt flere Slag,
v�ret hyppigt i F�ngsel, ofte i D�dsfare.
24. Af J�der har jeg fem Gange f�et fyrretyve Slag mindre end eet.
25. Tre Gange er jeg bleven pisket, een Gang stenet, tre Gange har
jeg lidt Skibbrud, et D�gn har jeg tilbragt p� Dybet;
26. ofte p� Rejser, i Farer fra Floder, i Farer iblandt R�vere, i
Farer fra mit Folk, i Farer fra Hedninger, i Farer i By, i Farer
i �rken, i Farer p� Havet, i Farer iblandt falske Br�dre;
27. i M�je og Anstrengelse, ofte i Nattev�gen, i Hunger og T�rst,
ofte i Faste, i Kulde og N�genhed;
28. foruden hvad der kommer til, mit daglige Overl�b, Bekymringen
for alle Menighederne.
29. Hvem er skr�belig, uden at ogs� jeg er det? hvem bliver
forarget, uden at det br�nder i mig?
30. Dersom jeg skal rose mig, da vil jeg rose mig af min
Magtesl�shed.
31. Gud og den Herres Jesu Fader, som er h�jlovet i Evighed, ved, at
jeg ikke lyver.
32. I Damaskus holdt Kong Aretas's Statholder Damaskenernes Stad
bevogtet for at gribe mig;
33. men jeg blev igennem en Luge firet ned over Muren i en Kurv og
undflyede af hans H�nder.
*47/12 2.Korinterne 12
1. Rose mig m� jeg Gavnligt er det vel ikke; men jeg vil komme til
Syner og �benbarelser fra Herren.
2. Jeg kender et Menneske i Kristus, som for fjorten �r siden om
han var i Legemet, det ved jeg ikke, eller uden for Legemet, det
ved jeg ikke, Gud ved det blev bortrykket indtil den tredje
Himmel.
3. Og jeg ved, at dette Menneske (om han var i Legemet, eller uden
Legemet, det ved jeg ikke, Gud ved det),
4. at han blev bortrykket ind i Paradiset, og h�rte uudsigelige
Ord, som det ikke er et Menneske tilladt at udtale.
5. Af en s�dan vil jeg rose mig; men af mig selv vil jeg ikke rose
mig, uden af min Magtesl�shed.
6. Thi vel bliver jeg ikke en D�re, om jeg vilde rose mig; thi det
vil v�re Sandhed, jeg siger; men jeg afholder mig derfra, for at
ingen skal t�nke h�jere om mig, end hvad han ser mig v�re, eller
hvad han h�rer af mig.
7. Og for at jeg ikke skal hovmode mig af de h�je �benbarelser,
blev der givet mig en Torn i K�det, en Satans Engel, for at han
skulde sl� mig i Ansigtet, for at jeg ikke skulde hovmode mig.
8. Om denne bad jeg Herren tre Gange, at han m�tte vige fra mig;
9. og han har sagt mig: "Min N�de er dig nok; thi Kraften
fuldkommes i Magtesl�shed." Allerhelst vil jeg derfor rose mig
af min Magtesl�shed, for at Kristi Kraft kan tage Bolig i mig.
10. Derfor er jeg veltilfreds under Magtesl�shed, under Overlast,
under N�d, under Forf�lgelser, under Angster for Kristi Skyld;
thi n�r jeg er magtesl�s, da er jeg st�rk.
11. Jeg er bleven en D�re. I tvang mig dertil. Jeg burde jo
anbefales af eder; thi jeg har ikke st�et tilbage i noget for de
s�re store Apostle, om jeg end, intet er.
12. En Apostels Tegn bleve jo udf�rte, iblandt eder under
Udholdenhed, ved Tegn og Undere og kraftige Gerninger.
13. Thi hvad er det vel, hvori I bleve stillede ringere end de andre
Menigheder; uden at jeg ikke selv faldt eder til Byrde? Tilgiver
mig denne Uret!
14. Se, dette er nu tredje Gang, jeg st�r rede til at komme til
eder, og jeg vil ikke falde til Byrde; thi jeg s�ger ikke eders
Gods, men eder selv, thi B�rnene skulle ikke samle sammen til
For�ldrene, men For�ldrene til B�rnene.
15. Men jeg vil med Gl�de g�re Opofrelser ja, opofres for eders
Sj�le. Mon jeg, n�r jeg elsker eder h�jere, elskes mindre?
16. Men lad s� v�re, at jeg ikke har v�ret eder til Byrde, men jeg
var tr�sk og fangede eder med List!
17. Har jeg da gjort mig Fordel af eder ved nogen af dem, jeg har
sendt til eder?
18. Jeg opfordrede Titus og sendte Broderen med; har Titus da gjort
sig nogen Fordel af eder? Vandrede vi ikke i den samme �nd, i de
samme Fodspor?
19. Alt l�nge have I ment, at vi forsvare os for eder. Nej, for Guds
�syn tale vi i Kristus. Men det sker alt sammen, I elskede, for
eders Opbyggelses Skyld.
20. Thi jeg frygter for, at, n�r jeg kommer, jeg da m�ske ikke skal
finde eder s�danne, som jeg �nsker, og at jeg skal findes af
eder s�dan, som I ikke �nske; at der skal v�re Kiv, Nid,
Hidsighed, R�nker, Bagtalelser, �retuderier, Opbl�sthed,
Klammerier,
21. at min Gud, n�r jeg kommer igen, skal ydmyge mig i Anledning af
eder, og jeg skal s�rge over mange af dem, som forhen have
syndet og ikke have omvendt sig fra den Urenhed og Utugt og
Uterlighed, som de bedreve.
*47/13 2.Korinterne 13
1. Det er nu tredje Gang, jeg kommer til eder. P� to og tre Vidners
Mund skal enhver Sag st� fast.
2. Jeg har sagt det forud og siger det forud, ligesom da jeg anden
Gang var n�rv�rende, s�ledes ogs� nu frav�rende til dem, som
forhen have syndet, og til alle de �vrige, at, om jeg kommer
igen, vil jeg ikke sk�ne,
3. efterdi I fordre Bevis p�, at Kristus taler i mig, han, som ikke
er magtesl�s over for eder, men er st�rk iblandt eder.
4. Thi vel blev han korsf�stet i Magtesl�shed, men han lever ved
Guds Kraft; ogs� vi ere svage i ham, men vi skulle leve med ham
ved Guds Kraft over for eder.
5. Ransager eder selv, om I ere i Troen; pr�ver eder selv! Eller
erkende I ikke om eder selv, at Jesus Kristus er i eder? ellers
ere I udygtige.
6. Men jeg h�ber, at I skulle kende, at vi ere ikke udygtige.
7. Men vi bede til Gud om, at I intet ondt m� g�re; ikke for at vi
m� vise os dygtige, men for at I m� g�re det gode, vi derimod
st� som udygtige.
8. Thi vi form� ikke noget imod Sandheden, men for Sandheden.
9. Thi vi gl�de os, n�r vi ere magtesl�se, og I ere st�rke; dette
�nske vi ogs�, at I m� blive fuldkommengjorte.
10. Derfor skriver jeg dette frav�rende, for at jeg ikke n�rv�rende
skal bruge Strenghed, efter den Magt, som Herren har givet mig
til Opbyggelse, og ikke til Nedbrydelse.
11. I �vrigt, Br�dre! gl�der eder, bliver fuldkommengjorte, lader
eder formane, v�rer enige, v�rer fredsommelige; og K�rlighedens
og Fredens Gud skal v�re med eder.
12. Hilser hverandre med et helligt Kys! Alle de hellige hilse eder.
13. Den Herres Jesu Kristi N�de og Guds K�rlighed og den Hellig�nds
Samfund v�re med eder alle!
*48/ Galaterne
*48/01 Galaterne 1
1. Paulus, Apostel, ikke af Mennesker, ikke heller ved noget
Menneske, men ved Jesus Kristus og Gud Fader, som oprejste ham
fra de d�de,
2. og alle Br�drene, som ere med mig, til Menighederne i Galatien:
3. N�de v�re med eder og Fred fra Gud Fader og vor Herre Jesus
Kristus,
4. som gav sig selv for vore Synder, for at han kunde udfri os af
den n�rv�rende onde Verden, efter vor Guds og Faders Villie,
5. ham v�re �ren i Evigheders Evighed! Amen.
6. Jeg undrer mig over, at I s� snart lade eder f�re bort fra ham,
som kaldte eder til Kristi N�de, hen til et anderledes
Evangelium;
7. hvilket dog ikke er et andet, men det er kun nogle, som forvirre
eder. og ville vende op og ned p� Kristi Evangelium.
8. Men selv om vi eller en Engel fra Himmelen forkynder eder
Evangeliet anderledes; end vi have forkyndt eder det, han v�re
en Forbandelse!
9. Som vi f�r have sagt, s� siger jeg nu igen: Dersom nogen
forkynder eder Evangeliet anderledes, end I have modtaget det,
han v�re en Forbandelse!
10. Taler jeg da nu Mennesker til Villie, eller Gud? eller s�ger jeg
at behage Mennesker? Dersom jeg endnu vilde behage Mennesker, da
var jeg ikke en Kristi Tjener.
11. Men jeg kundg�r eder, Br�dre! at det Evangelium, som er forkyndt
af mig, er ikke Menneskev�rk;
12. thi heller ikke jeg har modtaget det eller er bleven undervist
derom af noget Menneske, men ved �benbarelse at Jesus Kristus.
13. I have jo h�rt om min Vandel forhen i J�dedommen, at jeg over al
M�de forfulgte Guds Menighed og s�gte at udrydde den.
14. Og jeg gik videre i J�dedommen end mange j�vnaldrende i mit
Folk, idet jeg var langt mere nidk�r for mine f�drene
Overleveringer.
15. Men da det behagede Gud, som fra min Moders Liv havde udtaget
mig og havde kaldet mig ved sin N�de,
16. at �benbare sin S�n i mig, for at jeg skulde forkynde Evangeliet
om ham iblandt Hedningerne: da spurgte jeg straks ikke K�d og
Blod til R�ds,
17. drog heller ikke op til Jerusalem, til dem, som f�r mig vare
Apostle, men jeg drog bort til Arabien og vendte atter tilbage
til Damaskus.
18. Senere, tre �r efter, drog jeg op til Jerusalem for at blive
kendt med Kefas og blev hos ham i femten Dage.
19. Men nogen anden af Apostlene s� jeg ikke, men kun Jakob, Herrens
Broder.
20. Men hvad jeg skriver til eder - se, for Guds �syn vidner jeg, at
jeg ikke lyver.
21. Derefter kom jeg til Syriens og Kilikiens Egne.
22. Men personlig var jeg ukendt for Jud�as Menigheder i Kristus;
23. de h�rte kun sige: Han, som forhen forfulgte os, forkynder nu
Evangeliet om den Tro, som han forhen vilde udrydde;
24. og de priste Gud for mig.
*48/02 Galaterne 2
1. Senere, efter fjorten �rs Forl�b, drog jeg atter op til
Jerusalem med Brnabas og tog ogs� Titus med.
2. Men jeg drog op if�lge en �benbaring og forelagde dem, men
s�rskilt de ansete, det Evangelium, som jeg pr�diker iblandt
Hedningerne, - om jeg vel l�ber eller har l�bet forg�ves.
3. Men end ikke min Ledsager, Titus, som var en Gr�ker, blev
tvungen til at omsk�res,
4. nemlig for de indsnegne falske Br�dres Skyld, som jo havde
listet sig ind for at lure p� vor Frihed, som vi have i Kristus
Jesus, for at de kunde g�re os til Tr�lle.
5. For dem vege vi end ikke et �jeblik i Eftergivenhed, for at
Evangeliets Sandhed m�tte blive varig hos eder.
6. Men fra deres Side, som ans�s for at v�re noget, (hvordan de
fordum vare, er mig uden Forskel; Gud ser ikke p� et Menneskes
Person;) - over for mig nemlig havde de ansete intet at tilf�je.
7. Men tv�rtimod, da de s�, at jeg har f�et Evangeliet til de
uomsk�rne betroet, ligesom Peter til de omsk�rne,
8. (thi han, som gav Peter Kraft til Apostelgerning for de
omsk�rne, gav ogs� mig Kaft dertil for Hedningerne;)
9. og da de l�rte den mig givne N�de at kende, gave Jakob og Kefas
og Johannes, som ans�s for at v�re S�jler, mig og Barnabas
Samfundsh�nd for at vi skulde g� til Hedningerne og de til de
omsk�rne;
10. kun at vi skulde komme de fattige i Hu, hvad jeg ogs� just har
bestr�bt mig for at g�re.
11. Men da Kefas kom til Antiokia, tr�dte jeg op imod ham for hans
�bne �jne, thi domf�ldt var han.
12. Thi f�rend der kom nogle fra Jakob, spiste han sammen med
Hedningerne; men da de kom, trak han sig tilbage og skilte sig
fra dem af Frygt for dem af Omsk�relsen.
13. Og med ham hyklede ogs� de �vrige J�der, s� at endog Barnabas
blev dragen med af deres Hykleri.
14. Men da jeg s�, at de ikke vandrede rettelig efter Evangeliets
Sandhed, sagde jeg til Kefas i alles P�h�r: N�r du, som er en
J�de, lever p� hedensk og ikke p� j�disk Vis, hvor kan du da
tvinge Hedningerne til at opf�re sig som J�der?
15. Vi ere af Natur J�der og ikke Syndere af hedensk Byrd;
16. men da vi vide, at et Menneske ikke bliver retf�rdiggjort af
Lovens Gerninger, men kun ved Tro p� Jesus Kristus, s� have ogs�
vi troet p� Kristus Jesus, for at vi m�tte blive retf�rdiggjorte
al Tro p� Kristus og ikke af Lovens Gerninger; thi af Lovens
Geringer skal intet K�d blive retf�rdiggjort.
17. Men n�r vi, idet vi s�gte at blive retf�rdiggjorte i Kristus,
ogs� selv fandtes at v�re Syndere, s� er jo Kristus en Tjener
for Synd? Det v�re langtfra!
18. n�r jeg nemlig igen bygger det op, som jeg nedbr�d, da viser jeg
mig selv som Overtr�der.
19. Thi jeg er ved Loven d�d fra Loven, for at jeg skal leve for
Gud.
20. Med Kristus er jeg korsf�stet, og det er ikke mere mig, der
lever, men Kristus lever i mig; men hvad jeg nu lever, i K�det,
det lever jeg i Troen, p� Guds S�n, som elskede mig og gav sig
selv hen for mig.
21. Jeg oph�ver ikke Guds N�de; thi er der Retf�rdighed ved Loven,
da er jo Kristus d�d forg�ves.
*48/03 Galaterne 3
1. O, I uforstandige Galatere! hvem har fortryllet eder, I, hvem
Jesus Kristus blev malet for �je som korsf�stet?
2. Kun dette vil jeg vide af eder: Var det ved Lovens Gerninger, I
modtoge �nden, eller ved i Tro at h�re?
3. Ere I s� uforstandige? ville I, som begyndte i �nd, nu ende i
K�d?
4. Have I da pr�vet s� meget forg�ves? hvis det da virkelig er
forg�ves!
5. Mon da han, som meddeler eder �nden og virker kraftige Gerninger
iblandt eder, g�r dette ved Lovens Gerninger eller ved, at I
h�re i Tro?
6. ligesom jo "Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til
Retf�rdighed".
7. Erkender alts�, at de, som ere af Tro, disse ere Abrahams B�rn.
8. Men da Skriften foruds�, at det er af Tro, at Gud retf�rdigg�r
Hedningerne, forkyndte den forud Abraham det Evangelium: "I dig
skulle alle Folkeslagene velsignes",
9. s� at de, som ere af Tro, velsignes sammen med den troende
Abraham.
10. Thi s� mange, som holde sig til Lovens Gerninger, ere under
Forbandelse; thi der er skrevet: "Forbandet hver den, som ikke
bliver i alle de Ting, som ere skrevne i Lovens Bog, s� han g�r
dem."
11. Men at ingen bliver retf�rdiggjort for Gud ved Lov, er �benbart,
thi "deri retf�rdige skal leve af Tro."
12. Men Loven beror ikke p� Tro; men: "Den, som g�r disse Ting, skal
leve ved dem."
13. Kristus har l�sk�bt os fra Lovens Forbandelse, idet han blev en
Forbandelse for os (thi der er skrevet: "Forbandet er hver den,
som h�nger p� et Tr�"),
14. for at Abrahams Velsignelse m�tte komme til Hedningerne i
Kristus Jesus, for at vi kunde f� �ndens Forj�ttelse ved Troen.
15. Br�dre! jeg taler p� Menneskevis: Ingen oph�ver dog et Menneskes
stadf�stede Arvepagt eller f�jer noget dertil.
16. Men Abraham og hans S�d bleve Forj�ttelserne tilsagte; der siges
ikke: "og S�dene", som om mange, men som om eet: "og din S�d",
hvilken er Kristus.
17. Jeg mener dermed dette: En Pagt, som forud er stadf�stet af Gud,
kan Loven, som blev til fire Hundrede og tredive �r senere, ikke
g�re ugyldig, s� at den skulde g�re Forj�ttelsen til intet.
18. Thi f�s Arven ved Lov, da f�s den ikke mere ved Forj�ttelse; men
til Abraham har Gud sk�nket den ved Forj�ttelse.
19. Hvad skulde da Loven? Den blev f�jet til for Overtr�delsernes
Skyld (indtil den S�d kom, hvem Forj�ttelsen gjaldt), bes�rget
ved Engle, ved en Mellemmands H�nd.
20. Men en Mellemmand er ikke kun for een Part; Gud derimod er een.
21. Er da Loven imod Guds Forj�ttelser? Det v�re langtfra! Ja, hvis
der var givet en Lov, som kunde levendeg�re, da var
Retf�rdigheden virkelig af Lov.
22. Men Skriften har indesluttet alt under Synd, for at Forj�ttelsen
skulde af Tro p� Jesus Kristus gives dem, som tro.
23. Men f�rend Troen kom, holdtes vi indelukkede under Lovens
Bevogtning til den Tro, som skulde �benbares,
24. s� at Loven er bleven os en Tugtemester til Kristus, for at vi
skulde blive retf�rdiggjorte af Tro.
25. Men efter at Troen er kommen, ere vi ikke mere under
Tugtemester.
26. Thi alle ere I Guds B�rn ved Troen p� Kristus Jesus.
27. Thi I, s� mange som bleve d�bte til Kristus, have if�rt eder
Kristus.
28. Her er ikke J�de eller Gr�ker; her er ikke Tr�l eller fri; her
er ikke Mand og Kvinde; thi alle ere I een i Kristus Jesus.
29. Men n�r I h�re Kristus til, da ere I jo Abrahams S�d, Arvinger
if�lge Forj�ttelse.
*48/04 Galaterne 4
1. Men jeg siger: S� l�nge Arvingen er umyndig, er der ingen
Forskel imellem ham og en Tr�l, sk�nt han er Herre over alt
Godset;
2. men han st�r under Formyndere og Husholdere indtil den af
Faderen bestemte Tid.
3. S�ledes stode ogs� vi, dengang vi vare umyndige, som Tr�lle
under Verdens B�rnel�rdom.
4. Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin S�n, f�dt af en
Kvinde, f�dt under Loven,
5. for at han skulde l�sk�be dem, som vare under Loven, for at vi
skulde f� S�nneudk�relsen.
6. Men fordi I ere S�nner, har Gud udsendt i vore Hjerter sin S�ns
�nd, som r�ber: Abba, Fader!
7. Alts� er du ikke l�nger Tr�l, men S�n; men er du S�n, da er du
ogs� Arving ved Gud.
8. Dengang derimod, da I ikke kendte Gud, tr�llede I for de Guder,
som af Natur ikke ere det.
9. Men nu, da I have l�rt Gud at kende, ja, meget mere ere blevne
kendte af Gud, hvor kunne I da atter vende tilbage til den svage
og fattige B�rnel�rdom, som I atter forfra ville tr�lle under?
10. I tage Vare p� Dage og M�neder og Tider og �r.
11. Jeg frygter for, at jeg m�ske har arbejdet forg�ves p� eder.
12. Vorder ligesom jeg, thi ogs� jeg er bleven som I, Br�dre! jeg
beder eder. I have ikke gjort mig nogen Uret.
13. Men I vide, at det var p� Grund af en K�dets Svaghed, at jeg
f�rste Gang forkyndte Evangeliet for eder;
14. og det, som i mit K�d var eder til Fristelse, ringeagtede I ikke
og afskyede I ikke, men I modtoge mig som en Guds Engel, som
Kristus Jesus.
15. Hvor er da nu eders Saligprisning? Thi jeg giver eder det
Vidnesbyrd, at, om det havde v�ret muligt, havde I udrevet eders
�jne og givet mig dem.
16. S� er jeg vel bleven eders Fjende ved at tale Sandhed til eder?
17. De ere nidk�re for eder, dog ikke for det gode; men de ville
udelukke eder, for at I skulle v�re nidk�re for dem.
18. Men det er godt at vise sig nidk�r i det gode til enhver Tid, og
ikke alene, n�r jeg er n�rv�rende hos eder.
19. Mine B�rn, som jeg atter f�der med Smerte, indtil Kristus har
vundet Skikkelse i eder!
20. - ja, jeg vilde �nske, at jeg nu var til Stede hos eder og kunde
omskifte min R�st; thi jeg er r�dvild over for eder.
21. Siger mig, I, som ville v�re under Loven, h�re I ikke Loven?
22. Der er jo skrevet, at Abraham havde to S�nner, en med
Tjenestekvinden og en med den frie Kvinde.
23. Men Tjenestekvindens S�n er avlet efter K�det, den frie Kvindes
ved Forj�ttelsen.
24. Dette har en billedlig Betydning. Thi disse Kvinder ere tvende
Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som f�der til Tr�ldom: denne er
Hagar.
25. Thi "Hagar" er Sinai Bjerg i Arabien, men svarer til det
nuv�rende Jerusalem; thi det er i Tr�ldom med sine B�rn.
26. Men Jerusalem heroventil er frit, og hun er vor Moder.
27. Thi der er skrevet: "Fryd dig, du ufrugtbare, du, som ikke
f�der! bryd ud og r�b, du, som ikke har F�dselsveer! thi mange
ere den enliges B�rn fremfor hendes, som har Manden."
28. Men vi, Br�dre! ere Forj�ttelsens B�rn i Lighed med Isak.
29. Men ligesom dengang han, som var avlet efter K�det, forfulgte
ham, som var avlet efter �nden, s�ledes ogs� nu.
30. Men hvad siger Skriften?"Uddriv Tjenestekvinden og hendes S�n;
thi Tjenestekvindens S�n skal ingenlunde arve med den frie
Kvindes S�n."
31. Derfor, Br�dre! ere vi ikke Tjenestekvindens B�rn, men den frie
Kvindes.
*48/05 Galaterne 5
1. Til Friheden har Kristus frigjort os. S� st�r nu fast, og lader
eder ikke atter holde under Tr�ldoms �g!
2. Se, jeg, Paulus, siger eder, at dersom I lade eder omsk�re, vil
Kristus intet gavne eder.
3. Men jeg vidner atter for hvert Menneske, som lader sig omsk�re,
at han er skyldig at opfylde hele Loven.
4. I ere tabte for Kristus, I, som retf�rdigg�res ved Loven; I ere
faldne ud af N�den.
5. Vi vente jo ved �nden af Tro Retf�rdigheds H�b.
6. Thi i Kristus Jesus g�lder hverken Omsk�relse eller Forhud
noget, men Tro, som er virksom ved K�rlighed.
7. I vare godt p� Vej; hvem har hindret eder i at adlyde Sandhed?
8. Den Overtalelse kom ikke fra ham, som kaldte eder.
9. En liden Surdejg syrer hele Dejgen.
10. Jeg har den Tillid til eder i Herren, at I ikke ville mene noget
andet; men den, som forvirrer eder, skal b�re sin Dom, hvem han
end er.
11. Men jeg, Br�dre! dersom jeg endnu pr�diker Omsk�relse, hvor for
forf�lges jeg da endnu? S� er jo Korsets Forargelse gjort til
intet.
12. Gid de endog m�tte leml�ste sig selv, de, som forstyrre eder!
13. I bleve jo kaldede til Frihed, Br�dre! kun at I ikke bruge
Friheden til en Anledning for K�det, men v�rer ved K�rligheden
hverandres Tjenere!
14. Thi hele Loven er opfyldt i eet Ord, i det: "Du skal elske din
N�ste som dig selv."
15. Men n�r I bide og �de hverandre, da ser til, at I ikke fort�res
af hverandre!
16. Men jeg siger: Vandrer efter �nden, s� fuldbyrde I ingenlunde
K�dets Beg�ring.
17. Thi K�det beg�rer imod �nden, og �nden imod K�det; disse st�
nemlig hinanden imod,for at I ikke skulle g�re, hvad I have Lyst
til.
18. Men n�r I drives af �nden, ere I ikke under Loven.
19. Men K�dets Gerninger ere �benbare, s�som: Utugt, Urenhed,
Uterlighed,
20. Afgudsdyrkelse,Trolddom,Fjendskaber, Kiv, Nid, Hidsighed,
R�nker, Tvedragt, Partier,
21. Avind, Drukkenskab, Svir og deslige; hvorom jeg forud siger
eder, ligesom jeg ogs� f�r har sagt, at de, som �ve s�danne
Ting, skulle ikke arve Guds Rige.
22. Men �ndens Frugt er K�rlighed, Gl�de, Fred, Langmodighed,
Mildhed, Godhed, Trofasthed,
23. Sagtmodighed, Afholdenhed Imod s�danne er Loven ikke,
24. men de, som h�re Kristus Jesus til, have korsf�stet K�det med
dets Lidenskaber og Beg�ringer.
25. N�r vi leve ved �nden, da lader os ogs� vandre efter �nden!
26. Lader os ikke have Lyst til tom �re, s� at vi ud�ske hverandre
og b�re Avind imod hverandre.
*48/06 Galaterne 6
1. Br�dre! om ogs� et Menneske bliver overrasket af nogen
Forsyndelse, da hj�lper en s�dan til Rette, I �ndelige! med
Sagtmodigheds �nd, og se til dig selv, at ikke ogs� du bliver
fristet!
2. B�rer hverandres Byrder og opfylder s�ledes Kristi Lov!
3. Thi n�r nogen mener, at han er noget, sk�nt han intet er, da
bedrager han sig selv.
4. Men hver pr�ve sin egen Gerning, og da skal han have sin Ros i
Forhold til sig selv alene, og ikke til N�sten;
5. thi hver skal b�re sin egen Byrde.
6. Men den, som undervises i Ordet skal dele alt godt med den, som
underviser ham.
7. Farer ikke vild; Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et Menneske
s�r, det skal han ogs� h�ste.
8. Thi den, som s�r i sit K�d, skal h�ste Ford�rvelse af K�det; men
den, som s�r i �nden, skal h�ste evigt Liv af �nden.
9. Men n�r vi g�re det gode, da lader os ikke blive tr�tte; thi i
sin Tid skulle vi h�ste, s�fremt vi ikke give tabt.
10. S� lader os alts�, efter som vi have Lejlighed, g�re det gode
imod alle, men mest imod Troens egne!
11. Ser nu, med hvor store Bogstaver jeg skriver til eder med min
egen H�nd!
12. Alle de, som ville tage sig godt ud i K�det, de tvinge eder til
at lade eder omsk�re, alene for at de ikke skulle forf�lges for
Kristi Kors's Skyld.
13. Thi ikke engang de, som lade sig omsk�re, holde selv Loven; men
de ville, at I skulle lade eder omsk�re, for at de kunne rose
sig af eders K�d.
14. Men det v�re langt fra mig at rose mig uden af vor Herres Jesu
Kristi Kors,ved hvem Verden er korsf�stet for mig, og jeg for
Verden.
15. Thi hverken Omsk�relse eller Forhud er noget, men en ny
Skabning.
16. Og s� mange, som vandre efter denne Rettesnor, over dem v�re
Fred og Barmhjertighed, og over Guds Israel!
17. Herefter volde ingen mig Besv�r; thi jeg b�rer Jesu M�rketegn p�
mit Legeme:
18. Vor Herres Jesu Kristi N�de v�re med eders �nd, Br�dre! Amen.
*49/ Efeserne
*49/01 Efeserne 1
1. Paulus, Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, til de hellige, som
ere i Efesus og ere troende i Kristus Jesus:
2. N�de v�re med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus
Kristus!
3. Lovet v�re Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som har
velsignet os med al �ndelig Velsignelse i det himmelske i
Kristus,
4. ligesom han har udvalgt os i ham f�r Verdens Grundl�ggelse til
at v�re hellige og ulastelige for hans �syn,
5. idet han i K�rlighed forudbestemte os til S�nneudk�relse hos sig
ved Jesus Kristus, efter sin Villies Velbehag,
6. til Pris for sin N�des Herlighed, som han ben�dede os med i den
elskede,
7. i hvem vi have Forl�sningen ved hans Blod, Syndernes Forladelse,
efter hans N�des Rigdom,
8. som han rigelig tildelte os i al Visdom og Forstand,
9. idet han kundgjorde os sin Villies Hemmelighed, efter sin
velbehagelige Beslutning, som han havde fattet hos sig selv,
10. for at oprette en Husholdning i Tidernes Fylde, nemlig at
sammenfatte sig alt i Kristus, det, som er i Himlene, og det,
som er p� Jorden, i ham,
11. i hvem vi ogs� have f�et Arvelodden, forud bestemte efter hans
Fors�t, der virker alt efter sin Villies R�d,
12. for at vi skulde v�re til Pris for hans Herlighed, vi, som forud
havde h�bet p� Kristus,
13. i hvem ogs� I, da I h�rte Sandhedens Ord, Evangeliet om eders
Frelse, i hvem I ogs�, da I bleve troende, bleve beseglede med
Forj�ttelsens hellige �nd,
14. som er Pant p� vor Arv, til Ejendommens Forl�sning, til Pris for
hans Herlighed.
15. derfor har ogs� jeg, efter at have h�rt om eders Tro p� den
Herre Jesus og om eders K�rlighed til alle de hellige,
16. ikke oph�rt at takke for eder, idet jeg ihukommer eder i mine
B�nner om,
17. at vor Herres Jesu Kristi Gud, Herlighedens Fader, m� give eder
Visdoms og �benbarelses �nd i Erkendelse af ham,
18. g�re eders Hjertes �jne oplyste til at kende, hvilket det H�b
er, som han kaldte eder til, hvilken hans Arvs Herligheds Rigdom
er iblandt de hellige,
19. og hvilken hans Krafts overv�ttes Storhed er over for os, som
tro, alt efter hans Styrkes v�ldige Virkekraft,
20. som han udviste p� Kristus, da han oprejste ham fra de d�de og
satte ham ved sin h�jre H�nd i det himmelske,
21. langt over al Magt og Myndighed og Kraft og Herredom og hvert
Navn, som n�vnes,ikke alene i denne Verden, men ogs� i den
kommende,
22. og lagde alt under hans F�dder, og ham gav han som Hoved over
alting til Menigheden,
23. der er hans Legeme, fyldt af ham, som fylder alt i alle.
*49/02 Efeserne 2
1. Ogs� eder, da I vare d�de ved eders Overtr�delser og Synder,
2. hvori I fordum vandrede efter denne Verdens Tids�nd, efter hans
Vis, som hersker over Luftens Magt, over den �nd, der nu er
virksom i Genstridighedens B�rn,
3. iblandt hvilke ogs� vi fordum alle vandrede i vort K�ds
Beg�ringer og gjorde K�dets og Tankernes Villie og vare af Natur
Vredes B�rn ligesom ogs� de andre,
4. men Gud, som er rig p� Barmhjertighed, har for sin store
K�rligheds Skyld, hvormed han elskede os,
5. ogs� da vi vare d�de ved vore Overtr�delser, levendegjort os med
Kristus - af N�de ere I frelste!
6. og medoprejst os og sat os med ham i det himmelske i Kristus
Jesus,
7. for at han i de tilkommende Tider kunde vise sin N�des
overv�ttes Rigdom ved Godhed imod os i Kristus Jesus.
8. Thi af N�den ere I frelste ved Tro, og det ikke af eder selv,
Guds er Gaven;
9. ikke af Gerninger, for at ikke nogen skal rose sig.
10. Thi vi ere hans V�rk, skabte i Kristus Jesus til gode Gerninger,
som Gud forud beredte, for at vi skulde vandre i dem.
11. Derfor kommer i Hu, at fordum I Hedninger i K�det, I, som bleve
kaldte Forhud af den s�kaldte Omsk�relse, der sker i K�det med
H�nden,
12. at I p� den Tid, uden for Kristus, vare udelukkede fra Israels
Borgerret og fremmede for Forj�ttelsens Pagter, uden H�b og uden
Gud i Verden.
13. Nu derimod, i Kristus Jesus, ere I, som fordum vare langt borte,
komne n�r til ved Kristi Blod.
14. Thi han er vor Fred, han, som gjorde begge til eet og nedbr�d
G�rdets Skillev�g,
15. Fjendskabet, da han i sit K�d afskaffede Budenes Lov med dens
Befalinger, for at han i sig kunde skabe de to til eet nyt
Menneske ved at stifte Fred
16. og for at forlige dem begge i eet Legeme med Gud ved Korset,
idet han ved dette dr�bte Fjendskabet.
17. Og han kom og forkyndte Fred for eder, som vare langt borte, og
Fred for dem, som vare n�r.
18. Thi ved ham have vi begge i een �nd Adgang til Faderen.
19. S� ere I da ikke mere fremmede og Udl�ndinge, men I ere de
helliges Medborgere og Guds Husfolk,
20. opbyggede p� Apostlenes og Profeternes Grundvold, idet
Hovedhj�rnestenen er Kristus Jesus selv,
21. i hvem enhver Bygning sammenf�jes og vokser til et helligt
Tempel i Herren,
22. i hvem ogs� I blive medopbyggede til en Guds Bolig i �nden.
*49/03 Efeserne 3
1. Det er for denne Sags Skyld, at jeg, Paulus, Kristi Jesu Fange
for eder, I Hedninger,
2. om I da have h�rt om Husholdningen med den Guds N�de, som blev
given mig til eder,
3. at ved �benbarelse blev Hemmeligheden kundgjort mig, s�ledes som
jeg foran kortelig har skrevet,
4. hvoraf I, n�r I l�se det, kunne sk�nne min Indsigt i Kristi
Hemmelighed,
5. som i andre Sl�gter ikke blev kundgjort for Menneskenes B�rn,
s�ledes som den nu er bleven �benbaret hans hellige Apostle og
Profeter ved �nden:
6. nemlig at Hedningerne ere Medarvinger og medindlemmede og
meddelagtige i Forj�ttelsen i Kristus Jesus ved Evangeliet,
7. hvis Tjener jeg er bleven if�lge den Guds N�des Gave, som blev
given mig ved hans Magts Virkekraft.
8. Mig, den allerringeste af alle hellige, blev denne N�de given at
forkynde Hedningerne Evangeliet om Kristi uransagelige Rigdom
9. og at oplyse alle om, hvilken Husholdningen med den Hemmelighed
er, som fra Evighed har v�ret skjult i Gud, der skabte alle
Ting,
10. for at Guds mangfoldige Visdom skulde nu ved Menigheden blive
kundgjort for Magterne og Myndighederne i det himmelske,
11. efter det evige Fors�t, som han fuldbyrdede ved Kristus Jesus,
vor Herre,
12. i hvem vi have Frimodigheden og Adgang med Tillid ved Troen p�
ham.
13. Derfor beder jeg, at I ikke tabe Modet over mine Tr�ngsler, som
jeg lider for eder, hvilket er en �re for eder.
14. For denne Sags Skyld b�jer jeg mine Kn� for Faderen,
15. fra hvem enhver Faderlighed i Himle og p� Jord har sit Navn,
16. at han vil give eder efter sin Herligheds Rigdom m�gtigt at
styrkes ved hans �nd i det indvortes Menneske;
17. at Kristus m� bo ved Troen i eders Hjerter,
18. for at I, rodf�stede og grundf�stede i K�rlighed, kunne sammen
med alle de hellige form� at begribe, hvor stor Bredden og
L�ngden og Dybden og H�jden er,
19. og at kende Kristi K�rlighed, som overg�r al Erkendelse, for at
I kunne fyldes indtil hele Guds Fylde.
20. Men ham, som form�r over alle Ting at g�re langt ud over det,
som vi bede eller forst�, efter den Magt, som er virksom i os,
21. ham v�re �re i Menigheden og i Kristus Jesus igennem alle
Sl�gterne i Evighedernes Evighed! Amen.
*49/04 Efeserne 4
1. Jeg formaner eder derfor, jeg, der fangne i Herren, til at
vandre v�rdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede,
2. med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, s� I b�re
over med hverandre i K�rlighed
3. og g�re eder Flid for at bevare �ndens Enhed i Fredens B�nd;
4. eet Legeme og een �nd, ligesom I ogs� bleve kaldede til eet H�b
i eders Kaldelse;
5. een Herre, een Tro, een D�b,
6. een Gud og alles Fader, som er over alle og igennem alle og i
alle!
7. Men hver enkelt af os blev N�den given efter Kristi Gaves M�l.
8. Derfor hedder det: "Da han opfor til det h�je, bortf�rte han
Fanger og gav Menneskene Gaver."
9. Men dette: "Han opfor," hvad er det, uden at han ogs� nedfor til
Jordens nedre Egne.
10. Han, som nedfor, han er ogs� den, som opfor h�jt over alle.
Himlene, for at han skulde fylde alle Ting.
11. Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som
Evangelister, andre som Hyrder og L�rere,
12. til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til
Kristi Legemes Opbyggelse,
13. indtil vi alle n� til Enheden i Troen p� og Erkendelsen af Guds
S�n, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes M�l af V�kst,
14. for at vi ikke; mere skulle v�re umyndige, der omtumles og
omdrives af enhver L�rdommens Vind, ved Menneskenes T�rningspil,
ved Tr�skhed efter Vildfarelsens R�nkespind;
15. men for at vi, Sandheden tro i K�rlighed, skulle i alle M�der
opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus,
16. ud fra hvem hele Legemet, idet det sammenf�jes og sammenknyttes
ved ethvert hj�lpende Bindeled i Forhold til hver enkelt Dels
tilm�lte Virkekraft, fuldbyrder Legemets V�kst til Opbyggelse af
sig selv i K�rlighed.
17. Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere
vandre, s�ledes som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed,
18. form�rkede i deres Tanke, fremmedgjorte for Guds Liv som F�lge
af den Vankundighed, som er i dem p� Grund af deres Hjertes
Forh�rdelse,
19. de, som jo f�lesl�se have hengivet sig til Uterligheden, til at
�ve al Urenhed i Havesyge.
20. Men I have ikke s�ledes l�rt Kristus,
21. om I da have h�rt om ham og ere blevne opl�rte i ham, s�ledes
som Sandhed er i Jesus,
22. at I, hvad eders forrige Vandel ang�r, skulle afl�gge det gamle
Menneske, som ford�rves ved bedrageriske Beg�ringer,
23. men fornyes i eders Sinds �nd
24. og if�re eder det nye Menneske, som blev skabt efter Gud i
Sandhedens Retf�rdighed og Hellighed.
25. Derfor afl�gger L�gnen og taler Sandhed, hver med sin N�ste,
efterdi vi ere hverandres Lemmer.
26. Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen g� ned over eders
Forbitrelse;
27. giver ikke heller Dj�velen Rum!
28. Den, som stj�ler, stj�le ikke mere, men arbejde hellere og g�re
det gode med sine egne H�nder, for at han kan have noget at
meddele den, som er i Trang.
29. Lad ingen r�dden Tale udg� af eders Mund, men s�dan Tale, som er
god til forn�den Opbyggelse, for at den kan skaffe dem N�de, som
h�re derp�;
30. og bedr�ver ikke Guds hellige �nd, med hvilken I bleve beseglede
til Forl�sningens Dag.
31. Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forh�nelse
blive langt fra eder tillige med al Ondskab!
32. Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende
hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.
*49/05 Efeserne 5
1. Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede B�rn,
2. og vandrer i K�rlighed, ligesom ogs� Kristus elskede os og gav
sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en
velbehagelig Lugt.
3. Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge b�r end ikke n�vnes
iblandt eder, som det s�mmer sig for hellige,
4. ej heller ublu V�sen eller d�rlig Snak eller letf�rdig Sk�mt,
hvilket er utilb�rligt, men hellere Taksigelse.
5. Thi dette vide og erkende I, at ingen utugtig eller uren eller
havesyg, hvilket er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og Guds
Rige.
6. Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kommer Guds
Vrede over Genstridighedens B�rn.
7. Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem!
8. Thi I vare forhen M�rke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som
Lysets B�rn;
9. (Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retf�rdighed og
Sandhed,)
10. s� I pr�ve, hvad der er velbehageligt for Herren.
11. Og haver ikke Samfund med M�rkets ufrugtbare Gerninger. Men
revser dem hellere;
12. thi hvad der l�nligt bedrives af dem, er skammeligt endog at
sige;
13. men alt dette bliver �benbaret, n�r det revses af Lyset. Thi alt
det, som bliver �benbaret, er Lys.
14. Derfor hedder det: "V�gn op, du, som sover, og st� op fra de
d�de, og Kristus skal lyse for dig!"
15. Ser derfor n�je til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som
vise,
16. s� I k�be den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde.
17. Derfor bliver ikke uforstandige, men sk�nner, hvad Herrens
Villie er.
18. Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er
Ryggesl�shed, men lader eder fylde med �nden,
19. s� I tale hverandre til med Salmer og Lovsange og �ndelige Viser
og synge og spille i eders Hjerte for Herren
20. og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu
Kristi Navn
21. og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt;
22. Hustruerne skulle underordne sig under deres egne M�nd, som
under Herren;
23. thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom ogs� Kristus er
Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser.
24. Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, s�ledes
skulle ogs� Hustruerne underordne sig under deres M�nd i alle
Ting.
25. I M�nd! elsker eders Hustruer, ligesom ogs� Kristus elskede
Menigheden og hengav sig selv for den,
26. for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet
med et Ord,
27. for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig,
uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den m�tte
v�re hellig og ulastelig.
28. S�ledes ere M�ndene skyldige at elske deres egne Hustruer som
deres egne Legemer; den,som elsker sin egen Hustru, elsker sig
selv.
29. Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget K�d, men han n�rer og
plejer det, ligesom ogs� Kristus Menigheden.
30. Thi vi ere Lemmer p� hans Legeme.
31. Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast
ved sin Hustru, og de to skulle v�re eet K�d.
32. Denne Hemmelighed er stor - jeg sigter nemlig til Kristus og til
Menigheden.
33. Dog, ogs� I skulle elske hver is�r sin egen Hustru som sig selv;
men Hustruen have �refrygt for Manden!
*49/06 Efeserne 6
1. I B�rn! adlyder eders For�ldre i Herren, thi dette er ret.
2. "�r din Fader og Moder", dette er jo det f�rste Bud med
Forj�ttelse,
3. "for at det m� g� dig vel, og du m� leve l�nge i Landet."
4. Og I F�dre! opirrer ikke eders B�rn, men opfostrer dem i Herrens
Tugt og Formaning!
5. I Tr�lle! adlyder eders Herrer efter K�det med Frygt og B�ven i
eders Hjertes Enfold som Kristus;
6. ikke med �jentjeneste, som de, der ville t�kkes Mennesker, men
som Kristi Tjenere, s� I g�re Guds Villie af Hjertet,
7. idet I med god Villie g�re Tjeneste som for Herren, og ikke for
Mennesker,
8. idet I vide, at hvad godt enhver g�r, det skal han f� igen af
Herren, hvad enten han er Tr�l eller fri.
9. Og I Herrer! g�rer det samme imod dem, s� I lade Trusel fare,
idet I vide, at b�de deres og eders Herre er i Himlene, og der
er ikke Persons Anseelse hos ham.
10. For �vrigt bliver st�rke i Herren og i hans Styrkes V�lde!
11. If�rer eder Guds fulde Rustning, for at I m� kunne bolde Stand
imod Dj�velens snedige Anl�b.
12. Thi for os st�r Kampen ikke imod Blod og K�d, men imod Magterne,
imod Myndighederne, imod Verdensherskerne i dette M�rke, imod
Ondskabens �ndemagter i det himmelske.
13. Derfor tager Guds fulde Rustning p�, for at I m� kunne st� imod
p� den onde Dag og best� efter at have fuldbyrdet alt.
14. S� st�r da omgjordede om eders L�nd med Sandhed og if�rte
Retf�rdighedens Panser.
15. F�dderne ombundne med Kampberedthed fra Fredens Evangelium;
16. og i alle Forhold l�fter Troens Skjold, med hvilket I ville
kunne slukke alle den ondes gloende Pile,
17. og tager imod Frelsens Hjelm og �ndens Sv�rd, som er Guds Ord,
18. idet I under al P�kaldelse og B�n bede til enhver Tid i �nden og
ere �rv�gne dertil i al Vedholdenhed og B�n for alle de hellige,
19. ogs� for mig, om at der m� gives mig Ord, n�r jeg oplader min
Mund, til med Frimodighed at kundg�re Evangeliets Hemmelighed,
20. for hvis Skyld jeg er et Sendebud i L�nker, for at jeg m� have
Frimodighed deri til at tale, som jeg b�r.
21. Men for at ogs� I skulle kende mine Forhold, hvorledes det g�r
mig, da skal Tykikus, den elskede Broder og tro Tjener i Herren
kundg�re eder alt;
22. ham sender jeg til eder, just for at I skulle l�re at kende,
hvorledes det st�r til hos os, og for at han skal opmuntre eders
Hjerter.
23. Fred v�re med Br�drene og K�rlighed med Tro fra Gud Fader og den
Herre Jesus Kristus!
24. N�den v�re med alle dem, som elske vor Herre Jesus Kristus i
Uforkr�nkelighed!
*50/ Filipperne
*50/01 Filipperne 1
1. Paulus og Timotheus, Kristi Jesu Tjener, til alle de hellige i
Kristus Jesus, som ere i Filippi, med Tilsynsm�nd og
Menighedstjenere.
2. N�de v�re med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus
Kristus!
3. Jeg takker min Gud, s� ofte jeg kommer eder i Hu,
4. idet jeg altid, i hver min B�n, beder for eder alle med Gl�de,
5. for eders Deltagelse i Evangeliet fra den f�rste Dag indtil nu;
6. forvisset om dette, at han, som begyndte en god Gerning i eder,
vil fuldf�re den indtil Jesu Kristi Dag,
7. s�ledes som det jo er ret for mig at mene dette om eder alle,
efterdi jeg har eder i Hjertet b�de under mine L�nker og under
Evangeliets Forsvar og Stadf�stelse, f�lles som I jo alle ere
med mig om N�den.
8. Thi Gud er mit Vidne, hvorledes jeg l�nges efter eder alle med
Kristi Jesu inderlige K�rlighed.
9. Og derom beder jeg, at eders K�rlighed fremdeles m� blive mere
og mere rig p� Erkendelse og al Sk�nsomhed,
10. s� I kunne v�rds�tte de forskellige Ting, for at I m� v�re rene
og uden Anst�d til Kristi Dag,
11. fyldte med Retf�rdigheds Frugt, som virkes ved Jesus Kristus,
Gud til �re og Pris.
12. Men jeg vil, I skulle vide, Br�dre! at mine Forhold snarere have
tjent til Evangeliets Fremme,
13. s� at det er blevet �benbart for hele Livvagten og for alle de
�vrige, at mine L�nker b�res for Kristi Skyld,
14. og de fleste af Br�drene fik i Tillid til Herren ved mine L�nker
end mere Dristighed til at tale Guds Ord uden Frygt.
15. Nogle pr�dike vel ogs� Kristus for Avinds og Kivs Skyld, men
nogle ogs� i en god Mening.
16. Disse g�re det af K�rlighed, vidende, at jeg er sat til at
forsvare Evangeliet;
17. men hine forkynde Kristus af Egennytte, ikke �rligt, men i den
Tanke at f�je Tr�ngsel til mine L�nker.
18. Hvad s�? Kristus forkyndes dog p� enhver M�de, v�re sig p�
Skr�mt eller i Sandhed; og derover gl�der jeg mig, og jeg vil
ogs� fremdeles gl�de mig.
19. Thi jeg ved, at dette skal blive mig til Frelse ved eders B�n og
Jesu Kristi �nds Hj�lp,
20. efter min L�ngsel og mit H�b, at jeg i intet skal blive til
Skamme, men at Kristus skal med al Frimodighed, som altid, s�
ogs� nu, forherliges i mit Legeme, v�re sig ved Liv eller ved
D�d.
21. Thi det at leve er mig Kristus og at d� en Vinding.
22. Men dersom dette at leve i K�det skaffer mig Frugt af min
Gerning, s� ved jeg ikke, hvad jeg skal v�lge;
23. men jeg st�r tvivlr�dig imellem de to Ting, idet jeg har Lysten
til at bryde op og v�re sammen med Kristus; thi dette var s�re
meget bedre;
24. men at forblive i K�det er mere n�dvendigt for eders Skyld.
25. Og i Forvisning herom ved jeg, at jeg skal blive i Live og
forblive hos eder alle til eders Fremgang og Gl�de i Troen,
26. for at eders Ros ved mig kan blive rig i Kristus Jesus, ved at
jeg atter kommer til Stede iblandt eder.
27. Kun skulle I leve Kristi Evangelium v�rdigt, for at, hvad enten
jeg kommer og ser eder eller er frav�rende, jeg dog kan h�re om
eder, at I st� faste i een �nd, s� at I med een Sj�l stride
tilsammen for Troen p� Evangeliet
28. og ikke lade eder forf�rde i nogen Ting af Modstanderne; thi
dette er for dem et Tegn p� Undergang, men for eder p� Frelse,
og det fra Gud.
29. Thi eder er det forundt for Kristi Skyld - ikke alene at tro p�
ham, men ogs� at lide for hans Skyld,
30. idet I have den samme Kamp, som I have set p� mig og nu h�re om
mig.
*50/02 Filipperne 2
1. Er der da nogen Formaning i Kristus, er der nogen K�rlighedens
Opmuntring, er der noget �ndens Samfund, er der nogen inderlig
K�rlighed og Barmhjertighed:
2. da fuldkommer min Gl�de, at I m� v�re enige indbyrdes, s� I have
den samme K�rlighed, samme Sj�l, een Higen,
3. intet g�re af Egennytte eller Lyst til tom �re, men i Ydmyghed
agte hverandre h�jere end eder selv
4. og ikke se hver p� sit, men enhver ogs� p� andres.
5. Det samme Sindelag v�re i eder, som ogs� var i Kristus Jesus,
6. han, som, da han var i Guds Skikkelse ikke holdt det for et Rov
at v�re Gud lig,
7. men forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse p� og
blev Mennesker lig;
8. og da han i Fremtr�den fandtes som et Menneske, fornedrede han
sig selv, s� han blev lydig indtil D�den, ja, Korsd�den.
9. Derfor har ogs� Gud h�jt oph�jet ham og sk�nket ham det Navn,
som er over alle Navne,
10. for at i Jesu Navn hvert Kn� skal b�je sig, deres i Himmelen og
p� Jorden og under Jorden,
11. og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud
Faders �re.
12. Derfor, mine elskede! ligesom I altid have v�ret lydige, s�
arbejder ikke alene som i min N�rv�relse, men nu meget mere i
min Frav�relse p� eders egen Frelse med Frygt og B�ven;
13. thi Gud er den, som virker i eder b�de at ville og at virke,
efter sit Velbehag.
14. G�rer alle Ting uden Knurren og Bet�nkeligheder,
15. for at I m� blive udadlelige og rene, Guds ulastelige B�rn, midt
i en vanartet og forvendt Sl�gt, iblandt hvilke I vise eder som
Himmellys i Verden,
16. idet I fremholde Livets Ord, mig til Ros p� Kristi Dag, at jeg
ikke har l�bet forg�ves, ej heller arbejdet forg�ves.
17. Ja, selv om jeg bliver ofret under Ofringen og Betjeningen af
eders Tro, s� gl�der jeg mig og gl�der mig med eder alle.
18. Men ligeledes skulle ogs� I gl�de eder, og gl�de eder med mig!
19. Men jeg h�ber i den Herre Jesus snart at kunne sende Timotheus
til eder, for at ogs� jeg kan blive ved godt Mod ved at erfare,
hvorledes det g�r eder.
20. Thi jeg har ingen ligesindet, der s� oprigtig vil have Omsorg
for, hvorledes det g�r eder;
21. thi de s�ge alle deres eget, ikke hvad der h�rer Kristus Jesus
til.
22. Men hans pr�vede Troskab kende I, at, ligesom et Barn tjener sin
Fader, s�ledes har han tjent med mig for Evangeliet.
23. Ham h�ber jeg alts� at sende straks, n�r jeg ser Udgangen p� min
Sag.
24. Men jeg har den Tillid til Herren, at jeg ogs� selv snart skal
komme.
25. Men jeg har agtet det n�dvendigt at sende Epafroditus til eder,
min Broder og Medarbejder og Medstrider, og eders Udsending og
Tjener for min Trang,
26. efterdi han l�ngtes efter eder alle og var s�re �ngstelig, fordi
I havde h�rt, at han var bleven syg.
27. Ja, han var ogs� syg og D�den n�r; men Gud forbarmede sig over
ham, ja, ikke alene over ham, men ogs� over mig, for at jeg ikke
skulde have Sorg p� Sorg.
28. Derfor skynder jeg mig desto mere med at sende ham, for at I og
jeg v�re mere sorgfri.
29. Modtager ham alts� i Herren med al Gl�de og holder s�danne i
�re;
30. thi for Kristi Gernings Skyld kom han D�den n�r, idet han satte
sit Liv i Vove for at udfylde Savnet af eder i eders Tjeneste
imod mig.
*50/03 Filipperne 3
1. I �vrigt, mine Br�dre gl�der eder i Herren! At skrive det samme
til eder er ikke til Besv�r for mig, men er betryggende for
eder.
2. Holder �je med Hundene, holder �je med de slette Arbejdere,
holder �je med S�ndersk�relsen!
3. Thi vi ere Omsk�relsen, vi, som tjene i Guds �nd og rose os i
Kristus Jesus og ikke forlade os p� K�det",
4. endsk�nt ogs� jeg har det, jeg kunde forlade mig p� ogs� i
K�det, Dersom nogen anden synes, han kan forlade sig p� K�det,
kan jeg det mere.
5. Jeg er omsk�ren p� den ottende Dag, af Israels Sl�gt, Benjamins
Stamme, en Hebr�er af Hebr�ere, over for Loven en Faris�er,
6. i Nidk�rhed en Forf�lger af Menigheden, i Retf�rdigheden efter
Loven udadlelig.
7. Men hvad der var mig Vinding, det har jeg for Kristi Skyld agtet
for Tab;
8. ja sandelig, jeg agter endog alt for at v�re Tab imod det langt
h�jere, at kende Kristus Jesus, min Herre, for hvis Skyld jeg
har lidt Tab p� alt og agter det for Skarn, for at jeg kan vinde
Kristus
9. og findes i ham, s� jeg ikke har min Retf�rdighed, den af Loven,
men den ved Tro p� Kristus, Retf�rdigheden fra Gud p� Grundlag
af Troen,
10. for at jeg m� kende ham og hans Opstandelses Kraft og hans
Lidelsers Samfund, idet jeg bliver ligedannet med hans D�d,
11. om jeg dog kunde n� til Opstandelsen fra de d�de.
12. Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er
fuldkommen; men jeg jager derefter, om jeg dog kunde gribe det,
efterdi jeg ogs� er greben af Kristus Jesus.
13. Br�dre! jeg mener ikke om mig selv, at jeg har grebet det.
14. Men eet g�r jeg: glemmende, hvad der er bagved, men r�kkende
efter det, som er foran, jager jeg imod M�let, til den
Sejrspris, hvortil Gud fra det h�je kaldte os i Kristus Jesus.
15. Lader da os, s� mange som ere fuldkomne, have dette Sindelag; og
er der noget, hvori I ere anderledes sindede, da skal Gud
�benbare eder ogs� dette.
16. Kun at vi, s� vidt vi ere komne, vandre i samme Retning.
17. Vorder mine Efterlignere, Br�dre! og agter p� dem, der vandre
s�ledes, som I have os til Forbillede.
18. Thi mange vandre, som jeg ofte har sagt eder, men nu ogs� siger
med T�rer, som Kristi Kors's Fjender,
19. hvis Ende er Fortabelse, hvis Gud er Bugen, og hvis �re er i
deres Sk�ndsel, de, som tragte efter de jordiske Ting.
20. Thi vort Borgerskab er i Himlene, hvorfra vi ogs� forvente som
Frelser den Herre Jesus Kristus,
21. der skal forvandle vort Fornedrelses-Legeme til at blive
ligedannet med hans Herligheds-Legeme, efter den Kraft, ved
hvilken han ogs� kan underl�gge sig alle Ting.
1. Derfor, mine Br�dre, elskede og savnede, min Gl�de og Krans!
st�r s�ledes fast i Herren, I elskede!
2. Evodia formaner jeg, og Syntyke formaner jeg til at v�re enige i
Herren.
3. Ja, jeg beder ogs� dig, min �gte Synzygus! tag dig af dem; thi
de have med mig stridt i Evangeliet, tillige med Klemens og mine
�vrige Medarbejdere, hvis Navne st� i Livets Bog.
4. Gl�der eder i Herren altid; atter siger jeg: gl�der eder!
5. Eders milde Sind vorde kendt at alle Mennesker! Herren er n�r!
6. V�rer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders
Beg�ringer komme frem for Gud i P�kaldelse og B�n med
Taksigelse;
7. og Guds Fred, som overg�r al Forstand, skal bevare eders Hjerter
og eders Tanker i Kristus Jesus.
8. I �vrigt, Br�dre! alt, hvad der er sandt, hvad der er �rbart,
hvad der er retf�rdigt, hvad der er rent, hvad der er elskeligt,
hvad der har godt Lov, enhver Dyd og enhver H�der: l�gger eder
det p� Sinde!
9. Hvad I b�de have l�rt og modtaget og h�rt og set p� mig, dette
skulle I g�re, og Fredens Gud skal v�re med eder.
10. Men jeg har h�jlig gl�det mig i Herren over, at I nu omsider ere
komne til Kr�fter, s� at I kunne t�nke p� mit Vel, hvorp� I ogs�
forhen t�nkte, men I manglede Lejlighed.
11. Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg har l�rt at n�jes med
det, jeg har.
12. Jeg forst�r at v�re i ringe K�r, og jeg forst�r ogs� at have
Overflod; i alt og hvert er jeg indviet, b�de i at m�ttes og i
at hungre, b�de i at have Overflod og i at lide Savn.
13. Alt form�r jeg i ham, som g�r mig st�rk.
14. Dog gjorde I vel i at tage Del i min Tr�ngsel.
15. Men I vide det ogs� selv, Filippensere! at i Evangeliets
Begyndelse, da jeg drog ud fra Makedonien, var der ingen
Menighed, som havde Regning med mig over givet og modtaget, uden
I alene.
16. Thi endog i Thessalonika sendte I mig b�de een og to Gange, hvad
jeg havde n�dig.
17. Ikke at jeg attr�r Gaven, men jeg attr�r den Frugt, som bliver
rigelig til eders Fordel.
18. Nu har jeg nok af alt og har Overflod; jeg har fuldt op efter
ved Epafroditus at have modtaget eders Gave, en Vellugts-Duft,
et velkomment Offer, velbehageligt for Gud.
19. Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I
have n�dig, i Herlighed i Kristus Jesus.
20. Men ham, vor Gud og Fader, v�re �ren i Evigheders Evigheder!
Amen.
21. Hilser hver hellig i Kristus Jesus.
22. De Br�dre, som ere hos mig, hilse eder. Alle de hellige hilse
eder, men mest de af Kejserens Hus.
23. Den Herres Jesu Kristi N�de v�re med eders �nd!
*51/ Kolossenserne
*51/01 Kolossenserne 1
1. Paulus, Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, og Broderen
Timotheus.
2. til de hellige og troende Br�dre i Kristus i Koloss�: N�de v�re
med eder og Fred fra Gud vor Fader!
3. Vi takke Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader altid, n�r vi bede
for eder,
4. da vi have h�rt om eders Tro p� Kristus Jesus og den K�rlighed,
som I have til alle de hellige
5. p� Grund af det H�b, som er henlagt til eder i Himlene, om
hvilket I forud have h�rt i Evangeliets Sandheds Ord,
6. der er kommet til eder, ligesom det ogs� er i den hele Verden,
idet det b�rer Frugt og vokser, ligesom det ogs� g�r iblandt
eder fra den Dag, I h�rte og erkendte Guds N�de i Sandhed,
7. s�ledes som I have l�rt af Epafras, vor elskede Medtjener som er
en tro Kristi Tjener for eder,
8. han, som ogs� gav os eders K�rlighed i �nden til Kende.
9. Derfor have ogs� vi fra den Dag, vi h�rte det, ikke oph�rt at
bede for eder og beg�re, at I m�tte fyldes med Erkendelsen af
hans Villie i al Visdom og �ndelige Indsigt
10. til at vandre Herren v�rdigt, til alt Velbehag, idet I b�re
Frugt og vokse i al god Gerning ved Erkendelsen af Gud,
11. idet I styrkes med al Styrke efter hans Herligheds Kraft til al
Udholdenhed og T�lmodighed med Gl�de
12. og takke Faderen, som gjorde os dygtige til at have Del i de
helliges Arvelod i Lyset,
13. han, som friede os ud af M�rkets Magt og satte os over i sin
elskede S�ns Rige,
14. i hvem vi have Forl�sningen, Syndernes Forladelse,
15. han, som er den usynlige Guds Billede, al Skabnings f�rstef�dte;
16. thi i ham bleve alle Ting skabte i Himlene og p� Jorden, de
synlige og de usynlige, v�re sig Troner eller Herred�mmer eller
Magter eller Myndigheder. Alle Ting ere skabte ved ham og til
ham;
17. og han er forud for alle Ting, og alle Ting best� ved ham.
18. Og han er Legemets Hoved, nemlig Menighedens, han, som er
Begyndelsen, f�rstef�dt ud af de d�de, for at han skulde blive
den ypperste i alle Ting;
19. thi det behagede Gud, at i ham skulde hele Fylden bo,
20. og ved ham at forlige alle Ting med sig, v�re sig dem p� Jorden
eller dem i Himlene, idet han stiftede Fred ved hans Kors's
Blod.
21. Ogs� eder, som fordum vare fremmedgjorte og fjendske af Sindelag
i eders onde Gerninger,
22. har han dog nu forligt i sit K�ds Legeme ved D�den for at
fremstille eder hellige og ulastelige og ustraffelige for sit
�syn,
23. s� sandt I blive i Troen, grundf�stede og faste, uden at lade
eder rokke fra H�bet i det Evangelium, som I have h�rt, hvilket
er blevet pr�diket i al Skabningen under Himmelen, og hvis
Tjener jeg Paulus er bleven.
24. Nu gl�der jeg mig over mine Lidelser for eder, og hvad der
fattes i Kristi Tr�ngsler, udfylder jeg i mit K�d for hans
Legeme, som er Menigheden,
25. hvis Tjener jeg er bleven efter den Guds Husholdning, som blev
given mig over for eder, nemlig fuldelig at forkynde Guds Ord,
26. den Hemmelighed, der var skjult igennem alle Tider og Sl�gter,
men nu er bleven �benbaret for hans hellige,
27. hvem Gud vilde tilkendegive, hvilken Rigdom p� Herlighed iblandt
Hedningerne der ligger i denne Hemmelighed, som er Kristus i
eder, Herlighedens H�b,
28. hvem vi forkynde, idet vi p�minde hvert Menneske og l�re hvert
Menneske med al Visdom, for at vi kunne fremstille hvert
Menneske som fuldkomment i Kristus;
29. hvorp� jeg ogs� arbejder, idet jeg k�mper if�lge hans Kraft, som
virker m�gtigt i mig.
*51/02 Kolossenserne 2
1. Thi jeg vil, at I skulle vide, hvor stor en Kamp jeg har for
eder og for dem i Laodikea og for alle, som ikke have set mit
�syn i K�det,
2. for at deres Hjerter m� opmuntres, idet de sammenknyttes i
K�rlighed og til den fuldvisse Indsigts hele Rigdom, til
Erkendelse af Guds Hemmelighed, Kristus.
3. i hvem alle Visdommens og Kundskabens Skatte findes skjulte.
4. Dette siger jeg, for at ingen skal bedrage eder med lokkende
Tale.
5. Thi om jeg ogs� i K�det er frav�rende, s� er jeg dog i �nden hos
eder og gl�der mig ved at se eders Orden og Fastheden i eders
Tro p� Kristus.
6. Derfor, ligesom I have modtaget Kristus Jesus, Herren, s�
vandrer i ham,
7. idet I ere rodf�stede og opbygges i ham og, stadf�stes ved
Troen, s�ledes som I bleve opl�rte, s� I vokse i den med
Taksigelse.
8. Ser til, at der ikke skal v�re nogen, som g�r eder til Bytte ved
den verdslige Visdom og tomt Bedrag efter Menneskers
Overlevering, efter Verdens B�rnel�rdom og ikke efter Kristus;
9. thi i ham bor Guddommens hele Fylde legemlig,
10. og i ham have I eders Fylde, ham, som er Hovedet for al Magt og
Myndighed;
11. i hvem I ogs� ere blevne omsk�rne med en Omsk�relse, som ikke er
gjort med H�nder, ved Aff�relsen af K�dets Legeme, ved Kristi
Omsk�relse,
12. idet I bleve begravne med ham i D�ben, i hvilken I ogs� bleve
medoprejste ved Troen p� Guds Virkekraft, som oprejste ham fra
de d�de.
13. Ogs� eder, som vare d�de i eders Overtr�delser og eders K�ds
Forhud, eder gjorde han levende tillige med ham, idet han tilgav
os alle vore Overtr�delser
14. og udslettede det imod os rettede G�ldsbrev med dets Befalinger,
hvilket gik os imod, og han har taget det bort ved at nagle det
til Korset;
15. efter at have afv�bnet Magterne og Myndighederne, stillede han
dem �benlyst til Skue, da han i ham f�rte dem i Sejrstog.
16. Lad derfor ingen d�mme eder for Mad eller for Drikke eller i
Henseende til H�jtid eller Nym�ne eller Sabbat,
17. hvilket er en Skygge af det, som skulde komme, men Legemet er
Kristi.
18. Lad ingen frar�ve eder Sejrsprisen, idet han finder Behag i
Ydmyghed og Dyrkelse af Englene, idet han indlader sig p�, hvad
han har set i Syner, forf�ngeligt opbl�st af sit k�delige Sind,
19. og ikke holder fast ved Hovedet, ud fra hvem hele Legemet, idet
det hj�lpes og sammenknyttes ved sine Bindeled og B�nd, vokser
Guds V�kst.
20. N�r I med Kristus ere d�de fra Verdens B�rnel�rdom, hvorfor lade
I eder da p�l�gge Befalinger, som om I levede i Verden:
21. "Tag ikke, smag ikke, r�r ikke derved!"
22. (hvilket alt er bestemt til at forg� ved at forbruges) efter
Menneskenes Bud og L�rdomme?
23. thi alt dette har Ord for Visdom ved selvgjort Dyrkelse og
Ydmyghed og Sk�nselsl�shed imod Legemet, ikke ved noget, som er
�re v�rd, kun til Tilfredsstillelse af K�det.
*51/03 Kolossenserne 3
1. N�r I alts�, ere blevne oprejste med Kristus, da s�ger det, som
er oventil, hvor Kristus sidder ved Guds h�jre H�nd.
2. Tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er p�
Jorden.
3. Thi I ere d�de, og eders Liv er skjult med Kristus i Gud.
4. N�r Kristus, vort Liv, �benbares, da skulle ogs� I �benbares med
ham i Herlighed.
5. S� d�der da de jordiske Lemmer, Utugt Urenhed, Brynde, ondt
Beg�r og Havesygen, som jo er Afgudsdyrkelse;
6. for disse Tings Skyld kommer Guds Vrede.
7. I dem vandrede ogs� I fordum, da I levede deri.
8. Men nu skulle ogs� I afl�gge det alt sammen, Vrede, Hidsighed,
Ondskab, Forh�nelse, slem Snak af eders Mund.
9. Lyver ikke for hverandre, da I have aff�rt eder det gamle
Menneske med dets Gerninger
10. og if�rt eder det nye, som fornyes til Erkendelse efter hans
Billede, der skabte det;
11. hvor der ikke er Gr�ker og J�de, Omsk�relse og Forhud, Barbar,
Skyther, Tr�l, fri, men Kristus er alt og i alle.
12. S� if�rer eder da som Guds udvalgte, hellige og elskede inderlig
Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed,
13. s� I b�re over med hverandre og tilgive hverandre,dersom nogen
har Klagem�l imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, s�ledes
ogs� I!
14. Men over alt dette skulle I if�re eder K�rligheden, hvilket er
Fuldkommenhedens B�nd.
15. Og Kristi Fred r�de i eders Hjerter, til hvilken I ogs� bleve
kaldede i eet Legeme; og vorder taknemmelige!
16. Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, s� I med al Visdom l�re
og p�minde hverandre med Salmer, Lovsange og �ndelige Viser,
idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud.
17. Og alt, hvad I g�re i Ord eller i Handling, det g�rer alt i den
Herres Jesu Navn, takkende Gud Fader ved ham.
18. I Hustruer! underordner eder under eders M�nd, som det s�mmer
sig i Herren.
19. I M�nd! elsker eders Hustruer, og v�rer ikke bitre imod dem!
20. I B�rn! adlyder i alle Ting eders For�ldre, thi dette er
velbehageligt i Herren.
21. I F�dre! opirrer ikke eders B�rn, for at de ikke skulle tabe
Modet.
22. I Tr�lle! adlyder i alle Ting eders Herrer efter K�det, ikke med
�jentjeneste som de, der ville t�kkes Mennesker, men i Hjertets
Enfold, frygtende Herren.
23. Hvad I end foretage eder, s� g�rer det af Hjertet, som for
Herren og ikke for Mennesker,
24. da I vide, at I af Herren skulle f� Arven til Vederlag; det er
den Herre Kristus, I tjene.
25. Thi den, som g�r Uret, skal f� igen, hvad Uret han gjorde, og
der er ikke Persons Anseelse.
4-1. I Herrer! yder eders Tr�lle, hvad ret og billigt er, da I vide,
at ogs� I have en Herre i Himmelen.
*51/04 Kolossenserne 4
2. V�rer vedholdendene i; B�nnen, idet I ere �rv�gne i den med
Taksigelse.
3. idet I tillige bede ogs� for os, at Gud vil oplade os en Ordets
D�r til at tale Kristi Hemmelighed, for hvis Skyld jeg ogs� er
bunden,
4. for at jeg kan �benbare den s�ledes, som jeg b�r tale.
5. Vandrer i Visdom overfor dem, som ere udenfor, s� I k�be den
belejlige Tid.
6. Eders Tale v�re altid med Ynde, krydret med Salt, s� I vide,
hvorledes I b�r svare enhver is�r.
7. Hvorledes det g�r mig, skal Tykikus, den elskede Broder og tro
Tjener og Medtjener i Herren, kundg�re eder alt sammen;
8. ham sender jeg til eder, netop for at I skulle l�re at kende,
hvorledes det st�r til med os, og for at han skal opmuntre eders
Hjerter,
9. tillige med Onesimus, den tro og elskede Broder, som er fra
eders By; de skulle fort�lle eder, hvorledes alt st�r til her.
10. Aristarkus, min Medfange, hilser eder, og Markus, Barnabas's
S�skendebarn, om hvem I have f�et Befalinger - dersom han kommer
til eder, da tager imod ham -
11. og Jesus, som kaldes Justus, hvilke af de omsk�rne ere de eneste
Medarbejdere for Guds Rige, som ere blevne mig en Tr�st.
12. Epafras hilser eder, han, som er fra eders By, en Kristi Jesu
Tjener, som altid strider for eder i sine B�nner, f�r at I m�
st� fuldkomne og fuldvisse i al Guds Villie.
13. Thi jeg giver ham det Vidnesbyrd, at han har megen M�je for eder
og dem i Laodikea og dem i Hierapolis,
14. L�gen Lukas, den elskede, hilser eder, og Demas.
15. Hilser Br�drene i Laodikea og Nymfas og Menigheden i deres Hus.
16. Og n�r dette Brev er opl�st hos eder, da s�rger for, at det ogs�
bliver opl�st i Laodikensernes Menighed, og at I ogs� l�se
Brevet fra Laodikea.
17. Og siger til Arkippus: Giv Agt p� den Tjeneste, som du har
modtaget i Herren, at du fuldbyrder den.
18. Hilsenen med min, Paulus's, egen H�nd. Kommer mine L�nker i Hu
N�de v�re med eder!
*52/ 1.Tessalonikerne
*52/01 1.Tessalonikerne 1
1. Paulus og Silvanus og Timotheus til Thessalonikernes Menighed i
Gud Fader og den Herre Jesus Kristus. N�de v�re med eder og
Fred!
2. Vi takke Gud altid for eder alle, n�r vi komme eder i Hu i vore
B�nner,
3. idet vi uafladelig mindes eders Gerning i Troen og eders Arbejde
i K�rligheden og eders Udholdenhed i H�bet p� vor Herre Jesus
Kristus for vor Guds og Faders �syn,
4. efterdi vi kende eders Udv�lgelse, I af Gud elskede Br�dre,
5. at vort Evangelium ikke kom til eder i Ord alene, men ogs� i
Kraft og i den Hellig�nd og i fuld Overbevisning, som I jo vide,
hvorledes vi f�rdedes iblandt eder for eders Skyld.
6. Og I ere blevne vore Efterf�lgere, ja, Herrens, idet I modtoge
Ordet under megen Tr�ngsel med Gl�de i den Hellig�nd,
7. s� at I ere blevne et Forbillede for alle de troende i
Makedonien og Akaja;
8. thi fra eder har Herrens Ord lydt ud, ikke alene i Makedonien og
Akaja, men alle Vegne er eders Tro p� Gud kommen ud, s� at vi
ikke have n�dig at tale derom.
9. Thi de forkynde selv om os, hvordan en Indgang vi vandt hos
eder, og hvorledes I vendte om til Gud fra Afguderne for at
tjene den levende og sande Gud
10. og vente p� hans S�n fra Himlene, hvem han oprejste fra de d�de,
Jesus, som frier os fra den kommende Vrede.
*52/2 1.Tessalonikerne 2
1. I vide jo selv, Br�dre! at vor Indgang hos eder ikke har v�ret
forg�ves;
2. men sk�nt vi, som I vide, forud havde lidt og vare blevne
mishandlede i Filippi, fik vi Frimodighed i vor Gud til at tale
Guds Evangelium til eder under megen Kamp.
3. Thi vor Pr�diken skyldes ikke Bedrag, ej heller Urenhed og er
ikke forbunden med Svig;
4. men ligesom vi af Gud ere fundne v�rdige til at f� Evangeliet
betroet, s�ledes tale vi, ikke for at behage Mennesker, men Gud,
som pr�ver vore Hjerter.
5. Thi vor F�rd var hverken nogen Sinde med smigrende Tale - som I
vide - ej heller var den et Skalkeskjul for Havesyge - Gud er
Vidne;
6. ikke heller s�gte vi �re af Mennesker, hverken af eder eller af
andre, sk�nt vi som Kristi Apostle nok kunde have v�ret eder til
Byrde.
7. Men vi f�rdedes med Mildhed iblandt eder. Som n�r en Moder ammer
sine egne B�rn,
8. s�ledes fandt vi, af inderlig K�rlighed til eder, en Gl�de i at
dele med eder ikke alene Guds Evangelium, men ogs� vort eget
Liv, fordi I vare blevne os elskelige.
9. I erindre jo, Br�dre! vor M�je og Anstrengelse; arbejdende Nat
og Dag, for ikke at v�re nogen af eder til Byrde, pr�dikede vi
Guds Evangelium for eder.
10. I ere Vidner, og Gud, hvor fromt og retf�rdigt og ulasteligt vi
f�rdedes iblandt eder, som tro;
11. ligesom I vide, hvorledes vi formanede og opmuntrede hver enkelt
af eder som en Fader sine B�rn
12. og besvore eder, at I skulde vandre Gud v�rdigt, ham, som kaldte
eder til sit Rige og sin Herlighed.
13. Og derfor takke ogs� vi Gud uafladelig, fordi, da I modtoge Guds
Ord, som I h�rte af os, toge I ikke imod det som Menneskers Ord,
men som Guds Ord (hvad det sandelig er), hvilket ogs� viser sig
virksomt i eder, som tro.
14. Thi I, Br�dre! ere blevne Efterf�lgere af Guds Menigheder i
Jud�a i Kristus Jesus, efterdi ogs� I have lidt det samme af
eders egne Stammefr�nder, som de have lidt af J�derne,
15. der b�de ihjelsloge den Herre Jesus og Profeterne og udjoge os
og ikke behage Gud og st� alle Mennesker imod,
16. idet de forhindre os i at tale til Hedningerne til deres Frelse,
for til enhver Tid at fylde deres Synders M�l; men Vreden er
kommen over dem fuldtud.
17. Men vi, Br�dre! som en stakket Tid have v�ret skilte fra eder i
det ydre, ikke i Hjertet, vi have gjort os des mere Flid for at
f� eders Ansigt at se, under megen L�ngsel,
18. efterdi vi have haft i Sinde at komme til eder, jeg, Paulus,
b�de een og to Gange, og Satan har hindret os deri.
19. Thi hvem er vort H�b eller vor Gl�de eller vor H�derskrans, n�r
ikke ogs� I ere det for vor Herre Jesus Kristus i hans
Tilkommelse?
20. I ere jo vor �re og Gl�de.
*52/3 1.Tessalonikerne 3
1. Derfor, da vi ikke l�nger kunde udholde det, besluttede vi at
lades alene tilbage i Athen,
2. og vi sendte Timotheus, vor Broder og Guds Tjener i Kristi
Evangelium, for at styrke eder og formane eder ang�ende eders
Tro,
3. for at ingen skulde blive vakelmodig i disse Tr�ngsler; I vide
jo selv, at dertil ere vi bestemte.
4. Thi ogs� da vi vare hos eder, sagde vi eder det forud, at vi
skulde komme til at lide Tr�ngsler, som det ogs� er sket, og som
I vide.
5. Derfor sendte ogs� jeg Bud, da jeg ikke l�nger kunde udholde
det, for at f� Besked om eders Tro, om m�ske Fristeren skulde
have fristet eder, og vor M�je skulde blive forg�ves.
6. Men nu, da Timotheus er kommen til os fra eder og har bragt os
godt Budskab om eders Tro og K�rlighed og om, at I altid have os
i god Ihukommelse, idet I l�nges efter at se os, ligesom vi
efter eder:
7. s� ere vi af den Grund, Br�dre! blevne tr�stede med Hensyn til
eder under al vor N�d og Tr�ngsel, ved eders Tro.
8. Thi nu leve vi, n�r I st� fast i Herren.
9. Thi hvilken Tak kunne vi bringe Gud for eder til Geng�ld for al
den Gl�de; hvormed vi gl�de os over eder for vor Guds �syn,
10. idet vi Nat og Dag inderligt bede om at m�tte f� eder selv at se
og r�de Bod p� eders Tros Mangler?
11. Men han selv, vor Gud og Fader, og vor Herre Jesus Kristus styre
vor Vej til eder!
12. Men eder lade Herren vokse og blive overv�ttes rige i
K�rligheden til hverandre og til alle, ligesom vi have den til
eder,
13. s� at han styrker eders Hjerter og g�r dem udadlelige i
Hellighed for Gud og vor Fader i vor Herres Jesu Tilkommelse med
alle hans hellige!
*52/4 1.Tessalonikerne 4
1. S� bede vi eder i �vrigt, Br�dre! og formane eder i den Herre
Jesus, at som I jo have l�rt af os, hvorledes I b�r vandre og
behage Gud, s�ledes som I jo ogs� g�re, at I s�ledes m� g�re end
yderligere Fremgang.
2. I vide jo, hvilke Bud vi gave eder ved den Herre Jesus.
3. Thi dette er Guds Villie, eders Helligg�relse, at I afholde eder
fra Utugt;
4. at hver af eder veed at vinde sig sin egen Hustru i Hellighed og
�re,
5. ikke i Beg�rings Brynde som Hedningerne, der ikke kende Gud;
6. at ingen foruretter og bedrager sin Broder i nogen Sag; thi
Herren er en H�vner over alt dette, som vi ogs� f�r have sagt og
vidnet for eder.
7. Thi Gud kaldte os ikke til Urenhed, men til Helligg�relse.
8. Derfor alts�, den, som foragter dette, han foragter ikke et
Menneske, men Gud, som ogs� giver sin Hellig�nd til eder.
9. Men om Broderk�rligheden have I ikke n�dig, at jeg skal skrive
eder til; thi I ere selv opl�rte af Gud til at elske hverandre;
10. det g�re I jo ogs� imod alle Br�drene i hele Makedonien; men vi
formane eder, Br�dre! til yderligere Fremgang
11. og til at s�tte en �re i at leve stille og varetage hver sit og
arbejde med eders H�nder, s�ledes som vi b�d eder,
12. for at I kunne vandre s�mmeligt over for dem, som ere udenfor,
og for ikke at tr�nge til nogen.
13. Men vi ville ikke, Br�dre! at I skulle v�re uvidende med Hensyn
til dem, som sove hen, for at I ikke skulle s�rge som de andre,
der ikke have H�b.
14. Thi n�r vi tro, at Jesus er d�d og opstanden, da skal ogs� Gud
liges� ved Jesus f�re de hensovede frem med ham.
15. Thi dette sige vi eder med Herrens Ord, at vi levende, som blive
tilbage til Herrens Tilkommelse, vi skulle ingenlunde komme
forud for de hensovede.
16. Thi Herren selv skal stige ned fra Himmelen med et Tilr�b, med
Overengels R�st og med Guds Basun, og de d�de i Kristus skulle
opst� f�rst;
17. derefter skulle vi levende, som blive tilbage, bortrykkes
tillige med dem i Skyer til at m�de Herren i Luften; og s�
skulle vi altid v�re sammen med Herren.
18. S� tr�ster hverandre med disse Ord!
*52/5 1.Tessalonikerne 5
1. Men om Tid og Time, Br�dre! have I ikke n�dig, at der skrives
til eder;
2. thi I vide selv grant, at Herrens Dag kommer som en Tyv om
Natten.
3. N�r de sige: "Fred og ingen Fare!" da kommer Undergang
pludselig, over dem ligesom Veerne over den frugtsommelige, og
de skulle ingenlunde undfly.
4. Men I, Br�dre! I ere ikke i M�rke, s� at Dagen skulde overraske
eder som en Tyv.
5. Thi I ere alle Lysets B�rn og Dagens B�rn, vi ere ikke Nattens
eller M�rkets B�rn.
6. S� lader os da ikke sove ligesom de andre, men lader os v�ge og
v�re �drue!
7. Thi de, som sove, sove om Natten, og de, som beruse sig, ere
berusede om Natten.
8. Men da vi h�re Dagen til, s� lader os v�re �drue, if�rte Troens
og K�rlighedens Panser og Frelsens H�b som Hjelm!
9. Thi Gud bestemte os ikke til Vrede, men til at vinde Frelse ved
vor Herre Jesus Kristus,
10. som d�de for os, for at vi, hvad enten vi v�ge eller sove,
skulle leve sammen med ham.
11. Formaner derfor hverandre og opbygger den ene den anden, ligesom
I ogs� g�re.
12. Men vi bede eder, Br�dre! at I sk�nne p� dem, som arbejde
iblandt eder og ere eders Forstandere i Herren og p�minde eder,
13. og agte dem h�jlig i K�rlighed for deres Gernings Skyld. Holder
Fred med hverandre!
14. Og vi formane eder, Br�dre! p�minder de uskikkelige, tr�ster de
modfaldne, tager eder af de skr�belige, v�rer langmodige imod
alle!
15. Ser til, at ingen geng�lder nogen ondt med ondt; men str�ber
altid efter det gode, b�de imod hverandre og imod alle.
16. V�rer altid glade,
17. beder uafladelig,
18. takker i alle Forhold; thi dette er Guds Villie med eder i
Kristus Jesus.
19. Udslukker ikke �nden,
20. ringeagter ikke Profetier,
21. pr�ver alt, beholder det gode!
22. Holder eder fra det onde under alle Skikkelser!
23. Men han selv, Fredens Gud, helligg�re eder ganske og aldeles, og
gid eders �nd og Sj�l og Legeme m� bevares helt og holdent, uden
Dadel i vor Herres Jesu Kristi Tilkommelse!
24. Trofast er han, som kaldte eder, han skal ogs� g�re det.
25. Br�dre! beder for os!
26. Hilser alle Br�drene med et helligt Kys!
27. Jeg besv�rger eder ved Herren, at dette Brev m� blive opl�st for
alle de hellige Br�dre.
28. Vor Herres Jesu Kristi N�de v�re med eder!
*53/ 2.Tessalonikerne
*53/01 2.Tessalonikerne 1
1. Paulus og Silvanus og Timotheus til Thessalonikernes Menighed i
Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus:
2. N�de v�re med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus
Kristus!
3. Vi ere skyldige altid at takke Gud for eder, Br�dre! som
tilb�rligt er, fordi eders Tro vokser overm�de, og den indbyrdes
K�rlighed for�ges hos hver enkelt af eder alle,
4. s� at vi selv rose os af eder i Guds Menigheder for eders
Udholdenhed og Tro under alle eders Forf�lgelser og de
Tr�ngsler, som I udst�,
5. et Bevis p� Guds retf�rdige Dom, for at I kunne agtes v�rdige
til Guds Rige, for hvilket I ogs� lide;
6. hvis ellers det er retf�rdigt for Gud at give dem Tr�ngsel til
Geng�ld, som tr�nge eder,
7. og eder, som tr�nges, Hvile med os ved den Herres Jesu
�benbarelse fra Himmelen med sin Krafts Engle,
8. med Lueild, n�r han tager H�vn over dem, som ikke kende Gud, og
over dem, som ikke lyde vor Herres Jesu Evangelium,
9. de, som jo skulle lide Straf, evig Undergang bort fra Herrens
Ansigt og fra hans V�ldes Herlighed.
10. n�r han kommer for p� hin Dag at herligg�res i sine hellige og
beundres i alle dem, som have troet; thi troet blev vort
Vidnesbyrd til eder.
11. Derfor bede vi ogs� altid for eder, at vor Gud vil agte eder
Kaldelsen v�rdige og med Kraft fuldkomme al Lyst til det gode og
Troens Gerning,
12. for at vor Herres Jesu Navn m� herligg�res i eder, og I i ham.
efter vor Guds og den Herres Jesu Kristi N�de.
*53/02 2.Tessalonikerne 2
1. Men vi bede eder, Br�dre! ang�ende vor Herres Jesu Kristi
Tilkommelse og vor Samling til ham,
2. at I ikke i en Hast m� lade eder bringe fra Besindelse eller
forskr�kke hverken ved nogen �nd eller ved nogen Tale eller
Brev, der skulde v�re fra os, som om Herrens Dag var lige for
H�nden.
3. Lad ingen bedrage eder i nogen M�de; thi f�rst m� jo Frafaldet
komme og Syndens Menneske �benbares, Fortabelsens S�n,
4. han, som s�tter sig imod og oph�jer sig over alt. hvad der
kaldes Gud eller Helligdom, s� at han s�tter sig i Guds Tempel
og udgiver sig selv for at v�re Gud.
5. Komme I ikke i Hu, at jeg sagde eder dette, da jeg endnu var hos
eder?
6. Og nu vide I, hvad der holder ham tilbage, indtil han �benbares
i sin Tid.
7. Thi Lovl�shedens Hemmelighed virker allerede, kun at den, som nu
holder tilbage, f�rst m� komme af Vejen
8. og da skal den lovl�se �benbares, hvem den Herre Jesus skal
dr�be med sin Munds �nde og tilintetg�re ved sin Tilkommelses
�benbarelse,
9. han, hvis Komme sker if�lge Satans Kraft, med al L�gnens Magt og
Tegn og Undere
10. og med alt Uretf�rdigheds Bedrag for dem, som fortabes, fordi de
ikke toge imod K�rligheden til Sandheden, s� de kunde blive
frelste.
11. Og derfor sender Gud dem kraftig Vildfarelse, s� at de tro
L�gnen,
12. for at de skulle d�mmes, alle de, som ikke troede Sandheden, men
fandt Behag i Uretf�rdigheden.
13. Men vi ere skyldige at takke Gud altid for eder, I af Herren
elskede Br�dre! fordi Gud har udvalgt eder fra Begyndelsen til
Frelse ved �ndens Helligelse og Tro p� Sandheden,
14. hvortil han kaldte eder ved vort Evangelium, for at I skulde
vinde vor Herres Jesu Kristi Herlighed.
15. S� st�r da fast, Br�dre! og holder fast ved de Overleveringer,
hvori I bleve opl�rte, v�re sig ved vor Tale eller vort Brev.
16. Men han selv, vor Herre Jesus Kristus og Gud vor Fader, som har
elsket og givet os en evig Tr�st og et godt H�b i N�de,
17. han tr�ste eders Hjerter og styrke eder i al god Gerning og
Tale!
*53/03 2.Tessalonikerne 3
1. I �vrigt, Br�dre! beder for os, at Herrens Ord m� have L�b og
forherliges ligesom hos eder,
2. og at vi m� fries fra de vanartige og onde Mennesker; thi Troen
er ikke alles.
3. Men trofast er Herren, som skal styrke eder og bevare eder fra
det onde;
4. og vi have den Tillid til eder i Herren, at I b�de g�re og ville
g�re, hvad vi byde.
5. Men Herren styre eders Hjerter til Guds K�rlighed og til Kristi
Udholdenhed!
6. Men vi byde eder, Br�dre! i vor Herres Jesu Kristi Navn, at I
holde eder borte fra enhver Broder, som vandrer uskikkeligt og
ikke efter den Overlevering, som de modtoge af os.
7. I vide jo selv, hvorledes I b�r efterf�lge os. Thi vi have ikke
levet uskikkeligt iblandt eder,
8. ikke heller spiste vi nogens Br�d for intet, men arbejdede med
M�je og Anstrengelse, Nat og Dag,for ikke at v�re nogen af eder
til Byrde.
9. Ikke fordi vi ikke have Ret dertil; men vi vilde give eder et
Forbillede i os selv, for at I skulde efterf�lge os.
10. Ogs� da vi vare hos eder, b�d vi eder jo dette, at dersom nogen
ikke vil arbejde, s� skal han heller ikke have F�den!
11. Vi h�re nemlig, at nogle vandre uskikkeligt iblandt eder, idet
de ikke arbejde, men tage sig uvedkommende Ting for.
12. S�danne byde og formane vi i den Herre Jesus Kristus, at de
skulle arbejde i Stilhed og s�ledes spise deres eget Br�d.
13. Men I, Br�dre! bliver ikke tr�tte af at g�re det gode!
14. Men dersom nogen ikke lyder vort Ord her i Brevet, da m�rker
eder ham; hav intet Samkvem med ham, for at han m� skamme sig!
15. Dog skulle I ikke agte ham for en Fjende, men p�minde ham som en
Broder!
16. Men han selv, Fredens Herre, give eder Freden altid, i alle
M�der! Herren v�re med eder alle!
17. Hilsenen med min, Paulus's, egen H�nd, hvilket er et M�rke i
hvert Brev. S�ledes skriver jeg.
18. Vor Herres Jesu Kristi N�de v�re med eder alle!
*54/ 1.Timoteus
*54/01 1.Timoteus 1
1. Paulus, Kristi Jesu Apostel efter Befaling af Gud, vor Frelser,
og Kristus Jesus, vort H�b,
2. til Timotheus, sit �gte Barn i Troen: N�de, Barmhjertig Fred fra
Gud Fader og Kristus Jesus vor Herre!
3. Det var derfor, jeg opfordrede dig til at blive i Efesus, da jeg
drog til Makedonien, for at du skulde p�byde visse Folk ikke at
f�re fremmed L�re
4. og ikke at agte p� Fabler og Sl�gtregistre uden Ende, som mere
fremme Stridigheden end Guds Husholdning i Tro.
5. Men P�budets Endem�l er K�rlighed af et rent Hjerte og af en god
Samvittighed og af en uskr�mtet Tro,
6. hvorfra nogle ere afvegne og have vendt sig til intetsigende
Snak,
7. idet de ville v�re Lovl�rere uden at forst�, hverken hvad de
sige, eller hvorom de udtale sig s� sikkert.
8. Men vi vide, at Loven er god, dersom man bruger den lovm�ssigt,
9. idet man veed dette, at Loven ikke er sat for den retf�rdige,
men for lovl�se og ulydige, ugudelige og Syndere, ryggesl�se og
vanhellige, for dem, som �ve Vold imod deres Fader og Moder, for
Manddrabere,
10. utugtige, Syndere imod Naturen, Mennesker�vere, L�gnere,
Menedere, og hvad andet der er imod den sunde L�re,
11. efter den salige Guds Herligheds Evangelium, som er blevet mig
betroet.
12. Jeg takker ham, som gjorde mig st�rk, Kristus Jesus, vor Herre,
fordi han agtede mig for tro, idet han satte mig til en
Tjeneste,
13. sk�nt jeg forhen var en Bespotter og en Forf�lger og en
Voldsmand; men der blev vist mig Barmhjertighed, thi jeg gjorde
det vitterligt i Vantro,
14. Ja, vor Herres N�de viste sig overv�ttes rig med Tro og
K�rlighed i Kristus Jesus.
15. Den Tale er trov�rdig og al Modtagelse v�rd, at Kristus Jesus
kom til Verden for at frelse Syndere, iblandt hvilke jeg er den
st�rste"
16. Men derfor blev der vist mig Barmhjertighed, for at Jesus
Kristus kunde p� mig som den f�rste vise hele sin Langmodighed,
til et Forbillede p� dem, som skulle tro p� ham til evigt Liv.
17. Men Evighedens Konge, den uforkr�nkelige, usynlige, eneste Gud
v�re Pris og �re i Evighedernes Evigheder! Amen.
18. Dette P�bud betror jeg dig, mit Barn Timotheus, if�lge de
Profetier, som tilforn ere udtalte over dig, at du efter dem
strider den gode Strid,
19. idet du har Tro og en god Samvittighed, hvilken nogle have st�dt
fra sig og lidt Skibbrud p� Troen;
20. iblandt dem ere Hymen�us og Aleksander, hvilke jeg har overgivet
til Satan, for at de skulle tugtes til ikke at bespotte.
*54/02 1.Timoteus 2
1. Jeg formaner da f�rst af alt til, at der holdes B�nner,
P�kaldelser, Forb�nner, Taksigelser for alle Mennesker,
2. for Konger og alle dem, som ere i H�jhed, at vi m� leve et
roligt og stille Levned i al Gudsfrygt og �rbarhed;
3. dette er smukt og velbehageligt for Gud, vor Frelser,
4. som vil, at alle Mennesker skulle frelses og komme til Sandheds
Erkendelse.
5. Thi der er een Gud, og ogs� een Mellemmand imellem Gud og
Mennesker, Mennesket Kristus Jesus,
6. som gav sig selv til en Genl�snings Betaling for alle, hvilket
er Vidnesbyrdet i sin Tid,
7. og for dette er jeg bleven sat til Pr�diker og Apostel (jeg
siger Sandhed, jeg lyver ikke), en L�rer for Hedninger i Tro og
Sandhed.
8. S� vil jeg da, at M�ndene p� ethvert Sted, hvor de bede, skulle
opl�fte fromme H�nder uden Vrede og Tr�tte.
9. Liges�, at Kvinder skulle pryde sig i s�mmelig Kl�dning med
Bluf�rdighed og �rbarhed, ikke med Fletninger og Guld eller
Perler eller kostbar Kl�dning,
10. men, som det s�mmer sig Kvinder, der bekende sig til Gudsfrygt,
med gode Gerninger.
11. En Kvinde b�r i Stilhed lade sig bel�re, med al Lydighed;
12. men at v�re L�rer tilsteder jeg ikke en Kvinde, ikke heller at
byde over Manden, men at v�re i Stilhed.
13. Thi Adam blev dannet f�rst, derefter Eva;
14. og Adam blev ikke bedraget, men Kvinden blev bedraget og er
falden i Overtr�delse.
15. Men hun skal frelses igennem sin Barnef�dsel, dersom de blive i
Tro og K�rlighed og Hellighed med �rbarhed.
*54/03 1.Timoteus 3
1. Den Tale er trov�rdig; dersom nogen beg�rer en Tilsynsgerning
har han Lyst til en sk�n Gerning.
2. En Tilsynsmand b�r derfor v�re ulastelig, een Kvindes Mand,
�druelig, sindig, h�visk, g�stfri, dygtig til at l�re andre;
3. ikke hengiven til Vin, ikke til Slagsm�l, men mild, ikke
kivagtig, ikke pengegridsk;
4. en Mand, som forest�r sit eget Hus vel, som har B�rn, der ere
lydige med al �rbarhed;
5. (dersom en ikke veed at forest� sit eget Hus, hvorledes vil han
da kunne s�rge for Guds Menighed?)
6. ikke ny i Troen, som at han ikke skal blive opbl�st og falde ind
under Dj�velens Dom.
7. Men han b�r ogs� have et godt Vidnesbyrd af dem, som ere
udenfor; for at han ikke skal falde i Forh�nelse og Dj�velens
Snare.
8. Menighedstjenere b�r ligeledes v�re �rbare, ikke tvetungede,
ikke hengivne til megen Vin, ikke til slet Vinding,
9. bevarende Troens Hemmelighed i en ren Samvittighed.
10. Men ogs� disse skulle f�rst pr�ves, og siden g�re Tjeneste, hvis
de ere ustrafelige.
11. Kvinder b�r ligeledes v�re �rbare, ikke bagtaleriske, �druelige,
tro i alle Ting.
12. En Menighedstjener skal v�re een Kvindes Mand og forest� sine
B�rn og sit eget Hus vel.
13. Thi de, som have tjent vel i Menigheden, de erhverve sig selv en
smuk Stilling og megen Frimodighed i Troen p� Kristus Jesus.
14. Disse Ting skriver jeg dig til, ihvorvel jeg h�ber at komme
snart til dig;
15. men dersom jeg t�ver, da skal du heraf vide, hvorledes man b�r
f�rdes i Guds Hus, hvilket jo er den levende Guds Menighed,
Sandhedens S�jle og Grundvold.
16. Og uden Modsigelse stor er den Gudsfrygtens Hemmelighed: Han,
som blev �benbaret i K�d, blev retf�rdiggjort i �nd, set af
Engle, pr�diket iblandt Hedninger, troet i Verden, optagen i
Herlighed.
*54/04 1.Timoteus 4
1. Men �nden siger klarlig, at i kommende Tider ville nogle falde
fra Troen, idet de agte p� forf�rende �nder og p� D�moners
L�rdomme,
2. ved L�gnl�reres Hykleri, som ere br�ndem�rkede i deres egen
Samvittighed,
3. som byde, at man ikke m� gifte sig, og at man skal afholde sig
fra Spiser, hvilke Gud har skabt til at nydes med Taksigelse af
dem, som tro og have erkendt Sandheden.
4. Thi al Guds Skabning er god, og intet er at forkaste, n�r det
tages med Taksigelse;
5. thi det helliges ved Guds Ord og B�n.
6. N�r du foreholder Br�drene dette, er du en god Kristi Jesu
Tjener, idet du n�res ved Troens og den gode L�res Ord, den, som
du har efterfulgt;
7. men afvis de vanhellige og k�lingagtige Fabler! Derimod �v dig
selv i Gudsfrygt!
8. Thi den legemlige �velse er nyttig til lidet, men Gudsfrygten er
nyttig til alle Ting, idet den har Forj�ttelse for det Liv, som
nu er, og for det, som kommer.
9. Den Tale er trov�rdig og al Modtagelse v�rd.
10. Thi derfor lide vi M�je og Forh�nelser, fordi vi have sat vort
H�b til den levende Gud, som er alle Menneskers Frelser, mest
deres, som tro.
11. P�byd og l�r dette!
12. Lad ingen ringeagte dig for din Ungdoms Skyld, men bliv et
Forbillede for dem, som tro, i Tale, i Vandel, i K�rlighed, i
Tro, i Renhed!
13. Indtil jeg kommer, s� giv Agt p� Opl�sningen, Formaningen,
Undervisningen.
14. Fors�m ikke den N�degave, som er i dig, som blev given dig under
Profeti med H�ndsp�l�ggelse af de �ldste.
15. T�nk p� dette, lev i dette, for at din Fremgang m� v�re �benbar
for alle.
16. Giv Agt p� dig selv og p� Undervisningen: hold ved dermed; thi
n�r du g�r dette,skal du frelse b�de dig selv og dem, som h�re
dig.
*54/05 1.Timoteus 5
1. En gammel Mand m� du ikke sk�lde p�, men forman ham som en
Fader, unge M�nd som Br�dre,
2. gamle Kvinder som M�dre, unge som S�stre, i al Renhed.
3. �r Enker, dem, som virkelig ere Enker;
4. men om en Enke har B�rn eller B�rneb�rn, da lad dem f�rst l�re
at vise deres eget Hus skyldig K�rlighed og g�re Geng�ld imod
For�ldrene; thi dette er velbebageligt for Gud.
5. Men den, som virkelig er Enke og st�r ene, har sat sit H�b til
Gud og bliver ved med sine B�nner og P�kaldelser Nat og Dag;
6. men den, som lever efter sine Lyster, er levende d�d.
7. Forehold dem ogs� dette, for at de m� v�re ulastelige.
8. Men dersom nogen ikke har Omsorg for sine egne og is�r for sine
Husf�ller, han har forn�gtet Troen og er v�rre end en vantro.
9. En Enke kan udn�vnes n�r hun er ikke yngre end tresindstyve �r,
har v�ret een Mands Hustru,
10. har Vidnesbyrd for gode Gerninger, har opfostret B�rn, har vist
G�stfrihed, har toet helliges F�dder, har hjulpet n�dlidende,
har lagt sig efter al god Gerning.
11. Men afvis unge Enker; thi n�r de i k�delig Attr� g�re Opr�r imod
Kristus, ville de giftes
12. og have s� den Dom, at de have sveget deres f�rste Tro.
13. Tilmed l�re de, idet de l�be omkring i Husene, at v�re
�rkesl�se, og ikke alene �rkesl�se, men ogs� at v�re
sladderagtige og blande sig i uvedkommende Ting, idet de tale,
hvad der er utilb�rligt.
14. Derfor vil jeg, at unge Enker skulle giftes, f�de B�rn, styre
Hus, ingen Anledning give Modstanderen til slet Omtale.
15. Thi allerede have nogle vendt sig bort efter Satan.
16. Dersom nogen troende Kvinde har Enker, da lad hende hj�lpe dem,
og lad ikke Menigheden bebyrdes, for at den kan hj�lpe de
virkelige Enker.
17. De �ldste, som ere gode Forstandere, skal man holde dobbelt �re
v�rd, mest dem, som arbejde i Tale og Undervisning.
18. Thi Skriften siger: "Du m� ikke binde Munden til p� en Okse, som
t�rsker;" og: "Arbejderen er sin L�n v�rd."
19. Tag ikke imod noget Klagem�l imod en �ldste, uden efter to eller
tre Vidner.
20. Dem, som Synde, irettes�t dem for alles �syn, for at ogs� de
andre m� have Frygt.
21. Jeg besv�rger dig for Guds og Kristi Jesu og de udvalgte Engles
�syn, at du vogter p� dette uden Partiskhed, s� du intet g�r
efter Tilb�jelighed.
22. V�r ikke hastig til at l�gge H�nder p� nogen, og g�r dig ikke
delagtig i andres Synder; hold dig selv ren!
23. Drik ikke l�ngere bare Vand, men nyd lidt Vin for din Mave og
dine j�vnlige Svagheder.
24. Nogle Menneskers Synder ere �benbare og g� forud til Dom; men
for nogle f�lge de ogs� bagefter.
25. Ligeledes ere ogs� de gode Gerninger �benbare, og de, som det
forholder sig anderledes med, kunne ikke skjules.
*54/06 1.Timoteus 6
1. Alle de, som ere Tr�lle under �g, skulle holde deres egne Herrer
al �re v�rd, for at ikke Guds Navn og L�ren skal bespottes.
2. Men de, der have troende Herrer, m� ikke ringeagte dem, fordi de
ere Br�dre, men tjene dem desto hellere, fordi de, som nyde godt
af deres gode Gerning, ere troende og elskede. L�r dette, og
forman dertil!
3. Dersom nogen f�rer fremmed L�re og ikke holder sig til vor
Herres Jesu Kristi sunde Ord og til den L�re, som stemmer med
Gudsfrygt.
4. han er opbl�st, sk�nt han intet ved, men er syg for Stridigheder
og Ordkampe, hvoraf kommer Avind, Kiv, Forh�nelser, ond Mistanke
5. og idelige Rivninger hos Mennesker, som ere ford�rvede i Sindet
og ber�vede Sandheden, idet de mene, at Gudsfrygten er en
Vinding.
6. Vist nok er Gudsfrygten sammen med N�jsomhed en stor Vinding.
7. Thi vi have intet bragt ind i Verden, det er da �benbart, at vi
ej heller kunne bringe noget ud derfra.
8. Men n�r vi have F�de og Kl�der, ville vi dermed lade os n�je.
9. Men de, som ville v�re rige, falde i Fristelse og Snare og mange
ufornuftige og skadelige Beg�ringer, som neds�nke Menneskene i
Undergang og Fortabelse;
10. thi Pengegridskheden er en Rod til alt ondt; og ved at hige
derefter ere nogle farne vild fra Troen og have gennemstunget
sig selv med mange Smerter.
11. Men du, o Guds Menneske! fly disse Ting; jag derimod efter
Retf�rdighed, Gudsfrygt, Tro, K�rlighed, Udholdenhed,
Sagtmodighed;
12. strid Troens gode Strid, grib det evige Liv, til hvilket du er
bleven kaldet og har aflagt den gode Bekendelse for mange
Vidner.
13. Jeg byder dig for Guds �syn, som holder alle Ting i Live, og for
Kristus Jesus, som vidnede den gode Bekendelse for Pontius
Pilatus,
14. at du holder Budet uplettet, ulasteligt indtil vor Herres Jesu
Kristi �benbarelse,
15. hvilken den salige og alene m�gtige, Kongernes Konge og
Herrernes Herre skal lade til Syne i sin Tid;
16. han, som alene har Ud�delighed, som bor i et utilg�ngeligt Lys,
hvem intet Menneske har set, ikke heller kan se; ham v�re �re og
evig Magt! Amen!
17. Byd dem, som ere rige i den n�rv�rende Verden, at de ikke
hovmode sig, ej heller s�tte H�b til den usikre Rigdom, men til
Gud, som giver os rigeligt alle Ting at nyde;
18. at de g�re godt, ere rige p� gode Gerninger, gerne give, meddele
19. og s�ledes, opsamle sig selv en god Grundvold for den kommende
Tid, for at de kunne gribe det sande Liv.
20. O Timotheus! vogt p� den betroede Skat, idet du vender dig bort
fra den vanhellige, tomme Snak og Indvendingerne fra den
falskelig s�kaldte Erkendelse,
21. hvilken nogle have bekendt sig til og ere afvegne fra Troen.
N�den v�re med dig!
*55/ 2.Timoteus
*55/01 2.Timoteus 1
1. Paulus; Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, for at bringe
Forj�ttelse om Livet i Kristus Jesus
2. - til Timotheus, sit elskede Barn: N�de, Barmhjertighed og Fred
fra Gud Fader og Kristus Jesus, vor Herre!
3. Jeg takker Gud, hvem jeg fra mine Forf�dre af har tjent i en ren
Samvittighed, ligesom jeg uafladelig har dig i Erindring i mine
B�nner Nat og Dag,
4. da jeg i Mindet om dine T�rer l�nges efter at se dig, for at jeg
m� fyldes med Gl�de,
5. idet jeg er bleven mindet om den uskr�mtede Tro, som er i dig,
den, som boede f�rst i din Mormoder Lois og din Moder Eunike, og
jeg er vis p�, at den ogs� bor i dig.
6. Derfor p�minder jeg dig, at du opflammer den Guds N�degave, som
er i dig ved mine H�nders P�l�ggelse.
7. Thi Gud har ikke givet os Fejgheds �nd, men Krafts og K�rligheds
og Sindigheds �nd.
8. Derfor, skam dig ikke ved Vidnesbyrdet om vor Herre eller ved
mig, hans Fange, men lid ondt med Evangeliet ved Guds Kraft,
9. han, som frelste os og kaldte os med en hellig Kaldelse, ikke
efter vore Gerninger, men efter sit eget Fors�t og N�den, som
blev given os i Kristus Jesus fra evige Tider,
10. men nu er kommen for Dagen ved vor Frelsers Jesu Kristi
�benbarelse, han, som tilintetgjorde D�den, men bragte Liv og
Uforkr�nkelighed for Lyset ved Evangeliet,
11. for hvilket jeg er bleven sat til Pr�diker og Apostel og
Hedningers L�rer,
12. hvorfor jeg ogs� lider dette, men jeg skammer mig ikke derved;
thi jeg ved, til hvem jeg har sat min Tro, og jeg er vis p�, at
han er m�gtig til at vogte p� den mig betroede Skat til hin Dag.
13. Hav et Forbillede i de sunde Ord, som du har h�rt af mig, i Tro
og K�rlighed i Kristus Jesus.
14. Vogt p� den sk�nne betroede Skat ved den Hellig�nd, som bor i
os.
15. Du ved dette, at alle de i Asien have vendt sig fra mig, iblandt
hvilke ere Fygelus og Hermogenes.
16. Herren vise Onesiforus's Hus Barmhjertighed; thi han har ofte
vederkv�get mig og skammede sig ikke ved min L�nke,
17. men da han kom til Rom, s�gte han ivrigt efter mig og fandt mig.
18. Herren give ham at finde Barmhjertighed fra Herren p� hin Dag!
Og hvor megen Tjeneste han har gjort i Efesus, ved du bedst.
*55/02 2.Timoteus 2
1. Du derfor, mit Barn! bliv st�rk ved N�den i Kristus Jesus;
2. og hvad du har h�rt af mig for mange Vidner, betro det til
trofaste Mennesker, som kunne v�re dygtige ogs� til at l�re
andre.
3. V�r med til at lide ondt som en god Kristi Jesu Stridsmand.
4. Ingen, som g�r Krigstjeneste, indvikler sig i Livets Handeler
for at han kan behage den, som tog ham i Sold.
5. Og liges�, n�r nogen m�der i V�ddekamp, bliver han dog ikke
bekranset, dersom han ikke k�mper lovm�ssigt.
6. Den Bonde, som arbejder, b�r f�rst have Del i Frugterne.
7. M�rk, hvad jeg siger; Herren vil jo give dig Indsigt i alle
Ting.
8. Kom Jesus Kristus i Hu, oprejst fra de d�de, af Davids S�d,
efter mit Evangelium,
9. for hvilket jeg lider ondt lige indtil at v�re bunden som en
Misd�der; men Guds Ord er ikke bundet.
10. Derfor udholder jeg alt for de udvalgtes Skyld, for at ogs� de
skulle f� Frelsen i Kristus Jesus med evig Herlighed.
11. Den Tale er trov�rdig; thi dersom vi ere d�de med ham, skulle vi
ogs� leve med ham;
12. dersom vi holde ud, skulle vi ogs� v�re Konger med ham; dersom
vi forn�gte, skal ogs� han forn�gte os;
13. dersom vi ere utro, forbliver han dog tro; thi forn�gte sig selv
kan han ikke.
14. p�mind om disse Ting, idet du besv�rger dem for Herrens �syn, at
de ikke kives om Ord, hvilket er til ingen Nytte, men til
�del�ggelse for dem, som h�re derp�.
15. G�r dig Flid for at fremstille dig selv som pr�vet for Gud, som
en, Arbejder, der ikke beh�ver at skamme sig, som rettelig l�rer
Sandhedens Ord.
16. Men hold dig fra den vanhellige, tomme Snak; thi s�danne ville
stedse g� videre i Ugudelighed,
17. og deres Ord vil �de om sig som Kr�ft. Iblandt dem ere Hymen�us
og Filetus,
18. som ere afvegne fra Sandheden, idet de sige, at Opstandelsen er
allerede sket, og de forvende Troen hos nogle.
19. Dog, Guds faste Grundvold st�r og har dette Segl: "Herren kender
sine" og: "Hver den, som n�vner Herrens Navn, afst� fra
Uretf�rdighed."
20. Men i et stort Hus er der ikke alene Kar af Guld og S�lv, men
ogs� af Tr� og Ler, og nogle til �re, andre til Van�re.
21. Dersom da nogen holder sig ren fra disse, han skal v�re et Kar
til �re, helliget, Husbonden nyttigt, tilberedt til al god
Gerning.
22. Men fly de ungdommelige Beg�ringer; jag derimod efter
Retf�rdighed, Troskab, K�rlighed og Fred sammen med dem, som
p�kalde Herren af et rent Hjerte;
23. og afvis de t�belige og uforstandige Stridigheder, efterdi du
ved, at de avle Kampe,
24. men en Herrens Tjener b�r ikke strides, men v�re mild imod alle,
dygtig til at l�re, i Stand til at t�le ondt,
25. med Sagtmodighed irettes�ttende dem, som mods�tte sig, om Gud
dog engang vilde give dem Omvendelse til Sandheds Erkendelse,
26. og de kunde blive �dru igen fra Dj�velens Snare, af hvem de ere
fangne til at g�re hans Villie.
*55/03 2.Timoteus 3
1. Men vid dette,at i de sidste Dage skulle vanskelige Tider
indtr�de.
2. Thi Menneskene skulle v�re egenk�rlige, pengegridske,
praleriske, hovmodige, spottelystne, ulydige imod For�ldre,
utaknemmelige, ryggesl�se,
3. uk�rlige, uforligelige, bagtaleriske, uafholdne, r�, uden
K�rlighed til det gode,
4. forr�derske, fremfusende, opbl�ste, Mennesker, som mere elske
Vellyst, end de elske Gud,
5. som have Gudfrygtigheds Skin, men have forn�gtet dens Kraft. Og
fra disse skal du vende dig bort!
6. Thi til dem h�re de, som snige sig ind i Husene og fange
Kvindfolk, der ere bel�ssede med Synder og drives af mange H�nde
Beg�ringer
7. og altid l�re og aldrig kunne komme til Sandheds Erkendelse.
8. Men ligesom Jannes og Jambres stode Moses imod, s�ledes modst�
ogs� disse Sandheden: Mennesker, ford�rvede i Sindet,
forkastelige i Troen.
9. Dog, de skulle ikke f� Fremgang ydermere; thi deres Afsind skal
blive �benbart for alle, ligesom ogs� hines blev.
10. Du derimod har efterfulgt mig i L�re, i Vandel, i Fors�t, Tro,
Langmodighed, K�rlighed, Udholdenhed,
11. i Forf�lgelser, i Lidelser, s�danne, som ere komne over mig i
Antiokia, i Ikonium, i Lystra, s�danne Forf�lgelser, som jeg har
udst�et, og Herren har friet mig ud af dem alle.
12. Ja, ogs� alle de, som ville leve gudfrygtigt i Kristus Jesus,
skulle forf�lges.
13. Men onde Mennesker og Bedragere ville g� frem til det v�rre; de
forf�re og forf�res.
14. Du derimod, bliv i det, som du har l�rt, og som du er bleven
forvisset om, efterdi du ved, af hvem du har l�rt det,
15. og efterdi du fra Barn af kender de hellige Skrifter, som kunne
g�re dig viis til Frelse ved Troen p� Kristus Jesus.
16. Hvert Skrift er ind�ndet af Gud og nyttig til Bel�ring, til
Irettes�ttelse, til Forbedring, til Optugtelse i Retf�rdighed,
17. for at Guds-Mennesket m� vorde fuldkomment, dygtiggjort til al
god Gerning.
*55/04 2.Timoteus 4
1. Jeg besv�rger dig for Guds og Kristi Jesu �syn, som skal d�mme
levende og d�de, og ved hans �benbarelse og hans Rige:
2. Pr�dike Ordet, v�r rede i Tide og i Utide, irettes�t, straf,
forman med al Langmodighed og Bel�ring!
3. Thi den Tid skal komme, da de ikke skulle fordrage den sunde
L�re, men efter deres egne Beg�ringer tage sig selv L�rere i
Hobetal, efter hvad der kildrer deres �ren,
4. og de skulle vende �rene fra Sandheden og vende sig hen til
Fablerne.
5. Du derimod, v�r �dru i alle Ting, lid ondt, g�r en Evangelists
Gerning, fuldbyrd din Tjeneste!
6. Thi jeg ofres allerede, og Tiden til mit Opbrud er for H�nden.
7. Jeg har stridt den gode Strid, fuldkommet L�bet og bevaret
Troen.
8. I �vrigt henligger Retf�rdighedens Krans til mig, hvilken
Herren, den retf�rdige Dommer, skal give mig p� hin Dag, og ikke
alene mig, men ogs� alle dem, som have elsket hans �benbarelse.
9. G�r dig Flid for at komme snart til mig;
10. thi Demas forlod mig, fordi han fik K�rlighed til den n�rv�rende
Verden, og drog til Thessalonika; Kreskens drog til Galatien,
Titus til Dalmatien.
11. Lukas er alene hos mig. Tag Markus og bring ham med dig; thi han
er mig nyttig til Tjenesten.
12. Men Tykikus har jeg sendt til Efesus.
13. N�r du kommer, da bring min Rejsekjortel med dig, som jeg lod
blive i Troas hos Karpus, og B�gerne, is�r dem p� Pergament.
14. Smeden Aleksander har gjort mig meget ondt; Herren vil betale
ham efter hans Gerninger.
15. For ham skal ogs� du vogte dig;thi han stod vore Ord h�rdt imod.
16. Ved mit f�rste Forsvar kom ingen mig til Hj�lp, men alle lode
mig i Stikken; (gid det ikke m� tilregnes dem! )
17. Men Herren stod hos mig og styrkede mig, for at Ordets Pr�diken
skulde fuldbyrdes ved mig, og alle Hedningerne h�re det; og jeg
blev friet fra L�vens Gab.
18. Herren vil fri mig fra al ond Gerning og frelse mig til sit
himmelske Rige; ham v�re �ren i Evighedernes Evigheder! Amen.
19. Hils Priska og Akvila og Onesiforus's Hus!
20. Erastus blev i Korinth, men Trofimmus efterlod jeg syg i Milet.
21. G�r dig Flid for at komme f�r Vinteren! Eubulus og Pudens og
Linus og Klaudia og alle Br�drene hilse dig.
22. Den Herre Jesus v�re med din �nd! N�den v�re med eder!
*56/ Titus
*56/01 Titus 1
1. Paulus, Guds Tjener og Jesu Kristi Apostel til at virke Tro hos
Guds udvalgte og Erkendelse at Sandheden ang�ende Gudsfrygt,
2. i H�b om evigt Liv, hvilket Gud, som ikke lyver, har forj�ttet
fra evige Tider,
3. men i sin Tid har han �benbaret sit Ord ved den Pr�diken, som er
bleven mig betroet efter Guds, vor Frelsers Befaling:
4. til Titus, mit �gte Barn i f�lles Tro: N�de og Fred fra Gud
Fader og Kristus Jesus vor Frelser!
5. Derfor efterlod jeg dig p� Kreta, for at du skulde bringe i
Orden, hvad der stod tilbage, og inds�tte �ldste i hver By, som
jeg p�lagde dig,
6. s�fremt en er ustraffelig, een Kvindes Mand og har troende B�rn,
der ikke ere beskyldte for Ryggesl�shed eller ere genstridige.
7. Thi en Tilsynsmand b�r v�re ustraffelig som en Guds Husholder,
ikke selvbehagelig, ikke vredagtig, ikke hengiven til Vin, ikke
til Slagsm�l, ikke til slet Vinding,
8. men g�stfri, elskende det gode, sindig, retf�rdig, from,
afholdende;
9. en Mand, som holder fast ved det trov�rdige Ord efter L�ren, for
at han kan v�re dygtig til b�de at formane ved den sunde L�re og
at gendrive dem, som sige imod.
10. Thi mange ere genstridige, f�re intetsigende Snak og d�re
Sindet, is�r de af Omsk�relsen;
11. dem b�r man stoppe Munden p�; thi de forvende hele Huse ved at
f�re utilb�rlig L�re for slet Vindings Skyld.
12. En af dem, en af deres egne Profeter, har sagt: "Kretere ere
altid L�gnere, onde Dyr, lade Buge."
13. Dette Vidnesbyrd er sandt. Derfor skal du s�tte dem strengelig i
Rette, for at de m� blive sunde i Troen
14. og ikke agte p� j�diske Fabler og Bud af Mennesker, som vende
sig bort fra Sandheden.
15. Alt er rent for de rene; men for de besmittede og vantro er
intet rent, men b�de deres Sind og Samvittighed er besmittet.
16. De sige, at de kende Gud, men med deres Gerninger forn�gte de
ham, vederstyggelige, som de ere, og ulydige og uduelige til al
god Gerning.
*56/02 Titus 2
1. Du derimod, tal, hvad der s�mmer sig for den sunde L�re:
2. at gamle M�nd skulle v�re �druelige, �rbare, sindige, sunde i
Troen, i K�rligheden, i Udholdenheden;
3. at gamle Kvinder ligeledes skulle skikke sig, som det s�mmer sig
hellige, ikke bagtale, ikke v�re forfaldne til megen Vin, men
v�re L�rere i, hvad godt er,
4. for at de m� f� de unge Kvinder til at besinde sig p� at elske
deres M�nd og at elske deres B�rn,
5. at v�re sindige, kyske, huslige, gode, deres egne M�nd
undergivne, for at Guds Ord ikke skal bespottes.
6. Forman ligeledes de unge M�nd til at v�re sindige,
7. idet du i alle M�der viser dig selv som et Forbillede p� gode
Gerninger og i L�ren viser Uford�rvethed, �rbarhed,
8. sund, ulastelig Tale, for at Modstanderen m� blive til Skamme,
n�r han intet ondt har at sige om os.
9. Forman Tr�lle til at underordne sig under deres egne Herrer, at
v�re dem til Behag i alle Ting, ikke sige imod,
10. ikke besvige, men vise al god Troskab, for at de i alle M�der
kunne v�re en Pryd for Guds, vor Frelsers L�re.
11. Thi Guds N�de er bleven �benbaret til Frelse for alle Mennesker
12. og opdrager os til at forsage Ugudeligheden og de verdslige
Beg�ringer og leve sindigt og retf�rdigt og gudfrygtigt i den
n�rv�rende Verden;
13. forventende det salige H�b og den store Guds og vor Frelsers
Jesu Kristi Herligheds �benbarelse,
14. han, som gav sig selv for os, for at han m�tte forl�se os fra al
Lovl�shed og rense sig selv et Ejendomsfolk, nidk�rt til gode
Gerninger.
15. Tal dette, og forman og irettes�t med al Myndighed; lad ingen
ringeagte dig!
*56/3 Titus 3
1. P�mind dem om at underordne sig �vrigheder og Myndigheder, at
adlyde, at v�re redebonne til al god Gerning.
2. ikke at forh�ne nogen, ikke v�re stridslystne, men milde, og
udvise al Sagtmodighed imod alle Mennesker.
3. Thi ogs� vi vare fordum uforstandige, ulydige, vildfarende,
Slaver af Beg�ringer og, mange H�nde Lyster, vi levede i Ondskab
og Avind, vare forhadte og hadede hverandre.
4. Men da Guds, vor Frelsers Godhed og Menneskek�rlighed
�benbaredes,
5. frelste han os, ikke for de Retf�rdigheds Gerningers Skyld, som
vi havde gjort, men efter sin Barmhjertighed, ved Igenf�delsens
Bad og Fornyelsen i den Hellig�nd,
6. som han rigeligt ud�ste over os ved Jesus Kristus, vor Frelser,
7. for at vi, retf�rdiggjorte ved hans N�de, skulde i H�b vorde
Arvinger til evigt Liv.
8. Den Tale er trov�rdig, og derom vil jeg, at du skal forsikre
dem, for at de, som ere komne til Tro p� Gud, skulle l�gge Vind
p� at �ve gode Gerninger. Dette er Menneskene godt og nyttigt.
9. Men hold dig fra t�belige Stridigheder og Sl�gtregistre og Kiv
og Kampe om Loven; thi de ere unyttige og frugtesl�se.
10. Et k�ttersk Menneske skal du afvise efter een og to Ganges
P�mindelse,
11. da du ved, at en s�dan er forvendt og synder, domf�ldt af sig
selv.
12. N�r jeg sender Artemas til dig eller Tykikus, da g�r dig Flid
for at komme til mig i Nikopolis;thi der har jeg besluttet at
overvintre.
13. Zenas den lovkyndige og Apollos skal du omhyggeligt hj�lpe p�
Vej, for at intet skal fattes dem.
14. Men lad ogs� vore l�re at �ve gode Gerninger, hvor der er Trang
dertil, for at de ikke skulle v�re uden Frugt.
15. Alle, som ere hos mig, hilse dig. Hils dem, som elske os i
Troen. N�den v�re med eder alle!
*57 Filemon 1
1. Paulus, Kristi Jesu Fange, og Broderen Timotheus til Filemon,
vor elskede og Medarbejder,
2. og til S�steren Appia og Arkippus, vor Medstrider, og Menigheden
i dit Hus;
3. N�de v�re med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus
Kristus!
4. Jeg takker min Gud altid, n�r jeg kommer dig i Hu i mine B�nner,
5. efterdi jeg h�rer om din K�rlighed og den Tro, som du har til
den Herre Jesus og til alle de hellige,
6. for at din Delagtighed i Troen m� blive virksom for Kristus i
Erkendelse af alt det gode, som er i eder.
7. Thi stor Gl�de og Tr�st har jeg f�et af din K�rlighed, efterdi
de helliges Hjerter ere blevne vederkv�gede ved dig, Broder!
8. Derfor, endsk�nt jeg kunde med stor Frimodighed i Kristus befale
dig det, som er tilb�rligt,
9. s� beder jeg dig dog hellere for K�rlighedens Skyld, s�dan som
jeg er, som den gamle Paulus, og nu tilmed Kristi Jesu Fange;
10. jeg beder dig for mit Barn, som jeg har avlet i mine L�nker,
Onesimus,
11. ham, som tilforn var dig unyttig, men nu er nyttig b�de for dig
og for mig, ham, som jeg sender dig tilbage,
12. ham, det er mit eget Hjerte.
13. Ham vilde jeg gerne beholde hos mig, for at han i dit Sted kunde
tjene mig i Evangeliets L�nker.
14. Men, uden dit Samtykke vilde jeg intet g�re, for at din Godhed
ikke skulde v�re som af Tvang, men af fri Villie.
15. Thi m�ske blev han derfor skilt fra dig en liden Tid, for at du
kunde f� ham igen til evigt Eje,
16. ikke mere som en Tr�l, men som mere end en Tr�l, som en elsket
Broder, s�rlig for mig, men hvor meget mere for dig, b�de i
K�det og i Herren.
17. Dersom da du anser mig for din Medbroder, s� modtag ham som mig!
18. Men har han gjort dig nogen Uret eller er dig noget skyldig, da
f�r mig det til Regning!
19. Jeg, Paulus, skriver med min egen H�nd, jeg vil betale,for ikke
at sige dig, at du desuden ogs� skylder mig dig selv.
20. Ja, Broder! lad mig f� Gavn af dig i Herren, vederkv�g mit
Hjerte i Kristus!
21. I Tillid til din Lydighed skriver jeg til dig, idet jeg ved, at
du vil g�re endog mere end det, jeg siger.
22. Men med det samme bered ogs� Herberge for mig; thi jeg h�ber, at
jeg ved eders B�nner skal sk�nkes eder.
23. Epafras, min medfangne i Kristus Jesus,
24. Markus, Aristarkus, Demas, Lukas, mine Medarbejdere, hilse dig.
25. Vor Herres Jesu Kristi N�de v�re med eders �nd!
*58/ Hebr�erne
*58/01 Hebr�erne 1
1. Efter at Gud fordum havde talt mange Gange og p� mange M�der,
til F�drene ved Profeterne, s� har han ved Slutningen af disse
Dage talt til os ved sin S�n,
2. hvem han har sat til Arving af alle Ting, ved hvem han ogs� har
skabt Verden;
3. han, som - efterdi han er hans Herligheds Glans og hans V�sens
udtrykte Billede og b�rer alle Ting med sin Krafts Ord - efter
at have gjort Renselse fra Synderne har sat sig ved Majest�tens
h�jre H�nd i det h�je,
4. idet han er bleven s� meget ypperligere end Englene, som han har
arvet et herligere Navn fremfor dem.
5. Thi til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: "Du er min
S�n, jeg har f�dt dig i Dag"? og fremdeles: "Jeg skal v�re ham
en Fader, og han skal v�re mig en S�n"?
6. Og n�r han atter indf�rer den f�rstef�dte i Verden, hedder det:
"Og alle Guds Engle skulle tilbede ham".
7. Og om Englene hedder det: "Han g�r sine Engle til Vinde og sine
Tjenere til Ildslue";
8. men om S�nnen,: "Din Trone, o Gud! st�r i al Evighed, og Rettens
Kongestav er dit Riges Kongestav.
9. Du elskede Retf�rdighed og hadede Lovl�shed, derfor har Gud, din
Gud, salvet dig med Gl�dens Olie fremfor dine Medbr�dre".
10. Og: "Du, Herre! har i Begyndelsen grundf�stet Jorden, og Himlene
ere dine H�nders Gerninger.
11. De skulle forg�, men du bliver; og de skulle til Hobe �ldes som
et Kl�debon,
12. ja, som et Kl�de skal du sammenrulle dem, og de skulle
omskiftes; men du er den samme, og dine �r skulle ikke f� Ende".
13. Men til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: "S�t dig ved
min h�jre H�nd, indtil jeg f�r lagt dine Fjender som en Skammel
for dine F�dder"?
14. Ere de ikke alle tjenende �nder, som udsendes til Hj�lp for
deres Skyld, der skulle arve Frelse?
*58/02 Hebr�erne 2
1. Derfor b�r vi des mere agte p� det, vi have h�rt, for at vi ikke
skulle rives bort.
2. Thi n�r det Ord, som taltes ved Engle, blev urokket, og hver
Overtr�delse og Ulydighed f1k velforskyldt L�n,
3. hvorledes skulle da vi undfly, n�r vi ikke bryde os om s� stor
en Frelse, som jo efter f�rst at v�re bleven forkyndt ved
Herren, er bleven stadf�stet for os af dem, som havde h�rt ham,
4. idet Gud vidnede med b�de ved Tegn og Undere og mange H�nde
kraftige Gerninger og ved Meddelelse af den Hellig�nd efter sin
Villie.
5. Thi det var ikke Engle, han underlagde den kommende Verden; om
hvilken vi tale.
6. Men en har vidnet et Sted og sagt: "Hvad er et Menneske, at du
kommer ham i Hu? eller en Menneskes�n, at du ser til ham?
7. Du gjorde ham en kort Tid ringere end Engle; med Herlighed og
�re kronede du ham;
8. alle Ting lagde du under hans F�dder". - Idet han nemlig
underlagde ham alle Ting, undtog han intet fra at v�re ham
underlagt. Nu se vi imidlertid endnu ikke alle Ting underlagte
ham;
9. men ham, som en kort Tid var bleven gjort ringere end Engle,
Jesus, se vi p� Grund af D�dens Lidelse kronet med Herlighed og
�re, for at han ved Guds N�de m� have smagt D�den for alle.
10. Thi det s�mmede sig ham, for hvis Skyld alle Ting ere, og ved
hvem alle Ting ere, n�r han f�rte mange S�nner til Herlighed, da
at fuldkomme deres Frelses Ophavsmand igennem Lidelser.
11. Thi b�de den, som helliger, og de, som helliges, ere alle af
een; hvorfor han ikke skammer sig ved at kalde dem Br�dre,
12. n�r han siger: "Jeg vil forkynde dit Navn for mine Br�dre, midt
i en Menighed vil jeg lovsynge dig."
13. Og fremdeles: "Jeg vil forlade mig p� ham." Og fremdeles: "Se,
her er jeg og de B�rn, som Gud har givet mig."
14. Efterdi da B�rnene ere delagtige i Blod og K�d, blev ogs� han i
lige M�de delagtig deri, for at han ved D�den skulde g�re den
magtesl�s, som har D�dens V�lde, det er Dj�velen,
15. og befri alle dem, som p� Grund af D�dsfrygt vare under Tr�ldom
al deres Livs Tid.
16. Thi det er jo dog ikke Engle, han tager sig af, men Abrahams S�d
tager han sig af.
17. Derfor m�tte han blive sine Br�dre lig i alle. Ting, for at han
kunde blive en barmhjertig og trofast Ypperstepr�st over for Gud
til at sone Folkets Synder.
18. Thi idet han har lidt, kan han som den, der selv er fristet,
komme dem til Hj�lp, som fristes.
*58/03 Hebr�erne 3
1. Derfor, hellige Br�dre, delagtige i en himmelsk Kaldelse! ser
hen til vor Bekendelses Udsending og Ypperstepr�st, Jesus,
2. der var tro imod den, som beskikkede ham, ligesom ogs� Moses var
det i hele hans Hus.
3. Thi han er kendt v�rdig til st�rre Herlighed end Moses, i samme
M�l som den,der har indrettet et Hus, har st�rre �re end Huset
selv.
4. Thi hvert Hus indrettes af nogen; men den, som har indrettet
alt, er Gud.
5. Og Moses var vel tro i hele hans Hus, som en Tjener, til
Vidnesbyrd om, hvad der skulde tales;
6. men Kristus er det som en S�n over hans Hus; og hans Hus ere vi,
s�fremt vi fastholde H�bets Frimodighed og Ros urokket indtil
Enden.
7. Derfor, som den Hellig�nd siger: "I Dag, n�r I h�re hans R�st,
8. da forh�rder ikke eders Hjerter, som det skete i Forbitrelsen,
p� Fristelsens Dag i �rkenen,
9. hvor eders F�dre fristede mig ved at s�tte mig p� Pr�ve, og de
s� dog mine Gerninger i fyrretyve �r.
10. Derfor harmedes jeg p� denne Sl�gt og sagde: De fare altid vild
i Hjertet; men de kendte ikke mine Veje,
11. s� jeg svor i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke g� ind til min
Hvile" -
12. s� ser til, Br�dre! at der ikke nogen Sinde i nogen af eder skal
findes et ondt, vantro Hjerte, s� at han falder fra den levende
Gud.
13. Men formaner hverandre hver Dag, s� l�nge det hedder "i Dag",
for at ikke nogen af eder skal forh�rdes ved Syndens Bedrag.
14. Thi vi ere blevne delagtige i Kristus, s�fremt vi fastholde vor
f�rste Fortr�stning urokket indtil Enden.
15. N�r der sigs: "I Dag, - n�r I h�re hans R�st, da forh�rder ikke
eders Hjerter som i Forbitrelsen":
16. hvem vare da vel de, som h�rte og dog voldte Forbitrelse? Mon
ikke alle, som gik ud af �gypten ved Moses?
17. Men p� hvem harmedes han i fyrretyve �r? Mon ikke p� dem, som
syndede, hvis d�de Kroppe faldt i �rkenen?
18. Og over for hvem tilsvor han, at de ikke skulde g� ind til hans
Hvile, uden dem, som vare blevne genstridige?
19. Og vi se, at de ikke kunde g� ind p� Grund af Vantro.
*58/04 Hebr�erne 4
1. Lader os derfor, da der endnu st�r en Forj�ttelse tilbage om at
indg� til hans Hvile, vogte os for, at nogen af eder skal mene,
at han er kommen for silde.
2. Thi ogs� os er der forkyndt godt Budskab ligesom hine; men
Ordet, som de h�rte, hjalp ikke dem, fordi det ikke var forenet
med Troen hos dem, som h�rte det.
3. Thi vi g� ind til Hvilen, vi, som ere komne til Troen, efter
hvad han har sagt: "S� svor jeg i min Vrede: Sandelig, de skulle
ikke g� ind til min Hvile", omendsk�nt Gerningerne vare
fuldbragte fra Verdens Grundl�ggelse.
4. Thi han har et Sted sagt om den syvende Dag s�ledes: "Og Gud
hvilede p� den syvende Dag fra alle sine Gerninger."
5. Og fremdeles p� dette Sted: "Sandelig, de skulle ikke g� ind til
min Hvile."
6. Efterdi der alts� st�r tilbage, at nogle skulle g� ind til den,
og de, hvem der f�rst blev forkyndt godt Budskab, ikke gik ind
for deres Genstridigheds Skyld:
7. s� bestemmer han atter en Dag: "I Dag", siger han ved David s�
lang Tid efter, (som ovenfor sagt): "I Dag, n�r I h�re hans
R�st, da forh�rder ikke eders Hjerter!"
8. Thi dersom Josva havde skaffet dem Hvile, da vilde han ikke tale
om en anden Dag siden efter.
9. Alts� er der en Sabbatshvile tilbage for Guds Folk.
10. Thi den, som er g�et ind til hans Hvile, ogs� han har f�et Hvile
fra sine Gerninger, ligesom Gud fra sine.
11. Lader os derfor g�re os Flid for at g� ind til hin Hvile, for at
ikke nogen skal falde ved den samme Genstridighed, som hine gave
Eksempel p�.
12. Thi Guds Ord er levende og kraftigt og skarpere end noget
tve�gget Sv�rd og tr�nger igennem, indtil det deler Sj�l og �nd,
Ledemod s�vel som Marv, og d�mmer over Hjertets Tanker og R�d.
13. Og ingen Skabning er usynlig for hans �syn; men alle Ting ere
n�gne og udsp�ndte for hans �jne, hvem vi st� til Regnskab.
14. Efterdi vi alts� have en stor Ypperstepr�st, som er g�et igennem
Himlene, Jesus, Guds S�n, da lader os holde fast ved
Bekendelsen!
15. Thi vi have ikke en Ypperstepr�st, som ej kan have Medlidenhed
med vore Skr�beligheder, men en s�dan, som er fristet i alle
Ting i Lighed med os, dog uden Synd.
16. Derfor lader os tr�de frem med Frimodighed for N�dens Trone, for
at vi kunne f� Barmhjertighed og finde N�de til betimelig Hj�lp.
*58/05 Hebr�erne 5
1. Thi hver Ypperstepr�st tages iblandt Mennesker og inds�ttes for
Mennesker til Tjenesten for Gud, for at han skal fremb�re b�de
Gaver og Slagtofre for Synder,
2. som en, der kan b�re over med de vankundige og vildfarende,
eftersom han ogs� selv er stedt i Skr�belighed
3. og for dens Skyld m� fremb�re Syndoffer, som for Folket s�ledes
ogs� for sig selv
4. Og ingen tager sig selv den �re, men han kaldes af Gud, ligesom
jo ogs� Aron.
5. S�ledes har ej heller Kristus tillagt sig selv den �re at blive
Ypperstepr�st, men den, som sagde til ham: "Du er min S�n, jeg
har f�dt dig i Dag,"
6. som han jo ogs� siger et andet Sted: "Du er Pr�st til evig Tid,
efter Melkisedeks Vis,"
7. han, som i sit K�ds Dage med st�rkt R�b og T�rer frembar B�nner
og ydmyge Beg�ringer til den, der kunde frelse ham fra D�den, og
blev b�nh�rt i sin Angst,
8. og s�ledes, endsk�nt han var S�n, l�rte Lydighed af det, han
led,
9. og efter at v�re fuldkommet blev �rsag til evig Frelse for alle
dem, som lyde ham,
10. idet han af Gud blev kaldt Ypperstepr�st efter Melkisedeks Vis.
11. Herom have vi meget at sige, og det er vanskeligt at forklare,
efterdi I ere blevne sl�ve til at h�re.
12. Thi sk�nt I efter Tiden endog burde v�re L�rere, tr�nge I atter
til, at man skal l�re eder Begyndelsesgrundene i Guds Ord, og I
ere blevne s�danne, som tr�nge til M�lk og ikke til fast F�de.
13. Thi hver, som f�r M�lk, er ukyndig i den rette Tale, thi han er
sp�d;
14. men for de fuldkomne er den faste F�de, for dem, som p� Grund af
deres Erfaring have Sanserne �vede til at skelne mellem godt og
ondt.
*58/06 Hebr�erne 6
1. Lader os derfor forbig� Begyndelsesordet om Kristus og skride
frem til Fuldkommenhed uden atter at l�gge Grundvold med
Omvendelse fra d�de Gerninger og med Tro p� Gud,
2. med L�re om D�belser og H�ndsp�l�ggelse og d�des Opstandelse og
evig Dom.
3. Ja, dette ville vi g�re, s�fremt Gud tilsteder det.
4. Thi dem, som een Gang ere blevne oplyste og have smagt den
himmelske Gave og ere blevne delagtige i den Hellig�nd
5. og have smagt Guds gode Ord og den kommende Verdens Kr�fter, og
som ere faldne fra, - dem er det umuligt atter at forny til
Omvendelse
6. da de igen korsf�ste sig Guds S�n og stille ham til Spot.
7. Thi Jorden, som drikker den ofte derp� faldende Regn og
frembringer V�kster, tjenlige for dem, for hvis Skyld den ogs�
dyrkes, f�r Velsignelse fra Gud;
8. men n�r den b�rer Torne og Tidsler, er den ubrugbar og
Forbandelse n�r; Enden med den er at br�ndes.
9. Dog, i Henseende til eder, I elskede! ere vi overbeviste om det
bedre og det, som bringer Frelse, selv om vi tale s�ledes.
10. Thi Gud er ikke uretf�rdig, s� at han skulde glemme eders
Gerning og den K�rlighed, som I have udvist imod hans Navn, idet
I have tjent og tjene de hellige.
11. Men vi �nske, at enhver af eder m� udvise den samme Iver efter
den fulde Vished i H�bet indtil Enden,
12. for at I ikke skulle blive sl�ve, men efterf�lge dem, som ved
Tro og T�lmodighed arve Forj�ttelserne.
13. Thi da Gud gav Abraham Forj�ttelsen, svor han ved sig selv,
fordi han ingen st�rre havde at sv�rge ved, og sagde:
14. "Sandelig, jeg vil rigeligt velsigne dig og rigeligt
mangfoldigg�re dig."
15. Og s�ledes opn�ede han Forj�ttelsen ved at vente t�lmodigt.
16. Mennesker sv�rge jo ved en st�rre, og Eden er dem en Ende p� al
Modsigelse til Stadf�stelse.
17. Derfor, da Gud ydermere vilde vise Forj�ttelsens Arvinger sit
R�ds Uforanderlighed, f�jede han en Ed dertil,
18. for at vi ved to uforanderlige Ting, i hvilke det var umuligt,
at Gud kunde lyve, skulde have en kraftig Opmuntring, vi, som
ere flyede hen for at holde fast ved det H�b, som ligger foran
os,
19. hvilket vi have som et Sj�lens Anker, der er sikkert og fast og
g�r ind inden for Forh�nget,
20. hvor Jesus som Forl�ber gik ind for os, idet han efter
Melkisedeks Vis blev Ypperstepr�st til evig Tid.
*58/07 Hebr�erne 7
1. Thi denne Melkisedek, Konge i Salem, den h�jeste Guds Pr�st, som
gik Abraham i M�de, da han vendte tilbage fra Kongernes
Nederlag, og velsignede ham,
2. hvem ogs� Abraham gav Tiende af alt, og som, n�r hans Navn
udl�gges, f�rst er Retf�rdigheds Konge, dern�st ogs� Salems
Konge, det er: Freds Konge,
3. uden Fader, uden Moder, uden Sl�gtregister, uden Dages
Begyndelse og uden Livs Ende, men gjort lig med Guds S�n, - han
forbliver Pr�st for bestandig.
4. Ser dog, hvor stor denne er, hvem endog Patriarken Abraham gav
Tiende af Byttet.
5. Og hine, som, idet de h�re til Levi S�nner, f� Pr�sted�mmet,
have et Bud om at tage Tiende efter Loven af Folket, det er af
deres Br�dre, endsk�nt disse ere udg�ede af Abrahams L�nd;
6. men han, som ikke regner sin Sl�gt fra dem, har taget Tiende af
Abraham og har velsignet den, som havde Forj�ttelserne.
7. Men uden al Modsigelse er det den ringere, som velsignes af den
ypperligere.
8. Og her er det d�delige Mennesker, som tager Tiende; men der er
det en, om hvem der vidnes, at han lever.
9. Ja, s� at sige, har endog Levi, som tager Tiende, igennem
Abraham givet Tiende;
10. thi han var endnu i Faderens L�nd, da Melkisedek gik denne i
M�de.
11. Hvis der alts� var Fuldkommelse at f� ved det levitiske
Pr�sted�mme (thi p� Grundlag af dette har jo Folket f�et Loven),
hvilken Trang var der da yderligere til, at en anden Slags Pr�st
skulde opst� efter Melkisedeks Vis og ikke n�vnes efter Arons
Vis?
12. N�r nemlig Pr�sted�mmet omskiftes, sker der med N�dvendighed
ogs� en Omskiftelse af Loven.
13. Thi han, om hvem dette siges, har h�rt til en anden Stamme, af
hvilken ingen har taget Vare p� Alteret.
14. thi det er vitterligt, at af Juda er vor Herre oprunden, og for
den Stammes Vedkommende har Moses intet talt om Pr�ster.
15. Og det bliver end ydermere klart, n�r der i Lighed med
Melkisedek opst�r en anden Slags Pr�st,
16. som ikke er bleven det efter et k�deligt Buds Lov, men efter et
uopl�seligt Livs Kraft.
17. Thi han f�r det Vidnesbyrd: "Du er Pr�st til evig Tid efter
Melkisedeks Vis."
18. Thi vel sker der Oph�velse af et forudg�ende Bud, fordi det var
svagt og unyttigt
19. (thi Loven har ikke fuldkommet noget); men der sker Indf�relse
af et bedre H�b, ved hvilket vi n�rme os til Gud.
20. Og s� vist som det ikke er sket uden Ed,
21. (thi hine ere blevne Pr�ster uden Ed, men denne med Ed, ved den,
som siger til ham: "Herren svor, og han skal ikke angre det: Du
er Pr�st til evig Tid"):
22. s� vist er Jesus bleven Borgen for en bedre Pagt.
23. Og hine ere blevne Pr�ster, flere efter hinanden, fordi de ved
D�den hindredes i at vedblive;
24. men denne har et uforg�ngeligt Pr�sted�mme, fordi han bliver til
evig Tid,
25. hvorfor han ogs� kan fuldkomment frelse dem, som komme til Gud
ved ham, efterdi han lever altid til at g� i Forb�n for dem.
26. Thi en s�dan Ypperstepr�st var det ogs�, som s�mmede sig for os,
en from, uskyldig, ubesmittet, adskilt fra Syndere og oph�jet
over Himlene;
27. en, som ikke hver Dag har n�dig, som Ypperstepr�sterne, at
fremb�re Ofre f�rst for sine egne Synder, derefter for Folkets;
thi dette gjorde han een Gang for alle, da han ofrede sig selv.
28. Thi Loven inds�tter til Ypperstepr�ster Mennesker, som have
Skr�belighed; men Edens Ord, som kom senere end Loven, inds�tter
en S�n, som er fuldkommet til evig Tid:
*58/08 Hebr�erne 8
1. Men Hovedpunktet ved det, hvorom her tales, er dette: vi have en
s�dan Ypperstepr�st, der har taget S�de p� h�jre Side af
Majest�tens Trone i Himlene
2. som Tjener ved Helligdommen og det sande Tabernakel, hvilket
Herren har oprejst, og ikke et Menneske.
3. Thi hver Ypperstepr�st inds�ttes til at fremb�re Gaver og
Slagtofre; derfor er det n�dvendigt, at ogs� denne m� have noget
at fremb�re.
4. Dersom han nu var p� Jorden, da var han ikke engang Pr�st,
efterdi der her er dem, som fremb�re Gaverne efter Loven;
5. hvilke jo tjene ved en Afbildning og Skygge af det himmelske,
s�ledes som det blev Moses betydet af Gud, da han skulde
indrette Tabernaklet: "Se til, sagde han, at du g�r alting efter
det Forbillede, der blev vist dig p� Bjerget."
6. Men nu har han f�et en s� meget ypperligere Tjeneste, som han
ogs� er Mellemmand for en bedre Pagt, der jo er grundet p� bedre
Forj�ttelser.
7. Thi dersom hin f�rste var udadlelig, da vilde der ikke blive
s�gt Sted for en anden.
8. Thi dadlende siger han til dem: "Se, der kommer Dage, siger
Herren, da jeg vil slutte en ny Pagt med Israels Hus og med
Judas Hus;
9. ikke som den Pagt, jeg gjorde med deres F�dre p� den Dag, da jeg
tog dem ved H�nden for at f�re dem ud af �gyptens Land; thi de
bleve ikke i min Pagt, og jeg br�d mig ikke om dem, siger
Herren.
10. Thi dette er den Pagt, som jeg vil oprette med Israels Hus efter
de Dage, siger Herren: Jeg vil give mine Love i deres Sind, og
jeg vil indskrive dem i deres Hjerte, og jeg vil v�re deres Gud,
og de skulle v�re mit Folk.
11. Og de skulle ikke l�re hver sin Medborger og hver sin Broder og
sige: Kend Herren; thi de skulle alle kende mig, fra den mindste
indtil den st�rste iblandt dem.
12. Thi jeg vil v�re n�dig imod deres Uretf�rdigheder og ikke mere
ihukomme deres Synder."
13. N�r han siger: "en ny", har han erkl�ret den f�rste for gammel;
men det, som bliver gammelt og �ldes, er nu ved at forsvinde.
*58/09 Hebr�erne 9
1. Vel havde ogs� den f�rste Pagt Forskrifter for Gudstjenesten og
en jordisk Helligdom.
2. Thi der var indrettet et Telt, det forreste, hvori Lysestagen
var og Bordet og Skuebr�dene, det, som jo kaldes det Hellige.
3. Men bag det andet Forh�ng var et Telt, det, som kaldes det
Allerhelligste,
4. som havde et gyldent R�gelsealter og Pagtens Ark, overalt
bekl�dt med Guld, i hvilken der var en Guldkrukke med Mannaen,
og Arons Stav, som havde blomstret, og Pagtens Tavler,
5. men oven over den var Herlighedens Keruber, som overskyggede
N�destolen, hvorom der nu ikke skal tales enkeltvis.
6. Idet nu dette er s�ledes indrettet, g� Pr�sterne til Stadighed
ind i det forreste Telt, n�r de forrette Tjenesten;
7. men i det andet g�r alene Ypperstepr�sten ind een Gang om �ret,
ikke uden Blod,hvilket han ofrer for sig selv og Folkets
Forseelser,
8. hvorved den Hellig�nd giver til Kende, at Vejen til Helligdommen
endnu ikke er bleven �benbar, s� l�nge det f�rreste Telt endnu
st�r,
9. hvilket jo er et Sindbillede indtil den n�rv�rende Tid, og
stemmende hermed fremb�res der b�de Gaver og Ofre, som ikke i
Henseende til Samvittigheden kunne fuldkomme den, der forretter
sin Gudsdyrkelse,
10. men som kun, ved Siden af Mad og Drikke og forskellige
Tv�ttelser, ere k�delige Forskrifter, p�lagte indtil den rette
Ordnings Tid.
11. Men da Kristus kom som Ypperstepr�st for de kommende Goder, gik
han igennem det st�rre og fuldkomnere Telt, som ikke er gjort
med H�nder, det er: som ikke er af denne Skabning,
12. og gik ikke heller med Blod af Bukke eller Kalve, men med sit
eget Blod een Gang for alle ind i Helligdommen og vandt en evig
Forl�sning.
13. Thi dersom Blodet af Bukke og Tyre og Aske af en Kvie ved at
st�nkes p� de besmittede helliger til K�dets Renhed:
14. hvor meget mere skal da Kristi Blod, hans, som ved en evig �nd
frembar sig selv lydel�s for Gud, rense eders Samvittighed fra
d�de Gerninger til at tjene den levende Gud?
15. Og derfor er han Mellemmand for en ny Pagt, for at de kaldede,
da der har fundet D�d Sted til Genl�sning fra Overtr�delserne
under den f�rste Pagt, m� f� den evige Arvs Forj�ttelse.
16. Thi hvor der er en Arvepagt, der er det n�dvendigt, at hans D�d,
som har oprettet Pagten, skal godtg�res.
17. Thi en Arvepagt er urokkelig efter d�de, da den ingen Sinde
tr�der i Kraft, medens den, som har oprettet den, lever.
18. Derfor er heller ikke den f�rste bleven indviet uden Blod
19. Thi da hvert Bud efter Loven var forkyndt af Moses for hele
Folket, tog han Kalve- og Bukkeblod med Vand og skarlagenr�d Uld
og Isop og best�nkede b�de Bogen selv og hele Folket, idet han
sagde:
20. "Dette er den Pagts Blod, hvilken Gud har p�lagt eder."
21. Og Tabernaklet og alle Tjenestens Redskaber best�nkede han
ligeledes med Blodet.
22. Og n�sten alt bliver efter Loven renset med Blod, og uden Blods
Udgydelse sker der ikke Forladelse.
23. Alts� var det en N�dvendighed, at Afbildningerne af de himmelske
Ting skulde renses herved, men selve de himmelske Ting ved bedre
Ofre end disse.
24. Thi Kristus gik ikke ind i en Helligdom, som var gjort med
H�nder og kun var et Billede af den sande, men ind i selve
Himmelen for nu at tr�de frem for Guds Ansigt til Bedste for os;
25. ikke heller for at han skulde ofre sig selv mange Gange, ligesom
Ypperstepr�sten hvert �r g�r ind i Helligdommen med fremmed
Blod;
26. ellers havde han m�ttet lide mange Gange fra Verdens
Grundl�ggelse; men nu er han een Gang for alle ved Tidernes
Fuldendelse �benbaret for at bortskaffe Synden ved sit Offer.
27. Og ligesom det er Menneskene beskikket at d� een Gang og
derefter Dom,
28. s�ledes skal ogs� Kristus, efter at v�re bleven een Gang ofret
for at b�re manges Synder, anden Gang, uden Synd, vise sig for
dem, som foruente ham til Frelse.
*58/10 Hebr�erne 10
1. Thi da Loven kun har en Skygge af de kommende Goder og ikke
Tingenes Skikkelse selv, kan den aldrig ved de samme �rlige
Ofre, som de bestandig fremb�re, fuldkomme dem, som tr�de frem
dermed.
2. Vilde man ikke ellers have oph�rt at fremb�re dem, fordi de
ofrende ikke mere havde nogen Bevidsthed om Synder, n�r de een
Gang vare rensede?
3. Men ved Ofrene sker �r for �r Ihukommelse af Synder.
4. Thi det er umuligt, at Blod af Tyre og Bukke kan borttage
Synder.
5. Derfor siger han, idet han indtr�der i Verden: "Slagtoffer og
Madoffer havde du ikke Lyst til; men et Legeme beredte du mig;
6. Br�ndofre og Syndofre havde du ikke Behag i.
7. Da sagde jeg: Se, jeg er kommen (i Bogrullen er der skrevet om
mig) for at g�re, Gud! din Villie."
8. Medens han f�rst siger: "Slagtofre og Madofre og Br�ndofre og
Syndofre havde du ikke Lyst til og ej heller Behag i" (og disse
fremb�res dog efter Loven),
9. s� har han derefter sagt: "Se, jeg er kommen for at g�re din
Villie." Han oph�ver det f�rste for at fasts�tte det andet.
10. Og ved denne Villie ere vi helligede ved Ofringen af Jesu Kristi
Legeme een Gang for alle.
11. Og hver Pr�st st�r daglig og tjener og ofrer mange Gange de
samme Ofre, som dog aldrig kunne borttage Synder.
12. Men denne har efter at have ofret eet Offer for Synderne sat sig
for bestandig ved Guds h�jre H�nd,
13. idet han for �vrigt venter p�, at hans Fjender skulle l�gges som
en Skammel for hans F�dder.
14. Thi med et eneste Offer har han for bestandig fuldkommet dem,
som helliges.
15. Men ogs� den Hellig�nd giver os Vidnesbyrd; thi efter at have
sagt:
16. "Dette er den Pagt, som jeg vil oprette med dem efter de Dage,"
siger Herren: "Jeg vil give mine Love i deres Hjerter, og jeg
vil indskrive dem i deres Sind,
17. og deres Synder og deres Overtr�delser vil jeg ikke mere
ihukomme."
18. Men hvor der er Forladelse for disse, er der ikke mere Offer for
Synd.
19. Efterdi vi da, Br�dre! have Frimodighed til den Indgang i
Helligdommen ved Jesu Blod,
20. som han indviede os som en ny og levende Vej igennem Forh�nget,
det er hans K�d,
21. og efterdi vi have en stor Pr�st over Guds Hus:
22. s� lader os tr�de frem med et sandt Hjerte, i Troens fulde
Forvisning, med Hjerterne ved Best�nkelsen rensede fra en ond
Samvittighed, og Legemet tv�ttet med rent Vand;
23. lader os fastholde H�bets Bekendelse urokket; thi trofast er
han, som gav Forj�ttelsen;
24. og lader os give Agt p� hverandre, s� vi opflamme hverandre til
K�rlighed og gode Gerninger
25. og ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik,
men formane hverandre, og det s� meget mere, som I se, at Dagen
n�rmer sig.
26. Thi Synde vi med Villie, efter at have modtaget Sandhedens
Erkendelse, er der intet Offer mere tilbage for Synder,
27. men en frygtelig Forventelse at Dom og en br�ndende Nidk�rhed,
som skal fort�re de genstridige.
28. N�r en har brudt med Mose Lov, d�r han uden Barmhjertighed p� to
eller tre Vidners Udsagn;
29. hvor meget v�rre Straf mene I da, at den skal agtes v�rd, som
tr�der Guds S�n under Fod og agter Pagtens Blod, hvormed han
blev helliget, for urent og forh�ner N�dens �nd?
30. Thi vi kende den, som har sagt: "Mig h�rer H�vnen til, jeg vil
betale, siger Herren;" og fremdeles: "Herren skal d�mme sit
Folk."
31. Det er frygteligt at falde i den levende Guds H�nder.
32. Men kommer de forrige Dage i Hu, i hvilke I, efter at I vare
blevne oplyste, udholdt megen Kamp i Lidelser,
33. idet I dels selv ved Forh�nelser og Tr�ngsler bleve et Skuespil,
dels gjorde f�lles Sag med dem, som fristede s�danne K�r.
34. Thi b�de havde I Medlidenhed med de fangne, og I fandt eder med
Gl�de i, at man r�vede, hvad I ejede, vidende, at I selv have en
bedre og blivende Ejendom.
35. Kaster alts� ikke eders Frimodighed bort, hvilken jo har stor
Bel�nning;
36. thi I have Udholdenhed n�dig, for at I, n�r I have gjort Guds
Villie, kunne opn� Forj�ttelsen.
37. Thi "der er endnu kun en s�re liden Stund, s� kommer han, der
skal komme, og han vil ikke t�ve.
38. Men min retf�rdige skal leve af Tro; og dersom han unddrager
sig, har min Sj�l ikke Behag i ham."
39. Men vi ere ikke af dem, som unddrage sig, til Fortabelse, men af
dem, som tro, til Sj�lens Frelse,
*58/11 Hebr�erne 11
1. Men Tro er en Fortr�stning til det, som h�bes, en Overbevisning
om Ting, som ikke ses.
2. Ved den fik jo de gamle godt Vidnesbyrd.
3. Ved Tro fatte vi, at Verden er bleven skabt ved Guds Ord, s� det
ikke er af synlige Ting, at det, som ses, er blevet til.
4. Ved Tro ofrede Abel Gud et bedre Offer end Kain, og ved den fik
han det Vidnesbyrd, at han var retf�rdig, idet Gud bevidnede sit
Velbehag i hans Gaver; og ved den taler han endnu efter sin D�d.
5. Ved Tro blev Enok borttagen, for at han ikke skulde se D�den, og
han blev ikke funden, efterdi Gud havde taget ham bort; thi f�r
Borttagelsen har han f�et det Vidnesbyrd, at han har behaget
Gud.
6. Men uden Tro er det umuligt at behage ham; thi den, som kommer
frem for Gud, b�r tro, at han er til, og at han bliver deres
Bel�nner, som s�ge ham.
7. Ved Tro var det, at Noa, advaret af Gud om det, som endnu ikke
s�s, i Gudsfrygt indrettede en Ark til Frelse for sit Hus; ved
den domf�ldte han Verden og blev Arving til Retf�rdigheden
if�lge Tro.
8. Ved Tro adl�d Abraham, da han blev kaldet, s� han gik ud til et
Sted, som han skulde tage til Arv; og han gik ud, sk�nt han ikke
vidste, hvor han kom hen.
9. Ved Tro blev han Udl�nding i Forj�ttelsens Land som i et fremmed
og boede i Telte med Isak og Jakob, som vare Medarvinger til
samme Forj�ttelse;
10. thi han forventede den Stad, som har fast Grundvold, hvis
Bygmester og Grundl�gger er Gud.
11. Ved Tro fik endog Sara selv Kraft til at undfange endog ud over
sin Alders Tid; thi hun holdt ham for trofast, som havde
forj�ttet det.
12. Derfor avledes der ogs� af en, og det en udlevet, som Himmelens
Stjerner i Mangfoldighed og som Sandet ved Havets Bred, det, som
ikke kan t�lles.
13. I Tro d�de alle disse uden at have opn�et Forj�ttelserne; men de
s� dem langt borte og hilsede dem og bekendte, at de vare
fremmede og Udl�ndinge p� Jorden.
14. De, som sige s�dant, give jo klarlig til Kende, at de s�ge et
F�dreland.
15. Og dersom de havde haft det, hvorfra de vare udg�ede, i Tanker,
havde de vel haft Tid til at vende tilbage;
16. men nu hige de efter et bedre, det er et himmelsk; derfor
skammer Gud sig ikke ved dem, ved at kaldes deres Gud; thi han
har betedt dem en, Stad.
17. Ved Tro har Abraham ofret Isak, da han blev pr�vet, ja, den.
enb�rne ofrede han, som havde modtaget Forj�ttelserne,
18. til hvem der var sagt: "I Isak skal en S�d f� Navn efter dig; "
19. thi han bet�nkte, at Gud var m�gtig endog til at oprejse fra de
d�de, hvorfra han jo ogs� lignelsesvis fik ham tilbage.
20. Ved Tro udtalte Isak Velsignelse over Jakob og Esau ang�ende
kommende Ting.
21. Ved Tro velsignede Jakob d�ende hver af Josefs S�nner og tilbad,
l�nende sig over sin Stav.
22. Ved Tro talte Josef p� sit yderste om Israels B�rns Udgang og
gav Befaling om sine Ben.
23. Ved Tro blev Moses, da han var f�dt, skjult i tre M�neder af
sine For�ldre, fordi de s�, at Barnet var dejligt, og de
frygtede ikke for Kongens Befaling.
24. Ved Tro n�gtede Moses, da han var bleven stor, at kaldes S�n af
Faraos Datter
25. og valgte hellere at lide ondt med Guds Folk end at have en
kortvarig Nydelse af Synd,
26. idet han agtede Kristi Forsm�delse for st�rre Rigdom end
�gyptens Skatte; thi han s� hen til Bel�nningen.
27. Ved Tro forlod han �gypten uden at frygte for Kongens Vrede; thi
som om han s� den usynlige, holdt han ud.
28. Ved Tro har han indstiftet P�sken og P�strygelsen af Blodet, for
at den, som �delagde de f�rstef�dte, ikke skulde r�re dem.
29. Ved Tro gik de igennem det r�de Hav som over t�rt Land, medens
�gypterne druknede under Fors�get derp�.
30. Ved Tro faldt Jerikos Mure, efter at de vare omg�ede i syv Dage.
31. Ved Tro undgik Sk�gen Rahab at omkomme med de genstridige; thi
hun modtog Spejderne med Fred.
32. Dog, hvorfor skal jeg tale mere? Tiden vil jo fattes mig, hvis
jeg skal fort�lle om Gideon, Barak, Samson, Jefta, David og
Samuel og Profeterne,
33. som ved Tro overvandt Riger, �vede Retf�rdighed, opn�ede
Forj�ttelser, stoppede L�vers Mund,
34. slukkede Ilds Kraft, undslap Sv�rds Od, bleve st�rke efter
Svaghed, bleve v�ldige i Krig, bragte fremmedes H�re til at
vige.
35. Kvinder fik deres d�de igen ved Opstandelse. Andre bleve lagte
p� Pineb�nk og toge ikke imod Befrielse, for at de m�tte opn� en
bedre Opstandelse.
36. Andre m�tte friste Forh�nelser og Hudstrygelser, tilmed L�nker
og F�ngsel;
37. de bleve stenede, gennemsavede, fristede, dr�bte med Sv�rd, gik
omkring i F�re- og Gedeskind, lidende Mangel, betr�ngte,
mishandlede
38. (dem var Verden ikke v�rd), omvankende i �rkener og p� Bjerge og
i Huler og Jordens Kl�fter.
39. Og alle disse, sk�nt de havde Vidnesbyrd for deres Tro, opn�ede
ikke Forj�ttelsen,
40. efterdi Gud forud havde udset noget bedre for os, for at de ikke
skulde fuldkommes uden os.
*58/12 Hebr�erne 12
1. Derfor lader ogs� os, efterdi vi have s� stor en Sky af Vidner
omkring os, afl�gge enhver Byrde og Synden, som lettelig hilder
os, og med Udholdenhed genneml�be den foran os liggende Bane,
2. idet vi se hen til Troens Begynder og Fuldender, Jesus, som for
den foran ham liggende Gl�des Skyld udholdt et Kors, idet han
ringeagtede Sk�ndselen, og som har taget S�de p� h�jre Side af
Guds Trone.
3. Ja, t�nker p� ham, som har udholdt en s�dan Modsigelse imod sig
af Syndere, for at I ikke skulle blive tr�tte og forsagte i
eders Sj�le,
4. Endnu have I ikke st�et imod indtil Blodet i eders Kamp imod
Synden,
5. og I have glemt Formaningen, der jo dog taler til eder som til
S�nner: "Min S�n! agt ikke Herrens Tugtelse ringe, v�r heller
ikke forsagt, n�r du revses af ham;
6. thi hvem Herren elsker, den tugter han, og han sl�r h�rdelig
hver S�n, som han tager sig af."
7. Holder ud og lader eder tugte; Gud handler med eder som med
S�nner; thi hvem er den S�n, som Faderen ikke tugter?
8. Men dersom I ere uden Tugtelse, hvori alle have f�et Del, da ere
I jo u�gte og ikke S�nner.
9. Fremdeles, vore k�delige F�dre havde vi til Optugtere, og vi
f�lte �refrygt; skulde vi da ikke meget mere underordne os under
�ndernes Fader og leve?
10. thi hine tugtede os for nogle f� Dage efter deres Tykke, men han
g�r det til vort Gavn, for at vi skulle f� Del i hans Hellighed.
11. Al Tugtelse synes vel, imedens den er n�rv�rende, ikke at v�re
til Gl�de, men til Bedr�velse; men siden giver den til Geng�ld
dem, som derved ere �vede, en Fredens Frugt i Retf�rdighed.
12. Derfor, retter de slappede H�nder og de lammede Kn�,
13. og tr�der lige Spor med eders F�dder, for at ikke det lamme skal
vrides af Led, men snarere helbredes.
14. Str�ber efter Fred med alle og efter Helligg�relsen, uden
hvilken ingen skal se Herren;
15. og ser til, at ikke nogen g�r Glip af Guds N�de, at ikke nogen
bitter Rod skyder op og g�r Skade, og de mange smittes ved den;
16. at ikke nogen er en utugtig eller en vanhellig som Esau, der for
een Ret Mad solgte sin F�rstef�dselsret.
17. Thi I vide, at han ogs� siden, da han �nskede at arve
Velsignelsen, blev forkastet (thi han fandt ikke Rum for
Omvendelse), omendsk�nt han beg�rede den med T�rer.
18. I ere jo ikke komne til en h�ndgribelig og br�ndende Ild og til
Mulm og M�rke og Uvejr,
19. og ikke til Basunens Klang og til en talende R�st, hvorom de,
der h�rte den, bade, at der ikke mere m�tte tales til dem.
20. Thi de kunde ikke b�re det, som blev p�budt: "Endog om et Dyr
r�rer ved Bjerget, skal det stenes".
21. Og - s� frygteligt var Synet - Moses sagde: "Jeg er forf�rdet og
b�ver."
22. Men I ere komne til Zions Bjerg og til den levende Guds Stad,
til det himmelske Jerusalem og til Englenes Titusinder i
H�jtidsskare
23. og til de f�rstef�dtes Menighed, som ere indskrevne i Himlene,
og til en Dommer, som er alles Gud, og til de fuldkommede
retf�rdiges �nder
24. og til den nye Pagts Mellemmand, Jesus, og til Best�nkelsens
Blod, som taler bedre end Abel.
25. Ser til, at I ikke bede eder fri for den, som taler. Thi n�r de,
som bade sig fri for ham, der talte sit Guddomsord p� Jorden,
ikke undslap, da skulle vi det meget mindre, n�r vi vende os
bort fra ham, der taler fra Himlene,
26. han, hvis R�st dengang rystede Jorden, men som nu har forj�ttet
og sagt: "Endnu een Gang vil jeg ryste, ikke alene Jorden, men
ogs� Himmelen."
27. Men dette "endnu een Gang" giver til Kende, at de Ting, der
rystes, skulle omskiftes, efterdi de ere skabte, for at de Ting,
der ikke rystes, skulle blive.
28. Derfor, efterdi vi modtage et Rige, som ikke kan rystes, s�
lader os v�re taknemmelige og derved tjene Gud til hans
Velbehag, med �ngstelse og Frygt.
29. Thi vor Gud er en fort�rende Ild.
*58/13 Hebr�erne 13
1. Broderk�rligheden blive ved!
2. Glemmer ikke G�stfriheden; thi ved den have nogle, uden at vide
det, haft Engle til G�ster.
3. Kommer de fangne i Hu, som vare I selv medfangne; dem, der lide
ilde, som de, der ogs� selv ere i et Legeme.
4. �gteskabet v�re �ret hos alle, og �gtesengen ubesmittet; thi
utugtige og Horkarle skal Gud d�mme.
5. Eders Vandel v�re uden Pengegridskhed, n�jes med det, I have;
thi han har selv sagt: "Jeg vil ingenlunde slippe dig og
ingenlunde forlade dig,"
6. s� at vi kunne sige med frit Mod: "Herren er min Hj�lper, jeg
vil ikke frygte; hvad kan et Menneske g�re mig?"
7. Kommer eders Vejledere i Hu, som have forkyndt eder Guds Ord, og
idet I betragte deres Vandrings Udgang, s� efterligner deres
Tro!
8. Jesus Kristus er i G�r og i Dag den samme, ja, til evig Tid.
9. Lader eder ikke lede vild af mange H�nde og fremmede L�rdomme;
thi det er godt, at Hjertet styrkes ved N�den, ikke ved Spiser;
thi deraf have de, som holdt sig dertil, ingen Nytte haft.
10. Vi have et Alter, hvorfra de, som tjene ved Tabernaklet, ikke
have Ret til at spise.
11. Thi de Dyr, hvis Blod for Syndens Skyld b�res ind i Helligdommen
af Ypperstepr�sten, deres Kroppe opbr�ndes uden for Lejren.
12. Derfor led ogs� Jesus uden for Porten, for at han kunde hellige
Folket ved sit eget Blod.
13. S� lader os da g� ud til ham uden for Lejren, idet vi b�re hans
Forsm�delse;
14. thi her have vi ikke en blivende Stad, men vi s�ge den kommende.
15. Lader os da ved ham altid fremb�re Gud Lovprisnings Offer, det
er: en Frugt af L�ber, som bekende hans Navn.
16. Men glemmer ikke at g�re vel og at meddele; thi i s�danne Ofre
har Gud Velbehag.
17. Lyder eders Vejledere og retter eder efter dem; thi de v�ge
over, eders Sj�le som de, der skulle g�re Regnskab - for at de
m� g�re dette med Gl�de og ikke sukkende: thi dette er eder ikke
gavnligt.
18. Beder for os; thi vi ere forvissede om, at vi have en god
Samvittighed, idet vi �nske at vandre rettelig i alle Ting.
19. Og jeg formaner eder des mere til at g�re dette, for at jeg
desto snarere kan gives eder igen.
20. Men Fredens Gud, som f�rte den store F�renes Hyrde, vor Herre
Jesus, op fra de d�de med en evig Pagts Blod,
21. han bringe eder til Fuldkommenhed i alt godt, til at g�re hans
Villie, og han virke i eder det, som er velbehageligt for hans
�syn, ved Jesus Kristus: ham v�re �ren i Evighedernes Evigheder:
Amen.
22. Jeg beder eder, Br�dre! at I finde eder i dette Formaningsord;
thi jeg har jo skrevet til eder i Korthed.
23. Vid, at vor Broder Timotheus er l�sladt; sammen med ham vil jeg
se eder, dersom han snart kommer.
24. Hilser alle eders Vejledere og alle de hellige! De fra Italien
hilse eder.
25. N�den v�re med eder alle!
*64/ Jakob
*64/01 Jakob 1
1. Jakob, Guds og den Herres Jesu Kristi Tjener, hilser de tolv
Stammer i Adspredelsen.
2. Mine Br�dre! agter det for idel Gl�de, n�r I stedes i mange
H�nde Pr�velser,
3. vidende, at eders Tros Pr�ve virker Udholdenhed;
4. men Udholdenheden b�r medf�re fuldkommen Gerning, for at I kunne
v�re fuldkomne og uden Br�st, s� I ikke st� tilbage i noget.
5. Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud,
som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, s� skal den gives ham.
6. Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner
en Havets B�lge, der drives og kastes af Vinden.
7. Ikke m� nemlig det Menneske mene, at han skal f� noget af Her
ren,
8. en tvesindet Mand, som han er, ustadig p� alle sine Veje.
9. Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin H�jhed,
10. den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forg� som Gr�ssets
Blomst.
11. Thi Solen st�r op med sin Hede og hent�rrer Gr�sset, og dets
Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; s�ledes
skal ogs� den rige visne p� sine Veje.
12. Salig den Mand, som holder Pr�velse ud; thi n�r han har st�et
Pr�ve, skal han f� Livets Krans, som Herren har forj�ttet dem,
der elske ham.
13. Ingen sige, n�r han fristes: "Jeg fristes af Gud;" thi Gud kan
ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen;
14. men enhver fristes,n�r han drages og lokkes af sin egen
Beg�ring;
15. derefter, n�r Beg�ringen har undfanget, f�der den Synd, men n�r
Synden er fuldvoksen, f�der den D�d.
16. Farer ikke vild, mine elskede Br�dre!
17. Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra
Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende
Skygge.
18. Efter sin Villie f�dte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde
v�re en F�rstegr�de af hans Skabninger.
19. I vide det, mine elskede Br�dre. Men hvert Menneske v�re snar
til at h�re, langsom til at tale, langsom til Vrede;
20. thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.
21. Derfor, afl�gger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager
med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som form�r
at frelse eders Sj�le.
22. Men vorder Ordets G�rere og ikke alene dets H�rere, hvormed I
bedrage eder selv.
23. Thi dersom nogen er Ordets H�rer og ikke dets G�rer, han ligner
en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl;
24. thi han betragter sig selv og g�r bort og glemmer straks, hvor
dan han var.
25. Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved
dermed, s� han ikke bliver en glemsom Tilh�rer, men en
Gerningens G�rer, han skal v�re salig i sin Gerning.
26. Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge
i T�mme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forg�ves.
27. En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette,
at bes�ge faderl�se og Enker i deres Tr�ngsel, at holde sig selv
uplettet af Verden.
*64/02 Jakob 2
1. Mine Br�dre! Eders Tro p� vor Herre Jesus Kristus, den
herliggjorte, v�re ikke forbunden med Persons Anseelse!
2. N�r der nemlig kommer en Mand ind i eders Forsamling med
Guldring p� Fingeren, i pr�gtig Kl�dning, men der ogs� kommer en
fattig ind i smudsig Kl�dning,
3. og I f�ste �jet p� den, som b�rer den pr�gtige Kl�dning og sige:
S�t du dig her p� den gode Plads, og I sige til den fattige: St�
du der eller s�t dig nede ved min Fodskammel:
4. ere I s� ikke komne i Strid med eder selv og blevne Dommere med
slette Tanker?
5. H�rer, mine elskede Br�dre! Har Gud ikke udvalgt de for Verden
fattige til at v�re rige i Tro og Arvinger til det Rige, som han
har forj�ttet dem, der elske ham?
6. Men I have van�ret den fattige! Er det ikke de rige, som
underkue eder, og er det ikke dem, som sl�be eder for
Domstolene?
7. Er det ikke dem, som bespotte det sk�nne Navn, som er n�vnet
over eder?
8. Ganske vist, dersom I opfylde den kongelige Lov efter Skriften:
"Du skal elske din N�ste som dig selv", g�re I ret;
9. men dersom I anse Personer, g�re I Synd og revses af Loven som
Overtr�dere.
10. Thi den, som holder hele Loven, men st�der an i eet Stykke, er
bleven skyldig i alle.
11. Thi han, som sagde: "Du m� ikke bedrive Hor," sagde ogs�: "Du m�
ikke sl� ihjel." Dersom du da ikke bedriver Hor, men sl�r ihjel,
da er du bleven en Lovens Overtr�der.
12. Taler s�ledes og g�rer s�ledes, som de, der skulle d�mmes efter
Frihedens Lov.
13. Thi Dommen er ubarmhjertig imod den, som ikke har �vet
Barmhjertighed; Barmhjertighed tr�der frimodigt op imod Dommen.
14. Hvad gavner det, mine Br�dre! om nogen siger, han har Tro, men
ikke har Gerninger? mon Troen kan frelse ham?
15. Dersom en Broder eller S�ster er n�gen og fattes den daglige
F�de,
16. og en af eder siger til dem: G�r bort i Fred, varmer eder og
m�tter eder, men I ikke give dem det, som h�rer til Legemets
N�dt�rst, hvad gavner det?
17. Liges� er ogs� Troen, dersom den ikke har Gerninger, d�d i sig
selv.
18. Men man vil sige: Du har Tro, og jeg har Gerninger. Vis mig din
Tro uden Gerningerne, og jeg vil af mine Gerninger vise dig
Troen.
19. Du tror, at Gud er een; deri g�r du ret; ogs� de onde �nder tro
det og sk�lve.
20. Men vil du vide, du tomme Menneske! at Troen uden Gerninger er
unyttig?
21. Blev ikke vor Fader Abraham retf�rdiggjort af Gerninger, da han
ofrede sin S�n Isak p� Alteret?
22. Du ser, at Troen virkede sammen med hans Gerninger, og ved
Gerningerne blev Troen fuldkommet,
23. og Skriften blev opfyldt, som siger: "Abraham troede Gud, og det
blev regnet ham til Retf�rdighed", og han blev kaldet Guds Ven.
24. I se, at et Menneske retf�rdigg�res af Gerninger, og ikke af Tro
alene.
25. Liges� Sk�gen Rahab, blev ikke ogs� hun retf�rdiggjort af
Gerninger, da hun tog imod Sendebudene og lod dem slippe bort ad
en anden Vej?
26. Thi ligesom Legemet er d�dt uden �nd, s�ledes er ogs� Troen d�d
uden Gerninger.
*64/03 Jakob 3
1. Mine Br�dre! ikke mange af eder b�r blive L�rere, s�som I vide,
at vi skulle f� en desto tungere Dom.
2. Thi vi st�de alle an i mange Ting; dersom nogen ikke st�der an i
Tale, da er han en fuldkommen Mand, i Stand til ogs� at holde
hele Legemet i Tomme.
3. Men n�r vi l�gge Bidsler i Hestenes Munde, for at de skulle
adlyde os, s� dreje vi ogs� hele deres Legeme.
4. Se, ogs� Skibene, endsk�nt de ere s� store og drives af st�rke
Vinde, drejes med et s�re lidet Ror, hvorhen Styrmandens Hu
st�r.
5. S�ledes er ogs� Tungen et lille Lem og f�rer store Ord. Se, hvor
lille en Ild der stikker s� stor en Skov i Brand!
6. Og Tungen er en Ild. Som en Verden af Uretf�rdighed sidder
Tungen iblandt vore Lemmer; den besmitter hele Legemet og s�tter
Livets Hjul i Brand, selv sat i Brand af Helvede.
7. Thi enhver Natur, b�de Dyrs og Fugles, b�de Krybdyrs og Havdyrs,
t�mmes og er t�mmet af den menneskelige Natur;
8. men Tungen kan intet Menneske t�mme, det ustyrlige Onde, fuld af
d�dbringende Gift.
9. Med den velsigne vi Herren og Faderen, og med den forbande vi
Menneskene, som ere blevne til efter Guds Lighed.
10. Af den samme Mund udg�r Velsignelse og Forbandelse. Mine Br�dre!
dette b�r ikke v�re s�.
11. Mon en Kilde udgyder s�dt Vand og besk Vand af det samme V�ld?
12. Mon et Figentr�, mine Br�dre! kan give Oliven, eller et Vintr�
Figener? Heller ikke kan en Salt Kilde give fersk Vand.
13. Er nogen viis og forstandig iblandt eder, da vise han ved god
Omg�ngelse sine Gerninger i viis Sagtmodighed!
14. Men have I bitter Avind og R�nkesyge i eders Hjerter, da roser
eder ikke og lyver ikke imod Sandheden!
15. Dette er ikke den Visdom, som kommer ovenfra, men en jordisk,
sj�lelig, dj�velsk;
16. thi hvor der er Avind og R�nkesyge, der er Forvirring og al ond
Handel.
17. Men Visdommen herovenfra er f�rst ren, dern�st fredsommelig,
mild, f�jelig, fuld at Barmhjertighed og gode Frugter, upartisk,
uden Skr�mt.
18. Men Retf�rdigheds Frugt s�es i Fred for dem, som stifte Fred.
*64/04 Jakob 4
1. Hvoraf kommer det, at den er Krige og Stridigheder iblandt eder?
mon ikke deraf, af eders Lyster, som stride i eders Lemmer?
2. I beg�re og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke f�; I
f�re Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede;
3. I bede og f� ikke, fordi I bede ilde, for at �de det i eders
Lyster.
4. I, utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod
Gud? Derfor, den, som vil v�re Verdens Ven, bliver Guds Fjende.
5. Eller mene I, at Skriftens Ord ere tomme Ord? Med Nidk�rhed
l�nges han efter den �nd, han har givet Bolig i os, men han
sk�nker desto st�rre N�de.
6. Derfor siger Skriften: "Gud st�r de hoff�rdige imod, men de
ydmyge giver han N�de."
7. Underordner eder derfor under Gud; men st�r Dj�velen imod, s�
skal han fly fra eder;
8. holder eder n�r til Gud, s� skal han holde sig n�r til eder!
Renser H�nderne, I Syndere! og lutrer Hjerterne, I tvesindede!
9. Jamrer og s�rger og gr�der; eders Latter vende sig til Sorg og
Gl�den til Bedr�velse!
10. Ydmyger eder for Herren, s� skal han oph�je eder.
11. Taler ikke ilde om hverandre, Br�dre! Den, som taler ilde om sin
Broder eller d�mmer sin Broder, taler ilde om Loven og d�mmer
Loven; men d�mmer du Loven, da er du ikke Lovens G�rer, men dens
Dommer.
12. Een er Lovgiveren og Dommeren, han, som kan frelse og ford�rve;
men hvem er du, som d�mmer din N�ste?
13. Og nu I, som sige: I Dag eller i Morgen ville vi g� til den
eller den By og blive der et �r og k�bsl� og vinde,
14. I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan er
eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men
derefter forsvinder;
15. i Stedet for at I skulle sige: Dersom Herren vil, og vi leve, da
ville vi g�re dette eller hint.
16. Men nu rose I eder i eders Overmod; al s�dan Ros er ond.
17. Derfor, den som ved at handle ret og ikke g�r det, for ham er
det Synd.
*64/05 Jakob 5
1. Og nu, I rige! gr�der og jamrer over de Ulykker, som komme over
eder.
2. Eders Rigdom er r�dnet, og eders Kl�der er m�l�dte;
3. eders Guld og S�lv er rustet op, og deres Rust skal v�re til
Vidnesbyrd imod eder og �de eders K�d som en Ild; I have samlet
Skatte i de sidste Dage.
4. Se, den L�n skriger, som I have forholdt Arbejderne, der h�stede
eders Marker, og H�stfolkenes R�b ere komne ind for den Herre
Zebaoths �ren.
5. I levede i Vellevned p� Jorden og efter eders Lyster; I gjorde
eders Hjerter til gode som p� en Slagtedag.
6. I domf�ldte, I dr�bte den retf�rdige; han st�r eder ikke imod.
7. Derfor, v�rer t�lmodige, Br�dre! indtil Herrens Tilkommelse. Se,
Bonden venter p� Jordens dyrebare Frugt og bier t�lmodigt efter
den, indtil den f�r tidlig Regn og sildig Regn.
8. V�rer ogs� I t�lmodige, styrker eders Hjerter; thi Herrens
Tilkommelse er n�r.
9. Sukker ikke imod hverandre, Br�dre! for at I ikke skulle d�mmes;
se, Dommeren st�r for D�ren.
10. Br�dre! tager Profeterne, som have talt i Herrens Navn, til
Forbillede p� at lide ondt og v�re t�lmodige.
11. Se, vi prise dem salige, som have holdt ud. I have h�rt om Jobs
Udholdenhed og vide Udfaldet fra Herren; thi Herren er s�re
medlidende og barmhjertig.
12. Men for alting, mine Br�dre! sv�rger ikke, hverken ved Himmelen
eller ved Jorden eller nogen anden Ed; men eders Ja v�re Ja, og
Nej v�re Nej, for at I ikke skulle falde under Dom.
13. Lider nogen iblandt eder ondt, han bede; er nogen vel til Mode,
han synge Lovsang!
14. Er nogen iblandt eder syg, han kalde Menighedens �ldste til sig,
og de skulle bede over ham og salve ham med Olie i Herrens Navn.
15. Og Troens B�n skal frelse den syge, og Herren skal oprejse ham,
og har han gjort Synder, skulle de forlades ham.
16. Bekender derfor Synderne for hverandre og beder for hverandre,
for at I m� blive helbredte; en retf�rdigs B�n form�r meget, n�r
den er alvorlig.
17. Elias var et Menneske, lige Vilk�r undergivet med os, og han bad
en B�n, at det ikke m�tte regne; og det regnede ikke p� Jorden i
tre �r og seks M�neder.
18. Og han bad atter, og Himmelen gav Regn, og Jorden bar sin Frugt.
19. Mine Br�dre! dersom nogen iblandt eder farer vild fra Sandheden,
og nogen omvender ham,
20. han vide, at den, som omvender en Synder fra hans Vejs
Vildfarelse, han Frelser en Sj�l fra D�den og skjuler en
Mangfoldighed af Synder.
*59/ 1.Peter
*59/01 1.Peter 1
1. Peter, Jesu Kristi Apostel, til Udl�ndingene i Adspredelse i
Pontus, Galatien, Kappadokien, Asien og Bithynien,
2. udvalgte efter Gud Faders Forudviden, ved �ndens Helligelse, til
Lydighed og Best�nkelse med Jesu Kristi Blod: N�de og Fred vorde
eder mangfoldig til Del!
3. Lovet v�re Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som efter sin
store Barmhjertighed har genf�dt os til et levende H�b ved Jesu
Kristi Opstandelse fra de d�de,
4. til en uforkr�nkelig og ubesmittelig og uvisnelig Arv, som er
bevaret i Himlene til eder,
5. I, som ved Guds Kraft bevogtes ved Tro til en Frelse, som er
rede til at �benbares i den sidste Tid,
6. i hvilken I skulle fryde eder, om I end nu en liden Stund, hvis
s� skal v�re, bedr�ves i mange H�nde Pr�velser,
7. for at eders pr�vede Tro, som er meget dyrebarere end det
forg�ngelige Guld, der dog pr�ves ved Ild, m� findes til Ros og
Herlighed og �re i Jesu Kristi �benbarelse,
8. ham, som I ikke have set og dog elske, ham, som I, sk�nt I nu
ikke se, men tro, skulle fryde eder over med en uudsigelig og
forherliget Gl�de,
9. n�r I n� M�let for eders Tro, Sj�lenes Frelse.
10. Om denne Frelse have Profeter gransket og ransaget, de, som
profeterede om den N�de, der skulde blive eder til Del,
11. idet de granskede over, hvilken eller hvordan en Tid Kristi �nd,
som var i dem, henviste til, n�r den forud vidnede om Kristi
Lidelser og den derp� f�lgende Herlighed.
12. Og det blev dem �benbaret, at det ikke var dem selv, men eder,
de tjente med disse Ting, som nu ere blevne eder kundgjorte ved
dem, der have forkyndt eder Evangeliet i den Hellig�nd, som blev
sendt fra Himmelen, hvilke Ting Engle beg�re at skue ind i.
13. Derfor, binder op om eders Sinds L�nder, v�rer �drue, og s�tter
fuldt ud eders H�b til den N�de, som bliver eder til Del i Jesu
Kristi �benbarelse.
14. Som lydige B�rn skulle I ikke skikke eder efter de forrige
Lyster i eders Vankundighed;
15. men efter den hellige, som kaldte eder, skulle ogs� I vorde
hellige i al eders Vandel;
16. thi der er skrevet: "I skulle v�re hellige, thi jeg er hellig."
17. Og dersom I p�kalde ham som Fader, der d�mmer uden Persons
Anseelse efter enhvers Gerning, da b�r I vandre i Frygt eders
Udl�ndigheds Tid,
18. vel vidende, at det ikke var med forkr�nkelige Ting,, S�lv eller
Guld, at I bleve l�sk�bte fra eders tomme Vandel, som var
overleveret eder fra F�drene,
19. men med Kristi dyrebare Blod som et lydel�st og uplettet Lams,
20. han, som var forud kendt for Verdens Grundl�ggelse, men blev
�benbaret ved Tidernes Ende for eders Skyld,
21. der ved ham tro p� Gud, som oprejste ham fra de d�de og gav ham
Herlighed, s� at eders Tro ogs� er H�b til Gud.
22. Lutrer eders Sj�le i Lydighed imod Sandheden til uskr�mtet
Broderk�rlighed, og elsker hverandre inderligt af Hjertet,
23. genf�dte, som I ere, ikke af forkr�nkelig, men af uforkr�nkelig
S�d, ved Guds levende og blivende Ord.
24. Thi "alt K�d er som Gr�s, og al dets Herlighed som Gr�ssets
Blomst; Gr�sset visner, og Blomsten falder af;
25. men Herrens Ord bliver evindelig." Og dette er det Ord, som er
forkyndt eder ved Evangeliet.
*59/02 1.Peter 2
1. Derfor afl�gger al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al
Bagtalelse,
2. og higer som nyf�dte B�rn efter Ordets uforfalskede M�lk, for at
I kunne vokse ved den til Frelse,
3. om I da have smagt, at Herren er god.
4. Kommer til ham, den levende Sten, der vel er forkastet af
Menneskene, men er udvalgt og dyrebar for Gud,
5. og lader eder selv som levende Sten opbygge som et �ndeligt Hus,
til et helligt Pr�steskab, til at fremb�re �ndelige Ofre,
velbehagelige for Gud ved Jesus Kristus.
6. Thi det hedder i et Skriftsted: "Se, jeg l�gger i Zion en
Hovedhj�rnesten, som er udvalgt og dyrebar; og den, som tror p�
ham, skal ingenlunde blive til Skamme."
7. Eder alts�, som tro, h�rer �ren til; men for de vantro er denne
Sten, som Bygningsm�ndene forkastede, bleven til en
Hovedhj�rnesten og en Anst�dssten og en Forargelses Klippe;
8. og de st�de an, idet de ere genstridige imod Ordet, hvortil de
ogs� vare bestemte.
9. Men I ere en udvalgt Sl�gt, et kongeligt Pr�steskab, et helligt
Folk, et Folk til Ejendom, for at I skulle forkynde hans Dyder,
som kaldte eder fra M�rke til sit underfulde Lys,
10. I, som fordum ikke vare et Folk, men nu ere Guds Folk, I, som
ikke fandt Barmhjertighed, men nu have fundet Barmhjertighed.
11. I elskede! jeg formaner eder som fremmede og Udl�ndinge til at
afolde eder fra k�delige Lyster, som jo f�re Krig imod Sj�len,
12. s� I f�re en god Vandel iblandt Hedningerne, for at de p� Grund
af de gode Gerninger, som de f� at se, kunne prise Gud p�
Bes�gelsens Dag for det, som de bagtale eder for som
Ugerningsm�nd.
13. Underordner eder under al menneskelig Ordning for Herrens Skyld,
v�re sig en Konge som den h�jeste,
14. eller Landsh�vdinger som dem, der sendes af ham til Straf for
Ugerningsm�nd, men til Ros for dem, som g�re det gode.
15. Thi s�ledes er det Guds Villie, at I ved at g�re det gode skulle
bringe de uforstandige Menneskers Vankundighed til at tie;
16. som frie, og ikke som de, der have Friheden til Ondskabs Skjul,
men som Guds Tjenere.
17. �rer alle, elsker Broderskabet, frygter Gud, �rer Kongen!
18. I Tr�lle! underordner eder under eders Herrer i al Frygt, ikke
alene de gode og milde, men ogs� de urimelige.
19. Thi dette finder Yndest, dersom nogen, bunden til Gud i sin
Samvittighed, udholder Genvordigheder, sk�nt han lider
uretf�rdigt.
20. Thi hvad Ros er det, om I holde ud, n�r I Synde og derfor f�
N�veslag? Men dersom I holde ud, n�r I g�re det gode og lide
derfor, dette finder Yndest hos Gud.
21. Thi dertil bleve I kaldede, efterdi ogs� Kristus har lidt for
eder, efterladende eder et Forbillede, for at I skulle f�lge i
hans Fodspor,
22. han, som ikke gjorde Synd, ikke heller blev der fundet Svig i
hans Mund,
23. han, som ikke sk�ldte igen, da han blev udsk�ldt, ikke truede,
da han led, men overgav det til ham, som d�mmer retf�rdigt,
24. han, som selv bar vore Synder p� sit Legeme op p� Tr�et, for at
vi, afd�de fra vore Synder, skulle leve for Retf�rdigheden, han,
ved hvis S�r I ere blevne l�gte.
25. Thi I vare vildfarende som F�r, men ere nu vendte om til eders
Sj�les Hyrde og Tilsynsmand.
*59/03 1.Peter 3
1. Liges�, I Hustruer! underordner eder under eders egne M�nd, for
at, selv om nogle ere genstridige imod Ordet, de kunne vindes
uden Ord ved Hustruernes Vandel,
2. n�r de iagttage eders kyske Vandel i Frygt.
3. Eders Prydelse skal ikke v�re den udvortes med H�rfletning og
p�h�ngte Guldsmykker eller Kl�dedragt,
4. men Hjertets skjulte Menneske med den sagtmodige og stille �nds
uforkr�nkelige Prydelse, hvilket er meget kosteligt for Gud.
5. Thi s�ledes var det ogs�, at fordum de hellige Kvinder, som
h�bede p� Gud, prydede sig, idet de underordnede sig under deres
egne M�nd,
6. som Sara var Abraham lydig, s� hun kaldte ham Herre, hun, hvis
B�rn I ere blevne, n�r I g�re det gode og ikke frygte nogen
R�dsel.
7. Liges� I M�nd! lever med Forstand sammen med eders Hustruer som
med et svagere Kar, og beviser dem �re som dem, der ogs� ere
Medarvinger til Livets N�degave, for at eders B�nner ikke skulle
hindres.
8. Og til Slutning v�rer alle enssindede, medlidende, k�rlige imod
Br�drene, barmhjertige, ydmyge;
9. betaler ikke ondt med ondt, eller Sk�ldsord med Sk�ldsord, men
tv�rtimod velsigner, thi dertil bleve I kaldede, at I skulle
arve Velsignelse.
10. Thi "den, som vil elske Livet og se gode Dage, skal holde sin
Tunge fra ondt og sine L�ber fra at tale Svig;
11. han vende sig fra ondt og g�re godt; han s�ge Fred og jage efter
den!
12. Thi Herrens �jne ere over de retf�rdige, og hans �ren til deres
B�n; men Herrens Ansigt er over dem, som g�re ondt."
13. Og hvem er der, som kan volde eder ondt, dersom I ere nidk�re
for det gode?
14. Men om I ogs� m�tte lide for Retf�rdigheds Skyld, er I salige.
N�rer ingen Frygt for dem, og forf�rdes ikke;
15. men helliger den Herre Kristus i eders Hjerter, altid rede til
at forsvare eder over for enhver, som kr�ver eder til Regnskab
for det H�b, der er i eder, men med Sagtmodighed og Frygt,
16. idet I have en god Samvittighed, for at de, der laste eders gode
Vandel i Kristus, m� blive til Skamme, n�r de bagtale eder som
Ugerningsm�nd.
17. Thi det er bedre, om det s� er Guds Villie, at lide, n�r man g�r
godt, end n�r man g�r ondt.
18. Thi ogs� Kristus led een Gang for Synder, en retf�rdig for
uretf�rdige, for at han kunde f�re os hen til Gud, han, som led
D�den i K�det, men blev levendegjort i �nden,
19. i hvilken han ogs� gik hen og pr�dikede for �nderne, som vare i
Forvaring,
20. som fordum vare genstridige, dengang Guds Langmodighed ventede i
Noas Dage, medens Arken byggedes, i hvilken f�, nemlig otte,
Sj�le bleve frelste igennem Vand,
21. hvilket nu ogs� frelser eder i sit Modbillede som D�b, der ikke
er Fjernelse af K�dets Urenhed, men en god Samvittigheds Pagt
med Gud ved Jesu Kristi Opstandelse,
22. han, som er faren til Himmelen og er ved Guds h�jre H�nd, efter
at Engle og Myndigheder og Kr�fter ere ham underlagte.
*59/04 1.Peter 4
1. Efterdi da Kristus har lidt i K�det, s� skulle ogs� I v�bne eder
med det samme Sind (thi den, som har lidt i K�det, er h�rt op
med Synd),
2. s� at I ikke fremdeles leve den �vrige Tid i K�det efter
Menneskers Lyster, men efter Guds Villie.
3. Thi det er nok i den forbigangne Tid at have gjort Hedningernes
Villie, idet I have vandret i Uterlighed, Lyster, Fylderi, Svir,
Drik og skammelig Afgudsdyrkelse;
4. hvorfor de forundre sig og spotte, n�r I ikke l�be med til den
samme Ryggesl�shedens P�l;
5. men de skulle g�re ham Regnskab, som er rede til at d�mme
levende og d�de.
6. Thi derfor blev Evangeliet forkyndt ogs� for d�de, for at de vel
skulde v�re d�mte p� Menneskers Vis i K�det, men leve p� Guds
Vis i �nden.
7. Men alle Tings Ende er kommen n�r; v�rer derfor �rv�gne og �dru
til B�nner!
8. Hav fremfor alt en inderlig K�rlighed til hverandre; thi
"K�rlighed skjuler en Mangfoldighed af Synder".
9. V�r g�stfri imod hverandre uden Knurren.
10. Eftersom enhver har f�et en N�degave, skulle I tjene hverandre
dermed som gode Husholdere over Guds mangfoldige N�de.
11. Taler nogen, han tale som Guds Ord; har nogen en Tjeneste, han
tjene, efter som Gud forlener ham Styrke dertil, for at Gud m�
�res i alle Ting ved Jesus Kristus, hvem Herligheden og Magten
tilh�rer i Evighedernes Evigheder! Amen.
12. I elskede! undrer eder ikke over den Ild, som br�nder iblandt
eder til eders Pr�velse, som om der h�ndtes eder noget
underligt;
13. men gl�der eder i samme M�l, som I have Del i Kristi Lidelser,
for at I ogs� kunne gl�de og fryde eder ved hans Herligheds
�benbarelse.
14. Dersom I h�nes for Kristi Navns Skyld, ere I salige; thi
Herlighedens og Guds �nd hviler over eder.
15. Thi ingen af eder b�r lide som Morder eller Tyv eller
Ugerningsmand eller som en, der blander sig i anden Mands Sager;
16. men lider han som en Kristen, da skamme han sig ikke, men prise
Gud for dette Navn!
17. Thi det er Tiden til, at Dommen skal begynde med Guds Hus: men
begynder den f�rst med os, hvad Ende vil det da f� med dem, som
ere genstridige imod Guds Evangelium?
18. Og dersom den retf�rdige med N�d og neppe bliver frelst, hvor
skal da den ugudelige og Synderen blive af?
19. Derfor skulle ogs� de, som lide efter Guds Villie, befale den
trofaste Skaber deres Sj�le, idet de g�re det gode.
*59/05 1.Peter 5
1. De �ldste iblandt eder formaner jeg som Med�ldste og Vidne til
Kristi Lidelser, som den, der ogs� har Del i Herligheden, der
skal �benbares:
2. Vogter Guds Hjord hos eder, og f�rer Tilsyn med den, ikke
tvungne, men frivilligt, ikke for slet Vindings Skyld, men med
Redebonhed;
3. ikke heller som de, der ville herske over Menighederne, men som
M�nstre for Hjorden;
4. og n�r da Overhyrden �benbares, skulle I f� Herlighedens
uvisnelige Krans.
5. Liges�, I unge! underordner eder under de �ldre; og if�rer eder
alle Ydmyghed imod hverandre; thi "Gud st�r de hoff�rdige imod,
men de ydmyge giver han N�de."
6. Derfor ydmyger eder under Guds v�ldige H�nd, for at han i sin
Tid m� oph�je eder.
7. Kaster al eders S�rg p� ham, thi han har Omsorg for eder.
8. V�r �dru, v�ger; eders Modstander, Dj�velen, g�r omkring som en
br�lende L�ve, s�gende, hvem han kan opsluge.
9. St�r ham imod, faste i Troen, vidende, at de samme Lidelser
fuldbyrdes p� eders Br�dre i Verden.
10. Men al N�des Gud, som kaldte eder til sin evige Herlighed i
Kristus Jesus efter en kort Tids Lidelse, han vil selv fuldelig
berede eder, styrke, bekr�fte, grundf�ste eder!
11. Ham tilh�rer Magten i Evighedernes Evigheder! Amen.
12. Med Silvanus, den trofaste Broder (thi det holder jeg ham for),
har jeg i Korthed skrevet eder til for at formane og bevidne, at
dette er Guds sande N�de, hvori I st�.
13. Den medudvalgte) i Babylon og min S�n, Markus, hilser eder.
14. Hilser hverandre med K�rligheds Kys! Fred v�re med eder alle,
som ere i Kristus!
*60/ 2.Peter
*60/01 2.Peter 1
1. Simon Peter, Jesu Kristi Tjener og Apostel, til dem, der have
f�et samme dyrebare Tro som vi ved vor Guds og Frelsers Jesu
Kristi Retf�rdighed:
2. N�de og Fred vorde eder mangfoldig til Del i Erkendelse af Gud
og vor Herre Jesus.
3. S�som hans guddommelige Magt har sk�nket os alt, hvad der h�rer
til Liv og Gudfrygtighed ved Erkendelsen af ham, som kaldte os
ved sin Herlighed og Kraft,
4. hvorved han har sk�nket os de st�rste og dyrebare Forj�ttelser,
for at I ved disse skulle f� Del i guddommelig Natur, n�r I
undfly Ford�rvelsen i Verden, som har sin Grund i Beg�r,
5. s� anvender just derfor al Flid p� i eders Tro at udvise Dyd og
i Dyden Kundskab
6. og i Kundskaben Afholdenhed og i Afholdenheden Udholdenhed og i
Udholdenheden Gudsfrygt
7. og i Gudsfrygten Broderk�rlighed og i Broderk�rligheden
K�rlighed.
8. Thi n�r dette findes hos eder og er i Tiltagen, lader det eder
ikke st� �rkesl�se eller ufrugtbare i Erkendelsen af vor Herre
Jesus Kristus;
9. den nemlig, som ikke har dette, er blind, svagsynet, idet han
har glemt Renselsen fra sine fordums Synder.
10. Derfor, Br�dre! g�rer eder des mere Flid for at bef�ste eders
Kaldelse og Udv�lgelse; thi n�r I g�re dette, skulle I ingen
Sinde st�de an.
11. Thi s� skal der rigelig gives eder Indgang i vor Herres og
Frelsers Jesu Kristi evige Rige.
12. Derfor vil jeg ikke fors�mme altid at p�minde eder om delte,
ihvorvel I vide det og ere bef�stede i den Sandhed, som er til
Stede hos os.
13. Men jeg anser det for ret at v�kke eder ved P�mindelse, s� l�nge
jeg er i dette Telt,
14. da jeg ved, at Afl�ggelsen af mit Telt kommer brat, s�ledes som
jo vor Herre Jesus Kristus har givet mig til Kende.
15. Og jeg vil ogs� g�re mig Flid for, at t til enhver Tid efter min
Bortgang kunne drage eder dette i Minde.
16. Thi vi have ikke fulgt klogtigt opdigtede Fabler, da vi
kundgjorde eder vor Herres Jesu Kristi Kraft og Tilkommelse, men
vi have v�ret �jenvidner til hans Majest�t,
17. nemlig da han fik �re og Herlighed af Gud Fader, idet en s�dan
R�st l�d til ham fra den majest�tiske Herlighed: "Denne er min
S�n, den elskede, i hvem jeg har Velbehag."
18. Og vi h�rte denne R�st lyde fra Himmelen, da vi vare med ham p�
det hellige Bjerg.
19. Og des mere stadf�stet have vi det profetiske Ord, hvilket I
g�re vel i at agte p� som p� et Lys, der skinner p� et m�rkt
Sted, indtil Dagen bryder frem, og Morgenstjernen oprinder i
eders Hjerter,
20. idet I fornemmelig m�rke eder dette, at ingen Profeti i Skriften
beror p� egen Tydning.
21. Thi aldrig er nogen Profeti bleven fremf�rt ved et Menneskes
Villie; men drevne af den Hellig�nd talte hellige Guds M�nd.
*60/02 2.Peter 2
1. Men der opstod ogs� falske Profeter iblandt Folket, ligesom der
ogs� iblandt eder vil komme falske L�rere, som ville liste
ford�rvelige Vrangl�rdomme ind, idet de endog forn�gte den
Herre, som k�bte dem, og bringe en brat Undergang over sig selv,
2. og mange ville efterf�lge deres Uterligheder, s� Sandhedens Vej
for deres Skyld vil blive bespottet,
3. og i Havesyge ville de med falske Ord skaffe sig Vinding af
eder; men Dommen over dem har alt fra gamle Dage v�ret i
Virksomhed, og deres Undergang slumrer ikke.
4. Thi n�r Gud ikke sparede Engle, da de syndede, men nedstyrtede
dem i Afgrunden og overgav dem til M�rkets Huler for at bevogtes
til Dom,
5. og ikke sparede den gamle Verden, men bevarede Retf�rdighedens
Pr�diker Noa selv ottende, da han f�rte Oversv�mmelse over en
Verden af ugudelige
6. og lagde Sodomas og Gomorras St�der i Aske og domf�ldte dem til
�del�ggelse, s� han har sat dem til Forbillede for dem, som i
Fremtiden ville leve ugudeligt,
7. og udfriede den retf�rdige Lot, som plagedes af de ryggesl�ses
uterlige Vandel,
8. (thi medens den retf�rdige boede iblandt dem, pintes han Dag for
Dag i sin retf�rdige Sj�l ved de lovl�se Gerninger, som han s�
og h�rte):
9. - da ved Herren at udfri gudfrygtige af Fristelse, men at
straffe og bevogte uretf�rdige til Dommens Dag,
10. og mest dem, som vandre efter K�d, i Beg�r efter Besmittelse, og
foragte Herskab. Fr�kke, selvbehagelige, b�ve de ikke ved at
bespotte Herligheder,
11. hvor dog Engle, som ere st�rre i Styrke og Magt, ikke fremf�re
bespottende Dom imod dem for Herren.
12. Men disse ligesom ufornuftige Dyr, der af Natur ere f�dte til at
fanges og �del�gges, skulle de, fordi de bespotte, hvad de ikke
kende, ogs� �del�gges med hines �del�ggelse,
13. idet de f� Uretf�rdigheds L�n. De s�tte deres Lyst i Vellevned
om Dagen, disse Skampletter og Sk�ndselsmennesker! De sv�lge i
deres Bedragerier, medens de holde Gilde med eder;
14. deres �jne ere fulde af Horeri og kunne ikke f� nok af Synd; de
lokke ubef�stede Sj�le; de have et Hjerte, �vet i Havesyge,
Forbandelsens B�rn;
15. de have forladt den lige Vej og ere farne vild, f�lgende
Bileams, Beors S�ns, Vej, han, som elskede Uretf�rdigheds L�n,
16. men fik Revselse for sin Overtr�delse: et um�lende Tr�ldyr talte
med menneskelig R�st og hindrede Profetens Afsind.
17. Disse ere vandl�se Kilder og T�geskyer, som drives af Storvind;
for dem er M�rke og Mulm bevaret.
18. Thi dem, som ere lige ved at undslippe fra dem, der vandre i
Vildfarelse, l�kke de i K�dets Beg�ringer ved Uterligheder, idet
de tale Tomheds overmodige Ord
19. og love dem Frihed, sk�nt de selv ere Ford�rvelsens Tr�lle; thi
man er Tr�l af det, som man er overvunden af.
20. Thi dersom de, efter at have undflyet Verdens Besmittelser ved
Erkendelse af vor Herre og Frelser Jesus Kristus, igen lade sig
indvikle deri og overvindes, da er det sidste blevet v�rre med
dem end det f�rste.
21. Thi bedre havde det v�ret dem ikke at have erkendt
Retf�rdighedens Vej end efter at have erkendt den at vende sig
bort fra det hellige Bud, som var blevet dem overgivet.
22. Det er g�et dem efter det sande Ordsprog: "Hunden vender sig om
til sit eget Spy, og den toede So til at v�lte sig i S�len."
*60/03 2.Peter 3
1. Dette er allerede, I elskede! det andet Brev, som jeg skriver
til eder, hvori jeg ved P�mindelse v�kker eders rene Sind
2. til at komme de Ord i Hu, som forud ere sagte af de hellige
Profeter, og eders Apostles Befaling fra Herren og Frelseren,
3. idet I f�rst og fremmest m�rke eder dette, at i de sidste Dage
skal der komme Spottere med Spot, som vandre efter deres egne
Beg�ringer
4. og sige: "Hvad bliver der af Forj�ttelsen om hans Tilkommelse?
Fra den Dag, F�drene sov hen, forblive jo alle Ting, som de
vare, lige fra Skabningens Begyndelse."
5. Thi med Villie ere de blinde for dette, at fra fordums Tid var
der Himle og en Jord, som var fremst�et af Vand og ved Vand i
Kraft af Guds Ord,
6. hvorved den dav�rende Verden gik til Grunde i en Vandflod.
7. Men de nuv�rende Himle og Jorden holdes ved det samme Ord i
Forvaring til Ild, idet de bevares til de ugudelige Menneskers
Doms og Undergangs Dag.
8. Men dette ene b�r ikke undg� eder, I elskede! at een Dag er for
Herren som tusinde �r, og tusinde �r som een Dag.
9. Herren forhaler ikke Forj�ttelsen (som nogle agte det for en
Forhaling), men han er langmodig for eders Skyld, idet han ikke
vil, at nogen skal fortabes, men at alle skulle komme til
Omvendelse.
10. Men Herrens Dag skal komme som en Tyv; p� den skulle Himlene
forg� med stort Bulder, og Elementerne skulle komme i Brand og
opl�ses, og Jorden og alt, hvad der er p� den, skal opbr�ndes.
11. Efterdi da alt dette opl�ses, hvor b�r I da ikke f�rdes i hellig
Vandel og Gudsfrygt,
12. idet I forvente og fremskynde Guds Dags Tilkommelse, for hvis
Skyld Himle skulle ant�ndes og opl�ses, og Elementer komme i
Brand og smelte.
13. Men vi forvente efter hans Forj�ttelse nye Himle og en ny Jord,
i hvilke Retf�rdighed bor.
14. Derfor, I elskede! efterdi I forvente dette, s� g�rer eder Flid
for at findes uplettede og ulastelige for ham i Fred,
15. og agter vor Herres Langmodighed for Frelse; ligesom ogs� vor
elskede Broder Paulus efter den ham givne Visdom har skrevet til
eder,
16. som han ogs� g�r i alle sine Breve, n�r han i dem taler om disse
Ting; i dem findes der Ting, vanskelige at forst�, som de
ukyndige og ubef�stede fordreje, ligesom ogs� de �vrige
Skrifter, til deres egen Undergang.
17. Da I alts�, I elskede! vide det forud, s�vogter eder, for at I
ikke skulle rives med af de ryggesl�ses Vildfarelse og affalde
fra eders egen Fasthed;
18. men vokser i vor Herres og Frelsers Jesu Kristi N�de og
Kundskab! Ham tilh�rer Herligheden b�de nu og indtil Evighedens
Dag!
*61/ 1.Johannes
*61/01 1.Johannes 1
1. Det, som var fra Begyndelsen, det, vi have h�rt, det, vi have
set med vore �jne, det, vi skuede og vore H�nder f�lte p�,
nemlig om Livets Ord; -
2. og Livet blev �benbaret, og vi have set og vidne og forkynde
eder det evige Liv, som jo var hos Faderen og blev �benbaret for
os; -
3. hvad vi have set og h�rt, forkynde vi ogs� eder, for at ogs� I
m� have Samfund med os; men vort Samfund er med Faderen og med
hans S�n Jesus Kristus.
4. Og dette skrive vi til eder, for at eders Gl�de m� v�re
fuldkommen.
5. Og dette er det Budskab, som vi have h�rt af ham og forkynde
eder, at Gud er Lys, og der er slet intet M�rke i ham.
6. Dersom vi sige, at vi have Samfund med ham, og vandre i M�rket,
da lyve vi og g�re ikke Sandheden.
7. Men dersom vi vandre i Lyset, ligesom han er i Lyset, have vi
Samfund med hverandre,og Jesu, hans S�ns, Blod renser os fra al
Synd.
8. Dersom vi sige, at vi ikke have Synd, bedrage vi os selv, og
Sandheden er ikke i os.
9. Dersom vi bekende vore Synder, er han trofast og retf�rdig, s�
at han forlader os Synderne og renser os fra al Uretf�rdighed.
10. Dersom vi sige, at vi ikke have syndet, g�re vi ham til en
L�gner, og hans Ord er ikke i os.
*61/02 1.Johannes 2
1. Mine B�rn! dette skriver jeg til eder, for at I ikke skulle
synde. Og dersom nogen synder, have vi en Talsmand hos Faderen,
Jesus Kristus, den retf�rdige,
2. og han er en Forsoning for vore Synder, dog ikke alene for vore,
men ogs� for hele Verdens.
3. Og derp� kende vi, at vi have kendt ham, om vi holde hans Bud.
4. Den, som siger: "Jeg kender ham," og ikke holder hans Bud. han
er en L�gner, og i ham er Sandheden ikke;
5. men den, som holder hans Ord, i ham er sandelig Guds K�rlighed
fuldkommet. Derp� kende vi, at vi ere i ham.
6. Den, som siger, at han bliver i ham, han er ogs� skyldig selv at
vandre s�ledes, som han vandrede.
7. I elskede, jeg skriver til eder ikke et nyt Bud, men et gammelt
Bud, som I have haft fra Begyndelsen. Det gamle Bud er det Ord,
som I have h�rt.
8. Og dog skriver jeg til eder et nyt Bud, hvilket er sandt i ham
og i eder, thi M�rket drager bort, og det sande Lys skinner
allerede.
9. Den,som siger,at han er i Lyset,og hader sin Broder, han er i
M�rket endnu.
10. Den, som elsker sin Broder, bliver i Lyset, og der er ingen
Forargelse i ham.
11. Men den, som hader sin Broder, er i M�rket og vandrer i M�rket,
og han ved ikke, hvor han g�r hen, fordi M�rket har blindet hans
�jne.
12. Jeg skriver til eder, mine B�rn! fordi eders Synder ere eder
forladte for hans Navns Skyld.
13. Jeg skriver til eder, I F�dre! fordi I kende ham, som er fra
Begyndelsen. Jeg skriver til eder, I unge! fordi I have
overvundet den onde. Jeg har skrevet til eder, mine B�rn! fordi
I kende Faderen.
14. Jeg har skrevet til eder, I F�dre! fordi I kende ham, som er fra
Begyndelsen. Jeg har skrevet til eder, I unge! fordi I ere
st�rke, og Guds Ord bliver i eder, og I have overvundet den
onde.
15. Elsker ikke Verden, ikke heller de Ting, som ere i Verden!
Dersom nogen elsker Verden, er Faderens K�rlighed ikke i ham.
16. Thi alt det, som er i Verden, K�dets Lyst og �jnenes Lyst og
Livets Hoff�rdighed, er ikke af Faderen, men af Verden.
17. Og Verden forg�r og dens Lyst; men den, som g�r Guds Villie,
bliver til evig Tid.
18. Mine B�rn! det er den sidste Time, og som I have h�rt, at
Antikrist kommer, s�ledes ere nu mange Antikrister fremtr�dte;
deraf kende vi, at det er den sidste Time.
19. De ere udg�ede fra os, men de vare ikke af os; thi dersom de
havde v�ret af os, da vare de blevne hos os. Dog, det var, for
at det skulde blive �benbart, at de ikke alle ere af os.
20. Og I have Salvelse fra den hellige og vide alt.
21. Jeg har ikke skrevet til eder, fordi I ikke vide Sandheden; men
fordi I vide den og vide, at ingen L�gn er af Sandheden.
22. Hvem er L�gneren uden den, som n�gter, at Jesus er Kristus?
Denne er Antikristen, som forn�gter Faderen og S�nnen.
23. Hver den, som forn�gter S�nnen, har ej heller Faderen; den, som
bekender S�nnen, har ogs� Faderen.
24. Hvad I have h�rt fra Begyndelsen, det blive i eder! Dersom det,
som I have h�rt fra Begyndelsen, bliver i eder, skulle ogs� I
blive i S�nnen og i Faderen.
25. Og dette er den Forj�ttelse, som han selv tilsagde os, det evige
Liv.
26. Dette har jeg skrevet til eder om dem, som forf�re eder.
27. Og den Salvelse, som I fik af ham, bliver i eder, og I have ikke
n�dig, at nogen skal l�re eder; men s�ledes som hans Salvelse
l�rer eder alt, er det ogs� sandt og er ikke L�gn, og som den
har l�rt eder, skulle I blive i ham.
28. Og nu mine B�rn! bliver i ham, for at vi, n�r han �benbares,
kunne have Frimodighed og ikke skulle blive til Skamme for ham
ved hans Tilkommelse.
29. Dersom I vide, at han er retf�rdig, da erkender, at hver den,
som g�r Retf�rdighed, er f�dt af ham.
*61/03 1.Johannes 3
1. Ser, hvor stor en K�rlighed Faderen har givet os, at vi skulle
kaldes Guds B�rn og vi ere det. Derfor kender Verden os ikke,
fordi den ikke har kendt ham.
2. I elskede! nu ere vi Guds B�rn, og det er endnu ikke �benbaret,
hvad vi skulle vorde. Vi vide, at n�r det �benbares, da skulle
vi vorde ham lige; thi i skulle se ham, som han er.
3. Og hver den, som har dette H�b til ham, renser sig selv, ligesom
han er ren.
4. Hver den, som g�r Synden, beg�r ogs� Overtr�delse af Loven, og
Synden er Lovens Overtr�delse.
5. Og I vide, at han blev �benbaret for at han skulde borttage
Synderne; og der er ikke Synd i ham
6. Hver den, som bliver i ham, synder ikke; hver den, som
synder,har ikke set ham og kender ham ej heller.
7. Mine B�rn, ingen forf�re eder! Den, som g�r Retf�rdigheden, er
retf�rdig, ligesom han er retf�rdig.
8. Den, som g�r Synden, er af Dj�velen; thi Dj�velen har syndet fra
Begyndelsen. Dertil blev Guds S�n �benbaret, for at han skulde
nedbryde Dj�velens Gerninger.
9. Hver den, som er f�dt af Gud, g�r ikke Synd, fordi hans S�d
bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er f�dt af Gud.
10. Derved blive Guds B�rn og Dj�velens B�rn �benbare. Hver den, som
ikke g�r Retf�rdighed, er ikke af Gud, og liges� den, som ikke
elsker sin Broder.
11. Thi dette er det Budskab, som I have h�rt fra Begyndelsen, at vi
skulle elske hverandre;
12. ikke som Kain, der var af den onde og myrdede sin Broder. Og
hvorfor myrdede han ham? Fordi hans Gerninger vare onde, men
hans Broders retf�rdige.
13. Undrer eder ikke, mine Br�dre! om Verden hader eder.
14. Vi vide, at vi ere g�ede over fra D�den til Livet, thi vi elske
Br�drene. Den, som ikke elsker, bliver i D�den.
15. Hver den, som hader sin Broder, er en Manddraber; og I vide, at
ingen Manddraber har evigt Liv blivende i sig.
16. Derp� kende vi K�rligheden, at han har sat sit Liv til for os;
ogs� vi ere skyldige at s�tte Livet til for Br�drene.
17. Men den, som bar Verdens Gods og ser sin Broder lide N�d og
lukker sit Hjerte for ham, hvorledes bliver Guds K�rlighed i
ham?
18. Mine B�rn! lader os ikke elske med Ord, ej heller med Tungen,
men i Gerning og Sandhed!
19. Og derp� kunne vi kende, at vi ere af Sandheden, og da kunne vi
for hans �syn stille vore Hjerter tilfreds,
20. hvad end vort Hjerte m�tte ford�mme os for; thi Gud er st�rre
end vort Hjerte og kender alle Ting.
21. I elskede! dersom vort Hjerte ikke ford�mmer os, have vi
Frimodighed for Gud,
22. og hvad vi end bede om, det f� vi af ham, fordi vi holde hans
Bud og g�re det, som er velbehageligt for ham.
23. Og dette er hans Bud; at vi skulle tro hans S�ns Jesu Kristi
Navn og elske hverandre efter det Bud, han gav os.
24. Og den, som holder hans Bud, han bliver i Gud, og Gud i ham; og
derp� kende vi, at han bliver i os; af den �nd, som han gav os.
*61/04 1.Johannes 4
1. I elskede! tror ikke enhver �nd, men pr�ver �nderne, om de ere
af Gud; thi mange falske Profeter ere udg�ede i Verden.
2. Derp� kende I Guds �nd: enhver �nd, der bekender Jesus som
Kristus, kommen i K�d, er af Gud.
3. Og enhver �nd, der ikke bekender Jesus, er ikke af Gud; og dette
er Antikrists �nd, om hvilken I have h�rt, at den kommer, og den
er allerede nu i Verden.
4. Mine B�rn! I ere af Gud og have overvundet dem, fordi den, som
er i eder, er st�rre end den, som er i Verden.
5. De ere af Verden; derfor tale de af Verden, og Verden h�rer dem.
6. Vi ere af Gud. Den, som kender Gud, h�rer os; den, som ikke er
af
7. I elskede! lader os elske hverandre, thi K�rligheden er af Gud,
og hver den, som elsker, er f�dt at Gud og kender Gud.
8. Den, som ikke elsker, kender ikke Gud, thi Gud er K�rlighed.
9. Deri blev Guds K�rlighed �benbaret iblandt os, at Gud har sendt
sin S�n, den enb�rne, til Verden, for at vi skulle leve ved ham.
10. Deri best�r K�rligheden: ikke at vi have elsket Gud, men at han
har elsket os og udsendt sin S�n til en Forsoning for vore
Synder.
11. I elskede! har Gud s�ledes elsket os, da ere ogs� vi skyldige at
elske hverandre.
12. Ingen har nogen Sinde set Gud; dersom vi elske hverandre, bliver
Gud i os, og hans K�rlighed er fuldkommet i os.
13. Derp� kende vi, at vi blive i ham, og han i os, at han har givet
os af sin �nd.
14. Og vi have skuet og vidne, at Faderen bar udsendt S�nnen til
Frelser for Verden.
15. Den, som bekender, at Jesus er Guds S�n, i ham bliver Gud, og
han i Gud.
16. Og vi have erkendt og troet den K�rlighed, som Gud har til
os. Gud er K�rlighed, og den, som bliver i K�rligheden, bliver i
Gud, og Gud i ham.
17. Deri er K�rligheden fuldkommet hos os, at vi have Frimodighed p�
Dommens Dag, fordi, ligesom han er, s�ledes ere ogs� vi i denne
Verden.
18. Frygt er ikke i K�rligheden, men den fuldkomne K�rlighed driver
Frygten ud; thi Frygt bringer Straf; men den, som frygter, er
ikke fuldkommet i K�rligheden.
19. Vi elske, fordi han elskede os f�rst.
20. Dersom nogen siger: "Jeg elsker Gud," og hader sin Broder, han
er en L�gner; thi den, der ikke elsker sin Broder, som han har
set, hvorledes kan han elske Gud, som han ikke har set?
21. Og dette Bud have vi fra ham, at den, som elsker Gud, skal ogs�
elske sin Broder.
*61/05 1.Johannes 5
1. Hver den, som tror, at Jesus er Kristus, er f�dt af Gud; og hver
den, som elsker Faderen, elsker ogs� den, som er f�dt af ham.
2. Derp� kende vi, at vi elske Guds B�rn, n�r vi elske Gud og g�re
hans Bud.
3. Thi dette er K�rlighed til Gud, at vi holde hans Bud; og hans
Bud ere ikke sv�re;
4. thi alt det, som er f�dt af Gud, overvinder Verden; og dette er
den Sejr, som har overvundet Verden, vor Tro.
5. Hvem er den, som overvinder Verden, uden den, som tror, at Jesus
er Guds S�n?
6. Han er den, som kom med Vand og Blod, Jesus Kristus; ikke med
Vandet alene, men med Vandet og med Blodet; og det er �nden, som
viduer, thi �nden er Sandheden.
7. Thi tre ere de, som vidne:
8. �nden og Vandet og Blodet; og disse tre forene sig til eet.
9. Dersom vi tage imod Menneskenes Vidnesbyrd, da er Guds S�n.
10. Den, som tror p� Guds S�n, har Vidnesbyrdet i sig selv; den, som
ikke tror Gud, har gjort ham til en L�gner, fordi han ikke har
troet p� det Vidnesbyrd, som Gud har vidnet om sin S�n.
11. Og dette er Vidnesbyrdet, at Gud har givet os evigt Liv; og
dette Liv er i hans S�n.
12. Den, som har S�nnen, har Livet; den, som ikke har Guds S�n, har
ikke Livet.
13. Dette har jeg skrevet til eder, for at I skulle vide, at I have
evigt Liv, I, som tro p� Guds S�ns Navn.
14. Og dette er den Frimodighed, som vi have over for ham, at dersom
vi bede om noget efter hans Villie, h�rer han os.
15. Og dersom vi vide, at han h�rer os, hvad vi end bede om, da vide
vi, at vi have de Ting, om hvilke vi have bedt ham.
16. Dersom nogen ser sin Broder beg� Synd, som ikke er til D�den,
han bede, og han skal give ham Liv, dem nemlig, som ikke synde
til D�den. Der er Synd til D�den; for den siger jeg ikke, at
han skal bede.
17. Al uretf�rdighed er synd, men der er synd, som ikke er til
d�den.
18. Vi vide, at hver den, som er f�dt af Gud, synder ikke; men den,
som er f�dt af Gud, bevarer sig selv, og den onde r�rer ham
ikke.
19. Vi vide, at vi ere af Gud, og hele Verden ligger i det onde.
20. Men vi vide, at Guds S�n er kommen, og han har givet os Forstand
til at kende den sande; og vi ere i den sande, i hans S�n Jesus
Kristus. Denne er den sande Gud og evigt Liv.
21. Mine B�rn, vogter eder for Afguderne!
*62 2.Johannes
1. Den �ldste til den udvalgte Frue og hendes B�rn, som jeg elsker
i Sandhed, og ikke jeg alene, men ogs� alle, som have erkendt
Sandheden,
2. for den Sandheds Skyld, som bliver i os og skal v�re med os til
evig Tid.
3. N�de, Barmhjertighed og Fred v�re med os fra Gud Fader og fra
Jesus Kristus, Faderens S�n, i Sandhed og K�rlighed!
4. Jeg har gl�det mig meget over, at jeg har fundet B�rn af dig,
som vandre i Sandhed, efter det Bud, vi fik af Faderen.
5. Og nu beder jeg dig, Frue! ikke som om jeg skrev til dig et nyt
6. Og dette er K�rligheden,at vi vandre efter hans Bud. Dette er
Budet, s�ledes som I have h�rt fra Begyndelsen, at I skulle
vandre deri.
7. Thi mange Forf�rere ere udg�ede i Verden, som ikke bekende Jesus
som Kristus kommen i K�d. En s�dan er Forf�reren og Antikrist.
8. Giver Agt p� eder selv, at I ikke skulle tabe, hvad vi have
arbejdet, men at I m� f� fuld L�n.
9. Hver den, som viger ud og ikke bliver i Kristi L�re, har ikke
Gud. Den, som bliver i L�ren, han har b�de Faderen og S�nnen.
10. Dersom nogen kommer til eder og ikke f�rer denne L�re, ham
skulle I ikke tage til Huse og ikke byde velkommen.
11. Thi den, som byder ham velkommen, bliver delagtig i hans onde
Gerninger.
12. Endsk�nt jeg havde meget at skrive til eder, har jeg ikke villet
det med Papir og Bl�k; men jeg h�ber at komme til eder og tale
mundtligt med eder, for at vor Gl�de m� v�re fuldkommen.
13. Din S�sters, den udvalgtes, B�rn hilse dig.
*63 3.Johannes
1. Den �ldste til Kajus, den elskede, hvem jeg elsker i Sandhed.
2. Du elskede! jeg �nsker, at det i alle Ting m� g� dig vel, og du
m� v�re karsk, ligesom det g�r din Sj�l vel.
3. Thi jeg blev meget glad, da der kom Br�dre og vidnede om
Sandheden i dig, hvorledes du vandrer i Sandheden.
4. Jeg har ingen st�rre Gl�de end denne, at jeg h�rer, at mine B�rn
vandre i Sandheden.
5. Du elskede! en trofast Gerning g�r du i alt, hvad du virker for
Br�drene, og det for femmede,
6. hvilke have vidnet for Menigheden om din K�rlighed; og du vil
g�re vel i at fremme deres Rejse s�ledes, som det er Gud
v�rdigt.
7. Thi for Navnets Skyld ere de dragne ud, uden at tage noget at
Hedningerne.
8. Derfor ere vi skyldige at tage os af s�danne, for at vi kunne
blive Medarbejdere for Sandheden.
9. Jeg har skrevet noget til Menigheden; men Diotrefes, som gerne
vil v�re den ypperste iblandt dem, anerkender os ikke.
10. Derfor vil jeg, n�r jeg kommer erindre om de Gerninger, han g�r,
idet han bagvasker os med onde Ord; og ikke tilfreds dermed,
tager han b�de selv ikke Br�drene for gode, og dem, som ville
det, forhindrer han deri og udst�der dem af Menigheden.
11. Du elskede! efterf�lg ikke det onde, men det gode. Den, som g�r
godt, er af Gud; den, som g�r ondt, har ikke set Gud.
12. Demetrius har et godt Vidnesbyrd af alle og af Sandheden selv;
ogs� vi vidne, og du ved, at vort Vidnesbyrd er sandt.
13. Jeg havde meget at skrive til dig, men jeg vil ikke skrive til
dig med Bl�k og Pen.
14. Men jeg h�ber snart at se dig, og da skulle vi mundtligt tale
sammen.
15. Fred v�re med dig! Vennerne hilse dig. Hils Vennerne, hver is�r!
*65 Judas
1. Judas, Jesu Kriti Tjener og Broder til Jakob, til de kaldede,
som ere elskede i Gud Fader og bevarede for Jesus Kristus:
2. Barmhjertighed og Fred og K�rlighed vorde eder mangfoldig til
Del!
3. I elskede! da det l� mig alvorligt p� Sinde at skrive til eder
om vor f�lles Frelse, fandt jeg det n�dvendigt at skrive til
eder med Formaning om at stride for den Tro, som een Gang er
bleven overgiven de hellige.
4. Thi der har indsneget sig nogle Mennesker, om hvem det for l�nge
siden er forud skrevet, at de vilde falde under denne Dom:
Ugudelige, som misbruge vor, Guds N�de til Uterlighed og
forn�gte vor eneste Hersker og Herre Jesus Kristus.
5. Men sk�nt I een Gang for alle vide det alt sammen, vil jeg minde
eder om, at da Herren havde frelst Folket ud af �gyptens Land,
�delagde han n�ste Gang dem, som ikke troede,
6. og de Engle, som ikke bevarede deres H�jhed, men forlode deres
egen Bolig, bar han holdt forvarede i evige L�nker under M�rke
til den store Dags Dom;
7. ligesom Sodoma og Gomorra og de omliggende St�der, der p� samme
M�de som disse vare henfaldne til Utugt og gik efter fremmed
K�d), ere satte til et Eksempel, idet de b�re en evig Ilds
Straf.
8. Alligevel g� ogs� disse ligedan i Dr�mme og besmitte K�d,
foragte Herskab og bespotte Herligheder.
9. Men Overengelen Mikael turde, da han tvistedes med Dj�velen og
talte om Mose Legeme, ikke fremf�re en Bespottelsesdom, men
sagde: "Herren straffe dig!"
10. Disse derimod bespotte, hvad de ikke kende; og hvad de som de
ufornuftige Dyr vide Besked om af Naturen, dermed �del�gge de
sig selv.
11. Ve dem! thi de ere g�ede p� Kains Vej og have styrtet sig i
Bileams Vildfarelse for Vindings Skyld og ere g�ede til Grunde i
Horas Genstridighed.
12. Disse ere Sk�rene ved eders K�rlighedsm�ltider, fordi de uden
Undseelse fr�dse med og pleje sig selv; de ere vandl�se Skyer,
som drives forbi af Vinden; bladl�se Tr�er uden Frugt, to Gange
d�de, oprykkede med Rode;
13. vilde B�lger p� Hav, som udskumme deres egen Skam; vild farende
Stjerner; for dem er M�rke og Mulm bevaret til evig Tid.
14. Men om disse har ogs� Enok, den syvende fra Adam, profeteret, da
han sagde: "Se, Herren kom med sine hellige Titusinder
15. for at holde Dom over alle og straffe alle de ugudelige for alle
deres Ugudeligheds Gerninger, som de have bedrevet, og for alle
de formastelige Ord, som de have talt imod ham, de ugudelige
Syndere!"
16. Disse ere de, som knurre, som klage over deres Sk�bne, medens de
vandre efter deres Beg�ringer, og deres Mund taler overmodige
Ord, medens de for Fordels Skyld vise Beundring for Personer.
17. I derimod, I elskede! kommer de Ord i Hu, som forud ere talte af
vor Herres Jesu Kristi Apostle;
18. thi de sagde eder: I den sidste Tid skal der v�re Spottere, som
vandre efter deres Ugudeligheders Beg�ringer.
19. Disse ere de, som volde Splittelser, sj�lelige, som ikke have
�nd.
20. I derimod, I elskede! opbygger eder selv p� eders helligste Tro;
beder i den Hellig�nd;
21. bevarer s�ledes eder selv i Guds K�rlighed, forventende vor
Herres Jesu Kristi Barmhjertighed til evigt Liv.
22. Og revser nogle, n�r de tvivle,
23. frelser andre ved at udrive dem af Ilden, forbarmer eder over
andre med Frygt, s� I hade endog den af K�det besmittede
Kjortel.
24. Men ham, som er m�gtig til at bevare eder fra Fald og fremstille
eder for sin Herlighed ulastelige i Fryd,
25. den eneste Gud, vor Frelser ved vor Herre Jesus Kristus,
tilkommer �re og Majest�t, V�lde og Magt, forud for al Tid og nu
og i alle Evigheder! Amen.
*66/ Aabenbaringen
*66/01 Aabenbaringen 1
1. Jesu Kristi �benbaring, som Gud gav ham for at vise sine
Tjenere, hvad der skal ske snart, og han sendte Bud ved sin
Engel og fremstillede det i Billeder for sin Tjener Johannes,
2. som har vidnet om Guds Ord og Jesu Kristi Vidnesbyrd: Alt, hvad
han har set.
3. Salig er den, som opl�ser, og de, som h�re Profetiens Ord og
bevare det, som er skrevet i den; thi Tiden er n�r.
4. Johannes til de syv Menigheder i Asien: N�de v�re med eder og
Fred fra ham, som er, og som var, og som kommer, og fra de syv
�nder, som ere foran hans Trone,
5. og fra Jesus Kristus, det trov�rdige Vidne, den f�rstef�dte af
de d�de og Jordens Kongers Fyrste. Ham, som elsker os og har
udl�st os af vore Synder med sit Blod
6. og har gjort os til et Kongerige, til Pr�ster for sin Gud og
Fader: Ham v�re �ren og Magten i Evighedernes Evigheder! Amen.
7. Se, han kommer med Skyerne, og hvert �je skal se ham, ogs� de,
som have gennemstunget ham, og alle Jordens Stammer skulle jamre
ved hans Komme. Ja, Amen!
8. Jeg er Alfa og Omega, siger Gud Herren, han, som er, og som var,
og som kommer, den Alm�gtige.
9. Jeg Johannes, eders Broder og meddelagtig i Tr�ngselen og Riget
og Udholdenheden i Jesus, var p� den �, som kaldes Patmos, for
Guds Ords og for Jesu Vidnesbyrds Skyld.
10. Jeg henryktes i �nden p� Herrens Dag, og jeg h�rte bag mig en
h�j R�st som af en Basun, der sagde:
11. Hvad du ser, skriv det i en Bog, og send det til de syv
Menigheder, til Efesus og til Smyrna og til Pergamus og til
Thyatira og til Sardes og til Filidelfia og til Laodikea.
12. Og jeg vendte mig for at se R�sten, som talte med mig; og da jeg
vendte mig, s� jeg syv Guldlysestager
13. og midt imellem de syv Lysestager en, lig en Menneskes�n, if�rt
en fodsid Kjortel og omgjordet om Brystet med et Guldb�lte.
14. Men hans Hoved og H�r var hvidt som hvid Uld, som Sne; og hans
�jne som Ildslue;
15. og hans F�dder lignede skinnende Malm, n�r det gl�der i Ovnen;
og hans R�st var som mange Vandes Lyd;
16. og i sin h�jre H�nd havde han syv Stjerner; og af hans Mund
udgik der et tve�gget, skarpt Sv�rd, og hans Udseende var som
Solen, n�r den skinner i sin Kraft.
17. Og da jeg s� ham, faldt jeg ned for hans F�dder som d�d; og han
lagde sin h�jre H�nd p� mig og sagde:
18. Frygt ikke! Jeg er den f�rste og den sidste og den levende; og
jeg var d�d, og se, jeg er levende i Evighedernes Evigheder, og
jeg har D�dens og D�dsrigets N�gler.
19. Skriv derfor, hvad du s�, b�de det, som er, og det, som skal ske
herefter.
20. Dette er de syv Stjerners Hemmelighed, hvilke du har set i min
h�jre H�nd, og de syv Guldlysestager: de syv Stjerner ere de syv
Menigheders Engle, og de syv Lysestager ere syv Menigheder.
*66/02 Aabenbaringen 2
1. Skriv til Menighedens Engel i Efesus: Dette siger han, som
holder de syv Stjerner i sin h�jre H�nd, ham, som vandrer midt
imellem de syv Guldlysestager:
2. Jeg kender dine Gerninger og dit Arbejde og din Udholdenhed, og
at du ikke kan fordrage de onde; og du pr�vede dem, som kalde
sig selv Apostle og ikke ere det, og du har fundet, at de ere
L�gnere;
3. og du har Udholdenhed, og du har d�jet ondt for mit Navns Skyld
og er ikke bleven tr�t.
4. Men jeg har det imod dig, at du har forladt din f�rste
K�rlighed.
5. Kom derfor i Hu, hvorfra du er falden, og omvend dig, og g�r de
forrige Gerninger; men hvis ikke, da kommer jeg over dig, og jeg
vil flytte din Lysestage fra dens Sted, hvis du ikke omvender
dig.
6. Dog, dette har du, at du hader Nikolaiternes Gerninger, som ogs�
jeg hader.
7. Den, som har �re, h�re, hvad �nden siger til Menighederne! Den,
som sejrer, ham vil jeg give at �de af Livets Tr�, som er i Guds
Paradis.
8. Og skriv til Menighedens Engel i Smyrna: Dette siger den f�rste
og den sidste, han, som var d�d og blev levende:
9. Jeg kender din Tr�ngsel og din Fattigdom (dog, du er rig), og
Bespottelsen fra dem, som kalde sig selv J�der og ikke ere det,
men ere Satans Synagoge.
10. Frygt ikke, for hvad du vil komme til at lide! Se, Dj�velen vil
kaste nogle af eder i F�ngsel, for at I skulle fristes, og I
skulle have Tr�ngsel i ti Dage. V�r tro indtil D�den, s� vil jeg
give dig Livets Krone
11. Den, som har �re, h�re, hvad �nden siger til Menighederne! Den,
som sejrer, skal ingenlunde skades af den anden D�d.
12. Og skriv til Menighedens Engel i Pergamus: Dette siger han, som
har det tve�ggede, skarpe Sv�rd:
13. Jeg ved, hvor du bor, der, hvor Satans Trone er; og du holder
fast ved mit Navn og forn�gtede ikke min Tro, i Antipas's, mit
tro Vidnes Dage, han, som blev ihjelsl�et hos eder, der, hvor
Satan bor.
14. Men jeg har noget lidet imod dig, at du har nogle hos dig, som
holde fast ved Bileams L�re, der l�rte Balak at s�tte Snare for
Israels B�rn, for at de skulde spise Afgudsofferk�d og bedrive
Utugt.
15. S�ledes har ogs� du dem, som holde fast ved Nikolaiternes L�re
p� lignende Vis.
16. Omvend dig! Men hvis ikke, kommer jeg snart over dig og vil
stride imod dem med min Munds Sv�rd.
17. Den, som har �re, h�re, hvad �nden siger til Menighederne! Den,
som sejrer, ham vil jeg give af den skjulte Manna, og jeg vil
give ham en hvid Sten og p� Stenen et nyt Navn skrevet, som
ingen kender, uden den, der f�r det.
18. Og skriv til Menighedens Engel i Thyatira: Dette siger Guds S�n,
der har �jne som Ildslue, og hvis F�dder ere som skinnende Malm:
19. Jeg kender dine Gerninger og din K�rlighed og Tro og Tjeneste og
Udholdenhed, ja, dine Gerninger, de sidste flere end de f�rste.
20. Men jeg har imod dig, at du finder dig i Kvinden Jesabel, som
kalder sig selv en Profetinde og l�rer og forf�rer mine Tjenere
til at bedrive Utugt og spise Afgudsofferk�d.
21. Og jeg har givet hende Tid til at omvende sig, men hun vil ikke
omvende sig fra sin Utugt.
22. Se, jeg kaster hende p� Sygelejet og hendes Bolere i stor
Tr�ngsel, dersom de ikke omvende sig fra deres Gerninger.
23. Og hendes B�rn vil jeg sl� med D�d, og alle Menighederne skulle
kende, at jeg er den, som ransager Nyrer og Hjerter; og jeg vil
give eder, hver efter eders Gerninger.
24. Men til eder, de �vrige, som ere i Thyatira, s� mange som ikke
have denne L�re, fordi de ikke kende Satans Dybder, som de kalde
det, til eder siger jeg: Jeg l�gger ingen anden Byrde p� eder.
25. Kun skulle I holde fast ved det, I have, indtil jeg kommer.
26. Og den, som sejrer, og som indtil Enden tager Vare p� mine
Gerninger, ham vil jeg give Mag over Hedningerne;
27. og med en Jernstav skal han vogte dem, ligesom Lerkar
s�nderknuses, ligesom ogs� jeg har modtaget det af min Fader;
28. og jeg vil give ham Morgenstjernen.
29. Den, som har �re, h�re, hvad �nden siger til Menighederne!
*66/03 Aabenbaringen 3
1. Og skriv til Menighedens Engel i Sardes: Dette siger han, som
har de syv Guds �nder og de syv Stjerner: Jeg kender dine
Gerninger, at du har Ord for at leve og er dog d�d.
2. Bliv v�gen og styrk det �vrige, som ellers vilde d�; thi jeg har
ikke fundet dine Gerninger fuldkommede for min Gud.
3. Kom derfor i Hu, hvorledes du modtog og h�rte, og bevar det og
omvend dig! Dersom du alts� ikke v�ger, skal jeg komme som en
Tyv, og du skal ikke vide, i hvilken Time jeg kommer over dig.
4. Dog har du i Sardes nogle f� Personer, som ikke have besmittet
deres Bl�der; de skulle vandre med mig i hvide Kl�der, thi de
ere v�rdige dertil.
5. Den, som sejrer, han skal s�ledes if�res hvide Kl�der, og jeg
vil ikke udslette hans Navn af Livets Bog, og jeg vil bekende
hans Navn for min Fader og for hans Engle.
6. Den, som har �re, h�re, hvad �nden siger til Menighederne!
7. Og skriv til Menighedens Engel i Filadelfia: Dette siger den
hellige, den sanddru, han, som har Davids N�gle, han, som lukker
op, s� ingen lukker i, og lukker i, s� ingen lukker op:
8. Jeg kender dine Gerninger. Se, jeg bar givet dig, at der foran
dig er en �bnet D�r, som ingen kan lukke; thi du har kun liden
Kraft, og dog har du bevaret mit Ord og ikke forn�gtet mit Navn.
9. Se, jeg lader komme n�gle af Satans Synagoge, som kalde sig selv
J�der og ikke ere det, men lyve. Se, jeg vil g�re, at de skulle
komme og tilbede for dine F�dder og kende, at jeg har fattet
K�rlighed til dig
10. Efterdi du har bevaret mit Ord om Udholdenheden, vil ogs� jeg
bevare dig ud af Fristelsens Stund, som skal komme over hele
Jorderige for at friste dem, som bo p� Jorden.
11. Jeg kommer snart! Hold fast ved det, du har, for at ingen skal
tage din Krone.
12. Den, som sejrer, ham vil jeg g�re til en S�jle i min Guds
Tempel, og han skal ikke mere g� ud derfra; og jeg vil skrive p�
ham min Guds Navn og min Guds Stads Navn, det nye Jerusalem, der
kommer ned fra Himmelen fra min Gud, og mit nye Navn.
13. Den, som har �re, h�re, hvad �nden siger til Menighederne!
14. Og skriv til Menighedens Engel i Laodikea: Dette siger han, som
er Amen, det trov�rdige og sanddru Vidne, Guds Skabnings
Begyndelse:
15. Jeg kender dine Gerninger, at du hverken er kold eller varm; gid
du var kold eller varm!
16. Derfor, efterdi du er lunken og 'hverken varm eller kold, vil
jeg udspy dig af min Mund;
17. fordi du siger: Jeg er rig og har vundet Rigdom og fattes intet;
og du ved ikke, at du er den elendige og jammerlige og fattige
og blinde og n�gne.
18. Jeg r�der dig, at du af mig k�ber Guld, lutret i Ilden, for at
du kan blive rig, og hvide Kl�der, for at du kan kl�de dig
dermed, og din N�genheds Skam ikke skal blottes, og �jensalve
til at salve dine �jne med, for at du kan se.
19. Alle dem, jeg elsker, dem revser og tugter jeg; v�r derfor
nidk�r og omvend dig!
20. Se, jeg st�r f�r D�ren og banker; dersom n�gen h�rer min R�st og
�bner D�ren, vil jeg g� ind til ham og holde Nadver med ham, og
han med mig.
21. Den, som sejrer, ham vil jeg give at tage S�de hos mig p� min
Trone, ligesom jeg har sejret og har taget S�de hos min Fader p�
hans Trone.
22. Den, som har �re, h�re, hvad �nden siger til Menighederne!
*66/04 Aabenbaringen 4
1. Derefter s� jeg, og se, der var en D�r �bnet i Himmelen, og den
f�rste R�st, hvilken jeg havde h�rt som af en Basun, der talte
med mig, sagde: Stig herop, og jeg vil vise dig, hvad der skal
ske herefter.
2. Straks henryktes jeg i �nden; og se, en Trone stod i Himmelen,
og en sad p� Tronen,
3. og den siddende var at se til ligesom Jaspissten og Sarder, og
der var en Regnbue omkring Tronen, at se til ligesom Smaragd.
4. Og omkring Tronen var der fire og tyve Troner, og p� Tronerne
sad der fire og tyve �ldste, if�rte hvide Kl�der og med
Guldkranse p� deres Hoveder.
5. Og fra Tronen udg�r der Lyn og R�ster og Tordener, og syv
Ildfakler br�nde foran Tronen, hvilke ere de syv Guds �nder.
6. Og foran Tronen er der som et Glarhav, ligesom Krystal, og midt
for Tronen og rundt om Tronen fire levende V�sener, fulde af
�jne fortil og bagtil.
7. Og det f�rste V�sen ligner en L�ve; og det andet V�sen ligner en
Okse; og det tredje V�sen har Ansigt som et Menneske; og det
fjerde V�sen ligner en flyvende �rn.
8. Og de fire V�sener have hvert is�r seks Vinger, rundt om og
indadtil ere de fulde af �jne; og uden Oph�r sige de Dag og Nat:
Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud, den Alm�gtige, han, som
var, og som er, og som kommer!
9. Og n�r V�senerne give �re og Pris og Tak til ham, som sidder p�
Tronen, ham, som lever i Evighedernes Evigheder,
10. da falde de fire og tyve �ldste ned for ham, som sidder p�
Tronen, og tilbede ham, som lever i Evighedernes Evigheder, og
l�gge deres Kranse ned for Tronen og sige:
11. V�rdig er du, vor Herre og Gud, til at f� Prisen og �ren og
Magten; thi du har skabt alle Ting, og p� Grund af din Villie
vare de, og bleve de skabte.
*66/05 Aabenbaringen 5
1. Og jeg s� i hans h�jre H�nd, som sad p� Tronen, en Bog,
beskreven indeni og udenp�, forseglet med syv Segl.
2. Og jeg s� en v�ldig Engel, som udr�bte med h�j R�st: Hvem er
v�rdig til at �bne Bogen og bryde dens Segl?
3. Og ingen i Himmelen, ej heller p� Jorden, ej heller under
Jorden, form�ede at �bne Bogen eller at se i den.
4. Og jeg gr�d s�re, fordi ingen fandtes v�rdig til at �bne Bogen
eller at se i den.
5. Og en af de �ldste sagde til mig: Gr�d ikke! se, sejret har
L�ven af Judas Stamme, Davids Rodskud, s� han kan �bne Bogen og
dens syv Segl.
6. Og jeg s�, midt imellem Tronen med de fire V�sener og de �ldste
stod et Lam, ligesom slagtet: det havde syv Horn og syv �jne,
hvilke ere de syv Guds �nder, som ere udsendte til hele Jorden.
7. Og det kom og tog Bogen af hans h�jre H�nd, som sad p� Tronen.
8. Og da det tog Bogen, faldt de fire V�sener og de fire og tyve
�ldste ned for Lammet, holdende hver sin Harpe og Guldsk�le
fyldte med R�gelse, som er de helliges B�nner.
9. Og de sang en ny Sang og sagde: Du er v�rdig til at tage Bogen
og �bne dens Segl, fordi du blev slagtet og med dit Blod k�bte
til Gud Mennesker af alle Stammer og Tungem�l og Folk og
Folkeslag,
10. og du har gjort dem for vor Gud til et Kongerige og til Pr�ster,
og de skulle v�re Konger p� Jorden.
11. Og jeg s�, og jeg h�rte rundt om Tronen og V�senerne og de
�ldste en R�st af mange Engle, og deres Tal var Titusinder Gange
Titusinder, og Tusinder Gange Tusinder,
12. og de sagde med h�j R�st: V�rdigt er Lammet, det slagtede, til
at f� Kraften og Rigdom og Visdom og Styrke og �re og Pris og
Velsignelse!
13. Og hver Skabning, som er i Himmelen og p� Jorden og under Jorden
og p� Havet, ja, alt, hvad der er i dem, h�rte jeg sige: Ham,
som sidder p� Tronen, og Lammet tilh�rer Velsignelsen og �ren og
Prisen og Magten i Evighedernes Evigheder!
14. Og de fire V�sener sagde: Amen! Og de �ldste faldt ned og
tilbade.
*66/06 Aabenbaringen 6
1. Og jeg s�, da Lammet �bnede et af de syv Segl, og jeg h�rte et
af de fire V�sener sige som en Tordens R�st: Kom!
2. Og jeg s�, og se en hvid Hest, og han, som sad p� den, havde en
Bue; og der blev givet ham en Krone, og han drog ud sejrende og
til Sejer.
3. Og da det �bnede det andet Segl, h�rte jeg det andet V�sen sige:
Kom!
4. Og der udgik en anden Hest, som var r�d; og ham, som sad p� den,
blev det givet at tage Freden bort fra Jorden, og at de skulde
myrde hverandre; og der blev givet ham et stort Sv�rd.
5. Og da det �bnede det tredje Segl, h�rte jeg det tredje V�sen
sige: Kom! Og jeg s�, og se en sort Hest, og han, der sad p�
den, havde en V�gt i sin H�nd.
6. Og jeg h�rte ligesom en R�st midt iblandt de fire V�sener, som
sagde: Et M�l Hvede for en Denar og tre M�l Byg for en Denar; og
Olien og Vinen skal du ikke g�re Skade.
7. Og da det �bnede det fjerde Segl, h�rte jeg en R�st af det
fjerde V�sen sige: Kom!
8. Og jeg s�, og se en gr�ngul Hest, og han, som sad p� den, hans
Navn var D�den, og D�dsriget fulgte med ham; og der blev givet
dem Magt over Fjerdedelen af Jorden til at ihjelsl� med Sv�rd og
med Hunger og med Pest og ved Jordens vilde Dyr.
9. Og da det �bnede det femte Segl, s� jeg under Alteret deres
Sj�le, som vare myrdede for Guds Ords Skyld og for det
Vidnesbyrds Skyld, som de havde.
10. Og de r�bte med h�j R�st og sagde: Hvor l�nge, Herre, du hellige
og sanddru! undlader du at d�mme og h�vne vort Blod p� dem, som
bo p� Jorden?
11. Og der blev givet dem hver is�r en lang, hvid Kl�dning, og der
blev sagt til dem, at de skulde hvile endnu en liden Tid, indtil
ogs� Tallet p� deres Medtjenere og deres Br�dre blev fuldt,
hvilke skulde ihjelsl�s ligesom de.
12. Og jeg s�, da det �bnede det sjette Segl, da skete der et stort
Jordsk�lv, og Solen blev sort som en H�rs�k, og M�nen blev helt
som Blod.
13. Og Himmelens Stjerner faldt ned p� Jorden, ligesom et Figentr�
nedkaster sine umodne Figen, n�r det rystes af et st�rkt Vejr.
14. Og Himmelen veg bort, lig en Bog, der sammenrulles, og hvert
Bjerg og hver � flyttedes fra deres Steder.
15. Og Kongerne p� Jorden og Storm�ndene og Krigs�verstene og de
rige og de v�ldige og hver Tr�l og fri skjulte sig i Hulerne og
i Bjergenes Kl�fter,
16. og de sagde til Bjergene og Klipperne: Falder over os og skjuler
os for Hans �syn, som sidder p� Tronen, og for Lammets Vrede!
17. Thi deres Vredes st�re Dag er kommen; og hvem kan best�?
*66/07 Aabenbaringen 7
1. Og derefter s� jeg fire Engle st� p� Jordens fire Hj�rner; de
holdt ordens fire Vinde; for at ingen Vind skulde bl�se over
Jorden, ej heller over Havet, ej heller over noget Tr�.
2. Og jeg s� en anden Engel stige op fra Solens Opgang med den
levende Guds Segl; og han r�bte med h�j R�st til de fire Engle,
hvem det var givet at skade Jorden og Havet, og sagde:
3. Skader ikke Jorden, ej heller Havet, ej heller Tr�erne, f�rend
vi have beseglet vor Guds Tjenere p� deres Pander.
4. Og jeg h�rte Tallet p� de beseglede, hundrede og fire og
fyrretyve Tusinde beseglede af alle Israels B�rns Stammer:
5. af Judas Stamme tolv Tusinde beseglede, af Rubens Stamme tolv
Tusinde, af Gads Stamme tolv Tusinde,
6. af Asers Stamme tolv Tusinde, af Nafthalis Stamme tolv Tusinde,
af Manasses Stamme tolv Tusinde,
7. af Simeons Stamme tolv Tusinde, af Levis Stamme tolv Tusinde, af
Issakars Stamme tolv Tusinde
8. af Sebulons Stamme tolv Tusinde, af Josefs Stamme tolv Tusinde
og af Benjamins Stamme tolv Tusinde beseglede.
9. Derefter s� jeg, og se en stor Skare, som ingen kunde t�lle, af
alle Folkeslag og Stammer og Folk og Tungem�l, som stod for
Tronen og for Lammet, if�rte lange, hvide Kl�der og med
Palmegrene i deres H�nder;
10. og de r�bte med h�j R�st og sagde: Frelsen tilh�rer vor Gud, som
sidder p� Tronen, og Lammet!
11. Og alle Englene stode rundt om Tronen og om de �ldste og om de
fire V�sener og faldt ned for Tronen p� deres Ansigt og tilbade
Gud og sagde:
12. Amen! Velsignelsen og Prisen og Visdommen og Taksigelsen og �ren
og Kraften og Styrken tilh�rer vor Gud i Evighedernes Evigheder!
Amen.
13. Og en af de �ldste tog til Orde og sagde til mig: Disse, som ere
if�rte de lange, hvide Kl�der, hvem ere de? og hvorfra ere de
komne?
14. Og jeg sagde til ham: Min Herre! du ved det. Og han sagde til
mig: Det er dem, som komme ud af den store Tr�ngsel, og de have
tv�ttet deres Kl�der og gjort dem hvide i Lammets Blod.
15. Derfor ere de foran Guds Trone og tjene ham Dag og Nat i hans
Tempel; og han, som sidder p� Tronen, skal opsl� sit Telt over
dem.
16. De skulle ikke hungre mere, ej heller t�rste mere, ej heller
skal Solen eller nogen Hede falde p� dem.
17. Thi Lammet, som er midt for Tronen, skal vogte dem og lede dem
til Livets Vandkilder; og Gud skal aft�rre hver T�re af deres
�jne.
*66/08 Aabenbaringen 8
1. Og da det �bnede det syvende Segl, blev der Tavshed i Himmelen
omtrent en halv Time.
2. Og jeg s� de syv Engle, som st� for Guds �syn; og der blev givet
dem syv Basuner.
3. Og en anden Engel kom og stillede sig ved Alteret med et
Guldr�gelsekar, og der blev givet ham megen R�gelse, for at han
skulde f�je den til alle de helliges B�nner p� Guldalteret foran
Tronen.
4. Og R�gen af R�gelsen steg op, med de helliges B�nner, fra
Engelens H�nd f�r Guds �syn.
5. Og Engelen tog R�gelsekarret og fyldte det med Ild fra Alteret
og kastede den p� Jorden; og der kom Torden og R�ster og Lyn og
Jordsk�lv.
6. Og de syv Engle, som havde de syv Basuner, gjorde sig rede til
at basune.
7. Og den f�rste basunede, og der kom Hagl og Ild, blandet med
Bl�d, og blev kastet p� Jorden; og Tredjedelen af Jorden blev
opbr�ndt, og alt gr�nt Gr�s opbr�ndtes.
8. Og den anden 'Engel basunede, og det var, som et stort br�ndende
Bjerg blev kastet i Havet; og Tredjedelen af Havet blev til
Blod.
9. Og Tredjedelen af de Skabninger i Havet, som havde Liv, d�de; og
Tredjedelen af Skibene blev �delagt.
10. Og den tredje Engel basunede, og fra Himmelen faldt der en stor
Stjerne, br�ndende som en Fakkel, og den faldt p� Tredjedelen al
Floderne og p� Vandkilderne.
11. Og Stjernens Navn kaldes Malurt; og Tredjedelen af Vandene blev
til Malurt, og mange af Menneskene d�de af Vandene, fordi de
vare blevne beske.
12. Og den fjerde Engel basunede, og Tredjedelen af Solen og
Tredjedelen af M�nen og Tredjedelen af Stjernerne blev ramt, s�
at Tredjedelen af dem blev form�rket, og Dagen mistede
Tredjedelen af sit Lys og Natten liges�.
13. Og jeg s�, og jeg h�rte en �rn flyve midt oppe under Himmelen og
sige med h�j R�st: Ve, ve, ve dem, som bo p� Jorden, for de
�vrige Basunr�ster fra de tre Engle, som skulle basune.
*66/09 Aabenbaringen 9
1. Og den femte Engel basusnede, og jeg s� en Stjerne, som var
falden ned fra Himmelen p� Jorden, og N�glen til Afgrundens
Br�nd blev given den.
2. Og den �bnede Afgrundens Br�nd, og en R�g steg op af Br�nden,
lig R�gen af en stor Ovn; og Solen og Luften blev form�rket af
R�gen fra Br�nden.
3. Og fra R�gen udgik der Gr�shopper over Jorden, og der blev givet
dem Magt, som Jordens Skorpioner have Magt.
4. Og der blev sagt til dem, at de ikke m�tte skade Gr�sset p�
Jorden, ej heller noget gr�nt eller noget Tr�, men kun de
Mennesker, som ikke have Guds Segl p� deres Pander. 5Og det
blev dem givet ikke at dr�be dem, men at pine dem i fem M�neder;
og Pinen, de voldte, var som Pinen af en Skorpion, n�r den
stikker et Menneske.
6. Og i de Dage skulle Menneskene s�ge D�den og ikke finde den, og
attr� at d�, og D�den flyr fra dem.
7. Og Gr�shoppeskikkelserne lignede Heste, rustede til Krig, og p�
deres Hoveder var der som Kroner, der lignede Guld, og deres
Ansigter vare som Menneskers Ansigter,
8. og de havde H�r som Kvinders H�r, og deres T�nder vare som
L�vers,
9. og de havde Pansere som Jernpansere; og Lyden af deres Vinger
var som Lyd af Stridsvogne, n�r mange Heste fare ud til Kamp.
10. Og de have Haler, som ligne Skorpioners, og Brodde, og i deres
Haler ligger deres Magt til at skade Menneskene i fem M�neder.
11. De have Afgrundens Engel til Konge over sig; hans Navn er p�
Hebraisk Abaddon, og p� Gr�sk har han Navnet Apollyon.
12. Det f�rste Ve er til Ende; se, der kommer endnu to Veer
derefter.
13. Og den sjette Engel basunede, og jeg h�rte en R�st fra de fire
Horn p� Guldalteret, som st�r for Guds �syn,
14. sige til den sjette Engel, der havde Basunen: L�s de fire Engle,
som ere bundne ved den store Flod Eufrat.
15. Og de fire Engle bleve l�ste, som til den Time og Dag og M�ned
og �r vare rede til at ihjelsl� Tredjedelen af Menneskene.
16. Og Tallet p� Rytterh�rene var to Gange Titusinde Gange
Titusinde; jeg h�rte deres Tal.
17. Og s�ledes s� jeg Hestene i Synet og dem, som sade derp�, hvilke
havde ildr�de og sortebl� og svovlgule Pansere; og Hestenes
Hoveder vare som L�vers Hoveder, og af deres Munde udgik Ild og
R�g og Svovl.
18. Af disse tre Plager, af Ilden og R�gen og Svovlet, som udgik af
deres Munde, blev Tredjedelen af Menneskene ihjelsl�et.'
19. Thi Hestenes Magt er i deres Mund og i deres Haler; thi deres
Haler ligne Slanger, have Hoveder, og med dem g�re de Skade.
20. Og de �vrige Mennesker, som ikke bleve dr�bte i disse Plager,
omvendte sig ikke fra deres H�nders Gerninger, s� de lode v�re
at tilbede de onde �nder og Afgudsbillederne af Guld og S�lv og
Kobber og Sten og Tr�, som hverken kunne se eller h�re eller g�;
21. og de omvendte sig ikke fra deres Myrden eller fra deres
Trolddom eller fra deres Utugt eller fra deres Tyveri.
*66/10 Aabenbaringen 10
1. Og jeg s� en anden v�ldige Engel komme ned fra Himmelen, sv�bt i
en Sky, og Regnbuen var p� hans Hoved, og hans Ansigt var som
Solen og hans F�dder som Ilds�jler,
2. og han havde i sin H�nd en lille �bnet Bog. Og han satte sin
h�jre Fod p� Havet og den venstre p� Jorden.
3. Og han r�bte med h�j R�st, som en L�ve br�ler; og da han havde
r�bt, lode de syv Tordener deres R�ster h�re.
4. Og da de syv Tordener havde talt, vilde jeg til at skrive; og
jeg h�rte en R�st fra Himmelen, som sagde: Forsegl, hvad de syv
Tordener talte, og nedskriv det ikke!
5. Og Engelen, som jeg s� st� p� Havet og p� Jorden, opl�ftede sin
h�jre H�nd imod Himmelen
6. og svor ved ham, som lever i Evighedernes Evigheder, som bar
skabt Himmelen, og hvad deri er, og Jorden, og hvad derp� er, og
Havet, og hvad deri er, at der ikke mere skal gives Tid;
7. men i de Dage, da den syvende Engels R�st lyder, n�r han skal
til at basune, da er Guds skjulte R�d fuldbyrdet s�ledes, som
han har forkyndt sine Tjenere Profeterne.
8. Og den R�st, som jeg havde h�rt fra Himmelen, talte atter med
mig og sagde: G� hen, tag den lille �bnede Bog, som er i den
Engels H�nd, der st�r p� Havet og p� Jorden.
9. Og jeg gik hen til Engelen og sagde til ham, at han skulde give
mig den lille Bog. Og han'sagde til mig; Tag og nedsv�lg den! og
den vil volde Smerte i din Bug, men i din Mund vil den v�re s�d
som Honning.
10. Og jeg tog den lille Bog af Engelens H�nd og nedsv�lgede den; og
den var i min Mund s�d som Honning, men da jeg havde nedsv�lget
den, f�lte jeg Smerte i min Bug.
11. Og man sagde til mig: Du b�r igen profetere om mange Folk og
Folkeslag og Tungem�l og Konger.
*66/11 Aabenbaringen 11
1. Og der blev givet mig et R�r ligesom en M�lestok, med de Ord:
St� op og m�l Guds Tempel og Alteret og dem, som tilbede deri.
2. Men Forg�rden uden for Templet, lad den ude og m�l den ikke, thi
den er given til Folkeslagene; og de skulle nedtr�de den hellige
Stad i to og fyrretyve M�neder.
3. Og jeg vil give mine tvende Vidner, at de skulle profetere eet
Tusinde, to Hundrede og tresindstyve Dage, kl�dte i S�kke.
4. Disse ere de tvende Olietr�er og de tvende Lysestager, som st�
for Jordens Herre.
5. Og dersom nogen vil g�re dem Skade, udg�r der Ild af deres Mund
og fort�rer deres Fjender; og dersom nogen vil g�re dem Skade,
b�r han s�ledes ihjelsl�s.
6. Disse have Magt til at lukke Himmelen, s� at der ingen Regn skal
falde i deres Profetis Dage; og de have Magt over Vandene til at
forvandle dem til Blod og til at sl� Jorden med al Slags Plage,
s� ofte de ville.
7. Og n�r de f� fuldendt deres Vidnesbyrd, skal Dyret, som stiger
op af Afgrunden, f�re Krig imod dem og overvinde dem og ihjelsl�
dem.
8. Og deres Lig skal ligge p� Gaden i den store Stad, som i �ndelig
Forstand kaldes Sodoma og �gypten, der, hvor ogs� deres Herre
blev korsf�stet.
9. Og Mennesker af alle Folk og Stammer og Tungem�l og Folkeslag
skulle se p� deres Lig i tre og en halv Dag og ikke tilstede, at
deres Lig l�gges i Grav.
10. Og de, som bo p� Jorden, gl�de sig over dem og fryde sig; og de
sende hverandre Gaver, fordi disse to Profeter vare til Plage
for dem, som bo p� Jorden.
11. Og efter de tre og en halv Dags F�rl�b kom der Livs �nde fra Gud
i dem; og de st�de p� deres F�dder, og stor Frygt faldt p� dem,
som s� dem.
12. Og de h�rte en h�j R�st fra Himmelen, som sagde til dem: Stiger
herop! Og de stege op til Himmelen i Skyen, og deres Fjender s�
derp�.
13. Og i samme Stund skete der et stort Jordsk�lv, og Tiendedelen af
Staden faldt, og syv Tusinde Personer bleve dr�bte i
Jordsk�lvet; og de andre bleve forf�rdede og gave Himmelens Gud
�re.
14. Det andet Veer til Ende; se, det tredje Ve kommer snart.
15. Og den syvende Engel basunede, og der h�rtes h�je R�ster i
Himmelen, som sagde: Herred�mmet over Verden er blevet vor
Herres og hans Salvedes, og han skal v�re Konge i Evighedernes
Evigheder.
16. Og de fire og tyve �ldste, som sidde for Guds �syn p� deres
Troner, faldt ned p� deres Ansigter og tilbade Gud og sagde:
17. Vi takke dig, Herre Gud alm�gtige, du, som er, og som var, fordi
du har taget din store Magt og tiltr�dt dit Konged�mme,
18. og Folkeslagene vrededes, og din Vrede kom og Tiden til, at de
d�de skulle d�mmes, og til at give L�nnen til dine Tjenere,
Profeterne, og de hellige og dem, som frygte dit Navn, de sm� og
de store, og til at �del�gge dem, som l�gge Jorden �de.
19. Og Guds Tempel i Himmelen blev �bnet, og hans Pagts Ark kom til
Syne i hans Tempel, og der kom Lyn og R�ster og Tordener og
Jordsk�lv og st�rk Hagl.
*66/12 Aabenbaringen 12
1. Og et stort Tegn blev set i Himmelen: en Kvinde, ikl�dt Solen og
med M�nen under sine F�dder og en Krans af tolv Stjerner p� sit
Hoved.
2. Og hun var frugtsommelig og skreg i Barnsn�d, under F�dselsveer.
3. Og et andet Tegn blev set i Himmelen, og se, der var en stor,
ildr�d Drage, som havde syv Hoveder og ti Horn og p� sine
Hoveder syv Kroner.
4. Og dens Hale drog Tredjedelen af Himmelens Stjerner med sig og
kastede dem p� Jorden. Og Dragen stod foran Kvinden, som skulde
f�de, for at sluge hendes Barn, n�r hun havde f�dt det.
5. Og hun f�dte et Drengebarn, som skal vogte alle Folkeslagene med
en Jernstav; og hendes Barn blev bortrykket til Gud og til hans
Trone.
6. Og Kvinden flyede ud i �rkenen,hvor hun har et Sted beredt fra
Gud, for at man skal ern�re hende der eet Tusinde, to Hundrede
og tresindstyve Dage.
7. Og der blev en Kamp i Himmelen: Mikael og hans Engle gave sig
til at k�mpe imod Dragen, og Dragen k�mpede og dens Engle.
8. Men de magtede det ikke, og deres Sted fandtes ikke mere i
Himmelen.
9. Og den store Drage blev nedstyrtet; den gamle Slange, som kaldes
Dj�velen og Satan, som forf�rer den hele Verden, blev nedstyrtet
p� Jorden, og hans Engle bleve nedstyrtede med ham.
10. Og jeg h�rte en h�j R�st i Himmelen sige: Nu er Frelsen og
Kraften og Riget blevet vor Guds, og Magten hans Salvedes; thi
nedstyrtet er vore Br�dres Anklager, som anklagede dem for vor
Gud Dag og Nat.
11. Og de have overvundet ham i Kraft af Lammets Blod og i Kraft af
deres Vidnesbyrds Ord; og de elskede ikke deres Liv, lige til
D�den.
12. Derfor, fryder eder, I Himle, og I, som bo i dem! Ve Jorden og
Havet! thi Dj�velen er nedstegen til eder og har stor Vrede,
fordi han ved, at han kun har liden Tid.
13. Og da Dragen s�, at den var styrtet til Jorden, forfulgte den
Kvinden, som havde f�dt Drengebarnet.
14. Og den st�re �rns tvende Vinger bleve givne Kvinden, for at hun
skulde flyve til �rkenen, til sit Sted, der hvor hun n�res en
Tid og Tider og en halv Tid, borte fra Slangen.
15. Og Slangen spyede Vand som en Flod ud af sin Mund efter Kvinden
for at bortskylle hende med Floden.
16. Og Jorden kom Kvinden til Hj�lp; og Jorden �bnede sin Mund og
opslugte Floden, som Dragen havde udspyet af sin Mund.
17. Og Dragen vrededes p� Kvinden og gik bort for at f�re Krig imod
de �vrige af hendes S�d, dem, som holde Guds Bud og have Jesu
Vidnesbyrd.
*66/13 Aabenbaringen 13
18. Og jeg stod p� Sandet ved Havet.
(Kap.13.)
1. Og jeg s� et Dyr stige op af Havet, som havde ti Horn og syv
Hoveder, og p� sine Horn ti Kroner, og p� sine Hoveder
Bespottelsens Navne.
2. Og Dyret, som jeg s�, var ligt en Panter, og dets F�dder som en
Bj�rns, og dets Mund som en L�ves Mund; og Dragen gav det sin
Kraft og sin Trone og stor Magt.
3. Og jeg s� et af dets Hoveder ligesom s�ret til D�den, og dets
d�delige S�r blev l�gt, og al Jorden fulgte undrende efter
Dyret.
4. Og de tilbade Dragen, fordi den havde givet Dyret Magten; og de
tilbade Dyret og sagde: Hvem er Dyret lig? hvem m�gter at k�mpe
imod det?
5. Og der blev givet det en Mund til at tale store Ord og
Bespottelser, og der blev givet det Magt til at virke i to og
fyrretyve M�neder.
6. Og det �bnede sin Mund til Bespottelser imod Gud, til at
bespotte hans Navn og hans Telt, dem, som bo i Himmelen.
7. Og der blev givet det at f�re Krig imod de hellige og at
overvinde dem; og der blev givet det Magt over hver Stamme og
Folk og Tungem�l og Folkeslag.
8. Og alle, som bo p� Jorden, skulle tilbede ham, enhver, hvis Navn
ikke fra Verdens Grundl�ggelse er skrevet i Lammets, det
slagtedes, Livets Bog.
9. Dersom nogen har �re, han h�re!
10. Dersom nogen f�rer andre i F�ngsel, han kommer selv i F�ngsel;
dersom nogen dr�ber med Sv�rd, han skal dr�bes med Sv�rd. Her
g�lder det de helliges Udholdenhed og Tro.
11. Og jeg s� et andet Dyr stige op af Jorden, og det havde to Horn
ligesom et Lam og talte som en Drage.
12. Og det ud�ver hele det f�rste Dyrs Magt for dets �syn og f�r
Jorden og dem, som bo derp�, til at tilbede det f�rste dyr, hvis
d�delige S�r blev l�gt.
13. Og det g�r store Tegn, s� at det endog f�r Ild til. at falde ned
fra Himmelen p� Jorden for Menneskenes �syn.
14. Og det forf�rer dem, som bo p� Jorden, for de Tegns Skyld, som
det blev givet det at g�re for Dyrets �syn, og siger til dem,
som bo p� Jorden, at de skulle g�re et Billede af Dyret, ham,
som har Sv�rdhugget og kom til Live.
15. Og det fik Magt til at give Dyrets Billede �nd, s� at Dyrets
Billede endog kunde tale og g�re, at alle de, der ikke vilde
tilbede Dyrets Billede, skulde ihjelsl�s.
16. Og det f�r alle, b�de sm� og st�re, b�de rige og fattige, b�de
frie og Tr�lle, til at s�tte sig et M�rke p� deres h�jre H�nd
eller p� deres Pande,
17. for at ingen skal kunne k�be eller s�lge uden den, som har
M�rket, Dyrets Navn eller dets Navns Tal.
18. Her g�lder det Visdom! Den, som har Forstand, udregne Dyrets
Tal; thi det er et Menneskes Tal, og dets Tal er 666.
*66/14 Aabenbaringen 14
1. Og jeg s�, og se, Lammet stod p� Zions Bjerg, og med det
hundrede og fire og fyrretyve Tusinde, som havde dets Navn og
dets Faders Navn skrevet p� deres Pander.
2. Og jeg h�rte en Lyd fra Himmelen som en Lyd af mange Vande og
som en Lyd af st�rk Torden, og den Lyd, jeg h�rte, var som at
Harpespillere, der spillede p� deres Harper.
3. Og de sang en ny Sang for Tronen og for de fire levende V�sener
og de �ldste; og ingen kunde l�re den Sang, uden de hundrede og
fire og fyrretyve Tusinde, som ere l�sk�bte fra Jorden.
4. Dette er dem, som ikke have besmittet sig med Kvinder, thi de
ere jomfruelige; dette er dem, som f�lge Lammet, hvor det
g�r. Disse ere l�sk�bte fra Menneskene, en F�rstegr�de f�r Gud
og Lammet,
5. og i deres Mund er der ikke fundet L�gn; thi de ere ulastelige.
6. Og jeg s� en anden Engel flyve midt oppe under Himmelen, som
havde et evigt Evangelium at forkynde for dem, der bo p� Jorden,
og for alle Folkeslag og Stammer og Tungem�l og Folk,
7. og han sagde med h�j R�st: Frygter Gud og giver ham �re, thi
hans Doms Time er kommen, og tilbeder ham, som har gjort
Himmelen og Jorden og Havet og Vandenes Kilder.
8. Og endnu en anden Engel fulgte, som sagde: Falden, falden er
Babylon, den store, som har givet alle Folkeslagene at drikke af
sin Utugts Harmes Vin.
9. Og en tredje Engel fulgte dem og sagde med h�j R�st: Dersom
nogen tilbeder Dyret og dets Billede og tager M�rke p� sin Pande
eller p� sin H�nd,
10. s� skal han drikke af Guds Harmes Vin, som er isk�nket ublandet
i hans Vredes B�ger; og han skal pines med Ild og Svovl for de
hellige Engles og for Lammets �syn.
11. Og deres Pines R�g opstiger i Evighedernes Evigheder; og de have
ikke Hvile Dag og Nat, de, som tilbede Dyret og dets Billede, og
enhver, som tager dets Navns M�rke.
12. Her g�lder det de helliges Udholdenhed, de, som bevare Guds Bud
og Troen p� Jesus.
13. Og jeg h�rte en R�st fra Himmelen, som sagde: Skriv: Salige ere
de d�de, som d� i Herren herefter. Ja, siger �nden, de skulle
hvile fra deres M�je, thi deres Gerninger f�lge med dem.
14. Og jeg, s�, og se en hvid Sky, og p� Skyen sad der en lig en
Menneskes�n med en Guldkrone p� sit Hoved og en skarp Segl i sin
H�nd.
15. Og en anden Engel gik ud fra Templet og r�bte med h�j R�st til
ham, som sad p� Skyen: Udsend din Segl og h�st; thi Timen til at
h�ste er kommen, fordi Jordens H�st er moden.
16. Og han, som sad p� Skyen, lod sin Segl g� over Jorden, og Jorden
blev h�stet.
17. Og en anden Engel gik ud fra Templet i Himmelen; ogs� han havde
en skarp Segl.
18. Og fra Alteret gik en anden Engel ud, som havde Magt over Ilden;
og han r�bte med h�j R�st til den, som havde den skarpe Segl, og
sagde: Udsend din skarpe Segl og afsk�r Druerne af Jordens
Vintr�; thi dets Druer ere modne.
19. Og Engelen lod sin Segl g� hen over Jorden og afskar Frugten p�
Jordens Vintr� og kastede den i Guds Harmes store Persekar.
20. Og Persekarret blev tr�dt uden for Staden, og der kom Blod ud af
Persekarret op til Hestenes Bidsler, s� langt som eet Tusinde og
seks Hundrede Stadier.
*66/15 Aabenbaringen 15
1. Og jeg s� et andet Tegn i Himmelen, stort og vidunderligt: syv
Engel som have de syv sidste Plager; thi med disse er Guds Harme
fuldbyrdet.
2. Og jeg s� som et Glarhav, blandet med Ild, og dem, som sejrende
gik ud af Kampen med Dyret og dets Billede og dets Navns Tal,
st�ende ved Glarhavet og holdende Guds Harper.
3. Og de sang Mose, Guds Tjeners, Sang, og Lammets Sang, og sagde:
Store og vidunderlige ere dine Gerninger, Herre, Gud, du
Alm�gtige! retf�rdige og sande' ere dine Veje, du Folkeslagenes
Konge!
4. Hvem skulde ikke frygte dig, Herre! og prise dit Navn? Thi du
alene er hellig; ja, alle Folkeslagene skulle komme og tilbede
for dit �syn, fordi dine retf�rdige Domme ere blevne �benbarede.
5. Og derefter s� jeg, og Vidnesbyrdets Tabernakels Tempel i
Himmelen blev �bnet,
6. og de syv Engle, som havde de syv Plager, gik ud af Templet,
if�rte rent og skinnende Linkl�de og omgjordede om Brystet med
Guldb�lter.
7. Og et af de fire levende V�sener gav de syv Engle syv Guldsk�le
fyldte med Guds Harme, han. som lever i Evighedernes Evigheder.
8. Og Templet fyldtes med R�g fra Guds Herlighed og fra hans Kraft;
og ingen kunde g� ind i Templet, f�rend de syv Engles syv Plager
fik Ende.
*66/16 Aabenbaringen 16
1. Og jeg h�rte en h�j R�st fra Tempelet sige til de syv Engle: G�r
hen og udgyder Guds Harmes syv Sk�le over Jorden!
2. Og den f�rste gik hen og udg�d sin Sk�l over Jorden, og der kom
slemme og onde Bylder p� de Mennesker, som havde Dyrets M�rke,
og dem, som tilbade dets Billede.
3. Og den anden Engel udg�d sin Sk�l i Havet, og det blev til Blod
som af en d�d; og hver levende Sj�l i Havet d�de.
4. Og den tredje Engel udg�d sin Sk�l i Floderne og Vandkilderne,
og de bleve til Blod.
5. Og jeg h�rte Vandenes Engel sige: Retf�rdig er du, som er, og
som var, du hellige, fordi du har f�ldet denne Dom;
6. thi de have ud�st helliges og Profeters Blod, og du har givet
dem Blod at drikke; de ere det v�rd.
7. Og jeg h�rte Alteret sige: Ja, Herre, Gud, du alm�gtige! sande
og retf�rdige ere dine Domme.
8. Og den fjerde Engel udg�d sin Sk�l over Solen; og det blev givet
den at br�nde Menneskene med Ild.
9. Og Menneskene br�ndtes i stor Hede og bespottede Guds Navn, som
har Magt over disse Plager; og de omvendte sig ikke til at give
ham �re.
10. Og den femte Engel udg�d sin Sk�l over Dyrets Trone; og dets
Rige blev form�rket, og de tyggede deres Tunger af Pine.
11. Og de bespottede Himmelens Gud for deres Piner og for deres
Bylder; og de omvendte sig ikke fra deres Gerninger.
12. Og den sjette Engel udg�d sin Sk�l over den store Flod Eufrat;
og dens Vand bortt�rredes, for at Vejen kunde beredes for
Kongerne fra Solens Opgang.
13. Og jeg s�, at der af Dragens Mund og af Dyrets Mund og af den
falske Profets Mund udgik tre urene �nder, som lignede Padder.
14. Thi de ere D�moners�nder, som g�re Tegn; og de g� ud til hele
Jorderiges Konger for at samle dem til Krigen p� Guds, den
alm�gtiges, store Dag.
15. - Se, jeg kommer som en Tyv Salig er den, som v�ger og bevarer
sine Kl�der, s� han ikke skal g� n�gen, og man skal se hans
Skam. -
16. Og de samlede dem til det Sted,som kaldes p� Hebraisk
Harmagedon.
17. Og den syvende Engel udg�d sin Sk�l i Luften; og fra Templet,
fra Tronen udgik der en h�j R�st, som sagde: Det er sket.
18. Og der kom Lyn og R�ster og Tordener; og der blev et stort
Jordsk�lv, hvis Mage ikke har v�ret, siden der blev Mennesker
til p� Jorden, et s�dant Jordsk�lv, s� stort.
19. Og den store Stad blev til tre Dele, og Folkeslagenes St�der
faldt; og Gud kom det store Babylon i Hu for at give det B�geret
med sin Vredes Harmes Vin.
20. Og hver � flyede, og Bjerge bleve ikke fundne.
21. Og en st�rk Hagl, centnertung, faldt ned fra Himmelen p�
Menneskene; og Menneskene bespottede Gud for Haglens Plage, thi
dens Plage var meget stor.
*66/17 Aabenbaringen 17
1. Og en af de syv Engle, som havde de syv Sk�le, kom og talte med
mig og sagde: Kom! jeg vil vise dig Dommen over den store Sk�ge,
som sidder over mange Vande,
2. med hvem Jordens Konger have bolet, og de, som bo p� Jorden, ere
blevne drukne af hendes Utugts Vin.
3. Og han f�rte mig i �nden ud i en �rken; og jeg s� en Kvinde
siddende p� et skarlagenfarvet Dyr, som var fuldt af
Bespottelsens Navne; det havde syv Hoveder og ti Hor1m.
4. Og Kvinden var kl�dt i Purpur og Skarlagen og str�lede af Guld
og �delsten og Perler; hun havde et Guldb�ger i sin H�nd, fuldt
af Vederstyggeligheder og hendes Utugts Urenheder.
5. Og p� hendes Pande var skrevet et Navn, en Hemmelighed: Babylon
den store, Moderen til Jordens Sk�ger og Vederstyggeligheder.
6. Og jeg s� Kvinden, drukken af de helliges Blod og af Jesu
Vidners Bl�d; og jeg undrede mig i stor Forundring, da jeg s�
hende.
7. Og Engelen sagde til mig: Hvorfor undrede du dig? Jeg vil sige
dig Hemmeligheden med Kvinden og med Dyret, som b�rer hende, og
som har de syv Hoveder og de ti Horn.
8. Dyret, som du s�, har v�ret og er ikke, og det skal stige op af
Afgrunden og g� bort til Fortabelse; og de, som bo p� Jorden,
skulle undre sig, de, hvis Navne ikke ere skrevne i Livets Bog
fra Verdens Grundl�ggelse, n�r de se,at Dyret var og er ikke og
skal komme.
9. Her g�lder det den Forstand, som har Visdom. De syv Hoveder ere
syv Bjerge, p� hvilke Kvinden sidder,
10. og de ere syv Konger. De fem ere faldne, den ene er der, den
anden er endnu ikke kommen, og n�r han kommer, skal han blive en
liden Tid.
11. Og Dyret, som var og er ikke, er b�de selv en ottende og er en
af de syv og farer bort til Fortabelse.
12. Og de ti Horn, som du s�, ere ti Konger, som endnu ikke have
f�et Rige, men f� Magt som Konger een Time sammen med Dyret.
13. Disse have eet Sind, og deres Kraft og Magt give de til Dyret.
14. Disse skulle f�re Krig med Lammet, og Lammet skal sejre over dem
- fordi det er Herrers Herre og Kongers Konge - og de: som ere
med det, de kaldede og udvalgte og trofaste.
15. Og han sagde til mig: De Vande, som du s�, der hvor Sk�gen
sidder, ere Folk og Skarer og Folkeslag og Tungem�l.
16. Og de ti Horn, som du s�, og Dyret, disse ville hade Sk�gen og
g�re hende �de og n�gen og �de hendes K�d og opbr�nde hende med
Ild.
17. Thi Gud har indgivet dem i deres Hjerte at g�re efter hans Sind
og at handle af eet Sind og at give Dyret deres Kongemagt,indtil
Guds Ord blive fuldbyrdede.
18. Og Kvinden, som du s�, er den store Stad, som har Herred�mme
over Jordens Konger.
*66/18 Aabenbaringen 18
1. Derefter s� jeg en anden Engel stige ned fra Himmelen; han havde
stor Magt, og Jorden blev oplyst af hans Herlighed.
2. Og han r�bte med st�rk R�st og sagde: Falden, falden er Babylon
den st�re, og den er bleven D�moners Bolig og et F�ngsel for
alle H�nde urene �nder og et F�ngsel for alle H�nde urene og
afskyede Fugle!
3. Thi af hendes Utugts Harmes Vin have alle Folkeslagene drukket,
og Jordens Konger have bolet med hende, og Jordens K�bm�nd ere
blevne rige af hendes Yppigheds Fylde.
4. Og jeg h�rte en anden R�st fra Himmelen, som sagde: G�r ud fra
hende, mit Folk! for at I ikke skulle blive meddelagtige i
hendes Synder og ikke rammes af hendes Plager.
5. Thi hendes Synder ere opdyngede indtil Himmelen, og Gud har
kommet hendes Uretf�rdigheder i Hu.
6. Betaler hende, som hun har betalt eder, og geng�lder hende
dobbelt efter hendes Gerninger; sk�nker hende dobbelt i det
B�ger, som hun har isk�nket.
7. S� meget, som hun har forherliget sig selv og levet i Yppighed,
s� meget skulle I give hende af Pine og S�rg! Fordi hun siger i
sit Hjerte: Jeg sidder som en Dronning og er ikke Enke, og Sorg
skal jeg ingenlunde se,
8. derfor skulle hendes Plager komme p� een Dag: D�d og Sorg og
Hunger, og hun skal opbr�ndes med Ild; thi st�rk er den Herre
Gud, som har d�mt hende.
9. Og Jordens Konger, som have bolet og levet yppigt med hende,
skulle gr�de og hyle over hende, n�r de se R�gen af hendes
Brand,
10. medens de st� langt borte af Frygt for hendes Pinsel og sige:
Ve! ve! du store Stad, Babylon, du st�rke Stad, thi p� een Time
er din Dom kommen.
11. Og Jordens K�bm�nd gr�de og s�rge over hende, fordi ingen mere
k�ber deres Ladning:
12. Ladning af Guld og S�lv og �delsten og Perler og fint Linned og
Purpur og Silke og Skarlagen og alle H�nde vellugtende Tr� og
alle H�nde Arbejde af Elfenben og alle H�nde Arbejde af kostbart
Tr� og af Kobber og Jern og Marmor,
13. og Kanelbark og H�rsalve og R�gelser og Salve og Virak og Vin og
Olie og fint Mel og Hvede og Okser og F�r og Heste og Vogne og
Slaver, ja, Menneskesj�le.
14. Og den Frugt, din Sj�l lystedes ved, er vegen fra dig og alt det
l�kre og glimrende er forbi for dig, og man skal aldrig finde
det mere.
15. De, som handlede dermed og ere blevne rige ved hende, skulle st�
langt borte af Frygt for hendes Pinsel gr�dende og s�rgende og
sige:
16. Ve ve! den store Stad, som var kl�dt i fint Linned og Purpur og
Skarlagen og str�lede af Guld og �delsten og Perler; thi i een
Time er s� stor en Rigdom lagt �de.
17. Og alle Styrm�nd og alle Skippere og S�folk og alle, som arbejde
p� Havet, stode langt borte
18. og r�bte, da de s� R�gen af hendes Brand, og sagde: Hvor var der
Mage til den store Stad?
19. Og de kastede St�v p� deres Hoveder og r�bte gr�dende og
s�rgende og sagde: Ve! ve! den store Stad, hvori alle, som havde
Skibe p� Havet, berigedes ved dens Pragt; thi i een Time er den
bleven lagt �de.
20. Fryd dig over den, du Himmel, og I hellige og Apostle og
Profeter! fordi Gud har skaffet eder Ret over den.
21. Og en v�ldig Engel l�ftede en Sten som en stor M�llesten og
kastede den i Havet og sagde: S�ledes skal Babylon, den store
Stad, nedstyrtes i Hast og ikke findes mere.
22. Og Lyd af Harpespillere og Sangere og Fl�jtespillere og
Basunbl�sere skal ikke h�res i dig mere; og ingen Kunstner i
nogen Kunst skal findes i dig mere; og Lyd af M�lle skal ikke
h�res i dig mere;
23. og Lys af Lampe skal ikke skinne i dig mere, og Brudgoms og
Bruds R�st skal ikke h�res i dig mere, fordi dine K�bm�nd vare
Jordens Storm�nd, fordi alle Folkeslagene bleve forf�rte ved dit
Trylleri.
24. Og i den blev Profeters og helliges Blod fundet og alle deres,
som ere myrdede p� Jorden.
*66/19 Aabenbaringen 19
1. Derefter h�rte jeg ligesom en h�j R�st af en stor Skare i
Himmelen, som sagde: Halleluja! Frelsen og Herligheden og
Kraften tilh�rer vor Gud.
2. Thi sande og retf�rdige ere hans Domme, at han har d�mt den
store Sk�ge, som ford�rvede Jorden med sin Utugt, og kr�vet sine
Tjeneres Blod af hendes H�nd.
3. Og de sagde anden Gang: Halleluja! og R�gen fra hende opstiger i
Evighedernes Evigheder.
4. Og de fire og tyve �ldste og de fire levende V�sener faldt ned
eg tilbade Gud, som sad p� Tronen, og de sagde: Amen! Halleluja!
5. Og en R�st udgik fra Tronen og sagde: Lover vor Gud, alle hans
Tjenere, I, som frygte ham, de sm� og de store!
6. Og jeg h�rte som en R�st af en stor Skare og som en Lyd af mange
Vande og, som en Lyd af st�rke Tordener, der sagde: Halleluja!
thi Herren, Gud, den alm�gtige, har tiltr�dt Konged�mmet.
7. Lader os gl�de og fryde os og give ham �ren; thi Lammets Bryllup
er kommet, og hans Brud har gjort sig rede.
8. Og det blev givet hende at if�re sig skinnende, rent Linkl�de;
thi Linkl�det er de helliges Retf�rdshandlinger.
9. Og han siger til mig: Skriv: Salige ere de, som ere budne til
Lammets Bryllups Nadver! Og han siger til mig: Disse ere de
sande Guds Ord.
10. Og jeg faldt ned for hans F�dder for at tilbede ham, og han
siger til mig: G�r det ikke! Jeg er din Medtjener eg dine
Br�dres, som have Jesu Vidnesbyrd; tilbed Gud! thi Jesu
Vidnesbyrd er Profetiens �nd.
11. Og jeg s� Himmelen �ben, og se en hvid Hest, og han, som sad p�
den, kaldes trofast og sanddru, og han d�mmer og k�mper med
Retf�rdighed.
12. Men hans �jne vare Ildslue, og p� hans Hoved var der mange
Kroner;han havde et Navn skrevet, hvilket ingen kender, uden han
selv;
13. og han var if�rt en Kappe, dyppet i Blod, og hans Navn kaldes:
Guds Ord.
14. Og H�rene i Himmelen fulgte ham p� hvide Heste, if�rte hvidt,
rent Linkl�de.
15. Og af hans Mund udgik der et skarpt Sv�rd, for at han dermed
skulde sl� Folkeslagene; og han skal vogte dem med en Jernstav,
og han skal tr�de Guds, den alm�gtiges, Vredes Harmes Vinperse.
16. Og p� Kappen, p� sin L�nd har han et Navn skrevet: Kongers Konge
og Herrers Herre.
17. Og jeg s� en Engel st�ende i Solen, og han r�bte med h�j R�st og
sagde til alle Fugle, som flyve midt oppe under Himmelen: Kommer
og samler eder til Guds store Nadver
18. for at �de K�d af Konger og K�d af Krigs�verster og K�d af
v�ldige og K�d af Heste og af dem, som sidde p� dem, og K�d af
alle, b�de frie og Tr�lle, sm� og store.
19. Og jeg s� Dyret og Jordens Kongen og deres H�re samlede for at
f�re Krig imod ham, som sad p� Hesten, og imod hans H�r.
20. Og Dyret blev grebet og med det den falske Profet, som havde
gjort Tegnene for dets �syn, hvormed han havde forf�rt dem, som
toge Dyrets M�rke, og dem, som tilbade dets Billede; de bleve
begge kastede levende i Ilds�en, som br�nder med Svovl.
21. Og de andre bleve ihjelsl�ede med hans Sv�rd, som sad p� Hesten,
det, der udgik af hans Mund, og alle Fuglene bleve m�ttede at
deres K�d.
*66/20 Aabenbaringen 20
1. Og jeg s� en Engel stige ned fra Himmelen, han havde Afgrundens
N�gle og en stor L�nke i sin H�nd.
2. Og han greb Dragen, den gamle Slange, som er Dj�velen og Satan,
og bandt ham for tusinde �r
3. og kastede ham i Afgrunden og lukkede og forseglede over ham,
for at han ikke mere skulde forf�re Folkeslagene, f�rend de
tusinde �r vare til Ende; derefter skal han l�ses en lille Tid.
4. Og jeg s� Troner, og de satte sig p� dem, og Dommermagt blev
given dem; og jeg s� deres Sj�le, som vare halshuggede for Jesu
Vidnesbyrds og for Guds Ords Skyld, og dem, som ikke havde
tilbedt; Dyret eller dets Billede og ikke havde taget M�rket p�
deres Pande og p� deres H�nd; og de bleve levende og bleve
Konger med Kristus i tusinde �r.
5. De �vrige af de d�de bleve ikke levende, f�rend de tusinde �r
vare til Ende. Dette er den f�rste Opstandelse.
6. Salig og hellig er den, som bar Del i den f�rste Opstandelse;
over disse har den anden D�d ikke Magt, men de skulle v�re Guds
og Kristi Pr�ster og skulle v�re Konger med ham i de tusinde �r.
7. Og n�r de tusinde �r ere til Ende, skal Satan l�ses af sit
F�ngsel.
8. Og han skal g� ud for at forf�re Folkeslagene ved Jordens fire
Hj�rner, Gog og Magog, for at samle dem til Krig; deres Tal er
som Havets Sand.
9. Og de droge frem over Jordens Flade og omringede de helliges
Lejr og den elskede Stad. Og Ild faldt ned fra Himmelen fra Gud
og fort�rede dem.
10. Og Dj�velen, som forf�mte dem, blev kastet i Ild og Svovls�en,
hvor ogs� Dyret og den falske Profet var; og de skulle pines Dag
og Nat i Evighedernes Evigheder.
11. Og jeg s� en stor, hvid Trone og ham, som sad derp�; for hans
�syn flyede Jorden og Himmelen, og der blev ikke fundet Sted for
dem.
12. Og jeg s� de d�de, de store og de sm�, st�ende for Tronen, og
B�ger bleve �bnede; og en anden Bog blev �bnet, som er Livets
Bog; og de d�de bleve d�mte efter det, som var skrevet i
B�gerne, efter deres Gerninger.
13. Og Havet afgav de d�de, som vare i det; og D�den og D�dsriget
afgave de d�de, som vare i dem, og de bleve d�mte, hver efter
sine Gerninger.
14. Og D�den og D�dsriget bleve kastede i Ilds�en. Dette er den
anden D�d, Ilds�en.
15. Og dersom n�gen ikke fandtes skreven i Livets Bog, blev han
kastet i Ilds�en.
*66/21 Aabenbaringen 21
1. Og jeg s� en ny Himmel og en ny Jord; thi den forrige Himmel og
den forrige Jord var veget bort, og Havet var ikke mere.
2. Og jeg s� den hellige Stad, det nye Jerusalem, stige ned fra
Himmelen fra Gud, beredt som en Brud, der er smykket f�r sin
Brudgom.
3. Og jeg h�rte en h�j R�st fra Himmelen, som sagde: Se, Guds Telt
er hos Menneskene, og han skal bo hos dem, og de skulle v�re
hans Folk, og Gud selv skal v�re hos dem og v�re deres Gud.
4. Og han skal aft�rre hver T�re af deres �jne, og D�den skal ikke
v�re mere, ej heller Sorg, ej heller Skrig, ej heller Pine skal
v�re mere; thi det forrige er veget bort.
5. Og han, som sad p� Tronen, sagde: Se, jeg g�r alle Ting nye. Og
han siger til mig: Skriv; thi disse Ord ere trov�rdige og sande.
6. Og han sagde til mig: De ere skete. Jeg er Alfa og Omega,
Begyndelsen og Enden. Jeg vil give den t�rstige af Livets Vands
Kilde uforskyldt.
7. Den, som sejrer, skal arve dette, og jeg vil v�re hans God, og
han skal v�re min S�n.
8. Men de fejge og utro og vederstyggelige og Morderne og de
utugtige og Troldkarlene og Afgudsdyrkerne og alle L�gnerne,
deres Lod skal v�re i S�en, som br�nder med Ild og Svovl; dette
er den anden D�d.
9. Og en af de syv Engle, som havde de syv Sk�le, der vare fulde af
de syv sidste Plager, kom og talte med mig og sagde: Kom, jeg
vil vise dig Bruden, Lammets Hustru.
10. Og han f�rte mig i �nden hen p� et stort og h�jt Bjerg og viste
mig den hellige Stad, Jerusalem, stigende ned fra Himmelen, fra
Gud
11. med Guds Herlighed. Dens Glans var som den kostbareste Sten, som
krystalklar Jaspissten.
12. Den havde en stor og h�j Mur; den havde tolv Porte og over
Portene tolv Engle og p�skrevne Navne, hvilke ere Israels B�rns
tolv Stammers;
13. mod �st tre Porte og mod Nord tre Porte og mod Syd tre Porte og
mod Vest tre Porte.
14. Og Stadens Mur havde tolv Grundsten, og p� dem Lammets tolv
Apostles tolv Navne.
15. Og han, som talte med mig, havde en M�lestok, et Guldr�r, for at
han skulde m�le Staden og dens Porte og dens Mur.
16. Og Staden ligger i Firkant, og dens L�ngde er lige s� stor som
Bredden. Og han m�lte Staden med R�ret: tolv Tusinde Stadier;
dens L�ngde, Bredde og H�jde ere lige.
17. Og han m�lte dens Mur, hundrede og fire og fyrretyve Alen, efter
Menneskem�l, hvilket er Englem�l.
18. Og dens Murv�rk var Jaspis, og Staden var af rent Guld, lig det
rene Glar.
19. Stadmurens Grundsten vare prydede med alle H�nde �delsten: den
f�rste Grundsten var Jaspis, den anden Safir, den tredje
Kalkedon, den fjerde Smaragd,
20. den femte Sardonyks, den sjette Sarder, den syvende Krysolit,
den ottende Beryl, den niende Topas, den tiende Krysopras, den
ellevte Hyacint, den tolvte Ametyst.
21. Og de tolv Porte vare tolv Perler, hver af Portene var af een
Perle, og Stadens Gade var rent Guld som gennemsigtigt Glar.
22. Og jeg s� intet Tempel i den; thi dens Tempel er Herren, Gud,
den alm�gtige, og Lammet.
23. Og Staden tr�nger ikke til Sol eller M�ne til at skinne for den;
thi Guds Herlighed oplyste den, og Lammet var dens Lys.
24. Og Folkeslagene skulle vandre i dens Lys, og Jordens Konger
bringe deres Herlighed til den,
25. og dens Porte skulle ikke lukkes om Dagen; thi Nat skal ikke
v�re der,
26. og de skulle bringe Folkeslagenes Herlighed og �re til den.
27. Og intet urent skal komme ind i den, ej heller nogen, som �ver
Vederstyggelighed og L�gn; kun de, som ere skrevne i Lammets
Livets Bog.
*66/22 Aabenbaringen 22
1. Og han viste mig Livets Vands Flod, skinnende som Krystal,
udv�ld de fra Guds og Lammets Trone.
2. Midt i dens Gade og p� begge Sider af Floden voksede Livets Tr�,
som bar tolv Gange Frugt og gav hver M�ned sin Frugt; og Bladene
af Tr�et tjente til L�gedom for Folkeslagene.
3. Og der skal intet bandlyst v�re mere; og Guds og Lammets Trone
skal v�re i den, og hans Tjenere skulle tjene ham,
4. og de skulle se hans Ansigt, og hans Navn skal v�re p� deres
Pander.
5. Og Nat skal der ikke v�re mere, og de tr�nge ikke til Lys af
Lampe eller Lys af Sol, fordi Gud Herren skal lyse over dem; og
de skulle, v�re Konger i Evighedernes Evigheder.
6. Og han sagde til mig: Disse Ord ere trov�rdige og sande; og
Herren, Profeternes �nders Gud, har udsendt sin Engel for at
vise sine Tjenere, hvad der skal ske snart.
7. Og se, jeg kommer snart. Salig er den, som bevarer denne Bogs
Profetis Ord.
8. Og jeg, Johannes, er den, som s� og h�rte disse Ting, og da jeg
havde h�rt og set, faldt jeg ned for at tilbede for den Engels
F�dder, som viste mig disse Ting.
9. Og han siger til mig: G�r det ikke; jeg er din Medtjener og dine
Br�dres, Profeternes, og deres, som bevare denne Bogs Ord;
tilbed Gud!
10. Og han siger til mig: Du skal ikke forsegle denne Bogs Profetis
Ord, thi Tiden er n�r.
11. Lad den som g�r Uret, fremdeles g�re Uret, og den urene
fremdeles blive uren, og den retf�rdige fremdeles �ve
Retf�rdighed, og den hellige fremdeles blive helliggjort.
12. Se, jeg kommer snart, og min L�n er med mig til at betale
enhver, efter som hans Gerning er.
13. Jeg er Alfa og Omega, den f�rste og den sidste, Begyndelsen og
Enden.
14. Salige ere de, som tv�tte deres Kl�debon, for at de kunne f�
Adgang til Livets Tr� og g� ind igennem Portene i Staden.
15. Udenfor ere Hundene og Troldkarlene og de utugtige og Morderne
og Afgudsdyrkerne og enhver, som elsker og �ver L�gn.
16. Jeg, Jesus, har sendt min Engel til at vidne for eder disse Ting
om Menighederne, jeg er Davids Rodskud og Sl�gt, den str�lende
Morgenstjerne.
17. Og �nden og Bruden sige: Kom! Og den, som h�rer, sige: Kom! Og
den, som t�rster, han komme; den, som vil, han modtage Livets
Vand uforskyldt!
18. Jeg vidner for enhver, som h�rer denne Bogs Profetis Ord: Dersom
nogen l�gger noget til disse Ting, da skal Gud l�gge p� ham de
Plager, som der er skrevet om i denne Bog.
19. Og dersom nogen tager noget bort fra denne Profetis Bogs Ord, da
skal Gud tage hans Lod bort fra Livets Tr� og fra den hellige
Stad, om hvilke der er skrevet i denne Bog.
20. Han, som vidner disse Ting, siger: Ja, jeg kommer snart! Amen.
Kom, Herre Jesus!
21. Den Herres Jesu N�de v�re med alle!